TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÃDET nr. 21. sommer 2013
TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÃDET nr. 21. sommer 2013
TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÃDET nr. 21. sommer 2013
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>nr</strong>. <strong>21.</strong> <strong>sommer</strong> <strong>2013</strong><br />
tidsskrift for stofmisbrugsområdet
leder<br />
’Enhver er salig i sin egen tro’<br />
STOF 21<br />
tidsskrift for stofmisbrugsområdet · <strong>nr</strong> 21 · <strong>sommer</strong> <strong>2013</strong><br />
Kigger man bare på sidste nummer af STOF, jubilæumsnummeret,<br />
samt dette nummer, er der<br />
på næsten 300 sider repræsenteret så mange forskellige<br />
metoder, resultater og holdninger, at det<br />
bliver åbenlyst for enhver, at misbrugsområdet er<br />
noget af det mest sammensatte.<br />
Man kunne få den tanke, at STOF er i gang med<br />
at skabe en enestående encyklopædi – på dansk –<br />
med stort set al den relevante viden, man skal have<br />
på området. En sådan tanke understøttes af, at<br />
der på hjemmesiden www.stofbladet.dk nu findes<br />
over 400 artikler med nuancerede indlæg om fx<br />
metadon, heroin, legalisering, stoffri behandling,<br />
unge og ældre stofmisbrugere samt mange andre<br />
emner, der er blevet taget under behandling igennem<br />
de sidste 10-15 år.<br />
Men visionen med bladet er noget helt andet. Det<br />
er ikke at skabe et ’Visdommens Tempel’, der vil<br />
belyse alle aspekter af en problematik og systematisk<br />
samle objektiv viden om emnet.<br />
Tværtimod. I STOF er misbrugsområdet altid til<br />
diskussion, og visionen er at give alle en stemme.<br />
Eftersom enhver af de mange skribenter og aktører<br />
hver er salig i sin egen tro, bliver resultatet af<br />
det ikke et klart overblik over feltet, men et klart<br />
Redaktion:<br />
Vibeke Asmussen Frank<br />
(ansvarshavende)<br />
Birgitte Jensen<br />
(redaktør)<br />
Grafisk tilrettelæggelse:<br />
Lucky Seven / Info@lucky7.dk<br />
Korrektur: Leif Aidt<br />
Tryk: Zeuner Grafisk as<br />
Oplag: 3.500<br />
ISSN: 1397 – 338S<br />
indblik i den tro, det ønske eller den lyst, der er<br />
til at yde intet mindre end det bedste … selv om<br />
’det bedste’ kan være meget forskelligt fra den ene<br />
person til den anden.<br />
Derfor er det også en udfordring for hele området,<br />
at social- og integrationsministeren sidste efterår<br />
har fremlagt en strategi for, hvordan misbrugsbehandlingen<br />
kan blive bedre. Der er brug for at<br />
samle alle de gode og de mindre gode erfaringer,<br />
så man kan få et billede af, hvad der lykkes, hvor<br />
det kniber, hvor der skal justeres, og hvor der skal<br />
tages mere drastiske tiltag i brug.<br />
I den sammenhæng er der mere end nogensinde<br />
brug for at få alle synspunkter og erfaringer frem,<br />
hvis det ved fælles hjælp skal lykkes at sikre endnu<br />
bedre behandling og livsmuligheder for stofbrugerne.<br />
Det kræver refleksion over egne erfaringer<br />
og egen praksis, hvilket de mange indlæg i dette<br />
nummer er udtryk for. Ikke mindst kræver det, at<br />
man er parat til at bevæge sig ind i et område, hvor<br />
intet er helt sikkert, hvor alt er til diskussion, og<br />
hvor arbejdet altid er ’in progress’.<br />
Brug STOF til at blive klogere på de andre … og<br />
brug det til at gøre andre klogere på dig. - Skriv til<br />
det næste nummer!<br />
Birgitte Jensen<br />
Redaktør på STOF<br />
bj@crf.au.dk<br />
Redaktionen afsluttet:<br />
30.maj. <strong>2013</strong><br />
Deadline for næste nummer:<br />
16. september <strong>2013</strong><br />
STOF <strong>nr</strong>. 22 udkommer<br />
december <strong>2013</strong><br />
Abonnement:<br />
Spørgsmål vedr. abonnement<br />
og indlæg & artikler<br />
sendes til bj@crf.au.dk<br />
Postadresse:<br />
STOF / CRF København<br />
Artillerivej 90, 2. 2300 Kbh. S<br />
STOF udsendes gratis til en lang række myndigheder, institutioner og fagfolk på stofmisbrugsområdet. STOF udgives af Center for Rusmiddelforskning via en<br />
bevilling fra Social- og Integrationsministeriet. Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Indlæg i bladet er<br />
udtryk for forfatterens egne synspunkter og dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller CRF's holdninger.<br />
KØBENHAVNS KOMMUNE VIL LEGALISERE HASH-SALG 4<br />
Forslaget om at lovliggøre hashmarkedet i københavn rejser<br />
en række uafklarede spørgsmål og problemstillinger<br />
AF KIM MØLLER<br />
KONSEKVENSER I ET SOCIALT PERSPEKTIV<br />
VED BRUG AF HASH OG ALKOHOL 10<br />
Hvad kan der gøres for de mest udsatte unge,<br />
og er legalisering af hash vejen frem?<br />
AF MADS UFFE PEDERSEN<br />
BOGANMELDELSE<br />
BANDEKRIG – BLODBRØDRE OG HÅNDLANGERE 17<br />
AF KIM MØLLER<br />
HJEMLØS – SKÆBNE ELLER LIVSSTIL? 19<br />
Hjemløse er eksperter i at overleve, og de kan samarbejde –<br />
disse og andre kompetencer bør hjælpesystemet have mere blik for<br />
AF LENE TANDERUP<br />
<strong>FOR</strong>BEDRET INDSATS <strong>FOR</strong> INDLAGTE PATIENTER<br />
MED STOFMISBRUG 25<br />
socialsygeplejersker vinder frem på regionens hospitaler<br />
AF KATHRINE BRO LUDVIGSEN & NINA BRÜNÉS<br />
ÆSTETISK DOKUMENTATION<br />
- AF UNGES SELV-<strong>FOR</strong>TÆLLINGER 33<br />
Kreativt arbejde med et konkret produkt hjælper unge videre<br />
AF SONNY K. NIELSEN & KRISTIAN H. KOFOD<br />
MISBRUGSOMRÅDET TIL DISKUSSION:<br />
HÆKKERUP – HÆGT DIG PÅ EKSPERTERNE! 39<br />
Anbefalinger fra rådet for socialt udsatte<br />
AF JANN SJURSEN<br />
FRA MISBRUGSUDSPIL TIL KONKRETE HANDLINGER 40<br />
Kommunernes landsforening ønsker kvalitetsløft<br />
AF ANNY WINTHER<br />
MISBRUGSOMRÅDET HØRER HJEMME I KOMMUNERNE 42<br />
Centerlederforeningen giver stemme til rusmiddelområdet<br />
AF KARIN RAAHAUGE<br />
DESSERTEN OG FODKLINIKKEN 46<br />
En introduktion til nogle tænkemåder fra et univers,<br />
de færreste kender<br />
AF MICHAEL JOURDAN<br />
DE INDVIEDE, DE UINDVIEDE OG DE FRAFALDNE 49<br />
et kritisk blik på 12-trins behandling og anonyme fællesskaber<br />
AF ANJA PLESNER BLOCH & MICHAEL JOURDAN<br />
’DET KOSTER IKKE NOGET AT TILHØRE NA-FÆLLESSKABET.<br />
DU ER MEDLEM,HVIS DU SIGER, DU ER’ 60<br />
Er alle lige velkomne i de 12-trinsbaserede fællesskaber?<br />
AF LIESE RECKE<br />
DEN AMERIKANSKE DRØM PÅ SYRE – REALISME OG<br />
FANTASI I FILMEN ’FEAR AND LOATHING IN LAS VEGAS’ 67<br />
’Bilens bagagerum lignede et mobilt narkopoliti-laboratorium.<br />
vi havde to poser med græs..’<br />
AF MORTEN AMMITZBØLL<br />
SLIP KONTROLLEN – LAD BRUGERNE STYRE 71<br />
Motivationshuset har opfundet ’byggeklodsmodellen’, så<br />
brugerne selv kan styre deres egen behandling<br />
AF DITTE BRØGGER LØJBORG & HENRIK BECK<br />
KAN DET BETALE SIG? 76<br />
Opbygningsgården har kigget egne resultater efter i sømmene<br />
AF HANNE HOLM HAGE-AGI & DAVID LINDEN<br />
BOGANMELDELSE<br />
KAMPEN OM DET GODE POLITIARBEJDE – FØR OG NU 85<br />
AF KAREN ELLEN SPANNOW<br />
BOGANMELDELSE<br />
DET KÆRLIGSTE KAMPSKRIFT 87<br />
AF RUNE LYKKEBERG<br />
HVORDAN ADMINISTRERES DEN ORDINEREDE<br />
METADON, NÅR PATIENTERNE SELV KAN BESTEMME? 89<br />
Især patienter i arbejde ønsker at indtage deres metadondosis<br />
over flere gange i døgnet<br />
AF PETER EGE<br />
HEROINBEHANDLING I DANMARK<br />
– EN UNDERSØGELSE AF BRUGERE OG BEHANDLING 91<br />
Efter et par år med lægeordineret heroin viser forskningen<br />
interessante resultater<br />
AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN<br />
HVAD HAR VI OPNÅET MED LÆGEORDINERET HEROIN? 94<br />
En læge, der har været med hele vejen, gør status<br />
AF CHRISTIAN HVIDT<br />
2 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 3
fri hash<br />
Københavns Kommune<br />
vil legalisere hash-salg<br />
Det meget omtalte forslag om at lovliggøre hashmarkedet i København rejser en række uafklarede<br />
spørgsmål og problemstillinger, som denne artikel analyserer nærmere.<br />
AF KIM MØLLER<br />
Københavns Kommune har under<br />
stor mediebevågenhed lanceret et<br />
forslag om legaliseret salg af hash.<br />
For tredje gang. Det erklærede<br />
formål er at mindske indtjeningsgrundlaget<br />
for de kriminelle grupperinger<br />
og dermed forhåbentligt<br />
reducere de mest voldelige aspekter<br />
af bandekonflikten. Rent praktisk<br />
kan kommunen ikke på egen<br />
hånd iværksætte en sådan ordning,<br />
men må spørge justitsministeren<br />
om lov. Justitsministeren er<br />
imidlertid blankt afvisende, fordi<br />
han mener, at forsøget vil øge tilgængeligheden<br />
af cannabis, og at<br />
ordningen i øvrigt strider direkte<br />
mod de internationale narkotikakonventioner,<br />
som Danmark har<br />
underskrevet.<br />
Fra et forskningsperspektiv er<br />
det ærgerligt, at nuancerne går<br />
tabt i denne konfrontation. Såvel<br />
fortalere som modstandere synes<br />
at have mere travlt med at få ret<br />
end at diskutere problemerne.<br />
For der er problemer, både i den<br />
nuværende situation og under et<br />
legaliseret regime. Som det er nu,<br />
kræver bandekrigen nye ofre på<br />
månedsbasis, og det bliver hele<br />
tiden mere tydeligt, at hashmarkedet<br />
er en del af konflikten. Samtidig<br />
har danske unge et meget<br />
højt forbrug af cannabis, og flere<br />
end nogensinde udvikler et egentligt<br />
misbrug. Det her er ikke kun<br />
en københavnerdiskussion. Som<br />
omtalt i tidligere artikler i STOF<br />
er der flere europæiske lande og<br />
amerikanske delstater, der bokser<br />
med det samme dilemma: Skal vi<br />
prøve at mindske skaderne her og<br />
nu ved at lempe eller helt fjerne<br />
kontrollen, eller skal vi fokusere på<br />
at mindske forbruget og dermed<br />
på sigt også skaderne? I denne artikel<br />
vil jeg tage udgangspunkt i<br />
spørgsmålene og usikkerhederne<br />
frem for i forhastede konklusioner.<br />
Kommunens forslag<br />
Formand for Socialudvalget i<br />
Københavns Kommune Mikkel<br />
Warming har anmodet justitsministeren<br />
om at få bevilget dispensation<br />
fra gældende lovgivning<br />
med henblik på at etablere en<br />
forsøgsordning med regulering af<br />
lovlig hashhandel (Socialudvalget,<br />
10/2-2012, Dokument <strong>nr</strong>. 2012-<br />
77242). Det tog justitsministeren<br />
tre måneder at formulere det forudsigelige<br />
svar på henvendelsen:<br />
nej. Justitsministeren argumenterer<br />
med, at man vurderer, at<br />
en sådan ordning vil øge tilgængeligheden,<br />
forbruget og dermed<br />
også de tilknyttede sundhedsskader<br />
(Justitsministeriet, 11/4-<br />
2012, Dokument <strong>nr</strong>. 358654).<br />
Kommunen har fået den samme<br />
besked før, men det har ikke fået<br />
overborgmester Frank Jensen til at<br />
miste modet. Det næste skridt er<br />
at justere og forbedre forslaget og<br />
herefter prøve igen. Borgerrepræsentationen<br />
afholdt en konference<br />
15. marts <strong>2013</strong> med henblik på at<br />
’kvalificere et konkret og troværdigt<br />
beslutningsgrundlag for implementering<br />
af en forsøgsordning<br />
med legaliseret hashmarked i København<br />
fra produktion til salg.’<br />
(Socialforvaltningen, 21/11-2012,<br />
Dokument <strong>nr</strong>. 2012-935922;). Se<br />
præsentationer fra konferencen<br />
på: www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/tryghed/hashkonference.<br />
I dagbladet Information forklarer<br />
socialborgmester Mikkel<br />
Warming den 11. marts <strong>2013</strong>, at<br />
proceduren var den samme i forbindelse<br />
med etableringen af fixerummet<br />
på Vesterbro. Gentagne<br />
afslag, vedholdende forslag. Socialdemokraterne<br />
i Københavns<br />
Kommune har taget konsekvensen<br />
og går nu til kommunalvalg<br />
med forslaget om et legaliseret<br />
hashmarked som erklæret politik.<br />
Til konferencen havde man<br />
indkaldt såkaldte eksperter fra<br />
ind- og udland med henblik på at<br />
diskutere, hvorvidt en legalisering<br />
kan undergrave de kriminelles<br />
indtjening, og om det vil medføre<br />
en øget tilgængelighed. Undertegnede<br />
var en af de hidkaldte. Min<br />
vurdering, er at begge dele er korrekt:<br />
Man vil undergrave dele af<br />
det sorte marked, men det vil ske<br />
på bekostning af en øget tilgængelighed<br />
og dermed formentligt også<br />
et øget antal brugere på længere<br />
sigt. Ingen af delene er ukontroversielle.<br />
Fortalerne for etablering<br />
af ordningen affejer, at det vil øge<br />
tilgængeligheden: Kan det blive<br />
mere tilgængeligt end nu? Modstanderne<br />
af forslaget er ikke meget<br />
for at kritisere den nuværende<br />
kontrol. De argumenter med, at<br />
banderne hurtigt vil finde andre<br />
kriminelle markeder at kaste sig<br />
over. Hvis vi for en stund lader<br />
som om, at det teknisk kan lade sig<br />
gøre, vil de forventelige virkninger<br />
afhænge af en række detaljer ved<br />
ordningen.<br />
Prisdumpning<br />
Det afgørende punkt for kommunens<br />
forslag er at udkonkurrere<br />
det sorte marked på prisen. Det<br />
er ikke svært. Som det er nu, koster<br />
et gram hash cirka plus/minus<br />
80 kroner. Det er en høj pris for<br />
et semi-forarbejdet landbrugsprodukt,<br />
der kan gro overalt. Den<br />
høje pris er en konsekvens af illegaliteten.<br />
Alle led af produktionen<br />
og distributionen er ineffektive<br />
grundet sikkerhedshensyn og risikokompensationer.<br />
Legalt produceret<br />
cannabis kan i princippet<br />
sælges for så lavt som tyve kroner<br />
per gram, inklusive punktafgiften<br />
(Møller 2011). Den bedste analogi<br />
er vand på flaske. Det er ikke<br />
indholdet, men distributionen og<br />
forpakningen, der gør, at det er så<br />
dyrt i butikken.<br />
Opgaven er her at vælge en pris<br />
på det legale marked, som er tilpas<br />
høj til, at man ikke begynder<br />
at faldbyde hash, men tilpas lav til,<br />
at det sorte marked ikke kan underbyde<br />
kommunen. Profitmarginen<br />
på hash er så høj, at det er<br />
ret sandsynligt, at det sorte mar-<br />
4 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 5
ked vil følge udviklingen og sænke<br />
priserne. Der findes ikke megen<br />
forskning i prissætning på narkotikamarkedet,<br />
men der er fundet<br />
eksempler på, at bander er villige<br />
til at operere med underskud i en<br />
periode for at bibeholde markedsandele.<br />
Kommunen vil formentlig<br />
ikke tilbyde de meget stærke<br />
skunk-sorter til lave priser. Det<br />
vil til gengæld det sorte marked<br />
kunne gøre.<br />
Kan man så gange ti tons cannabis<br />
med tyve kroner per gram<br />
og putte dem i kommunekassen?<br />
Dårligt nok. Hvis den foreslåede<br />
ordning skal have nogen gang på<br />
jord, er man nødt til at investere<br />
massivt i oplysning, forebyggelse<br />
og adgang til behandlingspladser.<br />
Et af problemerne ved at sælge<br />
rusmidler legalt er, at man ved, at<br />
det meste af salget er til folk, der<br />
skader sig selv. De fem procent,<br />
der forbruger mest, forbruger totredjedele<br />
af den samlede mængde.<br />
Det er det samme problem,<br />
staten har, når alkoholafgifterne<br />
skal fastsættes. Mange af de forventede<br />
indtægter kommer fra<br />
folk, der er afhængige.<br />
Varedeklaration<br />
På et legalt marked vil det være<br />
oplagt at benytte muligheden for<br />
at differentiere punktafgiftens<br />
størrelse efter produktets styrke,<br />
svarende til forskellen mellem øl<br />
og hård spiritus. Alene det at begynde<br />
at forholde sig mere detaljeret<br />
til indholdet af den cannabis,<br />
der sælges, vil være et skadesreducerende<br />
skridt.<br />
De senere år er der kommet<br />
fokus på, at cannabis er mere vanedannende<br />
og mere sundheds-<br />
Tilgængelighed<br />
Det mest kontroversielle diskussionspunkt<br />
er, hvorvidt en forsøgsordning<br />
vil øge tilgængeligheden,<br />
og om dette i sig selv vil medvirke<br />
til at øge forbruget? Min vurdering<br />
er, at ja, det vil den. Det største<br />
spørgsmål er for hvem og hvor<br />
meget? Jeg skal med det samme<br />
indrømme, at det er yderst begrænset<br />
med empirisk forskning<br />
i dette spørgsmål, når det direkte<br />
vedrører cannabis. Problemet er,<br />
at der ikke foreligger erfaringer<br />
fra lige så vidtrækkende modeller,<br />
som den Københavns Kommune<br />
lægger op til. Den viden, vi har, er<br />
baseret på virkningerne af mindre<br />
justeringer i strafbarheden og retshåndhævelsesintensitet<br />
over for<br />
besiddelse til eget forbrug i andre,<br />
fremmedartede lande.<br />
Et eksempel, der hyppigt bliver<br />
hevet frem i denne sammenhæng,<br />
er Portugals fjernelse i 2001 af<br />
straf for besiddelse af stoffer til<br />
eget brug. Der er ikke gennemført<br />
nogen officiel regeringsevaluering,<br />
men til gengæld foreligger der tre<br />
andre rapporter. Disse evalueringer<br />
konkluderer, at forøget har været<br />
alt fra en ’dundrende succes’ til<br />
en ’katastrofal fiasko’. Påfaldende<br />
nok er konklusionerne helt i tråd<br />
med ophavsmændenes ideologiske<br />
udgangspunkter og renset<br />
for dokumentation, der modsiskadeligt<br />
end tidligere antaget. I<br />
justitsministerens afvisende svar<br />
til Socialudvalget henviser han til<br />
disse skadevirkninger. Der er to<br />
aspekter af dette spørgsmål. For<br />
det første er der en sammenhæng<br />
mellem, hvor mange der prøver<br />
at ryge hash, og hvor mange der<br />
ender i et problematisk forbrug.<br />
Der er flere end nogensinde, der<br />
opsøger professionel hjælp for at<br />
komme ud af deres hashmisbrug.<br />
Noget af dette kan forklares med,<br />
at behandlingsinstitutionerne er<br />
begyndt at tage alvorligt, at man<br />
faktisk kan have et behandlingskrævende<br />
hashmisbrug. Noget af<br />
det skyldes formentlig den store<br />
stigning i udbredelsen af forbruget,<br />
som indtraf i 1990’erne. Den<br />
anden side af sagen er, at cannabis<br />
er blevet markant stærkere<br />
de senere år målt på indholdet af<br />
den primære psykoaktive substans<br />
9<br />
-tetrahydrocannabinol (THC).<br />
Der findes skunk-varianterne,<br />
hvor THC-indholdet er over 25<br />
procent, mens hash har et niveau<br />
omtrent på ni procent. Der<br />
er selvfølgelig stor variation, men<br />
tendensen er klar. Hertil skal det<br />
bemærkes, at denne udvikling er<br />
foregået under forbuddet. Det er<br />
ikke cannabis, der bliver stærkere<br />
af sig selv. Aktørerne på det sorte<br />
marked har et incitament til at<br />
fremelske koncentrerede produkter,<br />
fordi de fylder mindre og derfor<br />
er nemmere at skjule og smugle.<br />
Denne udvikling forstærkes af,<br />
at markedet bevæger sig i retning<br />
af mere inde<strong>nr</strong>igskultiveret skunk<br />
frem for hash indsmuglet fra Marokko.<br />
I takt med denne stigning<br />
bliver teknologien mere sofistikeret,<br />
og ekspertisen spredes.<br />
På et legaliseret marked vil udbuddet<br />
kunne justeres til at fokusere<br />
på mindre stærke produkter.<br />
Yderligere vil en klar mærkning af<br />
produktets indhold af diverse cannabinoider<br />
være en pædagogisk<br />
indgang til at diskutere skadevirkninger<br />
med brugerne.<br />
ger den (Hughes & Stevens). Ud<br />
over, at dette demonstrerer, hvor<br />
værdiladet diskussionen er, vil jeg<br />
faktisk også stille spørgsmålstegn<br />
ved, hvor meget vi kan lære af erfaringer<br />
fra andre lande på det her<br />
område. Der er så store forskelle<br />
mellem traditioner for at beruse<br />
sig i de forskellige lande, at direkte<br />
sammenligninger nærmest er meningsløse.<br />
Et langt bedre sammenligningsgrundlag<br />
vil være at trække på erfaringer<br />
med regulering af alkohol<br />
og tobak. Her er det tydeligt, at det<br />
bliver taget endog meget alvorligt<br />
med selv minimale justeringer<br />
af tilgængelighed og priser. Med<br />
rette. Her ved vi, at det virker. Aldersgrænser,<br />
åbningstider, reklameforbud,<br />
rygeloven, advarslerne<br />
på cigaretpakkerne, det virker alt<br />
sammen begrænsende på forbruget.<br />
Det får ikke folk til at holde<br />
op med at ryge fra de ene dag til<br />
den anden, men det får dem til at<br />
overveje det.<br />
Det er noget tilsvarende, vi har<br />
med at gøre i forhold til at vurdere,<br />
om en legalisering vil øge forbruget<br />
af hash. Som det er nu, er det<br />
kun en minoritet blandt dem, der<br />
ryger hash på hobbyplan, som selv<br />
opsøger en sælger. Langt de fleste<br />
deler med deres venner til sociale<br />
sammenkomster. Noget af det kan<br />
forklares med, at der er en tærskel,<br />
der skal overskrides, før end man<br />
bevæger sig ud på det sorte marked.<br />
Noget af det kan forklares<br />
med den normative stempling,<br />
der foregår ved, at staten insisterer<br />
på, at det skal være ulovligt. Den<br />
bagvedliggende teoretiske diskussion<br />
er tres år gammel og foregår<br />
stadig. Hvad er mest betingende<br />
for menneskers adfærd, myndighedernes<br />
formelle afskrækkelse eller<br />
den uformelle sociale kontrol,<br />
som udøves af omgangskreds og<br />
lokalmiljø? Det nuancerede svar<br />
er oplagt: ’lidt af hvert’, men dette<br />
går tabt i politiske diskussioner,<br />
hvor det kun gælder om at få ret,<br />
og nuanceringer ses som indrømmelser<br />
og svaghedstegn.<br />
Volden<br />
Der er veldokumenterede sammenhænge<br />
mellem øget retshåndhævelsesintensitet<br />
og voldelige<br />
konflikter på narkotikamarkeder.<br />
Meget af dette skyldes, at retshåndhævelse<br />
har indflydelse på<br />
hierarkier mellem de kriminelle<br />
grupperinger. Hvis én gruppering<br />
stækkes, vil det forbedre mulighederne<br />
for en anden. Det store<br />
spørgsmål er, om man kan bruge<br />
denne viden til at konkludere, at en<br />
reduktion i markedets værdi som<br />
den, der vil indtræffe som følge af<br />
en legalisering, også vil medføre<br />
mindre brug af vold? I udgangspunktet<br />
tror jeg, at den vil, men<br />
at det er meget usikkert hvordan.<br />
Grundlæggende er det penge, der<br />
slås om. Penge og prestigen i at<br />
være den ’sygeste gangster’. Færre<br />
penge vil mindske motivationen<br />
til at bruge vold. Omvendt vil de<br />
kriminelle være nødt til at finde<br />
andre kriminalitetsformer at tjene<br />
penge på. Det er på en måde godt,<br />
fordi andre kriminalitetsformer er<br />
mere besværlige og mindre givtige<br />
end hashhandel. Skåret ind til benet<br />
er det, hvad vi kan opnå med<br />
myndighedernes kontrol, at gøre<br />
kriminalitet besværligt, risikabelt<br />
og ikke særligt profitabelt (Møller<br />
2006). På en måde er det dårligt,<br />
FAKTA<br />
I København er det cirka 24 procent af de<br />
16-20-årige, der angiver at have røget hash<br />
inden for det sidste år. Dette er markant<br />
højere end landsgennemsnittet, højere<br />
end de nordiske lande, men på niveau<br />
med resten af Europa. Det danske forbrug<br />
svarer til omtrent tyve tons cannabis årligt,<br />
heraf groft estimeret cirka halvdelen<br />
i København. Som med alkohol og andre<br />
rusmidler er det de tungeste brugere, der<br />
står for den største andel af det samlede<br />
forbrugte kvantum. De knap 7.000 cannabisbrugerne<br />
i Danmark, som har et ’problematisk’<br />
forbrug, forbruger to-tredjedele<br />
af det samlede kvantum. Et forsigtigt<br />
bud er, at dette svarer til en omsætning i<br />
detailleddet i København på omtrent en<br />
milliard kroner årligt. Det er ikke nogen<br />
Storebæltsbro, men det er nok til, at både<br />
rockere og diverse bander er villige til<br />
at he<strong>nr</strong>ette folk, der er involveret i handelen.<br />
Tilsat en god portion kriminelle<br />
hævnmotiver.<br />
6 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 7
KIM MØLLER<br />
CAND.SCIENT.ADM., PH.D., ADJUNKT<br />
CENTER <strong>FOR</strong> RUSMIDDEL<strong>FOR</strong>SKNING<br />
fordi man sagtens kan forestille<br />
sig, at der så også vil blive intensiveret<br />
konkurrence på disse andre<br />
kriminelle markeder. I det hele taget<br />
er det svært at sige noget entydigt<br />
om, hvordan myndighederne<br />
skal forholde sig forebyggende til<br />
kriminel vold. Det kan aldrig være<br />
en statslig opgave at sikre stabilitet<br />
på de kriminelle markeder<br />
med henblik på at reducere magtkampene.<br />
Omvendt er det enormt<br />
frustrerende at konstatere, at øget<br />
kontrol ofte følges ad med endnu<br />
mere vold.<br />
Gennemførlighed<br />
Det største problem ved det hele<br />
er, at forslaget er dybt ulovligt.<br />
Danmark har ganske frivilligt forpligtet<br />
sig til at efterleve de internationale<br />
narkotikakonventioner.<br />
Disse konventioner forpligter<br />
underskriverne på en lang række<br />
områder, men efterlader en national<br />
skønsmargin i form af en formulering<br />
om, at kriminaliseringen<br />
skal foregå i overensstemmelse<br />
med landenes forfatninger. Denne<br />
margin fortolkes, som at staterne<br />
er forpligtede til at kriminalisere<br />
stoffer, men ikke til aktivt at håndhæve<br />
dette forbud. Det er denne<br />
fortolkning, der gør de nederlandske<br />
coffee-shops mulige. Det har<br />
som sådan aldrig været lovligt at<br />
sælge cannabis i Nederlandene,<br />
men staten har lovet, at man ikke<br />
vil håndhæve forbuddet. Jeg vil<br />
skyde på, at det er det samme, der<br />
har gjort sig gældende for fixerummet<br />
på Vesterbro.<br />
Københavns Kommunes forsøgsordning<br />
med legaliseret cannabis<br />
ligger derfor ikke inden for<br />
konventionernes skønsmargin.<br />
Det gør de amerikanske delstater<br />
Washingtons og Colorados eksisterende<br />
legaliseringsordninger<br />
heller ikke. Det er vigtigt, fordi det<br />
er her, hele spørgsmålets fremtid<br />
ligger. Hvordan forholder den<br />
amerikanske føderale regering<br />
med præsident Barack Obama i<br />
spidsen sig til delstaternes overtrædelse<br />
af de overnationale konventioner?<br />
Tre scenarier er mulige: Enten<br />
vælger præsidenten at ignorere<br />
konventionsbruddet og lade delstaterne<br />
fortsætte, eventuelt ved<br />
at sparke problemet over til domstolene<br />
for at afgøre forfatningsstridigheden.<br />
Eller han pudser<br />
FBI på alle dem, der er registrerede<br />
som dyrkere og sælgere. Endelig<br />
kan han vælge at gå til FN<br />
med en anmodning om, at USA<br />
ønsker at træde ud af narkotikakonventionerne<br />
for derefter at<br />
indtræde igen med en række undtagelser<br />
angående cannabis. Hvis<br />
han vælger den sidste løsning, vil<br />
det fundamentalt ændre vilkårene<br />
for diskussionen. Hvis han vælger<br />
en af de to andre, vil det være mere<br />
af det samme mange år fremover,<br />
også i Københavns Kommune. ■<br />
LITTERATUR<br />
Hughes, Caitlin & Stevens, Alex: A resounding<br />
success or a disastrous failure: Re-examining the<br />
interpretation of evidence on the Portugese decriminalization<br />
of illicit drugs. Drug and Alcohol<br />
Review, 31, 101-11. 2012.<br />
Møller, Kim: Gætværk eller ej? Hvordan kan man<br />
regne på økonomien i en hypotetisk legalisering?<br />
STOF <strong>nr</strong>. 16. 2011.<br />
Møller, Kim: Hvad sker der med hashmarkedet?<br />
STOF <strong>nr</strong>. 11. 2006.<br />
Københavns Borgerrepræsentation holdt<br />
konference om legalisering af hash d. 15.<br />
marts <strong>2013</strong> med henblik på at ’kvalificere<br />
et konkret og troværdigt beslutningsgrundlag<br />
for implementering af en forsøgsordning<br />
med et legaliseret hashmarked<br />
i København fra produktion til salg.’<br />
Borgmestre og embedsfolk præsenterede<br />
strategien, hvorefter indbudte eksperter<br />
gav råd og anbefalinger til udformningen<br />
af ’Københavnermodellen’:<br />
Peter S. Holmes, City Attorney i Seattle:<br />
Legaliseringsmodellen i Staten Washington<br />
Roel Kerssemakers Senior Health<br />
Education Officer, Jellinik Instituttet:<br />
Erfaringer fra Holland<br />
Kim Møller, adjunkt, Center for<br />
Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet:<br />
Hashmarked og kriminalitet<br />
Dan Orbe, souschef & dokumentationskoordinator<br />
i U-turn, Københavns<br />
Kommune: Legalisering ift. unge<br />
Willy Pedersen, professor i sociologi, Oslo<br />
Universitet: Vil cannabiskulturen overleve<br />
legalisering?<br />
Kommunen arbejder nu videre med at<br />
revidere ’Københavnermodellen’, og det<br />
forventes, at den reviderede model vil<br />
kunne forelægges for Borgerrepræsentationen<br />
inden udgangen af <strong>2013</strong>.<br />
www.kk.dk<br />
Red.<br />
Valgplakat for Brian Leonard Paddick<br />
Paddick er en kendt britisk politiker, og var liberal kandidat til Londons borgmestervalg i 2012.<br />
Indtil sin pensionering i maj 2007, var han stedfortrædende assisterende kommissær i Londons<br />
Metropolitan Police Service og Englands mest højtstående, åbent homoseksuelle politibetjent.<br />
Boris Johnson vandt borgmesterposten.<br />
8 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 9
fri hash?<br />
KILDE: Artiklen bygger på en udspecificering af resultaterne fra rapporten ’Unge der misbruger rusmidler: Hvor mange, behov, behandling og stofforbrug efter behandling’.<br />
Mads Uffe Pedersen & Kirsten Skovsgaard Frederiksen. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 2012.<br />
Konsekvenser i et socialt perspektiv<br />
ved brug af hash og alkohol<br />
Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I<br />
denne artikel fokuseres der på de sociale konsekvenser af hash- og alkoholmisbrug, og der afsluttes<br />
med en tankevækkende diskussion: Hvad kan der gøres for de mest udsatte unge, og er legalisering<br />
af hash vejen frem?<br />
AF MADS UFFE PEDERSEN<br />
Diskussionen om legalisering af<br />
hash har indtil nu primært enten<br />
haft et kriminologisk eller et psyko-biologisk<br />
(klinisk) perspektiv. I<br />
denne artikel vil perspektivet primært<br />
være socialt, med hvilket der<br />
her menes, hvilke konsekvenser et<br />
forbrug af hash har for det sociale<br />
liv, som unge lever. Der kan her<br />
f.eks. være tale om forbrugsrelateret<br />
fravær fra skole/arbejde, konflikter<br />
med familie, konflikter med<br />
andre end familie, tid på at skaffe<br />
og indtage rusmidlet med mere.<br />
Forbrug og konsekvenser sættes i<br />
forhold til hjælpsøgende adfærd,<br />
og det diskuteres, hvilken betydning<br />
en yderligere normalisering<br />
af hash kan få for de unges motivation<br />
til at søge hjælp for et storforbrug<br />
af hash. For at give diskussionen<br />
perspektiv sammenholdes<br />
konsekvenserne ved et forbrug af<br />
hash løbende med konsekvenserne<br />
ved forbrug af alkohol.<br />
Artiklen bygger på interviews<br />
med 2.950 personer i alderen 15-<br />
18 år fra 4 kommuner (Holstebro,<br />
Lolland, Aarhus og København S,<br />
SV og NV). Interviewene blev gennemført<br />
i 2011/12. I alt blev 4.203<br />
kontaktet, hvoraf 70,2 % accepterede<br />
at deltage i undersøgelsen.<br />
Forbrug og sociale konsekvenser<br />
I nedenstående tabel 1 er forbrugsrelateret<br />
fravær fra skole/arbejde<br />
opstillet for henholdsvis alkohol<br />
og hash. Der er tale om gentaget<br />
fravær inden for det seneste år. For<br />
at kunne sammenholde forbrug af<br />
hash og alkohol må der konstrueres<br />
et nogenlunde sammenligneligt<br />
mål. Dette defineres her som 1 rus<br />
Tabel 1. Gentaget fravær fra skole/arbejde som følge af hash og alkoholforbrug<br />
Fravær<br />
Fravær<br />
skole/arbejde skole/arbejde<br />
Hash<br />
Alkohol<br />
n n=195* n=604*<br />
alkohol = 1 dags binge-drinking<br />
(fuldskabsdruk, mindst 5 genstande<br />
på én dag) og 1 rus hash = 1<br />
dags forbrug af hash (typisk mindst<br />
én joint). Hvorvidt dette er sammenligneligt<br />
kan diskuteres, men<br />
som vist i tabel 1 synes det at passe<br />
rimeligt med stof- og alkoholbetinget<br />
fravær fra skole/arbejde.<br />
Alkohol blev målt ved, at den<br />
unge blev spurgt om antal genstande<br />
på en typisk uge. Bingedrinking<br />
kunne dermed vurderes<br />
ud fra, hvor mange dage der blev<br />
drukket mindst 5 genstande. Forbruget<br />
af hash blev målt ved, at den<br />
unge blev spurgt om dage om måneden<br />
med brug af hash, herunder<br />
forbruget i den sidste måned. Der<br />
er altså tale om to lidt forskellige<br />
måder at opgøre forbruget af alkohol<br />
og hash på. Der er for både<br />
hash og alkohol tale om et aktuelt<br />
Brug 100 1-4 dage hash/måned 6,2% 9,1% 4 dage binge/måned<br />
311<br />
Problematisk brug 24 5-8 dage hash/måned 15,7% 8,4% 8 dage binge/måned 230<br />
Skadeligt brug 24 9-16 dage hash/måned 35,6% 39,7% 12-16 dage binge/måned 56<br />
47 17+ dage hash/måned 56,0% 71,3% 17+ dage binge/måned<br />
7<br />
* Alle procenter er vægtet for køn, alder, etnicitet, familietype og familieindkomst.<br />
n<br />
Tabel 2. 11 konsekvenser ved brug af hash og alkohol<br />
Brug/Problematisk brug<br />
forbrug, der også gælder for den<br />
seneste måned.<br />
Konsekvenserne måles i tabel 1<br />
på de 195 der har et aktuelt forbrug<br />
af hash, herunder inden for den<br />
seneste måned, og på de 604 unge,<br />
der aktuelt fuldskabs(binge)-drikker<br />
mindst 4 gange om måneden.<br />
Det ses, at 100 unge har haft et<br />
forbrug af hash i 1-4 dage om ugen<br />
(altså gennemsnitligt højst 1 dag<br />
om ugen). Dette sammenholdes<br />
med 4 dages binge-drinking om<br />
måneden (eller 1 dag om ugen).<br />
Skadeligt brug<br />
Hash Alkohol hash Alkohol<br />
OBS! Gentagne gange det seneste år n=117 n=455 n=63 n=55<br />
1) Konflikter med andre personer 3,4 16,2 13,2 37,1<br />
2) Kommer i håndgemæng/slagsmål 3,9 8,3 9,4 26,1<br />
3) Har været på skadestuen 0,0 1,2 0,0 4,3<br />
4) Manglende koncentration arbejde/skole 13,4 9,4 43,3 30,0<br />
5) Glemt vigtige begivenheder 3,2 5,5 31,6 12,8<br />
6) Konflikter med familie/venner 6,8 14,3 38,5 38,5<br />
7) Haft problemer med loven 12,2 15,5 35,3 30,7<br />
8) Familie/venner: nedsæt dit forbrug 7,9 11,3 59,7 12,5<br />
9) Kollegaer/lærere/andre: nedsæt dit forbrug 4,8 2,1 20,0 9,8<br />
10) Økonomiske problemer forårsaget af forbrug 4,4 28,1 59,4 38,0<br />
11) Tid brugt på forbrug og skaffe 5,2 4,6 27,0 8,3<br />
OBS! Personer, der har haft et forbrug af andre illegale stoffer end hash, er udeladt fra ovenstående analyser.<br />
Figur 1. Brug af hash og binge-drinking for 2.950 unge 15-18-årige<br />
OBS! Opmærksomheden henledes på de lidt forskellige metoder, der anvendes til opgøre<br />
forbruget af hash og alkohol (se ovenfor). 3-7 dage om ugen svarer til skadeligt brug i tabel 1.<br />
Der skelnes i det følgende mellem<br />
brug, problematisk brug og<br />
skadeligt brug. Som det ses i tabel<br />
1, øges skole/arbejds-fravær<br />
mellem problematisk brug og<br />
skadeligt brug betragteligt. Hvis<br />
brug og problematisk brug lægges<br />
sammen, er det 8,10 (hash)<br />
og 8,81 (alkohol), som gentagne<br />
gange bliver væk fra skole/arbejde,<br />
mens det for skadeligt brug samlet<br />
er 47,9 % (hash) og 43,5 % (alkohol).<br />
Unge med skadeligt brug<br />
har omkring 10 gange større sandsynlighed<br />
for ikke at passe deres<br />
skole/arbejde end unge, der har<br />
et brug/problematisk brug, uanset<br />
om der kontrolleres for køn, alder<br />
eller forbrug af andre illegale stoffer<br />
end hash.<br />
Konsekvenserne af brug/problematisk<br />
brug og skadeligt brug synes<br />
med andre ord at være nogenlunde<br />
de samme for alkohol og hash, når<br />
det gælder fravær fra skole/arbejde.<br />
Det skal dog fremhæves, at et forbrug<br />
af hash 5-8 dage om måneden<br />
10 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 11
synes at give større skole/arbejdsmæssige<br />
konsekvenser end 8 dages<br />
binge drinking om måneden.<br />
2,53 % af de 15-18-årige har<br />
et forbrug af hash i 9+ dage om<br />
måneden (mere end 2 dage om<br />
ugen=skadeligt brug), mens 2,19 %<br />
af de 15-18-årige fuldskabs(binge)-<br />
drikker 3 eller flere dage om ugen.<br />
Målt på denne måde er der altså<br />
flere 15-18-årige, der har et skadeligt<br />
brug af hash, end der er unge,<br />
som har et skadeligt brug af alkohol.<br />
Forbruget af hash og bingedrinking<br />
er udspecificeret i figur 1.<br />
’Desværre’ er det ikke de samme,<br />
der har et skadeligt brug af<br />
hash og alkohol, hvilket betyder,<br />
at det er 4,3 % af de 15-18-årige,<br />
der har et skadeligt brug af enten<br />
hash eller alkohol (2,02 %<br />
af de 15-16-årige og 6,6 % af de<br />
17-18-årige). Hvis det accepteres,<br />
at de 2.950 unge er repræsentative<br />
for 15-18-årige danske unge,<br />
svarer det til, at omkring 12.000<br />
fra denne aldersgruppe aktuelt<br />
har et skadeligt brug af hash og/<br />
eller alkohol. Af disse har omkring<br />
7.000 aktuelt et skadeligt forbrug<br />
af hash. (1)<br />
Skadeligt forbrug af hash er<br />
mindst lige så udbredt som<br />
skadeligt forbrug af alkohol.<br />
Konsekvensen, målt som fravær<br />
fra skole/arbejde, er stort set<br />
den samme for skadeligt brug<br />
af hash og alkohol.<br />
Andre konsekvenser: Det er ikke på<br />
alle områder, at konsekvenser ved<br />
forbrug af hash og alkohol matcher<br />
hinanden så godt som i eksemplet<br />
med fravær fra skole/arbejde. På<br />
nogle områder er konsekvenserne<br />
ved et forbrug af hash større end<br />
et ved et forbrug af alkohol og omvendt.<br />
Forskelle og ligheder på 11<br />
forskellige områder ses i tabel 2.<br />
Konsekvenserne 1,2 og 3 er<br />
mere udtalte for alkohol end hash.<br />
Dette er ikke overraskende. Det<br />
er almindeligt kendt, at alkohol<br />
i højere grad kan knyttes til konflikt,<br />
aggression og skadende adfærd.<br />
Konsekvenserne 4 og 5 er<br />
heller ikke overraskende. Forbrug<br />
af hash er således ikke mindst<br />
forbundet med manglende koncentrationsevne<br />
og fokusering.<br />
For konsekvenserne 6 og 7 er der<br />
ingen forskel mellem hash og alkohol,<br />
hvilket måske ikke mindst<br />
for konsekvens 7 (haft problemer<br />
med loven) er overraskende. Man<br />
kunne forestille sig, at brug af et<br />
illegalt stof i højere grad producerede<br />
illegal adfærd, men i denne<br />
opgørelse altså ikke mere end et<br />
skadeligt brug af alkohol. Antagelig<br />
er der tale om forskellige former<br />
for lovbrud, hvilket denne undersøgelse<br />
ikke kan sige noget om.<br />
En interessant forskel mellem<br />
alkohol og hash ses i konsekvenserne<br />
8 og 9. Det synes klart, at<br />
forbrugere af hash udsættes for et<br />
betydeligt større socialt pres for at<br />
nedsætte deres forbrug end forbrugere<br />
af alkohol. Det skal der vendes<br />
tilbage til, idet det kunne tænkes at<br />
være centralt i forståelsen af hjælpsøgende<br />
adfærd. Endelig synes skadeligt<br />
brug af hash at medføre større<br />
økonomiske problemer og især<br />
mere brug af tid på at fremskaffe<br />
og bruge, end alkohol gør. Her<br />
skal det dog fremhæves, at brug/<br />
problematisk brug af alkohol tilsyneladende<br />
har flere negative økonomiske<br />
konsekvenser end brug/<br />
problematisk brug af hash.<br />
Hvem storforbruger hash og alkohol?<br />
De unge kunne opdeles i a) 8.-9.<br />
klasse, b) 10.-11. klasse (herunder<br />
efterskoler), c) gymnasie-unge<br />
(STX, HHX, HTX, HF), d)<br />
erhvervs-unge (teknisk skole og<br />
andre grundforløb, SOSU, HG, i<br />
lære og andre praktikforløb, produktionsskoler<br />
o.lign.) og e) de<br />
uddannelses-ekskluderede. Den<br />
sidste gruppe består af unge, som<br />
aktuelt var uden for uddannelsessystemet<br />
på det tidspunkt, da de<br />
blev interviewet. Nogle har job/fritidsjob,<br />
og for de fleste er det antagelig<br />
en midlertidig eksklusion.<br />
I denne gruppe finder vi dog også<br />
nogle af de unge, der aldrig får en<br />
ungdomsuddannelse. Udbredelsen<br />
af skadeligt forbrug af hash<br />
inden for de forskellige grupper<br />
er vist i tabel 3. – 8.-9. klasserne<br />
er udeladt, idet meget få af disse<br />
unge endnu har udviklet et skadeligt<br />
forbrug af hash/alkohol, som<br />
det er defineret her.<br />
Som det ses i tabel 3 er det 1,51<br />
% af gymnasie-unge, der har et<br />
skadeligt forbrug af hash, mens det<br />
samme er tilfældet for 6,34 % af<br />
de uddannelses-ekskluderede. OR<br />
står for ’odds ratio’, og tallene viser,<br />
at de uddannelses-ekskluderede<br />
har 6,37 gange større sandsynlighed<br />
for at udviklet et skadeligt<br />
brug af hash end gymnasie-unge<br />
(gymnasie-unge bruges som reference).<br />
Såvel erhvervs-unge som<br />
de uddannelses-ekskluderede har<br />
en stærkt signifikant større sandsynlighed<br />
for at udvikle skadeligt<br />
forbrug af hash end gymnasie-unge<br />
(henholdsvis p=.005 og p=.000).<br />
Denne forskel mellem forskellige<br />
uddannelsesgrupper ses slet ikke<br />
ved skadeligt brug af alkohol.<br />
Tabel 3. Uddannelse og skadeligt forbrug af hash og alkohol<br />
Skadeligt brug Skadeligt brug<br />
af hash*<br />
af alkohol*<br />
Tabel 4. Overvejer og søger hjælp for deres brug af hash og alkohol<br />
Hash, n=196 Alkohol, n=604<br />
Overvejer Søger Overvejer Søger<br />
Brug 9,3 2,6 5,9 2,8<br />
Problematisk brug 6,4 0,0 5,9 1,6<br />
Skadeligt brug 48,0 20,2 16,5 3,4<br />
Skadeligt forbrug af hash er<br />
altså mindst lige så udbredt som<br />
skadeligt forbrug af alkohol,<br />
samtidig med at det, i modsætning<br />
til alkohol, rammer socialt<br />
og uddannelsesmæssigt skævt.<br />
Erhvervs-piger har lige så ofte et<br />
skadeligt forbrug af hash som erhvervs-drenge<br />
(4,82 % drenge og<br />
4,78 % piger). Dette er meget atypisk,<br />
idet piger almindeligvis har<br />
et mindre hashforbrug end drenge.<br />
Det gælder da også for gymnasie-unge,<br />
hvor 2,71 % af gymnasie-drengene<br />
har et skadeligt brug<br />
af hash, mens det samme kun er<br />
tilfældet for 0,40 % af gymnasiepigerne.<br />
Med andre ord har 4,78<br />
% af erhvervs-pigerne et skadeligt<br />
brug af hash, mens det samme er<br />
tilfældet for 0,40 % af gymnasiepigerne.<br />
Andelen af piger med et<br />
skadeligt forbrug af hash er dog<br />
relativt lavt, hvilket kan gøre tallene<br />
lidt usikre. Men tendensen er<br />
uden tvivl klar nok.<br />
Endelig skal det nævnes, at for<br />
n n=2.590** OR n=2.590 OR<br />
Gymnasie-unge 1.408 1,51% 1,00 2,63% 1,00<br />
10.-11. klasse/efterskole 380 1,83% 2,49 1,65% 1,21<br />
Erhvervs-unge 360 4,80% 2,93 2,47% 0,83<br />
Uddannelses-ekskluderede 442 6,34% 6,37 2,37% 1,23<br />
* Vægtet og kontrolleret køn og alder. ** 8.-9. klasse elever er udeladt fra denne analyse.<br />
unge, der har haft et forbrug af<br />
hash inden for den seneste måned,<br />
er det 6,39 gange mere sandsynligt,<br />
at de har oplevet at blive bortvist<br />
fra skolen, at de 4,41 gange<br />
mere sandsynligt har været udsat<br />
for fysiske overgreb, at de 3,45<br />
gange mere sandsynligt bor sammen<br />
med mindst én person, der<br />
misbruger alkohol/stoffer, og at de<br />
2,23 gange mere sandsynligt har<br />
oplevet omsorgssvigt. Alle stærkt<br />
signifikant.<br />
Hjælpsøgende adfærd<br />
Som vist i tabel 2 oplever 59,7 %<br />
af 15-18-årige unge med et skadeligt<br />
brug af hash, at familie/<br />
venner forsøger at overtale dem<br />
til at nedsætte eller stoppe deres<br />
forbrug. Det samme sociale pres<br />
oplever kun 12,5 % af de unge,<br />
der har udviklet et skadeligt forbrug<br />
af alkohol. Dette manglende<br />
sociale pres kunne være en af forklaringerne<br />
på, at unge med et<br />
skadeligt forbrug af alkohol i langt<br />
mindre grad overvejer/søger hjælp<br />
end unge med et skadeligt brug af<br />
hash.<br />
Forskellene i hjælpsøgende adfærd<br />
mellem unge med et skadeligt<br />
forbrug af hash og alkohol ses<br />
i tabel 4. Af unge med skadeligt<br />
forbrug af hash er det 48 %, der<br />
overvejer at søge hjælp for deres<br />
forbrug, mens det samme kun er<br />
tilfældet for 16,5 % med et skadeligt<br />
forbrug af alkohol. Forskellen<br />
er endnu mere tydelig for de<br />
unge, der reelt søger hjælp. Her er<br />
det 20,2 % med skadeligt forbrug<br />
af hash, som har søgt hjælp, mens<br />
det samme kun er tilfældet for 3,4<br />
% af de unge med et skadeligt forbrug<br />
af alkohol.<br />
Ikke mindst andres opmærksomhed<br />
på de unges forbrug (kollegaer,<br />
lærere, andre) og andres<br />
anmodning om at nedsætte deres<br />
forbrug (tabel 2, <strong>nr</strong>.9) kan knyttes<br />
til hjælpsøgende adfærd. Af dem,<br />
der anmodes om at stoppe eller<br />
nedsætte deres forbrug af hash af<br />
andre end familie/venner, er det<br />
således 40 %, som søger hjælp. For<br />
dem, som anmodes om at stoppe<br />
eller nedsætte deres forbrug af hash<br />
af familie/venner, er det 25 %, der<br />
søger hjælp. For skadeligt forbrug<br />
