ADHD-bladet nr. 1, 2012 - ADHD: Foreningen

nummer 1 | februar 2012 | ADHD-foreningen

Før kastede han med stole

- om mere kærlighed i mindre kaos

Side 4-5

ADHD-foreningens

Rejsehold med ADHD-bussen

Side 8-11

Svært barn har mange navne

- ADHD i et historisk perspektiv

Side 24-25

Skal jeg fortælle,

at jeg har ADHD?

Side 26-27

”Vild og Stille”

igen en stor succes

Side 6-7

nummer 1 | februar 2012 | ADHD-foreningen

3

ANNONCETEGNING

Dansk Blad Service ApS

Vestergade 11 A, Postboks 16,

5540 Ullerslev, tlf. 70 70 12 25

kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00

info@danskbladservice.dk

– hvortil alle spørgsmål vedr.

annoncer bedes rettet

UDGIVET AF

ADHD-foreningen

Rugårdsvej 101 . 5000 Odense C

Tlf.: 70 21 50 55 . Fax: 63 13 42 60

E-mail: info@adhd.dk . www.adhd.dk

KONTORTID:

Mandag 10-15 - Tirsdag 11-15 - Onsdag lukket -

Torsdag 10-15 - Fredag 10-15

RÅDGIVNING:

Socialrådgiver Susanne Obel Frydkjær.

Brevkasse: www.adhd.dk/brevkasse.html

Mail: socialrdg@adhd.dk

Tlf. 53 11 21 68

FORMANDSKAB

Formand Jette Myglegaard

E-mail: formanden@adhd.dk

Næstformand Jan Høj Sørensen

E-mail: jhs@adhd.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Mads Peder Nordbo

Redaktionen modtager gerne artikler til bladet

på mail: mpn@adhd.dk

Artiklerne i bladet står for forfatternes egen

regning og udtrykker ikke nødvendigvis

redaktionens eller foreningens holdning.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere

i indsendt materiale og til at publicere

det på ADHD-foreningens hjemmeside:

www.adhd.dk

TRYK

Glumsø Bogtrykkeri A/S

ISSN 1604-1186

Oplag: 8300

DEADLINE for blad nr. 2/2012

16. marts 2012.

Udkommer april.

ADHD STÅR FOR

Attention Deficit Hyperactivity Disorder.

Diagnosen findes i det amerikanske

diagnosesystem DSM-IV. ADHD

indebærer, at der er afvigelser inden

for områderne opmærksomhed, aktivitet

og impulsivitet.

Informationer om foreningen –

se side 45.

Forsidefoto:

Sneæbler



Side 4-5

Skal jeg fortælle,

at jeg har ADHD?

Side 26-27


Rejsehold med ADHD-bussen

Side 8-11


- ADHD i et historisk perspektiv

Side 24-25

”Vild og Stille”

igen en stor succes

Side 6-7

Jette Myglegaard,

formand

At blive forældre hører til en af de største oplevelser, livet giver os. Det at

varetage forældrerollen beriger os med livets største glæder, men også

bekymringer og af og til endda sorger. De fleste af os finder ud af at være

forældre. Det ligger naturligt for os, og der er altid nogen at spørge; nogen

der har stået i samme situation og er klar, når behovet opstår. Sådan er

det, når børnene og udfordringerne er helt almindelige og genkendelige

for de fleste. Vi lykkes i vores forældrerolle, til gavn og glæde for os og

vores børn.

Anderledes kan det se ud, når barnet viser sig at være gjort af et ikke helt

almindeligt stof, og dette stiller store krav til forældrerollen, til barnet og

til omgivelserne. Der er ikke så meget hjælp at få, ikke så mange til at give

virkelig gode råd, ikke så mange, der har stået i samme situation. Her er

der brug for noget særligt for at lykkes i forældrerollen. Man kan næsten

sammenligne det med at køre på cykel set i forhold til at køre i bil. Cyklen

får vi styr på med en hjælpende hånd, mens der skal specifik undervisning

til, når det gælder bilen.

Os forældre, der får et barn med ADHD, har brug for både en hjælpende

hånd og undervisningen, så vi bliver i stand til at give vores barn de bedste

muligheder og så vi i familien får et bedre liv med ADHD. Det er der brug

for!

Det var derfor med stor glæde og stolthed, jeg præsenterede ADHD-foreningens

forældretræningsprogram ”Kærlighed i Kaos” for Socialminister

Karen Hækkerup for nylig.

ADHD-foreningens program har helt tydeligt forandret hverdagen til

det bedre for de 42 forældre, der har deltaget. Én aften om ugen i 12 uger

med fokus på familiesituationen, på barnets reaktioner og endelig på betydningen

af ros og anerkendelse.

Især det sidste har stor betydning for barnet selv. Vi skal huske på, at

børn med ADHD nærmest skal ”overdoseres”, hvad det angår. Når alt falder

på plads og forældretræningen bærer frugt, kan det mærkes helt ind i

hjertet. ”Jeg fik en krammer, og så gik han i seng” lød det f.eks. fra en overrasket

mor efter kun fire uger med forældretræning. Deres dagligdag havde

indtil da været præget af hjerteskærende konflikter omkring sengetid,

men med ét var tonen kærlig og viljen til hinanden tilstede. Det er derfor, vi

vil kæmpe for forældretræning og derfor, vi viste det til Socialministeren.

Ministeren lyttede interesseret til vores ønske om at programmet måtte

blive udbredt til alle landets kommuner. ADHD-foreningen vil arbejde

for, at forældretræning skal tilbydes til alle de familier, der kæmper med

at få en hverdag med ADHD til at hænge sammen. Vi kan ikke acceptere

at forældre efterlades uden nødvendig hjælp i den vigtigste opgave i livet.

Vi cykler alle sammen, men vi kører ikke bil uden kørekort.

Det giver rigtig meget mening at støtte forældrene i at mestre de til

tider udfordrende situationer, så de selv kan være en støtte for deres barn,

der er gjort af et helt særligt og lidt anderledes stof.

Jeg vil her til sidst nævne, at Socialminister Karen Hækkerup fremhævede

vores besøg og programmet få dage senere i sin åbningstale til en

konference om indsatser for børn med ADHD. ”Jeg glæder mig til at kigge

nærmere på det”, lød det fra ministeren. Det gør vi også! Og vi glæder os

også til den dag, det bliver et tilbud i alle kommuner.

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Før kastede han med stole ......................................4

Vild og stille ..........................................................................6

Rejseholdet ...........................................................................8

Unge med ADHD... .......................................................13

Hvad er satspuljen? .....................................................15

Børn der ikke passer i kasser ................................17

Direktørens klumme ..................................................19

Invitation til heldagskonference .....................21

Vi skal have et samfund

med en sund debat .....................................................22

Svært barn har mange navne .............................24

Skal jeg fortælle at jeg har ADHD? ................26

Online GPS .........................................................................28

Søg job ...................................................................................31

Lokalafdelinger ...............................................................33

ADHD-foreningen ........................................................45

4

Så fik vi afsluttet 2011 og dermed også ADHD-foreningens forældretræningsprojekt

2010-2011. Projektet har med støtte fra TrygFonden udviklet, afprøvet og evalueret et

forældretræningskursus for forældre til børn med ADHD i alderen 3-9 år. En stolt og sentimental

projektleder giver her slip på det flyvefærdige kursus, og sender det et par ord

med på vejen ud i det danske land.



Af Anna Furbo Rewitz,

udviklingskonsulent

”Kærlighed i Kaos”, som vi døbte kurset,

har været en stor succes, og vi arbejder i

foreningen nu for at få kurset udbredt i så

mange kommuner som muligt. I projektets

evalueringsrapport kan man læse, at kun

4% af forældrene ved den seneste måling 6

måneder efter kurset ville beskrive relationen

til deres barn med ADHD som ”præget af

kaos og negativitet frem for glæde” – mod

41% ved kursets start. De deltagende familier

beretter ligeledes om at føle sig mere

sikre i deres forældrerolle, have en nemmere

hverdag med færre konflikter, mere overskud,

et gladere barn og et mere optimistisk syn

på fremtiden.

Det burde jo få tårerne frem hos selv den

mest garvede projektleder, og det gør det

sandelig også på denne højgravide slags. For

det var jo ikke bare 22 forældrepar, som var

med på kurset. Det var jo Maja og Dorte og

Charlotte og Carsten og Thomas og Michael

og… Det er jo mennesker af kød og blod, som

står der med glade ansigter og fortæller, at de

nu kan deltage i familiefødselsdage, eller at

det nu er blevet hyggeligt at spise aftensmad.

At de ikke længere bekymrer sig så meget

for Alexanders sociale liv eller for Karolines

skolegang. Nogle af familierne har du måske

mødt takket være flere forskellige medier,

hvor de har stillet op til interview om den

nye hverdag efter kurset. Jeg beslutter mig

for at ringe til Susanne, en af mødrene i Jylland,

som har givet os grønt lys til at ringe og

følge op.

Jeg vil høre om de positive forandringer,

som vi læser om i evalueringsrapporten, holder

i hendes familie her et år efter kurset.

Susanne er mor til Kristian på 8 år, som fik

diagnosen svær ADHD, da han var 6 år.

Hvordan går det hjemme hos jer?

Det går fint – rigtig godt faktisk. Vi har fået

utrolig meget ud af kurset. Det går bare rigtig

godt med Kristian og med os.

Hvad har kurset betydet for din familie?

Vi har fået nedbragt antallet af konflikter betydeligt

herhjemme. Før havde vi langt flere

store konflikter og det tog vores energi, når vi

intet positivt samvær havde overhovedet. Som

forældre har vi nu mere overskud og energi.

Vi kan virkelig mærke forskel. For søren, hvor

kunne vi være blevet sparet for mange frustrationer.

Jeg læste alt, hvad der fandtes, da

vi fik diagnosen, men det er noget helt andet

at komme på et kursus. Hvor man kan gå hjem

og prøve det af og komme tilbage på kurset og

få feedback. Der er virkelig brug for de mange

gange og ikke bare et weekendkursus. Vi kom

rundt i alle tingene og fik prøvet det hele af og

evt. givet det nye chancer.

Kan I mærke forskel på Kristian?

Vi kan helt klart mærke forskel på Kristian.

Han har som os mere overskud og bliver ikke

så dybt frustreret mere. Før blev han voldelig

og aggressiv og kunne finde på at kaste rundt

5

Projekt forældretræning

2010-2011

støttet af TrygFonden

Projektet har udviklet, afprøvet og evalueret et

forældretræningskursus for forældre til børn med ADHD i

alderen 3-9 år. Der er blevet udviklet et kursusprogram over 12

hverdagsaftener, og programmet er udførligt beskrevet i

Manual til Forældretræning med tilhørende undervisningsslides

og forældremateriale. Via projektet uddannedes en række frivillige

forældretrænere med en relevant faglig baggrund, og kurset

blev afprøvet tre steder i landet med i alt 22 forældrepar.

Kurserne blev eksternt evalueret med meget positive

resultater. Foreningen arbejder nu på at forankre

kurset i kommunerne. Læs mere om

projektet og om evalueringen af

”Kærlighed i Kaos” på

www.adhd.dk

med stolene. Det holdt han op med, mens vi gik

på kurset. Hans afmagt når ikke længere dertil,

fordi vi er blevet bedre til at tackle de her konflikter.

Han er også flyttet til en specialskole,

og den er vi rigtig glade for. Kurset og skolen

tilsammen har gjort, at han i dag tager langt

mindre medicin, end han gjorde før.

Hvad var det overordnede,

som I lærte på kurset?

Det er, hvordan vi skal forholde os som forældre.

Før var vi ikke så forudseende. Vi gik mere

ind i konflikterne i stedet for at få dem stoppet.

Jeg synes, det vigtigste, vi har lært, er at ændre

på måden at formulere os på – at man kan

komme uden om alle nej’erne. At bruge anerkendelse

– hvad er det, der ligger bagved – det

er tit noget andet, det handler om.

Bruger I stadig redskaberne fra kurset?

Ja, vi bruger stadig alle de metoder, vi tog til

os. Redskaberne har helt klart været det vigtigste

for os. Men det var også rart at være i

et forum, hvor det er okay at fortælle, og hvor

folk sidder og nikker. At høre de andres positive

erfaringer – noget man måske ikke selv havde

tænkt på som en mulighed.

Hvilke redskaber bruger I mest?

Ros og anerkendelse kan helt sikkert flytte

bjerge herhjemme hos os. Det var jeg ikke

opmærksom på før. Jeg var ikke god til at rose.

Det var en helt ny verden, der åbnede sig for

os, da vi prøvede det den der uge, hvor det var

vores hjemmeopgave. De børn får sørme tit alt

det af vide, de ikke er gode til. Kristian havde

også svært ved at tage ros til sig i starten. Det

kan han nu, og det blomstrer han meget med.

Hvad bruger I ellers?

Vi bruger piktogrammer rigtig meget. Og

så bruger vi belønningssystemer en hel del.

Da han startede på medicin efter diagnosen,

begyndte han at sove hos os. Det tog en måned

med belønninger, så sov han hele natten i

sin egen seng – og det gør han stadigvæk.

Min mand er desuden rigtig god til at bruge

afledning.

Hvad tænker du om fremtiden for Kristian?

Jeg er stadigvæk bekymret for, hvordan det

skal gå Kristian som voksen. Men jeg er sådan

set ikke bekymret for hans skolegang indtil

9.-10. klasse. Man ser også mere lyst på det

alt sammen, når hverdagen er nemmere. Det

skal nok gå. Han tilbringer fx mere og mere

tid sammen med sin storebror på 16. Han

får i langt højere grad lov til at komme ind

på storebrors værelse – det var før et lukket

land for Kristian.

Hvad er dine ønsker for

Kærlighed i Kaos fremover?

”Det her kursus burde tilbydes alle forældre til

et barn med ADHD. Det skal være et krav. Vi

har kun positivt at sige om kurset. Bare de får

halvt så meget ud af det, som vi har fået. Det

har virkelig været fantastisk for os”.

Jeg lægger røret på og tørrer en lille tåre

bort. Min termin er først om nogle uger,

men allerede nu har jeg et lille barn. Det lille

kærlighedsprojekt, som forældretræningskurset

er blevet, næret af varme følelser

hos engagerede frivillige og dedikerede

forældre.

