1 Den 30. november 2011 blev der i sag nr. 21 ... - Revisornævnet

xn..revisornvnet.edb.dk

1 Den 30. november 2011 blev der i sag nr. 21 ... - Revisornævnet

Den 30. november 2011 blev der i

sag nr. 21/2011

Revisortilsynet

mod

Statsautoriseret Revisionsfirma Bent Andrup,

CVR-nr. 15 59 23 54

og

Statsautoriseret revisor Bent Andrup

afsagt følgende

K e n d e l s e:

Ved skrivelse af 27. januar 2011 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens § 43, stk. 3 og 5, klaget

over revisionsvirksomheden Statsautoriseret Revisionsfirma Bent Andrup, CVR-nr. 15 59 23 54

og statsautoriseret revisor Bent Andrup.

Klagen drejer sig om, hvorvidt den indklagede revisionsvirksomhed anvendte sit kvalitetsstyringssystem

i fornødent omfang, og om den medindklagede revisors arbejde var utilstrækkeligt dokumenteret,

og om de afgivne erklæringer var i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsen.

Personlige oplysninger:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at statsautoriseret revisor Bent Andrup har været godkendt

som revisor fra den 28. februar 1986.

Han er indehaver af revisionsvirksomheden Statsautoriseret Revisor Bent Andrup, CVR-nr. 15 59

23 54, der er en personligt drevet virksomhed.

Den indklagede revisionsvirksomhed er tidligere ved nævnets kendelse af 17. november 2009 i sag

nr. 24/2009-S pålagt en bøde på 100.000 kr. for at have forsømt sin pligt til at udføre erklæringsarbejde

under anvendelse af et kvalitetsstyringssystem.

Ved samme kendelse blev den indklagede revisor (sag nr. 43/2008-S og 24/2009-S) pålagt en bøde

på 100.000 kr. for overtrædelse af revisorlovens regler om uafhængighed, mangelfuldt erklæringsarbejde

og overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen.

Sagsfremstilling:

Revisortilsynet udtog i 2010 den indklagede revisionsvirksomhed til kvalitetskontrol.

Kvalitetskontrollanten gennemførte den 23. marts 2010 kontrol af virksomheden og afgav den 24.

marts 2010 erklæring. Af erklæringen fremgår følgende forbehold og konklusion:

1


”Forbehold

Ved gennemlæsning af konkrete erklæringsopgaver kan det konstateres at:

Konklusion

arbejdspapirerne som dokumenterer at det planlagte arbejde er udført, i væsentligt omfang

enten er mangelfulde eller ikke eksisterende.

der i et tilfælde ikke er rettet henvendelse til tidligere revisor. I samme sag foreligger

der ligeledes ikke aftalebrev eller tiltrædelsesprotokol på tidspunktet for accept af

hvervet.

der i to tilfælde er afgivet revisionserklæring som ikke følger erklæringsbekendtgørelsens

bestemmelser. Det drejer sig om revisionserklæringer med forbehold, hvor

konklusionsafsnittet ikke er tilrettet. (se bilag 1 og 2).

der i to tilfælde optræder ulovlige lån (korrekt oplyst i revisionspåtegningen) som ikke

forrentes, men det fremgår ikke af revisionspåtegningen at den manglende forrentning er

en overtrædelse af selskabsloven og at ledelsen dermed vil kunne ifalde ansvar.

Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at

konkludere, at der ikke er etableret og implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem,

men som følge af det i forbeholdet anførte er det vor opfattelse, at kvalitetsstyringssystemet

ikke anvendes i fornødent omfang.

Som følge af det anførte forbehold er det vor opfattelse, at det udførte arbejde på erklæringsopgaverne

ikke lever op til kravene i lovgivning, standarder eller god skik. Vi har konstateret,

at revisors erklæring på erklæringsopgaver ikke er i overensstemmelse med kravene i erklæringsbekendtgørelsen.

Endvidere har vi konstateret, at de afgivne erklæringer i flere tilfælde

ikke er i overensstemmelse med konklusionerne i dokumentationen for det udførte arbejde

Supplerende oplysninger

Bent Andrup fører ikke en detaljeret oversigt over forbrugt tid på klientopgaver

(time/sagsregnskab).”

