DANSK PELSDYRAVLERFORENING ⁄ KOPENHAGEN FUR 2011

pelsdyrafgiftsfonden.dk

DANSK PELSDYRAVLERFORENING ⁄ KOPENHAGEN FUR 2011

DANSK PELSDYRAVLERFORENING

KOPENHAGEN FUR

2011

ANNUAL REPORT


INDHOLD

Velkommen til vores verden! — 5

Dansk pels er i høj kurs — 8

Kinesisk storappetit på luksus og pels — 15

Kopenhagen Fur i Kina — 16

Opstart, vækst og modning — 18

Pels, mode og smykker viser innovationsvejen — 20

OH! by Kopenhagen Fur — 22

Internationalt talent fik chancen på den københavnske modeuge — 25

Den Gyldne Pelsnål 2011 — 26

Dyrevelfærden på danske minkfarme — 30

99,9 pct. af de kontrollerede mink var i topform — 34

Tjek på farmen — 36

Fremtid som minkavler — 38


Regnskab 2010/2011 — 43

Bestyrelse og direktion — 55

Kopenhagen Furs chefgruppe — 56

Organisation og tillidsvalgte — 57

English summary — 60


KOPENHAGEN FUR

Side 4


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 5

VELKOMMEN

TIL VORES VERDEN!

I en global verden er alt på spil hele tiden. Nye digitale

teknologier kan gøre gamle produkter overflødige,

og det, virksomhederne var specialister i før,

kan måske ikke stå alene nu. Det betyder, at moderne

globale virksomheder må samarbejde for at skabe

værdi, og det betyder igen, at virksomhederne må

dele ud af deres viden for at forny den og udvikle den.

Værdigrundlaget i Dansk Pelsdyravlerforening/

Kopenhagen Fur har altid været at søge efter styrken

i fællesskabet. De enkelte pelsdyravlere, som

i fællesskab er lige medejere af andelsvirksomheden,

deler deres viden og erfaringer med hinanden,

for eksempel i det højt specialiserede avlsarbejde,

samtidig med at den fælles virksomhed kan levere

stordriftsfordelene. Derfor er de værdier, som danske

pelsdyravlere altid har dyrket i deres individuelle

virksomheder, nemlig samarbejde og transparens,

de samme værdier som den fælles virksomhed

navigerer efter i 2012, hvor hele værdikæden er

inddraget.

De transparente fællesskaber er et anliggende

for alle dele af Kopenhagen Furs værdikæde. Vi

underviser pelsfabrikanter og pelsdetailhandlere i

forretningsledelse og branding, og vi forærer dem

avancerede teknikker til pelsbearbejdning. Hvert år

er Kopenhagen Fur medunderviser på mellem 10 og

15 af verdens absolut førende designuniversiteter,

og hvert år skaber virksomhedens kreative hus,

Kopenhagen Studio, nye designtendenser i samarbejde

med verdens toneangivende modehuse. I år

indleder vi også et omfattende samarbejde med den

danske guldsmedebranche og den danske modebranche,

hvor videndeling og åbenhed bliver det fælles

omdrejningspunkt. Vi giver vores viden væk, fordi

den viden i samspil med andres viden skaber noget

nyt og bedre, end det vi kan præstere alene – det er

styrken i fællesskabet.

Fællesskabets bedste er også fremherskende i

Kopenhagen Furs auktionssal, hvor verdensmarkedsprisen

på minkskind bestemmes. Vores gennemsigtige

prispolitik behandler alle auktionskunder ens,

og derfor er verdensmarkedsprisen på minkskind

et ærligt udtryk for udbuddet og efterspørgslen. Og

på de danske pelsdyrfarme tager vi hvert år mod

tusindevis af gæster, både forskere og studerende,

som vi samarbejder med, og helt almindelige

mennesker, som bare har lyst til at se og opleve

minkproduktionen.

Åbenhed er en forudsætning for et succesfuldt

fællesskab, og fællesskab er den grundlæggende

årsag til Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforenings

succes.

Tage Pedersen

Formand for Dansk Pelsdyravlerforening/

Kopenhagen Fur


KOPENHAGEN FUR

Side 6


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 7

JOKEREN I FRONT FOR KOPENHAGEN FUR

En perlerække af danske kulturpersonligheder har været

frontfigurer for Kopenhagen Fur. I vinteren 2011/12

var det rap-ikonet Jokeren, som blev valgt. Det er første

gang, at Kopenhagen Fur bruger en mandlig model, og

det overraskende valg var kulminationen på Kopenhagen

Furs ønske om at se pels fra et mandligt perspektiv. De

markante billeder er derfor skudt med Jokerens hjemmebane

- de københavnske brokvarterer - som kulisse, og viser

dansk raps førstemand i topform som pelsklædt urban

cowboy i nærkontakt med smukke kvinder. Tøj og tilbehør

har Jokeren været med til at udvikle i samarbejde med

designeren Camilla Stærk. Andre frontfigurer har været

Iben Hjejle, Aura, Suzanne Brøgger, Caroline Henderson,

Malene Schwartz og Mia Lyhne.


KOPENHAGEN FUR

Side 8

DANSK PELS ER I

HØJ KURS

Danmark har adskillige styrkepunkter i den globale

økonomi. Et af dem er minkskind, som er et godt eksempel

på et dansk upmarket-produkt. Danske minkskind

har en så høj kvalitet, at de sælges til priser,

der ligger 30 pct. over minkskind fra andre lande.

Dette er udgangspunktet for den styrkeposition,

Danmark har som verdens største minkproducent og

globalt centrum for den internationale pelshandel.

Pelsbranchen oplever i disse år stor fremgang.

Efterspørgslen på pels er massiv fra Kina,

men også de traditionelle markeder som Rusland,

Europa og Nordamerika har appetit på pelsværk.

Modetendenser, kolde vintre og fortsat høj økonomisk

vækst i Kina er årsagerne til pelsvæksten.

For Kopenhagen Fur har det betydet, at sæsonen

2010/11 bød på en række rekorder i forhold til priser

og omsætning. Dermed fortsatte tendenserne fra

2009/10, som også var en rekordernes salgssæson.

Salgssæsonen begyndte med december-auktionen

2010 med et udbud på 1,5 mio. minkskind.

December-auktionen er ofte præget af en vis forsigtighed,

fordi det på dette tidspunkt endnu ikke

er klart, hvordan detailsæsonen udvikler sig. Dette

var også tilfældet i december 2010, hvor minkpriserne

fik en lille justering i nedadgående retning.

Forholdsvist varmt vejr på hovedmarkederne

gav en langsommere omsætning i detailleddet.

Prisniveauet var fortsat højt.

To måneder efter var billedet vendt. På februarauktionen

blev nye højder nået i Kopenhagen Furs

historie med en prisstigning på 11 pct. og en gennemsnitspris

på 384 kr. for samtlige minkskind.

De danske skind indbragte en gennemsnitspris på

401 kr. Antallet af kunder var rekordhøjt på 500, og

auktionssalen var proppet.

En bidende kold vinter på den nordlige halvkugle

havde for alvor sat gang i pelssalget i detailleddet.

Pels er som bekendt et suverænt materiale

til vinterbeklædning. Internationale pelsmesser i

Beijing, Hongkong, Milano og Montreal havde alle

høje besøgstal og god afsætning af færdigvarer til

levering til detailsæsonen 2011/12.

Dette kunne aflæses på Kopenhagen Furs aprilauktion,

hvor auktionsomsætningen nåede et historisk

resultat på over 2 milliarder kr. Over 600

kunder tog del i budgivningen, og de godt 5 mio.

udbudte skind fik hurtigt nye ejere.

På juni-auktionen fortsatte tendensen med stor

efterspørgsel og stigende priser. Hele 8 pct. steg

den gennemsnitlige minkpris fra april til juni. Det

var især Kina/Hongkong, som drev markedet med

over 300 registrerede kunder. Heraf var de 73 førstegangsbesøgende,

og netop den konstante tilgang af

nye kunder var med til at accelerere efterspørgslen

og dermed prisudviklingen.

September-auktionen afsluttede salgssæsonen

med et resultat som cementerede de gode tider

i pelsbranchen. Da auktionen sluttede og året

kunne gøres op, var nye rekorder nået for omsætning

og prisniveau. Auktionsomsætningen

endte på 8.086 mio. kr. mod 7.117 mio. kr. året før.

Gennemsnitsprisen på de godt 19 mio. solgte minkskind

nåede 379 kr. mod 321 kr. i foregående salgssæson.

Gennemsnitsprisen for de danske minkskind

blev på 401 kr. mod 336 kr. i foregående salgssæson.

Det er en stigning på hele 19 pct.

Et fortsat stigende antal kunder fra Kina/Hongkong

var årsag til prisudviklingen Pelsbranchen

er i den situation, at efterspørgslen overstiger

udbuddet, og dermed presses råvareprisen op.

De kinesiske forbrugere efterspørger luksusvarer

i et stadigt højere tempo, og derfor vokser pelsdetailsalget

mærkbart. Et klassisk pels-land som

Rusland har også oplevet en voksende økonomi

på grund af stigende indtægter fra olie- og gassalg

efter et par svære finanskriseår. Den russiske

vækst omsættes blandt andet til pels, og der har

således været mærkbart flere russiske kunder

til stede i Kopenhagen Furs auktionssal. Et par

kolde vintre i Nordamerika har også sat gang i pelsefterspørgslen,

ligesom Europa fortsat byder med

på trods af det relativt høje prisniveau.

Den underliggende efterspørgsel er således

sund og vil fortsætte mange år fremover, men


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 9

markedet udvikler sig så hurtigt med mange nye

aktører i produktions- og detailleddene, at overefterspørgsel

kan forekomme i perioder. De store

prisstigninger, som branchen oplever i øjeblikket,

kan derfor fremprovokere tilsvarende store

kortvarige prisfald på minkskind. Det tager lang

tid at øge produktionen af minkskind, mens efterspøgslen

omvendt reagerer umiddelbart. Derfor

er der aldrig balance på pelsmarkedet, og branchen

må leve med betydelige prisfluktuationer.

Antallet af udbudte danske minkskind faldt fra

13,8 til 13,2 mio. Det skyldes, at flere mink blev taget

fra til avl frem for at gå til pelsning. Avlsdyrene

indgår i en forventet udvidelse af den danske

produktion, men der er også øget efterspørgsel

på danske avlsdyr fra udlandet. Desuden betød

den finansielle krise i 2009, at flere avlere valgte

at udskyde salget af nogle af deres skind til 2010.

