• INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER Pà ... - CO-industri

CO-Magasinet
Nr/År 03/2010
INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ PLADS SIDE 4-5 • TILLIDSREPRÆSENTANTER ANBEFALER JA TIL OK SIDE 6-9 • UDTALELSE FRA cen
DTALELSE FRA CENTRALLEDELSEN SIDE 10 • INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ PLADS SIDE 4-5 • HOVEDELEMENTERNE I O
HOVEDELEMENTERNE I OK-AFTALEN SIDE 11 • ET FAGLIGT SVENDESTYKKE SIDE 12-13 • TR-UDDANNELSE FÅR MAKE-OVER SIDE 14 • DANSKE N
ANSKE NOTER SIDE 15 • TILLIDSREPRÆSENTANTER ANBEFALER JA TIL OK SIDE 6-9 • DUMT AT SMIDE ERFARING PÅ GADEN SIDE 16-1
INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 18-19 • ET FAGLIGT SVENDESTYKKE SIDE 12-13 • LILLEPUT I PAPIRLAND SIDE 20-21 • FAGLIG ORIEN
RIENTERING side 22-23 • PLUSLØN PÅ METALSKOLEN side 24 • INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ PLADS SIDE 4-5 •
RÆSENTANTER ANBEFALER JA TIL OK SIDE 6-9 • UDTALELSE FRA CENTRALLEDELSEN SIDE 10 • HOV
ELEMENTERNE I OK-AFTALEN SIDE 11 • ET FAGLIGT SVENDESTYKKE S
12-13 • TR-UDDANNELSE FÅR MAKE-OVER
14 • DANSKE N

Gennembrud til industrie
Der skulle arbejdes hårdt for det, men til sidst kom
industriens nye overenskomster i hus. Det to-årige
forlig faldt på plads på trods af de ydre omstændigheder:
Den globale økonomiske nedtur, den markant
stigende ledighed og faldet i industrivirksomhedernes
produktion.
Forliget blev lavet om natten, men tåler i høj grad dagens
lys. Det indeholder nemlig både nyskabelser og
elementer, der forøger trygheden i ansættelsen for
industriens medarbejdere.
Fratrædelsesgodtgørelsen for de timelønnede sikrer
bedre økonomi ved ledighed, skifteholdsarbejdere
får mulighed for at holde mere fri, der er nye værktøjer
til kampen mod uligeløn mellem kønnene, og
lærlinge bliver omfattet af en forsikring ved invaliditet
og kritisk sygdom.
Desuden får nybagte forældre mere betalt frihed
sammen med deres barn, alle industriens ansatte
bliver hurtigere omfattet af en pensionsordning, og
i Industriens Funktionæroverenskomst bliver Grundlovsdag
en betalt fridag.
Ros til forhandlerne
Forliget udløser roser fra flere sider til industriens forhandlere.
Blandt andet fra arbejdsmarkedsforsker og
professor ved Københavns Universitet Jesper Due.
”Det er modigt gjort af lønmodtagernes topforhandlere,
at de indgår forlig. Hvis man sammenligner dagens
økonomiske krise med krisen i halvfjerdserne,
så var parterne dengang langt fra hinanden, fordi de
ikke turde påtage sig et ansvar, og derfor måtte der
politisk indgreb til tre gange.
Det er modigt gjort af forhandlerne i dag, for de fralægger
sig ikke et ansvar for krisen, men finder en
løsning. Det nemmeste havde været at sige, at de
ikke kunne blive enige og i stedet overlade det hele
til forligsmanden eller folketinget,” sagde arbejdsmarkedsforsker
og professor ved Københavns Uni-
03.10. marts
side 2
CO Magasinet
Vi sætter fokus på:
INDUSTRIENS NYE OVERENSKOM-
STER ER PÅ PLADS
Det faldt på plads en sen nattetime - forliget
med de industriansattes nye toårige
overenskomster. Lavet i skyggen
af tider med global økonomisk nedtur.
Alligevel er der både nye elementer og
mere tryghed i forliget.
SIDE 4-5
TILLIDSREPRÆSENTANTER ANBEFA-
LER JA TIL OK
Tillidsrepræsentanterne i industrien
tager generelt godt imod deres nye
overenskomster. De fremhæver blandt
andet fratrædelsesgodtgørelsen, de to
ekstra ugers forældreorlov, ligelønsnævnet,
ret til pension efter to måneder og
muligheden for at købe mere frihed for
genetillægget som noget positivt.
SIDE 6-9
UDTALELSE FRA CENTRALLEDELSEN
CO-industris Centralledelse har godkendt
industriens nye overenskomster.
SIDE 10
HOVEDELEMENTERNE I OK-AFTALEN
Her kan du se hovedelementerne i den
nye aftale.
SIDE 11
ET FAGLIGT SVENDESTYKKE
Synligt fagligt arbejde og kontante resultater
har på mindre end to år firedoblet
antallet af organiserede i Billund Lufthavns
Securityafdeling.
SIDE 12-13

l e d e r
n
versitet Jesper Due til Berlingske Tidende
om forliget.
Industriforliget blev også omtalt i Politikens
leder:
”Med gårsdagens forlig har arbejdsmarkedets
parter vist, at den danske
model også formår at skabe resultater i
krisetider. Om virksomhederne så også
formår at skabe økonomiske resultater
på bundlinjen, er en ganske anden sag.
Fagbevægelsen har i hvert fald gjort sit.”
Tommelen opad
Men endnu vigtigere end omverdenens
pæne ord er, at industriens tillidsrepræsentanter
i høj grad vender tommelen
opad til forliget. Der er ros til en række
elementer i forliget.
Blandt andet den nye fratrædelsesgodtgørelse,
pensionsforbedringerne og det
nye ligelønsnævn.
”Det er et skridt på vejen mod ligeløn.
Jeg er far til to små piger, og jeg ser da
gerne, de får samme løn som mændene
til sin tid,”
”Når nu regeringen ikke vil forhøje dagpengene,
så synes jeg, det er godt, at vi
har fået en fratrædelsesgodtgørelse,”
”Jeg synes, det er fint, at der sker indbetaling
til pension efter to måneder. Det
er et lille værn mod social dumping,” lyder
det blandt andet i artiklen på siderne
6-9, hvor CO-Magasinet har lavet en
rundringning til en række tillidsrepræsentanter
over hele landet.
Stem ja
Tilbage venter nu urafstemningen om
forliget. Den vil komme, når forligsmand
Asbjørn Jensen fremsætter et samlet
mæglingsforslag, hvor blandt andet industriens
nye overenskomster indgår.
CO-industris Centralledelse behandlede
forliget på et møde, kort efter det var faldet
på plads. Og aftalen blev godkendt
og indstillet til vedtagelse i den kommende
urafstemning.
Fra CO-industris side opfordrer formand
Thorkild E. Jensen ligeledes til, at der
stemmes ja til de nye overenskomster.
Det fremgår blandt andet af det urafstemningsmateriale,
som er lavet om
aftalen:
- Nu er det op til dig, hvor du vil sætte
dit kryds. Jeg vil gerne anbefale dig at
stemme ja.
Forside: Tillidsrepræsentant Jacob Wulff Sørensen fra securityafdelingen i Billund Lufthavn. Foto: Joan Dall.
TR-UDDANNELSE FÅR MAKE-OVER
Samarbejdskursus for fremtidens tillidsrepræsentanter.
Sådan hedder den overenskomstaftalte
TR-uddannelse, som alle
nyvalgte tillidsrepræsentanter fremover
har mulighed for at deltage i.
DANSKE NOTER
SIDE 14
SIDE 15
DUMT AT SMIDE ERFARING PÅ GADEN
På Bobach Smedeværksted A/S i Aalborg
smider man ikke ansatte på gaden, bare
fordi dåbsattesten er udstedt for over 60
år siden.
SIDE 16-17
INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE
SIDE 18-19
LILLEPUT I PAPIRLAND
Hvis ikke en gruppe fremsynede investorer
i 1999 havde købt Dalum Papir og
sørget for at omlægge den til en mere
miljøvenlig drift, havde der næppe været
nogen papirproduktion i Danmark i dag.
FAGLIG ORIENTERING
SIDE 20-21
22-23
PLUSLØN PÅ METALSKOLEN
CO-industri udbyder igen tværfaglige
pluslønkurser for medlemmer i forbundene.
Kurserne kører i juni og er internatkurser.
24
CO-Magasinet udgives af CO-industri -
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.
Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.
Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99
Fax - redaktionen 33 63 80 90
www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk
Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)
Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk
Journalist: Dorthe Kragh (DJ)
Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk
Administration: Lise Trampedach
Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-industri.dk
CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,
medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,
ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle
modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer
skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til
forbundet.
Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli,
august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje
onsdag i måneden.
Oplag 24.800
Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S
Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001
ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)
side 3

Af Linda Hansen
Foto Harry Nielsen
Industriens nye overe
Fratrædelsesgodtgørelse, mere forældreorlov og bedre vilkår for både skiftehold og natar
Det faldt på plads en sen nattetime i Industriens
Hus på Rådhuspladsen i København - forliget med
de industriansattes nye to-årige overenskomster.
Det er lavet i skyggen af vanskelige tider med global
økonomisk nedtur og massive afskedigelser i
virksomhederne. Alligevel er der både en sikring
af industriens arbejdspladser, nye elementer som
en fratrædelsesgodtgørelse samt god plads til de
lokale lønforhandlinger i forliget. Derfor var der
også tilfredshed at spore hos CO-industris to top-
CO-industris formand Thorkild E. Jensen i fokus, da industriforliget var i hus. T.v. i billedet CO-industris næstformand
Børge Frederiksen, adm. direktør i DI Hans Skov Christensen samt viceadm. direktør Kim Graugaard, DI.
03.10. marts
side 4
CO Magasinet
OK2010 kronologi
Her følger i hovedtræk begivenhederne forud for indgåelsen af nye to-årige
overenskomster for industriens ansatte.
Mandag 19. oktober offentliggøres
køreplan ”overenskomster tilstræbes
afsluttet inden 12. februar”.
Mandag 14. december
udsendes pressemeddelelse om, at
industriens parter skyder de egentlige forhand -
linger om nye overenskomster i gang den 6. januar.
Onsdag 6. januar 2010 holdes det første
pressemøde i forbindelse med, at de
egentlige forhandlinger går i gang.
Tirsdag 9. februar opsiger LO samtlige overenskomster
på LO/DA-området.
Lørdag 13. februar finder første officielle forhandlingsmøde
på industriens område sted i Industriens Hus på Rådhuspladsen.
Forhandlingerne indledes kl. 13 og afsluttes klokken 2 natten
til søndag. Parterne går hjem og sover, men har aftalt at
mødes igen senere søndag.
Søndag 14. februar indledes mødet med DI klokken
13. CO-industri og DI skilles igen klokken 17.45 uden at
have aftalt nyt møde.
Mandag 15. februar er LO og DA hos forligsmand Asbjørn
Jensen. Forligsmanden udtrykker, at han ikke har planer om at
indkalde industriens parter ”for nuværende”.

