Fakta om søfart 2006 - Søfartsstyrelsen

Fakta om søfart 2006

---

- 1 -

Søfartsstyrelsen er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Styrelsen er en sektorstyrelse

for søfartserhvervene. Styrelsens ressort tager udgangspunkt i skibet og dets besætning. Grænsefladen

til andre myndigheder er som hovedregel ved skibssiden. Styrelsen har således myndighedsansvaret

for:

• Danske skibes bygning, udstyr og drift (dette omfatter sikkerhed, terrorforebyggelse, forholdsregler

for sejladsen, bemanding, arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse) samt havnestatskontrol af

udenlandske skibe i dansk havn,

• Skibsregistrering,

• De søfarendes uddannelse, beskæftigelse, sundhed og søfartssociale forhold,

• Skibsfartspolitik, erhvervspolitik samt søret

Myndighedsansvaret gælder også fiskerierhvervet. Styrelsen har dog ikke ansvaret for fiskeripolitikken

(erhvervspolitikken for fiskeriet), der henhører under Fødevareministeriet. Søfarts- og fiskerierhvervene

omtales i nærværende dokument under ét som enten søfartserhvervene, eller kun erhvervene.

Endvidere har Søfartsstyrelsen enkelte opgaver vedr. regulering af sejladsforholdene i de danske farvande,

mens farvandsafmærkning, farvandsovervågning, støtte til udvikling af civil skibsfart, suverænitetshåndhævelse,

politimyndighed, alt vedrørende lodsning, forureningsbekæmpelse, miljøovervågning,

isbrydning m.m. hører under Forsvarsministeriet.

Flere oplysninger om Søfartsstyrelsen kan fås på styrelsens hjemmeside www.sofart.dk.

Såfremt du har kommentarer eller ønsker flere eksemplarer af hæftet kan du kontakte Søfartsstyrelsen,

Planlægningssekretariatet på e-mail: pls@dma.dk eller download et eksemplar på

www.sofart.dk.

Dette hæfte er udarbejdet af Søfartsstyrelsen september 2006 og lettere revideret i december 2006.

Forside: ”Vi er en del af det maritime Danmark” malet af Emil Lykkegaard Hansen, Søren Assenholt, Martha

Kramær, Jonas Ditlev Pihl og Sarah Præstrud.

---

- 2 -

Indholdsfortegnelse

Det Blå Danmark _______________________________________________________________ 4

Rederierne__________________________________________________________________________ 4

Handelsflåden _______________________________________________________________________ 6

Danske rederiers nybygningsprogram __________________________________________________ 10

Det Blå Danmark ___________________________________________________________________ 12

International søfart ____________________________________________________________ 15

Verdenstonnagen ___________________________________________________________________ 15

Qualship 21 ________________________________________________________________________ 17

Rederier___________________________________________________________________________ 18

Nybygninger _______________________________________________________________________ 18

Transportstatistik______________________________________________________________ 21

Fragtmængden _____________________________________________________________________ 21

Skibspassager ______________________________________________________________________ 22

Oplysninger om havne _______________________________________________________________ 23

Søtransport økonomi ________________________________________________________________ 25

Søfartsstyrelsen i tal____________________________________________________________ 27

Skibsregistrering____________________________________________________________________ 27

Uddannelse ________________________________________________________________________ 30

Mønstringsstatistik__________________________________________________________________ 32

Syn _______________________________________________________________________________ 35

Tilbageholdelsesstatistik _____________________________________________________________ 36

Ulykker ___________________________________________________________________________ 37

Medarbejdere ______________________________________________________________________ 39

Økonomi __________________________________________________________________________ 40

Fakta om Danmark og EU ______________________________________________________ 41

---

- 3 -

Fakta om Danmark _________________________________________________________________ 41

Fakta om EU _______________________________________________________________________ 43

Indikatorer for Danmark som Europas førende søfartsnation _________________________ 48

Ordbog ______________________________________________________________________ 54

---

- 4 -

Det Blå Danmark

Rederierne

Største danske rederigrupper uanset flag, september 2006

Nr. Rederi Antal skibe Bruttotonnage Dødvægt

1 AP Møller 331 13.341.503 15.762.141

2 TORM LINES 37 1.387.219 2.374.864

3 DFDS 32 668.782 233.489

4 Norden 13 554.612 1.026.790

5 Lauritzen J 37 263.300 358.659

6 DIFKO 8 233.548 429.099

7 Dannebro Rederi 6 133.424 112.194

8 Svitzer Wijsmuller A/S 206 90.432 73.077

9 Den danske stat 55 88.519 60.942

10 Fabricius BR Marine 9 61.534 73.263

Andre 346 903.775 1.069.937

Total 1.080 17.726.648 21.574.455

Kilde: www.sea-web.com

Note: Skibe med BT mindre end 100 er ikke medtaget

Største danske rederigrupper under dansk flag, september 2006

Nr. Rederi Antal skibe Bruttotonnage Dødvægt

1 AP Møller 137 6.247.211 7.461.129

2 TORM LINES 17 587.212 956.510

3 Norden 11 494.152 923.554

4 DFDS A/S 13 367.804 99.640

5 Lauritzen J 4 73.222 96.817

6 Den danske stat 40 71.219 55.031

7 Uni-Tankers 7 51.225 77.493

8 Bornholmstrafikken 4 46.345 11.182

---

- 5 -

Nr. Rederi Antal skibe Bruttotonnage Dødvægt

9 Molslinien 5 42.159 9.060

10 Svendborg Besigtigelseskontor 8 31.896 58.219

Andre 243 287.057 336.223

Total 489 8.299.502 10.084.858

Kilde: www.sea-web.com

Note: Skibe med BT mindre end 100 er ikke medtaget

Betalingsbalance – indtjening for søfragt

Mio. kr. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Samlet indsejling 50.295 85.311 100.000 90.000 100.000 120.000 140.000

Bruttoindtjening 6.744 11.073 9.742 8.940 11.377 16.598 -

Procent af Danmarks eksportindtjening

Nettoindtægten på betalingsbalancens

løbende poster

9 12 13 12 14 16 16

20.167 19.855 40.463 30.326 46.071 35.818 44.306

Note: Tal for 2005 kan blive reguleret pga. nye opgørelsesmetoder

Kilde: Danmarks Rederiforening og Danmarks Statistik

Andelen af Danmarks rederiers valutaindsejling fordelt på regioner

Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Danmark 2,3 2,1 - 2 2 2

Europa 23,9 22,8 - 19 19 19

Rusland 2,1 2,0 - 3 3 3

Afrika 3,8 3,0 - 7 7 7

Mellemøsten og Indien 8,4 6,2 - 9 9 9

Japan, Østasien i øvrigt

38,6 43,7

- 16 16 16

Kina inkl. Hong Kong

- 13 13 13

Australien, New Zealand 2,4 2,4 - 3 3 3

USA, Canada 14,7 14,7 - 19 19 19

Sydamerika 4,0 4,0 - 9 9 9

Kilde: Danmarks Rederiforening

---

- 6 -

Indtjeningsforholdene fordelt på tonnage i mio. kr., 2004

Størrelse i BT 250-2.999 3.000-9.999 10.000-49.999 50.000- I alt

Bruttoindtjening. 94 170 366 15.968 16.598

% af total 0,6 1,0 2,2 96,2 100

Bruttoindtjening pr. 1.000 BT opereret

1,0 1,2 1,5 1,0 1,0

Kilde: Danmarks Statistik

Handelsflåden

Flådens alder, gennemsnit

Primo år Den danske handelsflåde Verdenshandelsflåden

1998 8,6 14,3

1999 8,2 13,3

2000 7,8 13,2

2001 7,0 13,0

2002 6,6 12,9

2003 6,9 12,7

2004 6,7 12,3

2005 6,9 12,0

2006 6,8 11,8

Note: Gennemsnitsalderen er beregnet som et vægtet gennemsnit med tonnagen som vægt

Kilde: Danmarks Rederiforening

Den danske handelsflådes udvikling (100 BT og derover)

Primo året 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Antal skibe 584 585 583 589 579 590 538 518 505 506 515

TDW (1.000) 7.391 7.650 7.034 6.988 6.872 8.225 8.295 9.078 9.233 9.077 9.734

BT (1.000) 5.325 5.642 5.449 5.563 5.571 6.479 6.664 7.181 7.395 7.490 7.984

Kilde: Danmarks Rederiforening

---

- 7 -

Beskæftigelsen på danske skibe (antal personer)

Pr. 30. september Danske Øvrige I alt

1996 8.507 2.917 11.424

1997 9.888 3.031 12.919

1998 9.258 3.266 12.524

1999 8.690 3.418 12.108

2000 9.226 3.707 12.933

2001 8.611 3.777 12.388

2002 8.981 3.478 12.459

2003 8.435 3.684 12.119

2004 8.234 3.987 12.221

2005 8.473 4.344 12.817

Note: I forhold til tidligere år er tallene opgjort efter nye principper.

Beskæftigelsen er omregnet til årsværk på basis af Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik.

