Boulevarden 2012 - VUC Aarhus

vucaarhus.dk

Boulevarden 2012 - VUC Aarhus

BOULEVARDEN

2012

www.vucaarhus.dk


INDHOLD

Forord: På vej 4

Hans Halvorsen, bestyrelsesformand

VUC Aarhus i tal 8

Årskursister og CPR-kursister 10

Regnskab 13

Økonomi 2007-2011 13

Nøgletal 14

Tæt på medarbejdere og kursister 16

Naturvidenskab og fysik på tværs af skolens afdelinger 18

VUC Xplorer: Ekspeditionen til Østeuropa 22

Åbenhed, involvering og engagement 26

En samlet, opdelt skole 28

Faglighed med plads til forskellighed 30

Refleksioner over 2011 38

OPBRUD:‘kaospiloter’ på vej møder ‘kaospiloter’ på arbejde.

Michael Sandberg Olsen, forstander AVU-afdelingen 40

Forandringernes år. Susanne Dombernowsky, studierektor HF/GS-afdelingen 44

Vi er parate, er I? Per Lund, administrationschef for Serviceafdelingen 48

Perspektiv og udblik: Krisens nødvendighed 51

VUC i den nødvendige krise. Preben Clausen, rektor 52

3

Boulevarden 2012


FORORD

PÅ VEJ

Hans Halvorsen, bestyrelsesformand og rådmand i Aarhus Kommune

Med denne udgave af Boulevarden fremlægger skolen

sine nøgletal for 2011, som er hentet fra årsrapporten,

og som kommenteres på de følgende sider. Kommenteringen

sker på flere måder. Først som uddybende

bemærkninger til årets resultater og dernæst som

interviews med kursister og medarbejdere, som har

taget del i årets aktiviteter. Til sidst reflekterer skolens

ledere over det forgangne år og skolens udviklingsveje.

Bygningerne

Ser jeg tilbage på 2011, er det ikke til at komme udenom

at beskæftige sig med skolens bygninger. Året

startede dramatisk med en serie frostsprængninger i

huset i Bülowsgade, som førte til omfattende vandskader

i alle husets fire etager. Det betød, at vi måtte

flytte undervisningen ud i pavilloner og til andre adresser

i hele foråret. Til gengæld kunne vi i august måned

flytte ind i et helt nyrestaureret hus efter en rekordhurtig

udtørring og nedbrydning samt en lige så hurtig

genopbygning af huset. Jeg og bestyrelsen er stolte og

glade over, hvor resolut og konstruktivt alle - kursister

og medarbejdere - indrettede sig på de nye midlertidige

vilkår, mens ombygningen stod på. Fokus var at beskytte

undervisningen mest muligt, og at dette lykkedes,

skyldes som allerede nævnt først og fremmest

skolens medarbejdere og kursister. Tak for det!

Genopbygningen af Bülowsgade, og ikke mindst, at vi

i samme forbindelse overtog de to nederste etager fra

Aarhus Kommune, som havde været lejer, og ombyggede

dem til VUC-formål, betyder samlet, at vi nu i de

næste tre år råder over to lige store dejligt beliggende

undervisningshuse plus yderligere to lejemål ude i

byen. Vi valgte efter genopbygningen at disponere brugen

af bygningerne således, at al heltids HF-undervisning,

dvs. 2-årigt HF og klasserne, bruger Bülowsgade.

Dette skete for at styrke undervisningsmiljøet for det

store og voksende antal fuldtidskursister, vi har og vil

få i de kommende år. Det glæder mig derfor meget, at

kursister og medarbejdere har taget godt imod det nye

hus og kan lide at være der. Så vandskaden endte

trods alt lykkeligt. Endelig vil jeg sige Ministeriet for

Børn og Undervisning tak for den hjælpsomme og

kompetente håndtering af selvforsikringsdelen af

vandskadesagen, som skolen har været vidne til.

I løbet af 2011 er vi i bestyrelsen desuden kommet meget

tættere på en beslutning vedrørende skolens samling

i én bygningsmæssig enhed fra 1. august 2015.

Bestyrelsen har meget klart besluttet, at VUC Aarhus

skal være beliggende på en centralt placeret grund i

Aarhus. Ikke mindst af hensyn til vore mange brugere,

der skal have let ved at kunne komme til og fra skolen.

Mens dette skrives, forhandles der intenst om den nye

adresse. Forhandlingerne forventes at kunne være afsluttet

i god tid inden sommerferien, hvorefter en visionsgruppe

vil gå i gang med at færdigformulere forventningerne

til det nye hus koblet på skolens offensive

strategiplan. En aftale om et nyt sted til VUC Aarhus

vil også betyde, at vi vil sætte vore to nuværende

bygninger til salg, da vi er afhængige af et salgsprovenu

herfra til det nye hus.

Boulevarden 2012

4


Aktiviteterne

Det fremgår af nøgletallene på de følgende sider, at

også 2011 har været et år med vækst. Ved indgangen

til året stod vi med forventninger om nedgang som

følge af den daværende regerings Genopretningsplan

og beskæringer i Finansloven for 2011. Genopretningsplanen

har haft effekt, idet store dele af skolens aftenflade

er faldet væk, eftersom kursister med en videregående

uddannelse ikke længere deltager i undervisningen.

Det gik især ud over humanistiske fag i HFafdelingen,

som har været søgt især af veluddannede

borgere i Aarhus. Desuden forsvandt hovedparten af

de kursister, der er efterlønnere, pensionister og førtidspensionister.

Det ramte især AVU-fagene engelsk

og IT, som nu er kraftigt decimeret.

Til gengæld voksede indtaget af unge kursister både

på AVU og på HF. På AVU i kraft af en række tonede

heltidsforløb rettet mod bestemte uddannelser og i

kraft af en intensiveret opsøgende indsats over for

kortuddannede på byens virksomheder og arbejdspladser.

På HF voksede både 2-årigt HF og HF-enkeltfag,

idet et større antal unge end hidtil i disse år beslutter

sig for at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Begge

disse bevægelser er meget positive for den enkelte og

sandelig også for samfundsøkonomien, fordi alle tal

viser, at en afsluttet ungdomsuddannelse er et bedre

værn mod arbejdsløshed senere i livet end slet ingen

at have. VUC Aarhus bidrager nu til 95 pct. målsætningen

med ca. 10 pct. i kraft af disse tal. Ikke ringe! Så

voksenuddannelse er effektiv korrektion, endda meget

tidligt i ungdomsårene. Vi har netop modtaget søgetallene

for 2-årigt HF for 2012. Og væksten fortsætter,

idet 28 pct. flere unge søger skolen sammenlignet

med 2011.

Som suppleringsinstitution i en stor uddannelsesby

som Aarhus har vi på GSK-området også oplevet den

vækst, der i disse år er i studenterårgangene og i antallet

af ansøgere til de videregående uddannelser. For

eksempel havde vi sommeren 2011 knap 1.000 unge til

sommerkurser umiddelbart forud for studiestarten i

september. Og det lykkedes endda at få et antal hold

etableret på Herning Gymnasium som en hjælp til unge

vestjyder, så disse ikke behøvede at flytte til Aarhus

for at supplere.

Denne samlede vækst har udlignet det fald i søgningen,

som Genopretningsplanen betød, og det store kursisttal

har endvidere betydet, at vi har kunnet klare de

takstnedsættelser, som Finansloven for 2011 indeholdt.

Fremtiden

Som nævnt satser vi på at kunne samle alle skolens

aktiviteter i 2015 i én bygning. Vi tilrettelægger skolens

overordnede økonomi derefter. Som udgangspunkt

påser vi, at skolens samlede drift hvert år er i balance,

og at skolens tre afdelinger også er det. Udgangspunktet

er også, at vi har fokus på vores kerneydelse, undervisningen,

og at vi derfor planlægger det sådan, at

undervisningstaksten til fulde overføres til undervisningen.

Skolens samlede overskud hvert år overføres

som reserve til bygningsstrategien, således at vi i 2015

har opsparet det størst mulige beløb til den nye skole.

5

Boulevarden 2012


Pengene kommer især fra bygningstaksten og fællestaksten,

bl.a. fordi vore nuværende bygninger er overudnyttet

set i forhold til kursisttallet.

Vi vil målrettet bruge de næste tre år på at forberede

et ”VUC Aarhus version 2.0”, som vi er klar til at folde

ud i en ny bygningsramme. I disse tider, hvor det går

godt på de fleste nøgletal, gælder det om at tænke ud

af boksen og forestille sig et nyt VUC. Vi har et godt

afsæt hertil i skolens strategiplan. Her er det vigtigt, at

vi bliver ved med at styrke VUC’s responsivitet. Vi skal

simpelthen være i øjenhøjde med unge og voksne,

som ønsker at skifte spor og har brug for uddannelse i

den forbindelse. Vi skal have det rigtige tilbud og den

rigtige tilrettelæggelse på det rigtige tidspunkt. Det

har vi i dag.

Som bestyrelsesformand vil jeg gerne slutte af med at

rette en stor tak til skolens kursister og medarbejdere

for årets arbejde. I har med jeres studier og arbejde givet

skolen tydelig kant, for ingen i Aarhus er i tvivl om,

hvilken profil skolen har, og hvilket stort bidrag VUC

Aarhus yder til byens og regionens udvikling.

Til sidst - og ikke mindst - vil jeg på egne og bestyrelsens

vegne rette en særlig tak til skolens mangeårige

rektor, Preben Clausen, som efter 28 på chefposten på

VUC Aarhus og efter i alt 40 år i dansk voksenuddannelse

med udgangen af dette skoleår takker af for at

gå på pension. VUC Aarhus skylder Preben Clausen

stor tak for hans store arbejde for at gøre skolen til en

af de største og bedste VUC-skoler i landet. Vi vil få

lejlighed til at tage ordentlig afsked med Preben

Clausen i juni måned.

Boulevarden 2012

6

Men det er ikke nok i fremtiden. Vi skal også genvinde

noget af det tabte terræn fra Genopretningsplanen.

Ikke nødvendigvis helt konkret de tabte målgrupper.

Men mere vigtigt derved, at vi insisterer på, at uddannelse

ikke kun kan forstås som et redskab for et arbejdsmarked,

sådan som det var Genopretningsplanens

logik efter chokket fra kollapset i finansmarkeder,

den nationale økonomi og det konkrete statsbudget.

Nej, vi skal også forsvare og videreudvikle vore almene

uddannelser, så beskæftigelsen med disse fører til

flere brugbare færdigheder, større konkret viden, livsduelighed

og personligt udsyn. På den måde styrker vi

den kompetente borger, som er altings omdrejningspunkt

i et demokrati. Almen uddannelse skal sigte højere

og bredere end dagens arbejdsmarked.

God fornøjelse

med læsningen!


VUC AARHUS 2011 I TAL

Idet følgende gengives og kommenteres centrale nøgletal for skolens

virksomhed i 2011, alle hentet fra årsrapporten.


Årskursister 2007-2012

Alle kursister omregnes til årskursister hver med 812,5

klokketimer pr. år, hvilket svarer til en fuldstidsstuderende.

Årskursisttallet er i en taxameterøkonomi skolens

indtægtsgrundlag. Kursisttallet er baseret på aktiv

deltagelse, som måles i hvert semester af hvert forløb.

Væksten i antal årskursister tog for alvor fart i 2009 i

kølvandet på den økonomiske krise og efter introduktionen

af 2-årigt HF på skolen. Flere unge og voksne

søger nu uddannelse frem for midlertidige jobs eller ledighed.

Bevægelsen er udtryk for en strukturel forandring,

hvor unge og voksne bruger krisen som anledning

til at grunduddanne sig op imod uddannelser og

beskæftigelse med større jobsikkerhed. Det bemærkes,

at skolens gymnasiale undervisning (HF og GSK) i

2011 udgjorde i alt 1389 årskursister ud af en total på

1795 årskursister, d.v.s. 77 %. Dette reflekterer Aarhus

status som vestdansk uddannelsesmetropol med et

stort antal videregående uddannelser, som de unge og

voksne forbereder sig på gennem VUC-deltagelse.

Samlet har væksten i 2011 været på 11 %.

Årskursister HF-afdelingen 2007-2012

Udviklingen fra 2007 viser afdelingens udfordringer

med øget differentiering i tilbuddet samtidig med generel

vækst. Afdelingen har vedvarende fokus på overgang

til videregående uddannelse med GSK, HF Flex

og HF Enkeltfag. Som eksempel optoges til GSK-sommerkurserne

i 2011 i alt 984 studerende hver med et fag

forud for studiestarten i september. GSK-tallet var

stort i 2011 som følge af en rekordstor studenterårgang

og et rekordstort søgetal til de videregående uddannelser.

Desuden vokser heltidsundervisningen med 2-årigt

HF og med klasser inde i HF Enkeltfag. Væksten betyder,

at VUC Aarhus nu bidrager til den såkaldte 95 %-

målsætning med ca. 10 % pr. år, hvilket er et væsentligt

bidrag til den nationale satsning for at sikre, at flest

mulige unge får en ungdomsuddannelse. Det bemærkes,

at HF Enkeltfag er vokset i 2011, selvom skolen har

tabt terræn på aftenfladen som følge af den daværende

regerings Genopretningspakke.

