Kalkbruddet i Fakse

aarch.dk

Kalkbruddet i Fakse

Kalkbruddet i Fakse

-Kulturhus på kanten

Program

November 2005

Institut III: Arkitektonisk Kulturarv

Bjarki Gunnar Halldorrson


Indholdsfortegnelse

Indledning 5

Historie 5

Analyse 7

Kalkbruddet 7

Visioner for Kalkbruddet 9

Kulturstrøg 9

Kulturhuset 11

Afleværing og arbejdsmetode 13


Konkurrencegrunden

Diagram der viser arbejdsboliger

(prikker) og kalkbruddet (blå)


Indledning

Baggrund for projektet er et konkurrenceprogram for et kulturhus i Fakse

kommune. Deres ønske er at forbinde deres by og kalkbruddet. Det skal ske

med en bygning der skal indeholde et geologisk museum og en biograf. Mine

intentioner er dog ikke at holde mig indenfor dette program. Jeg mener at

programmet har for stramme retningslinjer for hvordan byen og kalkbruddet

skal bindes sammen og lukker dermed for andre spændende alternativer. I

stedet bruger jeg programmet som inspiration og hjælpemiddel angående

rumstørrelser og lignende.

Historie

Byens historie rækker sig helt tilbage til vikingetiden og i middelalderen var den

blevet til en stor landsby med 18 gårde og 40 huse. I kalkbruddet starter den

første brydning i 1200 tallet, og kalkbrænding skete fra i hvert fald 1600 tallet. I

1800 tallet var der fire forskellige godser i gang med brydning. Det bevirkede at

der ikke blev dannet samlet bebyggelse i byen. Arbejdsboliger lå spredt rundt

omkring i området mens Fakses bymidte var domineret af et rigt udvalg af

handlende, samt servicefag. I det sidste århundrede har der dog været vækst i

byen, blandt andet på grund af virksomheder som ”Faxe bryggeriet”.

5


By

Kalkbrud

“Gryden”

Vandrehjem

1) Før mennesket

2) Mennesket markerer

sit spr

3) Naturen har taget

over

Visuel kontakt på området


Analyse

Som forarbejde har vi i grupper registreret byens karakter og landskabelige

træk angående kalkbruddet og dets møde med byen. I grov træk har byen et

markant og tydeligt bebyggelsesmønster der brydes op, jo tættere den kommer

til kalkbruddet. Syd for Fakse vandrehjem er et parkområde, hvor kulturhuset

skal placeres ifølge konkurrenceprogrammet. Det er en lang strækning hvor

man har et langt kig mod syd. På grund af træer langs grænsen til kalkbruddet

er der ingen visuel forbindelse dertil. Til gengæld løber der en ”selvgroet”

udsigtsti på den anden side af træerne.

Nord for vandrehjemmet ligger området kaldet ”Gryden”

som er tidligere brudområde, men i dag udformet som en stor friluftsscene.

Gryden anvendes til forskellige udendørsarrangementer som f.eks. musik- og

fortællerfestival. På det sted er der skabt en overgang fra by til kalkbruddet i

form af en gåesti.

Det interessante ved ”Gryden” og den vestlige kant i kalkbruddet, er

hvordan naturen har taget over igen i form af bevoksning, og hvordan folket i

byen anvender den som rekreativt område.

Kalkbruddet

Fakse kalkbrud efterlader, med sin størrelse og sin store dybde (30 – 45 m) et

råstofindvindingsområde med voldsomme landskabsarkitektoniske formationer

og derfor nye dimensioner i forhold til skala. Bruddet ligner på sin vis andre

åbne grus- og lerbrud, men alene højdeforskellene, de stejle kalkskrænter,

de blåhvide vandflader og det stærke lys gør kalkbruddet til noget særegent.

Kalkindvindingen efterlader en række særlige kalkprofiler, der går op til 63 millioner

år tilbage i tiden. Derfor er det oplagt at formidle og fortolke bruddets

geologiske historie i et GeoMuseum.

7


Eksempler hvor

mennesket efterlader

sit spor i

landskabet


Visioner for kalkbruddet

Kommunens retableringsplan for kalkbruddet tager udgangspunkt i en situation

hvor kalkbruddet ikke i det nuværende omfang er genstand for kalkindvinding.

Til den tid vil de pumper, der holder store dele af bruddet tør for opstigende

grundvand, blive stoppet og kalkbruddet vil forvandles til et stort søområde.

