KUNST I UDSATTE BOLIGOMRÅDER - Byfornyelsesdatabasen

ebst.dk

KUNST I UDSATTE BOLIGOMRÅDER - Byfornyelsesdatabasen

BYFORNYELSE

KUNST I UDSATTE

BOLIGOMRÅDER

En inspirationsguide


Kunst i udsatte boligområder

En inspirationsguide

Udgivet af

Socialministeriet

Støttet af

Byfornyelseslovens forsøgsmidler

Udviklet og gennemført af

Instituttet for Fremtidsforskning

Sofie Myschetzky

Jacob Suhr Thomsen

Niels Bøttger-Rasmussen

Layout Trine Heller

Tryk Formula

ISBN 978-87-7546-194-3

Oplag 500

Rettigheder

Forespørgsel og brug af indhold, design og foto

bedes sendes til Socialministeriet sm@sm.dk

Publikationen kan bestilles hos

Socialministeriet

Loveekspeditionen

p-lex@sm.dk

Publikationen er et udtræk af en hovedrapport,

som kan downloades på www.sm.dk

2


Forord

Vores samfund er dynamisk og forandrer sig hurtigere end nogensinde før – og vi forsøger

at følge med ved at gennemføre et væld af fornyende projekter. Det er derfor

ikke overraskende, at filosoffen Anders Fogh Jensen benævner vores tid som ”Projektsamfundet”

1. .

Dette er også et projekt; et projekt, der undersøger andre projekter. Formålet er at

udforske og formidle potentialerne ved at arbejde praktisk og strategisk med kunst

til udvikling af udsatte boligområder, samt at komme med ideer og inspiration, der

kan anvendes i det eksisterende og fremtidige arbejde.

Projektet er støttet af Socialministeriets forsøgs- og udviklingsmidler under byfornyelsesloven

og er gennemført af Instituttet for Fremtidsforskning (IFF).

IFF arbejder med fremtiden. Ikke ved at kigge i krystalkugler, men ved at se på trends

og tendenser, der vil påvirke alle – individer såvel som strukturer. Det kaldes megatrends,

og er de relativt sikre drivkæfter for udviklingen. Fremtidsscenarier derimod

er mere usikre, men er argumenterede og troværdige beskrivelser af mulige fremtider.

Fremtider er i flertal, da fremtiden ikke kan forudsiges – men vi kan forholde

os til mulige udviklinger og dermed skabe et bedre beslutningsgrundlag i nutiden.

I dette tilfælde i forhold til brugen af kunst i forhold til udviklingen af de udsatte

boligområder.

Denne publikation er et udtræk af en større rapport, som kan downloades på IFF og

Socialministeriets hjemmeside. I hovedrapporten gås mere i dybden med det kunstneriske

felt, de udsatte boligområder samt megatrendanalysen og beskrivelsen af

de mulige fremtider.

Har dette inspirationskatalog vakt din interesse, opfordrer vi til at gå videre med den

papirløse version, som kan downloades på www.iff.dk og www.sm.dk.

1.

Anders Fogh Jensen: ”Projektsamfundet”. Aarhus Universitetsforlag 2009.

3


Indhold

5 Indledning

7 Hovedkonklusioner

9 Nutiden – på tur i fire udsatte boligområder i Danmark

10 Urbanplanen, Amager

14 Gellerupparken, Århus

18 Vollsmose, Odense

22 Nøjsomhed, Helsingør

26 De fire kunstprojekter - opsamling

27 Om at arbejde med fremtiden

29 Hovedpointer megatrendanalysen

30 Fremtiden - anno 2025

31 Spørgsmål til kommuner, boligorganisationer og kunstnere

32 Afsluttende refleksioner

4


Indledning

Debatten om Danmarks udsatte boligområder er,

mens denne undersøgelse er blevet gennemført, atter

blusset op.

De udsatte boligområder karakteriseres ved nogle

generelle fællestræk: Der er en høj andel af etniske

minoriteter fra ikke-vestlige lande samt en høj andel

beboere uden for arbejdsmarkedet. Derudover

opleves der store problemer med børn og unge,

hærværk og utryghed samt et dårligt ry, som præger

mange af områderne.

Der er investeret mange penge i områderne over

de sidste 20 år, men udviklingen synes ikke at have

vendt, hvilket afspejles i den igangværende diskussion

omkring Danmarks udsatte boligområder anno

2010 2 .

Incitamentet for at gennemføre denne undersøgelse

bunder i en antagelse om, at brugen af

kunst til udviklingen af udsatte boligområder kan

være med til at skabe en forandring både indadtil

og udadtil – i samspil med de eksisterende tiltag.

Midlertidige kunstinterventioner bruges i stigende

grad til at skabe liv og forandring i byrummet, særligt

i kommercielle områder, men også mindre byer

og kommuner bruger kunsten til at brande sig som

attraktive steder.

Eksempler fra kunstprojekter i de udsatte boligområder

nævnes også på de større konferencer, hvor

særligt den involverende, dialogbaserede tilgang

synes at rumme en række potentialer. Og det er

netop det aspekt, det involverende, der har været

afgørende i forhold til at identificere og udforske

de kunstprojekter, som er centrale for denne undersøgelse.

I denne inspirationsguide kan du således læse om

fire igangværende kunstprojekter i fire forskellige

boligområder: Urbanplanen på Amager, Gellerupparken

i Århus, Vollsmose i Odense og Nøjsomhed

i Helsingør.

De fire kunstprojekter er konkrete eksempler, der

kan fungere som inspiration, og som kan forholdes

direkte til den efterfølgende skitsering af mulige

fremtidsscenarier, hvor der er særligt fokus på de

udsatte boligområder.

De fire kunstprojekter er udvalgt i samspil med projektets

følgegruppe, og der er foretaget en række

kvalitative interviews i forbindelse hermed. En liste

over følgegruppen og interviewede kan ses bagest i

inspirationsguiden.

I forbindelse med undersøgelsen har IFF gennemført

en megatrendanalyse og udviklet fire mulige

fremtidsscenarier i samspil med projektets

følgegruppe. Megatrendanalysen og fremtidsscenarierne

er overfladisk beskrevet her – men er uddybet

i hovedrapporten.

Fremtidsscenarier er et redskab til at sætte ord på

en uforudsigelig fremtid med henblik på at inspirere

og skabe et grundlag for diskussion – på strategisk

og praktisk niveau.

IFF har derfor udviklet nogle konkrete spørgsmål

I, som boligorganisation, kommune eller kunstner,

kan arbejde med i forbindelse med visioner for og

udviklingsarbejdet omkring og i de udsatte boligområder

– med kunsten som en integreret del.

2.

Regeringen oktober 2010: Ghettoen tilbage til samfundet

5


KUNSTEN OG DE UDSATTE

BOLIGOMRÅDER

beboere uden

tilknytning til

uddannelses eller

arbejdsmarkedet

- beboere

uden tilknytning

til uddannelses

eller arbejdsmarkedet

- beboere uden

tilknytning til

uddannelses eller

arbejdsmark-

Æstetiske edet fællesskaber

- beboere

uden tilknytning

til uddannelses

som alternativ eller til arbejdsmarkedet

destruktive - beboere aktiviteter uden

tilknytning

uddannelses

ler arbejdsmarkedet

- beboere

uden

ning til uddannelses

eller arbejdsmarkedet

- beboere uden

tilknytning

uddannelses

ler arbejdsmarkedet

- beboere

uden

ning til uddannelses

eller arbejdsmarkedet

- beboere uden

tilknytning

uddannelses

ler arbejdsmarkedet

- beboere

uden

ning til uddannelses

eller arbejdsmarkedet

- beboere uden

tilknytning

uddannelses

ler arbejdsmarkedet

-

dømte

til

for overtrædelse

el-

af straffelov,

våbenlov

eller tilknyt-

lov om euforiserendfer

- dømte for

overtrædelse

til

straffelov, el-

våbenlov

eller lov om

euforiserende

tilknyt-

stoffer - dømte

for overtrædelse

til

af straffelov,

el-

våbenlov eller lov

tilknyt-

om euforiserende

stoffer - dømte

for

felov,

overtrædelse

til

ler lov

våbenlov el-

om euforiserende

stoffer

el-

-

beboere uden

tilknytning til

uddannelses eller

arbejdsmarkedet

- beboere

Nye måder at

arbejde med borgerinvolvering

Bedre image til områderne

Publikumsudvikling

Intern sammenhængskraft

uden tilknytning

til uddan-

Positive og

kompetenceudviklende

indvandrere

nelses eller arbejdsmarkedet

fra ikke-

og efterkommere

sociale fællesskaber

vestlige

- beboere uden

lande - indvandrere

tilknytning til

og efterkommere

uddannelses eller

arbejdsmark-

lande - in-

fra ikkevestligdvandreredet

- beboere

og efterkommere

d ø m t e

uden tilknytning

til uddan-

lande - in-

fra ikkevestlige

for overtrædelse

eft-

af

nelses eller arbejdsmarkedet

og

dvandrere

- beboere uden

erkommere

fra ikkevestlige

straffelov,

tilknytning til Kunstneriske udtryk

uddannelses eller

arbejdsmark-

kan afspejle beboernes dvandrere

lande - in-

og våbenlov

efterkommeredet

- beboere tanker, drømme, kultur fra mv. ikkevestlige

eller lov

lande - indvandrere

om og euforis-

uden tilknytning

til uddan-

efterkommere

fra

ikke-- indvandrere

og efterende

stoffer

ikke-- dømte

nelses eller arbejdsmarkedet

lande dvandrere for - in-

overerkommere

fra

vestlige

og erkommere eft-

- beboere uden

fra vestlige trædelse ikke-

af

lande dvandrere - in-

og Kunsten kan

tilknytning til

erkommere straffelov,

eft-

give

oplevelser fra vestlige ikke-

lande for

dvandrere våbenlov

- beboere in-

uddannelses eller

arbejdsmark-

og erkommere eft-

fra såvel som ikkevestlige

eller lov

stof-

lande dvandrere - in-

og udefrakommende

erkommere eft-euforiserende

ind-

stof-

af

fra ikkevestlige

lande - edet - beboere

uden tilknytning

til Gensidig uddanmerfevandrere

efterkom-

og

ikke--indvandrererkommere

og for eft-

over-

fra - dømte

nelses eller arbejdsmarkedet

meningsudveksling

fra vestlige ikke-

- beboere uden

lande dvandrere trædelse - in-

af

tilknytning mellem beboere til og

og erkommere eft-

uddannelses eller

arbejdsmark-

kunstnere

lande dvandrere - in-

fra straffelov,

vestlige ikke-

dømte

edet - beboere

og

våbenlov

trædelse erkommere eftfelov,

for over-

uden tilknytning

til uddanfer

eller

af straf-

fra vestlige eller ikke-

lov

foriserende

våbenlov

lov om

lande

eudvandrere

- in-

overtrædelse

stofnelses

eller arbejdsmarkedet

euforiserende

og om

erkommere eft-euforiserende

straffelov,

- dømte for

af våben-

fra vestlige ikke-

stoffer

eller

-

lov

dømte

- beboere uden

lande dvandrere - in-

stoffer

eft-- dømte

for af overtrædelse

straffelov,

tilknytning våbenlov til eller og erkommere

om euforiserende

uddannelses stoffer eller

arbejdsmark-

- dømte

fra

vestlige ikke-

for overtrædelse

lande vandrere - for ind-

overtrædelse

felov, ler lov våbenlov om euforiserende

stoffer efterkom-

og

edet -

elmere

ikke--

- fra

HETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO -

- GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETT

ETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO -

- GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETT

HETTO - GHETTO -

HETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO -

ETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETT

HETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO

-

-

G

HETTO

- GHETTO

- GHETTO

- - GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHETTO

- GHET

- GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETT

-

ETTO - GHETTO - GHETTO -GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - G

HETTO - GHETTO - GHETTO -

HETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO -

- GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETT

ETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - G

HETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO -

- GHETTO - - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHET

ETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - G

HETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO -

- GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETTO - GHETT

ETTO - GHETTO - GHETTO -


Hovedkonklusioner

Kunst som strategisk og praktisk værktøj. Allerede i det hovedspørgsmål, som denne

undersøgelse tager sit udspring i, er der noget, der knitrer: Vi ønsker at forene det

åbne og processuelle med det konkrete og målbare.

