Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

dkr.dk

Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Vold i Danmark

Data der belyser voldsofres kontakt til

sundhedsvæsenet,

1995-første halvår 2011

og et skøn over udviklingen,

sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme

og læsioner blandt mænd og kvinder

1


Indhold

Datakilder til beskrivelse af vold i Danmark ........................................................................................ 3

At beskrive voldsomfanget ud fra registerdata ............................................................................... 5

Dødsfald betinget af vold ..................................................................................................................... 6

Udviklingen i skadestuekontakter for vold .......................................................................................... 7

Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i 2011 ........................................................................ 8

Mulige årsager til et fald i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse ............................................ 9

Udviklingen i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse blandt børn, unge og voksne................ 10

Sted for voldsudøvelsen ................................................................................................................. 12

Voldslæsioner ................................................................................................................................. 13

Skademekanisme ............................................................................................................................ 15

Ulykkesregisterets oplysninger om voldsudøver ........................................................................... 17

Litteratur Liste .................................................................................................................................... 19

2


Datakilder til beskrivelse af vold i Danmark

Statens Institut for Folkesundhed har i foråret 2011 ud fra data i Landspatientregisteret beskrevet

omfanget og karakteren af skadestuekontakter pga. voldsudsættelse. Der indgik heri oplysninger

om det årlige antal af disse skadestuekontakter i perioden 1995-2010 og en gennemgang af voldsskaderne

i perioden 2006-2010 med mere detaljerede oplysninger om sted for voldsudøvelsen,

hvordan volden var udøvet og hvilke læsioner, som volden havde forårsaget. Datagennemgangen

var opdelt på køn og aldersgrupper.

Nærværende afrapportering omfatter yderligere data om skadestuekontakter i perioden

januar 2011-juni 2011, inklusive.

I notatet af marts 2011 beskrev vi, hvilke danske datakilder, der kan beskrive forekomsten

og udviklingen i vold. Det repeteres kortfattet her:

1. Befolkningsundersøgelser baseret på spørgeskemaer og/eller telefoninterview: Inden for

de seneste 20-30 år er der i en række befolkningsundersøgelser medtaget oplysninger om

voldsudsættelse, fx i de nationale levekårsundersøgelser og Statens Institut for Folkesundheds

tilbagevendende Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY-undersøgelserne

2000, 2005 og 2010) (1-3). Der er af Socialforskningsinstituttet gennemført en mindre undersøgelse

i 1991 og af Justitsministeriets Forskningsenhed en større spørgeskemaundersøgelsei

2003, der alene fokuserede på vold mod kvinder(4;5). SUSY undersøgelserne har

belyst forskellige aspekter af volden, herunder bl.a. voldsofres socio-økonomiske baggrund

og sammenhænge mellem psyko-sociale faktorer, helbred og vold (6). I 2012 publiceres data

om partnervold i Danmark baseret på resultater i SUSY 2010.

2. Krisecenterstatistik: Årligt har omtrent 2.000 kvinder ophold på et af landets kvindekrisecentre,

og der er ca. 5.000 kvinder, som søger rådgivning i centrene. Et langt lavere antal

mænd er årligt i kontakt med mandekrisecentre pga. voldsudsættelse. Socialstyrelsen udgiver

årsstatistikker om kvindekrisecentrene (7).

3. Rigspolitiets Offerregister har siden 2002 omfattet data om politirapporteret, personfarlig

kriminalitet. Rigspolitiet varetager den løbende registrering af politianmeldelser og dataoverførelsen

til Kriminalregister og Offerregister i Danmarks Statistik, som kvartalsvist publicerer

data om de forskellige straffelovsovertrædelser. Denne statistik er tilgængelig for alle

på Danmarks Statistisk hjemmeside:

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024.

4. Kombination af data i Offerregister og Anmeldelsesregisteret/Kriminalregisteret: Data i

Kriminalregisteret kan ud fra politiets specifikke sagsnummer samkøres med oplysninger

om voldsudøver og giver mulighed for yderligere at belyse omstændigheder ved politianmeldt

vold (8).

