STORT TEMA: Alle har noget at bidrage med - ADHD: Foreningen

adhd.dk

STORT TEMA: Alle har noget at bidrage med - ADHD: Foreningen

NR. 2 · maj 2013

Lokalafdelingen Storkøbenhavn

STORT Tema:

Alle har noget at

bidrage med

“Det store er ikke at være enten det ene

eller det andet – men at være sig selv...”

Læs Bettina Smeds (Huset Zornig)

livsbekræftende artikel inde i bladet


Formandens klumme

Anders Dinsen

Der er nok ingen tvivl om, at vilkårene for mennesker

med ADHD er blevet bedre gennem de 30 år,

ADHD-foreningen har eksisteret. Men på ét punkt

er det gået alvorligt tilbage: Samfundet er blevet

mindre rummeligt. Tidligere var der bedre plads til

forskellighed: I skolerne, på uddannelsesstederne

og på arbejdsmarkedet.

Kravene er høje på arbejdsmarkedet; der forlanges

skarpe kompetencer og stor fleksibilitet. Og der

er et holdningsproblem: Der ses simpelthen skævt

til mennesker, der ikke passer ind i det billede, vi

har af den perfekte medarbejder.

Det er absolut nødvendigt at det bliver ændret.

Det arbejder vi for i ADHD-foreningen.

Jeg havde for nylig en lang snak med Jette Myglegaard,

der er vores landsformand i ADHD-foreningen.

Hun arbejder i hverdagen som selvstændig

jobkonsulent og har talrige eksempler på, hvad det

gør ved mennesker, der ikke har noget at stå op til.

Men hun kender også den positive side, for hun har

også mange eksempler på mennesker, der har fået

det markant bedre af at komme i arbejde.

I ADHD-foreningen Storkøbenhavn har vi indledt

et samarbejde med Huset Zornig, stiftet af tidligere

børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersen. Jeg

mødte Lisbeth for snart seks år siden, mens hun

var direktør i den socialøkonomiske virksomhed

Specialisterne A/S. Hos Specialisterne udnytter man

de unikke evner, mennesker med autisme ofte har

til stor fordel for virksomheder i bl.a. IT-branchen.

”Vi kan bl.a. kurere depression ved at give folk et meningsfyldt

arbejde, Anders”, fortalte Lisbeth mig dengang.

Københavnsområdet oplever stor vækst i øjeblikket.

Denne vækst skal nå ud til alle.

I dette nummer har vi en stor artikel af Bettina Smed

fra Huset Zornig; i august måned arrangerer vi et

stort foredrag med hende. Bettina er fantastisk god

til at få budskabet ud over rampen. Jeg er sikker på

at de, der kommer til foredraget, vil gå hjem med

en tro på, at det nytter at gøre noget.

Alt for mange med ADHD lever på kanten af

samfundet. Det er bare ikke godt nok! Jeg tror på at

alle har noget unikt at byde på – der er brug for alle!

Ansvarshavende redaktør:

Redaktør:

Anders Dinsen

Ann Barbara Birkmand

Dette blad bliver lavet af lokale, frivillige ildsjæle.

Annonceindtægterne går til produktion og distribution af bladet.

Overskuddet ved annoncesalget støtter vores frivillige arbejde.

Hvis du kan lide det vi skriver, så giv gerne bladet videre til familie,

venner og bekendte når du er færdig med at læse det.

Forsidefoto

Anders Dinsen

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 3


Giver det livskvalitet at

have et arbejde at stå op til?

Af Bettina Smed, Huset Zornig / foto: Anders Dinsen

Ja, selvfølgelig gør det det! Det mener vi i Huset

Zornig, hvor vi arbejder for, at også socialt udsatte

får en værdifuld plads i vores samfund. Vi tror på,

at alle har noget at bidrage med; at der er en plads

til alle mennesker uanset, om de er fuldt ud funktionsdygtige,

eller har udfordringer af den ene eller

anden art. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at

vi dømmer mennesker ude blot fordi, de har udfordringer

og måske har brug for en lidt anderledes

ramme end de fleste.

Vores arbejdsmarked kan indrettes med en endnu

højere grad af fleksibilitet, end det er tilfældet i dag.

Vi har både plads til og brug for de mennesker, som

har særlige behov – og som ofte også har særlige

evner. Det kræver, at vi forstår udfordringerne, at vi

er åbne i mødet med det, vi ikke kender på forhånd,

og at vi er villige til at ”rykke en balle i skurvognen”

– et udtryk min søster og mentor Lisbeth Zornig

Andersen ynder at bruge om dette at inkludere socialt

udsatte på arbejdsmarkedet.

Efter mere end 20 år på beskæftigelsesområdet

har jeg dagligt mødt mennesker, som af den ene eller

anden grund har stået uden for arbejdsmarkedet og

for hvem hverdagens almindeligheder ofte har været

en udfordring. Og jeg synes, der har tegnet sig et

meget klart billede: Mennesker kan og vil arbejde,

de vil bidrage til arbejdsmarkedet – til vores fælles

samfund og det gør sig gældende uanset, om udfordringerne

har været fysiske eller psykiske.

Jeg har mødt mennesker med fysiske handicaps

af enhver slags, mennesker med psykiske lidelser,

mennesker med stress, angst og depressioner – og

jeg har mødt mennesker, der var blevet opgivet af

samfundet og som havde opgivet sig selv. Mennesker,

som ved første øjekast måske nok kunne

synes at have ganske uoverstigelige udfordringer,

men som ved et nærmere bekendtskab og igennem

gode samtaler med fokus på det, der virker, slet og

ret har fået job. Ja, du læste rigtigt – jeg skrev job!

