• INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ ... - CO-industri

co.industri.dk

• INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ ... - CO-industri

CO-Magasinet

Nr/År 03/2010

INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ PLADS SIDE 4-5 • TILLIDSREPRÆSENTANTER ANBEFALER JA TIL OK SIDE 6-9 • UDTALELSE FRA cen

DTALELSE FRA CENTRALLEDELSEN SIDE 10 • INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ PLADS SIDE 4-5 • HOVEDELEMENTERNE I O

HOVEDELEMENTERNE I OK-AFTALEN SIDE 11 • ET FAGLIGT SVENDESTYKKE SIDE 12-13 • TR-UDDANNELSE FÅR MAKE-OVER SIDE 14 • DANSKE N

ANSKE NOTER SIDE 15 • TILLIDSREPRÆSENTANTER ANBEFALER JA TIL OK SIDE 6-9 • DUMT AT SMIDE ERFARING PÅ GADEN SIDE 16-1

INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 18-19 • ET FAGLIGT SVENDESTYKKE SIDE 12-13 • LILLEPUT I PAPIRLAND SIDE 20-21 • FAGLIG ORIEN

RIENTERING side 22-23 • PLUSLØN PÅ METALSKOLEN side 24 • INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ PLADS SIDE 4-5 •

RÆSENTANTER ANBEFALER JA TIL OK SIDE 6-9 • UDTALELSE FRA CENTRALLEDELSEN SIDE 10 • HOV

ELEMENTERNE I OK-AFTALEN SIDE 11 • ET FAGLIGT SVENDESTYKKE S

12-13 • TR-UDDANNELSE FÅR MAKE-OVER

14 • DANSKE N


Gennembrud til industrie

Der skulle arbejdes hårdt for det, men til sidst kom

industriens nye overenskomster i hus. Det to-årige

forlig faldt på plads på trods af de ydre omstændigheder:

Den globale økonomiske nedtur, den markant

stigende ledighed og faldet i industrivirksomhedernes

produktion.

Forliget blev lavet om natten, men tåler i høj grad dagens

lys. Det indeholder nemlig både nyskabelser og

elementer, der forøger trygheden i ansættelsen for

industriens medarbejdere.

Fratrædelsesgodtgørelsen for de timelønnede sikrer

bedre økonomi ved ledighed, skifteholdsarbejdere

får mulighed for at holde mere fri, der er nye værktøjer

til kampen mod uligeløn mellem kønnene, og

lærlinge bliver omfattet af en forsikring ved invaliditet

og kritisk sygdom.

Desuden får nybagte forældre mere betalt frihed

sammen med deres barn, alle industriens ansatte

bliver hurtigere omfattet af en pensionsordning, og

i Industriens Funktionæroverenskomst bliver Grundlovsdag

en betalt fridag.

Ros til forhandlerne

Forliget udløser roser fra flere sider til industriens forhandlere.

Blandt andet fra arbejdsmarkedsforsker og

professor ved Københavns Universitet Jesper Due.

”Det er modigt gjort af lønmodtagernes topforhandlere,

at de indgår forlig. Hvis man sammenligner dagens

økonomiske krise med krisen i halvfjerdserne,

så var parterne dengang langt fra hinanden, fordi de

ikke turde påtage sig et ansvar, og derfor måtte der

politisk indgreb til tre gange.

Det er modigt gjort af forhandlerne i dag, for de fralægger

sig ikke et ansvar for krisen, men finder en

løsning. Det nemmeste havde været at sige, at de

ikke kunne blive enige og i stedet overlade det hele

til forligsmanden eller folketinget,” sagde arbejdsmarkedsforsker

og professor ved Københavns Uni-

03.10. marts

side 2

CO Magasinet

Vi sætter fokus på:

INDUSTRIENS NYE OVERENSKOM-

STER ER PÅ PLADS

Det faldt på plads en sen nattetime - forliget

med de industriansattes nye toårige

overenskomster. Lavet i skyggen

af tider med global økonomisk nedtur.

Alligevel er der både nye elementer og

mere tryghed i forliget.

SIDE 4-5

TILLIDSREPRÆSENTANTER ANBEFA-

LER JA TIL OK

Tillidsrepræsentanterne i industrien

tager generelt godt imod deres nye

overenskomster. De fremhæver blandt

andet fratrædelsesgodtgørelsen, de to

ekstra ugers forældreorlov, ligelønsnævnet,

ret til pension efter to måneder og

muligheden for at købe mere frihed for

genetillægget som noget positivt.

SIDE 6-9

UDTALELSE FRA CENTRALLEDELSEN

CO-industris Centralledelse har godkendt

industriens nye overenskomster.

SIDE 10

HOVEDELEMENTERNE I OK-AFTALEN

Her kan du se hovedelementerne i den

nye aftale.

SIDE 11

ET FAGLIGT SVENDESTYKKE

Synligt fagligt arbejde og kontante resultater

har på mindre end to år firedoblet

antallet af organiserede i Billund Lufthavns

Securityafdeling.

SIDE 12-13


l e d e r

n

versitet Jesper Due til Berlingske Tidende

om forliget.

Industriforliget blev også omtalt i Politikens

leder:

”Med gårsdagens forlig har arbejdsmarkedets

parter vist, at den danske

model også formår at skabe resultater i

krisetider. Om virksomhederne så også

formår at skabe økonomiske resultater

på bundlinjen, er en ganske anden sag.

Fagbevægelsen har i hvert fald gjort sit.”

Tommelen opad

Men endnu vigtigere end omverdenens

pæne ord er, at industriens tillidsrepræsentanter

i høj grad vender tommelen

opad til forliget. Der er ros til en række

elementer i forliget.

Blandt andet den nye fratrædelsesgodtgørelse,

pensionsforbedringerne og det

nye ligelønsnævn.

”Det er et skridt på vejen mod ligeløn.

Jeg er far til to små piger, og jeg ser da

gerne, de får samme løn som mændene

til sin tid,”

”Når nu regeringen ikke vil forhøje dagpengene,

så synes jeg, det er godt, at vi

har fået en fratrædelsesgodtgørelse,”

”Jeg synes, det er fint, at der sker indbetaling

til pension efter to måneder. Det

er et lille værn mod social dumping,” lyder

det blandt andet i artiklen på siderne

6-9, hvor CO-Magasinet har lavet en

rundringning til en række tillidsrepræsentanter

over hele landet.

Stem ja

Tilbage venter nu urafstemningen om

forliget. Den vil komme, når forligsmand

Asbjørn Jensen fremsætter et samlet

mæglingsforslag, hvor blandt andet industriens

nye overenskomster indgår.

CO-industris Centralledelse behandlede

forliget på et møde, kort efter det var faldet

på plads. Og aftalen blev godkendt

og indstillet til vedtagelse i den kommende

urafstemning.

Fra CO-industris side opfordrer formand

Thorkild E. Jensen ligeledes til, at der

stemmes ja til de nye overenskomster.

Det fremgår blandt andet af det urafstemningsmateriale,

som er lavet om

aftalen:

- Nu er det op til dig, hvor du vil sætte

dit kryds. Jeg vil gerne anbefale dig at

stemme ja.

Forside: Tillidsrepræsentant Jacob Wulff Sørensen fra securityafdelingen i Billund Lufthavn. Foto: Joan Dall.

TR-UDDANNELSE FÅR MAKE-OVER

Samarbejdskursus for fremtidens tillidsrepræsentanter.

Sådan hedder den overenskomstaftalte

TR-uddannelse, som alle

nyvalgte tillidsrepræsentanter fremover

har mulighed for at deltage i.

DANSKE NOTER

SIDE 14

SIDE 15

DUMT AT SMIDE ERFARING PÅ GADEN

På Bobach Smedeværksted A/S i Aalborg

smider man ikke ansatte på gaden, bare

fordi dåbsattesten er udstedt for over 60

år siden.

SIDE 16-17

INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE

SIDE 18-19

LILLEPUT I PAPIRLAND

Hvis ikke en gruppe fremsynede investorer

i 1999 havde købt Dalum Papir og

sørget for at omlægge den til en mere

miljøvenlig drift, havde der næppe været

nogen papirproduktion i Danmark i dag.

FAGLIG ORIENTERING

SIDE 20-21

22-23

PLUSLØN PÅ METALSKOLEN

CO-industri udbyder igen tværfaglige

pluslønkurser for medlemmer i forbundene.

Kurserne kører i juni og er internatkurser.

24

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99

Fax - redaktionen 33 63 80 90

www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk

Journalist: Dorthe Kragh (DJ)

Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk

Administration: Lise Trampedach

Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,

medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle

modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer

skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til

forbundet.

Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli,

august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje

onsdag i måneden.

Oplag 24.800

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret

efter OHSAS 18001

ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)

side 3


Af Linda Hansen

Foto Harry Nielsen

Industriens nye overe

Fratrædelsesgodtgørelse, mere forældreorlov og bedre vilkår for både skiftehold og natar

Det faldt på plads en sen nattetime i Industriens

Hus på Rådhuspladsen i København - forliget med

de industriansattes nye to-årige overenskomster.

Det er lavet i skyggen af vanskelige tider med global

økonomisk nedtur og massive afskedigelser i

virksomhederne. Alligevel er der både en sikring

af industriens arbejdspladser, nye elementer som

en fratrædelsesgodtgørelse samt god plads til de

lokale lønforhandlinger i forliget. Derfor var der

også tilfredshed at spore hos CO-industris to top-

CO-industris formand Thorkild E. Jensen i fokus, da industriforliget var i hus. T.v. i billedet CO-industris næstformand

Børge Frederiksen, adm. direktør i DI Hans Skov Christensen samt viceadm. direktør Kim Graugaard, DI.

03.10. marts

side 4

CO Magasinet

OK2010 kronologi

Her følger i hovedtræk begivenhederne forud for indgåelsen af nye to-årige

overenskomster for industriens ansatte.

Mandag 19. oktober offentliggøres

køreplan ”overenskomster tilstræbes

afsluttet inden 12. februar”.

Mandag 14. december

udsendes pressemeddelelse om, at

industriens parter skyder de egentlige forhand -

linger om nye overenskomster i gang den 6. januar.

Onsdag 6. januar 2010 holdes det første

pressemøde i forbindelse med, at de

egentlige forhandlinger går i gang.

Tirsdag 9. februar opsiger LO samtlige overenskomster

på LO/DA-området.

Lørdag 13. februar finder første officielle forhandlingsmøde

industriens område sted i Industriens Hus på Rådhuspladsen.

