Patienterne og de pårørende har ordet - Danske Regioner

sundhed.dk

Patienterne og de pårørende har ordet - Danske Regioner

Patienterne og

de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien

Danmark 2010

3

LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER JUNI 2011


Patienterne og de pårørende

har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Danmark

2010

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling på vegne af:

Danske Regioner

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Juni 2011


Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Danmark 2010

Undersøgelsen er iværksat af Danske Regioner.

Undersøgelseskonceptet og rapporten er udarbejdet af Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (tidligere

Center for Kvalitetsudvikling).

Udover denne landsdækkende rapport er der til hver region udarbejdet to rapporter med de lokale resultater for henholdsvis

patient- og pårørendeundersøgelsen i distriktspsykiatrien.

Rapporten kan læses på www.sundhed.dk og kan rekvireres hos Danske Regioner på publ@regioner.dk

Der findes mere information om undersøgelserne på: www.psykiatriundersogelser.dk

Henvendelse vedrørende undersøgelsen:

Gitte Dahl

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK)

Olof Palmes Allé 15

8200 Århus N

Telefon: 784 14074

ISBN-nr. 978-87-92686-05-3

Pris: Kr. 85,00 (ekskl. moms og forsendelse)

Omslagsillustration: Annette Windfeld, Gigraf

Tryk: Danske Regioner

© Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Juni 2011

Brug af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.


Forord

I denne rapport præsenteres resultaterne af den tredje undersøgelse af patienternes og de pårørendes

oplevelser i distriktspsykiatrien. Undersøgelsen viser på landsplan, at de pårørende samlet set er mere

tilfredse med distriktspsykiatriens kontakt til dem i denne undersøgelse sammenlignet med resultaterne

fra 2007. Der er tale om en forbedring på fire procentpoint. Også patienternes samlede tilfredshed med

forløbet er forbedret lidt, her er der tale om en lille forbedring på et enkelt procentpoint.

Undersøgelsen viser også, at der er store forskelle i resultaterne mellem forskellige enheder og der er på

mange spørgsmål fortsat et betydeligt forbedringspotentiale mange steder. Det gælder særligt i forhold

til de pårørende.

Regionerne har brug for patienter og pårørendes erfaringer med psykiatriens behandlings- og plejeindsats

og undersøgelsen sætter fokus på både de positive og de negative oplevelser. Regionerne arbejder

på baggrund af resultaterne målrettet med at forbedre de psykiatriske tilbud og herved sikre den bedst

mulige behandling af de psykiatriske patienter.

Det er forventningen, at undersøgelsen bruges på de enkelte afdelinger og afsnit til at videreudvikle og

igangsætte initiativer til at forbedre patienter og pårørendes oplevelser.

Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke de mange patienter og pårørende, der via besvarelse

af spørgeskemaet har givet et vigtigt bidrag til løbende at forbedre den patientoplevede kvalitet i psykiatrien.

Flemming Stenild

Formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg


Indholdsfortegnelse

1 Indledning ........................................................................................................................................................................1

DEL 1. HOVEDRESULTATER.....................................................................................................................................................3

2 Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Danmark........................................................................................3

3 Hovedresultater fra pårørendeundersøgelsen i Danmark............................................................................... 13

DEL 2. PATIENTUNDERSØGELSEN...................................................................................................................................... 21

4 Resultater fra patientundersøgelsen .................................................................................................................... 21

5 Patientundersøgelsens datagrundlag.................................................................................................................123

6 Multivariate analyser af patientundersøgelsens data ....................................................................................129

7 Patienternes skriftlige kommentarer..................................................................................................................145

8 Registreringsskema på patienter .........................................................................................................................161

9 Spørgeskema til patienter ......................................................................................................................................163

DEL 3. PÅRØRENDEUNDERSØGELSEN ............................................................................................................................167

10 Resultater fra pårørendeundersøgelsen............................................................................................................167

11 Pårørendeundersøgelsens datagrundlag ..........................................................................................................229

12 Multivariate analyser af pårørendeundersøgelsens data ..............................................................................235

13 Pårørendes skriftlige kommentarer ....................................................................................................................243

14 Spørgeskema til pårørende ....................................................................................................................................261

DEL 4. ORGANISERING OG METODE..................................................................................................................................265

15 Deltagende enheder.................................................................................................................................................265

16 Undersøgelsesmetode og organisering..............................................................................................................272

Bilag A. Oversigt over spørgsmål der er med i Den Danske Kvalitetsmodel ...........................................................276


1 Indledning

De landsdækkende psykiatriundersøgelser giver viden om patienters og pårørendes

oplevelser og vurdering af psykiatrien. Med undersøgelserne kan man

afdække, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer lokalt og lave sammenligninger

inden for og på tværs af regioner.

Ved tredje undersøgelsesrunde er der desuden mulighed for systematisk opfølgning

på udviklingen i patient- og pårørendetilfredsheden fra 2007-08 til 2010.

Det er håbet, at undersøgelsen kan danne afsæt for lokal kvalitetsudvikling i

distriktspsykiatrien.

Denne rapport

Denne rapport indeholder tredje runde af de landsdækkende psykiatriundersøgelser

for patienter og pårørende i distriktspsykiatrien i Danmark. Patientundersøgelsen

blev gennemført fra 1. oktober 2010 til 30. november 2010. På

baggrund af indkomne registreringsskemaer blev der udsendt spørgeskemaer til

pårørende fra slutningen af oktober til ca. 31. januar 2011.

Udover denne landsrapport er der udarbejdet to lokale rapporter til hver region

med resultaterne fra henholdsvis patient- og pårørendeundersøgelsen. I disse

præsenteres resultaterne opdelt på lokalt behandlingsenhedsniveau.

Temaer i

undersøgelsen

Undersøgelsen afdækker, hvordan patienter og pårørende opfatter temaerne:

Den faglige indsats i undersøgelser og behandling

Kommunikation mellem personale og patienter/pårørende

Information om sygdommen, behandlingen m.v.

Patientindflydelse og –inddragelse (også pårørende)

Koordination og kontinuitet i behandlingen og i de forskellige tilbud

Stedet for kontakten med behandlerne

Spørgsmålene er rettet mod områder, som tidligere undersøgelser har vist, at

de patienter, pårørende, ledelse og personale finder grundlæggende for en

god patient- og pårørendeoplevelse.

Den Danske Kvalitetsmodel

Undersøgelserne dækker relevante standarder i Den Danske Kvalitetsmodel. I

bilag A kan der ses en oversigt over, hvilke spørgsmål, der dækker hvilke standarder

i Den Danske Kvalitetsmodel.

Flere slags kvalitet

Undersøgelsesresultaterne kan benyttes som dokumentation for patienters og

pårørendes oplevelser – den brugeroplevede kvalitet. Resultaterne kan indgå i

psykiatriens arbejde med at forbedre kvaliteten, men undersøgelsen kan ikke stå

alene som kvalitetsmål. Den skal ses i sammenhæng med andre kvalitetsmål.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 1


Anvendelse af

resultaterne

Undersøgelser som disse kan give et generelt overblik over, hvilke områder der

kan kvalitetsudvikles.

Med henblik på nøjere identifikation af problemer kan der være behov for, at de

enkelte regioner efterfølgende foretager supplerende undersøgelser af områder,

som landsundersøgelsen har vist er problematiske.

Det er centralt, at den enkelte enhed og dens ledelse selv arbejder videre med

rapporten og ser undersøgelsesresultaterne i lyset af de målsætninger og den

faglige viden, man i øvrigt har om, hvad der er god og dårlig kvalitet inden for

distriktspsykiatrien.

Rapportens

opbygning

Del 1 indeholder hovedresultaterne fra patient- og pårørendeundersøgelsen.

Del 2 indeholder resultaterne fra patientundersøgelsen. Resultaterne fra de

enkelte spørgsmål fremstilles i søjlediagrammer og tabeller, der gør det muligt

at sammenligne på regionalt niveau.

Patientundersøgelsens datagrundlag fremstilles i form af svarprocenter, bortfaldsanalyse,

signalement af svarpersoner, repræsentativitet m.m.

Dernæst er der lavet multivariate analyser af resultaterne. Analyserne viser hver

baggrundsvariabels indflydelse på tilfredsheden efter kontrol for de øvrige baggrundsvariable.

Til sidst er der et lille udpluk af de skriftlige kommentarer fra patienterne.

Del 3 indeholder resultaterne fra pårørendeundersøgelsen efter samme model

som for patientundersøgelsen ovenfor.

Del 4 beskriver undersøgelsernes organisering og giver et overblik over de distriktspsykiatriske

enheder, der indgår i undersøgelserne. Desuden beskrives

undersøgelsesmetoden.

Bilag A indeholder en oversigt over, hvilke spørgsmål, der dækker hvilke standarder

i Den Danske Kvalitetsmodel.

Der kan læses mere om de landsdækkende undersøgelser i psykiatrien på

www.psykiatriundersogelser.dk.

Side 2

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


DEL 1. HOVEDRESULTATER

2 Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Danmark

I dette kapitel præsenteres hovedresultaterne fra patientundersøgelsen i Danmark.

Undersøgelsens datagrundlag

Fra 1. oktober 2010 til 30. november 2010 fik 15.481 af 16.574 mulige patienter

fra 160 distriktspsykiatriske enheder i Danmark udleveret et spørgeskema.

10.128 patienter besvarede skemaet. På landsplan er undersøgelsens svarprocent

dermed på 61. Svarprocenten fordeler sig på regionsplan således:

Tabel 2.1 Svarprocenten i patientundersøgelsen

Nægtede at

modtage et

spørgeskema

Udleverede

spørgeskemaer

Mulige

respondenter

Besvarede

spørgeskemaer

Svarprocent

Region Hovedstaden 301 3002 3303 2116 64%

Region Midtjylland 171 3131 3302 2113 64%

Region Nordjylland 87 1886 1973 1154 58%

Region Sjælland 217 2495 2712 1519 56%

Region Syddanmark 317 4967 5284 3226 61%

Hele landet 1093 15481 16574 10128 61%

Repræsentativitet

En bortfaldsanalyse blandt patienter viser, at svarpersonerne er repræsentative

for de patienter, der fik tilbudt et spørgeskema. Bortfaldsanalysen kan ses i kapitel

5. Diagnose er dog ikke angivet på 20 % af de besvarede spørgeskemaer.

Svarpersonerne har følgende baggrund: (Diagnosekodernes betydning fremgår

af side 88)

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 3


Tabel 2.2 Svarpersonernes karakteristika

Hele landet – 10128 besvarelser

Patientens køn

Patientens alder

Patientens modersmål

Varighed af kontakt med

distriktspsykiatrien

Diagnose

Procent

Mand 38

Kvinde 61

Uoplyst 1

29 år og derunder 23

30-39 år 23

40-49 år 22

50-59 år 16

60 år og derover 15

Uoplyst 2

Dansk 91

Ikke dansk 7

Uoplyst 1

0 - 3 måneder 12

4 - 12 måneder 24

1 - 3 år 26

Over 3 år 33

Uoplyst/Husker ikke 5

F0 2

F1 1

F2 33

F3 24

F4 6

F5 1

F6 7

Andet 6

Uoplyst 20

Patienternes samlede

vurdering

Patienterne bliver bedt om at give deres samlede indtryk af indlæggelsen gennem

tildeling af 1-5 stjerner.

5 stjerner (enestående)

4 stjerner (godt)

3 stjerner (både godt og dårligt)

2 stjerner (dårligt)

1 stjerne (uacceptabelt)

Figur 2.1 på næste side viser patienternes samlede vurdering i 2010 og 2007.

Side 4

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Figur 2.1: Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien? (2010 og

2007)

Hele landet 2010 (n=9579)

Hele landet 2007 (n=9974)

83%

82%

Region Hovedstaden 2010 (n=1990)

Region Hovedstaden 2007 (n=2536)

81%

81%

Region Midtjylland 2010 (n=2020)

Region Midtjylland 2007 (n=2062)

85%

82%

Region Nordjylland 2010 (n=1088)

Region Nordjylland 2007 (n=1013)

80%

78%

Region Sjælland 2010 (n=1425)

Region Sjælland 2007 (n=1637)

81%

81%

Region Syddanmark 2010 (n=3056)

Region Syddanmark 2007 (n=2718)

85%

83%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt)

3 stjerner (både godt og dårligt), 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt)

Figuren viser, at der samlet set ikke er nævneværdig forskel på patienternes

samlede indtryk af deres kontakt med distriktspsykiatrien i 2010 og 2007.

På enhedsniveau er der en større variation i patienternes samlede indtryk af

deres kontakt med distriktspsykiatrien. I de tre enheder i landet i 2010, hvor der

er relativt flest tilfredse patienter, giver 100 % af patienterne 5 eller 4 stjerner.

I de tre enheder i landet i 2010, der har den laveste tilfredshed, giver 57 % af

patienterne 5 eller 4 stjerner.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 5


Forskel mellem

patientgrupper

Blandt besvarelserne fra alle enheder er det analyseret, hvordan patienternes

alder, region enheden er beliggende i, varighed af kontakt med distriktspsykiatrien,

køn, modersmål og diagnose påvirker svarpersonernes oplevelse og vurdering

af distriktspsykiatrien. Baggrundsforholdenes betydning er analyseret for

alle tilfredshedsspørgsmål, og kan ses i kapitel 6.

På spørgsmålet om patienternes samlede indtryk af distriktspsykiatrien viser

analysens resultater, at aldersgruppen 18-49 år er signifikant mindre tilfredse

end patienter over 49 år.

Patienter med en kontaktvarighed på 0-3 år er signifikant mere tilfredse end

patienter med over 3 års kontakt med distriktspsykiatrien.

Patienter, der ikke har dansk som modersmål, er signifikant mere tilfredse end

patienter, der har dansk som modersmål.

Patienter med diagnosen F3 (affektive sindslidelser) er signifikant mere tilfredse

end patienter med diagnosen F2 (skizofreni o.l.), mens patienter med diagnosen

F6 (forandringer i personlighedsstruktur m.m.) er signifikant mindre tilfredse

end patienter med diagnosen F2 (skizofreni o.l.).

Tilfredshed med kontakten

med distriktspsykiatrien

I figuren på næste side vises landsresultatet for de øvrige spørgsmål, der vedrører

patientens kontakt med distriktspsykiatrien. Spørgsmålene er sorteret efter

tilfredshed. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses af spørgeskemaet i slutningen

af del 2.

Side 6

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Figur 2.2: 17 tilfredshedsspørgsmål vedrørende patientens kontakt med

distriktspsykiatrien (2010 og 2007)

4. Uforstyrret samtale 2010 (n=9817)

4. Uforstyrret samtale 2007 (n=10117)

99%

98%

1. Føler sig velkommen 2010 (n=9891)

1. Føler sig velkommen 2007 (n=10257)

98%

98%

12. Hensyn og respekt fra kontaktpersoner 2010 (n=9294)

98%

15. Stedet for kontakten 2010 (n=9924)

15. Stedet for kontakten 2007 (n=10226)

97%

97%

5. Forberedelse til samtaler 2010 (n=9782)

96%

13. Kontakten med kontaktpersoner 2010 (n=9276)

13. Kontakten med kontaktpersoner 2007 (n=8593)

96%

96%

2. Kontakten med sekretærerne 2010 (n=8397)

2. Kontakten med sekretærerne 2007 (n=8802)

95%

94%

6. Planlægning af forløb 2010 (n=9504)

94%

10. Hensyn og respekt fra lægen 2010 (n=8687)

10. Hensyn og respekt fra lægen 2007 (n=8984)

93%

94%

16. Egen indflydelse på behandlingen 2010 (n=9541)

16. Egen indflydelse på behandlingen 2007 (n=9940)

92%

90%

3. Behandlernes tilgængelighed 2010 (n=9265)

3. Behandlernes tilgængelighed 2007 (n=9556)

92%

90%

17. Relevant behandling 2010 (n=9737)

17. Relevant behandling 2007 (n=10165)

91%

90%

11. Kontakten med lægen 2010 (n=8698)

11. Kontakten med lægen 2007 (n=8971)

88%

90%

18. Fået det bedre 2010 (n=9632)

18. Fået det bedre 2007 (n=10069)

85%

85%

7. Info om livsstil 2010 (n=9537)

80%

9. Info om sygdom og behandl. 2010 (n=9619)

9. Info om sygdom og behandl. 2007 (n=10145)

79%

85%

19. Øget håb og livsmod 2010 (n=9536)

19. Øget håb og livsmod 2007 (n=9898)

79%

79%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andel tilfredse

Andel utilfredse

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 7


Variation i

Besvarelserne

Figuren nedenfor viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for tilfredshedsspørgsmålene.

Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder,

hvor andelen af tilfredse patienter er størst og de tre enheder, hvor andelen af

tilfredse patienter er lavest.

Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder,

hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed.

Figur 2.3 Variation mellem enheder

Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse patienter og de tre

enheder med relativt færrest tilfredse patienter

4. Uforstyrret samtale

1. Føler sig velkommen

12. Hensyn og respekt fra kontaktpersoner

5. Forberedelse til samtaler

13. Kontakten med kontaktpersoner

6. Planlægning af forløb

15. Stedet for kontakten

17. Relevant behandling

10. Hensyn og respekt fra lægen

2. Kontakten med sekretærerne

3. Behandlernes tilgængelighed

16. Egen indflydelse på behandlingen

11. Kontakten med lægen

19. Øget håb og livsmod

18. Fået det bedre

9. Info om sygdom og behandl.

7. Info om livsstil

11

12

15

16

16

16

18

21

23

24

27

32

35

40

42

51

53

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmålene er sorteret efter variationens størrelse. De positive svarkategorier er lagt sammen, og de

negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen er beregnet.

Forskellen mellem andelen af tilfredse patienter i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder,

hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og

de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt

specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene

var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse patienter og én enhed med

relativt færrest tilfredse patienter, ville variationen være lidt større.

Side 8

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Faktuelle spørgsmål

Patienterne bliver spurgt om 7 faktuelle spørgsmål vedrørende, hvorvidt de har

modtaget skriftlig information om deres sygdom og behandling, hvorvidt de oplevede

fejl i forbindelse med deres kontakt med distriktspsykiatrien, hvorvidt

personalet havde kontakt med deres pårørende, om der er samarbejde mellem

de forskellige steder, som patienten har kontakt med vedrørende sygdommen,

om patienten har fået tilbud om undervisning om sin sygdom og behandling om

patienten savner andre behandlingstilbud i psykiatrien og endelig om patienten

samtidig med sit nuværende forløb i distriktspsykiatrien har været indlagt. Til

flere af disse spørgsmål knytter der sig et tillægsspørgsmål, der fokuserer på,

hvorvidt patienten var tilfreds med det pågældende. Spørgsmålene fremstilles

samlet i figur 2.4, hvor tilfredshedsspørgsmålene er dikotomiseret, således at de

to positive svarkategorier og de to negative svarkategorier er lagt sammen.

Svarene til spørgsmål 14, 20.B, 23.B, 24.a og 25 er vendt således, at nej svarene

er lig med andelen af tilfredse patienter. Eksempelvis er det et udtryk for tilfredshed,

hvis en patient har svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt denne har

haft brug for undervisning.

Spørgsmål 8 bliver fremstillet i denne tabel, da spørgsmålet burde have været et

faktuelt spørgsmål på spørgeskemaet, men det havde ved en fejl fået samme

svarkategorier som tilfredshedsspørgsmålene.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 9


Figur 2.4: 7 faktuelle spørgsmål med tilhørende tilfredshedsspørgsmål

8. Skriftlig information 2010 (n=9177)

56%

14. Fejl i kontakten med distriktspsykiatrien 2010 (n=9299)

81%

20. Pårørendekontakt fra personalet 2010 (n=9379)

20. Pårørendekontakt fra personalet 2007 (n=9802)

47%

41%

20a. Tilfreds med pårørendekontakt 2010 (n=4183)

20a. Tilfreds med pårørendekontakt 2007 (n=3998)

93%

94%

20b. Ønske om pårørendekontakt 2010 (n=3755)

20b. Ønske om pårørendekontakt 2007 (n=4793)

69%

63%

23. Samarbejde mellem instanser 2010 (n=7634)

23. Samarbejde mellem instanser 2007 (n=8062)

79%

79%

23a. Tilfreds med samarb. ml. instanser 2010 (n=5732)

23a. Tilfreds med samarb. ml. instanser 2007 (n=6236)

91%

92%

23b. Ønske om samarb. ml. instanser 2010 (n=1358)

23b. Ønske om samarb. ml. instanser 2007 (n=1784)

32%

28%

24. Tilbud om undervisning 2010 (n=8808)

24. Tilbud om undervisning 2007 (n=9481)

47%

41%

24a. Brug for undervisning 2010 (n=3886)

24a. Brug for undervisning 2007 (n=5787)

57%

53%

25. Mangler behandlingstilbud 2010 (n=8515)

25. Mangler behandlingstilbud 2007 (n=8304)

67%

66%

26. Indlagt samtidig med nuværende forløb 2010 (n=9921)

38%

26a. Planlægning af overgange 2010 (n=3373)

77%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andel tilfredse

Andel utilfredse

Fejl

Af de patienter, der har oplevet fejl, mener 66 %, at personalet klarede fejlen

virkelig godt eller godt, 27 % mener, at personalet klarede fejlen dårligt eller

virkelig dårligt, og endelig siger 7 %, at personalet ikke har erkendt eller opdaget

fejlen.

Side 10

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Variation i

Besvarelserne

Figuren på næste side viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for de

faktuelle spørgsmål.

Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder,

hvor andelen af tilfredse patienter er størst og de tre enheder, hvor andelen af

tilfredse patienter er lavest.

Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder,

hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed.

Figur 2.5 Variation mellem enheder

Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse patienter og de tre

enheder med relativt færrest tilfredse patienter

8. Skriftlig information

14. Fejl i kontakten med distriktspsykiatrien

20. Pårørendekontakt fra personalet

20a. Tilfreds med pårørendekontakt

20b. Ønske om pårørendekontakt

23. Samarbejde mellem instanser

23a. Tilfreds med samarb. ml. instanser

23b. Ønske om samarb. ml. instanser

24. Tilbud om undervisning

24a. Brug for undervisning

25. Mangler behandlingstilbud

26. Indlagt samtidig med nuværende forløb

26a. Planlægning af overgange

64

100

100

91

100

100

79

67

57

55

40

37

29

0% 20% 40% 60% 80% 100%

De positive svarkategorier er lagt sammen, og de negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen

er beregnet.

Forskellen mellem andelen af tilfredse patienter i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder,

hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og

de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt

specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene

var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse patienter og én enhed med

relativt færrest tilfredse patienter, ville variationen være lidt større.

Kommentarer

Patienterne bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal

stjerner, hvad der havde størst betydning for dem i deres kontakt med distriktspsykiatrien,

om de har oplevet fejl og om de savner behandlingstilbud i psykiatrien

som helhed. De lokale svar kan læses i de regionale rapporters del II.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 11


Side 12

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


3 Hovedresultater fra pårørendeundersøgelsen i Danmark

I dette kapitel præsenteres hovedresultaterne fra pårørendeundersøgelsen i

Danmark.

Undersøgelsens datagrundlag

Fra ca. midten af oktober 2010 til 31. januar 2011 fik 9.602 pårørende fra 160

distriktspsykiatriske enheder i Danmark tilsendt et spørgeskema. 4.533 pårørende

besvarede skemaet. På landsplan er undersøgelsens svarprocent dermed på

47. Svarprocenten fordeler sig på regionsplan således:

Tabel 3.1 Svarprocenten i pårørendeundersøgelsen

Tilsendte

spørgeskemaer

Spørgeskemaer

returneret pga.

ubekendt på adr.

Besvarede

spørgeskemaer

Svarprocent

Region Hovedstaden 1384 38 652 47%

Region Midtjylland 2307 21 1080 47%

Region Nordjylland 1252 9 605 48%

Region Sjælland 1495 25 679 45%

Region Syddanmark 3164 33 1517 48%

Hele landet 9602 126 4533 47%

Repræsentativitet

En bortfaldsanalyse blandt de pårørende viser, at svarpersonerne er repræsentative

for de pårørende, der fik tilbudt et spørgeskema. Bortfaldsanalysen kan

ses i kapitel 11. Selvom svarprocenterne er under 50, ser det ikke ud til, at frafaldet

er selektivt, og det skaber derfor ikke problemer for generaliseringen af resultaterne

på landsniveau. Svarpersonerne har følgende baggrund:

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 13


Tabel 3.2 Svarpersonernes karakteristika

Hele landet – 4533 besvarelser

Den pårørendes køn

Den pårørendes alder

Den pårørendes modersmål

Den pårørendes relation til patienten

Den pårørendes oplevelser af egen

belastning af patientens sygdom og

problemer

Længdeden pårørendes kontakt med

det psykiatriske system

Antal samtaler mellem den pårørende og

personalet i distriktspsykiatrien

Procent

Mand 35

Kvinde 64

Uoplyst 1

29 år og derunder 5

30-39 år 12

40-49 år 20

50-59 år 29

60 år og derover 34

Uoplyst 1

Dansk 96

Ikke dansk 3

Uoplyst 1

Ægtefælle/samlever 37

Mor/far 39

Datter/søn 12

Søster/bror 6

Ven 2

Andet 4

Uoplyst 0

Meget belastet 26

En del belastet 42

Lidt belastet 24

Slet ikke belastet 5

Ved ikke 1

Uoplyst 2

0 - 3 måneder 4

4 - 12 måneder 15

1 - 3 år 22

Over 3 år 39

Ved ikke/husker ikke 3

Har ikke haft kontakt 9

Uoplyst 8

Ingen samtaler 20

1-2 samtaler 22

3-5 samtaler 19

6-10 samtaler 11

Over 10 samtaler 16

Husker ikke 4

Uoplyst 8

Side 14

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


De pårørendes samlede

vurdering af distriktspsykiatrien

De pårørende bliver bedt om at give deres samlede indtryk af distriktspsykiatrien

kontakt til dem gennem tildeling af 1-5 stjerner.

5 stjerner (enestående)

4 stjerner (godt)

3 stjerner (både godt og dårligt)

2 stjerner (dårligt)

1 stjerne (uacceptabelt)

Figuren nedenfor viser de pårørendes samlede vurdering i 2010 og 2007.

Figur 3.1: Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt

med dig? (2010 og 2008)

Hele landet 2010 (n=3857)

Hele landet 2008 (n=3701)

52%

48%

Region Hovedstaden 2010 (n=545)

Region Hovedstaden 2008 (n=587)

43%

38%

Region Midtjylland 2010 (n=911)

Region Midtjylland 2008 (n=844)

55%

52%

Region Nordjylland 2010 (n=521)

Region Nordjylland 2008 (n=468)

42%

49%

Region Sjælland 2010 (n=575)

Region Sjælland 2008 (n=595)

44%

46%

Region Syddanmark 2010 (n=1305)

Region Syddanmark 2008 (n=1151)

57%

55%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt)

3 stjerner (både godt og dårligt), 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt)

Figuren viser, at de pårørende samlet set er blevet mere tilfredse med distriktspsykiatriens

kontakt til dem i 2010 i forhold til 2007.

På enhedsniveau er der en større variation i de pårørendes samlede indtryk af

distriktspsykiatriens kontakt med dem. I de tre enheder i landet i 2010, hvor der

er relativt flest tilfredse pårørende, giver 100 % af de pårørende 5 eller 4 stjerner.

I de tre enheder i landet i 2010, der har den laveste tilfredshed, giver 10 % af de

pårørende 5 eller 4 stjerner.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 15


Forskel mellem pårørendegrupper

Blandt besvarelserne fra alle enheder er det analyseret, hvordan de pårørendes

alder, region enheden er beliggende i, modersmål, køn, belastning af patientens

sygdom og samtaler med personalet i distriktspsykiatrien påvirker svarpersonernes

oplevelse og vurdering af distriktspsykiatrien. Baggrundsforholdenes

betydning er analyseret for alle tilfredshedsspørgsmål, og kan ses i kapitel 12.

På spørgsmålet om de pårørendes samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt

med dem viser analysens resultater, at det der i særlig grad påvirker tilfredsheden,

er antallet af de pårørendes samtaler med personalet. Der er en

markant tendens til, at pårørende, der ikke har haft samtaler med personalet i

distriktspsykiatrien, er signifikant mindre tilfredse end pårørende, der har haft

samtaler.

Pårørende i aldersgruppen 18-49 år er signifikant mindre tilfredse end pårørende

over 49 år.

Pårørende, der ikke har dansk som modersmål, er signifikant mere tilfredse end

patienter, der har dansk som modersmål.

Pårørende, der føler sig lidt eller slet ikke belastet af patientens sygdom og problemer,

er signifikant mere tilfredse end pårørende, der føler sig en del eller meget

belastet.

Tilfredshed med kontakten

med enheden og

det psykiatriske system

som helhed

I figur 3.2 nedenfor vises landsresultatet for de øvrige spørgsmål, der vedrører

de pårørendes kontakt med enheden og med psykiatrien som helhed. Spørgsmålene

er sorteret efter tilfredshed. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses af spørgeskemaet

i slutningen af del 3.

Side 16

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Figur 3.2: 7 spørgsmål vedr. kvaliteten af information og kontakt 1)

14. Samme oplysn. fra forsk. Instanser 3) 2010 (n=2161)

14. Samme oplysn. fra forsk. Instanser 3) 2008 (n=2038)

66%

65%

12. Information om sygdommen 2010 (n=4246)

12. Information om sygdommen 2008 (n=4125)

64%

62%

6. Interesse for pårørendes viden 2) 2010 (n=3958)

6. Interesse for pårørendes viden 2) 2008 (n=3745)

60%

56%

8. Pårørende som samarbejdspartner 2010 (n=4115)

8. Pårørende som samarbejdspartner 2008 (n=3980)

58%

56%

13. Information om behandlingen 2010 (n=4274)

13. Information om behandlingen 2008 (n=4124)

58%

56%

9. Støtte til pårørende 2010 (n=3874)

9. Støtte til pårørende 2008 (n=3720)

56%

54%

7. Medinddragelse af pårørende 2010 (n=4256)

7. Medinddragelse af pårørende 2008 (n=4080)

50%

46%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andel tilfredse

Andel utilfredse

1. Spørgsmål 6-9 drejer sig om distriktspsykiatrien, mens spørgsmål 12-14 vedrører psykiatrien som helhed.

2. Pårørende, der kun har haft kontakt med et enkelt sted, bliver opfordret til at svare ”Ved ikke/ej relevant”.

3. Pårørende, der ikke mener, at de har nogen erfaring eller viden, som personalet bør kende, bliver opfordret til at svare ” Ved ikke/ej

relevant”.

Variation i

Besvarelserne

Figuren på næste side viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for

tilfredshedsspørgsmålene.

Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder,

hvor andelen af tilfredse pårørende er størst og de tre enheder, hvor andelen af

tilfredse pårørende er lavest.

Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder,

hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 17


Figur 3.3 Variation mellem enheder

Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse pårørende og de tre

enheder med relativt færrest tilfredse pårørende

12. Information om sygdommen

13. Information om behandlingen

7. Medinddragelse af pårørende

8. Pårørende som samarbejdspartner

14. Samme oplysn. fra forsk. Instanser

6. Interesse for pårørendes viden

9. Støtte til pårørende

71

79

83

84

85

86

87

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Spørgsmålene er sorteret efter variationens størrelse. De positive svarkategorier er lagt sammen, og de

negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen er beregnet.

Forskellen mellem andelen af tilfredse pårørende i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder,

hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og

de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt

specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene

var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse pårørende og én enhed med

relativt færrest tilfredse pårørende, ville variationen være lidt større.

Faktuelle spørgsmål

De pårørende bliver spurgt om 8 faktuelle spørgsmål, der vedrører deres kontakt

til personalet, om de er blevet tilbudt undervisning om psykiske sygdomme og

informeret om nogle pårørenderådgivninger og endelig, om de savnede tilbud til

dem som pårørende i psykiatrien. Til spørgsmålet om de pårørende er blevet

tilbudt undervisning om psykiske sygdomme, knytter der sig et tillægsspørgsmål.

Dette fokuserer på, hvorvidt de pårørende har haft brug for undervisning, hvis de

har svaret nej til at have modtaget tilbud om undervisning. Spørgsmålet fremstilles

også i figur 3.4 blot i dikotomiseret form, således at de to positive svarkategorier

og de to negative svarkategorier er lagt sammen.

Svarene til spørgsmål 15.a og 17 er vendt således, at nej svarene er lig med andelen

af tilfredse pårørende. Eksempelvis er det et udtryk for tilfredshed, hvis en

pårørende har svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt denne har behov for psykoedukation.

Side 18

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Figur 3.4: 8 faktuelle spørgsmål med tilhørende tilfredshedsspørgsmål

1. Komme i kontakt når behov 2010 (n=3222)

1. Komme i kontakt når behov 2008 (n=3181)

87%

86%

2. Ved hvem behandler(ne) er 2010 (n=4356)

2. Ved hvem behandler(ne) er 2008 (n=4183)

83%

83%

3. Inviteret til møde i begyndelsen 2010 (n=3189)

3. Inviteret til møde i begyndelsen 2008 (n=2791)

61%

57%

4. Personalet taget initiativ til kontakt 2010 (n=4262)

4. Personalet taget initiativ til kontakt 2008 (n=4108)

46%

43%

5. Talt om forventninger til kontakten 2010 (n=3863)

5. Talt om forventninger til kontakten 2008 (n=3751)

51%

50%

15. Tilbudt psykoedukation 2010 (n=4202)

15. Tilbudt psykoedukation 2008 (n=4075)

33%

27%

15a. Behov for psykoedukation 2010 (n=2520)

15a. Behov for psykoedukation 2008 (n=2850)

41%

40%

16. Informeret om pårørenderådgivninger 2010 (n=3984)

16. Informeret om pårørenderådgivninger 2008 (n=3922)

36%

34%

17. Mangler tilbud 2010 (n=3332)

17. Mangler tilbud 2008 (n=3195)

49%

50%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andel tilfredse

Andel utilfredse

Variation i

besvarelserne

Figuren på næste side viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for de

faktuelle spørgsmål.

Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder,

hvor andelen af tilfredse pårørende er størst og de tre enheder, hvor andelen af

tilfredse pårørende er lavest.

Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder,

hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 19


Figur 3.5 Variation mellem enheder

Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse pårørende og de tre

enheder med relativt færrest tilfredse pårørende

1. Komme i kontakt når behov

2. Ved hvem behandler(ne) er

3. Inviteret til møde i begyndelsen

4. Personalet taget initiativ til kontakt

5. Talt om forventninger til kontakten

15. Tilbudt psykoedukation

15a. Behov for psykoedukation

16. Informeret om pårørenderådgivninger

17. Mangler tilbud

82

89

91

100

89

79

72

46

36

0% 20% 40% 60% 80% 100%

De positive svarkategorier er lagt sammen, og de negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen

er beregnet.

Forskellen mellem andelen af tilfredse pårørende i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder,

hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og

de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt

specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene

var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse pårørende og én enhed med

relativt færrest tilfredse pårørende, ville variationen være lidt større.

Den pårørendes vurdering

af psykiatriens

behandling af patienten

I figur 3.6 fremstilles svarene på de to holdningsspørgsmål, der vedrører den

pårørendes oplevelse af behandlingen af patienten i psykiatrien som helhed.

Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses af spørgeskemaet i slutningen af del 3.

Figur 3.6: 2 spørgsmål vedr. psykiatriens behandling af patienten

19. Pt. støttes i pårørendekontakt 2010 (n=3781)

19. Pt. støttes i pårørendekontakt 2008 (n=3618)

84%

84%

18. Rette psyk. behandling af patienten 2010 (n=4314)

18. Rette psyk. behandling af patienten 2008 (n=4157)

82%

82%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andel tilfredse

Andel utilfredse

Kommentarer

De pårørende bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal

stjerner, hvad der havde størst betydning for dem i deres kontakt med distriktspsykiatrien,

hvilke tilbud de savner til dem selv i psykiatrien samt deres indtryk af

psykiatriens behandling af patienten som helhed. De lokale svar kan læses i de

regionale rapporter.

Side 20

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


DEL 2. PATIENTUNDERSØGELSEN

4 Resultater fra patientundersøgelsen

I dette kapitel fremstilles resultaterne fra patientundersøgelsen.

Først fremstilles patienternes svar på det enkelte spørgsmål i undersøgelsen i

søjlediagrammer, som giver mulighed for et hurtigt overblik.

Dernæst vises resultaterne i tabelform opgjort på de enkelte regioner med mulighed

for sammenligning regionerne imellem og på landsplan og i forhold til

resultaterne fra 2007 undersøgelsen.

I rapportens del 4 er der beskrevet en række kommentarer vedrørende organisering

og afvikling af undersøgelsen på de enkelte enheder. De er vigtige at være

opmærksomme på ved læsningen af søjlediagrammerne.

Søjlediagrammer

- venstre side

Søjlediagrammerne er opstillet på følgendede:

1. søjle viser landsresultatet for 2010

2.-6. søjle viser resultaterne fra de fem regioner

Tal i parentes viser, hvor mange patienter der besvarede spørgsmålet.

Spørgsmålsformuleringen fremgår øverst af søjlediagrammet. Hele spørgeskemaet

kan ses i slutningen af denne del af rapporten.

Tabeller

- højre side

Af højresiden fremgår procenttallene fordelt på de enkelte regioner med mulighed

for sammenligning med landsresultatet.

I tredje sidste kolonne angives antallet af svar, der ligger bag procentberegningen.

I nogle tilfælde er der tale om ret små absolutte tal. Derfor bør man være

opmærksom på, om talmaterialet er tilstrækkelig stort til, at der kan drages sikre

konklusioner.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 21


Udvikling mellem 2007

og 2010

De to kolonner yderst til højre i tabellerne angiver andelen af patienter, der har

svaret bekræftende på spørgsmålet i henholdsvis 2010 og 2007. Ved at sammenligne

disse to kolonner kan man se, om der har været en positiv eller negativ

udvikling i tilfredsheden mellem 2007 og 2010.

Til alle spørgsmål er der dog ikke 2007 tal, hvilket skyldes, at spørgsmålet ikke var

med i spørgeskemaet i anden runde af undersøgelsen.

Ej heller er der 2007 tal for alle enheder. Dette skyldes enten, at det ikke har været

muligt at sammenligne enhedens resultater i denne rundes med dets resultater

fra 2007 eller, at enheden i 2007 havde for få svarpersoner til at få opgjort

egne resultater.

Resultaterne er ikke signifikanstestet. Derfor bør antallet af svarpersoner og

ændringens størrelse ved fortolkning af udviklingen tages med i betragtning.

De detaljerede opgørelser over resultaterne i 2007 kan findes i de regionale rapporter,

som kan downloades på www.sundhed.dk.