Problemerne i de udsatte boligområder er massive og indebærer sociale såvel som

kulturelle udfordringer. Tendenser og undersøgelser viser, at der kan være store og

vigtige potentialer i at anvende den kunstneriske proces til at danne sammenhold,

positive oplevelser og historier i og omkring de udsatte boligområder.

På et praktisk plan kan kunsten:

• Danne platform for udviklende, sociale fællesskaber.

• Udvikle æstetiske fællesskaber som alternativ

til negative fællesskaber og destruktive aktiviteter.

• Give deltagerne redskaber til og kompetence i

at formidle sig selv, egne værdier, identitet mv.

• Skabe en fælles platform for beboerne i et udsat

boligområde til at formidle, hvad de synes

deres lokalområde skal stå for og signalere indadtil

såvel som udadtil.

• Give beboere såvel som udefrakommende

kunstneriske og kulturelle oplevelser.

Kunstens praktiske egenskaber kan

integreres i den strategiske udvikling:

• Kunstprojekter kan integreres i de udsatte boligområders

langsigtede planer med henblik på

at give dem, som står uden for den hårde kerne,

alternative fællesskabsmuligheder.

• Kunsten kan ikke stå alene, men kan fungere

som et integreret led i fx helhedsplaner og områdefornyelsesprogrammer.

Dette kan, i samspil

med øvrige tiltag i form af uddannelses- og

beskæftigelsesplaner, regulering, kommercielle

tilbud med videre, give områderne et løft indadtil

såvel som udadtil.

• Kunsten kan komme med kvalitative indspark

til den overordnede udviklingsstrategi i forhold

til lokale behov og ressourcer og dermed fungere

som alternativ til mere traditionel borgerinddragelse.

GHET-

O -

GHET-

O

GHET-

O

HETTO

-

GHET-

TO

GHET-

O -

HETTO

GHET-

O -

HETTO

GHET-

TO -

HETTO

GHET-

O -

I denne undersøgelse træder Instituttet for Fremtidsforskning inden for i de udsatte

boligområder og ser på interne drivkræfter og på, hvordan beboerne og lokale initiativer

kan inddrages i fremtidige udviklingsstrategier og planer. I det følgende kan

du læse om fire konkrete projekter i fire forskellige udsatte boligområder rundt om

i landet.

7


FIRE KUNSTPROJEKTER I

UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Flere sider af samme sag, en lysavis

i Gellerupparken, Århus

Sproget i kunstneriske

rammer giver en

samlet stemme til

et område

Nøjsomhed Readymade i Nøjsomhed,

Helsingør

Boligområdet som

interaktiv kulisse for

en vandrende

teaterforestilling

Ungekultur i kulturhuset i Vollsmose,

Odense

Kunsten og kulturen

som drivkraft for

at dyrke den lokale

identitet nedefra

Børnekulturpiloterne i Urbanplanen,

København S

Hvorfor kan man gå til

fodbold og ikke til kultur?

Det kan man i

Urbanplanen


På tur i fire

udsatte boligområder

Inspirationen til denne undersøgelse kom fra igangværende

samt afsluttede og dokumenterede kunstprojekter

i udsatte boligområder. Ved at skrive til

landets boligorganisationer, kontakte kommuner,

Statens Kunstråd samt gennem deltagelse i konferencer

og andet opsøgende arbejde, kan vi konkludere,

at der er en del kunstneriske og kulturelle

initiativer og aktiviteter rundt om i landet. Nogle

projekter er mere uafhængige end andre og er opstået

på initiativ fra kunstnere eller lokale ildsjæle,

andre er i højere grad tænkt ind i mere overordnede

strategier som helhedsplaner og lignende.

Vores undersøgelse viste desuden, at mange først

lige er gået i gang med at arbejde med kunst i boligområder,

og at der er store forventninger hertil.

I undersøgelsens tidlige fase definerede vi fire

kriterier for udvælgelse af de fire projekter, vi ser

nærmere på i det følgende.

De fire kriterier var:

• Projektet skulle involvere professionelle

kunstnere

• Projektet skulle være baseret på

deltagerinvolvering

• Projektet skulle være stedspecifikt

• Projektet skulle være tidsbegræn set

At projektet skulle være tidsbegrænset, og dermed

enkeltstående, var begrundet med, at den kunstneriske

intervention fandt sted som et midlertidigt,

udefrakommende indspil i et lokalområde.

Dog fandt vi ingen helt enkeltstående projekter, så

selvom dele af kunstprojekterne var tidsbegrænset,

blev kriteriet alligevel flydende, idet kunstnere

ikke bare deltager som løst koblede konsulenter,

men næsten altid samarbejder med organisationer,

institutioner, foreninger eller lignende, som er tilstede

i områderne.

Kriteriet om stedsspecificitet hænger sammen

med det deltagerinvolverende aspekt og det faktum,

at projekterne skulle have en lokal forankring.

Kriteriet omkring den professionelle kunst har

givet anledning til en række diskussioner om definitionen

på professionel kunst. Hvem beslutter og

definerer det? Diskussionerne har givet mange interessante

perspektiver på den kunstneriske proces

og kunsten som fagfelt – særligt når kunsten

agerer i det offentlige rum og dermed står som

modspiller – eller medspiller til de sociale indsatser.

Når vi bruger begrebet kunst her, kan der være tale

om alle former: scenekunst, billedkunst, dans osv.

Det centrale for kunstbegrebet i denne sammenhæng

er den udviklingsproces, som genereres i mødet

mellem kunstneren og deltageren.

Gennem præsentationen af de fire cases vil vi illustrere

forskellige modeller for, hvordan man kan arbejde

med kunst og kultur i udsatte boligområder.

Det er ikke hensigten at komme med en vurdering

eller en sammenligning af de fire projekter, men

snarere at understrege, at udsatte boligområder

er forskellige, og at der er forskellige kunstneriske

genrer, mulige tilgange og organiseringsformer,

man kan arbejde med.

9


BØRNEKULTURPILOTERNE

URBANPLANEN

Urbanplanen:

Der er i alt 2340 almene boliger i området

og mere end 5000 beboere. Urbanplanen

ligger på Amager i København og er opført

fra 1966 – 1997.

Periode:

2008-2010

Initieret af:

Kulturforeningen Liv i Sundby og Årets Amar’kanere 2006

og 2007.

Finansieret af:

Nordea-fonden har støttet projektet med 2 mio. kr.

Fysisk forankring:

Solvangs Bibliotek og Solvangscentret i Urbanplanen.

Kunstnere:

Billedkunstner Maria Lau Krogh og Gyserlabyrinten bruges

som konkret eksempel i denne fremstilling. Velvidende at

der er fundet mange andre møder mellem kulturpiloter og

kunstnere sted.

Samarbejdspartnere:

Solvangs Bibliotek, Københavns bibliotekers projekt Sprogporten,

Børnekulturhus Ama’r, Byudvikling i Partnerskabet,

Solvang Kirke, Skolerne i lokalområdet, flere boligafdelinger

i 3B, børneinstitutioner, Københavns Kommune mfl.

(Herudover mange kunstnere, Corona La Balance, Statens

Museum for Kunst, AFUK mfl.). PlussLeadership deltager

som evaluator.

10


Urbanplanen: Børnekulturpiloterne

Hvorfor kan man gå til fodbold og ikke til kultur? Det

kan man i Urbanplanen, hvor børnekulturpiloterne

skaber og oplever en række kunstneriske og kulturelle

aktiviteter.

Børnekulturpilotprojektet er kendetegnet ved det

lokale engagement og initiativ, og det var således

Kulturforeningen Liv i Sundby, der i 2008 ansøgte og

fik bevilget 2 mio. kr. af Nordea-fonden til pilotprojektet.

De første frø til projektet blev sået i 2006 og 2007,

hvor lokale Amar’kanere sendte ide-forslag til Nordea-fonden,

som hvert år uddeler en pris på 40.000 til

lokale beboere, virksomheder eller foreninger som

gør en særlig forskel for området. I 2007 var Marianne

Orby modtager af prisen. Orby sendte siden

en ansøgning til Kunstrådet, hvilket resulterede i

SOUP-projektet, som er beskrevet i indledningen.

Formålet med Børnekulturprojektet er, at børn og

unge stifter bekendtskab med kunst og kultur og får

lyst til at dyrke og opsøge det. Og at sætte fokus på

den forskel det gør, når børn og unge får andre,

levende kulturoplevelser end dem, de er vant til –

hvis de overhovedet får sådanne!

Folkene bag projektet skelner ikke skarpt mellem

kunst og kultur, men fokuser på det ”nye børnekulturbegreb”,

hvor kunsten er for, med og af børn og

unge. Det har bl.a. betydet, at spændet i de aktiviteter,

kulturpiloterne og børnene i Urbanplanen

oplever og er en del af, er meget bredt. Der er både

aktiviteter i området af og med børnene, som fx gyserlabyrinten,

der beskrives nedenfor. Der er aktiviteter

ud af huset, som det tætte samarbejde med

Statens Museum for Kunst, hvor børnene er i dialog

med museets ansatte om det at gå på kunstmuseum

– og hvordan det kan gøres mere interessant for

børn. Og så er der udflugter, som den til den årlige

X-Faktor finale, hvor selve publikumsoplevelsen er i

fokus.

Der har igennem de sidste snart to år været gennemført

en række aktiviteter, og tallene viser, at 5987

børn har fået kulturoplevelser (nogle er dog gengangere

til forskellige aktiviteter).