OBU

FVU

AVU

GSK

HF

Boulevarden 2012

10


Årskursister AVU-afdelingen 2007-2012

AVU-afdelingen har været hårdt ramt af Genopretningspakken

i 2011, idet den store gruppe kortuddannede

pensionister, som hidtil især har læst IT og engelsk,

nu næsten er forsvundet. Til gengæld er antallet af

helt unge vokset markant. Ikke mindst som følge af en

satsning på flere målrettede heltidsforløb, der muliggør,

at de unge umiddelbart efter VUC kan påbegynde

en ungdomsuddannelse. Der er indgået aftaler med

byens erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser om

denne overgang. Desuden er der nu etableret en særlig

ordblindeklasse som et målrettet skoletilbud til denne

målgruppe. Samlet er afdelingen vokset med 11 %.

CPR-kursister

Oversigten viser udviklingen i antallet af CPR-kursister,

altså forskellige borgere som pr. skoleår benytter

sig af VUC Aarhus’ tilbud. Antallet toppede i skoleåret

09/10, og det er faldet i de to efterfølgende skoleår

som følge af den omlægning fra enkeltfagsundervisning

til mere heltidsundervisning, som er sket i kølvandet

på den økonomiske krise og Genopretningspakken.

OBU

FVU

AVU

11

Boulevarden 2012


Årskursister 2011 – finansiering

De to søjler viser fordelingen af kursisterne i AVUafdelingen

og i HF-afdelingen i forhold til deres indtægtsgrundlag.

De blå områder er kursister, der taxameterfinansieres

af staten, og kursisterne får i meget

vid udstrækning SU. De røde områder angiver det antal

årskursister, der er finansieret af kommunerne som

led i en aktiv beskæftigelsesindsats. Antallet af ”kommunekursister”

er relativt lille for skolen som helhed

sammenlignet med andre VUC’er i Danmark, men

størst i AVU-afdelingen med i alt 17 %. Det samlede

billede af skolens kursistpopulation er altså, at skolen

er en ung uddannelsesinstitution med mainstreamkursister,

der aktivt har tilvalgt skolen.

Årsværk

Antallet af undervisere og øvrige medarbejdere vokser

i takt med væksten i undervisningen. Det bemærkes

endvidere, at væksten af undervisere og af øvrige

medarbejdere følges ad. Produktiviteten er fastholdt i

hele måleperioden, idet forholdet mellem antal årskursister

og antal medarbejderårsværk har været ret konstant

over for hinanden og samlet set i forhold til antal

årskursister i de enkelte år. Dette er bemærkelsesværdigt,

eftersom væksten især er sket i kraft af differentiering

i målgrupper, dvs. flere forskellige tilbud og dermed

større eksponering for små hold og ved flere

adresser, hvilket betyder flere personaleomkostninger.

Endvidere er væksten i aktiviteterne sket ind i målgrupper,

der er mere undervisningsfremmede end hidtil,

og som derfor kræver støtteforanstaltninger, og

som i øvrigt er mere eksponerede for frafald. Altså alt

sammen faktorer, der hver for sig presser produktiviteten.

En del af forklaringen på denne stabilitet i produktiviteten

ligger i bedre gennemførelse samtidig med en

større holdkvotient.

Boulevarden 2012

12


Regnskab 2011

tkr.

Indtægter:

Statstilskud 147.409

Deltagerbetaling og andre indtægter 18.216

Omsætning: 165.625

Udgifter:

Undervisningens gennemførelse 116.922

Markedsføring 1.597

Ledelse og administration 21.240

Bygningsdrift 17.505

Aktiviteter m. særlige tilskud 2.159

Omkostninger ialt: 159.423

Driftsresultat: 6.202

Finansielle indtægter 857

Finansielle omkostninger 1793

Årets resultat: 5.266

Økonomi 2007-2011

Regnskabsresultatet for 2011 er på 5,3 mio svarende til

3 % af omsætningen. I budgetlægningen styrer skolen

efter et samlet resultat svarende til 2 % af omsætningen,

hvilket er en nødvendig reserve til at opsuge uforudsete

begivenheder i løbet af et budgetår. Det lidt

bedre resultat skyldes et større årskursisttal i 2. halvår

som følge af større indtag og bedre gennemførelse

end budgetteret. Resultatet er bedre end forventet,

eftersom Genopretningspakken og Finanslov 2011 ikke

slog så hårdt igennem af samme årsager. Skolen har

nu en positiv egenkapital på 17,359 mio. Stabiliteten i

forholdet mellem årskursister og medarbejderårsværk

kan følges i detaljen.

I 2010 købte VUC Aarhus skolens to bygninger, Ingerslevs

Boulevard 3 og Bülowsgade 68, af staten. I 2010

foretog skolen en grundlæggende renovering af Ingerslevs

Boulevard med nyt tag, nyt studieareal i en ny

loftsetage og et nyt sammenhængende personaleområde.

I 2011 betød en vandskade, at Bülowsgade blev

totalrenoveret til dels for egne midler, idet resten kom

fra staten som forsikringsdækning. Til trods for disse

forbedringer, som skolen har udredet uden at optage

lån dertil, er skolens likviditet fortsat høj.

13

Boulevarden 2012


Nøgletal 2007-2011

Nøgletal 2007 2008 2009 2010 2011

Omsætning tkr. 90.346 103.886 126.470 153.777 165.625

Årets resultat tkr. 5.914 2.299 4.804 6.112 5.266

Egenkapital tkr. -492 1.807 6.611 12.484 17.359

Årselever 1.087 1.150 1.424 1.620 1.798

Boulevarden 2012

14


Udgiftssiden 2011

Illustrationen viser den interne fordeling af skolens udgifter

på kategorier. Det ses, at udgifterne til undervisningens

gennemførelse (lærerløn og materialer) udgør

73 % af de samlede udgifter. De øvrige 27 % er fordelt

på bygninger, ledelse og administration, markedsføring

og særlige eksternt finansierede aktiviteter. Markedsføring

ligger stabilt fra år til år på 1 %.

Løn og øvrige udgifter

Skolen er som vidensorganisation ekstremt løntung,

idet 81 % af samtlige udgifter er lønudgifter. Det betyder

styringsmæssigt, at den overordnede styring for

skolen som helhed og inde i skolens afdelinger må have

lønudgiften som væsentligste fokus for at sikre, at

der fra lønsiden ikke utilsigtet overvæltes udgifter herfra

på skolens øvrige udgiftsside.

15

Boulevarden 2012


TÆT PÅ

MEDARBEJDERE

OG KURSISTER

VUC Aarhus er kun noget i kraft af de mennesker, der har deres gang på

skolen. I det følgende går vi tæt på medarbejdere og kursister, hvor overskriften

for teksterne er FAGLIGHED, UDVIKLING, ÅBENHED og RUMME-

LIGHED, som er skolens kerneværdier.


Naturvidenskab og fysik på

tværs af skolens afdelinger

Fysik er et centralt fagområde på VUC Aarhus. På

AVU indgår fysik sammen med fagene kemi, geografi

og biologi i faget naturvidenskab, som kan

studeres på Ingeniørhøjskolens aspirantkurser

samt her på skolen mhp. at få en hel 9. eller 10.

klasse. På HF indgår fysik som en del af HF Science,

og man kan tage faget som valgfag ofte for

at læse videre til ingeniør eller på de sundhedsfaglige

uddannelser såsom medicin, dyrlæge eller

tandlæge. Samme uddannelsesretning gør sig gældende

for mange af de GSK-kursister, der tager

faget. Tre lærere fra skolens tre store afdelinger

svarer på spørgsmål om faglige, pædagogiske og

didaktiske udfordringer ved faget.

forskellige forsøg. Det er ikke alle VUC’er, der har de

muligheder. Hvad angår udstyr, er det en fordel, at vi

deler med HF. Det er lidt mere besværligt, når jeg skal

undervise ovre på Ingeniørhøjskolen. Der har vi et

kemilokale til rådighed, men når vi f.eks. skal lave

elektricitetsforsøg, skal jeg fragte 70 kg tungt udstyr

derover til forskellige forsøg på cykelbagagebæreren.

Torkild: Vi har de ting, vi har brug for her på skolen.

Med nogle hold tager vi eksempelvis på ekskursioner

til Aarhus Universitet med rundvisning og eksperimenter,

som er sjove og interessante for kursisterne. Universitetet

har andre faciliteter end os, f.eks. flydende

kvælstof, som der kan laves spændende forsøg med.

Boulevarden 2012

Hvordan vurderer du rammer og udstyr for fysik på

skolen?

Anne: Vi er heldige, at have faglokaler med gas samt

udluftning, det giver os mulighed for at lave en masse

18

Tine: Rammerne er fine, og faglokaler og udstyr er i

orden. Det er også min oplevelse, at der inden for rimelighedens

grænser kan findes penge, når vi har behov

for at anskaffe os nyt udstyr.


FAGLIGHED

Anne Friis Jørgensen, 34 år

• AVU-lærer

• Har været snart 2 år på VUC Aarhus

• Fag og niveauer dette skoleår:

naturvidenskab på hhv. G og D

(aspirantkursus på Ingeniørhøjskolen)

samt matematik D (IT-klassen)

• Tidligere erfaring med faget: Har haft

fysik/kemi i 5 år i både folke- og efterskole

Torkild Skovgaard Sørensen, 30 år

• GSK-lærer

• Har været 2 1/2 år på VUC Aarhus

• Fag og niveauer dette skoleår:

Fysik B på hhv. helårshold, halvårshold

og Flex

• Ingen tidligere erfaring med faget

Tine Ejdrup, 34 år

• HF-lærer

• Har været 3 år på VUC Aarhus, herunder

en barselsperiode

• Fag og niveauer dette skoleår: Fysik C som

enkeltfag og på HF Science, fysik C-B samt

to kemi C halvårshold

• Tidligere erfaring med faget: Ph.D på Aarhus

Universitet, herunder undervisningsforpligtelser

Tænker du fysik ind i en tværfaglig ramme?

Anne: I og med at naturvidenskab består af fagene

fysik/kemi, biologi og geografi, er der en indbygget

tværfaglighed i faget. Der er også mange samfundsvidenskabelige

og etiske problemstiller, som knytter sig

til mange af de emner, vi arbejder med. Eksempler

kunne være bioteknologi og klimaændringer.

Torkild: Der er ikke meget organiseret tværfaglighed på

Fysik B på GSK. Til gengæld er der mange, der har

matematik samtidig med, at de har fysik, og her får de

nogle matematiske værktøjer, de kan bruge, f.eks. differential-

og integralregning, som kan bruges til emnet

kinematik.

Tine: Vi planlægger ikke tværfaglige projekter, men

ofte perspektiveres faget til andre fag. F.eks, har vi

emnet seismik, der også handler om jordlag og dermed

relaterer sig til geografi. Og et emne som historisk

fysik, relaterer sig selvsagt til historie, men også til

religion, da videnskaben gennem historien har udfordret

kirken med ændrede verdensbilleder. Emnet energi

relaterer sig til forurening, CO2-udslip og klimaforandringer,

og dermed er vi nemt ovre i f.eks. samfundsfag

og biologi. Der er masser af eksempler.

Hvordan du griber faget an ift. kursisterne, herunder

medtænker formidlingsaspektet?

Anne: Der er en del klasseundervisning, men vi arbejder

også ofte i grupper, idet der skal laves en del forsøg.

F.eks. har vi lavet forsøg med vejr og tryk, hvor vi

i vinter målte det atmosfæriske tryk på timebasis for at

se, hvordan det udviklede sig. Vi har også lavet forsøg

med kemiske reaktioner, undersøgelse af radioaktive

kilder og meget andet. Forsøgene hjælper kursisterne

til bedre at forstå terorien og få afprøvet denne. Det er

vigtigt for forståelsen af faget, at kursisterne sætter

ord på deres viden. Derfor har vi ofte gruppefremlæg-

19

Boulevarden 2012


“ Der ligger meget REFLEKSION i italesættelsen af faget fysik ”

gelser og individuelle fremlæggelser for klassen, og tit

sætter jeg to og to sammen, som så skal formidle til

hinanden f.eks. om proteinsyntesen mhp. at øve sig til

den mundtlige eksamen. Rapportskrivning og faglig

dokumentation er også en del af formidlingsaspektet,

specielt på D-niveau.

Torkild: En femtedel af undervisningen skal ifølge

bekendtgørelsen være forsøg, kursisterne selv laver,

f.eks. forsøg med bevægelsesenergi, lydbølger og kernefysik,

hvor vi arbejder med halveringstid for radioaktive

stoffer. Derfor fylder forsøgene selvsagt en del i

undervisning og er et omdrejningspunkt for arbejdsformen,

som ofte er i grupper.

Tine: Jeg benytter mig af gruppe- og pararbejde, hvor

man skal regne opgaver sammen mhp. at få sat ord på

fysikken. Jeg veksler også meget imellem noget, man

som med lidt god vilje kan kategorisere som mindre og

større forsøg. Et mindre forsøg kunne være et simpelt

kast med en tennisbold, hvor vi arbejder med hvilke

energiomdannelser, der sker, fra der kastes, til der

rammes. Et større forsøg kunne være at bestemme

bølgelængden af laser med optisk gitter, hvilket kræver

en helt anden grad af planlægning samt er afhængig

af udstyr og lokalitet. Ellers benytter jeg mig

ofte af såkaldt matrix-gruppearbejde, hvor f.eks. fire

grupper af fire kursister får hvert sit emne, som de skal

fremlægge for de andre grupper, således at alle fra en

gruppe skal fremlægge. Kursisterne har også prøvet at

skulle agere brevkasseredaktører, som skulle besvare

læserspørgsmål som f.eks. ”Kan man tabe sig af spise

vanilleis, idet kroppen skal bruge energi til at varme

den kolde is op?” Her var opgaven at skulle forklare de

fysiske processer for folk, der ikke ved noget om emnet.