Antal svarpersoner

Ved læsningen af søjlediagrammerne og tabellerne er det vigtigt at huske på, at

der ikke skal meget til at rykke tilfredshedsprocenterne op eller ned i de enheder,

der har få svarpersoner.

Hvis årsagen til det begrænsede antal svarpersoner er en lav patientnormering,

og hvis enhedens svarprocent i øvrigt er acceptabel, kan man regne med, at svarfordelingen

afspejler virkeligheden, selvom der ikke skal meget til at rykke procenterne.

Bunder det begrænsede antal svarpersoner imidlertid i, at svarprocenten er for

lav, bør resultaterne tages med forbehold.

Ved ikke/ikke relevant

I den indledende tekst på forsiden af spørgeskemaet bliver patienterne opfordret

til at krydse af i svarkategorien "Ved ikke/ikke relevant", når spørgsmålene ikke

passer på deres situation. Svarpersoner, der har svaret ”Ved ikke/ikke relevant”,

er frasorteret i figurerne i dette kapitel, hvilket er forklaringen på, at antallet af

svarpersoner varierer fra spørgsmål til spørgsmål.

Skriftlige kommentarer

Opsamlende kan svarpersonerne begrunde deres stjernetildeling. De bliver og

spurgt om, hvad der har størst betydning for dem i kontakten med distriktspsykiatrien,

om de har oplevet fejl, og om de savner tilbud i psykiatrien. Der er udvalgt

200 tilfældige patientkommentarer, som fremstilles i kapitel 7. De øvrige kommentarer

kan læses i patientrapporternes del II.

Side 22

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 23


Figur 4.1: Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9891)

Region Hovedstaden (2057)

Region Midtjylland (2083)

Region Nordjylland (1124)

Region Sjælland (1487)

Region Syddanmark (3140)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 24

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 1

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 81 17 1 0 9891 98 98

Region

Region Hovedstaden 79 19 2 1 2057 98 98

Region Midtjylland 83 16 1 0 2083 99 98

Region Nordjylland 79 20 1 0 1124 98 98

Region Sjælland 80 18 1 1 1487 98 98

Region Syddanmark 84 15 1 0 3140 98 98

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 25


Figur 4.2: Er du tilfreds med kontakten med sekretærerne i distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (8397)

Region Hovedstaden (1801)

Region Midtjylland (1687)

Region Nordjylland (919)

Region Sjælland (1328)

Region Syddanmark (2662)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 26

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du tilfreds med kontakten med sekretærerne i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 2

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 66 28 4 1 8397 95 94

Region

Region Hovedstaden 63 31 5 1 1801 94 94

Region Midtjylland 67 28 4 1 1687 95 94

Region Nordjylland 64 31 4 1 919 95 93

Region Sjælland 67 26 4 2 1328 94 95

Region Syddanmark 68 26 4 1 2662 95 95

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 27


Figur 4.3: Kan du komme i kontakt med behandlerne i distriktspsykiatrien, når du har

brug for det?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9265)

Region Hovedstaden (1986)

Region Midtjylland (1918)

Region Nordjylland (1036)

Region Sjælland (1401)

Region Syddanmark (2924)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 28

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Kan du komme i kontakt med behandlerne i distriktspsykiatrien, når du har brug for det?

Hele landet, Spørgsmål 3

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 54 38 7 1 9265 92 90

Region

Region Hovedstaden 53 37 8 2 1986 91 90

Region Midtjylland 52 39 8 1 1918 91 88

Region Nordjylland 51 41 7 1 1036 92 90

Region Sjælland 51 39 8 2 1401 90 88

Region Syddanmark 58 35 5 1 2924 94 92

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 29


Figur 4.4: Er der mulighed for, at du kan tale uforstyrret med behandlerne i

distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9817)

Region Hovedstaden (2071)

Region Midtjylland (2061)

Region Nordjylland (1114)

Region Sjælland (1473)

Region Syddanmark (3098)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 30

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er der mulighed for, at du kan tale uforstyrret med behandlerne i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 4

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 86 13 1 0 9817 99 98

Region

Region Hovedstaden 83 15 1 0 2071 98 98

Region Midtjylland 87 12 1 0 2061 99 98

Region Nordjylland 84 15 1 0 1114 99 98

Region Sjælland 84 14 1 0 1473 99 98

Region Syddanmark 87 11 1 1 3098 98 98

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 31


Figur 4.5: Er behandlerne godt forberedt til vigtige samtaler?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9782)

Region Hovedstaden (2025)

Region Midtjylland (2066)

Region Nordjylland (1116)

Region Sjælland (1457)

Region Syddanmark (3118)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 32

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er behandlerne godt forberedt til vigtige samtaler?

Hele landet, Spørgsmål 5

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 73 23 3 1 9782 96 -

Region

Region Hovedstaden 70 26 3 1 2025 96 -

Region Midtjylland 76 22 2 0 2066 97 -

Region Nordjylland 70 27 3 1 1116 96 -

Region Sjælland 70 25 4 1 1457 95 -

Region Syddanmark 77 19 3 1 3118 97 -

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 33


Figur 4.6: Er dine undersøgelser og behandling i din kontakt med distriktspsykiatrien

godt tilrettelagt?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9504)

Region Hovedstaden (1968)

Region Midtjylland (2011)

Region Nordjylland (1083)

Region Sjælland (1416)

Region Syddanmark (3026)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 34

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er dine undersøgelser og behandling i din kontakt med distriktspsykiatrien godt tilrettelagt?

Hele landet, Spørgsmål 6

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 60 34 4 1 9504 94 -

Region

Region Hovedstaden 57 36 5 1 1968 93 -

Region Midtjylland 62 33 4 1 2011 95 -

Region Nordjylland 59 36 4 1 1083 95 -

Region Sjælland 59 34 5 2 1416 93 -

Region Syddanmark 62 34 4 1 3026 95 -

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 35


Figur 4.7: Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din

sygdom?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9537)

Region Hovedstaden (1995)

Region Midtjylland (1992)

Region Nordjylland (1089)

Region Sjælland (1425)

Region Syddanmark (3036)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 36

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din sygdom?

Hele landet, Spørgsmål 7

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 46 34 13 7 9537 80 -

Region

Region Hovedstaden 46 35 12 7 1995 81 -

Region Midtjylland 44 35 14 7 1992 79 -

Region Nordjylland 43 33 15 10 1089 76 -

Region Sjælland 44 33 14 9 1425 76 -

Region Syddanmark 50 33 11 6 3036 83 -

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 37


Figur 4.8: Har du fået skriftlig information om din sygdom og behandling?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9177)

Region Hovedstaden (1903)

Region Midtjylland (1930)

Region Nordjylland (1054)

Region Sjælland (1365)

Region Syddanmark (2925)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 38

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du fået skriftlig information om din sygdom og behandling?

Hele landet, Spørgsmål 8

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 29 27 19 25 9177 56 -

Region

Region Hovedstaden 24 25 21 30 1903 48 -

Region Midtjylland 32 28 20 20 1930 60 -

Region Nordjylland 28 26 19 28 1054 54 -

Region Sjælland 24 27 20 29 1365 51 -

Region Syddanmark 34 27 17 22 2925 61 -

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 39


Figur 4.9: Får du de informationer om din sygdom og behandling, som du har brug for?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9619)

Region Hovedstaden (1995)

Region Midtjylland (2032)

Region Nordjylland (1091)

Region Sjælland (1428)

Region Syddanmark (3073)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 40

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Får du de informationer om din sygdom og behandling, som du har brug for?

Hele landet, Spørgsmål 9

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 42 38 14 6 9619 79 85

Region

Region Hovedstaden 39 39 16 6 1995 78 85

Region Midtjylland 43 39 13 5 2032 82 86

Region Nordjylland 38 37 17 8 1091 75 81

Region Sjælland 38 37 16 9 1428 75 83

Region Syddanmark 45 37 12 5 3073 82 88

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 41


Figur 4.10: Synes du, at lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien viser hensyn og respekt

over for dig som menneske?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (8687)

Region Hovedstaden (1965)

Region Midtjylland (1676)

Region Nordjylland (993)

Region Sjælland (1336)

Region Syddanmark (2717)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 42

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Synes du, at lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien viser hensyn og respekt over for dig som

menneske?

Hele landet, Spørgsmål 10

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 72 21 5 2 8687 93 94

Region

Region Hovedstaden 72 21 5 2 1965 93 94

Region Midtjylland 74 20 5 2 1676 93 95

Region Nordjylland 71 22 5 2 993 94 93

Region Sjælland 70 22 5 3 1336 92 93

Region Syddanmark 73 21 4 2 2717 94 94

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 43


Figur 4.11: Er du tilfreds med kontakten med lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (8698)

Region Hovedstaden (1972)

Region Midtjylland (1686)

Region Nordjylland (990)

Region Sjælland (1345)

Region Syddanmark (2705)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 44

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du tilfreds med kontakten med lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 11

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 63 25 8 4 8698 88 90

Region

Region Hovedstaden 63 25 7 4 1972 89 90

Region Midtjylland 64 24 9 4 1686 87 90

Region Nordjylland 64 26 6 3 990 90 87

Region Sjælland 60 26 9 4 1345 86 89

Region Syddanmark 65 24 7 3 2705 89 91

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 45


Figur 4.12: Synes du, at din(e) kontaktperson(er), viser hensyn og respekt over for dig

som menneske?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9294)

Region Hovedstaden (1990)

Region Midtjylland (1958)

Region Nordjylland (1017)

Region Sjælland (1368)

Region Syddanmark (2961)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 46

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Synes du, at din(e) kontaktperson(er), viser hensyn og respekt over for dig som menneske?

Hele landet, Spørgsmål 12

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 84 14 2 1 9294 98 -

Region

Region Hovedstaden 84 14 1 0 1990 98 -

Region Midtjylland 84 14 2 0 1958 98 -

Region Nordjylland 82 16 1 1 1017 98 -

Region Sjælland 82 15 2 1 1368 97 -

Region Syddanmark 85 13 2 1 2961 98 -

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 47


Figur 4.13: Er du tilfreds med kontakten med din(e) kontaktperson(er)?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9276)

Region Hovedstaden (1976)

Region Midtjylland (1955)

Region Nordjylland (1021)

Region Sjælland (1374)

Region Syddanmark (2950)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 48

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du tilfreds med kontakten med din(e) kontaktperson(er)?

Hele landet, Spørgsmål 13

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 79 17 3 1 9276 96 -

Region

Region Hovedstaden 79 17 3 1 1976 96 -

Region Midtjylland 80 16 2 1 1955 97 -

Region Nordjylland 76 19 3 1 1021 96 -

Region Sjælland 76 18 4 2 1374 94 -

Region Syddanmark 81 15 3 1 2950 96 -

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 49


Figur 4.14: Har du oplevet, at der er sket fejl i forbindelse med din kontakt med

distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9299)

Region Hovedstaden (1925)

Region Midtjylland (1949)

Region Nordjylland (1051)

Region Sjælland (1392)

Region Syddanmark (2982)

Nej

Ja

Side 50

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du oplevet, at der er sket fejl i forbindelse med din kontakt med distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 14

Nej Ja Antal Nej 2010 Nej 2007

% % % %

Hele landet 81 19 9299 81 -

Region

Region Hovedstaden 78 22 1925 78 -

Region Midtjylland 83 17 1949 83 -

Region Nordjylland 81 19 1051 81 -

Region Sjælland 78 22 1392 78 -

Region Syddanmark 83 17 2982 83 -

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 51


Figur 4.14a: Hvis ja: Hvordan synes du, at personalet tog hånd om fejlen?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (1571)

Region Hovedstaden (381)

Region Midtjylland (295)

Region Nordjylland (175)

Region Sjælland (278)

Region Syddanmark (442)

Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt

Side 52

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvis ja: Hvordan synes du, at personalet tog hånd om fejlen?

Hele landet, Spørgsmål 14a

Virkelig

godt

Godt Dårligt Virkelig

dårligt

Antal

Samlet Samlet

godt 2010 godt 2007

% % % % % %

Hele landet 21 50 20 9 1571 71 -

Region

Region Hovedstaden 23 47 21 9 381 70 -

Region Midtjylland 23 52 18 6 295 76 -

Region Nordjylland 19 50 19 11 175 69 -

Region Sjælland 22 50 21 8 278 71 -

Region Syddanmark 19 51 22 8 442 70 -

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 53


Figur 4.15: Er du tilfreds med, at din kontakt med distriktspsykiatrien foregår de steder,

hvor den gør?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9924)

Region Hovedstaden (2049)

Region Midtjylland (2081)

Region Nordjylland (1140)

Region Sjælland (1493)

Region Syddanmark (3161)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 54

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du tilfreds med, at din kontakt med distriktspsykiatrien foregår de steder, hvor den gør?

Hele landet, Spørgsmål 15

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 77 19 3 1 9924 97 97

Region

Region Hovedstaden 72 23 4 1 2049 95 96

Region Midtjylland 79 19 2 0 2081 98 98

Region Nordjylland 75 22 3 1 1140 97 95

Region Sjælland 81 17 2 0 1493 98 97

Region Syddanmark 80 18 2 0 3161 97 97

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 55


Figur 4.16: Er du tilfreds med den indflydelse, du selv har på din behandling i

distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9541)

Region Hovedstaden (1973)

Region Midtjylland (2011)

Region Nordjylland (1094)

Region Sjælland (1428)

Region Syddanmark (3035)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 56

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du tilfreds med den indflydelse, du selv har på din behandling i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 16

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 60 32 6 2 9541 92 90

Region

Region Hovedstaden 57 33 7 3 1973 90 89

Region Midtjylland 61 31 6 1 2011 92 91

Region Nordjylland 58 33 8 1 1094 91 88

Region Sjælland 59 32 6 2 1428 92 88

Region Syddanmark 63 30 6 2 3035 93 91

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 57


Figur 4.17: Synes du, at du får den behandling, som du har brug for, i

distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9737)

Region Hovedstaden (2017)

Region Midtjylland (2052)

Region Nordjylland (1113)

Region Sjælland (1459)

Region Syddanmark (3096)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 58

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Synes du, at du får den behandling, som du har brug for, i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 17

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 59 32 7 2 9737 91 90

Region

Region Hovedstaden 57 33 7 3 2017 90 90

Region Midtjylland 59 33 6 2 2052 92 91

Region Nordjylland 56 35 6 2 1113 92 90

Region Sjælland 57 31 9 3 1459 88 89

Region Syddanmark 62 29 7 2 3096 91 91

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 59


Figur 4.18: Har du fået det bedre i løbet af den tid, du har haft kontakt med

distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9632)

Region Hovedstaden (1998)

Region Midtjylland (2030)

Region Nordjylland (1110)

Region Sjælland (1440)

Region Syddanmark (3054)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 60

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du fået det bedre i løbet af den tid, du har haft kontakt med distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 18

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 49 36 11 4 9632 85 85

Region

Region Hovedstaden 52 34 10 4 1998 86 86

Region Midtjylland 48 38 11 4 2030 85 84

Region Nordjylland 45 37 13 5 1110 82 84

Region Sjælland 49 35 11 4 1440 84 85

Region Syddanmark 49 36 11 4 3054 85 84

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 61


Figur 4.19: Har du fået øget håb og livsmod i forhold til fremtiden?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9536)

Region Hovedstaden (1946)

Region Midtjylland (2016)

Region Nordjylland (1097)

Region Sjælland (1444)

Region Syddanmark (3033)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 62

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du fået øget håb og livsmod i forhold til fremtiden?

Hele landet, Spørgsmål 19

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 39 40 15 6 9536 79 79

Region

Region Hovedstaden 40 40 14 6 1946 80 80

Region Midtjylland 38 42 15 6 2016 80 79

Region Nordjylland 36 41 17 7 1097 76 78

Region Sjælland 41 37 15 7 1444 78 78

Region Syddanmark 38 41 15 6 3033 79 79

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 63


Figur 4.20: Har distriktspsykiatrien kontakt med dine pårørende?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9379)

Region Hovedstaden (1926)

Region Midtjylland (1991)

Region Nordjylland (1079)

Region Sjælland (1407)

Region Syddanmark (2976)

Ja

Nej

Side 64

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har distriktspsykiatrien kontakt med dine pårørende?

Hele landet, Spørgsmål 20

Ja Nej Antal Ja 2010 Ja 2007

% % % %

Hele landet 47 53 9379 47 41

Region

Region Hovedstaden 41 59 1926 41 33

Region Midtjylland 53 47 1991 53 45

Region Nordjylland 44 56 1079 44 41

Region Sjælland 46 54 1407 46 41

Region Syddanmark 49 51 2976 49 46

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 65


Figur 4.20a: Hvis ja. Er du tilfreds med distriktspsykiatriens kontakt med dine pårørende?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (4183)

Region Hovedstaden (745)

Region Midtjylland (1006)

Region Nordjylland (447)

Region Sjælland (608)

Region Syddanmark (1377)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 66

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvis ja. Er du tilfreds med distriktspsykiatriens kontakt med dine pårørende?

Hele landet, Spørgsmål 20a

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 60 33 5 1 4183 93 94

Region

Region Hovedstaden 56 37 6 2 745 92 95

Region Midtjylland 61 32 6 1 1006 93 93

Region Nordjylland 64 31 4 2 447 95 93

Region Sjælland 58 36 5 1 608 94 93

Region Syddanmark 62 31 5 1 1377 94 95

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 67


Figur 4.20b: Hvis nej: Ville du gerne have, at distriktspsykiatrien havde kontakt med dine

pårørende?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3755)

Region Hovedstaden (853)

Region Midtjylland (715)

Region Nordjylland (468)

Region Sjælland (574)

Region Syddanmark (1145)

Nej slet ikke Nej kun i mindre grad Ja i nogen grad Ja i høj grad

Side 68

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvis nej: Ville du gerne have, at distriktspsykiatrien havde kontakt med dine pårørende?

Hele landet, Spørgsmål 20b

Nej slet

ikke

Nej kun i

mindre

grad

Ja i nogen

grad

Ja i høj

grad

Antal

Samlet

Nej 2010

Samlet

Nej 2007

% % % % % %

Hele landet 43 26 22 9 3755 69 63

Region

Region Hovedstaden 53 22 17 8 853 76 67

Region Midtjylland 39 29 25 8 715 67 62

Region Nordjylland 39 28 24 9 468 67 58

Region Sjælland 39 26 22 12 574 66 61

Region Syddanmark 42 26 23 9 1145 68 61

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 69


Figur 4.21: Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9579)

Region Hovedstaden (1990)

Region Midtjylland (2020)

Region Nordjylland (1088)

Region Sjælland (1425)

Region Syddanmark (3056)

5 stjerner 4 stjerner 3 stjerner 2 stjerner 1 stjerne

Side 70

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 21

5

stjerner

4

stjerner

3

stjerner

2

stjerner

1

stjerne

Antal

Samlet

5+4

stjerner

2010

Samlet

5+4

stjerner

2007

% % % % % % %

Hele landet 28 55 15 1 1 9579 83 82

Region

Region Hovedstaden 28 53 17 1 1 1990 81 81

Region Midtjylland 30 54 14 2 0 2020 85 82

Region Nordjylland 23 57 18 1 0 1088 80 78

Region Sjælland 26 55 16 1 1 1425 81 81

Region Syddanmark 29 55 14 1 1 3056 85 83

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 71


Figur 4.23: Er der samarbejde mellem de forskellige steder, som du har kontakt med om din

sygdom?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (7634)

Region Hovedstaden (1525)

Region Midtjylland (1692)

Region Nordjylland (866)

Region Sjælland (1131)

Region Syddanmark (2420)

Ja

Nej

Side 72

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er der samarbejde mellem de forskellige steder, som du har kontakt med om din sygdom?

Hele landet, Spørgsmål 23

Ja Nej Antal Ja 2010 Ja 2007

% % % %

Hele landet 79 21 7634 79 79

Region

Region Hovedstaden 75 25 1525 75 72

Region Midtjylland 83 17 1692 83 82

Region Nordjylland 74 26 866 74 82

Region Sjælland 77 23 1131 77 80

Region Syddanmark 80 20 2420 80 82

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 73


Figur 4.23a: Hvis ja: Er du tilfreds med det samarbejde, der er mellem de forskellige

steder?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (5732)

Region Hovedstaden (1085)

Region Midtjylland (1352)

Region Nordjylland (615)

Region Sjælland (835)

Region Syddanmark (1845)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 74

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvis ja: Er du tilfreds med det samarbejde, der er mellem de forskellige steder?

Hele landet, Spørgsmål 23a

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 50 41 7 2 5732 91 92

Region

Region Hovedstaden 48 43 8 1 1085 91 91

Region Midtjylland 51 42 6 1 1352 92 92

Region Nordjylland 45 46 7 2 615 91 92

Region Sjælland 51 39 7 2 835 90 92

Region Syddanmark 52 40 8 1 1845 91 92

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 75


Figur 4.23b: Hvis nej: Ville du gerne have, at der skulle være et samarbejde mellem de

forskellige steder?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (1358)

Region Hovedstaden (296)

Region Midtjylland (256)

Region Nordjylland (191)

Region Sjælland (219)

Region Syddanmark (396)

Nej slet ikke Nej kun i mindre grad Ja i nogen grad Ja i høj grad

Side 76

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvis nej: Ville du gerne have, at der skulle være et samarbejde mellem de forskellige steder?

Hele landet, Spørgsmål 23b

Nej slet

ikke

Nej kun i

mindre

grad

Ja i nogen

grad

Ja i høj

grad

Antal

Samlet

Nej 2010

Samlet

Nej 2007

% % % % % %

Hele landet 17 15 31 36 1358 32 28

Region

Region Hovedstaden 21 21 27 31 296 42 35

Region Midtjylland 14 16 29 42 256 29 24

Region Nordjylland 17 16 31 36 191 34 20

Region Sjælland 16 10 35 40 219 26 25

Region Syddanmark 16 13 35 36 396 30 26

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 77


Figur 4.24: Har du fået tilbud om undervisning om din sygdom og behandling i psykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (8808)

Region Hovedstaden (1849)

Region Midtjylland (1841)

Region Nordjylland (1021)

Region Sjælland (1307)

Region Syddanmark (2790)

Ja

Nej

Side 78

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du fået tilbud om undervisning om din sygdom og behandling i psykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 24

Ja Nej Antal Ja 2010 Ja 2007

% % % %

Hele landet 47 53 8808 47 41

Region

Region Hovedstaden 50 50 1849 50 42

Region Midtjylland 48 52 1841 48 39

Region Nordjylland 50 50 1021 50 39

Region Sjælland 38 62 1307 38 36

Region Syddanmark 47 53 2790 47 45

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 79


Figur 4.24a: Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3886)

Region Hovedstaden (777)

Region Midtjylland (798)

Region Nordjylland (433)

Region Sjælland (670)

Region Syddanmark (1208)

Nej slet ikke Nej kun i mindre grad Ja i nogen grad Ja i høj grad

Side 80

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?

Hele landet, Spørgsmål 24a

Nej slet

ikke

Nej kun i

mindre

grad

Ja i nogen

grad

Ja i høj

grad

Antal

Samlet

Nej 2010

Samlet

Nej 2007

% % % % % %

Hele landet 30 27 29 14 3886 57 53

Region

Region Hovedstaden 31 27 27 16 777 57 52

Region Midtjylland 31 27 29 14 798 57 52

Region Nordjylland 29 31 27 14 433 60 53

Region Sjælland 27 26 32 15 670 53 54

Region Syddanmark 30 26 30 13 1208 57 55

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 81


Figur 4.25: Savner du behandlingstilbud i psykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (8515)

Region Hovedstaden (1807)

Region Midtjylland (1764)

Region Nordjylland (968)

Region Sjælland (1260)

Region Syddanmark (2716)

Nej

Ja

Side 82

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Savner du behandlingstilbud i psykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 25

Nej Ja Antal Nej 2010 Nej 2007

% % % %

Hele landet 67 33 8515 67 66

Region

Region Hovedstaden 67 33 1807 67 64

Region Midtjylland 68 32 1764 68 64

Region Nordjylland 68 32 968 68 67

Region Sjælland 65 35 1260 65 65

Region Syddanmark 69 31 2716 69 68

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 83


Figur 4.26: Har du samtidig med dit nuværende forløb i distriktspsykiatrien været indlagt?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (9921)

Region Hovedstaden (2061)

Region Midtjylland (2079)

Region Nordjylland (1135)

Region Sjælland (1479)

Region Syddanmark (3167)

Ja

Nej

Side 84

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du samtidig med dit nuværende forløb i distriktspsykiatrien været indlagt?

Hele landet, Spørgsmål 26

Ja Nej Antal Ja 2010 Ja 2007

% % % %

Hele landet 38 62 9921 38 -

Region

Region Hovedstaden 43 57 2061 43 -

Region Midtjylland 35 65 2079 35 -

Region Nordjylland 33 67 1135 33 -

Region Sjælland 43 57 1479 43 -

Region Syddanmark 35 65 3167 35 -

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 85


Figur 4.26a: Hvis ja: Synes du, at overgangene var godt planlagt?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3373)

Region Hovedstaden (811)

Region Midtjylland (665)

Region Nordjylland (342)

Region Sjælland (571)

Region Syddanmark (984)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 86

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvis ja: Synes du, at overgangene var godt planlagt?

Hele landet, Spørgsmål 26a

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2007

% % % % % %

Hele landet 35 42 13 10 3373 77 -

Region

Region Hovedstaden 34 41 15 11 811 74 -

Region Midtjylland 38 39 14 9 665 77 -

Region Nordjylland 31 44 14 11 342 75 -

Region Sjælland 35 43 13 9 571 78 -

Region Syddanmark 35 42 12 11 984 78 -

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 87


Patienters svar opdelt på baggrundsvariable

Svarene fra ovenstående tabeller er i det følgende opdelt på patienternes

baggrundskarakteristika i form af køn, alder, modersmål, varighed af kontakt i

aktuelt behandlingsforløb samt hoveddiagnose.

I nogle tilfælde er der tale om ret små absolutte tal. Derfor bør man være opmærksom

på, om talmaterialet er tilstrækkeligt stort til, at der kan drages

sikre konklusioner. Hvis der er 4 svarpersoner eller derunder med en bestemt

baggrundskarakteristika, så bliver de ikke opdelt på tilfredshedsspørgsmålene.

Datamaterialet er ikke tilstrækkelig stort til, at det er relevant og i overensstemmelse

med anonymitetshensynet at foretage en opdeling af grupperinger

ud fra baggrundsforhold for hver enhed eller afdeling, hvorfor tallene kun

opgøres på landsniveau i landsrapporten og på regionsniveau i de regionale

rapporter.

Anvendelse af

tabellerne

Tabellerne viser, om der er tendenser til, at bestemte grupper af patienter

vurderer kontakten med distriktspsykiatrien og psykiatrien som helhed på en

bestemt måde.

Frekvensfordelinger opdelt efter svarpersonernes baggrundskarakteristika

kan anvendes til at målrette indsatsen mod bestemte patientgrupper. De kan

for eksempel bruges, når en enhed har udvalgt et indsatsområde, som de vil

arbejde systematisk på at forbedre. Via tabellerne, kan man finde frem til, om

indsatsen bør målrettes mod bestemte patientgrupper.

Sammenhængene bør vurderes i forhold til, hvad man i øvrigt ved om de enkelte

enheders patientgrupper og kontakten med dem. Desuden bør man være

opmærksom på antallet af svarpersoner i de enkelte kategorier.

Hoveddiagnose

Inden spørgeskemaet udleveres til patienten, afkrydser personalet patientens

sygdomskategori (der svarer til hoveddiagnosen): Der anvendes følgende

klassifikation og diagnostiske kriterier fra WHO:

F0: Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser.

F1: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug

af alkohol eller andre psykoaktive stoffer.

F2: Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående

psykoser samt skizoaffektive psykoser.

F3: Affektive sindslidelser.

F4: Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede

legemlige symptomer.

F5: Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske

faktorer.

F6: Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd.

Andet: Benyttes f.eks. når diagnosen er uafklaret, ikke hører ind under ovenstående

koder, eller fordi der er flere diagnoser.

Side 88

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Statistiske sammenhænge

Der er lavet logistiske regressioner, som viser, om der er statistisk signifikante

sammenhænge mellem baggrundsvariablene og de enkelte spørgsmål. De

logistiske regressioner kan ses i kapitel 6.

Dette kan være med til at belyse, hvor der kan findes sammenhænge i datamaterialet.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 89


Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 1

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 81 17 1 0 9891

Køn Mand 79 19 1 0 3767

Kvinde 83 16 1 0 6045

Alder 29 år og derunder 80 19 1 0 2272

30-39 år 82 16 1 0 2288

40-49 år 80 17 2 0 2147

50-59 år 82 17 1 0 1554

60 år og derover 84 15 1 0 1420

Modersmål Dansk 82 17 1 0 9049

Ikke dansk 80 17 2 1 745

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 84 15 1 0 1175

4 - 12 måneder 83 16 1 0 2411

1 - 3 år 82 16 1 0 2616

Over 3 år 80 18 1 0 3268

Diagnose F0 83 14 1 1 207

F1 74 23 2 2 53

F2 78 20 2 0 3239

F3 87 12 1 0 2402

F4 84 15 1 0 634

F5 75 25 0 0 63

F6 78 19 2 0 715

Andet 84 15 1 0 601

Side 90

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du tilfreds med kontakten med sekretærerne i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 2

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 66 28 4 1 8397

Køn Mand 65 30 4 1 3180

Kvinde 67 27 4 1 5147

Alder 29 år og derunder 57 35 6 2 1855

30-39 år 65 29 4 1 1957

40-49 år 66 28 4 1 1871

50-59 år 69 27 3 1 1356

60 år og derover 79 18 2 1 1172

Modersmål Dansk 66 29 4 1 7657

Ikke dansk 72 23 5 1 654

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 67 28 3 1 906

4 - 12 måneder 66 28 4 1 1949

1 - 3 år 65 29 5 1 2249

Over 3 år 67 28 4 1 2922

Diagnose F0 84 12 2 2 167

F1 59 32 7 2 44

F2 64 30 4 1 2759

F3 72 24 3 1 2029

F4 65 30 4 1 543

F5 67 29 4 0 52

F6 61 31 6 2 633

Andet 65 29 5 1 493

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 91


Kan du komme i kontakt med behandlerne i distriktspsykiatrien, når du har brug for det?

Hele landet, Spørgsmål 3

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 54 38 7 1 9265

Køn Mand 55 37 7 1 3528

Kvinde 53 38 7 1 5659

Alder 29 år og derunder 48 43 8 1 2090

30-39 år 52 39 8 1 2152

40-49 år 51 40 8 2 2018

50-59 år 56 36 7 1 1480

60 år og derover 69 26 4 1 1315

Modersmål Dansk 53 38 7 1 8448

Ikke dansk 67 28 4 1 720

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 61 34 4 1 978

4 - 12 måneder 54 39 7 1 2202

1 - 3 år 53 39 8 1 2504

Over 3 år 54 37 8 2 3181

Diagnose F0 70 24 4 2 184

F1 60 27 13 0 48

F2 55 37 7 1 3144

F3 59 35 5 1 2234

F4 52 40 7 2 556

F5 36 56 8 0 50

F6 43 46 10 1 656

Andet 47 43 8 2 561

Side 92

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er der mulighed for, at du kan tale uforstyrret med behandlerne i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 4

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 86 13 1 0 9817

Køn Mand 84 15 1 0 3735

Kvinde 87 12 1 0 6003

Alder 29 år og derunder 85 13 1 0 2252

30-39 år 85 13 2 1 2266

40-49 år 84 14 1 0 2135

50-59 år 87 11 1 1 1543

60 år og derover 89 11 0 0 1409

Modersmål Dansk 86 13 1 0 8985

Ikke dansk 82 15 1 1 735

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 87 12 0 0 1147

4 - 12 måneder 87 11 1 0 2374

1 - 3 år 87 12 1 0 2605

Over 3 år 84 14 1 0 3268

Diagnose F0 84 15 0 0 202

F1 85 11 4 0 55

F2 83 15 1 1 3258

F3 91 8 1 0 2378

F4 88 11 0 0 616

F5 74 21 5 0 58

F6 81 17 2 1 697

Andet 88 10 1 0 604

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 93


Er behandlerne godt forberedt til vigtige samtaler?

Hele landet, Spørgsmål 5

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 73 23 3 1 9782

Køn Mand 71 26 3 1 3702

Kvinde 75 21 3 1 6001

Alder 29 år og derunder 72 24 3 1 2231

30-39 år 73 24 3 0 2252

40-49 år 72 24 3 1 2127

50-59 år 74 23 3 1 1536

60 år og derover 79 18 1 1 1424

Modersmål Dansk 73 23 3 1 8951

Ikke dansk 78 19 3 0 735

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 76 21 3 0 1162

4 - 12 måneder 74 23 3 1 2382

1 - 3 år 74 22 3 1 2597

Over 3 år 72 24 3 1 3226

Diagnose F0 82 14 2 2 212

F1 60 33 4 4 52

F2 71 25 3 1 3214

F3 77 21 2 0 2380

F4 76 21 2 0 621

F5 69 30 2 0 61

F6 72 22 5 1 698

Andet 75 20 4 1 602

Side 94

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er dine undersøgelser og behandling i din kontakt med distriktspsykiatrien godt tilrettelagt?

Hele landet, Spørgsmål 6

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 60 34 4 1 9504

Køn Mand 57 37 5 1 3616

Kvinde 62 33 4 1 5820

Alder 29 år og derunder 53 40 6 1 2157

30-39 år 57 36 5 1 2200

40-49 år 58 36 4 1 2076

50-59 år 63 32 4 1 1500

60 år og derover 73 24 3 1 1372

Modersmål Dansk 59 35 4 1 8706

Ikke dansk 67 29 4 1 711

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 61 35 4 1 1108

4 - 12 måneder 59 35 4 1 2320

1 - 3 år 61 33 5 1 2536

Over 3 år 60 34 4 1 3150

Diagnose F0 71 26 2 1 203

F1 51 41 4 4 51

F2 59 36 4 1 3111

F3 64 32 3 0 2318

F4 61 33 4 1 610

F5 49 42 9 0 57

F6 51 41 5 3 670

Andet 57 35 6 2 583

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 95


Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din sygdom?

Hele landet, Spørgsmål 7

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 46 34 13 7 9537

Køn Mand 49 34 12 5 3680

Kvinde 44 34 14 9 5786

Alder 29 år og derunder 43 33 14 9 2166

30-39 år 43 35 14 8 2208

40-49 år 44 36 14 7 2104

50-59 år 51 33 11 5 1503

60 år og derover 52 31 10 7 1352

Modersmål Dansk 45 34 13 7 8725

Ikke dansk 55 31 9 6 722

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 40 36 14 10 1094

4 - 12 måneder 45 34 13 8 2313

1 - 3 år 49 33 12 6 2533

Over 3 år 47 33 13 7 3200

Diagnose F0 54 28 11 7 208

F1 56 31 10 4 52

F2 47 35 12 7 3166

F3 51 34 11 4 2333

F4 38 37 15 10 588

F5 40 25 22 13 55

F6 36 31 20 13 664

Andet 44 32 15 9 576

Side 96

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du fået skriftlig information om din sygdom og behandling?

Hele landet, Spørgsmål 8

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 29 27 19 25 9177

Køn Mand 29 29 20 22 3491

Kvinde 29 25 19 27 5618

Alder 29 år og derunder 31 28 19 22 2112

30-39 år 29 28 20 23 2158

40-49 år 28 26 21 25 2033

50-59 år 30 27 18 24 1444

60 år og derover 28 22 17 33 1239

Modersmål Dansk 28 27 20 25 8408

Ikke dansk 39 24 13 23 684

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 32 24 17 28 1067

4 - 12 måneder 31 28 19 22 2238

1 - 3 år 31 27 20 22 2458

Over 3 år 26 26 21 27 3043

Diagnose F0 29 25 14 31 182

F1 25 25 29 21 48

F2 28 26 21 25 3017

F3 36 28 16 20 2250

F4 27 26 17 29 583

F5 20 29 20 32 56

F6 19 26 23 32 652

Andet 28 28 20 25 551

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 97


Får du de informationer om din sygdom og behandling, som du har brug for?

Hele landet, Spørgsmål 9

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 42 38 14 6 9619

Køn Mand 43 39 13 5 3655

Kvinde 40 37 15 7 5897

Alder 29 år og derunder 40 37 16 7 2195

30-39 år 40 38 16 6 2232

40-49 år 37 42 14 7 2094

50-59 år 44 37 13 6 1508

60 år og derover 50 34 10 5 1392

Modersmål Dansk 41 38 14 7 8808

Ikke dansk 52 33 11 4 726

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 40 40 14 6 1105

4 - 12 måneder 42 38 15 6 2338

1 - 3 år 43 38 14 5 2568

Over 3 år 41 37 14 7 3213

Diagnose F0 50 37 7 6 215

F1 33 44 21 2 52

F2 42 37 15 6 3179

F3 47 38 12 3 2346

F4 40 39 14 8 596

F5 33 37 22 8 60

F6 25 39 23 13 679

Andet 41 37 15 8 571

Side 98

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Synes du, at lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien viser hensyn og respekt over for dig som menneske

Hele landet, Spørgsmål 10

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 72 21 5 2 8687

Køn Mand 71 23 4 2 3411

Kvinde 73 20 5 2 5216

Alder 29 år og derunder 73 20 5 2 2009

30-39 år 70 23 5 2 2020

40-49 år 70 22 6 2 1900

50-59 år 72 22 5 2 1335

60 år og derover 79 17 3 1 1235

Modersmål Dansk 72 22 5 2 7906

Ikke dansk 79 16 3 1 700

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 78 19 3 1 935

4 - 12 måneder 75 19 4 2 2100

1 - 3 år 73 20 5 2 2346

Over 3 år 68 24 5 2 2940

Diagnose F0 81 16 2 2 187

F1 66 28 2 4 47

F2 68 25 5 2 2944

F3 76 19 4 1 2071

F4 76 18 4 2 518

F5 67 25 8 0 48

F6 69 21 6 4 611

Andet 72 21 5 3 536

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 99


Er du tilfreds med kontakten med lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 11

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 63 25 8 4 8698

Køn Mand 63 26 8 3 3416

Kvinde 64 24 8 4 5219

Alder 29 år og derunder 63 25 8 4 1999

30-39 år 62 25 8 4 2036

40-49 år 59 27 9 4 1898

50-59 år 63 26 7 4 1339

60 år og derover 72 20 5 3 1235

Modersmål Dansk 62 26 8 4 7920

Ikke dansk 76 18 4 1 695

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 70 22 6 2 924

4 - 12 måneder 66 24 7 3 2097

1 - 3 år 63 24 9 4 2358

Over 3 år 61 26 9 4 2953

Diagnose F0 76 16 3 5 184

F1 55 31 8 6 49

F2 61 27 8 3 2947

F3 65 25 7 3 2081

F4 69 22 6 3 519

F5 70 22 7 2 46

F6 59 24 10 7 609

Andet 64 22 8 7 531

Side 100

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Synes du, at din(e) kontaktperson(er), viser hensyn og respekt over for dig som menneske?

