Studieplan - Arkitektskolen Aarhus

aarch.dk

Studieplan - Arkitektskolen Aarhus

Studieplan

Institut III - arkitektonisk kulturarv

Bachelor- og Kandidatuddannelsen - Arkitektskolen Aarhus - studieåret 2006-07


INDHOLD

Institut III side 3

Introduktion

Fokusområder side 7

Bacheloruddannelsen side 19

Kandidatuddannelsen side 27

Fagligeforløb side 31

Forskningsprojekter/PHDstudier side 41

Studerende og lærere side 46

Forum side 50


INSTITUT III - ARKITEKTONISK KULTURARV


INSTITUT III

INTRODUKTION

Arkitektfaget beskæftiger sig med de fysiske omgivelser.

Det fysiske miljø er altid under forandring,

noget forsvinder, noget bevares, andet ændres og nyt

tilføjes.

Institut 3 beskæftiger sig med de forandringer og additioner,

der kontinuerligt foretages i det kulturskabte

miljø. Det, vi skaber nu, er sammen med det, der er,

fremtidens arkitektoniske kulturarv.

At arbejde med den arkitektoniske kulturarv er at

arbejde med den eksisterende bygningsmasse og

dens kontekst, hvor den bygningskunstneriske uddannelsen

omfatte analytiske arbejdsmetoder, der er

funderet i indlevelserne fra helheden til

detaljen.

Instituttets grundholdning er derfor at tage udgangspunkt

i bygningskunsten som disciplin, men på en

sådan måde, at analysen, vurderingen og forståelsen

af eksisterende kulturelle og fysiske sammenhænge

på by- og bygningsniveau indgår som en vital forudsætning

for det enkelte arkitekturprojekt.


FOKUSOMRÅDER

Instituttets faglighed er forankret og udvikles i fire

fokusområder. Disse fungerer både i et tæt samarbejde

og enkeltvis som selvstændige spor.

Fokusområderne er:

- Kulturmiljø

- Restaurering

- Transformation

- Byfornyelse

Endvidere er områderne „Arkitektur i andre lande“ og

„Formidling af arkitektur og arkitekturhistorie“ integreret

i instituttes faglighed og fokusområder:

ARKITEKTUR I ANDRE LANDE

I Danmark er der en meget lang tradition for, at arkitekter

rejser udenfor landets grænser for at arbejde

i såvel internationale som i nationale og lokale sammenhænge

og Arkitektskolen har gennem egne initiativer

og forespørgsler udefra deltaget i en lang række

projekter af varierende karakter.

Med baggrund i fokusområdernes faglige indhold og

metodiske tilgang gives der mulighed for at studerende

og undervisere samarbejder på tværs både

internt og eksternt med såvel nationale som internationale

institutioner og organisationer. Det vil sige, at

instituttets fokusområder indgår heri som et samlet

potentiale.

Målsætningen er at udveksle erfaringer og viden med

udenlandske undervisnings- og forsknings- institutio

ner omkring den arkitektoniske kulturarv. Bestræbelserne

sigter på at fremhæve de særlige karakteristika

i det stedlige som en brugbar ressource for det fremtidige.

Målet er således at sikre videreførelsen af de kulturbaserede

sammenhænge samt at udvikle metoder

og byggemåder der hviler på indsigt i og viden om de

nationale-, de regionale- og de lokale forhold.

Ambitionen er et forsknings-, udviklings- og undervisningssamarbejde

omkring bygninger, bygningsanlæg,

bymiljøer og disses samspil med omgivelserne således,

at resultaterne afspejler og respekterer befolkningens

kultur, historie, tradition, tro og livsforståelse,

geografiske og klimatiske forhold.

Instituttets ansatte har individuelt og samlet lang

erfaring i at arbejde i udenlandske sammenhænge

fra lokaliteter i Norden, Europa, Afrika og Asien og

nye samarbejdsrelationer er under udvikling: Træhusbyggeri

i norden og den russiske del af Karelen

- kulturmiljø, byfornyelse, transformation, restaurering

og nybyggeri på De Vestindiske Øer vil på sigt være

potentielle områder som er under overvejelse.

ARKITEKTURHISTORIE

Institut 3 varetager undervisningen i arkitekturhistorie.

Primært undervises i den vestlige verdens stilhistorie

fra antikken til i dag som en grundlæggende bestanddel

til forståelse af den arkitektoniske og kulturelle

kontekst, hvori opgaver stilles. Opgaverne kan have

karakter af formidling igennem forelæsninger og rapporter

eller kan indgå som baggrund for løsning af

designopgaver.

Dansk arkitekturhistorie har en selvfølgelig placering

på instituttet.

UNDERVISNING

Undervisningen er baseret på problem- og projektorienterede

studier, som vil blive udvidet med en

forskningsbaseret undervisning i den forstand, at

undervisningens indhold knyttes til instituttets grundviden

og fokusområder, som samtidig er instituttets

forskningsområder.

Uddannelsen sigter på opnåelse af en professionskompetance

i arbejdet med planlægning og design af

kulturmiljøer, restaurering, revitalisering og nybyggeri

i forbindelse med den eksisterende bygningsmasse.

Studierne kan omhandle historisk markante bygninger

og byområder, men tillige beskæftige sig med

emner, der af andre grunde anses for relevante i

bevaringssammenhænge.

Studierne sigter mod beherskelse af såvel kildesøgning,

databearbejdning, løsningsforslag og projektering

samt formidling af de udførte arbejder.

Fastlæggelse af studiernes indhold og strukturering

vil ske i samarbejde mellem studerende og instituttets

tilknyttede forskere og undervisere.

De vil typisk bestå af en blanding af projektarbejde,

grundkurser - ofte med tilknyttet feltarbejde -, seminarer

og workshops.

Emnevalg vil afspejle den til enhver tid gældende

samfundsmæssige virkelighed og vil således ofte

omhandle forhold af akut og uopsættelig karakter.

Instituttets virke vil i denne sammenhæng ikke være

begrænset til den danske kulturkreds men tillige

rumme muligheden for at tage emner op i andre uden

for landets grænser.


STUDIEREJSER

Instituttet planlægger normalt et fælles studierejsetilbud.

Vi rejser for at blive inspirerede - for at se og opleve,

både gennem bevidste planlagte studier og gennem

øjeblikkets spontane indtryk.

Studierejsen har også til formål at øge kendskabet til

fremmede landes bygningskultur og at bibring

forståelse for tværnationale sammenhænge mellem

arkitektur, stilarter og idéer.

Endelig ses studierejser og ekskursioner som vigtige

elementer i bestræbelserne på at udvikle de studerendes

referencerammer omkring arkitektur. Studieemner

kan være såvel helheder som detaljer, og kan

være såvel historisk som nutidig arkitektur.


FOKUSOMRÅDER


KULTURMILJØ

Ansvarlig: Lektor Anne-Grete Andersen

Fokusområdet beskæftiger sig med arkitektonisk

planlægning og i tilknytning til værdifulde kulturmiljøer.

Kulturmiljøet afspejler væsentlige træk ved den samfundsmæssige

udvikling, som er synlig i de fysiske

strukturer.

Studierne og forskningen omfatter de teoretiske og

praktiske problemer, der eksisterer i forbindelse med

definition, udpegning, kortlægning og analyse, tilstandsvurdering

og værdisætning samt planlægning

og design af værdifulde kulturmiljøer.

Fokusområdet omfatter i overvejende grad de problemstillinger,

der vedrører kulturmiljøets værdier.

Baggrunden for problemernes opståen er dels, at det

fysiske miljø konstant udsættes for nedbrydning, og

dels at funktionelle betingelser ændres eller forældes,

og dels at de politiske og økonomiske forhold i samfundet

ændres.

Fokusområdets metodemæssige indhold rækker fra

kortlægning og reflekteret dataindsamling over analyse

og teoridannelse til formgivning i sammenhæng

med revitalisering og planlægning af den fortsatte

udvikling i værdifulde kulturmiljøer.

Som en del af kulturmiljøet i det åbne land vil fokusområdet

beskæftige sig med de danske landdistrikter.

Formålet er at udvikle et forsknings- og undervisningsområde,

der med afsæt i og respekt for de eksisterende

bygnings- og landskabsværdier kan bidrage

til en kvalitetsmæssig højnelse af fremtidens landsbyer,

produktions- og deltidslandbrug.

Det er fokusområdets grundlæggende synspunkt, at

der i vurderingen af et kulturmiljø tager afsæt i kulturmiljøets

fire hjørnestene ”naturgrundlaget”, ”kulturhistorien”,

”kulturlandskabet” og ”arkitekturen”.

Hensynet hertil og erkendelsen af disse værdier hænger

sammen med et ønske om at sikre de elementer

i det fysiske miljø, som dokumenterer og fortæller om

den samfundsmæssige udvikling.

Den samfundsmæssige udvikling er en nødvendig

forudsætning for menneskets selvforståelse, evne til

at forestå og vurdere såvel fortiden som nutiden og

planlægge fremtiden på et arkitektonisk kvalificeret

grundlag.

Gennem studier udvikles metoder og strategier til

varetagelse af kulturarven – til at forstærke, formidle

og forsvare kulturarven, så den kan indgå i en hensigtsmæssig

udviklingsproces, hvor man respekterer

fortiden, erkender nutiden og planlægger fremtiden

på et kvalificeret og visionært arkitektonisk grundlag..

Undervisningen sigter mod at give fokusområdets

studerende kompetence til at kunne:

- udvikle strategier og metoder til udvælgelse, vurdering

og afgrænsning af et kulturmiljø

- foretage en arkitektonisk, historisk, teknisk og funktionel

analyse og kortlægning af et værdifuldt kulturmiljø

- drage konklusioner på baggrund af det tilvejebragte

undersøgelsesmateriale og at udvikle strategier for

tilstandsvurdering og værdisætning af kulturmiljøet

- opstille en arkitektfaglig holdning til kvaliteter og

problemfelter samt vurdere indsatsområder

- udarbejde projektforslag, der forstærker de udpegede

værdier, formidler værdierne gennem en arkitektonisk

bearbejdning samt forsvarer værdierne

i forhold til funktionelle og planlægningsmæssige

forandringer.

- udarbejde et bybygningsprojekt, som er bearbejdet

strukturelt, rumligt og arkitektonisk.


Fagdiscipliner

Det er fagområdets hensigt, at studerende i løbet af

studietiden får kendskab til et sæt af fagdiscipliner,

hvis beherskelse er at opfatte som minimumskrav.

Arkitektoniske øvelser:

Øvelserne omfatter fortsat træning i, at skabe arkitektur

med kunstnerisk og arkitektonisk indhold og tillige,

at dyrke disciplinen som en integreret del af fagområdet

„Kulturmiljø“.

Øvelserne sigter på, at fremme evnen til at vurdere

arkitektur tværhistorisk og give den studerende

kompetence til at kunne føje nye dele til eksisterende

arkitektur i et kvalitetspræget forhold og udtryk. Faget

dyrkes fortrinsvis gennem øvelser.

Ved studiets afslutning skal den studerende være i

stand til, at udføre arkitektonisk kvalificerede forslag.

De til øvelserne knyttede opgaver har stor faglig

spændvidde og strækker sig fra restaureringer og

tilføjelser af mindre bygningsdele - over tilbygninger

og enkeltbygninger - til hele kulturmiljøer, byrum og

bystrukturer.

Programskrivning:

På grundlag af kortlægnings- og analysefaserne skal

der udarbejdes program for hovedopgavernes projektfase.

Af programmet skal det tydeligt fremgå, hvad

projektet skal indeholde, og hvilke forudsætninger,

der danner grundlag for det valgte projekt. Endvidere

lægges vægt på, at programmet præsenteres i en

sproglig og grafisk bearbejdet form.

Teori:

I studieåret indlægges et forløb gennem hvilket teoridannelser

indenfor faget behandles.

Af tids- og ressourcemæssige grunde lægges hovedvægten

gennem studieåret enten på restaureringsfagets

teorier eller på arkitekturteori generelt.

Teoriforløbet indgår i hvert enkelt studieår på afdelingen.

Herved er der der mulighed for at berøre både

specielle og generelle problemstillinger gennem det

samlede studieforløb.

Kritik:

Hver opgave afsluttes med en kritikperiode. I forbindelse

med længerevarende opgaver indlægges mellemkritikker

under forløbet.

Det er hensigten gennem den faglige kritik, at bibringe

den studerende yderligere viden og faglig

udvikling.

Kritikken vil lægge vægt på:

- det faglige indhold og niveau

- arbejdsproces og metode

- en klar og tydelig mundtlig og skriftlig fremstilling

- en let aflæselig og gennemarbejdet grafisk tilrettelæggelse

- en veldokumenteret projektudarbejdelse.

Bybygningsteknik:

Fagområdet omfatter den teknik, der anvendes ved

anlægning af veje, gader, stræder, torve, pladser,

gårdrum etc.

Undervisningen sigter mod, at give den studerende

nødvendig viden til idémæssigt og arkitektonisk,

at kunne bearbejde bydetaljer på et skitsemæssigt

niveau.

Tegning:

I løbet af studieåret undervises i tegning på forskellige

niveauer afpasset årets opgavefaser.

Der lægges gennem byplejeåret særlig vægt på, at

indøve færdigheder med hensyn til analytisk tegning.

Men også evnen til at udføre detaljerede og præcise

arkitektoniske tegninger indøves gennem året.

Det er hensigten, at der skal arbejdes med forskellige

materialer, eksperimenteres med forskellige

tegneredskaber og papirkvaliteter, skygger, farver og

strukturvirkninger, skraveringsteknikker m.v.


Fotografering:

Fagområdet fotografering omfatter fotografiet som

dokumentationsmiddel. Her kan bl.a. arbejdes med

digitale billeder og digital billedbehandling.

Fagområdet skal endvidere give den studerende

kompetence til, systematisk at kunne fotoregistrerer

by- og bygningsmæssige helheder og detaljer.

