Fakta om sÃ¸fart 2006 - SÃ¸fartsstyrelsen

Fakta om søfart 2006

- 1 - 

Søfartsstyrelsen er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Styrelsen er en sektorstyrelse 

for søfartserhvervene. Styrelsens ressort tager udgangspunkt i skibet og dets besætning. Grænsefladen 

til andre myndigheder er som hovedregel ved skibssiden. Styrelsen har således myndighedsansvaret 

for: 

• Danske skibes bygning, udstyr og drift (dette omfatter sikkerhed, terrorforebyggelse, forholdsregler 

for sejladsen, bemanding, arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse) samt havnestatskontrol af 

udenlandske skibe i dansk havn, 

• Skibsregistrering, 

• De søfarendes uddannelse, beskæftigelse, sundhed og søfartssociale forhold, 

• Skibsfartspolitik, erhvervspolitik samt søret 

Myndighedsansvaret gælder også fiskerierhvervet. Styrelsen har dog ikke ansvaret for fiskeripolitikken 

(erhvervspolitikken for fiskeriet), der henhører under Fødevareministeriet. Søfarts- og fiskerierhvervene 

omtales i nærværende dokument under ét som enten søfartserhvervene, eller kun erhvervene. 

Endvidere har Søfartsstyrelsen enkelte opgaver vedr. regulering af sejladsforholdene i de danske farvande, 

mens farvandsafmærkning, farvandsovervågning, støtte til udvikling af civil skibsfart, suverænitetshåndhævelse, 

politimyndighed, alt vedrørende lodsning, forureningsbekæmpelse, miljøovervågning, 

isbrydning m.m. hører under Forsvarsministeriet. 

Flere oplysninger om Søfartsstyrelsen kan fås på styrelsens hjemmeside www.sofart.dk. 

Såfremt du har kommentarer eller ønsker flere eksemplarer af hæftet kan du kontakte Søfartsstyrelsen, 

Planlægningssekretariatet på e-mail: pls@dma.dk eller download et eksemplar på 

www.sofart.dk. 

Dette hæfte er udarbejdet af Søfartsstyrelsen september 2006 og lettere revideret i december 2006. 

Forside: ”Vi er en del af det maritime Danmark” malet af Emil Lykkegaard Hansen, Søren Assenholt, Martha 

Kramær, Jonas Ditlev Pihl og Sarah Præstrud.

- 2 - 

Indholdsfortegnelse 

Det Blå Danmark _______________________________________________________________ 4 

Rederierne__________________________________________________________________________ 4 

Handelsflåden _______________________________________________________________________ 6 

Danske rederiers nybygningsprogram __________________________________________________ 10 

Det Blå Danmark ___________________________________________________________________ 12 

International søfart ____________________________________________________________ 15 

Verdenstonnagen ___________________________________________________________________ 15 

Qualship 21 ________________________________________________________________________ 17 

Rederier___________________________________________________________________________ 18 

Nybygninger _______________________________________________________________________ 18 

Transportstatistik______________________________________________________________ 21 

Fragtmængden _____________________________________________________________________ 21 

Skibspassager ______________________________________________________________________ 22 

Oplysninger om havne _______________________________________________________________ 23 

Søtransport økonomi ________________________________________________________________ 25 

Søfartsstyrelsen i tal____________________________________________________________ 27 

Skibsregistrering____________________________________________________________________ 27 

Uddannelse ________________________________________________________________________ 30 

Mønstringsstatistik__________________________________________________________________ 32 

Syn _______________________________________________________________________________ 35 

Tilbageholdelsesstatistik _____________________________________________________________ 36 

Ulykker ___________________________________________________________________________ 37 

Medarbejdere ______________________________________________________________________ 39 

Økonomi __________________________________________________________________________ 40 

Fakta om Danmark og EU ______________________________________________________ 41

- 3 - 

Fakta om Danmark _________________________________________________________________ 41 

Fakta om EU _______________________________________________________________________ 43 

Indikatorer for Danmark som Europas førende søfartsnation _________________________ 48 

Ordbog ______________________________________________________________________ 54

- 4 - 

Det Blå Danmark 

Rederierne 

Største danske rederigrupper uanset flag, september 2006 

Nr. Rederi Antal skibe Bruttotonnage Dødvægt 

1 AP Møller 331 13.341.503 15.762.141 

2 TORM LINES 37 1.387.219 2.374.864 

3 DFDS 32 668.782 233.489 

4 Norden 13 554.612 1.026.790 

5 Lauritzen J 37 263.300 358.659 

6 DIFKO 8 233.548 429.099 

7 Dannebro Rederi 6 133.424 112.194 

8 Svitzer Wijsmuller A/S 206 90.432 73.077 

9 Den danske stat 55 88.519 60.942 

10 Fabricius BR Marine 9 61.534 73.263 

Andre 346 903.775 1.069.937 

Total 1.080 17.726.648 21.574.455 

Kilde: www.sea-web.com 

Note: Skibe med BT mindre end 100 er ikke medtaget 

Største danske rederigrupper under dansk flag, september 2006 


1 AP Møller 137 6.247.211 7.461.129 

2 TORM LINES 17 587.212 956.510 

3 Norden 11 494.152 923.554 

4 DFDS A/S 13 367.804 99.640 

5 Lauritzen J 4 73.222 96.817 

6 Den danske stat 40 71.219 55.031 

7 Uni-Tankers 7 51.225 77.493 

8 Bornholmstrafikken 4 46.345 11.182

- 5 - 


9 Molslinien 5 42.159 9.060 

10 Svendborg Besigtigelseskontor 8 31.896 58.219 

Andre 243 287.057 336.223 

Total 489 8.299.502 10.084.858 


Note: Skibe med BT mindre end 100 er ikke medtaget 

Betalingsbalance – indtjening for søfragt 

Mio. kr. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Samlet indsejling 50.295 85.311 100.000 90.000 100.000 120.000 140.000 

Bruttoindtjening 6.744 11.073 9.742 8.940 11.377 16.598 - 

Procent af Danmarks eksportindtjening 

Nettoindtægten på betalingsbalancens 

løbende poster 

9 12 13 12 14 16 16 

20.167 19.855 40.463 30.326 46.071 35.818 44.306 

Note: Tal for 2005 kan blive reguleret pga. nye opgørelsesmetoder 

Kilde: Danmarks Rederiforening og Danmarks Statistik 

Andelen af Danmarks rederiers valutaindsejling fordelt på regioner 

Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Danmark 2,3 2,1 - 2 2 2 

Europa 23,9 22,8 - 19 19 19 

Rusland 2,1 2,0 - 3 3 3 

Afrika 3,8 3,0 - 7 7 7 

Mellemøsten og Indien 8,4 6,2 - 9 9 9 

Japan, Østasien i øvrigt 

38,6 43,7 

- 16 16 16 

Kina inkl. Hong Kong 

- 13 13 13 

Australien, New Zealand 2,4 2,4 - 3 3 3 

USA, Canada 14,7 14,7 - 19 19 19 

Sydamerika 4,0 4,0 - 9 9 9 

Kilde: Danmarks Rederiforening

- 6 - 

Indtjeningsforholdene fordelt på tonnage i mio. kr., 2004 

Størrelse i BT 250-2.999 3.000-9.999 10.000-49.999 50.000- I alt 

Bruttoindtjening. 94 170 366 15.968 16.598 

% af total 0,6 1,0 2,2 96,2 100 

Bruttoindtjening pr. 1.000 BT opereret 

1,0 1,2 1,5 1,0 1,0 

Kilde: Danmarks Statistik 

Handelsflåden 

Flådens alder, gennemsnit 

Primo år Den danske handelsflåde Verdenshandelsflåden 

1998 8,6 14,3 

1999 8,2 13,3 

2000 7,8 13,2 

2001 7,0 13,0 

2002 6,6 12,9 

2003 6,9 12,7 

2004 6,7 12,3 

2005 6,9 12,0 

2006 6,8 11,8 

Note: Gennemsnitsalderen er beregnet som et vægtet gennemsnit med tonnagen som vægt 

Kilde: Danmarks Rederiforening 

Den danske handelsflådes udvikling (100 BT og derover) 

Primo året 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Antal skibe 584 585 583 589 579 590 538 518 505 506 515 

TDW (1.000) 7.391 7.650 7.034 6.988 6.872 8.225 8.295 9.078 9.233 9.077 9.734 

BT (1.000) 5.325 5.642 5.449 5.563 5.571 6.479 6.664 7.181 7.395 7.490 7.984 


- 7 - 

Beskæftigelsen på danske skibe (antal personer) 

Pr. 30. september Danske Øvrige I alt 

1996 8.507 2.917 11.424 

1997 9.888 3.031 12.919 

1998 9.258 3.266 12.524 

1999 8.690 3.418 12.108 

2000 9.226 3.707 12.933 

2001 8.611 3.777 12.388 

2002 8.981 3.478 12.459 

2003 8.435 3.684 12.119 

2004 8.234 3.987 12.221 

2005 8.473 4.344 12.817 

Note: I forhold til tidligere år er tallene opgjort efter nye principper. 

Beskæftigelsen er omregnet til årsværk på basis af Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik. 


