Indholdsplan for DUS-ordningerne - Aalborg Kommunale Skolevæsen

soenderbroskolen.skoleintra.dk

Indholdsplan for DUS-ordningerne - Aalborg Kommunale Skolevæsen

2005

A A L B O R G K O M M U N E S S K O L E F R I T I D S O R D N I N G

Indholdsplan for

DUS-ordningerne


Indholdsfortegnelse

Indledning side 4

Begrundelse for valg af kerneområder side 5

Personlig udvikling side 6

Social udvikling side 7

Sprog og kommunikation side 8

Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling side 9

Kulturelle udtryksformer og værdier side 10

Naturen side 11

Forældresamarbejdet side 12

Dokumentation og evaluering side 13

Og hvad så nu...? side 14

Bilag side 15


3

Forord

Med “Indholdsplan for DUS” er der udarbejdet en samlet

plan for udmøntningen af ”Godt på vej”.

Formålet med “Indholdsplan for DUS” er at tydeliggøre grundlaget

for DUS’ernes virksomhed og at have en fælles pædagogisk

platform blandt ledere og pædagoger i DUS’erne i

Aalborg Kommunale Skolevæsen. Indholdsplan for DUS er

dermed et vigtigt udgangspunkt for debatten om og udviklingen

af den enkelte DUS.

De overordnede rammer for DUS’ens arbejde bliver fastlagt

med udgangspunkt i barnet/børnegruppen. Derfor er der

opstillet nogle kerneområder, som medvirker til at sikre, at

der bliver tilbudt aktiviteter, der støtter og udvikler det enkelte

barns/børnegruppens tilegnelse af sociale, personlige og

faglige kompetencer. Med udgangspunkt i barnet/børnegruppen

tilrettelægger den enkelte DUS det specifikke indhold

med fokus på kerneområderne.

Indholdsplan for DUS” er tænkt som et praktisk redskab til

at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. “Indholdsplan

for DUS” skal bruges som led i den refleksion og de diskussioner,

der hele tiden finder sted i DUS’en. “Indholdsplan for

DUS” medfører, at den enkelte DUS udarbejder års- og

udviklingsplaner (individuelle eller for gruppen), som er koordineret

med skolen.

Indholdsplan for DUS” er et led i Skole- og Kulturudvalgets

kvalitetssikring af folkeskolen i Aalborg Kommune. Derfor

vil udvalget løbende følge med i og følge op på den praktiske

udmøntning af planen.

Nils Bell

Rådmand, Skole- og Kulturforvaltningen


4

Indledning

Beskrivelsen af DUS-virksomheden kan ikke være udtømmende,

og det er vigtigt, at den enkelte DUS afstemmer sin

indsats efter sine særlige forhold. Indsatsen må nødvendigvis

tage hensyn til kulturel mangfoldighed, antallet af

børn, geografisk placering, fysiske rammer osv.

Kerneområder

I det følgende beskrives en række kerneområder, som

pædagogerne i DUS-ordningerne i Aalborg Kommunale

Skolevæsen skal have særligt fokus på. Indsatsen i DUS

skal overordnet understøtte børnenes alsidige, personlige

udvikling. DUS’en skal give det enkelte barn udfordringer,

der stimulerer barnets nysgerrighed og lyst til at lære. Udfordringerne

skal samtidig tilgodese børnenes selvværd,

selvtillid og indlevelsesevne.

Inden for kerneområderne har den enkelte DUS-ordning til

opgave i forhold til børnegruppen at gøre pædagogiske overvejelser

med henblik på at opstille mål, metoder og handlinger

samt at gennemføre evalueringer af det pædagogiske

arbejde. Denne planlægning og opfølgning skal afspejle sig i

den daglige praksis og synliggøres skriftligt i DUS-ordningens

års- og udviklingsplan og i skoleplanen. Hvilke konkrete

krav, der stilles til udmøntningen af “Indholdsplan for DUS

fremgår af afsnittet ”Og hvad så nu…?”