En gang om ugen mødes projektets medarbejdere

med ca. 10-20 engagerede børn og unge, som går til

kultur på det lokale bibliotek, Solvangs Biblioteket.

De uddannes til en form for ambassadører – eller

piloter – som kan navigere i den kulturelle verden,

få indsigt heri og ikke mindst videreformidle den til

andre børn og unge samt forældre. Forældrene inddrages

i projektet så vidt muligt ved fx at ledsage

børnene til arrangementer, men også ved at snakke

med børnene og projektets medarbejdere omkring

de kulturelle oplevelser.

Det centrale er den alsidighed projektet tilbyder;

det handler både om at skabe kulturoplevelser i

området, ture ud af området og at bestræbe sig på

en række oplevelser, som både repræsenterer den

gammel-danske kulturforståelse og den multietniske

sammensætning, boligområdet indeholder.

Projektets medarbejdere og tilknyttede kunstnere

understreger, at der ligger et stort arbejde i at

fastholde engagement og fokus – særligt når de seje

træk skal tages, eller når der opstår små kontroverser

og konflikter. Derfor handler en væsentlig del af

Børnekulturpilotprojektet om tid og dialog omkring

oplevelserne både de kunstneriske, kulturelle og

personlige.


Gyserlabyrinten er et eksempel på et projekt, som

blev gennemført med og præsenteret af Børnekulturpiloterne.

Sammen med kunstner Maria Lau

Krogh skulle børnene udvikle et tema over gys.

Gennem snakke, historier og ideudvikling kom de

sammen frem til, at labyrinten skulle spindes over

Den lille Rødhætte, og turen skulle starte gennem

munden på ulven og gå ind igennem hele kroppen.

Børnekulturpiloterne var ansvarlige for forskellige

rum, som skulle udsmykkes og bemandes, når

publikum blev guidet igennem ulvens indre. Ved

udgangen var det muligt for dem, der havde været

igennem labyrinten, at give feedback på oplevelsen

og skrive på paptallerkner der hang ned fra loftet,

hvad de var bange for.

Labyrinten var en succes. 200 kom til åbningen og

det kom på forsiden af lokalavisen. Kulturpiloterne

var pavestolte og flere fremhævede, at det var sjovt

at skulle arbejde sammen om noget – og være sammen

om succesen bagefter.

Arbejdet hen mod resultatet beskrives som hårdt,

og der skal udover den kreative og kunstneriske

kompetence også være flere hænder, der kan håndtere

de mange forskellige situationer, der opstår.

Konflikter mellem børnene skal løses, og der er brug

for ”hænder” til at lære børnene helt almindelige

ting som fx at rydde op, at gøre noget færdigt osv.

Et sådan projekt er svært at planlægge i detaljer på

forhånd. Dels fordi børnene skal være med til udviklingen

fra starten, dels fordi der opstår uventede

ting undervejs. Som fx når nogle af de andre børn

fra området forsøger at sabotere arbejdet med en

stinkbombe, der sætter alt i stå for en stund, eller

når der opstår kontroverser mellem to, der lige før

var gode veninder.

Men det er tilsyneladende arbejdet værd. For den

glæde og stolthed børnene oplever, når de har

gennemført et projekt, eller når Statens Museum for

Kunst interesserer sig for deres holdninger til stedet,

får dem til at vokse – og til at turde mere og tage

mere fat næste gang, konkluderer både børnene,

kunstnere og projektmedarbejderne.

Projektet er to-årigt og er finansieret af den private

fond Nordea. Der har ifølge projektets medarbejdere

været en stor frihed i udførelsen af projektet,

og dialogen med fonden har været smidig og tillidsfuld.

Nordea-fonden giver sjældent penge til samme projekter

to gange, men støtter som regel pilotprojekter,

der forhåbentligt, såfremt de bliver en succes,

kan opnå en form for driftssikring efterfølgende et

andet sted fra.

At søge midler til det driftsmæssige og blivende er

noget, der tager tid for projektets medarbejdere.

Det tager lang tid at bygge sådan et projekt op. Ikke

mindst rekrutteringen og det at vinde børnenes

interesse og tillid er store tidsmæssige poster. Og

netop fordi der i det arbejde lægges sjæl og tæt,

personlig kontakt, kan det være frustrerende at se

enden på projektet, når det er godt i gang.

Projektet i Urbanplanen er drevet af engagement

og dem man kan kalde ildsjæle, og kernen i arbejdet

er at fremme børnekulturen. Derfor kan det administrative

omkring ansøgninger og finansiering være

en hæmmende faktor for den slags projekter.

Vigtige pointer:

• Børnene oplever at samarbejde og vedholdenhed

giver pote, når det endelige resultat

præsenteres

• Det kræver ressourcer at fastholde og engagere

børnene

• Private fonde giver ofte engangsbeløb, og det er

en udfordring at sikre fortløbende finansiering

– hvilket ofte vil gå ud over børnene, som lades

i stikken


Projektets succeskriterier:

At mindst 1000 børn får en kulturoplevelse

både i og uden for Urbanplanen.

At mindst 100 børn får deltagerdiplom.

At mindst 20 børn gennemgår undervisningsforløbet

og bliver kulturpiloter.

At denne gruppe laver en film om

deres kulturbaggrund og om de

indtryk, de får via de kulturoplevelser,

som projektet formidler.

At projektet får mediedækning lokalt,

regionalt og på landsplan.

At Kulturforeningen Liv i Sundby får

en aktiv børnegruppe, der fremover er

med i planlægningen af børnekultur i

Urbanplanen.

13


Flere sider af samme sag, en lysavis i

Gellerupparken, Århus

Gellerupområdet ligger ca. 5 km fra Århus C

og har 1776 boliger fordelt på 23 blokke.

Her bor ca. 6000 mennesker, hvoraf op mod

halvdelen er børn og unge under 20 år. Sammen

med naboområdet Toveshøj, som tæller

624 boliger, er Gellerup nok Danmarks

største almene boligområde

Periode:

Startede i 2007 og kører fortsat.

Initieret af:

Billedkunstudvalget i Århus udvalgte kunstnergruppen

SetUpTolerance til at gennemføre et udsmykningsprojekt i

Globus 1 – et multiaktivitetscenter i Gellerup.

Finansieret af:

1% af bevillingen til Århus Kommunes opførelse af Globus 1

var sat af til kunst/udsmykning.

Kunstnere:

SetUpTolerance, Grethe Aagaard og Tanja Nellemann

Samarbejdspartnere:

Globus 1, – et multiaktivitetscenter

Tovshøjskolen, hvor elever fra 8. klasse har deltaget i workshops

og leveret tekster til lysavisen.

Skræppebladet – det lokale beboerblad – samt andre foreninger

og beboere, som leverer input til avisen.

Fysisk forankring:

Globus 1, – et multiaktivitetscenter i Gellerup.

14


Gellerupparken, Århus:

Flere sider af samme sag: en lysavis

Kunstnerisk og lokalt bearbejdede avisoverskrifter,

informationer om aktiviteter og sjove lokale inputs

giver Gellerupparken en samlet stemme via Lysavisen

på multiaktivitetshuset Globus 1.

De to billedkunstnere Grete Aagaard og Tanja Nellemann

har sammen etableret projektet: SetUp-

Tole-rance, som fokuserer på mellemmenneskelige

møder og fælles betydningsproduktion, som kan

være med til at nuancere de stereotype opfattelser,

vi kan have af hinanden. SetUpTolerance er politisk

og socialt motiveret blandt andet af den måde ”os

og dem” fremstilles på - særligt i medierne, og af den

skævvridning, der finder sted i, hvem der repræsenteres

og på hvilke præmisser.

De to kunstnere arbejder særligt med sproget og

ordene i det offentlige rum og arbejder ud fra en forståelse

af kunsten som social dialog, kommunikation

og handling, hvor den handlende, processuelle

og dialogbaserede tilgang har æstetiske værdier i

sig selv.

Lysavisen, som hænger på indgangspartiet og inde

i multiaktivitetshuset Globus 1 i Gellerup – og som

i en periode har haft en søsteravis på Banegården i

Århus C, er et eksempel på, hvordan Aagaard og Nellemann

arbejder.

I forbindelse med opførelsen af Globus 1 var der afsat

1% af det samlede beløb til kunst/udsmykning.

Billedkunstudvalget i Århus kommune kontaktede

derfor Aagaard og Nellemann med henblik på at

udføre et kunstprojekt. Efter forhandlinger frem og

tilbage blev de enige om en lysavis, som skulle være

med til at bringe lokale ytringer, historier og

information om aktiviteter i Gellerupparken ud i det

offentlige rum.

Indholdet til lysavisen skulle udfoldes igennem

workshops med lokale beboere. I den forbindelse

blev et samarbejde med Tovshøjskolen, en heldagsskole

og den eneste folkeskole i Gellerupområdet,

etableret. Det mundede ud i en række workshops

med elever fra 8. klasse, som foregik i Globus

1 – det vil sige uden for skolens område. Det viste

sig at være et plus for projektet, hvilket Aagaard og

Nellemann kunne konstatere, da de gennemførte et

andet projekt med elever fra skolen – i skolens lokaler.

Her var engagementet noget mindre, da det fik

karakter af at være ”en del af pensum”.

Et par deltagere husker, at det ”var fedt” at komme

uden for skolen og lave noget andet. Om projektet

oplevedes som et decideret kunstprojekt af deltagerne

er svært at sige – for dem er kunst fx graffiti,

og en måde man kan udtrykke sine følelser på. Men

de husker projektet og synes, det er sjovt, når de kan

genkende deres tekster på lysavisen.

Globus 1 tilbyder primært rum til sportsaktiviteter.

Men huser også i stigende grad kulturelle oplevelser.

Huset har eksisteret i godt to år og er stadig ved

at finde sine ben.

Det tager lang tid at bygge et sådan hus op, men noget

af det, som har givet mest pote, er når beboerne

er blevet involveret. Både i form af ansættelser og

medansvar for husets drift og aktiviteter, men også

ved fx lysavisen, som netop udtrykker ytringer fra

lokale, som kan genkende sig selv. Lysavisen indeholder

også informationer om, hvad der sker i området,

hvor særligt Skræppebladet (det lokale beboerblad)

bidrager med information.

3.

Statens Kunstråds huskunstner ordning giver tilskud til kunstnerbesøg på skoler og til ansættelse af huskunstnere,

der kan formidle kunst til børn og unge. Se mere på www.kunst.dk

15


Det er medarbejdere fra Globus 1, der sørger for at

opdatere lysavisens information og inputs fra beboere,

foreninger med videre.

Aagaard og Nellemann er siden blevet tilknyttet

Tovshøjskolen som huskunstnere 3 , hvilket har udmøntet

sig i en række projekter, der blæser ytringer

op i stor størrelse og ud i det offentlige rum. I den

proces har der været dialog og øvelser med eleverne

omkring, hvad man kan tillade sig at sige offentligt,

og hvad det betyder, at andre skal se det – både ”de

andre”, men også ens mor og far.

