tem a Sprogfag i Danmark år 2008-2009 - Aarhus Universitetsforlag

Susanne Jørgensen
Lektor, cand.mag., repræsentant i INFODOK for
Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF,
susjoerg@tdcadsl.dk
Engelsk på gymnasiet
Engelskfaget på gymnasieniveau er et populært fag blandt eleverne. Rigtig mange
elever vælger engelsk på A-niveau, enten i deres studieretning over tre år eller som et
etårigt valgfag i 3.g. Det obligatoriske B-niveau er også et vellidt fag blandt eleverne
– det er der ikke noget nyt i.
Faget har store potentialer. Som sprog- og kulturfag er der aktiviteter som litterær
analyse med fortolkning af skønlitteratur og dens sociale og kulturelle aspekter set i
både historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Det er et velkendt område, om
end det har fået en ansigtsløftning i form af krav om litteraturhistorisk forståelse på
A-niveau. Som noget nyt er engelsk nu også at betragte som et vidensfag og et servicefag
hvor der foregår sproglig analyse af alle ikke-litterære genrer. Det ser jeg som en
fornuftig udvidelse af den måde faget engelsk bliver håndteret på inden for skolens
mure. Det forbedrer muligheder for tværfagligt arbejde, og fagets profil læner sig
tættere op ad virkeligheden udenfor. Det tværfaglige samarbejde har haft sine
begynderproblemer, men personligt har jeg kun gode erfaringer med forløb både i
Almen Studieforberedelse og i skriftlige studieretningsopgaver.
Den nye mundtlige eksamen, hvor eleverne præsenteres for ukendt tekstmateriale
inden for et givet emne, og hvor der ikke længere er ekstemporaltekst, er blevet godt
modtaget af såvel elever som lærere, og denne eksamensmetode må også siges at
have nærmet sig tilstandene ude i det virkelige liv. En del paratviden er nødvendig,
men eleven skal også have målrettet styr på overordnede analytiske metoder samt
kunne illustrere emnet med relevante eksempler fra de gennemgåede tekster; endelig
skal eleven lægge større vægt på formidlingskvaliteten af selve fremlæggelsen. Alt
dette er eftertragtede egenskaber uden for skolen.
Noget der kan skabe barrierer for at opfylde de faglige mål, findes måske i den
skriftlige dimension. For at frigive midler til lærernes reformefteruddannelse blev
elevtiden (dvs. den tid den enkelte elev bruger på det skriftlige arbejde) beskåret kraftigt
i både dansk og engelsk. Vi savner i høj grad flere timer til skriftligt arbejde, især
på B-niveauet, og vil gerne have dem tilbage, nu hvor reformefteruddannelsen
forhåbentlig har fundet sted på tilfredsstillende og tilstrækkelig vis. Selv om vi bruger
nye rettemetoder, er de kun noget værd hvis de følges op med en høj grad af
undervisningsdifferentiering – hvilket tager længere tid, end vi har.
32
Sprogforum nummer 45, 2009