Hent pjecen i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

clh.dk

Hent pjecen i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

FRA PAPIR

TIL PRAKSIS

gode eksempler og idéer

til en kommunal handicappolitik

Center for Ligebehandling af Handicappede


Udgiver

Center for Ligebehandling af Handicappede

Bredgade 25, opg. F, 4. sal

1260 København K

Tlf.: 33 11 10 44

Fax: 33 11 10 82

Teksttelefon: 33 11 10 81

Mail: clh@clh.dk

Hjemmeside: www.clh.dk

Pjecen udgives også på bånd og diskette.

Den kan desuden hentes på centrets hjemmeside.

Tekst: Inge Storgaard Bonfils og Christine Bendixen

Layout: Christine Bendixen

April 2006

Oplag: 5.000

ISBN 87-91223-95-4

Tryk: Zeuner Grafisk as


fra papir til praksis

– gode eksempler og idéer

til en kommunal handicappolitik


Indhold

7 Indledning

10 Hvad skal der stå i handicappolitikken?

16 Hvordan gennemfører vi politikken?

25 Hvilken effekt har en handicappolitik?

28 Tjekliste

29 Mere læsestof

5


Indledning

Gennem eksempler fra kommuner giver denne pjece konkrete

idéer og inspiration til at udforme og gennemføre handicappolitik

i praksis.

Pjecen kaster lys over tre centrale spørgsmål, som må

besvares, når en kommune udarbejder en handicappolitik:

• Hvad skal indholdet i handicappolitikken være?

• Hvordan gennemføres handicappolitikken?

• Hvilken effekt skal en handicappolitik have?

Eksemplerne er tænkt som inspiration, men vil også kunne

bruges som oplæg til en debat om, hvordan en handicappolitik

kan udvikles i kommunen.

Eksemplerne er ikke solstrålehistorier fra kommuner, hvor

„man gør det så meget bedre end alle andre“. Men der er kommuner,

handicapråd og ildsjæle, som i praksis forsøger at arbejde

med kommunal handicappolitik, hvis erfaringer kan inspirere

andre til at komme i gang.

På www.kommunalehandicapraad.dk kan man finde flere

handicappolitikker. Her er alle de handicappolitikker, Center

for Ligebehandling af Handicappede kender til, samlet.

Hvorfor en handicappolitik?

Handicappolitik er med til at skabe bevidsthed om handicappedes

vilkår, så handicapdimensionen bliver en del af den

almindelige tænkning, når der træffes beslutninger i kommunen.

En handicappolitik er derfor et godt redskab, der på flere

måder er med til at sikre ligestilling af borgere med handicap

i kommunen.

7


For kommunen er det relevant at formulere en sammenhængende

politik for, hvordan man vil sikre, at borgere med handicap

har samme muligheder som borgere uden handicap på

alle områder i kommunen. Kommunens politik og engagement

på handicapområdet har stor betydning for det liv, mennesker

med handicap lever.

Samtidig er handicappolitikken et godt udgangspunkt for dialogen

med bl.a. handicaprådet om udviklingen af handicapområdet.

Hvordan kommer vi i gang – forslag til køreplan

Det er vigtig først at afklare, hvad formålet er med at udforme

en handicappolitik for kommunen. Kommuner har forskellige

udgangspunkter for at formulere handicappolitik, fordi der i

hver kommune er forskellige behov, ønsker og fokusområder.

Det kan dog være en god idé at følge en køreplan for arbejdet

med handicappolitikken, der gennemgår disse trin:

Første trin: Nedsæt en arbejdsgruppe med deltagere fra både

kommunen og handicaprådet/lokale handicaporganisationer,

som sikrer inddragelse af forskellige vinkler og synspunkter

på handicappolitik. Herefter udarbejder arbejdsgruppen en køreplan

med aftaler om møder i gruppen (og eventuelt borgermøder

og møder med forvaltningerne og byrådet) samt

deadlines for skrivearbejdet.

