HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok

sociologisk.notesblok.wikispaces.com

HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok

19-5-2011

HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?

EN SOCIOLOGISK UNDERSØGELSE AF

SOCIAL KAPITAL OG SAMMENHÆNGSKRAFT

EKSAMENSNUMRE (DDS/KM):

2060/103 2098/97 2097/112 2043/82

Antal tegn i brødtekst: 119.178 tegn

Antal tegn i fodnoter: 54 tegn


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Indholdsfortegnelse

1.0. Indledning, motivation og problemformulering (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) ....... 4

2.0 Opgavens opbygning (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) .................................................. 5

3.0 Sammenhængskraft og social kapital i det danske samfund (2097/112)...................................... 5

3.1 Sammenhængskraft – Samfundets lim (2097/112) ................................................................... 5

3.1.1 Medborgerskab (2097/112) ................................................................................................ 6

3.1.2 Generel og partikulær tillid (2097/112) .............................................................................. 7

3.1.3 Institutionel tillid (2098/97) ................................................................................................ 8

3.2 Tillid mellem mennesker – Social kapital (2098/97) .................................................................. 8

3.2.2 Generel social tillid (2098/97) ........................................................................................... 10

3.2.3 Social kapital og dens kritikere (2060/103) ...................................................................... 12

3.2.4 Overvejelser omkring Putnam og social kapital (2060/103) ............................................ 13

3.3 Arbejde og tillid (2060/103) ..................................................................................................... 15

3.3.1 Det danske samfund og tillid (2043/82) ........................................................................... 16

3.4 Solidaritet og dens udspring (2043/82) ................................................................................... 16

3.4.1 Bourdieu og Coleman (2043/82) ....................................................................................... 16

3.4.2 Den klassiske sociologi: medborgerskab og social kapital (2043/82) .............................. 18

3.5 Konklusion (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) ............................................................ 19

4.0 Operationalisering (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) .................................................... 20

5.0 Tillid i det virkelige liv (2097/112) ................................................................................................ 23

5.1 Den kvantitative metode (2097/112) ...................................................................................... 23

5.2 Introduktion til datasættet (2097/112) ................................................................................... 23

5.3 Variabelpræsentation (2043/82) ............................................................................................. 24

5.4 Teoretisk baggrund for analyse (2043/82) .............................................................................. 26

5.4.1 Variable og sandsynligheder (2043/82) ............................................................................ 26

5.4.2 Momenter (2098/97) ........................................................................................................ 28

5.4.3 Forskellige fordelinger (2098/97) ...................................................................................... 30

5.4.4 Den centrale grænseværdisætning (2098/97) .................................................................. 34

5.4.5 Hypotesetest, fejltyper, kritiskværdi og signifikansniveau (2097/112, 2098/97) ............. 35

2


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

5.5 Repræsentativitet (2060/103) ................................................................................................. 36

5.5.1 Stikprøve kontra population (2060/103) .......................................................................... 37

5.5.2 Z-test på fordelingsandelen af køn (2060/103) ................................................................ 40

5.5.3 Konfidensinterval for aldersgennemsnittet (2060/103) ................................................... 42

5.5.3.1 Beregning af konfidensinterval (2060/103) ................................................................... 42

5.6 Test af de empiriske hypoteser (2097/112, 2043/82) ............................................................. 47

5.6.1 χ 2 -test for sammenhæng (2097/112, 2043/82) ................................................................ 47

5.7 Konklusion: (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) ........................................................... 61

6.0 Diskussion (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) ................................................................. 62

6.1. Diskussion af centrale begreber (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) .......................... 62

6.1.2. Tillid (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) .............................................................. 63

6.2. Arbejdspladsen og dens betydning for tillid (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) ....... 64

6.2.1. Tillidens betydning for sammenhængskraften (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82)

.................................................................................................................................................... 65

7.0. Konklusion (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) ............................................................... 66

8.0. Perspektivering (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) ....................................................... 68

I det følgende vil vi perspektivere vores problemstilling, for at løfte vores opgave op på et højere

erkendelsesniveau. Vi vil komme ind på andre teoretikere, finanskrisen og mulig videre forskning.

............................................................................................................................................................ 68

8.1. Tillid på mikro-niveau (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) .......................................... 68

8.2. Finanskrisen og arbeidsledighet (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) ......................... 68

8.3. Videre forskning (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) .................................................. 70

8.3.1. Social kapital = Tillid? (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) ................................... 70

8.3.2. Arbejdsløshed = arbejdsløshed? (2060/103, 2098/97, 2097/112, 2043/82) ................... 71

Litteratur og henvisninger

Bilag

3


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

1.0. Indledning, motivation og problemformulering

I efteråret 2008 nåede den verdensomspændende finansielle krise til Danmark, hvilket hurtigt

førte til et – praktisk talt – stop for udlån hos bankerne samt virksomhedslukninger, hvilket igen

ledte til fyringer og et udbredt ansættelsesstop i både det offentlige og det private.

Arbejdsløsheden i Danmark er derfor vokset kraftigt inden for de sidste par år 1 , og mange

arbejdsløse forbliver udenfor arbejdsmarkedet i længere tid i forhold til de første år af det nye

årtusinde, hvor der ligefrem var mangel på arbejdskraft indenfor flere brancher

(http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2136227.ece). I den forbindelse finder vi det

interessant at se nærmere på, hvad arbejdsløshed betyder for et samfund som det danske.

Vores opgave tager udgangspunkt i levekårsundersøgelsen fra år 2000, og da finanskrisen i

slutningen af 00’erne endnu ikke havde fundet sted på det tidspunkt, tænker vi, at eventuelle fund

og konklusioner i denne opgave efter al sandsynlighed vil kunne findes i endnu større målestok i

dag, idet der nu er flere arbejdsløse. For at undersøge dette, vil vi bruge begreberne tillid og social

kapital, da vi mener, at disse er begreber, som kan belyse dette område på en god måde.

Begreberne vil blive forklaret mere uddybende senere i opgaven. Vi vil først og fremmest

undersøge arbejdsløsheden, og hvordan den eventuelt påvirker tilliden i et samfund. Herunder

hvad denne tillid betyder for et samfund som det danske, og på hvilke måder det påvirker

samfundets sammenhængskraft. Vi mener, at arbejdsløshed er problematisk for samfundet, fordi

den blandt andet kan medføre en forhøjet risiko for social eksklusion, hvorved de arbejdsløse

risikerer at miste social tillid (Putnam 2005:3).

Vi vil i denne opgave først og fremmest tage udgangspunkt i Putnams teori om tillid. Da social

tillid, som vi skal se i det følgende, er vigtig for et samfunds sammenhængskraft, er den forhøjede

arbejdsløshed muligvis et problem for sammenhængskraften og dermed også for den danske

velfærdsstat og demokratiet. Med dette for øje finder vi det vigtigt at undersøge, om

arbejdsløshed påvirker den sociale kapital og dermed bevirker en lavere grad af social tillid.

Vores problemformulering er som følger: Hvad er sammenhængen mellem arbejdsløshed og

tillid i samfundet, og hvordan påvirker det sammenhængskraften i det danske samfund?

1 Se fx http://www.ae.dk/analyse/stigende-arbejdsloshed-koster-danmark-dyrt (set d. 1. maj 2011).

4


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

2.0 Opgavens opbygning

Denne opgave begynder med en teoretisk gennemgang af stoffet og af vore centrale begreber

for så at gå videre til vores operationalisering. Derefter kommer der en præsentation af data og en

gennemgang af centrale statistiske værktøjer, som vil blive brugt til at undersøge empirien, som er

hentet fra “Befolkningens levekår år 2000”. Til sidst vil de empiriske resultater blive analyseret og

diskuteret, og derpå vil der blive draget en konklusion.

Vi vil i de teoretiske afsnit gennemgå forskellige teoretiske tilgange til sammenhængskraft og

social kapital, som er de to vigtigste begreber i denne opgave. Vi vil i opgaven fokusere på to

former for tillid: institutionel tillid, altså tillid til at institutionerne er retfærdige, og er der for en,

når man har brug for dem; og generel tillid, som handler om relationerne mellem mennesker, og

hvorvidt man stoler på de medborgere i samfundet, som man ikke har en personlig tilknytning til.

Det vil blive diskuteret, hvor stor betydning dette har for et samfund, og det er her, vi vil komme

ind på de empiriske undersøgelser, hvor vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem

social tillid og beskæftigelsesstatus. Vi benytter os i opgaven af abduktion, som er en blanding af

induktion og deduktion.

Det skal bemærkes, at opgaven delvist er skrevet på norsk, da et af vores gruppemedlemmer

er fra Norge. Sproget afspejler dog ikke nødvendigvis arbejdsfordelingen.

3.0 Sammenhængskraft og social kapital i det danske samfund

Herunder vil komme en gennemgang af det teoretiske fundament, som opgaven er bygget på.

Vi vil først se på sammenhængskraft og teorier der vedrører dette, for derefter at gå videre til at

se på nogle af byggestenene i sammenhængskraften; social kapital og tillid.

3.1 Sammenhængskraft – Samfundets lim

”Den sociale sammenhængskraft er i EU formuleret som et klart alternativ til individualismen

og liberalismen. Visionen om sammenhængskraft peger på en anden udviklingsvej end den

5


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

amerikanske laissez fair-kapitalisme, hvor det er markedets usynlige hånd, der regulerer

samkvemmet mellem medborgerne” (Jensen 2007).

Social sammenhængskraft er et begreb med flere definitioner. Ordet blev i EU-regi i første

omgang taget i brug i forbindelse med Rom-traktaten fra 1957, og omhandlede dengang en

afbalanceret og bæredygtig udvikling i samfundet og en reduktion af de strukturelle uligheder

regionerne imellem. I Nice-traktaten fra 2000 er et samfund med høj sammenhængskraft

kendetegnet ved at formå at minimere sociale og økonomiske uligheder, at skabe en retfærdig

indkomstfordeling og at kunne tilbyde borgerne lige muligheder og livschancer. I Laekendeklarationen

fra 2003 peger man på fællesskabsfølelsen, og at den enkelte borger skal føle sig

som en del af en større helhed (Jensen 2007).

Kulturforskeren Kasper Støvring argumenterer i sin bog ”Sammenhængskraft” for, at

sammenhængskraften i det danske samfund er knyttet til de danske værdier. Han henviser til en

amerikansk undersøgelse, der viser, at tilliden falder, når den etniske heterogenitet i samfundet

stiger. Konklusionen på dette bliver, at ”den fremmeste internationale sociologiske forskning

underbygger Dansk Folkepartis advarsler” (Torpe 2007). Altså skader multietnicitetet ifølge Kasper

Støvring tilliden i samfundet.

Det er dog ikke det eneste bud på, hvordan man bevarer, eller måske ligefrem opbygger social

sammenhængskraft. En anden tilgang til problematikken siger, at det er det demokratiske

medborgerskab, der er befordrende for sammenhængskraften. Jo mere lige folk er, jo mindre

bliver afstanden mellem de forskellige befolkningsgrupper, og derved mindskes også konflikterne

grupperne imellem. I Sverige, hvor man ikke har samme tradition for dyrkelse af nationale

særpræg som i Danmark, har man udviklet sig i retning af et mere kulturelt heterogent samfund.

Her har den sociale tillid, i modsætning til Støvrings påstand, været opadgående, hvilket

understøtter idéen om, at medborgerskabet er vigtigt for et samfunds sammenhængskraft (Torpe

2007).

3.1.1 Medborgerskab

I sammenheng med medborgerskap kan det også være interessant å se på T.H. Marshalls teori

om medborgerskap og se det i forhold til sammhengskraft. Marshall var en av de første som lagde

6


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

en eksplisitt teori om medborgerskap, og selv om han har mottatt mye kritikk siden den gang hans

teori ble offentliggjort, på 1950-tallet, er det fortsatt deler av hans teori som fortsatt sees som

gyldig. Marshall adresserte problemet med kapitalismen som økonomisk system og de

økonomiske forskjeller det førte med seg. Marshall mente at det eneste som kunne holde folk

sammen på tross for de store økonomiske forskjeller var velferdsstaten (Turner 1993: 3).

Velferdsstaten kunne sørge for at folk fikk like muligheter og ble stilt mer på lik fot, men ikke

minst like viktig; at man arbeidet mot et felles mål. Ved å være en borger i et velferdssamfunn

hadde man nemlig et medborgerskap, som innebar et sett av sivile, sosiale og politiske rettigheter

(Turner 1993: 5). Vi vil ikke gå nærmere inn på de forskjellige aspektene ved Marshalls teori her,

men det er allikevel spennende å se på det som Marshall beskrev som medborgerskapets

integrerende effekt. Som Marshall selv uttrykker det: medborgerskap genererer "a direct sense of

community membership based on loyalty to a civilisation which is a common possession. It is a

loyalty of free men endowed with rights and protected by a common law" (Turner 1993: 22). På

denne måten er det mulig å se Marshalls teori om medborgerskap som en implisitt teori om

sammenhengskraft og sosial kapital. Marshalls teori var jo nettopp et forsøk på å finne en måte å

binde det moderne samfunn sammen på, til tross for kapitalismen. Dette kan være en annen måte

å se på sammenhengskraft. Løsningen på dette problemet var en rekke rettigheter og plikter, som

innebar at folk både hadde rett og plikt til å arbeide for et felles mål og være politisk aktive, som,

med Putnams briller, kan sees som en måte å opparbeide sosial kapital på.

3.1.2 Generel og partikulær tillid

Medborgerskabet som tilgangsvinkel er også en, som Lars Skov Henriksen, lektor i sociologi

ved Aalborg Universitet, tilslutter sig. Han sondrer mellem den generelle og den partikulære tillid.

Den generelle tillid er den upersonlige tillid, man har til mennesker, man ikke har en nærmere

tilknytning til. Denne form for tillid binder folk i samfundet sammen på tværs af økonomiske,

religiøse og etniske skel. Den partikulære tillid, der retter sig mod mennesker, som ligner en selv,

står i kontrast til den generelle tillid. Denne indadvendte mentalitet er ikke udtryk for fravær af

solidaritet, men at denne er fokuseret på dem, man synes, man har noget tilfælles med. Den har

7


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

derfor også en iboende tendens til at stræbe efter at værne om egne interesser og at bidrage til

mistro over for fremmede menneskers hensigter. Af den årsag er der risiko for, at den kan komme

til at virke ekskluderende i forhold til dem, der er anderledes end en selv (Henriksen 2008: 49).

”Tillid ser med andre ord ud til at afspejle eller være en indikator på en form for solidaritet, der

viser sig som en opmærksomhed over for andre medborgere, og som en norm om at også dem,

man ikke kender og ligner, og som måske har færre ressourcer og muligheder, bør udstyres med

samme muligheder som én selv” (Henriksen 2008: 49)

Ud fra den definition, må man konkludere, at lighed borgerne imellem fremmer den generelle

tillid, og modvirker en ”os og dem”-bevidsthed, hvorved sammenhængskraften i samfundet

styrkes.

3.1.3 Institutionel tillid

Ud over den generelle tillid til andre mennesker, kan meget af den lim, der binder samfundet

sammen, tilskrives den institutionelle tillid. Når samfundets institutioner bestræber sig på at sikre

lighed borgerne imellem, styrkes tilliden i samfundet og derved også sammenhængskraften. Dette

opnås i høj grad ved, at velfærdsstatens institutioner og politikker sørger for omfordeling af

samfundets ressourcer, og tilvejebringer en lige adgang til uddannelse, arbejdsmarked og

sundhedssystem etc. Kigger man på mængden af tillid i et samfund, og sammenholder den med

graden af lighed målt ved Gini-koefficienten, der er et mål for graden af indkomstudligning i et

samfund, finder man en stærk sammenhæng. På den anden side, så bliver de forskellige

samfundsklasser mere synlige i samfund præget af ulige fordeling af goder og muligheder, og

tilliden imellem dem falder. Hvis ikke folk føler sig som en del af et større fællesskab, men ser sig

selv som værende en gruppe blandt andre grupper med modsatrettede interesser, så vil

samfundets borgere ikke føle den solidaritet, der skal til for at opbygge den generelle tillid

(Henriksen 2008: 51).