Forhandlingerne indledes kl. 13 og afsluttes klokken 2 natten

til søndag. Parterne går hjem og sover, men har aftalt at

mødes igen senere søndag.

Søndag 14. februar indledes mødet med DI klokken

13. CO-industri og DI skilles igen klokken 17.45 uden at

have aftalt nyt møde.

Mandag 15. februar er LO og DA hos forligsmand Asbjørn

Jensen. Forligsmanden udtrykker, at han ikke har planer om at

indkalde industriens parter ”for nuværende”.


O K 2 0 1 0

nskomster er på plads

bejde er en del af industriforliget

forhandlere, formand Thorkild E. Jensen

og næstformand Børge Frederiksen, da

overenskomsterne var i hus og blev præsenteret

på et pressemøde en mandag i

februar.

- Jeg synes, vi har indgået en overenskomst

med et godt resultat, selv om den

er lavet i skyggen af den økonomiske krise.

Forliget giver både noget nyt til vores

medlemmer, og det sikrer samtidig, at

der kan være produktionsarbejdspladser

i Danmark i fremtiden, sagde Thorkild

E. Jensen.

Forliget betyder bedre vilkår for natarbejdere

og skiftehold i form af blandt

andet helbredskontrol udført af læge

med arbejdsmedicinske kompetencer

til natarbejderne samt mulighed for, at

skifteholdsarbejdere kan opspare op til

40 procent af deres genetillæg og bytte

det til ekstra fridage.

Desuden er der en nyskabelse i form af

en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse

med afskedigelse af timelønnede til

ledighed.

- Her har vi fået taget hul på en ny ordning,

og det er vi tilfredse med, sagde

Thorkild E. Jensen i en kommentar.

Til nybagte forældre på industriens område

er der yderligere to ugers betalt

forældreorlov fordelt på en uge til manden

og en uge til kvinden, ligelønsloven

indarbejdes i overenskomsterne, og der

etableres et ligelønsnævn.

Pr. 1. marts 2011 skal der indbetales til

pension allerede efter 2 måneders ansættelse

mod hidtil 9 måneder, og for

funktionærerne bliver Grundlovsdag

fremover en betalt fridag. Og så bliver

lærlinge og elever omfattet af en forsikringsordning.

Desuden er det lykkedes at afvise de

forringelser, som arbejdsgiverne ellers

havde lagt op til i denne forhandlingsrunde.

Blandt andet var en række virksomhedsledere

ude og kræve, at der

blev gennemført en nulløsning ved de

nu overståede forhandlinger.

Trods den udeblevne nulløsning er der

også tilfredshed med forliget hos arbejdsgiverne

i DI – Organisation for

erhvervslivet. Her lægges vægt på bevarelsen

af konkurrencekraften hos de

danske virksomheder.

- Forliget afspejler en forståelse mellem

lønmodtagerne og os om vigtigheden

af fortsat at have fremstillingsvirksomheder

i Danmark. Med en fornuftig

omkostningsudvikling over de næste

to år kan aftalen skabe mulighed for, at

virksomhederne kan genvinde vækst og

dermed skabe nye arbejdspladser i Danmark,

sagde Hans Skov Christensen om

forliget, da det blev præsenteret.

Dagen efter indgåelsen af industriforliget

godkendte CO-industris Centralledelse

aftalen og anbefalede medlemmerne

at stemme ja til forliget.

Torsdag 18. februar kalder forligsmand Asbjørn Jensen parterne på

industriens område til et orienterende møde i Forligsinstitutionen

fredag den 19. februar klokken 11.

Onsdag 17. februar sender LO 2. konfliktvarsel til DA.

Fredag 19. februar mødes CO-industri og DI

med forligsmanden, og efterfølgende melder parterne ud,

at de på opfordring af forligsmanden gør et nyt forsøg på at få

nye overenskomster i hus.

Søndag 21. februar mødes industriens parter i

Industriens Hus klokken 12.30 for at forhandle om nye

Fredag 19. februar melder forligsmand Asbjørn Jensen ud, at hvis

ikke industriens nye overenskomster faldet på plads senest

mandag, overtager han forhandlingerne.

overenskomster. Mandag 22. februar indgår CO-industri og DI nye

to-årige overenskomster for 240.000 ansatte.

Tirsdag 23. februar godkender CO-industris

Centralledelse industriens nye overenskomster

og anbefaler, at der stemmes ja til forliget.

side 5


Af Dorthe Kragh og Ingrid Pedersen

Foto Harry Nielsen

Tillidsrepræsentant

til ny overenskomst

Industriens nye overenskomster får tommelen opad fra et flertal af tillidsrepræsentanter

Tillidsrepræsentanterne i industrien tager

generelt godt imod deres nye overenskomster.

En rundringning foretaget

af CO-Magasinet viser, at de blandt andet

fremhæver den nye fratrædelsesgodtgørelse

til de timelønnede, de to

ekstra ugers forældreorlov til nybagte

forældre, ligelønsnævnet, retten til pension

efter to måneders ansættelse og

muligheden for at købe mere frihed for

genetillægget som noget positivt.

En hurtig sammentælling af tillidsrepræsentanternes

anbefaling i CO-Magasinet

viser derfor også, at et flertal anbefaler

medlemmerne at stemme ja til forliget.

Omvendt er der også kritiske røster, som

mener, at der ”mangler noget for alle”, og

så er der også frygt for, at arbejdsgiverne

rundt om i landet vil tage ved lære af topforhandlerne

og være yderst tilbageholdende,

når der skal forhandles løn lokalt.

Bedre forhold for natarbejde

Hos Gunnar Krarup Andersen, der er

medlem af 3F og fællestillidsrepræsentant

på Cheminova i Harboøre, er der

især glæde over de nye regler om helbredskontrol

af natarbejdere, og at der

er krav om, at det skal være en læge

med arbejdsmedicinsk speciale, der

foretager undersøgelsen og evaluerer

medarbejderen.

- Så er vi sikre på, at det ikke er terapeuter

eller hundehandlere, der skal afgøre,

om man har helbred til at arbejde om

natten, siger han.

Cirka 300 af de 550 ansatte på Cheminova

arbejder på skiftehold. Derfor har

Gunnar Krarup Andersen også med tilfredshed

noteret sig, at genetillægget

stiger. Ligeledes er han glad for, at der nu

er mulighed for at spare 40 procent af

genetillægget op til fridage, selv om det

er en streg i regningen, at der skal være

lokal enighed om det.

- Jeg mener, at det er en ret, vi skulle

have, siger han.

Han anbefaler et ja til overenskomsten.

- Simpelthen fordi en konflikt vil være

ulykkelig, som tiderne er nu. Så må vi

tage mere, når det går godt, siger han.

VEDLIGEHOLDELSESoverenskomst

- Generelt synes jeg, at overenskomsten

er ok. Den bærer præg af de tider,

som vi lever i. Der er meget på de bløde

områder. Men når nu regeringen ikke vil

forhøje dagpengene, så synes jeg det er

godt, at vi har fået en fratrædelsesgodtgørelse,

siger Henning Søe, der er tillidsrepræsentant

for 200 medlemmer af

Dansk Metal på Man Diesel i København.

Han er også glad for, at der nu bliver oprettet

et ligelønsnævn, og at der er forbedringer

til lærlingene.

- Men jeg synes, at der mangler frihed til

natholdet. Det er mærkeligt, at de selv

skal betale for det af deres genetillæg,

siger han.

Henning Søe anbefaler et ja ved urafstemningen.

- Jeg ser det mest som en vedligeholdelsesoverenskomst,

siger han.

Slap for mere fleksibilitet

Tillidsrepræsentant for 22 medlemmer

af Teknisk Landsforbund hos DISA Industries

A/S i Herlev Per Løfstrøm Sørensen

er mest begejstret for det, som arbejdsgiverne

ikke har fået igennem i den nye

overenskomst.

- Jeg havde forventet, at arbejdsgiverne

ville lægge pres på for at få mere fleksibilitet

på arbejdstiden, men det synes jeg

ikke er tilfældet. Det er der måske heller

ikke så meget behov for lige nu. Over-

03.10. marts

side 6

CO Magasinet

Fællestillidsrepræsentant

Gunnar Krarup Andersen,

Cheminova

Foto Jens Bach

Tillidsrepræsentant

Per Løfstrøm Sørensen,

DISA Industries A/S

Foto Simon Lautrop


O K 2 0 1 0

er anbefaler ja

CO-industris daglige leder Arne Sørensen

på vej til endnu en omgang forhandlinger

i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

komsten fair nok. Vores forhandlere fik,

hvad der var mulighed for at få, siger han.

enskomsten bærer præg af, at den ikke

skal holde så lang tid, siger han.

Han er især tilfreds med, at der bliver oprettet

et ligelønsnævn, og at mor og far

får en uges ekstra barsel hver, men han

havde gerne set, at der havde været omsorgsdage

til de lidt ældre medarbejdere

og flere penge til selvvalgt uddannelse.

Han anbefaler et ja til overenskomsten.

- Selv om jeg ikke render rundt med armene

over hovedet. Det skulle da lige

være for det, som arbejdsgiverne ikke

fik, siger han.

Skuffet over natarbejde

Villy Christiansen, tillidsrepræsentant for

70 3F’ere på Rynkeby Food A/S i Ringe,

er skuffet over, at den nye overenskomst

ikke indeholder flere forbedringer til natarbejdere.

- Helbredsundersøgelsen og forskningsprojektet

om natarbejde er fint nok,

men jeg havde set frem til, at man vitterligt

havde tilgodeset natskiftet. For når

man kommer op i alderen, så er det altså

hårdt at arbejde om natten, siger han.

Han havde håbet på, at den ugentlige

arbejdstid for natarbejdere langsomt var

blevet sat ned.

Alligevel vil han anbefale et ja til overenskomsten.

- Med de tider vi lever i, så er overens-

Intet til funktionærerne

Til gengæld er Karina Korshøj, koordinerende

tillidsrepræsentant for HK’ere på

Vestas Blades i Lem, ikke imponeret over

den nye overenskomst.

- Der er ingenting til funktionærerne i

overenskomsten. Jo, havde vi ikke allerede

haft fri Grundlovsdag, havde vi selvfølgelig

fået den. Vi har ikke fået nogle af

vores mærkesager igennem, siger hun.

Hun er især utilfreds med, at der ikke

er blevet gjort noget ved HK’ernes 50

procentregel, som forhindrer, at der kan

indgås overenskomst, hvis under halvdelen

af de kontoransatte er organiseret

i HK.

