download pdf: 2,0mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

BULLETIN
Nr. 81 Oktober 2009

Bulletin
Bulletin udkommer 2 gange om året.
Næste deadline er 1. februar 2010.
Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.
Henvendelser om medlemsskab skal
ske til medlemmer af bestyrelsen eller
optag@nkf-dk.dk
Ansvarshavende redaktør:
Susan Ritterband
Gungevej 13
2650 Hvidovre
bulletin-dk@nkf-dk.dk
Korrektur:
Karen Elise Henningsen
Annoncer:
Katja Storkholm
katja@storkholm.eu
Indlæg til Bulletin sendes uformateret
på diskette, CD, eller via e-mail til den
ansvarshavende redaktør.
Hjemmesider:
www.nkf-dk.dk
Fællesnordisk hjemmeside:
www.nordiskkonservatorforbund.org
ECCO Reports kan læses på nkf-dk’s
hjemmeside: www.nkf-dk.dk/bulletin
IT-ansvarlig og webredaktør:
Jens Aagaard
postmaster@nkf-dk.dk
NKF-dk’s bestyrelse
Michael Højlund Rasmussen
Formand
Konserveringscentret i Vejle
Maribovej 10
7100 Vejle
Tlf. 7662 1155
formand@nkf-dk.dk
Susan Ritterband
Næstformand
Ansvarshavende redaktør af Bulletin
Gungevej 13
2650 Hvidovre
Tlf. 3649 7049
ritterband@malerikonservering.dk
Karen Borchersen
Kasserer
Konservatorskolen
Esplanaden 34
1263 København K
Tlf. 3374 4705
kasserer@nkf-dk.dk
Katja Storkholm
Arrangementansvarlig
Engelstedgade 32
2100 København Ø
Tlf. 2617 7506
katja@storkholm.eu
Maj Rygaard
Ingerslevsgade 176 III tv.
1705 København
Tlf. 2263 7311
majrygaard@hotmail.com
Oplag: 400
Skrifttype: Century Schoolbook
Tryk: Hvidovre Bogtryk/Offset Aps
Suppleanter: Elisabetta Bosetti suppleant1@nkf-dk.dk
Karen Elise Henningsen suppleant2@nkf-dk.dk
ISSN nr. 0109-1859
Repræsentant i ECCO:
Helle Strehle
ecco@nkf-dk.dk
Husk at fortælle, at du har set annoncen
i Bulletin, når du handler hos vores
annoncører!
Redaktør af „Meddelelser om Konservering“:
Maj Stief Aistrup maj.stief@get2net.dk
Revisorer:
Filiz Kuvvetli og Pernille Højmark
2

Indholdsfortegnelse
Leder 3
Generalforsamling, referat 4
Nye bestyrelsesmedlemmer 5
Formandens beretning 6
NKF-dk arrangement, Davids Samling 9
Indtryk fra alle tiders kongres 10
NKF-dk’s besøg på Statens Museum, referat 17
Aftagerpaneler 18
NKF-dk’ s emnegrupper 18
Klima, transport og udstillingsgruppen, referat 19
Det europæiske standardiseringsarbejde 20
Tilmeld dig
NKF-dk’s
malingliste
og bliv løbende
informeret
Fremgangsmåden er
beskrevet på hjemmesiden
www.nkf-dk.dk
Vedr. mailinglisten:
En del af de mailadresser, der er i mailinglisten,
virker ikke. Der returneres derfor en del mails med
besked om, at de ikke kan leveres.
Hvis du ikke har modtaget mails fra mailinglisten i
lang tid, kan det være fordi den mailadresse, vi har,
er forkert.
Kontakt postmaster@nkf-dk.dk hvis din mailadresse
skal ændres. Fremover slettes medlemmer fra listen,
når der er modtaget 5 mails retur i træk.
Leder
Alle Tiders Industri - kongres
Michael Højlund Rasmussen
I slutningen af maj afholdt vi på Nationalmuseet
NKF’s 18. Kongres under
titlen: ”Alle tiders Industri – Bevaring af
industrisamfundets kulturarv”. Med den
overskrift var det vores ønske at fokusere
på de problemer, vi oplever med at konservere
og restaurere genstande og materialer
fra den industrielle periode.
Godt 100 deltagere fra alle de nordiske
lande samt Europa, Canada og USA var
samlet for at høre 25 indlæg med meget
varierede emner fra bevaringsproblemer
med schweiziske Swatch-ure af plastik til
konserveringen af en victoriansk stålbro.
Der var 3 keynote speakers – en til hver
dag, og hver pegede de overordnet på
forskellige sider af bevaringsproblemerne
med de massefremstillede genstande, vi
kender så godt fra såvel den tidlige industrielle
periode som i dag.
Kongressen var en succes – såvel fagligt
som socialt. Selvom vi sikkert godt kunne
have været flere deltagere, var det en
fryd at møde mangfoldigheden af emner
og nationaliteter, og da programmet blev
afviklet meget præcist og meget veltilrettelagt,
var det en så meget desto større
oplevelse for de af os, der havde stået bag
organiseringen af kongressen.
Der var indlagt en række udflugter til
københavnske udstillings- og oplevelsessteder,
og de fleste blev pænt besøgt. Også
den indledende reception i forbindelse
med registreringen i Brede – hvor der i
øvrigt var indlagt to ture til Frilandsmuseet
og den nyåbnede Industrihistoriske
udstillling – var vel besøgt og lagde grunden
til det hyggelige samvær, vi oplevede
gennem hele kongressen.
Det gjorde stort indtryk at blive modtaget
ved receptionen på Københavns Rådhus,
som bød på såvel taler som traktement.
Den begivenhed erindrer vi med stor taknemmelighed.
Ligeledes blev kongresmiddagen og den
efterfølgende fest på Arbejdermuseet en
kulmination, som faldt helt i tråd med den
lette og venlige stemning, der prægede de
3 dage kongressen varede.
3

Lars Brock Andersen fra Museernes
Bevaringscenter i Skive
havde arrangeret en separat
post-konference tur med udflugter
til udvalgte museer med industriel
relevans og heri deltog
en lille del af konferencens deltagere.
Turen havde et stramt
men overordentligt interessant
program, NKF-dk skylder Lars
stor tak for indsatsen.
Kongressen blev realiseret med
støtte fra flere institutioner –
ikke mindst Nationalmuseet,
som vi skylder stor tak for det
gode samarbejde. Også Kulturarvsstyrelsen,
Nordisk Kulturfond,
Kulturkontakt Nord
samt Knud Højgaards Fond
skal takkes for de kontante
bidrag til kongressen. Men
det hele kunne kun lade sig
gøre, fordi flere gode kolleger
valgte at deltage i det organisatoriske
arbejde og bruge
mange timer af deres fritid.
Organisationskomiteen
bestod af Karen Borchersen,
Winnie Odder, Vivi Lønborg
Andersen, Morten Ryhl-
Svendsen, Maj Ringgaard,
Susan Ritterband, Signe Nygaard,
Lise Ræder Knudsen,
Nanna Bjerregaard og undertegnede.
Deres indsats er jeg
umådelig taknemmelig for, og
det er mit håb, at vi – NKF’s
medlemmer - fortsat kan
trække på hinanden på denne
måde. I et land hvor konservatorprofessionen
udgøres af en
begrænset gruppe mennesker,
må vi acceptere, at der ikke
er andre til at fremme vore
interesser end os selv.
På gensyn om 3 år til næste
kongres i Norge.
Generalforsamling, referat
Susan Ritterband
Generalforsamling d. 25-4-2009
kl. 14-16 på Statens Museum
for kunst.
Deltagerantal: 21
Dagsorden:
1. Formandens beretning for
det forløbne år.
2. Regnskabsaflæggelse og
budget.
3. Optagelse af ordinære medlemmer.
4. Eventuelle forslag fra bestyrelse
eller medlemmer.
5. Valg af formand og øvrige
bestyrelse plus én suppleant
(jfr. § 4).
6. Valg af to revisorer og én
revisorsuppleant.
7. Orientering om fælles nordiske
publikationer og hjemmeside.
8. Orientering om E.C.C.O.
9. Eventuelt.
Formanden Michael Højlund
bød velkommen og på bestyrelsens
vegne, forslog han Jan
Brøndsted som dirigent. Denne
blev valgt.
4
Jan Brøndsted kunne konstatere,
at generalforsamlingen
var lovligt indkald, og vi
foretog en præsentationsrunde.
ad 1. Formanden læste
årsberetningen op. Den kan
læses i sin fulde udstrækning
her i dette nummer af
Bulletin.
Karin Tams spurgte til samarbejdet
mellem de nordiske
lande. Michael Højlund
kunne konstatere, at samarbejdet
og engagementet var
meget sparsomt, og at det
stort set kun kom til udtryk
på den fælles nordiske hjemmeside
samt i forbindelse
med Meddelelser om Konservering.
Helle Strehle påpegede, at vi
vendte os mere mod Europa
end Norden. Hun mente
ikke, at det nordiske nødvendigvis
var en enhed mere.
Hun sagde endvidere, at de
forskellige nordiske sektioner
heller ikke har samme
forhold til IIC.
Winnie Odder mente, at
årsagen til, at vi var vokset
fra hinanden, var Internettet.
Nu kan vi kommunikere
over større afstande.
Michael Højlund nævnte,
at vi var bundet af Stadgar.
Hvis disse skulle ændres,
krævede det en meget stor
indsats.
Arbejds- og strategiplanen
blev kort kommenteret af Michael
Højlund. Den kan læses
i sin fulde udstrækning i dette
nummer af Bulletin.
ad 2. Vivi Lønborg Andersen
gennemgik regnskabet for
2008. Med et overskud på
årets regnskab på ca. 20.000,
er formuen nået op på lidt
over kr. 232.000. Regnskabet
blev godkendt.
Budgettet for 2009 blev gennemgået.
Der er kalkuleret
med et underskud på ca.
50.000, da vi vil bruge af
formuen til den kommende
kongres.
Budgettet blev godkendt. Jan
Brøndsted gjorde opmærksom
på, at kontingentet er uændret.
ad 3. Optagelsesudvalget har
haft to ansøgere i år: Simon
Schölch og Maret Warner.
Begge er blevet indstillet. Generalforsamlingen
godkendte
dem. På optagelsesudvalget