Som Moses i kurven søsætter jeg nu det

lille barn med håb om, at det må nå godt

frem og vokse sig stort og stærkt i trygge

rammer. Så vender jeg ryggen til og går med

bævende underlæbe på barsel indtil starten

af næste år.

Men jeg glæder mig til at følge ”Kærlighed

i Kaos” på afstand og til at vende tilbage og

være med til at sikre den fremtidige vækst.

For her har vi virkelig fat i noget, som kan

blive rigtig stort og gøre en forskel for mange

familier og børn med ADHD. Noget, som bør

tilbydes til alle.

I hørte jo selv Susanne. Hendes ord er evidens

nok for mig.

6

Indskolingskampagnen ”Vild o

blev igen i 2011 en stor succe

Af Mads Peder Nordbo, redaktør

1.200 klasser; 30.000 børn og deres forældre

Lige som året før blev kampagnen sendt ud

til indskolingen på alle landets 2.400 skoler.

Knap 1.200 klasser tilmeldte sig, og i september

2011 sendte ADHD-foreningen anden

omgang af Vild & Stille ud til alle tilmeldte

skoler. I år var der to sjove lege med i kuverten

samt et højt barometer, hvor børnene kunne

sætte personlige, flotte klistermærker på

med ordene ’vild’ eller ’stille’. De to klasselege

var både lærerige og sjove. Den ene gik ud

på, at børnene blev delt op to og to. En af

dem fik en fjer, der skulle bruges til at kilde

den anden, mens vedkommende forsøgte at

slappe af eller arbejde.

I den anden leg, blev børnene delt op i to

grupper. Den ene gruppe tegnede en tegning.

Først tegnede de, mens der var helt

stille, og bagefter tegnede de den samme

tegning, mens den anden gruppe larmede,

råbte og løb omkring. Bagefter byttede de to

grupper om, så alle fik prøvet at være både

Vild og Stille. Ideen med begge legene var at

give børnene en ide om, hvor svært det er

at være ’normal’, hvis man hele tiden føler

sig forstyrret.

Værdifuld forældreindsats

Som noget nyt havde vi denne gang valgt

at inddrage forældrene via et spørgeskema

på vores hjemmeside. Vi kunne godt have

ønsket os en større responsrate, men har dog

haft forældre fra over 100 forskellige skoler

inde på siden og krydse af. Kort skitseret

fordeler svarene sig sådan, at der er tæt ved

90%, som mener, at deres barn går i en ’vild’

7

g Stille”

s

VILD

klasse og samme gruppe mener,

at der rent faktisk er plads til både

vilde og stille i klassen. Bedømt ud

fra kommentarfelterne er der en del

af forældrene, der selv har et barn med

ADHD, og set i det lys, er det positivt, at så

mange mener, der er plads til deres barn.

Flere efterlyser dog tiltag/hjælpemidler, som

de selv og skolerne kan bruge i hverdagen

netop i forhold til at få klassen til at fungere

og samtidig inkludere både vilde og stille

elever.

STILLE

Vild & Stille 2012

Netop det at inkludere er et af ADHD-foreningens

store mål med kampagnen. Derfor vil vi

igen i 2012 sende invitationer om deltagelse

i Vild & Stille ud til alle skoler. For hvert år

når vi ud til flere og flere, og så længe vi

kan mærke, at kampagnen virkelig betyder

noget for nogen menneskers hverdag, vil vi

køre videre med den. Programmet for ’Vild

& Stille’ 2012 er endnu ikke på plads, men vi

glæder os meget til at dele det med jer alle,

når vi når så langt.

Vinderne 2011

Vinderne i 2011 blev 3. B fra Viby skole. Tillykke.

Hele skolens indskoling får naturligvis

glæde af den sjove gevinst, der er et sjovt og

hylende vildt besøg af Sebastian Klein, der

måske endda giver den gas med mus i håret

og flyvende kaniner. Nu må vi se! Den glade

vinderklasse kan ses på billedet her på siden.

På Viby skole har de haft succes med at

indføre og indøve klasseregler og aftaler for

leg, kommunikation m.m. De har blandt andet

arbejdet med remserne ’Se, lyt og forklar’

samt ’Accepter et stop’. Derudover har de

haft forældrene inddraget i aktivt at få plads

til alle i klassen – blandt andet via små øvelser.

Det grundige arbejde har båret frugt og

resulteret i en klasse med meget få konflikter,

hvor man tager hensyn til hinandens forskelligheder.

Ganske som de også synger det i

deres skolesang: ”Her på Viby Skole åbner

man sin dør; for Hong som er fra Kina og

Ejner fra Løgstør.”

Hvad er Vild & Stille?

Ideen bag ’Vild & Stille’ er, at give klasserne

et stærkt redskab til at sætte

fokus på det at fungere i fællesskabet

i skolesystemet. Samtidig skabes der

med legene, der indgår i kampagnen,

opmærksomhed på uro i kroppen og

koncentrationsbesvær i den enkelte

klasse.

Fokus på både de vilde og de stille

børn i klassen

Nogle børn er urolige, udfarende og

vilde i timerne. Andre børn er indadvendte

og stille. De sidste forstyrrer

måske ikke undervisningen, men

børnene kan alle have store vanskeligheder.

Vi har alle forskellige måder at

være og lære på. Sådan har det altid

været, og det er heldigvis noget, som

skolerne i dag er blevet bedre til at

give plads til. For alle har brug for at

være en vigtig del af fællesskabet og

alle har noget at bidrage med.

ADHD-foreningen har taget initiativ

til ’Vild & Stille’, fordi vi ved af

erfaring, at nogle få, enkle løsninger

vil gavne alle i klassen. Det at sætte

fokus på de vilde og stille kan gøre en

forskel både for det enkelte barn og

for samværet i klassen.

9

ADHD-foreningens Rejsehold

med ADHD-bussen

Af Tina Vaarning,

organisationskonsulent

I slutningen af november var ADHD-bussen

og dermed ADHD-foreningens Rejsehold i

Faaborg-Midtfyn kommune. Dette var det

sidste stop for Rejseholdet.

Nu hvor Rejseholdet er afsluttet, kan vi

gøre status over, hvad Rejseholdet nåede i

dets korte levetid.

Udvælgelse

Alle danske kommuner fik i december 2010

en invitation til at fremsende interessetilkendegivelse

med henblik på at få besøg af

Rejseholdet. Invitationen blev sendt til relevante

chefer og udvalgsformænd på børneog

ungeområdet i kommunerne.

Da fristen var udløbet havde ADHD-foreningen

modtaget 12 interessetilkendegivelse

med henblik på Rejseholdets besøg. Efter

fristen henvendte yderligere én kommune

sig. Ud af de 13 kommuner blev 6 udvalgt

til at modtage besøg af Rejseholdet i løbet

af efteråret 2011. De seks kommuner var

Bornholm, Hørsholm, Rebild, Køge, Fredericia

og Faaborg-Midtfyn.

Formidling for professionelle

I den uge hvor rejseholdet besøgte den enkelte

kommune, blev der tilbudt temamøder

om ADHD til forskellige faggrupper i kommunen.

I alt blev der afholdt 26 temamøder.

Fordeling så således ud: for personalet på

skoler blev der afholdt i alt 10 temamøder,

for personalet på daginstitutioner blev der

afholdt 6 temamøder, for andet kommunalt

personale blev der afholdt 8 temamøder

og for politikere var der 2 temamøder

om ADHD.

Temamøderne havde en varighed på 2

timer, hvor deltagerne blev introduceret til

ADHD og hvilke vanskeligheder dette kan

indebære, samt hvordan deltagerne i deres

stillinger kan arbejde for at mennesker med

ADHD mødes på den bedste måde.

Sammenlagt har der været ca. 1316 deltagere

til temamøderne.

Det var kommunerne selv, som havde

bestemt, hvilke målgrupper temamøderne

➠

11

skulle holdes for, samt hvor mange temamøder

de ønskede.

ADHD-bussen på folkeskoler

ADHD-bussen besøgte 20 folkeskoler i de

6 udvalgte kommuner. Forud for besøget

blev der sendt materiale ud til alle

klasserne på skolerne. Sammenlagt blev

der udsendt materiale til 490 klasser.

Det er de øvelser, som nu kan findes på:

www.videnomadhd.dk

ADHD-bussens besøg på en skole varede

i 5 timer. I disse timer kunne op til 10 klasser

være på besøg i bussen. Et besøg foregik på

følgende måde: Først blev elever samt lærer

budt velkommen og fik en introduktion til de

øvelser om ADHD samt hjælpemidler, som var

i bussen. Herefter kunne de afprøve tingene,

og til sidst blev der holdt et oplæg omkring

ADHD, hvor det var muligt at stille spørgsmål.

I alt var 171 klasser på besøg i ADHD-bussen

i løbet af de 6 uger.

ADHD-bussen på besøg i daginstitutioner

ADHD-bussen besøgte 14 daginstitutioner

i de 6 udvalgte kommuner. Fokus under

besøgene i daginstitutioner var handicaps

generelt, samt på det at hjælpe hinanden.

Materialet og selve besøget henvendte sig

til børnene fra 4 år og opefter. Under besøget

kom børnene ud i bussen i grupper af 8-12.

Her så de ”Lille frø” af Jakob Martin Strid.

Herefter var der en lille snak om, hvordan

man hjælper hinanden, og at der skal være

plads til alle. Afslutningsvis fik alle de børn,

som var gode til at hjælpe hinanden en vindmølle,

hvilket naturligvis betød, at alle fik en

vindmølle.

Åben Bus

Under besøg i de enkelte kommuner blev

der afholdt et-to åbent-bus-arrangementer,

hvor ADHD-bussen parkerede et centralt

sted i byen. Ved arrangementet kunne byens

borgere komme ind i ADHD-bussen og få

viden om ADHD.

Der var mulighed for at prøve øvelser, som

satte fokus på ADHD, afprøve hjælpemidler,

få udleveret pjecer, se bøger om ADHD samt

få en snak omkring ADHD.

Under åbent-bus-arrangementerne var

bussen bemandet med minimum én repræsentant

fra ADHD-foreningens sekretariat

samt frivillige fra lokalområdet. Disse svarede

på spørgsmål fra de besøgende samt sørgede

for kaffe og kage. Tak til alle de frivillige, der

hjalp til.

Temamøde for forældre og familie

til børn og unge med ADHD

I 5 ud af de 6 kommuner blev der afholdt

et åbent temamøde for forældre og familie

til børn og unge med ADHD. Udover at

reklamere for temamøder i den udsendte

pressemeddelelse og via kommunens

kanaler, blev der i brevene til alle forældre

på de skoler og daginstitutioner, som

bussen besøgte, annonceret for temamøderne.

Samlet set var der 220 deltagere på

møderne.

Stand up og foredrag

Stand up komikeren Anders Stjernholm

afholdte stand up/foredrag i Bornholms

Regionskommune, Hørsholm Kommune,

Fredericia Kommune og Faaborg-Midtfyn

kommune.

Anders Stjernholm har selv ADHD og gennem

disse stand up/foredrag, som hovedsagligt

var rettet mod de unge, gjorde han

det tydeligt, at man sagtens kan leve godt

med ADHD. Oplægget varede 1 time. Den

første halve time var et stand up show med

udgangspunkt i Anders Stjernholms liv med

ADHD og den sidste halve time, svarede

Anders på spørgsmål fra publikum. Samlet

set var ca. 360 inde at se Anders Stjernholms

stand up/foredrag.

ADHD-bussen

Den lejede bus er nu kørt i garage og den

flotte ADHD-udsmykning er pillet af. Så desværre

har vi ikke en bus, som kan køre ud til

skoler eller andre interesserede. Vi har dog

øvelserne og oplægget fra bussen, som vi

håber, at mange lærere vil benytte sig af i

deres undervisning.

Derudover har vi påvirket både politikere

og ansatte i kommunerne og givet dem information

om ADHD. Information, som de kan

bruge i deres arbejde.

Rejseholdet har fået en del omtale i medierneog

dermed været med til at sætte folkus

på ADHD i mange forskellige sammenhænge

- også udenfor de seks kommuner som fik

besøg af bussen.

POSTKORT TIL LÆRER

Til : Lærere som vil

sætte fokus på ADHD

21-12-2011 11:52:21

Du sidder måske og undrer dig over, hvorfor du sammen med dette medlemsblad

modtog et postkort, hvor der står ”kære lærer”.

Det er der en meget god forklaring på. Da ADHD-bussen i efteråret

besøgte skoler i 6 kommuner, modtog skolerne før besøget nogle øvelser til

at sætte fokus på ADHD. Øvelserne var delt op i forskellige målgrupper: 0.-3.

klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Materialet, som skolerne modtog, klædte

lærere på til at undervise om ADHD i én skoletime. Gennem leg og øvelser

fik eleverne forståelse for de udfordringer, som elever med ADHD har i deres

hverdag samtidig med, at de fik bedre kendskab til ADHD.

Materialet blev rigtig godt modtaget af såvel lærere som elever. Derfor

har vi i ADHD-foreningen valgt at gøre dette materiale tilgængelig til mange

flere. Alle øvelserne til de forskellige klassetrin samt et kort oplæg om ADHD

er nu samlet i et hæfte, som ligger på: www.videnomadhd.dk

Der er blevet trykt postkort, som reklamerer for dette hæfte. Disse

postkort skulle gerne ud til de lærere, som gerne vil sætte fokus på ADHD i

deres klasse. Så hvis du, kære læser, kender en lærer, som kunne bruge dette

materiale, så tag postkortet med til ham eller hende. Tak!

13

Unge med ADHD

Af Susanne Ploug-Sørensen,

kommunikationskonsulent

Til højre: Anders Stjernholm. Midt for: Tanja

Fatum (Nicks mor). Til venstre: Nick Fatum.

Mandag var den store sal på Kulturmaskinen

fyldt til bristepunktet af unge mennesker.

De var alle mødt op for at deltage i ADHDforeningens

arrangement, i forbindelse

med at foreningen modtager en arv efter

Jørgen Kastrup. Arven er på 1 million kr. og

ADHD-foreningen har aftalt med den efterlevende

familie, at pengene skal gå til at

styrke foreningens indsats overfor unge med

ADHD.