Sagsfremstilling ved byplanarbejde:

Fagområdet omfatter en gennemgang af forløbet i

udarbejdelsen af bevarende planlægning herunder

f.eks. registranter, rammer for lokalplanlægning i

kommuneplanen, kommuneatlas, kulturmiljøatlas og

lokalplaner, samt det nødvendige indhold af disse.

Faget introduceres gennem forelæsninger og ved

studieopgaver. Ved studiets afslutning skal den studerende

have kendskab til det forløb en bevarende

lokalplan gennemgår fra start, over offentlig høring og

til endelig politisk vedtagelse.

Lovgivning:

Fagområdet lovgivning omfatter de love, som specielt

angår fredede og bevaringsværdige bygninger og

byområder. Den mere generelle del af lovgivningen,

der omhandler bygninger

og bydele, forudsættes bekendt.

Undervisningen vil informere om de for fagområdet

specielle love, blandt andet:

Bygningsfredningsloven, byfornyelsesloven og

bestemmelser om lokalplaner i kommuneplanloven.

Undervisningen forudsætter kendsskab til bygningsreglementet.

Undervisningen sigter mod at give den studerende

den nødvendige viden til lovgivningsmæssigt at

kunne gennemføre en mindre restaureringssag og til

at kunne opsøge eventuel supplerende informationer

og viden.

Byanalyse - teori og metode:

Faget omfatter studier af forskellige byanalysemetoder

der belyses gennem forelæsninger, litteraturstudier

samt praktiske øvelser.

Ved studiets udgang skal den studerende have

kendskab til et udsnit af teorier samt kende mindst én

metode så godt, at det giver den pågældende kompetence

til at opbygge / planlægge sin egen metode til

analyse af byarkitektoniske sammenhænge.

Byarkæologi:

Faget omfatter metodiske undersøgelser og studier af

et kulturmiljø i bymæssig sammenhæng.

Ved hjælp af historiske kort, kildestudier og iagttagelser

på stedet, bestemmes spor fra tidligere historiske

perioder.

På grundlag heraf at udarbejdes såvel en analyse

som en konklusion eller en hypotese om lokalitetens

samfundsmæssige udvikling.

Studiet indeholder konkrete øvelser med udgangspunkt

i en given by.

Opgaverne afleveres i rapportform og / eller på

plancher.

Bybygningshistorie/ byhistorie:

Det forudsættes, at den studerende gennem den

forudgående studietid har fået et alment kendskab

til dansk bybygningshistorie, samt kendskab til de

vigtigste europæiske forbilleder.

Den studerende vil gennem forelæsninger og øvelser

få mulighed for at udbygge kompetencer indenfor

området.

Ved studiets udgang skal den studerende have

opnået kompetence indenfor dansk bybygningshistorie.

Således at byelementer, bebyggelsesstrukturer,

gadestrukturer, torve og pladser tidsmæssigt og

stilmæssigt kan placeres indenfor dansk bybygningshistorie.

Faglige afhandlinger:

Faglige afhandlinger omfatter undersøgelser og analyser

af restaureringsfaglige problemstillinger, som

ikke direkte kan belyses

igennem eksisterende litteratur.

Formålet er, at give den studerende metode og erfaring

i at studere et fagligt område på et videnskabeligt

niveau og at formidle studieresultatet i skriftlig form.

Kildesøgning i skriftlige kilder:

Undervisningen opdeles i en del, der vedrører monumentplejen

og en del, der vedrører byplejen.

Byplejen tager primært udgangspunkt i kilder om

byernes kartografi.

(upublicerede)

Fagområdet omfatter dansk arkivvæsen - indhold og

opbygning i såvel offentlige som private arkiver.

Undervisningen omfatter forelæsninger og besøg på

arkiver samt praktiske øvelser.

(publicerede)

Der vejledes i brug af Statsbiblioteket

Det faglige niveau skal mindst give den studerende

kompetence til at finde eksisterende kortmateriale til

en dansk købstad.


RESTAURERING

Ansvarlig: Lektor Lars Nicolai Bock

Fokusområdet beskæftiger sig på bygningskunstnerisk

grundlag med forskning og undervisning i restaurering,

instaurering og pleje af fredede og bevaringsværdige

bygninger og bygningskomplekser.

Studierne og forskningen omfatter samspillet mellem

nyt og gammelt og fokuserer på såvel de teoretiske

som de praktiske problemer, der vedrører analyse,

revitalisering, bevaring og nyskabelse i forbindelse

med værdifuld arkitektur og bygningskultur.

Baggrunden for problemernes opståen er dels, at

det fysiske miljø konstant udsættes for mekanisk og

kemisk nedbrydning, dels at funktionelt betingede

strukturer ændres eller forældes, og dels at livsvilkår,

politiske og økonomiske forhold i samfundet ændres.

Endvidere spiller udviklingen af synet på arkitekturs

bevaringsværdi og bevaringsteorier ind på problemfeltets

definition og afgrænsning.

Vedligeholdelsen og udviklingen af de fredede bygninger

kræver endvidere en særligt tilrettelagt bygningskunstnerisk

uddannelse på arkitektskolerne for

at sikre, at projektindgreb altid sker på et højt fagligt

niveau.

Udgangspunktet for forskningen og undervisningen

er, at der altid i vurderingen af bygningsmiljøet må

tages afgørende hensyn til en given sammenhængs

arkitektoniske kvaliteter, historiske og kulturelle

forhold samt til de berørte brugere og de ressourceøkonomiske

forhold i videste forstand. Disse forhold

hænger sammen med synet på - og forståelsen for

- det bebyggede miljø, samt med oplevelsen af historisk

kontinuitet. Bevaring opfattes her - i samspil med

udviklende og til tider grænseoverskridende formgivning

- som en nødvendig betingelse for menneskets

selvforståelse, dets evne til at forstå og vurdere fortiden

samt agere i nutiden.

Ethvert bygningsmiljø må således betragtes som en

samling af spor, der kan opleves, studeres og fortolkes.

Sporene i omgivelserne bidrager til menneskets

mulighed for at skabe sin egen forståelse af fortiden,

og støtter således den individuelle og kollektive erindring.

Erindringen ses videre som en afgørende faktor for

arkitektens evne til på bygningskunstnerisk højt niveau

at skabe og planlægge fremtiden.

Et bygningskunstnerisk projektforløb inden for fokusområdet

er derfor typisk opdelt i følgende faser:

1. indlæring og studie af metoder

2. bygningsundersøgelse, dokumentation og analyse

3. teoridannelse og programmering

4. arkitekturprojekt

Kompetencer indenfor fokusområdet Restaurering

kan kun opnås ved at gennemføre en bygningsundersøgelse

i sammenhæng med en efterfølgende formopgave

på samme objekt. Undersøgelsesfasen kan

ligge i enten 8. eller 9. semester. I sidstnævnte tilfælde

er formopgaven identisk med afgangsopgaven.

Uddannelsesforløbet giver særlige kompetencer til

at deltage ved istandsættelser, restaureringer og

bygningskunstneriske udviklingsarbejder (typisk

unika-design) i forbindelse med bevaringsværdige og

fredede bygninger incl. de betydelige monumenter.

11


Fagdiscipliner

Det er Instituttets hensigt, at de studerende i løbet af

studietiden får kendskab til et sæt af fagdiscipliner,

hvis beherskelse er at opfatte som minimumskrav.

De efterfølgende fagdiscipliner knytter sig særligt til

bygningsplejeåret.

Arkitektoniske øvelser:

Øvelserne omfatter forløbende træning i at skabe

arkitektur med kunstnerisk og arkitektonisk indhold

og tillige at dyrke disciplinen som en integreret del af

fagområdet „restaurering og instaurering“. Øvelserne

sigter på at fremme evnen til at vurdere arkitektur

tværhistorisk og til selv at være i stand til at føje nye

dele til eksisterende arkitektur.

Faget dyrkes fortrinsvis gennem øvelser. Ved studiets

afslutning skal den studerende være i stand til at

udføre arkitektonisk kvalificerede forslag.

Opgaverne kan have stor faglig spændvidde fra

tilføjelser af mindre bygningsdele, enkeltbygninger til

større bygningsanlæg og bymiljøer.

Arkitekturanalyse:

Som en del af studiet, og som et led i bygningsundersøgelsen

fortages arkitekturanalyser af et eller flere

historiske bygningsværker.

Analyseøvelserne skal gøre den studerende i stand

til at vurdere og beskrive et bygningsværks strukturelle

og rumlige kvaliteter, og endvidere vurdere og

beskrive de arkitektoniske og stilhistoriske elementer

der præger bygningen.

Analyserne foretages som særskilte øvelser, evt.

kombineret med arkitekturhistoriske forelæsninger,

eller skitseopmåling.

Restaureringshistorie og -teori:

Faget omfatter restaureringsbegrebets opståen

og udvikling i Danmark tillige med kendskab til de

vigtigste restaureringshistoriske forhold i Europa.

Til restaureringshistorie hører også kendskab til de

restaureringsideologiske og etiske diskussioner, der

har fundet sted - i begyndelsen især med England

som udgangspunkt. På baggrund heraf skal den studerende

selv gøre sig sin egen situation og opfattelse

bevidst. Fagområdet varetages gennem forelæsninger

og gennem skitse- og hovedopgaver.

Tegning:

I løbet af studieåret kan der efter en kort introduktion

blive stillet forskellige tegneøvelser - både analoge og

IT-baserede. Det er hensigten, at der herunder skal

arbejdes med forskellige udtryksformer og materialer,

og at der eksperimenteres med forskellige tegneredskaber

og papirkvaliteter, skygger, farver og strukturvirkninger,

skraveringsteknikker m.v.

Der indlægges et kursus i brug af bl.a. Auto-Cad.

Det forventes, at den studerende når et både formidlingsmæssigt

og kunstnerisk højt niveau.

Programskrivning:

På grundlag af undersøgelsesfaserne skal der udarbejdes

et program for hovedopgavens projektfase. Af

programmet skal det tydeligt fremgå, hvad projektet

skal indeholde, og hvilke forudsætninger, der danner

samlet grundlag for det valgte projekt. Der lægges

vægt på, at programmet præsenteres i en sproglig og

grafisk bearbejdet form.

Restaureringsteknik og historiske bygningsmaterialer:

Faget omfatter metoder og tekniske indgreb, der

benyttes eller udvikles ved restaurering af en bygning

samt kendskab til historiske bygningsmaterialer.

Restaureringsteknikkens kompleksitet kan gå på enkelte

beherskede indgreb af præventiv eller vedligeholdelsesmæssig

art til større og omfattende indgreb

af fysisk og kemisk karakter - herunder supplerende

og fornyende foranstaltninger med tilføjelser af nye

bygningsdele - eller i større skala - nye bygninger.

Faget øves gennem forelæsninger, seminarer og

byggeplads- og værkstedsbesøg besøg. Endvidere

indgår konkrete forsøg som en væsentlig del af den

studerendes hovedopgave.

Ved studiets afslutning skal den studerende være

kendt med de indenfor fagområdet mest kendte metoder

og materialer.

Historiske byggeteknikker og statik:

Fagområdet omfatter byggeskik og konstruktioner

anvendt i dansk bygningskultur fra den tidligste middelalder

til idag. Undervisningen gives f.eks. ved

forelæsninger, litteraturstudier, laboratorieøvelser

og ekskursioner til historiske bygninger. Endvidere

vil der kunne etableres praktiske øvelser, hvor den

studerende udfører dele af historiske konstruktioner.

Undervisningen sigter mod at give den studerende

viden indenfor historisk byggeteknik og statik, således

at en bygningsdiagnosticering kan resultere i en

optimal restaureringsteknisk løsning.

Materialelære:

Fagområdet materialelære omfatter danske grundmaterialer

indenfor bygningskunst. Som for eksempel

træ, tegl, kalk, natursten, cement, glas, metal, og

linolie. Undervisningen gives i seminarform, ved praktiske

øvelser og ved virksomhedsbesøg.

Undervisningen sigter mod at give den studerende

kendskab til grundmaterialernes udseende, egenskaber

og anvendelighed.


Teknisk diagnosticering:

Fagområdet omfatter metoder til undersøgelse af

bygningsskader med henblik på at opklare årsagerne

og beskrive omfanget.

Fagområdet formidles gennem forelæsninger og

øvelser på konkrete bygninger. Ved studiets afslutning

skal den studerende kunne stille diagnoser

m.h.t. de hyppigste forekommende statiske, klimamæssige

og vedligeholdelsesmæssige skader.

Lovgivning:

Fagområdet lovgivning omfatter de love, som specielt

angår fredede og bevaringsværdige bygninger og

byområder.

Den mere generelle del af lovgivningen, der omhandler

bygninger og bydele forudsættes bekendt.

Undervisningen vil ved forelæsninger og læseøvelser

gennemgå de for fagområdet specielle love, blandt

andet bygningsfredningsloven og bestemmelser om

lokalplaner i kommuneplanloven. Undervisningen

forudsætter kendskab til bygningsreglementet.

Undervisningen sigter mod at give den studerende

den nødvendige viden til lovgivningsmæssigt at

kunne gennemføre en mindre restaureringssag og til

at kunne opsøge eventuelt

supplerende informationer og viden.

Byggesagsbehandling:

Området omfatter det forløb og den behandling en

restaureringssag gennemløber fra sagens opståen til

dens afslutning.

Gennem forelæsninger, seminarer og eventuelle

besøg på igangværende restaureringsprojekter gøres

fagområdet bekendt.

Ved studiets afslutning skal den studerende have

kendskab til en almindelig restaureringssags forløb.

Dokumentation:

Faget dokumentation omfatter manuel opmåling efter

ortogonalmetoden, og fremskæringsmetoden samt

linie- og fladenivellement. Desuden introduceres til

nye IT-baserede metoder som fotogrammetri, laserscanning

og fotomodeler.

Undervisningen kan omfatte brugen af forskelligt

instrumentar blandt andet nivelleringsinstrument,

teodolit, planmålebord og det til fotogrammetri nødvendige

udstyr.

Undervisningen omfatter teoretisk instrumentarlære

samt praktiske øvelser og opgaver.

