Vision om Bybondegård i De Gamles By

norrebro.nu

Vision om Bybondegård i De Gamles By

Bybondegård

Vision om

i De Gamles By på Indre Nørrebro


Hvad er en Bybondegård ?

Ideen om bybondegårde er udbredt i Holland, hvor de findes som alt lige

fra de helt små med et læskur, en ko og nogle halmballer på et torv og

op til store anlæg med alskens husdyr og afgrøder. Herhjemme er ideen

ikke slået igennem i nær samme grad, hvilket godt kan undre.

Bybondegården har til formål at give børn og voksne i byen mulighed for

at blive fortrolige med bondegårdens dyr og planter og dermed inspirere

til eftertanke over fødevareproduktion.

Udover klassiske bondegårdsdyr som grise, får, køer og høns er det

også tanken, at fremvise andre nyttedyr som karper, kaniner og bier

samt små jordlodder, der fx kan opdyrkes af skoleklasser. Derudover vil

den naturvenlige drift af bondegården give gode betingelser for bl.a. en

række fuglearter og et væld af insekter.

Grænsen til bynaturparkens hhv. bynaturværkstedets emneområder er

således ganske flydende, hvilket netop er en central pointe.

En bybondegård i Amsterdam.


Hvorfor en bybondegård?

Bybondegården vil i sig selv have stor oplevelsesmæssig værdi.

Mange voksne husker formentlig fortsat deres barndoms møder med

køer og andre landbrugsdyr. I dag er mulighederne for at blive fortrolig

med dyrene dog langt mindre end tidligere, fordi flere børn vokser op

i byer og effektiviseringen af landbruget har gjort det vanskeligere at

komme tæt på dyrene.

Industrialiseringen af fødevareproduktionen er samtidig fortsat i en

grad, der har fremkaldt modstrømninger med fokus på dyrevelfærd,

miljø, sundhed, kvalitet og produkter »med historie«. I alle disse

sammenhænge vil bybondegården være en oplagt ramme for

refleksion og formidling. For eksempel er det tanken at søge

samarbejde med centralkøkkenet, der har ekspertise og erfaringer

fra ikke mindst KØSS-projektet (Københavns Økologiske Sunde

Skolemad).

Bybondegården vil også være et stærkt blikfang for ByOasen både

rent fysisk og i overført forstand i medier m.m. Muligheden for at møde

en græssende ko eller en gris med trynen dybt i sølet midt inde på

Nørrebro udfordrer vore vante forestillinger om byen og dyrene. Også

den rent fysiske nærhed, når man klapper, lugter, hører og ser husdyr

ene – og måske smager på produkter, de har givet ophav til – vil have

en helt umiddelbar appel til både børn og voksne.

Bybondegården vil således i høj grad vække publikums nysgerrighed

og dermed gøde jorden for ByOasens øvrige tilbud, herunder

bynaturværkstedets formidlingsaktiviteter. Endelig vil bybondegården

udgøre en ramme, der kan styrke det sociale liv og netværkene i

området ved at skabe tilbagevendende begivenheder så som høst,

fødsel af dyreunger, udsætningen af dyrene om foråret, m.m.


Bybondegårdens dyr

De tamme dyr

Dyrene har vidt forskellige pladsbehov og brug for læ og skygge. De samles derfor

ikke på et sted, men fordeles i området. Mens de store dyr er på bybondegården

kan koen, evt. med kalv, indgå i en jordrotationsordning med fårene på tre

indhegnede områder, således at arealerne ikke overgræsses eller overbelastes

med næring. Koen har brug for et halvtag, hvor børnene også kan få demonstreret

malkning. Grise skal kunne rode og tage mudderbad, og lige som får, skal de

i varme perioder kunne komme i skygge et sted på »marken« under noget

bevoksning. Allerede nu indgår en mindre flok får i den nuværende drift.

