ek-nyt/mar. '04 - Foreningen af Erhvervskvinder
ErhvervsKvinder Århus
September 2010
Velkommen
Onsdag d. 8. september kl. 18.00
På Varna
Ørneredevej 3
8000 Århus C
MIKROVIRKSOMHEDER MED VOKSEVÆRK
Margrethe Bak ejer firmaet Solo JobDesign og har,
sammen med Abelone Glahn, skrevet bogen "Mikrovirksomheder
med vokseværk". Denne aften skal vi
høre om etableringen af virksomhed/iværksætteri samt
udvikling af små virksomheder.
Læs mere om programmet på www.erhvervskvinder.dk
TILMELDING
Tilmelding skal ske senest onsdag d. 1. september kl. 18.00.
Ved ”no-show” opkræves hele mødegebyret.
Tilmelding skal ske på www.erhvervskvinder.dk/dk/lokalforeninger/aarhus
BETALING
Det er muligt at overføre mødegebyret til vores bankkonto inden det pågældende netværksmøde.
Hvis du vil benytte dig af denne facilitet, skal du overføre kr. 250 til vores
konto i Spar Nord: OBS! nyt kontonr.: Reg. 9004 Konto 4574201301. Beløbet skal
være os i hænde på kontoen senest dagen før mødet. Medbring evt. kvittering for indbetalingen.
På mødedagen vil der blive udleveret kvittering for deltagelse, såfremt det
ønskes. HUSK at anføre navn og dato i tekstfeltet ved overførslen.
Nyt fra formanden
Kære ErhvervsKvinde
Velkommen tilbage til efterårssæsonen i ErhvervsKvinder
Århus, hvor vi byder på en række spændende og alsidige
arrangementer, og i dette efterår sætter vi ikke bare fokus
på netværket, men også på virksomheder og vækst.
På det første arrangement skal vi med titlen ”Mikrovirksomheder
med vokseværk” høre Margrethe Bak fortælle
om etableringen af virksomhed/iværksætteri samt
udvikling af små virksomheder.
Ganske kort tid efter dette møde afholder vi den 21. september
en uformel caféaften for nyindmeldte medlemmer
og interesserede, hvor der er mulighed for at lære hinanden
og mere om foreningen at kende. Da café-arrangementet
også er for interesserede erhvervskvinder, opfordrer jeg dig
til at gøre opmærksom på arrangementet overfor dine kolleger,
samarbejdspartnere e.l.
Samme aften tager vi fat på et nyt tiltag, som vi tilbyder eksisterende
medlemmer, nemlig etablering af nye netværksgrupper.
Dette kan du læse meget mere om her i nyhedsbrevet.
På oktober-mødet skal vi høre om iværksætteri og netværk,
hvor Abelone Glahn, med udgangspunkt i sin erfaring i rådgivning
om opbygning og drift af netværk og praksisfællesskaber
i organisationer og virksomheder fortæller om emnet.
I november gentager vi succesen, hvor vores medlemmer
har mulighed for at komme på banen med virksomhedspræsentation.
Det gælder hvad enten du er ansat eller
virksomhedsejer. Med erfaringen fra tidligere arrangementer
kan vi med sikkerhed sige, at det giver indsigt og fører
i mange tilfælde til mere indgående kontakter og konkrete
arbejdsopgaver.
December arrangementet har vi ofte lagt i hænderne på
udvalgte netværksgrupper, men i år vil vi gerne have medlemmerne
på banen: Har du en idé om underholdning til
vores årlige julearrangement, så hører bestyrelsen meget
gerne fra dig. Vi sender dog også senere en mail med lidt
nærmere information.
Jeg glæder mig til at møde jer alle ved de kommende arrangementer.
Karin Buhl Slæggerup
Formand
NETVÆRKSCAFÉ FOR NYE MEDLEMMER
Er du nyindmeldt eller kender du nogen, der kunne
tænke sig at være medlem af ErhvervsKvinder Århus?
Så er netværkscaféen den 21. september måske noget
for dig. Denne aften afholder vi et uformelt cafémøde
både for de nyeste medlemmer i ErhvervsKvinder og
for kvinder, der er interesserede i foreningen.
På mødet vil vi bl.a. snakke om forventninger til medlemskabet
og muligheder for at komme med i netværksgrupper.
