Midt i Psykiatrien - juni 2007 - Region Midtjylland
Midt i Psykiatrien - juni 2007 - Region Midtjylland
Midt i Psykiatrien - juni 2007 - Region Midtjylland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
SAMARBEJDE PÅKRÆVET

Systemsvigt rammer patienter

>> side 3

AFMAGT

Personale lukker øjnene

for misbrug

>> side 4

KØNSFORSKEL

Kvinder rammes hårdest

>> side 6

01. år I Juni 2007

Regionspsykiatriens blad

STRATEGIER PÅ HØJT

NIVEAU I HERNING

Kropslig mestringsstrategi er et

af nøgleordene i Regionspykiatrien

i Herning. Derfor bliver

klatrevæggen i motionsrummet

ofte taget i brug, også i patientens

allermest akutte sygdomsfase.

Sygeplejerske Bente Pedersen

(øverst) og ergoterapeut

Agnete Clemmesen har været

med i frontarbejdet.

>> side 14-16
02 Indhold

TEMA: Dobbeltdiagnose

>> side 03-11

Psykisk syge med misbrug

mellem to stole

>> side 03

Uvidenhed resulterer i skjult misbrug

>> side 04

Kvinder dør først

>>side 06

Nye redskaber giver faglig udvikling

>> side 10

Læseperler med i kufferten

>>side 12

”En skamplet”,

interview med Poul Videbech

>> side 17

Næste blad udkommer

28. august, deadline for

læserindlæg 13. august.

Gunhild bruger sine erfaringer

>> side 18

Redaktion

Kommunikationsmedarbejder Henriette Stevnhøj

(redaktør), distriktschef Villads Villadsen (ansvarshavende

redaktør), journalist Fusser Drejer (MB,

15 t/u), freelancejournalist Lotte Edberg Loveless

Grafisk tilrettelæggelse: Pia Jensen, WDC

Foto: Kim Kejlberg, Århus Universitetshospital,

Risskov. Freelancefotograf Birgitte Rødkjær

Forsidefoto: Birgitte Rødkjær

Illustration: Claus Riis

Tryk:

Scanprint as

Om bladet

Midt i Psykiatrien uddeles til alle ansatte i regionspsykiatrien.

Bladet sendes desuden til pressen, regionspolitikere,

samarbejdspartnere mv.

Henvendelse om udsendelse af bladet bedes rettet til

Fusser Drejer, 7789 3726 eller e-mail:

midtipsykiatrien@psykiatri.aaa.dk

Læserbreve sendes til Sekretariatet, Århus Universitetshospital,

Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov

att. redaktør Henriette Stevnhøj - eller via e-mail:

midtipsykiatrien@psykiatri.aaa.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte

indlæg. Næste blad udkommer 28. august,

deadline til dette blad er 13. august 2007
nr. 3 juni 2007

03

Psykisk syge med misbrug

risikerer dårligere behandling

Mangel på koordination betyder, at patienter med både sindslidelse og misbrug bliver ladt i stikken i det

danske sundhedsvæsen. Overlæge Lars Merinder fra Team for Misbrugspsykiatri efterlyser en overordnet

strategi på området

Op imod halvdelen af de patienter, som

opsøger psykiatrisk skadestue eller indlægges

på de psykiatriske afdelinger, er

afhængige af alkohol og stoffer. Men de

skal ikke gøre sig for store forhåbninger

om at få hjælp til at komme ud af misbruget,

mens de er i psykiatrien. Ovenikøbet

risikerer de, at misbruget står i vejen for,

at de bliver behandlet optimalt for deres

psykiske sygdom.

Det er kort fortalt paradokset for

den store gruppe af patienter, som i

fagsproget har ”dobbeltdiagnose”, og

som ifølge Lars Merinder, overlæge

og leder af Team for Misbrugspsykiatri

på Århus Universitetshospital, Risskov,

har langt dårligere vilkår for at

blive behandlet og helbredt for deres

sygdom, som behandlingssystemet er

skruet sammen i dag.

Patienter sætter sig

mellem to stole

I dag bærer behandlingen af dobbeltdiagnosepatienter

langt hen ad vejen præg af,

at misbrugsbehandling og psykiatri er skilt

ad i flere systemer. Der stilles ingen formelle

krav om, at systemerne skal samarbejde

om patienterne, og det er vores vurdering,

at det uformelle samarbejde burde udvikles

betydeligt, siger Lars Merinder.

- Tidligere var der f.eks alkoholklinikker

og misbrugsafdelinger placeret i hospitalspsykiatrien,

og misbrugsproblematikker

var derfor mere kendt for psykiatriske

medarbejdere. Nu er misbrugsbehandlingen

flyttet ud af psykiatrien, og tilbage

Fakta

Team for Misbrugspsykiatri hører under Århus

Universitetshospital, Risskov. De ansatte

i teamet, der er et af de få af sin slags i

Danmark, har primært til opgave at fungere

som konsulenter, undervise i kombinationen

psykiatri og misbrug, behandle ambulante

patienter samt at forske på området.

står personalet ofte magtesløse overfor

dobbeltdiagnosepatienterne. Patienterne

falder simpelthen ned mellem to systemer,

som hver især har behandlingskompetence

på sit område, siger Lars Merinder,

som påpeger, at forskelligheder mellem

behandlingsinstanserne kan gøre det

svært at samarbejde på tværs.

- Adskillelsen mellem misbrugsbehandling

og psykiatri er ikke bare organisatorisk.

Den faglige baggrund, behandlingsideologi

og behandlingsmetoder i

misbrugsbehandlingen og i psykiatrien

er meget forskellige, hvilket vanskeliggør

samarbejdet. Firkantet sagt mangler

medarbejdere i psykiatrien viden og

kompetencer om misbrug, og misbrugsbehandlere

mangler viden og kompetencer

om psykiske lidelser, siger overlægen

fra teamet.

Forbilleder i England,

Sverige og Norge

En stor del af Team for Misbrugspsykiatris

daglige arbejde går ud på at bygge bro

mellem psykiatrien, misbrugsbehandlingen

og forsorgssystemet via konsulentarbejde

og supervision og på at støtte kompetenceudvikling

via undervisning.

Selv om de fire læger og fire psykologer

fra Team for Misbrugspsykiatri

på nogle af disse områder arbejder på

landsplan, rækker deres indsats ikke til,

at gruppen af dobbeltdiagnosepatienter

får håb om den bedst mulige behandling,

mener Lars Merinder. Han er derfor

varm fortaler for en regional - hvis ikke

national - strategi på linje med dem, som

findes i blandt andet England, Sverige

og Norge. I England har Department of

Health igennem en række år anbefalet

retningslinjer for både organisation af

behandlingen, samarbejde, kompetenceudvikling

og behandling af denne

problematik. I Sverige er der et formelt

samarbejde mellem de politisk ansvarlige

på psykiatri og misbrugsområdet.

Nordmændene har oprettet Østnorsk

Overlæge Lars Merinder fra Team for

Misbrugspsykiatri mener, at sindslidende

med misbrug bliver ladt i stikken.

Foto: Kim Kejlberg

Kompetencecenter, der med sit speciale

i dobbeltdiagnose har indflydelse på

behandlingen af dobbeltdiagnosepatienter

i hele Norge.

I Danmark har Amtsrådsforeningen i

2005 publiceret en dobbeltdiagnoserapport

med anbefalinger, som bygger på de

internationale erfaringer, og Danmark bør

også følge trop med et koordinerende

tiltag, mener Lars Merinder.

- Der er meget fokus på dobbeltdiagnoseproblematikken.

Der bliver løbende

oprettet konsulent- og behandlingsteams,

bosteder og andre tiltag, netop

til denne gruppe, så interessen fra både

kommunerne og regionerne er her. Men

vi mangler den nødvendige og organisatoriske

baggrund for, at initiativerne

kan spille rigtigt sammen, siger Lars

Merinder.

- Jeg mener, det er væsentligt, at der

tages stilling til organisation, arbejdsfordeling,

uddannelse og behandlingstilbud på

et regionalt plan. Det er uhyre afgørende,

at samarbejdsrelationerne mellem kommunerne

og regionen er gennemtænkt.

Ellers risikerer man at svække muligheden

for på tværs at udvikle effektive behandlingsmuligheder.

Og så taber man igen

patienterne, siger Lars Merinder.

hs
04

Afmagt

Afmagt og manglende viden

giver utilstrækkelig behandling

Personalet på de psykiatriske afdelinger ved ikke, hvad de skal stille op med patienter,

der også har et misbrug. Det viser en undersøgelse fra 12 psykiatriske afdelinger

Cirka halvdelen af de danskere, der behandles i psykiatrien,

har også et behandlingskrævende misbrug. Men hver anden

af disse får ikke en diagnose, som beskriver deres misbrug.

Det siger psykolog Søren Søberg, der var ophavsmanden

til en undersøgelse, der blev lavet i 1996. Men problemet

er stadig til stede, viser erfaringerne. Personale i psykiatrien

oplever afmagt som følge af deres manglende viden og lukker

øjnene for dét, de ikke ved, hvad de skal gøre ved.

Søren Søberg er ansat på Team for Misbrugspsykiatri,

hvor de ansatte er eksperter i behandlingen af mennesker

med misbrug og en anden psykisk lidelse.

Afhængighed og ambivalens

Når man skal behandle patienter med en dobbeltdiagnose,

tager man udgangspunkt i to centrale antagelser: 1. Misbrug

er altid præget af tilbagefald – 2. Misbrug er altid præget af

patientens ambivalens med hensyn til forandring.

Patienter med et misbrug er splittede mellem afhængigheden

og dét, de kunne få ud af et liv uden rusmidler.

- Se bare på en ryger, der forsøger at holde op. Her bliver

kampen mellem trangen og fornuften meget tydelig, smiler

Søren Søberg.

Men gennem motiverende samtaleteknikker og ved sammen

med patienten at undersøge fordele og ulemper ved

misbruget, kan personalet medvirke til at øge patientens

motivation.