Den danske handelsflådes sammensætning 

Liniefart Trampfart Tankfart 

Primo 1.000 BT Procent 1.000 BT Procent 1.000 BT Procent 

1996 2.391 44,9 1.020 19,2 1.914 35,9 

1997 2.716 48,1 1.044 18,5 1.882 33,4 

1998 2.953 54,2 1.019 18,7 1.477 27,1 

1999 3.221 57,9 1.032 18,6 1.310 23,6 

2000 3.414 61,3 1.003 18,0 1.153 20,7 

2001 3.832 59,1 945 14,6 1.702 26,3 

2002 4.170 62,6 730 11,0 1.764 26,5 

2003 4.468 62,2 623 8,7 2.090 29,1 

2004 4.829 65,3 525 7,1 2.041 27,6 

2005 5.441 68,1 678 8,5 1.865 23,4 

Maj 2006 5.649 68,3 648 7,8 1.979 23,9

- 8 - 


Dansk ejede skibe fordelt efter den flagstat, de er registreret hos, ultimo 2005 

Land Antal BT > 100 Dødvægt 

Danmark 511 7.607.271 9.209.615 

DIS 365 7.420.070 9.129.706 

DAS 110 137.962 59.324 

Grønland 33 42.800 16.512 

Færøerne (FAS) 3 6.439 4.073 

Singapore 53 2.053.741 2.893.627 

England 78 1.185.025 1.499.208 

USA 25 1.158.877 1.266.211 

Norge og Norge (NIS) 30 629.652 1.079.971 

Marshall Islands 12 415.994 459.532 

Isle of Man 56 259.610 337.384 

Liberia 5 230.776 411.290 

Panama 26 200.846 271.570 

Lithauen 12 148.133 77.196 

Andre 263 1.040.454 1.027.360 

Total 1.071 14.930.379 18.532.964 

Kilde: Lloyd’s Register Fairplay 

Andel af dansk ejede skibe i udenlandsk register (1.000 BT og derover) 

Primo år 2002 2003 2004 2005 

1,000 

TDW* 

Andel** 

1,000 

TDW* 

Andel ** 

1,000 

TDW* 

Andel ** 

1,000 

TDW* 

Andel ** 

Tankskibe 4.882 61,8 % 4.452 56,9 % 3.650 53,6 % 3.636 55,7 % 

Bulk carrier 1.158 78,6 % 829 85,6 % 1.559 100,0 % 1.564 100,0 % 

Stykgods 1.157 70,8 % 892 67,5 % 910 73,2 % 782 72,1 % 

Container 1.691 29,2 % 1.923 30,8 % 1.815 27,2 % 1.975 27,8 % 

Passager 38 46,5 % 35 38,5 % 42 46,4 % 50 52,9 % 

I alt 8.916 52,8 % 8.131 49,4 % 7.976 48,7 % 8.007 49,0 % 

*Danskejet TDW i udenlandsk register. ** Danskejet TDW i udenlandsk register i forhold til total danskejede bestand.

- 9 - 

Kilde: ISL, Shipping Statistics Yearbook 

Fordelingen af danskregistrede klassede lastskibe pr. 28. juli 2006 

DOC ABS BV DNV GL LR Total 

Bevaringsværdigt 1 1 2 

Bugserskibe 7 1 6 18 32 

Bulk carrier 3 3 

Containerskibe 40 3 2 1 38 84 

Forsyningsskib 2 20 22 

Gastankskib 1 3 4 

Inspektionsskib 1 1 2 

Kabelskib 1 1 4 6 

Kemikalietankskib 9 1 2 12 24 

Køleskib 1 1 2 

Lastskib 1 91 22 24 41 179 

Olietankskib 7 1 5 13 

Prod./Olie/Kemi-tankskib 4 4 11 7 26 

Produkttankskib 10 10 

Redningsskib 2 2 4 

Ro-Ro lastskib 3 3 6 

Sandsuger 4 1 1 6 

Skoleskib 1 1 

Tankskib 4 1 12 17 

Vagtskib 3 2 5 

Total 46 128 61 36 177 448 

Note: Fordelingen er foretaget ud fra ansvarligt klasseselskab på skibenes DOC. 

Kilde: Søfartsstyrelsen

- 10 - 

Danske rederiers nybygningsprogram 

Danske rederiers årlige kontraheringer 

Udenlandske 

Danske værfter 

I alt 

værfter 

År Antal BT Antal BT Antal BT 

Samlet 

byggepris 

(mio. kr.) 

1997 10 249.304 33 675.171 43 924.475 8.595 

1998 8 272.660 26 408.802 34 681.462 8.003 

1999 4 366.240 28 1.452.584 32 1.818.824 10.569 

2000 7 549.860 43 1.348.202 50 1.898.062 14.325 

2001 0 0 29 634.000 29 634.000 6.780 

2002 6 423.000 15 471.740 21 894.740 8.004 

2003 - - - - 78 2.698.688 17.896 

2004 - - - - 109 5.015.312 35.084 

2005 - - - - 61 2.178.232 17.126 


Danske rederiers nybygningsprogram, 1. januar 2006 

Forventet levering Antal 

BT 

(1.000) 

TDW 

(1.000) 

Samlet byggepris 

Mio. kr. 

2006 80 1.886 2.483 16.283 

2007 69 3.041 4.046 20.288 

2008 39 2.718 3.658 19.363 

2009 11 984 1.175 8.205 

2010 2 198 230 1.500 

2011 2 198 230 1.500 

I alt 203 9.025 11.822 67.139 

Note: Tallene angiver danske rederiers bekræftede nybygningsordrer 


- 11 - 

Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag (mio. kr.) 

År Nybygninger Second hand I alt Salg Nettoinvestering 

1995 4.000 195 4.195 2.475 1.720 

1996 5.010 1.320 6.330 2.960 3.370 

1997 4.634 436 5.070 2.371 2.699 

1998 8.525 742 9.267 2.628 6.639 

1999 6.105 67 6.172 2.340 3.832 

2000 10.313 421 10.734 1.644 9.090 

2001 5.960 782 6.742 998 5.744 

2002 5.394 30 5.424 678 4.746 

2003 6.174 652 6.826 1.977 4.849 

2004 5.219 48 5.267 1.955 3.312 

2005 5.056 2.251 7.307 3.463 3.844 


Global skibsbygning i antal og dødvægttonnage (TDW) fordelt på byggeland, 2004 

Antal skibe 

% af den globale skibsbygning 

TDW 

% af den global skibsbygning 

Andre; 8% 

Sydkorea; 27% 

Kina; 15% 

Andre; 4% 

Kina; 18% 

Sydkorea; 39% 

Europa; 7% 

Europa; 21% 

Japan; 26% 

Japan; 35% 

Kilde: Danmarks Skibskredit

- 12 - 

Kontraherede nybygninger fordelt på rederiernes hjemsted 

1. januar 2006 

Antal 

skibe 

1.000 

TDW 

% af nuværende 

ejet flåde 1) 

Japan 518 39.091 44 % 

Grækenland 305 20.467 21 % 

Tyskland 528 15.617 29 % 

Danmark 225 14.082 92 % 

Kina 194 13.339 32 % 

Hong Kong 182 11.029 42 % 

Panama 110 7.630 - 

Iran 61 7.281 128 % 

Singapore 111 5.717 40 % 

Tyrkiet 176 5.658 82 % 


1) Kilde: Lloyd’s Register Fairplay (by nationality of owner) 

Det Blå Danmark 

Nøgletal for Det Blå Danmark 2002 

Industri 

Produktionsværdi 

(mio. kr.) 

Bruttoværditilvækst 

(mio. kr.) 

Bruttofaktorindkomst 

(mio. kr.) 

Antal beskæftigede* 

Direkte eksport 

(mio. kr.) 

Eksportandel – direkte og 

indirekte i % 

Søfart 89.722 14.952 15.038 14.815 n.a. 96,3 

Maritime tjenester 33.776 18.174 18.224 32.460 n.a. n.a. 

Bygning af skibe og 

både 

7.587 1.875 1.880 6.524 883 54,8 

Udstyrsproduktion 19.386 8.980 9.001 20.626 15.535 83,6 

Off shore udvinding 33.845 29.507 29.544 1.287 10.480 79,6

- 13 - 

Det Blå Danmark i alt 184.316 73.488 73.687 75.712 n.a. n.a. 

Danmark i alt 2.325.440 1.175.635 1.176.293 2.782.306 645.380 36,9 

Det Blå Danmarks andel 

i % af dansk økonomi i 

alt 

7,9 6,3 6,3 2,7 n.a. n.a. 

* Hoveddelen af de beskæftigede er privat beskæftiget. 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og specialkørsel. 

Direkte og indirekte produktion, millioner kr. 

