25.10.2014 Views

TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÁDET nr. 21. sommer 2013

TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÁDET nr. 21. sommer 2013

TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÁDET nr. 21. sommer 2013

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>nr</strong>. <strong>21.</strong> <strong>sommer</strong> <strong>2013</strong><br />

tidsskrift for stofmisbrugsområdet


leder<br />

’Enhver er salig i sin egen tro’<br />

STOF 21<br />

tidsskrift for stofmisbrugsområdet · <strong>nr</strong> 21 · <strong>sommer</strong> <strong>2013</strong><br />

Kigger man bare på sidste nummer af STOF, jubilæumsnummeret,<br />

samt dette nummer, er der<br />

på næsten 300 sider repræsenteret så mange forskellige<br />

metoder, resultater og holdninger, at det<br />

bliver åbenlyst for enhver, at misbrugsområdet er<br />

noget af det mest sammensatte.<br />

Man kunne få den tanke, at STOF er i gang med<br />

at skabe en enestående encyklopædi – på dansk –<br />

med stort set al den relevante viden, man skal have<br />

på området. En sådan tanke understøttes af, at<br />

der på hjemmesiden www.stofbladet.dk nu findes<br />

over 400 artikler med nuancerede indlæg om fx<br />

metadon, heroin, legalisering, stoffri behandling,<br />

unge og ældre stofmisbrugere samt mange andre<br />

emner, der er blevet taget under behandling igennem<br />

de sidste 10-15 år.<br />

Men visionen med bladet er noget helt andet. Det<br />

er ikke at skabe et ’Visdommens Tempel’, der vil<br />

belyse alle aspekter af en problematik og systematisk<br />

samle objektiv viden om emnet.<br />

Tværtimod. I STOF er misbrugsområdet altid til<br />

diskussion, og visionen er at give alle en stemme.<br />

Eftersom enhver af de mange skribenter og aktører<br />

hver er salig i sin egen tro, bliver resultatet af<br />

det ikke et klart overblik over feltet, men et klart<br />

Redaktion:<br />

Vibeke Asmussen Frank<br />

(ansvarshavende)<br />

Birgitte Jensen<br />

(redaktør)<br />

Grafisk tilrettelæggelse:<br />

Lucky Seven / Info@lucky7.dk<br />

Korrektur: Leif Aidt<br />

Tryk: Zeuner Grafisk as<br />

Oplag: 3.500<br />

ISSN: 1397 – 338S<br />

indblik i den tro, det ønske eller den lyst, der er<br />

til at yde intet mindre end det bedste … selv om<br />

’det bedste’ kan være meget forskelligt fra den ene<br />

person til den anden.<br />

Derfor er det også en udfordring for hele området,<br />

at social- og integrationsministeren sidste efterår<br />

har fremlagt en strategi for, hvordan misbrugsbehandlingen<br />

kan blive bedre. Der er brug for at<br />

samle alle de gode og de mindre gode erfaringer,<br />

så man kan få et billede af, hvad der lykkes, hvor<br />

det kniber, hvor der skal justeres, og hvor der skal<br />

tages mere drastiske tiltag i brug.<br />

I den sammenhæng er der mere end nogensinde<br />

brug for at få alle synspunkter og erfaringer frem,<br />

hvis det ved fælles hjælp skal lykkes at sikre endnu<br />

bedre behandling og livsmuligheder for stofbrugerne.<br />

Det kræver refleksion over egne erfaringer<br />

og egen praksis, hvilket de mange indlæg i dette<br />

nummer er udtryk for. Ikke mindst kræver det, at<br />

man er parat til at bevæge sig ind i et område, hvor<br />

intet er helt sikkert, hvor alt er til diskussion, og<br />

hvor arbejdet altid er ’in progress’.<br />

Brug STOF til at blive klogere på de andre … og<br />

brug det til at gøre andre klogere på dig. - Skriv til<br />

det næste nummer!<br />

Birgitte Jensen<br />

Redaktør på STOF<br />

bj@crf.au.dk<br />

Redaktionen afsluttet:<br />

30.maj. <strong>2013</strong><br />

Deadline for næste nummer:<br />

16. september <strong>2013</strong><br />

STOF <strong>nr</strong>. 22 udkommer<br />

december <strong>2013</strong><br />

Abonnement:<br />

Spørgsmål vedr. abonnement<br />

og indlæg & artikler<br />

sendes til bj@crf.au.dk<br />

Postadresse:<br />

STOF / CRF København<br />

Artillerivej 90, 2. 2300 Kbh. S<br />

STOF udsendes gratis til en lang række myndigheder, institutioner og fagfolk på stofmisbrugsområdet. STOF udgives af Center for Rusmiddelforskning via en<br />

bevilling fra Social- og Integrationsministeriet. Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Indlæg i bladet er<br />

udtryk for forfatterens egne synspunkter og dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller CRF's holdninger.<br />

KØBENHAVNS KOMMUNE VIL LEGALISERE HASH-SALG 4<br />

Forslaget om at lovliggøre hashmarkedet i københavn rejser<br />

en række uafklarede spørgsmål og problemstillinger<br />

AF KIM MØLLER<br />

KONSEKVENSER I ET SOCIALT PERSPEKTIV<br />

VED BRUG AF HASH OG ALKOHOL 10<br />

Hvad kan der gøres for de mest udsatte unge,<br />

og er legalisering af hash vejen frem?<br />

AF MADS UFFE PEDERSEN<br />

BOGANMELDELSE<br />

BANDEKRIG – BLODBRØDRE OG HÅNDLANGERE 17<br />

AF KIM MØLLER<br />

HJEMLØS – SKÆBNE ELLER LIVSSTIL? 19<br />

Hjemløse er eksperter i at overleve, og de kan samarbejde –<br />

disse og andre kompetencer bør hjælpesystemet have mere blik for<br />

AF LENE TANDERUP<br />

<strong>FOR</strong>BEDRET INDSATS <strong>FOR</strong> INDLAGTE PATIENTER<br />

MED STOFMISBRUG 25<br />

socialsygeplejersker vinder frem på regionens hospitaler<br />

AF KATHRINE BRO LUDVIGSEN & NINA BRÜNÉS<br />

ÆSTETISK DOKUMENTATION<br />

- AF UNGES SELV-<strong>FOR</strong>TÆLLINGER 33<br />

Kreativt arbejde med et konkret produkt hjælper unge videre<br />

AF SONNY K. NIELSEN & KRISTIAN H. KOFOD<br />

MISBRUGSOMRÅDET TIL DISKUSSION:<br />

HÆKKERUP – HÆGT DIG PÅ EKSPERTERNE! 39<br />

Anbefalinger fra rådet for socialt udsatte<br />

AF JANN SJURSEN<br />

FRA MISBRUGSUDSPIL TIL KONKRETE HANDLINGER 40<br />

Kommunernes landsforening ønsker kvalitetsløft<br />

AF ANNY WINTHER<br />

MISBRUGSOMRÅDET HØRER HJEMME I KOMMUNERNE 42<br />

Centerlederforeningen giver stemme til rusmiddelområdet<br />

AF KARIN RAAHAUGE<br />

DESSERTEN OG FODKLINIKKEN 46<br />

En introduktion til nogle tænkemåder fra et univers,<br />

de færreste kender<br />

AF MICHAEL JOURDAN<br />

DE INDVIEDE, DE UINDVIEDE OG DE FRAFALDNE 49<br />

et kritisk blik på 12-trins behandling og anonyme fællesskaber<br />

AF ANJA PLESNER BLOCH & MICHAEL JOURDAN<br />

’DET KOSTER IKKE NOGET AT TILHØRE NA-FÆLLESSKABET.<br />

DU ER MEDLEM,HVIS DU SIGER, DU ER’ 60<br />

Er alle lige velkomne i de 12-trinsbaserede fællesskaber?<br />

AF LIESE RECKE<br />

DEN AMERIKANSKE DRØM PÅ SYRE – REALISME OG<br />

FANTASI I FILMEN ’FEAR AND LOATHING IN LAS VEGAS’ 67<br />

’Bilens bagagerum lignede et mobilt narkopoliti-laboratorium.<br />

vi havde to poser med græs..’<br />

AF MORTEN AMMITZBØLL<br />

SLIP KONTROLLEN – LAD BRUGERNE STYRE 71<br />

Motivationshuset har opfundet ’byggeklodsmodellen’, så<br />

brugerne selv kan styre deres egen behandling<br />

AF DITTE BRØGGER LØJBORG & HENRIK BECK<br />

KAN DET BETALE SIG? 76<br />

Opbygningsgården har kigget egne resultater efter i sømmene<br />

AF HANNE HOLM HAGE-AGI & DAVID LINDEN<br />

BOGANMELDELSE<br />

KAMPEN OM DET GODE POLITIARBEJDE – FØR OG NU 85<br />

AF KAREN ELLEN SPANNOW<br />

BOGANMELDELSE<br />

DET KÆRLIGSTE KAMPSKRIFT 87<br />

AF RUNE LYKKEBERG<br />

HVORDAN ADMINISTRERES DEN ORDINEREDE<br />

METADON, NÅR PATIENTERNE SELV KAN BESTEMME? 89<br />

Især patienter i arbejde ønsker at indtage deres metadondosis<br />

over flere gange i døgnet<br />

AF PETER EGE<br />

HEROINBEHANDLING I DANMARK<br />

– EN UNDERSØGELSE AF BRUGERE OG BEHANDLING 91<br />

Efter et par år med lægeordineret heroin viser forskningen<br />

interessante resultater<br />

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN<br />

HVAD HAR VI OPNÅET MED LÆGEORDINERET HEROIN? 94<br />

En læge, der har været med hele vejen, gør status<br />

AF CHRISTIAN HVIDT<br />

2 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 3


fri hash<br />

Københavns Kommune<br />

vil legalisere hash-salg<br />

Det meget omtalte forslag om at lovliggøre hashmarkedet i København rejser en række uafklarede<br />

spørgsmål og problemstillinger, som denne artikel analyserer nærmere.<br />

AF KIM MØLLER<br />

Københavns Kommune har under<br />

stor mediebevågenhed lanceret et<br />

forslag om legaliseret salg af hash.<br />

For tredje gang. Det erklærede<br />

formål er at mindske indtjeningsgrundlaget<br />

for de kriminelle grupperinger<br />

og dermed forhåbentligt<br />

reducere de mest voldelige aspekter<br />

af bandekonflikten. Rent praktisk<br />

kan kommunen ikke på egen<br />

hånd iværksætte en sådan ordning,<br />

men må spørge justitsministeren<br />

om lov. Justitsministeren er<br />

imidlertid blankt afvisende, fordi<br />

han mener, at forsøget vil øge tilgængeligheden<br />

af cannabis, og at<br />

ordningen i øvrigt strider direkte<br />

mod de internationale narkotikakonventioner,<br />

som Danmark har<br />

underskrevet.<br />

Fra et forskningsperspektiv er<br />

det ærgerligt, at nuancerne går<br />

tabt i denne konfrontation. Såvel<br />

fortalere som modstandere synes<br />

at have mere travlt med at få ret<br />

end at diskutere problemerne.<br />

For der er problemer, både i den<br />

nuværende situation og under et<br />

legaliseret regime. Som det er nu,<br />

kræver bandekrigen nye ofre på<br />

månedsbasis, og det bliver hele<br />

tiden mere tydeligt, at hashmarkedet<br />

er en del af konflikten. Samtidig<br />

har danske unge et meget<br />

højt forbrug af cannabis, og flere<br />

end nogensinde udvikler et egentligt<br />

misbrug. Det her er ikke kun<br />

en københavnerdiskussion. Som<br />

omtalt i tidligere artikler i STOF<br />

er der flere europæiske lande og<br />

amerikanske delstater, der bokser<br />

med det samme dilemma: Skal vi<br />

prøve at mindske skaderne her og<br />

nu ved at lempe eller helt fjerne<br />

kontrollen, eller skal vi fokusere på<br />

at mindske forbruget og dermed<br />

på sigt også skaderne? I denne artikel<br />

vil jeg tage udgangspunkt i<br />

spørgsmålene og usikkerhederne<br />

frem for i forhastede konklusioner.<br />

Kommunens forslag<br />

Formand for Socialudvalget i<br />

Københavns Kommune Mikkel<br />

Warming har anmodet justitsministeren<br />

om at få bevilget dispensation<br />

fra gældende lovgivning<br />

med henblik på at etablere en<br />

forsøgsordning med regulering af<br />

lovlig hashhandel (Socialudvalget,<br />

10/2-2012, Dokument <strong>nr</strong>. 2012-<br />

77242). Det tog justitsministeren<br />

tre måneder at formulere det forudsigelige<br />

svar på henvendelsen:<br />

nej. Justitsministeren argumenterer<br />

med, at man vurderer, at<br />

en sådan ordning vil øge tilgængeligheden,<br />

forbruget og dermed<br />

også de tilknyttede sundhedsskader<br />

(Justitsministeriet, 11/4-<br />

2012, Dokument <strong>nr</strong>. 358654).<br />

Kommunen har fået den samme<br />

besked før, men det har ikke fået<br />

overborgmester Frank Jensen til at<br />

miste modet. Det næste skridt er<br />

at justere og forbedre forslaget og<br />

herefter prøve igen. Borgerrepræsentationen<br />

afholdt en konference<br />

15. marts <strong>2013</strong> med henblik på at<br />

’kvalificere et konkret og troværdigt<br />

beslutningsgrundlag for implementering<br />

af en forsøgsordning<br />

med legaliseret hashmarked i København<br />

fra produktion til salg.’<br />

(Socialforvaltningen, 21/11-2012,<br />

Dokument <strong>nr</strong>. 2012-935922;). Se<br />

præsentationer fra konferencen<br />

på: www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/tryghed/hashkonference.<br />

I dagbladet Information forklarer<br />

socialborgmester Mikkel<br />

Warming den 11. marts <strong>2013</strong>, at<br />

proceduren var den samme i forbindelse<br />

med etableringen af fixerummet<br />

på Vesterbro. Gentagne<br />

afslag, vedholdende forslag. Socialdemokraterne<br />

i Københavns<br />

Kommune har taget konsekvensen<br />

og går nu til kommunalvalg<br />

med forslaget om et legaliseret<br />

hashmarked som erklæret politik.<br />

Til konferencen havde man<br />

indkaldt såkaldte eksperter fra<br />

ind- og udland med henblik på at<br />

diskutere, hvorvidt en legalisering<br />

kan undergrave de kriminelles<br />

indtjening, og om det vil medføre<br />

en øget tilgængelighed. Undertegnede<br />

var en af de hidkaldte. Min<br />

vurdering, er at begge dele er korrekt:<br />

Man vil undergrave dele af<br />

det sorte marked, men det vil ske<br />

på bekostning af en øget tilgængelighed<br />

og dermed formentligt også<br />

et øget antal brugere på længere<br />

sigt. Ingen af delene er ukontroversielle.<br />

Fortalerne for etablering<br />

af ordningen affejer, at det vil øge<br />

tilgængeligheden: Kan det blive<br />

mere tilgængeligt end nu? Modstanderne<br />

af forslaget er ikke meget<br />

for at kritisere den nuværende<br />

kontrol. De argumenter med, at<br />

banderne hurtigt vil finde andre<br />

kriminelle markeder at kaste sig<br />

over. Hvis vi for en stund lader<br />

som om, at det teknisk kan lade sig<br />

gøre, vil de forventelige virkninger<br />

afhænge af en række detaljer ved<br />

ordningen.<br />

Prisdumpning<br />

Det afgørende punkt for kommunens<br />

forslag er at udkonkurrere<br />

det sorte marked på prisen. Det<br />

er ikke svært. Som det er nu, koster<br />

et gram hash cirka plus/minus<br />

80 kroner. Det er en høj pris for<br />

et semi-forarbejdet landbrugsprodukt,<br />

der kan gro overalt. Den<br />

høje pris er en konsekvens af illegaliteten.<br />

Alle led af produktionen<br />

og distributionen er ineffektive<br />

grundet sikkerhedshensyn og risikokompensationer.<br />

Legalt produceret<br />

cannabis kan i princippet<br />

sælges for så lavt som tyve kroner<br />

per gram, inklusive punktafgiften<br />

(Møller 2011). Den bedste analogi<br />

er vand på flaske. Det er ikke<br />

indholdet, men distributionen og<br />

forpakningen, der gør, at det er så<br />

dyrt i butikken.<br />

Opgaven er her at vælge en pris<br />

på det legale marked, som er tilpas<br />

høj til, at man ikke begynder<br />

at faldbyde hash, men tilpas lav til,<br />

at det sorte marked ikke kan underbyde<br />

kommunen. Profitmarginen<br />

på hash er så høj, at det er<br />

ret sandsynligt, at det sorte mar-<br />

4 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 5


ked vil følge udviklingen og sænke<br />

priserne. Der findes ikke megen<br />

forskning i prissætning på narkotikamarkedet,<br />

men der er fundet<br />

eksempler på, at bander er villige<br />

til at operere med underskud i en<br />

periode for at bibeholde markedsandele.<br />

Kommunen vil formentlig<br />

ikke tilbyde de meget stærke<br />

skunk-sorter til lave priser. Det<br />

vil til gengæld det sorte marked<br />

kunne gøre.<br />

Kan man så gange ti tons cannabis<br />

med tyve kroner per gram<br />

og putte dem i kommunekassen?<br />

Dårligt nok. Hvis den foreslåede<br />

ordning skal have nogen gang på<br />

jord, er man nødt til at investere<br />

massivt i oplysning, forebyggelse<br />

og adgang til behandlingspladser.<br />

Et af problemerne ved at sælge<br />

rusmidler legalt er, at man ved, at<br />

det meste af salget er til folk, der<br />

skader sig selv. De fem procent,<br />

der forbruger mest, forbruger totredjedele<br />

af den samlede mængde.<br />

Det er det samme problem,<br />

staten har, når alkoholafgifterne<br />

skal fastsættes. Mange af de forventede<br />

indtægter kommer fra<br />

folk, der er afhængige.<br />

Varedeklaration<br />

På et legalt marked vil det være<br />

oplagt at benytte muligheden for<br />

at differentiere punktafgiftens<br />

størrelse efter produktets styrke,<br />

svarende til forskellen mellem øl<br />

og hård spiritus. Alene det at begynde<br />

at forholde sig mere detaljeret<br />

til indholdet af den cannabis,<br />

der sælges, vil være et skadesreducerende<br />

skridt.<br />

De senere år er der kommet<br />

fokus på, at cannabis er mere vanedannende<br />

og mere sundheds-<br />

Tilgængelighed<br />

Det mest kontroversielle diskussionspunkt<br />

er, hvorvidt en forsøgsordning<br />

vil øge tilgængeligheden,<br />

og om dette i sig selv vil medvirke<br />

til at øge forbruget? Min vurdering<br />

er, at ja, det vil den. Det største<br />

spørgsmål er for hvem og hvor<br />

meget? Jeg skal med det samme<br />

indrømme, at det er yderst begrænset<br />

med empirisk forskning<br />

i dette spørgsmål, når det direkte<br />

vedrører cannabis. Problemet er,<br />

at der ikke foreligger erfaringer<br />

fra lige så vidtrækkende modeller,<br />

som den Københavns Kommune<br />

lægger op til. Den viden, vi har, er<br />

baseret på virkningerne af mindre<br />

justeringer i strafbarheden og retshåndhævelsesintensitet<br />

over for<br />

besiddelse til eget forbrug i andre,<br />

fremmedartede lande.<br />

Et eksempel, der hyppigt bliver<br />

hevet frem i denne sammenhæng,<br />

er Portugals fjernelse i 2001 af<br />

straf for besiddelse af stoffer til<br />

eget brug. Der er ikke gennemført<br />

nogen officiel regeringsevaluering,<br />

men til gengæld foreligger der tre<br />

andre rapporter. Disse evalueringer<br />

konkluderer, at forøget har været<br />

alt fra en ’dundrende succes’ til<br />

en ’katastrofal fiasko’. Påfaldende<br />

nok er konklusionerne helt i tråd<br />

med ophavsmændenes ideologiske<br />

udgangspunkter og renset<br />

for dokumentation, der modsiskadeligt<br />

end tidligere antaget. I<br />

justitsministerens afvisende svar<br />

til Socialudvalget henviser han til<br />

disse skadevirkninger. Der er to<br />

aspekter af dette spørgsmål. For<br />

det første er der en sammenhæng<br />

mellem, hvor mange der prøver<br />

at ryge hash, og hvor mange der<br />

ender i et problematisk forbrug.<br />

Der er flere end nogensinde, der<br />

opsøger professionel hjælp for at<br />

komme ud af deres hashmisbrug.<br />

Noget af dette kan forklares med,<br />

at behandlingsinstitutionerne er<br />

begyndt at tage alvorligt, at man<br />

faktisk kan have et behandlingskrævende<br />

hashmisbrug. Noget af<br />

det skyldes formentlig den store<br />

stigning i udbredelsen af forbruget,<br />

som indtraf i 1990’erne. Den<br />

anden side af sagen er, at cannabis<br />

er blevet markant stærkere<br />

de senere år målt på indholdet af<br />

den primære psykoaktive substans<br />

9<br />

-tetrahydrocannabinol (THC).<br />

Der findes skunk-varianterne,<br />

hvor THC-indholdet er over 25<br />

procent, mens hash har et niveau<br />

omtrent på ni procent. Der<br />

er selvfølgelig stor variation, men<br />

tendensen er klar. Hertil skal det<br />

bemærkes, at denne udvikling er<br />

foregået under forbuddet. Det er<br />

ikke cannabis, der bliver stærkere<br />

af sig selv. Aktørerne på det sorte<br />

marked har et incitament til at<br />

fremelske koncentrerede produkter,<br />

fordi de fylder mindre og derfor<br />

er nemmere at skjule og smugle.<br />

Denne udvikling forstærkes af,<br />

at markedet bevæger sig i retning<br />

af mere inde<strong>nr</strong>igskultiveret skunk<br />

frem for hash indsmuglet fra Marokko.<br />

I takt med denne stigning<br />

bliver teknologien mere sofistikeret,<br />

og ekspertisen spredes.<br />

På et legaliseret marked vil udbuddet<br />

kunne justeres til at fokusere<br />

på mindre stærke produkter.<br />

Yderligere vil en klar mærkning af<br />

produktets indhold af diverse cannabinoider<br />

være en pædagogisk<br />

indgang til at diskutere skadevirkninger<br />

med brugerne.<br />

ger den (Hughes & Stevens). Ud<br />

over, at dette demonstrerer, hvor<br />

værdiladet diskussionen er, vil jeg<br />

faktisk også stille spørgsmålstegn<br />

ved, hvor meget vi kan lære af erfaringer<br />

fra andre lande på det her<br />

område. Der er så store forskelle<br />

mellem traditioner for at beruse<br />

sig i de forskellige lande, at direkte<br />

sammenligninger nærmest er meningsløse.<br />

Et langt bedre sammenligningsgrundlag<br />

vil være at trække på erfaringer<br />

med regulering af alkohol<br />

og tobak. Her er det tydeligt, at det<br />

bliver taget endog meget alvorligt<br />

med selv minimale justeringer<br />

af tilgængelighed og priser. Med<br />

rette. Her ved vi, at det virker. Aldersgrænser,<br />

åbningstider, reklameforbud,<br />

rygeloven, advarslerne<br />

på cigaretpakkerne, det virker alt<br />

sammen begrænsende på forbruget.<br />

Det får ikke folk til at holde<br />

op med at ryge fra de ene dag til<br />

den anden, men det får dem til at<br />

overveje det.<br />

Det er noget tilsvarende, vi har<br />

med at gøre i forhold til at vurdere,<br />

om en legalisering vil øge forbruget<br />

af hash. Som det er nu, er det<br />

kun en minoritet blandt dem, der<br />

ryger hash på hobbyplan, som selv<br />

opsøger en sælger. Langt de fleste<br />

deler med deres venner til sociale<br />

sammenkomster. Noget af det kan<br />

forklares med, at der er en tærskel,<br />

der skal overskrides, før end man<br />

bevæger sig ud på det sorte marked.<br />

Noget af det kan forklares<br />

med den normative stempling,<br />

der foregår ved, at staten insisterer<br />

på, at det skal være ulovligt. Den<br />

bagvedliggende teoretiske diskussion<br />

er tres år gammel og foregår<br />

stadig. Hvad er mest betingende<br />

for menneskers adfærd, myndighedernes<br />

formelle afskrækkelse eller<br />

den uformelle sociale kontrol,<br />

som udøves af omgangskreds og<br />

lokalmiljø? Det nuancerede svar<br />

er oplagt: ’lidt af hvert’, men dette<br />

går tabt i politiske diskussioner,<br />

hvor det kun gælder om at få ret,<br />

og nuanceringer ses som indrømmelser<br />

og svaghedstegn.<br />

Volden<br />

Der er veldokumenterede sammenhænge<br />

mellem øget retshåndhævelsesintensitet<br />

og voldelige<br />

konflikter på narkotikamarkeder.<br />

Meget af dette skyldes, at retshåndhævelse<br />

har indflydelse på<br />

hierarkier mellem de kriminelle<br />

grupperinger. Hvis én gruppering<br />

stækkes, vil det forbedre mulighederne<br />

for en anden. Det store<br />

spørgsmål er, om man kan bruge<br />

denne viden til at konkludere, at en<br />

reduktion i markedets værdi som<br />

den, der vil indtræffe som følge af<br />

en legalisering, også vil medføre<br />

mindre brug af vold? I udgangspunktet<br />

tror jeg, at den vil, men<br />

at det er meget usikkert hvordan.<br />

Grundlæggende er det penge, der<br />

slås om. Penge og prestigen i at<br />

være den ’sygeste gangster’. Færre<br />

penge vil mindske motivationen<br />

til at bruge vold. Omvendt vil de<br />

kriminelle være nødt til at finde<br />

andre kriminalitetsformer at tjene<br />

penge på. Det er på en måde godt,<br />

fordi andre kriminalitetsformer er<br />

mere besværlige og mindre givtige<br />

end hashhandel. Skåret ind til benet<br />

er det, hvad vi kan opnå med<br />

myndighedernes kontrol, at gøre<br />

kriminalitet besværligt, risikabelt<br />

og ikke særligt profitabelt (Møller<br />

2006). På en måde er det dårligt,<br />

FAKTA<br />

I København er det cirka 24 procent af de<br />

16-20-årige, der angiver at have røget hash<br />

inden for det sidste år. Dette er markant<br />

højere end landsgennemsnittet, højere<br />

end de nordiske lande, men på niveau<br />

med resten af Europa. Det danske forbrug<br />

svarer til omtrent tyve tons cannabis årligt,<br />

heraf groft estimeret cirka halvdelen<br />

i København. Som med alkohol og andre<br />

rusmidler er det de tungeste brugere, der<br />

står for den største andel af det samlede<br />

forbrugte kvantum. De knap 7.000 cannabisbrugerne<br />

i Danmark, som har et ’problematisk’<br />

forbrug, forbruger to-tredjedele<br />

af det samlede kvantum. Et forsigtigt<br />

bud er, at dette svarer til en omsætning i<br />

detailleddet i København på omtrent en<br />

milliard kroner årligt. Det er ikke nogen<br />

Storebæltsbro, men det er nok til, at både<br />

rockere og diverse bander er villige til<br />

at he<strong>nr</strong>ette folk, der er involveret i handelen.<br />

Tilsat en god portion kriminelle<br />

hævnmotiver.<br />

6 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 7


KIM MØLLER<br />

CAND.SCIENT.ADM., PH.D., ADJUNKT<br />

CENTER <strong>FOR</strong> RUSMIDDEL<strong>FOR</strong>SKNING<br />

fordi man sagtens kan forestille<br />

sig, at der så også vil blive intensiveret<br />

konkurrence på disse andre<br />

kriminelle markeder. I det hele taget<br />

er det svært at sige noget entydigt<br />

om, hvordan myndighederne<br />

skal forholde sig forebyggende til<br />

kriminel vold. Det kan aldrig være<br />

en statslig opgave at sikre stabilitet<br />

på de kriminelle markeder<br />

med henblik på at reducere magtkampene.<br />

Omvendt er det enormt<br />

frustrerende at konstatere, at øget<br />

kontrol ofte følges ad med endnu<br />

mere vold.<br />

Gennemførlighed<br />

Det største problem ved det hele<br />

er, at forslaget er dybt ulovligt.<br />

Danmark har ganske frivilligt forpligtet<br />

sig til at efterleve de internationale<br />

narkotikakonventioner.<br />

Disse konventioner forpligter<br />

underskriverne på en lang række<br />

områder, men efterlader en national<br />

skønsmargin i form af en formulering<br />

om, at kriminaliseringen<br />

skal foregå i overensstemmelse<br />

med landenes forfatninger. Denne<br />

margin fortolkes, som at staterne<br />

er forpligtede til at kriminalisere<br />

stoffer, men ikke til aktivt at håndhæve<br />

dette forbud. Det er denne<br />

fortolkning, der gør de nederlandske<br />

coffee-shops mulige. Det har<br />

som sådan aldrig været lovligt at<br />

sælge cannabis i Nederlandene,<br />

men staten har lovet, at man ikke<br />

vil håndhæve forbuddet. Jeg vil<br />

skyde på, at det er det samme, der<br />

har gjort sig gældende for fixerummet<br />

på Vesterbro.<br />

Københavns Kommunes forsøgsordning<br />

med legaliseret cannabis<br />

ligger derfor ikke inden for<br />

konventionernes skønsmargin.<br />

Det gør de amerikanske delstater<br />

Washingtons og Colorados eksisterende<br />

legaliseringsordninger<br />

heller ikke. Det er vigtigt, fordi det<br />

er her, hele spørgsmålets fremtid<br />

ligger. Hvordan forholder den<br />

amerikanske føderale regering<br />

med præsident Barack Obama i<br />

spidsen sig til delstaternes overtrædelse<br />

af de overnationale konventioner?<br />

Tre scenarier er mulige: Enten<br />

vælger præsidenten at ignorere<br />

konventionsbruddet og lade delstaterne<br />

fortsætte, eventuelt ved<br />

at sparke problemet over til domstolene<br />

for at afgøre forfatningsstridigheden.<br />

Eller han pudser<br />

FBI på alle dem, der er registrerede<br />

som dyrkere og sælgere. Endelig<br />

kan han vælge at gå til FN<br />

med en anmodning om, at USA<br />

ønsker at træde ud af narkotikakonventionerne<br />

for derefter at<br />

indtræde igen med en række undtagelser<br />

angående cannabis. Hvis<br />

han vælger den sidste løsning, vil<br />

det fundamentalt ændre vilkårene<br />

for diskussionen. Hvis han vælger<br />

en af de to andre, vil det være mere<br />

af det samme mange år fremover,<br />

også i Københavns Kommune. ■<br />

LITTERATUR<br />

Hughes, Caitlin & Stevens, Alex: A resounding<br />

success or a disastrous failure: Re-examining the<br />

interpretation of evidence on the Portugese decriminalization<br />

of illicit drugs. Drug and Alcohol<br />

Review, 31, 101-11. 2012.<br />

Møller, Kim: Gætværk eller ej? Hvordan kan man<br />

regne på økonomien i en hypotetisk legalisering?<br />

STOF <strong>nr</strong>. 16. 2011.<br />

Møller, Kim: Hvad sker der med hashmarkedet?<br />

STOF <strong>nr</strong>. 11. 2006.<br />

Københavns Borgerrepræsentation holdt<br />

konference om legalisering af hash d. 15.<br />

marts <strong>2013</strong> med henblik på at ’kvalificere<br />

et konkret og troværdigt beslutningsgrundlag<br />

for implementering af en forsøgsordning<br />

med et legaliseret hashmarked<br />

i København fra produktion til salg.’<br />

Borgmestre og embedsfolk præsenterede<br />

strategien, hvorefter indbudte eksperter<br />

gav råd og anbefalinger til udformningen<br />

af ’Københavnermodellen’:<br />

Peter S. Holmes, City Attorney i Seattle:<br />

Legaliseringsmodellen i Staten Washington<br />

Roel Kerssemakers Senior Health<br />

Education Officer, Jellinik Instituttet:<br />

Erfaringer fra Holland<br />

Kim Møller, adjunkt, Center for<br />

Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet:<br />

Hashmarked og kriminalitet<br />

Dan Orbe, souschef & dokumentationskoordinator<br />

i U-turn, Københavns<br />

Kommune: Legalisering ift. unge<br />

Willy Pedersen, professor i sociologi, Oslo<br />

Universitet: Vil cannabiskulturen overleve<br />

legalisering?<br />

Kommunen arbejder nu videre med at<br />

revidere ’Københavnermodellen’, og det<br />

forventes, at den reviderede model vil<br />

kunne forelægges for Borgerrepræsentationen<br />

inden udgangen af <strong>2013</strong>.<br />

www.kk.dk<br />

Red.<br />

Valgplakat for Brian Leonard Paddick<br />

Paddick er en kendt britisk politiker, og var liberal kandidat til Londons borgmestervalg i 2012.<br />

Indtil sin pensionering i maj 2007, var han stedfortrædende assisterende kommissær i Londons<br />

Metropolitan Police Service og Englands mest højtstående, åbent homoseksuelle politibetjent.<br />

Boris Johnson vandt borgmesterposten.<br />

8 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 9


fri hash?<br />

KILDE: Artiklen bygger på en udspecificering af resultaterne fra rapporten ’Unge der misbruger rusmidler: Hvor mange, behov, behandling og stofforbrug efter behandling’.<br />

Mads Uffe Pedersen & Kirsten Skovsgaard Frederiksen. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 2012.<br />

Konsekvenser i et socialt perspektiv<br />

ved brug af hash og alkohol<br />

Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I<br />

denne artikel fokuseres der på de sociale konsekvenser af hash- og alkoholmisbrug, og der afsluttes<br />

med en tankevækkende diskussion: Hvad kan der gøres for de mest udsatte unge, og er legalisering<br />

af hash vejen frem?<br />

AF MADS UFFE PEDERSEN<br />

Diskussionen om legalisering af<br />

hash har indtil nu primært enten<br />

haft et kriminologisk eller et psyko-biologisk<br />

(klinisk) perspektiv. I<br />

denne artikel vil perspektivet primært<br />

være socialt, med hvilket der<br />

her menes, hvilke konsekvenser et<br />

forbrug af hash har for det sociale<br />

liv, som unge lever. Der kan her<br />

f.eks. være tale om forbrugsrelateret<br />

fravær fra skole/arbejde, konflikter<br />

med familie, konflikter med<br />

andre end familie, tid på at skaffe<br />

og indtage rusmidlet med mere.<br />

Forbrug og konsekvenser sættes i<br />

forhold til hjælpsøgende adfærd,<br />

og det diskuteres, hvilken betydning<br />

en yderligere normalisering<br />

af hash kan få for de unges motivation<br />

til at søge hjælp for et storforbrug<br />

af hash. For at give diskussionen<br />

perspektiv sammenholdes<br />

konsekvenserne ved et forbrug af<br />

hash løbende med konsekvenserne<br />

ved forbrug af alkohol.<br />

Artiklen bygger på interviews<br />

med 2.950 personer i alderen 15-<br />

18 år fra 4 kommuner (Holstebro,<br />

Lolland, Aarhus og København S,<br />

SV og NV). Interviewene blev gennemført<br />

i 2011/12. I alt blev 4.203<br />

kontaktet, hvoraf 70,2 % accepterede<br />

at deltage i undersøgelsen.<br />

Forbrug og sociale konsekvenser<br />

I nedenstående tabel 1 er forbrugsrelateret<br />

fravær fra skole/arbejde<br />

opstillet for henholdsvis alkohol<br />

og hash. Der er tale om gentaget<br />

fravær inden for det seneste år. For<br />

at kunne sammenholde forbrug af<br />

hash og alkohol må der konstrueres<br />

et nogenlunde sammenligneligt<br />

mål. Dette defineres her som 1 rus<br />

Tabel 1. Gentaget fravær fra skole/arbejde som følge af hash og alkoholforbrug<br />

Fravær<br />

Fravær<br />

skole/arbejde skole/arbejde<br />

Hash<br />

Alkohol<br />

n n=195* n=604*<br />

alkohol = 1 dags binge-drinking<br />

(fuldskabsdruk, mindst 5 genstande<br />

på én dag) og 1 rus hash = 1<br />

dags forbrug af hash (typisk mindst<br />

én joint). Hvorvidt dette er sammenligneligt<br />

kan diskuteres, men<br />

som vist i tabel 1 synes det at passe<br />

rimeligt med stof- og alkoholbetinget<br />

fravær fra skole/arbejde.<br />

Alkohol blev målt ved, at den<br />

unge blev spurgt om antal genstande<br />

på en typisk uge. Bingedrinking<br />

kunne dermed vurderes<br />

ud fra, hvor mange dage der blev<br />

drukket mindst 5 genstande. Forbruget<br />

af hash blev målt ved, at den<br />

unge blev spurgt om dage om måneden<br />

med brug af hash, herunder<br />

forbruget i den sidste måned. Der<br />

er altså tale om to lidt forskellige<br />

måder at opgøre forbruget af alkohol<br />

og hash på. Der er for både<br />

hash og alkohol tale om et aktuelt<br />

Brug 100 1-4 dage hash/måned 6,2% 9,1% 4 dage binge/måned<br />

311<br />

Problematisk brug 24 5-8 dage hash/måned 15,7% 8,4% 8 dage binge/måned 230<br />

Skadeligt brug 24 9-16 dage hash/måned 35,6% 39,7% 12-16 dage binge/måned 56<br />

47 17+ dage hash/måned 56,0% 71,3% 17+ dage binge/måned<br />

7<br />

* Alle procenter er vægtet for køn, alder, etnicitet, familietype og familieindkomst.<br />

n<br />

Tabel 2. 11 konsekvenser ved brug af hash og alkohol<br />

Brug/Problematisk brug<br />

forbrug, der også gælder for den<br />

seneste måned.<br />

Konsekvenserne måles i tabel 1<br />

på de 195 der har et aktuelt forbrug<br />

af hash, herunder inden for den<br />

seneste måned, og på de 604 unge,<br />

der aktuelt fuldskabs(binge)-drikker<br />

mindst 4 gange om måneden.<br />

Det ses, at 100 unge har haft et<br />

forbrug af hash i 1-4 dage om ugen<br />

(altså gennemsnitligt højst 1 dag<br />

om ugen). Dette sammenholdes<br />

med 4 dages binge-drinking om<br />

måneden (eller 1 dag om ugen).<br />

Skadeligt brug<br />

Hash Alkohol hash Alkohol<br />

OBS! Gentagne gange det seneste år n=117 n=455 n=63 n=55<br />

1) Konflikter med andre personer 3,4 16,2 13,2 37,1<br />

2) Kommer i håndgemæng/slagsmål 3,9 8,3 9,4 26,1<br />

3) Har været på skadestuen 0,0 1,2 0,0 4,3<br />

4) Manglende koncentration arbejde/skole 13,4 9,4 43,3 30,0<br />

5) Glemt vigtige begivenheder 3,2 5,5 31,6 12,8<br />

6) Konflikter med familie/venner 6,8 14,3 38,5 38,5<br />

7) Haft problemer med loven 12,2 15,5 35,3 30,7<br />

8) Familie/venner: nedsæt dit forbrug 7,9 11,3 59,7 12,5<br />

9) Kollegaer/lærere/andre: nedsæt dit forbrug 4,8 2,1 20,0 9,8<br />

10) Økonomiske problemer forårsaget af forbrug 4,4 28,1 59,4 38,0<br />

11) Tid brugt på forbrug og skaffe 5,2 4,6 27,0 8,3<br />

OBS! Personer, der har haft et forbrug af andre illegale stoffer end hash, er udeladt fra ovenstående analyser.<br />

Figur 1. Brug af hash og binge-drinking for 2.950 unge 15-18-årige<br />

OBS! Opmærksomheden henledes på de lidt forskellige metoder, der anvendes til opgøre<br />

forbruget af hash og alkohol (se ovenfor). 3-7 dage om ugen svarer til skadeligt brug i tabel 1.<br />

Der skelnes i det følgende mellem<br />

brug, problematisk brug og<br />

skadeligt brug. Som det ses i tabel<br />

1, øges skole/arbejds-fravær<br />

mellem problematisk brug og<br />

skadeligt brug betragteligt. Hvis<br />

brug og problematisk brug lægges<br />

sammen, er det 8,10 (hash)<br />

og 8,81 (alkohol), som gentagne<br />

gange bliver væk fra skole/arbejde,<br />

mens det for skadeligt brug samlet<br />

er 47,9 % (hash) og 43,5 % (alkohol).<br />

Unge med skadeligt brug<br />

har omkring 10 gange større sandsynlighed<br />

for ikke at passe deres<br />

skole/arbejde end unge, der har<br />

et brug/problematisk brug, uanset<br />

om der kontrolleres for køn, alder<br />

eller forbrug af andre illegale stoffer<br />

end hash.<br />

Konsekvenserne af brug/problematisk<br />

brug og skadeligt brug synes<br />

med andre ord at være nogenlunde<br />

de samme for alkohol og hash, når<br />

det gælder fravær fra skole/arbejde.<br />

Det skal dog fremhæves, at et forbrug<br />

af hash 5-8 dage om måneden<br />

10 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 11


synes at give større skole/arbejdsmæssige<br />

konsekvenser end 8 dages<br />

binge drinking om måneden.<br />

2,53 % af de 15-18-årige har<br />

et forbrug af hash i 9+ dage om<br />

måneden (mere end 2 dage om<br />

ugen=skadeligt brug), mens 2,19 %<br />

af de 15-18-årige fuldskabs(binge)-<br />

drikker 3 eller flere dage om ugen.<br />

Målt på denne måde er der altså<br />

flere 15-18-årige, der har et skadeligt<br />

brug af hash, end der er unge,<br />

som har et skadeligt brug af alkohol.<br />

Forbruget af hash og bingedrinking<br />

er udspecificeret i figur 1.<br />

’Desværre’ er det ikke de samme,<br />

der har et skadeligt brug af<br />

hash og alkohol, hvilket betyder,<br />

at det er 4,3 % af de 15-18-årige,<br />

der har et skadeligt brug af enten<br />

hash eller alkohol (2,02 %<br />

af de 15-16-årige og 6,6 % af de<br />

17-18-årige). Hvis det accepteres,<br />

at de 2.950 unge er repræsentative<br />

for 15-18-årige danske unge,<br />

svarer det til, at omkring 12.000<br />

fra denne aldersgruppe aktuelt<br />

har et skadeligt brug af hash og/<br />

eller alkohol. Af disse har omkring<br />

7.000 aktuelt et skadeligt forbrug<br />

af hash. (1)<br />

Skadeligt forbrug af hash er<br />

mindst lige så udbredt som<br />

skadeligt forbrug af alkohol.<br />

Konsekvensen, målt som fravær<br />

fra skole/arbejde, er stort set<br />

den samme for skadeligt brug<br />

af hash og alkohol.<br />

Andre konsekvenser: Det er ikke på<br />

alle områder, at konsekvenser ved<br />

forbrug af hash og alkohol matcher<br />

hinanden så godt som i eksemplet<br />

med fravær fra skole/arbejde. På<br />

nogle områder er konsekvenserne<br />

ved et forbrug af hash større end<br />

et ved et forbrug af alkohol og omvendt.<br />

Forskelle og ligheder på 11<br />

forskellige områder ses i tabel 2.<br />

Konsekvenserne 1,2 og 3 er<br />

mere udtalte for alkohol end hash.<br />

Dette er ikke overraskende. Det<br />

er almindeligt kendt, at alkohol<br />

i højere grad kan knyttes til konflikt,<br />

aggression og skadende adfærd.<br />

Konsekvenserne 4 og 5 er<br />

heller ikke overraskende. Forbrug<br />

af hash er således ikke mindst<br />

forbundet med manglende koncentrationsevne<br />

og fokusering.<br />

For konsekvenserne 6 og 7 er der<br />

ingen forskel mellem hash og alkohol,<br />

hvilket måske ikke mindst<br />

for konsekvens 7 (haft problemer<br />

med loven) er overraskende. Man<br />

kunne forestille sig, at brug af et<br />

illegalt stof i højere grad producerede<br />

illegal adfærd, men i denne<br />

opgørelse altså ikke mere end et<br />

skadeligt brug af alkohol. Antagelig<br />

er der tale om forskellige former<br />

for lovbrud, hvilket denne undersøgelse<br />

ikke kan sige noget om.<br />

En interessant forskel mellem<br />

alkohol og hash ses i konsekvenserne<br />

8 og 9. Det synes klart, at<br />

forbrugere af hash udsættes for et<br />

betydeligt større socialt pres for at<br />

nedsætte deres forbrug end forbrugere<br />

af alkohol. Det skal der vendes<br />

tilbage til, idet det kunne tænkes at<br />

være centralt i forståelsen af hjælpsøgende<br />

adfærd. Endelig synes skadeligt<br />

brug af hash at medføre større<br />

økonomiske problemer og især<br />

mere brug af tid på at fremskaffe<br />

og bruge, end alkohol gør. Her<br />

skal det dog fremhæves, at brug/<br />

problematisk brug af alkohol tilsyneladende<br />

har flere negative økonomiske<br />

konsekvenser end brug/<br />

problematisk brug af hash.<br />

Hvem storforbruger hash og alkohol?<br />

De unge kunne opdeles i a) 8.-9.<br />

klasse, b) 10.-11. klasse (herunder<br />

efterskoler), c) gymnasie-unge<br />

(STX, HHX, HTX, HF), d)<br />

erhvervs-unge (teknisk skole og<br />

andre grundforløb, SOSU, HG, i<br />

lære og andre praktikforløb, produktionsskoler<br />

o.lign.) og e) de<br />

uddannelses-ekskluderede. Den<br />

sidste gruppe består af unge, som<br />

aktuelt var uden for uddannelsessystemet<br />

på det tidspunkt, da de<br />

blev interviewet. Nogle har job/fritidsjob,<br />

og for de fleste er det antagelig<br />

en midlertidig eksklusion.<br />

I denne gruppe finder vi dog også<br />

nogle af de unge, der aldrig får en<br />

ungdomsuddannelse. Udbredelsen<br />

af skadeligt forbrug af hash<br />

inden for de forskellige grupper<br />

er vist i tabel 3. – 8.-9. klasserne<br />

er udeladt, idet meget få af disse<br />

unge endnu har udviklet et skadeligt<br />

forbrug af hash/alkohol, som<br />

det er defineret her.<br />

Som det ses i tabel 3 er det 1,51<br />

% af gymnasie-unge, der har et<br />

skadeligt forbrug af hash, mens det<br />

samme er tilfældet for 6,34 % af<br />

de uddannelses-ekskluderede. OR<br />

står for ’odds ratio’, og tallene viser,<br />

at de uddannelses-ekskluderede<br />

har 6,37 gange større sandsynlighed<br />

for at udviklet et skadeligt<br />

brug af hash end gymnasie-unge<br />

(gymnasie-unge bruges som reference).<br />

Såvel erhvervs-unge som<br />

de uddannelses-ekskluderede har<br />

en stærkt signifikant større sandsynlighed<br />

for at udvikle skadeligt<br />

forbrug af hash end gymnasie-unge<br />

(henholdsvis p=.005 og p=.000).<br />

Denne forskel mellem forskellige<br />

uddannelsesgrupper ses slet ikke<br />

ved skadeligt brug af alkohol.<br />

Tabel 3. Uddannelse og skadeligt forbrug af hash og alkohol<br />

Skadeligt brug Skadeligt brug<br />

af hash*<br />

af alkohol*<br />

Tabel 4. Overvejer og søger hjælp for deres brug af hash og alkohol<br />

Hash, n=196 Alkohol, n=604<br />

Overvejer Søger Overvejer Søger<br />

Brug 9,3 2,6 5,9 2,8<br />

Problematisk brug 6,4 0,0 5,9 1,6<br />

Skadeligt brug 48,0 20,2 16,5 3,4<br />

Skadeligt forbrug af hash er<br />

altså mindst lige så udbredt som<br />

skadeligt forbrug af alkohol,<br />

samtidig med at det, i modsætning<br />

til alkohol, rammer socialt<br />

og uddannelsesmæssigt skævt.<br />

Erhvervs-piger har lige så ofte et<br />

skadeligt forbrug af hash som erhvervs-drenge<br />

(4,82 % drenge og<br />

4,78 % piger). Dette er meget atypisk,<br />

idet piger almindeligvis har<br />

et mindre hashforbrug end drenge.<br />

Det gælder da også for gymnasie-unge,<br />

hvor 2,71 % af gymnasie-drengene<br />

har et skadeligt brug<br />

af hash, mens det samme kun er<br />

tilfældet for 0,40 % af gymnasiepigerne.<br />

Med andre ord har 4,78<br />

% af erhvervs-pigerne et skadeligt<br />

brug af hash, mens det samme er<br />

tilfældet for 0,40 % af gymnasiepigerne.<br />

Andelen af piger med et<br />

skadeligt forbrug af hash er dog<br />

relativt lavt, hvilket kan gøre tallene<br />

lidt usikre. Men tendensen er<br />

uden tvivl klar nok.<br />

Endelig skal det nævnes, at for<br />

n n=2.590** OR n=2.590 OR<br />

Gymnasie-unge 1.408 1,51% 1,00 2,63% 1,00<br />

10.-11. klasse/efterskole 380 1,83% 2,49 1,65% 1,21<br />

Erhvervs-unge 360 4,80% 2,93 2,47% 0,83<br />

Uddannelses-ekskluderede 442 6,34% 6,37 2,37% 1,23<br />

* Vægtet og kontrolleret køn og alder. ** 8.-9. klasse elever er udeladt fra denne analyse.<br />