- Grundprincippet i vores arbejde er, at alle misbrugere

er ambivalente i forhold til ændringer omkring deres forbrug.

Typisk er misbrugeren enten meget motiveret for at ændre

deres brug af stof eller alkohol, eller også er de meget fokuserede

på at skaffe og indtage det. Nogle skifter ofte fra den

ene side af ambivalensen til den anden - andre sjældent.

Når trangen til stof er stor, er der typisk meget lille kontakt

med den side, der vil ændre noget ved misbruget. Så længe

de ikke mærker denne ambivalens, sker der ingen ændring.

Motiverende samtaler har som formål at hjælpe patienterne

med at tydeliggøre deres ambivalens. Når de mærker denne

ambivalens, opstår der en lyst eller trang til at handle, fortæller

Søren Søberg, og præciserer:

- Intet menneske kan holde ud at være modsætningsfyldt.

- I starten af en behandling undersøger vi fordelene ved misbruget

så grundigt, at patienten af sig selv begynder at tale

om ulemperne, og så har vi fat i ambivalensen og dermed

drivkraften til motivation for ændring af misbruget.

Ud over arbejdet med ambivalens går den terapeutiske

indsats ud på, i samarbejde med patienten, at undersøge

hvilke situationer, der udløser brug af rusmidler. Det kan for

eksempel være tidspunkter, steder, genstande, følelser eller

personer, såkaldte risikosituationer.

I disse situationer udløses automatisk tanker, som forstærker

trangen (du duer ikke til noget - du kan lige så

godt tage en øl mere). I fællesskab beskriver patienten og

behandleren disse tanker samt hvilke situationer og følelser,

der knytter sig til dem. Denne beskrivelse udgør grundlaget

for det videre arbejde med at indøve mestringsstrategier ved

hjælp af alternativ tænkning og adfærdstræning. Samme

metode bruges også til at forberede, hvad man kan gøre i en

situation, hvis man oplever tilbagefald.

Afmagt eller motivation

Når man arbejder med afhængighed, er der ikke afgørende

forskel på alkohol eller stoffer. De adfærdsmæssige træk og

mønstre er ens. Et meget markant problem er misbrugernes

tilsidesættelse af deres følelsesmæssige nære kontakter, så

som partner, børn og venner.

Patienterne slås af den grund ofte med afmagt og skyld,

som blokerer for arbejdet med at skabe motivation. En vigtig

del af arbejdet er derfor at hjælpe patienten til at turde se

afmagt og skyld i øjnene og derefter starte et konstruktivt

arbejde med at opløse disse følelser.

- Det sværeste er at fastholde vores tro på, at der kan ske

ændringer. At stå imod den afmagt, brugeren føler, og give

dem en tro på, at det nok skal lykkes. Så opbygningen af

håb fylder meget, uddyber Søren Søberg.

Fakta

Betegnelsen dobbeltdiagnose dækker ikke kun skizofreni kombineret med brug af rusmidler, men er en meget bred betegnelse

og inkluderer også f.eks. depression kombineret med alkoholmisbrug, svære personlighedsforstyrrelser, angst, social fobi eller

ADHD kombineret med rusmiddelbrug.

En undersøgelse fra Amtsrådsforeningen i 2005 viser, at næsten en tredjedel af alle, som bliver indlagt på en dansk psykiatrisk afdeling,

også har en misbrugsdiagnose. Fagfolk skønner dog, at antallet er højere end dette, da ikke alle patienter, som har et misbrug, får

det registreret, når de er indlagt. Indlæggelserne er ofte kortvarige og følges sjældnere op af et ambulant behandlingstilbud.
nr. 3 juni 2007

05

Så godt et liv som muligt

Samarbejde frem for alt

Da manglende diagnosticering og efterfølgende behandling

ofte skyldes mangel på viden omkring behandling af

misbrug blandt personalet, gør Team for Misbrugspsykiatri

også meget for at udbrede kendskabet til deres viden og

metoder. Alle indenfor psykiatrien i Region Midtjylland kan

henvise, men teamet foretrækker at gennemføre konsulentvirksomhed

i form af undervisning, rådgivning og supervision.

For selv om de fire psykologer løbende har ca. 25

mennesker med misbrug i samtaleterapi ved siden af gruppeforløbene,

er der grænser for deres ressourcer.

- Det er endnu lidt tilfældigt, hvem der får behandling

her. Indtil nu har vi næsten kun fået henvisninger fra det

gamle Århus Amt. Og det er helt klart brugere med særligt

vanskelige problemer, siger Søren Søberg.

Teamet har mange samarbejdspartnere: F.eks lokalpsykiatrien,

hospitalet i Risskov, Atriumhuset, det opsøgende

gadeteam ”Midtbyen”, Center for Misbrugsbehandling,

Alkoholrådgivningerne samt forsorgshjem og forskellige

botilbud.

Så godt et liv som muligt

Teamet har i gennem nogle år gennemført "Bedre Liv" kurser

for mennesker med misbrug og svære psykiske lidelser. Kurset

har som fokus at træne sociale kompetencer og give deltagerne

troen på, at et liv uden stoffer eller alkohol er muligt.

Fremover planlægges der opstart af en ny gruppe med

familieterapi samt en gruppe for depressive med alkoholmisbrug.

De depressive oplever ofte, at deres behandling er virkningsløs,

og de har erfaring, for at deres alkohol eller pillemisbrug

letter deres tilstand i begyndelsen, men i det lange

løb forværrer det symptomerne og forhindrer medicinen i at

virke, forklarer Søren Søberg om begrebet selvmedicinering.

- Vi arbejder ud fra et princip om at reducere de fysiske

og psykiske skader af et misbrug mest muligt. Det betyder,

at der iværksættes en optimal medicinsk behandling af den

psykiske lidelse, også selv om patienten ikke er motiveret for

at stoppe sit misbrug. Patienterne i aktivt misbrug oplever

sjældent en fuld effekt af deres medicin. Men selv en delvis

effekt kan være det, der er med til at give et overskud, der

igen kan sikre motivationen for at ændre misbruget.

Man kunne ønske, at alle patienter ville stoppe med

deres misbrug, når de henvender sig her, men sådan ser

virkeligheden altså ikke ud. Vi arbejder på at give folk så

godt et liv som muligt, fastslår Søren Søberg.

fuss

- Først når dobbeltdiagnosepatienter får øje på deres modstridende

følelser, kan vi begynde at arbejde med dem,

siger psykolog Søren Søberg fra Team for Misbrugspsykiatri.

Foto: Kim Kejlberg
06 Kønsforskel

Kvinderne er hårdest ramt

Der er brug for en ekstra indsats over for kvindelige patienter med dobbeltdiagnose.

De kommer typisk sent i behandling og har ofte svigt og overgreb med i bagagen

- Når man har været udsat for overgreb, får man svært

ved at sætte grænser. Det betyder, at kvinderne er låst fast

i et mønster, hvor de igen og igen havner i meget svære

situationer. De psykisk syge kvinder er de svageste i misbrugsmiljøet

– de bliver udnyttet på alle planer, siger Bodil

Leth Thomsen.

Psykolog Bodil Leth

Thomsen fra Team

for Misbrugspsykiatri

arbejder med kvindelige

misbrugere.

Foto: Kim Kejlberg

Selvom langt flere mænd end kvinder dulmer en psykisk

sygdom med misbrug, så er der forholdsmæssigt flere kvinder,

der dør.

Kvinderne kommer som regel senere i behandling – nogle

fordi de opretholder en facade for ikke at miste forældremyndigheden

over deres børn. Bag sig har de ofte flere

nødråb i form af kontakter til det sociale system, der typisk

ikke har registreret, hvor slemt det egentlig står til.

Et andet problem er, at kvinder såvel psykisk som fysisk

tåler rusmidlerne langt dårligere end mænd. Når de endelig

kommer i behandling, er mange allerede plaget af alvorlige

fysiske lidelser som hjertekarsygdomme.

- Her og nu lægger rusmidlerne et effektivt låg på

traumatiske oplevelser og en uoverskuelig hverdag, men

samtidig skader for eksempel alkohol hjerne og krop. Det

er derfor vigtigt, at vi hjælper kvinderne tidligst muligt, siger

psykolog Bodil Leth Thomsen og henviser til, at den progressive

forværring blandt andet er dokumenteret af skotske

forskere.

Bodil Leth Thomsen har været en del af Team for Misbrugspsykiatri

siden starten i 1999 og har især haft fokus

på behandling af kvinder.

Såvel nationalt og som internationalt tegner der sig en

grum profil af den kvindelige patient med dobbeltdiagnose.

En stor del har oplevet seksuelle overgreb i den tidlige barndom

– overgreb, som ofte er fortsat i voksenlivet.

En helle fra hverdagens kaos

Når danske kvinder med en dobbeltdiagnose endelig opsøger

hjælp, er det langt fra sikkert, de får den. Enten fordi

de selv giver op og dropper ud af behandlingen, eller fordi

deres sygdom ikke tages alvorligt nok.

- Mange af kvinderne er underdiagnosticerede og lider

i virkeligheden af PTSD (Post Traumatic Stress Syndrome).

Når de henvender sig på skadestuen, får de akut behandling,

som de er meget glade for. Men selvom de er meget

dårlige, bliver de sjældent indlagt. Det er svært at få koordineret

behandlingstilbud under deres korte ophold på skadestuen,

så kvinderne er hurtigt tilbage i det belastede miljø

igen, siger Bodil Leth Thomsen.

Skal man for alvor have skovlen under så tung en cocktail

som PTSD, andre psykiske lidelser og misbrug, kræver

det ifølge psykologen en længerevarende indlæggelse med

udredning, målrettet terapeutisk behandling, ro og omsorg.

- De har brug for at blive beskyttet, få fred og komme

væk fra det kaos, der omgiver dem til hverdag. Fordi de har

så svært ved at sætte grænser, indvaderes deres hjem for

eksempel ofte af andre misbrugere. Det betyder meget for

dem at blive indlagt og få ordentlig mad, den rette medicin

og nogle mennesker, der tager sig af dem. Men det tilbud

får de sjældent, siger Bodil Leth Thomsen og henviser til

vore nabolande, hvor praksis er en helt anden.

