Evalueringsrapporten

aarch.dk

Evalueringsrapporten

Evaluering af ”Arkitekter nu og i fremtiden”

Anne-Mette Hjalager

Advance/1

Incuba Science Park

Gustav Wiedsvej 10

8000 Århus C

www.advance1.dk

hjalager@advance1.dk

April 2008


Indholdsfortegnelse

Om socialfondsprojektet ”Arkitekter nu og i fremtiden” 3

Formål og metoder i evalueringen 4

Projektets aktiviteter 5

Aftageranalysen 5

Antologi om fremtidens arkitekter 5

Foranalyse om karrierevejledning 6

Dialogmøder og konferencer med projektets målgrupper 6

Studenteraktiviteter 7

Formidlingsaktiviteter i øvrigt 7

Projektforløb og –justeringer 7

Projektets effekter 9

Indledning 9

Hvilken indsigt og værdi har projektet bidraget med? 9

Hvilke afledte initiativer og planer? 11

Kunne ”Arkitekter nu og fremtiden” gøres anderledes? 12

Indsatser for fremtiden 13

Indledning 13

Italesættelse og videreudvikling af arkitekters kernefaglighed 14

Internationalisering af arkitektuddannelsen 14

Karrierecenter generation 2.0 15

Relationsbåret efteruddannelse 16

Udvikling af arkitekturklynge i Århus 16

Bilag: Nogle supplerende resultater fra aftagerundersøgelsen 18

Referencer 20

Forsidefoto:

http://www.architects-of-air.com/

2


Om socialfondsprojektet ”Arkitekter nu og i fremtiden”

Uddannelsesinstitutionernes hovedopgave er at gennemføre uddannelser af høj kvalitet,

som kan give kandidaterne en adgangsbillet til arbejde. Men arbejdsmarkederne er i

hastig omkalfatring, og kvalifikationsbehovene ændres. Det betyder, at uddannelsessektoren

i de senere år i højere grad end tidligere er begyndt at orientere sig mere indgående

om dynamikkerne uden for murene for at sikre et bedre og et hurtigere match. Man

ser desuden, at job- og karrieremuligheder i stigende grad indgår i undervisningen og

vejledningen af de studerende, som også på deres side er blevet mere udadvendte blandt

andet som følge af virksomhedspraktik. Endelig kommer virksomhedssamarbejde, entrepreneurshiptilbud

mv. mere og mere frem, og det både på initiativ af uddannelsesinstitutionerne

og aftagervirksomhederne.

Arkitekters chancer på arbejdsmarkedet har ikke altid været gunstige. Faget har gennem

mange år måttet kæmpe med en høj ledighed, men på det seneste er konjunkturerne

vendt til arkitekternes fordel. Nu uddannes der inden for visse specialer for få arkitekter.

Andre uddannelsesinstitutioner har set potentialer i at entre arkitektskolernes ”marked”.

Det har skabt et uvant konkurrencemoment. Det er også kendetegnende, at nogle af aftagervirksomhederne

er blevet mere eksplicitte i deres holdninger til uddannelsens indhold,

form og kvalitet, som debatteres mere åbent nu end tidligere.

I denne turbulente virkelighed må Arkitektskolen, arbejdsmarkedets parter og arkitekterne

selv agere. Der er brug for en ”pulsmåler” med en stor følsomhed og præcision,

som på en dokumenteret og afbalanceret måde kan projicere de nye virkelighedsbilleder

op for en bred kreds af beslutningstagere både på og uden for skolen.

Socialfondsprojektet ”Arkitekter nu og i fremtiden” var en sådan pulsmåler. Projektets

hovedformål var ”at frembringe et strategisk udviklingsværktøj til fremme og forbedring

af erhvervsrettet uddannelse og rådgivning med henblik på at foregribe arbejdsmarkedsudviklingen

både på kort og lang sigt.” (fra projektbeskrivelsen). Projektet rettede

sig mod uddannelsen, aftagervirksomhederne, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne

samt mod ledige og beskæftigede arkitekter.

Projektet blev implementeret med flere aktiviteter:

• Gennemførelse af en større aftageranalyse

• Antologi om fremtidens arkitekter skrevet af meningsdannere

• Foranalyse om karrierecenter

• Dialogmøder og konferencer med projektets målgrupper.

Projektet var berammet til 1 år, men blev forlænget og udvidet med 2 regnskabsperioder,

og det afsluttedes per 1. maj 2008. I udvidelsen af projektet blev der (ud over karrierecenteranalysen)

lagt studenteraktiviteter ind i form af kurset ”Mit arkitektjob”. Der

skulle desuden finde en yderligere formidling sted af projektets resultater.

3


Formål og metoder i evalueringen

Formålet med evalueringen er:

• At give en kortfattet fremstilling af projektets aktiviteter. Det er således hensigten

at beskrive projektet, således at udefrakommende kan få et hurtigt overblik.

• At vurdere projektgennemførelsen og fremdriften i forhold til projektansøgningen.

Der ligger heri en bedømmelse af, hvad der eventuelt gav anledning til justeringer

af projektet undervejs, og her uddrage relevante erfaringer.

• At vurdere effekterne af projektet i form af afsmitning på aktiviteter og adfærd

hos projektets målgrupper på og uden for Arkitektskolen.

• At systematisere forslag til fremtidige aktiviteter i forhold til formidling af projektets

resultater og i forhold til afledte, nye aktiviteter.

