INDUSTRIENS ARBEJDSPLADSER ER I FOKUS SIDE ... - CO-industri

co.industri.dk

INDUSTRIENS ARBEJDSPLADSER ER I FOKUS SIDE ... - CO-industri

CO-Magasinet

Nr/År 07/2012

INDUSTRIENS ARBEJDSPLADSER ER I FOKUS SIDE 4-5-6 · BLIV DYGTIGERE PÅ ARBEJDSFORDELING SIDE 7 · UDDANNELSE UDEN GEBYR SIDE 8-9 · IN

GEBYR BETYDER FLERE PÅ UDDANNELSE SIDE 8-9 · INDUSTRIENS ARBEJDSPLADSER ER I FOKUS SIDE 4-5-6 · KAN MAN LÆSE SIG TIL E

BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ? SIDE 10-11 · DU KAN MERE, END DU SELV REGNER MED SIDE 12-13 · ORDENTLIGE FORHOLD TIL FLEKSJOBBERE

SIDE 14 · INTERNAtioNAL FAGBEVÆGELSE SIDE 15 · UDDANNELSE UDEN GEBYR SIDE 8-9 · FOKUS PÅ SOCIALT ANSVAR SIDE 16-19 · DANSKE

ER SIDE 20 · politiMAND ELLER MISSIONÆR SIDE 21 · FAGLIG ORIENTERING SIDE 22-23 · A/S Topmøde SIDE 24 · INDUSTRIENS ARBEJDSPLADSER I

E 4-5-6 · BLIV DYGTIGERE PÅ ARBEJDSFORDELING SIDE 7 · DU KAN MERE, END DU SELV REGNER MED SIDE 12-13 · UDDANNE

R SIDE 8-9 · INTET GEBYR BETYDER FLERE PÅ UDDANNELSE SIDE 8-9 · KAN MAN LÆSE SIG TIL BEDRE PSYKI

ILJØ? SIDE 10-11 · DU KAN MERE, END DU SELV REGNER MED SIDE 12-13 · ORDEN

iGE FORHOLD TIL FLEKSJOBBERE SIDE 14 · INTERNA

EVÆGELSE SIDE 15 · FO


Fokus på industriarbejds

1. oktober valgte CO-industris centralledelse Claus

Jensen som ny formand for CO-industri. Dermed

er Claus Jensen nu både formand for Dansk Metal

og CO-industri, og den 48-årige formand kommer

sammen med CO-industris næstformand Mads

Andersen til at stå i spidsen, når overenskomstforhandlingerne

industriens område løber af

stabelen i 2014.

Claus Jensen giver i interviewet på siderne 4-6 sit

bud på, hvordan de industriansattes vilkår i hverdagen

kan forbedres. CO-industris nye formand

ønsker blandt andet at give industriens ansatte

mulighed for mere efteruddannelse end i dag – og

gerne op til to år:

- Uddannelse er det vigtigste. For uddannelse giver

jobmuligheder, økonomisk tryghed og tryghed i

jobbet. Derfor vil jeg arbejde for, at industriens ansatte

kan tage op mod to års efteruddannelse med

en betaling svarende til dagpengeniveau – altså

omkring 17.000 kroner, siger Claus Jensen.

Han forestiller sig ikke, at det alene er CO-industri

og DI, der klarer ærterne, når de mødes til overenskomstforhandlinger

i industrien næste gang.

Nej, politikerne skal trække i arbejdstøjet og skabe

fundamentet for den længere uddannelse.

- På det her område har vi det lange lys på, som

vi tit har i CO-industri. Det her er en opfordring til

politikerne om at gøre noget, dels for at tilfredsstille

industriens behov og dels for at tilfredsstille rigtig

mange af vore medlemmers lyst til at videreudvikle

sig, siger Claus Jensen, der understreger, at finansieringen

langt hen ad vejen bør komme fra staten:

- Så må vi i CO-industri og DI jo se på, hvordan vi

kan flikke nogle aftaler sammen, der åbner mulig-

07.12. oktober

side 2

CO Magasinet

Vi sætter fokus på:

INDUSTRIENS ARBEJDSPLADSER ER I

FOKUS

Uddannelsesløft, højere produktivitet og

mere rigtig fagbevægelse skal sikre fremtidens

industriarbejdspladser i Danmark,

siger CO-industris nye formand Claus

Jensen.

SIDE 4-5

BLIV DYGTIGERE PÅ ARBEJDS-

FORDELING

Dagpenge kan nu erstattes af uddannelse

til fuld løn under arbejdsfordeling.

SIDE 7

UDDANNELSE UDEN GEBYR

Slut med selv at skulle lægge ud for

kursusgebyr på selvvalgt uddannelse.

SIDE 8-9

INTET GEBYR BETYDER FLERE PÅ

UDDANNELSE

Fjernelse af gebyr på selvvalgt uddannelse

vil få stor betydning, mener

tillidsrepræsentant på B&O.

KAN MAN LÆSE SIG TIL BEDRE

PSYKISK ARBEJDSMILJØ?

Ja, viser erfaringerne på Toms.

SIDE 8-9

SIDE 10-11

DU KAN MERE, END DU SELV

REGNER MED

Tillidsrepræsentant Lene Paepke får

styrket selvtillid gennem uddannelse.

SIDE 12-13


leder

pladser

hed for at understøtte uddannelse over

længere tid.

Arbejdsfordeling og gebyr

CO-industri har løbende fokus på arbejdet

med at sikre bedre muligheder for

uddannelse af industriens ansatte. Dette

sker blandt andet via overenskomstforhandlingerne

med DI.

Resultatet af forhandlingerne betyder

blandt andet, at der fra 1. oktober er

åbnet for, at tillidsrepræsentanterne på

virksomheder, hvor der er etableret

arbejdsfordeling, kan lave aftaler med

arbejdsgiverne om, at de ansatte kan

komme på efteruddannelse med fuld

løn.

Desuden er det fra 1. oktober slut med

selv at skulle lægge ud for kursusgebyret

på selvvalgt uddannelse. I stedet kan

man klare sagen ved blot maile en kopi

af opkrævningen af kursusgebyret –

hvor ens cpr-nummer fremgår tydeligt

- til IKUF. Så sørger IKUF for resten.

En god investering

At efteruddannelse er en god investering,

kan 57-årige tillidsrepræsentant

Lene Paepke fra Knudsen Plast i Frederiksværk

godt skrive under på. Hun har

været med til et kompetenceudviklingsprojekt

på arbejdspladsen, og tiden på

skolebænken resulterede blandt andet

i en styrkelse af selvtilliden. Også selv

om projektet virkede temmelig skræmmende

i starten.

- I starten var jeg da lidt nervøs. Jeg troede,

at det ville blive svært at lære noget

nyt i min alder, men nu har jeg på otte

uger lært at lave ligninger, og det er gået

fint, selv om jeg aldrig har prøvet det før.

Jeg oplever, at jo mere jeg får puttet ind

i hovedet, jo større bliver min selvtillid.

Det er ikke altid lige nemt, men hvis man

arbejder for det, så går det. Og så har jeg

det sådan, at hvis jeg kan klare det, så

kan de andre også, siger hun i artiklen på

siderne 12-13.

Forside: Lærling hos Semco Maritime i Esbjerg Kewin Kristensen. Foto: Robert Attermann.

ORDENTLIGE FORHOLD TIL

FLEKSJOBBERE

Ny aftale sikrer fleksjobbere i industrien

mod misbrug.

INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE

SIDE 14

SIDE 15

FOKUS PÅ SOCIALT ANSVAR

To virksomheder i Esbjerg viser, at

socialt ansvar kommer i flere former. Og

socialt ansvar kræver både rummelighed

og energi.

SIDE 16-19

DANSKE NOTER

SIDE 20

POLITIMAND ELLER MISSIONÆR

Danske tillidsrepræsentanter bruger

forskellige strategier over for ’gule’

kolleger.

FAGLIG ORIENTERING

SIDE 21

SIDE 22-23

A/S Topmøde

Årets A/S Topmøde er spækket med

inspiration til de medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer.

SIDE 24

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 90.

www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk

Journalist: Dorthe Kragh (DJ)

Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter,

medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle

modtager bladet via registrering i medlemsforbundene.

Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles

til CO-industri, men direkte til forbundet.

CO-Magasinet udkommer otte gange årligt – hver måned

und tagen marts, juni, august og december.

Oplag 22.000

side 3

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Kailow er certificeret under følgende internationale standarder:

ISO 14001 miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering.

DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for

social ansvarlighed). OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering.

ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)


Af Linda Hansen

Foto Arkiv

CO-industris nye formand:

Industriens arbejdsp

Uddannelsesløft, højere produktivitet og mere rigtig fagbevægelse skal sikre fremtidens in

07.12. oktober

side 4

CO Magasinet

For 30 år siden var han med til at rydde op i ungdomsafdelingen

i Metal Odense. Bestyrelsen var

nemlig blevet overtaget af kommunisterne, og det

kunne jo ikke nytte noget, mente den dengang

18-årige socialdemokrat Claus Jensen.