- Norge og Sverige har en helt anderledes tradition for at

indlægge kvinder med dobbeltdiagnose. De har psykiatriske

specialklinikker og gør meget ud af en forbehandlingsfase.

I starten bliver der ikke stillet store krav, men i stedet

fokuseret på at skabe en alliance med patienten. Især i

Norge er kvinderne indlagt længe.

Undersøgelser viser, at skal kvinderne reddes, skal de

helst i behandling for deres rusmiddel-problemer inden for

de første syv år. Senere vil skaderne ofte være uoprettelige.

Hvis kvinderne har børn, er der naturligvis ekstra grund
nr. 3 juni 2007

07

til at sætte tidligt ind. Kvinder, der har været udsat for

overgreb, er ofte heller ikke i stand til at beskytte deres

egne børn. Normalt og unormalt mudrer sammen, og de er

bange for at miste selv en dårlig kæreste.

Frirum - kun for kvinder

På Bergensklinikkerne i Norge lærer man også kvinder med

dobbeltdiagnose at knytte bånd til andre kvindelige patienter.

- De fleste har lige siden barndommen befundet sig i

et miljø, hvor mænd dominerer og spiller kvinder ud mod

hinanden. Kvindernes indbyrdes relationer er ofte meget

destruktive, og mange har aldrig haft en veninde, de kunne

betro sig til, fortæller Bodil Leth Thomsen.

- Der ligger enorme ressourcer i at få hul igennem til

andre i samme situation. Lykkes det at få etableret relationer

mellem patienterne, er der også langt større chance for,

at de gennemfører behandlingen.

I erkendelse af at kvinderne har brug for deres eget

frirum, etablerer Team for Misbrugspsykiatri fra efteråret et

et-årigt kursusforløb for otte patienter. Tilbudet er en ren

kvinde-version af ”På vej til et Bedre Liv”, som teamet har

gennemført de sidste seks år. Kvinderne skal mødes en

gang om ugen, og sammen med Bodil Leth Thomsen og

en anden kvindelig psykolog vil de lære at sætte grænser

gennem rollespil og social færdighedstræning samt arbejde

med psykoedukation omkring psykisk lidelse og misbrug.

I forbindelse med kurset vil der være mulighed for individuelle

terapeutiske forløb. Desuden bliver der samarbejdet

med lokalpsykiatri, socialpsykiatri og kommunale bostøtter,

hvis medarbejdere Bodil Leth Thomsen roser for deres

kvalificerede indsats over for de kvindelige dobbeltdiagnosepatienter.

- Vi ønsker at udvikle samarbejdet yderligere for at formidle

egnede behandlingsmetoder, der tilgodeser både

rusmiddelproblemerne og den psykiske lidelse.

Bodil Leth Thomsen har store forventninger til det nye

forløb. Forhåbningerne har hun blandt andet fra årelangt

arbejde med en åben rådgivningsgruppe for kvinder med

rusmiddelproblemer, som mødes hver onsdag.

- De har rigtig meget ud af ”damedagen”, som de kalder

den. Mange af dem er meget isolerede og ensomme i

dagligdagen, hvor de lever et svært liv med tilbagefald. Det

betyder meget at kunne dele sine historier med andre og

hente støtte og omsorg, siger psykologen, der i efteråret

begynder et registerstudie, som skal bidrage til dokumentation

af kvindernes vilkår.

Af freelancejournalist Lotte Edberg Loveless
08

Team for Misbrugspsykiatri

Team for

Misbrugspsykiatri

Team for Misbrugspsykiatri har til huse på Århus Universitetshospital,

Risskov, og blev oprettet i starten af

1999 under det daværende Århus Amt. Teamet består

idag af fire psykiatere, fire psykologer og to sekretærer.

Udover at behandle mennesker med dobbeltdiagnose,

der tæller både indlagte og ambulante patienter, gør teamet

meget for at udbrede deres viden. Dette arbejde omfatter

bl.a. kurser i kognitiv behandling af psykisk syge med et

misbrug, samt uddannelse i at gennemføre kurset ”På vej til

et bedre liv”, der er et gruppebaseret lærings- og træningsprogram

for psykiatribrugere med et misbrug.

Målgruppen for disse kurser er et bredt udsnit af personalet:

Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter,

pædagoger, socialrådgivere, læger og psykologer. Kurserne

henvender sig til socialpsykiatriske institutioner, bofællesskaber

samt til døgn- og ambulant regi. Kurserne holdes

også som personalekurser på forskellige arbejdspladser

landet over.

Kurserne udbydes af Uddannelseafdelingen i Psykiatrien,

Distrikt Øst, 7789 2321, uddannelsesafdelingen@psykiatri.

aaa.dk, samt Udviklings- og uddannelsesenheden, Forsorgshjemmet

Østervang, 8947 8111, bfi@fa.aarhus.dk

Desuden holder teamet kurser på bestilling, fx. om misbrug

i relation til bestemte diagnoser, ligesom supervision

for social-psykiatriske bosteder i Jylland og på Fyn er en

del af programmet.

I Team for Misbrugspsykiatri forsker psykologer og læger

sammen og udvikler derved nye former for behandling, hvor

både det medicinske og det psykologiske aspekt indgår

samtidigt.

Som noget nyt er teamet også begyndt at gennemføre

neuropsykologiske afklaringer, kombineret med diagnostiske

interviews, da det har vist sig, at dette giver et mere

sikkert udgangspunkt for planlægning af behandlingen af

den enkelte patient.

I lokalpsykiatrierne og på hospitalets afdelinger giver

teamet konsulentbistand til personalet. Endvidere har

teamets læger tilsyn på skadestuen på Århus Universitetshospital,

Risskov og på forsorgs- og misbrugsinstitutioner.

I VISO, der er Socialministeriets nye videns- og rådgivningscenter,

udgør Team for Misbrugspsykiatri med deres

rådgivende funktion om dobbeltdiagnose-problematikken

en del af det socialfaglige sikkerhedsnet under landets 98

kommuner.

fuss

Viden om

europæiske dobbeltdiagnosepatienter

samles i Århus

Team for Misbrugspsykiatri har siden 2002, i samarbejde

med Kerstin Bäck Møller fra Uddannelsesafdelingen på

Århus Universitetshospital, Risskov, været koordinerende

center i et forskningsprojekt om dobbeltdiagnose finansieret

af EU´s 5 rammeprogram.

Projektet har foruden Århus involveret kliniske centre og

universiteter i Cambridge, London, Paris, Tammerfors og

Warszawa.

Formålet med projektet har været at beskrive 350

dobbeltdiagnosepatienter, som indlægges på psykiatrisk

afdeling ved brug af både spørgeskemaer og personlige

interviews. Samspillet mellem patienterne og behandlingstilbuddene

er også et vigtigt emne for undersøgelsen, og

ved hjælp af fokusgrupper med pårørende, behandlere og

ledere samt et spørgeskema til behandlingstilbud inden for

området er det forsøgt at kortlægge patienternes ”veje”

igennem behandlingssystemet, og hvordan samspillet mellem

patienter og behandling fungerer.

Konklusionerne i projektet er vigtige at bruge i forhold til

den videre udvikling af behandlingstilbud for dobbeltdiagnosepatienter

i Århus. Der mangler stadig udvikling af organisationen

af behandlingen, af samarbejdet og initiativer

vedrørende kompetenceudvikling på området.

En del af resultatet af projektet er også et europæisk

uddannelsesprogram for medarbejdere på psykiatriske

afdelinger om dobbeltdiagnose.

Til efteråret 2007 vil en stor del af erfaringerne fra

ISADORA blive præsenteret i fagblade og i videnskabelige

artikler.

Forskningsprojektet er kaldt ISADORA -“Integrated Services

Aimed at Dual Diagnosis and Optimal Recovery from

Addiction”- hvilket oversat betyder “Integrerede tilbud for

dobbeltdiagnose patienter og optimal afvænning fra afhængighed”.

hs
nr. 3 juni 2007

09

International konference

sætter spot på sindslidende

med misbrug

Den hidtil største konference om dobbeltdiagnosepatienter i

Norden finder sted i Århus 27. - 29. august. Programmet er et

overflødighedshorn af foredrag, workshops og sociale indslag

med officiel velkomst på Århus Rådhus

Programmet for de tre konferencedage i august i Århus er alenlangt og spækket med navne

på forskere, professorer, læger, psykologer og sociologer og andre fagfolk, som arbejder

med patienter med misbrug af rusmidler eller forsker i emnet.

Omdrejningspunktet for konferencen er primært forskning, der kan belyse årsagssammenhænge

og metoder til behandling af specifikke psykiske lidelser i kombination med

rusmiddelbrug. Desuden vil konferencen også fokusere på den kompetenceudvikling og

uddannelse, som er meget nødvendig i de faggrupper, der arbejder med dette område.

Det er arrangørernes håb, at konferencen vil bidrage til inspiration af faggrupper, der arbejder

med området, og bekæmpe den håbløshedsfølelse, som ofte har præget både planlæggere

og behandlere indenfor området.

Rådhusreception, kunst og gallamiddag

Foruden det ambitiøse program, som er en kombination af foredrag og workshops, er der

også indlagt et parallelt ditto med et socialt og underholdende sigte.

Det indebærer en velkomstreception med borgmesteren i Århus, Nicolai Wammen. Her er

alle konferencedeltagere og ledsagere inviteret med på konferencens første dag.

Senere samme dag kan konferencedeltagerne besøge Kunstmuseet ARoS. Her er det

Region Midtjylland, der er vært ved en let buffet, som serveres på museet. Museet vil være

åbent for alle deltagere, og det er muligt at se dele af museet på egen hånd.

Endelig er der stor gallamiddag på Radisson SAS Scandinavia Hotel tirsdag aften, hvor der

serveres tre-retters menu med levende musik og dans.

