KUNST og MUSIK på livet løs...! - Odense Bys Museer

museum.odense.dk

KUNST og MUSIK på livet løs...! - Odense Bys Museer

KUNST og MUSIKlivet løs...!

Natur,

dyr, leg, sport

og mytologi

1890-1940

I dag ved de fleste børn, hvordan det er

at være ved stranden, at lege i det fri,

at dyrke eller at se på sport. De kender

også til mange af de mytologiske fortællinger

om de gamle græske og nordiske

guder og helte.

Men sådan har det ikke altid været!

Først i begyndelsen af 1900-tallet blev

det mere almindeligt at deltage i forskellige

udendørs aktiviteter som fx at

gå til gymnastik, fodbold eller at være

spejder. Man opdagede, at det var vigtigt

for børn og voksne at få motion og

sund mad for at leve et godt og langt liv.

Også tidens kunstnere og komponister

var optaget af kroppen, naturen

og sundheden. Det kan man se på de

to udstillinger i Odense: Livslyst. Sundhed

– Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890-

1940 på Fyns Kunstmuseum og Livsstykker.

Mænd, myter og stærke dyr i Anne

Marie Carl-Nielsens kunst 1890-1940 på

Carl Nielsen Museet.

Vi håber, at dette materiale giver jer

lyst til at vide mere om billedkunst

og musik fra perioden 1890-1940.

God fornøjelse!

2 s. s.

Natur og dyr

6 s.

4Børnenes liv og leg

s.

Sport og dans

s.

10

8Olympiske

sportsgrene

Græske og

nordiske myter

og henvisninger

s. 12Lærervejledning


Natur og dyr

OPGAVER

Omkring år 1900 begyndte man at

dyrke friluftslivet. Det gjaldt og

kunstnerne, der gerne tog væk fra

de beskidte byer og ud i naturen,

hvor de kunne opleve solen, himlen,

havet, bjergene eller skoven og nyde

sollysets sunde stråler eller den friske

hav- eller bjergluft. Disse indtryk

omsatte de til fx maleri, skulptur,

musik og digtekunst. Derfor

kender vi fra denne periode mange

landskabsbilleder og motiver med

mennesker og dyr.

Mange malere og billedhuggere

kunne især godt lide at fremstille

de store og stærke dyr: Heste, køer

og tyre, hvor man rigtig kan se dyrenes

stærke muskler og kraftfulde

bevægelser.

I store landskabsmalerier ser man

fx stærke soldater, der rider i vandet

for at få en afslappende dukkert,

men hestene vises også på billeder,

som fortæller om bondens hårde arbejde

i marken.

1

2

1. Ernst Zeuthen, Solopgang, ca. 1928. Olie på lærred, 51 x

64 cm. Esbjerg Kunstmuseum

2. Peter Hansen, Pløjemanden vender, 1900-1902. Olie på

campoboard, 92 x 124 cm. Faaborg Kunstmuseum

3. Anne Marie Carl-Nielsen, Høvding, Jysk hingst, 1942.

Bronze, 26 x 28 x 9 cm. Carl Nielsen Museet

4. Anne Marie Carl-Nielsen, Brummende tyr, 1894. Bronze,

10 x 14,5 x 6,5 cm. Carl Nielsen Museet

5. Oscar Matthiesen, Officerer ved det skaanske Dragonregiment

i Ystad, 1908. Olie på lærred, 98 x 189 cm. Privateje

6. Anne Marie Carl-Nielsen, Kåde tyre, 1898. Gips, 15 x 11 x

18,5 cm. Carl Nielsen Museet

3

4


3

5

1. Prøv at se, hvordan

kunstnerne maler og modellerer

de stærke dyr. Kan I selv tegne nogle

af de samme dyr eller forme dem i ler,

modellervoks eller trylledej?