Ifølge kvalitetskontrollantens erklæring blev der foretaget kontrol af 4 enkeltsager.

Om 3 af enkeltsagerne, som alle vedrører revision, og som her omtales i anonymiseret form, forligger

følgende oplysninger:

A ApS

Den indklagede revisor har den 20. juli 2009 afgivet revisionspåtegning på årsrapporten for 2008

for A ApS. Af påtegningen fremgår blandt andet:

”…

Forbehold

2


Selskabets egenkapital er negativ ligesom der, i forhold til indskudskapitalen, er et stort udlån

til selskabets ledelse. Jeg tager forbehold overfor selskabets fortsatte drift, da det er en betingelse

at selskabet enten af egen drift eller via indskud får tilført midler for at selskabet kan

betale sine kreditorer og løbende forpligtelser.

Revisionen har herudover ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er min opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver

og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt at resultatet af selskabets aktiviteter for

regnskabsåret 2008 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysning vedrørende forhold i regnskabet

Det er i strid med anpartsselskabslovens § 49 ydet lån til selskabets ledelse.

…”

Det fremgår af kvalitetskontrollantens arbejdspapirer (”Bilag 5, Chekliste 4a - Gennemgang af en

konkret revisionsopgave”) vedrørende A ApS, at kontrollanten har konstateret blandt andet følgende

om revisionsopgaven:

Punkt A. (Accept og fortsættelse af revisionsopgaven), nr. 4 og 5: Der foreligger ikke aftalebrev

eller tiltrædelsesprotokolat, og der er ikke rettet henvendelse til tidligere revisor.

Punkt D. (Konklusion), nr. 7: Der er svaret n/a til, at der er dokumentation for behørig gennemgang

af arbejdspapirer og konklusioner, og der er anført følgende under punkt D: ”Generelt

mangelfuldt og eftersom der ikke er afdækket revisionsmæssige problemer (af Bent) bliver konklusionen

tilsvarende ”tynd”.

Punkt F. (Revisionspåtegninger), nr. 3: Konklusionen i revisionspåtegningen er ikke modificeret

i forhold til det af revisor tagne forbehold.

C ApS

Den indklagede revisor har den 10. juni 2009 afgivet revisionspåtegning på årsrapporten for

2008 for C ApS. Af påtegningen fremgår blandt andet:

”…

Forbehold

Jeg har ikke været i stand til at vurdere tilgodehavender for kr. 991.885. Jeg må derfor tage

forbehold for værdien heraf.

Revisionen har herudover ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er min opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver

og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt at resultatet af selskabets aktiviteter for

regnskabsåret 2006/07 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

3


Supplerende oplysning vedrørende forhold i regnskabet

Selskabets egenkapital er mindre end 50 % af anpartskapitalen. Ledelsen skal derfor stille

forslag som anført i anpartsselskabslovens § 52.

…”

Det fremgår af kvalitetskontrollantens arbejdspapirer (”Bilag 5, Chekliste 4a - Gennemgang af en

konkret revisionsopgave”) vedrørende C ApS, at kontrollanten har konstateret blandt andet følgende

om revisionsopgaven:

Punkt A. (Accept og fortsættelse af revisionsopgaven), nr. 4: Der foreligger ikke aftalebrev

eller tiltrædelsesprotokollat.

Punkt C (Udførelse af revisionsopgaven): Under dette punkt er anført: ”Meget mangelfuld dokumentation…”

Punkt D (konklusion): Under dette punkt er anført: ”Ringe dok. og tvivl om, hvornår arbejdet er

udført”.

Punkt F. (Revisionspåtegninger), nr. 3: Revisors konklusion i revisionspåtegningen er ikke modificeret

i forhold til det af revisor afgivet forbehold.

H T ApS

Det fremgår af kvalitetskontrollantens arbejdspapirer (”Bilag 5, Chekliste 4a - Gennemgang af en

konkret revisionsopgave”) vedrørende H T ApS, at kontrollanten har konstateret blandt andet følgende

om revisionsopgaven:

Punkt C (Udførelse af revisionsopgaven): Under dette punkt er anført: ”Mangelfuld rev. arbejde”.

