download pdf: 1,5 mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

BULLETIN
Nr. 80 Marts 2009

Bulletin
Bulletin udkommer 2 gange om året.
Næste deadline er 1. september 2009.
Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.
Henvendelser om medlemsskab skal
ske til medlemmer af bestyrelsen eller
optag@nkf-dk.dk
Ansvarshavende redaktør:
Susan Ritterband
Gungevej 13
2650 Hvidovre
bulletin-dk@nkf-dk.dk
Korrektur:
Karen Elise Henningsen
Annoncer:
Katja Storkholm Plinius
ks@konserveringsvaerkstedet.dk
Indlæg til Bulletin sendes uformateret
på diskette, CD, eller via e-mail til den
ansvarshavende redaktør.
Hjemmesider:
www.nkf-dk.dk
Fællesnordisk hjemmeside:
www.nordiskkonservatorforbund.org
ECCO Reports kan læses på nkf-dk’s
hjemmeside: www.nkf-dk.dk/bulletin
IT-ansvarlig og webredaktør:
Jens Aagaard
postmaster@nkf-dk.dk
NKF-dk’s bestyrelse
Michael Højlund Rasmussen
Formand
Konserveringscentret i Vejle
Maribovej 10
7100 Vejle
Tlf. 7662 1155
formand@nkf-dk.dk
Karen Borchersen
Næstformand
Konservatorskolen
Esplanaden 34
1263 København K
Tlf. 3374 4705
naestformand@nkf-dk.dk
Vivi Lønborg Andersen
Kasserer
Arbejdermuseet
Nørrebrogade 66 D
2200 København N
Tlf. 3524 5476
kasserer@nkf-dk.dk
Susan Ritterband
Ansvarshavende redaktør af Bulletin
Gungevej 13
2650 Hvidovre
Tlf. 3649 7049
bulletin-dk@nkf-dk.dk
Maj Ringgaard
Bevaringsafdelingen, Arkæologi
Brede
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 3347 3493
Oplag: 400
Skrifttype: Century Schoolbook
Tryk: Hvidovre Bogtryk/Offset Aps
ISSN nr. 0109-1859
Suppleanter: Camilla Bastholm suppleant1@nkf-dk.dk
Winnie Odder suppleant2@nkf-dk.dk
Katja Storkholm Plinius suppleant3@nkf-dk.dk
Repræsentant i ECCO:
Helle Strehle
ecco@nkf-dk.dk
Husk at fortælle, at du har set annoncen
i Bulletin, når du handler hos vores
annoncører!
Redaktør af „Meddelelser om Konservering“:
Maj Stief Aistrup maj.stief@get2net.dk
Revisorer:
Filiz Kuvvetli og Pernille Højmark
2

Indholdsfortegnelse
Leder 3
Generalforsamling, indkaldelse 4
Regnskab og budget 5
NKF-dk’s kongres, Alle Tiders Industri 6
Undersøgelse af engagement i NKF-dk 7
NKF-dk arrangement, Bodies, referat 9
NKF-dk’ s emnegrupper 10
Klima, transport og udstillingsgruppen, referat 11
Konserveringsformidling, Statens Museum for Kunst 12
Konserveringudstilling, Nationalmuseet 13
Nekrolog 14
JunFunori, referat 16
IIC, London, referat 17
ICOM-CC, rejsebeskrivelse 18
Tilmeld dig
NKF-dk’s
malingliste
og bliv løbende
informeret
Fremgangsmåden er
beskrevet på hjemmesiden
www.nkf-dk.dk
Vedr. mailinglisten:
En del af de mailadresser, der er i mailinglisten,
virker ikke. Der returneres derfor en del mails med
besked om, at de ikke kan leveres.
Hvis du ikke har modtaget mails fra mailinglisten i
lang tid, kan det være fordi den mailadresse, vi har,
er forkert.
Kontakt postmaster@nkf-dk.dk hvis din mailadresse
skal ændres. Fremover slettes medlemmer fra listen,
når der er modtaget 5 mails retur i træk.
Leder
Konservatorernes synlighed
Michael Højlund Rasmussen
Det forløbne år har budt på flere manifestationer
af konservatorfaget i forbindelse
med museernes aktiviteter og
udstillinger. Tydeligst i erindringen står
nok det lange forløb omkring restaureringen
af Jacob Jordaens, ”Færgebåden
fra Antwerpen” på Statens Museum for
Kunst. Det flamske maleri, der alene
ved sin størrelse krævede ganske særlige
forhold for konservatorerne, blev desuden
genstand for omfattende undersøgelser
og forskning på tværs af flere discipliner,
således at der i dag foreligger nye informationer
om maleriets tilblivelseshistorie
m.m. Man valgte dels af pladsmæssige
grunde og dels som et led i museets
markedsføringsstrategi at vise konserveringsforløbet
i udstillingen suppleret med
enkeltstående, daglige informationer til
publikum, om hvad der foregik. Fokus
var i dette tilfælde på arbejdets udførelse
og fremvisning af resultaterne.
Lidt anderledes har det været på Nationalmuseet,
hvor efterårets særudstilling
”Din for evigt” også satte fokus på konservatorernes
indsats for at bevare kulturarven.
Men her var konservatorerne
sat frem for at fortælle publikum om deres
arbejde som en aktiv del i museumsformidlingen.
Det har således ikke været
udførelsen af et bestemt stykke arbejde,
men en promovering af konservatorernes
arbejde generelt, der har været Nationalmuseets
ærinde – to forskellige tilgange
til samme emne.
De to udstillinger falder helt i tråd med
en international tendens, som har været
fremherskende de senere år, og som går
ud på i højere grad at udnytte et hidtil
uudnyttet formidlingsmæssigt potentiale,
som konservatorfaget besidder. Vores
arbejde er simpelthen spændende, og
mange mennesker kan med et minimum
af forklaring snildt forstå vigtigheden
af det, samt nyde de mange aspekter af
vores særlige viden om materialer og
håndværk. For vores profession er det
både positivt og nødvendigt, at vi på den
måde kan skabe offentlig opmærksomhed
omkring vores arbejde. Som mere eller
3