I det hele taget kan jeg godt lide at eksperimentere

med den måde, kursisterne formidler faget, da der

ligger meget refleksion i italesættelsen.

Hvordan forholder kursisterne på dine hold sig til

faget?

Anne: På Ingeniørhøjskolen er kursisterne overvejende

ens og målrettede, og mange brænder for faget, som

de tager mhp. at fortsætte med kemi C og fysik B.

Kursistgruppen er knap så ensartet på et enkeltfagshold

på G-niveau. På ét og samme hold har jeg haft

f.eks. kursister, som både har været tilmeldt HF-fag og

basishold. Det siger noget om sammensætningen i

kursistgruppen og ikke mindst om forudsætningerne,

hvor der altid er nogen, der synes det er overvældende

at nå omkring pensum, herunder teorier og begreber

for fysik/kemi, biologi og geografi.

Den store forskel på IHA og undervisning her på skolen

er forudsætninger og tilgang til faget. På Ingeniørhøjskolen

møder man mange kursister med forskellige

og spændende indsigter i fag. F.eks. har tømrere og

elektrikere ofte teoretisk og praktisk erfaring med fysik,

som de kan bringe med ind i undervisningen. Her på

skolen er naturvidenskab for mange et fag, man tager

som en del af en hel uddannelse, og som man ikke

nødvendigvis har et særligt forhold til. Ikke forstået

sådan, at det ikke kan føre til gode undervisningsforløb,

og at kursister ikke synes godt om faget. Men der

er bare en forskel på de to tilrettelæggelser.

Boulevarden 2012

20


FAGLIGHED

Torkild: Der er rigtig mange, der har faget, idet det er

adgangsgivende til uddannelser såsom idræt, biologi,

medicin, sundhedsvidenskabelige uddannelser, tandlæge

eller dyrlæge. Det smitter selvfølgelig af på undervisningen,

som alle gerne vil have mest mulig ud af.

Alder er nok også et plus, når man har et halvt år til at

nå igennem fysik B. Min erfaring er, at kursisterne er

meget modne og målrettede. Det er min fornemmelse,

at det er lidt anderledes på fysik C, som for mig at

se har en mere almendannede karakter.

Tine: Idet jeg har fysik som valgfag, har jeg oftest med

kursister at gøre, der enten synes, at faget er spændende,

eller som har brug for faget til at videreuddanne

sig inden for sundhedsvidenskab eller til ingeniør.

Det er lidt anderledes på helårsforløbene, hvor kursisterne

også har mange andre fag at forholde sig til. Og

når jeg kun har dem to timer om ugen, kan det godt

ske, at kursisterne synes, at sidste uges timer ligger

langt væk, og at de har brug for at få opfrisket, hvad

det nu var, vi talte om dér.

Den store forskel på HF Science og HF Enkeltfag skal

nok findes i det sociale aspekt. HF Science er en klassetilrettelæggelse,

hvor jeg har oplevet et stærkt fællesskab,

som er meget dynamisk. Fysik som HFenkeltfag

kan snarere betegnes som en hulter til bulter-sammensætning,

hvor der er enklaver af kursister,

der gerne vil arbejde sammen. På det mere overordnede

plan kan man også sige, at fysik C er almendannende,

hvor fysik B er mere kernefagligt.

21

Boulevarden 2012


VUC Xplorer:

Ekspeditionen til Østeuropa

Af Erik Højerslev, kommunikationskonsulent

Boulevarden 2012

I to uger i sommerferien 2012 tager fem VUC

Aarhus-kursister turen ned igennem Østeuropa.

Målet er Budapest i Ungarn, hvor kursisterne af

nogle af skolens samfundsfagslærere har fået til

opgave at interviewe helt almindelige ungarere om

deres syn på landets store demokratiske udfordringer.

Undervejs skal de fem kursister også løse opgaver

stillet af andre af skolens faglærere. Hele turen

bliver filmet, og fra september vil man på skolens

hjemmeside kunne følge ekspeditionen, som

bringes i afsnit. Projektet handler om at vise omverdenen,

at VUC Aarhus-kursister har en stor faglighed

og veludviklet tilgang til opgaveløsning.

Dét skal vises på en anderledes – og forhåbentlig

sjov – måde.

22

VUC Xplorer kan nok bedst beskrives som en Galathea

Ekspedition for VUC Aarhus-kursister, der ikke bare vil

læse om den store vide verden, men selv vil ud og konfrontere

den. Det handler om at blive klogere på verden

og se den fra nye og andre vinkler. Helt i tråd med

skolens strategiplan, der sigter mod, at vi skal ”anfægte

tilvant viden og tilvant adfærd” samt” udfordre os

selv i hverdagen”, som der står under værdien Udvikling.

Idéen til ekspeditionen kommer fra de to HF-kursister

Nicolai Mørk og Michael Wils. De to var nogle af

hovedkræfterne bag den film, der i efteråret 2011 i

suveræn stil vandt filmkonkurrencen ”Et andet VUC

efter både jury-udvælgelse og afstemning på skolens

Facebook. Nicolai og Michael ville gerne lave flere


UDVIKLING


Vi vil rigtig gerne opsøge GODE HISTORIER

og lave nogle sjove og anderledes film ”

film-projekter for VUC Aarhus og var ikke mindst optaget

af at fremstille skolen i et modbillede til den gammelkendte

VUC-omskrivning, ‘Voksne uden Chancer’,

som de mener, er en myte, der desværre fortsat eksisterer

i bedste velgående.

”Vi har været superglade for at gå her på skolen. Vi har

nogle rigtig dygtige lærere samt gode og inspirerende

medkursister. Derfor irriterer det os også, når vi ude i

byen hører VUC omtalt som Voksne Uden Chancer,

samt når vi møder folk, der per refleks rynker på næsen

af VUC. Det er langt fra det billede, vi vil tegne af

skolen. Derfor mener vi, det vil gavne skolen at blive

fremstillet fra en helt anden og mere progressiv side,”

fortæller Nicolai. Michael er enig. ”Det kan godt ærgre

mig, når jeg ser de landsdækkende VUC-reklamer, der

handler om unge mennesker, der efter telefonopkald

triste må konstatere, at de ikke har undersøgt hvilke

kvalifikationer, der kræves for at komme ind på drømmestudiet.

Med den vinkel får reklamespottet en lidt

opgivende undertone frem for en positiv tilgang med

fokus på alt det, VUC rent faktisk kan.”

Film som rambuk

Både Nicolai og Michael arbejder meget med filmmediet,

både i mediefag, hvor de for tiden er i gang med

deres afgangsprojekt, og i fritiden, hvor de har gang i

mange forskellige projekter. Begge mener, at filmmediet

er den helt rigtige platform til at modsvare fordommene

om VUC. “Vi ved, hvad de unge vil have”,

påstår Nicolai, og Michael supplerer, at man kan nå

23

Boulevarden 2012


meget langt med at lave film, som de unge har lyst til

at dele med sine netværk, primært via Facebook. “Vi

har selv et sjovt lille filmklip liggende, som er blevet

set af næsten 100.000 på Youtube, og det fortæller os

noget om mulighederne for at profilere skolen ad den

vej,” fortæller Nicolai.

Michael supplerer: ”Vores opgave bliver at lave noget,

der er så sjovt eller anderledes, at man gerne vil dele

det med andre. Dog er det vigtigt for os, at de film, der

kommer ud af ekspeditionen, ikke bare kommer til at

handle om fulde mennesker, der gør åndssvage ting.

Dét er jo ikke et modbillede til de mange VUC-fordomme.

Vi skal på en faglig tur, hvor vi skal hjembringe

faglige input til lærere og faggrupper, og det er det, der

er omdrejningspunktet. Når det så er sagt, vil vi rigtig

gerne opsøge gode historier og lave nogle sjove og anderledes

film, som skolens kursister har lyst til at se og

sende videre til deres netværk. Det er det fine balancepunkt,

og lykkes det, får VUC Aarhus en anderledes

form for indirekte reklame, som kan være meget virkningsfuld

og værdifuld.”

Faglige opgaver

Der er fuld gang i arbejdet med at finde på de faglige

opgaver, som skal være omdrejningspunktet for ekspeditionen.

Nicolai og Michael har allerede snakket med

samfundsfagslærer Børge Rasmussen, som gerne ville

vide mere om, hvordan den almindelige ungarer forholder

sig til forfatningssituationen i landet, hvor Victor

Orban med to tredjedeles flertal i parlamentet har vedtaget

en række love og forfatningsændringer, som dels

er et tilbageslag for demokratiet i landet, og dels er i

strid med EU-lovgivning, hvilket er særlig interessant,

nu hvor Danmark har formandskabet i EU.

”Vi har allieret os med en kursist, som oprindelig kommer

fra Ungarn, og arbejder på, at vi kan bo hos hans

familie. Så vi regner med ad den vej at blive klogere på

opgaven, og skulle det lykkes os at komme i kontakt

med ungarske politikere, har vi en tolk,” fortæller de

to.

I skrivende stund arbejder en række lærere og faggrupper

på at finde de sidste opgaver til ekspeditionen,

og meget tyder på, at der skal indsamles jord- og

vandprøver, måles forureningsgrad i plantemasse på

tværs af landegrænser og mange andre spændende

opgaver. Og Nicolai og Michael arbejder på på højtryk

for at få udvalgt de sidste deltagere til ekspeditionen

blandt de ca. 20 kursister, der har ansøgt om at komme

med. Det og meget andet kan man læse mere om

på projektets hjemmeside www.vucxplorer.dk

Boulevarden 2012

24


UDVIKLING

Nicolai Mørk (th.) og Michael Wils er de to idémagere

bag VUC Xplorer-ekspeditionen og skal sørge for at

filme ekspeditionen. Her ses de to midt i optagelserne

til deres afsluttende projekt i mediefag.

25

Boulevarden 2012


Åbenhed, involvering

og engagement

Af Erik Højerslev, kommunikationskonsulent

Boulevarden 2012

Den teknologiske udvikling og ikke mindst Facebook

har medvirket til et betydeligt skift i brugen

af internettet, hvor magten nu ligger i hænderne på

forbrugerne – i VUC Aarhus-sammenhæng kursisterne

– og deres netværk. Forbrugerne har fået stillet

en række teknologier til rådighed, som sætter

dem i stand til at kommunikere effektivt med hele

verden.

Der er sket meget, siden hjemmesiderne for alvor

havde deres indtog i slutningen af 1990’erne. Fra de

meget teksttunge og billedfattige af slagsen, hvor man

hurtigt lærte at scrolle, mens man sad foran den stationære

til mere indbydende hjemmesider med nye

lækre billeder, sjove funktioner og knap så meget scrolleri,

som man besøgte via den bærbare.

Nu står vi endnu engang midt i et paradigmeskift. Den

bærbare bruger vi forsat flittigt, men informationer af

enhver slags hentes i stigende grad fra smart phones

eller tablets, som man har lige ved hånden eller i tasken.

Og ikke mindst har de sociale medier med Facebook

som bannerfører gået deres sejrsgang og har

skabt en helt anden måde at bruge nettet på, hvor

26

man i højere grad involverer og engagerer sig. En tendens,

der også benævnes ”Web 2.0”.

Forbrugerne kontrollerer selv, hvilke informationer de

ønsker at modtage på et givent tidspunkt samt via det

medie, der passer dem. De har fået en så høj grad af

kontrol over feltet, at de bevidst vælger og fravælger

kommunikation. Som Tom Funk, forsker i forbrugeradfærd

og sociale medier, meget præcist formulerer det:

”The audience is in charge of, what they look and listen

to, and if they don’t like, what you have, they’ll find

someone else’s.”

VUC Aarhus 2.0

Skal man overføre denne globale tendens til en lokal

VUC Aarhus-sammenhæng, er udviklingen den, at kursisterne

i stadig stigende grad forventer, at kommunikation

sker med dem og ikke til dem. For at imødekomme

det behov, lavede skolen i september 2011 en

Facebook-profil. Her var ambitionen at samle lettilgængelig

info om begivenheder fra skolens hverdag

lige fra ugens menu i Kafé VUK til frist for tilmelding til

eksamen, men også at etablere en platform for dialog


ÅBENHED

“ De unge kontrollerer i stigende grad SELV,

hvilke informationer de ønsker at modtage ”

mellem skole og kursister samt kursisterne imellem.

Især sidstnævnte er et af de helt centrale elementer,

såfremt Facebook’en skal have en værdi for kursisterne,

fortæller Betina Mikkelsen, som har været med til

at tage initiativ til samt opstarte profilen og er daglig

administrator: ”Facebook kan bruges som løftestang til

mange af de kommunikationsbehov, vi har som skole.