Andet trin: Gør status over, hvad kommunens indsats for borgere

med handicap på nuværende tidspunkt består i, for

den måde at nå frem til, hvad kommunens udgangspunkt er.

Tredje trin: Hent inspiration til udarbejdelsen af handicappolitikken:

Brug andre kommuners handicappolitikker,

FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede og

www.kommunalehandicapraad.dk, der samler alle handicappolitikker

og giver inspiration til arbejdet. Center for

8


Ligebehandling af Handicappede og De Samvirkende Invalideorganisationer

kan også give gode råd og vejledning til arbejdet.

Fjerde trin: Arbejdsgruppen holder temadage eller møder med

forvaltningerne i kommunen og indhenter viden og bidrag til

handicappolitikken. På den måde går handicappolitikken på

tværs af politikområder og forvaltningsgrene. Derefter skal

handicappolitikken til politisk drøftelse og vedtages.

Tidsrammen afhænger af kommunens udgangspunkt og ambitionsniveau.

De fleste kommuner bruger et år, fra arbejdsgruppen

er nedsat, til handicappolitikken er formuleret og vedtaget

i byrådet.

9


Hvad skal der stå i handicappolitikken?

Indholdet i handicappolitikken er naturligvis af stor betydning

– både for hvilke mål og temaer kommunen vil sætte fokus

på, og for hvordan kommunen vil arbejde med at nå målene.

Der er mange muligheder for at sammensætte en handicappolitik,

og der er god mulighed for, at lokale behov og prioriteringer

kan afspejles i handicappolitikkens mål for at forbedre

handicapområdet.

En handicappolitik kan bygges op omkring vigtige hjørnesten:

Visioner og mål for hvordan kommunen skaber lige muligheder

for handicappede.

Målsætninger for alle politikområder – mål, der kan omsættes

til handling af de enkelte forvaltninger og afdelinger i kommunen.

Anvisninger til hvordan målene skal nås, hvem der er de ansvarlige,

og hvornår målene skal være realiseret og evalueret.

Beskrivelse af hvordan kommunen arbejder med afsæt i FN’s

standardregler om lige muligheder for handicappede.

10


FN’s standardregler som inspiration

FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede kan

fungere som inspiration for en god handicappolitik. Ved at

forholde sig til FN’s standardregler får man mulighed for at

danne sig et overblik over de aspekter og områder, en

handicappolitik bør indeholde.

Nogle kommuner vælger at bruge FN’s standardregler som

skabelon for strukturen i kommunens handicappolitik, andre

vælger blot at tage udgangspunkt i standardreglerne.

Standardreglerne består af i alt 22 regler formuleret som målsætninger

for, hvordan handicappede borgere sikres lige muligheder

med ikke-handicappede borgere.

De 22 regler er opdelt i tre afsnit. De fire første regler udgør

de grundlæggende forudsætninger for lige muligheder for

handicappede. De næste otte regler udgør de indsatsområder,

der har særlig betydning for, at handicappede kan deltage i

samfundet. De sidste ti regler handler om den praktiske gennemførsel

af målsætningen om at få skabt lige muligheder for

handicappede borgere.

FN’s standardregler er skabelon for sektoransvaret

Fordelen ved at anvende FN’s standardregler som skabelon

for handicappolitikken er enkel: Handicappolitikken kommer

rundt om alle væsentlige områder og sektorer i samfundet,

hvor borgere med handicap også skal have mulighed for at

deltage. Dermed sikres sektoransvarlighedsprincippet i kommunens

handicappolitik, fordi ansvaret for de handicappolitiske

mål på et område placeres i den del af forvaltningen

og hos de fagpolitiske udvalg, der i øvrigt har ansvaret for det

pågældende område.

Det følgende skesempel fra Rosenholm Kommune viser, hvordan

FN’s standardregler kan bruges til at prioritere indsatsen

i handicappolitikken.