Evalueringen gennemførtes ved følgende metoder:

• Gennemgang af skriftligt materiale fra projektet, herunder projektrapporter,

mødeoplæg, udgivelser m.v. Der forelå kun i sporadisk omfang evalueringer af

de enkelte arrangementer, og de indgik derfor ikke i evalueringen.

• Interviews (elleve telefoniske) med aktører, som var mulige brugere af konklusioner

og dokumentation fra ”Arkitekter nu og i fremtiden”. Formålet med interviewene

var at finde eksempler på, at projektets dokumentation og argumenter

har aflejret sig i visioner, politikker og praksis i uddannelsessystemet, hos arbejdsmarkedets

parter, i aftagervirksomhederne og blandt de studerende.

• Genkørsler og korrelationsanalyser på udvalgte af aftagerundersøgelsens

spørgsmål.

Evalueringens delresultater og forslag blev løbende drøftet med projektledelsen i Arkitektskolens

Efteruddannelse.

4


Projektets aktiviteter

Aftageranalysen

Der blev i 2006 gennemført en kandidatundersøgelse som led i et tidligere udviklingsprojekt

på Arkitektskolen. Aftagerundersøgelsen var en opfølgning. Den udgjorde en

vigtig del af det samlede socialfondsprojekt ”Arkitekter nu og i fremtiden”, idet undersøgelsen

dannede fundament for flere af de dialogbaserede, efterfølgende aktiviteter.

Undersøgelsen var en repræsentativ survey, som var baseret på et spørgeskema udviklet

efter fokusgruppeinterviews med udvalgte aftagere. Analysen havde sigte på arbejdsgivernes

rekruttering og anvendelse af arkitektarbejdskraften, deres oplevelser af kvalifikationsbehov

og deres forventninger til det fremtidige arbejdsmarked under en stadig

stærkere internationalisering og et omfattende innovationspres.

Undersøgelsen var professionelt tilrettelagt med et tilstrækkeligt antal respondenter og

en bearbejdning og detaljeringsgrad i fremstilling, som afspejler datagrundlagets beskaffenhed.

Også den æstetiske fremstilling af publikationen er appetit og overskuelig.

Aftageranalysen er frem til evalueringstidspunktet udleveret i ca. 350 eksemplarer til en

bred kreds. Den kan downloades fra Internettet.

Antologi om fremtidens arkitekter

Antologien rummer bidrag fra udvalgte meningsdannere inden for arkitektfaget. De fik

alle til opgave ud fra deres egen position at give et bud på de opgaver og virkeligheder,

der tegner sig for fremtidens arkitekter. De skulle også forholde sig til, hvilke brede

kompetencer og kvalifikationer, arkitekter skal besidde eller tilegne sig for at gøre sig

gældende på de forskellige arkitektfaglige delarbejdsmarkeder.

Antologien giver det ønskede kalejdoskopiske billede. Den omhandler perspektiverne

specifikt for forskellige faglige specialer: Planlægning, byggeri og design. Den stiller

også skarpt på forskellige kategorier af kvalifikationer, både de traditionelle, men også

supplerende som eksempelvist ledelseskompetencer, helhedssyn, tværfagligt samarbejde,

forretningsforståelse, IT-beherskelse m.v.

Flere af indlæggene giver en opsang til aktørerne inden for faget. Både skolerne, arbejdsgiverne,

organisationerne og de studerende opfordres til en langt mere udadvendt

og offensiv profil.

Også denne bog er i udstyr og layout et veltilrettelagt bidrag til debatten om arkitekter

nu og i fremtiden. Den er udleveret i ca. 400 eksemplarer til en bred kreds, og bogen

kan downloades på Internettet. Ikke mindst de studerende er en målgruppe, og ny studerende

vil fremover få publikationen udleveret.

5


Foranalyse om karrierevejledning

Hen mod afgangen kommer arbejdsmarkedsmarkedet tættere på for de studerende.

Mange uddannelser har i de senere år oprettet karrierevejledninger. Herfra ydes rådgivning

om arbejdsmarkedet, jobmuligheder, ansøgningsteknikker mv. Karrierecentre assisterer

studerende og kandidater med at identificere egne spidskompetencer og udvikle et

effektivt CV, og de henviser til andre ressourcer, hvor dette er relevant. Nogle karrierevejledninger

er også aktive på karrieremesser og ved andre events, hvor arbejdsgivere

møder jobsøgende.

Foranalysen indeholder en systematisk gennemgang af en række danske og udenlandske

karrierevejledninger, både inden for det arkitektfaglige område og mere generelt. Den

ser på porteføljen af tilbud, og den undersøger ressourceforbrug og finansiering.

Rapporten afsluttes med en beskrivelse af en model for et karrierecenter ved Arkitektskolen

med organisation, indretning, rådgivningstilbud og et tentativt budget for en etårig

pilotordning.

Foranalysen var et ekstra element i projektet, som kom til efter en supplerende socialfondsansøgning.

Den er i højere grad en arbejdsrapport, som er til internt brug i forbindelse

med pilotordningen, som iværksættes i 2008.

Dialogmøder og konferencer med projektets målgrupper

Der blev afholdt følgende aktiviteter:

• Dialogmøde med Arkitektskolens ledelse. Skolens ledelse var en meget vigtig

strategisk modtager af resultaterne fra aftageranalysen. Mødet blev afholdt i

marts 2007, og deltagerkredsen blev udvidet til også at omfatte medlemmer af

projektets advisory board.