2. Nogle komponister har også skrevet musik,

der handler om dyr. Den franske komponist

Camille Saint-Saëns skrev i 1886 værket Dyrenes

Karneval. Prøv at lytte til musikken. Selv om man

3. Fra perioden 1890-1940

ikke kan se dyrene, kan de forskellige instrumenter

godt give en idé om, hvilke slags dyr – sto-

findes også mange kendte sange om

naturen og årstiderne. Teksterne til disse

re, små, farlige, hurtige, langsomme, mærkelige

osv. – komponisten har tænkt på.

sange er skrevet af forfattere som Jeppe Aakjær

og Johannes V. Jensen. Forfatterne kunne med ord

Hvilke instrumenter er med? Får de

beskrive deres oplevelser i og af naturen. Bagefter har

dig til at tænke på nogle bestemte

dyr?

komponister som blandt andre Carl Nielsen skrevet melodier

til digtene. Syng sange som Danmark nu blunder den lyse

nat, Se dig ud en sommerdag eller Han kommer med sommer,

han kommer med sol. Hvad handler disse sange om?

4. Carl Nielsen var også kendt for at skrive større musikværker

for orkester. Et af disse hedder Helios-ouverturen. Han skrev

værket i 1901-02, mens han var i Grækenland med sin hustru,

Anne Marie Carl-Nielsen. Helios er et græsk ord, der betyder

sol. Carl Nielsens Helios-ouverturen er netop en hyl-

6

dest til solen og til naturen. Hvad tænker I på, når I lytter

til musikken? Prøv at inddele musikken i afsnit

og derefter tegne billeder, som passer til de forskellige

afsnit.


1

Børnenes liv og leg

For cirka 100 år siden begyndte kunstnere at vise børnenes hverdagsliv.

Man kan på tidens malerier se børn, der leger i det fri. Fx boede maleren

Peter Hansen på et tidspunkt i København, hvor han malede billeder

af legende børn på byens pladser.

Det blev også mere almindeligt at tage til stranden. Nogle var endda så

heldige at have et lille bade- eller sommerhus ved vandet. Maleren Fritz

Syberg har malet mange billeder, der forestiller hans egne børn ved

stranden ved Fyns Hoved. Fotografiapparatet var ganske vist opfundet

dengang, men man tog ikke billeder på samme måde, som man gør i

dag. Derfor kan man se malerierne som et slags familiealbum, selv om

de fleste af dem nu hænger på forskellige kunstmuseer.

Anne Marie Carl-Nielsen brugte også sine egne børn som modeller for

sine skulpturer. Hun formede både egentlige portrætter af børnene og

brugte dem, når hun skulle udføre en skulptur med et mytologisk motiv,

fx med den græske vingud, Bacchus.

2

3

1. Prøv at lege

nogle af de kendte

lege, som børnene

også legede for 100 år

siden. Det kunne fx være

Blindebuk, Bro bro brille!

eller Ræven og kyllingerne.

2. Carl Nielsen

skrev i 1921 korværket

Fynsk Forår, der og

handler om naturen og hverdagslivet.

Prøv at høre sangen

Nu vil vi ud at lege herfra.

Hvad foregår der i

sangen?

3. Carl Nielsen var

selv et legebarn, og han

skrev også små stykker, der

minder os om legen, fx de små

klaverstykker, Humoreske-Bagateller.

Stykkerne hedder bl.a. Snurretoppen,

Sprællemanden og Dukke-

March. Hvad tænker du på, når du

hører musikken? Hvorfor? Prøv

at forklare det med ord eller

vis det med din krop.


4

5

4. Tidligere brugte

børn naturen meget i

deres leg. Fx lavede de instrumenter

af græsstrå, blade

og pinde. Prøv selv at finde

ting i naturen og brug

dem til at lave lyde.

5. Mange danske

sange handler om forår,

sol og sommer. Prøv at synge

fx Det er i dag et vejr, Du

danske sommer eller April, april.

Prøv dernæst at sammenligne

stemningen på billederne med

disse sange. Er der ting, der

går igen?

