PDF-fil

busieco.samnet.sdu.dk

PDF-fil

Forebyggende miljøarbejde

& Miljøforvaltning

Arne Remmen

Institut for Samfundsudvikling og Planlægning

Aalborg Universitet


Ændring i miljøproblemerne

(Dansk Industri, 2001)

3


Forebyggelse - løsningerne

(Inspireret af Røpke, 1991)

7. Livsformer - Renere livsstil / Agenda 21

6. Strukturer - Nye lokaliseringsmønstre /infrastrukturer

5. Services - Nye transportformer

4. Produkter - Mere energieffektive biler

3. Materialer - Genanvendelige materialer

2. Produktion - Renere produktion af biler

1. Rensning - Katalysatorer

4


Den forebyggende miljøindsats

indsats

Virksomhedernes

miljøarbejde

er ændret

og

Kommunernes

miljøtilsyn?

5


Mest miljø for pengene

Miljø som omkostninger

• 3P: Polluter Pays Principle – rensning

--------------------------------------------

Miljø som ressource besparelser

• 3P: Pollution Prevention Pays – renere produktion

Miljø som forbedret image

• Miljøledelse: ISO 14001 / EMAS

Miljø som konkurrencefordele

• Renere produkter & miljømærkning

Miljø som fælles ansvarlighed

• 3P: Profit, People and Planet

6


Tilgange inden for virksomhedens hegn

Renere teknologi

Enkeltstående projekter

Teknisk miljø-optimering

Økonomisk begrundet

Aktør: Ingeniøren

Virksomheden som et

teknisk-materielt system

Miljøledelse

Løbende forbedringer

Organisatorisk forankring

”Bløde” begrundelser

Aktør: Medarbejderne

Virksomheden som et

socialt system

7


Produktorienteret

miljøledelse

8


(Brdr. Hartmann)

LCM – livscyklusbaseret miljøledelse

9


Organisatoriske forudsætninger LCM

• Høj prioritet fra topledelsen

• Motivation gennem konkrete forbedringer

• Parallelle indsatsområder – hvor gøre en forskel ?

• Aktiv medvirken af alle relevante funktioner, afdelinger

og medarbejdere

• Kommunikation og samarbejde internt

• Miljøgruppe som daglig ansvarlig

• Dialog og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

10


Produktkædesamarbejde

11


En produktorienteret miljøindsats

må bygge på viden om:

væsentlige miljøpåvirkninger fra vugge til grav

= materialeflowet

• har værktøjerne: LCA, miljømærkning,

miljøvaredeklaration

forbrugernes krav og ønsker til produktets miljøprofil

= værdiflowet

• Er på herrens mark: ??, Bruger-producent relationer,

detailhandlens rolle, Miljø-QFD

Kommunikation og samarbejde for at sikre gensidig

erfaringsudveksling /-opbygning i produktkæden

12


Sæt pris på miljøet !

• Integration af forretnings- og miljøstrategier via

Business Excellence og lign. modeller

• Oversættelse af ressourcebesparelser og reducerede

miljøomkostninger til øget overskudsgrad

• Synliggørelse af betydningen af et godt image for

virksomhedens stakeholder relationer

• Fokus på konkurrencefordelene ved renere produkter

via øget produktkædesamarbejde og mere fokus på

værdikæden

• Bæredygtighed /Global Compact– som ansvar for

økonomi, sociale forhold OG miljø.

13


Organisatoriske funktioner og

miljøchefens roller

Strategic Management

Environment as a part of

quality management

Techno Staff

Environment

in STRATEGIC

decision making

Middle

Management

Environment as a part of

corporate branding

Support Staff

Environment

in DAILY

decision

making

Production

Environment as a part of

securing the licence to operate

Source: Based on Mintzberg

14


Brug for begge kompetencer:

- miljøforbedringer og -dokumentation

15


Grønne Trafik Lys

Diode teknologi

• 2.100 kw (gamle: 6.500kw)

• Holdbarhed >10 år (gamle: 1år)

• Mindre affald og vedligehold

• Genanvendelige materialer

= 5.000 kg CO2 reduktion om året

I et typisk lyskryds reduceres elforbruget

svarende til en alm. husholdnings forbrug

af el til lys og elektriske apparater

(omkring 3.500 kWh om året)

16


Udviklingen i Vestas vindmøller

17


Den danske vindmøllesucces

Resultater

• Markant innovation: 500kw til 3Mw på 10 år

• Beskæftigelse: 21.000 (fabrikanter og underleverandører)

• Omsætning: 24 milliarder kr. i 2005 (globalt 34 mia.)