Kerneområderne er:

• Personlig udvikling

• Social udvikling

• Sprog og kommunikation

• Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling

• Kulturelle udtryksformer og værdier

• Naturen


5

Begrundelse for valg af kerneområder

De seks kerneområder er valgt, fordi de er dækkende for

og beskriver, hvordan den enkelte DUS-ordning kan understøtte

børnenes alsidige, personlige udvikling. Desuden er

der god overensstemmelse mellem kerneområderne og de

aktiviteter, der finder sted i DUS-ordningerne, ligesom der

er god overensstemmelse med de seks temaer i børnehavernes

pædagogiske læreplaner, “Faghæfte 24: Fælles Mål

for elevernes alsidige personlige udvikling” og “Faghæfte 25:

Fælles mål for børnehaveklassen.”

Læring

Der skelnes ofte mellem to typer af læring, formel og uformel.

Ved den formelle læring er målet selve læringen. Ved den

uformelle læring er der tale om læring som et biprodukt af

handlingen, som angår andet end det at lære. Læring i DUSordningerne

foregår typisk uformelt og primært igennem

børns deltagelse i hverdagen/livet i DUS’en. Her spiller legen

en stor rolle.

Legen er en væsentlig handlings- og udtryksform for børn.

Gennem legen øver børnene sig på egen kunnen og egne

følelser og grænser. De afprøver, reflekterer og opnår færdigheder.

De indgår i samspil med andre børn og voksne,

hvor de lærer at tage et medansvar for sig selv, deres egen

og fællesskabets trivsel. Leg er både børnenes egen leg

og leg, der kan være mere eller mindre påvirket af de voksnes

medvirken. I DUS arbejdes der på hele tiden at skabe

rammer og muligheder for leg.

I DUS-ordningerne foregår der også mere målsatte aktiviteter

enten for det enkelte barn eller børnegruppen. Pædagogerne

skal være opmærksomme på, hvilke aktiviteter

barnet vælger og fravælger. Pædagogerne skal på baggrund

af en forudgående analyse søge at finde begrundelser

for hvert enkelt barns valg eller fravalg. Hvis der er et

behov for det, kan aktiviteter og lege tilrettelægges, så der

er umiddelbare udviklingsmuligheder for det enkelte barn

eller børnegruppen. Hvis et barn f.eks. bevidst eller ubevidst

søger udenom bestemte lege eller aktiviteter, kan det

for nogles vedkommende begrænse sin egen udvikling

væsentligt. I sådanne situationer søger pædagogen at motivere

barnet eller børnegruppen.

Indholdsplanen i praksis

På de følgende sider er der for hvert af de seks kerneområder

beskrevet en række forslag til mål og pædagogiske

begrundelser. Disse er ikke obligatoriske. Hvad angår den

praktisk-pædagogiske omsætning er det op til den enkelte

DUS-ordning med udgangspunkt i barnet/børnegruppen at

fastlægge og konkretisere de seks kerneområder og sætte

disse i sammenhæng med den planlægning, der i øvrigt foregår

i DUS-ordningen.


6

Personlig udvikling

MÅL

FORDI

DUS skal understøtte det enkelte barns selvtillid og

selvværd

DUS skal skabe mulighed for, at børnene oplever sig

som værdifulde deltagere i og medspillere af et socialt

og kulturelt fællesskab

DUS skal give plads til, at børnene udfolder sig som

selvstændige personer, der kan tage initiativer

DUS skal give mulighed for, at barnet udvikler evnen

til selvindsigt. Det vil sige indsigt i egne følelser, egne

muligheder og egen rolle

DUS skal skabe muligheder for, at barnet oplever sig

som en del af et demokratisk samfund

… grundlaget for at kunne mestre sit liv er, at det

enkelte barn udvikler selvtillid og selvværd. Alle

børn skal opleve at have succes, og at de er betydningsfulde

individer i fællesskabet.

... børnene skal opleve sig som en del af et fællesskab

samt lære at se og forstå samspillet og de konflikter,

der kan opstå med andre – både børn og voksne.

... børnene skal lære, at det er ens egen aktive handling,

der skaber forandring.

... barnet derigennem bliver i stand til at agere i mangfoldige

relationer og komplekse sammenhænge.

... hele vores samfundsopfattelse bygger på den

demokratiske tankegang – en tankegang, som barnet

skal forstå og opleve.