1. Anne Marie Carl-Nielsen, Bacchus, 1898.

Gips, 89 x 45 x 30 cm. Carl Nielsen Museet

2. Fritz Syberg, Børnene bader, 1908. Olie på lærred,

42 x 58 cm. Faaborg Museum

3. Anne Marie Carl-Nielsen, ”Så stor”, 1895-96.

Bronze, 16 x 13,5 x 11 cm. Carl Nielsen Museet

4.Illustration, Börnerim, Remser og Lege,

”At tage Blindebuk”, (1896)

5. Peter Hansen, Legende børn på Christianshavns

Vold, 1898. Olie på lærred, 83 x 109 cm.

Faaborg Museum

5


Sport og dans

1

Omkring år 1900 begyndte man at interessere sig for at

dyrke motion, spise sundt, gå mere op i rengøring osv.,

fordi der var alt for mange børn og voksne, som blev

syge og døde tidligt.

Man begyndte for alvor at lave gymnastik, og det

gjaldt både mænd, kvinder og børn. I første omgang

var det i form af ”hjemmegymnastik”, hvor man kunne

følge nogle gymnastikprogrammer og lave forskellige

øvelser for at holde alle kroppens muskler i gang.

Ud over hjemmegymnastikken blev det også almindeligt,

at børn skulle have gymnastik i skolen for at blive

sunde og stærke. Samtidig blev det populært at dyrke

holdsport. Mange af nutidens boldklubber, roklubber

og atletikklubber stammer fra den tid. Her kunne børn,

unge og voksne komme ud og røre sig.

I samme periode begyndte man også at danse. På det

tidspunkt var der ikke popmusik eller børne-MGP, CDog

mp3-afspillere, hvor man kunne høre god musik.

Musik var noget, man kun kunne opleve blive spillet på

rigtige instrumenter og – fra 1920’erne – i radioen. Og

man kendte mest til klassisk musik eller til ældre folkemusik

og -danse. Men efterhånden opstod der andre

typer musik – ofte inspireret af musik fra andre verdensdele.

Hvis man hører fx jazz, tango og can can eller

anden musik fra starten af 1900-tallet, kan man høre

nogle mere livlige og hurtige rytmer. Det har muligvis

inspireret kunstnerne til at skildre dansende mænd og

kvinder på en måde, så de virker meget rytmiske i bevægelserne.

2 3


7

4

1. Harald Giersing, Danserinde på gul baggrund, (1920). Olie på træfiberplade,

115 x 92 cm. Fyns Kunstmuseum

2. Adam Fischer, Fodboldspiller, 1915. Bronze, 24 x 33 x 14 cm. Fuglsang Kunstmuseum

3. Kai Nielsen, To unge Bourgeoisidamer, der gør morgengymnastik, 1920. Bronze,

32 x 15 cm. Ny Carlsberg Glyptotek

4. J.P. Müller, Mit System, 1904. Billederne i bogen forestiller J.P. Müller og hans søn, Ib,

og viser, at gymnastik er sundt, både når man er en baby, en dreng på 4 ½ år og voksen.

5. Anne Marie Carl-Nielsen, Rytmisk dans, 1915. Sølv, 16,5 x 5,5 x 4,5 cm. Carl Nielsen

Museet

5

1. Prøv at lege nogle af de ældre

sang- og danselege: Og gå så din vej, Fingerpolka,

Ruder Es, Skomagerpolka eller Ritsch

Ratsch.

2. Omkring år 1900 opstod der en moderne rytmisk musik.

De dansende rytmer hører vi også i Carl Nielsens musik, fx i operaen

Maskarade (Magdalones dansescene og Hanedansen) og i tidens

nyeste musik, jazz-musikken. Prøv at danse til de forskellige typer

musik. Hvordan virker de forskellige typer rytmer på kroppens bevægelser

og på trinnene?