vegne kunne Karen fortælle,
at ansøgerne havde søgt korrekt
.
ad 4. Ingen
ad 5. Michael Højlund Rasmussen
blev genvalgt som
formand.
Susan Ritterband, Vivi Lønborg
Andersen og Maj Ringgaard
var på valg. De to
sidstnævnte ønskede ikke
at genopstille. Susan genopstillede
og blev valgt. Katja
Storkholm og Maj Rygaard blev
valgt ind i bestyrelsen. Suppleanterne
Winnie Odder og
Camilla Bastholm er fratrådt.
Som suppleanter valgtes
Karen Elise Henningsen og
Elisabetta Bosetti.
ad 6. Filiz Kuvvetli og Pernille
Højmark valgtes til revisorer.
Maj Stief valgtes til revisorsuppleant.
ad 7. Maj Stief og Jan Brøndsted
orienterede om Meddelelser
om Konservering. MoK’s
placering på autoritetslisterne
blev diskuteret. Der var bred
enighed om, at det vigtigste
for MoK var højt fagligt indhold.
Regnskabet blev forelagt, men
var noget uklart. Da det ikke
er generalforsamlingen, der
skal tage stilling til det, men
Forbundsrådsmødet, blev det
ikke diskuteret yderligere.
Der blev dog henstillet til, at
det kom i orden inden Forbundsrådsmødet.
Den fælles nordiske hjemmeside
er klar til at blive brugt.
ad 8. Helle Strehle fortalte om
rekommandationen, der gerne
skulle godkendes i Europarådet,
for herefter at blive
implementeret i de respektive
landes lovgivning.
ECCO og samarbejdspartnere
har indplaceret vores faglige
kvalifikationer på en EQF –
skala. Denne kan bruges som
akkreditering.
ad 9. Intet.
De nye bestyrelsesmedlemmer:
Katja Storkholm
Jeg er uddannet bachelor fra Konservatorskolens kunstlinie hold 13 med afgang 2001. Inden jeg
kom ind på skolen arbejdede jeg som teatermaler og forgylder bl.a. med Erik Peitersen. Jeg er
barnebarn af kunstmaleren Tommy Storkholm.
Efter uddannelsen på Konservatorskolen har jeg arbejdet hos MaleriKonservering ved Susan
Ritterband, på Frederiksborg Slot og hos Lars Vester Jakobsen. I dag arbejder jeg på Konserveringsværkstedet
i Bredgade, for Mads Harttung og udfører egne opgaver for bl.a. slotte og herregårde.
Jeg har været suppleant i NKF-dk’s bestyrelse og er nu valgt ind som bestyrelsesmedlem. Udover
at jeg er annonceansvarlig for Bulletin, er jeg også arrangementansvarlig. Jeg vil gerne yde
en indsats, da jeg gerne vil gøre en forskel.
Maj Rygaard
Jeg tog min kandidatafgang fra Konservatorskolens Monumentalkunstline med specialet: ”Laserafrensning
af hellenistisk, hvid kalkstensmosaik” i 2006.
Jeg har primært arbejdet med traditionelle monumentalkunstemner som bygninger, statuer,
mosaik i ind- og udland, gravsteler/sten, kalkmaleri m.m., men jeg har også tabt mit hjerte til de
vidunderlige arkæologiske objekter af keramik, glas og mosaik, jeg har arbejdet med i Tyrkiet.
På privatfronten er jeg gift med en tyrkisk kollega, som jeg mødte på en arkæologisk udgravning
for Syddansk Universitet, og som jeg har en lille søn med.
Jeg glæder mig til at deltage i bestyrelsesarbejdet og ser det bl.a. som en mulighed for at være
med til at give andre nyuddannede og projektansatte det netværk i og overblik over branchen,
jeg selv nogen gange har savnet.
5

Formandens beretning 2008 -2009
Michael Højlund Rasmussen
6
Bestyrelsens arbejde:
Bestyrelsen har for en stor del
været optaget af at sikre planlægningen
af NKF-kongressen
i maj 09. konstitueringen af
bestyrelsen i juni 08 fulgte
det kendte mønster, idet der
ikke blev indvalgt nogen nye
medlemmer. Med henblik på
forberedelse af kongressen
havde bestyrelsen før generalforsamlingen
nedsat en
arbejdsgruppe med flere medlemmer
af bestyrelsen samt
en række medlemmer udefra.
Ansøgning om fondsmidler
var allerede påbegyndt, og
dette arbejde fortsatte året
ud, således at der engang
over nytår var samlet et passende
beløb ind til dækning
af nogle af kongressens udgifter.
Her har Maj Ringgaard,
Line Bregnhøj, formanden
samt ikke mindst Lise Ræder
Knudsen været behjælpelige.
I forbindelse med budgetlægningen
besluttede bestyrelsen
at gå ind med en egenfinansiering
svarende til 80.000 kr.
af foreningens relativt store
formue. Gruppen har afholdt
en række møder hvor arbejdet
har været fordelt mellem
medlemmerne – af stor vigtighed
var sammensætningen af
en videnskabelig gruppe, der
skulle hjælpe med udvælgelse
af de indsendte abstracts samt
finde og kontakte en række
keynotespeakers. Morten
Ryhl-Svendsen og Winnie
Odder stod i spidsen for dette
arbejde. Karen udarbejdede
en kalender med indtegnelse
af alle de forskellige deadlines
samt styrede forløbet efter
denne. Nanna Bjerregård er
gået ind i arbejdet med ansvar
for udarbejdelse af en
Drejebog. Susan Ritterband
har bl.a. arbejdet med fremtagning
af forslag til merchandise
knyttet til kongressen og
Vivi Lønborg Andersen har
gennem hele forløbet været
økonomiansvarlig. Flere andre
kræfter har bidraget og vil
fortsat gøre det under selve afviklingen
af kongressen. Alle
deltagende skal foreløbig have
stor tak for deres uvurderlige
indsats i dette forløb. Vi ser
med spænding frem til en flot
kongres med op mod 90 deltagende
fra både norden og det
øvrige Europa.
Sideløbende med dette næsten
altopslugende arbejde blev der
plads til nogle få andre aktiviteter.
Formanden var i juni til møde
i KUAS for at diskutere en
række spørgsmål, som har
betydning for konservatorer.
Det drejede sig om, hvad der
skal ske efter nedlæggelsen af
ENB-puljen til konserve-ring
af genstande af enestående
national betydning, konserveringscentrenes
fremtid samt
et nyligt opstået problem
omkring udgivelsesstøtte til
MoK som var bortfaldet. Udover
de relevante sagsbehandlere
var der to kontorchefer
til stede, idet den afgående
Frank Reckendorf Møller
benyttede lejligheden til at
introducere sin efterfølger
Ole Winther. Mødet gik godt,
idet vi fik lovning på fortsættelse
af puljen under andre
og gammelkendte former, der
var støtte til bestræbelserne
for at fastholde tilskuddene
til konserveringscentrene så
intakte som muligt og endelig
kunne Mok fortsætte med at
få sit tilskud, mod at pengene
kanaliseredes via Nationalmuseet
til redaktøren, således
at der var mere hånd i hanke
med disse midler.
Det blev endvidere besluttet,
at der skulle afholdes endnu
en konservatorfest til januar
09. Den blev imidlertid aflyst
p.g.a. for få tilmeldte.
Der har været udsendt en
spørgeskemaundersøgelse om
interesseorganisationer fra
Institut for Statskundskab,
Århus og formanden har
besvaret den. IIC har ligeledes
sendt et spørgeskema til
de regionale grupper. Helle
Strehle har besvaret denne. I
begge tilfælde kender vi ikke
svarene på undersøgelserne.
Kulturministeriet har udsendt
forslag til bekendtgørelser
om nedsættelse af akkrediteringsråd
og aftagerpaneler,
der på forskellig vis skal
vurdere uddannelserne under
kulturområdet. NKF-dk var
ikke med på høringslisten, og
formanden har vanen tro gjort
indsigelse samt afgivet svar
til høringen.
Leder af Museernes Bevaringscenter
i Skive, Lars
Brock Andersen og formanden
har skrevet til Kulturministeren
vedr. bevaringscentrenes
økonomiske fremtid og anbefalet,
at der ikke sker nogle
ændringer, før der er lovgivet
på området. Brian Mikkelsen
svarede, at han ville arbejde
for at fastholde tilskuddene
til de regionale konserveringscentre,
og at der vil blive
fundet en løsning inden overgangsperioden
udløber med
2010.
I december havde vi besøg
af en delegation af kolleger
fra Estland. De skulle rundt
på forskellige værksteder
og havde desuden bedt om
et møde med bestyrelsen.
Trods kort varsel lykkedes
det enkelte bestyrelsesmedlemmer
at deltage i mødet og
diskutere forskellige professionsproblemer
med esterne.
Senere samme aften dukkede