unge, der har haft et forbrug af<br />

hash inden for den seneste måned,<br />

er det 6,39 gange mere sandsynligt,<br />

at de har oplevet at blive bortvist<br />

fra skolen, at de 4,41 gange<br />

mere sandsynligt har været udsat<br />

for fysiske overgreb, at de 3,45<br />

gange mere sandsynligt bor sammen<br />

med mindst én person, der<br />

misbruger alkohol/stoffer, og at de<br />

2,23 gange mere sandsynligt har<br />

oplevet omsorgssvigt. Alle stærkt<br />

signifikant.<br />

Hjælpsøgende adfærd<br />

Som vist i tabel 2 oplever 59,7 %<br />

af 15-18-årige unge med et skadeligt<br />

brug af hash, at familie/<br />

venner forsøger at overtale dem<br />

til at nedsætte eller stoppe deres<br />

forbrug. Det samme sociale pres<br />

oplever kun 12,5 % af de unge,<br />

der har udviklet et skadeligt forbrug<br />

af alkohol. Dette manglende<br />

sociale pres kunne være en af forklaringerne<br />

på, at unge med et<br />

skadeligt forbrug af alkohol i langt<br />

mindre grad overvejer/søger hjælp<br />

end unge med et skadeligt brug af<br />

hash.<br />

Forskellene i hjælpsøgende adfærd<br />

mellem unge med et skadeligt<br />

forbrug af hash og alkohol ses<br />

i tabel 4. Af unge med skadeligt<br />

forbrug af hash er det 48 %, der<br />

overvejer at søge hjælp for deres<br />

forbrug, mens det samme kun er<br />

tilfældet for 16,5 % med et skadeligt<br />

forbrug af alkohol. Forskellen<br />

er endnu mere tydelig for de<br />

unge, der reelt søger hjælp. Her er<br />

det 20,2 % med skadeligt forbrug<br />

af hash, som har søgt hjælp, mens<br />

det samme kun er tilfældet for 3,4<br />

% af de unge med et skadeligt forbrug<br />

af alkohol.<br />

Ikke mindst andres opmærksomhed<br />

på de unges forbrug (kollegaer,<br />

lærere, andre) og andres<br />

anmodning om at nedsætte deres<br />

forbrug (tabel 2, <strong>nr</strong>.9) kan knyttes<br />

til hjælpsøgende adfærd. Af dem,<br />

der anmodes om at stoppe eller<br />

nedsætte deres forbrug af hash af<br />

andre end familie/venner, er det<br />

således 40 %, som søger hjælp. For<br />

dem, som anmodes om at stoppe<br />

eller nedsætte deres forbrug af hash<br />

af familie/venner, er det 25 %, der<br />

søger hjælp. For skadeligt forbrug<br />

af alkohol har andres anmodning<br />

om at nedsætte forbruget stort set<br />

ingen betydning for hjælpsøgende<br />

adfærd. Således er det 2,7 % af<br />

dem, der anmodes af andre om<br />

at nedsætte forbruget, som søger<br />

hjælp for deres skadelige forbrug<br />

af alkohol, mens det er 3,3 % af<br />

dem, der anmodes om at nedsætte<br />

et skadeligt brug af alkohol af familie<br />

og venner, der søger hjælp for<br />

dette forbrug. Forklaringen kunne<br />

bl.a. være: a) at specifik hjælp til<br />

12 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 13


MADS UFFE PEDERSEN<br />

PROFESSOR<br />

CENTER <strong>FOR</strong> RUSMIDDEL<strong>FOR</strong>SKNING<br />

AARHUS UNIVERSITET<br />

unge med et skadeligt forbrug af<br />

alkohol stort set ikke eksisterer og<br />

b) at storforbrug af alkohol er så<br />

normaliseret, at en anmodning om<br />

at nedsætte sit forbrug ikke knyttes<br />

til tanken om at søge hjælp til at<br />

nedsætte forbruget.<br />

De unge kunne som nævnt opdeles<br />

i a) gymnasie-unge, b) erhvervs-unge<br />

og c) de uddannelsesekskluderede.<br />

For erhvervs-unge<br />

og de uddannelses-ekskluderede<br />

med et skadeligt forbrug af hash er<br />

det over 60 %, der overvejer at søge<br />

hjælp. For gymnasie-unge er det 22<br />

% af dem, der har skadeligt brug,<br />

som overvejer at søge hjælp. Dette<br />

er helt i overensstemmelse med den<br />

opdeling, vi finder i misbrugsbehandlingen<br />

af unge. Således udgør<br />

16-18-årige gymnasie-unge kun<br />

omkring 8 % af dem, der kommer<br />

i stofmisbrugsbehandling, mens<br />

de udgør omkring 60 % af danske<br />

unge i samme aldersgruppe. De<br />

resterende 92 % af unge i stofmisbrugsbehandling<br />

er erhvervs-unge<br />

eller uddannelses-ekskluderede.<br />

Skadeligt forbrug af hash kan i<br />

langt højere grad end skadeligt<br />

forbrug af alkohol knyttes til<br />

hjælpsøgende adfærd. Samtidig<br />

kan denne hjælpsøgende<br />

adfærd ikke mindst, (men ikke<br />

kun) forklares med ’andres’<br />

problematisering af hashforbruget.<br />

Langt de fleste, der overvejer<br />

og søger behandling for et<br />

hashforbrug, hører til kategorierne<br />

erhvervs- og uddannelsesekskluderede<br />

unge.<br />

Diskussion<br />

Forskellen mellem gymnasie-unges<br />

og andre unges skadelige forbrug<br />

af rusmidler kan i store træk<br />

være mere detaljerede i vores diskussioner.<br />

Ovenstående fordrer en diskussion<br />

af, hvad vi kan gøre for at undgå,<br />

at det netop bliver de socialt og<br />

uddannelsesmæssigt udsatte, der<br />

særligt belastes af en legalisering.<br />

Nogle ville argumentere, at det<br />

jo netop hjælper denne gruppe,<br />

fordi de så ikke mere kriminaliseres.<br />

Men gruppen, der alene har<br />

udviklet et skadeligt hashbrug og<br />

ikke et forbrug af andre typer illegale<br />

stoffer, er ikke specielt kriminelle,<br />

og har, som vist, ikke begået<br />

lovbrud mere end de unge, der har<br />

et skadeligt forbrug af alkohol. Det<br />

er i dag så relativt nemt og billigt<br />

at skaffe hash, at selv et stort hashforbrug<br />

kan vedligeholdes uden<br />

speciel kriminel adfærd. Ganske<br />

vist er det at være bruger jo i sig<br />

selv kriminelt, men det kunne løses<br />

ved at gøre det lovligt at være<br />

i besiddelse af hash til eget brug.<br />

To udfordringer kan knyttes<br />

til forsøget på at forhindre, at de<br />

socialt udsatte bliver den gruppe,<br />

der særligt belastes ved en legalisering.<br />

For det første kunne en legalisering<br />

tænkes at bevirke en øget<br />

normalisering af hash og på sigt<br />

måske endda en normalisering<br />

på linje med forbruget af alkohol.<br />

Som det er vist, er der ingen som<br />

helst opmærksomhed på skadeligt<br />

forbrug af alkohol, og hverken familie<br />

eller andre er særligt tilbøjelige<br />

til at påtale de unges storforbrug<br />

af alkohol. Overvejelser om<br />

at søge hjælp for sit alkoholforbrug<br />

blandt unge er relativt sjældent, og<br />

egentlig hjælpsøgende adfærd er<br />

næsten ikke-eksisterende. Det kan<br />

altså meget nemt tænkes, at en legalisering<br />

af hash vil svække famiforklares<br />

med forbruget af hash.<br />

Man kan altså forestille sig, at hvis<br />

det blev billigere at købe alkohol,<br />

og det at fuldskabs(binge)-drikke<br />

blev endnu mere normaliseret<br />

(hvis det kan lade sig gøre), ville det<br />

kunne betyde øget forbrug blandt<br />

unge uanset social og uddannelsesmæssig<br />

baggrund. Ligeledes<br />

kunne man også tænke sig, at en<br />

legalisering af hash vil øge forbruget<br />

hos de socialt og uddannelsesmæssigt<br />

udsatte. Det forudsætter<br />

naturligvis, at legaliseringen medfører<br />

et forøget forbrug af hash. Et<br />

tankeeksperiment kunne være, at<br />

aktuelt forbrug af hash (herunder<br />

inkluderet den sidste måned) øges<br />

fra de nuværende 8,28 % i denne<br />

undersøgelse til 10 %. Dette ville<br />

antageligt betragtes som en meget<br />

moderat stigning, som kunne opvejes<br />

af mulige fordele ved en legalisering.<br />

Men det er helt afgørende,<br />

om denne stigning finder sted<br />

hos unge med brug, problematisk<br />

brug, skadeligt brug, eller om den<br />

jævnt fordeles over alle tre kategorier.<br />

Hvis øgningen i forbrug alene<br />

bæres af flere med skadeligt forbrug<br />

blandt erhvervs- og uddannelses-ekskluderede<br />

unge, vil det<br />

f.eks. betyde, at 5,66 % med skadeligt<br />

forbrug blandt disse unge øges<br />

til omkring 11,2 %. Jeg har ingen<br />

krystalkugle og ved derfor ikke, om<br />

forbruget ville stige som vist i eksemplet,<br />

men det er der vist heller<br />

ingen andre, der ved. Til gengæld<br />

ved jeg, at et skadeligt forbrug af<br />

hash rammer socialt og uddannelsesmæssigt<br />

skævt, og at vi derfor<br />

kan frygte, at dem, der evt. måtte<br />

øge deres forbrug af hash, netop er<br />

de socialt og uddannelsesmæssigt<br />

udsatte. Vi har derfor brug for at<br />

liens og andres (herunder socialarbejdernes)<br />

opmærksomhed på,<br />

hvornår en ung er ved at udvikle<br />

et skadeligt brug, og den unge vil<br />

også selv kunne blive mindre tilbøjelig<br />

til at anskue sit storforbrug<br />

af hash som et problem. Hvis dette<br />

scenarie holder, vil der blive færre<br />

unge, der søger hjælp for deres<br />

problematiske eller skadelige forbrug<br />

af hash, end vi ser i dag.<br />

Udfordring 1: Hvordan undgår<br />

vi, at en legalisering fører til<br />

mindre opmærksomhed på unges<br />

problematiske og skadelige<br />

brug af hash og måske endda<br />

efterhånden bevæger sig hen<br />

imod den næsten ikke-eksisterende<br />

opmærksomhed, der er på<br />

skadeligt brug af alkohol?<br />

Udfordring 2 er følgende: Det har<br />

flere gange været fremført, at man<br />

kunne bruge nogle af de mange<br />

penge, der i dag bruges på kontrol<br />

af hashmarkedet til at hjælpe<br />

de socialt og uddannelsesmæssigt<br />

udsatte unge, som har svært ved at<br />

komme ud af deres hashmisbrug<br />

(og som der ’måske’ bliver flere af<br />

ved en legalisering af hash). Om<br />

der overhovedet spares noget på<br />

kontrol afhænger af, hvilken legaliseringsmodel<br />

der vælges, men<br />

lad os bare gå ud fra, at der spares<br />

anseelige kontrolindsats-kroner<br />

ved en legalisering. Vi ved fra<br />

udenlandske undersøgelser, at behandling<br />

af såvel alkohol som stofmisbrug<br />

er særdeles omkostningseffektivt.<br />

Problemet er bare, at de<br />

systemer, der sparer penge, ikke<br />

nødvendigvis er de systemer, der<br />

samtidig behandler og hjælper.<br />

For hver ung, som kommer ud af<br />

et stofmisbrug, spares der således<br />

store sundhedsudgifter på såvel<br />

kort som lang sigt. Det betyder jo<br />

ikke, at sundhedssystemet betaler<br />

de penge tilbage, som misbrugsbehandlingssystemet<br />

har sparet dem<br />

for. Og godt det samme. Et sådant<br />

fordelingsprincip ville antageligt<br />

hurtigt føre til meget heftige diskussioner<br />

og kampe om, hvem der<br />

sparer hvem for hvad.<br />

Det sociale indsatssystem sparer<br />

næppe penge ved en legalisering<br />

af hash bortset fra, hvis de<br />

unge med et skadeligt brug holder<br />

op med at søge behandling. Men<br />

det er ikke lige denne stærkt problematiske<br />

form for besparelse,<br />

jeg tænker på her. De, der sparer<br />

penge, er andre systemer og derfor<br />

også andre kasser end det sociale<br />

system.<br />

Jeg tvivler endog meget stærkt<br />

på, at vi vil se økonomiske midler<br />

overført fra f.eks. statslige ’kontrol-kasser’<br />

(retssystemer, politiindsatser,<br />

kriminalforsorg m.fl.)<br />

til den kommunale sociale indsats,<br />

der tilbydes unge, der har udviklet<br />

et alt for stort forbrug af hash.<br />

Heller ikke overførsler fra en kommunal<br />

kasse til en anden kommunal<br />

kasse har jeg meget tiltro til.<br />

Udfordring 2: Hvordan skaffes<br />

der midler til at hjælpe gruppen af<br />

socialt og uddannelsesmæssigt<br />

udsatte unge, som har udviklet<br />

et skadeligt forbrug af hash?<br />

Overføring af midler fra en ’kasse’<br />

til en anden ’kasse’ er næppe en<br />

model, vi kan regne med.<br />

Jeg skal ikke tage stilling til, om<br />

det er en god idé at legalisere hash,<br />

men vi kan ikke adskille denne<br />

diskussion fra, hvordan vi hjælper<br />

socialt og uddannelsesmæssigt<br />

udsatte unge. 15-20 % af de unge,<br />

der forlader folkeskolen, har svært<br />

ved at læse, og 25 % af de 25-årige<br />

har ingen ungdomsuddannelse.<br />

Det er ikke mindst denne gruppe<br />

af unge, som udvikler et skadeligt<br />

forbrug af hash. En eventuel<br />

stigning i forbruget af et skadeligt<br />

rusmiddel er altid problematisk,<br />

men det vil være endog særdeles<br />

problematisk, hvis flere socialt og<br />

uddannelsesmæssigt udsatte unge<br />

køres endnu mere ud på et sidespor,<br />

fordi et storforbrug af hash<br />

lægges oven på et i forvejen vanskeligt<br />

liv. ■<br />

PS! Og prøv så i øvrigt at forestille<br />

jer hvilken alkohol kontrolpolitik,<br />

vi ville have i dag, hvis det var de<br />

uddannelses- og socialt udsatte<br />

unge/voksne, der havde en 5-7<br />

gange større sandsynlighed for<br />

at udvikle et skadeligt forbrug af<br />

alkohol end de veluddannede og<br />

ressource stærke unge/voksne.<br />

NOTE<br />

(1) Det skal nævnes, at undersøgelser der identificerer<br />

antal personer med et misbrug af hash<br />

sædvanligvis tager udgangspunkt i ’det sidste<br />

år’ og at udregningsgrundlaget ofte ikke er<br />

forbrug, men derimod konsekvenserne af<br />

forbruget. Denne metode giver et andet (og<br />

højere) tal, men ændrer ikke ved artiklens<br />

konklusioner. Forskellige metoder til at identificere<br />

misbrug skal ikke yderligere diskuteres i<br />

denne artikel.<br />

14 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 15


Bandekrig – Blodbrødre og håndlangere<br />

BANDEKRIG<br />

BLODBRØDRE OG HÅNDLANGERE<br />

Af Sune Fischer, Johnny Frederiksen<br />

& Michael Holbek Jensen<br />

Ekstra Bladets Forlag. 2010.<br />

239 sider. Illustreret.<br />

Udsolgt fra forlaget, men kan erhverves som<br />

e-bog fra fx Itunes og saxo.com for ca. 50 kr.<br />

AF KIM MØLLER<br />

Bogen skildrer kronologisk forløbet i starten<br />

af den igangværende bandekrig, det<br />

vil sige perioden 2007-2009. Læserne får<br />

et godt indblik i de væsentligste aktørers<br />

personlige og kriminelle historier. Der er<br />

dybdegående portrætter af Jørn Jønke<br />

Nielsen, Abderrozak Benarabe ’Store A’ og<br />

Brian Sandberg samt masser af fotos igennem<br />

bogen. Mange af disse har nærmest<br />

karakter af pr-fotos, hvor rockere står og<br />

viser deres veste frem. Disse fotos bliver<br />

kontrasteret af de mange dokumentariske<br />

fotos fra overvågningskameraer og politiets<br />

arkiver fra gerningssteder, der effektivt<br />

fjerner enhver tilsnigelse til romantisering.<br />

Sidestillingen af disse to former<br />

for fotos er illustrativ for bogens samlede<br />

fremstilling. På den ene side præsenteres<br />

materialet så nøgternt, at alvoren underspilles,<br />

og det næsten bliver banalt. ’Hov,<br />

så blev han skudt i begge knæ, fordi han<br />

tilfældigvis opholdt sig det forkerte sted<br />

på det forkerte tidspunkt.’ På den anden<br />

side får de kriminelle aktører så meget taletid,<br />

at man frustreres over ikke at kunne<br />

sige dem imod. Men jeg synes ikke, at<br />

bogen mister kontrollen over balancen og<br />

bliver glorificerende. Det samlede indtryk<br />

er en grundig dokumentarisk skildring af<br />

en afgørende periode i nyere dansk kriminalhistorie.<br />

Den nøgterne journalistiske<br />

skildring af volden og afstumpetheden<br />

bidrager til oplevelsen af, at de her<br />

skildrede begivenheder er starten på en<br />

ny normalitet i de større danske byer.<br />

Særligt kapitlet om Slagmark Christiania<br />

er velresearchet og bringer meget nyt<br />

til torvs. Personer i miljøet på Christiania<br />

16 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 17


udsat<br />

forklarer baggrunden for de begivenheder,<br />

som fulgte i kølvandet på rydningen<br />

af Pusher Street i 2004. Danmark er et lille<br />

land, men man forbløffes til stadighed<br />

denen. Der er underholdende eksempler<br />

på, hvordan det giver bagslag for de implicerede<br />

at reklamere med deres succes.<br />

Historien om Store A, der forsøger at hyre<br />

at deres mange kontanter skyldes et nyligt<br />

lån. Disse spændinger bliver illustreret<br />

godt med eksempler på, hvordan beskyttelsespenge<br />

fungerer i det daglige, og<br />

Hjemløs<br />

– skæbne eller livsstil?<br />

over, hvor indspist det kriminelle miljø<br />

fremstår, og hvor personlige konflikter det<br />

er, der får lov til at eskalere. Overvejende<br />

polske lejemordere, er illustrativ. Politiet<br />

kommer på sporet af Store A, fordi hans<br />

polske lejemordere bliver aflyttet i an-<br />

hvordan man smugler store kontantbeløb<br />

ud af landet. Disse indsigter er nye, og<br />

forfatterne skal have stor ros for at bringe<br />

Hjemløse er eksperter i at overleve, og de kan samarbejde. Deres forskellige kompetencer<br />

bør måske i højere grad indgå i det sociale og sundhedsfaglige arbejde?<br />

er det de to store rockergrupperinger og<br />

miljøet omkring Blågårdsplads, der skildres.<br />

Tilsammen favner disse grupper over<br />

det meste af landet, og deres indbyrdes<br />

styrkeforhold og alliancer bølger frem og<br />

tilbage. Det ene øjeblik arbejder de fint<br />

sammen, det næste ligger de i åben krig.<br />

Enkelte skudepisoder skildres detaljeret.<br />

Forfatterne udviser god forståelse<br />

for kombinationen af det groteske og det<br />

hverdagsagtige og beskriver det ganske underholdende.<br />

Et eksempel er efterfølgende<br />

episode nummer to, hvor Brian Sandberg<br />

forsøges likvideret, denne gang på en<br />

sushibar i Hellerup. Mens rockerne venter<br />

på, at politi og ambulance skal ankomme<br />

den anledning. Her kommer de for skade<br />

at udtrykke deres beundring for de danske<br />

kunders kæmpe Audi A7. Dansk politi<br />

er udmærket klar over, at det eneste bandemedlem<br />

i Danmark, der kører i en leaset<br />

A7 til 17.000 kroner om måneden, er<br />

Store A. Man må stille sig spørgende over<br />

for den mentalitet, der tilsiger en at køre<br />

rundt i en luksusbil, velvidende at man<br />

er i kikkerten hos politiet for organiseret<br />

og voldelig kriminalitet. Denne læser noterer<br />

sig sammenfaldet med Milena Penkowa,<br />

der førte sig frem i en rød sportsvogn,<br />

alt imens hun fiflede med offentlige<br />

forskningsmidler.<br />

Bogen omhandler såvel rockere som<br />

dem torvs på en sober facon.<br />

Bogens materiale består af avisartikler,<br />

politirapporter, kriminalstatistikker og<br />

interviews med op til 70 forskellige kilder.<br />

Disse kilder ønsker i sagens natur at være<br />

anonyme. Det kan være et springende<br />

punkt for en bog af denne karakter, der<br />

hævder at være dokumentarisk. Forfatterne<br />

har gjort et enormt stort arbejde for<br />

at etablere et netværk af kilder inden for<br />

dette miljø. En forudsætning for, at dette<br />

kan lade sig gøre, er, at journalisterne<br />

gengiver deres udsagn lidenskabsløst. Ellers<br />

vil kilderne ikke kunne bruges igen,<br />

og journalisten vil fysisk være i fare. Der er<br />

derfor mange passager i bogen, hvor gen-<br />

AF LENE TANDERUP<br />

Hjemløse beskrives ofte af beslutningstagere,<br />

professionelle og i<br />

medierne som ’de allermest udsatte’,<br />

’de mest marginaliserede’<br />

og ’den tungeste gruppe borgere’.<br />

De symboliserer alkoholikeren på<br />

bænken, stofmisbrugeren med<br />

kanylen i armen eller tiggeren på<br />

gaden. De beskrives som stakler,<br />

der har skæbner – folk for hvem<br />

fremtiden er skrevet i sten. Underforstået,<br />

at fremtiden er fastlagt og<br />

bestemt af den historie, den enkelte<br />

har bag sig.<br />

Professionelle, der arbejder<br />

inden for hjemløseområdet, beskriver<br />

ofte deres funktion som<br />

’vi arbejder med dem, de andre<br />

ikke kan nå’, og en af metoderne,<br />

der benyttes i arbejdet, er at møde<br />

folk, ’hvor de er’, for derved at få<br />

en fælles forståelse for, hvad der<br />

skal til for at ’komme videre’. Implicit<br />

i dette ligger der en forståelsesramme,<br />

som problematiserer<br />

de nuværende forhold, og som er<br />

bygget op omkring det, at målet er<br />

at komme videre til noget andet, at<br />

det eksisterende ikke har tilstrækkelig<br />

værdi. En forståelsesramme,<br />

der kan tolkes som værende et<br />

udtryk for et paternalistisk menneske-<br />

og samfundssyn – ’vi ved<br />

bedst og skal nok hjælpe dig videre’.<br />

Vi ønsker at beskytte de ressourcesvage<br />

mod deres tendens til<br />

at foretrække øjeblikkets forglemmelse<br />

eller glæde frem for de mere<br />

langsigtede goder. Den franske<br />

sociolog Maffesoli beskriver dette<br />

og hente deres sårede kollega, tropper en<br />

indvandrerbander. Skildringen af indvan-<br />

nemført usympatiske personer får lov til<br />

kunde op for at hente sin bestilling. Eks-<br />

drerbanderne er mest interessant, fordi<br />

at udlægge virkeligheden, som den ser ud<br />

pedienten er rystet og forklarer undskyl-<br />

dette område er så underbelyst. Ikke fordi<br />

fra deres forkvaklede verdenssyn. At de-<br />

dende, at maden jo ikke er klar, for der<br />

der er skrevet synderligt meget om rocker-<br />

res udsagn får lov at stå uimodsagte hen<br />

har jo lige været et skudattentat. Det får<br />

ne, for det er der bestemt ikke, men de-<br />

er selvfølgelig frustrerende for den ret-<br />

rockerne til at bryde ud i latter over situ-<br />

res fremgangsmåder virker alligevel mere<br />

skafne læser, men det bliver man nødt til<br />

ationens surrealistiske tilsnit. På det her<br />

bekendte og forudsigelige. Det er ikke til-<br />

at acceptere som præmis for genstands-<br />

tidspunkt er bandekrigens realitet stadig<br />

fældet med indvandrerbanderne. Hvordan<br />

feltet. Når det er sagt, er jeg mest af alt<br />

ny. Daværende justitsminister Lars Barfoed<br />

opererer disse bander, og hvordan græn-<br />

imponeret over, hvor bred en vifte af ak-<br />

udtrykker sin forargelse over, at bandernes<br />

ser de op til det omgivende nærmiljø? Er<br />

tører forfatterne har formået at få i tale.<br />

konflikter nu er kommet for tæt på bor-<br />

de i konflikt eller samarbejde med deres<br />

Samlet set fremstår bogen grundig,<br />

gerne. Bedsteborgerne, kunne han mere<br />

nærmiljø? Bogen gør et flot arbejde ud af<br />

underholdende og oplysende. Ekstra Bla-<br />

retvisende have kaldt dem. I Københavns<br />

at illustrere den gråzone, som indvan-<br />

dets forlag kunne med fordel overveje et<br />

brokvarterer havde skud i gaderne været<br />

drerbanderne bevæger sig i. På den ene<br />

nyt, eventuelt opdateret oplag, for det er<br />

standarden i et godt stykke tid, som for-<br />

side er de voldelige og kriminelle, på den<br />

stadig det samme persongalleri, der er på<br />

fatterne tørt noterer.<br />

anden side er de forbilleder for de unge i<br />

spil. De underliggende konflikter er heller<br />

Forfatterne har et godt greb om de<br />

kriminelles verden og denne verdens<br />

deres kvarterer. På den ene side opererer<br />

de parallelt med det etablerede samfund,<br />

ikke blevet mindre sprængfarlige i mellemtiden.<br />

■<br />

perverse logik. Drivkraften er de illegale<br />

indtægter, som skal skaffes med alle<br />

tænkelige midler, hvorefter de skal vaskes<br />

hvide og endelig bruges på en facon,<br />

på den anden side er de integreret i den<br />

lokale økonomi. På den ene side giver de<br />

et dårligt ry til store grupper af indvandrere,<br />

på den anden side virker det, som<br />

KIM MØLLER<br />

CAND.SCIENT.ADM., PH.D.<br />

ADJUNKT<br />

CENTER <strong>FOR</strong> RUSMIDDEL<strong>FOR</strong>SKNING<br />

der skaffer yderligere status i underver-<br />

om de altid kan skaffe tilsagn fra folk om,<br />

18 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 19


som ’idealet om aseptik i det sociale<br />

liv’. Et ønske om at skabe et<br />

strømlinet og risikofrit samfund,<br />

hvor alle handler fornuftigt og<br />

med tanke på deres fremtidige<br />

lykke.<br />

Retorikken i offentlighedens<br />

beskrivelse af hjemløse antyder<br />

ofte, at der er tale om en gruppe,<br />

der er ’udenfor’. De er udsatte,<br />

marginaliserede og befinder sig i<br />

en tilstand, hvor de er i yderkanten<br />

af, hvad der er normalt eller<br />

gængs i et samfund. De deltager<br />

ikke i samfundets fællesskaber og<br />

er ikke i besiddelse af det, der ofte<br />

tillægges værdi - at have et arbejde,<br />

at være i besiddelse af materielle<br />

goder, familie og penge. At være<br />

udenfor kan sammenlignes med at<br />

være uønsket. Den polske sociolog<br />

Zygmunt Bauman beskriver,<br />

hvorledes man i det industrielle<br />

samfund løser sociale konflikter<br />

ved at ekskludere og isolere de<br />

’uønskede’. De uønskede beskrives<br />

som ’de løse samfundsmedlemmer’,<br />

idet relationerne mellem<br />

dem og samfundets fællesskaber<br />

opfattes som mangelfulde og<br />

ufuldstændige. Ingen former for<br />

social eksklusion af de uønskede<br />

kan dog opretholdes. - ’De ekskluderede<br />

vil altid finde veje tilbage<br />

fra deres sociale isolation for at tilkæmpe<br />

sig den anerkendelse, der<br />

er blevet dem nægtet.’ Sælgerne<br />

af hjemløseavisen ’Hus Forbi’ kan<br />

ses som et eksempel på dette – et<br />

emne, jeg vender tilbage til senere<br />

i artiklen.<br />

Jeg har de sidste 8 år arbejdet<br />

som gadesygeplejerske for hjemløse<br />

i København. Jeg har mødt<br />

mange hjemløse, som har haft<br />

et liv og en opvækst, der ikke er<br />

ønskværdig for nogen. Men jeg<br />

har mødt lige så mange, som har<br />

en overlevelsesevne og en drivkraft,<br />

der for mig at se bunder i det<br />

liv, de lever på godt og ondt – en<br />

drivkraft, der dels udspringer af en<br />

erfaring i at begå sig i det miljø,<br />

de lever i og dels, af, hvordan man<br />

navigerer i relationen til både det<br />

professionelle system og til almenbefolkningen<br />

- hvordan man<br />

fremstår som hjemløs.<br />

Min oplevelse er, at vi i vores<br />

behandlingstilbud har for lidt<br />

forståelse for betydningen af og<br />

værdien i at være en del af hjemløsemiljøet<br />

- at vi ikke ser dem som<br />

ligeværdige personer, der både er<br />

i stand til og har ret til at få muligheden<br />

for at tage ansvar for egne<br />

beslutninger og valg. I stedet er<br />

vi fokuserede på at ’normalisere’<br />

dem til det liv, vi mener er attråværdigt<br />

at leve.<br />

Jeg har for nylig skrevet mit<br />

masterspeciale på uddannelsen<br />

’Europæisk Master i Narkotikaog<br />

Alkoholindsatser’ og valgte at<br />

lade empirien bestå af interview<br />

med 6 hjemløse, dels for at give<br />

dem taletid, men også for at lade<br />

dem bidrage til forskningen med<br />

en beskrivelse af deres livsopfattelse.<br />

Det er en beskrivelse, der<br />

tager udgangspunkt i deres erfaringer<br />

og livsverden som en konkret<br />

virkelighed, og en beskrivelse,<br />

der ikke er problematiserende og<br />

fremstiller de hjemløse som marginaliserede,<br />

men i stedet viser<br />

et billede med referencer til den<br />

hverdag, de lever i. Jeg har i denne<br />

artikel valgt at fokusere på to af de<br />

emner, interviewene omhandlede.<br />

’Det lille buzz..’<br />

Hjemløses brug af alkohol forbindes<br />

ofte med en fysisk afhængighed,<br />

og jeg kontaktes jævnligt<br />

af hjemløse, som ønsker hjælp til<br />

at mindske eller stoppe et dagligt<br />

forbrug af alkohol. Baggrunden<br />

for at søge hjælp har oftest udgangspunkt<br />

i fysiske gener – en erkendelse<br />

af, at kroppen er slidt, og<br />

konsekvenserne af et mangeårigt<br />

brug er mærkbare og begrænsende<br />

for dagligdagen.<br />

En del har søgt hjælp i det offentlige<br />

behandlingssystem, men<br />

oplever det vanskeligt at profitere<br />

af behandlingstilbuddet, ofte<br />

fordi det er svært at kombinere<br />

ambulant alkoholbehandling med<br />

et ustruktureret liv som hjemløs.<br />

Derudover er indgangen til behandlingen,<br />

at man udviser motivation<br />

for en ændring i levevis – en<br />

ændring til et liv, der i den hjemløses<br />

perspektiv ofte ikke er et attraktivt<br />

alternativ til en hverdag,<br />

hvor alkohol spiller en stor rolle<br />

i det sociale liv og den enkeltes<br />

identitet, et liv, det kan være svært<br />

at ’melde sig ud af’.<br />

En af de interviewede beskriver<br />

det således:<br />

’Jeg begyndte at drikke, fordi de<br />

blev ved med at kalde mig asocial.<br />

Nu er jeg alkoholiker, nu er jeg ikke<br />

asocial mere, nu er jeg social, udadvendt<br />

og åben. Det siger alle, ikke kun<br />

hjemløse.’<br />

’Jeg føler, at alkoholen gør, at jeg<br />

er fanget i en malstrøm, som er vildt<br />

ubehagelig, men på den anden side<br />

set er det ligesom at… ja, jeg bruger<br />

det jo nærmest som smertestillende,<br />

på alle områder, både psykologisk og<br />

følelsesmæssigt. Når jeg ikke gør det,<br />

når jeg skal blive ædru (…)så stiller<br />

jeg krav som medmenneske til andre<br />

medmennesker, at de ikke taler ned til<br />

mig eller provokerer mig p.g.a., at jeg<br />

er alkoholiker. ’Der kommer ham den<br />

hellige’, sådan nogle udtryk har jeg tit<br />

været ude for, når jeg melder mig ud<br />

af drukklubben.’<br />

At alkohol spiller en stor rolle i<br />

samværet med de andre hjemløse,<br />

beskrives også således:<br />

’På gaden er der socialt samvær.<br />

Det er der ikke, når man flytter i egen<br />

lejlighed og sidder der alene. – Hvis<br />

man er trist og ked af det, hjælper det<br />

altid at opsøge hjemløsekredsen og få<br />

nogle øl sammen med dem, så bliver<br />

stemningen løftet, og man sidder og<br />

hygger sig. Der er sammenhold i det.’<br />

Brugen af alkohol er en vigtig<br />

del af det at være sammen og bliver<br />

en slags motor for sammenholdet.<br />

Alkohol gør, at stemningen<br />

bliver løftet, og der fortælles<br />

livsanekdoter som understreger<br />

sammenholdet i gruppen. At drikke<br />

med de andre på bænken giver<br />

en fælles samhørighed omkring<br />

beruselsen, et ’buzz’ og et pusterum<br />

fra ensomhed og bekymringer,<br />

ønskede effekter, der ikke er<br />

væsentlig anderledes end resten af<br />

befolkningens begrundelser for at<br />

beruse sig.<br />

’Alkohol for mig…, det er ’pusterumsagtigt’<br />

– der er rart at få lidt<br />

buzz, det der lille buzz – den smager<br />

sgu egentlig godt sådan en kold<br />

øl. Jeg kan godt li’ at drikke øl engang<br />

imellem og være tosset. Lige nu<br />

(i alkoholbehandling) forventer jeg,<br />

at jeg finder forklaringen på, hvorfor<br />

jeg synes, at jeg er federe, sjovere og<br />

mere vedkommende, når jeg er en lille<br />

smule påvirket.’<br />

Selvom de hjemløses begrundelser<br />

for at drikke alkohol kan<br />

sammenlignes med ’normalbefolkningens’,<br />

opfatter de det selv<br />

anderledes. At være hjemløs og<br />

drikke alkohol i offentligheden giver<br />

for nogle hjemløse anledning<br />

20 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 21


en af de interviewede, som har<br />

haft en forholdsvis kort karriere<br />

som hjemløs, men han beskriver<br />

tydeligt, hvordan han finder accept<br />

og anerkendelse i gruppen af<br />

hjemløse frem for i relationen til<br />

sit ’tidligere liv’, hvor selv et begrænset<br />

brug af alkohol vil blive<br />

anset som forkert:<br />

’Min nye omgangskreds (de hjemløse)<br />

accepterer i højere grad, at man<br />

ta’r en øl eller tre og så stopper der,<br />

hvorimod det er svært for dem fra<br />

min tidligere omgangskreds, der ser<br />

mig som alkoholikeren. De siger hele<br />

tiden: Hvorfor tager du ikke bare antabus?’<br />

Sammenfattende kan man sige,<br />

at for de hjemløse, såvel som for<br />

mange andre grupper, har alkohol<br />

den funktion, at det tømrer folk<br />

sammen – det at drikke sammen<br />

giver en følelse af samhørighed og<br />

et fællesskab, som man kan trække<br />

på i forskellige sammenhænge.<br />

Her kan man trække paralleller til<br />

bl.a. unges drikkekultur, julefrokoster,<br />

eller når vennerne mødes<br />

til en fodboldkamp – kulturelle<br />

sammenhænge, hvor alkohol er<br />

en acceptabel og anerkendt del af<br />

ceremonien omkring samværet.<br />

Samværet omkring alkoholen bliver<br />

en del af et ritual. Den franske<br />

sociolog Emilie Durkheim beskriver<br />

i sin bog ’The Elementary<br />

Forms of Religious Life’ ritualer<br />

som værende en del af ethvert<br />

samfund. Formålet med ritualerne<br />

er at opnå en oplevelse af ’effervescence’<br />

– en kollektiv tilstand<br />

præget af samhørighed, intimt<br />

samvær og intense følelser, hvor<br />

bevidstheden om at være en del af<br />

gruppen spiller en stor rolle:<br />

’Ritualer fungerer som en metil<br />

en følelse af stigmatisering. De<br />

har en oplevelse af fordømmelse<br />

og mangel på forståelse. - En enkelt<br />

beskriver det således:<br />

’Det er ligesom en jødestjerne, man<br />

får klistret på, og i en verden af nazister<br />

er det ikke pissefedt at rende<br />

rundt med jødestjerne på. Hvis I alligevel<br />

ikke kan se mig som et normalt<br />

fungerende menneske…, når I alligevel<br />

har stemplet mig, så kan jeg lige<br />

så godt drikke mig i hegnet. I opfatter<br />

mig alligevel som en total idiot, så<br />

kan jeg lige så godt være det - Og ja,<br />

jeg ved godt, jeg er alkoholiker, men<br />

jeg er bare pokkers irriteret over, at<br />

det ligesom er det, der kommer først i<br />

forhold til min personlighed.’<br />

At bære en ’jødestjerne i en verden<br />

af nazister’ kan ses som et resultat<br />

af udøvelsen af det, Foucault<br />

i sin bog ’Studies in Governmentality’<br />

beskriver som ’Pastoralmagt’.<br />

Med reference til tidligere tiders<br />

kristne præstemagt, hvis mål var<br />

at sikre det enkelte individs frelse<br />

i det hinsidige, mener Foucault, at<br />

den moderne pastoralmagt, præsteskabet,<br />

ikke længere angår frelsen<br />

i det næste liv, men i stedet giver<br />

løfter om ’lykke og frelse’ i det<br />

nutidige, bl.a. i form af sundhed,<br />

tryghed, rigdom og velvære. ’Præsteskabet’<br />

findes overalt i samfundet<br />

og består af bl.a. vismænd,<br />

politi, sundhedseksperter, læger,<br />

politikere og psykologer m.fl.,<br />

som udstikker direktiver for, hvordan<br />

vi skal leve for at opnå ’lykke<br />

og frelse’. I det moderne samfund<br />

benytter præsteskabet sig ikke af<br />

teologi og bekendelsesprocedurer,<br />

men anvender i stedet terapi for at<br />

komme ind til det enkelte individs<br />

inderste tanker.<br />

Sidstnævnte citat stammer fra<br />

kanisme, der sikrer overlevelsen af<br />

ethvert givet samfund. Succesfulde<br />

ritualer skabe øjeblikke af ’kollektiv<br />

effervescence’, der involverer øget<br />

samspil, kreativitet og bevidsthed om<br />

medlemskab af en gruppe.’ (Egen<br />

oversættelse).<br />

Citaterne fra interviewene viser,<br />

at de hjemløse oplever en form<br />

for ’effervescence’ i samværet<br />

omkring brugen af alkohol, men<br />

stigmatiseringen af dem bevirker,<br />

at signalet, de sender, når de sidder<br />

med en ’bjørnebryg’ i hånden,<br />

er en del af et andet og et mindre<br />

anerkendt ritual end det, de fleste<br />

fra ’normalsamfundet’ sender,<br />

hvis de sidder på en bænk i <strong>sommer</strong>varmen<br />

med en ’kvalitets-øl’ i<br />

hånden. For den hjemløse ses det<br />

som et symbol på deres levevis og<br />

adfærd, mens det for de andre ses<br />

som udtryk for nydelse, frigjorthed<br />

og livskvalitet.<br />

’30 sekunder i normalsamfundet’<br />

Mange hjemløse er sælgere af<br />

hjemløseavisen og aktive i organisationen<br />

’Hus Forbi’. Hjemløseorganisationen<br />

kan ses som et<br />

slags ’community’, der rummer<br />

alle, et lokalsamfund, der giver de<br />

hjemløse en mulighed for at relatere<br />

sig til normalsamfundet og de<br />

spilleregler, der gælder der. Sundhedsantropologen<br />

John Janzen beskriver<br />

det som en af vejene at gå,<br />

hvis man vil modvirke en stigmatiserende<br />

betegnelse, at skabe et<br />

’communitas-fællesskab’. – Man<br />

tager den identitetsskabende betegnelse<br />

på sig dels for at skabe<br />

et fællesskab og dels for at kunne<br />

stille krav til omgivelserne, som<br />

det eksempelvis også ses ved patientforeninger.<br />

Tre af de hjemløse, jeg interviewede,<br />

sælger hjemløseaviser næsten<br />

dagligt. En af dem har solgt<br />

aviser i mange år. Han synger i<br />

hjemløsekoret og fortæller, at han<br />

bl.a. har sunget for dronningen.<br />

Han beskriver i interviewet, hvordan<br />

kontakten med køberne af<br />

avisen giver ham en god fornemmelse,<br />

en følelse af at ’være med’,<br />

at være en del af et samfund, hvor<br />

man ’bliver set’ og taler om vejr og<br />

vind, når man tilfældigvis mødes<br />

på gaden:<br />

’Jeg har prøvet rigtig mange gange<br />

at være ædru og stå og sælge aviser,<br />

og jeg synes det er fedt…, de der 20-30<br />

sekunder man nu står der og snakker<br />

med folk om et eller andet, det er fedt.’<br />

Den samme oplevelse har en<br />

anden sælger:<br />

’På gaden føler jeg mig aldrig ensom,<br />

slet ikke når jeg sælger aviser.<br />

Jeg kender mange af kunderne, vi<br />

snakker sammen. Det er som at være<br />

pølsemand, man kender historierne<br />

om, hvis kone der er syg, og hvad den<br />

enkelte fejler…, alle de historier (…)<br />

Jeg tror, der er mange, der ser ned på<br />

folk, der bare sidder og drikker og ser<br />

hjemløse ud.’<br />

At sælge aviser giver en mulighed<br />

for at opnå respekt og anerkendelse<br />

fra forbipasserende – at<br />

udfylde en funktion i samfundet.<br />

’Jeg tror, der er flere, der respekterer<br />

en, der går med Hus Forbi, end de<br />

respekterer andre hjemløse – jeg tror,<br />

de tænker: ’Han gør da i det mindste<br />

noget…, han arbejder for sine penge,<br />

han gør noget’. Det er meget få, der<br />

ser ned på Hus Forbi-sælgerne.’<br />

Hus Forbi-sælgerne forsøger at<br />

gøre stigmatiseringen tålelig for<br />

køberne. De ’gør i det mindste<br />

noget’ og har i det hele taget en<br />

adfærd, der er acceptabel i forhold<br />

til samfundets normer. Det er<br />

derfor nemmere at acceptere deres<br />

stigma, og de opleves ikke længere,<br />

med reference til Bauman,<br />

som de fremmede, som dem, der<br />

er ’udenfor’, som en fjende, der er<br />

en trussel mod samfundet. De tilkæmper<br />

sig den anerkendelse, der<br />

er blevet frataget dem, og er med<br />

til at give omverdenen et positivt<br />

indtryk af hjemløse.<br />

Sælgerne er dog meget bevidste<br />

om, hvilken adfærd der er acceptabel,<br />

og brugen af alkohol er ikke<br />

en del af en acceptabel adfærd:<br />

’Hvis man står og drikker, når<br />

man sælger aviser… man kan se det<br />

på dem (de forbipasserende), hvis de<br />

ikke vil have øjenkontakt, så er det,<br />

fordi de helst vil undgå en. De har vel<br />

en idé om, at det er ens egen skyld,<br />

man er havnet i den situation. Man<br />

bliver set anderledes på, om man er<br />

hjemløs, der sælger Hus Forbi, eller<br />

hvis man bare sidder på en bænk og<br />

drikker en øl.’<br />

Anerkendelsen og respekten fra<br />

’normalsamfundet’ er en vigtig del<br />

af hjemløselivet. En af de interviewede<br />

er tidligere hjemløs, men bor<br />

nu i lejlighed. Han opsøger alligevel<br />

livet på gaden hver dag, dels for<br />

fællesskabets skyld, men også for<br />

at få anerkendelse og dermed bekræftet<br />

sin positive selvopfattelse<br />

fra ’normalbefolkningen’:<br />

’Når man bor på gaden, er det<br />

gode ved det (....) at man kan give<br />

folk et smil på læben engang imellem<br />

– hvis du opfører dig ordentlig over<br />

for Hr. og Fru Danmark, så får du<br />

det samme igen. Nogle gange, når<br />

man lige er vågnet (på en bænk på<br />

Kultorvet), så kommer folk med morgenmad,<br />

en kop kaffe og sådan...’<br />

For nogle af de hjemløse er det<br />

netop den respons, de får fra det<br />

22 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 23


omgivende samfund, der er med<br />

til at forme deres selvopfattelse.<br />

Deres liv leves offentligt, og det appellerer<br />

til omsorg fra forbipasserende<br />

– man kan sige, at anerkendelsen<br />

opnås via den degradering,<br />

de udstiller. De opfattes som ’ædle<br />

vilde’, hvis liv ikke er forkvaklet af<br />

det materialistiske samfund, og vi<br />

opretholder en forestilling om, at<br />

de lever i en lykkelig naturtilstand,<br />

som dog ikke kan sammenstilles<br />

med normalsamfundets. Der er et<br />

paradoks i, at omsorgen og den positive<br />

opmærksomhed gives i kraft<br />

af den ’skæbne’, som den hjemløse<br />

udstiller, en livsform, som normalbefolkningen<br />

ønsker at hjælpe<br />

den hjemløse ud af - samtidig<br />

med, at netop omsorgen og opmærksomheden<br />

medvirker til at<br />

fastholde den hjemløse i hjemløselivsformen,<br />

fordi denne positive<br />

respons er med til at udvikle deres<br />

selvopfattelse fra negativ til positiv.<br />

Dermed formes en ny identitet,<br />

som gør det vanskeligt at leve<br />

et liv med bolig, job, familie o.s.v.,<br />

et liv som et ’normalt menneske’,<br />

hvor der ikke tilbydes den samme<br />

anerkendelse, og hvor trivialiteten<br />

ved hverdagen dominerer:<br />

’Når man er hjemløs, tager man<br />

en dag ad gangen, ikke lave for store<br />

planer og for store aftaler(…) man<br />

lærer at se livet på en anden måde,<br />

end hvis man kommer hjem fra arbejde<br />

fra 9-16, skal hente børn og<br />

lave mad og bla bla bla… Ved at være<br />

hjemløs får man en stor oplevelse ud<br />

af livet. Hvis man pludselig får en<br />

indskydelse, så tager man af sted –<br />

siden jeg er flyttet i lejlighed har jeg<br />

ikke set skoven.’<br />

Perspektiver<br />

Jeg har ikke nogen forventning om,<br />

at jeg med mit masterspeciale eller<br />

denne artikel ændrer samfundets<br />

syn på hjemløse som stakler eller<br />

som skæbner. Et samfund vil altid<br />

have en gruppe, man som ’normal’<br />

kan føle sympati med eller udvise<br />

omsorg over for. Som beskrevet<br />

af Foucault, bekræftes normaliteten<br />

i et samfund i kraft af det<br />

unormale. Men min forventning<br />

er, at mine informanter med deres<br />

’ekspertviden’ kan bidrage til<br />

forskningen og give mulighed for,<br />

at vi alle får et mere nuanceret syn<br />

på gruppen af hjemløse, et syn,<br />

hvor de ses som mere end marginaliserede<br />

personer, der ikke har<br />

et hjem. Dels for at tilbyde og give<br />

dem mulighed for at modtage tilbud,<br />

der er tilpasset deres levevis,<br />

og dels ved, at vi som professionelle<br />

bliver bevidste om, at vi ikke udøver<br />

barmhjertighedsgerninger,<br />

men at vi har kontakt til personer,<br />

der har langt større kompetencer<br />

i at overleve, end de fleste af os<br />

har. Deres handlinger ser ikke altid<br />

rationelle ud i et sundheds- og<br />

samfundsmæssigt perspektiv, men<br />

det kunne måske være gavnligt at<br />

bygge interventioner og behandlingstilbud<br />

på de kompetencer og<br />

den viden, der ligger i hjemløsemiljøet.<br />

Sammenholdet og fællesskabet<br />

i hjemløsemiljøet spiller en<br />

stor rolle for den hjemløse. Man<br />

hjælper og støtter hinanden. En<br />

faktor, som understreges både i<br />

den nyligt udkomne ’Evaluering<br />

af Naloxone projektet’ – et projekt,<br />

hvor brugere uddannes til at forebygge<br />

overdosisdødsfald, samt i<br />

et tilsvarende projekt fra området<br />

Skid Row i Los Angeles. Som en<br />

LENE TANDERUP<br />

Sygeplejerske<br />

SundhedsTeam, Københavns Kommune<br />

uventet sidegevinst i begge projekter<br />

viste det sig, at det, at man<br />

som stofbruger samarbejder med<br />

ligestillede, kan have en positiv effekt<br />

på andre livsforhold og på den<br />

enkeltes livskvalitet. Dette er en<br />

faktor, der ikke er meget fokus på<br />

i det sundhedsfaglige eller sociale<br />

arbejde, men et aspekt, som kunne<br />

være et vigtigt element i fremtidige<br />

forebyggende eller skadesreducerende<br />

tiltag. ■<br />

Masterspecialet ’De professionelle hjemløse –<br />

hjemløses adfærd og selvopfattelse i et samfundsmæssigt<br />

perspektiv’ kan findes på www.<br />

hjemlosesundhed.dk/....professionelle_Hjemloese_Lene_Tanderup.pdf<br />

LITTERATUR<br />

Durkheim, E.: The Elementary Forms of Religious<br />

Life. New York: Oxford University Press. 2001.<br />

Foucault, M.: The Foucault Effect, Studies in<br />

Governmentality. Chicago: University of Chicago<br />

Press. 1991.<br />

Janzen, J.M.: The comparative study of medical<br />

systems as changing social systems. Social science<br />

and medicine, vol.12. 1978.<br />

Madsen, B.: Socialpædagogik. Integration og<br />

inklusion i det moderne samfund. København:<br />

Gyldendals Akademiske Forlag. 2005.<br />

Maffesoli, M.: At gøre god brug af det onde.<br />

Oversat af Tutenges, S. i Tidsskrift for Stofmisbrugsområdet,<br />

STOF <strong>nr</strong>. 12. 2008.<br />

Thiesen, H., Rasmussen, L.H. og Kjær, J. : Evaluering<br />

af forsøg med distribuering af nalaxon til<br />

stofafhængige til forebyggelse af opoid-overdosisdødsfald.<br />

<strong>2013</strong>.<br />

Wagner, K. et al: Evaluation of an overdose<br />

prevention and response training programme for<br />

injection drug users in the Skid Row area of Los<br />

Angeles, CA. International Journal of Drug Policy.<br />

Nr.<strong>21.</strong> 2010.<br />

indlagt<br />

Forbedret indsats for indlagte<br />

patienter med stofbrug<br />

Region Hovedstaden besluttede ved årsskiftet 2011/2012, at der skulle fastansættes socialsygeplejersker<br />

på seks af regionens hospitaler. Tiltaget skete på baggrund af Projekt Socialsygepleje – det gode<br />

patientforløb.<br />

AF KATHRINE BRO LUDVIGSEN<br />

& NINA BRÜNÉS<br />

Patienter med stofmisbrug adskiller<br />

sig fra andre patientgrupper ved<br />

at have samtidige komplekse og<br />

alvorlige problemstillinger af såvel<br />

psykisk-, social-, og helbredsmæssig<br />

karakter. Helbredsmæssigt er<br />

stofmisbrugere markant dårligere<br />

end den øvrige befolkning.(1) De<br />

hører til den gruppe af socialt udsatte,<br />

der indlægges fire gange så<br />

ofte som den øvrige befolkning,(2)<br />

ligesom de har en stærkt forhøjet<br />

dødelighed pga. forgiftninger og<br />

sygdomme.(3,4) Socialt adskiller<br />

de sig ved generelt at have en<br />

markant dårligere boligsituation,<br />

indkomst– og samlivsforhold end<br />

den øvrige befolkning. De har ofte<br />

ingen tilknytning til arbejdsmarkedet<br />

og er lavt uddannede.(2)<br />

Brugen af rusmidler er i sig selv<br />

forbundet med stor helbredsmæssig<br />

risiko: urene stoffer og risikofyldte,<br />

uhygiejniske indtagelsesteknikker.<br />

Livet med misbrug er<br />

hårdt og stressfyldt med kriminalitet,<br />

prostitution, vold, manglende<br />

søvn, ensidig/mangelfuld kost mv.<br />

Undersøgelser viser endvidere, at<br />

der hos 60 % – 70 % af stofmisbrugere<br />

i stofmisbrugsbehandling<br />

findes en psykiatrisk lidelse, og at<br />

livstidsprævalensen for psykiatrisk lidelse<br />

ved stofmisbrug er ca. 90 %.(5)<br />

Ud over deciderede psykiatriske<br />

diagnoser og lidelser har mange<br />

stofmisbrugere oplevet svære<br />

tab og traumer i deres liv som fx<br />

overgreb, overfald, dødsfald mv.<br />

Mange har haft en svær og ustabil<br />

24 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 25


Denne artikel er den anden artikel i en artikelrække om socialsygeplejerskernes arbejde med at støtte og forbedre stofbrugende patienters indlæggelse, udskrivelse<br />

og kontakt til hospital og psykiatri. Første artikel beskrev projektets erfaringer i psykiatrien (Ludvigsen, STOF <strong>nr</strong>. 20, 2012). Derudover foreligger to midtvejsrapporter<br />

om projektet. Disse kan downloades på www.kabs.dk En antologi over det samlede projekt publiceres endvidere af KABS VIDEN i løbet af <strong>sommer</strong>en<br />

