Markedshallen

aarch.dk

Markedshallen

Markedshallen

-en 100 år gammel handelstradition

Indledning

-problematik og intention

Markedshallen ligger i Aarhus Kødby som en del af et

større anlæg med bl.a. slagteri, kontor, fabrik m.m. Bygningen

er opført i 1939 som en forlængelse af en eksisterende

markedshal, hvor handlende fra gårde rundt omkring

i provinsen opstaldede og udstillede deres kvæg i

forbindelse med handel.

I dag sælges kreatur direkte til slagteriet udenom markedshallen,

som nu er reduceret til depot.

Intentionen er at Markedshallen i fremtiden skal genoptage

den handelstradition, der er på stedet, og som knytter

sig til bygningen.

Da Århus midtby mangler et sted som samler handelen

med genbrugsvarer, er det oplagt at Markedshallen bliver

centrum for denne handel.

Den nye markedshal skal fungere som komponent i byens

handelsliv, der ligesom Bazar Vest, Bruuns Galleri og Latinerkvarteret

bliver en vigtig stormarked for specialvarer.

Markedshallen

– et førstehåndsindtryk

Bygningen har en stærk industrikarakter med en enkel

rødmalet træfacade, hvor grønne porte åbner sig mod en

forladt markedsplads. På østsiden, der opleves som bagside,

er bygningen udvidet med en tilbygning i tegl. Den

danner ryg for bygningen og afgrænser mod den befærdede

Sydhavnsgade. Facadens karakter er her lukket og

monoton med en konstant gentagelse af stræbepiller og

højtsiddende vinduesbånd.

Bygningen udgøres indvendig af et stort åbent rum, inddelt

af lave betonbåse og forankret i disse en trækonstruktion,

der bærer taget.

Bygningen er funktion aflæses umiddelbart gennem den

klare organisering af båsene. Disse ligger op langs væggene

og deles af en centralgang ned gennem hele hallen.

Der er lys for enden af gangen, hvor en portåbning understreger

symmetrien.


Inde i bygningen er der en særlig stemning, ikke mindst på

grund af lyset. Dette kommer fra vinduer og portåbninger

i vest, og et ovenlys over hver bås. Det lys, der kommer

direkte ind gennem portene og sidevinduerne er i skarp

kontrast til den ellers dunkle hal og giver et spændende

spil i rummet. Det rammer objekterne, vægge, betonen og

afslører elementernes materialitet og tekstur. I lyset heraf

fremstår den nævnte trækonstruktion med stolper, bjælker

og knægte med en naturlig skønhed. Kontrasten mellem

lys og mørke og det gullige diffuse lys fra oven skaber

en særlig stemning i bygningens interiør. En beroligende,

næsten højtidelig stemning, der står i kontrast til havnens

ellers så hektiske liv.

Mod øst er der adgang til et langt tomt rum. Det var her,

at hestene stod opstaldet i sin tid. Når man træder ind i

dette rum forbløffes man over længden. Hestestalden er

ikke blot rent fysisk længere end markedshallen, den virker

også længere da den kun er omkring fire meter bred.

Historisk udvikling

1895

Slagtehuset oprettes 1895

I slutningen af 1800-tallet var den hygiejniske situation

med de små slagtermestre i Århus midtby så alvorlig at

kommunen beslutter at finansiere et offentligt slagtehus

udenfor byen.

Man vælger at opføre det offentlige slagtehus på den gamle

militærgrund overfor jægergården lige uden for bygrænsen

mod syd. Grunden var i tæt kontakt med havnen og der

var gode muligheder for udvidelse. Slagtehuset bestod af

slagtehaller, bolig for slagtehusinspektøren, kvartermesteren

og en administrationsbygning.

1907

Markedets tilkomst 1907

Med placeringen af det nye slagtehus i forbindelse med

det centrale jernbanenet og den nye havnefront var det

oplagt at flytte byens kvægtorv fra Vesterbro torv og ned

i sammenhæng med slagtehuset. Dette skete i 1907 hvor

slagteriets areal udvidedes med en vifteformet markedsplads

mod øst. I den forbindelse byggede man ligeledes

en restaurant og vægterbolig. I 1911 blev det endvidere

ved lov påbudt at al kreaturhandel skulle foregå på det nye

kvægtorv ved slagtehuset.