Nogle har fået skånejob, andre har fået fleksjob,

nogle har været igennem revalideringsforløb og

andre igen er kommet i ansættelse med løntilskud

i det offentlige eller i det private. Nogle er kommet

i virksomhedspraktik eller startet i en voksenlærlingeordning.

En ganske betragtelig del er kommet

i helt almindelige ordinære jobs i helt almindelige

virksomheder. Nogle gange er en mentor blevet

tilknyttet, andre gange ikke.

4

ADHD

Lokalafdelingen Storkøbenhavn


STORT

Tema:

Alle har noget

at bidrage med

Fælles for disse mennesker er, at jeg har mødt

dem med respekt, jeg har lyttet til deres behov og

deres ønsker og jeg har haft en positiv forventning

til dem. Jeg har ”lånt” dem en lille smule af min egen

energi og jeg har støttet dem, når der var behov for

det. Men først og fremmest har jeg gjort dem det

klart, at det er deres liv og arbejdsidentitet, det drejer

sig om og derfor er det også deres eget ansvar at

noget positivt ud af det.

Vi må være ærlige og sige, at ingen arbejdsgiver

vil tro på et menneske, som ikke tror på sig selv og

ingen arbejdsgiver vil forære et job væk. Derfor

handler det for den enkelte om at finde ud af, hvilke

kompetencer og kvalifikationer man vil kunne tilbyde

en arbejdsgiver og om at finde sine styrker og

positive særegenheder. Det er det, jeg kalder ”at være

god til at være sig selv”. At finde sine potentialer og at

fokusere på dem – at tage ”ja-hatten” på, om man vil.

I 1903 grundlagde Henry Ford verdens næststørste

bilkoncern ”Ford Motor Company”, som

var pioner inden for masseproduktion af biler. Koncernen

producerede den kendte T-model i over

16,5 millioner eksemplarer i perioden 1908-1927,

som et direkte resultat af grundlæggerens indædte

tro på, at det slet og ret kunne lade sig gøre. ”Om

du tror du kan, eller du tror du ikke kan – du har

sikkert ret” er et af Henry Fords yndede citater, og

jeg er meget tilbøjelig til at give ham ret. Det er helt

utroligt, hvad der kan lade sig gøre, når man bare

selv tror på, at det er muligt.

Når man har ADHD, vil der på forhånd være

mange, som dømmer én ude. Ofte handler det om

uvidenhed eller frygt for det ukendte, og derfor

er det meget vigtigt, at man selv gør noget for at

ændre den opfattelse, omverdenen har. I, der læser

dette blad, ved bedre end nogen, at ADHD kan

vise sig på mange forskellige måder – at ikke to

med diagnosen ADHD har nøjagtigt de samme

udfordringer. De vil heller ikke have de samme

styrker, og det er dét, som det hele handler om.

Hvis man selv fokuserer på alt det man kan, alt det

man er dygtig til, og alt det man kan bidrage med

fagligt og personligt, så vil det også være dette,

omverdenen lægger mærke til.

Som sparringspartner til en lang række mennesker

med blandt andet ADHD, OCD, Autisme

og Tourettes syndrom, som har været tilknyttet det

lokale jobcenter som jobsøgende, har jeg igennem

alle årene praktiseret den tilgang først at lytte og

dernæst komme med gode råd og sparring. Der

er for mig ingen tvivl om, at det enkelte menneske

altid er den, der kender sig selv bedst, men jeg har

ofte oplevet at mine indspark har været med til at

perspektivere den viden og selvopfattelse, den enkelte

har haft.

Vores helt egen filosof, teolog og forfatter Søren

Kierkegaard skrev engang: ”Det store er ikke at være

enten det ene eller det andet – men at være sig selv – og

det formår hvert eneste menneske, hvis det vil”, hvilket

jeg er så helt og aldeles enig i. Derfor vil jeg slutte

af med at gentage de ord, jeg indledte med; alle har

noget at bidrage med, og der er plads til alle! Blot

skal vi huske på, at det kræver, at vi tager ja-hatten

på, fokuserer på det, der virker og på det, som vi kan.

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 5


MAN GJORDE ET BARN FORTRÆD!

EN OPVÆKST, KUN DE FÆRRESTE HAR FANTASI TIL AT FORESTILLE SIG…

Er det muligt at bryde

den negative sociale arv?

I de fleste tilfælde er svaret nej, men Bettina Smed

er undtagelsen, der bekræfter reglen. Hun er vokset

op i Udkantsdanmark under barske kår med

faderens seksuelle misbrug og har boet on and

off på børnehjem. Hun fortæller om en opvækst

med krænkelser, savn og ydmygelser, angst og lavt

selvværd. Om hvordan det er, når selvmord synes

at være den eneste vej ud af elendigheden.

Det stod derfor langt fra skrevet i kortene, at

Bettina Smed skulle blive en succesfuld forretningskvinde.

Hun er på ingen måde sentimental, men

indvier åbenhjertigt lytteren i sit liv set med barnets

øjne. Stiller spørgsmålstegn ved de beslutninger,

det offentlige system har truffet. Beslutninger, som

har haft fatale konsekvenser for hendes liv. ”De

professionelle” viste sig ikke at være den hjælp

og støtte, de skulle have været, og tilbage står så

spørgsmålet: Hvorfor?

Du har kun et liv!

Bettina Smed er en livlig debattør med et positivt

livssyn, som gerne deler ud af sine erfaringer. Hun

har stærke meninger om, hvor vigtigt det er at tage

”ja-hatten” på og påtage sig ansvaret for eget liv og

egen trivsel. Fordi hun ved, at kun sådan kan man

blive herre i eget liv.

Bettina arbejder i dag for Huset Zornig, som ejes

af søsteren Lisbeth Zornig Andersen. Sammen har

de taget kampen op, for at gøre en forskel for dem

der trænger allermest.