mindre usynlig virksomhed på
ABM-institutionerne er det vigtigt
hele tiden at kunne demonstrere
fagets nødvendighed.
Der foregår fra tid til anden
tilsvarende konserveringsrelaterede
aktiviteter andre steder
rundt i landet, men jeg vil
gerne opfordre konservatorer
og museer til i højere grad at
være opmærksomme på det
potentiale, konservatorfaget
udgør og dermed inddrage
konservatorerne mere offensivt
i museernes formidlingsaktiviteter.
På baggrund af de to omtalte
udstillinger kunne det måske
være passende at afholde et
seminar, hvor vi evaluerer vores
erfaringer med de forskellige
former for formidling af
konservering, som vi har set
de senere år.
Generalforsamling
Indkaldelse til generalforsamling samt arrangement
lørdag d. 25. april 2009
Besøg på Bevaringsafdelingen på Statens Museum for Kunst,
hvor vi skal høre om museets erfaringer med åbne værksteder i udstillingen.
Vi mødes ved museets hovedindgang i Sølvgade kl. 11.00
Efter foredrag og diskussion er der mulighed for frokost på museet til ca. 30 kr. som skal
bestilles på forhånd ved mail til naestformand@nkf-dk.dk senest d. 5. april.
4
Generalforsamlingen starter kl. 14.00
Generalforsamlingen er Den danske Afdelings højeste myndighed og ledes af en af forsamlingen
valgt dirigent. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned med
følgende dagsorden:
1. Formandens beretning for det forløbne år.
2. Regnskabsaflæggelse og budget.
3. Optagelse af ordinære medlemmer.
4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer.
5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus én suppleant (jfr. § 4).
6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant.
7. Orientering om fælles nordiske publikationer og hjemmeside.
8. Orientering om E.C.C.O.
9. Eventuelt.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag til denne indleveres skriftligt
mindst 5 dage før til bestyrelsen.
Forsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til deltagerantal.
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Vi skal forlade museet kl. 16.00, og forventer derfor at afslutte generalforsamlingen på dette
tidspunkt.
Derefter vil der være mulighed for socialt samvær ude i byen.

Regnskab og budget for 2008
5

Dette er din kongres
Bevaring af industrisamfundets kulturarv
www.kongres09.nkf-dk.dk
Du sparer 1000,- kr ved tilmelding inden 1. marts
6

Undersøgelse af NKF-dk’s medlemmers engagement i NKF-dk.
Mie Iben Wester, samfundsvidenskabelig studerende ved RUC
I en rapport fra Socialforskningsinstituttet,
fastslås det,
at et stigende antal danskere
engagerer sig i frivilligt arbejde.
Desværre er det ikke alle
organisationer, der oplever
virkeligheden således, hvorfor
NKF-dks bestyrelse har
henvendt sig til RUC, for at få
gennemført en brugerundersøgelse
blandt medlemmerne,
i ønsket om at få samme til
at involvere sig mere i foreningens
arbejdet. I efteråret
og vinteren 2008 har jeg, i
samarbejde med Bestyrelsen,
gennemført en elektronisk
undersøgelse blandt NKF-dks
medlemmer. Herudfra har jeg
udarbejdet en rapport, som
forsøger at forklare, hvorfor
kun et fåtal af NKF-dks
medlemmer engagerer sig i
foreningen, og som foreslår
hvordan NKF-dk kan komme
til at engagere flere af sine
medlemmer.
Manglende engagement
I spørgeskemaundersøgelsen
blev de ikke-aktive medlemmer
bedt om at angive årsagen
til deres manglende engagement.
Nedenstående tabel
er en procentvis oversigt, over
hvor mange medlemmer, der
giver hvilke begrundelser for
deres ikke-frivillighed.
Egne begrundelser for
ikke-frivillighed:
1. Manglende tid - 58%
2. Manglende interesse for
organisationsarbejde, generelt
-30%
3. Manglende interesse for
NKFs sag - 4%
4. Manglende sympati for
selve organisationen - 3%
5. Manglende anledning til at
påbegynde organisationsarbejdet
- 28%
6. Andet: Er i de fleste tilfælde
beskrevet som ”bosat i udlandet”
- 13%
Det ser ud til, at et flertal af
medlemmerne ikke engagerer
sig, fordi de ikke har tid.
Hvilket almindeligvis er den
største forhindring for frivilligt
arbejde, blandt ressourcestærke
danskere. Dette er
et samfundsmæssigt problem,
som NKF-dk næppe har betydelig
indflydelse på, hvorfor
der er andre dele af undersøgelsen
som er betydelig mere
interessante.
Manglende interesse
Både for NKF-dks medlemmer
og for resten af den danske
befolkning gælder det, at det
hovedsageligt er de ældre som
ser manglende interesse som
en forhindring for at bidrage
til foreningen. Dette kan
skyldes at ældre, til forskel
for yngre, er mindre
tilbøjelige til
at lade sig styre af
interesser og altså
ikke så let lader sig
imponere. For at
imødekomme denne
gruppe, er det ikke
nok, at Bestyrelsen
forsøger at optimere
hjemmesiden,
medlemsbladet og
andre dele af sagens
”indpakning”.
I stedet må NKFdks
sag kritisk
genovervejes, for at
vurdere om sagen
virkelig er væsentlig
nok til at interessere
foreningens
medlemmer.
Når en relativt stor
del af NKF-dks
medlemmer generelt
ikke interesserer
sig for organisationsarbejde,
kan det skyldes,
at der i Danmark
er en tendens til
at frivillige organisationer
stiller højere og højere krav
til de engagerede medlemmer.
I spørgeskemaundersøgelsen
har både engagerede og
ikke engagerede medlemmer
angivet forskellige oplysninger
om deres arbejdsplads.
Nedenstående tabeller angiver
den procentvise sammenhæng
mellem arbejdsopgaver/
ledelsesansvar og engagement
i NKF-dk.
Ud fra omstående tabeller
kunne det se ud som om, at
medlemmer med lige dele eller
høj grad af praktisk arbejde
er omtrent lige meget engagerede,
mens medlemmer med
høj grad af administrativt
arbejde og med ledelsesansvar,
er mere engagerede end
andre. Dette
Indramningsartikler
f.eks:
Wire, wirelåse, tape, stifter.
Nye og brugte rammesamlere,
listeklippere, passe partout –
maskiner mm.
Ole Hansen Lellinge
Broenge 14
2635 Ishøj
Tlf. 43711640
Fax 43711647
Mail: info@oleh-lellinge.dk
Web: www.oleh-lellinge.dk
7