også formanden op, og alle
samledes til socialt samvær
hos Karin Wegener Tams, der
velvilligt stillede sit hjem til
rådighed. Stor tak fra foreningen
til Karin.
Ved udgangen af 2008 modtog
bestyrelsen resultatet af et
samarbejde med studerende
ved RUC, Mie Iben Wester.
Hun havde påtaget sig at
skrive opgave om forholdet
mellem bestyrelse og medlemmer
i en lille forening som
vores og på den baggrund
brugt os som informanter.
Der var i månederne forinden
blevet udsendt en opfodring til
medlemmerne om at deltage i
en spørgeskemaundersøgelse
på nettet, hvor man anonymt
kunne give sin mening til
kende om bestyrelsen og dens
arbejde. Resultatet afslørede
ikke overraskende, at der nok
er en gennemgående tilfredshed
med indsatsen, men at
der også er en vis distance
mellem bestyrelse og medlemmer,
som bør overvindes, hvis
foreningen skal være mere
effektiv. Der blev givet forskellige
forslag til ændringer
af arbejdsrutiner m.v. og disse
skal diskuteres grundigt på et
møde, som p.g.a. arbejdet med
kongressen er fastsat til efter
generalforsamlingen.
Bulletin:
Bladet udkommer fortsat 2
gange årligt. Bladet redigeres
som vanligt af Susan Ritterband,
som assisteres af
Karen Elise Henningsen og
med Katja Storkholm som
annonceansvarlig. De skal alle
takkes for deres indsats.
Nordisk Konservatorforbunds
forbundsråd (FR):
Forbundsrådsmødet fandt
dette år sted i Island. Vi
mødtes med den islandske repræsentant
Karen Sigurkarlsdóttir
på Nationalmuseet. Da
forbundsrådsordfører Tina
Kramer Moltke havde meldt
fra i sidste øjeblik, blev det
denne formands tunge pligt at
fremlægge regnskaberne for
såvel FR som det hjemmesideprojekt,
som netop var afsluttet.
Det var ikke tilfredsstillende,
og understreger endnu
engang nødvendigheden af, at
forbundsrådsordføreren bør
have en partner eller suppleant,
der er bedre inde i sagerne.
På mødet valgtes Tina
Lindgren fra Finland som ny
forbundsrådsordfører, da Tina
Kramer havde annonceret, at
hun ville stoppe.
P.g.a. personlige problemer
var regnskabet fra MoK ikke
færdigt, og det måtte efterfølgende
tages til efterretning.
Redaktøren, Maj Stief beklagede
de manglende tilskud
– særligt det danske, som efterfølgende
blev bragt i orden.
Engagementet i FR er ikke
tilfredsstillende og man kan
med en vis rimelighed betvivle
samarbejdets eksistensberettigelse.
Emnegrupperne:
Der har været flg. møder i
emnegrupperne:
Klima- Transport og Udstillingsgruppen
mødtes 23. maj
2008 på Statens Museum for
Kunst og igen 14. november
2008 på Den Arnamagnæanske
Samling. Desuden har
gruppen været samlet 24.
april på Københavns Universitets
Humanistiske Fakultet,
Amager.
Arkæologigruppen mødtes 14.
maj 2008 på Kulturhistorisk
Museum, Randers.
ECCO:
ECCO arbejder fortsat på,
at fremme konservatorernes
kompetencer i en anbefaling
til Det Europæiske Råd samt
i udformningen af de såkaldte
”deskriptorer”, der skal sætte
målene for evaluering af konservatorers
kompetencer under
EU’s European Qualifica-
7

tions Framework (EQF), som
er et akkrediteringslignende
system, der implementeres i
alle medlemslande inden 2010.
Arrangementer:
Første arrangement fandt
sted i forbindelse med forrige
års generalforsamling 24.
maj og var en rundvisning i
Danmarks Radios arkiv i DRbyen.
D. 6. november 2008 samledes
en flok medlemmer til en
rundvisning på specialudstillingen
”Bodies” på H.C.
Andersen Slottet med efterfølgende
etisk diskussion.
Katja Storkholm har været arrangementsansvarlig
i denne
periode.
Kulturarvsstyrelsen takkes
for rejsetilskud (i år på godt
4.500 kr.), der udgør de eneste
offentlige tilskud, som foreningen
får.
Fakta:
Efter generalforsamlingen
2008 konstituerede bestyrelsen
sig således:
Michael Højlund Rasmussen,
formand
Karen Borchersen, næstformand
Vivi Lønborg Andersen, kasserer
Susan Ritterband, redaktør af
Bulletin og referent
Maj Ringgaard, arrangement
ansvarlig
Winnie Odder, suppleant
Katja Storkholm, suppleant
Camilla Bastholm Jensen,
suppleant
Til revisorer valgtes Lin
Spaabæk og Filiz Kuvetli.
Helle Strehle genvalgtes som
foreningens re-præsentant i
E.C.C.O.
NKF-dk har 321 medlemmer
heraf :
ordinære 199
associerede 45
institutioner 22
æresmedlemmer 5
pensionister 16
studenter 34
8

NKF-dk arrangement
Besøg på Davids Samling
Kronprinsessegade 30, 1306 København K.
Torsdag den 21. januar 2010, klokken 15.00
giver konservator Anne-Marie Bernsted
en introduktion til museet Davids Samling.
Introduktionen varer cirka 45 minutter. Museet lukker klokken 17.00, så der vil være mulighed
for efterfølgende at se museet på egen hånd.
Vi samles i Informationen lige ved museets indgang. Overtøj og større tasker anbringes i garderoben
i aflåselige bokse (depositum 10 kr).
Der er gratis adgang på museet. Deltagerantal højst 15 personer.
Tilmelding nødvendig til Katja@Storkholm.eu eller på tlf. 2617 7506 senest fredag d. 18-1-2010
9

Helhedsindtryk
Tina Lindgren, Finland
Forbundsrådsformand
Before summer this year, I
was writing emails to Winnie
in Denmark, wondering at the
same time who she is? And
who is Jens? The last week of
May I arrived to a relatively
warm, fresh, green and wellscenting
Copenhagen. What a
change after a dull and windy
winter and spring in Helsinki!
Then: Everything was to do
in a Hurry! With the blackbirds
singing on the roof, the
Det Kongelige Teater next
doors, why could one not have
a romance here instead?
We began listening to the introduction
lecture from which
I caught the extravaganza of
the word obsolescence. Charming
words could be used
more frequently. I am sure
everyone of us came home
with both professional and
18. NKF-kongres 24. - 27. maj 2009
Alle Tiders Industri
Indtryk
personal memories of what
we experienced during the
Incredible Industry Congress.
Mine is the visit to the Diesel
House with its powerful
quick start engine, the size of
a house. Diesel House with
love - it was as in a heavy rock
concert!
All these days at the end of
May this year; good I decided
to come, to see you all, to hear
what is going on in conservation
internationally, to meet
you all who were there– my
highlight of the year actually
– concerning work. Thank
you for an intriguing dinner,
thank you for an ever remembered
tango lesson! I could
have been a better teacher,
though. Instead of dancing
one could sit enthralled listening
to joyful discussions,
small talk with colleagues, eat
and drink in a very solemn
surrounding. It was great fun
to dance to Klezmer music!
The biking system in Copenhagen
had a huge impact on
me. Which pace and charm,
no wonder the thought was as
it was – this is culture. With
black bikes, some equipped
with children’s seats, and each
and everyone driving according
to the same discipline.
What a glorious sight - slow
you ride on the streets like
swans, one after each other,
no hurrying, no bullying
around, no overtaking, unless
really necessary. Bikers with
true love – what grace, calm
and peace. Then, no wonder
there are not many Danish
drivers in Formula one races,
which I think can be seen
from the biking culture. In
Finland we have world famous
car drivers, and that
must ascend from the people’s
nature, see how we Finns drive
our bicycles, we are awfully
10

