nummer 1 | februar 2012 | ADHD-foreningen
Før kastede han med stole
- om mere kærlighed i mindre kaos
Side 4-5
ADHD-foreningens
Rejsehold med ADHD-bussen
Side 8-11
Svært barn har mange navne
- ADHD i et historisk perspektiv
Side 24-25
Skal jeg fortælle,
at jeg har ADHD?
Side 26-27
”Vild og Stille”
igen en stor succes
Side 6-7
nummer 1 | februar 2012 | ADHD-foreningen
3
ANNONCETEGNING
Dansk Blad Service ApS
Vestergade 11 A, Postboks 16,
5540 Ullerslev, tlf. 70 70 12 25
kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00
info@danskbladservice.dk
– hvortil alle spørgsmål vedr.
annoncer bedes rettet
UDGIVET AF
ADHD-foreningen
Rugårdsvej 101 . 5000 Odense C
Tlf.: 70 21 50 55 . Fax: 63 13 42 60
E-mail: info@adhd.dk . www.adhd.dk
KONTORTID:
Mandag 10-15 - Tirsdag 11-15 - Onsdag lukket -
Torsdag 10-15 - Fredag 10-15
RÅDGIVNING:
Socialrådgiver Susanne Obel Frydkjær.
Brevkasse: www.adhd.dk/brevkasse.html
Mail: socialrdg@adhd.dk
Tlf. 53 11 21 68
FORMANDSKAB
Formand Jette Myglegaard
E-mail: formanden@adhd.dk
Næstformand Jan Høj Sørensen
E-mail: jhs@adhd.dk
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Mads Peder Nordbo
Redaktionen modtager gerne artikler til bladet
på mail: mpn@adhd.dk
Artiklerne i bladet står for forfatternes egen
regning og udtrykker ikke nødvendigvis
redaktionens eller foreningens holdning.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere
i indsendt materiale og til at publicere
det på ADHD-foreningens hjemmeside:
www.adhd.dk
TRYK
Glumsø Bogtrykkeri A/S
ISSN 1604-1186
Oplag: 8300
DEADLINE for blad nr. 2/2012
16. marts 2012.
Udkommer april.
ADHD STÅR FOR
Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
Diagnosen findes i det amerikanske
diagnosesystem DSM-IV. ADHD
indebærer, at der er afvigelser inden
for områderne opmærksomhed, aktivitet
og impulsivitet.
Informationer om foreningen –
se side 45.
Forsidefoto:
Sneæbler
Før kastede han med stole
- om mere kærlighed i mindre kaos
Side 4-5
Skal jeg fortælle,
at jeg har ADHD?
Side 26-27
ADHD-foreningens
Rejsehold med ADHD-bussen
Side 8-11
Svært barn har mange navne
- ADHD i et historisk perspektiv
Side 24-25
”Vild og Stille”
igen en stor succes
Side 6-7
Jette Myglegaard,
formand
At blive forældre hører til en af de største oplevelser, livet giver os. Det at
varetage forældrerollen beriger os med livets største glæder, men også
bekymringer og af og til endda sorger. De fleste af os finder ud af at være
forældre. Det ligger naturligt for os, og der er altid nogen at spørge; nogen
der har stået i samme situation og er klar, når behovet opstår. Sådan er
det, når børnene og udfordringerne er helt almindelige og genkendelige
for de fleste. Vi lykkes i vores forældrerolle, til gavn og glæde for os og
vores børn.
Anderledes kan det se ud, når barnet viser sig at være gjort af et ikke helt
almindeligt stof, og dette stiller store krav til forældrerollen, til barnet og
til omgivelserne. Der er ikke så meget hjælp at få, ikke så mange til at give
virkelig gode råd, ikke så mange, der har stået i samme situation. Her er
der brug for noget særligt for at lykkes i forældrerollen. Man kan næsten
sammenligne det med at køre på cykel set i forhold til at køre i bil. Cyklen
får vi styr på med en hjælpende hånd, mens der skal specifik undervisning
til, når det gælder bilen.
Os forældre, der får et barn med ADHD, har brug for både en hjælpende
hånd og undervisningen, så vi bliver i stand til at give vores barn de bedste
muligheder og så vi i familien får et bedre liv med ADHD. Det er der brug
for!
Det var derfor med stor glæde og stolthed, jeg præsenterede ADHD-foreningens
forældretræningsprogram ”Kærlighed i Kaos” for Socialminister
Karen Hækkerup for nylig.
ADHD-foreningens program har helt tydeligt forandret hverdagen til
det bedre for de 42 forældre, der har deltaget. Én aften om ugen i 12 uger
med fokus på familiesituationen, på barnets reaktioner og endelig på betydningen
af ros og anerkendelse.
Især det sidste har stor betydning for barnet selv. Vi skal huske på, at
børn med ADHD nærmest skal ”overdoseres”, hvad det angår. Når alt falder
på plads og forældretræningen bærer frugt, kan det mærkes helt ind i
hjertet. ”Jeg fik en krammer, og så gik han i seng” lød det f.eks. fra en overrasket
mor efter kun fire uger med forældretræning. Deres dagligdag havde
indtil da været præget af hjerteskærende konflikter omkring sengetid,
men med ét var tonen kærlig og viljen til hinanden tilstede. Det er derfor, vi
vil kæmpe for forældretræning og derfor, vi viste det til Socialministeren.
Ministeren lyttede interesseret til vores ønske om at programmet måtte
blive udbredt til alle landets kommuner. ADHD-foreningen vil arbejde
for, at forældretræning skal tilbydes til alle de familier, der kæmper med
at få en hverdag med ADHD til at hænge sammen. Vi kan ikke acceptere
at forældre efterlades uden nødvendig hjælp i den vigtigste opgave i livet.
Vi cykler alle sammen, men vi kører ikke bil uden kørekort.
Det giver rigtig meget mening at støtte forældrene i at mestre de til
tider udfordrende situationer, så de selv kan være en støtte for deres barn,
der er gjort af et helt særligt og lidt anderledes stof.
Jeg vil her til sidst nævne, at Socialminister Karen Hækkerup fremhævede
vores besøg og programmet få dage senere i sin åbningstale til en
konference om indsatser for børn med ADHD. ”Jeg glæder mig til at kigge
nærmere på det”, lød det fra ministeren. Det gør vi også! Og vi glæder os
også til den dag, det bliver et tilbud i alle kommuner.
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E
Før kastede han med stole ......................................4
Vild og stille ..........................................................................6
Rejseholdet ...........................................................................8
Unge med ADHD... .......................................................13
Hvad er satspuljen? .....................................................15
Børn der ikke passer i kasser ................................17
Direktørens klumme ..................................................19
Invitation til heldagskonference .....................21
Vi skal have et samfund
med en sund debat .....................................................22
Svært barn har mange navne .............................24
Skal jeg fortælle at jeg har ADHD? ................26
Online GPS .........................................................................28
Søg job ...................................................................................31
Lokalafdelinger ...............................................................33
ADHD-foreningen ........................................................45
4
Så fik vi afsluttet 2011 og dermed også ADHD-foreningens forældretræningsprojekt
2010-2011. Projektet har med støtte fra TrygFonden udviklet, afprøvet og evalueret et
forældretræningskursus for forældre til børn med ADHD i alderen 3-9 år. En stolt og sentimental
projektleder giver her slip på det flyvefærdige kursus, og sender det et par ord
med på vejen ud i det danske land.
Før kastede han med stole
- om mere kærlighed i mindre kaos
Af Anna Furbo Rewitz,
udviklingskonsulent
”Kærlighed i Kaos”, som vi døbte kurset,
har været en stor succes, og vi arbejder i
foreningen nu for at få kurset udbredt i så
mange kommuner som muligt. I projektets
evalueringsrapport kan man læse, at kun
4% af forældrene ved den seneste måling 6
måneder efter kurset ville beskrive relationen
til deres barn med ADHD som ”præget af
kaos og negativitet frem for glæde” – mod
41% ved kursets start. De deltagende familier
beretter ligeledes om at føle sig mere
sikre i deres forældrerolle, have en nemmere
hverdag med færre konflikter, mere overskud,
et gladere barn og et mere optimistisk syn
på fremtiden.
Det burde jo få tårerne frem hos selv den
mest garvede projektleder, og det gør det
sandelig også på denne højgravide slags. For
det var jo ikke bare 22 forældrepar, som var
med på kurset. Det var jo Maja og Dorte og
Charlotte og Carsten og Thomas og Michael
og… Det er jo mennesker af kød og blod, som
står der med glade ansigter og fortæller, at de
nu kan deltage i familiefødselsdage, eller at
det nu er blevet hyggeligt at spise aftensmad.
At de ikke længere bekymrer sig så meget
for Alexanders sociale liv eller for Karolines
skolegang. Nogle af familierne har du måske
mødt takket være flere forskellige medier,
hvor de har stillet op til interview om den
nye hverdag efter kurset. Jeg beslutter mig
for at ringe til Susanne, en af mødrene i Jylland,
som har givet os grønt lys til at ringe og
følge op.
Jeg vil høre om de positive forandringer,
som vi læser om i evalueringsrapporten, holder
i hendes familie her et år efter kurset.
Susanne er mor til Kristian på 8 år, som fik
diagnosen svær ADHD, da han var 6 år.
Hvordan går det hjemme hos jer?
Det går fint – rigtig godt faktisk. Vi har fået
utrolig meget ud af kurset. Det går bare rigtig
godt med Kristian og med os.
Hvad har kurset betydet for din familie?
Vi har fået nedbragt antallet af konflikter betydeligt
herhjemme. Før havde vi langt flere
store konflikter og det tog vores energi, når vi
intet positivt samvær havde overhovedet. Som
forældre har vi nu mere overskud og energi.
Vi kan virkelig mærke forskel. For søren, hvor
kunne vi være blevet sparet for mange frustrationer.
Jeg læste alt, hvad der fandtes, da
vi fik diagnosen, men det er noget helt andet
at komme på et kursus. Hvor man kan gå hjem
og prøve det af og komme tilbage på kurset og
få feedback. Der er virkelig brug for de mange
gange og ikke bare et weekendkursus. Vi kom
rundt i alle tingene og fik prøvet det hele af og
evt. givet det nye chancer.
Kan I mærke forskel på Kristian?
Vi kan helt klart mærke forskel på Kristian.
Han har som os mere overskud og bliver ikke
så dybt frustreret mere. Før blev han voldelig
og aggressiv og kunne finde på at kaste rundt
5
Projekt forældretræning
2010-2011
støttet af TrygFonden
Projektet har udviklet, afprøvet og evalueret et
forældretræningskursus for forældre til børn med ADHD i
alderen 3-9 år. Der er blevet udviklet et kursusprogram over 12
hverdagsaftener, og programmet er udførligt beskrevet i
Manual til Forældretræning med tilhørende undervisningsslides
og forældremateriale. Via projektet uddannedes en række frivillige
forældretrænere med en relevant faglig baggrund, og kurset
blev afprøvet tre steder i landet med i alt 22 forældrepar.
Kurserne blev eksternt evalueret med meget positive
resultater. Foreningen arbejder nu på at forankre
kurset i kommunerne. Læs mere om
projektet og om evalueringen af
”Kærlighed i Kaos” på
www.adhd.dk
med stolene. Det holdt han op med, mens vi gik
på kurset. Hans afmagt når ikke længere dertil,
fordi vi er blevet bedre til at tackle de her konflikter.
Han er også flyttet til en specialskole,
og den er vi rigtig glade for. Kurset og skolen
tilsammen har gjort, at han i dag tager langt
mindre medicin, end han gjorde før.
Hvad var det overordnede,
som I lærte på kurset?
Det er, hvordan vi skal forholde os som forældre.
Før var vi ikke så forudseende. Vi gik mere
ind i konflikterne i stedet for at få dem stoppet.
Jeg synes, det vigtigste, vi har lært, er at ændre
på måden at formulere os på – at man kan
komme uden om alle nej’erne. At bruge anerkendelse
– hvad er det, der ligger bagved – det
er tit noget andet, det handler om.
Bruger I stadig redskaberne fra kurset?
Ja, vi bruger stadig alle de metoder, vi tog til
os. Redskaberne har helt klart været det vigtigste
for os. Men det var også rart at være i
et forum, hvor det er okay at fortælle, og hvor
folk sidder og nikker. At høre de andres positive
erfaringer – noget man måske ikke selv havde
tænkt på som en mulighed.
Hvilke redskaber bruger I mest?
Ros og anerkendelse kan helt sikkert flytte
bjerge herhjemme hos os. Det var jeg ikke
opmærksom på før. Jeg var ikke god til at rose.
Det var en helt ny verden, der åbnede sig for
os, da vi prøvede det den der uge, hvor det var
vores hjemmeopgave. De børn får sørme tit alt
det af vide, de ikke er gode til. Kristian havde
også svært ved at tage ros til sig i starten. Det
kan han nu, og det blomstrer han meget med.
Hvad bruger I ellers?
Vi bruger piktogrammer rigtig meget. Og
så bruger vi belønningssystemer en hel del.
Da han startede på medicin efter diagnosen,
begyndte han at sove hos os. Det tog en måned
med belønninger, så sov han hele natten i
sin egen seng – og det gør han stadigvæk.
Min mand er desuden rigtig god til at bruge
afledning.
Hvad tænker du om fremtiden for Kristian?
Jeg er stadigvæk bekymret for, hvordan det
skal gå Kristian som voksen. Men jeg er sådan
set ikke bekymret for hans skolegang indtil
9.-10. klasse. Man ser også mere lyst på det
alt sammen, når hverdagen er nemmere. Det
skal nok gå. Han tilbringer fx mere og mere
tid sammen med sin storebror på 16. Han
får i langt højere grad lov til at komme ind
på storebrors værelse – det var før et lukket
land for Kristian.
Hvad er dine ønsker for
Kærlighed i Kaos fremover?
”Det her kursus burde tilbydes alle forældre til
et barn med ADHD. Det skal være et krav. Vi
har kun positivt at sige om kurset. Bare de får
halvt så meget ud af det, som vi har fået. Det
har virkelig været fantastisk for os”.
Jeg lægger røret på og tørrer en lille tåre
bort. Min termin er først om nogle uger,
men allerede nu har jeg et lille barn. Det lille
kærlighedsprojekt, som forældretræningskurset
er blevet, næret af varme følelser
hos engagerede frivillige og dedikerede
forældre.