Kopenhagen Furs markedsandel af den danske produktion

er uforandret.

Det er fortsat meget vanskeligt for danske minkavlere

at få tilladelse til at udvide deres produktion.

Auktionshusets vækst er derfor nødt til at ske gennem

indsamling i udlandet. Tilgangen af minkskind

fra udlandet steg fra 6,0 til 6,1 mio. I 2012 etableres

et selvstændigt selskab med henblik på at maksimere

skindindsamlingen på udvalgte markeder

i udlandet. Hvis Kopenhagen Fur skal bevare sin

TABEL 1: INDLEVERING AF SKIND 2008 TIL 2011

2008/09 2009/10 2010/11

Danske mink

Black 1.311.992 1.324.817 1.149.682

Brown/Glow 6.762.647 7.072.333 6.897.637

Mahogany 1.850.763 1.987.902 1.955.159

Pastel 129.410 125.083 98.748

Pearl 856.931 791.351 747.049

Silverblue 681.601 811.108 713.217

Sapphire 281.098 262.240 229.993

Violet 24.170 17.585 16.882

Palomino 155.449 146.107 149.518

White 958.055 860.764 921.790

Alle Cross 413.079 336.921 294.202

Andre mink 101.206 81.183 73.202

I alt danske mink 13.526.401 13.817.394 13.247.079

Mink total i mio. 18,5 19,8 19,3

Blåræve 432 337 919

Sølvræve 349 251 206

Shadow/hvide ræve 11 61 0

Bluefrost ræve 7 13 2.472

Øvrige ræve 245 1.554 166

I alt danske farmræve 1.044 2.216 3.763

Farmræve total 29.740 59.488 12.052

Danske chinchilla 19.482 29.385 29.233

Chinchilla total 53.793 75.983 79.976

Rex kaniner total 9.717 1.254 633


KOPENHAGEN FUR

Side 10

førerposition som verdens største pelsauktionshus

og vigtigste markedsplads for rå pelsskind, skal

andelen af udenlandske skind vokse.

Mink udgør langt hovedparten af den danske

pelsproduktion. Chinchilla er en mindre nicheproduktion,

som i de senere år har klaret sig rigtig godt.

Produktionen vokser roligt, men støt, og i 2010/11

udbød Kopenhagen Fur knap 31.000 danske chinchillaskind,

som blev solgt til en gennemsnitspris på

333 kr. Det var lidt mindre end året før, men stadig

på et meget højt niveau for typen.

Kopenhagen Fur vurderer det som vigtigt, at

auktionshuset fortsat kan tiltrække og sælge andre

skindtyper. Et stort og omfattende udbud er med

til at sikre en fortsat tilgang af nye auktionskunder.

SKINDKVALITET OG SORTERING

Kopenhagen Fur modtog i beretningsåret 19,3 mio.

minkskind til sortering. Det er et lille fald i forhold

til året før. Der var til gengæld en lille stigning i kvaliteten

af de sorterede skind, så den samlede andel

af kvaliteterne Kopenhagen Purple, Kopenhagen

Platinum og Kopenhagen Burgundy udgjorde 74

pct. af hanskindene og 73 pct. af tæveskindene. Det

svarer til en stigning på ca. 3 pct. for både hanskind

og tæveskind i forhold til året før. Se Tabel 2.

Andelen af de korthårede minkskind, som sælges

under betegnelsen “Velvet”, fortsætter den markante

stigning. Der er store stigninger både i Brown/

Glow, Mahogany og i Black. Totalt udgør Velvet nu

ca. 54 pct. af hanskindene i hovedtyperne, og 52

pct. af tæveskindene i hovedtyperne. Året før var

andelen af Velvet-skind ca. 46 procent for både

han– og tæveskind.

Velvet sælges fortsat til en pæn merpris i

forhold til Classic-skind, så udviklingen af den

danske minkkvalitet fortsætter i den rigtige retning.

Foruden kvalitet og hårlængde er størrelse et

vigtigt parameter i prisfastsættelsen af minkskind.

I de senere år har danske pelsdyravlere opnået at

producere stadigt større skind. I beretningsåret

blev størrelsesfordelingen på hanner forbedret

mens tæver er fastholdt. Se Tabel 3.

AVLSDYR I 2011

Efter at bestanden af avlsdyr på danske minkfarme

har været stagnerende igennem en årrække, er

der nu udsigt til en mindre produktionsstigning.

Antallet af avlstæver i 2011 blev opgjort til 2,776

mio. mod 2,657 året før. Det er en stigning på 4,5 pct.

Udvidelsen er dog ikke udtryk for, hvad markedet

ville kunne bære. Årelange sagsbehandlingstider

har været – og er – en kæmpe hæmsko for de danske

minkavlere, som slet ikke har kunnet udnytte

den stigende efterspørgsel. Danmark er gået glip

af gode muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser.

Der ligger fortsat en stribe udvidelsessager

til behandling hos myndighederne, som – hvis de

kommer igennem systemet – vil betyde en fortsat

produktionsstigning. Ændringerne i antal minkavlstæver

kan aflæses i Tabel 4.

Den gennemsnitlige farmstørrelse vokser fortsat,

og en gennemsnitsfarm har nu 1.937 minkavlstæver.

Udviklingen fremgår af Tabel 5.

Bestanden af ræveavlstæver er fortsat faldende

og udgjorde i 2011 1.409 stk. mod 1.647 året før.

Udviklingen fremgår af Tabel 6.

Chinchilla-avlerne udvidede produktionstørrelsen

med 14.903 avlsdyr i 2010 fra 13.980 året

før. Udvidelsen har medført, at den gennemsnitlige

chinchillafarm nu råder over 253 avlsdyr.

Udviklingen fremgår af Tabel 7.

TABEL 2. KVALITETSFORDELING MINK

TABEL 3. STØRRELSESFORDELING MINK

Hanner

Purple, Platinum og Burgundy

i procent af regulære skind

Tæver

Purple, Platinum og Burgundy

i procent af regulære skind

Hanner

Str. 00 og større

Tæver

Str. 2 og større

2004/05 75,0 78,0

2005/06 72,0 76,0

2006/07 78,0 80,0

2007/08 74,0 73,0

2008/09 70,0 70,0

2009/10 71,7 71,3

2010/11 74,2 73,1

2004/05 70,0 83,0

2005/06 78,0 89,0

2006/07 76,0 89,0

2007/08 80,0 91,0

2008/09 84,0 94,0

2009/10 89,9 96,4

2010/11 91,0 96,8


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 11

TABEL 4. ANTAL MINKAVLSTÆVER 2009-2011 (Tal i 1.000)

TABEL 6 . ANTAL RÆVEAVLSTÆVER 2009-2011

2009 2010 2011

Black 334 307 275

Brown/Glow 1.240 1.256 1.338

Mahogany 406 418 411

Pastel 24 20 20

Pearl 174 164 170

Silverblue 143 141 162

Sapphire 59 52 43

White 194 206 244

Violet 5 4 3

Blue Iris 6 6 6

Jaguar 1 0,6 0,4

Diverse Cross 51 46 50

Andre 38 37 56

2009 2010 2011

Ræve 2.449 1.647 1.409

TABEL 7. ANTAL CHINCHILLAAVLSTÆVER 2009-2011

2009 2010 2011

Chinchilla 12.224 13.980 14.903

I alt 2.675 2.657 2.776

TABEL 5. OVERSIGT OVER MINKFARME OG ANTAL PRODUCEREDE MINKSKIND I DANMARK

20

6000

16

5000

4000

12

3000

8

2000

4

1000

0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0

Antal farme i Danmark

Antal producerede minkskind i Danmark i mio.


KOPENHAGEN FUR

Side 12


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 13

KOPENHAGEN FUR FANDT KINAS MISS HAPPINESS

Kopenhagen Fur gennemførte i efteråret 2011 en kæmpesatsning

i Kina med modelkonkurrencen Miss Happiness.

I 7 af Kinas store pelsbyer gik jagten ind på Miss Happiness

i samarbejde med Kopenhagen Furs retailpartnere.

Over 1.500 håbefulde deltagere prøvede lykken for at

blive Miss Happiness. Førstepræmien var 150.000 Yuan

og en rejse til København, hvor vinderen gik Kopenhagen

Furs åbningsshov på modeugen i februar 2012.

Vinderen blev kåret ved et kæmpeshow i Beijing. Kåringen

var lagt i hænderne på et dommerpanel, hvor blandt

andre direktør for Scoop Models, Bente Lundquist, var

med. Valget faldt på den 19-årige Niu Weiwei som skal

være Kopenhagen Furs ansigt i Kina. Jobbet omfatter annoncemateriale

og shows i Kinas centrale pelsbyer i den

kommende vinter.

Kåringen var den første af sin art i Kina og gav derfor massiv

presseomtale.


KOPENHAGEN FUR

Side 14


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 15

KINESISK

STORAPPETIT PÅ

LUKSUS OG PELS

Det lyder efterhånden som en slidt kliché, men det

er ikke desto massiv virkelighed anno 2012: Den

kinesiske økonomi er i voldsom vækst, og appetitten

på luksusvarer er stor. Pels er blandt de kinesiske

forbrugeres yndlingsvare, når det kommer til luksus.

Kopenhagen Fur har været aktiv på det kinesiske

marked i en 20-årig periode, og luksuspels i Kina er

i dag synonymt med Kopenhagen Fur. Kopenhagen

Furs tilstedeværelse er massiv i de kinesiske pelscentre

i form af tætte samarbejdsaftaler med pelsdetailcentre

og pelsfabrikanter. Se oversigten på siderne

16 og 17.

Kopenhagen Fur arbejder målrettet på at få en så

stor andel af det kinesiske luksusvaremarked som

mulig. Det samlede kinesiske marked for luksusvarer

er i de senere år vokset med mellem 7 og 14 procent

årligt til en estimeret værdi på 17 milliarder USD.

I de kommende år ventes luksusmarkedet på det

nærmeste at eksplodere og nå en værdi på næsten

80 milliarder USD i 2020. Den kineske luksusforbruger

er i øvrigt kendetegnet ved at være relativt ung.