”På min families vegne er det mig en stor

glæde, en stor ære, at overrække dette beløb

til ADHD-foreningen”, sagde en lidt overvældet

Nick Fatum. Han er Jørgen Kastrups

barnebarn, har selv ADHD og har derved

en stor del af æren for, at det lige netop

er ADHD-foreningen, som betænkes med

denne arv.

Styrkelsen af ADHD-foreningens ungefokus

vil bestå i at udbygge informationsarbejdet

omkring unge med ADHD generelt og i at

udvikle og udbyde et årligt tilbagevendende

camp-tilbud til unge med ADHD. Tanken er

gennem aktiviteter skræddersyet til målgruppen,

at arbejde med unges selvværd og

selverkendelse og tilbyde dem netværksmuligheder.

Det har længe været ADHD-foreningens

ønske at udvikle et socialt tilbud til netop

denne målgruppe. ”Vi glæder os til at komme

i gang. Fællesskabet og det at blive socialt

accepteret betyder alt, når man er ung. Men

for unge med ADHD er det svært”, sagde

ADHD-foreningens formand, Jette Myglegaard.

Arven placeres i en fond, Jørgen

Kastrups Mindefond, som over en årrække

udbetaler pengene til ADHD-foreningen.

Til venstre: formand for ADHD-foreningen

Jette Myglegaard. Midt for: Nick Fatum. Til

højre: Tanja Fatum (Nicks mor)

Og så indtog stand-up komiker Anders

Stjernholm scenen. Han har selv ADHD og

satte med sine skarpe replikker ord på, hvad

det har betydet for ham – på godt og ondt.

Det blev til en rejse ind i en barndom og

ungdom præget af impulsivitet og uopmærksomhed,

men også kreativitet og energi. Han

genfortalte små episoder fra sit liv og sluttede

af med at understrege, at frem for alt er

det vigtigt at være ærlig omkring sine egne

svagheder, både overfor sig selv og overfor

sin familie og venner. For først der kan man

gøre noget ved det og få hjælp.

15

Hvad er Satspuljen

og hvordan er den relevant for ADHD-foreningen?

Af Susanne Ploug-Sørensen,

kommunikationskonsulent

Mange har sikkert hørt en del omtale af

Satspuljen. Det er en pulje, som har til formål

at forbedre vilkårene for modtagere af

overførselsindkomster og svage grupper.

Midlerne i puljen kommer af at overførselsindkomsterne

reguleres årligt med en satsreguleringsprocent,

der fastsættes på grundlag

af årslønsudviklingen på arbejdsmarkedet. 0,3

pct. heraf overføres til Satspuljen.

Hvert år oplyser finansministeren størrelsen

af satsreguleringsprocenten og puljebeløbet

for det følgende finansår. Det årlige

puljebeløb bruges til foranstaltninger på

social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Satspuljen fordeles ved forhandling og

aftale mellem de partier, der indgik forliget

om Satspuljen i 2003 (Socialdemokraterne,

Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Venstre og

Dansk Folkeparti). De politiske forhandlinger

foregår hvert efterår.

Satspuljen er altså ikke en ansøgningspulje,

som Social- og Integrationsministeriet

fordeler. Men i visse tilfælde er det bestemt,

at puljemidlerne til et bestemt formål skal

fordeles efter ansøgning. En del af Satspuljen

for 2012 er således udlagt som en søgbar

pulje til støtte til udviklingsprojekter, som

forebygger eller reducerer social udsathed

eller medvirker til en forbedret integration

udført af NGO’er, frivillige organisationer m.v.

Puljens formål er at skabe positive resultater

for udsatte grupper eller medvirke til

en forbedret integration ved at yde støtte

til udviklingsinitiativer i forhold til socialt

arbejde udført af NGO’er, frivillige organisationer

m.v. Det er puljens mål gennem støtte

til konkrete projekter at fastholde og styrke

den rolle disse organisationer har i forhold til

at udvikle nye ideer til en bedre social indsats.

I ADHD-foreningen har vi naturligvis en

del idéer til udviklingsprojekter indenfor det

sociale område. Vi ved, at der er mange, som

søger disse midler og har derfor arbejdet

hårdt for at udtænke og beskrive et par stærke

projekter. Vi har her i januar sendt ansøgning

til puljen om et par gode og vigtige

projekter. Så nu håber vi, at projektforslagene

falder i god jord og opnår støtte. Svaret fra

ministeriet forventes udsendt i april.

Kilde: Social- og Integrationsministeriets

hjemmeside www.sm.dk

17

Børn der ikke passer i kasser

”ESSENCE”: En hjælp til at udrede børn med tidlige tegn på udviklingsforstyrrelser.

Kom og mød professor Christopher Gillberg - en af verdens førende forskere på området

ADHD og andre udviklingsforstyrrelser.

København d. 12. marts

Børn i førskolealderen med tegn på udviklingsforstyrrelser,

som f.eks. ADHD, har

sjældent problemer, der lige passer med én

bestemt diagnose. Hver har sit mønster og

overlap mellem syndromer er almindeligt.

Derfor har den svenske børne- og ungdomspsykiater

professor Christopher Gillberg

udviklet ESSENCE-begrebet*.

Når læger, terapeuter og pædagoger bruger

ESSENCE-begrebet i stedet for at fokusere

på at finde en diagnose, er der større

chance for at de også får øje på de problemer,

der i første omgang ’gemmer sig’. ESSENCEbegrebet

er en måde at samle de problemer

barnet har samt hjælpe barnet på tværs af

lægespecialer og ekspertiser. For det er de

færreste børn, der passer ned i kasser.

Professor Christopher Gillberg er en af

verdens førende børne- og ungdomspsykiatere

med sin egen forskningsenhed, Gillbergcentrum,

på Göteborgs Universitet. Den 12.

marts kommer han til København og fortæller

om ESSENCE-begrebet og om sin forskning

i tidlige udviklingsforstyrrelser.

Læs mere om foredraget og om tilmelding

på: www.forlagetpressto.blogspot.com eller

på arrangøren, Forlaget Presstos, hjemmeside:

www.forlaget-pressto.dk

(*ESSENCE =: Early Symptomatic Syndrome

Eliciting Neurodevelopmental Clinical Examination).

Arrangør: Forlaget Pressto v/Bjarke Larsen.

bl@pressto.dk

19

Direktørens klumme

Vi skal behandle alle forskelligt

for at kunne behandle dem ens

Direktør

Camilla Louise Lydiksen

Kære medlemmer

Hvor end vi befinder os i året 2012, vil vi høre

ordet inklusion. Et ord, der har en subjektiv

betydning alt efter, hvor vi selv står i livet.

Skal vi inkluderes i folkeskolens almindelige

tilbud? Inkluderes i en fritidsaktivitet? På en

uddannelse? Inkluderes på arbejdsmarkedet

eller måske inkluderes i samfundet?

Når vi taler om inklusionen, skal vi samtidigt

forholde os til de ændringer, der er

i samfundet. Her tænker jeg særligt på, at

der stilles større krav til fleksibilitet, selvstændighed,

overblik, indlevelse og sociale

kompetencer på næsten alle områder. Alt

sammen noget der igen stiller krav til vores

eksekutive funktioner, som er de senest

udviklede hjernemæssige funktioner. Det

er funktioner, som er specielt udfordrende

hos børn, unge og voksne med ADHD. Derfor

er det heller ikke nogen overraskelse, at der

i takt med den generelle samfundsudvikling

opstår nye og større udfordringer for mennesker

med ADHD, hvad angår det at være

inkluderet på lige vilkår i samfundet. Dette

blev bekræftet fra en lidt anden synsvinkel

fornyligt i en undersøgelse fortaget af socialpædagogerne.

De konkluderede, at ”vi som

samfund ikke er i stand til at give vores medborgere

med handicaps de forudsætninger,

der skal til for at være ’herre i eget hus’ og

få muligheden for at blive inkluderet i det

omkringliggende samfund”.

Den verserende debat om inklusion er

overordnet set opstået som en følge af en

national plan for skoleområdet, hvor kommunerne

blandt andet skal spare på specialundervisning

og herunder også på specialskolerne.

Når jeg tænker på inklusion,

tager det dog ikke udgangspunkt i økonomi,

men derimod ønsket om et samfund med

lige muligheder for alle. Er det i orden, at

Peter, som har ganske særlige behov, nu skal

inkluderes i skolernes normale tilbud? Eller

Susanne på en helt almindelig ungdomsuddannelse?

Jeg tænker, ja, det er det som

hovedregel. Så længe vi har fokus på, at vi

skal behandle alle forskelligt for at kunne

behandle dem ens. Derfor skal der udarbejdes

individuelle planer for alle, så vi sikrer, at der

følger de fornødne ressourcer med. Vi skal

uddanne lærerne til at varetage opgaven

med at skabe succesfuld inklusion og sørge

for der også tilføres viden til såvel elever

som forældre. Jeg blev bekræftet i denne

tankegang, da jeg for ganske nyligt havde

fornøjelsen af at overvære et foredrag med

forsker og psykolog Dorte Dam. Hun sagde,

at set ud fra hendes forskning, er en af de

største beskyttelsesfaktorer for et barn med

ADHD det at være inkluderet i normalområdet.

Et stærkt udsagn. Jeg tror ikke, jeg kender

mange forældre, voksne eller børn, som ikke

selv ønsker et liv indenfor ’normalområdet’.

Eller sagt lidt mere på kanten; som ønsker sig

ekskluderet fra almindeligheden.

Samtidigt kommer de mange inklusionsudfordringer

jo ikke bag på os. Når vi taler

med voksne med ADHD, beretter de næsten

uden undtagelse om en barndom, hvor man

følte sig anderledes og på forskellig vis havde

det svært i skolen. Så for mennesker med

ADHD har det altid været sværere at tilpasse

sig skolen, men med de ændringer, vi ser i

samfundet, og med vores fælles nationale

inklusionsprojekt, blive udfordringerne ikke

mindre. Som forening har vi et ansvar for at

gå aktivt ind i denne kamp og vi ser derfor

frem til at mødes med Børne- og Undervisningsminister

Christine Antorini i slutningen

af februar til en diskussion om inklusion i

grundskolen samt intentionerne bag de forskellige

lovforslag og initiativer på området.

Inklusion eller ej; vi skal behandle mennesker

med ADHD forskelligt for at behandle

dem ens. Så bekæmper vi eksklusionen fra

almindeligheden.

Camilla Louise Lydiksen

21

Piger og kvinder

med ADHD

Heldagskonference med Svenny Kopp

Når man siger ADHD, så tænker de fleste på

vilde og udadreagerende drenge. Men førende

ADHD-forskere vurderer ud fra befolkningsundersøgelser,

at næsten ligeså mange

piger og kvinder som drenge og mænd har

ADHD. Forholdet vurderes således til at være

ca. 40/60 %. ADHD hos piger og kvinder

adskiller sig fra ADHD hos drenge og mænd

på en række områder og er i mange tilfælde

vanskeligere at opdage. Men de, som er ramt,

har ofte ganske betydelige problemer i dagligdagen

og kæmper med at få anerkendelse

og den rigtige støtte og hjælp.

På denne heldagskonference vil Svenny Kopp

gennemgå den seneste forskning om piger

og kvinder med ADHD. Med udgangspunkt i

specifikke cases vil hun ligeledes præsentere

sin viden og erfaring om, hvordan man kan

opspore og hjælpe disse mange piger og

kvinder samt gennemgå nogle af de mest

almindeligt forekommende komorbide tilstande.

Arrangører: ADHD-foreningen og Socialstyrelsen

Dato: Tirsdag den 29. maj 2012, kl. 9.00-16.30

Målgruppe: Fagfolk, pårørende og mennesker

med ADHD

Sprog. Letforståeligt svensk

Svenny Kopp er overlæge og specialist i børnepsykiatri.

Hun er tilknyttet Børnepsykiatrisk

afdeling på Drottning Silvias Barn- och

ungdomssjykhus i Göteborg og Afdelingen

for børne- og ungdomspsykiatri på Göteborgs

Universitet. I 2010 skrev hun en afhandling

om piger med aspergers og ADHD.

OBS – OBS – OBS – OBS – OBS – OBS – OBS

– OBS – OBS – OBS – OBS – OBS– OBS – OBS

Der har været en overvældende interesse for

dagen og den er derfor lukket for tilmelding.

På grund af den store interesse arbejder

vi på at gentage arrangementet på et senere

tidspunkt. Hvis du ønsker besked om dette, kan

du tilmelde dig ADHD-foreningens elektroniske

nyhedsbrev. Læs mere på hjemmesiden.

På linie med ADHD

ADHD-foreningens samtalelinie: ”På

linie med ADHD” er åben for alle.

Samtalelinien er bemandet med

frivillige, som alle har ADHD tæt inde

på livet. De frivillige er unge, voksne

og forældre med ADHD samt forældre,

plejeforældre og bedsteforældre til

børn og unge med ADHD.

Hvis du ønsker at snakke med en af

de frivillige, skal du bestille tid. Dette

gøres på hjemmesiden: www.paaliniemedadhd.dk,

hvor der også er beskrivelser

af de frivillige. Du bliver ringet op af

den frivillige på det bestilte tidspunkt.

22

Vi skal have et samfund med en sund

debat om mennesker med ADHD

Af Lotte Kaspersen

Når jeg husker tilbage på min barndom,

erindrer jeg, at jeg altid følte mig ensom og

ret isoleret. Jeg har altid været af den overbevisning,

at havde det ikke været for min

lidenskab for sport og især fodbold, havde

jeg aldrig overlevet denne fornemmelse af

rastløshed og fornemmelsen af at være fejlplaceret

i den forkerte verden.

Min sans for retfærdighed har altid været

ekstrem. Jeg husker, jeg følte med de børn,

som ikke ligesom jeg havde noget at ”overleve”

på. Hvis jeg så nogen blive mobbet eller

fornemmede børn, der var kede af det, og

til tider var udstødt, passede jeg på dem og

”legede” tidligt støttepædagog og snakkede

med dem. Jeg tror på et ubevidst plan, at

jeg forstod dem og følte deres isolation og

mangel på forståelse fra deres omgivelser.