11


Eksempel:

FN’s standardregler som inspiration for prioritering

I Rosenholm Kommune opstiller handicappolitikken en række

prioriterede mål for udvalgte politikområder. Kommunen bruger

FN’s standardregler som en vigtig kilde til inspiration for

at udvælge de mål og temaer, kommunen finder mest relevante.

Handicappolitikken ser i oversigtsform således ud:

Politiske visioner, mål og opfølgning:

Vision

• Kommunen skal være en kommune, der aktivt arbejder for

vidt muligt at ligestille handicappede med kommunens øvrige

borgere.

• Det skal være naturligt og selvfølgeligt for kommunens personale

at medtage handicapaspektet i det daglige arbejde og i

projektarbejde.

Mål

• Den enkelte medarbejder skal inden for sit arbejdsområde have

kendskab til kommunens handicappolitik.

• Hvor det er nødvendigt at imødekomme hensynet til handicappede

borgere nedsættes arbejdsgrupper på tværs af forvaltningerne.

• Handicaporganisationer indgår som en naturlig samarbejdspartner

i alle relevante sager.

• Den enkelte handicappede skal ved henvendelse til kommunen

kunne få kommunale oplysninger i en tilgængelig form.

Opfølgning

• De opsatte mål beskrives, evalueres og synliggøres årligt som

en del af den almindelige opfølgning på indsatsens mål.

12


• Forvaltningerne rapporterer årligt, hvad der er sket på det enkelte

område inden for handicapområdet.

• Byrådet skal årligt vurdere den handicapmæssige indsats og

vurdere det næste års indsats set i sammenhæng med kommunens

mål – men også med hensyn til igangsætning af nye tiltag.

• Der skal årligt udarbejdes planer for uddannelse af personale,

så disse får kendskab til de handicapmæssige aspekter.

En række politikområder er med udgangspunkt i FN’s standardregler

udvalgt og prioriteret i Rosenholm Kommunes handicappolitik.

Her går handicappolitikken mere i dybden med

beskrivelser af delmålsætninger på de tre områder:

Målsætninger på tre politikområder:

Det tekniske område

• Fysisk planlægning følger bl.a. Dansk Standard 105 „udearealer

for alle“, Vejdirektoratets „Handicapegnede veje“, bygningsreglementet

og Dansk Blindesamfunds „Tilgængelighed i detaljen“.

• Tilgængelighed til det offentlige rum og bygninger, kollektiv trafik,

nybyggeri og nyanlæg.

Børne- og kulturområdet

• Kultur- og fritidsområdet: Tilgængelige biblioteksmaterialer og

-faciliteter og tilgængelige kulturelle tilbud og arrangementer.

• Børne- og familieområdet: Kvalificeret information og rådgivning

om tilbud til forældre med handicappede børn, hurtige

indsatser i form af hjælpemidler, pasning, kompensation og støtte.

• Skole- og daginstitutionsområdet: Information om tilgængelighed

til skoler, daginstitutioner og fritidsordninger, aktiviteter og tilbud,

forældresamarbejde om handleplaner for børn med handicap.

13


Social- og arbejdsmarkedsområdet

• Bedst mulig information og rådgivning samt helhedsorienteret

sagsbehandling.

• Bolig og familie: Handicappede skal, hvis det ønskes, bo i egen

bolig ud fra individuelle behov.

• Beskæftigelse skal så vidt muligt sikre selvforsørgelse via revalidering

og jobtræning for at indgå på arbejdsmarkedet på normale

vilkår eller særlige vilkår, fx fleksjob eller skånejob.

• Personlige ordninger tilbydes i form af hjælperordning, ledsagelse

eller kontaktperson.

14


Gode råd om indholdet i handicappolitikken


Brugerinddragelse skal sikres i handicappolitikken


Brug FN’s standardregler om lige muligheder for

handicappede


Afklar visionen for jeres kommune


Afklar udgangspunktet i jeres kommune – gør status

over eksisterende indsats


Lav mål med tidsrammer for alle relevante forvaltningsområder


Lav operationelle mål og udpeg ansvarlige for de tiltag,

som skal sikre målene


Fastlæg opfølgning og evaluering af gennemførelsen i

handicappolitikken.