Tid: 29. august 2013 kl. 19.00-21.30

Sted:

Valby Kulturhus, Teatersalen, Ved Toftegårds Plads

Billetpris: Medlem af ADHD-foreningen 50 kr. – Øvrige: 100 kr.

Indbetales på konto nr. 5027-1207339.

Husk: Skriv navn på alle deltagere ved indbetaling.

Målgruppe: Alle er meget velkomne!

Bettina Smed, konsulent og foredragsholder i Huset Zornig, mail: bettina@husetzornig.dk – tlf.: 6017 7205

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 7


ADHD-foreningen og projektet

”Kærlighed i Kaos”

– et forældretræningsprogram

Forældretræningsprogrammet Kærlighed i Kaos er

udviklet af ADHD-foreningen i 2010 og pilottestet

i 2011. Programmet består af et kursusforløb, hvor

forældrepar til børn med ADHD på 3-9 år mødes

en gang om ugen i 12 uger under ledelse af to frivillige

forældretrænere. De forældre, der har deltaget,

oplever, at de får bedre forældrekompetencer, en

nemmere hverdag, færre konflikter og gladere børn.

På den baggrund har ADHD-foreningen fået støtte

af TrygFonden til at teste kurset videnskabeligt i et

samarbejde med SFI, Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Undersøgelsen gennemføres som et såkaldt randomiseret,

kontrolleret forsøg. Ca. 130 familier udfylder

et spørgeskema om deres familieliv og barnets

adfærd og trivsel. Baseret på en lodtrækning fordeles

de herefter i to grupper. Den ene gruppe tilbydes

kurset i begyndelsen af 2014, mens den anden gruppe

tilbydes kurset i slutningen af 2014. Undervejs måles

der jævnligt hos begge grupper. Den reelle effekt af

kurset kan derfor måles ved løbende at sammenligne

besvarelser fra forældrene i de to grupper.

ADHD-foreningen vil køre kurserne i foreningens

lokalafdelinger rundt om i landet. Programmet

ledes af frivillige forældretrænere med

en professionel baggrund, som bliver

efteruddannet i programmet af

ADHD-foreningen. Forældrene

mødes på en hverdagsaften

i 2½ time, og der vil være mulighed

for støtte til pasning af børnene

imens. Enlige forældre kan

deltage på kurset sammen med

en anden nærtstående voksen, fx

en mor, søster eller ven. Forældrene

undervises blandt andet i ADHD hos

børn, anerkendelse, positiv

kommunikation, konflikthåndtering

og strukturering af

dagligdagen.

Projektet indledtes den 1. marts i år og løber

frem til sommeren 2015. Hvis der kan dokumenteres

en positiv effekt, er det ADHD-foreningens ønske

herefter at kunne forankre forældretræningen lokalt

og gøre den tilgængelig for forældre til børn med

ADHD på 3-9 år. Således får forældre mulighed for

på egen hånd at vælge en forebyggende indsats med

dokumenteret effekt – på et tidligt tidspunkt.

For yderligere information om selve projektet

kontakt projektleder Anna Furbo Rewitz på tlf. 53

72 99 09 eller på mail afr@adhd.dk

KiK-piloter søges

For at kunne gennemføre Kærlighed i Kaos-projektet

i Storkøbenhavn, har vi brug for frivillige tovholdere

– vi kalder dem KiK-piloter. Vil du være med i et

spændende forskningsprojekt og hjælpe til med at

skaffe gratis forældretræning til familier i dit lokalområde

– og har du ekstra tid og kræfter, så har du

nu muligheden for at blive KiK-pilot.

Hver lokalafdeling skal bruge to frivillige KiKpiloter,

som vil være behjælpelige med den praktiske

afholdelse af de to kursusforløb, der starter i hhv.

januar og september 2014. Det drejer sig om at uddele

brochurer, finde lokaler, bestille mad, lave kaffe etc.

ADHD-foreningen Storkøbenhavn hjælper KiKpiloterne

med info og spørgsmål under forløbet –

KiK-piloten står for det praktiske.

Hvis du er interesseret eller har yderlige spørgsmål

omkring det praktiske, er du velkommen til at

kontakte ADHD-foreningen Storkøbenhavn på

storkbh@adhd.dk.

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 9


Spørgsmål til en

lokal politiker

Kort om dig selv som politiker.

Jeg er gruppeformand, og borgmesterkandidat, for

Venstre i Albertslund. Jeg er 38 år, gift og far til fire

(4-13 år). Jeg sidder i min første periode i Arbejdsmarkedsudvalg,

Børne- og undervisningsudvalg

samt Børn og ungeudvalg. Min interesse for disse

områder bunder i høj grad i min egen baggrund,

hvor jeg selv har været anbragt på døgninstitutioner

og plejefamilier i min barndom.

Jeg har selv en halvbror med ADHD og en halvbror

med Aspergers syndrom. Jeg har set mange af

de udfordringer, som man må kæmpe med. Hvordan

man må indrette sig som familie, og hvordan samarbejde

med f.eks. skolen kan volde store problemer.

Mange undrer sig over, hvordan jeg, med min baggrund,

kan være liberal politiker. Men det er en stor

misforståelse. Jeg har set bagsiden af mange års forfejlet

socialpolitik, der går mere op i klientgørelse og

fagpersoners ære end udsatte borgeres reelle behov.

Brian Palmund

De unge har også et væld af muligheder for videre

uddannelse. Jeg tror, at det kan give mening at træffe

nogle til- og fravalg tidligere og så indrette uddannelsesforløbet

efter dette. Jeg kunne godt forestille

mig en gymnasieuddannelse a la Høje Taastrups

Gymnasiums ”Asperger-linien” eller erhvervsskoler

med specialviden indenfor feltet.

Kommunerne har en opgave i at hjælpe udsatte

unge til et job. Er der noget, du vil arbejde for

bliver bedre i Albertslund?