Udadtil var jeg kendt som den glade,

humørfyldte og entusiastiske Lotte, men

indadtil var jeg rastløs, rodløs og gemte på

dybe hemmeligheder, indtil jeg for ca. et halvt

år siden endelig fik svar på, hvorfor der skulle

gå 40 år inden alting faldt på plads.

Arbejdet med de uanbringelige unge

Jeg begyndte i starten af mine 20’er at arbejde

med autistiske børn i Randers. Kort tid

efter stiftede jeg bekendtskab med børn og

unge med ADHD, og jeg var ikke et sekund i

tvivl om, at jeg følte mig på ”hjemmebane”.

Jeg var totalt fascineret af de ”uanbringelige

unge”, dem som havde utallige magtanvendelser

bag sig og var næsten opgivet

af systemet. De pædagogiske metoder, jeg

brugte, lå helt latent og bar præg af, i første

omgang at indgå i en relation, som det

autentiske og nysgerrige menneske jeg var

på den slags unge. Min tilgang til dem var,

at de var unikke og fantastiske unge mennesker

med mange nederlag bag sig og gemt

bag en facade, der dækkede over meget lavt

selvværd.

Den første feedback, som jeg kort tid inde

i min ansættelse fik af virksomhedens psykolog,

glemmer jeg aldrig. Hun roste mig for, at

jeg altid afdækkede alle ”hv-spørgsmålene”,

når jeg var sammen med de unge. Jeg var

spritny i mit fag og fungerede som pædagogmedhjælper.

Jeg havde derfor ikke stiftet

bekendtskab med hvad ”hv-spørgsmål” nu var

og spurgte da også vores psykolog om, hvad

det egentlig betød. Hun svarede, at jeg altid

sagde til de unge: Hvornår, med hvor mange,

hvor lang tid, hvad der skulle ske bagefter,

etc. Jeg havde aldrig tænkt over, at det var

en tillært gerning, jeg altid havde haft liggende

i min tankegang og som afspejlede

mit eget liv.

Fodbold og fester

Jeg startede min fodboldkarriere som 17 årig

i en af Danmarks dengang bedste klubber. Jeg

vandt flere Danmarksmesterskaber, og blev

også flere gange udtaget til Danmarks landshold.

Jeg er altid blevet fortalt, at jeg havde

et stort talent, men der er ingen tvivl om, at

jeg kunne have vedligeholdt mit talent langt

langt bedre, hvis ikke det var for min trælse

(på godt jysk) rastløshed, der udløste mange

års misbrug af alkohol og overspisning.

Jeg startede allerede som 17-18 årig at

indtage alt for meget alkohol til fester. Alkoholen

gjorde, at jeg følte en enorm ro i kroppen,

men jeg brugte den aldrig i forbindelse

med min udannelse, job eller min elitekarriere.

Jeg hungrede efter weekender og ferier,

hvor det blev legalt i mit sind at ”nyde” min

selvmedicinering. Derudover kan jeg også se,

at jeg har brugt mad til at dulme. Når man

overspiser eller for så vidt propper sig med

sukker/slik, blir’ man dejligt træt. Jeg søgte

hele tiden tilstanden af en indre ro og dermed

en livskvalitet, jeg ikke troede, var mulig. Som

alle andre mennesker rundt om på kloden,

er jeg overbevist om, at det som jeg hele

mit liv har følt som en normalitet (underforstået

uroen), også gjaldt for alle andre

mennesker.

Nederlag eller øjenåbner?

Jeg blev for ca. 5 år siden rigtig syg. Jeg faldt

om med angstanfald og følte jeg skulle dø.

Jeg kunne ikke trække vejret ordentligt og

lå bl.a. på ryggen med hovedet på en høj

hovedpude, når jeg skulle sove … og det var

bare så jeg kunne trække vejret. Jeg har været

igennem utroligt mange instanser, såsom

bl.a. psykologer, speciallæger, neurologer,

psykiatere, hypnotisører, udredning på kommunehospitalet

i Århus og Rigshospitalet, for

at søge svar på mine dengang både fysiske

- og psykiske lidelser. Jeg endte slutteligt det

sidste sted, man tror muligt, nemlig Psykiatrisk

hospital, fordi jeg nu var så hæmmet

af mine angstanfald, at jeg simpelthen var

bange for at dø. Det er ca. 4 år siden.

For mig var det dengang det største

nederlag. Men i dag var det nok den største

øjenåbner, for aldrig har jeg følt og forstået

disse mennesker, som må lade sig indlægge

af nød, før man selv med alle sine sanser ser

og fornemmer den smerte, de går rundt med.

Jeg blev udskrevet af overlægen 4 dage

efter. Hun mente, jeg aldrig skulle have været

indlagt, men derimod burde dyrke noget

meditation. Goddaw’ du! Jeg havde allerede

tidligere i mit forløb besøgt 3 af Danmarks

bedste hypnotisører, der sagde, at det var

absolut umuligt at hypnotisere mig, idet jeg

ikke var klar til at afgive kontrol, selvom der

ikke var noget, jeg hellere ville.

På min arbejdsplads sad jeg tilfældigvis for

ca. et halvt år siden overfor virksomhedens

psykolog. Vi snakkede frem og tilbage, og jeg

åbnede mig ift. min forhistorie. Hun fik mig

henvist til en rigtig kyndig psykiater, som

udredte mig og slet ikke var i tvivl om, at jeg

har ADHD. Hun fortalte mig, hun sjældent

havde mødt et menneske, der så tidligt i sit

liv ubevidst havde lavet så mange strategier

i sit liv for at kompensere og derved fungere

som andre mennesker. Jeg valgte at tage

imod medicin og kognitiv terapi.

At arbejde sig opad med små skridt

Efter at have brugt næsten halvdelen af sit liv

på at arbejde med mennesker med ADHD, er

det noget af en chokmelding at få at vide, at

man har selvsamme diagnose. Egentligt har

jeg altid vidst, at jeg havde visse egenskaber

23

tilfælles med de mennesker, jeg arbejder

med. Men jeg troede, at det var en umulighed

i og med, jeg altid har været god til at

organisere, strukturere og have styr på alting.

”Det kaldes strategier, for eget liv og derved

kompensering”, sagde psykiateren.

Når jeg i mit arbejde har besøgt familier,

sat struktur og organiseret institutioner eller

hjulpet unge med at tilrettelægge liv og dagligdag,

har jeg det hele oppe i mit hoved og

kan straks derefter tegne og fortælle. Derfor

har jeg stort set også altid haft pen og papir

på mig, når jeg har befundet mig på jobbet,

så jeg kan nedfælde, hvad jeg mener.

Jeg starter altid ud med at lave en cirkel

øverst på papiret, der eksempelvis kan

hedde ”en glad Peter” eller ”en glad familien

Hansen”. Hvis altså, det er en familie. Hvordan

kommer vi så derop? Jo, så starter man

allernederst på papiret og med små bitte

skridt/delmål, arbejder man sig op.

Jeg er ikke den store teoretiker, men

næsten 100 pct. autodidakt, når det kommer

til mine metoder i mit job. Man kan sige,

de i den grad er afprøvet i praksis, både

i de mange år jeg har arbejdet med

mennesker med ADHD, men også

gennem de nu 41 år, jeg har levet.

Medansvar for sund debat

om mennesker om ADHD

Jeg startede med at skrive

min livshistorie for et halvt

år siden. Det har været noget

af en rejse at gennemgå ens

hidtidige liv, med bl.a. mange

impulsive indfald om at rejse i flere

lande og ikke altid have den nødvendige

ro til at overveje, inden man handler. Nogle

ting havde nok været anderledes, hvis jeg

havde fået diagnosen noget før og deriblandt

både medicinen, der har været med til at

skabe ro i mit indre, men også de kognitive

redskaber, jeg bruger både i privat regi og i

mit arbejde. Medicin er dog aldrig nok og må

ikke stå alene, idet det er væsentlig med en

pædagogisk strategisk indsats også. Ethvert

menneske er unikt, ADHD eller ej, så bare

fordi man har diagnosen ADHD, er man ikke

ligesom alle andre med samme diagnose.

Jeg ønsker at tage et medansvar for, at

vi i samfundet får et forhold til - og en sund

debat om mennesker med ADHD. Jeg tror

ethvert menneske har behov for et andet

medmenneske, der tror på dem som den de

er, med de unikke egenskaber man har,

og dermed ikke bliver sat i en fordomsfuld

kasse på forhånd. Min

erfaring fortæller mig i mit

arbejde med de unge, at er du

et oprigtigt autentisk menneske

med et reelt ønske om

at lære dem at kende, så er muligheden for

udvikling og en bæredygtig relation tilstede.

Jeg sagde altid, før jeg fik min diagnose,

at mennesker med ADHD havde antennerne

ude 100 gange mere end ”almindelige mennesker”,

idet jeg altid fornemmede, de kunne

gennemskue bl.a. pædagogerne, hvis disse

ikke var trygge ved dem. Jeg kender det fra

mig selv. Jeg har bare aldrig skænket det en

tanke, at jeg selv skulle være et menneske

med ADHD.

I dag

I dag er Lotte lykkelig gift, har 2 delebørn og

fået sit første barn Frida for ca. et halvt år

siden. Lotte har ikke rørt spiritus i over 4 år,

og har intet behov for at røre det nogensinde

igen. Hun træner næsten hver dag og stoppet

sit madmisbrug.

Lotte har været leder i flere år for private

institutioner, familieplejer, støtte - og kontaktperson

og stifter af opholdsstedet Forcen

på Djursland. Men det er først nu, at hun

efter sin diagnose, har valgt at forfølge sin

drøm, nemlig at blive selvstændig konsulent

og vejleder. Hun føler, at hun med sine mange

års erfaring, kan bidrage til at børn, unge og

forældre med ADHD inde på livet, kan få en

støtte og hjælp, fra en fagperson, der kender

til tankegangen og den nødvendige struktur,

der er behov for, for at få styr på deres liv.

Derudover afholder hun også foredrag både

omkring sit liv, men også ift. faglige input og

historier/cases hun har oplevet i sit arbejde

med mennesker med ADHD.

Er man yderligere nysgerrig på hvem Lotte

Kaspersen er og hvad hun tilbyder som

støtte - og vejledningskonsulent og

foredragsholder, besøg da www.

lottekaspersen.dk

24


- en historisk side

Af Mary-Ann Kromann-Andersen,

Steno Museet, Århus Universitet

I et magasin på et museum, hvor meget

streng orden og på en anden måde streng

uorden går hånd i hånd, falder jeg nærmest

i bogstavelig forstand over bogen ”Sjæleligt

syge børn fra 1972”.

Jeg åbner bogen, der fortæller, at den gengiver

seks foredrag, der blev holdt i radioens

såkaldte søndagsuniversitet af professor i

børnepsykiatri Kai Tolstrup. Med bogen og

foredragene var der ikke tale om en komplet

afdækning af feltet børnepsykiatri - hverken

”i udstrækning eller dybde,” men om forskellige

temaer, bl.a. de såkaldt ”hjerneskadede”

børn. ”Børn med sådanne adfærdsforstyrrelser

ses ikke sjældent af børnepsykiaterne”,

siger Tolstrup.

Efter disse mere eller mindre tilfældige

opslag sætter jeg mig med bogen i hånden

på en stol i et hjørne af magasinet med en fornemmelse

af at være på sporet af mig selv og

mange andre i en tabt tid så at sige. Med det

hjerneskadede barn er der nemlig ikke tale

om ”åndssvaghed” og de særlige problemer,

som falder indenfor dette ”specialfelt”. Der

tænkes til gengæld på børn med en ”særlig

adfærd, der navnlig bliver fremtrædende

fra 3-4 års alderen”. ”Hjerneskade” og det

”hjerneskadede” barn er ved at blive optaget

i dagligsproget, som om det var en bestemt

psykiatrisk diagnose”, og også børnelæger og

psykologer og pædagoger benytter denne

terminologi, siger Tolstrup. En af hensigterne

med forelæsningen er derfor netop at gøre

op med ”dette upræcise udtryk.” De tilstande,

der skyldes en hjernebeskadigelse er mange

og uensartede (lammelser, krampeanfald

etc.). Nogle af de ”hjerneskadede” børn har

været ude for infektioner, iltmangel under

fødslen eller voldsomme hovedbeskadigelser

med deraf følgende konsekvenser for hjernens

funktion, men mange af de børn, man

kalder ”hjerneskadede” har ikke en beskadiget

hjerne. Derfor ønsker Tolstrup, at man i

stedet taler om det hyperkinetiske syndrom:

Ordet hjerneskade bør nemlig ikke bruges

som betegnelse for ”bestemte psykiske forandringer”.

Her bekræftes min fornemmelse.

Børn med den særlige hyperkinetiske adfærd

er nemlig (med et længere citat):

”urolige og omkringfarende – også meget

mere end selv denne aldersklasse plejer at

være – flygtige, har svært ved at koncentrere

sig. De er let afledelige, alt hvad der sker i omgivelserne

fanger deres opmærksomhed, men

kun for en kort stund. Det er som om de lever i

nye situationer fra sekund til sekund. Man kan

opnå en naturlig kontakt med dem, men kun i

et øjeblik, så er de optaget af noget andet. Til

andre tider kan de være klæbende, de har svært

ved at abstrahere, forstår kun en bogstavelig

forklaring, oplever altså konkret.

Samtidig er de ingenlunde dårligt begavede

i ordets sædvanlige betydning. De kan have

svært ved at skifte indstilling og opfattelse

fra en situation til en anden, sidder fast i de

samme tankebaner, måske længe efter at

de mennesker, de taler med, er langt inde i

et andet emne. Deres beskæftigelse kan, hvis

den ikke er springende og ukoncentreret, være

ensporet, de er optaget af nogle få handlingsog

beskæftigelses-mønstre”.

Også det ”hjerneskadede” barns ofte eksplosive

følelsesliv omtales:

25

”Det er nemlig forstemmende, at et 40 år

gammelt foredrag er fortaler for en hensigtsmæssig

og hensyntagende pædagogik,

der stadig i dag har trange kår.”

”Ofte har de svært ved at beherske deres følelser.