7

Social udvikling

MÅL

FORDI

DUS skal medvirke til, at børnene udvikler og vedligeholder

relationer og venskaber

DUS skal medvirke til, at børnene lærer at respektere

forskelle i opfattelser og indgå i forpligtende fællesskaber

DUS skal medvirke til at lære børnene medbestemmelse

og ansvar

DUS arbejder på at skabe rum for alle børn uanset

baggrund

DUS sætter fokus på børnenes muligheder for at

udvikle tolerance og empati

... børn skal opleve, at det at have kammerater, venner

eller veninder er en særlig rigdom. DUS har en vigtig

opgave i at være opmærksom på børnenes venskaber

og aktivt arbejde på at udvikle venskaber og

modvirke mobning.

... børn skal lære at vise hensyn, og at det har stor

betydning, hvordan de taler til hinanden. De skal

lære, at det er legalt at være uenig, men at konflikter

kan løses gennem samtale og konkrete aftaler

evt. med hjælp fra andre børn/voksne.

... børn skal lære, hvad det vil sige at have medbestemmelse.

De skal forstå, at de er med til at

bestemme og at de kan udtrykke deres mening og

drøfte den med andre, men at det ikke er sikkert, at

udfaldet bliver, som de ønsker. Derudover skal DUS

give børn en forståelse af, hvilke normer og principper

der gælder.

… alle børn kan – snarere i kraft af end på trods af forskelligheder

– berige hinanden.

... tolerance og empati er nødvendige kompetencer for

at kunne indgå i demokratiske processer.


8

Sprog og kommunikation

MÅL

FORDI

• I DUS sættes der fokus på børns sproglige og

begrebsmæssige udvikling

• I DUS lægges der vægt på samtale og dialog med

barnet

• I DUS lægges der vægt på, at barnet får kendskab til

sprogets forskellige anvendelsesformer

• I DUS lærer børnene, at der er forskellige måder at

kommunikere på

... børns sprog og begrebsforståelse er en forudsætning

for, at børn kan udtrykke sig og forstå andre.

… barnet gennem samtalen og dialogen lærer at

udtrykke egne oplevelser, ønsker, behov og følelser

samt lærer at lytte til andre.

... barnet skal lære at anvende sproget med forskellige

formål: samtale, kontakt, konfliktløsning og aktiv

lytning.

... barnet skal have forståelse for, at det talte sprog

hænger sammen med kropsudtryk, mimik, tonefald

og stemning.


9

Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling

MÅL

FORDI

DUS skal give børnene alsidige bevægelsesmæssige

oplevelser og give mulighed for at opleve glæden

ved og lysten til at bevæge sig

DUS skal skabe mulighed for, at børn udvikler et

aktivt fritidsliv

DUS skal give børnene mulighed for at udtrykke sig

til forskellige former for musik og rytme

DUS skal opdrage børnene til sund levevis og gode

kostvaner

... det enkelte barns motoriske udvikling spiller en væsentlig

rolle for dets selvværd og dets evne til at

indgå i fysiske aktiviteter. Børn, der bruger kroppen,

udvikler deres motorik, knogler, hjerte og kredsløb

hensigtsmæssigt.

... børn skal opleve, at aktiviteter på legepladsen og i

nærmiljøet er en hyppig del af DUS’ens lege og aktiviteter.

Udflugter og ture giver et indblik i nærmiljøets

historie. Derudover er det en vigtig opgave for DUS’-

erne at introducere til det øvrige fritidsliv i nærmiljøet.

... børn udvikler sig rytmisk og motorisk gennem aktiv

og skabende beskæftigelse med musik, teater og

drama. Derudover udvikler børnene koncentration

og motorik.

fordi inaktivitet og dårlige kostvaner har både personlige

og samfundsmæssige omkostninger.


10

Kulturelle udtryksformer og værdier

MÅL

FORDI

DUS skal tilbyde børnene forskellige kulturelle oplevelser

og udtryksformer

DUS skal give børnene mulighed for at afprøve, eksperimentere

og dygtiggøre sig med forskellige

udtryksformer.

DUS skal viderebringe traditioner til børnene

DUS skal give mulighed for at opleve glæde ved

musik og bevægelse

DUS skal give børnene oplevelser og indtryk fra kulturer,

der er forskellig fra den danske

… børn gennem kulturoplevelser udvikler kreativitet

og fantasi samt evnen til oplevelse og indlevelse.

... det er en forudsætning for, at børn lærer, at de kan

undre sig og bearbejde denne undren gennem

mange forskellige aktiviteter.