Diagnose eller ej, så er et job noget af det vigtigste

i livet. Jeg mener, at vi skal gøre alt, hvad vi

kan for at skaffe alle et meningsfuldt job. Jeg tror

En del med ADHD har meget svært ved at finde faktisk, at et job kan være den bedste medicin

et job, de føler de kan overskue. Hvad mener du for mange. En god chef, der kan være en mentor,

man skal gøre for dem?

ser mulighederne og er lidt tålmodig, når det er

nødvendigt. Jeg har set en del udvikle sig meget

Over en lang årrække har der været en udvikling, i det rigtige job.

hvor lønpres har fjernet mange job. De fleste job i I disse inklusionstider mener jeg, det er vigtigt,

dag fordrer et meget højere videns- og kompetenceniveau

end tidligere. Når omkostningerne til den findes inden for folkeskolen, at vi med en tidlig

at vi holder fast i den specialviden, der rent faktisk

enkelte medarbejder stiger, så falder rummeligheden indsats kan sikre en vellykket integrering. Jeg ser

desværre tilsvarende. Det er en trist udvikling, som for mig, at vi kan få en bedre brobygning mellem

jeg tror bliver svær at vende.

børneinstitutioner, skole og ungdomsuddannelser,

Jeg mener, at vi må sætte mere målrettet ind hvor vigtig viden ikke forsvinder undervejs, men

meget tidligere. Vi skal allerede i de tidlige skoleår kan danne et vigtigt fundament for et job.

fokusere på at finde og udvikle kompetencer frem Det er dog i sidste ende et spørgsmål om arbejdsmarkedets

udbud og rummelighed. Hvis ikke for begrænsninger. Alle kan blive gode til noget. >

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 11


der skabes flere jobs, der er egnede til de udsatte

unge, så kan vi som kommune ikke gøre så meget.

Men det er vel ikke kommunens opgave alene.

Hvad mener du om din og min rolle i det, man

kalder civilsamfundet?

Nej, kommunen hverken kan eller skal løse opgaven

alene. Vi kan hver især gøre meget ved at være mere

tolerante og mere rummelige på det personlige plan.

Som liberal mener jeg, at folk skal have frihed til

forskellighed. Folk skal have lov til at indrette sig

forskelligt og være forskellige. For mig betyder det

også at acceptere, at nogen kan få lidt andre vilkår

på arbejdspladsen. Ved at give lidt ekstra plads på

en front, får man det hurtigt tilbage på en anden

front. Jeg ser langt hellere, at alle finder en plads

på arbejdsmarkedet, end at en del holdes uden for

det fællesskab.

Jeg mener også, at familien er helt central, når opgaverne

skal løses. Det er familien, der bedst kender

muligheder og udfordringer. Det er familien, der er

tæt på det meste af tiden. Desværre oplever familien

lidt for ofte at blive modarbejdet frem for at blive

inddraget. At man ikke bare skal være forældre, men

at man også skal være jurist og socialrådgiver for at

komme igennem med sine ting.

Er der noget, du som politiker arbejder for som

vil gøre en forskel for udsatte på arbejdsmarkedet

i Albertslund?

Albertslund har en meget høj ledighed, og der er i

det hele taget et stort behov for flere arbejdspladser.

I Albertslunds strategi har vi sat os det mål, at der

skal skabes 2.000 nye arbejdspladser i Albertslund.

Modsat de fleste andre så mener jeg ikke, at det alene

skal være high-tech jobs, der skal skabes. Jeg mener,

at hvis vi som kommune gør en særlig indsats for at

skabe arbejdspladser i byen, så skal arbejdspladserne

også passe til de borgere, vi har i byen.

Jeg har arbejdet for, at vores kandidatliste bliver

så bred som muligt hvad angår viden og kompetencer,

og det er lykkedes i år. Jeg ved, at mange

familier med udsatte børn/unge er grundigt trætte

af løftebrud og manglende viden indenfor deres

verden. Vi vil gå forrest, når det gælder om at se de

unge som værdifulde ressourcer og sikre en plads

på arbejdsmarkedet til alle.

Tak for dine svar!

Deadline for levering af materiale til blad nr. 3/2013 er den 19. juli 2013

Venligst send det til storkbh@adhd.dk

ANNONCER

ANNONCER

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 13


Hvor skal vi hen?

Familien ADHD besøger

Af Ann Barbara Birkmand / foto: Den Blå Planet

Den 15. maj får Danmark en ny webside om

ferie- og fritidsinteresser, hvor der er specielt

fokus på handicapforhold. Det er Marina og

Søren Malchow, som står bag websiden feriefritidsaktiviteter.dk.

Siden er en selvstændig

platform under portalen handicapBarn.dk –

netværk for forældre med et specialbarn.

”Vi har kunnet konstatere, at der er et stort

behov for forældre at finde oplysninger omkring

handicapforhold på ferie- og fritidssteder,”

fortæller Søren Malchow. ”Vi har selv to

børn med en sjælden genmutation og har

derfor et stort kendskab til brugernes behov

og udfordringer. Vi ved, hvad vores brugere

fokuserer på, når de vælger ferie og fritid. Og

vi ved, at gode oplevelser hurtigt anbefales

videre til andre.”

Her på redaktionen vil vi gerne hylde den

fine idé og samtidig opfordre vores læsere til

at bidrage med positive oplevelser. Har du/I

haft en oplevelse, som andre kan have glæde

af, så send nogle begejstrede ord til: storkbh@

adhd.dk og/eller til redaktion@ferie-fritidsaktiviteter.dk.