En ringe irritation eller ubetydelig modgang

kan udløse voldsom affekt, vrede eller

sorg. Deres affektudbrud har karakter af en

naturkatastrofe: vreden overmander dem og

behersker dem, og forløbet af deres vrede er ,

aluafhængigt af, hvad der har udløst vreden,

og hvordan omgivelserne reagerer. Bagefter

er de lettede, men kan selv indse, at de har

forløbet sig. Endelig bliver de meget let trætte”.

Også diskussionen om en diagnose er en

fordel, en ulempe eller underordnet diskuteredes

for 40 år siden, ifølge Tolstrup som

særlig vigtig, når man taler om det hyperkinetiske

barn:

”Nogle vil måske her indvende, at det vel kan

være underordnet om man har en diagnose,

altså en lægelig etiket, at hæfte på det psykisk

lidende barn. Det er det også, med mindre etiketten

er praktisk for lægens behandling eller

for andre, som skal tage særlige hensyn til barnet

f.eks. ved dets undervisning. Netop ved det

hyperkinetiske syndrom skal der tages særlige

behandlings-mæssige hensyn og iværksættes

særlige foranstaltninger ved undervisningen.

Erfaringen har vist, at disse børn trives bedst

ved ordnede forhold og regelmæssig livsførelse,

tålmodighed og fasthed”.

Hvilket alle børn måske nok gør, men for det

hyperkinetiske barn er det særligt vigtigt, for

dette barn tåler dårligere:

”udstrakt frihed, vide grænser for udfoldelsen

og stimulation til selvstændig aktivitet – alt

sammen pædagogiske goder, som det normale

barn gerne skulle nyde godt af.”

dervisning skal for en stor del være undervisningsformen

for et sådan barn:

”gerne (..) i et rum for sig, hvor der kun er få

ting, der kan aflede opmærksomheden fra

det aktuelle undervisningsemne (samme).”

”Omvendt kan man forestille sig, at det

samme barn i en almindelig skoleklasse med

mange børn, et mylder af aktivitet omkring sig

og kun få muligheder for at hvile, dårligt kan

holde opmærksomheden ved undervisningen

i tilstrækkelig grad, og derfor lærer for lidt.

Men værre er måske, at et barn, der får for

lidt ud af undervisningen, føler sig skuffet

og forsømt og derfor reagerer, måske med

vredesudbrud, drillerier eller anden asocial

opførsel. Og så er den onde cirkel i gang, idet

dårlige fagpræsentationer fremkalder asocial

udfoldelse og omvendt”.

Derfor er:

”Den pædagogiske indsats og den støttende

almenbehandling er den vigtigste forholdsregel

til hjælp for barnet, der lider af et hyperkinetisk

syndrom og dets familie”.

Den specifikke medicinske behandling af

det hyperkinetiske barn nævnes også i foredraget/bogen;

og det, som Tolstrup meget

sigende kalder en paradoksal virkning af de

såkaldte ”ferietabletter”:

I nogle få tilfælde kan medikamentel behandling

også bidrage til en bedring. Man har

anvendt de såkaldte ”centralstimulantia”,

alment stimulerende midler af den type

der populært kaldes ”ferietabletter”. Det

er en paradoksal virkning, idet disse stoffer

hos normale mennesker øger aktiviteten,

mens virkningen ved det hyperkinetiske

syndrom går i retning af det alment beroligende.

Barnet bliver mere opmærksomt og

Det hyperkinetiske barn skal, ifølge Tolstrup,

gå i en klasse med få elever, sådan at læreren

kan tage sig særligt af dette barn, det barn,

der let trættes og hyppigt skal have mulighed

for at hvile, og som man ikke bør stille

for store krav til i gruppeundervisning eller

i ”sociale præstationer.” Decideret eneunkoncentreret

og dermed roligere og mere

samlet, mindre hyperaktiv.

Men det vigtigste er pædagogikken.

Tolstrup ønsker som sagt ikke at tale om en

upræcis og uhensigtsmæssig ”hjerneskade”,

men mere hensigtsmæssigt om et hyperkinetisk

syndrom. (I dag eksisterer diagnosen

hyperkinetisk syndrom side om side med

ADHD eller som en art ADHD, hvor der er

særlig vægt på H (hyperaktivitet). ADHD har

som bekendt også gået under betegnelserne

DAMP og MBD for ”minimal brain damage/

dysfunction”).

Men foredraget synes stadig oplysende

og korrekt, men også forstemmende.

Det er nemlig forstemmende, at et 40 år

gammelt foredrag er fortaler for en hensigtsmæssig

og hensyntagende pædagogik,

der stadig i dag har trange kår.

En umulig tid.

Som forældre til en dreng med ADD

(anno 2012) undres (og harmes) jeg over

en mangeårig mangel på lydhørhed over

for gode pædagogiske tiltag overfor barnet

med ”hjerneskaden”, et hyperkinetisk

syndrom eller ADHD. Eller sagt på en anden

måde: Har lærere og pædagoger da slet ikke

lært noget de sidste 40 år? De pædagoger,

der kaldte min søn uopdragen, ubehagelig,

manipulerende og tyrannisk. Dette var blot

nogle af ordene. Han ville helt bestemt blive

ungdomskriminel, sagde de.

Jeg forestiller mig også med bogen i hånden,

at min mor kunne have hørt radio en

forblæst efterårssøndag i 1971 og at mange

ting ville have set anderledes ud, hvis hun

havde haft ro på sig til at sidde ned og høre

efter. Hvis hun havde været i stand til at se

sig selv og mig, hendes 6 års barn, i foredragets

lys.

26

Skal jeg fortælle, at

Af Charlotte Hjorth,

ADHD coach

Jeg bliver ofte spurgt om

man skal være åben og

fortælle andre, at man

har ADHD, eller om det er

bedst at lade være. Det

er et vigtigt spørgsmål,

der desværre ikke findes

noget entydigt svar på.

Det afhænger af den

konkrete situation og den

relation, man har til den,

man henvender sig til.

Vi ønsker alle at blive accepteret og respekteret

for, hvem vi er - uanset om vi har ADHD

eller ej. En ADHD-diagnose kan både være en

lettelse og en kilde til bekymringer og nye

spørgsmål. Hvad betyder det, hvem skal jeg

nævne det for, og hvordan skal jeg håndtere

det i forhold til familie, venner, kollegaer,

medstuderende og fagpersonale?

For mit eget vedkommende har jeg valgt

at være åben omkring min ADHD, både i

forhold til venner, familie og i forbindelse

med mit arbejde. Venner og familie har fuldt

ud accepteret mig. De sagde i sin tid ”for

os er du den Charlotte, vi altid har kendt

og som vi holder af”. Arbejdsmæssigt hører

jeg gang på gang, at min åbenhed omkring

min historie er med til at give håb. Mange

giver udtryk for, at de for første gang føler

sig rigtigt hørt og forstået, fordi de virkelig

mærker, at jeg ved, hvad det vil sige at have

ADHD. Dog har jeg også oplevet, at en enkelt

person talte nedsættende om min diagnose,

da vedkommende ikke mente, at jeg kunne

hjælpe andre med ADHD til at få struktur i

dagligdagen, når jeg selv havde diagnosen.

På samme måde tegnes der ofte et unuanceret

billede af ADHD i medierne og blandt

dele af befolkningen. Derfor kan det være

hensigtsmæssigt at overveje, hvem man

fortæller det til, så man ikke står tilbage med

en kedelig oplevelse, man helst ville have

været foruden. Dette er især en udfordring

for personer med ADHD, der netop ikke

altid formår at stoppe op og tænke over de

mulige konsekvenser af deres handlinger

og udtalelser.

Cases:

Studievejlederen som sparringspartner

En ung studerende havde meget fravær fra

studiet og var bagud med sine afleveringer.

Han var blevet truet med at blive smidt ud

af studiet og frataget sin SU. Det var derfor

nødvendigt, at han fortalte studievejlederen

om sin ADHD og gjorde opmærksom på, at

han netop var begyndt at arbejde med en

coach for at få hjælp til at få rettet op på

tingene. Studievejlederen var meget positiv

og udviste stor forståelse, så den studerende

uden problemer kunne fortsætte sit studie.

Stigmatisering trods imødekommenhed

Et forældrepar havde i forbindelse med deres

barns start på en ny skole haft møde med

den nye skolelærer og fortalt, at deres datter

havde ADHD og var i medicinsk behandling.

Læreren havde selv givet udtryk for, at hun

vidste en del om ADHD. På pigens første

skoledag blev hun sat i midten af klassen, så

alle kunne se hende, mens læreren fortalte de

andre børn, at pigen havde en hjerneskade.

Dette gjorde pigen meget ulykkelig, og hun

blev efterfølgende genstand for mobning fra

nogle af de andre elever.

Accept og fokus på barnets tarv

Til et forældremøde i en børnehave blev de

første 15 minutter brugt på at fortælle de

øvrige forældre om, at ét af børnene havde

fået diagnosen ADHD og forældrene derfor

havde valgt at flytte til et andet sted i landet,

hvor sønnen kunne få den bedste behandling.

Børnehavelederen fortalte kort om ADHD,

og drengens forældre besvarede spørgsmål

fra de øvrige forældre. Der blev derved skabt

større accept og forståelse for drengen, så

forældrene bedre kunne forklare deres egne

børn, hvorfor dette barn ikke altid gjorde,

som der blev sagt og skulle flytte. Det skabte

mere ro i tiden frem til flytningen.

Overskud til at være åben og sige fra

En kvinde havde været åben om sin diagnose,

da hun indgik i et nyt kæresteforhold,

fordi hun følte, at hun skulle være 100 %

ærlig overfor sin nye kæreste. Det viste sig

efter noget tid, at kæresten brugte enhver

tænkelig lejlighed til at nedgøre hende og

fortælle, hvor uduelig og mærkelig hun var,

når hun ikke gjorde tingene eller sagde det

han forventede. Det førte til et voldsomt

tillidsbrud med tab af selvværd og en begyndende

depression. Hun søgte hjælp fra en

coach til at erkende tingenes tilstand og

valgte at afbryde forholdet.

Mod til at bruge egne ADHD-erfaringer

En ung pædagogstuderende i en børnehave

havde observeret, at én af drengene udviste

tydelig ADHD-adfærd. Han fortalte det til

børnehavelederen og opfordrede hende til

at tage en snak med forældrene. Da dette

blev fejet af bordet, tog han selv initiativ til

at gøre det, da han afsluttede sin praktikperiode.

I samtalen med forældrene fortalte

han, at deres søns adfærd meget mindede

om hans egen adfærd som dreng med ADHD.

Han spurgte til adfærden derhjemme, som

bekræftede hans antagelser og luftede

muligheden for, at der kunne være tale om

ADHD. Han opfordrede dem til at læse om

ADHD og evt. søge at få sønnen udredt hos

en børnepsykiater. Forældrene tog det positivt

og var meget taknemmelige for hans

observationer, mod og åbenhed.

27

jeg har ADHD?

”Du er meget mere end din diagnose! Du har styrker og

talenter, der bare venter på at blive opdaget og brugt!”

Citat af Charlotte Hjorth

Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at

fortælle om sin diagnose?

Man kan vælge at være åben omkring sin

diagnose i særlige situationer som f.eks.

i forbindelse med studieskift, i forhold til

venner og familie samt ved sparring med

en tillidsmand/mentor på sin arbejdsplads,

hvis man er meget sikker på, at det vil blive

positivt modtaget.

Det kan virke rigtigt godt, hvis man har

gennemgået en positiv udviklingsproces

siden man fik diagnosen og kan fortælle om

de ting, man er blevet bedre til.

Hvornår bør man undlade at fortælle om

sin diagnose?

Hvis man er bekymret for, at det på nogen

måde vil blive brugt imod én.

ADHD er på mange måder ikke en accepteret

diagnose. Det kan føre til, at man kan blive

eller føle sig ekskluderet og stigmatiseret.

Der er risiko for, at andre vil begynde at

lægge mere mærke til det, man gør forkert

eller mindre godt, frem for det man gør rigtigt

og er virkelig god til.

Hvis man ikke ønsker at fortælle om sin

ADHD, hvad kan man så gøre?

Man kan i mange tilfælde undgå at fortælle

om sin ADHD ved i højere grad at gøre

opmærksom på, hvad man er god til og hvad

der kan være en hjælp i situationer, hvor man

har udfordringer.

Hvis man arbejder på kontor og har mange

skriveopgaver, kan man gøre chefen opmærksom

på, at man ønsker at yde en god indsats

og derfor bede om, at opgaverne bliver lagt i

prioriteret rækkefølge. Er man mest effektiv i

perioden mellem kl. 9.30 og 12, kan man gøre

opmærksom på, at det er et godt tidspunkt

at påtage sig opgaver af mere krævende

karakter. Mens man meget gerne vil have

mere rutineprægede opgaver i tiden efter

frokost, hvis man på det tidspunkt ikke har

så meget energi tilbage.

Som studerende kan man fortælle sin

lærer, at man ønsker at gennemføre faget

med en god karakter. Har man svært ved at

overskue større projektopgaver, kan man

bede læreren om hjælp til at dele opgaven op

i mindre delopgaver og jævnligt sikre sig, at

man fortsat er på rette spor. De fleste lærere

vil være positivt indstillet, da de vil opleve

den studerende som engageret.

Når man møder nye mennesker, kan man

kommentere noget, man har læst om ADHD

og lægge mærke til den andens reaktion og

kommentarer. Det giver et indblik i om, det

er en person, der udviser interesse, forståelse

og tolerance eller ikke.

Hvad kan man selv gøre?

ADHD er ikke en undskyldning, men en forklaring

på, at der er nogle ting, der kan være

særligt vanskelige! Derfor handler det om at

tage ansvar og selv gøre noget for at komme

til at fungere bedre, ved at lære sin ADHD

at kende og blive bevidst om sine styrker,

læringsstil og interesser. På den måde bliver

man bedre i stand til at agere mere hensigtsmæssigt

og kompensere for sine vanskeligheder,

give udtryk for sine ønsker/behov og

bede om hjælp eller uddelegere i forhold til

det, der ikke falder én så let.

Det kan være en god idé, evt. sammen

med en nær ven, et familiemedlem, en psykolog

eller coach, der har erfaring med ADHD,

at drøfte fordele og ulemper i forhold til

at fortælle det til de personer, man omgås

med privat, i skolen, på arbejdspladsen og

andre steder.