15


Hvordan gennemfører vi politikken?

Målene i en handicappolitik kan opfyldes af kommunen på

flere forskellige måder. Måden afhænger blandt andet af kommunens

størrelse, tradition for udformning af handicappolitik

og samarbejde med brugere.

En kommunal handicappolitik kan gennemføres ved at:

• Inddrage handicaprådet/brugerne i processen: Mange

brugere har stor viden om de barrierer, der er for borgere

med handicap i kommunen. Brugerne skal derfor

deltage i planlægning og beslutning om gennemførelse

af målsætninger så tidligt som muligt i gennemførelsen.

• Oprette en styregruppe eller udpege en koordinator til at

følge op på gennemførelsesperioden.

• Bruge en handicappolitisk handlingsplan som redskab

til at nå målene.

De følgende eksempler illustrer forskellige metoder til at arbejde

med gennemførelsesprocessen. Eksemplet fra Århus

Kommune viser, hvordan handicaprådet konkret kan arbejde

med at følge og evaluere handicappolitikken.

Eksemplet fra Aalborg Kommune illustrerer, hvordan en følgegruppe

kan iværksætte og løbende følge op på gennemførelsen

af handicappolitikken.

Eksempel fra Køge Kommune viser, hvordan en handlingsplan

fungerer som ledetråd for gennemførelsesprocessen. Det

sidste eksempel fra Karlebo Kommune viser, at et vigtigt aspekt

ved gennemførelsen af handicappolitikken handler om at skabe

kendskab til og dialog om handicappolitikkens mål og midler

mellem politikere, handicapråd og borgere i kommunen.

16


Eksempel :

Handicaprådet som evaluator

I Århus Kommune har man valgt at sikre gennemførelsen af

politikken på flere måder. De enkelte magistratsafdelinger er

forpligtet af handicappolitikken. Det betyder, at hver magistratsafdeling

er ansvarlig for, at de handicappolitiske målsætninger

og de konkrete initiativer udføres og implementeres

i de enkelte magistratsafdelinger. Derudover har Århus Kommunes

byråd besluttet, at handicaprådet har ansvaret for at

følge og evaluere kommunens handicappolitik.

„Jeg oplever det som en anerkendelse af handicaprådet, at vi har fået

ansvaret for at følge handicappolitikken. Men det er også et stort ansvar.

Det, at vi løbende følger gennemførelsesprocessen, betyder, at vi

i rådet kommer systematisk igennem rækken af handicappolitiske problemstillinger.

På den måde fungerer handicappolitikken også som et

styringsredskab for arbejdet i rådet.“ (Formanden for Århus Kommunes

Handicapråd)

Handicappolitikken er bygget op om ti hovedtemaer. Arbejdet

med at følge handicappolitikken er en integreret del af

handicaprådets aktivitet. Rådet har valgt at have et eller to af

handicappolitikkens temaer på dagsordenen til hvert møde.

På mødet giver de ansvarlige magistratsafdelinger en orientering

om, hvordan status er, og rådet kan stille uddybende

spørgsmål. Derefter drøfter rådet, hvorvidt de er tilfredse med

udviklingen på det givne område.

En gang om året laver handicaprådet en særlig status over

handicappolitikken. Forinden modtager rådet de ansvarlige

magistratsafdelingers beskrivelser af status, og rådet udarbejder

et samlet notat.

17


Eksempel:

En følgegruppe sikrer og følger op på handicappolitikken

Aalborg Kommunens handicappolitik er ledsaget af en

handlingsplan for, hvordan politikken gennemføres. Kommunen

har valgt at nedsætte en følgegruppe, som har til opgave

at følge op på og dermed sikre, at de prioriterede indsatsområder

også iværksættes i praksis. Handicaprådet vælger,

hvilke indsatsområder der skal prioriteres, og følgegruppen

har ansvaret for den praktiske gennemførelse. Følgegruppen

består af repræsentanter fra både forvaltningen og handicaporganisationerne.