Vi starter oplevelses-stafetten med et overvældende

besøg i Danmarks nye og meget

imponerende akvarium Den Blå Planet:

Den Blå Planet åbnede den 22. marts 2013

som Nordeuropas største akvarium yderst på

Amager. Bygningens arkitektur er inspireret af

en hvirvelstrøm. Fra indgangen træder man

ind i hvirvelstrømmens centrum, den runde

foyer, og suges herfra ud til de mange akvarier

og anlæg.

20.000 fisk og havdyr, fordelt på 53 akvarier

med i alt syv millioner liter vand og flere tusind

mennesker fordelt over 10.000 m 2 i mørke

gange. Det kunne lyde som en fuldstændig

uoverskuelig mængde indtryk for familien

ADHD, men på forunderlig vis giver arkitekturen,

mørket i gangene og lyset fra akvarierne

en form for omfavnelse, som skærper koncentrationen

og ikke mindst interessen for det,

der foregår inde i akvarierne. Informative og

humoristiske info-tavler ved hvert akvarium

lægger op til samtale, gætterier og viden om

akvariets beboere. Og nej, vi i familien ADHD er

ikke specielt fiske- eller havdyrsnørdede, men

når fantastiske naturfænomener som søhest

forklædt som tangplante, en hammerhaj, en

giftig kæmpe-rokke og samtlige ”skuespillere”

fra filmen Find Nemo pludselig befinder sig lige

foran næsen, så kan man kun blive bjergtaget.

I løbet af dagen foregår der flere spændende

aktiviteter: man kan bl.a. opleve fodringer, høre

14

ADHD

Lokalafdelingen Storkøbenhavn


på søforklaringer og røre ved flere af dyrene.

Udover det planlagte program kan man altid

finde dyrepassere og gæstefortællere rundt

omkring i akvariet.

Vi kan anbefale et pusterum i Spisestedet

Øst – man kan godt miste tidsfornemmelsen

i de mørke gange. Restauranten er stor, lys og

meget afslappet; med udsigt over Øresund

og en sund og virkelig lækker menu baseret

på især…. øhh… fisk. Der findes dog også

andet på menuen samt et børnevenligt udvalg.

Det er Meyers Køkken står bag spisestedet og

kvaliteten er i top.

Mod udgangen var der tid til et smut gennem

”Amazonas”, hvor de søde små piratfisk

skulle have en mundsmag – at se 3.000 barberbladsskarpe

gebisser blive fodret på en

halv meters afstand er altså vildt.

Ude i solen blev det til en dejlig vindblæst

gåtur langs Amager Strand efter over 4 timer i

de mørke gange. Vi var alle mætte af de mange

indtryk, og vi tager gerne turen derud igen…

og igen.

Generelt

Info og program findes på Den Blå Planets

hjemmeside og den udmærkede gratis app,

som også kan informere om, hvor lang ven-

tetid, man kan forvente i køen til indgangen,

og hvor mange mennesker der befinder sig i

bygningen på en givent tidspunkt osv. Vi havde

i ro og mag købt print-selv-billetter på nettet

og sprang køen på to timer over – den ventetid

havde vi aldrig overlevet… aldrig!

Den Blå Planet er med i ledsagekort-ordningen:

Gæster med handicap betaler entré

til Den Blå Planet på lige fod med akvariets

øvrige gæster. Ved fremvisning af ledsagekort

kan gæster med handicap gratis medbringe

en ledsager. Ledsagekort-ordningen gælder

på nuværende tidspunkt kun for billetter købt

ved indgangen – dvs. inklusiv kø.

Den Blå Planet arbejder dog på at videreføre

ordningen print-selv-billetter.

Den Blå Planet er tilgængelig for personer

med nedsat funktionsevne, såvel fysisk som

psykisk. Akvariet er medlem af Mærkeordningen

for Tilgængelighed. Se flere informationer

om tilgængelighed i Den Blå Planet på www.

godadgang.dk. Det venlige personale hjælper

gerne med særlige behov, hvis det er muligt.

I akvariet findes en række centralt placerede

hvilepladser – det kan der blive brug for.

Metro til Lufthavnen går (næsten) til døren –

Den Blå Planet ligger blot 5 minutters gang

fra Kastrup Station.

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 15


Tal med de unge!

Hash – de unges bud på selvmedicinering

Lin er frivillig i Foreningen Det Sociale Netværks

Unge, som kommer ud på et sidespor, skal mødes der,

hvor de er – med rummelighed i stedet for kontrol

og foragt. Det var budskabet fra både psykiater og

misbrugsekspert Henrik Rindom samt to unge, da

Foreningen Det Sociale Netværk afholdt temadag

om psykisk mistrivsel.

Af: Karina Søby Madsen, journalist,

Det Sociale Netværk

Fredag den 22. marts afholdt Foreningen Det Sociale

Netværk en temadag om unge og mental sundhed.

85 deltagere, der alle til dagligt arbejder med unge,

var samlet på Science, Københavns Universitet for at

debattere og blive inspireret af oplæg fra blandt andre

psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom.

Selvom Rindom mest er kendt for sin rolle som

misbrugsekspert, så var hans ærinde på temadagen

at holde et mindre oplæg omkring symptomer på

mistrivsel og begyndende psykisk sygdom blandt unge.

Fra mistrivsel til psykiatriske diagnoser

Der er nemlig ofte tale om en hårfin grænse mellem de

milde psykiske problemer og så til at få en decideret

psykisk lidelse. Det bekræfter en af dagens oplægsholdere,

Lin:

”I løbet af folkeskolen oplevede jeg at få det værre

og værre med mig selv. Som 16-årig gik jeg fra at være

en meget aktiv pige, der var formand for elevrådet, til

at være angst for at gå over skolegården, og jeg brød

dagligt i gråd i skolen. Alligevel var der ikke rigtig nogen,

der reagerede, og jeg følte ikke rigtigt, at jeg kunne tale

med nogen om det.”