3. Den franske komponist Erik Satie skrev i 1914 nogle klaverstykker, Sports

et divertissements, der var inspireret af forskellige populære sportsdiscipliner,

bl.a. golf, tennis og dans. Prøv at finde noget musik, hvor I kan forene

sport og dans på en sjov måde, og lav en lille opvisning.

4. Øvelserne, der er vist på billederne her, stammer fra bogen Mit system

af J.P. Müller (fra 1904). De viser, hvordan 15 minutters gymnastik hver

dag gør en stærk og sund. Bogen blev meget populær både i Danmark

og i udlandet: den blev oversat til 24 forskellige sprog! Ægteparret

Carl Nielsen og mange andre kunstnere lavede også de forskellige

øvelser for at holde sig i god form! Prøv øvelserne,

som er vist på billederne her på siden. Hvis I skulle

lave et lille gymnastikprogram, hvor man fi k rørt

arm-, ben-, ryg- og mavemuskler, hvad

ville I så lave?


Olympiske sportsgrene

Oprindeligt fandt de Olympiske Lege

i det gamle Grækenland sted fra år

776 f. Kr. til år 393 e. Kr. ved helligdommen

Olympia. Sportskonkurrencerne

var en del af de religiøse fester

til ære for de græske guder. I slutningen

af 1800-tallet tog franskmanden

Pierre de Coubertin initiativ til at

genindføre de Olympiske Lege. I 1896

holdt man så OL for første gang i nyere

tid, og de har været afholdt hvert

4. år lige siden. Man havde fra 1896

konkurrencer inden for mange af de

samme sportsgrene, som vi ser i dag:

Boksning, brydning, bueskydning,

cykling, fodbold, kuglestød, løb, rytmisk

sportsgymnastik, ridning, roning,

sejlsport, skydning, svømning,

tennis, udspring, vandpolo, vægtløftning

osv. Man kan tale om hastighedssport,

hvor det gælder om

at være hurtig, og om kraftsport,

hvor det gælder om at være

stærk. Efterhånden er der

kommet mange flere

sportsgrene til, som

man ikke kendte

dengang: judo, taekwondo,

trampolinspring

osv.

Ud over sportskonkurrencer

afholdt

man i perioden

1912-1948

også kunstkonkurrencer.

Her

kunne kunstnere

anonymt indsende

kunstværker (skulptur,

maleri, litteratur,

musik eller arkitektur),

der var inspireret af de

olympiske sportsgrene, og for

disse vinde medaljer af guld, sølv

eller bronze. Formålet var, at man

skulle dyrke både kroppen og ånden,

altså være i god form og samtidig

være i stand til at nyde kunst. Man

talte både om ”en sund sjæl i et sundt

legeme” og om ”en levende ånd i en

veltrænet krop”. Billederne her på siden

forestiller værker, der alle har

tilknytning til olympiske kunstkonkurrencer,

og der findes flere eksempler

på danske kunstnere og arkitekter,

der vandt medaljer.

1. Lav jeres egne

Olympiske Lege med konkurrencer

i fx kapgang, løb, længdespring,

kuglestød og diskoskast (brug

freesbee i stedet!).

2. Mange kunstnere var meget optaget af sporten,

og man kan finde mange sjove eksempler på

sportsværker i skulptur, maleri, musik og ved stadionbyggerier,

sportsanlæg osv., der både viser de

hurtige og de stærke sportsfolk. Tegn, mal eller modeller

i ler, modellervoks eller trylledej en figur i

bevægelse med udgangspunkt i jeres egne konkurrencer

eller fotografier af sportsmænd og

sportskvinder. Hvordan viser man en figur

i bevægelse? Hvordan viser man

musklernes kraft og de spændte

muskler?

1

3. Der blev også skrevet

sange og musik, der handler

om sport. Carl Nielsen skrev en

Boksesang (se noderne her på siden).

Den er meget kort og kan synges som

kanon. Hør den på http://museum.odense.

dk/Boern_og_Unge/Undervisning/Livslyst.aspx

og prøv om I kan synge den.