Tilmelding til konferencen samt de sociale indslag sker på www.beatthedragon.dk.

Hjemmesiden vil løbende blive opdateret.
10

Nye redskaber gav faglig udvikling

Bedre udredning

Personalet på det socialpsykiatriske

bosted Atriumhuset, som

huser brugere med dobbeltdiagnoser,

har afprøvet nogle

såkaldte assessmentredskaber.

Afprøvning viser, at dokumentationen

omkring brugeren bliver

mere præcis og brugbar

Af Jens Laudal, Hanne Skyum,

Nina Bundgaard og Dorte Elleby

Det er længe siden, det første frø til dette projekt blev sået

- at anvende assessmentredskaber i et socialpsykiatrisk

botilbud - hvilket ikke var “almindeligt” da.

Assessmentredskaber har mange navne: vurderingsinstrumenter,

spørgeskemaer, strukturerede interviews

og tests. Især ordet “test” vækker ofte modstand i visse

kredse inden for socialområdet. Vi har også i Atriumhuset

haft vores skepsis i forhold til, om det ville være muligt at

anvende assessmentredskaber med respekt for stedets

kultur og dagligdag.

Var det overhovedet muligt at anvende assessmentredskaber

til mennesker med psykiske lidelser og misbrug?

Og hvordan kunne det bibringe noget brugbart til det dynamiske

felt, som socialpsykiatrien agerer i?

Fakta

Hvad er assessmentredskaber?

Ved anvendelse af assessmentredskaber sikres, at et

bestemt problemområde gennemgås grundigt og efter samme

form hver gang - en systematiseret vidensindsamling.

Assessmentredskaber er strukturerede og validerede undersøgelsesinstrumenter

til vurdering af et bestemt problemområde

udarbejdet af specialister. Redskabernes udformning er

afhængig af det problemområde, som ønskes belyst.

I Atriumhuset valgte personalet at bruge redskaber, som

belyste de psykiske lidelser, misbruget, kognitive evner og

personlighed.

Udredning

Vores målgruppe har typisk mange andre problemstillinger

udover de to primære, som er en psykisk lidelse og et

misbrug. Baggrunden for vores projekt var, at problemstillingerne

ofte kun var lidt eller slet ikke undersøgt. Desuden

var det ofte vanskeligt at vurdere, hvad der var brugbare

metoder i omsorgs- og/eller udviklingsøjemed.

I en udredning, hvor der bliver brugt assessmentredskaber,

får vi relativt hurtigt indsamlet en bred viden om personens

ressourcer og problemstillinger.

Men resultater og svar fra assessmentredskaberne må

ikke stå alene. Validiteten og tolkningen af resultaterne skal

vurderes i lyset af frontmedarbejdernes erfaringer og observationer.

Derved kan afsløres eventuelle fejltolkninger, ikke

troværdige oplysninger fra bruger, eller modsat, hvad det er,

vi har overset eller har over/undervurderet i vores observationer.

Samlet giver det en større viden om den enkelte person,

herunder forståelse for adfærd eller manglende effekt

af indsats, samt bekræftelse og forklaring på formodninger

fra praksis.

Justering af indsats

Derefter følger et implementeringsarbejde, hvor den ind-
nr. 3 juni 2007

11

har givet faglig udvikling

samlede viden om personens ressourcer og problemstillinger

skal omsættes til hensigtsmæssig tilgang og metoder

overfor den pågældende person i praksis.

Der gives ikke et ”standardsvar” om, hvad vi nu skal

gøre. Der kan dog af undersøgelsens resultater trækkes

pejlemærker frem på, hvad der er brugbare metoder, og

hvilke hensyn, der skal tages i tilgangen til personen. Men

det vil til stadighed være vigtigt at bruge vores socialpsykiatriske

faglighed med udgangspunkt i personens levede

liv, hensyn til relationens betydning og andre dynamiske

forhold.

F.eks. kan en afklaring af de kognitive evner give en

grundlæggende rettesnor for, hvordan læring af nye færdigheder

eller mestringsstrategier skal tilrettelægges for den

enkelte person. Et eksempel er, at personens opmærksomhedsevne

er skadet, derfor kan personen kun kapere korte

beskeder og kortere samtaler.

En medarbejder fortæller i øvrigt: ”Undersøgelsen viste,

at han var så deprimeret, at han faktisk ikke kunne verbalisere

det. Han var ny i huset, og vi kendte ham kun som

meget tavs og så ikke, at hans stille væsen blev forstærket

af en depression”.

Sidegevinster

De strukturerede svar og resultater fra assessmentredskaberne

har gjort vores dokumentation om den enkelte persons

ressourcer og problemstillinger mere præcis. Samtidig

dokumenterer det de mange, svære faktorer, som vanskeliggør

indsatsen og resultaterne deraf.

På længere sigt kan dokumentationen sikre en mere

kvalificeret og præcis overlevering til eksterne samarbejdspartnere,

for eksempel i forbindelse med visitering til en

anden boform.

Nogle af assessmentredskaberne kan også bruges til

evaluering ved at måle forandringen (forværring eller forbedring)

af et problem/symptom over tid.

En anden gevinst er, at vi har opnået en større fælles

faglighed og en øget kvalitet i personalegruppens diskussioner

om den enkelte beboer. I stedet for at fortabe os i

de aktuelle problematikker eller i frustrationer over tiltag, der

ikke lykkes, har vi fået et større perspektiv i diskussionerne,

hvor vi inddrager den større forståelse af den enkeltes

evner, vanskeligheder, adfærd, samt tager tidligere erfaringer

og fremtiden med i billedet.

Vi har fået udviklet en ny opmærksomhed og et mere

nuanceret syn på sygdom, symptomer og behandling. Det

har desuden betydet en bedre faglig oplæring af både nyt

personale og studerende, der kommer til huset.

Der har også været tilfælde, hvor vore undersøgelsesresultater

har givet os en mere præcis indgang til relationsarbejdet.

Eksempelvis en viden om en beboers næsten

permanent psykotiske tilstand, som influerede voldsomt på

hans måde at opfatte andre mennesker på, og hvor vi kun

meget vanskeligt ville have opdaget graden af tilstanden

uden assessmentredskaber.

Vi har fået en mere hensigtsmæssig tilgang til beboerne

og mere realistiske forventninger og krav til den enkelte. Vi

ved, at arbejdet med de svære dobbeltdiagnosticerede kan

være tungt og virke udsigtsløst, fordi de forventede/ønskede

resultater ikke altid kommer. Vi har nu fået et grundlag,

som sikrer, at de behandlingsmæssige ambitioner kommer

til at ligge på et realistisk niveau.

Sidst, men ikke mindst, er det værd at nævne, hvordan

flere brugere har oplevet brugen af assessmentredskaber:

”Ved hjælp af spørgeskemaerne var det nemmere at forklare,

hvordan jeg har det”, ”Jeg har været glad for at være

med. Jeg har lært meget om mig selv”.

Vores nye perspektiv

Vores skepsis overfor brugen af assessmentredskaber i

Atriumhusets dagligdag er langsomt, men sikkert, blevet

vendt til en oplevelse af og en overbevisning om, at de tilfører

vores arbejdsfelt noget nyt og overraskende brugbart

på flere områder.

Integrationen af assessmentredskaber med vores mere

almindelige socialpsykiatriske praksis baseret på relationsarbejde

og empati har, i stedet for at fratage den praktisk

værdi, tilført den en yderligere kvalificering ved en øget forståelse

for brugernes mangefacetterede problemer.

Artiklens forfattere er medarbejdere i Atriumhuset i Århus
12

Læseperler med i kufferten

Jubii - endelig sommerferie med

lange afslappende dage på stranden, i

hængekøjen på terrassen, på dækstolen

eller i sofaen i sommerhuset - og ikke et

ord om psykiatri...eller?

Tegning: Claus Riis

Her får du tips til gode bøger (om psykiatri), som

du ikke bør glip af, selv om der står ferie på

kalenderen. Anmelderne har alle tilknytning til

regionspsykiatrien.

Du kan læse flere anmeldelser på

www.psykinfo.dk

Alle bøgerne kan lånes eller købes på PsykInfo

Mursten med tyngde

”Affektregulering i udvikling og psykoterapi” bliver ikke den letteste

bog i kufferten, men kan varmt anbefales til læsere med

teoretisk interesse og forudsætning på området, siger Anegen

Trillingsgaard, chefpsykolog på Århus Universitetshospital, Børne-

og Ungdomspsykiatrisk Center

Bogen handler, som titlen angiver, om affektregulering i udvikling

og psykoterapi. Titlen står med småt på forsiden, til gengæld står

de tre forfatternavne Fonagy, Schore og Stern med store og iøjnefaldende

kapitæler. Ikke uden grund, fordi bogen handler om Peter

Fonagy, Allan Schore og Daniel Sterns forskning og teoriudvikling om

tilknytningens etablering i det tidlige omsorgsmiljø og tilknytningsmønstrenes

betydning for personlighedsudviklingen, psykopatologi

og psykoterapi.

Bogen består af en 125 siders introduktion, efterfulgt af 8 forskellige

artikler fra 1998 til 2003 af Fonagy, Schore eller Stern. Den lange

introduktion kan dog springes over, da den ikke er en forudsætning

for at forstå artiklerne.

Det er alt i alt spændende læsning, først og fremmest fordi de tre

forfattere og teoretikere også er forskere og på forkant med områdets

udvikling. Der føres bevis for, at tidlige tilknytningserfaringer

sætter hjernemæssige spor, og der argumenteres for, at det er de

indre repræsentationer for interaktion i tidlige sociale interaktioner,

som bæres videre i livet og iscenesætter senere nære relationer.

Man kan se bogens forskellige bidrag som bidrag til at integrere

klinisk psykologisk, neurobiologisk og udviklingspsykologisk viden. I

anden del skifter fokus fra udvikling til psykoterapeutisk behandling.