ude sometimes and some of
us are running like mad on
the road and our ‘velocipedes’
are not that lovely and cozy.
Back to the Congress: every
day we had delicious flavoured
water along with tasty
strawberries and huge piles
of fruits. Every single piece
tasted exactly the right way, a
heaven for a fruit enthusiast.
In the end I was also lucky
to get to know and talk with
both Winnie Odder and Jens
Gregers Aagaard.
This year, there were three
summers, one in Copenhagen,
second in Tartu Estonia and
a third one in Finland. I have
seen and smelled lilacs for a
long period of time, maybe
one should travel every year
following the Spring. Green is
my favourite colour and that
is because of my sometimes
unstable stomach. When I stare
at the right shade of green,
I soon feel better. That is true.
I suggest you try it yourself.
Thank you NKF-DK and greetings
to everyone!
Velkomstdag i Brede søndag 24. maj
Anne Rostgaard Nielsen
Kongressen ”Incredible Industry”
blev skudt i gang på Frilandsmuseet
i Brede, lige så
tilpas afslappet som søndage
eftermiddage gerne må være.
Mødestedet var ”Stationsbyen”,
og efterhånden som vi
deltagere dukkede op fra nær
og fjern, blev vi budt varmt
velkommen af NKF’s arrangører
og hjælpere, heriblandt
Winnie Odder, Karen Borchersen
og Unn Gelting. Som
altid var det fint at gense
fjerne kolleger fra de nordiske
lande, og denne gang havde vi
også mulighed for at hilse på
en del nye ansigter fra bl.a.
Tyskland, Schweiz, Canada og
England.
Arkitekten Niels Erik Jensen
viste rundt i ”Stationsbyen”,
og fortalte om planerne og
drømmene fra området. Herefter
var det bare at gå på
opdagelse selv, og vejret var
med os; det klarede op, og solskinnet
viste de gamle gårde
og huse, frilandsgrisene og de
langhornede geder fra deres
mest indtagende side!
Klokken 17 mødtes vi på det
nyindrettede Brede Værk,
hvor Nationalmuseets store,
nye udstilling om industrien
i de autentiske bygninger
ved Mølleåen netop er åbnet.
NKF’s danske næstformand
Karen Borchersen bød velkommen,
og konservator
Torben Holst, hovedansvarlig
for konserveringsindsatsen på
denne udstilling, viste rundt
og fortalte nærmere om konserveringsarbejdet
med de
store maskiner. For de af os
der var så heldige at gå udstillingen
igennem med Maj
Ringgaard, fik vi også forklaret,
hvad maskinerne egentlig
havde lavet, og hvad en nopper
egentlig var for noget…
Udstillingen er flot og ser
spændende ud – dog må man
komme igen i åbningstiden
for at opleve de interaktive
elementer.
Denne vellykkede dag sluttede
med en særdeles velassorteret
receptionsbuffet og megen
snak på kryds og tværs.
Incredible Industry 1. dag
Cecil Krarup Andersen
Forberedelserne til denne dag
havde været mange, og det
var ikke uden en vis nervøsitet,
at jeg mødte op til første
dag på NKFs konference Incredible
Indutry på Nationalmuseet.
Jeg havde været tidligt
oppe og dobbelttjekke om
usb-dimsen nu også indeholdt
den præsentation, jeg skulle
give. Jeg havde også dobbelttjekket
noterne og frisuren.
Ved ankomsten til Nationalmuseet
mødte jeg kendte ansigter,
der tog venligt imod, og
vi var alle lidt mere formelle
end ellers. Der var en fin og
højtidelig stemning, og alt var
velorganiseret.
Vi blev registreret, og man begyndte
at sludre muntert om,
hvad der var sket siden sidst.
Jeg fik nu ikke rigtig gang i
konversationen. Nervøsiteten
havde indfundet sig, og jeg
rykkede rundt mellem adskillige
stole, før jeg besluttede
mig for, hvor jeg ville sidde.
De andre var i gang med at
lære nye mennesker at kende,
mens jeg febrilsk rodede i
mine noter og flyttede sæde
for fjerde gang.
Salen fyldtes, og der blev budt
velkommen. Jeg havde skimmet
programmet og regnede
ikke med, at der ville være så
meget med relevans til mit ar-
11

ejde. Konservering af broer,
skibe og fabrikker. Det føltes
langt fra min sædvanlige metier
med malerikonservering.
Allerede fra første taler lød
det nu alligevel interessant.
Ville de andre også synes, at
mit emne var spændende?
Kaffen blev annonceret med
en klokke. Enkelt og effektfuldt
og ikke uden humor. Det
gik stadig meget trægt med
at netværke og spise af de
lækre sager, der var sat frem.
Et venligt menneske forsøgte
at inddrage mig i en samtale,
men jeg måtte undskylde og
foretage et diskret tilbagetog
for at tjekke noterne og frisuren
igen.
Tilbage i salen og efter et
oplæg om konservering af
schweiziske ure, var øjeblikket
for min præsentation
kommet. Det var kommet, for
straks efter at være overstået,
og det føltes, som om jeg var
faldet ned fra månen.
Mens frokosten blev indtaget
diskuteredes der lystigt, og
nu var jeg igen klar efter min
månetur. Sikke mange spændende
mennesker!
-Hvad mener du om dit og
dat? -Det lyder interessant.
-Sådan har jeg ikke tænkt på
det før.
Nu begyndte indtrykkene at
samle sig i mit hoved, og jeg
måtte indse, at konferencen
allerede ved kaffetid på første
dag havde gjort mig bevidst
om mindst én vigtig tematik i
konferencen:
Viden om den umiddelbare
fortid forsvinder, fordi vi
glemmer, at det er vigtigt at
beskrive den. Konservatorer
opstøver nu manualer til
fremstilling af industrifarve,
ure eller pladespillere for at
forstå de ting, der engang var
så indlysende for alle. Industriens
produkter har for en
tid befundet sig i tomrummet
mellem brugsgenstande og
museumsgenstande, og megen
viden går tabt i dette tomrum.
Min nervøsitet er nu historie
ligesom mange af industriens
materialer, omend det sidste
er bedre at bevare end det
første.
Tak til arrangørerne for en
meget vellykket konference.
Stemninger og udvalgte logbogsnotater fra 2. NKF kongresdag
Henriette Berg
Stemninger og udvalgte
logbogsnotater fra 2. NKF
kongresdag tirsdag d. 26. Maj
2009.
Veloplagt morgenvelkomst
af Mikael Højlund Rasmussen
giver startskud til dagens
indlæg:
Jacob Bjerring-Hansen, museumsinspektør,
Arbejdermuseet.
Lige på og spændende: Hvordan
formidles og bevares et
betydningsfuldt industriminde?
I arbejdet med Carlsberg bryggeriets
historie i Valby melder
ca. 200 års forandringshistorie
sig på banen. Bryggeriet og
det unikke område er ved at
ændre karakter, så konceptet
skal kunne rumme fortællingen
om de fredede bygninger,
selve arkitekturhistorien fra
tiden, hvor industrikulturen
opstår
til den forandring,
der sker i relation
til produktionsudviklingen
og det
omkringliggende
samfund.
Det skal med
andre ord være en
”skitsering” af det
oprindelige, samtidigt
med at udviklingshistorien
helt konkret kan
ses i udbygninger
og teknologiske
forandringer gående
mod stigende
automatisering.
Industriarbejderens
rolle og den
personlige fortælling
undervejs i
rationaliseringen
og den voksende
12