Derfor tog han og nogle kammerater til generalforsamling

i afdelingen, stillede op og blev valgt ind i

bestyrelsen, og så var det problem ude af verden.

Claus, der dengang var lærling på Lindøværftet,

overtog hurtigt formandsposten i ungdomsafdelingen,

og den faglige karriere var i gang.

1. oktober blev 48-årige Claus Jensen valgt til formand

i CO-industri og knap tre uger forinden kunne

han skrive titlen som formand for Dansk Metal på

visitkortet. Begge poster er overtaget efter Thorkild

E. Jensen, der har haft dem i knap ni år.

Handlekraften fra dengang i lærlingetiden hænger

ved CO-industris nye formand. For selv om han ikke

ønsker at revolutionere strukturen i CO-industri, så

har Claus Jensen givet et markant bud på, hvordan

man kan forbedre de industriansattes vilkår i hverdagen.

Først og fremmest skal der sikres noget mere

uddannelse til den enkelte industriarbejder – gerne

op mod to år:

- Uddannelse er det vigtigste. For uddannelse giver

jobmuligheder, økonomisk tryghed og tryghed i

jobbet. Og derfor vil jeg arbejde for, at industriens

ansatte kan tage op mod to års efteruddannelse

med en betaling svarende til dagpengeniveau –

altså omkring 17.000 kroner, siger Claus Jensen.

Politikerne skal i arbejde

Han forestiller sig ikke, at det alene er CO-industri

og DI, der klarer ærterne, når de næste gang

mødes til overenskomstforhandlinger i 2014 for

industriens ansatte.

Nej, Claus Jensen opfordrer politikerne til at trække


CO-industris nye formand

Navn: Claus Jensen

Født: 30. april 1964

Civilstatus: Gift og har to børn

Bopæl: Skamby, Fyn

Mail: cj@danskmetal.dk

2012: Valgt som formand for Dansk Metal og CO-industri

2009: Valgt som næstformand for Dansk Metal

2008: Blev pr. 1. december 2008 næstformand for det

private og offentlige arbejdsmarkedsområde

2007: Blev i maj forbundssekretær i Forhandlingssekretariatet

2004: Forbundssekretær i Organisationssekretariatet

2003: Faglig sekretær i Dansk Metals Forbundshus

1990: Ansat på Lindø (Odense Staalskibsværft) og var

blandt andet fællestillidsrepræsentant og medlem

af A/S-bestyrelsen

1985: Ansat på Wittenborg og var blandt andet arbejdsmiljø-

og tillidsrepræsentant

1980: Ansat på Lindø (Odense Staalskibsværft) som lærling

og blev udlært plade- og konstruktionssmed

Du kan læse mere om Claus Jensen på CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk under ”Presse” og

”Formandskab”

ladser er i fokus

dustriarbejdspladser i Danmark

i arbejdstøjet og skabe fundamentet for den længere

efteruddannelse.

- På det her område har vi det lange lys på, som

vi tit har i CO-industri. Det her er en opfordring til

politikerne om at gøre noget, dels for at tilfredsstille

industriens behov og dels for at tilfredsstille rigtig

mange af vores medlemmers lyst til at videreudvikle

sig, siger han og understreger, at finansieringen

langt hen ad vejen bør komme fra staten:

- Så må vi i CO-industri og DI jo se på, hvordan vi

kan flikke nogle aftaler sammen, der åbner mulighed

for at understøtte uddannelse over længere

tid.

Claus Jensen forestiller sig blandt andet, at industriens

faglærte får mulighed for at uddanne sig til

teknikere på et højere niveau – for dem vil der blive

mangel på i de kommende år.

- Og så vil nogen måske sige: Jamen, Claus, hvorfor

det, for så kommer vi jo bare til at mangle faglærte?

Og så vil jeg sige, at på den måde bliver der jo skabt

plads til flere faglærte. Dermed er der plads til, at

ufaglærte uddanner sig og bliver faglærte og kan

sikre sig et job på den måde. Vi er nødt til at rykke

nogen videre, for at andre kan få et job.

Produktivitet skal hæves

Men for at det hele hænger sammen skal der først

og fremmest være arbejdspladser på industriens

område. Ud over at sikre det via blandt andet uddannelse

forestiller Claus Jensen sig, at produktiviteten

i virksomhederne hæves med op mod 50

procent over de næste ti år.

- Vi bliver nødt til at forholde os realistisk til, hvordan

vi skaber arbejdspladser. Og når vi gerne vil

bibeholde det lønniveau og den levestandard i

Danmark, vi har i dag, så er en produktivitetsstigning

bydende nødvendig. Historisk ved vi, at det

kan lade sig gøre via en kombination af et løft i

E

side 5


CO-industris nye formand:

Industriens

arbejdspladser

er i fokus

E

uddannelsesniveauet samt en robotisering og

automatisering i industrivirksomhederne, siger

Claus Jensen.

Han understreger, at det forsimplet set vil være to

typer eksportvirksomheder, der i fremtiden vil klare

sig i Danmark:

- Det er enten dem, der får automatiseret og robotiseret

så meget, at lønandelen på et produkt bliver

så lav, at den reelt ikke betyder noget. Og så er der

de virksomheder, der laver så unikke produkter, at

de stort set kun laves i Danmark, og dermed kan de

selv sætte prisen på varen, siger Claus Jensen.

Han ved godt, at der vil ligge en masse virksomheder

indimellem de to typer, men flagskibene kommer

til at ligge ved de to yderpoler.

Den danske model er vigtig

Men for at både lønnen og uddannelsen skal sikres

på et acceptabelt niveau, og arbejdspladserne bevares

i Danmark, er det vigtigt at bevare overenskomsterne.

Og det kræver, at medlemmerne bliver i de LO-forbund,

der forhandler, vedligeholder og udbygger

overenskomsterne, og ikke lader sig friste af lave

priser i de gule fagforretninger.

- Hvis opbakningen til LO-forbundene forsvinder,

så bryder overenskomstsystemet sammen på et

tidspunkt, og så er der åbnet en ladeport for timelønninger

på 40-60 kroner. Bare tag og kig syd for

grænsen til Tyskland, her er det allerede sket, siger

Claus Jensen.

I Claus Jensens øjne er det at melde sig ud af et LOforbund

og risikere timelønninger på mellem 40-60

kroner samtidig et valg, der kommer til at gælde for

både vores børn og børnebørn.

- Vi tager jo et valg for dem, for de vil ikke selv have

muligheden for at rette op på situationen senere.

Det kan vi jo se ved at følge situationen i de lande

i verden, hvor der ikke er en stærk fagbevægelse,

og hvor man kæmper for rimelige løn- og arbejdsvilkår.

Her kæmper lønmodtagerne en ulige kamp

mod store virksomheder, og der er ikke mange succeshistorier

på den slagmark, siger Claus Jensen og

understreger vigtigheden af at bevare den danske

model:

- Vi har været heldige i Danmark at få lavet vores

forhandlingssystem på et tidspunkt, hvor det var

smed Hansen og den lokale maskinfabrik, hvor

magtforholdet var mere lige. De spilleregler virker

den dag i dag, og det kan vi være rigtig tilfredse

med, fordi vores forfædre tog nogle rigtige valg

dengang, siger Claus Jensen.

Foråret bød på et lavt antal strejker

I andet kvartal i år var der i alt 92 overenskomststridige arbejdsstandsninger

på det private arbejdsmarked, og de resulterede i sammenlagt 4.372

tabte arbejdsdage. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Antallet af strejker er meget lavt i forhold til, at der blev forhandlet nye

overenskomster på det private arbejdsmarked i starten af året. Tallene viser,

at omfanget af strejker var det laveste nogensinde for et år med overenskomstforhandlinger,

siden DA begyndte at lave sin statistik i 1991 i den

nuværende form.

Strejkerne involverede i gennemsnit 40,3 personer og varede i gennemsnit

1,2 dage, viser statistikken.

To tredjedele – svarende til 61 – af alle arbejdsstandsninger i andet kvartal

i år handlede om lønspørgsmål, og disse strejker stod for sammenlagt

3.099 af de 4.372 tabte arbejdsdage.

side 6

CO Magasinet

07.12. oktober


Af Dorthe Kragh

Foto Arkiv

Bliv dygtigere

på arbejdsfordeling

Dagpenge kan nu erstattes af uddannelse til fuld løn under arbejdsfordeling

Ansatte i industrien kan nu erstatte dagpenge med uddannelse til fuld løn under

arbejdsfordeling.

I stedet for at gå derhjemme på dagpenge, når der er mangel på nye ordrer og samtidig

indført arbejdsfordeling på arbejdspladsen, kan tillidsrepræsentanten fra den

1. oktober lave en aftale med arbejdsgiveren om, at de ansatte kan komme på efteruddannelse

og få fuld løn for det.