Hele landet, Spørgsmål 12

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 84 14 2 1 9294

Køn Mand 82 16 2 1 3570

Kvinde 85 13 2 1 5660

Alder 29 år og derunder 83 14 2 0 2111

30-39 år 83 15 2 1 2138

40-49 år 81 16 2 1 2005

50-59 år 86 13 1 1 1474

60 år og derover 87 11 1 1 1373

Modersmål Dansk 83 14 2 1 8509

Ikke dansk 88 11 1 1 700

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 87 12 1 0 1077

4 - 12 måneder 85 14 1 0 2229

1 - 3 år 85 13 1 1 2477

Over 3 år 82 15 2 1 3112

Diagnose F0 88 9 2 1 216

F1 73 22 4 0 49

F2 81 17 2 1 3116

F3 88 10 1 0 2237

F4 84 14 1 0 577

F5 85 15 0 0 53

F6 80 16 4 1 643

Andet 84 14 2 1 563

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 101


Er du tilfreds med kontakten med din(e) kontaktperson(er)?

Hele landet, Spørgsmål 13

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 79 17 3 1 9276

Køn Mand 77 19 3 1 3565

Kvinde 81 15 3 1 5647

Alder 29 år og derunder 77 18 3 1 2100

30-39 år 79 16 3 1 2135

40-49 år 76 19 3 1 2010

50-59 år 81 16 2 1 1470

60 år og derover 86 12 1 1 1370

Modersmål Dansk 79 17 3 1 8491

Ikke dansk 82 13 3 1 699

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 83 14 2 1 1075

4 - 12 måneder 79 17 3 1 2222

1 - 3 år 80 16 3 1 2481

Over 3 år 79 17 3 1 3101

Diagnose F0 84 13 1 2 220

F1 71 21 8 0 48

F2 77 19 3 1 3098

F3 84 13 2 1 2240

F4 80 16 3 1 575

F5 77 21 2 0 53

F6 73 19 6 2 645

Andet 82 13 3 1 565

Side 102

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du oplevet, at der er sket fejl i forbindelse med din kontakt med distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 14

Nej Ja Antal

% %

Hele landet 81 19 9299

Køn Mand 81 19 3540

Kvinde 81 19 5697

Alder 29 år og derunder 81 19 2113

30-39 år 80 20 2153

40-49 år 79 21 2041

50-59 år 81 19 1463

60 år og derover 85 15 1346

Modersmål Dansk 81 19 8529

Ikke dansk 84 16 690

Varighed af kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 88 12 1098

4 - 12 måneder 83 17 2270

1 - 3 år 82 18 2481

Over 3 år 77 23 3088

Diagnose F0 88 12 198

F1 79 21 48

F2 81 19 3042

F3 82 18 2295

F4 84 16 593

F5 74 26 57

F6 76 24 655

Andet 82 18 566

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 103


Hvis ja: Hvordan synes du, at personalet tog hånd om fejlen?

Hele landet, Spørgsmål 14a

Virkelig

godt

Godt Dårligt Virkelig

dårligt

Antal

% % % %

Hele landet 21 50 20 9 1571

Køn Mand 21 52 19 9 598

Kvinde 21 49 22 8 965

Alder 29 år og derunder 23 47 23 8 372

30-39 år 20 50 21 9 377

40-49 år 20 51 21 8 380

50-59 år 20 52 20 9 240

60 år og derover 23 51 18 8 174

Modersmål Dansk 21 50 21 9 1473

Ikke dansk 25 52 16 7 87

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 33 44 18 5 128

4 - 12 måneder 24 50 21 6 352

1 - 3 år 21 49 21 9 412

Over 3 år 17 53 21 9 613

Diagnose F0 24 48 19 10 21

F1 11 67 11 11 9

F2 19 48 22 11 509

F3 22 55 16 7 361

F4 30 44 22 4 82

F5 29 57 14 0 14

F6 20 42 28 10 136

Andet 17 55 15 12 92

Side 104

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du tilfreds med, at din kontakt med distriktspsykiatrien foregår de steder, hvor den gør?

Hele landet, Spørgsmål 15

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 77 19 3 1 9924

Køn Mand 74 22 3 0 3764

Kvinde 79 18 2 1 6095

Alder 29 år og derunder 74 22 3 0 2263

30-39 år 76 21 3 0 2284

40-49 år 76 21 3 1 2168

50-59 år 79 19 2 1 1556

60 år og derover 86 12 1 0 1453

Modersmål Dansk 77 19 3 1 9100

Ikke dansk 78 19 2 1 740

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 76 20 3 1 1167

4 - 12 måneder 78 20 2 0 2411

1 - 3 år 77 20 2 0 2630

Over 3 år 78 19 2 1 3303

Diagnose F0 86 13 1 0 224

F1 73 18 5 4 55

F2 76 20 3 1 3258

F3 81 17 2 0 2399

F4 74 22 3 1 634

F5 81 16 3 0 62

F6 73 22 4 1 707

Andet 76 22 2 1 599

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 105


Er du tilfreds med den indflydelse, du selv har på din behandling i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 16

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 60 32 6 2 9541

Køn Mand 57 34 7 2 3617

Kvinde 62 30 6 2 5860

Alder 29 år og derunder 58 34 6 2 2166

30-39 år 59 32 7 2 2216

40-49 år 56 33 8 2 2093

50-59 år 62 30 5 2 1508

60 år og derover 69 25 5 1 1364

Modersmål Dansk 60 32 6 2 8743

Ikke dansk 64 29 5 2 714

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 63 31 5 1 1080

4 - 12 måneder 60 33 5 2 2306

1 - 3 år 61 31 7 2 2559

Over 3 år 60 31 7 3 3210

Diagnose F0 71 22 3 4 192

F1 49 41 8 2 51

F2 58 32 7 3 3167

F3 64 31 4 1 2309

F4 65 29 4 1 616

F5 51 27 17 5 59

F6 56 33 9 3 680

Andet 59 31 7 2 568

Side 106

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Synes du, at du får den behandling, som du har brug for, i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 17

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 59 32 7 2 9737

Køn Mand 58 33 7 2 3698

Kvinde 60 31 7 2 5973

Alder 29 år og derunder 53 36 9 3 2200

30-39 år 55 35 8 2 2252

40-49 år 57 34 6 3 2136

50-59 år 64 28 6 2 1535

60 år og derover 71 23 5 1 1420

Modersmål Dansk 58 32 7 2 8929

Ikke dansk 66 27 6 2 723

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 59 32 7 2 1106

4 - 12 måneder 56 35 7 2 2359

1 - 3 år 59 31 8 2 2594

Over 3 år 62 29 7 3 3274

Diagnose F0 74 21 3 2 212

F1 46 43 9 2 54

F2 60 31 7 2 3225

F3 63 30 5 1 2352

F4 58 33 7 2 627

F5 48 24 24 3 58

F6 46 39 10 4 689

Andet 55 33 7 4 590

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 107


Har du fået det bedre i løbet af den tid, du har haft kontakt med distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 18

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 49 36 11 4 9632

Køn Mand 48 36 11 4 3656

Kvinde 49 36 11 4 5914

Alder 29 år og derunder 48 35 13 4 2171

30-39 år 48 36 11 4 2239

40-49 år 48 37 11 4 2128

50-59 år 50 38 10 3 1503

60 år og derover 52 33 10 5 1395

Modersmål Dansk 49 36 11 4 8825

Ikke dansk 53 33 11 3 723

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 36 41 16 7 1075

4 - 12 måneder 44 38 14 4 2362

1 - 3 år 52 35 9 3 2595

Over 3 år 55 33 9 3 3208

Diagnose F0 40 35 16 9 202

F1 44 39 15 2 54

F2 53 34 9 4 3170

F3 50 36 11 3 2352

F4 42 39 13 6 618

F5 46 32 20 2 59

F6 44 36 15 5 682

Andet 44 38 13 5 584

Side 108

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du fået øget håb og livsmod i forhold til fremtiden?

Hele landet, Spørgsmål 19

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 39 40 15 6 9536

Køn Mand 38 40 16 6 3610

Kvinde 39 41 14 6 5862

Alder 29 år og derunder 36 40 17 7 2161

30-39 år 38 40 15 7 2211

40-49 år 37 42 14 7 2102

50-59 år 41 41 14 4 1503

60 år og derover 43 38 13 6 1363

Modersmål Dansk 39 40 15 6 8756

Ikke dansk 38 41 13 7 697

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 31 44 17 7 1107

4 - 12 måneder 36 41 17 6 2329

1 - 3 år 40 39 14 6 2546

Over 3 år 42 40 13 6 3173

Diagnose F0 34 40 15 11 192

F1 35 45 16 4 51

F2 39 40 14 6 3119

F3 41 40 14 4 2333

F4 35 44 15 6 615

F5 44 36 16 3 61

F6 36 39 18 7 681

Andet 37 40 15 9 574

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 109


Har distriktspsykiatrien kontakt med dine pårørende?

Hele landet, Spørgsmål 20

Ja Nej Antal

% %

Hele landet 47 53 9379

Køn Mand 49 51 3543

Kvinde 46 54 5776

Alder 29 år og derunder 56 44 2141

30-39 år 44 56 2173

40-49 år 38 62 2046

50-59 år 41 59 1456

60 år og derover 58 42 1381

Modersmål Dansk 47 53 8616

Ikke dansk 51 49 687

Varighed af kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 48 52 1099

4 - 12 måneder 50 50 2288

1 - 3 år 49 51 2516

Over 3 år 44 56 3118

Diagnose F0 80 20 224

F1 49 51 53

F2 48 52 3067

F3 49 51 2283

F4 32 68 595

F5 43 57 47

F6 35 65 667

Andet 48 52 574

Side 110

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvis ja. Er du tilfreds med distriktspsykiatriens kontakt med dine pårørende?

Hele landet, Spørgsmål 20a

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 60 33 5 1 4183

Køn Mand 60 34 5 1 1624

Kvinde 61 32 6 1 2536

Alder 29 år og derunder 57 35 6 1 1129

30-39 år 55 38 6 1 916

40-49 år 56 37 5 1 735

50-59 år 64 29 6 2 566

60 år og derover 74 23 3 1 757

Modersmål Dansk 60 33 5 1 3813

Ikke dansk 64 29 7 1 338

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 62 32 5 1 492

4 - 12 måneder 64 30 5 1 1079

1 - 3 år 59 35 5 1 1174

Over 3 år 58 34 6 2 1308

Diagnose F0 83 15 1 1 167

F1 52 39 9 0 23

F2 57 35 6 2 1376

F3 63 31 5 1 1073

F4 60 33 4 2 181

F5 44 44 6 6 18

F6 50 39 8 3 225

Andet 62 33 5 1 266

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 111


Hvis nej: Ville du gerne have, at distriktspsykiatrien havde kontakt med dine pårørende?

Hele landet, Spørgsmål 20b

Nej slet ikke

Nej kun i

mindre grad

Ja i nogen

grad

Ja i høj grad

Antal

% % % %

Hele landet 43 26 22 9 3755

Køn Mand 50 25 17 7 1366

Kvinde 39 26 24 10 2370

Alder 29 år og derunder 40 27 24 9 739

30-39 år 41 27 24 8 918

40-49 år 44 27 22 7 966

50-59 år 45 27 19 9 664

60 år og derover 50 18 17 15 409

Modersmål Dansk 42 27 22 9 3496

Ikke dansk 60 16 17 7 233

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 39 25 26 10 426

4 - 12 måneder 43 25 23 9 852

1 - 3 år 42 28 22 8 980

Over 3 år 45 26 19 9 1352

Diagnose F0 44 11 28 17 36

F1 50 28 17 6 18

F2 51 27 15 7 1209

F3 37 27 26 10 896

F4 41 29 23 7 282

F5 65 20 15 0 20

F6 38 21 28 13 342

Andet 44 27 22 7 227

Side 112

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 21

5 stjerner 4 stjerner 3 stjerner 2 stjerner 1 stjerne Antal

% % % % %

Hele landet 28 55 15 1 1 9579

Køn Mand 25 58 15 1 1 3645

Kvinde 30 53 15 1 1 5878

Alder 29 år og derunder 26 55 17 1 1 2200

30-39 år 28 54 17 1 0 2230

40-49 år 27 55 16 1 1 2085

50-59 år 30 55 14 1 1 1503

60 år og derover 31 57 11 1 0 1384

Modersmål Dansk 27 55 16 1 1 8798

Ikke dansk 37 50 11 1 1 706

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 26 61 12 1 0 1118

4 - 12 måneder 28 56 14 1 0 2332

1 - 3 år 30 53 15 1 1 2564

Over 3 år 28 54 17 1 1 3193

Diagnose F0 31 57 9 1 1 211

F1 32 38 30 0 0 50

F2 26 55 17 1 1 3149

F3 32 55 12 1 0 2332

F4 29 56 13 1 0 607

F5 22 40 38 0 0 63

F6 25 52 21 2 1 685

Andet 31 50 17 2 1 585

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 113


Er der samarbejde mellem de forskellige steder, som du har kontakt med om din sygdom?

Hele landet, Spørgsmål 23

Ja Nej Antal

% %

Hele landet 79 21 7634

Køn Mand 81 19 2920

Kvinde 77 23 4696

Alder 29 år og derunder 77 23 1752

30-39 år 77 23 1814

40-49 år 77 23 1702

50-59 år 79 21 1217

60 år og derover 84 16 1035

Modersmål Dansk 78 22 7021

Ikke dansk 83 17 579

Varighed af kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 78 22 851

4 - 12 måneder 77 23 1839

1 - 3 år 79 21 2067

Over 3 år 80 20 2607

Diagnose F0 84 16 156

F1 85 15 41

F2 82 18 2539

F3 79 21 1861

F4 69 31 467

F5 63 37 41

F6 68 32 549

Andet 81 19 486

Side 114

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvis ja: Er du tilfreds med det samarbejde, der er mellem de forskellige steder?

Hele landet, Spørgsmål 23a

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 50 41 7 2 5732

Køn Mand 49 41 8 2 2261

Kvinde 50 41 7 1 3460

Alder 29 år og derunder 45 43 10 2 1299

30-39 år 48 42 8 2 1355

40-49 år 48 44 7 2 1261

50-59 år 51 42 5 1 907

60 år og derover 62 34 4 1 824

Modersmål Dansk 49 42 7 2 5246

Ikke dansk 57 37 6 1 463

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 50 42 6 1 622

4 - 12 måneder 48 43 8 1 1361

1 - 3 år 49 41 8 2 1564

Over 3 år 52 40 6 2 1993

Diagnose F0 67 28 2 2 123

F1 52 39 10 0 31

F2 54 39 6 1 1990

F3 48 43 8 1 1399

F4 43 47 8 2 296

F5 54 31 15 0 26

F6 41 44 12 3 360

Andet 48 41 8 3 382

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 115


Hvis nej: Ville du gerne have, at der skulle være et samarbejde mellem de forskellige steder?

Hele landet, Spørgsmål 23b

Nej slet ikke

Nej kun i

mindre grad

Ja i nogen

grad

Ja i høj grad

Antal

% % % %

Hele landet 17 15 31 36 1358

Køn Mand 19 17 29 36 447

Kvinde 16 15 33 37 908

Alder 29 år og derunder 13 16 36 36 357

30-39 år 18 15 30 37 326

40-49 år 19 16 31 34 325

50-59 år 18 14 29 39 209

60 år og derover 21 10 27 42 125

Modersmål Dansk 16 15 32 37 1283

Ikke dansk 33 16 24 27 70

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 14 16 30 41 152

4 - 12 måneder 14 16 35 35 349

1 - 3 år 18 15 29 38 368

Over 3 år 19 14 33 34 444

Diagnose F0 22 11 33 33 18

F1 17 17 17 50 6

F2 19 16 29 36 374

F3 17 13 34 36 333

F4 20 14 36 31 121

F5 8 33 33 25 12

F6 12 14 32 42 151

Andet 12 11 32 45 74

Side 116

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du fået tilbud om undervisning om din sygdom og behandling i psykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 24

Ja Nej Antal

% %

Hele landet 47 53 8808

Køn Mand 50 50 3384

Kvinde 45 55 5405

Alder 29 år og derunder 53 47 2037

30-39 år 49 51 2096

40-49 år 48 52 1960

50-59 år 46 54 1393

60 år og derover 33 67 1188

Modersmål Dansk 47 53 8103

Ikke dansk 45 55 669

Varighed af kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 37 63 999

4 - 12 måneder 44 56 2113

1 - 3 år 50 50 2383

Over 3 år 50 50 2996

Diagnose F0 19 81 170

F1 35 65 46

F2 58 42 2970

F3 47 53 2142

F4 28 72 537

F5 22 78 55

F6 36 64 617

Andet 36 64 529

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 117


Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?

Hele landet, Spørgsmål 24a

Nej slet ikke

Nej kun i

mindre grad

Ja i nogen

grad

Ja i høj grad

Antal

% % % %

Hele landet 30 27 29 14 3886

Køn Mand 32 28 27 13 1400

Kvinde 28 26 30 15 2479

Alder 29 år og derunder 26 29 30 16 780

30-39 år 25 26 34 15 901

40-49 år 24 28 31 16 854

50-59 år 32 27 27 15 641

60 år og derover 46 26 21 8 644

Modersmål Dansk 29 28 30 14 3562

Ikke dansk 36 20 26 18 308

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 32 28 28 12 504

4 - 12 måneder 31 26 29 13 951

1 - 3 år 28 29 29 15 984

Over 3 år 29 26 30 15 1293

Diagnose F0 45 23 23 9 106

F1 46 31 15 8 26

F2 32 26 28 15 1073

F3 30 31 29 11 936

F4 31 31 28 11 314

F5 28 41 21 10 39

F6 17 22 37 24 329

Andet 29 21 35 15 267

Side 118

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Savner du behandlingstilbud i psykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 25

Nej Ja Antal

% %

Hele landet 67 33 8515

Køn Mand 72 28 3264

Kvinde 64 36 5231

Alder 29 år og derunder 67 33 1927

30-39 år 64 36 2012

40-49 år 63 37 1896

50-59 år 70 30 1372

60 år og derover 77 23 1184

Modersmål Dansk 67 33 7852

Ikke dansk 68 32 631

Varighed af kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 66 34 967

4 - 12 måneder 66 34 2045

1 - 3 år 68 32 2310

Over 3 år 68 32 2894

Diagnose F0 79 21 171

F1 74 26 43

F2 71 29 2885

F3 68 32 2068

F4 68 32 532

F5 47 53 51

F6 55 45 598

Andet 63 37 499

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 119


Har du samtidig med dit nuværende forløb i distriktspsykiatrien været indlagt?

Hele landet, Spørgsmål 26

Ja Nej Antal

% %

Hele landet 38 62 9921

Køn Mand 39 61 3794

Kvinde 37 63 6107

Alder 29 år og derunder 29 71 2288

30-39 år 35 65 2299

40-49 år 41 59 2166

50-59 år 44 56 1554

60 år og derover 42 58 1459

Modersmål Dansk 38 62 9134

Ikke dansk 35 65 746

Varighed af kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 21 79 1183

4 - 12 måneder 26 74 2418

1 - 3 år 34 66 2650

Over 3 år 54 46 3301

Diagnose F0 19 81 225

F1 44 56 55

F2 46 54 3256

F3 40 60 2397

F4 16 84 630

F5 25 75 63

F6 30 70 708

Andet 32 68 604

Side 120

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvis ja: Synes du, at overgangene var godt planlagt?

Hele landet, Spørgsmål 26a

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 35 42 13 10 3373

Køn Mand 34 41 15 9 1346

Kvinde 35 42 12 11 2021

Alder 29 år og derunder 28 43 16 13 602

30-39 år 35 43 11 11 729

40-49 år 33 42 15 10 819

50-59 år 35 41 15 9 618

60 år og derover 43 39 9 9 537

Modersmål Dansk 34 42 14 10 3120

Ikke dansk 47 39 8 6 236

Varighed af

kontakt i aktuelt

behandlingsforløb

0 - 3 måneder 40 42 8 9 224

4 - 12 måneder 36 39 16 9 573

1 - 3 år 36 41 13 10 816

Over 3 år 34 42 13 11 1612

Diagnose F0 30 48 15 6 33

F1 20 60 0 20 20

F2 37 41 13 9 1352

F3 37 42 12 8 881

F4 43 37 18 2 94

F5 14 64 7 14 14

F6 29 32 18 21 188

Andet 24 43 14 18 175

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 121


Side 122

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


5 Patientundersøgelsens datagrundlag

I dette kapitel beskrives patientundersøgelsens datagrundlag.

Svarprocent

En høj svarprocent er ønskværdig i kvantitative undersøgelser, da frafald kan

være selektivt. Der kan opstilles følgende retningslinjer til vurdering af svarprocenten:

Under 40 %

Ikke tilfredsstillende. Resultaterne skal tolkes med stor

forsigtighed.

40-49 % Betænkelig lav. Resultaterne skal bruges med forsigtighed.

50-59 % Acceptabel.

60-69 % Tilfredsstillende.

Over 69 %

Meget tilfredsstillende.

Af tabel 5.1 fremgår, at undersøgelsens samlede svarprocent er på 61 %, hvilket

er tilfredsstillende for denne type af undersøgelser.

Tabel 5.1 Svarprocenten i patientundersøgelsen

Nægtede at

modtage et

spørgeskema

Udleverede

spørgeskemaer

Mulige

respondenter

Besvarede

spørgeskemaer

Svarprocent

Region Hovedstaden 301 3002 3303 2116 64%

Region Midtjylland 171 3131 3302 2113 64%

Region Nordjylland 87 1886 1973 1154 58%

Region Sjælland 217 2495 2712 1519 56%

Region Syddanmark 317 4967 5284 3226 61%

Hele landet 1093 15481 16574 10128 61%

Patienter, der ikke fik

udleveret et spørgeskema

Nogle patienter indgår ikke i undersøgelsens målgruppe, fordi de falder ind under

undersøgelsens fem udelukkelseskriterier:

1. Patienter, der har haft færre end tre personlige kontakter med distriktspsykiatrien

i det aktuelle behandlingsforløb.

2. Patienter, der er i en akut psykotisk tilstand og derfor ikke kan forholde

sig til undersøgelsen.

3. Patienter, der er svært demente og derfor ikke kan forstå/sætte sig ind i

spørgsmålene på spørgeskemaet.

4. Patienter, der ud over deres psykiske sygdom også lider af middelsvær

til svær mental retardering og derfor ikke har de nødvendige forudsætninger

for at kunne sætte sig ind i spørgsmålene på spørgeskemaet.

5. Patienter der er døde eller døende.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 123


Tabel 5.2 Antal patienter, der ikke fik et spørgeskema

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Hele

landet

I procent af

antal

registrerede

Antal patienter

der ikke fik et

spørgeskema

327 615 464 586 1361 3353 17%

Signalement af svarpersonerne

På spørgeskemaet bliver patienterne bedt om at besvare nogle baggrundsspørgsmål

om sig selv. Personalet påfører patientens diagnose.

Baggrundsforhold kan have indflydelse på patienternes vurdering af distriktspsykiatrien.

Det kan bidrage med en forklaring på, hvorfor patienttilfredsheden i

de enkelte enheder varierer, hvis patienter med bestemte baggrundsforhold har

tilbøjelighed til at være særligt tilfredse eller utilfredse, og hvis nogle enheder

har særlig mange patienter med denne baggrund.

Baggrundsforholdene er rapporteret af patienterne selv, og der kan derfor være

afvigelser i forhold til officielle opgørelser. Små variationer bør derfor ikke overfortolkes.

Af tabel 5.3 fremgår oplysninger om patientsammensætningen fordelt på de fem

regioner.

Side 124

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Tabel 5.3: Signalement af svarpersoner i regionerne (i procent)

Patientens køn

Patientens alder

Patientens

modersmål

Varighed af kontakt

med distriktspsykiatrien

Diagnose

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Mand 46 37 35 36 36

Kvinde 52 63 65 63 64

Uoplyst 2 1 1 2 1

29 år og derunder 19 28 21 20 23

30-39 år 24 25 21 20 23

40-49 år 23 21 21 23 21

50-59 år 17 13 16 16 15

60 år og derover 13 11 18 19 15

Uoplyst 3 2 2 3 2

Dansk 84 94 94 93 92

Ikke dansk 13 5 5 5 7

Uoplyst 2 1 1 2 1

0 - 3 måneder 7 18 11 10 12

4 - 12 måneder 16 28 27 22 27

1 - 3 år 27 26 30 24 26

Over 3 år 45 23 28 39 31

Uoplyst/husker ikke 5 4 5 5 4

F0 1 1 4 2 4

F1 1 1 0 1 0

F2 53 22 28 29 30

F3 13 29 27 24 27

F4 3 6 7 9 7

F5 0 0 1 1 1

F6 5 7 8 8 8

Andet 4 9 7 6 6

Uoplyst 21 24 18 20 17

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 125


Repræsentativitet

I tabel 5.4 sammenlignes gruppen af patienter, der har besvaret og returneret et

spørgeskema, med gruppen af patienter, som har fået udleveret et spørgeskema.

Kolonne 3 indeholder oplysninger om samtlige patienter, der har haft personlig

kontakt med distriktspsykiatrien i undersøgelsesperioden.

Kolonne 4 indeholder oplysninger for den del af patientgruppen, der har fået

udleveret et spørgeskema, dvs. totalgruppen minus de patienter, der er registreret

under udelukkelseskriterierne samt de patienter, der nægtede at modtage

spørgeskemaet.

Kolonne 5 indeholder informationer om de patienter, der har besvaret og returneret

et spørgeskema.

Procenttallene er opdelt på forskellige undergrupper af patienter.

Svarpersonernes repræsentativitet i forhold til alle personer, der har fået udleveret

et spørgeskema, kan vurderes ved at sammenligne tallene i kolonne 4 og 5.

Mindre afvigelser er uundgåelige og bør ikke give anledning til særlige forbehold

i forbindelse med tolkning af resultaterne. Jo større forskellen er på procenttallene

i kolonnerne, des større forbehold bør man tage i forbindelse med en

generalisering af rapportens resultater til gruppen af samtlige patienter.

Hvis der for eksempel procentvis er mange flere kvinder end mænd, der har besvaret

spørgeskemaet, og hvis kvinders tilfredshed generelt afviger fra mænds

de blandt svarpersonerne og blandt patienter, der ikke har besvaret skemaet,

må resultaterne i højere grad ses som et udtryk for kvinders holdninger til distriktspsykiatrien

end for mænds osv.

Større afvigelser bør dog ikke nødvendigvis give anledning til forbehold. Det er

ikke muligt at vide, i hvilken udstrækning eventuelt varierende svarmønstre

blandt personer, der har besvaret et spørgeskema, også vil gøre sig gældende

blandt dem, der ikke har besvaret et spørgeskema.

Det er muligt at justere for skævheder ved at veje data med hensyn til f.eks. køn,

alder og diagnose. Så ville procentdelen af patienter i de forskellige kategorier

blive nøjagtig ens i gruppen af svarpersoner og i målgruppen. Det er dog valgt

ikke at veje data jævnfør kapitel 16.

Side 126

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Tabel 5.4 Signalement og repræsentativitet

Hele landet

Patienter der er

blevet registreret

Patienter der har

fået udleveret

spørgeskemaet

Patienter der har

besvaret

spørgeskemaet

Alle patienter 20143 15481 10128

Patientens køn

Patientens alder

Patientens

modersmål

Varighed af kontakt

med distriktspsykiatrien

Diagnose

Mand 41% 41% 38%

Kvinde 58% 59% 61%

Uoplyst 0% 0% 1%

29 år og derunder 21% 24% 23%

30-39 år 21% 24% 23%

40-49 år 20% 22% 22%

50-59 år 14% 15% 16%

60 år og derover 24% 15% 15%

Uoplyst 1% 1% 2%

Dansk 91% 92% 91%

Ikke dansk 8% 7% 7%

Uoplyst 2% 2% 1%

0 - 3 måneder 16% 12% 12%

4 - 12 måneder 24% 24% 24%

1 - 3 år 28% 29% 26%

Over 3 år 29% 31% 33%

Uoplyst/husker ikke 4% 4% 5%

F0 10% 3% 2%

F1 1% 1% 1%

F2 38% 41% 33%

F3 26% 29% 24%

F4 7% 8% 6%

F5 1% 1% 1%

F6 9% 10% 7%

Andet 9% 8% 6%

Uoplyst 1% 0% 20%

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 127


Side 128

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


6 Multivariate analyser af patientundersøgelsens data

Dette kapitel indeholder resultaterne af multivariate analyser mellem tilfredshedsspørgsmål

og spørgsmålene om baggrundsforhold for patienterne.

Binær logistisk

regression

For hvert af spørgeskemaets tilfredshedsspørgsmål samt for spørgsmålet om

det samlede indtryk af kontakten med enheden er der gennemført en binær logistisk

regressionsanalyse.

Resultaterne viser hver enkelt baggrundsvariabels selvstændige indflydelse på

tilfredsheden efter kontrol for de øvrige baggrundsvariable.

I hver enkelt analyse betragtes tilfredshedsspørgsmålet således som afhængig

variabel, der er omkodet til to kategorier: de tilfredse og de utilfredse. Analyserne

afdækker, hvordan tilfredsheden påvirkes, når en af baggrundsvariablene

ændres, eksempelvis når køn ændres fra mand til kvinde osv.

Nedenfor gennemgås kodning og metoden mere detaljeret med eksempler på

læsning af tabellerne.

Kodning af tilfredshedsspørgsmål

Tilfredshedsspørgsmålene er som afhængig variabel omkodet til to kategorier

der udtrykker hhv. tilfredshed og utilfredshed:

• ”Ja i høj grad” og ”Ja i nogen grad” er samlet til et udtryk for tilfredshed.

• ”Nej kun i mindre grad” og ”Nej slet ikke” er samlet til et udtryk for utilfredshed.

For enkelte spørgsmål vender kodningen dog omvendt. Dette drejer sig om

spørgsmål 20.B, 23.B og 24.A. Her er kodningen derfor:

• ”Ja i høj grad” og ”Ja i nogen grad” er samlet til et udtryk for utilfredshed.

• ”Nej kun i mindre grad” og ”Nej slet ikke” er samlet til et udtryk for tilfredshed.

Det samlede indtryk af distriktspsykiatrien er kodet til to kategorier:

• 5 og 4 stjerner udgør den ene kategori.

• 3 og 2 stjerner samt 1 stjerne udgør den anden kategori.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 129


Kodning af baggrundsvariable

Alder er inddelt i to kategorier:

• 18- 49 år

• Over 49 år (denne er referencekategori med værdien 0)

Region er kodet sådan, at den region med flest besvarelser er referencekategori:

• Region Hovedstaden

• Region Midtjylland

• Region Nordjylland

• Region Sjælland

• Region Syddanmark (denne er referencekategori med værdien 0)

Varighed af patientens kontakt med distriktspsykiatrien i det nuværende behandlingsforløb

er omkodet til to kategorier:

• 0-3 måneder, 4-12 måneder og 1-3 år er samlet til én kategori.

• Over 3 år (denne er referencekategori med værdien 0)

Køn:

• Mand (denne er referencekategori med værdien 0)

• Kvinde

Modersmål:

• Dansk (denne er referencekategori med værdien 0)

• Ikke dansk

Diagnose er omkodet til fem kategorier:

• F0

• F2 (denne er referencekategori med værdien 0)

• F3

• F4

• F6

• F1, F5 og ”andet” er kodet sammen til én kategori, da der er meget få

svarpersoner i hhv. F1 og F5.

Logit

De logistiske regressionskoefficienter, der vises i nedenstående tabellers tredje

kolonne, er den naturlige logaritme af odds-ratioen, for at en svarperson bevæger

sig fra kategorien ”ikke tilfreds” til kategorien ”tilfreds”, når baggrundsvariablene

ændres fra referencegruppen (efter kontrol for de øvrige uafhængige

variables effekt).

Da de logistiske regressionskoefficienter er på logaritmisk skala, er det koefficienternes

fortegn, der bør fokuseres på. Et negativt fortegn betyder, at der er

mindre sandsynlighed for, at en patient er i gruppen af tilfredse, når værdien på

den uafhængige variabel ændres fra referencekategorien til gruppen angivet i

tabellen.

Side 130

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Eksempel på fortolkning

I bilagets tredje tabel, på spørgsmålet om, hvorvidt patienterne kunne komme i

kontakt med behandlerne, når de havde behov for det, fremgår det af fortegnene,

at sandsynligheden for, at en patient er i gruppen, der svarer ”ja i høj grad”

eller ”ja i nogen grad”, er lavere, hvis man er i aldersgruppen 18-49 år i forhold til

gruppen over 49 år. Modsat er der højere sandsynlighed for at positivt svar fra

personer med en kontaktvarighed på 0-3 år i forhold til patienter med en kontaktvarighed

på over 3 år. Dvs. at ældre patienter med længere kontakt bedre

følte, at de kunne komme i kontakt med behandlerne end yngre patienter og

patienter med kortere kontaktvarighed.

Signifikans

Det vises med * eller ** i hvilken grad, de logistiske regressionskoefficienter er

statistisk signifikante.

Af tredje spørgsmål ses det, at der er signifikant forskel på patienternes tilfredshed

afhængigt af deres alder, kontaktvarighed, modersmål og diagnosen F6 i

forhold til diagnosen F2. Ligeledes er der signifikante forskelle mellem Region

Syddanmark og de øvrige regioner med undtagelse af Region Nordjylland,

Odds-ratio Udregnes de logistiske regressionskoefficienters eksponentialfunktion (f.eks. e-

0,31 = 0,73), fås ”odds-ratioen”, der er en indikator for styrken af de enkelte baggrundsvariables

indflydelse på tilfredsheden.

Et odds er den relative sandsynlighed for, at en observation ligger i en af to kategorier,

og odds-ratioen er forholdet mellem to odds.

Eksempel på fortolkning

Af fjerde kolonne fremgår det, at oddset for at kunne komme i kontakt med behandlerne,

når patienten havde behov for det er mindre for patienter i aldersgruppen

18-49 år end for patienter over 49 år.

En odds-ratio på 1, svarende til en logistisk regressionskoefficient på 0, betyder,

at sandsynligheden for at svare ”ja i høj grad” eller ”ja i nogen grad” er nøjagtig

lige stor i de to grupper der sammenlignes.

Procentændring

i odds

Odds-ratioerne er i tabellernes sidste kolonne omregnet til procentvise stigninger

og fald i oddsene for at svare ”Ja i høj grad” eller ”Ja i nogen grad”.

Eksempel på fortolkning

Oddset for at svare ”Ja i høj grad” eller ”Ja i nogen grad” på spørgsmålet om,

hvorvidt de kunne komme i kontakt med behandlerne, når patienterne havde

behov for det, falder med 100 * (0,73-1) = -27 procent, når baggrundsvariablen

ændres fra over 49 år til 18-49 år (hvilket dog ikke må forveksles med sandsynligheden

for at føle sig velkommen).