3.2 Tillid mellem mennesker – Social kapital

Udgangspunktet for denne opgave er, som beskrevet ovenfor, sammenhængskraften i det

danske samfund og teorier angående dette. Tanken er, at sammenhængskraften er limen, som

8


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

holder samfundet sammen; som gør at institutionerne og demokratiet fungerer, hvilket bevirker,

at folk føler, at de har lige muligheder for at opnå de samme mål i livet; at alle borgere i Danmark

føler sig som en del af det danske fællesskab og har mulighed for indflydelse. Som det også er

beskrevet, er der mange teorier vedrørende sammenhængskraft samt forskellige meninger om,

hvad der udgør hovedbestanddelene i begrebet. I denne opgave vil vi, med Putnams teori som

baggrund, se på grundlaget for sammenhængskraften som den sociale kapital. Begrebet omfatter

sociale netværk, tillid og normer, samt en forventning om gensidighed (Henriksen 2008). Vi vil nu

komme nærmere ind på begrebet social kapital, og hvad det indebærer.

3.2.1 Social kapital

Social kapital er, på samme måde som sammenhængskraft, et omdiskuteret begreb med

mange forskellige tolkninger, og vi har i denne opgave valgt at benytte os af Putnams definition og

brug af begrebet. På samme måde som Putnam foretager sine undersøgelser på social kapital på

et kvantitativt og statistisk orienteret grundlag, benytter vi os af samme fremgangsmåde. I sin brug

af social kapital fokuserer Putnam på tillid og kollektive goder som den sociale kapitals byggesten

(Svendsen & Svendsen 2006: 38). Selv om Putnams analyse først og fremmest koncentrerer sig om

USA, er det ikke nødvendigvis sådan, at hans fund ikke kan anvendes på det danske samfund.

Meget af hans empiri er fra undersøgelser baseret på langt flere lande end bare USA, og selv om

der er store forskelle mellem det danske og det amerikanske samfund, er de begge vestlige, og

man vil uden tvivl kunne finde mange ligheder. Med baggrund i dette argumenteres der her for, at

det er muligt at tage udgangspunkt i Putnams analyser i en undersøgelse af det danske samfund.

I sin analyse ser Putnam på sammenhængen mellem det civile samfund og dettes påvirkning

på demokratiet og samfundets institutioner. Amerikanske forskere har fundet en mængde

empiriske beviser på, at kvaliteten af det offentlige liv og institutionernes ydelser er stærkt

påvirkede af normer og netværk mellem mennesker (Putnam 2005: 2). Putnam ser også på

demokratiet, og hvordan dette i høj grad er påvirket af mængden af civilt engagement, som igen

bliver påvirket af de sociale bånd, der findes mellem mennesker. Begrebet social kapital

introduceres, for at kunne finde en forklaringsmodel til forståelse af, hvordan og hvorfor civilt

9


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

engagement og sammenhold bidrager til bedre skoler, større økonomisk udvikling, mindre

kriminalitet, en mere effektiv styring af landet og et bedre demokrati (Putnam 2005: 3). Putnam

hævder, at social kapital fører til tillid; jo mere social kapital desto mere tillid. Med dette som

udgangspunkt ser Putnam på, hvordan amerikanernes deltagelse i grupper, så som fagforeninger

og lignende samt deres direkte engagement i politik, er faldet markant over de sidste 20 år. Dette

er en tydelig indikator for, at folkets tillid til institutionerne er faldet drastisk i samme periode

(Putnam 2005: 4). Hans tekst “Bowling Alone” behandler det mærkværdige fænomen, at flere end

nogensinde før bowler i Amerika, samtidig med at deltagelsen i bowlerforeninger er faldet. Denne

mangel på social deltagelse i forskellige typer af foreninger mener Putnam, er en af forklaringerne

på, at der er mindre social kapital i Amerika i dag, end der var for 20 år siden. Aktive medlemmer

af foreninger, antageligt dem med større mængder social kapital, har større sandsynlighed end

ikke-medlemmmer for at deltage i politik, at tilbringe tid sammen med naboerne, og alt i alt er

dem, der giver udtryk for både generel og institutionel tillid (Putnam 2005: 8). Slutteligt viser

undersøgelser fra 35 forskellige lande en tydelig sammenhæng mellem graden af social tillid og

graden af civilt engagement (Putnam 2005: 9).

3.2.2 Generel social tillid

Putnam fokuserer hovedsageligt på den institutionelle tillid, og hvordan denne bliver

opbygget og brudt ned i et samfund som det amerikanske. Selv om man, som i denne opgave,

tager udgangspunkt i Putnam, er det ikke dermed sagt, at man ikke også kan se på den generelle

tillid. Vi vil nu argumentere for, at institutionel og generel tillid er så tæt sammenkoblede

størrelser, at store mængder af den ene, som oftest vil medføre store mængder af den anden,

hvilket kan undersøges empirisk. I flere spørgeskemaer forsøger man at undersøge den generelle

tillid ved hjælp af spørgsmålet: “Alt i alt – mener du, at folk er til at stole på eller mener du, at man

ikke kan være forsigtig, når man har med mennesker at gøre?” (Henriksen 2008: 49). Med

baggrund i Putnam, som vi har gennemgået, vil man derfor mene, at mennesker som arbejder, og

er aktive i frivillige organisationer og lignende, i større grad end andre vil vise sig at være mere

tillidsfulde, og vil have en højere grad af generel tillid. Denne korrelation viser sig da også at være

til stede, men dog viser denne positive sammenhæng sig at forsvinde, hvis man også kontrollerer

10


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

for andre faktorer så som alder, uddannelse og netværk (Henriksen 2008: 50). Hvorfor er det

sådan? Hvis vi ser tilbage på spørgsmålet fra spørgeskemaet; om man mener, at man generelt kan

stole på andre mennesker, hævder Henriksen, at det mennesker egentlig svarer på, er, hvordan de

generelt vurderer et givent samfunds moralske standard (ibid.). Et samfunds moralske standard

kan i høj grad kobles sammen med dets institutioner, og det er her den institutionelle tillid og dens

sammenhæng med den generelle tillid kommer ind i billedet. Teoretikeren Bo Rothstein har i

mange år argumenteret for, at kilden til et samfunds tillid i høj grad kommer i kraft af dets

institutioner, og ikke mindst fra velfærdsstatens institutioner og politikker til omfordeling af

samfundets ressourcer (ibid.: 51). Det viser sig, at generel tillid i stort omfang udspringer fra et

samfunds bestræbelser på at sikre lighed, både med hensyn til økonomiske ressourcer, og med

hensyn til samfundsmedlemmernes muligheder for adgang til uddannelse, arbejdsmarked og

sundhedsvæsen, etc. (ibid.) Tager man udgangspunkt i dette, kan man argumentere for, at den

institutionelle tillid har stor betydning for den generelle tillid, og at mennesker som udviser en høj

grad af tillid til samfundets institutioner, sandsynligvis også vil udvise høj grad af generel tillid. Jo

mere lige adgangen til ressourcer og muligheder er i samfundet, desto mere sandsynligt er det, at

folk vil føle sig som en del af en større sammenhæng, som også er beskrevet tidligere som en vigtig

del af sammenhængskraften. Dermed vil det også være sandsynligt, at hvis man ser optimistisk på

egne og andres muligheder, vil man opfatte det som værende mindre risikabelt at stole på andre

(ibid.)

Opsummerende mener vi altså her, at kunne argumentere for, at generel og institutionel tillid

hænger så tæt sammen, at selv om vi tager udgangspunkt i Putnam, og dermed først og fremmest

den institutionelle tillid, også kan overføre dette til den generelle tillid. Som Rothstein udtrykker

det: hvis man ikke føler, at man kan stole på de centrale offentlige institutioner, er det vanskeligt

at skabe tillid til andre end dem, der stå en nærmest (Rothstein i Henriksen 2008: 52)

Hvis vi sammenholder dette med vores opgave, vil man kunne argumentere for, at

arbejdspladsen ikke bare er et sted, hvor man optjener social kapital gennem fællesskabet, men at

man også optjener social kapital igennem opbyggelsen af et godt forhold til velfærdsstaten, i kraft

11


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

af at man bidrager, og er en del af et større fællesskab. Er man arbejdsløs, mister man ikke bare

den sociale kapital i form af netværk og tab af fællesskabsfølelse, men kommer også i “konflikt”

med velfærdsstaten og følelsen af at være i samme båd som resten af befolkningen.

3.2.3 Social kapital og dens kritikere

Før vi går videre med å se på hvordan vi i denne oppgaven har valgt å bygge videre på

begrepet sosial kapital, vil vi her se på noe av kritikken rettet mot begrepet i seg selv, og også

Putnams spesifikke bruk og definisjon av begrepet sosial kapital. Dette for å gi en kritisk vurdering

av om det overhodet er mulig å bruke begrepet på den måten som beskrevet over. Etter

gjennomgangen av kritikken vil vi gå videre med å se på vår bruk av begrepet og hvordan vi har

valgt å takle de negative sidene. Vi vil her gjennomgå de fire hovedproblemene ved begrepet, som

beskrevet av Svendsen og Svendsen i ”Social kapital – en introduktion”. Herunder begrepets

manglende presisjon, “baksiden av sosial kapital, måleproblemer og problemer med

årsakssammenhenger (Svendsen & Svendsen 2006: 54).

Sosial kapital er først og fremst kritisert for å mangle begrepslig presisjon. Hva består

begrepet egentlig av? Hvis man er enig i at sosial kapital fører til eller er tillit, hva er så egentlig

tillit? Er det noe som tilhører en person eller samfunnet og hvordan oppstår det? I tillegg blir

begrepet også brukt, og da spesielt av Putnam, som noe udelt positivt, både for samfunnet og for

individet. Samtidig kan man finne eksempler på, eksempelvis danske feudale landsbyfellesskaper

på 1700-tallet, at det eksisterer skadelige fellesskaper (Ibid.: 55). Selv om et fellesskap kan gi den

enkelte en følelse av trygghet, har det vel også muligheten til å begrense folk og gi et mer

“innover” syn, enn det motsatte. Hvordan oppnår man så denne blanding av trygghet ved

familiære settinger, samtidig som man også er åpen for fremmede? Senere bidrag til sosial kapital

forskning foreslår et skille mellom negativ og positiv sosial kapital, som er et skritt i riktig retning

av en mer presis definisjon av begrepet. Samtidig er det et faktum at begrepets manglende

presisjon er et konkret problem, som det er viktig å ta stilling til når man arbeider med det

(Ibid.:56).

12


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Begrepets annen hoved kritikk: “baksiden av sosial kapital” er en videreføring av problemet

med negativ og positiv sosial kapital. Et fellesskap med for sterke bånd mellom medlemmene er

ikke alltid en positiv sosial kapital som fremmer det gode for samfunnet. Spesielt Putnam er

kritisert for å male et for rosenrødt bilde av begrepet. Portes har sett på gruppedannelsens mørke

sider i form av eksklusjon av ikke- medlemmer og isolasjon av grupper i forskjellige bydeler, som

eksempelvis “ghettoer” i USA (Ibid.: 57). I motsetning til for eksempel Durkheim, som så på

fraværet av sosial kapital i et samfunn som “anomi”, har ikke Putnam rettet noe oppmerksomhet

ved å se på “baksiden” av sosial kapital.

Det tredje problemet ved bruken av sosial kapital blir beskrevet som måleproblemer (Ibid.:

58). Hovedproblemet her knytter seg også tilbake til begrepets manglende presisjon. Ved at man

ikke spesifikt kan forankre sosial kapital i noe i den empiriske verden, vil det også være vanskelig å

vite hva man egentlig måler og hvordan man skal måle det.

Til sist har sosial kapital også et problem når det kommer til kausalitet. Generelt har det i

analysene av sosial kapital vært vanskelig å påvise klare årsakssammenhenger. Spesielt Putnam er

kritisert for sirkulære årsaksslutninger. Portes og Landolts kritiserer Putnam for å hevde at det som

forårsaker positiv utvikling og større mengde sosial kapital i et samfunn igjen er avhengig av en

stor mengde sosial kapital til å begynne med, og at han dermed identifiserer de samme trekk som

determinanter og konsekvenser (Ibid.: 60).

3.2.4 Overvejelser omkring Putnam og social kapital

Vi har nå gjennomgått noe av den kritikken som er rettet mot sosial kapital som begrep, og

Putnams måte å definere det på. Videre vil vi gjennomgå våre overveielser i forhold til denne

kritikk og vår respons til det.

Hvis vi først ser tilbake på kritikken vedrørende den manglende begrepslige presisjon vil vi

hevde at selv om begrepet har en noe diffus bakgrunn vil vi her sette klare grenser for hva vi

mener begrepet innebærer. Selv om vi vil belyse sosial kapital fra forskjellige vinkler, velger vi kun

13


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

å ta utgangspunkt i Putnams definisjon ved gjennomførsel av vår undersøkelse. Selv om dette kan

føre til en begrensing av analysen vil det også føre til en større grad av begrepslig presisjon. Dog er

det viktig for leseren å ha dette utgangspunkt med seg ved gjennomgang av oppgaven. Konkret ser

vi sosial kapital som tilliten i samfunnet, og at denne opparbeides gjennom sosialt fellesskap; her

arbeidsplassen.

Hvis vi ser videre på kritikken vedrørende sosial kapitals bakside, og på Putnams rosenrøde

bilde av sosial kapital i samfunnet, ser vi ikke dette som et problem for denne oppgaven.

Oppgaven tar kun for seg arbeidet og den sosiale kapital man opparbeider seg der og mangelen

derav hvis man skulle miste sitt arbeid. Vi ser ikke, i motsetning til Putnam, på foreninger, hvor det

kunne tenkes at det er en større mulig for at negativ sosial kapital kunne opparbeides. Ved at vi

fokuserer på arbeidsplassen og den sosiale kapital man tilegner seg der, velger vi, i likhet med

Putnam, å se sosial kapital som noe positivt og som en viktig brikke for at samfunnet skal fungere

på en effektiv og demokratisk måte.

Med hensyn til måleproblemene forbundet med sosial kapital, ligger det største problemet i

begrepets brede fokus og diffuse og omdiskuterte innhold: hva innebærer det egentlig? Ved at vi i

denne oppgaven velger å innsnevre fokuset og kun se på Putnams måte å se institusjonell og

generell tillit på, mener vi at vi unngår noen av de største måleproblemene. Samtidig har man så

heller ikke kommet i nærheten av å undersøke alle deler av den sosiale kapital i det danske

samfunn, men det er heller ikke målet med denne oppgaven.

Hvis man til sist ser på problemet med kausalitet, er dette et klart problem med Putnams bruk

av begrepet, og dermed også et potensielt problem med denne oppgaven. Vi vil ikke ha mulighet

for å undersøke hva som eventuelt påvirker hva, og hva som kom først; hønen eller egget. Det

gjøres derfor klart for leseren at vi går ut i fra, med bakgrunn i Putnam og hans empiri, at sosial

kapital er lik med tillit, og at dette opparbeides i sosiale fellesskaper; her arbeidsplassen. Dette vil

vi så undersøke hvorvidt ser ut til å stemme overens med det danske samfunn.

14


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

3.3 Arbejde og tillid

Vi har nå gjennomgått noen av hovedpunktene i kritikken rettet mot sosial kapital som

begrep, for så å ha italesatt våres overveielser rundt dette. Her vil vi se mer eksplisitt på vår bruk

av sosial kapital og sammenhengskraft i denne oppgave.

I denne oppgave tas det som sagt, utgangspunkt i Putnams bruk av sosial kapital og at sosiale

bånd og nettverk har en stor innflytelse på det danske samfunn; både dets demokrati og dets

institusjoner. I motsetning til Putnam, som i stor grad tar for seg aktiv deltagelse i foreninger og

sivilt engasjement som utgangspunkt for den sosiale kapital, vil vi i denne oppgave ta

utgangspunkt i de med og uten arbeid. Tanken bak dette er at arbeidsplassen er en kilde til

fellesskap og sosiale bånd mellom mennesker. Arbeidsplassen blir her sett på som et sted hvor

man opparbeider den sosiale kapital og dermed den sosiale tillit, og dermed vil også tapet av dette

føre til en form for eksklusjon og tap av sosial kapital og sosial tillit. Putnams tese om sosial kapital

og tillit peker på at samfunnets sosiale sammenslutninger i stigende grad baserer seg på sosiale

forbindelser på arbeidsplassen, ved at dette er blitt til et av de steder hvor den sosiale omgang

primært foregår (Putnam 1995:7f), samt i de såkalte tertiære foreninger i det omgivende

sivilsamfunn (Ibid.:5ff). Dette skjer på bekosting av mer tradisjonelle bånd som familie, naboskap

og generell deltagelse i lokalsamfunnet (Ibid.:7f). En konsekvens af dette er for eksempel en

utbredt mistillit til den amerikanske regjering i befolkningen, som faller i takt med, at de har

utviklet en form for politisk apati, og i lavere grad deltager ved folkeavstemninger (Ibid.:3).