3


5. Dødsårsagsregisteret indeholder oplysninger om alle dødsfald i Danmark blandt personer

med fast bopæl i landet. Dødsfald, der skyldes vold, kan identificeres ud fra dødsmåde og

dødsårsag. Sundhedsstyrelsen publicerer årligt en dødsårsagsstatistik opdelt på hovedgrupper

af dødsårsager; http://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata. Der publiceres ikke detaljerede

data i denne dødsårsagsstatistik, dvs. der er ikke oplysninger om forskellige kategorier

af voldskade, som fx skud, stump vold, vold med skarp genstand.

6. Landspatientregisteret rummer data om alle sygehuskontakter i Danmark, inklusive skadestuekontakter.

Kontakterne registreres med en overordnet årsag til sygehuskontakten:

sygdom, ulykke, vold, selvskade, følger af skade eller uoplyst. Ud fra registreringer med

kontaktårsag ’Vold’ kan der udtrækkes oplysninger om alle sygehus/skadestuekontakter

pga. voldsudsættelse. Såfremt en skade er årsagen til sygehuskontakten skal der også registreres

oplysninger om, hvor skaden er opstået, dvs. skadesstedet, fx bolig, om hvordan

skaden er opstået, og om skadesmekanismen (slag, forbrænding etc.). Skader/læsioner registreres

med specifikke skadeskoder, der angiver, hvor på kroppen skaden er lokaliseret,

og som også beskriver skadens art, fx blodudtrædning, brud eller snitsår.

De individbaserede data i Offer-, Kriminal-, Dødsårsags- og Landspatientregister kan kombineres,

og data kan kobles til data i andre befolkningsregistre i Danmarks Statistik. Det er derved muligt at

belyse fx risikofaktorer for voldsudsættelse og samfundsmæssige omkostninger af vold i det danske

samfund (9-11). Siden starten af 2000-tallet har Statens Institut for Folkesundhed som led i

Regeringens indsats mod volden ud fra ovenstående datakilder beskrevet udviklingen i volden

samt voldsofres og voldsudøveres profil (3;9-14).

I starten af 2012 afrapporterer Statens Institut for Folkesundhed omfanget, karakteren

og udviklingen i om vold i nære forhold, dvs. vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner

mod kvinder og mænd. Der vil heri indgå data fra ovenstående, beskrevne datakilder. Rapporten

vil være en opfølgning på de tidligere afrapporteringer til Ligestillingsafdelingen (3;9-14).

4


At beskrive voldsomfanget ud fra registerdata

Registerdata om voldsudsættelse er påvirket af faktorer, der ikke direkte har relation

til volden, men som kan have indflydelse for en vurdering af udviklingen i vold. En stigning i omfanget

af skadestuekontakter pga. vold kan fx delvist være betinget af ændringer i samfundets

opfattelse af vold i nære forhold. Voldsudsatte kvinder har muligvis tidligere angivet ulykke som

årsagen til voldsbetingede skader pga. skam og skyld forbundet med denne type vold. Tilsvarende

har der tidligere været mindre opmærksomhed omkring partnervold og dermed en anden holdning

blandt skadestuepersonale.

Det er sandsynligt, at der stadigvæk både er en underrapportering og en underregistrering

af skadestuekontakter pga. vold. Dels spørger skadestuesekretærer ikke ind til vold, dels

er det erfaringen at en del patienter undlader at omtale vold som årsag til skadestuekontakten.

Omfanget af underrapportering af voldstilfældene på skadestuer er ikke kendt.

Offentlighedens og dermed politiets indstilling til husspektakler og anden vold i

hjemmet kan have betydning for voldsudsattes tilbøjelighed til at politianmelde, hvorfor også en

vurdering af voldsudviklingen ud fra Kriminalstatistikken er behæftet med en vis usikkerhed.

5


Dødsfald betinget af vold

Det årlige antal dødsfald som følge af vold (drab) har i perioden 1995 til 2010 varieret mellem 42

og 67 om året med et bemærkelsesværdigt lavt antal drab blandt mænd i 2010, og en betragtelig

variation blandt kvinder fra 17 dødsfald i 2005 til 32 i 2000 (Tabel 1). Den årlige variation er visualiseret

i Figur 1, der præsenterer dødsfald registreret som drab i perioden 1995-2010.