O K 2 0 1 0
nskomster er på plads
bejde er en del af industriforliget
forhandlere, formand Thorkild E. Jensen
og næstformand Børge Frederiksen, da
overenskomsterne var i hus og blev præsenteret
på et pressemøde en mandag i
februar.
- Jeg synes, vi har indgået en overenskomst
med et godt resultat, selv om den
er lavet i skyggen af den økonomiske krise.
Forliget giver både noget nyt til vores
medlemmer, og det sikrer samtidig, at
der kan være produktionsarbejdspladser
i Danmark i fremtiden, sagde Thorkild
E. Jensen.
Forliget betyder bedre vilkår for natarbejdere
og skiftehold i form af blandt
andet helbredskontrol udført af læge
med arbejdsmedicinske kompetencer
til natarbejderne samt mulighed for, at
skifteholdsarbejdere kan opspare op til
40 procent af deres genetillæg og bytte
det til ekstra fridage.
Desuden er der en nyskabelse i form af
en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse
med afskedigelse af timelønnede til
ledighed.
- Her har vi fået taget hul på en ny ordning,
og det er vi tilfredse med, sagde
Thorkild E. Jensen i en kommentar.
Til nybagte forældre på industriens område
er der yderligere to ugers betalt
forældreorlov fordelt på en uge til manden
og en uge til kvinden, ligelønsloven
indarbejdes i overenskomsterne, og der
etableres et ligelønsnævn.
Pr. 1. marts 2011 skal der indbetales til
pension allerede efter 2 måneders ansættelse
mod hidtil 9 måneder, og for
funktionærerne bliver Grundlovsdag
fremover en betalt fridag. Og så bliver
lærlinge og elever omfattet af en forsikringsordning.
Desuden er det lykkedes at afvise de
forringelser, som arbejdsgiverne ellers
havde lagt op til i denne forhandlingsrunde.
Blandt andet var en række virksomhedsledere
ude og kræve, at der
blev gennemført en nulløsning ved de
nu overståede forhandlinger.
Trods den udeblevne nulløsning er der
også tilfredshed med forliget hos arbejdsgiverne
i DI – Organisation for
erhvervslivet. Her lægges vægt på bevarelsen
af konkurrencekraften hos de
danske virksomheder.
- Forliget afspejler en forståelse mellem
lønmodtagerne og os om vigtigheden
af fortsat at have fremstillingsvirksomheder
i Danmark. Med en fornuftig
omkostningsudvikling over de næste
to år kan aftalen skabe mulighed for, at
virksomhederne kan genvinde vækst og
dermed skabe nye arbejdspladser i Danmark,
sagde Hans Skov Christensen om
forliget, da det blev præsenteret.
Dagen efter indgåelsen af industriforliget
godkendte CO-industris Centralledelse
aftalen og anbefalede medlemmerne
at stemme ja til forliget.
Torsdag 18. februar kalder forligsmand Asbjørn Jensen parterne på
industriens område til et orienterende møde i Forligsinstitutionen
fredag den 19. februar klokken 11.
Onsdag 17. februar sender LO 2. konfliktvarsel til DA.
Fredag 19. februar mødes CO-industri og DI
med forligsmanden, og efterfølgende melder parterne ud,
at de på opfordring af forligsmanden gør et nyt forsøg på at få
nye overenskomster i hus.
Søndag 21. februar mødes industriens parter i
Industriens Hus klokken 12.30 for at forhandle om nye
Fredag 19. februar melder forligsmand Asbjørn Jensen ud, at hvis
ikke industriens nye overenskomster faldet på plads senest
mandag, overtager han forhandlingerne.
overenskomster. Mandag 22. februar indgår CO-industri og DI nye
to-årige overenskomster for 240.000 ansatte.
Tirsdag 23. februar godkender CO-industris
Centralledelse industriens nye overenskomster
og anbefaler, at der stemmes ja til forliget.
side 5

Af Dorthe Kragh og Ingrid Pedersen
Foto Harry Nielsen
Tillidsrepræsentant
til ny overenskomst
Industriens nye overenskomster får tommelen opad fra et flertal af tillidsrepræsentanter
Tillidsrepræsentanterne i industrien tager
generelt godt imod deres nye overenskomster.
En rundringning foretaget
af CO-Magasinet viser, at de blandt andet
fremhæver den nye fratrædelsesgodtgørelse
til de timelønnede, de to
ekstra ugers forældreorlov til nybagte
forældre, ligelønsnævnet, retten til pension
efter to måneders ansættelse og
muligheden for at købe mere frihed for
genetillægget som noget positivt.
En hurtig sammentælling af tillidsrepræsentanternes
anbefaling i CO-Magasinet
viser derfor også, at et flertal anbefaler
medlemmerne at stemme ja til forliget.
Omvendt er der også kritiske røster, som
mener, at der ”mangler noget for alle”, og
så er der også frygt for, at arbejdsgiverne
rundt om i landet vil tage ved lære af topforhandlerne
og være yderst tilbageholdende,
når der skal forhandles løn lokalt.
Bedre forhold for natarbejde
Hos Gunnar Krarup Andersen, der er
medlem af 3F og fællestillidsrepræsentant
på Cheminova i Harboøre, er der
især glæde over de nye regler om helbredskontrol
af natarbejdere, og at der
er krav om, at det skal være en læge
med arbejdsmedicinsk speciale, der
foretager undersøgelsen og evaluerer
medarbejderen.
- Så er vi sikre på, at det ikke er terapeuter
eller hundehandlere, der skal afgøre,
om man har helbred til at arbejde om
natten, siger han.
Cirka 300 af de 550 ansatte på Cheminova
arbejder på skiftehold. Derfor har
Gunnar Krarup Andersen også med tilfredshed
noteret sig, at genetillægget
stiger. Ligeledes er han glad for, at der nu
er mulighed for at spare 40 procent af
genetillægget op til fridage, selv om det
er en streg i regningen, at der skal være
lokal enighed om det.
- Jeg mener, at det er en ret, vi skulle
have, siger han.
Han anbefaler et ja til overenskomsten.
- Simpelthen fordi en konflikt vil være
ulykkelig, som tiderne er nu. Så må vi
tage mere, når det går godt, siger han.
VEDLIGEHOLDELSESoverenskomst
- Generelt synes jeg, at overenskomsten
er ok. Den bærer præg af de tider,
som vi lever i. Der er meget på de bløde
områder. Men når nu regeringen ikke vil
forhøje dagpengene, så synes jeg det er
godt, at vi har fået en fratrædelsesgodtgørelse,
siger Henning Søe, der er tillidsrepræsentant
for 200 medlemmer af
Dansk Metal på Man Diesel i København.
Han er også glad for, at der nu bliver oprettet
et ligelønsnævn, og at der er forbedringer
til lærlingene.
- Men jeg synes, at der mangler frihed til
natholdet. Det er mærkeligt, at de selv
skal betale for det af deres genetillæg,
siger han.
Henning Søe anbefaler et ja ved urafstemningen.
- Jeg ser det mest som en vedligeholdelsesoverenskomst,
siger han.
Slap for mere fleksibilitet
Tillidsrepræsentant for 22 medlemmer
af Teknisk Landsforbund hos DISA Industries
A/S i Herlev Per Løfstrøm Sørensen
er mest begejstret for det, som arbejdsgiverne
ikke har fået igennem i den nye
overenskomst.
- Jeg havde forventet, at arbejdsgiverne
ville lægge pres på for at få mere fleksibilitet
på arbejdstiden, men det synes jeg
ikke er tilfældet. Det er der måske heller
ikke så meget behov for lige nu. Over-
03.10. marts
side 6
CO Magasinet
Fællestillidsrepræsentant
Gunnar Krarup Andersen,
Cheminova
Foto Jens Bach
Tillidsrepræsentant
Per Løfstrøm Sørensen,
DISA Industries A/S
Foto Simon Lautrop

O K 2 0 1 0
er anbefaler ja
CO-industris daglige leder Arne Sørensen
på vej til endnu en omgang forhandlinger
i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
komsten fair nok. Vores forhandlere fik,
hvad der var mulighed for at få, siger han.
enskomsten bærer præg af, at den ikke
skal holde så lang tid, siger han.
Han er især tilfreds med, at der bliver oprettet
et ligelønsnævn, og at mor og far
får en uges ekstra barsel hver, men han
havde gerne set, at der havde været omsorgsdage
til de lidt ældre medarbejdere
og flere penge til selvvalgt uddannelse.
Han anbefaler et ja til overenskomsten.
- Selv om jeg ikke render rundt med armene
over hovedet. Det skulle da lige
være for det, som arbejdsgiverne ikke
fik, siger han.
Skuffet over natarbejde
Villy Christiansen, tillidsrepræsentant for
70 3F’ere på Rynkeby Food A/S i Ringe,
er skuffet over, at den nye overenskomst
ikke indeholder flere forbedringer til natarbejdere.
- Helbredsundersøgelsen og forskningsprojektet
om natarbejde er fint nok,
men jeg havde set frem til, at man vitterligt
havde tilgodeset natskiftet. For når
man kommer op i alderen, så er det altså
hårdt at arbejde om natten, siger han.
Han havde håbet på, at den ugentlige
arbejdstid for natarbejdere langsomt var
blevet sat ned.
Alligevel vil han anbefale et ja til overenskomsten.
- Med de tider vi lever i, så er overens-
Intet til funktionærerne
Til gengæld er Karina Korshøj, koordinerende
tillidsrepræsentant for HK’ere på
Vestas Blades i Lem, ikke imponeret over
den nye overenskomst.
- Der er ingenting til funktionærerne i
overenskomsten. Jo, havde vi ikke allerede
haft fri Grundlovsdag, havde vi selvfølgelig
fået den. Vi har ikke fået nogle af
vores mærkesager igennem, siger hun.
Hun er især utilfreds med, at der ikke
er blevet gjort noget ved HK’ernes 50
procentregel, som forhindrer, at der kan
indgås overenskomst, hvis under halvdelen
af de kontoransatte er organiseret
i HK.
- De siger jo, at den ikke koster noget,
fordi de, der ikke er på overenskomst,
har de samme forhold som dem med en
overenskomst. Jamen, så giv da overenskomst
til alle. Jeg tror altså ikke på deres
argumenter. Det er en gammeldags
Tillidsrepræsentant
Villy Christiansen,
Rynkeby Food A/S
Foto Alex Tran
side 7