masseproduktion tænkes også
med ind formidlingen.
Værktøjer til skildring af det
”historiske univers” er dokumenter,
fotografier, film,
m.m., der sammen med et
”auditivt univers”; interviews,
lyde og baggrundsstøj giver
historiske stemninger og
levende fortællinger om industribygningerne,
der snart
indgår i helt nye kultursammenhænge.
Som medieplatform er formidlingen
ung og bygger på
en legende nysgerrighed i et
digitalt 3D univers, hvor man
bevæger sig rundt i en virtuel
model skabt på baggrund af
eksakt og bevaret fortid.
Et af formiddagens øvrige indlæg,
omhandlende ”Zollern”,
et kæmpe maskinkraftværk i
forbindelse med et kulmineanlæg
i Ruhr distriktet nær
Dortmund, fremlagt af konservator
Norbert Tempel, Westfalen
Industrimuseum. Det
lagde sig emnemæssigt fint
op ad de store sammenhænge,
der skal tænkes i når både
teknologihistorie og stilhistorie
er at læse i industriens
bygningsarkitektur.”Gotisk”
ornament udsmykning og
Jugend slyngværk blander sig
på skøn vis med nyskabelsen
indenfor nøgtern, funktionel
jern konstruktion.
George Prytulak , konservator,
Canadian Conservation
Institute, tog fat i meget
spændende og virkelig relevante
overvejelser omkring,
i hvilket omfang man som
konservator skal lade en masseproduceret
kulturindustriel
genstand fortælle sin unikke
historie ved ikke at fjerne sporerne
fra anvendelsen af den.
Altså funktion aflæst i spor af
f.eks. olierande, slidmærker
og ”original”-reparationer som
tegn på brug, sammenkædet
med foto som tidsbilleder og
dokumentation.
Karen Stemann-
Petersen, konservator,
Nationalmuseet,
tog
udgangspunkt i
hensynet til, hvilke
klimatiske forhold
genstandene skal
formidles i og dermed
være ”rustet”
til at klare. Med
eksempler fra bl.a.
Frilandsmuseets
ikke klimastyrede
udstillingskoncept
får færdigkonserverede
jerngenstande
en afsluttende
usynlig coating
samt til tider tilføjet
lidt ”rust” som
afsluttende retouchering,
for at sikre
helhedsoplevelsen
og levendegørelsen
af historien.
Herfra afrundede
Winnie Odder på
levende vis med et
”stand in” oplæg for
Sharon Penton, University of
London, der bringte studiet af
nedbrydning på objekter i spil
som æstetisk udtryk. Springet
fra det oprindelige fokus på
genstanden i samtidshistorien
og til genstanden som inspirerende
æstetisk forfaldsskulptur
er lige pludselig ikke
så stort. Indenfor f.eks. ruinbevaring
forventes næsten
mystikken og det stabiliserede
eventyragtige forfald.
Som Winnie smukt pointerede
det, gives der i dette NKF
forum rig mulighed for at
fremme diskussioner og den
levende formidling!
Eftermiddagens ekskursioner
gik mange spændende steder
hen.
Denne variant med et besøg
på Filmarkivet med sublime
kolde og kølige magasiner var
Indramningsartikler
f.eks:
Wire, wirelåse, tape, stifter.
Nye og brugte rammesamlere,
listeklippere, passe partout –
maskiner mm.
Ole Hansen Lellinge
Broenge 14
2635 Ishøj
Tlf. 43711640
Fax 43711647
Mail: info@oleh-lellinge.dk
Web: www.oleh-lellinge.dk
en frysende god fornøjelse i
rigtige bevaringsløsninger!
Herefter et spændende besøg
på Nordisk Kabel & Tråd,
NKT’s udstillingscenter, hvor
Elektroteket fremviste al
mulig herlighed i industriel
udvikling indenfor elforsyning,
en pragtfuld samling
Nilfisk støvsugere fra designsugets
oprindelse til i dag og
endelig den sublime historie
om Fisker & Nielsens Nimbus
motorcyklen, som det danske
svar på motoriseret tohjulet
kunstindustri!
Dag 2 gik på hæld og aftenen
blev festlig med gode kolleger,
lækker kongresmiddag og
svingom i Arbejdermuseets
festsal med incredible imponerende
interiør!
Med tak!
13

Kongres set med en medhjælpers øjne
Katja Sonne-Hansen
Når man er midt i 2. studieår
som bachelorstuderende på
Konservatorskolen, kan man
let have fordybet sig så meget
i livet på ens egen afdeling, at
andre grene af faget og verden
udenfor eksisterer en anelse
perifert i ens bevidsthed. De
mange konferencer, kongresser
og seminarer, som jævnligt
afholdes indenfor konserveringsfeltet
indebærer ofte et
højt tilmeldingsgebyr, udgifter
til transport samt er forbundet
med et uløseligt tidsoverlap
i forhold til den obligatoriske
undervisning.
På Monumentalkunst så
opslaget på skolens intranet
om NKF’s kongres ”Alletiders
Industri” i slutningen af maj,
derfor aldeles lovende ud, da
den for det første blev afholdt i
lokalområdet og for det andet
ikke kolliderede med skemalagt
undervisning. Forslaget
om at få et afslag i prisen mod
at gå til hånde før, under og
efter kongressen, blev da også
positivt modtaget hos NKF. At
der derefter fulgte et lille kommunikationskollaps
i forhold
til i hvor lang tid, man regnede
med vores hjælp, og at vi som
studerende havde undervurderet
stressniveauet i forbindelse
med opstart af forsommerens
projektopgave, fik
desværre den uheldige effekt
at begejstringen for gratisdeltagelse-mod-arbejdskraft
var dalet en smule da d. 24.
maj nærmede sig. Hvilket
var en skam, for det var
ikke svært, at se at folkene
bag kongressen havde lagt
et stort engagement i at få
arrangementet op at stå,
planlagt og organiseret.
Vores bidrag bestod i praktisk
hjælp til småopgaver
som at pakke kongrestasker,
guide deltagerne til
Frilandsmuseet, hjælpe til
under afvikling og oprydning
af receptionen i Brede.
Under selve kongressen på
Nationalmuseet gik jobbet
ud på at være behjælpelig
ved info-desken, fungere
som mikrofonholdere under
spørgerunderne efter hver
indlægssession og efter det
faglige programs afslutning,
at modtage folk ved KViC.
Alt i alt let tilgængelige
opgaver, hvor den største udfordring
var koordineringen
og logistikken.
Til gengæld for denne indsats
fik vi tilbuddet om at
deltage stort set ubegrænset
i alle aktiviteterne under den
meget alsidige kongres. Det
vil sige et fint indblik i den
mangfoldighed af industriel
kulturarv, som konservatorer
står overfor at skulle bevare,
samt hvad det må medføre
af ændring i opfattelsen af
begrebet kulturarv. Sikkert
qua min monumentale prægning
fandt jeg det personligt
især interessant at høre om de
store komplekse – nogen ville
sige decideret uskønne - industrianlæg
i Tyskland og alle
overvejelserne omkring grad
af vedligehold, finansiering og
formidling. Men som altid var
det ikke mindre værdifuldt at
få indsigt i andre discipliners
forskning, idet tilgangen til
værkerne synes at kræve både
mere specialiseret viden og
mere tværfagligt samarbejde.
Set på afstand er det derfor
primært det fagligt berigende
ved byttehandlen, der træder
fordelagtigt frem, hvilket sikkert
vil få mig til at takke ja
til en lignende aftale en anden
gang.
Postkonferencetour
Birgit Wilster Hansen
Efter en god, indholdsrig og
veltilrettelagt konference
om Alletiders Industri var
man god mæt af indtryk fra
de mangeartede indlæg og
diskussioner. Alligevel var vi
rundt 20 personer, der mødtes
ved DGI-byen torsdag d. 28.
maj allerede kl. 7.30 for at begive
os vestover og se eksempler
på bevaring og formidling
af dansk industrikultur.
14
Turen var tilrettelagt af Lars
Brock Andersen i samarbejde
med bl.a. Winnie Odder.Undervejs
fortalte de om landskab,
større virksomheder og
de broer, vi passerede.
Første stop på turen var
Jernbanemuseet i Odense.
Her blev vi modtaget af
museets leder Poul Testhrup
som forestod omvisningen
i en del af udstillingen samt
på et af deres værksteder.
Samlingerne rummer lokomotiver,
gods-og personvogne,
kongelige salonvogne, busser,
modeller af færger mm. Af de
interessante ting, han kunne
berette, kan nævnes:
- At museets samling rummer
3,6 km materiel dvs. lokomotiver
vogne osv.
- At alt restaureres til at kun-

ne køre i tradition med DSBs
vedligehold af materiel.
- At museet ikke er et museum
som sådant, men en del
af DSB og at størstedelen af
deres indtægter kommer fra
snerydning, bugsering af skadet
materiel, udleje af lokomotiver
til f.eks.godstransport
osv.
Efter Odense fortsatte vi vestover
til området lidt syd for
Herning. Her indtog vi først
en traditionel dansk middag
på Kølkær Selskabslokaler:
Kalvesteg stegt som vildt, med
waldorfsalat, tyttebær, asier
osv. osv. samt pandekager
med is. Middagen afsluttedes
på ægte dansk vis med, at
der blev afsunget 2 sange fra
Højskolesangbogen.
Således styrket kom vi frem
til Søby Brunkulslejre.
Søby Brunkulslejre er et over
3000 tdr.land stort område,
hvor der i perioden 1940 -
1957 blev gravet brunkul som
erstatning for de stenkul som
Brunkulslejrene
pga. 2. verdenskrig blev en
mangelvare. I løbet af kort
tid opstod en klondykeby på
rundt 2500 mennesker, der
boede i primitive træbarakker,
gamle rutebiler og småskure.
En del af disse er nu, af frivillige,
indrettet til museum med
effekter og især fotografier
fra tiden, hvor der blev gravet
brunkul. Det, der bliver formidlet
her, er især de sociale
strukturer, det hårde slid og
de primitive leveforhold. Vores
guide, Finn Christensen,
er født og opvokset på stedet
og gav en personlig, ordrig og
dramatisk formidling af livet i
lejrene og især de mennesker,
som boede der.
Herefter gik turen mod Viborg
hvor vi skulle overnatte på Viborg
Golf Hotel. Efter at have
fået hotelværelser og afsat bagagen,
gik vi i mindre grupper
på jagt efter lidt aftensmad
for derefter at mødes på Viborg
Stiftsmuseum. Her holdt
vores kollega Margit Petersen
museet åbent for at vise os rekonstruktionen
af Brems bil.
Denne bil blev bygget i Viborg
i 1900 og i løbet af de følgende
år fremstillet i 8 eksemplarer.
Ingen af dem har overlevet,
men det har konstruktionstegningerne.
Derfor blev det
besluttet i et samarbejde mellem
Viborg Stiftsmuseum og
en interesseret arbejdegruppe
at genskabe bilen til Industriens
år i 2007. Der blev bygget
2 kopier, hvoraf den ene nu
er udstillet på museet, mens
den anden, ved særlige lejligheder,
vil komme ud at køre.
Efter besøget på museet fik vi
en lille tur rundt i byen med
museumsleder Henning Ringgaard
Lauridsen. Rundturen
sluttede i Brygger Bauers
Grotter, som i en kort periode
på 1800tallet rummede et
bryggeri, men idag rummer et
hyggeligt værtshus.
Efter morgenmaden fredag
gik turen til Brunshaab
Gamle Papfabrik lige udenfor
Viborg. Denne omvisning startede
med at Henning Ringgaard
Lauridsen gav os en kort
introduktion til betingelserne
for industrialisering, som de
var på dette sted ved Nørreå
samt til fabrikkens historie.
Papfabrikken er et arbejdende
værksted, så efter et kort besøg
i udstillingen
gik vi ned i
produktionen.
Brunshaab
Gl. Papfabrik
leverer stadig
pap til f.eks.
pallepapir,
og 30-50% af
stedets budget
kommer fra
produktionen
af pap og
papbaserede
produkter så
som æsker,
ringbind osv.
Ved at have
stedet som et
arbejdende
værksted får
man bevaret
den håndværksmæssige
kunnen som
betjeningen af maskinerne
kræver og kan føre den videre
til nye generationer. For den
15