Arbejdsopgaver korreleret med engagement
Engageret Ikke engageret
Høj grad af praktisk konservering 26% 74%
Lige dele praktisk og administrativt arbejde 23% 77%
Høj grad af administrativt arbejde 35% 65%
Ledelsesansvar korreleret med engagement
Engageret Ikke engageret
Har ledelsesansvar 35% 65%
Har ikke ledelsesansvar 21% 79%
kunne tyde på at NKF-dk,
ligesom mange andre foreninger,
stiller meget høje krav til
de frivilliges administrative
faglighed og organiseringsevner.
Høje krav hænger ofte sammen
med internhed de engagerede
i mellem. De medlemmer,
som sidder i NKF-dks
bestyrelse, har siddet uden
nævneværdig udskiftning i en
lang årrække, hvilket sandsynliggør
at de over årene
har udviklet en vis internhed,
som blandt andet bunder i at
de deler hinandens erfaringer.
Desuden kan det, at den
samme bestyrelse har lyst
til at blive genvalgt år på år,
tyde på at bestyrelsesmedlemmerne
har en stærk motivation
og en meget intens følelse
af fællesskab, hvilket også
kan virke som en barriere for
andre medlemmer. Det er altså
væsentligt at Bestyrelsen
og andre allerede engagerede
minder hinanden om at sænke
de mange ubevidste krav der
er til medlemmer som ønsker
at engagere sig.
Manglende anledning
Det er almindeligt i Danmark
og blandt NKF-dks medlemmer,
at de yngste føler sig
forhindret i at deltage i foreningsarbejde,
fordi de ingen
anledning har haft til at påbegynde
et sådant arbejde. Dette
skyldes ofte at yngre ikke, i
samme grad som ældre, har
et stort netværk af kollegaer
og andre bekendte, som kan
opfordre dem til at deltage. En
måde at imødekomme denne
og mange andre forhindringer
på, kan være at overveje NKFdks
interne organisering.
På nuværende tidspunkt
er NKF-dk organiseret i et
medlemsdemokrati, hvilket vil
sige at kun medlemmer med
stemmeret kan deltage i valget
af Bestyrelsen, som er de
eneste der har egentligt mandat
til arbejde med foreningen.
Et medlemsdemokrati
giver let indtryk af at der
kun er plads til få engagerede
medlemmer i foreningen og
det er almindeligvis kun når
gamle bestyrelsesmedlemmer
ikke længere genopstiller at
nye opfordres til at engagere
sig i foreningen.
En måde at opfordre alle
NKF-dk medlemmer til at
engagere sig på, er ved at
indføre handlingsdemokrati.
Forstået således at der i
foreningen oprettes projekter
eller arbejdsgrupper, som
er frigjort fra den formelle
organisering og altså er åbne
for alle medlemmer. Det er
vigtigt at disse grupper har
beføjelser til at træffe beslutninger
og handle, så de aktive
føler at det er let at omsætte
ideer til virkelighed. En anden
fordel er, at projekter og
arbejdsgrupper inviterer til
at anden slags aktivitet. Der
er for eksempel mulighed for
kun at bidrage med praktisk
arbejde eller hvad man har
mest lyst til, og så er der mulighed
for kun at engagere sig
i en kort periode, hvilket giver
mulighed for at flere forskel-
8

lige typer af medlemmer kan
bidrage til organisationen.
Al begyndelse er svær
Skal NKF-dk gennemføre
RUCrapportens forslag, venter
der et stort stykke arbejde
forude, men det er min absolutte
overbevisning at samme
forslag vil have en positiv
effekt på antallet af engagerede
medlemmer i NKF-dk og
ikke mindst på sikringen af
foreningens fremtidige eksistensberettigelse.
Aflysning af NKF-dk’s medlemsfest d.31.1. aflyst
NKF-dk’s stort anlagte fest i Grundtvigshus blev desværre aflyst grundet for få tilmeldinger.
Arrangørgruppen havde allerede bestilt lækker buffet, hyret et velspillende orkester, organiseret
hjælpere og forberedt sjove indslag. Ved tilmeldingsfristens udløb havde kun 30 deltagere meldt
sig. Vi skulle have været 60, for at det kunne løbe økonomisk rundt.
Det vil dog ikke afholde os fra at afholde en anden fest på et andet tidspunkt. Lige nu er bestyrelsen
optaget af at arrangere kongres, hvor vi også afholder en fantastisk fest i Arbejdermuseets
festsal hvor et af landets hotteste klezmerorkestre vil spille. Vil I opleve en spændende kongres
og en fest med glade kollegaer, så meld jer til. Det gøres her: www.kongres09.nkf-dk.dk
Rikke Bjarnhof
NKFs besøg på udstillingen Bodies
Torsdag d. 6.november
samledes en lille udsøgt
skare af NKF medlemmer i
H.C.Andersen Slottet for at få
en eventyrlig oplevelse af den
meget promoverede udstilling
Bodies. En præsentation
af menneskekroppens
dele og dens
organer.
Udstillingen var en
anatomisk studiesamling
inddelt i temaer.
Dens forløb var en
introduktion af knogler,
muskler, organer,
fostre og med tværsnit
af kropsdele. Især
organer og fostre blev
formidlet i stærke
farver og passede godt
i Tivoli regi.
Men det var svært
at finde menneskene bag de
udstillede skeletter og muskler.
Det var som at kigge i en
lærebog og betragte maskindele.
Paradoksalt nok var kroppene
forsynet med glasøjne og
futuristisk flagrende muskler,
som afveg væsentligt fra den
sobre, anatomisk korrekte
kropsfremstilling, som udstillingen
lagde op til. Muskler og
organer var opmalede efterfølgende
for animationens og
effektens skyld.
Anvendelsen af rigtige menneskekroppe
var på mange
måder makaber og usmagelig.
Det rigtig interessante for de
forsamlede konservatorer var
den løbende og efterfølgende
introduktion og diskussion
fremlagt af konservator Ion
Meyer fra medicinsk Museion.
Ion fremlagde en detaljeret
gennemgang af teknikken plastination,
som er den konserveringsmetode,
hvor al væske
i kropsdelene erstattes
af flydende silikonegummi.
Ion stillede derefter
de frække spørgsmål:
Er det en ren anatomisk
udstilling med
pædagogisk sigte?
Spilles der på det
spektakulære for at
tiltrække besøgende?
Er det i orden?
Hvem er kadaverne?
Har de givet samtykke
til denne anvendelse
og fremvisning? Er det
etisk i orden ?
En spændende diskussion,
som løftede besøget væsentligt
op i kvalitet, men udstillingen
kom slet ikke ind under
huden!
9

NKF-dk’s emnegrupper
Arkæologi
Jannie Amsgaard Ebsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergs Gade 3
5000 Odense C
Tlf.: 6551 4683
JAE@odense.dk
Ramme
Berit Møller
Bommen 4
2680 Solrød Strand
Tlf.: 5614 1244
beritogbent@hotmail.com
Foto
Karen Brynjolf Pedersen
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet, Brede
2800 Lyngby
Tlf.: 3347 3551
karen.brynjolf.pedersen@
natmus.dk
Moderne materialer og
Samtidskunst
Louise Cone
louise.cone@smk.dk
Møbler
Poul Rasmussen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergsgade 3
500 Odense C
Tlf.: 6614 8814* 4601
Klima, udstilling og
transport
Maj Stief Aistrup
Hellerupgårdsvej 3 st.
2900 Hellerup
Tlf.: 3962 0945
maj.stief@get2net.dk
Tekstiler
Maj Ringgaard
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
Brede, 2800 Lyngby
maj.ringgaard@natmus.dk
Skulptur
Eva Bøje Nielsen
evaboejenielsen@gmail.com
Papir
Pia Irene Berntsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense
piha@odense.dk
Magasin
Lone Petersen
Kulturhistoriske Museum
Stemannsgade 2
8900 Randers
Tlf.: 8642 8655
lp@khm.dk
Vi har desværre ikke
mulighed for at kompensere
økonomisk for folks deltagelse
i arbejdet, men der er
mulighed for at få refunderet
op til 500 kr. pr. år til
møderne mod at gruppen
afleverer mindst 1 referat til
Bulletin om året.
Medlemskab
Nordisk Konservatorforbund Danmark har 5 medlemskategorier
Ordinært medlemskab
Ordinære medlemmer har
stemmeret og kan indvælges i
bestyrelsen.
For at blive ordinært medlem
skal man som minimum have
en 3-årig konserveringsfaglig
uddannelse suppleret med et
års erhvervsarbejde på et anerkendt
værksted.
Ansøgningerne behandles
hvert år på den ordinære generalforsamling
og skal være
bestyrelsen i hænde senest 3
måneder før generalforsamlingen.
Bemærk at ansøgeren selv er
ansvarlig for at dokumentere
uddannelse og erhvervserfaring,
og at man først kan
indsende ansøgningen når man
mener sig kvalificeret.
Kontingentet er pt.: 400 kr.
Associerede medlemmer
Alle, der ønsker det, kan
blive associeret medlem af
foreningen, men har ikke
stemmeret.
Kontingentet er pt. 350 kr.
Studentermedlemskab er
et associeret medlemskab
med reduceret kontingent.
Studerende med tidligere
ordinært medlemskab vender
automatisk tilbage til dette
efter studenterstatus ophør.
Ansøgning om studentermedlemskab
samt dettes varighed
behandles og besluttes af
bestyrelsen.
Kontingentet er halvt ordinært:
200 kr.
Pensionister er medlemmer
der p.g.a. alder er udenfor
aktiv tjeneste (bestyrelsen har
sat grænsen til 65 år).
Ansøgning om overførsel til
pensionistkontingent stiles til
bestyrelsen. Kontingentet er
det halve af ordinært medlemskab.
Æresmedlemmer er kontingentfrie
og har status som
ordinære medlemmer.
Institutioner kan være medlem
og har status som associerede
medlemmer.
Kontingentet er 550 kr.
10