af alkohol har andres anmodning<br />
om at nedsætte forbruget stort set<br />
ingen betydning for hjælpsøgende<br />
adfærd. Således er det 2,7 % af<br />
dem, der anmodes af andre om<br />
at nedsætte forbruget, som søger<br />
hjælp for deres skadelige forbrug<br />
af alkohol, mens det er 3,3 % af<br />
dem, der anmodes om at nedsætte<br />
et skadeligt brug af alkohol af familie<br />
og venner, der søger hjælp for<br />
dette forbrug. Forklaringen kunne<br />
bl.a. være: a) at specifik hjælp til<br />
12 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 13
MADS UFFE PEDERSEN<br />
PROFESSOR<br />
CENTER <strong>FOR</strong> RUSMIDDEL<strong>FOR</strong>SKNING<br />
AARHUS UNIVERSITET<br />
unge med et skadeligt forbrug af<br />
alkohol stort set ikke eksisterer og<br />
b) at storforbrug af alkohol er så<br />
normaliseret, at en anmodning om<br />
at nedsætte sit forbrug ikke knyttes<br />
til tanken om at søge hjælp til at<br />
nedsætte forbruget.<br />
De unge kunne som nævnt opdeles<br />
i a) gymnasie-unge, b) erhvervs-unge<br />
og c) de uddannelsesekskluderede.<br />
For erhvervs-unge<br />
og de uddannelses-ekskluderede<br />
med et skadeligt forbrug af hash er<br />
det over 60 %, der overvejer at søge<br />
hjælp. For gymnasie-unge er det 22<br />
% af dem, der har skadeligt brug,<br />
som overvejer at søge hjælp. Dette<br />
er helt i overensstemmelse med den<br />
opdeling, vi finder i misbrugsbehandlingen<br />
af unge. Således udgør<br />
16-18-årige gymnasie-unge kun<br />
omkring 8 % af dem, der kommer<br />
i stofmisbrugsbehandling, mens<br />
de udgør omkring 60 % af danske<br />
unge i samme aldersgruppe. De<br />
resterende 92 % af unge i stofmisbrugsbehandling<br />
er erhvervs-unge<br />
eller uddannelses-ekskluderede.<br />
Skadeligt forbrug af hash kan i<br />
langt højere grad end skadeligt<br />
forbrug af alkohol knyttes til<br />
hjælpsøgende adfærd. Samtidig<br />
kan denne hjælpsøgende<br />
adfærd ikke mindst, (men ikke<br />
kun) forklares med ’andres’<br />
problematisering af hashforbruget.<br />
Langt de fleste, der overvejer<br />
og søger behandling for et<br />
hashforbrug, hører til kategorierne<br />
erhvervs- og uddannelsesekskluderede<br />
unge.<br />
Diskussion<br />
Forskellen mellem gymnasie-unges<br />
og andre unges skadelige forbrug<br />
af rusmidler kan i store træk<br />
være mere detaljerede i vores diskussioner.<br />
Ovenstående fordrer en diskussion<br />
af, hvad vi kan gøre for at undgå,<br />
at det netop bliver de socialt og<br />
uddannelsesmæssigt udsatte, der<br />
særligt belastes af en legalisering.<br />
Nogle ville argumentere, at det<br />
jo netop hjælper denne gruppe,<br />
fordi de så ikke mere kriminaliseres.<br />
Men gruppen, der alene har<br />
udviklet et skadeligt hashbrug og<br />
ikke et forbrug af andre typer illegale<br />
stoffer, er ikke specielt kriminelle,<br />
og har, som vist, ikke begået<br />
lovbrud mere end de unge, der har<br />
et skadeligt forbrug af alkohol. Det<br />
er i dag så relativt nemt og billigt<br />
at skaffe hash, at selv et stort hashforbrug<br />
kan vedligeholdes uden<br />
speciel kriminel adfærd. Ganske<br />
vist er det at være bruger jo i sig<br />
selv kriminelt, men det kunne løses<br />
ved at gøre det lovligt at være<br />
i besiddelse af hash til eget brug.<br />
To udfordringer kan knyttes<br />
til forsøget på at forhindre, at de<br />
socialt udsatte bliver den gruppe,<br />
der særligt belastes ved en legalisering.<br />
For det første kunne en legalisering<br />
tænkes at bevirke en øget<br />
normalisering af hash og på sigt<br />
måske endda en normalisering<br />
på linje med forbruget af alkohol.<br />
Som det er vist, er der ingen som<br />
helst opmærksomhed på skadeligt<br />
forbrug af alkohol, og hverken familie<br />
eller andre er særligt tilbøjelige<br />
til at påtale de unges storforbrug<br />
af alkohol. Overvejelser om<br />
at søge hjælp for sit alkoholforbrug<br />
blandt unge er relativt sjældent, og<br />
egentlig hjælpsøgende adfærd er<br />
næsten ikke-eksisterende. Det kan<br />
altså meget nemt tænkes, at en legalisering<br />
af hash vil svække famiforklares<br />
med forbruget af hash.<br />
Man kan altså forestille sig, at hvis<br />
det blev billigere at købe alkohol,<br />
og det at fuldskabs(binge)-drikke<br />
blev endnu mere normaliseret<br />
(hvis det kan lade sig gøre), ville det<br />
kunne betyde øget forbrug blandt<br />
unge uanset social og uddannelsesmæssig<br />
baggrund. Ligeledes<br />
kunne man også tænke sig, at en<br />
legalisering af hash vil øge forbruget<br />
hos de socialt og uddannelsesmæssigt<br />
udsatte. Det forudsætter<br />
naturligvis, at legaliseringen medfører<br />
et forøget forbrug af hash. Et<br />
tankeeksperiment kunne være, at<br />
aktuelt forbrug af hash (herunder<br />
inkluderet den sidste måned) øges<br />
fra de nuværende 8,28 % i denne<br />
undersøgelse til 10 %. Dette ville<br />
antageligt betragtes som en meget<br />
moderat stigning, som kunne opvejes<br />
af mulige fordele ved en legalisering.<br />
Men det er helt afgørende,<br />
om denne stigning finder sted<br />
hos unge med brug, problematisk<br />
brug, skadeligt brug, eller om den<br />
jævnt fordeles over alle tre kategorier.<br />
Hvis øgningen i forbrug alene<br />
bæres af flere med skadeligt forbrug<br />
blandt erhvervs- og uddannelses-ekskluderede<br />
unge, vil det<br />
f.eks. betyde, at 5,66 % med skadeligt<br />
forbrug blandt disse unge øges<br />
til omkring 11,2 %. Jeg har ingen<br />
krystalkugle og ved derfor ikke, om<br />
forbruget ville stige som vist i eksemplet,<br />
men det er der vist heller<br />
ingen andre, der ved. Til gengæld<br />
ved jeg, at et skadeligt forbrug af<br />
hash rammer socialt og uddannelsesmæssigt<br />
skævt, og at vi derfor<br />
kan frygte, at dem, der evt. måtte<br />
øge deres forbrug af hash, netop er<br />
de socialt og uddannelsesmæssigt<br />
udsatte. Vi har derfor brug for at<br />
liens og andres (herunder socialarbejdernes)<br />
opmærksomhed på,<br />
hvornår en ung er ved at udvikle<br />
et skadeligt brug, og den unge vil<br />
også selv kunne blive mindre tilbøjelig<br />
til at anskue sit storforbrug<br />
af hash som et problem. Hvis dette<br />
scenarie holder, vil der blive færre<br />
unge, der søger hjælp for deres<br />
problematiske eller skadelige forbrug<br />
af hash, end vi ser i dag.<br />
Udfordring 1: Hvordan undgår<br />
vi, at en legalisering fører til<br />
mindre opmærksomhed på unges<br />
problematiske og skadelige<br />
brug af hash og måske endda<br />
efterhånden bevæger sig hen<br />
imod den næsten ikke-eksisterende<br />
opmærksomhed, der er på<br />
skadeligt brug af alkohol?<br />
Udfordring 2 er følgende: Det har<br />
flere gange været fremført, at man<br />
kunne bruge nogle af de mange<br />
penge, der i dag bruges på kontrol<br />
af hashmarkedet til at hjælpe<br />
de socialt og uddannelsesmæssigt<br />
udsatte unge, som har svært ved at<br />
komme ud af deres hashmisbrug<br />
(og som der ’måske’ bliver flere af<br />
ved en legalisering af hash). Om<br />
der overhovedet spares noget på<br />
kontrol afhænger af, hvilken legaliseringsmodel<br />
der vælges, men<br />
lad os bare gå ud fra, at der spares<br />
anseelige kontrolindsats-kroner<br />
ved en legalisering. Vi ved fra<br />
udenlandske undersøgelser, at behandling<br />
af såvel alkohol som stofmisbrug<br />
er særdeles omkostningseffektivt.<br />
Problemet er bare, at de<br />
systemer, der sparer penge, ikke<br />
nødvendigvis er de systemer, der<br />
samtidig behandler og hjælper.<br />
For hver ung, som kommer ud af<br />
et stofmisbrug, spares der således<br />
store sundhedsudgifter på såvel<br />
kort som lang sigt. Det betyder jo<br />
ikke, at sundhedssystemet betaler<br />
de penge tilbage, som misbrugsbehandlingssystemet<br />
har sparet dem<br />
for. Og godt det samme. Et sådant<br />
fordelingsprincip ville antageligt<br />
hurtigt føre til meget heftige diskussioner<br />
og kampe om, hvem der<br />
sparer hvem for hvad.<br />
Det sociale indsatssystem sparer<br />
næppe penge ved en legalisering<br />
af hash bortset fra, hvis de<br />
unge med et skadeligt brug holder<br />
op med at søge behandling. Men<br />
det er ikke lige denne stærkt problematiske<br />
form for besparelse,<br />
jeg tænker på her. De, der sparer<br />
penge, er andre systemer og derfor<br />
også andre kasser end det sociale<br />
system.<br />
Jeg tvivler endog meget stærkt<br />
på, at vi vil se økonomiske midler<br />
overført fra f.eks. statslige ’kontrol-kasser’<br />
(retssystemer, politiindsatser,<br />
kriminalforsorg m.fl.)<br />
til den kommunale sociale indsats,<br />
der tilbydes unge, der har udviklet<br />
et alt for stort forbrug af hash.<br />
Heller ikke overførsler fra en kommunal<br />
kasse til en anden kommunal<br />
kasse har jeg meget tiltro til.<br />
Udfordring 2: Hvordan skaffes<br />
der midler til at hjælpe gruppen af<br />
socialt og uddannelsesmæssigt<br />
udsatte unge, som har udviklet<br />
et skadeligt forbrug af hash?<br />
Overføring af midler fra en ’kasse’<br />
til en anden ’kasse’ er næppe en<br />
model, vi kan regne med.<br />
Jeg skal ikke tage stilling til, om<br />
det er en god idé at legalisere hash,<br />
men vi kan ikke adskille denne<br />
diskussion fra, hvordan vi hjælper<br />
socialt og uddannelsesmæssigt<br />
udsatte unge. 15-20 % af de unge,<br />
der forlader folkeskolen, har svært<br />
ved at læse, og 25 % af de 25-årige<br />
har ingen ungdomsuddannelse.<br />
Det er ikke mindst denne gruppe<br />
af unge, som udvikler et skadeligt<br />
forbrug af hash. En eventuel<br />
stigning i forbruget af et skadeligt<br />
rusmiddel er altid problematisk,<br />
men det vil være endog særdeles<br />
problematisk, hvis flere socialt og<br />
uddannelsesmæssigt udsatte unge<br />
køres endnu mere ud på et sidespor,<br />
fordi et storforbrug af hash<br />
lægges oven på et i forvejen vanskeligt<br />
liv. ■<br />
PS! Og prøv så i øvrigt at forestille<br />
jer hvilken alkohol kontrolpolitik,<br />
vi ville have i dag, hvis det var de<br />
uddannelses- og socialt udsatte<br />
unge/voksne, der havde en 5-7<br />
gange større sandsynlighed for<br />
at udvikle et skadeligt forbrug af<br />
alkohol end de veluddannede og<br />
ressource stærke unge/voksne.<br />
NOTE<br />
(1) Det skal nævnes, at undersøgelser der identificerer<br />
antal personer med et misbrug af hash<br />
sædvanligvis tager udgangspunkt i ’det sidste<br />
år’ og at udregningsgrundlaget ofte ikke er<br />
forbrug, men derimod konsekvenserne af<br />
forbruget. Denne metode giver et andet (og<br />
højere) tal, men ændrer ikke ved artiklens<br />
konklusioner. Forskellige metoder til at identificere<br />
misbrug skal ikke yderligere diskuteres i<br />
denne artikel.<br />
14 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 15
Bandekrig – Blodbrødre og håndlangere<br />
BANDEKRIG<br />
BLODBRØDRE OG HÅNDLANGERE<br />
Af Sune Fischer, Johnny Frederiksen<br />
& Michael Holbek Jensen<br />
Ekstra Bladets Forlag. 2010.<br />
239 sider. Illustreret.<br />
Udsolgt fra forlaget, men kan erhverves som<br />
e-bog fra fx Itunes og saxo.com for ca. 50 kr.<br />
AF KIM MØLLER<br />
Bogen skildrer kronologisk forløbet i starten<br />
af den igangværende bandekrig, det<br />
vil sige perioden 2007-2009. Læserne får<br />
et godt indblik i de væsentligste aktørers<br />
personlige og kriminelle historier. Der er<br />
dybdegående portrætter af Jørn Jønke<br />
Nielsen, Abderrozak Benarabe ’Store A’ og<br />
Brian Sandberg samt masser af fotos igennem<br />
bogen. Mange af disse har nærmest<br />
karakter af pr-fotos, hvor rockere står og<br />
viser deres veste frem. Disse fotos bliver<br />
kontrasteret af de mange dokumentariske<br />
fotos fra overvågningskameraer og politiets<br />
arkiver fra gerningssteder, der effektivt<br />
fjerner enhver tilsnigelse til romantisering.<br />
Sidestillingen af disse to former<br />
for fotos er illustrativ for bogens samlede<br />
fremstilling. På den ene side præsenteres<br />
materialet så nøgternt, at alvoren underspilles,<br />
og det næsten bliver banalt. ’Hov,<br />
så blev han skudt i begge knæ, fordi han<br />
tilfældigvis opholdt sig det forkerte sted<br />
på det forkerte tidspunkt.’ På den anden<br />
side får de kriminelle aktører så meget taletid,<br />
at man frustreres over ikke at kunne<br />
sige dem imod. Men jeg synes ikke, at<br />
bogen mister kontrollen over balancen og<br />
bliver glorificerende. Det samlede indtryk<br />
er en grundig dokumentarisk skildring af<br />
en afgørende periode i nyere dansk kriminalhistorie.<br />
Den nøgterne journalistiske<br />
skildring af volden og afstumpetheden<br />
bidrager til oplevelsen af, at de her<br />
skildrede begivenheder er starten på en<br />
ny normalitet i de større danske byer.<br />
Særligt kapitlet om Slagmark Christiania<br />
er velresearchet og bringer meget nyt<br />
til torvs. Personer i miljøet på Christiania<br />
16 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 17
udsat<br />
forklarer baggrunden for de begivenheder,<br />
som fulgte i kølvandet på rydningen<br />
af Pusher Street i 2004. Danmark er et lille<br />
land, men man forbløffes til stadighed<br />
denen. Der er underholdende eksempler<br />
på, hvordan det giver bagslag for de implicerede<br />
at reklamere med deres succes.<br />
Historien om Store A, der forsøger at hyre<br />
at deres mange kontanter skyldes et nyligt<br />
lån. Disse spændinger bliver illustreret<br />
godt med eksempler på, hvordan beskyttelsespenge<br />
fungerer i det daglige, og<br />
Hjemløs<br />
– skæbne eller livsstil?<br />
over, hvor indspist det kriminelle miljø<br />
fremstår, og hvor personlige konflikter det<br />
er, der får lov til at eskalere. Overvejende<br />
polske lejemordere, er illustrativ. Politiet<br />
kommer på sporet af Store A, fordi hans<br />
polske lejemordere bliver aflyttet i an-<br />
hvordan man smugler store kontantbeløb<br />
ud af landet. Disse indsigter er nye, og<br />
forfatterne skal have stor ros for at bringe<br />
Hjemløse er eksperter i at overleve, og de kan samarbejde. Deres forskellige kompetencer<br />
bør måske i højere grad indgå i det sociale og sundhedsfaglige arbejde?<br />
er det de to store rockergrupperinger og<br />
miljøet omkring Blågårdsplads, der skildres.<br />
Tilsammen favner disse grupper over<br />
det meste af landet, og deres indbyrdes<br />
styrkeforhold og alliancer bølger frem og<br />
tilbage. Det ene øjeblik arbejder de fint<br />
sammen, det næste ligger de i åben krig.<br />
Enkelte skudepisoder skildres detaljeret.<br />
Forfatterne udviser god forståelse<br />
for kombinationen af det groteske og det<br />
hverdagsagtige og beskriver det ganske underholdende.<br />
Et eksempel er efterfølgende<br />
episode nummer to, hvor Brian Sandberg<br />
forsøges likvideret, denne gang på en<br />
sushibar i Hellerup. Mens rockerne venter<br />
på, at politi og ambulance skal ankomme<br />
den anledning. Her kommer de for skade<br />
at udtrykke deres beundring for de danske<br />
kunders kæmpe Audi A7. Dansk politi<br />
er udmærket klar over, at det eneste bandemedlem<br />
i Danmark, der kører i en leaset<br />
A7 til 17.000 kroner om måneden, er<br />
Store A. Man må stille sig spørgende over<br />
for den mentalitet, der tilsiger en at køre<br />
rundt i en luksusbil, velvidende at man<br />
er i kikkerten hos politiet for organiseret<br />
og voldelig kriminalitet. Denne læser noterer<br />
sig sammenfaldet med Milena Penkowa,<br />
der førte sig frem i en rød sportsvogn,<br />
alt imens hun fiflede med offentlige<br />
forskningsmidler.<br />
Bogen omhandler såvel rockere som<br />
dem torvs på en sober facon.<br />
Bogens materiale består af avisartikler,<br />
politirapporter, kriminalstatistikker og<br />
interviews med op til 70 forskellige kilder.<br />
Disse kilder ønsker i sagens natur at være<br />
anonyme. Det kan være et springende<br />
punkt for en bog af denne karakter, der<br />
hævder at være dokumentarisk. Forfatterne<br />
har gjort et enormt stort arbejde for<br />
at etablere et netværk af kilder inden for<br />
dette miljø. En forudsætning for, at dette<br />
kan lade sig gøre, er, at journalisterne<br />
gengiver deres udsagn lidenskabsløst. Ellers<br />
vil kilderne ikke kunne bruges igen,<br />
og journalisten vil fysisk være i fare. Der er<br />
derfor mange passager i bogen, hvor gen-<br />
AF LENE TANDERUP<br />
Hjemløse beskrives ofte af beslutningstagere,<br />
professionelle og i<br />
medierne som ’de allermest udsatte’,<br />
’de mest marginaliserede’<br />
og ’den tungeste gruppe borgere’.<br />
De symboliserer alkoholikeren på<br />
bænken, stofmisbrugeren med<br />
kanylen i armen eller tiggeren på<br />
gaden. De beskrives som stakler,<br />
der har skæbner – folk for hvem<br />
fremtiden er skrevet i sten. Underforstået,<br />
at fremtiden er fastlagt og<br />
bestemt af den historie, den enkelte<br />
har bag sig.<br />
Professionelle, der arbejder<br />
inden for hjemløseområdet, beskriver<br />
ofte deres funktion som<br />
’vi arbejder med dem, de andre<br />
ikke kan nå’, og en af metoderne,<br />
der benyttes i arbejdet, er at møde<br />
folk, ’hvor de er’, for derved at få<br />
en fælles forståelse for, hvad der<br />
skal til for at ’komme videre’. Implicit<br />
i dette ligger der en forståelsesramme,<br />
som problematiserer<br />
de nuværende forhold, og som er<br />
bygget op omkring det, at målet er<br />
at komme videre til noget andet, at<br />
det eksisterende ikke har tilstrækkelig<br />
værdi. En forståelsesramme,<br />
der kan tolkes som værende et<br />
udtryk for et paternalistisk menneske-<br />
og samfundssyn – ’vi ved<br />
bedst og skal nok hjælpe dig videre’.<br />
Vi ønsker at beskytte de ressourcesvage<br />
mod deres tendens til<br />
at foretrække øjeblikkets forglemmelse<br />
eller glæde frem for de mere<br />
langsigtede goder. Den franske<br />
sociolog Maffesoli beskriver dette<br />
og hente deres sårede kollega, tropper en<br />
indvandrerbander. Skildringen af indvan-<br />
nemført usympatiske personer får lov til<br />
kunde op for at hente sin bestilling. Eks-<br />
drerbanderne er mest interessant, fordi<br />
at udlægge virkeligheden, som den ser ud<br />
pedienten er rystet og forklarer undskyl-<br />
dette område er så underbelyst. Ikke fordi<br />
fra deres forkvaklede verdenssyn. At de-<br />
dende, at maden jo ikke er klar, for der<br />
der er skrevet synderligt meget om rocker-<br />
res udsagn får lov at stå uimodsagte hen<br />
har jo lige været et skudattentat. Det får<br />
ne, for det er der bestemt ikke, men de-<br />
er selvfølgelig frustrerende for den ret-<br />
rockerne til at bryde ud i latter over situ-<br />
res fremgangsmåder virker alligevel mere<br />
skafne læser, men det bliver man nødt til<br />
ationens surrealistiske tilsnit. På det her<br />
bekendte og forudsigelige. Det er ikke til-<br />
at acceptere som præmis for genstands-<br />
tidspunkt er bandekrigens realitet stadig<br />
fældet med indvandrerbanderne. Hvordan<br />
feltet. Når det er sagt, er jeg mest af alt<br />
ny. Daværende justitsminister Lars Barfoed<br />
opererer disse bander, og hvordan græn-<br />
imponeret over, hvor bred en vifte af ak-<br />
udtrykker sin forargelse over, at bandernes<br />
ser de op til det omgivende nærmiljø? Er<br />
tører forfatterne har formået at få i tale.<br />
konflikter nu er kommet for tæt på bor-<br />
de i konflikt eller samarbejde med deres<br />
Samlet set fremstår bogen grundig,<br />
gerne. Bedsteborgerne, kunne han mere<br />
nærmiljø? Bogen gør et flot arbejde ud af<br />
underholdende og oplysende. Ekstra Bla-<br />
retvisende have kaldt dem. I Københavns<br />
at illustrere den gråzone, som indvan-<br />
dets forlag kunne med fordel overveje et<br />
brokvarterer havde skud i gaderne været<br />
drerbanderne bevæger sig i. På den ene<br />
nyt, eventuelt opdateret oplag, for det er<br />
standarden i et godt stykke tid, som for-<br />
side er de voldelige og kriminelle, på den<br />
stadig det samme persongalleri, der er på<br />
fatterne tørt noterer.<br />
anden side er de forbilleder for de unge i<br />
spil. De underliggende konflikter er heller<br />
Forfatterne har et godt greb om de<br />
kriminelles verden og denne verdens<br />
deres kvarterer. På den ene side opererer<br />
de parallelt med det etablerede samfund,<br />
ikke blevet mindre sprængfarlige i mellemtiden.<br />
■<br />
perverse logik. Drivkraften er de illegale<br />
indtægter, som skal skaffes med alle<br />
tænkelige midler, hvorefter de skal vaskes<br />
hvide og endelig bruges på en facon,<br />
på den anden side er de integreret i den<br />
lokale økonomi. På den ene side giver de<br />
et dårligt ry til store grupper af indvandrere,<br />
på den anden side virker det, som<br />
KIM MØLLER<br />
CAND.SCIENT.ADM., PH.D.<br />
ADJUNKT<br />
CENTER <strong>FOR</strong> RUSMIDDEL<strong>FOR</strong>SKNING<br />
der skaffer yderligere status i underver-<br />
om de altid kan skaffe tilsagn fra folk om,<br />
18 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 19
som ’idealet om aseptik i det sociale<br />
liv’. Et ønske om at skabe et<br />
strømlinet og risikofrit samfund,<br />
hvor alle handler fornuftigt og<br />
med tanke på deres fremtidige<br />
lykke.<br />
Retorikken i offentlighedens<br />
beskrivelse af hjemløse antyder<br />
ofte, at der er tale om en gruppe,<br />
der er ’udenfor’. De er udsatte,<br />
marginaliserede og befinder sig i<br />
en tilstand, hvor de er i yderkanten<br />
af, hvad der er normalt eller<br />
gængs i et samfund. De deltager<br />
ikke i samfundets fællesskaber og<br />
er ikke i besiddelse af det, der ofte<br />
tillægges værdi - at have et arbejde,<br />
at være i besiddelse af materielle<br />
goder, familie og penge. At være<br />
udenfor kan sammenlignes med at<br />
være uønsket. Den polske sociolog<br />
Zygmunt Bauman beskriver,<br />
hvorledes man i det industrielle<br />
samfund løser sociale konflikter<br />
ved at ekskludere og isolere de<br />
’uønskede’. De uønskede beskrives<br />
som ’de løse samfundsmedlemmer’,<br />
idet relationerne mellem<br />
dem og samfundets fællesskaber<br />
opfattes som mangelfulde og<br />
ufuldstændige. Ingen former for<br />
social eksklusion af de uønskede<br />
kan dog opretholdes. - ’De ekskluderede<br />
vil altid finde veje tilbage<br />
fra deres sociale isolation for at tilkæmpe<br />
sig den anerkendelse, der<br />
er blevet dem nægtet.’ Sælgerne<br />
af hjemløseavisen ’Hus Forbi’ kan<br />
ses som et eksempel på dette – et<br />
emne, jeg vender tilbage til senere<br />
i artiklen.<br />
Jeg har de sidste 8 år arbejdet<br />
som gadesygeplejerske for hjemløse<br />
i København. Jeg har mødt<br />
mange hjemløse, som har haft<br />
et liv og en opvækst, der ikke er<br />
ønskværdig for nogen. Men jeg<br />
har mødt lige så mange, som har<br />
en overlevelsesevne og en drivkraft,<br />
der for mig at se bunder i det<br />
liv, de lever på godt og ondt – en<br />
drivkraft, der dels udspringer af en<br />
erfaring i at begå sig i det miljø,<br />
de lever i og dels, af, hvordan man<br />
navigerer i relationen til både det<br />
professionelle system og til almenbefolkningen<br />
- hvordan man<br />
fremstår som hjemløs.<br />
Min oplevelse er, at vi i vores<br />
behandlingstilbud har for lidt<br />
forståelse for betydningen af og<br />
værdien i at være en del af hjemløsemiljøet<br />
- at vi ikke ser dem som<br />
ligeværdige personer, der både er<br />
i stand til og har ret til at få muligheden<br />
for at tage ansvar for egne<br />
beslutninger og valg. I stedet er<br />
vi fokuserede på at ’normalisere’<br />
dem til det liv, vi mener er attråværdigt<br />
at leve.<br />
Jeg har for nylig skrevet mit<br />
masterspeciale på uddannelsen<br />
’Europæisk Master i Narkotikaog<br />
Alkoholindsatser’ og valgte at<br />
lade empirien bestå af interview<br />
med 6 hjemløse, dels for at give<br />
dem taletid, men også for at lade<br />
dem bidrage til forskningen med<br />
en beskrivelse af deres livsopfattelse.<br />
Det er en beskrivelse, der<br />
tager udgangspunkt i deres erfaringer<br />
og livsverden som en konkret<br />
virkelighed, og en beskrivelse,<br />
der ikke er problematiserende og<br />
fremstiller de hjemløse som marginaliserede,<br />
men i stedet viser<br />
et billede med referencer til den<br />
hverdag, de lever i. Jeg har i denne<br />
artikel valgt at fokusere på to af de<br />
emner, interviewene omhandlede.<br />
’Det lille buzz..’<br />
Hjemløses brug af alkohol forbindes<br />
ofte med en fysisk afhængighed,<br />
og jeg kontaktes jævnligt<br />
af hjemløse, som ønsker hjælp til<br />
at mindske eller stoppe et dagligt<br />
forbrug af alkohol. Baggrunden<br />
for at søge hjælp har oftest udgangspunkt<br />
i fysiske gener – en erkendelse<br />
af, at kroppen er slidt, og<br />
konsekvenserne af et mangeårigt<br />
brug er mærkbare og begrænsende<br />
for dagligdagen.<br />
En del har søgt hjælp i det offentlige<br />
behandlingssystem, men<br />
oplever det vanskeligt at profitere<br />
af behandlingstilbuddet, ofte<br />
fordi det er svært at kombinere<br />
ambulant alkoholbehandling med<br />
et ustruktureret liv som hjemløs.<br />
Derudover er indgangen til behandlingen,<br />
at man udviser motivation<br />
for en ændring i levevis – en<br />
ændring til et liv, der i den hjemløses<br />
perspektiv ofte ikke er et attraktivt<br />
alternativ til en hverdag,<br />
hvor alkohol spiller en stor rolle<br />
i det sociale liv og den enkeltes<br />
identitet, et liv, det kan være svært<br />
at ’melde sig ud af’.<br />
En af de interviewede beskriver<br />
det således:<br />
’Jeg begyndte at drikke, fordi de<br />
blev ved med at kalde mig asocial.<br />
Nu er jeg alkoholiker, nu er jeg ikke<br />
asocial mere, nu er jeg social, udadvendt<br />
og åben. Det siger alle, ikke kun<br />
hjemløse.’<br />
’Jeg føler, at alkoholen gør, at jeg<br />
er fanget i en malstrøm, som er vildt<br />
ubehagelig, men på den anden side<br />
set er det ligesom at… ja, jeg bruger<br />
det jo nærmest som smertestillende,<br />
på alle områder, både psykologisk og<br />
følelsesmæssigt. Når jeg ikke gør det,<br />
når jeg skal blive ædru (…)så stiller<br />
jeg krav som medmenneske til andre<br />
medmennesker, at de ikke taler ned til<br />
mig eller provokerer mig p.g.a., at jeg<br />
er alkoholiker. ’Der kommer ham den<br />
hellige’, sådan nogle udtryk har jeg tit<br />
været ude for, når jeg melder mig ud<br />
af drukklubben.’<br />
At alkohol spiller en stor rolle i<br />
samværet med de andre hjemløse,<br />
beskrives også således:<br />
’På gaden er der socialt samvær.<br />
Det er der ikke, når man flytter i egen<br />
lejlighed og sidder der alene. – Hvis<br />
man er trist og ked af det, hjælper det<br />
altid at opsøge hjemløsekredsen og få<br />
nogle øl sammen med dem, så bliver<br />
stemningen løftet, og man sidder og<br />
hygger sig. Der er sammenhold i det.’<br />
Brugen af alkohol er en vigtig<br />
del af det at være sammen og bliver<br />
en slags motor for sammenholdet.<br />
Alkohol gør, at stemningen<br />
bliver løftet, og der fortælles<br />
livsanekdoter som understreger<br />
sammenholdet i gruppen. At drikke<br />
med de andre på bænken giver<br />
en fælles samhørighed omkring<br />
beruselsen, et ’buzz’ og et pusterum<br />
fra ensomhed og bekymringer,<br />
ønskede effekter, der ikke er<br />
væsentlig anderledes end resten af<br />
befolkningens begrundelser for at<br />
beruse sig.<br />
’Alkohol for mig…, det er ’pusterumsagtigt’<br />
– der er rart at få lidt<br />
buzz, det der lille buzz – den smager<br />
sgu egentlig godt sådan en kold<br />
øl. Jeg kan godt li’ at drikke øl engang<br />
imellem og være tosset. Lige nu<br />
(i alkoholbehandling) forventer jeg,<br />
at jeg finder forklaringen på, hvorfor<br />
jeg synes, at jeg er federe, sjovere og<br />
mere vedkommende, når jeg er en lille<br />
smule påvirket.’<br />
Selvom de hjemløses begrundelser<br />
for at drikke alkohol kan<br />
sammenlignes med ’normalbefolkningens’,<br />
opfatter de det selv<br />
anderledes. At være hjemløs og<br />
drikke alkohol i offentligheden giver<br />
for nogle hjemløse anledning<br />
20 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 21
en af de interviewede, som har<br />
haft en forholdsvis kort karriere<br />
som hjemløs, men han beskriver<br />
tydeligt, hvordan han finder accept<br />
og anerkendelse i gruppen af<br />
hjemløse frem for i relationen til<br />
sit ’tidligere liv’, hvor selv et begrænset<br />
brug af alkohol vil blive<br />
anset som forkert:<br />
’Min nye omgangskreds (de hjemløse)<br />
accepterer i højere grad, at man<br />
ta’r en øl eller tre og så stopper der,<br />
hvorimod det er svært for dem fra<br />
min tidligere omgangskreds, der ser<br />
mig som alkoholikeren. De siger hele<br />
tiden: Hvorfor tager du ikke bare antabus?’<br />
Sammenfattende kan man sige,<br />
at for de hjemløse, såvel som for<br />
mange andre grupper, har alkohol<br />
den funktion, at det tømrer folk<br />
sammen – det at drikke sammen<br />
giver en følelse af samhørighed og<br />
et fællesskab, som man kan trække<br />
på i forskellige sammenhænge.<br />
Her kan man trække paralleller til<br />
bl.a. unges drikkekultur, julefrokoster,<br />
eller når vennerne mødes<br />
til en fodboldkamp – kulturelle<br />
sammenhænge, hvor alkohol er<br />
en acceptabel og anerkendt del af<br />
ceremonien omkring samværet.<br />
Samværet omkring alkoholen bliver<br />
en del af et ritual. Den franske<br />
sociolog Emilie Durkheim beskriver<br />
i sin bog ’The Elementary<br />
Forms of Religious Life’ ritualer<br />
som værende en del af ethvert<br />
samfund. Formålet med ritualerne<br />
er at opnå en oplevelse af ’effervescence’<br />
– en kollektiv tilstand<br />
præget af samhørighed, intimt<br />
samvær og intense følelser, hvor<br />
bevidstheden om at være en del af<br />
gruppen spiller en stor rolle:<br />
’Ritualer fungerer som en metil<br />
en følelse af stigmatisering. De<br />
har en oplevelse af fordømmelse<br />
og mangel på forståelse. - En enkelt<br />
beskriver det således:<br />
’Det er ligesom en jødestjerne, man<br />
får klistret på, og i en verden af nazister<br />
er det ikke pissefedt at rende<br />
rundt med jødestjerne på. Hvis I alligevel<br />
ikke kan se mig som et normalt<br />
fungerende menneske…, når I alligevel<br />
har stemplet mig, så kan jeg lige<br />
så godt drikke mig i hegnet. I opfatter<br />
mig alligevel som en total idiot, så<br />
kan jeg lige så godt være det - Og ja,<br />
jeg ved godt, jeg er alkoholiker, men<br />
jeg er bare pokkers irriteret over, at<br />
det ligesom er det, der kommer først i<br />
forhold til min personlighed.’<br />
At bære en ’jødestjerne i en verden<br />
af nazister’ kan ses som et resultat<br />
af udøvelsen af det, Foucault<br />
i sin bog ’Studies in Governmentality’<br />
beskriver som ’Pastoralmagt’.<br />
Med reference til tidligere tiders<br />
kristne præstemagt, hvis mål var<br />
at sikre det enkelte individs frelse<br />
i det hinsidige, mener Foucault, at<br />
den moderne pastoralmagt, præsteskabet,<br />
ikke længere angår frelsen<br />
i det næste liv, men i stedet giver<br />
løfter om ’lykke og frelse’ i det<br />
nutidige, bl.a. i form af sundhed,<br />
tryghed, rigdom og velvære. ’Præsteskabet’<br />
findes overalt i samfundet<br />
og består af bl.a. vismænd,<br />
politi, sundhedseksperter, læger,<br />
politikere og psykologer m.fl.,<br />
som udstikker direktiver for, hvordan<br />
vi skal leve for at opnå ’lykke<br />
og frelse’. I det moderne samfund<br />
benytter præsteskabet sig ikke af<br />
teologi og bekendelsesprocedurer,<br />
men anvender i stedet terapi for at<br />
komme ind til det enkelte individs<br />
inderste tanker.<br />
Sidstnævnte citat stammer fra<br />
kanisme, der sikrer overlevelsen af<br />
ethvert givet samfund. Succesfulde<br />
ritualer skabe øjeblikke af ’kollektiv<br />
effervescence’, der involverer øget<br />
samspil, kreativitet og bevidsthed om<br />
medlemskab af en gruppe.’ (Egen<br />
oversættelse).<br />
Citaterne fra interviewene viser,<br />
at de hjemløse oplever en form<br />
for ’effervescence’ i samværet<br />
omkring brugen af alkohol, men<br />
stigmatiseringen af dem bevirker,<br />
at signalet, de sender, når de sidder<br />
med en ’bjørnebryg’ i hånden,<br />
er en del af et andet og et mindre<br />
anerkendt ritual end det, de fleste<br />
fra ’normalsamfundet’ sender,<br />
hvis de sidder på en bænk i <strong>sommer</strong>varmen<br />
med en ’kvalitets-øl’ i<br />
hånden. For den hjemløse ses det<br />
som et symbol på deres levevis og<br />
adfærd, mens det for de andre ses<br />
som udtryk for nydelse, frigjorthed<br />
og livskvalitet.<br />
’30 sekunder i normalsamfundet’<br />
Mange hjemløse er sælgere af<br />
hjemløseavisen og aktive i organisationen<br />
’Hus Forbi’. Hjemløseorganisationen<br />
kan ses som et<br />
slags ’community’, der rummer<br />
alle, et lokalsamfund, der giver de<br />
hjemløse en mulighed for at relatere<br />
sig til normalsamfundet og de<br />
spilleregler, der gælder der. Sundhedsantropologen<br />
John Janzen beskriver<br />
det som en af vejene at gå,<br />
hvis man vil modvirke en stigmatiserende<br />
betegnelse, at skabe et<br />
’communitas-fællesskab’. – Man<br />
tager den identitetsskabende betegnelse<br />
på sig dels for at skabe<br />
et fællesskab og dels for at kunne<br />
stille krav til omgivelserne, som<br />
det eksempelvis også ses ved patientforeninger.<br />
Tre af de hjemløse, jeg interviewede,<br />
sælger hjemløseaviser næsten<br />
dagligt. En af dem har solgt<br />
aviser i mange år. Han synger i<br />
hjemløsekoret og fortæller, at han<br />
bl.a. har sunget for dronningen.<br />
Han beskriver i interviewet, hvordan<br />
kontakten med køberne af<br />
avisen giver ham en god fornemmelse,<br />
en følelse af at ’være med’,<br />
at være en del af et samfund, hvor<br />
man ’bliver set’ og taler om vejr og<br />
vind, når man tilfældigvis mødes<br />
på gaden:<br />
’Jeg har prøvet rigtig mange gange<br />
at være ædru og stå og sælge aviser,<br />
og jeg synes det er fedt…, de der 20-30<br />
sekunder man nu står der og snakker<br />
med folk om et eller andet, det er fedt.’<br />
Den samme oplevelse har en<br />
anden sælger:<br />
’På gaden føler jeg mig aldrig ensom,<br />
slet ikke når jeg sælger aviser.<br />
Jeg kender mange af kunderne, vi<br />
snakker sammen. Det er som at være<br />
pølsemand, man kender historierne<br />
om, hvis kone der er syg, og hvad den<br />
enkelte fejler…, alle de historier (…)<br />
Jeg tror, der er mange, der ser ned på<br />
folk, der bare sidder og drikker og ser<br />
hjemløse ud.’<br />
At sælge aviser giver en mulighed<br />
for at opnå respekt og anerkendelse<br />
fra forbipasserende – at<br />
udfylde en funktion i samfundet.<br />
’Jeg tror, der er flere, der respekterer<br />
en, der går med Hus Forbi, end de<br />
respekterer andre hjemløse – jeg tror,<br />
de tænker: ’Han gør da i det mindste<br />
noget…, han arbejder for sine penge,<br />
han gør noget’. Det er meget få, der<br />
ser ned på Hus Forbi-sælgerne.’<br />
Hus Forbi-sælgerne forsøger at<br />
gøre stigmatiseringen tålelig for<br />
køberne. De ’gør i det mindste<br />
noget’ og har i det hele taget en<br />
adfærd, der er acceptabel i forhold<br />
til samfundets normer. Det er<br />
derfor nemmere at acceptere deres<br />
stigma, og de opleves ikke længere,<br />
med reference til Bauman,<br />
som de fremmede, som dem, der<br />
er ’udenfor’, som en fjende, der er<br />
en trussel mod samfundet. De tilkæmper<br />
sig den anerkendelse, der<br />
er blevet frataget dem, og er med<br />
til at give omverdenen et positivt<br />
indtryk af hjemløse.<br />
Sælgerne er dog meget bevidste<br />
om, hvilken adfærd der er acceptabel,<br />
og brugen af alkohol er ikke<br />
en del af en acceptabel adfærd:<br />
’Hvis man står og drikker, når<br />
man sælger aviser… man kan se det<br />
på dem (de forbipasserende), hvis de<br />
ikke vil have øjenkontakt, så er det,<br />
fordi de helst vil undgå en. De har vel<br />
en idé om, at det er ens egen skyld,<br />
man er havnet i den situation. Man<br />
bliver set anderledes på, om man er<br />
hjemløs, der sælger Hus Forbi, eller<br />
hvis man bare sidder på en bænk og<br />
drikker en øl.’<br />
Anerkendelsen og respekten fra<br />
’normalsamfundet’ er en vigtig del<br />
af hjemløselivet. En af de interviewede<br />
er tidligere hjemløs, men bor<br />
nu i lejlighed. Han opsøger alligevel<br />
livet på gaden hver dag, dels for<br />
fællesskabets skyld, men også for<br />
at få anerkendelse og dermed bekræftet<br />
sin positive selvopfattelse<br />
fra ’normalbefolkningen’:<br />
’Når man bor på gaden, er det<br />
gode ved det (....) at man kan give<br />
folk et smil på læben engang imellem<br />
– hvis du opfører dig ordentlig over<br />
for Hr. og Fru Danmark, så får du<br />
det samme igen. Nogle gange, når<br />
man lige er vågnet (på en bænk på<br />
Kultorvet), så kommer folk med morgenmad,<br />
en kop kaffe og sådan...’<br />
For nogle af de hjemløse er det<br />
netop den respons, de får fra det<br />
22 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 23
omgivende samfund, der er med<br />
til at forme deres selvopfattelse.<br />
Deres liv leves offentligt, og det appellerer<br />
til omsorg fra forbipasserende<br />
– man kan sige, at anerkendelsen<br />
opnås via den degradering,<br />
de udstiller. De opfattes som ’ædle<br />
vilde’, hvis liv ikke er forkvaklet af<br />
det materialistiske samfund, og vi<br />
opretholder en forestilling om, at<br />
de lever i en lykkelig naturtilstand,<br />
som dog ikke kan sammenstilles<br />
med normalsamfundets. Der er et<br />
paradoks i, at omsorgen og den positive<br />
opmærksomhed gives i kraft<br />
af den ’skæbne’, som den hjemløse<br />
udstiller, en livsform, som normalbefolkningen<br />
ønsker at hjælpe<br />
den hjemløse ud af - samtidig<br />
med, at netop omsorgen og opmærksomheden<br />
medvirker til at<br />
fastholde den hjemløse i hjemløselivsformen,<br />
fordi denne positive<br />
respons er med til at udvikle deres<br />
selvopfattelse fra negativ til positiv.<br />
Dermed formes en ny identitet,<br />
som gør det vanskeligt at leve<br />
et liv med bolig, job, familie o.s.v.,<br />
et liv som et ’normalt menneske’,<br />
hvor der ikke tilbydes den samme<br />
anerkendelse, og hvor trivialiteten<br />
ved hverdagen dominerer:<br />
’Når man er hjemløs, tager man<br />
en dag ad gangen, ikke lave for store<br />
planer og for store aftaler(…) man<br />
lærer at se livet på en anden måde,<br />
end hvis man kommer hjem fra arbejde<br />
fra 9-16, skal hente børn og<br />
lave mad og bla bla bla… Ved at være<br />
hjemløs får man en stor oplevelse ud<br />
af livet. Hvis man pludselig får en<br />
indskydelse, så tager man af sted –<br />
siden jeg er flyttet i lejlighed har jeg<br />
ikke set skoven.’<br />
Perspektiver<br />
Jeg har ikke nogen forventning om,<br />
at jeg med mit masterspeciale eller<br />
denne artikel ændrer samfundets<br />
syn på hjemløse som stakler eller<br />
som skæbner. Et samfund vil altid<br />
have en gruppe, man som ’normal’<br />
kan føle sympati med eller udvise<br />
omsorg over for. Som beskrevet<br />
af Foucault, bekræftes normaliteten<br />
i et samfund i kraft af det<br />
unormale. Men min forventning<br />
er, at mine informanter med deres<br />
’ekspertviden’ kan bidrage til<br />
forskningen og give mulighed for,<br />
at vi alle får et mere nuanceret syn<br />
på gruppen af hjemløse, et syn,<br />
hvor de ses som mere end marginaliserede<br />
personer, der ikke har<br />
et hjem. Dels for at tilbyde og give<br />
dem mulighed for at modtage tilbud,<br />
der er tilpasset deres levevis,<br />
og dels ved, at vi som professionelle<br />
bliver bevidste om, at vi ikke udøver<br />
barmhjertighedsgerninger,<br />
men at vi har kontakt til personer,<br />
der har langt større kompetencer<br />
i at overleve, end de fleste af os<br />
har. Deres handlinger ser ikke altid<br />
rationelle ud i et sundheds- og<br />
samfundsmæssigt perspektiv, men<br />
det kunne måske være gavnligt at<br />
bygge interventioner og behandlingstilbud<br />
på de kompetencer og<br />
den viden, der ligger i hjemløsemiljøet.<br />
Sammenholdet og fællesskabet<br />
i hjemløsemiljøet spiller en<br />
stor rolle for den hjemløse. Man<br />
hjælper og støtter hinanden. En<br />
faktor, som understreges både i<br />
den nyligt udkomne ’Evaluering<br />
af Naloxone projektet’ – et projekt,<br />
hvor brugere uddannes til at forebygge<br />
overdosisdødsfald, samt i<br />
et tilsvarende projekt fra området<br />
Skid Row i Los Angeles. Som en<br />
LENE TANDERUP<br />
Sygeplejerske<br />
SundhedsTeam, Københavns Kommune<br />
uventet sidegevinst i begge projekter<br />
viste det sig, at det, at man<br />
som stofbruger samarbejder med<br />
ligestillede, kan have en positiv effekt<br />
på andre livsforhold og på den<br />
enkeltes livskvalitet. Dette er en<br />
faktor, der ikke er meget fokus på<br />
i det sundhedsfaglige eller sociale<br />
arbejde, men et aspekt, som kunne<br />
være et vigtigt element i fremtidige<br />
forebyggende eller skadesreducerende<br />
tiltag. ■<br />
Masterspecialet ’De professionelle hjemløse –<br />
hjemløses adfærd og selvopfattelse i et samfundsmæssigt<br />
perspektiv’ kan findes på www.<br />
hjemlosesundhed.dk/....professionelle_Hjemloese_Lene_Tanderup.pdf<br />
LITTERATUR<br />
Durkheim, E.: The Elementary Forms of Religious<br />
Life. New York: Oxford University Press. 2001.<br />
Foucault, M.: The Foucault Effect, Studies in<br />
Governmentality. Chicago: University of Chicago<br />
Press. 1991.<br />
Janzen, J.M.: The comparative study of medical<br />
systems as changing social systems. Social science<br />
and medicine, vol.12. 1978.<br />
Madsen, B.: Socialpædagogik. Integration og<br />
inklusion i det moderne samfund. København:<br />
Gyldendals Akademiske Forlag. 2005.<br />
Maffesoli, M.: At gøre god brug af det onde.<br />
Oversat af Tutenges, S. i Tidsskrift for Stofmisbrugsområdet,<br />
STOF <strong>nr</strong>. 12. 2008.<br />
Thiesen, H., Rasmussen, L.H. og Kjær, J. : Evaluering<br />
af forsøg med distribuering af nalaxon til<br />
stofafhængige til forebyggelse af opoid-overdosisdødsfald.<br />
<strong>2013</strong>.<br />
Wagner, K. et al: Evaluation of an overdose<br />
prevention and response training programme for<br />
injection drug users in the Skid Row area of Los<br />
Angeles, CA. International Journal of Drug Policy.<br />
Nr.<strong>21.</strong> 2010.<br />
indlagt<br />
Forbedret indsats for indlagte<br />
patienter med stofbrug<br />
Region Hovedstaden besluttede ved årsskiftet 2011/2012, at der skulle fastansættes socialsygeplejersker<br />
på seks af regionens hospitaler. Tiltaget skete på baggrund af Projekt Socialsygepleje – det gode<br />
patientforløb.<br />
AF KATHRINE BRO LUDVIGSEN<br />
& NINA BRÜNÉS<br />
Patienter med stofmisbrug adskiller<br />
sig fra andre patientgrupper ved<br />
at have samtidige komplekse og<br />
alvorlige problemstillinger af såvel<br />
psykisk-, social-, og helbredsmæssig<br />
karakter. Helbredsmæssigt er<br />
stofmisbrugere markant dårligere<br />
end den øvrige befolkning.(1) De<br />
hører til den gruppe af socialt udsatte,<br />
der indlægges fire gange så<br />
ofte som den øvrige befolkning,(2)<br />
ligesom de har en stærkt forhøjet<br />
dødelighed pga. forgiftninger og<br />
sygdomme.(3,4) Socialt adskiller<br />
de sig ved generelt at have en<br />
markant dårligere boligsituation,<br />
indkomst– og samlivsforhold end<br />
den øvrige befolkning. De har ofte<br />
ingen tilknytning til arbejdsmarkedet<br />
og er lavt uddannede.(2)<br />
Brugen af rusmidler er i sig selv<br />
forbundet med stor helbredsmæssig<br />
risiko: urene stoffer og risikofyldte,<br />
uhygiejniske indtagelsesteknikker.<br />
Livet med misbrug er<br />
hårdt og stressfyldt med kriminalitet,<br />
prostitution, vold, manglende<br />
søvn, ensidig/mangelfuld kost mv.<br />
Undersøgelser viser endvidere, at<br />
der hos 60 % – 70 % af stofmisbrugere<br />
i stofmisbrugsbehandling<br />
findes en psykiatrisk lidelse, og at<br />
livstidsprævalensen for psykiatrisk lidelse<br />
ved stofmisbrug er ca. 90 %.(5)<br />
Ud over deciderede psykiatriske<br />
diagnoser og lidelser har mange<br />
stofmisbrugere oplevet svære<br />
tab og traumer i deres liv som fx<br />
overgreb, overfald, dødsfald mv.<br />
Mange har haft en svær og ustabil<br />
24 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 25
Denne artikel er den anden artikel i en artikelrække om socialsygeplejerskernes arbejde med at støtte og forbedre stofbrugende patienters indlæggelse, udskrivelse<br />