egel, som ikke hører hjemme i et moderne
samfund, mener Karina Korshøj
og anbefaler et nej.
03.10. marts
side 8
CO Magasinet
Ligegyldig overenskomst
Heller ikke Eva Kay Merlyck, tillidsrepræsentant
for otte medlemmer af Dansk
El-Forbund på GKN Wheels Nagbøl i
Lunderskov, synes, at der er meget for
hende og hendes kolleger i overenskomsten.
- Vi har ikke higet efter en fratrædelsesordning,
og vi er ikke målgruppen for
bedre barselsforhold. Så generelt synes
jeg, at overenskomsten er ligegyldig, siger
hun.
Hun frygter, at resultatet af overenskomsten
vil smitte af på lokalforhandlingerne.
- Der er ikke kommet så meget ud af
forhandlingerne. Det er et dårligt signal
at sende, når vi selv skal forhandle. Arbejdsgiverne
vil sige, ”se selv, der er ikke
noget at komme efter”, siger hun.
Hun vil selv stemme nej til overenskomsten,
men overlader det til medlemmerne
selv at træffe deres beslutning.
Ligelønsnævn er godt
Esben Piltoft Nielsen, tillidsrepræsentant
for syv medlemmer af Teknisk Landsforbund
på Polycom i Horsens, er enig i, at
der ikke er så meget i overenskomsten
for ham, da han og kollegerne i forvejen
har fri Grundlovsdag.
- I disse tider havde vi jo ikke forventet
så meget, og i det mindste er vi da ikke
gået baglæns, siger han.
Han er glad for, at der er oprettet et ligelønsnævn.
- Det er et skridt på vejen mod ligeløn.
Jeg er far til to små piger, og jeg ser da
gerne, at de får samme løn som mændene
til sin tid. Jeg synes også, det er
godt, at pensionsindbetaling starter efter
to måneders ansættelse. Der er ikke
noget specielt dårligt i den ny overenskomst,
så jeg anbefaler et ja, siger han.
Attraktivt at blive
Selv om Claus Jørgen Madsen, tillidsre-
Dele af CO-industris forhandlingsudvalg undervejs i forløbet. Fra venstre formand for
Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen, forhandlingssekretær i 3F’s Industrigruppe Mads
Andersen, formand for Teknisk Landsforbund Gita Grüning og industrigruppeformand i TIB
Flemming Andersen.
præsentant for knap 60 medlemmer af
Dansk Metal på Wittenborg i Odense,
konstaterer, at der er tale om en meget
billig overenskomst, så vil han trods
alt anbefale medlemmerne at stemme
ja.
- Det er positivt, at der er taget hul på
fratrædelsesgodtgørelsen. Der er noget
at bygge videre på, og det var et stort
krav fra medlemmerne på møderne, før
forhandlingerne gik i gang, siger han og
tilføjer, at fratrædelsesgodtgørelsen vil
gøre det endnu mere attraktivt at blive i
en rigtig fagforening i stedet for at flytte
over i en af de billigere – og så betale for
en tillægsforsikring oveni.
- Men selv om det er en billig overenskomst,
er det ikke nok til at få mig til at
stemme nej, og så må vi jo se, om vi kan
indhente noget ved de lokale forhandlinger,
siger han.
Vi får jo ingenting
Else Modvig Hansen, tillidsrepræsentant
for cirka 130 medlemmer af 3F på Nissens
i Horsens, frygter, at økonomien i
forliget vil smitte af på de lokale lønforhandlinger.
- Det er tyndt. Det er meget, meget
tyndt. Der er jo så godt som ingenting i
det, siger Else Modvig Hansen.
Det eneste gode, hun kan få øje på, er
lidt mere barselsfri, og at man ikke skal
vente ni måneder, før man får indbetaling
til pension. Men hun synes, man
burde være gået hele vejen og have afskaffet
karensperioden for de andre ting
også.
- Fratrædelsesgodtgørelsen er en farlig
sti at bevæge sig ind på, for der er så meget
diskussion om dagpengeperiodens
længde. Politikerne kan bruge det imod
os. Det bliver heller ikke nemt for os tillidsrepræsentanter
at forhandle noget
hjem i løn til kollegerne efter det her,
så jeg håber – på Børges (næstformand
i CO-industri Børge Frederiksen, red)
vegne – at kollegerne stamper i jorden
og stemmer nej, så han får chancen for
at lave en ommer til os. Jeg anbefaler et
nej, fastslår hun.
Ikke noget til dem i job
Også Kim Rasmussen, tillidsrepræsentant
for 120 medlemmer af Dansk Metal
på Karstensens Skibsværft i Skagen, er
utilfreds med overenskomstens indhold.
- Jeg mener, at der er alt for lidt i overenskomsten.
For dem, som er på arbejdsmarkedet,
er der ikke rigtig noget
i den. Der er kun muligheden for en uges
ekstra barsel, og det er jo først om et
år den træder i kraft. Så er der de kortere
anciennitetskrav til pensionsbidrag,
men de fleste, som bliver ansat, har jo
allerede været på en anden arbejdsplads
og har deres anciennitet med sig derfra.
Det er meget tyndt, siger Kim Rasmussen
Han mener, at der burde være lavet
nogle forbedringer på pensionsområdet
eller fritvalgsordningen.
Til gengæld synes han, at det er godt, at
nybagte forældre nu får en uges ekstra
barsel hver, således at der er fire ugers

O K 2 0 1 0
øremærket forældreorlov til hver af forældrene.
- Fratrædelsesordningen er også en god
begyndelse, selv om den kun er for dem,
som mister deres job. Jeg kan dog godt
frygte, at arbejdsgiverne nu vil begynde
at ansætte flere på tidsbegrænsede ansættelseskontrakter,
siger han.
- Der er for lidt kød på resultatet. Personligt
siger jeg nej, og jeg kan ikke rigtig
anbefale et ja, siger Kim Rasmussen.
Skuffet over fratrædelse
Finn Henning Petersen, medlem af
Dansk Metal og fællestillidsrepræsentant
for 30 kolleger på Wilhelmsen Callenberg
A/S i Odense, er skuffet over
fratrædelsesgodtgørelsen, som han
frygter tager meget andet med sig, fordi
den griber ind i en masse andre regler
på arbejdsmarkedet. Og så er den ikke
til fordel for folk, der i forvejen har lang
anciennitet og lang opsigelsesperiode,
mener han.
- I det hele taget er der ikke noget i overenskomsten,
som alle får glæde af, men
en masse forskelligt til forskellige grupper.
Men jeg synes da, at det er fint, at
der er forbedringer for lærlinge, og at
der sker pensionsindbetaling allerede
efter to måneder. I det store hele er jeg
ikke utilfreds, så jeg vil anbefale et lille ja,
siger han.
Hjælp gennem krisen
Også Finn Andersen, tillidsrepræsentant
for cirka 130 medlemmer af 3F på Pressalit
i Ry ved Silkeborg, mener, at det er
et meget tyndt forlig, men tiderne, finanskrisen
og konkurrencesituationen
taget i betragtning vil han alligevel anbefale
sine kolleger at stemme ja.
- Jeg synes, det er fint, at der sker indbetaling
til pension efter to måneder. Det
er et lille værn mod social dumping, selv
om det jo ikke er noget stort problem i
industrien, siger han.
Til gengæld giver han ikke meget for, at
genetillæg kan konverteres til fridage.
- Det koster jo ingenting og betyder
bare, at vi kan tage fri for egen regning.
Det kan man jo altid, siger han og glæder
sig over, at overenskomsten kun er
toårig.
- Vi må jo hjælpe hinanden gennem krisen,
og så må vi håbe, det ser bedre ud
om to år, siger han.
For nemt at komme af med
3F’ere
Kate Hermansen er tillidsrepræsentant
for cirka 50 medlemmer af 3F på Jevi A/S
i Gadbjerg ved Vejle. Hun havde håbet
på et bedre resultat af overenskomstforhandlingerne,
men hun vidste godt, der
var tale om svære forhandlinger.
- Så jeg bebrejder ikke forhandlerne
noget. Tværtimod føler jeg med dem,
siger hun.
På Jevi A/S har de ikke skiftehold, så forbedringerne
på det område får ingen
betydning.
- Det, der kan berøre os, er fratrædelsesgodtgørelsen.
Vi er mange, der har
været her i mange år, og jeg synes, det
er for nemt at komme af med os 3F’ere.
Efter ti år har vi kun 70 dages opsigelse,
så det kan være en fordel for nogle, at de
får penge i en periode, så de kan vænne
sig til dagpengeniveauet eller har tid til
at finde et nyt job, siger hun.
Hun er også tilfreds med, at alle nu får
krav på at få pension allerede efter to
måneder.
- Det vil i hvert fald forhindre, at folk bliver
fyret, når der skal betales pension ind
for dem, siger hun og slutter med at anbefale
et ja til overenskomsten.
Håber på bedre tider
Kitty Herholdt, der er medlem af 3F og
fællestillidsrepræsentant for 2500 kolleger
på Grundfos i Bjerringbro, kan finde
flere gode elementer i overenskomsten.
Hun peger især på de ekstra ugers barsel
til nybagte forældre, lavere anciennitet
på pensionen og fratrædelsesgodtgørelsen.
- Vi har jo lagt op til, at vi gerne vil have
mere frihed til natarbejderne, og overenskomsten
er et skridt hen mod lidt
mere fri, selv om vi selv skal betale for
det. Det er ok, siger hun.
Hun håber dog, at der næste gang bliver
plads til et par omsorgsdage, der ikke er
øremærket børnefamilierne, men kan
bruges af de lidt ældre medarbejdere,
som har brug for at passe en syg ægtefælle
eller køre forældre til undersøgelse.
Hun anbefaler sine kolleger at stemme ja.
- Overenskomsten er det bedste, vi kunne
forvente. Nu havde jeg ikke forventet
meget, så jeg er ikke skuffet. Men det er
godt, at den kun varer to år, så må vi håber,
at tiderne er bedre, siger hun.
CO-industris formand Thorkild E. Jensen
samt næstformand Børge Frederiksen
afslutter møde i DI uden at have aftalt at
mødes igen.
Else Modvig Hansen,
tillidsrepræsentant på Nissens
Foto Kim Agersten
Karina Korshøj,
koordinerende
tillidsrepræsentant
på Vestas Blades
Foto Jens Bach
side 9