Som Moses i kurven søsætter jeg nu det
lille barn med håb om, at det må nå godt
frem og vokse sig stort og stærkt i trygge
rammer. Så vender jeg ryggen til og går med
bævende underlæbe på barsel indtil starten
af næste år.
Men jeg glæder mig til at følge ”Kærlighed
i Kaos” på afstand og til at vende tilbage og
være med til at sikre den fremtidige vækst.
For her har vi virkelig fat i noget, som kan
blive rigtig stort og gøre en forskel for mange
familier og børn med ADHD. Noget, som bør
tilbydes til alle.
I hørte jo selv Susanne. Hendes ord er evidens
nok for mig.
6
Indskolingskampagnen ”Vild o
blev igen i 2011 en stor succe
Af Mads Peder Nordbo, redaktør
1.200 klasser; 30.000 børn og deres forældre
Lige som året før blev kampagnen sendt ud
til indskolingen på alle landets 2.400 skoler.
Knap 1.200 klasser tilmeldte sig, og i september
2011 sendte ADHD-foreningen anden
omgang af Vild & Stille ud til alle tilmeldte
skoler. I år var der to sjove lege med i kuverten
samt et højt barometer, hvor børnene kunne
sætte personlige, flotte klistermærker på
med ordene ’vild’ eller ’stille’. De to klasselege
var både lærerige og sjove. Den ene gik ud
på, at børnene blev delt op to og to. En af
dem fik en fjer, der skulle bruges til at kilde
den anden, mens vedkommende forsøgte at
slappe af eller arbejde.
I den anden leg, blev børnene delt op i to
grupper. Den ene gruppe tegnede en tegning.
Først tegnede de, mens der var helt
stille, og bagefter tegnede de den samme
tegning, mens den anden gruppe larmede,
råbte og løb omkring. Bagefter byttede de to
grupper om, så alle fik prøvet at være både
Vild og Stille. Ideen med begge legene var at
give børnene en ide om, hvor svært det er
at være ’normal’, hvis man hele tiden føler
sig forstyrret.
Værdifuld forældreindsats
Som noget nyt havde vi denne gang valgt
at inddrage forældrene via et spørgeskema
på vores hjemmeside. Vi kunne godt have
ønsket os en større responsrate, men har dog
haft forældre fra over 100 forskellige skoler
inde på siden og krydse af. Kort skitseret
fordeler svarene sig sådan, at der er tæt ved
90%, som mener, at deres barn går i en ’vild’
7
g Stille”
s
VILD
klasse og samme gruppe mener,
at der rent faktisk er plads til både
vilde og stille i klassen. Bedømt ud
fra kommentarfelterne er der en del
af forældrene, der selv har et barn med
ADHD, og set i det lys, er det positivt, at så
mange mener, der er plads til deres barn.
Flere efterlyser dog tiltag/hjælpemidler, som
de selv og skolerne kan bruge i hverdagen
netop i forhold til at få klassen til at fungere
og samtidig inkludere både vilde og stille
elever.
STILLE
Vild & Stille 2012
Netop det at inkludere er et af ADHD-foreningens
store mål med kampagnen. Derfor vil vi
igen i 2012 sende invitationer om deltagelse
i Vild & Stille ud til alle skoler. For hvert år
når vi ud til flere og flere, og så længe vi
kan mærke, at kampagnen virkelig betyder
noget for nogen menneskers hverdag, vil vi
køre videre med den. Programmet for ’Vild
& Stille’ 2012 er endnu ikke på plads, men vi
glæder os meget til at dele det med jer alle,
når vi når så langt.
Vinderne 2011
Vinderne i 2011 blev 3. B fra Viby skole. Tillykke.
Hele skolens indskoling får naturligvis
glæde af den sjove gevinst, der er et sjovt og
hylende vildt besøg af Sebastian Klein, der
måske endda giver den gas med mus i håret
og flyvende kaniner. Nu må vi se! Den glade
vinderklasse kan ses på billedet her på siden.
På Viby skole har de haft succes med at
indføre og indøve klasseregler og aftaler for
leg, kommunikation m.m. De har blandt andet
arbejdet med remserne ’Se, lyt og forklar’
samt ’Accepter et stop’. Derudover har de
haft forældrene inddraget i aktivt at få plads
til alle i klassen – blandt andet via små øvelser.
Det grundige arbejde har båret frugt og
resulteret i en klasse med meget få konflikter,
hvor man tager hensyn til hinandens forskelligheder.
Ganske som de også synger det i
deres skolesang: ”Her på Viby Skole åbner
man sin dør; for Hong som er fra Kina og
Ejner fra Løgstør.”
Hvad er Vild & Stille?
Ideen bag ’Vild & Stille’ er, at give klasserne
et stærkt redskab til at sætte
fokus på det at fungere i fællesskabet
i skolesystemet. Samtidig skabes der
med legene, der indgår i kampagnen,
opmærksomhed på uro i kroppen og
koncentrationsbesvær i den enkelte
klasse.
Fokus på både de vilde og de stille
børn i klassen
Nogle børn er urolige, udfarende og
vilde i timerne. Andre børn er indadvendte
og stille. De sidste forstyrrer
måske ikke undervisningen, men
børnene kan alle have store vanskeligheder.
Vi har alle forskellige måder at
være og lære på. Sådan har det altid
været, og det er heldigvis noget, som
skolerne i dag er blevet bedre til at
give plads til. For alle har brug for at
være en vigtig del af fællesskabet og
alle har noget at bidrage med.
ADHD-foreningen har taget initiativ
til ’Vild & Stille’, fordi vi ved af
erfaring, at nogle få, enkle løsninger
vil gavne alle i klassen. Det at sætte
fokus på de vilde og stille kan gøre en
forskel både for det enkelte barn og
for samværet i klassen.
9
ADHD-foreningens Rejsehold
med ADHD-bussen
Af Tina Vaarning,
organisationskonsulent
I slutningen af november var ADHD-bussen
og dermed ADHD-foreningens Rejsehold i
Faaborg-Midtfyn kommune. Dette var det
sidste stop for Rejseholdet.
Nu hvor Rejseholdet er afsluttet, kan vi
gøre status over, hvad Rejseholdet nåede i
dets korte levetid.
Udvælgelse
Alle danske kommuner fik i december 2010
en invitation til at fremsende interessetilkendegivelse
med henblik på at få besøg af
Rejseholdet. Invitationen blev sendt til relevante
chefer og udvalgsformænd på børneog
ungeområdet i kommunerne.
Da fristen var udløbet havde ADHD-foreningen
modtaget 12 interessetilkendegivelse
med henblik på Rejseholdets besøg. Efter
fristen henvendte yderligere én kommune
sig. Ud af de 13 kommuner blev 6 udvalgt
til at modtage besøg af Rejseholdet i løbet
af efteråret 2011. De seks kommuner var
Bornholm, Hørsholm, Rebild, Køge, Fredericia
og Faaborg-Midtfyn.
Formidling for professionelle
I den uge hvor rejseholdet besøgte den enkelte
kommune, blev der tilbudt temamøder
om ADHD til forskellige faggrupper i kommunen.
I alt blev der afholdt 26 temamøder.
Fordeling så således ud: for personalet på
skoler blev der afholdt i alt 10 temamøder,
for personalet på daginstitutioner blev der
afholdt 6 temamøder, for andet kommunalt
personale blev der afholdt 8 temamøder
og for politikere var der 2 temamøder
om ADHD.
Temamøderne havde en varighed på 2
timer, hvor deltagerne blev introduceret til
ADHD og hvilke vanskeligheder dette kan
indebære, samt hvordan deltagerne i deres
stillinger kan arbejde for at mennesker med
ADHD mødes på den bedste måde.
Sammenlagt har der været ca. 1316 deltagere
til temamøderne.
Det var kommunerne selv, som havde
bestemt, hvilke målgrupper temamøderne
➠
11
skulle holdes for, samt hvor mange temamøder
de ønskede.
ADHD-bussen på folkeskoler
ADHD-bussen besøgte 20 folkeskoler i de
6 udvalgte kommuner. Forud for besøget
blev der sendt materiale ud til alle
klasserne på skolerne. Sammenlagt blev
der udsendt materiale til 490 klasser.
Det er de øvelser, som nu kan findes på:
www.videnomadhd.dk
ADHD-bussens besøg på en skole varede
i 5 timer. I disse timer kunne op til 10 klasser
være på besøg i bussen. Et besøg foregik på
følgende måde: Først blev elever samt lærer
budt velkommen og fik en introduktion til de
øvelser om ADHD samt hjælpemidler, som var
i bussen. Herefter kunne de afprøve tingene,
og til sidst blev der holdt et oplæg omkring
ADHD, hvor det var muligt at stille spørgsmål.
I alt var 171 klasser på besøg i ADHD-bussen
i løbet af de 6 uger.
ADHD-bussen på besøg i daginstitutioner
ADHD-bussen besøgte 14 daginstitutioner
i de 6 udvalgte kommuner. Fokus under
besøgene i daginstitutioner var handicaps
generelt, samt på det at hjælpe hinanden.
Materialet og selve besøget henvendte sig
til børnene fra 4 år og opefter. Under besøget
kom børnene ud i bussen i grupper af 8-12.
Her så de ”Lille frø” af Jakob Martin Strid.
Herefter var der en lille snak om, hvordan
man hjælper hinanden, og at der skal være
plads til alle. Afslutningsvis fik alle de børn,
som var gode til at hjælpe hinanden en vindmølle,
hvilket naturligvis betød, at alle fik en
vindmølle.
Åben Bus
Under besøg i de enkelte kommuner blev
der afholdt et-to åbent-bus-arrangementer,
hvor ADHD-bussen parkerede et centralt
sted i byen. Ved arrangementet kunne byens
borgere komme ind i ADHD-bussen og få
viden om ADHD.
Der var mulighed for at prøve øvelser, som
satte fokus på ADHD, afprøve hjælpemidler,
få udleveret pjecer, se bøger om ADHD samt
få en snak omkring ADHD.
Under åbent-bus-arrangementerne var
bussen bemandet med minimum én repræsentant
fra ADHD-foreningens sekretariat
samt frivillige fra lokalområdet. Disse svarede
på spørgsmål fra de besøgende samt sørgede
for kaffe og kage. Tak til alle de frivillige, der
hjalp til.
Temamøde for forældre og familie
til børn og unge med ADHD
I 5 ud af de 6 kommuner blev der afholdt
et åbent temamøde for forældre og familie
til børn og unge med ADHD. Udover at
reklamere for temamøder i den udsendte
pressemeddelelse og via kommunens
kanaler, blev der i brevene til alle forældre
på de skoler og daginstitutioner, som
bussen besøgte, annonceret for temamøderne.
Samlet set var der 220 deltagere på
møderne.
Stand up og foredrag
Stand up komikeren Anders Stjernholm
afholdte stand up/foredrag i Bornholms
Regionskommune, Hørsholm Kommune,
Fredericia Kommune og Faaborg-Midtfyn
kommune.
Anders Stjernholm har selv ADHD og gennem
disse stand up/foredrag, som hovedsagligt
var rettet mod de unge, gjorde han
det tydeligt, at man sagtens kan leve godt
med ADHD. Oplægget varede 1 time. Den
første halve time var et stand up show med
udgangspunkt i Anders Stjernholms liv med
ADHD og den sidste halve time, svarede
Anders på spørgsmål fra publikum. Samlet
set var ca. 360 inde at se Anders Stjernholms
stand up/foredrag.
ADHD-bussen
Den lejede bus er nu kørt i garage og den
flotte ADHD-udsmykning er pillet af. Så desværre
har vi ikke en bus, som kan køre ud til
skoler eller andre interesserede. Vi har dog
øvelserne og oplægget fra bussen, som vi
håber, at mange lærere vil benytte sig af i
deres undervisning.
Derudover har vi påvirket både politikere
og ansatte i kommunerne og givet dem information
om ADHD. Information, som de kan
bruge i deres arbejde.
Rejseholdet har fået en del omtale i medierneog
dermed været med til at sætte folkus
på ADHD i mange forskellige sammenhænge
- også udenfor de seks kommuner som fik
besøg af bussen.
POSTKORT TIL LÆRER
Til : Lærere som vil
sætte fokus på ADHD
21-12-2011 11:52:21
Du sidder måske og undrer dig over, hvorfor du sammen med dette medlemsblad
modtog et postkort, hvor der står ”kære lærer”.
Det er der en meget god forklaring på. Da ADHD-bussen i efteråret
besøgte skoler i 6 kommuner, modtog skolerne før besøget nogle øvelser til
at sætte fokus på ADHD. Øvelserne var delt op i forskellige målgrupper: 0.-3.
klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Materialet, som skolerne modtog, klædte
lærere på til at undervise om ADHD i én skoletime. Gennem leg og øvelser
fik eleverne forståelse for de udfordringer, som elever med ADHD har i deres
hverdag samtidig med, at de fik bedre kendskab til ADHD.
Materialet blev rigtig godt modtaget af såvel lærere som elever. Derfor
har vi i ADHD-foreningen valgt at gøre dette materiale tilgængelig til mange
flere. Alle øvelserne til de forskellige klassetrin samt et kort oplæg om ADHD
er nu samlet i et hæfte, som ligger på: www.videnomadhd.dk
Der er blevet trykt postkort, som reklamerer for dette hæfte. Disse
postkort skulle gerne ud til de lærere, som gerne vil sætte fokus på ADHD i
deres klasse. Så hvis du, kære læser, kender en lærer, som kunne bruge dette
materiale, så tag postkortet med til ham eller hende. Tak!
13
Unge med ADHD
Af Susanne Ploug-Sørensen,
kommunikationskonsulent
Til højre: Anders Stjernholm. Midt for: Tanja
Fatum (Nicks mor). Til venstre: Nick Fatum.
Mandag var den store sal på Kulturmaskinen
fyldt til bristepunktet af unge mennesker.
De var alle mødt op for at deltage i ADHDforeningens
arrangement, i forbindelse
med at foreningen modtager en arv efter
Jørgen Kastrup. Arven er på 1 million kr. og
ADHD-foreningen har aftalt med den efterlevende
familie, at pengene skal gå til at
styrke foreningens indsats overfor unge med
ADHD.