<strong>2013</strong>. Dele af denne artikel er uddrag fra en af midtvejsrapporterne om projektet,(8) samt et kapitel fra den kommende antologi over det samlede projekt.(9)<br />

Læs mere om, hvordan socialsygeplejen er udviklet i Danmark i STOF <strong>nr</strong>. 10, 2007: Socialsygepleje og konfliktforebyggelse, af Michael Jourdan.<br />

indlæggelse, udskrivelse samt<br />

kontakt med hospitalet og psykiatrien<br />

(se boks 1). Den primære<br />

målgruppe for projektets indsats<br />

var socialt udsatte patienter med<br />

stofmisbrug. Derudover var sundhedspersonalet<br />

på hospitalet/det<br />

psykiatriske center og de kommunale<br />

medarbejdere sekundære<br />

målgrupper. Resultaterne fra<br />

projektets somatiske del (på Bispebjerg<br />

og Hvidovre hospitaler)<br />

er positive: For det første oplevede<br />

patienterne sig hørt og forstået, ligesom<br />

de følte sig mere trygge ved<br />

indlæggelsen og ved personalet,<br />

når de havde en socialsygeplejerske<br />

med under deres indlæggelsesforløb.<br />

Kontakten til socialsygeplejersken<br />

gjorde dem også<br />

bedre i stand til at samarbejde<br />

med hospitalspersonalet. For det<br />

andet oplevede personalet en opkvalificering<br />

og aflastning af deres<br />

arbejde i forhold til en ofte vanskelig<br />

og kompliceret patientgruppe.<br />

For det tredje byggede socialsygeplejersken<br />

bro til de kommunale<br />

samarbejdspartnere og indsatser<br />

uden for hospitalsregi og var dermed<br />

med til at styrke det tværsektorielle<br />

samarbejde til gavn for<br />

patienten og dennes behandling.<br />

Artiklens data og citater stammer<br />

dels fra en kvalitativ undersøgelse<br />

midtvejs i projektet, hvor<br />

undertegnede antropolog fulgte<br />

socialsygeplejerskerne i deres arbejde<br />

samt interviewede en gruppe<br />

patienter og personale om socialsygeplejerskernes<br />

indsats (se<br />

Ludvigsen 2011),(8) dels data fra<br />

de projektjournaler, som socialsygeplejerskerne<br />

systematisk har<br />

ført på hvert patientforløb under<br />

indlæggelsen (for grundigere udopvækst<br />

med fravær af stabile rollemodeller<br />

og har oplevet mange<br />

svigt fra såvel de nærmeste som<br />

fra hjælpesystemet, hvor de har<br />

mærket forskelsbehandling, fordomme<br />

og stigmatisering. De har<br />

sparsomme netværk, hvis overhovedet<br />

nogen, og næsten alle beretter<br />

om stor ensomhedsfølelse.<br />

(1,2,6) Mange af disse patienter<br />

har desuden ofte negative erfaringer<br />

med det offentlige system med<br />

i baggagen, hvorfor de værger sig<br />

mod at søge behandling i god tid<br />

og tit møder behandlingssystemet<br />

med skepsis, nervøsitet og mistillid.(6,7)<br />

Tilsammen betyder disse problematikker,<br />

at denne gruppe<br />

mennesker udgør en særlig patientgruppe:<br />

De fejler flere (alvorlige)<br />

ting på samme tid, de har flere<br />

svære problematikker af social art<br />

(fx boligforhold, hjemløshed, fattigdom,<br />

manglende netværk mv.),<br />

og de har ikke de samme ressourcer,<br />

muligheder og kompetencer,<br />

som mange andre patienter har<br />

(flere har fx læsevanskeligheder<br />

og dermed sværere ved at forstå<br />

skriftlige vejledninger mv., hvilket<br />

kommer til udtryk i deres handlinger<br />

og adfærd fx som frustration<br />

og irritation).(8) De mange facetterede<br />

problemstillinger stiller<br />

krav til en helhedsorienteret og<br />

rummelig sygepleje, hvor indsigt i<br />

og forståelse for disse menneskers<br />

situation er en forudsætning for et<br />

godt indlæggelsesforløb.<br />

Projekt Socialsygepleje<br />

I denne artikel beskrives erfaringer<br />

fra det netop afsluttede Projekt<br />

Socialsygepleje, hvis formål var at<br />

støtte og forbedre stofbrugeres<br />

Afbrudte indlæggelser<br />

’Denne patientkategori er vigtig for<br />

os at holde på, for de får ingen behandling,<br />

hvis de går. De går ud i<br />

ingenting, ud i noget, der er meget<br />

værre.’ (Interview med afdelingssygeplejerske).(8)<br />

’Hvis de [stofmisbrugere] blev opkørte<br />

i løbet af aftenen, så skred de,<br />

og så gik det hele i vasken. Men nu er<br />

der kigget hele vejen rundt, mere effektivt,<br />

sådan at de bliver her. Social-<br />

dybning, se Ludvigsen og Brünés<br />

<strong>2013</strong>).(9)<br />

sygeplejersken laver aftaler, de selv<br />

er en del af […].’ (Interview med<br />

afdelingssygeplejerske).(8)<br />

Selvom stofmisbrugere har<br />

mange behandlingskrævende problemer<br />

og hyppige indlæggelser,<br />

sker det ofte, at de ikke gennemfører<br />

indlæggelsen eller følger behandlingen.<br />

De udløsende årsager<br />

til, at disse patienter forlader eller<br />

udskrives fra behandlingen, inden<br />

de er færdigbehandlede, drejer sig<br />

ofte om manglende håndtering af<br />

patientens abstinenssymptomer,<br />

stoftrang og/eller smerter. Det har<br />

derfor betydning for patienternes<br />

gennemførelse af indlæggelsesforløbet,<br />

at de er ordentligt abstinens-<br />

og smertebehandlede under<br />

indlæggelsen. Dette er imidlertid<br />

ikke så enkelt som det lyder: For<br />

det første omhandler det en gruppe<br />

mennesker, hvis tolerans i forhold<br />

til smertestillende medicin er højere<br />

end andre menneskers – dvs.<br />

at der skal andre (højere) doser<br />

til, for at en stoftilvænnet person<br />

bliver smertedækket sufficient,<br />

hvilket i hospitalsregi kan virke bekymrende,<br />

fordi personalet ikke er<br />

vant til sådanne doseringer.(9) For<br />

det andet varierer abstinenssymptomerne,<br />

alt efter hvilket rusmiddel<br />

vedkommende er afhængig<br />

af. Det betyder, at man skal have<br />

en bred viden om de forskellige<br />

rusmidlers indvirkning på kroppen<br />

og gøre brug af forskellige<br />

observationer, scoringsredskaber<br />

og præparater for at udrede og<br />

afhjælpe forskellige typer af abstinenssymptomer.<br />

For det tredje<br />

overlapper og væver misbrug/brug<br />

af forskellige rusmidler, misbrugsbehandling,<br />

smertebehandling og<br />

abstinensbehandling sig ind i hinanden,<br />

hvilket yderligere komplicerer<br />

hospitalsbehandlingen.<br />

Erfaringerne fra projektet viste,<br />

at substitutionsbehandlingen<br />

nogle gange mislykkedes, fordi<br />

personalet havde overset omregningsfaktoren,<br />

når en patient, der<br />

var vant til at få intravenøs metadon,<br />

på hospitalet skulle have sin<br />

dosis i form af mixture/tabletform.<br />

Eller at smertebehandlingen ingen<br />

effekt havde, fordi personalet<br />

benyttede de sædvanlige doser<br />

smertestillende medicin til patienter,<br />

hvis kroppe var tilvænnede<br />

høje doser opioider, og derfor slet<br />

ikke var smertedækkede efter eksempelvis<br />

operationer. I forhold<br />

til abstinenssymptombehandlingen<br />

måtte socialsygeplejerskerne<br />

argumentere for, at den blev tilrettelagt<br />

ud fra det samlede abstinenssymptombillede<br />

– dvs. både<br />

i forhold til patientens legale og<br />

illegale forbrug - for at være dækkende.<br />

De fleste erfaringer i projektet<br />

med at rådgive personalet<br />

om ovenstående løsninger og muligheder<br />

blev modtaget positivt.<br />

Men der var også erfaringer med<br />

personale, der oplevede patienter<br />

med stofmisbrug som irriterende<br />

og besværlige.<br />

Viden og forståelse for ’den besværlige<br />

patient’<br />

En 56-årig kvinde indlægges til en<br />

hudtransplantation af et stort skinnebenssår.<br />

Socialsygeplejersken møder<br />

kvinden, som giver udtryk for, at hun<br />

har det lidt svært i afdelingen, og at<br />

hun har brug hjælp til at få sin metadon<br />

kl. 7.00 om morgenen for ikke<br />

at få abstinenssymptomer. Socialsygeplejersken<br />

opsøger sygeplejersken i<br />

afdelingen, der dels ruller med øjnene<br />

og giver udtryk for, at hun bare ikke<br />

kan med denne patientgruppe, dels siger:<br />

’Ja, hvor er det bare typisk, at de<br />

skal have specialbehandling. De andre<br />

patenter må vente på at få deres morgenmedicin,<br />

når der er tid!’(Journal<br />

<strong>nr</strong>. 145x).(9)<br />

Når substitutionsmedicinen ikke<br />

gives i korrekt dosis eller på det<br />

tidspunkt, patienten er vant til at<br />

tage medicinen, begynder vedkommende<br />

at få abstinenssymptomer.<br />

Mange af disse patienter har erfaringer<br />

med, at der kan opstå<br />

problemer med udleveringen af<br />

26 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 27


Håndtering af abstinenssymptomer<br />

Et andet problem, som viste sig i<br />

projektet, var afdelingernes håndtering<br />

af abstinenssymptomer,<br />

som på de fleste afdelinger er standardiseret<br />

og følger en gældende<br />

instruks på afdelingen. Såfremt<br />

personalet formoder, at en patient<br />

er abstinent, eller hvis patienten<br />

selv giver udtryk for dette, ’scores’<br />

vedkommende i et skema, og medicin<br />

ordineres herefter. I praksis<br />

var det imidlertid ikke så ligetil:<br />

Den instruks, der typisk benyttes,<br />

er udviklet i forhold til alkoholabstinenssymptomer,<br />

ligesom<br />

den medicin, der gives, er målrettet<br />

samme. Men langt fra alle<br />

misbrugere med abstinenssymptomer<br />

kan lindres ved behandling<br />

af alkoholabstinenssymptomer,<br />

simpelthen fordi det ikke drejer sig<br />

om alkoholabstinenssymptomer. I<br />

projektets somatikdel drejede 70<br />

% af de tilfælde, hvor abstinensderes<br />

vanlige substitutionsmedicin<br />

under en hospitalsindlæggelse.<br />

For disse patienter er det derfor<br />

utrolig vigtigt, at der er styr på deres<br />

substitutionsmedicin, og blot<br />

tanken om, at ordinationen ikke er<br />

på plads, kan skabe angst, uro og<br />

vredesudbrud hos en ellers rolig og<br />

samarbejdsvillig patient.(9)<br />

Selvom det er få patientforløb,<br />

hvor tonen er så hård og uforstående<br />

som i ovenstående case, er<br />

det imidlertid meget hyppigt, at<br />

der er problemer med substitutionsmedicinen.<br />

Af socialsygeplejerskernes<br />

notater i projektjournalerne<br />

fremgår det, at personalet<br />

indimellem har manglende forståelse<br />

for, at metadonen skal gives<br />

som vanligt (tidligt), samt at nogle<br />

blandt personalet tilsyneladende<br />

ikke ved, hvad et par timers forskel<br />

kan betyde i forhold til abstinenssymptomer.<br />

Den manglende forståelse<br />

synes dermed at omhandle<br />

kombinationen af manglende<br />

indsigt i substitutionsbehandling<br />

og en travl hverdag, hvor en forespørgsel<br />

om at få medicin udleveret<br />

på et ’skævt’ tidspunkt opfattes<br />

som uberettiget ’særbehandling’<br />

af en patientgruppe, man måske i<br />

forvejen oplever som besværlig og<br />

krævende.(9) I de fleste tilfælde<br />

blev morgenproceduren omkring<br />

patientens substitutionsmedicin<br />

dog hurtigt rettet, når socialsygeplejersken<br />

forklarede personalet,<br />

at patienten fik abstinenssymptomer,<br />

hvis ikke medicinen blev<br />

givet til tiden. I flere tilfælde var<br />

løsningen, at nattevagten gav patienten<br />

sin morgenmedicin inden<br />

vagtskiftet, eller at patienten fik<br />

medicinen til selvadministration.<br />

I den kvalitative undersøgelse<br />

blandt patienterne i projektet var<br />

netop socialsygeplejerskerens<br />

hjælp i forhold til at få lavet klare<br />

aftaler om substitutionsmedicinen<br />

en af de ting, patienterne fremhævede<br />

som noget positivt. En patient<br />

udtrykte det på følgende måde:<br />

’Jeg skal ikke sidde og forklare en<br />

masse om, hvordan det har været at<br />

få metadonvedligeholdelse i 26 år. Og<br />

så er man sikker på, at man kan få<br />

den metadon, man plejer at få. Det<br />

letter den psykiske angst for, hvad de<br />

[personalet] nu kan finde på: Risikerer<br />

jeg ikke at få min metadon? Den<br />

angst for, at de [personalet] får gode<br />

ideer, den holder op. Hun [socialsygeplejersken]<br />

taler ens sag og ved, hvad<br />

det handler om’. (Interview med patient).(8)<br />

problematikken var et særligt<br />

tema i forhold til indsatsen, sig om<br />

andre typer abstinenssymptomer<br />

end alkohol.(9)<br />

Projektet viste, at personalet<br />

havde behov for mere viden og<br />

flere redskaber i forhold til identificering<br />

og optimal håndtering<br />

af abstinenssymptomer, substitutions-<br />

og smertebehandling. Tages<br />

dette ikke alvorligt, risikerer<br />

man for det første, at patienten er<br />

forpint, hvilket reducerer vedkommendes<br />

mulighed for at deltage i<br />

den aktuelle behandling. For det<br />

andet risikerer man, at patienten<br />

tager sagen i egen hånd: enten ved<br />

at forlade afdelingen for at skaffe<br />

stoffer på det illegale marked eller<br />

ved at få stoffer bragt ind i afdelingen<br />

for på den måde at klare sine<br />

abstinenssymptomer eller smerter.<br />

Konfliktmægling og afvigende adfærd<br />

Noget af det, der går igen i flere af<br />

projektjournalerne, er personalets<br />

oplevelse af disse patienters uacceptable<br />

adfærd i en travl klinisk<br />

afdeling. Det kan omhandle nogle<br />

patienters aggressive måde at tale/<br />

råbe til personalet på, eller det kan<br />

dreje sig om trusler og/eller voldelig<br />

adfærd, hvor patienten i vrede eksempelvis<br />

kaster med ting på stuen,<br />

ligesom der er eksempler på vrede<br />

protesthandlinger fra patienternes<br />

side som at tisse på gulvet (som det<br />

var tilfældet i et patientforløb).<br />

Aggressive patienter er en udfordring<br />

for alle – også tit for dem<br />

selv. Men bag denne type adfærd<br />

ligger ofte en eller flere alvorlige<br />

psykiatriske problemstillinger - fx<br />

personlighedsforstyrrelser kombineret<br />

med angst, mistillid og<br />

mistro til omverdenen – hvilket<br />

også gælder deres forestillinger og<br />

erfaringer med ’hjælpesystemet’.<br />

Netop denne type patienter er i<br />

stor risiko for at forlade afdelingen<br />

eller blive udskrevet, før de er færdigbehandlede,<br />

hvorfor socialsygeplejerskerne<br />

er ekstra opmærksomme<br />

på måder at forebygge og<br />

løse konflikter samt skabe dialog<br />

mellem patient og personale. Dette<br />

illustrerer følgende feltnoter fra<br />

deltagerobservationen i forbindelse<br />

med midtvejsundersøgelsen af<br />

projektet:<br />

På runden rundt i afdelingerne<br />

med socialsygeplejersken møder vi [socialsygeplejersken<br />

og antropologen] en<br />

patient, der sidder og skuler i hjørnet<br />

af sin stue. ’Hvordan går det?’ spørger<br />

socialsygeplejersken muntert. ’Jeg<br />

er meget sur,’ svarer manden afvisende<br />

og vredt; ’Jeg vil hjem NU!’<br />

Socialsygeplejersken går ind på<br />

personalekontoret for at høre, hvad<br />

planen med patienten er. De fortæller,<br />

at han har været meget vred, fordi<br />

han ikke måtte gå med det samme.<br />

Han skal vente på lægen og have<br />

fjernet sin venflon i hånden. Personalet<br />

giver udtryk for, at det er godt,<br />

socialsygeplejersken er kommet: ’så<br />

kan du mildne ham lidt’.<br />

Tilbage på stuen sætter socialsygeplejersken<br />

sig i stolen over for patienten.<br />

’Har du spist?’ spørger hun.<br />

Nej, han vil ingenting spise, ingenting,<br />

han vil bare hjem. ’Har du abstinenser?’<br />

Det har han ikke, selvom<br />

han gerne vil have noget at drikke.<br />

Hun spørger ind til, om han stadig<br />

har cigaretter, om han mangler noget.<br />

Patienten klapper på sin lomme, han<br />

har stadig cigaretter tilbage. Undervejs<br />

i samtalen mærkes den stigende<br />

kontakt mellem de to. Han begynder<br />

at have øjenkontakt og bløder op i sin<br />

ger i at fodre kæledyret, kan disse<br />

patienter slappe af og deltage i hospitalsbehandlingen.<br />

I projektets journalmateriale er<br />

der mange eksempler på, at projektets<br />

patienter skiller sig ud i<br />

forhold til gængse normer og væremåder.<br />

De opfører sig på måder,<br />

der afviger fra majoriteten af patienter<br />

og afviger dermed fra den<br />

måde, personalet er vant til, at patienter<br />

opfører sig på. En adfærd,<br />

det umiddelbart kan være vanskeligt<br />

at forene med hospitalets faste<br />

procedurer, rammer og regler. For<br />

socialt udsatte mennesker kan et<br />

kæledyr være den vigtigste relation<br />

i tilværelsen og er ofte personens<br />

tro følgesvend. Der ligger derfor<br />

ikke en provokation i at tage kæafvisende<br />

holdning. Roligt begynder<br />

hun at forklare, hvad der skal ske:<br />

’Hør her, jeg ved godt, du gerne vil<br />

hjem. Det skal du også nok komme,<br />

men du skal have fjernet den venflon,<br />

og vi skal lige have lægen til at komme<br />

og fortælle, hvad den videre plan<br />

er. Kan du ikke nok vente på det?’<br />

Patienten samtykker. ’Skal du ud og<br />

ryge?’ Han smiler og nikker. De aftaler,<br />

at han venter på lægen, medicinen<br />

og sygeplejersken, som skal seponere<br />

venflonen. ’Tip top?’ spørger hun på<br />

vej ud. ’Tip top,’ smiler han forsigtigt<br />

tilbage. (Deltagerobservation).(8)<br />

En af kernerne i socialsygeplejen<br />

er således brobygning, dels<br />

mellem patienten og personalet,<br />

dels mellem primær og sekundær<br />

sektor (hospital og hjemmepleje/<br />

misbrugscenter mv.). I førstnævnte<br />

tilfælde skyldes en ophidset<br />

adfærd, uro og/eller manglende<br />

forståelse for behandlingen som<br />

nævnt ofte, at patienten har ubehandlede<br />

abstinenssymptomer<br />

eller smerter. Men det kan også<br />

omhandle disse patienters måder<br />

at prioritere og løse personlige<br />

udfordringer på i forbindelse med<br />

deres indlæggelse. Det kan fx dreje<br />

sig om patientforløb, hvor patienten<br />

savner sine hunde så meget, at<br />

vedkommende får kæresten til at<br />

tage dem med ind på sengeafdelingen.<br />

Eller patientforløb, hvor<br />

patienter er parate til at forlade<br />

afdelingen på trods af alvorlig sygdom<br />

og behov for indlæggelse,<br />

fordi et kæledyr er ladt alene tilbage<br />

i lejligheden eller på gaden.<br />

Først da socialsygeplejersken får<br />

arrangeret hjælp til pasning af<br />

kæledyrene fx i en hundepension,<br />

hos kammerater eller med hjælp<br />

fra hjemmehjælpen, der indvilli-<br />

Projekt<br />

Socialsygepleje<br />

– det gode patientforløb<br />

Projekt Socialsygepleje - det gode<br />

patientforløb er et netop afsluttet<br />

3-årigt udviklingsprojekt, der var<br />

finansieret af satspuljemidler fra<br />

Sundhedsstyrelsen og forankret i KABS<br />

VIDEN, som drives af KABS, Glostrup<br />

Kommunes misbrugscenter<br />

(se: www.kabs.dk).<br />

Projektet startede den 1. februar 2010<br />

og sluttede d. 31. maj 2012. Det bestod<br />

af tre dele. Første fase foregik fra 1. februar<br />

2010 til 30. november 2011 på hhv.<br />

Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital,<br />

hvor to socialsygeplejersker fik deres<br />

daglige gang på hver sit hospital.<br />

Anden fase startede i august 2010 og<br />

løb til 31. maj 2012 på hhv. Psykiatrisk<br />

Center Glostrup og Psykiatrisk Center<br />

Nordsjælland i Hillerød, ligeledes med<br />

én socialsygeplejerske på hvert center.<br />

Tredje fase omhandler den efterfølgende<br />

databearbejdning og formidling af<br />

projektets erfaringer og resultater.<br />

28 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 29


ledyret med på afdelingen, men<br />

en logisk handling fra patientens<br />

side, fordi vedkommende på denne<br />

måde kan fortsætte med at drage<br />

omsorg for sit kæledyr på trods<br />

af indlæggelsen.<br />

Socialsygeplejersken er altså<br />

opmærksom på alle forhold, der<br />

kan komplicere det gode indlæggelsesforløb,<br />

skabe konflikt og<br />

eventuelt munde ud i afbrudt behandlingsforløb.<br />

Som en patient<br />

udtrykte det: ’Det giver bare en stor<br />

tryghed i baghånden [med socialsygeplejersken],<br />

at man ikke skal tænke<br />

på alt muligt andet end at blive rask<br />

[…] Det giver en stor ro indeni.’ (Interview<br />

med patient (kvinde).(8)<br />

lem primær og sekundær sektor,<br />

mellem patient og professionelle.<br />

Det er et af socialsygeplejerskernes<br />

store arbejdsområder, hvor de<br />

trækker på deres forbindelser og<br />

indsigt i de tilbud og muligheder,<br />

der er uden for hospitalet til denne<br />

gruppe mennesker (fx boformer/<br />

herberger, misbrugsbehandlingssteder,<br />

opsøgende gadeplansarbejdere/støttekontaktpersoner<br />

mv.).<br />

I forhold til udskrivelsen sikrer<br />

socialsygeplejersken sig derfor for<br />

det første, at de rette samarbejdspartnere<br />

ved, at patienten skal<br />

udskrives, og hvis det er relevant,<br />

hvem der står klar til at tage over.<br />

Det er et tidskrævende arbejde og<br />

forudsætter en del telefonsamtaler,<br />

hvor socialsygeplejerskeren<br />

forsøger at etablere et sikkerhedsnet<br />

under patienten, så denne kan<br />

udskrives, og den iværksatte behandling<br />

støttes/videreføres.(9)<br />

Patienter, der allerede er tilknyttet<br />

et herberg, har den fordel, at<br />

der her er en klar opgavefordeling<br />

og en tydelig samarbejdspartner<br />

for socialsygeplejersken. I forbindelse<br />

med udskrivelse har patienten<br />

mulighed for at få sygepleje<br />

fra de sygeplejersker, der arbejder<br />

på herberget, og hermed få hjælp<br />

til sårskift, medicinudlevering etc.<br />

For de patienter, der bor på gaden,<br />

forsøger socialsygeplejersken at få<br />

dem ind på et herberg efter indlæggelsen.<br />

Men det er ikke alle, der ønsker<br />

et sådant tilbud. I sådanne tilfælde<br />

forsøger socialsygeplejersken<br />

at finde ud af, hvad patienten så er<br />

indstillet på: at få hjælp til sårskift<br />

og lignende på en sygeplejeklinik/<br />

sundhedsrum eller ved sundhedsteamet<br />

eller måske på rådgivningscenteret/misbrugscenteret,<br />

hvor<br />

patienten henter sin metadon?<br />

Socialsygeplejersken sikrer også,<br />

at patienter i substitutionsbehandling<br />

(eller anden medicinsk behandling)<br />

får medicin med hjem,<br />

til kuren er slut, eller misbrugscenteret<br />

er klar til at overtage. Dette<br />

fordi socialsygeplejersken ved, at<br />

patienten vil få abstinenssymptomer,<br />

hvis vedkommende udskrives<br />

uden substitutionsmedicin fx op til<br />

en weekend, hvor misbrugscenteret<br />

har lukket. Og fordi erfaringerne viser,<br />

at patienter med stofbrug ofte<br />

glemmer eller nedprioriterer at indløse<br />

recepter på medicin (fx antibiotika)<br />

eller ganske enkelt ikke har råd<br />

til at købe den ordinerede medicin.<br />

Det tidskrævende koordineringsarbejde<br />

er vigtigt for at støtte<br />

den igangsatte behandling, og fordi<br />

det ikke er en reel mulighed for<br />

hospitalspersonalet at være ajourført<br />

på området. I den kvalitative<br />

undersøgelse udtrykte en oversygeplejerske<br />

det på følgende måde:<br />

Antropolog: ’Hvilken type situationer<br />

var det, I stod med før [socialsygeplejerskerne<br />

kom], når I skulle<br />

udskrive disse patienter?’<br />

Oversygeplejerske: ’Så prøvede<br />

man efter bedste evne. Vi har nogle<br />

mapper [med misbrugs– og hjemløse<br />

institutioner], som ikke er opdaterede<br />

siden 2007. Så det var et kæmpearbejde.<br />

Vi brugte tid på at finde ud af,<br />

hvor vi skulle gøre af patienterne. De<br />

har måske heller ikke fået det mest<br />

optimale tilbud, fordi vi ikke havde<br />

mulighed eller tiden til at finde ud af<br />

det.’ (Interview med Oversygeplejerske).(8)<br />

Omsorgsbesøg – En erstatning for<br />

manglende pårørende<br />

Et sidste emne, der har haft stor<br />

Den gode udskrivelse og brobygning<br />

Den anden form for brobygning<br />

er helt central i forhold til projektets<br />

ønske om at støtte personalet<br />

i ’den gode udskrivelse’ for disse<br />

patienter. Brobygningen handler<br />

i denne sammenhæng om, at der<br />

er lagt en holdbar plan efter udskrivelsen.<br />

En plan som sikrer, at<br />

patienten kan klare sig efter indlæggelsen,<br />

og sikrer, at der fx følges<br />

op på behandlingen efter udskrivelsen:<br />

Har patienten en bolig,<br />

der gør vedkommende i stand til<br />

at klare sig efter indlæggelsen (fx<br />

indkøb, madlavning)? Kan patienten<br />

overhovedet udskrives, hvis<br />

vedkommende fx er boligløs og<br />

lige er blevet opereret? Hvem skal<br />

overtage eventuel sårskift efter<br />

udskrivelsen? Kan patienten selv<br />

huske/varetage sin medicin? Er<br />

patienten i stand til selv at huske<br />

og møde op til eventuelle opfølgningskontroller?<br />

Brobygningen her omhandler<br />

et stort koordineringsarbejde melbetydning<br />

i forhold til projektets<br />

patienter, er socialsygeplejerskens<br />

mulighed for at yde det, vi har valgt<br />

at kalde ’omsorgsbesøg’.(8,9)<br />

Med omsorgsbesøgene træder<br />

socialsygeplejersken ind i en pårørendefunktion,<br />

hvor sygeplejersken<br />

kommer regelmæssigt på<br />

besøg, går en tur i kiosken, spiller<br />

kort med patienten etc. Denne<br />

særlige rolle handler helt overordnet<br />

om, at mange af disse patienter<br />

ikke/aldrig får så mange besøg<br />

som andre patienter. Socialsygeplejersken<br />

kommer derfor forbi<br />

med en avis eller et sodukuhæfte,<br />

som patienten kan hygge sig med,<br />

eller socialsygeplejersken går en<br />

lille tur med vedkommende ned<br />

til kiosken. Præcis som pårørende<br />

ofte gør det på hospitalsbesøg. Til<br />

de forskellige småindkøb var der<br />

fra projektets start afsat et beløb<br />

til hver enkelt patient (50 kroner<br />

pr. patient) under en post kaldt:<br />

’Funny money’.(8,9) Men det<br />

handler ikke kun om indkøb af<br />

aviser og cigaretter. I mange tilfælde<br />

indbefatter denne funktion i<br />

lige så høj grad at fremskaffe ting,<br />

patienten ikke har fået med hjemmefra:<br />

fx læsebriller og toiletting,<br />

som patienten ikke fik med ved<br />

indlæggelsen, eller et taletidskort,<br />

så patienten kan få fat på sin sagsbehandler<br />

via sin mobiltelefon. Eller<br />

at sørge for et par sko, så patienten<br />

ikke udskrives i strømpesokker.<br />

Stort set alle patienterne tilknyttet<br />

Projekt Socialsygepleje blev indlagt<br />

akut (95 %). Kun i 32 tilfælde har<br />

der været tale om planlagt indlæggelse<br />

(se boks 3). Det betyder, at<br />

patienterne i flere tilfælde er samlet<br />

op direkte på gaden og bragt til skadestuen<br />

i en ambulance i det tøj, de<br />

fakta om Projekt Socialsygepleje<br />

Tidsperiode, antal patienter og hospital:<br />

I perioden 1. februar 2010 til 31. Indlæggelsestype: Langt de fleste af de<br />

læggelser og 91 ambulante forløb.<br />

maj 2012 var socialsygeplejerskerne involveret<br />

i 704 patientforløb: 281 patient-<br />

Kun 32 var planlagte indlæggelser.<br />

613 indlæggelser var akutte = 581 forløb.<br />

forløb på Bispebjerg Hospital og 423 patientforløb<br />

på Hvidovre Hospital.<br />

snitlige indlæggelsestid var på 8,9 dage<br />

Indlæggelseslængde: Den gennem-<br />

Køn: Ud af de i alt 704 patientforløb var (median 6,0).<br />

479 mænd og 225 kvinder.<br />

Udskrivelsesforløb: Ud af de 613 indlæggelser<br />

blev 501 færdigbehandlede<br />

Alder: Gennemsnitsalderen er 45,6 år.<br />

Boligforhold: 453 af patienterne havde og udskrevet som planlagt. 55 gik, før<br />

en selvstændig bolig, 76 boede på gaden,<br />

68 på herberg, 13 på natcafé og 27 i udskrevet, før de var færdigbehandle-<br />

de var færdigbehandlede, og 14 blev<br />

bofællesskab. De øvrige boede hos familie,<br />

venner eller bekendte.<br />

var færdigbehandlede, men afventede<br />

på grund af uacceptabel opførsel. 5<br />

Indkomstforhold: Ud af de 704 patientforløb<br />

var blot 10 patienter i arbejde, 202 31 blev overflyttet til andet hospital, og 7<br />

de udskrivelse til en plads i kommunen.<br />

modtog kontanthjælp og 466 fik førtidspension.<br />

De øvrige oplyser, at de ude-<br />

Substitutionsbehandling: Af de 613<br />

døde.<br />

lukkende ernærer sig ved prostitution, indlagte patientforløb var 502 i langvarig<br />

tiggeri, salg af hjemløseavisen HUS <strong>FOR</strong>BI substitutionsbehandling ved indlæggelsen,<br />

63 blev sat i abstinenssymptombe-<br />

eller ved at samle flasker.<br />

Indlæggelsesårsag: Blandt årsagerne til handling under indlæggelsen, 46 fik intet,<br />

og 2 er uoplyst.<br />

indlæggelse har været infektioner, mavesmerter,<br />

konfusion, brud, hjerteproblemer,<br />

sår og forgiftninger.<br />

forløb havde 338 ingen besøg fra<br />

Pårørende: Ud af de 613 indlæggelses-<br />

Forløbstype: Der var tale om 613 ind-<br />

pårørende.<br />

30 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 31


KATHRINE BRO LUDVIGSEN<br />

ANTROPOLOG, PROJEKTLEDER<br />

KABS VIDEN<br />

NINA BRÜNÉS<br />

SOCIALSYGEPLEJERSKE, FAGLIG KONSULENT<br />

REGION HOVEDSTADEN<br />

U-turn<br />

terviewene – og fremgår af projektjournalerne<br />

- at der er kommet<br />

mere ro på afdelingerne, efter at<br />

socialsygeplejerskerne er blevet<br />

en del af hospitalets tilbud, ligesom<br />

samarbejdet mellem denne<br />

patientgruppe og personalet også<br />

opleves væsentligt forbedret. Socialsygeplejersken<br />

bidrager med<br />

viden til personalet om stofmisbrugeres<br />

livsvilkår og problematikker<br />

samt måder at undgå konflikter<br />

på. Socialsygeplejersken<br />

varetager en tæt og målrettet kontakt<br />

til patienten i forhold til aftaler,<br />

planer og forklaring på diverse<br />

informationer, regler og procedurer<br />

fra hospitalets side.<br />

For det andet fremgår det af datamaterialet,<br />

at socialsygeplejerskens<br />

brobyggende rolle er todelt:<br />

Dels brobygning mellem personale<br />

og patient, så deres samarbejde<br />

bliver nemmere. Dels etablering<br />

af forbindelse mellem hospitalet<br />

og de eksterne samarbejdspartnere.<br />

Betydningen af den brobyggende<br />

funktion belyses i et tredje<br />

gennemgående tema: Nemlig den<br />

gode indlæggelse og den gode<br />

udskrivelse. Personalet giver udtryk<br />

for, at behandlingen i mindre<br />

grad afbrydes, fordi patienten ikke<br />

længere i samme omfang som tidligere<br />

forlader afdelingen i utide,<br />

men i større grad holder de aftaler,<br />

der indgås mellem patient,<br />

socialsygeplejeske og personale.<br />

Her spiller socialsygeplejerskens<br />

mulighed for at give den indlagte<br />

patient lidt adspredelse under indlæggelsen<br />

også en vigtig rolle. Det<br />

understreges endvidere i interviewene,<br />

at såvel indlæggelsesforløb<br />

som selve udskrivelsen har fået et<br />

kvalitetsløft, netop fordi socialsyblev<br />

fundet i.<br />

Under omsorgsbesøgene og de<br />

naturlige samtaler med patienten<br />

om løst og fast får socialsygeplejersken<br />

indsigt i patientens øvrige<br />

problemer, fx uhensigtsmæssige<br />

boligforhold, hvilket kan være vigtige<br />

informationer at bringe videre<br />

til personalet. Det vigtigste formål<br />

med omsorgsbesøgene er dog helt<br />

overordnet at skabe tryghed og<br />

adspredelse under indlæggelsen<br />

og sikre, at disse patienter ikke får<br />

’hospitalskuller’. For netop det at<br />

have svært ved at holde ud at være<br />

indlagt er meget udbredt blandt<br />

projektets målgruppe. Som vi tidligere<br />

har beskrevet, kan det være<br />

svært for denne patientgruppe at<br />

indordne sig under et hospitals<br />

døg<strong>nr</strong>ytmer, regler og procedurer.<br />

Hvis de samtidig ingen besøg får<br />

af pårørende, kan indlæggelsen<br />

blive meget lang og svær at holde<br />

ud.<br />

’Det er en meget stor aflastning for<br />

os: Hun [socialsygeplejersken] har en<br />

hel speciel funktion—både i forhold<br />

til at finde ud af deres [stofmisbrugernes]<br />

forhistorie, hvor de kommer fra,<br />

men også bare det at være her. Mange<br />

af dem får jo ingen besøg. Nogle skal<br />

være isoleret i 14 dage, hvis de har en<br />

lunge-TB [tuberkulose]. Det er svært<br />

for dem at håndtere. Der er hun en<br />

rigtig god hjælp, for så kommer hun<br />

og spiller kort med dem, læser avis for<br />

dem eller bare snakker lidt.’ (Interview<br />

med oversygeplejerske).(8)<br />

Afsluttende kommentarer<br />

Alt i alt viser det samlede kvalitative<br />

datamateriale, at socialsygeplejen<br />

har meget at bidrage med<br />

i forhold til somatikken: For det<br />

første beskrives det generelt i in-<br />

geplejersken er med til at formidle<br />

alternative måder at håndtere<br />

samarbejdet med en ellers vanskelig<br />

patient på. Ligesom socialsygeplejerskens<br />

viden om de tilbud,<br />

der findes uden for hospitalet har<br />

skabt en bedre udskrivelse med en<br />

mere holdbar løsning for en meget<br />

udsat patientgruppe. Som en overlæge<br />

udtrykte det: ’Det nytter ikke<br />

noget at sende dem hjem med en brochure<br />

og sige, at når de kommer hjem,<br />

så gør de sådan og sådan. For det gør<br />

de bare ikke! Det må starte herinde!’<br />

(Interview med overlæge).( 8) ■<br />

REFERENCER<br />

1. Juel, K., Davidsen, M., Pedersen, P.V. &<br />

Curtis, T.: Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet.<br />

Rådet for Socialt Udsatte. 2010.<br />

2. Pedersen, P.V., Christensen, A.I., Hesse, U.<br />

& Curtis, T.: SUSY UDSAT. Sundhedsprofil<br />

for socialt udsatte i Danmark 2007. Rådet for<br />

Socialt Udsatte. 2008.<br />

3. Narkotikasituationen i Danmark 2010. Sundhedsstyrelsen.<br />

4. Davidsen, M. et al: Dødelighed blandt socialt<br />

udsatte i Danmark 2007-2012. Rådet for<br />

Socialt Udsatte. <strong>2013</strong>.<br />

5. Vejledning om den lægelige behandling af<br />

stofmisbrugere i substitutionsbehandling.<br />

Sundhedsstyrelsen. 2008.<br />

6. Pedersen, P.V.: Dårligt liv—dårligt helbred.<br />

Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed.<br />

Rådet for Socialt Udsatte. 2009.<br />

7. Kappel, N.: Udfordrende møder - en undersøgelse<br />

af møder mellem sygeplejersker og<br />

indlagte personer med afhængighedsforhold<br />

til illegale rusmidler på medicinske afdelinger.<br />

Ph.d.-afhandling. Forskerskolen i Livslang<br />

Læring, Roskilde Universitetscenter. 2009.<br />

8. Ludvigsen, K.B.: Projekt Socialsygepleje.<br />

Midtvejsstatus over Projekt Socialsygepleje i<br />

somatikken. KABS VIDEN. 2011.<br />

9. Ludvigsen, K.B. & Brünés, N.: Socialsygepleje<br />

i somatikken – en blivende indsats. I:<br />

Ludvigsen, K. B. (red): Udsatte stofbrugende<br />

patienters behov og problemer i et effektivt<br />

sundhedssystem, (arbejdstitel, antologi over<br />

erfaringer med socialsygeplejen. Under udgivelse).<br />

KABS VIDEN.<br />

Æstetisk dokumentation<br />

- af unges selv-fortællinger<br />

Kreativt arbejde med et konkret produkt kan skabe afstand og overblik i forhold til de problemer,<br />

der ligger til grund for unges misbrug af stoffer. Den metode benyttes i hvert fald med held af<br />

behandlerne i U-turn. To af dem fortæller her hvordan.<br />

AF SONNY K. NIELSEN<br />

& KRISTIAN H. KOFOD<br />

U-turn er Københavns Kommunes<br />

tilbud til unge under 25<br />

med et problemgivende forbrug<br />

af stoffer. Her har vi ofte fokus på<br />

det kreative, fordi vi derved har<br />

mulighed for at påvirke de unges<br />

fortællinger om egen identitet. Et<br />

behandlingsforløb kan struktureres,<br />

så det cirkulerer omkring<br />

produktion af film, musik, tekster,<br />

fotos m.m. sideløbende med fokus<br />

på rusmidlerne. Vi kalder det<br />

æstetisk dokumentation, og det er<br />

et væsentligt supplement i vores<br />

arbejde med de unges rusmiddelforbrug.<br />

De unge henvender sig i U-<br />

turn, fordi deres brug af rusmidler<br />

gør dem opmærksom på, at de<br />

har det skidt. Men det er ikke altid<br />

selve rusmidlet, de oplever som<br />

hovedproblemet. Der er andre<br />

forhold i livet, som de er utilfredse<br />

med eller kede af, og som hænger<br />

sammen med deres forbrug af<br />

rusmidler. Når de unge gennem<br />

kreativt arbejde skaber nye fortællinger,<br />

fører det også til refleksion<br />

og eksperimenter med at handle<br />

anderledes. Og så oplever de ofte,<br />

at deres forhold til rusmidler ændrer<br />

sig i takt med, at deres selvopfattelse<br />

ændres.<br />

Negative identitetsdokumenter<br />

Mange af de unge, vi møder, bæ-<br />

32 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 33


Martin henvender sig og beder om<br />

hjælp til at få styr på sit forbrug<br />

af hash. I første samtale fortæller<br />

han, at han ryger hash fra morgen<br />

til aften og ikke meget andet.<br />

’Men,’ siger han, ’det er egentlig<br />

ikke er hashen, der er det største<br />

problem.’ Tydelig berørt fortæller<br />

han, at det nok mere handler om<br />

hans familie, men det er for svært<br />

at tale om. Behandleren forsøger<br />

– uden held - at få uddybet dette,<br />

men vælger så i stedet at spørge om<br />

det modsatte: ’Når problemer fylder<br />

så meget i dit liv, hvad holder<br />

dig så oprejst og får dig til at søge<br />

hjælp?’. Martin svarer prompte:<br />

’Jeg rapper’.<br />

Nu kommer der gang i dialogen.<br />

Martin fortæller om rap, tekstder,<br />

medbringer også en interesse<br />

for selv at skabe kreative fortællinger<br />

gennem kreativ aktivitet.<br />

De spiller, rapper, fotograferer og<br />

filmer, skriver dagbøger, digte –<br />

eller synger under bruseren. Derigennem<br />

gør de sig overvejelser om<br />

betydningsfulde oplevelser, frustrationer<br />

og drømme.<br />

Ved at arbejde ud fra disse interesser<br />

søger vi at skabe mulighed<br />

for, at de unge kan fremstille fortællinger<br />

om identitet, som passer<br />

ind i deres foretrukne billede af sig<br />

selv. Vi prøver dermed at give dem<br />

et stærkere ståsted til at handle på<br />

deres forbrug af rusmidler og de<br />

sammenhænge, forbruget indgår i.<br />

En case kan illustrere, hvordan<br />

vi arbejder:<br />

Selvfremstilling i musikproduktion<br />

skrivning og musikge<strong>nr</strong>er og om,<br />

hvordan han har langt nemmere<br />

ved at ’få tingene ud’ gennem rap<br />

end ved at skulle tale om dem.<br />

Martin bliver gjort opmærksom<br />

på U-turns musikstudie og takker<br />

ja til at lade næste samtale foregå<br />

i studiet.<br />

I studiet<br />

Den næste samtale foregår foran<br />

det store whiteboard i studiet.<br />

Martin og behandleren starter,<br />

hvor de slap sidst. Undervejs opdeler<br />

behandleren tavlen i fire felter<br />

med en stiplet cirkel i midten.<br />

I første felt nedfældes karakteriserende<br />

udsagn for det, som Martin<br />

bøvler med for tiden. Han fortæller,<br />

hvordan han og moderen<br />

altid skændes, og hvordan deres<br />

kontakt mest handler om, hvor<br />

meget han kan hjælpe moderen<br />

med praktiske gøremål – indkøb,<br />

passe lillebroderen, løbe ærinder.<br />

I andet felt skrives Martins reaktioner<br />

på de forhold, han beskriver<br />

som vanskelige. Det handler<br />

om frustration og vrede og om<br />

Martin går i sangboks<br />

Der laves mikrofontest i den lydtætte<br />

sangboks. Det har Martin aldrig<br />

prøvet før. ’Man kan jo høre<br />

alt her inde!’ - ’Skal jeg gå længere<br />

væk fra mikrofonen?’ - ’Hvordan<br />

lyder det i højtalerne inde hos<br />

dig?’ Følelsen af eksponering opleves<br />

proportionelt med lydstyrke,<br />

lydeffekter og intensitet. Man føskænderier<br />

med moderen og storebroderen.<br />

Og det handler om at<br />

sige fra over for den måde at være<br />

sammen på.<br />

I tredje felt noteres positionerende<br />

udsagn om, hvad Martin synes<br />

om informationerne i de øvrige<br />

felter. Han kommenterer bl.a. på<br />

sine reaktioner, hvor han både synes,<br />

det er i orden, at han siger fra,<br />

og samtidig ønsker sig en anderledes<br />

måde at gøre det på. Og han<br />

udtrykker sin modstand mod det,<br />

som han betragter som uværdige<br />

kår i relationen til familien.<br />

I fjerde felt nedskrives Martins<br />

ønsker og håb, og det han måske<br />

kunne komme til at holde af, hvis<br />

forskellige forhold ændrede sig i<br />

hans liv – f.eks. beskæftigelse, uddannelse,<br />

familie og venner, boligforhold<br />

og rusmidler.<br />

Halvvejs inde i interviewet bliver<br />

Martin bedt om at tage stilling til,<br />

hvilke af udsagnene på tavlen han<br />

evt. kunne tænke sig at udfolde i en<br />

tekst. Han nedskriver disse i den<br />

stiplede cirkel i midten af tavlen.<br />

Han når frem til, at den kommende<br />

Hvad er U-turn?<br />

U-turn er Københavns Kommunes tilbud<br />

til unge under 25 år, der ryger hash eller<br />

tager stoffer.<br />

Foruden en åben, anonym rådgivning<br />

rummer huset daggrupper for unge under<br />

18 år, dag- og aftengrupper for unge mellem<br />

18 og 25 år, individuelle behandlingstilbud<br />

samt tilbud til de unges familier.<br />

Dertil ydes sparring og konsulentbistand<br />

til ungeinstitutioner i København, sagsbehandlere<br />

i kommunens børnefamilieteams<br />

og andre ’udgående’ ydelser.<br />

Man kan læse mere om U-turn på<br />

www.uturn.dk.<br />

rer på dokumenter om identitet,<br />

som de har fået i deres møde med<br />

f.eks. skolen, socialkontoret eller<br />

behandlingssystemet. Dårlige<br />

karakterer, udtalelser og tests fra<br />

skolepsykologen, problemfyldte<br />

sociale handleplaner eller diagnoser<br />

fra psykiatrien. Disse dokumenter<br />

fortæller stærke historier<br />

om fejlslagne personer og negativ<br />

identitet, når de er baseret på<br />

personlige ’fejl og mangler’ eller<br />

psykiske symptomer. Og når den<br />

slags fortællinger dertil foreligger<br />

i dokumenter, der trækker på diskurser<br />

om universelle sandheder<br />

og videnskabelighed, kan de let<br />

blive forstået som den officielle og<br />

eneste mulige fortælling om den<br />

unges person.<br />

Men mange af de unge, vi møtekst<br />

må handle om hans mor. Der<br />

skal være hårde facts om hendes<br />

opførsel og deres relation. Behandleren<br />

spørger, om de skal prøve at<br />

skrive et vers, men Martin afslår.<br />

Han tænker og skriver bedst, når<br />

han er alene, siger han. Han får en<br />

halv times tid alene og begynder at<br />

forfatte starten på et vers.<br />

Bagefter skriver Martin og behandleren<br />

verset på tavlen og arbejder<br />

med rim og ’stemning’.<br />

’Det må gerne være lidt dystert og<br />

melankolsk,’ lyder beskeden. Behandleren,<br />

der nu fungerer som<br />

assistent, begynder at finde beats,<br />

der kan rappes til, og efter flere forsøg<br />

nikker Martin godkendende.<br />

34 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 35


SONNY K. NIELSEN<br />

KRISTIAN H. KOFOD<br />

BEHANDLERE PÅ U-turn<br />

ler sig lidt nøgen og udsat i begyndelsen.<br />

Men Martin rapper verset en<br />

mængde gange og vender tilbage<br />

til kontrolrummet for at høre resultatet.<br />

Her finder han ud af, at<br />

der skal laves lidt om på ’flow´et’,<br />

så de sætter sig og arbejder med<br />

det. Tilbage i sangboksen igen.<br />

’Denne gang er den der,’ siger han,<br />

og ’kan du ikke lige skrue op for<br />

min stemme.’<br />

Tiden er gået, og Martin får en<br />

CD med det foreløbige resultat<br />

med hjem. Ugen efter har han lyttet<br />

til sangen og skrevet endnu et<br />

vers, som han indspiller. Derefter<br />

arbejder han med lydniveauer, effekter<br />

og instrumentering. Imens<br />

diskuterer han og behandleren,<br />

om fortællingen træder frem, som<br />

Martin ønsker, og hvordan det opleves<br />

at stå i en sangboks og rappe<br />

om sin mor tilsat beat og effekter.<br />

Tekstskrivning og musik-kreation<br />

fortsætter over to møder, hvor<br />

Martin hver gang får en CD med<br />

hjem til gennemlytning. Ved femte<br />

session fortæller Martin, at der er<br />

noget galt med nummeret. Han<br />

har spillet det for sin bror, der synes,<br />

at han er hård ved moderen.<br />

Martin opdager derved, at han<br />

mangler at lade fortællingen gå<br />

tilbage i tid, for at budskaberne<br />

skal fremstå meningsfulde. Derfor<br />

går han og behandleren tilbage til<br />

tavlen, hvor de taler om og nedskriver<br />

nye udsagn i de fire felter.<br />

Det inspirerer Martin til at tilføje<br />

endnu et vers om barndomshjemmet,<br />

ligesom han indfletter støttende<br />

og forstående kommentarer<br />

til moderen.<br />

Den færdige tekst rappes ind<br />

på ny, gennemlyttes, justeres med<br />

effekter og mixes, indtil Martin er<br />

tilfreds. Der brændes en CD, og<br />

dokumentet er fremstillet.<br />

Martin fortæller ved næste<br />

møde, at han har spillet nummeret<br />

for moderen og for første gang oplevet<br />

at have en lang dialog om det,<br />

de har været igennem sammen, og<br />

hvad det betyder for deres relation<br />

– uden at skændes.<br />

Casen illustrerer flere pointer<br />

ved at arbejde med selvdokumentation<br />

gennem kreative processer.<br />

Problemet er ikke personen<br />

Når den unge bliver optaget af at<br />

arbejde med selve ’produktet’ eller<br />

’dokumentet’, sættes der en parentes<br />

om problemet. Den unge får<br />

mulighed for at betragte, vurdere<br />

og bearbejde det vanskelige ’udefra’.<br />

Det er analogt til den eksternaliserende<br />

optik, som ofte indgår<br />

i narrative samtaler, hvor negative<br />

identitetskonklusioner udforskes<br />

og udfordres gennem en form for<br />

personificering af problemet –<br />

problemet har fat i personen, men<br />

det er ikke personen.<br />

Det blivende –<br />

dokumentet i hænderne<br />

På samme måde som processen<br />

med skabelsen af et produkt kan<br />

indeholde ny erkendelse og forløsning,<br />

kan produktet i sig selv være<br />

med til at forstærke en foretrukken<br />

fortælling.<br />

Ligesom man i narrativ samtaleterapi<br />

udforsker foretrukne<br />

fortællinger om identitet og søger<br />

at gøre disse stærkere, rigere og<br />

fyldigere, prøver vi med æstetisk<br />

dokumentation at gøre fortællingerne<br />

stærkere. Men her gennem<br />

skabelsen af produktet, der fastholder<br />

eller fastfryser mening. Dels<br />

gennem ordene på whiteboardet,<br />

dels i de forskellige versioner af<br />

selve produktet.<br />

Det fiktive og det abstrakte<br />

I samtalebehandling forholder<br />

man sig som regel rimelig stringent<br />

i beskrivelsen af sine oplevelser.<br />

Gør man ikke det, risikerer man<br />

formentlig at opleve meningsløshed<br />

eller dårlig samvittighed over<br />

at have ’pyntet’ på fortællingen om<br />

det vanskelige. Et selv-dokument<br />

derimod kan være både fiktivt og<br />

abstrakt og samtidig meningsfuldt<br />

beskrive vigtige sider ved den unges<br />

liv. Det giver den unge friere<br />

muligheder for, i bevægelsen inden<br />

for det æstetiske område, at<br />

reflektere over sin situation, sine<br />

værdier, håb og drømme.<br />

Historien over tid – forstærkning og<br />

revidering<br />

Når man har skabt et identitets-<br />

bærende dokument, har man et<br />

fundament for fortsat refleksion,<br />

og når man ser eller lytter til produktet<br />

derhjemme, genoplever<br />

man processen i frembringelsen af<br />

dokumentet. Med genoplevelsen<br />

kan der altså ske en forstærkning<br />

af historien.<br />

Selve skabelsesprocessen kan<br />

ses som en vekselvirkning mellem<br />

aktør/kreatør og dokument. I den<br />

kreative leg forholder man sig til<br />

forskellige temaer, relationer, problemer<br />

og følelser i livet, og efterhånden<br />

får man sammensat disse<br />

tanker og oplevelser til det identitetsbærende<br />

dokument. Herefter<br />

vil produktets fastfrosne, meningsbærende<br />

elementer ’tale tilbage’ til<br />

den unge, idet han/hun ’gen-oplever’<br />

sine egne tanker. Blot er de nu<br />

koncentrerede og forstærkede med<br />

æstetiske virkemidler.<br />

Bevidning<br />

Har dokumentet en kunstnerisk<br />

form, synes mange at have større<br />

lyst til at vise det frem, end hvis<br />

der er tale om et brev, som, typisk,<br />

er mere privat i sin karakter. Dokumentet<br />

gør det altså muligt for<br />

den unge at viderebringe sin historie<br />

til andre, og til at høre deres<br />

respons på historien. Denne bevidning<br />

og genkendelse af sig selv<br />

i andres situation kan være ganske<br />

stærk, både for den unge, der har<br />

lavet produktet, og for dem det<br />

bliver vist for. Vi oplever ofte unge,<br />

der bliver berørt af at se andre unges<br />

produkter og efterfølgende<br />

giver udtryk for, at produktet lige<br />

så godt kunne have handlet om<br />

dem, og desuden beskriver deres<br />

situation bedre, end de selv kunne<br />

gøre. I mange tilfælde betyder<br />

oplevelsen af genkendelse, at de<br />

føler sig mindre alene med deres<br />

problemer og dermed mindre som<br />

personlige fiaskoer.<br />

Til inspiration<br />

Casen med Martin beskriver, hvordan<br />

musikproduktion og tekst -<br />

skrivning kan være omdrejningspunkt<br />

for nye foretrukne fortællinger<br />

om identitet. Ud over musik har vi<br />

arbejdet indgående med større produktioner<br />

som portrætfilm og mindre<br />

produkter som fotos og huskekort.<br />

Desuden har vi brugt diplomer,<br />

bogproduktion, stopmotion-film,<br />

visionboards, digte m.m., hvor metoden<br />

tilpasses det enkelte produkt.<br />

Vi håber at have givet et lille indtryk<br />

af, hvordan selv-dokumenterende<br />

praksisser kan foregå i tilgangen<br />

til unge stofbrugere. Æstetisk<br />

dokumentation vil, som vi ser det,<br />

kunne indgå som relevant supplement<br />

inden for mange forskellige<br />

behandlingsfelter. Vi håber derfor<br />

også, at denne artikel har tændt<br />

den interesserede praktikers nysgerrighed<br />

i forhold til selv at give<br />

sig i kast med lignende processer. ■<br />

Inspiration og videre læsning<br />

Vores arbejde med selv-dokumentation trækker<br />

på forskellige teoretiske og metodiske inspirationskilder.<br />

En uddybende artikel med bl.a. præsentation af<br />

disse kilder findes på www.ungrus.dk. Interesserede<br />

kan også finde inspiration hos disse forfattere:<br />

Austring, B. & Sørensen, M.: Æstetik og Læring –<br />

Grundbog om æstetiske læreprocesser. Gyldendals<br />

Akademisk. 2006.<br />

Newman, D.: Rescuing the Said From the Saying<br />

Of it. The International Journal of Narrative<br />

Therapy and Community Work no.3, 2008; 24-34.<br />

2008.<br />

White, M.: Gensyn med terapeutiske dokumenter,<br />

i Narrativ Praksis. Gyldendals Akademisk; 159-<br />

172. 2006.<br />

Epston, D., Freeman, J. & Lobovits, D.: Playful<br />

Approaches to Serious Problems. Norton Professional<br />

Books. 1997.<br />

36 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 37


MISBRUGSOMRÅDET TIL DISKUSSION<br />

Siden efteråret 2012 har der været øget aktivitet på misbrugsområdet i form af debatmøder og konferencer<br />