Branche 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 

Søfart 

Maritime 

Direkte 46.113 55.479 55.440 57.234 93.403 98.221 89.722 

+ indirekte 50.314 57.869 59.162 61.499 98.804 102.778 93.922 

Direkte 23.375 24.704 27.005 29.652 31.673 32.331 33.776 

tjenester + indirekte 34.206 36.677 39.224 42.780 43.672 43.527 46.790 

Bygning af 

Direkte 10.033 8.368 8.720 6.711 7.332 7.812 7.587 

skibe og både + indirekte 15.476 13.137 13.596 10.785 11.075 11.984 11.854 

Direkte 15.526 18.335 17.805 16.726 17.808 18.771 19.386 

Udstyrsindustri 

+ indirekte 21.868 25.348 24.808 23.532 24.749 26.594 27.397 

Direkte 12.261 14.369 11.656 18.370 36.250 33.533 33.845 

Off shore udvinding 

+ indirekte 14.108 16.272 13.385 20.031 37.996 35.908 36.181 

I alt 

Direkte 107.308 121.255 120.624 128.688 186.466 190.669 184.316 

+ indirekte 135.972 149.303 150.176 158.626 216.296 220.790 216.144 

Direkte 6,2 6,6 6,4 6,7 8,6 8,4 7,9 

% af den danske 

økonomi + indirekte 7,8 8,1 7,9 8 10 9,7 9,3 

Kilde: Specialkørsel for Søfartsstyrelsen hos Danmarks Statistik, 2005

- 14 - 

Direkte og indirekte beskæftigelse 

Branche 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 

Skibsfart 

Maritime 

Direkte 18.578 18.010 18.487 16.650 15.617 15.251 14.815 

+ indirekte 23.553 20.485 23.015 21.822 21.695 19.949 18.896 

Direkte 28.485 29.211 30.053 30.449 31.031 32.462 32.460 

tjenester + indirekte 41.648 43.257 43.793 44.504 42.780 43.016 44.765 

Bygning af Direkte 11.360 10.763 9.435 7.890 6.810 6.653 6.524 

skibe og både + indirekte 18.469 16.744 15.388 12.719 10.844 11.016 10.932 

Udstyrs- 

Direkte 22.604 21.582 22.196 20.743 20.827 21.427 20.626 

industri + indirekte 31.008 30.611 30.886 28.705 28.501 29.824 28.800 

Off shore ud- 

Direkte 1.111 1.100 1.112 1.200 1.231 1.287 1.287 

vinding + indirekte 3.406 3.368 3.133 3.121 3.102 3.661 3.521 

I alt 

Direkte 82.138 80.666 81.283 76.932 75.517 77.080 75.712 

+ indirekte 118.08 114.46 116.21 110.87 106.92 107.46 106.91 

% af den danske 

Direkte 3,2 3,1 3 2,8 2,8 2,8 2,8 

økonomi + indirekte 4,6 4,4 4,3 4,1 3,9 3,9 

3,9 

Kilde: Specialkørsel for Søfartsstyrelsen hos Danmarks Statistik, 2005

- 15 - 

International søfart 

Verdenstonnagen 

Verdenstonnagen fordelt efter ejerens nationalitet 

Primo året 

2002 2003 2004 2005 2006 

Nr. BT i % Nr. BT i % Nr BT i % Nr BT i % Nr. BT i % 

Japan 2 13,21 2 13,26 2 13,49 1 13,86 1 13,97 

Grækenland 1 16,03 1 16,26 1 16,99 2 11,97 2 13,64 

Tyskland 4 5,30 4 5,56 3 6,41 3 7,10 3 7,23 

Kina 6 4,94 6 5,10 6 5,28 4 6,00 4 6,08 

USA 5 5,27 5 5,13 5 5,54 7 3,67 5 5,12 

Hong Kong 7 3,80 7 3,91 7 3,09 5 4,06 6 4,02 

UK 10 2,66 10 2,59 10 2,56 6 3,90 7 3,84 

Norge 3 7,50 3 6,96 4 6,21 8 3,57 8 3,44 

Sydkorea 8 3,14 8 3,10 8 2,94 9 3,11 9 3,05 

Taiwan 9 2,74 9 2,74 9 2,70 10 2,55 10 2,70 

Singapore - - - - - - 11 2,51 11 2,52 

Danmark 11 2,34 11 2,25 12 2,18 12 2,21 12 2,28 

Holland 22 0,80 23 0,80 24 0,70 17 1,01 18 1,10 

Sverige 16 1,23 17 1,09 20 0,95 24 0,84 - - 


Største landes andel af verdenstonnagen, fordelt efter flagland 

Primo 2002 2003 2004 2005 2006 

Nr. 

BT i 

% 

Nr. 

BT. i 

% 

Nr. 

BT. i 

% 

Nr. 

BT i 

% 

Nr. BT i % 

Panama 1 22,01 1 22,02 1 21,5 1 21,46 1 21,8 

Liberia 2 9,29 2 8,85 2 9,1 2 8,95 2 9,1 

Bahamas 3 5,97 3 6,23 3 5,6 3 5,57 3 5,7 

Grækenland 4 5,25 4 5,18 4 5,36 4 5,42 4 4,8 

Hong Kong 1) 10 2,76 8 3,39 6 4,12 5 4,21 5 4,7

- 16 - 

Singapore 1) 7 3,61 6 3,84 5 4,15 6 4,09 6 4,6 

Malta 5 4,94 5 4,73 8 3,53 7 3,75 8 3,6 

Norge 7 3,92 7 3,77 11 3,09 11 2,66 11 2,5 

Tyskland 20 1) 1,12 1) - - 21 1,10 18 1,21 14 1,7 

UK 25 0,94 15 1,29 13 1,82 14 1,72 15 1,7 

Danmark 16 1,21 16 1,27 16 1,26 17 1,22 19 1,2 


1) Kilde: Lloyd’s Register Fairplay “World Fleet Statistics” 

Dansk registreret andel af verdenstonnagen af diverse skibstyper 

Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Containerskibe 4,99 5,26 5,35 5,33 5,35 4,94 

Kemikalietankere 2,69 2,32 1,89 1,86 1,78 2,01 

Passagerskibe 2,12 1,87 1,86 1,84 1,54 1,51 

Reeferskibe 1,49 1,46 1,48 1,52 1,30 1,33 

Gastankere 1,34 1,22 1,16 1,06 1,15 0,87 

General cargo skibe 0,74 0,72 0,46 0,39 0,31 0,28 

Ro-Ro skibe 0,59 0,80 0,60 0,46 0,60 0,61 

Olie- og produkttankere 0,32 0,75 0,79 0,99 0,84 0,67 

Bulk carriers 0,30 0,23 0,13 0,08 0,03 0,06 

I alt andel af verdenstonnagen 

1,08 1,23 1,21 1,27 1,26 1,19 

Dansk ejerandel af verdenstonnagen n.a. 2,5 2,3 n.a. 2,2 2,0 


- 17 - 

Qualship 21 

Quality shipping for the 21st century 

Antal kvalificerede skibe, maj 2006 

Flag 

Maj 

2006 

Hong Kong 155 

Marshall Island 120 

Grækenland 90 

Singapore 66 

Bermuda 29 

Kina 28 

Norway 22 

Isle of Man 19 

Tyskland 16 

United Kingdom 11 

Vanuatu 10 

Barbados 8 

Danmark 3 

Luxemburg 3 

Holland 3 

Liberia 1 

Total 584 

Note: For yderligere oplysninger om Quality ships se følgende link: 

http://www.uscg.mil/hq/g-m/pscweb/QUALSHIP_21_Brochure.pdf 

Flaglande, som er kvalificeret i 2006, er Hong Kong, Marshall Island, Kina, Isle of Man, Bermuda, Belize, Canada, 

Vanuatu, Barbados og Liberia 

Kilde: USCG

- 18 - 

Rederier 

Verdens 10 største containerrederier opdelt efter TEU, september 2006 

Opereret 

Orderbook 

Rederi Hjemland Antal 

skibe 

1.000 TEU 

Antal 

skibe 

1.000 TEU 

Maersk Line Danmark 506 1.599 93 536 

Mediterranean Shipping Co. Schweiz 276 909 50 381 

CMA/Delmas Frankrig 173 515 69 383 

Coscon Kina 132 383 26 164 

China Shipping Group Kina 109 367 25 141 

Evergreen Marine Kina 115 357 5 35 

Hanjin Sydkorea 81 338 21 129 

APL USA 93 318 15 65 

NYK Japan 100 298 33 190 

Orient Overseas Container Line Hong Kong 71 285 17 88 

Andre 2.130 3672 901 2.563 

Total 3.786 9.041 1.255 4.675 


Nybygninger 

Færdigbyggede handelsskibe (udvalgte byggelande), verdensproduktion i millioner BT 

1999 2000 2002 2003 2004 

Sydkorea 9,2 12,2 12,9 13,7 14,8 

Japan 11,2 12,0 11,9 12,7 14,5 

Kina - 1,5 2,2 3,7 4,7 

Tyskland 0,8 1,0 1,2 0,9 1,0 

Kroatien - - - 0,4 0,8 

Polen 0,6 0,6 0,6 0,4 0,6 

Italien 0,8 0,6 0,6 0,6 0,6 

Danmark 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3

- 19 - 

1999 2000 2002 2003 2004 

Spanien 0,5 0,5 - - 0,3 

Finland - - - 0,2 0,2 

Holland 0,3 0,3 - - 0,2 

Taiwan - 0,7 0,6 0,7 - 

I alt verdensproduktion 27,6 31,8 32,7 36,1 40,1 

Kilde: Lloyds Register Fairplay 

Danske rederiers nybygningsprogram 2006-2009, september 2006 

2006 2007 2008 2009 

Antal 

BT i 1.000 

TDW i 1.000 

Antal 

BT i 1.000 

TDW i 1.000 

Antal 

BT i 1.000 

TDW i 1.000 

Antal 

BT i 1.000 

TDW i 1.000 

Antigua & 

Barbuda 

1 2 3 

Bermuda 1 95 79 1 95 79 

Brasilien 2 5 9 

Cypern 1 9 12 

Danmark 

(DAS) 

Danmark 

(DIS) 

4 73 128 10 164 241 17 121 96 12 327 324 

12 473 698 41 2.906 3.643 25 2.173 2.724 16 1.163 1.648 

Isle of Man 2 16 17 4 32 34 2 16 17 

Libyen 1 95 102 1 4 6 1 4 6 

Panama 7 3 1 3 1 

Rusland 2 1 

Singapore 1 57 22 3 34 54 4 121 170 3 88 117 

UK 1 49 52 4 195 210 8 208 268 3 78 101 

St. Vincent 

& The Gre- 

2 1

- 20 - 

2006 2007 2008 2009 

Antal 

BT i 1.000 

TDW i 1.000 

Antal 

BT i 1.000 

TDW i 1.000 

Antal 

BT i 1.000 

TDW i 1.000 

Antal 

BT i 1.000 

TDW i 1.000 

nadines 

I alt 33 781 1.041 69 3.339 4.189 58 2.738 3.360 35 1.751 2.269 

Kilde: www.sea-web.com

- 21 - 

Transportstatistik 

Fragtmængden 

Fragtmængden (til, fra og i) Danmark 

Mio. ton/km 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

1. kvartal 


National godstransport med lastbil 200,0 206,9 190,0 194,1 189,9 174,5 189,9 46,8 

International godstransport med 

lastbil 

16,3 16,9 15,2 15,2 15,7 17,0 16,7 3,8 

Godsmængde med tog 7,5 7,9 7,2 7,3 n.a. 6,4 n.a. n.a. 