”På min families vegne er det mig en stor
glæde, en stor ære, at overrække dette beløb
til ADHD-foreningen”, sagde en lidt overvældet
Nick Fatum. Han er Jørgen Kastrups
barnebarn, har selv ADHD og har derved
en stor del af æren for, at det lige netop
er ADHD-foreningen, som betænkes med
denne arv.
Styrkelsen af ADHD-foreningens ungefokus
vil bestå i at udbygge informationsarbejdet
omkring unge med ADHD generelt og i at
udvikle og udbyde et årligt tilbagevendende
camp-tilbud til unge med ADHD. Tanken er
gennem aktiviteter skræddersyet til målgruppen,
at arbejde med unges selvværd og
selverkendelse og tilbyde dem netværksmuligheder.
Det har længe været ADHD-foreningens
ønske at udvikle et socialt tilbud til netop
denne målgruppe. ”Vi glæder os til at komme
i gang. Fællesskabet og det at blive socialt
accepteret betyder alt, når man er ung. Men
for unge med ADHD er det svært”, sagde
ADHD-foreningens formand, Jette Myglegaard.
Arven placeres i en fond, Jørgen
Kastrups Mindefond, som over en årrække
udbetaler pengene til ADHD-foreningen.
Til venstre: formand for ADHD-foreningen
Jette Myglegaard. Midt for: Nick Fatum. Til
højre: Tanja Fatum (Nicks mor)
Og så indtog stand-up komiker Anders
Stjernholm scenen. Han har selv ADHD og
satte med sine skarpe replikker ord på, hvad
det har betydet for ham – på godt og ondt.
Det blev til en rejse ind i en barndom og
ungdom præget af impulsivitet og uopmærksomhed,
men også kreativitet og energi. Han
genfortalte små episoder fra sit liv og sluttede
af med at understrege, at frem for alt er
det vigtigt at være ærlig omkring sine egne
svagheder, både overfor sig selv og overfor
sin familie og venner. For først der kan man
gøre noget ved det og få hjælp.
15
Hvad er Satspuljen
og hvordan er den relevant for ADHD-foreningen?
Af Susanne Ploug-Sørensen,
kommunikationskonsulent
Mange har sikkert hørt en del omtale af
Satspuljen. Det er en pulje, som har til formål
at forbedre vilkårene for modtagere af
overførselsindkomster og svage grupper.
Midlerne i puljen kommer af at overførselsindkomsterne
reguleres årligt med en satsreguleringsprocent,
der fastsættes på grundlag
af årslønsudviklingen på arbejdsmarkedet. 0,3
pct. heraf overføres til Satspuljen.
Hvert år oplyser finansministeren størrelsen
af satsreguleringsprocenten og puljebeløbet
for det følgende finansår. Det årlige
puljebeløb bruges til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
Satspuljen fordeles ved forhandling og
aftale mellem de partier, der indgik forliget
om Satspuljen i 2003 (Socialdemokraterne,
Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Venstre og
Dansk Folkeparti). De politiske forhandlinger
foregår hvert efterår.
Satspuljen er altså ikke en ansøgningspulje,
som Social- og Integrationsministeriet
fordeler. Men i visse tilfælde er det bestemt,
at puljemidlerne til et bestemt formål skal
fordeles efter ansøgning. En del af Satspuljen
for 2012 er således udlagt som en søgbar
pulje til støtte til udviklingsprojekter, som
forebygger eller reducerer social udsathed
eller medvirker til en forbedret integration
udført af NGO’er, frivillige organisationer m.v.
Puljens formål er at skabe positive resultater
for udsatte grupper eller medvirke til
en forbedret integration ved at yde støtte
til udviklingsinitiativer i forhold til socialt
arbejde udført af NGO’er, frivillige organisationer
m.v. Det er puljens mål gennem støtte
til konkrete projekter at fastholde og styrke
den rolle disse organisationer har i forhold til
at udvikle nye ideer til en bedre social indsats.
I ADHD-foreningen har vi naturligvis en
del idéer til udviklingsprojekter indenfor det
sociale område. Vi ved, at der er mange, som
søger disse midler og har derfor arbejdet
hårdt for at udtænke og beskrive et par stærke
projekter. Vi har her i januar sendt ansøgning
til puljen om et par gode og vigtige
projekter. Så nu håber vi, at projektforslagene
falder i god jord og opnår støtte. Svaret fra
ministeriet forventes udsendt i april.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets
hjemmeside www.sm.dk
17
Børn der ikke passer i kasser
”ESSENCE”: En hjælp til at udrede børn med tidlige tegn på udviklingsforstyrrelser.
Kom og mød professor Christopher Gillberg - en af verdens førende forskere på området
ADHD og andre udviklingsforstyrrelser.
København d. 12. marts
Børn i førskolealderen med tegn på udviklingsforstyrrelser,
som f.eks. ADHD, har
sjældent problemer, der lige passer med én
bestemt diagnose. Hver har sit mønster og
overlap mellem syndromer er almindeligt.
Derfor har den svenske børne- og ungdomspsykiater
professor Christopher Gillberg
udviklet ESSENCE-begrebet*.
Når læger, terapeuter og pædagoger bruger
ESSENCE-begrebet i stedet for at fokusere
på at finde en diagnose, er der større
chance for at de også får øje på de problemer,
der i første omgang ’gemmer sig’. ESSENCEbegrebet
er en måde at samle de problemer
barnet har samt hjælpe barnet på tværs af
lægespecialer og ekspertiser. For det er de
færreste børn, der passer ned i kasser.
Professor Christopher Gillberg er en af
verdens førende børne- og ungdomspsykiatere
med sin egen forskningsenhed, Gillbergcentrum,
på Göteborgs Universitet. Den 12.
marts kommer han til København og fortæller
om ESSENCE-begrebet og om sin forskning
i tidlige udviklingsforstyrrelser.
Læs mere om foredraget og om tilmelding
på: www.forlagetpressto.blogspot.com eller
på arrangøren, Forlaget Presstos, hjemmeside:
www.forlaget-pressto.dk
(*ESSENCE =: Early Symptomatic Syndrome
Eliciting Neurodevelopmental Clinical Examination).
Arrangør: Forlaget Pressto v/Bjarke Larsen.
bl@pressto.dk
19
Direktørens klumme
Vi skal behandle alle forskelligt
for at kunne behandle dem ens
Direktør
Camilla Louise Lydiksen
Kære medlemmer
Hvor end vi befinder os i året 2012, vil vi høre
ordet inklusion. Et ord, der har en subjektiv
betydning alt efter, hvor vi selv står i livet.
Skal vi inkluderes i folkeskolens almindelige
tilbud? Inkluderes i en fritidsaktivitet? På en
uddannelse? Inkluderes på arbejdsmarkedet
eller måske inkluderes i samfundet?
Når vi taler om inklusionen, skal vi samtidigt
forholde os til de ændringer, der er
i samfundet. Her tænker jeg særligt på, at
der stilles større krav til fleksibilitet, selvstændighed,
overblik, indlevelse og sociale
kompetencer på næsten alle områder. Alt
sammen noget der igen stiller krav til vores
eksekutive funktioner, som er de senest
udviklede hjernemæssige funktioner. Det
er funktioner, som er specielt udfordrende
hos børn, unge og voksne med ADHD. Derfor
er det heller ikke nogen overraskelse, at der
i takt med den generelle samfundsudvikling
opstår nye og større udfordringer for mennesker
med ADHD, hvad angår det at være
inkluderet på lige vilkår i samfundet. Dette
blev bekræftet fra en lidt anden synsvinkel
fornyligt i en undersøgelse fortaget af socialpædagogerne.
De konkluderede, at ”vi som
samfund ikke er i stand til at give vores medborgere
med handicaps de forudsætninger,
der skal til for at være ’herre i eget hus’ og
få muligheden for at blive inkluderet i det
omkringliggende samfund”.
Den verserende debat om inklusion er
overordnet set opstået som en følge af en
national plan for skoleområdet, hvor kommunerne
blandt andet skal spare på specialundervisning
og herunder også på specialskolerne.
Når jeg tænker på inklusion,
tager det dog ikke udgangspunkt i økonomi,
men derimod ønsket om et samfund med
lige muligheder for alle. Er det i orden, at
Peter, som har ganske særlige behov, nu skal
inkluderes i skolernes normale tilbud? Eller
Susanne på en helt almindelig ungdomsuddannelse?
Jeg tænker, ja, det er det som
hovedregel. Så længe vi har fokus på, at vi
skal behandle alle forskelligt for at kunne
behandle dem ens. Derfor skal der udarbejdes
individuelle planer for alle, så vi sikrer, at der
følger de fornødne ressourcer med. Vi skal
uddanne lærerne til at varetage opgaven
med at skabe succesfuld inklusion og sørge
for der også tilføres viden til såvel elever
som forældre. Jeg blev bekræftet i denne
tankegang, da jeg for ganske nyligt havde
fornøjelsen af at overvære et foredrag med
forsker og psykolog Dorte Dam. Hun sagde,
at set ud fra hendes forskning, er en af de
største beskyttelsesfaktorer for et barn med
ADHD det at være inkluderet i normalområdet.
Et stærkt udsagn. Jeg tror ikke, jeg kender
mange forældre, voksne eller børn, som ikke
selv ønsker et liv indenfor ’normalområdet’.
Eller sagt lidt mere på kanten; som ønsker sig
ekskluderet fra almindeligheden.
Samtidigt kommer de mange inklusionsudfordringer
jo ikke bag på os. Når vi taler
med voksne med ADHD, beretter de næsten
uden undtagelse om en barndom, hvor man
følte sig anderledes og på forskellig vis havde
det svært i skolen. Så for mennesker med
ADHD har det altid været sværere at tilpasse
sig skolen, men med de ændringer, vi ser i
samfundet, og med vores fælles nationale
inklusionsprojekt, blive udfordringerne ikke
mindre. Som forening har vi et ansvar for at
gå aktivt ind i denne kamp og vi ser derfor
frem til at mødes med Børne- og Undervisningsminister
Christine Antorini i slutningen
af februar til en diskussion om inklusion i
grundskolen samt intentionerne bag de forskellige
lovforslag og initiativer på området.
Inklusion eller ej; vi skal behandle mennesker
med ADHD forskelligt for at behandle
dem ens. Så bekæmper vi eksklusionen fra
almindeligheden.
Camilla Louise Lydiksen
21
Piger og kvinder
med ADHD
Heldagskonference med Svenny Kopp
Når man siger ADHD, så tænker de fleste på
vilde og udadreagerende drenge. Men førende
ADHD-forskere vurderer ud fra befolkningsundersøgelser,
at næsten ligeså mange
piger og kvinder som drenge og mænd har
ADHD. Forholdet vurderes således til at være
ca. 40/60 %. ADHD hos piger og kvinder
adskiller sig fra ADHD hos drenge og mænd
på en række områder og er i mange tilfælde
vanskeligere at opdage. Men de, som er ramt,
har ofte ganske betydelige problemer i dagligdagen
og kæmper med at få anerkendelse
og den rigtige støtte og hjælp.
På denne heldagskonference vil Svenny Kopp
gennemgå den seneste forskning om piger
og kvinder med ADHD. Med udgangspunkt i
specifikke cases vil hun ligeledes præsentere
sin viden og erfaring om, hvordan man kan
opspore og hjælpe disse mange piger og
kvinder samt gennemgå nogle af de mest
almindeligt forekommende komorbide tilstande.
Arrangører: ADHD-foreningen og Socialstyrelsen
Dato: Tirsdag den 29. maj 2012, kl. 9.00-16.30
Målgruppe: Fagfolk, pårørende og mennesker
med ADHD
Sprog. Letforståeligt svensk
Svenny Kopp er overlæge og specialist i børnepsykiatri.
Hun er tilknyttet Børnepsykiatrisk
afdeling på Drottning Silvias Barn- och
ungdomssjykhus i Göteborg og Afdelingen
for børne- og ungdomspsykiatri på Göteborgs
Universitet. I 2010 skrev hun en afhandling
om piger med aspergers og ADHD.
OBS – OBS – OBS – OBS – OBS – OBS – OBS
– OBS – OBS – OBS – OBS – OBS– OBS – OBS
Der har været en overvældende interesse for
dagen og den er derfor lukket for tilmelding.
På grund af den store interesse arbejder
vi på at gentage arrangementet på et senere
tidspunkt. Hvis du ønsker besked om dette, kan
du tilmelde dig ADHD-foreningens elektroniske
nyhedsbrev. Læs mere på hjemmesiden.
På linie med ADHD
ADHD-foreningens samtalelinie: ”På
linie med ADHD” er åben for alle.
Samtalelinien er bemandet med
frivillige, som alle har ADHD tæt inde
på livet. De frivillige er unge, voksne
og forældre med ADHD samt forældre,
plejeforældre og bedsteforældre til
børn og unge med ADHD.
Hvis du ønsker at snakke med en af
de frivillige, skal du bestille tid. Dette
gøres på hjemmesiden: www.paaliniemedadhd.dk,
hvor der også er beskrivelser
af de frivillige. Du bliver ringet op af
den frivillige på det bestilte tidspunkt.
22
Vi skal have et samfund med en sund
debat om mennesker med ADHD
Af Lotte Kaspersen
Når jeg husker tilbage på min barndom,
erindrer jeg, at jeg altid følte mig ensom og
ret isoleret. Jeg har altid været af den overbevisning,
at havde det ikke været for min
lidenskab for sport og især fodbold, havde
jeg aldrig overlevet denne fornemmelse af
rastløshed og fornemmelsen af at være fejlplaceret
i den forkerte verden.
Min sans for retfærdighed har altid været
ekstrem. Jeg husker, jeg følte med de børn,
som ikke ligesom jeg havde noget at ”overleve”
på. Hvis jeg så nogen blive mobbet eller
fornemmede børn, der var kede af det, og
til tider var udstødt, passede jeg på dem og
”legede” tidligt støttepædagog og snakkede
med dem. Jeg tror på et ubevidst plan, at
jeg forstod dem og følte deres isolation og
mangel på forståelse fra deres omgivelser.