Kilde: Danmarks Rederiforening

Den danske handelsflådes sammensætning

Liniefart Trampfart Tankfart

Primo 1.000 BT Procent 1.000 BT Procent 1.000 BT Procent

1996 2.391 44,9 1.020 19,2 1.914 35,9

1997 2.716 48,1 1.044 18,5 1.882 33,4

1998 2.953 54,2 1.019 18,7 1.477 27,1

1999 3.221 57,9 1.032 18,6 1.310 23,6

2000 3.414 61,3 1.003 18,0 1.153 20,7

2001 3.832 59,1 945 14,6 1.702 26,3

2002 4.170 62,6 730 11,0 1.764 26,5

2003 4.468 62,2 623 8,7 2.090 29,1

2004 4.829 65,3 525 7,1 2.041 27,6

2005 5.441 68,1 678 8,5 1.865 23,4

Maj 2006 5.649 68,3 648 7,8 1.979 23,9

---

- 8 -

Kilde: Danmarks Rederiforening

Dansk ejede skibe fordelt efter den flagstat, de er registreret hos, ultimo 2005

Land Antal BT > 100 Dødvægt

Danmark 511 7.607.271 9.209.615

DIS 365 7.420.070 9.129.706

DAS 110 137.962 59.324

Grønland 33 42.800 16.512

Færøerne (FAS) 3 6.439 4.073

Singapore 53 2.053.741 2.893.627

England 78 1.185.025 1.499.208

USA 25 1.158.877 1.266.211

Norge og Norge (NIS) 30 629.652 1.079.971

Marshall Islands 12 415.994 459.532

Isle of Man 56 259.610 337.384

Liberia 5 230.776 411.290

Panama 26 200.846 271.570

Lithauen 12 148.133 77.196

Andre 263 1.040.454 1.027.360

Total 1.071 14.930.379 18.532.964

Kilde: Lloyd’s Register Fairplay

Andel af dansk ejede skibe i udenlandsk register (1.000 BT og derover)

Primo år 2002 2003 2004 2005

1,000

TDW*

Andel**

1,000

TDW*

Andel **

1,000

TDW*

Andel **

1,000

TDW*

Andel **

Tankskibe 4.882 61,8 % 4.452 56,9 % 3.650 53,6 % 3.636 55,7 %

Bulk carrier 1.158 78,6 % 829 85,6 % 1.559 100,0 % 1.564 100,0 %

Stykgods 1.157 70,8 % 892 67,5 % 910 73,2 % 782 72,1 %

Container 1.691 29,2 % 1.923 30,8 % 1.815 27,2 % 1.975 27,8 %

Passager 38 46,5 % 35 38,5 % 42 46,4 % 50 52,9 %

I alt 8.916 52,8 % 8.131 49,4 % 7.976 48,7 % 8.007 49,0 %

*Danskejet TDW i udenlandsk register. ** Danskejet TDW i udenlandsk register i forhold til total danskejede bestand.

---

- 9 -

Kilde: ISL, Shipping Statistics Yearbook

Fordelingen af danskregistrede klassede lastskibe pr. 28. juli 2006

DOC ABS BV DNV GL LR Total

Bevaringsværdigt 1 1 2

Bugserskibe 7 1 6 18 32

Bulk carrier 3 3

Containerskibe 40 3 2 1 38 84

Forsyningsskib 2 20 22

Gastankskib 1 3 4

Inspektionsskib 1 1 2

Kabelskib 1 1 4 6

Kemikalietankskib 9 1 2 12 24

Køleskib 1 1 2

Lastskib 1 91 22 24 41 179

Olietankskib 7 1 5 13

Prod./Olie/Kemi-tankskib 4 4 11 7 26

Produkttankskib 10 10

Redningsskib 2 2 4

Ro-Ro lastskib 3 3 6

Sandsuger 4 1 1 6

Skoleskib 1 1

Tankskib 4 1 12 17

Vagtskib 3 2 5

Total 46 128 61 36 177 448

Note: Fordelingen er foretaget ud fra ansvarligt klasseselskab på skibenes DOC.

Kilde: Søfartsstyrelsen

---

- 10 -

Danske rederiers nybygningsprogram

Danske rederiers årlige kontraheringer

Udenlandske

Danske værfter

I alt

værfter

År Antal BT Antal BT Antal BT

Samlet

byggepris

(mio. kr.)

1997 10 249.304 33 675.171 43 924.475 8.595

1998 8 272.660 26 408.802 34 681.462 8.003

1999 4 366.240 28 1.452.584 32 1.818.824 10.569

2000 7 549.860 43 1.348.202 50 1.898.062 14.325

2001 0 0 29 634.000 29 634.000 6.780

2002 6 423.000 15 471.740 21 894.740 8.004

2003 - - - - 78 2.698.688 17.896

2004 - - - - 109 5.015.312 35.084

2005 - - - - 61 2.178.232 17.126

Kilde: Danmarks Rederiforening

Danske rederiers nybygningsprogram, 1. januar 2006

Forventet levering Antal

BT

(1.000)

TDW

(1.000)

Samlet byggepris

Mio. kr.

2006 80 1.886 2.483 16.283

2007 69 3.041 4.046 20.288

2008 39 2.718 3.658 19.363

2009 11 984 1.175 8.205

2010 2 198 230 1.500

2011 2 198 230 1.500

I alt 203 9.025 11.822 67.139

Note: Tallene angiver danske rederiers bekræftede nybygningsordrer

Kilde: Danmarks Rederiforening

---

- 11 -

Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag (mio. kr.)

År Nybygninger Second hand I alt Salg Nettoinvestering

1995 4.000 195 4.195 2.475 1.720

1996 5.010 1.320 6.330 2.960 3.370

1997 4.634 436 5.070 2.371 2.699

1998 8.525 742 9.267 2.628 6.639

1999 6.105 67 6.172 2.340 3.832

2000 10.313 421 10.734 1.644 9.090

2001 5.960 782 6.742 998 5.744

2002 5.394 30 5.424 678 4.746

2003 6.174 652 6.826 1.977 4.849

2004 5.219 48 5.267 1.955 3.312

2005 5.056 2.251 7.307 3.463 3.844

Kilde: Danmarks Rederiforening

Global skibsbygning i antal og dødvægttonnage (TDW) fordelt på byggeland, 2004

Antal skibe

% af den globale skibsbygning

TDW

% af den global skibsbygning

Andre; 8%

Sydkorea; 27%

Kina; 15%

Andre; 4%

Kina; 18%

Sydkorea; 39%

Europa; 7%

Europa; 21%

Japan; 26%

Japan; 35%

Kilde: Danmarks Skibskredit

---

- 12 -

Kontraherede nybygninger fordelt på rederiernes hjemsted

1. januar 2006

Antal

skibe

1.000

TDW

% af nuværende

ejet flåde 1)

Japan 518 39.091 44 %

Grækenland 305 20.467 21 %

Tyskland 528 15.617 29 %

Danmark 225 14.082 92 %

Kina 194 13.339 32 %

Hong Kong 182 11.029 42 %

Panama 110 7.630 -

Iran 61 7.281 128 %

Singapore 111 5.717 40 %

Tyrkiet 176 5.658 82 %

Kilde: Danmarks Rederiforening

1) Kilde: Lloyd’s Register Fairplay (by nationality of owner)

Det Blå Danmark

Nøgletal for Det Blå Danmark 2002

Industri

Produktionsværdi

(mio. kr.)

Bruttoværditilvækst

(mio. kr.)

Bruttofaktorindkomst

(mio. kr.)

Antal beskæftigede*

Direkte eksport

(mio. kr.)

Eksportandel – direkte og

indirekte i %

Søfart 89.722 14.952 15.038 14.815 n.a. 96,3

Maritime tjenester 33.776 18.174 18.224 32.460 n.a. n.a.

Bygning af skibe og

både

7.587 1.875 1.880 6.524 883 54,8

Udstyrsproduktion 19.386 8.980 9.001 20.626 15.535 83,6

Off shore udvinding 33.845 29.507 29.544 1.287 10.480 79,6

---

- 13 -

Det Blå Danmark i alt 184.316 73.488 73.687 75.712 n.a. n.a.

Danmark i alt 2.325.440 1.175.635 1.176.293 2.782.306 645.380 36,9

Det Blå Danmarks andel

i % af dansk økonomi i

alt

7,9 6,3 6,3 2,7 n.a. n.a.

* Hoveddelen af de beskæftigede er privat beskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og specialkørsel.

Direkte og indirekte produktion, millioner kr.

Branche 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Søfart

Maritime

Direkte 46.113 55.479 55.440 57.234 93.403 98.221 89.722

+ indirekte 50.314 57.869 59.162 61.499 98.804 102.778 93.922

Direkte 23.375 24.704 27.005 29.652 31.673 32.331 33.776

tjenester + indirekte 34.206 36.677 39.224 42.780 43.672 43.527 46.790

Bygning af

Direkte 10.033 8.368 8.720 6.711 7.332 7.812 7.587

skibe og både + indirekte 15.476 13.137 13.596 10.785 11.075 11.984 11.854

Direkte 15.526 18.335 17.805 16.726 17.808 18.771 19.386

Udstyrsindustri

+ indirekte 21.868 25.348 24.808 23.532 24.749 26.594 27.397

Direkte 12.261 14.369 11.656 18.370 36.250 33.533 33.845

Off shore udvinding

+ indirekte 14.108 16.272 13.385 20.031 37.996 35.908 36.181

I alt

Direkte 107.308 121.255 120.624 128.688 186.466 190.669 184.316

+ indirekte 135.972 149.303 150.176 158.626 216.296 220.790 216.144

Direkte 6,2 6,6 6,4 6,7 8,6 8,4 7,9

% af den danske

økonomi + indirekte 7,8 8,1 7,9 8 10 9,7 9,3

Kilde: Specialkørsel for Søfartsstyrelsen hos Danmarks Statistik, 2005

---

- 14 -

Direkte og indirekte beskæftigelse

Branche 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Skibsfart

Maritime

Direkte 18.578 18.010 18.487 16.650 15.617 15.251 14.815

+ indirekte 23.553 20.485 23.015 21.822 21.695 19.949 18.896

Direkte 28.485 29.211 30.053 30.449 31.031 32.462 32.460

tjenester + indirekte 41.648 43.257 43.793 44.504 42.780 43.016 44.765

Bygning af Direkte 11.360 10.763 9.435 7.890 6.810 6.653 6.524

skibe og både + indirekte 18.469 16.744 15.388 12.719 10.844 11.016 10.932

Udstyrs-

Direkte 22.604 21.582 22.196 20.743 20.827 21.427 20.626

industri + indirekte 31.008 30.611 30.886 28.705 28.501 29.824 28.800

Off shore ud-

Direkte 1.111 1.100 1.112 1.200 1.231 1.287 1.287

vinding + indirekte 3.406 3.368 3.133 3.121 3.102 3.661 3.521

I alt

Direkte 82.138 80.666 81.283 76.932 75.517 77.080 75.712

+ indirekte 118.08 114.46 116.21 110.87 106.92 107.46 106.91

% af den danske

Direkte 3,2 3,1 3 2,8 2,8 2,8 2,8

økonomi + indirekte 4,6 4,4 4,3 4,1 3,9 3,9

3,9

Kilde: Specialkørsel for Søfartsstyrelsen hos Danmarks Statistik, 2005

---

- 15 -

International søfart

Verdenstonnagen

Verdenstonnagen fordelt efter ejerens nationalitet

Primo året

2002 2003 2004 2005 2006

Nr. BT i % Nr. BT i % Nr BT i % Nr BT i % Nr. BT i %

Japan 2 13,21 2 13,26 2 13,49 1 13,86 1 13,97

Grækenland 1 16,03 1 16,26 1 16,99 2 11,97 2 13,64

Tyskland 4 5,30 4 5,56 3 6,41 3 7,10 3 7,23

Kina 6 4,94 6 5,10 6 5,28 4 6,00 4 6,08

USA 5 5,27 5 5,13 5 5,54 7 3,67 5 5,12

Hong Kong 7 3,80 7 3,91 7 3,09 5 4,06 6 4,02

UK 10 2,66 10 2,59 10 2,56 6 3,90 7 3,84

Norge 3 7,50 3 6,96 4 6,21 8 3,57 8 3,44

Sydkorea 8 3,14 8 3,10 8 2,94 9 3,11 9 3,05

Taiwan 9 2,74 9 2,74 9 2,70 10 2,55 10 2,70

Singapore - - - - - - 11 2,51 11 2,52

Danmark 11 2,34 11 2,25 12 2,18 12 2,21 12 2,28

Holland 22 0,80 23 0,80 24 0,70 17 1,01 18 1,10

Sverige 16 1,23 17 1,09 20 0,95 24 0,84 - -

Kilde: Danmarks Rederiforening

Største landes andel af verdenstonnagen, fordelt efter flagland

Primo 2002 2003 2004 2005 2006

Nr.