Revisortilsynet stillede i en mail af 2. august 2010 nogle uddybende spørgsmål til kvalitetskontrollanten,

som denne besvarede ved en mail af 23. august 2010. Til spørgsmålet: ”I forbindelse med

det første punkt i forbeholdet, skriver du, at arbejdspapirerne i væsentligt omfang enten er mangelfulde

eller ikke eksisterende. Kan du uddybe dette. I hvilke(n) sag(er) er arbejdspapirerne ikke eksisterende?

har kvalitetskontrollanten svaret: ”Arbejdspapirerne vedrørende D( ) G( ) O( ) Vikarbureau

bestod af revisionsplanlægning og revisionsprogrammer. Der eksisterede ingen underliggende

bilag til dokumentation af det udførte arbejde. Bent forsøgte at finde arbejdsmappen, men måtte

opgive. I C( ) ApS var der nogle få arbejdspapirer, men meget mangelfuld dokumentation for det

udførte arbejde. Samme forhold gjorde sig gældende i H( )-R( )”.

Kvalitetskontrollanten har i samme mail oplyst, at der kun er tale om ét ulovligt lån, og at dette vedrører

A ApS.

På spørgsmålet fra Revisortilsynet til sætningen: ”Vi har konstateret, at revisorerklæring på erklæringsopgaver

ikke er i overensstemmelse med kravene i erklæringsbekendtgørelsen” har

kvalitetskontrollanten tilføjet, at det er i forhold til punkt 3 i hans forbehold.

4


På spørgsmålet fra Revisortilsynet til sætningen: ”Endvidere har vi konstateret, at de afgivne erklæringer

i flere tilfælde ikke er i overensstemmelse med konklusionerne i dokumentationen for det udførte

arbejde” har kontrollanten tilføjet, at dette skulle have været medtaget i hans forbehold.

Endelig har kvalitetskontrollanten i sin mail oplyst, at han i sin konklusion burde havde nævnt, at

reglerne for hvidvask ikke er iagttaget.

Det er oplyst, at de indklagede ikke har besvaret Revisortilsynets høring forud for klagen.

Klagen:

Revisortilsynet har rejst følgende klagepunkter:

1) Over for revisionsvirksomheden:

Revisionsvirksomheden har ikke sikret sig, at revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem

anvendes i fornødent omfang ved udførelse af erklæringsopgaver, idet det udførte arbejde

og omfanget heraf er utilstrækkeligt og kun delvist dokumenteret.

2) Over for revisor personligt:

Det af revisor udførte arbejde på konkrete sager er utilstrækkeligt og kun delvist dokumenteret.

Revisor har afgivet erklæringer, der ikke er i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsen.

Parterne har givet møde for nævnet.

Indklagede forklarede på mødet i det væsentligste i overensstemmelse med sit skriftlige indlæg i

sagen. Om selve kontrollen anførte indklagede, at de enkeltsager, som kontrollanten udtog til kontrol,

ikke er repræsentative, idet det kun er selskabsregnskaber. Kontrollanten interesserede sig kun

for de regnskaber, der var noget at udsætte på. Alle de andre blev lagt til side. Indklagede forklarede

supplerende, at han til brug for revisionen af regnskabet får udleveret råbalancen fra den pågældende

kunde. Han gennemgår råbalancen og afstemmer i forhold til underliggende bilag. Han gennemgår

også råbalancen med henblik på vurdering af væsentlighed. Det kan godt være, at der mangler

noget dokumentation i sagerne, men der er ikke fejl i regnskaberne.

I forhold til kunden H T ApS forklarede indklagede, at han har dokumentation for 99% af aktiver og

gæld. Risikoniveauet var på 187.000 kr. Et særligt forhold var, at en medarbejder hos kunden skulle

have 1/3 af overskuddet som løn. Den pågældende medarbejder har sendt en regning til kunden for

dette beløb.

Vedrørende A ApS forklarede indklagede, at selskabet manglede en revisor og derfor kontaktede

ham. Selskabet har få aktiver i form af en fast ejendom og debitorer. Debitorerne er alle offentlige

myndigheder, og de har betalt deres regninger. Møder med kunden er afholdt i selskabets faste

ejendom, og han har konstateret, at selskabet betaler på lån i ejendommen og ejendomsskatter. Han

kunne godt have fyldt en mappe med bilag, men fandt det unødvendigt.