og kontakt til hospital og psykiatri. Første artikel beskrev projektets erfaringer i psykiatrien (Ludvigsen, STOF <strong>nr</strong>. 20, 2012). Derudover foreligger to midtvejsrapporter<br />
om projektet. Disse kan downloades på www.kabs.dk En antologi over det samlede projekt publiceres endvidere af KABS VIDEN i løbet af <strong>sommer</strong>en<br />
<strong>2013</strong>. Dele af denne artikel er uddrag fra en af midtvejsrapporterne om projektet,(8) samt et kapitel fra den kommende antologi over det samlede projekt.(9)<br />
Læs mere om, hvordan socialsygeplejen er udviklet i Danmark i STOF <strong>nr</strong>. 10, 2007: Socialsygepleje og konfliktforebyggelse, af Michael Jourdan.<br />
indlæggelse, udskrivelse samt<br />
kontakt med hospitalet og psykiatrien<br />
(se boks 1). Den primære<br />
målgruppe for projektets indsats<br />
var socialt udsatte patienter med<br />
stofmisbrug. Derudover var sundhedspersonalet<br />
på hospitalet/det<br />
psykiatriske center og de kommunale<br />
medarbejdere sekundære<br />
målgrupper. Resultaterne fra<br />
projektets somatiske del (på Bispebjerg<br />
og Hvidovre hospitaler)<br />
er positive: For det første oplevede<br />
patienterne sig hørt og forstået, ligesom<br />
de følte sig mere trygge ved<br />
indlæggelsen og ved personalet,<br />
når de havde en socialsygeplejerske<br />
med under deres indlæggelsesforløb.<br />
Kontakten til socialsygeplejersken<br />
gjorde dem også<br />
bedre i stand til at samarbejde<br />
med hospitalspersonalet. For det<br />
andet oplevede personalet en opkvalificering<br />
og aflastning af deres<br />
arbejde i forhold til en ofte vanskelig<br />
og kompliceret patientgruppe.<br />
For det tredje byggede socialsygeplejersken<br />
bro til de kommunale<br />
samarbejdspartnere og indsatser<br />
uden for hospitalsregi og var dermed<br />
med til at styrke det tværsektorielle<br />
samarbejde til gavn for<br />
patienten og dennes behandling.<br />
Artiklens data og citater stammer<br />
dels fra en kvalitativ undersøgelse<br />
midtvejs i projektet, hvor<br />
undertegnede antropolog fulgte<br />
socialsygeplejerskerne i deres arbejde<br />
samt interviewede en gruppe<br />
patienter og personale om socialsygeplejerskernes<br />
indsats (se<br />
Ludvigsen 2011),(8) dels data fra<br />
de projektjournaler, som socialsygeplejerskerne<br />
systematisk har<br />
ført på hvert patientforløb under<br />
indlæggelsen (for grundigere udopvækst<br />
med fravær af stabile rollemodeller<br />
og har oplevet mange<br />
svigt fra såvel de nærmeste som<br />
fra hjælpesystemet, hvor de har<br />
mærket forskelsbehandling, fordomme<br />
og stigmatisering. De har<br />
sparsomme netværk, hvis overhovedet<br />
nogen, og næsten alle beretter<br />
om stor ensomhedsfølelse.<br />
(1,2,6) Mange af disse patienter<br />
har desuden ofte negative erfaringer<br />
med det offentlige system med<br />
i baggagen, hvorfor de værger sig<br />
mod at søge behandling i god tid<br />
og tit møder behandlingssystemet<br />
med skepsis, nervøsitet og mistillid.(6,7)<br />
Tilsammen betyder disse problematikker,<br />
at denne gruppe<br />
mennesker udgør en særlig patientgruppe:<br />
De fejler flere (alvorlige)<br />
ting på samme tid, de har flere<br />
svære problematikker af social art<br />
(fx boligforhold, hjemløshed, fattigdom,<br />
manglende netværk mv.),<br />
og de har ikke de samme ressourcer,<br />
muligheder og kompetencer,<br />
som mange andre patienter har<br />
(flere har fx læsevanskeligheder<br />
og dermed sværere ved at forstå<br />
skriftlige vejledninger mv., hvilket<br />
kommer til udtryk i deres handlinger<br />
og adfærd fx som frustration<br />
og irritation).(8) De mange facetterede<br />
problemstillinger stiller<br />
krav til en helhedsorienteret og<br />
rummelig sygepleje, hvor indsigt i<br />
og forståelse for disse menneskers<br />
situation er en forudsætning for et<br />
godt indlæggelsesforløb.<br />
Projekt Socialsygepleje<br />
I denne artikel beskrives erfaringer<br />
fra det netop afsluttede Projekt<br />
Socialsygepleje, hvis formål var at<br />
støtte og forbedre stofbrugeres<br />
Afbrudte indlæggelser<br />
’Denne patientkategori er vigtig for<br />
os at holde på, for de får ingen behandling,<br />
hvis de går. De går ud i<br />
ingenting, ud i noget, der er meget<br />
værre.’ (Interview med afdelingssygeplejerske).(8)<br />
’Hvis de [stofmisbrugere] blev opkørte<br />
i løbet af aftenen, så skred de,<br />
og så gik det hele i vasken. Men nu er<br />
der kigget hele vejen rundt, mere effektivt,<br />
sådan at de bliver her. Social-<br />
dybning, se Ludvigsen og Brünés<br />
<strong>2013</strong>).(9)<br />
sygeplejersken laver aftaler, de selv<br />
er en del af […].’ (Interview med<br />
afdelingssygeplejerske).(8)<br />
Selvom stofmisbrugere har<br />
mange behandlingskrævende problemer<br />
og hyppige indlæggelser,<br />
sker det ofte, at de ikke gennemfører<br />
indlæggelsen eller følger behandlingen.<br />
De udløsende årsager<br />
til, at disse patienter forlader eller<br />
udskrives fra behandlingen, inden<br />
de er færdigbehandlede, drejer sig<br />
ofte om manglende håndtering af<br />
patientens abstinenssymptomer,<br />
stoftrang og/eller smerter. Det har<br />
derfor betydning for patienternes<br />
gennemførelse af indlæggelsesforløbet,<br />
at de er ordentligt abstinens-<br />
og smertebehandlede under<br />
indlæggelsen. Dette er imidlertid<br />
ikke så enkelt som det lyder: For<br />
det første omhandler det en gruppe<br />
mennesker, hvis tolerans i forhold<br />
til smertestillende medicin er højere<br />
end andre menneskers – dvs.<br />
at der skal andre (højere) doser<br />
til, for at en stoftilvænnet person<br />
bliver smertedækket sufficient,<br />
hvilket i hospitalsregi kan virke bekymrende,<br />
fordi personalet ikke er<br />
vant til sådanne doseringer.(9) For<br />
det andet varierer abstinenssymptomerne,<br />
alt efter hvilket rusmiddel<br />
vedkommende er afhængig<br />
af. Det betyder, at man skal have<br />
en bred viden om de forskellige<br />
rusmidlers indvirkning på kroppen<br />
og gøre brug af forskellige<br />
observationer, scoringsredskaber<br />
og præparater for at udrede og<br />
afhjælpe forskellige typer af abstinenssymptomer.<br />
For det tredje<br />
overlapper og væver misbrug/brug<br />
af forskellige rusmidler, misbrugsbehandling,<br />
smertebehandling og<br />
abstinensbehandling sig ind i hinanden,<br />
hvilket yderligere komplicerer<br />
hospitalsbehandlingen.<br />
Erfaringerne fra projektet viste,<br />
at substitutionsbehandlingen<br />
nogle gange mislykkedes, fordi<br />
personalet havde overset omregningsfaktoren,<br />
når en patient, der<br />
var vant til at få intravenøs metadon,<br />
på hospitalet skulle have sin<br />
dosis i form af mixture/tabletform.<br />
Eller at smertebehandlingen ingen<br />
effekt havde, fordi personalet<br />
benyttede de sædvanlige doser<br />
smertestillende medicin til patienter,<br />
hvis kroppe var tilvænnede<br />
høje doser opioider, og derfor slet<br />
ikke var smertedækkede efter eksempelvis<br />
operationer. I forhold<br />
til abstinenssymptombehandlingen<br />
måtte socialsygeplejerskerne<br />
argumentere for, at den blev tilrettelagt<br />
ud fra det samlede abstinenssymptombillede<br />
– dvs. både<br />
i forhold til patientens legale og<br />
illegale forbrug - for at være dækkende.<br />
De fleste erfaringer i projektet<br />
med at rådgive personalet<br />
om ovenstående løsninger og muligheder<br />
blev modtaget positivt.<br />
Men der var også erfaringer med<br />
personale, der oplevede patienter<br />
med stofmisbrug som irriterende<br />
og besværlige.<br />
Viden og forståelse for ’den besværlige<br />
patient’<br />
En 56-årig kvinde indlægges til en<br />
hudtransplantation af et stort skinnebenssår.<br />
Socialsygeplejersken møder<br />
kvinden, som giver udtryk for, at hun<br />
har det lidt svært i afdelingen, og at<br />
hun har brug hjælp til at få sin metadon<br />
kl. 7.00 om morgenen for ikke<br />
at få abstinenssymptomer. Socialsygeplejersken<br />
opsøger sygeplejersken i<br />
afdelingen, der dels ruller med øjnene<br />
og giver udtryk for, at hun bare ikke<br />
kan med denne patientgruppe, dels siger:<br />
’Ja, hvor er det bare typisk, at de<br />
skal have specialbehandling. De andre<br />
patenter må vente på at få deres morgenmedicin,<br />
når der er tid!’(Journal<br />
<strong>nr</strong>. 145x).(9)<br />
Når substitutionsmedicinen ikke<br />
gives i korrekt dosis eller på det<br />
tidspunkt, patienten er vant til at<br />
tage medicinen, begynder vedkommende<br />
at få abstinenssymptomer.<br />
Mange af disse patienter har erfaringer<br />
med, at der kan opstå<br />
problemer med udleveringen af<br />
26 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 27
Håndtering af abstinenssymptomer<br />
Et andet problem, som viste sig i<br />
projektet, var afdelingernes håndtering<br />
af abstinenssymptomer,<br />
som på de fleste afdelinger er standardiseret<br />
og følger en gældende<br />
instruks på afdelingen. Såfremt<br />
personalet formoder, at en patient<br />
er abstinent, eller hvis patienten<br />
selv giver udtryk for dette, ’scores’<br />
vedkommende i et skema, og medicin<br />
ordineres herefter. I praksis<br />
var det imidlertid ikke så ligetil:<br />
Den instruks, der typisk benyttes,<br />
er udviklet i forhold til alkoholabstinenssymptomer,<br />
ligesom<br />
den medicin, der gives, er målrettet<br />
samme. Men langt fra alle<br />
misbrugere med abstinenssymptomer<br />
kan lindres ved behandling<br />
af alkoholabstinenssymptomer,<br />
simpelthen fordi det ikke drejer sig<br />
om alkoholabstinenssymptomer. I<br />
projektets somatikdel drejede 70<br />
% af de tilfælde, hvor abstinensderes<br />
vanlige substitutionsmedicin<br />
under en hospitalsindlæggelse.<br />
For disse patienter er det derfor<br />
utrolig vigtigt, at der er styr på deres<br />
substitutionsmedicin, og blot<br />
tanken om, at ordinationen ikke er<br />
på plads, kan skabe angst, uro og<br />
vredesudbrud hos en ellers rolig og<br />
samarbejdsvillig patient.(9)<br />
Selvom det er få patientforløb,<br />
hvor tonen er så hård og uforstående<br />
som i ovenstående case, er<br />
det imidlertid meget hyppigt, at<br />
der er problemer med substitutionsmedicinen.<br />
Af socialsygeplejerskernes<br />
notater i projektjournalerne<br />
fremgår det, at personalet<br />
indimellem har manglende forståelse<br />
for, at metadonen skal gives<br />
som vanligt (tidligt), samt at nogle<br />
blandt personalet tilsyneladende<br />
ikke ved, hvad et par timers forskel<br />
kan betyde i forhold til abstinenssymptomer.<br />
Den manglende forståelse<br />
synes dermed at omhandle<br />
kombinationen af manglende<br />
indsigt i substitutionsbehandling<br />
og en travl hverdag, hvor en forespørgsel<br />
om at få medicin udleveret<br />
på et ’skævt’ tidspunkt opfattes<br />
som uberettiget ’særbehandling’<br />
af en patientgruppe, man måske i<br />
forvejen oplever som besværlig og<br />
krævende.(9) I de fleste tilfælde<br />
blev morgenproceduren omkring<br />
patientens substitutionsmedicin<br />
dog hurtigt rettet, når socialsygeplejersken<br />
forklarede personalet,<br />
at patienten fik abstinenssymptomer,<br />
hvis ikke medicinen blev<br />
givet til tiden. I flere tilfælde var<br />
løsningen, at nattevagten gav patienten<br />
sin morgenmedicin inden<br />
vagtskiftet, eller at patienten fik<br />
medicinen til selvadministration.<br />
I den kvalitative undersøgelse<br />
blandt patienterne i projektet var<br />
netop socialsygeplejerskerens<br />
hjælp i forhold til at få lavet klare<br />
aftaler om substitutionsmedicinen<br />
en af de ting, patienterne fremhævede<br />
som noget positivt. En patient<br />
udtrykte det på følgende måde:<br />
’Jeg skal ikke sidde og forklare en<br />
masse om, hvordan det har været at<br />
få metadonvedligeholdelse i 26 år. Og<br />
så er man sikker på, at man kan få<br />
den metadon, man plejer at få. Det<br />
letter den psykiske angst for, hvad de<br />
[personalet] nu kan finde på: Risikerer<br />
jeg ikke at få min metadon? Den<br />
angst for, at de [personalet] får gode<br />
ideer, den holder op. Hun [socialsygeplejersken]<br />
taler ens sag og ved, hvad<br />
det handler om’. (Interview med patient).(8)<br />
problematikken var et særligt<br />
tema i forhold til indsatsen, sig om<br />
andre typer abstinenssymptomer<br />
end alkohol.(9)<br />
Projektet viste, at personalet<br />
havde behov for mere viden og<br />
flere redskaber i forhold til identificering<br />
og optimal håndtering<br />
af abstinenssymptomer, substitutions-<br />
og smertebehandling. Tages<br />
dette ikke alvorligt, risikerer<br />
man for det første, at patienten er<br />
forpint, hvilket reducerer vedkommendes<br />
mulighed for at deltage i<br />
den aktuelle behandling. For det<br />
andet risikerer man, at patienten<br />
tager sagen i egen hånd: enten ved<br />
at forlade afdelingen for at skaffe<br />
stoffer på det illegale marked eller<br />
ved at få stoffer bragt ind i afdelingen<br />
for på den måde at klare sine<br />
abstinenssymptomer eller smerter.<br />
Konfliktmægling og afvigende adfærd<br />
Noget af det, der går igen i flere af<br />
projektjournalerne, er personalets<br />
oplevelse af disse patienters uacceptable<br />
adfærd i en travl klinisk<br />
afdeling. Det kan omhandle nogle<br />
patienters aggressive måde at tale/<br />
råbe til personalet på, eller det kan<br />
dreje sig om trusler og/eller voldelig<br />
adfærd, hvor patienten i vrede eksempelvis<br />
kaster med ting på stuen,<br />
ligesom der er eksempler på vrede<br />
protesthandlinger fra patienternes<br />
side som at tisse på gulvet (som det<br />
var tilfældet i et patientforløb).<br />
Aggressive patienter er en udfordring<br />
for alle – også tit for dem<br />
selv. Men bag denne type adfærd<br />
ligger ofte en eller flere alvorlige<br />
psykiatriske problemstillinger - fx<br />
personlighedsforstyrrelser kombineret<br />
med angst, mistillid og<br />
mistro til omverdenen – hvilket<br />
også gælder deres forestillinger og<br />
erfaringer med ’hjælpesystemet’.<br />
Netop denne type patienter er i<br />
stor risiko for at forlade afdelingen<br />
eller blive udskrevet, før de er færdigbehandlede,<br />
hvorfor socialsygeplejerskerne<br />
er ekstra opmærksomme<br />
på måder at forebygge og<br />
løse konflikter samt skabe dialog<br />
mellem patient og personale. Dette<br />
illustrerer følgende feltnoter fra<br />
deltagerobservationen i forbindelse<br />
med midtvejsundersøgelsen af<br />
projektet:<br />
På runden rundt i afdelingerne<br />
med socialsygeplejersken møder vi [socialsygeplejersken<br />
og antropologen] en<br />
patient, der sidder og skuler i hjørnet<br />
af sin stue. ’Hvordan går det?’ spørger<br />
socialsygeplejersken muntert. ’Jeg<br />
er meget sur,’ svarer manden afvisende<br />
og vredt; ’Jeg vil hjem NU!’<br />
Socialsygeplejersken går ind på<br />
personalekontoret for at høre, hvad<br />
planen med patienten er. De fortæller,<br />
at han har været meget vred, fordi<br />
han ikke måtte gå med det samme.<br />
Han skal vente på lægen og have<br />
fjernet sin venflon i hånden. Personalet<br />
giver udtryk for, at det er godt,<br />
socialsygeplejersken er kommet: ’så<br />
kan du mildne ham lidt’.<br />
Tilbage på stuen sætter socialsygeplejersken<br />
sig i stolen over for patienten.<br />
’Har du spist?’ spørger hun.<br />
Nej, han vil ingenting spise, ingenting,<br />
han vil bare hjem. ’Har du abstinenser?’<br />
Det har han ikke, selvom<br />
han gerne vil have noget at drikke.<br />
Hun spørger ind til, om han stadig<br />
har cigaretter, om han mangler noget.<br />
Patienten klapper på sin lomme, han<br />
har stadig cigaretter tilbage. Undervejs<br />
i samtalen mærkes den stigende<br />
kontakt mellem de to. Han begynder<br />
at have øjenkontakt og bløder op i sin<br />
ger i at fodre kæledyret, kan disse<br />
patienter slappe af og deltage i hospitalsbehandlingen.<br />
I projektets journalmateriale er<br />
der mange eksempler på, at projektets<br />
patienter skiller sig ud i<br />
forhold til gængse normer og væremåder.<br />
De opfører sig på måder,<br />
der afviger fra majoriteten af patienter<br />
og afviger dermed fra den<br />
måde, personalet er vant til, at patienter<br />
opfører sig på. En adfærd,<br />
det umiddelbart kan være vanskeligt<br />
at forene med hospitalets faste<br />
procedurer, rammer og regler. For<br />
socialt udsatte mennesker kan et<br />
kæledyr være den vigtigste relation<br />
i tilværelsen og er ofte personens<br />
tro følgesvend. Der ligger derfor<br />
ikke en provokation i at tage kæafvisende<br />
holdning. Roligt begynder<br />
hun at forklare, hvad der skal ske:<br />
’Hør her, jeg ved godt, du gerne vil<br />
hjem. Det skal du også nok komme,<br />
men du skal have fjernet den venflon,<br />
og vi skal lige have lægen til at komme<br />
og fortælle, hvad den videre plan<br />
er. Kan du ikke nok vente på det?’<br />
Patienten samtykker. ’Skal du ud og<br />
ryge?’ Han smiler og nikker. De aftaler,<br />
at han venter på lægen, medicinen<br />
og sygeplejersken, som skal seponere<br />
venflonen. ’Tip top?’ spørger hun på<br />
vej ud. ’Tip top,’ smiler han forsigtigt<br />
tilbage. (Deltagerobservation).(8)<br />
En af kernerne i socialsygeplejen<br />
er således brobygning, dels<br />
mellem patienten og personalet,<br />
dels mellem primær og sekundær<br />
sektor (hospital og hjemmepleje/<br />
misbrugscenter mv.). I førstnævnte<br />
tilfælde skyldes en ophidset<br />
adfærd, uro og/eller manglende<br />
forståelse for behandlingen som<br />
nævnt ofte, at patienten har ubehandlede<br />
abstinenssymptomer<br />
eller smerter. Men det kan også<br />
omhandle disse patienters måder<br />
at prioritere og løse personlige<br />
udfordringer på i forbindelse med<br />
deres indlæggelse. Det kan fx dreje<br />
sig om patientforløb, hvor patienten<br />
savner sine hunde så meget, at<br />
vedkommende får kæresten til at<br />
tage dem med ind på sengeafdelingen.<br />
Eller patientforløb, hvor<br />
patienter er parate til at forlade<br />
afdelingen på trods af alvorlig sygdom<br />
og behov for indlæggelse,<br />
fordi et kæledyr er ladt alene tilbage<br />
i lejligheden eller på gaden.<br />
Først da socialsygeplejersken får<br />
arrangeret hjælp til pasning af<br />
kæledyrene fx i en hundepension,<br />
hos kammerater eller med hjælp<br />
fra hjemmehjælpen, der indvilli-<br />
Projekt<br />
Socialsygepleje<br />
– det gode patientforløb<br />
Projekt Socialsygepleje - det gode<br />
patientforløb er et netop afsluttet<br />
3-årigt udviklingsprojekt, der var<br />
finansieret af satspuljemidler fra<br />
Sundhedsstyrelsen og forankret i KABS<br />
VIDEN, som drives af KABS, Glostrup<br />
Kommunes misbrugscenter<br />
(se: www.kabs.dk).<br />
Projektet startede den 1. februar 2010<br />
og sluttede d. 31. maj 2012. Det bestod<br />
af tre dele. Første fase foregik fra 1. februar<br />
2010 til 30. november 2011 på hhv.<br />
Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital,<br />
hvor to socialsygeplejersker fik deres<br />
daglige gang på hver sit hospital.<br />
Anden fase startede i august 2010 og<br />
løb til 31. maj 2012 på hhv. Psykiatrisk<br />
Center Glostrup og Psykiatrisk Center<br />
Nordsjælland i Hillerød, ligeledes med<br />
én socialsygeplejerske på hvert center.<br />
Tredje fase omhandler den efterfølgende<br />
databearbejdning og formidling af<br />
projektets erfaringer og resultater.<br />
28 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 29
ledyret med på afdelingen, men<br />
en logisk handling fra patientens<br />
side, fordi vedkommende på denne<br />
måde kan fortsætte med at drage<br />
omsorg for sit kæledyr på trods<br />
af indlæggelsen.<br />
Socialsygeplejersken er altså<br />
opmærksom på alle forhold, der<br />
kan komplicere det gode indlæggelsesforløb,<br />
skabe konflikt og<br />
eventuelt munde ud i afbrudt behandlingsforløb.<br />
Som en patient<br />
udtrykte det: ’Det giver bare en stor<br />
tryghed i baghånden [med socialsygeplejersken],<br />
at man ikke skal tænke<br />
på alt muligt andet end at blive rask<br />
[…] Det giver en stor ro indeni.’ (Interview<br />
med patient (kvinde).(8)<br />
lem primær og sekundær sektor,<br />
mellem patient og professionelle.<br />
Det er et af socialsygeplejerskernes<br />
store arbejdsområder, hvor de<br />
trækker på deres forbindelser og<br />
indsigt i de tilbud og muligheder,<br />
der er uden for hospitalet til denne<br />
gruppe mennesker (fx boformer/<br />
herberger, misbrugsbehandlingssteder,<br />
opsøgende gadeplansarbejdere/støttekontaktpersoner<br />
mv.).<br />
I forhold til udskrivelsen sikrer<br />
socialsygeplejersken sig derfor for<br />
det første, at de rette samarbejdspartnere<br />
ved, at patienten skal<br />
udskrives, og hvis det er relevant,<br />
hvem der står klar til at tage over.<br />
Det er et tidskrævende arbejde og<br />
forudsætter en del telefonsamtaler,<br />
hvor socialsygeplejerskeren<br />
forsøger at etablere et sikkerhedsnet<br />
under patienten, så denne kan<br />
udskrives, og den iværksatte behandling<br />
støttes/videreføres.(9)<br />
Patienter, der allerede er tilknyttet<br />
et herberg, har den fordel, at<br />
der her er en klar opgavefordeling<br />
og en tydelig samarbejdspartner<br />
for socialsygeplejersken. I forbindelse<br />
med udskrivelse har patienten<br />
mulighed for at få sygepleje<br />
fra de sygeplejersker, der arbejder<br />
på herberget, og hermed få hjælp<br />
til sårskift, medicinudlevering etc.<br />
For de patienter, der bor på gaden,<br />
forsøger socialsygeplejersken at få<br />
dem ind på et herberg efter indlæggelsen.<br />
Men det er ikke alle, der ønsker<br />
et sådant tilbud. I sådanne tilfælde<br />
forsøger socialsygeplejersken<br />
at finde ud af, hvad patienten så er<br />
indstillet på: at få hjælp til sårskift<br />
og lignende på en sygeplejeklinik/<br />
sundhedsrum eller ved sundhedsteamet<br />
eller måske på rådgivningscenteret/misbrugscenteret,<br />
hvor<br />
patienten henter sin metadon?<br />
Socialsygeplejersken sikrer også,<br />
at patienter i substitutionsbehandling<br />
(eller anden medicinsk behandling)<br />
får medicin med hjem,<br />
til kuren er slut, eller misbrugscenteret<br />
er klar til at overtage. Dette<br />
fordi socialsygeplejersken ved, at<br />
patienten vil få abstinenssymptomer,<br />
hvis vedkommende udskrives<br />
uden substitutionsmedicin fx op til<br />
en weekend, hvor misbrugscenteret<br />
har lukket. Og fordi erfaringerne viser,<br />
at patienter med stofbrug ofte<br />
glemmer eller nedprioriterer at indløse<br />
recepter på medicin (fx antibiotika)<br />
eller ganske enkelt ikke har råd<br />
til at købe den ordinerede medicin.<br />
Det tidskrævende koordineringsarbejde<br />
er vigtigt for at støtte<br />
den igangsatte behandling, og fordi<br />
det ikke er en reel mulighed for<br />
hospitalspersonalet at være ajourført<br />
på området. I den kvalitative<br />
undersøgelse udtrykte en oversygeplejerske<br />
det på følgende måde:<br />
Antropolog: ’Hvilken type situationer<br />
var det, I stod med før [socialsygeplejerskerne<br />
kom], når I skulle<br />
udskrive disse patienter?’<br />
Oversygeplejerske: ’Så prøvede<br />
man efter bedste evne. Vi har nogle<br />
mapper [med misbrugs– og hjemløse<br />
institutioner], som ikke er opdaterede<br />
siden 2007. Så det var et kæmpearbejde.<br />
Vi brugte tid på at finde ud af,<br />
hvor vi skulle gøre af patienterne. De<br />
har måske heller ikke fået det mest<br />
optimale tilbud, fordi vi ikke havde<br />
mulighed eller tiden til at finde ud af<br />
det.’ (Interview med Oversygeplejerske).(8)<br />
Omsorgsbesøg – En erstatning for<br />
manglende pårørende<br />
Et sidste emne, der har haft stor<br />
Den gode udskrivelse og brobygning<br />
Den anden form for brobygning<br />
er helt central i forhold til projektets<br />
ønske om at støtte personalet<br />
i ’den gode udskrivelse’ for disse<br />
patienter. Brobygningen handler<br />
i denne sammenhæng om, at der<br />
er lagt en holdbar plan efter udskrivelsen.<br />
En plan som sikrer, at<br />
patienten kan klare sig efter indlæggelsen,<br />
og sikrer, at der fx følges<br />
op på behandlingen efter udskrivelsen:<br />
Har patienten en bolig,<br />
der gør vedkommende i stand til<br />
at klare sig efter indlæggelsen (fx<br />
indkøb, madlavning)? Kan patienten<br />
overhovedet udskrives, hvis<br />
vedkommende fx er boligløs og<br />
lige er blevet opereret? Hvem skal<br />
overtage eventuel sårskift efter<br />
udskrivelsen? Kan patienten selv<br />
huske/varetage sin medicin? Er<br />
patienten i stand til selv at huske<br />
og møde op til eventuelle opfølgningskontroller?<br />
Brobygningen her omhandler<br />
et stort koordineringsarbejde melbetydning<br />
i forhold til projektets<br />
patienter, er socialsygeplejerskens<br />
mulighed for at yde det, vi har valgt<br />
at kalde ’omsorgsbesøg’.(8,9)<br />
Med omsorgsbesøgene træder<br />
socialsygeplejersken ind i en pårørendefunktion,<br />
hvor sygeplejersken<br />
kommer regelmæssigt på<br />
besøg, går en tur i kiosken, spiller<br />
kort med patienten etc. Denne<br />
særlige rolle handler helt overordnet<br />
om, at mange af disse patienter<br />
ikke/aldrig får så mange besøg<br />
som andre patienter. Socialsygeplejersken<br />
kommer derfor forbi<br />
med en avis eller et sodukuhæfte,<br />
som patienten kan hygge sig med,<br />
eller socialsygeplejersken går en<br />
lille tur med vedkommende ned<br />
til kiosken. Præcis som pårørende<br />
ofte gør det på hospitalsbesøg. Til<br />
de forskellige småindkøb var der<br />
fra projektets start afsat et beløb<br />
til hver enkelt patient (50 kroner<br />
pr. patient) under en post kaldt:<br />
’Funny money’.(8,9) Men det<br />
handler ikke kun om indkøb af<br />
aviser og cigaretter. I mange tilfælde<br />
indbefatter denne funktion i<br />
lige så høj grad at fremskaffe ting,<br />
patienten ikke har fået med hjemmefra:<br />
fx læsebriller og toiletting,<br />
som patienten ikke fik med ved<br />
indlæggelsen, eller et taletidskort,<br />
så patienten kan få fat på sin sagsbehandler<br />
via sin mobiltelefon. Eller<br />
at sørge for et par sko, så patienten<br />
ikke udskrives i strømpesokker.<br />
Stort set alle patienterne tilknyttet<br />
Projekt Socialsygepleje blev indlagt<br />
akut (95 %). Kun i 32 tilfælde har<br />
der været tale om planlagt indlæggelse<br />
(se boks 3). Det betyder, at<br />
patienterne i flere tilfælde er samlet<br />
op direkte på gaden og bragt til skadestuen<br />
i en ambulance i det tøj, de<br />
fakta om Projekt Socialsygepleje<br />
Tidsperiode, antal patienter og hospital:<br />
I perioden 1. februar 2010 til 31. Indlæggelsestype: Langt de fleste af de<br />
læggelser og 91 ambulante forløb.<br />
maj 2012 var socialsygeplejerskerne involveret<br />
i 704 patientforløb: 281 patient-<br />
Kun 32 var planlagte indlæggelser.<br />
613 indlæggelser var akutte = 581 forløb.<br />
forløb på Bispebjerg Hospital og 423 patientforløb<br />
på Hvidovre Hospital.<br />
snitlige indlæggelsestid var på 8,9 dage<br />
Indlæggelseslængde: Den gennem-<br />
Køn: Ud af de i alt 704 patientforløb var (median 6,0).<br />
479 mænd og 225 kvinder.<br />
Udskrivelsesforløb: Ud af de 613 indlæggelser<br />
blev 501 færdigbehandlede<br />
Alder: Gennemsnitsalderen er 45,6 år.<br />
Boligforhold: 453 af patienterne havde og udskrevet som planlagt. 55 gik, før<br />
en selvstændig bolig, 76 boede på gaden,<br />
68 på herberg, 13 på natcafé og 27 i udskrevet, før de var færdigbehandle-<br />
de var færdigbehandlede, og 14 blev<br />
bofællesskab. De øvrige boede hos familie,<br />
venner eller bekendte.<br />
var færdigbehandlede, men afventede<br />
på grund af uacceptabel opførsel. 5<br />
Indkomstforhold: Ud af de 704 patientforløb<br />
var blot 10 patienter i arbejde, 202 31 blev overflyttet til andet hospital, og 7<br />
de udskrivelse til en plads i kommunen.<br />
modtog kontanthjælp og 466 fik førtidspension.<br />
De øvrige oplyser, at de ude-<br />
Substitutionsbehandling: Af de 613<br />
døde.<br />
lukkende ernærer sig ved prostitution, indlagte patientforløb var 502 i langvarig<br />
tiggeri, salg af hjemløseavisen HUS <strong>FOR</strong>BI substitutionsbehandling ved indlæggelsen,<br />
63 blev sat i abstinenssymptombe-<br />
eller ved at samle flasker.<br />
Indlæggelsesårsag: Blandt årsagerne til handling under indlæggelsen, 46 fik intet,<br />
og 2 er uoplyst.<br />
indlæggelse har været infektioner, mavesmerter,<br />
konfusion, brud, hjerteproblemer,<br />
sår og forgiftninger.<br />
forløb havde 338 ingen besøg fra<br />
Pårørende: Ud af de 613 indlæggelses-<br />
Forløbstype: Der var tale om 613 ind-<br />
pårørende.<br />
30 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 31
KATHRINE BRO LUDVIGSEN<br />
ANTROPOLOG, PROJEKTLEDER<br />
KABS VIDEN<br />
NINA BRÜNÉS<br />
SOCIALSYGEPLEJERSKE, FAGLIG KONSULENT<br />
REGION HOVEDSTADEN<br />
U-turn<br />
terviewene – og fremgår af projektjournalerne<br />
- at der er kommet<br />
mere ro på afdelingerne, efter at<br />
socialsygeplejerskerne er blevet<br />
en del af hospitalets tilbud, ligesom<br />
samarbejdet mellem denne<br />
patientgruppe og personalet også<br />
opleves væsentligt forbedret. Socialsygeplejersken<br />
bidrager med<br />
viden til personalet om stofmisbrugeres<br />
livsvilkår og problematikker<br />
samt måder at undgå konflikter<br />
på. Socialsygeplejersken<br />
varetager en tæt og målrettet kontakt<br />
til patienten i forhold til aftaler,<br />
planer og forklaring på diverse<br />
informationer, regler og procedurer<br />
fra hospitalets side.<br />
For det andet fremgår det af datamaterialet,<br />
at socialsygeplejerskens<br />
brobyggende rolle er todelt:<br />
Dels brobygning mellem personale<br />
og patient, så deres samarbejde<br />
bliver nemmere. Dels etablering<br />
af forbindelse mellem hospitalet<br />
og de eksterne samarbejdspartnere.<br />
Betydningen af den brobyggende<br />
funktion belyses i et tredje<br />
gennemgående tema: Nemlig den<br />
gode indlæggelse og den gode<br />
udskrivelse. Personalet giver udtryk<br />
for, at behandlingen i mindre<br />
grad afbrydes, fordi patienten ikke<br />
længere i samme omfang som tidligere<br />
forlader afdelingen i utide,<br />
men i større grad holder de aftaler,<br />
der indgås mellem patient,<br />
socialsygeplejeske og personale.<br />
Her spiller socialsygeplejerskens<br />
mulighed for at give den indlagte<br />
patient lidt adspredelse under indlæggelsen<br />
også en vigtig rolle. Det<br />
understreges endvidere i interviewene,<br />
at såvel indlæggelsesforløb<br />
som selve udskrivelsen har fået et<br />
kvalitetsløft, netop fordi socialsyblev<br />
fundet i.<br />
Under omsorgsbesøgene og de<br />
naturlige samtaler med patienten<br />
om løst og fast får socialsygeplejersken<br />
indsigt i patientens øvrige<br />
problemer, fx uhensigtsmæssige<br />
boligforhold, hvilket kan være vigtige<br />
informationer at bringe videre<br />
til personalet. Det vigtigste formål<br />
med omsorgsbesøgene er dog helt<br />
overordnet at skabe tryghed og<br />
adspredelse under indlæggelsen<br />
og sikre, at disse patienter ikke får<br />
’hospitalskuller’. For netop det at<br />
have svært ved at holde ud at være<br />
indlagt er meget udbredt blandt<br />
projektets målgruppe. Som vi tidligere<br />
har beskrevet, kan det være<br />
svært for denne patientgruppe at<br />
indordne sig under et hospitals<br />
døg<strong>nr</strong>ytmer, regler og procedurer.<br />
Hvis de samtidig ingen besøg får<br />
af pårørende, kan indlæggelsen<br />
blive meget lang og svær at holde<br />
ud.<br />
’Det er en meget stor aflastning for<br />
os: Hun [socialsygeplejersken] har en<br />
hel speciel funktion—både i forhold<br />
til at finde ud af deres [stofmisbrugernes]<br />
forhistorie, hvor de kommer fra,<br />
men også bare det at være her. Mange<br />
af dem får jo ingen besøg. Nogle skal<br />
være isoleret i 14 dage, hvis de har en<br />
lunge-TB [tuberkulose]. Det er svært<br />
for dem at håndtere. Der er hun en<br />
rigtig god hjælp, for så kommer hun<br />
og spiller kort med dem, læser avis for<br />
dem eller bare snakker lidt.’ (Interview<br />
med oversygeplejerske).(8)<br />
Afsluttende kommentarer<br />
Alt i alt viser det samlede kvalitative<br />
datamateriale, at socialsygeplejen<br />
har meget at bidrage med<br />
i forhold til somatikken: For det<br />
første beskrives det generelt i in-<br />
geplejersken er med til at formidle<br />
alternative måder at håndtere<br />
samarbejdet med en ellers vanskelig<br />
patient på. Ligesom socialsygeplejerskens<br />
viden om de tilbud,<br />
der findes uden for hospitalet har<br />
skabt en bedre udskrivelse med en<br />
mere holdbar løsning for en meget<br />
udsat patientgruppe. Som en overlæge<br />
udtrykte det: ’Det nytter ikke<br />
noget at sende dem hjem med en brochure<br />
og sige, at når de kommer hjem,<br />
så gør de sådan og sådan. For det gør<br />
de bare ikke! Det må starte herinde!’<br />
(Interview med overlæge).( 8) ■<br />
REFERENCER<br />
1. Juel, K., Davidsen, M., Pedersen, P.V. &<br />
Curtis, T.: Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet.<br />
Rådet for Socialt Udsatte. 2010.<br />
2. Pedersen, P.V., Christensen, A.I., Hesse, U.<br />
& Curtis, T.: SUSY UDSAT. Sundhedsprofil<br />
for socialt udsatte i Danmark 2007. Rådet for<br />
Socialt Udsatte. 2008.<br />
3. Narkotikasituationen i Danmark 2010. Sundhedsstyrelsen.<br />
4. Davidsen, M. et al: Dødelighed blandt socialt<br />
udsatte i Danmark 2007-2012. Rådet for<br />
Socialt Udsatte. <strong>2013</strong>.<br />
5. Vejledning om den lægelige behandling af<br />
stofmisbrugere i substitutionsbehandling.<br />
Sundhedsstyrelsen. 2008.<br />
6. Pedersen, P.V.: Dårligt liv—dårligt helbred.<br />
Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed.<br />
Rådet for Socialt Udsatte. 2009.<br />
7. Kappel, N.: Udfordrende møder - en undersøgelse<br />
af møder mellem sygeplejersker og<br />
indlagte personer med afhængighedsforhold<br />
til illegale rusmidler på medicinske afdelinger.<br />
Ph.d.-afhandling. Forskerskolen i Livslang<br />
Læring, Roskilde Universitetscenter. 2009.<br />
8. Ludvigsen, K.B.: Projekt Socialsygepleje.<br />
Midtvejsstatus over Projekt Socialsygepleje i<br />
somatikken. KABS VIDEN. 2011.<br />
9. Ludvigsen, K.B. & Brünés, N.: Socialsygepleje<br />
i somatikken – en blivende indsats. I:<br />
Ludvigsen, K. B. (red): Udsatte stofbrugende<br />
patienters behov og problemer i et effektivt<br />
sundhedssystem, (arbejdstitel, antologi over<br />
erfaringer med socialsygeplejen. Under udgivelse).<br />
KABS VIDEN.<br />
Æstetisk dokumentation<br />
- af unges selv-fortællinger<br />
Kreativt arbejde med et konkret produkt kan skabe afstand og overblik i forhold til de problemer,<br />
der ligger til grund for unges misbrug af stoffer. Den metode benyttes i hvert fald med held af<br />
behandlerne i U-turn. To af dem fortæller her hvordan.<br />
AF SONNY K. NIELSEN<br />
& KRISTIAN H. KOFOD<br />
U-turn er Københavns Kommunes<br />
tilbud til unge under 25<br />
med et problemgivende forbrug<br />
af stoffer. Her har vi ofte fokus på<br />
det kreative, fordi vi derved har<br />
mulighed for at påvirke de unges<br />
fortællinger om egen identitet. Et<br />
behandlingsforløb kan struktureres,<br />
så det cirkulerer omkring<br />
produktion af film, musik, tekster,<br />
fotos m.m. sideløbende med fokus<br />
på rusmidlerne. Vi kalder det<br />
æstetisk dokumentation, og det er<br />
et væsentligt supplement i vores<br />
arbejde med de unges rusmiddelforbrug.<br />
De unge henvender sig i U-<br />
turn, fordi deres brug af rusmidler<br />
gør dem opmærksom på, at de<br />
har det skidt. Men det er ikke altid<br />
selve rusmidlet, de oplever som<br />
hovedproblemet. Der er andre<br />
forhold i livet, som de er utilfredse<br />
med eller kede af, og som hænger<br />
sammen med deres forbrug af<br />
rusmidler. Når de unge gennem<br />
kreativt arbejde skaber nye fortællinger,<br />
fører det også til refleksion<br />
og eksperimenter med at handle<br />
anderledes. Og så oplever de ofte,<br />
at deres forhold til rusmidler ændrer<br />
sig i takt med, at deres selvopfattelse<br />
ændres.<br />
Negative identitetsdokumenter<br />
Mange af de unge, vi møder, bæ-<br />
32 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 33
Martin henvender sig og beder om<br />
hjælp til at få styr på sit forbrug<br />
af hash. I første samtale fortæller<br />
han, at han ryger hash fra morgen<br />
til aften og ikke meget andet.<br />
’Men,’ siger han, ’det er egentlig<br />
ikke er hashen, der er det største<br />
problem.’ Tydelig berørt fortæller<br />
han, at det nok mere handler om<br />
hans familie, men det er for svært<br />
at tale om. Behandleren forsøger<br />
– uden held - at få uddybet dette,<br />
men vælger så i stedet at spørge om<br />
det modsatte: ’Når problemer fylder<br />
så meget i dit liv, hvad holder<br />
dig så oprejst og får dig til at søge<br />
hjælp?’. Martin svarer prompte:<br />
’Jeg rapper’.<br />
Nu kommer der gang i dialogen.<br />
Martin fortæller om rap, tekstder,<br />
medbringer også en interesse<br />
for selv at skabe kreative fortællinger<br />
gennem kreativ aktivitet.<br />
De spiller, rapper, fotograferer og<br />
filmer, skriver dagbøger, digte –<br />
eller synger under bruseren. Derigennem<br />
gør de sig overvejelser om<br />
betydningsfulde oplevelser, frustrationer<br />
og drømme.<br />
Ved at arbejde ud fra disse interesser<br />
søger vi at skabe mulighed<br />
for, at de unge kan fremstille fortællinger<br />
om identitet, som passer<br />
ind i deres foretrukne billede af sig<br />
selv. Vi prøver dermed at give dem<br />
et stærkere ståsted til at handle på<br />
deres forbrug af rusmidler og de<br />
sammenhænge, forbruget indgår i.<br />
En case kan illustrere, hvordan<br />
vi arbejder:<br />
Selvfremstilling i musikproduktion<br />
skrivning og musikge<strong>nr</strong>er og om,<br />
hvordan han har langt nemmere<br />
ved at ’få tingene ud’ gennem rap<br />
end ved at skulle tale om dem.<br />
Martin bliver gjort opmærksom<br />
på U-turns musikstudie og takker<br />
ja til at lade næste samtale foregå<br />
i studiet.<br />
I studiet<br />
Den næste samtale foregår foran<br />
det store whiteboard i studiet.<br />
Martin og behandleren starter,<br />
hvor de slap sidst. Undervejs opdeler<br />
behandleren tavlen i fire felter<br />
med en stiplet cirkel i midten.<br />
I første felt nedfældes karakteriserende<br />
udsagn for det, som Martin<br />
bøvler med for tiden. Han fortæller,<br />
hvordan han og moderen<br />
altid skændes, og hvordan deres<br />
kontakt mest handler om, hvor<br />
meget han kan hjælpe moderen<br />
med praktiske gøremål – indkøb,<br />
passe lillebroderen, løbe ærinder.<br />
I andet felt skrives Martins reaktioner<br />
på de forhold, han beskriver<br />
som vanskelige. Det handler<br />
om frustration og vrede og om<br />
Martin går i sangboks<br />
Der laves mikrofontest i den lydtætte<br />
sangboks. Det har Martin aldrig<br />
prøvet før. ’Man kan jo høre<br />
alt her inde!’ - ’Skal jeg gå længere<br />
væk fra mikrofonen?’ - ’Hvordan<br />
lyder det i højtalerne inde hos<br />
dig?’ Følelsen af eksponering opleves<br />
proportionelt med lydstyrke,<br />
lydeffekter og intensitet. Man føskænderier<br />
med moderen og storebroderen.<br />
Og det handler om at<br />
sige fra over for den måde at være<br />
sammen på.<br />
I tredje felt noteres positionerende<br />
udsagn om, hvad Martin synes<br />
om informationerne i de øvrige<br />
felter. Han kommenterer bl.a. på<br />
sine reaktioner, hvor han både synes,<br />
det er i orden, at han siger fra,<br />
og samtidig ønsker sig en anderledes<br />
måde at gøre det på. Og han<br />
udtrykker sin modstand mod det,<br />
som han betragter som uværdige<br />
kår i relationen til familien.<br />
I fjerde felt nedskrives Martins<br />
ønsker og håb, og det han måske<br />
kunne komme til at holde af, hvis<br />
forskellige forhold ændrede sig i<br />
hans liv – f.eks. beskæftigelse, uddannelse,<br />
familie og venner, boligforhold<br />
og rusmidler.<br />
Halvvejs inde i interviewet bliver<br />
Martin bedt om at tage stilling til,<br />
hvilke af udsagnene på tavlen han<br />
evt. kunne tænke sig at udfolde i en<br />
tekst. Han nedskriver disse i den<br />
stiplede cirkel i midten af tavlen.<br />
Han når frem til, at den kommende<br />
Hvad er U-turn?<br />
U-turn er Københavns Kommunes tilbud<br />
til unge under 25 år, der ryger hash eller<br />
tager stoffer.<br />
Foruden en åben, anonym rådgivning<br />
rummer huset daggrupper for unge under<br />
18 år, dag- og aftengrupper for unge mellem<br />
18 og 25 år, individuelle behandlingstilbud<br />
samt tilbud til de unges familier.<br />
Dertil ydes sparring og konsulentbistand<br />
til ungeinstitutioner i København, sagsbehandlere<br />
i kommunens børnefamilieteams<br />
og andre ’udgående’ ydelser.<br />
Man kan læse mere om U-turn på<br />
www.uturn.dk.<br />
rer på dokumenter om identitet,<br />
som de har fået i deres møde med<br />
f.eks. skolen, socialkontoret eller<br />
behandlingssystemet. Dårlige<br />
karakterer, udtalelser og tests fra<br />
skolepsykologen, problemfyldte<br />
sociale handleplaner eller diagnoser<br />
fra psykiatrien. Disse dokumenter<br />
fortæller stærke historier<br />
om fejlslagne personer og negativ<br />
identitet, når de er baseret på<br />
personlige ’fejl og mangler’ eller<br />
psykiske symptomer. Og når den<br />
slags fortællinger dertil foreligger<br />
i dokumenter, der trækker på diskurser<br />
om universelle sandheder<br />
og videnskabelighed, kan de let<br />
blive forstået som den officielle og<br />
eneste mulige fortælling om den<br />
unges person.<br />
Men mange af de unge, vi møtekst<br />
må handle om hans mor. Der<br />
skal være hårde facts om hendes<br />
opførsel og deres relation. Behandleren<br />
spørger, om de skal prøve at<br />
skrive et vers, men Martin afslår.<br />
Han tænker og skriver bedst, når<br />
han er alene, siger han. Han får en<br />
halv times tid alene og begynder at<br />
forfatte starten på et vers.<br />
Bagefter skriver Martin og behandleren<br />
verset på tavlen og arbejder<br />
med rim og ’stemning’.<br />
’Det må gerne være lidt dystert og<br />
melankolsk,’ lyder beskeden. Behandleren,<br />
der nu fungerer som<br />
assistent, begynder at finde beats,<br />
der kan rappes til, og efter flere forsøg<br />
nikker Martin godkendende.<br />
34 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 35
SONNY K. NIELSEN<br />
KRISTIAN H. KOFOD<br />
BEHANDLERE PÅ U-turn<br />
ler sig lidt nøgen og udsat i begyndelsen.<br />
Men Martin rapper verset en<br />
mængde gange og vender tilbage<br />
til kontrolrummet for at høre resultatet.<br />
Her finder han ud af, at<br />
der skal laves lidt om på ’flow´et’,<br />
så de sætter sig og arbejder med<br />
det. Tilbage i sangboksen igen.<br />
’Denne gang er den der,’ siger han,<br />
og ’kan du ikke lige skrue op for<br />
min stemme.’<br />
Tiden er gået, og Martin får en<br />
CD med det foreløbige resultat<br />
med hjem. Ugen efter har han lyttet<br />
til sangen og skrevet endnu et<br />
vers, som han indspiller. Derefter<br />
arbejder han med lydniveauer, effekter<br />
og instrumentering. Imens<br />
diskuterer han og behandleren,<br />
om fortællingen træder frem, som<br />
Martin ønsker, og hvordan det opleves<br />
at stå i en sangboks og rappe<br />
om sin mor tilsat beat og effekter.<br />
Tekstskrivning og musik-kreation<br />
fortsætter over to møder, hvor<br />
Martin hver gang får en CD med<br />
hjem til gennemlytning. Ved femte<br />
session fortæller Martin, at der er<br />
noget galt med nummeret. Han<br />
har spillet det for sin bror, der synes,<br />
at han er hård ved moderen.<br />
Martin opdager derved, at han<br />
mangler at lade fortællingen gå<br />
tilbage i tid, for at budskaberne<br />
skal fremstå meningsfulde. Derfor<br />
går han og behandleren tilbage til<br />
tavlen, hvor de taler om og nedskriver<br />
nye udsagn i de fire felter.<br />
Det inspirerer Martin til at tilføje<br />
endnu et vers om barndomshjemmet,<br />
ligesom han indfletter støttende<br />
og forstående kommentarer<br />
til moderen.<br />
Den færdige tekst rappes ind<br />
på ny, gennemlyttes, justeres med<br />
effekter og mixes, indtil Martin er<br />
tilfreds. Der brændes en CD, og<br />
dokumentet er fremstillet.<br />
Martin fortæller ved næste<br />
møde, at han har spillet nummeret<br />
for moderen og for første gang oplevet<br />
at have en lang dialog om det,<br />
de har været igennem sammen, og<br />
hvad det betyder for deres relation<br />
– uden at skændes.<br />
Casen illustrerer flere pointer<br />
ved at arbejde med selvdokumentation<br />