Hele 80 pct. er under 45 år, mens de tilsvarende tal

for USA og Japan er henholdsvis 30 og 19 pct.

De kinesiske forbrugere er altså villige til at spendere

endog mange penge på luksus. Markedet er

drevet af ønsket om at vise fremgang og velstand,

og det er pels særdeles egnet til. Meget få varer har

så stærk signalværdi som pels, og mennesker overalt

på kloden kan øjeblikkeligt aflæse bæreren som

succesfuld og økonomisk velfunderet. Ud af Kinas

milliardstore befolkning, har godt 300 mio. kinesere

økonomisk formåen til at investere i en pelsjakke.

Potentialet for Kopenhagen Fur på det kinesiske

marked er langt fra opbrugt. Med den store vækst

i luksusmarkedet, som økonomiske analytikere forudser,

må det forventes, at det kinesiske pelsforbrug

vil stige i de kommende år. Udviklingen kan aflæses

meget kontant i Kopenhagen Furs auktionssal,

som er domineret af opkøbere fra Kina/Hongkong.

Det er kineserne, som fastsætter auktionshammerens

tempo.


KOPENHAGEN FUR

Side 16

KOPENHAGEN FUR

I KINA

新 疆

XinJiang

西 藏

XiZang

TP: Tsinghua Partnership

Kopenhagen Fur samarbejder tæt med Tsinghua

Universitetet i Beijing. Universitet er Kinas mest ansete,

og de 28.000 studerende er valgt ud af en samlet

potentiel optagelsesmasse på 5 mio. talentfulde

unge kinesere. Så det er kun de absolut bedste, som

bliver optaget. Kopenhagen Fur driver sammen med

Tsinghua et designstudio på kunst- og designfakultetet.

Her undervises de studerende i pelsdesign,

og samarbejdet giver samtidig rammen om en mini-

MBA, som tilbydes udvalgte ledere i pelsbranchen.

MBA'en giver branchefolk unik adgang til uddannelse

på Tsinghua Universitetet.

RP: Retail Programme

Kopenhagen Fur har en stribe samarbejder med

ledende butikscentre i store centrale pelsbyer.

Programmet omfatter uddannelse af butikspersonale

og gennemførsel af fælles salgskampagner.

Hongkong kølelager

Kopenhagen Fur har et kølelager i Hongkong, som

drives i samarbejde med det Mærsk-ejede logistikselskab

Damco. Via lageret tilbyder Kopenhagen Fur

logistikløsninger til auktionskunder og frigivelse af

skind fra lageret i Hongkong fremfor lageret i auktionshuset

i Glostrup.

MP: Manufacturer’s Programme

Kopenhagen Fur tilbyder pelsproduktionsvirksomheder

at deltage i et Manufacturer's Programme.

Programmet er for udvalgte områder, hvor branchen

er stærk, og hvor ny viden kan gøre en forskel.

Deltagerne undervises i økonomi, forretningsudvikling,

branding, modeindustrien, trends og

auktionsprocedurer.


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 17

KOPENHAGEN FUR

BEIJING KONTOR

RP & TP i Beijing

RP i Harbin, Heilongjiang

RP i Changchun, Jilin

MP i Daying, Hebei

MP i Tongerpu, Liaoning

Under overvejelse

– Hohhot, Inner Mongolia

Under overvejelse

– Urumqi, Xinjiang

黑 龙 江

HeiLongJiang

RP i Shenyang, Liaoning

吉 林

JiLin

甘 肃

GanSu

内 蒙 古

Indre Mongolia

河 北

HeBei

北 京

BeiJing

辽 宁

LiaoNing

RP i Dalian, Liaoning

MP i Xinji, Hebei

青 海

QingHai



NingXia

山 西

ShanXi

山 东

ShanDong

MP i Lixian, Hebei

RP i Shanghai

陕 西

ShannXi

河 南

HeNan

江 苏

JiangSu

MP i Haining, Zhejiang

四 川

SiChuan

云 南

YunNan

贵 州

GuiZhou

重 庆

ChongQing

广 西

GuangXi

湖 北

HuBei

湖 南

HuNan

江 西

JiangXi

广 东

GuangDong

安 徽

AnHui

福 建

FuJian

浙 江

ZheJiang



TaiWan

MP i Yuyao, Zhejiang

MP i Tongxiang, Zhejiang

Under overvejelse – Wuhan, Hubei

MP i Shenzhen, Guangdong

MP i Guangzhou, Guangdong

海 南

HaiNan

Hongkong Kølelager

RP i Taiyuan, Shanxi

Under overvejelse – Xi’an, Shannxi

Under overvejelse – Chongqing

Under overvejelse – Chengdu, Sichuan


KOPENHAGEN FUR

Side 18

OPSTART, VÆKST

OG MODNING

Kopenhagen Furs position som den kinesiske pelsbranches

foretrukne skindleverandør og sparringspartner

er opbygget gennem tilstedeværelse,

kontinuitet og et meget stærkt hold af lokalt ansatte

medarbejdere. Hvis man vil være på det kinesiske

A-hold, skal medarbejderne afspejle dette.

Kopenhagen Fur har et nyt kinesisk selskab under

opbygning, som får centrale kineske aktører som

partnere. Det nye selskab skal supplere Kopenhagen

Furs Beijing-kontor, og det vil give en solid forankring

og en, om muligt, mere central position på det

kinesiske marked.

Det kinesiske pelsdetailmarked er kendetegnet

ved stor vækst, mange nye aktører og stærk priskonkurrence.

Brandopbygning med fokus på design,

marketing, købsoplevelse og differentiering fra konkurrenter

er i sin vorden, men vil i de kommende

år blive en vigtig parameter i takt med modning af

pelsdetailmarkedet.

De store kinesiske pelsbyer har megacentre, hvor

pelsbutikkerne ligger side om side. I de største centre

er der samlet over 1.000 pelsbutikker under samme

tag. De enkelte butikker ligner i høj grad hinanden,

og prisfaktoren er afgørende for forbrugernes køb.

Kopenhagen Fur indgår i strategiske partnerskaber

med udvalgte kinesiske aktører for at være katalysator

i branchens modningsproces (Se oversigten

s. 16–17). Udviklingen skal tage sigte på, at pelsbutikker

til enhver tid lever op til luksusforbrugernes

forventninger. Eksklusivitet kan være en flygtig vare,

og som udbyder og sælger af luksusprodukter er

det helt afgørende at vide, hvordan forbrugertrends

udvikler sig.

Kopenhagen Fur uddanner og inspirerer pelsbranchen

til at udvikle og brande butikscentrene og de

enkelte butikker. De stærkeste internationale brands

har en klar profil, og ingen steder verden er man i

tvivl, hvis man træder ind i for eksempel en Gucci

eller en Louis Vuitton forretning. Det er eksempler

på ekstremt stærk brandopbygning, som er bygget

op omkring helt præcise kundesegmenter.

Pels er en dansk styrkeposition i verdens hurtigst

voksende økonomi, og positionen ventes styrket

i de kommende år som følge af Kopenhagen Furs

igangværende aktiviteter i Kina.


Side 19

ÅRSBERETNING 2010/11


KOPENHAGEN FUR

Side 20

PELS, MODE OG

SMYKKER VISER

INNOVATIONSVEJEN

Erhvervsklynger omfatter industrier eller brancher,

som kan noget helt særligt på globalt plan. De er kendetegnet

ved et højt videns- og innovationsniveau, og de

skaber høj værdi til deres ejere og de mennesker, som

arbejder i klyngerne. Minkavl er en dansk klynge, og

det samme er mode- og smykkebranchen i Danmark. I

et helt unikt samarbejde har brancherne fundet sammen

og barslet med planerne om at etablere et fælles

innovationscenter, som skal give udvikling, vækst og

arbejdspladser. Samarbejdspartnerne Kopenhagen

Fur, Dansk Mode & Textil og Guldsmedebranchens

Leverandørforening repræsenterer over 3.000 virksomheder,

godt 20.000 ansatte og 50 milliarder kr. i

omsætning.

Grundtanken bag samarbejdet er, at innovation

med kommercielt udsyn på kryds og tværs af beslægtede

brancher er med til at skabe værdi. Det, at man

arbejder sammen, giver for eksempel mulighed for, at

der kommer pels på tøjet eller smykker i pelsen eller

smykker af pels. Det kommercielle og eksportorienterede

er centralt i opbygningen af centret.

Innovation og synergi er nøgleordene. Danmark

er en lille aktør i en stor verden, hvor den globale

konkurrence er større end nogensinde før. Går flere

virksomheder sammen om fælles udviklingsprojekter

eller fælles markedsføring på nye markeder, kan nye

territorier erobres. Nyetablerede eller mindre virksomheder

med mod på eksportmarkedet vil kunne

finde den rigtige agent i innovationscentret, eller man

vil kunne trække på andres erfaringer med opbygning

af salgsorganisationer i udlandet. Man vil kunne finde

sparringspartnere i forhold til CSR, finansiering, branding

eller designudvikling.

Innovationscentret kan også være brohoved for

kinesiske virksomheders etablering i Europa. I kraft

af Kopenhagen Furs omfattende aktiviteter i Kina

kommer der hvert år stribevis af kinesiske forretningsfolk

til Danmark, og de ser Europa som et attraktivt

marked. Et brohoved i Danmark for den type

virksomheder vil skabe omsætning og vækst i en

danske modeklynge.

Der skal skabes et unikt kommercielt, innovativt og

kreativt hus med et tydeligt globalt udsyn og tiltrækning.

Et hus, der giver international genlyd og sikrer

den synergi, der er en forudsætning for Danmarks

fremtidige konkurrencekraft.


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 21

Perlen er havets juvel, og Josephine Bergsøe har designet en

vintergarderobe til sin havprinsesse, som netop foretrækker perler.

Mink, perler og diamanter udgør et samlet bidrag til udstillingen

"Perler, kongelig pragt – moderne design" på Rosenborg i 2012


KOPENHAGEN FUR

Side 22

Med lanceringen af Oh! by Kopenhagen Fur foretager

Kopenhagen Fur et markant strategiskift fra alene

at være råvareleverandør og inspirator til også at sælge

færdigvarer i form af modeaccessories og tilbehør

til hjemmet. Modetilbehør og tilbehør til hjemmet er i

store træk uopdyrket land. Oh! by Kopenhagen Fur

skal ikke erobre markedsdele fra andre aktører, men

tværtimod øge den samlede salgsvolumen til fordel

for den samlede pelsbranchen. Oh! by Kopenhagen

Fur skal sikre et udbud af mindre, innovative

pelsprodukter til attraktive priser og dermed opbygge

nye salgskanaler og supplere de eksisterende.