Undervisningen vil give mulighed for at studere de

enkelte metoder på forskellige niveauer og med

forskellig prioritering med hensyn til anvendt tid og

målnøjagtighed.

Under de praktiske øvelser vil den studerende få lejlighed

til at arbejde med såvel skitsemæssige målinger

præcisionsopmåling.

Arkitekturhistorie:

Det forudsættes, at den studerende gennem den

forudgående studietid har fået et alment kendskab til

dansk og europæisk arkitekturhistorie. Dette kendskab

uddybes gennem forelæsninger, øvelser og

selvstudier.Ved studiets udgang skal den studerende

have opnået et dybere kendskab til arkitekturhistorie

samt tidsmæssigt og stilmæssigt kunne placere bygninger,

bygningsdetaljer, profiler m.v. indenfor dansk

arkitektur.

Bygningsarkæologi:

Faget omfatter metodiske makroskopiske undersøgelser

og studier af bygninger, bygningsmæssige rester

og spor på historiske bygninger. Studiet baseres

på forelæsninger, litteraturstudier, metodeudvikling

samt konkrete øvelser.

Ved studiets afslutning skal den studerende f. eks.

kunne gøre rede for et sammensat bygningsværks

spor og derudfra bestemme de enkelte byggeperioder.

Faglige afhandlinger:

Faglige afhandlinger omfatter undersøgelser og analyser

af restaureringsfaglige problemstillinger, som

ikke direkte kan

belyses igennem eksisterende litteratur.

Formålet er at give den studerende metode og erfaring

i at studerer et faglige område på et videnskabeligt

niveau og at formidle studieresultatet i skriftlig

form.

Bygningsarkæologisk rapport / database:

De indsamlede informationer og undersøgelser samles

i en skriftlig og grafisk rapport eller på en database

(tegninger, beregninger, beskrivelser, skemaer,

fotos m.m.).

Rapporten skal opbygges af følgende hovedafsnit:

Registreringer, analyser, konklusioner, litteraturlister

og kildehenvisninger.

Den studerende skal udføre mindst én dybtgående

rapport i løbet af sin studietid.

Formålet er at give den studerende en videnskabelig

metode og en erfaring i at studere et faglige område

og formidle studieresultatet i skriftlig form.

13


Kildesøgning:

Fagområdet omfatter dansk arkivvæsen, indhold og

opbygning i såvel offentlige som private arkiver.

Undervisningen omfatter en vejledning i brug af

Landsarkivet, Erhvervsarkivet, Rigsarkivet, Statsbiblioteket

samt Det Kongelige Bibliotek.

Der gives endvidere en orientering i ældre dansk

håndskrift. Undervisningen omfatter desforuden

forelæsninger og besøg på arkiver samt praktiske

øvelser.


TRANSFORMATION

Ansvarlig: Lektor Per Kruse

Transformation, at noget ændrer sig til noget andet,

er den betegnelse, der i arkitektfaglige sammenhænge

omfatter arbejdet med at genbruge den eksisterende

by- og bygningsmæssige kulturarv i andre

funktionelle sammenhænge end de oprindelige. Det

handler om det respektfulde møde mellem oprindelig

form og fremtidige anvendelse og brug.

Transformation er den om- og udbygningsproces der

uafladeligt finder sted i et dynamisk samfund og studierne

kan derfor tage udgangspunkt i ethvert by- eller

bygningsværk uden grænser for tid og sted.

Det kan handle om byområder eller bygninger hvor

den oprindelige anvendelse er blevet uaktuel, - eksempelvis

havne- industri- og fabriksområder. Det

kan dreje sig om herregårde, landbrugsbygninger,

produktions- og lagerbygninger, og det kan handle

om bygninger, som er bevaringsværdige eller fredede.

Genbrug af arkitektur rejser en lang række spørgsmål,

som vi som arkitekter må forholde os kritiske

overfor, - spørgsmål af såvel etisk som af rent faglig

karakter. Hvor går tålegrænsen for hvad den by- og

bygningsmæssige kulturarv kan omdannes til? Kan

en kirke omdannes til en bolig, en jazz klub eller

anden verdslig funktion? - I hvilket omfang kan, hvis

overhovedet, de historiske spor slettes eller bevares

- og omvendt hvordan kan vi med transformationen,

de ændringer og additioner som er nødvendige sikre

et bygværks historiefortælling og dermed bevare erindringen,

som et væsentligt bidrag til de nuværende

og kommende generationers forståelse af fortiden og

en platform for at agere i fremtiden?

Instituttet vil være det naturlige forum for studier og

forskning i bearbejdelse af og diskussionen omkring

disse spørgsmål, og det er instituttets opgave, at

dette finder sted på at fagligt højt niveau.

Udgangspunktet for undervisningen og forskningen

er, at der i arbejdet med og vurderingen af enhver byog

bygningsmæssig sammenhæng tages de optimale

hensyn til de arkitektoniske kvaliteter, de historiske og

kulturelle sammenhænge, de berørte brugere og de

ressourcemæssige forhold, og dermed forståelsen for

det bebyggede miljø og oplevelsen af den historiske

kontinuitet.

Et projektforløb indenfor fokusområdet vil være som

følger:

1. Studie og indlæring af metoder.

2. By/bygningsundersøgelser, analyser og dokumentation.

3. Programmering.

4. Projekt.

15


Fagdiscipliner

Faget dyrkes fortrinsvis som øvelser og ved kandidatuddannelsens

afslutning skal den studerende være

i stand til at udarbejde arkitektonisk kvalificerede

forslag. Karakteren af opgaverne kan have stor faglig

bredde fra den minutiøse detaljering til større bygningsanlæg

og bymiljøer.

Som en del af studierne foretages arkitekturanalyser

af et eller flere bygningsværker. De skal gøre den

studerende i stand til at vurdere og beskrive de strukturelle

og rumlige kvaliteter, og vurdere og beskrive

de arkitektoniske og historiske elementer som karakteriserer

et givet bygningsværk.

Studierne af de enkelte objekter bliver således afgørende

for programmeringens indhold og for hvorledes

ændringer og additioner kan finde sted med en

spændvidde fra bevaring til sanering og nybyggeri.

Programmet betragtes som en manual for projektarbejdet

og skal i vignetter, diagrammer og tekst beskrive

forudsætningerne for og handlingerne i det valgte

projekt. Programmet præsenteres

i en grafisk og sproglig velbearbejdet form.

Det faglige grundlag for at kvalificere projektarbejderne

forudsætter kendskab til arkitekturhistorie,

historisk og nutidig byggeteknik, konstruktion og

materialekundskab samt indsigt i lovgivning og bygningsprocesser.

Arkitekturhistorie:

Det forudsættes, at den studerende gennem de

forudgående studier har tilegnet sig et alment kendskab

til dansk og europæisk arkitekturhistorie. Dette

kendskab uddybes gennem forelæsninger, øvelser

og selvstudier under hele kandidatuddannelsen. Målet

er, at den studerende ved studiets afslutning skal

have opnået de faglige forudsætninger for at indplacere

et bygværk tidsmæssigt såvel som stilmæssigt i

arkitekturhistorien.

Dokumentation:

Faget omfatter elektroniske såvel som manuelle

opmålings teknikker og metoder. Undervisningen

omfatter brugen det nødvendige programel og instrumenter

som instruktion, gennem praktiske øvelser og

opgaver.

Under de praktiske øvelser vil den studerende få

lejlighed til at arbejde med såvel skitsemæssige som

præcisionsopmålinger i planer, snit, opstalter og

detaljer.

Historisk og nutidig byggeteknik:

Området omfatter byggeskik og konstruktions principper

som er anvendt i dansk by- og bygningskultur fra

middelalderen til i dag. Undervisningen gives i forelæsninger,

gennem litteraturstudier og ekskursioner

hvor aktuelle bygninger, gaderum og torvepladser

m.v. studeres ved hjælp af skitse- og fotoregistreringer.

Endvidere vil der blive arrangeret praktiske øvelser

hvor de studerende udfører konstruktioner, som afhængig

af den aktuelle sammenhæng udføres i et

passende skalaforhold. Målet er at give den studerende

viden indenfor såvel den historiske som den

nutidige byggeteknik og statik.

Materialekundskab:

Kendskabet til byggematerialernes fremstilling, karakter

og anvendelighed omfatter i al væsentlighed danske

grundmaterialer eksempelvis træ, tegl, natursten,

cement, glas, metal, overfladeprodukter m.v. Undervisningen

gives i seminarform, gennem praktiske

øvelser og virksomhedsbesøg.


Lovgivning:

Lovgivningen såvel de generelle besteomhandler

bybygning og byggeri samt ikke mindst de mere

specielle love og bestemmelser, der omhandler frednings-

og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer

er en overordentlig vigtig del af ethvert byggeprojekt

som forudsætning for den praktiske gennemførelse.

Til undervisningen knytter sig øvelser, som fortrindsvis

beskæftiger sig med de for fagområdet mere specielle

love bl.a. bygningsfredningsloven og bestemmelser

om lokalplaner i kommuneplanloven, idet det

forudsættes at den generelle del af lovgivningen, der

omhandler bygninger og bydele er den studerende

bekendt.

Målet er at give den studerende viden og redskaber

til at kunne opsøge de nødvendige informationer for

at kunne håndtere mindre byggesager.

Bygningsprocesser:

Et kendskab til hvorledes byggeprocessen foregår i

de aktuelle produktions og byggefaser vil blive belyst

gennem virksomhedsbesøg og studier på byggepladser,

hvor den studerende enkeltvis eller i mindre

grupper vil få lejlighed til at følge og studere den

praktiske udførelse ved ugentlige ”on-site besøg”

hvor den direkte kontakt med arkitekt, byggeleder og

udøvende håndværkere vil være i fokus.

17


BYFORNYELSE

Ansvarlig: Lektor Sidsel Bloch

i dette fokusområde studeres forskellige former for

byfornyelse og byudvikling som byarkitektoniske indgreb

med udgangspunkt i analyse af de muligheder,

der ligger i lovgivning, fremtidens bypolitiske styreformer

og forvaltningsmetoder.

Studierne og forskningen omfatter både teoretiske og

praktiske problematikker.

Gennem en analyse af og opstilling af mulige modeller

for forskellige lovgivninger for byfornyelsen, selve

loven, planlovskomplekset, ved den ny strukturreform

samt diverse finansieringsformer, mulige tværfaglige

samarbejdsrelationer, private som institutionelle, internt

og eksternt, belyses byarkitektoniske indgreb i

stor som lille skala i udvalgte byområder, som bosætningsmønstre

og byrum, hvor diverse problematikker

for byfornyelse - byudvikling er repræsenteret.

Byfornyelsen, byens omdannelsesproces er mere

end nogensinde før aktuel.

Dagsordenen ligger nu i det globale videnssamfund

og dikteres af internationale som nationale netværk

og samarbejdsrelationer.

Nye flows økonomisk, politisk og kulturelt udvikles

sammen med nye kommunikationsformer og teknologier.

Men også mangel på ressourcer, ændrede livsformer

og dermed nye holdninger til byens kulturelle værdigrundlag

bliver indvirkende faktorer i omdannelsesprocessen.

En udvikling, hvor nye styreformer, strategier, forvaltningsmetoder

og samarbejdsrelationer efterspørges i

fremtidens bypolitik.

I forskningen og undervisningen tages der derfor

udgangspunkt i det ovennævnte samfundsrelaterede

globale videnssamfund, hvor muligheder og begrænsninger

i det eksisterende lovgivningskompleks,

finansieringsformer og områderelaterede forhold studeres,

for at kunne udstikke de nødvendige politiske,

økonomiske og juridiske rammer for fremtidens byfornyelse

– byudvikling.

For at beskrive og analysere fremtidens bypolitiske

tiltag for byfornyelsen/- byudviklingen, dens mål, udvalgte

strategier og metoder samt anvendte midler

anvendes en SWOT analyse. Det vil sige problematikkernes,

det udvalgte områdes forskellige forhold

af bystrukturel, socialt, funktionelt og kulturel art

studeres som styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger/

trusler, både af eksisterende forhold og

i modelopstilling.

Der er tale om en proces, hvor hele planværktøjet,

strategier og metoder, lovgrundlaget tages op til revision

med urban designbegrebet. Byens kulturarv sættes

til debat, studeres, projekteres og afprøves ved

byarkitektoniske indgreb.

Processen omfatter følgende faser:

· Indlæring og studier af styreformer og metoder

ved workshops, seminarer, kurser

· Afdækning af de aktuelle problematikker, dokumentation

og analyse.

· Opstilling af forskellige modeller med konsekvensberegninger

samt programmering

· Projekt, byarkitektonisk indgreb ved nye bypolitiske

og økonomiske styreformer og metoder

Eksempler på udvalgte områder/ tematikker:

· Byfornyelse af byens fremtidige bosætningsformer,

f.eks. med problematikken fra arbejderkvarter

til indvandrerghetto.

· Byfornyelse/ byudviklingen af byens industrikvarterer,

havneområder.

· Byfornyelse af byens rum, infrastrukturelle anlæg,

trafik og kommunikation.


BACHELORUDDANNELSEN

19


BACHELORUDDANNELSEN

Faglige mål

Bacheloruddannelsen afsluttes med det 4. og 5. semester.

Disse semestre har flere målsætninger.

På Institut III skal de forsøge at skærpe interessen

for arkitektur som et kulturelt udtryk, der er kontinuert,

det vil sige er en del af en historisk udvikling, og

dermed udfolder sig respektfuldt søgende i forhold til

den byggede kulturarv.

Dette gælder både når der er tale om vedligeholdelse,

ombygning og nybygning.

Studieåret, især 5. semester, skal tilstræbe en afrunding

af den almene bygningskunstneriske uddannelse,

som udgøres af de 3 første studieår.

En afgørende målsætning er at sikre, at redskaber

og arbejdsmetoder, som anvendes i arkitektfaget, er

udviklet til et sådant niveau, at den studerende kan

anvende dem selvstændigt på den efterfølgende

kandidatuddannelse.