Internt kan vi liste mange vigtige informationer ind,

som ellers har det med at gemme sig rundt omkring på

hjemmesidens mange undersider eller som opslag

rundt omkring på gangene. Men Facebook er også en

platform, der kan være med til at italesætte og fastholde

de mange rigtig spændende ting, der foregår

rundt omkring på skolen. På den måde har vi en platform,

der også er med til at iscenesætte og markedsføre

skolen som levende og interessant. Både over for

eksisterende og potentielle kursister.”

Videreudvikling af profilen

Pt. har facebook.dk/vucaarhus flere end 600 venner,

hvilket er ganske pænt set ift. den korte levetid samt

skolens samlede kursisttal. Dog kan vi se, at der siden

den store tilstrømning i efteråret, hvor profilen var ny,

ikke har været tilgang af nye kursister i nævneværdig

grad. Udfordringen fremadrettet er at få den store restgruppe

med, som for en stor del tæller alt andre end

dem, der studerer HF.

Især handler det om at få AVU-kursisterne med, idet

det er en gruppe af unge mennesker, for hvilke vi som

skole endnu ikke har fået skabt en skolekultur, så de

oplever skolen som et sted, man også har lyst til at

bruge uden for selve undervisningen. Her kan Facebook

ifølge uddannelseschef, Charlotte Mikkelsen,

være en løftestang: ”I AVU-afdelingen arbejder vi benhårdt

på at skabe et VUC Aarhus, som vores kursister

også har lyst til at bruge ud over selve undervisningen.

Vi har en gruppe af medarbejdere, der i den forbindelse

har sat gang i en lang række initiativer, og alene i år

har vi haft arrangementer målrettet etniske piger,

drenge med hang til boksning og meget andet. Vores

store udfordring er imidlertid ikke at lave noget interessant

for kursisterne, men snarere at få informationen

frem til kursisterne mhp. at få dem til at møde op til

arrangementerne. Her kan Facebook måske være det

redskab, der aktiverer flere kursister til at deltage. Vi

ved, at de fleste kursister dagligt bruger deres egne

Facebook-sider, så måske er der ikke så lang vej til at

nå dem.”

Næste skridt bliver at udvikle vores Facebook, så vi

sigter mod at engagere og involvere kursisterne. Hvordan

man så gør det, er der intet entydigt svar på, men

opgaven bliver i langt højere grad end nu at tænke indhold

og form ift. kursisternes behov: ”Det er klart, at

ikke alle verdens problemer er klaret med en toptunet

Facebook-profil, men det kan være et vigtigt skridt på

vejen. Som kursist skal man kunne finde de informationer,

man har brug for eller ikke vidste, man havde

brug for. Som kursist skal man også mødes af åbenhed

og med en mulighed for dialog med andre kursister.

F.eks. kunne man forestille sig at Skoleudvalget lod

kursisterne stemme om, hvilke overordnede emner til

foredrag, de var interesseret i, hvorefter Skoleudvalget

så kunne finde en foredragsholder. Jeg er overbevist

om, at det er den måde, vi bør tænke kommunikation

til kursisterne. Det er i sådanne eksempler at fluffy ord

som åbenhed, dialog, involvering og engagement bliver

konkrete. Og ikke mindst værdifulde for kursisterne

og os som skole.”

27

Boulevarden 2012


En samlet, opdelt skole

Af Erik Højerslev, kommunikationskonsulent

Boulevarden 2012

Ingerslevs Boulevard 3 (IBS) har de seneste knap

30 år fungeret som skolens hovedafdeling og det

sted, man almindeligvis har forbundet med VUC

Aarhus. Men med overtagelsen af hele Sankt

Joseph-komplekset (SJ) blev skolen fra august 2011

opdelt i to mere eller mindre lige store undervisningssteder

med egne faciliteter såsom kantiner,

personaleområder, studieområder m.m. Også på

medarbejdersiden er afdelingerne opdelt med egne

chefer, ledere, undervisere og administrative medarbejdere.

Charlotte Eriksen og Bodil Bach Edlund,

der er infomedarbejdere på hver af de to afdelinger,

sætter ord på ligheder og forskellige på de to

afdelinger.

28

”På SJ er vi nok tættere på lærerne, hvilket jeg for en

stor del tilskriver de fysiske rammer. Vi mødes ofte ved

kaffemaskinen, hvilket giver anledning til kollegial

snak, som ikke nødvendigvis er arbejdsrelateret. Også

til frokost kommer vi hinanden ved på grund af den begrænsede

plads i Personaleområdet. I det hele taget er

der en meget intim stemning på SJ,” fortæller Charlotte,

der før sommerferien stod i Informationen på IBS

i to år.

Til sammenligning oplever Bodil det som sværere at

nå omkring de kolleger, som ikke lige er i eller omkring

Informationen på IBS. ”Selvom jeg er omgivet af mennesker,

fra jeg kommer, til jeg går, kan jeg godt føle behov

for mere tid med mine kolleger. Jeg snakker selvfølgelig

en del med dem, jeg står sammen med i Informationen,

men herudover kan det være begrænset,

hvem jeg når at snakke med i løbet af en helt almindelig

dag. Da der altid er én, der skal passe Informationen,

er det heller ikke altid, jeg når til frokost med de

andre fra afdelingen, hvad jeg ellers sætter pris på.”

En god portion empati

Og der er meget at se til på IBS, ikke mindst ved

skranken. ”Som info-medarbejder på IBS er man på

non-stop. Jeg bliver hele tiden afbrudt i de af mine ar-


ÅBENHED


Der er tale om to MEGET FORSKELLIGE afdelinger

set med en infomedarbejders øjne


bejdsopgaver, som ikke er betjening ved skranken.

Hertil er det min opgave at være servicemindet og professionel.

Også når vi får besøg af folk – ofte udefrakommende

– der regner med at kunne blive serviceret

nu og her, men som f.eks. ikke lige har set på hjemmesiden,

at man i særlige perioder skal bestille tid til

en samtale. Det kan selvfølgelig skabe frustrationer,

og det kræver en god portion empati og overskud at

være infomedarbejder på IBS,” fortæller Bodil.

Den del af arbejdet er ifølge Charlotte knap så udtalt

på SJ. ”På SJ har vi en anden kursistgruppe end den,

jeg ofte oplevede, da jeg var i Informationen på IBS.

Her har vi mest af alt klassetilbud, hvor vi har kursisterne

over længere tid. Det betyder, at vi kender hinanden

på en helt anden måde. I forbindelse med kursusstart

præsenteres vi også for kursisterne, hvilket

gør, at kursisterne får et bedre kendskab til os. Det var

noget anderledes på IBS. Her stod man som infomedarbejdere

i langt højere grad med den opgave at servicere

enkeltfagskursister samt folk, der kommer udefra.

Hertil er det også min oplevelse, at AVU-kursister

har brug for mere og anderledes hjælp.”

Den store forskel

Bodil er enig i den betragtning: ”I mine første to uger

VUC Aarhus var på SJ, og umiddelbart synes jeg,

der er tale om to meget forskellige afdelinger set med

en informationsmedarbejderes øjne. Selve arbejdsopgaverne

er i bund og grund de samme, men den store

forskel skal nok findes i de mennesker, vi servicerer

ved skranken. Her er kursisterne på IBS langt mere

krævende, hvad angår den direkte kontakt.”

Både Bodil og Charlotte er enige om, at den helt store

forskel på de to afdelinger skal findes i de meget forskellige

typer af kursister. ”Den store forskel på de to

hovedafdelinger er nok den kontinuitet, der er her på

SJ. Det giver en eller anden form for overskuelighed og

rytme for os alle, uanset om vi er medarbejdere eller

kursister. På IBS er der mere udskiftelighed og gennemstrømning.

Ikke sådan forstået, at den ene afdeling

er bedre end den anden. Der er bare en forskel,”

siger Charlotte. Bodil er enig: ”På IBS er man meget i

frontlinjen, og man skal kunne lide tempoet og ikke

mindst kontakten med de mange forskellige slags

mennesker, der dagligt kigger forbi skranken.”

En samlet skole

På trods af forskellene de to afdelinger imellem, ser de

to informationsmedarbejdere VUC Aarhus som én og

samme skole. ”I bund og grund er det de samme ting,

vi laver i de to Informationer. Den store forskel er de

behov, der skal serviceres,” fortæller Bodil, og Charlotte

supplerer: ”Jeg ser ikke noget problem i at afdelingerne

på overfladen er meget forskellige. Vi mødes

fortsat og koordinerer arbejdsopgaver og procedurer for

vores arbejde, og vi dækker hinandens vagter ind på

kryds og tværs, når der er behov for det. Gennem disse

møder forsøger vi at skabe lighed mellem afdelingerne.

Et vigtigt fundament, da vi om godt tre år skal

samles igen.”

29

Boulevarden 2012


FAGLIGHED med plads til

FORSKELLIGHED

VUC Aarhus er et af meget få steder – måske det eneste – i hele byen,

hvor man dagligt samler mennesker i alle aldre med alle tænkelige

etniske og sociale baggrunde og ikke mindst et galleri af alle tænkelige

og utænkelige kursisttyper.

De mange forskelle til trods er det et fællestræk ved vores kursister,

at de har prøvet meget andet end den ”lige skolevej”, og for mange er

VUC Aarhus et helt bevidst valg med forventningen om at møde interessante

medkursister og ikke mindst lærere, der kan give dem kompetencer

til at komme videre i uddannelse og i livet. Som skole er vi

stolte af at kunne levere faglighed med plads til forskellighed, og

ikke mindst er vi stolte af vores kursister, som er med til at tegne skolens

helt særlige profil.

I foråret 2012 kan man i Sal C på Ingerslevs Boulevard 3 se fotoudstillingen

FAGLIGHED med plads til FORSKELLIGHED, som er en

hyldest til skolens kursister. På de følgende sider kan du se et udpluk

af billederne, alle taget af fotograf Jonna Fuglsang.

Boulevarden 2012

30


RUMMELIGHED

Eva, 20 år

Går på HF Enkeltfag og er færdig til jul. Vil gerne i gang med noget, der har med handel og indkøb at

gøre. Interesserer sig for dans og i fitness. Bor alene på Trøjborg.

31

Boulevarden 2012


Georges, 21 år

Går i 9. klasse og vil fortsætte i 10. klasse for at komme ind på HF. Vil måske gerne være fysioterapeut,

men er også interesseret i kommunikation og politik. Bor i Skanderborg.

Boulevarden 2012

32


RUMMELIGHED

Madina, 20 år

Tager HF-enkeltfag og mangler et år. Vil være socialrådgiver eller bioanalytiker. Træner fitness og

bruger meget tid sammen med sin familie. Bor i Bispehaven med sin kæreste.

33

Boulevarden 2012


Nikolaj, 23 år

Tager 2-årigt HF. Vil gerne være lærer eller snedker. Er vild med friluftsliv, særlig klatring. Bor på

Trøjborg med to venner.

Boulevarden 2012

34


RUMMELIGHED

Sara, 19 år

Tager 10. klasses matematik, 9. klasses dansk og engelsk på basis. Arbejder i Føtex og kan lide at

fotografere. Bor i Aarhus C med sin kæreste.

35

Boulevarden 2012


Brian, 40 år

Tager HF-enkeltfag og er færdig til sommer. Vil være pædagog. Interesserer sig meget for computere

og er skytte. Bor i Hasle.

Boulevarden 2012

36


RUMMELIGHED

Hanadi, 26 år

Tager 9. klasses dansk og naturvidenskab samt engelsk på basis. Vil gerne være SOSU-assistent.

Går til fitness. Bor i Brabrand med sine forældre.

37

Boulevarden 2012


REFLEKSIONER

OVER 2011


OPBRUD: ‘kaospiloter’ på vej

møder ’kaospiloter’ på arbejde

Michael Sandberg Olsen,

forstander for AVU-afdelingen

Boulevarden 2012

Meget forandrede sig på VUC Aarhus i 2011. Det var der

flere årsager til, hvoraf nogle havde rod i den politiske

omverden (Genopretningspakken og Finansloven),

andre kunne tilskrives force majeure (vandskaden). Og

endelig måtte vi på ‘markedssiden’ konstatere en øget

interesse for vores forskellige tilbud fra de yngre målgrupper

især 18-25 årige.

Ændringer i rammer og strømninger

For AVU afdelingen betød Genopretningspakken helt

konkret, at det almene dannelsesislæt i vores tilbud

blev reduceret betydeligt. Aftenfladen er – med få undtagelser

– totalt udslettet, og det var heller ikke muligt

at fastholde bredden i holdoprettelsen efter kl. 16. Den

aktivitet, som er faldet bort qua ny lovgivning (kursister

med en videregående uddannelse, efterlønsmodtagere

og alderspensionister skal efter de nye regler betale

fuld pris), er på årsbasis dog blevet opvejet af en

øget aktivitet på såvel klasseforløb som enkeltfag i

dagtimerne. Væksten på AVU er desuden et resultat af

en øget søgning til vores turbohold (korte forløb på ét

semester).

Strømninger i omgivelserne vil altid præge søgemønstret

på vores skole. Tendensen i denne tid er bl.a. at

kursister efterspørger flere tilbud generelt og særlige

40

tilbud i særdeleshed. VUC spiller en helt central rolle i

forhold til at bidrage til at indfri regeringens uddannelsespolitiske

visioner. Det er vores vilkår, at vi hele tiden

står midt i Det moderne Danmark og samtidig er på vej

mod Det nye moderne Danmark. VUC’s bidrag til Det

moderne Danmark kan der gives mange eksempler på.