Lin oplevede atmed personlige problemer, som

voksede sig så store inden i hende, fordi hun ikke talte

med nogen om det, at hun endte med at måtte en tur

på ungdomspsykiatrisk afdeling, og hun fortæller om,

hvor afgørende en forskel det gør, når man så endelig

møder en voksen, der rækker ud efter en.

ungekorps ”Unge på Vej”, som tager rundt på ungdomsuddannelserne

og taler med eleverne om psykisk

sårbarhed. Mottoet i projektet er: ”Tal om det

– problemer vokser i tavshed” som en erkendelse af,

at alt for mange unge går alt for længe alene med deres

problemer og ofte udøver selvtægt i form af fravær fra

skolen, udadfarende og aggressiv adfærd, selvskade,

begyndende misbrug af rusmidler, etc.

”Rusmidler har den formidable virkning, at de

går ind og hjælper på alt det, der er svært. En streg til

næsen, og den nervøse og usikre pige bliver pludselig

forvandlet til den selvsikre partypige, som har styr på

det hele. Det, rusmidler kan byde på kontra det, vi i

psykiatrien kan byde på, er himmelvidt forskelligt –

og her vinder rusmidlerne altså ofte,” sagde Henrik

Rindom i sit oplæg.

Dette kan 100-vis af unge på landets ungdomsuddannelser

helt sikkert nikke genkendende til. For

ikke så sjældent har Rindom og temadagens ordstyrer,

Trine Palmegård Døssing fra Foreningen Det Sociale

Netværk, stået overfor eksempelvis unge drenge med

ADHD, som glædestrålende fortæller, at deres lærer

meget bedre kan lide dem, når de har røget en bønne,

inden de kommer i skole. Jointen har den effekt, at

den hjælper den unge dreng med ADHD med at

ro i kroppen, så han bliver i stand til at sidde stille –

til stor glæde for læreren. Unge kan nemlig sagtens

ryge lidt hash eller pot, uden at nogen nogensinde vil

bemærke det, og mange unge foretrækker faktisk hash

frem for eksempelvis Ritalin, som de oplever kan virke

sløvende på dem.

Men hvordan håndterer man så lige en ung, der har

fået en adfærd, som måske ikke lige passer så godt ind

i skolesystemet? Budskabet fra både de unge på temadagen

og Henrik Rindom er: Tal med de unge! Mød

dem hvor de er. Det nytter ikke med restriktionerne og

slet ikke at smide de unge ud af ungdomsuddannelsen.

Vi bliver nødt til at møde dem og tale med dem på en

ligeværdig måde – og med rummelighed i stedet for

kontrol og foragt.

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 17


Low Arousal

– håndtering af problemskabende adfærd

Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Vi voksne

har ansvaret for barnets adfærd: Vi skal smitte børnene

med ro i stedet for at stresse dem med affektudsving

og skældud. Low Arousal gør endeligt op med

konsekvenspædagogikken.

Af Jakob Kjærby Lentz, lærer ved kompetencecentret

Nordstjernen på Hellerup Skole og indehaver af

LowArousal.dk

Lucas kaster stole gennem lokalet og slår og sparker.

Jeg reagerer med skældud og fastholdelse. Det

nedtrapper ikke ligefrem konflikten, samtidig med

at det er etisk problematisk, i værste fald ulovligt,

og under alle omstændigheder skadeligt for Lucas.

Det helt ulykkelige i denne situation er, at hverken

han eller jeg på nogen måde ønsker denne konflikt.

Mange voksne oplever denne type situationer, hvor

vi løber tør for metoder til at håndtere børn, der

mister kontrollen over sig selv.

Der er ingen positiv læring i konflikter for børn

med udviklingsforstyrrelser. Tværtimod vil barnet

miste tillid til os, hvilket vil gøre vores pædagogiske

arbejde sværere. Et barn, der vokser op i en hverdag,

der er præget af konflikter og fastholdelser, har øget

risiko for depression og en generelt lavere livskvali-

intensitet

Følelsens


Frustration

Barnet kan ikke nås

Eksplosion

Ro igen

HVERDAGEN OPTRAPNING ESKALERING STABILISERING EVALUERING

Tid: timer, minutter

Kilde: Philip Whittaker: Problematisk adfærd og

autisme Videnscenter for autisme, 2005.


tet. Forskellige metoder fra Low Arousal-tilgangen

kan dog minimere hyppigheden og intensiteten af

disse konflikter. Jeg vil her give nogle eksempler på,

hvordan Low Arousal kan forebygge og nedtrappe

konflikter.

Metoderne

For det første er det os voksne, der har ansvaret for

at skabe nogle rammer, der tager hensyn til barnets

udfordringer og sikrer en tryg, forudsigelig hverdag,

der er præget af en positiv relation mellem barn og

voksen. Det kræver en grundlæggende viden om barnets

udfordringer. Har barnet f.eks. problemer med

sanseforstyrrelser, er barnet meget stressfølsomt, er

de eksekutive funktioner ikke alderssvarende, så

skal der tages specielle hensyn til det. Men træerne

vokser jo ikke ind i himlen, og vi kan ikke undgå

konflikter helt, selv om vi tilpasser rammerne omring

barnet. Derfor er det vigtigt at have nogle metoder,

som kan bruges, når konflikten eskalerer.

For det andet gælder det om at regulere sit eget

og barnets affektniveau. Det er meget vigtigt, at man

ikke går med op i affekt, når barnet bliver frustreret,

da affekt smitter. Hvis man hæver stemmen og

skælder ud, kan man være ret sikker på, at barnets

affektniveau stiger, og man bliver skældt tilbage med

samme eller højere intensitet. Det har de fleste, som

har haft med børn med ADHD at gøre, oplevet. At

holde sin affekt lav er ikke noget, som falder alle

lige nemt, men det kan man heldigvis arbejde med.