gennem kreative processer.<br />
Problemet er ikke personen<br />
Når den unge bliver optaget af at<br />
arbejde med selve ’produktet’ eller<br />
’dokumentet’, sættes der en parentes<br />
om problemet. Den unge får<br />
mulighed for at betragte, vurdere<br />
og bearbejde det vanskelige ’udefra’.<br />
Det er analogt til den eksternaliserende<br />
optik, som ofte indgår<br />
i narrative samtaler, hvor negative<br />
identitetskonklusioner udforskes<br />
og udfordres gennem en form for<br />
personificering af problemet –<br />
problemet har fat i personen, men<br />
det er ikke personen.<br />
Det blivende –<br />
dokumentet i hænderne<br />
På samme måde som processen<br />
med skabelsen af et produkt kan<br />
indeholde ny erkendelse og forløsning,<br />
kan produktet i sig selv være<br />
med til at forstærke en foretrukken<br />
fortælling.<br />
Ligesom man i narrativ samtaleterapi<br />
udforsker foretrukne<br />
fortællinger om identitet og søger<br />
at gøre disse stærkere, rigere og<br />
fyldigere, prøver vi med æstetisk<br />
dokumentation at gøre fortællingerne<br />
stærkere. Men her gennem<br />
skabelsen af produktet, der fastholder<br />
eller fastfryser mening. Dels<br />
gennem ordene på whiteboardet,<br />
dels i de forskellige versioner af<br />
selve produktet.<br />
Det fiktive og det abstrakte<br />
I samtalebehandling forholder<br />
man sig som regel rimelig stringent<br />
i beskrivelsen af sine oplevelser.<br />
Gør man ikke det, risikerer man<br />
formentlig at opleve meningsløshed<br />
eller dårlig samvittighed over<br />
at have ’pyntet’ på fortællingen om<br />
det vanskelige. Et selv-dokument<br />
derimod kan være både fiktivt og<br />
abstrakt og samtidig meningsfuldt<br />
beskrive vigtige sider ved den unges<br />
liv. Det giver den unge friere<br />
muligheder for, i bevægelsen inden<br />
for det æstetiske område, at<br />
reflektere over sin situation, sine<br />
værdier, håb og drømme.<br />
Historien over tid – forstærkning og<br />
revidering<br />
Når man har skabt et identitets-<br />
bærende dokument, har man et<br />
fundament for fortsat refleksion,<br />
og når man ser eller lytter til produktet<br />
derhjemme, genoplever<br />
man processen i frembringelsen af<br />
dokumentet. Med genoplevelsen<br />
kan der altså ske en forstærkning<br />
af historien.<br />
Selve skabelsesprocessen kan<br />
ses som en vekselvirkning mellem<br />
aktør/kreatør og dokument. I den<br />
kreative leg forholder man sig til<br />
forskellige temaer, relationer, problemer<br />
og følelser i livet, og efterhånden<br />
får man sammensat disse<br />
tanker og oplevelser til det identitetsbærende<br />
dokument. Herefter<br />
vil produktets fastfrosne, meningsbærende<br />
elementer ’tale tilbage’ til<br />
den unge, idet han/hun ’gen-oplever’<br />
sine egne tanker. Blot er de nu<br />
koncentrerede og forstærkede med<br />
æstetiske virkemidler.<br />
Bevidning<br />
Har dokumentet en kunstnerisk<br />
form, synes mange at have større<br />
lyst til at vise det frem, end hvis<br />
der er tale om et brev, som, typisk,<br />
er mere privat i sin karakter. Dokumentet<br />
gør det altså muligt for<br />
den unge at viderebringe sin historie<br />
til andre, og til at høre deres<br />
respons på historien. Denne bevidning<br />
og genkendelse af sig selv<br />
i andres situation kan være ganske<br />
stærk, både for den unge, der har<br />
lavet produktet, og for dem det<br />
bliver vist for. Vi oplever ofte unge,<br />
der bliver berørt af at se andre unges<br />
produkter og efterfølgende<br />
giver udtryk for, at produktet lige<br />
så godt kunne have handlet om<br />
dem, og desuden beskriver deres<br />
situation bedre, end de selv kunne<br />
gøre. I mange tilfælde betyder<br />
oplevelsen af genkendelse, at de<br />
føler sig mindre alene med deres<br />
problemer og dermed mindre som<br />
personlige fiaskoer.<br />
Til inspiration<br />
Casen med Martin beskriver, hvordan<br />
musikproduktion og tekst -<br />
skrivning kan være omdrejningspunkt<br />
for nye foretrukne fortællinger<br />
om identitet. Ud over musik har vi<br />
arbejdet indgående med større produktioner<br />
som portrætfilm og mindre<br />
produkter som fotos og huskekort.<br />
Desuden har vi brugt diplomer,<br />
bogproduktion, stopmotion-film,<br />
visionboards, digte m.m., hvor metoden<br />
tilpasses det enkelte produkt.<br />
Vi håber at have givet et lille indtryk<br />
af, hvordan selv-dokumenterende<br />
praksisser kan foregå i tilgangen<br />
til unge stofbrugere. Æstetisk<br />
dokumentation vil, som vi ser det,<br />
kunne indgå som relevant supplement<br />
inden for mange forskellige<br />
behandlingsfelter. Vi håber derfor<br />
også, at denne artikel har tændt<br />
den interesserede praktikers nysgerrighed<br />
i forhold til selv at give<br />
sig i kast med lignende processer. ■<br />
Inspiration og videre læsning<br />
Vores arbejde med selv-dokumentation trækker<br />
på forskellige teoretiske og metodiske inspirationskilder.<br />
En uddybende artikel med bl.a. præsentation af<br />
disse kilder findes på www.ungrus.dk. Interesserede<br />
kan også finde inspiration hos disse forfattere:<br />
Austring, B. & Sørensen, M.: Æstetik og Læring –<br />
Grundbog om æstetiske læreprocesser. Gyldendals<br />
Akademisk. 2006.<br />
Newman, D.: Rescuing the Said From the Saying<br />
Of it. The International Journal of Narrative<br />
Therapy and Community Work no.3, 2008; 24-34.<br />
2008.<br />
White, M.: Gensyn med terapeutiske dokumenter,<br />
i Narrativ Praksis. Gyldendals Akademisk; 159-<br />
172. 2006.<br />
Epston, D., Freeman, J. & Lobovits, D.: Playful<br />
Approaches to Serious Problems. Norton Professional<br />
Books. 1997.<br />
36 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 37
MISBRUGSOMRÅDET TIL DISKUSSION<br />
Siden efteråret 2012 har der været øget aktivitet på misbrugsområdet i form af debatmøder og konferencer<br />
samt publicering af undersøgelser, anbefalinger, pjecer m.v. En stor del af aktiviteterne har været foranlediget af<br />
social- og integrationsminister Karen Hækkerups lancering af en ny plan for behandling af stofmisbrugere samt<br />
evalueringen af kommunalreformen. I det følgende bringer vi indlæg fra Rådet for Socialt Udsatte, Kommunernes<br />
Landsforening og Centerlederforeningen, men først et overblik over de konkrete initiativer, ministeren<br />
fremlagde i oktober 2012 med henblik på at give misbrugere en bedre kvalitet i den sociale stofmisbrugsbehandling<br />
- Metoder, der virker på stofmisbrugsområdet:<br />
1. Analyse af kommunernes udredning og sagsbehandling<br />
på stofmisbrugsområdet: Hvilke udfordringer<br />
står den enkelte sagsbehandler med, og hvordan<br />
kan udredning og sagsbehandling styrkes?<br />
2. Analyse af snitflader i.f.m. social stofmisbrugsbehandling:<br />
Hvilke problemer kan der opstå, når fx<br />
både det kommunale misbrugscenter, socialpsykiatrien,<br />
jobcentret m.fl. er involveret i behandlingsforløbet?<br />
3. Viden der virker – metodeprogram på stofmisbrugsområdet:<br />
Hvordan kan internationale behandlingsmetoder<br />
med dokumenteret effekt tilpasses danske<br />
forhold, så det metodiske og systematiske behandlingsarbejde<br />
styrkes?<br />
4. Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling:<br />
I samarbejde med KL udarbejdes retningslinjer<br />
mhp. at understøtte og kvalitetsudvikle stofmisbrugsindsatsen.<br />
5. Lovforslag om obligatorisk opfølgning: Kommunerne<br />
forpligtes til at følge borgerne i det første år efter at de har<br />
været i stofmisbrugsbehandling mhp. at sikre fortsat stoffrihed.<br />
Læs mere om initiativerne og tankerne bag på www.sm.dk<br />
6. Udvikling og afprøvning af efterbehandlingsmetoder:<br />
I sammenhæng med initiativ <strong>nr</strong>. 3 fokuseres på<br />
efterbehandling.<br />
7. Udbredelse af frivillige efterbehandlingskoncepter:<br />
Frivillige organisationer o.l., der etablerer netværk for<br />
tidligere misbrugere, får mulighed for at søge økonomisk<br />
støtte.<br />
8. Opsøgende indsats til de allermest udsatte stofmisbrugere:<br />
I samarbejde med Københavns Kommune<br />
etableres opsøgende, tværfaglige teams mhp. kontaktskabende<br />
og motiverende indsats på gadeplan.<br />
9. Bedre sammenhæng mellem forskning og praksis:<br />
Der skal sikres overensstemmelse imellem det, der forskes<br />
i, og det, der efterspørges viden om i praksis, ligesom<br />
der er behov for at blive bedre til at omsætte forskningsresultater<br />
til praksis.<br />
10. Større kvalitet i stofmisbrugsdatabasen: Jo bedre<br />
data, jo mere anvendelighed ift. systematik, udvikling<br />
og måling<br />
Evalueringen af kommunalreformen, der blev offentliggjort i marts <strong>2013</strong>, lægger op til justeringer af<br />
opgavefordelingen mellem kommuner og regioner, bl.a. på det specialiserede socialområde, men der er ikke<br />
tale om grundlæggende ændringer.<br />
Evalueringen kan læses på Økonomi- og Inde<strong>nr</strong>igsministeriets hjemmeside www.oim.dk<br />
Red.<br />
Hækkerup<br />
– hægt dig på eksperterne!<br />
Rådet for Socialt Udsatte har sammen med en lang række eksperter set nærmere på socialministerens plan<br />
fra 2012 om ændringer på misbrugsbehandlingsområdet. Her skitseres de vigtigste anbefalinger til ministeren.<br />
AF JANN SJURSEN<br />
Hvis man vil forbedre misbrugsbehandlingen for landets<br />
stofafhængige, er input fra virkelighedens verden<br />
de allermest brugbare: erfaringer fra pårørende, forskere,<br />
praktiserende læger, behandlere, konsulenter i<br />
kommunen, socialrådgivere, ledere og medarbejdere<br />
på misbrugscentrene – og vigtigst af alt: misbrugerne<br />
selv. Vi mennesker er eksperter på vores eget liv og på,<br />
hvad der virker for os og hvordan.<br />
Derfor er det helt essentielt, at socialminister Karen<br />
Hækkerup inddrager eksperter i den plan om<br />
misbrugsbehandling, som hun fremlagde i efteråret<br />
2012. Det har hun nemlig ikke gjort endnu. Planen<br />
hedder ’Metoder, der virker på narkoområdet’, og<br />
dens i alt ti intentioner er ellers rigtigt gode; der er<br />
for eksempel forslag om obligatorisk opfølgning efter<br />
endt behandling og nationale retningslinjer for<br />
social stofmisbrugsbehandling, og der er hensigter<br />
om at afdække viden, lave analyser og kræve bedre<br />
sammenhænge i behandlingen. Men der er meget lidt<br />
om, hvordan intentionerne skal vokse til reelle initiativer.<br />
Et af planens omdrejningspunkter er forslaget<br />
om at udvikle et nyt metodeprogram, der skal teste<br />
nye metoder på området. Det falder helt i tråd med<br />
Socialministeriets mantra for tiden om vigtigheden<br />
af metoder, der virker. Men lige netop på narkoområdet<br />
er det ikke nødvendigt at afprøve en masse metoder<br />
– det er der mange folk i landets kommuner<br />
og misbrugscentre, der gør hver dag. Der er altså en<br />
guldgrube af viden og erfaringer nationalt som internationalt<br />
- også af den evidensbaserede slags - lige til<br />
at samle op. Problemet er at få erfaringerne omsat i<br />
kommunernes indsatser og få den helhed i behandlingen,<br />
som er forudsætningen for gode resultater.<br />
Rådet for Socialt Udsatte satte sig i december 2012<br />
for at indsamle noget af denne viden til brug for Karen<br />
Hækkerup og ministeriet. Vi indkaldte cirka 50<br />
eksperter, som tog udgangspunkt i Socialministeriets<br />
ti intentioner. Eksperterne kom både med input<br />
og kommentarer til intentionerne og kom med mere<br />
konkrete forslag til, hvordan man bedst muligt fører<br />
intentionerne ud i livet. Eksperternes anbefalinger<br />
blev samlet i en pjece, som blandt andet blev sendt<br />
til ministeriet.<br />
Pjecen er blot ét af vores bidrag til debatten om<br />
fremtidens misbrugsbehandling, som vi mener, at det<br />
er helt essentielt at holde liv i. Ministerens intentioner<br />
er jo netop ikke lig med nye, reelle procedurer.<br />
Her følger et udpluk af Rådet for Socialt Udsattes og<br />
eksperternes anbefalinger til implementering af ministerens<br />
plan:<br />
☞ Først og fremmest skal der laves succeskriterier<br />
for indsatsen. Hvis man ikke har nogle klare mål at<br />
pege hen imod, risikerer man at skyde i blinde.<br />
☞ ’Intet om os uden os’, siger en vending om<br />
brugerindflydelse. Og sådan skal det være i forbindelse<br />
med misbrugsbehandling; det skal ikke<br />
kun være behandling AF mennesker, men MED<br />
mennesker. Man skal inddrage den misbrugende<br />
38 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 39
JANN SJURSEN<br />
<strong>FOR</strong>MAND <strong>FOR</strong> RÅDET <strong>FOR</strong> SOCIALT UDSATTE<br />
ANNY WINTHER<br />
BORGMESTER I REBILD KOMMUNE<br />
<strong>FOR</strong>MAND <strong>FOR</strong> KL’S SOCIAL-<br />
& SUNDHEDSUDVALG<br />
person, lytte til ønsker og særlige forudsætninger.<br />
Så bliver behandlingen bedst og mest målrettet.<br />
☞ Behandl i øjenhøjde med brugerne. Kommunerne<br />
skal informere brugerne og pårørende om muligheder<br />
og rettigheder i et sprog og på en måde, som<br />
brugerne kan forstå og dermed handle på.<br />
☞ Man skal også komme brugerne i møde helt<br />
bogstaveligt: Behandlingen skal foregå dér, hvor<br />
misbrugerne er. Det kan være væresteder, socialpsykiatriske<br />
bosteder eller i folks hjem ude på<br />
landet.<br />
☞ Der skal meget mere tværfaglighed ind i behandlingen<br />
af misbrugere, end Socialministeriets plan<br />
lægger op til. Hvorfor er det kun Socialministeriets<br />
plan? Hvorfor er den ikke lavet i samarbejde<br />
med Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet,<br />
Justitsministeriet og Ministeriet for Børn<br />
og Undervisning? Når en person med et misbrug<br />
skal hjælpes, handler det meget sjældent kun om<br />
misbruget. Det handler også om at se på misbrugerens<br />
sociale baggrund, familieforhold, psykiske<br />
og fysiske velbefindende, økonomi, boligsituation<br />
og om, hvorvidt vedkommende har en uddannelse<br />
eller et job. Hvis man ikke kigger på flere af disse<br />
faktorer, risikerer man kun at symptombehandle,<br />
og risikoen for et tilbagefald eller forfejlet behandling<br />
er stor.<br />
Lige så vel som ministerierne skal samarbejde om<br />
retningslinjerne, skal der også ske et samarbejde<br />
mellem misbrugsbehandlere, socialrådgivere,<br />
læger, hospital, væresteder, pårørende osv.<br />
☞ Man skal se mindre sort-hvidt på dét at behandle<br />
et menneske med et misbrug. Det overordnede<br />
mål behøver ikke altid være et stoffrit liv. Mange af<br />
de mest belastede misbrugere ser det scenarie så<br />
fjernt fra deres egen virkelighed, at det vil udelukke<br />
dem fra at opsøge hjælp. Derfor skal man også<br />
gøre det til et mål at opnå et mere værdigt liv med<br />
færre skader – selvom man stadig er misbruger.<br />
☞ Sidst, men ikke mindst: De nationale retningslinjer<br />
skal hvile på evidens eller som minimum fagligt<br />
velbegrundet viden. Det er Rådets anbefalinger et<br />
eksempel på. ■<br />
Man kan læse resten af anbefalingerne på Rådet for Socialt Udsattes hjemmeside<br />
www.udsatte.dk under ’Aktuelt’.<br />
Fra misbrugsudspil<br />
til konkrete<br />
handlinger<br />
Kommunernes Landsforening ønsker et kvalitetsløft<br />
på misbrugsområdet. Derfor har KL<br />
udarbejdet en række anbefalinger og konkrete<br />
initiativer, der nu skal omsættes til virkelighed.<br />
AF ANNY WINTHER<br />
Der er meget store menneskelige omkostninger ved et<br />
for stort forbrug af rusmidler som fx alkohol, heroin og<br />
nu hash. De menneskelige omkostninger er ikke kun<br />
relateret til den enkelte person, der har et misbrug,<br />
men også til dennes familie. Det står derfor klart, at<br />
der er behov for en styrket indsats over for mennesker<br />
med et misbrug.<br />
Derfor kom KL i december 2012 med et udspil som<br />
en del af KL’s ambition om at hæve kvaliteten på det<br />
samlede misbrugsområde. Udspillet indeholder bl.a.<br />
en række anbefalinger til både kommunerne, regionerne<br />
og staten.<br />
I forbindelse med udspillet præsenterede KL nogle<br />
konkrete redskaber på www.KL.dk , som kommunerne<br />
kan anvende i arbejdet med at styrke kvaliteten i<br />
misbrugsbehandlingen.<br />
Et af de nyttige redskaber er en klar begrebsafklaring<br />
af ’hvad god social misbrugsbehandling er.’ I redska-<br />
bet, der er et ’paper’ udarbejdet af Center for Rusmiddelforskning,<br />
gives der både et godt overblik over de<br />
forskellige evidensbaserede metoder samt konkrete<br />
handlingsanvisninger i forhold til, hvad ’god social<br />
misbrugsbehandling’ så egentlig indeholder.<br />
Vi ved fra forskningen, at mere end 50 procent af<br />
de alkoholafhængige har psykiske lidelser. Blandt stofmisbrugere<br />
vurderes helt op til 75 procent at have en<br />
psykisk lidelse. Forskning har vist, at personer med et<br />
misbrug og en psykisk lidelse ikke i samme grad profiterer<br />
af misbrugsbehandlingen, hvis ikke de samtidigt<br />
modtager behandling for deres psykiske lidelser.<br />
For bedre at kunne hjælpe denne målgruppe og for<br />
at få en mere systematisk misbrugsbehandling har KL<br />
fået udviklet en ’Basisscreener’, som kommunerne<br />
kan anvende i forbindelse med de indledende undersøgelser<br />
af misbrugerne.<br />
Screeneren er gjort elektronisk, således at kommunerne<br />
har let adgang til den, og en anden fordel ved en<br />
elektronisk version er, at der kan trækkes data direkte.<br />
I den forbindelse har KL afholdt fire kurser for kommunale<br />
misbrugsbehandlere, psykologer og læger for<br />
dels at præsentere screeneren og dens anvendelse, dels<br />
for at udbrede viden om, hvad vil det sige at arbejde<br />
med dobbeltbelastede.<br />
Det er vigtigt at have for øje, at der er tale om en<br />
basisscreener, der ikke kan bruges til at stille nogen<br />
form for diagnoser. Redskabet er dog rigtig godt til at<br />
sikre, at der spørges ind til nogle centrale psykologiske<br />
problemstillinger, og det giver en god indikation af, om<br />
der er behov for at gå videre med yderligere screening.<br />
De data, som bliver tilgængelige, skal naturligvis<br />
bruges strategisk til at forbedre behandlingen og tilpasses<br />
de tilbud, der er, således at de på bedst mulige<br />
måde matcher brugernes behov. KL har derfor igen<br />
rejst problemstillingen med manglende adgang til de<br />
nationale data i NAB og SIB, som kommunerne indberetter<br />
til. Der er behov for et større fokus på dette fra<br />
statslig side.<br />
I forhold til dobbeltbelastede misbrugeres adgang<br />
til udredning og behandling har KL igen rejst problemstillingen<br />
over for de relevante myndigheder. Vi<br />
mener, at det er uacceptabelt, at en gruppe meget svage<br />
borgere ikke kan få adgang til psykiatrisk udredning<br />
og behandling. KL deltager gerne i drøftelser af forskellige<br />
løsningsforslag, men regionerne skal på banen.<br />
En løsningsmodel kunne være en udrednings- og behandlingsgaranti,<br />
ligesom der er på det børnepsykiatriske<br />
område, hvor kommunen kan købe den fornødne<br />
udredning og behandling på regionens regning hos en<br />
tredjepart.<br />
I misbrugsudspillet anbefaler KL også, at der bliver<br />
udarbejdet nationale retningslinjer for hele misbrugsområdet.<br />
KL har haft drøftelser med de forskellige<br />
ministerier i den forbindelse og vil forsat presse på,<br />
for at disse retningslinjer bliver udviklet. I den forbindelse<br />
vil KL arbejde for, at det ikke kun er Social- og<br />
Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed<br />
og Forebyggelse, der inddrages, men også fx Ministeriet<br />
for Børn og Undervisning. Dette skyldes de store<br />
problemer, der er med brug og misbrug blandt unge på<br />
ungdomsuddannelserne.<br />
Denne problemstilling er et af de fokusområder,<br />
KL vil arbejde videre med. Der er allerede en række<br />
projekter og initiativer, der skal forsøge at dæmme op<br />
for eller forebygge, at unge mennesker kommer ud i<br />
et misbrug. Det er dog projekter, der er finansieret af<br />
puljemidler, og som derfor ikke er permanente.<br />
KL vil desuden sætte et udredningsarbejde i gang<br />
for at afdække de problemstillinger, der er i forhold til,<br />
hvem der skal gøre hvad på fx erhvervs- og produktionsskolerne,<br />
og ikke mindst, hvem der skal finansiere<br />
de forskellige tilbud.<br />
I forbindelse med KL’s helt nye politiske udspil ’Investér,<br />
før det sker’ blev der lagt op til en ny måde at<br />
tænke socialpolitikken på. Der er brug for at komme<br />
meget tidligere ind i borgernes liv, før problemerne får<br />
lov til at vokse sig større. Tanken er, at fx socialpolitikken<br />
udføres i familien og i det nære.<br />
KL vil i maj måned komme med en række eksempler<br />
på, hvordan en sådan tidlig indsats kan etableres.<br />
Der er tale om handleanvisninger til fx ’familieorienteret<br />
behandling’ og også andre fremskudte indsatser i<br />
form af tilbud dér, hvor borgeren er.<br />
Endelig er KL ved at se på forskellige redskaber, der<br />
kan styrke den kommunale misbrugsbehandling yderligere.<br />
Det drejer sig om redskaber, der kan være med<br />
til at gøre de kommunale tilbud mere synlige.<br />
Samlet set er det KL’s opfattelse, at gennemførelsen<br />
af disse initiativer vil resultere i en styrket misbrugsindsats.<br />
■<br />
Læs Mere På Kommunernes Landsforenings Hjemmeside: Www.kl.dk<br />
40 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 41
Centerlederforeningen:<br />
Misbrugsområdet hører<br />
hjemme i kommunerne<br />
STOF bringer den uforkortede udgave af Centerlederforeningens høringssvar<br />
i anledning af den igangværende evaluering af kommunalreformen.<br />
AF KARIN RAAHAUGE<br />
Centerlederforeningen har siden midten af 1990’erne<br />
fungeret som et netværk for centerledere, der arbejdede<br />
på at påvirke udviklingen af misbrugsområdet.<br />
Da amterne i 1995 overtog ansvaret for narkobehandlingen<br />
blev gruppen af centerledere mindre, men de<br />
færre repræsentanter gav mulighed for at give området<br />
en mere samlet stemme, og det blev mere overskueligt<br />
at lave fælles arrangementer. Forskellig organisering,<br />
herunder også forskellige kompetenceniveauer for lederne,<br />
har spillet en rolle i foreningens muligheder for<br />
at fremtræde med fælles fodslag i principielle sager.<br />
Fra 1995 kunne Centerlederforeningen i princippet repræsentere<br />
både alkohol- og stofområdet, men selvom<br />
samarbejdet mellem de to misbrugsområder udviklede<br />
sig konstruktivt i disse år, blev det aldrig helt tilfredsstillende.<br />
Frem til 2007 fungerede foreningen dels som netværk<br />
for centerledere, der her kunne hente inspiration<br />
og sparring, dels som arrangør af en række studieture<br />
til lande, der på forskellig måde kunne inspirere og understøtte<br />
udviklingen af nye metoder i behandlingen.<br />
Ved kommunalreformen i 2007 blev det samlede<br />
misbrugsområde et kommunalt ansvar. Foreningen<br />
blev tilpasset den nye kommunale virkelighed, hvor et<br />
voksende antal kommuner har organiseret alkohol- og<br />
stofområderne i samme regi. Centerlederforeningen<br />
repræsenterer aktuelt 47 kommuner, hvoraf en række leverer<br />
rusmiddelbehandling til andre kommuner og /eller<br />
samarbejder med andre kommuner (ud over de 47).<br />
Der forestår et stort arbejde, hvis centerlederne<br />
fra alle landets kommuner skal samles, for godt nok<br />
er vi mange, men også meget forskellige, hvad angår<br />
baggrund og kompetencer. Forskellighederne er også<br />
tydelige, når man ser på, hvordan rusmiddelområdet<br />
er indplaceret i kommunerne: Det spænder lige fra<br />
socialpsykiatrien og sundhedsafdelingen til jobcentre<br />
m.m., ligesom der er store variationer i kommunestørrelse,<br />
tilgængelighed (geografiske forskelle) og tilbud.<br />
Centerlederforeningens medlemmer og bestyrelse<br />
repræsenterer denne variation, og det er bestyrelsens intention<br />
at fastholde et fælles perspektiv og en fælles organisering<br />
af ledelsesområdet, hvor form og indhold må<br />
udvikles i det tempo, det nu er muligt<br />
Foreningen har bl.a. deltaget i drøftelser med Rådet<br />
for Socialt Ud satte, med Kommunernes Lands forening<br />
om KL ’s udspil til ’En styrket misbrugsbehandling’<br />
samt i Socialstyrelsens forberedelsesarbejde vedrørende<br />
’Socialt tilsyn’ på bl.a. ambulant stofbehandling (Serviceloven,<br />
§ 101). Som det seneste har Centerlederforeningen<br />
i marts <strong>2013</strong> afgivet høringssvar i forbindelse<br />
med evalueringen af strukturreformen. Vi har ønsket at<br />
bringe høringssvaret i STOF, fordi vi finder det beskrivende<br />
for foreningens aktuelle tilgang til både emnet<br />
og området, og fordi det viser en af de opgaver, som<br />
foreningen forsøger at løfte i bestræbelserne på at give<br />
stemme til rusmiddelområdet.<br />
Grundlæggende støtter Centerlederforeningen<br />
fuldt ud de overvejelser og anbefalinger, som KL lancerede<br />
i udspillet ’En styrket misbrugsbehandling’ i<br />
december 2012, bl.a. fordi det forholder sig konkret<br />
til praksis i kommunerne og inddrager både alkoholog<br />
stofmisbrugsbehandling. Dertil kommer, at ’God<br />
social misbrugsbehandling – hvad virker, og hvad kan<br />
der gøres?’, udarbejdet Birgitte Thylstrup, Center for<br />
Rusmiddelforskning, på vegne af KL, bidrager til et relevant<br />
og bredere perspektiv på rusmiddelbehandling.<br />
Centerlederforeningen afventer nu, hvornår og<br />
hvordan Socialministeriet & Socialstyrelsen konkretiserer<br />
udspillet fra oktober 2012 om ’Metoder, der<br />
virker på narkoområdet’. ■<br />
HØRINGSSVAR:<br />
Rusmiddelbehandling - er relevant forankret kommunalt !<br />
Evaluering af kommunalreformen forholder sig ikke specifikt til alkohol- og stofmisbrugsområdet. Centerlederforeningens<br />
udtalelser i nedenstående er derfor generelle og er ikke rettet mod specifikke formuleringer i rapporten.<br />
To afgørende forudsætningen for en god behandlingsindsats<br />
på rusmiddelområdet er, at:<br />
x faglighed (opgaveløsningen) vægtes højere end<br />
organisatorisk forankring<br />
x aktørerne på området indgår i et forpligtende samarbejde<br />
på tværs af områder i kommunerne og mellem kommuner<br />
og regioner.<br />
Centerlederforeningens holdning er, at de mange facetterede<br />
problemstillinger, som ses i sammenhæng med rusmiddelproblematikker,<br />
håndteres bedst i kommunalt regi, hvor de øvrige<br />
hjælpeindsatser er forankret. Centerlederforeningen finder, at<br />
behandlingsindsatsen på alkohol- og stofområdet er mest hensigtsmæssigt<br />
forankret - som nu - i kommunerne.<br />
Kommunerne har - i samarbejde med borgerne – ansvar for at<br />
levere og koordinere indsatser på områderne: forebyggelse, jobog<br />
beskæftigelse, bolig, skole og uddannelse, familieproblematikker,<br />
socialpsykiatri, plejebehov etc.<br />
De seneste reformer på førtidspensionsområdet, flexjobordning<br />
og den forventede kontanthjælpsreform tager afsæt i, at der sker<br />
en koordineret og helhedsorienteret indsats i kommunerne. Set<br />
i det lys forekommer det ikke hensigtsmæssigt at henlægge ansvaret<br />
for rusmiddelområdet til sygehusvæsenet.<br />
Danske Regioner har advokeret for at placere ansvaret for alkohol-<br />
og stofområdet regionalt. Det er i den sammenhæng alene<br />
de sundhedsfaglige aspekter af rusmiddeproblematikken, der<br />
har været udgangspunkt for argumentationen.<br />
Centerlederforeningen ønsker at pointere vigtigheden af, at misbrug<br />
af rusmidler anskues som en problematik, der indeholder<br />
både sundhedsfaglige og psykosociale aspekter, og at de løsninger,<br />
der skal til for at minimere skadevirkninger og styrke behandlingen,<br />
bør bestå af et fint koordineret samspil mellem en<br />
sundhedsfaglig og en psykosocial behandlingsindsats.<br />
Det er i det daglige samarbejde, at der sikres løbende vurdering<br />
og justering af indsatsen efter behov.<br />
Misbrug af alkohol og stoffer repræsenterer komplekse<br />
problematikker og fordrer komplekse svar.<br />
Uddybning<br />
Danske Regioner ser forankring af misbrugsområdet i regionsregi<br />
som en garanti for, at problematikken imødekommes fagligt<br />
(videnskabeligt), og at der sker en ensartet behandling på<br />
land og i by. Misbrug forstås ’biologiseret’, dvs. primært defineret<br />
som psykisk sygdom, hvorfor misbrugere imødekommes<br />
med en behandling i det specialiserede sundhedsvæsen.<br />
Brugergruppen er defineret som udsatte og sårbare mennesker,<br />
hvoraf en del også har anden psykisk sygdom …<br />
Sociale problematikker ses som afledte effekter af ’sygdommen’,<br />
som følgeproblematikker. Blandt argumenterne for, at regionerne<br />
kan levere bedre og mere faglighed (læs: evidensbaserede<br />
indsatser), fremhæves bl.a. følgende:<br />
x regionerne har en vis volumen (øvelse gør mester)<br />
x specialisering betyder, at arbejdet er evidensbaseret<br />
x der arbejdes systematisk, og eksplicit anvendes den<br />
bedste viden om metoder og indsatser<br />
x viden udvikles og sikres via akkreditering og brug af<br />
standarder<br />
x borgeren udredes, diagnosticeres og behandles i et<br />
lægeligt regi, og alle gives denne mulighed.<br />
Opgaven løses bedst, mener regionsfortalerne, hvis rusmiddelbehandlingen<br />
defineres som en del af psykiatrien.<br />
42 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 43
KARIN RAAHAUGE<br />
CENTERLEDER PÅ FREDERIKSBERG<br />
KOMMUNES RÅDGIVNINGSCENTER<br />
MEDLEM AF CENTERLEDER-<br />
<strong>FOR</strong>ENINGENS BESTYRELSE<br />
Centerlederforeningen mener, at opgaven bedst løftes i<br />
et regi, der rummer mulighed for, at:<br />
x den medicinske behandlingsplan skal være nedskrevet<br />
(SL §101 og 141)<br />
Centerlederforeningen anbefaler, at:<br />
x Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Fore-<br />
x Nærheden til og samarbejde med Familieafdeling<br />
(unge < 18 og unge 18-23), myndigheds- og<br />
x mål og metode løbende drøftes, udvikles og tilpasses den<br />
x handleplanen (SEL §141) for den socialfaglige indsats skal væ-<br />
byggelse og Sundhed ’spiller sammen’. I dag er alkohol- og<br />
pårørendeinddragelse udfordres<br />
skiftende rusmiddelscene og bredden i målgruppen, der<br />
re nedskrevet, herunder skal ansvar og handlekompetencer<br />
stofbehandling defineret i hhv. SL §141 og SEL §101 og SL §142<br />
x Samarbejdet med ungdomsuddannelserne udfordres<br />
spænder fra unge med problematisk rusmiddelbrug til ’kro-<br />
være veldefineret, og gråzoner mellem region- og kommu-<br />
x praksisfeltet i kommunerne, der udgøres af beskæftigelses,<br />
x Samarbejdet med jobcentrene bliver udfordret<br />
nikere’: misbrugere gennem mange år af alkohol og heroin<br />
neprofessioner skal minimeres.<br />
social- og sundhedsfaglige fagområder, og kommuner og<br />
x værdier, mål og succeskriterier er politisk godkendte (det<br />
Dertil kommer: samarbejde, samarbejde og samarbejde.<br />
region indgår forpligtende samarbejdsaftaler<br />
Voksen- og ældreområdet udfordres på:<br />
skærmer for vejrhanepolitik)<br />
Det er en politisk og ledelsesmæssig opgave at sikre, at<br />
I dag understøtter lovgivningen, at:<br />
x Tætheden til det specialiserede område og handicap<br />
x forsknings - og undersøgelsesresultater inddrages i mål<br />
organisationernes opgaver, mål og værdier er kendte og klart<br />
Alkoholområdet, forankret i Sundhedsloven, arbejder ud fra en<br />
x Særlige ydelser: Hjemmehjælp og -sygepleje<br />
og metodeudvikling<br />
formuleret. Det er den enkelte behandlers opgave at udmønte<br />
lægefaglig professionsforståelse. Man kan sige, at arbejdet med<br />
(hvor der ’skal banes vej’/ adgang til hjemmet)<br />
x området ’kigges i kortene’ af brugergrupper og eksterne<br />
værdierne på baggrund af:<br />
de afledte, sociale problemer ses som en ’hjælpeydelse’.<br />
x Dag- og døgnbehandling: visitation og opfølgning<br />
forskere, der ikke er ’belastet’ af forforståelsen i fagfeltet:<br />
x kendskab til sundheds - og socialfaglig lovgivning på området<br />
Stofområdet, forankret i Serviceloven, arbejder ud fra en psy-<br />
x SKP –ordninger, etablering, visitation og opfølgning<br />
læge- og psykosociale medarbejdere<br />
x medicinsk og psykosocial viden, dertil metodemæssige<br />
kosocial professionsforståelse. Man kan sige, at de lægefaglige<br />
x Særlige tilbud til særlige grupper<br />
x målene for indsatsen drøftes og testes: både de individuelle<br />
kundskaber<br />
ydelser ses som en ’hjælpeydelse’.<br />
x Skæve boliger, visitation<br />
og de samfundsmæssige<br />
x indsigt i samspillet mellem fysiologiske, psykiatriske/<br />
Af effektundersøgelser fremgår det, at et element ’i god be-<br />
x Væresteder, visitation<br />
x målene er troværdige og realisable - eller skal der skrues på<br />
psykologiske og sociale faktorer<br />
handling’ netop er bredde i behandlingstilbuddet forstået bl.a.<br />
x Omsorgsophold, visitation<br />
andre virkemidler? … skal målene revurderes?<br />
x kendskab til og erfaring i motivations-, fastholdelses<br />
som samspil mellem ydelser fra andre områder/professioner.<br />
x Særlige plejehjemslignende ophold, visitation<br />
Det er alment kendt, men ofte negligeret i det heftigt vok-<br />
- og ændringsmetoder<br />
x Særligt kendskab til klient / patient / bruger<br />
sende evalueringsparadigme, at forskningsfeltet og de valg-<br />
x evne og lyst til at samarbejde<br />
Ved en placering i regionerne ’risikeres’ det, at:<br />
te målepunkter er bestemmende for udkommet, således og-<br />
x problemforståelsen kan blive for biologisk, det vil sige<br />
’Løsninger’ år <strong>2013</strong>:<br />
så for såkaldt videnskabelig forskning, hvor en række faktorer<br />
med betydning kan være udeladt, f.eks. uspecifikke faktorer<br />
Forankringsdiskussionen giver ikke i sig selv bedre<br />
resultater, men…<br />
’smal’. Helhedssynet begrænses, og samarbejdet ’på tværs’<br />
nedtones. Med al respekt for regionerne er samarbejde ’på<br />
Centerlederforeningen støtter det videre arbejde med at udmønte<br />
de mål, der er formuleret i Socialministeriets initiativer<br />
som imødekommenhed, respekt, ligeværdighed, tilgængelig-<br />
Det er, set i lyset af Danske Regioners argumenter for at place-<br />
tværs’ IKKE en spidskompetence<br />
2012 og KL’s anbefalinger 2012.<br />
hed m.m.<br />
re rusmiddelbehandlingen i sygehusregi, nærliggende at rejse<br />
x der opstår en mere entydig lægefaglig tilgang (diagnose =<br />
Det videre arbejde kan bl.a. ske i form af konkretiseringer, me-<br />
spørgsmålet:<br />
medicinsk lindring), som kun i begrænset omfang vil blive<br />
todeudvikling og -træning og ved, at der etableres forpligtende<br />
Det giver ikke nødvendigvis flere raske eller<br />
mere velfærd at måle. Men:<br />
’Hvad har forhindret behandlingspsykiatrien i at samarbejde<br />
med rusmiddelbehandlingsenhederne, at løfte de sundheds-<br />
udfordret af andre fag<br />
x der etableres flere enkeltstående, gentagne behand-<br />
samarbejdsaftaler mellem områderne i kommunerne og mellem<br />
kommuner og region.<br />
x målene skal være graduerede og modsvare den<br />
faglige opgaver som f.eks. screening og udredning af psykiatri-<br />
lings’pakker’ med fokus på den medicinske del<br />
Samarbejdsaftalerne bør udformes således, at de kan tilpasses<br />
mangfoldighed, rusmiddelscenen repræsenterer<br />
ske diagnoser i dag?’<br />
x der kommer mindre fokus på koordination og overgange<br />
lokale forhold, og retssikkerheden for brugergruppen skal i fokus.<br />
x indsatserne skal (fagligt og samfundsmæssigt) kunne<br />
mellem region og kommune, mellem sektorer og områder<br />
Centerlederforeningen anbefaler en fortsat forankring af områ-<br />
begrundes<br />
x rammer og ressourcer skal gøre det muligt organisatorisk<br />
og økonomisk at udmønte de politisk fastlagte mål<br />
x fagligt kompetente folk skal rekrutteres og fastholdes:<br />
rette profession på rette sted til rette opgave<br />
x professionerne: sundheds- og socialfaglige skal samarbejde<br />
Sektorerne skal ’spille sammen’ – ligegyldigt, hvor opgaven<br />
ligger<br />
Udfordringerne er bl.a.:<br />
x Volumen - befolkningsgrundlaget i nogle kommuner er småt?<br />
x Forskellige videnspraktikker/konkurrerende problemforståelser?<br />
x Konkurrerende sektorer? Konkurrerende økonomier?<br />
x alkoholbehandlingen vil blive prioriteret. Alkoholbehandlingen<br />
er udviklet i og ’tilpasset’ den medicinske problemforståelse<br />
x stofmisbrugsbehandlingen vil blive nedprioriteret. Regionen er<br />
uvant med målgruppen (der repræsenterer flere ’vilde’ problematikker),<br />
hvor den sociale indsats fylder og skal fylde mest<br />
x forebyggelsen (SL § 119), i dag en kommunal opgave, kan bli-<br />
det i kommunerne. ■<br />
REFERENCER<br />
’En styrket misbrugsbehandling’. Kommunernes Landsforening. 2012.<br />
’To diagnoser - et menneske’. Danske Regioner. 2012.<br />
Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i<br />
substitutionsbehandling af 1. juli 2008. Sundhedsstyrelsen.<br />
respektfuldt og ligeværdigt for at nå de fastlagte mål<br />
x sektorerne skal samarbejde. Både områderne i kommunerne<br />
og mellem behandlingspsykiatri i regionerne og socialpsykiatrien<br />
i kommunerne<br />
x den behandlingssøgende, brugerorganisationer og<br />
politikere skal medinddrages i at definere og vurdere,<br />
om målene er realistiske og relevante<br />
x Vanskeligheder med at rekruttere og fastholde især sundhedsfaglige<br />
ressourcer både i kommunernes rusmiddelbehandling<br />
og i regionernes behandlingspsykiatri.<br />
x Læger, der er interesserede i rusmiddelbehandling som ’speciale’,<br />
således at brugergruppen får det bedste fra det sundheds-<br />
og socialfaglige område.<br />
Volumenproblematikkerne løftes bl.a. ved gode lokale samar-<br />
ve fragmenteret og miste den sammenhæng, der er under<br />
opbygning med folkeskole, ungdomsuddannelserne, tekniske<br />
skoler, arbejdspladser, institutionspersonale, hjemmepleje,<br />
myndighedspersoner, egen læge m.m.<br />
Indsatsplaner, der skal udarbejdes i kommunerne i forbindelse<br />
med den nye førtidpensionsreform og den kommende kontanthjælpsreform,<br />
fordrer en velkoordineret kommunal ind-<br />
’Projekt bedre udredning’ - et eksempel på kommunalt og regionalt samarbejde<br />
om psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug. Center<br />
for Misbrugsbehandling. Aarhus Kommune. 2010.<br />
Læs også artiklen i STOF <strong>nr</strong>. 14 af Kirsten S. Frederiksen: ’Projekt Bedre<br />
Udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs’ – www.stofbladet.dk .<br />
Mads Uffe Petersen: Stoffri døgnbehandling 1997 – 2007. Center for<br />
Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 2009.<br />
Morten Hesse, Birgitte Thylstrup & Sidsel Schrøder: Rapport om<br />
døgnbehandling af stofmisbrug. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus<br />
x behandlingsplanen - den individuelle for rusmiddelproblematikken<br />
- skal være nedskrevet og kendt af den behand-<br />
bejdsaftaler og kan løses ved, at kommuner slår sig sammen –<br />
f.eks. samarbejder Holstebro og Herning om fælles tilbud til kli-<br />
sats, herunder sundhedsfaglig deltagelse (pr. 1.7.13).<br />
Ungeområdet udfordres:<br />
Universitet. 2012.<br />
Peter Ege: Behandling gør en forskel. STOF <strong>nr</strong>. 5. 2005.<br />
lingssøgende og justeres jævnligt, tilpasset mål og ressourcer<br />
enter/patienter og fælles personaleuddannelse.<br />
44 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 45
12 trin<br />
Desserten og fodklinikken<br />
En introduktion til nogle tænkemåder fra et univers, de færreste kender.<br />
Af MICHAEL JOURDAN<br />
Min egen vej ind i et for mig ellers<br />
ukendt univers starter med<br />
oplevelsen af to episoder, som jeg<br />
gerne vil berette om. Første situation<br />
finder sted om bord på et skib.<br />
Næsten alle ombord er AA’ere eller<br />
NA’ere – altså alkoholikere eller<br />
narkomaner, som går til møder<br />
i anonyme fællesskaber og praktiserer<br />
total afholdenhed fra alle<br />
psykoaktive stoffer. Et sådant stof<br />
er alkohol i alle doser og alle former.<br />
Så kokken har fået besked på,<br />
at der ikke skal serveres øl og vin til<br />
maden. Og ej heller i maden.<br />
Desserten<br />
Noget går imidlertid galt, da vi<br />
kommer til desserten. En flot isa<strong>nr</strong>etning<br />
med frugt og til lejligheden<br />
støbte chokoladeskilte bæres<br />
ind på bordene. En uro breder sig i<br />
forsamlingen: Blommerne har ligget<br />
i Madeira! Uden at smage kan<br />
det tydeligt lugtes. Herefter udspiller<br />
sig en diskussion blandt gæsterne.<br />
Og en undren indfinder sig hos<br />
mig. Det her angår tydeligvis andet<br />
og mere end en isdessert. Jeg er på<br />
gæstevisit i et ukendt univers.<br />
Cirka en tredjedel beder straks<br />
tjenerne fjerne deres tallerken. De<br />
skal ikke have noget. De taler om,<br />
at de er bange for at få et tilbagefald,<br />
når skibet igen kommer i<br />
havn. At en kontakt oppe i hovedet<br />
vil tænde, når den igen får alkohol.<br />
At 1.000 genstande er for lidt, og<br />
én er for meget. Og at de har for<br />
meget at miste til, at de vil risikere<br />
selv det mindste.<br />
Cirka en tredjedel noterer sig, at<br />
der er noget postyr om de der blommer,<br />
men går upåagtet i gang med<br />
at spise den lækkert udseende dessert.<br />
Nogle siger: ’Jeg spiser uden<br />
om blommerne’. Andre sikrer sig<br />
en andens tilsagn om at passe på<br />
vedkommende, hvis der skulle vise<br />
sig en lyst til at tage på druk efter<br />
nærkontakt med desserten.<br />
Den sidste tredjedel har svært<br />
ved at beslutte sig. De argumenterer<br />
frem og tilbage om, hvad indtag<br />
af isdesserten kunne betyde<br />
for deres ’cleantime’. En siger: ’Jeg<br />
har 12 års ’cleantime’. Betyder den<br />
her isdessert, at jeg mister 12 år og<br />
starter forfra, eller er det her under<br />
bagatelgrænsen? Det er jo ikke at<br />
drikke… Snakken går, om der er en<br />
bagatelgrænse eller ej, og jeg hører<br />
termen ’teknisk tilbagefald’, som<br />
betyder, at man eksempelvis ikke<br />
mister sin cleantime, selv om man<br />
får morfin under - eller efter - en<br />
operation. Det er tydeligvis ikke en<br />
let beslutning, og det ender med, at<br />
der per default tages en beslutning<br />
i og med, at isen smelter, hvorefter<br />
desserttallerkenernes nu sammenflydte<br />
indhold bæres tilbage uspist.<br />
Fodklinikken<br />
Anden situation udspiller sig på en<br />
højskole. Jeg er blevet indbudt til at<br />
undervise nye værestedsfrivillige,<br />
og arrangøren har bedt mig om at<br />
udfordre deltagerne lidt. En del er<br />
’nyclean’, og jeg får at vide, at de<br />
godt kan være lidt militante i deres<br />
fremfærd, at de måske er lidt sort/<br />
hvide og ikke har så god plads til<br />
nuancer, og at de vil betvivle andre<br />
metoder, end hvad der nyligt har<br />
hjulpet dem selv.<br />
Jeg vælger at introducere dem til<br />
forskellige former for skadesreduktion,<br />
til historien og filosofien bag,<br />
og til tanken om, at det bedste kan<br />
være det godes fjende: Hvis man<br />
sigter for højt, kan man ramme forbi<br />
eller ligefrem gøre skade. Man<br />
må have graduerede målsætninger.<br />
En deltager spørger skeptisk: Hvor<br />
lidt ambitiøs kan man tillade sig at<br />
være og stadig hjælpe?<br />
Jeg fortæller herefter om et af de<br />
mindst ambitiøse projekter, jeg har<br />
hørt om: I Holland ville man gøre<br />
noget for gadeprostituerede kvinder,<br />
der var helt ude af kontakt med<br />
enhver form for behandling eller<br />
hjælpetiltag. Man havde brainstormet<br />
på, hvad de her kvinder havde<br />
brug for, hvor man kunne møde<br />
dem på deres egne betingelser, og<br />
var kommet op med, at det måtte<br />
være værd at prøve at åbne en fodklinik<br />
specielt for dem. De gik alle<br />
op og ned af gaderne i timevis, tit<br />
i høje hæle, og måtte alle som én<br />
have fodproblemer, som de formodentlig<br />
ville værdsætte, at der blev<br />
taget hånd om.<br />
Som sagt så gjort. Fodklinikken<br />
åbnede, og her kunne kvinderne<br />
komme og få ordnet og plejet deres<br />
fødder. Der var ingen skjulte dagordener.<br />
Ingen behandlere stod gemt<br />
bag gardinerne. Ingen moralprædikener.<br />
Ikke noget med, først er der<br />
gudstjeneste, og så er der suppe.<br />
Lidt andet var der dog: Ud over<br />
at få plejet deres fødder kunne<br />
kvinderne også få en pause, lidt læ<br />
og en kop kaffe. Der var naturligvis<br />
også muligheder for at småsnakke<br />
med foddamen, som var informeret<br />
om andre tilbud og adspurgt af<br />