Langt størstedelen af eleverne på Tovshøjskolen har

anden etnisk baggrund end dansk. Derfor er sproget,

fx i form af avisoverskrifter og de gamle danske

ordsprog, et interessant redskab, der giver grobund

for en række udvekslinger og (mis-) forståelser. Fordi

Tovshøjskolen er en heldagsskole, er der mulighed

for at lægge forskellige aktivi-teter ind i skemaet.

Det er et pædagogisk valg og en strategi at arbejde

med den kreative udfoldelse, fordi det giver

grobund for andre læringsprincipper og former end

blot de boglige.

De børn og unge, der bor i Gellerupparken/Toveshøj

kan ofte læse om sig selv i negative avisoverskrifter.

Og en gængs reaktion på et angreb er et modangreb.

Men i stedet kan man bytte ord ud og faktisk omdanne

negative avisoverskrifter til noget positivt og

noget sjovt. En leg med ord, men også med tanker –

for hvad er det egentlig, der står?

Lysavisen og de øvrige projekter, Aagaard og Nellemann

arbejder

med i Gellerup, handler om ytringer og om at

få disse ud i det offentlige rum. Formålet er at få

afsender og modtager til at tænke anderledes. Ikke

nødvendigvis radikalt anderledes, men at reflektere

over, hvordan vi fremstiller hinanden.

Den kunstneriske indgangsvinkel til sproget arbejder

med nogle andre indlæringsdimensioner end

den skolemæssige. Den faglige baggrund er en anden

– det er et fagfelt, hvor det at åbne sig og skabe

står mere centralt end selve resultatet og det grammatiske.

Kunsten og den type projekter har desuden

nogle andre forudsætninger, end fx den almindelige

skolegang, idet der ikke er definerede mål, men det

er processen og det fælles output, som er vigtigt –

og det der har betydning for resultatet. På den måde

bliver deltagelse og ansvar i forhold til projektets

”succes” tydelig – i dette tilfælde for eleverne.

Lysavisen er et eksempel på et lo-kalt forankret projekt,

der samar-bejder på tværs af mange forskellige

institutioner, foreninger mv. i området – og som

tager udgangspunkt i de lokales historier og bidrag.

Lysavisen er fortsat aktiv, og der er i samarbejde

med Tovshøjskolen sat nye projekter med ord og

ytringer i det offentlige rum i gang.

Spørgsmålet er, hvordan man kan tænke de kunstneriske

projekter ind i en større sammenhæng, så

lokale historier bliver en del af det lokale udtryk?

Gellerup er et område, som har været igennem

mange, mange projekter. Og man fornemmer en projekt-træthed

og et ønske om noget længerevarende

og mere stabilt, hvor man kan bygge erfaringer og

relationer op. Særligt gennem lokal involvering og

engagement. I skri-vende stund står Gellerupparken

over for en gennemgribende, fysisk forandring, hvor

Lysaviser og statements fra beboerne i det offentlige

rum måske kan skabe en større tilknytning?

Vigtige pointer:

• En lysavis, hvor beboernes leg med ord blæses

op, er en måde for beboerne at præge området


• Lysavisen har en samlende effekt, idet fælles aktiviteter

mv. annonceres her

• Skolen og de lokale aktører og foreninger i området

er centrale samarbejdspartnere i forhold

til gennemførelse såvel som fortsættelse af

projektet

16


Projektets mål:

Lysavisen ”flere sider af samme sag”

skal vise korte æstetiske og poetiske

tekstudsagn samt præsentere en

generel og aktuel information.

Lysavisen skal fungere som intern og

ekstern kulturel og æstetisk kommunikation.

Lysavisen er foranderlig, levende,

involverende og søger via samarbejder

og workshops at skabe lokalt medejerskab,

som er en særlig vigtig pointe for

Globus 1.

Nøgleord omkring gennemførelse:

Visualitet

Synlighed

Vedvarende relevans/aktualitet

Samarbejde/borgerinddragelse

Mangfoldighed

Forudsætninger:

Globus 1 stod færdigbygget da projektet

skulle i gang.

Der lægges vægt på borgerinddragelse

.

Aagaard og Nellemann har lavet research

i området og bl.a. konkluderet,

at der ikke eksisterer mange platforme

for fælles information i området.


Ungekultur i kulturhuset

Vollsmose Odense

Vollsmose ligger ca. 5 km nordøst for

Odense C og danner hjem for godt 10.000

beboere fordelt på ca. 80 forskellige nationaliteter

og hvor 37 % er borgere mellem

0-25 år.

Periode:

2008-2011

Initieret af:

Projektet er en del af ansøgningen til Helhedsplanen.

Finansieret af:

Den samlede nettoramme for hele projektperioden er

2.650.000 kr. Til koordination afsættes 40 timer månedligt

fleksibelt over hele projektperioden. Der afsættes midler til

opsøgende arbejde – gennem netværk – og suppleret af

ad hoc-hjælp. Derudover afsættes midler til aktiviteter og

events over hele projektperioden.

Fysisk forankring:

Kulturhuset i Vollsmose, som åbnede i 2008.

Kunstnere:

Projektet trækker på flere kunstnere og professionelle

samarbejdspartnere. I denne beskrivelse har vi valgt at

fremhæve dansegruppen Change, forumteatergruppen

Voiceart:5240 Act Now, Streetart Gitte Skovmand samt

rapper og tekstforfatter Asem Jomaa.

Samarbejdspartnere:

Projektet refererer administrativt til By og Kulturforvaltningen,

Odense Kommune. Der er nedsat en følgegruppe

med repræsentation fra kommune, boligorganisationer og

beboerdemokrati.

18


Vollsmose, Odense:

Ungekultur i Kulturhuset

Kulturhuset bruger de unges lyst til kreativ udfoldelse

til at skabe en identitet for kulturhuset, der

er baseret på områdets interne interesser og aktiviteter.

Traditionen for at gennemføre kunstprojekter

i Vollsmose går flere år tilbage. I år 2000 flyttede

de to kunstnere Lasse Lau og Lise Skou fra

det daværende C.U.D.I. (Center for Urbanitet, Dialog

og Information) til Vollsmose i seks måneder.

Deres lejlighed dannede base for et kunstnerresidens

i Vollsmose. Lau og Skous tilgang til

formgivningen af det offentlige rum er baseret på

dialog med de lokale beboere, og formålet var

således at skabe en platform for kunstneriske aktiviteter

i området, hvor lokale beboere kunne komme

med ideer og inputs og få indflydelse på proces såvel

som resultat.

Inspireret heraf initierede kunstner Marianne Bramsen

”Vollsmose Vuggeviser”. En indspilning af vuggeviser

på 14 forskellige sprog, sunget af kvinder

bosat i området. Interesserede blev inviteret til

at lægge sig med hovedet på en stor pude og lytte

til viserne, som unge desuden tre aftener i træk

spillede kl. 19 fra deres biler, parkeret mellem boligblokkende.

Siden har udstillingen været på turné i

bl.a. Malmø, Nakskov og Flensborg og vendte i 2010

tilbage til Vollsmose.

I mellemtiden er der blevet opført et kulturhus i

Vollsmose – et kulturhus, som nu er ved at finde sine

ben og bygge en identitet op baseret på beboernes

ønsker, deltagelse og engagement.

Lyskunstner Astrid Krogh konstruerede i 2009 et ornament,

som står på taget af kulturhuset. I processen

havde Krogh flere snakke med en række kvinder

fra området om mønstre, deres betydning mv. På

baggrund af disse samtaler, kom ornamentet til at

få den form det har – og kom dermed til at repræsentere

de lokales historier og kulturer.

Ungekultur i Kulturhuset er en del af Helhedsplanen

2008-2011 og har til formål at skabe rammer for kreativ

udfoldelse, hvor særligt de 14-25 åriges behov

for og lyst til at udtrykke sig gennem kunst imødekommes.

Udgangspunktet er, at de lokale unge selv

skal få ideerne, realisere og udtrykke dem gennem

musik, dans, film med videre – med hjælp, inspiration,

vejledning og ressourcer fra professionelle.

Målet er, ”at de direkte involverede skal bevæge

sig fra at være passivt publikum og tavse tilskuere

til aktive deltagere og udtryksfulde initiativtagere.

Bydelen i øvrigt skal gerne blive både berørt og begejstret,

og projektet har ambitioner om, at Vollsmose

som arnested for ”ungt kulturiværksætteri”

gerne skal bemærkes på landsplan i løbet af nogle

år”. 4

Det er ambitionen, at udvikling-en af kulturhuset og

kulturen i Vollsmose skal vokse nedefra og afspejle

de særegenheder bydelen repræsenterer, som positiv

pendant til de kulturtilbud Odense by tilbyder.

Omdrejningspunktet for Unge-kultur i Kulturhuset

er selve kulturhuset, som ejes og admini-streres af

Odense Kommune, By og Kulturforvaltningen. Det

er et bevidst valg, at kulturhuset skal vokse nedefra,

at det skal afspejle mangfoldigheden i boligområdet

og være fleksibelt og åbent overfor ideer og

input fra beboerne, der ønsker at gøre en indsats

for husets udvikling. Aktiviteterne, som Ungekultur

består af i dag, foregår i Kulturhusets lokaler - både

i form af træning og undervisning, samt til forestillinger

og shows. Det giver de unge et tilhørsfold til

stedet og et medan-svar, når der holdes aktiviteter.

4.

Fra projektbeskrivelsen.

19


Projektet består af forskellige kunstneriske genrer,

som tiltrækker forskellige grupper af unge.

Dance2Change er et tilbud om dans for unge mellem

13 og 20 år. Der er et hold på ca. 30 dansere og en

”elitegruppe”, som består af seks engagerede unge i

alderen 15-16 år, som tager ud og optræder, stiller op

til diskussioner og dialog med fx andre skoleelever.

For dem er dansen ”det fedeste!” Det er en god måde

at være sammen som venner, men også en måde at

komme ud – og uden for Vollsmose og vise, hvad de

kan, og hvad Vollsmose også er.

Igennem dansen kan man formidle historier, og

gruppen arbejder med, hvordan man kan omsætte

egne historier til dansens sprog – og hvordan man

formidler det fra en scene. Det er grænseoverskridende,

men giver ifølge en af danserne en kæmpe

stolthed, når man gør det.

Forskellen på undervisningen i Kulturhuset og den

på fx ungdomsskolen er primært, at det er gratis i

kulturhuset, og dermed har alle mulighed for at

deltage. Danserne er trygge i Kulturhuset og bruger

det, som var det deres. Det er helt essentielt at

sørge for, at der er en kontinuitet i forhold til den

slags projekter, så børnene ikke bare efterlades, når

projektperioden er slut. At projektlederen/underviseren

er stabil og at rammerne for, at stabiliteten

opretholdes er i orden.