Godsmængde med fragtskib 63,8 64,9 63,5 63,4 70,9 67,7 n.a. n.a. 

Godsmængde med færge 21,6 20,5 18,2 18,8 18,8 19,9 n.a. n.a. 

Godstransport med fly 0,12 0,13 0,12 0,11 0,12 0,11 n.a. n.a. 


Godstransport med fragtskib og færge 

1.000 tons 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

National godstransport med 

fragtskib 

8.923 9.072 9.767 9.486 11.703 10.447 

Til Danmark (fragtskib) 31.852 30.984 30.543 29.296 33.792 32.074 

Fra Danmark (fragtskib) 22.949 24.876 23.217 24.648 25.441 25.149 

National godstransport med 

færge 

International godstransport med 

færge 

3.917 3.737 3.951 4.283 4.221 4.440 

17.615 16.743 14.289 14.474 14.545 15.469 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Årbog

- 22 - 

Skibspassager 

Alle skibspassager ved VTS Storebælt – alle skibstyper 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Skibspassager 24.527 23.524 20.928 23.240 23.745 24.324 

TDW 297.996.324 315.419.413 346.554.002 374.314.287 421.611.345 470.030.702 

Gennemsnitlig 

TDW pr. passage 

12.149 13.533 16.560 16.235 17.832 19.446 

Note: VTS Storebælt registrerer samtlige skibspassager i VTS-området med undtagelse af fartøjer under 50 bruttoregisterton 

(BRT). Bemærk, at tabellerne omhandler skibspassager, det vil sige, det samme skib kan være passeret mere end 

én gang. 

Kilde: Farvandsvæsenet 

Tankskibspassager ved VTS Storebælt (deltal af ovenstående tabel) 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Tankskibspassager 5.166 5.166 5.170 5.509 5.876 6.076 

TDW 149.321.959 165.228.581 186.922.993 210.076.734 262.554.186 296.157.280 

Gennemsnitlig 

TDW pr. passage 

28.904 31.983 36.155 38.147 44.682 48.742 

Note: VTS Storebælt registrerer samtlige skibspassager i VTS-området med undtagelse af fartøjer under 50 bruttoregisterton 

(BRT). Bemærk, at tabellerne omhandler skibspassager, det vil sige, det samme skib kan være passeret mere end 

én gang. 


Alle skibspassager ved Drogden Fyr – alle skibstyper 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Skibspassager 40.046 37.806 37.648 38.902 39.466 35.745 

TDW - beregnet 268.416.651 216.182.491 234.299.290 237.109.642 255.524.169 268.481.206 

Gennemsnitlig 

TDW pr. passage, 

hvor tonnage blev 

registreret 


6.702 5.718 6.223 6.095 6.474 7.511

- 23 - 

Tankskibspassager ved Drogden Fyr (deltal af ovenstående tabel) 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Tankskibspassager 5.205 5.191 5.423 5.713 5.577 5.421 

TDW - beregnet 51.137.637 46.201.517 58.833.367 60.647.490 70.792.289 78.828.713 

Gennemsnitlig 

TDW pr. passage, 

hvor tonnage blev 

registreret 


9.824 8.900 10.848 10.615 12.693 14.541 

Oplysninger om havne 

Verdens 10 største havne i 2004 

Havn 

Land 

Total 

(1.000 t) 

Container 

(1.000 TEU) 

Singapore Singapore 347.694 18.411 

Rotterdam Holland 326.958 7.107 

Shanghai Kina 316.210 11.280 

South Louisiana USA 217.052 - 

Hong Kong Kina 207.612 20.449 

Houston USA 172.368 - 

Chiba Japan 169.000 - 

Nagoya Japan 168.378 2.074 

Guangzhou Korea 167.720 2.770 

Kwangyang Japan 165.089 - 

Kilde: ISL, Shipping Statistics and Market Review - World port development 2004

- 24 - 

De 10 største havne i Danmark opgjort efter godsomsætning 

1.000 ton 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Fredericia 14.539 16.172 15.763 16.585 16.513 16.653 17.070 

Århus 7.759 9.847 9.980 9.621 9.983 10.357 11.167 

Statoil-havnen 8.822 9.005 8.530 7.613 8.342 8.753 7.781 

København 9.395 8.223 6.688 5.996 6.769 6.215 6.675 

Rødby 4.191 4.550 4.504 4.563 4.632 4.911 5.241 

Helsingør 5.244 5.237 4.519 4.432 4.237 4.422 4.290 

Esbjerg 3.924 3.548 4.075 3.875 4.119 3.665 3.783 

Kalundborg 1.462 3.158 3.189 3.512 3.514 3.401 3.574 

Enstedværket 4.070 3.049 2.826 3.396 7.630 4.916 3.502 

Frederikshavn 2.862 2.830 2.841 2.9780 2.913 3.145 2.979 


Container Security Initiative (CSI) 

Det amerikansk toldvæsen (Costums and Border Protection) har iværksat et container sikringsinitiativ, der 

retter sig mod de 43 havne på globalt plan, der har den største volumen container trafik til USA. Der er indgået 

bilaterale aftaler med de respektive lande om et øget sikringssamarbejde. Målet er at udstikke og undersøge 

høj-risiko containere allerede i de fremmede udskibningshavne. På gensidig basis kan USA udstationere 

toldpersonale i havne under aftalen. 

Havne omfattet af CSI: 

Amerika og Caraibien 

Canada: Montreal, Vancouver og Halifax 

Brasilien: Santos 

Argentina: Buenos Aires 

Honduras: Puerto Cortes 

Dominikanske Republik: Caucedo 

Jamaica: Kingston 

Bahamas: Freeport 

Europa 

Holland: Rotterdam 

Tyskland: Bremerhaven og Hamburg 

Belgien: Antwerp og Zeebrugge 

Frankrig: Le Havre og Marseille 

Sverige: Göteborg 

Italien: La Spezia, Genoa, Naples, Gioia Tauro og 

Livorno 

Storbritannien: Felixstowe, Liverpool, 

Thamesport, Tilbury og Southampton 

Grækenland: Piraeus 

Spanien: Algeciras, Barcelona og Valensia 

Portugal: Lissabon 

Asien og Østen

- 25 - 

Singapore 

Japan: Yokohama, Tokyo, Nagoya og Kobe 

Hong Kong 

Sydkorea: Pusan 

Malaysia: Port Klang og Tanjung Pelapas 

Thailand: Laem Chabang 

De forenede arabiske emirater: Dubai 

Shenzhen og Shanghai 

Kaohsiung og Chi-Lung 

Sri Lanka: Colombo 

Oman: Port Salalah 

Afrika 

Sydafrika: Durban 

Kilde: U.S. Customs and Border Protection 

Søtransport økonomi 

Indtjening ved international søtransport 

Mio. US $ Netto-eksport Eksport via søvejen Import via søvejen 

DK EU DK EU DK EU 

1993 354 -5.371 5.087 46.540 4.733 51.911 

1994 141 -3.794 5.705 45.865 5.564 49.659 

1995 33 -5.621 6.317 49.862 6.284 55.484 

1996 116 -6.534 6.700 54.877 6.584 61.410 

1997 146 -9.056 7.018 56.591 6.872 65.647 

1998 273 -4.667 7.290 48.721 7.017 53.389 

1999 692 -4.148 7.615 50.925 6.923 55.073 

2000 1.467 -1.814 10.870 59.258 9.403 61.072 

2001 1.007 -757 11.042 59.693 10.035 60.450 

2002 907 -2.275 11.088 60.198 10.181 62.472 

2003 1.906 n.a. 14.305 n.a. 12.399 n.a. 

Kilde: OECD International Trade on goods and services 2004, vol. 1

- 26 - 

Fragtpris for udvalgte varer (Asien-USA eller Asien-Europa) 2004 

Enhed 

Typisk hyldepris 

Omkostninger ved 

fragt med skib 

TV 1 enhed $700 $10 

DVD/CD afspiller 1 enhed $200 $1,50 

Støvsuger 1 enhed $150 $1 

Whiskey 1 flaske $50 $0,15 

Kaffe 1 kg $15 $0,15 

Småkager 1 dåse $3 $0,05 

Øl 1 dåse $1 $0,01 

Kilde: www.shippingfacts.com

- 27 - 

Søfartsstyrelsen i tal 

Skibsregistrering 

Antal skibe i Skibsregisteret, september 2006 

DIS DAS FTJ Total 

Passagerskib 25 141 37 203 

Lastskib over 3.000 BT 189 0 0 189 

Lastskib mellem 500 og 3.000 BT 142 18 0 160 

Lastskib mellem 300 og 500 BT 31 22 0 53 

Lastskib under 300 BT 94 986 394 1.474 

Fiskeskib over 45 meter 0 45 0 45 

Fiskeskib mellem 24 og 45 meter 0 131 0 131 

Fiskeskib mellem 15 og 24 meter 0 283 1 284 

Fiskeskib under 15 meter 0 1.299 2.247 3.546 

Andre skibe 15 6.006 114 6.135 

Total 496 8.931 2.793 12.220 

DAS: Dansk Skibsregister, DIS: Dansk Internationalt Skibsregister, FTJ: Fartøjsfortegnelsen 