kvinderne selv kunne fortælle, hvor<br />
man kunne få hjælp til andet end<br />
fødderne… Men det primære var<br />
at give kvinderne en god oplevelse,<br />
at det var dem, der var i centrum,<br />
dem, der skulle betjenes, dem, der<br />
havde et værd. Det primære mål<br />
var at give en oplevelse af normalitet,<br />
af inklusion og af værdighed.<br />
Her sprang en af ’NA-soldaterne’<br />
op og meddelte mig og forsamlingen,<br />
at den slags var aktiv dødshjælp!<br />
Man troede, at man hjalp,<br />
men i virkeligheden trak man pinen<br />
ud. Ved at gøre tilstanden som<br />
prostitueret, stofbrugende kvinde<br />
mere tålelig, gjorde man kvinderne<br />
en bjørnetjeneste. Selvbedraget og<br />
benægtelsen kunne fortsætte længere,<br />
end godt var. I stedet for at<br />
lade dem ’nå deres bund’, hvor de<br />
ville indse nødvendigheden af forandring<br />
for herefter at kunne komme<br />
på ret køl, fastholdt man dem i<br />
elendigheden!<br />
Tankegodset<br />
’At være clean’. At værne om sin<br />
’cleantime’. At en isdessert ombord<br />
på et skib skulle kunne udløse<br />
et dramatisk tilbagefald. Tekniske<br />
tilbagefald. ’At nå sin bund’.<br />
At en fodklinik skulle kunne være<br />
’aktiv dødshjælp’. Jeg var i kontakt<br />
med nogle tænkemåder, som var<br />
gængse i et miljø, som jeg på det<br />
tidspunkt ikke rigtig kendte til.<br />
Min nysgerrighed var vakt, og det<br />
er den sådan set stadig…<br />
I mellemtiden har jeg læst en<br />
masse. Litteraturen på engelsk<br />
er kolossal. Jeg har også haft en<br />
række spændende samtaler med<br />
folk, som har personligt kendskab<br />
til AA/NA-miljøet. Under 4 øjne<br />
svarer de beredvilligt på alle mine<br />
undrende spørgsmål, og jeg forstår,<br />
at de anonyme fællesskaber<br />
faktisk er et kæmpe foretagende.<br />
46 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 47
12 trin<br />
Selv Eric Clapton kommer til<br />
møde i København, når han skal<br />
give koncert i byen. Det burde jeg<br />
ikke have at vide, for det er jo anonymt,<br />
og intet, der siges i rummet,<br />
forlader de fire vægge. Men det er<br />
for fristende at namedroppe lidt over<br />
for en videbegærlig udenforstående.<br />
Der er ganske enkelt møder<br />
over alt. De foregår lige under næsen<br />
på os alle, men også under radaren<br />
for de fleste, der ikke selv går<br />
til møder og måske højst har set en<br />
scene eller to i en Hollywood film.<br />
Mange af disse samtaler kaster<br />
dog både lys og skygge. Det er erfarne<br />
og tænksomme mennesker,<br />
som har været ude i noget smuds<br />
og er kommet i land igen. De fleste<br />
har undervejs også været i behandling<br />
på Minnesota-institutioner,<br />
og en del er tilmed efterfølgende<br />
blevet behandlere. De er sponsorer<br />
for folk i fællesskaberne og har<br />
et netværk og et fællesskab, som i<br />
udstrakt grad består af lidelsesfæller,<br />
som de kender fra behandlingen<br />
og møderne. Det er mit indtryk,<br />
at man er noget for hinanden<br />
og forsøger at fastholde hinanden.<br />
Men også, at man mister hinanden<br />
– folk får tilbagefald, de dør,<br />
eller de trækker følehornene til<br />
sig. Det er også mit indtryk, at<br />
der er ting, man kan tale om, og<br />
ting, man ikke rigtig kan tale om.<br />
Og så er der ting, som nærmest er<br />
utænkelige. Som ikke passer ind<br />
og bedst forbigås.<br />
Flere har ganske vist en vis kritisk<br />
distance til nogle af doktrinerne.<br />
Flere siger: Jeg troede fuldt og<br />
fast på ALT i starten. Købte hele<br />
pakken. Men her mange år efter er<br />
der da ting, jeg har måttet lave lidt<br />
om på min egen måde. ’Hvad?’ har<br />
jeg så spurgt, evigt nysgerrig. Og<br />
under 4 øjne har jeg så fået svar og<br />
har måttet afgive løfte om, at disse<br />
mere penible personlige tvivlsspørgsmål<br />
ville forblive fortrolige,<br />
hvad jeg naturligvis respekterer.<br />
Som afgående STOF-redaktør<br />
har jeg måttet konstatere, at kun<br />
meget få har haft mod og hjerte til<br />
at beskrive og dele med en bredere<br />
kreds, at der bag enigheden om alle<br />
fortræffelighederne også kan øjnes<br />
forhold, fremgangsmåder og doktriner,<br />
som fortjener et kritisk gennemsyn.<br />
Vi har før bragt ét kritisk indlæg<br />
af Liese Recke om Sindsrobønnen<br />
– som siges efter hvert møde. Vi har<br />
også tidligere bragt en oversættelse<br />
af Glenn D. Walters artikel om nødvendigheden<br />
af alternativer til AA.<br />
I det følgende kommer en artikel<br />
af undertegnede og Anja Plesner<br />
Bloch, der er behandlingsveteran,<br />
og som på Facebook gennem det<br />
seneste års tid har deltaget i diskussioner<br />
om fællesskabernes metode<br />
og ideologi i flere fora. Her kan folk<br />
med egne erfaringer anonymt deltage<br />
i diskussioner om emner, begreber<br />
og tænkemåder, hvor de fleste<br />
af STOF’s læsere formodentlig<br />
ikke kan være med. Men som frafalden<br />
indviet kan Anja Plesner<br />
Bloch i denne STOF-artikel sætte<br />
os andre uindviede ind i nogle af de<br />
mere dunkle sider af et - for de fleste<br />
- forholdsvis ukendt univers. ■<br />
Anja Plesner Bloch – behandlingsveteran, debattør, foredragsholder, Formand for Brugernes Akademi.<br />
De indviede,<br />
de uindviede<br />
og de frafaldne<br />
et kritisk blik på 12-trins<br />
behandling og anonyme<br />
fællesskaber<br />
AF ANJA PLESNER BLOCH<br />
og Michael Jourdan<br />
Mange kender det kun fra film. En<br />
gruppe mennesker er samlet i et<br />
lokale. De sidder i rundkreds og<br />
skiftes til at dele deres livshistorie<br />
med de andre mødedeltagere.<br />
Skæbnerne i rummet har adskilligt<br />
tilfælles. De ønsker alle et bedre<br />
liv. De er afhængige (af alkohol<br />
eller stoffer og/eller andet), og de<br />
ønsker at være/blive ’clean’. Oldtimerne<br />
tager sig kærligt og omsorgsfuldt<br />
af de nytilkomne og forsikrer<br />
de nye om, at de er kommet til det<br />
rette sted. Her er løsningen for mig<br />
– og dermed også for dig.<br />
Alle udstyres med samme ’efternavn’:<br />
‘Mit navn er Anja. Jeg er<br />
narkoman’.<br />
Det lærte jeg at sige, da jeg for<br />
18 år siden blev introduceret til<br />
AA/NA. Nærmere bestemt i 1995<br />
i forbindelse med et behandlingsophold<br />
på Egeborg, hvor det at gå<br />
til møde var en del af behandlingen.<br />
Sidenhen har jeg været i behandling<br />
mange gange. I forståelse<br />
med min visitator har jeg oftest<br />
valgt en Minnesota-institution eller<br />
aflæggere heraf.<br />
I forbindelse med ophold i halfway<br />
house har det at gå til møder<br />
nærmest været som en navlestreng.<br />
Efter udskrivning og endt<br />
behandling har jeg af egen drift -<br />
som jeg har lært det - fortsat gået<br />
til møder for at holde mig ’clean’<br />
og give programmet videre til andre.<br />
Et slag på tasken siger, at jeg<br />
må have gået til langt over 1.000<br />
møder gennem årene. På den baggrund<br />
er det ikke så underligt, at<br />
jeg undervejs har fået en bestemt<br />
forståelse af, hvad mit problem er,<br />
og hvordan det skal tackles. Og at<br />
det har været umådelig svært og<br />
en langstrakt proces efterfølgende<br />
at distancere sig og forholde sig<br />
kritisk til, hvad jeg havde lært var<br />
Sandheden.<br />
Mit første møde<br />
Første gang jeg hørte de andre<br />
medpatienter/klienter omtale et<br />
møde, anede jeg ikke, hvad de<br />
talte om. Jeg var på Egeborg, og<br />
jeg fik af vide, at der på institutionen<br />
var to slags møder. Der var et<br />
møde for de ‘væltede’, og så var der<br />
et mere seriøst møde. Det var de<br />
‘væltedes’ møder, som jeg hørte<br />
til, fordi jeg var på medicin stadigvæk,<br />
men SELVFØLGELIG på<br />
nedtrapning, da ‘clean’ jo var og<br />
stadigvæk ER hovedformålet i alle<br />
12-trins behandlinger.<br />
Selv om det ikke var det fine af<br />
de to slags møder, var jeg nu vældig<br />
imponeret. Der var helt mørkt<br />
i lokalet. Nogle fyrfadslys var sat<br />
på gulvet inde i midten af cirklen.<br />
Det gav en vildt hyggelig stemning.<br />
Så blev der læst nogle tekster<br />
op - de samme hver gang.<br />
Teksterne fortæller os, at vi er<br />
syge mennesker, der lider af en kronisk,<br />
fremadskridende og dødelig<br />
sygdom, der altid ender på samme<br />
måde FÆNGSLER, INSTITU-<br />
TIONER OG DØD!! (Det siger<br />
man sammen højt i kor). Der er<br />
noget trygt ved, at det er de samme<br />
tekster, den samme rundkreds, den<br />
samme stemningsfulde belysning,<br />
de samme ord.<br />
Og jeg var SÅ imponeret over<br />
de ting, folk ‘delte’, hvilket er, hvad<br />
man kalder det, når man skiftes til<br />
48 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 49
at tage ordet uden at blive modsagt<br />
eller afbrudt af de andre mødedeltagere,<br />
som lytter respektfuldt,<br />
indtil de selv eventuelt tager<br />
ordet uden at kommentere direkte<br />
på andres vidnesbyrd.<br />
At opleve folk, der sidder og<br />
krænger deres inderste ud og f.eks.<br />
fortæller, hvad kunder, der købte<br />
sex, havde fået dem til at føle, eller<br />
om barndomstraumer, svigt<br />
og overgreb… ALT blev blottet.<br />
Det var selvfølgelig frivilligt, men<br />
de, der turde blotte sig mest – de,<br />
der ‘delte’ mest - blev også takket<br />
for det ‘delte’, rost og anerkendt af<br />
de andre, mere erfarne mødedeltagere.<br />
Som nytilkommen anede<br />
man efter få møder, at ved at dele<br />
det rigtige, arbejdede man sig ind<br />
i Fællesskabet og op i hierarkiet.<br />
Møderne havde ganske vist også<br />
et religiøst islæt over sig, som man<br />
ikke kunne undgå at lægge mærke<br />
til fra start. Man indleder mødet<br />
med i stilhed at tænke på ‘dem,<br />
der er derude og fortsat lider’<br />
(dem, der endnu ikke har fundet<br />
den rette vej). Man beder en bøn<br />
– Sindsrobønnen - som afslutning<br />
på mødet, hvori man beder Gud<br />
om hjælp. Og man taler meget om<br />
‘en højere magt’, som godt nok siges<br />
ikke nødvendigvis at have noget<br />
med Gud at gøre (man kan vælge<br />
sin egen højere magt: kærlighed,<br />
naturen, ens cykel – hvad som<br />
helst…). Men alligevel: Der er noget,<br />
der indledningsvis skal sluges<br />
her, hvis man ikke er religiøs eller<br />
ikke føler sig ganske magtesløs.<br />
Men tvivlen undertrykkes af<br />
de fleste, og hvis man spiller spillet,<br />
så bliver man bombet med<br />
kærlighed og opmærksomhed og<br />
får at vide, at man er kommet til<br />
det rette sted. Det er ikke svært at<br />
blive overbevist, når man kommer<br />
udefra, hvor gadens lov gælder,<br />
hvor alle tager røven på alle, hvor<br />
kriminaliseringen gør det så svært<br />
at overleve, hvor der er koldt og<br />
mørkt og ingen stearinlys ...eller<br />
nogen, der gider lytte... Så er mødet<br />
nærmest en åbenbaring. Hele<br />
scenariet fremkalder en varm<br />
religiøs følelse, og med det sammenligningsgrundlag,<br />
som man<br />
har med sig, gør det hele pakken<br />
nærmest uimodståelig.<br />
Hele pakken<br />
I behandlingen og til møderne i<br />
fællesskaberne bliver det fastslået,<br />
at 12-trins programmet virker, og<br />
at sandhederne, som siges og læses,<br />
er veletablerede og ubetvivlelige.<br />
Bill og Bob har ret (grundlæggerne<br />
af AA). Punktum.Lad det<br />
være sagt med det samme: Nogle<br />
brugere er måske godt hjulpet.<br />
De køber gladelig og ukritisk<br />
hele pakken. De svælger lyksaligt<br />
i beskrivelser af tidligere elendighed<br />
og betoner om og om igen alle<br />
de lyksaligheder, som omvendelsen<br />
og den rette vej har bibragt deres<br />
tilværelse. De bliver optændt af<br />
den hellige ild. De fortabte sønner<br />
og døtre vender tilbage.<br />
Godt for dem! De forlader<br />
gamle legepladser og siger farvel<br />
til gamle legekammerater. De<br />
søger nye relationer - knytter sig<br />
til vindere og undgår tabere. De<br />
vender deres gamle selv ryggen<br />
og forsøger at genopstå som et nyt<br />
ydmygt menneske, der lider af en<br />
kronisk sygdom. De erkender deres<br />
magtesløshed og overlader gerne<br />
deres kamp for et bedre liv til<br />
Fællesskabet, Programmet og en<br />
højere magt – for det meste Gud.<br />
De kaster sig ind i at befordre egen<br />
bedring (egen frelse) ved at give<br />
budskabet videre til de ulykkelige,<br />
som endnu lider – som er derude,<br />
og som endnu ikke har fundet svaret<br />
(set lyset). Nogle er måske godt<br />
tjent med at få denne knage, hvor<br />
de kan hænge deres hat.<br />
Selvtænkning og forkerte tanker<br />
Andre har som jeg haft det sværere<br />
ved at købe hele pakken. Vi er en<br />
del, der føler, at behandlingerne<br />
og møderne har været en vanskelig<br />
øvelse, hvor man har prøvet at<br />
høre til, prøvet at gøre, hvad der<br />
blev forventet og krævet – alt det,<br />
de andre sagde virkede. Samtidigt<br />
har man følt, at man ikke passede<br />
ind. At man skulle fortie tanker,<br />
undertrykke sider af sig selv og tilpasse<br />
sine livserfaringerne, så de<br />
passede ind i en bestemt skabelon,<br />
som ikke var til diskussion.<br />
I behandlingsforløbene har jeg<br />
skullet erkende min magtesløshed,<br />
overgive mig til en højere<br />
magt, lave trinarbejde og deltage<br />
i 12-trins behandling, høre højtlæsning<br />
af bestemte passager og<br />
selv læse ’den blå bog’ og andre<br />
skrifter, bede sindsrobøn og - som<br />
jeg ser det udefra nu med den frafaldnes<br />
distance - holde op med at<br />
tænke selv.<br />
Til møderne gentages mangt og<br />
meget fra behandlingen, så hvad,<br />
der er op og ned, er banket ind hos<br />
dem, der holder ved. Ingen lades i<br />
tvivl om, hvad der virker, og hvad<br />
der ikke virker, samt at fængsler,<br />
institutioner og død er skæbnen,<br />
der venter den frafaldne.<br />
Kan man ikke få programmet<br />
til at stemme med egne værdier<br />
og livserfaringer, er man derimod<br />
galt på den. Selv har jeg jævnligt<br />
tænkt og følt - og af og til sagt -<br />
farlige og ’forkerte’ ting. For dette<br />
er jeg undervejs blevet irettesat.<br />
Enten direkte eller indirekte er<br />
det blevet påpeget, at mit ’virkelighedskompas<br />
var i udu’. Det jeg<br />
følte var forkert. Det, jeg tænkte,<br />
var forkert. Det, jeg sagde, var forkert.<br />
Man skal ikke betvivle eller<br />
sætte spørgsmålstegn. Hvad man<br />
påduttede mig var: ’Overgiv dig til<br />
programmet. Se, hvor det at tænke<br />
selv har bragt dig hen’!<br />
En højere magt<br />
Efter et årelangt tilløb er jeg<br />
holdt op med at gå til møder. Til<br />
min overraskelse er jeg ikke i fængsel,<br />
ikke på institution, og jeg lever<br />
i bedste velgående. Som alle andre<br />
har jeg problemer. Jeg har måske<br />
endda mere end min del. Men jeg<br />
kigger andetsteds end fællesskaberne<br />
og de 12 trin for hjælp. Og<br />
jeg har måttet tage et opgør - et<br />
selvopgør.<br />
Jeg er blevet ret så kritisk over<br />
for meget af det, som jeg tidligere<br />
har accepteret ukritisk – eller nærmere:<br />
som blev acceptabelt, fordi<br />
Anja: ’Let go, let God’. Den har jeg hørt mange gange. Eller opfordringer til at bede min sindsrobøn. Har man religiøse<br />
tilbøjeligheder, er det måske trygt og godt at vide, at en højere magt vil hjælpe en, bare man overgiver sig. Hvad hvis<br />
man er ateist eller bare ikke tror på den der højere magt? Hvad hvis man mener, at det er ved egen hjælp, hjælp til<br />
selvhjælp, kærlighed eller noget så lavpraktisk som terapi og omsorg, at man kan få et bedre liv? Er man så en genstridig<br />
vantro - eller hvad er det lige, man er?<br />
jeg – set i tilbageblik - lærte at<br />
holde op med at tænke selv. Det<br />
blev sagt: ‘Det eneste, dit hoved vil,<br />
er at slå dig selv ihjel’. Det mener<br />
jeg ikke er rigtigt – snarere tværtimod.<br />
For at få det bedre er min<br />
vej, at jeg er nødt til at lytte til mig<br />
selv, have mig selv og mit kritiske<br />
intellekt med. Jeg er nødt til at se<br />
selv og tænke selv. Det holder ikke<br />
kun at give plads til og udtryk for,<br />
hvad jeg tror, at andre vil høre,<br />
eller hvad der passer ind og forventes<br />
i en bestemt ideologiseret<br />
behandlingsform.<br />
Efter endnu et tilløb skrev jeg<br />
så for et par år siden en note på<br />
Facebook, hvor jeg stillede spørgsmål<br />
ved nogle ret typiske træk ved<br />
12-trinsbehandling og fællesskaberne<br />
AA/NA. Jeg kritiserede og<br />
problematiserede nogle ting og<br />
erfaringer. Til min store forbløffelse<br />
fik jeg en masse positive mails<br />
fra andre stofbrugere med førstehåndserfaringer,<br />
som havde gjort<br />
sig tilsvarende tanker. Det har jeg<br />
efterfølgende grublet en del over.<br />
Og jeg er nået frem til, at det ikke<br />
kun er brugerne, som kan have<br />
behov for at forstå, hvad 12-trins<br />
behandling og tilknytning til fællesskaberne<br />
består i og har gjort<br />
ved dem.<br />
De uindviede<br />
Det er mit indtryk, at også mange<br />
velmenende kræfter rundt omkring<br />
i kommunernes visiterende<br />
instanser kunne have brug for at<br />
vide mere. De, som ikke har førstehåndkendskab<br />
til 12-trinsbehandlingen,<br />
som ikke går til møder<br />
i de anonyme fælleskaber og ikke<br />
kender til det fælles tankegods, der<br />
kommer herfra, er ikke er indviet i,<br />
50 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 51
Dæmoniske stoffer<br />
Anja: Meget af det, man deler til møderne, er<br />
beretninger om, hvilket helvede livet var blevet.<br />
Man fortæller om kontroltab, black outs,<br />
magtesløshed og fornedrelse.<br />
I historierne er det stoffet, der styrer mennesket.<br />
Ikke omvendt. Et digt som frk. Heroin<br />
bekræfter den ubestridelige sandhed, at stofferne<br />
er dæmoniske.<br />
At det er mennesket, der tager stoffet – og ikke<br />
omvendt. At stoffet i nogle tilfælde kan være<br />
en krykke, der vælges som det mindste onde af<br />
mennesker med en tung gang på jorden. At der<br />
kan være tale om selvmedicinering. At mange<br />
måske ville have begået selvmord, hvis de ikke<br />
havde kunnet dulme traumerne og livssmerten.<br />
Sådanne kætterske tanker har ingen plads i<br />
fortællingen.<br />
Kunne det tænkes, at dæmoniseringen gør stofbrugere<br />
forudindtaget mod medicin og substitutionsbehandling?<br />
Og medfører modtagelsen<br />
af et sådant tilbud et nederlag forbundet med<br />
skam, mindreværd og utilstrækkelighed?<br />
Kunne det ikke tænkes, at det er uhensigtsmæssigt,<br />
at folk kommer til at tro, at den<br />
(stof-)aktive personlighed helt overtager, når<br />
man bruger stof eller medicin? At man under<br />
påvirkning ikke er sig selv, og det kun er, når<br />
man er ’clean’, at man er sig selv. ’Du er ikke<br />
hjemme, det er stoffet, der taler….’<br />
Brugerens valg af behandlingsform<br />
Det er en svær øvelse at finde det<br />
rette tilbud – både for bruger og<br />
for visitator. Valget af behandlingsform<br />
skal ideelt set ske i samarbejde<br />
mellem de to. Så man deler anhvad<br />
der er foregået og fortsat<br />
foregår i miljøet.<br />
Kommunens behandlere og visitatorer<br />
er derfor ikke vidende om,<br />
hvad der foregår på behandlingsinstitutionerne<br />
og til møderne,<br />
som de visiterer brugere til: hvilken<br />
ideolog, der hersker, hvilken<br />
problemforståelse, som benyttes,<br />
og hvilke forklaringer og udlægninger,<br />
der gives. Og sidst - men<br />
ikke mindst - hvilke uhensigtsmæssigheder,<br />
problemer og potentielle<br />
skader disse kan forvolde.<br />
For ganske vist kunne man<br />
forestille sig, at det var godt, at andre<br />
tog over. Men for bange og på<br />
en række punkter ressourcesvage,<br />
fortvivlede mennesker kan det of-<br />
FRØKEN HEROIN<br />
Nå, lille mand, du er blevet træt af hash, LSD, kokain og andet… Og en, du<br />
synes er smart og fin, siger: ’Lad mig præsentere dig for frøken Heroin.’.. Men<br />
før du begynder at flirte med mig, så lad mig fortælle, hvad jeg vil gøre ved<br />
dig… Jeg vil forføre dig, og du vil blive min slave… Hav ingen illusioner, jeg<br />
har taget stærkere mænd end dig af dage… Du tror måske ikke, du vil synke<br />
så dybt og blive afhængig af noget så spændende og nyt… Men den dag, du<br />
inhalerer mig og synes, det er rart, ved jeg, du vil tage mig i dine arme snart..<br />
Når først jeg i dine årer har fundet ly, vil behovet for mig gøre dig syg... Du skal<br />
bruge mange penge for at pumpe åren fuld, for du ved, min ven: Jeg dyrere end<br />
guld… Du vil snyde din mor og far - for bare et enkelt skud… Forvandles til et<br />
vildt og ækelt udskud… Du vil overfalde og stjæle for min neurotiske charme,<br />
og kun ha´ det godt, når jeg er i dine arme… Den dag du indser, hvilket skrog<br />
du er, min ven, den dag lover du højtideligt aldrig at røre mig igen… Men<br />
hvis du tror, at du kan slippe så let af med mig, vil jeg vise, at du er et ynkeligt<br />
kvaj… Opkastninger, kramper og tarme i knuder… Endnu et skud, eller dine<br />
nerver tuder… Kuldegysninger, svedeture, dit vildt bankende hjerte.. Kun mine<br />
små hvide molekyler kan stoppe din smerte… Der er ingen vej ud, selvom du<br />
er bange… For inderst inde ved du, du er min fange… Desperat kravler du<br />
tilbage til din ’pusher-ven’… Og byder mig velkommen i dine arme igen…<br />
Når du kommer tilbage, som jeg har fortalt, vil du give mig din krop, din sjæl,<br />
dit alt… Du vil give mig din fremtid, din frihed, dit hjerte… Du opgiver alt, og<br />
livet du spilder… For du er min, til døden os skiller.<br />
(Hvem der oprindeligt har skrevet digtet vides ikke. Det dukkede op første gang i 70’erne og findes i mange<br />
versioner på engelsk og andre sprog. )<br />
fentliges hjælp til at komme ind i<br />
sekterisk misbrugsbehandling og<br />
religiøst prægede fællesskaber være<br />
et tveægget sværd, hvilket ofte erkendes<br />
alt for sent.<br />
Dette skal jeg forsøge at rette<br />
lidt op på i denne artikel – skrevet<br />
af en frafalden med henblik på<br />
at give et insiderblik til outsider’ne,<br />
et outsiderblik til insider’ ne og et<br />
reflektions- og diskussionsrum til<br />
dem, der har et ben i hver lejr.<br />
svaret – brugeren bliver spurgt,<br />
hvad man kunne tænke sig, og<br />
hvad man tror, er det rigtige for<br />
en. Det er sådan, det for det meste<br />
er; det er også sådan, det skal være.<br />
Som bruger må jeg derfor gribe<br />
i egen barm og spørge: Hvorfor<br />
troede jeg, at netop dette ville være<br />
godt for mig, når det (samme eller<br />
næsten det samme) flere gange<br />
før ikke havde været godt for mig?<br />
Det korte svar er, at jeg tror, at<br />
jeg valgte det, jeg kendte. Det, jeg<br />
havde hørt godt om. Det, jeg var<br />
tryg ved. Spørgsmålet er også, om<br />
jeg var hjernevasket til at komme<br />
tilbage igen og igen til noget, der<br />
ikke var godt for mig - men noget,<br />
som jeg troede på?<br />
Det længere svar er, at alle, der<br />
har været ude i mørket, ved, at hvis<br />
man er ved at drukne, så griber man<br />
efter noget at klamre sig til. Nogle<br />
er villige til at betale nærmest hvad<br />
som helst for billetten til den lyse<br />
side – ’for hvad kan blive værre end<br />
det, jeg er i lige nu…?’ At man som<br />
bruger lader sig indskrive sker i en<br />
situation, hvor håbet om bedring<br />
er flygtigt og uhåndgribeligt, mens<br />
desperationen og rådvildheden er<br />
til at tage og føle på.<br />
Bagtæppet for beslutningen<br />
er akutte problemer og en omfattende<br />
utilfredshed med livet<br />
- mismod, håbløshed, tomhed,<br />
brutale opvækstvilkår, ensomhed,<br />
meningsløshed, et brudt forhold<br />
til en elsket - og/eller psykologiske<br />
problemer som depression og deslige.<br />
Hvortil kommer stofmisbrug<br />
eller alkoholisme.<br />
Hvis det forholder sig således,<br />
er der primært tale om nedbrudte,<br />
fortvivlede, desperate og ulykkelige<br />
mennesker, der har rigtig ondt<br />
i livet, og som vil gøre næsten alt<br />
for at komme ud på livets lyse side<br />
- no matter what. Man søger efter<br />
radikal forandring. Hvem kan ikke<br />
forstå dette ønske? Hvem kan ikke<br />
forstå, at målet må hellige midlet,<br />
og at man søger et sted, som stiller<br />
radikal forandring i udsigt – uanset,<br />
at man måske har prøvet det<br />
før uden det håbede resultat? Og<br />
uanset, at der er forskellige ting,<br />
man ikke har det godt med…<br />
Sagt med andre ord er det nærliggende,<br />
at det måske mere er<br />
desperation end information og<br />
refleksion, som ligger til grund<br />
for brugerens ønske om (igen) at<br />
komme i 12-trins behandling og<br />
(igen) at gå til møder.<br />
Visitators valg af behandlingsform<br />
Selv om ’de glade’ Egeborg-dage er<br />
slut, er det den dag i dag fortsat sådan,<br />
at i rigtig mange tilfælde visiterer<br />
kommunerne til en ’behandlingsform’,<br />
der er importeret fra<br />
Amerika og kendes under betegnelsen<br />
Minnesota-behandling eller<br />
12-trins behandling eller varianter<br />
og modifikationer heraf.<br />
Nu om dage vil man ofte støde<br />
på institutioner, som kalder<br />
sig noget andet, men ved et nærmere<br />
eftersyn – eller ved selvsyn<br />
i forbindelse med indskrivning et<br />
sådan sted – vil man opdage, at<br />
personalet har baggrund i Minnesota-<br />
og 12-trinsbehandling, og<br />
at dette præger behandlingen på<br />
afgørende måde, hvad angår såvel<br />
metoder som ideologi.<br />
Alt dette tankegods ved man<br />
ikke nødvendigvis særligt meget<br />
om som kommunalt ansat behandler<br />
og visitator. Det kunne ellers<br />
være ønskværdigt, for det siger<br />
sig selv, at det ikke kan være fremmende<br />
for et godt behandlingsresultat,<br />
hvis brugeren ikke føler sig<br />
hjemme i det behandlingsprogram,<br />
vedkommende kommer ind i.<br />
Lakmusprøver<br />
For den uindviede er der en oplagt<br />
lakmustest, der indledende kan<br />
påvise, om der er tale om Minnesota-<br />
og 12-trinsbehandling eller<br />
ej. Testen består i at konstatere,<br />
om behandlingen udgør en introduktion<br />
til AA/NA- fællesskaberne,<br />
som klienterne enten henvises<br />
til at deltage i ude i byen, eller om<br />
afholdelse af møder på behandlingsstedet<br />
indgår som en del af<br />
behandlingen.<br />
Et andet kendetegn er, om man<br />
som indskrevet anses for at have<br />
en ‘sygdom’, der i dette regi fastslås<br />
som værende progressiv, dødelig<br />
og kronisk. Det sidste skal<br />
forstås helt bogstaveligt. En alkoholiker,<br />
der ikke har drukket i 25<br />
år, er stadig at forstå som alkoholiker<br />
– blot en ædru en af slagsen.<br />
Vedkommende vil per definition<br />
ALDRIG kunne indtage så meget<br />
som en dråbe alkohol socialt og<br />
kontrolleret.<br />
Et tredje kendetegn er, at man<br />
skal være ’clean’ eller blive ’clean’.<br />
Der tælles cleandage, -måneder<br />
og -år og uddeles nøgleringe og<br />
mønter til at markere mærkedage.<br />
Dogmet er næsten uden undtagelse,<br />
at en stofmisbruger på livstid<br />
skal holde sig fra ALLE psykoaktive<br />
stoffer – idet også substitutionsmedicin<br />
eller anden medikamentel<br />
behandling er at betragte<br />
som misbrugsstoffer.<br />
Et fjerde kendetegn er, at ‘sygdommen’<br />
ifølge den vedtagne sandhed<br />
kun kan ’holdes i skak’ ved at<br />
gå til møder og deltage i fællesskabet<br />
hele livet. Ønsker man ikke<br />
dette, eller tvivler man herpå, er<br />
ens skæbne beseglet. Frafaldne går<br />
en fremtid i møde med ‘fængsler,<br />
institutioner og død’. Sådan lyder<br />
det i de benyttede tekster i fællesskaberne.<br />
Så bastant ser man på<br />
sagen, og sådan er retorikken.<br />
Som man ser, er tingene sort/<br />
hvide i denne form for behandling.<br />
Man er enten fortabt eller<br />
på vej til frelse. Kun at bruge lidt,<br />
er lidt for meget! Mådehold er<br />
IKKE en sejr, for ’én er for meget,<br />
og tusind for lidt’. Dydens smalle<br />
sti udgøres af totalt afholdenhed.<br />
Selv den mindste afstikker er et<br />
svigt, som ikke gradbøjes. Man får<br />
52 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 53
ugeren åbenbart ikke havde<br />
ramt sin bund og dermed nået det<br />
vendepunkt, som er forudsætningen<br />
for at vælge en anden vej. De,<br />
som fortsat er afholdende, må fra<br />
sidelinjen bede til, at den aktive<br />
bruger finder sin bund snarligt og<br />
vender angrende tilbage til fællesskabet.<br />
Familie og venner skal<br />
i mellemtiden tage afstand, lukke<br />
døren og ligefrem slå hånden af<br />
folk – ellers gør man sig skyldig i<br />
’medafhængighed’.<br />
Det er velkendt, at det mest<br />
almindelige resultat af stoffrihedsorienteret<br />
behandling er tilat<br />
vide eller mærker på anden vis,<br />
at man har syndet, er beskidt og<br />
har gjort noget forbudt. Enten er<br />
man ’clean’, eller også er man ikke<br />
’clean’ – og dermed uren og farlig<br />
for sig selv og smittefarlig for de<br />
andre, som tager afstand fra en.<br />
Mange andre kendetegn - ud<br />
over disse - fortæller den indviede,<br />
at vi har at gøre med, hvad der i<br />
mine og ligesindedes øjne må betegnes<br />
som en sekt og alt, hvad det<br />
indebærer. Det kan være svært for<br />
den uindviede at få øje på. Endnu<br />
sværere er det for den uindviede at<br />
forstå, hvad langtidsvirkningerne<br />
kan være af disse behandlingsforløb<br />
og tilknytningsforhold til fællesskaberne.<br />
I det følgende kommer<br />
jeg med nogle eksempler på<br />
dette vidt udbredte tankegods.<br />
At nå sin bund<br />
I Minnesota-inspirerede behandlingsformer<br />
har man en bestemt<br />
forståelse af afhængighedsforløbets<br />
faser - både udviklingen til<br />
det værre og til det bedre. Forudsætningen<br />
for forandring til det<br />
bedre er, at man har nået en korsvej<br />
– et lavpunkt, hvor man indser,<br />
hvor galt det er fat, og rækker ud efter<br />
programmet, principperne, en<br />
højere magt og fællesskabet efter<br />
hjælp. Det lyder ganske religiøst –<br />
spørgsmålet er, om det også er farligt<br />
at anskue tingene på den måde?<br />
Det korte af det lange er, at man<br />
ikke skal se sig selv som en, der har<br />
styrker, men derimod erkende sin<br />
magtesløshed – særligt over for sin<br />
afhængighed. Først idet man rammer<br />
sin bund, kan man vælge livet<br />
frem for døden. Vejen frem går<br />
altså via et personligt lavpunkt.<br />
Et behandlingskiks skyldes, at<br />
Bunden<br />
Anja: Umiddelbart virker modellen måske<br />
tilforladelig. Men er det sådan, det er?<br />
For mig at se er det en skadelig, selvopfyldende<br />
profeti at tro fuldt og fast på, at man SKAL nå sin<br />
bund, før det kan blive bedre – en tro, som medfører<br />
mere kaotiske og potentielt katastrofale tilbagefald.<br />
Vejen frem bliver vejen ned. Det skal gøre ondt nok.<br />
’Ud og lege på motorvejen, til du er klar’.<br />
bagefald/fortsat stofbrug. Jeg kan<br />
konstatere, at rigtig mange, jeg har<br />
kendt, som søgte hjælp i fællesskaberne<br />
og i 12-trinsbehandlingen,<br />
er døde. Jeg kan konstatere, at rigtig<br />
mange af dem, jeg har kendt,<br />
har vekslet mellem perioder, hvor<br />
de er oppe på stoffrihedshesten<br />
igen, afløst af dramatiske og selvdestruktive<br />
tilbagefald – med tryk<br />
på fald. De har i deres stofbrugende<br />
perioder været i frit fald på vej<br />
mod den ’bund’, som vi har lært<br />
er den uundgåelige rute for folk<br />
med vores sygdom. Hvilket kan illustreres<br />
med, hvad man sagde til<br />
’Clean’<br />
Det ord, som har forvoldt størst<br />
skade - og som i den grad har sneget<br />
sig ind ad bagdøren i alt for manges<br />
bevidsthed - er ordet ‘clean’. At<br />
være ‘clean’ betyder at være totalt<br />
afholdende fra alt, der er stærkere<br />
end Panodil!<br />
‘Cleantime’ (antallet af ‘cleandage’)<br />
tælles og belønnes med<br />
nøg leringe, mønter, klapsalver og<br />
afføder en vis stolthed hos indehaveren<br />
af mærkedagen. ‘Cleantime’<br />
er et statussymbol. Lang ‘cleantime’<br />
er noget, der giver en respekt hos<br />
andre i gruppen og indebærer, at<br />
man taler med større vægt ved<br />
møderne. Man kan ligefrem blive<br />
indbudt til at være ’speaker’ til møder<br />
fjerne steder, i behandlingsinstitutioner<br />
eller til store regionale,<br />
nationale eller internationale ’konventer’,<br />
hvor medlemmerne samles<br />
i fælles fejring af det samlede<br />
antal ’clean-dage’.<br />
Status har i den grad noget<br />
med ’cleantime’ at gøre. Uanset<br />
hvad man siger og deler, betyder<br />
kort ‘cleantime’, at man taler med<br />
mindre vægt. Hvis man som narmig,<br />
da jeg ville udskrives fra en<br />
behandling: ’Godt så – du vil altså<br />
ud og lege på motorvejen…’<br />
Hvis man vender tilbage til brugen<br />
af stoffer og medicin, medfører<br />
den tillærte ‘sandhed’ om den<br />
magtesløshed, som man lider<br />
under, ofte en meget voldsom tilgang<br />
til at tage stoffer igen. Man<br />
går simpelthen ud ‘for at finde sin<br />
bund’. Trossætningen om at nå<br />
sin bund bliver til en målsætning.<br />
Man går planken ud på unødig<br />
selvdestruktiv vis. Ifølge den vedtagne<br />
sandhed er man nemlig ikke<br />
klar til at modtage hjælp succesfuldt,<br />
før man har ‘nået sin bund’.<br />
Det er min erfaring, at mange er<br />
døde i jagten på at finde den bund!<br />
Troen på, at det skal gøre ondt,<br />
før det kan blive godt, kan dermed<br />
blive fatal. Det kan blive en selvopfyldende<br />
profeti, der fører til selvdestruktiv<br />
adfærd, for som frafalden<br />
er der for så vidt ingen pointe i<br />
at tage vare på sig selv under sit ’tilbagefald’.<br />
Man hopper ud fra vippen<br />
med fuld skrue og alskens saltomortaler<br />
på vej mod den bund,<br />
som forhåbentlig indfinder sig snarere<br />
- end senere - eller aldrig.<br />
Sekteriske begreber<br />
En af de ‘gaver’, man får i 12-trinsbehandling<br />
og fællesskaberne, er<br />
en række begreber, som umiddelbart<br />
lyder godt eller i hvert fald<br />
ikke alarmerende. Hvem kan sige<br />
noget negativt om ord og begreber,<br />
som ’benægtelse’, ’medafhængighed’,<br />
’sygdom, ’tilbagefald’, ‘sindsro’, ‘bedring’,<br />
‘helbredelse’, ‘et nyt liv’ eller<br />
‘clean’?<br />
Mange af begreberne er blevet<br />
gængse. De er flydt ind i dagligsproget<br />
og bruges i flæng, selv<br />
om de er udtryk for tænkemåder<br />
og forestillinger med fælles ophav,<br />
som man ikke nødvendigvis deler<br />
eller måske slet ikke er klar over. De<br />
mange flotte ord skinner og blænder<br />
udenforstående, outsidere og<br />
andre uindviede.<br />
Disse ord og begreber har jo ikke<br />
umiddelbart en negativ klang, men<br />
betydningen af ordene inde i fællesskabet<br />
er en anden end uden for<br />
fællesskabet. Oversættelsen har en<br />
altafgørende betydning, hvis man<br />
skal forstå, hvad 12-trins behandling<br />
og fællesskaberne handler om.<br />
koman – eller ’addict’, som det nu<br />
hedder - har drukket et glas vin til<br />
maden inden mødet, er man ikke<br />
‘clean’, uagtet at man aldrig har<br />
haft et problematisk forbrug af<br />
alkohol. Man må derfor ikke tale.<br />
Desuden er det at være ’clean’ et<br />
absolut succeskriterium i 12-trins<br />
fællesskabet. Det er det, man er<br />
rettet mod. Det er det, livet drejer<br />
sig om. Det er fokuspunktet over<br />
alle. Det er også adgangsbilletten:<br />
Man er kun velkommen til et<br />
møde, hvis ‘man har et ønske om at<br />
holde op med at bruge’.<br />
Medicin er misbrug<br />
Det betyder, at mennesker, som<br />
for en kortere eller længere periode<br />
eksempelvis har behov for lægeordineret<br />
substitutionsmedicin<br />
IKKE er ‘clean’, uanset hvor velfungerende<br />
de i øvrigt er med deres<br />
medicin, og uanset hvilke<br />
fremskridt de i øvrigt gør.<br />
Mange substitutionsmedicinerede<br />
fungerer fint med job og familie<br />
og har masser af livskvalitet.<br />
Men lige dér er de realiteten sat<br />
ud af spillet. Hvis du ikke har renskurede<br />
receptorer, hvis du er ‘på<br />
medicin’ eller blot nyder et glas vin<br />
i weekenden, er du ikke ‘clean’.<br />
Det første af de 12 trin lyder:<br />
‘Vi indrømmede, at vi er magtesløse<br />
over for stoffer. Og at vores liv var<br />
blevet uhåndterligt’. Dette anses<br />
som en fundamental sandhed. Så<br />
urokkelig er denne sandhed, at<br />
man ikke kan få lov at være en del<br />
af fællesskabet med sin medicin.<br />
Det betyder, at mange desperat<br />
forsøger at undgå eller hurtigt at<br />
‘smide’ nødvendig medicin. Og<br />
de får opbakning og klapsalver for<br />
deres bedrifter.<br />
54 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 55
I det øjeblik de så er tilbage på<br />
medicin, er de ikke en del af fællesskabet<br />
længere. Og denne udstødelse<br />
er fatal. Indoktrineringen<br />
og påskyndelsen til at blive<br />
‘clean’ gør - sammen med den<br />
brutale udstødelse - at mange i resten<br />
af deres liv aldrig kan vende<br />
tilbage til - eller profitere - af en<br />
nødvendig og stabil medicinering,<br />
som de har lært ikke er godt nok.<br />
Som er et nederlag, der gør dem til<br />
ringere mennesker end andre, der<br />
ikke tager medicin.<br />
Dette kan betyde, at de for resten<br />
af deres liv vil tro på og leve<br />
efter ‘sandheden’ om, at de er magtesløse<br />
over for alle psykoaktive<br />
stoffer – herunder altså substitutionsmedicin.<br />
Går de i behandling,<br />
vil det, de har lært, være det eneste,<br />
der dur. De vil vende tilbage til den<br />
samme behandling igen og igen og<br />
jagte et succeskriterium, som de<br />
ikke kan leve op til og ikke har nytte<br />
af. I flere år var det også sådan, jeg<br />
selv tænkte og handlede.<br />
hængighedsdiagnosen, hvilket indebærer,<br />
at man på forskellige faser<br />
og tidspunkter i sit liv kan have<br />
brug for medicinsk understøttet<br />
behandling og sociale støtteforanstaltninger<br />
af forskellig art.<br />
Inden for sekten betyder sygdomsbegrebet<br />
noget andet. Her<br />
deler man folk op i to klasser: de<br />
syge og de ikke syge, dem, der<br />
kan tåle noget og dem, der ikke<br />
kan tåle noget. Mennesker med<br />
en særlig brist – med en addiktiv<br />
personlighed - lider af eller har<br />
udviklet en særlig kronisk allergi,<br />
som gør, at de resten af livet ikke<br />
kan tåle det, som andre kan. Man<br />
er syg i den forstand, at det er sygdommen,<br />
der styrer. Ikke manden<br />
eller kvinden.<br />
De, der lider af sygdommen,<br />
kan aldrig blive kureret. Stofafhængighed<br />
er en kronisk sygdom,<br />
som altid ender på samme måde:<br />
Fængsler, institutioner og død. Sådan<br />
lyder det inden for Minnesotainspirerede<br />
behandlingsformer og<br />
i fællesskaberne AA og NA. Men<br />
sygdommen kan holdes i ave ved<br />
afholdenhed, der kan opnås ved at<br />
følge et bestemt program, ved få<br />
sig en sponsor og ved at gå til møder<br />
med andre, der lider af samme<br />
sygdom og følger programmet. Et<br />
kiks, et tilbagefald, skyldes, at programmet<br />
ikke blev efterlevet, og<br />
møderne forsømt.<br />
Det er ifølge den vedtagne<br />
sandhed umuligt for en, der lider<br />
af sygdommen afhængighed,<br />
at lære mådeholdenhed. En alkoholiker<br />
kan ALDRIG lære at<br />
drikke socialt, normalt og ansvarligt.<br />
Doktrinen holdes så højt, at<br />
skulle det vise sig, at en person,<br />
som på et tidligere tidspunkt har<br />
’ramt sin bund’, haft store alkoholproblemer,<br />
oplevet helbredsproblemer<br />
og social deroute, er gået i<br />
behandling og gået til møder, har<br />
lavet trinarbejde og passet sit program<br />
og opnået 10 års ’cleantime’<br />
på et senere tidspunkt i sit liv efter<br />
alt dette alligevel magter at drikke<br />
socialt ved særlige lejligheder, ja,<br />
så tages det som udtryk for, at personen<br />
i så fald ikke var alkoholiker<br />
’in the first place’!<br />
I sektens forståelse af begrebet<br />
sygdom er moderation og mådehold<br />
således udelukket. Det er<br />
ikke en farbar vej - ikke gangbar og<br />
ikke efterstræbelsesværdig. Det er<br />
således ikke noget, man lærer noget<br />
om, og ikke noget, man deler<br />
med hinanden.<br />
Sidst, men ikke mindst betyder<br />
sygdom inden for sekten noget<br />
særligt i forhold til det at tvivle,<br />
være kritisk og tænke selv. Som<br />
tidligere nævnt hersker en række<br />
vedtagne sandheder, der ikke<br />
kan sættes spørgsmålstegn ved,<br />
og som hverken kan modificeres,<br />
nuanceres eller kritiseres. Tvivlen<br />
gøres til noget skamfuldt, som skal<br />
bekæmpes og undertrykkes ved<br />
gentagelse af dogmer, med trinarbejde,<br />
med møder og atter møder<br />
og med at følge programmet.<br />
Man skal (mod)tage hele pakken.<br />
Der er tale om en art ’hellig<br />
videnskab’, som er åbenbaret for<br />
grundlæggerne Bill and Bob, og<br />
som er bekræftet om og om igen af<br />
vidnesbyrd fra de mange tilhængerne.<br />
Doktrinerne er evige og ufejlbarlige.<br />
Indser man ikke den totale<br />
rigtighed af disse dogmer, er det et<br />
udslag af sygdommen, som spiller<br />
en et puds: Man er ’i benægtelse’.<br />
Aben er placeret på forhånd, når<br />
det kommer til problemer med at<br />
efterleve programmet og anvisningerne.<br />
Fejlen er ens egen! Denne<br />
udlægning har jeg og mange andre<br />
taget for gode varer ganske længe.<br />
Skyldbevidstheden og skammen<br />
er internaliseret til evindelige<br />
selvbebrejdelser: Man følger ikke<br />
programmet. Man går ikke til nok<br />
møder. Man omgås de forkerte<br />
mennesker. Man udviser gammel<br />
adfærd. Man har (igen, igen) ikke<br />
ramt sin bund. Eller værst af alt:<br />
Man er måske en af ´disse ulykkelige´,<br />
som ikke kan hjælpes af programmet<br />
– og hvis skæbne dermed<br />
er givet: fængsler, institutioner og<br />
død. Især død!<br />
Sandhed med stort S<br />
I kraft af, at det er en lukket subkultur,<br />
har NA/AA kontrol over informationerne<br />
i miljøet. NA/AA´s<br />
viden proklameres som Sandhed<br />
med stort S. Man hører ikke om<br />
andet. Er der noget, du ikke kan<br />
tilslutte dig, noget, der klinger for-<br />
kert i forhold til dine erfaringer, så<br />
vil du føle, at din egen erfaring med<br />
virkeligheden er falsk og uvirkelig.<br />
Da de garvede kræfter med lang<br />
’cleantime’ forventer en bestemt<br />
adfærd, så vil du gennem dette<br />
gruppepres opføre dig, som sekten<br />
forventer, og skjule tvivl, som<br />
måtte opstå. Man lærer, at ‘den hellige<br />
videnskab’ står over dig, hvilket<br />
indebærer tilskyndelse til, at du<br />
omskriver dit eget livsforløb, så det<br />
stemmer overens med myterne i<br />
NA/AA. Selvbiografiske fakta, der<br />
ikke passer ind i historien, skrives<br />
ud af historien.<br />
For at undertrykke din egen tvivl,<br />
må du indrette dig efter NA/AA´s<br />
verdensbillede. Du må tillære dig<br />
NA/AA´s udgave af sandheden<br />
med tilhørende kortfattede, enkle<br />
klicheer og begrebsapparat. Herved<br />
’programmeres’ dit sprog og efterfølgende<br />
også din tankegang, eftersom<br />
du tænker med dit sprog.<br />
Der er ikke noget sted at gå hen<br />
for at blive afprogrammeret. Du<br />
Sygdom<br />
At afhængige mennesker er syge<br />
mennesker kan betyde noget helt<br />
forskelligt inden for sekten og<br />
uden for sekten. Sygdom kan betyde<br />
flere ting.<br />
Uden for sekten kan sygdom<br />
betyde, at vi har at gøre med udsatte<br />
mennesker med behov for<br />
hjælp, omsorg og behandling. Det<br />
kan betyde, at man har at gøre<br />
med mennesker, som måske er<br />
dobbeltbelastede og kunne blive<br />
udstyret med en dobbeltdiagnose,<br />
hvis de ikke allerede har den. Eller<br />
at de har pådraget sig somatiske<br />
lidelser af det liv, de har ført. Eller<br />
man kan opfylde kriterierne for afhar<br />
lært, at det er dig, der er galt<br />
på den – ikke programmet. Hvis<br />
du har et problem med programmet,<br />
begreberne og forståelserne,<br />
så er det dig selv, der er problemet:<br />
Sygdommen spiller dig et puds -<br />
du er ’i benægtelse’!<br />
Frafald og behandlingsskade<br />
NA/AA´s ‘viden’ er en selvbekræftende<br />
og altdominerende virkelighed.<br />
Har man først taget den til<br />
sig eller blevet udsat for passende<br />
doser længe nok, er det svært - for<br />
ikke at sige umuligt - at vriste sig<br />
fri igen. Man præges af det.<br />
At tænke trinløst er overmådelig<br />
vanskeligt. Uagtet om NA/AA<br />
betragter en afhopper som fortabt,<br />
uvidende, taber, ballademager eller<br />
noget helt andet, så vil du - hvis<br />
du bryder med NA/AA - sjældent<br />
have ressourcer til selv at reetablere<br />
dit oprindelige verdensbillede.<br />