I denne oppgaven vil vi se både den institusjonelle tillit og den generelle tillit og med

bakgrunn i Putnam vil vi så hevde at de arbeidsløse vil ha mindre tillit til institusjonene og

hverandre enn de beskjeftigede. Den teoretiske hypotese er så:

Individers beskæftigelsesstatus påvirker deres tillid.

15


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

3.3.1 Det danske samfund og tillid

Men hvilke konsekvenser har det for det danske samfund at noen grupper i samfundet har

mindre sosial kapital enn andre og i siste instans også opparbeider mistillit til hverandre og til

samfunnets institusjoner?

I denne oppgaven ser vi på de arbeidsløse og deres mengde av sosial kapital i forhold til de

beskjeftigede. I og med at vi snakker om tiden etter en krise, herunder finanskrisen i slutningen av

00’ene, er det som nevnt en stigende arbeidsløshet, og altså ikke den naturlige

arbeidsløshetsprosentandel, som man som oftest vil finne i et samfunn som det danske. I følge

Putnam skapes tilliten og dermed fundamentet til sammenhengskraften gjennom sosialt samvær,

så når en stigende gruppe af mennesker mister deres største kilde til dette, nemlig arbeidet, er

tanken så at det påvirker den generelle og institusjonelle tillit i samfunnet og dermed også

sammenhengskraften; fundamentet for det danske samfunn som vi kjenner det.

3.4 Solidaritet og dens udspring

Selv om vi velger å ta utgangspunkt i Putnam og hans bruk av sosial kapital, kan det også være

interessant å se på noen andre perspektiver og forståelser av begrepet. Dette for å få en bredere

forståelse av begrepet og hva det innebærer og igjen; dets betydning for et samfunn og dets

utvikling. Meningen er at det vil gi en bedre forståelse for betydningen av sosial kapital, og spesielt

hva som skjer i et samfunn med mangel på det.

Det vil først komme en sammenligning av Putnams måte å bruke begrepet sosial kapital, med

to av de mest berømte definisjoner av begrepet; herunder Bourdieus og Colemans.

Videre vil vi se kort på Durkheim, som en representant for den klassiske sosiologi, og hans

implisitte teorier vedrørende medborgerskap og sosial kapital.

3.4.1 Bourdieu og Coleman

Bourdieus definition af social kapital hævdes af mange at være instrumentel og

individorienteret. Han ser på “summen af de aktuelle eller potentielle ressourcer, som knytter sig til

16


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

ejerskabet af et varigt netværk” (Svendsen & Svendsen 2006: 37). Han ser på de konkrete

ressourcer, et menneske kan opnå, og dermed bliver det individet, som er i centrum. Dette står i

stærk modsætning til Putnams definition af begrebet. For Putnam er det samfundet, som er i

fokus, og han beskriver, hvordan social kapital har positive konsekvenser, og er en nødvendig brik i

opbygningen af et vellykket samfund.

Colemans projekt med begrebet social kapital var at sammenkoble samfundsvidenskabernes

ord “social” og økonomernes begreb “kapital”. Han ville på den måde lave et bindeled mellem

studierne af kultur og økonomi, som indtil da havde været strengt adskilt. Coleman så social

kapital som en uformel udveksling af ressourcer i relationer mellem mennesker – en udveksling

baseret på respekt og tillid. Selv om disse relationer ikke er synlige, har de alligevel en betragtelig

betydning for samfundsøkonomien (Ibid.: 37). Coleman beskriver dermed social kapital som en

produktionsfaktor. Hans definition af begrebet ligger nærmere Putnams, end Bourdieus gør.

Putnam ser, ligesom Coleman, også social kapital som en produktionsfaktor, på den måde at det

bidrager til at få samfundet til at køre rundt. Putnam mener, at social kapital kommer til udtryk

som tillid mellem mennesker.

En væsentlig forskel mellem disse definitioner er, at Putnam i modsætning til både Coleman

og Bourdieu, fuldstændigt udelukker den klassiske sociologis problemstillinger; herunder social

klassifikation og socialisering (Ibid.: 38). Specielt Bourdieu har som fokus at se på begrebets

indvirkning på individers liv, og hvordan social kapital går i arv, og dermed er med til at bibeholde

de gamle klasseskel.

Forskellene i fokus mellem på den ene side Bourdieu og Coleman, og på den anden side

Putnam, kan opsummeres til en klassisk modsætning mellem indre, klassifikatoriske kategorier

overfor den empirisk kvantificerbare effekt, som udspringer fra klassifikationen (Ibid.).

17


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

3.4.2 Den klassiske sociologi: medborgerskab og social kapital

Som vi har set tidligere i opgaven, var Marshall en af de første til at lave en eksplicit teori

vedrørende medborgerskab. Vi så der, hvordan Marshall selv mente, at medborgerskabet kunne

have integrerende effekter på et samfund, ved at folk følte en tilknytning til samfundet som

helhed. Velfærdsstaten bidrog også til dette, ved at folk fik lige muligheder, og at alle fik en følelse

af loyalitet til samfundet, i kraft af at alle bidrog til at nå et fælles mål. Vi mener, at det, Marshall

beskriver, kan betragtes som værende en form for social kapital her i Putnamsk forstand. Loyalitet

og tilknytningsfølelse, som Marshall lægger vægt på, mener vi, er en anden måde at omtale tillid

og dermed også social kapital på.

Med dette in mente vil vi gå videre til at se på den klassiske sociologi og dennes implicitte

teori vedrørende medborgerskab. Den klassiske sociologi, der opstod som en reaktion på

overgangen til det moderne, var netop interesseret i at finde en form for socialt medlemskab i et

samfund, hvor kapitalismen havde brudt de traditionelle bånd i relationerne mellem individer:

herunder familie- og lokalsamfund. Da vi allerede har argumenteret for, at medborgerskab kan ses

som en form for social kapital, mener vi derfor på baggrund af ovenstående tanker at kunne

argumentere for, at den klassiske sociologis implicitte teorier vedrørende medborgerskab også er

implicitte teorier vedrørende social kapital og dermed relevante for denne opgave. Vi vil her

fokusere på Durkheim og hans syn på socialt medlemskab i det moderne samfund.

Med bogen ”Professional Ethics and Civil Morals” begyndte Emilie Durkheim at skabe en teori,

som fokuserede på socialt medlemskab i en urban verden. Han beskrev, hvordan

medborgerskabet kunne fungere som en base af sekulær solidaritet, der kunne erstatte religion

som grundlaget for solidariteten mellem mennesker, som ellers havde været karakteristisk for det

traditionelle samfund (Turner 1993: 4). Durkheim mente altså med andre ord, at medborgerskab

kunne fungere som en sekulariseret form af de præmoderne bånd mellem mennesker, som var

baseret på traditioner, religion og lokalitet (Ibid.: 5). Dette var altså en ny form for social

deltagelse i samfundet, hvor man ikke længere tilbragte dagen sammen med familien og med

lokalsamfundet, men i stedet med arbejdskollegaer, kassedamer og andre fremmede. Basen for, at

18


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

man skulle føle solidaritet med de fremmede, kom dermed fra medborgerskabet. Vi vil mene, at

Durkheim her understøtter Putnam i hans teorier vedrørende social kapital, og hvordan den

opbygges gennem fællesskaber. Dette mener vi på baggrund af, at Durkheim beskriver

medborgerskab som grundlag for solidaritet, og at vi tidligere har argumenteret for, at

medborgerskab også er en form for social kapital.

Mens Putnam for det meste ser på den sociale kapital og dens positive konsekvenser for

samfundet, har Durkheim i langt større grad også fokus på patologier i samfundet, og hvordan et

samfund kan bryde sammen på grund af manglende social integration (Ibid.: 5). Durkheim mener,

at en stat med for lidt interaktion mellem borgerne vil blive anomisk, hvilket vil sige et brud med

normer, tillid og forståelse for hinanden borgerne imellem (Ibid.: 5). Det, Durkheim beskriver som

mangel på interaktion mellem mennesker, kan sammenlignes med Putnam, når han beskriver,

hvordan mennesker i mindre og mindre grad kommer sammen i fællesskaber så som foreninger,

og det anomiske samfund kan med andre ord siges at være et samfund uden social kapital.

Ved at se på Durkheims implicitte teori vedrørende social kapital, mener vi at have sat

Putnams social kapitalbegreb i et større perspektiv. Vi mener dog, at Durkheim i stor grad

understøtter Putnams teorier vedrørende social kapital og dermed også denne opgaves

fundament. Det, at Durkheim går længere ind i at se på konsekvenserne af manglende social

kapital end Putnam, mener vi, understøtter denne opgaves sociologiske relevans.

3.5 Konklusion

Vi har nå gjennomgått hovedpunktene i teorier vedrørende sosial kapital, i kraft av

institusjonell og generell tillit, og sammenhengskraft. Ut ifra dette mener vi å ha grunnlag for å

hevde at sosial kapital kommer til uttrykk som tillit og dette er hovedbestanddelen i samfunnets

lim. Ut i fra Putnam har vi argumentert for at arbeidsløse vil ha mindre tillit til samfunnets

institusjoner enn de beskjeftigede; ved at de har mindre sosial omgang og dermed også mindre

sosial kapital. Vi har sett hvordan en liten grad av institusjonell tillit også, med stor sannsynlighet,

19


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

vil tilsi en liten grad av generell tillit, hvilket vil si, ut i fra teorien, at de arbeidsløse vil ha mindre av

både institusjonell- og generell tillit.

Videre vil det komme en teoretisk og empirisk operasjonalisering, før vi begynner og

undersøke våres hypoteser empirisk.

4.0 Operationalisering

Vi har i ovenstående afsnit defineret og afklaret tillid som havende udgangspunkt i den sociale

kapital og værende en byggesten i sammenhængskraften i det danske samfund. For at kunne

beskrive eventuelle sammenhænge mellem arbejdsløshed og individers tillid, vil vi i dette afsnit

operationalisere begreberne tillid og beskæftigelsesstatus. Da vi både er interesserede i at

beskrive tendenser i forhold til den generelle og den institutionelle tillid, vil begge former for tillid

blive operationaliseret.

Beskæftigelse

Tillid

Beskæftigelsesstatu

s

Ovenstående figur viser øverst opgavens teoretiske hypotese – individers beskæftigelse

påvirker deres tillid – dette bliver så i næste linje operationaliseret til: beskæftigelsesstatus, om

individerne er beskæftigede eller ej, påvirker hhv. tilfredsheden med offentlige ydelser til

arbejdsløse, der skal læses som et mål for den institutionelle tillid, og nervøsiteten i forhold til vold

og trusler om vold ved færden om aftenen eller om natten i nærområdet, der skal læses som et mål

for individers generelle tillid til deres medmennesker.

Tilfredshed med

ydelser til

arbejdsløse

Nervøsitet i forhold

til vold og trusler

om aftenen eller

natten

20


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Hvis vi deler de empiriske hypoteser ud, kommer de altså til at fremstå således:

A)

B)

Beskæftigelsesstatus

Beskæftigelsesstatus

Tilfredshed med

ydelser til

arbejdsløse

Nervøsitet i forhold til

vold og trusler om

aftenen eller natten

A) Her vælger vi at operationalisere den institutionelle tillid til vurderingen af tilfredshed med

ydelser fra det offentlige til arbejdsløse. Dette sker på baggrund af Putnams tese om tab af social

kapital, når man er afskåret fra sociale grupper så som på arbejdspladsen. Putnam beskriver, at jo

bredere socialt engageret man er, jo mere social kapital opbygger man, hvilket kommer til udtryk i

generel tillid til andre mennesker. Manglende deltagelse i eller udelukkelse fra det sociale liv

forårsager derimod mistillid til samfundet og dets institutioner (Putnam 1995: 7f). Vi mener, at

kunne overføre dette til den situation, arbejdsløse oplever, når de ikke længere er en del af det

sociale fællesskab på arbejdspladsen. Vi forestiller os, at dette vil påvirke tilliden til det omgivende

samfund og derigennem udviklingen af en mening om, at samfundets institutioner ikke tager sig

godt nok af de arbejdsløse. På den anden side, tænker vi, at de beskæftigede vil se anderledes på

sagen. Det, at de er godt socialt funderede på arbejdspladsen, vil vise sig også at have en

indvirkning på tillid til det omgivende samfunds institutioner og dermed også en opfattelse af, at

disse sørger for et tilstrækkeligt godt sikkerhedsnet, i fald man skulle hænde at blive arbejdsløs.

Dertil kommer Lise Togebys beskrivelse af Rothsteins kritik af Putnam: ”Rothstein har i en kritik af

Putnam hævdet, at den afgørende kilde til social kapital i moderne velfærdsstater ikke er

medlemskab af civilsamfundets grupper og organisationer, men om individet er afhængig af

trangsbestemte ydelser fra det offentlige. Det er Rothsteins overordnede påstand, at

velfærdsstatens institutioner både kan opbygge og svække social tillid. Den afgørende forskel går

mellem de universelle og de trangsbestemte ydelser. Trangsbestemte ydelser skaber klientgørelse

21


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

og mistillid til samfundets institutioner. Det vil siden blive generaliseret til medmenneskelig

mistillid.” (Togeby 2007: 152).

B) Vi vælger at operationalisere den generelle tillid til medmennesker til graden af nervøsitet

for vold og trusler om vold, når man bevæger sig ude i nærområdet om aftenen eller om natten. Vi

tager igen udgangspunkt i Putnams social kapitalbegreb, da dette som nævnt også viser sig i

individernes generelle tillid til deres medmennesker. Her er vi dog klar over, at respondenternes

geografiske placering kan spille ind, men da stikprøven er et bredt udsnit af populationen, mener

vi, at andelen af arbejdsløse og beskæftigede vil fordele sig og opveje denne problematik.

Vores operationalisering af begreberne arbejdsløse og beskæftigede bliver som følger:

Arbejdsløse bliver operationaliseret til dem, der i undersøgelsen har svaret, at de er arbejdsløse.

Beskæftigede operationaliserer vi som dem, der i undersøgelsen har svaret, at de er lønmodtagere

(dvs. funktionærer, arbejdere, tjenestemænd), selvstændige erhvervsdrivende eller

medhjælpende ægtefæller. Dermed ser vi bort fra dem, der er pensionister, efterlønsmodtagere,

værnepligtige, studerende eller hjemmegående husmødre/fædre uden et lønnet arbejde, da vi

kun ønsker at se en forskel på holdningsforskellen hos beskæftigede og arbejdsløse. Dette er valgt

på baggrund af en overbevisning om, at resultaterne vil være mere explicitte, og at vi dermed vil

kunne beskrive tendenserne mere klart i en analyse.

Vi tager i vores opgave, som nævnt i teoriafsnittet, udgangspunkt i Putnams tese om social

kapital og tillid, som peger på, at samfundets sociale sammenslutninger i stigende grad baserer sig

på sociale forbindelser så som på arbejdspladsen, som er blevet til et af de steder, hvor den sociale

omgang primært foregår (Putnam 1995:7f).

22


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

5.0 Tillid i det virkelige liv

Vi har nå gjennomgått vårt teoretiske utgangspunkt og presentert våre teoretiske hypoteser

som vi videre har operasjonalisert empirisk. Videre vil vi teste våres hypoteser for å finne ut av om

våres hypoteser stemmer overens med virkeligheten. Før vi gjør dette vil vi presentere våres valg

av metode og våres data og det vil komme en gjennomgang av de statistiske verktøy vi tar i bruk

for å gjennomføre våre tester.

5.1 Den kvantitative metode

Vi vil i analysen arbejde kvantitativt for at teste vores hypoteser. Dette valg har vi taget på

baggrund af, at det ikke er den enkelte persons meninger og holdninger, vi vil teste, men

populationen som et hele og enkelte egenskaber (karakteristika) tilhørende respondenterne som

repræsentanter for populationen.

Vi vil primært arbejde induktivt, da vi her undersøger en tilfældigt udvalgt stikprøve for at

kunne sige noget om populationen (Malchow-Møller & Würtz, 2010:191f). Indimellem benytter vi

os også af den deduktive metode, da vi fx har brug for viden om populationen fra Danmarks

Statistik for at kunne vurdere vores stikprøves repræsentativitet. Idet vi arbejder med begge

metoder, arbejder vi abduktivt.