På den måde fungerer følgegruppen som en

undergruppe til handicaprådet.

„Følgegruppen skal aflægge status for, hvordan det går med den praktiske

gennemførelse af handlingsplanen over for handicaprådet. Det

forpligtiger på en anden måde, når vi har denne følgegruppe. Samtidig

er det vores erfaring, at det er vigtigt at udpege nogle prioriterede

indsatsområder. Man kan ikke arbejde med alle FN’s standardregler

på en gang. Når man prioriterer indsatsområderne, kan man lettere

overskue processen og måle på, om vi når vores mål.“

(Karin Nielsen, Handicaprådets sekretariat)

Fordelen ved at have en følgegruppe knyttet til den praktiske

gennemførelse er, at de kan sætte initiativer i gang, som betyder,

at der rent praktisk sker noget. Eksempelvis er der gjort

en ekstra indsat for at fremme job til handicappede på særlige

vilkår, hvilket har resulteret i, at der er ansat en større gruppe

personer i skånejob i private virksomheder.

På andre områder har følgegruppen iværksat undersøgelser,

så der blev skabt klarhed om, hvilke problemer brugerne oplever.

For eksempel betød en undersøgelse blandt beboerne i

kommunens botilbud, at der efterfølgende blev taget initiativ

til, at beboere, der ønskede at flytte fra botilbuddet til en satellitbolig,

fik mulighed for det.

18


Eksempel:

Handlingsplan – fra vision til gennemførelse

Køge Kommune har haft en handicappolitik siden 1994, men i

anledning af Det Europæiske Handicapår 2003 besluttede kommunen,

at den oprindelige handicappolitik skulle ændres til

en kommunal handlingsplan på handicapområdet. Handlingsplanen

opstiller med udgangspunkt i FN’s standardregler nogle

overordnede indsatsområder. Indsatsområderne bliver omsat

til en række delmål med en beskrivelse af, hvordan målene

skal opfyldes og evalueres. Handlingsplanen angiver også,

hvem der er ansvarlig for, at målene bliver opfyldt.

„Alle indsatsområderne er blevet indarbejdet i et kvalitetsskema, der

konkretiserer arbejdet på de forskellige indsatsområder. På den måde

gøres målene så overskuelige som muligt, og man kan se, hvad der

skal gøres, og hvem der er ansvarlig for hvad. Det er i handlingsplanen,

at de overordnede indsatsområder bliver konkrete.“

(Handicapkoordinator, Køge Kommune).

Handlingsplanens samlede målsætning er „Det tilgængelige

samfund“, og for hver forvaltning er denne målsætning konkretiseret

i mål, der via kvalitetsskemaet deles op i en række

delmål.

Handlingsplanen fordeler sig overordnet på kommunens fire

forvaltningsområder samt kommunens politiske udvalg. Hvert

område har så en række indsatsområder:

Teknisk forvaltning/teknik- og miljøudvalget:

• Tilgængelighed til det offentlige rum

• Tilgængelighed til bygninger

• Tilgængelighed til kultur- og fritidsområdet

19


Fælles- og Kulturforvaltningen/Kulturudvalget samt Økonomiudvalget:

• Der skal sikres nem adgang til relevant information

• Det skal være muligt at være en aktiv samfundsborger

• Indsamling og udvikling af information og viden om muligheder

og tilbud til personer med handicap

• Informations- og formidlingsaktiviteter om handicapbehov på

kultur- og fritidsområdet

• Tværgående initiativer

• Kultur- og fritidstilbud for handicappede børn og unge

Børne- og Ungeforvaltningen/Børneudvalget:

• Tilfredsstillende foranstaltninger til børn og unge med handicap

• Vejledning og rådgivning til forældre til børn og unge med handicap

• Sammenhæng i den pædagogiske planlægning i skoler og SFO

• Kompetenceudvikling af personale der arbejder med børn og

unge med handicap i daginstitutioner, skoler og SFO’er

• Bedre tilgængelighed til og udnyttelse af personlige hjælpemidler

samt hjælpemidler til undervisningsbrug

Socialforvaltningen/Social- og Arbejdsmarkedsudvalget:

• Lige muligheder for handicappede unge for at tage en ungdomsuddannelse

• Lige muligheder for handicappede til at blive selvforsørgende

gennem arbejde

Via kvalitetsskemaet bliver det tydeligt, hvad opgaven på

indsatsområdet består i, hvilket resultat man forventer, hvem

der er ansvarlige for at gennemføre opgaven, hvem og hvordan

der skal informeres, samt hvordan man evaluerer målet.

På denne måde sikres et overblik over, hvordan man konkret

arbejder med at opnå de overordnede mål i handlingsplanen.

20


Dermed bliver der mindre risiko for, at de mere overordnede

mål blot forbliver uhåndterlige visioner.

Kvalitetsskemaet for indsatsområdet „Sammenhæng i den pædagogiske

planlægning i skole og SFO“ under Børne- og Ungeforvaltningen/Børneudvalget

ser eksempelvis som skemaet på

side 22.

21


Indsatsområde: Sammenhæng i den pædagogiske planlægning i skoler og SFO

Delmål

(= De overordnede indsatsområder

(dvs. FN’s standardregler)

konkretiseres

eller operationaliseres gennem

en række mere konkrete

delmål.)

Resultatkrav/

succeskriterier

(= Resultatkravene er en

yderligere konkretisering af

delmålene: Hvilken effekt

vil vi helt konkret kunne

måle ved afslutningen af

projektet?)

Handleplan Information

(= Handleplan for de enkelte

delmål fastsættes:

Hvad skal egentlig sættes i

værk? Hvem gør hvad? Etc.)

(= Der skal informeres om

målet til brugerne, både internt

og eksternt.)

Der skal være sammenhæng

mellem

undervisningsplanen i

skolen og aktiviteterne

i SFO.

Børn og forældre

skal opleve sammenhæng

mellem

undervisningsplanen

i skolen og aktiviteterne

i SFO.

Teamet (lærere og

pædagoger) omkring

det enkelte barn

udarbejder handleplaner

for barnet i

samarbejde med forældrene.

Planlægning af indholdet

i undervisningen

og af SFO-aktiviteterne

koordineres

af samarbejdsparterne

i skole og

SFO.

Der formuleres delmål

i skolernes

virksomhedsplaner

vedr. styrkelsen af

sammenhængen

mellem undervisningsplanen

i skolen

og aktiviteterne i

SFO for børn og

unge med handicap.

Forældrene informeres

i kraft af samarbejdet

omkring

handleplanerne.

Tovholder: skolen

Evalueringsmetode

(= Den samlede handleplan

er 4-årig og skal evalueres

ved udgangen af planperioden.

Men hvornår, hvordan

og hvem der evaluerer

på handleplanens delmål,

skal fastsættes, dvs. evalueringsmetoden.)

Handleplanerne

evalueres løbende i

samarbejde med forældrene.

Herudover

foretages en årlig

brugertilfredshedsundersøgelse.

22


Eksempel:

Borgermøde skaber dialog

I Karlebo Kommune har man i en årrække arbejdet med en

handicappolitik og tilhørende handlingsplan. Handicaprådet

spiller en aktiv rolle i at følge op på politikken og handlingsplanen.

Men for at brede kendskabet og dialogen om politikken

ud, inviterer handicaprådet kommunalpolitikerne til borgermøde,

hvor et panel bestående af kommunens politikere

drøfter kommunens handicappolitik med borgermødets handicappede

deltagere.

„Det er vigtigt, at få politikerne på banen og få kendskabet til, hvor

langt vi er kommet med handicappolitikken, bredt ud. Den enkelte

borger med handicap kan godt have svært ved at få overblik over processen.