- Det er trist, når det er nødvendigt at lave arbejdsfordeling på en virksomhed. Men

i stedet for at gå hjemme til noget, der ofte svarer til halv løn, kan de ansatte i industrien

nu ændre situationen til en aktiv periode med uddannelse til fuld løn, siger

Peter Rimfort, souschef i CO-industri.

Og selv om de ansatte får fuld løn i uddannelsesperioden, så er der stadig god økonomi

i det for virksomheden. Den skal nemlig kun betale 15 procent af medarbejdernes

løn. Resten betales af Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) og Voksen-

ErhvervsUddannelsesstøtte (VEU), der tilsammen betaler det resterende beløb op til

85 procent af lønnen.

- Virksomheden skal altså kun betale 15 procent af lønnen, men får til gengæld nogle

medarbejdere, som er blevet dygtigere, siger Peter Rimfort.

Der skal være lokal enighed om at bruge ordningen, ligesom ledelsen og tillidsrepræsentanten

skal være enige om, hvilke uddannelser medarbejderne skal på, eller om

medarbejderne skal have mulighed for selv at vælge, hvilken uddannelse de har lyst

til at tage. For at få støtte fra IKUF er der blot krav om, at det skal være en uddannelse,

som er berettiget til offentlig støtte. Uddannelsen kan for eksempel være et danskkursus

på VUC eller et IT-kursus på AMU.

Peter Rimfort understreger, at tilbuddet også kan gælde funktionærer.

- Funktionærer kan under særlige forhold lave en aftale om, at de også er omfattet af

uddannelsesaftalen og dermed modtage støtte fra IKUF, selv om de ikke er omfattet

af arbejdsfordelingen, siger han.

Ifølge aftalen mellem CO-industri og DI kan en virksomhed maksimalt få støtte fra

IKUF i halvdelen af arbejdsfordelingsperioden.

For mere information og hjælp kontakt

IKUF på telefon: 33 77 91 30 eller læs

mere på www.ikuf.dk

side 7


Af Dorthe Kragh

Uddannelse uden geb

Slut med selv at skulle lægge ud for kursusgebyr på selvvalgt uddannelse

Fremover kan du godt lade pungen blive i lommen, når du

skal på selvvalgt uddannelse. Du skal nemlig ikke længere

selv lægge ud for kursusgebyret til uddannelsesstedet, når

du tilmelder dig en uddannelse. I stedet kan du få Industriens

Kompetenceudviklingsfond (IKUF) til at betale pengene til uddannelsesinstitutionen.

Det kræver blot, at du sender en kopi

af opkrævningen af kursusgebyret på mail til IKUF, hvor man

kan se dit cpr.nr.

Kursusgebyret var et varmt emne på optaktsmøderne forud

for overenskomstforhandlingerne i begyndelsen af 2012. Her

blev det fra flere deltagere påpeget, at det kunne afholde nogen

fra at tage to ugers selvvalgt uddannelse, når de selv skulle

lægge ud for kursusgebyret. Godt nok får kursusdeltageren

pengene tilbage, når kurset er gennemført, men for mange

kan det være økonomisk uoverskueligt at skulle finde op til

flere tusinde kroner og undvære dem i adskillige måneder.

Kursusgebyret for AMU-kurser ligger mellem 118 og 178 kroner

pr. dag, mens gebyret for videregående kurser eller meget

specialiserede kurser i visse tilfælde godt kan løbe op i hele

50.000 kroner for to ugers uddannelse.

Intet gebyr betyder flere

Fjernelse af gebyr på selvvalgt uddannelse vil få stor betydning, mener tillidsrepræsentan

07.12. oktober

side 8

CO Magasinet

Anette Sejbjerg, tillidsrepræsentant for Teknisk Landsforbunds

medlemmer på Bang & Olufsen i Struer, er begejstret

for, at hendes kolleger fra 1. oktober ikke længere selv skal

lægge ud for kursusgebyret, når de skal på selvvalgt efter- og

videreuddannelse med støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond

(IKUF).

- Det åbner for, at en del flere kan komme af sted. Nogle gange

er det jo mellem 20.000 og 30.000 kroner i kursusgebyr, som

skal hives ud af økonomien, og det er jo de færreste, som har

så mange penge, siger hun.

Hun er selv meget opmærksom på, at de to ugers selvvalgt

uddannelse, som alle under industriens overenskomster har

ret til, er en unik mulighed for at holde kompetencerne skarpe

og gøre sig selv konkurrencedygtig på et arbejdsmarked, som

bliver stadig mere usikkert.

- Jeg bruger meget energi på at råbe mine kolleger op og få

dem til at tage stilling til, hvad de gerne vil og hvor de ser sig

selv om fem år. Jeg har desværre oplevet, at vi har sagt farvel til

kolleger, som ikke har gjort sig lækre over for ledelsen og uddannet

sig. De har alt for længe tænkt, at ”det går jo godt nok,

og jeg behøver ikke mere viden”, men så havner de mellem to

stole og mister jobbet, når der skal fyres, fortæller hun.

Ud af boksen

Derfor har hun også med stor energi kastet sig ud i arbejdet

med at finde relevant videreuddannelse til interesserede kolleger,

og ofte finder de uddannelse, som ikke er på IKUF’s positivliste.

- Positivlisten er meget præget af AMU-kurser, som ikke er relevant

for mine kolleger, ligesom de videregående kurser med

sprogundervisning heller ikke interesserer dem. Derfor har jeg

talt med IKUF, om vi kunne finde noget uden for listen, og vi

har endnu ikke fået nej til noget, siger hun.

En af kollegerne har derfor taget en master i lean, en anden er

ved at tage bygningsfysikuddannelsen og en tredje har taget

akademiuddannelsen i ledelse på aftenskole og sidder nu i en


yr

Har lyttet

Derfor tog CO-industri emnet med

til overenskomstforhandlingerne, hvor

organisationen sammen med DI blev

enige om at gøre noget ved problemet.

Og det resulterer nu i, at ingen efter den

1. oktober i år selv skal lægge ud for kursusgebyret.

- Vi har lyttet til forslagene og ændrer nu

proceduren. Jeg kan godt forstå, at mange

har svært ved at finde pengene til kursusgebyret,

som i nogle tilfælde godt kan

løbe op i flere tusinde kroner, siger Peter

Rimfort, souschef i CO-industri.

Begrundelsen for at lade kursusdeltagerne

selv lægge ud for kursusgebyret

har hidtil været en bekymring for, at

nogle ikke ville møde op til uddannelsen

og dermed lade gode uddannelseskroner

gå til spilde. Men den

bekymring lægger IKUF nu på hylden.

- Vi tager chancen og prøver at se, hvordan

det går. Derfor vil jeg også gerne

understrege, at det er meget vigtigt at

informere både uddannelsesstedet og

IKUF, hvis man er forhindret i at deltage

i uddannelsen på grund af for eksempel

sygdom, siger Peter Rimfort.

Læs mere om selvvalgt uddannelse på

www.ikuf.dk

på uddannelse

t på B&O

lederstilling hos B&O. Selv har hun taget

en six sigma yellow belt, som handler

om kvalitetsstyring.

- Der er ikke større tilfredsstillelse end

at se smilet på kollegern ansigt, når de

kommer tilbage fra et kursus. Jeg kan

godt gå rundt og snakke om efteruddannelse,

men når en kollega kommer

tilbage og fortæller om, hvad han eller

hun har oplevet og lært – det er den

bedste reklame, fastslår Anette Sejbjerg.

side 9

Tillidsrepræsentant Anette Sejbjerg for

Teknisk Landsforbunds medlemmer hos

Bang & Olufsen i Struer.


Af Dorthe Kragh

Foto Nina Lemvigh-Müller

Kan man læse sig til bed

Ja, viser erfaringerne på slikfabrikken Toms

07.12. oktober

side 10

CO Magasinet

Det psykiske arbejdsmiljø bliver bedre,

hvis man er god til at læse og skrive. Det

viser erfaringerne fra chokoladefabrikken

Toms i Ballerup.

Her har 98 medarbejdere gennem halvandet

år fået læse- og skriveundervisning

i arbejdstiden. Og i en evaluering

af projektet siger tre ud af fire, at de har

fået et bedre arbejdsmiljø. Samtidig

oplever de, at de har fået øget deres

selvværd, og at de begår færre fejl i produktionen.

- Nogle af kollegerne har gået og brugt

krudt på at gemme sig, fordi de ikke var

så gode til at læse og skrive. Når de gennem

sådan et projekt finder ud af, at de

også godt kan, så er det klart, at de får

større selvsikkerhed i jobbet, siger Søren

Svenningsen, tillidsrepræsentant for

Dansk Metals medlemmer på fabrikken.

Han oplever, at læsekurset og hjælp fra

forskellige tekniske hjælpemidler har

bragt smilet frem på mange kollegers

læber. Kollegerne har blandt andet fået

hjælpemidler, der kan skrive det, som de

dikterer og læse en tekst op.