Referat fra NKF-dk’s emnegruppe
Klima, Tranport og Udstillingsgruppen
Maj Stief
Fredag d. 14. nov. 2008
Arnemagnæanske Samling,
Konserveringsværkstedet
Program:
09.00 – 10.00 Morgenmad og
nyt fra medlemmerne, også
aftale om nyt møde
10.00 – 12.00 Om pakning af
danske diplomer og omvisning
i boksen med passivt klima
12.00 Afslutning
Deltagere:
Mette Jakobsen, Den Arnamagnæanske
Samling.
Sille B. Enke, Den Arnamagnæanske
Samling.
Natasha Fazlic, Den Arnamagnæanske
Samling.
Hazze Nyström, Rosenborgsamlingen
Ingegerd Marxen, Nat.Mus.,
magasinansvarlig.
Maj Stief, Nat.Mus., referent
Referat:
Efter morgenmaden viste Sille
en PowerPoint-præsentation
vedrørende konservering
og ompakning af diplomer
fra samlingen. Hun beskrev
at samlingen hovedsagelig
er på pergament, der forekommer
dog også papir med
vokssegl. Samlingen rummer
ca 1.700 diplomer fra tiden
1234 - 1656.
Sille fortalte om skader på
papir, pergament og segl,
opstået p.g.a. forkert opbevaring
i dårlige kasser og under
uheldige klimaforhold. Hun
viste eksempler på tidligere
restaureringer med uhensigtsmæssigt
materiale og
angreb af svamp og skadedyr.
Herefter så vi eksempler på
før- og efterbilleder af nykonserverede
diplomer.
Alle diplomer bliver nyregistreret
med oplysning om
bl.a. datering, opmåling og
tilstandsbeskrivelse før de
omemballeres i hver sin kasse
og anbringes i boksen.
Materialerne der bruges ved
pakning er:
-Japanpapir
-Plastazoteplader
-Syrefrit karton
-Fibertex
-Fireflap
-Syrefri kasser
-Bøttepapir (til etiketter)
-Evacon, syrefri PVA-lim
-PVA-lim
Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1
Efter præsentationen så vi
boksen, hvor klimaet er konstant
med en luftfugtighed på
50% RH og en temperatur på
20 0 C. Boksen er passivt klimatiseret
ved hjælp af tunge
byggematerialer med stor buffervirkning.
Herefter så vi værkstedet og
fik materialeprøver med hjem.
Efter mødet er det aftalt
at næste møde i Klima- og
Transportgruppen bliver et
besøg i Det Kongelige Biblioteks
nye magasiner, Njalsgade
112, den 24. april kl 9.00.
Storfagsreoler
i et eller flere plan til
opbevaring af store genstande
Tegningsskabe
til plancher, plakater
og kalker
SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning
til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store
komplette indretninger.
Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme
rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.
STÅLREOLER ApS
Mobil-Reoler
til malerier og
arkivalier mm.
Højvangsvej 11 4340 Tølløse
Tlf: 59186363 Fax: 59186614
E-post: scan-flex@mail.tele.dk Hjemmeside: www.scan-flex.dk
11

Indkaldelse til møde i NKF’s klima- og transportgruppe
Fredag den 24. april 2009 kl. 9.00 – 12.00 på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek Njalsgade
112, 2300 København S. Vi mødes ved indgangen til udlånet (ved det høje glastårn).
Tilmelding til Christina Krüger Henningsen, cnh@kb.dk, Senest mandag den 20.4.2009
Dagsorden:
09.00 Kaffe og morgenbrød
09.30 Deltagerne orienterer om deres igangværende projekter
10.00 Rundvisning i de nye lånerfaciliteter
10.30 Bygningsdriftens leder, Christian Bruun, viser rundt i vore nye 2 og 12 graders magasiner
11.45 Afslutning - Tak for i dag:-)
Nogle betragtninger om formidling og konservering
i anledning af udstillingen: ’
JORDAENS – ET MESTERVÆRK BLIVER TIL’ på Statens Museum for Kunst.
Elizabeth Baadsgaard
De fleste konservatorer befinder
sig størstedelen af
deres arbejdstid i en sfære af
usynlighed. Ikke kun fordi
vi er en relativt lille gruppe
mennesker som udøver faget
og derved kan have svært ved
at hævde os i offentligheden
som faggruppe. Også fordi den
betydning, vi som faggruppe
har for overleveringen og formidlingen
af kulturgenstande,
altid har været anset for at
være neutral og rent håndværksmæssig/teknisk,
og derfor
ikke for alvor interessant.
Når konservatorer til tider er
blevet trukket frem i lyset,
har det nærmest været som
en kuriositet samtidig med at
selve arbejdet og arbejdsmetoderne
er skildret i en tåge af
utilnærmelighed.
Når konservatorens arbejde i
disse år oftere og oftere bliver
bragt frem i lyset i udstillingssammenhænge,
hvor konservatorer
viser deres arbejdsmetoder
frem, er det et tegn
på at museumsinspektører og
museumsledere kan se nogle
formidlingsmæssige potentialer
i konserveringsfaget. Museerne
er økonomisk trængte,
og i deres forsøg på at klare
12
sig i konkurrencen om publikum
- i og med at de fra
politisk hold er blevet en del
af den såkaldte oplevelsesøkonomi
- kan konserveringsfaget
bruges. Konserveringsarbejdet
henvender sig til publikum på
en måde som den ’traditionelle’,
visuelle-intellektuelle museumsformidling
ikke formår.
Det materielle-håndværksmæssige
aspekt af konserveringsfaget
appellerer til ’nye’
målgrupper og kan være med
til at gøre museumsoplevelsen
anderledes konkret og sanselig.
Muligheden for at lugte
og røre er til stede, når lime,
pigmenter, fernisser og alt
det, konservatoren benytter,
vises frem.
Chancen for at komme i
søgelyset skal konservatorer
naturligvis gribe. Men når vi
som faggruppe vises frem som
’blot’ udøvende håndværkere/
teknikere uafhængigt af en
konkret formidling af genstande,
er der fare for at faget
bliver fastholdt i det gamle
billede. De mange valg, der
træffes af konservatorer - i
samarbejde med inspektører
og på baggrund af analyser,
iagttagelser og studier - vedrørende
hvordan genstande kan/
skal formidles, lades uberørt.
Målet med disse udstillinger
af arbejdende konservatorer
må netop være at vise hvordan
konservatorens arbejde
med genstande er tæt forbundet
med formidlingen af selvsamme
genstande. Det er ikke
tilstrækkeligt at vise, hvordan
der foretages indgreb, men
også hvad baggrunden og
begrundelserne er for de valg
der træffes. Den viden som
konservatorer gennem deres
arbejde og studie af genstandene
opnår om genstandene,
bør netop stå centralt, så
konservatorens arbejde ikke
fremstår som udelukkende
håndværk og teknik.
Dette er lykkedes til fulde på
udstillingen ’Jordaens – et
mesterværk bliver til’. Formidlingen
af værket foregår
på en række niveauer. Der er
mulighed for at fordybe sig i
plancher med billeder og tekst
i udstillingssalen. Man kan
stå uden for det aflukkede
områder hvor konservatorerne
arbejder og se dem i arbejde.
Man kan på givne, oplyste
tidspunkter komme i kontakt
med en konservator og stille