Tabel 1. Årligt antal dødsfald som følge af vold, 1995, 200, 2005 og 2010

Årstal Mænd Kvinder Total

1995 41 22 63

2000 35 32 67

2005 35 17 52

2010 22 20 42

Figur 1. Udviklingen i dødsfald pga. vold blandt mænd og kvinder, 1995-2010

45

40

35

30

25

20

15

Mænd

Kvinder

10

5

0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

6


Udviklingen i skadestuekontakter for vold

Vi har tidligere beskrevet udviklingen i skadestuekontakter i perioden, 1995-2010. hvor det årlige

antal skadestuekontakter pga. vold blandt mænd steg fra ca. 12.700 i 1995 til knap 15.550 i 2007

og blandt kvinder fra knap 4.500 i 1995 til ca. 6.170 i 2007 – en stigning på henholdsvis 22 pct. og

36 pct.

Som det fremgår af Figur 2, var der i 2008, 2009 og 2010 blandt mænd et fald i forhold

til tidligere periode i det årlige antal skadestuekontakter, der i Landspatientregisteret er angivet

med kontaktårsagskoden ’Vold’. Blandt kvinder var der omtrent samme antal skadestuekontakter

pga. voldsudsættelse i denne periode. Samlet var der i 2007 21.714 skadestuekontakter

registreret med vold som årsag til kontakten mod 18.990 i 2010.

Figur 2. Udviklingen i årlig antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse, 1995-2010.

18000

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Mænd 12710 12816 12781 12469 12960 14814 13988 14314 14288 14300 14520 15060 15542 13094 12761 13066

Kvinder 4496 4294 4714 4757 4865 5208 5274 5553 5712 5873 5758 5998 6172 5757 5623 5924

7


Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i 2011

I det første halvår i 2011 er der registreret i alt 6.099 sygehuskontakter blandt mænd og 2.702

blandt kvinder som betinget af voldsudsættelse. Tages det for givet at hyppigheden er jævnt fordelt

over året, vil det svare til et lavere årligt antal i 2011 end i 2010, nemlig ca. 12.200 blandt

mænd og 5.400 blandt kvinder.

Figur 3 viser udviklingen i antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i hvert

kvartal i perioden 2009 til 2011, andet kvartal. Der er ikke nogen entydig sæsonvariation i antallet

af disse skadestuekontakter blandt kvinder. Blandt mænd kan der ses en tendens til et relativt

stort antal skadestuekontakter pga. vold i 2. kvartal sammenlignet med 1. kvartal.

Figur 3. Kvartalsvise antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i perioden 2009-2011,

2. kvartal.

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

2009, 1 2009,2 2009,3 2009,4 2010,1 2010,2 2010,3 2010,4 2011,1 2011,2

Mænd 2915 3430 3137 3279 3071 3515 3178 3305 2790 3309

Kvinder 1283 1426 1467 1447 1341 1618 1512 1453 1192 1510

8


Mulige årsager til et fald i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

I den tidligere rapport vurderede vi de mulige årsager til det registrerede fald i skadestuekontakter

pga. voldsudsættelse inden for de seneste 3-4 år. Hertil anvendte vi data i Ulykkesregisteret, der

som beskrevet rummer mere detaljerede oplysninger om skadestuekontakter til fire forskellige

skadestuer i Danmark.

Der var i 2008 og 2009 er en omtrent fordobling i kontakter, der er registreret som ’anden

kontaktårsag’ og et tilsvarende samlet fald i kontakter registreret som ulykker eller vold (Figur 4) .

Der er således tale om en ændring i registreringskriterier (eller mangel på overholdelse af kriterier)

– og ikke en reel nedgang i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse.

Figur 4. Registreringen i kontaktårsag ved skadestuekontakter i perioden 1995-2009.

600000

500000

400000

300000

200000

Hjemme/fritidsulykke

Køretøjsulykke

Arbejdsulykke

Arbejds– og køretøjsulykke

Vold

100000

Selvmordsforsøg

0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Anden kontaktårsag

Når der i Landspatientregisteret foreligger data for hele 2011 vil det blive analyseret, om der over

de seneste fire år er sket en markant ændring i det samlede antal skadestuekontakter pga. vold,

selvmordsforsøg og ulykker og om fordelingen mellem disse kontaktårsager er ændret. Analysen

vil omfatte en sammenligning med data i Ulykkesregisteret for 2010, men ikke 2011, idet den udvidede

registrering på de fire skadestuer, desværre, er ophørt ved udgangen af 2010.