5.2 Introduktion til datasættet

Vores opgave tager udgangspunkt i data, som er resultatet af undersøgelsen ”Befolkningens

levekår år 2000”. Denne undersøgelse er den tredje i rækken af undersøgelser, der omhandler

den voksnes befolknings levekår i Danmark, og er gennemført af Socialforskningsinstituttet og

Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

De to tidligere undersøgelser er fra henholdsvis 1976 og 1986. Den første gang deltog 5166

tilfældigt udvalgte danskere mellem 20 og 69 år, og anden gang forsøgtes disse personer

geninterviewet. I undersøgelsen fra år 2000 geninterviewedes de personer fra de tidligere

23


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

undersøgelser, man kunne få fat i, og man medtog en ny stikprøve af personer på 20 til 43 år for at

sikre en mere repræsentativ aldersfordeling (Andersen 2003: 2).

I denne opgave har vi valgt kun at se på besvarelser fra undersøgelsen fra år 2000, da disse er

mest tidssvarende. I alt blev 7602 personer udtrukket i denne undersøgelse, hvoraf kun 4981

deltog, hvilket giver en svarprocent på:

%

Dette er den laveste opnåede svarprocent i de tre undersøgelser, og en vægtig grund til dette

kan være gruppen af nægtere, som er vokset markant gennem årene (ibid.:50). Bortfaldet består i

2000-undersøgelsen desuden især af de yngste og de ældste, hvilket også giver sig til udtryk i

vores repræsentativitetstest (ibid.:52).

I denne undersøgelse deltog altså 4981 personer mellem 20 og 93 år, og disse udgør vores

stikprøve. Den virkelige population, vi vil undersøge, er alle danskere mellem 20 og 89 år, der

enten er beskæftigede eller arbejdsløse, og som ikke har forskerbeskyttelse eller lignende. At en

population er virkelig, betyder, at den er observerbar og også eksisterer udenfor denne

undersøgelse (Malchow-Møller & Würtz 2010: 25f).

I det følgende afsnit beskriver vi vores analyseudvalg på 2843 personer og de variable, vi vil

analysere ud fra.

5.3 Variabelpræsentation

Herunder er der en oversigt over de variable, vi skal bruge i vores undersøgelse, og

fordelingen af respondenter på svarmulighederne. Vi har sorteret data sådan, at vi kun analyserer

på svarene fra respondenter, der har valide udfald på samtlige af de variable, vi ønsker at

analysere på.

24


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Vi har for overskuelighedens skyld valgt at inddele variablen Alder i 10-årsintervaller.

I variablen Beskæftigelsesstatus har vi omkodet udfaldene som følger:

Gruppen Uden for arbejdsmarkedet er ikke medtaget i analyseudvalget, da vi kun er

interesserede i henholdsvis de arbejdsløse og de beskæftigede. Nogle af respondenterne i denne

gruppe har muligvis et deltidsarbejde ved siden af deres beskæftigelsesstatus som fx

efterlønsmodtager eller studerende, og andre er måske også ”arbejdsløse” i den forstand, at de

ønsker at have et sådant arbejde. Vi er derfor opmærksomme på, at vi kun undersøger personer,

25


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

der til spørgsmålet om beskæftigelsesstatus angav enten arbejdsløs, lønmodtager, selvstændigt

erhvervsdrivende eller medhjælpende ægtefælle, og ikke de øvrige.

Variablene tilfredshed med offentlige ydelser til arbejdsløse og nervøsitet i forhold til vold og

trusler om vold er kun præsenteret ved de udfald, der er interessante i forhold til undersøgelsens

sigte. Svarmulighederne Ved ikke og lignende er derfor sorteret fra.

5.4 Teoretisk baggrund for analyse

I repræsentativitetsafsnittet vil vi benytte både Z-test og konfidensinterval, mens vi i testen af

vores empiriske hypoteser vil bruge og enkeltcelle/r xy -test til at undersøge for uafhængighed.

Før vi kan teste på repræsentativiteten af stikprøven og ikke mindst på vores empiriske hypoteser,

er det nødvendigt at gennemgå de – for vores opgave – mest centrale statistiske værktøjer.

5.4.1 Variable og sandsynligheder

Når man arbejder statistisk, benytter man sig af stokastiske variable X i , som hver især kan

antage x i -værdier. Når disse værdier er tællelige, kalder man det en diskret stokastisk variabel,

hvorimod variable med utællelige værdier kaldes for kontinuerte stokastiske variable (ibid.: 77). I

repræsentativitetsafsnittet opstiller vi som nævnt et konfidensinterval for alder. Her er der tale

om en kontinuert stokastisk variabel, da alder her kan antage et uendeligt antal utællelige værdier.

Ellers beskæftiger vi os kun med diskrete stokastiske variable i vores test.

I testene af repræsentativiteten og de empiriske hypoteser ønsker vi ofte at kende

sandsynligheden for, at en bestemt hændelse (at X i = x i ) opstår. Sandsynlighedsfunktionen for en

diskret stokastisk variabel er:

,

hvor P = sandsynlighed (probability). Denne funktion kan kun antage værdier mellem 0 og 1,

og disse værdier skal tilsammen summe til 1:

,

hvor N = alle værdier, som x i kan antage.

26


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Den kumulative sandsynlighedsfunktion viser sandsynligheden for, at værdien af X er mindre

end eller lig med en bestemt x-værdi, og skrives:

.

I -testen sætter vi to variable X og Y, og dermed to sandsynlighedsfunktioner, op mod

hinanden. Dette hedder den simultane sandsynlighedsfunktion og er defineret som:

.

Som i sandsynlighedsfunktionen, kan denne funktion kun antage værdier mellem 0 og 1, og

igen skal alle disse værdier kunne summe til 1:

,

hvor er alle mulige værdier for X, og ligeledes er Y’s mulige værdier.

Hvis man vil kende den samlede sandsynlighed for én hændelse uafhængigt af den anden, skal

man finde den marginale sandsynlighed:

,

hvor er de mulige værdier for Y.

Herunder er et eksempel på de simultane og de marginale sandsynligheder i et eksempel fra

-testen, hvor de simultane sandsynligheder er skrevet med kursiv, og de marginale

sandsynligheder er skrevet med fed:

Tabel 3

Observerede frekvenser Y = 1 (For lille) Y = 2 (Passende) Y = 3 (For stor)

X = 0 (Beskæftigede) 420 1875 353 0,9314

X = 1 (Arbejdsløse) 68 120 7 0,0686

0,1716 0,7017 0,1266

27


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Til sidst kan man få behov for at udregne den betingede sandsynlighed, hvis man vil vide, om

en hændelse A betinger en hændelse B, altså om der er uafhængighed eller ej (se afsnit 5.6.1) for

uddybning). Denne funktion skrives:

Eksempler på, hvordan de enkelte funktioner og sandsynligheder udregnes, vil blive

gennemgået i de følgende afsnit, hvor det anses for nødvendigt.

.

5.4.2 Momenter

Vi vil videre gjennomgå en rekke sentrale statistiske momenter, herunder middelverdi, varians

og standardavvikelse.

5.4.2.1 Middelværdi

Det mest kjente moment for en stokastisk variabel, X, er middelverdien, også kjent som den

forventede verdi. Ideen med en forventet verdi av en stokastisk variabel X, er å finne et tall som

svarer til gjennomsnittet av alle de verdier av X man ville få hvis man kunne gjenta realiseringen av

X uendelig mange ganger (ibid.: 106). Denne middelverdi finner man ved å summere alle

stikkprøvens utfall for deretter å dividere med antallet av stikkprøveelementer(n), eller ved å

summere produktet av hvert enkelt utfall, x i , og dets marginale sannsynlighet. Formelt er dette

definert som: E(X) (forventet verdi av X), av en diskret stokastisk variabel, X, med

sannsynlighetsfunksjon f(x), er gitt ved:

I en virkelig populasjon betegnes middelverdien som, μ, også kalt den sanne middelverdi. Her

summerer man alle karakteristikum, a, for så å dividere summen med populasjonen, .

brukes til å beskrive den forventede verdi for en stikkprøve, og er dermed en estimator på den

sanne middelverdi, μ(ibid.:225).

28


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Middelverdien er et av momentene man kan bruke for å beskrive sentrale egenskaper ved

populasjonen man arbeider med. Middelverdien har dog det problemet at to meget forskjellige

populasjoner kan ha samme middelverdi. Eksempelvis kan en populasjon inneholde elementene

18 og 102 og ha en middelverdi på 60, samtidig som en annen populasjon inneholder elementene

59 og 61, og også ha en middelverdi på 60. Verdiene er meget forskjellige fordelt i disse to

eksempler, og på denne måte er middelverdien ikke en fullstendig beskrivelse av en populasjon.

Dette ved at den ikke alene kan fortelle oss noe om stikkprøven eller populasjonens

sammensetning. På bakgrunn av dette vil vi derfor gå videre til et annet nøkkeltall innenfor de

kvantitative metoder, nemlig variansen. Variansen gir et overblikk over hvordan spredningen i en

populasjon er; hvordan verdiene i populasjonen er spredt omkring middelverdien (ibid.: 38).

5.4.2.2 Varians og standardafvigelse

Vi vil her se på de to beskrivende mål: varians og standardavvikelse, som man, som nevnt,

bruker for å få et bedre bilde av hvordan variablene ligger spredd rundt middelverdien. For å få et

beskrivende mål for spredningen for stokastiske variabler X kan man undersøke den forventede

kvadrerte spredning omkring middelverdien. Dette mål kalles variansen og betegnes med V(X)

eller . Dette utregnes ved å finne den gjennomsnittlige avvikelse fra middelverdien for hvert x.

Den gjennomsnittlige avvikelse kan, på samme måte som med middelverdien, regnes ut ved å

summere og dividere alle utfallene med antall stikkprøveelementer (n), eller ved å summere hvert

enkelt utfall med den marginale sannsynlighet:

eller ,

hvor E(X) er middelværdien.

Variansen for hele populasjon, hvor vi har trukket vår stikkprøve fra, betegnes

forskellige værdier af et karakteristikum i populationen.

, hvor a er de

Vi kan utregne en varians på bakgrunn av vår stikkprøve, S 2 , som da blir en estimator på ,

på samme måte som

var en estimator på μ(ibid.: 253). Stikkprøvevariansen utregnes ved:

29


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

I det ekstreme tilfelle hvor alle elementer i populasjonen har samme verdi, vil variansen være

0. Utover dette kan ikke variansen si stort om hvor mye den gjennomsnittlige spredning er rundt

middelverdien. Det er dette man bruker standardavvikelsen til. Standardavvikelsen har nemlig

samme måleenhet som verdiene selv, og viser dermed hvor mye den gjennomsnittlige avvikelse

fra middelverdien er (ibid.: 39). For å utregne estimatoren for standardavvikelsen , kan man

bruke

(ibid.: 254).

(ibid.: 254). Dette er dog ikke en sentral estimator for , men den er konsistent

5.4.3 Forskellige fordelinger

Ovenfor har vi skrevet om de forskellige momenter. Nu vil vi gennemgå normal-,

standardnormal- og bernoullifordelingen, som er de fordelinger, vi anvender i opgaven.

5.4.3.1 Normalfordeling

Normalfordelingen, som vi skal se på her, er en fordeling for en kontinuert stokastisk variabel.

Normalfordelingen blir hyppig brukt fordi det nettopp finnes mange naturlige størrelser i virkelige

populasjoner som ligner normalfordelingen, som i vort tilfelle er alder. Det er også mange

estimatorer og teststatistikker som er normalfordelte (ibid.:148).

Normalfordelingen er en fordeling som legger seg symmetrisk omkring en sann verdi. Både

varians og middelverdi er stokastiske variabler, hvis kumulerte sannsynlighetsfunksjoner følger

normalfordelingen. En kontinuert stokastisk variabel, Y, er normalfordelt hvis den har

tetthetsfunksjonen:

30


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Hvordan grafen til en normalfordeling blir seende ut avhenger både av den sanne

middelverdi, , og variansen,

. Middelverdien blir liggende midt i grafen og er også der

tetthetsfunksjonen antar den største verdi. Dette vil si at hvis det er en høy middelverdi, vil også

grafen bli liggende lengre til høyre. På samme måte påvirker også variansen normalfordelingen.

Dette gjør den ved at jo mer varians; jo bredere graf, og jo mer sannsynlig er det at man får verdier

av Y som ligger langt vekk fra middelverdien (ibid.: 148). Siden normalfordelingen er symmetrisk

rundt den forventede verdi, er sannsynligheten for den til høyre forventede verdi den samme som

sannsynligheten for den til venstre for.

.

Herunder er en skisse av en tilfeldig normalfordeling med markering av den sanne middelverdi

Man finner sannsynligheter i normalfordelingen ved å bruke den kumulative

sannsynlighetsfunksjon. Eksempelvis kan man se på sannsynligheten for å få en verdi av Y som er

mindre eller lik med y. Dette er gitt ved F(y), hvor F er den kumulative sannsynlighetsfunksjon for

Y. Det svarer til det skraverede område til venstre for y på nedenstående normalfordeling.

Da den kumulerte sannsynlighet for stokastiske variabler alltid summer til 1, betyr det også at

arealet under normalfordelingskurven alltid er 1.

31


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

5.4.3.2 Standardnormalfordeling

Som sagt vil arealet i en normalfordeling avhenge av størrelsene til variansen og

middelverdien. Det er dog ikke mulig å utregne disses kumulative sannsynligheter, altså å finne

arealet under kurven på et bestemt sted på x-aksen. Det kan man dog gjøre for normalfordelingen

som har en middelverdi =0, og varians

= 1. Denne normalfordelingen, N(0,1) kalles

standardnormalfordelingen og har symbolet Φ(z) og kan ses herunder (ibid.: 150).

Det spesielle med standardnormalfordelingen er nettopp at man kan utregne dens kumulative

sannsynligheter. De kumulative sannsynligheter for spesielle verdier av Z kan bli slått opp i

Malchow-Møller og Würtz (ibid.:434). Innen man kan gjøre dette er det dog nødvendig å

standardisere sine stokastiske variabler, slik at de alle får en middelverdi på 0 og en varians på 1.

Formelen for å standardisere en stokastisk variabel, Y, med middelverdi E(Y)= og varians

V(Y)= er som følger: (ibid.:151).

Når man har gjort dette blir Z en stokastisk variabel med middelverdi på 0 og varians på 1, og

det er mulig å finne dens kumulative sannsynligheter, altså verdier på x-aksen. På denne måten er

det altså den samme sannsynlighet for at Y antar en mindre verdi enn a, som at den standardiserte

variabel, Z=(Y- , antar en mindre verdi enn (a - (ibid.: 151). Når man har utregnet denne

kan man, som sagt, finne den kumulerte sannsynlighet i Malchow-Møller og Würtz. Teknikken for

denne utregning er som følger:

i) Φ )

32


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

ii)

iii)

Hvor a og b er konstanter (ibid.: 152).

5.4.3.3 Bernoullifordeling

En Bernoullifordeling, er en fordeling av en diskret stokastisk variabel , som har to mulige

utfall 1 og 0, sannsynligheten for at variablen kommer med det ene eller det annet utfall er p og 1-

p. Dermed kan man beskrive bernoullifordelingen som fordelt med parameteren p, dette skrives X

Ber(p) (ibid.: 135). Utfallene i en bernoullifordeling beskriver man som regel, som suksess (1) og

fiasko (0), dette skal ikke leses som at det ene utfall er bedre eller har en høyere verdi en det

annet, det dekker blott over om ”har kjennetegnet” eller ei. Dermed kan man oppstille

sannsynlighetsfunksjonen for som:

Som nevnt betegner man også utfallene som p og 1-p, her dekker p over suksess og 1-p over

fiasko. Utsetter man en populasjon for en bernoullifordeling, kaller man den for en

bernoullipopulasjon. Variablen kjønn er et eksempel på en variabel med en virkelig populasjon

som er bernoullifordelt, denne diskrete stokastiske variabel har utfallene p: ”kvinne” og 1-p:

”mann”, hvilket grafisk kan vises på denne måten:

p

Kvinde: 1

1-p

Mand: 0

Bernoullifordelingen er som beskrevet i dette eksempel relevant for tilfeller hvor den

variabelen man beskjeftiger seg med har to typer utfall; suksesser eller fiaskoer (Ibid.: 136f). Da en

bernoullifordelt variabel kun har to utfall, er det raskest å oppstille de beskrivende mål

(middelverdi og variansen) for variablen:

33


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Middelverdien:

Variansen:

For en bernoullifordelt stokastisk variabel er sannsynligheten for suksess altså lik med

middelverdien, dermed blir variansen for samme stokastiske variabel lik med sannsynligheten for

suksess p ganget med sannsynligheten for fiasko 1-p, altså .