Min holdning er, at der ikke er nogen

grund til at være skamfuld over sin ADHD.

Dem, der får det at vide, skal have gjort sig

fortjent til det. Det vil sige, at de tidligere

har vist, at de er til at stole på. Ingen ønsker,

efter at have fortalt noget så personligt, at

finde ud af, at vedkommende har fortalt det

til andre bag ens ryg.

Charlotte Hjorth er uddannet ADHD

Coach i USA. Hun fik selv diagnosen

ADHD som 43-årig, er mor til en voksen

søn med ADHD og arbejder som

ADHD coach for teenagere, unge og

voksne med ADHD samt deres familier.

Derudover rådgiver hun fagfolk

samt afholder foredrag, kurser og

workshops.

Charlotte er aktiv med kampagnen

ADHD Awareness Week i Danmark

siden 2008, skriver om ADHD på sin

egen blog og er medforfatter til

bogen ”365 Ways to Succeed With

ADHD: A Full Year of Valuable Tips

and Strategies From the World’s Best

Coaches and Experts.”

Links:

www.adhd-coaching.dk

www.adhd-coach-charlotte.blogspot.

com

28

Online GPS

til psykisk sårbare

Af Lena Møller , Videncenter for handicap

og Socialpsykiatri

Unge med psykiske problemer savner overblik

over muligheder for hjælp. Det skal den

nye hjemmeside Ungekompasset.dk råde

bod på.

Det kan være svært at overskue verden,

når problemerne vokser en over hovedet.

Det kan være svært at få det sagt, og endnu

sværere at overskue, hvor og hvordan man

kan få hjælp.

For langt de fleste unge, der oplever psykiske

problemer, er der tale om en kortere

periode, hvis de vel at mærke får hjælp. Hvis

ikke, kan det i værste fald ende med en alvorlig

psykisk lidelse. Men hjælpen kan være

svær at finde for mange unge, der mangler

nem adgang til og overblik over deres

muligheder for hjælp.

Ungekompasset.dk hedder

Videnscenter for Handicap

og Socialpsykiatris

svar. Et hjælpesite –

eller en online GPS, der skal gøre det lettere

for unge selv at finde oplysninger og søge

hjælp. På ungekompasset.dk bliver oplysninger

samlet om alt lige fra behandlingstilbud,

støtte til uddannelse over fritidsaktiviteter,

caféer, klubber til støttegrupper, psykiatriske

skadestuer og lignende. Kort sagt samler

ungekompasset.dk relevant viden

for psykisk sårbare unge på ét

sted, så de unge nu slipper for at

søge rundt på forskellige sites og

google sig frem. Relevant viden, der

giver unge handlemuligheder for selv

at søge den hjælp, de har brug for - og på

et tidligere tidspunkt.

Et samarbejde

Hjemmesiden er blevet til i et tæt

samarbejde med Det Sociale

Netværk, som fremadrettet

skal drive og opdatere

hjemmesiden sammen med

videnscentret.

”Vores håb er, at ungekompasset.dk

vil gøre det nemmere at være

ung i Danmark. Dels ved at være et godt

redskab til at søge efter diverse tilbud.

Og dels ved at sætte fokus på det

naturlige i at være psykisk sårbar og

gøre det til noget, vi kan tale med

hinanden om,” lyder det fra formanden

for Det sociale Netværk, Poul Nyrup

Rasmussen.

Også en hjælp til fagfolk og

andre

Selv om hjemmesiden er målrettet

unge, så er der også meget

hjælp at hente for forældre,

pårørende, studievejledere, læger

og ikke mindst medarbejdere ude i

kommunerne. Ungekompasset.dk

kan være en hjælp i en travl hverdag

til hurtigt og enkelt at få overblik over, hvad

der er af tilbud og muligheder for psykisk

sårbare unge i den enkelte kommune eller i

29

Har du tjekket om dit tilbud er med i Ungekompassets database?

Hjælp os med at holde ungekompasset.dk opdateret! Har du et tilbud, du mener, bør være med

i vores database, så kontakt kommunikationsmedarbejder Lena Møller fra Videnscenter for

handicap og Socialpsykiatri, Socialstyrelsen på lmo@servicestyrelsen.dk

Du kan også downloade vores oplysningsformular på ungekompasset.dk og maile den til os.

nabokommunerne.

Hvad indeholder Ungekompasset.dk?

• En landsdækkende søgedatabase over tilbud

til unge med psykosociale problemer

• Akut hjælp – liste over psykiatriske skadestuer,

akuttilbud og telefon- og rådgivningslinjer

• Uddannelsesguide om støtte til uddannelse

og gode råd til at komme gennem

studiet

• Kend dine rettigheder – guide til rettigheder

og muligheder for hjælp til unge

med psykiske problemer

• Film og portræthistorier, hvor unge åbent

fortæller om psykiske problemer og om at

få hjælp

• Gode råd til hvordan man kan hjælpe og

tale med venner, der har problemer

• Faktaark om psykiske lidelser, alkohol, stofmisbrug

og mobning.

Ungekompasset er et samarbejde mellem

Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri,

Servicestyrelsen og Det Sociale Netværk, og

er udviklet for og med unge. Hjemmesiden

er finasieret af Socialministeriets 15M Pulje,

Knud Højgaards Fond, Jascha Fonden og Fonden

af 17.12.1981.

Unge deler deres erfaringer med psykiske

problemer på Ungekompasset

Ungekompasset indeholder en række små

film med unge, der åbent fortæller, hvordan

det er at leve med psykiske problemer, og

hvad det har betydet for dem at få hjælp. Ud

over film har de unge også fortalt hele deres

historie i et portræt. Læs her, hvad nogle af

de unge siger om, hvorfor de har sagt ja til

at være med i Ungekompasset.

Siri Noah Andreassen

Jeg har valgt at stå frem af forskellige årsager.

Blandt andet fordi hele det her emne

er så tabubelagt. Og det resulterer ofte i

berøringsangst, som desværre kan have de

konsekvenser, at rigtig mange lider i stilhed,

fordi de er bange for samfundets reaktioner.

Jeg synes virkelig det er trist, for der KAN

altså gøres noget!

Jeanette Behrndtz Thaudal Bay

Jeg har valgt at være med, fordi jeg synes,

det er meget vigtigt at unge og voksne ved,

at selvom man får en ’tung’ diagnose, så er

det ikke enden på ens liv. Der er en vej ud …

en vej frem.

Peter Larsen

Grunden til, at jeg er med i ungekompasset,

er for at få sat fokus på psykiatriområdet og

give den erfaring videre, som jeg har fået

gennem snart 7 år. Hvis jeg bare kan hjælpe

et menneske til at få det bedre, har jeg ikke

været igennem 6½-7 års sygdomsforløb

forgæves.

Jonas Halling Nielsen

Hvis andre kan få noget ud af at høre min

historie, og det måske hjælper dem. Så føler

jeg ikke, at alt det, jeg har været igennem,

har været helt spildt.

31

Er du jobsøgende?

Har du et handicap eller

en funktionsnedsættelse?

Og har du lyst til at komme et skridt

tættere på arbejdsmarkedet?

Kan du svare JA til disse tre spørgsmål, så er

Danske Handicaporganisationers tilbud om

inspirationsmøder måske det rette tilbud

til netop dig.

I marts måned afholder Danske Handicaporganisationer,

som led i kampagnen ”Søg

job - evner i fokus” inspirations-/motivationsmøder

for ledige med nedsat arbejdsevne i

Region Hovedstaden og Sjælland. På møderne

kan du få:

- inspiration til at se nye muligheder i forhold

til arbejdsmarkedet

- styr på egne kompetencer og præsentation

af disse over for arbejdsgiver

- mulighed for dialog med andre ledige med

handicap om erfaringer på arbejdsmarkedet

- inspiration til at profilere egne evner og

kompetencer før handicap og evt. begrænsninger

- gode råd fra en virksomhedsrepræsentant

- viden om mulighederne i lovgivningen

Konsulenter fra Marselisborg Praksisvidencenter

underviser på dagen. De giver professionel

rådgivning om, hvordan du kan

optimere din jobsøgning og komme tættere

på arbejdsmarkedet. Marselisborg er en konsulent-

og rådgivningsvirksomhed inden for

beskæftigelsesområdet.

Tid og sted for møderne

Der afholdes møder i fem udvalgte byer i

regionen. Møderne afholdes på følgende tid

og sted:

Slagelse:

Mandag den 5. marts og 26. marts

Holbæk:

Tirsdag den 6. marts og den 27. marts

Høje Taastrup:

Onsdag den 7. marts og den 28. marts

Guldborgssund:

Torsdag den 8. marts og den 29. marts

Rønne:

Fredag den 9. marts og den 30. marts

Det er gratis og frivilligt at deltage, og der

serveres frokost. For tilmelding og information

om tid og sted, besøg DH’s hjemmeside

www.vidensnetvaerket.dk/evnerifokus . Klik

ind på ’inspirationsmøder’ i toppen af siden

for at melde dig til.

Inspirationsmøderne er en del af kampagnen

Søg job – evner i fokus. Læs mere her:

www.evnerifokus.dk

DU KAN GODT HAVE ET FYSISK HANDICAP

OG SAMTIDIG LØFTE STORE OPGAVER

Det er nogle af budskaberne i kampagnen

Søg job – evner i fokus, som Danske Handicaporganisationer

er en af aktørerne bag.

Kampagnen løber frem til juni og har til formål

at få flere mennesker med handicap i

beskæftigelse. Budskabet er at fokusere på

evner og kompetencer frem for handicappets

begrænsninger.

Kampagnen retter sig ikke kun mod mennesker

med handicap. Den retter sig også

mod jobcentrene og mod virksomhederne.

Derfor er Beskæftigelsesministeriet, samt

Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar og

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar også

aktører i kampagnen.

Inspirationsmøde – en hjælp til at komme

videre i jobsøgningen

Et af initiativerne i kampagnen er afholdelse

af såkaldte inspirationsmøder rundt om i

landet, hvor ledige, som har en funktionsnedsættelse

og nedsat arbejdsevne, kan få sparring,

vejledning og inspiration til at komme

nærmere arbejdsmarkedet.

Det er Danske Handicaporganisationer,

som står for at afholde møderne. Der er allerede

afholdt en række møder i Region Nord

og Midt, og i januar afholdes der møder i

Region Syd. Den sidste møderunde finder

sted i fem udvalgte byer i Region Hovedstaden

og Sjælland i ugerne 10 og 13. Det

er gratis og frivilligt at deltage, og alle kan

deltage, uanset typen og omfanget af funktionsnedsættelsen.

Er inspirationsmødet for mig?

Lever du med en funktionsnedsættelse? Er

du ledig eller ønsker et jobskifte?

Er du i tvivl om dine muligheder på

arbejdsmarkedet? Føler du, at arbejdsmarkedet

er langt væk? Har du lyst til at blive

inspireret til at forbedre din jobsøgning? Kan

du svare ja til blot nogle af disse spørgsmål,

så er et inspirationsmøde måske lige det, der

kan hjælpe dig videre!

Citater fra tidligere deltagere:

”Jeg vil i hvert fald anbefale folk, som godt

kunne tænke sig at komme ud på arbejdsmarkedet

– enten igen eller måske for

første gang – at tilmelde sig kurset.”

”Jeg har fået en masse fornyet energi! Det

der med, at man hører, at det kan lade sig

gøre for andre, det er altså godt!”

”Kurset har givet mig det spark til at åbne

øjnene ud mod nye retninger, som jeg ikke

havde tænkt på før”.

Alle af Citat Brian Olesen,

mødedeltager i Aalborg

” Jeg fik svar på nogle lovmæssige spørgsmål

uden at blive målt og vejet, hvilket var

rart, og kursusholderen har en bred viden,

uden at det bliver til navle-kiggeri, hvilket jeg

fandt meget inspirerende.

Citat af Leah, 31 år, spastiker

Besøg kampagnens hjemmeside

og få mere viden

På hjemmesiden kan du læse mere om inspirationsmøderne

og tilmelde dig til møderne

i Region Hovedstaden og Sjælland. Men det

er også en hjemmeside, som er fyldt med

viden om handicap og beskæftigelse. Du kan

læse om dine muligheder i lovgivningen, om

andres erfaringer og succeshistorier, få tips

og værktøjer til at forbedre din jobsøgning

etc. etc.

www.vidensnetvaerket.dk/evnerifokus

Hotline for personer med handicap

Har du brug for sparring og rådgivning?

Danske Handicaporganisationer har en Hotline

for personer med handicap, som ønsker

inspiration, gode råd og vejledning ift. deres

jobsituation.

Man kan henvende sig telefonisk på 36

310 320 eller på email hotline@handicap.dk

Åbningstider: Mandag 9-12 . Tirsdag 9-12 .

Onsdag 13-16.30

LOKALAFDELINGER

33

Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger

Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i

dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.

REGION SYDDANMARK

SØNDERBORG

Formand: Brian Iversen

Langballe 38, 6400 Sønderborg, tlf. 28 91 14 82

E-mail: soenderborg@adhd.dk

Foredrag og generalforsamling

Torsdag den 1. marts 2012 kl.

19.00: Medlemsaften med foredrag af vores medlem Ulla.

Ulla fik som voksen stillet diagnosen ADHD. Dette skete i

umiddelbar forlængelse af, at hendes søn fik stillet samme

diagnose. Ulla fortæller bl.a. om, hvordan det er at være voksen

med ADHD, og om hvilke udfordringer man står overfor, når

flere medlemmer af én familie har ADHD.

Kort pause.

20.30: Generalforsamling efter vedtægterne.

Heldagsarrangement – Forstå dit barn bedre

Cand. Psyk. Hamid Farah Bakhsh arbejder på den psykiatriske afdeling

ved Brønderslev Sygehus og har sin egen psykologiske praksis ved

siden af. Han har desuden selv 2 børn med ADHD. Kurset vil omhandle

emner som anderledeshed, impulsivitet, hjernens funktioner, teenagerliv,

forældrenes afmagt el. lign. Det kommer til at foregå lørdag

den 19. maj 2012. Der vil komme nærmere om tidspunkt og sted,

men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Læs evt. mere om Hamid

ved at følge stien adhd.dk/Kurser/Oplægsholdere.