1916

Markedshaller 1916

Til at begynde med foregik handlen på den åbne plads, og

fra 1916 byggedes en række markedshaller i øst langs jernbanen,

der var den primære transportvej for kreaturer til

markedet. Hallerne brugtes til opstaldning og fremvisning


af dyrene, hvor kreaturhandlerne havde faste båse. På faste

markedsdage kunne de lokale slagtemestre komme ned til

markedet og udvælge sig en række dyr, for derefter at slå

dem ned og slagte dem i det offentlige slagtehus.

1939

Den nye markedshal 1939

I 1939 opføres en ny markedshal. Det er denne hal der er

projektets fokus. Hallen opførtes i forlængelse af en ældre

markedshal og lånte meget af sin arkitektur fra denne.

Den ældre hal blev revet ned i 90’erne. Disse markedshaller

orienterer sig kun mod pladsen og ikke længere mod

jernbanen. De markerer således lastbiltransportens indtog

i forbindelse med kvægtransporten.

I løbet af det følgende årti tilbyggede man de to markedshaller

med en smal staldbygning langs østfacaden. Dette

illustrerer hvordan markedshallerne gennem tiden flittigt

er blevet ændret og udbygget i takt med markedets karakter

udviklede sig.

2001

Markedets ophør 2001

Efterhånden som de små slagtermestre og handlen med få

dyr således forsvinder, uddør det traditionelle kvægmarked

op gennem 1990’erne. De store fødevarekæder handler

i dag direkte med slagteriet, der i 1999 blev en privat

virksomhed. Lastbilerne kører nu forbi markedshallen og

direkte til slagtehuset.

Markedshallen står således tom i dag og selve markedspladsen

er blot en gennemfartplads og holdeplads for kreaturvognene.

Karakterisering

Græense

Struktur

Karakterisering af pladsen

Projektområdet er Kødbyen på Århus havn. Kødbyen ligger

som en kile mellem Frederiksbjerg og Oliefabrikken,

afgrænset mod vest af Strandvejen, mod nord af Jægergårdsgade

og mod øst af Sydhavnsgade.

Slagteriet består af længebygninger, der er organiseret i en

tæt gridstruktur i den vestlige del af anlægget. Markedspladsen

ligger som et vifteformet åbent rum mellem selve

slagteriet mod vest og markedshallen mod øst. Kohalen,

den gamle markedsrestaurant ligger mod nord for enden af

pladsen. Bygningen adskiller sig med sin villakarakter og

kvadratiske plan fra resten af anlægget. Markedshallen og

Kohalen orienterer sig begge mod pladsen.

Pladsen er i dag præget af den tunge kreaturtransport, p-

pladser og er i det hele taget noget uvenlig for fodgængere.

Pladsen er ubenyttet med gamle kreaturfolde og hegn stå-


ende tilbage. Hvor der før var masser af liv med dyrlæger,

landmænd, slagteriarbejdere og andet godtfolk, holder

lastbilerne nu på må og få og venter. Det kan være svært

som gående, at finde ud af hvor man må og ikke må færdes.

Pladsen mangler en klar funktion, som kan give den

struktur og liv.

Karakterisering af bygningen

Organisering

Addition

Addition af rumlige og konstruktive enheder langs en

akse.

Rationelt byggeri med en naturlig ruminddeling.

De uforandrede rum og konstruktioner fortæller om mellemkrigstidens

rationelle industribyggeri.

Bygningen opleves enkel og let aflæselig i både rum og

konstruktion. Facaden får en fast rytme med vinduer og

porte.

Geometri

Bygningens krop er enkel og geometrisk.

Den enkle bygning var billig og funktionel i opførelse og

drift.

Markedshallen har fået tilføjet hestestalden mod øst, men

bygningens enkle form er bevaret.

Bygningens indre er åbent og let anvendeligt.


Orientering

Orientering mod markedspladsen.

Bygningen var en aktiv del af markedspladsen.

Bygningens orientering fortæller om overgangen til landvejstransport

af kreaturer til markedet.

Orienteringen giver gode muligheder for at inddrage pladsen

foran i en ny funktion.

Lys

De primære lyskilder er tagvinduer, højtsiddende vinduesbånd

og de store porte i facaden.

De højtsiddende lysåbninger er den traditionelle måde at

bringe lys ind i staldbygninger, da det forhindrer dyrene i

at ødelægge glasset. De store porte var nødvendige for at

trække kreaturerne ind og ud.

Det giver rummet et stemningsfyldt og moduleret lys hvor

der kun er udsyn gennem portene til pladsen.

