Fredede bygninger - Rum - Arkitektskolen Aarhus

aarch.dk

Fredede bygninger - Rum - Arkitektskolen Aarhus

Kulturstyrelsens

arbejde med de

bevaringsværdige

bygninger

udfordringer og

initiativer

Restaureringsseminar

2013

Aarhus 31. januar 2013, Mogens A. Morgen, kontorchef, arkitekt MAA


GENNEMGANG AF DANMARKS

FREDEDE BYGNINGER

2010-2015


Bygningsudredning 2009

• Udvalgsarbejde nedsat af ministeren i

efteråret 2007

• Rapport i 2009

• Anbefalinger til indsatsområder,

herunder fredningsgennemgangen

• Lovændring trådt i kraft 1. juni 2010


Ny lov om bygningsfredning og bevaring

af bygninger og bymiljøer 2010

• Formidle bygningskulturarven

• Frede selvstændige

landskabsarkitektoniske værker

• Klage over afgørelser på ansøgninger om

bygningsmæssige ændringer

• Beskrive de bærende fredningsværdier


Ny lov om bygningsfredning og bevaring

af bygninger og bymiljøer 2013

Lovforslaget indeholder

følgende ændringer:

• Forudgående tilladelse til visse

sager om bygningsarbejder vil

kunne erstattes med en

anmeldelse til Kulturstyrelsen

• Offentliggørelse af fredninger,

affredninger, m.v. kan ske

udelukkende digitalt

• Krav om indberetning til

Kulturstyrelsen om

nedrivning/afhændelse af

bygninger i offentligt eje ophæves


Ny lov om bygningsfredning og bevaring

af bygninger og bymiljøer 2012


4,2 mio. bygninger i Danmark (BBR)

9.000 fredede bygninger fordelt på 4.000 ejendomme (>0,2 %)

355.000 har fået vurderet deres bevaringsværdi (>9%)

Heraf har ca. 115.000 bygninger bevaringsværdi 1-4 (SAVE)

Antal som kommunerne har udpeget som bevaringsværdig

kendes ikke!

Stort potentiale for nye udpegninger i lokal- og

kommuneplanerne!


Første gang i historien

Den første

bygningsfredningslov

trådte i kraft i 1918

Der er i dag behov for at få

et bedre overblik over de

fredede bygningers

tilstand og deres

fredningsværdier


Tidligere dokument

Problemet med de tidligere

fredningsdokumenter:

Mangler beskrivelse af

formål og værdier


Fredningsgennemgang

• Gennemgangen skal sikre,

at de bærende

fredningsværdier for

Danmarks fredede

bygninger er beskrevet

• Ejerne tilbydes en

handlingsplan, der

gennemgår bygningens

tilstand, rådgiver om

vedligeholdelse samt

prissætter eventuelle

byggearbejder, der er

nødvendige for at bevare

fredningsværdierne


Bygningsbevaring i

stat og kommune

Verdensarv

• Kultur/natur-steder af international

betydning

• Verdensarvskonventionen

• UNESCO, Statens ansvarsområde

(Kulturstyrelsen)

Fredede bygninger

• Bygninger af national betydning

• Bygningsfrednings- og

bevaringsloven

• Statens ansvarsområde

(Kulturstyrelsen)

Bevaringsværdige bygninger

• Bygninger af lokal betydning

• Planloven, Bygningsfredningsloven

(+museumsloven)

• Kommunernes ansvarsområde


Metode

Fredningsværdier


SAVE - bygninger

Arkitektonisk værdi

Kulturhistorisk værdi

Miljømæssig værdi

Originalitet

Tilstand

____________

Bevaringsværdi 1 - 9


Metode

Fredningsværdier

• Bygningsbeskrivelse

• Bygningshistorie BESKRIVELSE

• Kilder

• Miljømæssig værdi

• Kulturhistorisk værdi VURDERING

• Arkitektonisk værdi

• Bærende fredningsværdier KONKLUSION

• Anbefalinger


Målsætning

• Gøre det forståeligt,

hvorfor en bygning er

fredet

• Sikre at ejer og

myndighed har et

forsvarligt grundlag for

at tage stilling til

ændringer

• Styrke ejerskabet og

udvikle kendskabet til

bygningsarven


Værdibaseret forvaltning

• Fra dogme (statisk) til dynamik

• Myndighed og dialog

• Projekter skal understøtte de

”bærende fredningsværdier”

• De bedste bygninger kræver de

bedste projekter!