5


Endelig oplyste indklagede, at kvalitetskontrollanten ikke påpegede, at revisionsvirksomhedens

kvalitetsstyringssystem ikke fungerede. Det er et webbaseret system, der løbende opdateres.

De forbehold, han har taget i revisionspåtegningerne, er korrekte. De burde imidlertid nok have

afspejlet sig i konklusionen.

Revisortilsynet har anført, at kvalitetskontrollantens udtagelse af stikprøver til kontrol er risikobaseret,

således som det fremgår af Revisortilsynets retningslinjer for kvalitetskontrollen. Man kan i

øvrigt kun forholde sig til revisors dokumentation i det omfang, den forefindes.

Parternes bemærkninger:

Revisortilsynet har overfor revisionsvirksomheden anført, at det følger af §§ 28 og 29 i lov om

godkendte revisorer, at revisionsvirksomheder er underlagt kvalitetskontrol, der skal kontrollere

udførelsen af og uafhængigheden i forbindelse med de opgaver, som revisor beskæftiger sig

med i henhold til § 1, stk. 2.

Det følger endvidere af § 16, stk. 1, at erklæringsopgaver skal udføres med den omhu, nøjagtighed

og den hurtighed, som deres beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik.

God revisorskik er en faglig norm, der skal sikre, at opgaverne udføres i overensstemmelse med

lovgivningen og praksis inden for revisorområdet.

Etablering og implementering af et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem er af afgørende betydning

for enhver revisionsvirksomhed med henblik på at sikre virksomhedens og dens revisorers

overholdelse de gældende fundamentale regler om revisors habilitet samt kvaliteten af revisors

erklæringer. Det fremgår revisorlovens § 28 samt af § 20 i bekendtgørelse om kvalitetskontrol

og Revisortilsynets virksomhed, at en revisionsvirksomhed ikke alene skal have de fornødne

kvalitetsstyringssystemer, afpasset under hensyn til revisionsvirksomhedens størrelse og

karakter, samt regler for styring af uafhængigheden både generelt og konkret, men revisionsvirksomheden

skal også være i stand til at dokumentere såvel dette som efterlevelsen af god revisorskik,

herunder gældende revisionsstandarder.

Revisortilsynet bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt at opstille de generelle procedurer. Revisionsvirksomheden

skal kunne dokumentere, at de relevante procedurer er blevet fulgt for hver

enkelt sag, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 2.

Revisortilsynet finder på baggrund af de af kvalitetskontrollanten konstaterede fejl og mangler i

de gennemgåede enkeltsager, jf. ovenfor, at revisionsvirksomheden ikke har overholdt gældende

lovgivning og standarder, da det ikke kan dokumenteres, at kvalitetsstyringssystemet anvendes

tilstrækkeligt og fyldestgørende ved løsningen af erklæringsopgaver. Revisortilsynet finder

således, at revisionsvirksomheden ikke i tilstrækkelig grad har anvendt kvalitetsstyringssystemet

sagsniveau.

Den manglende implementering har medført, at det udførte arbejde er mangelfuldt, og at der er

sket overtrædelse af revisionsstanderne.

6


Revisortilsynet har overfor indklagede personligt anført, at i henhold til § 20, stk. 2, i bekendtgørelse

nr. 42 af 23. januar 2009 omfatter kvalitetskontrollen også en stikprøvevis gennemgang

af konkrete revisions- og erklæringsopgaver.

Uanset at det er revisionsvirksomhedens ansvar at få etableret og implementeret et kvalitetsstyringssystem,

skal en revisor, som udfører opgaver omhandlet i revisorlovens § 1, stk. 2,

følge reglerne i revisorloven.

Ifølge revisorlovens § 16, stk. 1, skal revisor udføre sine opgaver i overensstemmelse

med god revisorskik. God revisorskik er en faglig norm, der har til formål at sikre, at opgaverne

udføres i overensstemmelse med lovgivningen og praksis inden for revisorområdet.