I de følgende afsnit præsenteres udviklingen i de procentvise fordelinger af voldsskader

blandt mænd og kvinder i forhold til aldersgrupper, sted for voldsudøvelsen, skaders lokalisation

og skademekanisme. Her er medtaget data om første semester i 2011.

9


Udviklingen i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse blandt børn, unge og

voksne

For både mænd og kvinder gælder det, at ca. halvdelen af skadestuekontakter pga. voldsudsættelse

er blandt unge under 25 år, og at andelen er meget lav blandt 65-årige og ældre (Figur 5 og 6).

Andelen af skadestuekontakter i aldersgruppen 15-24 år har været stigende fra 2005 og frem, svarende

til at der er i denne aldersgruppe var den største stigning i skadestuekontakter i perioden

indtil 2008, mens der er et fald i aldersgruppen 25-39 år. For 2011 indgår der kun data om de to

første kvartaler.

Figur 5. Udviklingen i den procentvise aldersfordeling af skadestuekontakter pga. vold blandt mænd, 1995-2011.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

65- 132 113 114 115 126 131 141 152 118 116 148 135 146 146 158 157 83

40-64 1921 2013 2109 2135 2199 2434 2491 2467 2522 2537 2597 2637 2689 2427 2093 2379 1103

25-39 4446 4548 4600 4469 4536 5163 4707 4853 4719 4659 4506 4577 4401 3639 3296 3833 1776

15-24 5653 5610 5446 5193 5508 6368 5926 6046 6166 6071 6383 6735 7370 6151 5614 6003 2832

0-14 558 532 512 557 591 718 723 796 763 917 886 976 936 731 679 694 305

Figur 6. Udviklingen i den procentvise aldersfordeling af skadestuekontakter pga. vold blandt kvinder, 1995-2011.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

65- 129 144 160 154 153 143 119 132 146 131 103 102 110 122 92 108 52

40-64 1198 1133 1218 1312 1277 1374 1395 1533 1513 1567 1510 1516 1620 1429 1342 1524 623

25-39 1704 1659 1806 1822 1849 1971 1968 2004 2018 2061 1951 1998 1839 1704 1501 1747 859

15-24 1183 1159 1279 1209 1329 1402 1499 1551 1663 1726 1759 1975 2167 2115 1996 2184 1014

0-14 282 199 251 260 257 318 293 333 372 388 435 407 436 387 331 361 154

10


Figurerne 5 og 6 viser også, at der er en mere lige aldersfordeling blandt kvinder end blandt

mænd, således at der indenfor de seneste år er omtrent en lige så stor andel af skadestuekontakterne

pga. voldsudsættelse, der omhandler henholdsvis 15-24-årige og 25-39-årige kvinder.

11


Sted for voldsudøvelsen

I perioden 2006-2011 (første semester) er der en stigning i andelen af skadestuekontakter, hvor

sted for voldsudøvelsen ikke er registreret i Landspatientregisteret. Andelen er steget fra ca. 7 % til

16 % blandt mænd og 5 % til 12 % blandt kvinder. Udviklingen i fordelingen af sted for voldsudøvelse

må der for tages med forbehold.

Mænd udsættes relativt oftere end kvinder for vold på offentlige områder. Vold mod kvinder udøves

i ca. halvdelen af tilfældene i bolig. Der er blandt både mænd og kvinder tendens til et lille

fald i den relative andel af voldsskader i bolig fra 2006 til 2011 (Figur 7 og 8).

Figur7. Fordelingen af sted for voldsudsættelse blandt mænd i perioden 2006-2011.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Uoplyst

Andet

Forlystelse

Gade

Bolig

Figur 8. Fordelingen af sted for voldsudsættelse blandt kvinder i perioden 2006-2011.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Uoplyst

Andet

Forlystelse

Gade

Bolig

12


Voldslæsioner

I Landspatientregisteret registreres alle skadestuekontakter med en specifik kode, ICD10-kode, for

læsions art og lokalisation på kroppen. De følgende figurer viser fordelingen af læsioner for alle og

for henholdsvis mænd og kvinder i perioden 2006-2011 (første semester).