Projektforslag

1 3 2

4

1. NY MARKEDSHAL

2. NY ORGANISERING AF TRANSPORT

3. GENOPRETTELSE AF PLADSEN

4. NY VASKEPLADS


I projektet fokuseres der primært på to hovedmål: at aktivere

markedshallen og i den forbindelse at genoprette handelspladsen

mellem markedshallen og Kohalen.

Pladsen mellem markedshallen, Kohalen og slagteriet er

opstået omkring handlen med kreaturer. Den handel har

været den vigtigste formgivende faktor for pladsen, markedshallen

og kohalen.

Langs pladsen østgrænse har der gennem tiden ligget

skiftende markedshaller som en fysisk manifestation af

pladsens handelsfunktion. Bygningerne er blevet opført,

ændret og revet ned efter tidens behov, men de har altid

fulgt en akse langs pladsen østgrænse og således rammet

pladsen ind.

Da kreaturmarkedet uddøde forsvandt pladsens naturlige

funktion og liv. Pladsen blev yderligere svækket, da man

fjernede den ældre markedshal, der var med til at definere

og slutte pladsen mod øst op mod restaurant Kohalen.

I projektforslaget etableres en ny åben markedshal i forlængelse

af den eksisterende for atter at slutte pladsen mod

øst. Den oprindelige brostensbelægning, der findes under

asfalten på pladsen i dag, frilægges for at definere handelspladsens

grænse mod slagteriet. Den naturlige opdeling,

der var mellem handelsfunktionen og slagteriet på stedet,

reetableres således at kvægtransporterne ledes uden om

pladsen og handelspladsen derved genopstår.

I projektet er der valgt, at arbejde med en markedsfunktion

på stedet, for at kunne genskabe en levende og aktiv plads

og inddrage restaurant Kohalen som et aktivt komponent

på stedet. En bolig eller kontorfunktion ville ikke på samme

måde skabe en aktiv plads.

Der er lagt vægt på at den markedstype, der er tænkt ind i

projektet kunne kombineres med stedets særlige karakter

og være en værdifuld og unik tilføjelse til Århus’s markedsliv.

Lugtgener fra oliemøllen mod øst og selve slagteriet

udelukkede handel med mad, og kunst, motorcykler

o. lign. findes samlet andre steder i byen. Derfor arbejdes

der i projektet med et brugtvaremarked, da det mangler i

Århus midtby og er af en karakter som kan udnytte stedets

særlige grove karakter som markedsplads.

Tilbygningen til den eksisterende markedshal, tager udgangspunkt

i de vigtigste af den gamle bygnings karakteristika:

addition af en simpel limtræskonstruktion i en

langsgående akse til en enkel geometrisk form, orientering

mod pladsen foran og et enkelt lysindtag.

Der er lagt vægt på at den nye bygning er i formmæssigt

samspil med den gamle uden at konkurrere med denne.

Den nye markedshal er gjort åben for at den ses som en

funktionel og formmæssig tilføjelse til den gamle markedshal

og pladsen.


Den gamle markedshal bevares stort set intakt, med båsene

udnyttet som handelspladser og den smalle staldbygning

konverteres til servicebygning. De enkelte båse i Markedshallen

kan lejes af faste handelsmænd og -kvinder. Til hver

af båsene hører et kontor, der dannes ved en opdeling af

den gamle staldbygning. Her placeres ligeledes tekøkken

og toiletter. For at føre lys langs gangen i servicebygningen

åbnes taget i bygningens fulde længde. En ny åbning

etableres også i markedshallens nordgavl for at forbinde

det faste og det åbne markedsrum.

Sammenfatning

I projektforslaget anses kvægtorvet, restaurant kohalen og

den tilhørende markedshal som en enhed, der fortæller om

en vigtig historisk institution i Århus’ handelsliv. For at

udnytte stedets fulde potentiale og bevare den historiske

fortælling, må hele enheden bevares. Således kan kvægtorvet

fortsætte som en vigtig komponent i Århus’ handelsliv

på grænsen mellem by og havn.

Udsnit af helhedsplan for de bynærehavnarealer

Derfor er der grund til at reagere mod den masterplan,

som kommunen vedtog i 1997 for de bynære havnearealer.

Der omdannes hele slagtehusområdet i fremtiden til

parkeringsplads, med alle bygninger revet ned undtagen

restaurant Kohalen med en tilbygning fra 1960’erne. Dette

greb mangler det nødvendige helhedssyn på slagtehusområdet

hvilket betyder at en vigtig historisk fortælling og et

potentielt dynamisk miljø går tabt.

More magazines by this user
Similar magazines