Med antagelsen om, at mangler i den dyadiske affektregulering er

central for udviklingen af psykopatologi, er scenen sat for terapiens

fokus. Her skal særligt fremhæves Sterns artikel om den terapeutiske

forandringsproces.

Affektregulering i udvikling og psykoterapi

Af Peter Fonagy m.fl.

Hans Reitzels Forlag, 2006. 415 sider. Pris kr. 325,00.

Hvad børn ikke ved...

har de ondt af

-så enkelt kan det siges, og titlen på denne bog er præcist rammende

og beskrivende for indholdet. Det er ikke muligt at sidde

budskabet overhørig, når bogen først er læst: der skal (fortsat)

gøres en indsats for at lindre smerten for de børn, hvis forældre

lider af psykisk sygdom. Distriktssygeplejerske Lilian Thomsen

fra Regionspsykiatrien Djursland har læst og anmeldt

Alle interesserede kan få stort udbytte af at læse bogen, og ikke

mindst familier, som har problemerne tæt inde på livet, eller selv er

ramt af psykisk sygdom. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog, og

hele vejen igennem skinner forfatteren Karen Glistrups store erfaring

og menneskekærlige holdning klart igennem.

Karen Glistrup formår at beskrive svære problemstillinger med fin

indlevelsesevne, og undgår løftede pegefingre både overfor forældrene

og de behandlere, som har skullet, og som fremover også

skal være med til at løfte opgaven med at gøre livet lidt mindre tungt

for disse børn.

Bogen udmærker sig ved at være idérig og anvisende for, hvordan

”sagen” kan gribes an. Det kan være så utroligt lidt, der skal til: en

enkelt samtale eller to med en kyndig voksen kan lette barnet så

meget, at det kan vedblive at være barn. Eller det kan være en mere

omfattende indsats med grupper af børn af psykisk syge, hvilket

naturligvis er en mere krævende opgave.

Med denne bog i hånden oplever jeg at få mere mod på opgaven

med børn af psykisk syge. Den vil kunne fungere fint som opslagsbog

til både at komme i gang og til at komme videre, hvis man er

”kørt fast” med forpligtelsen til at hjælpe børnene. Bogen kommer

hele vejen rundt, der er eksempelvis angivet hjælpeinstanser og

relevant lovgivning, så det bliver tydeligt, at børns trivsel og udvikling

også er et samfundsanliggende.

Hvad børn ikke ved - har de ondt af:

familiesamtaler om psykiske lidelser

Af Karen Glistrup

Hans Reitzels Forlag, 2006, 2. udgave. 256 sider.

Pris kr. 250,00.
nr. 3 juni 2007

13

Det handler om mennesker

Gribende erindringsbilleder

En letlæst bog, som ikke er til at komme udenom, hvis man gerne

vil have forståelse for psykisk sygdom, siger Annette Andersen,

projektmedarbejder i projekt ”Bevar Barndommen”, Regionspsykiatrien

Holstebro, som anmelder ”Nyttige Personlige Kræfter”

”Nyttige Personlige Kræfter” er skrevet i fællesskab af en gruppe på tolv,

som enten selv har en psykisk lidelse eller er nære pårørende.

Bogen er afvekslende og består af mange, meget forskelligartede tekster

i form af digte, ultrakorte øjebliksbeskrivelser og prosatekster af forskellig

længde. Samtidig rummer bogen mange illustrationer, som formidler indtryk

og stemninger og er med til at skabe variation.

Bogens længste kapitel er ”Sygdomsbilleder”, som har en række afsnit, der

blandt andet handler om ”angst”, ”egne løsningsforsøg” og ”skriverier fra en

psykotisk periode”.

Bogen indeholder gribende, varme og personlige beretninger, som omhandler

hele menneskelivet. Bogen bygger på forfatternes egne erindringsbilleder

fra barndommen, sygdomsperioder, sygdomssymptomer, behandlingsforløb

og fremtidsbilleder. Også pårørende belyser den psykiske lidelse set fra

familiens side. Som medarbejder med særligt fokus på børnene giver det et

særligt perspektiv at læse beskrivelserne af, hvad der sætter sig i barnets

erindring, og hvordan barnets udvikling præges af disse oplevelser.

Svære historier formidles parallelt med livsglæde og lethed, og bogen kan

anbefales til enhver, der ønsker at få udvidet sin forståelse af, hvad psykisk

sygdom kan indebære.

”Nyttige Personlige Kræfter” Kirsten Hansen, udviklingskonsulent i

psykiatrien i Ringkøbing Amt, har redigeret bogen, som består af personlige

beretninger. ISBN nr. : 87-7743-696-2. Pris: kr. 198

Denne bog handler om mennesker, så man bliver rørt. Få formår i den grad at gøre psykologien levende og vedkommende for de læsere,

der har lyst til at forstå mere af psykologien i det vanskelige liv, som vi forsøger at leve hver især på bedste måde. Det siger Lone Gerup

Adamsen, psykolog i Lokalpsykiatri Syd i Århus, som har læst Finn Abrahamowitzs bog

Vi får en grundig redegørelse for udviklingspsykologien fra vugge til grav med afstikkere ud i forskellige relevante temaer, der gør sig gældende i livet, og

vi får forklaret væsentlige psykologiske begreber, så de er til at forstå. Sidste halvdel af bogen omhandler de tre store grupper af sindslidelser: neuroser,

depression og skizofreni, samt væsentlige psykologer og forholden sig til alternative terapiformer. Da psykologien har forladt begrebet neurose og i

stedet taler om relationsforstyrrelser, er dette et sted, hvor jeg synes, der mangler en opdatering. Og jeg savner også personlighedsforstyrrelserne og

en uddybning af relationernes betydning i menneskelivet. Men dette er kun et lille hjertesuk af mindre betydning.

For en psykodynamisk funderet psykolog som anmelderen er her fundet en støtte, og jeg kunne ønske, at vi i disse kognitive tider ikke glemmer

den indsigt, der ligger i det perspektiv på menneskelivet og den baggrund for psykisk lidelse, som Abrahamowitz præsenterer i solidt format med

sin samling af udvalgte og reviderede dele af tre tidligere bøger.

Det handler om mennesker – en rundrejse i psykologien af Finn Abrahamowitz. Samlet, nyredigeret udgave. Lindhardt og Ringhof,

2005. 283 sider. Pris kr. 299,-

Stærke personlige beretninger

Man føler en ubetinget smerte – og glæde – ved at læse de personlige erfaringer fra de ramte mennesker med den bipolare affektive lidelse.

For de bærer sig selv med deres helt egen spinkle kraft, siger Kirsten Sefland, konsulent og medlem af interesseorganisationen FAP, som

har læst ”Sort på hvidt - personlige erfaringer med mani og depression”

Bogen indledes med en generel beskrivelse og behandling af sygdommen, tidligere kaldet maniodepressiv, der er kendetegnet ved episoder

med mani, hypomani, depression eller blandingstilstand, og som rammer ca. 2-3% af befolkningen. Bogens hovedfokus i første del er især de

tanker og følelser, der typisk dukker op i forbindelse med sygdommen. En fortæller, hvor vigtigt det er, udover at lære at acceptere at have fået

sygdommen, også at tage den forebyggende medicin og passe den øvrige behandling, at få søvn og få en god, regelmæssig kost og motion. En

anden har modsatrettede følelser og udtrykker, at hendes liv er godt udenpå. At hun ser ud, som om hun har styr på det hele. Men indeni ville

hun så gerne skifte det ud.

Sygdommen er af en så nederdrægtig natur, at den til tider fornægter kendsgerninger, så man handler i modstrid med det, man egentlig vil. Men modgang

giver en uvurderlig tyngde i livet, der gør nuancerne endnu klarere og forståelsen endnu dybere. Spørgsmål dukker dog op, når diagnosen stilles:

Hvordan findes vejen ud? Og lettelsen ved at få at vide, at de problemer faktisk skyldes en sygdom. Der hersker et ønske om at bidrage til åbenhed,

og derfor har personerne i bogen valgt at stå frem med troen på, at det kan føre noget godt med sig. Det kræver mod at fortælle om sin sårbarhed, da

man kan blive mødt med uforståenhed, afvisning, respektløshed eller usikkerhed. Man kan dog også opleve at få hjælp, støtte og accept. Bogen er en

kombination af forskellige redskaber, der kan være nyttige i håndteringen af sygdommen samt personlige beretninger, både fra sygdomsramte og deres

pårørende. Bogen er anbefalelsesværdig og nyttig for brugere, pårørende, studerende, psykiatere og psykiatrimedarbejdere på alle niveauer.

Sort på hvidt - personlige erfaringer med mani og depression. Af Andreas Kilden og Krista Nielsen Straarup

PsykiatriFondens Forlag, 2005. 104 sider. Pris kr. 130,00
14

Relationer i Herning

Gode relationer

er en metode i Herning

Den professionelle relation mellem behandler og patient er det bærende

element i behandlingen af patienter i Regionspsykiatrien i Herning. Det har indbragt

afdelingen tre hæderspriser, styrket korpsånden på tværs af faggrænser

og hjulpet personalet til at se på mennesket bag diagnosen

Tre hæderspriser for god psykiatribehandling inden for de

seneste tre år er ikke til at komme udenom. Så selv om

de kvier sig lidt ved det, ledende ergoterapeut Agnete

Clemmensen, sygeplejerske Bente Pedersen og overlæge

Lars Thorgaard, alle fra Regionspsykiatrien Herning, så er

priserne et uomtvisteligt eksempel på, at de gør det godt

i Herning, hvor relationsbehandling har været øverst på

dagsordenen de seneste seks år.

Agnete Clemmensen, som indtil 1. maj var ledende

ergoterapeut, nu kvalitetskoordinator ved Regionspsykiatrien,

fortæller:

- Miljøbehandling hænger nøje sammen med relationsbehandling.

Miljøbehandling er ikke et nyt begreb, som vi

har opfundet, men det har tidligere været noget diffust og

ikke så velbeskrevet eller struktureret. Det har vi gjort noget

ved, siger Agnete Clemmesen.