spørgsmål. Og ikke mindst,
er der mulighed for at følge
med i arbejdet på nettet på en
til udstillingen oprettet blog
og stille direkte spørgsmål til
konservatorerne. Her formidles
historien om tilblivelsen
af maleriet via konservatorernes
teknologihistoriske
studier af værket og deres
praktisk/håndværksmæssige
arbejde. Dette lader sig gøre
fordi konservatorens arbejde
bliver knyttet til formidlingen
af et konkret værk. Konservatorerne
føjer ny viden til
den kunsthistoriske viden
om værket og det formidles
på baggrund af deres arbejde
med værket. Også de valg der
træffes med hensyn til konserveringsniveau,
vises frem,
understøttet af studier af
værket ved hjælp af naturvidenskabelige
analyser, som er
gået forud for konserveringen.
Derved synliggøres konservatorens
aktive rolle som fortolker
af værket og der rokkes
ved billedet af konservatorens
arbejde som et blot og bart,
neutralt mellemled mellem
værk og beskuer. Dette er altsammen
med til at knytte en
forbindelse mellem formidling
og konserveringsfaget. Det
bliver anskueliggjort, at konservatorernes
valg af metoder
har indflydelse på formidlingen
og oplevelsen af værket.
Videre, at historien om hvordan
Jordaens maleri er blevet
skabt, hænger sammen med
vores oplevelse af værket.
Anmeldelse af Nationalmuseets udstilling ”Din for evigt”
. Udstillingen sluttede d. 22. februar 2009
Susan Ritterband
”Din for evigt” er en meget
smuk titel, der sætter gang i
romantiske drømme. Troede
publikum, at det skulle se en
kærlighedsudstilling, blev det
skuffet. Titlen dækker over
kulturgenstande, som ønskes
bevaret for evigt. Samtidig
stod der i underteksten på den
mediebragte annonce ”Fortiden
på værksted”, idet arbejdende
værksteder viste, hvordan
museet restaurerer diverse
genstande.
Alene at afholde så stor en
udstilling om konservering,
restaurering og bevaring på
landets største museum er en
fantastisk cadeau til vores fag.
Faget blev præsenteret for
en større offentlighed og har
forhåbentligt synliggjort lidt
af vores arbejde for et bredt
publikum.
De arbejdende værksteder var
den største force ved udstillingen.
Der var tre arbejdende
konservatorer i selve udstillingen
og én i Nationalmuseets
forhal den lørdag, jeg var på
besøg. Alle fire var stort set i
konstant intens samtale med
gæster. Jeg ved, hvor anstrengende
det er, at skulle besvare
alle mulige og umulige spørgsmål
med lige stor begejstring
hele tiden, hvorfor det er en
meget flot præstation, hele
holdet bag skranken udøvede
i alle de måneder udstillingen
varede. Der er givetvis foretaget
en del mindre konservering
i perioden. Til gengæld er
mange almindelige mennesker
13