Hvis I selv skulle lave melodi til sangen,

hvordan skulle den så lyde? Hvilke instrumenter

og lyde ville være gode

til at vise bokserens bevægelser

med?


2 4

5

3

6

1. Anne Marie Carl Nielsen, Pige parat til udspring, 1910. Bronze, 9,5 x 6 x 4 cm.

Carl Nielsen Museet

2. Anne Marie Carl-Nielsen, To brydere, ca. 1931. Bronze, ca. 13,4 x 10 x 8,5 cm.

Carl Nielsen Museet

3. Jean Gauguin, Nævefægter. Stående nøgen mand, 1922. Bronze, 210,5 x 100 x 146 cm.

Statens Museum for Kunst

4. Anne Marie Carl-Nielsen, Diskoskaster, 1920-30. Bronze, 17 x 5 x 5,5 cm. Carl Nielsen Museet

9

5. Knud Nellemose, Ung mand med diskos, 1942. Bronze, højde: 200 cm. Københavns Kommune

6. Aage Nielsen-Edwin, Badende pige, u.å. Kalksten, 58 x 34 cm. Vejle Kunstmuseum


1

Græske og nordiske myter

De gamle græske og nordiske myter

er ofte blevet anvendt i billedkunstens

historie. Omkring år 1900 kunne kunstnerne

lide at vise myternes store og stærke

mandlige helteskikkelser eller meget

smukke gudinder eller heltinder.

Fx skildrede kunstnerne Herakles fra den

græske mytologi. Han havde lige så mange

kræfter som tolv granvoksne mænd

tilsammen, og den styrke gjorde ham i

stand til at bekæmpe mange mytologiske

væsner. Som straf for et drab skulle Herakles

udføre tolv opgaver, som hver især

var umulige at løse for et almindeligt menneske.

Men Herakles var halvt gudesøn, og

derfor kunne han uden problemer overvinde

fx en enorm søslange med ni hoveder.

Fra nordisk mytologi skildrede kunstnerne

ofte tordenguden Thor. Han fremstilles

som en stor og stærk mand, der både

kæmpede mod jætterne og mod Midgårdsormen.

2

I kunstværker ligner mytologiens

stærke mænd og skønne kvinder meget

virkelighedens sportsmænd og -kvin-

0

der. Derfor må man ofte kende titlen på kunstværket

for at finde ind til historien bag det. Selv om

de mytologiske fortællinger er flere tusinde år

gamle, er de stadig populære i såvel kunsten som

i moderne børnebøger, tegneserier, tegnefilm, julekalendere,

computerspil osv.

Ikke kun kunstnere og forfattere syntes, at de

gamle myter var spændende og farverige. Også

komponisterne brugte flere af de kendte mytologiske

fortællinger – og især de græske guder

– som inspiration for deres musik. Carl

Nielsens musikværk Pan og Syrinx (1918), Igor

Stravinskys Apollon musagetes (1928) eller

Claude Debussys En fauns eftermiddag

(1894) er alle berømte eksempler

på, hvordan mytologien

bruges som inspiration i periodens

musik. Man kan også se, at Anne

Marie Carl-Nielsen var inspireret af

græsk mytologi, da hun skulle lave

et stort skulpturmonument over

sin mand, som nu står i København.

Han vises som en græsk skovgud, Pan,

der sidder nøgen på hesten Pegasus og

spiller på panfløjte, som også er et instrument,

man kendte fra de græske

myter og historier (se fig. 5).


4

3

5

1. Hvilke af de gamle

guder og helte fra den nordiske

eller græske mytologi kender du?

Hvorfra?

2. Prøv at beskrive, hvad du ser på malerierne

eller skulpturerne. Hvad forestiller de? Hvordan

har kunstneren vist kroppen og musklerne?