5.4.4 Den centrale grænseværdisætning

Mens man i spesielle tilfeller kjenner fordelingen til stikkprøveobservasjonene, er det i de

fleste tilfeller sånn at man ikke vet hvilke fordeling disse følger. Det er her et av statistikkens

sterkeste verktøy; den sentrale grenseverdisetning, kommer inn i bildet. Ved hjelp av denne blir

det nemlig mulig å finne en approksimasjon til fordelingen av stikkprøvegjennomsnittet, som er

tett på den korrekte fordeling av stikkprøvegjennomsnittet(ibid.: 232). Den sentrale

grenseverdisetning forteller oss nemlig at så lenge stikkprøven er av en viss størrelse, her ser man

en stikkprøve på 1000 respondenter som tilstrekkelig, og er trukket ut ved simpel tilfeldig

utvelgelse, vil stikkprøvegjennomsnittet være approksimativt normalfordelt med middelverdi og

variansen dividert med stikkprøveelementer(n). Altså uansett hvilken fordeling den enkelte

observasjon fra en stikkprøve følger, så er stikkprøvegjennomsnittet approksimativt normalfordelt,

simpelthen hvis stikkprøven er tilstrekkelig stor(ibid.: 233). Den sentrale grenseverdisetning lyder

som følger:

Hvor

betyr approksimativt fordelt 2 . Den sentrale grenseverdisetning viser seg svært nyttig

ved at normalfordelingen er en svært viktig fordeling innenfor statistikken.

2 Den sentrale grenseverdisetning sier formelt at det standardiserte stikkprøvegjennomsnitt er asymptotisk

standardnormalfordelt. Dette ved at man ved en større stikkprøve ville få en mer sikker normalfordeling. Det

standardiserte stikkprøvegjennomsnitt kommer nærmere normalfordelingen jo større stikkprøven er.

34


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

5.4.5 Hypotesetest, fejltyper, kritiskværdi og signifikansniveau

I avsnitt 3.0 beskrev vi den teori som ligger til grunn for våres teoretiske hypoteser, som vi så

operasjonaliserte til empiriske hypoteser i avsnitt 4.0. Disse hypoteser vil vi gjerne undersøke

statistisk og til dette formål foretar vi noen hypotesetester.

En hypotesetest består til å starte med av to konstruerte hypoteser; én som avkrefter teorien

og normalt kalles nullhypotesen H 0 , og én, som bekrefter hypotesen og normalt kalles

alternativhypotesen H 1 . Normalt aksepteres alternativhypotesen først, når man grundig har

sannsynliggjort at nullhypotesen kan avvises.

Da vi kun undersøker hypotesen ut fra en stikkprøve og ikke hele populasjonen, er det dog

ikke mulig med sikkerhet å be- eller avkrefte den (ibid.: 297f). Derfor løper man en risiko for å

begå feil, når man konkluderer på sin hypotesetest. Der er her tale om to feiltyper: type 1- og type

2-fejl. Type 1-feil er, når man avviser en nullhypotese, når den faktisk er sann, hvorimot type 2 -feil

er, når man aksepterer en nullhypotese, som i virkeligheten er falsk.

For å kunne vurdere, om H 0 kan avvises eller ei, oppsetter man et hypotesemål (ibid.: 301f).

Det kan konstrueres på forskjellige måter alt etter, hva det er, man vil undersøke. Et hypotesemål

gir et enkelt estimert tall, som viser, om det er H 0 eller H 1 , der skal avvises. Et eksempel på

konstruksjonen av et hypotesemål kan ses i avsnitt 5.6.1.

Det neste vi skal danne er en beslutningsregel for hvilke verdier vi henholdsvis kan akseptere

og avvise i nullhypotesen. Dette gjøres ved hjelp av en kritisk verdi, som alminneligvis fastsettes ut

fra sannsynligheten for en type 1-feil. Her kommer signifikansnivået

inn i bildet.

Signifikansnivået svarer til den risiko man er villig til at ta for å gjøre en type 1-feil (da man

tradisjonelt fokuserer på type 1-feil, vil vi i denne oppgave kun beskjeftige oss med denne) (ibid.:

305). Typisk fastsetter man sitt signifikansnivå til å være 5 %. Hvis man gjerne vil teste en hypotese

med et signifikansnivå på 5 %, er der altså en risiko på 5 % for at man avviser en hypotese som er

35


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

sann, men også en sjanse på 95 % for, at dette ikke er tilfellet. Beslutningsregelen kan derfor for

eksempel se slik ut:

cv er den eller de kritiske verdier, og Z er teststatistikken. Teststatistikken er en omskrivning

av det estimerede hypotesemål. Denne oppstilles likesom hypotesemålet på forskjellige måter – et

eksempel ses i avsnitt 5.6.1.

I denne opgave benytter vi os af 2 forskellige hypotesetest. I afsnit 5.5.1, hvor vi undersøger

repræsentativiteten af vores stikprøve overfor populationen, foretager vi en Z-test, og i afsnit

5.6.1, hvor vi tester på de empiriske hypoteser, bruger vi en -test for sammenhæng.

Det er også muligt ved hjælp af at udføre en test af fordelingen, hvor man undersøger, om

en stikprøve stammer fra en given type fordeling (fx Bernoulli) (ibid.: 363ff).

kan derudover bruges til at undersøge for homogenitet. Her tester man, om fordelingen af

X er den samme for forskellige grupper af elementer i en population med et bestemt

karakteristikum (ibid.: 374). Disse test er dog ikke blandt de mest oplagte i vores opgave, og de

gennemgås derfor ikke yderligere.

Vi vil nu undersøge repræsentativiteten for vores stikprøve i forhold til populationen.

5.5 Repræsentativitet

For at sikre reliabiliteten – altså sikre, at de resultater der kommer frem ved brugen af denne

stikprøve, vil være nogenlunde de samme, som hvis en ny stikprøve blev trukket – vil vi i dette

afsnit vurdere samt foretage tests på repræsentativiteten af stikprøven (ibid.: 205). Vi vil først

gennemgå en række diagrammer for fordelingerne på køn og alder i henholdsvis stikprøve og

population. Vi vælger at se på køn og alder, da disse variable med en stor sikkerhed kan vise hvor

vidt, en stikprøve er repræsentativ eller ej, da de to variable påvirker mange andre variable og er

36


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

gældende for alle individer både i og udenfor stikprøven. Vi er dog opmærksomme på, at vi i vores

analyseudvalg jævnfør vores operationalisering, kun undersøger udfald for arbejdsløse og

beskæftigede, og at dette gør vores analyseudvalg mindre end stikprøven. Vi mener stadig at

kunne forsvare at undersøge repræsentativiteten for hele stikprøven og gøre den gyldig for vores

analyse, da analyseudvalget stammer fra stikprøven.

For at kunne sige noget mere præcist om vores stikprøves repræsentativitet, vil vi udføre en Z-

test på fordelingsandelen af køn i forhold til populationen, opstille et konfidensinterval for

gennemsnittet af alderen i stikprøven og sammenligne det med den sande middelværdi i

populationen. Derudover vil vi udføre Z-test på fordelingsandelene i aldersintervallerne for at

kunne sige noget nærmere om, hvor eventuelle afvigelser kunne stamme fra, og disses betydning

for den videre analyse.

5.5.1 Stikprøve kontra population

Følgende afsnit indeholder en række grafiske sammenligninger mellem stikprøven og

populationen. Disse vil kunne tegne en generel tendens for fordelingen af respondenter i

stikprøven i forhold til populationen og dermed indikere en generel tendens for

repræsentativiteten.

37


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Herunder ses fordelingen af køn i henholdsvis stikprøve og population:

(n=4.981) (N=3.739.917)

Generelt kan det siges om fordelingen, at stikprøven har en lille andel flere mænd med, end

tilfældet er i populationen. Dog er fordelingen stadig således, at der er flere kvinder end mænd

med i stikprøven, hvilket også er tilfældet i populationen. Dermed kan man på baggrund af

ovenstående figur skønne at repræsentativiteten af stikprøven i forhold til køn er acceptabel.

38


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Herunder ses fordelingen af alder i henholdsvis stikprøve og population:

(n=4.953) (N=4.036.965)

Figuren viser en tendens til at fordelingsandelene i alder er skæv. Der er en del flere i

populationen i intervallerne fra 20-39 år, end det er tilfældet i stikprøven, og ligeledes er

stikprøven overrepræsenteret i intervallerne fra 40-80 år. Man kan altså tegne en tendens af, at de

yngre i befolkningen er underrepræsenteret, mens de ældre er overpræsenteret. Her er der to

umiddelbare ting, der spiller ind på vores analyse: 1) vores analyseudvalg beskæftiger sig kun med

grupperne af beskæftigede og arbejdsløse, og dermed vil vi argumentere for at

underrepræsentationen af unge i stikprøven ikke spiller den store rolle, da en stor del af disse vil

være under uddannelse og dermed sorteret fra analyseudvalget. 2) Der er en lille

overrepræsentation af de midaldrende i stikprøven, altså gruppen fra 40 til 59. Denne gruppe vil

samtidig typisk være enten i beskæftigelse eller arbejdsløse. Da det er her, vi hovedsagligt vil finde

vores analyseudvalg, er vi opmærksomme på den forstærkende faktor, det kan have, at disse

grupper er stærkt repræsenteret i stikprøven. Dette vil vi komme tilbage til senere, under Z-testen

for de enkelte aldersintervaller.

Helt overordnet er det svært at sige ud fra diagrammet, om stikprøven er repræsentativ, dog

ser fordelingen umiddelbart ud til at være skæv.

39


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Vi vil nu gå videre til at teste for fordelingen i henholdsvis stikprøven og populationen for at

kunne sige noget mere konkret om repræsentativiteten.

5.5.2 Z-test på fordelingsandelen af køn

For at teste repræsentativiteten af vores andel af henholdsvis mænd og kvinder i stikprøven i

forhold til andelen af mænd og kvinder i populationen, vælger vi at lave en Z-test. En Z-test

baseres på test af to hypoteser, en nulhypotese og en alternativhypotese, eller med andre ord, en

hypotese, der støtter vores, og en hypotese, der ikke gør (Ibid.: 298). Gennem testen vælger man

at gå med nulhypotesen, H 0 , også selvom det ikke er den hypotese, der støtter den empiriske

hypotese, man har sat for analysen, og derved siger man, at man arbejder under H 0 . I vores test er

variablen bernoullifordelt og har altså kun to udfald p = kvinde 1-p = mand. Derfor kan vi

bestemme stikprøvegennemsnittet som p, og dermed bliver vores hypoteser som følger:

H 0 : p = p 0

H 1 : p ≠ p 0

Altså antager vi under H 0 , at stikprøvegennemsnittet med en vis sandsynlighed vil svare til

populationens (Ibid.: 318). Vi sætter signifikansniveauet til 5 %, dermed accepterer vi H 0 med 95 %

sandsynlighed, og den forkastes altså kun, hvis der er store tegn på, at den er falsk, hvilket ellers

kunne føre til en type 1-fejl.

Da variablen er bernoulli-fordelt, anvender vi følgende udtryk til at beskrive teststatistikken og

fordelingen under H 0 :

,

40


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

som gælder under H 0 : p = p 0 og n er stor

Stikprøve:

Population:

n = 4981 N = 3.739.917

Andel kvinder = 50,0903 % Andel kvinder = 50,8960 %

Fordi vi har beskrevet hypoteserne som enten lighed eller ikke-lighed mellem

stikprøvegennemsnittet og populationens gennemsnit, undersøger vi, hvor sandsynligt det er

under H 0 at finde det stikprøvegennemsnit, vi fandt i stikprøven, eller et, der ligger endnu længere

væk fra H 0 .

For at kunne fastsætte dette, udregner vi p-værdien, og da vi både taler om øvre og nedre

grænse jævnfør ovenstående, skal den fundne p-værdi ganges med to. Da vi ikke reelt er klar over

det areal, p-værdien dækker over, standardiserer vi jævnfør den centrale grænseværdisætning og

beregner Z-værdien, der dækker over det samme areal som p-værdien (Ibid.: 320). Dette kan vi

gøre, fordi variablen, som nævnt, er bernoullifordelt. Man finder altså Z-værdien ved at tage

afstanden - µ H0 og dividerer med .

med to:

Dermed kan vi finde p-værdien 0,9943, og som beskrevet ovenfor skal den herefter ganges

Da 100,8 % er markant højere end vores signifikans niveau på 5 %, accepterer vi altså H 0 , og

kan dermed sige, at vores andele af henholdsvis mænd og kvinder med 95 % sikkerhed er i

overensstemmelse med populationens andele.

41


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

5.5.3 Konfidensinterval for aldersgennemsnittet

Med et konfidensinterval for alderen ønsker vi at udtale os om sikkerheden af en estimators,

her stikprøvegennemsnittets ( ), gyldighed i forhold til populationens sande middelværdi, µ. Men

da det er en estimator, sker det sjældent, at der er præcis lighed mellem

og µ. Med et

konfidensbånd kan vi med en given sikkerhed beskrive, hvor den sande middelværdi må være,

givet det stikprøvegennemsnit, vi har fundet. Et konfidensinterval er den øvre og nedre grænse,

hvorimellem vores ukendte µ med en vis sandsynlighed vil ligge (Ibid.: 270). I forhold til

repræsentativitet kan vi sammenligne den sande middelværdi fra vores kendte population med

det konfidensinterval, vi finder frem til; ligger denne sande middelværdi rent faktisk i intervallet?

Konfidensintervallet baseres på den procentgrænse, vi sætter for det interval, hvori den sande

middelværdi, µ, med en hvis sandsynlighed må ligge. Denne grænse er med til at definere

troværdigheden af det resultat, vi kommer frem til. Vi ønsker at beregne et 95 % konfidensbånd,

altså at µ med 95 % sikkerhed vil ligge inden for området , og dermed er der 5 %

tilbage, hvor µ godt kan ligge uden for vores interval. Hvis vi havde sat procent-grænsen ved for

eksempel 80 %, ville man kunne vende regnestykket om og sige, at µ med 20 % sikkerhed ville

ligge udenfor vores interval. Dermed er der mere troværdighed bag et højt procentvist

konfidensinterval.

Vi ønsker som nævnt, at beregne et 95 % konfidensbånd, som det viste herunder (ibid.: 270f):

95 % µ

k

k

5.5.3.1 Beregning af konfidensinterval

For at beregne grænserne for vores konfidensinterval anvender vi formlen:

42


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Da vi ønsker, at vores konfidensbånd skal være et 95 % konfidensbånd, er signifikansniveauet

α = 5 %, og dermed bliver

, altså 95 %

For at beregne den øvre og nedre grænse for intervallet, hvorimellem µ med 95 %

sandsynlighed må ligge, er det nødvendigt at beregne værdien, vi her kalder k, som er den værdi,

der er afstanden mellem og henholdsvis den øvre og nedre grænse (Ibid.: 271). Vi beregner k-

værdien ved først at trække fra i formlen oven for, for at isolere k, dernæst ganger vi igennem

med -1 for at vende ligningen, og til sidst dividerer vi med variansen for stikprøvegennemsnittet og

ender med en formel, der ser således ud:

Da stikprøvegennemsnittet følger en normalfordeling

, kan vi ved hjælp af den

centrale grænseværdisætning oversætte udtrykket

til den stokastiske variabel Z, der følger

standardnormalfordelingen. At variablen Z er standardnormaltfordelt, kan bruges i beregningen af

k-værdien. Vi lader nu a være lig

og skal dermed finde den værdi af a, hvor 95 % er lig med

sandsynligheden for, at Z ligger mellem –a og a. Her anvender vi (1 – α/2)-fraktilen fra

standardnormalfordelingen, og dermed bliver a = Z 1 – α/2 = 1,96 og Z-grænserne således (Ibid.: 271):

Z øvre = 1,96

Z nedre = -1,96

Dermed bliver den øvre k-værdi:

43


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Og den nedre:

Indsat i den første formel giver dette et 0,95-konfidensinterval med:

Den øvre grænse:

Den nedre grænse:

+ k

– k

[ , ]

For at finde grænserne i vores interval for aldersgennemsnittet i stikprøven, skal vi nu blot

indsætte værdierne for middelværdien, variansen og stikprøvestørrelsen.

