Lyngby kirkeblad maj - aug 2012

N y h e d e r & A r r a n g e m e n t e r 3
Lyngby kirke over alle grænser
af Leif Bork Hansen
Ved en Skærtorsdagsgudstjeneste
i Lyngby kirke lyste Henrik Goldschmidt
velsignelsen på hebraisk.
Vel signelsen lystes således både på
hebraisk og dansk! Henrik Goldschmidt
er solooboist i Det kgl.
Kapel og initiativtager til The Middle
East Peace Orchestra, hvor israelere
og palæstinensere spiller i samme
orkester.
Digteren Benny Andersen taler
om at bryde sin sjælelige isolation
ved at åbne sig for sit livs vigtigste
indvandring. Hvor vi ellers har travlt
med at vogte grænser, findes der altså
også en anden mulighed: at træde
over grænsen til den anden. Mit hjertes
indvandrer, kalder han digtet til
den elskede! At åbne sig for sit livs
vigtigste indvandring, kærligheden!
Og så har jeg oven i købet haft
den glæde at velsigne et par, der om
formiddagen var blevet registreret af
vores borgmester og om eftermiddagen
blev velsignet i Lyngby kirke.
Jeg tiltalte dem ud fra et ritual, der
forudsætter, at de er et ægtepar.
Da jeg gik på universitetet for
at læse til præst, som min far, blev
vi på ægte luthersk vis opdraget i at
markere modsætninger. Der er en
vending, der går igen i Den augsburgske
bekendelse, nemlig: De fordømmer!
Katolikker fordømmes, jøder
fordømmes, muslimer fordømmes!
Da de bosniske flygtninge bad
Danmark om beskyttelse – og bogstaveligt
rykkede ind i Kgs. Lyngby
sogn – i det gamle lungehospital på
Jægersborgvej – serbiske, kroatiske
og muslimske flygtninge – blev
spørgsmålet det modsatte: Hvordan
kan vi rumme hinanden?
Peter Schmidt var med til den
første dansk-jugoslaviske venskabsaften
i Lyngby kirkes sognegård. Han
er i dag formand for Kgs. Lyngby
menighedsråd.
Søren Kierkegaard taler i sit værk
Kjærlighedens Gjerninger om kærligheden
til den elskede. At det er lige
præcis den pige blandt alle. Det er
det han kalder for-kærligheden. Men
han taler også om en kærlighed, der
netop ikke udelukker nogen, det er
kærligheden til næsten. Hvis denne
fordring, denne kærlighed, der går
på tværs af vore grænser, ikke findes,
ville der intet håb være.
Da Julie – min kollega – talte til
Ulla Hovgaards bisættelse – spurgte
hun: Var Ulla kirkelig? Julie svarede:
Hun var kirken! Hun var Lyngby
kirke. Ulla var næstformand for Kgs.
Lyngby menighedsråd. Dagen før
Ulla døde havde vi haft en debat om
visioner for Folkekirken – politikerne
meldte fra af den ene eller anden
grund – så Jørgen, min kollega, tog
sig af visionerne. Heri deltog Ulla på
sin begejstrede, humoristiske facon.
Det er min vision for Folkekirken: At
enhver er sat til at være Lyngby kirke
– enhver er sat til at være lys og salt
for hinanden! Tak!
Markedsdag om dialog
og integration
Lørdag d. 9. juni kl. 10-16 afholder
Lyngby kirke og Christianskirken fælles
markedsdag i Christianskirken.
Et kor, der arbejder med musik
fra 3. verden, synger sammen med
afrikanske musikere, og Lyngbykirkernes
Børnekor, gospelkoret Faith og
Caroline Amalie Koret optræder.
Dialog-missionær Dorthe Langaas
holder multimedie-foredrag om kultur
og dialogarbejde i Zanzibar. Der
sælges lækker afrikansk og dansk mad
og godt kunsthåndværk fra Afrika.
Der er udstillinger om afrikanske
migrationskirker i Lyngby, folkekirkens
integrationsarbejde i Danmark
samt dialogarbejdet i Zanzibar.
Zanzibar er en lille ø ved Tanzanias
østkyst, hvor der bor 98 % muslimer
og under 2 % kristne, et samfund
præget af politiske og religiøse
spændinger. Danmissions udsendte
arbejder for dialog og fred mellem
kristne og muslimer, bl.a. gennem et
syprojekt for kvinder, start af egen
virksomhed og etablering af komitéer
for religiøse ledere.
Overskuddet fra Markedsdagen
går ubeskåret til dialogarbejdet i
Zanzibar!