3. Prøv at læse eller høre fortællingerne om fx Herakles

og Thor. Lav dernæst et skuespil, en historie

eller en tegneserie om hovedpersonerne, hvor

den samme historie fortælles. I kan også tage billeder

af hinanden, hvor I leger, at I er en af de

stærke guder og helte. Indsæt fx billederne

i programmet Photo Story, og brug musik

eller tale for at lave en kort billedfortælling

om den helt, I har

valgt.

6

1. Carl Johan Bonnesen, Thors Kamp mod jætterne, 1926,

Glud & Marstrand, Åløkke Allé/Næsbyvej, Odense.

2. Anne Marie Carl-Nielsen, Thors kamp med Midgårdsormen,

1887. Bronze, 142,5 x 78 x 60. Carl Nielsen

Museet

3. Rudolph Tegner, Herakles og Hydraen, 1918-19.

Bronze, 611 x 597 x 168 cm. Helsingør Kommune

4. Anne Marie Carl-Nielsen, Herkules’ kamp med den

lernæiske Hydra, (1920) Gips, 27 x 21 cm. Carl Nielsen

Museet

5. Anne Marie Carl-Nielsen, Musikkens genius (skitse

til Grønningen-Monumentet), 1932-33. Gips, 60 x

26 x 25 cm. Carl Nielsen Museet

6. Holger H. Hansen, Sigyn og Loke, (1914). Fresko,

cementpuds på gipsplader, 152 x 124,5 cm.

Fuglsang Kunstmuseum

11


Lærervejledning og henvisninger

Materialet er bygget op omkring fem emner: Natur og dyr – Børnenes liv og leg –

Sport og dans – Olympiske sportsgrene – Græske og nordiske myter. Det omhandler

periodens generelle interesse for naturen samt for sunde og stærke mennesker.

Disse emner ses især i forhold til ægteparret Anne Marie Carl-Nielsen og Carl

Nielsens kunst: Hun var billedhugger, og han var komponist. Man kan møde deres

værker både på Livslyst. Sundhed – Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940 på Fyns

Kunstmuseum og på den mindre udstilling Livsstykker. Mænd, myter og stærke dyr i

Anne Marie Carl Nielsens kunst 1890-1940 på Carl Nielsen Museet. Begge udstillinger

er aktuelle i perioden 12. september 2008 til 11. januar 2009.

Målgruppe

Materialet er udarbejdet til pædagoger/undervisere og kan anvendes til forskellige

aldersgrupper: førskolebørn, 0. – 3. klasse og evt. 4. – 6. klasse.

Formål

Materialet består af introducerende tekster, gengivelser af kunstværker samt

op-gaver og aktiviteter.

Flere af opgaverne kan bruges tværfagligt i forbindelse med undervisningen i

fx billedkunst, musik, dansk, historie og idræt.

Da materialet henvender sig til en meget bred målgruppe, har vi bygget det op

således, at der er en progression i sværhedsgraden inden for såvel de respektive

emner som de enkelte opgaveforslag hertil: de lettest tilgængelige emner og

spørgsmål står først.

Opgaverne i hæftet lægger op til, at materialet bliver brugt såvel før, under som

efter et besøg på Fyns Kunstmuseum og/eller Carl Nielsen Museet. Man kan gennemgå

hele materialet eller koncentrere sig om nogle udvalgte emner.

I kolonnen til højre har vi nævnt eksempler på musikindspilninger, hvor I kan

finde noget af den musik, vi henviser til. Der vil også være mulighed for at høre

musikken på begge museer – kontakt da museumsværterne i forbindelse med selve

besøget. Dette undervisningsmateriale kan findes som pdf på: http://museum.

odense.dk/Boern_og_Unge/Undervisning/Livslyst.aspx og kan rekvireres som

trykt materiale hos Odense Bys Museer.

Praktiske informationer

Omvisninger & entré

Fyns Kunstmuseum: Børn og unge under 18 år har gratis adgang. Voksne har

gratis adgang til museet i forbindelse med forberedelse

eller gennemførelse af undervisning.