gået hjem med en større viden
om konservering, såfremt de
har kontaktet en af de tilstedeværende
konservatorer,
analytikere eller museumsinspektører.
For en meget større viden om
konservering fik man ikke ved
blot at gå rundt og se på de
udstillede genstande og læse
teksterne.
Allerede på vej op ad trappen
blev der stillet 20 nysgerrige og
pirrende spørgsmål som f.eks.
”Jeg har arvet et oliemaleri,
som er lidt gulnet. Kan jeg selv
rense det?” og ”Jeg har nogle
gamle papirer fra min familie.
Er det rigtigt, at det ikke er
godt at opbevare dem i plastlommer?”.
Jeg ville forvente, at
disse spørgsmål og de andre 18
vedkommende trappespørgsmål
ville blive besvaret på
udstillingen gennem teksterne
og de udstillede genstande. Det
gjorde de ikke! Svarene befandt
sig på et ark papir, som
var placeret nedenfor trappen.
Ved nærlæsning af flere af
udstillingsteksterne manglede
en tydelig sammenhæng, mellem
det man læste, og det man
så. F.eks. beskrev en tekst ved
nogle færdigbehandlede malerier,
at konservatorerne var i
færd med at planere, rense og
retouchere de viste malerier.
Og hvad omfatter disse processer?
Det blev ikke forklaret.
Et sted stod der, at røntgenbilleder
og CT-skanninger bruges,
men ingen røntgenbilleder
eller CT-skanninger var at se.
”Korrekt opbevaring” var et
udsagn på endnu et skilt, men
ingen forklaring på hvad korrekt
opbevaring er.
Jeg savnede dokumentation af
interessante konserveringshistorier,
således at processerne
kunne følges. Gæster er altid
interesseret i hvordan genstande
har set ud før behandling,
hvordan de er blevet behandlet
og til sidst resultatet. Hvis der
endvidere havde været vist
resultater af forskellige naturvidenskabelige
analysemetoder,
ville dette yderligere have
styrket kendskabet, bredden og
dybden af konserveringsfaget.
Udstillingen var bygget op som
Aladdins hule – mange spændende
genstande smukt og
dekorativt placeret i et dunkelt
rum, hvilket var med til at
skabe konservering, restaurering
og bevaring som et lidt
okkult foretagende.
Til trods for udstillingens
svagheder skal der ønskes et
stort tillykke med en smuk og
kunstnerisk udstilling, som er
blevet bragt til verden gennem
et samarbejde på tværs
af mange faglige discipliner,
og hvor over 200 personer har
været involveret.
Nekrolog
Konservator Ole Henrik Schmidt 5/4 1942 - 23/7 2008.
Knud Holm
Ole Schmidt kom til Nationalmuseet
som elev på konserveringsanstaltens
afd. for
jordfund i 1964. Han havde
en realeksamen fra Stenhus
kostskole fra 1958 og havde i
de mellemliggende år været
optaget af andre gøremål bl.a. i
forbindelse med rejsebranchen.
Han er fra en tid, hvor der
endnu ikke stilledes regelrette
krav til uddannelsen af konserveringspersonalet
ved museerne.
Hans oplæring i faget skete
altså på museet - sidenhen
suppleret med diverse kurser i
indland og udland. Denne form
for oplæring stiller visse krav
til lærestedet, men navnlig stiller
den krav om en omfattende
mængde selvstudium – langt
hen ad vejen efter egne valg og
tilbøjeligheder. Dette vidste Ole
at tage i agt.
Da denne form for læring samtidig
bliver en vane eller en stil,
14
således at man bestandig søger
at udvide sit vidensgrundlag,
blev det også for Ole en stadig
stræben efter at blive bedre
og mere kyndig. Det er ikke
sådan, at man efter en beskeden
årrække kan sige: nu er
jeg færdig, jeg er udlært. Det er
måske i virkeligheden en holdning,
som er faget indbygget.
Som konservator står man ofte
overfor nye opgaver, noget man
ikke har prøvet før, og så er det
bare med at gå i krig.
Men i øvrigt var det kendetegnende
for Ole, der var en hjælpsom
natur, at han altid var
villig til at delagtiggøre andre
i sin viden, ligegyldig hvilket
stade af hans egen udvikling,
der var tale om.
Allerede mens han var elev,
deltog Ole i den anden thaidanske
ekspedition (okt.65
– maj 66), hvor han tog del i
Per Sørensens udgravninger og
samtidig fik brug for sit konserveringsmæssige
udgangspunkt.
November samme år fik han så
ansættelse som konservatorassistent
i afd. for jordfund.
Kun to måneder senere forlod
han imidlertid jordfund for
at melde sig under fanerne
ved afd. for recente sager i
Brede, hvor undertegnede
kort forinden var tiltrådt som
afdelingsleder. Ole tog dermed
del i videreudviklingen af
denne afdeling, som dels havde
bygge- og indretningsmæssige
udfordringer foran sig, dels stod
foran personalemæssige udvidelser
i kraft af etableringen af
en udvidet rekvireret virksomhed
og i kraft af en tilgang af
nye stillinger som følge af den
store bevaringsplan, som kulturministeriet
havde søsat.
Selv fik Ole en konservatorstilling
ved afdelingen fra 1971
– i en årrække på timelønnet
basis.
Forinden havde han imidlertid

i hen ved to år været tilknyttet
Tøjhusmuseet som konservator
(70 – 71).
Ved konservatorskolen,
der oprettedes i 1973, fik
jeg brug for Ole til at styre
praktikken indenfor metalområdet.
Siden blev Ole i en
10-årig periode benyttet af
skolen som censor ved konservatorafgange.
I Brede fik Ole også ansvaret
for en del af metalområdet
som værkstedsleder og overtog
i øvrigt laboratorieafsnittet
i afdelingen. Ikke blot
metal men også talrige andre
materialer fik Ole dermed
at gøre både på det undersøgelsesmæssige
og det rent
konserveringsmæssige gebet.
Fastansat som konservator
var han fra 1/6 1982.
Etableringen af Bevaringssektionen
i 1985, hvorved museets
tre konserveringsafdelinger
blev slået sammen, kom ikke
til at betyde den lykkeligste
tid for Ole i hans virke. I 1988
involveredes han i den omfattende
DDT-sag i forbindelse
med nedpakningen af store
Ole Schmidt, august 1977
Fot. Niels Erik Jehrbo.
dele af samlingerne, hvor de
sikkerhedsmæssige problemer
for personalet blev hans anliggende,
og herefter forlod han
bevaringssektionen for at blive
overført til drifts- og administrationsafdelingen,
hvor
han fik titel af sikkerhedschef
(1990). Her var han til sin
alt for tidlige død (sygemeldt
gennem det sidste halve år). I
dette job fik han lejlighed til at
relatere sin erhvervede viden
om stoffer og processer til mennesker.
Det tror jeg i virkeligheden
passede ham fint.
Ole havde mange berøringsflader
udadtil også. Han har
været brugt som konsulent
i talrige sammenhænge indenlands
men også i det store
udland, når det handlede om
bevaring af samlingerne og indretning
af faciliteter til arbejdet
med disse, etc.
Dette forskaffede ham også
æresdoktortitlen ved Albert
Einstein Foundation.
Artikler af Ole kan findes i bl.a.
Nationalmuseets Arbejdsmark,
Nordisk Konservatorforbunds
Meddelelser om konservering
og Bulletin samt Våbenhistoriske
Årbøger.
Ære være hans minde.
En nicheproduktion af blindramme holdere.
V/Tina S. Bøtcher
1
2
3
Blindramme holder:
En holder designet til at holde blindrammen med lærred fast til svæverammen.
Activa metal Obovej 34, 2730 Herlev
E-mail: activa@activametal.dk www.activametal.dk
15

