Etniske minoriteter - SFI

More documents

Recommendations

Info

op i 1970’erne og 1980’erne, hvor der endnu ikke var en stor koncentration af etniske minoriteter i nogle boligområder. Således viste Just Jeppesen (1989), at de fleste nydanskere fra det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan (ca. 60 pct.) har oplevet, at de var det eneste tosprogede barn i klassen, da de kom i en almindelig skoleklasse. Næsten alle øvrige har gået i en klasse med 1-4 tosprogede børn ud over dem selv. Koncentrationen af etniske minoriteter i boligområder og skoler var således anderledes dengang end nu, hvor koncentrationen er stor i nogle boligområder og nogle skoler (Just Jeppesen, 1993). Selv om der er en stærk sammenhæng mellem forældrenes og de unges uddannelsesniveau er der stadig en del, der bryder den sociale arv. For nogle unge kan forældregenerationens ringe uddannelsesniveau, dårlige jobs og høje arbejdsløshed ligefrem virke motiverende for de unge: de vil ikke som deres forældre opleve job med dårlige arbejdsforhold eller arbejdsløshed (se Ejrnæs & Tireli, 1992 og Mørck, 1997). Hvad påvirker unge nydanskeres valg af uddannelse? Forældrenes baggrund samt det miljø, de unge vokser op i, har ikke kun betydning for, om unge får en uddannelse, men kan også have betydning for hvilke uddannelser unge vælger. Forældrenes holdninger til uddannelse påvirkes blandt andet af den status, uddannelse tillægges. Ligesom det at have en uddannelse kan have forskellig status i forskellige grupper, kan forskellige uddannelsesretninger have forskellig status. Nogle af nydanskerne kommer ind på dette i de kvalitative interview: “Forældrene har visse fordomme. De vil ikke have, at deres datter bliver sygeplejerske, for det er der så mange fordomme omkring i Pakistan. Man vil gerne kunne tage tilbage til sit hjemland og sige ‘ja, min søn læser til læge’ eller noget andet smart.” (kvinde med oprindelse i Pakistan) “Ens forældre vil jo helst at man bliver læge eller advokat eller ingeniør. Det er det eneste der du’r (..). Derfor ‘punker’ de børnene til noget, som børnene måske ikke har kapacitet til. Så går det galt. Børnene føler sig presset, de kan ikke opnå det, som forældrene vil ha’, at de skal opnå, og så dropper de fuldstændig ud.” (kvinde med oprindelse i Tyrkiet). En undersøgelse af tyrkiske unges vej ind i det danske uddannelsessystem viser, at forældrene til nogle unge især værdsætter akademiske uddannelser – eksempelvis ønskede mange, at deres børn skulle påbegynde medicin-studiet (Ejrnæs & Tireli, 1992). Som det fremgår af citatet fra den pakistanske kvinde, kan forældrenes holdninger til uddannelse hænge sammen med uddannelsernes status i hjemlandet. Ejrnæs &
Vibeke Jakobsen Forsker ved Socialforskningsinstituttet Tireli nævner dog også, at forældrenes fokusering på bestemte uddannelser kan hænge sammen med, at de ikke har et ret stort kendskab til det danske uddannelsessystem og derfor har svært ved at indgå i en dialog om fordele og ulemper ved de forskellige uddannelser. Lægestudiet er fx en uddannelse, som forældrene kender fra Tyrkiet, og det er endvidere en uddannelse, som kan anvendes både i Danmark og oprindelseslandet (Ejrnæs & Tireli, 1992). Nydanskere fra Pakistan vælger i overensstemmelse med ovenstående i høj grad en lang videregående uddannelse. Det samme gælder ikke nydanskere fra Tyrkiet – deres valg af uddannelsesretning ligner meget danskernes. Det forholdsvis store antal mænd fra det tidligere Jugoslavien, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse kan hænge sammen med, at en hel del af deres fædre var svejsere, smede og lignende, da de indvandrede til Danmark i 1960’erne og 1970’erne, og at der dermed er en tradition for faglige uddannelser og fagligt arbejde i disse familier (Hummelgaard et al., 1998). Afslutning Mange 30-35 årige nydanskere med oprindelse i det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dog får de i mindre omfang en erhvervskompetencegivende uddannelse end jævnaldrende danskere, hvilket bl.a. hænger sammen med, at deres forældre har en kortere skolegang og sjældnere en erhvervsuddannelse end danske børn og unge – den såkaldte sociale arv. Den sociale arv kan skole- og uddannelsessystemet gøre noget for at bryde fx ved at forbedre uddannelsesvejledningen i skolen. Denne vejledning har generelt en vigtig rolle, når det gælder om at bryde uddannelsesmønstret i familier uden tradition for uddannelse. Det er blandt andet vigtigt at inddrage forældrene i vejledningsprocessen forholdsvis tidligt i skoleforløbet, da forældrene ofte er en vigtig sparringspartner, når de unge skal finde ud af, hvad de vil efter folkeskolen (Undervisningsministeriet, 2000a). Dette gælder også nydanskere fra familier uden tradition for uddannelse. I de kvalitative interview lægger nydanskerne selv også meget vægt på, at forældrene inddrages i skolernes erhvervsvejledning: “Støttepersonen, studievejlederen, læreren – eller hvem det nu er – skal gå ind og finde ud af hvad barnets interesse er, og så derefter få overbevist forældrene om, at ‘det altså er det dit barn vil’, og så lade barnet gøre det. Fortælle forældrene at ‘det er den uddannelse dit barn har kvalifikationer til at tage’ – i stedet for at forældrene tager barnet ud og sætter det i arbejde, eller tager pigerne med til Pakistan og lader dem gifte sig i en ung alder (...).” (kvinde med oprindelse i Pakistan) ■ Noter: 1) I Just Jeppesen (1989) og Schmidt & Jakobsen (2000) beskrives forskellige aspekter af nydanskernes tilværelse i Danmark, blandt andet nydanskernes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, boligforhold, familieforhold og tilknytning til Danmark og oprindelseslandet. Udover disse to undersøgelser er der kun lavet enkelte kvantitative undersøgelser af uddannelsesforhold blandt nydanskere opvokset i Danmark (se Hummelgaard et al. (1998), Husted et al. (2000) og Ejrnæs & Tireli (1992)). Litteratur: Borjas, G. (1999): Heavens Door. Princeton: Princeton University Press Danmarks Statistik (1999): Statistiske Efterretninger, Uddannelse og Kultur, 1999:11. København: Danmarks Statistik. Ejrnæs, M. & Ü. Tireli (1992): Æblet falder langt fra stammen – en undersøgelse af tyrkiske anden-generationsindvandrere, der er på vej i det danske uddannelsessystem. København: Forlaget Fremad Heinesen, E. (1999): Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet. københavn: Socialforskningsinstituttet. Arbejdspapir 2 om social arv. Hummelgaard, H.; B.K. Graversen; L. Husted & J.B. Nielsen (1998): Uddannelse og arbejdsløshed blandt unge indvandrere. København: AKF Forlaget. Husted, L.; Nielsen, H.S.; Rosholm, M. & Smith, N. (2000): The transition from school to work for 2nd generation immigrants in Denmark. Centre for Labour Market and Social Research. Just Jeppesen, K. (1989): Unge indvandrere – En undersøgelse af andengenerationen fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. København: Socialforskningsinstituttet. Rapport 89:6. Just Jeppesen, K. (1993): Skolen en nøgle til integration? De fremmede i Danmark 3. København: Socialforskningsinstituttet. Pjece 39. PLS Consult (1996): Praktikpladssituationen for etniske minoriteter, København: Nævnet for Etnisk Ligestilling. Mørck, Y. (1997): Fra analfabet til student – i løbet af en generation. Undervisningsministeriets Tidskrift Uddannelse, nr.1 1997. Schmidt, G & V. Jakobsen (2000): 20 år i Danmark: En undersøgelse af nydanskernes situation og erfaringer. Socialforskningsinstituttet 00:11. København. Undervisningsministeriet (2000a): Undervisningsministeriets Nyhedsbrev, nr. 4/2000. Undervisningsministeriet (2000b): Undervisningsministeriets Nyhedsbrev, nr. 14/2000. 35
Page 1 and 2: Social Forskning Temanummer · dece
Page 3 and 4: Forord Palle Simonsen Formand for S
Page 5 and 6: og unge er forholdsvis større blan
Page 7 and 8: hold som fx børnenes skolegang og
Page 9 and 10: Kirsten Just Jeppesen Programleder
Page 11 and 12: De store og traditionelle indvandri
Page 13: drere. Men i følge figur 1 har ogs
Page 16 and 17: hurtigt kan finde anvendelse i fx e
Page 18 and 19: De etniske minoriteter på Selv om
Page 20 and 21: e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
Page 22 and 23: det interessant, idet efterkommerne
Page 24 and 25: Dem og os De etniske minoriteter og
Page 26 and 27: forsøger på andre måder at klæd
Page 28 and 29: Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
Page 30 and 31: Figur 1. Er nydanskerne i gang med
Page 32 and 33: at forklare, at nydanskerne fra Tyr
Page 36 and 37: Kommunale udfordringer i integratio
Page 38 and 39: Den første tid i kommunen Vi skal
Page 40 and 41: Vi skal fortsætte med at nedbringe
Page 42 and 43: Kommunerne og den nye integrationsl
Page 44 and 45: var det fra centralt hold bestemt,
Page 47 and 48: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
Page 49 and 50: Når Susanne, nyansat pædagog, mø
Page 51 and 52: visningsområde og kun koster state
Page 53 and 54: tosproget medarbejder eller modersm
Page 55 and 56: Marita Hoydal Informationsmedarbejd
Page 57 and 58: Debatten om flygtninge og indvandre
Page 59 and 60: nemlig for en diskussion af motiver
Page 61: ørn i en bestemt religion - altså
Page 64 and 65: Mellem tradition og det moderne I d
Page 67 and 68: hold til forældrenes traditionelle
Page 69 and 70: Kriminalitet blandt etniske minorit
Page 71 and 72: Tabel 2. Procentandel med straffere
Page 73 and 74: Tabel 4. De almene og de alderskorr
Page 76 and 77: let i øvrigt ikke grundlag for at
Page 78 and 79: De etniske minoriteters politiske d
Page 80 and 81: indvandrere og flygtninge. Den ene
Page 82: mer til Danmark, den anden type ved
Page 85 and 86:
Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
Page 87 and 88:
som et socialt sikkerhedsnet, fædr
Page 89 and 90:
sige det, er den væsentligste års
Page 91 and 92:
løsheden og kriminaliseringen med
Page 93 and 94:
Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
Page 95 and 96:
ne interesseorganisationer. Kartoff
Page 97 and 98:
med deres synspunkter - både når
Page 99 and 100:
sen, som allerede var delt i to fl
Page 102 and 103:
Bashy Quraishy Næstformand for POE
Page 104:
Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
show all

Etniske minoriteter - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?