Trods den høje udviklingshastighed holder vi fokus på

borgeren. Det sker for eksempel via følgende aktiviteter,

som blev implementeret i 2011:

• Tjek dig selv (på nettet)

Tjek dig selv-faciliteten på skolens hjemmeside omfatter

samtlige AVU-kernefag og er initieret af VUC

Aarhus, som samarbejder med VUC Horsens HF &

VUC med støtte fra Region Midt. Initiativet er en vigtig

del af skolens strategi vedrørende brugervenlige

informationer på hjemmesiden, der sætter ansøgere i

stand til at håndtere en optagelse via nettet eller via en

vejleder på en mere kvalificeret måde end tidligere. Vi

forventer, at muligheden også skal omfatte de gymnasiale

niveauer.

• Etablering af ordblindeklasser

Konceptet blev udviklet af repræsentanter fra Læseafdelingen,

og undervisningen er en kombination af

AVU-fag og ordblindeundervisning. AVU-undervisning-



Tendensen er bl.a. at kursisterne efterspørger

FLERE tilbud generelt og SÆRLIGE tilbud i særdeleshed


en i dansk, engelsk og matematik foregår med forskellige

støtteaktiviteter og med tolærerordninger. Ordblindeundervisningen

foregår på små hold med 5-6

deltagere. I år har forsøget med en 9. klasse været en

succes, idet der ikke har været frafald og kun mindre

fraværsproblemer.

• IT i undervisningen - etablering af IT-klasser

Formålet med anvendelse af IT er at kvalificere undervisningen

og fremme kursisternes gennemførelse! Undersøgelsen

viser, at mange af lærerne fokuserer på de

almenpædagogiske muligheder og udbytte ved at anvende

IT, fx at IT motiverer eleverne, og at lærerne primært

anvender IT som et supplement til ‘den almindelige

undervisning’. Kun enkelte af lærerne beskriver,

hvordan de anvender IT fagdidaktisk og til at understøtte

fagspecifikke læringsmål. Etableringen af ITklasserne

skal ses som et pilotprojekt, hvor erfaringer

høstes med henblik på en målrettet linje frem mod en

mere digitaliseret samlet skole, som ser dagens lys i

august 2015.

Kaospiloter mødes

Kursisterne i den digitale verden kan med brug af E-

læring udfylde rollen som deres egne læringsledere.

På vores Flex-tilrettelæggelser sker det inden for faste

rammer. Mange kombinerer flere forskellige tilbud og

tilrettelæggelsesformer på forskellige niveauer. Det

gælder fx en AVU-enkeltfagskursist, der følger AVUfag

og HF-fag om dagen og samtidig tager et fag eller

to på Flex (altså den virtuelle fjernundervisning). Kursisterne

er ofte kaospiloter i eget liv, og nogle har svære

vilkår, som skal rummes ved siden af og/eller sammen

med en uddannelse.

Omlægningen af vores tilbud var markant i 2011 som

følge af den politiske dagsorden jf. ovenfor, men det

har kendetegnet VUC i en årrække, at vi som Den

pragmatiske skole agerer responsivt i en omverden under

forandring. Fokus er og bliver i den kontekst at give

kursisterne færdigheder, som kvalificerer til videre uddannelse

og/eller arbejde samt at give kortuddannede

muligheder for almen opkvalificering. Det responsive

spor har bl.a. betydet, at vi nu har et tilbud, der er

mere differentieret end nogensinde. At bidrage bredt til

95 %-målsætningen kræver hele tiden udvikling af nye

tilbud og justering af praksis. Vores kursister er ikke en

homogen gruppe – tværtimod! Den diversitet, der kendetegner

vores målgrupper, afspejles i antallet af forskellige

tilrettelæggelser. Således bød 2011 på mere

end 200 forskellige kursustilbud, nogle var gamle kendinge

såsom almene enkeltfag fra niveau G til A (fx

41

Boulevarden 2012


dansk, engelsk & matematik). Andre tilbud var nye og

mere specielle (fx målrettede fagpakker rettet mod erhvervsuddannelserne).

Mange kursister på VUC er en slags kaospiloter i eget

liv, der kræver særligt tilrettelagte forløb, hvor vi samtidig

forsøger at styrke individet i et fællesskab. Netop

dette krydsfelt – mellem det individuelle og fællesskabet

– er VUC specielt gearet til at agere i. VUC’erne

skaber ikke sjældent mønsterbrydere, der siden får en

videregående uddannelse, eller som bliver udstyret

med almene kompetencer, der gør det muligt for dem

at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, som er

præget af globalisering og markant stigende kompetencekrav.

Krav fra omverdenen og kursisterne skærper vilkår og

forventninger til lærerne på VUC: Også de skal være

kaospiloter! Det er et krævende job at undervise på

VUC. VUC er en særlig skoleform og meget mere kompleks

i sin natur end et gymnasium eller en folkeskole.

Det kræver sin mand eller kvinde at favne og trives i

vores verden.

Faglighed og udsyn

”Indsigt giver udsyn – kun handling giver forvandling”,

sådan lød opfordringen til AVU-dimissionen for et stykke

tid siden. Vi skal fortsat bidrage med færdigheder,

og vi skal være tydelige som skole og i undervisningen.

Så langt, så godt. Opgaven bliver ikke mindre udfordrende,

når vi samtidig må forvente, at kravene til

os stiger. Vi skal være endnu mere rummelige i vores

bidrag til de uddannelsespolitiske målsætninger! For

en uddannelsesmand kan det virke håbløst, endda

selvmodsigende! Hvor går grænsen? Hvor meget og

hvor mange skal vi rumme? Svaret er selvfølgelig ikke

entydigt. Vores værdier angiver dog et spor i prioriteret

rækkefølge: FAGLIGHED, UDVIKLING, ÅBENHED &

RUMMELIGHED. Fællesskabet er integreret i hvert

begreb, og man skal kunne undervises sammen med

andre.

På AVU vil der fortsat være øget behov for nye fleksible

tilrettelæggelser, som bidrag til 95 %-målsætningen,

og lokalt ser samfundsudviklingen ud til at sende

flere kursister i vores retning. Flere skal have mere uddannelse.

Den økonomiske krise aktualiserer dette mål

og vil være med til at øge søgningen til VUC’erne lokalt

og nationalt. I dette lys ser det ud til, at vi i regi af VUC

Erhverv fortsat kan forvente øget ekstern aktivitet.

Såvel handling som forvandling vil være kendetegn,

der karakteriserer enhver kaospilot – på vej eller på arbejde

i det nye moderne Danmark!

Boulevarden 2012

42


I VUCs værdier - FAGLIGHED, UDVIKLING,

ÅBENHED & RUMMELIGHED - er fællesskabet

integreret i hvert begreb; man skal

kunne undervises sammen med andre.


Forandringernes år

Susanne Dombernowsky,

studierektor, HF/GS-afdelingen

Boulevarden 2012

2011 var et skelsættende år for HF/GS-afdelingen, hvor

vi foretog betydelige forandringer, som medførte ændret

adfærd i det daglige for såvel kursister som medarbejdere.

Året startede, før det var begyndt og på ikke helt frivillig

vis, idet en voldsom vandskade på Sct. Joseph i Bülowsgade

2. juledag 2010 med ét slag ændrede vores

planer for det kommende år. Vandskaden havde et omfang,

som betød, at vi ikke kunne afvikle undervisning

i hovedbygningen og omgående måtte finde alternative

løsninger til de mange undervisningshold.

Løsningerne blev fundet, og i kraft af lærere og pedellers

utrættelige indsats samt tålmodige kursister lykkedes

det at gennemføre forårssemestret, så kursisterne

fik deres eksamen.

Den omfattende vandskade kom heldigvis og paradoksalt

nok til at betyde, at vi fik mulighed for at indtage

en totalrenoveret bygning med to ekstra etager ved

starten af det nye skoleår. Denne udefra kommende

udfordring åbnede nogle døre for os, som vi af andre

årsager var klar til at gå ind ad. Vi fik med andre ord

vendt krisen til helt nye muligheder for vores afdeling.

Vækst og differentiering

- og udfordringer for kursisterne

HF/GS-afdelingen er vokset ganske betragteligt igennem

de seneste år, og faktisk har vi 77,9 pct. flere

44

årselever i 2011 end i 2008!. Skærpet fokus på uddannelse

i en globaliseret verden, økonomisk krise, der gør

det svært at få et hurtigt job, store ungdomsårgange

og kraftigt øget søgning til de videregående uddannelser

er de væsentligste faktorer.

Med denne udvikling følger et behov hos den unge/

voksne for at kunne få et skræddersyet uddannelsestilbud

hos os, som kan realiseres inden for relativt kort

tid. Vi tolker signalerne og tilpasser tilbudet – og agerer

dermed responsivt i forhold til omverdenen. Samtidig

ser vi det som vores opgave at agere fremadrettet

og med en form for korrektiv fremkomme med vores

bud på fremtidens uddannelser inden for dette felt.

Vores kursister er kaospiloter i deres egen verden og

træffer deres egne valg. Og det skal vi støtte dem i! Vi

er her både for de kursister, der har været omkring en

eller flere ungdomsuddannelser først, og for dem, som

har prøvet verden af og nu vælger VUC som deres første

og eneste ungdomsuddannelsessted. Jo bedre kursisterne

kan se sig selv i vores tilbud – og vover at lade

sig udfordre af de muligheder, det giver - desto større

chance er der for et vellykket forløb.

Foreløbig er svaret et mere differentieret tilbud, både

hvad angår forløbenes længde og tilrettelæggelsesform:

Lange forløb i en tæt, skolepræget sammen-



Vores kursister er KAOSPILOTER i deres egen verden og

træffer deres egne valg. Og det skal vi støtte dem i! ”

hæng med andre kursister, komprimerede individuelle

undervisningsforløb på skolen eller fjernundervisning

med læreren som vejleder. Vi arbejder endvidere på at

kunne tilbyde flere sammenhængende fagpakker, som

sigter hen imod bestemte videregående uddannelser.

Vi tilbyder på pragmatisk vis hele paletten. Fra det integrerede

og sociale skolefællesskab i en klasse til det

fuldstændigt individuelt og fleksibelt tilrettelagte forløb,

hvor man som kursist selv vælger profil, rækkefølge

og tilrettelæggelsesform.

Udfordringen ligger i høj grad i, at kursisterne selv skal

finde den form, der passer til dem, og benytte sig af de

muligheder, vi tilbyder.

Bevægelsen hen imod en større differentiering går hen

over en de facto indskrænkning af tilbudet i og med regeringens

Genopretningspakke, som trådte i kraft den

1.1.2011. Fra denne dato skulle kursister med en videregående

uddannelse ud over gymnasialt niveau betale

fuld pris for fagene, og det gik ganske som forventet:

Vores store flade med aftenundervisning – hovedsagelig

vores fine vifte af fremmedsprog i form af engelsk,

tysk, fransk, spansk, italiensk, russisk og kinesisk –

måtte se sig decimeret til det næsten ukendelige! Vi

opretholder tilbuddet i de fleste af fagene, men har

svært ved at skaffe de nødvendige kursister til holdoprettelsen.

Fra sommeren 2011 gik vi over til mere komprimerede

tilrettelæggelser inden for en lang række HF-enkeltfag.

Hovedsigtet hermed var, ud over den større fleksibilitet

i tilrettelæggelsen af en hel HF-eksamen eller dele

heraf, at vi ønskede at skabe større nærhed i dagligdagen

for kursisterne, der ved at gennemføre deres fag

på et halvt i stedet for et helt år dermed ville have

færre fag med flere timer hver uge og ville kunne få

afviklet fagene ét efter ét i et kortere tidsperspektiv. Vi

har erfaring for, at der er en betydeligt bedre gennemførelse

på de kortere tilrettelæggelser. Hvorvidt det

også holder stik i denne sammenhæng, er det endnu

for tidligt at sige noget om. Men HF-enkeltfagsprofilen

blev dermed tydeligere adskilt fra HF-klasseprofilen,

hvorved valgmulighederne for kursisterne øgedes.

På Gymnasial Supplering er tendensen ligeledes hen

imod mere komprimerede forløb, og vi tilbyder nu tillige

fjernundervisning i en del af GS-fagene. Antallet af

fag på sommerkurserne øges hvert år, og i 2011 kom

dansk ind som nyt fag.

Flere kursister - flere medarbejdere

Samtidig med Genopretningspakkens tydelige effekt

på aftenfladen så vi en kraftigt øget søgning til vores

tilbud over hele dagfladen, hvorved vores kursistprofil

blev mere enstrenget med en tydelig tendens hen

imod unge fuldtidskursister i dagtimerne.

45

Boulevarden 2012


Vi fik tilstrækkeligt med ansøgere til de fem klasser på

det 2-årige HF, hvor vi nu har 5 spor, dvs. 10 klasser,

øget søgning til HF-enkeltfag i klasser såvel som rene

enkeltfag. Også Gymnasial Supplering voksede, især

hvad angår sommerkurserne.

Allerede før væksten rigtig tog fat, oplevede vi pladsproblemer,

og vi udvidede med en ekstra adresse på

Kystvejen 17. Men efterhånden øgedes presset på vores

lokaler til et niveau, som var svært at håndtere for

såvel skolen som for kursisterne, og her kom de nye

lokaler på SJ på et gunstigt tidspunkt.