LængdeEU og BT er anvendt i tabellen 

Kilde: Skibsregisteret 

Tonnagen i Skibsregisteret, september 2006 


Passagerskib 347.579 112.983 411 460.973 

Lastskib over 3.000 BT 7.960.183 0 0 7.960.183 

Lastskib mellem 500 og 3.000 BT 231.564 17.831 0 249.395 

Lastskib mellem 300 og 500 BT 13.272 8.555 0 21.827 

Lastskib under 300 BT 12.718 30.381 2.815 45.914 

Fiskeskib over 45 meter 0 69.473 0 69.473 

Fiskeskib mellem 24 og 45 meter 0 38.500 0 38.500 

Fiskeskib mellem 15 og 24 meter 0 22.731 3 22.734 

Fiskeskib under 15 meter 0 19.179 4.144 23.323

- 28 - 


Andre skibe 78.698 229.500 5.515 313.712 

Total 8.644.014 549.133 12.887 9.206.034 

DAS: Dansk Skibsregister, DIS: Dansk Internationalt Skibsregister, FTJ: Fartøjsfortegnelsen 

LængdeEU og BT er anvendt i tabellen 

Kilde: Skibsregisteret 

Antal danske skibe fordelt på anvendelse samt gennemsnitsalder, september 2006 

> 100 BT DIS DAS FTJ Total Gennemsnitsalder 

Bevaringsværdigt 5 42 2 49 74,5 

Boreplatform 3 4 0 7 12,7 

Bugserskib 59 43 1 103 32,8 

Bulk carrier 3 0 0 3 4,7 

Containerskib 80 0 0 80 7,0 

Dykkerskib 2 7 0 9 48,1 

Fiskeskib 0 1.752 1.064 2.816 29,0 

Flydende Bolig (Husbåd) 1) 0 33 0 33 30,7 

Forsyningsskib 1) 22 1 0 23 10,9 

Fritidsskib 0 5.836 0 5.836 29,0 

Gastankskib 4 0 0 4 6,8 

Inspektionsskib 0 7 0 7 18,0 

Kabelskib 6 0 0 6 16,0 

Kemikalietankskib 19 0 0 19 9,7 

Kystredningsskib 0 0 1 1 5,0 

Køleskib 1 0 0 1 14,0 

Lastskib 192 832 299 1.323 45,3 

Lodsskib 2 26 12 40 18,4 

Miljøskib 0 1 3 4 14,5 

Olietankskib 12 0 0 12 9,6 

Passagerskib 19 140 35 194 31,0 

Pram/lægter 7 111 94 212 38,2

- 29 - 

> 100 BT DIS DAS FTJ Total Gennemsnitsalder 

Prod./Olie/Kemi tankskib 23 0 0 23 4,2 

Produkttankskib 7 0 0 8 3,4 

Redningsskib 0 11 13 24 10,3 

Ro-Ro passagerskib 7 1 0 8 16,8 

Ro-Ro lastskib 6 0 0 6 8,0 

Sandsuger 0 21 0 21 37,8 

Skoleskib 0 2 0 2 90,0 

Splitbarge 5 1 0 6 26,7 

Stenfiskeskib 0 16 0 16 77,5 

Tankskib 17 6 0 24 26,4 

Teater/Rest/Hotel 0 4 0 4 65,5 

Vagtskib 5 0 0 5 20,4 

Total 504 8.898 1.525 10.927 26,3 

Note: Gennemsnitsalderen er beregnet som et simpelt gennemsnit. Skibe uden registreret byggeår indgår ikke i beregningen. 

1) Her er kun medtaget de skibe, der er anmeldt til skibsregistret, hvilket er et fåtal. 


- 30 - 

Uddannelse 

Færdiguddannede elever 

2002 2003 2004 2005 

1. halvår 


Skibsfører 52 0 1 28 18 

Maskinmesteruddannelsen 73 144 219 152 88 

Juniorofficeruddannelsen 65 63 87 86 24 

Skibsassistentuddannelsen (afslutningskursus) 41 45 43 24 11 

Skibsassistentuddannelsen (grundkursus) 274 255 244 199 40 

Skibsassistent (svendekursus) 88 144 110 78 34 

Skibsmekaniker (afslutningsskursus) 18 8 0 0 0 

Skibsmaskinistuddannelsen 33 1 14 8 0 

Maritim forberedelse (FUA og Niveau C) - 290 233 29 0 

Sætteskippereksamen og fiskeskippereksamen af 1. grad 36 42 38 45 25 

Kystskippereksamen og fiskeskippereksamen af 3. grad 55 40 46 36 37 

Erhvervsfiskeruddannelsen (grundkursus) 41 49 47 46 17 

Erhvervsfiskeruddannelsen (sikkerhedskursus) - 148 189 115 35 

Seniorofficeruddannelsen - 0 9 46 20 

Værkstedskole - 114 116 30 0 

El-installatøruddannelsen 15 27 43 35 0 

HF-Søfart - 0 24 30 25 

Andet (styrmand) - 4 0 5 1 

I alt 791 1.374 1.463 992 375 

Note: Det lave antal maskinmestre i 2002 skyldes ændrede optagelseskrav, der påvirker et enkelt år. 


- 31 - 

Tilgangen til søfartsuddannelserne 

Antal elever 

Efterår 2006 

Forår 06 

Efterår 05 

Forår 05 

Hele året 2005 

Efterår 04 

Forår 04 

Hele året 2004 

Skibsassistenter og -mekanikere 0 13 18 31 30 34 64 

Svende 16 24 16 53 69 60 71 131 

Skibsofficersaspiranter 

(2. teorisemester) 

0 70 70 140 47 50 97 

Seniorofficerer (Navigatører) 30 48 38 30 68 44 43 87 

Skibsfører (1 årig) 28 33 26 29 55 

Single til dual 0 15 73 88 

Fiskeskipper 0 0 0 0 0 0 0 

Maskinmestre 140 180 151 194 345 161 160 321 

El-installatør-uddannelsen 17 16 18 34 21 23 44 

HF-Søfart 88 0 76 0 76 114 0 114 

Skibsassistenter og -mekanikere 

Frederikshavn 

27 24 13 22 35 26 39 65 

Skibsofficer 1. teorisemester 91 55 107 65 172 102 79 181 

Skoleskibet DANMARK 80 0 80 0 80 80 0 80 

Skipperuddannelse 70 59 38 47 85 48 68 116 

Værkstedsskole 88 0 77 68 145 121 64 185 

Maritim forberedelse 0 0 0 0 213 158 371 

Skibsmaskinist-uddannelsen 0 0 0 0 8 0 8 

Skoleskibet Georg Stage 0 0 63 63 0 63 63 

Svendborg Søfartsskole 38 53 50 37 87 62 67 129 

I alt 696 493 786 787 1.137 919 

År total 1.573 2.056 

Kilde: Søfartsstyrelsens opgørelser

- 32 - 

Mønstringsstatistik 

Antal påmønstrede pr. 30. september på skibe i DIS og DAS 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

EU+EØS 5.465 6.435 6.034 5.561 6.006 5.529 5.780 5.413 6.142 6.319 

Officerer 2.858 3.009 2.939 2.883 2.971 2.874 2.933 2.852 2.845 2.985 

Menige 2.607 3.426 3.095 2.678 3.035 2.655 2.847 2.561 3.297 3.334 

Andre 

nationaliteter 

2.079 2.139 2.279 2.489 2.599 2.704 2.467 2.637 2.047 2.341 

Officerer 399 382 432 456 467 380 332 400 346 431 

Menige 1.680 1.757 1.847 2.033 2.132 2.324 2.135 2.237 1.701 1.910 

I alt 7.544 8.574 8.313 8.050 8.605 8.233 8.247 8.050 8.189 8.660 

Officerer 3.257 3.391 3.371 3.339 3.438 3.254 3.265 3.252 3.191 3.416 

Menige 4.287 5.183 4.942 4.711 5.167 4.979 4.982 4.798 4.998 5.244 

Note: Tallene omfatter navigations- og maskinofficerer samt dæks- og maskinbesætning. 

Kilde: Søfartsstyrelsen 

Antal påmønstrede pr. 30. september på skibe i DIS og DAS, fordeling af danskere og udlændinge 

Procent 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Danskere 72,1 69,5 72,1 69,1 66,5 66,4 64,4 67,2 64,4 62,1 61,0 

Udlændinge 27,9 30,5 27,9 30,9 33,5 33,6 35,6 32,8 35,6 37,9 39,0 

Note: Tallene omfatter navigations- og maskinofficerer samt dæks- og maskinbesætning. 


- 33 - 

Fordelingen af påmønstrede på nationalitet i udvalgte lande 

2003 2004 2005 

Danmark 

Danskere 5.211 5.108 4.906 

% 64,4 62,2 59,8 

Udlændinge 2.875 3.109 3.294 

% 35,6 37,8 40,2 

Norge 

Nordmænd 11.635 10.770 15.210 

% 34,1 33,5 27,4 

Udlændinge 22.500 21.360 40.345 

% 65,9 66,5 72,6 

Storbritannien 

Englændere 3.337* 12.041 12.600 

% 56,2 79,5 46,7 

Udlændinge 2.596* 3.103* 14.400 

% 43,8 20,5 53,3 

Sverige 

Svenskere 9.193 9.666 9.868 

% 69,3 71,9 73,7 

Udlændinge 4.076 3.784 3.523 

% 30,7 28,1 26,3 

Tyskland 

Tyskere 7.350 7.284 - 

% 69,8 67,5 - 

Udlændinge 3.183 3.515 - 

% 30,2 32,5 - 

* Tallene angiver kun antallet af dæk- og maskinofficerer 

Kilde: Maritime Administrations’ Implementation Group (MAIG)

- 34 -

- 35 - 


Syn 

Antal gennemførte syn 2005 (og 2004) 

Passagerskibe Lastskibe Fiskeskibe Andre I alt 2004 

1. syn på nye/ombyggede 1 39 16 12 68 99 

1. syn på indkøbte 21 6 2 29 25 

Periodiske 199 285 142 47 673 624 

Lovpligtig kontrol 49 101 83 13 246 267 

Uanmeldt kontrol 25 18 99 2 144 60 

Kampagne 22 7 1 30 110 

PSC og EU-syn 25 589 614 604 

ISM 142 46 188 154 

Mellemliggende 2 2 28 

IV - danske 27 2 11 40 97 

IV - udenlandske 3 5 3 12 23 - 

Klassekontrol 5 5 3 

Maritim sikring 4 12 16 - 

I alt 448 1.165 365 100 2.078 

2004 437 1.078 441 115 2.071 

Note: IV=Indtægtsdækket virksomhed. 