- Nogle af mine meget ordblinde kolleger

har aldrig været i stand til at skrive

et brev, men det kan de nu få hjælp til.

Det er en helt ny verden, som åbner sig,

fortæller han.

Instruktion på film

Blandt hjælpemidlerne er også en QRkode

ved maskinerne, som medarbejderne

kan scanne med deres iPhone og

få instruktioner til maskinen som en lille

film. Alt sammen noget, som har bidraget

til, at 66 procent af deltagerne siger,

at projektet har givet færre fejl i produktionen.

- Når kollegerne nu kan læse instruktionen

eller scanne sig til en instruktionsfilm

betyder det kort og godt, at de kan

udføre arbejdet mere præcist og ikke

skal gætte sig til, hvordan de skal gøre.

Det giver færre fejl, siger han.

Gennem årene har Toms oplevet, at der

blev stillet stadig øgede krav til medarbejdernes

læse- og skrivekompetencer.

Medarbejderne skal ikke alene kunne

læse sikkerhedsvejledninger, instruktioner

og manualer. Der er også kommet

øgede krav til dokumentation, og flere

medarbejdere skal bruge computer til

deres arbejde.

Søren Svenningsen er tillidsrepræsentant for Dansk

Det er baggrunden for, at Toms satte

projektet ”Læs og Skriv på Toms” i søen.

- Vi vidste godt, at der var mange på

Toms, som havde svært ved at læse og

skrive. Sådan er det ofte, hvis man har en

stor stab af ufaglærte. Men det er jo ikke

kun de ufaglærte, som kan have svært

ved at læse. Der kan også være nogen

på direktionsgangen, som går og dæk-

Toms Gruppen beskæftiger omkring 850

ansatte i Danmark - heraf er hovedparten på

fabrikken i Ballerup, mens der er omkring

150 ansatte i Sverige.


e psykisk arbejdsmiljø?

Metals medlemmer på chokoladefabrikken Toms i Ballerup.

ker over læsevanskeligheder. Derfor har de problemer, som medarbejderne på

vi gjort meget for at sælge budskabet Toms har. Uddannelsesambassa dørerne

om, at det ikke er flovt at være ordblind har blandt andet deltaget i tre seminarer,

hvor de blev klædt på til opgaven og

eller have svært ved bogstaver. Og vi har

løbende opfordret flere af vores kolleger

til at deltage i projektet, siger Søren mønstre hos mennesker, som måske

lærte at genkende forskellige reaktions-

Svenningsen.

gennem et helt liv har skjult, at de ikke

helt har fod på det der med bogstaver.

God samvittighed

- Som tillidsrepræsentant har du ofte en

Han er selv en af de 12 uddannelsesambassadører,

som har arbejdet på at sælge med at læse og skrive, men ikke er me-

god idé om, hvem der har problemer

projektet til kollegerne og været med til get for at komme ud med det. Derfor

at sikre, at projektet ramte ned i nøjagtig har jeg brugt en rolig stund på at snakke

med dem og sige, at jeg synes, at de skal

tage imod tilbuddet om undervisning.

Samtidig har vi også lagt stor vægt på,

at der ikke er nogen som bliver fyret,

hvis de siger nej tak til tilbuddet eller

ikke bliver mærkbart bedre til at læse og

skrive. Det mener jeg er en meget vigtig

udmelding. Så kan de med god samvittighed

tage på kursus. Det tror jeg de får

mere ud af, end hvis de gør det af frygt

for at miste arbejdet, siger han.

Samtidig blev der til projektet oprettet

en særlig portal på Toms intranet, hvor

mødeindkaldelser og andre vigtige informationer

blev lagt ud. Der har også

kørt spots på tv-skærme i kantinen, hvor

kursusdeltagere har fortalt om, hvad de

har fået ud af at deltage i læse- og skrivekurserne.

- Vi har brugt meget energi på at holde

projektet i gang. Faktisk tror jeg, at det

vigtigste i sådan et projekt er at være

vedholdende. Heldigvis har vi fået fuld

opbakning fra vores administrerende direktør,

som har været med til at understrege

vigtigheden af at være åben om

de eventuelle læseproblemer, man kan

have, siger han.

Toms har fået 2,5 millioner kroner fra

Forebyggelsesfonden til projektet.

Du kan læse om projektet på Toms her:

http://www.teknologisk.dk/ydelser/

laes-og-skriv-paa-toms-8211-enmetode-til-forbedring-af-det-psykiskearbejdsmiljoe/31916

side 11


Af Dorthe Kragh

Foto Steen Wrem

07.12. oktober

side 12

CO Magasinet

Knudsen Plast

Knudsen Plast i Frederiksværk er specialist

i sprøjtestøbte plastkomponenter til

healthcare-sektoren. Produktionen startede i

Danmark for 30 år siden. I 2007 blev en del af

produktionen flyttet til Slovakiet. Virksomheden

har knap 70 ansatte i Frederiksværk.

Navn: Lene Paepke

Alder: 57 år

Arbejdsplads: Knudsen Plast A/S i Frederiksværk

Bopæl: Frederiksværk

Uddannelse: Social- og sundhedshjælper

Fagforbund: 3F

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for cirka 30 kolleger

Familie: Single. Har to voksne børn og fire børnebørn

Fritidsinteresser: Løber, cykler og går i fitnesscenter

og holder meget af at være ude i naturen

E-mail: lpj1955@hotmail.com


Du kan mere,

end du selv regner med

Tillidsrepræsentant Lene Paepke får styrket sin selvtillid gennem uddannelse

Lene Paepke er af den gamle skole.

Alt sammen noget som kan virke rigtig

Flyttet grænser

Ingen store armbevægelser eller pral

skræmmende på mange ufaglærte i

Fagligt har hun lært en masse, men også

med egne evner – snarere tvært imod.

industrien, og Lene Paepke er ingen

på det personlige plan kan hun mærke,

Men et kompetenceudviklingsprojekt

undtagelse.

at det at være i gang med en uddannelse

på arbejdspladsen Knudsen Plast i Fre-

- I starten var jeg da lidt nervøs. Jeg tro-

giver appetit på mere.

deriksværk har givet 3F-tillidsrepræsen-

ede, at det ville blive svært at lære noget

- Jeg har personligt fået flyttet nogle

tanten troen på, at hun faktisk kan rigtig

nyt i min alder, men nu har jeg på otte

grænser. Det giver selvtillid at gennem-

meget.

uger lært at lave ligninger, og det er gået

føre en uddannelse og bevise, at man

- Jeg er 57 år, og så skal jeg pludselig te-

fint, selv om jeg aldrig har prøvet det før.

godt kan noget. På uddannelsen skal vi

stes i mine kundskaber i dansk, engelsk

Jeg oplever, at jo mere jeg får puttet ind

skrive en rapport og stille os op og frem-

og matematik. Det er lidt mærkeligt.

i hovedet, jo større bliver min selvtillid.

lægge den. Det har da en betydning –

Men det viser sig jo, at man kan mere

Det er ikke altid lige nemt, men hvis man

også på længere sigt. For hvis du ikke tør

end man selv regner med. Jeg er af den

arbejder for det, så går det. Og så har jeg

ytre dig på arbejdspladsen, så får du hel-

gamle skole og synes ikke, at jeg kan no-

det sådan, at hvis jeg kan klare det, så

ler ikke dine ideer frem. Jeg har fået lyst

get, fortæller hun om det kompetence-

kan de andre også, fortæller hun.

til at prøve noget mere og for eksempel

afklaringsforløb, som cirka 20 medarbej-

De erfaringer, som hun nu selv høster,

gå i gang med uddannelse på aften-

dere i produktionen har været igennem.

bruger hun, når hun taler med kolleger-

skole, siger hun.

For at kunne klare sig i den internationa-

ne om uddannelse.

Selv om det har givet kriller i maven

le konkurrence og bevare arbejdsplad-

- Nogle kolleger synes, at det virker for

og til tider har været skræmmende at

ser i Danmark er Knudsen Plast nemlig

svært at gå i gang med. Så bruger jeg

skulle sætte sig på skolebænken igen,

ved at omskole sine medarbejdere til

den viden, jeg har fået, til at fortælle

så er Lene Paepke overbevist om, at der

industrioperatører, så virksomheden i

om uddannelsen og sige, at der ikke er

ikke er nogen vej udenom, hvis produk-

stigende grad kan hjælpe kunderne

noget at være bange for. Og jeg er også

tionsarbejdspladserne skal bevares i

med at udvikle deres produkter.

åben om, at jeg selv var nervøs i starten.

Danmark.