På baggrund af de af kvalitetskontrollanten konstaterede fejl og mangler i de gennemgåede enkeltsager,

jf. ovenfor, finder Revisortilsynet, at statsautoriseret revisor Bent Andrup ikke har

overholdt revisorlovgivningen i forbindelse med udførelsen af opgaven. Statsautoriseret revisor

Bent Andrup har herved overtrådt god revisorskik.

Klager har videre anført, at revisor i henhold til erklæringsbekendtgørelsens § 6 skal tage forbehold

i revisionspåtegningen, hvis:

1) revisor på baggrund af det opnåede revisionsbevis konkluderer, at regnskabet indeholder væsentlige

fejl eller mangler, eller

2) revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at konkludere, at regnskabet

er uden væsentlige fejl.

Konklusionen skal være enten uden forbehold, med forbehold eller afkræftende, jf. erklæringsbekendtgørelsens

§ 5, stk. 5.

Revisortilsynet finder, at revisionspåtegningen for A ApS og C ApS ikke er udformet i overensstemmelse

med erklæringsbekendtgørelsen, idet konklusionen ikke er med forbehold.

Indklagede har anført, at kvalitetskontrollantens opfattelse af anvendelsen af kvalitetsstyringssystemet

subjektiv. Indklagede henviser til, at han har udfyldt sit kvalitetsstyringssystem

for A ApS og for C ApS.

De undersøgte kunder er af kvalitetskontrollanten udvalgt via selskabsregnskaber indleveret

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved udvælgelsen har kvalitetskontrollanten gennemset

et antal årsrapporter og så udvalgt nogen til efterprøvelse. Denne metode kaldes

stikprøveudtagning med tilbagelægning og medtager ikke revisionsopgaver udført for andre

end selskaber.

Vedrørende revision af ejendomsretten til ejendomme, ejet af selskaber, har indklagede

anført, at han havde oplysninger fra kreditforeninger om gæld på statusdagen og kopier af

ejendomsskattebilletter. Selskaber kan ikke som låntager modtage en årsopgørelse fra en

kreditforening vedrørende en ejendom, som de ikke ejer. De kan godt eje en ejendom, hvor

kreditforeningen ikke har villet debitorskifte et lån.

7


Indklagede har endvidere anført, at hans kundekontakt for A ApS har fundet sted i selskabets

ejendom, og at han er kørt forbi C ApS' ejendom mindst en snes gange om året, hvor

han har kunnet konstatere, at der holder den samme type udenlandsk indregistrerede biler

som tidligere. Ejendommen udlejes som klubværelser. Han indhentede ikke en tingbogsattest

for gælden i ejendommene, da der ikke i regnskabsåret havde været udgifter, der ha v-

de karakter af låneomkostninger. Indklagede har efterfølgende indhentet oplysninger om

hæftelser i de 2 ejendommen, uden at dette har ændret hans vurdering af, at der var sket en

ændring af ejendommenes belåning.

Med hensyn til det ulovlige kapitalejerlån i A ApS, har indklagede taget forbehold overfor

lånet, men er dog af den opfattelse, at det er selskabets ledelse, der skal stå for forrentningen.

I regelsættet om kapitalejerlån står der, at tilbagebetaling skal finde sted med en

nærmere fastsat forrentning. Da der ikke havde fundet nogen tilbagebetaling sted, havde

indklagede ikke foretaget forrentning - det havde i øvrigt ikke ændret væsentligt på et underskud

på godt en million kroner. Kvalitetskontrollanten har i sit forbehold nævnt to tilfælde

af ulovlige lån. Indklagede kender ikke det andet.

I A ApS er der udover ejendommen og mellemværendet med anpartshaveren kun tilgodehavender

fra salg til offentlige kunder. Denne post har indklagede for godt 99 procents

vedkommende revideret ved efterfølgende indbetalinger. I C ApS er der udover ejendommen

også varevogn og en trailer (til at køre byggematerialer på). Disse har indklagede set.

Der er på grundlag af en gennemgang af dækningsbidraget med direktøren optaget igangværende

arbejder for 160.000 kr. svarende til andel af et tilbud til en andelsforening på

544.000 kr. Der er ikke faktureret til andelsforeningen i 2008.