Med en stærkt øget kursistsøgning fulgte en tilsvarende

stigning i antallet af medarbejdere i afdelingen. En

så lodret vækstkurve giver nødvendigvis nogle store

udfordringer for en organisation, og her måtte vores afdeling

underlægges et grundigt serviceeftersyn!

Vores nyindrettede afdeling på SJ gjorde det muligt for

os at skabe denne tredeling på en meningsfyldt måde.

SJ blev hjemstedet for samtlige 18 klasser på HF og tillige

for mange GSK-hold og en lang række valgfag, da

faglokalerne er placeret her. Ingerslevs Boulevard er

hjemsted for HF-enkeltfag og visse GSK-fag, mens vi

på Kystvejen har de mest komprimerede forløb med

mange sammenhængende timer, herunder forskole til

Politiskolen.

Med denne opdeling har vi skabt et tydeligere defineret

tilholdssted for både kursister og medarbejdere.

Vandringen mellem undervisningssteder er blevet formindsket

til stor tilfredshed for flere, men ikke alle,

idet enkeltfagskursisterne på grund af fagbredden og

det store antal hold dog stadig får motioneret en del op

og ned ad Ingerslevs Boulevard!

Boulevarden 2012

Reorganisering af HF/GS-afdelingen

Resultatet blev en helt ny måde at organisere os på,

som stemte overens med vores differentierede uddannelsestilbud.

Vi delte med andre ord HF/GS-afdelingen

op i tre underafdelinger, hver med sin særlige profil og

med ledelse, medarbejderudvalg og studievejledning:

HF-enkeltfag (inkl. Flex), HF-klasser (2-årigt HF og enkeltfagsklasser)

og Gymnasial Supplering. HF-valgfagene

skal kursisterne tage på tværs af afdelingerne for

at sikre viften af muligheder. Underviserne er tilknyttet

en bestemt afdeling, som man hovedsagelig relaterer

sig til, men man kan nemt skulle undervise i en af de

andre afdelinger også. For medarbejderne betyder det

bedre kontakt med nærmeste leder og en mere overskuelig

kollega-gruppe at forholde sig til i det daglige.

Der er også mulighed for et tættere kollegialt samarbejde

og større medindflydelse på det daglige arbejde

inden for afdelingerne og ind til videre færre muligheder

for samvær på det brede fagligt-sociale kollegiale

plan.

46

Det øgede fokus på de forskellige kursistgrupper og de

tilsvarende tilrettelæggelser betyder, at vi i langt højere

grad kan målrette vores indsats og fokusere på at

hæve kvaliteten af uddannelserne til gavn for såvel

kursister som medarbejdere: Opfølgning på studieaktivitet

og fastholdelsesinitiativer, studieværkstedstilbud,

udviklingsprojekter, herunder f.eks brugen af IT i undervisningen

og særlige initiativer til at styrke sprogfagene

samt forskellige former for lærersamarbejde og efteruddannelse.

For øjeblikket evaluerer vi den måde, hvorpå vi har organiseret

samarbejdet omkring afdelingerne, og indtil

videre kan vi se, at den nye struktur har medført rigtig

mange forbedringer, men også behov for nogle tilpasninger.

Dem tager vi fat på i den kommende tid.

Det fremadrettede perspektiv

Så langt, så godt – måske! I takt med at verden ændrer

sig, ændrer VUC sig også og hermed også vores


I en globaliseret verden med økonomisk krise, der gør det svært at få et hurtigt job, store ungdomsårgange og kraftigt øget søgning til de videregående

uddannelser følger et behov hos den unge/ voksne for et skræddersyet uddannelsestilbud hos os, som kan realiseres inden for relativt kort tid.

uddannelsestilbud og skolekultur. Vi skal styrke og videreudvikle

vores alsidige og relevante tilbud til de unge

kursister. Men Genopretningspakkens sværdslag

mod den kursistgruppe, som i udstrakt grad benyttede

sig af de mere ‘bløde’ og almendannende elementer i

vores lovgrundlag, fik pendulet til at svinge over i den

modsatte position, hvor en mere moden kursist, som

vil finde nye veje i sit (arbejds)liv, måske føler sig lidt

malplaceret hos os i dag. Vi søger derfor også hen

imod nye tilbud, der giver muligheder for den lidt bredere

målgruppe, som ønsker at lade sig udfordre hér,

hvor de kan kombinere tilegnelsen af færdigheder og

kompetencer med et dannelsesaspekt, der også passer

til ståstedet for en person, som har passeret de 30.

47

Boulevarden 2012


Vi er parate, er I?

Boulevarden 2012

48

Per Lund,

administrationschef for

Serviceafdelingen

Serviceafdelingens berettigelse ligger i arbejdet for at

sikre ledelsen, lærerne og kursisterne de bedst mulige

betingelser for undervisning/læring – skolens kerne og

mission. Dette udtrykt ved en tidssvarende og veldrevet

skole og serviceorienteret betjening af kursister og

ansatte.

Forandringer i de pædagogiske afdelinger i forhold til

bygninger, organisering, krav eller sågar i de politiske

betingelser betyder, at Serviceafdelingen naturligvis

omstiller sig til de nye vilkår. Dermed ikke sagt, at Serviceafdelingen

ikke selvstændigt kan og skal udvikle og

forbedre egne og andres vilkår, eller at vi ikke har egne

interne udfordringer. Men det er en grundbetingelse, at

vi arbejder for kursisterne og lærerne. Når 2011 så har

været præget af ændringer i de pædagogiske afdelinger,

har vi naturligvis også forandret os.

Årets gang i Serviceafdelingen har især været præget

af fire strømninger:

1. vandskadens betydning for afdelingens fysiske

placering

2. de organisatoriske ændringer i undervisningsafdelingerne

betydning for vores organisering af

arbejdet

3. vækstens betydning for arbejdets tilrettelæggelse

og udførelse

4. projekt Sund Skole og ny kantine.

De to første punkter handler i meget høj grad om organisatorisk

tilpasning til omgivelserne, mens punkt tre

er et resultat af de nye krav, der opstår i en organisation

i vækst. Sidste punkt er konsekvenser af en række

ildsjæles arbejde for forandring.

To skoler, to administrationer

Vandskaden i Bülowsgade i julen 2010 betød en kolossal

renoveringsopgave. Samtidigt benyttede Aarhus

Kommune anledningen til at opsige deres lejemål af de

nederste etager i bygningen. Det gav skolen flere lokaler,

men betød også en yderligere renoveringsopgave,

da lokalerne skulle ombygges til skoleformål.

Efter et kæmpe indsats fra hele skolen i foråret 2012

lykkedes det både at udbedre vandskaden og ombygge

de to etager, som vi fik frigivet. Et arbejde, der kun er

lykkedes, fordi så mange medarbejdere har ydet en

fantastisk indsats. Det var pedeller, IT-medarbejdere,

rengøring og håndværkere. En formidabel indsats, der

gjorde hele skolen i Bülowsgade indflytningsklar i starten

af august 2011. Og nogle rigtig dejlige lokaler er det

blevet. Takket være skolens ”Sund Skole”-udvalg fik vi

til og med et motionsrum, som personalet bruger flittigt.

Som det fremgår af Susanne Dombernowskys indlæg,

gav de ekstra lokaler, sammen med de organisatoriske

ændringer i en mere afdelingspræget struktur med egne

ledere i HF-afdelingen, anledning til at skabe en

mere heldagsorienteret skole i Bülowsgade og en skole

orienteret mod enkeltfag og AVU på Ingerslevs

Boulevard. En sådan ændring kræver naturligvis omstilling

i det administrative set-up samt et behov for en

egentlig administration på begge adresser. Der er der-


for nu flyttet fire administrative medarbejdere til Bülowsgade,

der er tilknyttet ledere i HF-afdelingen med

ansvar for GS, 2-årigt HF og HF-enkeltfagsklasser.

Medarbejderne er også mere bredt tilknyttet de studieadministrative

opgaver. Desuden er der flyttet en SUmedarbejder

til Bülowsgade, der ud over SU-opgaven

også varetager receptionsopgaven og telefonpasningen.

Endvidere er IT-service, bogdepot og kantinen opgraderet.

Så der er om ikke helt ensartede forhold på

de to afdelinger så dog en væsentlig ændring og styrket

betjening i Bülowsgade.

Tættere på de pædagogiske ledere

Ud over to administrationer på to skoler har vi løbende

ændret organiseringen af arbejdet, så de enkelte medarbejdere

i Studieadministrationen ud over deres base

i afdelingen også er tilknyttet en pædagogisk leder og

yder administrativ støtte direkte til denne. Det betyder

et farvel til den traditionelle teamstruktur og et goddag

til en mere matrix-organiseret hverdag, hvor man kan

have flere faglige ‘chefer’, alt efter hvilken opgave man

arbejder på.

Så store forandringer stiller naturligvis store krav til

medarbejdere og ledelse. Og alene den fysiske distance,

vi efterhånden har fået, er en udfordring for samarbejde,

forståelse og arbejdsglæde. I dag er Studieadministrationen

fordelt på tre lokaliteter og er adskilt fra

de fleste af afdelingens øvrige medarbejdere. Når videndeling

og faglig udvikling er bærende i forsøget på

at skabe så gode betingelser for kursister og lærere

som muligt, er afstand en udfordring! Vi arbejder derfor

med kommunikation, koordinering og godt humør

for at holde afdelingen mentalt samlet. Vi glæder os til

2015, hvor vi samles på én adresse.

Sct. Joseph i Bülowsgade efter

vandskaden 2. juledag 2010

49

Boulevarden 2012


Professionalisering

Administrationen er som resten af skolen vokset i takt

med, at både antallet af årskursister og antallet af

lærere er vokset. Vi har desuden løbende fået flere

opgaver at løse. Opgaver, der enten kan relateres til

det statslige selveje eller til politiske krav og ønsker.

Eksempler herpå er indkøbspolitikker, krav om kontorelever,

udbudssager m.m. Da afdelingen samtidigt løbende

mødes med krav om besparelser og effektiviseringer,

må vi hele tiden blive skarpere i vores opgaveløsning.

Vi har i den forbindelse også fokus på udnyttelse

af de potentielle stordriftsfordele, så afdelingen

relativt vokser mindre end stigningen i antal kursister

og antal undervisere.

Størrelsen og antallet af sager – f.eks. inden for ansættelsesområdet

– kræver ganske enkelt også en professionalisering.

En af måderne at opnå dette på er en

standardisering og større fokus på processer, deadlines

og regler. Nogen kan opfatte det som bureaukratiske

processer, hvilket ikke nødvendigvis er helt forkert, på

trods af den negative klang. Men de er helt nødvendige

for, at vi i hverdagen kan yde lærere og kursister en

høj service til færre penge. Udfordringen kan ligge i at

få det til at glide med det nødvendige niveau af kvalitet

og overholdelse af tidsfrister, uden at lærere eller

kursister opfatter det som en hindring i deres dagligdag.

Men med 275 medarbejdere og vel op imod 75

årlige ansættelsessager (der ansættes f.eks. nye lærere

til sommerkurser hvert år), kan det kun løses effektivt

gennem en professionel tilgang. Det samme er

gældende for økonomistyringen, hvor rettidighed og

fokus er afgørende for resultatet og dermed det fundament,

skolen har brug for for at kunne udføre sin mission.

Disse processer har vi fokuseret en del på i 2011, hvor

vi f.eks. har arbejdet med lønhåndbog, budgetprocesser,

indkøb og bogadministration. Desuden har vi i Studieadministrationen

arbejdet med at skabe transparens

og fælles forståelse gennem udarbejdelse af årsplaner

og procedurebeskrivelser, som også i 2012 bliver

en væsentlig opgave. Set i lyset af de fysiske afstande,

bliver den slags projekter af endnu større værdi, når

de enkelte medarbejdere i Studieadministrationen

gennem de fælles diskussioner forhåbentlig får en bedre

forståelse for hinandens arbejde, deres fælles samarbejdsflader

og forskelle i belastning over året.

Omstillingsparathed kræver motion og sund kost

Vi været meget glade for en gruppe initiativrige medarbejdere,

der løbende holder fokus på vores sundhed.

Ud over det før nævnte motionsrum i Bülowsgade, har

de arrangeret en række aktiviteter i huset, såsom

idrætseftermiddage og deltagelse i Danisco Cup, DHLstafetten,

Marselisløbet, m.m.

Ministeriet har ændret reglerne for skolerne, så vi nu

må drive egen kantine. Det har VUC Aarhus i 2011 benyttet

sig af, så vi nu selv står for driften på egne præmisser

og med eget personale. I den forbindelse deltog

det omtalte ”Sund Skole”-udvalg i udarbejdelse af

grundlaget for kantinedriften, der fik et sundt og grønt

fundament, som den efterfølgende kantineleder og

hans personale har taget til sig og udviklet videre. Kantinens

udbud og indretning er samtidigt justeret med

henblik på bedre at ramme kursisternes daglige behov.

Det er jo primært for deres skyld, at vi har den. Navnet

er ændret til Kafé VUK, hvilket gerne skulle afspejle

en friskere og sundere udgave end en traditionel skolekantine.

En justering, som ser ud til at være en succes

hos både kursister og ansatte.

Vi har derfor nu fået styrket og tilpasset Serviceafdelingen.

En proces, der ikke stopper. Vi er parat til et nyt

skoleår med nye udfordringer. Er I parat?