De små dyr forbliver på området året rundt: Høns og ænder har brug for et hus

hver og en overdækket løbegård med småtræer, som de kan gemme sig under

og flyve op i. Høns og ænder kan indgå i en kombination med kolonihaverne og

naturværkstedet. Kaninerne har brug for bure under et halvtag, som kan placeres i

nærhed af én af de mange børneinstitutioner på området.

Hvilke dyr kunne bybondegården rumme?

• En ko, i perioder med kalv.

• Nogle får, i perioder med lam.

• Et par grise, i perioder med smågrise.

• En flok høns, i perioder med kyllinger.

• Ænder, om foråret med ællinger.

• Kaniner, ofte med unger.

• Bier, både vilde, solitære bier og honningbier.

• Insekter, sommerfugle, fugle, flagermus.

• Tudser, frøer.

2


Foder og pasning af dyrene

Vand

Alle dyr og planter har brug for vand. Vandet skaffes mesten dels via opsamling

af regnvand. Denne opsamling indgår i et samlet design hele bynaturparken,

inkl. bybondegaarden, naturværkstedet og legepladsen. (Se idéhæftet

»Bynaturpark«.) Desuden er der brug for drikkevand, håndvask og toilet til de

besøgende. I de perioder, hvor der mangler regnvand, skal drikkevand kunne

bruges til dyrene og toiletskyl.

Foder

Foder til de store dyr følger med fra modergården og suppleres med græsning

og vanding på stedet. Foreningen Bybondegården køber foder ind til de mindre

dyr, suppleret med grøntsagsrester fra centralkøkkenet i De Gamles By.

En modergård

På grund af pladsmangel og af hensyn til dyrenes velbefindende hører de

store dyr, som ko, kalv, får og grise, hjemme på en »modergård« i nærheden

af København. Denne bynære modergard låner dyrene ud til bybondegården i

perioder, hvis længde tilgodeser dyrenes behov for ro. Denne gård kan samtidig

være en godkendt besøgsgård.

Romantik eller virkelighed?

Som udgangspunkt vises husdyrene under forhold, som tilgodeser dyrenes

velfærd. Husdyrenes virkelige forhold ude på gårdene kan belyses ved besøg

på hertil godkendte besøgsgårde, f.eks. modergården og ved film på skolerne.


Pædagogik og bemanding

Der er brug for mig

Kontakten med dyr i hverdag og undervisning giver mulighed for at børn kan opleve, at der

er brug for dem. En vigtig pædagogisk målsætning er, at læring og liv skal hænge sammen.

Både børneinstitutioner og folkeskoleelever vil kunne bruge bybondegårdens tilbud som led i

læreplaner og undervisningen.

Besøgsgårde

Til bybondegården kan der knyttes nogle besøgsgårde, f.eks. den gård, som kunne

være bybondegårdsdyrenes modergaard. Tæt på København er der både økologiske

og konventionelle besøggårde, beregnet til at modtage skoleklasser. I Tyskland er der

besøgsgårde, hvor skolebørn kan være på lejrskole en uge ad gangen og i denne periode

kan følge arbejdet i marken, i stalden og i skovbruget.

Aktiviteter

Det er nærliggende at udnytte bybondegården til at arrangere enkeltstående events og

tilbagevendende begivenheder, fx høstfester, workshops, fåreklipning, markedsdage, m.m.

Dette vil styrke netværksdannelsen i tilknytning til ByOasen og bidrage yderligere til at skabe

interesse blandt borgere og medier.

Bemanding

Bybondegården bør ikke kun have åbent i skoletiden, men også i weekends og

ferier af hensyn til de lokale brugere, der også kan involveres igennem etablering af

et dyrepasserlaug til at supplere de ansatte. Formidlingen i bybondegården ligger i

bynaturværkstedets regi. Spørgsmål om formelle forhold angående dyr og faciliteter vil

skulle tages op med Skoletjenesten og driftsledelsen for De Gamles By.