• 20% af elektricitetsforbruget dækkes via vindmøller

Baggrunden:

• Klare målsætninger i energipolitikken + hjemmemarked

• Up-scalering / learning by doing

• Andelsejede vindmøller / offentlig opbakning

• Prøvestation for vindmøller – innovation by interactions

• Finansiel støtte (afregningspris, investeringssubsidier..)

18


19

Problemer

Løsninger Aktører Incitamenter

Miljø og

økonomi

Rensning

Udledninger

Filter (endof-pipe)

Myndighederne

Myndighedskrav

Omkostninger

Renere

produktion

Ressource

forbrug

Miljøoptimeret

produktion

Virksomhederne

Reduktion

af omkostninger

Besparelser

Miljøledelse

Forudsætninger

Løbende

miljøforbedringer

Ledelse

og medarbejdere

Interessent

relationer

Image

Renere

produkter

Produktets

miljøpåvirkninger

Livscyklus

forbedringer

Produktkæde

aktører

Produktdifferentiering

Konkurrence

fordele


Produktorienteret miljøpolitik

Renere produkt program

Miljørådet: ca. 100 mio. kr. om året

Tilskudsområder

• Produktpaneler og brancheindsatser

• Udvikling af renere produkter

• Metode og værktøjer

• Marked - mærkning, grønne indkøb, mv.

• Affald og genanvendelse

• Miljøkompetenceordning for SMV

20


Grøn erhvervspolitik

Velfungerende markeder

• udbud og efterspørgsel

Organisationsudvikling

• integration i strategier og

dag-til-dag beslutninger

Grønne innovationer

• rammebetingelser for F&U

• Teknologisk fremsyn

21


Karakteristik af EU’s grønbog - IPP

• Afkoble økonomisk vækst og miljøpåvirkning

• Både miljøet og økonomien har fordele af offentlig

regulering og miljøpolitik,

• Integration of miljøhensyn i industriens praksis

• Marked som drivkraft via miljømærkning, mv.

• Teknologisk innovation som hjørnesten

• Kombinere teknologi skub, markeds træk og bløde

reguleringsformer til at fremme miljø innovationer

• Engagere interessenter i netværk, produktpaneler, etc

22


Integreret Produkt Politik - byggestene

Supply

side

activities

Economic

life-cycle

Shared

responsibility

Ecological product

innovation

Ecological

life-cycle

Extraction of

resources

Preproduction

Economic

life-cycle

Information /

communication

Frieder Rubrik, 2002

Creation of

markets

Product

idea

Product

development

Manufacture

Marketintroduction

Market

diffusion

Market

decline

Prevention/

reduction of

problematic

substances

Sustainable

consumption

Retailers

Consumption

Demand

side

activities

Explanation:

General building blocks

Disposal

Waste

disposal

Specific building blocks

23


Cleff/Rennings 1999

En Innovationsfremmende Miljøpolitik

24


Governance og IPP

• øget selv-regulering via internalisering af industriens

miljøansvar i ledelsessystemer (ISO 14001), codes of

conduct etc.

• brug af markedsbaserede instrumenter som grønne

afgifter, miljømærke, tilskudsordninger, etc.

• skift fra command-and-control regulering hen mod en

faciliterende rolle for offentlige myndigheder (og så….)

• stakeholder deltagelse af relevante aktører i

formulering af nye politikker og uddelegering af

ansvar for implementering af politik initiativer

• internationalisering af governance former, inclusiv

normativ produkt regulering i EU regi

25


Konklusioner:

1) Afkoble økonomisk vækst og miljøpåvirkning

- Fordoblet den økonomiske vækst med et stabilt energiforbrug de sidste 25år

2) Både miljø og økonomi har fordele af miljøpolitikken

- produktregulering kan fremme eco-innovations

3) Integration of miljøhensyn i industriens daglige praksis

- alle afdelinger i virksomheden og produktkædeaktører skal spille med

4) Marked som drivkraft via miljømærkning, grønne indkøb etc

- forbrugererne og kunderne har en central rolle

5) Teknologisk innovation som en hjørnesten med kombination af

markedstræk og teknologiskub (forskning og udvikling)

6) Engagere alle interessenter i partnerskaber, produktpaneler, etc

7) Øge befolkningens opmærksomhed og engagement

- det nytter at gøre noget – mange bække små….