Blandt mænd er godt og vel halvdelen af voldsskaderne lokaliseret til hoved/hals mod hver

tredje af skaderne blandt kvinder (Figur 9 og 10).

Figur 9. Den procentvise fordeling af voldsskader på læsionernes lokalisation blandt mænd, 2006-2011.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

Uoplyst

Andet

Flere

Brystkasse, bug

Hals, nakke

Hovedet

10%

0%

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Figur 8. Den procentvise fordeling af voldsskader på læsionernes lokalisation blandt kvinder, 2006-2011.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

Uoplyst

Andet

Flere

Thorax, abdomen

Hals, nakke

Hovedet

10%

0%

2006 2007 2008 2009 2010 2011

13


For både mænd og kvinder gælder, at en forholdsvis stor andel af skadestuekontakterne pga.

voldsudsættelse ikke er registreret med en kode for læsioner eller andre lidelser, henholdsvis knap

hver femte blandt mænd og lidt over hver femte blandt kvinder.

Blandt kvinder er knap hver tredje skadeskontakt registreret med anden ICD-10 kode

end en kode for læsion. Det omhandler i mange tilfælde en skadestuekontakt i forbindelse med en

politianmeldelse, hvor der er behov for en attestering af eventuelle læsioner. Blandt mænd er det

mindre end hver femte skadestuekontakt pga. voldsudsættelse, der er registreret som sådan (Figur

9 og 10).

14


Skademekanisme

De følgende figurer viser skadestuekontakter betinget af voldsudsættelse blandt mænd og

kvinder i perioden 2006-2011 (første semester) fordelt på registreringen af voldsformen, dvs. mekanismen,

enten stump vold, fx knytnæveslag eller slag med genstand; snit eller stik; kvælning;

forbrænding eller anden form for fysisk vold inklusive ingen voldsform registreret.

Figur 11. Fordelingen af voldsformer blandt mænd, 2006-2011

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

Andet

Forbrænding

Kvælning

Snit, stik

Stump

10%

0%

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Figur 12. Fordelingen af voldsformer blandt kvinder, 2006-2011

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

Andet

Forbrænding

Kvælning

Snit, stik

Stump

10%

0%

2006 2007 2008 2009 2010 2011

15


Stump vold er langt den hyppigste form for fysisk vold. Meget få skadestuekontakter er betinget af

udsættelse for forbrænding eller skoldning. Blandt mænd er ca. 85 % af skaderne opstået ved

stump vold og lidt under 10 % ved stik eller snit (Figur 10). Blandt kvinder er andelen af voldsskader

ved kvælning hyppigere end blandt mænd (Figur 11).

16


Ulykkesregisterets oplysninger om voldsudøver

Landspatientregisteret rummer ikke oplysninger om voldsudøveren, dvs. at relationen mellem den

voldsudsatte og voldsudøveren ikke kan beskrives ud fra de landsdækkende skadesstuedata. Ulykkesregisteret,

der er baseret på detaljeret registrering af oplysninger i skadestuejournaler fra fire

landsrepræsentative hospitaler i Danmark, har registreret denne oplysning, om end der i to ud af

tre tilfælde af skadestuekontakt pga. vold mod mænd og i et ud af tre tilfælde pga. vold mod kvinder

ikke er registreret nogen oplysning om voldsudøveren.

Figur 3. viser, at der udover andelen hvor der ikke er oplysning om voldsudøver, er

betydelige kønsforskelle i relationen til voldsudøver. Det er kun 1,8 % af mændene mod 33,7 % af

kvinderne, der har oplyst at volden var udøvet af en nuværende eller tidligere partner. Vold udøvet

af en ukendt person og af politi er hyppigere blandt mænd en kvinder.