- De siger jo, at den ikke koster noget,

fordi de, der ikke er på overenskomst,

har de samme forhold som dem med en

overenskomst. Jamen, så giv da overenskomst

til alle. Jeg tror altså ikke på deres

argumenter. Det er en gammeldags

Tillidsrepræsentant

Villy Christiansen,

Rynkeby Food A/S

Foto Alex Tran

side 7


egel, som ikke hører hjemme i et moderne

samfund, mener Karina Korshøj

og anbefaler et nej.

03.10. marts

side 8

CO Magasinet

Ligegyldig overenskomst

Heller ikke Eva Kay Merlyck, tillidsrepræsentant

for otte medlemmer af Dansk

El-Forbund på GKN Wheels Nagbøl i

Lunderskov, synes, at der er meget for

hende og hendes kolleger i overenskomsten.

- Vi har ikke higet efter en fratrædelsesordning,

og vi er ikke målgruppen for

bedre barselsforhold. Så generelt synes

jeg, at overenskomsten er ligegyldig, siger

hun.

Hun frygter, at resultatet af overenskomsten

vil smitte af på lokalforhandlingerne.

- Der er ikke kommet så meget ud af

forhandlingerne. Det er et dårligt signal

at sende, når vi selv skal forhandle. Arbejdsgiverne

vil sige, ”se selv, der er ikke

noget at komme efter”, siger hun.

Hun vil selv stemme nej til overenskomsten,

men overlader det til medlemmerne

selv at træffe deres beslutning.

Ligelønsnævn er godt

Esben Piltoft Nielsen, tillidsrepræsentant

for syv medlemmer af Teknisk Landsforbund

på Polycom i Horsens, er enig i, at

der ikke er så meget i overenskomsten

for ham, da han og kollegerne i forvejen

har fri Grundlovsdag.

- I disse tider havde vi jo ikke forventet

så meget, og i det mindste er vi da ikke

gået baglæns, siger han.

Han er glad for, at der er oprettet et ligelønsnævn.

- Det er et skridt på vejen mod ligeløn.

Jeg er far til to små piger, og jeg ser da

gerne, at de får samme løn som mændene

til sin tid. Jeg synes også, det er

godt, at pensionsindbetaling starter efter

to måneders ansættelse. Der er ikke

noget specielt dårligt i den ny overenskomst,

så jeg anbefaler et ja, siger han.

Attraktivt at blive

Selv om Claus Jørgen Madsen, tillidsre-

Dele af CO-industris forhandlingsudvalg undervejs i forløbet. Fra venstre formand for

Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen, forhandlingssekretær i 3F’s Industrigruppe Mads

Andersen, formand for Teknisk Landsforbund Gita Grüning og industrigruppeformand i TIB

Flemming Andersen.

præsentant for knap 60 medlemmer af

Dansk Metal på Wittenborg i Odense,

konstaterer, at der er tale om en meget

billig overenskomst, så vil han trods

alt anbefale medlemmerne at stemme

ja.

- Det er positivt, at der er taget hul på

fratrædelsesgodtgørelsen. Der er noget

at bygge videre på, og det var et stort

krav fra medlemmerne på møderne, før

forhandlingerne gik i gang, siger han og

tilføjer, at fratrædelsesgodtgørelsen vil

gøre det endnu mere attraktivt at blive i

en rigtig fagforening i stedet for at flytte

over i en af de billigere – og så betale for

en tillægsforsikring oveni.

- Men selv om det er en billig overenskomst,

er det ikke nok til at få mig til at

stemme nej, og så må vi jo se, om vi kan

indhente noget ved de lokale forhandlinger,

siger han.

Vi får jo ingenting

Else Modvig Hansen, tillidsrepræsentant

for cirka 130 medlemmer af 3F på Nissens

i Horsens, frygter, at økonomien i

forliget vil smitte af på de lokale lønforhandlinger.

- Det er tyndt. Det er meget, meget

tyndt. Der er jo så godt som ingenting i

det, siger Else Modvig Hansen.

Det eneste gode, hun kan få øje på, er

lidt mere barselsfri, og at man ikke skal

vente ni måneder, før man får indbetaling

til pension. Men hun synes, man

burde være gået hele vejen og have afskaffet

karensperioden for de andre ting

også.

- Fratrædelsesgodtgørelsen er en farlig

sti at bevæge sig ind på, for der er så meget

diskussion om dagpengeperiodens

længde. Politikerne kan bruge det imod

os. Det bliver heller ikke nemt for os tillidsrepræsentanter

at forhandle noget

hjem i løn til kollegerne efter det her,

så jeg håber – på Børges (næstformand

i CO-industri Børge Frederiksen, red)

vegne – at kollegerne stamper i jorden

og stemmer nej, så han får chancen for

at lave en ommer til os. Jeg anbefaler et

nej, fastslår hun.

Ikke noget til dem i job

Også Kim Rasmussen, tillidsrepræsentant

for 120 medlemmer af Dansk Metal

på Karstensens Skibsværft i Skagen, er

utilfreds med overenskomstens indhold.

- Jeg mener, at der er alt for lidt i overenskomsten.

For dem, som er på arbejdsmarkedet,

er der ikke rigtig noget

i den. Der er kun muligheden for en uges

ekstra barsel, og det er jo først om et

år den træder i kraft. Så er der de kortere

anciennitetskrav til pensionsbidrag,

men de fleste, som bliver ansat, har jo

allerede været på en anden arbejdsplads

og har deres anciennitet med sig derfra.

Det er meget tyndt, siger Kim Rasmussen

Han mener, at der burde være lavet

nogle forbedringer på pensionsområdet

eller fritvalgsordningen.

Til gengæld synes han, at det er godt, at

nybagte forældre nu får en uges ekstra

barsel hver, således at der er fire ugers


O K 2 0 1 0

øremærket forældreorlov til hver af forældrene.

- Fratrædelsesordningen er også en god

begyndelse, selv om den kun er for dem,

som mister deres job. Jeg kan dog godt

frygte, at arbejdsgiverne nu vil begynde

at ansætte flere på tidsbegrænsede ansættelseskontrakter,

siger han.

- Der er for lidt kød på resultatet. Personligt

siger jeg nej, og jeg kan ikke rigtig

anbefale et ja, siger Kim Rasmussen.

Skuffet over fratrædelse

Finn Henning Petersen, medlem af

Dansk Metal og fællestillidsrepræsentant

for 30 kolleger på Wilhelmsen Callenberg

A/S i Odense, er skuffet over

fratrædelsesgodtgørelsen, som han

frygter tager meget andet med sig, fordi

den griber ind i en masse andre regler

på arbejdsmarkedet. Og så er den ikke

til fordel for folk, der i forvejen har lang

anciennitet og lang opsigelsesperiode,

mener han.

- I det hele taget er der ikke noget i overenskomsten,

som alle får glæde af, men

en masse forskelligt til forskellige grupper.

Men jeg synes da, at det er fint, at

der er forbedringer for lærlinge, og at

der sker pensionsindbetaling allerede

efter to måneder. I det store hele er jeg

ikke utilfreds, så jeg vil anbefale et lille ja,

siger han.

Hjælp gennem krisen

Også Finn Andersen, tillidsrepræsentant

for cirka 130 medlemmer af 3F på Pressalit

i Ry ved Silkeborg, mener, at det er

et meget tyndt forlig, men tiderne, finanskrisen

og konkurrencesituationen

taget i betragtning vil han alligevel anbefale

sine kolleger at stemme ja.

- Jeg synes, det er fint, at der sker indbetaling

til pension efter to måneder. Det

er et lille værn mod social dumping, selv

om det jo ikke er noget stort problem i

industrien, siger han.

Til gengæld giver han ikke meget for, at

genetillæg kan konverteres til fridage.

- Det koster jo ingenting og betyder

bare, at vi kan tage fri for egen regning.

Det kan man jo altid, siger han og glæder

sig over, at overenskomsten kun er

toårig.

- Vi må jo hjælpe hinanden gennem krisen,

og så må vi håbe, det ser bedre ud

om to år, siger han.

For nemt at komme af med

3F’ere

Kate Hermansen er tillidsrepræsentant

for cirka 50 medlemmer af 3F på Jevi A/S

i Gadbjerg ved Vejle. Hun havde håbet

på et bedre resultat af overenskomstforhandlingerne,

men hun vidste godt, der

var tale om svære forhandlinger.

- Så jeg bebrejder ikke forhandlerne

noget. Tværtimod føler jeg med dem,

siger hun.

På Jevi A/S har de ikke skiftehold, så forbedringerne

på det område får ingen

betydning.

- Det, der kan berøre os, er fratrædelsesgodtgørelsen.

Vi er mange, der har

været her i mange år, og jeg synes, det

er for nemt at komme af med os 3F’ere.

Efter ti år har vi kun 70 dages opsigelse,

så det kan være en fordel for nogle, at de

får penge i en periode, så de kan vænne

sig til dagpengeniveauet eller har tid til

at finde et nyt job, siger hun.

Hun er også tilfreds med, at alle nu får

krav på at få pension allerede efter to

måneder.

- Det vil i hvert fald forhindre, at folk bliver

fyret, når der skal betales pension ind

for dem, siger hun og slutter med at anbefale

et ja til overenskomsten.

Håber på bedre tider

Kitty Herholdt, der er medlem af 3F og

fællestillidsrepræsentant for 2500 kolleger

på Grundfos i Bjerringbro, kan finde

flere gode elementer i overenskomsten.

Hun peger især på de ekstra ugers barsel

til nybagte forældre, lavere anciennitet

på pensionen og fratrædelsesgodtgørelsen.

- Vi har jo lagt op til, at vi gerne vil have

mere frihed til natarbejderne, og overenskomsten

er et skridt hen mod lidt

mere fri, selv om vi selv skal betale for

det. Det er ok, siger hun.

Hun håber dog, at der næste gang bliver

plads til et par omsorgsdage, der ikke er

øremærket børnefamilierne, men kan

bruges af de lidt ældre medarbejdere,

som har brug for at passe en syg ægtefælle

eller køre forældre til undersøgelse.

Hun anbefaler sine kolleger at stemme ja.

- Overenskomsten er det bedste, vi kunne

forvente. Nu havde jeg ikke forventet

meget, så jeg er ikke skuffet. Men det er

godt, at den kun varer to år, så må vi håber,

at tiderne er bedre, siger hun.

CO-industris formand Thorkild E. Jensen

samt næstformand Børge Frederiksen

afslutter møde i DI uden at have aftalt at

mødes igen.