Hjælpen hertil er især kommet fra overlæge Lars Thorgaard,

som i efteråret 2007 udgav 5 binds værket “Relationsbehandling

i psykiatrien”.

Mestring er omdrejningspunktet

Afsættet til at arbejde konkret med miljøbehandling, gennem

fokus på relationer, er begrebet mestring.

- Det gik for alvor op for os, at arbejdet med relation og

mestring er og skal være et centralt omdrejningspunkt på

afdelingen. Efter at vi i ergoterapeutgruppen gennem en

kvantitativ analyse var nået frem til, at vores fag faktisk ikke

gjorde nok gavn i afdelingen, søgte vi supervision hos Lars

Thorgaard. Her indså vi, at der måtte langt større vægt på

de individuelle relationer i aktivitetsbehandling, at aktivitet er

mestring, og at det er den vej rundt, at ergoterapifaget har

sin særlige berettigelse. Siden blev projektet udvidet med

en gruppe af sygeplejersker og derigennem tilføjet det helt

centrale fokus på kontaktpersonrelationen, siger Agnethe

Clemmensen om baggrunden for Mestringsprojektet, som

nu både er et udviklings- og begyndende forskningprojekt

i Herning.

- Endelig har vi her i implementeringsfasen smeltet

Mestringsprojektet og vores deltagelse i det nationale projekt

vedr. tvang i psykiatrien (Gennembrudsprojektet) sammen,

fordi det for os er udtryk for den samme tankegang.

Spark og slag er også mestring

Konkret går mestringstankegangen ud på, at personalet

forsøger at forstå, at hvad end patienten oplever og foretager

sig, så har det et mestringssigte, at det er bevidste eller

ubevidste forsøg på at stille noget op overfor noget, der

ellers ville opleves endnu værre. Også selv om det viser sig

på en mindre hensigtsmæssig måde - selv som spark eller

slag, siger Lars Thorgaard.

- Vi anerkender ikke vold som hverken princip eller

handling, men vi anerkender, at den også er udtryk for forsøg

på mestring. Kunsten er gennem relationsbehandling at

støtte patienten til at udforske og tilegne sig de mest hensigtsmæssige

mestringsstrategier og nedtone de mindre

hensigtsmæssige, som oftest kun løser et problem ved at

skabe et nyt. I mine 5 bøger er der beskrevet en sammenhængende

metode og en række hjælpemidler til at udfor-

Fakta

Lærebøgerne om relationer og mestring

Lars Thorgaard har skrevet 5-binds værket: Relationsbehandling i psykiatrien, som består af dels en grundbog, hvor hans medforfatter

er den norske kollega Eivind Haga, dels tre bøger, som hver især fordyber sig i kerneområderne, og endelig det sidste bind, som samler

redskaber og skemaer i en håndbog. Som Lars Thorgaard skriver i sit forord, er bøgerne skrevet i kærlighed og hengivenhed til faget og

dets udøvere og til de, som må slide med psykiske lidelser. Bøgerne handler om relationer, empati, almenmenneskeliggørelse, muligheder

og mestring i psykiatrien. Af et forord ved cheflæge og formand for Norsk Psykiatrisk Forening Jan Olav Johannnessen fremgår

det bl.a.: “Jeg tror, at “Relationsbehandling i psykiatrien” vil bidra til et nødvendig pardigmeskifte i dagens psykiatriske praksis, over

mot større vektlegning av humanistiske verdier i behandlingen av mennesker med psykiske lidelser”.
nr. 3 juni 2007

15

ske og beskrive mestringstankegangen og metoderne til at

hjælpe patienter til endnu bedre selvshjælp og mestring. I

den hensigt bliver bøgerne “mestringsbøger” til relationsbehandlere:

Relationsbehandleens hjælpemiddelcentral,

uddyber Lars Thorgaard.

- Vi arbejder udfra et etisk og humanistisk perspektiv,

hvor vi viser respekt for patientens symptomer og den

mening, de indeholder. Dette er med til at bevare værdigheden,

også hos det meget, meget syge menneske, som

næsten ikke kan mere. Men mennesket har kræfter inden

i sig. Dem skal vi se - og det gør vi - når vi ser på mennesket

bag diagnosen, siger Lars Thorgaard.

Opbakning fra ledelse

- Vi har udviklet relationsbehandling til at være det bærende

element i vores behandling, som i øvrigt, som andre psykiatriske

afdelinger, også indebærer medicin og ECT. På

den vis adskiller vi os ikke. Vi kæmper også med for lidt

tid, lægemangel og patienter, som bliver udskrevet efter få

dage på sengeafdelingen. Netop derfor får relationsbehandling

og mestringsbegrebet også sin særlige berettigelse.

Det gælder nemlig om at bruge de metoder, som ligger lige

for - og det gør relationen jo, siger Lars Thorgaard.

- Ligesom brugen af aktiviteter i relationsbehandlingen,

supplererer Agnethe Clemmensen. Vi har gennem vores

fysioterapeuters indsats skubbet især brugen af fysiske

aktiviteter og omsorg for kroppen helt frem til det allermest

akutte stadie i patientforløbene. Ofte er det medvirkende til

at forebygge vold og tvang. Det er det, vi kalder kropslige

mestringsstrategier. ... fortsættes >

Fakta

Behandling ved hjælp af relationer

Al psykiatrisk behandling og alt samarbejde i psykiatrien foregår i

relationer. I relationer enten handler man, eller man behandler, eller

både/og. I socialpsykiatrien behandler man ikke, men man handler. I

behandlingspsykiatrien behandler man i relationerne. Begge dele kræver

professionalitet. Man skal både handle og behandle reflekteret og

med omtanke, og man skal arbejde ud fra en metode. I alle forhold i

psykiatrien skal der bygges relationer, og relationer skal bruges.

Kilde: Overlæge Lars Thorgaard

Ledende ergoterapeut Agnete Clemmensen,

sygeplejerske Bente Pedersen og overlæge

Lars Thorgaard fra Regionspsykiatrien Herning har

arbejdet med relationsbehandling.

Foto: Birgitte Rødkjær
16

Relationer i Herning

... fortsat fra forrige side

At sætte begrebet relationsbehandlingen i front har også

krævet - og kræver fortsat et stort arbejde på de indre

linjer. Her har det haft en kolossal værdi, at ledelsen har

bakket 100 procent op om metoden, siger Agnete Clemmesen.

- Ledelsens forståelse og tillid har uden tvivl givet det

ekstra skub, som har fået os ud over rampen til dér, hvor vi

er i dag. Men uden vores relationer til hinanden i personalegruppen,

teamarbejde og engagement var der ingenting,

siger Agnete Clemmensen.

hs

Et livsprojekt, man aldrig bliver færdig med

Bente Pedersen er sygeplejerske i akut modtageafsnittet E4 på Psykiatrisk Afdeling i Herning. For hende er arbejdet med

relationsbehandling og mestringsstrategier, der især retter sig imod at støtte patienterne til øget selvkontrol, en meget

konkret del af hverdagen.

Forleden måtte en svært psykotisk patient lægges i bælte og blive medicineret, så han igen fik oplevelsen af, at han

havde kontrollen. For os er tvangsbehandling en intensiv behandling, som kræver konstant vurdering af, hvornår patienten

igen kan komme ud af bæltet. Patienten her ville ud af bæltet for at kunne komme til at ryge - og rygning var netop

hans måde at opnå kontrol på; at mestre sin situation på, viste det sig.

- Det er lige netop sådan en pointe, jeg skal få opfanget og have blik for. Og patienten kom ud af sit bælte for at ryge,

og kom ikke i bæltet igen. Eksemplet er bare et blandt mange, og det viser os, at stort set alle patienter har en eller flere

mestringsstrategier. Min opgave er at give plads til at få den gjort tydelig og lade den komme til udtryk og anvendelse

så hensigtsmæssigt og konstruktivt som muligt, fortæller Bente Pedersen.

- Vi arbejder bl.a. fra 1. dag sammen med patienten om et selvkontrolskema, som kortlægger de allerede kendte - men

ikke nødvendigvis helt erkendte - mestringsstrategier, som kan hjælpe patienten til at bevare selvkontrol. Det er et

meget konkret skema med helt jordnære aktiviteter som f.eks betydningen af at kunne ringe til en ven, om døren skal

være åben eller lukket, erfaringer med beroligende musik osv. På bagsiden afkrydser vi ting der kan gøre det værre

– hvilket ofte er ligeså vigtigt. Selvkontrolskemaet er et af de redskaber, vi har udviklet i gennembrudprojektet. Ligesom

også konflikthåndtering er det. Konflikthåndtering er en struktureret måde, hvor vi på konferencen gennemdrøfter situationer

for enten at forebygge mulige konfliktsituationer eller at forebygge gentagelse af konfliktfyldte situationer.

Bente Pedersen oplever således, at en stor del også handler om at dele erfaringerne med kollegerne.

- Når vi udveksler erfaringer og drøfter situationer, skaber vi nogle historier, der breder sig som ringe i vandet. Umiddelbart

kan det virke som små detaljer, men samlet giver det et meget meningsfyldt billede af, at vores arbejde nytter. Men

det betyder også, at man aldrig læner sig tilbage - det er om noget et livsprojekt, siger Bente Pedersen.

Priserne

I 2004 modtog mobilteamet distriktspsykiatrien i Herning

”Den Gyldne Cykel” fra Dansk Selskab for Distriktspsykiatri

for teamets indsats over for familier, hvor

moderen er ramt af fødselsdepression.

I 2005 var Afsnit E4 Regionspsykiatrien Herning modtager

af Dagens Medicins Initiativpris ”Den Gyldne

Skalpel”. Afdelingen blev udvalgt blandt 24 kandidater

og hædret for sin ekstraordinære indsats for at nedbringe

brugen af tvang i form af bælte i den psykiatrisk behandling.

Dette var sket i forbindelse med E4´s deltagelse

som projektafsnit i 1. bølge af Det nationale projekt vedr.