03.10. marts
side 10
CO Magasinet
Udtalelse
fra CO-industris
centralledelses
møde
tirsdag den 23.
februar 2010:
Centralledelsen i CO-industri har netop godkendt
den aftale om nye overenskomster på industriens
område, som blev indgået mellem CO-industri og
DI – Organisation for erhvervslivet mandag den 22.
februar.
Dermed indstilles aftalen til vedtagelse i den urafstemning,
som kommer om de nye overenskomster.
Centralledelsen ønsker især at pege på en række
elementer, som er med til at sikre industriens ansatte
på natarbejde bedre helbredskontrol, mere ligestilling,
flere ugers øremærket forældreorlov samt
en helt ny ordning om fratrædelsesgodtgørelse for
timelønsansatte.
Natarbejdere skal tilbydes løbende helbredskontrol
med højst 2 års mellemrum, og samtidig skal der
forskes i langtidseffekterne på helbredet hos natarbejderne.
Som noget helt nyt kan skifteholdsarbejdere – såfremt
der er lokal enighed aftale, at op til 40 procent
af deres genetillæg kan opspares på deres Fritvalg
Lønkonto og anvendes som løn i forbindelse
med ekstra fridage.
Fremover indarbejdes ligelønsloven i overenskomsterne,
og dermed skal tvister om ligeløn løses i det
fagretlige system. Til det formål etableres et Ligelønsnævn,
som tager stilling til sager om fortolkning
og forståelse samt brud på overenskomsternes
ligelønsbestemmelser.
Yderligere to ugers forældreorlov øremærkes til industriens
ansatte med en uge til manden og en uge
til kvinden.
En anden markant ændring er, at der per 1. marts
2011 skal indbetales til pension allerede efter 2 måneders
ansættelse mod hidtil 9 måneder.
Lærlinge og elever, der ikke allerede er omfattet af
pensions- eller forsikringsordninger, vil fremover
have krav på invalidepension, invalidesum samt
forsikring ved kritisk sygdom og død.
Desuden er der to elementer, der gælder for henholdsvis
timelønnede og funktionærer:
I forbindelse med afskedigelser af timelønsansatte
indføres der pr. 1. maj en fratrædelsesgodtgørelse
ved overgang til ledighed. Den udgør forskellen
mellem dagpenge og løn med fradrag af 15 procent.
Godtgørelsen udbetales for en måned efter
3 års ansættelse, efter 6 års ansættelse udbetales
dobbelt fratrædelsesgodtgørelse og efter 8 år tredobbelt
fratrædelsesgodtgørelse.
Til funktionærerne er der som noget særligt en ekstra
halv fridag, så de kan holde en fuld betalt fridag
Grundlovsdag.

O K 2 0 1 0
Hovedelementerne
i OK-aftalen 2010
• Hvis du siges op og bliver ledig, er du sikret 85 procent af din løn. Fra 1. maj 2010 er der nemlig
indført en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med afskedigelse af timelønnede.
• Der skal fremover indbetales til pension allerede efter 2 måneders ansættelse mod hidtil 9
måneder. Ordningen træder i kraft pr. 1. marts 2011.
• Natarbejdere skal tilbydes løbende helbredskontrol med højst 2 års mellemrum udført af en
læge med arbejdsmedicinsk kompetence.
• Genetillæg i forbindelse med skifteholdsarbejde kan byttes til fridage.
• Lærlinge og elever får fremover krav på invalidepension, invalidesum samt forsikring ved kritisk
sygdom og død.
• Der nedsættes et ligelønsnævn til behandling af klager over brud på love og regler om
ligeløn. Ligelønsloven indarbejdes i overenskomsterne.
• Pr. 1. marts 2011 udvides perioden med betalt forældreorlov med 1 uge
til moderen og 1 uge til faderen.
• Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter på funktionærområdet i forbindelse
med møder.
• Grundlovsdag er fremover en fridag for funktionærer.
• Mindstebetaling, der i dag udgør 103,15 kr., forhøjes pr. 1. marts 2010
med 1,10 kr. og pr. 1. marts 2011 med 1,75 kr.
• Genetillæg reguleres med 1,5 pct. pr. 1. marts 2010 og med 2 pct. for 1. marts 2011.
• Lærlinge- og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2010 med 2 pct. og pr. 1. marts 2011 med
2,5 pct.
side 11
Industriens nye overenskomster kan ses på den lukkede del af CO-industris hjemmeside
www.co-industri.dk eller bestilles i forbundene.

Af Erik Kristensen
Foto Joan Dall
Et fagligt svendesty
Synligt fagligt arbejde og kontante resultater har på mindre end to år firedoblet antallet af
For to år siden var han en af de gule. I
dag er Jacob W. Sørensen medlem af
Serviceforbundet og tillidsrepræsentant
(TR) for omkring 100 kolleger i Billund
Lufthavns Securityafdeling.
Da han blev ansat i afdelingen i sommeren
2007, vidste han stort set intet
om fagligt arbejde, men det trak op til
genforhandling af lokalaftalen for lufthavnens
700 medarbejdere.
Og han kunne godt se, at hvis medarbejderne
i Security skulle have indflydelse,
så måtte der ske noget på den faglige
front. Og det skulle gå hurtigt.
- I forhandlingerne om ny lokalaftale ville
der blive rørt ved fundamentale ting, der
også vedrører os. Det skulle vi have indflydelse
på, konstaterer Jacob W. Sørensen.
Der var ingen TR i afdelingen. Det måtte
først bringes på plads. I foråret 2008
meldte Jacob W. Sørensen sig derfor ind
i Serviceforbundet. Kollegerne valgte
ham som TR lige før sommer. Og umiddelbart
efter kastede han sig ind i forhandlingerne
om lokalaftalen.
Det blev et varmt efterår for den nyvalgte
og uerfarne tillidsrepræsentant, der
både skulle gennemføre TR-uddannelsens
grundforløb og som nyt medlem af
fællesklubben være med til at forhandle
lokalaftalen. Begge dele lykkedes med
kollegernes, forbundets og de øvrige tillidsrepræsentanters
opbakning.
- Vi satte et aftryk på vores egen hverdag
med resultater, som alle kunne forholde
sig til. Det lagde grunden til den fremgang,
vi har haft lige siden i det faglige
arbejde i Security, fastslår Jacob W. Sørensen.
Fyringer afværget
I 2009 varslede Billund Lufthavn, at der
skulle nedlægges syv fuldtidsstillinger i
Securityafdelingen. Jacob W. Sørensen
aftalte med ledelsen, at man ville stille
fyringerne i bero, hvis de syv stillinger
kunne blive omkostningsneutrale. I løbet
af en uge havde tillidsrepræsentanten
en løsning på plads i samarbejde
med ledelsen. Nogle kolleger gik ned i
tid, andre deltog i AMU-kurser, og med
Serviceforbundet i ryggen deltog 13 kolleger
i et bestyrelseskurses for at lære,
hvordan man driver en faglig klub.
- Det var et synligt og konkret resultat.
Kollegerne kunne se, at vi slap for fyrin-
03.10. marts
side 12
CO Magasinet
[ ]
Vi satte et aftryk på vores egen hverdag med resultater, som
alle kunne forholde sig til. Det lagde grunden til den fremgang,
vi har haft lige siden i det faglige arbejde

kke
organiserede i Billund Lufthavns Securityafdeling
gerne ved at gøre en faglig indsats, siger
Jacob W. Sørensen, der betragter den
sejr som sit personlige faglige svendestykke.
Aktiv faglig klub
Da han tiltrådte som TR, var der 10-15
medlemmer af Serviceforbundet i afdelingen.
I dag er medlemstallet op imod
de 50.
- Folk shopper. Det gør de også på det
faglige område. Kun ved at levere varen
kan vi organisere kollegerne, ellers shopper
de videre, påpeger Jacob W. Sørensen,
der forsøger at hjælpe alle kolleger,
uanset om de er medlemmer eller ej,
men hvis de vil have indflydelse på det
faglige arbejde, må de melde sig ind i
Serviceforbundet.
Jacob W. Sørensen er i færd med at tage
en FIU-akademiuddannelse i ledelse.
– Vores liv som tillidsrepræsentanter er
blevet meget kompliceret, blandt andet
møder vi hele tiden nye ledelsesstile,
som vi skal forholde os til. Derfor
må man som tillidsrepræsentant lære så
meget som muligt om, hvordan ledelsen
fungerer, siger Jacob W. Sørensen.
Han har kun få timer om ugen til at udføre
sit tillidshverv. Derfor trækker han
hårdt på fællesklubbens kompetencer
og TR-netværket på virksomheden, ligesom
han har tæt kontakt til Serviceforbundet
og forbundets lokale afdeling.
Han satser på, at den faglige klub skal
inddrages i arbejdet. Klubbens styringsgruppe
arbejder blandt andet på en idé
om sociale medarbejdere, der kan stå
for sociale aktiviteter og hjælpe med
dagligdags problemer som for eksempel
at bistå en kollega, der vil tale med ledelsen
om uhensigtsmæssige arbejdstider.
En anden arbejdsgruppe skal slå et slag
for, at kollegerne benytter sig af deres
overenskomstmæssige ret til 14 dages
selvvalgt uddannelse om året. Gruppen
skal vejlede og hjælpe med tilmeldinger
til uddannelse og kompetenceudvikling.
- Når klubbestyrelsen bliver meget aktiv,
så bliver dens medlemmer synlige og
tilsvarende sårbare, siger Jacob W. Sørensen.
- Derfor står det højt på min personlige
faglige ønskeseddel, at klubbestyrelsesmedlemmer
skal sikres meget bedre.
Navn: Jacob Wulff Sørensen
Alder: 34 år
Arbejdsplads: Billund Lufthavns Securityafdeling
Uddannelse: Pædagog
Fagforbund: Serviceforbundet
Tillidshverv: Tillidsrepræsentant i to år for 100 kolleger
i Securityafdelingen
Familie: Gift, har lige fået barn nummer to
Fritidsinteresser: Fagligt arbejde, stresser af med
madlavning på gourmet-niveau
E-mail: jcs@bll.dk
side 13

