2. bind

376
Årsagen til, at Drivis uagtet Nærheden af Bæreneilands store Ismasser,
dog næsten aldrig findes i disse Farvande. I Varangerfjorden
er StrømMen stærk men uregelmæssig. I de indre trange
Fjorde og Sunde vil Strømmen selvfølgelig i Regelen lobe meget
hårdt. Således ved Salhus i Karmsund, i Alvestrømmen og Kilstrømmen
nord for Bergen, Skatestrømmen indenfor Bremangerland,
i de trange Sunde mellem Lofotens øer, ved Sandtorv, i Tjældesund,
Rystrømmen syd for Tromso, i Sundene ved Altenfjorden og flere
Steder, men stærkest løber den dog i Sundet mellem Saltenfjord og
Skjerstadsfjord, den såkaldte Saltens Malstrøm, der endog skal være
meget hårdere end Moskenstrømmen.
At den omtalte langs Kysten i det nordlige Norge gående Strømfling
står i Forbindelse men Golfstrømmen, eller ialfald med de tropiske
Strømme i Havet, godtgjøres ved Frø af Planter hjemmehørende
alene i de tropiske Dele af Amerika, som ved forskjellige Leiligheder
ere fundne på Kysten mellem Lofoten og Varangerfjorden. I Universitetets
botaniske Samling opbevares således :
Fro af Mucuna, funden (trouvées) i Lofoten på 68° N. B.
- KA'fjorden på 70 0 N. B. 20° 40' Ø. L.
- Entada Gigalobium D. C. - Tromso på 69 0 40 N. B. 45° 0. L.
- Kjøllefjord på 71° 0' N. B. 25° O. L.
- - Vads0 på 70° 4' N. B. 27° 26' O. L.
Længden regnet fra Paris Observatorium.
8. Störrelse og Folkemængde af (lerne langs Norges Kyst.
(Superficie et population des iles.)
Efterfølgende Fortegnelse udviser Fladeindholdet og Folkemmngden
ved Udgangen af 1865 af Øerne langs den norske Kyst. Fladeindholdet
er opmålt efter Kystkarterne fra den svenske Grændse
indtil Stadtlandet, derfra forbi Romsdals Amt efter et haandtegnet
Kart af Prof. Munch, for søndre Trondhjems Amt efter Kreftings
Kart og for det hele nordligere Norge efter Kystkarterne. Øerne
ere opførte fogderivis, og hvor en Ø tilhører flere Fogderier da der,
hvortil den større Del af samme hører. Hvor Folketællingen angiver
ubeboet (inhabité) er dette tilføiet.