Tvang i psykiatrien (kaldet gennembrudsprojektet). I 2.

bølge af Gennembrudsprojektet, som afrundes netop nu,

deltager E3 fra Regionspsykiatrien Herning.

I 2006 modtog overlæge Lars Thorgaard Schizofreniprisen

ved Nordisk Psykiatrikonference i Stavanger. Han

fik prisen for “sit langvarige og grundige faglige arbejde

i Danmark og Norge og for sit forfatterskab, især nyudgivelsen

5-bindsværket om relationsbehandling i psykiatrien

på Hertervig Forlag, Norge”.

Lars Thorgaards bøger er udgivet på forlaget PsykInfo.

Konference:

Kvalificering i den almene psykiatri.

Håb og mestring

Regionspsykiatrien Herning afholder d. 26.- 28. september

2007 under denne overskrift sin 3. Mestringskonference

i rækken af tværfaglige psykiatrikonferencer,

som sætter fokus på menneskelige relationers betydning

og mestringsbegrebet.

Konferencen henvender sig til alle faggrupper i såvel

behandlingspsykiatri som socialpsykiatri.

Konferencen tager med ordene "Kvalificering i den almene

psykiatri - Mestring og håb" afsæt i psykiatriens

værdigrundlag, som har overskrifterne: Respekt, faglighed

og ansvar. Konferencen består af foredrag og

workshops.

Se det endelig program på:

www.mestringskonference.rm.dk hvor man også

tilmelder sig. Hjemmesiden bliver løbende opdateret

med nyheder.
nr. 3 juni 2007

17

Syv skarpe om en skamplet

Foto: Kim Kejlberg

”En skamplet på det psykiatriske behandlingssystem.” Så markant

lød vurderingen fra formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Poul

Videbech, under en intens mediedebat for nylig. Temaet var den

alarmerende stigning i psykisk syges kriminalitet. Siden 80-erne

er andelen næsten syvdoblet. Alene sidste år voksede antallet

af psykisk syge kriminelle med hele 14 procent. Formanden, der

til daglig arbejder på Århus Universitetshospital, Risskov, udtalte

også: ”Det er uværdigt for de psykisk syge, at de bliver involveret i

en kriminalitet, som de aldrig ville have begået, hvis de var raske.”

”Midt i psykiatrien” har bedt Poul Videbech uddybe problemet.

- Hvor skidt må en patient have det ved udskrivelsen?

- Han skulle gerne have det bedre, end da han blev

indlagt. Men hvis en afdeling mangler sengepladser, kan

den ikke gøre andet end at udskrive fra den gode ende.

Der er ikke noget valg, selvom det betyder, at vi over

hele landet - men specielt i de store byer - somme tider

udskriver patienter for tidligt.

- Hvad betyder det for personalet, når de må udskrive,

fordi en endnu dårligere patient skal bruge sengen?

- Det er meget ubehageligt. Både på det medmenneskelige

og det faglige plan belaster det sygeplejersker og

læger. Vi har kompetencen til at hjælpe og har viet vores

liv til det, og så er det dybt frustrerende at skulle udskrive

en patient før tid.

- Kan man forestille sig, at en for tidlig udskrivelse kan

ramme dobbelt, fordi en dårlig patient, der er blevet

afvist på hospitalet, ikke er videre tilbøjelig til selv at

søge hjælp andre steder?

- Den risiko vil der i nogle tilfælde være. Derfor er det

også vigtigt, at vi – især ved depressive og psykotiske

patienter – sørger for psyko-edukation og giver patienterne

en indsigt i egen sygdom. Hvis de ikke forstår

sygdommen, er de ikke i stand til at følge en behandling,

og så kan det gå meget galt. Patienter rundt om i landet

oplever desværre ofte, at der ikke ligger nogen plan for,

hvad der videre skal ske efter udskrivelsen.

- Hvorfor bliver meget dårlige patienter ikke automatisk

henvist videre til et ambulant tilbud ved udskrivelsen?

- Der kan der være mange årsager til. Nogle gange går

tingene så hurtigt, at det ikke er muligt. Hvis en patient

for eksempel vælger at lade sig udskrive om natten, er

det svært. Ofte er en henvisning heller ikke nok – mange

skal tages i hånden. Møder en henvist patient ikke op i

det ambulante tilbud, så afsluttes han som regel bare.

Derfor er det efter Dansk Psykiatrisk Selskabs mening

også bydende nødvendigt, at vi får etableret opsøgende

psyko-teams i alle storbyer. Deres indsats skal sørge

for, at patienterne ikke giver op, og at de gennemfører

en behandling. Ordningen er afprøvet med stor succes i

storbyer verden over og også i det tidligere Sønderjyllands

Amt. Alle resultater viser, at man sparer indlæggelser, undgår

tvang og giver patienterne en bedre livskvalitet.

- Det har mest været de skizofrene, der har været fokus

på i mediedebatten om kriminalitet. Er andre patientgrupper

også potentielt tikkende bomber, hvis de ikke

får den hjælp, de har brug for?

- Det er typisk de skizofrene, der lader volden gå ud over

andre, mens for eksempel depressive patienter oftere

skader sig selv og risikerer at begå selvmord. Det skønnes,

at 300.000 danskere går rundt med en ubehandlet

angst eller depression. Det er forstemmende, når man

ved, at en relativ lille indsats kunne gøre en kæmpe

forskel. En shared-care-model - hvor vi uddanner praktiserende

læger til at behandle med supervision fra en

psykiater - ville kunne hjælpe rigtig mange depressive og

angste patienter.

- Hvad skal der til for at knække kurven?

- Tre ting: Opsøgende psyko-teams i alle storbyer, udbredelse

af OPUS-teams med tilbud til skizofrene landet

over og stop for nedlæggelse af flere senge. I stedet

skal vi overveje nye sengepladser til langtidsbehandling.

Det er meget vigtigt, at vi ikke tror, problemet kan klares

med en snuptags-manøvre som ambulant tvang. Det er

et meget alvorligt indgreb i den personlige frihed, og alle

undersøgelser viser, at metoden ikke er ret effektiv.

Af freelancejournalist Lotte Edberg Loveless
18

MB'er i psykiatrien

Øjeåbner til det hele menneske

Kirsten Flugt og

Gunhild Vammen

arbejder begge i

Lokalpsykiatri Syd i

Århus.

Foto:

Birgitte Rødkjær

Gunhild Vammen havde et langt forløb med svære depressioner

bag sig, da hun for godt to år siden begyndte

at arbejde i Lokalpsykiatri Syd i Århus. Tilknytningen til

arbejdsmarkedet havde i mange år været ikke-eksisterende.

Men den uddannede afspændingspædagog havde fået

nok af at være identificeret med sin psykiske lidelse, og viljen

vandt over sårbarheden, da hun kastede sig ud i et job i

lokalpsykiatrien – i første omgang som køkkenmedarbejder.

- Patientrollen har det med at overskygge alt – også din

faglighed og personlighed. Omverdenen har et billede af,

at du ikke har et liv ud over din sygdom. Generelt forventes

der for lidt af én som psykiatri-bruger. Jeg havde brug for at

smide rollen som passiv modtager af mig: Jeg ville være en

”giver” - bidrage med det, jeg kan, og indgå i et fællesskab

med kollegial sparring, fortæller Gunhild Vammen, der afsluttede

en MB-uddannelse sidste sommer og har et 20 timers

fleksjob i lokalpsykiatrien.

Svær fødsel

Helt simpelt var det ikke at få lov til at bidrage og forsøge

at gøre en forskel. Lokalpsykiatrien havde nemt ved at tage

imod hende som serviceperson i køkkenet, men sværere

ved at tænke hende ind som en del af teamet omkring brugerne.

En medarbejderudviklingssamtale for halvandet år

siden var første skridt i den rigtige retning.

- Jeg mente, at mine erfaringer kunne udnyttes bedre,

men i starten var jeg ikke selv videre udfarende. Jeg så det

hele an og havde derfor masser af tid til at reflektere over

arbejdsgangene i huset, siger Gunhild Vammen.

- Vi havde ikke snakket ordentligt om, hvordan vi skulle

bruge en MB’er optimalt hos os, fortæller hendes kollega,

sygeplejerske Kirsten Flugt, der er ansat i lokalpsykiatriens

bostøtte. Hun er også den ene af Gunhilds to tidligere MBvejledere.

Kirsten Flugt lægger ikke skjul på, at indplaceringen

af Gunhild har givet store dilemmaer. Der har været delte

meninger, og på et tidspunkt blev der ligefrem sat spørgsmålstegn

ved, om man overhovedet skulle have haft en

MB’er. Arbejdspladsen, som i forvejen er stykket sammen af

behandlere og bostøttefolk, har haft svært ved at slippe indgroede

rutiner og placere en medarbejder med en helt anden

baggrund i teamet omkring brugerne.

- Modstanden har aldrig været rettet mod Gunhild som

person, og den har affødt en masse frugtbare snakke. Hendes

praktikansvarlige fra MB-projektet har sat spørgsmålstegn

ved os og spurgt, hvorvidt Gunhild havde den rolle,

hun skulle. Vanens magt er stor, og vi har fået skærpet vores

opmærksomhed på egne reaktioner, fortæller Kirsten Flugt.

- Det kræver et stort overskud af en arbejdsplads at

indstille sig på en ny slags medarbejder. Jeg har brugt min

praktikansvarlige og mine vejledere til at læsse af på, når bølgerne

gik højt, og har ikke på noget tidspunkt følt, at der lå

noget personligt i problemerne, supplerer Gunhild Vammen.

Professionel tilgang

I dag er hun blandt andet en fast del af stedets ”Kost og

Motion”-gruppe, hun har kontakt med husets studerende,

og hun er koblet på arbejdet med at få en PsykInfo-satelit

med oplysning til brugere og pårørende op at køre. Hun

holder også oplæg i Recovery-gruppen.

- Når jeg taler om min sygdom i job-sammenhæng, er

det ikke mit behov. Jeg kan godt rumme min egen historie.

