Teknisk Årsberetning 2009 (pdf-fil) - Odense Bys Museer - Odense ...

museum.odense.dk

Teknisk Årsberetning 2009 (pdf-fil) - Odense Bys Museer - Odense ...

skal i stigende grad konkurrere med en bred vifte af andre kultur tilbud, så derfor er vi nød til at

være ligeså gode til at komme vores gæster i møde, som de er på den anden side af Atlanterhavet.

Det er vigtigt at orientere sig nationalt og internationalt for stadigt at udfordre tanken om, hvordan

man bedst tjener kulturarvens sag. Uden observation, information og inspiration kan man ikke tage

de afgørende skridt i den videre udvikling af fysiske og psykiske udstillingsrum. Som det lader sig

forstå af de to rejsebreve, arbejder Odense Bys Museer med meget store udstillingsprojekter, som

skal realiseres over de kommende år, og i 2009 indledtes det første kapitel til et af disse med en

byhistorisk udstilling i den gamle renæssancebygning Møntergården.

Byens Liv – ny udstilling om Odense i middelalderen og renæssancen

Vejrguderne sendte med den skinnende sol en hilsen til Møntergården, der den 26. juni 2009 var

klædt på til fest. Det var dagen for åbningen af den nye udstilling i Møntergården. Som det sig hør

og bør blev der holdt veloplagte taler, kun afbrudt af selveste Dronning Christine og Biskop Beldenak

– to vigtige personer i fortællingen om Odense i renæssancen, der i dagens anledning var vakt

til live i skikkelse af skuespillere.

Efter daværende rådmand Anker Boyes åbningstale begravede Dronning Christine og Biskop Beldenak

for en stund deres strid og låste døren op til den nye udstilling om Odense i Middelalder og

Renæssance. Dronning Christine og Biskop Beldenak var svært tilfredse, for udstillingen om deres

tid og dem som personer blev nu endelig åbnet for publikum.

Inden den festlige åbning var måneder med intenst arbejde og stort tidspres for alle hverdagen.

Håndværkere, teknikere, inspektører, bevaringsfolk og ikke mindst udstillingsarkitektens hold gennemførte

en sand tour de force, hvor alle beviste samarbejdets kunst og viljen til at lykkes. Fagligheder

kom i spil, når der skulle udtænkes løsninger, både de synlige og usynlige. Her har Odense

Bys Museer en særlig styrke, da museets ansatte rummer mange fagligheder og kompetencer, der

kan tages i anvendelse i udstillingsopbygning. Det gælder for eksempel en smuk kopi af bindingsværkskonstruktionen

af Møntergården. Modellen er tilvirket af en af museets egne tømrere, der til

daglig arbejder i Den Fynske Landsby med blandt andet bygningsvedligeholdelse. Det gamle håndværk

er bestemt ikke glemt og på en video ved modellen, præsenterer Landsbyens tømrer og snedker

tilligemed vejen fra egetræ til bindingsværk.

Udstillingens rammer er den smukke, fredede Falk Gøyes Gård. En herskabelig gård fra 1646, der

er en museumsgenstand i sig selv. Den vigtigste genstand i hele udstillingen. Det forpligtede alle,

fra inspektører, håndværkere og teknikere til udstillingsarkitekt bag udstillingen, Kvorning Design

& Kommunikation. Med stor sikkerhed blev der rejst en ultramoderne udstilling i glas, stål og akryl

i den gamle bygning. Klare gule og røde farver kombineret med støvet glasblå. Farverne var ikke

tilfældige – husets farver i facader og glas, men i en forstærket og moderne tone. Sanserne pirres

med et foranderligt lydbillede, montager af stillbilleder og levende billeder. Genstandenes fortællinger

er i centrum og de spiller skiftende roller. Som i en film er sceneskiftene markante. Målet har

været at skabe en udstilling, der får gæsterne til at føle fortidens vingesus. Vi skal le og vi skal græde.

Vi skal opdage en fortid, der er baggrunden for vores liv i dag, og hvis spor vi stadig kan finde

rundt omkring i Odense by.

Afsættet var nutiden, det moderne hverdagsliv. Hvad optager det moderne menneske? Her tog vi

fat. Gennem en række meget forskellige rum præsenteres nu menneskene, stederne og deres betydning

i fortiden. Et bykort over Odense, skabt af Braunius i 1593, er ledetråden, der guider det moderne

menneske gennem det fortidige Odense, samtidig med, at der sendes ledetråde ud i byen – til

de virkelige spor fra fortiden. For det var målet: at lade publikum få øje på fortiden i nutiden, der

hvor de færdes til hverdag.

- 6 -

More magazines by this user
Similar magazines