• Konference om arkitekter nu og i fremtiden blev afholdt i juni 2007. Der deltog

124 i konferencen, herunder skolens ledelse og undervisere, repræsentanter fra

aftagere og arbejdstagerorganisationer samt studerende og andre interessenter.

Konklusionerne af analyserne blev præsenteret. Endvidere var der oplæg om

globaliseringens konsekvenser for faget. Arkitektur og design som vækstpotentiale

blev behandlet. Endvidere debatteredes mere detaljeret om byggeri, design

og planlægning i tre underworkshops. Afslutningsvist diskuterede deltagerne i

konferencen arkitekternes rolle i oplevelsesøkonomien og arkitekters social engagement.

• Møde med dimittender i juni 2007, hvor aftagerundersøgelsen var på dagsordenen.

Undersøgelsens resultater var i høj grad relevante for dimittenderne og for

Arkitektforbundet, som bidrog ved arrangementet af mødet. Der deltog 19 dimittender

i mødet.

• Dialogmøde med skolens ledelse om karrierecenter i december 2007.

6


Projektet havde et advisory board med 11 medlemmer fra skolen og fra skolens interessentkreds

på arbejdstager- og arbejdsgiverside. Ud over at være rådgiver for projektet

havde denne gruppe rollen som ”brohoved” for formidling af projektets resultater ud i

omverdenen og internt på skolen. Gruppen tog i høj grad sin formidlerrolle alvorligt og

deltog i forskellige aktiviteter ud over møderne i advisory board.

Studenteraktiviteter

Der blev i januar 2007 afholdt et kursusarrangement for de studerende på 2. studieår:

”Mit arkitektjob.” Formålet var at gøre de studerende bedre bekendt med jobmuligheder

og karriereveje. Resultaterne af aftagerundersøgelsen blev også præsenteret og drøftet

med de studerende. Den rummede mange budskaber, som kunne få betydning for de

studerendes individuelle tilrettelæggelse af deres studier, deres orientering i forhold til

projekt- og praktikpladsvalg m.v. Der deltog i alt 96 studerende i dette arrangement.

Arrangementet blev gentaget i januar 2008 for et nyt hold af lige så mange 2.-

årsstuderende.

Formidlingsaktiviteter i øvrigt

Aktørerne i projektet publicerede en håndfuld artikler og kronikker omkring projektet

og dets resultater. Der har endvidere fundet en formidling sted på Arkitektskolens

hjemmeside, hvorfra de to publikationer også kan downloades.

Projektledelsen forelagde projektets resultater på andre møder, blandt andet i forbindelse

med Arkitektforbundets landsmøde i september 2007.

Projektforløb og –justeringer

Konkluderende kan konstateres, at projektet i helt overvejende grad blev gennemført

som planlagt. Følgende mindre ændringer og justeringer blev foretaget:

• Generelt blev tidsplanen forskudt som følge af en sen godkendelse og tilsagn fra

EBST.

• Et planlagt kickoff seminar for arkitektskolens undervisere ville på grund af forsinket

igangsættelse komme til at ligge i sommerferien. Det blev udskudt, og

skolens undervisere blev inviteret til konferencen i juni 2007.

• Projektoplægget beskrev formidlingsaktiviteter for ledige. De blev ikke gennemført,

fordi beskæftigelsessituationen udviklede sig overordentligt gunstigt, og

målgruppen derfor svandt ind.

• Formidlingsaktiviteterne blev færre i antal, men større i deltagelse, end estimeret

i projektansøgningen.

7


Som nævnt åbnede en udvidet socialfondsbevilling mulighed for, at aktiviteterne i forhold

til de studerende styrkedes i forhold til det oprindelige projektforslag.

8


Projektets effekter

Indledning

”Arkitekter nu og i fremtiden” var i hovedsagen et analyse- og formidlingsprojekt. Hensigten

er i sagens natur, at det skulle vække nysgerrig interesse og helst også bidrage til

ændringer i holdninger, politiker og praksis hos målgrupperne, hvor dette var nødvendigt.

Evalueringen søger at kortlægge, hvilke indsigter og værdier projektet har givet til målgruppen.

Endvidere ses der på eventuelle direkte og indirekte afledte effekter hos projektets

målgrupper.

Der er gennemført interviews med:

• Lærere, ledelse og studerende fra Arkitektskolen

• Aftagervirksomheder

• Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Hvilken indsigt og værdi har projektet bidraget med?

Med igangsættelsen af projektet ”Arkitekter nu og i fremtiden” sender Arkitektskolen et

vigtigt budskab ud til omverdenen om, at man ønsker at åbne op og gå i dialog. Set udefra

opfattes det som et meget vigtigt paradigmeskift, og det hilses særdeles velkomment.

Projektet tolkes som et skridt videre i retning af en modernisering af skolen. Denne signalvirkning

bør ikke undervurderes.

Set indefra er projektet et grundlag for et igangværende strategisk udviklingsarbejde.

Projektet har givet indsigter af betydning for, hvordan uddannelsesforløbene skal udvikles,

og hvordan man integrerer karrierevejledning. Det rummer viden af betydning for,

hvordan man rekrutterer fremtidens studerende, og i hvilken retning en ”branding” af

skolen muligvis kan finde sted på en hensigtsmæssig måde i lyset af de sandsynlige udviklinger

på arbejdsmarkedet.

Det er en klar og gennemgående erkendelse for alle interviewede, at arkitektfaget står

over for mange og store udfordringer. For alle fagets aktører er der nok at tage fat på

med at positionere arkitekter i en mere global verden. Teknologisk og miljømæssigt nye

dagsordner kommer til at spille en større rolle. Tværfagligheden og samarbejdet er

uundgåelige arbejdspræmisser.