BT i

%

Nr.

BT. i

%

Nr.

BT. i

%

Nr.

BT i

%

Nr. BT i %

Panama 1 22,01 1 22,02 1 21,5 1 21,46 1 21,8

Liberia 2 9,29 2 8,85 2 9,1 2 8,95 2 9,1

Bahamas 3 5,97 3 6,23 3 5,6 3 5,57 3 5,7

Grækenland 4 5,25 4 5,18 4 5,36 4 5,42 4 4,8

Hong Kong 1) 10 2,76 8 3,39 6 4,12 5 4,21 5 4,7

---

- 16 -

Singapore 1) 7 3,61 6 3,84 5 4,15 6 4,09 6 4,6

Malta 5 4,94 5 4,73 8 3,53 7 3,75 8 3,6

Norge 7 3,92 7 3,77 11 3,09 11 2,66 11 2,5

Tyskland 20 1) 1,12 1) - - 21 1,10 18 1,21 14 1,7

UK 25 0,94 15 1,29 13 1,82 14 1,72 15 1,7

Danmark 16 1,21 16 1,27 16 1,26 17 1,22 19 1,2

Kilde: Danmarks Rederiforening

1) Kilde: Lloyd’s Register Fairplay “World Fleet Statistics”

Dansk registreret andel af verdenstonnagen af diverse skibstyper

Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Containerskibe 4,99 5,26 5,35 5,33 5,35 4,94

Kemikalietankere 2,69 2,32 1,89 1,86 1,78 2,01

Passagerskibe 2,12 1,87 1,86 1,84 1,54 1,51

Reeferskibe 1,49 1,46 1,48 1,52 1,30 1,33

Gastankere 1,34 1,22 1,16 1,06 1,15 0,87

General cargo skibe 0,74 0,72 0,46 0,39 0,31 0,28

Ro-Ro skibe 0,59 0,80 0,60 0,46 0,60 0,61

Olie- og produkttankere 0,32 0,75 0,79 0,99 0,84 0,67

Bulk carriers 0,30 0,23 0,13 0,08 0,03 0,06

I alt andel af verdenstonnagen

1,08 1,23 1,21 1,27 1,26 1,19

Dansk ejerandel af verdenstonnagen n.a. 2,5 2,3 n.a. 2,2 2,0

Kilde: Danmarks Rederiforening

---

- 17 -

Qualship 21

Quality shipping for the 21st century

Antal kvalificerede skibe, maj 2006

Flag

Maj

2006

Hong Kong 155

Marshall Island 120

Grækenland 90

Singapore 66

Bermuda 29

Kina 28

Norway 22

Isle of Man 19

Tyskland 16

United Kingdom 11

Vanuatu 10

Barbados 8

Danmark 3

Luxemburg 3

Holland 3

Liberia 1

Total 584

Note: For yderligere oplysninger om Quality ships se følgende link:

http://www.uscg.mil/hq/g-m/pscweb/QUALSHIP_21_Brochure.pdf

Flaglande, som er kvalificeret i 2006, er Hong Kong, Marshall Island, Kina, Isle of Man, Bermuda, Belize, Canada,

Vanuatu, Barbados og Liberia

Kilde: USCG

---

- 18 -

Rederier

Verdens 10 største containerrederier opdelt efter TEU, september 2006

Opereret

Orderbook

Rederi Hjemland Antal

skibe

1.000 TEU

Antal

skibe

1.000 TEU

Maersk Line Danmark 506 1.599 93 536

Mediterranean Shipping Co. Schweiz 276 909 50 381

CMA/Delmas Frankrig 173 515 69 383

Coscon Kina 132 383 26 164

China Shipping Group Kina 109 367 25 141

Evergreen Marine Kina 115 357 5 35

Hanjin Sydkorea 81 338 21 129

APL USA 93 318 15 65

NYK Japan 100 298 33 190

Orient Overseas Container Line Hong Kong 71 285 17 88

Andre 2.130 3672 901 2.563

Total 3.786 9.041 1.255 4.675

Kilde: www.sea-web.com

Nybygninger

Færdigbyggede handelsskibe (udvalgte byggelande), verdensproduktion i millioner BT

1999 2000 2002 2003 2004

Sydkorea 9,2 12,2 12,9 13,7 14,8

Japan 11,2 12,0 11,9 12,7 14,5

Kina - 1,5 2,2 3,7 4,7

Tyskland 0,8 1,0 1,2 0,9 1,0

Kroatien - - - 0,4 0,8

Polen 0,6 0,6 0,6 0,4 0,6

Italien 0,8 0,6 0,6 0,6 0,6

Danmark 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3

---

- 19 -

1999 2000 2002 2003 2004

Spanien 0,5 0,5 - - 0,3

Finland - - - 0,2 0,2

Holland 0,3 0,3 - - 0,2

Taiwan - 0,7 0,6 0,7 -

I alt verdensproduktion 27,6 31,8 32,7 36,1 40,1

Kilde: Lloyds Register Fairplay

Danske rederiers nybygningsprogram 2006-2009, september 2006

2006 2007 2008 2009

Antal

BT i 1.000

TDW i 1.000

Antal

BT i 1.000

TDW i 1.000

Antal

BT i 1.000

TDW i 1.000

Antal

BT i 1.000

TDW i 1.000

Antigua &

Barbuda

1 2 3

Bermuda 1 95 79 1 95 79

Brasilien 2 5 9

Cypern 1 9 12

Danmark

(DAS)

Danmark

(DIS)

4 73 128 10 164 241 17 121 96 12 327 324

12 473 698 41 2.906 3.643 25 2.173 2.724 16 1.163 1.648

Isle of Man 2 16 17 4 32 34 2 16 17

Libyen 1 95 102 1 4 6 1 4 6

Panama 7 3 1 3 1

Rusland 2 1

Singapore 1 57 22 3 34 54 4 121 170 3 88 117

UK 1 49 52 4 195 210 8 208 268 3 78 101

St. Vincent

& The Gre-

2 1

---

- 20 -

2006 2007 2008 2009

Antal

BT i 1.000

TDW i 1.000

Antal

BT i 1.000

TDW i 1.000

Antal

BT i 1.000

TDW i 1.000

Antal

BT i 1.000

TDW i 1.000

nadines

I alt 33 781 1.041 69 3.339 4.189 58 2.738 3.360 35 1.751 2.269

Kilde: www.sea-web.com

---

- 21 -

Transportstatistik

Fragtmængden

Fragtmængden (til, fra og i) Danmark

Mio. ton/km 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

1. kvartal

2006

National godstransport med lastbil 200,0 206,9 190,0 194,1 189,9 174,5 189,9 46,8

International godstransport med

lastbil

16,3 16,9 15,2 15,2 15,7 17,0 16,7 3,8

Godsmængde med tog 7,5 7,9 7,2 7,3 n.a. 6,4 n.a. n.a.

Godsmængde med fragtskib 63,8 64,9 63,5 63,4 70,9 67,7 n.a. n.a.

Godsmængde med færge 21,6 20,5 18,2 18,8 18,8 19,9 n.a. n.a.

Godstransport med fly 0,12 0,13 0,12 0,11 0,12 0,11 n.a. n.a.

Kilde: Danmarks Statistik

Godstransport med fragtskib og færge

1.000 tons 1999 2000 2001 2002 2003 2004

National godstransport med

fragtskib

8.923 9.072 9.767 9.486 11.703 10.447

Til Danmark (fragtskib) 31.852 30.984 30.543 29.296 33.792 32.074

Fra Danmark (fragtskib) 22.949 24.876 23.217 24.648 25.441 25.149

National godstransport med

færge

International godstransport med

færge

3.917 3.737 3.951 4.283 4.221 4.440

17.615 16.743 14.289 14.474 14.545 15.469

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Årbog

---

- 22 -

Skibspassager

Alle skibspassager ved VTS Storebælt – alle skibstyper

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Skibspassager 24.527 23.524 20.928 23.240 23.745 24.324

TDW 297.996.324 315.419.413 346.554.002 374.314.287 421.611.345 470.030.702

Gennemsnitlig

TDW pr. passage

12.149 13.533 16.560 16.235 17.832 19.446

Note: VTS Storebælt registrerer samtlige skibspassager i VTS-området med undtagelse af fartøjer under 50 bruttoregisterton

(BRT). Bemærk, at tabellerne omhandler skibspassager, det vil sige, det samme skib kan være passeret mere end

én gang.

Kilde: Farvandsvæsenet

Tankskibspassager ved VTS Storebælt (deltal af ovenstående tabel)

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Tankskibspassager 5.166 5.166 5.170 5.509 5.876 6.076

TDW 149.321.959 165.228.581 186.922.993 210.076.734 262.554.186 296.157.280

Gennemsnitlig

TDW pr. passage

28.904 31.983 36.155 38.147 44.682 48.742

Note: VTS Storebælt registrerer samtlige skibspassager i VTS-området med undtagelse af fartøjer under 50 bruttoregisterton

(BRT). Bemærk, at tabellerne omhandler skibspassager, det vil sige, det samme skib kan være passeret mere end

én gang.