Figur 12. Den procentvise fordeling af relationen til voldsudøvere for 6.351 mandlige og 3.036

kvindelige voldsofre, baseret på oplysninger i Ulykkesregisteret, 2008-2010

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Mænd

Kvinder

Uoplyst 66,6 33,4

Politi 2,6 0,7

Ukendt 13,3 8,2

Anden kendt 6,7 8,2

Afh.forhold 1,9 5,8

Bekendt 3,2 4,5

Ven 1,4 1,6

Anden familie 1,4 1,7

Forælder 0,7 1,4

Barb/barnebarn 0,4 0,8

expartner 0,9 13,1

Partner 0,9 20,6

17


Vold der er foregået i en bolig er – ikke overraskende – i større omfang begået af nuværende eller

tidligere partner. Det gælder for knap 58 % af 1.470 skadestuekontakter blandt kvinder, men kun

for 7 % blandt mænd (Figur 14). I forhold til alle registrerede skadestuekontakter pga. vold er der

når det drejer sig om vold i bolig, en lavere andel, hvor relationen mellem voldsudøver og voldsudsat

ikke er oplyst, henholdsvis for 53 % af mændene og knap 18 % af kvinderne.

Figur 13. Den procentvise fordeling af relationen til voldsudøvere for 1.260 mænd og 1.470 kvinder,

der har kontaktet skadestue pga. vold udøvet i bolig. Ulykkesregisteret, 2008-2010

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Mænd

Kvinder

Uoplyst 53,3 17,6

Politi 2,3 0,1

Ukendt 12,1 2,9

Anden kendt 7,3 5,3

Afh.forhold 0,2 0,5

Bekendt 6,1 5,5

Ven 2,1 1,8

Anden familie 4,8 2,8

Forælder 3,3 2,5

Barb/barnebarn 1,3 1,6

expartner 3,7 22

Partner 3,3 37,5

Der var registreret i alt 1.470 skadestuekontakter blandt kvinder pga. voldsudsættelse i bolig, mod

1.260 blandt mænd, i modsætning til, at der samlet er mere end dobbelt så mange skadestuekontakter

pga. vold blandt mænd sammenlignet med blandt kvinder, henholdsvis 6.351 og 3.036.

18


Litteratur Liste

(1) Balvig F, Kyvsgaard B. Volden i Danmark 1995 og 2005. København: Københavns Universitet;

Det Kriminalpræventive Råd; Justitsministeriet; Rigspolitichefen; 2006.

(2) Balvig F, Kyvsgaard B. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2008. Københavns Universitet; Justitsministeriet; Det

Kriminalpræventive Råd; Rigspolitichefen; 2009.

(3) Helweg-Larsen K. Vold og seksuelle overgreb. København: Statens Institut for Folkesundhed;

2002.

(4) Christensen, E Kock-Nielsen I. Vold ude og hjemme (violence in and outside the home).

Socialforskningsinstituttet; 1992 Jan 1. Report No.: 92:4.

(5) Balvig F, Kyvsgaard B. Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørende deltagelse i

International Violence Against Women Survey (IVAWS). København: Københavns Universitet;

Justitsministeriets Forskningsenhed; 2006.

(6) Helweg-Larsen K. Violence: news on a public health problem. Scand J Public Health 2008

Aug;36(6):561-3.

(7) Barlach L, Stenager K. LOKK Årsstatistik 2009. Kvinder og børn på krisecentre. København:

Servicestyrelsen & LOKK; 2010.

(8) Kyvsgaard B. Offerstatistik og statistik om gerningssituation for personfarlig kriminalitet.

Justitsministeriet; 2000.

(9) Helweg-Larsen K., Frederiksen K. Mænds vold mod kvinder. Omfang - karakter og indsats mod

vold - 2007. København: Minister for Ligestilling og Statens Institut for Folkesundhed; 2007.

(10) Helweg-Larsen K., Frederiksen ML. Vold mod mænd i Danmark. Omfang og karakter.

København: Minister for Ligestilling; Statens Institut for Folkesundhed; 2009.

(11)Helweg-Larsen K., Kruse M, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Voldens pris. Samfundsmæssige

omkostninger ved vold mod kvinder. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet & Rockwool Fonden; 2010.

(12) Helweg-Larsen k, Kruse M. Mænds vold mod kvinder. København: Minister for Ligestilling;

Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet; Statens Institut for Folkesundhed; 2004.

(13) Helweg-Larsen K, Larsen HB. Overgreb på børn. Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås?

København: Statens Institut for Folkesundhed; 2006.

(14) Schütt NM, Frederiksen ML, Helweg-Larsen K. Unge og kærestevold i Danmark. En

landsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt 16-24-årige med fokus

på vold i kæresteforhold. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet;

2008.

19

More magazines by this user
Similar magazines