Under hver tabel er antallet af svarpersoner, der indgår i den pågældende analyse,

angivet.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 131


1. Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,44 0,64 -35,87

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,23 0,80 -20,35

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) 0,27 1,31 31,27

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) 0,17 1,19 18,71

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,33 0,72 -28,33

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) 0,07 1,07 7,50

Køn Kvinde (ift. mand) -0,05 0,96 -4,41

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) -0,47 0,63 -37,29

Diagnose

F0 (ift. F2) -0,39 0,68 -32,41

F3 (ift. F2) 0,63 * 1,87 87,42

F4 (ift. F2) 0,65 1,92 92,01

F6 (ift. F2) -0,02 0,98 -1,73

Andet (ift. F2) 0,10 1,11 10,82

Konstant 4,34 **

** Koefficienten er signifikant på p


3. Kan du komme i kontakt med behandlerne i distriktspsykiatrien, når du har brug for det?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,31 ** 0,73 -26,86

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,38 ** 0,68 -31,77

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) -0,45 ** 0,64 -36,23

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,24 0,79 -21,20

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,42 ** 0,65 -34,56

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) 0,28 ** 1,32 31,66

Køn Kvinde (ift. mand) 0,04 1,04 3,68

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,58 ** 1,78 77,84

Diagnose

F0 (ift. F2) 0,08 1,08 7,95

F3 (ift. F2) 0,22 1,25 24,77

F4 (ift. F2) -0,13 0,88 -11,86

F6 (ift. F2) -0,36 * 0,70 -30,08

Andet (ift. F2) -0,30 0,74 -26,21

Konstant 2,74 **

** Koefficienten er signifikant på p


5. Er behandlerne godt forberedt til vigtige samtaler?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,36 * 0,70 -30,29

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,15 0,86 -13,73

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) 0,11 1,11 11,22

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,29 0,75 -25,31

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,60 ** 0,55 -45,25

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) 0,32 * 1,37 37,16

Køn Kvinde (ift. mand) 0,25 1,28 28,33

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,31 1,36 35,80

Diagnose

F0 (ift. F2) -0,52 0,59 -40,81

F3 (ift. F2) 0,03 1,03 3,29

F4 (ift. F2) -0,10 0,90 -9,63

F6 (ift. F2) -0,56 * 0,57 -43,01

Andet (ift. F2) -0,57 ** 0,56 -43,53

Konstant 3,55

** Koefficienten er signifikant på p


7. Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din sygdom?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,27 ** 0,76 -23,81

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,22 * 0,81 -19,41

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) -0,28 ** 0,75 -24,58

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,63 ** 0,53 -46,76

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,46 ** 0,63 -36,62

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) 0,00 1,00 -0,46

Køn Kvinde (ift. mand) -0,37 ** 0,69 -31,20

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,36 ** 1,44 43,57

Diagnose

F0 (ift. F2) 0,08 1,08 8,41

F3 (ift. F2) 0,37 ** 1,45 45,40

F4 (ift. F2) -0,31 ** 0,73 -26,95

F6 (ift. F2) -0,55 ** 0,58 -42,45

Andet (ift. F2) -0,25 * 0,78 -21,78

Konstant 2,08 **

** Koefficienten er signifikant på p


9. Får du de informationer om din sygdom og behandling, som du har brug for?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,22 ** 0,80 -19,99

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,33 ** 0,72 -27,99

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) -0,08 0,92 -7,81

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,54 ** 0,58 -42,01

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,56 ** 0,57 -43,01

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) 0,11 1,12 11,68

Køn Kvinde (ift. mand) -0,21 ** 0,81 -18,66

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,48 ** 1,61 61,07

Diagnose

F0 (ift. F2) 0,40 1,50 49,58

F3 (ift. F2) 0,27 ** 1,31 30,91

F4 (ift. F2) -0,12 0,89 -11,13

F6 (ift. F2) -0,72 ** 0,49 -51,10

Andet (ift. F2) -0,21 0,81 -18,79

Konstant 1,82 **

** Koefficienten er signifikant på p


11. Er du tilfreds med kontakten med lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,31 ** 0,73 -26,50

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,13 0,88 -11,85

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) -0,36 ** 0,70 -30,47

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,17 0,84 -15,83

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,40 ** 0,67 -32,96

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) 0,22 * 1,25 24,62

Køn Kvinde (ift. mand) -0,08 0,92 -7,52

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,95 ** 2,59 158,56

Diagnose

F0 (ift. F2) 0,35 1,42 42,49

F3 (ift. F2) 0,10 1,10 10,18

F4 (ift. F2) 0,30 1,35 35,02

F6 (ift. F2) -0,26 0,77 -22,83

Andet (ift. F2) -0,16 0,85 -14,92

Konstant 2,31 **

** Koefficienten er signifikant på p


13. Er du tilfreds med kontakten med din(e) kontaktperson(er)?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,53 ** 0,59 -41,30

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,15 0,86 -13,69

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) 0,02 1,02 1,93

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,26 0,77 -23,01

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,61 ** 0,54 -45,57

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) -0,02 0,98 -1,51

Køn Kvinde (ift. mand) 0,07 1,07 7,08

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,37 1,45 45,13

Diagnose

F0 (ift. F2) -0,23 0,80 -20,31

F3 (ift. F2) 0,34 1,40 40,01

F4 (ift. F2) 0,16 1,17 17,24

F6 (ift. F2) -0,51 * 0,60 -39,83

Andet (ift. F2) -0,30 0,74 -25,87

Konstant 3,78 **

** Koefficienten er signifikant på p


15. Er du tilfreds med, at din kontakt med distriktspsykiatrien foregår de steder, hvor den gør?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,56 ** 0,57 -42,63

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,63 ** 0,53 -46,53

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) 0,04 1,05 4,54

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,46 * 0,63 -36,83

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) 0,21 1,23 23,17

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) 0,06 1,06 5,91

Køn Kvinde (ift. mand) 0,08 1,08 7,85

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,29 1,33 33,47

Diagnose

F0 (ift. F2) 0,44 1,56 55,76

F3 (ift. F2) 0,44 * 1,55 55,33

F4 (ift. F2) -0,36 0,70 -30,04

F6 (ift. F2) -0,45 * 0,64 -36,15

Andet (ift. F2) 0,14 1,15 15,22

Konstant 3,95 **

** Koefficienten er signifikant på p


17. Synes du, at du får den behandling, som du har brug for, i distriktspsykiatrien?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,32 ** 0,73 -27,36

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,26 * 0,77 -22,66

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) -0,08 0,92 -7,74

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,10 0,91 -9,16

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,34 ** 0,71 -28,97

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) 0,04 1,04 3,76

Køn Kvinde (ift. mand) -0,02 0,98 -2,06

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,59 ** 1,80 79,89

Diagnose

F0 (ift. F2) 0,29 1,34 34,22

F3 (ift. F2) 0,32 ** 1,37 37,16

F4 (ift. F2) -0,14 0,87 -13,27

F6 (ift. F2) -0,42 ** 0,66 -34,31

Andet (ift. F2) -0,40 ** 0,67 -33,13

Konstant 2,67 **

** Koefficienten er signifikant på p


19. Har du fået øget håb og livsmod i forhold til fremtiden?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,17 * 0,84 -15,96

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) 0,04 1,04 4,03

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) 0,01 1,01 0,97

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,18 0,83 -16,61

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,22 * 0,81 -19,48

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) -0,17 * 0,85 -15,47

Køn Kvinde (ift. mand) 0,15 * 1,16 16,36

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,05 1,05 5,29

Diagnose

F0 (ift. F2) -0,33 0,72 -28,32

F3 (ift. F2) 0,10 1,11 10,88

F4 (ift. F2) 0,07 1,07 7,28

F6 (ift. F2) -0,22 * 0,80 -19,91

Andet (ift. F2) -0,11 0,90 -10,37

Konstant 1,54 **

** Koefficienten er signifikant på p


20b. Ville du gerne have, at distriktspsykiatrien havde kontakt med dine pårørende?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,07 0,93 -7,07

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) 0,14 1,15 14,58

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) -0,02 0,99 -1,50

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,12 0,89 -11,40

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,11 0,90 -10,19

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) 0,12 1,12 12,43

Køn Kvinde (ift. mand) -0,28 ** 0,76 -24,32

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,15 1,16 16,33

Diagnose

F0 (ift. F2) -0,91 * 0,40 -59,86

F3 (ift. F2) -0,61 ** 0,54 -45,62

F4 (ift. F2) -0,35 * 0,71 -29,39

F6 (ift. F2) -0,69 ** 0,50 -50,01

Andet (ift. F2) -0,23 0,79 -20,63

Konstant 1,37 **

** Koefficienten er signifikant på p


23a. Er du tilfreds med det samarbejde, der er mellem de forskellige steder?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,62 ** 0,54 -46,19

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,27 0,77 -23,36

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) 0,18 1,19 19,42

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) 0,05 1,05 5,20

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,27 0,76 -23,75

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) -0,04 0,96 -3,92

Køn Kvinde (ift. mand) 0,28 * 1,33 32,88

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,35 1,42 41,86

Diagnose

F0 (ift. F2) 0,17 1,18 18,19

F3 (ift. F2) -0,46 ** 0,63 -37,09

F4 (ift. F2) -0,44 0,64 -35,66

F6 (ift. F2) -0,76 ** 0,47 -53,03

Andet (ift. F2) -0,46 * 0,63 -37,01

Konstant 2,97 **

** Koefficienten er signifikant på p


24a. Har du haft brug for undervisning?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,47 ** 0,62 -37,75

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,01 0,99 -1,32

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) -0,10 0,90 -9,89

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) 0,13 1,13 13,32

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,11 0,90 -10,18

Kontaktvarighed 0-3 år (ift. over 3 år) 0,22 * 1,24 24,26

Køn Kvinde (ift. mand) -0,21 * 0,81 -19,01

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) -0,02 0,98 -2,03

Diagnose

F0 (ift. F2) 0,08 1,08 8,27

F3 (ift. F2) 0,09 1,10 9,68

F4 (ift. F2) 0,20 1,23 22,53

F6 (ift. F2) -0,54 ** 0,58 -41,94

Andet (ift. F2) -0,05 0,95 -4,90

Konstant 0,65 **

** Koefficienten er signifikant på p


7 Patienternes skriftlige kommentarer

Patienterne kan besvare fire af undersøgelsens spørgsmål med egne kommentarer:

• Hvilke fejl oplevede du? (Underspørgsmål i tilfælde af bekræftende svar

på spørgsmålet ”Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse med din kontakt

med distriktspsykiatrien?”)

• Hvorfor gav du det antal stjerner? (uddybende forklaring til spørgsmålet

”Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien?”)

• Hvad har størst betydning for dig i din kontakt med distriktspsykiatrien?

• Hvilke tilbud savner du? (Underspørgsmål i tilfælde af bekræftende svar

på spørgsmålet ”Savner du behandlingstilbud i psykiatrien?”)

Her fremstilles et lille udpluk af patienternes begrundelse for deres stjernetildeling

samt, hvad, de mener, der har haft størst betydning for dem i deres kontakt

med distriktspsykiatrien.

De øvrige kommentarer kan læses i patientrapporternes del II.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 145


5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg føler mig godt behandlet, og er godt tilfreds med den hjælp, jeg får.

Hvad har størst betydning? At min kontaktperson er den samme, og at hun kender noget til mig som person.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At der er en positiv atmosfære i lokalerne.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvad har størst betydning? Det er rart at vide, at man ikke er overladt helt til sig selv (angående sygdommen og

medicinering).

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Kan ikke give mere nu. Det er godt, men har kun været her tre gange.

Hvad har størst betydning? Accept.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De er gode til at hjælpe.

Hvad har størst betydning? At jeg får den hjælp, som jeg har brug for.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Man bliver godt taget imod og hjulpet videre.

Hvad har størst betydning? At nogle gider lytte og tager det alvorligt og ikke bare siger, det har vi andre også, men godt

kan se, at det er et problem for den enkelte.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg går i en terapigruppe, og det har været godt indtil nu. Det forventer jeg også, at

det bliver ved med at være.

Hvad har størst betydning? At man føler sig lyttet til. At man kan føle sig velkommen, når man kommer der. At man bliver

taget alvorligt.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De udfører deres arbejde professionelt og tager tid og hensyn til deres patienter.

Hvad har størst betydning? Hele behandlingsprocessen både med læge og psykiatrien.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at jeg får for lidt information om min sygdom og medicinen.

Hvad har størst betydning? Tillid til min behandler. Åbenhed om min sygdom. At behandleren har sat sig grundigt ind i

min situation.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? God behandling, god information. 5 stjerner til læge for at kunne holdede på min

bopæl.

Hvad har størst betydning? Forstående og lyttende.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, det er en god behandling, man får.

Hvad har størst betydning? At man kan tale sammen, gensidig forståelse. Jeg har god kontakt med psykiatere.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? De taler godt med en.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Kort snakketid og skifter hyppigt psykiater!

Hvad har størst betydning? Velmedicineret.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi de yder hvad de kan, så godt som de kan.

Hvad har størst betydning? Flinke psykiatere.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At der bliver taget hånd om mig.

Side 146

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


2 Stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Systemet er alt for ineffektivt og langsomt. Den ene person ved ikke, hvad den anden

gør og hvorfor. Man oplever som patient at være kastebold, som tilfældigt lander i en stak papirer på et skrivebord. Man

er bare et nummer i en lang række.

Hvad har størst betydning? Jeg får de recepter og medicin, jeg har brug for, det er alt, de gør for mig. Det kunne min egen

praktiserende læge lige så godt gøre.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? For ting kan altid gøres bedre.

5 Stjerner (enestående)

Hvad har størst betydning? Samtalerne.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At blive lyttet til og taget alvorligt.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg får noget livskvalitet gennem hjælpen.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Patienterne bliver næsten hjulpet med alt.

Hvad har størst betydning? At få oplysninger om min sygdom.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvad har størst betydning? At de prøver at hjælpe mig ud af mine bivirkninger. Holder sundhedstjek. Giver råd til at løse

problemer. Holder øje med, at jeg ikke får medicinforgiftning.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes faktisk, at der alt i alt er en rigtig god service, men er træt af og frustreret

over, at der altid er ventetid, når jeg skal til samtale, selvom jeg har en tid.

Hvad har størst betydning? At jeg får hjælp til de ting, som jeg ikke selv kan håndtere.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Er ikke 100 % tryg.

Hvad har størst betydning? Positive holdninger mellem dagtilbud og distriktspsykiatri. Forståelse.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg føler mig tryg og godt behandlet og synes, at der bliver lyttet meget til mig og

mine problemer.

Hvad har størst betydning? At der bliver fulgt op på tingene, og at der bliver gået til bunds i problemerne. Og at der er

stor forståelse for mine problemer. Føler mig i trygge hænder.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at den ambulante psykiatri virkelig gør en forskel og har hjulpet mig utroligt

meget.

Hvad har størst betydning? At det er kompetente/veluddannede folk, som har stor indlevelse/empati for sine patienter.

At man altid kan få hjælp. At de hjælper en til at få selvkontrollen igen og livsmodet tilbage.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Alle var rigtig gode ved mig.

Hvad har størst betydning? At jeg har mulighed for at snakke med nogen om mine problemer.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? På grund af injektion. Jeg vil hellere have det som piller.

Hvad har størst betydning? Jeg kan altid komme og få en kop kaffe, og så får jeg nogle gode bivirkningspiller.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg har et stort udbytte af samtalerne med den tilknyttede psykolog.

Hvad har størst betydning? Mine samtaler med psykologen.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 147


5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg føler, at de er yderst kompetente og professionelle. 18-ugers gruppeterapi er

meget logisk opbygget.

Hvad har størst betydning? Tillid, loyalitet og diskretion.

Antal stjerner ikke angivet

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi det fungerer fint.

Hvad har størst betydning? Det hjælper mig med at forstå mig selv.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fantastisk distriktssygeplejerske.

Hvad har størst betydning? At man har kontakt med den samme person.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Egentlig enestående, men samarbejdet med praktiserende læge kunne være bedre.

Hvad har størst betydning? At jeg hurtigst muligt kan komme i kontakt og få hjælp.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er på mange måder meget tilfreds, men der er steder, hvor det halter en smule, for

eksempel i forhold til psykologhjælp.

Hvad har størst betydning? At der altid er en person, man kan ringe til, når det bliver helt slemt. Det er ofte nemmere at

snakke med kontaktpersonen end med familie/venner.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Generelt medmenneskelig varme, en vis imødekommenhed, tidpres til ansatte, dårlig

information om sygdom, behandling og undervisning.

Hvad har størst betydning? Generelt medmenneskelig varme. Aktivitetstilbud.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har fået en rigtig god behandling.

Hvad har størst betydning? Fortrolighed og forståelse.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At jeg får hjælp.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Psykiater.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvad har størst betydning? Mit helbred og dansk statsborgerskab.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg selv gerne vil hjælpes og ikke kun ved hjælp af medicin.

Hvad har størst betydning? Deres måde at tage mine udsagn alvorligt.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har fået meget mere og bedre hjælp, end jeg troede, jeg kunne. Jeg havde

fordomme, der er gjort til skamme.

Hvad har størst betydning? At det er samme behandler hver gang. At hun kommer hjem til mig og er fleksibel og rigtig

dygtig, rummelig, kompetent og sød. At hun altid ringer tilbage hurtigt.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg er blevet meget bedre til at håndtere min sygdom.

Hvad har størst betydning? At der er forståelse for, hvor jeg er henne i mit sygdomsforløb. Føler ikke, jeg er blevet

presset til at blive rask hurtigere, end jeg selv kunne følge med.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Vaklede mellem 4 og 5, jeg bruger sjældent/aldrig superlativer, men ok - 5.

Hvad har størst betydning? Ligefremheden, hjælpsomheden.

4 Stjerner (Godt)

Side 148

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvad har størst betydning? At jeg ikke har begået selvmord.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er måske svært at opleve, at det er enestående, når behandler/psykiater og

sygeplejerske ikke kender hinanden.

Hvad har størst betydning? Støtte og vejledning.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har ikke været her så længe, så jeg ved ikke helt, om det hjælper mig?

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har det godt og får den behandling, jeg har brug for.

Hvad har størst betydning? At jeg kan fortælle, hvordan jeg har det, og der bliver lyttet til mig.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi de fortjener det.

Hvad har størst betydning? Min sygeplejerske kender mig rigtig godt og er rigtig god og dygtig.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Pga. vi helst vil have besøg hver 3. måned. Det er godt. Det dårlige er usandhederne

om mig i journalerne.

Hvad har størst betydning? Jeg vil allerhelst være fri for distriktspsykiatrien, fordi jeg vil have mere privatliv, og fordi jeg

helst ikke vil gå med den tanke hele tiden, at jeg er psykisk syg. Jeg synes selv, jeg har det godt, da jeg kan se forskel på,

hvad der er psykose, og hvad der ikke er. Jeg håber, at blive erklæret rask. Nogle af vores venner fik lov til kun at have med

deres egen læge at gøre, og dermed blive fri for psykiatrien.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg befinder mig godt i distriktspsykiatrien.

Hvad har størst betydning? At der er nogen, der lytter til mig, vejleder mig og giver mig gode råd. Og det gør lægen og

psykiateren.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Dygtige behandlere. Effektiv og hurtig hjælp, da jeg blev syg. Gode tilbud som

samtaler med psykolog, psykiatere, gruppepsykoedukation, akupunktur. Hjemmebehandling.

Hvad har størst betydning? At der var øjeblikkelig hjælp til mig i form af hjemmebesøg, da jeg blev meget deprimeret og

blev tilknyttet psykiatrien.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er et godt samarbejde. Man kan nogle gange blive misforstået.

Hvad har størst betydning? Man kan snakke om hvad som helst ogden hjælp, man har brug for.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Min kontaktperson var sød, men kunne tilsyneladende slet ikke sætte sig ind i min

psyke. Det er ikke opmuntring, jeg har brug for, men forståelse.

Hvad har størst betydning? At blive opsøgt, da jeg selv er apatisk og forvirret. Jeg synes ikke, at jeg blev opsøgt nok. At få

mine recepter. Jeg havde egentlig ikke forventet, at distriktspsykiatrien ville gøre nogen forskel for mig.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? NN er god nok, det er NN2 også.

Hvad har størst betydning? Når vi snakker medicin.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Forholdsvis invisiteret.

Hvad har størst betydning? Betyder vejen til at blive forstået og rask. Nogle professionelle følger min vej til at blive rask.

Jeg er tvunget til at være i behandling, så jeg kan bevise, at jeg er rask.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi alt er enestående.

Hvad har størst betydning? God kontakt.

5 Stjerner (enestående)

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 149


Hvorfor gav du det antal stjerner? De er der for mig og vil gerne hjælpe mig.

Hvad har størst betydning? At kunne snakke om noget.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg bliver altid mødt med et smil samt lyttende mennesker. De viser stor forståelse.

Hvad har størst betydning? At de er der for mig.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvad har størst betydning? At blive taget alvorligt. Oplever manglende respekt.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Synes de er fleksible og gode.

Hvad har størst betydning? At jeg har haft den samme kontaktperson. At man føler sig velkommen, når man kommer.

Fleksibiliteten, når man har akut brug for at snakke.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Godt tværfagligt samarbejde og lydhørhed, hvor man bliver lyttet til.

Hvad har størst betydning? At blive forstået og lyttet til.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er altid plads til forbedring.

Hvad har størst betydning? At jeg er blandt ligesindede og får hjælp af kompetente fagfolk.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har fået rigtig god hjælp og støtte. Har fået livsmod igen.

Hvad har størst betydning? Tryghed, skal føle mig tryg for at åbne mig. Fortroligheden og støtten.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi det fungerer, som det skal.

Hvad har størst betydning? At jeg ved, jeg får det bedre på længere sigt.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg er blevet hjulpet godt.

Hvad har størst betydning? At det giver mig redskaber, som jeg kan bruge i hverdagen.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er et godt sted. Godt personale. Men synes, man skulle starte med samtaleterapi,

og så kan man snakke medicin, og ikke omvendt, hvor man nærmest bliver dopet.

Hvad har størst betydning? At der er nogen at snakke med.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, det er lidt irriterende, at det tager en hel time for at komme frem her til. Det

kunne være rart, hvis det lå lidt tættere på.

Hvad har størst betydning? At de hører efter, hvad jeg siger, og svarer mig tilbage uden at bruge ordene: "ja, nej, måske,

ja, jeg forstår", eller "jeg ved det ikke". Der må meget gerne ligge mere end bare det forrige nævnte i svarene.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er generelt udmærket tilfreds med behandlingen.

5 Stjerner (enestående)

Hvad har størst betydning? At have en livlinje; at få mentale værktøjer; at få løst op for problemstillinger; at få modspil;

at få (gode) råd.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Diagnose kom sent og fra henvisning fra almindelig læge. Problemer med vægtøgning

- problem i dag. Gerne mere hjælp der. God, venlig psykolog og læge. Skiftende tilfredshed med sekretær under opkald.

Hvad har størst betydning? Tillid, forståelse, accept, ærlighed.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Behandlingen er god nok, men tidspunktet er tosset. At møde fra klokken 10.30-12.00

hindrer i stor grad skolegang den pågældende dag.

Side 150

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvad har størst betydning? At jeg føler forbedringer.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Min behandling.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det må være godt med en pil opad, idet enestående er et meget stort ord, men god

behandling og væremåde.

Hvad har størst betydning? Kunne ønske at gøre brug af de tilbud, jeg havde under indlæggelsen (eks. musikterapi).

Punktlighed - jeg kan regne med distrikstsygeplejersken - en rolig personlighed beroliger.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg nu endelig har startet et godt forløb efter ventetid.

Hvad har størst betydning? At læge/psykolog har været lydhør og ment, at der skulle ydes samtaleterapi. Følt mig

velkommen og ikke dømt.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har altid tid til én, selv om man har glemt at møde op. Følger op på medicin, således at

jeg får den medicin, som passer til mig.

Hvad har størst betydning? At jeg får fuld oplysning om medicinens bivirkninger. At de ikke begynder at grave i de ting,

som jeg har meldt fra - har ikke lyst til at fortælle alt.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De personer har med min behandling opfyldt det, jeg skulle bruge. Lægen er måske

lidt for villig til at uddele medicin, i stedet for at tage et længere samtaleforløb.

Hvad har størst betydning? At jeg kunne med psykologen, og at de tog tid til det. Kunne godt bruge flere samtaler, men

må ud i det private for at komme videre.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De er gode til at tage hensyn til deres patienter.

Hvad har størst betydning? At man føler sig velkommen.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi behandlingen ved min kontaktperson er over al forventning. Præcis som jeg

ønsker det. Men psykiateren var ikke så imødekommende, som jeg havde håbet på.

Hvad har størst betydning? Menneskelig respekt. Egen indflydelse. At jeg har flere valg i behandlingen. Rolige

omgivelser. Venlighed. Ingen fordomme. God information. Enkelthed og overblik.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det gjorde jeg, fordi det er ok, at man har op- og nedture gennem livet.

Hvad har størst betydning? Forståelse, medmenneskelighed.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Jeg har følt mig meget alene, og ved hjælp af distriktspsykiatrien har jeg følt, at nogen tager

mig alvorligt.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at behandlingen er ok.

Hvad har størst betydning? Den personlige kontakt.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi der ikke rigtig sker noget længere, samt at gik jeg i nogle måneder uden

behandling, da psykiateren var sygemeldt, og de kunne ikke finde en anden.

Hvad har størst betydning? At jeg har fået vished om, hvorfor mit liv har været så kaotisk og svært.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er godt tilfreds.

Hvad har størst betydning? At den er stabil og kontinuerlig. Samt at min behandling bevæger sig fremad i det tempo, jeg

kan følge med i.

4 Stjerner (Godt)

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 151


Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg har det fint med den sygeplejerske, der kommer hos mig og snakker.

Hvad har størst betydning? At det er den samme kontaktperson, jeg har haft i mange år. Det gør mig rimelig tryg.

5 Stjerner (enestående)

Hvad har størst betydning? God kontakt.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har et godt indtryk og føler mig altid meget velkommen, og de hører på mig.

Hvad har størst betydning? At de behandler mig, som den person jeg er.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi DCP arbejdere gør en stor indsats for vi syge mennesker.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At min behandler/psykiater tilser og tilpasser min medicin i forhold til mit helbred og min

tilstand samt at kunne få adgang til samtaler og f.eks. psykoterapi.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Frihed.

Hvad har størst betydning? Tryghed.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De prøver at hjælpe mig godt, hvis jeg har problemer med paranoia eller andet.

Hvad har størst betydning? At jeg kan få den medicin, jeg vil have, og der er mulighed for samtale.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Er ganske tilfreds med forløbet. Dog kunne man udvide den fysiske terapi.

Hvad har størst betydning? Respekt for mig, som er i behandling.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Det betyder meget i min dagligdag.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er blevet opsøgt af OP-Teamet lidt efter min udskrivelse på min mors bopæl. To

kvinder, som kun kom for at hjælpe mig, en læge og en socialrådgiver, det synes jeg er flot!

Hvad har størst betydning? Min læge, som jeg møder hos én gang ugentligt. Er utroligt opmærksom på min tilstand, som

skifter konstant og med forholdsvis milde medicinredigeringer, formår lægen at holde mig ok.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg ikke ville være kommet så langt uden, og er stadigvæk heller ikke færdig. Det

betyder, at jeg ofte går herfra med meget gejst.

Hvad har størst betydning? Min behandler er der 100 procent for mig, når jeg er der. Hun presser ikke noget igennem,

som jeg ikke er klar til. Hun betyder forskellen for mig, og hun giver mig mod og røv i bukserne.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Synes, der mangler lidt mere "varme", når man kommer (f.eks. et venteværelse med

varme farver, en synlig sekretær.)

Hvad har størst betydning? At min behandler respekterer mig for den jeg er, og for den sygdom jeg har. At min behandler

formår at sætte sig i mit sted.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at man kan tale frit til behandleren om ting man ikke kan med andre. Gode

til at komme med råd og lytte til en.

Hvad har størst betydning? Den største betydning er, at jeg er tryg, tør komme ud med en masse ting ogder en frisk,

klar og lyttende behandler, som kan hjælpe en og komme med råd i de forskellige forløb af sygdommen.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At man ikke føler sig efterladt.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At jeg har fået det meget bedre mht. min sygdom.

Side 152

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Han er fin nok.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? På grund af min gode kontakt med min kontaktperson.

Hvad har størst betydning? Forståelse, indlevelse og tid til samtale.

Antal stjerner ikke angivet

Hvad har størst betydning? Vores besøg af NN, som er distriktssygeplejerske, er jeg meget glad for. Fem stjerner til

hende.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Man kan læsse af og tale om medicinen.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har helt klart fået det meget bedre end for fire år siden.

Hvad har størst betydning? At jeg kan snakke frit om mit liv, og intet kommer videre.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg synes, det er rigtig godt.

Hvad har størst betydning? At der altid er nogen, man kan stole på og betro sig til, når man har brug for det.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi de behandler mig godt og menneskeligt, men det er måske ikke helt

tilfredsstillende fagligt og professionelt.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg gav det antal stjerner, fordi jeg er tilfreds.

Hvad har størst betydning? Min kontakt giver tryghed.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Fast kontaktperson. Hjemmebesøg.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er blevet et glad og stabilt menneske, og jeg oplever, at jeg udvikler mig gennem

terapi og i mit privatliv.

Hvad har størst betydning? At vi arbejder med kognitiv terapi. Der bliver taget ordentligt fat i problemerne, og jeg får

mod til at arbejde med mig selv. Og det er bedre end at få en masse medicin.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? For lidt samtale med NN1. Manglende tilbagemelding fra NN2 om gruppeterapi.

Hvad har størst betydning? At man kan ringe og snakke med dem, hvis man har en meget dårlig dag.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Psykiaterne er gode. De tager hensyn.

Hvad har størst betydning? Gensidig respekt.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At man har nogen at få hjælp fra, når man har det dårligt.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At man har et godt og tillidsfuldt forhold til sin primære kontaktperson. At man, hvis

nødvendigt, hurtigt får en samtale med en læge.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? På min afdeling er det nemt både at få fat i behandler, men ogden, man skal bruge

NU.

Hvad har størst betydning? At min psykiater forstår mig, når jeg har det skidt. At man kan tale med vedkommende.

4 Stjerner (Godt)

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 153


Hvorfor gav du det antal stjerner? Hun er dejlig at tale med.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har fået god relevant behandling! Er stadig i behandlingsforløb, som har haft god

indflydelse på mig, mine pårørende og min dagligdag. Er dog meget utilfreds med den første behandlende læge.

Hvad har størst betydning? At jeg får samtaler med værktøjer til at komme videre i mit liv. At jeg bliver taget alvorligt, og

der bliver sat fokus på mig. Jeg har fået langt bedre ressourcer og er blevet meget bedre socialt til at være sammen med

andre. Jeg har fået god støtte og hjælp til mine problematikker i hverdagene.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har kun haft kontakt med distriktspsykiatrien i kort tid og vil ikke give for høje

stjerner.

Hvad har størst betydning? Mine behandleres ro og seriøsitet. Betydende, at jeg ikke bare føler mig som et nummer, men

at de tager mig seriøst og prøver at give mig den bedst mulige behandling.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har det meget fint i systemet.

Hvad har størst betydning? Hurtig hjælp, redningsline.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det dårlige er for megen tvang (til at møde op og tage medicin.) Det gode er at inden

for de rammer, er det meget godt.

Hvad har størst betydning? Det burde være et frivilligt tilbud.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fin behandling.

Hvad har størst betydning? Hjælpen.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har hjulpet mig godt på vej videre i mit liv.

Hvad har størst betydning? At jeg finder frem til, hvad jeg fejler, så jeg kan få det bedre.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Systemet fungerer godt, og det er et veluddannet personale, som ved, hvad det

handler om.

Hvad har størst betydning? En god kontaktperson, som giver god behandling psykisk og menneskeligt. Man føler sig

velkommen.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De mennesker, der er ansat udfører et super godt arbejde. De skal bare have flere

ansatte og flere penge til behandling.

Hvad har størst betydning? Alle er meget menneskelige og udfører professionelt arbejde. Hvis I bliver ved med at skære i

ansatte og penge, hvad skal vi syge så gøre?

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg svinger op og ned, så ind imellem mener jeg, at de ikke kan bruges.

Hvad har størst betydning? God kontakt med NN.

5 Stjerner (enestående)

Hvad har størst betydning? Nærhed, trøst.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg er meget tilfreds med centeret.

Hvad har størst betydning? Jeg føler mig bedre tilpas efter samtale og behandling.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg er blevet fejlopereret. DPC Middelfart forstår ikke, hvilket mareridt det er

hver eneste dag, oghar jeg forskellige andre fysiske handicaps oven i det.

Hvad har størst betydning? At jeg kommer ud at gå tur, det kan jeg nemlig ikke selv pga. af fysiske skavanker, og at min

rigtige diagnose snart bliver anerkendt af DPC Middelfart.

Side 154

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg oplever en yderst faglig, indlevende, medmenneskelig, saglig og relevant

behandling med udgangspunkt i mig.

Hvad har størst betydning? Den faglige og relevante behandling.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Som uvidende og ubekendt i deres system - hvad taler man om - og kan det misforstås

- og i så fald må det redegøres for.

Hvad har størst betydning? De er der i så fald, man har et behov af en hvilken som helst art, det nu må være.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Ferierne er kortere end for andre mennesker.

Hvad har størst betydning? Medicin, kreative aktiviteter i værkstedet.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg føler mig mødt i øjenhøjde.

Hvad har størst betydning? At være sammen med andre, som har det på samme måde.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Føler jeg har fået al den støtte og vejledning, jeg har haft behov for, ved den

sygeplejerske jeg har kontakt med.

Hvad har størst betydning? At der er god tid til de samtaler, vi har, og der er hurtig tilbagemelding, hvis jeg ringer og ikke

lige får fat i personen.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg får altid håb efter en samtale.

Hvad har størst betydning? Samtaler og medicin.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At jeg bliver lyttet til, og bliver taget alvorligt.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Min kontaktperson formår at målrette behandlingen til mine aktuelle behov.

Hvad har størst betydning? Det betyder meget, at jeg taler med en psykolog, der kan give mig redskaber til at takle

forskellige symptomer på min sygdom, f.eks. angst.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg har fået det meget bedre.

Hvad har størst betydning? At jeg ikke står alene med min sygdom. At jeg kan få ændret medicinen, når der er behov for

det. At jeg snakker godt med distriktssygeplejersken.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De er altid positive.

Hvad har størst betydning? At de tror, at jeg kan blive rask.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Hurtig indsats lige efter indlæggelsen - fleksibilitet.

Hvad har størst betydning? Den personlige kontakt og fleksibiliteten angående behandlingstid.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er rimeligt tilfreds med den måde, de kører tingene på.

Hvad har størst betydning? At distriktssygeplejersken er til at få fat på, når jeg har brug for hende, hvilket ind imellem

kan være lidt svært.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi det har været livreddende for mig, at have fået kontakt til distrikspsykiatrien.

Hvad har størst betydning? At jeg bliver taget alvorligt og at samtalerne med psykiateren hele tiden bærer mig oppe og

frem.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Kom i behandling med det samme. Meget effektivt.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 155


Hvad har størst betydning? Samtaler med behandler.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi de gør deres arbejde godt, og de skaber en rar atmosfære, men intet er perfekt,

derfor kun fire stjerner.

Hvad har størst betydning? At have kontakt med en læge der har forstand på den medicin, jeg har brug for.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Jeg får medicin for at få det bedre og hjælp af socialrådgivere.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har fået den fornødne hjælp.

Hvad har størst betydning? At der bliver lyttet og tilrettelagt korrekt medicinsk behandling.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Den personlige tete-a-tete.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi man føler sig speciel, når man kommer til samtalerne, samtidig med at

sygdommen er en, mange har. Synes min plejer er helt perfekt og føler hun har sat sig godt ind i min 'journal', når jeg

kommer. Føler lidt, at man kender hinanden.

Hvad har størst betydning? At jeg føler, at jeg ikke er til besvær. Min plejer er blevet længere tid på arbejde, så vi kunne

snakke sammen. Så føler jeg, at hun gider ofre tid på mig og min kamp for at overvinde sygdommen.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Begge dele fik stjerner, fordi det til tider går rigtig godt fremad, hvor der er store

fremskridt og andre gange tilbageskridt. Blandt andet da min psykiater stoppede, gik det mig meget på.

Hvad har størst betydning? At der langt om længe bliver gjort noget for at hjælpe mig så godt som muligt, også fordi jeg

har en lille dreng, som har oplevet, at jeg er selvskadende.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Synes, min behandler er rar og virker villig til at gå den ekstra mil.

Hvad har størst betydning? At jeg godt kan lide min behandler.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Alt i alt er jeg yderst tilfreds, men jeg kune godt bruge hjælp i forhold til kost og

motion. Også lidt psykologi - hvorfor gør jeg som jeg gør - frem for kognitiv terapi alene.

Hvad har størst betydning? At det er forpligtende for mig i forhold til de aftaler vi laver om min hverdag - en slags

"lektier". Tror jeg ellers ikke, jeg ville kunne magte. Hjælp til at skabe og opretholde struktur i mit liv. Frem for alt, at mine

kontaktpersoner er empatiske og "smilende".

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er godt tilfreds, men der kunne selvfølgelig gøres endnu mere. Behandlere er ikke

altid forberedte. Ville gerne, at de engang imellem starter noget nyt med os.

Hvad har størst betydning? At få afleveret nogle af de indtryk og oplevelser vi har i livet med vores sygdom. Få det

drøftet. Men vi afprøver ikke så mange nye metoder. Dog lige startet med mindfullness, meget, meget godt.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Da jeg både har kontakt til børne-, unge- og voksenpsykiatrien, må jeg desværre

erkende, at det er ringe.

Hvad har størst betydning? At der udvises forståelse. At der tages hånd om patienten. At der laves en behandlingsplan

med udgangspunkt i patienten, så der ikke opstår tvivl om hverken metode eller medicin. Større evne til at samarbejde

med eksterne, eksempelvis læge, jobcenter, kommune m.m.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg selv har indflydelse f.eks. på medicintype (virker ens, men to forskellige

bivirkninger). Min kontaktperson er meget respektfuld og nem at snakke med.

Hvad har størst betydning? At min kontaktperson kan enes med mig; har respekt for mig og mine begrænsninger. At hun

tager sig tid til at forklare ting, som jeg ikke forstår. At hun er ærlig. F.eks. har jeg nogle dage svært ved at tale i telefon,

og hun fandt en løsning, som passede godt. Jeg har været i behandling andre steder, hvor det ikke gik så godt. Men her

bliver jeg behandlet som et voksent menneske.

Side 156

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Ved ikke

Hvad har størst betydning? At føle sig selv bedre og at have bedre liv i min fremtid.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg ikke synes, at der bliver taget hånd om "hele" mig og mine problemer, kun

nogle ting, og ikke helt dem jeg synes er de vigtigste.

Hvad har størst betydning? At jeg bliver forstået, og at man respekterer, hvad jeg synes er vigtigst. Og at der er tillid.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Uvildig bedømmelse af min situation. Det giver ro på, at jeg kan kontakte DPC.

Hvad har størst betydning? Tilgængelighed. Lægelig kompetence. Handlekraft.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Psykiatrien i Vejle er rigtig velfungerende og imødekommende.

Hvad har størst betydning? At folk er imødekommende og har styr på min situation.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? De holder mig på sporet, så jeg kan få hverdagen til at fungere.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg gav ikke topkarakter, fordi overlægen godt kunne udvise mere respekt.

Hvad har størst betydning? At de er der, når jeg har brug for det.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det virker, som om der er styr på sagerne.

Hvad har størst betydning? At de forstår mig og ved hvordan, jeg har det.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg føler, at jeg er blevet lyttet til, og depressionsskolen var god og forløbet i

gruppen har været godt. Augustenborg ligger godt og tæt på, så jeg har kunnet passe jobbet samtidig med behandlingen.

Og et virkelig sødt og godt personale.

Hvad har størst betydning? At man oplever en god og hurtig behandling og en rigtig god forklaring på ens sygdom. Når

man ikke er mødt op til en samling, føler jeg, at vores psykolog har været bekymret.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Rigtig dygtig psykiater, der formår at gøre mig til et menneske med mod på

tilværelsen.

Hvad har størst betydning? At have en psykiater, der møder mig på mit sted, som ser det fra min vinkel, og ikke en

dominerende læge, som er sig selv, for højtidelig og magtsyg.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er en samlet vurdering.

Hvad har størst betydning? At der er nogen, man kan tale med om min sygdom.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Den støtte jeg har fået gennem regelmæssig hjemmebesøg af sygeplejerske har

været enestående.

Hvad har størst betydning? Den personlige kontakt med sygeplejerske på hjemmebesøg har givet mulighed for

regelmæssigt at snakke min situation igennem, og få råd og støtte til de ting som er vigtige/svære for mig her og nu.

Samt tips og ideer til alternative måder at tackle hverdagen på.

1 Stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har været meget tvang og sengeliggende gennem årerne, da jeg så endelig kom

op af sengen, arbejdede jeg meget, så nu er jeg tilbage i sengen.

Hvad har størst betydning? De ældre og erfarne sygeplejersker. Eleverne er en pil nedad.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Bliver altid behandlet ordentligt. Behandlingen går godt.

Hvad har størst betydning? At der bliver handlet i dårlige perioder, hurtigt og rigtigt.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 157


5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Håber på at blive bedre psykisk.

Hvad har størst betydning? Medicinregulation og hjælp til praktiske ting som at læse post. Støttende samtaler.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Hurtig behandling og utroligt flinke og hjælpsomme personer.

Hvad har størst betydning? Hurtig behandling og gode fremtidsudsigter.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er et godt sammenhold personale og brugere imellem.

Hvad har størst betydning? At vi har en handleplan. At der er tid til at få vendt tingene samtidig med, at man får sin

depot.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi det er et fantastisk arbejde, de gør i de rammer, de har.

Hvad har størst betydning? Samme behandler(e) i lange forløb. Giver tryghed og ligesom et personligt forhold. Jeg får

nogle gode psykiske arbejdsredskaber.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De behandler mig godt.