Teatret er repræsenteret gennem Voiceart 5 , som

arbejder med interaktive teatermetoder: forumteater

6 . Personerne bag besluttede for nogle år tilbage,

at de ville videregive deres metoder og erfaringer

med teater til unge. Og hvorfor ikke gøre det i Vollsmose?

Det er blevet til gruppen 5240 Act Now, som

efter en hård opstart nu er i fuld gang og har deres

første forestilling på turné.

Det viste sig, at den største udfordring var at

komme ind i området og rekruttere deltagere: Vejen

gennem skoler, gymnasier, flyers osv. var ikke givende.

Som en deltager fortalte, er det netop det, der

er udfordringen et sted som Vollsmose: Det handler

om at finde de rette personer, der tror på projektet

og kan overbevise andre i deres netværk om at være

med. Teatergruppen voksede derfor først for alvor,

da en lokalt engageret beboer tog projektet til sig

og trak sit netværk med.

Udover, at det kan være svært for udefrakommende

at opnå kontakt til og tillid fra beboerne, var det

en særlig udfordring, at dette projekt handlede om

teater, som har en lav status i mange kulturer. Der

er ikke prestige forbundet med teater karrieremæssigt,

og det er også meget kropsligt – særligt på

tværs af køn, hvilket ikke er velanset. På den anden

side har forumteater, som Voiceart bygger på, nogle

klare fordele, idet det handler om teater som kommunikationsmiddel,

en håndgribelig og væsentlig

kompetence, som deltagerne kan bruge i forbindelse

med deres uddannelse, eksaminer med videre.

Den første forestilling ”Mig ike Forstå” er blevet

til på baggrund af deltagernes egne historier og

ideer til emnet. Den handler om en ung, veluddannet

pige, som gerne vil til USA og læse videre, men

det bliver ikke modtaget positivt i familien. På konfliktens

højdepunkt stopper forestillingen, og publikum

inviteres til at komme med forslag og input

til, hvordan forløbet skal udvikle sig. Det medførte

kulturelle, familie og generationsmæssige diskussioner

som et led i forestillingen, hvor ingen havde

ret, men alle, der ville, kunne komme til orde.

Både Dance2Change og 5240 Act Now er eksempler

på lokale historier og fortællinger, som dyrkes og

styrkes i Vollsmose, men som også tager på turné

5.

Voiceart, v. skuespiller mm. Lykke Jennet Jørgensen tilbyder kurser i stemmebrug, kropssprog og kommunikation. Sammen med skuespiller Jan Foss

fra Teater Nu startede de et forumteaterprojekt i Vollsmose, som blev til 5240 Act Now.

6.

Forumteater som teaterform befinder sig i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. Fiktionen baserer sig på de problematikker som ønskes behandlet,

og skuespillere indstuderer de nødvendige roller. Skuespillet stoppes i en konflikt og deltagerne indbydes til aktiv deltagelse. Deltagernes

aktive indgriben og dialogen, er de to hovedværktøjer i forumteaterets metode.

20


undt i landet og stiller op til debat. Det er en måde

at vise andre sider af Vollsmose på, hvilket ligger

deltagerne meget på sinde og motiverer dem til at

fortsætte.

Det samme gør sig gældende for street-arten og

rappen: det er redskaber, de unge kan bruge til at

fortælle og forholde sig til sig selv og deres egne historier.

Men idet de skal ud, må de også forholde sig

til modtagerne og hvilke opfattelser, der genereres.

Street-art og navnlig rap appellerer til den hårde

kerne i Vollsmose, og det ligger den lokale rapper

Asem Jomaa meget på sinde at snakke med de unge

og give dem redskaber til at udtrykke sig gennem

musik og tekster. Det handler om at give plads til

at få afløb for det negative og vende det til noget

positivt.

Vollsmose er et ganske udskældt område i medierne,

og det har en betydning for beboernes opfattelse

af sig selv og ”verden uden for”. Derfor kan der

være en modstand mod verden uden for, og det kan

være svært for fx konsulenter udefra at komme ind

til kernen og i kontakt med beboerne. Og her er lokalt

forankrede kontakter essentielt og en væsentlig

ressource for udviklingen af boligområdet, såfremt

de involveres, tildeles ansvar og medindflydelse.

Og det er den tilgang Ungekultur i Kulturhuset

har valgt: De unge skal selv definere og tage ansvar

for hvilke aktiviteter, der gennemføres og får

gennemslagskraft. Det betyder også, at kulturhuset

har en åbenhed for forandring, og er gearet til inputs

og udvikling, der anerkender og afspejler de

engagerede borgeres bidrag og tiltag.

Vigtige pointer:

• Et fysisk forankringspunkt, som et kulturhus,

kan give beboerne et tilhørsforhold og et sted,

hvor de kan udfolde sig kulturelt og socialt

• Det er væsentligt at inkludere og involvere, i

dette tilfælde de unge, i udvikling, rekruttering

osv. for at opnå adgang og gennemslagskraft i

området

• Åbenhed og fleksibilitet giver mulighed for at

tiltrække nye - det skaber dynamik og udvikling

baseret på deltagernes engagement

Projektets succeskriterier:

1) Antallet af aktivt deltagende unge

skal øges med mindst 50 % fra år til år.

2) De unges organisering og involvering

i aktiviteterne vil være præget af

medansvar og engagement.

3) Der skal etableres netværk af de

unge brugere/deltagere, som giver en

fødekæde til efterfølgende udvikling.

4) De involverede institutioner i

Vollsmose og det øvrige Odense skal

etablere minimum tre velfungerende

netværk, der skal overleve fra det ene

år til det andet. Det kan understøtte

den lokale ungekultur.

5) I løbet af projektperioden skal der

etableres et antal ”kreative værksteder”

(i gennemsnit mindst 5 pr. år),

og der skal gennemføres mindst 3

workshops/kurser/festivaler/offentlige

præsentationer pr. år.

21


NØJSOMHED READYMADE

Nøjsomhed Helsingør

Nøjsomhed er, i modsætning til de andre

udsatte boligområder, som er beskrevet i

denne rapport, et relativt lille område med

464 lejemål. Nøjsomhed ligger ca. 3 km fra

Helsingør C ved Rønnebær Allé og grænser

op til det måske mere velkendte område

Vapnagård, som også har været involveret

i udvikling og afvikling af gadeteaterfestivalen

siden 2005.

Periode:

2007

Initieret af:

Helsingør Teater Forening

Finansiering:

Produktionen af forestillingen kostede ca. 100.000 kr.

Medregnes det involverende arbejde, pr, administration,

teknik mv. er beløbet omkring 300.000. Forestillingen var

en del af en større festival, derfor er det helt præcise beløb

svært at fastslå.

Fysisk forankring:

Aktivitetshuset i Nøjsomhed, områderne mellem

boligblokkene.

Kunstnere:

Instruktør og kunstnerisk leder af Bådteatret i København

Rolf Heim. Gademaler Ra Kajol, danser Julia Fearrington,

billedkunstner Marina Pagh, harmonikaspiller Buzor,

Helsingør Jernbaneorkester, internationale gadeteaterkompagnier

samt det danske kompagni HMF Brændende

Kærlighed mfl.

Samarbejdspartnere:

Helsingør Teater, instruktør Rolf Heim, boligselskabet Kingo

og beboerrådgiver Bjarne Jørgensen, Ungdommens Røde

Kors, Villa Fem, Abildvængets bibliotek, Klub Oliven samt

deltagere.

22


Nøjsomhed READYMADE

En kunstnerisk boligområdevandring med lokale

og professionelle: Gæster udefra inviteres til et område,

mange ellers ikke besøger.

Helsingør Teater Forening har afholdt en årlig gadeteaterfestival

siden 1978. Siden 2005 har den

været arrangeret i samarbejde med Dunkers Kulturhus

i Helsingborg, og det var også i 2005, at festivalens

spillepladser begyndte at udvide sig til de

omkringliggende boligområder.

Det udviklede sig i 2006 til netværket Gettohood 7 ,

som var et netværk for boligorganisationer og

områder samt kulturformidlere, der arbejder med

kunst med boligområder som ramme. I dag er boligområderne

en iboende del af Helsingør-Helsingborg

gadeteaterfestivalens profil - og hvert år prioriteres

en eller flere af festivalens højdepunkter til at

skulle foregå netop der.

I årene 2010-2012 gennemfører Helsingør Teater

projektet Hjemstavn.com 8 , som arbejder med kulturel

mangfoldighed som ressource i kunsten. Et af

formålene med dette projekt er at fremhæve hele

byen, det vil sige at tænke yderkants såvel som

bolig-områder og deres beboere ind i byens helhedsbillede.

Den årlige gadeteaterfestival bruges som

platform til at fremhæve historier i kunstneriske

rammer - fra alle hjørner af kommunen.

Nøjsomhed READYMADE var på sin vis en forløber

for Hjemstavn.com. Ambitionen med dette projekt

var at involvere lokale beboere i en kunstnerisk

præsentation af deres område og at trække folk til

et sted, de ellers ikke kom.

En readymade er et objekt, der er fremstillet til et

andet formål end kunst, men som signeret af en

kunstner fremtræder som et kunstværk. Og det var

lige netop det, der var ambitionen med dette projekt:

at tiltrække folk til en kunstnerisk oplevelse i et

boligområde – og fremhæve boligområdet Nøjsomhed

som et kunstværk.

Forestillingen var årets satsning i forhold til programmet,

og der blev postet mange ressourcer i det

– ikke mindst i det forberedende aspekt. Hensigten

var, at så mange lokale skulle indgå som muligt.

Derfor tog Helsingør Teater initiativ til forskellige

aktiviteter forud for forestillingen. Blandt andet

en danseworkshop for unge mellem 14-18 år med

henblik på at skabe en koreografi, der kunne vises

som en del af forestillingen. Rekrutteringen viste

sig at være en udfordring. Gennem flyers, opslag

og samtaler med ungdomsklubber, biblioteket med

videre skete der ikke meget. Men en sagsbehandler

for unge i Helsingør Kommune fik kontakt til to piger,

som dukkede op den første dag og ved hjælp af

sms’er fik de skaffet yderligere fire piger, der ville

være med – og workshoppen kunne komme i gang.

Gruppen valgte navnet Gettogirls og optrådte, udover

som en del af Nøjsomhed READYMADE, i ungdoms-klubben

Villa Fem og på Nivå samt Humlebæk

bibliotek. Desuden nåede de lokalavisens forside.

I processen fik de undervisning i to uger – med to

ugers mellemrum. I de mellemliggende uger skulle

de selv administrere træningen, hvilket de gjorde.

Udover danseworkshoppen initierede Helsingør

Teater en maleworkshop sammen med en pigeklub

på Abildvængets bibliotek og billedkunstner Marina

Pagh. Her skulle de male parabolantenner, som var

en del af scenografien til Nøjsomhed READYMADE.

Godt en uge før forestillingen gik gademaler Ra Kajol

i gang med at udsmykke et 180m 2 asfaltområde

mellem boligblokkene. Og teaterinstruktør Rolf

7.