Udadtil var jeg kendt som den glade,
humørfyldte og entusiastiske Lotte, men
indadtil var jeg rastløs, rodløs og gemte på
dybe hemmeligheder, indtil jeg for ca. et halvt
år siden endelig fik svar på, hvorfor der skulle
gå 40 år inden alting faldt på plads.
Arbejdet med de uanbringelige unge
Jeg begyndte i starten af mine 20’er at arbejde
med autistiske børn i Randers. Kort tid
efter stiftede jeg bekendtskab med børn og
unge med ADHD, og jeg var ikke et sekund i
tvivl om, at jeg følte mig på ”hjemmebane”.
Jeg var totalt fascineret af de ”uanbringelige
unge”, dem som havde utallige magtanvendelser
bag sig og var næsten opgivet
af systemet. De pædagogiske metoder, jeg
brugte, lå helt latent og bar præg af, i første
omgang at indgå i en relation, som det
autentiske og nysgerrige menneske jeg var
på den slags unge. Min tilgang til dem var,
at de var unikke og fantastiske unge mennesker
med mange nederlag bag sig og gemt
bag en facade, der dækkede over meget lavt
selvværd.
Den første feedback, som jeg kort tid inde
i min ansættelse fik af virksomhedens psykolog,
glemmer jeg aldrig. Hun roste mig for, at
jeg altid afdækkede alle ”hv-spørgsmålene”,
når jeg var sammen med de unge. Jeg var
spritny i mit fag og fungerede som pædagogmedhjælper.
Jeg havde derfor ikke stiftet
bekendtskab med hvad ”hv-spørgsmål” nu var
og spurgte da også vores psykolog om, hvad
det egentlig betød. Hun svarede, at jeg altid
sagde til de unge: Hvornår, med hvor mange,
hvor lang tid, hvad der skulle ske bagefter,
etc. Jeg havde aldrig tænkt over, at det var
en tillært gerning, jeg altid havde haft liggende
i min tankegang og som afspejlede
mit eget liv.
Fodbold og fester
Jeg startede min fodboldkarriere som 17 årig
i en af Danmarks dengang bedste klubber. Jeg
vandt flere Danmarksmesterskaber, og blev
også flere gange udtaget til Danmarks landshold.
Jeg er altid blevet fortalt, at jeg havde
et stort talent, men der er ingen tvivl om, at
jeg kunne have vedligeholdt mit talent langt
langt bedre, hvis ikke det var for min trælse
(på godt jysk) rastløshed, der udløste mange
års misbrug af alkohol og overspisning.
Jeg startede allerede som 17-18 årig at
indtage alt for meget alkohol til fester. Alkoholen
gjorde, at jeg følte en enorm ro i kroppen,
men jeg brugte den aldrig i forbindelse
med min udannelse, job eller min elitekarriere.
Jeg hungrede efter weekender og ferier,
hvor det blev legalt i mit sind at ”nyde” min
selvmedicinering. Derudover kan jeg også se,
at jeg har brugt mad til at dulme. Når man
overspiser eller for så vidt propper sig med
sukker/slik, blir’ man dejligt træt. Jeg søgte
hele tiden tilstanden af en indre ro og dermed
en livskvalitet, jeg ikke troede, var mulig. Som
alle andre mennesker rundt om på kloden,
er jeg overbevist om, at det som jeg hele
mit liv har følt som en normalitet (underforstået
uroen), også gjaldt for alle andre
mennesker.
Nederlag eller øjenåbner?
Jeg blev for ca. 5 år siden rigtig syg. Jeg faldt
om med angstanfald og følte jeg skulle dø.
Jeg kunne ikke trække vejret ordentligt og
lå bl.a. på ryggen med hovedet på en høj
hovedpude, når jeg skulle sove … og det var
bare så jeg kunne trække vejret. Jeg har været
igennem utroligt mange instanser, såsom
bl.a. psykologer, speciallæger, neurologer,
psykiatere, hypnotisører, udredning på kommunehospitalet
i Århus og Rigshospitalet, for
at søge svar på mine dengang både fysiske
- og psykiske lidelser. Jeg endte slutteligt det
sidste sted, man tror muligt, nemlig Psykiatrisk
hospital, fordi jeg nu var så hæmmet
af mine angstanfald, at jeg simpelthen var
bange for at dø. Det er ca. 4 år siden.
For mig var det dengang det største
nederlag. Men i dag var det nok den største
øjenåbner, for aldrig har jeg følt og forstået
disse mennesker, som må lade sig indlægge
af nød, før man selv med alle sine sanser ser
og fornemmer den smerte, de går rundt med.
Jeg blev udskrevet af overlægen 4 dage
efter. Hun mente, jeg aldrig skulle have været
indlagt, men derimod burde dyrke noget
meditation. Goddaw’ du! Jeg havde allerede
tidligere i mit forløb besøgt 3 af Danmarks
bedste hypnotisører, der sagde, at det var
absolut umuligt at hypnotisere mig, idet jeg
ikke var klar til at afgive kontrol, selvom der
ikke var noget, jeg hellere ville.
På min arbejdsplads sad jeg tilfældigvis for
ca. et halvt år siden overfor virksomhedens
psykolog. Vi snakkede frem og tilbage, og jeg
åbnede mig ift. min forhistorie. Hun fik mig
henvist til en rigtig kyndig psykiater, som
udredte mig og slet ikke var i tvivl om, at jeg
har ADHD. Hun fortalte mig, hun sjældent
havde mødt et menneske, der så tidligt i sit
liv ubevidst havde lavet så mange strategier
i sit liv for at kompensere og derved fungere
som andre mennesker. Jeg valgte at tage
imod medicin og kognitiv terapi.
At arbejde sig opad med små skridt
Efter at have brugt næsten halvdelen af sit liv
på at arbejde med mennesker med ADHD, er
det noget af en chokmelding at få at vide, at
man har selvsamme diagnose. Egentligt har
jeg altid vidst, at jeg havde visse egenskaber
23
tilfælles med de mennesker, jeg arbejder
med. Men jeg troede, at det var en umulighed
i og med, jeg altid har været god til at
organisere, strukturere og have styr på alting.
”Det kaldes strategier, for eget liv og derved
kompensering”, sagde psykiateren.
Når jeg i mit arbejde har besøgt familier,
sat struktur og organiseret institutioner eller
hjulpet unge med at tilrettelægge liv og dagligdag,
har jeg det hele oppe i mit hoved og
kan straks derefter tegne og fortælle. Derfor
har jeg stort set også altid haft pen og papir
på mig, når jeg har befundet mig på jobbet,
så jeg kan nedfælde, hvad jeg mener.
Jeg starter altid ud med at lave en cirkel
øverst på papiret, der eksempelvis kan
hedde ”en glad Peter” eller ”en glad familien
Hansen”. Hvis altså, det er en familie. Hvordan
kommer vi så derop? Jo, så starter man
allernederst på papiret og med små bitte
skridt/delmål, arbejder man sig op.
Jeg er ikke den store teoretiker, men
næsten 100 pct. autodidakt, når det kommer
til mine metoder i mit job. Man kan sige,
de i den grad er afprøvet i praksis, både
i de mange år jeg har arbejdet med
mennesker med ADHD, men også
gennem de nu 41 år, jeg har levet.
Medansvar for sund debat
om mennesker om ADHD
Jeg startede med at skrive
min livshistorie for et halvt
år siden. Det har været noget
af en rejse at gennemgå ens
hidtidige liv, med bl.a. mange
impulsive indfald om at rejse i flere
lande og ikke altid have den nødvendige
ro til at overveje, inden man handler. Nogle
ting havde nok været anderledes, hvis jeg
havde fået diagnosen noget før og deriblandt
både medicinen, der har været med til at
skabe ro i mit indre, men også de kognitive
redskaber, jeg bruger både i privat regi og i
mit arbejde. Medicin er dog aldrig nok og må
ikke stå alene, idet det er væsentlig med en
pædagogisk strategisk indsats også. Ethvert
menneske er unikt, ADHD eller ej, så bare
fordi man har diagnosen ADHD, er man ikke
ligesom alle andre med samme diagnose.
Jeg ønsker at tage et medansvar for, at
vi i samfundet får et forhold til - og en sund
debat om mennesker med ADHD. Jeg tror
ethvert menneske har behov for et andet
medmenneske, der tror på dem som den de
er, med de unikke egenskaber man har,
og dermed ikke bliver sat i en fordomsfuld
kasse på forhånd. Min
erfaring fortæller mig i mit
arbejde med de unge, at er du
et oprigtigt autentisk menneske
med et reelt ønske om
at lære dem at kende, så er muligheden for
udvikling og en bæredygtig relation tilstede.
Jeg sagde altid, før jeg fik min diagnose,
at mennesker med ADHD havde antennerne
ude 100 gange mere end ”almindelige mennesker”,
idet jeg altid fornemmede, de kunne
gennemskue bl.a. pædagogerne, hvis disse
ikke var trygge ved dem. Jeg kender det fra
mig selv. Jeg har bare aldrig skænket det en
tanke, at jeg selv skulle være et menneske
med ADHD.
I dag
I dag er Lotte lykkelig gift, har 2 delebørn og
fået sit første barn Frida for ca. et halvt år
siden. Lotte har ikke rørt spiritus i over 4 år,
og har intet behov for at røre det nogensinde
igen. Hun træner næsten hver dag og stoppet
sit madmisbrug.
Lotte har været leder i flere år for private
institutioner, familieplejer, støtte - og kontaktperson
og stifter af opholdsstedet Forcen
på Djursland. Men det er først nu, at hun
efter sin diagnose, har valgt at forfølge sin
drøm, nemlig at blive selvstændig konsulent
og vejleder. Hun føler, at hun med sine mange
års erfaring, kan bidrage til at børn, unge og
forældre med ADHD inde på livet, kan få en
støtte og hjælp, fra en fagperson, der kender
til tankegangen og den nødvendige struktur,
der er behov for, for at få styr på deres liv.
Derudover afholder hun også foredrag både
omkring sit liv, men også ift. faglige input og
historier/cases hun har oplevet i sit arbejde
med mennesker med ADHD.
Er man yderligere nysgerrig på hvem Lotte
Kaspersen er og hvad hun tilbyder som
støtte - og vejledningskonsulent og
foredragsholder, besøg da www.
lottekaspersen.dk
24
Svært barn har mange navne
- en historisk side
Af Mary-Ann Kromann-Andersen,
Steno Museet, Århus Universitet
I et magasin på et museum, hvor meget
streng orden og på en anden måde streng
uorden går hånd i hånd, falder jeg nærmest
i bogstavelig forstand over bogen ”Sjæleligt
syge børn fra 1972”.
Jeg åbner bogen, der fortæller, at den gengiver
seks foredrag, der blev holdt i radioens
såkaldte søndagsuniversitet af professor i
børnepsykiatri Kai Tolstrup. Med bogen og
foredragene var der ikke tale om en komplet
afdækning af feltet børnepsykiatri - hverken
”i udstrækning eller dybde,” men om forskellige
temaer, bl.a. de såkaldt ”hjerneskadede”
børn. ”Børn med sådanne adfærdsforstyrrelser
ses ikke sjældent af børnepsykiaterne”,
siger Tolstrup.
Efter disse mere eller mindre tilfældige
opslag sætter jeg mig med bogen i hånden
på en stol i et hjørne af magasinet med en fornemmelse
af at være på sporet af mig selv og
mange andre i en tabt tid så at sige. Med det
hjerneskadede barn er der nemlig ikke tale
om ”åndssvaghed” og de særlige problemer,
som falder indenfor dette ”specialfelt”. Der
tænkes til gengæld på børn med en ”særlig
adfærd, der navnlig bliver fremtrædende
fra 3-4 års alderen”. ”Hjerneskade” og det
”hjerneskadede” barn er ved at blive optaget
i dagligsproget, som om det var en bestemt
psykiatrisk diagnose”, og også børnelæger og
psykologer og pædagoger benytter denne
terminologi, siger Tolstrup. En af hensigterne
med forelæsningen er derfor netop at gøre
op med ”dette upræcise udtryk.” De tilstande,
der skyldes en hjernebeskadigelse er mange
og uensartede (lammelser, krampeanfald
etc.). Nogle af de ”hjerneskadede” børn har
været ude for infektioner, iltmangel under
fødslen eller voldsomme hovedbeskadigelser
med deraf følgende konsekvenser for hjernens
funktion, men mange af de børn, man
kalder ”hjerneskadede” har ikke en beskadiget
hjerne. Derfor ønsker Tolstrup, at man i
stedet taler om det hyperkinetiske syndrom:
Ordet hjerneskade bør nemlig ikke bruges
som betegnelse for ”bestemte psykiske forandringer”.
Her bekræftes min fornemmelse.
Børn med den særlige hyperkinetiske adfærd
er nemlig (med et længere citat):
”urolige og omkringfarende – også meget
mere end selv denne aldersklasse plejer at
være – flygtige, har svært ved at koncentrere
sig. De er let afledelige, alt hvad der sker i omgivelserne
fanger deres opmærksomhed, men
kun for en kort stund. Det er som om de lever i
nye situationer fra sekund til sekund. Man kan
opnå en naturlig kontakt med dem, men kun i
et øjeblik, så er de optaget af noget andet. Til
andre tider kan de være klæbende, de har svært
ved at abstrahere, forstår kun en bogstavelig
forklaring, oplever altså konkret.
Samtidig er de ingenlunde dårligt begavede
i ordets sædvanlige betydning. De kan have
svært ved at skifte indstilling og opfattelse
fra en situation til en anden, sidder fast i de
samme tankebaner, måske længe efter at
de mennesker, de taler med, er langt inde i
et andet emne. Deres beskæftigelse kan, hvis
den ikke er springende og ukoncentreret, være
ensporet, de er optaget af nogle få handlingsog
beskæftigelses-mønstre”.
Også det ”hjerneskadede” barns ofte eksplosive
følelsesliv omtales:
25
”Det er nemlig forstemmende, at et 40 år
gammelt foredrag er fortaler for en hensigtsmæssig
og hensyntagende pædagogik,
der stadig i dag har trange kår.”
”Ofte har de svært ved at beherske deres følelser.