Else Modvig Hansen,

tillidsrepræsentant på Nissens

Foto Kim Agersten

Karina Korshøj,

koordinerende

tillidsrepræsentant

på Vestas Blades

Foto Jens Bach

side 9


03.10. marts

side 10

CO Magasinet

Udtalelse

fra CO-industris

centralledelses

møde

tirsdag den 23.

februar 2010:

Centralledelsen i CO-industri har netop godkendt

den aftale om nye overenskomster på industriens

område, som blev indgået mellem CO-industri og

DI – Organisation for erhvervslivet mandag den 22.

februar.

Dermed indstilles aftalen til vedtagelse i den urafstemning,

som kommer om de nye overenskomster.

Centralledelsen ønsker især at pege på en række

elementer, som er med til at sikre industriens ansatte

på natarbejde bedre helbredskontrol, mere ligestilling,

flere ugers øremærket forældreorlov samt

en helt ny ordning om fratrædelsesgodtgørelse for

timelønsansatte.

Natarbejdere skal tilbydes løbende helbredskontrol

med højst 2 års mellemrum, og samtidig skal der

forskes i langtidseffekterne på helbredet hos natarbejderne.

Som noget helt nyt kan skifteholdsarbejdere – såfremt

der er lokal enighed aftale, at op til 40 procent

af deres genetillæg kan opspares på deres Fritvalg

Lønkonto og anvendes som løn i forbindelse

med ekstra fridage.

Fremover indarbejdes ligelønsloven i overenskomsterne,

og dermed skal tvister om ligeløn løses i det

fagretlige system. Til det formål etableres et Ligelønsnævn,

som tager stilling til sager om fortolkning

og forståelse samt brud på overenskomsternes

ligelønsbestemmelser.

Yderligere to ugers forældreorlov øremærkes til industriens

ansatte med en uge til manden og en uge

til kvinden.

En anden markant ændring er, at der per 1. marts

2011 skal indbetales til pension allerede efter 2 måneders

ansættelse mod hidtil 9 måneder.

Lærlinge og elever, der ikke allerede er omfattet af

pensions- eller forsikringsordninger, vil fremover

have krav på invalidepension, invalidesum samt

forsikring ved kritisk sygdom og død.

Desuden er der to elementer, der gælder for henholdsvis

timelønnede og funktionærer:

I forbindelse med afskedigelser af timelønsansatte

indføres der pr. 1. maj en fratrædelsesgodtgørelse

ved overgang til ledighed. Den udgør forskellen

mellem dagpenge og løn med fradrag af 15 procent.

Godtgørelsen udbetales for en måned efter

3 års ansættelse, efter 6 års ansættelse udbetales

dobbelt fratrædelsesgodtgørelse og efter 8 år tredobbelt

fratrædelsesgodtgørelse.

Til funktionærerne er der som noget særligt en ekstra

halv fridag, så de kan holde en fuld betalt fridag

Grundlovsdag.


O K 2 0 1 0

Hovedelementerne

i OK-aftalen 2010

• Hvis du siges op og bliver ledig, er du sikret 85 procent af din løn. Fra 1. maj 2010 er der nemlig

indført en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med afskedigelse af timelønnede.

• Der skal fremover indbetales til pension allerede efter 2 måneders ansættelse mod hidtil 9

måneder. Ordningen træder i kraft pr. 1. marts 2011.

• Natarbejdere skal tilbydes løbende helbredskontrol med højst 2 års mellemrum udført af en

læge med arbejdsmedicinsk kompetence.

• Genetillæg i forbindelse med skifteholdsarbejde kan byttes til fridage.

• Lærlinge og elever får fremover krav på invalidepension, invalidesum samt forsikring ved kritisk

sygdom og død.

• Der nedsættes et ligelønsnævn til behandling af klager over brud på love og regler om

ligeløn. Ligelønsloven indarbejdes i overenskomsterne.

• Pr. 1. marts 2011 udvides perioden med betalt forældreorlov med 1 uge

til moderen og 1 uge til faderen.

• Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter på funktionærområdet i forbindelse

med møder.

• Grundlovsdag er fremover en fridag for funktionærer.

• Mindstebetaling, der i dag udgør 103,15 kr., forhøjes pr. 1. marts 2010

med 1,10 kr. og pr. 1. marts 2011 med 1,75 kr.

• Genetillæg reguleres med 1,5 pct. pr. 1. marts 2010 og med 2 pct. for 1. marts 2011.

• Lærlinge- og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2010 med 2 pct. og pr. 1. marts 2011 med

2,5 pct.

side 11

Industriens nye overenskomster kan ses på den lukkede del af CO-industris hjemmeside

www.co-industri.dk eller bestilles i forbundene.


Af Erik Kristensen

Foto Joan Dall

Et fagligt svendesty

Synligt fagligt arbejde og kontante resultater har på mindre end to år firedoblet antallet af

For to år siden var han en af de gule. I

dag er Jacob W. Sørensen medlem af

Serviceforbundet og tillidsrepræsentant

(TR) for omkring 100 kolleger i Billund

Lufthavns Securityafdeling.

Da han blev ansat i afdelingen i sommeren

2007, vidste han stort set intet

om fagligt arbejde, men det trak op til

genforhandling af lokalaftalen for lufthavnens

700 medarbejdere.

Og han kunne godt se, at hvis medarbejderne

i Security skulle have indflydelse,

så måtte der ske noget på den faglige

front. Og det skulle gå hurtigt.

- I forhandlingerne om ny lokalaftale ville

der blive rørt ved fundamentale ting, der

også vedrører os. Det skulle vi have indflydelse

på, konstaterer Jacob W. Sørensen.

Der var ingen TR i afdelingen. Det måtte

først bringes på plads. I foråret 2008

meldte Jacob W. Sørensen sig derfor ind

i Serviceforbundet. Kollegerne valgte

ham som TR lige før sommer. Og umiddelbart

efter kastede han sig ind i forhandlingerne

om lokalaftalen.

Det blev et varmt efterår for den nyvalgte

og uerfarne tillidsrepræsentant, der

både skulle gennemføre TR-uddannelsens

grundforløb og som nyt medlem af

fællesklubben være med til at forhandle

lokalaftalen. Begge dele lykkedes med

kollegernes, forbundets og de øvrige tillidsrepræsentanters

opbakning.

- Vi satte et aftryk på vores egen hverdag

med resultater, som alle kunne forholde

sig til. Det lagde grunden til den fremgang,

vi har haft lige siden i det faglige

arbejde i Security, fastslår Jacob W. Sørensen.

Fyringer afværget

I 2009 varslede Billund Lufthavn, at der

skulle nedlægges syv fuldtidsstillinger i

Securityafdelingen. Jacob W. Sørensen

aftalte med ledelsen, at man ville stille

fyringerne i bero, hvis de syv stillinger

kunne blive omkostningsneutrale. I løbet

af en uge havde tillidsrepræsentanten

en løsning på plads i samarbejde

med ledelsen. Nogle kolleger gik ned i

tid, andre deltog i AMU-kurser, og med

Serviceforbundet i ryggen deltog 13 kolleger

i et bestyrelseskurses for at lære,

hvordan man driver en faglig klub.

- Det var et synligt og konkret resultat.

Kollegerne kunne se, at vi slap for fyrin-

03.10. marts

side 12

CO Magasinet

[ ]

Vi satte et aftryk på vores egen hverdag med resultater, som

alle kunne forholde sig til. Det lagde grunden til den fremgang,

vi har haft lige siden i det faglige arbejde


kke

organiserede i Billund Lufthavns Securityafdeling

gerne ved at gøre en faglig indsats, siger

Jacob W. Sørensen, der betragter den

sejr som sit personlige faglige svendestykke.

Aktiv faglig klub

Da han tiltrådte som TR, var der 10-15

medlemmer af Serviceforbundet i afdelingen.

I dag er medlemstallet op imod

de 50.

- Folk shopper. Det gør de også på det

faglige område. Kun ved at levere varen

kan vi organisere kollegerne, ellers shopper

de videre, påpeger Jacob W. Sørensen,

der forsøger at hjælpe alle kolleger,

uanset om de er medlemmer eller ej,

men hvis de vil have indflydelse på det

faglige arbejde, må de melde sig ind i

Serviceforbundet.

Jacob W. Sørensen er i færd med at tage

en FIU-akademiuddannelse i ledelse.

– Vores liv som tillidsrepræsentanter er

blevet meget kompliceret, blandt andet

møder vi hele tiden nye ledelsesstile,

som vi skal forholde os til. Derfor

må man som tillidsrepræsentant lære så

meget som muligt om, hvordan ledelsen

fungerer, siger Jacob W. Sørensen.

Han har kun få timer om ugen til at udføre

sit tillidshverv. Derfor trækker han

hårdt på fællesklubbens kompetencer

og TR-netværket på virksomheden, ligesom

han har tæt kontakt til Serviceforbundet

og forbundets lokale afdeling.

Han satser på, at den faglige klub skal

inddrages i arbejdet. Klubbens styringsgruppe

arbejder blandt andet på en idé

om sociale medarbejdere, der kan stå

for sociale aktiviteter og hjælpe med

dagligdags problemer som for eksempel

at bistå en kollega, der vil tale med ledelsen

om uhensigtsmæssige arbejdstider.

En anden arbejdsgruppe skal slå et slag

for, at kollegerne benytter sig af deres

overenskomstmæssige ret til 14 dages

selvvalgt uddannelse om året. Gruppen

skal vejlede og hjælpe med tilmeldinger

til uddannelse og kompetenceudvikling.

- Når klubbestyrelsen bliver meget aktiv,

så bliver dens medlemmer synlige og

tilsvarende sårbare, siger Jacob W. Sørensen.

- Derfor står det højt på min personlige

faglige ønskeseddel, at klubbestyrelsesmedlemmer

skal sikres meget bedre.

Navn: Jacob Wulff Sørensen

Alder: 34 år

Arbejdsplads: Billund Lufthavns Securityafdeling

Uddannelse: Pædagog

Fagforbund: Serviceforbundet

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant i to år for 100 kolleger

i Securityafdelingen

Familie: Gift, har lige fået barn nummer to

Fritidsinteresser: Fagligt arbejde, stresser af med

madlavning på gourmet-niveau

E-mail: jcs@bll.dk

side 13


Af Dorthe Kragh

TR-uddannelse

får make-over

Tillidsrepræsentantuddannelsen til nyvalgte tillidsrepræsentanter får nyt navn

Samarbejdskursus for fremtidens tillidsrepræsentanter. Sådan vil den overenskomstaftalte TR-uddannelse,

som alle nyvalgte tillidsrepræsentanter har mulighed for at deltage i, hedde fremover. Samtidig bliver uddannelsen

skrevet ind i den nye overenskomst på linje med de klassiske grundkurser.