Kilde: Farvandsvæsenet

Alle skibspassager ved Drogden Fyr – alle skibstyper

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Skibspassager 40.046 37.806 37.648 38.902 39.466 35.745

TDW - beregnet 268.416.651 216.182.491 234.299.290 237.109.642 255.524.169 268.481.206

Gennemsnitlig

TDW pr. passage,

hvor tonnage blev

registreret

Kilde: Farvandsvæsenet

6.702 5.718 6.223 6.095 6.474 7.511

---

- 23 -

Tankskibspassager ved Drogden Fyr (deltal af ovenstående tabel)

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Tankskibspassager 5.205 5.191 5.423 5.713 5.577 5.421

TDW - beregnet 51.137.637 46.201.517 58.833.367 60.647.490 70.792.289 78.828.713

Gennemsnitlig

TDW pr. passage,

hvor tonnage blev

registreret

Kilde: Farvandsvæsenet

9.824 8.900 10.848 10.615 12.693 14.541

Oplysninger om havne

Verdens 10 største havne i 2004

Havn

Land

Total

(1.000 t)

Container

(1.000 TEU)

Singapore Singapore 347.694 18.411

Rotterdam Holland 326.958 7.107

Shanghai Kina 316.210 11.280

South Louisiana USA 217.052 -

Hong Kong Kina 207.612 20.449

Houston USA 172.368 -

Chiba Japan 169.000 -

Nagoya Japan 168.378 2.074

Guangzhou Korea 167.720 2.770

Kwangyang Japan 165.089 -

Kilde: ISL, Shipping Statistics and Market Review - World port development 2004

---

- 24 -

De 10 største havne i Danmark opgjort efter godsomsætning

1.000 ton 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Fredericia 14.539 16.172 15.763 16.585 16.513 16.653 17.070

Århus 7.759 9.847 9.980 9.621 9.983 10.357 11.167

Statoil-havnen 8.822 9.005 8.530 7.613 8.342 8.753 7.781

København 9.395 8.223 6.688 5.996 6.769 6.215 6.675

Rødby 4.191 4.550 4.504 4.563 4.632 4.911 5.241

Helsingør 5.244 5.237 4.519 4.432 4.237 4.422 4.290

Esbjerg 3.924 3.548 4.075 3.875 4.119 3.665 3.783

Kalundborg 1.462 3.158 3.189 3.512 3.514 3.401 3.574

Enstedværket 4.070 3.049 2.826 3.396 7.630 4.916 3.502

Frederikshavn 2.862 2.830 2.841 2.9780 2.913 3.145 2.979

Kilde: Danmarks Statistik

Container Security Initiative (CSI)

Det amerikansk toldvæsen (Costums and Border Protection) har iværksat et container sikringsinitiativ, der

retter sig mod de 43 havne på globalt plan, der har den største volumen container trafik til USA. Der er indgået

bilaterale aftaler med de respektive lande om et øget sikringssamarbejde. Målet er at udstikke og undersøge

høj-risiko containere allerede i de fremmede udskibningshavne. På gensidig basis kan USA udstationere

toldpersonale i havne under aftalen.

Havne omfattet af CSI:

Amerika og Caraibien

Canada: Montreal, Vancouver og Halifax

Brasilien: Santos

Argentina: Buenos Aires

Honduras: Puerto Cortes

Dominikanske Republik: Caucedo

Jamaica: Kingston

Bahamas: Freeport

Europa

Holland: Rotterdam

Tyskland: Bremerhaven og Hamburg

Belgien: Antwerp og Zeebrugge

Frankrig: Le Havre og Marseille

Sverige: Göteborg

Italien: La Spezia, Genoa, Naples, Gioia Tauro og

Livorno

Storbritannien: Felixstowe, Liverpool,

Thamesport, Tilbury og Southampton

Grækenland: Piraeus

Spanien: Algeciras, Barcelona og Valensia

Portugal: Lissabon

Asien og Østen

---

- 25 -

Singapore

Japan: Yokohama, Tokyo, Nagoya og Kobe

Hong Kong

Sydkorea: Pusan

Malaysia: Port Klang og Tanjung Pelapas

Thailand: Laem Chabang

De forenede arabiske emirater: Dubai

Shenzhen og Shanghai

Kaohsiung og Chi-Lung

Sri Lanka: Colombo

Oman: Port Salalah

Afrika

Sydafrika: Durban

Kilde: U.S. Customs and Border Protection

Søtransport økonomi

Indtjening ved international søtransport

Mio. US $ Netto-eksport Eksport via søvejen Import via søvejen

DK EU DK EU DK EU

1993 354 -5.371 5.087 46.540 4.733 51.911

1994 141 -3.794 5.705 45.865 5.564 49.659

1995 33 -5.621 6.317 49.862 6.284 55.484

1996 116 -6.534 6.700 54.877 6.584 61.410

1997 146 -9.056 7.018 56.591 6.872 65.647

1998 273 -4.667 7.290 48.721 7.017 53.389

1999 692 -4.148 7.615 50.925 6.923 55.073

2000 1.467 -1.814 10.870 59.258 9.403 61.072

2001 1.007 -757 11.042 59.693 10.035 60.450

2002 907 -2.275 11.088 60.198 10.181 62.472

2003 1.906 n.a. 14.305 n.a. 12.399 n.a.

Kilde: OECD International Trade on goods and services 2004, vol. 1

---

- 26 -

Fragtpris for udvalgte varer (Asien-USA eller Asien-Europa) 2004

Enhed

Typisk hyldepris

Omkostninger ved

fragt med skib

TV 1 enhed $700 $10

DVD/CD afspiller 1 enhed $200 $1,50

Støvsuger 1 enhed $150 $1

Whiskey 1 flaske $50 $0,15

Kaffe 1 kg $15 $0,15

Småkager 1 dåse $3 $0,05

Øl 1 dåse $1 $0,01

Kilde: www.shippingfacts.com

---

- 27 -

Søfartsstyrelsen i tal

Skibsregistrering

Antal skibe i Skibsregisteret, september 2006

DIS DAS FTJ Total

Passagerskib 25 141 37 203

Lastskib over 3.000 BT 189 0 0 189

Lastskib mellem 500 og 3.000 BT 142 18 0 160

Lastskib mellem 300 og 500 BT 31 22 0 53

Lastskib under 300 BT 94 986 394 1.474

Fiskeskib over 45 meter 0 45 0 45

Fiskeskib mellem 24 og 45 meter 0 131 0 131

Fiskeskib mellem 15 og 24 meter 0 283 1 284

Fiskeskib under 15 meter 0 1.299 2.247 3.546

Andre skibe 15 6.006 114 6.135

Total 496 8.931 2.793 12.220

DAS: Dansk Skibsregister, DIS: Dansk Internationalt Skibsregister, FTJ: Fartøjsfortegnelsen

LængdeEU og BT er anvendt i tabellen

Kilde: Skibsregisteret

Tonnagen i Skibsregisteret, september 2006

DIS DAS FTJ Total

Passagerskib 347.579 112.983 411 460.973

Lastskib over 3.000 BT 7.960.183 0 0 7.960.183

Lastskib mellem 500 og 3.000 BT 231.564 17.831 0 249.395

Lastskib mellem 300 og 500 BT 13.272 8.555 0 21.827

Lastskib under 300 BT 12.718 30.381 2.815 45.914

Fiskeskib over 45 meter 0 69.473 0 69.473

Fiskeskib mellem 24 og 45 meter 0 38.500 0 38.500

Fiskeskib mellem 15 og 24 meter 0 22.731 3 22.734

Fiskeskib under 15 meter 0 19.179 4.144 23.323

---

- 28 -

DIS DAS FTJ Total

Andre skibe 78.698 229.500 5.515 313.712

Total 8.644.014 549.133 12.887 9.206.034

DAS: Dansk Skibsregister, DIS: Dansk Internationalt Skibsregister, FTJ: Fartøjsfortegnelsen

LængdeEU og BT er anvendt i tabellen

Kilde: Skibsregisteret

Antal danske skibe fordelt på anvendelse samt gennemsnitsalder, september 2006

> 100 BT DIS DAS FTJ Total Gennemsnitsalder

Bevaringsværdigt 5 42 2 49 74,5

Boreplatform 3 4 0 7 12,7

Bugserskib 59 43 1 103 32,8

Bulk carrier 3 0 0 3 4,7

Containerskib 80 0 0 80 7,0

Dykkerskib 2 7 0 9 48,1

Fiskeskib 0 1.752 1.064 2.816 29,0

Flydende Bolig (Husbåd) 1) 0 33 0 33 30,7

Forsyningsskib 1) 22 1 0 23 10,9

Fritidsskib 0 5.836 0 5.836 29,0

Gastankskib 4 0 0 4 6,8

Inspektionsskib 0 7 0 7 18,0

Kabelskib 6 0 0 6 16,0

Kemikalietankskib 19 0 0 19 9,7

Kystredningsskib 0 0 1 1 5,0

Køleskib 1 0 0 1 14,0

Lastskib 192 832 299 1.323 45,3

Lodsskib 2 26 12 40 18,4

Miljøskib 0 1 3 4 14,5

Olietankskib 12 0 0 12 9,6

Passagerskib 19 140 35 194 31,0

Pram/lægter 7 111 94 212 38,2

---

- 29 -

> 100 BT DIS DAS FTJ Total Gennemsnitsalder

Prod./Olie/Kemi tankskib 23 0 0 23 4,2

Produkttankskib 7 0 0 8 3,4

Redningsskib 0 11 13 24 10,3

Ro-Ro passagerskib 7 1 0 8 16,8

Ro-Ro lastskib 6 0 0 6 8,0

Sandsuger 0 21 0 21 37,8

Skoleskib 0 2 0 2 90,0

Splitbarge 5 1 0 6 26,7

Stenfiskeskib 0 16 0 16 77,5

Tankskib 17 6 0 24 26,4

Teater/Rest/Hotel 0 4 0 4 65,5

Vagtskib 5 0 0 5 20,4

Total 504 8.898 1.525 10.927 26,3

Note: Gennemsnitsalderen er beregnet som et simpelt gennemsnit. Skibe uden registreret byggeår indgår ikke i beregningen.

1) Her er kun medtaget de skibe, der er anmeldt til skibsregistret, hvilket er et fåtal.