Fagligt indhold

Valget af det faglige indhold afspejler det synspunkt,

at den arkitektfaglige arbejdsmetode er noget, som

skal indøves gennem stadige gentagelser. Hvor

den enkelte indhøster egne erfaringer. Arkitektens

arbejdsmetode er ikke noget, som kan ”læres”. Den

skal opøves

Derfor lægges der afgørende vægt på, at især 5.semester

rummer så mange selvstændige opgaver,

som det er tidsmæssigt muligt.

Til disse opgaver knyttes et antal grundkurser, som

belyser den enkelte opgaves særlige målsætning.

Herudover vil der blive givet forelæsninger indenfor

de særlige fokusområder, som instituttet har udvalgt,

og som således vil udgøre en introduktion til instituttets

kandidatuddannelse og forskning.

1. SEMESTER - EFTERÅR


Grundkursus I

Mødet mellem gammelt og nyt.

Semestret indledes med et kursusforløb, som belyser

de forskellige teoridannelser, som omgangen med

den byggede kulturarv gennem tiderne har affødt. Instituttet

søger at dække hele feltet fra restaurering af

decideret bevaringsværdige bygninger til genbrug af

mere tilfældigt bevarede bygninger, som ikke nødvendigvis

udgør vigtige kulturrelle landmarks.

Dette fører til, at man som arkitekt må bevidstgøre

sig om flere, ofte modstridende angrebsvinkler for det

arkitektfaglige arbejde.

Kurset vil være opbygget af en vekslen mellem den

teoretiske del bestående af forelæsninger, litteraturstudier

og debatter, hvor de gennemgåede holdninger

sættes på prøve.

Herudover vil kurset indeholde en eller flere praktiske

øvelser til anskueliggørelse af det teoretiske stof.

Øvelse I

De industrielle rudimenter

Spredt rundt i landet ligger der rester fra tidligere

tiders aktiviteter. Nedlagte jernbaner, havneanlæg og

industriområder er eksempler herpå.

Nogle af disse ryddes helt og nye situationer opstår,

mens andre ligger og fremviser et mere eller mindre

malerisk forfald. Ofte er der tale om store landskabelige

indgreb, for eksempel når der er tale om råstofudvinding.

Dette er netop tilfældet på Stevns, som i virkeligheden

er en stor kalkhorst.

Nogle steder er produktionen stadig i gang, mens andre

brud er lukkede og gjort til offentligt tilgængelige

fritidsområder.

I Boesdal er der allerede initiativer i gang for at få

udnyttet det gamle anlæg på en ny måde, som kan

komme flere mennesker til gavn.

Det er denne situation, som efterårets første opgave

vil bearbejde gennem indlevelse i stedets karakter og

stillingtagen til den fremtidige anvendelse.

Feltarbejde

For at kunne arbejde i et sådant område er det vigtigt

at kende til landmålingens grundprincipper. Derfor vil

opholdet på stedet indbefatte et kursus heri.

Desuden vil der blive tale om opmåling af de eksisterende

bygningsrester.

Programmering

Umiddelbart efter feltarbejdet udarbejdes der et program

for den enkeltes projekt. Dette udformes indenfor

en fælles ramme, som formuleres i fællesskab af

hele gruppen.Den enkeltes program skal redegøre

for projektets indhold og omfang, således at det kan

tjene som et både styrende og stimulerende redskab

for Skitseringen.

Forslagsstillelse

Selve opgaven vil blive bearbejdet til et skitseforslag,

det som i faget betegnes som et dispositionsforslag.

Forslaget skal anskuliggøre sammenhængen med

området og den valgte fælles målsætning og samtidig

vise en detaljeringsgrad, som giver en forståelse

af sammenhængen mellem helhed og detalje i det

enkelte projekt.

21


Øvelse II

Et byhus i provinsen

Vore byer er stort set alle blevet til ved at man har

bygget hus ved hus ud af den ene vej efter den anden.

Sommetider ahr der været tale om lidt planlægning

forinden, men som regel har det bare været den

sunde fornuft, som har rådet.

Grundkursus II

Anvendt byggeteknik

For at sikre, at målsætningen om byggeteknisk afklaring

kan opfyldes afholdes sideløbende med Øvelse II

et kursus, som gennemgår de standardbygningsdele,

som de fleste bygninger rummer. Kurset kan ses som

en afrunding af de to første studieårs undervisning i

byggeteknik.

Vi har sådanne kvarterer i Århus f.eks. Ø-gadekvarteret,

som i dag er et meget eftertragtet boligområde.

De fleste huse er nu omdannet til boliger for en enkelt

familie, hvor de før rummede op til tre store og børnerige

familier.

Der er eksempler på, at man har taget et vist hensyn

til naboejendommen, men i de fleste tilfælde har man

bygget efter egne lyst og evne.

En fælles håndværksmæssig forståelse og et snævrere

arkitekturideal end i vore dage, har givet disse

kvarterer et helstøbt og karakteristisk præg.

Hvordan ville et sådant område komme til at se ud i

dag?

Det er tanken bag denne opgave at anskueliggøre

dette. Hver studerende (arkitekt!) får ved lodtrækning

en parcel, hvor der skal udformes et forslag til et beboelseshus

i max. Tre etager. Alle kender sine naboer

og kan forholde sig til disses planer.

Opgaven indledes med et seminar, hvor fælles forskrifter

kan diskuteres og evt. besluttes, svarende til

en lokalplan i det virkelige liv.

Projekterne forventes bearbejdet til til en grad som

svarer til et projektforslag.


Øvelse III

Mødet mellem gammelt og nyt

Som det er nævnt tidligere dækker instituttets arbejdsområde

hele denne problemstilling. Denne

øvelse kan derfor ses som en slags præsentation af

en række forskellige angrebsvinkler for det arkitektfaglige

møde mellem fortid og nutid.

Den arkitektoniske kulturarv rummer selvsagt umistelige

værdier, som for enhver pris skal bevares for

eftertiden. Men hvordan? Vi står med både kirker og

herregårde og slotte, som ikke længere modsvares af

en daglig anvendelse.

Den anden vil dreje sig om restaurering af en bygning,

som repræsenterer vores bygningskultur, og

den tredje falder indenfor den kategori, som benævnes

transformation, og hvor en eksisterende ramme

skal bringes til at rumme en helt anden funktion end

den skabtes til uden at meningsfuldheden går tabt.

Opgaven forventes bearbejdet som et skitseforslag.

Samtidig rummer vores byggede historie både miljøer

og enkeltbygninger, som uden denne prægnans ville

gøre samfundet fattigere, hvis de forsvandt. Det kan

være bygninger, som vi har vænnet os til i dagligdagen,

eller det kan være anlæg, som repræsenterer en

væsentlig fortælling om et lokalområdes historie.

Det er instituttets målsætning at uddanne arkitekter,

som med skyldig respekt og viden kan tage sådanne

opgaver op.

Øvelsen vil give en valgmulighed indenfor tre kategorier

af dette arbejde.

Den ene vil behandle problemet at bygge nyt ind i en

historisk sammenhæng i form af resterne af en herregård.

23


2. SEMESTER - FORÅR

Faglige mål

Undervisningen i dette semester sigter mod at give

den studerende kompetence til at kunne:

- foretage en arkitektonisk, historisk, teknisk og funktionel

undersøgelse og vurdering af historisk arkitektur,

på både bygnings- og byniveau.

- at udpege værdier, kvaliteter og problemfelter i det

pågældende arkitektoniske miljø.

- opstille en bevaringsetisk holdning, udarbejde et

program på baggrund af det tilvejebragte materiale

og udvike en bygningskunstnerisk tilgang.

- udarbejde projektforslag som forstærker de udpegede

værdier og forsvarer værdierne i forhold til funktionelle

og planlægningsmæssige forandringer.

Fagligt indhold

Målsætningerne søges opfyldt indenfor de rammer,

som udgøres af en mindre dansk provinsby, hvor der

arbejdes både indenfor i fællesskab opstillede strategier

for byforbedringer og individuelt med projekter til

opfyldelse af disse strategier.

Forløbet indeholder et teoriforløb, som belyser byen

som kulturelt fænomen. Dette sker både som seminar

og i form af korte skitseopgaver.

Udenfor denne sammenhæng afholdes midt i semestret

et grundkursus i arkitekturens praksis til støtte

for de praktikophold, som typisk ligger på 4. studieår.


Fagligt forløb

Byteoretisk grundkursus

Kurset er et teoretisk og metodisk forløb med fokus

på indlæring af metoder og viden om byhistorie,

byteori, byarkæologi, funktionsanalyse, skitsemæssig

bygningsanalyse og bevaringsteori.

I forbindelse med kurset stilles en skitseopgave under

overskriften “ Din indre by”, hvor det teoretiske stof

kan anvendes som støtte for at skitsere ens egen

forestilling om den ideelle by.

Hovedopgave

En by i provinsen

Den fælles ramme for foråretssemestret vil som

nævnt være en mindre dansk provinsby, sandsynligvis

Lemvig, som rummer spor af udviklinger, hændelser

og forandringer, som er pågået siden middelalderen

og op til idag.

Disse spor ligger som “lag”, der kan ses, eller overses,

alt efter hvor trænet ens øje er.

Gennem feltarbejde på stedet søger vi at træne Jeres

øjne og skærpe Jeres forståelse for, hvad en given

kompleks kontekst kan bidrage med til støtte for en

bygningskunstnerisk indsats.

Under opholdet i byen indsamles materiale og oplysninger,

der gør det muligt at beskrive en eller flere

problemstillinger, hvor en arkitektfaglig bearbejdning

vil kunne føre til en kvalitetsforbedring af byen.

Til støtte for egne iagtagelser vil der søges arrangeret

indlæg fra lokale embeds- og erhvervsfolk.

Bearbejdning og analyse

Det indsamlede materiale i form af kontekstbeskrivelser,

by- og bygningsanalyser, historisk dokumentation,

analytiske tegninger o.s.v. samles og redigeres,

således at det kan tjene som grundlag for opstilling af

en række strategier for den arkitektfaglige indsats.

Disse strategier kan udføres holdvis.

Projektforløb 1

På baggrund af det indsamlede materiale udføres et

projekt til kvalitetsløft for et givet byområde. Opgaven

løses på et overordnet niveau, og skal danne grundlag

for de individuelle opgaver, som udgør den sidste

del af semestret.

Projektforløb 2

Med udgangspunkt i egen eller andres beskrivelse af

strategiområderne programmeres en individuel opgave,

som kan være alt indenfor byfornyelse, restaurering,

genbrug af eksisterende bygninger eller

nybyggeri. Opgaverne kan gså ligge indenfor landskabsarkitektur

eller design af byinventar.

Bachelorbedømmelse

Med baggrund i det samlede semesterforløb danner

projektforløb 2 grundlag for den afsluttende bedømmelse,

som foregår med ekstern censur.

Arkitekturens praksis

I den efterfølgende kandidatuddannelse indgår det

obligatoriske praktikophold.

For at give den studerende et så solidt grundlag for

dette ophold udenfor skolen afholdes i semestret et

grundkursus, hvor vilkårene for arkitektarbejde i praksis

gennemgåes.

Emner i kurset vil være byggeriets parter, byggebranchens

struktur, lovgivning, byggeriets prisdannelse,

byggesagers forløb og behandling samt forvaltning af

den arkitektoniske kulturarv.

25


KANDIDATUDDANNELSEN

27


KANDIDATUDDANNELSEN

UDDANNELSENS MÅL

- at udvikle den studerendes evne til at give form på

et højt bygningskunstnerisk niveau.

- at give den studerende metoder til at strukturere,

udvikle og ordne arbejdsprocesser inden for fagområdet

på et niveau der ækvivalerer samfundets

krav.

- at give den studerende den teoretiske viden og

praktiske kunnen, der forudsættes for at kunne

indgå i professionelle sammenhænge efter endt

kandidatuddannelse.

- at give den studerende en faglig platform, der giver

god baggrund for fremtidig selvudvikling både

m.h.t. arkitektfagets bredde og dybde.

- at uddanne arkitekter der kan arbejde med byer og

bygninger fra alle perioder.

For at:

- en arkitekt med afgang fra Institut III som uddannelsesmæssig

baggrund skal kunne foretage

indgreb – dvs. istandsætte og omforme – i såvel

en anonym som en særlig by eller bygning på et

højt videnspræget og kunstnerisk niveau.

STUDIETS OPBYGNING

Studierne på kandidatuddannelsen er normeret til

2 år - dvs. i alt fire semestre, der i forlængelse af

bacheloruddannelsen ligger som henholdsvis 7., 8.,

9. og 10. semester.

Hvis studiet gennemføres indenfor normeret tid er det

i 10. semester at afgangsopgaven gennemføres.

De udprægede kursus- og metodeprægede forløb er

altid placeret i efterårssemesteret. De mere form- og

konstruktionsprægede forløb ligger således primært

i forårssemesteret. Hvert semester er således et

selvstændig afsluttet forløb som kan gennemføres

uafhængigt af hinanden. Dette gælder dog ikke for

fokusområdet Restaurering hvor to semestre optimalt

tages i rækkefølge.

STUDIEMETODE

Instituttets studier er i overvejende grad problem- og

projektorienterede. En stor del af projektopgaverne

opstår på baggrund af henvendelser til afdelingen fra

private eller fra det offentlige. Der kan derfor være

stor geografisk spredning på opgaverne indenfor

hvert studieår. Dette medfører, at det er nødvendigt

tidsmæssigt at koncentrere kurser og øvrige arrangementer.

Hver opgave afsluttes med en kritikperiode af længere

eller kortere varighed. Kritikken vil lægge vægt

på det faglige indhold og niveau, arbejdsproces og

metode, en klar og tydelig mundtlig og eventuel skriftlig

fremstilling, en let aflæselig (og helst smuk) grafisk

tilrettelæggelse og en veldokumenteret projektudarbejdelse.

Der må være overensstemmelse mellem

disse ting og det endelige projekt.

’Endelig må der være sammenhæng mellem projektets

hovedintentioner, og det man rent faktisk viser /

den udtryksform, man har valgt.