En ringe irritation eller ubetydelig modgang
kan udløse voldsom affekt, vrede eller
sorg. Deres affektudbrud har karakter af en
naturkatastrofe: vreden overmander dem og
behersker dem, og forløbet af deres vrede er ,
aluafhængigt af, hvad der har udløst vreden,
og hvordan omgivelserne reagerer. Bagefter
er de lettede, men kan selv indse, at de har
forløbet sig. Endelig bliver de meget let trætte”.
Også diskussionen om en diagnose er en
fordel, en ulempe eller underordnet diskuteredes
for 40 år siden, ifølge Tolstrup som
særlig vigtig, når man taler om det hyperkinetiske
barn:
”Nogle vil måske her indvende, at det vel kan
være underordnet om man har en diagnose,
altså en lægelig etiket, at hæfte på det psykisk
lidende barn. Det er det også, med mindre etiketten
er praktisk for lægens behandling eller
for andre, som skal tage særlige hensyn til barnet
f.eks. ved dets undervisning. Netop ved det
hyperkinetiske syndrom skal der tages særlige
behandlings-mæssige hensyn og iværksættes
særlige foranstaltninger ved undervisningen.
Erfaringen har vist, at disse børn trives bedst
ved ordnede forhold og regelmæssig livsførelse,
tålmodighed og fasthed”.
Hvilket alle børn måske nok gør, men for det
hyperkinetiske barn er det særligt vigtigt, for
dette barn tåler dårligere:
”udstrakt frihed, vide grænser for udfoldelsen
og stimulation til selvstændig aktivitet – alt
sammen pædagogiske goder, som det normale
barn gerne skulle nyde godt af.”
dervisning skal for en stor del være undervisningsformen
for et sådan barn:
”gerne (..) i et rum for sig, hvor der kun er få
ting, der kan aflede opmærksomheden fra
det aktuelle undervisningsemne (samme).”
”Omvendt kan man forestille sig, at det
samme barn i en almindelig skoleklasse med
mange børn, et mylder af aktivitet omkring sig
og kun få muligheder for at hvile, dårligt kan
holde opmærksomheden ved undervisningen
i tilstrækkelig grad, og derfor lærer for lidt.
Men værre er måske, at et barn, der får for
lidt ud af undervisningen, føler sig skuffet
og forsømt og derfor reagerer, måske med
vredesudbrud, drillerier eller anden asocial
opførsel. Og så er den onde cirkel i gang, idet
dårlige fagpræsentationer fremkalder asocial
udfoldelse og omvendt”.
Derfor er:
”Den pædagogiske indsats og den støttende
almenbehandling er den vigtigste forholdsregel
til hjælp for barnet, der lider af et hyperkinetisk
syndrom og dets familie”.
Den specifikke medicinske behandling af
det hyperkinetiske barn nævnes også i foredraget/bogen;
og det, som Tolstrup meget
sigende kalder en paradoksal virkning af de
såkaldte ”ferietabletter”:
I nogle få tilfælde kan medikamentel behandling
også bidrage til en bedring. Man har
anvendt de såkaldte ”centralstimulantia”,
alment stimulerende midler af den type
der populært kaldes ”ferietabletter”. Det
er en paradoksal virkning, idet disse stoffer
hos normale mennesker øger aktiviteten,
mens virkningen ved det hyperkinetiske
syndrom går i retning af det alment beroligende.
Barnet bliver mere opmærksomt og
Det hyperkinetiske barn skal, ifølge Tolstrup,
gå i en klasse med få elever, sådan at læreren
kan tage sig særligt af dette barn, det barn,
der let trættes og hyppigt skal have mulighed
for at hvile, og som man ikke bør stille
for store krav til i gruppeundervisning eller
i ”sociale præstationer.” Decideret eneunkoncentreret
og dermed roligere og mere
samlet, mindre hyperaktiv.
Men det vigtigste er pædagogikken.
Tolstrup ønsker som sagt ikke at tale om en
upræcis og uhensigtsmæssig ”hjerneskade”,
men mere hensigtsmæssigt om et hyperkinetisk
syndrom. (I dag eksisterer diagnosen
hyperkinetisk syndrom side om side med
ADHD eller som en art ADHD, hvor der er
særlig vægt på H (hyperaktivitet). ADHD har
som bekendt også gået under betegnelserne
DAMP og MBD for ”minimal brain damage/
dysfunction”).
Men foredraget synes stadig oplysende
og korrekt, men også forstemmende.
Det er nemlig forstemmende, at et 40 år
gammelt foredrag er fortaler for en hensigtsmæssig
og hensyntagende pædagogik,
der stadig i dag har trange kår.
En umulig tid.
Som forældre til en dreng med ADD
(anno 2012) undres (og harmes) jeg over
en mangeårig mangel på lydhørhed over
for gode pædagogiske tiltag overfor barnet
med ”hjerneskaden”, et hyperkinetisk
syndrom eller ADHD. Eller sagt på en anden
måde: Har lærere og pædagoger da slet ikke
lært noget de sidste 40 år? De pædagoger,
der kaldte min søn uopdragen, ubehagelig,
manipulerende og tyrannisk. Dette var blot
nogle af ordene. Han ville helt bestemt blive
ungdomskriminel, sagde de.
Jeg forestiller mig også med bogen i hånden,
at min mor kunne have hørt radio en
forblæst efterårssøndag i 1971 og at mange
ting ville have set anderledes ud, hvis hun
havde haft ro på sig til at sidde ned og høre
efter. Hvis hun havde været i stand til at se
sig selv og mig, hendes 6 års barn, i foredragets
lys.
26
Skal jeg fortælle, at
Af Charlotte Hjorth,
ADHD coach
Jeg bliver ofte spurgt om
man skal være åben og
fortælle andre, at man
har ADHD, eller om det er
bedst at lade være. Det
er et vigtigt spørgsmål,
der desværre ikke findes
noget entydigt svar på.
Det afhænger af den
konkrete situation og den
relation, man har til den,
man henvender sig til.
Vi ønsker alle at blive accepteret og respekteret
for, hvem vi er - uanset om vi har ADHD
eller ej. En ADHD-diagnose kan både være en
lettelse og en kilde til bekymringer og nye
spørgsmål. Hvad betyder det, hvem skal jeg
nævne det for, og hvordan skal jeg håndtere
det i forhold til familie, venner, kollegaer,
medstuderende og fagpersonale?
For mit eget vedkommende har jeg valgt
at være åben omkring min ADHD, både i
forhold til venner, familie og i forbindelse
med mit arbejde. Venner og familie har fuldt
ud accepteret mig. De sagde i sin tid ”for
os er du den Charlotte, vi altid har kendt
og som vi holder af”. Arbejdsmæssigt hører
jeg gang på gang, at min åbenhed omkring
min historie er med til at give håb. Mange
giver udtryk for, at de for første gang føler
sig rigtigt hørt og forstået, fordi de virkelig
mærker, at jeg ved, hvad det vil sige at have
ADHD. Dog har jeg også oplevet, at en enkelt
person talte nedsættende om min diagnose,
da vedkommende ikke mente, at jeg kunne
hjælpe andre med ADHD til at få struktur i
dagligdagen, når jeg selv havde diagnosen.
På samme måde tegnes der ofte et unuanceret
billede af ADHD i medierne og blandt
dele af befolkningen. Derfor kan det være
hensigtsmæssigt at overveje, hvem man
fortæller det til, så man ikke står tilbage med
en kedelig oplevelse, man helst ville have
været foruden. Dette er især en udfordring
for personer med ADHD, der netop ikke
altid formår at stoppe op og tænke over de
mulige konsekvenser af deres handlinger
og udtalelser.
Cases:
Studievejlederen som sparringspartner
En ung studerende havde meget fravær fra
studiet og var bagud med sine afleveringer.
Han var blevet truet med at blive smidt ud
af studiet og frataget sin SU. Det var derfor
nødvendigt, at han fortalte studievejlederen
om sin ADHD og gjorde opmærksom på, at
han netop var begyndt at arbejde med en
coach for at få hjælp til at få rettet op på
tingene. Studievejlederen var meget positiv
og udviste stor forståelse, så den studerende
uden problemer kunne fortsætte sit studie.
Stigmatisering trods imødekommenhed
Et forældrepar havde i forbindelse med deres
barns start på en ny skole haft møde med
den nye skolelærer og fortalt, at deres datter
havde ADHD og var i medicinsk behandling.
Læreren havde selv givet udtryk for, at hun
vidste en del om ADHD. På pigens første
skoledag blev hun sat i midten af klassen, så
alle kunne se hende, mens læreren fortalte de
andre børn, at pigen havde en hjerneskade.
Dette gjorde pigen meget ulykkelig, og hun
blev efterfølgende genstand for mobning fra
nogle af de andre elever.
Accept og fokus på barnets tarv
Til et forældremøde i en børnehave blev de
første 15 minutter brugt på at fortælle de
øvrige forældre om, at ét af børnene havde
fået diagnosen ADHD og forældrene derfor
havde valgt at flytte til et andet sted i landet,
hvor sønnen kunne få den bedste behandling.
Børnehavelederen fortalte kort om ADHD,
og drengens forældre besvarede spørgsmål
fra de øvrige forældre. Der blev derved skabt
større accept og forståelse for drengen, så
forældrene bedre kunne forklare deres egne
børn, hvorfor dette barn ikke altid gjorde,
som der blev sagt og skulle flytte. Det skabte
mere ro i tiden frem til flytningen.
Overskud til at være åben og sige fra
En kvinde havde været åben om sin diagnose,
da hun indgik i et nyt kæresteforhold,
fordi hun følte, at hun skulle være 100 %
ærlig overfor sin nye kæreste. Det viste sig
efter noget tid, at kæresten brugte enhver
tænkelig lejlighed til at nedgøre hende og
fortælle, hvor uduelig og mærkelig hun var,
når hun ikke gjorde tingene eller sagde det
han forventede. Det førte til et voldsomt
tillidsbrud med tab af selvværd og en begyndende
depression. Hun søgte hjælp fra en
coach til at erkende tingenes tilstand og
valgte at afbryde forholdet.
Mod til at bruge egne ADHD-erfaringer
En ung pædagogstuderende i en børnehave
havde observeret, at én af drengene udviste
tydelig ADHD-adfærd. Han fortalte det til
børnehavelederen og opfordrede hende til
at tage en snak med forældrene. Da dette
blev fejet af bordet, tog han selv initiativ til
at gøre det, da han afsluttede sin praktikperiode.
I samtalen med forældrene fortalte
han, at deres søns adfærd meget mindede
om hans egen adfærd som dreng med ADHD.
Han spurgte til adfærden derhjemme, som
bekræftede hans antagelser og luftede
muligheden for, at der kunne være tale om
ADHD. Han opfordrede dem til at læse om
ADHD og evt. søge at få sønnen udredt hos
en børnepsykiater. Forældrene tog det positivt
og var meget taknemmelige for hans
observationer, mod og åbenhed.
27
jeg har ADHD?
”Du er meget mere end din diagnose! Du har styrker og
talenter, der bare venter på at blive opdaget og brugt!”
Citat af Charlotte Hjorth
Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at
fortælle om sin diagnose?
Man kan vælge at være åben omkring sin
diagnose i særlige situationer som f.eks.
i forbindelse med studieskift, i forhold til
venner og familie samt ved sparring med
en tillidsmand/mentor på sin arbejdsplads,
hvis man er meget sikker på, at det vil blive
positivt modtaget.
Det kan virke rigtigt godt, hvis man har
gennemgået en positiv udviklingsproces
siden man fik diagnosen og kan fortælle om
de ting, man er blevet bedre til.
Hvornår bør man undlade at fortælle om
sin diagnose?
Hvis man er bekymret for, at det på nogen
måde vil blive brugt imod én.
ADHD er på mange måder ikke en accepteret
diagnose. Det kan føre til, at man kan blive
eller føle sig ekskluderet og stigmatiseret.
Der er risiko for, at andre vil begynde at
lægge mere mærke til det, man gør forkert
eller mindre godt, frem for det man gør rigtigt
og er virkelig god til.
Hvis man ikke ønsker at fortælle om sin
ADHD, hvad kan man så gøre?
Man kan i mange tilfælde undgå at fortælle
om sin ADHD ved i højere grad at gøre
opmærksom på, hvad man er god til og hvad
der kan være en hjælp i situationer, hvor man
har udfordringer.
Hvis man arbejder på kontor og har mange
skriveopgaver, kan man gøre chefen opmærksom
på, at man ønsker at yde en god indsats
og derfor bede om, at opgaverne bliver lagt i
prioriteret rækkefølge. Er man mest effektiv i
perioden mellem kl. 9.30 og 12, kan man gøre
opmærksom på, at det er et godt tidspunkt
at påtage sig opgaver af mere krævende
karakter. Mens man meget gerne vil have
mere rutineprægede opgaver i tiden efter
frokost, hvis man på det tidspunkt ikke har
så meget energi tilbage.
Som studerende kan man fortælle sin
lærer, at man ønsker at gennemføre faget
med en god karakter. Har man svært ved at
overskue større projektopgaver, kan man
bede læreren om hjælp til at dele opgaven op
i mindre delopgaver og jævnligt sikre sig, at
man fortsat er på rette spor. De fleste lærere
vil være positivt indstillet, da de vil opleve
den studerende som engageret.
Når man møder nye mennesker, kan man
kommentere noget, man har læst om ADHD
og lægge mærke til den andens reaktion og
kommentarer. Det giver et indblik i om, det
er en person, der udviser interesse, forståelse
og tolerance eller ikke.
Hvad kan man selv gøre?
ADHD er ikke en undskyldning, men en forklaring
på, at der er nogle ting, der kan være
særligt vanskelige! Derfor handler det om at
tage ansvar og selv gøre noget for at komme
til at fungere bedre, ved at lære sin ADHD
at kende og blive bevidst om sine styrker,
læringsstil og interesser. På den måde bliver
man bedre i stand til at agere mere hensigtsmæssigt
og kompensere for sine vanskeligheder,
give udtryk for sine ønsker/behov og
bede om hjælp eller uddelegere i forhold til
det, der ikke falder én så let.
Det kan være en god idé, evt. sammen
med en nær ven, et familiemedlem, en psykolog
eller coach, der har erfaring med ADHD,
at drøfte fordele og ulemper i forhold til
at fortælle det til de personer, man omgås
med privat, i skolen, på arbejdspladsen og
andre steder.