Navnet startede som Ghettohood, men blev efter kritik fra boligorganisationer ændret til Gettohood, som et ordspil Get to hood.

8.

Hjemstavn.com er et kunstprojekt støttet af Statens Kunstråd. Helsingør Teater administrerer projektet, som i perioden 2010-2012 i samarbejde

med en række kunstnere sætter fokus på hjemstavnsbegrebet i en globaliseret verden. De personlige historier hentes fra centrum,

de udsatte boligområder, landområderne mv. og formidles i kunstneriske rammer.

23


Heim og en ansat fra Helsingør Teater etablerede et

kontor i aktivitetshuset med henblik på at få kontakt

til og dialog med beboerne. Selve tilstedeværelsen

i området skabte nysgerrighed og skepsis blandt

både unge og gamle, som kom forbi aktivitetshuset.

Men netop tilstedeværelsen gav anledning til snak

og gensidigt kendskab.

Selve dagen var spækket med aktivitet. Der var forestillinger

i løbet af dagen, og folk udefra strømmede

til da READYMADE skulle løbe af stablen – og endnu

flere (de lokale) stødte til undervejs, som flokken

bevægede sig gennem området. Forestillingen sluttede

med fællessang: ”I Danmark er jeg født” og blev

efterfulgt af et grillarrangement og kompagniet

HMF Brændende Kærligheds forestilling G.A.S.

Ungdommens Røde Kors lokalafdeling var også involveret,

såvel som den lokale ungdomsklub, den

tværkulturelle kvindeklub samt den daværende beboerrådgiver.

For udover en forestilling, hvor folk skulle komme

udefra, var det også ideen, at beboerne indadtil

skulle føle et medansvar for gennemførelsen af den

del af festivalen, som foregik i Nøjsomhed.

Projektet levede op til kriteriet: at få folk udefra til

at opleve området indefra. Men det involverende

aspekt var mindre succesfuldt. Her lærte man, at

det tager mere tid og fysisk tilstedeværelse at opnå

kontakt til og tillid fra beboerne i området, end man

havde regnet med. Det gjaldt også for skabelsen af

engagement og en lyst til at deltage.

De lokale samarbejdspartnere, beboerrådgiveren,

den tværkulturelle kvindeklub og de lokale ungdomsklubber

var helt nødvendige kontakter og gav

uundværlige indgange til beboerne i området.

Oplevelsen har sat sig fast – det er en forestilling,

der huskes, og den har været med til at skabe en

opbakning fra kommunen til at blive ved med

at gennemføre aktiviteter i boligområderne i

forbindelse med festivalen. Det er et opprioriteret

område, som får kvalitativ støtte gennem opmærksomheden

fra politikerne, som også anerkender, at

det ikke ville være nået så langt uden ildsjæle fra

den lokale teaterforening.

Området Nøjsomhed er præget af interne konflikter,

hvilket gør det svært at navigere mellem de forskellige

foreninger og interessenter, som er i området.

Derudover er det et relativt lille boligområde, uden

mange ressourcer til fx kulturelle arrangementer.

Det gør det til en udfordring for en teaterforening

at skulle arbejde i området, og det kræver nogle ekstra

ressourcer, som i grunden ligger uden for foreningens

formålsparagraf.

Organiseringen af et sådan projekt bygger derfor

på sporadiske samarbejdsrelationer, som opstår undervejs,

men ikke er forankret i noget blivende. På

den måde kan nogle lokale kontakter tabes, idet der

ikke følges op, og der ikke er en kontinuerlig kontakt,

der kan bygge noget op til næste år, når festivalen

kommer igen.

Omvendt giver det en frihed at arbejde som privat

teaterforening, idet kunsten og den kunstneriske

oplevelse er i centrum. Man er ikke på samme måde

underlagt de regler og arbejdsgange, der ofte gælder

for offentlige og mere etablerede konstellationer.

Fra en kunstnerisk synsvinkel er projektet interessant,

fordi det tager afsæt i de lokale beboere og historier.

Kunsten kan i sådan en sammenhæng samle

deltagere på tværs af kultur og alder, og som teaterinstruktør

Rolf Heim udtalte efter projektet:

”Det handler om at føre teatret tilbage til stedet,

hvor det engang begyndte; som et fælles kulturelt

udtryk for et lokal samfund. Ikke som kunst, der

skal anmeldes af store aviser, men kunst som skaber

mulighed for mødet mellem mennesker. Mennesker

som ellers aldrig ville have mødt hinanden.” 9

9.

http://gettohood.dk/2007/Rapport%20og%20Vision_2007.pdf

24


I projektet indgik flere internationale gadeteaterkompagnier,

hvor det særligt for de franske deltagere

var interessant at tage del i et projekt

som dette, idet situationen i de franske udsatte

boligområder er noget anderledes. Der kommer

man ikke bare ind og spiller en forestilling.

Et andet væsentligt aspekt, som kom frem i denne

proces, er, at det ikke kun er kunstnerne, som giver

noget til deltagerne, det går også den anden vej.

Vigtige pointer:

• Grundet teatrets midlertidige tilstedeværelse

er lokale samarbejdsrelationer essentielle.

Både i form af boligorganisation og beboerrådgiver,

lokale foreninger, ungdomsklubber og

kommunale forvaltninger

• Tid og fysisk tilstedeværelse er væsentlig for at

opnå kontakt til og tillid fra beboere og potentielle

deltagere, idet flyers, opslag, annoncer

mv. ikke har en egentlig effekt

• Nøjsomhed READYMADE er et eksempel på, at

profilerede kunstoplevelser i et boligområde

kan tiltrække et publikum udefra

Projektets mål og resultater:

Formålet med Nøjsomhed READYMADE var

at invitere folk udefra til en oplevelse inde i

boligområdet og involvere lokale beboere i

forestillingen såvel som i forberedelser og

afvikling med henblik på at skabe en fælles

oplevelse.

Omtrent 200 mennesker var med på vandringen,

både lokale, folk fra byen, politikere og

den franske stedfortrædende ambassadør

Luc Asselin de Williencourts, som undervejs

kommenterede, hvor smukt området rent

faktisk tog sig ud.

25


De fire kunstprojekter

– opsamling

Kunstprojekterne er alle integreret i områderne på et mere eller mindre strategisk

plan. I Gellerup som en del af udviklingen af multiaktivitetshuset – og som en del af

heldagsskolens aktiviteter. I Vollsmose er det kreative aspekt tænkt ind i helhedsplanen

som et langsigtet forløb. I Urbanplanen er projektet forankret i det lokale

bibliotek, og er særligt rettet mod områdets børn. Og i Helsingør dyrker Helsingør

Teaterforening, blandt andet i kraft af den årlige gadeteaterfestival, relationerne og

kunsten i de udsatte boligområder.

Projekterne viser forskellige organisatoriske og kunstneriske tilgange. Og nedenfor

kan ses en oversigt over hovedpointer set ud fra de forskellige aktørers synspunkter.

Projektledere og ildsjæle:

• Det kræver tid, tillid og menneskelige ressourcer

at rekruttere og involvere deltagere.

• Nøglepersoner med netværk i lokalområderne

er essentielt for rekruttering af deltagere (sneboldeffekt).

• Den lokale, fysiske tilstedeværelse og tilgængelighed

er central. Det nedbryder barrierer, skaber

tillid og åbner for dialog.

• Der bruges meget tid på at dokumentere og

søge midler til fortsættelsen af succesfulde

projekter. Det opfattes af flere som tidsrøvere

i forhold til det centrale og konkrete arbejde.

Kunstnere:

• Det kunstneriske praksisfelt arbejder med

åbne processer med plads til at udfolde sig og

påvirke resultatet.

• At deltage i kunstneriske og æstetiske processer

ses som en kompetenceudvikling i udtryksformer

og kommunikation.

• Kunstprojekterne fungerer som gensidig kulturudveksling

mellem deltagere og kunstnere

– både i antropologisk og æstetisk forstand.

• Det er ikke resultatet, der er i centrum – og det

er ikke altid, at resultatet skal kunne forstås.

Det er derimod processen hen imod resultatet,

som er udslagsgivende.

• Kunstprojekter søger at udfordre hverdagens

opfattelser og give rum til andre vinkler og perspektiver

end dem, der ligger ligefor.

Deltagere:

• Når man er sammen om at udvikle og skabe noget,

lærer man at samarbejde og bruge hinanden

– og man bliver stolt, når man er sammen

om at præsentere resultatet for andre.

• Det er krævende at bo i et udsat boligområde,

hvor man hele tiden skal forholde sig til de negative

historier. Det skaber vrede, modstand og

frustration. Men ved at få mulighed for at blive

set og hørt i kunstneriske sammenhænge, kan

man selv udfordre de negative historier og

opleve at blive hørt.

• Hvis man får mulighed for at være med til at udvikle

og påvirke aktiviteterne og udviklingen af

ens eget område, har man også mere lyst til at

bidrage.

Organisation og finansiering:

• Det kræver politisk og administrativt mod at

slippe kontrollen med projekterne og lade de

lokale udføre kunsten med kunstnerne.

• Der er en tendens til at give midler til pilotprojekter

– måske særligt for private fonde – men

hvem har ansvaret for at sikre kontinuiteten?

• Støtten udgøres ikke kun af penge. Politisk opmærksomhed,

tildeling af menneskelige ressourcer

samt mediernes bevågenhed er også

væsentlige faktorer.

26


De fire kunstprojekter er nutidige eksempler, som rummer forskellige potentialer

for områdets beboere og fremtidige udvikling. Men to boligområder er ikke ens, og

det er de organisatoriske rammer heller ikke. Derfor må man i arbejdet med kunst

i udsatte boligområder forholde sig til den konkrete lokalitet, de tilgængelige ressourcer

og den samlede udviklingsstrategi. Og i den forbindelse bliver arbejdet med

fremtiden og mulige fremtidsscenarier relevant.

I det følgende vil vi kort gennemgå fremtidsforskningens metoder. Derefter opridses

hovedpointerne for megatrendanalysen, og der tegnes skitser for mulige fremtider.

Med udgangspunkt heri kan I som aktører på området arbejde med konkrete

spørgsmål i forhold til fremtidsscenarierne, hvilket kan bruges som redskab til at

træffe beslutninger i nutiden – der peger imod den ønskede fremtid.

Om at arbejde med fremtiden

Fremtidsforskere kigger ikke i krystalkugler,

men er eksperter i forandringer i samfundet

generelt.

Fremtiden eksisterer endnu ikke og bevæger sig ej

heller mod imod et bestemt mål. Fremtiden er ikke

bare noget, som sker, men er noget vi, som aktører

har mulighed for at påvirke og skabe. Det har to

konsekvenser:

1. Der er ikke kun en fremtid, men flere mulige

fremtider.

2. Fremtiden skal ikke ses som noget truende og

underligt, man skal beskytte sig i mod – men er

noget man kan forberede sig på.