Alle de interviewede har de påtrængende udviklingstendenser helt up-front. Men når det

er sagt, er hukommelsen kort i forhold til, hvor indsigterne helt konkret er kommet fra.

På den måde er ”Arkitekter nu og i fremtiden” et element i en kontinuert strøm af nyttige

indspark i en forandringsproces. Projektets bidrag er svære at skille ud fra andre analyser,

debatter i fagpressen og i faglige fora m.v.

9


Aftagerundersøgelsen giver en verifikation af mange forestillinger om vilkår og mekanismer

på arkitekternes arbejdsmarked. Flere af de interviewede nævner, at kvalifikationsgabene

sådan set ikke er nye i deres bevidsthed. Men det er godt at få et kvantitativt

billede af de kompetencemangler, som arbejdsgiverne især tillægger betydning. Det

giver også mening at få dokumentation på, hvor hurtigt arkitektbranchens internationalisering

faktisk finder sted. Det er en overraskelse for nogle, at man ikke længere i nær så

høj grad kan se dansk byggeri som en national tumleplads. Danske arkitekter opererer

udenlands, men fremmede arkitektfirmaer arbejder også på dansk jord.

De ansatte ved Arkitektskolen må ofte høre kritik udefra. Det falder lidt for brystet, at

aftagerne finder kandidaternes innovationskompetencer og helhedssyn for utilstrækkeligt.

Underviserne mener, at arkitekter altid har arbejdet med, at et produkt eller et design

er meget mere end den isoleret fysiske frembringelse. Men alligevel bliver man

ofte beskyldt for, at studerende og lærere ikke har øjnene åbne for hele værdi- og forbrugskæden.

Faktisk er arkitekters kreative arbejdsform meget inkluderende, synes skolens

lærere. På skolen har man indimellem innovationseksperter inde og fortælle, hvordan

et behov skal analyseres. Men sagen er, at arkitekter allerede gør de ting pr rygmarvsrefleks

og på en langt mere kompleks måde, end innovationseksperterne lægger

op til. Deres metodikker når ikke arkitekters indarbejdede og socialiserede praksis til

sokkeholderne. Som arkitekter lærer man at beherske innovationsmetoder, men problemet

er, at fagets udøvere ikke er denne kompetence fuldt ud bevidst, mener underviserne.

Arkitektskolen har gennem de senere år oplevet en stigende konkurrence på ”uddannelsesmarkedet”.

Der er kommet nye arkitektuddannelser til, og kandidaterne herfra efterspørges

og værdsættes af arbejdsgiverne. Projektets konklusioner sender et signal til

Arkitektskolen om at være vågen. Flere af de interviewede nævner, at analyserapporten

og essaysamlingen kan sætte fart i bestræbelserne på at styrke skolens konkurrenceevne,

og de nævner byplanfaglighedens nedtur gennem de senere år som et eksempel på situationens

alvor. Der bliver fremsat håb om – men også tillid til – at skolens ledelse tager

afsæt i signalerne fra projektet og skyder endnu mere fart i modernisering og udvikling.

Samtidig indebærer den langt gunstigere arbejdsmarkedssituation for arkitekter, at der

trods konkurrencen ikke længere er en så stor overproduktion af kandidater. Den udvikling

betyder dog på den anden side også, at aftagerne i højere grad bliver bevidste om

og opmærksomme på eventuelle kvalitetsbrist og mangler i uddannelserne, fordi de ikke

længere har så mange kandidater at vælge imellem. Man kan således også i forlængelse

af denne observation sige, at projektet uanset konjunkturer er en påmindelse til Arkitektskolens

ledelse og medarbejdere om forandringsbehovene.

I lyset af nogle af de mere skarpe indlæg og markante resultater i analysearbejdet retter

flere af de interviewede en kraftig kritik mod Arkitektskolen. De mener, at Arkitektskolen

alt for længe har sovet tornerosesøvn. Men samtidig er der også en kærlig veneration

i forhold til skolen. Der er trods alt kommet fremragende arkitekter ud, som tegner fortroppen

af branchen i Danmark. Undervisningsformen har også givet gode personlige

og faglige netværk, som ikke bør undervurderes som en del af en professionel profil. En

indsigt er dog samtidig, at skolen har brug for eksterne kræfter til i hurtigt tempo at bevæge

sig ud af et dødvande. Projekt ”Arkitekter nu og fremtiden” har fremhævet, hvor

10


afgørende nødvendigt det er for skolens udviklingsproces at indgå i visionært formulerede,

forpligtende og gensidige eksterne relationer.

Samlet indgår ”Arkitekter nu og i fremtiden” i en ”mainstream”, hvor projektet sammen

med andre bidrag er med til at stille mere skarpt på at mobilisere en ny handlekraft.

Denne mainstream omfatter de fleste aktører både på arbejdsgiver- og arbejdstagerside,

og der er en stor konsensus om behov og retning. Man er enige om, at det er nu, hvor

arkitekter og arkitektbranchen har medvind, at der skal handles.

Hvilke afledte initiativer og planer?

På en række punkter har projekt ”Arkitekter nu og i fremtiden” – sammen med andre

impulser - været med til at sætte noget i gang. Indsigter fra publikationer, møder m.v.

indgår i grundlaget for blandt andet følgende initiativer og planer:

Som nævnt går projektets resultater direkte ind i Arkitektskolens strategiarbejde, og

skolens resultatkontraktforhandlinger med Kulturministeriet er også inspireret af ”Arkitekter

nu og i fremtiden”.