Netværkscafé

Forældre, pårørende og andre, der lever med eller har interesse for

ADHD, kan mødes og udveksle erfaringer, bekymringer og på anden

måde støtte hinanden.

Sidste tirsdag i hver måned fra kl. 19.00 til kl. 20.45 på Sundhedscentret,

Grundtvigs Allé 150, 6400 Sønderborg. Tilmelding til: Britt

Gram på mail: britt_gram@hotmail.com eller pr. sms til: 23 24 92 35.

Husk venligst at opgive navn og tlf.nr.

Vi arbejder løbende på at lave arrangementer:

• Professionelle foredrag

• Fortælleaftener, hvor almindelige mennesker holder foredrag om

deres oplevelser

• Medlemsaftener, hvor vi snakker om løst og fast

Tjek lokalafdeling Sønderborg på adhd.dk. Hvis du sender din mailadresse

til soenderborg@adhd.dk, kan vi også løbende sende dig

invitationer til vore arrangementer.

REGION SJÆLLAND

NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS

Formand: Pia Bakkegaard

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved,

tlf. 50 88 98 70

E-mail: nfs@adhd.dk

I skrivende stund er vi ved at planlægge foredrag med Lola Jensen

og generalforsamling. Det skal afholdes i Rønnede sidst i januar og vi

➠

LOKALAFDELINGER

35

håber, at få en bestyrelse, som dækker vores 3 kommuner. Som det er

nu, er det kun Næstved Kommune der er repræsenteret i bestyrelsen.

Vi vil desuden planlægge følgende foredrag i år:

Forår 2012:

Vi vil forsøge at få et bedsteforældrekursus op at stå. Desuden vil vi

kontakte Helle Overballe Mogensen som har skrevet bogen ”Børn

med særlige behov”. Helle har en hjemmeside: www.boernsvanskeligheder.dk

Vi påtænker også et foredrag for voksne med ADHD, enten forår

eller efterår.

Efterår 2012:

Vi vil holde et aftenkursus om Boardmaker metoden, som hjælper

børn i hverdagen. Vi har også haft kontakt med Larz Thielemann,

som kan fortælle om hjernen, neurologisk vækst og børns udvikling.

Via hjemmesiderne www.sundeborn.dk og www.hjernetips.dk

videreformidler Larz Thielemann både sin egen og andres historier,

gode råd, artikler og produkter, der kan understøtte arbejdet med

at skabe sundere børn. Om vi når det foredrag i år er uvist, men det

lyder spændende.

Husk, at cafemøderne på Farimagsvej 22 i Næstved er flyttet fra

onsdage til den 2. torsdag hver måned. Vi starter kl. 19 og alle er

velkomne. Datoerne i foråret er: 9. februar, 8. marts, 12. april, 10. maj

og 14. juni. Der vil altid være bestyrelsesmedlemmer til stede. I juli

er Futura ferielukket.

Hold øje med hjemmesiden eller tilmeld dig vores mail (nfs@adhd.

dk). Vi sender mail ud, når der er noget relevant.

Er du flyttet?

Husk at oplyse din nye adresse til ADHD-foreningen på tlf. 7021

5055 eller e-mail: bl@adhd.dk

Du kan også sende din flyttemeddelelse til:

ADHD-foreningen, Rugårdsvej 101, 5000 Odense C

REGION MIDTJYLLAND

MIDT-VESTJYLLAND

Formand: Susanne Raffnsøe Dall

Hedeskrænten 92, 8800 Viborg, tlf. 22 77 90 44

E-mail: vest@adhd.dk

ADHD-foreningen Midt-Vestjylland holder generalforsamling og

efterfølgende foredrag af Lotte Baun

Tid: den 25. februar - Kl. 14 til 17 - Sted: Aktivitetscenter Struer,

skolegade 5A, Struer. Vi håber, at rigtig mange af vores medlemmer

har tid og lyst til at deltage. Tilmelding på mail: vest@adhd.dk eller

telefon 22 77 90 44 senest den 20. februar. Lotte Baun gav sidste

år foredrag om den gode ansøgning og ligeledes hvordan man skal

forholde sig hvis man får et afslag på en ansøgning - en del af vores

medlemmer har ønsket at høre Lottes foredrag samt modtage hendes

materiale, det bliver der mulighed for denne dag - foredraget er en

gentagelse fra sidste år.

Vi sælger ADHD-smykkerne samt andet materiale denne dag, så husk

at medbringe kontanter, hvis der er noget som frister... Vi sælger

eksempelvis det nye armbånd fra Pilgrim til 50 kr.

Vi har netop afsluttet det sidste kursus i rækken hen over efteråret

og vinteren. Det betyder, at vi efter generalforsamling planlægger

den næste periode. I den forbindelse vil vi meget gerne høre fra dig,

hvis du har ideer/ønsker til temaer til nye foredrag og kurser.

Mange tak til Trish for den gode og inspirerende undervisning og

tak til at jer der mødte op til arrangementerne. Vi håber meget, at I

også vil møde op til de kommende arrangementer.

Vi har efterhånden mange netværksgrupper der mødes rundt om vi

vores område. Tjek vores hjemmeside for flere informationer og husk

at netop du også er meget velkommen til at møde og og dermed

møde andre mennesker der i deres hverdag har nogle af de samme

udfordringer som du.

LOKALAFDELINGER

37

REGION SYDDANMARK

SØNDERJYLLAND

Formand: Vibeke Jo Frank

Søndervej 17, 6270 Tønder, tlf. 29 70 40 32

E-mail: soenderjylland@adhd.dk

Indkaldelse til generalforsamling

Der afholdes generalforsamling i lokalafdeling Sønderjylland tirsdag

d. 28. feb. Kl. 19.00 på Fjordskolens lærerværelse, Posekærvej 8, 6200

Aabenraa. Dagsorden i.h.t. vedtægterne. Foreningen byder på lidt at

spise og drikke undervejs. Alle medlemmer af lokalafdelingen har fået

indkaldelse pr. brev. Mød op og gør din indflydelse gældende. Har

du lyst og overskud til at stille op til bestyrelsen, så er muligheden

der nu. Alle frivillige hænder er velkomne.

Arrangementer

Derudover har vi i foråret inviteret ADHD coach Anders Rønnau til

Sønderjylland en aften, hvor han vil holde et ”coachende foredrag”

for personer (18+) med ADHD. Nærmere detaljer er tilgået i det

udsendte medlemsbrev.

Netværksgrupper:

Formålet med grupperne er at man kan udveksle erfaringer, ”læsse

af”, møde andre i samme situation og møde forståelse. Der er kaffe

på kanden og kage på fadet. Det er åbne grupper, dvs. at man altid

kan møde op som ny. Grupperne kræver tilmelding. Det er ikke nødvendigt

at være medlem af foreningen til disse grupper.

Skærbæk: (forældre) Mødes sidste tirsdag hver måned kl. 19.00 i

Selvhjælp Sydvest i Skærbæk. Kontaktperson Helle Schäfer. 61 39

58 74 eller hlmm@bbsyd.dk

Aabenraa: (voksne med ADHD) Mødes i Aabenraa Selvhjælp. Skibbrogade

21. Kontaktperson Zabrina: 31 26 19 59 eller lejel@mail.dk

Haderslev: (voksne med ADHD): kontaktperson Lone Bech Hansen

på tlf 29 70 40 32.

Aabenraa (aftenklub for unge)

- Har du lyst til at mødes med andre unge?

- Har du ADHD/ASF?

- Er du mellem 12 og 17 år?

Så kom og vær med: sidste onsdag i hver måned fra kl. 19 til 21.30 i

Klubben Engen, Ladegårdsvej 17, Aabenraa.

Du kan spille forskellige boldspil, billard, brætspil, computer, samt

snakke og hygge. Du kan købe kage, sodavand og chips/popcorn.

Tilmelding til Hanne Bech på: hanbe@mail.dk eller tlf 2031 9956

Se i øvrigt mere sønderjysk lokalstof på hjemmesiden www.adhd.

dk eller bliv medlem af facebookgruppen ”ADHD Sønderjylland”. Har

du spørgsmål kan du skrive til bestyrelsen via hjemmesiden eller

facebookgruppen.

Venlig hilsen Bestyrelsen i lokalafd. Sønderjylland

REGION NORDJYLLAND

NORDJYLLAND

Formand: Ulla Henriksen

Pilevænget 9, 9362 Gandrup

E-mail: nord@adhd.dk

Telefonisk kontakt: Rikke Nørbalk, tlf. 22 18 00 55

Så har vi i nord også haft generalforsamling og dermed er vi blevet en

ny bestyrelse, som vi glæder os til at få sat ind i tingene og fortsætte

vores aktiviteter sammen med, velkommen alle sammen.

Sammensætningen kan i se på vores hjemmeside www.adhd.dk

Vi er i februar i gang med at opstarte nye forældre grupper rundt

om i regionen, du kan på hjemmesiden se hvor og hvornår. Hvis du

ikke har en gruppe i nærheden af dig, og ved der er brug for det, så

send en mail til os på nord@adhd.dk så finder vi en løsning.

Den 3/3 er der foredrag om ”Hvad er din ret” for Voksne med ADHD

o/18 år, der er få pladser tilbage så send os en mail, hvis du kunne

➠

LOKALAFDELINGER

39

bruge lidt hjælp til at finde vej gennem alle kommunens §’er. Foredraget

er i Aalborg.

Den 4/3 er der foredrag om ”Hvad er din ret” for forældre der har

børn med ADHD u/18 år. Der er også nogle ledige pladser, så send

os en mail, hvis det har din interesse. Foredraget er i Brønderslev.

HUSK når du tilmelder dig et kursus, er tilmeldingen bindende når

vi har mindre end 3 dage til kurset/foredraget, da vi ikke kan melde

forplejning og div. fra på det tidspunkt.

Den 14.-15. april har vi vores årlige familieweekend, og der er tilmeldingen,

som altid efter først til mølle princippet, så tøv ikke for længe.

Til maj kommer der pårørende kursus og bedsteforældrekursus, så

vær allerede nu opmærksom på den 12/5 med et STORT X, indbydelser

bliver sendt ud inden længe.

Vi vil gerne igen, opfordre vores medlemmer, som ikke allerede har

afleveret jeres mail adresse, om at gå ind på vores hjemmeside, og

melde jer til. Jo flere mailadresser vi får, jo større chance får vi for

at kan sende indbydelser ud til jer den vej, og derved spare pt. 5000

kr pr. udsending, som vi så kan brug til flere aktiviteter til jer. Og

samtidig sikre at flere af jer også får indbydelserne fra os, da rigtig

mange kommer retur med posten, eller slet ikke komme frem, og

så spare vi også på nogle træer.

Mange hilsner

Bestyrelsen i Nord

Lokalafdeling Storkøbenhavn holder GF den 7. marts 2012 18:30 -

20:30 i Valby Kulturhus.

Vi har Café aften hver onsdag 18:30 - 21:00 i Valby Kulturhus

hvor Kristina er god til at hygge og til at snakke om godt og ondt.

Vores foredrag og kurser i 2012:

Inklusion 15/3/2012

Misbrug 30/9/2012

Bedsteforældrekursus 28/1/2012

Fædrekursus 4/2/2012

Overvejelser ved medicinering 25/2/2012

Kvinder og ADHD 24/3/2012

Støttemuligheder for børn 21/4/2012

Samarbejdsbaseret problemløsning 19/5/2012

Mestringsstrategier for unge under 25 16/6/2012

Overvejelser ved medicinering 15/9/2012

REGION HOVEDSTADEN

STORKØBENHAVN

Formand: Ann-Beth Astrup

Valdemarsgade 18, 1. th., 1665 København V

Tlf. 33 21 61 40

E-mail: storkbh@adhd.dk

Email kursusafdelingen på skkursus@adhd.dk

For yderligere info. kontakt til Storkøbenhavn: 61 313 567, www.

adhdstorkbh.dk, info@adhdstorkbh.dk, FB : ADHD Foreningen Storkøbenhavn.

REGION HOVEDSTADEN

NORDSJÆLLAND

Formand: Erik Jørgensen

Kulhusvej 53, 3630 Jægerspris, tlf. 25 44 64 12

E-mail: nordsjaelland@adhd.dk

Vi har følgende arrangementer i foråret:

5. februar: Bowling.

7. marts: Opstart af grupper

21. og 22. april: Jenny Bohr samarbejdsbaseret problemløsning

21. maj: Kursus for forældre til nydiagnosticerede

4. juni: Kursus for forældre til nydiagnosticerede

Detailoplysninger kan ses på vores hjemmeside om de enkelte

arrangementer

Bestyrelsen i lokalafdeling Nordsjælland har følgende sammensætning:

Formand: Erik Jørgensen. Adresse: Kulhusvej 53, Jægerspris. Email:

nordsjaelland(at)adhd.dk

Bestyrelsesmedlemmer: Dorthe Nielsen (Dorthe@HDnordsjaelland@

gmail.com), Erik Frederiksen, Farum (Kasserer), Michelle Mathiasen,

Nivå, Yvonne Fog, Græsted, Lotte Marcher, Allerød , Abelone Hyrde,

Hørsholm, Chalotte Jespersen, Farum, Hanne Westh Nicolajsen,

Allerød, Pia Amholt Heidner, Smørum.

Mobiltelefon til lokalafdelingen er: 52 99 29 02. Lokale medlemsblad:

Liselotte Grelck Nielsen.

Vore faste arrangementer er:

Cafe for voksne med ADHD. ADHD foreningen Nordsjælland har

startet cafe for voksne med ADHD. Formålet er at skabe et frirum

til at snakke med ligestillede og derigennem at yde og finde støtte

til de forskellige udfordringer, der opleves i hverdagen. I Cafeen vil

der først være et oplæg og en styret snak om dagens emne, senere

er der fri cafe med kaffe/te/småkager.

Kl.19-20 - oplæg og styret snak om dagens emne

Kl. 20-21.30 - fri cafe. Meningen er, at der kommer en professionel, der

styrer snakken den første time. Desuden vil en fra ADHD-foreningens

bestyrelse være til stede under hele arrangementet.