Basis for strategiskiftet er erfaringer og viden

opnået gennem etablering og drift af Kopenhagen

Studio, som er Kopenhagen Furs center for kreativitet

og innovation. Kopenhagen Studio har udviklet en

stribe innovative pelsprodukter, men det har vist sig

vanskeligt at få innovationen omsat til egentligt salg.

Produktion af pelsaccessories er i det store og

hele uopdyrket. Det skyldes blandt andet, at der

mangler viden i produktions- og detailleddet om

materialer, produktion og salgskanaler, når man

begynder at mikse pels med andre materialer, som

for eksempel læder. Det er imidlertid en viden, som

Kopenhagen Studio har oparbejdet, og der er et stort

markedspotentiale i salg af disse produkter. Det skal

ske business to business og direkte til forbrugerne.

Prisniveauet for Oh! by Kopenhagen Fur skal

ramme et leje, hvor der hos forbrugeren er plads

til impuls- og situationskøb. Der er meget få mennesker,

som impulsivt køber en helpels, men der

er rigtig mange, som impulsivt køber accessories

– den lille luksus, som giver glæde i hverdagen.

Oh! by Kopenhagen Fur er netop den lille luksus.

Oh! by Kopenhagen Fur blev introduceret i

marts 2012 for den internationale pelsbranche på den

italienske pelsmesse MIFUR i modemekkaet Milano.


Side 23

ÅRSBERETNING 2010/11


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 25

INTERNATIONALT

TALENT FIK CHANCEN

PÅ DEN KØBENHAVNSKE

MODEUGE

Kopenhagen Fur åbnede Copenhagen Fashion Week

A/W 2012 på Københavns Rådhus med en stærk manifestation

af ungt, internationalt talent. 7 talenter

fra nogle af de designskoler, som Kopenhagen Fur

samarbejder med, viste deres afgangskollektioner.

Idéen var at give rampelyset til up and comingtalenter.

Designerne var udvalgt som de bedste af

dem, Kopenhagen Fur har arbejdet sammen med i

forbindelse med deres uddannelse.

Hver af designerne viste 5 styles, der bedst

præsenterede deres afgangskollektion. De 7 designere

var fra England, Danmark, Ukraine, Kina og

Grækenland.

Kopenhagen Fur samarbejder hovedsagligt med

designskoler i Europa og Fjernøsten, blandt andet

Sverige, Danmark, Tyskland, Schweiz, England,

Rusland, Ukraine, Kina, Italien og Argentina. Blandt

skolerne er de internationalt højt profilerede Royal

College of Art og London College of Fashion i London

samt det kinesiske universitet Tsinghua i Beijing.

Mange designskoler underviser ikke i, hvordan

man arbejder med pels, fordi materialet er kostbart.

Derfor er det svært for skolerne at få fat i, og derfor

mangler de også viden. Den viden stiller Kopenhagen

Fur til rådighed, ligesom de studerende får en mulighed

for at arbejde med pels. De studerende får

udnyttet deres potentiale som designere fuldt ud,

fordi de kommer ud i grænseområderne for, hvad

man kan med mode og pels.

Som alle brancher er pelsbranchen afhængig af

nyt talent, som kan bibringe ny energi. Pels er et

traditionelt materiale, som kan være svært at arbejde

med, men unge designere går frygtløst til opgaven

og de tør udfordre materialet. Det var helt tydeligt

på Kopenhagen Furs åbningsshow.

Designerne repræsenteret i afgangsshowet var:

Alexandra Gold, Storbritannien

Jennifer Murray, Storbritannien/Østrig

Louise Simmonds, Storbritannien

Eliana Dimitrakopoulou, Grækenland

Morten Underbjerg, Danmark

Louis Ruiyue Liu, Kina

Alena Belle, Ukraine


KOPENHAGEN FUR

Side 26

DEN GYLDNE

PELSNÅL

2011

Talent skal dyrkes, og Kopenhagen Fur sætter en

særlig ære i at være med til at dyrke unge, danske

designtalenter. De får med den prestigefyldte designkonkurrence

Den Gyldne Pelsnål en unik mulighed

for at vise deres talent. De unge designere er samtidig

med til at flytte grænserne for, hvad pels er og finde

nye veje for et af verdens ældste materialer.

Studerende ved danske mode- og designskoler

bliver inviteret til at deltage i konkurrencen i kategorierne

beklædning, tekstil, og home wear. Deltagerne

i konkurrencen sender designskitser til en jury, som

udvælger tre finalister i hver kategori. Finalisternes

konkurrenceforslag bliver derefter syet op i pels.

Deltagerne har typisk ingen forudgående erfaring

med pels. Derfor får de en grundig introduktion til

hele pelsbranchen lige fra farm over auktionshus

til færdigvaren.

Vinderne afsløres ved et show, hvor presse, modefolk,

politikere og kendisser samles for at hylde dansk

mode og kreativitet. De tre vindere modtager udover

Den Gyldne Pelsnål et rejselegat på 3 dage til Paris

inkl. to dages entré til den internationalt anerkendte

messe Premier Vision med besøg på Le Cuir (pels/

læder) og Mod A’Mont (tilbehør). Derudover vinder

de hver et praktikophold. I 2011 var det hos henholdsvis

Rützou (Beklædning), Fritz Hansen (Homewear)

og Ilse Jacobsen Hornbæk (Accessories).

BEKLÆDNING

Vinder: Tine Winther Rysgaard fra Kunstakademiets

Designskole i København vandt med sin sweaterkollektion

“A Tribe of Sweaters” i strik og pels.

Dommerne sagde: “Det er en næsten skulpturel

sweater med et meget tidsligt og moderne udtryk. Tine

har en fin forståelse for form og farver – det kunne jo

være gået grueligt galt med alle de farver og strukturer,

men vi synes, at hun har fået noget rigtigt fint ud af det”.

Dommerne var Preben Wegener Friis (adm.

direktør, Dansk Mode & Textil), Susanne Rützou

(chefdesigner, Rützou), Chris Pedersen (redaktionschef,

COVER) og Patrizia Venturelli Christensen

(kommerciel direktør, Kopenhagen Fur).

HOMEWEAR

Vinder: Charlotte Bodil Hermansen fra Designskolen

Kolding med sit bud på loungepuder og forhæng i

mink, “Rokkepudepufs & Kæder”.

Dommerne sagde: “Ideen er sjov og konceptet er

meget fleksibelt. Der er dynamik i designet, og det

er ungt og eksperimenterende. Man kan mærke, at

Charlotte brænder for sin ide, og hun er virkelig gået

hele vejen – udforsket og leget med pelsen som materiale,

og hvordan den kan sammensættes med andre

materialer”.

Dommerne var Bettina Simonsen (direktør,

Udviklingscenter for Møbel & Træ), Jacob Holm (adm.

direktør, Fritz Hansen), Mette Barfoed (chefredaktør,

RUM) og Patrizia Venturelli Christensen (kommerciel

direktør, Kopenhagen Fur).

ACCESSORIES

Vinder: Marie Louise Udby Blicher fra Designskolen

Kolding med sit pelstilbehør til bilen og dens fører,

“Bilsæde Accessories”.

Dommerne sagde: “I dommerkomiteen blev vi fanget

af Marie Louises meget brugerdrevne inspiration.

Hun skabte en løsning på et problem, og resultatet

er både smukt og funktionelt. Hun har en helt særlig

energi og engagement, når hun fortæller om sine ideer,

og vi er sikre på, at hun vil nå langt”.

Dommerne var Eva Kruse (direktør, Danish

Fashion Institute), Ilse Jacobsen (managing director,

Ilse Jacobsen Hornbæk), Charlotte Møbjerg Ansel-

Henry (journalist, Goldmind Communication) og

Patrizia Venturelli Christensen (kommerciel direktør,

Kopenhagen Fur).


Side 27

ÅRSBERETNING 2010/11


KOPENHAGEN FUR

Side 28

KOM OG BESØG EN MINKFARM

Danske minkavlere vil gerne have gæster, og i de senere år har

tusindvis af danskere med egne øjne oplevet, hvordan livet er på

en minkfarm. I maj 2011 blev der på tv annonceret med besøgsbudskabet,

hvor forbindelsen mellem internationale catwalks og

de danske pelsdyravlere blev vist med en vaskeægte minkavler,

som gik catwalk i minkhallen.

På hjemmesiden www.danskeminkavlere.dk findes kontaktoplysninger,

hvis man gerne vil besøge en minkfarm.


Side 29

ÅRSBERETNING 2010/11


KOPENHAGEN FUR

Side 30

DYREVELFÆRDEN

DANSKE

MINKFARME

Minkfarme skal drives efter reglerne i “Bekendtgørelse

om beskyttelse af pelsdyr”. Den trådte i

kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler

på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og

omfattende forskning i minks velfærd.

Danmark er verdens største producent af minkskind.

Som en naturlig følge af denne position og

danske traditioner for husdyrforskning er dyrevelfærden

i minkproduktionen kontinuerligt genstand

for forskning. Forskningen foregår primært på

Aarhus Universitet og på Københavns Universitet.

Begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyrenes

velfærd undersøges og beskrives. Derudover

driver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forskningsenhed,

som også omfatter en forsøgsfarm.

FORSKNING

I “Velfærd hos mink” – et notat udarbejdet af Aarhus

Universitet på bestilling fra Justitsministeriet i april

2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen.

Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giver

rammerne for god dyrevelfærd.

Den måde, vi holder mink på, giver en masse

plusser på velfærdskontoen. I punktform er de:

• Farmminken er domesticeret og i betydeligt

omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø

og kontakten med mennesker og andre mink.

Den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav

om selektion for god velfærd, at denne udvikling

fortsætter. Hensyntagen til dyrenes temperament

er mulig i kommercielt tilgængelige

avlsprogrammer.

• Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet

til solopgang og solnedgang. Minken tilbringer

70-80 % af tiden i redekassen, hvilket svarer

til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens

adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig

i en rede er derfor tilgodeset.