På evalueringstidspunktet pågår der overenskomstforhandlinger. Parterne på arbejdsgiver-

og arbejdstagerside kan ikke direkte oplyse om, hvordan projektets resultater indgår

i forhandlingerne. Men aftageranalysen rummer især stof, der kan bruges i forbindelse

med aftalerne om efteruddannelse. Der er forventninger om, at der bliver sat gang i

konkrete aktiviteter. Ledelse er et centralt, nyere element i arkitekters kompetenceprofil,

og det er et eksempel på et vigtigt emne for efteruddannelse. Danske Ark er ved at introducere

en lederuddannelse sammen med Arkitektforbundet. Det er muligvis kun et

første skridt i forhold til at kunne dække nye faglige dimensioner af med relevant efteruddannelse.

Danske Ark vil gerne være operatør, men der er også brug for andre på banen,

herunder i konstruktivt samarbejde.

Danske Ark har sideløbende med aftageranalysen gennemført egne analyser. Tilsammen

er dette materiale baggrunden for udarbejdelsen og lancering af et ”kompetencebarometerværktøj”.

Værktøjet skal bruges af den enkelte medarbejder, og det kan anvendes

som grundlag for MUS samtaler (medarbejderudviklingssamtaler) mellem leder og

medarbejder. Arkitektvirksomhedernes ledelser kan også anvende redskabet i forbindelse

med en overordnet planlægning, hvor medarbejderkompetencer indgår. Der forestår

et arbejde med at gøre virksomheder fortrolige med at bruge et sådant redskab.

For et par af virksomhedsrepræsentanterne har ”Arkitekter nu og i fremtiden” betydet,

at de er blevet endnu mere bevidste om vigtigheden af de erhvervsaktives rolle i Arkitektskolens

arbejde. De takker ja til at være censorer, deltage i møder og debatter, holde

foredrag m.v. De vil blive ved med at udføre disse funktioner, også selv om de nogle

gange føler, at responsen er træg. De håber at kunne trække andre kolleger med ind i

arbejdet. Engagementet i forhold til skolens virke kommer også til udtryk i, at man med

glæde tager praktikanter ind og giver dem en god oplevelse og erfaring. Der er en salgs

”social kontrakt”, som skal holdes, også selv om man føler det nødvendigt med mellemrum

at fremsætte stærk kritik af skolens arbejde.

11


Alle interviewede finder, at der er brug for at arbejde videre med at styrke Arkitektskolens

og arkitekters synlighed i omverdenen. Det er endnu for tidligt for de fleste af aktørerne

at tage klart stilling til, hvordan en større synlighed skal bygges op i praksis. Alene

en større åbenhed – som projektet i sig selv er et udtryk for – vil være et skridt på

vejen. Der sættes en lid til, at en ny kommunikationschef på Arkitektskolen vælger at

tage afsæt i ”Arkitekter nu og i fremtiden” og medvirker til at styrke den eksterne og

interne dialog om faget og fagligheden. Nogle af de interviewede mener dog, at der er

brug for en mere omfattende, proaktiv og involverende udadvendthed, hvor samtlige

undervisere og ikke mindst skolens ledelse påtager sig lod og del.

Der er truffet beslutning om at etablere et pilotforsøg med et karrierecenter. Det er en

direkte udløber af projekt ”Arkitekter nu og i fremtiden”. De studerende synes at hilse

initiativet velkommen, og de ser det som en bedre mulighed for at pejle sig frem til de

bedst mulige jobs. Men der skal også et korrektiv ind i forhold til dimittendernes ofte

lidt for høje forventninger til det første job, mener undervisere og arbejdsgivere. Fagforening

og engagerede aftagere er meget villige til at deltage i at få et velfungerende karrierecenter

på plads, som indgyder mod og udsyn i kandidaternes jobsøgning, men også

realisme.

Kunne ”Arkitekter nu og i fremtiden” gøres anderledes?

Respondenterne i evalueringen ser i høj grad projektet som et solidt og meget velkomment

skridt på vejen mod hele branchens kompetencemæssige opgradering. Rapporterne,

møderne, konferencen og aktiviteterne for de studerende har været positive indspark,

og der ingen meldinger om, at det burde være gjort radikalt anderledes.

Ideelt set kunne der dog godt være indhentet fra bredere kredse med henblik på at indhente

flere og mere nuancerede budskaber. Det er sandsynligt, at man ville kunne få

flere vinkler ind ved også at inddrage for eksempel byggebranchens aktører, byggeforskning,

formidlere m.v. Herved dækkes ”værdikæden” i arkitektarbejdet i en større

udstrækning, og arkitekters karrieremuligheder gives et udvidet perspektiv. Det kan

være opgave i kommende analyser at råde bod herpå.

Nogle steder har projektets konklusioner ikke rodfæstet sig. For aktører, som ikke er

centrale i for eksempel skolens strategiarbejde, går projektet hurtigt i glemmebogen.

Rapporterne er heller ikke kommet ud i ”hjørnerne” i branchens virksomheder. Der ligger

en – erkendt – opgave i at holde gryden i kog.

12


Indsatser for fremtiden

Indledning

Interviewpersonerne i evalueringen kom også med forslag til en fortsættelse og videreudvikling

af de bestræbelser, som ligger i projektet ”Arkitekter nu og i fremtiden”. I

dette afsnit findes der en fremadrettet sammenfatning af kommentarer og anbefalinger.