esøgende beriges oplevelsen
ved at kunne følge processerne,
få lyd- og lugtdimensionerne
med samt ved at kunne
spørge de ansatte direkte om
det man nu undrer sig over.
Til gengæld må maskinerne
holdes i brugbar stand ved
udskifning af slidte dele osv.
Fra Papfabrikken gik turen
til Elmuseet ved Tange
sø. Her blev vi modtaget af
Jytte Thorndahl, museumsinspektør
med ansvar for
samlingerne. Hun viste os
rundt på magasinerne, hvor
konserveringplanerne for en
solcelledrevet bil fik en livlig
diskussion igang - skal/
skal ikke. Derefter fik vi en
tur i den udendørs udstilling
af vindmøller og historien
om nogle af disse. Vi kiggede
bl.a. på Gedser
Forsøgsmølle
og diskuterede
udfordringer og
kommunikation
i forhold til at
måtte lægge
visse restaureringsprocesser
ud til eksterne
entreprenører,
pga. behov for
special udstyr
eller materialer.
Jytte fortalte
også lidt om museets
planer om
at skifte forstavelse
fra "El" til
"Energi". Afsluttende
fik vi en
demonstration af
museets Van de
Graff-generator
og en stor Tesla-spole, der
begge kan lave spændinger på
over 500.000 volt. Vi kiggede
kort på sluser og turbiner ved
det stadig fungerende elværk
ved Tange Sø. Herefter stod
den på frokost i museets Café
Edison inden vi skulle videre
til Horsens.
Industrimuseet i Horsens var
turens sidste punkt. Museet
har til huse i byen tidligere
gas- og elektricitetsværk.
Her blev vi vist rundt af
museumsinspektør Kristoffer
Jensen. Han startede med en
kort gennemgang af museets
historie og museets ønske om
at fokusere på dagligdag og
mennesker. Han fortalte om
den stærke lokale tilknytning
og museets mange frivillige,
som betjener de udstillede maskiner
ved demonstrationer af
disse. Frivillige, som i deres
arbejdsliv har betjent sådanne
maskiner, og som mangler
yngre kolleger at videregive
deres viden og erfaring til.
Generationsskiftet er vist en
udfordring for alle museers
venneforeninger og korps af
frivillige.
Papirfabrikken Bruunshåb
De udstillede maskiner er alle
i brugbar stand og vi fik en demonstration
af et par af dem.
Industrimuseet overvejer
pt. hvorvidt de skal forsætte
denne politik eller acceptere
at ikke alle genstande kan
bruges til dette formål - for
til gengæld at kunne beholde
flere originale dele i den enkelte
maskine.
Herefter fik vi en rundtur i
museets arbejderlejligheder
1880 - 1920 - 1930 osv. op til
en teenageværelse anno 1998,
et kig ind i vognporten samt
et par andre udstillinger som
stentryks- og maskinværksted.
I Horsens tog vi afsked med
Lars og Winnie efter at have
takket dem for en flot tilrettelagt
og udbytterig tur.
Så var der blot turen til København.
Undervejs fortærede
vi de medbragte madpakker,
Norbert fik taget de sidste
billeder af Lille- og Storebæltsbro,
og afslutningen på
en travl og indholdsrig uge
nærmede sig.
Efter at vores fine chauffør
Gert havde manøvret den
store bus i position foran
Hovedbanens hovedindgang,
midt i pinsetrafikkens myldretid,
var det tid for afsked med
kollegerne - såvel gamle som
nye bekendskaber. Farvel og
på gensyn!
16

Referat af NKF-dk’s besøg på Statens Museum for Kunst
Pernille Højmark Jensen
Besøg på Statens Museum for
Kunst 25. april 2009 i forbindelse
med NKF-DK’s generalforsamling
2009.
18 medlemmer mødte op ved
hovedindgangen til Statens
Museum for Kunst en smuk
solskinsdag i april til foredrag
og omvisning på museet
efterfulgt af NKF-DK’s årlige
generalforsamling.
Troels Filtenborg bød velkommen
og præsenterede dagens
program, der satte fokus på
museets erfaringer med åbne
konserveringsværksteder i
museets udstilling.
Troels Filtenborg fortsatte
med en præsentation af Bevaringsafdelingens
store projekt
i 2007-08: Rensningen og restaureringen
af Jacob Jordaens’
(1593-1678) mesterværk
Tempelskatten. Peter finder
mønten i fiskens gab også kaldet
Færgebåden til Antwerpen
fra ca. 1623. Projektet foregik
over 14 måneder i et åbent
værksted specielt indrettet i
museets udstillingsareal.
I foredraget gennemgik han
bl.a. maleriets historik, forundersøgelser
herunder røntgenoptagelser,
pigmentanalyser,
brug af ultraviolet lys samt
resultaterne af disse og den
nye viden, resultaterne affødte.
Bl.a. afgørende resultater
vedr. datering af forskellige
dele af maleriet samt forholdet
til et mindre tilsvarende
værk af Jordaens’ (ejet af
Rijksmuseum i Amsterdam),
der har ændret på opfattelsen
af i hvilken rækkefølge de to
er blevet malet. Desuden blev
selve restaurerings- og retoucheringsforløbet
samt de etiske
overvejelser i forbindelse
med disse gennemgået.
Dernæst beskrev han de
erfaringer, konservatorerne
havde gjort sig i forhold til at
arbejde med et publikum, der
bogstaveligt talt kigger over
skulderen. Dertil erfaringer
gjort med hensyn til formidling
via museets hjemmeside,
eksempelvis blogindlæg og
løbende opdatering af skriftlige
indlæg og fotodokumentation
på hjemmesiden. Troels
Filtenborg understregede, at
indsatsen på formidlingsdelen
let kan undervurderes i
forhold til den aktuelle tid,
der ender med at blive brugt
under forløbet.
Det blev bemærket fra en
deltager, at projektet havde
høstet positive resultater på
Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1
Tegningsskabe
til plancher, plakater
og kalker
flere områder udover den
egentlige konservering og restaurering
af maleriet, nemlig
forskningsrelateret i form af
ny viden, opfyldelse af museets
resultatkontrakt m.m.
Herefter fortsatte selskabet
til en omvisning i museets
nuværende åbne værksted:
”Gottorfer Codex - i fuldt flor”
forestået af Pernille Højmark.
På værkstedet arbejdes i
øjeblikket med et fireårigt
projekt, der udføres i samarbejde
med Gottorp Slot. Det
indebærer konservering og
restaurering af 4 pragtværker
i bogform, der indeholder
knap 1200 blomstermalerier i
SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning
til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store
komplette indretninger.
Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme
rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.
STÅLREOLER ApS
Storfagsreoler
i et eller flere plan til
opbevaring af store genstande
Mobil-Reoler
til malerier og
arkivalier mm.
Højvangsvej 11 4340 Tølløse
Tlf: 59186363 Fax: 59186614
E-post: scan-flex@mail.tele.dk Hjemmeside: www.scan-flex.dk
17