• Farmminken lever i god overensstemmelse med

sin natur. De parrer naturligt og tæven bygger

en rede af halm inde i redekassen. De føder kun

én gang om året, og antallet af kuld kan derfor

ikke øges ved at fremskynde fravænningen af

hvalpene. Fravænningen af hvalpene ved 8 ugers

alderen er et optimalt kompromis mellem tævens

og hvalpenes velfærd og opsplitningen af

kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering

både til artsfæller og til mennesker.

• Som ungdyr holdes minkene parvis han og

tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse

og de etablerer en rangorden med hannen som

dominerende. Som fuldvoksne holdes minkene

enkeltvis i overensstemmelse med deres

solitære levevis.

• Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke

adfærdselementer, dvs. at dyrene kan

bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage

sovestilling, strække lemmer, samt trække

sig tilbage til og hvile i redekassen. En fordobling

eller fire-dobling af burarealet forøger ikke

minkens velfærd.

• I den nye bekendtgørelse er der krav om hylde

eller rør, som minken bruger som hvileplads,

udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for

hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er

røret placeret løst på bunden af buret, tjener

det som legeobjekt, som minken kryber ind i

eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til

at forbedre minkens velfærd. Det undersøges

fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå

i kan gøres praktisk anvendelige.

• Den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har

permanent adgang til halm. Halmen er væsentlig

for tævens redebygningsadfærd og bruges

året igennem som et beskæftigelsesmateriale,

som minken bærer rundt i buret, manipulerer og


Side 31

ÅRSBERETNING 2010/11


KOPENHAGEN FUR

Side 32

tygger. Halmen medvirker ligeledes som isoleringsmateriale

i redekassen. Permanent adgang

til halm øger minkens velfærd.

• Stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hos

ungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november.

Stereotypi ses således primært i vinterperioden

og kun hos en begrænset del af avlsdyrene.

Stereotypi er ligesom generel forventningsadfærd

tydeligt knyttet til fodringstidspunktet.

Effekten af individuel fodring på reduktionen

af stereotypi undersøges fortsat.

• Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceret

betydeligt gennem de sidste år. Nye undersøgelser

indikerer muligheden for yderligere at reducere

forekomsten af stereotypi og pelsgnav ved

passende beskæftigelsesobjekter, som minken

kan rive, bide og flå i.

• Bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem

tæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er

mere ro på farmen i denne følsomme periode. I

praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra

flytning af avlstæverne.

• Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange

i løbet af produktionscyklus. Håndteringen

finder sted, når tæven flyttes til hannens bur

for at blive parret, ved fravænning hvor tæven

flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10

ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination

og pelssortering samt når avlsdyrene placeres

enkeltvis.

• Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude

ved burene og transport er således ikke aktuel.

• Bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene.

Daglig registrering af foderrest på toppen af

buret samt konsistens af fæces under burene

indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt

godt og omfanget og intensiteten af velfærdsproblemer

er lav.

• Bekendtgørelsen tillader gruppeindhusning af

unge mink. Gruppeindhusning reducerer farmerens

mulighed for opsyn med det enkelte

individ. Gruppeindhusningen har ikke nogen

dokumenteret positiv effekt på minkens velfærd.

Dansk Pelsdyravlerforening lægger afgørende vægt

på forskningen og de mange resultater, der findes

på minkområdet. Det er derfor afgørende, at man

baserer sig på sikker og konkret viden såvel i den

daglige drift som i politiske processer. Ingen kan

tale på dyrenes vegne. Det kan kun dyrene selv, og

det er i bund og grund det, dyrevelfærdsforskningen

går ud på; at spørge dyrene.

SÅR OG SKADER

Når der bliver rejst kritik af forholdene på danske

minkfarme drejer det sig ofte om sår og skader. Det

er en udbredt myte, at sår og skader er et omfattende

problem. Al viden og erfaring på området

viser det modsatte.

I 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfattende

rapport om dyrevelfærden i den danske

minkproduktion. Rapporten blev udarbejdet

af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra

Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyr-avlerforening,

Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug &

Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet,

Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Med

andre ord var den faglige tyngde og viden meget

betydelig. I forhold til sår, skader og sygdom konkluderede

rapporten:

“Det generelle indtryk er, at sygdoms-forkomst og

dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er

væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion

i Danmark”.

Aarhus Universitet vurderede problemstillingen

igen i 2011. Her samlede forskerne al tilgængelig viden

på området. Det skete blandt andet ved at samle

data fra tidligere forsøg, hvor skader var registret,

men ikke gjort op, fordi forsøgene drejede sig om

andre ting. Det betyder, at der eksisterer et meget

stort datamateriale. Dette datamateriale viser også,

at problemer med bid og skader er lavt.

Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor forekomsten

af bid og skader er størst, har mindre end

én promille, det vil sige færre end hver tusinde dyr,

skader som kræver aflivning.

Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed

på en minkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1

procent. Vækstperioden er fra hvalpene fravænnes

i juni til de pelses i november. Samtlige døde

mink er omfattet af denne undersøgelse. Altså også

mink som dør af forskellige sygdomme. Som nævnt

har kun meget få af de døde dyr sår eller skader i

varierende grad.

Alle videnskabeligt baserede kilder når altså

frem til samme konklusion: Antallet af utilsigtede

dødsfald samt sår og skader er meget lavt i minkproduktionen

og væsentligt lavere end i andre animalske

produktionsgrene.


Side 33

ÅRSBERETNING 2010/11


KOPENHAGEN FUR

Side 34

99,9 PCT. AF DE

KONTROLLEREDE MINK

VAR I TOPFORM

De overordnede rammer for god dyrevelfærd i minkproduktionen

er givet med pelsdyrbekendtgørelsen.

Det er samtidig klart, at forhold som dårlig management

og manglende overholdelse af regler kan betyde,

at velfærden trues på enkelte farme. Til at kontrollere

at reglerne overholdes, råder Fødevarestyrelsen over

et korps af dygtige kontrollanter, som på uanmeldte

besøg tjekker forholdene på danske minkfarme.

Kontrollen viser, at danske pelsdyravlere generelt

er gode til at udvise den fornødne omsorg for deres

dyr. I kontrolrunden for 2010, hvor samtlige farme

fik besøg af en kontrollant, blev der på hver 23. farm

fundet enkelte dyr, som gav anledning til anmærkninger

fra kontrollen. Det er meget lavt set i forhold

til anden animalsk produktion.

I 2011 fik halvdelen af de danske minkfarme besøg

af en kontrollant. Her viser en foreløbig opgørelse,

at resultaterne fra kontrollen er bedre end i 2010.

Selv på de særligt udvalgte risikofarme, som

Fødevarestyrelsens Rejsehold kontrollerede i en

specialaktion i 2011, var der kun anledning til at

kritisere 0,1 pct. af dyrene – eller 128 ud af 90.000-

100.000 tilsete dyr.

Det er langt bedre end på rejseholdets kontrolaktioner

på andre dyrehold, f.eks. søer og kreaturer.

Fødevarestyrelsens Rejsehold tager sig kun af

besætninger, som af den ene eller anden grund er i

myndighedernes søgelys og hvor man forventer at

finde regelovertrædelser. I den generelle dyrevelfærdskontrol

findes endnu færre mink, der kræver

anmærkninger.

Dansk Pelsdyravlerforening har arbejdet målrettet

på at få Fødevarestyrelsen til at afrapportere det

konkrete antal dyr, som kontrollanterne finder. Det er

den eneste reelle målestok for, hvordan forholdene er

i en given animalsk produktion. Samtidig har Dansk

Pelsdyravlerforening gjort det klart, at det aldrig

bliver muligt at leve op til en nul-fejls-kultur, hverken

indenfor mink, svin, kvæg, kæledyr eller sportsdyr.

Som udgangspunkt er Dansk Pelsdyravlerforening

yderst tilfreds med, at proportionerne i forhold til

forkert håndtering af syge og skadede dyr nu er

dokumenteret.


Side 35

ÅRSBERETNING 2010/11


KOPENHAGEN FUR

Side 36

TJEK

PÅ FARMEN

Dansk Pelsdyravlerforening har valgt at supplere

den offentlige kontrol af minkfarme med konsulentprogrammet

“Tjek på farmen”. Alle minkavlere i

Danmark får således hvert år besøg af en af erhvervets

egne konsulenter, som tjekker at tingene er i

orden. Samtidig får minkavleren en god mulighed

for at vende tvivlsspørgsmål og blive opdateret på

de seneste regler og regelfortolkninger. Daglig drift

af farmen, er én af de vigtigste faktorer for at sikre

god dyrevelfærd. Har danske minkavlere spørgsmål,

er de i tvivl om noget, eller er der forhold, de gerne

vil vende med en konsulent, står konsulenterne altid

til rådighed.

Hvis der i forbindelse med et Tjek på farmenbesøg

er forhold, som ikke er i orden og der er problemer

med at leve op til love og regler, så skal dette

rettes op af avleren – og konsulenten vil komme på

besøg igen og følge op på dette. Og sker der – efter

gentagne henstillinger – ikke det fornødne på

farmen, så vil avleren blive ekskluderet af Dansk

Pelsdyravlerforening. Det er sket i ét tilfælde i 2011,

og i et andet tilfælde i 2011 valgte en avler at stoppe

sin produktion.

BRANCHEKODE

Et vigtigt redskab for konsulenter og pelsdyravlere

er en ny branchekode, som er godkendt af

Fødevarestyrelsen i juni 2011. Branchekoden oplister

krav og fortolkninger af regler, og den giver avlere

og myndigheder en fælles forståelse af, hvordan

hverdagen på en minkfarm skal indrettes. Der er

mange regler, og de kan være komplicerede at overholde

og følge i detaljer.

Branchekoden er selvfølgelig offentlig tilgængelig

og opdateres løbende: www.kopenhagenfur.com/

branchekode

UDDANNELSE

For at kunne arbejde med mink er det et krav, at man

uddannes i håndtering af dyrene og dyrenes behov.

Det gælder også løst ansat arbejdskraft. Derudover

har Dansk Pelsdyravlerforening i samarbejde med

en række landbrugsskoler fået mink på skoleskemaet

som specialelinje.