... børn gennem ritualer og traditioner lærer at forstå

og sætte pris på historie og kultur.

... musikken er en del af vores kultur og indtager en

betydelig plads i børns og unges hverdag.

... tilstedeværelsen af flere sprog og kulturer i DUS’en

gør det muligt at arbejde bevidst med forskellige

kulturelle udtryksformer for alle børn.


11

Naturen

MÅL

FORDI

DUS skal give børnene mulighed for at gå på opdagelse

i naturen

DUS skal lære børnene at tage hensyn til og vise

respekt for naturen

DUS skal medvirke til, at børnene udvikler forståelse

for dyre- og planteriget

… børn gennem oplevelser i naturen gør sig erfaringer

med og opnår forståelse for naturens og miljøets

betydning for menneskets livsvilkår og udvikling.

... forurening er et tiltagende problem. Børn skal opleve,

hvad det vil sige at være miljøbevidst og passe

på naturen.

... børn gennem aktive oplevelser i naturen skal gøres bekendt

med dyrene, planterne og naturfænomenerne.


12

Forældresamarbejdet

DUS-ordningen er et supplement til hjemmets opdragelse.

Det er af stor betydning for barnets trivsel i DUS’en, at

pædagoger og forældre udvikler en god og tillidsfuld kontakt.

Ligesom forældre har en viden om deres barn, får

pædagoger i det daglige arbejde et kendskab til barnets

evner, ønsker og behov. Det er derfor vigtigt, at forældre og

pædagoger åbent og løbende orienterer hinanden. Forældre

har hovedansvaret for deres barns opdragelse samt medansvar

for det fællesskab, som barnet indgår i. Det er DUS’ens

opgave at støtte og vejlede forældrene i denne opgave.


13

Dokumentation og evaluering

Dokumentation

Dokumentation som pædagogisk begreb og som redskab i

pædagogers praksis handler om at synliggøre og konkretisere

det pædagogiske arbejde for at kunne formidle det og

dele det med andre. Dokumentation tjener følgende formål:

• Dokumentation kan have stor betydning for børnene, fordi

de gennem billeder, optagelser, tegninger, beskrivelser og

logbøger kan genkalde, gense, genhøre og genopleve

betydningsfulde momenter og begivenheder. Dokumentationen

hjælper herudover børnene til at huske og fastholde

det, de har oplevet.

• Dokumentation er et vigtigt redskab i forhold til pædagogernes

refleksion over eget arbejde og deres opfølgning

på børns udvikling, og den medvirker til DUS-ordningens

samlede udvikling.

• Dokumentation er et middel til at delagtiggøre forældrene

i deres barns dagligdag og i begivenheder, hvor de ikke

selv har mulighed for at være til stede. Derudover medvirker

den til, at forældrene får øget adgang til at følge

med i deres barn og børnegruppens udvikling.

Evaluering

Dokumentation er tæt forbundet med evaluering. Evaluering

finder ofte sted på baggrund af indsamling af dokumentation,

men suppleres med en vurdering fx af, om de opstillede mål

er nået. Evaluering kan både være tilbageskuende og fremadrettet.

Evaluering handler grundlæggende om opstilling af

mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af

arbejdet.

Ligesom dokumentation tjener evaluering nogle vigtige formål.

• For det første som et pejlemærke på, om den pædagogiske

indsats over for det enkelte barn eller børnegruppen

har givet det ønskede resultat. Har barnet nået de mål,

som i fællesskab er blevet opstillet?

• For det andet om det pædagogiske arbejde har indfriet de

opstillede mål og forventninger. Er der noget, vi kan gøre

bedre?

Evaluering er et relevant redskab i forhold til forældresamarbejdet

og lærer-pædagogsamarbejdet, og det har betydning

for den faglige bevidsthed og videreudvikling. Synliggørelse

af mål og beskrivelser af projekter og dagligdagens små

resultater er af stor betydning i forhold til pædagogernes

arbejde med børnene.


14

Og hvad så nu...?

Med henblik på implementering af “Indholdsplan for DUS

skal der på den enkelte skole foretages to ting.

• I de kommende skoleplaner skal der være en beskrivelse

af, hvad DUS-ordningen har gjort og har til hensigt at gøre

for at implementere de seks kerneområder og de lokalt

opstillede mål.

