GENBRUG: EN BYGNINGS- KULTUREL TREND ... - Arkitektforbundet

Allerød Kommune ønsker med denne pjece at indlede en debat om Kollerøds
fremtidige udvikling.
Den konkrete årsag er, at to borgere i Kollerød har søgt kommunen om tilladelse
til at udstykke jord til et antal boliger.
Kommunen kan med den nuværende lokalplan ikke give tilladelse til flere
boliger i Kollerød.
Da Kollerød er en bevaringsværdig landsby, bør man kun ændre på den efter
grundige overvejelser. Omvendt er lokalplanen over 20 år gammel og derfor
mener byrådet at tiden er til en overordnet debat om, hvilken retning Kollerød
skal udvikle sig i fremover.
I denne pjece fortæller vi lidt om Kollerøds historie, den eksisterende lokalplan
og illustrerer hvordan en eventuel udstykning tager sig ud.
Kommunen vil samtidig gerne invitere alle Kollerøds borgere til et møde, hvor
vi drøfter Kollerøds fremtidige udvikling. Se boksen herunder.
Det er kommunens Økonomiudvalg, som på baggrund af blandt andet dette
møde og eventuelle bemærkninger mm. træffer den endelige beslutning om
den fremtidige udvikling, herunder eventuel udarbejdelse af ny lokalplan.
Sankt Hans fest 2002 i Kollerød
Allerød Kommune afholder et orienteringsmøde om Kollerøds fremtidige
udvikling. Der vil her være mulighed for at stille spørgsmål og komme med
kommentarer til overvejelserne her i pjecen.
Mødet finder sted i Borgerportalen på Rådhuset, mandag den 20.
marts 2006 kl. 19:00.
Du har også som borger mulighed for skriftigt at kommentere dette oplæg.
Er der særlige hensyn du mener der skal tages, hører vi gerne fra dig
senest mandag den 27. marts 2006.
Spørgsmål og kommentarer sendes til:
Allerød Kommune
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
kommunen@alleroed.dk
Spørgsmål om pjecens indhold rettes til Forvaltningen, på tlf. 48100332.
Pjecen kan også ses på Allerød Kommunes hjemmeside:
www.alleroedkommune.dk
Fra kommunens side vil vi gerne opfordre til, at følgende punkter indgår i
overvejelserne om Kollerøds fremtid.
- Skal Kollerød fastholdes som en bevaringsværdig landsby, med den udformning
den har nu?
- Hvad ligger der i begrebet bevaringsværdig? Landsbyer har altid været
under udvikling og at bevare vil - nogle hævde - være det samme som at
fastfryse et øjebliksbillede af landsbyen.
- Skal der forsat bygges flere boliger indenfor byskiltet?
- Flere boliger betyder også mere trafik. Kan den reguleres passende?
- Skal landsbyens afgrænsning udvides, så der kan ske en boligudbygning
langs Kollerød Bygade, Vejs Ende og Flintholmvej?
På næste side kan du se to foreslag til hvordan en eventuel fremtidig udbygning af
Kollerød kunne komme til at se ud.
Begrænsninger og lovgivning
I Regionplan 2005 fastlægger Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) at fastholde
landsbyernes afgrænsning ud mod det åbne land. Der må kun ske begrænset
nybyggeri til lokalt behov og på grundlag af en lokalplan. Begrænset nybyggeri
ved landsbyer vil sige, at der er tale om få boliger, om enkelttilladelser og
som hovedregel om byggeri, der kan indpasses i eksisterende bebyggelse.
Hovedstadsregionens landsbyer har generelt kulturhistorisk bevaringsværdi.
HUR har dog udpeget en række særlige landsbyer, fordi de i særlig grad er
velbevarede og vidner om den kulturhistoriske arv. Kollerød er ikke udpeget
som »særlig landsby« af HUR.
I planloven ønsker man at friholde det åbne land for bebyggelse. Derfor skal
Miljøministeriet give en særlig tilladelse til ændring af landsbyafgrænsningen.
Bemærkninger sendes til : Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød tlf. nr. 48 100 100 eller kommunen@alleroed.dk
Anledningen til lokalplan 311 var en byggeansøgning fra en grundejer i landsbyen.
Som baggrund for lokalplan 311 indsamlede kommunen i 1982- 83 materiale
om Kollerøds historie, bystruktur, og om de enkelte ejendommes oprindelse,
tilstand og bevaringsværdi. Oplysningerne blev samlet i Registrant for Kollerød,
der er en illustreret håndbog/vejledning for både borgere og myndigheder.