Hvad har størst betydning? At jeg får den medicin og behandling, jeg behøver.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At der er nogen, der gider at se en og være sammen med en, uanset hvordan man har det. Og

støtte en på vej til en mere normal tilstand.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg giver fem stjerner. Vi har i den ambulante psykiatri været godt tilfreds med den

behandling, vi har fået i ældrepsykiatrisk team i Viborg.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvad har størst betydning? Naturligvis at blive rask, samt at have samme psykiater i hele forløbet.

5 Stjerner (enestående)

Hvad har størst betydning? NN gør mig tryg.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har kun haft kontakten i nogle måneder.

Hvad har størst betydning? Ærlighed, klare, faste aftaler, professionalisme, imødekommenhed.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Mødet med personalet i distriktspsykiatrien kendetegnes ved venlig indlevelse, hvilket

er vigtigt for undertegnede.

Hvad har størst betydning? Vigtigt er troværdigheden og respekt for grænserne omkring mig, samt et vist mål af

diskretion, samt at distriktspsykiatrien udvikler sig i relation til at møde borgere, som netop borgere og ikke objekter.

5 Stjerner (enestående)

Hvad har størst betydning? At jeg er mere rolig og mindre aggressiv.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Man bliver respekteret som menneske og bliver taget alvorligt.

Hvad har størst betydning? At blive hørt og taget alvorligt og blive forsøgt hjulpet af personer som er kvalificerede.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi psykologen jeg går hos, er fremragende.

Hvad har størst betydning? Behandleren jeg går hos.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Min distriktssygeplejerske er meget dygtig. Jeg føler altid, hun på bunden ønsker at

være så positiv som muligt.

Hvad har størst betydning? At jeg ikke bliver indlagt!

Side 158

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Hjælp til afklaring om fremtidsmuligheder.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At tale med sygeplejersken.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Imødekommende personale.

Hvad har størst betydning? De prøver at imødekomme mine ønsker og forslag.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det passede til mig.

Hvad har størst betydning? Får nogle samtaler, som man har behov for. De ved, hvad man snakker om.

3 Stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Behandling kunne være meget mere organiseret og professionel, flere lægeaftaler

(har haft én på seks måneder) og separat kontaktperson og psykolog samt bedre oplysning om diagnose, bedre styr på

recepter, færre fejl.

Hvad har størst betydning? Mangel på lægesamtaler. Samtaler med inkompetent psykolog (samme kontaktperson. Ved

ikke, hvor man skal rette klage).

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er tilfreds med behandlingen,og har en god kemi med både kontaktperson og

læge.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har fået det ud af behandlingen som ønsket. De respekterer mig og mine valg.

Hvad har størst betydning? Tryghed.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Samlet set altid været godt tilfreds.

Hvad har størst betydning? At de er gode at samarbejde med.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Sygeplejerske NN. er altid meget velforberedt og kan huske den forrige samtale. Hun

virker indlevende, omsorgsfuld og interesseret.

Hvad har størst betydning? Helt klart distriktssygeplejerske NN. i distriktspsykiatrien. Hun er helt unik i sin væremåde.

Hun bør fremhæves som en rollemodel for kommende sygeplejersker. Vi, der har NN, er meget heldige. Om der fandtes en

"månedens medarbejder", ville hun være en stærk kandidat.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi I simpelthen er så søde og rare, at jeg næsten ikke kan finde noget at klage over.

Måske lidt mere lydtætte lokaler.

Hvad har størst betydning? Tryghed og resultater. Lidt humor er heller ikke af vejen.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At komme ud af den nuværende situation - med behandling til følge.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? God information.

Hvad har størst betydning? Vejledningen om sygdommen og behandlingen som forebyggelse.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? God og vedkommende kontakt. God opfølgning på medicin.

5 Stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg får den bedste hjælp, jeg kan.

Hvad har størst betydning? At min behandler er sød og hjælpsom. Og jeg har dem altid, når jeg har spørgsmål eller brug

for hjælp.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 159


4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Min tid i distriktspsykiatrien har været god. Dog har enkelte ting været rodede, og en

enkelt samtale blev glemt af behandler.

Hvad har størst betydning? Søde, smilende behandlere, der udviser respekt og hensyn.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Det er et godt sted, og de har været meget hjælpsomme.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Altid velforberedt sygepejerske med stor indsigt.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Den største betydning for mig er tillid.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? At der kom nogen, der har forstand på min sygdom.

4 Stjerner (Godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg føler mig tryg og i gode hænder.

Hvad har størst betydning? At kontakten hver gang er med samme sygeplejerske og læge.

4 Stjerner (Godt)

Hvad har størst betydning? Samtale, behandling mod tvangstanker.

Side 160

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


8 Registreringsskema på patienter

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 161


Side 162

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


9 Spørgeskema til patienter

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 163


Side 164

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 165


Side 166

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


DEL 3. PÅRØRENDEUNDERSØGELSEN

10 Resultater fra pårørendeundersøgelsen

I dette kapitel fremstilles resultaterne fra pårørendeundersøgelsen.

Først fremstilles de pårørendes svar på det enkelte spørgsmål i undersøgelsen i

søjlediagrammer, som giver mulighed for et hurtigt overblik.

Dernæst vises resultaterne i tabelform opgjort på de enkelte regioner med mulighed

for sammenligning regionerne imellem samt på landsplan og i forhold til

resultaterne fra 2008 undersøgelsen.

I rapportens del 4 er der beskrevet en række kommentarer vedrørende organisering

og afvikling af undersøgelsen på de enkelte enheder. De er vigtige at være

opmærksomme på ved læsningen af søjlediagrammerne.

Søjlediagrammer

-venstre side

Søjlediagrammerne er opstillet på følgendede:

1. søjle viser landsresultatet for 2010

2.-6. søjle viser resultaterne fra de fem regioner

Tal i parentes viser, hvor mange pårørende der besvarede spørgsmålet.

Spørgsmålsformuleringen fremgår øverst af søjlediagrammet. Hele spørgeskemaet

kan ses i slutningen af denne del af rapporten.

Tabeller

-højre side

Af højresiden fremgår procenttallene fordelt på de enkelte regioner med mulighed

for sammenligning med landsresultatet.

I tredje sidste kolonne angives antallet af svar, der ligger bag procentberegningen.

I nogle tilfælde er der tale om ret små absolutte tal. Derfor bør man være

opmærksom på, om talmaterialet er tilstrækkelig stort til, at der kan drages sikre

konklusioner.

Udvikling mellem 2008

og 2011

De to kolonner yderst til højre i tabellerne angiver andelen af pårørende, der har

svaret bekræftende på spørgsmålet i henholdsvis 2010 og 2008. Ved at sammenligne

disse to kolonner kan man se, om der har været en positiv eller negativ

udvikling i tilfredsheden mellem 2008 og 2010.

Der er ikke 2008 tal for alle enheder. Dette skyldes enten, at det ikke har været

muligt at sammenligne enhedens resultater i denne runde med dets resultater

fra 2008 eller, at enheden i 2008 havde for få svarpersoner til at få opgjort egne

resultater.

Resultaterne er ikke signifikanstestet. Derfor bør antallet af svarpersoner og

ændringens størrelse ved fortolkning af udviklingen tages med i betragtning.

De detaljerede opgørelser over resultaterne i 2008 kan findes i de regionale rapporter,

som kan downloades på www.sundhed.dk.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 167


Antal svarpersoner

Ved læsningen af søjlediagrammerne og tabellerne er det vigtigt at huske på, at

der ikke skal meget til at rykke tilfredshedsprocenterne op eller ned i de enheder,

der har få svarpersoner.

Hvis årsagen til det begrænsede antal svarpersoner er en lav patientnormering,

og hvis enhedens svarprocent i øvrigt er acceptabel, kan man regne med, at svarfordelingen

afspejler virkeligheden, selvom der ikke skal meget til at rykke procenterne.

Bunder det begrænsede antal svarpersoner imidlertid i, at svarprocenten er for

lav, bør resultaterne tages med forbehold.

Ved ikke/ikke relevant

I den indledende tekst på forsiden af spørgeskemaet bliver pårørende opfordret

til at krydse af i svarkategorien "Ved ikke/ikke relevant", når spørgsmålene ikke

passer på deres situation. Svarpersoner, der har svaret ”Ved ikke/ikke relevant”,

er frasorteret i figurerne i dette kapitel, hvilket er forklaringen på, at antallet af

svarpersoner varierer fra spørgsmål til spørgsmål.

Skriftlige kommentarer

Opsamlende kan svarpersonerne begrunde deres stjernetildeling. De bliver og

spurgt om, hvad der har størst betydning for dem i kontakten med distriktspsykiatrien,

om de savner tilbud i psykiatrien og om psykiatriens behandling af patienten.

Der er udvalgt 200 tilfældige pårørendekommentarer, som fremstilles i kapitel

13. De øvrige kommentarer kan læses i patientrapporternes del II.

Side 168

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 169


Figur 10.1: Kan du komme i kontakt med distriktspsykiatrien, når du har behov for det?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3222)

Region Hovedstaden (453)

Region Midtjylland (782)

Region Nordjylland (413)

Region Sjælland (477)

Region Syddanmark (1097)

Ja

Nej

Side 170

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Kan du komme i kontakt med distriktspsykiatrien, når du har behov for det?

Hele landet, Spørgsmål 1

Ja Nej Antal Ja 2010 Ja 2008

% % % %

Hele landet 87 13 3222 87 86

Region

Region Hovedstaden 85 15 453 85 83

Region Midtjylland 86 14 782 86 86

Region Nordjylland 84 16 413 84 84

Region Sjælland 84 16 477 84 84

Region Syddanmark 90 10 1097 90 89

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 171


Figur 10.2: Ved du, hvem der er patientens behandler(e) i distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (4356)

Region Hovedstaden (626)

Region Midtjylland (1040)

Region Nordjylland (578)

Region Sjælland (659)

Region Syddanmark (1453)

Ja

Nej

Side 172

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Ved du, hvem der er patientens behandler(e) i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 2

Ja Nej Antal Ja 2010 Ja 2008

% % % %

Hele landet 83 17 4356 83 83

Region

Region Hovedstaden 82 18 626 82 76

Region Midtjylland 84 16 1040 84 84

Region Nordjylland 82 18 578 82 84

Region Sjælland 79 21 659 79 83

Region Syddanmark 86 14 1453 86 87

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 173


Figur 10.3: Blev du inviteret til et møde i begyndelsen af patientens kontakt med

distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3189)

Region Hovedstaden (436)

Region Midtjylland (782)

Region Nordjylland (414)

Region Sjælland (473)

Region Syddanmark (1084)

Ja

Nej

Side 174

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Blev du inviteret til et møde i begyndelsen af patientens kontakt med distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 3

Ja Nej Antal Ja 2010 Ja 2008

% % % %

Hele landet 61 39 3189 61 57

Region

Region Hovedstaden 53 47 436 53 44

Region Midtjylland 68 32 782 68 63

Region Nordjylland 60 40 414 60 53

Region Sjælland 52 48 473 52 54

Region Syddanmark 64 36 1084 64 63

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 175


Figur 10.4: Har personalet i distriktspsykiatrien selv taget initiativ til kontakt med dig?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (4262)

Region Hovedstaden (620)

Region Midtjylland (1021)

Region Nordjylland (567)

Region Sjælland (647)

Region Syddanmark (1407)

Ja

Nej

Side 176

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har personalet i distriktspsykiatrien selv taget initiativ til kontakt med dig?

Hele landet, Spørgsmål 4

Ja Nej Antal Ja 2010 Ja 2008

% % % %

Hele landet 46 54 4262 46 43

Region

Region Hovedstaden 43 57 620 43 34

Region Midtjylland 51 49 1021 51 48

Region Nordjylland 43 57 567 43 40

Region Sjælland 40 60 647 40 39

Region Syddanmark 47 53 1407 47 49

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 177


Figur 10.5: Har du haft mulighed for at tale med personalet i distriktspsykiatrien om dine

forventninger til din kontakt med dem?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3863)

Region Hovedstaden (552)

Region Midtjylland (940)

Region Nordjylland (509)

Region Sjælland (582)

Region Syddanmark (1280)

Ja

Nej

Side 178

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du haft mulighed for at tale med personalet i distriktspsykiatrien om dine forventninger til din

kontakt med dem?

Hele landet, Spørgsmål 5

Ja Nej Antal Ja 2010 Ja 2008

% % % %

Hele landet 51 49 3863 51 50

Region

Region Hovedstaden 48 52 552 48 44

Region Midtjylland 54 46 940 54 53

Region Nordjylland 48 52 509 48 48

Region Sjælland 46 54 582 46 47

Region Syddanmark 54 46 1280 54 55

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 179


Figur 10.6: Har personalet i distriktspsykiatrien været intereseseret i din erfaring og

viden som pårørende?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3958)

Region Hovedstaden (571)

Region Midtjylland (953)

Region Nordjylland (528)

Region Sjælland (591)

Region Syddanmark (1315)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 180

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har personalet i distriktspsykiatrien været intereseseret i din erfaring og viden som pårørende?

Hele landet, Spørgsmål 6

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2008

% % % % % %

Hele landet 30 29 16 24 3958 60 56

Region

Region Hovedstaden 25 26 18 31 571 51 41

Region Midtjylland 34 31 16 20 953 64 59

Region Nordjylland 24 33 16 27 528 57 55

Region Sjælland 26 26 19 29 591 52 52

Region Syddanmark 35 30 14 21 1315 65 63

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 181


Figur 10.7: Er du blevet medinddraget af personalet i distriktspsykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (4256)

Region Hovedstaden (609)

Region Midtjylland (1023)

Region Nordjylland (568)

Region Sjælland (637)

Region Syddanmark (1419)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 182

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du blevet medinddraget af personalet i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 7

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2008

% % % % % %

Hele landet 21 29 19 31 4256 50 46

Region

Region Hovedstaden 16 25 19 40 609 41 31

Region Midtjylland 24 31 19 27 1023 54 48

Region Nordjylland 18 33 17 32 568 51 45

Region Sjælland 19 24 20 36 637 43 42

Region Syddanmark 24 30 18 27 1419 54 54

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 183


Figur 10.8: Er det dit indtryk, at personalet i distriktspsykiatrien betragter dig som

samarbejdspartner (medspiller) i patientens behandlingsforløb?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (4115)

Region Hovedstaden (576)

Region Midtjylland (991)

Region Nordjylland (555)

Region Sjælland (615)

Region Syddanmark (1378)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 184

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er det dit indtryk, at personalet i distriktspsykiatrien betragter dig som samarbejdspartner (medspiller) i

patientens behandlingsforløb?

Hele landet, Spørgsmål 8

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2008

% % % % % %

Hele landet 32 26 15 27 4115 58 56

Region

Region Hovedstaden 26 24 17 33 576 50 43

Region Midtjylland 35 28 14 23 991 63 59

Region Nordjylland 28 27 15 29 555 55 54

Region Sjælland 28 24 16 32 615 52 52

Region Syddanmark 35 26 15 24 1378 61 64

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 185


Figur 10.9: Har du fået den støtte og opbakning fra personalet i distriktspsykiatrien, som

du har haft brug for?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3874)

Region Hovedstaden (550)

Region Midtjylland (936)

Region Nordjylland (525)

Region Sjælland (577)

Region Syddanmark (1286)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 186

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du fået den støtte og opbakning fra personalet i distriktspsykiatrien, som du har haft brug for?

Hele landet, Spørgsmål 9

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2008

% % % % % %

Hele landet 29 27 17 27 3874 56 54

Region

Region Hovedstaden 22 26 20 32 550 48 42

Region Midtjylland 32 30 16 22 936 61 56

Region Nordjylland 28 26 16 30 525 54 50

Region Sjælland 23 25 17 34 577 48 50

Region Syddanmark 33 27 16 25 1286 59 61

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 187


Figur 10.10: Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dig?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3857)

Region Hovedstaden (545)

Region Midtjylland (911)

Region Nordjylland (521)

Region Sjælland (575)

Region Syddanmark (1305)

5 stjerner 4 stjerner 3 stjerner 2 stjerner 1 stjerne

Side 188

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dig?

Hele landet, Spørgsmål 10

5

stjerner

4

stjerner

3

stjerner

2

stjerner

1

stjerne

Antal

Samlet

5+4

stjerner

2010

Samlet

5+4

stjerner

2008

% % % % % % %

Hele landet 12 39 24 15 10 3857 52 48

Region

Region Hovedstaden 12 31 28 15 14 545 43 38

Region Midtjylland 12 43 24 14 7 911 55 52

Region Nordjylland 9 41 22 19 10 521 49 42

Region Sjælland 11 33 25 18 13 575 44 46

Region Syddanmark 14 43 22 13 8 1305 57 55

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 189


Figur 10.12: Har du fået de informationer om patientens sygdom, som du har haft brug

for?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (4246)

Region Hovedstaden (594)

Region Midtjylland (1015)

Region Nordjylland (570)

Region Sjælland (641)

Region Syddanmark (1426)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 190

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du fået de informationer om patientens sygdom, som du har haft brug for?

Hele landet, Spørgsmål 12

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2008

% % % % % %

Hele landet 30 34 19 17 4246 64 62

Region

Region Hovedstaden 21 37 23 19 594 58 53

Region Midtjylland 32 37 17 15 1015 69 63

Region Nordjylland 30 31 20 20 570 61 57

Region Sjælland 24 28 24 23 641 53 59

Region Syddanmark 34 35 18 14 1426 69 69

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 191


Figur 10.13: Har du fået de informationer om patientens behandling, som du har haft

brug for?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (4274)

Region Hovedstaden (599)

Region Midtjylland (1020)

Region Nordjylland (581)

Region Sjælland (636)

Region Syddanmark (1438)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 192

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du fået de informationer om patientens behandling, som du har haft brug for?

Hele landet, Spørgsmål 13

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2008

% % % % % %

Hele landet 26 32 21 21 4274 58 56

Region

Region Hovedstaden 18 32 26 24 599 50 47

Region Midtjylland 28 34 20 18 1020 63 59

Region Nordjylland 27 28 22 23 581 55 54

Region Sjælland 24 25 23 28 636 49 53

Region Syddanmark 29 34 19 18 1438 63 63

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 193


Figur 10.14: Har der været overensstemmelse mellem de oplysninger, du har fået af

behandlere forskellige steder i psykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (2161)

Region Hovedstaden (330)

Region Midtjylland (543)

Region Nordjylland (277)

Region Sjælland (312)

Region Syddanmark (699)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 194

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har der været overensstemmelse mellem de oplysninger, du har fået af behandlere forskellige steder i

psykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 14

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2008

% % % % % %

Hele landet 28 37 17 17 2161 66 65

Region

Region Hovedstaden 19 40 21 19 330 59 63

Region Midtjylland 31 37 16 16 543 68 68

Region Nordjylland 31 36 16 17 277 67 69

Region Sjælland 24 36 21 18 312 61 59

Region Syddanmark 32 36 15 17 699 68 67

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 195


Figur 10.15: Er du blevet tilbudt undervisning om psykiske sygdomme og behandling?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (4202)

Region Hovedstaden (603)

Region Midtjylland (989)

Region Nordjylland (568)

Region Sjælland (638)

Region Syddanmark (1404)

Ja

Nej

Side 196

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du blevet tilbudt undervisning om psykiske sygdomme og behandling?

Hele landet, Spørgsmål 15

Ja Nej Antal Ja 2010 Ja 2008

% % % %

Hele landet 33 67 4202 33 27

Region

Region Hovedstaden 42 58 603 42 28

Region Midtjylland 33 67 989 33 25

Region Nordjylland 31 69 568 31 23

Region Sjælland 19 81 638 19 20

Region Syddanmark 36 64 1404 36 33

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 197


Figur 10.15a: Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (2520)

Region Hovedstaden (319)

Region Midtjylland (599)

Region Nordjylland (352)

Region Sjælland (457)

Region Syddanmark (793)

Nej slet ikke Nej kun i mindre grad Ja i nogen grad Ja i høj grad

Side 198

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?

Hele landet, Spørgsmål 15a

Nej slet

ikke

Nej kun i

mindre

grad

Ja i nogen

grad

Ja i høj

grad

Antal

Samlet

Nej 2010

Samlet

Nej 2008

% % % % % %

Hele landet 18 23 37 22 2520 41 40

Region

Region Hovedstaden 9 21 39 31 319 30 36

Region Midtjylland 18 27 35 20 599 44 40

Region Nordjylland 18 27 34 21 352 45 36

Region Sjælland 17 18 40 24 457 36 38

Region Syddanmark 21 22 37 19 793 44 44

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 199


Figur 10.16: Er du blevet informeret om nogen pårørenderådgivninger?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3984)

Region Hovedstaden (586)

Region Midtjylland (955)

Region Nordjylland (515)

Region Sjælland (607)

Region Syddanmark (1321)

Ja

Nej

Side 200

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du blevet informeret om nogen pårørenderådgivninger?

Hele landet, Spørgsmål 16

Ja Nej Antal Ja 2010 Ja 2008

% % % %

Hele landet 36 64 3984 36 34

Region

Region Hovedstaden 40 60 586 40 33

Region Midtjylland 41 59 955 41 38

Region Nordjylland 29 71 515 29 28

Region Sjælland 27 73 607 27 29

Region Syddanmark 36 64 1321 36 35

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 201


Figur 10.17: Savner du tilbud til dig som pårørende i psykiatrien?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3332)

Region Hovedstaden (508)

Region Midtjylland (774)

Region Nordjylland (425)

Region Sjælland (503)

Region Syddanmark (1122)

Nej

Ja

Side 202

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Savner du tilbud til dig som pårørende i psykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 17

Nej Ja Antal Nej 2010 Nej 2008

% % % %

Hele landet 49 51 3332 49 50

Region

Region Hovedstaden 41 59 508 41 43

Region Midtjylland 54 46 774 54 53

Region Nordjylland 50 50 425 50 47

Region Sjælland 42 58 503 42 45

Region Syddanmark 53 47 1122 53 55

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 203


Figur 10.18: Er det dit indtryk, at patienten får den rette hjælp/støtte/behandling i det

psykiatriske system som helhed?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (4314)

Region Hovedstaden (624)

Region Midtjylland (1024)

Region Nordjylland (573)

Region Sjælland (644)

Region Syddanmark (1449)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 204

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er det dit indtryk, at patienten får den rette hjælp/støtte/behandling i det psykiatriske system som

helhed?

Hele landet, Spørgsmål 18

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2008

% % % % % %

Hele landet 38 44 13 5 4314 82 82

Region

Region Hovedstaden 28 49 19 4 624 77 78

Region Midtjylland 40 44 11 5 1024 84 81

Region Nordjylland 40 43 12 5 573 83 85

Region Sjælland 34 44 16 6 644 79 82

Region Syddanmark 43 41 11 4 1449 84 85

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 205


Figur 10.19: Er det dit indtryk, at personalet i psykiatrien som helhed støtter patienten i

at have kontakt med sine pårørende?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet (3781)

Region Hovedstaden (534)

Region Midtjylland (900)

Region Nordjylland (492)

Region Sjælland (568)

Region Syddanmark (1287)

Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke

Side 206

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er det dit indtryk, at personalet i psykiatrien som helhed støtter patienten i at have kontakt med sine

pårørende?

Hele landet, Spørgsmål 19

Ja i høj

grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre

grad

Nej slet

ikke

Antal

Samlet Ja

2010

Samlet Ja

2008

% % % % % %

Hele landet 53 31 9 7 3781 84 84

Region

Region Hovedstaden 50 32 11 8 534 81 81

Region Midtjylland 57 29 9 5 900 86 88

Region Nordjylland 48 34 10 8 492 82 80

Region Sjælland 47 34 10 10 568 81 83

Region Syddanmark 55 30 9 6 1287 85 86

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 207


Side 208

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


De pårørendes svar opdelt på baggrundsvariable

Svarene fra ovenstående tabeller er i det følgende opdelt på svarpersonernes

baggrundskarakteristika i form af køn, alder, modersmål, relation til patienten,

hvor belastet svarpersonerne føler sig af patientens sygdom, hvor længe

svarpersonerne har haft kontakt til det psykiatriske system vedrørende patienten

og hvor mange samtaler svarpersonerne har haft med personalet i distriktspsykiatrien.

I nogle tilfælde er der tale om ret små absolutte tal. Derfor bør man være opmærksom

på, om talmaterialet er tilstrækkeligt stort til, at der kan drages

sikre konklusioner. Hvis der er 4 svarpersoner eller derunder med en bestemt

baggrundskarakteristika, så bliver de ikke opdelt på tilfredshedsspørgsmålene.

Datamaterialet er ikke tilstrækkelig stort til, at det er relevant og i overensstemmelse

med anonymitetshensynet at foretage en opdeling af grupperinger

ud fra baggrundsforhold for hver enhed eller afdeling, hvorfor tallene kun

opgøres på regionsniveau.

Anvendelse af tabellerne

Tabellerne viser, om der er tendenser til, at bestemte grupper af pårørende

vurderer kontakten med distriktspsykiatrien og psykiatrien som helhed på en

bestemt måde.

Frekvensfordelinger opdelt efter svarpersonernes baggrundskarakteristika

kan anvendes til at målrette indsatsen mod bestemte pårørendegrupper. De

kan for eksempel bruges, når en enhed har udvalgt et indsatsområde, som de

vil arbejde systematisk på at forbedre. Via tabellerne, kan man finde frem til,

om indsatsen bør målrettes mod bestemte pårørendegrupper.

Sammenhængene bør vurderes i forhold til, hvad man i øvrigt ved om de enkelte

enheders patientgrupper og kontakten med dem. Desuden bør man være

opmærksom på antallet af svarpersoner i de enkelte kategorier.

Statistiske sammenhænge

Der er lavet logistiske regressioner, som viser, om der er statistisk signifikante

sammenhænge mellem baggrundsvariablene og de enkelte spørgsmål.. De

logistiske regressioner kan ses i kapitel 12.

Dette kan være med til at belyse, hvor der kan findes sammenhænge i datamaterialet.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 209


Kan du komme i kontakt med distriktspsykiatrien, når du har behov for det?

Hele landet, Spørgsmål 1

Ja Nej Antal

% %

Hele landet 87 13 3222

Pårørendes køn Mand 89 11 1162

Kvinde 86 14 2031

Pårørendes alder 29 år og derunder 79 21 154

30-39 år 86 14 334

40-49 år 84 16 613

50-59 år 85 15 964

60 år og derover 91 9 1128

Pårørendes modersmål Dansk 87 13 3086

Ikke dansk 89 11 114

Pårørendes relation til patienten Ægtefælle/samlever 89 11 1221

Mor/far 84 16 1251

Datter/søn 90 10 386

Søster/bror 86 14 169

Bedstemor/bedstefar 100 0 8

Ven 84 16 51

Anden relation 85 15 107

Pårørendes belastning Meget belastet 80 20 901

En del belastet 87 13 1362

Lidt belastet 93 7 737

Slet ikke belastet 93 7 142

Pårørendes kontaktlængde 0 - 3 måneder 90 10 107

4 - 12 måneder 91 9 500

1 - 3 år 89 11 779

Over 3 år 86 14 1392

Har ikke haft kontakt 58 42 130

Pårørendes antal samtaler Ingen samtaler 66 34 349

1-2 samtaler 81 19 672

3-5 samtaler 90 10 718

6-10 samtaler 92 8 415

Over 10 samtaler 94 6 695

Patientens kontaktlængde 0 - 3 måneder 91 9 128

4 - 12 måneder 88 12 711

1 - 3 år 87 13 986

Over 3 år 86 14 1325

Side 210

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Ved du, hvem der er patientens behandler(e) i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 2

Ja Nej Antal

% %

Hele landet 83 17 4356

Pårørendes køn Mand 83 17 1541

Kvinde 83 17 2780

Pårørendes alder 29 år og derunder 76 24 242

30-39 år 81 19 503

40-49 år 83 17 857

50-59 år 85 15 1250

60 år og derover 84 16 1467

Pårørendes modersmål Dansk 83 17 4194

Ikke dansk 88 12 130

Pårørendes relation til patienten Ægtefælle/samlever 90 10 1610

Mor/far 80 20 1711

Datter/søn 82 18 508

Søster/bror 67 33 264

Bedstemor/bedstefar 81 19 16

Ven 83 17 75

Anden relation 82 18 136

Pårørendes belastning Meget belastet 82 18 1149

En del belastet 84 16 1841

Lidt belastet 83 17 1046

Slet ikke belastet 84 16 199

Pårørendes kontaktlængde 0 - 3 måneder 88 12 169

4 - 12 måneder 91 9 661

1 - 3 år 89 11 974

Over 3 år 86 14 1716

Har ikke haft kontakt 44 56 386

Pårørendes antal samtaler Ingen samtaler 57 43 835

1-2 samtaler 82 18 987

3-5 samtaler 92 8 846

6-10 samtaler 94 6 466

Over 10 samtaler 97 3 735

Patientens kontaktlængde 0 - 3 måneder 83 18 200

4 - 12 måneder 85 15 994

1 - 3 år 85 15 1300

Over 3 år 83 17 1720

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 211


Blev du inviteret til et møde i begyndelsen af patientens kontakt med distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 3

Ja Nej Antal

% %

Hele landet 61 39 3189

Pårørendes køn Mand 66 34 1132

Kvinde 58 42 2030

Pårørendes alder 29 år og derunder 53 47 184

30-39 år 55 45 367

40-49 år 61 39 679

50-59 år 64 36 954

60 år og derover 63 37 980

Pårørendes modersmål Dansk 61 39 3053

Ikke dansk 70 30 110

Pårørendes relation til patienten Ægtefælle/samlever 67 33 1185

Mor/far 58 42 1268

Datter/søn 66 34 376

Søster/bror 38 62 177

Bedstemor/bedstefar 57 43 14

Ven 50 50 56

Anden relation 62 38 89

Pårørendes belastning Meget belastet 58 42 874

En del belastet 64 36 1348

Lidt belastet 62 38 740

Slet ikke belastet 58 42 144

Pårørendes kontaktlængde 0 - 3 måneder 64 36 160

4 - 12 måneder 71 29 628

1 - 3 år 73 27 800

Over 3 år 61 39 974

Har ikke haft kontakt 13 87 302

Pårørendes antal samtaler Ingen samtaler 16 84 644

1-2 samtaler 62 38 767

3-5 samtaler 78 22 648

6-10 samtaler 83 17 332

Over 10 samtaler 83 17 457

Patientens kontaktlængde 0 - 3 måneder 64 36 191

4 - 12 måneder 64 36 952

1 - 3 år 66 34 1071

Over 3 år 56 44 877

Side 212

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har personalet i distriktspsykiatrien selv taget initiativ til kontakt med dig?

Hele landet, Spørgsmål 4

Ja Nej Antal

% %

Hele landet 46 54 4262

Pårørendes køn Mand 48 52 1496

Kvinde 44 56 2733

Pårørendes alder 29 år og derunder 32 68 241

30-39 år 41 59 497

40-49 år 41 59 832

50-59 år 48 52 1227

60 år og derover 50 50 1426

Pårørendes modersmål Dansk 45 55 4109

Ikke dansk 57 43 121

Pårørendes relation til patienten Ægtefælle/samlever 49 51 1557

Mor/far 45 55 1692

Datter/søn 47 53 493

Søster/bror 36 64 263

Bedstemor/bedstefar 44 56 18

Ven 33 67 72

Anden relation 44 56 132

Pårørendes belastning Meget belastet 42 58 1135

En del belastet 48 52 1802

Lidt belastet 46 54 1013

Slet ikke belastet 46 54 191

Pårørendes kontaktlængde 0 - 3 måneder 41 59 170

4 - 12 måneder 49 51 645

1 - 3 år 58 42 939

Over 3 år 48 52 1677

Har ikke haft kontakt 8 92 399

Pårørendes antal samtaler Ingen samtaler 10 90 842

1-2 samtaler 39 61 981

3-5 samtaler 55 45 823

6-10 samtaler 66 34 448

Over 10 samtaler 73 27 703

Patientens kontaktlængde 0 - 3 måneder 37 63 196

4 - 12 måneder 42 58 972

1 - 3 år 52 48 1270

Over 3 år 45 55 1683

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 213


Har du haft mulighed for at tale med personalet i distriktspsykiatrien om dine forventninger til din

kontakt med dem?

Hele landet, Spørgsmål 5

Ja Nej Antal

% %

Hele landet 51 49 3863

Pårørendes køn Mand 57 43 1367

Kvinde 48 52 2469

Pårørendes alder 29 år og derunder 29 71 210

30-39 år 42 58 444

40-49 år 47 53 775

50-59 år 51 49 1127

60 år og derover 60 40 1275

Pårørendes modersmål Dansk 51 49 3721

Ikke dansk 56 44 118

Pårørendes relation til patienten Ægtefælle/samlever 56 44 1420

Mor/far 49 51 1535

Datter/søn 53 47 440

Søster/bror 34 66 236

Bedstemor/bedstefar 57 43 14

Ven 40 60 62

Anden relation 52 48 123

Pårørendes belastning Meget belastet 47 53 1068

En del belastet 53 47 1630

Lidt belastet 53 47 886

Slet ikke belastet 55 45 172

Pårørendes kontaktlængde 0 - 3 måneder 45 55 152

4 - 12 måneder 54 46 562

1 - 3 år 62 38 865

Over 3 år 54 46 1551

Har ikke haft kontakt 6 94 351

Pårørendes antal samtaler Ingen samtaler 9 91 742

1-2 samtaler 35 65 859

3-5 samtaler 64 36 751

6-10 samtaler 76 24 425

Over 10 samtaler 81 19 672

Patientens kontaktlængde 0 - 3 måneder 47 53 172

4 - 12 måneder 50 50 875

1 - 3 år 56 44 1164

Over 3 år 50 50 1531

Side 214

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har personalet i distriktspsykiatrien været intereseseret i din erfaring og viden som pårørende?

Hele landet, Spørgsmål 6

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

% % % %

Hele landet 30 29 16 24 3958

Antal

Pårørendes køn Mand 31 31 16 21 1409

Kvinde 30 29 16 26 2517

Pårørendes

alder

29 år og derunder 23 27 18 32 215

30-39 år 26 25 19 30 480

40-49 år 31 28 16 25 801

50-59 år 31 29 17 22 1166

60 år og derover 32 32 14 23 1265

Pårørendes

modersmål

Dansk 30 30 16 24 3817

Ikke dansk 44 18 24 15 110

Pårørendes

relation til

patienten

Ægtefælle/samlever 34 31 16 20 1485

Mor/far 27 29 16 28 1537

Datter/søn 40 28 11 22 468

Søster/bror 16 27 24 34 231

Bedstemor/bedstefar 20 47 13 20 15

Ven 22 33 22 22 67

Anden relation 41 19 15 24 123

Pårørendes

belastning

Meget belastet 27 28 17 27 1089

En del belastet 30 30 17 23 1697

Lidt belastet 33 31 13 23 906

Slet ikke belastet 42 19 10 28 166

Pårørendes

kontaktlængde

0 - 3 måneder 35 29 19 17 150

4 - 12 måneder 37 34 16 13 611

1 - 3 år 39 33 15 13 901

Over 3 år 29 30 19 22 1585

Har ikke haft kontakt 1 4 7 88 328

Pårørendes

antal samtaler

Ingen samtaler 5 10 13 73 705

1-2 samtaler 17 30 26 27 911

3-5 samtaler 36 38 17 9 786

6-10 samtaler 47 36 11 6 439

Over 10 samtaler 55 33 9 3 700

Patientens

kontaktlængde

0 - 3 måneder 37 26 14 23 175

4 - 12 måneder 31 31 16 21 919

1 - 3 år 35 29 14 22 1199

Over 3 år 26 29 18 27 1544

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 215


Er du blevet medinddraget af personalet i distriktspsykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 7

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

% % % %

Hele landet 21 29 19 31 4256

Antal

Pårørendes køn Mand 21 31 19 28 1510

Kvinde 21 28 19 32 2712

Pårørendes

alder

29 år og derunder 11 29 21 39 234

30-39 år 16 29 18 36 507

40-49 år 22 28 20 30 836

50-59 år 21 29 20 30 1237

60 år og derover 25 29 16 30 1407

Pårørendes

modersmål

Dansk 21 29 19 31 4106

Ikke dansk 26 32 16 26 119

Pårørendes

relation til

patienten

Ægtefælle/samlever 24 33 18 25 1571

Mor/far 17 27 21 35 1677

Datter/søn 30 30 15 24 501

Søster/bror 9 21 19 51 255

Bedstemor/bedstefar 27 27 27 20 15

Ven 18 28 13 42 72

Anden relation 29 22 21 28 130

Pårørendes

belastning

Meget belastet 20 26 20 34 1146

En del belastet 20 31 20 28 1805

Lidt belastet 22 31 16 31 1014

Slet ikke belastet 33 20 15 33 179

Pårørendes

kontaktlængde

0 - 3 måneder 21 32 21 27 165

4 - 12 måneder 26 34 21 19 654

1 - 3 år 30 34 18 18 946

Over 3 år 20 30 21 28 1691

Har ikke haft kontakt 0 1 6 93 375

Pårørendes

antal samtaler

Ingen samtaler 3 7 11 79 812

1-2 samtaler 8 25 31 37 961

3-5 samtaler 23 41 22 15 833

6-10 samtaler 38 41 12 9 457

Over 10 samtaler 46 37 13 4 723

Patientens

kontaktlængde

0 - 3 måneder 24 31 16 29 190

4 - 12 måneder 22 29 19 29 980

1 - 3 år 25 30 17 28 1268

Over 3 år 19 28 21 33 1681

Side 216

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er det dit indtryk, at personalet i distriktspsykiatrien betragter dig som samarbejdspartner (medspiller)

i patientens behandlingsforløb?