FAGLIGT INDHOLD

Fokusområdernes faglige discipliner, som er beskrevet

i indledningen indgår i studieforløbene via kurser,

forelæsninger, øvelser og opgaver.

- arkitekten som udgangspunkt skal kunne overse

og gennemføre en by- eller bygningsundersøgelse

samt efterfølgende kunne formidle sin viden og

forståelse herfor.

- arkitekten skal kunne bearbejde emnet bygningskunstnerisk

– dvs. udføre en programmering for

den fremtidige brug og udforme et bygningskunstprojekt

i alle dets faser.

I praksis foregår studiet både individuelt og i grupper.

Den anden studieform foretrækkes af praktiske

grunde oftest i forbindelse med omfattende undersøgelsesarbejder,

hvorimod den første oftest anvendes

ved udarbejdelse af konkrete projekter. Undervisningen

er tilrettelagt således, at forelæsninger og seminarer

for det meste er knyttet direkte til den arbejdsfase

projektopgaverne er inde i.


STEDER FOR STUDIER

Instituttets studier er typisk problem- og projektorienterede

- de er knyttet til et konkret sted. Det kan

være en egn, et landskab, en by, en bydel, et byrum,

et bygningskompleks eller en bygning. Det vil sige, at

opgaverne er tæt relateret til virkeligheden samtidig

med at teoretiske og mere abstrakte problemstillinger

inddrages i opgaveløsningerne.

For at planlægge et studieforløb vælges derfor et eller

flere steder - i Danmark eller i udlandet.

For at samle og koncentrere faglige, undervisningsmæssige

og økonomiske ressourcer i specielt det 4.

studieår tilstræbes det at vælge et fælles sted/objekt

for studierne. Optimalt er dette et sted, der rummer

emner, objekter, problemstillinger og opgavetyper

egnede for både Kulturmiljø og Transformation.

I enkelte tilfælde kan der vælges alternative lokaliteter.

STUDIEOBJEKTER

I valget af studieobjekt vil det være de indledende

faser omkring by- og bygningsundersøgelser, analyser

og dokumentation, som er af afgørende betydning

for det videre forløb og som fortæller om problemstillingernes

spændvidde og karakter.

Det betyder ideelt set, at undersøgelserne, den deraf

følgende bevaringsvurdering og programmering vil

være bestemmende for, om et by- eller bygningsværk

skal bearbejdes som en transformation, restaurering,

instaurering eller som et kulturmiljø - eller måske på

en måde, der bringer flere af begreberne i spil på

samme tid! Der er dermed lagt op til, at opgaveløsninger

kan bidrage til diskussionen og afklaringen af

hvilke arbejdsmetoder, hvilken viden og kunnen, der

er nødvendig for at opnå det bedste resultat.

PRAKTIK

Inden studerende vælger praktikplads, er det vigtigt

at afklare de studiemæssige konsekvenser med intituttets

faglige ansatte. Det er ikke mindst vigtigt at

rådføre sig med den underviser, der er ansvarlig for

det fokusområde, man har valgt.

Det stilles som et krav, at det faglige indhold og udbytte

der gives gennem praktikopholdet, befordrer

viden og rutiner der minimun svarer til hvad der kan

ækvivalerer et semesters studier på Instituttet. Det

betyder bl.a., at hvis man fravælger undervisningen

i de grundlæggende kurser og metoder (typisk 7.

semester), skal disse gennemføres på et senere tidspunkt

(typisk 9. semester).

SELVSTÆNDIGE STUDIER

Principielt kan alle kandidatstuderende vælge egne

studieemner efter samråd med vejlederen, men det

tilrådes at 8 og 9 semester studerende følger det eller

de forløb, som er planlagt fra instituttets side.

Studerende, der har gennemført de grundlæggende

kurser og metodestudier, forventes i det 9. semester

og efterfølgende 10. afgangssemester selv at formulere

deres opgaveforløb. Dette skal ske i samråd med

den valgte vejleder.

UDVEKSLING

Instituttets studerende på andre uddannelsesinstitutioner:

Studerende ved instituttet har mulighed for at vælge

studieophold ved andre godkendte uddannelsesinstitutioner

i ind- og udland. Studieopholdet skal godkendes

af vejlederen som kan stille det krav at studierne

skal ækvivalere det studieforløb, der samtidig bliver

givet på Instituttet.

Udenlandske studerende på Institut III:

Udvekslingsstuderende, der har valgt at frekventere

institut III, vil i studieåret 2006- 2007 indgå i semesterprogrammerne

helt parallelt med de danske studerende

for maksimalt studieudbytte og integration i

såvel de faglige, de sproglige som i de sociale sammenhænge.

29


ÅRETS FAGLIGE FORLØB

31


FOKUSOMRÅDE FORLØB

Transformation - 1. semester - efterår

Introduktionsopgave

Som indledning til efterårssemestrets studier stilles en

fællesopgave for fokusområderne Kulturmiljø, Restaurering,

Transformation og byfornyelse.

Forløbet lægger vægt på såvel gruppearbejde som på

individuel stillingtagen til og bearbejdning af en given

problemstilling.

Kontekstbeskrivelse, Bygningsforståelse og

Metode:

Som forberedelse til feltarbejdsperioden afholdes kursus

ledsaget af forelæsninger, praktiske øvelser med

introduktioner til kontekstanalyse, analytisk tegning,

opmåling, bygningsundersøgelse, arkivstudier og brug

af offentlige tilgængelige arkiver samt kilde-søgning

Der gives kursus i grundlæggende metoder, som vedrører

bygningsopmåling. Kurset, er opdelt i forskellige

delkurser, som de studerende gennemfører gruppevis.

Kurset giver de studerende praktiske færdigheder i

disciplinerne ortogonalopmåling (bygningsopmåling)

landmåling (fladenivellement) og terrainmåling (linienivellement)

endvidere introduceres elektronisk opmåling

i programmet ”Photomodeller”.

I forløbet lægges vægt på indøvelse af systematik,

metodik og gruppesamarbejde omkring planlægning

af et „feltarbejde“.

Som et delelement i kursusperioden introduceres ”Skriften

som arkitektonisk værktøj”

Feltarbejde:

Opgaven i felten er at tilrettelægge og udføre opmålinger

og bygningsundersøgelser af udvalgte bygningsværker

samt at beskrive de kontekstmæssige relationer.

En væsentlig del af arbejdet i felten er at foretage det

„detektivarbejde“ gennem hvilket bygningsanlæggets

og omgivelsernes forskellige spor og historiske lag og

sammenhænge aflæses og afdækkes.

Herved bliver det muligt at danne sig et overblik over

bygningens/bygningernes forskellige perioder og i forlængelse

heraf at opstille en hypotese om udviklingshistorien

både for bygningen/bygningerne som enkelt

objekter men også for den helhed de er en del af.

Bearbejdning / formidling:

I denne periode bearbejdes materialet, tegninger, notater,

fotos m.v. som grupperne har hjembragt fra feltarbejdet.

Der optegnes i Auto-Cad (dog kun hovedtegninger

i mål 1:50) eller rentegnes med tusch, og det samlede

tegningsmateriale (originaler og rentegninger) færdiggøres

med hensyn til tegningsformater, indramninger,

skæremærker, tegningshoveder med alle relevante

oplysninger – etc.

I det omfang der allerede forefindes tegninger og andet

kildemateriale kan dette ækvivalere dele af det ovenfor

beskrevne.

I

Bygningsundersøgelserne systematiseres, tolkes og

redigeres. I forbindelse hermed fastlægges og disponeres

det samlede materiale således at det egner sig

til formidling via en rapport og/eller en CD-Rom.

Auto-Cad-kursus:

Kursus for Bachelor studerende.

Studerende på kandidatniveau som ikke har været

på Auto-Cad kursus kan efter nærmere aftale med

kursusudbyderen deltage sammen med de bachelor

studerende.

Computerbaserede tegnesystemer er et nødvendigt

redskab set i.f.t. den faglige udvikling, og i.f.t. til de

krav der stilles i fagets praksis. Derfor vælger instituttet

at gennemføre dele af optegningen ved hjælp af

Auto-Cad.

Udgangspunktet for Auto-Cad optegningen er således

de meget gennemførte, systematiske og ordnede

tegninger i målestok 1:50, som de enkelte grupper har

udført og færdiggjort til mindste detalje på stedet.

Program:

Som forudsætning for et arkitekturprojekt formuleres

et program.

Programmet skal tage præcist stilling til bygningens

fremtidige funktionelle indhold, de bevarings ideologiske

principper, som den enkelte vil tage udgangspunkt i, og

endelig skal programmet præcist gøre rede for projektets

omfang, - altså, hvad forventer den studerende at

projektet skal indeholde af materiale (tegninger, modeller

og beskrivelser)?

Programmet afsluttes med en tidsplan for hele projekteringsforløbet.

Programmet vurderes af vejlederne.

Hovedprojekt:

Projektet fastlægger den/de bærende idéer og hovedgrebet

- hvilket er afgørende for bearbejdningen af de

arkitektoniske løsninger i projekteringen. Studierne


omkring projektet/projekterne bearbejdes i en vekselvirkning

mellem alle tænkelige teknikker og fremstillingsformer

der kan befordre de funktionelle, de formmæssige

og de rumlige forestillingsevner, d.v.s.,

at der altid som et minimum arbejdes i en vekselvirkning

mellem håndskitser, modeller og på computer.

Perioden afsluttes med en præsentation af projektarbejderne

for vejledere og indbudte gæster efterfulgt af

diskussioner af de enkelte projektforslag.

Transformation - 2. semester – forår

Forårssemesterets opgavevalg og forberedelse:

I denne periode vælger den enkelte studerende et

bygningsværk som studieobjekt for forårssemesteret.

Bygningsværket kan være en bygning der i forvejen er

veldokumenteret.. Det kan være enten en bygning den

studerende selv har undersøgt eller en bygning andre

(også professionelle) har arbejdet med.

Som indledning til forårssemestret arrangeres en workshop

med temaet bygningsmaterialer. I forelæsninger

og gennem virksomhedsbesøg sættes materialerne i

relation til såvel den mere traditionelle, den håndværksmæssige,

som den mere industrielle, den montageprægede

byggeproces.

Programskrivning:

Programmering af et opgaveforløb er en af de mest,

væsentlige, vanskelige og variable arbejdsprocesser

i faget, - væsentlige fordi det er her ideerne, holdningerne,

arbejdsmetodikken og tidsforløbene skal

udtrykkes og fastlægges, vanskelige fordi der i enhver

ny opgave ligger et utal af uforudsigelige aspekter

ogendelig variable fordi selv et velprogrammeret projekt

i tilblivelsesprocessen konstant vil være genstand for

korrektioner.

Skitseprojekt for hovedopgave:

Som opfølgning på programmet gennemføres forårets

første skitseprojekt som forarbejde til semestrets hovedopgave

senere i semestret.

Umiddelbart efter gennemføres to mindre skitseopgaver

hvoraf den ene fokuserer på at studere og arbejde med

håndskitser og skitsemodeller medens den anden vil

fokusere på at arbejde med det interiøret og detaljen,

rum og form i stort mål.

Formålet med disse korte opgaver er at opøve en rutine

i at tage hurtige beslutninger og formidle disse gennem

informative skitser og modeller.

De Vestindiske Øer:

Instituttet arbejder sammen med De Vestindiske Øer og

håndværksuddannelserne på Odense Tekninsk Skole

om en arbejds- og studierejse til øerne Sct. Thomas,

Sct. Croix og Sct. John. Arrangementet er afhængig

af en række donationer, men det er et udtrykt ønske

at dette kan finde sted i forbindelse med den såkaldte

Transfer-day, - 90 års dagen for øernes overdragelse

fra Danmark til Amerika. af øernes overtag.

Såfremt det lykkes at tilvejebringe det nødvendige

grundlag for rejsen, vil et endnu ikke fastsat antal studerende

få mulighed for at forlægge studiearbejderne

til De Vestindiske Øer. Det vil i påkommende tilfælde

blive som en erstatning for skitseperioderne i februar

og marts.

Hovedprojekt:

Som opfølgning på programfasen og skitseprojektet

gennemføres et hovedprojekt opdelt med de tidsintervaller

der fremgår af de individuelle programmer.

Undervejs i processen vil der blive afholdt projekt diskussioner

og mindre seminarer bl.a. omkring bygningsstatik,

lovgivning, byggeprocesser m.v.

Studierne omkring projektet/projekterne bearbejdes i

en vekselvirkning mellem håndskitser, modeller og på

computer.

Perioden afsluttes med en præsentation af projektarbejderne

for vejledere og indbudte gæster efterfulgt af

diskussioner af de enkelte projektforslag.

Studierejse:

Som afslutning på forårssemestret planlægger instituttet

i samarbejde med de studerende en fælles

studierejse.

33


Restaurering / Instaurering - 1. semester -

efterår

Introduktionsopgave

Som indledning til efterårssemestrets studier stilles en

fællesopgave for fokusområderne Kulturmiljø, Restaurering,

Transformation og Byfornyelse. Opgaven introducerer

nogle grundlæggende praktiske og teoretiske

problemstillinger med fokus på bevaring af arkitektur.

Forløbet lægger vægt på såvel gruppearbejde som på

individuel stillingtagen til og bearbejdning af en given

problem-stilling.

Kontekstbeskrivelse - bygningsforståelse og

metode:

Som forberedelse til feltarbejdsperioden afholdes kursus

ledsaget af forelæsninger, praktiske øvelser med

introduktioner til kontekstanalyse, analytisk tegning,

opmåling, bygningsundersøgelse, arkivstudier og brug

af offentlige tilgængelige arkiver samt kilde-søgning

Der gives kursus i grundlæggende metoder, som

vedrører bygningsdokumentation. Kurset, er opdelt i

forskellige delkurser, som de studerende gennemfører

gruppevis. Kurset giver de studerende praktiske

færdigheder i disciplinen ortogonalopmåling (grundig

bygningsopmåling på stedet), og der introduceres

elektronisk opmåling med brug af programmet ”Photomodeller”.