gouache på pergament indbundet
i læderbind. Blomstermalerierne
er malet i perioden
1649-59 af Hans Simon Holtzbecker
(før 1649-1671) og er
en kunstnerisk protokol over
floraen i Gottorp Slots park på
daværende tidspunkt.
Pernille Højmark gav en
introduktion til de metoder
og teknikker, papirkonservatorerne
bruger i arbejdet med
netop dette værk: planering af
pergament vha. fugtkammer,
konsolidering af løst farvelag
samt montering. Desuden
berørte hun de erfaringer,
der foreløbigt er gjort i forbindelse
med at sidde og arbejde
i udstillingen. En væsentlig
forskel til Jordaens’ projektet,
er Gottorfer Codex’s fysiske
størrelse. Det mindre format
betyder, at konservatorerne er
placeret tæt op imod glasvæggen
til publikum, og den lille
afstand betyder, at publikum
oftere taler direkte igennem
glasset til konservatoren. Ved
Jordaens’ projektet var der
større fysisk afstand mellem
publikum og konservatorer og
værket, hvilket gav en større
grad af ugenerthed under
arbejdet.
Omvisningen blev efterfulgt
af frokost i museets medarbejderkantine
hvorefter NKF-dk
afholdte deres årlige generalforsamling.
Lise Ræder Knudsen
Kulturministeriet har indført
aftagerpaneler på sine institutioner
og dermed også på
Konservatorskolen. Aftagerpanelets
opgave er at rådgive
rektor om uddannelsernes
kvalitet og relevans for samfundet
samt om udvikling af
nye og eksisterende uddannelser
og udvikling af nye undervisnings-
og prøveformer.
Aftagerpaneler
Aftagerpanelet kan desuden
afgive udtalelse og stille forslag
om alle spørgsmål, der
vedrører uddannelsernes kvalitet,
relevans og udvikling.
Kulturministeren har udnævnt
Lise Ræder Knudsen,
Konserveringscentret i Vejle,
til formand for aftagerpanelet,
og det er formand og rektor,
der sammen indstiller forslag
til de øvrige 5-7 eksterne
medlemmer af aftagerpanelet
til kulturministeriet. Det
første møde, hvor forslag til
aftagerpanelets medlemmer
skal findes, afholdes primo
september.
Alle bidrag til aftagerpanelets
arbejde er velkomne! Ring til
Lise på 76 62 11 55 eller send
en mail på: lrk@konsv.dk
Link til Bekendtgørelse om
aftagerpaneler: https://www.
retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=121405
18

NKF-dk’s emnegrupper
Arkæologi
Jannie Amsgaard Ebsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergs Gade 3
5000 Odense C
Tlf.: 6551 4683
JAE@odense.dk
Ramme
Berit Møller
Bommen 4
2680 Solrød Strand
Tlf.: 5614 1244
beritogbent@hotmail.com
Foto
Karen Brynjolf Pedersen
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet, Brede
2800 Lyngby
Tlf.: 3347 3551
karen.brynjolf.pedersen@
natmus.dk
Moderne materialer og
Samtidskunst
Louise Cone
louise.cone@smk.dk
Møbler
Poul Rasmussen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergsgade 3
500 Odense C
Tlf.: 6614 8814* 4601
Klima, udstilling og
transport
Maj Stief Aistrup
Hellerupgårdsvej 3 st.
2900 Hellerup
Tlf.: 3962 0945
maj.stief@get2net.dk
Tekstiler
Maj Ringgaard
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
Brede, 2800 Lyngby
maj.ringgaard@natmus.dk
Skulptur
Eva Bøje Nielsen
evaboejenielsen@gmail.com
Papir
Pia Irene Berntsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense
piha@odense.dk
Magasin
Lone Petersen
Kulturhistoriske Museum
Stemannsgade 2
8900 Randers
Tlf.: 8642 8655
lp@khm.dk
Vi har desværre ikke
mulighed for at kompensere
økonomisk for folks deltagelse
i arbejdet, men der er
mulighed for at få refunderet
op til 500 kr. pr. år til
møderne, mod at gruppen
afleverer mindst 1 referat til
Bulletin om året.
Medlemskab
Nordisk Konservatorforbund Danmark har 5 medlemskategorier
Ordinært medlemskab
Ordinære medlemmer har
stemmeret og kan indvælges i
bestyrelsen.
For at blive ordinært medlem
skal man som minimum have
en 3-årig konserveringsfaglig
uddannelse suppleret med et
års erhvervsarbejde på et anerkendt
værksted.
Ansøgningerne behandles
hvert år på den ordinære generalforsamling
og skal være
bestyrelsen i hænde senest 3
måneder før generalforsamlingen.
Bemærk at ansøgeren selv er
ansvarlig for at dokumentere
uddannelse og erhvervserfaring,
og at man først kan
indsende ansøgningen når man
mener sig kvalificeret.
Kontingentet er pt.: 400 kr.
Associerede medlemmer
Alle, der ønsker det, kan
blive associeret medlem af
foreningen, men har ikke
stemmeret.
Kontingentet er pt. 350 kr.
Studentermedlemskab er
et associeret medlemskab
med reduceret kontingent.
Studerende med tidligere
ordinært medlemskab vender
automatisk tilbage til dette
efter studenterstatus ophør.
Ansøgning om studentermedlemskab
samt dettes varighed
behandles og besluttes af
bestyrelsen.
Kontingentet er halvt ordinært:
200 kr.
Pensionister er medlemmer
der p.g.a. alder er udenfor
aktiv tjeneste (bestyrelsen har
sat grænsen til 65 år).
Ansøgning om overførsel til
pensionistkontingent stiles til
bestyrelsen. Kontingentet er
det halve af ordinært medlemskab.
Æresmedlemmer er kontingentfrie
og har status som
ordinære medlemmer.
Institutioner kan være medlem
og har status som associerede
medlemmer.
Kontingentet er 550 kr.
19

Referat fra NKF-dk’s emnegruppe
Klima, Tranport og Udstillingsgruppen
Besøg på Det Kongelige Bibliotek
Christina Krüger Henningsen
Møde d. 24.4.2009 klokken
9:00 – 13:00 på Det Kgl. Bibliotek,
Njalsgade 112.
Tilstede var: Maj Stief (Nationalmuseet),
Annie Berntsen
(Stadsarkivet), Mette Jacobsen
og Sille B. Enke (Den
Arnamagnæanske Samling),
Kirsten Hauch, en norsk gæst,
Birgit Vinther Hansen og
Christina Krüger Henningsen
(Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling).
Mødet blev indledt med morgenmad
og nyt fra deltagerne.
Til at forestå rundvisningen i
det Kongelige Biblioteks (KB)
nyeste magasiner i Njalsgade
112 havde vi Christian Bruun,
Afdelingsleder i Bygningsdriftsafdelingen
på KB.
Det kombinerede biblioteksog
magasinbyggeri er blevet
til af to omgange; første etape
blev indviet i maj 1998 og anden
og sidste i 2008. Byggeriet
er tegnet af arkitektfirmaet
Dissing+Weitling. Byggeriet
ligger mellem det gamle og
det nye KUA (København
Universitet Amager) byggeri
og servicerer de studerende
med bøger, men i høj grad
også med studiepladser og
grupperum, der er meget eftertragtede
af de studerende.
Det samlede etageareal er på
cirka 13.300 m2, hvoraf 3.500
m2 er publikumsarealer og
650 m2 kontorer. I publikumsarealerne
er der indrettet
knap 500 studiepladser. Dette
er en væsentlig forøgelse af
det tidligere Fakultetsbibliotek
for Humaniora i Njalsgade
80, der havde 126 studiepladser.
Magasinerne i første etape
rummer 45 hyldekilometer
med faste reoler, hvorimod
anden etape af magasinerne
er indrettet med kompaktreoler,
således at anden etape
kan rumme knap 28 hyldekilometer.
I området med
kompaktreoler foregår der om
aftenen en cirkulation af luft
mellem reolerne, da de automatisk
kører lidt fra hinanden.
I magasinerne med faste
reoler er luftcirkulationsanlæggene
placeret i væggene
mellem reolerne, så der sker
en cirkulation langs væggene
og mellem reolerne frem for
tidligere, hvor cirkulationsanlæggene
typisk virkede henover
reolerne og dermed ikke
til umiddelbar gavn for det
opstillede materiale i reolerne.
En mindre del af de nye magasiner
er indrettet som kolde
magasiner (gennemsnitlig 2 o
C og 30% RH) til opbevaring
af fotomateriale. Den resterende
del af de nye magasiner
er indrettet som kølige magasiner
(gennemsnitlig 12 o C).
Klimakravene er årstidsreguleret,
således at der holdes
omkring 8° C og 40% RH om
vinteren og 16° C og 50% RH
om sommeren. Denne forskel
kan det opbevarede materiale
godt tåle, da ændringerne
sker over en længere periode,
og det er samtidig driftsøkonomisk.
Et vigtigt emne ved magasinbyggeri
er brandslukningen
– ingen håber nogensinde at
det kommer i brug! I første
etape er der et ”Pre-action”
anlæg, det vil sige, at der ikke
er vand i sprinklerrørene til
daglig. Først ved en brandalarm
fyldes rørene. Denne
type mindsker de vandskader,
man ellers kan risikere i det
daglige, ved at have vandførende
rør igennem magasinerne.
I anden etape er der
opsat et helt nyt brandslukningssystem
med Nitrogen
fra Siemens. Dette er også et
Pre-action anlæg, der kombinerer
vandtåger og Nitrogen.
Dette sænker iltniveauet til
cirka 10% hvilket fører til en
hurtig ”kvælning” af ilden. En
glødebrand i en bogsamling
kan leve uden større mængde
ilt, og derfor er kombinationen
af Nitrogen og vandtåge
nødvendig.
I London havde én af deltageren
tidligere set et Halon
anlæg i et magasin, men dette
er nu ikke længere tilladt at
bruge på grund af de miljøskadelige
egenskaber – nedbryder
ozonlaget – de danske miljømyndigheder
har haft forbudt
anvendelsen af Halon siden
1998.
Alle deltagere sluttede af med
at takke Christian Bruun for
en informativ rundvisning i
magasinerne.
Næste møde blev aftalt til værende
fredag d. 30.10.2009.
20