- Alle medarbejdere skal simpelthen

Jeg kan mærke, at jo mere jeg og de

- Jeg er bange for, at virksomhederne

have bedre kompetencer og være bedre

andre, som har været af sted på uddan-

flytter ud, hvis vi ikke er dygtige nok.

til at arbejde sammen på tværs af fag-

nelsen, taler om det, så får de andre kol-

Derfor skal vi udvikle os. Det kan godt

grænser. Vi skal kunne tale samme

leger mere lyst til at gøre det, siger hun.

være, at udlandet kan producere billige-

sprog som elektrikeren og sprøjtestøbe-

Hun er især glad for, at industriopera-

re end os, men jeg tror på, at vi gennem

ren og blandt andet selv være i stand til

tøruddannelsen er en vekseluddannelse

uddannelse kan blive bedre end dem til

at rette mindre fejl på maskinerne, for-

mellem teori og praksis og overhovedet

at udvikle produkterne. Og det er det vi

klarer Lene Paepke.

ikke ligner folkeskolen.

skal tjene på, siger hun.

- Voksenuddannelse er meget ander-

Sammen med produktionschef Dorte

Skræmmende

Selv er hun på andet hold, der er gået i

ledes. Alle ved, at mange voksne kan

have svært ved at sidde stille og bare få

Andersen og HR konsulent Susanne B.

Tønder fortalte Lene Paepke på Tek-

side 13

gang med industrioperatøruddannel-

proppet viden ind. Men her er det så fint,

Sams årsdag den 3. oktober i Odense

sen. Gennem et år betyder det tre gan-

at vi får noget teori, og så er det ud og

om kompetenceudviklingsprojektet hos

ge otte uger på erhvervsskole og et par

prøve det af i praksis. Det er også derfor,

Knudsen Plast.

ugers praktik i en fremmed virksomhed.

at stoffet sidder så godt fast, siger hun.


Af Dorthe Kragh

og Linda Hansen

Ordentlige forhold

til fleksjobbere

Ny aftale sikrer fleksjobbere i industrien mod misbrug

I et nyt protokollat er CO-industri og DI

beskytter også de ordinært ansatte.

Om ikrafttrædelsen af protokollatet si-

blevet enige om de fremtidige rammer

Aftalen forhindrer misbrug af fleksjob-

ger aftalen, at ”parterne forudsætter i

for ansættelse af fleksjobbere. En aftale,

ordningen og giver os mulighed for at

enighed, at den politisk aftalte reform

som sikrer fleksjobberne de samme ret-

komme i dialog med virksomheder,

af førtidspension og fleksjob af 30. juni

tigheder som andre ansatte i industrien

hvor tingene ikke foregår helt optimalt,

2012 udmøntes lovgivningsmæssigt

- bortset fra nogle afvigelser omkring

forklarer han.

på en sådan måde, at der foretages en

arbejdstid og løn, som er begrundet

En vigtig del af aftalen mellem CO-in-

kommunal visitation, som virksomhe-

i fleksjobbernes helbredsmæssige til-

dustri og DI betyder, at fleksjobbernes

derne kan lægge til grund for ansættel-

stand.

forhold evalueres senest 12 uger efter

se af fleksjobbere, at alene personer, der

- Det har været vigtigt for os, at fleks-

ansættelsen med deltagelse af tillids-

har lidt et væsentligt erhvervsevnetab,

jobberen som den svage part er sikret

repræsentanten, og derefter kan evalu-

visiteres til fleksjob, samt at produktivi-

en ordentlig og fair behandling og en

ering foregå efter behov.

tetsgraden fastsættes som beskrevet.

ordentlig lønindplacering baseret på

Protokollatet indeholder også en aftale

Når den politiske aftale er udmøntet

objektive kriterier. Vi vil forhindre, at

om, at det er muligt at indbringe sager

i lovtekst, træder parterne sammen

fleksjobberen kommer til at befinde sig

om løn og evaluering for det fagretlige

med henblik på at vurdere, om forud-

i en forhandlingssituation, hvor han el-

system.

sætningerne for indeværende aftale er

ler hun står helt alene med en arbejds-

opfyldt. Er det tilfældet, træder aftalen

giver, som selv vil sætte rammerne for

Lov på plads først

umiddelbart derefter i kraft”, skriver

ansættelsen, siger Arne Sørensen, orga-

Tidligere har virksomhederne modta-

CO-industri og DI i protokollatet.

nisationssekretær i CO-industri.

get tilskud til fleksjobbernes løn, men

Lovteksten er p.t. ved at blive udarbej-

Derudover sikrer aftalen den lokale ind-

fleksjobreformen mellem regeringen

det i Beskæftigelsesministeriet i forlæn-

flydelse, da samarbejdsudvalget og til-

og Venstre, Konservative og Liberal Al-

gelse af den politiske aftale fra juni.

lidsrepræsentanter skal være med til at

liance betyder, at tilskuddet i stedet skal

Du kan læse mere om aftalen i CO-

udarbejde principperne for, hvornår og

gives direkte til fleksjobberen.

Meddelelse nr. 2012/060, der ligger un-

hvordan den enkelte virksomhed kan

Derfor vil fleksjobberens løn fremover

der CO-Meddelelser på den lukkede del

ansætte fleksjobbere.

bestå af arbejdsgiverens lønandel samt

af CO-industris hjemmeside på adres-

07.12. oktober

- Ved at sikre de tillidsvalgte indflydelse

på virksomhedens brug af fleksjobbere

sørger vi ikke alene for rimelige ansættelsesforhold

for fleksjobberne, men

en fleksydelse fra kommunen. Kun personer

med et erhvervsevnetab på over

50 procent vil have mulighed for at få et

fleksjob.

sen www.co-industri.dk

side 14

CO Magasinet


International

fagbevægelse

Offentligt ansatte i Europa hårdt ramt

De offentligt ansatte i en række europæiske lande

er hårdt ramt af den økonomiske krise. Ikke mindst

fra Portugal, Spanien og Grækenland flygter mange

offentligt ansatte til nordligere lande på jagt efter

job, fremgår det af en analyse fra FN’s arbejdsorganisation

ILO. For eksempel tager offentligt ansatte fra

Portugal rengøringsjob i Schweiz, fordi lønnen her er

højere end i den offentlige sektor i Portugal.

ILO’s senior-økonom Daniel Vaughan-Whitehead

siger, at lønningerne for offentligt ansatte specielt

i Syd- og Østeuropa er fastfrosset, ligesom der er

skåret ned på sociale fordele og stoppet for forfremmelser.

Der er tale om et helt nyt fænomen i Europa,

siger han. Øget arbejdspres, mere overarbejde og

nedskæringer i lønningerne har ført til drastisk fald i

kvaliteten af den offentlige service i en række lande.

Mange steder er der personalemangel på grund af

stop for nyansættelser, men samtidig er behovet for

offentlig service steget.

Ifølge ILO-analysen er offentligt ansatte i Portugal,

Spanien, Grækenland, Ungarn, Rumænien, Litauen,

Tyskland og Storbritannien nu blandt de dårligst lønnede

arbejdere i Europa.

Skændig udvisning af FN-mission

Det er en skændsel, at Fijis premierminister Commodore Voreqe Bainimarama har

udvist en mission fra FN’s arbejdsorganisation ILO, siger generalsekretær Sharan

Burrow fra den internationale faglige sammenslutning ITUC. FN-missionen skulle

undersøge en række alvorlige overtrædelser af arbejdstagernes rettigheder i

landet, men blev udvist af landet.

FN-missionen var ledet af Abdyl Koroma, der er en fremtrædende og anerkendt

jurist og tidligere dommer ved Den internationale Straffedomstol.

- Selv om regimet prøver at skjule sandheden er den fortsatte undertrykkelse af

arbejdstagernes rettigheder åbenlys. Det internationale samfund kan ikke tillade,

at regimet slipper af sted med den form for foragt for ILO og FN-systemet, siger

Sharan Burrow.

600 døde ved fabriksbrande

Den tyske tøjkoncern Tchibo har indgået en aftale med fagforeninger og menneskerettighedsgrupper

om øget sikkerhed i industrivirksomhederne i Bangladesh,

hvor mere end 600 tekstilarbejdere er omkommet ved fabriksbrande siden 2006.

Den tyske tøjkoncern er den anden virksomhed, der har indgået et omfattende

sikkerhedsprogram for sine ansatte. I marts i år indgik PVH, der ejer Calvin Klein og

Tommy Hilfiger, en tilsvarende aftale.

Jyrki Raina, generalsekretær for IndustriAll Global

Union, siger, at tekstilindustrien i Bangladesh

er berygtet for elendige sikkerhedsforhold.

- Derfor vil de indgåede aftaler få

stor betydning for arbejdernes sikkerhed

i tekstilfabrikkerne i Bangladesh.

Tchibo og PVH er gået i

spidsen. Det er på tide, at andre

mærker følger efter, siger han.

Nye protester i Spanien

De store fagforbund i både Spanien og Grækenland

har igen stået i spidsen for omfattende demonstrationer

mod økonomiske nedskæringer og indgreb i

løn- og arbejdsforhold. I Grækenland stod de største

fagforbund i slutningen af september bag opfordringer

til generalstrejke, hvor det kom til sammenstød

mellem strejkende og politiet.

