Rapport om organisering af jernbaneoverkørselsområdet

trm.dk

Rapport om organisering af jernbaneoverkørselsområdet

Drift- og vedligeholdelsesopgaverne varetages i overensstemmelse med den almindelige ordning

på vej- og jernbaneområdet, dvs. at infrastrukturforvalteren varetager drift og vedligeholdelse af

jernbanen og vejbestyrelsen eller den vejansvarlige personkreds, varetager drift og vedligeholdelse

af vejen.

Det bør fastlægges klart, hvem der skal vedligeholde hvilke anlægselementer. Det er særligt broeller

tunnelkonstruktionen, det er centralt udtrykkeligt at få fastlagt, hvem der skal betale vedligeholdelsen

af. Alternativt hvordan udgifterne skal fordeles mellem infrastrukturforvalteren og vejbestyrelsen

eller ejeren/brugeren af vejen. I den forbindelse vil det være rimeligt at overveje, om

der bør være forskel på, hvor stor en andel af driften og vedligeholdelsen den vejansvarlige personkreds,

jf. afsnit 3.3., skal betale på private veje og private fællesveje, og hvor stor en del vejbestyrelsen,

dvs. Vejdirektoratet eller kommunen skal betale på de offentlige veje. Man kunne forestille

sig en løsning, hvor den private borger kun skulle betale for belægning, afmærkning og lignende

vejudstyr, mens vejbestyrelsen herudover skulle bidrage til broen/viaduktens vedligeholdelse

og drift. Det vil også være relevant at overveje, i hvilket omfang der skal være forskel på, om

det er vejen der føres over eller under jernbanen, eller om det er jernbanen, der føres over eller

under vejen.

Fordele

• Opgaverne varetages på samme måde på privatbanerne og statsbanerne.

• Anlægsopgaverne i jernbaneoverkørslerne kan ses i sammenhæng med øvrige projekter på

banerne.

• Når en jernbaneoverkørsel, der er bragt ud af niveau, er etableret, behandles den ikke anderledes

end andre vej- eller jernbanestrækninger.

Ulemper

• Der sker ikke en samlet landsdækkende prioritering af midlerne til jernbaneoverkørsler.

Det skal dog bemærkes, at der i dag hverken på det øvrige vejområde eller på det øvrige

jernbaneområde sker en samlet landsdækkende prioritering af projekterne. På vejområdet

er det vejbestyrelsen, dvs. den enkelte kommune eller Vejdirektoratet, eller den vejansvarlige

personkreds, der beslutter, hvilke projekter der skal igangsættes, jf. afsnit 3.2. og 3.3.

På jernbaneområdet er det Banedanmark eller den enkelt privatbane, der beslutter, hvilke

projekter der skal igangsættes, jf. afsnit 3.1.

Alternativ model

Det har været foreslået, at lade Vejdirektoratet forestå etableringen af samtlige jernbaneoverkørsler

ude af niveau både på statens jernbanenet og på privatbanernes net. Denne løsning vil give en

samlet prioritering på landsplan af midlerne til at bringe jernbaneoverkørsler ud af niveau. Det vil

dog betyde, at Vejdirektoratet bliver infrastrukturforvalter og dermed ikke samtidig kan være sikkerhedsmyndighed,

jf. afsnit 4.1.2.4. Desuden vil denne model indebære, at anlægskompetencen

deles mellem tre forskellige, nemlig den vejansvarlige for vejen, infrastrukturforvalteren for banen

og Vejdirektoratet for den niveaufrie jernbaneoverkørsel. Dette forhold vil komplicere muligheden

for at indarbejde etableringen af en niveaufri jernbaneoverkørsel i forbindelse med et større

vej eller baneprojekt, sådan som det sker i dag f.eks. i forbindelse med hastighedsopgraderingsprojekter

på jernbanenettet. En løsning hvor Vejdirektoratet forestår etableringen af samtlige niveaufrie

jernbaneoverkørsler, kan således ikke anbefales.

51

More magazines by this user
Similar magazines