• Som det fremgår af “Fælles Skolebeskrivelse”...arbejdes

med årsplaner og udviklingsplaner, som er koordineret

med skolens undervisningsdel”. I årsplan(-er) og udviklingsplan(-er)

skal det fremgå, hvilke mål og handlinger

der er opstillet under de seks temaer. Års- og udviklingsplaner

er først og fremmest et arbejdsredskab for DUSordningen.

De giver et overblik over, hvad DUS-ordningen

har besluttet, der skal satses på, og hvordan der følges

op. Derudover er de et godt redskab i forhold til ekstern

formidling, specielt i forhold til forældrene. DUS-ordningen

laver én fælles års- og udviklingsplan, der rummer

variationsmuligheder afhængig af DUS-ordningens børnegrupper

og kompetencer.

Skoleplanen skal være færdig pr. 1. april 2006, mens årsog

udviklingsplaner skal være færdige senest ved indgangen

til skoleåret 2006/2007. Års- og udviklingsplaner skal

være tilgængelige på skolens hjemmeside. Skoleplaner

udarbejdes derefter med to års mellemrum. Års- og udviklingsplaner

revideres hvert år.

I skoleåret 2006/2007 skal Skole- og Kulturudvalget have

en samlet tilbagemelding på udmøntningen af “Indholdsplan

for DUS.”


15

Bilag

Bilag 1: “Godt på vej – udviklingsgaranti i DUS

Følgende punkter skal opfyldes:

• “Indholdsplan for DUS-virksomheden” indeholder bl.a. følgende:

(Værdier og målsætning for DUS-virksomheden,

som er i overensstemmelse med skolens samlede målsætning,

Udviklings- og kompetenceområder, Pædagogiske

overvejelser og metoder, Mål og handleplaner for

aktiviteter i DUS, Børn med særlige behov og Opmærksomhedspunkter)

DUS’en arbejder med barnets alsidige, personlige udvikling.

DUS’en samarbejder med forældre og lærere målrettet om

udviklingen af det enkelte barn og børnenes fællesskab.

• Der foregår en udveksling af gensidige forventninger mellem

personale og forældre.

• Barnet har faste, gennemgående kontaktpersoner.

• Evaluering er en naturlig del af den pædagogiske praksis.

DUS er Aalborg Kommunes skolefritidsordning og er som

sådan organiseret i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 4.

DUS-tilbuddet i Aalborg Kommune er dels et selvstændigt

fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens

samlede virksomhed. Det vil sige, at det er DUS’ens opgave

at arbejde for opfyldelse af hele folkeskolelovens formål.

En udviklingsgaranti for DUS-virksomheden kan således

ikke betragtes som en isoleret størrelse, men skal til enhver

tid defineres i overensstemmelse med den enkelte skoles

samlede pædagogiske virksomhed; en pædagogisk virksomhed,

der bygger på et fælles værdigrundlag for både

undervisning og fritidsdel, formuleret af lærere, børnehaveklasseledere,

pædagoger og forældre i fællesskab. Udviklingsgaranti

vil sige, at DUS’en forpligter sig til at støtte og

udvikle barnets almene kompetencer med udgangspunkt i

det enkelte barns muligheder. DUS’en skal skabe rammer

for oplevelse, virkelyst, fordybelse og medvirke til, at børnene

udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære.

DUS’en supplerer hjemmets opdragelse

DUS-ordningen supplerer hjemmets opdragelse. Forældrene

har hovedansvaret for deres børns opdragelse og opfyldelse

af deres udviklingsbehov. Det er DUS’ens opgave at

støtte forældrene i dette ansvar. Omsorg er grundlaget for

børnenes trivsel. Børnene skal derfor opleve DUS’en som

et trygt og udviklende sted, hvor de kan mærke de voksnes

omsorg, og hvor de har mulighed for at udfolde sig fysisk,

socialt og mentalt.

DUS’en supplerer skolens undervisning

Det er ligeledes DUS-ordningens opgave at supplere skolens

undervisning. Lærer-pædagog-samarbejdet er dermed

en given forudsætning for DUS’ens arbejde. Målet med

DUS’ens arbejde er ikke i første række de færdige resultater,

men at støtte de samværsmæssige processer og muligheder

blandt børnene.