I Spanien demonstrerede i titusindvis af arbejdere

mod regeringen Rajoys forslag til besparelser. Bag

demonstrationerne stod blandt andet de store

faglige sammenslutninger UGT og CCOO. De faglige

organisationer kritiserer den konservative

regeringsleder Mariano Rajoy for at gøre lige det

modsatte af hvad han lovede i valgkampen og for

at gennemføre en lang række indgreb, der hverken

skaffer flere arbejdspladser eller løser den økonomiske

krise i Spanien, hvor arbejdsløsheden nu er på

25 procent.

Tyske tekstilansatte kræver flere penge

Hovedkravet fra de ansatte i den tyske tekstilindustri ved overenskomstforhandlingerne

i oktober og november er højere løn. Tekstil- og beklædningsindustrien

er Tysklands største branche for forbrugsgoder med en samlet omsætning i fjor på

29 milliarder euro svarende til næsten 220 milliarder kroner.

På verdensplan beskæftiger tyske tekstilvirksomheder omkring 400.000 mennesker,

hvoraf de 120.000 er beskæftiget i 1.200 virksomheder i Tyskland. I dag ligger

lønningerne i tekstilindustrien noget lavere end eksempelvis i metalindustrien.

Det vil de ansatte have rettet op på. Desuden vil de ansatte have ordnede forhold

for ansatte fra vikarbureauer og deltidsansatte.

Lykkes det ikke parterne at nå et tilfredsstillende resultat, er IG Metall, der organiserer

de ansatte i tekstilindustrien, parat med advarselsstrejker. Forhandlingerne

gælder i første omgang for ansatte i det tidligere Vesttyskland.

side 15


Af Dorthe Kragh

Foto Robert Attermann

&

En chance

et svendebrev

To virksomheder i Esbjerg viser, at socialt ansvar kommer

i flere former

07.12. oktober

side 16

CO Magasinet

11. december 2010 går det galt for den 21-årige

Kewin Kristensen. Rigtig galt.

Under et julearrangement i motocrossklubben

styrter han og brækker ryggen. Og pludselig er det

sorgløse liv med arbejde, venner og motocross skiftet

ud med hospital, genoptræning og kørestol.

Inden ulykken var Kewin Kristensen lærling hos

Semco Maritime i Esbjerg og manglede faktisk

kun at tage svendeprøven, før han kunne kalde sig

smed.

Ulykken kunne have sat en brat stopper for fremtidsplanerne,

men heldigvis var kollegerne på

Semco Maritime enige om, at Kewin skulle have sit

svendebrev.

- Min holdning var, at hvis vi kunne hjælpe, så skulle

vi gøre det. Han havde jo ikke ret lang tid tilbage,

inden svendebrevet var i hus. Men det krævede

selvfølgelig, at han selv var villig til at yde en indsats,

og det har han været, og det er takket være Kewins

vilje og engagement, at han er nået så langt, siger

Brian Klement, værkfører på Semco Maritime.

Derfor gik Semco Maritime i gang med at indrette

en arbejdsplads, hvor Kewin kan komme rundt med

sin kørestol. Netop nu er han i gang med sin svendeprøve,

som er specialtilrettelagt. Han får dobbelt

så lang tid til den som normalt, og hele byggedelen

foregår på Semco, hvor han har de specielle værktøjer,

som han skal bruge.


21-årige Kewin Kristensen er lærling hos Semco Maritime i

Esbjerg. Han manglede kun at tage svendeprøven, da han

brækkede ryggen i et styrt i en motocrossklub.

Fokus på

socialt ansvar

Usikker fremtid

Men den gang for knap to år siden havde han slet

ikke forestillet sig, at han nu snart kan kalde sig smed

trods kørestol og de begrænsninger, som ulykken

har sat på hans fysik. Og han vidste slet ikke, om

arbejdspladsen ville have en lærling i kørestol.

- Jeg havde faktisk ingen forventninger om, at jeg

kunne fuldføre uddannelsen. Men jeg har fået fuld

opbakning hele vejen. Det er helt fantastisk. Nu er

jeg fri for at sidde derhjemme og lave ingenting,

fortæller Kewin Kristensen.

Også socialt har det haft stor betydning for ham, at

han hver dag skal møde på arbejde og være sammen

med kollegerne. I den første tid efter ulykken

gik der lang tid, inden han havde lyst til at snakke

med andre mennesker, og det krævede overvindelse

at tage ud i motocrossklubben eller på arbejde.

- Selv om det var de samme mennesker, jeg mødte,

så var det meget mærkeligt. Jeg var totalt indelukket

og vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Så jeg holdt

mig væk. Nu har jeg det rigtigt fint med at være på

arbejde nogle timer hver dag, siger han.

For værkfører Brian Klement har det været en positiv

oplevelse at hjælpe Kewin og opleve kollegernes

og virksomhedens vilje til at investere i en kollega.

- Der har været mange involveret i det her hos Semco

Maritime – lige fra vores tillidsmand, socialrådgiver,

sikkerhedsafdeling til kolleger og ledelse. Og

jeg tror, at de fleste har det som jeg, at det jo er sådan,

vi gerne vil have det, hvis vi selv skulle komme

ud for en ulykke eller blive syge, siger han.

- Det er ikke sådan, at vi går ud og håndplukker

unge med problemer, men vi er heller ikke bange

for at tage dem ind, hvis de har været ude i kriminalitet

eller et misbrug. Det vigtigste er, hvor de er

i dag. Om de har lyst til at komme videre og er flytbare,

fortæller Henning Christensen.

Han oplever, at mange ”problemunge” meget

gerne vil lægge fortiden bag sig og få sig en faglært

uddannelse, også selv om virksomheden stiller

store krav til sine lærlinge.

For hos Belman Production A/S skal lærlingene ikke

bare komme til tiden, gøre deres arbejde godt og

være villige til at lære nyt. De skal også fungere

socialt med de andre, og hvis privatlivet er ved at

spænde ben for den videre karriere, så blander

Henning Christensen sig.

Lyst til at komme videre

Et lille stykke længere mod øst i Esbjerg hos Belman

Production A/S er Henning Christensen uddannelseskoordinator

for virksomhedens syv-otte

lærlinge.

Belman modtog i juni Praktikpladsprisen for sin indsats

for lærlingesituationen, og i november 2011

blev virksomheden kåret som Årets Læreplads af

erhvervsskolerlederne efter indstilling fra Belmans

egne lærlinge.

De to priser er belønningen for at turde tage unge

mennesker i lære, som ofte har en lidt tungere

bagage end ellers og mange gange har mødt et nej,

når de har forsøgt at vende udviklingen.

Kewin Kristensens arbejdsgiver har indrettet arbejdspladsen,

så der er plads til både ham og den kørestol,

han kom til at sidde i, da han brækkede ryggen.

Det betyder, at han gerne spørger ind til kærestesorger

og weekendture, hvis en lærling går og hænger

med hovedet eller er træt og uoplagt.

Fremtidssikring

En gang om ugen har han et fælles møde med

lærlingene, hvor stort og små bliver vendt, ligesom

han har samtaler med hver enkelt lærling om alt

det, som ingen andre skal høre. Desuden har han E

side 17


Værkfører Brian Klement (th.) siger, at hele processen med at hjælpe Kewin i gang igen efter ulykken har været en

positiv oplevelse for alle – både kollegerne og virksomheden.

E udviklingssamtaler med lærlingene, hvor de ser på,

hvordan det går både fagligt og socialt.

- Det duer ikke, at vi har en lærling, som scorer topkarakterer

fagligt, men ikke trives socialt. Teamfunktionen

er i dag en meget vigtig del af det at

være på en arbejdsplads, så de skal også kunne

begå sig og kommunikere på en fornuftig måde,

siger Henning Christensen.

Og indsatsen giver bonus. Ikke en af Belman

Produc tion A/S’ lærlinge er faldet fra uddannelsen.

De får alle rimelig gode karakterer, og en del af dem

fortsætter som faglærte svende på virksomheden.

- Vi har i perioder mangel på faglært arbejdskraft,

men når vi selv udlærer dem, så har vi fra dag ét en

medarbejder, som hurtigt kan bidrage i produktionen

og levere et kvalitetsprodukt til kunderne, fastslår

Henning Christensen.

Han er selv uddannet pædagog og har tidligere arbejdet

med udsatte unge, og det er en klar fordel,

når lærlingene nogle gange har brug for lidt ekstra

vejledning, erkender han.

- Men ofte handler det mest om, at lærlingene føler

sig set og hørt. At nogen spørger til, hvordan de har

det. Og så skal man turde give dem et ansvar og et

job i den rigtige produktion i stedet for særlige lærlingeopgaver.

Det giver dem en stor tilfredsstillelse,

som smitter af på hele virksomheden, siger Henning

Christensen.

07.12. oktober

side 18

CO Magasinet

Socialt ansvar - hvad kræver det af virksomheden?