Af Dorthe Kragh
TR-uddannelse
får make-over
Tillidsrepræsentantuddannelsen til nyvalgte tillidsrepræsentanter får nyt navn
Samarbejdskursus for fremtidens tillidsrepræsentanter. Sådan vil den overenskomstaftalte TR-uddannelse,
som alle nyvalgte tillidsrepræsentanter har mulighed for at deltage i, hedde fremover. Samtidig bliver uddannelsen
skrevet ind i den nye overenskomst på linje med de klassiske grundkurser.
Formålet med navneforandringen er dels at sende et klart signal om, hvad de nye tillidsrepræsentanter
kan forvente af kurset, og dels at tydeliggøre forskellen på kurset og grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter.
Kurset er nemlig helt anderledes end TR-grunduddannelsen og derfor også relevant for tidligere
tillidsrepræsentanter.
03.10. marts
side 14
CO Magasinet
Mange værktøjer
Cirka halvdelen af alle nye tillidsrepræsentanter har indtil nu taget imod tilbuddet om det to gange to dage
lange kursus, som er en boullionterning af værktøjer til tillidsrepræsentanten i samarbejdets svære kunst.
- Når vi taler med tillidsrepræsentanter, der ikke har været på kurset, viser det sig, at mange er af den opfattelse,
at uddannelsen over to gange to dage er det samme som grundkurset, som de automatisk bliver
tilmeldt af deres afdeling. Derfor vil vi med det nye navn sende et klart signal om, at dette er noget helt
andet, siger samarbejdskonsulent i CO-industri Erik Mosegaard.
Han lægger ikke skjul på, at han gerne så, at mange flere tillidsrepræsentanter deltog i kurset.
- Faktisk var det et krav fra arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne i 2007, men jeg føler ikke, at
de bakker op om det. Jeg mener, at de burde følge op på, om deres tillidsrepræsentanter melder sig
til. Erfaringerne viser, at arbejdsgiverne er meget tilfredse med
TR - Uddannelse
de synlige resultater af kurserne. De siger, at det er en helt anden
type tillidsrepræsentant, de får hjem, siger han.
Tilfredse deltagere
Tilbagemeldingerne fra kursusdeltagerne er også generelt, at
de er meget tilfredse med kurset, som giver dem et indblik i
psykisk arbejdsmiljø og samarbejde, kendskab til nøgletal i
virksomhedens regnskab, forretningsforståelse samt viden
om, hvordan produktionen skal fungere, for at virksomheden
kan tjene penge.
Ud over navneforandringen vil TekSam, der arrangerer kurserne,
i nærmeste fremtid kigge nærmere på indholdet og
stramme op, hvor det er nødvendigt.
Alle nyvalgte tillidsrepræsentanter kan deltage i kurserne
inden for de første 18 måneder, efter de er valgt. Invitationen
fremsendes automatisk.

OK2010: Transporten fik værn
mod social dumping
Den store, toneangivende normallønsoverenskomst
på transportområdet
kom i hus efter forhandlinger i over
to døgn i starten af marts mellem 3F’s
Transportgruppe og DI – Organisation
for erhvervslivet.
Forliget lægger linjen for omkring
50.000 ansatte, men omfatter direkte
omkring 14.500 chauffører, lagerarbejdere
og havnearbejdere.
Som på industriområdet er der blandt
andet lavet en ny fratrædelsesgodtgørelse,
der er to ugers ekstra fri til nybagte
forældre og derudover er der lavet et
værn mod social dumping på området.
Her følger hovedpunkterne i forliget:
Social dumping:
Tillidsrepræsentanter og 3F får ret til at
tjekke lønsedler og andre oplysninger
om ansættelser, hvis der er formodning
om snyd og underbetaling.
3F får mulighed for at få indsigt i, hvem
der er underleverandører for virksomheder,
som er medlem af DI.
DI og 3F vil samarbejde for at styrke indsatsen
fra myndighederne, herunder
en skærpet kontrol af virksomhedernes
godskørselstilladelser.
Løn og tillæg:
Månedslønnen stiger med omkring 702
kroner (inklusive feriepenge og pension
904 kroner). Det sker via forhøjelse af
grundlønnen med 1,60 kroner i timen 1.
marts i år. Og 2,25 kroner per 1. marts
2011. Dertil hæves anciennitetstillægget
med 0,50 kroner per 1. marts 2011.
Det giver en samlet stigning i timeløn-
marts 2010 med 1,5 procent og per 1.
marts 2011 med 2 procent.
Fratrædelsesgodtgørelse:
Som noget nyt får ansatte med mindst
tre års anciennitet ret til fratrædelsesgodtgørelse.
Godtgørelsen er på 5.000
kroner, hvis man har været ansat i tre år,
10.000 kroner hvis man har været ansat
i seks år, og 15.000 kroner hvis man har
været ansat i otte år eller mere.
Natarbejde:
Ansatte med natarbejde får ret til en gratis
helbredsundersøgelse.
Barsel:
I 2011 forlænges perioden med betalt
barselsorlov med en uge til moderen og
en uge til faderen.
Lærlinge og elever:
Lærlinge og elever, der ikke allerede er
omfattet af pensions- eller forsikrings-
Danske noter
nen på 4,35 kroner inklusive ancienni-
ordninger, vil fremover have krav på in-
tetstillæg.
validepension, invalidesum samt forsik-
Desuden reguleres genetillæg per 1.
ring ved kritisk sygdom og død.
Langtidsledighed har bidt sig fast
Langtidsledigheden har for alvor bidt
Der er stor forskel på, hvor meget
på vej op i gear, så går der lang tid inden
sig fast i det danske arbejdsmarked.
langtidsledigheden er steget i de en-
vendingen ses på arbejdsmarkedet.
Antallet af langtidsledige er steget
kelte landsdele. Mens der har været en
Med de vækstudsigter, der tegner
med 14.700 fuldtidspersoner det se-
markant stigning flere steder i Jylland,
sig nu, ser AE-rådet ingen vending på
neste år, og det svarer til en stigning på
er der tale om mere moderate stignin-
arbejdsmarkedet før efter 2011. Der
88 procent.
ger i det nordlige og østlige Danmark.
er dermed udsigt til markant flere ar-
Alene den seneste måned er der kom-
Midt-, Vest- og Sydjylland er de egne
bejdsløse, hvilket igen betyder, at lang-
met 4.300 eller knap 16 procent flere
langtidsledige, således at der i novem-
af landet, hvor langtidsledigheden er
vokset mest.
tidsledigheden også vil fortsætte med
at stige de kommende år.
side 15
ber 2009 var knap 31.400 langtidsle-
Selv om der så småt er tegn på, at det
dige. Det viser en analyse fra Arbejder-
værste af krisen er ved at være over-
bevægelsens Erhvervsråd.
stået, og at de økonomiske hjul igen er

Af Dorthe Kragh
Foto Lars Horn
Dumt at smide erfa
På Bobach Smedeværksted er en fleksibel seniorordning med til at holde på de erfarne med
03.10. marts
side 16
CO Magasinet
På Bobach Smedeværksted A/S i Aalborg smider
man ikke ansatte på gaden, bare fordi dåbsattesten
er udstedt for over 60 år siden. For med alder følger
erfaring og den er værd at samle på, er holdningen.
Virksomheden, der udfører smedearbejde inden
for byggeriet, har 25 medarbejdere. Fem af dem
er over 50 år og to har for længst passeret den officielle
pensionsalder.
- Vores ældre kolleger har jo 45-50 års erfaring som
smede. De har en masse knowhow, som vi trækker
på hver dag. Når de mindre rutinerede har et problem,
så spørger de de to gamle knarke, som nøjagtig
ved, hvor meget varme man for eksempel skal
give for at varmerette profilelementer. Og de gamle
siger aldrig nej til at dele ud af deres viden, fortæller
tillidsrepræsentant Tadeusz ”Teddy” Dziadzio.
Når en medarbejder hos Bobach Smedeværksted
nærmer sig senioralderen, tager arbejdsgiveren
Poul Bobach en snak med ham, om han stadig har
lyst til at arbejde og under hvilke betingelser det
skal ske. De to finder så frem til en aftale, som løbende
bliver revideret og tilpasset både lysten og
evnen til at arbejde.
Blandt andet har en medarbejder fået fri i 14 dage
for at finde ud af, om det var tid til at gå på pension.
Det var det ikke, og han fortsatte i stedet på nedsat
tid.
Seniorordning giver ro
Den fleksible seniorordning er ikke noget, som
medarbejderne måtte kæmpe for. Tværtimod
kommer initiativet fra arbejdsgiveren selv, og medarbejderne
er glade for tilbuddet.
- Det giver ro, at vi på forhånd ved, at vi kan få en
ordning, hvis kroppen ikke kan klare jobbet så godt
længere. Det er jo betydeligt hårdere at have arbejdet
som smed gennem mange år, end som kontorassistent,
mener Teddy Dziadzio.
Han er selv lige blevet 60 år, men føler stadig, at han
er lidt for ung til at gå på efterløn.
- Så jeg bliver ved nogle år endnu. Jeg tror også, at
På Bobach Smedeværksted A/S i Aalborg er der særlige forhold
Christiansen og Thorkild Vestergaard.
det er nemmere at finde sig til rette som pensionist,
hvis man kan trappe lidt ned, i stedet for at man
hopper ud i det med begge ben, siger han.
Ole Christiansen på 67 år har valgt at trappe arbejdstiden
ned, inden han en dag siger helt farvel til
arbejdsmarkedet. Han arbejder i dag tre dage om
ugen på Bobach Smedeværksted som smed.
- Jeg har altid bedre kunnet lide at arbejde end at
gå derhjemme. Jeg har slet ikke lyst til at holde op,
siger han.
Ole Christiansen har gennem årene løbende haft en
snak med Poul Bobach om, hvordan han havde det

