Etniske minoriteter - SFI

More documents

Recommendations

Info

at nogle private udlejere ikke vil leje ud til etniske minoriteter. De arbejdere, som indvandrede til Danmark i 1960’erne, bosatte sig desuden, hvor de kunne få job, og det var ofte i hovedstadsområdet og større byer i provinsen. Endvidere bosatte de sig, hvor der var ledige lejligheder. Det var der på det tidspunkt inden for det almene boligbyggeri, bl.a. fordi danskerne i denne periode i stigende grad fik økonomisk mulighed for og foretrak at anskaffe ejerbolig. I dag gælder disse forhold og mekanismer stadig, og etniske minoriteter har kun sjældent råd til en ejerbolig, fordi de har svært ved at vinde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Endelig ønsker nogle at bo tæt ved familie og andre landsmænd, fordi det giver dem tryghed og muligheder for at bevare deres oprindelige kultur. Koncentrationen af etniske minoriteter er størst i hovedstadsområdet (dvs. København og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amt) og i store bykommuner som Århus, Odense, Helsingør og Frederiksværk. I hovedstadsområdet bor der især mange i vestegnskommuner som fx Ishøj, Albertslund, Brøndby og Høje-Taastrup. Ser man kun på gruppen af flygtninge, bor de mere geografisk spredt. Der er således en nogenlunde jævn fordeling på amter i forhold til indbyggertallet. Men billedet er anderledes, hvis man ser på de enkelte kommuner, idet de store kommuner har forholdsvis mange flygtninge, så også når det gælder flygtninge er der tale om en vis koncentration – især bor de i Århus, hovedstadsområdet, Odense og Ålborg. At flygtninge bor geografisk mere spredt hænger sammen med, at Dansk Flygtningehjælp i en længere årrække i samarbejde med kommunerne har placeret flygtninge – men ikke andre udlændinge – i boliger over hele landet, når de fik en varig bolig for første gang, og ved denne placering tilstræbte man en nogenlunde ligelig fordeling af flygtninge på landsplan. Imidlertid flyttede en hel del flygtninge senere fra den første varige bolig til et område med større koncentration af etniske minoriteter (Hummelgaard et al., 1997). Også i dag tilstræbes en ligelig fordeling af flygtninge i landets amter og kommuner. Det er ikke længere Dansk Flygtningehjælp, som foretager denne fordeling, men Udlændingestyrelsen, jf. den ny Integrationslov, der trådte i kraft 1. januar 1999. Fordelingen sker på basis af et skønnet landstal for tilgangen af nye flygtninge samt under hensyntagen til flygtningens personlige forhold og forholdene i kommunen. Det er Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for boligplaceringen, og som derfor afvejer de forskellige fordelingskriterier i hvert enkelt tilfælde. Flygtningene skal blive boende de første 3 år i den kommune, hvor de får anvist en bolig, og med Integrationsloven er der således indført begrænsninger i flygtningenes fri bosætningsret. Hvis en flygtning vil flytte til en anden kommune, skal det godkendes af tilflytterkommunen. Socialt udsatte boligområder Etniske minoriteter er ikke kun koncentreret i bestemte kommuner, men også i bestemte bydele og skoler inden for den enkelte kommune. Desuden bor etniske minoriteter ofte i boligområder, hvor der bor mange danskere med sociale problemer. Der skønnes at være ca. 200 boligområder med særlige problemer i Danmark, og omkring halvdelen af disse boligområder er i hovedstads- 8
Kirsten Just Jeppesen Programleder ved Socialforskningsinstituttet området. Forskellige boligsociale aktiviteter er blevet igangsat i disse boligområder i de senere år med henblik på at afhjælpe de sociale problemer og fremme integrationen af beboere med flygtninge- og indvandrerbaggrund, fx ved at forsøge at inddrage dem i beslutningsprocesserne i bebyggelsen. Frygten for koncentrationer Mange danskere er bekymrede for de socialt udsatte boligområder ikke kun på grund af de sociale problemer, men især på grund af den høje koncentration af etniske minoriteter, idet de frygter koncentrationerne kan nedbryde de centrale kulturelle normer og værdier, som det danske velfærdssamfund hviler på. Blandt andet derfor tilskynder den overordnede integrationspolitik etniske minoriteter til spredt bosætning i forskellige bykvarterer og kommuner i Danmark. Men denne frygt for koncentrationer hænger måske sammen med vanetænkning og manglende fantasi til at kunne forstille sig, at etniske minoritetsgrupper – selv om de bor i områder med næsten ingen danskere – kan være i stand til at have et arbejde, en rimelig levestandard samt være tilfredse med deres liv. Hertil kommer, at den delvise isolation i boligområder med høj koncentration af etniske minoriteter muligvis blot er en overgangsfase, som mange i de etniske minoriteter selv bryder ud af, når de kan klare en tættere og hyppigere kontakt med danskere. Men en overgangsfase, der er til gavn for minoriteterne, fordi den giver dem beskyttelse til at konsolidere sig og vænne sig gradvist til den danske kultur. Uden