samt publicering af undersøgelser, anbefalinger, pjecer m.v. En stor del af aktiviteterne har været foranlediget af<br />

social- og integrationsminister Karen Hækkerups lancering af en ny plan for behandling af stofmisbrugere samt<br />

evalueringen af kommunalreformen. I det følgende bringer vi indlæg fra Rådet for Socialt Udsatte, Kommunernes<br />

Landsforening og Centerlederforeningen, men først et overblik over de konkrete initiativer, ministeren<br />

fremlagde i oktober 2012 med henblik på at give misbrugere en bedre kvalitet i den sociale stofmisbrugsbehandling<br />

- Metoder, der virker på stofmisbrugsområdet:<br />

1. Analyse af kommunernes udredning og sagsbehandling<br />

på stofmisbrugsområdet: Hvilke udfordringer<br />

står den enkelte sagsbehandler med, og hvordan<br />

kan udredning og sagsbehandling styrkes?<br />

2. Analyse af snitflader i.f.m. social stofmisbrugsbehandling:<br />

Hvilke problemer kan der opstå, når fx<br />

både det kommunale misbrugscenter, socialpsykiatrien,<br />

jobcentret m.fl. er involveret i behandlingsforløbet?<br />

3. Viden der virker – metodeprogram på stofmisbrugsområdet:<br />

Hvordan kan internationale behandlingsmetoder<br />

med dokumenteret effekt tilpasses danske<br />

forhold, så det metodiske og systematiske behandlingsarbejde<br />

styrkes?<br />

4. Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling:<br />

I samarbejde med KL udarbejdes retningslinjer<br />

mhp. at understøtte og kvalitetsudvikle stofmisbrugsindsatsen.<br />

5. Lovforslag om obligatorisk opfølgning: Kommunerne<br />

forpligtes til at følge borgerne i det første år efter at de har<br />

været i stofmisbrugsbehandling mhp. at sikre fortsat stoffrihed.<br />

Læs mere om initiativerne og tankerne bag på www.sm.dk<br />

6. Udvikling og afprøvning af efterbehandlingsmetoder:<br />

I sammenhæng med initiativ <strong>nr</strong>. 3 fokuseres på<br />

efterbehandling.<br />

7. Udbredelse af frivillige efterbehandlingskoncepter:<br />

Frivillige organisationer o.l., der etablerer netværk for<br />

tidligere misbrugere, får mulighed for at søge økonomisk<br />

støtte.<br />

8. Opsøgende indsats til de allermest udsatte stofmisbrugere:<br />

I samarbejde med Københavns Kommune<br />

etableres opsøgende, tværfaglige teams mhp. kontaktskabende<br />

og motiverende indsats på gadeplan.<br />

9. Bedre sammenhæng mellem forskning og praksis:<br />

Der skal sikres overensstemmelse imellem det, der forskes<br />

i, og det, der efterspørges viden om i praksis, ligesom<br />

der er behov for at blive bedre til at omsætte forskningsresultater<br />

til praksis.<br />

10. Større kvalitet i stofmisbrugsdatabasen: Jo bedre<br />

data, jo mere anvendelighed ift. systematik, udvikling<br />

og måling<br />

Evalueringen af kommunalreformen, der blev offentliggjort i marts <strong>2013</strong>, lægger op til justeringer af<br />

opgavefordelingen mellem kommuner og regioner, bl.a. på det specialiserede socialområde, men der er ikke<br />

tale om grundlæggende ændringer.<br />

Evalueringen kan læses på Økonomi- og Inde<strong>nr</strong>igsministeriets hjemmeside www.oim.dk<br />

Red.<br />

Hækkerup<br />

– hægt dig på eksperterne!<br />

Rådet for Socialt Udsatte har sammen med en lang række eksperter set nærmere på socialministerens plan<br />

fra 2012 om ændringer på misbrugsbehandlingsområdet. Her skitseres de vigtigste anbefalinger til ministeren.<br />

AF JANN SJURSEN<br />

Hvis man vil forbedre misbrugsbehandlingen for landets<br />

stofafhængige, er input fra virkelighedens verden<br />

de allermest brugbare: erfaringer fra pårørende, forskere,<br />

praktiserende læger, behandlere, konsulenter i<br />

kommunen, socialrådgivere, ledere og medarbejdere<br />

på misbrugscentrene – og vigtigst af alt: misbrugerne<br />

selv. Vi mennesker er eksperter på vores eget liv og på,<br />

hvad der virker for os og hvordan.<br />

Derfor er det helt essentielt, at socialminister Karen<br />

Hækkerup inddrager eksperter i den plan om<br />

misbrugsbehandling, som hun fremlagde i efteråret<br />

2012. Det har hun nemlig ikke gjort endnu. Planen<br />

hedder ’Metoder, der virker på narkoområdet’, og<br />

dens i alt ti intentioner er ellers rigtigt gode; der er<br />

for eksempel forslag om obligatorisk opfølgning efter<br />

endt behandling og nationale retningslinjer for<br />

social stofmisbrugsbehandling, og der er hensigter<br />

om at afdække viden, lave analyser og kræve bedre<br />

sammenhænge i behandlingen. Men der er meget lidt<br />

om, hvordan intentionerne skal vokse til reelle initiativer.<br />

Et af planens omdrejningspunkter er forslaget<br />

om at udvikle et nyt metodeprogram, der skal teste<br />

nye metoder på området. Det falder helt i tråd med<br />

Socialministeriets mantra for tiden om vigtigheden<br />

af metoder, der virker. Men lige netop på narkoområdet<br />

er det ikke nødvendigt at afprøve en masse metoder<br />

– det er der mange folk i landets kommuner<br />

og misbrugscentre, der gør hver dag. Der er altså en<br />

guldgrube af viden og erfaringer nationalt som internationalt<br />

- også af den evidensbaserede slags - lige til<br />

at samle op. Problemet er at få erfaringerne omsat i<br />

kommunernes indsatser og få den helhed i behandlingen,<br />

som er forudsætningen for gode resultater.<br />

Rådet for Socialt Udsatte satte sig i december 2012<br />

for at indsamle noget af denne viden til brug for Karen<br />

Hækkerup og ministeriet. Vi indkaldte cirka 50<br />

eksperter, som tog udgangspunkt i Socialministeriets<br />

ti intentioner. Eksperterne kom både med input<br />

og kommentarer til intentionerne og kom med mere<br />

konkrete forslag til, hvordan man bedst muligt fører<br />

intentionerne ud i livet. Eksperternes anbefalinger<br />

blev samlet i en pjece, som blandt andet blev sendt<br />

til ministeriet.<br />

Pjecen er blot ét af vores bidrag til debatten om<br />

fremtidens misbrugsbehandling, som vi mener, at det<br />

er helt essentielt at holde liv i. Ministerens intentioner<br />

er jo netop ikke lig med nye, reelle procedurer.<br />

Her følger et udpluk af Rådet for Socialt Udsattes og<br />

eksperternes anbefalinger til implementering af ministerens<br />

plan:<br />

☞ Først og fremmest skal der laves succeskriterier<br />

for indsatsen. Hvis man ikke har nogle klare mål at<br />

pege hen imod, risikerer man at skyde i blinde.<br />

☞ ’Intet om os uden os’, siger en vending om<br />

brugerindflydelse. Og sådan skal det være i forbindelse<br />

med misbrugsbehandling; det skal ikke<br />

kun være behandling AF mennesker, men MED<br />

mennesker. Man skal inddrage den misbrugende<br />

38 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 39


JANN SJURSEN<br />

<strong>FOR</strong>MAND <strong>FOR</strong> RÅDET <strong>FOR</strong> SOCIALT UDSATTE<br />

ANNY WINTHER<br />

BORGMESTER I REBILD KOMMUNE<br />

<strong>FOR</strong>MAND <strong>FOR</strong> KL’S SOCIAL-<br />

& SUNDHEDSUDVALG<br />

person, lytte til ønsker og særlige forudsætninger.<br />

Så bliver behandlingen bedst og mest målrettet.<br />

☞ Behandl i øjenhøjde med brugerne. Kommunerne<br />

skal informere brugerne og pårørende om muligheder<br />

og rettigheder i et sprog og på en måde, som<br />

brugerne kan forstå og dermed handle på.<br />

☞ Man skal også komme brugerne i møde helt<br />

bogstaveligt: Behandlingen skal foregå dér, hvor<br />

misbrugerne er. Det kan være væresteder, socialpsykiatriske<br />

bosteder eller i folks hjem ude på<br />

landet.<br />

☞ Der skal meget mere tværfaglighed ind i behandlingen<br />

af misbrugere, end Socialministeriets plan<br />

lægger op til. Hvorfor er det kun Socialministeriets<br />

plan? Hvorfor er den ikke lavet i samarbejde<br />

med Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet,<br />

Justitsministeriet og Ministeriet for Børn<br />

og Undervisning? Når en person med et misbrug<br />

skal hjælpes, handler det meget sjældent kun om<br />

misbruget. Det handler også om at se på misbrugerens<br />

sociale baggrund, familieforhold, psykiske<br />

og fysiske velbefindende, økonomi, boligsituation<br />

og om, hvorvidt vedkommende har en uddannelse<br />

eller et job. Hvis man ikke kigger på flere af disse<br />

faktorer, risikerer man kun at symptombehandle,<br />

og risikoen for et tilbagefald eller forfejlet behandling<br />

er stor.<br />

Lige så vel som ministerierne skal samarbejde om<br />

retningslinjerne, skal der også ske et samarbejde<br />

mellem misbrugsbehandlere, socialrådgivere,<br />

læger, hospital, væresteder, pårørende osv.<br />

☞ Man skal se mindre sort-hvidt på dét at behandle<br />

et menneske med et misbrug. Det overordnede<br />

mål behøver ikke altid være et stoffrit liv. Mange af<br />

de mest belastede misbrugere ser det scenarie så<br />

fjernt fra deres egen virkelighed, at det vil udelukke<br />

dem fra at opsøge hjælp. Derfor skal man også<br />

gøre det til et mål at opnå et mere værdigt liv med<br />

færre skader – selvom man stadig er misbruger.<br />

☞ Sidst, men ikke mindst: De nationale retningslinjer<br />

skal hvile på evidens eller som minimum fagligt<br />

velbegrundet viden. Det er Rådets anbefalinger et<br />

eksempel på. ■<br />

Man kan læse resten af anbefalingerne på Rådet for Socialt Udsattes hjemmeside<br />

www.udsatte.dk under ’Aktuelt’.<br />

Fra misbrugsudspil<br />

til konkrete<br />

handlinger<br />

Kommunernes Landsforening ønsker et kvalitetsløft<br />

på misbrugsområdet. Derfor har KL<br />

udarbejdet en række anbefalinger og konkrete<br />

initiativer, der nu skal omsættes til virkelighed.<br />

AF ANNY WINTHER<br />

Der er meget store menneskelige omkostninger ved et<br />

for stort forbrug af rusmidler som fx alkohol, heroin og<br />

nu hash. De menneskelige omkostninger er ikke kun<br />

relateret til den enkelte person, der har et misbrug,<br />

men også til dennes familie. Det står derfor klart, at<br />

der er behov for en styrket indsats over for mennesker<br />

med et misbrug.<br />

Derfor kom KL i december 2012 med et udspil som<br />

en del af KL’s ambition om at hæve kvaliteten på det<br />

samlede misbrugsområde. Udspillet indeholder bl.a.<br />

en række anbefalinger til både kommunerne, regionerne<br />

og staten.<br />

I forbindelse med udspillet præsenterede KL nogle<br />

konkrete redskaber på www.KL.dk , som kommunerne<br />

kan anvende i arbejdet med at styrke kvaliteten i<br />

misbrugsbehandlingen.<br />

Et af de nyttige redskaber er en klar begrebsafklaring<br />

af ’hvad god social misbrugsbehandling er.’ I redska-<br />

bet, der er et ’paper’ udarbejdet af Center for Rusmiddelforskning,<br />

gives der både et godt overblik over de<br />

forskellige evidensbaserede metoder samt konkrete<br />

handlingsanvisninger i forhold til, hvad ’god social<br />

misbrugsbehandling’ så egentlig indeholder.<br />

Vi ved fra forskningen, at mere end 50 procent af<br />

de alkoholafhængige har psykiske lidelser. Blandt stofmisbrugere<br />

vurderes helt op til 75 procent at have en<br />

psykisk lidelse. Forskning har vist, at personer med et<br />

misbrug og en psykisk lidelse ikke i samme grad profiterer<br />

af misbrugsbehandlingen, hvis ikke de samtidigt<br />

modtager behandling for deres psykiske lidelser.<br />

For bedre at kunne hjælpe denne målgruppe og for<br />

at få en mere systematisk misbrugsbehandling har KL<br />

fået udviklet en ’Basisscreener’, som kommunerne<br />

kan anvende i forbindelse med de indledende undersøgelser<br />

af misbrugerne.<br />

Screeneren er gjort elektronisk, således at kommunerne<br />

har let adgang til den, og en anden fordel ved en<br />

elektronisk version er, at der kan trækkes data direkte.<br />

I den forbindelse har KL afholdt fire kurser for kommunale<br />

misbrugsbehandlere, psykologer og læger for<br />

dels at præsentere screeneren og dens anvendelse, dels<br />

for at udbrede viden om, hvad vil det sige at arbejde<br />

med dobbeltbelastede.<br />

Det er vigtigt at have for øje, at der er tale om en<br />

basisscreener, der ikke kan bruges til at stille nogen<br />

form for diagnoser. Redskabet er dog rigtig godt til at<br />

sikre, at der spørges ind til nogle centrale psykologiske<br />

problemstillinger, og det giver en god indikation af, om<br />

der er behov for at gå videre med yderligere screening.<br />

De data, som bliver tilgængelige, skal naturligvis<br />

bruges strategisk til at forbedre behandlingen og tilpasses<br />

de tilbud, der er, således at de på bedst mulige<br />

måde matcher brugernes behov. KL har derfor igen<br />

rejst problemstillingen med manglende adgang til de<br />

nationale data i NAB og SIB, som kommunerne indberetter<br />

til. Der er behov for et større fokus på dette fra<br />

statslig side.<br />

I forhold til dobbeltbelastede misbrugeres adgang<br />

til udredning og behandling har KL igen rejst problemstillingen<br />

over for de relevante myndigheder. Vi<br />

mener, at det er uacceptabelt, at en gruppe meget svage<br />

borgere ikke kan få adgang til psykiatrisk udredning<br />

og behandling. KL deltager gerne i drøftelser af forskellige<br />

løsningsforslag, men regionerne skal på banen.<br />

En løsningsmodel kunne være en udrednings- og behandlingsgaranti,<br />

ligesom der er på det børnepsykiatriske<br />

område, hvor kommunen kan købe den fornødne<br />

udredning og behandling på regionens regning hos en<br />

tredjepart.<br />

I misbrugsudspillet anbefaler KL også, at der bliver<br />

udarbejdet nationale retningslinjer for hele misbrugsområdet.<br />

KL har haft drøftelser med de forskellige<br />

ministerier i den forbindelse og vil forsat presse på,<br />

for at disse retningslinjer bliver udviklet. I den forbindelse<br />

vil KL arbejde for, at det ikke kun er Social- og<br />

Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed<br />

og Forebyggelse, der inddrages, men også fx Ministeriet<br />

for Børn og Undervisning. Dette skyldes de store<br />

problemer, der er med brug og misbrug blandt unge på<br />

ungdomsuddannelserne.<br />

Denne problemstilling er et af de fokusområder,<br />

KL vil arbejde videre med. Der er allerede en række<br />

projekter og initiativer, der skal forsøge at dæmme op<br />

for eller forebygge, at unge mennesker kommer ud i<br />

et misbrug. Det er dog projekter, der er finansieret af<br />

puljemidler, og som derfor ikke er permanente.<br />

KL vil desuden sætte et udredningsarbejde i gang<br />

for at afdække de problemstillinger, der er i forhold til,<br />

hvem der skal gøre hvad på fx erhvervs- og produktionsskolerne,<br />

og ikke mindst, hvem der skal finansiere<br />

de forskellige tilbud.<br />

I forbindelse med KL’s helt nye politiske udspil ’Investér,<br />

før det sker’ blev der lagt op til en ny måde at<br />

tænke socialpolitikken på. Der er brug for at komme<br />

meget tidligere ind i borgernes liv, før problemerne får<br />

lov til at vokse sig større. Tanken er, at fx socialpolitikken<br />

udføres i familien og i det nære.<br />

KL vil i maj måned komme med en række eksempler<br />

på, hvordan en sådan tidlig indsats kan etableres.<br />

Der er tale om handleanvisninger til fx ’familieorienteret<br />

behandling’ og også andre fremskudte indsatser i<br />

form af tilbud dér, hvor borgeren er.<br />

Endelig er KL ved at se på forskellige redskaber, der<br />

kan styrke den kommunale misbrugsbehandling yderligere.<br />

Det drejer sig om redskaber, der kan være med<br />

til at gøre de kommunale tilbud mere synlige.<br />

Samlet set er det KL’s opfattelse, at gennemførelsen<br />

af disse initiativer vil resultere i en styrket misbrugsindsats.<br />

■<br />

Læs Mere På Kommunernes Landsforenings Hjemmeside: Www.kl.dk<br />

40 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 41


Centerlederforeningen:<br />

Misbrugsområdet hører<br />

hjemme i kommunerne<br />

STOF bringer den uforkortede udgave af Centerlederforeningens høringssvar<br />

i anledning af den igangværende evaluering af kommunalreformen.<br />

AF KARIN RAAHAUGE<br />

Centerlederforeningen har siden midten af 1990’erne<br />

fungeret som et netværk for centerledere, der arbejdede<br />

på at påvirke udviklingen af misbrugsområdet.<br />

Da amterne i 1995 overtog ansvaret for narkobehandlingen<br />

blev gruppen af centerledere mindre, men de<br />

færre repræsentanter gav mulighed for at give området<br />

en mere samlet stemme, og det blev mere overskueligt<br />

at lave fælles arrangementer. Forskellig organisering,<br />

herunder også forskellige kompetenceniveauer for lederne,<br />

har spillet en rolle i foreningens muligheder for<br />

at fremtræde med fælles fodslag i principielle sager.<br />

Fra 1995 kunne Centerlederforeningen i princippet repræsentere<br />

både alkohol- og stofområdet, men selvom<br />

samarbejdet mellem de to misbrugsområder udviklede<br />

sig konstruktivt i disse år, blev det aldrig helt tilfredsstillende.<br />

Frem til 2007 fungerede foreningen dels som netværk<br />

for centerledere, der her kunne hente inspiration<br />

og sparring, dels som arrangør af en række studieture<br />

til lande, der på forskellig måde kunne inspirere og understøtte<br />

udviklingen af nye metoder i behandlingen.<br />

Ved kommunalreformen i 2007 blev det samlede<br />

misbrugsområde et kommunalt ansvar. Foreningen<br />

blev tilpasset den nye kommunale virkelighed, hvor et<br />

voksende antal kommuner har organiseret alkohol- og<br />

stofområderne i samme regi. Centerlederforeningen<br />

repræsenterer aktuelt 47 kommuner, hvoraf en række leverer<br />

rusmiddelbehandling til andre kommuner og /eller<br />

samarbejder med andre kommuner (ud over de 47).<br />

Der forestår et stort arbejde, hvis centerlederne<br />

fra alle landets kommuner skal samles, for godt nok<br />

er vi mange, men også meget forskellige, hvad angår<br />

baggrund og kompetencer. Forskellighederne er også<br />

tydelige, når man ser på, hvordan rusmiddelområdet<br />

er indplaceret i kommunerne: Det spænder lige fra<br />

socialpsykiatrien og sundhedsafdelingen til jobcentre<br />

m.m., ligesom der er store variationer i kommunestørrelse,<br />

tilgængelighed (geografiske forskelle) og tilbud.<br />

Centerlederforeningens medlemmer og bestyrelse<br />

repræsenterer denne variation, og det er bestyrelsens intention<br />

at fastholde et fælles perspektiv og en fælles organisering<br />

af ledelsesområdet, hvor form og indhold må<br />

udvikles i det tempo, det nu er muligt<br />

Foreningen har bl.a. deltaget i drøftelser med Rådet<br />

for Socialt Ud satte, med Kommunernes Lands forening<br />

om KL ’s udspil til ’En styrket misbrugsbehandling’<br />

samt i Socialstyrelsens forberedelsesarbejde vedrørende<br />

’Socialt tilsyn’ på bl.a. ambulant stofbehandling (Serviceloven,<br />

§ 101). Som det seneste har Centerlederforeningen<br />

i marts <strong>2013</strong> afgivet høringssvar i forbindelse<br />

med evalueringen af strukturreformen. Vi har ønsket at<br />

bringe høringssvaret i STOF, fordi vi finder det beskrivende<br />

for foreningens aktuelle tilgang til både emnet<br />

og området, og fordi det viser en af de opgaver, som<br />

foreningen forsøger at løfte i bestræbelserne på at give<br />

stemme til rusmiddelområdet.<br />

Grundlæggende støtter Centerlederforeningen<br />

fuldt ud de overvejelser og anbefalinger, som KL lancerede<br />

i udspillet ’En styrket misbrugsbehandling’ i<br />

december 2012, bl.a. fordi det forholder sig konkret<br />

til praksis i kommunerne og inddrager både alkoholog<br />

stofmisbrugsbehandling. Dertil kommer, at ’God<br />

social misbrugsbehandling – hvad virker, og hvad kan<br />

der gøres?’, udarbejdet Birgitte Thylstrup, Center for<br />

Rusmiddelforskning, på vegne af KL, bidrager til et relevant<br />

og bredere perspektiv på rusmiddelbehandling.<br />

Centerlederforeningen afventer nu, hvornår og<br />

hvordan Socialministeriet & Socialstyrelsen konkretiserer<br />

udspillet fra oktober 2012 om ’Metoder, der<br />

virker på narkoområdet’. ■<br />

HØRINGSSVAR:<br />

Rusmiddelbehandling - er relevant forankret kommunalt !<br />

Evaluering af kommunalreformen forholder sig ikke specifikt til alkohol- og stofmisbrugsområdet. Centerlederforeningens<br />

udtalelser i nedenstående er derfor generelle og er ikke rettet mod specifikke formuleringer i rapporten.<br />

To afgørende forudsætningen for en god behandlingsindsats<br />

på rusmiddelområdet er, at:<br />

x faglighed (opgaveløsningen) vægtes højere end<br />

organisatorisk forankring<br />

x aktørerne på området indgår i et forpligtende samarbejde<br />

på tværs af områder i kommunerne og mellem kommuner<br />

og regioner.<br />

Centerlederforeningens holdning er, at de mange facetterede<br />

problemstillinger, som ses i sammenhæng med rusmiddelproblematikker,<br />

håndteres bedst i kommunalt regi, hvor de øvrige<br />

hjælpeindsatser er forankret. Centerlederforeningen finder, at<br />

behandlingsindsatsen på alkohol- og stofområdet er mest hensigtsmæssigt<br />

forankret - som nu - i kommunerne.<br />

Kommunerne har - i samarbejde med borgerne – ansvar for at<br />

levere og koordinere indsatser på områderne: forebyggelse, jobog<br />

beskæftigelse, bolig, skole og uddannelse, familieproblematikker,<br />

socialpsykiatri, plejebehov etc.<br />

De seneste reformer på førtidspensionsområdet, flexjobordning<br />

og den forventede kontanthjælpsreform tager afsæt i, at der sker<br />

en koordineret og helhedsorienteret indsats i kommunerne. Set<br />

i det lys forekommer det ikke hensigtsmæssigt at henlægge ansvaret<br />

for rusmiddelområdet til sygehusvæsenet.<br />

Danske Regioner har advokeret for at placere ansvaret for alkohol-<br />

og stofområdet regionalt. Det er i den sammenhæng alene<br />

de sundhedsfaglige aspekter af rusmiddeproblematikken, der<br />

har været udgangspunkt for argumentationen.<br />

Centerlederforeningen ønsker at pointere vigtigheden af, at misbrug<br />

af rusmidler anskues som en problematik, der indeholder<br />

både sundhedsfaglige og psykosociale aspekter, og at de løsninger,<br />

der skal til for at minimere skadevirkninger og styrke behandlingen,<br />

bør bestå af et fint koordineret samspil mellem en<br />

sundhedsfaglig og en psykosocial behandlingsindsats.<br />

Det er i det daglige samarbejde, at der sikres løbende vurdering<br />

og justering af indsatsen efter behov.<br />

Misbrug af alkohol og stoffer repræsenterer komplekse<br />

problematikker og fordrer komplekse svar.<br />

Uddybning<br />

Danske Regioner ser forankring af misbrugsområdet i regionsregi<br />

som en garanti for, at problematikken imødekommes fagligt<br />

(videnskabeligt), og at der sker en ensartet behandling på<br />

land og i by. Misbrug forstås ’biologiseret’, dvs. primært defineret<br />

som psykisk sygdom, hvorfor misbrugere imødekommes<br />

med en behandling i det specialiserede sundhedsvæsen.<br />

Brugergruppen er defineret som udsatte og sårbare mennesker,<br />

hvoraf en del også har anden psykisk sygdom …<br />

Sociale problematikker ses som afledte effekter af ’sygdommen’,<br />

som følgeproblematikker. Blandt argumenterne for, at regionerne<br />

kan levere bedre og mere faglighed (læs: evidensbaserede<br />

indsatser), fremhæves bl.a. følgende:<br />

x regionerne har en vis volumen (øvelse gør mester)<br />

x specialisering betyder, at arbejdet er evidensbaseret<br />

x der arbejdes systematisk, og eksplicit anvendes den<br />

bedste viden om metoder og indsatser<br />

x viden udvikles og sikres via akkreditering og brug af<br />

standarder<br />

x borgeren udredes, diagnosticeres og behandles i et<br />

lægeligt regi, og alle gives denne mulighed.<br />

Opgaven løses bedst, mener regionsfortalerne, hvis rusmiddelbehandlingen<br />

defineres som en del af psykiatrien.<br />

42 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 43


KARIN RAAHAUGE<br />

CENTERLEDER PÅ FREDERIKSBERG<br />

KOMMUNES RÅDGIVNINGSCENTER<br />

MEDLEM AF CENTERLEDER-<br />

<strong>FOR</strong>ENINGENS BESTYRELSE<br />

Centerlederforeningen mener, at opgaven bedst løftes i<br />

et regi, der rummer mulighed for, at:<br />

x den medicinske behandlingsplan skal være nedskrevet<br />

(SL §101 og 141)<br />

Centerlederforeningen anbefaler, at:<br />

x Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Fore-<br />

x Nærheden til og samarbejde med Familieafdeling<br />

(unge < 18 og unge 18-23), myndigheds- og<br />

x mål og metode løbende drøftes, udvikles og tilpasses den<br />

x handleplanen (SEL §141) for den socialfaglige indsats skal væ-<br />

byggelse og Sundhed ’spiller sammen’. I dag er alkohol- og<br />

pårørendeinddragelse udfordres<br />

skiftende rusmiddelscene og bredden i målgruppen, der<br />

re nedskrevet, herunder skal ansvar og handlekompetencer<br />

stofbehandling defineret i hhv. SL §141 og SEL §101 og SL §142<br />

x Samarbejdet med ungdomsuddannelserne udfordres<br />

spænder fra unge med problematisk rusmiddelbrug til ’kro-<br />

være veldefineret, og gråzoner mellem region- og kommu-<br />

x praksisfeltet i kommunerne, der udgøres af beskæftigelses,<br />

x Samarbejdet med jobcentrene bliver udfordret<br />

nikere’: misbrugere gennem mange år af alkohol og heroin<br />

neprofessioner skal minimeres.<br />

social- og sundhedsfaglige fagområder, og kommuner og<br />

x værdier, mål og succeskriterier er politisk godkendte (det<br />

Dertil kommer: samarbejde, samarbejde og samarbejde.<br />

region indgår forpligtende samarbejdsaftaler<br />

Voksen- og ældreområdet udfordres på:<br />

skærmer for vejrhanepolitik)<br />

Det er en politisk og ledelsesmæssig opgave at sikre, at<br />

I dag understøtter lovgivningen, at:<br />

x Tætheden til det specialiserede område og handicap<br />

x forsknings - og undersøgelsesresultater inddrages i mål<br />

organisationernes opgaver, mål og værdier er kendte og klart<br />

Alkoholområdet, forankret i Sundhedsloven, arbejder ud fra en<br />

x Særlige ydelser: Hjemmehjælp og -sygepleje<br />

og metodeudvikling<br />

formuleret. Det er den enkelte behandlers opgave at udmønte<br />

lægefaglig professionsforståelse. Man kan sige, at arbejdet med<br />

(hvor der ’skal banes vej’/ adgang til hjemmet)<br />

x området ’kigges i kortene’ af brugergrupper og eksterne<br />

værdierne på baggrund af:<br />

de afledte, sociale problemer ses som en ’hjælpeydelse’.<br />

x Dag- og døgnbehandling: visitation og opfølgning<br />

forskere, der ikke er ’belastet’ af forforståelsen i fagfeltet:<br />

x kendskab til sundheds - og socialfaglig lovgivning på området<br />

Stofområdet, forankret i Serviceloven, arbejder ud fra en psy-<br />

x SKP –ordninger, etablering, visitation og opfølgning<br />

læge- og psykosociale medarbejdere<br />

x medicinsk og psykosocial viden, dertil metodemæssige<br />

kosocial professionsforståelse. Man kan sige, at de lægefaglige<br />

x Særlige tilbud til særlige grupper<br />

x målene for indsatsen drøftes og testes: både de individuelle<br />

kundskaber<br />

ydelser ses som en ’hjælpeydelse’.<br />

x Skæve boliger, visitation<br />

og de samfundsmæssige<br />

x indsigt i samspillet mellem fysiologiske, psykiatriske/<br />

Af effektundersøgelser fremgår det, at et element ’i god be-<br />

x Væresteder, visitation<br />

x målene er troværdige og realisable - eller skal der skrues på<br />

psykologiske og sociale faktorer<br />

handling’ netop er bredde i behandlingstilbuddet forstået bl.a.<br />

x Omsorgsophold, visitation<br />

andre virkemidler? … skal målene revurderes?<br />

x kendskab til og erfaring i motivations-, fastholdelses<br />

som samspil mellem ydelser fra andre områder/professioner.<br />

x Særlige plejehjemslignende ophold, visitation<br />

Det er alment kendt, men ofte negligeret i det heftigt vok-<br />

- og ændringsmetoder<br />

x Særligt kendskab til klient / patient / bruger<br />

sende evalueringsparadigme, at forskningsfeltet og de valg-<br />

x evne og lyst til at samarbejde<br />

Ved en placering i regionerne ’risikeres’ det, at:<br />

te målepunkter er bestemmende for udkommet, således og-<br />

x problemforståelsen kan blive for biologisk, det vil sige<br />

’Løsninger’ år <strong>2013</strong>:<br />

så for såkaldt videnskabelig forskning, hvor en række faktorer<br />

med betydning kan være udeladt, f.eks. uspecifikke faktorer<br />

Forankringsdiskussionen giver ikke i sig selv bedre<br />

resultater, men…<br />

’smal’. Helhedssynet begrænses, og samarbejdet ’på tværs’<br />

nedtones. Med al respekt for regionerne er samarbejde ’på<br />

Centerlederforeningen støtter det videre arbejde med at udmønte<br />

de mål, der er formuleret i Socialministeriets initiativer<br />

som imødekommenhed, respekt, ligeværdighed, tilgængelig-<br />

Det er, set i lyset af Danske Regioners argumenter for at place-<br />

tværs’ IKKE en spidskompetence<br />

2012 og KL’s anbefalinger 2012.<br />

hed m.m.<br />

re rusmiddelbehandlingen i sygehusregi, nærliggende at rejse<br />

x der opstår en mere entydig lægefaglig tilgang (diagnose =<br />

Det videre arbejde kan bl.a. ske i form af konkretiseringer, me-<br />

spørgsmålet:<br />

medicinsk lindring), som kun i begrænset omfang vil blive<br />

todeudvikling og -træning og ved, at der etableres forpligtende<br />

Det giver ikke nødvendigvis flere raske eller<br />

mere velfærd at måle. Men:<br />

’Hvad har forhindret behandlingspsykiatrien i at samarbejde<br />

med rusmiddelbehandlingsenhederne, at løfte de sundheds-<br />

udfordret af andre fag<br />

x der etableres flere enkeltstående, gentagne behand-<br />

samarbejdsaftaler mellem områderne i kommunerne og mellem<br />

kommuner og region.<br />

x målene skal være graduerede og modsvare den<br />

faglige opgaver som f.eks. screening og udredning af psykiatri-<br />

lings’pakker’ med fokus på den medicinske del<br />

Samarbejdsaftalerne bør udformes således, at de kan tilpasses<br />

mangfoldighed, rusmiddelscenen repræsenterer<br />

ske diagnoser i dag?’<br />

x der kommer mindre fokus på koordination og overgange<br />

lokale forhold, og retssikkerheden for brugergruppen skal i fokus.<br />

x indsatserne skal (fagligt og samfundsmæssigt) kunne<br />

mellem region og kommune, mellem sektorer og områder<br />

Centerlederforeningen anbefaler en fortsat forankring af områ-<br />

begrundes<br />

x rammer og ressourcer skal gøre det muligt organisatorisk<br />

og økonomisk at udmønte de politisk fastlagte mål<br />

x fagligt kompetente folk skal rekrutteres og fastholdes:<br />

rette profession på rette sted til rette opgave<br />

x professionerne: sundheds- og socialfaglige skal samarbejde<br />

Sektorerne skal ’spille sammen’ – ligegyldigt, hvor opgaven<br />

ligger<br />

Udfordringerne er bl.a.:<br />

x Volumen - befolkningsgrundlaget i nogle kommuner er småt?<br />

x Forskellige videnspraktikker/konkurrerende problemforståelser?<br />

x Konkurrerende sektorer? Konkurrerende økonomier?<br />

x alkoholbehandlingen vil blive prioriteret. Alkoholbehandlingen<br />

er udviklet i og ’tilpasset’ den medicinske problemforståelse<br />

x stofmisbrugsbehandlingen vil blive nedprioriteret. Regionen er<br />

uvant med målgruppen (der repræsenterer flere ’vilde’ problematikker),<br />

hvor den sociale indsats fylder og skal fylde mest<br />

x forebyggelsen (SL § 119), i dag en kommunal opgave, kan bli-<br />

det i kommunerne. ■<br />

REFERENCER<br />

’En styrket misbrugsbehandling’. Kommunernes Landsforening. 2012.<br />

’To diagnoser - et menneske’. Danske Regioner. 2012.<br />

Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i<br />

substitutionsbehandling af 1. juli 2008. Sundhedsstyrelsen.<br />

respektfuldt og ligeværdigt for at nå de fastlagte mål<br />

x sektorerne skal samarbejde. Både områderne i kommunerne<br />

og mellem behandlingspsykiatri i regionerne og socialpsykiatrien<br />

i kommunerne<br />

x den behandlingssøgende, brugerorganisationer og<br />

politikere skal medinddrages i at definere og vurdere,<br />

om målene er realistiske og relevante<br />

x Vanskeligheder med at rekruttere og fastholde især sundhedsfaglige<br />

ressourcer både i kommunernes rusmiddelbehandling<br />

og i regionernes behandlingspsykiatri.<br />

x Læger, der er interesserede i rusmiddelbehandling som ’speciale’,<br />

således at brugergruppen får det bedste fra det sundheds-<br />

og socialfaglige område.<br />

Volumenproblematikkerne løftes bl.a. ved gode lokale samar-<br />

ve fragmenteret og miste den sammenhæng, der er under<br />

opbygning med folkeskole, ungdomsuddannelserne, tekniske<br />

skoler, arbejdspladser, institutionspersonale, hjemmepleje,<br />

myndighedspersoner, egen læge m.m.<br />

Indsatsplaner, der skal udarbejdes i kommunerne i forbindelse<br />

med den nye førtidpensionsreform og den kommende kontanthjælpsreform,<br />

fordrer en velkoordineret kommunal ind-<br />

’Projekt bedre udredning’ - et eksempel på kommunalt og regionalt samarbejde<br />

om psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug. Center<br />

for Misbrugsbehandling. Aarhus Kommune. 2010.<br />

Læs også artiklen i STOF <strong>nr</strong>. 14 af Kirsten S. Frederiksen: ’Projekt Bedre<br />

Udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs’ – www.stofbladet.dk .<br />

Mads Uffe Petersen: Stoffri døgnbehandling 1997 – 2007. Center for<br />

Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 2009.<br />

Morten Hesse, Birgitte Thylstrup & Sidsel Schrøder: Rapport om<br />

døgnbehandling af stofmisbrug. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus<br />

x behandlingsplanen - den individuelle for rusmiddelproblematikken<br />

- skal være nedskrevet og kendt af den behand-<br />

bejdsaftaler og kan løses ved, at kommuner slår sig sammen –<br />

f.eks. samarbejder Holstebro og Herning om fælles tilbud til kli-<br />

sats, herunder sundhedsfaglig deltagelse (pr. 1.7.13).<br />

Ungeområdet udfordres:<br />

Universitet. 2012.<br />

Peter Ege: Behandling gør en forskel. STOF <strong>nr</strong>. 5. 2005.<br />

lingssøgende og justeres jævnligt, tilpasset mål og ressourcer<br />

enter/patienter og fælles personaleuddannelse.<br />

44 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 45


12 trin<br />

Desserten og fodklinikken<br />

En introduktion til nogle tænkemåder fra et univers, de færreste kender.<br />

Af MICHAEL JOURDAN<br />

Min egen vej ind i et for mig ellers<br />

ukendt univers starter med<br />

oplevelsen af to episoder, som jeg<br />

gerne vil berette om. Første situation<br />

finder sted om bord på et skib.<br />

Næsten alle ombord er AA’ere eller<br />

NA’ere – altså alkoholikere eller<br />

narkomaner, som går til møder<br />

i anonyme fællesskaber og praktiserer<br />

total afholdenhed fra alle<br />

psykoaktive stoffer. Et sådant stof<br />

er alkohol i alle doser og alle former.<br />

Så kokken har fået besked på,<br />

at der ikke skal serveres øl og vin til<br />

maden. Og ej heller i maden.<br />

Desserten<br />

Noget går imidlertid galt, da vi<br />

kommer til desserten. En flot isa<strong>nr</strong>etning<br />

med frugt og til lejligheden<br />

støbte chokoladeskilte bæres<br />

ind på bordene. En uro breder sig i<br />

forsamlingen: Blommerne har ligget<br />

i Madeira! Uden at smage kan<br />

det tydeligt lugtes. Herefter udspiller<br />

sig en diskussion blandt gæsterne.<br />

Og en undren indfinder sig hos<br />

mig. Det her angår tydeligvis andet<br />

og mere end en isdessert. Jeg er på<br />

gæstevisit i et ukendt univers.<br />

Cirka en tredjedel beder straks<br />

tjenerne fjerne deres tallerken. De<br />

skal ikke have noget. De taler om,<br />

at de er bange for at få et tilbagefald,<br />

når skibet igen kommer i<br />

havn. At en kontakt oppe i hovedet<br />

vil tænde, når den igen får alkohol.<br />

At 1.000 genstande er for lidt, og<br />

én er for meget. Og at de har for<br />

meget at miste til, at de vil risikere<br />

selv det mindste.<br />

Cirka en tredjedel noterer sig, at<br />

der er noget postyr om de der blommer,<br />

men går upåagtet i gang med<br />

at spise den lækkert udseende dessert.<br />

Nogle siger: ’Jeg spiser uden<br />

om blommerne’. Andre sikrer sig<br />

en andens tilsagn om at passe på<br />

vedkommende, hvis der skulle vise<br />

sig en lyst til at tage på druk efter<br />

nærkontakt med desserten.<br />

Den sidste tredjedel har svært<br />

ved at beslutte sig. De argumenterer<br />

frem og tilbage om, hvad indtag<br />

af isdesserten kunne betyde<br />

for deres ’cleantime’. En siger: ’Jeg<br />

har 12 års ’cleantime’. Betyder den<br />

her isdessert, at jeg mister 12 år og<br />

starter forfra, eller er det her under<br />

bagatelgrænsen? Det er jo ikke at<br />

drikke… Snakken går, om der er en<br />

bagatelgrænse eller ej, og jeg hører<br />

termen ’teknisk tilbagefald’, som<br />

betyder, at man eksempelvis ikke<br />

mister sin cleantime, selv om man<br />

får morfin under - eller efter - en<br />

operation. Det er tydeligvis ikke en<br />

let beslutning, og det ender med, at<br />

der per default tages en beslutning<br />

i og med, at isen smelter, hvorefter<br />

desserttallerkenernes nu sammenflydte<br />

indhold bæres tilbage uspist.<br />

Fodklinikken<br />

Anden situation udspiller sig på en<br />

højskole. Jeg er blevet indbudt til at<br />

undervise nye værestedsfrivillige,<br />

og arrangøren har bedt mig om at<br />

udfordre deltagerne lidt. En del er<br />

’nyclean’, og jeg får at vide, at de<br />

godt kan være lidt militante i deres<br />

fremfærd, at de måske er lidt sort/<br />

hvide og ikke har så god plads til<br />

nuancer, og at de vil betvivle andre<br />

metoder, end hvad der nyligt har<br />

hjulpet dem selv.<br />

Jeg vælger at introducere dem til<br />

forskellige former for skadesreduktion,<br />

til historien og filosofien bag,<br />

og til tanken om, at det bedste kan<br />

være det godes fjende: Hvis man<br />

sigter for højt, kan man ramme forbi<br />

eller ligefrem gøre skade. Man<br />

må have graduerede målsætninger.<br />

En deltager spørger skeptisk: Hvor<br />

lidt ambitiøs kan man tillade sig at<br />

være og stadig hjælpe?<br />

Jeg fortæller herefter om et af de<br />

mindst ambitiøse projekter, jeg har<br />

hørt om: I Holland ville man gøre<br />

noget for gadeprostituerede kvinder,<br />

der var helt ude af kontakt med<br />

enhver form for behandling eller<br />

hjælpetiltag. Man havde brainstormet<br />

på, hvad de her kvinder havde<br />

brug for, hvor man kunne møde<br />

dem på deres egne betingelser, og<br />

var kommet op med, at det måtte<br />

være værd at prøve at åbne en fodklinik<br />

specielt for dem. De gik alle<br />

op og ned af gaderne i timevis, tit<br />

i høje hæle, og måtte alle som én<br />

have fodproblemer, som de formodentlig<br />

ville værdsætte, at der blev<br />

taget hånd om.<br />

Som sagt så gjort. Fodklinikken<br />

åbnede, og her kunne kvinderne<br />

komme og få ordnet og plejet deres<br />

fødder. Der var ingen skjulte dagordener.<br />

Ingen behandlere stod gemt<br />

bag gardinerne. Ingen moralprædikener.<br />

Ikke noget med, først er der<br />

gudstjeneste, og så er der suppe.<br />

Lidt andet var der dog: Ud over<br />

at få plejet deres fødder kunne<br />

kvinderne også få en pause, lidt læ<br />

og en kop kaffe. Der var naturligvis<br />

også muligheder for at småsnakke<br />

med foddamen, som var informeret<br />

om andre tilbud og adspurgt af<br />

kvinderne selv kunne fortælle, hvor<br />

man kunne få hjælp til andet end<br />

fødderne… Men det primære var<br />

at give kvinderne en god oplevelse,<br />

at det var dem, der var i centrum,<br />

dem, der skulle betjenes, dem, der<br />

havde et værd. Det primære mål<br />

var at give en oplevelse af normalitet,<br />

af inklusion og af værdighed.<br />

Her sprang en af ’NA-soldaterne’<br />

op og meddelte mig og forsamlingen,<br />

at den slags var aktiv dødshjælp!<br />

Man troede, at man hjalp,<br />

men i virkeligheden trak man pinen<br />

ud. Ved at gøre tilstanden som<br />

prostitueret, stofbrugende kvinde<br />

mere tålelig, gjorde man kvinderne<br />

en bjørnetjeneste. Selvbedraget og<br />

benægtelsen kunne fortsætte længere,<br />

end godt var. I stedet for at<br />

lade dem ’nå deres bund’, hvor de<br />

ville indse nødvendigheden af forandring<br />

for herefter at kunne komme<br />

på ret køl, fastholdt man dem i<br />

elendigheden!<br />

Tankegodset<br />

’At være clean’. At værne om sin<br />

’cleantime’. At en isdessert ombord<br />

på et skib skulle kunne udløse<br />

et dramatisk tilbagefald. Tekniske<br />

tilbagefald. ’At nå sin bund’.<br />

At en fodklinik skulle kunne være<br />

’aktiv dødshjælp’. Jeg var i kontakt<br />

med nogle tænkemåder, som var<br />

gængse i et miljø, som jeg på det<br />

tidspunkt ikke rigtig kendte til.<br />

Min nysgerrighed var vakt, og det<br />

er den sådan set stadig…<br />

I mellemtiden har jeg læst en<br />

masse. Litteraturen på engelsk<br />

er kolossal. Jeg har også haft en<br />

række spændende samtaler med<br />

folk, som har personligt kendskab<br />

til AA/NA-miljøet. Under 4 øjne<br />

svarer de beredvilligt på alle mine<br />

undrende spørgsmål, og jeg forstår,<br />

at de anonyme fællesskaber<br />

faktisk er et kæmpe foretagende.<br />

46 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 47


12 trin<br />

Selv Eric Clapton kommer til<br />

møde i København, når han skal<br />

give koncert i byen. Det burde jeg<br />

ikke have at vide, for det er jo anonymt,<br />

og intet, der siges i rummet,<br />

forlader de fire vægge. Men det er<br />

for fristende at namedroppe lidt over<br />

for en videbegærlig udenforstående.<br />

Der er ganske enkelt møder<br />

over alt. De foregår lige under næsen<br />

på os alle, men også under radaren<br />

for de fleste, der ikke selv går<br />

til møder og måske højst har set en<br />

scene eller to i en Hollywood film.<br />

Mange af disse samtaler kaster<br />

dog både lys og skygge. Det er erfarne<br />

og tænksomme mennesker,<br />

som har været ude i noget smuds<br />

og er kommet i land igen. De fleste<br />

har undervejs også været i behandling<br />

på Minnesota-institutioner,<br />

og en del er tilmed efterfølgende<br />

blevet behandlere. De er sponsorer<br />

for folk i fællesskaberne og har<br />

et netværk og et fællesskab, som i<br />

udstrakt grad består af lidelsesfæller,<br />

som de kender fra behandlingen<br />

og møderne. Det er mit indtryk,<br />

at man er noget for hinanden<br />

og forsøger at fastholde hinanden.<br />

Men også, at man mister hinanden<br />

– folk får tilbagefald, de dør,<br />

eller de trækker følehornene til<br />

sig. Det er også mit indtryk, at<br />

der er ting, man kan tale om, og<br />

ting, man ikke rigtig kan tale om.<br />

Og så er der ting, som nærmest er<br />

utænkelige. Som ikke passer ind<br />

og bedst forbigås.<br />

Flere har ganske vist en vis kritisk<br />

distance til nogle af doktrinerne.<br />

Flere siger: Jeg troede fuldt og<br />

fast på ALT i starten. Købte hele<br />

pakken. Men her mange år efter er<br />

der da ting, jeg har måttet lave lidt<br />

om på min egen måde. ’Hvad?’ har<br />

jeg så spurgt, evigt nysgerrig. Og<br />

under 4 øjne har jeg så fået svar og<br />

har måttet afgive løfte om, at disse<br />

mere penible personlige tvivlsspørgsmål<br />

ville forblive fortrolige,<br />

hvad jeg naturligvis respekterer.<br />

Som afgående STOF-redaktør<br />

har jeg måttet konstatere, at kun<br />

meget få har haft mod og hjerte til<br />

at beskrive og dele med en bredere<br />

kreds, at der bag enigheden om alle<br />

fortræffelighederne også kan øjnes<br />

forhold, fremgangsmåder og doktriner,<br />

som fortjener et kritisk gennemsyn.<br />

Vi har før bragt ét kritisk indlæg<br />

af Liese Recke om Sindsrobønnen<br />

– som siges efter hvert møde. Vi har<br />

også tidligere bragt en oversættelse<br />

af Glenn D. Walters artikel om nødvendigheden<br />

af alternativer til AA.<br />

I det følgende kommer en artikel<br />

af undertegnede og Anja Plesner<br />

Bloch, der er behandlingsveteran,<br />

og som på Facebook gennem det<br />

seneste års tid har deltaget i diskussioner<br />

om fællesskabernes metode<br />

og ideologi i flere fora. Her kan folk<br />

med egne erfaringer anonymt deltage<br />

i diskussioner om emner, begreber<br />

og tænkemåder, hvor de fleste<br />

af STOF’s læsere formodentlig<br />

ikke kan være med. Men som frafalden<br />

indviet kan Anja Plesner<br />

Bloch i denne STOF-artikel sætte<br />

os andre uindviede ind i nogle af de<br />

mere dunkle sider af et - for de fleste<br />

- forholdsvis ukendt univers. ■<br />

Anja Plesner Bloch – behandlingsveteran, debattør, foredragsholder, Formand for Brugernes Akademi.<br />