Hvis jeg tager den frem, har det et pædagogisk sigte og

giver mening i forhold til den gruppe, jeg snakker med. På

den måde kan jeg være katalysator for andres syn på deres

sygdom og give dem nogle redskaber til at arbejde med

den, siger Gunhild Vammen.

Hun understreger, at hun ikke har nogle færdige opskrifter,

men udelukkende tilbyder inspiration. Og det er slet ikke

så lidt.

- Gunhild er et fantastisk supplement, siger Kirsten Flugt:

- Efter et af hendes oplæg sagde en gruppedeltager: ”Når

du kan, så kan jeg også!” Det illustrerer rigtig godt den forskel,

Gunhilds arbejde gør og det håb, hun kan give andre.

- Dialog og respekt er omdrejningspunktet. Det handler

om at åbne øjnene for alle de ressourcer, den enkelte rummer.

Du er så meget andet end din sygdom, siger Gunhild

Vammen.

Hendes dage som skabs-psykiatribruger er omme.

- Jeg bruger ikke længere energi på at skjule, at jeg har

gjort mig lange og tunge erfaringer med psykisk sygdom.

Jeg er holdt op med at stille spørgsmålet ”Er jeg syg eller

rask?” Jeg er Gunhild på godt og ondt – stærk og sårbar.
nr. 3 juni 2007

19

Gunhild Vammen er MB’er i lokalpsykiatrien i Århus. Med sin faglige baggrund som afspændingspædagog

koblet med egne erfaringer som bruger er hun med til at indgyde håb og hjælpe

andre med at tackle deres sygdom. Men hun har måttet kæmpe for at få lov til at bidrage

Jeg er her med hele min baggrund, hvoraf min psykiatriske

historie er én del, siger hun.

Gunhild Vammen har været meget bevidst om ikke at indtage

en rolle som patient på sit arbejde.

- Jeg er en medarbejder – godt nok ansat på særlige

vilkår – men jeg har ikke lyst til at blive pakket ind i vat. Den

generelle opfattelse er, at en bruger er én, der udelukkende

skal have. Jeg er en ansat, der både giver og modtager.

Men som mine kolleger kan jeg også have en dårlig dag,

hvor jeg har brug for almindelig medmenneskelig omsorg.

Rollemodel

I dag er arbejdspladsen mere positivt indstillet over for tanken

om at bruge MB’ere. Ganske vist er Gunhild Vammen endnu

ikke med, når de faglige teams holder sparringsmøder.

- Så langt er vi ikke nået. Men Gunhild er blevet en rollemodel.

Det er hele tiden en proces, hvor hun bliver koblet

på nye ting. Vi har sammen sået nogle frø, som kan vokse.

Det er stadig i sin vorden, men der er masser af muligheder.

Vi får nogle gode diskussioner om, hvad det er, vi laver,

og hvad det er, brugerne efterlyser for at komme sig, siger

Kirsten Flugt.

- For mig har det været meningsfyldt at vende tilbage til

psykiatrien som medarbejder, siger Gunhild Vammen.

- Min psykiatriske historie har altid været en del af mig –

den har gjort mig til den, jeg er i dag. Ingen ønsker at opleve

psykisk sygdom, men det føles godt at bruge mine erfaringer

aktivt og være med til at inspirere brugere og kolleger.

Af Lotte Edberg Loveless, Stickelbergs Bureau

MB-tanken går fra

amtsligt projekt til kommunal drift

Fra årsskiftet overtog landets 98 kommuner opgaven med at integrere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Og pr. 1. juli

2007 ophører MB-projektet, da projektets økonomi har været baseret på fondsmidler og Socialministeriets satspuljemidler,

der kun bevilges til nye projekter.

Det betyder, at økonomien samt ekspertisen til at løse opgaven om sindslidendes integration på arbejdsmarkedet holder

flyttedag.

Samtidig bliver uddannelsesdelen lagt over på CVU (Center for VoksenUddannelse) i samarbejde med Uddannelsesafdelingen,

Århus Universitetshospital, Risskov, hvor centrale geografiske uddannelsesteder vil tilbyde uddannelsen på diplomog

bachelorniveau. Det betyder bl.a., at rammerne for den nye statsanerkendte MB-uddannelse bliver 300 timers teori

- mod tidligere 120 timer - og med 2 praktikperioder på hver 11 uger, som en del af uddannelsen.

Uddannelsens formål er, at mennesker med sindslidelser får ansættelse i psykiatrien, og at man gennem denne ansættelse

styrker psykiatrien ved at drage nytte af den viden og erfaring, MB’erne besidder. Vidensopsamling om, hvad MB’erne

tilfører psykiatrien og hvilke metoder, der skal til for at fastholde et arbejdsliv på særlige vilkår, er også en del af formålet. 70

procent af de uddannede får job inden for psykiatrien - typisk i socialpsykiatrien.

Det er de nye kommunale jobcentre, der bliver omdrejningspunktet i rekrutteringen af potentielle MB’ere. I Region Midtjylland

viste 2/3 af de 19 kommuner interesse ved at sende medarbejdere til møderne. Århus er den kommune, der har

kendt til MB-tanken længst. Familiechef i Århus Kommune, Leif Giørtz Christensen, har tidligere erklæret, at det er hans

vision, at der skal ansættes en MB’er i hver af Socialforvaltningens ca. 40 afdelinger.

På Jobcentrene alene i Århus Kommune kommer årligt ca. 800 personer med en sindslidelse. Styregruppen anbefaler

da også, at man i de kommunale jobcentre ansætter Medarbejdere med Brugererfaring som virksomhedskonsulenter, der

har erfaring og viden om, hvordan psykisk syge fastholdes på arbejdspladserne.

For at imødekomme en større gruppe psykiatriske brugere, end målgruppen for MB-uddannelsen, arbejdes der i øjeblikket

flere steder i Danmark med forskellige modeller til at integrere sindslidende på arbejdsmarkedet.

Du kan få mere information om MB-uddannelsen og MB-projektet hos Sven Preisel og Birthe Gosvig på 77 89 23 22.

fuss
20

Kort nyt og noter

Fokus på forskning

Psykiatrien i Region Midtjylland inviterer aktive forskere uanset faggruppe fra hele regionen til at

deltage i Psykiatriens Forskningsdag 2007 tirsdag 23. oktober på Århus Universitetshospital, Risskov.

Forskere fra hele regionen har allerede tilmeldt sig til denne dag, men der er plads til flere.

Arrangementet varer fra kl. 12.30 til kl. 18.00. I auditoriet vil man kunne høre en række korte,

mundtlige oplæg om planlagte, igangværende og afsluttede forskningsprojekter. I festsalen vil der

være en posterudstilling, hvor de mange postere, forskere viser rundt omkring i verden, vises for de

hjemlige kolleger.

Sidste frist for tilmelding af enten poster eller foredrag (kun plads til et begrænset antal) og fremsendelse

af dansk resumé på max 250 ord til Hella Kastbjerg ( hkt@psykiatri.aaa.dk) er mandag d. 18. juni 2007

kl. 8.00. Der er udsat pæne præmier for bedste foredrag og bedste poster.

Forskningsdagen åbnes af cheflæge Per Jørgensen, Psykiatrien i Region Midtjylland, og alle med

interesse for psykiatrisk forskning er velkomne.

Læs mere om dagen på www.psykiatriskforskning.dk

Har du en god ide,

et tip, en nyhed, et

arrangement eller

en kort historie,

så send den til

redaktionen.

Prinsessebesøg

i Risskov

Mandag 2. juli kl. 19.30 fortæller cirkusprinsessen Diana Benneweis

om sit liv med psykisk sygdom. Det er historien om, hvordan

man kan kæmpe sig tilbage til et godt liv med mange udfordringer.

D.B. håber at hun ved sin ærlige beretning kan være med

til at nedbryde tabuer.

Arrangør er SINDs Pårørenderådgivning i samarbejde med PsykInfo

og DE9. Overskud fra salg af billetter, kaffe og brød går ubeskåret

til at afholde børnegrupper i SINDs Pårørenderådgivnings regi.

Billetter kan bestilles

på www.BILLETnet.dk

eller tlf. 7015 6565.

Sted: Auditoriet,

Århus Universitetshospital,

Risskov.

FOREDRAGSAFTEN

med DIANA BENNEWEIS

Oplev en interessant aften i selskab med

Diana Benneweis, som vil fortælle

om at leve med en psykisk sygdom

og om mestring af arbejdslivet.

Arrangementet afholdes af

SIND’s Pårørenderådgivning i

samarbejde med PsykInfo

og DE9 i Auditoriet på

Århus Universitetshospital,

Risskov (Psykiatrisk Hospital)

2. juli kl. 19.30.

Billetter købes via BILLETnet:

www.BILLETnet.dk

eller telefon 7015 6565.

Pris kr. 90,- pr. person.

Der kan købes kaffe og brød.

Der vil være bogudstillinger

og bogsalg i forbindelse

med arrangementet.

Yderligere oplysninger på

www.psykinfo.dk eller www.DE9.dk

Rådgiver

ledelsen

17 faglige rådgivningsgrupper

mødes onsdag 13. juni med den

strategiske ledelsesgruppe til

midtvejskonfernece i Silkeborg.

De 17 grupper, der hver dækker

deres område, vil komme med

deres anbefalinger om udviklingen

af de behandlingspsykiatriske

og socialpsykiatriske

tilbud i Region Midtjylland i de

kommende år, ligesom de vil

diskutere centrale tværgående

temaer.

Hermed er de ca. 150 medarbejdere,

der har deltaget i rådgivningsgrupperne,

færdige med

deres bidrag til den kommende

psykiatriplan, der vil blive politisk

behandlet februar 2008.

Inden da skal de kommunale

socialchefer, bruger/pårørendeorganisationerne,

afdelinger og

sociale tilbud samt MED-udvalg i

Region Midt høres. Blandt andet

ved en åben internet-høring, der

løber af stabelen i slutningen året.

fuss