Den øvre grænse: + k =

Den nedre grænse: k =

Dermed ligger µ med 95 % sikkerhed i intervallet: [47,8016;48,7472].

5.5.3.2 Sammenligning med populationens gennemsnit

Da vi kender populationens gennemsnit 47,43966, er dette ikke en del af vores

konfidensinterval, og dermed kan man ikke umiddelbart garantere fuld repræsentativitet på

baggrund af denne test.

Vi vælger at lave en Z-test på hvert aldersinterval for at undersøge de enkelte

aldersintervallers repræsentativitet og hermed få et klarere billede af, hvor i fordelingen der ikke

er nogenlunde overensstemmelse mellem stikprøven og populationen, altså hvad der er årsagen

til, at vores aldersfordeling ikke umiddelbart er repræsentativ.

44


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

5.5.3.3 Z-test på aldersintervaller

Da man kan beskrive aldersintervallerne som bernoullifordelte – enten tilhører du intervallet

fra 20 til 29, eller også gør du ikke osv. – anvender vi samme udtryk til at beskrive teststatistikken

og fordelingen under H 0 :

som gælder under H 0 : p = p 0 og n er stor

,

Tabellen herunder viser frekvensen for de enkelte aldersintervaller i henholdsvis stikprøven

og populationen:

Som nævnt opstiller vi de enkelte intervaller som bernoullifordelte variable og bruger den

samme nulhypotese og fremgangsmåde til at bestemme hvert enkelt intervals p-værdi og dermed

acceptere eller forkaste de enkelte nulhypoteser.

Vi opstiller hypoteserne som følger:

H 0 : p = p 0

H 1 : p ≠ p 0

Udregning for fordelingsandelen af 20-29-årige

Stikprøve:

Population:

n = 4953 N = 3.739.917

Andel 20-29-årige = 15,7480 % Andel 20-29-årige = 17,9141 %

Vi sætter signifikansniveauet til 5 % og udfører hernæst testen præcis som i afsnit 5.5.2:

45


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Da vi undersøger, hvor sandsynligt det er under H 0 at finde det stikprøvegennemsnit, vi fandt,

eller et, der ligger endnu længere væk fra H 0 , skal den fundne p-værdi ganges med 2.

Den samme test udføres for alle intervaller, og resultaterne er beskrevet i tabel 5 herunder:

Tabellen viser, at aldersandelene i intervallerne fra 30 til 70 år med 95 % sandsynlighed er i

overensstemmelse med populationens andele. Derfor er det som forventet kun de helt unge og de

ældste, hvor vi må forkaste H 0 , og andelene i stikprøven ikke er tilsvarende populationens. På

baggrund af dette kan man altså argumentere for, at årsagen til at populationens

aldersgennemsnit, 47,3496 %, ikke ligger i vores konfidensinterval, [47,8016;48,7472], er, at vores

kategori af unge i stikprøven, der er ellers ville være med til at trække gennemsnitsalderen ned, er

underrepræsenteret, og dermed er populationens aldersgennemsnit lavere. Som beskrevet

tidligere vil vi dog argumentere for, at vores analyseudvalg er repræsentativt, også på alder. Dette

gør vi på baggrund af, at vi i analyseudvalget har sorteret bl.a. studerende, altså de helt unge, og

pensionister, altså de ældste, fra, og kun undersøger svarene fra arbejdsløse og beskæftigede.

Alt i alt kan vi på baggrund af ovenstående test og figurer definere vores analyseudvalg som

repræsentativ for vores videre analyse af populationen.

46


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Nu hvor vi har undersøgt repræsentativiteten bag vores data, kan vi gå over til at teste på

vores empiriske hypoteser.

5.6 Test af de empiriske hypoteser

Vi vil i det følgende undersøge, om der er en sammenhæng mellem variablene i henholdsvis

hypotese a og b. Vi vil først gennemgå teorien bag afhængighed og derefter forklare og udføre en

χ 2 -test og en r xy -test for at belyse dette for vores to hypoteser.

5.6.1 χ 2 -test for sammenhæng

Når man arbejder med empiriske hypoteser som vores, er det nødvendigt at udføre en

hypotesetest, der kan vise, om der er uafhængighed mellem to variable.

Afhængighed og uafhængighed handler helt basalt om, om en hændelse A forårsager en

hændelse B eller ej (ibid.: 69). Hvis A påvirker sandsynligheden for, at B finder sted, er der tale om

afhængighed, mens der er tale om uafhængighed, hvis B eksisterer, lige gyldigt om A forekommer

eller ej. Da det i empirisk sammenhæng er svært og risikabelt at udtale sig om afhængighed (for

slet ikke at tale om kausalitet), undersøger man normalt en empirisk hypotese for uafhængighed

(ibid.: 73).

Uafhængighed mellem to hændelser kan skrives på formlen:

,

hvor er sandsynligheden for, at hændelse A og B indtræffer, mens er

sandsynligheden for, at kun hændelse A indtræffer. Her har eksistensen af B altså ingen betydning

for eksistensen af A.

Vores hypoteser indeholder dog flere end 2 hændelser, hvilket kan løses ved brug af

stokastiske variable: X og Y. Dette kan skrives som:

for alle værdier af x og y, hvor

, den simultane sandsynlighedsfunktion, er lig med

, altså produktet af de marginale sandsynligheder for X og Y. Denne formel for

47


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

uafhængighed kaldes også nulhypotesen (H 0 ). Hvis man er nødt til at forkaste H 0 , kan man i stedet

acceptere alternativhypotesen (H 1 ):

Nulhypotesen (H 0 ):

Alternativhypotesen (H 1 ):

for alle værdier af x og y

for min. én værdi af x og y

Enten kan nulhypotesen accepteres og altså bruges til at modbevise vores empiriske

hypoteser, eller også skal den afvises, hvilket kan sandsynliggøre disse (ibid.: 361f).

For at kunne bedømme, om nulhypotesen kan forkastes eller ej, opsætter vi et hypotesemål:

K er alle mulige værdier, her også kaldt kategorier, for variablen. er lig de sande ukendte

sandsynligheder for hver af disse K værdier (her lige med ) og udregnes ,

mens er de hypotetiske sandsynligheder for K værdier (her lig med ). Ovenstående

hypotesemål skal være lig 0, hvis nulhypotesen er sand. Hvis det derimod er større end 0, er

nulhypotesen falsk og skal forkastes (ibid.:362).

Med nulhypotesen undersøger vi altså, om der er overensstemmelse mellem de sande

ukendte sandsynligheder og de hypotetiske sandsynligheder: overensstemmelse giver accept af H 0 ,

og uoverensstemmelse giver forkastelse af samme.

χ 2 -testen hjælper os altså med at afgøre, om stikprøven indeholder afvigelser, der adskiller sig

fra den forventede fordeling (efter H 0 ) i en sådan grad, at de ikke bare kan tilskrives den

stikprøvestøj, man sædvanligvis må forvente (ibid.:361f).

Dette vil vi undersøge ved hjælp af en χ 2 -test:

48


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Testen består af to dele: først en beregning af χ 2 -værdierne for hver celle, som til sidst

summes for alle cellerne, og bagefter en beregning af den kritiske værdi ved hjælp af antallet af

frihedsgrader og signifikansniveauet. Vi fastsætter dette niveau til ,

ud fra hvilket vi med en vis usikkerhed kan acceptere vores nulhypotese og derved vurdere, om

den observerede fordeling følger den forventede fordeling under H 0 eller ej. betyder, at den

samlede χ 2 -værdi er approksimativt χ 2 -fordelt ved de nævnte frihedsgrader, under H 0 . De øvrige

dele af formlen forklares løbende i udregningen af den empiriske hypotese a, som udgør næste

afsnit.

5.6.1.2 Test af empirisk hypotese A

Empirisk hypotese A:

”Beskæftigelsesstatus påvirker tilfredsheden med de offentlige ydelser til arbejdsløse.”

Hypoteserne lyder som følger:

H 0 : f beskæftigelsesstatus,tilfredshed = f beskæftigelsesstatus (x i ) f tilfredshed (y j ) for alle værdier af x og y

H 1 : f beskæftigelsesstatus,tilfredshed ≠ f beskæftigelsesstatus (x i ) f tilfredshed (y j ) for minimum én værdi af x og y

H 0 forkastes altså, hvis blot én værdi ikke stemmer overens med denne. Når H 0 forkastes, kan

H 1 som sagt accepteres.

Observerede frekvenser:

Nedenstående tabel viser, hvordan svarene fra henholdsvis beskæftigede og arbejdsløse

fordeler sig i svarkategorierne for tilfredsheden med størrelsen af den offentlige ydelse til

arbejdsløse.

De stokastiske variable giver vi numre, sådan at X = 0 for de beskæftigede, mens X = 1 for de

arbejdsløse. Ligeledes nummereres Y-variablene med henholdsvis 1 for ”For lille”, 2 for

49


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

”Passende” og 3 for ”For stor”. X har altså 2 kategorier (i), og Y har 3 kategorier (j), hvilket i alt

giver 6 kategorier (K).

Z i er lig antallet af observationer for X, hvor x = i, og

Z j er antallet af observationer for Y, hvor y = j

Eksempel for X, hvor x = 0, hvilket her gælder for 3 celler (0,1), (0,2) og (0,3). Derfor:

Der er i alt 2843 observationer (n).

Skøn på marginale sandsynligheder:

Skønnet på de marginale sandsynligheder, (og ), udregnes ved at dividere Z j (og Z i )

med observationerne i alt (n). De marginale sandsynligheder er det samme som de observerede

frekvenser. Alle sammenlagt skal derfor summe til 1, og ligeledes alle , jævnfør den

simultane sandsynlighedsfunktion.

Eksempel: Skønnet på den marginale sandsynlighed for f tilfredshed (1) udregnes 3 på følgende måde:

3 For overskuelighedens skyld, skriver vi afrundede resultater med 4 decimaler.

50


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Tabel 7

Observerede frekvenser Y = 1 (For lille) Y = 2 (Passende) Y = 3 (For stor)

X = 0 (Beskæftigede) 420 1875 353 0,9314

X = 1 (Arbejdsløse) 68 120 7 0,0686

0,1716 0,7017 0,1266

Skøn på de simultane sandsynligheder:

Nu hvor vi har udregnet skønnet over de marginale sandsynligheder, kan vi udregne et skøn

for sandsynlighederne, hvis der var uafhængighed mellem variablene.

Formlen for dette er:

.

For at kunne bruge χ 2 –testen, skal vi dog kende det forventede antal observationer i hver enkelt

celle (

). Dette udregnes efter følgende formel:

Eksempel: Den forventede frekvens for f tilfredshed (1):

Disse tal kan nu sættes ind i følgende formel for teststatistikken, hvor

er lig med antallet af

observationer i en tilfældig celle (x i ,y j ):

51


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

5 5 8

5 5 8

1 136 8309

136 8309

1875 1858 16 9

1858 16 9

7 24 6922

24 6922

5 5 78

5 78

5 755

68 33 4717

33 4717

Nu mangler vi kun den sidste del, for at kunne anvende

-testen.

Frihedsgrader:

Vi har mulighed for at approksimere ovenstående værdi med -fordelingen. Frihedsgraderne

i denne fordeling er betinget af, at de marginale sandsynligheder som tidligere beskrevet

tilsammen skal have summen 1. Man kan derfor kun vælge de første frit, hvorimod den sidste

marginale sandsynlighed ikke kan variere og er betinget af de andre, for at sandsynlighederne

summer til 1. Hvis der er K kategorier, er det højeste antal frihedsgrader derfor givet ved 1

(ibid.: 362f).

c er antallet af marginale sandsynligheder for X, og r er antallet af marginale sandsynligheder

for Y. Antallet af frihedsgrader (d.f.) udregnes efter denne formel:

Som det ses af ovenstående tabeller, er r = 2, og c = 3. Antallet af frihedsgrader er derfor:

1 1

Dette antal frihedsgrader giver her en kritisk værdi 95 5 99 ved det signifikansniveau

( 5), som vi tidligere lagde os fast på. Den kritiske værdi findes i en tabel over fraktilerne i

-fordelingen (ibid.:438).

Herunder er eksempler på, hvordan

-fordelingen tager sig ud ved forskellige k frihedsgrader:

52


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Vi kan derfor opsætte følgende beslutningsregel for, om H 0 forkastes eller accepteres:

H 0 accepteres hvis: f beskæftigelsesstatus,tilfredshed 5 99

H 0 forkastes, og H 1 accepteres hvis: f beskæftigelsesstatus,tilfredshed 5 99

Resultatet af testen er 56 59 5

5 99, og H 0 og hermed uafhængighed afvises og H 1 accepteres.

5.6.1.3 Enkeltcelle/r xy -test

For at undersøge ovenstående delkonklusion nærmere, vil vi i det følgende udregne r xy for alle

celler i tabellen. Dette giver mulighed for at undersøge, om H 0 kan afvises for samtlige celler eller

kun enkelte.

Denne størrelse viser, om den observerede frekvens adskiller sig signifikant fra den

forventede frekvens (H 0 ). Hvis r xy er numerisk stor, er afvigelsen fra H 0 betydelig, og omvendt, hvis

r xy er numerisk lille (ibid.: 372f). Da vi har sat signifikansniveauet ved 5 %, stemmer den

pågældende celle ikke overens med H 0 , hvis r xy er numerisk større end 1,96, jævnfør

standardnormalfordelingen.

Det er i øvrigt muligt forsigtigt at vurdere, om den observerede frekvens er højere eller lavere

end den forventede frekvens under H 0 . Et negativt tal, der er numerisk større end 1,96, viser en

53


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

lavere værdi end efter den forventede frekvens, mens et positivt tal, der ligeledes er numerisk

større end 1,96, viser en højere værdi end efter den forventede frekvens.

Formlen for r xy er som følger:

er her lig med antallet af observationer i en tilfældig celle, hvor X = x og Y = y.

, altså lig den forventede frekvens.

Eksempel med celle (r 01 ):

1

454 5283 1

454 5283

6 8

8

1

88

8

6 79 5

Vi udregner r xy på samme måde for de øvrige celler og får følgende resultater:

Det gælder som nævnt, at H 0 : accepteres hvis 1 96 1 96.

Testen viser at alle r xy -værdier er numerisk større end 1,96, og vi kan hermed afvise H 0 for alle

celler. Samtlige celler bidrager altså til en sammenhæng mellem de to variable. Vi kan herudover

også aflæse, at den observerede frekvens er lavere end forventet efter H 0 for f 01 , og for

henholdsvis f 12 og f 13 . Derimod er den højere end forventet efter H 0 for f 02 , f 03 og f 11 .

54


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

5.6.1.4 Test af empirisk hypotese B:

Empirisk hypotese B:

”Beskæftigelsesstatus påvirker nervøsiteten for vold og trusler om vold om aftenen og om natten i

nærområdet.”

Vi har lavet tilsvarende udregninger for -testen for denne empiriske hypotese, hvor vi

forventer en sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og nervøsitet for vold og trusler om vold i

nærområdet.

Vi arbejder med følgende hypoteser:

H 0 : f beskæftigelsesstatus,nervøsitet = f beskæftigelsesstatus (x i ) f nervøsitet (y j ) for alle værdier af x og y

H 1 : f beskæftigelsesstatus,nervøsitet ≠ f beskæftigelsesstatus (x i ) f nervøsitet (y j ) for minimum én værdi af x og y

Antallet af observationer i enkeltceller med videre indsættes i nedenstående krydstabel, hvor

X er inddelt efter beskæftigelsesstatus, og Y efter svarene for nervøsitet. Disse kategorier

nummereres:

X = 0 (Beskæftigede)

X = 1 (Arbejdsløse)

Y = 1 (Ja, meget)

Y = 2 (Ja, lidt)

Y = 3 (Nej)

Observerede frekvenser:

Antal observationer i alt (n)= 2843.

55


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Skøn over de marginale sandsynligheder:

tabel.

Tabel 11

Ud fra ovenstående tal udregnes de marginale sandsynligheder, som kan ses i nedenstående

Observerede frekvenser Y = 1 (Ja, meget) Y = 2 (Ja, lidt) Y = 3 (Nej)

X = 1 (Beskæftigede) 24 152 2472 0,9314

X = 2 (Arbejdsløse) 7 19 169 0,0686

0,0109 0,060 0,9289

Skøn over de simultane sandsynligheder:

tabel:

Til sidst udregner vi et skøn over de simultane sandsynligheder. Resultaterne kan ses i denne

Nu er vi klar til χ 2 -testen, altså teststatistikken. Når vi indsætter ovenstående tal i formlen, får

vi følgende resultat:

χ 2 = 17,7078.