Derfor arbejder IFF med alternative fremtidsscenarier,

som tilsammen danner en vifte af sandsynlige

fremtider. Formålet er at skabe grundlag for et

bedre beredskab og give inspiration til nytænkning,

som blandt anden kan bruges i strategiudvikling.

IFF har den holdning, at de bedste resultater i scenarieprocesser

kommer af en udefra og ind tilgang.

Man starter således med at male samfundsbilleder

med den store pensel og bliver mere og mere konkret

i forhold til emnet, som i dette tilfælde er kunst

i udsatte boligområder. Kommuner, boligorganisationer

og kunstnere anses som de væsentligste aktører

og der tegnes derfor konturer for, hvordan de

agerer i de aktuelle scenarier.

Fremtidsscenarier er relativt usikre, det vil sige, der

er ikke et scenarie, som bliver ren sandhed. Men

tilsammen danner de fire scenarier et udfaldsrum,

inden for hvilket udviklingen højst sandsynligt vil gå.

Viden om de mere sikre udviklinger for fremtiden

får vi gennem megatrends.

Megatrends

Fremtidsforskere ser på trends og tendenser, som

vil påvirke alle – både strukturer og individer. Det

kaldes megatrends, og de har udviklet sig over en

årrække – gerne flere årtier. De har stor betydning i

nutiden, og det er relativt sikkert, at de også vil have

stor betydning i fremtiden i et 10-15 års perspektiv.

Megatrendanalysen er som regel det første step, og

de megatrends IFF har arbejdet med i forbindelse

med denne undersøgelse er følgende:

Befolkningsudvikling

Globalisering

Individualisering

Velstandsudvikling

Immaterialisering

Digitalisering og netværk

Vidensamfund

Polarisering

Demokratisering

Megatrends udgør forskellige aspekter af den samlede

udvikling, hvorfor de også påvirker og overlapper

hinanden. Ændringen af en megatrend kan derfor

påvirke udviklingen af de andre megatrends.

I denne inspirationsrapport opridses kun hovedpointerne

fra megatrendanalysen, og fire mulige

scenairer skitseres. Den fulde analyse og tekst kan

læses i hovedrapporten (www.sm.dk og www.iff.dk).

27


Udvikling af scenarier for

kunst i udsatte boligområder

Fremtidsscenarier minder os om, at samfundet og

dets udvikling hænger sammen med og påvirkes af

vores handlinger. Scenarier kan derfor, som beskrevet

ovenfor, bruges som redskab til at bevare et

langsigtet perspektiv og en bevidsthed om hvilken

retning, man ønsker, udviklingen skal gå. Dermed

kan scenarierne bruges til at definere mål på den

korte bane, som sat ind i et bredere perspektiv, vil

påvirke retningen på den længere bane.

Det er ikke givet, at et af scenarierne vil blive en

realitet, men det er meget sandsynligt, at fremtiden

vil udvikle sig inden for udfaldsrummet af de fire

scenarier. Scenarier kan bruges til at trække diskussionerne

længere væk fra lige nu og her – få os op i

helikopteren – og de scenarier, som ikke ser så positive

ud, og som man bestemt ikke kan tilslutte sig,

kan give anledning til relevante diskussioner.

Projektets scenarier

Debatten om ”ghettoerne” handler i 2010 i høj

grad om kulturforskelle og parallelsamfund, hvorfor

det er et centralt spørgsmål, hvordan man

som samfund, aktør og individ forholder sig hertil.

Samtidig er den samfundsøkonomiske situation en

væsentlig faktor for, hvilke muligheder samfundet

har i forhold til uddannelse, beskæftigelse, udvikling

med videre.

Med udgangspunkt i megatrendanalysen og i samspil

med projektets følgegruppe har vi derfor defineret

scenariekrydsets to akser som: høj versus lav

vækst og mono- versus multikulturel diskurs.

Det følgende er et blik ud i 2025. Hvordan ser vores

samfund ud? Rider vi på en bølge af høj vækst, eller

hænger vi stadig i slipstrømmen på den nuværende

krise? Hvordan er tonen i den offentlige debat – er

det multikulturelle blevet en iboende tone, eller er

stræben efter et monokulturelt samfund styrket?

Hvad med boligmarkedet, byen og de udsatte boligområder

– bliver vi et mere geografisk opdelt samfund,

eller er det andre faktorer, der er afgørende

for, hvor vi vælger eller har mulighed for at bo?

Hvordan står det til med kunsten og kulturen –

hvilken politik føres på området? Er det fra centralt

hold, at kunsten i boligområder styres, eller er det

den private sektor, der tager over, når kunsten agerer

i det offentlige rum?

I det følgende opsummeres hovedpointerne fra

megatrendanalysen og siden skitseres fire mulige

scenarier.

Scenarieskitserne giver en forestilling om de mulige

fremtider og efterfølgende er listet en række

spørgsmål, som man kan arbejde med som aktør på

området.

28


Opsummering megatrendanalyse

Ud fra gennemgangen af de 9 megatrends, som er

listet ovenfor, har vi identificeret nogle tendenser

for de udsatte boligområder, som er anderledes end

i resten af samfundet set i fugleperspektiv.

Grundtanken med de nu udsatte boligområder var

i sin tid at placere disse væk fra larm og forurening

fra fabrikker og industri. Den opdeling har dog vist

sig at føre til isolation af områderne i forhold til det

resterende samfund, og tanken om de grønne familieoaser

ser i dag noget anderledes ud, end de var

tænkt dengang.

Særligt er der den høje flyttemobilitet, som gør

ansvarligheden for områderne mere diffus. Sammen

med det faktum, at mange etniske minoriteter

ikke ser det offentlige rum som et sted, hvor de kan

udtrykke egne kulturelle værdier, bliver områderne

imellem boligblokkene til et ingenmandsland, som

beboerne ikke føler en egentlig tilknytning til. Flyttemobiliteten

understreger det faktum, at beboere

i disse områder flytter, når de kan.

Fordi andelen af etniske minoriteter er høj i de udsatte

boligområder, har globaliseringen en særlig

betydning. Kontakten med hjemlandene og viden

om, hvad der sker, særligt i Mellemøsten, har derfor

en betydning for, hvordan situationen opleves i

Danmark. Det kommer også til udtryk gennem individualiseringen,

hvor mange oplever, at de ikke har

samme valgmuligheder som etniske danskere, hvorfor

fællesskaber på tværs af nationale grænser kan

være mere attraktive end fællesskaber med etniske

danskere.

Flere megatrends peger på et øget behov for

markører og symboler, som kan styrke identitet,

sammenhørighed, tryghed og værdifællesskaber.

Men det er væsentligt, at disse værdifællesskaber

ikke bliver polariserede grupperinger, men derimod

fællesskaber der rummer fælles lokalitet, mentalitet

og aktivitet.

For et boligområde er fælles kommunikationsplatforme,

som en hjemmeside – eller en lysavis, væsentlige

for at synliggøre de mange mulige aktiviteter

og fællesskaber, der findes i området. Dette agiterer

for, at boligområderne udvikler sig eller udvides

i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder,

men også i forhold til kulturel og oplevelsesmæssig

karakter.

Samspillet og dynamikken mellem de forskellige

megatrends øger både forandringshastigheden og

kompleksiteten i samfundet. Det kræves fx, at medarbejdere

i boligorganisationer og helhedsplaner,

udover administrativ og teknisk kunnen, har viden

om komplekse sociale og kulturelle forhold. Den

øgede kompleksitet gør det imidlertid også sværere

for nogle beboere at følge med og tage del i beboerdemokrati

med videre.

Kunstprojekter kan være et hjælpemiddel til at

bearbejde og formidle problemstillinger og dilemmaer

på en anderledes og nogle gange mere virkningsfuld

måde og herigennem involvere nogen,

som ellers var ”stået af”.

Den høje andel af børn og unge i de udsatte boligområder

taler for, at man sætter ind her. De er en

væsentlig ressource for velfærdssamfundet, men

de er også i større risiko for at ende i en kriminel

løbebane, få psykiske problemer med videre. Særligt

de unge drenge synes at sakke bagud i forhold

til blandt andet uddannelse, hvilket også gælder

uden for de udsatte boligområder. Her kan alternative

indlæringsmuligheder være en mulig tilgang.


Fremtiden - anno 2025

Multikulturel diskurs

1. Brand Society 3. Iværksættere

• Økonomisk vækst og lav arbejdsløshed

• Netværk, fuld fart, ideer og kreativitet

• Internationale kompetencer og

samarbejder er grundlaget for den

vækst, vi oplever

• Kulturpolitikken: creative man

logikken og globalt orienteret

• I byer og boligområderne bruges

kunsten og kulturen til at definere

og vise værdier

• Udkantsdanmark tyndes for alvor

ud og taberne er de ressourcesvage,

de reaktionære og traditionalisterne

Høj vækst

• Økonomien er sløj og arbejdsløsheden

høj

• Netværk, vækst nedefra, det kreative

og det globale dyrkes

• Der er brug for nytænkning: nye

veje og eksperimenter bydes

velkomne

• Kulturpolitikken: creative man,

tværkulturelle, lokale talenter

dyrkes

• Boligorganisationer, private virksomheder

og kommuner indgår

partnerskaber

• Kunsten i boligområder er

katalysator for det globale udsyn

og kontakt

• Hvis du har noget at byde på, er du

med - hvis ikke er du ude

Lav vækst

2. Foreningsdanmark 4. Tilbage til rødderne

• Økonomisk vækst og lav arbejdsløshed

• Sammenhold, struktur og et fælles

mål

• Det er vigtigt, at vi bidrager til fællesskabet

for at lykkes som individer

og opnå sammenhængskraft

i samfundet

• Kulturkanoner og de nationale

kulturinstitutioner prioriteres, og

de historiske traditioner dyrkes i

version 0.3

• Byerne rummer arbejdspladser, og

i forstæderne dyrkes familielivet

og de nære og sociale bånd

• De skævt tænkende og projektorienterede

skubbes ud – enten

af landet eller i subkulturelle enklaver

i bycentre og udsatte boligområder

• Økonomisk stagnation og høj

arbejdsløshed

• Opbakningen til det fælles mål er

vejen ud af den økonomiske krise,

og det er et fælles ansvar at støtte

det

• Fagforeninger og sociale fællesskaber

opnår stor tilslutning

• De danske værdier styrkes og centreres

omkring historisk stolthed

og bevidsthed

• Polariseret boligmarked både i

forhold til rig-fattig og etnicitet

• Mindre parallelsamfund dyrkes i de

udsatte boligområder, som særligt

er opsamlingssted for ressourcesvage

Monokulturel diskurs

30


Spørgsmål til kommuner,

boligorganisationer

og kunstnere:

Skitserne for de fire scenarier beskriver i stikord,

hvordan mulige fremtider kan se ud – for samfundet

generelt, for kulturlivet og boligmarkedet. Fordi

udsatte boligområder ikke er ens, er det en udfordring

at tegne deciderede profiler, det vil sige

konkrete beskrivelser af, hvor udviklingen bærer

hen for de involverede aktører. Derfor kan scenarierne

med fordel diskuteres i forhold til et konkret

område.