Tilgodehavender fra salg med 134.431 kr. har indklagede revideret ved kontrol til senere

betalinger. Andre tilgodehavender omfatter foruden udlånet til søsterens selskab, betalt

acontoskat på 51.000 kr. og tilgodehavende moms 9.561 kr. Værdipapirbeholdning, optaget

til statusdagens kurser, og bankgæld, realkreditgæld og deposita fra lejere jf. selsk a-

bets specifikation fremgår af sagens bilag. Anden gæld er mellemværende med anpartsh a-

ver.

Da A ApS rettede henvendelse til indklagede i juni 2009, fordi selskabet havde fået en

skrivelse fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen om, at selskabets revisor var fratrådt, og selskabet

derfor skulle finde en revisor, fik indklagede den opfattelse, at det ikke var direktørens

skyld, at selskabet ikke længere havde nogen revisor. Indklagede troede derfor, at den

tidligere revisor ikke længere stod i Revireg, og han var derfor noget beklemt ved at skulle

skrive til hende. Indklagede henvender sig i øvrigt altid til den forrige revisor, hvis en sådan

findes.

Med hensyn til tiltrædelsesprotokollat for A ApS, så er det korrekt, at indklagede ikke har

udarbejdet et selvstændigt tiltrædelsesprotokollat. Han har dog i revisionsprotokollatet

medtaget de afsnit, han normalt medtager i et tiltrædelsesprotokollat bortset fra afsnit om

rapportering, regnskabs- og skattemæssig assistance og honorar.

Vedrørende manglende aftalebrev eller tiltrædelsesprotokollat for C ApS på tidspunktet for accept af

hvervet har indklagede anført, at hans accept af hvervet er den 8. august 2000, hvilket vil sige lang

8


tid før revisorloven af 30. april 2003. Indklagede er derfor uforstående over for det herom anførte i

klagen.

Med hensyn til H T ApS, så skal man vide, at dette selskab er et 100 % ejet datterselskab af H P

ApS. Sidstnævnte selskab udfører al produktion af film og tv produkter. Det er også i dette selskab,

som har alle medarbejdere ansat, at der faktureres til kunder og H T ApS. H T ApS fakturerede til

Kongeriget Bahrain i henhold til indgåede kontrakter.

Der er naturligvis mange rejseudgifter og repræsentationsudgifter, når man handler med selve Kongen

og hans statsminister. Indklagede har kopier af alle kontokort, men synes det er uinteressant at

kopiere udgiftsbilag, bortset fra sådanne som kan underkastes vurdering af, om der skal aktiveres

eller ej. Inden indklagede får en balance fra selskaberne, bruger han nok en halv snes dage sammen

med regnskabschefen i forbindelse med spørgsmål til enkeltposter. Der udarbejdes derfor diverse

regnskabsafstemninger, specifikationer af enkeltkonti, anlægskartotek samt forrentning af mellemregningskonti

i et excel-ark. Indklagede får en kopi af de enkelte selskabers filer på et USB-stick.

Tilgodehavende fra salg 11.727.533 kr. er indbetalt primo 2009. Kvalitetskontrollanten har set dokumentation

for indbetalingen, som udgør 89 % af aktiemassen. Af øvrige aktiver udgør bankindeståender

551.850 kr., som sammen med tilgodehavende moms på 277.373 kr. svarer til 6% af aktiemassen.

Indklagedes mappe er ikke så tyk, hvilket skyldes, at han opbevarer mest muligt elektronisk.

Indklagede er således ikke enig i, at han har overtrådt reglerne om god revisionsskik.

Indklagede har videre anført, at han for A ApS og C ApS - uagtet at han har taget forbehold

- har udeladt ordene "bortset fra ovennævnte forbehold" i konklusionen i påtegningen.

Et forbehold behøver ikke i sig selv at være ensbetydende med, at regnskabet ikke er

retvisende. Han burde dog have haft denne ordlyd med. Ingen regnskabslæser, som har

læst de 2 påtegninger, har dog kunnet være i tvivl om, at indklagede i det ene tilfælde ikke

har kunnet revidere et tilgodehavende på omkring en mio. kroner og i det andet tilfælde

har taget et going concern forbehold.

Indklagede har fået indført procedurer for hvidvask, ligesom kvalitetssikringssystemet er

blevet opdateret.