ing på gaden
arbejdere
for ansatte over 50. Det sættes der pris på. Fra venstre tillidsrepræsentant Tadeusz Dziadzio, Ole
med arbejdet, og om kroppen kunne penge for at droppe efterlønnen. Det er
holde til det fysisk hårde job. Og da han også en slags penge, men ikke det vigtigste.
Det vigtigste er at have noget at
rundede de 65 år, blev de enige om, at
han skulle på deltid.
stå op til, fortæller han.
- Det har altid ligget i kortene, at vi nok
skulle finde ud af noget. Da jeg var yngre,
var tanken, at jeg jo nok kunne holde Ole Christiansen oplever ikke, at der bli-
Ingen særlige hensyn
til jeg blev 62 år. Så ville jeg fortsætte, ver taget særlige hensyn til ham i løbet
til jeg blev 65, men jeg synes stadig, at af arbejdsdagen.
jeg var for ung til at holde op med at - Vi har jo en masse kraner og andre maskiner,
så det er begrænset, hvor meget
arbejde, så jeg fortsatte. Og så hjælper
det jo også lidt, at jeg får en pæn portion jeg skal bukke mig og løfte, siger han.
Sammen med sin makker gennem 42 år
Thorkild Vestergaard har han arbejdet
på Bobach Smedeværksted i 12 år. Inden
da var de begge ansat et andet sted,
som lukkede.
Men selv om han da havde rundet de 56
år, var han ikke nervøs for at ryge ud af
arbejdsmarkedet, og faktisk blev både
han og makkeren headhuntet til Bobach.
- Jo, jo, vi blev ringet op og spurgt, om vi
ikke ville være så venlige at arbejde hos
ham. Cheferne her i byen kender jo hinanden
og snakker sammen, så de ved
godt, hvem der er gode til deres arbejde,
griner Ole Christiansen.
Hans makker har allerede besluttet, at
det er tid til at gå på pension, og selv er
Ole Christiansen blevet mere lun på tanken.
- Mange siger, at de aldrig har haft så
travlt, som da de blev pensionist. Det
håber jeg ikke sker, for jeg vil slappe af,
siger han.
Bobach Smedeværksted har fået Seniorpraksis
Prisen, som uddeles af blandt
andre Beskæftigelsesministeriet og Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
og Teddy Dziadzio mener, at andre
virksomheder kan lære af, hvordan
man holder på de ældre medarbejdere.
- Jeg tror, at det her er løsningen for
mange andre virksomheder. Om nogle
år vil der igen være mangel på arbejdskraft,
og så vil det være dumt, hvis man
har smidt alle sine ældre medarbejdere
ud, siger han.
Læs mere om seniorordninger på
www.seniorpraksis.dk
side 17

International
fagbevægelse
gennemføre reformer, siger Guy Ryder, generalsekretær
for ITUC.
ITUC opfordrer indtrængende regeringen til
at løslade Munyanyi og stoppe overgrebene
mod GAPWUZ-ansatte.
side 18
Klip fra forbundene
Skandaløse toplønninger i Philips
Den europæiske sammenslutning af metalarbejderforbund,
EMF, tager skarpt afstand fra,
at ledelsen i Philips-koncernen "fejrer" virksomhedens
resultater i 2009 ved at udbetale,
hvad der betegnes som "skandaløse bonusordninger
til topledelsen".
Virksomheden har håndteret krisen gennem
fabrikslukninger, fyringer og fastfrysning af
lønningerne. I 2009 faldt beskæftigelsen i
koncernen med 5.474 job.
Mens topledelsen foregav at fastfryse deres
egne lønninger, steg deres kollektive bonusordninger
fra sammenlagt 830.720 euro i
2008 (6,1 millioner kroner) til 3.082.892 euro
i 2009 (22,9 millioner kroner).
Philips administrerende direktør Gerard Kleisterlee
kunne se sin egen personlige bonus
stige fra 220.000 euro (1,6 millioner kroner)
til 962.720 euro (7,1 millioner kroner) oven i
sin faste løn på 1,1 million euro (8,1 millioner
kroner).
EMF opfordrer alle sine europæiske medlemsorganisationer
til at protestere mod disse
uhyrlige bonusordninger hos Philips.
Zimbabwe anholder
faglige ledere
Den internationale faglige sammenslutning
ITUC og ITUC’s regionale organisation i Afrika
fordømmer på det skarpeste anholdelsen af
Mangler stadig at se handling
"De lovede os guld og grønne skove, men vi
mangler stadig at se handling. Enten skal de
fyrede have nye uddannelser, der kan bringe
dem tilbage på arbejdsmarkedet, eller også
må der ske nogle investeringer heroppe, så
de kan bruge deres nuværende uddannelser
til noget fremover."
Afdelingsformand Jørn Larsen, Frederikshavn, i
Metal Magasinet (Dansk Metal). Efter fyringen
af 500 på Man Diesel og 400 på Martin kørte to
ministre til Frederikshavn med løfter om penge
og hjælp, men siden
to faglige ledere fra land- og plantagearbejdernes
fagforbund GAPWUZ.
Det drejer sig om organisationens assisterende
generalsekretær Gave Muti og formanden
Manjemanje Munyanyi, der begge er arresteret
på grund af deres faglige arbejde.
Ifølge oplysninger til ITUC besøgte politiet i
slutningen af februar fagforbundets kontorer
og anholdt de to fagforeningsledere. Politiet
hævdede, at de ønskede oplysninger om videofilm
og rapporter om de grusomheder,
der er begået under præsident Mugabes kaotiske
jordreform siden 2000. Materialet skulle
angiveligt beskrive mord, tortur og vold begået
af regeringen.
Gave Muti er senere frigivet, men Munyanyi
er fortsat i politiets varetægt. Politiet har
desuden forhørt GAPWUZ-generalsekretær
Gertrude Hambira for nylig og er på jagt efter
hende igen, men hun har undgået at blive
fanget. Hun er flere gange tidligere blevet
truet og chikaneret af myndighederne.
Gentagne krænkelser af faglige rettigheder i
Zimbabwe har fået FN’s arbejdsorganisation
ILO til at nedsætte en særlig undersøgelseskommission.
ITUC havde håbet, at dannelsen af en bred
regering i landet ville stoppe overgrebene
på fagforeningerne. Desværre er det klart,
at elementer i regeringen ikke er villige til at
har man ikke hørt en lyd fra de – i teorien –
rundhåndede ministre.
Debat om overvågning
"Overvågning er med til at skabe tryghed
på mange arbejdspladser, men det er en balancegang,
fordi risikoen for, at overvågning
bliver misbrugt, hele tiden ligger der. Og
når vi ser, at overvågningen bliver mere og
mere udbredt, er det meget vigtigt, at man
både i Folketinget, på arbejdspladserne og i
samfundet generelt får diskuteret, hvad det
egentligt er, vi vil med overvågning. Og hvor
vi er på vej hen. Vi er nødt til at være enige
Mishandling og sexuel chikane
En rapport fra den internationale sammenslutning
af fagforbund ITUC om arbejdstagerrettigheder
i den mellemamerikanske
stat El Salvador viser, at mange af de 67.000
hovedsageligt kvindelige ansatte i landets
15 eksportforarbejdningszoner lider under
forfærdelig behandling lige fra verbal chikane
og trusler til fysisk mishandling og seksuel
chikane.
Der er en klar anti-fagforeningspolitik, hvor
ansatte, der har planer om at tilslutte sig fagforeninger,
trues med fyringer. Ifølge rapporten
mener mange, at forholdene i eksportforarbejdningszonerne
kan sidestilles med
tvangsarbejde.
Midt i januar blev fagforeningslederen Victoriano
Abel Vega myrdet på vej til et fagforeningsmøde.
ITUC har bedt landets præsident
om at iværksætte en undersøgelse af
mordet.
I rapporten om forholdene i El Salvador hedder
det blandt andet, at de offentligt ansatte
ikke har mulighed for at organisere sig, og
at retten til strejker er så begrænset, at det
praktisk talt er umuligt at strejke. Begge dele i
strid med ILO’s konventioner, som El Salvador
for nylig har godkendt for at få lempeligere
handelsaftaler med EU.
om rammerne, for de teknologiske muligheder
bliver kun større og vildere."
HK-formand Kim Simonsen i HK Privatbladet
(HK/Privat). Han mener, der er brug for en bred
politisk debat om overvågning.
Nul åbenhed om løn
"Løn og bonus er desværre noget, man holder
tæt ind til kroppen både blandt ledelse
og mange medarbejdere. Vi får ikke at vide,
at vi ikke må tale om løn, men det ligger i luften.
Sådan er kulturen. Og tidligere blev det
faktisk også sagt direkte, at løn taler vi ikke
om, men det forhindrer loven nu.
Jo mere åbenhed om løn, vi teknikere har
indbyrdes, desto nemmere er det at for-