Vi håber mange af de nye medlemmer har lyst til at deltage
- og også gerne gæster, der vil høre nærmere om
ErhvervsKvinder.
Læs mere om arrangementet på erhvervskvinder.dk
under Lokalforeninger og Århus, herunder praktisk information.
Umiddelbart efter mødet afholder vi et netværksmøde,
som du kan læse mere om nedenfor.
OPSTART AF NYE NETVÆRKSGRUPPER
ErhvervsKvinder Århus vil fremover gøre en større indsats for at tiltrække nye medlemmer og fastholde
eksisterende. Et af tiltagene for at gøre dette er, at sætte mere fokus på netværksgrupper.
Målet med dette tiltag er at
• Starte 3 netværksgrupper op
• Gøre grupperne selvkørende efter endt
konsulenthjælp
• Lave en skabelon for opstart af nye netværksgrupper
• Evaluere forløbet
Forløb og indhold
Opstart 3 timers fællesmøde for de
nye netværksgrupper
Kom godt i gang Møder i hver netværksgruppe
Vores erfaringer 3 timers fællesmøde for netværksgrupperne
Overvejer du at være med i en netværksgruppe, så kom til vores cafémøde den 21. september og
hør nærmere og vær med til at sætte temaerne for de forskellige grupper. Er du forhindret i at møde
denne dag, og gerne vil være med, så send en mail til Lone Lundorff (lundorff@kommitment.dk) med
dine kontaktoplysninger samt et par ord om hvad det er for et netværk (tema) du kunne tænke dig at
være med i.
Pennen rundt
Liselotte Christensen
Jeg skriver ofte i EK NYT og det synes jeg
faktisk, er herligt. Det, jeg her tænker på, er
naturligvis referatet fra månedsmøderne.
For det første er jeg denne ene aften om
måneden tvunget til at forlade sofaen, der
især i vinteren tusmørke straks klæber sig
fast til ryggen på mig, når jeg kommer hjem
efter en lang arbejdsdag. For det andet, så får jeg jo dobbelt så
meget ud af mit medlemskab af ErhvervsKvinder, end jeg ellers
ville have fået. Jeg oplever nemlig hvert månedsmøde hele to
gange. Den ene gang real time og den anden gang retrospektivt.
Det kan man da kalde smæk for skillingerne!
Jeg tænker i billeder. Så når filmen fra månedsmødet kører over
mit indre biograflærred, sidder jeg tit og skraldgriner. Som da
Brian Hansen - den italiensuddannede Dario Fo elev - viste gakkede
gangarter og skøre masker. At forsøge at videreformidle oplevelsen
til jer i mental Technicolour, er en udfordring, jeg med
glæde tager imod.
Men denne gang er det så mig, det handler om. Min person. Nu
glider det ikke lige i olie. Jeg er nemlig, når sandheden skal frem,
et dybt genert og privat menneske. Så hvad skal jeg lige finde på?
Og gider I overhovedet læse det? For resten, jeg har jo selv været
med til i bestyrelsen at vedtage, at alle medlemmer på et eller
andet tidspunkt skal skrive i Pennen Rundt. Altså, her kommer
det!
Jeg tog i det, som nogen vil kalde tidernes morgen, en sproguddannelse.
Jeg ville ud at rejse, ville jeg. Og så ville jeg arbejde med
international handel. Og det kom jeg til. Det var både spændende
og udfordrende. Men efter et par år løftede jeg en dag blikket fra
de salgs- og leveringsbetingelser, jeg var ved at oversætte til tysk.
Der sivede cigarrøg ud langs dørpanelerne til det fine mødelokale,
hvor bestyrelsen var samlet. Ældre herrer i mørke jakkesæt
med vigtige miner kom og gik. Hmmmm! Hvad mon de lavede?
Min nysgerrighed var vakt og jeg satte mig for at finde ud af det.
Og som tænkt, så gjort.
Som direktionsassistent har jeg nu gennem mere end tyve år haft
partoutkort til bestyrelseslokalerne i forskellige virksomheder.
Med adgang til viden på højeste niveau i organisationen, mulighed
for at påvirke ledelsens beslutninger og masser af spændende
opgaver, der kræver et højt kompetenceniveau.