DYRLÆGER

En vigtig faglig sparringspartner for minkavlere

er dyrlæger. Dyrlæger har en stor faglig viden om

dyrevelfærd, behandling og smittebeskyttelse. Det

er viden, som minkavlere i kraft af lovpligtige sundhedsrådgivnings-aftaler

får glæde af 4 til 6 gange

årligt. Veldrevne farme kan nøjes med 4 besøg, mens

problemfarme, som ikke overholder love og regler,

skal have 6 besøg.

Der er flere fordele ved sundhedsrådgivning.

Dyrene får bedre vilkår, og god dyresundhed får

mere fokus. Der er også fordele for minkavlere, som

med bedre sundhed og god smittebeskyttelse på

farmen vil få færre omkostninger og en bedre drift.


Side 37

ÅRSBERETNING 2010/11


KOPENHAGEN FUR

Side 38

FREMTID SOM

MINKAVLER

Minkerhvervet er afhængig af en fortsat tilgang af unge,

driftige mennesker til erhvervet. Gennemsnitsalderen

blandt Dansk Pelsdyravlerforenings medlemmer er

forholdsvis høj, og derfor er der startet et rekrutteringsarbejde

blandt unge, som enten står overfor

at skulle vælge erhverv, eller unge som har valgt en

landbrugsuddannelse. Rekrutteringen skal sikre, at

unge, veluddannede minkavlere står klar til at tage

over, når minkfarme skal generationsskiftes.

I forhold til de helt unge i folkeskolealderen har

Dansk Pelsdyravlerforening sammensat en uges erhvervspraktik

for elever i 8. eller 9. klasse. Forløbet

introducerer eleverne til mange aspekter af pelsbranchen,

herunder farm, faglige støttefunktioner,

auktionshus og modeverdenen. Forløbet har til formål

at vise den mangfoldighed af beskæftigelsesmuligheder,

som pelserhvervet byder på i Danmark og

internationalt.

I forhold til unge, som har valgt en livsbane

som landmand, er Dansk Pelsdyravlerforening

gået i tæt samarbejde med 5 landbrugsskoler. De

5 skoler er Asmildskloster Landbrugsskole, Dalum

Landbrugsskole, Grindsted Landbrugsskole, Gråsten

Landbrugsskole og Bygholm Landbrugsskole.

Minkavl introduceres allerede på grundforløbene,

som undervisning i de valgfri specialefag, dyrehold A,

B og C på hovedforløbene og som bundne specialefag

i mink eller som muligt tilvalg på overbygningsdelen.

For at understøtte undervisningen på landbrugsskolerne

og søgningen til minklinjerne har Dansk

Pelsdyravlerforening opfordret danske minkavlere til

at oprette elevpladser. Der har været stor interesse

for at løfte denne uddannelsesopgave og sikre landbrugseleverne

en god introduktion til minkerhvervet.

Som landbrugselev hos en minkavler bliver man

del af et stort og stærkt netværk. Netværket består

af et solidt samarbejde mellem minkavler, landbrugsskole,

Dansk Pelsdyravlerforening og landbrugseleverne.

Der bliver arrangeret ekstra kurser og læringsforløb,

enten i samarbejde med landbrugsskolen eller

gennem Dansk Pelsdyravlerforening.

Ambitionen er at ruste de kommende minkavlere

så godt som muligt til at kunne varetage de mange

ansvarsområder, moderne minkavl omfatter.


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 39

Læsere af bladene Frikvarter, Chili og M! har fået præsenteret

muligheden for en fremtid som minkavler. Efter en intens modeljagt

blandt medlemmerne af Dansk Pelsdyravlerforening kunne læserne

stifte bekendtskab med to unge repræsentanter for erhvervet, som

stillede op under overskriften "Fremtidens ko er en mink".


KOPENHAGEN FUR

Side 40


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 41

KOPENHAGEN FURS MEDARBEJDERE OG EJERE

STØTTER BØRN I NAMIBIA

Kopenhagen Furs medarbejdere bidrager gennem et månedligt

bidrag til at give udsatte børn i Namibia en bedre

start på livet. Derudover donerer pelsdyravlere skind,

som sælges til fordel for børnene.

Medarbejdere og pelsdyravlere hjælper børn i slumkvarteret

i Namibias hovedstad, Windhoek. Der er bygget nye

børnehaver med opholdsrum, køkken, legeplads, toilet

med rindende vand og brusebad. 1.200 børn får et måltid

mad hver dag. Børnehavelederne er blevet uddannet, og

der er indkøbt borde, stole og tavle, ligesom der kontinuerligt

indkøbes og produceres undervisningsmateriale til

de mange børn - alt med sigte på at gøre børnene skoleklar,

så de kan få en god start på livet. Behovet er kæmpestort,

så derfor er det en glæde for virksomheden at se,

at andre virksomheder er blevet inspireret af Kopenhagen

Furs projekt i Katutura og nu også tilbyder hjælp.


KOPENHAGEN FUR

Side 42

Kopenhagen Fur er en af den københavnske Vestegns store

arbejdspladser. En søndag i januar 2012 bød virksomheden hele

Vestegnen på besøg gennem annoncering i ugeaviser. Over 1.600

mennesker benyttede lejligheden til at komme på besøg.


REGNSKAB

2010 ⁄ 2011

Hoved- og nøgletalsoversigt

Årets overskud

Skindsalg

Prisudvikling

Omkostninger til foreningsaktiviteter

Effektivitet i auktionshuset

Udlodning fra kapitalfond

Udlodning til medlemmerne

Statistik


KOPENHAGEN FUR

Side 44

HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT

FOR KONCERNEN

1. november 2010 til 31. oktober 2011

Resultatopgørelsens hovedtal Enhed 2010 2011 Ændring

Auktionsomsætning incl. afgifter Mio. kr. 7.117 8.086 14%

Nettoomsætning Mio. kr. 596 641 8%

Omkostninger og afskrivninger Mio. kr. 387 412 6%

Resultat før finansielle poster Mio. kr. 209 229 9%

Finansielle poster Mio. kr. 49 47 -4%

Skat Mio. kr. 6 7 12%

Årets resultat Mio. kr. 252 269 7%

Balancens hovedtal Enhed 2010 2011 Ændring

Investeringer Mio. kr. 14 17 18%

Anlægsaktiver i alt Mio. kr. 241 275 14%

Aktiver i alt Mio. kr. 1.068 1.424 33%

Egenkapital Mio. kr. 756 829 10%

Disponibel udlodning Mio. kr. 197 210 6%

Nøgletal Enhed 2010 2011 Ændring

Soliditet % 70,8 58,2 -18%

Forrentning af egenkapital % 42,6 35,6 -16%

Udlodningsprocent % 25,4 24,8 -2%

Antal årsværk Årsværk 339 340 0%

Antal solgte skind Mio. stk. 20,3 19,7 -3%

Antal solgte minkskind Mio. stk. 19,8 19,4 -2%

Antal solgte øvrige skind Mio. stk. 0,5 0,3 -46%

Gennemsnitspris for mink kr. 321 379 18%

Note: Tal er afrundede


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 45

ÅRETS OVERSKUD

Koncernens resultat efter skat i 2010/11 udgør 269,0

mio. kr. mod 252,2 mio. kr. i 2009/10. Kopenhagen Fur

udbød og solgte 19,7 mio. skind på årets 5 auktioner.

Efterspørgslen efter danskproducerede minkskind

af høj kvalitet stiger fortsat. Efter det foregående

regnskabsårs prisstigninger på mink på knap 60 pct.

målt i USD overraskede dette års prisstigning såvel

producenter som udbydere. Forventningen var i bedste

fald stabile priser, men specielt de asiatiske markeder

efterspurgte råvarer til deres pelsproduktion i en sådan

grad, at priserne målt i USD steg med yderligere 26

pct. Imidlertid har udviklingen i USD-kursen i årets

løb været negativ, idet den er faldet med knap 6 pct.

Den stigende efterspørgsel samt udviklingen i USDkursen

har samlet set medført, at den gennemsnitlige

minkpris steg med 18 pct. fra 321 kr. i 2009/10 til 379 kr.

i 2010/11.

Prisudviklingen har medført, at koncernens netteomsætning

i form af salgsafgifter fra kunder og leverandører

er steget med 8 pct. til 641 mio. kr. Stigningen i

koncernens samlede omkostninger er begrænset til 6

pct., og koncernens overskud er steget med 7 pct. til

269 mio. kr.

300

250

200

150

100

50

0

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Overskud

Overskud i mio. kr.


KOPENHAGEN FUR

Side 46

SOLGTE SKIND

Salget af danske minkskind faldt grundet flere faktorer.

Dels er den danske minkproduktion udvidet, så flere

dyr blev sat i avl, og dels har der været et betydeligt

salg af avlsdyr til udlandet. Desuden medførte

den finansielle krise i 2009, at en del skind først blev

indleveret og udbudt til salg i 2010. Auktionshusets

markedsandel af den danske produktion er uændret i

forhold til tidligere år.

af dette forhold er der fortsat en fremgang i antal skind

indleveret fra udenlandske avlere, og de udgør nu 6,1

mio. minkskind.

Salget af øvrige skindtyper udgør en ubetydelig andel

af det samlede udbud, men det er vigtigt for at kunne

udbyde et bredt sortiment af kvalitetsskind og dermed

tiltrække købere til auktionshuset.

Også de udenlandske avlere har anvendt en del af produktionen

til udvidelse af avlsdyrbestanden. På trods

20

15

10

5

0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Antal solgte skind i mio.

Øvrige skind

Udenlandske minkskind

Danske minkskind


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 47

PRISUDVIKLING

Verdensmarkedsprisen på minkskind fastsættes

i USD i et frit marked og bestemmes af udbud og

efterspørgsel. Efterspørgslen, specielt fra de asiatiske

markeder, var i regnskabsåret særdeles god, og den

højeste gennemsnitspris i USD nogensinde blev nået.

Gennemsnitsprisen i USD steg således fra USD 56,7 i

2009/10 til USD 71,2 i 2010/11. Det svarer til en stigning

på knap 25 pct.

Den gennemsnitlige USD-kurs har imidlertid været

faldende, og det har betydet, at prisstigningen i DKK

er begrænset til 18 pct. fra et niveau på 321 DKK i

2009/10 til 379 DKK i 2010/11.

Koncernens samlede omsætning inklusive salgsafgifter

udgjorde 8.086 mio. kr. (7.117 mio. kr. i 2009/10). Det er

en stigning på 14 pct. i forhold til sidste års rekordomsætning.