Boulevarden 2012

50


PERSPEKTIV

OG UDBLIK:

KRISENS

NØDVENDIGHED


VUC i den nødvendige krise

eller sektor. Tværtimod integrerer den og binder det

sammen, der er faldet fra hinanden.

Boulevarden 2012

52

Preben Clausen, rektor

Overskriften er måske lidt fræk. Er den globale krise

ligefrem nødvendig, og antydes det virkelig, at VUC

har en afgørende rolle at spille i håndteringen af den

samme krise? Svaret er ja til begge spørgsmål, og det

vil jeg gerne udfolde i det følgende.

Det sympatiske VUC

Der er noget uhyre sympatisk og meget livsnært pragmatisk

over de danske VUC’er. Det er nemlig en aktiv

del af VUC-historien, at sektoren i sin selvforståelse

anerkender to forhold:

• på individniveauet, at mennesket er fejlbarligt og

ikke er helt så rationelt, som især økonomer,

planlæggere og politikere kunne ønske sig

• på systemniveauet, at uddannelserne som system

er ufuldstændige og altid vil være det.

Disse to vilkår har spillet en afgørende rolle for VUC’s

måde at forvalte sin plads på som den enhed, der sammenbinder

søjlerne i uddannelserne. For det første

betyder det, at VUC altid er dynamisk, fordi forandringer

for det enkelte menneske og ændringer i systemerne

meget ofte fører til forøget VUC-aktivitet. For det

andet betyder det, at VUC er en størrelse, der ikke entydigt

kan afgrænses med hensyn til uddannelser, målgrupper

og traditioner. Den er ikke sin egen søjle, silo

Globaliteten

Den globale økonomiske krise er desværre ikke et forbigående

fænomen. Den er tværtom udtryk for normalsituationen

i det risikosamfund, vi lever i. Et globalt

samfund, der ikke kan styres rationelt, men som udvikler

sig uforudsigeligt i spring frem og tilbage, fordi hovedmotoren

er en helt ukontrollabel økonomi indlejret

i en meget stor geografisk kontekst, hvor ledere på stor

afstand træffer beslutninger og ikke ser ofrene for

dem. En forkert sætning fra en græsk statsminister

sender øjeblikkeligt min pensionsopsparing på afveje,

og hvad skal jeg så leve af i fremtiden? Får jeg overhovedet

pension? Eller min arbejdsplads forsvinder,

fordi den nu er opkøbt af en global koncern, der tilpasser

udgifterne af hensyn til aktieudbyttet til aktionærerne

i USA, f.eks. Hvis dette også er den fremtidige

virkelighed, hvad betyder det så for den måde, vi designer

uddannelser på?

Det vil jeg i det følgende prøve at give et bud på med

eksempler fra den danske VUC-verden. Mit svar vil

pendulere mellem to verdenskendte Clinton-citater. På

den ene side den rå virkelighed ”It’s the economy, stupid

!” og på den anden side et samfunds beslutsomme

livtag med den samme rå virkelighed ”Never waste a

crisis!”

En global økonomi betyder en global arbejdsdeling.

Det betyder, at opgaver, ordrer og jobs flyder derhen,

hvor disse kan udføres billigst. Det er økonomernes lov

om komparative fordele. En global økonomi betyder

med normal markedslogik derfor også koncentration af

virksomhederne i megastore koncerner med afdelinger


i talrige lande. Disse koncerner er skattemæssigt uafhængige

af det enkelte land, fordi de ret frit kan flytte

milliarder rundt mellem landene. Derfor kan de enkeltvist

påvirke især små landes overlevelseskraft. Den

nuværende krise blev først italesat og inddæmmet

som en finanskrise. Senere blev den til en økonomisk

krise, og nu er den så blevet til en statsgældskrise,

fordi den har afsløret, hvor gældsat rigtig mange nationer

faktisk er. Kassen er tom, fordi pengene er brugt på

en velfærd, som landet alligevel ikke havde råd til.

Derfor mangler der nu handlekraft. Danmark er ikke

nogen undtagelse.

For den enkelte borger betyder det globale risikosamfund

rådvildhed og personlig usikkerhed. Uoverskueligheden

indebærer også den risiko, at flere opgiver at

finde en plads til sig selv i samfundet. Denne afmagtsfølelse

er globalitetens største udfordring. Og lige

netop dette vilkår kan betyde ændringer for VUC.

Demokrati som brød og skuespil

For et nationalt demokrati som det danske er det globale

risikosamfund en sprængfarlig cocktail. Der er tre

forhold her at vurdere.

Det ene er, at kompleksiteten i det politiske univers er

omfattende. Det betyder, at vanskelige sager skrues

ned til et par one-liners i medierne, som så gentages i

én uendelighed. Gerne med et konkret yderliggående

eksempel. Resten er et tillidsforhold til politikeren: stoler

vi på hende som person? Politik er altså i det offentlige

rum blevet personliggjort i urimelig grad som

følge af forsimplingen. Denne mediemotor styrer politikkens

indhold.

Det andet forhold vedrører velfærdsstatens vækst. Her

ser vi nu med statsgældskrisen, at de fleste landes

politikere sikkert i god mening har delt - for mange -

velfærdsgaver ud til befolkningerne i et forsøg på at

skærme dem mod det globale marked og naturligvis

også for at blive genvalgt. Der er ikke langt herfra til

det romerske kejserdømmes håndtering af befolkningen:

brød (læs velfærd) og skuespil (læs politikeren som

person i medierne). Staten er med andre blevet en porøs

størrelse, hvor velfærdsydelser siver ud gennem de

politiske porer. Og borgerne ved det udmærket.

Det tredje forhold er, om den igangværende udvikling

af staten til en konkurrencestat er en nødvendig og en

rigtig reaktion på globaliteten? Altså dette at overføre

markedslogikken på nationen, som herefter betragtes

som en koncern, der er i global konkurrence med andre

nationer. Om tiltrækning af investeringer, om skatteniveau,

uddannelsesniveau, sundhedsvæsen, graden af

fremmedhad m.v. Og især om den intensive udnyttelse

af borgerne som arbejdskraft i koncernen Danmark.

Disse tre forhold - a) forsimpling og personliggørelse af

politiske temaer, b) velfærd som bestikkelse og c) konkurrencestatens

reduktion af borgeren til et arbejdsbegreb

– placerer den enkelte borger i en eksponeret og

ydmygende rolle, som slet ikke svarer til den stolthed,

der hører det historiske borgerbegreb til. Kan og skal

uddannelserne gøre noget det ved det?

VUC i det nye Danmark

Lad os nu kigge lidt på VUC anno 2012. Den store

ustyrlige kontekst ovenfor giver to muligheder for tilpasning.

Enten styrker man som skole sin responsivitet,

så skolen kan pulsere lynhurtigt i takt med skiftende

behov. Eller også går man den anden vej og gør skolen

til et korrektiv, en modvægt til markederne ved at

insistere på det modsatte af flygtigheden: krav, konkrete

færdigheder, lange forløb, fællesskab. Jeg vil i

det følge advokere for at gøre begge dele.

53

Boulevarden 2012


Boulevarden 2012

Den stille succes i risikobranchen

De danske VUC’er en stille succes. Stille, fordi skolerne

ikke gør væsen af sig, men hver for sig passer sin

dont i den danske hverdag. Succes, fordi unge og voksne

i stigende omfang strømmer til undervisningen, og

fordi de giver udtryk for, at de kan lide skolerne. I dag

er det f.eks. sådan, at op imod 10 pct. af en ungdomsårgang

får en adgangsgivende eksamen på VUC. Samtidig

viser målinger meget stor brugertilfredshed. Andre

målinger viser flotte karakterer og flot effekt målt

på overgangen til anden uddannelse efter VUC. Med

den succes skulle man jo tro, at medierne hver dag har

nyt om VUC’s arbejde. Men sådan er det ikke. Det lever

vi dog fint med, for kursisterne har jo fundet os.

Samtidig er skoleformen en del af risikobranchen, fordi

netop vores kursister oftest har prøvet uddannelse før,

men afbrudt den. Der er knyttet større usikkerhed til

gennemførelsen denne gang. Derfor er det bemærkelsesværdigt,

at så mange faktisk gennemfører et VUCforløb

og med så flotte resultater, som tallene viser.

Ved optagelsen af kursister giver vi således ofte en

ekstra chance til mange, selvom konkrete kalkuler og

odds kan være imod en sådan beslutning. Hvert år

betyder det ændrede livsskæbner, og alle VUC-folk kan

få tårer i øjenkrogene over de positive historier om enkeltindivider,

som sektoren er kendetegnet ved.

54

Der er nu også grund til at fælde en glædeståre i ny og

næ. Ikke blot over enkelte stjernehistorier, men mere

generelt. Se blot på disse nye landsundersøgelser,

hvori VUC indgår.

1. Elevtrivselsundersøgelser på det gymnasiale område

Gymnasieskolen offentliggjorde resultaterne af en

landsdækkende benchmarkingsrapport om elevtrivsel i

stx, hhx, htx, hf og VUC den 13. oktober 2011 (Gymnasieskolen

16/2011 s. 10-11) – med overskriften ”Lærerne

betyder mest for elevernes karakterer”. Af rapporten

fremgår, at VUC scorer højest elevtilfredshed blandt

alle gymnasiale skoleformer i disse kategorier:

• lærernes faglige dygtighed

• lærernes engagement i undervisningen

• lærernes evne til at formidle stoffet

• variation af undervisningsformer

• arbejdsro i undervisningen

• indeklima

• støj

og gennemsnitlig elevtilfredshed på disse kategorier:

• sammenhæng mellem fagene i min uddannelse

• skolen er et rart sted at være

• pladsforhold.

2. VUC og 50 pct. målsætningen

Lederforeningen og Bestyrelsesforeningen for VUC offentliggjorde

i oktober 2011 en kortlægning af VUC-elevers

uddannelsesadfærd efter en afsluttet HF-eksamen

(hel HF på basis af enkeltfag eller HF-fagpakker)

(Damvad-rapporten). Rapporten sammenfatter resultaterne

således:

VUC spiller en vigtig rolle som brobygger til de

videregående uddannelser

• størstedelen af HF-kursisterne fra VUC tager en

videregående uddannelse

• de mellemlange videregående uddannelser

dominerer

• procentdelen, som gennemfører en lang videregående

uddannelse baseret på en VUC-eksamen, er

relativ høj

VUC’s målgruppe på HF adskiller sig fra de andre

ungdomsuddannelser

VUC har positiv indvirkning på den sociale mobilitet


VUC har særlig betydning i Udkantsdanmark

• markedsværdien for dimittender fra VUC er

relativ høj.

3. Karakterstatistikker på det gymnasiale område

Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggør årligt

karakterstatistikkerne for hele det gymnasiale område.

Af statistikken vedr. sommereksamen 2011 fremgår:

• at VUC ligger højest blandt alle HF-institutioner

• at VUC ligger relativt højt blandt samtlige

gymnasiale uddannelser.

Vi kan altså konstatere bagudrettet, at VUC’s særlige

sympatiske, pragmatiske og handlingsrettede tilgang

til menneskelig fejlbarlighed - på individ- og systemniveauet

– hidtil har skabt særdeles solide resultater i

form af målelig effekt og brugertilfredshed. Særligt

glædeligt samfundsøkonomisk er det, at skolerne i

meget stort omfang hjælper helt unge til hurtigt at

komme i gang med en efterfølgende uddannelse.

Spørgsmålet er nu, om skolerne i den nye politiske

kontekst af i dag (den rådvilde borger i en global kontekst)

har behov for en justering af kursen. Derfor ser

jeg i det næste afsnit på nye udfordringer. Først mobilitetsbegrebet.

Mobilitetsbegrebets udtynding

VUC’s helt centrale mission er at bidrage til mobilitet i

det danske samfund gennem uddannelse til alle uanset

baggrund og fremtidsplaner. Mobilitet forstår jeg

på fire planer:

• i forhold til uddannelse

• i forhold til arbejdsmarkedet (funktionel mobilitet)

• i forhold til geografien

• i forhold til livsstadier (transitionsmobilitet).

Oversigten er udtryk for en idealtilstand, der med borgeren

(og altså ikke konkurrencestatens arbejdstager/

skattebetaler) i centrum beskriver de arenaer, hvor deltagelse

i uddannelse kan bidrage til dynamik og udvikling

i det danske samfund. I virkelighedens verden

anno 2012 ser oversigten dog således ud:

VUC og mobilitet (”mobication”)

• uddannelsesmobilitet styrkes konjunktur

• funktionel mobilitet styrkes konjunktur

• geografisk mobilitet svækkes struktur

• transitionsmobilitet svækkes struktur

Den økonomiske krise har fået os til at reagere kortsigtet,

altså med en tro på, at der blot er tale om konjunkturer,

der snart vender igen. På VUC-området betød

den såkaldte Genopretningsplan jo, at skolerne

fremover alene skal satse på at få unge i uddannelse

og bidrage til, at kortuddannede voksne kan fastholde

jobbet eller skifte job (funktionel mobilitet). Altså de to

første mål. Samtidig nedprioriteres indsatsen over for

unge og voksne, der har en videregående udannelse,

og over for seniorgruppen (transitionsmobilitet). De

skal ikke deltage i samfundets dynamik og skifte spor

eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det sætter

især skolerne i ‘vandkantsdanmark’ under pres, fordi

fraværet af disse kursistgrupper truer det samlede tilbud.