Formålet med navneforandringen er dels at sende et klart signal om, hvad de nye tillidsrepræsentanter

kan forvente af kurset, og dels at tydeliggøre forskellen på kurset og grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter.

Kurset er nemlig helt anderledes end TR-grunduddannelsen og derfor også relevant for tidligere

tillidsrepræsentanter.

03.10. marts

side 14

CO Magasinet

Mange værktøjer

Cirka halvdelen af alle nye tillidsrepræsentanter har indtil nu taget imod tilbuddet om det to gange to dage

lange kursus, som er en boullionterning af værktøjer til tillidsrepræsentanten i samarbejdets svære kunst.

- Når vi taler med tillidsrepræsentanter, der ikke har været på kurset, viser det sig, at mange er af den opfattelse,

at uddannelsen over to gange to dage er det samme som grundkurset, som de automatisk bliver

tilmeldt af deres afdeling. Derfor vil vi med det nye navn sende et klart signal om, at dette er noget helt

andet, siger samarbejdskonsulent i CO-industri Erik Mosegaard.

Han lægger ikke skjul på, at han gerne så, at mange flere tillidsrepræsentanter deltog i kurset.

- Faktisk var det et krav fra arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne i 2007, men jeg føler ikke, at

de bakker op om det. Jeg mener, at de burde følge op på, om deres tillidsrepræsentanter melder sig

til. Erfaringerne viser, at arbejdsgiverne er meget tilfredse med

TR - Uddannelse

de synlige resultater af kurserne. De siger, at det er en helt anden

type tillidsrepræsentant, de får hjem, siger han.

Tilfredse deltagere

Tilbagemeldingerne fra kursusdeltagerne er også generelt, at

de er meget tilfredse med kurset, som giver dem et indblik i

psykisk arbejdsmiljø og samarbejde, kendskab til nøgletal i

virksomhedens regnskab, forretningsforståelse samt viden

om, hvordan produktionen skal fungere, for at virksomheden

kan tjene penge.

Ud over navneforandringen vil TekSam, der arrangerer kurserne,

i nærmeste fremtid kigge nærmere på indholdet og

stramme op, hvor det er nødvendigt.

Alle nyvalgte tillidsrepræsentanter kan deltage i kurserne

inden for de første 18 måneder, efter de er valgt. Invitationen

fremsendes automatisk.


OK2010: Transporten fik værn

mod social dumping

Den store, toneangivende normallønsoverenskomst

på transportområdet

kom i hus efter forhandlinger i over

to døgn i starten af marts mellem 3F’s

Transportgruppe og DI – Organisation

for erhvervslivet.

Forliget lægger linjen for omkring

50.000 ansatte, men omfatter direkte

omkring 14.500 chauffører, lagerarbejdere

og havnearbejdere.

Som på industriområdet er der blandt

andet lavet en ny fratrædelsesgodtgørelse,

der er to ugers ekstra fri til nybagte

forældre og derudover er der lavet et

værn mod social dumping på området.

Her følger hovedpunkterne i forliget:

Social dumping:

Tillidsrepræsentanter og 3F får ret til at

tjekke lønsedler og andre oplysninger

om ansættelser, hvis der er formodning

om snyd og underbetaling.

3F får mulighed for at få indsigt i, hvem

der er underleverandører for virksomheder,

som er medlem af DI.

DI og 3F vil samarbejde for at styrke indsatsen

fra myndighederne, herunder

en skærpet kontrol af virksomhedernes

godskørselstilladelser.

Løn og tillæg:

Månedslønnen stiger med omkring 702

kroner (inklusive feriepenge og pension

904 kroner). Det sker via forhøjelse af

grundlønnen med 1,60 kroner i timen 1.

marts i år. Og 2,25 kroner per 1. marts

2011. Dertil hæves anciennitetstillægget

med 0,50 kroner per 1. marts 2011.

Det giver en samlet stigning i timeløn-

marts 2010 med 1,5 procent og per 1.

marts 2011 med 2 procent.

Fratrædelsesgodtgørelse:

Som noget nyt får ansatte med mindst

tre års anciennitet ret til fratrædelsesgodtgørelse.

Godtgørelsen er på 5.000

kroner, hvis man har været ansat i tre år,

10.000 kroner hvis man har været ansat

i seks år, og 15.000 kroner hvis man har

været ansat i otte år eller mere.

Natarbejde:

Ansatte med natarbejde får ret til en gratis

helbredsundersøgelse.

Barsel:

I 2011 forlænges perioden med betalt

barselsorlov med en uge til moderen og

en uge til faderen.

Lærlinge og elever:

Lærlinge og elever, der ikke allerede er

omfattet af pensions- eller forsikrings-

Danske noter

nen på 4,35 kroner inklusive ancienni-

ordninger, vil fremover have krav på in-

tetstillæg.

validepension, invalidesum samt forsik-

Desuden reguleres genetillæg per 1.

ring ved kritisk sygdom og død.

Langtidsledighed har bidt sig fast

Langtidsledigheden har for alvor bidt

Der er stor forskel på, hvor meget

på vej op i gear, så går der lang tid inden

sig fast i det danske arbejdsmarked.

langtidsledigheden er steget i de en-

vendingen ses på arbejdsmarkedet.

Antallet af langtidsledige er steget

kelte landsdele. Mens der har været en

Med de vækstudsigter, der tegner

med 14.700 fuldtidspersoner det se-

markant stigning flere steder i Jylland,

sig nu, ser AE-rådet ingen vending på

neste år, og det svarer til en stigning på

er der tale om mere moderate stignin-

arbejdsmarkedet før efter 2011. Der

88 procent.

ger i det nordlige og østlige Danmark.

er dermed udsigt til markant flere ar-

Alene den seneste måned er der kom-

Midt-, Vest- og Sydjylland er de egne

bejdsløse, hvilket igen betyder, at lang-

met 4.300 eller knap 16 procent flere

langtidsledige, således at der i novem-

af landet, hvor langtidsledigheden er

vokset mest.

tidsledigheden også vil fortsætte med

at stige de kommende år.

side 15

ber 2009 var knap 31.400 langtidsle-

Selv om der så småt er tegn på, at det

dige. Det viser en analyse fra Arbejder-

værste af krisen er ved at være over-

bevægelsens Erhvervsråd.

stået, og at de økonomiske hjul igen er


Af Dorthe Kragh

Foto Lars Horn

Dumt at smide erfa

På Bobach Smedeværksted er en fleksibel seniorordning med til at holde på de erfarne med

03.10. marts

side 16

CO Magasinet

På Bobach Smedeværksted A/S i Aalborg smider

man ikke ansatte på gaden, bare fordi dåbsattesten

er udstedt for over 60 år siden. For med alder følger

erfaring og den er værd at samle på, er holdningen.

Virksomheden, der udfører smedearbejde inden

for byggeriet, har 25 medarbejdere. Fem af dem

er over 50 år og to har for længst passeret den officielle

pensionsalder.

- Vores ældre kolleger har jo 45-50 års erfaring som

smede. De har en masse knowhow, som vi trækker

på hver dag. Når de mindre rutinerede har et problem,

så spørger de de to gamle knarke, som nøjagtig

ved, hvor meget varme man for eksempel skal

give for at varmerette profilelementer. Og de gamle

siger aldrig nej til at dele ud af deres viden, fortæller

tillidsrepræsentant Tadeusz ”Teddy” Dziadzio.

Når en medarbejder hos Bobach Smedeværksted

nærmer sig senioralderen, tager arbejdsgiveren

Poul Bobach en snak med ham, om han stadig har

lyst til at arbejde og under hvilke betingelser det

skal ske. De to finder så frem til en aftale, som løbende

bliver revideret og tilpasset både lysten og

evnen til at arbejde.

Blandt andet har en medarbejder fået fri i 14 dage

for at finde ud af, om det var tid til at gå på pension.

Det var det ikke, og han fortsatte i stedet på nedsat

tid.

Seniorordning giver ro

Den fleksible seniorordning er ikke noget, som

medarbejderne måtte kæmpe for. Tværtimod

kommer initiativet fra arbejdsgiveren selv, og medarbejderne

er glade for tilbuddet.

- Det giver ro, at vi på forhånd ved, at vi kan få en

ordning, hvis kroppen ikke kan klare jobbet så godt

længere. Det er jo betydeligt hårdere at have arbejdet

som smed gennem mange år, end som kontorassistent,

mener Teddy Dziadzio.

Han er selv lige blevet 60 år, men føler stadig, at han

er lidt for ung til at gå på efterløn.

- Så jeg bliver ved nogle år endnu. Jeg tror også, at

På Bobach Smedeværksted A/S i Aalborg er der særlige forhold

Christiansen og Thorkild Vestergaard.

det er nemmere at finde sig til rette som pensionist,

hvis man kan trappe lidt ned, i stedet for at man

hopper ud i det med begge ben, siger han.

Ole Christiansen på 67 år har valgt at trappe arbejdstiden

ned, inden han en dag siger helt farvel til

arbejdsmarkedet. Han arbejder i dag tre dage om

ugen på Bobach Smedeværksted som smed.

- Jeg har altid bedre kunnet lide at arbejde end at

gå derhjemme. Jeg har slet ikke lyst til at holde op,

siger han.

Ole Christiansen har gennem årene løbende haft en

snak med Poul Bobach om, hvordan han havde det


ing på gaden

arbejdere

for ansatte over 50. Det sættes der pris på. Fra venstre tillidsrepræsentant Tadeusz Dziadzio, Ole

med arbejdet, og om kroppen kunne penge for at droppe efterlønnen. Det er

holde til det fysisk hårde job. Og da han også en slags penge, men ikke det vigtigste.

Det vigtigste er at have noget at

rundede de 65 år, blev de enige om, at

han skulle på deltid.

stå op til, fortæller han.

- Det har altid ligget i kortene, at vi nok

skulle finde ud af noget. Da jeg var yngre,

var tanken, at jeg jo nok kunne holde Ole Christiansen oplever ikke, at der bli-

Ingen særlige hensyn

til jeg blev 62 år. Så ville jeg fortsætte, ver taget særlige hensyn til ham i løbet

til jeg blev 65, men jeg synes stadig, at af arbejdsdagen.

jeg var for ung til at holde op med at - Vi har jo en masse kraner og andre maskiner,

så det er begrænset, hvor meget

arbejde, så jeg fortsatte. Og så hjælper

det jo også lidt, at jeg får en pæn portion jeg skal bukke mig og løfte, siger han.