At afvise de tillærte sandheder<br />
kan nærmest betyde, at man ikke<br />
længere har nogen virkelighed at<br />
forholde sig selv til. Accept af egen<br />
værdighed og egen eksistens på<br />
godt og ondt har svære vilkår.<br />
Lang tid efter, at man har flyttet<br />
sig – eller forsøgt på det – kan<br />
man blive indhentet af NA/AA´s<br />
verdensbillede. Den gamle verden<br />
kan opfattes som triviel og intetsigende.<br />
Du kan føle, at der ikke<br />
længere er plads til dig og dit liv.<br />
Dit netværk er ikke længere intakt,<br />
hvortil kommer, at du ikke magter<br />
at tabe ansigt over for dem, der<br />
oprindeligt advarede dig. Skulle<br />
du få problemer igen, er du alene<br />
og prisgivet og dømt ude – også af<br />
dig selv. Hvem sagde behandlingskadet?<br />
56 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 57
ANJA PLESNER BLOCH<br />
DEBATTØR, <strong>FOR</strong>EDRAGSHOLDER<br />
<strong>FOR</strong>MAND <strong>FOR</strong> BRUGERNES AKADEMI<br />
MICHAEL JOURDAN<br />
FILOSOF<br />
Behandlingpolitiske udløbere<br />
Realiteten er, at mange falder fra<br />
og bruger stoffer igen på forskellig<br />
sæt og vis efter endt stoffrihedsbehandling<br />
eller efter at have gået til<br />
møder, hvor det eneste, der talte,<br />
var at forblive ’clean’. Disse brugere<br />
dømmer sig selv hårdt. Deres<br />
forståelser og selvforståelser er<br />
præget af det, de er blevet indoktrineret<br />
med. Deres handlerum er<br />
indskrænket. Deres forhåbninger<br />
til fremtiden som (medicin- eller<br />
stof-) bruger er forudindtaget.<br />
De giver ikke medicin – herunder<br />
vedligeholdelse – en chance, for<br />
det tæller ikke at få et bedre liv på<br />
medicin, hvis vejen til det gode liv<br />
udelukkende er udstukket som at<br />
være ’clean’. De er forvisset om, at<br />
enhver brug er et tilbagefald – noget,<br />
der ikke gradbøjes efter alvorlighed,<br />
udstrækning og skadelighed.<br />
De mister retten til at tale til<br />
møder, hvis de eksempelvis bruger<br />
metadon. De er ande<strong>nr</strong>angs mennesker.<br />
De er farlige. De smitter.<br />
De er faldne. De ved, at bunden<br />
venter. En selvopfyldende og skadelig<br />
profeti er i spil.<br />
Set med en frafaldens blik er<br />
der ganske meget ubegribeligt i<br />
dansk behandlings-virkelighed<br />
anno <strong>2013</strong>. Kan det virkelig være<br />
rigtigt, at højkompetente kommunale<br />
visitationsprocesser sender<br />
stærkt udsatte og stigmatiserede<br />
stofbrugere direkte i favnen på noget,<br />
der i mangt og meget har karakter<br />
af en sekt?! Med potentielle<br />
skadevirkninger til følge…<br />
Hvis ovenstående karakteristik<br />
rammer bare nogenlunde plet -<br />
og hvis det forholder sig sådan, at<br />
sekterisk behandling og religiøst<br />
prægede fællesskaber spiller en<br />
Visioner for Brugernes Akademi<br />
I snart tre årtier har det heddet sig,<br />
at stoffrihed ikke er det eneste saliggørende.<br />
Men jeg vil vove den<br />
påstand, at den underliggende<br />
dagsorden blandt alle stofbrugere,<br />
behandlere og politikere, som er<br />
12-trins påvirkede - eller som bare<br />
nærer urealistisk høje forventninger<br />
til, hvad behandling kan udrette<br />
på en kort tidshorisont over<br />
for udsatte mennesker med mange<br />
problemer - er, at stofbrugere<br />
SKAL gøres ‘clean’ – de skal hjælfremtrædende<br />
og problematisk<br />
rolle i misbrugshandlingen i Danmark<br />
- hvorfor er det så lige, at politikerne<br />
og det offentlige behandlingssystem<br />
vedvarende er villige<br />
til at henvise klienter til disse fællesskaber<br />
og behandlingssteder?<br />
For mig at se er det fortvivlende,<br />
at det etablerede behandlingssystem<br />
vedvarende og ukritisk<br />
benytter sig af ideologisk orienterede<br />
behandlingssteder, hvor<br />
programmet står over personen.<br />
Det er svært at forstå, hvorfor argumentet<br />
‘jamen, det virker jo for<br />
nogle’ bliver tillagt så stor værdi, at<br />
det kan bruges som begrundelse<br />
for at sende folk ind i et ‘program’,<br />
der i længden kun hjælper de færreste,<br />
og hvor tilbagefald er reglen<br />
og ikke undtagelsen.<br />
Det offentlige burde være en<br />
garanti for behandlingens kvalitet.<br />
Kan det ikke gøres bedre? Har vi<br />
ikke brug for en gennemgribende<br />
analyse af hele den såkaldte ’sociale<br />
behandling’ af stofbrugere,<br />
der tager højde for, hvad der foregår<br />
på et felt, hvor alle er enige om<br />
at gøre noget, men ganske mange<br />
ikke har været indviet i, hvad der<br />
faktisk foregår?<br />
Og skal en sådan analyse – der i<br />
sidste instans gerne skulle føre til,<br />
at flere bliver hjulpet bedre – ikke i<br />
langt højere grad, end det har været<br />
tilfældet hidtil, bygge på brugererfaringer<br />
fra de mange, der ikke<br />
føler sig hjulpet - eller kun dårligt<br />
hjulpet - eller som helt holder sig<br />
væk fra eksisterende behandlingsformer?<br />
Er det ikke på tide at interessere<br />
sig mere for og lytte til<br />
erfaringerne fra ‘de frafaldne’ frem<br />
for at samle på sjældne solstrålehistorier<br />
om de få, der får uddannelse,<br />
job, villa, Volvo og hestefold?<br />
pes ud af deres afhængighed.<br />
Vi mangler fortsat, at man holder<br />
op med at bruge begrebet<br />
‘clean’ - i betydningen totalt stofog<br />
medicinfri - som foretrukne og<br />
højeste målsætning. At stoffrihed<br />
ikke er et mål i sig selv, men for<br />
nogle kan være et middel til et<br />
bedre liv, er ikke særligt velforstået.<br />
Heller ikke, at stoffrihed som mål<br />
for andre kan være uopnåeligt, og<br />
at bestræbelserne herpå kan være<br />
skadelige. Vi mangler forståelse<br />
for, at langt de fleste veksler mellem<br />
i perioder at være afholdende,<br />
mens de i andre perioder veksler<br />
mellem lidt eller flere stoffer og<br />
måske i perioder for mange. Vi<br />
mangler også accept af - og forståelse<br />
for - at vedligeholdelsesbehandling<br />
og anden medicin for<br />
nogle mennesker kan være et livslangt<br />
behov, som kan være langt<br />
at foretrække frem for alternativet:<br />
selvmedicinering med illegale<br />
stoffer. Man kunne også ønske sig<br />
større forståelse for, at mennesker,<br />
der tager deres medicin, - hvad<br />
dette end måtte være – kan have<br />
samme muligheder for og ønske<br />
om bedring og ’recovery’, som<br />
brugere, der sigter på stoffrihed eller<br />
- med øje for, hvad man ønsker<br />
at de skal ønske – siger, at de sigter<br />
på stoffrihed.<br />
For at hjælpe disse og andre<br />
erkendelser på vej har en kreds<br />
af brugere og fagpersoner dannet<br />
en forening kaldet Brugernes<br />
Akademi. I skrivende stund er<br />
det en nydannet forening med et<br />
sigte, der går videre end kritik af<br />
12-trins behandling og NA-møder,<br />
men som selvfølgelige giver<br />
rum til vore erfaringer. Vi ønsker<br />
at skabe et netværk, hvor man kan<br />
tale om tingene, som de er, uden<br />
som bruger at blive sanktioneret!<br />
Hvor det er OK at være i tvivl og<br />
OK at være kritisk.<br />
Brugere har længe holdt kortene<br />
tæt til kroppen. De ting, man er<br />
i tvivl om, ytrer man ikke højlydt.<br />
De ting, man er kritisk overfor, får<br />
man ikke sagt. Som bruger beskytter<br />
man sig selv bedst muligt over<br />
for mulige sanktioner fra forskellig<br />
side. Det betyder, at der er et<br />
kæmpe hul i kommunikationsvejen<br />
mellem lovgivere og brugere,<br />
mellem behandlere og brugere,<br />
mellem bruger og bruger og bruger<br />
og eksbruger.<br />
Som det er nu, kan brugere<br />
og eksbrugere skiftevis praktisere<br />
apartheid over for hinanden<br />
alt efter, hvor vi lige er for tiden.<br />
Selv om vi - som brugere er flest -<br />
veksler mellem at bruge og ikke at<br />
bruge, gør skellet mellem ‘clean og<br />
‘dirty’, at vi ikke har mulighed for<br />
at hjælpe hinanden.<br />
Vi ønsker at nedbryde det stigma,<br />
som vi rammes af udefra, men<br />
som vi selv er med til at opretholde.<br />
Vi ønsker at uddanne os selv i<br />
skadesreduktion, så vi kan blive<br />
bedre til at passe på os selv og hinanden<br />
i livskriser. Vi skal lære af<br />
hinanden og forholde os til den del<br />
af vores tilværelse, hvor det ikke<br />
går efter planen. Vi skal begrænse<br />
‘skaderne’ og forhindre katastrofer.<br />
Vi skal kunne bruge hinanden<br />
bedre, også når det er svært. Vi vil<br />
gerne uddanne os selv i at tage tilbagefald,<br />
der ikke slår os ihjel.<br />
Man skal lære at passe på sig<br />
selv og være bedre til i perioder<br />
at have behov for at passe ekstra<br />
på sig selv. Svaret er ikke: Bare lad<br />
være – eller: at man skal ramme sin<br />
bund. Meget ville være vundet,<br />
hvis vi kunne forholde os forskelligt<br />
til forskellige situationer - i stedet<br />
for at handle ‘ens’ over for alle.<br />
Vi ønsker at uddanne behandlere<br />
og ser gerne, at man lytter mere<br />
til brugerne. Behandlere/visitatorer<br />
kunne trække på den viden,<br />
som nuværende og tidligere brugere<br />
har om behandlingsstederne<br />
– og hjælpe folk, der ikke har gavn<br />
af den tilbudte behandling, til et<br />
forum, hvor det er legitimt at tvivle.<br />
For vi mangler, at flere i højere<br />
grad tør stå ved sine tvivl og vedkende<br />
sig, at ikke alt er vel.<br />
Noget af det, man gør og praktiserer,<br />
kan have utilsigtede skadelige<br />
følgevirkninger. Problemerne<br />
skal identificeres og lokaliseres.<br />
Det er ikke befordrende for en forbedret<br />
indsats, at de i artiklen beskrevne<br />
problemstillinger mestendels<br />
befinder sig under radaren.<br />
Det er ikke kun brugerne, der<br />
kan have behov for af-progammering.<br />
Hele indsatsen på feltet<br />
kalder på større bevågenhed for<br />
ting, der faktisk hjælper, og opgør<br />
med ting, der kan skade. Det bedste<br />
må ikke blive det godes fjende.<br />
Vi ønsker at uddanne politikerne<br />
i, hvordan man laver love og tiltag<br />
på det her område, der virker<br />
hensigtsmæssigt i den virkelige og<br />
uperfekte verden.<br />
Som man vil se er visionerne<br />
for Brugernes Akademi mange og<br />
ambitionerne høje. Har noget af<br />
dette vakt genklang, er du, kære<br />
læser, hermed indbudt til facebook-gruppen<br />
Brugernes Akademi:<br />
deltag i debatten om denne<br />
artikels indhold, indgå i samarbejde,<br />
kom til møder og bidrag med<br />
input i årene, der kommer. ■<br />
58 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 59
12 trin<br />
’Det koster ikke noget at tilhøre<br />
NA-fællesskabet.<br />
Du er medlem, hvis du siger, du er’. 1<br />
Er det virkelig sådan, at alle er velkomne i de 12-trinsbaserede fællesskaber? Eller er nogle mere<br />
velkomne end andre? Her sættes der fokus på, hvordan tidligere rusafhængige i behandling med<br />
metadon eller buprenorphin oplever at blive stigmatiseret og udstødt i mødet med de 12 trin.<br />
AF LIESE RECKE<br />
Det har længe været kendt, at stofbrugere<br />
og alkoholafhængige oplever<br />
at blive udsat for diskriminering<br />
og stigmatisering i forhold til<br />
øvrige befolkningsgrupper samt<br />
i relation til behandling i sundhedsvæsenet.(1)<br />
Rusafhængiges<br />
oplevelser af stigma og social marginalisering<br />
er dokumenteret i adskillige<br />
internationale studier(2)<br />
samt i enkelte skandinaviske undersøgelser.(3;4)<br />
At oplevelsen af<br />
stigma og udstødelse også omfatter<br />
tidligere stofbrugere er mindre<br />
kendt, men der findes enkelte<br />
undersøgelser, som illustrerer, at<br />
personer i medicinsk substitutionsbehandling<br />
oplever at være<br />
udsat for stigmatisering, både i relation<br />
til andre ruspatienter,(5;6)<br />
i relation til behandlingssystemets<br />
tilbud(7-11) og i forhold til samfundsborgere<br />
uden rusproblemer.(12)<br />
Enkelte undersøgelser<br />
af oplevelser hos skandinaviske<br />
patienter i medicinsk substitutionsbehandling<br />
synes at bekræfte<br />
konklusionerne i den udenlandske<br />
forskning,(13-15) så også i<br />
Skandinavien oplever tidligere<br />
rusbrugere tilsyneladende stigma<br />
og marginalisering, uagtet<br />
de måtte være i behandling med<br />
metadon eller buprenorphin og<br />
opleves som rusfrie både af sig<br />
selv og det professionelle behandlingssystem.<br />
Oplevelser af stigma<br />
og social marginalisering har vist<br />
at have en negativ indflydelse på<br />
behandlingsresultater inden for<br />
både mental helse (16;17) og rusbehandling,(9;18)<br />
og oplevelsen<br />
af social marginalisering og stigma<br />
reducerer den enkeltes mulighed<br />
for opnåelse af bedre livskvalitet.<br />
Med udgangspunkt i en anekdote<br />
fra en norsk afrusningsafdeling<br />
fremlægges i det følgende et<br />
eksempel på, hvordan behandlere<br />
utilsigtet kan medvirke til patienters<br />
oplevelse af udstødelse gennem<br />
henvisning af LAR-patienter<br />
til de norske selvhjælpsgrupper<br />
kendt som ’Anonyme Narkomaner’<br />
og ’Anonyme Alkoholikere,<br />
i det følgende benævnt som NA<br />
(Narcotics Anonymous) og AA<br />
(Alcoholics Anonymous). LAR er<br />
det norske udtryk for ’lægemiddel<br />
assistert rehabilitering’ og dækker<br />
således behandling, der inkluderer<br />
anvendelsen af opioidagonister<br />
som metadon og buprenorphin<br />
(Suboxone/Subutex) i behandlingen<br />
af opioidafhængige.<br />
Norge 2012<br />
På en lille afgiftningsafdeling med<br />
omkring 10 patienter, hvoraf flertallet<br />
var opioidafhængige, blev<br />
repræsentanter for de lokale NAgrupper<br />
regelmæssig inviteret til at<br />
fortælle de indlagte patienter om<br />
selvhjælpsgrupperne. Eftersom<br />
jeg var til stede i min egenskab af<br />
psykolog på afdelingen, spurgte<br />
jeg efterfølgende personalet, hvorfor<br />
i al verden man havde besøg<br />
fra NA, når nu LAR-patienter ikke<br />
er velkomne i NA, og flertallet på<br />
afdelingen netop var i behandling<br />
med metadon eller buprenorphin.<br />
Men kollegerne på afdelingen forklarede,<br />
’at patienterne var vældig<br />
glade for at komme i NA’, og at<br />
’mange tidligere havde haft stort<br />
udbytte af deltagelse i selvhjælpsgrupperne’.<br />
Og ’LAR-patienter,<br />
som ellers var rusfrie, var naturligvis<br />
velkomne i selvhjælpsgrupperne’.<br />
Efter konkret fremlæggelse af<br />
notat fra ’det officielle NA’ i Norge<br />
(19) 2 , hvoraf det direkte fremgår,<br />
at man ikke ser på LAR-patienter<br />
som ’rusfrie’, og at de derfor hverken<br />
har ret til at tale eller mulighed<br />
for at tage hverv i 12-trinsgruppene,<br />
blev daglig leder og de tilste-<br />
deværende behandlere opmærksomme<br />
på, at LAR-patienter ikke<br />
umiddelbart ville blive anerkendt i<br />
de anonyme grupper, og de mente<br />
derfor, at man måtte tage kontakt<br />
med de lokale repræsentanter for<br />
NA, så reglen om deltagelse af<br />
LAR-patienter blev ændret.<br />
Integrationen af 12-trinsideologi i<br />
Skandinavien<br />
Amerikanske behandlingstraditioner<br />
for rusafhængighed bygger<br />
næsten udelukkende på 12-trinsideologi,<br />
som har haft monopollignende<br />
status i det amerikanske<br />
behandlingsfelt siden 1950’erne.<br />
Eftersom amerikanerne efter eget<br />
udsagn producerer 85% af verdens<br />
samlede rusforskning, er det<br />
sædvane for forskere og praktikere<br />
i den vestlige verden at se efter<br />
amerikanske erfaringer og studier.<br />
Dette gælder selvsagt også<br />
de skandinaviske forskere, men<br />
desværre ofte uden at tage forbehold<br />
for den anderledes kontekst,<br />
amerikansk rusbehandling udvikles<br />
og praktiseres i. Samtidig<br />
har socialpolitiske begreber som<br />
brugermedvirkning, selvhjælp og<br />
erfaringskompetence bidraget til<br />
udbredelse af 12-trinsideologi i<br />
det offentlige behandlingssystem i<br />
Skandinavien, idet begrebet ’selvhjælpsgrupper’<br />
ofte knyttes sammen<br />
med 12-trinsideologi i rusfeltet.<br />
(20)<br />
AA, NA og sygdomsbegrebet<br />
En omfattende forskning har tidligere<br />
adresseret AA, hvorimod<br />
studier, som fokuserer på NA, er<br />
sørgeligt fraværende; dette gælder<br />
ikke bare lokalt, men også internationalt.<br />
En række skandinaviske<br />
forskere har tidligere beskrevet<br />
udbredelsen af 12-trinsmodellen<br />
som behandlingsstrategi og social<br />
bevægelse, men her har fokus udelukkende<br />
været på alkohol og AA.<br />
(21-23) Men NA adskiller sig på<br />
en række signifikante områder fra<br />
AA, både i forhold til mødekultur,<br />
målgruppe og i forhold til fokusområde.<br />
AA orienterer sig overordnet<br />
mod forbrug af alkohol, og<br />
for mange AA-gruppers vedkommende<br />
interesserer man sig ikke<br />
overvældende for, om deltagerne<br />
bruger lægeordineret medicin –<br />
under forudsætning af, at man i<br />
øvrigt ’passer ind’ og ikke åbent<br />
artikulerer en accept af medicinsk<br />
behandling i forbindelse med alkoholafhængighed.<br />
For NA’s vedkommende<br />
er hovedfokus som<br />
sådan ikke på bestemte rusmidler,<br />
men på det mere overordnede<br />
begreb ’addiction’ (eller som det<br />
oversættes i Norge: ’rusafhængighed’),<br />
hvorefter man som deltager<br />
i NA forventes at stræbe efter totalafholdenhed<br />
fra alle psykoaktive<br />
midler - heriblandt lægeordineret<br />
medicin og i særdeleshed<br />
alle slags LAR-medicin – i nogle<br />
NA-grupper direkte adresseret<br />
som ’misbrugsmedicin’.<br />
12-trinsideologiens forhold til<br />
medicin<br />
Rusafhængighed beskrives i de senere<br />
år både i 12-trinsterminologi<br />
og i nyere medicinske sammenhænge<br />
som en sygdom. Centralt<br />
placerede forskere identificerer<br />
rusafhængighed (addiction) som<br />
kronisk hjernepatologi med beskrivelser<br />
af en række biologiske<br />
rationaler.(24;25) Den kronificerede<br />
sygdomsforståelse henter<br />
60 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 61
ligeledes støtte hos 12-trinsideologien,<br />
og her forstås rusafhængigheden<br />
som en individualiseret,<br />
kronisk bio-psyko-social sygdom<br />
frem for en overvejende biologisk<br />
defineret tilstand. Imidlertid må<br />
man ikke drage den fejlslutning,<br />
at sygdomsbegrebet i 12-trinsdiskursen<br />
er identisk med det biologiske<br />
sygdomsbegreb. Hvor de biologisk<br />
orienterede videnskabsfolk<br />
ser sygdom forårsaget af primært<br />
fysiologiske og biologiske faktorer,<br />
som kan og bør behandles med<br />
medicin, hvis det er muligt, ser<br />
12-trinsideologien alkoholismen<br />
eller rusafhængigheden primært<br />
som en ’spirituel’ sygdom,(26-28)<br />
hvor helbredelsen hos den enkelte<br />
orienterer sig mod kontakt med<br />
den personlige ’højere magt’. I<br />
denne optik kan ’sygdommen’<br />
ikke behandles med medicin, det<br />
være sig opioidagonisterne metadon<br />
eller buprenorphin eller f.<br />
eks. antabus. Tværtimod ses medicinsk<br />
behandling af ruslidelser<br />
i 12-trinsideologien som en barriere<br />
mod den ’rigtige’ helbredelse,<br />
som altså har karakter af en åndelig<br />
eller spirituel stræben med udgangspunkt<br />
i totalafholdenhed fra<br />
alle psykoaktive midler.<br />
AA og NA promoveres i Skandinavien<br />
som værdineutrale selvhjælpsgrupper,<br />
og som et godt og<br />
effektivt tilbud til rusafhængige.<br />
I en artikel til den norske psykologforenings<br />
blad om de norske<br />
selvhjælpsgrupper med en anbefaling<br />
om henvisning inkluderer<br />
Vederhus & Kristensen dog (29)<br />
følgende information:<br />
’Patienter i lægemiddelassisteret<br />
rehabilitering (LAR) føler sig<br />
afvist i nogle NA-grupper. I andre<br />
grupper fortæller de, at de kan<br />
være til stede uden at sige noget.<br />
I atter andre er de velkomne som<br />
fuldværdige deltagere. Baggrunden<br />
for dette er, at nogle af medlemmene<br />
ser på brug af subutex<br />
og metadon som rusmidler [….]’.<br />
Erfaringer<br />
Men virkeligheden for LAR-patienter,<br />
som søger deltagelse i NAgrupperne,<br />
er tilsyneladende mere<br />
grum end beskrevet af Vederhus &<br />
Kristensen. Snarere end at eksklusionen<br />
af LAR-patienter gælder<br />
i enkelte NA-grupper, er det<br />
tilsyneladende normen i samtlige.<br />
Som deltager i flere norske/danske<br />
LAR-grupper på Facebook, og<br />
som psykolog i en norsk specialisthelsetjeneste<br />
og kommune har<br />
jeg gentagne gange været vidne<br />
til, at medicinsk behandlede ruspatienter<br />
rapporterer om fordømmelse<br />
og udstødelse i relation til<br />
de 12-trinsbaserede fællesskaber,<br />
som professionelle har anbefalet<br />
dem at deltage i. Patienter, som<br />
tidligere har været i institutionaliseret<br />
12-trinsbehandling, og som<br />
har bekendte og venner, der tilslutter<br />
sig 12-trinsideologien, oplever,<br />
hvordan en igangsat LAR-behandling<br />
medfører tab af bekendtskaber,<br />
både i det virkelige liv og<br />
som ’venner’ på Facebook og andre<br />
sociale netværk. Størstedelen<br />
af dem, som definerer sig selv som<br />
’clean’ i 12-trinsfællesskaberne,<br />
ønsker nemlig ikke omgang med<br />
LAR-patienter, som de beskriver<br />
som syge og i aktivt misbrug,<br />
uanset at disse har et stabiliseret<br />
og normalt liv uden forbrug af illegale<br />
rusmidler. Andre med erfaringer<br />
både med LAR og med NA<br />
fortæller, at i det omfang, de har<br />
haft glæde af deltagelse, har de tiet<br />
om deres medicinske status, men<br />
at fordømmelsen af LAR-medicin<br />
over tid har fået dem til at føle sig<br />
som ande<strong>nr</strong>angs mennesker. Det<br />
har til nu ikke været muligt at identificere<br />
en eneste LAR-patient,<br />
som kunne bekræfte at have deltaget<br />
i en 12-trinsgruppe på lige fod<br />
med ikke-LAR patienter. Hvilket<br />
naturligvis ikke er det samme, som<br />
at disse ikke findes, kun at det ikke<br />
har været muligt gennem egen<br />
praksis eller elektroniske medier<br />
at lokalisere dem. LAR-patienter,<br />
som jeg kender gennem Facebook<br />
eller som personlige bekendtskaber,<br />
har efter opfordring formidlet<br />
deres erfaringer med deltagelse i<br />
NA, og følgende, anonymiserede,<br />
udsagn er repræsentative for de<br />
mange svar, jeg har fået enten via<br />
Facebook eller via mail. En norsk<br />
LAR-patient, Anita, skriver:<br />
’Jeg gik i NA for mange år siden,<br />
og jeg sagde ikke noget om min medicin.<br />
Men det blev helt forkert for mig<br />
at fortsætte sådan, vi skal da ikke<br />
finde os i at blive ande<strong>nr</strong>angs mennesker<br />
i NA´s øjne. De kan fortsætte<br />
med deres, og al ære for det, de gør for<br />
hinanden. Men vi, som er i LAR, må<br />
drive vore egne grupper’.<br />
Andreas, som også er i behandling<br />
med LAR-medicin, supplerer:<br />
’Det virker, som om det er en løsthængende<br />
usandhed, det med, at<br />
LAR-medicinerede er vældig velkomne<br />
i NA. Selvfølgelig er de velkomne<br />
til møderne, men du vil forblive<br />
brugeren som bruger, og må<br />
forholde dig til det [….] så det vil<br />
blive på et ande<strong>nr</strong>angs-grundlag,<br />
man er der..’. (Marts <strong>2013</strong>).<br />
En enkelt har skrevet privat til<br />
mig, at der findes en gruppe i en<br />
større norsk by, hvor LAR-patienter<br />
kan deltage, såfremt de ikke<br />
opleves som ruspåvirkede. Den<br />
nævnte gruppe skulle være startet<br />
af LAR-patienter. På den anden<br />
side ønsker brevskriveren ikke at<br />
fortælle andre om denne gruppe,<br />
da det ville medføre problemer for<br />
de pågældende i forhold til andre<br />
NA-deltagere. En gruppe danske<br />
rusbrugere og tidligere rusbrugere<br />
startede for et år siden Facebookgruppen<br />
og foreningen ’Trinløse<br />
Tænkere’ på baggrund af dårlige<br />
erfaringer med 12-trinsbaseret<br />
behandling eller deltagelse i<br />
de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper.<br />
Også her bekræftes det,<br />
at LAR-patienter udstødes af<br />
12-trinssammenhænge, og at de<br />
ikke kan deltage ligeværdigt i selvhjælpsgrupperne.<br />
En dansk tidligere<br />
patient, Carina, fortæller om,<br />
hvordan metadon bliver omtalt på<br />
en dansk 12-trinsbaseret institution:<br />
[….] ’ En er for mange, og tusind<br />
aldrig nok’. Men ellers sidestilles det jo<br />
på lige fod med alt andet stemningsændrende,<br />
at det ender med ’fængsler, institution<br />
og død’.<br />
Både udtrykket ’en er for mange,<br />
og tusind aldrig nok’ og ’fængsler,<br />
institutioner og død’ er dele af faste<br />
og hyppigt gentagne ’slogans’, som<br />
udgør en vigtig del af et 12-trinsvokabularium.<br />
Udsagn fra LAR-patienter, som<br />
har erfaringer med de 12 trin, sætter<br />
fokus på, at en del opioidafhængige,<br />
som i perioder fungerer uden<br />
LAR-medicin, og som deltager i<br />
12-trinsgrupper i disse medicinfri<br />
perioder, lærer, at LAR-behandling<br />
er det samme som aktivt misbrug,<br />
og at konsekvenserne af at<br />
bruge LAR-medicin vil være de<br />
samme som for misbrug af illegale<br />
rusmidler og automatisk medføre<br />
’fængsler, institutioner og død’. At<br />
brug af rusmidler - og herunder<br />
brug af LAR-medicin - automatisk<br />
medfører fængsler, institutioner<br />
og død, og at afholdenhed er den<br />
eneste redning, er et mantra, som<br />
gentages på samtlige NA-møder.<br />
Nogle LAR-patienter fortæller,<br />
62 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 63
at de tidligere har deltaget i, eller at<br />
de aktuelt deltager i NA-grupper,<br />
hvor de skjuler, at de får ordineret<br />
LAR-medicin. Hemmeligholdelse<br />
af medicinsk status er imidlertid<br />
vanskelig for deltagere i både danske<br />
og norske NA-grupper, hvor<br />
mange bor i tyndt befolkede områder,<br />
hvor man som regel kender<br />
hinanden. Og spørgsmålet er, om<br />
hemmeligholdelse af en så væsentlig<br />
del af ens liv er hensigtsmæssig<br />
i en kontekst, som lægger vægt på<br />
’ærlighed, et åbent sind og villighed’,<br />
som det hedder i NAs pamflet<br />
‘Hvordan det virker’, der bliver<br />
læst op på de fleste NA-møder.<br />
Holdninger<br />
Undersøgelser af holdningerne<br />
til LAR-medicin hos 12-trinsdeltagere<br />
findes i enkelte nyere<br />
forskningsartikler og rapporter fra<br />
Storbritannien, Irland og USA.<br />
William White 3 har i en rapport til<br />
den centrale, amerikanske vidensorganisation<br />
Substance Abuse<br />
and Mental Health Administration,<br />
SAMSHA, beskrevet holdninger<br />
til metadon og buprenorphin<br />
blandt personer med tilknytning<br />
til den amerikanske traditionelle<br />
12-trins ideologi.(30) I rapporten<br />
gengiver White uddrag fra diskussionsgrupper<br />
med LAR-patienter<br />
og 12-trinsdeltagere om LAR-patienters<br />
erfaringer med deltagelse<br />
i NA, suppleret med eksempler på<br />
holdninger, udtrykt af NA-medlemmer<br />
over for LAR-patienter.<br />
Whites undersøgelse illustrerer,<br />
at der findes LAR-patienter med<br />
gode erfaringer med enkelte NAgrupper<br />
i USA, hvor de er blevet<br />
accepteret og har deltaget på<br />
lige fod med andre, men de fleste<br />
har erfaringer med at blive nægtet<br />
taletid og blive ydmyget. Og<br />
det konstateres, at selv om der<br />
i enkelte grupper gives plads til<br />
LAR-patienter, så gælder denne<br />
undtagelse fra NA´s officielle politik<br />
om eksklusion af medicinsk<br />
behandlede kun i den lokale gruppe.<br />
Adgangen til andre grupper<br />
og de såkaldte konventer - store<br />
begivenheder, der samler mange<br />
12-trinsdeltagere til fælles møder<br />
og oplæg - såkaldte ‘speaks’ – vil<br />
stadig være begrænset af NA´s officielle<br />
politik, som den er udtrykt<br />
i notatet om metadon.<br />
White konkluderer, at LARpatienter<br />
oplever utryghed, forvirring<br />
og skam i mødet med restriktionerne<br />
i NA vedrørende<br />
deres deltagelse.(30) En anden<br />
undersøgelse fra Chicago bekræfter<br />
de forhold, som beskrives af<br />
White. Her har David Frank (31)<br />
i et kvalitativt studie undersøgt,<br />
hvordan opioidafhængige oplever<br />
mødet med 12-trinsideologien.<br />
Han viser, hvordan den abstinensorienterede<br />
tilgang, som bliver<br />
formidlet i overensstemmelse med<br />
12-trinsideologien blandt behandlingssøgende<br />
opioidafhængige,<br />
opfattes positivt i modsætning til<br />
LAR-behandling, som fremstilles<br />
identisk med illegalt brug, og som<br />
endog farligere end illegalt brug<br />
af heroin. Den negative fremstilling<br />
af LAR-medicin og patienter<br />
i LAR-behandling i 12-trinssammenhænge<br />
medførte, at de interviewede<br />
patienter i Franks studie<br />
generelt søgte at undgå LAR-behandling,<br />
selvom de formodentlig<br />
kunne have profiteret af den.<br />
Man kan vel tale med de lokale<br />
grupper om inklusion?<br />
Som det blev illustreret i den<br />
indledningsvise beskrivelse af en<br />
episode fra en norsk afrusningsklinik,<br />
var personalets umiddelbare<br />
respons på oplysninger om,<br />
at LAR-patienter ekskluderes fra<br />
de lokale NA-grupper, at praksis<br />
måtte ændres, og at denne ændring<br />
måtte kunne initieres gennem dialog<br />
med de lokale repræsentanter<br />
for NA. Forslaget om lokal dialog<br />
er sympatisk, men illustrerer et<br />
mangelfuldt kendskab til, hvordan<br />
12-trinsfællesskaberne er organiseret.<br />
Samtlige selvhjælpsgrupper<br />
rundt om i verden, som ønsker at<br />
blive identificeret som 12-trinsbaserede<br />
anonyme grupper, må<br />
først registreres og godkendes af<br />
den nationale bestyrelse, i dette<br />
tilfælde NA-Norge. Herfra kræves<br />
det, at man overholder de retningslinjer<br />
for drift af gruppen, der er<br />
udstukket af den amerikanske moderorganisation,<br />
Narcotics Anonymous.<br />
Her har man, i lighed med<br />
Alcoholics Anonymous, et ’World<br />
Service Center’, som for NA´s<br />
vedkommende er beliggende i Los<br />
Angeles. Ligesom AA har også NA<br />
centralt udgivet flere grundbøger<br />
– f.eks. ’Basic Text’ og ’Just for Today’<br />
– begge oversat til dansk og<br />
norsk - samt en række pamfletter.<br />
Derudover findes der nedskrevne<br />
retningslinjer, der angiver retning<br />
og struktur for ’service’, det vil sige<br />
organisering og drift af grupper. Det<br />
fremgår altid af de enkelte publikationer,<br />
hvorvidt teksten er ’conference<br />
approved’, det vil sige allerede<br />
godkendt af World Service Center,<br />
eller om det drejer sig om en foreløbig<br />
oversættelse, som først skal<br />
godkendes, før den bliver officielt<br />
gældende. Der er altså ikke tale<br />
om, at enkelte NA- og AA-grupper<br />
fungerer som autonome enheder,<br />
når det gælder oplæsning,<br />
indhold og fortolkning af tekster,<br />
gruppestruktur og grupperitualer.<br />
(32) Og selvom der gives et stort<br />
råderum for, hvordan man driver<br />
den enkelte lokale gruppe, så vil en<br />
beslutning om at inkludere LARpatienter<br />
i en lokal gruppe kun<br />
have betydning for den enkelte lokale<br />
gruppe, og kun så længe alle i<br />
gruppen er enige. De pågældende<br />
vil stadig være afskåret fra deltagelse<br />
i andre NA-fællesskaber og<br />
for at påtage sig hverv, som går<br />
ud over den enkelte gruppe, ligesom<br />
man som LAR-patient også<br />
løbende må forholde sig til NA´s<br />
officielle politik, som definerer<br />
LAR-behandling i et modsætningsforhold<br />
til bedring. Samtlige<br />
ændringer i tekster, ritualer, inklusionskriterier<br />
m.v. må komme<br />
fra den internationale bestyrelse i<br />
USA og må tage udgangspunkt i<br />
de amerikanske gruppers beslutninger.<br />
Buprenorphin på<br />
Hazelden Behandlingscenter<br />
Betyder det så, at AA og NA for<br />
altid vil være lukket land for patienter<br />
i medicinsk rusbehandling,<br />
som ønsker den støtte, som<br />
for nogen findes i de 12-trinsbaserede<br />
selvhjælpsgrupper? Allerede<br />
i 1987 skrev Obuchowsky og<br />
Zweben en kort artikel, hvori de<br />
problematiserer, at de amerikanske<br />
patienter i metadonbehandling<br />
ikke har adgang til 12-trinsmøder,<br />
og de forudså en snarlig ændring,<br />
således at også metadonbehandle-<br />
Henvise til NA eller ej?<br />
Nogle professionelle peger imidlertid<br />
på, at opioidafhængige i<br />
perioder kan have stort udbytte<br />
af at deltagelse i 12-trinsgrupper,<br />
og at behandlings– og støttetilbud<br />
til rusafhængige må være varierende<br />
og forskellige. At der er<br />
forskellige behov og præferencer<br />
for rusbehandling kommer vi ikke<br />
uden om. Men deltagelse i sammenhænge<br />
med et stærkt ideologisk<br />
islæt sætter sine spor og kan<br />
præge den enkeltes holdning til<br />
senere behandlingstiltag i negativ<br />
retning. Mange patienter i rusbehandling<br />
har brug for en langvarig,<br />
stabil indsats med varierende<br />
intensitet, og det er derfor ikke<br />
helt ukendt, at patienter går ind<br />
og ud af LAR-behandlingen. Man<br />
må derfor stille sig spørgsmålet,<br />
om opioidafhængiges deltagelse i<br />
NA i perioder uden LAR-medicin<br />
i det store og hele har en positiv effekt,<br />
når man her bliver mødt med<br />
en fordømmende beskrivelse af<br />
den medicinske behandling, man<br />
måske har brug for før eller siden?<br />
I det ovenstående er der refereret<br />
til undersøgelser, der viser,<br />
at udenlandske patienter i behandling<br />
med metadon og buprenorphin<br />
oplever stigmatisering<br />
og udstødelse i forbindelse med<br />
tiltag, der er baseret på 12-trinde<br />
patienter kunne inkluderes i de<br />
12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper.<br />
Næsten 25 år senere skriver<br />
William White,(30;33) at om ikke<br />
NA besinder sig og accepterer, at<br />
bedring og ’recovery’ også anerkendes<br />
som opnåelige mål for patienter<br />
i behandling med metadon<br />
og buprenorphin, vil der sandsynligvis<br />
opstå rivaliserende selvhjælpstiltag,<br />
og der vil være risiko<br />
for, at 12-trinsgrupperne mister<br />
deres ledende position inden for<br />
selvhjælpsteknologierne.<br />
Men trods den relative stilstand<br />
i udviklingen af NA´s internationale<br />
deltagelseskriterier synes der<br />
i <strong>2013</strong> at ske ændringer i den amerikanske<br />
12-trinsbaserede rusbehandling.<br />
Hazelden, det største<br />
og mest indflydelsesrige 12-trinsbaserede<br />
behandlingscenter i<br />
USA, erklærede for nylig, at man<br />
nu accepterede, at opioidafhængige<br />
kunne behandles med buprenorphin<br />
på centrets mange klinikker,<br />
og at de pågældende patienter<br />
ville blive anerkendt som rusfrie<br />
og i ’recovery’ på lige fod med medicinfrie<br />
patienter. På det prestigegivende<br />
behandlingscenter har<br />
man længe været optaget af at tilbyde<br />
’evidensbaseret’ behandling,<br />
og det må have været tiltagende<br />
vanskeligt at undgå erkendelsen af<br />
agonistbehandlingens overlegne<br />
resultater. Også den nuværende<br />
status i USA i forhold til buprenorphin,<br />
der tillader ordination fra<br />
almindelige private lægeklinikker i<br />
modsætning til metadon, der udelukkende<br />
kan ordineres på særligt<br />
godkendte metadonklinikker (34)<br />
spiller sandsynligvis ind. Gennem<br />
muligheden for, at buprenorphinbehandlingen<br />
kan varetages af<br />
de praktiserende læger, har man<br />
undgået de problemer, som er forbundet<br />
med at skulle afhente metadon<br />
på særlige, identificerbare<br />
klinikker. Behandling med buprenorphin<br />
bliver dermed for mange<br />
et mere attraktivt behandlingsvalg<br />
end den tidligere tilbudte behandling<br />
med metadon.<br />
64 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 65
syre<br />
LIESE RECKE<br />
PSYKOLOG<br />
VESTFOLD PSYKIATRI, NORGE<br />
sideologi. Udsagn fra norske og<br />
danske LAR-patienter peger på, at<br />
denne patientgruppe oplever nøjagtig<br />
samme type udstødelse og<br />
stigmatisering i 12-trinssammenhænge,<br />
som bliver rapporteret i<br />
de internationale studier. Flere<br />
norske forskere (29;35) anbefaler<br />
imidlertid, at det professionelle<br />
behandlingssystem henviser ruspatienter<br />
til de 12-trinsbaserede<br />
selvhjælpsgrupper, idet de peger<br />
på, at deltagere i selvhjælpsgrupperne<br />
generelt klarer sig bedre<br />
end patienter, som ikke deltager i<br />
de anonyme grupper. Det ser dog<br />
ud til, at de norske anbefalinger<br />
om anvendelse af 12-trinsideologi<br />
ikke bør inkludere opioidafhængige,<br />
som anbefales behandling<br />
med metadon eller buprenorphin,<br />
uanset om henvisningen gælder<br />
en institutionel eller en ’anonym’<br />
kontekst, hvor der anvendes<br />
12-trinsideologi. Hvorvidt den<br />
manglende accept af LAR-patienter<br />
i 12-trinsbaserede grupper<br />
eller institutioner vil overleve det<br />
pres, som den aktuelle behandlingstrend<br />
manifesterer i form af<br />
medicinsk behandling, kan kun tiden<br />
vise. På den ene side har man<br />
ikke tidligere oplevet ændringer i<br />
NA´s grundlæggende holdninger,<br />
og på den anden side markerer<br />
den berømte institution Hazelden<br />
nu med et radikalt ideologisk skift<br />
et mindre opgør med den ’traditionelle’<br />
12-trinsbaserede behandling<br />
i USA. ■<br />
REFERENCER<br />
(1) van Boekel LC, Brouwers EPM, van Weeghel<br />
J, Garretsen HFL. Stigma among health professionals<br />
towards patients with substance use<br />
disorders and its consequences for healthcare<br />
delivery: Systematic review. Drug and Alcohol<br />
Dependence(0).<br />
(2) Lloyd C. The stigmatization of problem drug<br />
users: A narrative literature review. Drugs Edu<br />
Prev Pol 2012 Nov 29;20(2):85-95.<br />
(3) Nafstad I. Et anstendig menneske: Møter mellom<br />
rusbrukere og det offentlige rom i Oslo.<br />
Oslo: Universitetet i Oslo; <strong>2013</strong>.<br />
(4) Skatvedt A. Alminnelighetens potensial : en sosiologisk<br />
studie av følelser, identitet og terapeutisk<br />
endring. Oslo: Oslo Universitet; 2009.<br />
(5) Radcliffe P, Stevens A. Are drug treatment services<br />
only for thieving junkie scumbags? Drug<br />
users and the management of stigmatised<br />
identities. Social Science & Medicine 2008<br />
Oct;67(7):1065-73.<br />
(6) Hunt DE, Lipton DS, Goldsmith DS, Strug<br />
DL, Spunt B. ‘It takes your heart’: the image<br />
of methadone maintenance in the addict world<br />
and its effect on recruitment into treatment.<br />
Int J Addict 1985 Nov;20(11-12):1751-71.<br />
(7) Anstice S, Strike CJ, Brands B. Supervised<br />
Methadone Consumption: Client Issues and<br />
Stigma. 2009 Jan 1;44(6):794-808.<br />
(8) Bourgois P. Disciplining Addictions: The<br />
Bio-politics of Methadone and Heroin in<br />
the United States. Cult Med Psychiatry<br />
2000;24(2):165-95.<br />
(9) Conner KO, Rosen D. You’re Nothing But a<br />
Junkie: Multiple Experiences of Stigma in an<br />
Aging Methadone Maintenance Population.<br />
Journal of Social Work Practice in the Addictions<br />
2008 Jul 2;8(2):244-64.<br />
(10) Earnshaw V, Smith L, Copenhaver M. Drug<br />
Addiction Stigma in the Context of Methadone<br />
Maintenance Therapy: An Investigation<br />
into Understudied Sources of Stigma. Int J<br />
Ment Health Addiction <strong>2013</strong>;11(1):110-22.<br />
(11) Harris J, Mcelrath K. Methadone as Social<br />
Control: Institutionalized Stigma and the Prospect<br />
of Recovery. Qualitative Health Research<br />
2012 Jun 1;22(6):810-24.<br />
(12) Murphy S, Irwin J. ‘Living with the dirty<br />
secret’: problems of disclosure for methadone<br />
maintenance clients. J Psychoactive Drugs<br />
1992 Jul;24(3):257-64.<br />
(13) Jöhncke S. Brugererfaringer: undersøgelse<br />
af brugernes erfaringer med behandling i de<br />
fire distriktcentre i Københavns Kommunes<br />
behandlingssystem for stofmisbrugere 1996-<br />
97. Kbhn.s Kommune, Socialdirektoratet,<br />
7.kontor; 1997.<br />
(14) Dahl HV. The methadone game: control strategies<br />
and responses. In: Fountain J, Korf DJ,<br />
editors. Radcliffe Pub; 2007. p. 102-16.<br />
(15) Haarr D. Trygdeytelser - diskrimineres rusmiddelavhengige.<br />
Tidsskr Nor Legeforen 126[19],<br />
2546. 2006. Oslo.<br />
Ref Type: Magazine Article<br />
(16) Mueser KT, Corrigan PW, Hilton DW, Tanzman<br />
B, Schaub A, Gingerich S, et al. Illness management<br />
and recovery: a review of the research.<br />
Psychiatr Serv 2002 Oct;53(10):1272-84.<br />
(17) Corrigan P. How Stigma Interferes With Mental<br />
Health Care. American Psychologist 2004<br />
Oct;59(7):614-25.<br />
(18) Gourlay J, Ricciardelli L, Ridge D. Users’<br />
Experiences of Heroin and Methadone<br />
Treatment. Subst Use Misuse 2005 Jan<br />
1;40(12):1875-82.<br />
(19) NA officiel skrivelse. Notat om metadon.<br />
1996. http://nanorge.org/notat-om-metadon/<br />
(20) Vederhus JK. Selvhjelpsgrupper i rusfeltet.<br />
2009.<br />
(21) Steffens V. Minnesotamodellen i Danmark.<br />
Mellem tradition og fornyelse. København:<br />
Socpol; 1993.<br />
(22) Mäkelä Keal. Alcoholics Anonymous As a<br />
Mutual-Help Movement: A Study in Eight<br />
Societies. 1996. Madison [u.a.] Univ. of Wisconsin<br />
Press 1996, World Health Organisation.<br />
(23) Olafsdottir H. Alcoholics Anonymous in Iceland<br />
: from marginality to mainstream culture.<br />
David Brown Book Company; 2000.<br />
(24) Leshner AI. Addiction Is a Brain<br />
Disease, and It Matters. Science 1997 Oct<br />
3;278(5335):45-7.<br />
(25) Volkow ND. Drug Addiction. Vital Speeches of the<br />
Day 72[16/17], 505-508. 2006. McMurry Inc<br />
(26) Galanter M. Spirituality and recovery in 12-<br />
step programs: An empirical model. J Subst<br />
Abuse Treat 2007 Oct;33(3):265-72.<br />
(27) Reinarman C. Addiction as accomplishment:<br />
The discursive construction of disease. Addict<br />
Res Theory 2005 Jan 1;13(4):307-20.<br />
(28) Miller W. Spirituality, Treatment, and Recovery<br />
Recent Developments in Alcoholism. In:<br />
Galanter M, Begleiter H, Deitrich R, Gallant<br />
D, Gottheil E, Paredes A, et al., editors. 16 ed.<br />
Springer US; 2002. p. 391-404.<br />
(29) Vederhus JK, Kristensen Ø. Tolvtrinnsbaserte<br />
selvhjelpsgrupper: En ressurs i rehabiliteringen<br />
av rusmiddelavhengige. Tidsskrift for norsk<br />
psykologforening 2008;45:1268-75.<br />
(30) White WL. Narcotics Anonymous and the<br />
Pharmacotherapeutic Treatment of Opioid<br />
Addiction in the United States. Philadelphia<br />
Department of Behavioral Health and Intellectual<br />
disAbility Services and the Great Lakes<br />
Addiction Technology Transfer Center; 2011.<br />
(31) Frank D. The Trouble with Morality: The<br />
Effects of 12-Step Discourse on Addicts<br />
Decision-Making. Journal of Psychoactive<br />
Drugs 2011 Jul 1;43(3):245-56.<br />
(32) Recke L. Men det virker jo for nogen. Omvendelse<br />
gennem 12 trin som behandlingsstrategi<br />
af stofavhengige. Materialisten 2008;2/3.<br />
(33) White W. The Future of AA, NA, and Other<br />
Recovery Mutual Aid Organizations. Counselor<br />
2010;11(2):10-9.<br />
(34) Campbell ND, Lovell AM. The history of the<br />
development of buprenorphine as an addiction<br />
therapeutic. Ann N Y Acad Sci 2012 Feb<br />
1;1248(1):124-39.<br />
(35) Bramness J, Clausen T, Ravndal E, Waal H.<br />
LAR-forskning 2011. SERAF; 2012.<br />
NOTER<br />
1 Sætningen er uddrag fra den tekst, der læses op på<br />
lukkede NA-møder, og som omhandler rammer og<br />
regler for gruppen.<br />
2 Notat fra ’det officielle NA’ i Norge findes her:<br />
http://nanorge.org/notat-om-metadon/<br />
3 De fleste af White´s tekster kan læses på hans side<br />
http://www.williamwhitepapers.com/<br />
Den amerikanske drøm på syre<br />
– realisme og fantasi i filmen<br />
’Fear and Loathing in Las Vegas’<br />
’Bilens bagagerum lignede et mobilt narkopoliti-laboratorium. Vi havde to poser med græs, femoghalvfjerds<br />
mescalin-trips, fem store stykker trækpapir med højeksplosiv syre, en saltbøsse halvt fuld<br />
af kokain og en hel galakse af mangefarvede uppers, downers, skrigere, og latterbomber … og også<br />
en liter tequila, en liter rom, en kasse Budweiser, en halv liter ren æter og to dusin amyler.’<br />
AF MORTEN AMMITZBØLL<br />
Journalisten Raoul Duke og hans<br />
advokat og troligt medsammensvorne<br />
Dr. Gonzo - ’et hæsligt<br />
levn fra Love-Generationen’ - suser<br />
gennem Nevada-ørkenen på<br />
vej fra Los Angeles til Las Vegas<br />
i en stor, rød cabriolet. Forsyningerne<br />
fra bilens bagagerum har de<br />
for længst taget hul på, alt imens<br />
de må udfordre hastighedsgrænsen<br />
for at nå check-in-tidspunktet<br />
på deres hotel: ’Tredive minutter.<br />
Det ville blive meget tæt på.’ Duke<br />
skal dække racerløbet Mint 400,<br />