Som ved empirisk hypotese A, er der antal frihedsgrader (d.f.) ved r = 2 og c = 3:

1 1

Den kritiske værdi ved et signifikansniveau 5 bliver så 5,99.

Beslutningsreglen lyder derfor:

H 0 accepteres hvis: f beskæftigelsesstatus,nervøsitet 5 99

H 0 forkastes, og H 1 accepteres hvis: f beskæftigelsesstatus,nervøsitet 5 99

56


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Resultatet af testen er 17 7 78

5 99. Da χ 2 -værdien derfor er højere end den kritiske værdi,

kan H 0 altså afvises. Dette betyder, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem de to

variable.

5.6.1.5 Enkeltcelle/r xy -test:

Vi undersøger nu som ved empirisk hypotese A, om H 0 kan afvises for alle celler, ved hjælp af

r xy -testen og får følgende resultater:

Det gælder som i hypotese A, at H 0 accepteres hvis 1 96 1 96.

Testen viser at alle r xy -værdier er numerisk større end 1,96, hvorfor H 0 kan afvises at gælde for

alle celler. Samtlige celler viser altså, at der er en sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og

nervøsitet for vold og trusler om vold. Derudover ses det, at den observerede frekvens er lavere

end forventet efter H 0 for cellerne f 01 , f 02 samt f 13 . Derimod er den højere end forventet efter H 0

for henholdsvis f 03 , f 11 og f 12 .

5.6.1.6 Præsentation af resultaterne af hypotesetestene

Empirisk hypotese A:

Vi opstillede følgende hypoteser for den empiriske hypotese a, og udregnede derefter χ 2 og

den kritiske værdi.

H 0 : f beskæftigelsesstatus,tilfredshed = f beskæftigelsesstatus (x i ) f tilfredshed (y j ) for alle værdier af x og y

H 1 : f beskæftigelsesstatus,tilfredshed ≠ f beskæftigelsesstatus (x i ) f tilfredshed (y j ) for minimum én værdi af x og y

57


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Resultater:

5 755

Den kri ske værdi 5 99

Beslutningsregel:

H 0 accepteres hvis: f beskæftigelsesstatus,vurdering 5 99

H 0 forkastes, og H 1 accepteres hvis: f beskæftigelsesstatus,vurdering 5 99

Da χ 2 -værdien skulle være lig med eller lavere end den kritiske værdi, for at H 0 kunne

accepteres, blev H 0 forkastet og H 1 accepteret. Der er altså ikke uafhængighed mellem de to

variable.

H 0 kan accepteres, hvis 1 96 1 96:

Tabel 14

Celle R xy -værdi Kan H 0 accepteres eller afvises?

Beskæftigede + For lille -6,7945 6 7945 1 96 H 0 afvises for cellen

Beskæftigede + Passende 2,7306 2 7306 1 96 H 0 afvises for cellen

Beskæftigede + For stor 3,9476 3 9476 1 96 H 0 afvises for cellen

Arbejdsløse + For lille 6,7945 6 7945 1 96 H 0 afvises for cellen

Arbejdsløse + Passende -2,7306 2 7306 1 96 H 0 afvises for cellen

Arbejdsløse + For stor -3,9476 3 9476 1 96 H 0 afvises for cellen

for alle celler.

Alle celler havde r xy -værdier numerisk større end 1,96 og viste derfor, at H 0 kunne afvises

58


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

r xy -værdiernes fordeling i forhold til H 0 :

Tabel 15

r xy < -1,96 r xy > 1,96

Beskæftigede + For lille Færre end efter H 0

Beskæftigede + Passende Flere end efter H 0

Beskæftigede + For stor Flere end efter H 0

Arbejdsløse + For lille Flere end efter H 0

Arbejdsløse + Passende Færre end efter H 0

Arbejdsløse + For stor Færre end efter H 0

Vi kan derfor ikke afkræfte vores empiriske hypotese A, da der ikke er uafhængighed,

hvorfor der muligvis er en statistisk signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og

tilfredsheden med de offentlige ydelser til arbejdsløse.

Empirisk hypotese B:

Vi opstillede nedenstående hypoteser for den empiriske hypotese b, og udregnede derefter

χ 2 og den kritiske værdi.

H 0 : f beskæftigelsesstatus,nervøsitet = f beskæftigelsesstatus (x i ) f nervøsitet (y j ) for alle værdier af x og y

H 1 : f beskæftigelsesstatus,nervøsitet ≠ f beskæftigelsesstatus (x i ) f nervøsitet (y j ) for minimum én værdi af x og y

χ 2 -testen gav følgende resultater:

χ 2 17 7 78

5 99

Da χ 2 -værdien skulle være lig med eller lavere end den kritiske værdi, for at H 0 kunne

accepteres, blev H 0 forkastet og H 1 accepteret. Der er altså ikke uafhængighed mellem de to

variable.

59


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

H 0 kan accepteres, hvis 1 96 1 96:

Tabel 16

Celle R xy -værdi Kan H 0 accepteres eller afvises?

Beskæftigede + Ja, meget -3,4822 3 4822 1 96 H 0 afvises for cellen

Beskæftigede + Ja, lidt -2,2692 2 2692 1 96 H 0 afvises for cellen

Beskæftigede + Nej 3,5077 3 5077 1 96 H 0 afvises for cellen

Arbejdsløse + Ja, meget 3,4822 3 4822 1 96 H 0 afvises for cellen

Arbejdsløse + Ja, lidt 2,2692 2 2692 1 96 H 0 afvises for cellen

Arbejdsløse + Nej -3,5077 3 5077 1 96 H 0 afvises for cellen

for alle celler.

Alle celler havde r xy -værdier numerisk større end 1,96 og viste derfor, at H 0 kunne afvises

r xy -værdiernes fordeling i forhold til H 0 :

Tabel 17

r xy < -1,96 r xy > 1,96

Beskæftigede + Ja, meget Færre end efter H 0

Beskæftigede + Ja, lidt Færre end efter H 0

Beskæftigede + Nej Flere end efter H 0

Arbejdsløse + Ja, meget Flere end efter H 0

Arbejdsløse + Ja, lidt Flere end efter H 0

Arbejdsløse + Nej Færre end efter H 0

Vi kan derfor ikke afkræfte vores empiriske hypotese B, da der ikke er uafhængighed, hvorfor

der muligvis er en statistisk signifikant sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og nervøsitet

for vold og trusler om vold om aftenen og om natten.

60


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

5.7 Konklusion:

I de ovenstående afsnit har vi gennemgået vores metodevalg og redegjort for datasættet samt

de variable, vi har brugt i undersøgelsen – det sidste via en variabelpræsentation.

Herefter undersøgte vi repræsentativiteten ved hjælp af en Z-test for den bernoullifordelte

variabel køn, beregning af 0,95-konfidensintervallet for aldersgennemsnittet samt Z-test for hvert

enkelt aldersinterval for at undersøge, hvor udfaldet i repræsentativiteten skulle findes. Vi kunne

på baggrund af disse tests definere vores analyseudvalg som repræsentativt gennem stikprøvens

repræsentativitet. Dette gør, at vi mener, at reliabiliteten for den videre analyse er sikret.

Til sidst udførte vi χ 2 -test på vores to empiriske hypoteser for at undersøge for uafhængighed.

Det var ikke muligt at påvise uafhængighed for nogen af hypoteserne, hvorfor vi også lavede r xy -

test på enkeltcellerne for at finde de celler, der afveg signifikant fra H 0 . Nulhypotesen kunne

ligeledes her afvises for alle celler.

Resultatet er, at der er en signifikant statistisk sammenhæng mellem henholdsvis

beskæftigelsesstatus og tilfredsheden med størrelsen på offentlige ydelser til arbejdsløse, og

mellem beskæftigelsesstatus og nervøsitet i forhold til vold og trusler om vold, når man går ud om

aftenen eller natten i nærområdet, når vi ser på danskere mellem 20 og 89 år, der enten er

beskæftigede eller arbejdsløse.

Ud fra enkeltcellernes r xy -værdier kan vi desuden konkludere, at beskæftigede ser ud til at

have en tendens til at vurdere ydelserne til de arbejdsløse som for store, og færre end forventet

under H 0 af de beskæftigede opfatter ydelserne som passende eller for små. Derimod tenderer de

arbejdsløse selv til at vurdere de samme ydelser som for små eller passende, mens færre end

forventet under H 0 ser dem som for store.

Beskæftigede giver ligeledes udtryk for at være mindre nervøse for vold eller trusler om vold,

end de arbejdsløse, da der også her er en bemærkelsesværdig fordeling.

61


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

I næste afsnit vil vi diskutere resultaterne af disse statistiske tests og sammenligne dem med

resultaterne fra afsnit 3.0 ”sammenhængskraft og social kapital i det danske samfund”.

6.0 Diskussion

Vi har i denne oppgaven sett på sosial kapital og tillit i forhold til beskjeftigelsesstatus med

utgangspunkt i problematikken rundt sammenhengskraften i et samfunn. Vi har ut i fra vårt

teoretiske perspektiv vist hvordan tillit er en av de mest vesentlige brikker i et samfunns

sammenhengskraft. Samtidig har vi også sett teoretisk hvordan det er mulig at sosialt isolerte

mennesker vil ha mindre mengder sosial kapital enn folk med mye sosial omgang, hvilket vil si,

med bakgrunn i vår operasjonalisering; mindre tillit. Vi har fokusert på arbeidsløse, som i denne

oppgaven er de sosialt isolerte, og undersøkt om de har forskjellige mengder sosial tillit enn de

beskjeftigede har. Våres overordnende hypotese har dermed vært at beskjeftigelsesstatus

påvirker individets tillit.

Det ovenstående har vi så testet empirisk. Dette har vist oss at det ikke er uavhengighet

mellom beskjeftigelsesstatus og tillit, hvilket betyr at det er en signifikant sammenheng mellom

beskjeftigelsesstatus og tillit- både generell og institusjonell.

Videre vil det komme en gjennomgang av sentrale begreper i denne oppgaven og deres

styrker og svakheter, hvor det deretter vil komme en diskusjon av våres teoretiske og empiriske

resultater.

6.1. Diskussion af centrale begreber

Vi vil i dette afsnit diskutere nogle af de centrale begreber i opgaven her i blandt: Tillid,

social kapital og arbejdsløshed. Vi vil komme ind på eventuelle styrker og svagheder ved de

enkelte begreber og vores brug af dem.

62


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

6.1.2. Tillid

Som beskrevet i vores operationalisering kan tillid være et svært begreb at overføre til

empirien. Dermed bliver det svært at bedømme, om vi rent faktisk måler på det, vi tror, vi måler

på, og dermed sikre validiteten af undersøgelsen. Vi valgte at anvende nogle spørgsmål, som vi

mener, indirekte kan give en indikation af respondenternes generelle og institutionelle tillid. Man

kunne på den anden side have spurgt mere direkte ind til interviewpersonernes tillid, for eksempel

med spørgsmål som: ”i hvor høj grad har du tillid til dine medmennesker” og ”har du tillid til at

samfundets institutioner gør deres bedste for at hjælpe dig?”. Begge måder at spørge på

indeholder forholdsvis brede semantiske felter, så ligegyldigt om man vælger at spørge indirekte

eller direkte, vil man skulle fortolke på respondenternes svar.

Spørgsmålet vi operationaliserer som institutionel tillid ud fra tilfredsheden med offentlige

ydelser til de arbejdsløse, lyder: “synes De den økonomiske støtte fra samfundets side er for lille,

passende eller for stor, når det drejer sig om arbejdsløse?” og har svarmulighederne “for lille”,

“passende”, “for stor” og “ved ikke”, hvor vi har filtreret “ved ikke”-besvarelserne fra. Forståelsen

af spørgsmålet kan variere meget, alt efter respondentens forestilling om, hvad en arbejdsløs er.

Har respondenten en opfattelse af, at en arbejdsløs er en bums, som skulle tage sig sammen og få

sig et job; ser respondenten arbejdsløshed som en yderst midlertidig tilstand, og derfor en

arbejdsløs som en, der bare er kortvarigt mellem jobs; eller er respondenten selv arbejdsløs og

derfor fokuserer mere på sin egen situation end arbejdsløse som en helhed? Dermed er der en

risiko for, at andre holdninger i forhold til arbejdsløshed som begreb, spiller ind på respondentens

vurdering af den offentlige ydelse til arbejdsløse. Vi mener dog, at denne risiko er værd at løbe, da

der oftest vil være lignende faldgruber ved andre spørgsmål. Dog er vi opmærksomme på, at der

sker en fortolkning af besvarelserne, men med grundlag i vores teori fra Putnam, mener vi, at der

er hold i disse fortolkninger.

Når vi operationaliserer den generelle tillid til medmennesker til graden af nervøsitet for

vold og trusler om vold, spørges der: “har De i den sidste tid været nervøs for at blive udsat for

vold eller trusler om vold, når De går ud alene her omkring om aftenen eller om natten?” med

63


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

svarmulighederne “ja, meget nervøs”, “ja, noget nervøs”, “nej, ikke nervøs, “går ikke ud” eller “ved

ikke”, af hvilke vi har filtreret “går ikke ud” og “ved ikke” fra. Her kan besvarelsen af spørgsmålet

igen blive påvirket af den specifikke situation, respondenten befinder sig i. Svarene kan variere

meget, alt efter om man bor på en villavej i provinsen eller et socialt belastet område i en storby,

eller om man måske selv har haft en negativ oplevelse, når man har været ude om aftenen. Vi

argumenterer for, at på trods af dette, afhænger tillid mere af social kapital end af boligområde.

Dette især, da vores undersøgelse baseres på, om der er forskel på beskæftigedes og arbejdsløses

nervøsitet og ikke på folk fra henholdsvis byen og landets nervøsitet.

Vi kan derfor ikke afvise, at man havde fået nogle andre resultater ved at bruge andre

spørgsmål, men vi vil argumentere for, at andre spørgsmål ville have vist de samme tendenser,

nemlig at man ikke kan påvise en uafhængighed mellem beskæftigelsesstatus og graden af tillid.

6.2. Arbejdspladsen og dens betydning for tillid

Det vil her komme en gjennomgang av begge våre empiriske og teoretiske hypoteser og

resultatene av disse, hvor vi til sist vil prøve å besvare vår problemstilling.

I vår oppgave har vi kun operert med én teoretisk hypotese som vi så har bredt ut til to empiriske

hypoteser. Vi har med utgangspunkt i Putnam og hans teorier vedrørende sosial kapital og tillit

arbeidet med den teoretiske hypotese som hevder at beskjeftigelsesstatus påvirker individets tillit.

Gjennom vår operasjonalisering konstruerte vi vår første empiriske hypotese A:

beskjeftigelsesstatus påvirker tilfredsheten med de offentlige ytelser til arbeidsløse, som vi mente

vi hadde belegg for med bakgrunn i teori. Ved test av denne hypotese viser det seg, som tidligere

nevnt, at det ikke er uavhengighet mellom de to; henholdsvis tilfredshet og beskjeftigelsesstatus.

Hvis man tar utgangspunkt i at det er tillit vi har målt på i denne oppgaven vil det dermed se ut til

å gå i retning av å bekrefte vår empiriske hypotese A. Samtidig må det nevnes at selv om det tyder

på at det er en sammenheng mellom de to, kan vi ikke bevise denne sammenheng. Vi vil heller

uttrykke det som at vi peker på noen tendenser man kan finne i forholdet mellom

64


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

beskjeftigelsesstatus og tillit. Det ser ut til at de arbeidsløse i større grad er misfornøyde med

ytelsene fra de offentlige enn de beskjeftigede er.

Mens vi i hypotese A fokuserte på individers mengde av institusjonell tillit, var det den

generelle tillit vi ville undersøke i hypotese B: Beskjeftigelsesstatus påvirker nervøsiteten for vold

og trusler om vold om aftenen og natten. I likhet med hypotese a er det heller ikke uavhengighet

mellom disse to og det ser ut til at de arbeidsløse i større grad er nervøse for å bli utsatt for vold

og trusler om aftenen og natten enn de beskjeftigede er. Hvis vi også her regner med at det faktisk

er tillit vi har målt ved denne variabel, ser det også ut til å gå i retning av å bekrefte hypotese B.