8) Miljøpolitik fremmer bæredygtigt forbrug og produktion

- politik er en fornyelig ressource

26


TAK for

opmærksomheden

27


Bæredygtighed & usamtidighed

Bæredygtighed

• Udvidet problem- og

løsningsforståelse

• Fremskridt og læring

• ECO-efficiency og Tripple

bottom line

• Plus sum

• Teknologisk innovation

som omdrejningspunkt

Usamtidighed

• Virksomhedernes indsats er

på forskellige trin

• Praksis versus ”retorik”

• Miljøforbedringer opsluges

af vækst

• To skridt frem, og et ….

• Nogle problemer løses,

mens nye dukker op

28


To rationalitetsforståelser

Teknisk rationel (pyramiden)

Væsentligste miljøpåvirkninger

Værktøjet = LCA = ”videnskabeligt funderet”

Dokumentation

Sociale processer (værktøjskassen)

Lave forbedringer – skabe motivation

Forskellige værktøjer afhængig af formålet

Organisatorisk forankring – alle afdelinger

Samarbejde i produktkæden / stakeholders

29


Værktøjskassen

30


Prioritering af miljøindsats

Vælg indsatsområder efter

• Væsentlige miljøproblemer

• Indflydelsesmuligheder

• Forbedringspotentialer

31


Tommelfinger regler - 6 RE

Re-think

Re-duce

Re-cycle

Re-use

Re-pair

Re-place

– gentænk produktet og dets funktioner

– nedsæt forbruget af energi og ressourcer

– vælg materialer som kan genanvendes

– design så produktet kan genbruges

– lav produktet nemt at reparere

– erstat miljøfarlige stoffer med mere

miljøvenlige alternativer

32


7 - Optimering af bortskaffelsen

• Genanvendelse af produkt

• Bedre indsamling og sortering

• Genbrug af materialer

• Renere affaldsforbrænding

0 - Ny konceptudvikling

• Dematerialisering

• Fælles brug af produktet

• Integrering af funktioner

• Fra produkt til service

UNEP: ECO-design, 1997

1 - Udvælgelse af miljøvenlige

materialer

• Mindre miljøfarlige materialer

• Fornybare materialer

• Materialer med lavt energiindhold

• Genanvendte materialer

• Genbrugelige materialer

6 - Optimering af levetid

• Driftsikker og holdbar

• Nem vedligeholdelse og reparation

• Produkt med modulstruktur

• Klassisk design

• Brugeren passer på produktet

- +

2 - Mindre forbrug af

materiale

• Reduktion af vægt

• Reduktion af (transport) volumen

5 - Reduktion af miljøpåvirkningen

ved brugen

• Lavt energiforbrug

• Ren energi kilde

• Få nødvendige hjælpestoffer ifm. brugen

• Ingen brug af energi- /hjælpestoffer

Produktets miljøprofil

-spider-web / eco-compass / LiDs-wheel

4 - Effektivt distributionssystem

• Mindre / mere miljøvenligt emballage

• Effektiv transportform

• Effektiv logistik

3 - Optimering af produktionsteknologi

• Anvendelse af renere teknologi

• Færre produktionsprocesser

• Lavere energiforbrug

• Lav affaldsgenerering

• Få/rene hjælpestoffer i produktionen

Ny miljøprofil

- mål for produktudviklling

Miljøprofil

- eksisterende produkt

33


Politiske instrumenter og ny EU fokus

• Normative virkemidler

- Miljøgodkendelser baseret ”Bedst tilgængelig teknologi” (BAT)

- Integrated Pollution Prevention Control (EU direktiv)

- Differentieret tilsyn

- Produktregulering (RoHS, WEEE, EuP)

• Økonomiske virkemidler

- Udviklingsprogrammer for renere teknologi, miljøledelse og renere produkter

- Grønne afgifter på ressourceforbrug og udledninger (tilbageføring)

• Informative virkemidler

- Miljømærkning af produkter / miljøvaredeklarationer

- Grønne regnskaber / miljøredegørelser

• Institutionelle virkemidler

- Selvregulering (miljøledelse med tredjeparts certificering)

- Involvering af interessenter (brancheorganisationer, græsrødder, etc)

- Frivillige aftaler (PVC, opløsningsmidler, etc.)

34

More magazines by this user
Similar magazines