- 36 - 

Tilbageholdelsesstatistik 

Tilbageholdelse af danske skibe i udlandet 

I alt Paris MOU Tokyo MOU USCG Andre MOU 1 

2000 20 16 3 1 - 

2001 20 13 6 1 - 

2002 22 20 0 1 1 

2003 19 17 0 0 2 

2004 18 4 3 4 7 

2005 12 8 1 3 0 

Juli 2006 17 7 0 1 9 

1) Black Sea MOU, Mediterranean MOU og Indian Ocean MOU. 

Kilde: Paris MOU, Tokyo MOU, USCG, Black Sea MOU, Mediterranean MOU og Indian Ocean MOU. 

Danmarks placering på MOU listerne 

Paris MOU 

Tokyo MOU 

1999 8. n.a. 

2000 9. n.a. 

2001 4. n.a. 

2002 10. 16. 

2003 12. 7. 

2004 14. 4. 

2005 10. 5. 

Kilde: Paris MOU og Tokyo MOU

- 37 - 

Ulykker 

Anmeldte arbejdsulykker 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Juli 


Dødsulykker 

Fiskeskibe 1 5 4 11 5 3 3 

Passagerskibe 1 0 0 0 0 0 0 

Lastskibe 13 8 7 13 0 2 0 

I alt 15 13 11 24 5 5 3 

Anmeldelsespligtige arbejdsulykker 

Fiskeskibe 178 156 136 109 87 69 34 


Lastskibe 229 236 192 171 168 154 72 

I alt 626 540 467 447 376 308 165 

Hertil alvorlige arbejdsulykker 

Fiskeskibe 71 53 53 46 30 25 19 


Lastskibe under 3.000 BT 45 53 36 32 19 17 14 

Lastskibe over 3.000 BT 26 32 23 28 22 11 14 

I alt 154 148 130 118 82 64 51 

Hertil ikke-anmeldelsespligtige 

arbejdsulykker 

Fiskeskibe 36 53 34 31 18 15 6 


Lastskibe 188 193 167 132 135 113 66 

I alt 336 335 298 277 226 217 126 

Arbejdsulykker i alt 1.131 1.036 906 866 689 594 345 


- 38 - 

Grundstødninger og kollisioner i Storebælt og Øresund 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Antal skibspassager 

Drogden Fyr 40.046 37.806 37.648 38.902 39.466 35.745 

Storebæltsbroen 24.527 23.524 20.928 23.240 23.745 24.324 

Antal skibspassager, gennemsnit over 3 år 

Drogden Fyr 38.500 38.119 38.672 38.038 

Storebæltsbroen 22.993 22.564 22.638 23.770 

Antal søulykker 

Øresund 11 9 7 6 4 3 

Storebælt 6 6 3 6 9 10 

Antal søulykker, gennemsnit over 3 år 

Øresund 9,0 7,3 5,7 4,3 

Storebælt 5,0 5,0 6,0 8,3 

Ulykkeshyppighed pr. år (ulykker pr. 10.000 passager) 

Øresund 2,8 2,4 1,9 1,5 1,0 0,8 

Storebælt 2,4 2,6 1,4 2,6 3,8 4,1 

Ulykkeshyppighed, gennemsnit over 3 år (ulykker pr. 10.000 passager) 

Øresund 2,3 1,9 1,5 1,1 

Storebælt 2,2 2,2 2,7 3,5 


- 39 - 

Søulykker med dansk registrerede skibe 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Handelsskibe 39 49 42 40 34 61 

Forlis 3 2 1 4 1 2 

Alvorlige ulykker 8 6 3 4 6 14 

Mindre ulykker 28 41 38 33 27 47 

Fiskeskibe 31 35 33 29 39 26 

Forlis 10 15 20 6 10 6 

Alvorlige ulykker 7 6 3 3 7 4 

Mindre ulykker 14 14 10 20 22 16 


Medarbejdere 

Ansatte i Søfartsstyrelsen ultimo året 

År 

Chefer 

Skibsinspektører 

ACfuldm. 

Andre 

AC’ere 

HK TAT Øvrige I alt 

2000 18 77 15 26 78 15 8 237 

2001 16 74 14 27 75 13 25 244 

2002 15 68 17 26 67 12 25 230 

2003 14 63 17 24 62 12 22 214 

2004 16 55 22 22 61 11 25 212 

2005 15 56 24 28 56 11 22 212 

Juli 2006 14 57 25 26 55 10 21 208 

Kilde: Søfartsstyrelsen. 

Aldersprofil for ansatte i Søfartsstyrelsen, marts 2006 

< 30 år 30 – 39 år 40 – 49 år 50 – 59 år > 59 år 

Andel 5 % 24 % 21 % 28 % 22 % 

Gennemsnitsalderen i styrelsen er 48 år 


- 40 - 

Økonomi 

Søfartsstyrelsens bevillinger 2006-2010 

FFL 2007 (mio. kr.) 2006 2007 2008 2009 2010 

Nettoudgiftsbevilling 128,4 139,9 134,5 131,7 127,1 

Udgifter 143,6 158,6 150,9 148,1 142,5 

Indtægter 15,2 15,4 15,4 15,4 15,4 

Årsværk 209 209 205 200 - 

Kilde: Søfartsstyrelsen og Finansloven 

Søfartsstyrelsens priser i 2006 

Gebyrområde 

Yachtskipper af 1. grad 

Yachtskipper af 3. grad 

Fritidssejlere og speedbådsprøver 

Lovpligtige syn på skibe 

Indtægtsdækket virksomhed 

pris 

600 kr. 

650 kr. 

Max 350 kr. 

800 kr. / time 

850 kr. / time 


- 41 - 

Fakta om Danmark og EU 

Fakta om Danmark 

Geografi 

Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne) har et areal på 43.098 m 2 og en kystlinie på 7.314 km. I Danmark er 

der 406 navngivne øer. 

Befolkning 

1. januar Jylland Hovedstaden 

Øerne ekskl. 

hovedstaden 

I alt 

1990 2.378.348 617.637 2.139.424 5.135.409 

2000 2.463.182 653.983 2.212.855 5.330.020 

2004 2.491.852 662.089 2.243.699 5.397.640 

2005 2.497.236 663.239 2.250.930 5.411.405 

2006 2.504.036 661.636 2.261.787 5.427.459 

2010 - - - 5.459.299 

2030 - - - 5.545.068 

2040 - - - 5.517.513 

2050 - - - 5.458.863 

Note: Hovedstaden er summen af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Gentofte Kommune. 

Kilde: Statistisk årbog samt Statistikbanken 

Befolkning, Færøerne og Grønland 

Færøerne Grønland 

2000 46.196 56.124 

2002 47.704 56.542 

2004 48.462 56.854 

2005 48.290 1) 56.969 2) 

2006 48.178 3) 56.901 2) 

1) Pr. 1. marts 2005, 2) Pr. 1. januar 2005, 3) Pr. 1. februar 2006 

Kilde: Statistisk årbog samt Færøernes Statistik

- 42 - 

Folketinget: Mandater ved seneste valg 

A B C D F O Q V Z Ø 

1998 63 7 16 8 13 13 4 42 4 5 

2001 52 9 16 0 12 22 4 56 0 4 

2005 47 17 18 0 11 24 0 52 - 6 

Kilde: Folketinget 

Makroøkonomiske nøgletal 

Løbende priser 1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Forbrugerprisindekset (2000 = 100) 89,2 100,0 102,4 104,8 107,0 108,3 110,2 

Bruttonationalproduktet (mia.) 1.019,5 1.293,7 1.335,6 1.372,7 1.409,2 1.467,3 1.554,5 

BNP pr. indbygger (1.000 kr.)* 195 242 249 255 261 272 287 

Betalingsbalancens 

løbende poster (mio.) 

7.153 18.208 41.822 34.115 45.781 33.329 44.306 

*Beregnet som BNP delt med gennemsnitsbefolkningstallet 


Eksport og import fordelt på landbrug, brændsel, og søfragt 

Import 

Eksport 

Mio. 

kr. 

Landbrugsvarer 

Brændsel 

mv. 

Søfragt 

Landbrugs- 

varer 

Brændsel mv. 

