Noter til E6 - dirac
Noter til E6 - dirac
Noter til E6 - dirac
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
38 Hypoteseprøvning<br />
Tabel 4.1 Rismelsbillers overlevelse ved forskellige giftdoser: forventede antal<br />
hvis giften virker på samme måde for alle fire koncentrationer.<br />
koncentration<br />
0.20 0.32 0.50 0.80<br />
antal døde 85.4 40.9 32.0 29.7<br />
antal ikke døde 58.6 28.1 22.0 20.3<br />
i alt 144 69 54 50<br />
Derefter udregner vi de »forventede« antal by j = n j<br />
b θ og nj −by j og får tallene<br />
i tabel 4.1. Kvotientteststørrelsen −2 ln Q (formel (4.2)) sammenligner nu disse<br />
tal med de observerede antal (tabel 2.2 side 9):<br />
−2 ln Q obs = 2 ` 43 ln 43 50 47 48<br />
+ 50 ln + 47 ln + 48 ln<br />
85.4 40.9 32.0 29.7<br />
101 ln 101 19<br />
+ 19 ln<br />
58.6 28.1 + 7 ln 7<br />
22.0 + 2 ln 2 ´<br />
20.3<br />
= 113.1.<br />
Grundmodellen har fire ukendte parametre, og hvis H 0 er rigtig, er der én<br />
ukendt parameter, så −2 ln Q-værdien skal sammenlignes med χ 2 -fordelingen<br />
med 4 − 1 = 3 frihedsgrader. I denne fordeling er 99.9%-frak<strong>til</strong>en lig 16.27 (se<br />
f.eks. tabellen side 118), så der er langt under 0.01% sandsynlighed for at få en<br />
værre −2 ln Q-værdi hvis hypotesen er rigtig. På den baggrund må vi forkaste<br />
hypotesen og dermed konkludere at der er signifikant forskel på virkningen af<br />
de fire giftkoncentrationer.<br />
Multinomialfordelingen<br />
⊳ [Fortsat fra side 23.]<br />
Det kan ske at den faglige problems<strong>til</strong>ling siger at sandsynlighedsparameteren<br />
θ i virkeligheden kun kan variere i en vis delmængde Θ 0 af<br />
parameterrummet. Hvis Θ 0 er en differentiabel kurve eller flade, så er<br />
problemet »pænt« set fra den matematiske statistiks synspunkt.<br />
Eksempel 4.3 (Torsk i Østersøen)<br />
⊳ [Fortsat fra eksempel 3.3 side 24.]<br />
Ved simple ræsonnementer – som dog er af mindre interesse i nærværende<br />
sammenhæng – kan man vise at hvis torskene parrer sig med <strong>til</strong>fældigt uden<br />
hensyntagen <strong>til</strong> genotype, og hvis populationen er lukket og i ligevægt, så vil de<br />
tre genotyper optræde med sandsynlighederne θ 1 = β 2 , θ 2 = 2β(1 − β) og θ 3 =<br />
(1−β) 2 hvor β er brøkdelen af A-gener i populationen (β er sandsynligheden for<br />
at et <strong>til</strong>fældigt valgt gen er A.) – Denne situation omtales som Hardy-Weinberg<br />
ligevægt.<br />
Man kan nu undersøge om de foreliggende observationer tyder på at de tre<br />
torskepopulationer hver især er i Hardy-Weinberg ligevægt; her indskrænker