Bybondegårdens samarbejdspartnere

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune. Kontaktperson Per Quaade.

Skoletjenesten

Miljøtjenesten

Driftsledelsen i De Gamles By

Agenda 21 Center Indre Nørrebro

Kvartersmiljøstationen i De Gamles By (genbrugsmaterialer til indhegning, solenergi til

vandpumper m.v.)

Centralkøkkenet i De Gamles By (Grøntsagsrester)

En forening af frivillige dyrepassere: Et dyrepasserlaug.

Kirken i de Gamles By, som passer fårene, som idag græsser i De Gamles By.

Referencer og mulige samarbejdspartnere:

Skoletjenesten i ZOO. www.zoo.dk Kontaktperson Ulla Didriksen.

Rødovre Byggelegeplads. Tre legepladser. Mange års erfaring med heste, kaniner, ænder,

geder m.fl. til børn fra 7-18 år. Selvejende institution. www.byggeren.dk.

Kontaktperson Frank Simonsen.

Karens Minde, Wagnervej, 2450 København SV. Børnenes Dyremark. Forening.

Kontaktperson Jan Fønss.

Grantoftegaard i Ballerup. www.grantoftegaard.dk Kontaktperson Marianne Stenkjær.

Krogerup Avlsgård, Humlebæk. »Haver til Maver«. Kontaktperson Thomas Nielsen.

www:aarstiderne.com

Landbrugsrådet »Åbent Landbrug«. Undervisningsmateriale og godkendte besøgsgårde.

Landsforeningen for Økologisk jordbrug. Undervisningsmateriale og besøgsgårde.

Kontaktperson Anna Lund.

Sct. Hansgården, Lund. Bybondegaard og permakultur. Kontaktperson Lennart Pranter.

www. st.hansgarden.se

Haag Kommune (Den Haag) i Holland. 12 bybondegårde. Kontaktperson: Olle Mennema.

00316-21557506. o.mennema@DSB.DENHAAG.NL


Studietur til Holland - vil du med ?

Der er hele 12 bybondegårde i Holland og mere erfaring generelt med bynatur, permakultur m.m., end vi

har herhjemme. Målet med turen er dels at indhente faglig viden og inspiration, dels at invitere ejer- og

brugernetværk samt sponsorer med for at skabe engagement og bredt ejerskab til projektet.

Fotos: Erik Jørgensen / fra Agenda 21 studietur 2006


Initiativ- og arbejdsgruppen

Erik Jørgensen

Marijke Zwaan

Heidi Damgaard

Nils Grøngaard

Anne-Line Møller

Centerleder på Agenda 21 Center Indre Nørrebro

Initiativtager, økonomiansvarlig, lobbyist, fødselshjælper,

far til to drenge på 8 og 13 år m.m.

Konsulent fra ByhaveNetværket, arbejder på at

fremme design med permakultur på fællesområder

og i det offentlige rum. Arbejder desuden med

at etablere og designe naturlegepladser på skoler

og institutioner i København. Tekst til oplæg, inspirator

og leksikon, mor til datter på 28 og mormor til

til lille pige på 2 år.

Grafisk designer, engageret mor til to børn på

3 og 5 år, Nabo til De Gamles By igennem 17 år,

Aktiv omkring mere idræt og bevægelse i området.

layout af dette dokument. .

Biolog og naturnørd og naturformidler med erfaring

fra bl.a. Skoletjenesten på Zoologisk Museum. Har

gennemført Ildfugleuddannelsen i naturvejledning. Far

til to piger på 6 og 1 år.

Arkitekt med speciale i Bybygning, eget firma, der

arbejder med projekter indenfor trafiksanering,

udendørsarealer og miljø. Medstifter af landsbysamfund

i Sydsjælland, underviser i engelsk. Tekst og

redigering af tekst til oplæg, overblik og sammenhæng,

mor til dreng på 5 år.

More magazines by this user
Similar magazines