De indviede,<br />

de uindviede<br />

og de frafaldne<br />

et kritisk blik på 12-trins<br />

behandling og anonyme<br />

fællesskaber<br />

AF ANJA PLESNER BLOCH<br />

og Michael Jourdan<br />

Mange kender det kun fra film. En<br />

gruppe mennesker er samlet i et<br />

lokale. De sidder i rundkreds og<br />

skiftes til at dele deres livshistorie<br />

med de andre mødedeltagere.<br />

Skæbnerne i rummet har adskilligt<br />

tilfælles. De ønsker alle et bedre<br />

liv. De er afhængige (af alkohol<br />

eller stoffer og/eller andet), og de<br />

ønsker at være/blive ’clean’. Oldtimerne<br />

tager sig kærligt og omsorgsfuldt<br />

af de nytilkomne og forsikrer<br />

de nye om, at de er kommet til det<br />

rette sted. Her er løsningen for mig<br />

– og dermed også for dig.<br />

Alle udstyres med samme ’efternavn’:<br />

‘Mit navn er Anja. Jeg er<br />

narkoman’.<br />

Det lærte jeg at sige, da jeg for<br />

18 år siden blev introduceret til<br />

AA/NA. Nærmere bestemt i 1995<br />

i forbindelse med et behandlingsophold<br />

på Egeborg, hvor det at gå<br />

til møde var en del af behandlingen.<br />

Sidenhen har jeg været i behandling<br />

mange gange. I forståelse<br />

med min visitator har jeg oftest<br />

valgt en Minnesota-institution eller<br />

aflæggere heraf.<br />

I forbindelse med ophold i halfway<br />

house har det at gå til møder<br />

nærmest været som en navlestreng.<br />

Efter udskrivning og endt<br />

behandling har jeg af egen drift -<br />

som jeg har lært det - fortsat gået<br />

til møder for at holde mig ’clean’<br />

og give programmet videre til andre.<br />

Et slag på tasken siger, at jeg<br />

må have gået til langt over 1.000<br />

møder gennem årene. På den baggrund<br />

er det ikke så underligt, at<br />

jeg undervejs har fået en bestemt<br />

forståelse af, hvad mit problem er,<br />

og hvordan det skal tackles. Og at<br />

det har været umådelig svært og<br />

en langstrakt proces efterfølgende<br />

at distancere sig og forholde sig<br />

kritisk til, hvad jeg havde lært var<br />

Sandheden.<br />

Mit første møde<br />

Første gang jeg hørte de andre<br />

medpatienter/klienter omtale et<br />

møde, anede jeg ikke, hvad de<br />

talte om. Jeg var på Egeborg, og<br />

jeg fik af vide, at der på institutionen<br />

var to slags møder. Der var et<br />

møde for de ‘væltede’, og så var der<br />

et mere seriøst møde. Det var de<br />

‘væltedes’ møder, som jeg hørte<br />

til, fordi jeg var på medicin stadigvæk,<br />

men SELVFØLGELIG på<br />

nedtrapning, da ‘clean’ jo var og<br />

stadigvæk ER hovedformålet i alle<br />

12-trins behandlinger.<br />

Selv om det ikke var det fine af<br />

de to slags møder, var jeg nu vældig<br />

imponeret. Der var helt mørkt<br />

i lokalet. Nogle fyrfadslys var sat<br />

på gulvet inde i midten af cirklen.<br />

Det gav en vildt hyggelig stemning.<br />

Så blev der læst nogle tekster<br />

op - de samme hver gang.<br />

Teksterne fortæller os, at vi er<br />

syge mennesker, der lider af en kronisk,<br />

fremadskridende og dødelig<br />

sygdom, der altid ender på samme<br />

måde FÆNGSLER, INSTITU-<br />

TIONER OG DØD!! (Det siger<br />

man sammen højt i kor). Der er<br />

noget trygt ved, at det er de samme<br />

tekster, den samme rundkreds, den<br />

samme stemningsfulde belysning,<br />

de samme ord.<br />

Og jeg var SÅ imponeret over<br />

de ting, folk ‘delte’, hvilket er, hvad<br />

man kalder det, når man skiftes til<br />

48 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 49


at tage ordet uden at blive modsagt<br />

eller afbrudt af de andre mødedeltagere,<br />

som lytter respektfuldt,<br />

indtil de selv eventuelt tager<br />

ordet uden at kommentere direkte<br />

på andres vidnesbyrd.<br />

At opleve folk, der sidder og<br />

krænger deres inderste ud og f.eks.<br />

fortæller, hvad kunder, der købte<br />

sex, havde fået dem til at føle, eller<br />

om barndomstraumer, svigt<br />

og overgreb… ALT blev blottet.<br />

Det var selvfølgelig frivilligt, men<br />

de, der turde blotte sig mest – de,<br />

der ‘delte’ mest - blev også takket<br />

for det ‘delte’, rost og anerkendt af<br />

de andre, mere erfarne mødedeltagere.<br />

Som nytilkommen anede<br />

man efter få møder, at ved at dele<br />

det rigtige, arbejdede man sig ind<br />

i Fællesskabet og op i hierarkiet.<br />

Møderne havde ganske vist også<br />

et religiøst islæt over sig, som man<br />

ikke kunne undgå at lægge mærke<br />

til fra start. Man indleder mødet<br />

med i stilhed at tænke på ‘dem,<br />

der er derude og fortsat lider’<br />

(dem, der endnu ikke har fundet<br />

den rette vej). Man beder en bøn<br />

– Sindsrobønnen - som afslutning<br />

på mødet, hvori man beder Gud<br />

om hjælp. Og man taler meget om<br />

‘en højere magt’, som godt nok siges<br />

ikke nødvendigvis at have noget<br />

med Gud at gøre (man kan vælge<br />

sin egen højere magt: kærlighed,<br />

naturen, ens cykel – hvad som<br />

helst…). Men alligevel: Der er noget,<br />

der indledningsvis skal sluges<br />

her, hvis man ikke er religiøs eller<br />

ikke føler sig ganske magtesløs.<br />

Men tvivlen undertrykkes af<br />

de fleste, og hvis man spiller spillet,<br />

så bliver man bombet med<br />

kærlighed og opmærksomhed og<br />

får at vide, at man er kommet til<br />

det rette sted. Det er ikke svært at<br />

blive overbevist, når man kommer<br />

udefra, hvor gadens lov gælder,<br />

hvor alle tager røven på alle, hvor<br />

kriminaliseringen gør det så svært<br />

at overleve, hvor der er koldt og<br />

mørkt og ingen stearinlys ...eller<br />

nogen, der gider lytte... Så er mødet<br />

nærmest en åbenbaring. Hele<br />

scenariet fremkalder en varm<br />

religiøs følelse, og med det sammenligningsgrundlag,<br />

som man<br />

har med sig, gør det hele pakken<br />

nærmest uimodståelig.<br />

Hele pakken<br />

I behandlingen og til møderne i<br />

fællesskaberne bliver det fastslået,<br />

at 12-trins programmet virker, og<br />

at sandhederne, som siges og læses,<br />

er veletablerede og ubetvivlelige.<br />

Bill og Bob har ret (grundlæggerne<br />

af AA). Punktum.Lad det<br />

være sagt med det samme: Nogle<br />

brugere er måske godt hjulpet.<br />

De køber gladelig og ukritisk<br />

hele pakken. De svælger lyksaligt<br />

i beskrivelser af tidligere elendighed<br />

og betoner om og om igen alle<br />

de lyksaligheder, som omvendelsen<br />

og den rette vej har bibragt deres<br />

tilværelse. De bliver optændt af<br />

den hellige ild. De fortabte sønner<br />

og døtre vender tilbage.<br />

Godt for dem! De forlader<br />

gamle legepladser og siger farvel<br />

til gamle legekammerater. De<br />

søger nye relationer - knytter sig<br />

til vindere og undgår tabere. De<br />

vender deres gamle selv ryggen<br />

og forsøger at genopstå som et nyt<br />

ydmygt menneske, der lider af en<br />

kronisk sygdom. De erkender deres<br />

magtesløshed og overlader gerne<br />

deres kamp for et bedre liv til<br />

Fællesskabet, Programmet og en<br />

højere magt – for det meste Gud.<br />

De kaster sig ind i at befordre egen<br />

bedring (egen frelse) ved at give<br />

budskabet videre til de ulykkelige,<br />

som endnu lider – som er derude,<br />

og som endnu ikke har fundet svaret<br />

(set lyset). Nogle er måske godt<br />

tjent med at få denne knage, hvor<br />

de kan hænge deres hat.<br />

Selvtænkning og forkerte tanker<br />

Andre har som jeg haft det sværere<br />

ved at købe hele pakken. Vi er en<br />

del, der føler, at behandlingerne<br />

og møderne har været en vanskelig<br />

øvelse, hvor man har prøvet at<br />

høre til, prøvet at gøre, hvad der<br />

blev forventet og krævet – alt det,<br />

de andre sagde virkede. Samtidigt<br />

har man følt, at man ikke passede<br />

ind. At man skulle fortie tanker,<br />

undertrykke sider af sig selv og tilpasse<br />

sine livserfaringerne, så de<br />

passede ind i en bestemt skabelon,<br />

som ikke var til diskussion.<br />

I behandlingsforløbene har jeg<br />

skullet erkende min magtesløshed,<br />

overgive mig til en højere<br />

magt, lave trinarbejde og deltage<br />

i 12-trins behandling, høre højtlæsning<br />

af bestemte passager og<br />

selv læse ’den blå bog’ og andre<br />

skrifter, bede sindsrobøn og - som<br />

jeg ser det udefra nu med den frafaldnes<br />

distance - holde op med at<br />

tænke selv.<br />

Til møderne gentages mangt og<br />

meget fra behandlingen, så hvad,<br />

der er op og ned, er banket ind hos<br />

dem, der holder ved. Ingen lades i<br />

tvivl om, hvad der virker, og hvad<br />

der ikke virker, samt at fængsler,<br />

institutioner og død er skæbnen,<br />

der venter den frafaldne.<br />

Kan man ikke få programmet<br />

til at stemme med egne værdier<br />

og livserfaringer, er man derimod<br />

galt på den. Selv har jeg jævnligt<br />

tænkt og følt - og af og til sagt -<br />

farlige og ’forkerte’ ting. For dette<br />

er jeg undervejs blevet irettesat.<br />

Enten direkte eller indirekte er<br />

det blevet påpeget, at mit ’virkelighedskompas<br />

var i udu’. Det jeg<br />

følte var forkert. Det, jeg tænkte,<br />

var forkert. Det, jeg sagde, var forkert.<br />

Man skal ikke betvivle eller<br />

sætte spørgsmålstegn. Hvad man<br />

påduttede mig var: ’Overgiv dig til<br />

programmet. Se, hvor det at tænke<br />

selv har bragt dig hen’!<br />

En højere magt<br />

Efter et årelangt tilløb er jeg<br />

holdt op med at gå til møder. Til<br />

min overraskelse er jeg ikke i fængsel,<br />

ikke på institution, og jeg lever<br />

i bedste velgående. Som alle andre<br />

har jeg problemer. Jeg har måske<br />

endda mere end min del. Men jeg<br />

kigger andetsteds end fællesskaberne<br />

og de 12 trin for hjælp. Og<br />

jeg har måttet tage et opgør - et<br />

selvopgør.<br />

Jeg er blevet ret så kritisk over<br />

for meget af det, som jeg tidligere<br />

har accepteret ukritisk – eller nærmere:<br />

som blev acceptabelt, fordi<br />

Anja: ’Let go, let God’. Den har jeg hørt mange gange. Eller opfordringer til at bede min sindsrobøn. Har man religiøse<br />

tilbøjeligheder, er det måske trygt og godt at vide, at en højere magt vil hjælpe en, bare man overgiver sig. Hvad hvis<br />

man er ateist eller bare ikke tror på den der højere magt? Hvad hvis man mener, at det er ved egen hjælp, hjælp til<br />

selvhjælp, kærlighed eller noget så lavpraktisk som terapi og omsorg, at man kan få et bedre liv? Er man så en genstridig<br />

vantro - eller hvad er det lige, man er?<br />

jeg – set i tilbageblik - lærte at<br />

holde op med at tænke selv. Det<br />

blev sagt: ‘Det eneste, dit hoved vil,<br />

er at slå dig selv ihjel’. Det mener<br />

jeg ikke er rigtigt – snarere tværtimod.<br />

For at få det bedre er min<br />

vej, at jeg er nødt til at lytte til mig<br />

selv, have mig selv og mit kritiske<br />

intellekt med. Jeg er nødt til at se<br />

selv og tænke selv. Det holder ikke<br />

kun at give plads til og udtryk for,<br />

hvad jeg tror, at andre vil høre,<br />

eller hvad der passer ind og forventes<br />

i en bestemt ideologiseret<br />

behandlingsform.<br />

Efter endnu et tilløb skrev jeg<br />

så for et par år siden en note på<br />

Facebook, hvor jeg stillede spørgsmål<br />

ved nogle ret typiske træk ved<br />

12-trinsbehandling og fællesskaberne<br />

AA/NA. Jeg kritiserede og<br />

problematiserede nogle ting og<br />

erfaringer. Til min store forbløffelse<br />

fik jeg en masse positive mails<br />

fra andre stofbrugere med førstehåndserfaringer,<br />

som havde gjort<br />

sig tilsvarende tanker. Det har jeg<br />

efterfølgende grublet en del over.<br />

Og jeg er nået frem til, at det ikke<br />

kun er brugerne, som kan have<br />

behov for at forstå, hvad 12-trins<br />

behandling og tilknytning til fællesskaberne<br />

består i og har gjort<br />

ved dem.<br />

De uindviede<br />

Det er mit indtryk, at også mange<br />

velmenende kræfter rundt omkring<br />

i kommunernes visiterende<br />

instanser kunne have brug for at<br />

vide mere. De, som ikke har førstehåndkendskab<br />

til 12-trinsbehandlingen,<br />

som ikke går til møder<br />

i de anonyme fælleskaber og ikke<br />

kender til det fælles tankegods, der<br />

kommer herfra, er ikke er indviet i,<br />

50 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 51


Dæmoniske stoffer<br />

Anja: Meget af det, man deler til møderne, er<br />

beretninger om, hvilket helvede livet var blevet.<br />

Man fortæller om kontroltab, black outs,<br />

magtesløshed og fornedrelse.<br />

I historierne er det stoffet, der styrer mennesket.<br />

Ikke omvendt. Et digt som frk. Heroin<br />

bekræfter den ubestridelige sandhed, at stofferne<br />

er dæmoniske.<br />

At det er mennesket, der tager stoffet – og ikke<br />

omvendt. At stoffet i nogle tilfælde kan være<br />

en krykke, der vælges som det mindste onde af<br />

mennesker med en tung gang på jorden. At der<br />

kan være tale om selvmedicinering. At mange<br />

måske ville have begået selvmord, hvis de ikke<br />

havde kunnet dulme traumerne og livssmerten.<br />

Sådanne kætterske tanker har ingen plads i<br />

fortællingen.<br />

Kunne det tænkes, at dæmoniseringen gør stofbrugere<br />

forudindtaget mod medicin og substitutionsbehandling?<br />

Og medfører modtagelsen<br />

af et sådant tilbud et nederlag forbundet med<br />

skam, mindreværd og utilstrækkelighed?<br />

Kunne det ikke tænkes, at det er uhensigtsmæssigt,<br />

at folk kommer til at tro, at den<br />

(stof-)aktive personlighed helt overtager, når<br />

man bruger stof eller medicin? At man under<br />

påvirkning ikke er sig selv, og det kun er, når<br />

man er ’clean’, at man er sig selv. ’Du er ikke<br />

hjemme, det er stoffet, der taler….’<br />

Brugerens valg af behandlingsform<br />

Det er en svær øvelse at finde det<br />

rette tilbud – både for bruger og<br />

for visitator. Valget af behandlingsform<br />

skal ideelt set ske i samarbejde<br />

mellem de to. Så man deler anhvad<br />

der er foregået og fortsat<br />

foregår i miljøet.<br />

Kommunens behandlere og visitatorer<br />

er derfor ikke vidende om,<br />

hvad der foregår på behandlingsinstitutionerne<br />

og til møderne,<br />

som de visiterer brugere til: hvilken<br />

ideolog, der hersker, hvilken<br />

problemforståelse, som benyttes,<br />

og hvilke forklaringer og udlægninger,<br />

der gives. Og sidst - men<br />

ikke mindst - hvilke uhensigtsmæssigheder,<br />

problemer og potentielle<br />

skader disse kan forvolde.<br />

For ganske vist kunne man<br />

forestille sig, at det var godt, at andre<br />

tog over. Men for bange og på<br />

en række punkter ressourcesvage,<br />

fortvivlede mennesker kan det of-<br />

FRØKEN HEROIN<br />

Nå, lille mand, du er blevet træt af hash, LSD, kokain og andet… Og en, du<br />

synes er smart og fin, siger: ’Lad mig præsentere dig for frøken Heroin.’.. Men<br />

før du begynder at flirte med mig, så lad mig fortælle, hvad jeg vil gøre ved<br />

dig… Jeg vil forføre dig, og du vil blive min slave… Hav ingen illusioner, jeg<br />

har taget stærkere mænd end dig af dage… Du tror måske ikke, du vil synke<br />

så dybt og blive afhængig af noget så spændende og nyt… Men den dag, du<br />

inhalerer mig og synes, det er rart, ved jeg, du vil tage mig i dine arme snart..<br />

Når først jeg i dine årer har fundet ly, vil behovet for mig gøre dig syg... Du skal<br />

bruge mange penge for at pumpe åren fuld, for du ved, min ven: Jeg dyrere end<br />

guld… Du vil snyde din mor og far - for bare et enkelt skud… Forvandles til et<br />

vildt og ækelt udskud… Du vil overfalde og stjæle for min neurotiske charme,<br />

og kun ha´ det godt, når jeg er i dine arme… Den dag du indser, hvilket skrog<br />

du er, min ven, den dag lover du højtideligt aldrig at røre mig igen… Men<br />

hvis du tror, at du kan slippe så let af med mig, vil jeg vise, at du er et ynkeligt<br />

kvaj… Opkastninger, kramper og tarme i knuder… Endnu et skud, eller dine<br />

nerver tuder… Kuldegysninger, svedeture, dit vildt bankende hjerte.. Kun mine<br />

små hvide molekyler kan stoppe din smerte… Der er ingen vej ud, selvom du<br />

er bange… For inderst inde ved du, du er min fange… Desperat kravler du<br />

tilbage til din ’pusher-ven’… Og byder mig velkommen i dine arme igen…<br />

Når du kommer tilbage, som jeg har fortalt, vil du give mig din krop, din sjæl,<br />

dit alt… Du vil give mig din fremtid, din frihed, dit hjerte… Du opgiver alt, og<br />

livet du spilder… For du er min, til døden os skiller.<br />

(Hvem der oprindeligt har skrevet digtet vides ikke. Det dukkede op første gang i 70’erne og findes i mange<br />