• Orden i eget hus

• Tid, tålmodighed og ekstra ressourcer

• Lyst og overskud

• Intern afklaring og opbakning

• Information

• Leder, der går forrest

• Samarbejde med jobcenter eller andre

Kilde: Cabi


Af Dorthe Kragh

Foto: IUS

Fokus på

socialt ansvar

Overskud på den

personlige bundlinje

Socialt ansvar kræver rummelighed og energi

De to virksomheder Belman Production A/S og

Semco Maritime er ikke alene om at tage ansvar for

lærlinge og medarbejdere, der har særlige behov.

Hver tredje danske arbejdsplads har i dag ansat en

medarbejder med nedsat arbejdsevne eller på særlige

vilkår med offentligt tilskud, viser tal fra Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Men de to virksomheder viser meget godt, at der er

forskellige måder at vise sit sociale ansvar og tage

sig af medarbejdere, der har brug for en ekstra indsats

fra virksomhedens side.

Det mener Lars Nellemann, markedsleder og seniorkonsulent

ved Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats

(Cabi), som er en selvejende institution

under Beskæftigelsesministeriet.

Han peger på, at flere og flere virksomheder i dag

som Semco Maritime forsøger at fastholde dygtige

medarbejdere, hvis de kommer til skade eller bliver

syge. Til gengæld er der længere mellem virksomheder,

der tør nyansætte medarbejdere med en

plet på straffeattesten eller et tidligere misbrugsproblem.

- Unge kriminelle er normalt noget virksomhederne

holder sig fra. Mange unge i dagens Danmark

har været ude på en slingrekurs. Men selv om de

har gjort noget dumt, kan de jo sagtens besidde

nogle gode ressourcer, Og med udsigt til mangel

på arbejdskraft vil det jo være skørt at lukke dem

ude på grund af et lille fejltrin, siger Lars Nellemann.

Han opfordrer derfor virksomhederne til at slække

på kravene til en pletfri straffeattest og give de unge

den chance, som mange af dem venter på.

Positiv sidegevinst

Men uanset om det er fastholdelse af medarbejdere

eller ansættelse af nye medarbejdere med særlige

Virksomheden Belman Production A/S fik i juni overrakt Praktikpladsprisen, fordi

det er en virksomhed, hvor lærlingene ”får både ansvar, omsorg og faglig kunnen”,

som det blandt andet hed i begrundelsen.

behov, så kræver det en velkørende virksomhed, tid

og lyst at få projektet til at lykkes.

- Man må ikke tro, at det er gratis at vise socialt ansvar.

Som udgangspunkt kræver det en velfungerende

virksomhed, hvor der er overskud til at vise

særlige hensyn og bruge ekstra tid på at få den nye

kollega til at falde til, siger han.

Til gengæld oplever mange virksomheder positive

sidegevinster ved at åbne døren for medarbejdere

med særlige behov.

- Der kommer et overskud på den personlige bundlinje,

som ikke lige kan måles i kroner og øre. For

hele virksomheden kan det blive et fælles projekt,

hvor man skaber samhørighed ved at hjælpe andre.

På den måde kan medarbejderne se, at virksomheden

er villig til at gøre noget ekstra for at hjælpe,

hvis der skulle være brug for det. Og de vil føle sig

mere trygge, siger han.

side 19


Danske noter

Nationale mål for arbejdsmiljøet er ikke nået

En rapport fra Arbejdstilsynet slår fast, at

på tre ud af fire prioriterede områder er

de nationale mål for arbejdsmiljøet ikke

opfyldt.

I 2005 lavede den daværende borgerlige

regering fire konkrete mål for arbejdsmiljøet.

Og rapporten viser, at hverken

•10 procents reduktion i sygefravær,

der relaterer sig til psykisk arbejdsmiljø.

•10 procents reduktion i sygefravær,

der relaterer sig til muskel-skelet-belastninger.

•15 procents reduktion i antal beskæftigede,

forekomsten af arbejdsulykker eller

der arbejder i høreskadelig støj

reduktionen af sygefravær, der enten

relaterer sig til psykisk arbejdsmiljø eller

muskel-skelet-belastninger, er reduceret

i støjbelastede brancher, og 10 procents

reduktion i antal beskæftigede,

der er udsat for generende støj.

i et omfang, der opfylder målene.

Det fjerde mål om at reducere høreskadelig

støj er til gengæld nået, viser rapporten.

Målene fra 2005 siger, at der skal være

en:

• 20 procents reduktion i forekomsten

af alvorlige arbejdsulykker.

Tallene viser, at antallet af arbejdsulykker,

der har ført til længerevarende sygefravær,

er faldet med 14 procent fra

2005 til 2009. Tallene fra 2010 er endnu

ikke offentliggjort, men Arbejdstilsynet

antager i rapporten, at målet på de 20

procent ikke vil kunne nås.

På det psykiske område er det ikke

muligt at konstatere nogle ændringer

i sygefraværet, der kan føres tilbage til

psykiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet.

Der er dog enkelte områder, hvor der ses

en positiv udvikling. Eksempelvis når det

handler om medarbejdernes egen oplevelse

af social støtte fra kolleger og nærmeste

leder samt krav om at arbejde

meget hurtigt.

Derimod ses en negativ udvikling, når

det kommer til medarbejdernes egen

oplevelse af arbejdsmængde, følelsesmæssig

belastning, mening i arbejdet

samt mobning, trusler og vold, står der

i rapporten.

Heller ikke på muskel-skelet-området

kan man påvise en sammenhæng mellem

sygefravær og muskel-skelet-påvirkninger

i arbejdsmiljøet. Der er dog

færre, der oplyser, at de har fysisk tungt

arbejde eller arbejder med foroverbøjet

eller vredet ryg, mens flere oplyser, at de

har stillesiddende arbejde.

Målet om, at 15 procent færre ansatte

skal arbejde i høreskadende støj, vurderes

nået. Der er nemlig sket et fald på

mellem 20 og 30 procent i andelen af

ansatte, der udsættes for høreskadelig

støj. Til gengæld er der flere, der oplever,

at de bliver udsat for generende støj i arbejdet.

07.12. oktober

side 20

CO Magasinet

Fremgang i Industriens Pension

Industriens Pensions (IP) samlede aktiver

rundede 100 milliarder kroner i 2011

og er nu oppe på 112 milliarder kroner.

Det fremgår af IP’s halvårsrapport fra

2012.

Pensionsselskabet opnåede i første

halvår et investeringsafkast på 4,4 milli-

mere end samme periode sidste år.

Det gav medlemmerne med markedsrente

et afkast på mellem 3,8 procent

og 4,8 procent i første halvår.

Indbetalingerne er steget med 12 procent

fra 3,3 milliarder kroner til 3,7 milliarder

kroner sammenlignet med sam-

Administrationsomkostningerne pr.

medlem er steget fra 155 kroner til 160

kroner i 2012, mens omkostningsprocenten

ligger uændret på to af præmierne.

Det samlede medlemstal i Industriens

Pension er steget med 11.000 personer

arder kroner. Det er 5,7 milliarder kroner

me periode sidste år.

fra 381.000 til 392.000.


Af Dorthe Kragh

Politimand

eller

missionær

Danske tillidsrepræsentanter bruger forskellige strategier

over for ’gule’ kolleger

Skal – skal ikke hjælpe medlemmer af en gul fagforening? Det spørgsmål må mange tillidsrepræsentanter

dagligt tage stilling til. En undersøgelse fra Københavns Universitet viser,

at de tackler udfordringen på vidt forskellige måder.

Gennem interviews med tillidsrepræsentanter på to store danske virksomheder har Anna

Ilsøe, arbejdsmarkedsforsker på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

(FAOS) ved Københavns Universitet, set på, hvad tillidsrepræsentanterne gør, når

de står over for gule eller uorganiserede kolleger.

Og det viser sig, at tillidsrepræsentanternes strategier kan deles op i fire forskellige roller:

politimanden, forskeren, missionæren og læreren.

Politimanden er tillidsrepræsentanten, der har trukket en streg i sandet. Politimanden

håndhæver reglerne og gør det meget klart, at ikke-medlemmer ikke er berettiget til

hjælp.

Forskeren er tillidsrepræsentanten, der nøje har fundet ud af, hvem der er medlem af

fagforeningen, og hvem der ikke er. På den måde ved hun, hvem hun skal hjælpe, og

hvem der skal vises døren.

Omvendt er missionæren tillidsrepræsentanten, der strækker sig lidt længere end

de uorganiserede og gule egentlig er berettiget til. Ved at vise værdien af fagforeningsmedlemskabet

håber han, at han kan rekruttere dem som nye medlemmer.

Lidt i samme boldgade er læreren. I rollen som lærer oplyser tillidsrepræsentanten både

medlemmer og ikke-medlemmer om, hvem der har ret til hvad ifølge overenskomsten.

Ved at afstemme forventningerne til, hvad henholdsvis medlemmer og ikke-medlemmer

er berettigede til, forsøger læreren ofte at undgå konflikter mellem kolleger.