DUS’en supplerer skolens undervisning ved at sætte fokus

på aktiviteter, der understøtter børnenes personlige, sociale

og faglige forudsætninger. Den enkelte DUS skal således

tilbyde aktive oplevelser (f.eks. en skovtur, en fisketur,

en bondegårdstur), kreative aktiviteter (f.eks. træarbejde,

syning, maling, teater), sportsaktiviteter (f.eks. fodbold,

svømning) og skolefaglige aktiviteter (f.eks. oplæsning,

oplevelsesbaseret læsning, sanglege, rim, remser).

Socialpædagogisk indsats

DUS’ens socialpædagogiske indsats bygger i høj grad på

børnenes initiativ og medbestemmelse. Det er dog væsentligt,

at medarbejderne inspirerer, motiverer og giver


16

mulighed for et bredt udvalg af aktiviteter samt kultur- og

naturoplevelser. Det er samtidig af stor betydning, at planlægningen

og den praktiske afvikling af aktiviteterne tager

højde for udviklingen af børnenes almene kompetencer.

I aktiviteterne skal indgå varierede lærings- og arbejdsformer,

der tilgodeser børnenes behov for oplevelser, aktivitet

og udfoldelse. Indholdet i aktiviteterne skal tage hensyn til

balancen mellem børnenes egne valg og de voksnes initiativer.

Ved at tilbyde aktiviteter, der sætter fokus på udviklingen

af børnenes almene kompetencer, kan DUS’en aktivt

supplere skolens undervisning.

Uformelle læreprocesser

Grundlaget for at sikre disse mål er primært uformelle læreprocesser,

hvor legen er et vigtigt element. Lege og aktiviteter

tjener et vigtigt formål. De indeholder og udvikler konkrete

færdigheder om f.eks. sociale spilleregler, motorik,

fantasi, koncentration, begreber, sprog, venskaber, relationer

osv. Når flere børn leger sammen, udvikler de sociale

færdigheder, f.eks. evnen til at indgå i et fællesskab om en

leg. Som udgangspunkt bestemmer børnene selv, hvad de

vil beskæftige sig med i DUS’en. Pædagogerne er dog aktive

i forhold til, hvad barnet vælger og fravælger. Pædagogerne

skal søge at finde begrundelser for hvert enkelt barns

valg eller fravalg. Og hvis der er et behov for det, kan aktiviteter

og lege afpasses, så der er umiddelbare udviklingsmuligheder

for det enkelte barn eller børnegruppen. Hvis et

barn f.eks. ubevidst søger udenom bestemte lege eller aktiviteter,

kan det begrænse sin egen udvikling væsentligt. I

sådanne situationer skal pædagogen søge at motivere barnet

eller børnegruppen. Det kan f.eks. ske ved at sætte gang

i lege eller aktiviteter, som trin for trin kan udvikle netop de

færdigheder, der er brug for at fokusere på.

Barnets evne til selv at finde på og gennemføre lege og

aktiviteter udvikles i DUS-tiden. For at støtte denne udvikling

skal pædagogen hjælpe med at realisere børnenes

egne ideer og ønsker om at igangsætte lege eller aktiviteter.

Lige meget hvordan en aktivitet sættes i gang, er børnenes

motivation og ansvar for aktiviteten vigtig.

Pædagogen skal så vidt muligt søge at gennemføre aktiviteter

i et ligeværdigt samarbejde. Den måde, børnene reagerer

på, får derfor stor indflydelse på, hvad aktiviteterne

indeholder, og hvordan de forløber. Børnene skal opleve, at

de har indflydelse, og at deres fantasi, ideer og spontanitet

er kvaliteter, der kan bruges.

Indholdsplan for DUS

Indholdsplan for DUS-virksomheden” har til hensigt at synliggøre

udviklingsperspektiverne. Indholdsplanen skaber

overblik over pædagogiske overvejelser og metoder, udviklingsområder,

forældresamarbejdet og samarbejdet mellem

undervisnings-og fritidsdel. Indholdsplanen indeholder derudover

overvejelser om, hvilke aktiviteter der skal tilbydes i

DUS’en.

Anbefalinger:

• Anbefalingerne og minimumskravene fremgår af “Indholdsplan

for DUS-virksomheden”.