versioner på engelsk og andre sprog. )<br />

fentliges hjælp til at komme ind i<br />

sekterisk misbrugsbehandling og<br />

religiøst prægede fællesskaber være<br />

et tveægget sværd, hvilket ofte erkendes<br />

alt for sent.<br />

Dette skal jeg forsøge at rette<br />

lidt op på i denne artikel – skrevet<br />

af en frafalden med henblik på<br />

at give et insiderblik til outsider’ne,<br />

et outsiderblik til insider’ ne og et<br />

reflektions- og diskussionsrum til<br />

dem, der har et ben i hver lejr.<br />

svaret – brugeren bliver spurgt,<br />

hvad man kunne tænke sig, og<br />

hvad man tror, er det rigtige for<br />

en. Det er sådan, det for det meste<br />

er; det er også sådan, det skal være.<br />

Som bruger må jeg derfor gribe<br />

i egen barm og spørge: Hvorfor<br />

troede jeg, at netop dette ville være<br />

godt for mig, når det (samme eller<br />

næsten det samme) flere gange<br />

før ikke havde været godt for mig?<br />

Det korte svar er, at jeg tror, at<br />

jeg valgte det, jeg kendte. Det, jeg<br />

havde hørt godt om. Det, jeg var<br />

tryg ved. Spørgsmålet er også, om<br />

jeg var hjernevasket til at komme<br />

tilbage igen og igen til noget, der<br />

ikke var godt for mig - men noget,<br />

som jeg troede på?<br />

Det længere svar er, at alle, der<br />

har været ude i mørket, ved, at hvis<br />

man er ved at drukne, så griber man<br />

efter noget at klamre sig til. Nogle<br />

er villige til at betale nærmest hvad<br />

som helst for billetten til den lyse<br />

side – ’for hvad kan blive værre end<br />

det, jeg er i lige nu…?’ At man som<br />

bruger lader sig indskrive sker i en<br />

situation, hvor håbet om bedring<br />

er flygtigt og uhåndgribeligt, mens<br />

desperationen og rådvildheden er<br />

til at tage og føle på.<br />

Bagtæppet for beslutningen<br />

er akutte problemer og en omfattende<br />

utilfredshed med livet<br />

- mismod, håbløshed, tomhed,<br />

brutale opvækstvilkår, ensomhed,<br />

meningsløshed, et brudt forhold<br />

til en elsket - og/eller psykologiske<br />

problemer som depression og deslige.<br />

Hvortil kommer stofmisbrug<br />

eller alkoholisme.<br />

Hvis det forholder sig således,<br />

er der primært tale om nedbrudte,<br />

fortvivlede, desperate og ulykkelige<br />

mennesker, der har rigtig ondt<br />

i livet, og som vil gøre næsten alt<br />

for at komme ud på livets lyse side<br />

- no matter what. Man søger efter<br />

radikal forandring. Hvem kan ikke<br />

forstå dette ønske? Hvem kan ikke<br />

forstå, at målet må hellige midlet,<br />

og at man søger et sted, som stiller<br />

radikal forandring i udsigt – uanset,<br />

at man måske har prøvet det<br />

før uden det håbede resultat? Og<br />

uanset, at der er forskellige ting,<br />

man ikke har det godt med…<br />

Sagt med andre ord er det nærliggende,<br />

at det måske mere er<br />

desperation end information og<br />

refleksion, som ligger til grund<br />

for brugerens ønske om (igen) at<br />

komme i 12-trins behandling og<br />

(igen) at gå til møder.<br />

Visitators valg af behandlingsform<br />

Selv om ’de glade’ Egeborg-dage er<br />

slut, er det den dag i dag fortsat sådan,<br />

at i rigtig mange tilfælde visiterer<br />

kommunerne til en ’behandlingsform’,<br />

der er importeret fra<br />

Amerika og kendes under betegnelsen<br />

Minnesota-behandling eller<br />

12-trins behandling eller varianter<br />

og modifikationer heraf.<br />

Nu om dage vil man ofte støde<br />

på institutioner, som kalder<br />

sig noget andet, men ved et nærmere<br />

eftersyn – eller ved selvsyn<br />

i forbindelse med indskrivning et<br />

sådan sted – vil man opdage, at<br />

personalet har baggrund i Minnesota-<br />

og 12-trinsbehandling, og<br />

at dette præger behandlingen på<br />

afgørende måde, hvad angår såvel<br />

metoder som ideologi.<br />

Alt dette tankegods ved man<br />

ikke nødvendigvis særligt meget<br />

om som kommunalt ansat behandler<br />

og visitator. Det kunne ellers<br />

være ønskværdigt, for det siger<br />

sig selv, at det ikke kan være fremmende<br />

for et godt behandlingsresultat,<br />

hvis brugeren ikke føler sig<br />

hjemme i det behandlingsprogram,<br />

vedkommende kommer ind i.<br />

Lakmusprøver<br />

For den uindviede er der en oplagt<br />

lakmustest, der indledende kan<br />

påvise, om der er tale om Minnesota-<br />

og 12-trinsbehandling eller<br />

ej. Testen består i at konstatere,<br />

om behandlingen udgør en introduktion<br />

til AA/NA- fællesskaberne,<br />

som klienterne enten henvises<br />

til at deltage i ude i byen, eller om<br />

afholdelse af møder på behandlingsstedet<br />

indgår som en del af<br />

behandlingen.<br />

Et andet kendetegn er, om man<br />

som indskrevet anses for at have<br />

en ‘sygdom’, der i dette regi fastslås<br />

som værende progressiv, dødelig<br />

og kronisk. Det sidste skal<br />

forstås helt bogstaveligt. En alkoholiker,<br />

der ikke har drukket i 25<br />

år, er stadig at forstå som alkoholiker<br />

– blot en ædru en af slagsen.<br />

Vedkommende vil per definition<br />

ALDRIG kunne indtage så meget<br />

som en dråbe alkohol socialt og<br />

kontrolleret.<br />

Et tredje kendetegn er, at man<br />

skal være ’clean’ eller blive ’clean’.<br />

Der tælles cleandage, -måneder<br />

og -år og uddeles nøgleringe og<br />

mønter til at markere mærkedage.<br />

Dogmet er næsten uden undtagelse,<br />

at en stofmisbruger på livstid<br />

skal holde sig fra ALLE psykoaktive<br />

stoffer – idet også substitutionsmedicin<br />

eller anden medikamentel<br />

behandling er at betragte<br />

som misbrugsstoffer.<br />

Et fjerde kendetegn er, at ‘sygdommen’<br />

ifølge den vedtagne sandhed<br />

kun kan ’holdes i skak’ ved at<br />

gå til møder og deltage i fællesskabet<br />

hele livet. Ønsker man ikke<br />

dette, eller tvivler man herpå, er<br />

ens skæbne beseglet. Frafaldne går<br />

en fremtid i møde med ‘fængsler,<br />

institutioner og død’. Sådan lyder<br />

det i de benyttede tekster i fællesskaberne.<br />

Så bastant ser man på<br />

sagen, og sådan er retorikken.<br />

Som man ser, er tingene sort/<br />

hvide i denne form for behandling.<br />

Man er enten fortabt eller<br />

på vej til frelse. Kun at bruge lidt,<br />

er lidt for meget! Mådehold er<br />

IKKE en sejr, for ’én er for meget,<br />

og tusind for lidt’. Dydens smalle<br />

sti udgøres af totalt afholdenhed.<br />

Selv den mindste afstikker er et<br />

svigt, som ikke gradbøjes. Man får<br />

52 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 53


ugeren åbenbart ikke havde<br />

ramt sin bund og dermed nået det<br />

vendepunkt, som er forudsætningen<br />

for at vælge en anden vej. De,<br />

som fortsat er afholdende, må fra<br />

sidelinjen bede til, at den aktive<br />

bruger finder sin bund snarligt og<br />

vender angrende tilbage til fællesskabet.<br />

Familie og venner skal<br />

i mellemtiden tage afstand, lukke<br />

døren og ligefrem slå hånden af<br />

folk – ellers gør man sig skyldig i<br />

’medafhængighed’.<br />

Det er velkendt, at det mest<br />

almindelige resultat af stoffrihedsorienteret<br />

behandling er tilat<br />

vide eller mærker på anden vis,<br />

at man har syndet, er beskidt og<br />

har gjort noget forbudt. Enten er<br />

man ’clean’, eller også er man ikke<br />

’clean’ – og dermed uren og farlig<br />

for sig selv og smittefarlig for de<br />

andre, som tager afstand fra en.<br />

Mange andre kendetegn - ud<br />

over disse - fortæller den indviede,<br />

at vi har at gøre med, hvad der i<br />

mine og ligesindedes øjne må betegnes<br />

som en sekt og alt, hvad det<br />

indebærer. Det kan være svært for<br />

den uindviede at få øje på. Endnu<br />

sværere er det for den uindviede at<br />

forstå, hvad langtidsvirkningerne<br />

kan være af disse behandlingsforløb<br />

og tilknytningsforhold til fællesskaberne.<br />

I det følgende kommer<br />

jeg med nogle eksempler på<br />

dette vidt udbredte tankegods.<br />

At nå sin bund<br />

I Minnesota-inspirerede behandlingsformer<br />

har man en bestemt<br />

forståelse af afhængighedsforløbets<br />

faser - både udviklingen til<br />

det værre og til det bedre. Forudsætningen<br />

for forandring til det<br />

bedre er, at man har nået en korsvej<br />

– et lavpunkt, hvor man indser,<br />

hvor galt det er fat, og rækker ud efter<br />

programmet, principperne, en<br />

højere magt og fællesskabet efter<br />

hjælp. Det lyder ganske religiøst –<br />

spørgsmålet er, om det også er farligt<br />

at anskue tingene på den måde?<br />

Det korte af det lange er, at man<br />

ikke skal se sig selv som en, der har<br />

styrker, men derimod erkende sin<br />

magtesløshed – særligt over for sin<br />

afhængighed. Først idet man rammer<br />

sin bund, kan man vælge livet<br />

frem for døden. Vejen frem går<br />

altså via et personligt lavpunkt.<br />

Et behandlingskiks skyldes, at<br />

Bunden<br />

Anja: Umiddelbart virker modellen måske<br />

tilforladelig. Men er det sådan, det er?<br />

For mig at se er det en skadelig, selvopfyldende<br />

profeti at tro fuldt og fast på, at man SKAL nå sin<br />

bund, før det kan blive bedre – en tro, som medfører<br />

mere kaotiske og potentielt katastrofale tilbagefald.<br />

Vejen frem bliver vejen ned. Det skal gøre ondt nok.<br />

’Ud og lege på motorvejen, til du er klar’.<br />

bagefald/fortsat stofbrug. Jeg kan<br />

konstatere, at rigtig mange, jeg har<br />

kendt, som søgte hjælp i fællesskaberne<br />

og i 12-trinsbehandlingen,<br />

er døde. Jeg kan konstatere, at rigtig<br />

mange af dem, jeg har kendt,<br />

har vekslet mellem perioder, hvor<br />

de er oppe på stoffrihedshesten<br />

igen, afløst af dramatiske og selvdestruktive<br />

tilbagefald – med tryk<br />

på fald. De har i deres stofbrugende<br />

perioder været i frit fald på vej<br />

mod den ’bund’, som vi har lært<br />

er den uundgåelige rute for folk<br />

med vores sygdom. Hvilket kan illustreres<br />

med, hvad man sagde til<br />

’Clean’<br />

Det ord, som har forvoldt størst<br />

skade - og som i den grad har sneget<br />

sig ind ad bagdøren i alt for manges<br />

bevidsthed - er ordet ‘clean’. At<br />

være ‘clean’ betyder at være totalt<br />

afholdende fra alt, der er stærkere<br />

end Panodil!<br />

‘Cleantime’ (antallet af ‘cleandage’)<br />

tælles og belønnes med<br />

nøg leringe, mønter, klapsalver og<br />

afføder en vis stolthed hos indehaveren<br />

af mærkedagen. ‘Cleantime’<br />

er et statussymbol. Lang ‘cleantime’<br />

er noget, der giver en respekt hos<br />

andre i gruppen og indebærer, at<br />

man taler med større vægt ved<br />

møderne. Man kan ligefrem blive<br />

indbudt til at være ’speaker’ til møder<br />

fjerne steder, i behandlingsinstitutioner<br />

eller til store regionale,<br />

nationale eller internationale ’konventer’,<br />

hvor medlemmerne samles<br />

i fælles fejring af det samlede<br />

antal ’clean-dage’.<br />

Status har i den grad noget<br />

med ’cleantime’ at gøre. Uanset<br />

hvad man siger og deler, betyder<br />

kort ‘cleantime’, at man taler med<br />

mindre vægt. Hvis man som narmig,<br />

da jeg ville udskrives fra en<br />

behandling: ’Godt så – du vil altså<br />

ud og lege på motorvejen…’<br />

Hvis man vender tilbage til brugen<br />

af stoffer og medicin, medfører<br />

den tillærte ‘sandhed’ om den<br />

magtesløshed, som man lider<br />

under, ofte en meget voldsom tilgang<br />

til at tage stoffer igen. Man<br />

går simpelthen ud ‘for at finde sin<br />

bund’. Trossætningen om at nå<br />

sin bund bliver til en målsætning.<br />

Man går planken ud på unødig<br />

selvdestruktiv vis. Ifølge den vedtagne<br />

sandhed er man nemlig ikke<br />

klar til at modtage hjælp succesfuldt,<br />

før man har ‘nået sin bund’.<br />

Det er min erfaring, at mange er<br />

døde i jagten på at finde den bund!<br />

Troen på, at det skal gøre ondt,<br />

før det kan blive godt, kan dermed<br />

blive fatal. Det kan blive en selvopfyldende<br />

profeti, der fører til selvdestruktiv<br />

adfærd, for som frafalden<br />

er der for så vidt ingen pointe i<br />

at tage vare på sig selv under sit ’tilbagefald’.<br />

Man hopper ud fra vippen<br />

med fuld skrue og alskens saltomortaler<br />

på vej mod den bund,<br />

som forhåbentlig indfinder sig snarere<br />

- end senere - eller aldrig.<br />

Sekteriske begreber<br />

En af de ‘gaver’, man får i 12-trinsbehandling<br />

og fællesskaberne, er<br />

en række begreber, som umiddelbart<br />

lyder godt eller i hvert fald<br />

ikke alarmerende. Hvem kan sige<br />

noget negativt om ord og begreber,<br />

som ’benægtelse’, ’medafhængighed’,<br />

’sygdom, ’tilbagefald’, ‘sindsro’, ‘bedring’,<br />

‘helbredelse’, ‘et nyt liv’ eller<br />

‘clean’?<br />

Mange af begreberne er blevet<br />

gængse. De er flydt ind i dagligsproget<br />

og bruges i flæng, selv<br />

om de er udtryk for tænkemåder<br />

og forestillinger med fælles ophav,<br />

som man ikke nødvendigvis deler<br />

eller måske slet ikke er klar over. De<br />

mange flotte ord skinner og blænder<br />

udenforstående, outsidere og<br />

andre uindviede.<br />

Disse ord og begreber har jo ikke<br />

umiddelbart en negativ klang, men<br />

betydningen af ordene inde i fællesskabet<br />

er en anden end uden for<br />

fællesskabet. Oversættelsen har en<br />

altafgørende betydning, hvis man<br />

skal forstå, hvad 12-trins behandling<br />

og fællesskaberne handler om.<br />

koman – eller ’addict’, som det nu<br />

hedder - har drukket et glas vin til<br />

maden inden mødet, er man ikke<br />

‘clean’, uagtet at man aldrig har<br />

haft et problematisk forbrug af<br />

alkohol. Man må derfor ikke tale.<br />

Desuden er det at være ’clean’ et<br />

absolut succeskriterium i 12-trins<br />

fællesskabet. Det er det, man er<br />

rettet mod. Det er det, livet drejer<br />

sig om. Det er fokuspunktet over<br />

alle. Det er også adgangsbilletten:<br />

Man er kun velkommen til et<br />

møde, hvis ‘man har et ønske om at<br />

holde op med at bruge’.<br />

Medicin er misbrug<br />

Det betyder, at mennesker, som<br />

for en kortere eller længere periode<br />

eksempelvis har behov for lægeordineret<br />

substitutionsmedicin<br />

IKKE er ‘clean’, uanset hvor velfungerende<br />

de i øvrigt er med deres<br />

medicin, og uanset hvilke<br />

fremskridt de i øvrigt gør.<br />

Mange substitutionsmedicinerede<br />

fungerer fint med job og familie<br />

og har masser af livskvalitet.<br />

Men lige dér er de realiteten sat<br />

ud af spillet. Hvis du ikke har renskurede<br />

receptorer, hvis du er ‘på<br />

medicin’ eller blot nyder et glas vin<br />

i weekenden, er du ikke ‘clean’.<br />

Det første af de 12 trin lyder:<br />

‘Vi indrømmede, at vi er magtesløse<br />

over for stoffer. Og at vores liv var<br />

blevet uhåndterligt’. Dette anses<br />

som en fundamental sandhed. Så<br />

urokkelig er denne sandhed, at<br />

man ikke kan få lov at være en del<br />

af fællesskabet med sin medicin.<br />

Det betyder, at mange desperat<br />

forsøger at undgå eller hurtigt at<br />

‘smide’ nødvendig medicin. Og<br />

de får opbakning og klapsalver for<br />

deres bedrifter.<br />

54 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 55


I det øjeblik de så er tilbage på<br />

medicin, er de ikke en del af fællesskabet<br />

længere. Og denne udstødelse<br />

er fatal. Indoktrineringen<br />

og påskyndelsen til at blive<br />

‘clean’ gør - sammen med den<br />

brutale udstødelse - at mange i resten<br />

af deres liv aldrig kan vende<br />

tilbage til - eller profitere - af en<br />

nødvendig og stabil medicinering,<br />

som de har lært ikke er godt nok.<br />

Som er et nederlag, der gør dem til<br />

ringere mennesker end andre, der<br />

ikke tager medicin.<br />

Dette kan betyde, at de for resten<br />

af deres liv vil tro på og leve<br />

efter ‘sandheden’ om, at de er magtesløse<br />

over for alle psykoaktive<br />

stoffer – herunder altså substitutionsmedicin.<br />

Går de i behandling,<br />

vil det, de har lært, være det eneste,<br />

der dur. De vil vende tilbage til den<br />

samme behandling igen og igen og<br />

jagte et succeskriterium, som de<br />

ikke kan leve op til og ikke har nytte<br />

af. I flere år var det også sådan, jeg<br />

selv tænkte og handlede.<br />

hængighedsdiagnosen, hvilket indebærer,<br />

at man på forskellige faser<br />

og tidspunkter i sit liv kan have<br />

brug for medicinsk understøttet<br />

behandling og sociale støtteforanstaltninger<br />

af forskellig art.<br />

Inden for sekten betyder sygdomsbegrebet<br />

noget andet. Her<br />

deler man folk op i to klasser: de<br />

syge og de ikke syge, dem, der<br />

kan tåle noget og dem, der ikke<br />

kan tåle noget. Mennesker med<br />

en særlig brist – med en addiktiv<br />

personlighed - lider af eller har<br />

udviklet en særlig kronisk allergi,<br />

som gør, at de resten af livet ikke<br />

kan tåle det, som andre kan. Man<br />

er syg i den forstand, at det er sygdommen,<br />

der styrer. Ikke manden<br />

eller kvinden.<br />

De, der lider af sygdommen,<br />

kan aldrig blive kureret. Stofafhængighed<br />

er en kronisk sygdom,<br />

som altid ender på samme måde:<br />

Fængsler, institutioner og død. Sådan<br />

lyder det inden for Minnesotainspirerede<br />

behandlingsformer og<br />

i fællesskaberne AA og NA. Men<br />

sygdommen kan holdes i ave ved<br />

afholdenhed, der kan opnås ved at<br />

følge et bestemt program, ved få<br />

sig en sponsor og ved at gå til møder<br />

med andre, der lider af samme<br />

sygdom og følger programmet. Et<br />

kiks, et tilbagefald, skyldes, at programmet<br />

ikke blev efterlevet, og<br />

møderne forsømt.<br />

Det er ifølge den vedtagne<br />

sandhed umuligt for en, der lider<br />

af sygdommen afhængighed,<br />

at lære mådeholdenhed. En alkoholiker<br />

kan ALDRIG lære at<br />

drikke socialt, normalt og ansvarligt.<br />

Doktrinen holdes så højt, at<br />

skulle det vise sig, at en person,<br />

som på et tidligere tidspunkt har<br />

’ramt sin bund’, haft store alkoholproblemer,<br />

oplevet helbredsproblemer<br />

og social deroute, er gået i<br />

behandling og gået til møder, har<br />

lavet trinarbejde og passet sit program<br />

og opnået 10 års ’cleantime’<br />

på et senere tidspunkt i sit liv efter<br />

alt dette alligevel magter at drikke<br />

socialt ved særlige lejligheder, ja,<br />

så tages det som udtryk for, at personen<br />

i så fald ikke var alkoholiker<br />

’in the first place’!<br />

I sektens forståelse af begrebet<br />

sygdom er moderation og mådehold<br />

således udelukket. Det er<br />

ikke en farbar vej - ikke gangbar og<br />

ikke efterstræbelsesværdig. Det er<br />

således ikke noget, man lærer noget<br />

om, og ikke noget, man deler<br />

med hinanden.<br />

Sidst, men ikke mindst betyder<br />

sygdom inden for sekten noget<br />

særligt i forhold til det at tvivle,<br />

være kritisk og tænke selv. Som<br />

tidligere nævnt hersker en række<br />

vedtagne sandheder, der ikke<br />

kan sættes spørgsmålstegn ved,<br />

og som hverken kan modificeres,<br />

nuanceres eller kritiseres. Tvivlen<br />

gøres til noget skamfuldt, som skal<br />

bekæmpes og undertrykkes ved<br />

gentagelse af dogmer, med trinarbejde,<br />

med møder og atter møder<br />

og med at følge programmet.<br />

Man skal (mod)tage hele pakken.<br />

Der er tale om en art ’hellig<br />

videnskab’, som er åbenbaret for<br />

grundlæggerne Bill and Bob, og<br />

som er bekræftet om og om igen af<br />

vidnesbyrd fra de mange tilhængerne.<br />

Doktrinerne er evige og ufejlbarlige.<br />

Indser man ikke den totale<br />

rigtighed af disse dogmer, er det et<br />

udslag af sygdommen, som spiller<br />

en et puds: Man er ’i benægtelse’.<br />

Aben er placeret på forhånd, når<br />

det kommer til problemer med at<br />

efterleve programmet og anvisningerne.<br />

Fejlen er ens egen! Denne<br />

udlægning har jeg og mange andre<br />

taget for gode varer ganske længe.<br />

Skyldbevidstheden og skammen<br />

er internaliseret til evindelige<br />

selvbebrejdelser: Man følger ikke<br />

programmet. Man går ikke til nok<br />

møder. Man omgås de forkerte<br />

mennesker. Man udviser gammel<br />

adfærd. Man har (igen, igen) ikke<br />

ramt sin bund. Eller værst af alt:<br />

Man er måske en af ´disse ulykkelige´,<br />

som ikke kan hjælpes af programmet<br />

– og hvis skæbne dermed<br />

er givet: fængsler, institutioner og<br />

død. Især død!<br />

Sandhed med stort S<br />

I kraft af, at det er en lukket subkultur,<br />

har NA/AA kontrol over informationerne<br />

i miljøet. NA/AA´s<br />

viden proklameres som Sandhed<br />

med stort S. Man hører ikke om<br />

andet. Er der noget, du ikke kan<br />

tilslutte dig, noget, der klinger for-<br />

kert i forhold til dine erfaringer, så<br />

vil du føle, at din egen erfaring med<br />

virkeligheden er falsk og uvirkelig.<br />

Da de garvede kræfter med lang<br />

’cleantime’ forventer en bestemt<br />

adfærd, så vil du gennem dette<br />

gruppepres opføre dig, som sekten<br />

forventer, og skjule tvivl, som<br />

måtte opstå. Man lærer, at ‘den hellige<br />

videnskab’ står over dig, hvilket<br />

indebærer tilskyndelse til, at du<br />

omskriver dit eget livsforløb, så det<br />

stemmer overens med myterne i<br />

NA/AA. Selvbiografiske fakta, der<br />

ikke passer ind i historien, skrives<br />

ud af historien.<br />

For at undertrykke din egen tvivl,<br />

må du indrette dig efter NA/AA´s<br />

verdensbillede. Du må tillære dig<br />

NA/AA´s udgave af sandheden<br />

med tilhørende kortfattede, enkle<br />

klicheer og begrebsapparat. Herved<br />

’programmeres’ dit sprog og efterfølgende<br />

også din tankegang, eftersom<br />

du tænker med dit sprog.<br />

Der er ikke noget sted at gå hen<br />

for at blive afprogrammeret. Du<br />

Sygdom<br />

At afhængige mennesker er syge<br />

mennesker kan betyde noget helt<br />

forskelligt inden for sekten og<br />

uden for sekten. Sygdom kan betyde<br />

flere ting.<br />

Uden for sekten kan sygdom<br />

betyde, at vi har at gøre med udsatte<br />

mennesker med behov for<br />

hjælp, omsorg og behandling. Det<br />

kan betyde, at man har at gøre<br />

med mennesker, som måske er<br />

dobbeltbelastede og kunne blive<br />

udstyret med en dobbeltdiagnose,<br />

hvis de ikke allerede har den. Eller<br />

at de har pådraget sig somatiske<br />

lidelser af det liv, de har ført. Eller<br />

man kan opfylde kriterierne for afhar<br />

lært, at det er dig, der er galt<br />

på den – ikke programmet. Hvis<br />

du har et problem med programmet,<br />

begreberne og forståelserne,<br />

så er det dig selv, der er problemet:<br />

Sygdommen spiller dig et puds -<br />

du er ’i benægtelse’!<br />

Frafald og behandlingsskade<br />

NA/AA´s ‘viden’ er en selvbekræftende<br />

og altdominerende virkelighed.<br />

Har man først taget den til<br />

sig eller blevet udsat for passende<br />

doser længe nok, er det svært - for<br />

ikke at sige umuligt - at vriste sig<br />

fri igen. Man præges af det.<br />

At tænke trinløst er overmådelig<br />

vanskeligt. Uagtet om NA/AA<br />

betragter en afhopper som fortabt,<br />

uvidende, taber, ballademager eller<br />

noget helt andet, så vil du - hvis<br />

du bryder med NA/AA - sjældent<br />

have ressourcer til selv at reetablere<br />

dit oprindelige verdensbillede.<br />

At afvise de tillærte sandheder<br />

kan nærmest betyde, at man ikke<br />

længere har nogen virkelighed at<br />

forholde sig selv til. Accept af egen<br />

værdighed og egen eksistens på<br />

godt og ondt har svære vilkår.<br />

Lang tid efter, at man har flyttet<br />

sig – eller forsøgt på det – kan<br />

man blive indhentet af NA/AA´s<br />

verdensbillede. Den gamle verden<br />

kan opfattes som triviel og intetsigende.<br />

Du kan føle, at der ikke<br />

længere er plads til dig og dit liv.<br />

Dit netværk er ikke længere intakt,<br />

hvortil kommer, at du ikke magter<br />

at tabe ansigt over for dem, der<br />

oprindeligt advarede dig. Skulle<br />

du få problemer igen, er du alene<br />

og prisgivet og dømt ude – også af<br />

dig selv. Hvem sagde behandlingskadet?<br />

56 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 57


ANJA PLESNER BLOCH<br />

DEBATTØR, <strong>FOR</strong>EDRAGSHOLDER<br />

<strong>FOR</strong>MAND <strong>FOR</strong> BRUGERNES AKADEMI<br />

MICHAEL JOURDAN<br />

FILOSOF<br />

Behandlingpolitiske udløbere<br />

Realiteten er, at mange falder fra<br />

og bruger stoffer igen på forskellig<br />

sæt og vis efter endt stoffrihedsbehandling<br />

eller efter at have gået til<br />

møder, hvor det eneste, der talte,<br />

var at forblive ’clean’. Disse brugere<br />

dømmer sig selv hårdt. Deres<br />

forståelser og selvforståelser er<br />

præget af det, de er blevet indoktrineret<br />

med. Deres handlerum er<br />

indskrænket. Deres forhåbninger<br />

til fremtiden som (medicin- eller<br />

stof-) bruger er forudindtaget.<br />

De giver ikke medicin – herunder<br />

vedligeholdelse – en chance, for<br />

det tæller ikke at få et bedre liv på<br />

medicin, hvis vejen til det gode liv<br />

udelukkende er udstukket som at<br />

være ’clean’. De er forvisset om, at<br />

enhver brug er et tilbagefald – noget,<br />

der ikke gradbøjes efter alvorlighed,<br />

udstrækning og skadelighed.<br />

De mister retten til at tale til<br />

møder, hvis de eksempelvis bruger<br />

metadon. De er ande<strong>nr</strong>angs mennesker.<br />

De er farlige. De smitter.<br />

De er faldne. De ved, at bunden<br />

venter. En selvopfyldende og skadelig<br />

profeti er i spil.<br />

Set med en frafaldens blik er<br />

der ganske meget ubegribeligt i<br />

dansk behandlings-virkelighed<br />

anno <strong>2013</strong>. Kan det virkelig være<br />

rigtigt, at højkompetente kommunale<br />

visitationsprocesser sender<br />

stærkt udsatte og stigmatiserede<br />

stofbrugere direkte i favnen på noget,<br />

der i mangt og meget har karakter<br />

af en sekt?! Med potentielle<br />

skadevirkninger til følge…<br />

Hvis ovenstående karakteristik<br />

rammer bare nogenlunde plet -<br />

og hvis det forholder sig sådan, at<br />

sekterisk behandling og religiøst<br />

prægede fællesskaber spiller en<br />

Visioner for Brugernes Akademi<br />

I snart tre årtier har det heddet sig,<br />

at stoffrihed ikke er det eneste saliggørende.<br />

Men jeg vil vove den<br />

påstand, at den underliggende<br />

dagsorden blandt alle stofbrugere,<br />

behandlere og politikere, som er<br />

12-trins påvirkede - eller som bare<br />

nærer urealistisk høje forventninger<br />

til, hvad behandling kan udrette<br />

på en kort tidshorisont over<br />

for udsatte mennesker med mange<br />

problemer - er, at stofbrugere<br />

SKAL gøres ‘clean’ – de skal hjælfremtrædende<br />

og problematisk<br />

rolle i misbrugshandlingen i Danmark<br />

- hvorfor er det så lige, at politikerne<br />

og det offentlige behandlingssystem<br />

vedvarende er villige<br />

til at henvise klienter til disse fællesskaber<br />

og behandlingssteder?<br />

For mig at se er det fortvivlende,<br />

at det etablerede behandlingssystem<br />

vedvarende og ukritisk<br />

benytter sig af ideologisk orienterede<br />

behandlingssteder, hvor<br />

programmet står over personen.<br />

Det er svært at forstå, hvorfor argumentet<br />

‘jamen, det virker jo for<br />

nogle’ bliver tillagt så stor værdi, at<br />

det kan bruges som begrundelse<br />

for at sende folk ind i et ‘program’,<br />

der i længden kun hjælper de færreste,<br />

og hvor tilbagefald er reglen<br />

og ikke undtagelsen.<br />

Det offentlige burde være en<br />

garanti for behandlingens kvalitet.<br />

Kan det ikke gøres bedre? Har vi<br />

ikke brug for en gennemgribende<br />

analyse af hele den såkaldte ’sociale<br />

behandling’ af stofbrugere,<br />

der tager højde for, hvad der foregår<br />

på et felt, hvor alle er enige om<br />

at gøre noget, men ganske mange<br />

ikke har været indviet i, hvad der<br />

faktisk foregår?<br />

Og skal en sådan analyse – der i<br />

sidste instans gerne skulle føre til,<br />

at flere bliver hjulpet bedre – ikke i<br />

langt højere grad, end det har været<br />

tilfældet hidtil, bygge på brugererfaringer<br />

fra de mange, der ikke<br />

føler sig hjulpet - eller kun dårligt<br />

hjulpet - eller som helt holder sig<br />

væk fra eksisterende behandlingsformer?<br />

Er det ikke på tide at interessere<br />

sig mere for og lytte til<br />

erfaringerne fra ‘de frafaldne’ frem<br />

for at samle på sjældne solstrålehistorier<br />

om de få, der får uddannelse,<br />

job, villa, Volvo og hestefold?<br />

pes ud af deres afhængighed.<br />

Vi mangler fortsat, at man holder<br />

op med at bruge begrebet<br />

‘clean’ - i betydningen totalt stofog<br />

medicinfri - som foretrukne og<br />

højeste målsætning. At stoffrihed<br />

ikke er et mål i sig selv, men for<br />

nogle kan være et middel til et<br />

bedre liv, er ikke særligt velforstået.<br />

Heller ikke, at stoffrihed som mål<br />

for andre kan være uopnåeligt, og<br />

at bestræbelserne herpå kan være<br />

skadelige. Vi mangler forståelse<br />

for, at langt de fleste veksler mellem<br />

i perioder at være afholdende,<br />

mens de i andre perioder veksler<br />

mellem lidt eller flere stoffer og<br />

måske i perioder for mange. Vi<br />

mangler også accept af - og forståelse<br />

for - at vedligeholdelsesbehandling<br />

og anden medicin for<br />

nogle mennesker kan være et livslangt<br />

behov, som kan være langt<br />

at foretrække frem for alternativet:<br />

selvmedicinering med illegale<br />

stoffer. Man kunne også ønske sig<br />

større forståelse for, at mennesker,<br />

der tager deres medicin, - hvad<br />

dette end måtte være – kan have<br />

samme muligheder for og ønske<br />

om bedring og ’recovery’, som<br />

brugere, der sigter på stoffrihed eller<br />

- med øje for, hvad man ønsker<br />

at de skal ønske – siger, at de sigter<br />

på stoffrihed.<br />

For at hjælpe disse og andre<br />

erkendelser på vej har en kreds<br />

af brugere og fagpersoner dannet<br />

en forening kaldet Brugernes<br />

Akademi. I skrivende stund er<br />

det en nydannet forening med et<br />

sigte, der går videre end kritik af<br />

12-trins behandling og NA-møder,<br />

men som selvfølgelige giver<br />

rum til vore erfaringer. Vi ønsker<br />

at skabe et netværk, hvor man kan<br />

tale om tingene, som de er, uden<br />

som bruger at blive sanktioneret!<br />

Hvor det er OK at være i tvivl og<br />

OK at være kritisk.<br />

Brugere har længe holdt kortene<br />

tæt til kroppen. De ting, man er<br />

i tvivl om, ytrer man ikke højlydt.<br />

De ting, man er kritisk overfor, får<br />

man ikke sagt. Som bruger beskytter<br />

man sig selv bedst muligt over<br />

for mulige sanktioner fra forskellig<br />

side. Det betyder, at der er et<br />

kæmpe hul i kommunikationsvejen<br />

mellem lovgivere og brugere,<br />

mellem behandlere og brugere,<br />

mellem bruger og bruger og bruger<br />

og eksbruger.<br />

Som det er nu, kan brugere<br />

og eksbrugere skiftevis praktisere<br />

apartheid over for hinanden<br />

alt efter, hvor vi lige er for tiden.<br />

Selv om vi - som brugere er flest -<br />

veksler mellem at bruge og ikke at<br />

bruge, gør skellet mellem ‘clean og<br />

‘dirty’, at vi ikke har mulighed for<br />

at hjælpe hinanden.<br />

Vi ønsker at nedbryde det stigma,<br />

som vi rammes af udefra, men<br />

som vi selv er med til at opretholde.<br />

Vi ønsker at uddanne os selv i<br />

skadesreduktion, så vi kan blive<br />

bedre til at passe på os selv og hinanden<br />

i livskriser. Vi skal lære af<br />

hinanden og forholde os til den del<br />

af vores tilværelse, hvor det ikke<br />

går efter planen. Vi skal begrænse<br />

‘skaderne’ og forhindre katastrofer.<br />

Vi skal kunne bruge hinanden<br />

bedre, også når det er svært. Vi vil<br />

gerne uddanne os selv i at tage tilbagefald,<br />

der ikke slår os ihjel.<br />

Man skal lære at passe på sig<br />

selv og være bedre til i perioder<br />

at have behov for at passe ekstra<br />

på sig selv. Svaret er ikke: Bare lad<br />

være – eller: at man skal ramme sin<br />

bund. Meget ville være vundet,<br />

hvis vi kunne forholde os forskelligt<br />

til forskellige situationer - i stedet<br />

for at handle ‘ens’ over for alle.<br />

Vi ønsker at uddanne behandlere<br />

og ser gerne, at man lytter mere<br />

til brugerne. Behandlere/visitatorer<br />

kunne trække på den viden,<br />

som nuværende og tidligere brugere<br />

har om behandlingsstederne<br />

– og hjælpe folk, der ikke har gavn<br />

af den tilbudte behandling, til et<br />

forum, hvor det er legitimt at tvivle.<br />

For vi mangler, at flere i højere<br />

grad tør stå ved sine tvivl og vedkende<br />

sig, at ikke alt er vel.<br />

Noget af det, man gør og praktiserer,<br />

kan have utilsigtede skadelige<br />

følgevirkninger. Problemerne<br />

skal identificeres og lokaliseres.<br />

Det er ikke befordrende for en forbedret<br />

indsats, at de i artiklen beskrevne<br />

problemstillinger mestendels<br />

befinder sig under radaren.<br />

Det er ikke kun brugerne, der<br />

kan have behov for af-progammering.<br />

Hele indsatsen på feltet<br />

kalder på større bevågenhed for<br />

ting, der faktisk hjælper, og opgør<br />

med ting, der kan skade. Det bedste<br />

må ikke blive det godes fjende.<br />

Vi ønsker at uddanne politikerne<br />

i, hvordan man laver love og tiltag<br />

på det her område, der virker<br />

hensigtsmæssigt i den virkelige og<br />

uperfekte verden.<br />

Som man vil se er visionerne<br />

for Brugernes Akademi mange og<br />

ambitionerne høje. Har noget af<br />

dette vakt genklang, er du, kære<br />

læser, hermed indbudt til facebook-gruppen<br />

Brugernes Akademi:<br />

deltag i debatten om denne<br />

artikels indhold, indgå i samarbejde,<br />

kom til møder og bidrag med<br />

input i årene, der kommer. ■<br />

58 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 59


12 trin<br />

’Det koster ikke noget at tilhøre<br />

NA-fællesskabet.<br />

Du er medlem, hvis du siger, du er’. 1<br />

Er det virkelig sådan, at alle er velkomne i de 12-trinsbaserede fællesskaber? Eller er nogle mere<br />

velkomne end andre? Her sættes der fokus på, hvordan tidligere rusafhængige i behandling med<br />

metadon eller buprenorphin oplever at blive stigmatiseret og udstødt i mødet med de 12 trin.<br />

AF LIESE RECKE<br />

Det har længe været kendt, at stofbrugere<br />

og alkoholafhængige oplever<br />

at blive udsat for diskriminering<br />

og stigmatisering i forhold til<br />

øvrige befolkningsgrupper samt<br />

i relation til behandling i sundhedsvæsenet.(1)<br />

Rusafhængiges<br />

oplevelser af stigma og social marginalisering<br />

er dokumenteret i adskillige<br />

internationale studier(2)<br />

samt i enkelte skandinaviske undersøgelser.(3;4)<br />

At oplevelsen af<br />

stigma og udstødelse også omfatter<br />

tidligere stofbrugere er mindre<br />

kendt, men der findes enkelte<br />

undersøgelser, som illustrerer, at<br />

personer i medicinsk substitutionsbehandling<br />

oplever at være<br />

udsat for stigmatisering, både i relation<br />

til andre ruspatienter,(5;6)<br />

i relation til behandlingssystemets<br />

tilbud(7-11) og i forhold til samfundsborgere<br />

uden rusproblemer.(12)<br />

Enkelte undersøgelser<br />

af oplevelser hos skandinaviske<br />

patienter i medicinsk substitutionsbehandling<br />

synes at bekræfte<br />

konklusionerne i den udenlandske<br />

forskning,(13-15) så også i<br />

Skandinavien oplever tidligere<br />

rusbrugere tilsyneladende stigma<br />

og marginalisering, uagtet<br />

de måtte være i behandling med<br />

metadon eller buprenorphin og<br />

opleves som rusfrie både af sig<br />

selv og det professionelle behandlingssystem.<br />

Oplevelser af stigma<br />

og social marginalisering har vist<br />

at have en negativ indflydelse på<br />

behandlingsresultater inden for<br />

både mental helse (16;17) og rusbehandling,(9;18)<br />

og oplevelsen<br />

af social marginalisering og stigma<br />

reducerer den enkeltes mulighed<br />

for opnåelse af bedre livskvalitet.<br />

Med udgangspunkt i en anekdote<br />

fra en norsk afrusningsafdeling<br />

fremlægges i det følgende et<br />

eksempel på, hvordan behandlere<br />

utilsigtet kan medvirke til patienters<br />

oplevelse af udstødelse gennem<br />

henvisning af LAR-patienter<br />

til de norske selvhjælpsgrupper<br />

kendt som ’Anonyme Narkomaner’<br />

og ’Anonyme Alkoholikere,<br />

i det følgende benævnt som NA<br />

(Narcotics Anonymous) og AA<br />

(Alcoholics Anonymous). LAR er<br />

det norske udtryk for ’lægemiddel<br />

assistert rehabilitering’ og dækker<br />

således behandling, der inkluderer<br />

anvendelsen af opioidagonister<br />

som metadon og buprenorphin<br />

(Suboxone/Subutex) i behandlingen<br />

af opioidafhængige.<br />

Norge 2012<br />

På en lille afgiftningsafdeling med<br />

omkring 10 patienter, hvoraf flertallet<br />

var opioidafhængige, blev<br />

repræsentanter for de lokale NAgrupper<br />

regelmæssig inviteret til at<br />

fortælle de indlagte patienter om<br />

selvhjælpsgrupperne. Eftersom<br />

jeg var til stede i min egenskab af<br />

psykolog på afdelingen, spurgte<br />

jeg efterfølgende personalet, hvorfor<br />

i al verden man havde besøg<br />

fra NA, når nu LAR-patienter ikke<br />

er velkomne i NA, og flertallet på<br />

afdelingen netop var i behandling<br />

med metadon eller buprenorphin.<br />

Men kollegerne på afdelingen forklarede,<br />

’at patienterne var vældig<br />

glade for at komme i NA’, og at<br />

’mange tidligere havde haft stort<br />

udbytte af deltagelse i selvhjælpsgrupperne’.<br />

Og ’LAR-patienter,<br />

som ellers var rusfrie, var naturligvis<br />

velkomne i selvhjælpsgrupperne’.<br />

Efter konkret fremlæggelse af<br />

notat fra ’det officielle NA’ i Norge<br />

(19) 2 , hvoraf det direkte fremgår,<br />

at man ikke ser på LAR-patienter<br />

som ’rusfrie’, og at de derfor hverken<br />

har ret til at tale eller mulighed<br />

for at tage hverv i 12-trinsgruppene,<br />

blev daglig leder og de tilste-<br />

deværende behandlere opmærksomme<br />

på, at LAR-patienter ikke<br />

umiddelbart ville blive anerkendt i<br />

de anonyme grupper, og de mente<br />

derfor, at man måtte tage kontakt<br />

med de lokale repræsentanter for<br />

NA, så reglen om deltagelse af<br />

LAR-patienter blev ændret.<br />

Integrationen af 12-trinsideologi i<br />

Skandinavien<br />

Amerikanske behandlingstraditioner<br />

for rusafhængighed bygger<br />

næsten udelukkende på 12-trinsideologi,<br />

som har haft monopollignende<br />

status i det amerikanske<br />

behandlingsfelt siden 1950’erne.<br />

Eftersom amerikanerne efter eget<br />

udsagn producerer 85% af verdens<br />

samlede rusforskning, er det<br />

sædvane for forskere og praktikere<br />

i den vestlige verden at se efter<br />

amerikanske erfaringer og studier.<br />

Dette gælder selvsagt også<br />

de skandinaviske forskere, men<br />

desværre ofte uden at tage forbehold<br />

for den anderledes kontekst,<br />

amerikansk rusbehandling udvikles<br />

og praktiseres i. Samtidig<br />

har socialpolitiske begreber som<br />

brugermedvirkning, selvhjælp og<br />

erfaringskompetence bidraget til<br />

udbredelse af 12-trinsideologi i<br />

det offentlige behandlingssystem i<br />

Skandinavien, idet begrebet ’selvhjælpsgrupper’<br />

ofte knyttes sammen<br />

med 12-trinsideologi i rusfeltet.<br />

(20)<br />

AA, NA og sygdomsbegrebet<br />

En omfattende forskning har tidligere<br />

adresseret AA, hvorimod<br />

studier, som fokuserer på NA, er<br />

sørgeligt fraværende; dette gælder<br />

ikke bare lokalt, men også internationalt.<br />

En række skandinaviske<br />

forskere har tidligere beskrevet<br />

udbredelsen af 12-trinsmodellen<br />

som behandlingsstrategi og social<br />

bevægelse, men her har fokus udelukkende<br />

været på alkohol og AA.<br />

(21-23) Men NA adskiller sig på<br />

en række signifikante områder fra<br />

AA, både i forhold til mødekultur,<br />

målgruppe og i forhold til fokusområde.<br />

AA orienterer sig overordnet<br />

mod forbrug af alkohol, og<br />

for mange AA-gruppers vedkommende<br />

interesserer man sig ikke<br />

overvældende for, om deltagerne<br />

bruger lægeordineret medicin –<br />

under forudsætning af, at man i<br />

øvrigt ’passer ind’ og ikke åbent<br />

artikulerer en accept af medicinsk<br />

behandling i forbindelse med alkoholafhængighed.<br />

For NA’s vedkommende<br />

er hovedfokus som<br />

sådan ikke på bestemte rusmidler,<br />

men på det mere overordnede<br />

begreb ’addiction’ (eller som det<br />

oversættes i Norge: ’rusafhængighed’),<br />

hvorefter man som deltager<br />

i NA forventes at stræbe efter totalafholdenhed<br />

fra alle psykoaktive<br />

midler - heriblandt lægeordineret<br />

medicin og i særdeleshed<br />

alle slags LAR-medicin – i nogle<br />

NA-grupper direkte adresseret<br />

som ’misbrugsmedicin’.<br />

12-trinsideologiens forhold til<br />

medicin<br />

Rusafhængighed beskrives i de senere<br />

år både i 12-trinsterminologi<br />

og i nyere medicinske sammenhænge<br />

som en sygdom. Centralt<br />

placerede forskere identificerer<br />

rusafhængighed (addiction) som<br />

kronisk hjernepatologi med beskrivelser<br />

af en række biologiske<br />

rationaler.(24;25) Den kronificerede<br />

sygdomsforståelse henter<br />

60 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 61


ligeledes støtte hos 12-trinsideologien,<br />

og her forstås rusafhængigheden<br />

som en individualiseret,<br />

kronisk bio-psyko-social sygdom<br />

frem for en overvejende biologisk<br />

defineret tilstand. Imidlertid må<br />

man ikke drage den fejlslutning,<br />

at sygdomsbegrebet i 12-trinsdiskursen<br />

er identisk med det biologiske<br />

sygdomsbegreb. Hvor de biologisk<br />

orienterede videnskabsfolk<br />

ser sygdom forårsaget af primært<br />

fysiologiske og biologiske faktorer,<br />

som kan og bør behandles med<br />

medicin, hvis det er muligt, ser<br />

12-trinsideologien alkoholismen<br />

eller rusafhængigheden primært<br />

som en ’spirituel’ sygdom,(26-28)<br />

hvor helbredelsen hos den enkelte<br />

orienterer sig mod kontakt med<br />

den personlige ’højere magt’. I<br />

denne optik kan ’sygdommen’<br />

ikke behandles med medicin, det<br />

være sig opioidagonisterne metadon<br />

eller buprenorphin eller f.<br />

eks. antabus. Tværtimod ses medicinsk<br />

behandling af ruslidelser<br />

i 12-trinsideologien som en barriere<br />

mod den ’rigtige’ helbredelse,<br />

som altså har karakter af en åndelig<br />

eller spirituel stræben med udgangspunkt<br />

i totalafholdenhed fra<br />

alle psykoaktive midler.<br />

AA og NA promoveres i Skandinavien<br />

som værdineutrale selvhjælpsgrupper,<br />

og som et godt og<br />

effektivt tilbud til rusafhængige.<br />

I en artikel til den norske psykologforenings<br />

blad om de norske<br />

selvhjælpsgrupper med en anbefaling<br />

om henvisning inkluderer<br />

Vederhus & Kristensen dog (29)<br />

følgende information:<br />

’Patienter i lægemiddelassisteret<br />

rehabilitering (LAR) føler sig<br />

afvist i nogle NA-grupper. I andre<br />

grupper fortæller de, at de kan<br />

være til stede uden at sige noget.<br />

I atter andre er de velkomne som<br />

fuldværdige deltagere. Baggrunden<br />

for dette er, at nogle af medlemmene<br />

ser på brug af subutex<br />

og metadon som rusmidler [….]’.<br />

Erfaringer<br />

Men virkeligheden for LAR-patienter,<br />

som søger deltagelse i NAgrupperne,<br />

er tilsyneladende mere<br />

grum end beskrevet af Vederhus &<br />

Kristensen. Snarere end at eksklusionen<br />

af LAR-patienter gælder<br />

i enkelte NA-grupper, er det<br />

tilsyneladende normen i samtlige.<br />

Som deltager i flere norske/danske<br />

LAR-grupper på Facebook, og<br />

som psykolog i en norsk specialisthelsetjeneste<br />

og kommune har<br />

jeg gentagne gange været vidne<br />

til, at medicinsk behandlede ruspatienter<br />

rapporterer om fordømmelse<br />

og udstødelse i relation til<br />

de 12-trinsbaserede fællesskaber,<br />

som professionelle har anbefalet<br />

dem at deltage i. Patienter, som<br />

tidligere har været i institutionaliseret<br />

12-trinsbehandling, og som<br />

har bekendte og venner, der tilslutter<br />

sig 12-trinsideologien, oplever,<br />

hvordan en igangsat LAR-behandling<br />

medfører tab af bekendtskaber,<br />

både i det virkelige liv og<br />

som ’venner’ på Facebook og andre<br />

sociale netværk. Størstedelen<br />

af dem, som definerer sig selv som<br />

’clean’ i 12-trinsfællesskaberne,<br />

ønsker nemlig ikke omgang med<br />

LAR-patienter, som de beskriver<br />

som syge og i aktivt misbrug,<br />

uanset at disse har et stabiliseret<br />

og normalt liv uden forbrug af illegale<br />

rusmidler. Andre med erfaringer<br />

både med LAR og med NA<br />

fortæller, at i det omfang, de har<br />

haft glæde af deltagelse, har de tiet<br />

om deres medicinske status, men<br />

at fordømmelsen af LAR-medicin<br />

over tid har fået dem til at føle sig<br />

som ande<strong>nr</strong>angs mennesker. Det<br />

har til nu ikke været muligt at identificere<br />

en eneste LAR-patient,<br />

som kunne bekræfte at have deltaget<br />

i en 12-trinsgruppe på lige fod<br />

med ikke-LAR patienter. Hvilket<br />

naturligvis ikke er det samme, som<br />

at disse ikke findes, kun at det ikke<br />

har været muligt gennem egen<br />

praksis eller elektroniske medier<br />

at lokalisere dem. LAR-patienter,<br />

som jeg kender gennem Facebook<br />

eller som personlige bekendtskaber,<br />

har efter opfordring formidlet<br />

deres erfaringer med deltagelse i<br />

NA, og følgende, anonymiserede,<br />

udsagn er repræsentative for de<br />

mange svar, jeg har fået enten via<br />

Facebook eller via mail. En norsk<br />

LAR-patient, Anita, skriver:<br />

’Jeg gik i NA for mange år siden,<br />

og jeg sagde ikke noget om min medicin.<br />

Men det blev helt forkert for mig<br />

at fortsætte sådan, vi skal da ikke<br />

finde os i at blive ande<strong>nr</strong>angs mennesker<br />

i NA´s øjne. De kan fortsætte<br />

med deres, og al ære for det, de gør for<br />

hinanden. Men vi, som er i LAR, må<br />

drive vore egne grupper’.<br />

Andreas, som også er i behandling<br />

med LAR-medicin, supplerer:<br />

’Det virker, som om det er en løsthængende<br />

usandhed, det med, at<br />

LAR-medicinerede er vældig velkomne<br />

i NA. Selvfølgelig er de velkomne<br />

til møderne, men du vil forblive<br />

brugeren som bruger, og må<br />

forholde dig til det [….] så det vil<br />

blive på et ande<strong>nr</strong>angs-grundlag,<br />

man er der..’. (Marts <strong>2013</strong>).<br />

En enkelt har skrevet privat til<br />

mig, at der findes en gruppe i en<br />

større norsk by, hvor LAR-patienter<br />

kan deltage, såfremt de ikke<br />

opleves som ruspåvirkede. Den<br />

nævnte gruppe skulle være startet<br />

af LAR-patienter. På den anden<br />

side ønsker brevskriveren ikke at<br />

fortælle andre om denne gruppe,<br />

da det ville medføre problemer for<br />

de pågældende i forhold til andre<br />

NA-deltagere. En gruppe danske<br />

rusbrugere og tidligere rusbrugere<br />

startede for et år siden Facebookgruppen<br />

og foreningen ’Trinløse<br />

Tænkere’ på baggrund af dårlige<br />

erfaringer med 12-trinsbaseret<br />

behandling eller deltagelse i<br />

de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper.<br />

Også her bekræftes det,<br />

at LAR-patienter udstødes af<br />

12-trinssammenhænge, og at de<br />

ikke kan deltage ligeværdigt i selvhjælpsgrupperne.<br />

En dansk tidligere<br />

patient, Carina, fortæller om,<br />

hvordan metadon bliver omtalt på<br />

en dansk 12-trinsbaseret institution:<br />

[….] ’ En er for mange, og tusind<br />

aldrig nok’. Men ellers sidestilles det jo<br />

på lige fod med alt andet stemningsændrende,<br />

at det ender med ’fængsler, institution<br />

og død’.<br />

Både udtrykket ’en er for mange,<br />

og tusind aldrig nok’ og ’fængsler,<br />

institutioner og død’ er dele af faste<br />

og hyppigt gentagne ’slogans’, som<br />

udgør en vigtig del af et 12-trinsvokabularium.<br />

Udsagn fra LAR-patienter, som<br />

har erfaringer med de 12 trin, sætter<br />

fokus på, at en del opioidafhængige,<br />

som i perioder fungerer uden<br />

LAR-medicin, og som deltager i<br />

12-trinsgrupper i disse medicinfri<br />

perioder, lærer, at LAR-behandling<br />

er det samme som aktivt misbrug,<br />

og at konsekvenserne af at<br />

bruge LAR-medicin vil være de<br />

samme som for misbrug af illegale<br />

rusmidler og automatisk medføre<br />

’fængsler, institutioner og død’. At<br />

brug af rusmidler - og herunder<br />

brug af LAR-medicin - automatisk<br />

medfører fængsler, institutioner<br />

og død, og at afholdenhed er den<br />

eneste redning, er et mantra, som<br />

gentages på samtlige NA-møder.<br />

Nogle LAR-patienter fortæller,<br />

62 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 63


at de tidligere har deltaget i, eller at<br />

de aktuelt deltager i NA-grupper,<br />

hvor de skjuler, at de får ordineret<br />

LAR-medicin. Hemmeligholdelse<br />

af medicinsk status er imidlertid<br />

vanskelig for deltagere i både danske<br />

og norske NA-grupper, hvor<br />

mange bor i tyndt befolkede områder,<br />

hvor man som regel kender<br />

hinanden. Og spørgsmålet er, om<br />

hemmeligholdelse af en så væsentlig<br />

del af ens liv er hensigtsmæssig<br />

i en kontekst, som lægger vægt på<br />

’ærlighed, et åbent sind og villighed’,<br />

som det hedder i NAs pamflet<br />

‘Hvordan det virker’, der bliver<br />

læst op på de fleste NA-møder.<br />

Holdninger<br />

Undersøgelser af holdningerne<br />

til LAR-medicin hos 12-trinsdeltagere<br />

findes i enkelte nyere<br />

forskningsartikler og rapporter fra<br />

Storbritannien, Irland og USA.<br />

William White 3 har i en rapport til<br />

den centrale, amerikanske vidensorganisation<br />

Substance Abuse<br />

and Mental Health Administration,<br />

SAMSHA, beskrevet holdninger<br />

til metadon og buprenorphin<br />

blandt personer med tilknytning<br />

til den amerikanske traditionelle<br />

12-trins ideologi.(30) I rapporten<br />

gengiver White uddrag fra diskussionsgrupper<br />

med LAR-patienter<br />

og 12-trinsdeltagere om LAR-patienters<br />

erfaringer med deltagelse<br />

i NA, suppleret med eksempler på<br />

holdninger, udtrykt af NA-medlemmer<br />

over for LAR-patienter.<br />

Whites undersøgelse illustrerer,<br />

at der findes LAR-patienter med<br />

gode erfaringer med enkelte NAgrupper<br />

i USA, hvor de er blevet<br />

accepteret og har deltaget på<br />

lige fod med andre, men de fleste<br />

har erfaringer med at blive nægtet<br />

taletid og blive ydmyget. Og<br />

det konstateres, at selv om der<br />

i enkelte grupper gives plads til<br />

LAR-patienter, så gælder denne<br />

undtagelse fra NA´s officielle politik<br />

om eksklusion af medicinsk<br />

behandlede kun i den lokale gruppe.<br />

Adgangen til andre grupper<br />

og de såkaldte konventer - store<br />

begivenheder, der samler mange<br />

12-trinsdeltagere til fælles møder<br />

og oplæg - såkaldte ‘speaks’ – vil<br />

stadig være begrænset af NA´s officielle<br />

politik, som den er udtrykt<br />

i notatet om metadon.<br />

White konkluderer, at LARpatienter<br />

oplever utryghed, forvirring<br />

og skam i mødet med restriktionerne<br />

i NA vedrørende<br />

deres deltagelse.(30) En anden<br />

undersøgelse fra Chicago bekræfter<br />

de forhold, som beskrives af<br />

White. Her har David Frank (31)<br />

i et kvalitativt studie undersøgt,<br />

hvordan opioidafhængige oplever<br />

mødet med 12-trinsideologien.<br />

Han viser, hvordan den abstinensorienterede<br />

tilgang, som bliver<br />

formidlet i overensstemmelse med<br />

12-trinsideologien blandt behandlingssøgende<br />

opioidafhængige,<br />

opfattes positivt i modsætning til<br />

LAR-behandling, som fremstilles<br />

identisk med illegalt brug, og som<br />

endog farligere end illegalt brug<br />

af heroin. Den negative fremstilling<br />

af LAR-medicin og patienter<br />

i LAR-behandling i 12-trinssammenhænge<br />

medførte, at de interviewede<br />

patienter i Franks studie<br />

generelt søgte at undgå LAR-behandling,<br />

selvom de formodentlig<br />

kunne have profiteret af den.<br />

Man kan vel tale med de lokale<br />

grupper om inklusion?<br />

Som det blev illustreret i den<br />

indledningsvise beskrivelse af en<br />

episode fra en norsk afrusningsklinik,<br />

var personalets umiddelbare<br />

respons på oplysninger om,<br />

at LAR-patienter ekskluderes fra<br />

de lokale NA-grupper, at praksis<br />

måtte ændres, og at denne ændring<br />

måtte kunne initieres gennem dialog<br />

med de lokale repræsentanter<br />

for NA. Forslaget om lokal dialog<br />

er sympatisk, men illustrerer et<br />

mangelfuldt kendskab til, hvordan<br />

12-trinsfællesskaberne er organiseret.<br />

Samtlige selvhjælpsgrupper<br />

rundt om i verden, som ønsker at<br />

blive identificeret som 12-trinsbaserede<br />

anonyme grupper, må<br />

først registreres og godkendes af<br />

den nationale bestyrelse, i dette<br />

tilfælde NA-Norge. Herfra kræves<br />

det, at man overholder de retningslinjer<br />

for drift af gruppen, der er<br />

udstukket af den amerikanske moderorganisation,<br />

Narcotics Anonymous.<br />

Her har man, i lighed med<br />

Alcoholics Anonymous, et ’World<br />

Service Center’, som for NA´s<br />

vedkommende er beliggende i Los<br />

Angeles. Ligesom AA har også NA<br />

centralt udgivet flere grundbøger<br />

– f.eks. ’Basic Text’ og ’Just for Today’<br />

– begge oversat til dansk og<br />

norsk - samt en række pamfletter.<br />

Derudover findes der nedskrevne<br />

retningslinjer, der angiver retning<br />

og struktur for ’service’, det vil sige<br />

organisering og drift af grupper. Det<br />

fremgår altid af de enkelte publikationer,<br />

hvorvidt teksten er ’conference<br />

approved’, det vil sige allerede<br />

godkendt af World Service Center,<br />

eller om det drejer sig om en foreløbig<br />

oversættelse, som først skal<br />

godkendes, før den bliver officielt<br />

gældende. Der er altså ikke tale<br />

om, at enkelte NA- og AA-grupper<br />

fungerer som autonome enheder,<br />

når det gælder oplæsning,<br />

indhold og fortolkning af tekster,<br />

gruppestruktur og grupperitualer.<br />

(32) Og selvom der gives et stort<br />

råderum for, hvordan man driver<br />

den enkelte lokale gruppe, så vil en<br />

beslutning om at inkludere LARpatienter<br />

i en lokal gruppe kun<br />

have betydning for den enkelte lokale<br />

gruppe, og kun så længe alle i<br />

gruppen er enige. De pågældende<br />

vil stadig være afskåret fra deltagelse<br />

i andre NA-fællesskaber og<br />

for at påtage sig hverv, som går<br />

ud over den enkelte gruppe, ligesom<br />

man som LAR-patient også<br />

løbende må forholde sig til NA´s<br />

officielle politik, som definerer<br />

LAR-behandling i et modsætningsforhold<br />

til bedring. Samtlige<br />

ændringer i tekster, ritualer, inklusionskriterier<br />

m.v. må komme<br />

fra den internationale bestyrelse i<br />

USA og må tage udgangspunkt i<br />

de amerikanske gruppers beslutninger.<br />

Buprenorphin på<br />

Hazelden Behandlingscenter<br />

Betyder det så, at AA og NA for<br />

altid vil være lukket land for patienter<br />

i medicinsk rusbehandling,<br />

som ønsker den støtte, som<br />

for nogen findes i de 12-trinsbaserede<br />

selvhjælpsgrupper? Allerede<br />

i 1987 skrev Obuchowsky og<br />

Zweben en kort artikel, hvori de<br />

problematiserer, at de amerikanske<br />

patienter i metadonbehandling<br />

ikke har adgang til 12-trinsmøder,<br />

og de forudså en snarlig ændring,<br />

således at også metadonbehandle-<br />

Henvise til NA eller ej?<br />

Nogle professionelle peger imidlertid<br />

på, at opioidafhængige i<br />

perioder kan have stort udbytte<br />

af at deltagelse i 12-trinsgrupper,<br />

og at behandlings– og støttetilbud<br />

til rusafhængige må være varierende<br />

og forskellige. At der er<br />

forskellige behov og præferencer<br />

for rusbehandling kommer vi ikke<br />

uden om. Men deltagelse i sammenhænge<br />

med et stærkt ideologisk<br />

islæt sætter sine spor og kan<br />

præge den enkeltes holdning til<br />

senere behandlingstiltag i negativ<br />

retning. Mange patienter i rusbehandling<br />

har brug for en langvarig,<br />

stabil indsats med varierende<br />

intensitet, og det er derfor ikke<br />

helt ukendt, at patienter går ind<br />

og ud af LAR-behandlingen. Man<br />

må derfor stille sig spørgsmålet,<br />

om opioidafhængiges deltagelse i<br />

NA i perioder uden LAR-medicin<br />

i det store og hele har en positiv effekt,<br />

når man her bliver mødt med<br />

en fordømmende beskrivelse af<br />

den medicinske behandling, man<br />

måske har brug for før eller siden?<br />

I det ovenstående er der refereret<br />

til undersøgelser, der viser,<br />

at udenlandske patienter i behandling<br />

med metadon og buprenorphin<br />

oplever stigmatisering<br />

og udstødelse i forbindelse med<br />

tiltag, der er baseret på 12-trinde<br />

patienter kunne inkluderes i de<br />

12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper.<br />

Næsten 25 år senere skriver<br />

William White,(30;33) at om ikke<br />

NA besinder sig og accepterer, at<br />

bedring og ’recovery’ også anerkendes<br />

som opnåelige mål for patienter<br />

i behandling med metadon<br />

og buprenorphin, vil der sandsynligvis<br />

opstå rivaliserende selvhjælpstiltag,<br />

og der vil være risiko<br />

for, at 12-trinsgrupperne mister<br />

deres ledende position inden for<br />

selvhjælpsteknologierne.<br />

Men trods den relative stilstand<br />

i udviklingen af NA´s internationale<br />

deltagelseskriterier synes der<br />

i <strong>2013</strong> at ske ændringer i den amerikanske<br />

12-trinsbaserede rusbehandling.<br />

Hazelden, det største<br />

og mest indflydelsesrige 12-trinsbaserede<br />

behandlingscenter i<br />

USA, erklærede for nylig, at man<br />

nu accepterede, at opioidafhængige<br />

kunne behandles med buprenorphin<br />

på centrets mange klinikker,<br />

og at de pågældende patienter<br />

ville blive anerkendt som rusfrie<br />

og i ’recovery’ på lige fod med medicinfrie<br />

patienter. På det prestigegivende<br />

behandlingscenter har<br />

man længe været optaget af at tilbyde<br />

’evidensbaseret’ behandling,<br />

og det må have været tiltagende<br />

vanskeligt at undgå erkendelsen af<br />

agonistbehandlingens overlegne<br />

resultater. Også den nuværende<br />

status i USA i forhold til buprenorphin,<br />

der tillader ordination fra<br />

almindelige private lægeklinikker i<br />

modsætning til metadon, der udelukkende<br />

kan ordineres på særligt<br />

godkendte metadonklinikker (34)<br />

spiller sandsynligvis ind. Gennem<br />

muligheden for, at buprenorphinbehandlingen<br />

kan varetages af<br />

de praktiserende læger, har man<br />

undgået de problemer, som er forbundet<br />

med at skulle afhente metadon<br />

på særlige, identificerbare<br />

klinikker. Behandling med buprenorphin<br />

bliver dermed for mange<br />

et mere attraktivt behandlingsvalg<br />

end den tidligere tilbudte behandling<br />

med metadon.<br />

64 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 65


syre<br />

LIESE RECKE<br />

PSYKOLOG<br />

VESTFOLD PSYKIATRI, NORGE<br />

sideologi. Udsagn fra norske og<br />

danske LAR-patienter peger på, at<br />

denne patientgruppe oplever nøjagtig<br />

samme type udstødelse og<br />

stigmatisering i 12-trinssammenhænge,<br />

som bliver rapporteret i<br />

de internationale studier. Flere<br />

norske forskere (29;35) anbefaler<br />

imidlertid, at det professionelle<br />

behandlingssystem henviser ruspatienter<br />

til de 12-trinsbaserede<br />

selvhjælpsgrupper, idet de peger<br />

på, at deltagere i selvhjælpsgrupperne<br />

generelt klarer sig bedre<br />

end patienter, som ikke deltager i<br />

de anonyme grupper. Det ser dog<br />

ud til, at de norske anbefalinger<br />

om anvendelse af 12-trinsideologi<br />

ikke bør inkludere opioidafhængige,<br />

som anbefales behandling<br />

med metadon eller buprenorphin,<br />

uanset om henvisningen gælder<br />

en institutionel eller en ’anonym’<br />

kontekst, hvor der anvendes<br />

12-trinsideologi. Hvorvidt den<br />

manglende accept af LAR-patienter<br />

i 12-trinsbaserede grupper<br />

eller institutioner vil overleve det<br />

pres, som den aktuelle behandlingstrend<br />

manifesterer i form af<br />

medicinsk behandling, kan kun tiden<br />

vise. På den ene side har man<br />

ikke tidligere oplevet ændringer i<br />

NA´s grundlæggende holdninger,<br />

og på den anden side markerer<br />

den berømte institution Hazelden<br />

nu med et radikalt ideologisk skift<br />

et mindre opgør med den ’traditionelle’<br />

12-trinsbaserede behandling<br />

i USA. ■<br />

REFERENCER<br />

(1) van Boekel LC, Brouwers EPM, van Weeghel<br />

J, Garretsen HFL. Stigma among health professionals<br />

towards patients with substance use<br />

disorders and its consequences for healthcare<br />

delivery: Systematic review. Drug and Alcohol<br />

Dependence(0).<br />

(2) Lloyd C. The stigmatization of problem drug<br />

users: A narrative literature review. Drugs Edu<br />

Prev Pol 2012 Nov 29;20(2):85-95.<br />

(3) Nafstad I. Et anstendig menneske: Møter mellom<br />

rusbrukere og det offentlige rom i Oslo.<br />

Oslo: Universitetet i Oslo; <strong>2013</strong>.<br />

(4) Skatvedt A. Alminnelighetens potensial : en sosiologisk<br />

studie av følelser, identitet og terapeutisk<br />

endring. Oslo: Oslo Universitet; 2009.<br />

(5) Radcliffe P, Stevens A. Are drug treatment services<br />

only for thieving junkie scumbags? Drug<br />

users and the management of stigmatised<br />

identities. Social Science & Medicine 2008<br />

Oct;67(7):1065-73.<br />

(6) Hunt DE, Lipton DS, Goldsmith DS, Strug<br />

DL, Spunt B. ‘It takes your heart’: the image<br />

of methadone maintenance in the addict world<br />

and its effect on recruitment into treatment.<br />

Int J Addict 1985 Nov;20(11-12):1751-71.<br />

(7) Anstice S, Strike CJ, Brands B. Supervised<br />

Methadone Consumption: Client Issues and<br />

Stigma. 2009 Jan 1;44(6):794-808.<br />

(8) Bourgois P. Disciplining Addictions: The<br />

Bio-politics of Methadone and Heroin in<br />

the United States. Cult Med Psychiatry<br />

2000;24(2):165-95.<br />

(9) Conner KO, Rosen D. You’re Nothing But a<br />

Junkie: Multiple Experiences of Stigma in an<br />

Aging Methadone Maintenance Population.<br />

Journal of Social Work Practice in the Addictions<br />

2008 Jul 2;8(2):244-64.<br />

(10) Earnshaw V, Smith L, Copenhaver M. Drug<br />

Addiction Stigma in the Context of Methadone<br />

Maintenance Therapy: An Investigation<br />

into Understudied Sources of Stigma. Int J<br />

Ment Health Addiction <strong>2013</strong>;11(1):110-22.<br />

(11) Harris J, Mcelrath K. Methadone as Social<br />

Control: Institutionalized Stigma and the Prospect<br />

of Recovery. Qualitative Health Research<br />

2012 Jun 1;22(6):810-24.<br />

(12) Murphy S, Irwin J. ‘Living with the dirty<br />

secret’: problems of disclosure for methadone<br />

maintenance clients. J Psychoactive Drugs<br />

1992 Jul;24(3):257-64.<br />

(13) Jöhncke S. Brugererfaringer: undersøgelse<br />

af brugernes erfaringer med behandling i de<br />

fire distriktcentre i Københavns Kommunes<br />

behandlingssystem for stofmisbrugere 1996-<br />

97. Kbhn.s Kommune, Socialdirektoratet,<br />

7.kontor; 1997.<br />

(14) Dahl HV. The methadone game: control strategies<br />

and responses. In: Fountain J, Korf DJ,<br />

editors. Radcliffe Pub; 2007. p. 102-16.<br />

(15) Haarr D. Trygdeytelser - diskrimineres rusmiddelavhengige.<br />

Tidsskr Nor Legeforen 126[19],<br />

2546. 2006. Oslo.<br />

Ref Type: Magazine Article<br />

(16) Mueser KT, Corrigan PW, Hilton DW, Tanzman<br />

B, Schaub A, Gingerich S, et al. Illness management<br />

and recovery: a review of the research.<br />

Psychiatr Serv 2002 Oct;53(10):1272-84.<br />

(17) Corrigan P. How Stigma Interferes With Mental<br />

Health Care. American Psychologist 2004<br />

Oct;59(7):614-25.<br />

(18) Gourlay J, Ricciardelli L, Ridge D. Users’<br />

Experiences of Heroin and Methadone<br />

Treatment. Subst Use Misuse 2005 Jan<br />

1;40(12):1875-82.<br />

(19) NA officiel skrivelse. Notat om metadon.<br />

1996. http://nanorge.org/notat-om-metadon/<br />

(20) Vederhus JK. Selvhjelpsgrupper i rusfeltet.<br />

2009.<br />

(21) Steffens V. Minnesotamodellen i Danmark.<br />

Mellem tradition og fornyelse. København:<br />

Socpol; 1993.<br />

(22) Mäkelä Keal. Alcoholics Anonymous As a<br />

Mutual-Help Movement: A Study in Eight<br />

Societies. 1996. Madison [u.a.] Univ. of Wisconsin<br />

Press 1996, World Health Organisation.<br />

(23) Olafsdottir H. Alcoholics Anonymous in Iceland<br />

: from marginality to mainstream culture.<br />

David Brown Book Company; 2000.<br />

(24) Leshner AI. Addiction Is a Brain<br />

Disease, and It Matters. Science 1997 Oct<br />

3;278(5335):45-7.<br />

(25) Volkow ND. Drug Addiction. Vital Speeches of the<br />

Day 72[16/17], 505-508. 2006. McMurry Inc<br />

(26) Galanter M. Spirituality and recovery in 12-<br />

step programs: An empirical model. J Subst<br />

Abuse Treat 2007 Oct;33(3):265-72.<br />

(27) Reinarman C. Addiction as accomplishment:<br />

The discursive construction of disease. Addict<br />

Res Theory 2005 Jan 1;13(4):307-20.<br />

(28) Miller W. Spirituality, Treatment, and Recovery<br />

Recent Developments in Alcoholism. In:<br />

Galanter M, Begleiter H, Deitrich R, Gallant<br />

D, Gottheil E, Paredes A, et al., editors. 16 ed.<br />

Springer US; 2002. p. 391-404.<br />

(29) Vederhus JK, Kristensen Ø. Tolvtrinnsbaserte<br />

selvhjelpsgrupper: En ressurs i rehabiliteringen<br />

av rusmiddelavhengige. Tidsskrift for norsk<br />

psykologforening 2008;45:1268-75.<br />

(30) White WL. Narcotics Anonymous and the<br />

Pharmacotherapeutic Treatment of Opioid<br />

Addiction in the United States. Philadelphia<br />

Department of Behavioral Health and Intellectual<br />

disAbility Services and the Great Lakes<br />

Addiction Technology Transfer Center; 2011.<br />

(31) Frank D. The Trouble with Morality: The<br />

Effects of 12-Step Discourse on Addicts<br />

Decision-Making. Journal of Psychoactive<br />

Drugs 2011 Jul 1;43(3):245-56.<br />

(32) Recke L. Men det virker jo for nogen. Omvendelse<br />

gennem 12 trin som behandlingsstrategi<br />

af stofavhengige. Materialisten 2008;2/3.<br />

(33) White W. The Future of AA, NA, and Other<br />

Recovery Mutual Aid Organizations. Counselor<br />

2010;11(2):10-9.<br />

(34) Campbell ND, Lovell AM. The history of the<br />

development of buprenorphine as an addiction<br />

therapeutic. Ann N Y Acad Sci 2012 Feb<br />

1;1248(1):124-39.<br />

(35) Bramness J, Clausen T, Ravndal E, Waal H.<br />

LAR-forskning 2011. SERAF; 2012.<br />

NOTER<br />

1 Sætningen er uddrag fra den tekst, der læses op på<br />

lukkede NA-møder, og som omhandler rammer og<br />

regler for gruppen.<br />

2 Notat fra ’det officielle NA’ i Norge findes her:<br />

http://nanorge.org/notat-om-metadon/<br />

3 De fleste af White´s tekster kan læses på hans side<br />

http://www.williamwhitepapers.com/<br />

Den amerikanske drøm på syre<br />

– realisme og fantasi i filmen<br />

’Fear and Loathing in Las Vegas’<br />

’Bilens bagagerum lignede et mobilt narkopoliti-laboratorium. Vi havde to poser med græs, femoghalvfjerds<br />

mescalin-trips, fem store stykker trækpapir med højeksplosiv syre, en saltbøsse halvt fuld<br />

af kokain og en hel galakse af mangefarvede uppers, downers, skrigere, og latterbomber … og også<br />

en liter tequila, en liter rom, en kasse Budweiser, en halv liter ren æter og to dusin amyler.’<br />