Koncernens nettoomsætning steg fra 596,1

mio. kr. i 2009/10 til 640,8 mio. kr. i 2010/11.

Vurdering af om dette prisniveau kan holdes i sæsonen

2011/12 er af naturlige årsager behæftet med en del

usikkerhed. Kopenhagen Fur vurderer, at efterspørgslen

efter danske kvalitetsskind fortsat vil være høj, og

en markedsforventning om en stigende USD-kurs vil

alt andet lige medføre en højere afregningspris i DKK.

Denne forventning er på de første 2 auktioner i sæsonen

2011/12 blevet indfriet.

Den underliggende efterspørgsel er sund og vil fortsætte

mange år fremover, men markedet udvikler sig

så hurtigt med mange nye aktører i produktions- og detailleddene,

at overefterspørgsel kan forekomme i perioder.

De store prisstigninger, som branchen oplever i

øjeblikket, kan derfor fremprovokere tilsvarende store

kortvarige prisfald på minkskind. Det tager lang tid at

øge produktionen af minkskind, mens efterspørgslen

omvendt reagerer umiddelbart. Derfor er der aldrig

balance på pelsmarkedet og branchen må leve med

betydelige prisfluktuationer.

400

80

70

300

60

50

200

40

30

100

20

10

0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0

Udvikling i gennemsnitspris pr. minkskind.

kr.

usd


KOPENHAGEN FUR

Side 48

OMKOSTNINGER TIL FORENINGSAKTIVITETER

The International Fur Trade Federation (IFTF) varetager

pelsbranchens internationale interesser fra auktionshus

til detailhandler. Kopenhagen Fur er den største

bidragsyder til IFTF. Bidraget til IFTF er kontraktmæssigt

til at følge udviklingen i auktionsomsætningen.

Foreningens aktiviteter i forbindelse med sikring af

rammevilkårene for danske pelsdyravlere er steget

betydeligt de senere år. Foreningen har påtaget sig

en mere proaktiv rolle i at bistå pelsdyravlerne med

rådgivning og opfølgning på farmens drift. Det ligger

som en naturlig del i at fastholde og udbygge danske

pelsdyravleres globale lederskab indenfor produktion

af pelsskind af høj kvalitet. Det har blandt andet

medført, at Rådgivningstjenesten i sommeren 2011

blev integreret i foreningens aktiviteter. Derudover er

der gennemført kampagner i medierne for at sikre, at

såvel meningsdannere som den almene befolkning får

et retvisende billede af dansk pelsdyravl.

Også det internationale samarbejde om rammevilkårene

for pelsdyravl er blevet intensiveret. I European Fur

Breeders’ Associations regi gennemføres aktiviteter

blandt andet indenfor dyrevelfærd med henblik på at

bibringe offentligheden viden på området.

Kopenhagen Diagnostik har analyseret 3,7 mio. blodprøver

svarende til en stigning på 17 pct. Driften af

forsøgsfarmen Kopenhagen Farm samt samarbejdet

med offentlige forskningsinstitutioner er på samme

niveau som tidligere år.

100

80

60

40

20

0

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Mio. kr.

EFBA

Rådgivning

Sanerings- og Katastrofehjælpsordning

Diagnostik

Forskning og forsøg

Erhvervspolitik og kommunikation

IFTF


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 49

EFFEKTIVITET I AUKTIONSHUSET

Skindtilgangen er altafgørende for et effektivt fungerende

auktionshus. Som nævnt faldt antallet af indleverede

skind i 2010/11 i forhold til året før. Samlet set

blev der indlevet 0,5 mio. færre minkskind. De variable

produktionsomkostninger er reduceret i overensstemmelse

hermed, og omkostningen pr. skind er fastholdt

på niveau med året før. Den fortsatte udbygning af

Kopenhagen Furs aktiviteter på det asiatiske marked

samt generel markedsføring af pels i såvel Danmark

som i udlandet har betydet en stigning i virksomhedens

omkostningsniveau.

Investeringerne i markedsføringen af Kopenhagen Fur

har været medvirkende til at fastholde auktionshusets

markedsledende position samt udbygge kendskabet

til virksomheden på de asiatiske markeder. Det har

givet sig udslag i, at tilgangen af købestærke asiatiske

kunder til auktionerne er steget væsentligt.

25

20

15

10

5

0

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Omkostning pr. solgt skind excl. foreningsopgaver i kr.

Omkostning pr. solgt skind


KOPENHAGEN FUR

Side 50

UDLODNING FRA KAPITALFOND

Størrelsen af årets udlodning beregnes som forskellen

mellem Avlernes Kapitalfond efter overskudsdeling

og kravet til egenkapital opgjort i henhold til Dansk

Pelsdyravlerforenings love. Avlernes Kapitalfond udgør

ved regnskabsårets udgang 825,6 mio. kr. Kapitalkravet

beregnes med udgangspunkt i foreningens materielle

anlægsaktiver tillagt 5 pct. af gennemsnittet af de

seneste 3 års omsætning. Kapitalkravet udgør pr. 31.

oktober 2011 615,7 mio. kr.

Der er således 209,9 mio. kr. til udlodning.

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Egenkapital og kapitalkrav

Egenkapital mio. kr

Kapitalkrav


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 51

UDLODNING

Bestyrelsen har besluttet at imødekomme ansøgninger

fra ophørte avlere som opfylder betingelserne jfr.

Foreningens Love med i alt 6,5 mio. kr. Alle øvrige

andelshavere får en udlodning på 24,8 pct. af deres

kapitalfondsindestående svarende til 203,4 mio. kr.

250

30

200

25

150

20

100

15

10

50

5

0

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

0

Udlodning til medlemmerne i kr.

Udlodning mio. kr.

Udlodningsprocent


KOPENHAGEN FUR

Side 52

STATISTIK

MEDLEMSTAL (AKTIVE MEDLEMMER)

LANDSDEL 1.11.2003 1.11.2004 1.11.2005 1.11.2006 1.11.2007 1.11.2008 1.11.2009 1.11.2010 1.11.2011

SP 188 159 153 150 141 131 117 115 105

NP 818 759 714 700 667 633 608 564 545

MP 728 701 647 633 608 555 539 506 483

FSP 581 542 506 495 476 455 439 414 390

I ALT 2.315 2.161 2.020 1.978 1.892 1.774 1.703 1.599 1.523

DANSKE MINKSKIND

UDBUD ANTAL SALGS PCT. GNS. PRIS TOPPRISER KR.

ÅR HANNER TÆVER TOTAL HANNER TÆVER TOTAL HANNER TÆVER TOTAL HANNER TÆVER

2000/01 5.206.439 5.103.194 10.309.633 100 100 100 270 148 210 640 470

2001/02 5.656.956 5.659.111 11.316.067 100 100 100 290 151 221 700 4.100

2002/03 5.746.054 5.725.969 11.472.023 100 100 100 236 139 187 510 990

2003/04 5.710.593 5.809.945 11.520.538 100 100 100 290 173 231 480 750

2004/05 5.959.606 5.917.633 11.877.239 100 100 100 295 186 240 550 1.280

2005/06 6.165.813 6.092.320 12.258.133 100 100 100 378 258 319 610 790

2006/07 6.361.038 6.315.386 12.676.424 100 100 100 311 169 240 630 580

2007/08 6.776.164 6.839.947 13.616.111 100 100 100 318 198 258 650 560

2008/09 6.752.786 6.841.544 13.594.330 100 100 100 232 174 203 640 1.600

2009/10 6.964.126 7.066.237 14.030.363 100 100 100 390 283 336 810 800

2010/11 6.628.632 6.657.158 13.285.790 100 100 100 481 321 401 1.120 1.170


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 53

STATISTIK

DANSKE RÆVESKIND

ÅR UDBUDT STK. SALGS PCT. GNS PRIS KR. HØJESTE PRIS KR.

2000/01 31.344 98 601 1.310

2001/02 21.628 87 556 1.320

2002/03 15.682 100 434 2.020

2003/04 20.786 100 431 1.510

2004/05 13.436 100 339 1.800

2005/06 7.038 100 448 1.200

2006/07 1.063 100 466 1.000

2007/08 947 100 429 820

2008/09 648 100 314 560

2009/10 905 100 457 1.000

2010/11 385 100 1.900

DANSKE CHINCHILLASKIND

ÅR UDBUDT STK. SALGS PCT. GNS PRIS KR. HØJESTE PRIS KR.

2000/01 26.276 97 273 550

2001/02 28.626 93 205 580

2002/03 27.115 96 179 370

2003/04 24.305 100 228 490

2004/05 25.338 100 243 490

2005/06 27.675 100 347 640

2006/07 23.513 100 402 800

2007/08 23.258 100 445 1.310

2008/09 22.793 110 289 730

2009/10 24.113 100 354 700

2010/11 30.982 100 333 700


KOPENHAGEN FUR

Side 54

Kopenhagen Furs årsrapport kan findes på kopenhagenfur.com

eller rekvireres ved henvendelse til Kopenhagen Fur.