Desuden bliver det skabt et kunstigt landskab rundt omkring med forskellige

aktiviteter.

Disse fremtidsvisioner er jeg fundamentalt uenig med. Kalkbruddet

er et menneskeskabt fænomen og derfor er det forkert at transformere det

til noget det ligner ”rigtigt” landskab. I stedet vil jeg vise at mennesket har

været der og efterladt sit spor i naturen. En klar arkitektonisk bearbejdning er

relevant i den sammenhæng, det kan forstærke bruddets dynamiske skala og

nuværende elementer.

Som inspiration er der nogle eksempler hvor mennesket har gået

direkte til værks og efterladt sit spor. Her er det dog vigtig at overveje hvor stort

et menneskeligt spor skal være, hvilke historie det skal fortælle og hvad det

skal betyde for samfundet? Hvad for nogen overordnet transformationstrategi

er relevant i denne sammenhæng og hvordan er den forbundet med den

nuværende overgang til byen?

Kulturstrøget

Ifølge kommuneplanen skal et kulturstrøg ligge fra Vinkældertorvet, op i

gennem Fakse vandrehjem og derfra mod syd hvor kulturhuset skal placeres.

Umiddelbart kan jeg ikke se nogle gode argumentationer for lige dette forløb.

Derfor vil jeg undersøge nogle andre måder at bevæge sig i byen. For eksempel

er det ret vigtig at forstærke et forløb i gennem ”Gryden”, ned til kalkbruddet.

Desuden er området omkring kirken og vandtårnet spændende og der kunne

oplagt at aktivere.

9


By

Bygning og

Kalkbrud

“Gryden” - Sti ned i kalkbruddet

“Gryden” - Friluftsareal


Kulturhuset

Som nævnt før skal et kulturhus binde by og kalkbrud sammen, ifølge

konkurrenceprogrammet. Derfor er det meget vigtigt at visionerne angående

selve kalkbruddet er klar. Min hovedintetion med en bygning, der ligger på

kanten af bruddet, er derfor at forstærke bruddets arkitektoniske karakter og

kvaliteter. Kalkbruddet skal opfattes som en helhed hvor bygningerne er en del

af dens arkitektur. Dens tematik vil man dermed kunne opleve i bygningerne,

bare i en lille skala.

Desuden er det vigtigt at forstærke overgangen mellem byen og

bruddet i ”Gryden”. En bygning, som kulturhus, skal derfor have det primært

som formål at forstærke de eksisterende omgivelser, natur og kalkbrud,

fremover at være et markant symbol i sig selv. I den sammenhæng vil det

eventuelt være relevant at placere en bygning i selve ”Gryden” for at forstærke

den eksisterende overgang i kalkbruddet.

Byens struktur løses op jo tættere man kommer på bruddet og

det grønne tager over. Bygningerne ligger derfor som en slags enklaver i et

grønt område. De bygninger jeg tilføjer, skal derfor falde ind i den eksisterende

bebyggelsesstruktur og stå frit i grønne omgivelser. Dog vil jeg lægge mindre

vægt på at undersøge en præsis placering. I stedet ligger min fokus på at

bygningens arkitektoniske uddtryk skaber en forbindelse med bruddet.

Funktionerne, i selve kulturhuset, vil være de samme som står

i konkurrenceprogrammet. Et interessant træk i programmet er at en biograf,

som er noget man primært opfatter som byfunktion, skal stå frit i en slags

park. Desuden ligger en spændende udfordring i at binde så to forskellige

funktoner, biograf og geologisk museum, sammen. ”Open air scene” byder

også på spændende muligheder for at binde bygning og omgivelser sammen.

Angående rumstørrelser vil jeg primært forholde mig til de størrelser det er

opgivet i konkurrenceprogrammet. Programmet vil jeg også bruge som en

inspiration til hvad disse rum skal kunne og deres forbindelser med hinanden.

11


Aflevering og arbejdsmetode

Skitsering på arkitektoniske visioner i kalkbruddet vil typisk ske parallelt.

Dermed har jeg mulighed for at konkretisere kalkbruddets arkitektoniske

principper lige med det samme i bygningen og se hvad de kan på forskellige

skalatrin. Med hensyn til den endelige aflevering vil jeg tage udgangspunkt i

de krav konkurrenceprogrammet opstiller. Dog vil jeg sansynligvis vise klare

afbildninger og illustrationer af mine visioner for kalkbruddet som et vigtigt

parameter i bygningens hovedide og karakter.

13

More magazines by this user
Similar magazines