AF MORTEN AMMITZBØLL<br />

Journalisten Raoul Duke og hans<br />

advokat og troligt medsammensvorne<br />

Dr. Gonzo - ’et hæsligt<br />

levn fra Love-Generationen’ - suser<br />

gennem Nevada-ørkenen på<br />

vej fra Los Angeles til Las Vegas<br />

i en stor, rød cabriolet. Forsyningerne<br />

fra bilens bagagerum har de<br />

for længst taget hul på, alt imens<br />

de må udfordre hastighedsgrænsen<br />

for at nå check-in-tidspunktet<br />

på deres hotel: ’Tredive minutter.<br />

Det ville blive meget tæt på.’ Duke<br />

skal dække racerløbet Mint 400,<br />

men vil samtidig benytte lejligheden<br />

til at gå på jagt efter den amerikanske<br />

drøm. ’Du må forstå,’<br />

siger Duke til Gonzo, da de endelig<br />

er nået frem, ’at vi har fundet<br />

hovednerven.’<br />

Det viser sig dog at være svært<br />

at skrive fyldestgørende om et<br />

motorløb med et væld af bagagerumsstoffer<br />

i blodet, og før Duke<br />

når at læse startlisten, er alle andre<br />

journalister taget hjem. På vej<br />

tilbage til vestkysten bliver han<br />

dog kaldt tilbage: Han skal dække<br />

sammenslutningen af offentlige<br />

anklageres seminar om narkotika<br />

og farlige stoffer! Dette projekt er<br />

selvsagt dømt til at gå galt, og til<br />

sidst ender udflugten til spillebyen<br />

i et stort black-out og en omgang<br />

mere end almindeligt skamfulde<br />

tømmermænd.<br />

Dette er kort skitseret handlingen<br />

i Fear and Loathing in Las<br />

Vegas, Terry Gilliams meget tekstnære<br />

filmatisering af Hunter S.<br />

66 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 67


Thompsons mytiske roman fra<br />

1971 af samme navn. Filmen var<br />

ingen anmeldersucces, da den udkom<br />

i 1998, men har sidenhen opnået<br />

sand kult-status. Beskrivelsen<br />

af de to hovedpersoners nærmest<br />

overmenneskelige stofindtagelse<br />

har uden tvivl lagt alen til denne<br />

berømmelse, ligesom Gilliams<br />

evne til at overføre romanens hektiske<br />

sprog til filmmediet også har<br />

haft noget at sige.<br />

I det følgende beskriver jeg den<br />

rolle, stofferne spiller i filmen, og<br />

derefter diskuterer jeg, hvorvidt<br />

filmen kan siges at give et realistisk<br />

billede af de fantasier, vi har om<br />

stoffer og deres virkning.<br />

Virkelighedens hallucinationer<br />

Fear and Loathing in Las Vegas -<br />

både filmen og romanen - indledes<br />

med et citat af den engelske forfatter<br />

(og manden bag den første<br />

ordbog over det engelske sprog)<br />

Samuel Johnson (1709-1784),<br />

kendt som Dr. Johnson: ’Den, der<br />

gør sig selv til et bestie, slipper for<br />

smerten ved at være menneske.’ At<br />

gøre sig sindssyg for en stund er<br />

en måde at undslippe verden på.<br />

Duke parafraserer i romanen Dr.<br />

Johnson på denne måde: ’Nu og<br />

da, når ens liv bliver kompliceret og<br />

rovdyrene rykker ind på én, er det<br />

eneste, der virkelig hjælper, at fylde<br />

sig med afskyelige kemikalier og så<br />

køre som en besat fra Hollywood til<br />

Las Vegas. For at slappe af i ørkensolens<br />

moderskød, så at sige.’<br />

For Duke er angsten - frygten<br />

og leden - som stofferne forsager,<br />

intet imod det, som virkeligheden<br />

giver ham. Stoffernes hallucinationer<br />

er slemme nok, det vil<br />

han ikke benægte, men det er en<br />

selv. I Las Vegas kan alle sætte en<br />

dollar på rød og ende med at vinde<br />

den helt store gevinst. Men man<br />

kan lige så vel tabe det hele.<br />

Det er netop stofferne, der så at<br />

sige tilpasser Dukes hjerne til Las<br />

Vegas’ vanvid og gør det muligt for<br />

ham at få øje på denne dimension<br />

af den amerikanske kultur. Det<br />

er det våben, der gør, at han og<br />

Gonzo kan optræde som avantgarden,<br />

der har set sandheden om<br />

samfundet før alle andre. Blaffere,<br />

politibetjente, servicepersonale og<br />

gamblere bliver alle udstillet som<br />

bornerte småborgere, der forarges<br />

over deres vanvittige adfærd. Det<br />

er en klassisk figur inden for kunsten:<br />

De store, visionære kunstnere,<br />

skæve på de fede stoffer, provokerer<br />

det bedre borgerskab og<br />

tvinger dem til at indse, at de bare<br />

er nogle kedelige moralister.<br />

Hen mod filmens slutning støder<br />

Duke dog på en grænse for,<br />

hvor subversive stofferne rent<br />

faktisk er. Efter et monumentalt<br />

black-out på det fiktive stof ’adrenachrome’<br />

(ren adrenalin) kører<br />

hovedpersonerne til et cafeteria<br />

i udkanten af byen. Her kommer<br />

Dr. Gonzo, der igennem hele filmen<br />

har optrådt som en tikkende<br />

bombe over for Duke såvel som<br />

alle andre, op at toppes med en<br />

servitrice, og han truer hende med<br />

en kniv. Da de forlader stedet, er<br />

hun i en tilstand af chok, sandsynligvis<br />

på grund af mindet om<br />

et tidligere overfald. Filmen har<br />

indtil da været badet i neonlys, og<br />

tempoet har været højt opskruet.<br />

Denne scene er pludselig mørk,<br />

afdæmpet og foruroligende.<br />

På den ene side præsenteres<br />

stofferne som et middel til at aftilvænningssag:<br />

’… efter et stykke<br />

tid lærer man at leve med ting som<br />

at se sin døde bedstemor klatre op<br />

ad ens ben med en kniv mellem<br />

tænderne.’ Det er, når virkeligheden<br />

selv begynder at hallucinere,<br />

at det for alvor bliver uhyggeligt. I<br />

Las Vegas besøger Duke og Gonzo<br />

’Circus-Circus’, et syret cirkus<br />

komplet med trapezkunstnere,<br />

aber i kitler og storbarmede servitricer,<br />

hvor gæsterne kan betale<br />

for at få ansigtet blæst op på en<br />

skærm 60 meter over byen. I romanen<br />

beskriver Duke forlystelsen<br />

sådan: ’Ingen kan håndtere<br />

det andet trip – muligheden for,<br />

at en hvilken som helst freak med<br />

1,98 dollar kan spadsere ind på<br />

Circus-Circus og pludselig vise sig<br />

på himlen tolv gange så stor som<br />

Gud, mens han hyler alt, hvad der<br />

går gennem hans hjerne, ud.’ Stoffernes<br />

hårrejsende oplevelser kan<br />

man holde ud, så længe man ved, at<br />

der en stabil virkelighed ’derude’.<br />

Men at vanviddet også finder sted<br />

i virkeligheden selv – det er det virkelig<br />

skræmmende for Duke.<br />

Stoffer og den amerikanske drøms<br />

illusion<br />

Det kan virke underligt, at Duke<br />

er så ivrig efter at udforske Las Vegas,<br />

når nu byen inkarnerer al den<br />

dekadence og surrealistiske exces,<br />

der skræmmer ham. Men forklaringen<br />

er som sagt, at han ser<br />

byen - med alle dens billboards,<br />

lyserøde velour-tapeter og farvede<br />

drinks - som det fuldendte resultat<br />

af myten om den amerikanske<br />

drøm. Han fremskriver en enorm<br />

forfaldshistorie, hvor fortællingen<br />

om, at enhver kan blive, hvad han/<br />

hun vil, er blevet en parodi på sig<br />

dække en hyklerisk kultur, der<br />

prædiker soberhed og afholdenhed,<br />

mens den under overfladen<br />

bilder folk ind, at den helt store<br />

jack-pot er lige om hjørnet. Men<br />

på den anden side udstiller filmen<br />

også de negative konsekvenser,<br />

som stofferne kan have for brugeren<br />

og de pårørende. Duke indser<br />

til sidst, at 1960’ernes modkultur<br />

med stof-prædikanten Timothy<br />

Leary i spidsen kun tilbød en stakket<br />

løsning for alle dem, der troede,<br />

at de kunne købe lykken i et<br />

LSD-frimærke.<br />

Et ’realistisk’ indblik i<br />

hallucinationernes verden<br />

På handlingsniveauet giver Fear<br />

and Loathing in Las Vegas altså et<br />

billede af stoffer som et sandhedsserum,<br />

der udstiller det illusoriske<br />

i den amerikanske vinderkultur,<br />

men til sidst afdækkes stofberuselsen<br />

som blot endnu en måde<br />

at tage del i denne. Som jeg i det<br />

følgende vil argumentere for, indeholder<br />

filmen imidlertid også et<br />

andet niveau: Her vil jeg gribe fat i<br />

dens forhold til virkeligheden, dvs.<br />

dens grad af realisme.<br />

I første omgang vil enhver, der<br />

har set bogen eller læst filmen<br />

selvfølgelig sige, at skildringen af<br />

stoffer er komplet overdreven og<br />

urealistisk i forhold til de måder,<br />

de bruges på i virkeligheden. Filmens<br />

element af screwball-comedy<br />

og tegneserieæstetik har ikke<br />

meget at gøre med den ofte mørke<br />

og hårdtpumpede verden, som<br />

stoffer optræder i – især i nattelivet.<br />

Desuden synes de mængder,<br />

hovedpersonerne konsumerer, at<br />

være nok til at langtidssygelægge<br />

et par elefanter. Jeg vil dog påstå,<br />

at der netop i denne overdrivelse<br />

ligger en sandhed om de fantasier,<br />

68 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 69


MORTEN AMMITZBØLL<br />

STUD.MAG.<br />

MODERNE KULTUR<br />

& KULTUR<strong>FOR</strong>MIDLING, KU<br />

selvbyg<br />

stofforbrug: Den dækker også over<br />

musik (Dr. Gonzo nærmest ’junker’<br />

Jefferson Airplane’s ’White<br />

Rabbit’), og over store biler, lyserøde<br />

drinks, bananasplits – you<br />

name it. I beskrivelsen af denne<br />

exces-fantasi findes måske filmens<br />

virkelige ’realisme’.<br />

Fra DR-omtale af Alex Gibney's dokumentar: Gonzo - historien om Hunter S. Thompson:<br />

vi har om stoffer, der faktisk kan<br />

beskrives som realistisk.<br />

Den slovenske filosof Slavoj Zizek<br />

har i et foredrag om tv-serien<br />

The Wire - 2002-2008, en serie<br />

om narkohandlere, politimænd<br />

og politikere i Baltimore - sagt,<br />

at seriens realisme ikke ligger i<br />

dens objektive overensstemmelse<br />

med virkeligheden, dvs. om seriens<br />

hændelser rent faktisk kunne<br />

finde sted. Det realistiske er derimod<br />

den måde, som serien iscenesætter<br />

Baltimores kollektive<br />

selvopfattelse på; hvordan serien<br />

tillader byens borgere at reflektere<br />

over de måder, de fremstår på over<br />

for hinanden, og den måde, Baltimore<br />

fremstår på over for resten af<br />

USA. Ifølge denne realisme-forståelse<br />

kan film (såvel som romaner<br />

og anden kunst) lære én noget<br />

om, hvad det er for fantasier, der<br />

cirkulerer i en kulturs kollektive<br />

bevidsthed. Man kunne følgelig<br />

foreslå at læse Fear and Loathing<br />

in Las Vegas ud fra en ramme, hvor<br />

det ikke er den objektive realisme,<br />

der er i centrum, men derimod<br />

den måde, hvorpå det urealistiske<br />

– fantasiscenarierne – kan sige noget<br />

reelt om stofkulturen.<br />

Hvad er det så for en særlig fantasi,<br />

filmen præsenterer? Jeg vil<br />

mene, at det er en fantasi om et<br />

stofforbrug, der for længst har vinket<br />

farvel til mådeholdenhed, etik<br />

og kropslige behov. Fascinationen<br />

ved Fear and Loathing in Las Vegas<br />

(og hele mytologien om Hunter S.<br />

Thompson, der selv udlevede meget<br />

af det, som Duke gennemgår),<br />

er fantasien om at lade fornuften<br />

flyve og i stedet beruse sig i begærets<br />

vold. Faktisk begrænser denne<br />

fantasi sig i filmen slet ikke til<br />

Hvad kan filmen lære os om stoffer?<br />

Denne fantasi om det overdrevne<br />

og ufornuftige stofindtag er ikke<br />

forbeholdt weekend-narkomaner<br />

og ’hæslige levn fra Love-generationen’.<br />

Det er en fantasi, som de<br />

fleste af os sikkert kender fra den<br />

slet skjulte glæde ved at berette<br />

om vores fordrukne eskapader til<br />

venner og bekendte: ’Hold kæft,<br />

hvor var vi fulde!’ - ’Vi var jo helt<br />

væk!’ lyder det - og ofte har man i<br />

beretningen på forunderlig vis lagt<br />

en liter eller to til det, man i virkeligheden<br />

drak. Der er en underlig<br />

glæde ved at berette om sin komplet<br />

ufornuftige – og måske endda<br />

syndige - adfærd.<br />

Fear and Loathing in Las Vegas er<br />

en bidsk satire over den amerikanske<br />

drøm, men som jeg har vist, er<br />

filmen også en skarpt optrukket<br />

beskrivelse af de kulturelle forestillingsmønstre,<br />

vi deler om stoffer<br />

og narkotika. En sådan fremstilling<br />

af stofbrug giver betydning<br />

og mening til en verden, som ikke<br />

alle kender til. Vi kan med andre<br />

ord anskue filmen som medvirkende<br />

til at skabe fælles fantasier om,<br />

hvad stoffer er for en størrelse, og<br />

hvordan de virker på brugeren. ■<br />

LITTERATUR<br />

Thompson, Hunter S.: Frygt og lede i Las Vegas –<br />

en brutal rejse til hjertet af den amerikanske drøm.<br />

Gyldendal. København. 1998 (1971).<br />

Alle citater i artiklen er fra denne udgave af bogen.<br />

Slip kontrollen<br />

– lad brugerne styre<br />

I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at<br />

anvende ’Byggeklodsmodellen’, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse på. Alle kan gøre<br />

det, hvis de tør slippe kontrollen og deres egen rolle som ekspert.<br />

AF DITTE BRØGGER LØJBORG<br />

& HENRIK BECK<br />

MotivationsHuset startede i 2009<br />

(under navnet Crimestop.dk) i<br />

samarbejde med Esbjerg Kommunes<br />

misbrugscenter, Center for<br />

Misbrug. Centeret havde gennem<br />

en årrække oplevet en massiv tilstrømning<br />

af brugere, som ønskede<br />

et stoffrit behandlingstilbud,<br />

og havde derfor problemer med at<br />

overholde behandlingsgarantien<br />

med den etablerede behandlingsstruktur<br />

inden for budgetrammen.<br />

Centeret stod på daværende<br />

tidspunkt med en kæmpe udfordring.<br />

Hidtil havde man brugt en<br />

betragtelig del af budgettet til at<br />

sende brugerne i døgnunderstøttede<br />

behandlingstilbud, når de<br />

ønskede at blive stoffri. Mange<br />

brugere havde været af sted mange<br />

gange, og på grund af økonomi<br />

og de beskedne resultater af de<br />

mange forløb gik centerets ledelse<br />

i gang med at undersøge, om man<br />

kunne gøre det bedre – om man<br />

kunne levere en bedre indsats for<br />

flere brugere til færre penge.<br />

Grundlaget i hele behandlingstilbuddet<br />

var, hvad vi kaldte ’Byggeklodsmodellen’.<br />

En model, hvor<br />

brugeren selv bygger sin egen ’behandlingsinstitution’<br />

op omkring<br />

sig selv og derved selv konstruerer<br />

sin behandlingsplan. I stedet for<br />

at få brugeren til at passe ind i en<br />

institution og til et etableret tilbud<br />

bygger brugeren sit eget. ’Byggeklodsmodellen’<br />

placerer ansvaret<br />

og indflydelsen, hvor det/den hører<br />

til – hos brugeren, og det giver<br />

personalet optimale muligheder<br />

for at inddrage brugerens viden<br />

om sig selv i en samlet plan.<br />

At blive taget alvorligt<br />

som menneske<br />

Det vigtigste ved ’Byggeklodsmodellen’<br />

er, at vi viser, at vi tager<br />

brugeren alvorligt som menneske.<br />

70 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 71


Ved at bringe brugernes egne erfaringer<br />

så meget i spil, sender vi<br />

et signal om, at de er vigtige, at de<br />

betyder noget - i hvert fald i deres<br />

eget liv - og at de betyder noget for<br />

de mennesker, der er i deres omgivelser<br />

- uanset hvem de er, hvad de<br />

har gjort, hvordan de er, hvilken<br />

hudfarve eller seksuel orientering<br />

de har. Det har naturligvis en positiv<br />

effekt, for når et menneske<br />

bliver taget alvorligt, føler sig set,<br />

hørt og mødt, så bidrager det også<br />

med noget i relationen mellem sig<br />

og behandleren.<br />

Når vi tænker på de andre steder,<br />

vi har arbejdet, kan vi i tilbageblik<br />

se, at det var almindeligt at<br />

møde brugeren med at sige: ’Du<br />

ved åbenbart ikke ret meget om dig<br />

selv, for du kan vist ikke rigtig finde<br />

ud af dit liv. Du bliver jo ved med at<br />

tage stoffer. Det, du kan finde ud af,<br />

er at tage stoffer, så nu har vi taget en<br />

beslutning for dig om, at du gerne vil<br />

ud af stofferne. Det skal du gøre på<br />

denne måde. Det betyder, at du skal gå<br />

dén vej, du skal gå i dét tempo, du skal<br />

se sådan ud, du må det dér og ikke det<br />

her. Har du indvendinger, er det stofferne<br />

og din afhængighed, som taler.’<br />

Når man møder folk på den<br />

måde, møder man dem ikke i<br />

øjenhøjde. Behandleren står på ét<br />

plan og kigger ned på brugeren,<br />

som står på et andet plan og lytter,<br />

mens behandleren siger: ’Nu skal<br />

du høre, og nu skal du gøre dette og<br />

hint, og hvis du ikke gør det, så kommer<br />

du til at få det rigtig skidt.’ Der<br />

er ubalance i forholdet.<br />

Hvis man som i ’Byggeklodsmodellen’<br />

møder folk på en anden<br />

måde, hvor man siger: ’Du er den<br />

vigtigste i dit liv, du er den klogeste, og<br />

det, du kan, og det, du bidrager med,<br />

betyder rigtig meget. Vi vil gerne vide,<br />

hvad du tænker. Vi vil gerne vide noget<br />

om, hvad du er for et menneske, og<br />

hvad du indeholder. Vi vil gerne se dig<br />

lave din plan i forhold til at komme<br />

derhen, hvor du kan nå dine drømme<br />

og dine mål.’ Så er vi i øjenhøjde og<br />

ligeværdige, og vi kan have brugeren<br />

som udgangspunkt. Det har<br />

betydning i forhold til relationen,<br />

ligesom det har stor betydning i<br />

forhold til, om folk har lyst til at<br />

komme igen.<br />

Brugeren er eksperten<br />

Noget af det, vi har erfaret gennem<br />

tiden, er, at vi med ’Byggeklodsmodellen’<br />

kommer til at være i direkte<br />

opposition til nogle af de forklaringsmodeller,<br />

vi tidligere har<br />

brugt i arbejdslivet. Her tænker<br />

vi især på f.eks. Minnesota-modellen,<br />

hvor man som behandler<br />

indtager en ekspertrolle – man er<br />

den klogeste. I MotivationsHuset<br />

er det helt omvendt, fordi det her<br />

er brugeren, som er den klogeste.<br />

Der ligger desuden det i Minnesota-modellen,<br />

at mange af behandlerne<br />

er tidligere misbrugere,<br />

som har gjort sig nogle erfaringer.<br />

De har taget forskellige initiativer,<br />

har brugt forskellige aktiviteter, er<br />

kommet fri af stoffer og alkohol<br />

og har opbygget en ny livsstil. Det<br />

skaber en tendens til, at behandlere<br />

arbejder med deres brugere ud<br />

fra, at ’når jeg har gjort det på denne<br />

her måde, så skal du også gøre det på<br />

den her måde. Når jeg har brugt de<br />

her aktiviteter, vil det også være godt<br />

for dig at bruge de aktiviteter. Når jeg<br />

har været nødt til at have en sponsor,<br />

så er det også vigtigt for dig, at du<br />

finder dig en sponsor osv.’<br />

’Byggeklodsmodellen’ er lige<br />

det stik modsatte. Der bruger vi de<br />

personlige erfaringer på en anden<br />

måde. Vi siger: ’Du kender dig selv<br />

bedst. Du ved, hvad der virker godt<br />

for dig. Du ved, hvad der føles rigtigt<br />

for dig, og du ved, hvad der har virket<br />

tidligere i dit liv. Du ved også godt,<br />

hvad der ikke har virket tidligere,<br />

hvad du har haft svært ved, og hvad<br />

vi kunne være dig behjælpelige med.’<br />

Det kræver, at vi som behandlere<br />

tør at give brugerne ansvaret.<br />

At vi tør at sige: ’Jeg er ikke verdens<br />

klogeste, men jeg har viden og erfaring.<br />

Hvis du gerne vil benytte dig af<br />

det og har lyst til at være i samspil<br />

med mig om det, du går og overvejer,<br />

så vil jeg hjertelig gerne give mine<br />

erfaringer videre. Du skal vide, at<br />

det hele vejen i processen og i vores<br />

samarbejde er dit ansvar, ikke mit, at<br />

du når dine drømme og dine mål.’ Så<br />

kan vi som henholdsvis hjælper,<br />

socialrådgiver, behandler eller pædagog<br />

være den, der er den hjælpende<br />

hånd på sidelinjen. Vi kan<br />

være den, der kommer med viden<br />

og information, der kan kvalificere<br />

brugernes beslutninger, men i det<br />

tempo, som brugerne har behov<br />

for, og gerne først, når de selv spørger<br />

efter det.<br />

Det kræver et stort mod at være<br />

behandler, pædagog eller lignende<br />

og arbejde med ’Byggeklodsmodellen’,<br />

fordi man skal lægge ansvaret<br />

over til brugerne og ikke<br />

være den alvidende person i andre<br />

menneskers liv.<br />

Hvordan gør vi så? (Byg op og byg om)<br />

’Byggeklodsmodellen’ har taget sit<br />

navn fra børneleg med legoklodser.<br />

Når man bruger legoklodser,<br />

kan man skabe noget. Man kan<br />

bygge noget op, og man kan ikke<br />

Om MotivationsHuset:<br />

Samarbejde<br />

MotivationsHuset er en privat virksomhed med egen ledelse, procedurer,<br />

økonomi mv. I praksis er det dog sådan, at vi selv anser og bliver anset<br />

som Center for Misbrugs tilbud til de brugere, som gerne vil være stof- og<br />

medicinfri, men skal finde ud af, hvordan de bliver det. Vi håber, at vi i<br />

næste nummer af STOF kan få mulighed for at skrive mere om samarbejdet<br />

med Center for Misbrug.<br />

Byggeklodsmodel – til fri afbenyttelse<br />

Hvis du selv har fået lyst til at arbejde med Byggeklodsmodellen har vi<br />

lagt vores materiale ud til fri afbenyttelse på www.byggeklodsmodellen.<br />

dk. I første omgang ligger der noget baggrundsmateriale, nogle af de opgaver<br />

vi bruger og med tiden vil vores tre arbejdsbøger også komme til at<br />

ligge på siden. Ganske gratis.<br />

Læs mere på: www.MotivationsHuset.dk<br />

72 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 73


HENRIK BECK<br />

BEHANDLINGSLEDER<br />

DITTE BRØGGER LØJBORG<br />

AFDELINGSLEDER<br />

BEGGE ARBEJDER I<br />

MOTIVATIONSHUSET I ESBJERG<br />

mindst ændre på det igen. Hvis<br />

det, man bygger, ikke ser godt ud,<br />

så ændrer man på det, eller hvis<br />

man vil have det højere eller bredere,<br />

så ændrer man også på det.<br />

Der er intet stationært og fastlåst<br />

over byggeklodser, hvis man ikke<br />

vil have noget stationært.<br />

Helt konkret startede vi med<br />

at tage Dittes børns legoklodser.<br />

Vi skrev alle aktiviteter og gode<br />

tilbud på klistermærker og satte<br />

dem på klodserne, så det blev helt<br />

konkret og synligt, hvad vi havde<br />

af relevante behandlingselementer.<br />

Det vil sige: samtale, socialrådgivning,<br />

morgenmad, motion,<br />

NADA-akupunktur, massage, terapeutisk<br />

samtale, workshops, osv.<br />

Alt det, som vi vidste kunne være<br />

med til at støtte mennesker i at<br />

komme fri fra stoffer og alkohol,<br />

blev beskrevet, skrevet på en seddel<br />

og klistret på en klods.<br />

Så prøvede vi det af ved at smide<br />

klodserne foran brugerne og sige:<br />

’Byg nu din egen plan. Det er dit liv,<br />

det er dig, dine drømme, dine mål. Tag<br />

de klodser, som du mener kan hjælpe<br />

dig til at komme derhen, hvor du vil.<br />

Du skal tage ansvaret for det ved at<br />

bygge din egen plan. Du skal gøre det,<br />

prøve selv at bygge den plan, der virker<br />

for dig.’ Sådan gik vi i gang, og det<br />

blev starten til ’Byggeklodsmodellen’.<br />

Når brugeren har besluttet at<br />

lave forskellige aktiviteter - min<br />

mandag skal se sådan her ud, min<br />

tirsdag sådan her, så skal jeg gøre<br />

det her om onsdagen .. - så kan<br />

det alligevel komme til at stride<br />

imod brugerens tilværelse. Der<br />

er ting, der med ét kan ændre sig.<br />

Lige pludselig går kæresten fra en<br />

mand tirsdag eftermiddag, og så<br />

Det er ikke helt nemt<br />

Vi har lige været på KABS’ konference<br />

med et oplæg om ’Byggeklodsmodellen’.<br />

Modellen blev<br />

generelt godt modtaget, men flere<br />

havde også blik for nogle af de udfordringer’<br />

den giver.<br />

Først og fremmest kræver det<br />

stort mod fra den professionelle at<br />

erkende, at det ikke lader sig gøre<br />

at styre andre menneskers forløb.<br />

Det er på nogle måder lettere, hvis<br />

brugeren skal passe ind i en struktur,<br />

for så er det let at måle, om vi<br />

virker eller ikke – og hvis brugeren<br />

f.eks. ikke møder, så vil det oftest<br />

være ham eller hende, der er noget<br />

i vejen med, og ikke vores struktur.<br />

Dernæst er det svært for den<br />

professionelle at opgive illusionen<br />

om kontrol. Regler, rammer, faste<br />

mødetider og et grundlæggende<br />

program giver os som professionelle<br />

en følelse af, at vi har styr på<br />

det hele. Hvis vi skal være helt ærlige,<br />

så ved vi godt, at vi ikke har<br />

kontrol over brugernes forløb og<br />

liv, selvom vi har lavet en kasse,<br />

som de kan passe ind i. Men det<br />

er svært at indrømme, at vi ikke<br />

har kontrol over brugerne - og det<br />

kræver modige samarbejdspartnere,<br />

som er med på at se virkelighehar<br />

han brug for noget andet, end<br />

han regnede med, da han lavede<br />

sin plan, fordi han nu pludselig er<br />

ked af det eller har brug for, at der<br />

hurtigt skal flyttes eller lignende.<br />

Så han ændrer sin plan, fordi hans<br />

liv har ændret sig, og han bygger en<br />

ny plan.<br />

Det er det, der er det centrale i<br />

vores tænkning i MotivationsHuset.<br />

At det er relevant at ændre planer<br />

i takt med, at livet forandrer sig.<br />

Mere vil have mere!<br />

Det har vist sig, at ’Byggeklodsmodellen’<br />

har haft en række afledte<br />

effekter, som vi kun turde<br />

drømme om. Det viser sig - hvilket<br />

i øvrigt ikke er overraskende – at<br />

brugere, som får ansvar, og som<br />

selv bestemmer, får lyst til at have<br />

mere ansvar og bestemme mere.<br />

Det har i dag betydet, at ’Byggeklodsmodellen’<br />

ikke blot er et<br />

redskab til behandlingsplanlægning,<br />

men endvidere kan anses for<br />

at være en tilgang til brugerindflydelse<br />

i hele det sociale system.<br />

Brugerne i MotivationsHuset har<br />

ud over indflydelse på deres egen<br />

individuelle plan indflydelse på<br />

åbningstider, ansættelser, økonomi<br />

(ikke fuldt), udvikling af<br />

behandlingstilbud, behandlingsmateriale,<br />

programmet i MotivationsHuset<br />

og de sociale aktiviteter.<br />

Også her gør vi det anderledes<br />

end de tilbud, vi selv tidligere har<br />

arbejdet i. Vi har ikke noget brugerråd,<br />

hvor man skal komme på<br />

et bestemt tidspunkt. Vi har brugermøder,<br />

hvor man kan melde<br />

sig ind ad hoc på konkrete projekter,<br />

og så bruger vi – også på ledelsesplan<br />

– rigtig meget tid i brugergruppen.<br />

Så meget, at en bruger<br />

faktisk i et interview med Ditte<br />

sagde: ’I må have vildt travlt, dig og<br />

He<strong>nr</strong>ik.’ Ditte: ’Øh… nej, det synes<br />

jeg ikke, at vi har.’ Brugeren: ’Jo, for<br />

hvornår laver I egentlig det, som alle<br />

andre chefer fra behandlingsstederne<br />

laver, når de sidder med lukket dør<br />

på kontoret?’ Ved at bruge tid med<br />

brugerne både i det formelle og<br />

uformelle rum får vi en unik mulighed<br />

for at sikre gode rammer for<br />

brugerindflydelse.<br />

den i øjnene.<br />

Dertil kommer, at der er brugere,<br />

som ikke magter det ansvar,<br />

som ligger i ’Byggeklodsmodellen’.<br />

Der er brugere, som ikke ved,<br />

hvad de helst vil, og hvad de har<br />

lyst til. Det er vores erfaring, at<br />

det oftest er de brugere, som har<br />

været i behandling mange gange<br />

før og ikke er vant til selv at skulle<br />

vælge f.eks. aktiviteter. Det kan<br />

også være de helt unge, som er<br />

nye i behandlingssystemet og ikke<br />

ved, hvad de kan vælge imellem.<br />

Det kræver en ekstra ’håndholdt’<br />

indsats for disse grupper at få fat i<br />

byggeklodstankegangen.<br />

Endelig kan det synes administrativt<br />

bøvlet at skulle holde styr<br />

på f.eks. 60 individuelle planer,<br />

som ikke ligner hinanden. Dette<br />

ligger i øvrigt lige op ad udfordringen<br />

i at opgive illusionen af kontrol.<br />

For hvorfor er det egentlig os,<br />

som skal have styr på brugerens<br />

plan? Ville det ikke være lettere og<br />

mere relevant, hvis brugeren selv<br />

havde det?<br />

Men gør det alligevel….<br />

Selvom der er udfordringer, så<br />

gør det alligevel. Der er simpelthen<br />

ikke noget at miste ved at lade<br />

brugeren styre, og fordelene er så<br />

åbenlyse ved at slippe kontrollen.<br />

Vi vil her liste nogle af grundene<br />

til, at byggeklodser er en god idé:<br />

Først kunne du jo spørge dig<br />

selv: Virker det, jeg gør lige nu? På<br />

mange måder er det lettere bare at<br />

bestemme, hvad behandling er, og<br />

hvad en bruger har godt af. Så bliver<br />

det brugeren, som ikke har forstået<br />

det, hvis han/hun ikke følger<br />

sin plan, og ansvaret for eventuel<br />

fiasko bliver brugerens. Vi synes<br />

ikke, det virker. Man kan sige, at<br />

hvis brugeren alligevel får ansvaret<br />

for fiaskoen, så kunne man ligeså<br />

godt give ham/hende ansvaret og<br />

reel indflydelse på behandlingsforløbet.<br />

Hvad er der at miste? Med<br />

’Byggeklodsmodellen’ får brugeren<br />

ansvaret for sin behandling,<br />

men vi får som behandlingstilbud<br />

også ansvaret for at stille adækvate<br />

tilbud til rådighed for brugeren.<br />

Du får mere tid til det vigtige<br />

I MotivationsHuset handler det<br />

om at hjælpe brugeren til at få det<br />

liv, han/hun ønsker. I stedet for at<br />

bruge en masse tid på det, vi som<br />

professionelle tror virker, så sparer<br />

vi tid ved at gå i gang med det,<br />

som brugerne selv tror virker. Det<br />

er vores erfaring, at brugerne ofte<br />

har ret. I de tilfælde, hvor brugerens<br />

forslag ikke virker, giver det<br />

en god anledning til dialog, når<br />

man har forsøgt sig med det først.<br />

’Byggeklodsmodellen’ er en<br />

snedig og enkel måde at få placeret<br />

brugeren som ekspert i sit eget liv<br />

og få de erfaringer, som brugeren<br />

har med sig, sat i spil. Vi forestillede<br />

os, da vi startede med det, at<br />

det ville være rart for den enkelte<br />

at blive taget så alvorligt, og det er<br />

vores oplevelse, at det også har været<br />

tilfældet.<br />

Du slipper for at lege kat efter<br />

mus. Det er vores antagelse, at alle,<br />

som har arbejdet med behandling,<br />

har prøvet at have det sådan, at det<br />

kan være lidt ligesom at lege katten<br />

efter musen. F.eks. på afgiftningsture,<br />

hvor man forsøger at<br />

kontrollere sig ud af, at brugerne<br />

indtager illegale rusmidler. Ved<br />

at placere ansvaret hos brugeren<br />

og f.eks. lade brugerne selv aftale<br />

reglerne internt i gruppen omkring<br />

stofindtag, så bliver det ikke<br />

personalets, men brugerens eget<br />

ansvar at overholde det aftalte. ■<br />

Om Ditte og He<strong>nr</strong>ik<br />

Ditte er uddannet socialrådgiver, projektleder<br />

og er i gang med en diplomuddannelse<br />

i kriminologi. Hun er afdelingsleder<br />

i MotivationsHuset og er<br />

en person med mange holdninger. Ditte<br />

har en fortid (og på nogle måder nutid)<br />

på den yderste venstrefløj og fik sin<br />

interesse for stofmisbrugsbehandling,<br />

da hun som ung aktivist havde et kort<br />

ophold som varetægtsarrestant i Vestre<br />

Fængsel og mødte en masse stofbrugere,<br />

som afsonede under forfærdelige<br />

forhold.<br />

He<strong>nr</strong>ik har en række forskellige uddannelser<br />

inden for misbrugsområdet og<br />

kan præsentere en liste så lang af forskellige<br />

forkortelser for de kompetencer,<br />

han har erhvervet sig, pt. er han i gang<br />

med en coachuddannelse. Man kan sige,<br />

at He<strong>nr</strong>ik er startet omvendt i rækkefølge<br />

- han har specialiseret sig inden for misbrugs-<br />

og kriminalitetsfeltet, før han har<br />

taget en socialfaglig grunduddannelse,<br />

men nu satser han på at starte på pædagogseminariet<br />

i 2014. He<strong>nr</strong>ik har levet<br />

et langt liv med misbrug og kriminalitet,<br />

og han har ikke glemt, hvor han kommer<br />

fra. Hjertet banker for at give den brugergruppe,<br />

som han selv var en del af,<br />

de bedste betingelser for at få det liv, de<br />

selv ønsker. Sådan har det ikke altid været.<br />

I en årrække har He<strong>nr</strong>ik været en del<br />

af mere fastlagte behandlingskoncepter,<br />

hvor hans job bl.a. var at vise vejen for<br />

de, som havde brug for hjælp, og hvor<br />

målet var stoffrihed.<br />

74 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 75


pionerer<br />

Det satte os i gang: Den svenske undersøgelse<br />

To svenske nationaløkonomer og fremtidsforskere, Ingvar Nilsson og Anders Wadeskog, har kortlagt de økonomiske konsekvenser, hvis<br />

der ikke bliver grebet tidligt ind i forhold til børn og unge, der er truet af marginalisering. Undersøgelsen er beskrevet i rapporten: ’Det<br />

är bättre att stämma i bäcken än i ån. Att värdera de ekonomiska effekterna av tidiga och samordnade insatser kring barn och unga’,<br />

2008. Hovedrapport og sammenfatning kan hentes på hhv. www.seeab.se og www.skandia.se/ideer .<br />

Kan det betale sig?<br />

Er døgnbehandling en reel løsning - økonomisk såvel som menneskeligt?<br />

En undersøgelse af, hvordan det gik årgang 2007 på Opbygningsgården, sætter tanker i gang.<br />