Stok og gulerod

De fire roller repræsenterer enten stokke- eller gulerodsmetoden. Hvor tillidsrepræsentanten

i rollen som enten politimand eller forsker vælger at bruge stokken og helt undlader at

repræsentere medlemmer af gule fagforeninger eller uorganiserede.

Omvendt er det med læreren og missionæren, der vælger gulerodsmetoden og rækker

hånden frem og hjælper medlemmer af de gule fagforeninger i håbet om, at de skifter over

til de traditionelle fagforeninger.

I praksis blander tillidsrepræsentanterne i forskelligt omfang rollerne og metoderne. Typisk

bruges stokkemetoden til at fastholde eksisterende medlemmer, mens guleroden benyttes

til at rekruttere nye medlemmer og til at håndtere konflikter mellem medarbejderne.

side 21


Faglig orientering

Her bringes de seneste informationer

om blandt andet CO-Meddelelser til

medlemsforbundene, nye pjecer og

tryksager, kurser og konferencer, faglige

voldgifter, OK-nyt m.v.

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk.

Adgangen til faglige voldgiftskendelser,

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,

CO/DI-aftaler, A/S-Service og

ESU-Service under Medlemsservice på

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer

og kræver et særligt password. Du kan se

mere om, hvordan du får password på

hjemmesiden.

OK-Nyt

Pr. 1. oktober sker der følgende ændringer

i industriens overenskomster:

Lønudbetaling ved udvidet arbejdstid

Det kan, i forbindelse med aftaler om udvidet arbejdstid,

indgået efter bestemmelserne om fravigelsesordninger, (IOK

§ 8 stk. 7, og IFOK § 23 stk. 7) aftales, at pensionsopsparing,

bidrag til fritvalgslønkonto og feriegodtgørelse/ferietillæg,

kan konverteres til et tillæg til lønnen ved arbejde ud over den

overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid.

Adgang til seniorordning

IOK § 25 stk. 9, IFOK § 4 stk. 8.

Der kan ved skriftlig lokalaftale åbnes mulighed for, at den

enkelte medarbejder og virksomheden kan aftale en seniorordning

efter bestemmelserne i ovennævnte §§.

IFOK § 25 stk. 7 nyt litra c, om muligheden for, på virksomheder,

hvor der etableres arbejdsfordeling for medarbejdere

omfattet af IOK, og under forudsætning af lokal enighed, at

ansøge Industriens Kompetenceudviklingsfond om støtte til

uddannelse omfattet af FOK § 25 stk. 1 og 4, efter reglerne i

”Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond.”

stk. 9. (OA side 81).

Særligt vedrørende Industriens FUNKTIONÆRoverenskomst:

Individuel investering i firmapensionsordninger

§ 8 nyt stk. 5 om muligheden for etablering af firmapensionsordninger

indeholdende muligheden for individuel investering.

Økonomisk støtte fra IKUF til uddannelsesaktiviteter i

virksomheder, hvor der etableres arbejdsfordeling

IOK § 47, nyt stk. 3 om muligheden for, i forbindelse med

arbejdsfordeling og under forudsætning af lokal enighed, at

ansøge Industriens Kompetenceudviklingsfond om støtte

til uddannelse omfattet af IOK §§ 44 og 45, efter reglerne i

”Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond.”

stk. 9. (OA side 81).

Ændring i beregning af pensionsbidrag

§ 8 stk. 2 ændres således, at pensionsbidraget nu skal beregnes

af den A-skattepligtige lønindkomst.

CO-Meddelelser

Meddelelserne bringes i den række-

2012/060

2012/063

følge, de er udsendt til medlemsfor-

Protokollat om fleksjob.

Årets ESU-konference.

side 22

CO Magasinet

07.12. oktober

bundene.

2012/059

Årets sidste leankursus – vi har stadig

2012/062

A/S Topmøde i Odense Congress

Center.

2012/065

Ændringer i industriens overenskomster

pr. 1. oktober 2012.

ledige pladser.


Nyt fra CO-industri

Foto: Harry Nielsen

Ny souschef i CO-industri

Peter Rimfort er udnævnt til ny souschef i CO-industri, hvor han hidtil har været

områdeleder på samarbejdsområdet. Som souschef får Peter Rimfort ud over det

daglige arbejde i sekretariatet blandt andet også ansvar for uddannelsesfondene

IKUF (Industriens Kompetenceudviklingsfond) og IUS (Industriens Uddannelses- og

Samarbejdsfond) samt særoverenskomster som eksempelvis Dong Offshore. Peter

Rimfort kom til CO-industri i 1994 i forbindelse med, at Teknisk Landsforbund (TL)

blev optaget som nyt medlem i både CO-industri og LO. I CO-industri blev han i

2001 områdeleder for funktionærområdet, og i 2005 blev ansvaret udvidet til at

dække løn- og samarbejdskonsulentområdet, TekSam, A/S- og ESU-området.

Peter Rimfort er forlagsuddannet.

Foto: Harry Nielsen

Ny leder af samarbejdsområdet

Peter Faber, 35 år, er ansat som ny områdeleder på samarbejdsområdet i CO-industri.

Her får han ansvar for samarbejdskonsulenternes arbejde med blandt andet

lønsystemer, medarbejderindflydelse, lean, A/S og ESU.

Peter Faber er uddannet maskinarbejder på Risø i 2001. I 2002 blev han ansat som

ungdomskonsulent i Dansk Metal, og fem år senere blev han kampagnemedarbejder

i forbundet. I 2008 blev han faglig sekretær i Forhandlingssekretariatet i

Dansk Metal. Sideløbende med jobbet i Dansk Metal har han læst arbejdsret,

ansættelsesret og databeskyttelsesret på Københavns Universitet og merkonom i

arbejdsret og HR. Han er gift og har tre børn.

Foto: Harry Nielsen

25 år i fagbevægelsen

Erik Bjørlik Hansen, faglig konsulent i CO-industri, kan 1. november fejre 25 års jubilæum

i fagbevægelsen. Han er en del af det faglige team i CO-industri og beskæftiger

sig hovedsagelig med faglige sager herunder sager for Uddannelsesfondene.

Den 60-årige Erik Bjørlik Hansen blev allerede som 23-årig valgt som tillidsrepræsentant

på Kirk Telefonfabrik i Horsens. 10 år senere blev han valgt som formand

for SiD (det nuværende 3F) Horsens Fabrik, og i 1999 blev han valgt ind i forbundets

hovedbestyrelse. Senere blev han forhandlingssekretær i 3F Industrigruppen, inden

han 1. maj 2007 kom til CO-industri.

Der er jubilæumsreception for Erik Bjørlik Hansen torsdag den 1. november fra

klokken 10 til 12 i CO-industris mødelokale på 2. sal. Indgang i Nyropsgade 38.

Fra CO-industri til næstformand i Dansk Metal

Henrik Kjærgaard blev den 11. september på Dansk Metals har varetaget siden 2003. Henrik Kjærgaard kunne den

kongres valgt til næstformand i forbundet. Det betyder, at 1. april 2011 fejre 25 års jubilæum i fagbevægelsen.

han har forladt posten som souschef i CO-industri, som han

Stadig plads på årets sidste lean-kursus

CO-industri har desværre været nødt til at flytte årets sidste

Leankursus på Laugesens Have. Det vil derfor blive afholdt i

dagene 3. - 7. december 2012 begge dage inklusive.

Tilmelding til kurset sker ved henvendelse til dit fagforbund, og

du kan læse mere om kurset i CO-Meddelelse 2011/064 på den

lukkede del af CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk side 23


Af Dorthe Kragh

A/S Topmøde

Årets A/S Topmøde er spækket med inspiration til de

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

På programmet er blandt andre Aline Conchon fra det europæiske fagforeningsinstitut

ETUI, som vil fortælle om medarbejderindflydelse set med europæiske øjne, koncerndirektør

i Velux A/S David P. Meyer, der giver sit syn på medarbejderindflydelse i

bestyrelsen, og vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Victor Kjær, der lægger op til debat

med en forklaring på intentionerne bag selskabsloven og de nyeste ændringer.

Desuden vil der være tre workshops, hvor der vil være mulighed for at diskutere

henholdsvis de medarbejdervalgtes syn på indflydelse i små og mellemstore virksomheder,

hvordan man som medarbejdervalgt håndterer et tillidsbrud mellem

bestyrelse og direktør eller også kan man stille juridiske spørgsmål til CO-industris

advokat og specialist inden for selskabsloven Jesper Kragh-Stetting.

Topmødet finder sted den 6. november 2012 i Odense Congress Center fra klokken

8.45 til klokken 16.00.

Program og tilmelding på CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk på den lukkede

del under AS-Service. Tilmeldingsblanketten skal være CO-industri i hænde

senest fredag den 15. oktober.

CO-industri står sammen med BAT-Kartellet, Handelskartellet i Danmark, Grafisk

Industri- og Mediekartel bag A/S Topmødet.

Sorteret Magasinpost ID-nr.: 42428

More magazines by this user
Similar magazines