Carl Nielsen Museet: Fri entré

Der kan bestilles omvisninger på begge museer. En omvisning for en klasse (max.

25 personer) varer ca. 45 min. og koster 450 kr. + entré.

Åbningstider

Fyns Kunstmuseum: Tirsdag-søndag kl. 10-16

Carl Nielsen Museet: Mandag-onsdag kl. 14-17 & kl. 16-21.30 i forbindelse med

Odense Symfoniorkesters koncerter i Carl Nielsen Salen

i Odense Koncerthus. Tirsdag-fredag kl. 9-14. Adgang for

børnehaver og skoleklasser uden beregning efter forudgående

aftale.

Information & kontakt

Yderligere oplysninger om særudstillingerne og omvisninger på Fyns Kunstmuseum

og på Carl Nielsen Museet kan fås ved henvendelse til museum@odense.dk

eller telefon 65 51 46 01. Se også museets hjemmeside www.museum.odense.dk

2

Litteraturhenvisninger

Ewald Tang Kristensen: Børnerim, Remser

og Lege (udgivet 1896, genoptrykt 1981)

eller se www.rimogremser.dk

CD-indspilninger

Tante Andante Band: Lystige børneviser 3,

Elap, 1997 (inkl. Og gå så din vej, Fingerpolka,

Ruder Es, Skomagerpolka og Ritsch

Ratsch).

Orchestre Symphonique de Montreal/

Charles Dutoit (dirigent): Claude Debussy:

La Mer, Decca, 4602172, (inkl. En fauns

eftermiddag)

Diverse: The Historic Carl Nielsen Collection

vol. 2, Danacord Records, DACOCD 355

(inkl. Helios-ouverturen samt Pan og Syrinx)

Odense Symfoniorkester/Tamás Vetö

(dirigent): Fynsk Forår, Regis, RRC 1134

(inkl. Nu vil vi ud at lege)

Diverse: Carl Nielsen – et musikalsk portræt,

Classico, CLASSCD 507-8 (inkl. Heliosouverturen

og Humoresque-Bagatellerne)

Radiosymfoniorkestret/John Frandsen

(dirigent): Carl Nielsen: Maskarade, Dacapo,

6.220507-08 (inkl. Magdalones dansescene

og Hanedansen)

Håkon Austbø: Erik Satie: Piano Music,

Brilliant Classics 99384 (inkl. Sports et

Divertissements (1914))

DR RadioUnderholdningsOrkestret/Hannu

Koivula (dirigent): Camille Saint-

Saëns: Dyrenes Karneval med tekst af

Georg Metz fortalt af Ghita Nørby, DR,

RRC 14

Riccardo Chailly/Igor Stravinsky (dirigent):

Igor Stravinskij: Ballets, Decca

473731-2 (inkl. Apollon Musagetes)

Linksamling

http://museum.odense.dk/Boern_og_

Unge/Undervisning/Livslyst.aspx

Redaktion & tekst

Gertrud Hvidberg-Hansen, museumsinspektør,

Odense Bys Museer

Ida-Marie Vorre, museumsinspektør,

Odense Bys Museer

Layout: Rikke Reimann, grafisk designer,

Odense Bys Museer

Fotos: Esbjerg Kunstmuseum, Faaborg

Museum, Hans Petersen, Jørgen Strohbach

Reklamefotografi, Keld Jensen,

Niels Ulrich Hansen/Galleri Vent, Ole

Akhøj, Ole Haupt, SMK Foto

Copyright © Odense Bys Museer og

forfatterne

©Adam Fischer/billedkunst.dk. ©Jean

Gauguin/billedkunst.dk. ©Knud Nellemose/billedkunst.dk.

©Fritz Syberg/billedkunst.dk.

©Rudolph Tegner/billedkunst.

dk. ©J.F. Willumsen /billedkunst.dk

More magazines by this user
Similar magazines