Kilde: Søfartsstyrelsen

---

- 30 -

Uddannelse

Færdiguddannede elever

2002 2003 2004 2005

1. halvår

2006

Skibsfører 52 0 1 28 18

Maskinmesteruddannelsen 73 144 219 152 88

Juniorofficeruddannelsen 65 63 87 86 24

Skibsassistentuddannelsen (afslutningskursus) 41 45 43 24 11

Skibsassistentuddannelsen (grundkursus) 274 255 244 199 40

Skibsassistent (svendekursus) 88 144 110 78 34

Skibsmekaniker (afslutningsskursus) 18 8 0 0 0

Skibsmaskinistuddannelsen 33 1 14 8 0

Maritim forberedelse (FUA og Niveau C) - 290 233 29 0

Sætteskippereksamen og fiskeskippereksamen af 1. grad 36 42 38 45 25

Kystskippereksamen og fiskeskippereksamen af 3. grad 55 40 46 36 37

Erhvervsfiskeruddannelsen (grundkursus) 41 49 47 46 17

Erhvervsfiskeruddannelsen (sikkerhedskursus) - 148 189 115 35

Seniorofficeruddannelsen - 0 9 46 20

Værkstedskole - 114 116 30 0

El-installatøruddannelsen 15 27 43 35 0

HF-Søfart - 0 24 30 25

Andet (styrmand) - 4 0 5 1

I alt 791 1.374 1.463 992 375

Note: Det lave antal maskinmestre i 2002 skyldes ændrede optagelseskrav, der påvirker et enkelt år.

Kilde: Søfartsstyrelsen

---

- 31 -

Tilgangen til søfartsuddannelserne

Antal elever

Efterår 2006

Forår 06

Efterår 05

Forår 05

Hele året 2005

Efterår 04

Forår 04

Hele året 2004

Skibsassistenter og -mekanikere 0 13 18 31 30 34 64

Svende 16 24 16 53 69 60 71 131

Skibsofficersaspiranter

(2. teorisemester)

0 70 70 140 47 50 97

Seniorofficerer (Navigatører) 30 48 38 30 68 44 43 87

Skibsfører (1 årig) 28 33 26 29 55

Single til dual 0 15 73 88

Fiskeskipper 0 0 0 0 0 0 0

Maskinmestre 140 180 151 194 345 161 160 321

El-installatør-uddannelsen 17 16 18 34 21 23 44

HF-Søfart 88 0 76 0 76 114 0 114

Skibsassistenter og -mekanikere

Frederikshavn

27 24 13 22 35 26 39 65

Skibsofficer 1. teorisemester 91 55 107 65 172 102 79 181

Skoleskibet DANMARK 80 0 80 0 80 80 0 80

Skipperuddannelse 70 59 38 47 85 48 68 116

Værkstedsskole 88 0 77 68 145 121 64 185

Maritim forberedelse 0 0 0 0 213 158 371

Skibsmaskinist-uddannelsen 0 0 0 0 8 0 8

Skoleskibet Georg Stage 0 0 63 63 0 63 63

Svendborg Søfartsskole 38 53 50 37 87 62 67 129

I alt 696 493 786 787 1.137 919

År total 1.573 2.056

Kilde: Søfartsstyrelsens opgørelser

---

- 32 -

Mønstringsstatistik

Antal påmønstrede pr. 30. september på skibe i DIS og DAS

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

EU+EØS 5.465 6.435 6.034 5.561 6.006 5.529 5.780 5.413 6.142 6.319

Officerer 2.858 3.009 2.939 2.883 2.971 2.874 2.933 2.852 2.845 2.985

Menige 2.607 3.426 3.095 2.678 3.035 2.655 2.847 2.561 3.297 3.334

Andre

nationaliteter

2.079 2.139 2.279 2.489 2.599 2.704 2.467 2.637 2.047 2.341

Officerer 399 382 432 456 467 380 332 400 346 431

Menige 1.680 1.757 1.847 2.033 2.132 2.324 2.135 2.237 1.701 1.910

I alt 7.544 8.574 8.313 8.050 8.605 8.233 8.247 8.050 8.189 8.660

Officerer 3.257 3.391 3.371 3.339 3.438 3.254 3.265 3.252 3.191 3.416

Menige 4.287 5.183 4.942 4.711 5.167 4.979 4.982 4.798 4.998 5.244

Note: Tallene omfatter navigations- og maskinofficerer samt dæks- og maskinbesætning.

Kilde: Søfartsstyrelsen

Antal påmønstrede pr. 30. september på skibe i DIS og DAS, fordeling af danskere og udlændinge

Procent 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Danskere 72,1 69,5 72,1 69,1 66,5 66,4 64,4 67,2 64,4 62,1 61,0

Udlændinge 27,9 30,5 27,9 30,9 33,5 33,6 35,6 32,8 35,6 37,9 39,0

Note: Tallene omfatter navigations- og maskinofficerer samt dæks- og maskinbesætning.

Kilde: Søfartsstyrelsen

---

- 33 -

Fordelingen af påmønstrede på nationalitet i udvalgte lande

2003 2004 2005

Danmark

Danskere 5.211 5.108 4.906

% 64,4 62,2 59,8

Udlændinge 2.875 3.109 3.294

% 35,6 37,8 40,2

Norge

Nordmænd 11.635 10.770 15.210

% 34,1 33,5 27,4

Udlændinge 22.500 21.360 40.345

% 65,9 66,5 72,6

Storbritannien

Englændere 3.337* 12.041 12.600

% 56,2 79,5 46,7

Udlændinge 2.596* 3.103* 14.400

% 43,8 20,5 53,3

Sverige

Svenskere 9.193 9.666 9.868

% 69,3 71,9 73,7

Udlændinge 4.076 3.784 3.523

% 30,7 28,1 26,3

Tyskland

Tyskere 7.350 7.284 -

% 69,8 67,5 -

Udlændinge 3.183 3.515 -

% 30,2 32,5 -

* Tallene angiver kun antallet af dæk- og maskinofficerer

Kilde: Maritime Administrations’ Implementation Group (MAIG)

---

- 34 -

---

- 35 -

Kilde: Søfartsstyrelsen

Syn

Antal gennemførte syn 2005 (og 2004)

Passagerskibe Lastskibe Fiskeskibe Andre I alt 2004

1. syn på nye/ombyggede 1 39 16 12 68 99

1. syn på indkøbte 21 6 2 29 25

Periodiske 199 285 142 47 673 624

Lovpligtig kontrol 49 101 83 13 246 267

Uanmeldt kontrol 25 18 99 2 144 60

Kampagne 22 7 1 30 110

PSC og EU-syn 25 589 614 604

ISM 142 46 188 154

Mellemliggende 2 2 28

IV - danske 27 2 11 40 97

IV - udenlandske 3 5 3 12 23 -

Klassekontrol 5 5 3

Maritim sikring 4 12 16 -

I alt 448 1.165 365 100 2.078

2004 437 1.078 441 115 2.071

Note: IV=Indtægtsdækket virksomhed.

Kilde: Søfartsstyrelsen

---

- 36 -

Tilbageholdelsesstatistik

Tilbageholdelse af danske skibe i udlandet

I alt Paris MOU Tokyo MOU USCG Andre MOU 1

2000 20 16 3 1 -

2001 20 13 6 1 -

2002 22 20 0 1 1

2003 19 17 0 0 2

2004 18 4 3 4 7

2005 12 8 1 3 0

Juli 2006 17 7 0 1 9

1) Black Sea MOU, Mediterranean MOU og Indian Ocean MOU.

Kilde: Paris MOU, Tokyo MOU, USCG, Black Sea MOU, Mediterranean MOU og Indian Ocean MOU.

Danmarks placering på MOU listerne

Paris MOU

Tokyo MOU

1999 8. n.a.

2000 9. n.a.

2001 4. n.a.

2002 10. 16.

2003 12. 7.

2004 14. 4.

2005 10. 5.

Kilde: Paris MOU og Tokyo MOU

---

- 37 -

Ulykker

Anmeldte arbejdsulykker

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Juli

2006

Dødsulykker

Fiskeskibe 1 5 4 11 5 3 3

Passagerskibe 1 0 0 0 0 0 0

Lastskibe 13 8 7 13 0 2 0

I alt 15 13 11 24 5 5 3

Anmeldelsespligtige arbejdsulykker

Fiskeskibe 178 156 136 109 87 69 34

Passagerskibe 219 148 139 167 121 85 59

Lastskibe 229 236 192 171 168 154 72

I alt 626 540 467 447 376 308 165

Hertil alvorlige arbejdsulykker

Fiskeskibe 71 53 53 46 30 25 19

Passagerskibe 14 10 18 12 11 11 4

Lastskibe under 3.000 BT 45 53 36 32 19 17 14

Lastskibe over 3.000 BT 26 32 23 28 22 11 14

I alt 154 148 130 118 82 64 51

Hertil ikke-anmeldelsespligtige

arbejdsulykker

Fiskeskibe 36 53 34 31 18 15 6

Passagerskibe 112 89 97 114 73 89 54

Lastskibe 188 193 167 132 135 113 66

I alt 336 335 298 277 226 217 126

Arbejdsulykker i alt 1.131 1.036 906 866 689 594 345

Kilde: Søfartsstyrelsen

---

- 38 -

Grundstødninger og kollisioner i Storebælt og Øresund

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Antal skibspassager

Drogden Fyr 40.046 37.806 37.648 38.902 39.466 35.745

Storebæltsbroen 24.527 23.524 20.928 23.240 23.745 24.324

Antal skibspassager, gennemsnit over 3 år

Drogden Fyr 38.500 38.119 38.672 38.038

Storebæltsbroen 22.993 22.564 22.638 23.770

Antal søulykker

Øresund 11 9 7 6 4 3

Storebælt 6 6 3 6 9 10

Antal søulykker, gennemsnit over 3 år

Øresund 9,0 7,3 5,7 4,3

Storebælt 5,0 5,0 6,0 8,3

Ulykkeshyppighed pr. år (ulykker pr. 10.000 passager)

Øresund 2,8 2,4 1,9 1,5 1,0 0,8

Storebælt 2,4 2,6 1,4 2,6 3,8 4,1

Ulykkeshyppighed, gennemsnit over 3 år (ulykker pr. 10.000 passager)

Øresund 2,3 1,9 1,5 1,1

Storebælt 2,2 2,2 2,7 3,5

Kilde: Søfartsstyrelsen

---

- 39 -

Søulykker med dansk registrerede skibe

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Handelsskibe 39 49 42 40 34 61

Forlis 3 2 1 4 1 2

Alvorlige ulykker 8 6 3 4 6 14

Mindre ulykker 28 41 38 33 27 47

Fiskeskibe 31 35 33 29 39 26

Forlis 10 15 20 6 10 6

Alvorlige ulykker 7 6 3 3 7 4

Mindre ulykker 14 14 10 20 22 16

Kilde: Søfartsstyrelsen

Medarbejdere

Ansatte i Søfartsstyrelsen ultimo året

År

Chefer

Skibsinspektører

ACfuldm.