Endvidere gives introduktioner til bygningsarkælologi,

arkitekturanalyse, kildesøgning, bevaringsvurdering

etc.

I forløbet lægges vægt på indøvelse af systematik,

metodik og gruppesamarbejde omkring planlægning

af et „feltarbejde“.

Som et delelement i kursusperioden introduceres ”Skriften

som arkitektonisk værktøj”

Feltarbejde:

Opgaven i felten er at tilrettelægge og udføre opmålinger

og bygningsundersøgelser af udvalgte bygningsværker

samt at beskrive de kontekstmæssige relationer.

En væsentlig del af arbejdet i felten er at foretage det

„detektivarbejde“ gennem hvilket bygningsanlæggets

og omgivelsernes forskellige spor og historiske lag og

sammenhænge aflæses og afdækkes.

Herved bliver det muligt at danne sig et overblik over

bygningens/bygningernes forskellige perioder og i forlængelse

heraf at opstille en hypotese om udviklingshistorien

både for bygningen/bygningerne som enkelt

objekter men også for den helhed de er en del af.

Bearbejdning / formidling:

I denne periode bearbejdes materialet, tegninger, notater,

fotos m.v. som grupperne har hjembragt fra feltarbejdet.

Der optegnes i Auto-Cad (dog kun hovedtegninger

i mål 1:50) eller rentegnes med tusch, og det samlede

tegningsmateriale (originaler og rentegninger) færdiggøres

med hensyn til tegningsformater, indramninger,

skæremærker, tegningshoveder med alle relevante

oplysninger – etc.

I det omfang der allerede forefindes korrekte og detaljerede

tegninger og andet kildemateriale kan dette

ækvivalere dele af dele af ovenfor beskrevne.

Bygningsundersøgelserne analyseres, systematiseres,

tolkes og redigeres. I forbindelse hermed fastlægges og

disponeres det samlede materiale således, at det egner

sig til formidling via en rapport og/eller en CD-Rom.

Auto-Cad-kursus:

Studerende på kandidatniveau som ikke har været

på Auto-Cad kursus kan efter nærmere aftale med

kursusudbyderen deltage sammen med bachelorstuderende.

Computerbaserede tegnesystemer er et nødvendigt

redskab set i.f.t. den faglige udvikling, og i.f.t. til de

krav der stilles i fagets praksis. Derfor vælger instituttet

at gennemføre dele af optegningen ved hjælp af

Auto-Cad.

Udgangspunktet for Auto-Cad optegningen kan således

være de meget gennemførte, systematiske og ordnede

tegninger i målestok 1:50, som de enkelte grupper har

udført og færdiggjort til mindste detalje på stedet.

Idékatalog:

Efter færdiggørelsen og afleveringen af bygningsundersøgelsen

gennemføres en kort fase i slutningen af

januar, i hvilken den enkelte studerende udarbejder

et idékatalog. Kataloget har form som en form for indledende

skitsering eller inkubationsfase, hvor alle de

tanker og idéer den enkelte studerende har til genbrug

og fremtidig udformning af det objekt (den bygning

man har undersøgt) noteres og illustreres. Fasen, der

har karakter af en afprøvende ”brainstorming”, ligger

naturligt før programfasen.

I samme periode gennemlæser vejlederne de afleverede

bygningsundersøgelser til afsluttende kritik i de

sidste dage af januar.


Restaurering / Instaurering - 2. semester -

forår

Workshop – materialelære:

Som indledning til forårssemestret arrangeres en fælles

workshop for restaurering og transformation med

temaet bygningsmaterialer. I forelæsninger og gennem

virksomhedsbesøg sættes materialerne i relation til

såvel den mere traditionelle, den håndværksmæssige,

som den mere industrielle, den montageprægede byggeproces.

Workshoppen sigter mod at give viden om og

forståelse for de sammenhænge, der er mellem valg af

materialer, byggeteknik og bygningsproduktion.

Der vil blive givet viden om historiske materialer (eksempelvis

tegl, kalk, mørtel, natursten, træ, malingstyper og

overfladebehandlinger, smedejern og støbejern) – og

om måden de er blevet og bliver brugt på. I sammenhæng

hermed besøges en eller flere ”restaureringsbyggepladser”

samt nogle forskellige produktionssteder.

Der vil også blive gennemført en forelæsning om istandsættelse/opretning

af historiske konstruktioner.

Program:

Som forudsætning for et arkitekturprojekt formuleres

et program. Programmet tager udgangspunkt i den

bygning der er undersøgt i 1. semester og i det udarbejdede

idékatalog.

Programmet skal tage præcist stilling til bygningens

fremtidige funktionelle indhold, de bevaringsideologiske

principper, som den enkelte vil tage udgangspunkt i, og

endelig skal programmet præcist gøre rede for projektets

omfang: - altså, hvad forventer den studerende, at

projektet skal indeholde af materiale (tegninger, modeller

og beskrivelser)?

Programmet afsluttes med en tidsplan for hele projekteringsforløbet.

Programmet vurderes af vejlederne.

Hvis man ikke har deltaget i efterårets bygningsundersøgelse,

kan man enten vælge den bygning de andre

studerende har undersøgt eller et bygningsværket, der

i forvejen er veldokumenteret. Dette sidste kan enten

være en bygning den studerende selv har undersøgt

tidligere eller en bygning andre (mindst lige så professionelle)

har arbejdet med.

Programmering af et opgaveforløb er en af de mest,

væsentlige, vanskelige og variable arbejdsprocesser i

faget. Væsentlige fordi det er her ideerne, holdningerne,

arbejdsmetodikken og tidsforløbene skal udtrykkes og

fastlægges, vanskelige fordi der i enhver ny opgave ligger

et utal af uforudsigelige aspekter og endelig variable

fordi selv et velprogrammeret projekt i tilblivelsesprocessen

konstant vil være genstand for korrektioner.

Skitseprojekt for hovedopgave:

Som opfølgning på programmet gennemføres et skitseprojekt

som en integreret del af semestrets hovedopgave.I

skitseprojektet afprøves de bærende hovedidéer

gennem en vekselvirkning mellem skitsering i hånden

og modelbygning.

De Vestindiske Øer:

Instituttet arbejder sammen med De Vestindiske Øer

og håndværksuddannelserne på Odense Teknisk Skole

om en arbejds- og studierejse til øerne Sct. Thomas,

Sct. Croix og Sct. John. Arrangementet er afhængig

af en række donationer, men det er et udtrykt ønske,

at dette kan finde sted i forbindelse med den såkaldte

Transfer-day, - 90 års dagen for øernes overdragelse

fra Danmark til Amerika. af øernes overtag.

Såfremt det lykkes at tilvejebringe det nødvendige

grundlag for rejsen, vil et endnu ikke fastsat antal studerende

få mulighed for at forlægge studiearbejderne

til De Vestindiske Øer. Det vil i påkommende tilfælde

blive som en erstatning for skitseperioderne i februar

og marts.

Alternativt (eller samtidig med rejsen) vil der bliver formuleret

en særlig skitseopgave for de studerende der

arbejder videre på tegnesalen.

Skitseopgave – rum og form:

Efter påske stilles en særlig skitseopgave, der fokuserer

på en særdeles vigtig del af arkitektfaget – nemlig det

at arbejde med et rum og rummets interiør. Vi udvælger

et givet rum hvis funktion ligger fast og hvis aktuelle

indretning ikke er tilfredsstillende. Dette rum skal i opgaven

bearbejdes og formgives i detaljer i (uvante) store

målestokker – dvs. 1:20 / 1:10 / 1:5 / 1:1.

Dansk arkitekturhistorie:

Der stilles en opgave med fokus på dansk arkitekturhistorie.

Hver studerende får en periode i arkitekturhistorien

som vedkommende skal redegøre for i tekst og

via en mindre forelæsning. Arkitekturperioden belyses

gennem et konkret dansk eksempel – altså en bygning

- der sættes i relation til både de udefra kommende

strømninger og til det der anses for typisk for arkitekturperioden

i Danmark. Opgaven løses sideløbende

med hovedopgaven.

35


Hovedprojekt:

Som opfølgning på programfasen og skitseprojektet

gennemføres et hovedprojekt opdelt med de tidsintervaller,

der fremgår af de individuelle programmer.

Undervejs i processen vil der blive afholdt projektdiskussioner

og mindre seminarer bl.a. omkring bygningsstatik,

lovgivning, byggeprocesser m.v.

Studierne omkring projektet/projekterne bearbejdes i

en vekselvirkning mellem håndskitser, modeller og på

computer.

Projektet detaljerer de bærende idéer og hovedgrebet

- hvilket er afgørende for forædlingen og forståelsen

af de arkitektoniske løsninger i projekteringen. Studierne

omkring projektet/projekterne bearbejdes i en

vekselvirkning mellem alle tænkelige teknikker og

fremstillingsformer, der kan befordre de funktionelle, de

formmæssige og de rumlige forestillingsevner.

Perioden afsluttes med en præsentation af projektarbejderne

for vejledere og indbudte gæster efterfulgt af

diskussioner af de enkelte projektforslag.

Studierejse:

Som afslutning på forårssemestret planlægger instituttet

i samarbejde med de studerende en fælles

studierejse.


Kulturmiljø - 1. semester - efterår

Introduktionsopgave

Som indledning til efterårssemestrets studier stilles

en fællesopgave for fokusområderne Kulturmiljø,

Restaurering, Transformation og Byfornyelse. Opgaven

introducerer nogle grundlæggende praktiske

og teoretiske problemstillinger med fokus på bevaring

af arkitektur.

Forløbet lægger vægt på såvel gruppearbejde som

på individuel stillingtagen til og bearbejdning af en

given problem-stilling.

Kontekstbeskrivelse – by- og landskabsforståelse og

metode:

Som forberedelse til feltarbejdsperioden afholdes kursus

ledsaget af forelæsninger, praktiske øvelser med

introduktioner til kontekstanalyse, analytisk tegning,

by- og landskabsundersøgelse, arkivstudier og brug

af offentlige tilgængelige arkiver samt kilde-søgning

Der gives kursus i grundlæggende metoder, som

vedrører dokumentation. Kurset, er opdelt i forskellige

delkurser, som de studerende gennemfører gruppevis.

Kurset giver de studerende praktiske færdigheder

i disciplinen byanalyse, og der introduceres elektronisk

opmåling med brug af programmet ”Photomodeller”.

Endvidere gives introduktioner til byarkælologi,

arkitekturanalyse, kildesøgning, bevaringsvurdering

etc.

I forløbet lægges vægt på indøvelse af systematik,

metodik og gruppesamarbejde omkring planlægning

af et „feltarbejde“.

Som et delelement i kursusperioden introduceres

”Skriften som arkitektonisk værktøj”

Feltarbejde:

Opgaven i felten er at tilrettelægge og udføre kortlægning

og analyser af en udvalgt bymæssig eller

kulturlandskabelig sammenhæng samt at beskrive de

kontekstmæssige relationer.

En væsentlig del af arbejdet i felten er at foretage det

„detektivarbejde“ gennem hvilket byens og kulturlandskabets

forskellige spor og historiske lag og sammenhænge

aflæses og afdækkes.

Herved bliver det muligt at danne sig et overblik over

kulturmiljøets forskellige perioder og i forlængelse

heraf at opstille en hypotese om udviklingshistorien

både for stedet – for bebyggelsen og for den helhed

de er en del af.

Bearbejdning / formidling:

I denne periode bearbejdes materialet, tegninger,

skitser, notater, fotos m.v. som grupperne har hjembragt

fra feltarbejdet.

Undersøgelserne analyseres, systematiseres, tolkes

og redigeres. I forbindelse hermed fastlægges og disponeres

det samlede materiale således, at det egner

sig til formidling via et Kulturmiljøatlas formidlet som

bog og/eller CD-Rom.

Auto-Cad-kursus:

Studerende på kandidatniveau som ikke har været

på Auto-Cad kursus kan efter nærmere aftale med

kursusudbyderen deltage sammen med bachelorstuderende.

Computerbaserede tegnesystemer er et nødvendigt

redskab set i.f.t. den faglige udvikling, og i.f.t. til de

krav der stilles i fagets praksis. Derfor vælger instituttet

at gennemføre dele af optegningen ved hjælp af

Auto-Cad.

Idékatalog:

Efter færdiggørelsen og afleveringen af Kulturmiljøatlasset

gennemføres en fase i januar, i hvilken den

enkelte studerende udarbejder et idékatalog. Kataloget

har form som en form for indledende skitsering

eller inkubationsfase, hvor alle de tanker og idéer

den enkelte studerende har til ny brug, forbedring og

fremtidig udformning af det undersøgte kulturmiljø

noteres og illustreres. Fasen, der har karakter af en

afprøvende ”brainstorming”, ligger naturligt før programfasen.

I samme periode gennemlæser vejlederne de afleverede

Kulturmiljøatlas til afsluttende kritik i de sidste

dage af januar.

Fællesseminar 1, 2, og 3 med RUC:

Der afholdes i efterårssemestret og i samarbejde

med RUC en række seminarer hvor kulturmiljøet er

omdrejningspunkt.

1. seminar foregår på RUC og har som tema:

Syn på kulturmiljøet”.

2. seminar foregår på AAA og har som tema:

”Kortlægningsmetoder”

3. seminar foregår på AAA og har som tema:

”Kritiske perspektiver på kulturarven”

37


Kulturmiljø - 2. semester - forår

Workshop – Atlasstudier:

Som indledning til forårssemestret arrangeres en

fælles workshop for fokusområdet kulturmiljø med

temaet ”kritiske atlasstudier”.

Som grundlag for forårssemestrets studier vælges en

undersøgt kontekst – dvs. en by eller et kulturlandskab

hvor der i forvejen er udarbejdet et kulturmiljøatlas.

Det kan være det man (eller ens medstuderende)

har udarbejdet i efterårssemestret, eller det kan være

et atlas for et andet sted udført af andre (mindst lige

så professionelle) arkitekter.

Det kulturmiljøatlas man vælger gennemgås i workshoppen

kritisk for at få et mere opdateret, afklaret

og individuelt præget grundlag for den kommende

opgave.