Tidspunkt: kl. 19-21.30 den første torsdag i hver måned. Hvor: Frivilligcenter

Hillerød, Kulturværkstedet, Fredensvej 12c, 3400 Hillerød.

Hvem: Voksne med ADHD (over 18 år), der er medlem af ADHD foreningen.

Tilmelding: Ingen du skal bare møde op. Pris: Det er gratis

Ikke-medlemmer er velkomne til at kigge forbi en enkelt gang uden at

være indmeldt. Vel mødt!

Pårørende café: Som noget nyt starter ADHD-foreningen Nordsjælland

i efteråret også en Café for familie, partnere og venner til unge

og voksne med ADHD. De er ofte mere ramt, end man lige får øje

på og formålet er derfor at skabe et fristed for spørgsmål og snak

mellem pårørende. Der vil blive serveret kaffe/te og kage. Caféen

afholdes den sidste tirsdag i hver anden måned.

Hvem: Familie, partnere og venner til unge og voksne med ADHD.

Dato: Sidste tirsdag i ulige måneder (sept, nov, jan, etc). Sted: Frivilligcenter

Hillerød, Kulturværkstedet, Fredensvej 12c, 3400 Hillerød.

Tid: kl.19-21.30. Tilmelding: Ingen, du skal bare møde op. Pris: Gratis

Vi opfordrer til at gå ind på hjemmesiden for Nordsjælland http://

LOKALAFDELINGER

41

adhd.dk/lokalafdelinger/nordsjaelland.html for mere detaljeret information

om lokale arrangementer

Med venlig hilsen

Erik - formand for ADHD foreningen Nordsjælland

Oplysninger om alle vores aktiviteter kan findes på www.adhd.dk under

lokalforeninger - Nordsjælland.

Foråret 2012

Generalforsamling 2012 og to sideløbende foredrag

A) foredrag om voksne m/ADHD, B) foredrag om børn m/ADHD.

For alle medlemmer. Søndag d. 4. marts 2012, kl. 9.30 – 17.00. Hvor:

Auditoriet, Psykiatrisk hospital, Risskov.

Voksne kvinder med ADHD

For piger over 18 år med ADHD (gerne med ledsager). Kursusholder:

Trish Nymark. Lørdag d. 14/4 2012, kl. 9.30 – 12.30. Hvor: Auditoriet,

Psykiatrisk hospital, Risskov.

Unge piger med ADHD

For unge piger 12-18 år med ADHD (gerne med ledsager). Kursusholder:

Trish Nymark. Lørdag d. 14/4 2012, kl. 14 – 17. Hvor: Auditoriet,

Psykiatrisk hospital, Risskov.

Efteråret 2012

Familie bowling - sept. 2012

Basisviden for bedsteforældre og andre pårørende.

Forældregruppen i Århus

Mette Krag Jensen tlf. 86 22 89 12 eller Else Hedegaard tlf. 86 15 73 80.

Sted: De 9´s lokaler på Psykiatrisk Hospital, Indgang 65, Skovagervej

2, 8240 Risskov. Forældregruppen henvender sig til forældre til børn/

unge/voksne med ADHD. Vi håber, at se nye som gamle forældre – så

vel mødt! Der serveres kaffe og lidt mundgodt. Mødes på følgende

datoer fra kl. 19.30 - 21.30: Tirsdag den 25. oktober (flyttet pga.

efterårsferie) og tirsdag den 15. november.

Forældregruppen for Randers og omegn

Lene M. Kjærsgaard, tlf. 8645 2350. Mail: TKLK@mail.dk. Vi leder efter

nye lokaler ring og hør nærmere til Lene M. Kjærsgaard, tlf. 8645 2350.

Forældregruppen for Odder og omegn

Dorthe Lykke tlf. 8655 0860 / d.lykke@mail.dk.

REGION MIDTJYLLAND

MIDT-ØSTJYLLAND

Formand: Gitte Laugesen

Rådmandsvej 24, 8700 Horsens, tlf. 26 90 50 73

E-mail: aarhus@adhd.dk

Telefontid

Lokalforeningens telefon er åben hver tirsdag i tidsrummet 19.-21.

Forældregruppen i Horsens og omegn

Ulla Lysdal, tlf. 28 73 07 65. Vi mødes hver den 3. torsdag i måneden

fra kl. 19.00 - 21.00 i Sund by butikken, Åboulevarden 52, Horsens. Vi

forsøger at lave en gruppe for pårørende til ADHD ramte i Horsens

Kommune. Kontakten rettes til Camilla i Sund by Horsens: tlf. 7629

3675 eller mobil 2511 9393. Træffetid tirsdag kl. 8–9. Torsdag kl.

8–9 og 18–19.

Forældregruppen i Hovedgård

Jeanette Nielsen, tlf. 75 66 24 07 / mobil: 28 29 24 00 / e-mail: 8732@

privat.dk. Mødes i: Hvid fløjs møde lokale, Hovedgård Skole.

Caféaftener for voksne med ADHD i Horsens

Afholdes sidste torsdag i hver måned. Formålet er at skabe et sted

og forum, hvor voksne med ADHD kan mødes med ligestillede under

uformelle forhold. Der er mulighed for at købe kaffe og te. Sodavand

kan medbringes. Hvor: Alle Caféaftener afholdes i Sund By Butikken,

Nørretorv, 8700 Horsens. Hvornår: Alle Caféaftener afholdes kl. 19.00

og huset efterlades senest kl. 22.00. Hvad koster det: Caféaftener er

gratis, bortset fra egen fortæring. Caféaftener kræver ingen tilmelding.

Kom som du er!

Mange hilsner - ADHD Horsens (frivilligt netværk af voksne).

Voksne med ADHD i Århus

Vi er et netværk af voksne med ADHD, der mødes i Århus og omegn

til uformel hygge og samvær med ligesindede hvor forskellige emner

drøftes efter behov. Vi kan kontaktes af andre voksne med ADHD

via: http://www.igroups.dk/groups/group.aspx?group_id=19603. Følg

anvisningen på siden.

Alternativ kan formanden kontaktes.

Voksengruppe i Randers

Vi mødes følgende dage: Torsdag i ulige uger kl. 16-18. Torsdag i

lige uger kl. 18-20. Frivillig Værket Randers, Vestervold 4, 3 sal, 8900

Randers C. Telefon tid onsdag 18-20. Tlf. 5093 5612.

Mvh Lene M. kjærsgaard

REGION SYDDANMARK

FYN

Formand: Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4, 5250 Odense SV, tlf. 66 13 28 69

E-mail: fyn@adhd.dk

Arrangementer i 2012

Marts 11 Generalforsamling.

Davinde Forsamlingshus

Vandmøllevej 12

5220 Odense SØ

Invitation følger.

August

Sommertur

Invitation følger.

September Foredrag for Forældre til piger med ADHD ved

Trish Nymark

Invitation følger

Oktober

Foredrag for Piger i alderen 14 – 18 år og en

voksen ved Trish Nymark

Invitation følger.

November Bowling

Invitation følger.

➠

43

GENERALFORSAMLING ADHD-FYN lørdag den 10. marts 2012

Kom og vær med til at sætte præg på en forening i god udvikling!

Før generalforsamlingen fortæller jobkonsulent Inge Sørensen fra

Handicapvidencenter om den nye kompensationslovgivning samt

om hvilke muligheder unge og voksne med ADHD har for at få hjælp

og støtte til uddannelse og job.

Sted: Davinde Forsamlingshus, Vandmøllevej 12, 5220 Odense SØ.

Tid: kl. 9.00 – ?

Dagens program:

Kl. 9.00–9.30 Kaffe og rundstykker

Kl. 9.30–10.30

Oplæg fra Inge Sørensen, se præsentation næste

side.

Kl. 10.30–12.30 Spørgsmål til Inge Sørensen

Kl. 12.30–13.30 Frokost

Foreningen er vært ved en let anretning og 1 øl eller 1 vand.

Kl. 13:30 – ? Generalforsamling

Sidste tilmelding: senest den 25. februar 2012.

Husk dokumentation for medlemsskab.

REGION SJÆLLAND

ØSTSJÆLLAND

Formand: Jannie Nyholm

Hjortevænget 14, 4070 Kr. Hyllinge, tlf.. 40 54 34 56

E-mail: oestsjælland@adhd.dk

ADHD - hvordan undgår jeg mit barn bliver ”det dårlige selskab”?

Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 – 21.30.

Solrød Aktivitetscenter, Solrød Strand 85, 2680 Solrød Strand.

Da ADHD har en relativt stor plads blandt unge med misbrug har det

været naturligt at få særlig viden indenfor dette neuropsykiatriske

handicap. Aftenens oplægsholder Mie Bonde er speciallæge i børneog

ungdomspsykiatri. Mie Bonde har igennem en årrække arbejdet

med misbrug og psykiatri hos børn og unge i alderen fra 13 - 25 år

på Stofrådgivningen i København.

Mie Bonde arbejder med ADHD og forebyggelse af misbrug samt

misbrugsbehandling og det at få et liv til at fungere på mange måder.

Hun møder i sin praksis mange familier, der også har ADHD i deres

hverdag og hvor bekymringen for misbrug også er til stede - både

i forhold til den medicin der anvendes til behandling af ADHD og i

forhold til at forebygge, at et misbrug opstår.

Arrangementet er for alle interesserede.

Pris: medlemmer 50,00 kr. - gæster 100,00 kr.

Tilmelding senest den 13. marts 2012 til Jannie Nyholm, tlf. 4054 3456.

Familiedag i Boserup Skov

Lørdag den 3. marts 2012 kl. 10.00.

P-pladsen ved Boserupskolerne, Boserupvej 100, 4000 Roskilde.

Vi mødes på parkeringspladsen og følger aktivitetsstien ”Midgårdsormen”

gennem skoven. Tag hele familien og vennerne med.

Barnevogne m.m. følger en anden sti uden forhindringer. Vi slutter

af med underholdning og overraskelser samt lidt godt til ganen,

derfor er tilmelding nødvendig senest den 29. februar.

Arrangementet er gratis. Tilmelding til:

Jannie Nyholm, tlf. 4054 3456 eller Helgi Andersen, tlf. 4818 3616.

Kunne du tænke dig at skrive

en artikel til ADHD-bladet?

Vi er altid åbne for indlæg fra medlemmer, fagfolk,

behandlere m.m., så hvis du mener, du går

rundt med en god historie, oplysning eller artikel,

skal du ikke holde dig tilbage. Skriv løs og send dit

oplæg til redaktør Mads Peder Nordbo via mpn@

adhd.dk

Alle indsendte artikler bliver læst, men det er ikke

sikkert alle kommer i bladet.

Dit indlæg skal naturligvis handle om ADHD, men

om det er om en person, institution, forskning

eller noget helt fjerde styrer du selv.

Som udgangspunkt beregner vi 3.300 tegn inklusiv

mellemrum til en side og 6.600 til to sider, men

om det bliver lidt mere eller mindre kommer sig

ikke så nøje. Vi foretrækker, at der ud over teksten

laves en faktaboks, hvor faktuel information om

emnet er sat let overskueligt op. Derudover vil vi

gerne have et par foto eller noget grafik, der passer

til det, du har skrevet om.

Deadlines for indsendelse af materiale til de

næste fem medlemsblade i 2012 er:

16/3, 11/5, 31/7, 11/9 og 6/11.

L O K A L A F D E L I N G E R

REGION HOVEDSTADEN

Bornholm

Formand Jette Heiner-Larsen

Borgm. Nielsensvej 88

3700 Rønne

Tlf. 3032 7045

bornholm@adhd.dk

Nordsjælland

Formand Erik Jørgensen

Kulhusvej 53

3630 Jægerspris

Tlf. 5299 2902

nordsjaelland@adhd.dk

Storkøbenhavn

Formand Christian Kirkemo

Langesøvej 18

2770 Kastrup

Tlf. 6131 3567

storkbh@adhd.dk

REGION SJÆLLAND

Lolland, Guldborgsund

og Vordingborg

Formand Jens Dybdahl

Kærstrupvej 1

4960 Holeby

Tlf. 6017 9454

lgv@adhd.dk

Næstved, Fakse og Stevns

Formand Pia Bakkegaard

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk

4700 Næstved

Tlf. 5088 9870

nfs@adhd.dk

Vestsjælland

Formand Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5

4560 Vig

lokal@adhd-vestsj.dk

Østsjælland

Formand Jannie Nyholm

Hjortevænget 14

4070 Kr. Hyllinge

Tlf.: 4054 3456

oestsjaelland@adhd.dk

REGION SYDDANMARK

Fyn

Formand Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4

5250 Odense SV

Tlf. 6613 2869

fyn@adhd.dk

Sydjylland

Formand Jens Peter Ravn

Risbøge 18

6640 Lunderskov

Tlf. 2620 3081

sydjylland@adhd.dk

Sønderborg

Formand Brian Iversen

Langballe 38

6400 Sønderborg

Tlf. 2891 1482

soenderborg@adhd.dk

Sønderjylland

Formand Vibeke Jo Frank

Søndervej 17

6270 Tønder

Tlf. 2970 4032

soenderjylland@adhd.dk

REGION MIDTJYLLAND

Midt-Vestjylland

Formand Susanne Raffnsøe Dall

Hedeskrænten 92

8800 Viborg

Tlf. 22 77 90 44

vest@adhd.dk

Midt-Østjylland

Formand Gitte Laugesen

Rådmandsvej 24

8700 Horsens

Tlf. 2690 5073

aarhus@adhd.dk

REGION NORDJYLLAND

Nordjylland

Formand Ulla Henriksen

Pilevænget 9

9362 Gandrup

nord@adhd.dk

Telefonisk kontakt: Rikke Nørbalk

Tlf. 2218 0055


hovedbestyrelse

Jette Myglegaard

Jan Høj Sørensen

Rikke Vingaard Nørbalk

Jan Have Odgaard

Lone Storm

Kirsten Sjelborg Hansen

Erik Jørgensen

Anne Marie Geisler Andersen

Knud Aarup

Kira West

Niels Hass

Susanne Raffnsøe Dall

Jens Peter Ravn

Erik Frederiksen


formandskab

Formand Jette Myglegaard

Næstformand Jan Høj Sørensen

ADHD-bladet nr. 1, 2012 - ADHD: Foreningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?