Marianne Schwartz
JunFunori – et mat bindemiddel
D. 20. november 2008 blev der
på Konservatorskolen afholdt
et spændende kursus i KEPregi
om JunFunori – et mat
bindemiddel og dets anvendelsesmuligheder
indenfor konservering.
Kursusholder var Francoise
Michel, konservator ved de
schweiziske nationalmuseer,
som gennem adskillige år har
forsket i Funoriens egenskaber
og viderudviklingen
af forbedrede
rensningsmetoder af
Funorien.
Funori, et bindemiddel
af rødalgen
Gloiopeltis, er gennem
generationer
blevet fremstillet i
Japan hvor det bliver
brugt som traditionelt
bindemiddel
i papirkonservering.
Rødalgerne vokser
på klippekyster lige
under havoverfladen
og lige over, der hvor
bølgesprøjtet holder
dem våde. Høsten
finder sted omkring
maj-juni og algerne
bliver efterfølgende
videreforarbejdet
i små familiebrug.
Det til konservering brugte
Funori bliver hovedsageligt
fremstillet af Gloiopeltis
tenax. Den udmærker sig ved
specielt fine forgreninger.
Rødalgen bliver vasket i vand
og derefter bleget i ca. 30 min.
i en natriumhydroxidopløsning.
Derved mister den sin
røde farve og bliver gullighvid.
Algerne bliver så skyllet i to
hold vand og derefter bredt ud
på flydende sier af udspændte
sivmåtter. Til optørring bliver
algemåtterne vendt ud på
risstråmåtter hvor de også
ligger til yderligere blegning
i solen. Efter optørring bliver
algemåtterne rullet sammen
og er nu klar til at komme på
markedet.
Interessen for Funorien har
bredt sig til vores egne p.g.a.
dens gode egenskaber til
konsolidering af matte, pudrede
malingslag. Ulempen
ved Funori er dog, at det er
et naturprodukt og, afhængig
af voksested og behandling,
derfor af meget svingende
kvalitet.
Det er dog lykkedes ved forbedrede
rensningsprocesser at
skabe et mere rent og ensartet
produkt som giver bedre
resultater indenfor konserveringen.
Dette produkt hedder
JunFunori (Jun=ren).
JunFunori har vist gode resultater
indenfor mange områder.
Det er meget velegnet til
fastlægning af matte pudrede
farvelag p.g.a. gode optiske
egenskaber og god viskositet.
Ved at tilsætte størlim øges
styrken og det kan således
også anvendes til at fastlægge
større flager.
JunFunorien kan blandes med
pigmenter og anvendes til retouchering.
Der skal man dog
være opmærksom på, at det
kan være en fordel at konsolidere
overfladen først, og at der
er risiko for stort farveskift
ved optørring.
Til afrensning af malede
overflader har JunFunorien
også vist sig effektiv. Den
egner sig bl.a. til afrensning
af snavs, vandstænk,
glans
og misfarvning
af Klucelfilm.
Også til reparation
af flænger,
og blandet
i en pasta af
kalk og størlim
til små
udfyldninger
og sikring af
brudflader er
JunFunorien
velegnet.
Efter at have
hørt om Jun-
Funoriens
egenskaber og
anvendelsesmuligheder
var det tid for
os at komme
i gang. Vi
havde startet dagen med at
sætte små portioner Funori og
JunFunori i vandbad med en
magnetomrører og dette var
opløst efter endt foredrag. Funorien
blev siet, og der var nu
mulighed for at afprøve forskellige
blandinger og teknikker
på medbragte emner.
Alt i alt en spændende dag
som inspirerede til at gå hjem
og afprøve mulighederne.
Yderligere information:
francoise.michel@ slm.admin.
ch og
info@lascaux.ch
16

Mikkel Scharff
IIC London congress "Conservation and Access"
IIC holdt sin 2008-kongres i
London i The Queen Elisabeth
II Conference Centre, der ligger
lige overfor Westminster Abbey
og således også centralt for
en række andre kendte steder
og museer. Der var således
mulighed for at træde ud af
kongressen for et par timer,
hvis behovet opstod, men
tilsyneladende blev de fleste af
de knap 500 deltagere i kongresbygningen
hele dagen, hver
dag. Det var der god grund til,
da der dels var et særdeles tæt
og indholdsmættet program
af fremlæggelser, dels for det
meste meget relevante og uddybende
diskussioner efter hvert
indlæg.
Selve indlæggene kan vi
jo alle læse efterfølgende i
et velproduceret kongres-
"Contributions" med mange
farvefotografier - men een af
fordelene ved at deltage i en
kongres er jo - udover de mange
kontakter man kan skabe eller
vedligeholde - mulighederne
for at deltage i eller overhøre
relevante diskussioner omkring
de mange indlæg og omkring
kongressens tema!
15.-19. september 2008
Kongressens tema blev berørt
i mange af indlæggene og stod
centralt i andre. Det var interessant
at afkode de mange
måder, forfatterne havde tolket
"conservation and access" og
der var usædvanlig mange referencer
mellem ugens indlæg til
tidligere indlæg - ikke mindst
omkring spørgsmålet om "access".
At dømme efter kongressens
indlæg - og i lyset af de
senere års udvikling både museologisk
og politisk i Danmark
såvel som den internationale
udvikling - er "conservation
and access" et særdeles varmt
emne. Eksempelvis havde
danske indlæg (Isabel Brajer og
Eva Salomonsen) begge aspektet
i centrum og begge indlæg
blev ivrigt refereret og diskuteret.
"Conservation and Access" var
også central hos årets Keck
Award vinder, som blev The
Lunder Conservation Center i
Washington DC - deres arbejde
kan beses via følgende link:
http://newsdesk.si.edu/releases/
dwrc_keck.htm
Traditionen tro sluttede de
fleste kongresdage med receptioner
hos vore kolleger på
forskellige af Londons Museer,
men denne gang var det ene
besøg - onsdag aften på National
Gallery - en såkaldt IIC
event "Climate Change and
Museum Collections", hvor en
række fremtrædende personer
i halvanden time gav oplæg
og diskuterede det særdeles
reevante tema om museernes
rolle i forhold til klimaændringerne.
Rundbordssamtalen var
velbesøgt og oplægsholderne,
professor Christina Sabbioni
(klimaforsker, Italien), James
M.Reilly (IPI-direktør, USA),
prof. May Cassar (Centre
for Sustainiable Heritage,
direktør, London), Michael
C.Henry (arkitekt med ansvar
for museumsbygninger, USA)
og sir Nicholas Serota (Tate
direktør, London), hvoraf især
sidstnævnte overraskede mig
med et meget forfriskende og
accepterende syn på bevaringsspørgsmål
og klimaforhold! Efter
sigende vil - om ikke andet
et uddrag - af oplæg og debat
blive publiceret på et senere
tidspunkt!
17

