Læs som PDF - Folkeskolen

folkeskolen.dk

Læs som PDF - Folkeskolen

tematiseret

år. Mange steder skærer man ned på ledelsen

i forbindelse med skolesammenlægninger. Der

er nedlagt 300-400 lederstillinger de sidste

par år – det gør det jo endnu vanskeligere«.

Det støtter Evas undersøgelse af skoleledelse

fra 2006. Mens 55 procent af lederne på

mindre skoler observerede lærernes undervisning,

gjaldt det kun 35 procent af lederne på

skoler med over 600 elever.

I Danmarks Lærerforening ser man også

store fordele både i ledernes observationer af

undervisning og i kollegaobservationer.

Men ligesom Anders Balle er formand for

skolepolitisk udvalg Bjørn Hansen bekymret

for, om der på skolerne er tid nok til at lære af

hinanden.

»Skolerne har problemer med at afsætte

resurser til, at der er to lærere i klassen, selv

om den ene ikke skal undervise, men observere«,

siger han.

en anerkendende tilgang

Professor Dorthe Staunæs har i sin forskning i

skoleledelse på Aarhus Universitet set positive

resultater af observationer, men vejen til at

åbne døren til klasseværelset kan være svær.

»Det her handler om at åbne det rum, som

den privatpraktiserende lærer har haft tidligere

med meget stor metodefrihed. Det kræver

en ledelsesmæssig og psykologisk snilde, som

kan være meget svær. Nogle ledere fortæller,

at det har taget lang tid at få lov til at komme

ind i det rum, fordi det kan opleves som kontrol.

Hvis man tager fat på den forkerte måde

og fortæller, hvad lærerne burde have gjort, eller

bebrejder dem, så lukker man læringsrummet

ned. Samtidig er der nogle magtdiskussioner

i det her, som kan betyde, at nogle ikke vil

lukke op hverken over for kolleger eller over

for lederen. Hvad skal det bruges til – bliver jeg

supporteret eller kontrolleret?«

I DLF ser man de samme farer:

»Brugt på den positive, kollegiale måde,

hvor man kan se, hvad andre gør, der lykkes,

er der meget at hente. Men hvis man har en

tilgang til det, hvor man skal ind at kontrollere

og overvåge, er det en helt anden sag«, siger

Bjørn Hansen.

Mikael Axelsen fra Kleo understreger også,

at man skal gøre sig klart, hvad det er for et

felt, man træder ind i.

»Du bruger meget af din personlighed, når

du underviser. Det kan være meget sårbart.

Ofte er det faktisk lettere, hvis det er en udefrakommende,

for der er meget på spil, når det er

en kollega, der kommer og kigger på ens undervisning.

Og endnu mere når det er lederen.

Man er aldrig en neutral flue på væggen«.

Ifølge Evas undersøgelse »Skoleledelse i

folkeskolen« er det værd at være opmærksom

som leder, at hvor det for nogle lærere er

et stort ønske at få lederen på besøg, oplever

andre det som utidig indblanding eller manglende

tillid til deres arbejde.

Og et positivt resultat af observationen afhænger

også af udgangspunktet. Ifølge en undersøgelse

fra Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd (SFI) fra 2011, »Ledelse, læring og

trivsel i folkeskolerne«, giver det bedre trivsel

for lærerne, hvis lederne involverer sig på skoler,

som i forvejen har en stærk faglig kultur,

mens lærerne på skoler med svag faglig kultur

får dårligere trivsel af lederens indblanding.

pai@dlf.org

Danske leDere

obserVerer minDre

OECD-undersøgelsen Talis fortalte i 2008, at

danske ledere bruger mindre tid på supervision og instruktion end

gennemsnittet af OECD-landenes skoleledere.

Skolerådet peger dog i sin årsberetning på, at det på mange

skoler vil være den pædagogiske leder, der observerer, eller noget, der

foregår i team, hvilket undersøgelsen ikke vil vise.

Ifølge professor på Aarhus Universitet Dorthe Staunæs

bliver Talis-undersøgelsen ofte brugt som årsag til, at man begynder

at observere undervisning – både i Danmark og i andre lande.

»Det, de kalder instruktionsledelse i OECD-rapporterne,

fortolkes meget forskelligt efter national og kulturel kontekst.

Så det er ikke sikkert, at det er det samme, man forstår

ved det, og derfor er det også meget svært at sammenligne fra

land til land«.

goDe råD, før man

obserVerer:

Bliv enige om etikken

og formålet:

Hvad er ideen med observationen?

I hvilken sammenhæng skal

den foregå?

Og under hvilke rammer og spilleregler?

Vær bevidst om, at observatøren

aldrig kan være helt neutral.

Tag en anerkendende tilgang og

se på ting, der peger fremad.

Kilde: Ledelse og organisation/Kleo fra videreuddannelsen

i UCC.

18 / folkeskolen / 15 / 2012

More magazines by this user
Similar magazines