Min holdning er, at der ikke er nogen
grund til at være skamfuld over sin ADHD.
Dem, der får det at vide, skal have gjort sig
fortjent til det. Det vil sige, at de tidligere
har vist, at de er til at stole på. Ingen ønsker,
efter at have fortalt noget så personligt, at
finde ud af, at vedkommende har fortalt det
til andre bag ens ryg.
Charlotte Hjorth er uddannet ADHD
Coach i USA. Hun fik selv diagnosen
ADHD som 43-årig, er mor til en voksen
søn med ADHD og arbejder som
ADHD coach for teenagere, unge og
voksne med ADHD samt deres familier.
Derudover rådgiver hun fagfolk
samt afholder foredrag, kurser og
workshops.
Charlotte er aktiv med kampagnen
ADHD Awareness Week i Danmark
siden 2008, skriver om ADHD på sin
egen blog og er medforfatter til
bogen ”365 Ways to Succeed With
ADHD: A Full Year of Valuable Tips
and Strategies From the World’s Best
Coaches and Experts.”
Links:
www.adhd-coaching.dk
www.adhd-coach-charlotte.blogspot.
com
28
Online GPS
til psykisk sårbare
Af Lena Møller , Videncenter for handicap
og Socialpsykiatri
Unge med psykiske problemer savner overblik
over muligheder for hjælp. Det skal den
nye hjemmeside Ungekompasset.dk råde
bod på.
Det kan være svært at overskue verden,
når problemerne vokser en over hovedet.
Det kan være svært at få det sagt, og endnu
sværere at overskue, hvor og hvordan man
kan få hjælp.
For langt de fleste unge, der oplever psykiske
problemer, er der tale om en kortere
periode, hvis de vel at mærke får hjælp. Hvis
ikke, kan det i værste fald ende med en alvorlig
psykisk lidelse. Men hjælpen kan være
svær at finde for mange unge, der mangler
nem adgang til og overblik over deres
muligheder for hjælp.
Ungekompasset.dk hedder
Videnscenter for Handicap
og Socialpsykiatris
svar. Et hjælpesite –
eller en online GPS, der skal gøre det lettere
for unge selv at finde oplysninger og søge
hjælp. På ungekompasset.dk bliver oplysninger
samlet om alt lige fra behandlingstilbud,
støtte til uddannelse over fritidsaktiviteter,
caféer, klubber til støttegrupper, psykiatriske
skadestuer og lignende. Kort sagt samler
ungekompasset.dk relevant viden
for psykisk sårbare unge på ét
sted, så de unge nu slipper for at
søge rundt på forskellige sites og
google sig frem. Relevant viden, der
giver unge handlemuligheder for selv
at søge den hjælp, de har brug for - og på
et tidligere tidspunkt.
Et samarbejde
Hjemmesiden er blevet til i et tæt
samarbejde med Det Sociale
Netværk, som fremadrettet
skal drive og opdatere
hjemmesiden sammen med
videnscentret.
”Vores håb er, at ungekompasset.dk
vil gøre det nemmere at være
ung i Danmark. Dels ved at være et godt
redskab til at søge efter diverse tilbud.
Og dels ved at sætte fokus på det
naturlige i at være psykisk sårbar og
gøre det til noget, vi kan tale med
hinanden om,” lyder det fra formanden
for Det sociale Netværk, Poul Nyrup
Rasmussen.
Også en hjælp til fagfolk og
andre
Selv om hjemmesiden er målrettet
unge, så er der også meget
hjælp at hente for forældre,
pårørende, studievejledere, læger
og ikke mindst medarbejdere ude i
kommunerne. Ungekompasset.dk
kan være en hjælp i en travl hverdag
til hurtigt og enkelt at få overblik over, hvad
der er af tilbud og muligheder for psykisk
sårbare unge i den enkelte kommune eller i
29
Har du tjekket om dit tilbud er med i Ungekompassets database?
Hjælp os med at holde ungekompasset.dk opdateret! Har du et tilbud, du mener, bør være med
i vores database, så kontakt kommunikationsmedarbejder Lena Møller fra Videnscenter for
handicap og Socialpsykiatri, Socialstyrelsen på lmo@servicestyrelsen.dk
Du kan også downloade vores oplysningsformular på ungekompasset.dk og maile den til os.
nabokommunerne.
Hvad indeholder Ungekompasset.dk?
• En landsdækkende søgedatabase over tilbud
til unge med psykosociale problemer
• Akut hjælp – liste over psykiatriske skadestuer,
akuttilbud og telefon- og rådgivningslinjer
• Uddannelsesguide om støtte til uddannelse
og gode råd til at komme gennem
studiet
• Kend dine rettigheder – guide til rettigheder
og muligheder for hjælp til unge
med psykiske problemer
• Film og portræthistorier, hvor unge åbent
fortæller om psykiske problemer og om at
få hjælp
• Gode råd til hvordan man kan hjælpe og
tale med venner, der har problemer
• Faktaark om psykiske lidelser, alkohol, stofmisbrug
og mobning.
Ungekompasset er et samarbejde mellem
Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri,
Servicestyrelsen og Det Sociale Netværk, og
er udviklet for og med unge. Hjemmesiden
er finasieret af Socialministeriets 15M Pulje,
Knud Højgaards Fond, Jascha Fonden og Fonden
af 17.12.1981.
Unge deler deres erfaringer med psykiske
problemer på Ungekompasset
Ungekompasset indeholder en række små
film med unge, der åbent fortæller, hvordan
det er at leve med psykiske problemer, og
hvad det har betydet for dem at få hjælp. Ud
over film har de unge også fortalt hele deres
historie i et portræt. Læs her, hvad nogle af
de unge siger om, hvorfor de har sagt ja til
at være med i Ungekompasset.
Siri Noah Andreassen
Jeg har valgt at stå frem af forskellige årsager.
Blandt andet fordi hele det her emne
er så tabubelagt. Og det resulterer ofte i
berøringsangst, som desværre kan have de
konsekvenser, at rigtig mange lider i stilhed,
fordi de er bange for samfundets reaktioner.
Jeg synes virkelig det er trist, for der KAN
altså gøres noget!
Jeanette Behrndtz Thaudal Bay
Jeg har valgt at være med, fordi jeg synes,
det er meget vigtigt at unge og voksne ved,
at selvom man får en ’tung’ diagnose, så er
det ikke enden på ens liv. Der er en vej ud …
en vej frem.
Peter Larsen
Grunden til, at jeg er med i ungekompasset,
er for at få sat fokus på psykiatriområdet og
give den erfaring videre, som jeg har fået
gennem snart 7 år. Hvis jeg bare kan hjælpe
et menneske til at få det bedre, har jeg ikke
været igennem 6½-7 års sygdomsforløb
forgæves.
Jonas Halling Nielsen
Hvis andre kan få noget ud af at høre min
historie, og det måske hjælper dem. Så føler
jeg ikke, at alt det, jeg har været igennem,
har været helt spildt.
31
Er du jobsøgende?
Har du et handicap eller
en funktionsnedsættelse?
Og har du lyst til at komme et skridt
tættere på arbejdsmarkedet?
Kan du svare JA til disse tre spørgsmål, så er
Danske Handicaporganisationers tilbud om
inspirationsmøder måske det rette tilbud
til netop dig.
I marts måned afholder Danske Handicaporganisationer,
som led i kampagnen ”Søg
job - evner i fokus” inspirations-/motivationsmøder
for ledige med nedsat arbejdsevne i
Region Hovedstaden og Sjælland. På møderne
kan du få:
- inspiration til at se nye muligheder i forhold
til arbejdsmarkedet
- styr på egne kompetencer og præsentation
af disse over for arbejdsgiver
- mulighed for dialog med andre ledige med
handicap om erfaringer på arbejdsmarkedet
- inspiration til at profilere egne evner og
kompetencer før handicap og evt. begrænsninger
- gode råd fra en virksomhedsrepræsentant
- viden om mulighederne i lovgivningen
Konsulenter fra Marselisborg Praksisvidencenter
underviser på dagen. De giver professionel
rådgivning om, hvordan du kan
optimere din jobsøgning og komme tættere
på arbejdsmarkedet. Marselisborg er en konsulent-
og rådgivningsvirksomhed inden for
beskæftigelsesområdet.
Tid og sted for møderne
Der afholdes møder i fem udvalgte byer i
regionen. Møderne afholdes på følgende tid
og sted:
Slagelse:
Mandag den 5. marts og 26. marts
Holbæk:
Tirsdag den 6. marts og den 27. marts
Høje Taastrup:
Onsdag den 7. marts og den 28. marts
Guldborgssund:
Torsdag den 8. marts og den 29. marts
Rønne:
Fredag den 9. marts og den 30. marts
Det er gratis og frivilligt at deltage, og der
serveres frokost. For tilmelding og information
om tid og sted, besøg DH’s hjemmeside
www.vidensnetvaerket.dk/evnerifokus . Klik
ind på ’inspirationsmøder’ i toppen af siden
for at melde dig til.
Inspirationsmøderne er en del af kampagnen
Søg job – evner i fokus. Læs mere her:
www.evnerifokus.dk
DU KAN GODT HAVE ET FYSISK HANDICAP
OG SAMTIDIG LØFTE STORE OPGAVER
Det er nogle af budskaberne i kampagnen
Søg job – evner i fokus, som Danske Handicaporganisationer
er en af aktørerne bag.
Kampagnen løber frem til juni og har til formål
at få flere mennesker med handicap i
beskæftigelse. Budskabet er at fokusere på
evner og kompetencer frem for handicappets
begrænsninger.
Kampagnen retter sig ikke kun mod mennesker
med handicap. Den retter sig også
mod jobcentrene og mod virksomhederne.
Derfor er Beskæftigelsesministeriet, samt
Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar og
Virksomhedsforum for Socialt Ansvar også
aktører i kampagnen.
Inspirationsmøde – en hjælp til at komme
videre i jobsøgningen
Et af initiativerne i kampagnen er afholdelse
af såkaldte inspirationsmøder rundt om i
landet, hvor ledige, som har en funktionsnedsættelse
og nedsat arbejdsevne, kan få sparring,
vejledning og inspiration til at komme
nærmere arbejdsmarkedet.
Det er Danske Handicaporganisationer,
som står for at afholde møderne. Der er allerede
afholdt en række møder i Region Nord
og Midt, og i januar afholdes der møder i
Region Syd. Den sidste møderunde finder
sted i fem udvalgte byer i Region Hovedstaden
og Sjælland i ugerne 10 og 13. Det
er gratis og frivilligt at deltage, og alle kan
deltage, uanset typen og omfanget af funktionsnedsættelsen.
Er inspirationsmødet for mig?
Lever du med en funktionsnedsættelse? Er
du ledig eller ønsker et jobskifte?
Er du i tvivl om dine muligheder på
arbejdsmarkedet? Føler du, at arbejdsmarkedet
er langt væk? Har du lyst til at blive
inspireret til at forbedre din jobsøgning? Kan
du svare ja til blot nogle af disse spørgsmål,
så er et inspirationsmøde måske lige det, der
kan hjælpe dig videre!
Citater fra tidligere deltagere:
”Jeg vil i hvert fald anbefale folk, som godt
kunne tænke sig at komme ud på arbejdsmarkedet
– enten igen eller måske for
første gang – at tilmelde sig kurset.”
”Jeg har fået en masse fornyet energi! Det
der med, at man hører, at det kan lade sig
gøre for andre, det er altså godt!”
”Kurset har givet mig det spark til at åbne
øjnene ud mod nye retninger, som jeg ikke
havde tænkt på før”.
Alle af Citat Brian Olesen,
mødedeltager i Aalborg
” Jeg fik svar på nogle lovmæssige spørgsmål
uden at blive målt og vejet, hvilket var
rart, og kursusholderen har en bred viden,
uden at det bliver til navle-kiggeri, hvilket jeg
fandt meget inspirerende.
Citat af Leah, 31 år, spastiker
Besøg kampagnens hjemmeside
og få mere viden
På hjemmesiden kan du læse mere om inspirationsmøderne
og tilmelde dig til møderne
i Region Hovedstaden og Sjælland. Men det
er også en hjemmeside, som er fyldt med
viden om handicap og beskæftigelse. Du kan
læse om dine muligheder i lovgivningen, om
andres erfaringer og succeshistorier, få tips
og værktøjer til at forbedre din jobsøgning
etc. etc.
www.vidensnetvaerket.dk/evnerifokus
Hotline for personer med handicap
Har du brug for sparring og rådgivning?
Danske Handicaporganisationer har en Hotline
for personer med handicap, som ønsker
inspiration, gode råd og vejledning ift. deres
jobsituation.
Man kan henvende sig telefonisk på 36
310 320 eller på email hotline@handicap.dk
Åbningstider: Mandag 9-12 . Tirsdag 9-12 .
Onsdag 13-16.30
LOKALAFDELINGER
33
Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger
Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i
dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.
REGION SYDDANMARK
SØNDERBORG
Formand: Brian Iversen
Langballe 38, 6400 Sønderborg, tlf. 28 91 14 82
E-mail: soenderborg@adhd.dk
Foredrag og generalforsamling
Torsdag den 1. marts 2012 kl.
19.00: Medlemsaften med foredrag af vores medlem Ulla.
Ulla fik som voksen stillet diagnosen ADHD. Dette skete i
umiddelbar forlængelse af, at hendes søn fik stillet samme
diagnose. Ulla fortæller bl.a. om, hvordan det er at være voksen
med ADHD, og om hvilke udfordringer man står overfor, når
flere medlemmer af én familie har ADHD.
Kort pause.
20.30: Generalforsamling efter vedtægterne.
Heldagsarrangement – Forstå dit barn bedre
Cand. Psyk. Hamid Farah Bakhsh arbejder på den psykiatriske afdeling
ved Brønderslev Sygehus og har sin egen psykologiske praksis ved
siden af. Han har desuden selv 2 børn med ADHD. Kurset vil omhandle
emner som anderledeshed, impulsivitet, hjernens funktioner, teenagerliv,
forældrenes afmagt el. lign. Det kommer til at foregå lørdag
den 19. maj 2012. Der vil komme nærmere om tidspunkt og sted,
men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Læs evt. mere om Hamid
ved at følge stien adhd.dk/Kurser/Oplægsholdere.