Søfragt 

1996 7.615,8 12.645,7 3.193,2 37.006,6 13.395,2 5.341,3 

1997 8.394,1 14.829,9 2.874,5 40.934,9 14.400 6.183,9 

1998 7.942 10.519,3 5.111,6 36.794,1 10.618,1 5.373,5 

1999 7.500,9 11.418,1 4.312 37.498,8 17.274,1 6.861,2 

2000 8.716,2 19.374,6 6.962,2 42.027,5 33.391,1 4.126,8 

2001 9.531,4 17.873,7 7.191,9 46.719,2 28.729,9 2.654,3 

2002 9.448 16.716,4 10.943,3 43.679,6 30.334,5 4.384,2 

2003 9.710,3 17.313,6 7.799,1 42.482,8 31.138,8 1.957,1 

2004 9.693,9 21.106,2 10.874,5 43.957,8 39.007,8 4.928,3 

2005 9.375,3 29.965,2 6.260,5 44.696,5 52.114,2 5.366,4 

2006 4.160,9 13.781,6 3.075,2 19.975,3 28.057,8 1.242,6 

Kilde: Danmarks Statistik

- 43 - 

Eksport og import af søfragt, betalingsbalancestatistik 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Løbende indtægter 53.126 87.861 93.949 86.682 89.756 101.473 125.787 

Løbende udgifter 48.275 76.000 83.468 76.537 76.902 81.930 90.621 


Fakta om EU 

Geografi, befolkning og økonomi 

Antal indbyggere 

Land 

(1.000) (2005) 

BNP pr. capita 

Areal i 

i PPS 1) 

1.000 km 2 

(2006) 

Inflation 

(Juni 

2006) 

Omsætning for 

søfart i Euro 

(2003) 

EU-25 gennemsnit 459.488 - 100 - - 

EU-15 gennemsnit 385.383 - 108 - - 

Euro-zonen 310.926 - n.a. - - 

Belgien 10.446 31 117 2,7 % 2.140,4 

Cypern 10.221 5,9 82 2,5 % 191,9 

Danmark 5.411 43 124 2,1 % 12.723,4 

Estland 1.347 45,2 60 4,0 % 239,5 

Finland 5.237 305 n.a. 1,5 % 2.120,4 

Frankrig 60.561 544 108 2,3 % 6.113,4 

Grækenland 11.076 132 84 4,0 % - 

Holland 16.310 34 124 2,1 % 6.239,8 

Irland 4.109 70 139 2,8 % - 

Italien 58.462 301 103 2,6 % 10.222,4 

Letland 2.306 64,9 50 6,7 % 19,3 

Lithauen 3.425 65,2 53 3,4 % 94,8 

Luxembourg 455 3 247 3,4 % 28,8 

Malta 403 0,3 69 4,8 % - 

Polen 38.174 312,7 51 1,6 % - 

Portugal 10.529 92 70 2,2 % 296,0 

Slovakiet 5.385 48,8 57 4,4 % 19,7

- 44 - 

Slovenien 1.998 20,3 82 3,3 % 18,6 

Spanien 43.038 505 98 4,2 % 1.160,0 

Storbritannien 60.035 244 116 2,2 % 6.921,2 

Sverige 9.011 411 119 1,8 % 3.490,0 

Tjekkiet 10.221 78,9 75 2,3 % 25,5 

Tyskland 82.501 357 108 1,8 % 13.035,0 

Ungarn 10.098 93,0 63 3,4 % 44,9 

Østrig 8.207 84 122 1,9 % 60,8 

Island 294 - 130 - - 

Lichtenstein 35 - n.a. - - 

Norge 4.606 - 153 2,6 % 12.353,7 

1) Volumeindekset BNP pr. capita i købekraftstandard (PPS) er udtrykt i relation til Den Europæiske Union (EU-25). 

Lande med tal over 100 har en højere BNP pr. capita end EU-25-gennemsnittet og omvendt. 

Kilde: Eurostat 

Udvalgte EU/EØS-landenes handelsflåder, ultimo 2005 

Flagland 

Tonnage > 100 

Ejerland 

Tonnage > 1.000 

Antal skibe BT Antal skibe BT 

Belgien - - 200 6.766.426 

Cypern 992 19.019.124 - - 

Danmark inkl. DIS 764 8.006.807 754 15.185.789 

Finland 283 1.475.234 140 2.071.413 

Frankrig 548 1.214.264 291 4.751.399 

Grækenland 1.491 30.744.745 3.019 95.588.926 

Holland 1.257 5.669.041 718 6.297.743 

Italien 1.539 11.615.973 716 12.235.882 

Letland - - 134 1.184.028 

Malta 1.220 23.015.630 - - 

Norge 1.439 3.308.992 1.683 33.442.428 

Norge (NIS) 629 14.222.932 - -

- 45 - 

Polen 359 190.128 137 1.521.559 

Spanien 1.437 966.432 310 3.257.585 

Storbritannien 1.563 11.194.019 915 20.898.652 

Sverige 567 3.765.654 342 6.199.836 

Tyskland 894 11.497.212 2.791 54.367.645 

Japan 6.842 12.751.477 3.080 89.330.783 

Kina excl. Hong Kong 3.590 22.284.148 2.905 41.474.181 

Singapore 1.977 30.989.786 764 14.300.265 

USA 6.419 10.997.845 1.678 35.991.515 

Note: Storbritannien er ekskl. Isle of Man samt Gibraltar, Frankrig er ekskl. Kerguelen og Holland er ekskl. Hollandske 

Antiller. 

Kilde: Lloyds Register Fairplay 

Fordelingen af det af søvejen transporterede gods 2003 

% 

Inden for 

landets grænser 

Indenfor 

EU/EØS 

Udenfor 

EU/EØS 

Belgien 2,1 36,8 61,1 

Danmark 17,4 52,6 30,0 

Frankrig 6,2 32,2 61,6 

Grækenland 33,4 22,9 43,7 

Holland - 32,6 1 67,4 

Irland 2,4 68,6 29,0 

Italien 17,3 14,7 68,0 

Portugal 11,2 32,3 56,5 

Spanien 15,2 20,9 63,9 

Sverige 8,7 69,0 22,3 

Tyskland 2,0 45,1 52,9 

UK 19,9 43,8 36,2 

1) Ikke muligt at adskille national transport fra transport indenfor EU/EØS 

Kilde: Maritime transport of goods and passengers, Eurostat

- 46 - 

Skibstransport i EU/EØS 2004 

Land Fragt (1.000 tons) Passagerer (1.000) 

Belgien 187.889 787 

Danmark 100.373 48.555 

Finland 106.524 27.068 

Frankrig 334.035 27.068 

Grækenland 157.892 96.416 

Holland 440.722 2.012 

Irland 47.720 3.550 

Italien 484.984 83.316 

Letland 54.829 130 

Norge 198.199 5.787 

Polen 59.071 2.031 

Portugal 59.071 650 

Spanien 373.065 21.694 

Storbritannien 573.070 32.837 

Sverige 167.350 33.318 

Tyskland 271.869 29.815 

Note: I denne opgørelse måles på den samlede bevægelse ind og ud af landet. 

Kilde: Eurostat 

Top 10 havne i EU/EØS 2004 

Fragt 

Passagerer 

Havn 1.000 tons Havn Antal (1.000) 

1 Rotterdam 330.865 Dover 14.429 

2 Antwerpen 135.511 Calais 13.259 

3 Hamburg 99.529 Helsingborg 11.808 

4 Marseille 90.810 Helsingør 11.612 

5 Bergen 75.635 Paloukia Salaminas 11.568 

6 Le Havre 71.878 Peramas 11.568 

7 Grimsby & Immingham 57.616 Piraeus 10.584

- 47 - 

Fragt 

Passagerer 

8 Tees & Hartlepool 53.819 Messina 10.128 

9 London 53.289 Reggio Di Calabria 9.992 

10 Algeciras 52.637 Antirio 9.105 

Total 1.021.589 114.053 

Kilde: Maritime transport of goods and passengers 1997-2003, Eurostat

- 48 - 

Indikatorer for Danmark som Europas førende søfartsnation 

Flåde i forhold til ejers nationalitet 

Land 

Antal skibe 

1.000 TDW 

2001 2004 2005 2001 2004 2005 

Cypern 74 73 94 2.634 3.019 2.089 

Danmark 608 525 643 16.524 16.274 18.990 

Grækenland 3.100 2.920 2.973 144.738 152.083 161.661 

Holland 616 535 541 4.956 5.163 5.748 

Hong Kong 552 656 635 36.044 42.557 42.946 

Kina 2.010 2.329 2.594 41.277 55.566 64.016 

Singapore 667 648 682 17.565 20.681 22.834 

Storbritannien 623 582 740 17.790 18.414 29.978 

Tyskland 2.212 2.575 2.747 37.582 57.812 74.993 

Verden 35.471 36.252 37.644 557.131 615.536 657.049 

Note: Tal for Storbritannien er inkl. Isle of Man. Tallene er opgjort uden skibskategorierne‘other dry cargo/passenger’, 

‘fishing’, ‘offshore’ og ‘miscellaneous’. 

Kilde: Lloyd’s Register Fairplay”World Fleet Statistics 2001, 2004 og 2005 

Flåde i forhold til registreret flagstat 

Land 

Antal skibe 

1.000 TDW 

2001 2004 2005 2001 2004 2005 

Cypern 1.280 986 903 35.400 34.100 30.329 

Danmark 461 466 388 8.131 8.774 9.443 

Grækenland 1.692 1.304 1.259 48.167 54.679 52.329 

Holland 679 621 579 5.077 5.041 4.714 

Hong Kong 1.027 1.000 1.071 22.900 43.941 50.376 

Isle of Man 222 270 302 9.451 11.199 13.364 

Kina 2.823 2.455 2.510 23.407 29.209 31.998

- 49 - 

Land 

Antal skibe 

1.000 TDW 

2001 2004 2005 2001 2004 2005 

Singapore 1.038 1.101 1.201 32.556 41.009 48.727 

Storbritannien 443 611 611 4.324 10.792 10.949 

Tyskland 577 490 553 7.336 9.255 13.422 

Verden 87.939 89.960 92.105 574.551 633.321 675.116 

Note: Tallene er opgjort uden skibskategorierne‘other dry cargo/passenger’, ‘fishing’, ‘offshore’ og ‘miscellaneous’. 

Kilde: Lloyd’s Register Fairplay ”World Fleet Statistics 2001, 2004 og 2005 

Gennemsnitsalder for ejermæssig (Ejer) og nationalt kontrolleret (Reg.) flåde, fordelt på 

skibstyper 

2005 Tankskibe Bulkskibe 

General 

Cargo 

Containerskibe 

Passagerskibe 

Alle 

Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. 