Andre

AC’ere

HK TAT Øvrige I alt

2000 18 77 15 26 78 15 8 237

2001 16 74 14 27 75 13 25 244

2002 15 68 17 26 67 12 25 230

2003 14 63 17 24 62 12 22 214

2004 16 55 22 22 61 11 25 212

2005 15 56 24 28 56 11 22 212

Juli 2006 14 57 25 26 55 10 21 208

Kilde: Søfartsstyrelsen.

Aldersprofil for ansatte i Søfartsstyrelsen, marts 2006

< 30 år 30 – 39 år 40 – 49 år 50 – 59 år > 59 år

Andel 5 % 24 % 21 % 28 % 22 %

Gennemsnitsalderen i styrelsen er 48 år

Kilde: Søfartsstyrelsen

---

- 40 -

Økonomi

Søfartsstyrelsens bevillinger 2006-2010

FFL 2007 (mio. kr.) 2006 2007 2008 2009 2010

Nettoudgiftsbevilling 128,4 139,9 134,5 131,7 127,1

Udgifter 143,6 158,6 150,9 148,1 142,5

Indtægter 15,2 15,4 15,4 15,4 15,4

Årsværk 209 209 205 200 -

Kilde: Søfartsstyrelsen og Finansloven

Søfartsstyrelsens priser i 2006

Gebyrområde

Yachtskipper af 1. grad

Yachtskipper af 3. grad

Fritidssejlere og speedbådsprøver

Lovpligtige syn på skibe

Indtægtsdækket virksomhed

pris

600 kr.

650 kr.

Max 350 kr.

800 kr. / time

850 kr. / time

Kilde: Søfartsstyrelsen

---

- 41 -

Fakta om Danmark og EU

Fakta om Danmark

Geografi

Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne) har et areal på 43.098 m 2 og en kystlinie på 7.314 km. I Danmark er

der 406 navngivne øer.

Befolkning

1. januar Jylland Hovedstaden

Øerne ekskl.

hovedstaden

I alt

1990 2.378.348 617.637 2.139.424 5.135.409

2000 2.463.182 653.983 2.212.855 5.330.020

2004 2.491.852 662.089 2.243.699 5.397.640

2005 2.497.236 663.239 2.250.930 5.411.405

2006 2.504.036 661.636 2.261.787 5.427.459

2010 - - - 5.459.299

2030 - - - 5.545.068

2040 - - - 5.517.513

2050 - - - 5.458.863

Note: Hovedstaden er summen af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Gentofte Kommune.

Kilde: Statistisk årbog samt Statistikbanken

Befolkning, Færøerne og Grønland

Færøerne Grønland

2000 46.196 56.124

2002 47.704 56.542

2004 48.462 56.854

2005 48.290 1) 56.969 2)

2006 48.178 3) 56.901 2)

1) Pr. 1. marts 2005, 2) Pr. 1. januar 2005, 3) Pr. 1. februar 2006

Kilde: Statistisk årbog samt Færøernes Statistik

---

- 42 -

Folketinget: Mandater ved seneste valg

A B C D F O Q V Z Ø

1998 63 7 16 8 13 13 4 42 4 5

2001 52 9 16 0 12 22 4 56 0 4

2005 47 17 18 0 11 24 0 52 - 6

Kilde: Folketinget

Makroøkonomiske nøgletal

Løbende priser 1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Forbrugerprisindekset (2000 = 100) 89,2 100,0 102,4 104,8 107,0 108,3 110,2

Bruttonationalproduktet (mia.) 1.019,5 1.293,7 1.335,6 1.372,7 1.409,2 1.467,3 1.554,5

BNP pr. indbygger (1.000 kr.)* 195 242 249 255 261 272 287

Betalingsbalancens

løbende poster (mio.)

7.153 18.208 41.822 34.115 45.781 33.329 44.306

*Beregnet som BNP delt med gennemsnitsbefolkningstallet

Kilde: Danmarks Statistik

Eksport og import fordelt på landbrug, brændsel, og søfragt

Import

Eksport

Mio.

kr.

Landbrugsvarer

Brændsel

mv.

Søfragt

Landbrugs-

varer

Brændsel mv.

Søfragt

1996 7.615,8 12.645,7 3.193,2 37.006,6 13.395,2 5.341,3

1997 8.394,1 14.829,9 2.874,5 40.934,9 14.400 6.183,9

1998 7.942 10.519,3 5.111,6 36.794,1 10.618,1 5.373,5

1999 7.500,9 11.418,1 4.312 37.498,8 17.274,1 6.861,2

2000 8.716,2 19.374,6 6.962,2 42.027,5 33.391,1 4.126,8

2001 9.531,4 17.873,7 7.191,9 46.719,2 28.729,9 2.654,3

2002 9.448 16.716,4 10.943,3 43.679,6 30.334,5 4.384,2

2003 9.710,3 17.313,6 7.799,1 42.482,8 31.138,8 1.957,1

2004 9.693,9 21.106,2 10.874,5 43.957,8 39.007,8 4.928,3

2005 9.375,3 29.965,2 6.260,5 44.696,5 52.114,2 5.366,4

2006 4.160,9 13.781,6 3.075,2 19.975,3 28.057,8 1.242,6

Kilde: Danmarks Statistik

---

- 43 -

Eksport og import af søfragt, betalingsbalancestatistik

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Løbende indtægter 53.126 87.861 93.949 86.682 89.756 101.473 125.787

Løbende udgifter 48.275 76.000 83.468 76.537 76.902 81.930 90.621

Kilde: Danmarks Statistik

Fakta om EU

Geografi, befolkning og økonomi

Antal indbyggere

Land

(1.000) (2005)

BNP pr. capita

Areal i

i PPS 1)

1.000 km 2

(2006)

Inflation

(Juni

2006)

Omsætning for

søfart i Euro

(2003)

EU-25 gennemsnit 459.488 - 100 - -

EU-15 gennemsnit 385.383 - 108 - -

Euro-zonen 310.926 - n.a. - -

Belgien 10.446 31 117 2,7 % 2.140,4

Cypern 10.221 5,9 82 2,5 % 191,9

Danmark 5.411 43 124 2,1 % 12.723,4

Estland 1.347 45,2 60 4,0 % 239,5

Finland 5.237 305 n.a. 1,5 % 2.120,4

Frankrig 60.561 544 108 2,3 % 6.113,4

Grækenland 11.076 132 84 4,0 % -

Holland 16.310 34 124 2,1 % 6.239,8

Irland 4.109 70 139 2,8 % -

Italien 58.462 301 103 2,6 % 10.222,4

Letland 2.306 64,9 50 6,7 % 19,3

Lithauen 3.425 65,2 53 3,4 % 94,8

Luxembourg 455 3 247 3,4 % 28,8

Malta 403 0,3 69 4,8 % -

Polen 38.174 312,7 51 1,6 % -

Portugal 10.529 92 70 2,2 % 296,0

Slovakiet 5.385 48,8 57 4,4 % 19,7

---

- 44 -

Slovenien 1.998 20,3 82 3,3 % 18,6

Spanien 43.038 505 98 4,2 % 1.160,0

Storbritannien 60.035 244 116 2,2 % 6.921,2

Sverige 9.011 411 119 1,8 % 3.490,0

Tjekkiet 10.221 78,9 75 2,3 % 25,5

Tyskland 82.501 357 108 1,8 % 13.035,0

Ungarn 10.098 93,0 63 3,4 % 44,9

Østrig 8.207 84 122 1,9 % 60,8

Island 294 - 130 - -

Lichtenstein 35 - n.a. - -

Norge 4.606 - 153 2,6 % 12.353,7

1) Volumeindekset BNP pr. capita i købekraftstandard (PPS) er udtrykt i relation til Den Europæiske Union (EU-25).

Lande med tal over 100 har en højere BNP pr. capita end EU-25-gennemsnittet og omvendt.

Kilde: Eurostat

Udvalgte EU/EØS-landenes handelsflåder, ultimo 2005

Flagland

Tonnage > 100

Ejerland

Tonnage > 1.000

Antal skibe BT Antal skibe BT

Belgien - - 200 6.766.426

Cypern 992 19.019.124 - -

Danmark inkl. DIS 764 8.006.807 754 15.185.789

Finland 283 1.475.234 140 2.071.413

Frankrig 548 1.214.264 291 4.751.399

Grækenland 1.491 30.744.745 3.019 95.588.926

Holland 1.257 5.669.041 718 6.297.743

Italien 1.539 11.615.973 716 12.235.882

Letland - - 134 1.184.028

Malta 1.220 23.015.630 - -

Norge 1.439 3.308.992 1.683 33.442.428

Norge (NIS) 629 14.222.932 - -

---

- 45 -

Polen 359 190.128 137 1.521.559

Spanien 1.437 966.432 310 3.257.585

Storbritannien 1.563 11.194.019 915 20.898.652

Sverige 567 3.765.654 342 6.199.836

Tyskland 894 11.497.212 2.791 54.367.645

Japan 6.842 12.751.477 3.080 89.330.783

Kina excl. Hong Kong 3.590 22.284.148 2.905 41.474.181

Singapore 1.977 30.989.786 764 14.300.265

USA 6.419 10.997.845 1.678 35.991.515

Note: Storbritannien er ekskl. Isle of Man samt Gibraltar, Frankrig er ekskl. Kerguelen og Holland er ekskl. Hollandske

Antiller.