14 Bilag 1: “Godt på vej Indholdsplan for DUS

Bilag 2: “Fælles Skolebeskrivelse”

Baggrund

DUS er skolefritidsordningerne i Aalborg Kommune. DUS

er en forkortelse for Det Udvidede Samarbejde mellem

Skole- og Kulturforvaltningen og Socialforvaltningen, mellem

lærere og pædagoger, mellem skole og daginstitution


17

og mellem skole og fritid. DUS-ordningen er en skolefritidsordning

for børnene i børnehaveklasse til og med 3. klasse.

Nogle få DUS-ordninger er etableret som landsbyordninger.

Dvs., at DUS-ordningen er suppleret med en børnehavegruppe

for skoledistriktets 3-5-årige. På en række skoler

er der etableret DUS-II-ordninger for de 10-14-årige.

DUS-ordningens social- og fritidspædagogiske formål er i et

samarbejde at støtte barnets alsidige og hele udvikling i et trygt

og udviklende miljø med stabile voksenkontakter. DUS-ordningen

supplerer hjemmets opdragelse og skolens undervisning.

DUS-ordningens opgave er at give børnene størst mulig livskvalitet

og at medvirke til udvikling af personlige og sociale

kompetencer. Denne opgave er en integreret del af skolens

samlede virksomhed. Grundlaget for at sikre disse mål er primært

de uformelle læreprocesser, hvor legen er et vigtigt element.

I DUS-ordningens normering er der afsat en øremærket

ressource til pædagogernes inddragelse i undervisningen.

Sådan gør vi på Aalborgs skoler

A. DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud

og dels en integreret del af skolens virksomhed,

idet pædagogfagligheden er obligatorisk repræsenteret i

skolens undervisning.

B. DUS’ens fritidspædagogiske indsats består i at tilbyde

udviklende samvær og aktiviteter.

C. DUS’ens socialpædagogiske indsats består i at tilbyde

aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale

udvikling ved målrettet at følge den enkelte og fællesskabets

udvikling.

D. Der arbejdes efter principperne i ”Indholdsplan for DUS”.

E. Der arbejdes med årsplaner og udviklingsplaner for det

enkelte barn eller grupper af børn. Disse er koordineret

med skolens undervisningsdel.

F. Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem skolens

undervisningsdel og fritidsdel.

Bilag 3: DUS-aftalens § 1 - Formål og opgave

DUS-ordningens socialpædagogiske formål er i et samarbejde

at støtte barnets alsidige og hele udvikling i et trygt

og udviklende miljø med stabile voksenkontakter. DUS-ordningen

supplerer hjemmets opdragelse og skolens undervisning.

DUS-ordningens socialpædagogiske opgave er at give børnene

størst mulig livskvalitet og medvirke til udvikling af

personlige kompetencer. Denne opgave er en integreret del

af skolens samlede virksomhed.

Grundlaget for at sikre disse mål er primært de uformelle

læreprocesser, hvor legen er et vigtigt element for udviklingen

af børnenes sociale kompetencer, kommunikation,

æstetisk og skabende virksomhed og personlighed i det

hele taget.

Bilag 4: Landsbyordninger

På mindre skoler, typisk i geografisk afgrænsede områder

med et ofte skiftende og lavt børnetal, er der etableret

landsbyordning – det vil sige, at DUS-ordningen her er suppleret

med børnehavegruppe for skoledistriktets 3-5 årige

børn. På denne måde sikres og stabiliseres institutionstilbuddet

uanset alderssammensætningen i de små lokalområder.

Der er etableret landsbyordning på skolerne:

Ellidshøj Skole, Vaarst/Fjellerad Skole, Grindsted Skole,

Nørholm Skole, Nøvling Skole og Tylstrup Skole.

DUS Specialgrupper

I tilknytning til nogle skolers specialklasser er der oprettet

DUS Specialgrupper for 0.-3. klassetrin. Godkendelsen af

disse grupper foregår i samarbejde mellem den tilknyttede

centerpsykolog, specialcentret og PPR. På denne måde


18

opnår man, at fritidstilbuddet gives på samme skole som

undervisningen. Dette medvirker til at give større helhed i

barnets skoledag og fritid.