Og det skader heller ikke, at få politikerne til at komme med

nogle tilkendegivelser. Ansvaret for gennemførelsen hviler jo i sidste

ende på dem.“

(Repræsentant fra handicaprådet i Karlebo Kommune)

Borgermødet bidrager til, at flere kan deltage i dialogen om

kommunens handicappolitik. Borgermødet synliggør også,

hvor langt kommunen er nået, og hvilke opgaver der stadig

venter. Det skaber opmærksomhed på politikken og sikrer, at

politikerne får den direkte dialog med borgerne. Borgermødet

kan også give input til nye initiativer, som dermed bliver sat

på den handicappolitiske dagsorden.

23


Gode råd til gennemførelsen af handicappolitikken


Inddrag brugerne i gennemførelsen via handicaprådet

og lokale handicaporganisationer


Lav en handlingsplan


Konkretiser målene i handicappolitikken til klare opgaver


Gør ansvaret for mål og opgaver præcist og kendt af alle

i de kommunale forvaltninger


Fastsæt tidsrammer på kort og på lang sigt


Skab fælles viden om værdier og mål - send handicappolitikken

rundt i den kommunale organisation


Spred kendskabet til mål og midler i gennemførelsen, fx

med temadage eller borgermøder om handicappolitikken.

24


Hvilken effekt har en handicappolitik?

En kommunal handicappolitik betyder, at indsatsen for ligebehandling

af mennesker med handicap bliver bedre – men

under bestemte forudsætninger.

Erfaringerne viser, at en kommunes handicappolitik har en

række positive effekter, når nogle af de gode arbejdsredskaber,

der er foreslået i denne pjece, tages i brug. De positive effekter

er ofte resultatet af både processen ved udarbejdelse af indholdet

i handicappolitikken og af gennemførelsen af målene i

praksis.

Handicappolitikken har positiv betydning på flere måder:

Større opmærksomhed og viden om handicapområdet

Både politikere og forvaltning retter i højere grad opmærksomheden

mod forholdene for borgere med handicap i kommunen,

når handicappolitikken udformes. Ledelse og medarbejdere

i forvaltningen tænker borgere med handicap ind i den

daglige administration af de forskellige ansvarsområder. Det

handler om at få handicapdimensionen „ind på rygraden“ i

forhold til kommunens aktiviteter.

Kommunens målsætninger på handicapområdet synliggøres

Handicappolitikken synliggør de behov og ønsker, der er i

kommunen. Målsætningerne skaber overblik og tydeligere

rammer for indsatsen på handicapområdet. Handicappolitikken

skaber også en politisk drøftelse af prioriteringer i forhold

til indsatsen, som medfører, at forvaltningen inddrages og

gøres ansvarlig.

Ansvarlighed for handicapområdet på tværs af strukturer og

forvaltningsgrene

Når handicappolitikken gælder hele kommunen og indeholder

mål og opgaver på tværs af alle kommunens ansvarsom-

25


åder, bliver princippet om sektoransvarlighed omsat til den

kommunale virkelighed: Politikere og forvaltning er forpligtede

på at sikre ligebehandling af mennesker med handicap

inden for hver deres ansvarsområde. Handicapområdet bliver

andet end lokal socialpolitik – det bliver politik, der vedrører

hele lokalsamfundet.

Dialog og samarbejde ud fra et fælles grundlag

Handicappolitikken fungerer som et fælles grundlag for dialog

og samarbejde mellem kommunalpolitikerne, forvaltningerne

og mennesker med handicap omkring indsatsen på

området. Internt i kommunen er handicappolitikken en platform

for samarbejdet på tværs af forvaltningsgrene og afdelinger.

Eksternt er politikken det redskab, handicapråd og lokale

handicaporganisationer bruger i dialogen med kommunen.

Brugerinddragelsen styrkes

Handicaprådet inddrages ofte mere i forvaltningens indsats,

når der arbejdes med en handicappolitik. Udarbejdelsen af

handicappolitikkens indhold betyder, at flere kommunalpolitikere

og forvaltningen generelt opnår større kendskab til

handicappedes behov og ønsker lokalt. Handicapråd og andre

brugere oplever større anerkendelse som samarbejdspartnere,

og det letter adgangen til information og kontakter

til kommunen.

