Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
Social ulighed og tilslutning til velfærdsstaten Private Equity Funds ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 1.1 Udvikling i <strong>til</strong>sagt kapital <strong>til</strong> kapitalfonde i Danmark<br />
Kilde: Vækstfonden 2007<br />
Men ikke blot i en dansk sammenhæng er investeringer foretaget af kapitalfonde taget<br />
<strong>til</strong>. På verdensplan ligger kapitalfondenes investeringsniveau <strong>og</strong> omfang på det højeste<br />
n<strong>og</strong>ensinde. Forskellige undersøgelser estimerer, at der i øjeblikket findes 2700<br />
kapitalfonde på verdensplan, <strong>og</strong> at disse fonde står for i omegnen af 25 procent af den<br />
globale fusions- <strong>og</strong> opkøbsaktivitet [M&A aktivitet]. Halvdelen af den samlede mængde<br />
lån er optaget af de selv samme 2700 fonde, <strong>og</strong> hver tredje børsintroduktion er et<br />
resultat af en exit-strategi fra en af kapitalfondenes ejerskaber (Thomsen & Vinten,<br />
2008: 8). I følge den europæiske private equity brancheorganisation, European Venture<br />
Capital Association [EVCA], lå den samlede opkøbsaktivitet i Europa i 2006 på 50 mia.<br />
euro <strong>og</strong> overgik således USA, hvor den samlede aktivitet beløb sig <strong>til</strong> 25 mia. euro<br />
(Thomsen <strong>og</strong> Vinten, 2008a: 3). Volumen <strong>og</strong> omfanget af kapitalfondenes engagement<br />
angiver, at det er en ejerskabsstruktur af ganske betydelig størrelse, <strong>og</strong> hvis<br />
engagement <strong>og</strong> metoder skal tages seriøst. Knap 30 års eksistens vidner om en<br />
ejerskabsform, som synes kommet for at blive.<br />
Trods den megen opmærksomhed <strong>og</strong> fondenes vidtfavnende økonomiske omfang, er<br />
der forbundet megen uvidenhed, ja nærmest mystik, omkring deres aktiviteter <strong>og</strong><br />
metoder. Hvilke kendetegn karakteriserer de virksomheder, som typisk vælges som<br />
’Targetvirksomhed’ - er det de cashflow generende, eller er der andre gennemgående<br />
karakteristika? Og hvad er det fundamentale rationale bag ejerskabsstukturen? Det<br />
manglende kendskab gælder ikke blot den almene offentlighed, men i høj grad <strong>og</strong>så for<br />
personer, som beskæftiger sig med virksomhedsøkonomiske spørgsmål, herunder<br />
argumenter bag valg af forskellige ejerskabsformer.<br />
4