Sammen med sin makker gennem 42 år

Thorkild Vestergaard har han arbejdet

på Bobach Smedeværksted i 12 år. Inden

da var de begge ansat et andet sted,

som lukkede.

Men selv om han da havde rundet de 56

år, var han ikke nervøs for at ryge ud af

arbejdsmarkedet, og faktisk blev både

han og makkeren headhuntet til Bobach.

- Jo, jo, vi blev ringet op og spurgt, om vi

ikke ville være så venlige at arbejde hos

ham. Cheferne her i byen kender jo hinanden

og snakker sammen, så de ved

godt, hvem der er gode til deres arbejde,

griner Ole Christiansen.

Hans makker har allerede besluttet, at

det er tid til at gå på pension, og selv er

Ole Christiansen blevet mere lun på tanken.

- Mange siger, at de aldrig har haft så

travlt, som da de blev pensionist. Det

håber jeg ikke sker, for jeg vil slappe af,

siger han.

Bobach Smedeværksted har fået Seniorpraksis

Prisen, som uddeles af blandt

andre Beskæftigelsesministeriet og Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

og Teddy Dziadzio mener, at andre

virksomheder kan lære af, hvordan

man holder på de ældre medarbejdere.

- Jeg tror, at det her er løsningen for

mange andre virksomheder. Om nogle

år vil der igen være mangel på arbejdskraft,

og så vil det være dumt, hvis man

har smidt alle sine ældre medarbejdere

ud, siger han.

Læs mere om seniorordninger på

www.seniorpraksis.dk

side 17


International

fagbevægelse

gennemføre reformer, siger Guy Ryder, generalsekretær

for ITUC.

ITUC opfordrer indtrængende regeringen til

at løslade Munyanyi og stoppe overgrebene

mod GAPWUZ-ansatte.

side 18

Klip fra forbundene

Skandaløse toplønninger i Philips

Den europæiske sammenslutning af metalarbejderforbund,

EMF, tager skarpt afstand fra,

at ledelsen i Philips-koncernen "fejrer" virksomhedens

resultater i 2009 ved at udbetale,

hvad der betegnes som "skandaløse bonusordninger

til topledelsen".

Virksomheden har håndteret krisen gennem

fabrikslukninger, fyringer og fastfrysning af

lønningerne. I 2009 faldt beskæftigelsen i

koncernen med 5.474 job.

Mens topledelsen foregav at fastfryse deres

egne lønninger, steg deres kollektive bonusordninger

fra sammenlagt 830.720 euro i

2008 (6,1 millioner kroner) til 3.082.892 euro

i 2009 (22,9 millioner kroner).

Philips administrerende direktør Gerard Kleisterlee

kunne se sin egen personlige bonus

stige fra 220.000 euro (1,6 millioner kroner)

til 962.720 euro (7,1 millioner kroner) oven i

sin faste løn på 1,1 million euro (8,1 millioner

kroner).

EMF opfordrer alle sine europæiske medlemsorganisationer

til at protestere mod disse

uhyrlige bonusordninger hos Philips.

Zimbabwe anholder

faglige ledere

Den internationale faglige sammenslutning

ITUC og ITUC’s regionale organisation i Afrika

fordømmer på det skarpeste anholdelsen af

Mangler stadig at se handling

"De lovede os guld og grønne skove, men vi

mangler stadig at se handling. Enten skal de

fyrede have nye uddannelser, der kan bringe

dem tilbage på arbejdsmarkedet, eller også

må der ske nogle investeringer heroppe, så

de kan bruge deres nuværende uddannelser

til noget fremover."

Afdelingsformand Jørn Larsen, Frederikshavn, i

Metal Magasinet (Dansk Metal). Efter fyringen

af 500 på Man Diesel og 400 på Martin kørte to

ministre til Frederikshavn med løfter om penge

og hjælp, men siden

to faglige ledere fra land- og plantagearbejdernes

fagforbund GAPWUZ.

Det drejer sig om organisationens assisterende

generalsekretær Gave Muti og formanden

Manjemanje Munyanyi, der begge er arresteret

på grund af deres faglige arbejde.

Ifølge oplysninger til ITUC besøgte politiet i

slutningen af februar fagforbundets kontorer

og anholdt de to fagforeningsledere. Politiet

hævdede, at de ønskede oplysninger om videofilm

og rapporter om de grusomheder,

der er begået under præsident Mugabes kaotiske

jordreform siden 2000. Materialet skulle

angiveligt beskrive mord, tortur og vold begået

af regeringen.

Gave Muti er senere frigivet, men Munyanyi

er fortsat i politiets varetægt. Politiet har

desuden forhørt GAPWUZ-generalsekretær

Gertrude Hambira for nylig og er på jagt efter

hende igen, men hun har undgået at blive

fanget. Hun er flere gange tidligere blevet

truet og chikaneret af myndighederne.

Gentagne krænkelser af faglige rettigheder i

Zimbabwe har fået FN’s arbejdsorganisation

ILO til at nedsætte en særlig undersøgelseskommission.

ITUC havde håbet, at dannelsen af en bred

regering i landet ville stoppe overgrebene

på fagforeningerne. Desværre er det klart,

at elementer i regeringen ikke er villige til at

har man ikke hørt en lyd fra de – i teorien –

rundhåndede ministre.

Debat om overvågning

"Overvågning er med til at skabe tryghed

på mange arbejdspladser, men det er en balancegang,

fordi risikoen for, at overvågning

bliver misbrugt, hele tiden ligger der. Og

når vi ser, at overvågningen bliver mere og

mere udbredt, er det meget vigtigt, at man

både i Folketinget, på arbejdspladserne og i

samfundet generelt får diskuteret, hvad det

egentligt er, vi vil med overvågning. Og hvor

vi er på vej hen. Vi er nødt til at være enige

Mishandling og sexuel chikane

En rapport fra den internationale sammenslutning

af fagforbund ITUC om arbejdstagerrettigheder

i den mellemamerikanske

stat El Salvador viser, at mange af de 67.000

hovedsageligt kvindelige ansatte i landets

15 eksportforarbejdningszoner lider under

forfærdelig behandling lige fra verbal chikane

og trusler til fysisk mishandling og seksuel

chikane.

Der er en klar anti-fagforeningspolitik, hvor

ansatte, der har planer om at tilslutte sig fagforeninger,

trues med fyringer. Ifølge rapporten

mener mange, at forholdene i eksportforarbejdningszonerne

kan sidestilles med

tvangsarbejde.

Midt i januar blev fagforeningslederen Victoriano

Abel Vega myrdet på vej til et fagforeningsmøde.

ITUC har bedt landets præsident

om at iværksætte en undersøgelse af

mordet.

I rapporten om forholdene i El Salvador hedder

det blandt andet, at de offentligt ansatte

ikke har mulighed for at organisere sig, og

at retten til strejker er så begrænset, at det

praktisk talt er umuligt at strejke. Begge dele i

strid med ILO’s konventioner, som El Salvador

for nylig har godkendt for at få lempeligere

handelsaftaler med EU.

om rammerne, for de teknologiske muligheder

bliver kun større og vildere."

HK-formand Kim Simonsen i HK Privatbladet

(HK/Privat). Han mener, der er brug for en bred

politisk debat om overvågning.

Nul åbenhed om løn

"Løn og bonus er desværre noget, man holder

tæt ind til kroppen både blandt ledelse

og mange medarbejdere. Vi får ikke at vide,

at vi ikke må tale om løn, men det ligger i luften.

Sådan er kulturen. Og tidligere blev det

faktisk også sagt direkte, at løn taler vi ikke

om, men det forhindrer loven nu.

Jo mere åbenhed om løn, vi teknikere har

indbyrdes, desto nemmere er det at for-


03.10. marts

side 19

CO Magasinet

Desuden siger rapporten, at børnearbejde

er et udbredt problem, og at regeringen har

undladt at begrænse de værste former for

børnearbejde såsom arbejde med fremstilling

af fyrværkeri, arbejde på lossepladser og

prostitution.

95.000 VW-ansatte sikres job

Det tyske metalarbejderforbund IG Metall

og VW-koncernen har indgået en aftale, der

forlænger jobsikkerheden for 95.000 ansatte

i bilkoncernen indtil 2014. Aftalen omfatter

alle ansatte på fabrikkerne i Wolfsburg, Emden,

Hannover, Salzgitter, Brunswick og Kassel

samt VW’s finansieringsselskab.

Det er også aftalt, at alle lærlinge i virksomheden

får en regulær ansættelseskontrakt efter

afsluttet læretid. Det giver 6.400 unge sikkerhed

for job i fremtiden.

Efterfølgende er indgået tilsvarende aftaler

for 7.900 ansatte på fabrikkerne i Zwickau,

Chemnitz og Dresden i det tidligere Østtyskland,

mens ansatte på VW’s Audi-fabrikker er

omfattet af regionale kollektive aftaler, der

forhandler særskilt.

Ifølge aftalen giver VW samtidig tilsagn om at

investere flere penge i at skabe nye arbejdspladser

i innovative og alternative sektorer.

- Resultatet viser, at det er muligt for virksomhederne

at ride stormen af efter den økonomiske

krise og på samme tid skabe sikkerhed

i ansættelsen for arbejdstagerne, der gør en

handle løn. Når lønnen er åben, taler vi om

det samme. Det giver heller ikke unødige

rygter. Det er fakta, og så kan man forholde

sig til det."

Levnedsmiddeltekniker og tillidsrepræsentant

Lars Bo Køppler, Novozymes, Bagsværd, i Teknikeren

(Teknisk Landsforbund). En TL-undersøgelse

viser, at 21 procent af de privatansatte

medlemmer har oplevet, at chefen har bedt

dem holde tæt efter en lønforhøjelse.

Giver ikke op uden kamp

succes for selskabet muligt, siger Helmuth

Lense, der er leder af den internationale sammenslutning

af metalarbejderforbunds (IMF)

bilsektion.

Tysk OK-aftale sikrer job

Den første overenskomstaftale i den tyske

metal- og elektronikindustri sikrer både arbejdspladser

og lønstigninger.