Kilde: Lloyds Register Fairplay

Fordelingen af det af søvejen transporterede gods 2003

%

Inden for

landets grænser

Indenfor

EU/EØS

Udenfor

EU/EØS

Belgien 2,1 36,8 61,1

Danmark 17,4 52,6 30,0

Frankrig 6,2 32,2 61,6

Grækenland 33,4 22,9 43,7

Holland - 32,6 1 67,4

Irland 2,4 68,6 29,0

Italien 17,3 14,7 68,0

Portugal 11,2 32,3 56,5

Spanien 15,2 20,9 63,9

Sverige 8,7 69,0 22,3

Tyskland 2,0 45,1 52,9

UK 19,9 43,8 36,2

1) Ikke muligt at adskille national transport fra transport indenfor EU/EØS

Kilde: Maritime transport of goods and passengers, Eurostat

---

- 46 -

Skibstransport i EU/EØS 2004

Land Fragt (1.000 tons) Passagerer (1.000)

Belgien 187.889 787

Danmark 100.373 48.555

Finland 106.524 27.068

Frankrig 334.035 27.068

Grækenland 157.892 96.416

Holland 440.722 2.012

Irland 47.720 3.550

Italien 484.984 83.316

Letland 54.829 130

Norge 198.199 5.787

Polen 59.071 2.031

Portugal 59.071 650

Spanien 373.065 21.694

Storbritannien 573.070 32.837

Sverige 167.350 33.318

Tyskland 271.869 29.815

Note: I denne opgørelse måles på den samlede bevægelse ind og ud af landet.

Kilde: Eurostat

Top 10 havne i EU/EØS 2004

Fragt

Passagerer

Havn 1.000 tons Havn Antal (1.000)

1 Rotterdam 330.865 Dover 14.429

2 Antwerpen 135.511 Calais 13.259

3 Hamburg 99.529 Helsingborg 11.808

4 Marseille 90.810 Helsingør 11.612

5 Bergen 75.635 Paloukia Salaminas 11.568

6 Le Havre 71.878 Peramas 11.568

7 Grimsby & Immingham 57.616 Piraeus 10.584

---

- 47 -

Fragt

Passagerer

8 Tees & Hartlepool 53.819 Messina 10.128

9 London 53.289 Reggio Di Calabria 9.992

10 Algeciras 52.637 Antirio 9.105

Total 1.021.589 114.053

Kilde: Maritime transport of goods and passengers 1997-2003, Eurostat

---

- 48 -

Indikatorer for Danmark som Europas førende søfartsnation

Flåde i forhold til ejers nationalitet

Land

Antal skibe

1.000 TDW

2001 2004 2005 2001 2004 2005

Cypern 74 73 94 2.634 3.019 2.089

Danmark 608 525 643 16.524 16.274 18.990

Grækenland 3.100 2.920 2.973 144.738 152.083 161.661

Holland 616 535 541 4.956 5.163 5.748

Hong Kong 552 656 635 36.044 42.557 42.946

Kina 2.010 2.329 2.594 41.277 55.566 64.016

Singapore 667 648 682 17.565 20.681 22.834

Storbritannien 623 582 740 17.790 18.414 29.978

Tyskland 2.212 2.575 2.747 37.582 57.812 74.993

Verden 35.471 36.252 37.644 557.131 615.536 657.049

Note: Tal for Storbritannien er inkl. Isle of Man. Tallene er opgjort uden skibskategorierne‘other dry cargo/passenger’,

‘fishing’, ‘offshore’ og ‘miscellaneous’.

Kilde: Lloyd’s Register Fairplay”World Fleet Statistics 2001, 2004 og 2005

Flåde i forhold til registreret flagstat

Land

Antal skibe

1.000 TDW

2001 2004 2005 2001 2004 2005

Cypern 1.280 986 903 35.400 34.100 30.329

Danmark 461 466 388 8.131 8.774 9.443

Grækenland 1.692 1.304 1.259 48.167 54.679 52.329

Holland 679 621 579 5.077 5.041 4.714

Hong Kong 1.027 1.000 1.071 22.900 43.941 50.376

Isle of Man 222 270 302 9.451 11.199 13.364

Kina 2.823 2.455 2.510 23.407 29.209 31.998

---

- 49 -

Land

Antal skibe

1.000 TDW

2001 2004 2005 2001 2004 2005

Singapore 1.038 1.101 1.201 32.556 41.009 48.727

Storbritannien 443 611 611 4.324 10.792 10.949

Tyskland 577 490 553 7.336 9.255 13.422

Verden 87.939 89.960 92.105 574.551 633.321 675.116

Note: Tallene er opgjort uden skibskategorierne‘other dry cargo/passenger’, ‘fishing’, ‘offshore’ og ‘miscellaneous’.

Kilde: Lloyd’s Register Fairplay ”World Fleet Statistics 2001, 2004 og 2005

Gennemsnitsalder for ejermæssig (Ejer) og nationalt kontrolleret (Reg.) flåde, fordelt på

skibstyper

2005 Tankskibe Bulkskibe

General

Cargo

Containerskibe

Passagerskibe

Alle

Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg.

Cypern 21 9 14 15 19 10 37 17 32 27 25 16

Danmark 9 12 10 11 9 8 17 24 13 23 12 16

Grækenland 13 18 17 12 19 16 23 39 22 23 19 22

Holland 11 12 9 35 13 9 9 10 14 30 11 19

Hong Kong 11 12 9 9 12 10 19 14 24 21 15 13

Isle of Man - 6 - 9 - 12 - 14 - 7 - 10

Kina 18 22 18 12 14 17 22 23 20 19 19 21

Singapore 16 14 14 11 12 10 23 16 22 10 18 12

Storbritannien 12 17 14 14 12 8 18 21 13 19 14 16

Tyskland 7 21 7 22 6 6 11 28 19 30 10 21

Note: Tallene er opgjort uden skibskategorierne‘other dry cargo/passenger’, ‘fishing’, ‘offshore’ og ‘miscellaneous’.

Kilde: Lloyd’s Register Fairplay”World Fleet Statistics”

---

- 50 -

Gennemsnitsstørrelse i 1.000 TDW af ejermæssig (Ejer) og nationalt kontrolleret (Reg.) flåde,

fordelt på skibstyper

2005 Tankskibe Bulkskibe

General

Cargo

Containerskibe

Passagerskibe

Alle

Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg.

Cypern 93 52 36 52 20 23 19 9 3 3 18 28

Danmark 36 36 51 65 50 62 6 2 3 2 29 33

Grækenland 79 75 59 70 26 49 11 3 3 1 36 39

Holland 23 10 41 2 14 21 7 6 1 3 17 8

Hong Kong 94 62 84 65 42 35 14 17 2 0 47 36

Isle of Man - 57 - 91 - 17 - 7 - 4 - 35

Kina 35 12 47 37 21 15 8 8 2 1 23 15

Singapore 45 46 44 76 21 25 9 16 1 0 24 33

Storbritannien 89 17 92 17 34 79 11 6 8 2 47 26

Tyskland 54 19 62 16 32 43 7 5 2 1 31 46

Note: Tallene er opgjort uden skibskategorierne‘other dry cargo/passenger’, ‘fishing’, ‘offshore’ og ‘miscellaneous’.

Kilde: Lloyd’s Register Fairplay”World Fleet Statistics”

Indtægter og udgifter på betalingsbalancen for skibsfart

Mio. kr. 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Danmark

Indtægter 35.409 38.832 46.379 48.821 53.178 87.941 91.857 87.387

Udgifter 35.224 38.160 45.414 46.993 48.346 76.073 83.479 80.238

Netto 185 672 958 1.828 4.833 11.868 8.377 7.156

Grækenland

Indtægter 8.660 11.012 13.085 7.661 33.318 61.163 62.890 59.322

Udgifter 3.957 3.843 4.038 3.074 12.465 26.819 32.227 29.610

Netto 4.703 7.170 9.047 4.581 20.852 34.343 30.663 29.712

Holland

Indtægter 44.848 43.637 51.051 52.799 51.670 59.714 62.133 57.194

---

- 51 -

Udgifter 44.001 43.075 48.170 51.767 52.718 61.745 63.190 55.562

Netto 846 562 2.881 1.031 -1.048 -2.039 -1.056 1.631

Storbritannien

Indtægter 37.365 38.740 48.976 46.651 45.273 53.040 51.577 50.865

Udgifter 37.040 41.249 55.836 52.826 50.224 59.148 59.338 64.870

Netto 325 -2.515 -6.860 -6.175 -4.951 -6.108 -7.761 -14.013

Tyskland

Indtægter 36.204 39.174 43.583 44.354 46.607 63.687 72.923 68.275

Udgifter 38.245 42.559 46.617 50.314 52.843 68.679 68.664 67.384

Netto -2.040 -3.385 -3.027 -5.960 -6.243 -4.992 4.259 891

$-kurs 560,5 579,6 660,9 669,7 698,3 809 831,9 788,12

Note: Opgørelsen følger metoderne for betalingsbalanceregnskaber. Valutakurserne er årlige gennemsnitskurser.

Kilde: OECD Statistics on International Goods in Services og Danmarks Nationalbank

Oversigt over tilbageholdelser fordelt på flagstat

2003 2004 2005

Paris

MOU

Tokyo

MOU

USCG

Paris

MOU

Tokyo

MOU

USCG

Paris

MOU

Tokyo

MOU

USCG

Cypern 95 52 10 59 38 13 28 21 8

Danmark 17 0 0 4 3 4 8 1 3

Grækenland 25 19 3 29 9 6 16 3 4

Holland 23 6 1 26 4 4 23 4 1

Isle of Man - 5 - - 4 2 - 8 1

Kina 3 15 1 1 15 1 0 7 1

Singapore 8 36 2 8 31 5 5 20 5

Storbritannien 12 2 2 6 3 2 8 2 1

Tyskland 7 5 1 6 3 2 8 1 1

Kilde: Tokyo MOU, Paris MOU og USCG

---

- 52 -

Beskæftigelse

1.000 personer 2004

Cypern -

Danmark 2.782

Grækenland 3.914

Holland 8.349

Hong Kong -

Isle of Man -

Kina** 76.972

Singapore* 2.017

Storbritannien inkl. Isle of Man 29.526

Tyskland 38.668

Kilde: Eurostat. * Kilde: http://www.mom.gov.sg/Statistics/ManpowerResearchNStatistics/LabourMarketStatistics/

Employment-print.htm. **Kilde: http://www.stats.gov.cn/english/statisticaldata/yearlydata/yb2004-e/indexeh.htm

Omsætning og værditilvækst af Søfart 2002

Mio. kr. Omsætning Værditilvækst

Cypern - -

Danmark 100.685 13.496

Grækenland* 62.890 -

Holland 45.063 14.532

Hong Kong - -

Isle of Man - -

Kina - -

Singapore - -

Storbritannien inkl. Isle of Man 40.741 17.781

Tyskland 95.841 39.839

Kilde: Eurostat og Nationalbanken, *OECD

---

- 53 -

Oversigt over lande med flest kontraherede nybygninger 2006

Antal skibe

1.000 TDW

Danmark 202 12.842

Grækenland 316 23.138

Hong Kong 153 10.069

Iran 55 6.309

Japan 499 40.436

Kina 161 9.990

Tyskland 485 14.412

Kilde: Danmarks Rederiforening

---

- 54 -

Ordbog

Begreb Forkortelsen skrevet fuldt ud Forklaring

ABS American Bureau of Shipping Et klassifikationsselskab

Arbejdsulykke

A-skibe

Bareboatcharter

BRT

BT

B-skibe

Bulk carrier

Bruttoregistertonnage

Bruttotonnage

Hændelse, hvor et besætningsmedlem på et

skib er omkommet eller kommet til skade,

enten i forbindelse med en søulykke, med

arbejdet om bord eller i fritiden om bord.