Hele landet, Spørgsmål 8

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

% % % %

Hele landet 32 26 15 27 4115

Antal

Pårørendes køn Mand 34 28 15 23 1464

Kvinde 30 26 15 29 2620

Pårørendes

alder

29 år og derunder 16 27 21 36 234

30-39 år 24 27 19 30 483

40-49 år 30 24 18 28 817

50-59 år 33 26 14 27 1192

60 år og derover 37 27 12 24 1357

Pårørendes

modersmål

Dansk 31 26 15 27 3966

Ikke dansk 39 23 18 20 122

Pårørendes

relation til

patienten

Ægtefælle/samlever 36 28 15 20 1537

Mor/far 27 26 16 32 1599

Datter/søn 40 22 14 25 493

Søster/bror 15 28 16 40 240

Bedstemor/bedstefar 27 40 7 27 15

Ven 25 29 17 29 69

Anden relation 38 23 12 26 129

Pårørendes

belastning

Meget belastet 28 22 17 33 1109

En del belastet 30 29 16 25 1762

Lidt belastet 35 26 14 25 958

Slet ikke belastet 42 22 10 26 176

Pårørendes

kontaktlængde

0 - 3 måneder 26 33 20 21 163

4 - 12 måneder 37 31 15 16 634

1 - 3 år 41 27 16 17 933

Over 3 år 30 28 15 26 1645

Har ikke haft kontakt 1 4 9 86 334

Pårørendes

antal samtaler

Ingen samtaler 6 9 13 71 719

1-2 samtaler 15 26 26 33 923

3-5 samtaler 34 37 15 14 823

6-10 samtaler 48 33 10 9 461

Over 10 samtaler 60 27 8 5 733

Patientens

kontaktlængde

0 - 3 måneder 33 31 14 22 177

4 - 12 måneder 31 28 15 26 936

1 - 3 år 37 25 14 24 1241

Over 3 år 29 26 16 29 1638

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 217


Har du fået den støtte og opbakning fra personalet i distriktspsykiatrien, som du har haft brug for?

Hele landet, Spørgsmål 9

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

% % % %

Hele landet 29 27 17 27 3874

Antal

Pårørendes køn Mand 32 28 17 23 1368

Kvinde 27 27 17 30 2476

Pårørendes

alder

29 år og derunder 16 24 22 39 204

30-39 år 26 26 19 30 431

40-49 år 27 26 18 28 769

50-59 år 27 29 17 27 1142

60 år og derover 34 27 14 25 1294

Pårørendes

modersmål

Dansk 28 27 17 28 3728

Ikke dansk 41 24 15 20 120

Pårørendes

relation til

patienten

Ægtefælle/samlever 34 27 17 22 1458

Mor/far 22 26 18 33 1536

Datter/søn 39 28 11 23 452

Søster/bror 16 28 21 35 207

Bedstemor/bedstefar 31 31 15 23 13

Ven 25 36 19 21 53

Anden relation 34 26 11 28 122

Pårørendes

belastning

Meget belastet 22 22 20 36 1099

En del belastet 27 30 18 25 1674

Lidt belastet 36 30 12 22 850

Slet ikke belastet 50 20 10 20 152

Pårørendes

kontaktlængde

0 - 3 måneder 29 25 21 25 139

4 - 12 måneder 32 31 19 19 595

1 - 3 år 37 30 16 17 892

Over 3 år 27 29 19 25 1569

Har ikke haft kontakt 1 2 5 92 299

Pårørendes

antal samtaler

Ingen samtaler 4 8 12 76 648

1-2 samtaler 13 27 25 36 837

3-5 samtaler 33 35 20 13 790

6-10 samtaler 42 37 13 8 451

Over 10 samtaler 53 31 12 4 712

Patientens

kontaktlængde

0 - 3 måneder 37 22 14 27 155

4 - 12 måneder 27 27 18 28 876

1 - 3 år 33 28 14 25 1178

Over 3 år 26 27 19 28 1551

Side 218

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dig?

Hele landet, Spørgsmål 10

5 stjerner 4 stjerner 3 stjerner 2 stjerner 1 stjerne Antal

% % % % %

Hele landet 12 39 24 15 10 3857

Pårørendes køn Mand 12 43 23 13 9 1366

Kvinde 12 37 24 16 10 2460

Pårørendes

alder

29 år og derunder 6 28 24 27 14 211

30-39 år 7 38 26 18 10 445

40-49 år 12 37 26 15 11 782

50-59 år 12 39 24 15 10 1144

60 år og derover 16 44 21 12 8 1244

Pårørendes

modersmål

Dansk 12 40 24 15 10 3715

Ikke dansk 23 39 19 13 5 115

Pårørendes

relation til

patienten

Ægtefælle/samlever 13 44 23 13 7 1455

Mor/far 10 35 26 17 12 1503

Datter/søn 16 45 18 14 7 471

Søster/bror 7 31 27 20 15 208

Bedstemor/bedstefar 9 45 27 0 18 11

Ven 14 29 26 19 12 58

Anden relation 11 46 19 14 10 120

Pårørendes

belastning

Meget belastet 11 30 25 18 17 1080

En del belastet 11 40 25 15 8 1647

Lidt belastet 14 49 21 12 5 878

Slet ikke belastet 17 50 15 12 7 153

Pårørendes

kontaktlængde

0 - 3 måneder 10 46 24 10 10 146

4 - 12 måneder 13 45 24 11 6 609

1 - 3 år 17 41 25 11 5 917

Over 3 år 11 40 26 14 9 1569

Har ikke haft kontakt 0 6 11 42 42 253

Pårørendes

antal samtaler

Ingen samtaler 1 11 19 35 33 584

1-2 samtaler 5 31 31 22 11 879

3-5 samtaler 13 47 28 9 4 806

6-10 samtaler 18 53 21 6 2 447

Over 10 samtaler 25 52 18 3 2 717

Patientens

kontaktlængde

0 - 3 måneder 14 45 17 13 10 166

4 - 12 måneder 11 40 24 15 9 890

1 - 3 år 16 39 24 13 8 1184

Over 3 år 10 39 24 16 10 1508

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 219


Har du fået de informationer om patientens sygdom, som du har haft brug for?

Hele landet, Spørgsmål 12

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 30 34 19 17 4246

Pårørendes køn Mand 32 34 19 14 1506

Kvinde 28 34 20 18 2708

Pårørendes

alder

29 år og derunder 21 30 26 24 235

30-39 år 24 35 22 19 500

40-49 år 28 35 20 18 838

50-59 år 29 35 19 16 1253

60 år og derover 35 33 17 15 1385

Pårørendes

modersmål

Dansk 29 34 20 17 4088

Ikke dansk 36 35 15 14 130

Pårørendes

relation til

patienten

Ægtefælle/samlever 35 36 18 12 1569

Mor/far 26 34 21 19 1657

Datter/søn 35 32 16 17 511

Søster/bror 15 30 26 28 257

Bedstemor/bedstefar 27 27 20 27 15

Ven 24 26 29 21 70

Anden relation 28 36 17 19 134

Pårørendes

belastning

Meget belastet 23 33 22 22 1149

En del belastet 29 36 20 16 1795

Lidt belastet 35 35 17 13 1010

Slet ikke belastet 43 30 12 15 183

Pårørendes

kontaktlængde

0 - 3 måneder 27 36 20 16 164

4 - 12 måneder 33 38 19 10 644

1 - 3 år 38 35 17 10 964

Over 3 år 29 37 21 12 1694

Har ikke haft kontakt 3 10 17 70 354

Pårørendes

antal samtaler

Ingen samtaler 9 20 22 49 776

1-2 samtaler 17 37 27 19 960

3-5 samtaler 36 38 19 7 850

6-10 samtaler 43 40 14 4 463

Over 10 samtaler 51 36 11 2 729

Patientens

kontaktlængde

0 - 3 måneder 32 32 16 20 186

4 - 12 måneder 29 35 20 17 958

1 - 3 år 33 34 18 15 1282

Over 3 år 27 35 21 16 1686

Side 220

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Har du fået de informationer om patientens behandling, som du har haft brug for?

Hele landet, Spørgsmål 13

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 26 32 21 21 4274

Pårørendes køn Mand 29 33 20 18 1516

Kvinde 25 31 22 22 2726

Pårørendes

alder

29 år og derunder 16 28 27 28 237

30-39 år 20 32 26 22 507

40-49 år 23 33 22 21 845

50-59 år 25 33 21 21 1257

60 år og derover 33 30 18 19 1393

Pårørendes

modersmål

Dansk 26 32 21 21 4117

Ikke dansk 37 27 19 17 129

Pårørendes

relation til

patienten

Ægtefælle/samlever 32 33 20 15 1583

Mor/far 20 32 23 25 1669

Datter/søn 35 29 15 20 513

Søster/bror 11 31 27 31 256

Bedstemor/bedstefar 40 7 20 33 15

Ven 20 24 28 28 71

Anden relation 33 24 24 19 135

Pårørendes

belastning

Meget belastet 20 29 25 26 1152

En del belastet 25 33 22 19 1813

Lidt belastet 32 33 17 17 1009

Slet ikke belastet 41 29 12 19 185

Pårørendes

kontaktlængde

0 - 3 måneder 23 35 22 20 166

4 - 12 måneder 30 34 22 13 648

1 - 3 år 34 34 20 12 972

Over 3 år 26 33 24 16 1706

Har ikke haft kontakt 2 9 13 75 351

Pårørendes

antal samtaler

Ingen samtaler 7 17 21 55 782

1-2 samtaler 12 31 32 25 964

3-5 samtaler 32 37 22 9 851

6-10 samtaler 42 37 15 6 465

Over 10 samtaler 48 37 12 3 737

Patientens

kontaktlængde

0 - 3 måneder 27 33 17 24 187

4 - 12 måneder 27 32 21 20 963

1 - 3 år 29 32 19 19 1289

Over 3 år 24 31 23 21 1701

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 221


Har der været overensstemmelse mellem de oplysninger, du har fået af behandlere forskellige steder i

psykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 14

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 28 37 17 17 2161

Pårørendes køn Mand 30 38 17 15 842

Kvinde 27 36 17 19 1298

Pårørendes

alder

29 år og derunder 23 36 17 23 111

30-39 år 24 41 17 19 254

40-49 år 28 33 22 17 456

50-59 år 27 39 17 17 689

60 år og derover 33 36 15 15 637

Pårørendes

modersmål

Dansk 28 37 17 17 2083

Ikke dansk 37 31 19 13 68

Pårørendes

relation til

patienten

Ægtefælle/samlever 32 38 16 14 850

Mor/far 23 40 18 19 866

Datter/søn 44 27 14 15 216

Søster/bror 18 35 20 26 114

Bedstemor/bedstefar 20 20 40 20 5

Ven 21 29 25 25 28

Anden relation 32 34 18 15 65

Pårørendes

belastning

Meget belastet 24 32 21 22 629

En del belastet 28 40 18 15 937

Lidt belastet 34 40 13 13 447

Slet ikke belastet 37 32 8 22 99

Pårørendes

kontaktlængde

0 - 3 måneder 36 44 6 14 64

4 - 12 måneder 37 35 12 16 301

1 - 3 år 35 38 17 11 514

Over 3 år 24 39 22 15 1003

Har ikke haft kontakt 2 6 8 83 83

Pårørendes

antal samtaler

Ingen samtaler 12 23 20 45 289

1-2 samtaler 17 41 20 21 429

3-5 samtaler 32 36 20 13 451

6-10 samtaler 39 38 14 9 258

Over 10 samtaler 38 40 15 7 494

Patientens

kontaktlængde

0 - 3 måneder 38 28 16 18 87

4 - 12 måneder 30 36 14 20 488

1 - 3 år 30 36 19 15 649

Over 3 år 27 40 18 16 878

Side 222

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du blevet tilbudt undervisning om psykiske sygdomme og behandling?

Hele landet, Spørgsmål 15

Ja Nej Antal

% %

Hele landet 33 67 4202

Pårørendes køn Mand 30 70 1493

Kvinde 35 65 2675

Pårørendes alder 29 år og derunder 23 77 235

30-39 år 25 75 494

40-49 år 32 68 835

50-59 år 38 62 1214

60 år og derover 34 66 1393

Pårørendes modersmål Dansk 33 67 4049

Ikke dansk 42 58 123

Pårørendes relation til patienten Ægtefælle/samlever 28 72 1538

Mor/far 47 53 1669

Datter/søn 16 84 488

Søster/bror 21 79 253

Bedstemor/bedstefar 29 71 17

Ven 19 81 74

Anden relation 18 82 131

Pårørendes belastning Meget belastet 34 66 1128

En del belastet 35 65 1756

Lidt belastet 30 70 1009

Slet ikke belastet 28 72 194

Pårørendes kontaktlængde 0 - 3 måneder 19 81 170

4 - 12 måneder 27 73 636

1 - 3 år 38 62 937

Over 3 år 42 58 1647

Har ikke haft kontakt 7 93 384

Pårørendes antal samtaler Ingen samtaler 16 84 835

1-2 samtaler 23 77 968

3-5 samtaler 36 64 814

6-10 samtaler 45 55 442

Over 10 samtaler 56 44 688

Patientens kontaktlængde 0 - 3 måneder 13 87 188

4 - 12 måneder 27 73 968

1 - 3 år 37 63 1257

Over 3 år 37 63 1641

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 223


Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?

Hele landet, Spørgsmål 15a

Nej slet ikke

Nej kun i

mindre grad

Ja i nogen

grad

Ja i høj grad

Antal

% % % %

Hele landet 18 23 37 22 2520

Pårørendes køn Mand 20 27 36 17 938

Kvinde 16 21 38 25 1573

Pårørendes

alder

29 år og derunder 16 20 42 22 172

30-39 år 17 26 36 20 337

40-49 år 16 19 41 23 524

50-59 år 14 22 37 27 681

60 år og derover 23 25 34 17 786

Pårørendes

modersmål

Dansk 18 24 37 22 2442

Ikke dansk 17 12 45 27 60

Pårørendes

relation til

patienten

Ægtefælle/samlever 20 26 35 19 1011

Mor/far 11 16 43 30 782

Datter/søn 24 25 36 15 377

Søster/bror 12 31 35 22 175

Bedstemor/bedstefar 9 45 36 9 11

Ven 33 22 31 13 54

Anden relation 25 26 34 15 92

Pårørendes

belastning

Meget belastet 9 12 37 42 693

En del belastet 12 26 43 19 1026

Lidt belastet 29 32 30 8 616

Slet ikke belastet 55 18 23 3 125

Pårørendes

kontaktlængde

0 - 3 måneder 22 38 28 13 120

4 - 12 måneder 18 24 36 21 426

1 - 3 år 18 27 37 18 531

Over 3 år 16 21 37 26 887

Har ikke haft kontakt 14 14 45 26 299

Pårørendes

antal samtaler

Ingen samtaler 14 17 42 27 603

1-2 samtaler 15 21 41 23 683

3-5 samtaler 19 27 33 21 474

6-10 samtaler 20 28 34 18 226

Over 10 samtaler 23 28 33 16 283

Patientens

kontaktlængde

0 - 3 måneder 28 27 32 13 139

4 - 12 måneder 16 22 38 23 630

1 - 3 år 18 25 36 21 720

Over 3 år 17 22 38 23 943

Side 224

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er du blevet informeret om nogen pårørenderådgivninger?

Hele landet, Spørgsmål 16

Ja Nej Antal

% %

Hele landet 36 64 3984

Pårørendes køn Mand 35 65 1404

Kvinde 36 64 2549

Pårørendes alder 29 år og derunder 18 82 217

30-39 år 28 72 468

40-49 år 34 66 781

50-59 år 39 61 1174

60 år og derover 40 60 1315

Pårørendes modersmål Dansk 36 64 3847

Ikke dansk 41 59 112

Pårørendes relation til patienten Ægtefælle/samlever 34 66 1439

Mor/far 45 55 1600

Datter/søn 21 79 456

Søster/bror 24 76 246

Bedstemor/bedstefar 38 63 16

Ven 14 86 72

Anden relation 24 76 124

Pårørendes belastning Meget belastet 37 63 1078

En del belastet 38 62 1655

Lidt belastet 32 68 964

Slet ikke belastet 31 69 179

Pårørendes kontaktlængde 0 - 3 måneder 22 78 158

4 - 12 måneder 32 68 599

1 - 3 år 39 61 882

Over 3 år 46 54 1561

Har ikke haft kontakt 5 95 389

Pårørendes antal samtaler Ingen samtaler 16 84 811

1-2 samtaler 24 76 910

3-5 samtaler 42 58 758

6-10 samtaler 48 52 416

Over 10 samtaler 60 40 655

Patientens kontaktlængde 0 - 3 måneder 20 80 188

4 - 12 måneder 30 70 911

1 - 3 år 39 61 1184

Over 3 år 40 60 1566

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 225


Savner du tilbud til dig som pårørende i psykiatrien?

Hele landet, Spørgsmål 17

Nej Ja Antal

% %

Hele landet 49 51 3332

Pårørendes køn Mand 58 42 1158

Kvinde 45 55 2146

Pårørendes alder 29 år og derunder 37 63 198

30-39 år 47 53 406

40-49 år 41 59 682

50-59 år 48 52 987

60 år og derover 59 41 1034

Pårørendes modersmål Dansk 50 50 3219

Ikke dansk 48 52 92

Pårørendes relation til patienten Ægtefælle/samlever 53 47 1227

Mor/far 43 57 1320

Datter/søn 58 42 401

Søster/bror 43 57 192

Bedstemor/bedstefar 55 45 11

Ven 62 38 58

Anden relation 61 39 97

Pårørendes belastning Meget belastet 31 69 940

En del belastet 47 53 1383

Lidt belastet 70 30 772

Slet ikke belastet 83 17 158

Pårørendes kontaktlængde 0 - 3 måneder 54 46 139

4 - 12 måneder 50 50 503

1 - 3 år 53 47 749

Over 3 år 50 50 1341

Har ikke haft kontakt 24 76 287

Pårørendes antal samtaler Ingen samtaler 28 72 627

1-2 samtaler 38 62 768

3-5 samtaler 57 43 653

6-10 samtaler 61 39 358

Over 10 samtaler 65 35 587

Patientens kontaktlængde 0 - 3 måneder 54 46 146

4 - 12 måneder 44 56 768

1 - 3 år 51 49 1004

Over 3 år 51 49 1312

Side 226

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Er det dit indtryk, at patienten får den rette hjælp/støtte/behandling i det psykiatriske system som

helhed?

Hele landet, Spørgsmål 18

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 38 44 13 5 4314

Pårørendes køn Mand 41 43 12 5 1521

Kvinde 37 44 14 5 2761

Pårørendes

alder

29 år og derunder 27 47 19 7 243

30-39 år 37 43 15 5 513

40-49 år 36 44 16 5 849

50-59 år 36 46 12 5 1250

60 år og derover 45 41 11 4 1427

Pårørendes

modersmål

Dansk 38 44 13 5 4163

Ikke dansk 44 36 16 4 124

Pårørendes

relation til

patienten

Ægtefælle/samlever 43 42 11 4 1595

Mor/far 33 46 15 6 1684

Datter/søn 44 41 11 3 505

Søster/bror 30 48 16 5 262

Bedstemor/bedstefar 38 44 6 13 16

Ven 44 38 12 6 82

Anden relation 44 38 15 3 133

Pårørendes

belastning

Meget belastet 28 42 20 10 1139

En del belastet 36 47 13 4 1789

Lidt belastet 49 42 8 1 1067

Slet ikke belastet 62 33 3 2 203

Pårørendes

kontaktlængde

0 - 3 måneder 45 39 11 5 166

4 - 12 måneder 41 43 11 5 642

1 - 3 år 41 43 11 4 967

Over 3 år 37 42 15 5 1728

Har ikke haft kontakt 26 51 16 7 366

Pårørendes

antal samtaler

Ingen samtaler 28 48 17 7 807

1-2 samtaler 30 47 16 7 973

3-5 samtaler 41 41 13 4 844

6-10 samtaler 49 38 10 3 465

Over 10 samtaler 50 39 9 2 730

Patientens

kontaktlængde

0 - 3 måneder 45 39 13 4 191

4 - 12 måneder 36 45 14 5 955

1 - 3 år 41 43 12 4 1293

Over 3 år 38 43 13 5 1735

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 227


Er det dit indtryk, at personalet i psykiatrien som helhed støtter patienten i at have kontakt med sine

pårørende?

Hele landet, Spørgsmål 19

Ja i høj grad

Ja i nogen

grad

Nej kun i

mindre grad

Nej slet ikke

Antal

% % % %

Hele landet 53 31 9 7 3781

Pårørendes køn Mand 51 33 10 6 1381

Kvinde 54 30 9 7 2371

Pårørendes

alder

29 år og derunder 45 32 13 11 213

30-39 år 47 35 13 5 456

40-49 år 49 35 10 6 743

50-59 år 55 32 8 6 1093

60 år og derover 58 27 8 8 1246

Pårørendes

modersmål

Dansk 53 31 9 7 3647

Ikke dansk 60 25 8 6 110

Pårørendes

relation til

patienten

Ægtefælle/samlever 54 31 10 5 1428

Mor/far 53 31 8 8 1477

Datter/søn 56 28 9 7 428

Søster/bror 41 36 13 11 224

Bedstemor/bedstefar 50 29 7 14 14

Ven 43 37 16 4 68

Anden relation 49 32 11 8 112

Pårørendes

belastning

Meget belastet 46 32 12 11 1003

En del belastet 53 32 9 6 1585

Lidt belastet 58 31 7 4 915

Slet ikke belastet 66 23 7 4 174

Pårørendes

kontaktlængde

0 - 3 måneder 56 29 10 5 152

4 - 12 måneder 58 29 8 5 571

1 - 3 år 59 30 7 4 881

Over 3 år 53 31 10 6 1527

Har ikke haft kontakt 24 38 13 25 265

Pårørendes

antal samtaler

Ingen samtaler 33 36 13 17 631

1-2 samtaler 43 35 13 9 833

3-5 samtaler 58 31 8 3 764

6-10 samtaler 63 28 6 3 427

Over 10 samtaler 71 23 4 2 689

Patientens

kontaktlængde

0 - 3 måneder 56 30 8 5 170

4 - 12 måneder 53 32 9 6 820

1 - 3 år 56 30 8 6 1147

Over 3 år 51 31 10 8 1533

Side 228

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


11 Pårørendeundersøgelsens datagrundlag

I dette kapitel beskrives pårørendeundersøgelsens datagrundlag.

Svarprocent

En høj svarprocent er ønskværdig i kvantitative undersøgelser, da frafald kan

være selektivt. Der kan opstilles følgende retningslinjer til vurdering af svarprocenten:

Under 40 %

Ikke tilfredsstillende. Resultaterne skal tolkes med

stor forsigtighed.

40-49 % Betænkelig lav. Resultaterne skal bruges med forsigtighed.

50-59 % Acceptabel.

60-69 % Tilfredsstillende.

Over 69 %

Meget tilfredsstillende.

Af tabel 11.1 fremgår, at undersøgelsens samlede svarprocent er på 47, hvilket er

en smule lavt for denne type af undersøgelser, og resultaterne skal derfor bruges

med forsigtighed.

Tabel 11.1 Svarprocenten i pårørendeundersøgelsen

Tilsendte

spørgeskemaer

Spørgeskemaer

returneret pga.

ubekendt på adr.

Besvarede

spørgeskemaer

Svarprocent

Region Hovedstaden 1384 38 652 47%

Region Midtjylland 2307 21 1080 47%

Region Nordjylland 1252 9 605 48%

Region Sjælland 1495 25 679 45%

Region Syddanmark 3164 33 1517 48%

Hele landet 9602 126 4533 47%

Tabellen viser, hvor mange spørgeskemaer, der er udsendt til pårørende. Et mindre

antal spørgeskemaer blev returneret til Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

da personen var ubekendt på adressen. Disse skemaer er fratrukket, før svarprocenten

er udregnet.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 229


Pårørende, der ikke fik

udleveret et spørgeskema

Nogle pårørende indgår ikke i undersøgelsens målgruppe, fordi de falder ind

under undersøgelsens fem udelukkelseskriterier. I modsætning til tidligere undersøgelser,

har personalet ikke skullet afkrydse den eksakte årsag. Det har kun

været muligt at krydse af i to felter.

1. Nej, patienten har direkte sagt, at denne ikke ønsker pårørendes deltagelse

2. Nej pårørende skal ikke have tilsendt et spørgeskema af én eller flere af

følgende årsager:

a. Patienten har ingen pårørende eller kender ikke adresserne på

dem

b. Patienten oplyser, at pårørende ikke ønsker at have kontakt til

den distriktspsykiatriske enhed

c. Den pårørende arbejder i samme distriktspsykiatriske enhed,

hvor patienten er i behandling

d. Patienten er svært dement og/eller mentalt retarderet, og distriktspsykiatrien

har ikke navn/adresse på pårørende

I tabel 11.2 vises fordelingen af udelukkede pårørende opdelt på følgende udelukkelseskriterier:

Tabel 11.2 Antal pårørende, der ikke deltager i undersøgelsen

Udelukkelseskriterium

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

I procent af

Region

Syddanmark Hele landet antal

registrerede

Nej, patienten har

direkte sagt, at

denne ikke ønsker

pårørendes

deltagelse

1515 997 655 1023 1733 5923 30%

Nej, pårørende skal

ikke have tilsendt

et spørgeskema

393 308 213 431 609 1954 10%

Signalement af svarpersonerne

På spørgeskemaet bliver den pårørende bedt om at besvare nogle baggrundsspørgsmål

om sig selv.

Baggrundsforhold såsom køn, relation til patienten samt hvor mange samtaler

den pårørende har haft med personalet i distriktspsykiatrien kan have indflydelse

på pårørendes vurdering. Det kan bidrage med en forklaring på, hvorfor pårørendetilfredsheden

i de enkelte enheder varierer, hvis pårørende med bestemte

baggrundsforhold har tilbøjelighed til at være særligt tilfredse eller utilfredse, og

hvis nogle enheder har særlig mange patienter, hvis pårørende har denne baggrund.

Af tabel 11.3 fremgår oplysninger om pårørendesammensætningen fordelt på de

fem regioner.

Side 230

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Tabel 11.3: Signalement af svarpersoner i regionerne (i procent)

Patientens køn

Patientens alder

Patientens

modersmål

Den pårørendes

relation til patienten

Den pårørendes

oplevelser af egen

belastning af

patientens sygdom

og problemer

Længdeden

pårørendes kontakt

med det psykiatriske

system

Antal samtaler

mellem den

pårørende og

personalet i

distriktspsykiatrien

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Mand 27 34 40 38 37

Kvinde 72 66 59 61 62

Uoplyst 1 1 1 1 1

29 år og derunder 4 6 8 4 6

30-39 år 10 13 9 14 12

40-49 år 17 21 18 19 20

50-59 år 27 30 29 29 28

60 år og derover 40 29 35 33 34

Uoplyst 2 1 1 1 1

Dansk 94 97 97 98 96

Ikke dansk 5 3 2 1 3

Uoplyst 1 0 1 1 1

Ægtefælle/samlever 20 35 42 37 42

Mor/far 59 41 32 34 34

Datter/søn 5 10 14 15 14

Søster/bror 9 7 5 6 5

Ven 2 2 2 3 1

Andet 4 5 3 4 3

Uoplyst 1 1 1 2 1

Meget belastet 29 25 26 26 26

En del belastet 42 43 43 40 41

Lidt belastet 21 26 23 26 25

Slet ikke belastet 5 4 5 5 5

Ved ikke 4 3 3 3 3

Uoplyst 2 1 2 1 2

0 - 3 måneder 2 5 3 3 4

4 - 12 måneder 8 18 15 14 16

1 - 3 år 19 24 21 20 23

Over 3 år 50 34 38 41 38

Ved ikke/husker ikke 4 3 2 3 3

Har ikke haft kontakt 10 8 11 10 9

Uoplyst 8 8 9 9 7

Ingen samtaler 22 18 23 23 17

1-2 samtaler 24 23 20 23 23

3-5 samtaler 17 22 16 18 20

6-10 samtaler 9 12 10 9 11

Over 10 samtaler 17 14 17 16 18

Husker ikke 4 3 4 4 4

Uoplyst 1 1 0 0 1

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 231


Repræsentativitet

I tabel 11.4 sammenlignes gruppen af pårørende, der har besvaret og returneret

et spørgeskema, med gruppen af pårørende, som er en del af undersøgelsens

målgruppe.

Kolonne 3 indeholder oplysninger for den del af pårørendegruppen, der er i undersøgelsens

målgruppe.

Kolonne 4 indeholder informationer om de pårørende, der har besvaret og returneret

et spørgeskema.

Procenttallene er opdelt på forskellige undergrupper af pårørende.

Svarpersonernes repræsentativitet i forhold til alle personer, der har modtaget

et spørgeskema, kan vurderes ved at sammenligne tallene i kolonne 3 og 4.

Mindre afvigelser er uundgåelige og bør ikke give anledning til særlige forbehold i

forbindelse med tolkning af resultaterne. Jo større forskellen er på procenttallene

i kolonnerne, des større forbehold bør man tage i forbindelse med en

generalisering af rapportens resultater til gruppen af samtlige pårørende.

Hvis der for eksempel procentvis er mange flere kvinder end mænd, der har besvaret

spørgeskemaet, og hvis kvinders tilfredshed generelt afviger fra mænds

de blandt svarpersonerne og blandt pårørende, der ikke har besvaret skemaet,

må resultaterne i højere grad ses som et udtryk for kvinders holdninger til enhederne

end for mænds osv.

Større afvigelser bør dog ikke nødvendigvis give anledning til forbehold. Det er

ikke muligt at vide, i hvilken udstrækning eventuelt varierende svarmønstre

blandt personer, der har besvaret et spørgeskema, også vil gøre sig gældende

blandt dem, der ikke har besvaret et spørgeskema.

Det er muligt at justere for skævheder ved at veje data med hensyn til f.eks. køn,

alder og diagnose. Så ville procentdelen af pårørende i de forskellige kategorier

blive nøjagtig ens i gruppen af svarpersoner og i målgruppen. Det er dog valgt

ikke at veje data jævnfør kapitel 16.

Side 232

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Tabel 11.4 Signalement og repræsentativitet

Hele landet

Pårørende der fik tilsendt

et spørgeskema

Pårørende der har besvaret

et spørgeskema

Antal 9602 4533

Den pårørendes køn

Den pårørendes alder

Den pårørendes

modersmål

Den pårørendes relation til

patienten

Den pårørendes oplevelse

af egen belastning pga.

patientens sygdom og

problemer

Længdeden pårørendes

kontakt med det

psykiatriske system

Antal samtaler mellem

pårørende og personalet i

distriktspsykiatrien

Mand 41% 35%

Kvinde 58% 64%

Uoplyst 1% 1%

29 år og derunder - 5%

30-39 år - 12%

40-49 år - 20%

50-59 år - 29%

60 år og derover - 34%

Uoplyst - 1%

Dansk 94% 96%

Ikke dansk 4% 3%

Uoplyst 2% 1%

Ægtefælle/samlever 40% 37%

Mor/far 34% 39%

Datter/søn 12% 12%

Søster/bror 6% 6%

Ven 3% 2%

Andet 3% 4%

Uoplyst 1% 0%

Meget belastet - 26%

En del belastet - 42%

Lidt belastet - 24%

Slet ikke belastet - 5%

Ved ikke - 1%

Uoplyst - 2%

0 - 3 måneder - 4%

4 - 12 måneder - 15%

1 - 3 år - 22%

Over 3 år - 39%

Ved ikke/husker ikke - 3%

Har ikke haft kontakt - 9%

Uoplyst - 8%

Ingen samtaler - 20%

1-2 samtaler - 22%

3-5 samtaler - 19%

6-10 samtaler - 11%

Over 10 samtaler - 16%

Husker ikke - 4%

Uoplyst - 8%

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 233


Side 234

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


12 Multivariate analyser af pårørendeundersøgelsens data

Dette kapitel indeholder resultaterne af multivariate analyser mellem tilfredshedsspørgsmål

og spørgsmålene om baggrundsforhold for de pårørende.

Binær logistisk

regression

For hvert af spørgeskemaets tilfredshedsspørgsmål samt for spørgsmålet om

det samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dem som pårørende er

der gennemført en binær logistisk regressionsanalyse.

Resultaterne viser hver enkelt baggrundsvariabels selvstændige indflydelse på

tilfredsheden efter kontrol for de øvrige baggrundsvariable.

I hver enkelt analyse betragtes tilfredshedsspørgsmålet således som afhængig

variabel, der er omkodet til to kategorier: de tilfredse og de utilfredse. Analyserne

afdækker, hvordan tilfredsheden påvirkes, når en af baggrundsvariablene

ændres, eksempelvis når køn ændres fra mand til kvinde osv.

Nedenfor gennemgås kodning og metoden mere detaljeret med eksempler på

læsning af tabellerne.

Kodning af

tilfredshedsspørgsmål

Tilfredshedsspørgsmålene er som afhængig variabel omkodet til to kategorier:

• ”Ja i høj grad” og ”Ja i nogen grad” er én kategori

• ”Nej kun i mindre grad” og ”Nej slet ikke” er den anden kategori.

For spørgsmål 15.A. vender kodningen dog omvendt. Her er kodningen derfor:

• ”Ja i høj grad” og ”Ja i nogen grad” er samlet til et udtryk for utilfredshed.

• ”Nej kun i mindre grad” og ”Nej slet ikke” er samlet til et udtryk for tilfredshed.

Samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med de pårørende er kodet til to

kategorier:

• 5 og 4 stjerner udgør den ene kategori.

• 3 og 2 stjerner samt 1 stjerne udgør den anden kategori.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 235


Kodning af

baggrundsvariable

Alder:

• 18-49 år

• Over 49 år (denne er referencekategori med værdien 0)

Region er kodet sådan, at den region med flest besvarelser er referencekategori:

• Region Hovedstaden

• Region Midtjylland

• Region Nordjylland

• Region Sjælland

• Region Syddanmark (denne er referencekategori med værdien 0)

Modersmål:

• Dansk (denne er referencekategori med værdien 0)

• Ikke dansk

Køn:

• Mand (denne er referencekategori med værdien 0)

• Kvinde

Pårørendes belastning:

• Meget belastet/en del belastet (denne er referencekategori med værdien

0)

• Lidt belastet/slet ikke belastet

Pårørendes antal samtaler med personalet i distriktspsykiatrien:

• Ingen samtaler (denne er referencekategori med værdien 0)

• Mindst én samtale

Logit

De logistiske regressionskoefficienter, der vises i nedenstående tabellers tredje

kolonne, er den naturlige logaritme af odds-ratioen, for at en svarperson bevæger

sig fra kategorien ”ikke tilfreds” til kategorien ”tilfreds”, når baggrundsvariablene

ændres fra referencegruppen (efter kontrol for de øvrige uafhængige

variables effekt).

Da de logistiske regressionskoefficienter er på logaritmisk skala, er det koefficienternes

fortegn, der bør fokuseres på. Et negativt fortegn betyder, at der er

mindre sandsynlighed for, at en pårørende er i gruppen af tilfredse, når værdien

den uafhængige variabel ændres fra referencekategorien til gruppen angivet

i tabellen.

Eksempel på fortolkning

I bilagets første tabel, på spørgsmålet om, hvorvidt personalet har været interesseret

i den pårørendes erfaring, fremgår det af fortegnene, at sandsynligheden

for, at en pårørende er i gruppen, der svarer ”ja i høj grad” eller ”ja i nogen

grad”, er lavere hvis man er i aldersgruppen 18-49 år i forhold til gruppen over 49.

Modsat er der en højere sandsynlighed for et positivt svar, hvis man som pårørende

har haft mindst én samtale med personalet. Dvs. at ældre pårørende der

har haft samtaler med personalet i højere grad føler, at personalet har været

interesseret i deres erfaring, end yngre pårørende og pårørende der ingen samtaler

har haft med personalet.

Side 236

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Signifikans

Det vises med * eller ** i hvilken grad, de logistiske regressionskoefficienter er

statistisk signifikante.

Af første spørgsmål ses det, at der er signifikant forskel på de pårørendes tilfredshed

afhængigt af deres alder, belastning og om man har haft samtaler eller

ej. Ligeledes er der signifikante forskelle mellem Region Syddanmark og de øvrige

regioner med undtagelse af Region Midtjylland,

Odds-ratio Udregnes de logistiske regressionskoefficienters eksponentialfunktion (f.eks. e-

0,25 = 0,78), fås ”odds-ratioen”, der er en indikator for styrken af de enkelte baggrundsvariables

indflydelse på tilfredsheden.

Et odds er den relative sandsynlighed for, at en observation ligger i en af to kategorier,

og odds-ratioen er forholdet mellem to odds.

Eksempel på fortolkning

Af fjerde kolonne fremgår det, at oddset for, at personalet i distriktspsykiatrien

har været interesseret i den pårørendes viden og erfaring, er mindre for pårørende

i aldersgruppen 18-49 år end for pårørende over 49 år.

En odds-ratio på 1, svarende til en logistisk regressionskoefficient på 0, betyder,

at sandsynligheden for at svare ”ja i høj grad” eller ”ja i nogen grad” er nøjagtig

lige stor i de to grupper der sammenlignes.

Procentændring

i odds

Odds-ratioerne er i tabellernes sidste kolonne omregnet til procentvise stigninger

og fald i oddsene for at svare ”Ja i høj grad” eller ”Ja i nogen grad”.

Eksempel

Oddset for at svare ”Ja i høj grad” eller ”Ja i nogen grad” på spørgsmålet om,

hvorvidt personalet i distriktspsykiatrien har været interesseret i den pårørendes

viden og erfaring, falder med 100 * (0,78-1) = -22 procent, når baggrundsvariablen

ændres fra over 49 år til 18-49 år (hvilket dog ikke må forveksles med

sandsynligheden for at føle sig velkommen).

Under hver tabel er antallet af svarpersoner, der indgår i den pågældende analyse,

angivet.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 237


6. Har personalet i distriktspsykiatrien været intereseseret i din erfaring og viden som pårørende?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,25 ** 0,78 -22,10

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,55 ** 0,58 -42,10

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) -0,01 0,99 -0,60

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,28 * 0,76 -24,10

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,49 ** 0,62 -38,40

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) -0,11 0,89 -10,70

Køn Kvinde (ift. mand) 0,02 1,02 1,60

Belastning Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet) 0,40 ** 1,50 49,80

Samtaler Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler) 2,63 ** 13,80 1280,30

Konstant -1,59 **

** Koefficienten er signifikant på p


9. Har du fået den støtte og opbakning fra personalet i distriktspsykiatrien, som du har haft brug for?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,36 ** 0,70 -30,30

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,44 ** 0,65 -35,30

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) 0,14 1,15 14,60

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,31 * 0,73 -26,70

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,37 ** 0,69 -30,70

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,48 * 1,62 61,50

Køn Kvinde (ift. mand) -0,18 * 0,84 -16,10

Belastning Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet) 0,81 ** 2,25 125,20

Samtaler Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler) 2,68 ** 14,64 1363,60

Konstant -1,89 **

** Koefficienten er signifikant på p


13. Har du fået de informationer om patientens behandling, som du har haft brug for?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,31 ** 0,74 -26,50

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,56 ** 0,57 -43,10

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) -0,04 0,96 -3,70

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,33 ** 0,72 -27,80

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,58 ** 0,56 -43,90

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,24 1,27 26,90

Køn Kvinde (ift. mand) -0,14 0,87 -13,10

Belastning Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet) 0,66 ** 1,93 93,00

Samtaler Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler) 1,82 ** 6,16 515,60

Konstant -0,91 **

** Koefficienten er signifikant på p


18. Er det dit indtryk, at patienten får den rette hjælp/støtte/behandling i det psykiatriske system som helhed?

Logit

Odds ratio

Procentændring i odds

Alder 18-49 år (ift. over 49 år) -0,35 ** 0,71 -29,50

Region

Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark) -0,55 ** 0,58 -42,10

Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark) -0,01 0,99 -0,90

Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark) -0,17 0,85 -15,20

Region Sjælland (ift. Region Syddanmark) -0,51 ** 0,60 -39,60

Modersmål Ikke dansk (ift. dansk) 0,04 1,04 3,90

Køn Kvinde (ift. mand) 0,02 1,02 1,60

Belastning Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet) 1,10 ** 3,00 200,10

Samtaler Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler) 0,47 ** 1,60 59,60

Konstant 1,20 **

** Koefficienten er signifikant på p


Side 242

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


13 Pårørendes skriftlige kommentarer

De pårørende kan besvare fire af undersøgelsens spørgsmål med egne kommentarer:

Hvorfor gav du det antal stjerner? (uddybende forklaring til spørgsmålet ”Hvad

er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dig?”)