Efter en årrække med fokus på ledelse (er uddannet Diplomleder)
og en kortere smuttur ind i Human Ressource verdenen (er Merkonom
i personaleadministration) er mit hovedansvarsområde i
dag ledelsens interne kommunikation til XL-BYG kædens 128
forretninger og deres knap 4.000 medarbejdere. Fra udvikling af
kommunikationsstrategien og ansvaret for de forskellige kommunikationsmedier.
Over research og interviews, formulering af
artikler, nyhedsbreve og pressemeddelelser. Til rådgivning af ledelsen
omkring intern og ekstern kommunikation. Seneste skud
på stammen er strategien for en intern TV-kanal, der forventes
lanceret i foråret 2011. Med mig som drivende redaktør og journalist.
Derudover løser jeg alle mulige andre spændende opgaver for ledelsen.
Skaber et værktøj til strategiopfølgning til den administrerende
direktør, drøfter mulige indgangsvinkler til forbedring af personalehåndbogen
med HR direktøren, eller researcher på
interessante indlægsholdere til næste generalforsamling.
I foråret, da sneen stadig lå som et tykt, hvidt pulver over et eventyragtigt
laplandsk landskab, ræsede jeg på en fuldpotent snescooter
gennem skovene udenfor Rovaniemi i Finland. Vinden bed
i mine røde kinder og jeg skulle bruge alle kræfter på at holde maskinen
i sporet fra guiden foran. What a life! Hvor jeg vil hen med
det? Rolig nu. Jeg vil jo bare lige fortælle om en anden af mine
spændende opgaver. Har du tålmodighed? Godt så. Hvert andet
år er jeg ansvarlig for en rejse for op imod 130 deltagere. Fra virksomhedens
ejerkreds. Fra idéskabelse til flyet sætter landingshjulene
på asfalten i Kastrup igen. Tidligere rejsemål har bl.a. været
Sydafrika, Rom og Budapest. Næste gang går turen så til
Rovaniemi ved polarcirklen. Et af de mere spændende indslag i
planlægningsfasen er en tredages rekognosceringstur med rejsebureauet.
Deraf snescooteren med mig som fører!
Jeg kigger ud af vinduet. Det er overskyet. Hvorfor er det så lige,
at jeg synes, at mit kontor pludseligt bliver så lyst? Jeg læser de
sidste afsnit igen. Hold da op! Det er da et knaldspændende job,
jeg har! Jeg bliver i helt godt humør. Havde ellers lige tænkt, at det
snart var på tide at kigge mig om efter noget andet. Noget nyt.
Noget mere spændende.
Jeg tror ved nærmere eftertanke, at jeg bliver, hvor jeg er!
Aase Hoeck blogger på jp.dk
Aase Hoeck blogger om vejen til erhvervslivets topposter og den
udfordrende adgang til indflydelse på Jyllands-Postens blog.
Bloggen er interessant, ikke kun på grund af Aases velskrevne
blogindlæg, men også på grund af de interessante og ind i mellem
tankevækkende kommentarer fra specielt den ene halvdel af befolkningen.
Som f.eks. Svend fra Karup, der skriver: ”Når man skal
besætte stillinger, så skal man vælge de bedste kandidater - Det
er meget sjældent kvinder”.
Følg debatten på http://blogs.jp.dk/headhunter/
Nyttige oplysninger
Bestyrelsen
Tilmelding
Som medlem skal du tilmelde dig til møderne via hjemmesiden
www.erhvervskvinder.dk (under det respektive
arrangement) senest onsdagen før mødet. Skulle du
have tilmeldt dig, men bliver forhindret efterfølgende,
gælder samme betingelser - afbud senest onsdag før
mødet kl. 18.00.
Afbud kan ske på: afbud@ekaarhus.dk Ved "no show"
forfalder hele arrangementsgebyret. Den anførte mailadresse
er oprettet specielt til formålet at melde afbud,
den aflæses kun én gang om måneden - og derfor kan
man ikke skrive andre beskeder til bestyrelsen.
Formand
Karin Buhl Slæggerup
Tlf. 2043 7254
kbu@midtjyskturisme.com
Arrangementsansvarlig
Liselotte Christensen
Tlf. 2511 6290
llch_9@hotmail.com
Adresseændring
Ændring af adresse og andre vigtige ændringer såsom
email-adresser kan du foretage via Medlemsområdet,
hvor du går ind med dit brugernavn og password og
retter i din profil.