Opfølgning og evaluering af handicapindsatsen

Handicappolitikken er – hvis det fastlægges konkret i dens

ordlyd – med til at sikre, at indsatsen på handicapområdet

løbende følges op og evalueres. Mulighederne i procedurer

for opfølgning og evaluering udgør et stort potentiale for en

endnu mere kvalificeret dialog om målsætningerne og gennemførelsen

af handicappolitikken. Betydningen af at følge op

på og evaluere handicappolitikken er fx, at handicaprådet kan

inddrages i forhold til at forbedre eller justere metoderne til at

nå de fastsatte mål.

26


Gode råd i forhold til effekten af handicappolitikken


Følg løbende op på målene – tænk i opnåelse af mål


Evaluer indsatsen i forhold til målene


Inddrag brugerne i dialog om effekter af handicappolitikken


Hold informations- og temamøder om betydningen af

handicappolitikken


Tænk i nye mål.

27


Tjekliste

– inspiration til kommunen og handicaprådet.

1 Hvilke mål har kommunen i forhold til handicappede

borgere?

2 Hvilken målgrupper sigter kommunen på?

3 Hvor er der behov for at nedbryde barrierer i

kommunen – arbejdsmarkedet og personalepolitik,

uddannelse, kultur og fritid, tilgængelighed til

kommunens bygninger og arealer?

4 Hvordan samarbejder kommunen, borgere med handicap

og handicaprådet omkring udformningen og

gennemførelsen af handicappolitikken?

5 Hvordan skal vi udforme en handlingsplan for

handicappolitikken? Hvem skal være ansvarlige for

hvilke målsætninger? Hvem skal konkret virkeliggøre

målsætningerne?

6 Hvordan og hvornår skal handicappolitikken

evalueres?

7 Hvordan inddrages handicapråd og handicaporganisationer

i evalueringen?

8 Hvordan formidles handicappolitikken til borgerne?

28


Mere læsestof

– godt at supplere med, når handicappolitikken udformes og

gennemføres.

De Forenede Nationer:

Standardregler om lige muligheder for handicappede (Genudgivet

af Det Centrale Handicapråd i 2006)

Det Centrale Handicapråd:

Værktøjskasse til FN’s standardregler. Idéer og redskaber til en kommunal

handicappolitik (1998)

Center for Ligebehandling af Handicappede:

Kommunal handicappolitik – en eksempelsamling (2001)

(findes kun i netudgave på www.clh.dk)

Center for Ligebehandling af Handicappede:

Når værktøjet kommer i brug – en undersøgelse af 15 kommunale

handicappolitikker (2003)

De Samvirkende Invalideorganisationer:

Forslag til udformningen af en kommunal handicappolitik (2000)

Nyttige hjemmesider

www.kommunalehandicapraad.dk

Center for Ligebehandling af Handicappede: www.clh.dk

Det Centrale Handicapråd: www.dch.dk

De Samvirkende Invalideorganisationer: www.handicap.dk

www.handicapraad.dk

29


„Fra papir til praksis“ er en pjece, der skal give kommuner

appetit på at formulere, gennemføre og udvikle sin

egen handicappolitik.

Pjecen fokuserer på tre centrale spørgsmål, som må besvares,

når en kommune udarbejder en handicappolitik:

Hvad skal indholdet i handicappolitikken være? Hvordan

gennemføres handicappolitikken? Hvilken effekt skal

en handicappolitik have?

Gennem bl.a. eksempler fra den kommunale virkelighed

forsøger pjecen at kaste lys over svaret på spørgsmålene.

Forhåbentlig giver pjecen andre kommuner lyst til at

komme i gang med arbejdet.

Center for Ligebehandling af Handicappede

More magazines by this user
Similar magazines