Indledningsvist kan nævnes, at aktørerne på mange måder som tendens står fast på deres

traditionelle positioner i forhold til opfattelsen af fagligheden og af læringens formål og

grundfilosofi. Der er tre delvist konkurrerende positioner, som er i spil parallelt:

Dannelsesfilosofien:

De studerende skal have brede og overordnede forståelser, og de skal tillægge sig fleksible,

praktiske og professionelle værktøjsfærdigheder, som gør dem i stand til at fungere

i og tilpasse sig til et samfund under stadig forandring. Dette fundament er grundlaget

for en fortsat kompetenceudvikling, som finder sted i arbejdslivet og det civile liv. Dannelsesfilosofien

er især kendetegnet for skolens aktører. Nogle af erhvervets repræsentanter

tilslutter sig også denne grundfilosofi.

Professionsfilosofien:

De studerende skal gives mulighed for at opnå specialiserede kompetencer, som arbejdsmarkedet

til enhver tid har brug for. Skolerne skal derfor være på niveau med eller

helst foran arbejdspladserne for så vidt angår teknologi, arbejdsmetoder m.v. Skolerne

skal også forberede arbejdskraften på arbejdspladsernes kultur og de mere forretningsmæssige

sider af professionen. Professionsfilosofien fremsættes især fra arbejdsmarkedsaktørernes

side, herunder specielt fra arbejdsgiverne.

Individualiseringsfilosofien:

Uddannelser indgår i et livslangt selvrealiseringsprojekt, hvor den studerende selv

sammensætter sine kompetencer i en individuel lyst- og interessebestemt portefølje. I

det lys er det ikke målet for de studerende blot at tilegne sig kvalifikationer, som samfundet

og arbejdsgiverne efterspørger på et givet tidspunkt. I yderste konsekvens er det

snarere arbejdsgiverne, som må tilpasse sig og omforme virksomhedernes produkter og

serviceydelser, hvis de ønsker at gøre brug af de til rådighed værende kvalifikationer.

Man kan se små tendenser til at tale for denne forståelse fra studenternes side, hjulpet på

vej af en mere gunstig arbejdsmarkedssituation.

Det er i mødet mellem og i en stadig afbalancering af disse tre filosofier, at Arkitektskolen

skal følge op på og videreudvikle projektet ”Arkitekter nu og i fremtiden”. Dynamikken

mellem de tre filosofier skal udnyttes konstruktivt. Kun herved undgås en befæstelse

af uproduktive skyttegravskrige.

I dette lys kan man pege på følgende videreudviklingsmuligheder for projektet ”Arkitekter

nu og i fremtiden”:

13


Italesættelse og videreudvikling af arkitekters kernefaglighed

Aftagerne anerkender og værdsætter ifølge undersøgelsen i praksis langt hen ad vejen

den kernefaglighed, som kandidaterne opnår under studiet. Men Arkitektskolen har alligevel

en uklar profil i omverdenen. Uddannelsen udsættes af den grund for kritik og

mange modstridende, men ”legitime” krav. Hvis alle ønsker til uddannelsen akkumuleres,

ville uddannelsen blive meget længere, end der samfundsøkonomisk er belæg for.

Derfor er budskabet da også at styrke, udvikle og profilere kernefagligheden på en måde,

som skolen ønsker at stå inde for. Samtidig kan skolen bidrage til, at øvrige kvalifikationsønsker

fra aftagerne dækkes på andre måder end gennem grunduddannelsen.

Konkret ligger der følgende forslag til at italesætte og videreudvikle kernefagligheden:

• Fremstille og markedsføre arkitektuddannelsen som en bred kunstnerisk og teknisk

uddannelse med en konsekvent samfundsmæssig profil

• Sætte ord og billeder på de arbejdsformer og innovationsmetodikker, som man

lærer at beherske under uddannelsen og gøre den generelle anvendelighed klar

for både studerende og aftagere. Videreudvikle og findyrke disse arbejdsformer

og styrke deres særegenhed

• Kommunikere mere tydeligt, hvor arkitektskolens læringsopgave ophører, og

hvor aftagerne og kandidaterne forventes at fortsætte læringen på eget initiativ

• Styrke skolens kernefaglighed gennem personalepolitiske strategier, herunder

målrettet rekruttering af højkompetente undervisere. Modernisere og kvalitetsudvikle

undervisningsform og -indhold

• Sikre bedre udnyttelse af undervisningsressourcerne gennem strategiske samarbejder

med andre arkitektuddannelser i ind- og udland

• Genvinde en position i forhold til byplanlægningsområdet med en vægtlægning

på den ”visuelle” arkitektfaglige profil

• Fortsætte med de igangværende bestræbelser på at integrere udviklingen af personlige

og forretningsmæssige kompetencer i den ordinære, kernefaglige undervisning,

herunder for eksempel, kommunikation, teamarbejde, forretningsforståelse,

helhedssyn m.v.

Internationalisering af arkitektuddannelsen

Dansk arkitektur, design og planlægning har et stigende marked uden for landets grænser.

Og Danmark bliver mere og mere åbent for, at udenlandske firmaer opererer her.

De nye generationer af studerende og kandidater har større internationale kontaktflader

og et mere uforskrækket mod på det internationale. I sammenligning hermed er skolens

åbenhed ud over landets grænser beskedent. Der kunne derfor foreslås følgende:

14


• Tiltrække flere fremragende udenlandske undervisere og forskere og give dem

optimale betingelser for, at de kan skabet et aktivt og profileret studiemiljø omkring

sig

• Sikre langt flere af skolens studerende en praktik- eller en studieperiode udenlands

• Indgå i strategiske uddannelsessamarbejder med et udvalg af særligt fortrinlige

arkitektskoler ude i verden

• Fremme tiltrækningen af udenlandske studerende. Sikre et alumni-arbejde, der

vedligeholder kontakter på tværs af landegrænser.