men vil samtidig benytte lejligheden<br />
til at gå på jagt efter den amerikanske<br />
drøm. ’Du må forstå,’<br />
siger Duke til Gonzo, da de endelig<br />
er nået frem, ’at vi har fundet<br />
hovednerven.’<br />
Det viser sig dog at være svært<br />
at skrive fyldestgørende om et<br />
motorløb med et væld af bagagerumsstoffer<br />
i blodet, og før Duke<br />
når at læse startlisten, er alle andre<br />
journalister taget hjem. På vej<br />
tilbage til vestkysten bliver han<br />
dog kaldt tilbage: Han skal dække<br />
sammenslutningen af offentlige<br />
anklageres seminar om narkotika<br />
og farlige stoffer! Dette projekt er<br />
selvsagt dømt til at gå galt, og til<br />
sidst ender udflugten til spillebyen<br />
i et stort black-out og en omgang<br />
mere end almindeligt skamfulde<br />
tømmermænd.<br />
Dette er kort skitseret handlingen<br />
i Fear and Loathing in Las<br />
Vegas, Terry Gilliams meget tekstnære<br />
filmatisering af Hunter S.<br />
66 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 67
Thompsons mytiske roman fra<br />
1971 af samme navn. Filmen var<br />
ingen anmeldersucces, da den udkom<br />
i 1998, men har sidenhen opnået<br />
sand kult-status. Beskrivelsen<br />
af de to hovedpersoners nærmest<br />
overmenneskelige stofindtagelse<br />
har uden tvivl lagt alen til denne<br />
berømmelse, ligesom Gilliams<br />
evne til at overføre romanens hektiske<br />
sprog til filmmediet også har<br />
haft noget at sige.<br />
I det følgende beskriver jeg den<br />
rolle, stofferne spiller i filmen, og<br />
derefter diskuterer jeg, hvorvidt<br />
filmen kan siges at give et realistisk<br />
billede af de fantasier, vi har om<br />
stoffer og deres virkning.<br />
Virkelighedens hallucinationer<br />
Fear and Loathing in Las Vegas -<br />
både filmen og romanen - indledes<br />
med et citat af den engelske forfatter<br />
(og manden bag den første<br />
ordbog over det engelske sprog)<br />
Samuel Johnson (1709-1784),<br />
kendt som Dr. Johnson: ’Den, der<br />
gør sig selv til et bestie, slipper for<br />
smerten ved at være menneske.’ At<br />
gøre sig sindssyg for en stund er<br />
en måde at undslippe verden på.<br />
Duke parafraserer i romanen Dr.<br />
Johnson på denne måde: ’Nu og<br />
da, når ens liv bliver kompliceret og<br />
rovdyrene rykker ind på én, er det<br />
eneste, der virkelig hjælper, at fylde<br />
sig med afskyelige kemikalier og så<br />
køre som en besat fra Hollywood til<br />
Las Vegas. For at slappe af i ørkensolens<br />
moderskød, så at sige.’<br />
For Duke er angsten - frygten<br />
og leden - som stofferne forsager,<br />
intet imod det, som virkeligheden<br />
giver ham. Stoffernes hallucinationer<br />
er slemme nok, det vil<br />
han ikke benægte, men det er en<br />
selv. I Las Vegas kan alle sætte en<br />
dollar på rød og ende med at vinde<br />
den helt store gevinst. Men man<br />
kan lige så vel tabe det hele.<br />
Det er netop stofferne, der så at<br />
sige tilpasser Dukes hjerne til Las<br />
Vegas’ vanvid og gør det muligt for<br />
ham at få øje på denne dimension<br />
af den amerikanske kultur. Det<br />
er det våben, der gør, at han og<br />
Gonzo kan optræde som avantgarden,<br />
der har set sandheden om<br />
samfundet før alle andre. Blaffere,<br />
politibetjente, servicepersonale og<br />
gamblere bliver alle udstillet som<br />
bornerte småborgere, der forarges<br />
over deres vanvittige adfærd. Det<br />
er en klassisk figur inden for kunsten:<br />
De store, visionære kunstnere,<br />
skæve på de fede stoffer, provokerer<br />
det bedre borgerskab og<br />
tvinger dem til at indse, at de bare<br />
er nogle kedelige moralister.<br />
Hen mod filmens slutning støder<br />
Duke dog på en grænse for,<br />
hvor subversive stofferne rent<br />
faktisk er. Efter et monumentalt<br />
black-out på det fiktive stof ’adrenachrome’<br />
(ren adrenalin) kører<br />
hovedpersonerne til et cafeteria<br />
i udkanten af byen. Her kommer<br />
Dr. Gonzo, der igennem hele filmen<br />
har optrådt som en tikkende<br />
bombe over for Duke såvel som<br />
alle andre, op at toppes med en<br />
servitrice, og han truer hende med<br />
en kniv. Da de forlader stedet, er<br />
hun i en tilstand af chok, sandsynligvis<br />
på grund af mindet om<br />
et tidligere overfald. Filmen har<br />
indtil da været badet i neonlys, og<br />
tempoet har været højt opskruet.<br />
Denne scene er pludselig mørk,<br />
afdæmpet og foruroligende.<br />
På den ene side præsenteres<br />
stofferne som et middel til at aftilvænningssag:<br />
’… efter et stykke<br />
tid lærer man at leve med ting som<br />
at se sin døde bedstemor klatre op<br />
ad ens ben med en kniv mellem<br />
tænderne.’ Det er, når virkeligheden<br />
selv begynder at hallucinere,<br />
at det for alvor bliver uhyggeligt. I<br />
Las Vegas besøger Duke og Gonzo<br />
’Circus-Circus’, et syret cirkus<br />
komplet med trapezkunstnere,<br />
aber i kitler og storbarmede servitricer,<br />
hvor gæsterne kan betale<br />
for at få ansigtet blæst op på en<br />
skærm 60 meter over byen. I romanen<br />
beskriver Duke forlystelsen<br />
sådan: ’Ingen kan håndtere<br />
det andet trip – muligheden for,<br />
at en hvilken som helst freak med<br />
1,98 dollar kan spadsere ind på<br />
Circus-Circus og pludselig vise sig<br />
på himlen tolv gange så stor som<br />
Gud, mens han hyler alt, hvad der<br />
går gennem hans hjerne, ud.’ Stoffernes<br />
hårrejsende oplevelser kan<br />
man holde ud, så længe man ved, at<br />
der en stabil virkelighed ’derude’.<br />
Men at vanviddet også finder sted<br />
i virkeligheden selv – det er det virkelig<br />
skræmmende for Duke.<br />
Stoffer og den amerikanske drøms<br />
illusion<br />
Det kan virke underligt, at Duke<br />
er så ivrig efter at udforske Las Vegas,<br />
når nu byen inkarnerer al den<br />
dekadence og surrealistiske exces,<br />
der skræmmer ham. Men forklaringen<br />
er som sagt, at han ser<br />
byen - med alle dens billboards,<br />
lyserøde velour-tapeter og farvede<br />
drinks - som det fuldendte resultat<br />
af myten om den amerikanske<br />
drøm. Han fremskriver en enorm<br />
forfaldshistorie, hvor fortællingen<br />
om, at enhver kan blive, hvad han/<br />
hun vil, er blevet en parodi på sig<br />
dække en hyklerisk kultur, der<br />
prædiker soberhed og afholdenhed,<br />
mens den under overfladen<br />
bilder folk ind, at den helt store<br />
jack-pot er lige om hjørnet. Men<br />
på den anden side udstiller filmen<br />
også de negative konsekvenser,<br />
som stofferne kan have for brugeren<br />
og de pårørende. Duke indser<br />
til sidst, at 1960’ernes modkultur<br />
med stof-prædikanten Timothy<br />
Leary i spidsen kun tilbød en stakket<br />
løsning for alle dem, der troede,<br />
at de kunne købe lykken i et<br />
LSD-frimærke.<br />
Et ’realistisk’ indblik i<br />
hallucinationernes verden<br />
På handlingsniveauet giver Fear<br />
and Loathing in Las Vegas altså et<br />
billede af stoffer som et sandhedsserum,<br />
der udstiller det illusoriske<br />
i den amerikanske vinderkultur,<br />
men til sidst afdækkes stofberuselsen<br />
som blot endnu en måde<br />
at tage del i denne. Som jeg i det<br />
følgende vil argumentere for, indeholder<br />
filmen imidlertid også et<br />
andet niveau: Her vil jeg gribe fat i<br />
dens forhold til virkeligheden, dvs.<br />
dens grad af realisme.<br />
I første omgang vil enhver, der<br />
har set bogen eller læst filmen<br />
selvfølgelig sige, at skildringen af<br />
stoffer er komplet overdreven og<br />
urealistisk i forhold til de måder,<br />
de bruges på i virkeligheden. Filmens<br />
element af screwball-comedy<br />
og tegneserieæstetik har ikke<br />
meget at gøre med den ofte mørke<br />
og hårdtpumpede verden, som<br />
stoffer optræder i – især i nattelivet.<br />
Desuden synes de mængder,<br />
hovedpersonerne konsumerer, at<br />
være nok til at langtidssygelægge<br />
et par elefanter. Jeg vil dog påstå,<br />
at der netop i denne overdrivelse<br />
ligger en sandhed om de fantasier,<br />
68 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 69
MORTEN AMMITZBØLL<br />
STUD.MAG.<br />
MODERNE KULTUR<br />
& KULTUR<strong>FOR</strong>MIDLING, KU<br />
selvbyg<br />
stofforbrug: Den dækker også over<br />
musik (Dr. Gonzo nærmest ’junker’<br />
Jefferson Airplane’s ’White<br />
Rabbit’), og over store biler, lyserøde<br />
drinks, bananasplits – you<br />
name it. I beskrivelsen af denne<br />
exces-fantasi findes måske filmens<br />
virkelige ’realisme’.<br />
Fra DR-omtale af Alex Gibney's dokumentar: Gonzo - historien om Hunter S. Thompson:<br />
vi har om stoffer, der faktisk kan<br />
beskrives som realistisk.<br />
Den slovenske filosof Slavoj Zizek<br />
har i et foredrag om tv-serien<br />
The Wire - 2002-2008, en serie<br />
om narkohandlere, politimænd<br />
og politikere i Baltimore - sagt,<br />
at seriens realisme ikke ligger i<br />
dens objektive overensstemmelse<br />
med virkeligheden, dvs. om seriens<br />
hændelser rent faktisk kunne<br />
finde sted. Det realistiske er derimod<br />
den måde, som serien iscenesætter<br />
Baltimores kollektive<br />
selvopfattelse på; hvordan serien<br />
tillader byens borgere at reflektere<br />
over de måder, de fremstår på over<br />
for hinanden, og den måde, Baltimore<br />
fremstår på over for resten af<br />
USA. Ifølge denne realisme-forståelse<br />
kan film (såvel som romaner<br />
og anden kunst) lære én noget<br />
om, hvad det er for fantasier, der<br />
cirkulerer i en kulturs kollektive<br />
bevidsthed. Man kunne følgelig<br />
foreslå at læse Fear and Loathing<br />
in Las Vegas ud fra en ramme, hvor<br />
det ikke er den objektive realisme,<br />
der er i centrum, men derimod<br />
den måde, hvorpå det urealistiske<br />
– fantasiscenarierne – kan sige noget<br />
reelt om stofkulturen.<br />
Hvad er det så for en særlig fantasi,<br />
filmen præsenterer? Jeg vil<br />
mene, at det er en fantasi om et<br />
stofforbrug, der for længst har vinket<br />
farvel til mådeholdenhed, etik<br />
og kropslige behov. Fascinationen<br />
ved Fear and Loathing in Las Vegas<br />
(og hele mytologien om Hunter S.<br />
Thompson, der selv udlevede meget<br />
af det, som Duke gennemgår),<br />
er fantasien om at lade fornuften<br />
flyve og i stedet beruse sig i begærets<br />
vold. Faktisk begrænser denne<br />
fantasi sig i filmen slet ikke til<br />
Hvad kan filmen lære os om stoffer?<br />
Denne fantasi om det overdrevne<br />
og ufornuftige stofindtag er ikke<br />
forbeholdt weekend-narkomaner<br />
og ’hæslige levn fra Love-generationen’.<br />
Det er en fantasi, som de<br />
fleste af os sikkert kender fra den<br />
slet skjulte glæde ved at berette<br />
om vores fordrukne eskapader til<br />
venner og bekendte: ’Hold kæft,<br />
hvor var vi fulde!’ - ’Vi var jo helt<br />
væk!’ lyder det - og ofte har man i<br />
beretningen på forunderlig vis lagt<br />
en liter eller to til det, man i virkeligheden<br />
drak. Der er en underlig<br />
glæde ved at berette om sin komplet<br />
ufornuftige – og måske endda<br />
syndige - adfærd.<br />
Fear and Loathing in Las Vegas er<br />
en bidsk satire over den amerikanske<br />
drøm, men som jeg har vist, er<br />
filmen også en skarpt optrukket<br />
beskrivelse af de kulturelle forestillingsmønstre,<br />
vi deler om stoffer<br />
og narkotika. En sådan fremstilling<br />
af stofbrug giver betydning<br />
og mening til en verden, som ikke<br />
alle kender til. Vi kan med andre<br />
ord anskue filmen som medvirkende<br />
til at skabe fælles fantasier om,<br />
hvad stoffer er for en størrelse, og<br />
hvordan de virker på brugeren. ■<br />
LITTERATUR<br />
Thompson, Hunter S.: Frygt og lede i Las Vegas –<br />
en brutal rejse til hjertet af den amerikanske drøm.<br />
Gyldendal. København. 1998 (1971).<br />
Alle citater i artiklen er fra denne udgave af bogen.<br />
Slip kontrollen<br />
– lad brugerne styre<br />
I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at<br />
anvende ’Byggeklodsmodellen’, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse på. Alle kan gøre<br />
det, hvis de tør slippe kontrollen og deres egen rolle som ekspert.<br />
AF DITTE BRØGGER LØJBORG<br />
& HENRIK BECK<br />
MotivationsHuset startede i 2009<br />
(under navnet Crimestop.dk) i<br />
samarbejde med Esbjerg Kommunes<br />
misbrugscenter, Center for<br />
Misbrug. Centeret havde gennem<br />
en årrække oplevet en massiv tilstrømning<br />
af brugere, som ønskede<br />
et stoffrit behandlingstilbud,<br />
og havde derfor problemer med at<br />
overholde behandlingsgarantien<br />
med den etablerede behandlingsstruktur<br />
inden for budgetrammen.<br />
Centeret stod på daværende<br />
tidspunkt med en kæmpe udfordring.<br />
Hidtil havde man brugt en<br />
betragtelig del af budgettet til at<br />
sende brugerne i døgnunderstøttede<br />
behandlingstilbud, når de<br />
ønskede at blive stoffri. Mange<br />
brugere havde været af sted mange<br />
gange, og på grund af økonomi<br />
og de beskedne resultater af de<br />
mange forløb gik centerets ledelse<br />
i gang med at undersøge, om man<br />
kunne gøre det bedre – om man<br />
kunne levere en bedre indsats for<br />
flere brugere til færre penge.<br />
Grundlaget i hele behandlingstilbuddet<br />
var, hvad vi kaldte ’Byggeklodsmodellen’.<br />
En model, hvor<br />
brugeren selv bygger sin egen ’behandlingsinstitution’<br />
op omkring<br />
sig selv og derved selv konstruerer<br />
sin behandlingsplan. I stedet for<br />
at få brugeren til at passe ind i en<br />
institution og til et etableret tilbud<br />
bygger brugeren sit eget. ’Byggeklodsmodellen’<br />
placerer ansvaret<br />
og indflydelsen, hvor det/den hører<br />
til – hos brugeren, og det giver<br />
personalet optimale muligheder<br />
for at inddrage brugerens viden<br />
om sig selv i en samlet plan.<br />
At blive taget alvorligt<br />
som menneske<br />
Det vigtigste ved ’Byggeklodsmodellen’<br />
er, at vi viser, at vi tager<br />
brugeren alvorligt som menneske.<br />
70 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 71
Ved at bringe brugernes egne erfaringer<br />
så meget i spil, sender vi<br />
et signal om, at de er vigtige, at de<br />
betyder noget - i hvert fald i deres<br />
eget liv - og at de betyder noget for<br />
de mennesker, der er i deres omgivelser<br />
- uanset hvem de er, hvad de<br />
har gjort, hvordan de er, hvilken<br />
hudfarve eller seksuel orientering<br />
de har. Det har naturligvis en positiv<br />
effekt, for når et menneske<br />
bliver taget alvorligt, føler sig set,<br />
hørt og mødt, så bidrager det også<br />
med noget i relationen mellem sig<br />
og behandleren.<br />
Når vi tænker på de andre steder,<br />
vi har arbejdet, kan vi i tilbageblik<br />
se, at det var almindeligt at<br />
møde brugeren med at sige: ’Du<br />
ved åbenbart ikke ret meget om dig<br />
selv, for du kan vist ikke rigtig finde<br />
ud af dit liv. Du bliver jo ved med at<br />
tage stoffer. Det, du kan finde ud af,<br />
er at tage stoffer, så nu har vi taget en<br />
beslutning for dig om, at du gerne vil<br />
ud af stofferne. Det skal du gøre på<br />
denne måde. Det betyder, at du skal gå<br />
dén vej, du skal gå i dét tempo, du skal<br />
se sådan ud, du må det dér og ikke det<br />
her. Har du indvendinger, er det stofferne<br />
og din afhængighed, som taler.’<br />
Når man møder folk på den<br />
måde, møder man dem ikke i<br />
øjenhøjde. Behandleren står på ét<br />
plan og kigger ned på brugeren,<br />
som står på et andet plan og lytter,<br />
mens behandleren siger: ’Nu skal<br />
du høre, og nu skal du gøre dette og<br />
hint, og hvis du ikke gør det, så kommer<br />
du til at få det rigtig skidt.’ Der<br />
er ubalance i forholdet.<br />
Hvis man som i ’Byggeklodsmodellen’<br />
møder folk på en anden<br />
måde, hvor man siger: ’Du er den<br />
vigtigste i dit liv, du er den klogeste, og<br />
det, du kan, og det, du bidrager med,<br />
betyder rigtig meget. Vi vil gerne vide,<br />
hvad du tænker. Vi vil gerne vide noget<br />
om, hvad du er for et menneske, og<br />
hvad du indeholder. Vi vil gerne se dig<br />
lave din plan i forhold til at komme<br />
derhen, hvor du kan nå dine drømme<br />
og dine mål.’ Så er vi i øjenhøjde og<br />
ligeværdige, og vi kan have brugeren<br />
som udgangspunkt. Det har<br />
betydning i forhold til relationen,<br />
ligesom det har stor betydning i<br />
forhold til, om folk har lyst til at<br />
komme igen.<br />
Brugeren er eksperten<br />
Noget af det, vi har erfaret gennem<br />
tiden, er, at vi med ’Byggeklodsmodellen’<br />
kommer til at være i direkte<br />
opposition til nogle af de forklaringsmodeller,<br />
vi tidligere har<br />
brugt i arbejdslivet. Her tænker<br />
vi især på f.eks. Minnesota-modellen,<br />
hvor man som behandler<br />
indtager en ekspertrolle – man er<br />
den klogeste. I MotivationsHuset<br />
er det helt omvendt, fordi det her<br />
er brugeren, som er den klogeste.<br />
Der ligger desuden det i Minnesota-modellen,<br />
at mange af behandlerne<br />
er tidligere misbrugere,<br />
som har gjort sig nogle erfaringer.<br />
De har taget forskellige initiativer,<br />
har brugt forskellige aktiviteter, er<br />
kommet fri af stoffer og alkohol<br />
og har opbygget en ny livsstil. Det<br />
skaber en tendens til, at behandlere<br />
arbejder med deres brugere ud<br />
fra, at ’når jeg har gjort det på denne<br />
her måde, så skal du også gøre det på<br />
den her måde. Når jeg har brugt de<br />
her aktiviteter, vil det også være godt<br />
for dig at bruge de aktiviteter. Når jeg<br />
har været nødt til at have en sponsor,<br />
så er det også vigtigt for dig, at du<br />
finder dig en sponsor osv.’<br />
’Byggeklodsmodellen’ er lige<br />
det stik modsatte. Der bruger vi de<br />
personlige erfaringer på en anden<br />
måde. Vi siger: ’Du kender dig selv<br />
bedst. Du ved, hvad der virker godt<br />
for dig. Du ved, hvad der føles rigtigt<br />
for dig, og du ved, hvad der har virket<br />
tidligere i dit liv. Du ved også godt,<br />
hvad der ikke har virket tidligere,<br />
hvad du har haft svært ved, og hvad<br />
vi kunne være dig behjælpelige med.’<br />
Det kræver, at vi som behandlere<br />
tør at give brugerne ansvaret.<br />
At vi tør at sige: ’Jeg er ikke verdens<br />
klogeste, men jeg har viden og erfaring.<br />
Hvis du gerne vil benytte dig af<br />
det og har lyst til at være i samspil<br />
med mig om det, du går og overvejer,<br />
så vil jeg hjertelig gerne give mine<br />
erfaringer videre. Du skal vide, at<br />
det hele vejen i processen og i vores<br />
samarbejde er dit ansvar, ikke mit, at<br />
du når dine drømme og dine mål.’ Så<br />
kan vi som henholdsvis hjælper,<br />
socialrådgiver, behandler eller pædagog<br />
være den, der er den hjælpende<br />
hånd på sidelinjen. Vi kan<br />
være den, der kommer med viden<br />
og information, der kan kvalificere<br />
brugernes beslutninger, men i det<br />
tempo, som brugerne har behov<br />
for, og gerne først, når de selv spørger<br />
efter det.<br />
Det kræver et stort mod at være<br />
behandler, pædagog eller lignende<br />
og arbejde med ’Byggeklodsmodellen’,<br />
fordi man skal lægge ansvaret<br />
over til brugerne og ikke<br />
være den alvidende person i andre<br />
menneskers liv.<br />
Hvordan gør vi så? (Byg op og byg om)<br />
’Byggeklodsmodellen’ har taget sit<br />
navn fra børneleg med legoklodser.<br />
Når man bruger legoklodser,<br />
kan man skabe noget. Man kan<br />
bygge noget op, og man kan ikke<br />
Om MotivationsHuset:<br />
Samarbejde<br />
MotivationsHuset er en privat virksomhed med egen ledelse, procedurer,<br />
økonomi mv. I praksis er det dog sådan, at vi selv anser og bliver anset<br />
som Center for Misbrugs tilbud til de brugere, som gerne vil være stof- og<br />
medicinfri, men skal finde ud af, hvordan de bliver det. Vi håber, at vi i<br />
næste nummer af STOF kan få mulighed for at skrive mere om samarbejdet<br />
med Center for Misbrug.<br />
Byggeklodsmodel – til fri afbenyttelse<br />
Hvis du selv har fået lyst til at arbejde med Byggeklodsmodellen har vi<br />
lagt vores materiale ud til fri afbenyttelse på www.byggeklodsmodellen.<br />
dk. I første omgang ligger der noget baggrundsmateriale, nogle af de opgaver<br />
vi bruger og med tiden vil vores tre arbejdsbøger også komme til at<br />
ligge på siden. Ganske gratis.<br />
Læs mere på: www.MotivationsHuset.dk<br />
72 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 73
HENRIK BECK<br />
BEHANDLINGSLEDER<br />
DITTE BRØGGER LØJBORG<br />
AFDELINGSLEDER<br />
BEGGE ARBEJDER I<br />
MOTIVATIONSHUSET I ESBJERG<br />
mindst ændre på det igen. Hvis<br />
det, man bygger, ikke ser godt ud,<br />
så ændrer man på det, eller hvis<br />
man vil have det højere eller bredere,<br />
så ændrer man også på det.<br />
Der er intet stationært og fastlåst<br />
over byggeklodser, hvis man ikke<br />
vil have noget stationært.<br />
Helt konkret startede vi med<br />
at tage Dittes børns legoklodser.<br />
Vi skrev alle aktiviteter og gode<br />
tilbud på klistermærker og satte<br />
dem på klodserne, så det blev helt<br />
konkret og synligt, hvad vi havde<br />
af relevante behandlingselementer.<br />
Det vil sige: samtale, socialrådgivning,<br />
morgenmad, motion,<br />
NADA-akupunktur, massage, terapeutisk<br />
samtale, workshops, osv.<br />
Alt det, som vi vidste kunne være<br />
med til at støtte mennesker i at<br />
komme fri fra stoffer og alkohol,<br />
blev beskrevet, skrevet på en seddel<br />
og klistret på en klods.<br />
Så prøvede vi det af ved at smide<br />
klodserne foran brugerne og sige:<br />
’Byg nu din egen plan. Det er dit liv,<br />
det er dig, dine drømme, dine mål. Tag<br />
de klodser, som du mener kan hjælpe<br />
dig til at komme derhen, hvor du vil.<br />
Du skal tage ansvaret for det ved at<br />
bygge din egen plan. Du skal gøre det,<br />
prøve selv at bygge den plan, der virker<br />
for dig.’ Sådan gik vi i gang, og det<br />
blev starten til ’Byggeklodsmodellen’.<br />
Når brugeren har besluttet at<br />
lave forskellige aktiviteter - min<br />
mandag skal se sådan her ud, min<br />
tirsdag sådan her, så skal jeg gøre<br />
det her om onsdagen .. - så kan<br />
det alligevel komme til at stride<br />
imod brugerens tilværelse. Der<br />
er ting, der med ét kan ændre sig.<br />
Lige pludselig går kæresten fra en<br />
mand tirsdag eftermiddag, og så<br />
Det er ikke helt nemt<br />
Vi har lige været på KABS’ konference<br />
med et oplæg om ’Byggeklodsmodellen’.<br />
Modellen blev<br />
generelt godt modtaget, men flere<br />
havde også blik for nogle af de udfordringer’<br />
den giver.<br />
Først og fremmest kræver det<br />
stort mod fra den professionelle at<br />
erkende, at det ikke lader sig gøre<br />
at styre andre menneskers forløb.<br />
Det er på nogle måder lettere, hvis<br />
brugeren skal passe ind i en struktur,<br />
for så er det let at måle, om vi<br />
virker eller ikke – og hvis brugeren<br />
f.eks. ikke møder, så vil det oftest<br />
være ham eller hende, der er noget<br />
i vejen med, og ikke vores struktur.<br />
Dernæst er det svært for den<br />
professionelle at opgive illusionen<br />
om kontrol. Regler, rammer, faste<br />
mødetider og et grundlæggende<br />
program giver os som professionelle<br />
en følelse af, at vi har styr på<br />
det hele. Hvis vi skal være helt ærlige,<br />
så ved vi godt, at vi ikke har<br />
kontrol over brugernes forløb og<br />
liv, selvom vi har lavet en kasse,<br />
som de kan passe ind i. Men det<br />
er svært at indrømme, at vi ikke<br />
har kontrol over brugerne - og det<br />
kræver modige samarbejdspartnere,<br />
som er med på at se virkelighehar<br />
han brug for noget andet, end<br />
han regnede med, da han lavede<br />
sin plan, fordi han nu pludselig er<br />
ked af det eller har brug for, at der<br />
hurtigt skal flyttes eller lignende.<br />
Så han ændrer sin plan, fordi hans<br />
liv har ændret sig, og han bygger en<br />
ny plan.<br />
Det er det, der er det centrale i<br />
vores tænkning i MotivationsHuset.<br />
At det er relevant at ændre planer<br />
i takt med, at livet forandrer sig.<br />
Mere vil have mere!<br />
Det har vist sig, at ’Byggeklodsmodellen’<br />
har haft en række afledte<br />
effekter, som vi kun turde<br />
drømme om. Det viser sig - hvilket<br />
i øvrigt ikke er overraskende – at<br />
brugere, som får ansvar, og som<br />
selv bestemmer, får lyst til at have<br />
mere ansvar og bestemme mere.<br />
Det har i dag betydet, at ’Byggeklodsmodellen’<br />
ikke blot er et<br />
redskab til behandlingsplanlægning,<br />
men endvidere kan anses for<br />
at være en tilgang til brugerindflydelse<br />
i hele det sociale system.<br />
Brugerne i MotivationsHuset har<br />
ud over indflydelse på deres egen<br />
individuelle plan indflydelse på<br />
åbningstider, ansættelser, økonomi<br />
(ikke fuldt), udvikling af<br />
behandlingstilbud, behandlingsmateriale,<br />
programmet i MotivationsHuset<br />
og de sociale aktiviteter.<br />
Også her gør vi det anderledes<br />
end de tilbud, vi selv tidligere har<br />
arbejdet i. Vi har ikke noget brugerråd,<br />
hvor man skal komme på<br />
et bestemt tidspunkt. Vi har brugermøder,<br />
hvor man kan melde<br />
sig ind ad hoc på konkrete projekter,<br />
og så bruger vi – også på ledelsesplan<br />
– rigtig meget tid i brugergruppen.<br />
Så meget, at en bruger<br />
faktisk i et interview med Ditte<br />
sagde: ’I må have vildt travlt, dig og<br />
He<strong>nr</strong>ik.’ Ditte: ’Øh… nej, det synes<br />
jeg ikke, at vi har.’ Brugeren: ’Jo, for<br />
hvornår laver I egentlig det, som alle<br />
andre chefer fra behandlingsstederne<br />
laver, når de sidder med lukket dør<br />
på kontoret?’ Ved at bruge tid med<br />
brugerne både i det formelle og<br />
uformelle rum får vi en unik mulighed<br />
for at sikre gode rammer for<br />
brugerindflydelse.<br />
den i øjnene.<br />
Dertil kommer, at der er brugere,<br />
som ikke magter det ansvar,<br />
som ligger i ’Byggeklodsmodellen’.<br />
Der er brugere, som ikke ved,<br />
hvad de helst vil, og hvad de har<br />
lyst til. Det er vores erfaring, at<br />
det oftest er de brugere, som har<br />
været i behandling mange gange<br />
før og ikke er vant til selv at skulle<br />
vælge f.eks. aktiviteter. Det kan<br />
også være de helt unge, som er<br />
nye i behandlingssystemet og ikke<br />
ved, hvad de kan vælge imellem.<br />
Det kræver en ekstra ’håndholdt’<br />
indsats for disse grupper at få fat i<br />
byggeklodstankegangen.<br />
Endelig kan det synes administrativt<br />
bøvlet at skulle holde styr<br />
på f.eks. 60 individuelle planer,<br />
som ikke ligner hinanden. Dette<br />
ligger i øvrigt lige op ad udfordringen<br />
i at opgive illusionen af kontrol.<br />
For hvorfor er det egentlig os,<br />
som skal have styr på brugerens<br />
plan? Ville det ikke være lettere og<br />
mere relevant, hvis brugeren selv<br />
havde det?<br />
Men gør det alligevel….<br />
Selvom der er udfordringer, så<br />
gør det alligevel. Der er simpelthen<br />
ikke noget at miste ved at lade<br />
brugeren styre, og fordelene er så<br />
åbenlyse ved at slippe kontrollen.<br />
Vi vil her liste nogle af grundene<br />
til, at byggeklodser er en god idé:<br />
Først kunne du jo spørge dig<br />
selv: Virker det, jeg gør lige nu? På<br />
mange måder er det lettere bare at<br />
bestemme, hvad behandling er, og<br />
hvad en bruger har godt af. Så bliver<br />
det brugeren, som ikke har forstået<br />
det, hvis han/hun ikke følger<br />
sin plan, og ansvaret for eventuel<br />
fiasko bliver brugerens. Vi synes<br />
ikke, det virker. Man kan sige, at<br />
hvis brugeren alligevel får ansvaret<br />
for fiaskoen, så kunne man ligeså<br />
godt give ham/hende ansvaret og<br />
reel indflydelse på behandlingsforløbet.<br />
Hvad er der at miste? Med<br />
’Byggeklodsmodellen’ får brugeren<br />
ansvaret for sin behandling,<br />
men vi får som behandlingstilbud<br />
også ansvaret for at stille adækvate<br />
tilbud til rådighed for brugeren.<br />
Du får mere tid til det vigtige<br />
I MotivationsHuset handler det<br />
om at hjælpe brugeren til at få det<br />
liv, han/hun ønsker. I stedet for at<br />
bruge en masse tid på det, vi som<br />
professionelle tror virker, så sparer<br />
vi tid ved at gå i gang med det,<br />
som brugerne selv tror virker. Det<br />
er vores erfaring, at brugerne ofte<br />
har ret. I de tilfælde, hvor brugerens<br />
forslag ikke virker, giver det<br />
en god anledning til dialog, når<br />
man har forsøgt sig med det først.<br />
’Byggeklodsmodellen’ er en<br />
snedig og enkel måde at få placeret<br />
brugeren som ekspert i sit eget liv<br />
og få de erfaringer, som brugeren<br />
har med sig, sat i spil. Vi forestillede<br />
os, da vi startede med det, at<br />
det ville være rart for den enkelte<br />
at blive taget så alvorligt, og det er<br />
vores oplevelse, at det også har været<br />
tilfældet.<br />
Du slipper for at lege kat efter<br />
mus. Det er vores antagelse, at alle,<br />
som har arbejdet med behandling,<br />
har prøvet at have det sådan, at det<br />
kan være lidt ligesom at lege katten<br />
efter musen. F.eks. på afgiftningsture,<br />
hvor man forsøger at<br />
kontrollere sig ud af, at brugerne<br />
indtager illegale rusmidler. Ved<br />
at placere ansvaret hos brugeren<br />
og f.eks. lade brugerne selv aftale<br />
reglerne internt i gruppen omkring<br />
stofindtag, så bliver det ikke<br />
personalets, men brugerens eget<br />
ansvar at overholde det aftalte. ■<br />
Om Ditte og He<strong>nr</strong>ik<br />
Ditte er uddannet socialrådgiver, projektleder<br />
og er i gang med en diplomuddannelse<br />
i kriminologi. Hun er afdelingsleder<br />
i MotivationsHuset og er<br />
en person med mange holdninger. Ditte<br />
har en fortid (og på nogle måder nutid)<br />
på den yderste venstrefløj og fik sin<br />
interesse for stofmisbrugsbehandling,<br />
da hun som ung aktivist havde et kort<br />
ophold som varetægtsarrestant i Vestre<br />
Fængsel og mødte en masse stofbrugere,<br />
som afsonede under forfærdelige<br />
forhold.<br />
He<strong>nr</strong>ik har en række forskellige uddannelser<br />
inden for misbrugsområdet og<br />
kan præsentere en liste så lang af forskellige<br />
forkortelser for de kompetencer,<br />
han har erhvervet sig, pt. er han i gang<br />
med en coachuddannelse. Man kan sige,<br />
at He<strong>nr</strong>ik er startet omvendt i rækkefølge<br />
- han har specialiseret sig inden for misbrugs-<br />
og kriminalitetsfeltet, før han har<br />
taget en socialfaglig grunduddannelse,<br />
men nu satser han på at starte på pædagogseminariet<br />
i 2014. He<strong>nr</strong>ik har levet<br />
et langt liv med misbrug og kriminalitet,<br />
og han har ikke glemt, hvor han kommer<br />
fra. Hjertet banker for at give den brugergruppe,<br />
som han selv var en del af,<br />
de bedste betingelser for at få det liv, de<br />
selv ønsker. Sådan har det ikke altid været.<br />
I en årrække har He<strong>nr</strong>ik været en del<br />
af mere fastlagte behandlingskoncepter,<br />
hvor hans job bl.a. var at vise vejen for<br />
de, som havde brug for hjælp, og hvor<br />
målet var stoffrihed.<br />
74 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 75
pionerer<br />
Det satte os i gang: Den svenske undersøgelse<br />
To svenske nationaløkonomer og fremtidsforskere, Ingvar Nilsson og Anders Wadeskog, har kortlagt de økonomiske konsekvenser, hvis<br />
der ikke bliver grebet tidligt ind i forhold til børn og unge, der er truet af marginalisering. Undersøgelsen er beskrevet i rapporten: ’Det<br />
är bättre att stämma i bäcken än i ån. Att värdera de ekonomiska effekterna av tidiga och samordnade insatser kring barn och unga’,<br />
2008. Hovedrapport og sammenfatning kan hentes på hhv. www.seeab.se og www.skandia.se/ideer .<br />
Kan det betale sig?<br />
Er døgnbehandling en reel løsning - økonomisk såvel som menneskeligt?<br />
En undersøgelse af, hvordan det gik årgang 2007 på Opbygningsgården, sætter tanker i gang.<br />
AF HANNE HOLM HAGE-ALI<br />
& DAVID LINDEN<br />
Økonomi har altid været en væsentlig<br />
faktor for arbejdet på rusmiddelområdet,<br />
og efter kommunalreformen<br />
og den finansielle<br />
krise har vi på døgnområdet oplevet,<br />
at mange kommuner etablerer<br />
deres egen dagbehandling. Færre<br />
borgere visiteres til døgnbehandling,<br />
og de, der kommer i døgnbehandling,<br />
får kortere ophold end<br />
tidligere.<br />
Opbygningsgården er et døgnbehandlingstilbud<br />
for stofmisbrugere<br />
beliggende i Thy med plads<br />
til 17 beboere. Vi har mærket konsekvenserne<br />
af denne udvikling i<br />
form af manglende indtjening,<br />
hvilket tvinger os til hele tiden at<br />
arbejde med forandring, effektivisering<br />
og begreberne cost benefit<br />
og cost efficiency, som på vestjysk<br />
hedder: ’Kan det betale sig?’<br />
Set i et samfundsmæssigt perspektiv<br />
kan man også spørge, om<br />
behandling betaler sig? Da vi i<br />
2011 hørte om en svensk undersøgelse<br />
af, hvor store omkostninger<br />
der er for samfundet i forbindelse<br />
med, at mennesker havner i<br />
sociale problemer (se box), brugte<br />
vi det som en anledning til at<br />
kigge på vores egne resultater. Vi<br />
havde en fornemmelse af, at det<br />
går mange af de tidligere beboere<br />
godt, men vi havde aldrig forsøgt<br />
at sætte tal på, hvor mange det<br />
drejede sig om. Så vi gik i gang<br />
med at undersøge, hvor mange af<br />
de beboere, der var i behandling<br />
på Opbygningsgården i 2007, der<br />
er blevet selvforsørgende, er kommet<br />
ud af kriminalitet og vold og<br />
ikke er en økonomisk belastning<br />
for samfundet.<br />
I denne artikel vil vi gennemgå<br />
undersøgelsen om beboerne fra<br />
2007 samt redegøre for vores behandlingsmodel<br />
’Det Terapeutiske<br />
Samfund Phoenix House’, og hvordan<br />
den på Opbygningsgården er<br />
udviklet siden starten i 1991. Desuden<br />
vil vi give et bud på, hvad vi<br />
tror, det er i behandlingsmodellen,<br />
der virker for beboerne.<br />
Hvad er effekten, og hvad skaber<br />
en forandring?<br />
Det at vise effekt eller virkning af<br />
en behandling er på ingen måde<br />
nemt. Mads Uffe Pedersen og<br />
Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning<br />
har defineret behandlingseffekten<br />
på denne måde:<br />
’de positive forandringer i klientens<br />
stofmisbrug/afhængighed, som<br />
med rimelig sandsynlighed kan<br />
tilskrives en given social stofmisbrugsbehandling’.<br />
Skulle man pege på en specifik<br />
positiv forandring, kunne det eksempelvis<br />
være stoffrihed, hvilket<br />
for de flestes beboeres vedkommende<br />
opnås ret kort tid efter<br />
behandlingens begyndelse og for<br />
nogles vedkommende fortsætter<br />
efter endt behandling. En anden<br />
kunne være, at beboeren har reduceret<br />
sit misbrug eller er holdt<br />
op med at begå eksempelvis kriminalitet.<br />
Selvom dette i høj grad<br />
er gode og positive forandringer,<br />
er det ikke kun det, vi forsøger at<br />
påvise her, men snarere, hvad der i<br />
behandlingen har bidraget til disse<br />
forandringer. Vores spæde ambition<br />
er blot et forsøg på at løfte låget<br />
på den ’sorte boks’, behandling<br />
ofte omtales som, og på den måde<br />
bidrage til at skabe et billede af,<br />
hvad der evt. kan tænkes at virke,<br />
i hvert fald på Opbygningsgården.<br />
Hvordan er det gået dem, der var i<br />
behandling på Opbygningsgården<br />
i 2007?<br />
Opbygningsgården har i efteråret<br />
2012 - ved Caroline Berg-Sørensen<br />
og Lasse Mølholm, lavet en<br />
evaluering af, hvordan det i dag<br />
går de beboere, som var indskrevet<br />
i 2007, og som gennemførte minimum<br />
3 måneder af behandlingsprogrammet.<br />
Det drejer sig om i<br />
alt 33 personer, 29 der gennem-<br />
førte programmet, og 4 der forlod<br />
behandlingen før tid. Om to af de<br />
33 ved vi, at de er døde. Gennem<br />
Facebook og personlige relationer<br />
har vi haft kontakt med 26 personer<br />
af de resterende 31. Derudover<br />
ved vi, at to er på stoffer, mens vi<br />
ikke har oplysninger om de sidste<br />
tre.<br />
Vi har således interviewet 83,9%<br />
(26 ud af 31) af de tidligere beboere,<br />
og vi har data om misbrugs- eller<br />
stoffrihedsstatus for 90,3% (28<br />
ud af 31) af dem. 16 af de 28 var<br />
opioidmisbrugere, 1 var misbruger<br />
af hash, og de resterende 11 var<br />
blandingsmisbrugere (men ikke af<br />
opioider).<br />
11 af de 28 har holdt sig stoffri<br />
siden afslutningen af behandlingen<br />
(4½-5 år). 4 af de 11 har haft et<br />
eller to tilbagefald under en uges<br />
varighed. Dette regner vi ikke for<br />
reelle tilbagefald, men en del af<br />
processen, hvor de pågældende<br />
gør sig den erfaring, at stoffer ikke<br />
længere er en brugbar løsning<br />
for dem, når tilværelsen går dem<br />
imod, og at det ikke er muligt for<br />
dem blot at bruge stoffer eller ryge<br />
hash en gang i mellem.<br />
De resterende har haft et eller<br />
flere tilbagefald af mere end<br />
en uges varighed. På undersøgelsestidspunktet<br />
havde 16 ud af 28<br />
holdt sig stoffri i mere end de sidste<br />
2 år, og 20 af de 28 havde holdt<br />
sig stoffri i mere end det sidste år.<br />
På selve undersøgelsestidspunktet<br />
var 23 ud af 28 stoffri.<br />
Hvis vi ser på, hvordan det går<br />
de 23 ud over, at de er stoffri, så er<br />
17 (ca. 3/4) enten i arbejde eller under<br />
uddannelse. 10 har fast arbejde<br />
som eneste indtægtskilde, og 1<br />
driver en selvstændig virksomhed,<br />
men får også invalidepension. De<br />
6 i uddannelse læser til psykolog,<br />
sygeplejerske, ergoterapeut, HF, og<br />
2 til pædagog. Af de resterende 6<br />
har 1 været i arbejde i flere år, men<br />
var på interviewtidspunktet på sygedagpenge,<br />
1 stod lige over for at<br />
skulle starte i praktik, og 1 var i aktivering.<br />
Det var således kun 3 ud<br />
af 23 stoffri, som var på kontanthjælp<br />
og uden beskæftigelse.<br />
Økonomisk kriminalitet og vold<br />
før og efter behandling på Opbygningsgården<br />
Af de 26 interviewede havde 21<br />
begået økonomisk kriminalitet<br />
det sidste år, før de kom i behandling<br />
på Opbygningsgården. De<br />
har givet et overslag på omfanget<br />
af deres økonomiske kriminalitet<br />
til samlet at have udgjort ca. 4-7<br />
millioner kroner på et år. Selve<br />
beløbet, som de har givet et overslag<br />
på, skal selvfølgelig tages med<br />
forbehold. Efter behandlingen på<br />
Opbygningsgården har kun 5 begået<br />
kriminalitet, og inden for det<br />
sidste år har kun én af de 26 interviewede<br />
begået kriminalitet. De 5,<br />
som har begået økonomisk kriminalitet<br />
efter behandling, har alle<br />
begået kriminaliteten, mens de<br />
har været i misbrug igen. Selv om<br />
6 har været i misbrug inden for det<br />
sidste år, og 3 stadigvæk er det på<br />
interviewtidspunktet, er det altså<br />
kun én, der har begået kriminalitet<br />
inden for det sidste år. Det kunne<br />
således tyde på, at selv de, som<br />
ikke er blevet stoffri af behandlingen,<br />
har begået væsentligt mindre<br />
kriminalitet efter behandlingen.<br />
Ligeledes er der et markant fald<br />
i voldsepisoder for de tidligere<br />
beboere på Opbygningsgården.<br />
76 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 77
17 af de 26 (ca. 2/3) interviewede<br />
havde været involverede i voldelige<br />
episoder det sidste år, før de<br />
kom i behandling på Opbygningsgården.<br />
Efter endt behandling på<br />
Opbygningsgården har 8 været<br />
involverede i voldelige episoder<br />
(over en periode på 4½-5 år), og<br />
inden for det sidste år er det kun<br />
3, som har været involverede i voldelige<br />
episoder.<br />
Disse resultater ser vi som udtryk<br />
for, at der efter endt behandling<br />
er sket en positiv forandring<br />
for de fleste beboere. I antal er det<br />
en lille gruppe mennesker, vi kan<br />
udtale os om, men vi mener, at det<br />
alligevel understøtter synspunktet<br />
om, at behandling gør en forskel<br />
og betaler sig, hvilket vi kommer<br />
nærmere ind på senere i denne artikel.<br />
Startvanskeligheder på Opbygningsgården i 70'erne.<br />
26 lande og har rødder tilbage til<br />
USA, hvor en Charles Dederich<br />
i 1958 begyndte at holde møder<br />
for alkoholikere og narkomaner<br />
i sit hjem. Dederich var tidligere<br />
medlem af AA (Anonyme Alkoholikere,<br />
startet i 1935), der bl.a.<br />
betragter misbrug som en medfødt<br />
og uhelbredelig sygdom og<br />
inddrager højere magter i behandlingen<br />
– hvilket er de to største<br />
forskelle på AA og Det Terapeutiske<br />
Samfund, som taler om misbrug<br />
som et symptom på sociale<br />
og/eller psykologiske problemer.<br />
Dederichs tilgang var at lade deltagerne<br />
konfrontere hinanden på<br />
møderne, kaldet ’The Games’,<br />
og det lykkedes for deltagerne at<br />
holde sig ædru og stoffri. De etablerede<br />
i 1958 et kollektiv kaldet<br />
’Synanon’, hvor de hjalp hinanden<br />
ud af afhængigheden via flere<br />
ugentlige møder i ’The Games’,<br />
hvor konfrontationsniveauet var<br />
højt, og hvor der var meget verbal<br />
aggressivitet. På det tidspunkt var<br />
der ingen professionelle involveejendom<br />
i Thy, der blev starten<br />
på Opbygningsgården – det, Keld<br />
Pries beskriver i sin bog ’Et behandlingseventyr’.<br />
Mange misbrugere<br />
frigjorde sig fra misbruget<br />
og afhængigheden igennem længerevarende<br />
medlemskab af kollektivet.<br />
I gennemsnit boede folk<br />
et par år på gården.<br />
Fællesskabet havde dengang en<br />
stor betydning i behandlingen, og<br />
det var måske også det, som de<br />
daværende kollektivister i 1991<br />
faldt for i ’Det Terapeutisk Samfund<br />
Phoenix House’, en behandlingsmodel,<br />
der blev praktiseret<br />
på ’Veksthuset’ i Oslo. Nordmændene<br />
havde importeret modellen<br />
fra London uden at tage højde for,<br />
at den britiske organisationskultur<br />
var mere hierarkisk end i Norden,<br />
hvilket også gav problemer, da modellen<br />
blev indført på Opbygningsgården<br />
via norske medarbejdere.<br />
Det Terapeutiske Samfund - før<br />
’Det Terapeutiske Samfund Phoenix<br />
House’ findes i dag i over<br />
Cover til soundtracket fra filmen Synanon, USA, 1965.<br />
ret. Beboerne arbejdede 7 dage<br />
om ugen på værksteder og med<br />
landbrug. Beboerne måtte ikke<br />
danne par, de havde ingen privat<br />
ejendom, og arbejdet kunne<br />
til enhver tid afbrydes for at gå i<br />
gruppe/’Games’.<br />
Det blev et stort socialt eksperiment.<br />
Projektet var unikt og nyskabende,<br />
og det så ud til at kunne<br />
levere bemærkelsesværdige gode<br />
resultater. Igennem flere år blev<br />
mange tusinde unge stoffrie i behandlingen<br />
i et af Synanon-husene.<br />
Det lignede en succes, og flere<br />
professionelle – især psykologer og<br />
terapeuter - begyndte at interessere<br />
sig for Synanon: psykiateren<br />
Daniel Casriel , grundlæggeren af<br />
psykodrama-terapi J.L Moreno,<br />
den humanistiske psykolog Abraham<br />
Maslow, kendt for sit arbejde<br />
med behovspyramiden, ekspert i<br />
klientcentreret terapi Carl Rogers,<br />
Opbygningsgården<br />
Opbygningsgården var oprindelig<br />
et hippiekollektiv, der udsprang<br />
af Christiania. Forsøg på at fjerne<br />
pushere og hårde stoffer fra Christiania<br />
i 1970’erne blev efterfulgt<br />
af tilbud til stofafhængige om afgiftning<br />
og behandling, i starten i<br />
form af ture til fx Sverige, hvor heroinafhængige<br />
gennemgik en ’kold<br />
tyrker’, altså nedtrapning uden<br />
medicinsk hjælp, så folk var syge<br />
og desperate. Metodeovervejelserne<br />
var bl.a., at gik man igennem<br />
en ’kold tyrker’ med de lidelser, det<br />
indebar, så var det nok ikke sandsynligt,<br />
at man igen røg på stoffer.<br />
Det var et af datidens lidt naive behandlingsdogmer,<br />
som ikke desto<br />
mindre florerede i mange år.<br />
I 1977 købte to ildsjæle, journalist<br />
Kjeld Pries Nielsen og designer<br />
Hjørdis Oppedal, en landpsykodramaterapeut<br />
og sociolog<br />
Lewis Yablonski m.fl.<br />
Problemerne opstod efterhånden,<br />
dels fordi deltagerne ikke<br />
ønskede at vende tilbage til det<br />
omgivende samfund efter endt<br />
behandling, og dels fordi Charles<br />
Dederich udviklede en meget karismatisk<br />
lederstil, så Synanon udviklede<br />
sig til en sekt. Det endte i<br />
et oprør og et brud med Dederich,<br />
og to nye retninger opstod: ’Day<br />
Top’, som Daniel Casriel stod bag,<br />
og ’Phoenix House’, som George<br />
De Leon stod bag. Georg de Leon<br />
er i dag leder af ‘Center for Therapeutic<br />
Community Research’ in<br />
New York City, finansieret af The<br />
National Institute on Drug Abuse<br />
(NIDA). Daniel Casriel skrev senere<br />