Kontingent for 2009
Karen Borchersen, kasserer
NKF-dk
Det er formodentlig gået op
for de fleste, at foreningen
ikke har opkrævet kontingent
endnu. Det skyldes flere
forhold.
På sidste generalforsamling
forlod vores mangeårige kas-
serer Vivi Lønborg Andersen
posten, og på grund af kongres
gik der lang tid før bestyrelsen
fik konstitueret en ny
kasserer.
Bestyrelsen har desuden
besluttet, at opkrævningen
fremover vil foregå via Betalingsservice.
Jeg vil opfordre
til at I melder jer til dette, så
I ikke skal huske betalingen
fremover – den vil ske automatisk
sammen med børneinstitutioner
og andet godt.
Opkrævningen for 2009 vil
blive udsendt, når papirarbejdet
omkring kassererskiftet og
oprettelse af betalingsservice
er gennemført
Elisabeth Gram Christensen
Det europæiske standardiseringsarbejde
og den danske deltagelse og indflydelse.
Kære Kolleger,
På vegne af det danske standardiseringsudvalg
S-388
"Bevaringen af kulturarven"
vil jeg gerne gøre jer opmærksomme
på værdien af vores
arbejde med at sikre en dansk
deltagelse og dermed indflydelse
på det europæiske standardiseringsprogram
inden
for bevaring. I S-388 deltager
vi i forskellige arbejdsgrupper
i CEN (det europæiske standardiseringsorgan),
som alle
arbejder på standarder for,
hvordan fremtidens bevaring
af kulturgenstande skal
udføres. Man kan måske gå
så vidt at kalde dette standardiseringsarbejde
for præventiv
konservering, da vores
beslutninger i dag vil påvirke
bevaringen af vores kulturarv
fremover.
Som eksempel kan I på nedenstående
link se et uddrag
af den kommende standard
EN 15946 Conservation of
cultural property - Packing
methods, som er i høring NU!
Standarden indeholder en
vejledning og anbefalinger
til pakning af stabile kulturgenstande
inden transport,
og den er henvendt til personer
og institutioner som er
ansvarlige for bevaringen af
kulturgenstande (dvs. også
jer). Principperne i denne
standard vil være gældende
for alle europæiske kulturinstitutioner,
som skal pakke en
kulturgenstand på en måde,
som er godkendt af andre
europæiske kulturinstitutioner.
Et muligt fremtidigt scenario
kunne være en udlåner,
som stiller et krav i låneaftalen
om, at deres genstand
skal håndteres og pakkes iht.
denne standard. Det betyder,
at låner skal følge standarden
for at kunne gennemføre lånet.
På den måde sikrer vi, at
alle kulturinstitutioner i EU
tager de samme præventive
forholdsregler, når det gælder
pakningen af vores fælles
kulturarv. Det er derfor meget
vigtigt, at vi i Danmark tager
stilling til sådan en standard,
så vi kan få indflydelse på
fremgangsmåden, samt ikke
mindst selv leve op til disse
krav til pakningen. Når CEN
høringen af denne standard
slutter d. 21. oktober 2009, og
hvis standarden efterfølgende
bliver vedtaget, så er løbet
kørt for at komme med indsigelser
eller kommentarer.
Efter høringen er det for sent,
hvis man opdager at en dansk
institution ikke kan stå inde
for principperne eller ikke
kan leve op til de pågældende
krav.
Det er nu, det gælder om at
sikre en aktiv dansk deltagelse,
så vi alle kan få indflydelse
og stå inde for fremtidens
standarder for bevaringen af
kulturarven. Ellers risikerer
nogle danske kulturinstitutioner
at udelukke sig selv fra
det europæiske samarbejde,
og i tilfældet med standarden
for pakning, den fremtidige
udveksling af kulturgenstande
både i EU og inden for landets
grænser. Vi skal nemlig også
følge sådanne standarder danske
institutioner imellem, så
vi sammen bedst muligt sikrer
bevaringen af den danske
kulturarv.
Men det er kun det danske
udvalg, der kan afgøre den
danske holdning til en given
standard i høring. Det er så
Dansk Standard, som står for
hhv. fremsendelse af kommen-
21

tarer ved høringer og afgivelse
af dansk stemme ved den
endelige afstemning.
Med håb om at have skabt
opmærksomhed på en aktuel
standard, samt vakt jeres
interesse for en aktiv dansk
deltagelse og indflydelse på
det europæiske standardiseringsarbejde,
vil vi i S-388
gerne opfordre jer til at tænke
over jeres muligheder for at
bidrage til en bedre og lettere
arbejdsgang indenfor mange
forskellige sider af bevaringsfaget.
Interesserede i denne standard
eller standardiseringsarbejdet
generelt kan kontakte
Erling Trudsø (ert@ds.dk ) hos
Dansk Standard.
Yderligere information om
Dansk Standard på: www.
ds.dk. Her kan du læse
mere om, hvad det danske
standardiseringsudvalg
beskæftiger sig med og om
prEN 15946 Conservation of
Cultural property - Packing
methods, som i øjeblikket er
i høring; www.ds.dk/da-DK/
ydelser/Standardisering/Sudvalg/S-388/Sider/default
.aspx
Med Venlig hilsen
Elisabeth Gram Christensen
Medlem af S-388 "Bevaring af
kulturarven" og CEN/TC 346/
WG 5 "Conservation of cultural
property - Transportation
and packing methods"
En nicheproduktion af blindramme holdere.
V/Tina S. Bøtcher
1
2
3
Blindramme holder:
En holder designet til at holde blindrammen med lærred fast til svæverammen.
Activa metal Obovej 34, 2730 Herlev
E-mail: activa@activametal.dk www.activametal.dk
22

Beskytter det glas,
du bruger til
indramning,
godt nok mod
UV-stråling?
Hvornår har du sidst spurgt din glasleverandør,
hvor meget UV-stråling der
slipper igennem til dine billeder?
I 2005 lukkede en af verdens førende glasfabrikanter, DenGlas,
for produktionen. DenGlas var gennem forskellige danske grossister
hovedleverandør til det danske marked af ikke-reflekterende
museumsglas med 98% UV-filtrering – specialglas, som beskytter
kunstværker mod solens skadelige virkning på gallerier, i museer
og private hjem.
Da DenGlas nu ikke mere eksisterer, er der kun én glasfabrikant
tilbage, som leverer ikke-reflekterende glas med anbefalet UV-faktor
til det danske marked. Den fabrikant hedder Tru Vue ® .
Fælleskonserveringen på
Kronborg anbefaler, at
man benytter glas, der
filtrerer minimum 98%
af den skadelige UVbestråling
fra, hvis man
vil beskytte det indrammede
kunstværk eller
foto mod blegning.
Tru Vue ® er det eneste glasprodukt på
det danske marked, der garanterer
98% filtrering af UV-stråling på
ikke-reflekterende museumsglas!
Tru Vue ® garanterer, at minimum 98% af UV-strålerne bliver
filtreret fra, før de når selve billedet. Men faktisk har en konkurrent
til Tru Vue ® målt endnu bedre filtrering på Tru Vue Museum Glass ®
end den officielt garanterede.
SCHOTT ® , en anden af verdens førende glasproducenter, har i en
nyligt offentliggjort undersøgelse målt følgende UV transmission
factor på et af deres egne produkter og to konkurrende produkter
bl.a. Tru Vue ® :
Produkt og producent
UV Transmission Factor
MIROGARD ® plus (SCHOTT) approx. 16%
ARTCONTROL ® (FLABEG) 12,9%
Museum Glass ® (TRU VUE) 0,2%
Hvis du inden for det sidste år har købt ikke-reflekterende glas
til beskyttelse af dine kunstværker, og det ikke er af mærket Tru
Vue ® , er det derfor ikke sikkert, at glasset filtrerer de anbefalede
98% af UV-strålingen fra.
Spørg din glasleverandør om dokumentation for, at det ikke-reflekterende
glas, du køber, beskytter fotos, kunstværker og andre
indrammede værdier godt nok.
Undersøgelsen viser, at det stykke glas fra Tru Vue ® , som SCHOTT ®
testede, faktisk beskyttede væsentlig bedre mod UV-stråling;
nemlig hele 99,8%. Da der kan forekomme små udsving i glassets
UV-beskyttelsesevne er 98% beskyttelse dog det, som Tru Vue ®
officielt garanterer.
Data for Tru Vue Museum Glass ®
Light transmission 96
J&M Handel er grossist i Danmark
for Tru Vue ® -glas.
For mere information eller
bestilling af glas kontakt J&M Handel
på telefon 70 15 36 20 eller send en
e-mail til info@jmhandel.dk
Light reflection

Afsender
NKF-dk
att. Karen Borchersen
Konservatorskolen
Esplanaden 34
1263 København K .
B
Besøg Davids Samling med NKF-dk
Torsdag den 21. januar 2010