Volume 14 (1996) - Dansk Dendrologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

CH 2 OH ÖCH q OCH, p-Coumaryl alcohol Coniferyl alcohol Sinapyl alcohol Fig. 10. „Monomere" (monolignoler) for lignin. Sinapylalkohol indgår hovedsaglig i løvtrælignin. Mistanken om at det er phenylpropanenheder som koniferylalkohol, der er „monomeren" i lignin blev udtalt allerede før år 1900, men det varede længe inden alle stumper i dette gigantiske puslespil kunne placeres korrekt. Her skal kun vises den principielle opbygning af nåletrælignin (fig. 9). Der er ikke tale om et molekyle, kun om en illustration af de vigtigste strukturelle enkeltheder i en polymer, der er særdeles heterogen. Formentlig findes der ikke to ens molekyler i træ, og det kan endda hævdes, at det native lignin kan have en gigantisk molekylmasse. Phenylpropanenhederne er forbundet på mange forskellige måder, men disse kan alle forklares som resultat af dehydrogeneringsmekanismerne. Man kan ikke på få linier beskrive de mange strukturelle enkeltheder. Det er dog væsentligt at pege på en detalje, nemlig methoxylgrupperne. Medens der som regel er én gruppe på hver aromatisk ring - svarende til koniferylalkohol - findes der ringe med to grupper eller undertiden enkelte uden methoxylgruppe. Det betyder, at koniferylalkohol ikke er ene om rollen at være „monomer" (fig. 10). Dette gælder især lignin fra løvtræer, som synes at være mere heterogent i sin natur og hvor methoxylindholdet (i gennemsnit) kan stige til ca. 1,5 pr. benzenring eller højere. Selv om forståelsen for ligninsystemets kemi er praktisk taget fuldstændig, mangler der endnu et sikkert kendskab til „systematikken" i ligninstrukturen, til de molekylære konformationer og til de kemiske bindinger, der turde eksistere mellem lignin og hemicelluloser. Der er næppe nogen bindinger mellem lignin og cellulose (på grund af cellulosens separate placering i fibriller), men man har isoleret lignin-hemicelluloserkomplekser. Der skal ganske få kovalente bindinger til for at skabe en copolymer af disse to hovedbestanddele i træ sådan at de sammen danner et kompliceret 3-dimensionelt netværk. Selv om det native lignin skulle have en forholdsvis lav molekylmasse kan træ være opbygget af sådanne gigantiske copolymerer.
Ultrastruktur og egenskaber hos træ For helt af forstå egenskaberne hos træ må man være i stand til at beskrive morfologien helt ned på det molekylære niveau, den såkaldte ultrastruktur. Som allerede nævnt frembyder dette et problem allerede ved de ellers veldefinerede cellulosemolekyler, men det er tilfredsstillende at man kan konstatere eksistensen af elementarfibriller, selv om disses struktur endnu ikke kan beskrives helt præcist. Værre er det med den „matrix" som dannes af lignin og hemicelluloser. Man kender den kemiske struktur og har en forestilling om konformationen for bestanddelene men det er endnu uklart, hvordan disses molekyler er beliggende i forhold til hinanden i fibervæggen. I fig. 11 vises et primitivt men dog illustrerende billede. Den såkaldte matrix er dog ikke homogen, idet lignin i højere koncentration har kunnet iagttages i fibervæggen som tynde koncentriske lag. Man har sammenlignet træ med armeret beton, hvor cellulosefibrillerne skulle svare til jernet. Det er herved væsentligt at konstatere, at det ikke er jernet alene, det giver armeret beton dens styrke. Hvilke forudsætninger har så lignin-hemicelluloser for at være ,be ton"? Hvis vi ser på hemicelluloserne alene, så er de næppe stærke nok, da de med enkelte undtagelser næsten eller helt går i opløsning under påvirkning af det allestedsforekommende vand. Det er derimod kon- ^Cellulose protofibrils bonded on their radial Lignin-Hemicellulose matrix Fig. 11. Model for fibervæggen i træ (Kerr og Goring, 1975).
Page 2 and 3: DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgiv
Page 4 and 5: Indhold Anders Björkman: Lignocell
Page 6 and 7: Fig. 1. Træ fra en art fyr i forst
Page 8 and 9: tf Fig. 3. Tegninger af træceller
Page 10 and 11: Fig. 5. Tværsnit af en pore mellem
Page 12 and 13: Fig. 7. Et principbillede, der illu
Page 16 and 17: stateret, at et træ næppe ville v
Page 18 and 19: Cambium Deposition of cell wail com
Page 20 and 21: Fig. 16. Den molekylære opbygning
Page 22 and 23: Træ udviser også hysterese, d.v.s
Page 24 and 25: Fig. 19. Forandringer i fibernetvæ
Page 26 and 27: ^ I undertryck v tryckkrafter Fig.
Page 28 and 29: Fig. 24. Typiske „stress-strain"
Page 30 and 31: Træ som konstruktionsmateriale pr
Page 32 and 33: Wollemia nobilis en ny australsk sl
Page 34 and 35: len og de store hunlige strobili me
Page 36 and 37: mm lange skæl efterfulgt afblade,
Page 38: I CHRISTIAN VAUPELLS FODSPOR - regi
Page 41 and 42: Fig. 2. Vaupells Eg i Dyrehaven. Ti
Page 43 and 44: BÄMMMMMMMM. Artikelnr..: 103 Forfa
Page 45 and 46: Dansk Træregister er kun i sin vor
Page 47 and 48: skovrider O. Bondo at skære datoen
Page 49 and 50: sen er registreret skriftlige kilde
Page 51 and 52: VAUPELL, C., 1986: De danske Skove.
Page 53 and 54: Fig. 1. Blomster og frugt af C. Col
Page 55 and 56: Fig. 2. Omtrentlige udbredelsescent
Page 58 and 59: hasselknopgalmiden (Farris 1970). G
Page 60 and 61: Tree Hazel, C. colurna, is the most
Page 62 and 63: ders forskningsophold i Aboretet, h
Page 64 and 65:
Oversigt over de besøgte lokalitet
Page 66 and 67:
Derefter kørte vi ad en køn vej p
Page 68 and 69:
Corylus pontica, ca. 2 km uden for
Page 70 and 71:
og de store teltbyer, som var bleve
Page 72 and 73:
lunde, som næsten helt dækker de
show all

Volume 14 (1996) - Dansk Dendrologisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?