Karrierecenter generation 2.0

Rapporten om et fremtidigt karrierecenter giver et godt overblik over funktionsdygtige

modeller for indhold og funktion. Den og evalueringen sandsynliggør, at der er brug for

en styrkelse af området for karriererådgivning og formidling, og det har man nu startet

på. Der er følgende særlige budskaber:

• Skabe en tandemudvikling med Arkitektforbundets rådgivnings- og udviklingsfunktioner

for ledige, således at ressourceindsatsen optimeres

• Synliggøre kandidaternes egne ønsker til jobprofiler og spidsmarkere deres

kompetencer og kvalifikationer. Give redskaber til at skabe jobs gennem intrapreneurship

frem for udelukkende at søge ledige jobs

• Motivere til at bruge karrierecenterfunktionen tidligt i studieforløbet og styrke

de studerendes løbende bestræbelser på at indkredse vigtige sider af deres jobønsker

• Benytte muligheder inden for ”social networking” bedre i forhold til karriereskabelse.

Herunder at få arkitekter og arkitektstuderende til at danne grupper og

lægge indhold ind på for eksempel Linkedin, YouTube, Facebook, som kan blive

led i et karrierecenters virtuelle rum

• Bidrage til at udvide kandidaternes søgefelt uden for de traditionelle områder

ved at synliggøre jobmuligheder for arkitekter inden for andre, tilgrænsende

brancher

• Koordinere med aktiviteter inden for start af egen virksomhed, således at der

kommer en større opmærksomhed på mulighederne for alene eller sammen med

andre at skabe sit eget arkitektjob.

15


Relationsbåret efteruddannelse

Projektet ”Arkitekter nu og i fremtiden” viser klart, at efteruddannelse er på dagsordenen.

Der er tendenser til at øge indsatsen på arbejdspladserne, men der er travlt i hverdagen,

og derfor skal efteruddannelser ikke tage for megen tid. Korte kurser er i højsædet.

Men der er også en pæn interesse for længerevarende kompetencegivende uddannelser

fx masteruddannelser. Undersøgelserne viser også, at efteruddannelser kun i nogen

grad er led i arkitektvirksomheds strategi; meget ofte er efteruddannelse ”decentraliseret”

til den enkelte medarbejder. Der ligger række opgaver i fortsat at udvikle efteruddannelsestilbuddet,

og især at styrke relationerne med andre aktører for at sikre, at

tilbuddet også i praksis efterspørges:

• Samarbejde med andre aktører i uddannelses- og konsulentverdenen om at udvikle

og udbyde efteruddannelser ”just-in-time”, ”just-in-place”

• Skabe en bredere brancheprofil, så kurser – hvor det er relevant - retter sig både

mod arkitekter, ingeniører og andre inden for byggeri

• Undersøge markedet for nye Masteruddannelser, herunder i samarbejde med

udenlandske arkitektskoler

• Udvikle og formidle flere e-læringstilbud for arkitekter og stille disse læringstilbud

til rådighed for andre faggrupper i byggeriet fra åbne læringsplatforme

• Invitere til mere åben branding og dialog, præsentation af projekter m.v. fra Arkitektskolens

hjemmeside, herunder ”kritikblogs” og andre elementer, som har

karakter af virtuel efteruddannelse

• Efteruddanne underviserne på skolen sammen med branchens folk, blandt andet

for at styrke relationer og tværfagligheder.

Det skal nævnes, at Arkitektskolen har fået en bevilling fra Erhvervs- og Byggestyrelsen

til udvikling af et samlet og systematisk efter- og videreuddannelsesprogram for

arkitekterhvervet. Projektet løber over de næste to år og gennemføres i samarbejde med

Danske Arkitektvirksomheder, Arkitektforbundet, Akademisk Arkitektforening, Arkitema,

3XN A/S samt Vejle Kommune. Indsigterne fra ”Arkitekter nu og i fremtiden” er

i det nye projekt vigtige elementer i kortlægningen af efter- og videreuddannelsesbehovet

blandt arkitekter.

Udvikling af arkitekturklyngen Århus

Der ses med en stor stolthed på, at arkitekt- og designbranchen i Århus trives, og at den

opnår national og international anerkendelse for sine frembringelser. Observationen i

projektet er, at der inden for et geografisk mindre område findes mange succesfulde

arkitektvirksomheder, men også virksomheder inden for byggeerhvervene. Støtteerhvervene

er vigtige faktorer i en funktionsduelig erhvervsklynge, herunder handelsforetagender,

medier m.v. Endvidere er der flere uddannelsesinstitutioner, som har direkte

eller indirekte relationer til byggeriet, herunder ingeniøruddannelser, de kunstneriske

uddannelser på universitet og i mellemuddannelserne osv. Vurderingen i essays og afta-

16


gerundersøgelsen er, at den klynge godt kunne udvikle sig til at blive endnu stærkere.