Personligt har jeg en liste over former for adfærd,

som jeg ved, presser mig op i affekt (f.eks. høje

skrig i længere tid). For at forhindre at jeg gå med

op i affekt, når jeg oplever disse former for adfærd,

har jeg udviklet en række strategier, som gør det

lettere for mig at holde mit affektniveau lavt. F.eks.

bruger jeg min vejrtrækning aktivt, og jeg holder

>

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 19


fysisk afstand til barnet. Men først og fremmest

har jeg hele tiden en opmærksomhed på mit eget

affektniveau. På den måde risikerer jeg ikke at

op i affekt, uden at jeg opdager det.

For det tredje skal vi se på, hvilke krav vi stiller

til børnene, og ikke mindst hvordan vi stiller

dem. Studier har vist, at mellem 70 og 85% af alle

konflikter i skoler og på opholdssteder opstår i kravsituationer.

Derfor er vi nødt til at kravtilpasse. Her

er det vigtigt at understrege, at vi ikke nødvendigvis

skal stille lavere krav til børn med ADHD eller andre

udviklingsforstyrrelser, men at vi skal stille dem

på en måde, så det bliver lettere for dem at sige ja

til vores krav. Det kan f.eks. være urimeligt at stille

krav til en dreng på 7 år med ADHD om, at han skal

sidde stille i 45 minutter og lave matematik. Her

vil kravtilpasning være påkrævet. Man kunne f.eks.

overveje, om drengen skal have indlagt pauser, eller

om han skal lave noget af matematikken på en iPad.

Filosofien bag Low Arousal

Metoderne og filosofien bag Low Arousal-tilgangen

er udviklet af Dr. Andrew A. McDonnell i de sene

1980’er – selve begrebet Low Arousal blev først taget

i brug i 1994. Grundlaget for udviklingen af Low

Arousal-tilgangen var, at McDonnell op igennem

80’erne oplevede, at ansatte på specialinstitutioner

blev undervist i metoder, som mest af alt lignede

selvforsvar. McDonnell satte sig for at udvikle et

forskningsbaseret system, der byggede på en ikkevoldelig

og konfliktnedtrappende tilgang.

McDonnell lagde vægt på, at man ser på barnets

adfærd som en strategi til at klare en svær situation

og ikke som et udtryk for dårlig opdragelse eller

oppositionel adfærd. Low Arousal-tilgangens grundtanke

er lig Ross Greenes smukt formulerede sætning

”Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det”.

Man bør derfor ikke lægge ansvaret for konflikter

og problemadfærd over på barnet. Hvis barnet en

gang har mistet kontrollen over sig selv, er det den

professionelles ansvar at udarbejde en pædagogisk

plan, der minimerer risikoen for, at det sker igen.

Vil du vide mere?

ADHD-foreningen Storkøbenhavn arrangerer

den 15. juni et 3-timers foredrag med artiklens

forfatter Jakob Kjærby Lentz. Du vil her få et

større indblik i metoderne og filosofien bag Low

Arousal, muligheder for at stille spørgsmål mv.

Dato: lørdag den 15. juni kl. 10.00

Sted: SR Bistand, Tagensvej 70, 1. sal

2200 København N

BEMÆRK: Det er GRATIS at deltage, men der

er begrænsede pladser, så det er først til mølle.

Tilmelding: På mail skkursus@adhd.dk – 
Husk

at skrive navn og antal deltagere.

Low Arousal blev oprindeligt udviklet til håndtering

af problemskabende adfærd inden for autismespektret.

I dag bliver tilgangen også brugt i andre

situationer, hvor der kan opstå problemskabende

adfærd som f.eks. udviklingshæmning, ADHD og

demens. Efter min mening er der grund til at implementere

metoderne inden for f.eks. almenområdet

i skoler, børnehaver og psykiatrien. Set i lyset af,

hvordan inklusion i folkeskolen er blevet et politisk

fokusområde, er det vigtigere end nogensinde, at

lærere og pædagoger får nogle metoder, der virker

i arbejdet med børn med særlige behov.

Glade børn og voksne – vi skal alle have det godt.

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 21


K4

Næste kursus i ADHD-foreningen Storkøbenhavn:

Problemløsende samarbejde med Jenny Bohr

Mange familier med børn, der har ADHD, oplever

et højt konfliktniveau omkring deres børn. Børnene

kan have svært ved at håndtere deres frustration på

hensigtsmæssige måder. De tilpasser sig ikke som

andre og kan have svært ved at leve op til omgivelsernes

krav og forventninger.

Med udgangspunkt i filosofien “Børn gør det

godt, hvis de kan….” tilbyder problemløsende samarbejde

dig en ny forståelse for disse børn og med

denne forståelse nye handlemuligheder i forhold

til dem.

Det er målet med dagen, at deltagerne bliver

fortrolige med modellen og dens grundelementer,

således at de kan anvende modellen i forhold til

børn og unge med ADHD. At de gennem arbejdet

med modellen får en ny forståelse for disse børn

og med denne forståelse nye måder at handle på.

Kursusdagen vil veksle mellem teoretiske oplæg,

øvelser samt gruppe- og plenumdrøftelser med inddragelse

af deltagernes egne erfaringer.

Underviser:

Jenny Bohr er uddannet lærer og master i specialpædagogik

og som en af de eneste i Danmark, uddannet

Advanced Trainee i Collaborative Problem Solving,

på center for Collaborative Problem Solving, Boston

Mass. Jenny Bohr har stor praktisk erfaring med

at anvende modellen i forhold til mennesker med

vidt forskellige udfordringer og i mange forskellige

kontekster.