03.10. marts
side 19
CO Magasinet
Desuden siger rapporten, at børnearbejde
er et udbredt problem, og at regeringen har
undladt at begrænse de værste former for
børnearbejde såsom arbejde med fremstilling
af fyrværkeri, arbejde på lossepladser og
prostitution.
95.000 VW-ansatte sikres job
Det tyske metalarbejderforbund IG Metall
og VW-koncernen har indgået en aftale, der
forlænger jobsikkerheden for 95.000 ansatte
i bilkoncernen indtil 2014. Aftalen omfatter
alle ansatte på fabrikkerne i Wolfsburg, Emden,
Hannover, Salzgitter, Brunswick og Kassel
samt VW’s finansieringsselskab.
Det er også aftalt, at alle lærlinge i virksomheden
får en regulær ansættelseskontrakt efter
afsluttet læretid. Det giver 6.400 unge sikkerhed
for job i fremtiden.
Efterfølgende er indgået tilsvarende aftaler
for 7.900 ansatte på fabrikkerne i Zwickau,
Chemnitz og Dresden i det tidligere Østtyskland,
mens ansatte på VW’s Audi-fabrikker er
omfattet af regionale kollektive aftaler, der
forhandler særskilt.
Ifølge aftalen giver VW samtidig tilsagn om at
investere flere penge i at skabe nye arbejdspladser
i innovative og alternative sektorer.
- Resultatet viser, at det er muligt for virksomhederne
at ride stormen af efter den økonomiske
krise og på samme tid skabe sikkerhed
i ansættelsen for arbejdstagerne, der gør en
handle løn. Når lønnen er åben, taler vi om
det samme. Det giver heller ikke unødige
rygter. Det er fakta, og så kan man forholde
sig til det."
Levnedsmiddeltekniker og tillidsrepræsentant
Lars Bo Køppler, Novozymes, Bagsværd, i Teknikeren
(Teknisk Landsforbund). En TL-undersøgelse
viser, at 21 procent af de privatansatte
medlemmer har oplevet, at chefen har bedt
dem holde tæt efter en lønforhøjelse.
Giver ikke op uden kamp
succes for selskabet muligt, siger Helmuth
Lense, der er leder af den internationale sammenslutning
af metalarbejderforbunds (IMF)
bilsektion.
Tysk OK-aftale sikrer job
Den første overenskomstaftale i den tyske
metal- og elektronikindustri sikrer både arbejdspladser
og lønstigninger.
Aftalen er indgået mellem IG Metall og arbejdsgiverforeningen
Gesamtmetall i delstaten
Nordrhein-Westfalen og betegnes som
en pilot-aftale. Den er fulgt op i delstaterne
Baden-Württemberg, Hessen, Rheinland-
Pfalz, Saarland og Sachsen-Anhalt og ventes
fulgt i andre dele af Tysklands metal- og elektronikindustri.
Aftalen kaldes "fremtid i arbejde". Parterne
opfordrer regeringen til at sikre bedre rettigheder
for korttidsansatte. Og aftalen betyder,
at arbejdstagere i virksomhederne får en 12
måneders garanti for job og får mulighed for
at reducere den ugentlige arbejdstid på 35
timer til 28 timer med delvis lønkompensation.
Ifølge parterne vil aftalen sikre i tusindvis af
job.
Aftalen giver et engangsbeløb, som udbetales
i perioden fra maj 2010 til marts 2011 på
320 euro (2.300 kroner) pr. arbejdstager og
120 euro (892 kroner) til lærlinge. Pengene
"Det var ikke særlig rart, når man har brugt
flere år på en uddannelse og så blive fyret.
Det giver ikke rigtig mening. Man tager jo
ikke en uddannelse for at blive arbejdsløs.
Alene det, at jeg ikke har et job at stå op til er
voldsomt frustrerende. Men jeg har besluttet,
at ledigheden ikke skal knække mig. Om
det så bliver i morgen, om en uge, en måned
eller måske et halvt år er næsten ligegyldigt.
Det vigtigste er, at jeg kommer i arbejde
inden for mit fag."
Elektriker Dennis Clement Jensen, Holstebro, i
Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Han blev fyret i
november 2009 seks uger efter han var udlært.
Men han er ikke den eneste. Ledigheden for
elektrikere under 30 år er på et år steget 1.322
procent.
Mystisk spindelvæv
"For mig at se er der tale om et mystisk
spindelvæv af selskaber, hvor der også er
flere interessante personsammenfald. Det
er meget vigtigt, at der kommer rene linjer
omkring alle underentreprenørerne. Men
indtil nu har det desværre ikke været muligt
for de lokale afdelinger at nå et resultat med
disse selskaber."
bliver udbetalt i to rater 1. maj og 1. december
i år.
1. april 2011 kan der gives en lønstigning på
2,7 procent. Aftalen løber til udgangen af
marts 2012.
IG Metall-formand Berthold Huber betegner
jobbeskyttelsen i aftalen som "et godt resultat
til sikring af arbejdspladser under den
største økonomiske krise i 80 år. Regeringen
må nu gøre sin del for at supplere aftalen med
en udvidelse af de sociale sikringsordninger",
siger han.
Oman får fagligt LO
På en stiftende kongres i februar har den mellemøstlige
stat Oman fået en faglig landssammenslutning
GFOTU, der er verdens nyeste
faglige landsorganisation.
Efter et dekret fra Omans sultan Qaboos bin
Said i 2006 om tilladelse til oprettelse af fagforeninger
er der nu etableret omkring 70
fagforeninger.
50 af disse, der nu selv har fået valgt ledelser,
var repræsenteret på kongressen, som samlede
omkring 100 delegerede.
Saoud Ali Abdullah Al Jabri blev valgt til
GFOTU-præsident. Af de 11, der blev valgt
til ledelsen for den nye faglige landsorganisation,
er to kvinder.
Forhandlingssekretær Jens Peter Christensen,
3F’s Industrigruppe i Fagbladet (3F). Bladet skriver,
at Harboe Bryggeri og koncernens slagteri
og frugtplantage gennem ungarske underentreprenører
systematisk har underbetalt en del
af de ansatte.
Polakker strandet
"Det er en grotesk affære, at de renoverer
Glostrup Jobcenter, hvor en del af vore
ledige tømrersvende melder sig ledige,
mens polakkerne udfører arbejdet. Samtidig
ender polakkerne med at blive snydt for løn,
pension og feriepenge for et beløb på 2-3
millioner kroner."
Leder af bygningsområdet Kjeld Andersen
fra TIB Nordøstsjælland til www. tib.dk. I
dag sidder 19 polske bygningsarbejdere
strandet i TIB Københavns lokaler i Valby. De
har ikke fået løn i to måneder. De har arbejdet
for entreprenørfirmaet Rexton, der er hyret af
entreprenørfirmaet Kjær og Lassen A/S på en
række offentlige byggeopgaver.
side 19

Af Ingrid Pedersen
Foto Alex Tran
Inden papiret igen bliver til papir, skal farve, kridt og andre tilsætningsstoffer vaskes ud af det. Alt bliver genbrugt til blandt andet gødning på markerne,
i cementindustrien og som brændsel i fjernvarmeværket, forklarer fællestillidsrepræsentant Erik Vad Nielsen.
Lilleput
i papirland
Miljøsatsning er årsagen til, at der stadig produceres papir i Dalum
03.10. marts
side 20
CO Magasinet
Hvis ikke en gruppe fremsynede investorer i 1999
havde købt Dalum Papir og sørget for at omlægge
den til en mere miljøvenlig drift, havde der næppe
været nogen papirproduktion i Danmark i dag.
Dalum er verdens mest miljøvenlige papirfabrik, siger
både administrerende direktør Jesper Olsen og
fællestillidsrepræsentant Erik Vad Nielsen, og de er
enige om, at det er den eneste årsag til, at fabrikken
overlever.
Som konventionel papirfabrik ville de for længst
være bukket under i den hårde konkurrence med
de meget større fabrikker i Sverige og andre lande.
Det var også knowhow, samt navnene Dalum og
Cyclus, det sidste er navnet på fabrikkens genbrugspapir,
som den store franske papirkoncern Arjowiggins
var interesseret i, da den købte fabrikken i
2007.
100 procent genbrug
Det miljøvenlige betyder blandt andet, at papiret er
100 procent baseret på genbrugspapir, at energien
stammer fra biobrændsel, overskudsvarme leveres

[ ]
Vi har haft mange kriser. Vi har haft fire forskellige ejere, og
hver gang har vi jo været nervøse for, om de ville lukke os
til fjernvarmenettet og opvarmer 4.000
husstande, og at vandet, de bruger til at
’vaske’ gamle aviser, reklamer og fagblade
rene for tryksværte med, genbruges
12 gange, før det renset vender tilbage
til naturen renere end det blev taget ind.
60 procent af papiret er fibre. De bliver
til nyt papir. De øvrige stoffer er blandt
andet kridt, der bruges som kalktilskud
til sur jord på marken og som fyldstof
i cementproduktion. Slam, der bruges
som gødning, samt plastprodukter, der
brændes på kraftvarmeværket i Næstved.
Den proces foregår i Maglemølle
uden for Næstved, og derefter køres den
våde papirmasse til Odense, hvor den
bliver til nyt papir.
- Alt bliver genbrugt. Vi deponerer intet,
forklarer fællestillidsrepræsentant Erik
Vad Nielsen.
Jesper Olsen fortæller, at Dalum kun udleder
en tiendedel så meget CO2 som en
papirfabrik, der bruger friske træfibre i
sin produktion.
- Så når man ser på det, man kalder ’carbonfootprint’,
er ingen bedre end os,
erklærer den administrerende direktør.
Affaldsproblem
Oprindelig, da genbrugstanken kom til
Dalum, handlede det slet ikke om CO2,
men om, at det var træls at gamle aviser
fyldte så meget på lossepladserne. At
genbruge papir handlede primært om
at løse et affaldsproblem, og de første år
var produktet lidt problematisk. Papiret
støvede og sugede for meget farve. De
problemer fik de løst.
I dag har genbrugspapir samme kvalitet
som papir af nye fibre. Det har en lidt gullig
tone. Den kunne sagtens fjernes, men
det ville kræve kemikalier, der også ville
fjerne miljøcertificeringerne, og kunderne
har ikke noget imod, at det kan ses,
at der er tale om genbrugspapir – da slet
ikke nu, hvor det er lidt dyrere end konventionelt
papir.
Inden klimatopmødet i december sidste
år havde de forventet, at de ville vinde et
par miljøpriser, som fabrikken var nomineret
til. Priserne gik dog til en mange
gange større svensk konkurrent.
- Men vores navn blev virkelig eksponeret,
så selv om vi er en lilleput i papirhierarkiet,
fik de alle øje på os, siger Jesper
Olsen, der heller ikke lægger skjul på, at
virksomheden brugte COP15 som en
platform til at gøre opmærksom på sig
selv.
Kriser
Erik Vad Nielsen har været ansat siden
1986.
- Og vi har haft mange kriser. Vi har haft
fire forskellige ejere, og hver gang har vi
jo været nervøse for, om de ville lukke
os, siger han.
Det frygter han ikke længere, men mange
arbejdspladser er skåret væk, selv om
produktionen er større end nogensinde.
- Vi klarer os fantastisk, siger han og bliver
ikke modsagt af direktøren.
Han siger også, at han og kollegerne ikke
kan tage æren for virksomhedens stærke
miljøprofil.
- Men vi kommer selvfølgelig med gode
ideer, hvis vi ser noget, som miljømæssigt
kan gøres bedre – hvis eksempelvis
en maskine står og kører uden at blive
brugt, siger han.
Men virksomheden har ikke nogen systematisk
indsamling af gode ideer fra
medarbejderne.
- Og der er ingen tvivl om, at vi går glip
af en masse vigtig viden fra medarbejderne,
fordi vi ikke gør det, indrømmer
Jesper Olsen og tilføjer, at der nok er tale
om en hel virksomhedskultur, der skal
ændres, for det nytter ikke noget bare
at sætte en forslagskasse op på væggen.
Overskudsvarmen leveres til fjernvarmeværket og sikrer
4000 husstandes varmeforbrug. Dampen fra disse skorstene
kunne også genbruges, men i øjeblikket kan den
investering ikke betale sig på grund af energiafgifterne.
Administrerende direktør Jesper Olsen (t.h.) og fællestillidsrepræsentant
Erik Vad Nielsen.
side 21