Program:

Som forudsætning for et arkitekturprojekt på kulturmiljøniveau

formuleres et program. Programmet tager

udgangspunkt i det kulturmiljøatlas der er gennemgået

i workshoppen.

Programmet skal tage stilling til stedets fremtidige

funktionelle indhold, de bevaringsideologiske principper,

som den enkelte vil tage udgangspunkt i, og endelig

skal programmet præcist gøre rede for projektets

omfang: - altså, hvad forventer den studerende,

at projektet skal indeholde af materiale (tegninger,

modeller og beskrivelser)?

Programmet afsluttes med en tidsplan for hele projekteringsforløbet.

Programmet vurderes af vejlederne.

Programmering af et opgaveforløb er en af de mest,

væsentlige, vanskelige og variable arbejdsprocesser

i faget. Væsentlige fordi det er her ideerne,

holdningerne, arbejdsmetodikken og tidsforløbene

skal udtrykkes og fastlægges, vanskelige fordi der

i enhver ny opgave ligger et utal af uforudsigelige

aspekter og endelig variable fordi selv et velprogrammeret

projekt i tilblivelsesprocessen konstant vil være

genstand for korrektioner.

Skitseprojekt for hovedopgave:

Som opfølgning på programmet gennemføres et

skitseprojekt i ”storskala” som en integreret del af

semestrets hovedopgave.

I skitseprojektet afprøves de bærende hovedidéer

gennem en vekselvirkning mellem skitsering i hånden

og modelbygning.

De Vestindiske Øer:

Instituttet arbejder sammen med De Vestindiske Øer

og håndværksuddannelserne på Odense Teknisk

Skole om en arbejds- og studierejse til øerne Sct.

Thomas, Sct. Croix og Sct. John. Arrangementet

er afhængigt af en række donationer, men det er et

udtrykt ønske, at dette kan finde sted i forbindelse

med den såkaldte Transfer-day, - 90 års dagen for

øernes overdragelse fra Danmark til Amerika. af

øernes overtag.

Såfremt det lykkes at tilvejebringe det nødvendige

grundlag for rejsen, vil et endnu ikke fastsat antal studerende

få mulighed for at forlægge studiearbejderne

til De Vestindiske Øer. Det vil i påkommende tilfælde

blive som en erstatning for skitseperioderne i februar

og marts.

Alternativt (eller samtidig med rejsen) vil der bliver

formuleret en særlig skitseopgave for de studerende

der arbejder videre på tegnesalen.

Skitseopgave – byrum og inventar:

Efter påske stilles en særlig skitseopgave, der

fokuserer på en særdeles vigtig del af arkitektfaget

– nemlig det at arbejde med et byrum og byrummets

møblering. Vi udvælger et givet byrum hvis aktuelle

indretning ikke er tilfredsstillende.

Dette rum skal i opgaven bearbejdes og formgives

i detaljer i (uvante) store målestokker – dvs. 1:100 /

1:20 / 1:5 / 1:1.

Dansk arkitekturhistorie:

Der stilles en opgave med fokus på dansk arkitekturhistorie.

Hver studerende får en periode i arkitekturhistorien

som vedkommende skal redegøre for i

tekst og via en mindre forelæsning. Arkitekturperioden

belyses gennem et konkret dansk eksempel

– altså en bygning - der sættes i relation til både de

udefra kommende strømninger og til det der anses

for typisk for arkitekturperioden i Danmark. Opgaven

løses sideløbende med hovedopgaven.

Hovedprojekt:

Som opfølgning på programfasen og skitseprojektet

gennemføres et hovedprojekt opdelt med de tidsintervaller,

der fremgår af de individuelle programmer. Undervejs

i processen vil der blive afholdt projektdiskussioner

og mindre seminarer bl.a. omkring bykvaliteter,

brug af byen, lovgivning, bybygningsprocesser m.v.

Studierne omkring projektet/projekterne bearbejdes i


en vekselvirkning mellem håndskitser, modeller og på

computer.

Projektet detaljerer de bærende idéer og hovedgrebet

- hvilket er afgørende for forædlingen og forståelsen

af de arkitektoniske løsninger i projektet. Studierne

omkring projektet/projekterne bearbejdes i en vekselvirkning

mellem alle tænkelige teknikker og fremstillingsformer,

der kan befordre de funktionelle, de

formmæssige og de rumlige forestillingsevner.

Perioden afsluttes med en præsentation af projektarbejderne

for vejledere og indbudte gæster efterfulgt

af diskussioner af de enkelte projektforslag.

Studierejse:

Som afslutning på forårssemestret planlægger

instituttet i samarbejde med de studerende en fælles

studierejse.

39


FORSKNINGSPROJEKTER - PHD. STUDIER

41


FORSKNINGSPROJEKTER

FORSKNING

Instituttets forskning opbygges i samspil med fokusområdernes

faglighed. Ideelt igangsættes forskning

og forskeruddannelser inden for alle fokusområder.

Forskning og undervisning søges ligeledes ideelt

integreret i så vid udstrækning som muligt og hensigtsmæssigt.

Ud over den etablerede og formaliserede forskning

vil der være et forskningspræget element i flere

undervisningsforløb. Her tænkes ikke mindst på de

undersøgelses- og dokumentationsfaser, som gennemføres

indenfor fokusområderne Restaurering og

Kulturmiljø.

Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, ph.d.-studerende

“Det arkitektoniske frirum” møder konventionerne

indenfor restaureringsteori

I hovedtræk sigter forskningsprojektet, mod en indkredsning

af de kriterier, der må ligge til grund for den

arkitektoniske bearbejdning i “det arkitektoniske frirum”,

således at værdier i den arkitektoniske kulturarv

ikke går tabt.

“Det arkitektoniske frirum” antages at være feltet,

hvor den arkitektoniske formgivning udfordrer restaureringsideologien

på en sådan måde, at en stillingtagen

til selve formålet med restaureringen, samt hvorvidt

den arkitektoniske bearbejdning evt. forvrænger,

mistolker eller subjektiverer værdien i den arkitektoniske

kulturarv, bliver yderst presserende.

Rikke Stenbro, mag.art., ph.d.-studerende

”Kulturarvens arkitektoniske iscenesættelse i det

museologiserede samfund - gamle og nye parametre

for Heritage production”

Det overordnede sigte med mit forskningsprojekt er at

afprøve museologisk metode og teori på et arkitektonisk

felt, for derigennem at udvikle en kritisk, bevidst

stillingtagen til den arkitektoniske kulturarvs kontekstuelle

rammer. Undersøgelsesfeltet er kulturarvens

arkitektoniske iscenesættelser i det museologiserede

samfund. Dermed er såvel gamle som nye parametre

for Heritage production tematiske omdrejningspunkter

i afhandlingen.

Marie Kirstine Pilegaard Nielsen, arkitekt

MAA, ph.d.-studerende

”Fremtidssikring af kulturmiljøets værdier”

Med kulturmiljøbegrebet blev lanceret en ny måde at

tænke bevaring på, der som noget nyt har fokus på

bevaring af større helheder i stedet for enkeltbygninger

og med vægt på fortællingen om den historiske

udvikling, der har præget vores fysiske omgivelser

frem til i dag. Kulturmiljøet er et nyt aspekt af kulturarven

og både begrebet kulturarv og kulturmiljø omfatter

i sig selv alt i vores fysiske omgivelser.

Men for at kunne bevare udvalgte dele af kulturmiljøet,

er det nødvendigt at indkredse begreberne og

skille dem ud fra hinanden. I den første præsentation

af begrebet kulturmiljø i 1994 fremstår dette som ligestillet

med begrebet kulturarv, altså en interesse for at

bevare dele af vores fortid, men det påpeges samtidigt

at forvaltningen af kulturmiljøet stiller en række

nye krav. Kulturmiljøet (i ental) som et hele er alle de

menneskeskabte spor der omgiver os, hvor sikringen

af disse spor skal forløbe gennem en udvælgelse af

områder, kulturmiljøer (flertal), der samlet skal danne

et forbindelsesled mellem fortiden og vor tid. Spørgsmålet

hvordan og i hvilken stand kulturmiljøerne skal

sikres står endnu ubesvaret og giver derfor anledning

til et uklart forvaltningsgrundlag.

Sidsel Bloch, arkitekt m.a.a., lektor

Arbejdstitel: ”Typologistudier af byfornyelses- og

byudviklingsprocessen”

Projektet er en afrapportering, en analyse af de

anvendte principper for byfornyelse og byudvikling,

der har fundet sted i Bologna gennem de sidste 30

til 40 år. En proces der stadig er højaktuel for byernes

omdannelsesproces, hvor strategier og metoder

er ændret fra sociale programmer i det industrielle

servicesamfund til kulturelle programmer, baseret på

byernes historiske kulturelle værdigrundlag i fremtidens

videnssamfund.

I afrapporteringen beskrives og analyseres dels den

historiske og særegne politiske organisatoriske baggrund

for byfornyelsen og byudviklingen i Bologna,

og dels de forskellige former for principper, der er

foregået fra stor til lille skala, hvor strategier og metoder

i byfornyelsen og restaureringen af det historiske

center er koblet sammen med byudviklingen af periferiens

boligområder og baseret på stedets særlige

typologier.

Det er hensigten, at denne afrapportering om principper

for byfornyelse og byudvikling i Bologna skal anvendes

i undervisningen/ forskningen om fremtidens

strategier og metoder i byernes omdannelsesproces


Lars Nicolai Bock, arkitekt m.a.a., lektor

Der er ingen lærebøger om fagområdet ”restaurering”

på dansk. Der er udgivet en del anvisninger fra

forskellige styrelser – især rent tekniske publikationer

- men ikke noget, der på en bred måde samler den

viden vi bl.a. på instituttet har om restaureringsproblematikker

og metoder set i et mere procesorienteret

aspekt.

Derfor er det overordnede formål: ”at skrive en lærebog

om restaurering”

Det specifikke formål med de 3 måneders forskningstid

er: ”at undersøge og tilrettelægge indholdet og

opbygningen af en lærebog om restaurering”.

Det først foreliggende arbejde vil bl.a. bestå af at

gennemtænke, samle og strukturere det idémæssige

indhold til en sådan lærebog.

Problemstillingerne er mangeartede.

Dels har man det meget store behov for arkitekter

med restaureringskompetencer ude i samfundet, på

tegnestuerne og i statslige og regionale myndigheder

- et behov vi i øjeblikket ikke kan dække med det

antal af kandidater vi producerer indenfor fagområdet

restaurering.

Dels har man problemet med den såkaldte ”tavse

viden” som mange af instituttets undervisere ligger

inde med. Denne viden vil forsvinde når underviserne

forsvinder – går på pension eller dør. Det er særdeles

vigtigt at opsamle den viden og kunnen som både

findes internt på instituttet og eksternt i instituttets

netværk i en lærebog, der i øvrigt har været savnet i

meget lang tid.

Da instituttets lærer- og forskergruppe har en ret høj

gennemsnitsalder, må man sige at det haster.

Bogen er tænkt som en central støtte i den daglige

undervisning på instituttet, men er også tænkt

værende så bred i sin indgang til fagområdet, at den

har appel til interesserede ud over de der er tilknyttet

instituttet – internt og eksternt.

Resultatet ventes at være en bog af et rimeligt omfang,

med et kvalitetspræget indhold og af en god og

appellerende grafisk kvalitet. Altså en bog som det er”

værd at købe”.

Det er vanskeligt at sætte sideantal/omfang på bogen

her og nu – det må være en af de indledende øvelser

at indkredse omfang og udstyr.

Arbejdstitel: ”Modernismens bygninger – teoretiske

og praktiske problematikker i forbindelse med bevaring

og udvikling”.(sleeping projekt - ufinansieret)

I slutningen af 1. semester er afsat 3 måneder til at

gennemtænke, undersøge, kvalificere og formulere et

forskningsprojekt.

Både titel og undertitel skal her læses som indledende

arbejdstitler og ikke som overskrifter på det

endelige projekt, idet det netop er hensigten at undersøge,

vurdere og bestemme temaer og emne mere

indgående i den 3 måneders periode i efteråret.

Baggrunden for projektet er de stadig mere aktuelle

restaureringsproblemer, der rejser sig i forbindelse

med bygninger opført i tiden fra 1920´erne og frem til

2. verdenskrig. Perioden lige herefter op til og med

1960´erne kunne ligeledes medtænkes i projektet,

fordi restaureringsproblemerne i forbindelse med arkitektur

fra denne periode til stadighed aktualiseres.

Disse afgrænsningsspørgsmål skal afklares i den undersøgende

første fase inden en egentlig ansøgning.

Blandt bygningerne opført i de nævnte perioder er

der efterhånden mange fredede bygninger, og endnu

flere der er erklæret bevaringsværdige.

I forbindelse med istandsættelser, ombygninger,

restaureringer og instaureringer er det blevet tydeligt,

at der hersker forvirring og uenighed omkring faglige

metoder og mål – såvel på det teoretiske plan som på

det praktiske.

Teorier, som mere eller mindre velovervejet bliver

anvendt i forbindelse med tidligere tiders arkitektur,

synes at komme på prøve, når det drejer sig om nyere

tiders bygninger!

De praktiske metoder, projekteringsmæssige, håndværksmæssige

eller industrielle metoder synes ligeledes

at mangle udvikling for at være på omgangshøjde

med såvel bygningernes egne iboende krav

som med tidens krav.

Det er forskningsprojektets mål at indkredse disse

problemstillinger, fremkomme med hypoteser og

analyser samt endelig at prøve at klarlægge nye

strategier for den arkitektfaglige behandling/restaureringsfaglige

omgang med modernismens bygninger.

43


Poul Nedergaard Jensen, arkitekt, lektor

Arbejdstitel: „Den islandske byggeskik i købstaden og

på landet“

Det tog sin spæde begyndelse i 1973 i et samarbejde

med Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen

Aarhus.