Hvad har størst betydning for dig i din kontakt med distriktspsykiatrien?

Savner du tilbud til dig som pårørende i psykiatrien?

Kommentarer til spørgsmål vedrørende psykiatriens behandling af patienten

Her fremstilles et lille udpluk af de pårørendes begrundelser for deres stjernetildeling,

hvad, de mener, der har haft størst betydning for dem i deres egen kontakt

med distriktspsykiatrien, samt spørgsmål vedrørende psykiatriens behandling

af patienten.

De øvrige kommentarer kan læses i pårørenderapporterne.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 243


2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi der er næsten ingen kontakt.

Hvad har størst betydning? At jeg får en orientering om, hvad de har tænkt sig at gøre for at hjælpe patienten.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg synes, psykiatrien har taget godt hånd om min søn.

Hvad har størst betydning? Det er, at jeg kan kontakte og blive kontaktet af kontaktpersonen en gang imellem og

specielt, når der er behov for det.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Èn og samme kontaktperson under hele tilknytningen, som stadig er aktiv. Fruen og

kontaktsamtaler er ok til fælles forståelse. Muligt at jeg bliver indbudt. Jeg kan altid bede om et møde.

Hvad har størst betydning? Jeg tror på ærlig dialog, og jeg får den ved muligt behov.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg skal selv kontakte dem, ikke omvendt.

Hvad har størst betydning? At man kan få svar på mine frustrationer.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har ikke meget kontakt med distriktspsykiatrien.

Hvad har størst betydning? Det har størst betydning at vide, hvordan jeg hjælper patienten - både i det daglige og i

sygdomsperioder. Ville også ønske, at jeg kunne kontakte distriktspsykiatrien døgnet rundt.

Antal stjerner ikke angivet

Hvad har størst betydning? At patienten får den hjælp, som der er behov for.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Ingen weekendkontakt.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har et godt samarbejde med det mennesker, der arbejder med vores datter.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har kun mødt dem ved første besøg hos min pårørende.

Hvad har størst betydning? At få den nødvendige information, samt at vi som pårørende kan få hjælp til at tackle

situationen.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er ingen nye behandlingsmetoder, kun medicin.

Hvad har størst betydning? At det er bedre end ingenting.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De to gange jeg har talt med dem, har de været meget søde og flinke. Et par meget

friske piger.

Hvad har størst betydning? At de tager sig af patienten, at det er muligt at komme i kontakt og ikke som nu, at de har

hemmelige telefonnumre. Det er meget ubelejligt.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg aldrig hører fra dem.

Hvad har størst betydning? Jeg er aldrig blevet kontaktet.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har ikke været den store kontakt. Heller ikke fra min side.

Hvad har størst betydning? Det kan være svært som pårørende at have overskud til at tænke på sine egne behov. Jeg kan

godt savne noget støtte til pårørende og til netop at få afdækket disse behov.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Ikke inkluderet i patientens behandlingsforløb. Har ikke modtaget nogen hjælp til

daglige handlinger omkring patienten, dvs. hvordan patienten skal behandles.

Hvad har størst betydning? At patienten får det bedre. Egen kontakttid hos den ambulante psykiatri er ikke nødvendigt.

Side 244

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der var i starten mange, der stod til rådighed og det er et meget kompetent personale.

Der blev lagt vægt på, at der også var plads til mig, selvom jeg ikke var patient.

Hvad har størst betydning? At man bliver taget alvorligt og forstået. At man får lov til at give udtryk for frygt og

bekymringer. Og får råd og vejledning til disse.

Ved ikke

Hvorfor gav du det antal stjerner? Min far har ikke haft brug for ambulant behandling.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har været med til samtaler, der har givet mange svar på mine spørgsmål. Har været

med til samtaler for pårørende, som har givet mig nogle værktøjer, jeg kan arbejde med.

Hvad har størst betydning? Har fået oplysninger, så jeg bedre kan forstå, hvad der sker. Har fået værktøjer, der kan

hjælpe mig og patienten.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes behandlingen af patienten har været ok, men føler ikke, der har været noget

at hente for mig.

Hvad har størst betydning? Jeg kunne ønske, at der blev givet et tilbud om samtale UDEN patienten var til stede, så jeg

kunne få snakket om det følelsesmæssige pres det er at have en syg pårørende og en snak om, hvordan man bedst

"tackler" den syge.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Min datter er på en enestående institution, hvor de på bedste måde samarbejder med

distriktspsykiatrien. Man kan sige, at kontaktpersonerne er i mit sted. Jeg er yderst tilfreds, men har alligevel været lidt i

tvivl om, hvor jeg skulle sætte mit kryds, da jeg jo rent praktisk er lidt udenfor. Taler med min datter to gange om dagen.

Hun har Downs syndrom.

Hvad har størst betydning? At de tager sig så fint af min datter.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Team og kontaktpersonen er nemme at få kontakt med. Jeg føler, at jeg bliver hørt.

Bliver medinddraget i beslutnigner.

Hvad har størst betydning? At blive oplyst om sygdom, medicin og behandlingsformer, At bliver hørt (mine

observationer).

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har været kontakt, men ikke nok. Der har slet ikke været nok hjælp eller rådgivning

i forhold til pårørende.

Hvad har størst betydning? At distriktssygeplejersken var så optaget af, hvordan min bror og jeg har haft det, imens

vores far har været syg. Hun kunne forklare, hvorfor vores far reagerede som han gjorde. Jeg ville bare ønske, at der

havde været mere kontakt end den ene gang.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er blevet meget godt informeret af personalet og har deltaget i kurser. Så jeg har

fået en større viden om sygdommen.

Hvad har størst betydning? At jeg har god kontakt og samarbejde med personalet på afdelingen. Har fået rigtig god

undervisning om psykiske sygdomme og behandling.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fire stjerner er givet, da jeg er fint tilfreds med det meste.

Hvad har størst betydning? Ærlighed og åbenhed, samarbejde.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvad har størst betydning? At have kendskab til udviklingen inden for lokalpsykiatrien. Hvilke muligheder er der for den

pårørende, hvad gøres der for evt. at hjælpe den pårørende videre. Er det muligt? Jeg tænker her på skånejob/hobbies.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg nu har fået et forhold til systemet, så jeg bliver lyttet til. Det burde være

sådan for alle.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 245


Hvad har størst betydning? At jeg nu bliver betragtet som en god samarbejdspartner, som de rådfører sig med på grund

af mit store kendskab til patientens sygdom. Jeg har mange års erfaring.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? At jeg føler, at min mand og jeg bliver behandlet individuelt ud fra vores behov og min mands

sygdom.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? Psykiatrien sørger for, at min søn kommer til samtaler i psykiatrien.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi vi får god hjælp til alt, uanset om det er stort eller småt.

Hvad har størst betydning? At de hjælper patienten.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? Jeg har ikke haft brug for at kontakte dem endnu. Min bror (patienten) klarer selv kontakt, og

det kører fint.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har indtrykket af, at jeg kan ringe til Distriktssygeplejersken når som helst (i

dagtimer på hverdage). Hun inviterede mig til møde. Jeg ville dog gerne bruges som samarbejdspartner med en rigtig

erfaring.

Hvad har størst betydning? Jeg vil gerne have tillid til og information om, at der er en relevant plan med min søns

behandling. Det er vigtigt, at komme med til møder og at kunne tage kontakt, når der er behov. Jeg vil gerne orienteres om

forandring i hans udvikling, fremskridt og tilbagegang. Jeg har ikke problemer med at være pårørende, men har

problemer med det, hvis personalet omkring ham lader stå til.

Antal stjerner ikke angivet

Hvad har størst betydning? Oplysning og mere åbenhed uden at blive spurgt. Vedkommende blander sig i andre sociale

forhold, der ikke vedrører vedkommende.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Generelt udmærket kontakt, men selve indholdet i samtalerne må betegnes som

værende forholdsvis overfladisk.

Hvad har størst betydning? At kommunikationen har ægte substans.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi man jo ikke altid er enig i det, de siger, fordi vi er pårørende og tænker og føler

anderledes end en udeforstående.

Hvad har størst betydning? At de taler et sprog, som alle forstår, og lytter til os pårørende, om hvordan vi oplever

patienten.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har to nære familiemedlemmer med meget brug for psykiatrisk støtte, så hvem taler

vi om? De er meget forskellige. Den ene fortalte os selv, at han havde været indlagt (på eget initiativ) efter to uger. Det

gjorde ondt, måske fordi det andet familiemedlem var indlagt samtidig. - For at skåne os?

Hvad har størst betydning? At patienterne kan få den hjælp/støtte, de har brug for. Der slår vi ikke til. Føler sig ofte kun

som "praktisk gris", og det kan også være hårdt nok. Har stået på i årevis, og vi bliver jo ikke yngre.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har ikke været kontakt, men måske det skyldes at patienten er over 18 år.

Hvad har størst betydning? Kunne godt ønske at vi som forældre blev ajourført omkring evt. diagnose-behandling, for

der igennem at kunne støtte op!!

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har selv bedt om at komme med, og jeg er på intet tidspunkt blevet kontaktet. Jeg

har manglet at vide noget mere om behandlingen af min mand.

Hvad har størst betydning? Jeg mangler at være mere med i behandlingen. Jeg har faktisk ikke nogen kontakt med

behandleren. Jeg mangler redskaber til at hjælpe min mand i dårlige tider og faktisk også redskaber til mig selv.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Side 246

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvorfor gav du det antal stjerner? Samarbejde med psykolog har været godt, mens samarbejde med støttepersoner

(hjemmebehandler) har været meget mangelfuldt og fragmenteret og uden effekt for min søn.

Hvad har størst betydning? At det kommunale system og lokalpsykiatrien arbejder sammen. Det har været vores opgave

som pårørende at sætte et fælles møde op, hvilket har undret os meget.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har været inviteret til forskellige møder, kontakt med læger og behandlere.

Hvad har størst betydning? At få mere information om patientens sygdom, både som familie og forældre. At patientens

nuværende tilstand kunne være bedre, hvis diagnosen var givet for mange år siden, så havde megen ulykke været

undgået. Vi er som forældre slidt helt op.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvad har størst betydning? Hvad der sker med patienten.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De har inviteret flere gange til møder. Mødeindhold relevant.

Hvad har størst betydning? Både patient og pårørende bliver taget alvorligt. God og ærlig snak.

2 stjerner (dårligt)

Hvad har størst betydning? At hjælpe min datter til at få det bedre. Og måske at få noget hjælp og støtte til at komme

videre.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Når man indtaler en telefonbesked, kommer der sjældent svar.

Hvad har størst betydning? At få noget at vide om jeres vurdering af patienten.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, det altid er mig (os), der har taget initiativet. Og i forhold til, at patienten

har været sindslidende i mange år, er der sket store fremskridt. På det seneste er det næsten blevet et åbent

dialogforhold. Det er godt for patienten, godt for personalet i psykiatrien, og godt for pårørende. Vi har noget at give

hinanden!

Hvad har størst betydning? Jeg har som pårørende været i kontakt med det somatiske system også. Her blev vi blev

behandlet som ligeværdige partnere. Det oplever man slet ikke i det psykiatriske system, og vi har dog stadig en fond af

viden, som psykiatrien kan drage nytte af (overgange, sociale indikationer m.m. - det kunne få nogle emner "op på bordet"

og spare en masse tid og kræfter i det lange løb.

Ved ikke

Hvad har størst betydning? Det er svært at svare på noget, som jeg ikke selv har oplevet.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at man i psykiatrien arbejder alt for langsomt. Første gang jeg var i kontakt

med dem, følte jeg ikke, at de deltog aktivt eller var interesserede. Jeg som forældre stod meget alene, og det er svært at

se et barn, der ikke får hjælp. Personalet sad og så på uret, og tilmed kom vi for sent ind. Dette er sket flere gange.

Hvad har størst betydning? Hvorfor spørger og lytter man ikke til, hvad man som forældre synes, tror og mener kan være

et problem for sit barn.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg ikke synes, jeg har været med i nogle samtaler kun sammen med

kommunens sagsbehandler og psykolog.

Hvad har størst betydning? Skulle det ske, at jeg igen står i denne håbløse periode, vil jeg rette henvendelse med det

samme.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Stor inddragelse af pårørerende i behandlingssituation.

Hvad har størst betydning? Tilgængeligheden hos kontaktpersonen. Flere samtaler med de pårørende med patienten og

behandler.

Ved ikke

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er med til alle møderne, der bliver afholdt.

Hvad har størst betydning? Størst betydning er nok, at det er den samme person, der kommer hver gang.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 247


5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi er blevet meget godt behandlet både os som forældre, men også vores søn.

Hvad har størst betydning? At vi er blevet kontaktet, når der var nogle ændringer enten i behandling eller boligsituation.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg var desværre syg, da der var pårørendeaften, så derfor ved jeg, at jeg er gået glip

af information. Jeg ville ønske, at psykiatrien havde kontaktet mig for at høre, om jeg havde brug for information (evt.

foldere eller anden litteratur om sygdommen og rollen som pårørende).

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Ved ikke at blive inddraget, så man kender de mål, som man arbejder mod, kan man

som pårørende kun følge sin intuition og derved risikere at komme med modsatrettede meninger.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Distriktspsykiatriens kombination af dels psykiatri og dels psykologi, og to forskellige

behandlere gavner min kone. Hun bliver i forløbet, og bliver mere og mere bevidst omkring dels hvad hun har oplevet, og

dels hvad hun kan gøre for at komme videre.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg følte, at min mening og opfattelse af min datter blev ignoreret. Følte til tider også,

at de gav mig skyldfølelse.

Hvad har størst betydning? At blive hørt og taget seriøst.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Indlæggelse på afdeling - meget dårlig erfaring, men ret god med

distriktssygeplejerske.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? At vi kan få hjælp og redskaber til, hvordan man takler diverse problemer. At få sat ord på

diverse tanker og følelser.

Ved ikke

Hvorfor gav du det antal stjerner? Måske min pårørende ikke har haft det store behov for at inddrage mig. Dog kunne det

have været en fordel, tror jeg.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der bliver kun ringet (til tider ikke), når min pårørende bliver indlagt. Én gang er det

sket, at de har sat min pårørende ALENE i en taxa til indlæggelse på den lukkede afdeling!

Hvad har størst betydning? At bofællesskabet ringer til mig, når de synes, at der er store ændringer i min pårørendes

tilstand.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Min datter får en behandling, som er okay, men jeg føler mig hægtet af.

Hvad har størst betydning? Ville gerne kontaktes af behandler.

Ved ikke

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er min voksne søster, så hun klarer det meste selv.

Hvad har størst betydning? Kun et par korte henvendelser, da min voksne søster klarer det meste selv.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har ikke været nogle problemer mellem personalet og mig, og da jeg ikke vidste

hvad problemet var, kan jeg ikke sige andet, end at de var meget professionelle.

Hvad har størst betydning? At de tog imod min kone, da hun havde brug for det, uden at der skulle tænkes over det.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Distriktspsykiatrien har været god til at kontakte mig vedrørende min samlever.

Hvad har størst betydning? At de ringer tilbage, når man kontakter dem. De er professionelle og til at snakke med, og de

tager os seriøst.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er som vi føler.

Side 248

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvad har størst betydning? Det er betryggende, hun kommer her.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi føler, at vores samarbejde virker tilfredsstillende.

Hvad har størst betydning? Den gode dialog.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg mener, at de er lydhøre, når jeg henvender mig angående min samlever.

Hvad har størst betydning? At de hører, hvad jeg siger, og er lydhøre.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Man bliver ikke inddraget, brugt, spurgt, rådgivet eller støttet.

Hvad har størst betydning? Har brug for rådgivning og støtte, men får intet.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Alt for længe om at tage sig af patienten efter egen anmodning.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? Hvad sker der.

Ved ikke

Hvad har størst betydning? At få nogle informationer og redskaber til at støtte som pårørende i behandlingsforløbet.

Antal stjerner ikke angivet

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at kontakten er god.

Hvad har størst betydning? At patienten opnår en god kontakt. At vi som pårørende opnår kontakt, og får svar på vores

spørgsmål om pleje, undersøgelser og behandling.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi man får en rigtig god behandling i psykiatrien.

Hvad har størst betydning? NN er både en dygtig og kompetent læge på Psykiatrisk.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Da der altid er åbenhed og mulighed for at få en snak med dem. Det har hjulpet mig

meget.

Hvad har størst betydning? Samspillet mellem dem og os.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De skal tænke mere på, hvordan det er at være pårørende.

Hvad har størst betydning? Har ikke haft nogen.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? At få tilbagemeldinger om besøg hos min mor og have mulighed for at drøfte hendes

behandling.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har slet ingen indflydelse og kommentar til behandling.

Hvad har størst betydning? Behandling. Mål for behandling. Medicin og hvorfor. At der gives forståelse for indsigt i

patientens behandling.

5 stjerner (enestående)

Hvad har størst betydning? De har altid besvaret mine opkald med forståelse. Meget professionel behandling og meget

venlige. Har haft mindre forståelse ved en længerevarende indlæggelse på psykiatrisk hospital. Jeg synes, at det er

utrolig vigtigt, at der bliver lyttet til de pårørende. For mit vedkommende har jeg levet med min datters sygdom i en del år,

og kender hendes tegn på sygdommen.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det virker forvirrende. De ved ofte ikke, hvad de skal stille op.

Hvad har størst betydning? Jeg forventer, at de kan svare på mine spørgsmål.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 249


Hvorfor gav du det antal stjerner? Har kun været til et enkelt møde, hvor terapeuten snakkede for det meste.

Hvad har størst betydning? Kun lidt kontakt.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at der blev taget fint hånd om de problemer der var, og der blev sat tiltag i

gang, så min mor kunne deltage i aktivitet uden for hjemmet.

Hvad har størst betydning? At møderne foregik i hjemmet fremfor hos lægen/på sygehus, hvilket var mere betryggende

for min mor.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Føler mig overhovedet ikke anerkendt og respekteret som min pårørendes eneste

voksen-kontakt. Føler mig tålt, ikke modtaget.

Hvad har størst betydning? At mine observationer/erfaringer inddrages i behandlingen. At jeg, som bærer en psykiatrisk

patient i hverdagen, respekteres. At psykiateren svarer tilbage på mails, giver besked om, hvornår han tager på ferie, at

han overdrager ansvar for den psykisk syge til kollega i eget fravær. Jeg har spildt timer i en travl hverdag for bare at få

kontakt - hvorfor har behandleren ikke telefontid?

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har kun haft kontakt med behandler, når min søster har været indlagt.

Hvad har størst betydning? Har ingen kontakt til distriktspsykiatrien. Sidste indlæggelse måtte undertegnede gøre

opmærksom på, at man skulle være sammen med patienten i ca. en halv time for at opleve patienten psykotisk. Patienten

kunne holde en facade i ca. en halv time. Det burde specielt uddannet personale være klar over.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? At vi rimelig hurtigt kan få kontakt til patientens faste læge. Har dog oplevet det som et stort

problem, at patienten kan nægtes indlæggelse, når der sker tilbagegang. Dette er en utrolig hård opgave for en familie, at

passe en psykisk syg. Familier har ikke de faglige kompetencer og er ikke professionelle.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har brug for nogle flere redskaber til at kunne tackle hverdagens problemer med

den psykisk syge. Jeg har kun fået gennemgået nogle papirer, der overordnet forklarer om psykisk sygdom, men jeg har

brug for konkrete værktøjer til at hjælpe den psykisk syge.

Hvad har størst betydning? At behandler(ne) vil høre på mig. Det er så ufattelig hårdt at være pårørende til en psykisk

syg og ikke vide, hvordan man skal håndtere sygdommen. Det har stor betydning for mig, hvis behandler(ne) ville kontakte

mig en gang imellem og høre, hvordan det går. I denne samtale kunne man snakke om forskellige situationer, der har

givet problemer, og så kunne behandleren(ne) give redskaber/værktøjer til situationen til en anden gang. Det er

derudover også vigtigt for den pårørende at få hjælp til at skelne mellem, hvad der er psykisk sygdom, og hvad der blot er

almindeligt!

Antal stjerner ikke angivet

Hvad har størst betydning? At jeg kan rådføre mig med dem.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg synes, der er gjort næsten alt, hvad der kan gøres.

Hvad har størst betydning? At der bliver gjort alt, hvad der er muligt for at hjælpe min far.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg ikke føler, de har prøvet på at inddrage mig.

Ved ikke

Hvad har størst betydning? At jeg må komme med til patientens møder med læge eller sygeplejerske.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Personalet er dygtige til deres arbejde.

Hvad har størst betydning? At de lytter på én.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Min søn er flyttet hjem igen, og når personalet kommer på hjemmebesøg, kan jeg

veksle et par ord med dem. Men rigtig samtale-vejledning har jeg ikke fået - kun at jeg ikke er ansvarlig for, at han nogle

gange ikke vil se dem.

Side 250

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er invitationer til forskellige arrangementer men ikke invitationer til personlig

information.

Hvad har størst betydning? At jeg får svar på mine spørgsmål af en kompetent person med psykiatrierfaring.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har været med til to samtaler i den lokale psykiatri efter at have presset kraftigt

på. Jeg lod dem vide, at jeg ønskede at være en del af behandlingsforløbet. Desværre er jeg slet ikke blevet hørt og

inddraget.

Hvad har størst betydning? Det ville være af stor betydning for vores samliv, hvis jeg havde fået lov løbende at fortælle,

hvordan min mands sygdom påvirker børnene og mig, således vi arbejder sammen som familie.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? God orientering. Altid venlige.

Hvad har størst betydning? Den behandling, vi fik, tror jeg ikke kan blive bedre.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi vores samarbejde har været perfekt.

Hvad har størst betydning? Åbenhed, og at jeg altid uden for aftale kan få kontakt.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har været for lidt medinddraget. Fået for lidt skriftlig/mundtlig orientering.

Mangler viden om forløbene. Der har været mange problemer med bostedet tidligere.

Hvad har størst betydning? At jeg inddrages. At der lyttes til mine daglige oplevelser. At jeg ikke betragtes som

uuddannet og uvidende. At min viden, livserfaring og erfaring med min pårørende tages alvorligt, og tages med i

beslutningsfaserne og i de endelige beslutninger.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? God kontakt til kontaktpersonen. Mangler kontakt med en læge eller en psykolog.

Hvad har størst betydning? At der bliver lyttet.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har været med ved nogle samtaler.

Hvad har størst betydning? Jeg mener, at de gør, hvad de kan ud fra den tid, de har.

Ved ikke

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg klarer mig selv.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De har for travlt!

Hvad har størst betydning? At blive lyttet til.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? Kontakt.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi det har været fint.

Hvad har størst betydning? At kunne følge med i behandlingens virkning på patienten.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Venlige, indlevende, lyttende, til rådighed, seriøse og kompetente - til tider dog og

uklare.

Hvad har størst betydning? At de lytter til mine erfaringer med min mor og tager mine vurderinger seriøst. At jeg kan

komme i kontakt med dem.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De to gange jeg har haft kontakt med dem. Har været gode samtaler.

Hvad har størst betydning? At jeg ved, at han føler, at han får meget ud af det, og at nu er der nogle, der kan forstå, at

han virkelig er syg i sit sind og har det dårligt. Jeg er meget meget glad for, at han går der.

2 stjerner (dårligt)

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 251


Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi psykiatrien mest fokuserer på medicin, og ikke på hvordan patienten generelt

trives i sin daglige færden.

Hvad har størst betydning? Hvis der var en kontakt, skulle det være omkring støtte og gode råd/vejledning angående

dagligdagen, når patienten er kommet hjem.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi bliver nærmest behandlet som "gamle venner".

Hvad har størst betydning? Ærlighed og indlevelse.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har været til ét møde, efter 1,5 års behandling, som gik godt.

Hvad har størst betydning? Finder ud af, hvordan det går. Hører fra anden side (ikke patientens).

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? At vide at han er i gode hænder.

2 stjerner (dårligt)

Hvad har størst betydning? Jeg har ikke haft kontakt til distriktspsykiatrien.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg selv måtte kontakte kontaktperson efter et stykke tid og derefter blev

inviteret til pårørendeder og en samtale omkring patienten. Der er en masse baggrundsviden, som ikke blev fortalt fra

starten.

Hvad har størst betydning? At blive orienteret om pårørendegrupper/muligheder. At blive orienteret om

udsving/ændringer om f.eks. medicin. At blive inddraget i forløbet, før diagnosen stilles. At blive orienteret om

lovmæssige rettigheder/hjælp med at tackle det kommunale system. At blive orienteret om sygdommens art og

medicinens (bi)virkninger, fremtidsmuligheder på sigt.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det har været godt for os, at min søn er blevet tilknyttet teamet.

Hvad har størst betydning? At kontaktpersonen har forstået at tale med min søn, og at han har meget tillid til personen. I

øjeblikket går det rigtig godt, min søn har ikke haft dårlige perioder i 2 år, "super".

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi/jeg har rigtigt godt samarbejde med en fra psykiatrien, NN.

Hvad har størst betydning? At hun er så rolig og behagelig at tale med, og forstående.

Ved ikke

Hvad har størst betydning? Jeg har nok ikke forventet at bruge den ambulante psykiatri, men min søn har fået det bedre,

og har været glad for samtaler. Håber at psykiatrien kan følge det op. Det er et fint initiativ med det nye center i Brørup.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De har været støttende, når jeg har kontaktet dem.

Hvad har størst betydning? Det er, at de er dygtige, og at de tillægger min vurdering af min søns situation og hans

tilstand en stor betydning. Jeg føler stor tillid til læge og det øvrige personale.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har været med, når den ambulante psykiatri har været på besøg hos min mor. De

har været imødekommende og prøvet at besvare mine spørgsmål på bedste måde.

Hvad har størst betydning? Der opstår problemer, man som pårørende ikke aner, hvordan man skal løse tingene. Vi har

løst dem selv indtil nu, men det ville være dejligt, hvis man kunne ringe og spørge eksperter til råds.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, det fungerer rigtigt godt. Der bliver taget hånd om pårørerende også. Har

fået lov at give min mening til kende, og der er blevet lyttet.

Hvad har størst betydning? Tilgængelighed og åbenhed og ærlighed. Handlekraft og handlemulighed.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er god balance i de samtaler, jeg har deltaget i som støtte til kontaktpersonen.

Hvad har størst betydning? Alle har fået samme information på samme tid. Jeg oplevede patienten i centrum og

pårørende og kontaktpersonen blev medinddraget.

Side 252

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? At blive informeret om sygdom, patienten og om, hvordan det hele fungerer på OPUS.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Man tog sig af min pårørende.

Hvad har størst betydning? At den person, jeg er i kontakt med, tager mig alvorligt og er venlig og imødekommende.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg synes, at de generelt gør det godt, og man får den information der er brug

for.

Hvad har størst betydning? At jeg har fået håb, og kan se lysere på fremtiden, samt at jeg har kunne få svar og masser af

information.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Stor åbenhed.

Hvad har størst betydning? At de løbende samtaler blev fulgt op. God videreførsel af aftaler til plejehjem.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er den kontakt, der er behov for. Hverken mere eller mindre.

Hvad har størst betydning? Høre fakta om medicinering/behandlingsforløb, da patienten kun har kort hukommelse. Også

godt at høre, hvilken vej det går med patienten set fra distriktspsykiatrien.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Man kunne med fordel bruge mine erfaringer med patienen. I dagligdagen er det mig,

der prøver at støtte patienten, men jeg mangler måske nogle redskaber. Selvom patienten er voksen, kunne det være rart

at blive inviteret med til møde to gange om året.

Hvad har størst betydning? At jeg føler, at det er et rart sted at komme. At jeg føler, at det er kompetente mennesker.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Behandlingen og medicineringen har virket rigtig godt.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De er meget lydhøre og hjælpsomme.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi har en fantastisk god kontakt med distriktspsykiatrien.

Hvad har størst betydning? Jeg bliver informeret om, hvordan det går med behandlinger af min kone.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes ikke, jeg på nogen måde har været kontaktet. Og når jeg har været med til

der, har det været på eget initiativ. Har været som om behandler ikke har syntes om dette. Virkede helt afvisende

overfor at jeg kom med.

Hvad har størst betydning? Der er utroligt mange spørgsmål, som man pludselig står med, som man gerne vil tale med

behandleren om. Måske også uden at patienten altid er til stede, da det i starten er meget svært for begge parter.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Meget positive erfaringer, gode samtaler, hurtig respons.

Antal stjerner ikke angivet

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg som pårørende til patienten er glad for at der er et samlingssted, hvor han kan

være sammen med andre ligestillede.

Hvad har størst betydning? Jeg er glad på min søns vegne over, at der er nogen, som tager sig af ham. Han er glad for at

komme i aktivitetstilbuddet. Hans sygdom er nok arveligt, da andet familiemedlem også er syg.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har aldrig haft kontakt med den ambulante psykiatri.

Hvad har størst betydning? At der eventuelt ville være afsat TID til en samtale om min mors situation.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det var nemt at få kontakt, når der var behov for det.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 253


Hvad har størst betydning? Det var nemt at få kontakt, når der var behov for det.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Da jeg selv har en sundshedsmæssig baggrund, ved jeg, hvordan patient og pårørende

bør behandles. Der har været for lidt interesse i vores viden om patienten, som i den grad har vist sig at kunne bidrage.

Direkte pinligt, hvordan én psykiater har en holdning til medicin, chockbehandling og psykolog, mens det ikke findes hos

en anden. Jeg arbejder under den danske kvalitetsmodel, det gør psykiaterne åbenbart ikke.

Hvad har størst betydning? Forvirring omkring alt, inkompetent personale, ligegyldighed overfor vigtige faktorer i

patienten og pårørendes liv - jeg er chokeret og har skullet bruge mange ressourcer hos egen læge/patientens

læge/egen psykolog for at få helt utroligt mange ting på plads. De er nødt til at kunne varetage en patient som helhed og

give redskaber til givne situationer - der har jeg skullet hjælpe dem meget på banen. Min utilfredshed kan ikke skrives

med ord eller korte sætninger. Vi er som familie nødt til at komme videre, intet andet hjælper os.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Personalet er overvejende imødekommende. De manglede initiativ til at informere os

om forskellige forhold. Manglede respekt for patientens ønske om fravalg af en bestemt bostøtte oven i en trussel om

opsigelse af patientens lejemål.

Hvad har størst betydning? At kunne komme i kontakt med psykiatrien ved sygdom. At vide hvor man kan henvende sig

(telefonnummer og adresse). Mulighed ønskes til at skifte til anden bostøtte i bofælleskabet, pga. manglende kemi.

Undgå urimelig krav om flytning fra lejlighed i bofællesskab. Det er trods alt beboerens hjem, og patienten burde være

uopsigelig. Det er "kun" personalets arbejdsplads, ikke deres hjem.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Mener at samarbejdet (den pårørendes side af historien) har enormt stor betydning

for det samlede billede af patienten. Patienten fortæller intet herhjemme, så der er ingen mulighed for indblik i forløbet

og ej heller mulighed for hjælp og støtte fra hjemmet.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg ved ikke, om jeg selv ville kunne komme i kontakt til distriktspsykiatrien, men min

pårørende som har brug for hjælp, får den hjælp hun har brug for.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der tages ikke kontakt til pårørende før, under og efter behandlingen.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har deltaget i de fleste konsultationer, men føler ikke, at mine observationer bliver

brugt.

Hvad har størst betydning? Info om hvad man kan gøre som pårørende. Info om hvilke rettigheder den syge har. Der

burde blive koblet en socialrådgiver på patienten.

2 stjerner (dårligt)

Hvad har størst betydning? Dårlig behandling af patienten.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi personalet har haft tiltro til mig fra dag ét angående min mands demens.

Hvad har størst betydning? Jeg har beundret personalets rolige måde at være på. Samtidig var de gode til at observere,

når jeg havde det svært sommetider.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Pga. enestående distriktssygeplejerske (kontaktperson). Bl.a. at blive lyttet til.

Hvad har størst betydning? God kontakt, blive lyttet til, og omgående behandling ved dårlige perioder.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er ikke blevet direkte kontaktet, men har heller ikke haft et direkte behov. Er

blevet godt informeret af patienten.

Hvad har størst betydning? At blive informeret om forløbet/behandlingen af patienten, og hvad jeg kan gøre for at

hjælpe.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? At jeg betragtes som en vigtig medspiller. At jeg bliver kontaktet, hvis det vedrører

væsentlige ændringer, som jeg bør involveres i. At min pårørende føler god kontakt med personalet, specielt

Side 254

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


kontaktpersonen. At jeg opfatter distriktspsykiatrien som fagligt dygtig, samt at der vises medfølelse og indlevelse for

min pårørende.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De ved bedst.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi kontakten er ikkeeksisterende.

Hvad har størst betydning? At diskutere lovende initiativer, der kan forbedre patientens tilstand. At blive orienteret

jævnligt om fremskridt, stilstand eller mønstre, der kan forværre tilstanden.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er ikke blevet spurgt om noget som helst.

Hvad har størst betydning? At få kontakt til at hjælpe mig med at tackle det hele.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er i det store og hele tilfreds med kontakten. Der har dog være enkelte tilfælde,

hvor kommunikationen har svigtet.

Hvad har størst betydning? Det der har størst betydning er, at man kan komme i kontakt med distriktspsykiatrien, når

behovet er der.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Synes ikke, der er nogen form for hjælp at spore, og det går ud over alt andet i

hjemmet.

Hvad har størst betydning? Har jo ikke haft nogen kontakt, andet end én gang i starten.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? At der er plads til spørgsmål og støtte til mig og min pårørende.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Må godt deltage i møderne, de har med min samlever, men fokus er kun på ham. Ville

gerne der var et møde, hvor fokus var mig som pårørende og hvor hårdt det er, så man som pårørende kan få hjælp til at

magte hverdagen med sin samlever.

Hvad har størst betydning? Synes det er godt, at de kommer og taler med min samlever og rart jeg må deltage i møderne,

men som pårørende kunne jeg godt bruge hjælp til at magte hverdagen med min samlever, og når man har det hårdt i

forvejen, er der ikke overskud til selv at bede om det, så en pårørendesamtale burde være obligatorisk i starten af

forløbet.

Ved ikke

Hvad har størst betydning? At min samlever er tryg.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har indtryk af at opklaringsfasen tager lang tid.

Ved ikke

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har få gange i min brors mangeårige sygdomsforløb kontaktet

distriktspsykiatrien. Hver gang har jeg oplevet manglende interesse eller direkte talen ned til mig.

Ved ikke

Hvad har størst betydning? Patienten har været syg i rigtig mange år. De første var svære, men der var rimelig god

kontakt med både hospital og senere med hjemmeplejen.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De er lyttende, forstående og tålmodige. Kun den begrænsede "åbningstid" trækker

ned.

Hvad har størst betydning? At de tager mine vurderinger og oplevelser alvorligt. At de er til rådighed, også for

pårørerende.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? At jeg kan komme i kontakt med patientens behandler.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 255


4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at de har været gode til at vejlede mig i situationer, hvor jeg havde brug for

det, men kunne godt tænke mig, at man som pårørende fik lidt mere hjælp til, hvordan man kunne hjælpe patienten (min

søster).

Hvad har størst betydning? At de prøver at forstå min frustration over ikke altid at have forståelse, tålmodighed og

kendskab til min søsters sygdom. At de kan give mig råd til, hvordan jeg takler hendes sygdom.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har ikke været det store behov som pårørende for at blive inddraget.

Hvad har størst betydning? At jeg har mulighed for at snakke med personalet når der er brug for det, mest akutte

situationer.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg føler, at jeg er velkommen, når jeg er med som pårørende.

Hvad har størst betydning? Jeg føler, at det er godt, at der er et stedm man kan henvende sig, hvis der er noget man

bliver usikker på med hensyn til patientens medicin og sygdom.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Er svært at svare på. Ved ikke, hvordan det fungerer ellers.

Hvad har størst betydning? Det ved jeg ikke, har ikke nogle forventninger.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi de er så gode.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg vurderer, at behandlingsforløbet er forløbet godt. Dermed er kontakten

formentlig ikke så nødvendig.

Hvad har størst betydning? Der har i behandlingsforløbet kun været én kontakt, som jeg synes, var positiv. Det har

betydning for mig at kunne kontakte psykiatrien, hvis jeg oplever, at min pårørende har behov for det.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi mange ting udspiller sig i relationer, og her ville det være rart at være bedre

forberedt i forhold til ægtefællen.

Hvad har størst betydning? At der er en fast kontaktperson, og at man nemt kan få fat i kontaktpersonen.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Vil mene, at jeg spiller en stor rolle som pårørende. Og vil derfor kunne bidrage positivt

i behandlingen, eventuelt samtale.

Hvad har størst betydning? Der har slet ingen kontakt været. Det ville bestemt have hjulpet på flere problemer, hvis det

havde været tilfældet.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Hun har fået det dårligere.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har selv skulle stå for kontakten, men synes, jeg er blevet hørt, når jeg kom

igennem.

Hvad har størst betydning? Fornemmelsen af, at nogen havde en fast kontakt til min søster. At hun havde en tid i hver

uge.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? For den gode tætte kontakt, på trods af skift til ny gerontosygeplejerske.

Hvad har størst betydning? At patienten undgår indlæggelse, men bliver fulgt ved hyppige telefonopringninger evt.

hjemmebesøg. At der hele tiden aftales nye datoer og tidspunkter for kontakt.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg kontaktede personalet flere gange for at gøre dem opmærksomme på

problematikker om min mor. Fik altid svaret; "jeg kender din mor" eller "din mors type har jeg mødt mange gange før".

Gjorde meget ud af at sige, at det ikke var kritik af min erfaring, men fik altid svaret; "jeg ved godt, hvordan din mor har

det!".