Netværkscafé
Forældre, pårørende og andre, der lever med eller har interesse for
ADHD, kan mødes og udveksle erfaringer, bekymringer og på anden
måde støtte hinanden.
Sidste tirsdag i hver måned fra kl. 19.00 til kl. 20.45 på Sundhedscentret,
Grundtvigs Allé 150, 6400 Sønderborg. Tilmelding til: Britt
Gram på mail: britt_gram@hotmail.com eller pr. sms til: 23 24 92 35.
Husk venligst at opgive navn og tlf.nr.
Vi arbejder løbende på at lave arrangementer:
• Professionelle foredrag
• Fortælleaftener, hvor almindelige mennesker holder foredrag om
deres oplevelser
• Medlemsaftener, hvor vi snakker om løst og fast
Tjek lokalafdeling Sønderborg på adhd.dk. Hvis du sender din mailadresse
til soenderborg@adhd.dk, kan vi også løbende sende dig
invitationer til vore arrangementer.
REGION SJÆLLAND
NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS
Formand: Pia Bakkegaard
Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved,
tlf. 50 88 98 70
E-mail: nfs@adhd.dk
I skrivende stund er vi ved at planlægge foredrag med Lola Jensen
og generalforsamling. Det skal afholdes i Rønnede sidst i januar og vi
➠
LOKALAFDELINGER
35
håber, at få en bestyrelse, som dækker vores 3 kommuner. Som det er
nu, er det kun Næstved Kommune der er repræsenteret i bestyrelsen.
Vi vil desuden planlægge følgende foredrag i år:
Forår 2012:
Vi vil forsøge at få et bedsteforældrekursus op at stå. Desuden vil vi
kontakte Helle Overballe Mogensen som har skrevet bogen ”Børn
med særlige behov”. Helle har en hjemmeside: www.boernsvanskeligheder.dk
Vi påtænker også et foredrag for voksne med ADHD, enten forår
eller efterår.
Efterår 2012:
Vi vil holde et aftenkursus om Boardmaker metoden, som hjælper
børn i hverdagen. Vi har også haft kontakt med Larz Thielemann,
som kan fortælle om hjernen, neurologisk vækst og børns udvikling.
Via hjemmesiderne www.sundeborn.dk og www.hjernetips.dk
videreformidler Larz Thielemann både sin egen og andres historier,
gode råd, artikler og produkter, der kan understøtte arbejdet med
at skabe sundere børn. Om vi når det foredrag i år er uvist, men det
lyder spændende.
Husk, at cafemøderne på Farimagsvej 22 i Næstved er flyttet fra
onsdage til den 2. torsdag hver måned. Vi starter kl. 19 og alle er
velkomne. Datoerne i foråret er: 9. februar, 8. marts, 12. april, 10. maj
og 14. juni. Der vil altid være bestyrelsesmedlemmer til stede. I juli
er Futura ferielukket.
Hold øje med hjemmesiden eller tilmeld dig vores mail (nfs@adhd.
dk). Vi sender mail ud, når der er noget relevant.
Er du flyttet?
Husk at oplyse din nye adresse til ADHD-foreningen på tlf. 7021
5055 eller e-mail: bl@adhd.dk
Du kan også sende din flyttemeddelelse til:
ADHD-foreningen, Rugårdsvej 101, 5000 Odense C
REGION MIDTJYLLAND
MIDT-VESTJYLLAND
Formand: Susanne Raffnsøe Dall
Hedeskrænten 92, 8800 Viborg, tlf. 22 77 90 44
E-mail: vest@adhd.dk
ADHD-foreningen Midt-Vestjylland holder generalforsamling og
efterfølgende foredrag af Lotte Baun
Tid: den 25. februar - Kl. 14 til 17 - Sted: Aktivitetscenter Struer,
skolegade 5A, Struer. Vi håber, at rigtig mange af vores medlemmer
har tid og lyst til at deltage. Tilmelding på mail: vest@adhd.dk eller
telefon 22 77 90 44 senest den 20. februar. Lotte Baun gav sidste
år foredrag om den gode ansøgning og ligeledes hvordan man skal
forholde sig hvis man får et afslag på en ansøgning - en del af vores
medlemmer har ønsket at høre Lottes foredrag samt modtage hendes
materiale, det bliver der mulighed for denne dag - foredraget er en
gentagelse fra sidste år.
Vi sælger ADHD-smykkerne samt andet materiale denne dag, så husk
at medbringe kontanter, hvis der er noget som frister... Vi sælger
eksempelvis det nye armbånd fra Pilgrim til 50 kr.
Vi har netop afsluttet det sidste kursus i rækken hen over efteråret
og vinteren. Det betyder, at vi efter generalforsamling planlægger
den næste periode. I den forbindelse vil vi meget gerne høre fra dig,
hvis du har ideer/ønsker til temaer til nye foredrag og kurser.
Mange tak til Trish for den gode og inspirerende undervisning og
tak til at jer der mødte op til arrangementerne. Vi håber meget, at I
også vil møde op til de kommende arrangementer.
Vi har efterhånden mange netværksgrupper der mødes rundt om vi
vores område. Tjek vores hjemmeside for flere informationer og husk
at netop du også er meget velkommen til at møde og og dermed
møde andre mennesker der i deres hverdag har nogle af de samme
udfordringer som du.
LOKALAFDELINGER
37
REGION SYDDANMARK
SØNDERJYLLAND
Formand: Vibeke Jo Frank
Søndervej 17, 6270 Tønder, tlf. 29 70 40 32
E-mail: soenderjylland@adhd.dk
Indkaldelse til generalforsamling
Der afholdes generalforsamling i lokalafdeling Sønderjylland tirsdag
d. 28. feb. Kl. 19.00 på Fjordskolens lærerværelse, Posekærvej 8, 6200
Aabenraa. Dagsorden i.h.t. vedtægterne. Foreningen byder på lidt at
spise og drikke undervejs. Alle medlemmer af lokalafdelingen har fået
indkaldelse pr. brev. Mød op og gør din indflydelse gældende. Har
du lyst og overskud til at stille op til bestyrelsen, så er muligheden
der nu. Alle frivillige hænder er velkomne.
Arrangementer
Derudover har vi i foråret inviteret ADHD coach Anders Rønnau til
Sønderjylland en aften, hvor han vil holde et ”coachende foredrag”
for personer (18+) med ADHD. Nærmere detaljer er tilgået i det
udsendte medlemsbrev.
Netværksgrupper:
Formålet med grupperne er at man kan udveksle erfaringer, ”læsse
af”, møde andre i samme situation og møde forståelse. Der er kaffe
på kanden og kage på fadet. Det er åbne grupper, dvs. at man altid
kan møde op som ny. Grupperne kræver tilmelding. Det er ikke nødvendigt
at være medlem af foreningen til disse grupper.
Skærbæk: (forældre) Mødes sidste tirsdag hver måned kl. 19.00 i
Selvhjælp Sydvest i Skærbæk. Kontaktperson Helle Schäfer. 61 39
58 74 eller hlmm@bbsyd.dk
Aabenraa: (voksne med ADHD) Mødes i Aabenraa Selvhjælp. Skibbrogade
21. Kontaktperson Zabrina: 31 26 19 59 eller lejel@mail.dk
Haderslev: (voksne med ADHD): kontaktperson Lone Bech Hansen
på tlf 29 70 40 32.
Aabenraa (aftenklub for unge)
- Har du lyst til at mødes med andre unge?
- Har du ADHD/ASF?
- Er du mellem 12 og 17 år?
Så kom og vær med: sidste onsdag i hver måned fra kl. 19 til 21.30 i
Klubben Engen, Ladegårdsvej 17, Aabenraa.
Du kan spille forskellige boldspil, billard, brætspil, computer, samt
snakke og hygge. Du kan købe kage, sodavand og chips/popcorn.
Tilmelding til Hanne Bech på: hanbe@mail.dk eller tlf 2031 9956
Se i øvrigt mere sønderjysk lokalstof på hjemmesiden www.adhd.
dk eller bliv medlem af facebookgruppen ”ADHD Sønderjylland”. Har
du spørgsmål kan du skrive til bestyrelsen via hjemmesiden eller
facebookgruppen.
Venlig hilsen Bestyrelsen i lokalafd. Sønderjylland
REGION NORDJYLLAND
NORDJYLLAND
Formand: Ulla Henriksen
Pilevænget 9, 9362 Gandrup
E-mail: nord@adhd.dk
Telefonisk kontakt: Rikke Nørbalk, tlf. 22 18 00 55
Så har vi i nord også haft generalforsamling og dermed er vi blevet en
ny bestyrelse, som vi glæder os til at få sat ind i tingene og fortsætte
vores aktiviteter sammen med, velkommen alle sammen.
Sammensætningen kan i se på vores hjemmeside www.adhd.dk
Vi er i februar i gang med at opstarte nye forældre grupper rundt
om i regionen, du kan på hjemmesiden se hvor og hvornår. Hvis du
ikke har en gruppe i nærheden af dig, og ved der er brug for det, så
send en mail til os på nord@adhd.dk så finder vi en løsning.
Den 3/3 er der foredrag om ”Hvad er din ret” for Voksne med ADHD
o/18 år, der er få pladser tilbage så send os en mail, hvis du kunne
➠
LOKALAFDELINGER
39
bruge lidt hjælp til at finde vej gennem alle kommunens §’er. Foredraget
er i Aalborg.
Den 4/3 er der foredrag om ”Hvad er din ret” for forældre der har
børn med ADHD u/18 år. Der er også nogle ledige pladser, så send
os en mail, hvis det har din interesse. Foredraget er i Brønderslev.
HUSK når du tilmelder dig et kursus, er tilmeldingen bindende når
vi har mindre end 3 dage til kurset/foredraget, da vi ikke kan melde
forplejning og div. fra på det tidspunkt.
Den 14.-15. april har vi vores årlige familieweekend, og der er tilmeldingen,
som altid efter først til mølle princippet, så tøv ikke for længe.
Til maj kommer der pårørende kursus og bedsteforældrekursus, så
vær allerede nu opmærksom på den 12/5 med et STORT X, indbydelser
bliver sendt ud inden længe.
Vi vil gerne igen, opfordre vores medlemmer, som ikke allerede har
afleveret jeres mail adresse, om at gå ind på vores hjemmeside, og
melde jer til. Jo flere mailadresser vi får, jo større chance får vi for
at kan sende indbydelser ud til jer den vej, og derved spare pt. 5000
kr pr. udsending, som vi så kan brug til flere aktiviteter til jer. Og
samtidig sikre at flere af jer også får indbydelserne fra os, da rigtig
mange kommer retur med posten, eller slet ikke komme frem, og
så spare vi også på nogle træer.
Mange hilsner
Bestyrelsen i Nord
Lokalafdeling Storkøbenhavn holder GF den 7. marts 2012 18:30 -
20:30 i Valby Kulturhus.
Vi har Café aften hver onsdag 18:30 - 21:00 i Valby Kulturhus
hvor Kristina er god til at hygge og til at snakke om godt og ondt.
Vores foredrag og kurser i 2012:
Inklusion 15/3/2012
Misbrug 30/9/2012
Bedsteforældrekursus 28/1/2012
Fædrekursus 4/2/2012
Overvejelser ved medicinering 25/2/2012
Kvinder og ADHD 24/3/2012
Støttemuligheder for børn 21/4/2012
Samarbejdsbaseret problemløsning 19/5/2012
Mestringsstrategier for unge under 25 16/6/2012
Overvejelser ved medicinering 15/9/2012
REGION HOVEDSTADEN
STORKØBENHAVN
Formand: Ann-Beth Astrup
Valdemarsgade 18, 1. th., 1665 København V
Tlf. 33 21 61 40
E-mail: storkbh@adhd.dk
Email kursusafdelingen på skkursus@adhd.dk
For yderligere info. kontakt til Storkøbenhavn: 61 313 567, www.
adhdstorkbh.dk, info@adhdstorkbh.dk, FB : ADHD Foreningen Storkøbenhavn.
REGION HOVEDSTADEN
NORDSJÆLLAND
Formand: Erik Jørgensen
Kulhusvej 53, 3630 Jægerspris, tlf. 25 44 64 12
E-mail: nordsjaelland@adhd.dk
Vi har følgende arrangementer i foråret:
5. februar: Bowling.
7. marts: Opstart af grupper
21. og 22. april: Jenny Bohr samarbejdsbaseret problemløsning
21. maj: Kursus for forældre til nydiagnosticerede
4. juni: Kursus for forældre til nydiagnosticerede
Detailoplysninger kan ses på vores hjemmeside om de enkelte
arrangementer
Bestyrelsen i lokalafdeling Nordsjælland har følgende sammensætning:
Formand: Erik Jørgensen. Adresse: Kulhusvej 53, Jægerspris. Email:
nordsjaelland(at)adhd.dk
Bestyrelsesmedlemmer: Dorthe Nielsen (Dorthe@HDnordsjaelland@
gmail.com), Erik Frederiksen, Farum (Kasserer), Michelle Mathiasen,
Nivå, Yvonne Fog, Græsted, Lotte Marcher, Allerød , Abelone Hyrde,
Hørsholm, Chalotte Jespersen, Farum, Hanne Westh Nicolajsen,
Allerød, Pia Amholt Heidner, Smørum.
Mobiltelefon til lokalafdelingen er: 52 99 29 02. Lokale medlemsblad:
Liselotte Grelck Nielsen.
Vore faste arrangementer er:
Cafe for voksne med ADHD. ADHD foreningen Nordsjælland har
startet cafe for voksne med ADHD. Formålet er at skabe et frirum
til at snakke med ligestillede og derigennem at yde og finde støtte
til de forskellige udfordringer, der opleves i hverdagen. I Cafeen vil
der først være et oplæg og en styret snak om dagens emne, senere
er der fri cafe med kaffe/te/småkager.
Kl.19-20 - oplæg og styret snak om dagens emne
Kl. 20-21.30 - fri cafe. Meningen er, at der kommer en professionel, der
styrer snakken den første time. Desuden vil en fra ADHD-foreningens
bestyrelse være til stede under hele arrangementet.
Tidspunkt: kl. 19-21.30 den første torsdag i hver måned. Hvor: Frivilligcenter
Hillerød, Kulturværkstedet, Fredensvej 12c, 3400 Hillerød.