Aftalen er indgået mellem IG Metall og arbejdsgiverforeningen

Gesamtmetall i delstaten

Nordrhein-Westfalen og betegnes som

en pilot-aftale. Den er fulgt op i delstaterne

Baden-Württemberg, Hessen, Rheinland-

Pfalz, Saarland og Sachsen-Anhalt og ventes

fulgt i andre dele af Tysklands metal- og elektronikindustri.

Aftalen kaldes "fremtid i arbejde". Parterne

opfordrer regeringen til at sikre bedre rettigheder

for korttidsansatte. Og aftalen betyder,

at arbejdstagere i virksomhederne får en 12

måneders garanti for job og får mulighed for

at reducere den ugentlige arbejdstid på 35

timer til 28 timer med delvis lønkompensation.

Ifølge parterne vil aftalen sikre i tusindvis af

job.

Aftalen giver et engangsbeløb, som udbetales

i perioden fra maj 2010 til marts 2011 på

320 euro (2.300 kroner) pr. arbejdstager og

120 euro (892 kroner) til lærlinge. Pengene

"Det var ikke særlig rart, når man har brugt

flere år på en uddannelse og så blive fyret.

Det giver ikke rigtig mening. Man tager jo

ikke en uddannelse for at blive arbejdsløs.

Alene det, at jeg ikke har et job at stå op til er

voldsomt frustrerende. Men jeg har besluttet,

at ledigheden ikke skal knække mig. Om

det så bliver i morgen, om en uge, en måned

eller måske et halvt år er næsten ligegyldigt.

Det vigtigste er, at jeg kommer i arbejde

inden for mit fag."

Elektriker Dennis Clement Jensen, Holstebro, i

Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Han blev fyret i

november 2009 seks uger efter han var udlært.

Men han er ikke den eneste. Ledigheden for

elektrikere under 30 år er på et år steget 1.322

procent.

Mystisk spindelvæv

"For mig at se er der tale om et mystisk

spindelvæv af selskaber, hvor der også er

flere interessante personsammenfald. Det

er meget vigtigt, at der kommer rene linjer

omkring alle underentreprenørerne. Men

indtil nu har det desværre ikke været muligt

for de lokale afdelinger at nå et resultat med

disse selskaber."

bliver udbetalt i to rater 1. maj og 1. december

i år.

1. april 2011 kan der gives en lønstigning på

2,7 procent. Aftalen løber til udgangen af

marts 2012.

IG Metall-formand Berthold Huber betegner

jobbeskyttelsen i aftalen som "et godt resultat

til sikring af arbejdspladser under den

største økonomiske krise i 80 år. Regeringen

må nu gøre sin del for at supplere aftalen med

en udvidelse af de sociale sikringsordninger",

siger han.

Oman får fagligt LO

På en stiftende kongres i februar har den mellemøstlige

stat Oman fået en faglig landssammenslutning

GFOTU, der er verdens nyeste

faglige landsorganisation.

Efter et dekret fra Omans sultan Qaboos bin

Said i 2006 om tilladelse til oprettelse af fagforeninger

er der nu etableret omkring 70

fagforeninger.

50 af disse, der nu selv har fået valgt ledelser,

var repræsenteret på kongressen, som samlede

omkring 100 delegerede.

Saoud Ali Abdullah Al Jabri blev valgt til

GFOTU-præsident. Af de 11, der blev valgt

til ledelsen for den nye faglige landsorganisation,

er to kvinder.

Forhandlingssekretær Jens Peter Christensen,

3F’s Industrigruppe i Fagbladet (3F). Bladet skriver,

at Harboe Bryggeri og koncernens slagteri

og frugtplantage gennem ungarske underentreprenører

systematisk har underbetalt en del

af de ansatte.

Polakker strandet

"Det er en grotesk affære, at de renoverer

Glostrup Jobcenter, hvor en del af vore

ledige tømrersvende melder sig ledige,

mens polakkerne udfører arbejdet. Samtidig

ender polakkerne med at blive snydt for løn,

pension og feriepenge for et beløb på 2-3

millioner kroner."

Leder af bygningsområdet Kjeld Andersen

fra TIB Nordøstsjælland til www. tib.dk. I

dag sidder 19 polske bygningsarbejdere

strandet i TIB Københavns lokaler i Valby. De

har ikke fået løn i to måneder. De har arbejdet

for entreprenørfirmaet Rexton, der er hyret af

entreprenørfirmaet Kjær og Lassen A/S på en

række offentlige byggeopgaver.

side 19


Af Ingrid Pedersen

Foto Alex Tran

Inden papiret igen bliver til papir, skal farve, kridt og andre tilsætningsstoffer vaskes ud af det. Alt bliver genbrugt til blandt andet gødning på markerne,

i cementindustrien og som brændsel i fjernvarmeværket, forklarer fællestillidsrepræsentant Erik Vad Nielsen.

Lilleput

i papirland

Miljøsatsning er årsagen til, at der stadig produceres papir i Dalum

03.10. marts

side 20

CO Magasinet

Hvis ikke en gruppe fremsynede investorer i 1999

havde købt Dalum Papir og sørget for at omlægge

den til en mere miljøvenlig drift, havde der næppe

været nogen papirproduktion i Danmark i dag.

Dalum er verdens mest miljøvenlige papirfabrik, siger

både administrerende direktør Jesper Olsen og

fællestillidsrepræsentant Erik Vad Nielsen, og de er

enige om, at det er den eneste årsag til, at fabrikken

overlever.

Som konventionel papirfabrik ville de for længst

være bukket under i den hårde konkurrence med

de meget større fabrikker i Sverige og andre lande.

Det var også knowhow, samt navnene Dalum og

Cyclus, det sidste er navnet på fabrikkens genbrugspapir,

som den store franske papirkoncern Arjowiggins

var interesseret i, da den købte fabrikken i

2007.

100 procent genbrug

Det miljøvenlige betyder blandt andet, at papiret er

100 procent baseret på genbrugspapir, at energien

stammer fra biobrændsel, overskudsvarme leveres


[ ]

Vi har haft mange kriser. Vi har haft fire forskellige ejere, og

hver gang har vi jo været nervøse for, om de ville lukke os

til fjernvarmenettet og opvarmer 4.000

husstande, og at vandet, de bruger til at

’vaske’ gamle aviser, reklamer og fagblade

rene for tryksværte med, genbruges

12 gange, før det renset vender tilbage

til naturen renere end det blev taget ind.

60 procent af papiret er fibre. De bliver

til nyt papir. De øvrige stoffer er blandt

andet kridt, der bruges som kalktilskud

til sur jord på marken og som fyldstof

i cementproduktion. Slam, der bruges

som gødning, samt plastprodukter, der

brændes på kraftvarmeværket i Næstved.

Den proces foregår i Maglemølle

uden for Næstved, og derefter køres den

våde papirmasse til Odense, hvor den

bliver til nyt papir.

- Alt bliver genbrugt. Vi deponerer intet,

forklarer fællestillidsrepræsentant Erik

Vad Nielsen.

Jesper Olsen fortæller, at Dalum kun udleder

en tiendedel så meget CO2 som en

papirfabrik, der bruger friske træfibre i

sin produktion.

- Så når man ser på det, man kalder ’carbonfootprint’,

er ingen bedre end os,

erklærer den administrerende direktør.

Affaldsproblem

Oprindelig, da genbrugstanken kom til

Dalum, handlede det slet ikke om CO2,

men om, at det var træls at gamle aviser

fyldte så meget på lossepladserne. At

genbruge papir handlede primært om

at løse et affaldsproblem, og de første år

var produktet lidt problematisk. Papiret

støvede og sugede for meget farve. De

problemer fik de løst.

I dag har genbrugspapir samme kvalitet

som papir af nye fibre. Det har en lidt gullig

tone. Den kunne sagtens fjernes, men

det ville kræve kemikalier, der også ville

fjerne miljøcertificeringerne, og kunderne

har ikke noget imod, at det kan ses,

at der er tale om genbrugspapir – da slet

ikke nu, hvor det er lidt dyrere end konventionelt

papir.

Inden klimatopmødet i december sidste

år havde de forventet, at de ville vinde et

par miljøpriser, som fabrikken var nomineret

til. Priserne gik dog til en mange

gange større svensk konkurrent.

- Men vores navn blev virkelig eksponeret,

så selv om vi er en lilleput i papirhierarkiet,

fik de alle øje på os, siger Jesper

Olsen, der heller ikke lægger skjul på, at

virksomheden brugte COP15 som en

platform til at gøre opmærksom på sig

selv.

Kriser

Erik Vad Nielsen har været ansat siden

1986.

- Og vi har haft mange kriser. Vi har haft

fire forskellige ejere, og hver gang har vi

jo været nervøse for, om de ville lukke

os, siger han.

Det frygter han ikke længere, men mange

arbejdspladser er skåret væk, selv om

produktionen er større end nogensinde.

- Vi klarer os fantastisk, siger han og bliver

ikke modsagt af direktøren.

Han siger også, at han og kollegerne ikke

kan tage æren for virksomhedens stærke

miljøprofil.

- Men vi kommer selvfølgelig med gode

ideer, hvis vi ser noget, som miljømæssigt

kan gøres bedre – hvis eksempelvis

en maskine står og kører uden at blive

brugt, siger han.

Men virksomheden har ikke nogen systematisk

indsamling af gode ideer fra

medarbejderne.

- Og der er ingen tvivl om, at vi går glip

af en masse vigtig viden fra medarbejderne,

fordi vi ikke gør det, indrømmer

Jesper Olsen og tilføjer, at der nok er tale

om en hel virksomhedskultur, der skal

ændres, for det nytter ikke noget bare

at sætte en forslagskasse op på væggen.

Overskudsvarmen leveres til fjernvarmeværket og sikrer

4000 husstandes varmeforbrug. Dampen fra disse skorstene

kunne også genbruges, men i øjeblikket kan den

investering ikke betale sig på grund af energiafgifterne.

Administrerende direktør Jesper Olsen (t.h.) og fællestillidsrepræsentant

Erik Vad Nielsen.

side 21


Faglig orientering

Her bringes de seneste informationer om

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,

nye pjecer og tryksager,

kurser og konferencer, faglige voldgifter,

OK-nyt m.v.

Materialeoversigt

Industriens Branchearbejdsmiljøråd

(I-Bar) har

netop udsendt sin ”Materialeoversigt

2010”,

som indeholder en

oversigt over alle udgivelser

i regi af I-Bar.

Du kan enten bestille

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk.

Adgangen til faglige voldgiftskendelser,

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,

CO/DI-aftaler, A/S-Service og

oversigten via adressen www.co-industri.

dk/pjecer eller downloade den fra hjemmesiden

www.i-bar.dk

Industriens overenskomster i

kort form

Informationsmaterialet om industriens

nye overenskomster er nu lavet og udsendt

til forbundene under CO-industri.