Gæstetilmelding
Gæstedeltagelse: kr. 350,-
Medlemmer skal helst tilmelde gæster senest 10 dage
før mødet, så bestyrelsen har mulighed for at sende
det potentielle medlem alle relevante oplysninger
inden mødet.
Tilmelding skal ske til: gaster@ekaarhus.dk
Arrangementudvalg
Har I interessante forslag til foredrag modtages disse
med glæde. Send en mail til Liselotte:
lich_9@hotmail.com
Netværksgrupper
Der er lige nu 7 aktive netværksgrupper i Erhvervskvinder.dk,
Århus og der er 7 mere på vej. 4 af de 7 aktive
grupper er lukkede grupper, som har kørt igennem
en årrække, 3 nye netværksgrupper er så småt skudt i
gang eller på vej til at starte. Og de sidste 7 ligger og
ulmer - venter på flere netværkskvinder. At danne netværk
er en god mulighed for dig til at få udvidet dine
bekendtskaber og få opbygget og dyrket nye muligheder.
Besøg Erhvervskvinder.dk's hjemmeside, klik
ind på Århus, dernæst netværksgrupper og se, hvad
du kan bruges til og bruge. Hvis du vil vide mere kontakt
jonnalj@yahoo.dk
EK´s hjemmeside
Vores hjemmesideadresse er www.eknet.dk eller
www.erhvervskvinder.dk.
Under “medlemsområde” kan du komme ind med
brugernavn og password. Brugernavnet er det første
bogstav i dit fornavn og de 3 første bogstaver i efternavnet.
Password er det samme som brugernavnet
efterfulgt af din fødselsdato.
Eksempel: Hanne Poulsen, født den 12.
Brugernavn: hpou - password; hpou12
(enkelte personer har deres fulde fornavn som brugernavn)
Regnskabsansvarlig
Gritt Nørgaard
Tlf. 2876 9026
grittnorgaard@mail.dk
IT ansvarlig
Pia Breum
Tlf. 87383566
pia.breum@jp.dk
Netværksansvarlig
Iben Jungersen
Tlf. 2020 5045
jungersen@mail.dk
Netværksansvarlig
Sussi Mathisen
Tlf. 2527 0577
sum@sparnord.dk
Medlemsansvarlig
Lone Lundorf
Tlf. 2051 6982
ll@kommitment.dk
Aktiviteter i foreningerne 2010
EK-ÅRHUS______________________________
8. sep.: Mikrovirksomheder med
vokseværk, Margrethe Bak
21. sep.: Kl. 17.00 - Cafémøde for nye
medlemmer og interesserede
Kl. 19.00 - Opstart af nye netværk
13. okt.: Få succes med iværksætteri,
Abelone Glahn
EK-AALBORG__________________________
20. sep.: Virksomhedsbesøg
Vesthimmerlands Gymnasium
11. okt.: Virksomhedsbesøg
Politigården i Aalborg
EK-KØBENHAVN______________________
13. sep.: Feeding your mind to perform
19. okt.: Virksomhedsbesøg hos smykkekunstner
Lise Aagaard
EK-RINGKØBING______________________
EK-SØNDERBORG__________
Ikke oplyst
1. sep.: Effektiv kommunikation
6. okt.: Kvinder og ledelse
EK-SØNDERJYLLAND SYD___________
EK-ESBJERG___________________________
29. sep: Kend din økonomi
27. sep.: Karen Frøsig - et af tidens
hotteste navne
25. okt.: "Den kollektive hemmelighed"
Forfatter Erling Jepsen
27. okt: Mentoraften
EK-FYN_________________________________
2. sep.: Network010
8. sep.: Bøf og kunst
13. okt.: Forhandlingsteknik
EK-TREKANTSOMRÅDET_____________
21. sep.: Besøg på Inovations-fabrikken i
Kolding
13. okt.: Bliv bedre til forhandling.
Fællesmøde Fyn/Trekantsområdet.
EK-HERNING___________________________
15. sep.: Hvem er gak-gak?
27. okt.: Virksomhedsbesøg hos FCM
EK-VIBORG_____________________________
14. sep.: Offentlighed/synlighed
Pernille Blach Hansen
11. okt.: Kvinder i bevægelse
erhvervsmesse