Hvilken betydning har så dette? I vår teori tok vi som sagt utgangspunkt i Putnam som

beskriver hvordan sosial kapital opparbeides gjennom sosial omgangen med medmennesker.

Dette overførte vi så til å gjelde arbeidsplassen og at tapet av denne sosiale omgang her ville tilsi

tap av sosial kapital og dermed også tillit. Den empiriske undersøkelsen ser dermed ut til å følge i

samme spor som den teoretiske, ved at tap av arbeid og arbeidsplassen ser ut til å påvirke

mengden av sosial kapital og tillit.

I teorien så vi også på hvordan det, med stor sannsynlighet, var en så tett sammenheng

mellom generell- og institusjonell tillit at en stor mengde av det ene også ville tilsi en stor mengde

av den annen. Dette ser empirien også ut til å bekrefte, ved at de to hypoteser viser samme

tendens og de arbeidsløse og beskjeftigede fordeler seg på noenlunde samme måte i begge tests.

Også her ser teorien ut til å stemme overens med empirien. Ut i fra dette vil man altså kunne

argumentere for at når individer blir arbeidsløse og dermed også mister sin primære kilde til sosial

omgang, risikerer de å miste både generell og institusjonell tillit.

6.2.1. Tillidens betydning for sammenhængskraften

Vi har nå sett at det ser ut til å være en overensstemmelse mellom våre hypoteser, teori og

empiri. Videre vil vi se på hva disse resultatene kan bety for et samfunns sammenhengskraft.

65


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Med utgangspunkt i Putnam har vi i denne oppgaven argumentert for at et samfunns

sammenhengskraft i stor grad er basert på sosial kapital; det at mennesker har tillit til hverandre

og til institusjonene. Vi har også sett på andre teoretikere og deres syn på sammenhengskraft,

herunder blant annet Durkheim, som, i motsetning til Putnam, også kommer med et bud på hva

som skjer i samfunn med minimale mengder sosial kapital; et anomisk samfunn. Vi har i oppgaven

altså sett på sammenhengskraft som noe positivt; en nødvendighet for et velfungerende samfunn

og noe det er verdt å etterstrebe. Ved at sammenhengskraften i stor grad er basert på sosial

kapital betyr det altså at sammenhengskraften svekkes hvis mengden av den sosiale kapital, og

dermed også tillit, blir mindre. Hvis det da er sånn at man mister sosial kapital og tillit ved å være

ekskludert fra arbeidsmarkedet, som vår empiri ser ut til å indikere, vil det så bety, ut i fra

ovenstående teori, at det også vil svekke et samfunns sammenhengskraft.

7.0. Konklusion

Vi har nå gjennomgått våres teoretiske og empiriske hypoteser og resultatene på disse. Her

vil vi komme tilbake på våres problemstilling og forsøke å besvare denne.

Vår problemstilling var som følger: Hvad er sammenhængen mellem arbejdsløshed og tillid i

samfundet, og hvordan påvirker det sammenhængskraften i det danske samfund?

Vi vil her gjennomgå problemstillingen i to deler, ved først å se på spørsmålet: Hva er

sammenhengen mellom arbeidsløshet og tillit i samfunnet? For så å se på spørsmålet: hvordan

påvirker dette sammenhengskraften i det danske samfunn? Til sist vil det så komme en kort og

oppsummerende konklusjon på den samlede problemstilling.

Ut i fra empirien og vår operasjonalisering har vi påvist muligheten for at det er en

sammenheng mellom beskjeftigelsesstatus og tillitsnivå. På bakgrunn av dette ser det altså

empirisk ut til at å være en sammenheng mellom arbeidsløshet og tillit. Vi har ikke mulighet for

empirisk å bevise hvorvidt de arbeidsløse har mindre eller mer tillit enn de beskjeftigede, vi kan

kun se at det er en mulighet for sammenheng. Med bakgrunn i teorien vil vi dog argumentere for

at det er de arbeidsløse som har en mindre grad av tillit enn de beskjeftigede, og at det er dette

sammenhengen peker på. Dette mener vi å ha belegg for å hevde med bakgrunn i Putnam, som

66


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

legger vekt på den aktive og regelmessige sosiale kontakten med andre mennesker til

oppbyggelsen av sosial kapital. Ved at vi i denne oppgaven har operasjonalisert den aktive og

regelmessige sosiale kontakten til å gjelde arbeidsplassen, vil det dermed bety at, med forbehold

om at vår operasjonalisering er korrekt, at de beskjeftigede vil ha en større mengde sosial kapital

enn de arbeidsløse.

Med dette som bakgrunn vil svaret på den første del av vår problemstilling være at det ser

ut til å være en mulig empirisk sammenheng mellom arbeidsløshet og tillit i samfunnet, og med

bakgrunn i teori vil vi så mene at denne sammenheng peker mot at arbeidsløse har en mindre grad

av sosial kapital og tillit enn de beskjeftigede.

Hvis vi så ser på den andre del av vår problemstilling, vedrørende sammenhengskraften i

det danske samfunn, har vi som sagt ikke mulighet for å si noe empirisk om dette. Som

gjennomgått tidligere har vi dog ut i fra teorien argumentert for at et samfunns

sammenhengskraft vil bli svekket hvis det er en liten grad av tillit og sosial kapital. Dermed ser det

ut til at et samfunns sammenhengskraft blir påvirket av arbeidsledighet ved at dette svekker den

sosiale kapital og tillit, som er en stor del av det sammenhengskraften består av.

Basert så på denne gjennomgang, og med bakgrunn i teori og empiri, vil vi så forsøke kort å

besvare vår problemstilling: Hvad er sammenhængen mellem arbejdsløshed og tillid i samfundet,

og hvordan påvirker det sammenhængskraften i det danske samfund?

Det ser ut til å være en sammenheng mellom arbeidsløshet og tillit i samfunnet, ved at tillit, blant

annet, blir oppbygget på arbeidsplassen og at tapet av denne også kan medføre tap av tillit. Ved at

sammenhengskraften i det danske samfunn i stor grad består av sosial kapital og tillit er det derfor

mulig at arbeidsløshet risikerer å svekke sammenhengskraften i det danske samfunn.

67


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

8.0. Perspektivering

I det følgende vil vi perspektivere vores problemstilling, for at løfte vores opgave op på et

højere erkendelsesniveau. Vi vil komme ind på andre teoretikere, finanskrisen og mulig videre

forskning.

8.1. Tillid på mikro-niveau

Morten Frederiksen, ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet,

forsker i emnerne tillid, velfærdsstaten, det sociale medborgerskab og den frivillige sektor. Han

arbejder for tiden på sit projekt ”Tillidens relationelle struktur”, som vores undersøgelse på sin vis

lægger sig op ad, hvor Frederiksens projekt bare befinder sig tættere på mikro-niveauet. Han tager

udgangspunkt i Georg Simmels definition af tillid mellem mennesker, som lyder således: ”As a

hypothesis regarding future behaviour, a hypothesis certain enough to serve as a basis for practical

conduct, confidence is intermediate between knowledge and ignorance about a man” (Simmel

1950: 318). Simmels medmenneskelige tillid består altså af en positiv forventning til fremtiden,

baseret på en fortolkning af virkeligheden kombineret med en suspension af det uvisse

(Frederiksen 2009: 18). Tillid er relateret til viden, men denne viden er utilstrækkelig til at udgøre

en sund basis for at foretage rationelle beslutninger. Altså må der finde en reduktion af

kompleksitet sted, ved at rationaliteten suspenderes (Frederiksen 2011: 1ff). Overfører vi disse

påstande til vores fund angående Putnams tese på makro-planet, mener vi, at det giver mening, at

mindre social omgang med andre mennesker, resulterer i mindre tillid, da meget tillid hviler på et

erfaringsbaseret grundlag.

8.2. Finanskrisen og arbeidsledighet

Vi har i denne oppgave sett på sosial kapital i forhold til beskjeftigelsesstatus, og spesielt da

arbeidsledighet. Som vi kom inn på tidligere i oppgaven, er dette særlig relevant i forhold til

finanskrisen, ved at flere har mistet sitt arbeid, og det dermed blir enda viktigere å finne ut av hva

konsekvensene blir herav. Vi vil her komme litt mer i dybden på finanskrisen, og se hva den

egentlig innebærer.

68


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

Den amerikanske finanskrise, også kaldet subprime-krisen, der begyndte med boligboblens

kollaps i 2007, hvis bølgegang for alvor ramte de danske kyster i 2008, var af den type,

man populært kalder et ”credit crunch”. Med det menes, at bankerne mister tilliden til hinandens

kreditværdighed, og derfor strammer kravene for at låne penge ud til hinanden, eller helt holder

op med det. Når det sker, falder også bankernes risikovillighed, når det kommer til investeringer,

og de begynder at lede efter mere sikre steder at investere deres penge, som oftest på bekostning

af de mindre til mellemstore virksomheder. Situationen har forårsaget en lavkonjunktur og en

deraf følgende stigende arbejdsløshed.

Når tallene for Danmark er omregnet til fuld tid, og der er korrigeret for sæsonudsving, lå

bruttoledigheden ifølge Danmarks Statistik i februar og marts 2011 på 5,9 % af arbejdsstyrken,

hvilket svarer til 162.400 personer. I december 2010 lå bruttoledigheden så højt som på 6,1 %.

Bruttoledighed er defineret ved en optælling af den registrerede ledighed, hvortil der lægges de

aktiverede og personer i løntilskudsjob. De, der ved arbejdsløshed har ret til offentlig forsørgelse,

er omfattet af tallet (http://epn.dk/samfund/article2417448.ece).

Ifølge den fælles europæiske arbejdskraftundersøgelse i 4. kvartal af 2010 var det 22 % af

de danske såkaldte AKU-ledige i alderen 15-64 år, som havde stået udenfor arbejdsmarkedet i en

periode på over 12 måneder. AKU-ledigheden regnes anderledes end bruttoledigheden, og er

baseret på en stikprøve, hvilket vil sige, at tallet for populationen er induktivt bestemt.

Optællingen inkluderer dem, som oplyser, at de ønsker og aktivt søger at komme i job, og kan

derfor også indeholde hjemmeboende, studerende, efterløns- og førtidspensionsmodtagere samt

personer, der ikke er berettiget til offentlig forsørgelse. Tallene kan ikke direkte sammenlignes

med tallene fra Danmarks statistik, da AKU som nævnt anvender stikprøvedata, og ikke

registerdata som Danmarks Statistik (http://epn.dk/samfund/article2417448.ece).

Det er altså en betragtelig del af den danske arbejdsstyrke, der har været sat udenfor

arbejdsmarkedet i en længere periode. Dette har vi tidligere i opgaven påvist, hvordan kan have

69


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

alvorlige konsekvenser for mængde af social kapital og tillid, og dermed også for samfundets

sammenhængskraft.

Hvad enten man mister sit job i længere tid på grund af sygdom, omstrukturering af firmaet

eller global finanskrise, vil konsekvensen i mange tilfælde være et tab af social kapital. Man kan

forestille sig at jo mere social kapital man når at miste, før man kommer ind på arbejdsmarkedet

igen, jo sværere bliver det at finde sig et nyt arbejde, og derfor bliver udsigten til at opbygge ny

social kapital også stadigt mindre. Den negative spiral er i gang; dette både for samfundet og for

individet. Som vi har argumenteret for, forud i vores opgave, bunder dette i, at det at stå udenfor

arbejdsmarkedet en trussel mod samfundets sammenhængskraft. Isoleringen fra den vigtige

sociale omgang, der foregår på en arbejdsplads, forårsager et dyk i den institutionelle tillid, og

eroderer den generelle tillid til medborgerne i samfundet.

8.3. Videre forskning

På grund af de førnævnte problemer med begrebsafklaringen i forhold til tillid, social

kapital og til dels arbejdsløshed, elaborerer vi om dette herunder.

8.3.1. Social kapital = Tillid?

Som nevnt tidligere i oppgaven er et av de store problemene ved å arbeide med et begrep

som sosial kapital at det er mangler begrepslig presisjon. Dermed mener vi at det videre vil være

viktig å etterstrebe og finne en så presis definisjon på begrepet som overhodet mulig. Dette for at

det dermed også vil være større mulighet for å finne ut hva sosial kapital egentlig betyr for et

samfunn; er det noe utelukkende positivt eller kan det også føre til ekskluderende grupperinger,

og ikke minst; hvordan kan man bidra til å opprettholde og bygge videre på den positive sosiale

kapital?

Dette mener vi er første steg til videre undersøkelser av sosial kapital. Videre vil det også

være nødvendig å finne en sikrere og bedre måte å måle tillit på. Hva er det egentlig man måler

når man spør folk om de er fornøyd med institusjonene rundt seg, eller om de stoler på sine

70


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

medmennesker? Er det tillit man måler eller et samfunns moralske standard, eller er det ingen av

delene og noe helt annet? Dette vil det være høyst nødvendig å forske videre på hvis man vil

komme nærmere et svar på tillit og dets betydning i forskjellige samfunn.

Man har allerede forsøkt å sammenligne land og deres tillitsnivåer, men grunnet ovenstående

problemer er det vanskelig å vite hva det egentlig er man måler og dermed også hva man egentlig

sammenligner på. Ved at man kommer nærmere en forståelse av hva sosial kapital og tillit egentlig

innebærer vil det gi en større mulighet for reelt å sammenligne mellom forskjellige samfunn. Dette

vil videre gi mulighet for å analysere hva slags konsekvenser forskjellige mengder av tillit og sosial

kapital virkelig har for et samfunn, ved at man har mulighet for å se på forskjellige land og deres

utforming og se dette i forhold til mengde av sosial kapital.

Kort oppsummert mener vi at videre undersøkelser bør fokusere på å komme nærmere en

reel forståelse og overenstemmelse av hva sosial kapital innebærer. Som vi har vist i oppgaven

her, ser det nemlig ut til at sosial kapital er en viktig brikke i et velfungerende samfunn, og vi

mener dermed at det er viktig å finne ut mer om fenomenet og hva det innebærer.

8.3.2. Arbejdsløshed = arbejdsløshed?

Ved at sammenhengskraft og sosial kapital ser ut til å ha stor betydning for at et samfunn,

mener vi også det er nødvendig å finne en bedre måte å måle arbeidsløshet på. Som det er i dag

har man ingen mulighet for å vite hvorvidt vedkommende som krysser for “arbeidsledig” i en

undersøkelse har stått uten arbeide i seks år eller to uker. Ved at vi ikke kan se hvor lenge de

forskjellige har vært arbeidsledige er det heller ikke mulig å vite hvordan denne tidsfaktoren spiller

inn. Er det sånn at sosial kapital svekkes mer og mer med tiden, eller forholder det seg mer jevnt?

Ved å måle arbeidsledighet på den måten det eksempelvis er gjort i denne undersøkelsen er

arbeidsledig lik med arbeidsledig, og ingen nyanser er involvert. Vi vil mene at det er stor forskjell

fra person til person alt etter som hvor lenge de har vært arbeidsledig, om de har vært beskjeftiget

på noe tidspunkt etter tapet av arbeid og eventuelt da hvor lenge osv. Ved å finne en mer presis

måte å måle arbeidsledighet på mener vi også at man vil ta et stort steg i retning av å finne ut mer

om sosial kapital og hvordan det opparbeides og nedbrytes, og dermed også et stort steg i retning

71


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

av å finne ut mer om hvordan man skal påvirke dette på en positiv måte. Ut i fra dette ville det

være mulig å måle forskjellene i mengde av sosial kapital hos de langtidsarbeidsløse versus de som

kun har vært uten arbeid i kortere tid. Man ville kunne få svar på om det hjelper å være

beskjeftiget to måneder, eller om dette er for kort tid å opparbeide noen form for sosial kapital og

tillit, og mange lignende spørsmål. Dette ville bety mye i forståelsen av sosial kapital som begrep.

Vi har allerede beskrevet hvordan vi mener det vil være viktig i videre forskning å arbeide

mot en bedre forståelse og definisjon av begrepet sosial kapital. Ved at arbeidsledighet gir gode

muligheter for å forlske på et begrep som sosial kapital, mener vi derfor at det også vil være meget

viktig å få dette begrepet så presist formulert som mulig. Dette før man begir seg ut på å forske på

sammenhengskraft og sosial kapital.

72


19. maj 2011 2043/82

Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103

Kvantitative metoder 2098/97

2097/112

”Ich glaube nur die Statistik,

die ich selbst gefälscht habe”

Joseph Goebbels

73

More magazines by this user
Similar magazines