Faglig orientering
Her bringes de seneste informationer om
blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,
nye pjecer og tryksager,
kurser og konferencer, faglige voldgifter,
OK-nyt m.v.
Materialeoversigt
Industriens Branchearbejdsmiljøråd
(I-Bar) har
netop udsendt sin ”Materialeoversigt
2010”,
som indeholder en
oversigt over alle udgivelser
i regi af I-Bar.
Du kan enten bestille
Yderligere oplysninger ligger på CO-industris
hjemmeside www.co-industri.dk.
Adgangen til faglige voldgiftskendelser,
OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,
CO/DI-aftaler, A/S-Service og
oversigten via adressen www.co-industri.
dk/pjecer eller downloade den fra hjemmesiden
www.i-bar.dk
Industriens overenskomster i
kort form
Informationsmaterialet om industriens
nye overenskomster er nu lavet og udsendt
til forbundene under CO-industri.
ESU-Service under Medlemsservice på
hjemmesiden er forbeholdt medlemmer
og kræver et særligt password. Du kan se
mere om, hvordan du får password på
hjemmesiden.
Pjecer og Tryksager
Materialet giver i både kort og lidt længere
form et overblik over indholdet i de
to nye overenskomster på industriens
område.
Du kan få materialet enten ved at henvende
dig til dit forbund eller ved at gå
ind på CO-industris hjemmeside
www.co-industri.dk og downloade det.
OK-Nyt
Lempelig skat på fratrædelsesgodtgørelser
Forliget på industriens område indeholder
godtgørelser efter funktionærlovens
blandt andet en fratrædelsesgodtgø-
§2A.
relse for de timelønnede. Godtgørelsen
udløses ved afskedigelser ved overgang
til ledighed, og den indføres pr. 1. maj i år.
Godtgørelsen dækker løntab fra dagpenge
op til 85 procent af den løn, der er på
afskedigelsestidspunktet.
I forhold til beskatning vil godtgørelsen
blive beskattet på samme måde som
Det vil sige, at godtgørelsen for de timelønnede
beskattes på en ”særlig lempelig
måde”, som det fremgår af Skats regler
for beskatning af fratrædelsesgodtgørelser
i ligningslovens §7U.
Det lempelige består i, at der er et samlet
skattefrit bundfradrag på 8.000 kroner
pr. indkomstår i forhold til godtgørelsen.
Nedenfor kan du se et regneeksempel i
forhold til en fratrædelsesgodtgørelse på
10.000 kroner:
Godtgørelse 10.000,-
AM-bidrag 8 % af 10.000 - 800,-
Restbeløb 9.200,-
Minus bundfradrag 8.000,-
Skattepligtigt beløb 1.200,-
Kilde: Skat.
03.10. marts
co-Meddelelser
Meddelelserne bringes i den rækkefølge,
de er udsendt til medlemsforbundene.
2010/018
Pluslønkursus på Metalskolen Jørlunde.
2010/019
Nokia Siemens Networks A/S/Teliasonera
Group – Virksomhedsoverdragelse.
2010/005
Kampagnemateriale – Av for en snubler.
2010/025
Infocare Service A/S/IBM Danmark – Virksomhedsoverdragelse.
2010/028
Fiona Maskinfabrik – Faglig voldgift.
2010/027
Post DK – Faglig voldgift.
2010/026
Harboes Bryggeri A/S – Faglig voldgift.
2010/021
2. konfliktvarsel – ændring.
2010/022
OK2010 – 2. konfliktvarsel. Rettelse til
CO-meddelelse nr. 20 og 21.
2010/029
Meddelelsesoversigt 001-025 2010.
2010/031
Materialeoversigt 2010 I-Bar.
side 22
CO Magasinet
2010/023
Gerstenberg Schröder A/S/A/S Gerias –
Virksomhedsoverdragelse.
2010/024
Ferrosan – Faglig voldgift.
2010/020
OK2010 – 2. konfliktvarsel over for DA.
2010/032
OK2010 – Urafstemningsavis.

Faglige afgørelser
Det gælder for alle omtalte afgørelser,
§
at
du kan læse hele afgørelsen på den lukkede
del af CO-industris hjemmeside www.
co-industri.dk
Enten under CO-Meddelelser eller under
”Faglige afgørelser”. Du finder både
meddelelsesnummer samt nummer på
den faglige afgørelse under hver enkelt
omtale.
Afskediget med forkortet
varsel grundet arbejdsmangel
En virksomhed afskedigede sin tillidsrepræsentant
med henvisning til, at der
forelå tvingende årsager. Samtidig ønskede
virksomheden, at afskedigelsen
skulle ske med forkortet varsel på grund
en opfordring fra tillidsrepræsentanten til
kollegerne om ikke at påtage sig overarbejde,
og afskedigede ham derfor.
CO-industri rejste derfor en faglig voldgift
for 3F mod DI for virksomheden for
at få svar på, om indlægget på hjemmesiden
var en tvingende årsag til fyring af
tillidsrepræsentanten.
CO-industris opfattelse var, at der ikke var
tale om en opfordring, men at indlægget
alene indeholdt en information til klubben.
Derfor krævede CO-industri, at opsigelsen
blev annulleret.
Opmand Poul Sørensen fastslår i sin kendelse,
at det fremstod som klart, at tillidsrepræsentanten
opfordrede til ikke at
påtage sig overarbejde. Tillidsrepræsen-
forbundet ham som værende omfattet
af tillidsmandsbeskyttelsen indtil valget,
men det bestred virksomheden.
Opmand Lene Pagter Kristensen har behandlet
sagen i en faglig voldgift mellem
CO-industri for 3F og DI for virksomheden.
Hun siger i sin afgørelse, at når ”tillidsmandsbeskyttelsen
først indtræder, når
valget har fundet sted, følger det heraf,
at medarbejderen ikke kan påberåbe
sig denne beskyttelse”. Opmanden slår
altså fast, at medarbejderen ikke nød tillidsmandsbeskyttelse
og derfor kunne
afskediges inden valget.
CO-Meddelelse nr. 026, FV 1247.
af arbejdsmangel.
Virksomheden havde skåret medarbejderstaben
drastisk ned, og over 30 timelønnede
var blevet afskediget på under et
år. Efter afskedigelsen af tillidsrepræsentanten
var der kun fire ansatte tilbage,
hvoraf tre var faglærte.
I en faglig voldgift mod DI for virksomheden
fastslog CO-industri for 3F, at det
ikke var CO-industris opfattelse, at der var
arbejdsmangel, og at tillidsrepræsentanten
ikke var den sidst afskedigede blandt
ligemænd.
Opmand i voldgiften Poul Sørensen når i
sin tilkendegivelse frem til, at virksomheden
var berettiget til at afskedige tillidsrepræsentanten
med 56 dages varsel, da
der forelå arbejdsmangel.
Han påpeger, at tillidsrepræsentanten
var en dygtig medarbejder, men at der
ikke var grundlag for at kritisere virksomhedens
skøn over, hvem der skulle blive
på virksomheden.
CO-Meddelelse nr. 028, FV 1249.
tanten havde derfor ved sin aktive tilslutning
til en overenskomststridig arbejdsvægring
begået et ”alvorligt og eklatant
brud på sine opgaver og pligter som tillidsrepræsentant.”
Virksomheden havde altså ret til at afskedige
tillidsrepræsentanten af tvingende
årsager.
CO-Meddelelse nr. 024, FV 1248.
Beskyttelse efter tillids-
MANDS REGLERNE
En virksomhed afskediger en række medarbejdere
den 5. januar 2009 – en dag
før der skulle være valg af tillidsrepræsentant.
Blandt dem var en medarbejder,
som virksomheden og forbundet var
uenige om, hvorvidt han var valgt som
tillidsrepræsentant.
I november 2008 satte 3F nemlig en kandidatliste
op på virksomheden til valg af
tillidsrepræsentant. Af den fremgik det,
at der kun ville blive afholdt et egentligt
valg, hvis der var mere end én kandidat
på listen. Kun en kandidat skrev sig på
Afskedigelse i strid med
handicapbestemmelser?
En virksomhed fyrer en medarbejder efter
30 års ansættelse. Medarbejderen led
af muskelsvind og virksomheden mente,
at hendes helbredsmæssige tilstand havde
nået et stadie, hvor hun ikke længere
kunne varetage sit arbejde på tilfredsstillende
vis.
Den beslutning blev indbragt for en
faglig voldgift, hvor CO-industri for HK/
Privat påpegede, at afskedigelsen var i
strid med Funktionæroverenskomstens
handicapbestemmelser, da virksomheden
ikke havde iværksat tilstrækkelige
hjælpeforanstaltninger, så arbejdspladsen
kunne indrettes på en måde, så medarbejderen
kunne beholde sit job.
DI, som førte sagen for virksomheden,
var af den opfattelse, at medarbejderens
lidelse ikke faldt ind under definitionen
”handicap”, og at virksomheden var berettiget
til at afskedige medarbejderen.
Medarbejderen havde et handicap, fastslår
opmand Lene Pagter Kristensen i sin
Fyret efter indlæg på en hjemmeside
En tillidsrepræsentant havde i et indlæg
på medarbejdernes klubs hjemmeside
givet udtryk for bekymring over, at virksomheden
havde pålagt to kolleger overarbejde.
Arbejdsgiveren mente, at indlægget var
listen, og derfor undlod man at gennemføre
en egentlig valghandling med skriftlig
afstemning.
Virksomheden mente ikke, at medarbejderen
var gyldigt valgt som tillidsrepræsentant.
Derfor skulle der afholdes et
egentligt valg med skriftlig afstemning
den 6. januar 2009. I mellemtiden anså
afgørelse. Alligevel mener hun, at virksomheden
var berettiget til at afskedige
medarbejderen, da medarbejderen havde
afslået at anvende de hjælpefunktioner,
som hun var blevet tilbudt.
CO-Meddelelse nr. 027, FV-F 5055.
side 23

Af Linda Hansen
PP
på Metalskolen
CO-industri udbyder igen tværfaglige pluslønskurser for medlemmer i forbundene.
Kurserne finder sted i slutningen af juni, og de er internatkurser.
Plusløn er et lønsystem, der er udviklet i fællesskab af CO-industri og DI – Organisation for
erhvervslivet for både timelønnede og funktionærer i industrien.
På kurset bliver der fokuseret på vedligeholdelse af pluslønsystemet, samt hvordan man
laver aftaler omkring systemet. Der vil desuden være mulighed for at forberede sit eget
lønsystem til forhandling på arbejdspladsen.
Følgende emner vil blive berørt på kurset:
• Løndannelse
• Overenskomstens muligheder og begrænsninger
• Pluslønprincippet
• Principper og værktøjer
• Jobbeskrivelse
• Kollegers forventninger og modstand
Du kan læse mere om betaling på den lukkede del af CO-industris hjemmeside
www.co-industri.dk
Kurset finder sted i perioden den 22. - 25. juni 2010 på Metalskolen Jørlunde,
Slagslundevej 13, 3550 Slangerup.
Tilmelding senest den 21. maj 2010 på FIU-nr. 9006-10-00-01 eller til CO-industri pr.
e-mail til su@co-industri.dk med navn, adresse, forbund, virksomhed, e-mail og CPR-nr.
Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428