Bevaring og udvikling

• Fredningsbeskrivelserne

skal sikre bevaringen af

bygningerne og skabe

rum for udvikling

• Beskyttelse gennem

benyttelse

• Herregården Nørre

Vosborg, Københavns

Hovedbanegård eller

Bispebjerg Hospital er

eksempler på, hvordan

fredede bygninger

fungerer og udvikler sig

dynamisk i respekt for

fredningsværdierne


Kommunerne er milepæle


Kommunerne er milepæle

• Opstartsmøde i kommunen

• Videndeling og samarbejde

om fredede og

bevaringsværdige bygninger

(Helsingørmodel)

• Kort som viser

fredningsomfang

• Gennemgå egne bygninger

• Pressesamarbejde

• Samarbejde om lokalplan

• Fælles byvandring

• Kvarterbeskrivelser

• Fredningsophævelser


Fredningsophævelse

• Tidligere sikrede man kulturmiljøer

og helheder med

bevaringsplaner og B-fredninger

• Bygningerne blev fredet fordi de

indgik i en helhed og ofte uden

besigtigelse

• Præstø

• Aabenraa

• Mariager

• København

• osv.


Bevaringsplaner og bygningsfredning

Det særlige Bygningssyn, fotograferet af

synets arkitekt Mogens Clemmensen

under en tilsynsrejse til Tønder i 1920. Fra

venstre arkitekt, etatsråd H.B. Storck, dr.

phil. Vilhelm Lorenzen, formanden,

departementschef A.P. Weis, synets vært i

Tønder, amtsassessor P.C. Stemann, og

yderst til højre direktør for

Nationalmuseet, M. Mackeprang. Det

sidste medlem af synet, arkitekt Martin

Borch, er ikke med.

Der forelå efter genforeningen et stort

arbejde med at inddrage Sønderjylland

under bygningsfredningsloven

Sønderjylland er det område uden for

hovedstaden med flest fredede bygninger

i landet.


Bevaringsplaner og bygningsfredning


Bemærkninger til bygningsfredningsloven

Bemærkninger til lovændring 1979

For en lang række kulturhistorisk værdifulde

bykerner er der allerede efter den tidligere

lovgivning udarbejdet bevaringsbestemmelser.

Disse bør udvides og indarbejdes i lokalplaner,

som omfatter bebyggelsesregulerende

bestemmelser (…)

Der foreligger ikke egentlige opgørelser over

antallet af bygninger, der er beskyttet efter

bygge- og planlægningslovgivningen, men der

er tale om et tal på godt 15.000, og tallet er

stadig stigende.


Gamle fredningsklasser

• Loven opererede indtil 1980 med to

typer fredninger: Klasse A og klasse B

• Ved en klasse A-fredet bygning skulle

ejeren have godkendelse fra

myndighederne til at foretage

ændringer i bygningen, mens

fredningen af klasse B-fredede

bygninger kun omfattede bygningens

facade

• Med afskaffelsen af fredningsklasse B i

1980, er alle fredede bygninger fredet

både indvendigt og udvendigt


Gamle fredningsklasser


Bemærkninger til bygningsfredningsloven

Bemærkninger til lovændring 1979

Fredning efter bygningsfredningsloven

tager ikke sigte på bevaring af

sammenhængende bygningsmiljøer.

Derimod er der i

planlægningslovgivningen bestemmelser

om bevaring af arkitektonisk og

kulturhistorisk værdifulde miljøer, hvis

enkelte elementer ikke hver for sig

opfylder bygningsfredningslovens krav.


Når fredningen ophæves

Muligheder når en fredning ophæves:

• Kulturstyrelsen kan udpege

bygningen som bevaringsværdig

• Kommunen kan udpege bygningen

som bevaringsværdig

• Kommunen kan sikre bygningen

med en lokalplan

• Kommunen har allerede en

lokalplan, der sikrer bygningen

• Kulturstyrelsen og kommunen

foretager sig ikke noget for at sikre

bygningen


Bemærkninger til bygningsfredningsloven

Bemærkninger til lovændring 2001

Princippet i lovforslaget er, at ministeren skal have mulighed for at sikre

bevaringsværdige bygninger, som pågældende kommunalbestyrelse

måske endnu ikke selv er opmærksom på. Det rokker imidlertid ikke ved

hovedprincippet om, at det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer

hvilke bygninger der er bevaringsværdige, i og med at

kommunalbestyrelsen kan ophæve ministerens beslutning.

Ministeren vil typisk blive opmærksom på bevaringsværdige bygninger

gennem Det Særlige Bygningssyns behandling af forslag til nye

bygningsfredninger og stillingtagen til, om eksisterende

bygningsfredninger skal ophæves. I begge situationer kan der være

behov for at sikre de bygninger, som – selvom de ikke er

fredningsværdige – dog besidder bygningskulturelle værdier.

Ministeren kan beslutte, at retsvirkningen skal svare til en bevarende

lokalplan. Dette vil især være relevant, når ministerens beslutning om at

sikre en bevaringsværdig bygning udspringer af en sag om ophævelse af

en bygningsfredning.


Hvad har vi lært?