AF HANNE HOLM HAGE-ALI<br />

& DAVID LINDEN<br />

Økonomi har altid været en væsentlig<br />

faktor for arbejdet på rusmiddelområdet,<br />

og efter kommunalreformen<br />

og den finansielle<br />

krise har vi på døgnområdet oplevet,<br />

at mange kommuner etablerer<br />

deres egen dagbehandling. Færre<br />

borgere visiteres til døgnbehandling,<br />

og de, der kommer i døgnbehandling,<br />

får kortere ophold end<br />

tidligere.<br />

Opbygningsgården er et døgnbehandlingstilbud<br />

for stofmisbrugere<br />

beliggende i Thy med plads<br />

til 17 beboere. Vi har mærket konsekvenserne<br />

af denne udvikling i<br />

form af manglende indtjening,<br />

hvilket tvinger os til hele tiden at<br />

arbejde med forandring, effektivisering<br />

og begreberne cost benefit<br />

og cost efficiency, som på vestjysk<br />

hedder: ’Kan det betale sig?’<br />

Set i et samfundsmæssigt perspektiv<br />

kan man også spørge, om<br />

behandling betaler sig? Da vi i<br />

2011 hørte om en svensk undersøgelse<br />

af, hvor store omkostninger<br />

der er for samfundet i forbindelse<br />

med, at mennesker havner i<br />

sociale problemer (se box), brugte<br />

vi det som en anledning til at<br />

kigge på vores egne resultater. Vi<br />

havde en fornemmelse af, at det<br />

går mange af de tidligere beboere<br />

godt, men vi havde aldrig forsøgt<br />

at sætte tal på, hvor mange det<br />

drejede sig om. Så vi gik i gang<br />

med at undersøge, hvor mange af<br />

de beboere, der var i behandling<br />

på Opbygningsgården i 2007, der<br />

er blevet selvforsørgende, er kommet<br />

ud af kriminalitet og vold og<br />

ikke er en økonomisk belastning<br />

for samfundet.<br />

I denne artikel vil vi gennemgå<br />

undersøgelsen om beboerne fra<br />

2007 samt redegøre for vores behandlingsmodel<br />

’Det Terapeutiske<br />

Samfund Phoenix House’, og hvordan<br />

den på Opbygningsgården er<br />

udviklet siden starten i 1991. Desuden<br />

vil vi give et bud på, hvad vi<br />

tror, det er i behandlingsmodellen,<br />

der virker for beboerne.<br />

Hvad er effekten, og hvad skaber<br />

en forandring?<br />

Det at vise effekt eller virkning af<br />

en behandling er på ingen måde<br />

nemt. Mads Uffe Pedersen og<br />

Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning<br />

har defineret behandlingseffekten<br />

på denne måde:<br />

’de positive forandringer i klientens<br />

stofmisbrug/afhængighed, som<br />

med rimelig sandsynlighed kan<br />

tilskrives en given social stofmisbrugsbehandling’.<br />

Skulle man pege på en specifik<br />

positiv forandring, kunne det eksempelvis<br />

være stoffrihed, hvilket<br />

for de flestes beboeres vedkommende<br />

opnås ret kort tid efter<br />

behandlingens begyndelse og for<br />

nogles vedkommende fortsætter<br />

efter endt behandling. En anden<br />

kunne være, at beboeren har reduceret<br />

sit misbrug eller er holdt<br />

op med at begå eksempelvis kriminalitet.<br />

Selvom dette i høj grad<br />

er gode og positive forandringer,<br />

er det ikke kun det, vi forsøger at<br />

påvise her, men snarere, hvad der i<br />

behandlingen har bidraget til disse<br />

forandringer. Vores spæde ambition<br />

er blot et forsøg på at løfte låget<br />

på den ’sorte boks’, behandling<br />

ofte omtales som, og på den måde<br />

bidrage til at skabe et billede af,<br />

hvad der evt. kan tænkes at virke,<br />

i hvert fald på Opbygningsgården.<br />

Hvordan er det gået dem, der var i<br />

behandling på Opbygningsgården<br />

i 2007?<br />

Opbygningsgården har i efteråret<br />

2012 - ved Caroline Berg-Sørensen<br />

og Lasse Mølholm, lavet en<br />

evaluering af, hvordan det i dag<br />

går de beboere, som var indskrevet<br />

i 2007, og som gennemførte minimum<br />

3 måneder af behandlingsprogrammet.<br />

Det drejer sig om i<br />

alt 33 personer, 29 der gennem-<br />

førte programmet, og 4 der forlod<br />

behandlingen før tid. Om to af de<br />

33 ved vi, at de er døde. Gennem<br />

Facebook og personlige relationer<br />

har vi haft kontakt med 26 personer<br />

af de resterende 31. Derudover<br />

ved vi, at to er på stoffer, mens vi<br />

ikke har oplysninger om de sidste<br />

tre.<br />

Vi har således interviewet 83,9%<br />

(26 ud af 31) af de tidligere beboere,<br />

og vi har data om misbrugs- eller<br />

stoffrihedsstatus for 90,3% (28<br />

ud af 31) af dem. 16 af de 28 var<br />

opioidmisbrugere, 1 var misbruger<br />

af hash, og de resterende 11 var<br />

blandingsmisbrugere (men ikke af<br />

opioider).<br />

11 af de 28 har holdt sig stoffri<br />

siden afslutningen af behandlingen<br />

(4½-5 år). 4 af de 11 har haft et<br />

eller to tilbagefald under en uges<br />

varighed. Dette regner vi ikke for<br />

reelle tilbagefald, men en del af<br />

processen, hvor de pågældende<br />

gør sig den erfaring, at stoffer ikke<br />

længere er en brugbar løsning<br />

for dem, når tilværelsen går dem<br />

imod, og at det ikke er muligt for<br />

dem blot at bruge stoffer eller ryge<br />

hash en gang i mellem.<br />

De resterende har haft et eller<br />

flere tilbagefald af mere end<br />

en uges varighed. På undersøgelsestidspunktet<br />

havde 16 ud af 28<br />

holdt sig stoffri i mere end de sidste<br />

2 år, og 20 af de 28 havde holdt<br />

sig stoffri i mere end det sidste år.<br />

På selve undersøgelsestidspunktet<br />

var 23 ud af 28 stoffri.<br />

Hvis vi ser på, hvordan det går<br />

de 23 ud over, at de er stoffri, så er<br />

17 (ca. 3/4) enten i arbejde eller under<br />

uddannelse. 10 har fast arbejde<br />

som eneste indtægtskilde, og 1<br />

driver en selvstændig virksomhed,<br />

men får også invalidepension. De<br />

6 i uddannelse læser til psykolog,<br />

sygeplejerske, ergoterapeut, HF, og<br />

2 til pædagog. Af de resterende 6<br />

har 1 været i arbejde i flere år, men<br />

var på interviewtidspunktet på sygedagpenge,<br />

1 stod lige over for at<br />

skulle starte i praktik, og 1 var i aktivering.<br />

Det var således kun 3 ud<br />

af 23 stoffri, som var på kontanthjælp<br />

og uden beskæftigelse.<br />

Økonomisk kriminalitet og vold<br />

før og efter behandling på Opbygningsgården<br />

Af de 26 interviewede havde 21<br />

begået økonomisk kriminalitet<br />

det sidste år, før de kom i behandling<br />

på Opbygningsgården. De<br />

har givet et overslag på omfanget<br />

af deres økonomiske kriminalitet<br />

til samlet at have udgjort ca. 4-7<br />

millioner kroner på et år. Selve<br />

beløbet, som de har givet et overslag<br />

på, skal selvfølgelig tages med<br />

forbehold. Efter behandlingen på<br />

Opbygningsgården har kun 5 begået<br />

kriminalitet, og inden for det<br />

sidste år har kun én af de 26 interviewede<br />

begået kriminalitet. De 5,<br />

som har begået økonomisk kriminalitet<br />

efter behandling, har alle<br />

begået kriminaliteten, mens de<br />

har været i misbrug igen. Selv om<br />

6 har været i misbrug inden for det<br />

sidste år, og 3 stadigvæk er det på<br />

interviewtidspunktet, er det altså<br />

kun én, der har begået kriminalitet<br />

inden for det sidste år. Det kunne<br />

således tyde på, at selv de, som<br />

ikke er blevet stoffri af behandlingen,<br />

har begået væsentligt mindre<br />

kriminalitet efter behandlingen.<br />

Ligeledes er der et markant fald<br />

i voldsepisoder for de tidligere<br />

beboere på Opbygningsgården.<br />

76 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 77


17 af de 26 (ca. 2/3) interviewede<br />

havde været involverede i voldelige<br />

episoder det sidste år, før de<br />

kom i behandling på Opbygningsgården.<br />

Efter endt behandling på<br />

Opbygningsgården har 8 været<br />

involverede i voldelige episoder<br />

(over en periode på 4½-5 år), og<br />

inden for det sidste år er det kun<br />

3, som har været involverede i voldelige<br />

episoder.<br />

Disse resultater ser vi som udtryk<br />

for, at der efter endt behandling<br />

er sket en positiv forandring<br />

for de fleste beboere. I antal er det<br />

en lille gruppe mennesker, vi kan<br />

udtale os om, men vi mener, at det<br />

alligevel understøtter synspunktet<br />

om, at behandling gør en forskel<br />

og betaler sig, hvilket vi kommer<br />

nærmere ind på senere i denne artikel.<br />

Startvanskeligheder på Opbygningsgården i 70'erne.<br />

26 lande og har rødder tilbage til<br />

USA, hvor en Charles Dederich<br />

i 1958 begyndte at holde møder<br />

for alkoholikere og narkomaner<br />

i sit hjem. Dederich var tidligere<br />

medlem af AA (Anonyme Alkoholikere,<br />

startet i 1935), der bl.a.<br />

betragter misbrug som en medfødt<br />

og uhelbredelig sygdom og<br />

inddrager højere magter i behandlingen<br />

– hvilket er de to største<br />

forskelle på AA og Det Terapeutiske<br />

Samfund, som taler om misbrug<br />

som et symptom på sociale<br />

og/eller psykologiske problemer.<br />

Dederichs tilgang var at lade deltagerne<br />

konfrontere hinanden på<br />

møderne, kaldet ’The Games’,<br />

og det lykkedes for deltagerne at<br />

holde sig ædru og stoffri. De etablerede<br />

i 1958 et kollektiv kaldet<br />

’Synanon’, hvor de hjalp hinanden<br />

ud af afhængigheden via flere<br />

ugentlige møder i ’The Games’,<br />

hvor konfrontationsniveauet var<br />

højt, og hvor der var meget verbal<br />

aggressivitet. På det tidspunkt var<br />

der ingen professionelle involveejendom<br />

i Thy, der blev starten<br />

på Opbygningsgården – det, Keld<br />

Pries beskriver i sin bog ’Et behandlingseventyr’.<br />

Mange misbrugere<br />

frigjorde sig fra misbruget<br />

og afhængigheden igennem længerevarende<br />

medlemskab af kollektivet.<br />

I gennemsnit boede folk<br />

et par år på gården.<br />

Fællesskabet havde dengang en<br />

stor betydning i behandlingen, og<br />

det var måske også det, som de<br />

daværende kollektivister i 1991<br />

faldt for i ’Det Terapeutisk Samfund<br />

Phoenix House’, en behandlingsmodel,<br />

der blev praktiseret<br />

på ’Veksthuset’ i Oslo. Nordmændene<br />

havde importeret modellen<br />

fra London uden at tage højde for,<br />

at den britiske organisationskultur<br />

var mere hierarkisk end i Norden,<br />

hvilket også gav problemer, da modellen<br />

blev indført på Opbygningsgården<br />

via norske medarbejdere.<br />

Det Terapeutiske Samfund - før<br />

’Det Terapeutiske Samfund Phoenix<br />

House’ findes i dag i over<br />

Cover til soundtracket fra filmen Synanon, USA, 1965.<br />

ret. Beboerne arbejdede 7 dage<br />

om ugen på værksteder og med<br />

landbrug. Beboerne måtte ikke<br />

danne par, de havde ingen privat<br />

ejendom, og arbejdet kunne<br />

til enhver tid afbrydes for at gå i<br />

gruppe/’Games’.<br />

Det blev et stort socialt eksperiment.<br />

Projektet var unikt og nyskabende,<br />

og det så ud til at kunne<br />

levere bemærkelsesværdige gode<br />

resultater. Igennem flere år blev<br />

mange tusinde unge stoffrie i behandlingen<br />

i et af Synanon-husene.<br />

Det lignede en succes, og flere<br />

professionelle – især psykologer og<br />

terapeuter - begyndte at interessere<br />

sig for Synanon: psykiateren<br />

Daniel Casriel , grundlæggeren af<br />

psykodrama-terapi J.L Moreno,<br />

den humanistiske psykolog Abraham<br />

Maslow, kendt for sit arbejde<br />

med behovspyramiden, ekspert i<br />

klientcentreret terapi Carl Rogers,<br />

Opbygningsgården<br />

Opbygningsgården var oprindelig<br />

et hippiekollektiv, der udsprang<br />

af Christiania. Forsøg på at fjerne<br />

pushere og hårde stoffer fra Christiania<br />

i 1970’erne blev efterfulgt<br />

af tilbud til stofafhængige om afgiftning<br />

og behandling, i starten i<br />

form af ture til fx Sverige, hvor heroinafhængige<br />

gennemgik en ’kold<br />

tyrker’, altså nedtrapning uden<br />

medicinsk hjælp, så folk var syge<br />

og desperate. Metodeovervejelserne<br />

var bl.a., at gik man igennem<br />

en ’kold tyrker’ med de lidelser, det<br />

indebar, så var det nok ikke sandsynligt,<br />

at man igen røg på stoffer.<br />

Det var et af datidens lidt naive behandlingsdogmer,<br />

som ikke desto<br />

mindre florerede i mange år.<br />

I 1977 købte to ildsjæle, journalist<br />

Kjeld Pries Nielsen og designer<br />

Hjørdis Oppedal, en landpsykodramaterapeut<br />

og sociolog<br />

Lewis Yablonski m.fl.<br />

Problemerne opstod efterhånden,<br />

dels fordi deltagerne ikke<br />

ønskede at vende tilbage til det<br />

omgivende samfund efter endt<br />

behandling, og dels fordi Charles<br />

Dederich udviklede en meget karismatisk<br />

lederstil, så Synanon udviklede<br />

sig til en sekt. Det endte i<br />

et oprør og et brud med Dederich,<br />

og to nye retninger opstod: ’Day<br />

Top’, som Daniel Casriel stod bag,<br />

og ’Phoenix House’, som George<br />

De Leon stod bag. Georg de Leon<br />

er i dag leder af ‘Center for Therapeutic<br />

Community Research’ in<br />

New York City, finansieret af The<br />

National Institute on Drug Abuse<br />

(NIDA). Daniel Casriel skrev senere<br />

bogen ‘So Far a House - The<br />

Story of Synanon’. Daniel Casriel<br />

var med til oprette Day Top Village<br />

(efterfølger til Synanon) i New<br />

York, som klart adskilte sig fra Synanon<br />

ved, at målet for beboerne<br />

var at blive i stand til at fungere i<br />

samfundet igen uden stoffer.<br />

Det Terapeutiske Samfund er<br />

i flere bøger grundig beskrevet af<br />

Georg de Leon, der ser stofmisbrug<br />

som en reaktion på en indre<br />

ubalance, der præger personligheden<br />

kognitivt, adfærdsmæssigt,<br />

emotionelt og socialt. Han taler<br />

om ’fællesskabet som metode’,<br />

den bevidste brug af et fællesskab<br />

blandt ligestillede til at frembringe<br />

social og psykologisk forandring<br />

hos den enkelte. I et terapeutisk<br />

samfund er samtlige aktiviteter organiseret<br />

med henblik på at skabe<br />

indlæring og forandring for den<br />

enkelte beboer, og alle beboere<br />

fungerer som ’måleinstrumenter’<br />

for hinanden i denne proces.<br />

78 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 79


Pionererne inden for Det Terapeutiske<br />

Samfund for stofmisbrugere<br />

var influeret af tidens<br />

trend, som var eksistentiel og humanistisk<br />

psykologi. Kollektivet<br />

var dog ikke præget af demokrati.<br />

Fællesskabet var hierarkisk struktureret,<br />

et autoritært miljø med fokus<br />

på adfærd. For 20 år siden var<br />

behandlingsmodellen på Opbygningsgården<br />

også på nogle punkter<br />

dogmatisk, rigid og frelst. Den<br />

overvejende kompetence for medarbejderne<br />

var, at de selv havde<br />

været i behandling. Fællesskabet<br />

gik forud for individet, og medarbejderne<br />

definerede stort set altid<br />

beboernes problemstillinger.<br />

Tidligere var det især heroinmisbrugere,<br />

der søgte behandling.<br />

De havde store fysiske og sociale<br />

problemer med sig fra misbruget,<br />

var ofte kriminelle og havde haft<br />

mange år med misbrug, før de<br />

kom i behandling. Behandlingen<br />

var præget af tro frem for evidens,<br />

og hele retorikken om misbrug var<br />

præget af stigmatisering og påvirkning<br />

fra NA, fx at man skulle helt<br />

ned og nå bunden og vende, før en<br />

behandling ville lykkes. Selv i dag<br />

er begrebet ’clean time’ almindelig<br />

tale blandt mange misbrugsbehandlere.<br />

Det Terapeutiske Samfund - nu<br />

Siden 1991, hvor Det Terapeutiske<br />

Samfund blev etableret i Thy, er<br />

der sket store ændringer i retning<br />

af mere demokrati, hvor beboerne<br />

i høj grad har medindflydelse på<br />

dagligdagen og egen behandlingsproces.<br />

De senere års skadesreduktionspolitik,<br />

de nye feststoffer<br />

og et ændret syn på misbrugere<br />

har medført, at de misbrugere,<br />

der søger stoffri døgnbehandling,<br />

ikke længere er så stigmatiserede,<br />

syge og kriminelle som tidligere.<br />

Tværtimod er det i dag ofte unge<br />

mennesker med hele eller halve<br />

uddannelsesforløb bag sig og/eller<br />

arbejdserfaring, men stadig med<br />

store stofproblemer. De kan ikke<br />

uden hjælp igen bevæge sig ud på<br />

arbejdsmarkedet eller fuldføre en<br />

uddannelse.<br />

Behandlingsmiljøet skal ruste<br />

de unge til den virkelighed, de vil<br />

møde på udannelsesinstitutioner,<br />

virksomheder o.l., og derfor er det<br />

stive og rigide hierarki afløst af<br />

selvstyrende grupper og en mere<br />

demokratisk tilgang. Tidligere var<br />

det medarbejderne, der definerede<br />

beboernes problemstillinger<br />

og arbejdspunkter. I dag sker det<br />

i et samarbejde mellem beboer og<br />

medarbejder, hvor beboerens opfattelse<br />

af problemet og omfanget<br />

af problemet er det afgørende.<br />

Medarbejdergruppen har også<br />

forandret sig. I dag ansættes ingen<br />

uden en socialfaglig uddannelse,<br />

og alle gamle medarbejdere har taget<br />

terapeutiske og andre relevante<br />

faglige uddannelser. Dette har<br />

betydet et stort løft for den enkelte<br />

medarbejder, men også for det<br />

daglige arbejde, hvor facilitering<br />

af behandlingsmodellen udføres<br />

med faglig viden kombineret med<br />

erfaring i modsætning til tidligere,<br />

hvor fagligheden nogle gange kun<br />

var baseret på tro og på personlige<br />

holdninger og følelser.<br />

De ændringer, vi har foretaget<br />

i behandlingen, er sket uden at<br />

give slip på struktur, fællesskab og<br />

hjælp til selvhjælp. Strukturen er<br />

rammen om behandlingen og dermed<br />

beboernes dagligdag. Fælles-<br />

skabet er den arena, hvor beboerne<br />

øver sig i at danne gode og<br />

meningsfulde relationer. Hjælp til<br />

selvhjælp er det, der skal gøre beboerne<br />

i stand til efter behandling<br />

at tage vare på egne behov.<br />

Ud fra en filosofi om, at man<br />

som menneske også vokser ved at<br />

give, hjælper og vejleder de ældre<br />

beboere nyankomne, så lidt hierarki<br />

er der tilbage.<br />

Vi arbejder også fortsat med<br />

gruppemøder – ’Encountergrupper’<br />

– hvor vi ikke forsøger at<br />

dæmpe de konflikter, der måtte<br />

være. Tværtimod forsøger gruppelederne<br />

at få deltagerne til at stå<br />

ved sig selv, stå ved egne følelser<br />

og holdninger samt udvise forståelse<br />

for andres synspunkter. Førhen<br />

gik bølgerne højt i disse grupper,<br />

og der var kun lidt plads til<br />

den enkeltes stille eftertanke. I dag<br />

er der mere fokus på den enkelte<br />

og det, som denne ønsker at tage<br />

op i plenum, end der er tale om<br />

konfrontationer med de andre.<br />

Behandlingsmodellens større<br />

rummelighed ses også ved, at så<br />

længe et par deltager i behandlingen<br />

på lige fod med de andre beboere,<br />

accepteres pardannelse, og<br />

misbrug fører heller ikke nødvendigvis<br />

til udskrivning. Et enkelt<br />

tilbagefald kan måske være den<br />

øjenåbner, der får beboeren til at<br />

forstå, hvilke kræfter der er på spil,<br />

og hvad der skal til for at leve et<br />

stoffrit liv.<br />

I begyndelsen af 1990’erne var<br />

det normalt af få bevilget 1 års<br />

behandling. Beboerne ankom så<br />

at sige direkte fra gaden, og for<br />

nogles vedkommende anede de<br />

knap, hvor de var havnet. I dag er<br />

bevillingen typisk mellem 3 og 6<br />

Opbygningsgården <strong>2013</strong>.<br />

måneder, og kommunerne bruger<br />

meget tid på udredning og i nogle<br />

tilfælde forbehandling. Det betyder,<br />

at beboerne i dag generelt er<br />

mere motiverede og selekterede,<br />

når de ankommer til døgnbehandling.<br />

Endvidere er der blevet mere<br />

fokus på tiden efter behandlingen,<br />

hvor der nu er tilbud om halvvejshuse,<br />

ambulant efterbehandling<br />

og hjælp til at etablere sig.<br />

I begyndelsen af 1990’erne talte<br />

man om at være færdigbehandlet.<br />

I dag tænker vi, at et sådant begreb<br />

ikke eksisterer.<br />

Behandling<br />

Hver gang en ny beboer ankommer<br />

til Opbygningsgården, oplever<br />

vi en ny grund til at have været<br />

i stofmisbrug, en ny grund til at<br />

ønske sig ud af misbruget og et sæt<br />

nye personlige problematikker. Vi<br />

diagnosticerer ikke og forklarer<br />

ikke. I stedet forsøger vi at have et<br />

miljø og en struktur, så beboerne<br />

selv bliver opmærksomme på de<br />

problemer, de har, og de kompetencer,<br />

de skal bruge for at give<br />

slip på misbruget.<br />

For at få et overblik i processen<br />

hen imod et stoffrit liv arbejder vi<br />

ud fra, at der i denne proces er flere<br />

stadier. De første stadier er præget<br />

af benægtelse og ringe indsigt<br />

i egen problematik. I de næste stadier<br />

kommer en større grad af indsigt<br />

i problemerne samt en begyndende<br />

bevidsthed om eget ansvar.<br />

De sidste stadier beskriver den<br />

proces, som normalt foregår i behandling.<br />

På hjemmesiden www.<br />

opbygningsgaarden.dk kan man<br />

læse mere om disse faser, som er<br />

inspireret af Georg De Leons artikel:<br />

A Stage Paradigm fra 1996.<br />

Før og efter behandling<br />

Det er vores oplevelse, at de, der<br />

har været gennem et behandlingsforløb<br />

på Opbygningsgården, har<br />

en oplevelse af et liv før og efter<br />

behandlingen. To tidligere beboere<br />

udtrykker det således:<br />

’Gården har kort sagt betydet alt<br />

for mig. Mit liv kan deles op i 2 afdelinger,<br />

et før og et efter. Før Gården<br />

drejede mit liv sig kun om en ting,<br />

nemlig stofferne. Efter Gården drejer<br />

mit liv sig stort set om alt andet, nemlig<br />

uddannelse, børn, kæreste, venner,<br />

musik osv. osv. Det, jeg har fået og taget<br />

med mig fra Opbygningsgården, er<br />

meget kort sagt: livet. Livet på godt og<br />

ondt, men nu mest på godt. Uden Opbygningsgården,<br />

de ansatte og det fællesskab,<br />

der residerer der, ville jeg højst<br />

sandsynlig være død. I stedet kan jeg<br />

nu snart fejre 4 års stoffrihed og se frem<br />

til en uddannelse, der afsluttes i 2012.’<br />

’I <strong>sommer</strong>s ankom jeg på Opbygningsgården.<br />

D. 11. juli 2011 for at<br />

være præcis. Efter at have været i<br />

misbrug i 15 år. Jeg var misbruger<br />

helt ind til benet, mine tanker, mit liv,<br />

alt handlede om at blive påvirket, og<br />

jeg ville ikke mere. Jeg var deroppe<br />

i 5 måneder og lærte at se ind i mig<br />

selv og mærke mig selv, så godt som<br />

mit skadede liv nu tillod mig. Jeg var<br />

meget ustabil i min proces, svingede<br />

frem og tilbage. I dag over 9 måneder<br />

efter er jeg stadig ikke faldet tilbage i<br />

mit gamle, usunde mønster. Det er en<br />

daglig kamp, men jeg ved, hvad vej<br />

jeg vil, og hvor jeg vil hen. Jeg har<br />

i dag aftalt praktikplads som sælger<br />

med T., en bilforhandler. 8 ugers<br />

praktik med efterfølgende mulighed<br />

for fastansættelse. Jeg skal starte på<br />

mandag. Jeg kan ikke sætte ord på,<br />

hvor glad jeg er. Sidder og græder nu,<br />

imens jeg skriver dette. Kan slet ikke<br />

selv forstå den udvikling, og for et år<br />

siden havde jeg aldrig nogensinde<br />

troet på, at jeg ville komme ud af mit<br />

misbrug. Jeg kunne ikke have klaret<br />

det alene, tak til Gården, personalet,<br />

men først og fremmest fællesskabet,<br />

jeg var en del af deroppe.’<br />

80 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 81


Disse citater peger i retning af,<br />

at noget virker. Der er en effekt, en<br />

forandring, et forløb, som tager sin<br />

begyndelse på Opbygningsgården<br />

og fortsætter efterfølgende. George<br />

De Leon, som har arbejdet<br />

med Det Terapeutiske Samfund i<br />

en menneskealder, udtrykker det<br />

således: ’Folk bliver stoffrie i behandlingen,<br />

men det er kun et forstadie<br />

til at lære at leve et stoffrit<br />

liv’. Det Terapeutiske Samfund er<br />

ikke bare behandling, ikke en kur,<br />

men en transformation – altså en<br />

forandring, om man vil. Men hvad<br />

kan dette tilskrives?<br />

Vores egen undersøgelse peger<br />

på, at effekten - i denne kontekst<br />

stoffrihed, arbejde, uddannelse,<br />

reduceret kriminalitet m.m. - for<br />

en stor del af de tidligere beboeres<br />

vedkommende er ganske god, men<br />

den fortæller ikke i tilstrækkeligt<br />

omfang om den forandring, der<br />

evt. måtte have fundet sted, mens<br />

de var i behandling - og om det<br />

overhovedet kan tilskrives denne.<br />

Undervejs i behandlingen arbejder<br />

beboerne med at forholde<br />

sig anderledes til sig selv, og det er<br />

måske en nødvendig forudsætning<br />

for at få udbytte af behandlingen.<br />

Det er nødvendigt for den enkelte<br />

at træffe et valg om, at behandling<br />

er nødvendig og dermed ønskelig.<br />

Men hvad, der får misbrugeren til<br />

at træffe dette valg, er i vores optik<br />

mindre væsentligt, fordi dette blot<br />

er et skridt på vejen og en naturlig<br />

del af den udvikling, der over tid<br />

kan tænkes at skabe en forandring.<br />

Det, at man som menneske har et<br />

valg og et ansvar, ikke bare i forhold<br />

til at bruge stoffer, men også i forhold<br />

til andre mennesker, at man<br />

kan kontrollere sin adfærd, sine<br />

Istandsættelse af Opbygningsgården engang i 80'erne.<br />

følelser og reaktioner på samme,<br />

er et vigtigt aspekt i behandlingen.<br />

Mange af vore beboeres sociale<br />

historier bærer præg af omsorgssvigt,<br />

misbrug og overgreb både<br />

verbalt og fysisk samt voldsomme<br />

følelsesmæssige oplevelser. Det<br />

indebærer ofte, at bestemte handlingsstrategier<br />

bliver nødvendige<br />

for at kunne rumme eller bære det<br />

ubærlige. Erfaringen viser, at en af<br />

disse strategier er at lægge ansvaret<br />

for de valg, man træffer, fra sig<br />

og være i kamp med omgivelserne.<br />

En tidligere beboer udtrykker det<br />

således:<br />

’Døgnbehandlingen har for evigt<br />

ødelagt min evne til at sige ’fuck det<br />

lort’, fordi ansvaret ligger på mig, det<br />

handler ikke om nogen andre, der gør<br />

noget mod mig, og at det derfor er i orden,<br />

at jeg går ud og laver et eller andet,<br />

sådan har det ellers altid været...<br />

... ... de er alle sammen imod mig,<br />

det er mod mig, de gør det, ik’ også,<br />

ja, men det er mig, der træffer valget!’<br />

’Det kan godt være, det ikke er<br />

din skyld, men det er dit ansvar<br />

at gøre noget andet nu, og det<br />

vil vi gerne hjælpe dig med.’<br />

Ovenstående er en grundbetragtning<br />

på Opbygningsgården<br />

og med til at ansvarliggøre den<br />

enkelte beboer, som i høj grad må<br />

forholde sig til dette under sin behandling.<br />

Det er selvsagt en kæmpe<br />

opgave at pålægge den enkelte<br />

fra dag et, hvorfor selve behandlingen<br />

også er inddelt i 3 faser,<br />

hvor den første del hovedsagelig<br />

drejer sig om at finde sig til rette i<br />

et anderledes miljø og beslutte sig<br />

for, at Opbygningsgården er det<br />

rigtige sted. At blive tryg og have<br />

tid til, at der kan opbygges tillid til<br />

de andre, både medarbejdere og<br />

beboere.<br />

Når vi ser på de tilbagemeldinger,<br />

vi har fået i forbindelse med<br />

undersøgelsen af beboerne i 2007,<br />

peger næsten alle samstemmende<br />

på, at det var væsentligt for dem<br />

at opleve, at de selv blev tillagt et<br />

ansvar. Et af de spørgsmål, vi stillede,<br />

var: Er der noget, som du vil<br />

fremhæve fra dit program på Opbygningsgården<br />

eller efter, som har været<br />

af afgørende betydning for dit liv? En<br />

af beboerne giver følgende svar.<br />

’Fællesskabet har virket... ... ... redskaberne<br />

og rammerne, der blev sat,<br />

at der blev stillet krav, og at jeg fik<br />

ansvar, det var ikke sket før i mit liv’.<br />

En anden peger på, at det, der havde<br />

betydning var ’fællesskabet, den<br />

individuelle terapi og at sidde i administrationen<br />

(en ansvarsposition), at<br />

være ansvarlig, jeg blev voksen’.<br />

Ansvarspositionerne og den<br />

daglige struktur er grundlaget for<br />

beboerne. Ud over de rent terapeutiske<br />

rammer, encountergrupperne,<br />

den individuelle terapi,<br />

seminarerne og samtalerne er<br />

der en struktureret hverdag, hvor<br />

beboerne selv er ansvarlige for<br />

indkøb, tilrettelæggelse af menu,<br />

rengøring på eget værelse og fællesarealer<br />

samt ansvarlige for, at<br />

der er morgenmad, frokost og aftensmad<br />

til tiden. Sammen med<br />

medarbejderne planlægger de ture<br />

ud af huset, biograf, bowling osv.<br />

I den kontekst bliver den adfærd,<br />

man har, og den ansvarlighed - eller<br />

mangel på samme - man udviser,<br />

tydeligere både for en selv og<br />

for dem, man bor og lever sammen<br />

med. De konflikter, der uvægerligt<br />

opstår undervejs, er med til<br />

at skabe grundlaget for det, vi til<br />

stadighed arbejder med: at sætte<br />

ord og begreber på indre følel-<br />

sesmæssige tilstande samt kommunikere<br />

disse på en for en selv<br />

og andre hensigtsmæssig måde.<br />

Encountergrupperne er et af de<br />

fora, hvor beboerne kan øve sig i<br />

at kommunikere og lære at stå ved<br />

sig selv.<br />

Det, der virker, og som kan tænkes<br />

at bidrage til en forandring, er<br />

ikke, at terapeuten er helt fantastisk<br />

til sit arbejde, men snarere, at<br />

gruppen, altså fællesskabet, bidrager<br />

med løsninger, der tages alvorligt<br />

af de involverede. En tidligere<br />

beboer fortæller, at ’nu havde de set<br />

mig sådan, med alle de der ting, ik’<br />

også, det der med, at man tør vise,<br />

at man er sårbar, og jeg er et følsomt<br />

menneske, som kan blive ked af det<br />

og vred... ... ... det var også i orden’.<br />

At have en oplevelse af at blive<br />

rummet, at der er plads til at være<br />

både vred og ked af det, kan være<br />

medvirkende til en bevidstgørelse<br />

af, hvordan det er muligt at gøre<br />

noget andet end at tage stoffer,<br />

være voldelig eller lukke sig inde<br />

i sig selv. Samme tidligere beboer<br />

fortæller endvidere, at ’følelser er jo<br />

på den måde ikke rationelle, de kommer<br />

bare, men det der med at håndtere<br />

det, det med at stå det igennem,<br />

og det med at være i det, ikke flygte<br />

fra det, du ved... ... ... det lærte jeg i<br />

døgnbehandlingen... ... ...at identificere<br />

mine følelser, at stå ved dem og<br />

erkende, at jeg er en lille følsom dreng,<br />

der ikke har fået det, han har haft<br />

behov for, og det bal er forbi, jeg får<br />

det aldrig, det eneste jeg kan gøre, det<br />

er at tage den her knægt i hånden og<br />

sige, at jeg skal nok passe på dig, og<br />

det er kun mig, der kan gøre det’.<br />

’Kun du kan gøre det, men du<br />

kan ikke gøre det alene’, lyder<br />

et ordsprog i Det Terapeutiske<br />

Samfund. Det peger hen imod<br />

en anden læresætning, der siger,<br />

at ’hver gang jeg hjælper dig med<br />

at foretage en ændring, styrker jeg<br />

den ændring i mig selv.’ Hjælp til<br />

selvhjælp via fælleshjælp bliver her<br />

helt centralt. Ligegyldigt hvor meget<br />

rådgivning, individuel terapi<br />

og vejledning vi som medarbejdere<br />

giver, er det i sidste ende den<br />

enkelte, der skal gøre noget andet.<br />

Det er vores oplevelse, at der,<br />

hvor den væsentligste ændring<br />

eller motivation til forandring<br />

finder sted, er i samspillet med<br />

ligesindede. Det er ved at placere<br />

beboeren i positive sociale roller,<br />

specielt sammen med andre,<br />

der har samme problematikker,<br />

at den enkelte begynder at se sin<br />

egen problematiske adfærd og forstå<br />

den. Det er vores oplevelse, at<br />

dette frembyder en mulighed for<br />

forandring, fordi man i korte træk<br />

er styret af det, man ikke er bevidst<br />

om. 1 til 1 rådgivning/samtale<br />

virker ikke på samme måde,<br />

ligegyldigt hvor dygtig rådgiveren,<br />

terapeuten, socialarbejderen eller<br />

pædagogen er. Der er 168 timer i<br />

en uge, hvor beboerne lever med<br />

hinanden, ser hinanden, rådgiver<br />

hinanden og konfronterer hinanden.<br />

Den dynamik og synergi, der<br />

kommer frem i fællesskabet, er,<br />

som vi ser det, en af de væsentligste<br />

årsager til forandring, ikke<br />

bare i forhold til at holde sig stoffri,<br />

som er relativt simpelt, mens<br />

man er i behandling, men mere<br />

i forhold til en fundamental ændring<br />

i tankegang, adfærd og forståelse<br />

af sig selv og andre. Dagligdagen<br />

på Opbygningsgården<br />

afspejler det omgivende samfunds<br />

krav, normer og værdier, men til<br />

82 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 83


HANNE HOLM hage-AlI<br />

GESTALTTERAPEUT, DAGLIG LEDER<br />

DAVID LINDEN<br />

SOCIALRÅDGIVER<br />

BEGGE OPBYGNINGSGÅRDEN<br />

Bøger<br />

forskel fra samfundets ofte hektiske<br />

dagligdag er beboerne her i en<br />

tryg ramme, hvor det er muligt at<br />

udforske, udvikle og implementere<br />

de sociale, erhvervsmæssige<br />

og følelsesmæssige kompetencer,<br />

man kan have brug for at opnå<br />

eller genvinde. Der er plads til at<br />

indrette behandlingsforløbet, så<br />

det passer til den enkelte samtidig<br />

med, at der er et fælles mål, en fælles<br />

forståelsesramme i et trygt miljø,<br />

hvor udvikling og forandring er<br />

i fokus. Denne sammenhæng er<br />

meget vigtig, hvis man skal gøre<br />

sig håb om at leve et relativt godt<br />

og positivt liv uden kriminalitet,<br />

vold og misbrug af stoffer som<br />

løsning på sine problemer, og vi<br />

mener at kunne se, at det skaber<br />

positive forandringer for dem, der<br />

har modtaget behandlingen. Om<br />

denne forandring ville finde sted<br />

uanset behandlingen er det i sagens<br />

natur svært at svare på. Men<br />

under alle omstændigheder er det<br />

gamle dogme om ’én gang junkie,<br />

altid junkie’ i vores optik for altid<br />

skudt i sænk. Et stoffrit liv er muligt,<br />

forandring er mulig, og måske<br />

vigtigst af alt: En oplevelse af, at<br />

livet er meningsfuldt, er mulig.<br />

Årgang <strong>2013</strong><br />

I dag er behandlingstiden i gennemsnit<br />

ca. 4 måneder mod ca.<br />

7 måneder i 2007. Beboerne får i<br />

dag mere medicin og har ofte en<br />

psykiatrisk diagnose. Hvad det<br />

betyder for resultatet af døgnbehandlingen<br />

kan vi endnu ikke<br />

udtale os om. Vi har besluttet at<br />

fortsætte med at undersøge, hvad<br />

der er sket 5 år efter endt behandling<br />

med de beboere, som var i behandling<br />

i 2008.<br />

Den kortere behandlingstid giver<br />

os stadig mange udfordringer,<br />

men det ser ud til, at beboerne er<br />

i stand til at tilegne sig modellen<br />

på kort tid og arbejde meningsfyldt<br />

med de problematikker, de<br />

har med sig. Vi har stadig fokus på<br />

ikke at give slip på de vigtigste elementer<br />

i Det Terapeutiske Samfund,<br />

nemlig struktur, fællesskab<br />

og hjælp til selvhjælp, hvor vi ikke<br />

diagnosticerer og ikke forklarer,<br />

men arbejder terapeutisk ud fra<br />

en eksistentiel, humanistisk tilgang.<br />

Vi vil varmt anbefale at læse<br />

Simon du Plocks artikel i STOF<br />

<strong>nr</strong>. 3, 2004, om ’Afhængighed af<br />

afhængigheden’. – Hans beskrivelse<br />

af, hvordan man kan tænke<br />

misbrug og behandling, vakte stor<br />

genklang hos os.<br />

Dette var et lille kik ind i vores<br />

hverdag og en kort gennemgang<br />

af vores undersøgelse af årgang<br />

2007, der peger på, at det er en<br />

god investering at sende folk i<br />

døgnbehandling: Her opøver<br />

man de kompetencer, man skal<br />

bruge for at forblive stoffri. Det<br />

er jo som bekendt ikke den store<br />

kunst at stoppe med at tage stoffer<br />

- kunsten er at forblive stoffri,<br />

og jo flere det lykkes for, jo større<br />

vil samfundsnytten være. Og ja, så<br />

kan det betale sig.<br />

Vi håber, at andre på døgnbehandlingsområdet<br />

kan blive inspireret<br />

til lignende undersøgelser og<br />

til at få sat ord på, hvad der virker<br />

i døgnbehandling. ■<br />

LITTERATUR<br />

Kjeld Pries Nielsen: Opbyggerliv – et behandlingseventyr.<br />

Gyldendal. 1989.<br />

Martin Kooyman, Swets & Zeitlinger: The Therapeutic<br />

Community for Addicts. Amsterdam. 1993.<br />

Daniel Casriel: So Far a House – The Story of Synanon.<br />

1963.<br />

Verle Soyez & Eric Broekaert: Therapeutic Communities.<br />

Journal of Humanistic Psychology. 2005.<br />

Georg De Leon: A Stage Paradigm. Substance<br />

Abuse. Vol 17 (1). 1996.<br />

Georg De Leon: Det Terapeutiske Samfunn. Universitetsforlaget.<br />

Oslo. 2003.<br />

Wilfred R. Bion: Erfaringer i grupper. Hans Reitzels<br />

forlag. København. 1993.<br />

Irvin D.Yalom: Terapiens essens. Hans Reitzels forlag.<br />

København. 2003.<br />

Geert Hofstede: Culture’s Consequences: Interntional<br />

Differences in Work-relatede Values. Administrative<br />

Science Quarterly. Cornell University. 1983.<br />

Mads Uffe Pedersen & Morten Hesse: Effekten af<br />

den sociale misbrugsbehandling. Center for Rusmiddelforskning.<br />

Aarhus Universitet. 2012.<br />

Simon du Plock: Afhængighed af afhængigheden.<br />

STOF <strong>nr</strong>. 3. 2004.<br />

http://www.opbygningsgaarden.dk/beretninger.html<br />

AF KAREN ELLEN SPANNOW<br />

Kampen om det gode politiarbejde<br />

– før og nu<br />

FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET<br />

- EN KAMP OM POSITION OG IDEOLOGI<br />

AF MIKKEL JARLE CHRISTENSEN<br />

JURIST- & ØKONOM<strong>FOR</strong>BUNDETS <strong>FOR</strong>LAG. 2012.<br />

279 sider. Pris ca. 350 KR.<br />

Man sættes på prøve, når man går<br />

i gang med Mikkel Jarle Christensens<br />

bog om politiets arbejdsopgaver<br />

og prioriteringer set i forhold<br />

til forskellige regimer, som i Danmark<br />

har afløst hinanden over en<br />

400-årig periode. Det første afsnit<br />

om metode er tungt at bestige, og<br />

også i resten af bogen kunne man<br />

ønske sig lidt oprydning i ph.d.-<br />

jargonen og lidt mere trofasthed<br />

mod kronologien, når nu bogen<br />

udbydes til at større og mere diversificeret<br />

publikum end et videnskabeligt<br />

bedømmelsesudvalg.<br />

Men det er spændende stof.<br />

Hvis man leder efter oprindelsen<br />

til det danske politi, skal man helt<br />

tilbage til 1400-tallets Frankrig,<br />

hvorfra begrebet om politi med<br />

inspiration fra Aristoteles’ værker<br />

bredte sig til Tyskland og videre til<br />

Danmark. Den allerførste spæde<br />

politilovgivning blev gennemført<br />

i Danmark inden reformationen<br />

i 1536, men i det store og hele<br />

var selve reformationen instrumental<br />

for indførelse af politi og<br />

dertil hørende lovgivning. Samtidig<br />

indebar skabelsen af politi, at<br />

befolkningen blev synlig som et<br />

domæne, der kunne styres.<br />

Det var politiets opgave at sikre<br />

den statslige balance ved at intervenere<br />

i befolkningen..<br />

Selve ordet politi kommer fra<br />

Aristoteles’ værker og indikerer<br />

i sin oprindelige form ’politeia’<br />

både statens indre balance mellem<br />

befolkningsgrupper og mere<br />

normativt den ideelle udformning<br />

af ’politien’, som det i første omgang<br />

kom til at hedde.<br />

Teoretisk deler Christensen politiets<br />

udvikling i tre regimer, som<br />

har hver sine kendetegn, og som<br />

åbner for forskellige legitimitetsformer<br />

og forskellige opfattelser<br />

af, hvad det gode og rigtige politiarbejde<br />

er: Borgerregimet, der<br />

bygger på Rousseau’s tanker om<br />

borgere og den sociale kontrakt,<br />

industriregimet, der har en hierarkisk<br />

opfattelse af arbejdslivet<br />

og fokuserer på effektivitet og<br />

produktivitet og som det nyeste<br />

projektregimet, der prioriterer<br />

fleksibilitet, omstillingsevne, netværkssamarbejde<br />

og den enkeltes<br />

evne til at skabe disse forudsætninger<br />

for moderne politiarbejde.<br />

Det gode politiarbejde kan i<br />

alle tre regimer ses at genspejle<br />

de i samfundet gældende normer.<br />

Dermed bliver bogens historisksociologiske<br />

analyse af politiets<br />

skiftende normer på en måde også<br />

historien om forandringen i samfundets<br />

normer. Politiets udvikling<br />

er både afhængig af de store<br />

omvæltninger, som indførelse af<br />

demokrati, industrialisering og<br />

globalisering bringer med sig,<br />

men også påvirket af mere lokale<br />

stridigheder om, hvad det gode<br />

politiarbejde er.<br />

Der har i tiden, siden politiet<br />

blev oprettet, været tale om en<br />

gennemgribende transformation<br />

af den danske politistyrke og dens<br />

arbejdsmetoder. I begyndelsen<br />

var det en flok slet uddannede<br />

og stokkebevæbnede mænd, der<br />

delvist skulle inddrive deres egen<br />

84 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 85


Bøger<br />

løn fra befolkningen, og hvis hovedopgave<br />

bestod i at værne om<br />

den private ejendomsret og den<br />

sociale orden i det enevældige<br />

kongedømme. Efter enevældens<br />

ophør opstod der en del diskussion<br />

om politiets rolle, og i løbet<br />

af 1800-tallet og først i 1900-tallet<br />

gennemføres en del reformer.<br />

De fleste af reformerne var stærkt<br />

inspireret af, hvordan det engelske<br />

politi blev organiseret, og var dermed<br />

også præget af en opdeling<br />

mellem et uniformeret ordenspoliti<br />

og et særskilt kriminalpoliti,<br />

hvis arbejde var videnskabeligt<br />

baseret og i øvrigt svært populært<br />

på grund af datidens detektivromaner.<br />

Anden Verdenskrig vendte op<br />

på mangt og meget, og dannelsen<br />

af NATO, FN, EF og OECD<br />

gjorde sammen med opbygningen<br />

af velfærdsstaten og den dermed<br />

forbundne høje erhvervsfrekvens<br />

og internationale samhandel, at<br />

politiets arbejdsopgaver måtte<br />

reformuleres. Delingen mellem<br />

Vest- og Østeuropa nødvendiggjorde<br />

også efter de flestes mening<br />

nye sikkerhedspolitiske indsatser.<br />

Sikkerhedsapparatet skulle være<br />

modstandsdygtigt både mod fascismen<br />

og kommunismen. Især<br />

samarbejdet med NATO havde<br />

konsekvenser for politiets opgaver,<br />

idet politiet i tilfælde af krig skulle<br />

støtte militæret. Det indebar, at<br />

politiets struktur i indretningen<br />

af politiregioner blev afstemt med<br />

den foreliggende forsvarsstrategi.<br />

Men ellers var det i overensstemmelse<br />

med det industrielle<br />

regime, at ønsket om et effektivt<br />

og produktivt politi, der kunne<br />

sikre velfærdstatens gnidningsløse<br />

funktion, bar politikredsreformen<br />

i 1973 igennem. Hvad de<br />

helt konkrete politiopgaver skulle<br />

bestå af, var det i høj grad op til<br />

politiet selv at definere. Der var<br />

dog fire forhold, som især spillede<br />

ind. Urbaniseringen og den dertil<br />

knyttede stigende kriminalitet fik<br />

betydning for definitionen af politiopgaver.<br />

Registrering af biler<br />

og regulering af en stærkt stigende<br />

trafik indebar andre udfordringer.<br />

Det stigende samkvem med udlandet,<br />

og hvad det indebar af øget<br />

grænsekontrol, smugleri af tobak<br />

og narkotika og andre internationale<br />

forbrydelser, måtte også tages<br />

i betragtning. Endelig mente man,<br />

at selve den nye organisatoriske<br />

inddeling af Danmark, med farvel<br />

til sognene og goddag til nye<br />

kommuner, også krævede hensyn.<br />

Overordnet lå det i luften, at den<br />

rationaliseringsgevinst, der måtte<br />

være ved at indskrænke antallet af<br />

politistationer, skulle tilfalde politiet,<br />

fordi den ville blive nødvendig<br />

til løsningen af nye opgaver.<br />

Blandt disse nye opgaver var<br />

ungdomsnarkomanien, som det<br />

så drabeligt hed, da et stigende –<br />

men numerisk stadigt beskedent<br />

- antal unge i 60’erne og 70´erne<br />

eksperimenterede med euforiserende<br />

stoffer og samtidig lod håret<br />

gro og klædte sig betydeligt mere<br />

tvangfrit, end det pæne borgerskab<br />

brød sig om. Danmark havde<br />

underskrevet en international<br />

konvention om narkotiske stoffer,<br />

der forbød uautoriseret fremstilling<br />

af og handel med en bred<br />

vifte af narkotiske stoffer. Da brugen<br />

af stoffer steg, blev afdeling<br />

N oprettet i kriminalpolitiet til at<br />

klare de ny udfordringer. Inspirationen<br />

kom næsten udelukkende<br />

fra DEA (Drug Enforcement<br />

Administration)i USA, og man<br />

benyttede ligesom amerikanerne<br />

politiagenter, telefonaflytninger<br />

og varetægtsfængslinger i kampen<br />

mod stofferne. Ordenspolitiet oprettede,<br />

sideløbende med kriminalpolitiets<br />

infiltrering af suspekte<br />

miljøer, Uropatruljen, hvor civilklædte<br />

betjente blev sendt ind i de<br />

miljøer, hvor stofferne blev omsat.<br />

Efterretningstjenesten havde<br />

også nok at se til i et Europa, hvor<br />

jerntæppet satte sit tydelige præg<br />

på alt, der lignede sikkerhedsforanstaltninger.<br />

Desuden arbejdede<br />

stadigt flere danske betjente for en<br />

tid i udlandet, efterhånden som<br />

det blev mere almindeligt at udstationere<br />

dem enten alene eller<br />

som en del af en militær styrke.<br />

Cypern var det første sted, hvor<br />

man udstationerede politibetjente<br />

i et forsøg på at dæmme op for<br />

konflikten mellem øens to nationale<br />

grupper.<br />

Den seneste politireform fra<br />

2007 søger at befæste allerede<br />

igangværende tendenser til mere<br />

individuelle og netværksbaserede<br />

måder at arbejde på, som er tæt<br />

knyttet til globaliseringsprocessen.<br />

Parallelt med afviklingen af<br />

den kolde krig blev det europæiske<br />

sikkerhedsfelt omstruktureret, og<br />

der blev fokuseret på nye trusler<br />

og organiseret kriminalitet. Det<br />

har givet politiet en helt central<br />

placering som garant for en ordentlig<br />

efterforskning af kompliceret<br />

kriminalitet og terrorisme. I<br />

projektpolitiet opstod der samtidig<br />

nye forestillinger om det gode<br />

politiarbejde. Opfattelsen er, at<br />

analytiske kompetencer, fleksibili-<br />

tet og forandringsparathed er helt<br />

centrale for arbejdet i tværfaglige<br />

team og netværk. Det anses også<br />

for at være lettere at stimulere de<br />

ansattes kreativitet og engagement,<br />

når arbejdet er problemorienteret.<br />

I slutningen af sin bog giver<br />

Christensen en beskrivelse af, hvordan<br />

politiet klarer den store opgave<br />

med at opretholde ro og orden under<br />

COP-15-mødet i København.<br />

7.000 politibetjente var udstationeret<br />

for at klare udfordringen, og<br />

når undtages seancen, hvor lovlige<br />

demonstranter blev sat ’i futtog’<br />

på den kolde gade uden adgang<br />

til toiletter i timevis, gik det - internt<br />

beskuet - godt. Ingen større<br />

katastrofer. Christensen medtager<br />

SMÅ ORD OM STORE SPØRGSMÅL<br />

AF NILS CHRISTIE<br />

UNIVERSITETS<strong>FOR</strong>LAGET, OSLO. 2010.<br />

Dansk udgave på forlaget Mindspace 2012<br />

126 sider. Pris ca. 200 KR.<br />

denne begivenhed, fordi den kan<br />

bruges til at demonstrere, at politiets<br />

arbejde stadig har træk fra de<br />

forskellige historiske perioder.<br />

Så selv om det moderne politi<br />

primært berømmer det projektorganiserede<br />

arbejde, så er der stadig<br />

en del personale i politiet, som<br />

er underlagt krav fra industrialiseringsregimet,<br />

og hvis indsats måles<br />

med administrative flueben.<br />

Politiets tilstedeværelse som den<br />

fysiske forhindring for forstyrrelse<br />

af den offentlige orden er magen<br />

til det, som var grundlaget for politiets<br />

arbejde helt tilbage under<br />

enevælden. Også det forvaltningsansvar,<br />

som politiet udøvede inden<br />

COP-15 i form af tilladelser<br />

til demonstrationer med mere,<br />

Det kærligste kampskrift<br />

AF RUNE LYKKEBERG<br />

fortaber sig i historien.<br />

Så det nye er flettet sammen<br />

med det gamle. Politiets fysiske<br />

styrke kan ikke undværes. Kun<br />

dele af staben tilkæmper sig arbejdsforhold,<br />

som ikke er underlagt<br />

stadig kontrol, fordi den<br />

forandrede forestilling om det<br />

gode politiarbejde indebærer flest<br />

fordele for den gruppe, der efterforsker<br />

komplekse, internationale<br />

forbrydelser.<br />

Der er en detaljeret indholdsfortegnelse,<br />

stikordsregister og<br />

masser af litteraturhenvisninger til<br />

særligt interesserede. ■<br />

KAREN ELLEN SPANNOW<br />

ETNOGRAF, MAG.ART., PH.D.<br />

Den norske kriminolog Nils Christie har skrevet en ufatteligt klar og god lille bog<br />

om de små ords betydning for den samtale, der holder os sammen.<br />

Sådan taler han virkelig selv. Han<br />

bruger små ord, alle kender, og<br />

fortællinger, ingen ikke kan forstå.<br />

Og han er en af de samfundsforskere<br />

i Skandinavien, som har nået<br />

størst global indflydelse. Den norske<br />

kriminolog Nils Christie har<br />

rejst over hele verden med sine<br />

enkle forklaringer på spørgsmål,<br />

vi almindeligvis regner for ualmindeligt<br />

komplekse. Han skriver i sin<br />

nye bog Små ord for store spørsmål,at<br />

han aldrig er stødt på et problem,<br />

han ikke kunne forklare i et normalsprog,<br />

alle forstår og selv taler.<br />

Der er ikke noget i hans videnskabelige<br />

univers, som ikke kan oversættes<br />

fra videnskabelige begreber<br />

til hverdagssprog. Hele hans bog<br />

er et kampskrift imod den brug af<br />

sproget, som spærrer for samtale og<br />

skubber dem ud, som ikke kan tale<br />

med. For Christie er samfundet en<br />

stor samtale, og forskellen på borgernes<br />

passive resignation og aktive<br />

engagement er det sprog, vi taler:<br />

’Hvis vi vil bidrage til at skabe et<br />

samfund af aktive deltagere, og det<br />

vil jeg, er det de mange små ord,<br />

som må tages i brug.’<br />

86 Stof 21 · www.stofbladet.dk<br />

www.stofbladet.dk · Stof 21 87


dosis<br />

Sprogmisbrugere<br />

Det kritiske problem for Christie<br />

er, at mange af dem, der beskriver<br />

samfundet videnskabeligt og professionelt,<br />

betjener sig af et sprog,<br />

som kun deres kolleger forstår. De<br />

behandler sociale klienter med en<br />

terminologi, som klienter ikke behersker,<br />

og de placerer kriminelle i<br />

sproglige kategorier, de kriminelle<br />

ikke selv kan tale sig op fra. De<br />

udvikler en viden, som skulle gøre<br />

os alle sammen klogere, men som<br />

regelmæssigt resulterer i fordummelse<br />

og udstødelse af samtale.<br />

Dem, vi plejer at regne for veltalende,<br />

kalder Christie for ’sprogmisbrugere’.<br />

Han skitserer tre typer<br />

misbrug af sprog:<br />

Man kan for det første bruge<br />

ord så brede, at de favner alt og betyder<br />

intet. De har mistet enhver<br />

forbindelse med den virkelighed,<br />

vi ser, hører og sanser til daglig.<br />

Det kan være et ord, som ’demokrati’,<br />

der kan betyde alt fra, at ’vi<br />

er gode’ til ’Vesten’. De bredeste<br />

ord er ofte begreber. Christie fortæller,<br />

at han som underviser altid<br />

indleder med at bede de nye studerende<br />

glemme begreberne og<br />

fortælle historier i stedet. De skal<br />

føre deres viden og indsigt tilbage<br />

til de sociale situationer, hvor de<br />

hører hjemme. Begreber skaber<br />

forskelle mellem de veltalende få<br />

og de mange tavse. De sætter også<br />

forskelle mellem de eksperter, der<br />

bruger begreber til at bestemme<br />

store helheder, og de amatører,<br />

vi alle sammen er det meste af tiden,<br />

der fokuserer på deres eget<br />

livs små episoder. Fortællinger<br />

forbinder derimod høj og lav, iagttager<br />

og deltager, behandler og<br />

klient. Hvis en historie er rigtigt<br />

fortalt, kan alle træde ind i den.<br />

Det er ifølge Christie ikke svært<br />

at holde foredrag om kriminologi<br />

i Kasakhstan eller Amazonas, hvis<br />

man fortæller historier i stedet for<br />

at bruge begreber.<br />

Den næste form for misbrug<br />

af sprog drejer sig om ’monopoliserede<br />

ord’. Det er ord, der på<br />

samme måde som lægens kittel<br />

symboliserer magt. Det kan være<br />

præsten, som taler latin, eller sociologen,<br />

der snakker om ’anomi’<br />

og ’stratificering’: ’Disse ord er<br />

professionernes ord,’ skriver Christie:<br />

’Det oplever lægfolk, hvis de<br />

prøver at stjæle dem, at bruge dem<br />

til deres eget formål. Klient betyder<br />

egentlig den, som kommer,<br />

når herren kalder. Nåde være med<br />

den klient, som taler tilbage med<br />

sin herres ord.’<br />

Skadeord<br />

Den sidste slags skadeord kalder<br />

Christie for ’monopoliserende’.<br />

Ord, som når de bruges om noget<br />

eller nogen, sætter alle andre<br />

ord til side. Hvis man definerer en<br />

kvinde som morder, bliver det underordnet,<br />

om hun er fra Fyn, mor,<br />

gavmild, selskabsdanser, humorist,<br />

lægedatter eller fan af Nicklas<br />

Bendtner. Alle andre kvaliteter<br />

skubbes væk, når de monopoliserende<br />

ord tager over. Det samme<br />

gælder ord som ’narkoman’. Man<br />

kan blive helt forbløffet over historier,<br />

hvor det fremgår, at en narkoman<br />

ikke kun er narkoman og ikke<br />

er det hele tiden. Når vi ser hinanden<br />

gennem de monopoliserende<br />

ord, glemmer vi, at mennesker er<br />

fulde af modsætninger, konflikter<br />

og forskellige tilbøjeligheder. Når<br />

vi bestemmer andre som ’psyko-<br />

pater’ eller ’skabsbøsser’, bliver<br />

de i vores øjne til skabeloner, men<br />

Christie pointerer, at hvert af disse<br />

mennesker også er så mangfoldigt,<br />

at man kan skrive en hel roman<br />

om dem. Verden bliver ofte overskuelig,<br />

når man bruger de store<br />

ord. Forholder man sig derimod<br />

til situationer, steder og enkelte<br />

mennesker, bliver verden pludselig<br />

uoverskuelig igen.<br />

Christie erkender dog, at der er<br />

fænomener, nuancer og dimensioner,<br />

som kun afdækkes af fagudtryk.<br />

Hvis vi kun taler hverdagssprog,<br />

mister vi særlige former for<br />

visdom: ’Ja, vi mister noget. Eller:<br />

Nogen vil miste noget, hvis de<br />

ikke bruger de særlige ord og vendinger.<br />

Så det bliver en afvejning.<br />

Værdier står over for hinanden.<br />

Det er spørgsmålet om, hvilket<br />

samfund man vil have.’<br />

Det spørgsmål kredser hele<br />

Christies lille bog om: Hvad kan<br />

man gøre for, at vi kan tale sammen<br />

alle sammen og se hinanden<br />

som værdige mennesker med forskellige<br />

liv? Han skriver selv sådan,<br />

som han mener, man bør skrive og<br />

tale. Han har skrevet kampskrift<br />

mod misbrugerne af sproget og<br />

alle skadeordene, men det er et<br />

kærligt kampskrift. Alle kan være<br />

med. Og som han konkluderer:<br />

’Selv mener jeg nok, det vigtigste<br />

er at få så mange som overhovedet<br />

muligt med i den store samtale.<br />

Så går det nok at skære ned på de<br />

store ord.’ ■<br />

RUNE LYKKEBERG<br />

REDAKTIONSCHEF PÅ IN<strong>FOR</strong>MATION<br />

Denne anmeldelse har været bragt i Information<br />

d. 16.4.2010.<br />

Hvordan administreres den<br />

ordinerede metadon, når patienterne<br />

selv kan bestemme?<br />

En mindre undersøgelse peger på, at især patienter i arbejde ønsker at indtage deres metadondosis<br />

over flere gange i døgnet. Men selvadministration er kompliceret og kræver altid individuel vurdering.<br />

AF PETER EGE<br />

Enhver, der har været ansat på en<br />

behandlingsinstitution, kender<br />

til de mange konflikter, der ledsager<br />

substitutionsbehandlingen<br />

med metadon. Specielt den dagligt<br />

overvågede indtagelse af hele den<br />

ordinerede døgndosis giver anledning<br />

til konflikter. For personalet<br />

sikrer den overvågede indtagelse,<br />

at metadon havner i de rigtige maver<br />

på den rigtige måde og ikke<br />

videresælges eller indtages intravenøst.<br />

Og der argumenteres med, at<br />

metadon har en så lang halveringstid,<br />

at indtagelse én gang i døgnet<br />

ikke påfører patienterne ulemper.<br />

Undtagelsen herfra er de patienter,<br />

der har en hurtig omsætning af medikamentet,<br />

såkaldte ’fast metabolisers’,<br />

men de udgør kun ca. 5 % af<br />

befolkningen.<br />

Ganske mange patienter er<br />

ikke enige. En del er principielt<br />

modstandere af den kontrol og<br />

umyndiggørelse, der ligger i den<br />

overvågede indtagelse. Andre argumenterer<br />

med, at virkningen af metadon<br />

ikke er døgndækkende, og at<br />

de fungerer bedre og sover bedre,<br />

når de deler deres indtagelse af metadon.<br />

Patienterne argumenterer<br />

ud fra deres personlige erfaringer.<br />

Personalet argumenterer ud fra de<br />

officielle retningslinjer. De tænker<br />

på sikkerheden, på at forhindre patienterne<br />

i at snyde og går ud fra en<br />

overbevisning om, at metadonkoncentrationen<br />

i blodet døgnet igennem<br />

er jævn som overfladen på en<br />

skovsø en vindstille dag. Parternes<br />

udgangspunkter er så forskellige, at<br />

konflikter er uundgåelige.<br />

For godt et år siden blev jeg ansat<br />

i Ambulatoriet i Turesensgade.<br />

Ambulatoriet behandler ældre<br />

patienter, der er så stabile, at man<br />

skønner, at det er både muligt og<br />

forsvarligt at lade dem afhente metadon<br />

på et apotek. Ambulatoriet<br />

har en betalingsaftale med Københavns<br />

Kommune, og rådgivningscentrene<br />

visiterer de patienter,<br />

som skønnes egnede til en apotekerudlevering<br />

til Ambulatoriet. De<br />

læger, der er ansat i Ambulatoriet,<br />

ordinerer metadon til afhentning<br />

én gang ugentlig på apotek og ser<br />

patienterne ca. én gang månedligt.<br />

Der er således tale om et klientel,<br />

som modtager en meget begrænset<br />

ydelse, og som kan administrere<br />

den ordinerede metadon fuldstændig,<br />

som de lyster.<br />

Ihukommende de mange konflikter<br />

jeg havde oplevet på behandlingsinstitutionerne<br />

omkring<br />

den overvågede indtagelse af metadon<br />

syntes jeg, det kunne være<br />

interessant at undersøge, hvordan<br />

patienterne administrerede deres<br />

metadon, når de helt selv kunne<br />

bestemme. Og lad det være sagt<br /&g