Side 256

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Hvad har størst betydning? At det bliver et samarbejde, og ikke en kamp, om hvem der er mest faglig kompetent. At blive

indkaldt til vigtige møder. At lokalpsykiatrien overtager praktiske ting; hjælp med udfyldning af papirer, daglige gøremål

(indkøb, rengøring), besøg, afhentning og dosering af medicin.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Opstart: Praktiserende læge fattede alvoren efter en intensiv samtale med min datter

og jeg. Nogle uger efter var vi til samtale med en psykiater. Fantastisk godt. Men de andre foranstaltninger haltede.

Opsøgende og støttende team har ikke været hos datteren, for at få støtte til at strukture sin dag. Der gik mange

måneder, før der skete noget. Det er ikke godt, hvis hun ikke skal tabes til et liv som patient.

Hvad har størst betydning? At de vil indkalde til møde, for at give et samlet billede af de tiltag, der er planlagt. Hvilke

muligheder har datteren for at komme sig? Og mere vigtigt, hvor tæt på er støtten i den proces? De kognitive

dysfunktioner; hvorledes arbejder de terapeutisk med dem, for at undgå, at hun bliver kronisk patient? I hvor høj grad

trækkes hele hendes netværk ind? Vi føler os som forældre magtesløse; hvorledes kan vi støtte?

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der skiftes jævnligt psykiater/psykolog, så kender dem ikke. Nåede at se den første

psykiater. Jeg måtte rykke for behandling i forbindelse med behandlerskift.

Hvad har størst betydning? Tillid og professionelt dygtige. Jeg vil gerne vide, hvad der sker (når der endelig sker noget),

og hvorfor man har valgt den vej. Synes ikke, der sker noget. Man taler støtteperson i over ½ år, der er stadig ikke sket

noget.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har været en god dialog mellem distriktspsykiatriens personale og os pårørende.

Hvad har størst betydning? Jeg har fået en bedre indsigt i og forståelse af min pårørendes sygdom.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Da vi havde behov for behandling, var det til at komme i kontakt med

distriktspsykiatrien.

Hvad har størst betydning? Der var ingen ventetider. Vi fik hjælp med det samme. Efter telefonisk kontakt med

psykiatrisk skadestue, kom min datter i behandling. Vi fik ikke hjælp fra egen læge.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Da jeg selv er sundhedsfagligt uddannet, har jeg været meget engageret i min mors

forløb, men uden min baggrund tror jeg, jeg ville føle mig fortabt i systemet. Lokalpsykiatrien har fremstået engageret og

fagligt kompetente, men jeg har flere gange måtte rette deres opmærksomhed på problematikker hos min mor, som der

ikke er blevet tænkt over, og som min mor har svært ved at udtrykke på grund af sin sygdom.

Hvad har størst betydning? At blive lyttet til, taget alvorligt. Sammenhæng og målsætning i pleje/behandlingsindsats.

Engagement fra lægens/sygeplejerske side.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har ikke været inddraget i forløbet bortset fra et enkelt møde med lægen og

personale, som jeg havde bedt om.

Hvad har størst betydning? At man som nærmeste pårørende kan føle, at man er en væsentlig del af patientens

kontaktflade i forhold til behandleren.

Ved ikke

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har ingen kontakt med dem.

Hvad har størst betydning? Ved det ikke, da der ingen kontakt er.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg ikke er blevet kontaktet som pårørende til patient med ADHD - forstår det

ikke.

Hvad har størst betydning? Har ingen kontakt haft.

Ved ikke

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har aldrig haft kontakt med dem.

Hvad har størst betydning? At de har tid til patienten.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er meget betryggende med en kontaktperson med navn på.

Hvad har størst betydning? At jeg fornemmer, at min tilstedeværelse som pårørende har en værdi.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 257


2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har ikke været nogen kontakt. Vi ved overhovedet ikke, hvad der er gjort og sker.

Hvad har størst betydning? Vi vil gerne kende status på behandlingsforløbet. Hvad kan vi forvente, at patienten kan eller

ikke kan.

Ved ikke

Hvad har størst betydning? At få hurtig hjælp.

Antal stjerner ikke angivet

Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er ingen kontakt med vedkommende.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg kan altid ringe og få hjælp.

Hvad har størst betydning? Det er vigtigt at have nogen i baghånden, når det kniber med at få tingene til at køre.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? At jeg bliver inddraget i processen.

5 stjerner (enestående)

Hvad har størst betydning? At vi har haft kontakt med behandlere, og at vi altid har kunnet få fat i behandlerne.

Ved ikke

Hvorfor gav du det antal stjerner? Min mor har været syg i et langt tidsforløb, og vi har haft kontakt til

distriktspsykiatrien, som jeg synes gør et godt stykke arbejde og er meget værd.

Hvad har størst betydning? Distriktspsykiatrien har været til stor hjælp for min mor. Psykiatrien har ligeledes været en

støtte for os som aflastning og sparingspartner. Heldigvis har min mor fået det meget bedre, da man har fundet en

passende medicinering, men der er stadig behov for samtale!

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Man kan altid gøre tingene bedre. De gør det godt, men relationen mellem os kunne

godt have været mere ligeværdig (de bør sætte sig ind i vores situation).

Hvad har størst betydning? Jeg ved, der er andre, der har det som os, det har de fortalt. Min mand har fået det bedre

(glad smiley).

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Efter halvandet år er det stadig ikke muligt for mig at deltage i løbende

samtaler/møder.

Hvad har størst betydning? Svært at svare på, når jeg ikke har nogen kontakt. Men ville givetvis være at få professionel

forklaring om min kærestes problemer/sygdomme.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Ikke taget initiativ til kontakt overhovedet.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi føler, der er taget godt hånd om patienten - og at hun har fået den bedste

behandling.

Hvad har størst betydning? Det har været godt at være inddraget, da patientens partner var flyttet fra hjemmet.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har aldrig været i tvivl om noget som pårørende.

Hvad har størst betydning? At man er ærlig, og at der ikke findes dumme sprøgsmål.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Føler mig ikke overbevist om, at det er den rette behandling.

2 stjerner (dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Den ringe kontakt, jeg havde, skete på patientens foranledning.

4 stjerner (godt)

Hvad har størst betydning? Støtte og vejledning i de forskellige situationer og spørgsmål, vi har haft.

Side 258

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg kunne bidrage med vigtige oplysninger. Det bør være et must at pårørende

kontaktes og ikke op til patienten at beslutte.

Hvad har størst betydning? En kontakt kunne måske have reddet mig fra somatisk sygdomstilfælde. Jeg har stået

fuldstændig alene uden at få nogen støtte. Og jeg har absolut ingen forstand på psykiske lidelser og reaktioner.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Er på INTET tidspunkt blevet inddraget, har aldrig været til pårørendesamtale. Ved

kun meget lidt om distriktspsykiatrien.

Hvad har størst betydning? Blive lyttet til og inddraget i behandlingen, således at vi som familie bedre kan hjælpe og

forstå. Det kunne være med til at give et mere nuanceret billede af patienten.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Især på grund af distriktssygeplejerske NN engagement og væremåde.

Hvad har størst betydning? At der løbende bliver fulgt op på den medicinske behandling, og at min søn kan komme i

kontakt med Distriktspsykiatrisk Center og behandlerene, når han føler behov for det.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Personalet har generelt haft en god og professionel kontakt/dialog med mig.

Hvad har størst betydning? At jeg kunne få hjælp til rådgivning/psykologhjælp til vores døtre.

3 stjerner (både godt og dårligt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Har ikke fået nok støtte og vejledning i starten af forløbet. Ikke lyttet nok til os.

Hvad har størst betydning? Støtte, råd, vejledning og lytning.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Behov for kontakt.

Hvad har størst betydning? At kende sagsbehandleren og have en fornemmelse af den løbende proces.

1 stjerne (uacceptabelt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet kontaktet af psykiatrien. Jeg har efter patientens

ønske måttet tage med til nogle af de samtaler, som er foregået, men her føler jeg ikke, at vi bliver taget alvorligt. Jeg må

ikke sige for meget, de er kun interesseret i patientens udtalelser. På trods af vores forklaring om, at hun ikke kan

formulere, hvordan hun har det.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes måske nok, at de kunne bruge os (pårørende) lidt mere.

Hvad har størst betydning? Det er, at det er begge veje kontakten kan gå.

4 stjerner (godt)

Hvorfor gav du det antal stjerner? De gør sikkert, hvad de kan. Vi er nok ikke altid nemme, når det drejer sig om vores

børn.

Hvad har størst betydning? At få besvaret de spørgsmål vi har.

5 stjerner (enestående)

Hvorfor gav du det antal stjerner? Imødekommenhed. Har altid tid til en.

Hvad har størst betydning? NN1 og NN2, Rønde, har begge to ydet god støtte. Altid haft tid til én.

Antal stjerner ikke angivet

Hvad har størst betydning? De er altid søde og imødekommende, og de har altid tid til at snakke med en.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 259


Side 260

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


14 Spørgeskema til pårørende

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 261


Side 262

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 263


Side 264

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


DEL 4. ORGANISERING OG METODE

15 Deltagende enheder

Lokal organisering

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har været i kontakt med koordinatorerne i

alle regioner for at aftale, hvilke enheder der skulle deltage i undersøgelsen.

Enheder der deltager i

undersøgelsen

Stort set alle distriktspsykiatriske enheder i Danmark deltager i undersøgelsen.

Udover almenpsykiatriske enheder deltager også flere specialpsykiatriske

enheder, såsom gerontoenheder. Da det er forskelligt fra region til region,

hvordan man definerer specialpsykiatriske enheder, og hvilke målgrupper de

henvender sig til, rapporteres både almen- og specialpsykiatriske enheder

sammen.

Deltagende enheder

Af nedenstående skema fremgår det, hvilke enheder, der har deltaget i tredje

runde af distriktspsykiatriundersøgelsen på landsplan.

Oversigt over de 160 enheder der deltager i patient- og pårørendeundersøgelsen

Psykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center København Psykiatrisk Center Hvidovre

Distriktspsykiatri Glostrup DPC Bispebjerg og Brønshøj-Husum DPC Valby

Distriktspsykiatri Ishøj DPC Strandboulevarden DPC Vesterbro

OPUS-Team H. J. Holstvej 3B DPC Nørrebro OPUS-team Hvidovre

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

OP-Team Ishøj OP-team Strandboulevarden Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Amager OP-team Nørrebro Ambulant psykiatri Frederikssund

DPC Lyongade OP-team Bispebjerg og Brønshøj Ambulant psykiatri Helsingør

DPC Kirkegårdsvej OPUS-team Nannasgade Ambulant psykiatri Hillerød

OP-team Kirkegårdsvej OPUS-team Strandboulevarden Distriktspsykiatri Frederikssund

OP-team Lyongade Psykiatrisk Center Bornholm Distriktspsykiatri Helsingør

Psykiatrisk Center Frederiksberg DPC Bornholm Distriktspsykiatri Hillerød

DPC Vest, Frederiksberg Psykiatrisk Center Ballerup OP-team Hillerød

DPC Øst, Frederiksberg DP Ballerup-Egedal-Herlev Psykiatrisk Center Gentofte

OP-team Frederiksberg OPUS-team Ballerup DP Gentofte

DPC Vanløse

DP Virum

Regionspsykiatrien Horsens Regionspsykiatrien Viborg Regionspsykiatrien Skive

Regionspsykiatrien Horsens, Team A Viborg, Klinik for psykotiske lidelser Regionspsykiatrien Skive

Regionspsykiatrien Horsens, Team B Mobilteam Viborg Regionspsykiatrien Skive, Daghospital

Regionspsykiatrien Horsens, mobilteam Viborg, Klinik for angst- og tvangslidelser Regionspsykiatrien Skive, Mobilteam

Horsens, LPC Odder Viborg, Klinik for affektive lidelser Regionspsykiatrien Vest

Horsens, LPC Skanderborg Viborg, Ældrepsykiatrisk Team Herning, Specialteam for psykoser

Horsens, Ældrepsykiatrisk team 1) Regionspsykiatrien Randers Herning, Specialteam for ADHD

Horsens, LPC Hedensted Randers, Lokalpsykiatri Nord Herning, Team for affektive lidelser

Regionspsykiatrien Horsens, OPUS Randers, Lokalpsykiatri Syd Mobilteam Herning

Århus Universitetshospital Risskov Randers, Lokalpsykiatri Rønde Herning, Gerontoambulatorium

Lokalpsykiatri Centrum, Aarhus Randers, Psykoterapeutisk Team Distrikt Vest, Team for Oligofreni

Lokalpsykiatri Nord, Aarhus Regionspsykiatrien Silkeborg Distrikt Vest, klinik OPUS

Risskov, Personlighedsforstyrrelser Affektivt Team , Silkeborg Holstebro, Distriktsteam Syd

Risskov, OPUS Psykoseteam Silkeborg Holstebro, Distriktsteam Øst

Risskov, Klinik for Angstlidelser Klinik for angstlidelser, Silkeborg Holstebro, Distriktsteam Vest

Risskov, Klinik for OCD Team for Personlighedsforst., Silkeborg Holstebro, Psykiatrisk Dagafsnit

Risskov, Klinik for Mani og Depression Daghospital Silkeborg Holstebro, Gerontoambulatorium

Døgn-hjemmebehandling, Silkeborg

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 265


Oversigt over de 160 enheder der deltager i patient- og pårørendeundersøgelsen

Region Sjælland

Region Nordjylland

Afdeling Syd Opsøgende Psykoseteam, Syd Afdeling Nord

Almen Ambulatoriet Akut intensivt team Distriktsteam Nord

Psykoseteamet Afdeling Thy-Mors Distriktsteam Syd

Affektiv Klinik Distriktspsykiatrisk Team Thisted (DTM) Distriktsteam Øst

Affektivt Team Retspsykiatrisk Afdeling E Gerontoteam

Center for Selvmordsforebyggelse Retspsykiatrisk afdeling Opsøgende Psykoseteam, Nord

Psykoterapeutisk Klinik

Distrikt Maribo Distrikt Slagelse Distrikt Roskilde

Psykiatrisk Klinik, Maribo DP Ringsted DP Greve

DP Nykøbing F. DP Sorø DP Roskilde

Psykoseteam Guldborgsund DP Slagelse Psykiatrisk Klinik, Roskilde

DP Maribo DP Korsør DP Hedelund

Distrikt Køge Psykiatrisk Klinik, Slagelse Afd. for Regionsfunktioner

DP Køge Distrikt Næstved DP for ældre, Dianalund

DP Faxe Psykiatrisk Klinik, Næstved DP for ældre, Vordingborg

Distrikt Holbæk DP Vordingborg DP for ældre, Roskilde

DP Kalundborg DP Næstved Klinik for Liasonpsykiatri

DP Nykøbing Sj. OPUS-patienter (én enhed) Klinik for Selvmordsforebyggelse

DP Holbæk 2)

Psykiatrisk afdeling Middelfart Psykiatrisk afdeling Svendborg Gerontoamb. Haderslev

DPC Middelfart Lokalpsyk. Svendborg - ambulant Psykiatrisk afdeling Esbjerg-Ribe

DPT Vestfyn Lokalpsyk. Svendborg - distrikt Lokalpsykiatri Brørup 3)

Gerontopsykiatrisk DT Psykiatrisk afdeling Kolding DT Esbjerg

Retspsykiatrisk DT Ambulatoriet Kolding DT Ribe

Region Syddanmark

Psykiatrisk afdeling Odense DP Hus Fredericia DT Varde

Akut team, Odense Psykiatrisk afdeling Augustenborg KFS, Esbjerg

Affektivt team, Odense DPC Aabenraa Mobilteam/Affektivteam

Udredningsteam, Odense DPC Augustenborg Geronto-neuro klinik

OPT, Odense DPC Tønder Psykiatrisk afdeling Vejle

DPT, Odense TIT, Aabenraa Team 1, Vejle

TIT, Odense Psykiatrisk afdeling Haderslev Team 2, Vejle

Psykoterapeutisk afsnit DPC Haderslev Ambulant Terapi Afsnit

Klinik for selvmordstruede Gerontopsykiatri Augustenborg Akutteam, Vejle

Geronto team, Odense Gerontoamb. Augustenborg Geronto team, Vejle

Akut demensteam Gerontopsykiatri Haderslev OPT Vejle

1. Horsens, Ældrepsykiatrisk Team deltager kun i pårørendeundersøgelsen

2. Distriktspsykiatrien Holbæk Øst og Distriktspsykiatrien Holbæk Vest rapporteres samlet som DP Holbæk

3. Distriktspsykiatri Grindsted, Distriktspsykiatri Brørup og Klinik for Skizofreni Ribe er organisatorisk sammenlagt og rapporteres

som Lokalpsykiatri Brørup

Minimum 10 svarpersoner

For at sikre anonymitet for både patienter, pårørende og personale skal en distriktspsykiatrisk

enhed have mindst 10 svarpersoner, for at enhedens resultater

kan rapporteres selvstændigt.

Side 266

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Patientundersøgelsen

Nedenstående enheder opnåede ikke selvstændigt 10 patientbesvarelser, men er

blevet sammenlagt på følgendede for at opnå minimum 10 svarpersoner:

• Daghospital Silkeborg er lagt ind under Affektivt Team, Silkeborg og

rapporteres som Affektivt Team inkl. Daghosp., Silkeborg (Region Midtjylland).

Følgende enheder opnåede heller ikke 10 svarpersoner og kunne ikke sammenlægges

meningsfuldt med andre enheder:

• OP-team Nørrebro (Region Hovedstaden)

• Klinik for Selvmordforebyggelse (Region Sjælland)

• Akut demensteam (Region Syddanmark)

Disse enheder udgår på enhedsniveau.

De patientbesvarelser, der udgår på grund af for få besvarelser på enhedsniveau,

tæller stadig med i besvarelserne på de højere niveauer. Dette er også forklaringen

på, at de sammenlagte enhedstal ikke nødvendigvis er i overensstemmelse

med det samlede afdelings- og regionstal.

Pårørendeundersøgelsen

Nedenstående enheder opnåede ikke selvstændigt 10 pårørendebesvarelser,

men er blevet sammenlagt på følgendede for at opnå minimum 10 svarpersoner:

• Daghospital Silkeborg er lagt ind under Affektivt Team, Silkeborg og

rapporteres samlet som Affektivt Team inkl. Daghosp., Silkeborg.

• Mobilteam Viborg og Regionspsykiatrien Skive, Mobilteam rapporteres

samlet som Mobilteam Viborg-Skive.

• DPT, Odense og Udredningsteam, Odense rapporteres samlet som DPT,

Odense (inkl. Udredningsteam).

I pårørendeundersøgelsen er der en afdeling, hvis enhed tilsammen ikke har

opnået 10 besvarelser. Det drejer sig om følgende afdeling:

• Retspsykiatrisk Afdeling E (Region Nordjylland)

Denne afdeling udgår af undersøgelsen på enheds- og afdelingsniveau.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 267


Udover de enheder der hører ind under ovennævnte afdeling, har følgende enheder

heller ikke opnået 10 besvarelser og kunne ikke sammenlægges meningsfuldt

med andre enheder:

• OP-Team Ishøj (Region Hovedstaden)

• OP-team Kirkegårdsvej (Region Hovedstaden)

• OP-team Lyongade (Region Hovedstaden)

• OP-team Strandboulevarden (Region Hovedstaden)

• OP-team Nørrebro (Region Hovedstaden)

• OP-team Bispebjerg og Brønshøj (Region Hovedstaden)

• OPUS-team Nannasgade (Region Hovedstaden)

• OP-team Frederiksberg (Region Hovedstaden)

• OP-team Hillerød (Region Hovedstaden)

• Regionspsykiatrien Horsens, mobilteam (Region Midtjylland)

• Risskov, Personlighedsforstyrrelser (Region Midtjylland)

• Risskov, Klinik for angstlidelser (Region Midtjylland)

• Risskov, Klinik for OCD (Region Midtjylland)

• Viborg, Klinik for angst- og tvangslidelser (Region Midtjylland)

• Klinik for angstlidelser, Silkeborg (Region Midtjylland)

• Regionspsykiatrien Skive, Daghospital (Region Midtjylland)

• Holstebro, Psykiatrisk Dagafsnit (Region Midtjylland)

• Akut intensivt team (Region Nordjylland)

• Klinik for Selvmordsforebyggelse (Region Sjælland)

• DP Hedelund (Region Sjælland)

• Klinik for selvmordstruede (Region Syddanmark)

• Psykoterapeutisk afsnit (Region Syddanmark)

• DP Hus Fredericia (Region Syddanmark)

Disse enheder udgår på enhedsniveau.

De pårørendebesvarelser, der udgår på grund af for få besvarelser på afdelingsog/eller

enhedsniveau tæller stadig med i besvarelserne på de højere niveauer.

Dette er også forklaringen på, at de sammenlagte enhedstal ikke nødvendigvis er

i overensstemmelse med det samlede afdelings- eller regionstal.

Sammenligning af enheder

over tid

For de fleste enheder er det muligt at sammenligne resultaterne fra denne undersøgelsesrunde

med resultaterne fra anden runde i 2007-08. Men enheder

bliver oprettet, nedlagt og sammenlagt, derfor er der nogle enheder, hvor der

kun er data for 2010. På nogle enheder har der desuden været så store ændringer

i perioden fra 2007-08 til 2010, at det ikke giver mening at sammenligne data.

I bilag B kan ses, hvilke afdelingers resultater fra denne undersøgelsesrunde, der

kan sammenlignes med afdelingsresultater fra 2007-08.

Side 268

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Sammenligning af enheder

lokalt, regionalt

og på landsplan

Da der benyttes samme spørgeskema i hele landet, er det muligt for regionerne

at sammenligne egne resultater med andres. Det kan f.eks. være relevant at

sammenligne resultaterne i forbindelse med planlægning af forbedringer og

kvalitetsudvikling.

Sammenligning giver mulighed for at sætte fokus på enheder med særlig høj

pårørendetilfredshed og undersøge, om disse enheders praksis, kultur, organisering

af arbejdet, kontakt med patienter og pårørende kan overføres til andre

enheder med samme målgruppe, som ikke har opnået tilsvarende høj pårørendetilfredshed.

Ved sammenligninger både lokalt og på landsplan bør man være opmærksom på,

om forskelle i tilfredsheden skyldes personalets indsats eller andre forhold.

Forskelle i tilfredsheden kan påvirkes af sygdommens karakter, patienternes

sygdomserkendelse og -accept, fysiske rammer og muligheder, personale- og

patientnormering og lignende. Også forhold uden for det psykiatriske system kan

være medvirkende til forskelle i pårørendetilfredsheden f.eks. den sociale boligtildeling,

familie- og misbrugsindsatsen.

Når det drejer sig om opfølgning og kvalitetsudvikling, vil sammenligning inden

for samme region ofte være mere relevant end sammenligning på tværs af landet.

Lokalt har man kendskab til, hvem man meningsfyldt kan sammenligne sig

med.

Forbehold ved læsning

af rapporten

Nedenfor er beskrevet en række forhold i de enkelte regioner, som bør tages

med i betragtning ved læsning af tabelmaterialet.

Region Hovedstaden • I 2007 var DPC Frederiksberg – Vanløse tilknyttet Psykiatrisk Center

Hvidovre. I 2010 er enheden tilknyttet Psykiatrisk Center Frederiksberg

• DP Ballerup og DP Herlev er siden 2. runde blevet lagt sammen til DP

Ballerup-Egedal-Herlev og grundet omstrukturering kan resultaterne

fra de to runder ikke sammenlignes.

• DP Virum hed i 2007 DP Lyngby, men optageområdet er stadig det samme.

• DP Glostrup, DP Brøndby, DP Rødovre er siden 2. runde blevet sammenlagt

organisatorisk til DP Glostrup og grundet omstrukturering kan resultaterne

fra de to runder ikke sammenlignes.

• DP Tåstrup og DP Ishøj er siden 2. runde blevet sammenlagt organisatorisk

til DP Ishøj og grundet omstrukturering kan resultaterne fra de to

runder ikke sammenlignes

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 269


Region Midtjylland • Horsens, Ældrepsykiatrisk Team deltager ikke i patientundersøgelsen.

• Risskov, OPUS er et tilbud til 18-30 årige.

• Randers, Lokalpsykiatri Syd har udvidet patientkredsen med 18-21 årige

samt flere patienter med ADHD.

• Viborg, Klinik for psykotiske lidelser har også patienter med ADHD inkluderet

i målgruppen.

• Mobilteam Viborg er et voksenpsykiatrisk tilbud hvis formål er at forebygge

indlæggelse eller følge tæt op på en patient efter indlæggelse. I

pårørendeundersøgelsen rapporteres Mobilteam Viborg og Mobilteam

Skive samlet som Mobilteam Viborg-Skive på grund af for få pårørendebesvarelser.

I sammenligningen med svarene fra 2. runde sammenlignes

de to enheder kun med svarene fra Mobilteam Viborg, da Mobilteam Skive

ikke deltog i 2. runde af undersøgelserne.

• Viborg, Klinik for affektive lidelser har også patienter med personlighedsforstyrrelser

inkluderet i målgruppen.

• Viborg, Ældrepsykiatrisk team er for patienter over 65 år.

• Affektivt Team, Psykoseteam, Daghospital og Døgn-hjemmebehandling

i Silkeborg har alle 24 timers telefonlinje. Sidstnævnte enhed har desuden

mulighed for ambulant sengeplads.

• Enheden Regionspsykiatrien Skive hedder rigtigt Distriktsteam Skive.

• LPC Rønde har efterfølgende skiftet navn til LPC Djursland.

Region Nordjylland • Psykoseteamet fik udvidet undersøgelsesperioden for patienter med 2

uger, idet enheden midt i undersøgelsesperioden løb tør for undersøgelsesmateriale

og måtte vente på ekstramateriale igennem længere tid.

• Affektiv Klinik har forstået konceptet sådan, at også patienter, der ikke

har haft face to face kontakt i perioden deltager. De har derfor sendt

spørgeskemaer ud til en del patienter, som har fået aflyst deres tider,

pga. sygdom blandt personalet.

Region Sjælland • DPC Nord og DPC Midt i Roskilde er siden 2. runde blevet lagt sammen til

DP Roskilde og grundet omstrukturering kan resultaterne fra de to runder

ikke sammenlignes.

• DP Nykøbing F. er en sammenlægning af Psykoseteam Guldborgsund og

DP Nykøbing F. De to enheder skulle have været rapporteret særskilt,

men pga. en fejl, har det været nødvendigt at slå de to enheders resultater

sammen.

• Psykiatrisk Klinik, Slagelse, OPUS-patienter, Psykiatrisk Klinik, Roskilde,

DP Hedelund, DP for ældre, Roskilde, Klinik for Liasonpsykiatri, Klinik for

Selvmordsforebyggelse deltager for første gang i undersøgelserne.

• OPUS-patienter er en enhed, som er geografisk spredt i hele Region

Sjælland.

• DP Holbæk Øst og DP Holbæk Vest rapporteres samlet som DP Holbæk.

Region Syddanmark • Lokalpsyk. Svendborg – ambulant og Lokalpsyk. Svendborg – distrikt er

sammenlægninger af ambulante og distriktspsykiatriske enheder: DPT

Fåborg/Ærø/Midtfyn, Akutteam Svendborg, DPT Svendborg/Langeland.

Desuden er gerontopsykiatrien udskillet fra de to enheder.

Side 270

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 271


16 Undersøgelsesmetode og organisering

I dette kapitel gives en kortfattet metodisk orientering. Læsere, der er interesserede

i en mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsesmetoderne, henvises til

”Koncept for landsdækkende patient- og pårørendeundersøgelser i distriktspsykiatrien”.

Det kan findes på www.psykiatriundersogelser.dk.

Undersøgelsesperiode

Undersøgelsen blev gennemført fra 1. oktober 2010 til 30. november (pårørendeundersøgelsen

dog frem til februar 2011. 2. runde af undersøgelserne blev

gennemført fra 1. oktober 2007 – 30. november 2007 (pårørendeundersøgelsen

dog frem til februar 2008).

Udlevering og tilsendelse

af spørgeskema

Undersøgelserne gennemføres som totalundersøgelser.

Personalet i distriktspsykiatrien personligt udleverer spørgeskemaer og svarkuverter

til alle de patienter, der falder indenfor undersøgelsens målgruppe. Der

kan opstå situationer, hvor patienten ikke får udleveret et spørgeskema personligt.

I givet fald skal spørgeskemaet eftersendes.

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling sender et spørgeskema og svarkuvert til alle

de pårørende, der falder indenfor undersøgelsens målgruppe.

Målgruppe - patienter

Patientundersøgelsens målgruppe er patienter, som i undersøgelsesperioden

har personlig kontakt med en eller flere behandlere i distriktspsykiatrien, og som

har haft mindst tre personlige kontakter i det aktuelle behandlingsforløb. De tre

kontakter behøver dog ikke at have været med den samme behandler.

Inkluderet i målgruppen er også patienter fra andre regioner, retspsykiatriske

patienter og patienter, der er indlagt på somatisk eller psykiatrisk sengeafsnit en

eller flere dage i undersøgelsesperioden.

Følgende patienter er dog udelukkede:

1. Patienter, der ikke har haft mindst tre personlige kontakter med distriktspsykiatrien

i det aktuelle behandlingsforløb.

2. Patienter, der er i en akut psykotisk tilstand, og som derfor ikke kan forholde

sig til undersøgelsen.

3. Patienter, der er svært demente og derfor ikke kan forstå/sætte sig ind i

spørgsmålene på spørgeskemaet.

4. Patienter, der ud over deres psykiske sygdom også lider af middelsvær

til svær mental retardering og derfor ikke har de nødvendige forudsætninger

for at kunne sætte sig ind i spørgsmålene på spørgeskemaet.

5. Døde og døende patienter.

Side 272

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Målgruppe - pårørende

Pårørendeundersøgelsens målgruppe er nære pårørende over 18 år, som patienten

ønsker informeret og medinddraget i forhold, der angår patienten personligt.

Nogle pårørende indgår ikke i undersøgelsens målgruppe, fordi de falder ind

under undersøgelsens fem udelukkelseskriterier. I modsætning til tidligere undersøgelser,

har personalet ikke skullet afkrydse den eksakte årsag. Det har kun

været muligt at krydse af i to felter.

3. Nej, patienten har direkte sagt, at denne ikke ønsker pårørendes deltagelse

4. Nej pårørende skal ikke have tilsendt et spørgeskema af én eller flere af

følgende årsager:

a. Patienten har ingen pårørende eller kender ikke adresserne på

dem

b. Patienten oplyser, at pårørende ikke ønsker at have kontakt til

den distriktspsykiatriske enhed

c. Den pårørende arbejder i samme distriktspsykiatriske enhed,

hvor patienten er i behandling

d. Patienten er svært dement og/eller mentalt retarderet, og distriktspsykiatrien

har ikke navn/adresse på pårørende

Personalets

registreringer

Personalet udfylder et registreringsskema for samtlige patienter, som de har

kontakt med i undersøgelsesperioden.

Oplysningerne bliver bl.a. brugt til at beregne svarprocenter, foretage bortfaldsanalyse

samt få kendskab til fordelingen af patienter, der ekskluderes eller udelukker

sig selv fra at deltage i undersøgelsen.

Afprøvede

skemaer

Spørgeskemaerne er pilottestet (valideret) i flere omgange. I alt 132 patienter/-

brugere fra de psykiatriske sengeafsnit, distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien

har testet spørgeskemaerne.

Inden de første undersøgelser blev gennemført i Århus Amt deltog 56 patienter/brugere

i pilottesten. Da spørgeskemaerne til patienter på de psykiatriske

sengeafsnit og i distriktspsykiatrien blev revideret i forbindelse med de landsdækkende

undersøgelser, blev der foretaget yderligere 27 pilotinterviews med

patienter forskellige steder i landet. I forbindelse med de seneste revisioner i

forhold til Den Danske Kvalitetsmodel er der blevet lavet yderligere 49 pilotinterviews.

Spørgeskemaerne til de pårørende er også blevet pilottestet både i forbindelse

med de første undersøgelser i Århus Amt og senere i forbindelse med forberedelsen

af de landsdækkende undersøgelser. I alt 42 pårørende har testet skemaerne.

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 273


Totalundersøgelse

Undersøgelserne gennemføres som totalundersøgelser. Det er derfor ikke påkrævet

at overveje, om svarfordelinger og sammenhænge er statistisk signifikante

eller ej.

Gruppen af patienter og deres pårørende, der har modtaget et spørgeskema, kan

dog også betragtes som repræsentanter for en bredere gruppe af personer, der

kunne få behov for hjælp fra psykiatrien eller være pårørende til personer med

behov for hjælp. Hvis patienter og pårørende, der har modtaget et spørgeskema,

opfattes som en stikprøve fra en sådan population, kan overvejelser om statistisk

signifikans være relevante.

Der vil være sammenhænge og svarfordelinger, der ikke er/ville være statistisk

signifikante, hvis der havde været foretaget en almindelig signifikanstest. Da der

er tale om en totalundersøgelse, betyder det ikke, at disse sammenhænge nødvendigvis

er uinteressante.

Sammenligninger på

tværs af regioner

Patienternes og deres pårørendes forskellige baggrundsforhold, f.eks. køn og

alder, kan bevirke, at tilfredsheden varierer fra region til region.

Det er muligt at justere for sådanne forskelle i baggrundsforhold ved standardisering

af data. Herved kan undersøgelsesresultaterne rapporteres, som de ville

have været, hvis alle regioners svarpersoner havde ens sammensætning med

hensyn til baggrund (f.eks. samme forhold mellem andelen af mænd og kvinder i

alle regioner). Dette ville i nogle sammenhænge gøre regionerne mere sammenlignelige.

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har valgt ikke at standardisere data fra

landsundersøgelserne i psykiatrien. Et væsentligt formål med undersøgelserne

er at vise de variationer, der faktisk er i svarpersonernes oplevelser.

Rapporterne er et redskab til kvalitetsarbejde, og i den forbindelse er kritik væsentlig,

uanset om den kan forklares ved svarpersonernes baggrundsdata eller

ved forhold, der er unikke i den enkelte region.

Hvis formålet havde været at forklare variationen i svarpersonernes tilfredshed,

kunne standardisering af data eventuelt have været en mulighed. Standardisering

i denne type undersøgelser har dog ofte kun en helt marginal effekt på

resultaterne.

Godkendelse fra

Datatilsynet

De landsdækkende bruger- og pårørendeundersøgelser er anmeldt til Datatilsynet.

Side 274

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


Organisering

Frem til den 24. marts 2011 har psykiatridirektørkredsen udgjort undersøgelsens

ledelsesmæssige styregruppe. Derudover har der været en følgegruppe for undersøgelserne,

der bestod af repræsentanter fra regionerne, bruger- og pårørendeorganisationer,

videnskabelige selskaber m.fl.

I forbindelse med revision af de Landsdækkende Psykiatriundersøgelser er det

besluttet, at undersøgelserne fremover ensrettes mod de somatiske undersøgelser

(LUP) så meget som muligt. Undersøgelserne vil i den forbindelse bl.a.

skifte navn til LUP-psykiatri, spørgeskemaerne bliver tilpasset og organiseringen

af undersøgelserne bliver den samme. LUP’ens styregruppe er fremover og

styregruppe for LUP-psykiatri, og følgegruppen omdannes til en kompetenceenhed

bestående af en faglig repræsentant fra de deltagende regioner, IKAS, Danske

Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og sekretariatet.

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling samt Enheden for Brugerundersøgelser er

sekretariat for kompetenceenheden.

Regionale

koordinatorer

Regionerne har udpeget koordinatorer, der tager sig af planlægning af undersøgelserne

lokalt. Koordinatorerne er:

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Specialkonsulent Dorte Münter

Kvalitetskonsulent Inge Hella Jul

Kvalitetskoordinator Søren Riemann

Konsulent Anette Terkildsen

Kvalitetschef John Verver

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

(CFK)

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (tidligere Center for

Kvalitetsudvikling) er projektleder for undersøgelserne og har ansvar for planlægning

og koordinering, udvikling af koncepter og spørgeskemaer, databearbejdning

og rapportering. Følgende medarbejdere i Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

har været involveret i undersøgelserne:

Afdelingschef Torsten Munch-Hansen

Konsulent Niels Bruhn Christensen

Konsulent Jon Hadsund

Konsulent Kirsten Lorentzen

Konsulent Gitte Dahl

Patienterne og de pårørende har ordet

Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 275


Bilag A. Oversigt over spørgsmål der er med i Den Danske

Kvalitetsmodel

Standard

Spørgsmål

1.2.9 Omsorg for patienter, pårørende og personale

efter en utilsigtet hændelse

Spm. 14:

Har du oplevet, at der er sket fejl i forbindelse med din kontakt med

distriktspsykiatrien?

2.1.2 Patientens inddragelse i beslutninger

vedrørende behandlingen

Spm. 16:

Er du tilfreds med den indflydelse, du selv har på din behandling i

distriktspsykiatrien?

2.1.3 Pårørendes inddragelse i patientbehandlingen Spm. 7:

Er du blevet medinddraget af personalet i distriktspsykiatrien?

(Pårørendeskema)

2.2.1 Vigtige samtaler med patienten

Spm. 4:

Er der mulighed for, at du kan tale uforstyrret med personalet i

distriktspsykiatrien?

Spm. 5:

Er personalet godt forberedt til vigtige samtaler?

2.2.2 Skriftlig information i behandlingsforløbet Spm. 8:

Har du fået skriftlig information om din sygdom og behandling?

2.3.2 Sundhedsfaglig kontaktperson Spm. 13:

Er du tilfreds med kontakten med din(e) kontaktpersoner(er)?

2.5.2 Indkaldelse af patienter til undersøgelse og

behandling

-

2.6.2 Modtagelse af elektivt henviste patienter Spm. 1:

Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien?

2.7.5 Smertevurdering og -behandling -

2.8.1 Planlægning af udredningsforløb Spm. 6:

Er dine undersøgelser og behandling i din kontakt med

distriktspsykiatrien godt planlagt?

2.16.3 Intervention over for patienter med Spm. 7:

sundhedsmæssig risiko

Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke

din sygdom?

2.17.1 Aftaler om samarbejde med primærsektoren Spm. 23:

Er der samarbejde mellem de forskellige steder, som du har kontakt

med om din sygdom?

2.17.2 Information til alment praktiserende læge ved

udskrivelse af patient

-

2.17.3 Information til kommune ved udskrivelse af

patient fra institution

-

2.17.4 Information ved overflytning mellem enheder og

institutioner

Spm. 26:

Har du samtidig med dit nuværende forløb i distriktspsykiatrien

været indlagt?

Hvis ja, synes du at overgangene var godt planlagt?

Side 276

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Juni 2011


LANDSDÆKKENDE

PSYKIATRIUNDERSØGELSER