Det var den islandske tørvegård, der op til 1930 var

den mest almindelige bygningstype og repræsenterer

store kulturværdier, som det er vigtigt at bevare

gennem opmålinger og beskrivelser, i bedste fald

ved restaurering, der først stod for tur.Senere kom

rejserne til at beskæftige sig med tømmerhusene i

købstæderne og ude på handelspladserne rundt i

hele Island.

Opmålingsrejserne i disse år er koncentreret omkring

tømmerkirkerne, der i midten af 1800-tallet blev

opført overalt langs kysterne eller dybt inde i fjordene,

enten som ødekirker eller som kirke til den nærliggende

gård.

Denne sidste del af en omfattende registrering af den

islandske byggeskik i et landskab og med en befolkning,

uadskillelige og homogene, indgår i det store

værk om de islandske kirker, der nu er under udarbejdelse

i Island.

De igangværende opmålingsrejser foregår i et tæt

samarbejde med Thjodminjasafn i Reykjavik, Husafridudarnefnd

Rikisins og naturligvis Soknaformadur

på de respektive lokaliteter.

Forskningsprojektet løber foreløbig til 2007.

Kristian Berg Nielsen, cand.phil., lektor

Forskningsprojektets titel: „En undersøgelse af historicismens

arkitekturteoretiske grundlag med udgangspunkt

i arkitekten G.F. Hetsch.“

Projektet omhandler en forkætret overgangsperiode i

arkitekturhistorien, historicismen, ved at tage udgangspunkt

i en i mange henseender overset arkitekt,

G.F. Hetsch, som virkede i København fra 1815 til sin

død i 1864. Den primære intention er at behandle forskydningerne

i det arkitekturteoretiskedens grundlag,

som førte frem til historicismen, og belyse dette ud fra

de samfundsmæssige og teknologiske omvæltninger,

som fandt sted i Hetschs samtid. Hetschs holdninger

afspejler her arkitekturteoretiske dilemmaer, som ikke

kan afgrænses til en dansk sammenhæng, men er

gennemgående for hele den samtidige arkitekturteoretiske,

europæiske debat.

Hetschs arbejde som arkitekt og underviser falder i

en epoke, hvor nyklassicismens normer opløses, hvor

accepten af de gotiserende inspirationer vinder indpas,

og hvor de tidligere så faste stilbegreber gradvist

afløses af den såkaldte historicisme. Da Hetschs

arbejde i eminent grad markerer overgangen mellem

to epoker, har hans omdømme i den senere arkitekturhistorieskrivning

været overvejende negativt. Et

andet formål med projektet er derfor historiografisk,

dvs. at undersøge argumenterne for efterti æstetiske

vurdering.Forskningen er financieret med midler fra

Kulturministeriets Forskningspulje. Projektet er foreløbig

planlagt til at forløbe i skoleåret 2004/2005. Det

er hensigten at fremlægge resultaterne af forskningen

i bogform.

Anne-Grete Andersen, arkitekt m.a.a., lektor

Arbejdstitel: „Kriterier for udpegning af kulturmiljøer.“

Udviklingstakten i samfundets produktions- og kommunikationsformer

i de seneste årtier har skabt et

påtrængende behov for at varetage de kulturværdier

– kulturarven, der ligger i vore omgivelsers fysiske

udformning. Hidtidige bevarings- og fredningsstrategier

overfor natur, bygninger og særlige historiske

mindesmærker er kommet til kort, når det drejer sig

om at fastholde et kulturarvsperspektiv i den moderne

samfundsudvikling.

Det er på denne baggrund man skal forstå udviklingen

af begrebet ”kulturmiljø”, der indtrådte i

1990érne, hvorved et smalt fredningsbegreb udvidedes

til et helhedsorienteret bevaringsbegreb, der integrerer

naturgrundlag, kulturhistorie, kulturlandskab og

arkitektur (de bebyggede strukturer).

Projektet tager udgangspunkt i en definition af et

værdifuldt kulturmiljø som: ”Et afgrænset geografisk


Metodebeskrivelsen til udpegningen af værdifulde

kulturmiljøer, med hvilken begrundelse de udpeges

og hvad hensigten med udpegningen er, ligger ikke

klart defineret.

Der er nationale, regionale og ikke mindst lokale interesser,

der spiller ind i udpegningen.

Hvordan defineres disse interesser og hvad er den

fastlagte strategi for udpegningen.

Hvordan defineres kriterierne for og samspillet mellem

de fælles og de specielle interesser, der ligger til

grund for udpegningen.

Hvilke særlige interesser ligger til grund for udpegningen

nationalt, regionalt og lokalt, hvor tilfældig eller

hvor velovervejet er den.

Ud fra hvilke parametre kan man sammenligne udpegningerne

mellem amter og mellem kommuner.

Hvordan er eller skal de overordnede og de specifikke

kriterier defineres.

I en indledende projektperioden vil disse problemstillinger

bearbejdes. Og gennem analyser af hidtidige

erfaringer klarlægges behovet for udvikling af strategier

for og metoder til den fremtidige udpegning af

værdifulde kulturmiljøer.

Dette skal ses ud fra behovet for at integrere og kvalificere

nødvendige kompetencer til at udføre arbejdet

med udpegningen af værdifulde kulturmiljøer i en

fremadrettet planlæg-ningsproces.

Projektet er tværinstitutionelt og er formelt afsluttet.

Projektet er sket i et samarbejde med Den Kongelige

Veterinær- og Landbohøjskole, Fiskeri og Jordbrugsøkonomisk

Institut, Forskningscentret for Skov og

Landskab, Forskningscenter Foulum, Landbrugets

Rådgivningscenter, Middelfart og Langelands Museer

samt Arkitektskolen i Aarhus.

Formålet har været at analysere hvorledes sammenhængen

mellem landbrugets bygninger og produktionslandskabet

kan forventes at udvikle sig under

indflydelse af en løbende strukturudvikling, institutionelle

krav og reguleringer samt ønsket om en flersidig

anvendelse af det agrare landskab.

Projektet har taget sit afsæt i den historiske udvikling

af det agrare ”nærlandskab” og resultaterne peger

mod modelkoncepter med en række værktøjer og vejledninger,

der gennem en dialog mellem landmand,

rådgivere bygningsproducenter og myndigheder kan

bidrage til en kvalitetsmæssig høj udvikling af det

fremtidige samspil mellem landbrugets bygninger og

det agrare landskab

Projektet formidles herefter direkte til landmænd,

rådgivere og myndigheder gennem pjecer, foredrag,

seminarer, konferencer og kursusvirksomhed.

Per Kruse, arkitekt m.a.a., lektor

område, der tager afsæt i væsentlighed og helhedssyn

indenfor naturgrundlaget, kulturhistorien, kulturlandskabet

og arkitekturen (de bebyggede strukturer)

og som afspejler væsentlige træk ved den samfundsmæssige

udvikling.”

Arbejdstitel: ”Landbrugsbygninger og –landskab”

45


STUDERENDE, UNDERVISERE OG FORSKERE


NAVNELISTE

Studieliste – 2006/07

Bacheloruddannelsen - efterår 2006

Anne Brønd Fridberg

B3.1-5-E06

Móheiður Helga Huldudóttir

B3.1-5-E06

Cecilie Blichfeldt Jensen

B3.1-5-E06

Inge-Lise Kragh

B3.1-5-E06

Dominique Hackenberg Kristiansen B3.1-5-E06

Marie Holm Nielsen

B3.1-5-E06

Mette Bang Pedersen

B3.1-5-E06

Christina Børsting Rasmussen B3.1-5-E06

Anders Toft

B3.1-5-E06

Anne Kjærsgaard Yde

B3.1-5-E06

Annicken Zibell

B3.1-5-E06

Nina Luise Glowienka

B3.1-6-E06

Stefan Vig Larsen

B3.1-6-E06

Karina Høgnes Syversen

B3.1-6-E06

Bacheloruddannelsen - forår 2007

Helene Chemnitz Bjerregaard B3.2-6-F07

Ellen Margrethe Sloth Christensen B3.2-6-F07

Lars Trøstrup Gammelager

B3.2-6-F07

Kristian Hestbech

B3.2-6-F07

Seyed Ashkan Heydari

B3.2-6-F07

Catrina Beck Jørgensen

B3.2-6-F07

Dominique Hackenberg Kristiansen B3.2-6-F07

Mikkel Lindskov Petersen

B3.2-6-F07

Rikke Boserup Sjelborg

B3.2-6-F07

Aðalheiður Sara Þorgeirsdóttir B3.2-6-F07

Kandidatuddannelsen

Transformation

Thomas Frølund Bech

Helgi Steinar Helgason

Peter Nordahl Jensen

Ástríður Magnúsdóttir

Louise Thaysen Raun

Tina Fredensborg Vind

Nanna Esmann Behrens

Caja Maj Brandt-Nielsen

Bjarki Gunnar Halldorsson

Marie Amalie Rudolph Kjær

Morten Zoffmann Knudsen

Mette Rasmussen

Ditte Madsen Schmidt

Karina Andersen

Lene Damgaard Andersen

Ane Nørholt Godskesen

Louise Lind Jacobsen

Malene Nørgaard

Sonja Marie Overgaard

Jacob Ravn Petersen

Uffe Riis Sørensen

Marthe Hanestad Aksnes

Marie Lilian Melchiorsen Andersen

Karin Due Østergaard-Jensen

Pernille Christensen

Niels Foged

Philip Brinch Jensen

Peter Møller

Heidi Møller

Lina Gotfredsen

K3.1-7-E06

K3.1-7-E06

K3.1-7-E06

K3.1-7-E06

K3.1-7-E06

K3.1-7-E06

K3.1-8-E06

K3.1-8-E06

K3.1-8-E06

K3.1-8-E06

K3.1-8-E06

K3.1-8-E06

K3.1-8-E06

K3.1-9-E06

K3.1-9-E06

K3.1-9-E06

K3.1-9-E06

K3.1-9-E06

K3.1-9-E06

K3.1-9-E06

K3.1-9-E06

K3.1-O-E06

K3.1-O-E06

K3.1-O-E06

K3.1-P-E06

K3.1-P-E06

K3.1-P-E06

K3.1-P-E06

K3

K3

Karin Pape Møller

Nanna Uhrbrand Skov

Maj Bjerre Dalsgaard

Signe Hommelhoff Jensen

Felix Elias Jacques Nyberg

Pia Melholt Quottrup

Charlotte Birgitte Lintrup

Kulturmiljø

Signe Dahlgren

Signe Marie Rohde

Lise Dybkjær

Christina Birch

Mikala Kloppenborg Degn

Sini Maria Issakainen

Erik Skovgaard Knudsen

Vilfred Rasmussen - kulturmiljø

Byfornyelse

Bjørgvin Einar Gunnarson Hansen

K3.2-8-E06

K3.2-8-E06

K3.2-A-E06

K3.2-A-E06

K3.2-A-E06

K3.2-A-E06

K3-G-E06

K3.3-7-E06

K3.3-7-E06

K3.3-8-E06

K3.3-P-E06

K3.3-9-E06

K3.3-9-E06

K3.3-S-E06

K3-G-E06

K3.4-7-E06

Restaurering

Birgitte Tanderup Eybye

Þorleifur Jónsson

Annika Joensen

Nina Ventzel Davidsen

K3.2-10-E06

K3.2-10-E06

K3.2-7-E06

K3.2-8-E06

47


Instituttets undervisere og forskere

Anne-Grete Andersen, institutkoordinator, lektor,

arkitekt

Kontor: Studsgade 33, forhus, st.

Gert Bech-Nielsen, institutleder, professor, arkitekt

Kontor: Studsgade 33, baghus, st.

Grith Bech-Nielsen, ph.d.-studerende, arkitekt

Kontor: Paradisgade 4-6, 1.

Sidsel Bloch, lektor, arkitekt

Kontor: Nørreport 15, 1.

Lars Nicolai Bock, lektor, arkitekt

Kontor: Studsgade 33, forhus, st.

Birgitta Schöndorf, timelærer, arkitekt

Kontor: Nørreport 15, 2.

Rikke Stenbro, ph.d.-studerende, mag.art.

Kontor: Nørreport 18, 2.

Mogens Stærk, lektor, mag.scient.

Kontor: Studsgade 33, forhus, st.

Jørgen Rahbek Thomsen, lektor, arkitekt

Kontor: Nørreport 15, 1.

Cornelia Zibrandtsen, lektor, arkitekt

Kontor: Nørreport 15, 1.

(Orlov 01.09.06-31.01.07)

Leif Høgfeldt Hansen, lektor, arkitekt

Kontor: Studsgade 33, forhus, st.

Per Marstrand Holm, lektor, arkitekt

Kontor: Kaløgade 5, st.

Poul Nedergaard Jensen, lektor, arkitekt

Kontor: Kaløgade 7

Sukhdev Singh Kailya, lektor, arkitekt

Kontor: Nørreport 15, 1.

Per Kruse, lektor, arkitekt

Kontor: Studsgade 33, mellembygningen, 2.

Kristian Berg Nielsen, lektor, cand.phil.

Marie Kirstine Pilegaard Nielsen

Kontor: Nørreport 18, 2.

(Barselsorlov til 31.01.07)


FORUM


FORUM

Forum er en forening for arkitekter med afgang fra

Restaureringsafdelingen og Institut for arkitektonisk

kulturarv ved Arkitektskolen Aarhus. Foreningen

tilstræber at kvalificere den arkitektfaglighed, der

knytter sig til bevaringsbegreber i forbindelse med

hele kulturmiljøet - lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Foreningen afholder årligt et arrangement med et

fagligt tema. Dette tema belyses ved forelæsninger

og indlæg af indbudte fagfolk samt af foreningens

egne medlemmer. Der er tradition for at arrangere en

ekskursion i forbindelse med årets faglige tema.

Arrangement afholdes over to dage i september

måned. Udover det konkrete faglige indhold er det

FORUMs formål gennem arrangementerne at vedligeholde

og skabe kontakter mellem medlemmerne

- det gælder såvel nye som gamle.

Projekt til nyanvendelse af Nordkraft i Aalborg -

arkitekter CUBO

51

More magazines by this user
Similar magazines