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 55

BESTYRELSE

& DIREKTION

PR. 1. MARTS 2012

BESTYRELSE

Tage Pedersen

Formand

John Papsø

Næstformand

Lars Eilertsen Karsten Beltoft Jørgensen Knud Vest Henning Christensen Jørgen Westergaard

DIREKTION

Torben Nielsen

Adm. direktør


KOPENHAGEN FUR

Side 56

KOPENHAGEN FURS

CHEFGRUPPE

Kåre Alfsen

Økonomidirektør

Claus Andersen

IT-chef

Leif Bruun

Funktionschef

Jesper Lauge

Christensen

Afdelingschef

Patrizia Venturelli

Christensen

Kommerciel Direktør

Sander Jacobsen

Kommunikationschef

Lars Skjoldegaard

Sekretariatschef

Peter Kobjevsky

Personalechef

Ole B. Larsen

Group financial

supervisor

Kenneth Loberg

Salgsdirektør

Bjarne Rasmussen

Kvalitetschef

Betina Rebild

Udviklingskoordinator

Brian Tufvesson

Kundechef

Inge Østermand

Direktionssekretær

Chris Cui

General Manager

Thomas Bonde Gabriel

Produktionsdirektør

Jesper Mathiesen

Studio Director


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 57

ORGANISATION

& TILLIDSVALGTE

PR. 1. MARTS 2012

DANSK PELSDYRAVLERFORENING/

KOPENHAGEN FUR

(stiftet 7. december 1930)

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf.: 4326 1000

mail@kopenhagenfur.com

kopenhagenfur.com

BESTYRELSE

Tage Pedersen, formand

Valgt af generalforsamlingen

LANDSDELSFORENINGER UNDER DANSK

PELSDYRAVLERFORENING

Nordjyllands Pelsdyravlerforening

(Oprettet 1937)

BESTYRELSE

Karsten B. Jørgensen, Nibe (formand)

Jørgen Westergaard, Åbybro (næstformand)

Kaj Beilegaard Christensen, Åbybro

Kjeld V. Larsen, Storvorde

Bjarne Pedersen, Bindslev

John Trier Rasmussen, Brønderslev

Ole Jørgensen, Frederikshavn

John Papsø, næstformand

Valgt af Midtjyllands Pelsdyravlerforening

Midtjyllands Pelsdyravlerforening

(Oprettet 1937)

Henning Christensen

Valgt af Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening

Lars Eilertsen

Valgt af generalforsamlingen

Karsten Beltoft Jørgensen

Valgt af Nordjyllands Pelsdyravlerforening

Knud J. Vest

Valgt af Sjællands Pelsdyravlerforening

Jørgen Westergaard

Valgt af generalforsamlingen

DIREKTION

Adm. direktør: Torben Nielsen

BESTYRELSE

John Papsø, Kjellerup (formand)

Jørgen Østergaard Jensen, Vinderup (næstformand)

Anders Kvist Jensen, Hvide Sande

Kent Troldtoft Pedersen, Ørnhøj

Mads Houe, Thyholm

Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening

(Oprettet 1944)

BESTYRELSE

Henning Christensen, Esbjerg (formand)

Herman Sørensen, Bramming (næstformand)

Jens Arne Kristiansen, Broby

Hans Gejl Pedersen, Vejen

Arne Troelsen, Give

Sjællands Pelsdyravlerforening

(Oprettet 1937)

BESTYRELSE

Knud J. Vest, Jyllinge (formand)

Erik Christensen, Slagelse

Hans Jørgen Stenbek, Haslev

Ann-Mona Kulsø Larsen, Næstved

Peter Ølgaard, Grevinge


KOPENHAGEN FUR

Side 58

UDVALGE FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING

John Papsø, Kjellerup (Formand)

Karsten Beltoft Jørgensen (Næstformand)

Kent Troldtoft, Ørnhøj

Jørgen Westergaard, Gjøl

Henning Christensen, Esbjerg

Jens-Arne Kristiansen, Broby

Knud Vest, Jyllinge

Niels Erik Halgaard, Holstebro

Jørgen Pedersen, Hedensted

Flemming Stjernegaard, Højby Sj.

Kaj Kristensen, Tjæreborg

Leif Bruun, Kopenhagen Fur

Jørgen Østergaard, Kopenhagen Fur

Peter Foged Larsen, Kopenhagen Fur

Hans Henrik Møller, Kopenhagen Fur

RÆVEAVLERFORENINGEN

Georg Larsen, Års (formand)

CHINCHILLA

NORDJYLLANDS CHINCHILLA

Henrik Larsen, Østervrå (formand)

MIDTJYLLANDS CHINCHILLA

Karen D. Hansen, Kjellerup

DC2 SYD

Johannes Edlefsen, Tønder (formand)

DC2 SJÆLLAND

Hans Erik Ploumann Johansen, Præstø (formand)

VURDERINGSUDVALGET FOR AUKTIONERNE

Svend-Ove Hamburger, Hvide Sande (formand)

Bjarne Bramsen Ravn, Holstebro

Bjarne Toft, Hirtshals

Chr. Jensen, Åbybro

Carsten Schmidt, Janderup

John Elling, Strandby

John Junge, Grindsted

Finn Nielsen, St. Merløse


Side 59

ÅRSBERETNING 2010/11


KOPENHAGEN FUR

Side 60

ENGLISH

SUMMARY

In the financial year 2010/11 Kopenhagen Fur’s auction

turnover reached DKK 8.1 billion, an increase of

1 billion DKK on the previous year. The company’s

profit rose from DKK 252 million in 2009/10 to DKK

269 million in 2010/11.

The world market price on mink skins reached

a record-high level of DKK 379 compared to DKK

321 in the previous year. The price rise came as somewhat

of a surprise following the previous recordbreaking

season. No one had anticipated more price

increases, but history shows that predicting price

developments on the global mink market is extremely

difficult. The development shows a continued

high demand on the markets in the Far East with

Chinese consumers in the lead and from Russia as

well as Europe and North America.

The demand for fur products will remain high for

many years, but the market is developing so rapidly

with many new players in manufacturing and retail

that excess demand may occur in periods. The large

price increases, experienced currently, can provoke

similarly large transient decreases in prices of mink

skins. It takes a long time to increase the production

of mink skins, while demand reacts immediately.

Therefore, there is never a balance on the fur market

and the industry must live with significant price

fluctuations.

Kopenhagen Fur’s position as the world's largest

fur auction house and the centre of the international

fur trade is based on the ownership of Danish fur

farmers. Fur production in Denmark is well regulated

by the authorities and mink farms must be run according

to the rules laid down in the “Executive Order

on Protection of Fur Animals”. This order came into

force on 1 January 2007 and is based on European

rules, a report from the Animal Ethical Committee

and on-going comprehensive research into mink

behaviour.

Denmark is the world’s largest producer of mink

skins. As a natural consequence of this position and

the Danish tradition of livestock research, animal

welfare in mink production is continuously subject

to scientific research. Research mainly takes

place at Aarhus University and at the University

of Copenhagen. Both universities run a mink farm

where animal welfare is studied and described. In

addition, Kopenhagen Fur operates its own research

unit, including a research breeding farm.

“Mink welfare” – a memo prepared by Aarhus

University commissioned by the Ministry of Justice

in April 2010 reviews animal welfare in mink production.

The conclusion is that the rules on mink farming

provide a framework for good animal welfare.

Kopenhagen Fur relies strongly on research and

its myriad results in the welfare of mink. In the interest

of the animals, it is paramount that requirements

for animal welfare are based on safe and

proven methods. No one can speak on behalf of the

animals. Only the animals can provide the answers,

and that is what animal welfare research is all about;

asking the animals

Thus, the overall framework for good animal welfare

in mink production is given. It is also clear that

poor management and failure to observe the rules

may threaten the welfare on individual farms. The

Danish Veterinary and Food Administration has a


ÅRSBERETNING 2010/11

Side 61

group of skilled inspectors, who ensure that the rules

are observed by making unannounced inspection

visits to check the conditions of Danish mink farms.

According to inspection reports, Danish fur farmers

generally provide the required care for their animals.

During inspections in 2010, animals giving cause

for comment were found on approximately one in

23 farms, the number being very low compared to

other animal production.

KOPENHAGEN FUR'S CONSULTANCY

PROGRAMME

Kopenhagen Fur has decided to supplement public

control measures with the consultancy programme

“Check your farm”. All mink farmers in Denmark

receive an annual visit from one of the trade's own

consultants, checking that everything on the farm

is in order. During the visit, the mink farmer has

the perfect opportunity to discuss farm related

matters and become updated on current rules and

their interpretation. Daily farm operation, also called

management, is one of the most crucial factors in

ensuring proper animal welfare and the consultants

are always available if Danish mink farmers have any

questions or are just interested in discussing farm

related matters with a consultant.

and interpretations of rules and gives farmers and

authorities a shared understanding of how to organise

day-to-day operation on a mink farm.

The industry code is publicly accessible and is

updated regularly (Danish only): www.kopenhagenfur.com/branchekode

TRAINING

To be able to work with mink, farmers must be trained

in managing the animals and their needs. This

also applies to casual workers. Kopenhagen Fur has

also introduced mink on the curriculum as a specially

studied subject in cooperation with a number

of agricultural colleges.

VISIT A MINK FARM

You are always welcome to visit a mink farm. Go

to the website danskeminkfarme.dk to get in contact

with mink farmers throughout Denmark. They

are prepared to show you their farms, as nothing

beats seeing the conditions of the animals with your

own eyes.

INDUSTRY CODE

To ensure a uniform interpretation of the rules and

guidelines for e.g. wound treatment, Kopenhagen Fur

has prepared an industry code, which was approved

by the Danish Veterinary and Food Administration

in June 2011. The industry code lists requirements


KOPENHAGEN FUR NÅEDE EN AUKTIONSOMSÆTNING

PÅ NÆSTEN 8,1 MIA. KR. I 2010/11.

KOPENHAGEN FURS OVERSKUD ENDTE PÅ 269 MIO. KR.

GENNEMSNITSPRISEN PÅ DANSKE MINKSKIND BLEV 401 KR.

MOD 336 KR. ÅRET FØR. FOR HELE MINKKOLLEKTIONEN,

DET VIL SIGE INKLUSIV MINKSKIND FRA UDLANDET, BLEV

GENNEMSNITSPRISEN 379 KR. MOD 321 KR. ÅRET FØR.

KOPENHAGEN FUR SOLGTE I ALT 19,7 MIO. PELSSKIND.

DET SAMLEDE MINKSALG VAR PÅ 19,4 MILLIONER, OG

HERAF VAR 13,2 MIO. PRODUCERET I DANMARK.

KOPENHAGEN FUR HAVDE PR. 1. NOVEMBER 2011

1.523 ANDELSHAVERE, OG ANTALLET AF MINKFARME I

DANMARK VAR I 2011 PÅ 1.433 MED ET GENNEMSNITLIGT

ANTAL AVLSDYR PÅ 1.937.

DANMARK ER VERDENS STØRSTE PRODUCENT AF

MINKSKIND MED EN ÅRLIG PRODUKTION PÅ OMKRING

15 MIO. SKIND.

DEN DANSKE EKSPORT AF MINKSKIND UDGØR 1/3 AF DET

SAMLEDE DANSKE VARESALG TIL KINA/HONGKONG.

DANSKE PELSDYRAVLERE PRODUCERER DE SUVERÆNT

BEDSTE MINKSKIND I HELE VERDEN, OG BLIVER BELØNNET

MED EN HØJERE GENNEMSNITLIG SKINDPRIS END

KONKURRERENDE PELSDYRAVLERE.


KOPENHAGENFUR.COM

More magazines by this user
Similar magazines