Registranten beskriver Kollerøds bystruktur således:
»Det er således øjensynligt, at det mønster der tegner Kollerød i dag, er en overlevering
med rødder, der kan spores mindst 2-300 år tilbage i tiden.
Denne historiske arv er det naturligt at værne om. Ikke sådan at alle ændringer bør
undgås, men sådan at der ikke fortages ændringer, der afgørende bryder den gamle
landsbys karakter. På denne baggrund bør der værnes om Kollerød Bygades slyngede
vejforløb, om det forhold at markerne visse steder strækker sig helt ind til bygaden,
samt om den oprindelige bebyggelses placering i princippet i en enkelt række langs
gadearealerne.«
Lokalplan 311 Kollerød landsby
Lokalplanen blev på baggrund af registranten udarbejdet som en såkaldt
bevarende lokalplan for at sikre arkitektoniske og kulturhistoriske værdier,
og at ny bebyggelse blev udformet og placeret i overensstemmelse med den
eksisterende karakter i området.
En bevarende lokalplan adskiller sig fra en almindelig lokalplan ved - udover
de almindelige bestemmelser - at fastlægge, hvordan de eksisterende bevaringsværdige
bygninger vedligeholdes, ombygges eller tilføjes nye elementer.
I lokalplanens kortbilag er der
nøje angivet hvilke bygninger,
levende hegn og træer, der er
bevaringsværdige. Lokalplanen
gav mulighed for boligudbygning
på Kollerød Bygade 2B,
21A-E, 30, 34A og Rævebakke
1, der endnu står ubebygget.
Med andre ord var det tale om
en byfortætning inden for landsbyafgrænsningen.
Lokalplan 311A Del af
Kollerød landsby
En ny lokalplan blev i 2002
udarbejdet for de grunde, der
grænser op til Rævebakkevej.
Formålet var at give plads til ny
boligbebyggelse.
I 2004 blev der opført en rækkehusbebyggelse
med 5 boliger.
Kortbilag om bevaringsforhold fra lokalplan 311
Området der er markeret med rød streg er lokalplan
311A del af Kollerød landsby
Muligt areal for udstykning
fra Kollerød Bygade 20 og 24
Vision for Kollerød´s fremtidige udvikling
Borgermøde
Spørgsmål til debat
Lokalplaner i Kollerød
uhøjtidelige stemning på arbejdspladsen.
Men hun gør også en dyd ud af at kommunikere,
så man kan forstå det – noget,
som hun også gør brug af i sin daglige
kontakt med Allerøds borgere.
Kollerød – en kultur for sig
Arbejdet med den nye lokalplan i Kollerød
ser Hanne som et godt eksempel på
jobbets alsidighed og kravene til en byplanlægger,
ansat i kommunen.
Det er godt et år siden, at Hanne for
første gang stiftede bekendtskab med den
lille vejklyngeby; nemlig da kommunen fik
en ansøgning fra en af Kollerøds borgere,
som gerne ville udstykke dele af sin grund
til fem parcelhusgrunde.
“Problemet med udstykningerne var, at
de kolliderede med den eksisterende lokalplan.
Skulle ansøgningen realiseres,
ville det altså indebære en ny lokalplan
– og hvis der alligevel skulle udarbejdes
en ny lokalplan, var det oplagt at tage
borgerne i Kollerød med på råd. Derfor
valgte kommunen at inddrage borgerne
i Kollerød for at få en fælles debat om en
lokalplan, der kunne åbne mulighed for
flere udstykninger i kommunen, samtidig
med at den respekterede de bevaringsværdige
bygninger i området.
Efter et år med borger-, udvalgs- og
gruppemøder er kommunen sammen med
en gruppe ‘kollerødder’ nu i fuld gang
med at udarbejde forslag til en ny lokalplan
– et forslag inkluderer 6 udstykninger
samt en sikring af bevaringsværdige
bygninger og træer i området. Og trods
det noget lange forløb, har Hanne ikke
mistet modet: “Jeg synes, processen er
godt undervejs – og jeg regner bestemt
med, at vi får udviklet et ‘fremtidssikret’
Kollerød, der åbner op for nye muligheder,
og hvor det fortsat vil være godt at bo.”
“Det lyder måske som navlepilleri og top-
12
Jobbet som planlægger i Allerød Kommune stiller krav til arkitektens formidlingsevner. Hanne Klit Johansen har i forbindelse med
en ny lokalplan for Kollerød udarbejdet tekst og layout af ovenstående informationspjece, som er udsendt til borgerne i Kollerød.
Lokalplanen inkluderer seks udstykninger samt sikring af bevaringsværdige bygninger og træer i området. Her ses to forskellige
forslag: til venstre en fortætning af bebyggelsen, til højre en vejklyngeby.