en sådan overgangsfase risikerer minoriteterne “at vælte omkuld”, fordi de skal kapere en mængde nyt meget hurtigt (Just Jeppesen, 1997). En lignende tankegang kommer frem i artiklen Indenfor de danske mure (Tonboe, 1995), hvor Tonboe stiller følgende spørgsmål: “Hvorfor nægter vi indvandrerne den territorialtkulturelle støtte, mange af dem ønsker og umiddelbart søger som springbræt til en mere langsigtet integration?” Vi vil fred her til lands Den kulturelle mangfoldighed her i landet er i dag meget større end tidligere, især i nogle kommuner og boligområder. Et faktum som den danske majoritetsbefolkning må finde ud af at leve med, idet de forskellige minoriteter næppe opgiver deres religion og traditioner foreløbig og muligvis aldrig. Det store spørgsmål er derfor, hvordan man bedst indretter samfundet, så både de mange minoriteter og majoriteten kan fungere godt, og hvordan man fremmer en fredelig sameksistens mellem personer, der har forskellig kulturel baggrund. Spørgsmål, som det er vigtigt at forske i og arbejde videre med på anden vis fremover, så vi kan leve i fred og fordragelighed og uden etniske konflikter. ■ Note: En særlig tak til fuldmægtig Anita Lange, Danmarks Statistik for bistand med de anvendte statistiske oplysninger. Litteratur Danmarks Statistik (2000) Statistiske Efterretninger 2000:4. Dansk Flygtningehjælp & Mellemfolkeligt Samvirke (2000) FAKTA om flygtninge og indvandrere. København: Mellemfolkeligt Samvirke. Hummelgaard, H. et al.(1997) Udsatte boligområder i Danmark. København: AKF Forlaget. Just Jeppesen, K. (1989) Unge indvandrere. En undersøgelse af andengeneration fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. København: Socialforskningsinstituttet. Rapport 89:6. Just Jeppesen, K. (1997) Etniske bydele – en trussel mod velfærdssamfundet? i: Hegland, T. J. et al.: Sammenbrud eller sammenhold? Nogle udviklingstendenser for velfærdssamfundet. København: Akademisk Forlag. Poulsen, M. E. & Lange, A. (1998) Indvandrere i Danmark. København: Danmarks Statistik. Schmidt, G. & Jakobsen, V. (2000) 20 år i Danmark: En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Socialforskningsinstituttet 00:11. København: Socialforskningsinstituttet. Tonboe, J. (1995) Indenfor de danske mure. Dansk Sociologi. 3:129-135. Østergaard, B. (2000) Flygtninge i Europa. København: Gyldendal 9
Page 1 and 2: Social Forskning Temanummer · dece
Page 3 and 4: Forord Palle Simonsen Formand for S
Page 5 and 6: og unge er forholdsvis større blan
Page 7: hold som fx børnenes skolegang og
Page 11 and 12: De store og traditionelle indvandri
Page 13: drere. Men i følge figur 1 har ogs
Page 16 and 17: hurtigt kan finde anvendelse i fx e
Page 18 and 19: De etniske minoriteter på Selv om
Page 20 and 21: e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
Page 22 and 23: det interessant, idet efterkommerne
Page 24 and 25: Dem og os De etniske minoriteter og
Page 26 and 27: forsøger på andre måder at klæd
Page 28 and 29: Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
Page 30 and 31: Figur 1. Er nydanskerne i gang med
Page 32 and 33: at forklare, at nydanskerne fra Tyr
Page 34 and 35: op i 1970’erne og 1980’erne, hv
Page 36 and 37: Kommunale udfordringer i integratio
Page 38 and 39: Den første tid i kommunen Vi skal
Page 40 and 41: Vi skal fortsætte med at nedbringe
Page 42 and 43: Kommunerne og den nye integrationsl
Page 44 and 45: var det fra centralt hold bestemt,
Page 47 and 48: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
Page 49 and 50: Når Susanne, nyansat pædagog, mø
Page 51 and 52: visningsområde og kun koster state
Page 53 and 54: tosproget medarbejder eller modersm
Page 55 and 56: Marita Hoydal Informationsmedarbejd
Page 57 and 58: Debatten om flygtninge og indvandre
Page 59 and 60:
nemlig for en diskussion af motiver
Page 61:
ørn i en bestemt religion - altså
Page 64 and 65:
Mellem tradition og det moderne I d
Page 67 and 68:
hold til forældrenes traditionelle
Page 69 and 70:
Kriminalitet blandt etniske minorit
Page 71 and 72:
Tabel 2. Procentandel med straffere
Page 73 and 74:
Tabel 4. De almene og de alderskorr
Page 76 and 77:
let i øvrigt ikke grundlag for at
Page 78 and 79:
De etniske minoriteters politiske d
Page 80 and 81:
indvandrere og flygtninge. Den ene
Page 82:
mer til Danmark, den anden type ved
Page 85 and 86:
Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
Page 87 and 88:
som et socialt sikkerhedsnet, fædr
Page 89 and 90:
sige det, er den væsentligste års
Page 91 and 92:
løsheden og kriminaliseringen med
Page 93 and 94:
Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
Page 95 and 96:
ne interesseorganisationer. Kartoff
Page 97 and 98:
med deres synspunkter - både når
Page 99 and 100:
sen, som allerede var delt i to fl
Page 102 and 103:
Bashy Quraishy Næstformand for POE
Page 104:
Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
show all

Etniske minoriteter - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?