Revisornævnets begrundelse og afgørelse:

Ad klagen over revisionsvirksomheden

Det fremgår af kvalitetskontrollantens erklæring, at den indklagede revisionsvirksomhed

på kontroltidspunktet den 23. marts 2010 var i besiddelse af et hensigtsmæssigt og tilfredsstillende

kvalitetsstyringssystem.

Ved kontrollen blev der stikprøvevis udtaget 4 enkeltsager til kontrol, hvoraf 3 var revis i-

onsopgaver. Nævnet finder det på grundlag af kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer

samt uddybende udtalelse godtgjort, at der i de 3 tilfælde var gennemgående

mangler i den dokumentation, som kvalitetsstyringssystemet foreskrev. Som følge heraf

findes revisionsvirksomheden skyldig i den rejste klage.

9


Det fremgår af de fremlagte revisionspåtegninger på årsrapporterne for 2008 for A ApS og

C ApS, at disse er dateret i henholdsvis juni og juli 2009. Nævnet lægger til grund, at også

arbejdet med revisionen af H T ApS – uanset at revisionspåtegningen vedrørende dette

selskab ikke er fremlagt - daterer sig fra før nævnets kendelse af 17. november 2009.

Det revisionsarbejde, som danner grundlag for kvalitetskontrollantens forbehold og ko n-

klusion – og dermed den forsømmelse, som den indklagede revisionsvirksomhed er fundet

skyldig i - har således fundet sted forud for nævnets fældende kendelse af 17. november

2009, hvor virksomheden blev pålagt en bøde på 100.000 kr. vedrørende kvalitetskontrollen

for 2008. Nævnet finder, at samtidig påkendelse af nærværende sag og den tidligere

afgjorte sag, ville have medført en bøde på 150.000 kr. Som følge heraf pålægges revisionsvirksomheden

i medfør af revisorlovens § 44, stk. 4, jf. princippet i straffelovens § 89,

nu en tillægsbøde på 50.000 kr.

Ad klagen over revisor personligt.

Hvad dernæst angår den medindklagede revisor personligt, som har udført erklæringsarbejdet i

kontrolsagerne, følger det af det, der netop er anført om revisionsvirksomheden, at hans opgaveløsning

ikke levede op til gældende krav med hensyn til dokumentation af arbejdet.

Dette krav var en følge af god revisorskik og fulgte ikke i sig selv af kvalitetsstyringssystemet,

hvis formål alene er at understøtte revisor i at udføre sit erklæringsarbejde i overensstemmelse

med god revisorskik. Fraværet af eller – som i det foreliggende tilfælde - manglende anvendelse

af et kvalitetsstyringssystem i en revisionsvirksomhed kan derfor ikke fratage revisor personligt

for alligevel at udføre sit erklæringsarbejde i overensstemmelse med god revisorskik. Den utilstrækkelige

efterlevelse af dokumentationskravene indebærer herefter, at den indklagede revisor

personligt har overtrådt god revisorskik.

Nævnet er endvidere enigt med Revisortilsynet i, at revisionspåtegningen på årsrapporterne for A

ApS og C ApS ikke er udformet i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsen, idet

konklusionen ikke er modificeret i forhold til det afgivne forbehold, jf. erklæringsbekendtgørelsens

§ 5, stk. 5.

Den indklagede revisor findes derfor skyldig i den rejste klage.

De forsømmelser, som den indklagede revisor er fundet skyldig i har ligeledes fundet sted

forud for nævnets kendelse af 17. november 2009, hvor han blev pålagt en bøde på

100.000 kr. Nævnet finder ikke, at samtidig påkendelse af nærværende sag og den tidligere

afgjorte sag, ville have medført, at den indklagede revisor var blevet pålagt en højere bøde.

Som følge heraf pålægges den indklagede revisor ikke nogen tillægsstraf, jf. princippet

i straffelovens § 89.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede Statsautoriseret Revisionsfirma Bent Andrup, CVR-nr. 15 59 23 54, pålægges en tillægsbøde

på 50.000 kr.

Indklagede statsautoriseret revisor Bent Andrup pålægges ingen tillægsstraf.

10

More magazines by this user
Similar magazines