Flygtningegrupper

Integrationen af tosprogede børn i DUS foregår efter følgende

principper. De tosprogede børn skal deltage i aktiviteterne

på lige fod med de øvrige børn. I forhold til tosprogede

børn kan der være behov for en ekstra integrationsindsats.

Denne ekstra indsats bygger på følgende: Når de

tosprogede børn med integrationsmæssige behov indskoles

i DUS, tages der udgangspunkt i det enkelte barns

tosprogede og tokulturelle forudsætninger og behov. Dette

indebærer, at der i skolens undervisnings- og fritidsdel er

en målrettet indsats for udvikling af andetsproget dansk

byggende på udvikling af elevens samlede tosproglige

kompetence, og at den faglige og sproglige indlæring

understøttes ved hjælp af modersmålet, indtil andetsproget

er tilstrækkeligt udviklet til at danne basis herfor.

De tosprogede børns kulturelle og familiemæssige baggrund

inddrages i DUS'ens hverdag som et synligt og værdifuldt

element. Derudover er der i DUS et forældresamarbejde,

der sikrer forældrenes indsigt i børnenes hverdag

samt skolens og DUS'ens indsigt i hjemmets opdragelse.

Bilag 5: DUS-II

DUS-II ordninger er en overbygning på DUS-ordningerne.

Tilbudet gives til de 10-14 årige i timerne efter skole.

I forhold til de ældste børn er opgaven at skabe grundlag

for udvikling af varige interesser, at understøtte den spirende

frigørelse fra voksenstyrede aktiviteter til mere interessebetonede

fællesskaber (kammeratskabsgrupper m.v.).

Dagligdagen må derfor give børnene mulighed for at være

med til at indholdsbestemme aktiviteter, og der må gives

mulighed for tilbud, der alene knytter sig til denne aldersgruppe.

Børnenes alsidige udvikling, deres kreativitet, deres udtryksformer,

deres lyst til at lege og eksperimentere, deres søgen

efter at finde identitet styrkes i DUS-II bl.a. gennem et bredt

udbud af aktiviteter. Børnene kommer der, når de har lyst til

at være sammen med andre jævnaldrende. DUS-II er primært

børnenes ”frie tid”. Miljøet i DUS-II er bygget op

omkring et fællesskab, hvor alle er en del af gruppen og

derfor har et ansvar for helheden og et medansvar for hinanden.

Der gives mulighed for fælles oplevelser og aktiviteter,

men også mulighed for ”bare” at være til stede i trygge

rammer.

For de 10-14-årige er kammeratskaber og tilhørsforhold

noget af det vigtigste. Derfor er det vigtigt, at der i kammeratskabsgruppen

er gode normer og en positiv social omgangstone.

Pædagogerne i DUS-II har mulighed for at fremme

en sådan, iagttage og bearbejde samt hjælpe med at

integrere den enkelte i kammeratskabsgruppen.

Det nære samarbejde med skoledelen giver de bedste

muligheder for kendskabet til det enkelte barn. I DUS-II tilrettelægges

overgangen fra DUS-I, så den på samme tid er

blød og tryg og en markering af, at der nu forventes andet

og mere -ansvarlighed og selvjustits - af børnene.

I DUS-II’erne skal der tilbydes aktiviteter, der understøtter

de seks kerneområder.


Indholdsplan for DUS-ordningerne

Aalborg Kommunale Skolevæsen 2005

Trykt på svanemærket papir

Foto: Marianne Andersen

Layout: Lise Særker

Tryk: Prinfo, Aalborg

Redaktion:

Djon Stagis, Sønderholm skole

Henrik Wilken Pedersen, Kærbyskolen

Lise-Lotte Thomsen, BUPL

Claus Sand Kirk, PMF

Tove Petersen, DLF

Margrethe Hurup, Social- og Sundhedsforvaltningen

Carsten Friis, Skole- og Kulturforvaltningen

Birte Sejrskild, Skole- og Kulturforvaltningen

Bent Bengtson, Skole- og Kulturforvaltningen

Helle Truesen Porsdal, Skole- og Kulturforvaltningen

Per Sand, Skole- og Kulturforvaltningen


Aalborg Kommunale Skolevæsen

Godthåbsgade 8 · 9400 Nørresundby

Tlf. 9931 4100 · Fax 9931 4109

Skole-kultur@aalborg.dk · www.daks.dk

More magazines by this user
Similar magazines