Tid:

Lørdag den 25. maj 2013 kl. 10-15

Sted:

SR Bistand, Tagensvej 70, 1. sal, 2200 København N

Pris:

150 kr. pr. person

(medlemmer af ADHD-foreningen)

300 kr. pr. person (ikke-medlemmer)

Tilmelding:

På mail skkursus@adhd.dk – Husk at skrive dit navn,

medlemsnr.. og kursus nr. K4.

Vi sender en mail til dig med bankkontooplysninger,

hvor beløbet skal indbetales. 
Du er først

tilmeldt, når der er betalt.

Vil du være frivillig I ADHD-foreningen Storkøbenhavn?

Vi søger en eller to frivillige til praktisk hjælp til vores

kurser. Du skal hjælpe med indkøb af madvarer, lave

kaffe og the, hjælpe med at stille op og rydde op. Du

får selvfølgelig lov til at være med på kurset, hvor du

hjælper. Vores kurser finder sted om lørdagen hos SR

Bistand på Tagensvej, så det er en fordel, hvis du bor i

nærheden eller nemt kan komme dertil. Man behøver

ikke være medlem af foreningen for at være frivillig.

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 23


Nyt om vores

netværksgrupper

i ADHD-foreningen Storkøbenhavn

Unge med ADHD

Mødested: Valdemarsgade 33 Kld.

1665 København

Tidspunkt: En lørdag om måneden.

Kontakt: Frede Muxoll

Mail: fmuxoll@gmail.com

Gruppen får støtte fra igangsætter, der hjælper med

begreber som tavshedspligt og introduktion til fast

mødeform. Indholdet på møderne består skiftevis

af faglige input samt debat af følelser og problemstillinger

mm., som de unge selv bringer frem. Og

vi arrangerer fælles ture med aktiviteter som f.eks.

bowling, minigolf, biograf – eller hvad der er stemning

for i gruppen.

Mødre med ADHD / OBS: Uden børn

Mødested: Valdemarsgade 33, kld.

1665 København V

Tidspunkt: En gang om måneden.

Kontakt: Ann C. Ramfeldt

Mail: Ramfeldt@gmail.com

Dorthe Muxoll

Mail: dorthe_muxoll@hotmail.com

Gruppen er et frirum, hvor du kan møde op og dele

erfaringer, bekymringer og udfordringer med andre

i lignede situation. Vi håber, at du kan få ideer og

redskaber i forhold til at tackle de hverdagssituationer,

som opstår. Der er plads til, at du kan udtrykke

og få luft for alle de følelser og tanker, der opstår i

forhold til at være dig. Vi har en lukket facebook

gruppe, hvor igennem vi indkalder og melder os

til møder mm.

Voksne med ADHD /OBS: Uden børn

Mødested: Valdemarsgade 33, kld.

1665 København V

Tidspunkt: Afholdes sidste torsdag i hver måned

fra kl. 19.00-22.00

Kontakt: Frede Muxoll

Mail: fmuxoll@gmail.com

Formålet er at skabe et fristed og forum, hvor voksne

over 18 år med ADHD kan mødes med ligestillede,

hvor der er mulighed for at tale med andre, der kender

de vanskeligheder, det er at leve med ADHD. Det

er en udfordring, som kræver indsigt, forståelse og

redskaber. I netværksgruppen er der mulighed for

at udveksle erfaringer med andre i samme situation

og få bud på, hvordan man kan tackle hverdagen.

Generelt:

Det koster ikke noget at deltage, man skal blot være

medlem af ADHD-foreningen.

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder

ADHD indebærer, at der er afvigelser inden for områderne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 25


ADHD foreningenLokalafdelingen Storkøbenhavn

ADHD-foreningen lokalafdeling Storkøbenhavn

Espegårdsvej 20A, 2880 Bagsværd

Medlemstelefon: 61 31 35 67

Mail: storkbh@adhd.dk

adhd.dk/lokalafdelinger/storkoebenhavn

Formand

> Anders Dinsen

Privat: 28 18 49 25

Espegårdsvej 20A, 2880 Bagsværd

Regionsrådsmedlem, medlem af

ADHD-foreningens hovedbestyrelse

> Anders Dinsen

Næstformand

> Birthe Hartmann

Kasserer

> Tina Pauli

Revisor

> Jørgen Martens

Øvrige bestyrelsesmedlemmer

> Kristina Gerstenfeld Sandorf

> Sara Candia

> Lotte Kaspersen

Suppleanter

> Ann Barbara Birkmand

> Frede Muxoll

Kursusudvalget

> Tina Pauli

> Anne Margrethe Pedersen

> Ann Barbara Birkmand

> Dyrley Young

Mail: skkursus@adhd.dk

adhd.dk/lokalafdelinger/storkoebenhavn/kurser

Netværksgrupper

> Voksengruppen

> Ungenetværket

> Mødre med ADHD

> Onsdagscaféen

Husk ADHD-foreningen Storkøbenhavns gruppe på facebook

www.facebook.com/groups/adhd.storkbh

Gruppen er oprettet for mennesker med ADHD/ADD, for pårørende eller blot folk, som har interesse

for ADHD/ADD. Her i gruppen kan du følge med i, hvad vi laver, ligesom du kan dele erfaringer og ideer

med andre med ADHD eller pårørende til folk med ADHD. På siden her vil der blive opslået diverse

kurser og arrangementer, som afholdes i ADHD-foreningen Storkøbenhavns regi. Som medlem behøver

du ikke deltage aktivt og kommentere de indlæg, som slås op. Du er velkommen til bare at læse med og

blive klogere. Gruppen bygger på tillid, forståelse, støtte og et fællesskab, der rummer vores forskellighed.

Annoncetegning

– hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet!

Lokalbladet · Postboks 274 · 8600 Silkeborg

Telefon 70 27 17 22 · kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 · Mail: info@lokalbladet.dk

ADHD Lokalafdelingen Storkøbenhavn 27

More magazines by this user
Similar magazines