ESU-Service under Medlemsservice på

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer

og kræver et særligt password. Du kan se

mere om, hvordan du får password på

hjemmesiden.

Pjecer og Tryksager

Materialet giver i både kort og lidt længere

form et overblik over indholdet i de

to nye overenskomster på industriens

område.

Du kan få materialet enten ved at henvende

dig til dit forbund eller ved at gå

ind på CO-industris hjemmeside

www.co-industri.dk og downloade det.

OK-Nyt

Lempelig skat på fratrædelsesgodtgørelser

Forliget på industriens område indeholder

godtgørelser efter funktionærlovens

blandt andet en fratrædelsesgodtgø-

§2A.

relse for de timelønnede. Godtgørelsen

udløses ved afskedigelser ved overgang

til ledighed, og den indføres pr. 1. maj i år.

Godtgørelsen dækker løntab fra dagpenge

op til 85 procent af den løn, der er på

afskedigelsestidspunktet.

I forhold til beskatning vil godtgørelsen

blive beskattet på samme måde som

Det vil sige, at godtgørelsen for de timelønnede

beskattes på en ”særlig lempelig

måde”, som det fremgår af Skats regler

for beskatning af fratrædelsesgodtgørelser

i ligningslovens §7U.

Det lempelige består i, at der er et samlet

skattefrit bundfradrag på 8.000 kroner

pr. indkomstår i forhold til godtgørelsen.

Nedenfor kan du se et regneeksempel i

forhold til en fratrædelsesgodtgørelse på

10.000 kroner:

Godtgørelse 10.000,-

AM-bidrag 8 % af 10.000 - 800,-

Restbeløb 9.200,-

Minus bundfradrag 8.000,-

Skattepligtigt beløb 1.200,-

Kilde: Skat.

03.10. marts

co-Meddelelser

Meddelelserne bringes i den rækkefølge,

de er udsendt til medlemsforbundene.

2010/018

Pluslønkursus på Metalskolen Jørlunde.

2010/019

Nokia Siemens Networks A/S/Teliasonera

Group – Virksomhedsoverdragelse.

2010/005

Kampagnemateriale – Av for en snubler.

2010/025

Infocare Service A/S/IBM Danmark – Virksomhedsoverdragelse.

2010/028

Fiona Maskinfabrik – Faglig voldgift.

2010/027

Post DK – Faglig voldgift.

2010/026

Harboes Bryggeri A/S – Faglig voldgift.

2010/021

2. konfliktvarsel – ændring.

2010/022

OK2010 – 2. konfliktvarsel. Rettelse til

CO-meddelelse nr. 20 og 21.

2010/029

Meddelelsesoversigt 001-025 2010.

2010/031

Materialeoversigt 2010 I-Bar.

side 22

CO Magasinet

2010/023

Gerstenberg Schröder A/S/A/S Gerias –

Virksomhedsoverdragelse.

2010/024

Ferrosan – Faglig voldgift.

2010/020

OK2010 – 2. konfliktvarsel over for DA.

2010/032

OK2010 – Urafstemningsavis.


Faglige afgørelser

Det gælder for alle omtalte afgørelser,

§

at

du kan læse hele afgørelsen på den lukkede

del af CO-industris hjemmeside www.

co-industri.dk

Enten under CO-Meddelelser eller under

”Faglige afgørelser”. Du finder både

meddelelsesnummer samt nummer på

den faglige afgørelse under hver enkelt

omtale.

Afskediget med forkortet

varsel grundet arbejdsmangel

En virksomhed afskedigede sin tillidsrepræsentant

med henvisning til, at der

forelå tvingende årsager. Samtidig ønskede

virksomheden, at afskedigelsen

skulle ske med forkortet varsel på grund

en opfordring fra tillidsrepræsentanten til

kollegerne om ikke at påtage sig overarbejde,

og afskedigede ham derfor.

CO-industri rejste derfor en faglig voldgift

for 3F mod DI for virksomheden for

at få svar på, om indlægget på hjemmesiden

var en tvingende årsag til fyring af

tillidsrepræsentanten.

CO-industris opfattelse var, at der ikke var

tale om en opfordring, men at indlægget

alene indeholdt en information til klubben.

Derfor krævede CO-industri, at opsigelsen

blev annulleret.

Opmand Poul Sørensen fastslår i sin kendelse,

at det fremstod som klart, at tillidsrepræsentanten

opfordrede til ikke at

påtage sig overarbejde. Tillidsrepræsen-

forbundet ham som værende omfattet

af tillidsmandsbeskyttelsen indtil valget,

men det bestred virksomheden.

Opmand Lene Pagter Kristensen har behandlet

sagen i en faglig voldgift mellem

CO-industri for 3F og DI for virksomheden.

Hun siger i sin afgørelse, at når ”tillidsmandsbeskyttelsen

først indtræder, når

valget har fundet sted, følger det heraf,

at medarbejderen ikke kan påberåbe

sig denne beskyttelse”. Opmanden slår

altså fast, at medarbejderen ikke nød tillidsmandsbeskyttelse

og derfor kunne

afskediges inden valget.

CO-Meddelelse nr. 026, FV 1247.

af arbejdsmangel.

Virksomheden havde skåret medarbejderstaben

drastisk ned, og over 30 timelønnede

var blevet afskediget på under et

år. Efter afskedigelsen af tillidsrepræsentanten

var der kun fire ansatte tilbage,

hvoraf tre var faglærte.

I en faglig voldgift mod DI for virksomheden

fastslog CO-industri for 3F, at det

ikke var CO-industris opfattelse, at der var

arbejdsmangel, og at tillidsrepræsentanten

ikke var den sidst afskedigede blandt

ligemænd.

Opmand i voldgiften Poul Sørensen når i

sin tilkendegivelse frem til, at virksomheden

var berettiget til at afskedige tillidsrepræsentanten

med 56 dages varsel, da

der forelå arbejdsmangel.

Han påpeger, at tillidsrepræsentanten

var en dygtig medarbejder, men at der

ikke var grundlag for at kritisere virksomhedens

skøn over, hvem der skulle blive

på virksomheden.

CO-Meddelelse nr. 028, FV 1249.

tanten havde derfor ved sin aktive tilslutning

til en overenskomststridig arbejdsvægring

begået et ”alvorligt og eklatant

brud på sine opgaver og pligter som tillidsrepræsentant.”

Virksomheden havde altså ret til at afskedige

tillidsrepræsentanten af tvingende

årsager.

CO-Meddelelse nr. 024, FV 1248.

Beskyttelse efter tillids-

MANDS REGLERNE

En virksomhed afskediger en række medarbejdere

den 5. januar 2009 – en dag

før der skulle være valg af tillidsrepræsentant.

Blandt dem var en medarbejder,

som virksomheden og forbundet var

uenige om, hvorvidt han var valgt som

tillidsrepræsentant.

I november 2008 satte 3F nemlig en kandidatliste

op på virksomheden til valg af

tillidsrepræsentant. Af den fremgik det,

at der kun ville blive afholdt et egentligt

valg, hvis der var mere end én kandidat

på listen. Kun en kandidat skrev sig på

Afskedigelse i strid med

handicapbestemmelser?

En virksomhed fyrer en medarbejder efter

30 års ansættelse. Medarbejderen led

af muskelsvind og virksomheden mente,

at hendes helbredsmæssige tilstand havde

nået et stadie, hvor hun ikke længere

kunne varetage sit arbejde på tilfredsstillende

vis.

Den beslutning blev indbragt for en

faglig voldgift, hvor CO-industri for HK/

Privat påpegede, at afskedigelsen var i

strid med Funktionæroverenskomstens

handicapbestemmelser, da virksomheden

ikke havde iværksat tilstrækkelige

hjælpeforanstaltninger, så arbejdspladsen

kunne indrettes på en måde, så medarbejderen

kunne beholde sit job.

DI, som førte sagen for virksomheden,

var af den opfattelse, at medarbejderens

lidelse ikke faldt ind under definitionen

”handicap”, og at virksomheden var berettiget

til at afskedige medarbejderen.

Medarbejderen havde et handicap, fastslår

opmand Lene Pagter Kristensen i sin

Fyret efter indlæg på en hjemmeside

En tillidsrepræsentant havde i et indlæg

på medarbejdernes klubs hjemmeside

givet udtryk for bekymring over, at virksomheden

havde pålagt to kolleger overarbejde.

Arbejdsgiveren mente, at indlægget var

listen, og derfor undlod man at gennemføre

en egentlig valghandling med skriftlig

afstemning.

Virksomheden mente ikke, at medarbejderen

var gyldigt valgt som tillidsrepræsentant.

Derfor skulle der afholdes et

egentligt valg med skriftlig afstemning

den 6. januar 2009. I mellemtiden anså

afgørelse. Alligevel mener hun, at virksomheden

var berettiget til at afskedige

medarbejderen, da medarbejderen havde

afslået at anvende de hjælpefunktioner,

som hun var blevet tilbudt.

CO-Meddelelse nr. 027, FV-F 5055.

side 23


Af Linda Hansen

PP

på Metalskolen

CO-industri udbyder igen tværfaglige pluslønskurser for medlemmer i forbundene.

Kurserne finder sted i slutningen af juni, og de er internatkurser.

Plusløn er et lønsystem, der er udviklet i fællesskab af CO-industri og DI – Organisation for

erhvervslivet for både timelønnede og funktionærer i industrien.

På kurset bliver der fokuseret på vedligeholdelse af pluslønsystemet, samt hvordan man

laver aftaler omkring systemet. Der vil desuden være mulighed for at forberede sit eget

lønsystem til forhandling på arbejdspladsen.

Følgende emner vil blive berørt på kurset:

• Løndannelse

• Overenskomstens muligheder og begrænsninger

• Pluslønprincippet

• Principper og værktøjer

• Jobbeskrivelse

• Kollegers forventninger og modstand

Du kan læse mere om betaling på den lukkede del af CO-industris hjemmeside

www.co-industri.dk

Kurset finder sted i perioden den 22. - 25. juni 2010 på Metalskolen Jørlunde,

Slagslundevej 13, 3550 Slangerup.

Tilmelding senest den 21. maj 2010 på FIU-nr. 9006-10-00-01 eller til CO-industri pr.

e-mail til su@co-industri.dk med navn, adresse, forbund, virksomhed, e-mail og CPR-nr.

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428

More magazines by this user
Similar magazines