Blandt andet derfor svækkes de to sidste arenaer

i mobilitetsbegrebet, som begge er nødvendige strukturelt.

Det brede mobilitetsbegreb, der også deltager i

det lange seje og dermed strukturelle træk, er kraftigt

udtyndet.

Men lad mig kigge på mobilitetsbegrebets fire arenaer

enkeltvist.

55

Boulevarden 2012



MOBILITET gennem uddannelse er krumtappen i VUC-motoren


Boulevarden 2012

Først forholdet til en efterfølgende uddannelse, som er

skoleformens helt centrale arbejdsfelt. VUC er jo udelukkende

kompetencegivende uddannelser på alle niveauer

fra G-A. Det vil sige fra folkeskolens niveauer til

de højeste gymnasiale niveauer, der kan være adgangskrav

til en videregående uddannelse. Mobiliteten

opnås her gennem følgende vedvarende fokuseringer:

• faglig i indhold

• differentieret i tilbud

• fleksibel i tilrettelæggelse

• effektiv i output.

De tre nævnte undersøgelser ovenfor antyder, at vi

som skoleform leverer ganske fint på disse overskrifter.

Dernæst arbejdsmarkedet. Her er VUC-effekten mere

indirekte, idet VUC’s almene fag jo ikke i sig selv fører

til et nyt job. Vi er som skole ikke nogen erhvervsuddannelse.

Men den nye viden, de nye færdigheder og

de bredere personlige kompetencer, der følger af undervisningen,

kan give mange et godt personligt rygstød

til at bevare jobbet, få mod på et nyt eller få mod

på at skifte branche gennem en uddannelsesindsats,

som ofte starter med VUC. På dette område findes

mange kaospiloter, nemlig unge og voksne, som selv

tidligt læser markedets signaler og selv finder løsninger,

før ‘systemet’ gør det. I gruppen er der virkelig mange,

som er i job, men som har et ønske om at skifte

branche. De første trædesten mod dette er så VUCdeltagelsen.

Ved system forstår vi jobcentre eller andre

vejledningsinstanser, som har mandat til at ‘skubbe’

folk i en ny retning. Og så findes der jo også et utal af

virksomheder, som sammen med de ansatte tilrettelægger

og gennemfører undervisningstilbud baseret på

VUC’s katalog af kompetencegivende tilbud.

56

Dernæst geografien. Det er forunderligt, at relativt

små afstande i Danmark til og fra arbejde og til og fra

uddannelsessteder betyder så meget. Se blot på landets

universiteter, som næsten er blevet helt regionale,

når man ser på rekrutteringen. Det gælder i hvert

fald Aalborg, Aarhus og Odense, og de er så meget regionale,

at en sproglig kyndig person hurtigt opdager

hjemstavnsdialekten hos kandidater fra hvert af de tre

universiteter. Sognedanmark regerer altså stadigvæk.

Uddannelse er med andre ord meget bundet til steder,

og det dur ikke i længden. Der er brug for alle talenter

uanset bopæl.

Og endelig transitionsmobiliteten. Det er f.eks. overgangen

til et seniorliv som pensionist, efterlønner, førtidspensionist

og lignende. Her er der fra Genopretningsplanen

ingen hjælp at hente, idet gebyrskruen er

strammet så meget, at signalet fra konkurrencestaten

er: du er afskrevet, og vi vil ikke investere mere i dig.

Uddannelse skal du nu selv betale, eftersom din værdi

på arbejdsmarkedet ikke er til stede!

Fragmentering af uddannelserne

Mobilitet gennem uddannelse er altså krumtappen i

VUC-motoren. Og i fuld udfoldelse i alle fire arenaer

flugter denne optik på skolernes formål også ganske

fint det moderne liv med dets individualisering og foranderlighed.

VUC deltager fortsat i dette, selvom der

politisk er skruet ned for ambitionerne for tiden, så kun

forberedelse til arbejdsmarkedet er i fokus.

Men lad mig løfte blikket lidt mere og se på, hvordan

et samlet uddannelsessystem, og dermed også VUC, i

en ideel verden bør se ud for at matche de nye omverdensvilkår

forstået som ‘koncernen Danmark’ i konkurrence

med andre stater i et globalt marked.


Her følger nogle korte pinde, som er sammenskrevet

efter personlig læsning af Ove Kaj Pedersens bog Konkurrencestaten:

Det fragmenterede uddannelsessystems principper i

konkurrencestaten:

• personligt ansvar

• enstrenget vejlednings- og uddannelsessystem med

koordination og fleksibilitet (vertikalt og horisontalt)

• adgang ind i søjlerne er baseret på realkompetence

• differentiering baseret på den enkeltes unikke vilkår

og ønsker

• samspil med virksomhederne (uddannelse er

redskab for beskæftigelses- og socialpolitik)

• pædagoger og fagfolk mister monopol som følge af

realkompetencebegrebet

• arbejdet som livsform: dets organisering er et samlet

pædagogisk projekt, der også inkluderer uddannelse

før og under jobbet

• motivation helt centralt: at tage personligt ansvar for

eget kompetenceprojekt.

Her har vi et uddannelsessystem, der er helt gearet til

den responsive tilgang og til individualiteten i en klassisk

økonomi. Når jeg kalder konkurrencestatens uddannelsessystem

for fragmenteret, skyldes det den

iagttagelse, at designet ikke rummer visioner for helhed

og sammenhæng og intet udsiger om samfundet

ud over det individbaserede arbejdsmarked. Væk er

helt forestillingen om universalitet i en kulturstat og i

en retsstat, som har været et bærende princip bag opbygningen

af den danske velfærdsmodel efter 2. verdenskrig

og frem til statsgældskrisen i dag. Den forestilling

indebar jo også en tro på, at uddannelse som

system og som mulighed for at alle kunne bidrage til

at undgå, at 1930’ernes arbejdsløshed, konflikter mellem

Europas lande og anden verdenskrigs folkemord

skulle kunne gentage sig. Stående over for en global

økonomi kaster konkurrencestaten med andre ord velfærdsstatens

universalitet over bord, fordi denne truer

det store og tunge krydstogtskib med kæntring eller

grundstødning i det verdensomspændende økonomiske

ocean.

VUC’s nye pligter og muligheder

Lad mig på dette tidspunkt gribe tilbage til indledningens

spørgsmål, nemlig at den nuværende dybtgående

krise er nødvendig, og at VUC har en rolle at spille i

dens løsning.

Umiddelbart ser det fragmenterede uddannelsessystem

jo godt ud for en VUC-mand. Her er der rigeligt

med individuelle muligheder for valg, og dermed for

ikke-valg og fejlvalg, som jo er den kilde, et moderne

VUC øser af. Som skoleform kan vi med andre ord profitere

af denne optik. Og vi har bestemt pligt til at deltage.

Det skaber imidlertid ikke tilstrækkelig legitimitet

for skolerne som offentlige institutioner. Der er

nemlig to problemer med dette design:

• det har ingen forpligtende retning

• fokus på arbejdsmarkedet er for snævert.

Mens den kulturelt homogene og færdighedsbaserede

skole endnu var uanfægtet, formulerede et utal af skoler

mottoer som dette, som de fleste af dem stadig

har: ”Non scholae, sed vitæ”. Dermed mentes vel, at

uddannelsen ikke kun sker for skolens egen skyld, men

af hensyn til dit personlige liv som borger i en kulturstat.

I det fragmenterede skolesystem som ovenfor

sker der en indsnævring, således at et tidssvarende

motto kunne være: ”Non scholae, sed labori”, for nu er

57

Boulevarden 2012


Boulevarden 2012

det kun arbejdsmarkedet, det gælder. Væk er helt

drømmen om et andet og bedre samfund og alles aktive

deltagelse i opbygningen af det uanset uddannelse,

job, bopæl og alder. Men som mennesker ved vi jo

godt, at det kun er drømme, der flytter adfærd. Altså

får vi nok sat omsætningshastigheden op på processerne

mellem uddannelser og arbejdsmarked, men

trods denne heftige stampen i pedalerne kommer vi

ikke ud af stedet. Det er måske nok produktivt, men

ikke effektivt. Til det kræves udsyn, mål, involvering og

en følelse af mening og sammenhæng. Tænk blot på

sætningen: ”Dette er ikke lønarbejde - du er i gang

med at bygge en katedral!”

På disse to områder - den manglende retning og det

snævre fokus på arbejdsmarkedet - er der altså brug

for, at VUC også er et korrektiv. Vi skal selvfølgelig

fortsætte med pragmatisk og handlingsrettet at deltage

i at udvikle og gennemføre uddannelser, der hurtigt

kan hjælpe den enkelte videre med egne mål, og de

kan sagtes være arbejdsmarkedsrettede. Selvom vi har

tal for, at vi faktisk er ret gode til det i forvejen, kan vi

godt blive bedre endnu. Her pulserer vi med behov,

som andre definerer for os. Vi er altså blot responsive,

om end idérigt responsive. Fair nok.

Men vi skal mere end det. Som uddannelse skal vi

også være et korrektiv. Vi skal med udgangspunkt i

netop vores konkrete tilgang til opgaverne også udfordre

kursisterne. På fire fronter:

• færdigheder

• den tydelige skole

• dannelse

• udsyn og demokrati.

58

Først og fremmest færdigheder. Udgangspunktet er, at

man kan sine ting. At man har lært sig konkrete færdigheder.

Inde i de enkelte fag og mellem fagene. Netop

konkrete færdigheder er nyttige for kursister, for

hvem en almen uddannelse kan synes lige lovlig abstrakt.

Kursisterne hos os er vidt forskellige. Vigtigt er

det derfor, at de møder en mangfoldighed af fag, tilrettelæggelser,

lærere og undervisningssyn, som samlet

muliggør, at hver enkelt tidligt oplever succes og

progression i et enkelt fag, forstået som viden og færdigheder.

Dette skal ske på en skole, hvis virkemidler og arbejdsformer

er tydelige. Vores kursisters store forskellighed

betyder, at vi skal eksplitere meget mere end andre

skoleformer: Hvad er et fagligt niveau? Hvad er forberedelse

til en time? Hvad er gode noter? Hvad er aktiv

deltagelse i den enkelte time og som fremmøde og

hvad er et mundtligt oplæg? Etc, etc. Det er ikke længere

ting, der kan forudsættes bekendt. Så svarene på

disse helt rimelige spørgsmål skal være let tilgængelige

for alle på den tydelige skole.

Når den bagage af færdigheder og tydelighed er etableret,

kan perspektivet udvides til et egalitært og meritokratisk

dannelsesbegreb, hvor dannelse er metode

og ikke kanon. Metodens omdrejningspunkt er den ydmyge

erkendelse, at ens viden og færdigheder fortsat

er begrænset, at et hvilket som helst fag kun er en delvirkelighed,

og at alle tilgange og løsninger inde i faget

og til andre fag kan anfægtes. Derfor må man også

nødvendigvis være levende optaget af at forstå og diskutere

andres synspunkter og anerkende dem som en

reel anden mulighed. Denne evne til at tænke relativt

og denne respekt for andres opfattelser er metodens

kerne.


Det fører direkte over i den fjerde front, nemlig behovet

for med uddannelsens egne metoder som træningsbane

at udvikle kursisternes evne til udsyn til

samfundet og til en demokratisk tankegang, så de får

lyst til at bidrage til en større sag end ‘blot’ deres egen

karriere. Deltage i civilsamfundet, i socialt arbejde,

være politisk aktive og lignende.

Med dette flersidige uddannelsessyn bidrager vi som

skoleform til at genindsætte kursisten i hans/hendes

suveræne rolle som borger i en kulturstat og i en retsstat,

der ikke kues til rådvildhed og opgivelse, men

som handler konkret.

Den nuværende krise er nødvendig, fordi konkurrencestaten

som ramme om et moderne liv er for ensidig

og umenneskelig. Det koncept skal anfægtes, og det

ville derfor være synd at forspilde muligheden for at

tænke ud af kassen ved ikke aktivt at bruge erfaringerne

fra den svære tilpasning til nye globale vilkår. Der er

nemlig behov for en bredere optik på den lange bane

end blot tilgangstal til arbejdsmarkedet, hvis dette skal

lykkes. Her kan en konkret VUC-indsats være med til

at integrere delløsninger til en socialt mere bæredygtig

samlet indsats for det danske samfund. Så når vi flere

målgrupper, og vi sætter igen fart i den sociale mobilitet,

så Danmark kan udvikle en anden model for inklusiv

og kreativ uddannelsespraksis end den traditionelt

sektoropdelte, som præger de fleste lande.

Måske er det det, som undervisningsminister Christine

Antorini mener med ”ny nordisk skole”? Hvem ved?

Et kig på ordet skoles betydning i sin græske oprindelse

er også lønsomt.

59

Boulevarden 2012


Boulevarden 2012

Redaktion:

Erik Højerslev og Preben Clausen

Alle fotos er fra VUC Aarhus

Oplag: 1.000

VUC Aarhus • Ingerslevs Boulevard 3 • Postboks 359 • 8100 Aarhus C

Tlf. 8732 2500 • vucaarhus@vucaarhus.dk • www.vucaarhus.dk

STÆHR GRAFISK

More magazines by this user
Similar magazines