Opgaven for Arkitektskolen kunne i være:

• Tage aktivt del i de igangværende bestræbelser på - med et erhvervspolitisk afsæt

i kommune og region - at lancere et fuldbårent klyngeudviklingsprojekt

• Styrke skolens udadvendte arbejde, herunder deltagelse i tværgående komiteer,

grupper og foreninger, bidrag i debatter m.v. Skabe en stolthed omkring fagligheden

og professionalismen på skolen og markere skolen som et vigtigt omdrejningspunkt

i arkitekturklyngen

• Udbygge samarbejdet med virksomheder i forbindelse med de studerendes opgaveløsning

og praktikpladssøgning i regionens virksomheder

• Åbne op for offentlighedens deltagelse i aktiviteter på Arkitektskolen og opbygge

en mere systematisk videnspredningsfunktion samt give de lokale aktører en

privilegeret kontakt til skolen

• Igangsætte arkitektfaglige forskningsprojekter (herunder Ph.D. projekter og erhvervs

PhD. projekter) som repræsenterer vidensbehov i klyngen, og som udnytter

privilegerede relationer i regionen.

17


Bilag

Nogle supplerende resultater fra aftagerundersøgelsen:

Nedenfor findes et antal konklusioner fra ekstra statistiske undersøgelser på datasættet i

aftagerundersøgelsen.

• Der er en lille tendens til, at de virksomheder, der vurderer at have et stigende

behov for korte efteruddannelsesforløb, også finder, at de har stigende behov for

længerevarende kurser, masteruddannelser m.v. Dette kan tyde på, at virksomheder

med en strategi eller politik for efteruddannelse, også i særlig grad gerne

forsyner sig fra flere hylder på én gang.

• Stigende efteruddannelsesbehov inden for ledelse og kommunikation klares

bedst med korte kurser skræddersyet til virksomheden og desuden i nogen grad

med kompetencegivende, videregående uddannelser på master-, HD-niveau el.

lign. IT-kundskaber erhverves bedst på korte generelle kurser. Herudover er der

ingen stærke sammenhænge. Det tyder på, at en fremtidig efterspørgsel efter

kurser og efteruddannelser falder i mange former, og at arkitekter og deres virksomheder

som regel ikke entydigt har en foretrukken form eller udbyder.

• De virksomheder, som i dag driver en stor andel af deres aktiviteter uden for

landets grænser, forventer også de største vækstrater for eksportomsætning. Når

man få hul på det internationale marked og erhverver sig kompetencer i at håndtere

det, bringer det således tilsyneladende mere med sig.

• Der er ingen tydelige sammenhænge mellem efterspørgslen efter efteruddannelser

på den ene side og virksomhedernes aktiviteter i udlandet eller forventninger

om vækst heri på den anden side. En undtagelse gælder sprogtræning, som stiger

med øget internationalisering. Den manglende ekstra efterspørgsel efter efteruddannelser

kan skyldes travlhed; af den grund indtages de udenlandske markeder

ved en ”learning by doing”. Men det kan også skyldes et fravær af relevante kursusaktiviteter

inden for det internationale felt.

• Virksomhederne kan forestille sig at gøre brug af mange forskellige efter- og videreuddannelser

over de kommende år. Der er kun sporadiske tendenser til, at

områderne hænger sammen på den måde, at hvis man efterspørger et tema, så er

der stor sandsynlighed for, at man også efterspørger et eller flere nærmere angivne

andre kursustemaer. Analysen viser dog i detaljen, at områder inden for

økonomi og jura som tendens hænger tæt sammen. Virksomheder, som efterspørger

ledelse og organisation, vil også med større sandsynlighed end de øvrige

efterspørge personlig udvikling/coaching.

• Man kunne tro, at de virksomheder, der især lægger vægt på nogle bestemte kvalifikationer

ved ansættelsen af en arkitekt, også er særligt kritiske i forhold til de

nyudannedes kompetencer på disse områder. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Sagt på en anden måde viser undersøgelsen en positiv (om end ikke så stærk)

generel sammenhæng mellem vurderingen af betydning af en kvalifikation og

vurderingen af de nyuddannedes bidrag på det pågældende område. Tendensen

18


til en sådan positiv sammenhæng er stærkest inden for 3D-modellering, grafisk

layout, innovations- og forandringsforståelse, projektplanlægning og –styring,

tværfagligt samarbejde, generelle IT-færdigheder samt skriftlig formidling. Man

kan således sige, at aftagernes vurdering synes at være mest negative om de kvalifikationsområder,

hvor deres eget kvalifikationsbehov – og dermed erfaring

med de nyuddannede - er ringest, og hvor de således ikke udtaler sig på egen erfaring.

En undtagelse fra hovedbilledet er kvalifikationer inden for beherskelse

af teknik, konstruktion og materialer, hvor aftagere med stort behov for disse

kompetencer især finder de nyuddannede for ”lette”.

19


Referencer til uddannelsesfilosofier

Barnett, Ronald, 1994, The idea of higher education, Buckingham: Open University

Press.

Barnett, Ronald, 1997, Higher education: A critical business, Buckingham:

Open University Press.

Copenhagen Institute of Future Studies, 2006, Creative man. The future consumer,

employee and citizen. Copenhagen.

Etzkowitz, H. & Leydesdorff, L. (Eds.), 1997, Universities and the Global

Knowledge Economy: A Triple Helix of University-Industry-Government Relations.

London: Cassell Academic.

Newman, F., 2000, Saving the higher education’s soul, Change, September/October.

Pp 2-9.

Newman, F. & J. Curry, 2001, The Futures project. Higher education in the digital

rapids.

http://www.utwente.nl/cheps/documenten/susu3digitalrapidsreport1.pdf

20

More magazines by this user
Similar magazines