bogen ‘So Far a House - The<br />
Story of Synanon’. Daniel Casriel<br />
var med til oprette Day Top Village<br />
(efterfølger til Synanon) i New<br />
York, som klart adskilte sig fra Synanon<br />
ved, at målet for beboerne<br />
var at blive i stand til at fungere i<br />
samfundet igen uden stoffer.<br />
Det Terapeutiske Samfund er<br />
i flere bøger grundig beskrevet af<br />
Georg de Leon, der ser stofmisbrug<br />
som en reaktion på en indre<br />
ubalance, der præger personligheden<br />
kognitivt, adfærdsmæssigt,<br />
emotionelt og socialt. Han taler<br />
om ’fællesskabet som metode’,<br />
den bevidste brug af et fællesskab<br />
blandt ligestillede til at frembringe<br />
social og psykologisk forandring<br />
hos den enkelte. I et terapeutisk<br />
samfund er samtlige aktiviteter organiseret<br />
med henblik på at skabe<br />
indlæring og forandring for den<br />
enkelte beboer, og alle beboere<br />
fungerer som ’måleinstrumenter’<br />
for hinanden i denne proces.<br />
78 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 79
Pionererne inden for Det Terapeutiske<br />
Samfund for stofmisbrugere<br />
var influeret af tidens<br />
trend, som var eksistentiel og humanistisk<br />
psykologi. Kollektivet<br />
var dog ikke præget af demokrati.<br />
Fællesskabet var hierarkisk struktureret,<br />
et autoritært miljø med fokus<br />
på adfærd. For 20 år siden var<br />
behandlingsmodellen på Opbygningsgården<br />
også på nogle punkter<br />
dogmatisk, rigid og frelst. Den<br />
overvejende kompetence for medarbejderne<br />
var, at de selv havde<br />
været i behandling. Fællesskabet<br />
gik forud for individet, og medarbejderne<br />
definerede stort set altid<br />
beboernes problemstillinger.<br />
Tidligere var det især heroinmisbrugere,<br />
der søgte behandling.<br />
De havde store fysiske og sociale<br />
problemer med sig fra misbruget,<br />
var ofte kriminelle og havde haft<br />
mange år med misbrug, før de<br />
kom i behandling. Behandlingen<br />
var præget af tro frem for evidens,<br />
og hele retorikken om misbrug var<br />
præget af stigmatisering og påvirkning<br />
fra NA, fx at man skulle helt<br />
ned og nå bunden og vende, før en<br />
behandling ville lykkes. Selv i dag<br />
er begrebet ’clean time’ almindelig<br />
tale blandt mange misbrugsbehandlere.<br />
Det Terapeutiske Samfund - nu<br />
Siden 1991, hvor Det Terapeutiske<br />
Samfund blev etableret i Thy, er<br />
der sket store ændringer i retning<br />
af mere demokrati, hvor beboerne<br />
i høj grad har medindflydelse på<br />
dagligdagen og egen behandlingsproces.<br />
De senere års skadesreduktionspolitik,<br />
de nye feststoffer<br />
og et ændret syn på misbrugere<br />
har medført, at de misbrugere,<br />
der søger stoffri døgnbehandling,<br />
ikke længere er så stigmatiserede,<br />
syge og kriminelle som tidligere.<br />
Tværtimod er det i dag ofte unge<br />
mennesker med hele eller halve<br />
uddannelsesforløb bag sig og/eller<br />
arbejdserfaring, men stadig med<br />
store stofproblemer. De kan ikke<br />
uden hjælp igen bevæge sig ud på<br />
arbejdsmarkedet eller fuldføre en<br />
uddannelse.<br />
Behandlingsmiljøet skal ruste<br />
de unge til den virkelighed, de vil<br />
møde på udannelsesinstitutioner,<br />
virksomheder o.l., og derfor er det<br />
stive og rigide hierarki afløst af<br />
selvstyrende grupper og en mere<br />
demokratisk tilgang. Tidligere var<br />
det medarbejderne, der definerede<br />
beboernes problemstillinger<br />
og arbejdspunkter. I dag sker det<br />
i et samarbejde mellem beboer og<br />
medarbejder, hvor beboerens opfattelse<br />
af problemet og omfanget<br />
af problemet er det afgørende.<br />
Medarbejdergruppen har også<br />
forandret sig. I dag ansættes ingen<br />
uden en socialfaglig uddannelse,<br />
og alle gamle medarbejdere har taget<br />
terapeutiske og andre relevante<br />
faglige uddannelser. Dette har<br />
betydet et stort løft for den enkelte<br />
medarbejder, men også for det<br />
daglige arbejde, hvor facilitering<br />
af behandlingsmodellen udføres<br />
med faglig viden kombineret med<br />
erfaring i modsætning til tidligere,<br />
hvor fagligheden nogle gange kun<br />
var baseret på tro og på personlige<br />
holdninger og følelser.<br />
De ændringer, vi har foretaget<br />
i behandlingen, er sket uden at<br />
give slip på struktur, fællesskab og<br />
hjælp til selvhjælp. Strukturen er<br />
rammen om behandlingen og dermed<br />
beboernes dagligdag. Fælles-<br />
skabet er den arena, hvor beboerne<br />
øver sig i at danne gode og<br />
meningsfulde relationer. Hjælp til<br />
selvhjælp er det, der skal gøre beboerne<br />
i stand til efter behandling<br />
at tage vare på egne behov.<br />
Ud fra en filosofi om, at man<br />
som menneske også vokser ved at<br />
give, hjælper og vejleder de ældre<br />
beboere nyankomne, så lidt hierarki<br />
er der tilbage.<br />
Vi arbejder også fortsat med<br />
gruppemøder – ’Encountergrupper’<br />
– hvor vi ikke forsøger at<br />
dæmpe de konflikter, der måtte<br />
være. Tværtimod forsøger gruppelederne<br />
at få deltagerne til at stå<br />
ved sig selv, stå ved egne følelser<br />
og holdninger samt udvise forståelse<br />
for andres synspunkter. Førhen<br />
gik bølgerne højt i disse grupper,<br />
og der var kun lidt plads til<br />
den enkeltes stille eftertanke. I dag<br />
er der mere fokus på den enkelte<br />
og det, som denne ønsker at tage<br />
op i plenum, end der er tale om<br />
konfrontationer med de andre.<br />
Behandlingsmodellens større<br />
rummelighed ses også ved, at så<br />
længe et par deltager i behandlingen<br />
på lige fod med de andre beboere,<br />
accepteres pardannelse, og<br />
misbrug fører heller ikke nødvendigvis<br />
til udskrivning. Et enkelt<br />
tilbagefald kan måske være den<br />
øjenåbner, der får beboeren til at<br />
forstå, hvilke kræfter der er på spil,<br />
og hvad der skal til for at leve et<br />
stoffrit liv.<br />
I begyndelsen af 1990’erne var<br />
det normalt af få bevilget 1 års<br />
behandling. Beboerne ankom så<br />
at sige direkte fra gaden, og for<br />
nogles vedkommende anede de<br />
knap, hvor de var havnet. I dag er<br />
bevillingen typisk mellem 3 og 6<br />
Opbygningsgården <strong>2013</strong>.<br />
måneder, og kommunerne bruger<br />
meget tid på udredning og i nogle<br />
tilfælde forbehandling. Det betyder,<br />
at beboerne i dag generelt er<br />
mere motiverede og selekterede,<br />
når de ankommer til døgnbehandling.<br />
Endvidere er der blevet mere<br />
fokus på tiden efter behandlingen,<br />
hvor der nu er tilbud om halvvejshuse,<br />
ambulant efterbehandling<br />
og hjælp til at etablere sig.<br />
I begyndelsen af 1990’erne talte<br />
man om at være færdigbehandlet.<br />
I dag tænker vi, at et sådant begreb<br />
ikke eksisterer.<br />
Behandling<br />
Hver gang en ny beboer ankommer<br />
til Opbygningsgården, oplever<br />
vi en ny grund til at have været<br />
i stofmisbrug, en ny grund til at<br />
ønske sig ud af misbruget og et sæt<br />
nye personlige problematikker. Vi<br />
diagnosticerer ikke og forklarer<br />
ikke. I stedet forsøger vi at have et<br />
miljø og en struktur, så beboerne<br />
selv bliver opmærksomme på de<br />
problemer, de har, og de kompetencer,<br />
de skal bruge for at give<br />
slip på misbruget.<br />
For at få et overblik i processen<br />
hen imod et stoffrit liv arbejder vi<br />
ud fra, at der i denne proces er flere<br />
stadier. De første stadier er præget<br />
af benægtelse og ringe indsigt<br />
i egen problematik. I de næste stadier<br />
kommer en større grad af indsigt<br />
i problemerne samt en begyndende<br />
bevidsthed om eget ansvar.<br />
De sidste stadier beskriver den<br />
proces, som normalt foregår i behandling.<br />
På hjemmesiden www.<br />
opbygningsgaarden.dk kan man<br />
læse mere om disse faser, som er<br />
inspireret af Georg De Leons artikel:<br />
A Stage Paradigm fra 1996.<br />
Før og efter behandling<br />
Det er vores oplevelse, at de, der<br />
har været gennem et behandlingsforløb<br />
på Opbygningsgården, har<br />
en oplevelse af et liv før og efter<br />
behandlingen. To tidligere beboere<br />
udtrykker det således:<br />
’Gården har kort sagt betydet alt<br />
for mig. Mit liv kan deles op i 2 afdelinger,<br />
et før og et efter. Før Gården<br />
drejede mit liv sig kun om en ting,<br />
nemlig stofferne. Efter Gården drejer<br />
mit liv sig stort set om alt andet, nemlig<br />
uddannelse, børn, kæreste, venner,<br />
musik osv. osv. Det, jeg har fået og taget<br />
med mig fra Opbygningsgården, er<br />
meget kort sagt: livet. Livet på godt og<br />
ondt, men nu mest på godt. Uden Opbygningsgården,<br />
de ansatte og det fællesskab,<br />
der residerer der, ville jeg højst<br />
sandsynlig være død. I stedet kan jeg<br />
nu snart fejre 4 års stoffrihed og se frem<br />
til en uddannelse, der afsluttes i 2012.’<br />
’I <strong>sommer</strong>s ankom jeg på Opbygningsgården.<br />
D. 11. juli 2011 for at<br />
være præcis. Efter at have været i<br />
misbrug i 15 år. Jeg var misbruger<br />
helt ind til benet, mine tanker, mit liv,<br />
alt handlede om at blive påvirket, og<br />
jeg ville ikke mere. Jeg var deroppe<br />
i 5 måneder og lærte at se ind i mig<br />
selv og mærke mig selv, så godt som<br />
mit skadede liv nu tillod mig. Jeg var<br />
meget ustabil i min proces, svingede<br />
frem og tilbage. I dag over 9 måneder<br />
efter er jeg stadig ikke faldet tilbage i<br />
mit gamle, usunde mønster. Det er en<br />
daglig kamp, men jeg ved, hvad vej<br />
jeg vil, og hvor jeg vil hen. Jeg har<br />
i dag aftalt praktikplads som sælger<br />
med T., en bilforhandler. 8 ugers<br />
praktik med efterfølgende mulighed<br />
for fastansættelse. Jeg skal starte på<br />
mandag. Jeg kan ikke sætte ord på,<br />
hvor glad jeg er. Sidder og græder nu,<br />
imens jeg skriver dette. Kan slet ikke<br />
selv forstå den udvikling, og for et år<br />
siden havde jeg aldrig nogensinde<br />
troet på, at jeg ville komme ud af mit<br />
misbrug. Jeg kunne ikke have klaret<br />
det alene, tak til Gården, personalet,<br />
men først og fremmest fællesskabet,<br />
jeg var en del af deroppe.’<br />
80 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 81
Disse citater peger i retning af,<br />
at noget virker. Der er en effekt, en<br />
forandring, et forløb, som tager sin<br />
begyndelse på Opbygningsgården<br />
og fortsætter efterfølgende. George<br />
De Leon, som har arbejdet<br />
med Det Terapeutiske Samfund i<br />
en menneskealder, udtrykker det<br />
således: ’Folk bliver stoffrie i behandlingen,<br />
men det er kun et forstadie<br />
til at lære at leve et stoffrit<br />
liv’. Det Terapeutiske Samfund er<br />
ikke bare behandling, ikke en kur,<br />
men en transformation – altså en<br />
forandring, om man vil. Men hvad<br />
kan dette tilskrives?<br />
Vores egen undersøgelse peger<br />
på, at effekten - i denne kontekst<br />
stoffrihed, arbejde, uddannelse,<br />
reduceret kriminalitet m.m. - for<br />
en stor del af de tidligere beboeres<br />
vedkommende er ganske god, men<br />
den fortæller ikke i tilstrækkeligt<br />
omfang om den forandring, der<br />
evt. måtte have fundet sted, mens<br />
de var i behandling - og om det<br />
overhovedet kan tilskrives denne.<br />
Undervejs i behandlingen arbejder<br />
beboerne med at forholde<br />
sig anderledes til sig selv, og det er<br />
måske en nødvendig forudsætning<br />
for at få udbytte af behandlingen.<br />
Det er nødvendigt for den enkelte<br />
at træffe et valg om, at behandling<br />
er nødvendig og dermed ønskelig.<br />
Men hvad, der får misbrugeren til<br />
at træffe dette valg, er i vores optik<br />
mindre væsentligt, fordi dette blot<br />
er et skridt på vejen og en naturlig<br />
del af den udvikling, der over tid<br />
kan tænkes at skabe en forandring.<br />
Det, at man som menneske har et<br />
valg og et ansvar, ikke bare i forhold<br />
til at bruge stoffer, men også i forhold<br />
til andre mennesker, at man<br />
kan kontrollere sin adfærd, sine<br />
Istandsættelse af Opbygningsgården engang i 80'erne.<br />
følelser og reaktioner på samme,<br />
er et vigtigt aspekt i behandlingen.<br />
Mange af vore beboeres sociale<br />
historier bærer præg af omsorgssvigt,<br />
misbrug og overgreb både<br />
verbalt og fysisk samt voldsomme<br />
følelsesmæssige oplevelser. Det<br />
indebærer ofte, at bestemte handlingsstrategier<br />
bliver nødvendige<br />
for at kunne rumme eller bære det<br />
ubærlige. Erfaringen viser, at en af<br />
disse strategier er at lægge ansvaret<br />
for de valg, man træffer, fra sig<br />
og være i kamp med omgivelserne.<br />
En tidligere beboer udtrykker det<br />
således:<br />
’Døgnbehandlingen har for evigt<br />
ødelagt min evne til at sige ’fuck det<br />
lort’, fordi ansvaret ligger på mig, det<br />
handler ikke om nogen andre, der gør<br />
noget mod mig, og at det derfor er i orden,<br />
at jeg går ud og laver et eller andet,<br />
sådan har det ellers altid været...<br />
... ... de er alle sammen imod mig,<br />
det er mod mig, de gør det, ik’ også,<br />
ja, men det er mig, der træffer valget!’<br />
’Det kan godt være, det ikke er<br />
din skyld, men det er dit ansvar<br />
at gøre noget andet nu, og det<br />
vil vi gerne hjælpe dig med.’<br />
Ovenstående er en grundbetragtning<br />
på Opbygningsgården<br />
og med til at ansvarliggøre den<br />
enkelte beboer, som i høj grad må<br />
forholde sig til dette under sin behandling.<br />
Det er selvsagt en kæmpe<br />
opgave at pålægge den enkelte<br />
fra dag et, hvorfor selve behandlingen<br />
også er inddelt i 3 faser,<br />
hvor den første del hovedsagelig<br />
drejer sig om at finde sig til rette i<br />
et anderledes miljø og beslutte sig<br />
for, at Opbygningsgården er det<br />
rigtige sted. At blive tryg og have<br />
tid til, at der kan opbygges tillid til<br />
de andre, både medarbejdere og<br />
beboere.<br />
Når vi ser på de tilbagemeldinger,<br />
vi har fået i forbindelse med<br />
undersøgelsen af beboerne i 2007,<br />
peger næsten alle samstemmende<br />
på, at det var væsentligt for dem<br />
at opleve, at de selv blev tillagt et<br />
ansvar. Et af de spørgsmål, vi stillede,<br />
var: Er der noget, som du vil<br />
fremhæve fra dit program på Opbygningsgården<br />
eller efter, som har været<br />
af afgørende betydning for dit liv? En<br />
af beboerne giver følgende svar.<br />
’Fællesskabet har virket... ... ... redskaberne<br />
og rammerne, der blev sat,<br />
at der blev stillet krav, og at jeg fik<br />
ansvar, det var ikke sket før i mit liv’.<br />
En anden peger på, at det, der havde<br />
betydning var ’fællesskabet, den<br />
individuelle terapi og at sidde i administrationen<br />
(en ansvarsposition), at<br />
være ansvarlig, jeg blev voksen’.<br />
Ansvarspositionerne og den<br />
daglige struktur er grundlaget for<br />
beboerne. Ud over de rent terapeutiske<br />
rammer, encountergrupperne,<br />
den individuelle terapi,<br />
seminarerne og samtalerne er<br />
der en struktureret hverdag, hvor<br />
beboerne selv er ansvarlige for<br />
indkøb, tilrettelæggelse af menu,<br />
rengøring på eget værelse og fællesarealer<br />
samt ansvarlige for, at<br />
der er morgenmad, frokost og aftensmad<br />
til tiden. Sammen med<br />
medarbejderne planlægger de ture<br />
ud af huset, biograf, bowling osv.<br />
I den kontekst bliver den adfærd,<br />
man har, og den ansvarlighed - eller<br />
mangel på samme - man udviser,<br />
tydeligere både for en selv og<br />
for dem, man bor og lever sammen<br />
med. De konflikter, der uvægerligt<br />
opstår undervejs, er med til<br />
at skabe grundlaget for det, vi til<br />
stadighed arbejder med: at sætte<br />
ord og begreber på indre følel-<br />
sesmæssige tilstande samt kommunikere<br />
disse på en for en selv<br />
og andre hensigtsmæssig måde.<br />
Encountergrupperne er et af de<br />
fora, hvor beboerne kan øve sig i<br />
at kommunikere og lære at stå ved<br />
sig selv.<br />
Det, der virker, og som kan tænkes<br />
at bidrage til en forandring, er<br />
ikke, at terapeuten er helt fantastisk<br />
til sit arbejde, men snarere, at<br />
gruppen, altså fællesskabet, bidrager<br />
med løsninger, der tages alvorligt<br />
af de involverede. En tidligere<br />
beboer fortæller, at ’nu havde de set<br />
mig sådan, med alle de der ting, ik’<br />
også, det der med, at man tør vise,<br />
at man er sårbar, og jeg er et følsomt<br />
menneske, som kan blive ked af det<br />
og vred... ... ... det var også i orden’.<br />
At have en oplevelse af at blive<br />
rummet, at der er plads til at være<br />
både vred og ked af det, kan være<br />
medvirkende til en bevidstgørelse<br />
af, hvordan det er muligt at gøre<br />
noget andet end at tage stoffer,<br />
være voldelig eller lukke sig inde<br />
i sig selv. Samme tidligere beboer<br />
fortæller endvidere, at ’følelser er jo<br />
på den måde ikke rationelle, de kommer<br />
bare, men det der med at håndtere<br />
det, det med at stå det igennem,<br />
og det med at være i det, ikke flygte<br />
fra det, du ved... ... ... det lærte jeg i<br />
døgnbehandlingen... ... ...at identificere<br />
mine følelser, at stå ved dem og<br />
erkende, at jeg er en lille følsom dreng,<br />
der ikke har fået det, han har haft<br />
behov for, og det bal er forbi, jeg får<br />
det aldrig, det eneste jeg kan gøre, det<br />
er at tage den her knægt i hånden og<br />
sige, at jeg skal nok passe på dig, og<br />
det er kun mig, der kan gøre det’.<br />
’Kun du kan gøre det, men du<br />
kan ikke gøre det alene’, lyder<br />
et ordsprog i Det Terapeutiske<br />
Samfund. Det peger hen imod<br />
en anden læresætning, der siger,<br />
at ’hver gang jeg hjælper dig med<br />
at foretage en ændring, styrker jeg<br />
den ændring i mig selv.’ Hjælp til<br />
selvhjælp via fælleshjælp bliver her<br />
helt centralt. Ligegyldigt hvor meget<br />
rådgivning, individuel terapi<br />
og vejledning vi som medarbejdere<br />
giver, er det i sidste ende den<br />
enkelte, der skal gøre noget andet.<br />
Det er vores oplevelse, at der,<br />
hvor den væsentligste ændring<br />
eller motivation til forandring<br />
finder sted, er i samspillet med<br />
ligesindede. Det er ved at placere<br />
beboeren i positive sociale roller,<br />
specielt sammen med andre,<br />
der har samme problematikker,<br />
at den enkelte begynder at se sin<br />
egen problematiske adfærd og forstå<br />
den. Det er vores oplevelse, at<br />
dette frembyder en mulighed for<br />
forandring, fordi man i korte træk<br />
er styret af det, man ikke er bevidst<br />
om. 1 til 1 rådgivning/samtale<br />
virker ikke på samme måde,<br />
ligegyldigt hvor dygtig rådgiveren,<br />
terapeuten, socialarbejderen eller<br />
pædagogen er. Der er 168 timer i<br />
en uge, hvor beboerne lever med<br />
hinanden, ser hinanden, rådgiver<br />
hinanden og konfronterer hinanden.<br />
Den dynamik og synergi, der<br />
kommer frem i fællesskabet, er,<br />
som vi ser det, en af de væsentligste<br />
årsager til forandring, ikke<br />
bare i forhold til at holde sig stoffri,<br />
som er relativt simpelt, mens<br />
man er i behandling, men mere<br />
i forhold til en fundamental ændring<br />
i tankegang, adfærd og forståelse<br />
af sig selv og andre. Dagligdagen<br />
på Opbygningsgården<br />
afspejler det omgivende samfunds<br />
krav, normer og værdier, men til<br />
82 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 83
HANNE HOLM hage-AlI<br />
GESTALTTERAPEUT, DAGLIG LEDER<br />
DAVID LINDEN<br />
SOCIALRÅDGIVER<br />
BEGGE OPBYGNINGSGÅRDEN<br />
Bøger<br />
forskel fra samfundets ofte hektiske<br />
dagligdag er beboerne her i en<br />
tryg ramme, hvor det er muligt at<br />
udforske, udvikle og implementere<br />
de sociale, erhvervsmæssige<br />
og følelsesmæssige kompetencer,<br />
man kan have brug for at opnå<br />
eller genvinde. Der er plads til at<br />
indrette behandlingsforløbet, så<br />
det passer til den enkelte samtidig<br />
med, at der er et fælles mål, en fælles<br />
forståelsesramme i et trygt miljø,<br />
hvor udvikling og forandring er<br />
i fokus. Denne sammenhæng er<br />
meget vigtig, hvis man skal gøre<br />
sig håb om at leve et relativt godt<br />
og positivt liv uden kriminalitet,<br />
vold og misbrug af stoffer som<br />
løsning på sine problemer, og vi<br />
mener at kunne se, at det skaber<br />
positive forandringer for dem, der<br />
har modtaget behandlingen. Om<br />
denne forandring ville finde sted<br />
uanset behandlingen er det i sagens<br />
natur svært at svare på. Men<br />
under alle omstændigheder er det<br />
gamle dogme om ’én gang junkie,<br />
altid junkie’ i vores optik for altid<br />
skudt i sænk. Et stoffrit liv er muligt,<br />
forandring er mulig, og måske<br />
vigtigst af alt: En oplevelse af, at<br />
livet er meningsfuldt, er mulig.<br />
Årgang <strong>2013</strong><br />
I dag er behandlingstiden i gennemsnit<br />
ca. 4 måneder mod ca.<br />
7 måneder i 2007. Beboerne får i<br />
dag mere medicin og har ofte en<br />
psykiatrisk diagnose. Hvad det<br />
betyder for resultatet af døgnbehandlingen<br />
kan vi endnu ikke<br />
udtale os om. Vi har besluttet at<br />
fortsætte med at undersøge, hvad<br />
der er sket 5 år efter endt behandling<br />
med de beboere, som var i behandling<br />
i 2008.<br />
Den kortere behandlingstid giver<br />
os stadig mange udfordringer,<br />
men det ser ud til, at beboerne er<br />
i stand til at tilegne sig modellen<br />
på kort tid og arbejde meningsfyldt<br />
med de problematikker, de<br />
har med sig. Vi har stadig fokus på<br />
ikke at give slip på de vigtigste elementer<br />
i Det Terapeutiske Samfund,<br />
nemlig struktur, fællesskab<br />
og hjælp til selvhjælp, hvor vi ikke<br />
diagnosticerer og ikke forklarer,<br />
men arbejder terapeutisk ud fra<br />
en eksistentiel, humanistisk tilgang.<br />
Vi vil varmt anbefale at læse<br />
Simon du Plocks artikel i STOF<br />
<strong>nr</strong>. 3, 2004, om ’Afhængighed af<br />
afhængigheden’. – Hans beskrivelse<br />
af, hvordan man kan tænke<br />
misbrug og behandling, vakte stor<br />
genklang hos os.<br />
Dette var et lille kik ind i vores<br />
hverdag og en kort gennemgang<br />
af vores undersøgelse af årgang<br />
2007, der peger på, at det er en<br />
god investering at sende folk i<br />
døgnbehandling: Her opøver<br />
man de kompetencer, man skal<br />
bruge for at forblive stoffri. Det<br />
er jo som bekendt ikke den store<br />
kunst at stoppe med at tage stoffer<br />
- kunsten er at forblive stoffri,<br />
og jo flere det lykkes for, jo større<br />
vil samfundsnytten være. Og ja, så<br />
kan det betale sig.<br />
Vi håber, at andre på døgnbehandlingsområdet<br />
kan blive inspireret<br />
til lignende undersøgelser og<br />
til at få sat ord på, hvad der virker<br />
i døgnbehandling. ■<br />
LITTERATUR<br />
Kjeld Pries Nielsen: Opbyggerliv – et behandlingseventyr.<br />
Gyldendal. 1989.<br />
Martin Kooyman, Swets & Zeitlinger: The Therapeutic<br />
Community for Addicts. Amsterdam. 1993.<br />
Daniel Casriel: So Far a House – The Story of Synanon.<br />
1963.<br />
Verle Soyez & Eric Broekaert: Therapeutic Communities.<br />
Journal of Humanistic Psychology. 2005.<br />
Georg De Leon: A Stage Paradigm. Substance<br />
Abuse. Vol 17 (1). 1996.<br />
Georg De Leon: Det Terapeutiske Samfunn. Universitetsforlaget.<br />
Oslo. 2003.<br />
Wilfred R. Bion: Erfaringer i grupper. Hans Reitzels<br />
forlag. København. 1993.<br />
Irvin D.Yalom: Terapiens essens. Hans Reitzels forlag.<br />
København. 2003.<br />
Geert Hofstede: Culture’s Consequences: Interntional<br />
Differences in Work-relatede Values. Administrative<br />
Science Quarterly. Cornell University. 1983.<br />
Mads Uffe Pedersen & Morten Hesse: Effekten af<br />
den sociale misbrugsbehandling. Center for Rusmiddelforskning.<br />
Aarhus Universitet. 2012.<br />
Simon du Plock: Afhængighed af afhængigheden.<br />
STOF <strong>nr</strong>. 3. 2004.<br />
http://www.opbygningsgaarden.dk/beretninger.html<br />
AF KAREN ELLEN SPANNOW<br />
Kampen om det gode politiarbejde<br />
– før og nu<br />
FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET<br />
- EN KAMP OM POSITION OG IDEOLOGI<br />
AF MIKKEL JARLE CHRISTENSEN<br />
JURIST- & ØKONOM<strong>FOR</strong>BUNDETS <strong>FOR</strong>LAG. 2012.<br />
279 sider. Pris ca. 350 KR.<br />
Man sættes på prøve, når man går<br />
i gang med Mikkel Jarle Christensens<br />
bog om politiets arbejdsopgaver<br />
og prioriteringer set i forhold<br />
til forskellige regimer, som i Danmark<br />
har afløst hinanden over en<br />
400-årig periode. Det første afsnit<br />
om metode er tungt at bestige, og<br />
også i resten af bogen kunne man<br />
ønske sig lidt oprydning i ph.d.-<br />
jargonen og lidt mere trofasthed<br />
mod kronologien, når nu bogen<br />
udbydes til at større og mere diversificeret<br />
publikum end et videnskabeligt<br />
bedømmelsesudvalg.<br />
Men det er spændende stof.<br />
Hvis man leder efter oprindelsen<br />
til det danske politi, skal man helt<br />
tilbage til 1400-tallets Frankrig,<br />
hvorfra begrebet om politi med<br />
inspiration fra Aristoteles’ værker<br />
bredte sig til Tyskland og videre til<br />
Danmark. Den allerførste spæde<br />
politilovgivning blev gennemført<br />
i Danmark inden reformationen<br />
i 1536, men i det store og hele<br />
var selve reformationen instrumental<br />
for indførelse af politi og<br />
dertil hørende lovgivning. Samtidig<br />
indebar skabelsen af politi, at<br />
befolkningen blev synlig som et<br />
domæne, der kunne styres.<br />
Det var politiets opgave at sikre<br />
den statslige balance ved at intervenere<br />
i befolkningen..<br />
Selve ordet politi kommer fra<br />
Aristoteles’ værker og indikerer<br />
i sin oprindelige form ’politeia’<br />
både statens indre balance mellem<br />
befolkningsgrupper og mere<br />
normativt den ideelle udformning<br />
af ’politien’, som det i første omgang<br />
kom til at hedde.<br />
Teoretisk deler Christensen politiets<br />
udvikling i tre regimer, som<br />
har hver sine kendetegn, og som<br />
åbner for forskellige legitimitetsformer<br />
og forskellige opfattelser<br />
af, hvad det gode og rigtige politiarbejde<br />
er: Borgerregimet, der<br />
bygger på Rousseau’s tanker om<br />
borgere og den sociale kontrakt,<br />
industriregimet, der har en hierarkisk<br />
opfattelse af arbejdslivet<br />
og fokuserer på effektivitet og<br />
produktivitet og som det nyeste<br />
projektregimet, der prioriterer<br />
fleksibilitet, omstillingsevne, netværkssamarbejde<br />
og den enkeltes<br />
evne til at skabe disse forudsætninger<br />
for moderne politiarbejde.<br />
Det gode politiarbejde kan i<br />
alle tre regimer ses at genspejle<br />
de i samfundet gældende normer.<br />
Dermed bliver bogens historisksociologiske<br />
analyse af politiets<br />
skiftende normer på en måde også<br />
historien om forandringen i samfundets<br />
normer. Politiets udvikling<br />
er både afhængig af de store<br />
omvæltninger, som indførelse af<br />
demokrati, industrialisering og<br />
globalisering bringer med sig,<br />
men også påvirket af mere lokale<br />
stridigheder om, hvad det gode<br />
politiarbejde er.<br />
Der har i tiden, siden politiet<br />
blev oprettet, været tale om en<br />
gennemgribende transformation<br />
af den danske politistyrke og dens<br />
arbejdsmetoder. I begyndelsen<br />
var det en flok slet uddannede<br />
og stokkebevæbnede mænd, der<br />
delvist skulle inddrive deres egen<br />
84 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 85
Bøger<br />
løn fra befolkningen, og hvis hovedopgave<br />
bestod i at værne om<br />
den private ejendomsret og den<br />
sociale orden i det enevældige<br />
kongedømme. Efter enevældens<br />
ophør opstod der en del diskussion<br />
om politiets rolle, og i løbet<br />
af 1800-tallet og først i 1900-tallet<br />
gennemføres en del reformer.<br />
De fleste af reformerne var stærkt<br />
inspireret af, hvordan det engelske<br />
politi blev organiseret, og var dermed<br />
også præget af en opdeling<br />
mellem et uniformeret ordenspoliti<br />
og et særskilt kriminalpoliti,<br />
hvis arbejde var videnskabeligt<br />
baseret og i øvrigt svært populært<br />
på grund af datidens detektivromaner.<br />
Anden Verdenskrig vendte op<br />
på mangt og meget, og dannelsen<br />
af NATO, FN, EF og OECD<br />
gjorde sammen med opbygningen<br />
af velfærdsstaten og den dermed<br />
forbundne høje erhvervsfrekvens<br />
og internationale samhandel, at<br />
politiets arbejdsopgaver måtte<br />
reformuleres. Delingen mellem<br />
Vest- og Østeuropa nødvendiggjorde<br />
også efter de flestes mening<br />
nye sikkerhedspolitiske indsatser.<br />
Sikkerhedsapparatet skulle være<br />
modstandsdygtigt både mod fascismen<br />
og kommunismen. Især<br />
samarbejdet med NATO havde<br />
konsekvenser for politiets opgaver,<br />
idet politiet i tilfælde af krig skulle<br />
støtte militæret. Det indebar, at<br />
politiets struktur i indretningen<br />
af politiregioner blev afstemt med<br />
den foreliggende forsvarsstrategi.<br />
Men ellers var det i overensstemmelse<br />
med det industrielle<br />
regime, at ønsket om et effektivt<br />
og produktivt politi, der kunne<br />
sikre velfærdstatens gnidningsløse<br />
funktion, bar politikredsreformen<br />
i 1973 igennem. Hvad de<br />
helt konkrete politiopgaver skulle<br />
bestå af, var det i høj grad op til<br />
politiet selv at definere. Der var<br />
dog fire forhold, som især spillede<br />
ind. Urbaniseringen og den dertil<br />
knyttede stigende kriminalitet fik<br />
betydning for definitionen af politiopgaver.<br />
Registrering af biler<br />
og regulering af en stærkt stigende<br />
trafik indebar andre udfordringer.<br />
Det stigende samkvem med udlandet,<br />
og hvad det indebar af øget<br />
grænsekontrol, smugleri af tobak<br />
og narkotika og andre internationale<br />
forbrydelser, måtte også tages<br />
i betragtning. Endelig mente man,<br />
at selve den nye organisatoriske<br />
inddeling af Danmark, med farvel<br />
til sognene og goddag til nye<br />
kommuner, også krævede hensyn.<br />
Overordnet lå det i luften, at den<br />
rationaliseringsgevinst, der måtte<br />
være ved at indskrænke antallet af<br />
politistationer, skulle tilfalde politiet,<br />
fordi den ville blive nødvendig<br />
til løsningen af nye opgaver.<br />
Blandt disse nye opgaver var<br />
ungdomsnarkomanien, som det<br />
så drabeligt hed, da et stigende –<br />
men numerisk stadigt beskedent<br />
- antal unge i 60’erne og 70´erne<br />
eksperimenterede med euforiserende<br />
stoffer og samtidig lod håret<br />
gro og klædte sig betydeligt mere<br />
tvangfrit, end det pæne borgerskab<br />
brød sig om. Danmark havde<br />
underskrevet en international<br />
konvention om narkotiske stoffer,<br />
der forbød uautoriseret fremstilling<br />
af og handel med en bred<br />
vifte af narkotiske stoffer. Da brugen<br />
af stoffer steg, blev afdeling<br />
N oprettet i kriminalpolitiet til at<br />
klare de ny udfordringer. Inspirationen<br />
kom næsten udelukkende<br />
fra DEA (Drug Enforcement<br />
Administration)i USA, og man<br />
benyttede ligesom amerikanerne<br />
politiagenter, telefonaflytninger<br />
og varetægtsfængslinger i kampen<br />
mod stofferne. Ordenspolitiet oprettede,<br />
sideløbende med kriminalpolitiets<br />
infiltrering af suspekte<br />
miljøer, Uropatruljen, hvor civilklædte<br />
betjente blev sendt ind i de<br />
miljøer, hvor stofferne blev omsat.<br />
Efterretningstjenesten havde<br />
også nok at se til i et Europa, hvor<br />
jerntæppet satte sit tydelige præg<br />
på alt, der lignede sikkerhedsforanstaltninger.<br />
Desuden arbejdede<br />
stadigt flere danske betjente for en<br />
tid i udlandet, efterhånden som<br />
det blev mere almindeligt at udstationere<br />
dem enten alene eller<br />
som en del af en militær styrke.<br />
Cypern var det første sted, hvor<br />
man udstationerede politibetjente<br />
i et forsøg på at dæmme op for<br />
konflikten mellem øens to nationale<br />
grupper.<br />
Den seneste politireform fra<br />
2007 søger at befæste allerede<br />
igangværende tendenser til mere<br />
individuelle og netværksbaserede<br />
måder at arbejde på, som er tæt<br />
knyttet til globaliseringsprocessen.<br />
Parallelt med afviklingen af<br />
den kolde krig blev det europæiske<br />
sikkerhedsfelt omstruktureret, og<br />
der blev fokuseret på nye trusler<br />
og organiseret kriminalitet. Det<br />
har givet politiet en helt central<br />
placering som garant for en ordentlig<br />
efterforskning af kompliceret<br />
kriminalitet og terrorisme. I<br />
projektpolitiet opstod der samtidig<br />
nye forestillinger om det gode<br />
politiarbejde. Opfattelsen er, at<br />
analytiske kompetencer, fleksibili-<br />
tet og forandringsparathed er helt<br />
centrale for arbejdet i tværfaglige<br />
team og netværk. Det anses også<br />
for at være lettere at stimulere de<br />
ansattes kreativitet og engagement,<br />
når arbejdet er problemorienteret.<br />
I slutningen af sin bog giver<br />
Christensen en beskrivelse af, hvordan<br />
politiet klarer den store opgave<br />
med at opretholde ro og orden under<br />
COP-15-mødet i København.<br />
7.000 politibetjente var udstationeret<br />
for at klare udfordringen, og<br />
når undtages seancen, hvor lovlige<br />
demonstranter blev sat ’i futtog’<br />
på den kolde gade uden adgang<br />
til toiletter i timevis, gik det - internt<br />
beskuet - godt. Ingen større<br />
katastrofer. Christensen medtager<br />
SMÅ ORD OM STORE SPØRGSMÅL<br />
AF NILS CHRISTIE<br />
UNIVERSITETS<strong>FOR</strong>LAGET, OSLO. 2010.<br />
Dansk udgave på forlaget Mindspace 2012<br />
126 sider. Pris ca. 200 KR.<br />
denne begivenhed, fordi den kan<br />
bruges til at demonstrere, at politiets<br />
arbejde stadig har træk fra de<br />
forskellige historiske perioder.<br />
Så selv om det moderne politi<br />
primært berømmer det projektorganiserede<br />
arbejde, så er der stadig<br />
en del personale i politiet, som<br />
er underlagt krav fra industrialiseringsregimet,<br />
og hvis indsats måles<br />
med administrative flueben.<br />
Politiets tilstedeværelse som den<br />
fysiske forhindring for forstyrrelse<br />
af den offentlige orden er magen<br />
til det, som var grundlaget for politiets<br />
arbejde helt tilbage under<br />
enevælden. Også det forvaltningsansvar,<br />
som politiet udøvede inden<br />
COP-15 i form af tilladelser<br />
til demonstrationer med mere,<br />
Det kærligste kampskrift<br />
AF RUNE LYKKEBERG<br />
fortaber sig i historien.<br />
Så det nye er flettet sammen<br />
med det gamle. Politiets fysiske<br />
styrke kan ikke undværes. Kun<br />
dele af staben tilkæmper sig arbejdsforhold,<br />
som ikke er underlagt<br />
stadig kontrol, fordi den<br />
forandrede forestilling om det<br />
gode politiarbejde indebærer flest<br />
fordele for den gruppe, der efterforsker<br />
komplekse, internationale<br />
forbrydelser.<br />
Der er en detaljeret indholdsfortegnelse,<br />
stikordsregister og<br />
masser af litteraturhenvisninger til<br />
særligt interesserede. ■<br />
KAREN ELLEN SPANNOW<br />
ETNOGRAF, MAG.ART., PH.D.<br />
Den norske kriminolog Nils Christie har skrevet en ufatteligt klar og god lille bog<br />
om de små ords betydning for den samtale, der holder os sammen.<br />
Sådan taler han virkelig selv. Han<br />
bruger små ord, alle kender, og<br />
fortællinger, ingen ikke kan forstå.<br />
Og han er en af de samfundsforskere<br />
i Skandinavien, som har nået<br />
størst global indflydelse. Den norske<br />
kriminolog Nils Christie har<br />
rejst over hele verden med sine<br />
enkle forklaringer på spørgsmål,<br />
vi almindeligvis regner for ualmindeligt<br />
komplekse. Han skriver i sin<br />
nye bog Små ord for store spørsmål,at<br />
han aldrig er stødt på et problem,<br />
han ikke kunne forklare i et normalsprog,<br />
alle forstår og selv taler.<br />
Der er ikke noget i hans videnskabelige<br />
univers, som ikke kan oversættes<br />
fra videnskabelige begreber<br />
til hverdagssprog. Hele hans bog<br />
er et kampskrift imod den brug af<br />
sproget, som spærrer for samtale og<br />
skubber dem ud, som ikke kan tale<br />
med. For Christie er samfundet en<br />
stor samtale, og forskellen på borgernes<br />
passive resignation og aktive<br />
engagement er det sprog, vi taler:<br />
’Hvis vi vil bidrage til at skabe et<br />
samfund af aktive deltagere, og det<br />
vil jeg, er det de mange små ord,<br />
som må tages i brug.’<br />
86 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />
www.stofbladet.dk · Stof 21 87
dosis<br />
Sprogmisbrugere<br />
Det kritiske problem for Christie<br />
er, at mange af dem, der beskriver<br />
samfundet videnskabeligt og professionelt,<br />
betjener sig af et sprog,<br />
som kun deres kolleger forstår. De<br />
behandler sociale klienter med en<br />
terminologi, som klienter ikke behersker,<br />
og de placerer kriminelle i<br />
sproglige kategorier, de kriminelle<br />
ikke selv kan tale sig op fra. De<br />
udvikler en viden, som skulle gøre<br />
os alle sammen klogere, men som<br />
regelmæssigt resulterer i fordummelse<br />
og udstødelse af samtale.<br />
Dem, vi plejer at regne for veltalende,<br />
kalder Christie for ’sprogmisbrugere’.<br />
Han skitserer tre typer<br />
misbrug af sprog:<br />
Man kan for det første bruge<br />
ord så brede, at de favner alt og betyder<br />
intet. De har mistet enhver<br />
forbindelse med den virkelighed,<br />
vi ser, hører og sanser til daglig.<br />
Det kan være et ord, som ’demokrati’,<br />
der kan betyde alt fra, at ’vi<br />
er gode’ til ’Vesten’. De bredeste<br />
ord er ofte begreber. Christie fortæller,<br />
at han som underviser altid<br />
indleder med at bede de nye studerende<br />
glemme begreberne og<br />
fortælle historier i stedet. De skal<br />
føre deres viden og indsigt tilbage<br />
til de sociale situationer, hvor de<br />
hører hjemme. Begreber skaber<br />
forskelle mellem de veltalende få<br />
og de mange tavse. De sætter også<br />
forskelle mellem de eksperter, der<br />
bruger begreber til at bestemme<br />
store helheder, og de amatører,<br />
vi alle sammen er det meste af tiden,<br />
der fokuserer på deres eget<br />
livs små episoder. Fortællinger<br />
forbinder derimod høj og lav, iagttager<br />
og deltager, behandler og<br />
klient. Hvis en historie er rigtigt<br />
fortalt, kan alle træde ind i den.<br />
Det er ifølge Christie ikke svært<br />
at holde foredrag om kriminologi<br />
i Kasakhstan eller Amazonas, hvis<br />
man fortæller historier i stedet for<br />
at bruge begreber.<br />
Den næste form for misbrug<br />
af sprog drejer sig om ’monopoliserede<br />
ord’. Det er ord, der på<br />
samme måde som lægens kittel<br />
symboliserer magt. Det kan være<br />
præsten, som taler latin, eller sociologen,<br />
der snakker om ’anomi’<br />
og ’stratificering’: ’Disse ord er<br />
professionernes ord,’ skriver Christie:<br />
’Det oplever lægfolk, hvis de<br />
prøver at stjæle dem, at bruge dem<br />
til deres eget formål. Klient betyder<br />
egentlig den, som kommer,<br />
når herren kalder. Nåde være med<br />
den klient, som taler tilbage med<br />
sin herres ord.’<br />
Skadeord<br />
Den sidste slags skadeord kalder<br />
Christie for ’monopoliserende’.<br />
Ord, som når de bruges om noget<br />
eller nogen, sætter alle andre<br />
ord til side. Hvis man definerer en<br />
kvinde som morder, bliver det underordnet,<br />
om hun er fra Fyn, mor,<br />
gavmild, selskabsdanser, humorist,<br />
lægedatter eller fan af Nicklas<br />
Bendtner. Alle andre kvaliteter<br />
skubbes væk, når de monopoliserende<br />
ord tager over. Det samme<br />
gælder ord som ’narkoman’. Man<br />
kan blive helt forbløffet over historier,<br />
hvor det fremgår, at en narkoman<br />
ikke kun er narkoman og ikke<br />
er det hele tiden. Når vi ser hinanden<br />
gennem de monopoliserende<br />
ord, glemmer vi, at mennesker er<br />
fulde af modsætninger, konflikter<br />
og forskellige tilbøjeligheder. Når<br />
vi bestemmer andre som ’psyko-<br />
pater’ eller ’skabsbøsser’, bliver<br />
de i vores øjne til skabeloner, men<br />
Christie pointerer, at hvert af disse<br />
mennesker også er så mangfoldigt,<br />
at man kan skrive en hel roman<br />
om dem. Verden bliver ofte overskuelig,<br />
når man bruger de store<br />
ord. Forholder man sig derimod<br />
til situationer, steder og enkelte<br />
mennesker, bliver verden pludselig<br />
uoverskuelig igen.<br />
Christie erkender dog, at der er<br />
fænomener, nuancer og dimensioner,<br />
som kun afdækkes af fagudtryk.<br />
Hvis vi kun taler hverdagssprog,<br />
mister vi særlige former for<br />
visdom: ’Ja, vi mister noget. Eller:<br />
Nogen vil miste noget, hvis de<br />
ikke bruger de særlige ord og vendinger.<br />
Så det bliver en afvejning.<br />
Værdier står over for hinanden.<br />
Det er spørgsmålet om, hvilket<br />
samfund man vil have.’<br />
Det spørgsmål kredser hele<br />
Christies lille bog om: Hvad kan<br />
man gøre for, at vi kan tale sammen<br />
alle sammen og se hinanden<br />
som værdige mennesker med forskellige<br />
liv? Han skriver selv sådan,<br />
som han mener, man bør skrive og<br />
tale. Han har skrevet kampskrift<br />
mod misbrugerne af sproget og<br />
alle skadeordene, men det er et<br />
kærligt kampskrift. Alle kan være<br />
med. Og som han konkluderer:<br />
’Selv mener jeg nok, det vigtigste<br />
er at få så mange som overhovedet<br />
muligt med i den store samtale.<br />
Så går det nok at skære ned på de<br />
store ord.’ ■<br />
RUNE LYKKEBERG<br />
REDAKTIONSCHEF PÅ IN<strong>FOR</strong>MATION<br />
Denne anmeldelse har været bragt i Information<br />
d. 16.4.2010.<br />
Hvordan administreres den<br />
ordinerede metadon, når patienterne<br />
selv kan bestemme?<br />
En mindre undersøgelse peger på, at især patienter i arbejde ønsker at indtage deres metadondosis<br />
over flere gange i døgnet. Men selvadministration er kompliceret og kræver altid individuel vurdering.<br />
AF PETER EGE<br />
Enhver, der har været ansat på en<br />
behandlingsinstitution, kender<br />
til de mange konflikter, der ledsager<br />
substitutionsbehandlingen<br />
med metadon. Specielt den dagligt<br />
overvågede indtagelse af hele den<br />
ordinerede døgndosis giver anledning<br />
til konflikter. For personalet<br />
sikrer den overvågede indtagelse,<br />
at metadon havner i de rigtige maver<br />
på den rigtige måde og ikke<br />
videresælges eller indtages intravenøst.<br />
Og der argumenteres med, at<br />
metadon har en så lang halveringstid,<br />
at indtagelse én gang i døgnet<br />
ikke påfører patienterne ulemper.<br />
Undtagelsen herfra er de patienter,<br />
der har en hurtig omsætning af medikamentet,<br />
såkaldte ’fast metabolisers’,<br />
men de udgør kun ca. 5 % af<br />
befolkningen.<br />
Ganske mange patienter er<br />
ikke enige. En del er principielt<br />
modstandere af den kontrol og<br />
umyndiggørelse, der ligger i den<br />
overvågede indtagelse. Andre argumenterer<br />
med, at virkningen af metadon<br />
ikke er døgndækkende, og at<br />
de fungerer bedre og sover bedre,<br />
når de deler deres indtagelse af metadon.<br />
Patienterne argumenterer<br />
ud fra deres personlige erfaringer.<br />
Personalet argumenterer ud fra de<br />
officielle retningslinjer. De tænker<br />
på sikkerheden, på at forhindre patienterne<br />
i at snyde og går ud fra en<br />
overbevisning om, at metadonkoncentrationen<br />
i blodet døgnet igennem<br />
er jævn som overfladen på en<br />
skovsø en vindstille dag. Parternes<br />
udgangspunkter er så forskellige, at<br />
konflikter er uundgåelige.<br />
For godt et år siden blev jeg ansat<br />
i Ambulatoriet i Turesensgade.<br />
Ambulatoriet behandler ældre<br />
patienter, der er så stabile, at man<br />
skønner, at det er både muligt og<br />
forsvarligt at lade dem afhente metadon<br />
på et apotek. Ambulatoriet<br />
har en betalingsaftale med Københavns<br />
Kommune, og rådgivningscentrene<br />
visiterer de patienter,<br />
som skønnes egnede til en apotekerudlevering<br />
til Ambulatoriet. De<br />
læger, der er ansat i Ambulatoriet,<br />
ordinerer metadon til afhentning<br />
én gang ugentlig på apotek og ser<br />
patienterne ca. én gang månedligt.<br />
Der er således tale om et klientel,<br />
som modtager en meget begrænset<br />
ydelse, og som kan administrere<br />
den ordinerede metadon fuldstændig,<br />
som de lyster.<br />
Ihukommende de mange konflikter<br />
jeg havde oplevet på behandlingsinstitutionerne<br />
omkring<br />
den overvågede indtagelse af metadon<br />
syntes jeg, det kunne være<br />
interessant at undersøge, hvordan<br />
patienterne administrerede deres<br />
metadon, når de helt selv kunne<br />
bestemme. Og lad det være sagt<br /&g