Rejsebrev fra ICOM-CC 2008, New Delhi, 15th Triennial Congress
22.-26. september 2008
Niels Borring
Indien – og i denne omgang
”kun” New Delhi – er en
ordentlig mundfuld. Ligesom
kongressen er det. Så et egnet
sted at starte er vel med
begyndelsen. Søvndrukken og
just ankommet med morgenflyveren,
og efter at have overset
ICOMs stand inde i lufthavnen
sammen med flere af de europæiske
deltagere, befandt jeg
mig stående ved det forkerte
ICOM skilt i ankomsthallen.
Og på den forkerte side
af en maskinpistolbevæbnet
soldat, som det dog lykkedes
os at overtale til at slippe os
ind i lufthavnen igen, hvor vi
var ventet. Ikke kun af arrangørerne,
men også af en
del ihærdige taxachauffører,
som jeg og de fleste - men ikke
alle - undgik, hvorefter der
var fælleskørsel til hotellerne.
Alt sammen klappede fint og
foregik i indian time, hvilket
er temmelig afslappende og
passer fint til en søvndrukken
tilstand.
Og så begynder indtrykkene
ellers at vælte ind over en.
Varmen. Fugten. Hellige køer
der går og gumler i skraldet
langs vejkanten. Slumbyer
med huse bygget af, i og omkring
affaldsdynger. Ufattelig
fattigdom. Hunde der trasker
dovent omkring i trafikken,
som er en ubeskrivelig kakofoni
af dyttende horn, pruttende
motoriserede rickshaws, biler,
busser, lastbiler og cyklister.
Alt sammen i et tilsyneladende
kaos, der bevæger sig fremad.
Indtjek på kongrescenteret
fungerer fint. Der er en masse
søde mennesker, der alle sammen
har god tid, og selvom det
efter skandinavisk målestok
forekommer lidt usystematisk,
så fungerer det alligevel. Og
jeg får også hængt min plakat
om overførselsteknikker i
romerske tegninger op på ”de
grafiske dokumenters” område,
18
selvom jeg står under keramik
og glas i programmet.
Det er første gang ICOM-cc
holdes i Indien og det er derfor
under stor bevågenhed og
med det helt store udtræk af
notabiliteter indenfor kultur og
bevaring at kongressen sættes
i gang. Indiens vicepræsident
er sågar til stede og sikkerhedsniveauet
– som man lige
skal vænne sig til – stiger et
par grader.
Det er muligvis på grund af de
mange notabiliteter at temperaturen
til gengæld sænkes så
alle sidder og småfryser. Der
bliver holdt et væld af officielle
taler og endelig starter formandens
beretning og kassererens
ditto – og kongressen er
i gang. (Hvis man er interesseret
kan man kigge på ICOMs
hjemmeside).
Der var også en afstemning,
der er vigtig og interessant for
alle indenfor konserveringsfaget,
nemlig om hvad ordet
conservation dækker. Fordi
der har været stor usikkerhed
omkring terminologien, har
ICOM-CC’s bestyrelse udfærdiget
en beskrivelse af, hvad
terminologien dækker over:
nemlig at conservation er en
paraply der dækker følgende
tre kategorier: a preventive
conservation; b remedial
conservation og c restoration.
Hermed er så en opfordring til
at tage ”de nye terminologier”
til sig, og forsøge at undgå at
bruge upræcise formuleringer.
ICOM-CC har også renoveret
sin hjemmeside, så den skulle
være hurtigere og lettere at
bruge. Og der blev på det
klareste opfordret til at alle
ICOM-medlemmer genregistrerer
sig og tilmelder sig deres
respektive arbejdsgrupper.
Foredragene på kongressen
var overvældende i antal. Der
var mere end 140 foredrag
og dertil kom et større antal
posters. Det er jo heldigvis
umuligt at nå så mange, men
der var alligevel en del ”umulige”
valg, for det er jo ikke
kun emner indenfor sin egen
arbejdsgruppe, der er interessante.
Hvis man vil have en
idé om udvalget må man kigge
i Preprints. Jeg fandt niveauet
generelt højt og inspirerende.
En generel trend jeg syntes
lå i luften, er at museerne
ikke længere kan ”nøjes” med
at være opbevaringssted for
objekter, men at museernes
rolle går i retning af at blive
kulturelle centre. Og at konservatorernes
rolle derfor også
kommer til at ændre sig fra at
være meget ”objekt fokuseret”
til at bevare i bredere forstand
- og derfor også deltage i
diskussionen om immaterielle
værdier - og bevare og formidle
de ikke fysiske overvejelser,
der indgår i et konserveringsforløb.
En tendens der nok har
været undervejs et stykke tid,
og som konserveringsverdenen
nu er begyndt at sætte ord på.
Programmet var så pakket og
overvældende, at man efter en
uge var nærmest udmattet.
Efter en lille uges kongres,
hvor der også var klassisk
indisk musik og dans indlagt,
blev der også tid til at kigge
på byen, som er overvældende
i al sin farverigdom, larm og
spektakel, tiggere og generelt
søde og venlige mennesker og
som klart kan anbefales - sidder
jeg ellers i flyet til München,
hvor aircondition giver
det sidste skub til en generalforkølelse,
og tænker hvor var
det spændende, hvor heldigt
at jeg undgik delhi belly, at
hvor er Indien bare et for vildt
sted – og jeg må simpelthen
tilbage! Og hvor min sidemand
i flyet fortæller, at Indien jo
først starter udenfor New
Delhi. Endnu en god grund til

Beskytter det glas,
du bruger til
indramning,
godt nok mod
UV-stråling?
Hvornår har du sidst spurgt din glasleverandør,
hvor meget UV-stråling der
slipper igennem til dine billeder?
I 2005 lukkede en af verdens førende glasfabrikanter, DenGlas,
for produktionen. DenGlas var gennem forskellige danske grossister
hovedleverandør til det danske marked af ikke-reflekterende
museumsglas med 98% UV-filtrering – specialglas, som beskytter
kunstværker mod solens skadelige virkning på gallerier, i museer
og private hjem.
Da DenGlas nu ikke mere eksisterer, er der kun én glasfabrikant
tilbage, som leverer ikke-reflekterende glas med anbefalet UV-faktor
til det danske marked. Den fabrikant hedder Tru Vue ® .
Fælleskonserveringen på
Kronborg anbefaler, at
man benytter glas, der
filtrerer minimum 98%
af den skadelige UVbestråling
fra, hvis man
vil beskytte det indrammede
kunstværk eller
foto mod blegning.
Tru Vue ® er det eneste glasprodukt på
det danske marked, der garanterer
98% filtrering af UV-stråling på
ikke-reflekterende museumsglas!
Tru Vue ® garanterer, at minimum 98% af UV-strålerne bliver
filtreret fra, før de når selve billedet. Men faktisk har en konkurrent
til Tru Vue ® målt endnu bedre filtrering på Tru Vue Museum Glass ®
end den officielt garanterede.
SCHOTT ® , en anden af verdens førende glasproducenter, har i en
nyligt offentliggjort undersøgelse målt følgende UV transmission
factor på et af deres egne produkter og to konkurrende produkter
bl.a. Tru Vue ® :
Produkt og producent
UV Transmission Factor
MIROGARD ® plus (SCHOTT) approx. 16%
ARTCONTROL ® (FLABEG) 12,9%
Museum Glass ® (TRU VUE) 0,2%
Hvis du inden for det sidste år har købt ikke-reflekterende glas
til beskyttelse af dine kunstværker, og det ikke er af mærket Tru
Vue ® , er det derfor ikke sikkert, at glasset filtrerer de anbefalede
98% af UV-strålingen fra.
Spørg din glasleverandør om dokumentation for, at det ikke-reflekterende
glas, du køber, beskytter fotos, kunstværker og andre
indrammede værdier godt nok.
Undersøgelsen viser, at det stykke glas fra Tru Vue ® , som SCHOTT ®
testede, faktisk beskyttede væsentlig bedre mod UV-stråling;
nemlig hele 99,8%. Da der kan forekomme små udsving i glassets
UV-beskyttelsesevne er 98% beskyttelse dog det, som Tru Vue ®
officielt garanterer.
Data for Tru Vue Museum Glass ®
Light transmission 96
J&M Handel er grossist i Danmark
for Tru Vue ® -glas.
For mere information eller
bestilling af glas kontakt J&M Handel
på telefon 70 15 36 20 eller send en
e-mail til info@jmhandel.dk
Light reflection

Afsender
NKF-dk
c/o Vivi Lønborg Andersen
Nivå Stationsvej 3
2990 Nivå
Generalforsamling
Lørdag d. 25. april kl. 11
Bevaringsafdelingen på Statens Museum for Kunst
Bevaring af industrisamfundets kulturarv
NKF-dk afholder forbundets XIIX kongres i København
d. 24 .- 27. maj 2009