Arbejdsulykker registreres under det år,

hvor ulykken er sket.

Se ‘Kategorier af skibe’

Et rederi udlejer eller lejer et skib uden

mandskab, typisk for en længere periode.

Et skibs tonnage fastsat i henhold til de tidligere

internationale skibsmålingsregler

(1947 konventionen). Målingens hovedresultat

kan udtrykkes som tonnagen af alle

lukkede rum i skibet med undtagelse af

dobbeltbundstanke og på visse betingelser

rum i skibets øverste mellemdæk og over

dets øverste dæk. Et registerton er lig med

100 cubicfeet ≅ 2,83 m 3

Et skibs totale tonnage fastsat i henhold til

den gældende internationale konvention om

måling af skibe af 1969. Bruttotonnagen er

et udtryk for rumindholdet af alle lukkede

rum i skibet. Bruttotonnage kan ikke sammenlignes

med bruttoregistertonnage.

Se ‘Kategorier af skibe’

Skib, som er specielt indrettet til transport af

massegods (tørlast).

---

- 55 -

Bunkers

Betegnelse for et skibs brændstof, typisk

olie

BV Bureau Veritas Et klassifikationsselskab

Cross Trades

C-skibe

Transport af gods mellem udenlandske havne

Se ‘Kategorier af skibe’

DAS

DIS

DMI

Dansk Skibsregister

Dansk Internationalt Skibsregister

Dansk Maritimt Institut

Det tidligere Skibsteknisk Laboratorium i

Lyngby. Fusionerede 1. januar 2002 ind i

FORCE Technology

DNV Det Norske Veritas Et klassifikationsselskab

DOC

Dry Bulk

D-skibe

E-skibe

Fartøj

F-skibe

FTJ

General Cargo

Document of Compliance

Fartøjsfortegnelsen

Et certifikat, som udstedes til rederier, der

opfylder kravene i henhold til ISM-koden.

Fragt bestående af tørlast (massegods),

f.eks. korn og kul

Se ‘Kategorier af skibe’

Se ‘Kategorier af skibe’

Der er ikke defineret en forskel mellem skib

og fartøj, men i skibstilsynsterminologi er et

fartøj et skib, der har en bruttotonnage på

mindre end 20.

Se ‘Kategorier af skibe’

Alle danske erhvervsfartøjer på op til 20 BT,

som ikke er registreret i DAS, registreres i

dette register hos Søfartsstyrelsen.

Stykgods.

GL Germanischer Lloyd Et klassifikationsselskab

GMDSS

Global Maritime Distress and

Safety System

Det internationale radiosystem til brug ved

nød- og sikkerhedsmeldinger

HSC High Speed Craft Højhastighedsfartøj

---

- 56 -

Se ‘Kategorier af skibe’

FN’s arbejdsorganisation

FN’s søfartsorganisation

Den internationale kode for sikker skibsdrift

Se ‘Kategorier af skibe’

A. Klassede passagerskibe

B. Uklassede passagerskibe

C. Klassede dampskibe

D. Klassede motorskibe

E. Klassede sejlskibe med hjælpemaskine

F. Klassede sejlskibe

G. Uklassede dampskibe

H. Uklassede motorskibe

J. Uklassede sejlskibe med hjælpemaskine

K. Uklassede sejlskibe

L. Boreplatforme og -skibe

M. Lægtere og andet materiel uden fremdrivningsmiddel

S. Lejrskoleskibe mv.

V. Bevaringsværdige skibe

X. Skibe med BT over 20 (og BRT under 20

tons)

Et selskab, der udvikler standarder for skibes

konstruktion og udstyr, udfører tilsyn

med, at disse standarder bliver overholdt,

samt udsteder et certifikat, som rederen kan

anvende som dokumentation for, at hans

skib er optaget i registeret hos et klassifikationsselskab.

Se ‘Kategorier af skibe’

H-skibe

ILO

IMO

ISM

J-skibe

Kategorier af skibe

Klassifikationsselskab

K-skibe

International Labour Organisation

International Maritime Organization

International Safety Management

Code

Et skibs kontrolnummer består

af et bogstav og et løbenummer

for skibet. Bogstavet i kontrolnummeret

svarer til kategorien

af skibe.

---

- 57 -

LNG

Liquefied Natural Gas

Skibstype, der hører under kategorien ’gastankers’.

Tankene er konstrueret til at bære

last med temperaturer ned til -48 °C. Lasten

kan også opvarmes ved at udvinde varme fra

havvand. Tankene lastes ofte med vandfri

syre, ammoniak, butan eller propan.

LR Lloyds Register of Shipping Et klassifikationsselskab

L-skibe

MAIG

MAS

Meddelelser fra

Søfartsstyrelsen

Medicinkiste

MEPC

Maritime Administration Implementation

Group

Maritime Assistance Service

Marine Environment Protection

Committee

Se ‘Kategorier af skibe’

Flagstatssamarbejde om fremme af kvalitetsskibsfart.

Samarbejdet består af Danmark,

Norge, Sverige, UK, Holland, Finland

og Tyskland

Tjeneste hos SOK, der modtager meldinger

fra skibe om hændelser til søs samt konsekvenserne

heraf, og på den baggrund monitorerer

særligt udvalgte skibes situation.

MAS fungerer endvidere som kontaktpunkt

ved informationsudveksling mellem skibe

og kyststatens myndigheder i forbindelse

med maritime bjærgningsoperationer.

Tidsskrift, der kundgør styrelsens tekniske

forskrifter (se denne)

Standardsamling af medicin og medicinsk

udstyr, der er ombord på alle skibe. Anvendes

af sygdomsbehandleren ombord i forbindelse

med akut sygdom.

Komite under IMO vedr. beskyttelse af det

ydre miljø mod forurening.

MODU Mobil Offshore Drilling Unit Mobile boreplatforme

MOU

Memoranda of Understanding

Sammenslutning af lande i forbindelse med

havnestatskontrol

MSC Maritime Safety Committee IMO’s komite vedr. søsikkerhed

M-skibe

Se ‘Kategorier af skibe’

---

- 58 -

NKK Nippon Kaiji Kyokai Et klassifikationsselskab

NRT

NT

OECD

PSC

PSSA

Skibsassistent

Skibsmekaniker

Skibstilsynsrådet

SMS

SOK

SOLAS

S-skibe

STCW

Sømil

Søulykker

TDW

Organisation for Economic Cooperation

and Development

Port State Control

Particular Sensitive Sea Areas

Safety Management System

Søværnets Operative Kommando

Safety of Life at Sea

Standards of Training, Certification

and Watchkeeping for seafarers.

Nettoregistertonnage

Nettotonnage

International organisation for økonomi,

samarbejde og udvikling.

Havnestatskontrol: kontrol af fremmede

landes skibe, der anløber flaglandets havn.

Udvalgte havområder, der skal beskyttes

særligt mod belastning som følge af forurening,

trafik mv.

Skibsassistenten kan arbejde både på dækket

og i maskinen, hvorimod tidligere tiders matroser

kun arbejdede på dækket.

En faguddannet motormand.

Rådgivende organ, hvor Søfartsstyrelsen har

mulighed for at diskutere forskellige emner

og tiltag med erhvervet.

Sikkerhedsstyringssystem i forbindelse med

ISM-koden.

International konvention for sikkerhed for

menneskeliv på søen.

Se ‘Kategorier af skibe’

International konvention vedr. uddannelse

og vagthold

Distanceenhed, der bruges til søs - svarer til

1.852 km.

Hændelse, hvor der er sket skade på skibet.

Dødvægttonnage. Angiver skibets lasteevne,

dvs. maksimal ladning og brændstof i fuldt

---

- 59 -

udrustet tilstand ved nedlasting til sommerfribordsmærke.

Teknisk forskrift

TEU

Timecharter

Trampfart

Tripcharter

USCG

V-skibe

VTS

WMU

WTO

X-skibe

Twenty feet Equivalent Unit

United States Coast Guard

Vessel Traffic Service

World Maritime University

World Trade Organization

Samme status som en bekendtgørelse, men

kundgøres i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen

Mål for antal containere omregnet til enheder

med en længde på 20 fod.

Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet

med mandskab for en aftalt periode

Transport af gods ved enkeltrejser på skibe i

fri fart, som hyres til transporter fra afskibningshavn

til modtagehavn.

Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet

med mandskab til enkeltrejser.

Se ‘Kategorier af skibe’

Vessel Traffic Service Storebælt er et radarsystem,

der døgnet rundt overvåger skibstrafikken

i Storebælt fra 12 sømil nord til 12

sømil syd for brolinien.

Det internationale søfartsuniversitet i Malmø.

Se ‘Kategorier af skibe’.

---

- 60 -

© Søfartsstyrelsen 2006, Vermundsgade 38C, 2100 København Ø

Telefon 39 17 44 00 - Fax 39 17 44 01

www.sofartsstyrelsen.dk sfs@dma.dk

Indholdet i denne publikation må gengives,

men kun med tydelig angivelse af kilde

ISBN trykt udgave: 87-7454-074-2

ISBN elektronisk udgave: 87-7454-075-0

ISSN trykt udgave: 1901-2438

ISSN elektronisk udgave: 1901-2446