Stor lokal interesse for bygningskultur

Fredningslisten skal styrkes for at bevare sin legitimitet

Der er stor entusiasme for at eje en fredet bygning

Lokalt politisk engagement er vigtigt


Bygningskultur 2015

samler aktørerne

Bag Bygningskultur 2015 står

Kulturstyrelsen og Realdania

Sekretariat Dansk Bygningsarv

- og med til at sikre et koordineret løft for

bygningsarven er:

• Kommunernes Landsforening

• Landsforeningen for Bygnings- og

Landskabskultur

• Bygningskultur Danmark

• Foreningen Bevaringsværdige Bygninger

• Kunstakademiets Arkitektskole

Arkitektskolen Aarhus

• LIFE, Københavns Universitet


Bygningskultur 2015

4 indsatsområder

• Håndtering af fredede bygninger

Fredningsgennemgang og udarbejdelse af

fredningsbeskrivelser til de fredede bygninger i

Danmark, fulgt op af tilbud om handlingsplaner

• Håndtering af bevaringsværdige

bygninger

Udvikling af viden, værktøjer, netværk og

formidling om håndtering af bevaringsværdige

bygninger og helheder

• Forskning i bygningskultur

Gennemførelse af anvendelsesorienteret

forskning om bygningskultur og bebyggede

helheder

• Fælles formidling

På tværs af initiativets indsatsområder

formidles viden, resultater og inspiration bl.a.

via www.bygningskultur2015.dk, et

kommunalt netværk, seminarer, konferencer,

kurser, pjecer, studieture mm.


Bygningskultur 2015

Det kommunale netværk

• 194 planlæggere, sagsbehandlere museumsfolk

og politikere fra kommuner har allerede meldt

sig ind i Bygningskultur 2015’s

kommunenetværk

• Vi spørger netværket, hvordan situationen er

ude i kommunerne og hvad, der er brug for i

arbejdet med bygningskulturen

• Vi tilbyder netværket læringsforløb og kurser,

der kan styrke kompetencerne i arbejdet med

bygningskulturen:

• Kurser og efteruddannelse

• Studierejser i ind - og udland

• Seminarer, konferencer og netværksmøder

• Gratis ekspertrådgivning

• Viden og inspiration på bygningskultur2015.dk

• Samarbejde med forskningsinstitutioner


Bygningskultur 2015

Udstilling

1. Steder med

sjæl – hvor er

kulturarven i din

kommune

2. Kulturarvscruiseren

3. Stem på din

favorit


Ejerne er i fokus

Dialog med ejerne er vigtig!

Måske første gang ejerne får besøg siden

fredningen

Beskrivelsen af bygningens bærende

fredningsværdier skal skabe en fælles

forståelse for, hvorfor en bygning er fredet

Samarbejde med ejerne

•Besigtigelse

•Bidrage med information om bygningen

•Fotos, rapporter, bygningshistorie etc. (gerne

digitalt)

•Forbedre sagsbehandlingen

•Handlingsplaner


Statslige og store private ejergrupper

• Styrelsen for Slotte og

Kulturejendomme

• Forsvarets Bygnings- &

Etablissementstjeneste

• Universitets- og

Bygningsstyrelsen

• Naturstyrelsen

• Freja Ejendomme

• Jeudan

• Realdania Byg

• Københavns Ejendomme


26. maj 2011

side 40


Museerne i samarbejdet

De fredede bygninger har

ofte kulturhistorisk betydning. Museernes

viden kan være værdifuld for vurderingen

af bygningernes fredningsværdier.

Museerne inviteres til at deltage i

fredningsgennemgangen med korte

bygningshistoriske beskrivelser

Samarbejde med museet

• Bygningshistorie

• Udstilling og formidlingsaktiviteter

• Samarbejde med kommunen

• Presse-samarbejde


1.001 Fredninger

1.753 Fredede bygninger

15.403 registrerede bygninger opført før 1940 med

bevaringsværdi 1-4


Bygningsbevaring i

stat og kommune

Verdensarv

• Kultur/natur-steder af international

betydning

• Verdensarvskonventionen

• UNESCO, Statens ansvarsområde

(Kulturstyrelsen)

Fredede bygninger

• Bygninger af national betydning

• Bygningsfrednings- og

bevaringsloven

• Statens ansvarsområde

(Kulturstyrelsen)

Bevaringsværdige bygninger

• Bygninger af lokal betydning

• Planloven, Bygningsfredningsloven

(+museumsloven)

• Kommunernes ansvarsområde


Myndighedsansvaret er præcist defineret

Styrkelse af fredningslisten

vil resultere i

En styrkelse af de bevaringsværdige bygninger

Det kræver fortsat fokus og engagement


TAK

ka@kulturstyrelsen.dk

More magazines by this user
Similar magazines