Nedenfor er listet nogle spørgsmål I, som boligorganisation,

kommune eller kunstnere, kan arbejde

med, med henblik på at forberede jer på og påvirke

fremtiden. Spørgsmålene er relevante for nutiden,

men der kan ske store forandringer på 10 – 15 år,

derfor er spørgsmålene også interessante i forhold

til de tænkte fremtider. Hvordan ville vi forholde os

til følgende spørgsmål, hvis Branding Denmark eller

Tilbage til rødderne rent faktisk blev en realitet?

De fire scenarier

Kommuner/

boligorganisationer

Kunstnere

Gennemgå øvelsen i forhold

til hvert enkelt scenarie, som

beskrevet i skemaet ovenfor.

Diskussioner og svar er

væsentlige for, hvordan I vil

gribe nutiden an.

• Hvordan ser vores udsatte boligområder

ud? Og hvad er de væsentligste

udfordringer?

• Hvilke kunstneriske tilbud har vi i de

udsatte boligområder?

• Er der sammenhæng mellem de

kunstneriske tilbud og institutioner i

byen og i de udsatte boligområder?

• Hvordan interagerer vi med borgerne i

de udsatte boligområder?

• Hvordan kan vi bruge kunstprojekter til

at komme i dialog med de forskellige

borgergrupper?

• Hvad er vigtigt for os i forbindelse med

arbejdet med de udsatte boligområder

– og hvordan kan kunstens potentialer

bidrage hertil?

• Hvilken historie vil vi fortælle med

vores projekt?

• Hvad indebærer vores kunstneriske

praksis?

• Hvordan ser vi det aktuelle

boligområde – og hvad kan vores

projekt bidrage med?

• Hvordan vil vi interagere med

beboerne i området?

• Hvilke samarbejdspartnere er

væsentlige for gennemførelse af

projektet?

• Hvordan vil vi rekruttere deltagere?

• Hvad forventer vi, der kommer ud

af projektet og hvordan kan det

formidles til boligorganisationen

og kommunen?

Denne undersøgelse tager udgangspunkt i brugen af kunst som strategisk og praktisk værktøj til udsatte

boligområder. Og i det følgende afsnit vil vi komme med nogle afsluttende refleksioner, som, sammen med

resten af rapporten, forhåbentlig bidrager med inspiration til det fremtidige arbejde med udviklingen af de

udsatte boligområder. Hvad enten man sidder i en kommune, en boligorganisation, arbejder som kunstner

eller på anden vis er engageret i arbejdet inden for det boligsociale område.

31


Afsluttende refleksioner

Kunsten i det offentlige rum bliver i stigende grad brugt til at ”skabe liv mellem bygningerne”.

Den midlertidige kunst opmuntrer til at stoppe op og forholde sig til den

fysiske lokalitet, man bevæger sig i.

I bycentrene er der andre funktioner og aktiviteter, fx kommercielle og kulturelle,

som tager over, når de midlertidige kunstinterventioner eller installationer forsvinder

igen. Det gør sig ikke gældende i samme grad i de udsatte boligområder, som

mange steder hovedsagligt består af boliger.

De midlertidige kunstprojekter, som gennemføres i de udsatte boligområder, har

særligt fokus på det beboerinvolverende aspekt, og der dannes i kraft heraf nogle relationer

og tillidsforhold mellem kunstnere, tovholdere, beboere og deltagere – som

i de fleste tilfælde er børn og unge. Hvis projekterne ikke tager afsæt i en blivende

base eller struktur, efterlades beboere og deltagere ofte efterfølgende til sig selv –

og de tomme områder mellem boligblokkene.

Dette har i visse tilfælde affødt en projekt-træthed, og der efterspørges mere blivende

strukturer, som bygger på og udnytter de ressourcer, beboerne i områderne

har. Kunstprojekter kan derfor med fordel udgøre en del af de overordnede udviklingsplaner,

som en del af fx skolens, kulturhusets eller bibliotekets tilbud. På

den måde sikres en blivende base for deltagerne og kunstnerne opnår en indgang

til området.

Kunsten i det offentlige rum – og særligt den involverende og interagerende kunst -

arbejder på nogle andre præmisser end den kunst, som præsenteres i de store kunsthaller.

Men udgangspunktet er det samme. I hovedtræk kan man sige, at kunstnerens

praksis tager udgangspunkt i en æstetisk baggrund, som dels legitimeres gennem

de etablerede kulturinstitutioner, dels igennem de kunstneriske uddannelser. Kunstneren

er således uddannet til at se på samfundet, lokalområdet, visuelle fremstillinger

med videre, på en måde som ikke tager udgangspunkt i strukturer, regler og

organisation. Og denne anderledes tilgang kan medføre andre perspektiver og dimensioner

på fx livet i de udsatte boligområder.

32


Kunstprojekterne i de udsatte boligområder er en måde at inkludere beboere på.

Den kunstneriske tilgang giver anledning til at danne fællesskaber baseret på samarbejde

og dialog, hvor deltagernes bidrag er udslagsgivende for resultatet. Det er

derfor væsentligt, at deltagerne har mulighed for at være med til at udvikle ideer,

proces og output fra starten. På den måde oplever deltagerne et medansvar og en

stolthed, når resultaterne vises frem for andre. Igennem det kunstneriske forløb

oplever deltagerne at bidrage med noget, som gør områderne til mere interessante

steder at være – og fortælle om: både for beboerne selv og for medierne.

I et tiårs perspektiv vil der fortsat bo mange af samfundets svageste i de udsatte boligområder

- blandt andet i kraft af de billige boligafgifter. Koncentrationen vil ikke

nødvendigvis være fokuseret på etniske minoriteter, men kan meget vel være andre

grupper, som har svært ved at opnå fodfæste i samfundet. Uanset hvilke grupper,

der vil udgøre majoriteten i de udsatte boligområder, vil kunsten, som fagfelt og redskab,

kunne spille en samlende rolle i form af processer, aktivi-teter, udtryksformer

med videre.

Kunstprojekter kan ikke stå alene. Og som de fire cases viste, er disse også realiseret

gennem en lang række samarbejdspartnere: lokale foreninger såvel som kommunale

institutioner, forvaltninger osv. Og netop disse samarbejder er essentielle for kunstprojekternes

forankring og kontinuitet. Det betyder ikke nødvendigvis, at den enkelte

kunstner skal være stavnsbundet til et område over en årrække, men at kunstprojekter

med fordel kan integreres i de blivende strukturer både i form af midler,

aktivitet, forløb og output – uden at kunsten mister sin integritet og handlefrihed.

33


IFF, følgegruppe og interviewpersoner

Instituttet for Fremtidsforskning

IFF blev grundlagt i 1970 af den tidligere OECD-generalsekretær, finansminister og

professor Thorkil Kristensen og er en privat non-profit virksomhed. IFF er organiseret

som en forening med en lang række medlemsvirksomheder, er ikke tilknyttet

universitetet og får ikke får offentligt tilskud.

Projektgruppen bag denne undersøgelse består af seks medarbejdere fra IFF, der

har forskellige faglige baggrunde, og de har bidraget til undersøgelsen med forskellige

kompetencer: Sofie Myschetzky, cand.scient.soc er projektleder for denne undersøgelse

og har desuden praktisk erfaring med kunstprojekter i udsatte boligområder

primært fra Helsingør Teater. Jacob Suhr Thomsen, cand.mag. i europæisk

etnologi og arbejder primært med brugerdreven innovation. Kristina L. Søgaard

cand.mag. etnologi, indholdschef IFF. Niels Bøttger-Rasmussen cand.polit. med

speciale inden for bolig og byggeri. Christine Lind Ditlevsen cand.phil. religionsvidenskab

samt redaktør på IFFs medlemsrapporter. Sally Khallash cand.scient.pol

ind- og udvandring, integration mv.

Projektets følgegruppe og interviewpersoner.

Igennem undersøgelsens forløb har der været tilknyttet en følgegruppe, som

bestod af: Helga Madsen, Sara Mühlenberg Sjøholm og Julie Skoven fra Socialministeriet.

Ketil Folmer Christensen, sekretariatsleder for netværket Kreative

Byer. Rolf Heim, teaterinstruktør og kunstnerisk leder af Bådteatret Kbh.

Stine Jensen, cand.scient.adm og tidligere projektkoordinator for den boligsociale

helhedsplan i Nøjsomhed. Peter Christensen, Kulturchef Køge Kommune.

Povl Heiberg Gad, cand.mag i moderne kultur og kulturformidling.

Igennem projektet har vi interviewet en række personer:

Vollsmose

Peter Ørting • Leder Vollsmose kulturhus Gitte Skovmand • Streetart Ra Ranunkel • Beboerrepræsentant

Asem Jomaa • Rapper og sangskriver Alaa Abdol-Hamid • Deltager 5240 Act Now

Lykke Jennet Jørgensen • Voiceart/5240 Act Now Jan Foss • Teater Nu/5240 Act Now Trine K. Niesen

• Koreograf, projektleder Dance2Change Marie • Danser, change Rasmus Skovmand • Praktisk

koordinator: Ungekultur

Gellerupparken

Tanja Nellemann • Billedkunstner, SetUpTolerance Grete Aagaard • Billedkunstner, SetUpTolerance

Trine Kyed Jansen • Kommunikationskonsulent, Gellerupsekretariatet Kirsten Hjortshøj

• Pædagogisk leder, Tovshøjskolen Jannie Hylleberg • Administrativ medarbejder Globus 1 Jens

Didriksen • Integrationskonsulent Deltager To elever fra Tovshøj-skolen

Urbanplanen

Peter Balling • Tidl. Projektleder Ruth Lerche • Projektleder Louise Lidang Krøyer • Speciale om

Kulturpiloterne Maria Lau Krogh • Kunstner Niels Olsen • Nordea-fonden Børnekulturpiloter

Helsingør Teater og Nøjsomhed

Jens Frimann Hansen • Leder Helsingør Teater Jørgen Sprogøe Petersen • Kulturchef Helsingør

Kommune Lisbeth Bohn • Helsingør Kommune Jessica Kroscen • Deltager i danseprojekt Sofie

Myschetzky • Ansat Helsingør Teater Rolf Heim • Instruktør Nøjsomhed Readymade

Andre

Kenneth A. Balfelt • Billedkunstner Marie Bruun Yde • Medredaktør SOUP Helle Kolind Mikkelsen

• Chefkonsulent KL’s børne og kulturkontor Isaac Abella Appelquist • København kommune

34


Socialministeriet

Holmens Kanal

1060 København K

Tel 33929300

Fax 33932518

sm@sm.dk

More magazines by this user
Similar magazines