Hvem: Voksne med ADHD (over 18 år), der er medlem af ADHD foreningen.
Tilmelding: Ingen du skal bare møde op. Pris: Det er gratis
Ikke-medlemmer er velkomne til at kigge forbi en enkelt gang uden at
være indmeldt. Vel mødt!
Pårørende café: Som noget nyt starter ADHD-foreningen Nordsjælland
i efteråret også en Café for familie, partnere og venner til unge
og voksne med ADHD. De er ofte mere ramt, end man lige får øje
på og formålet er derfor at skabe et fristed for spørgsmål og snak
mellem pårørende. Der vil blive serveret kaffe/te og kage. Caféen
afholdes den sidste tirsdag i hver anden måned.
Hvem: Familie, partnere og venner til unge og voksne med ADHD.
Dato: Sidste tirsdag i ulige måneder (sept, nov, jan, etc). Sted: Frivilligcenter
Hillerød, Kulturværkstedet, Fredensvej 12c, 3400 Hillerød.
Tid: kl.19-21.30. Tilmelding: Ingen, du skal bare møde op. Pris: Gratis
Vi opfordrer til at gå ind på hjemmesiden for Nordsjælland http://
LOKALAFDELINGER
41
adhd.dk/lokalafdelinger/nordsjaelland.html for mere detaljeret information
om lokale arrangementer
Med venlig hilsen
Erik - formand for ADHD foreningen Nordsjælland
Oplysninger om alle vores aktiviteter kan findes på www.adhd.dk under
lokalforeninger - Nordsjælland.
Foråret 2012
Generalforsamling 2012 og to sideløbende foredrag
A) foredrag om voksne m/ADHD, B) foredrag om børn m/ADHD.
For alle medlemmer. Søndag d. 4. marts 2012, kl. 9.30 – 17.00. Hvor:
Auditoriet, Psykiatrisk hospital, Risskov.
Voksne kvinder med ADHD
For piger over 18 år med ADHD (gerne med ledsager). Kursusholder:
Trish Nymark. Lørdag d. 14/4 2012, kl. 9.30 – 12.30. Hvor: Auditoriet,
Psykiatrisk hospital, Risskov.
Unge piger med ADHD
For unge piger 12-18 år med ADHD (gerne med ledsager). Kursusholder:
Trish Nymark. Lørdag d. 14/4 2012, kl. 14 – 17. Hvor: Auditoriet,
Psykiatrisk hospital, Risskov.
Efteråret 2012
Familie bowling - sept. 2012
Basisviden for bedsteforældre og andre pårørende.
Forældregruppen i Århus
Mette Krag Jensen tlf. 86 22 89 12 eller Else Hedegaard tlf. 86 15 73 80.
Sted: De 9´s lokaler på Psykiatrisk Hospital, Indgang 65, Skovagervej
2, 8240 Risskov. Forældregruppen henvender sig til forældre til børn/
unge/voksne med ADHD. Vi håber, at se nye som gamle forældre – så
vel mødt! Der serveres kaffe og lidt mundgodt. Mødes på følgende
datoer fra kl. 19.30 - 21.30: Tirsdag den 25. oktober (flyttet pga.
efterårsferie) og tirsdag den 15. november.
Forældregruppen for Randers og omegn
Lene M. Kjærsgaard, tlf. 8645 2350. Mail: TKLK@mail.dk. Vi leder efter
nye lokaler ring og hør nærmere til Lene M. Kjærsgaard, tlf. 8645 2350.
Forældregruppen for Odder og omegn
Dorthe Lykke tlf. 8655 0860 / d.lykke@mail.dk.
REGION MIDTJYLLAND
MIDT-ØSTJYLLAND
Formand: Gitte Laugesen
Rådmandsvej 24, 8700 Horsens, tlf. 26 90 50 73
E-mail: aarhus@adhd.dk
Telefontid
Lokalforeningens telefon er åben hver tirsdag i tidsrummet 19.-21.
Forældregruppen i Horsens og omegn
Ulla Lysdal, tlf. 28 73 07 65. Vi mødes hver den 3. torsdag i måneden
fra kl. 19.00 - 21.00 i Sund by butikken, Åboulevarden 52, Horsens. Vi
forsøger at lave en gruppe for pårørende til ADHD ramte i Horsens
Kommune. Kontakten rettes til Camilla i Sund by Horsens: tlf. 7629
3675 eller mobil 2511 9393. Træffetid tirsdag kl. 8–9. Torsdag kl.
8–9 og 18–19.
Forældregruppen i Hovedgård
Jeanette Nielsen, tlf. 75 66 24 07 / mobil: 28 29 24 00 / e-mail: 8732@
privat.dk. Mødes i: Hvid fløjs møde lokale, Hovedgård Skole.
Caféaftener for voksne med ADHD i Horsens
Afholdes sidste torsdag i hver måned. Formålet er at skabe et sted
og forum, hvor voksne med ADHD kan mødes med ligestillede under
uformelle forhold. Der er mulighed for at købe kaffe og te. Sodavand
kan medbringes. Hvor: Alle Caféaftener afholdes i Sund By Butikken,
Nørretorv, 8700 Horsens. Hvornår: Alle Caféaftener afholdes kl. 19.00
og huset efterlades senest kl. 22.00. Hvad koster det: Caféaftener er
gratis, bortset fra egen fortæring. Caféaftener kræver ingen tilmelding.
Kom som du er!
Mange hilsner - ADHD Horsens (frivilligt netværk af voksne).
Voksne med ADHD i Århus
Vi er et netværk af voksne med ADHD, der mødes i Århus og omegn
til uformel hygge og samvær med ligesindede hvor forskellige emner
drøftes efter behov. Vi kan kontaktes af andre voksne med ADHD
via: http://www.igroups.dk/groups/group.aspx?group_id=19603. Følg
anvisningen på siden.
Alternativ kan formanden kontaktes.
Voksengruppe i Randers
Vi mødes følgende dage: Torsdag i ulige uger kl. 16-18. Torsdag i
lige uger kl. 18-20. Frivillig Værket Randers, Vestervold 4, 3 sal, 8900
Randers C. Telefon tid onsdag 18-20. Tlf. 5093 5612.
Mvh Lene M. kjærsgaard
REGION SYDDANMARK
FYN
Formand: Kirsten Højsgaard Fogh
Margrethes Allé 4, 5250 Odense SV, tlf. 66 13 28 69
E-mail: fyn@adhd.dk
Arrangementer i 2012
Marts 11 Generalforsamling.
Davinde Forsamlingshus
Vandmøllevej 12
5220 Odense SØ
Invitation følger.
August
Sommertur
Invitation følger.
September Foredrag for Forældre til piger med ADHD ved
Trish Nymark
Invitation følger
Oktober
Foredrag for Piger i alderen 14 – 18 år og en
voksen ved Trish Nymark
Invitation følger.
November Bowling
Invitation følger.
➠
43
GENERALFORSAMLING ADHD-FYN lørdag den 10. marts 2012
Kom og vær med til at sætte præg på en forening i god udvikling!
Før generalforsamlingen fortæller jobkonsulent Inge Sørensen fra
Handicapvidencenter om den nye kompensationslovgivning samt
om hvilke muligheder unge og voksne med ADHD har for at få hjælp
og støtte til uddannelse og job.
Sted: Davinde Forsamlingshus, Vandmøllevej 12, 5220 Odense SØ.
Tid: kl. 9.00 – ?
Dagens program:
Kl. 9.00–9.30 Kaffe og rundstykker
Kl. 9.30–10.30
Oplæg fra Inge Sørensen, se præsentation næste
side.
Kl. 10.30–12.30 Spørgsmål til Inge Sørensen
Kl. 12.30–13.30 Frokost
Foreningen er vært ved en let anretning og 1 øl eller 1 vand.
Kl. 13:30 – ? Generalforsamling
Sidste tilmelding: senest den 25. februar 2012.
Husk dokumentation for medlemsskab.
REGION SJÆLLAND
ØSTSJÆLLAND
Formand: Jannie Nyholm
Hjortevænget 14, 4070 Kr. Hyllinge, tlf.. 40 54 34 56
E-mail: oestsjælland@adhd.dk
ADHD - hvordan undgår jeg mit barn bliver ”det dårlige selskab”?
Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 – 21.30.
Solrød Aktivitetscenter, Solrød Strand 85, 2680 Solrød Strand.
Da ADHD har en relativt stor plads blandt unge med misbrug har det
været naturligt at få særlig viden indenfor dette neuropsykiatriske
handicap. Aftenens oplægsholder Mie Bonde er speciallæge i børneog
ungdomspsykiatri. Mie Bonde har igennem en årrække arbejdet
med misbrug og psykiatri hos børn og unge i alderen fra 13 - 25 år
på Stofrådgivningen i København.
Mie Bonde arbejder med ADHD og forebyggelse af misbrug samt
misbrugsbehandling og det at få et liv til at fungere på mange måder.
Hun møder i sin praksis mange familier, der også har ADHD i deres
hverdag og hvor bekymringen for misbrug også er til stede - både
i forhold til den medicin der anvendes til behandling af ADHD og i
forhold til at forebygge, at et misbrug opstår.
Arrangementet er for alle interesserede.
Pris: medlemmer 50,00 kr. - gæster 100,00 kr.
Tilmelding senest den 13. marts 2012 til Jannie Nyholm, tlf. 4054 3456.
Familiedag i Boserup Skov
Lørdag den 3. marts 2012 kl. 10.00.
P-pladsen ved Boserupskolerne, Boserupvej 100, 4000 Roskilde.
Vi mødes på parkeringspladsen og følger aktivitetsstien ”Midgårdsormen”
gennem skoven. Tag hele familien og vennerne med.
Barnevogne m.m. følger en anden sti uden forhindringer. Vi slutter
af med underholdning og overraskelser samt lidt godt til ganen,
derfor er tilmelding nødvendig senest den 29. februar.
Arrangementet er gratis. Tilmelding til:
Jannie Nyholm, tlf. 4054 3456 eller Helgi Andersen, tlf. 4818 3616.
Kunne du tænke dig at skrive
en artikel til ADHD-bladet?
Vi er altid åbne for indlæg fra medlemmer, fagfolk,
behandlere m.m., så hvis du mener, du går
rundt med en god historie, oplysning eller artikel,
skal du ikke holde dig tilbage. Skriv løs og send dit
oplæg til redaktør Mads Peder Nordbo via mpn@
adhd.dk
Alle indsendte artikler bliver læst, men det er ikke
sikkert alle kommer i bladet.
Dit indlæg skal naturligvis handle om ADHD, men
om det er om en person, institution, forskning
eller noget helt fjerde styrer du selv.
Som udgangspunkt beregner vi 3.300 tegn inklusiv
mellemrum til en side og 6.600 til to sider, men
om det bliver lidt mere eller mindre kommer sig
ikke så nøje. Vi foretrækker, at der ud over teksten
laves en faktaboks, hvor faktuel information om
emnet er sat let overskueligt op. Derudover vil vi
gerne have et par foto eller noget grafik, der passer
til det, du har skrevet om.
Deadlines for indsendelse af materiale til de
næste fem medlemsblade i 2012 er:
16/3, 11/5, 31/7, 11/9 og 6/11.
L O K A L A F D E L I N G E R
REGION HOVEDSTADEN
Bornholm
Formand Jette Heiner-Larsen
Borgm. Nielsensvej 88
3700 Rønne
Tlf. 3032 7045
bornholm@adhd.dk
Nordsjælland
Formand Erik Jørgensen
Kulhusvej 53
3630 Jægerspris
Tlf. 5299 2902
nordsjaelland@adhd.dk
Storkøbenhavn
Formand Christian Kirkemo
Langesøvej 18
2770 Kastrup
Tlf. 6131 3567
storkbh@adhd.dk
REGION SJÆLLAND
Lolland, Guldborgsund
og Vordingborg
Formand Jens Dybdahl
Kærstrupvej 1
4960 Holeby
Tlf. 6017 9454
lgv@adhd.dk
Næstved, Fakse og Stevns
Formand Pia Bakkegaard
Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk
4700 Næstved
Tlf. 5088 9870
nfs@adhd.dk
Vestsjælland
Formand Lisbeth Gaarde Kofoed
Møllebækvej 5
4560 Vig
lokal@adhd-vestsj.dk
Østsjælland
Formand Jannie Nyholm
Hjortevænget 14
4070 Kr. Hyllinge
Tlf.: 4054 3456
oestsjaelland@adhd.dk
REGION SYDDANMARK
Fyn
Formand Kirsten Højsgaard Fogh
Margrethes Allé 4
5250 Odense SV
Tlf. 6613 2869
fyn@adhd.dk
Sydjylland
Formand Jens Peter Ravn
Risbøge 18
6640 Lunderskov
Tlf. 2620 3081
sydjylland@adhd.dk
Sønderborg
Formand Brian Iversen
Langballe 38
6400 Sønderborg
Tlf. 2891 1482
soenderborg@adhd.dk
Sønderjylland
Formand Vibeke Jo Frank
Søndervej 17
6270 Tønder
Tlf. 2970 4032
soenderjylland@adhd.dk
REGION MIDTJYLLAND
Midt-Vestjylland
Formand Susanne Raffnsøe Dall
Hedeskrænten 92
8800 Viborg
Tlf. 22 77 90 44
vest@adhd.dk
Midt-Østjylland
Formand Gitte Laugesen
Rådmandsvej 24
8700 Horsens
Tlf. 2690 5073
aarhus@adhd.dk
REGION NORDJYLLAND
Nordjylland
Formand Ulla Henriksen
Pilevænget 9
9362 Gandrup
nord@adhd.dk
Telefonisk kontakt: Rikke Nørbalk
Tlf. 2218 0055
ADHD-foreningens
hovedbestyrelse
Jette Myglegaard
Jan Høj Sørensen
Rikke Vingaard Nørbalk
Jan Have Odgaard
Lone Storm
Kirsten Sjelborg Hansen
Erik Jørgensen
Anne Marie Geisler Andersen
Knud Aarup
Kira West
Niels Hass
Susanne Raffnsøe Dall
Jens Peter Ravn
Erik Frederiksen
ADHD-foreningens
formandskab
Formand Jette Myglegaard
Næstformand Jan Høj Sørensen
Change language