Cypern 21 9 14 15 19 10 37 17 32 27 25 16 

Danmark 9 12 10 11 9 8 17 24 13 23 12 16 

Grækenland 13 18 17 12 19 16 23 39 22 23 19 22 

Holland 11 12 9 35 13 9 9 10 14 30 11 19 

Hong Kong 11 12 9 9 12 10 19 14 24 21 15 13 

Isle of Man - 6 - 9 - 12 - 14 - 7 - 10 

Kina 18 22 18 12 14 17 22 23 20 19 19 21 

Singapore 16 14 14 11 12 10 23 16 22 10 18 12 

Storbritannien 12 17 14 14 12 8 18 21 13 19 14 16 

Tyskland 7 21 7 22 6 6 11 28 19 30 10 21 


Kilde: Lloyd’s Register Fairplay”World Fleet Statistics”

- 50 - 

Gennemsnitsstørrelse i 1.000 TDW af ejermæssig (Ejer) og nationalt kontrolleret (Reg.) flåde, 

fordelt på skibstyper 

2005 Tankskibe Bulkskibe 

General 

Cargo 

Containerskibe 

Passagerskibe 

Alle 

Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. Ejer Reg. 

Cypern 93 52 36 52 20 23 19 9 3 3 18 28 

Danmark 36 36 51 65 50 62 6 2 3 2 29 33 

Grækenland 79 75 59 70 26 49 11 3 3 1 36 39 

Holland 23 10 41 2 14 21 7 6 1 3 17 8 

Hong Kong 94 62 84 65 42 35 14 17 2 0 47 36 

Isle of Man - 57 - 91 - 17 - 7 - 4 - 35 

Kina 35 12 47 37 21 15 8 8 2 1 23 15 

Singapore 45 46 44 76 21 25 9 16 1 0 24 33 

Storbritannien 89 17 92 17 34 79 11 6 8 2 47 26 

Tyskland 54 19 62 16 32 43 7 5 2 1 31 46 


Kilde: Lloyd’s Register Fairplay”World Fleet Statistics” 

Indtægter og udgifter på betalingsbalancen for skibsfart 

Mio. kr. 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 

Danmark 

Indtægter 35.409 38.832 46.379 48.821 53.178 87.941 91.857 87.387 

Udgifter 35.224 38.160 45.414 46.993 48.346 76.073 83.479 80.238 

Netto 185 672 958 1.828 4.833 11.868 8.377 7.156 

Grækenland 

Indtægter 8.660 11.012 13.085 7.661 33.318 61.163 62.890 59.322 

Udgifter 3.957 3.843 4.038 3.074 12.465 26.819 32.227 29.610 

Netto 4.703 7.170 9.047 4.581 20.852 34.343 30.663 29.712 

Holland 

Indtægter 44.848 43.637 51.051 52.799 51.670 59.714 62.133 57.194

- 51 - 

Udgifter 44.001 43.075 48.170 51.767 52.718 61.745 63.190 55.562 

Netto 846 562 2.881 1.031 -1.048 -2.039 -1.056 1.631 

Storbritannien 

Indtægter 37.365 38.740 48.976 46.651 45.273 53.040 51.577 50.865 

Udgifter 37.040 41.249 55.836 52.826 50.224 59.148 59.338 64.870 

Netto 325 -2.515 -6.860 -6.175 -4.951 -6.108 -7.761 -14.013 

Tyskland 

Indtægter 36.204 39.174 43.583 44.354 46.607 63.687 72.923 68.275 

Udgifter 38.245 42.559 46.617 50.314 52.843 68.679 68.664 67.384 

Netto -2.040 -3.385 -3.027 -5.960 -6.243 -4.992 4.259 891 

$-kurs 560,5 579,6 660,9 669,7 698,3 809 831,9 788,12 

Note: Opgørelsen følger metoderne for betalingsbalanceregnskaber. Valutakurserne er årlige gennemsnitskurser. 

Kilde: OECD Statistics on International Goods in Services og Danmarks Nationalbank 

Oversigt over tilbageholdelser fordelt på flagstat 

2003 2004 2005 

Paris 

MOU 

Tokyo 

MOU 

USCG 

Paris 

MOU 

Tokyo 

MOU 

USCG 

Paris 

MOU 

Tokyo 

MOU 

USCG 

Cypern 95 52 10 59 38 13 28 21 8 

Danmark 17 0 0 4 3 4 8 1 3 

Grækenland 25 19 3 29 9 6 16 3 4 

Holland 23 6 1 26 4 4 23 4 1 

Isle of Man - 5 - - 4 2 - 8 1 

Kina 3 15 1 1 15 1 0 7 1 

Singapore 8 36 2 8 31 5 5 20 5 

Storbritannien 12 2 2 6 3 2 8 2 1 

Tyskland 7 5 1 6 3 2 8 1 1 

Kilde: Tokyo MOU, Paris MOU og USCG

- 52 - 

Beskæftigelse 

1.000 personer 2004 

Cypern - 

Danmark 2.782 

Grækenland 3.914 

Holland 8.349 

Hong Kong - 

Isle of Man - 

Kina** 76.972 

Singapore* 2.017 

Storbritannien inkl. Isle of Man 29.526 

Tyskland 38.668 

Kilde: Eurostat. * Kilde: http://www.mom.gov.sg/Statistics/ManpowerResearchNStatistics/LabourMarketStatistics/ 

Employment-print.htm. **Kilde: http://www.stats.gov.cn/english/statisticaldata/yearlydata/yb2004-e/indexeh.htm 

Omsætning og værditilvækst af Søfart 2002 

Mio. kr. Omsætning Værditilvækst 

Cypern - - 

Danmark 100.685 13.496 

Grækenland* 62.890 - 

Holland 45.063 14.532 

Hong Kong - - 

Isle of Man - - 

Kina - - 

Singapore - - 

Storbritannien inkl. Isle of Man 40.741 17.781 

Tyskland 95.841 39.839 

Kilde: Eurostat og Nationalbanken, *OECD

- 53 - 

Oversigt over lande med flest kontraherede nybygninger 2006 

Antal skibe 

1.000 TDW 

Danmark 202 12.842 

Grækenland 316 23.138 

Hong Kong 153 10.069 

Iran 55 6.309 

Japan 499 40.436 

Kina 161 9.990 

Tyskland 485 14.412 


- 54 - 

Ordbog 

Begreb Forkortelsen skrevet fuldt ud Forklaring 

ABS American Bureau of Shipping Et klassifikationsselskab 

Arbejdsulykke 

A-skibe 

Bareboatcharter 

BRT 

BT 

B-skibe 

Bulk carrier 

Bruttoregistertonnage 

Bruttotonnage 

Hændelse, hvor et besætningsmedlem på et 

skib er omkommet eller kommet til skade, 

enten i forbindelse med en søulykke, med 

arbejdet om bord eller i fritiden om bord. 

Arbejdsulykker registreres under det år, 

hvor ulykken er sket. 

Se ‘Kategorier af skibe’ 

Et rederi udlejer eller lejer et skib uden 

mandskab, typisk for en længere periode. 

Et skibs tonnage fastsat i henhold til de tidligere 

internationale skibsmålingsregler 

(1947 konventionen). Målingens hovedresultat 

kan udtrykkes som tonnagen af alle 

lukkede rum i skibet med undtagelse af 

dobbeltbundstanke og på visse betingelser 

rum i skibets øverste mellemdæk og over 

dets øverste dæk. Et registerton er lig med 

100 cubicfeet ≅ 2,83 m 3 

Et skibs totale tonnage fastsat i henhold til 

den gældende internationale konvention om 

måling af skibe af 1969. Bruttotonnagen er 

et udtryk for rumindholdet af alle lukkede 

rum i skibet. Bruttotonnage kan ikke sammenlignes 

med bruttoregistertonnage. 


Skib, som er specielt indrettet til transport af 

massegods (tørlast).

- 55 - 

Bunkers 

Betegnelse for et skibs brændstof, typisk 

olie 

BV Bureau Veritas Et klassifikationsselskab 

Cross Trades 

C-skibe 

Transport af gods mellem udenlandske havne 


DAS 

DIS 

DMI 

Dansk Skibsregister 

Dansk Internationalt Skibsregister 

Dansk Maritimt Institut 

Det tidligere Skibsteknisk Laboratorium i 

Lyngby. Fusionerede 1. januar 2002 ind i 

FORCE Technology 

DNV Det Norske Veritas Et klassifikationsselskab 

DOC 

Dry Bulk 

D-skibe 

E-skibe 

Fartøj 

F-skibe 

FTJ 

General Cargo 

Document of Compliance 

Fartøjsfortegnelsen 

Et certifikat, som udstedes til rederier, der 

opfylder kravene i henhold til ISM-koden. 

Fragt bestående af tørlast (massegods), 

f.eks. korn og kul 



Der er ikke defineret en forskel mellem skib 

og fartøj, men i skibstilsynsterminologi er et 

fartøj et skib, der har en bruttotonnage på 

mindre end 20. 


Alle danske erhvervsfartøjer på op til 20 BT, 

som ikke er registreret i DAS, registreres i 

dette register hos Søfartsstyrelsen. 

Stykgods. 

GL Germanischer Lloyd Et klassifikationsselskab 

GMDSS 

Global Maritime Distress and 

Safety System 

Det internationale radiosystem til brug ved 

nød- og sikkerhedsmeldinger 

HSC High Speed Craft Højhastighedsfartøj

- 56 - 


FN’s arbejdsorganisation 

FN’s søfartsorganisation 

Den internationale kode for sikker skibsdrift 


A. Klassede passagerskibe 

B. Uklassede passagerskibe 

C. Klassede dampskibe 

D. Klassede motorskibe 

E. Klassede sejlskibe med hjælpemaskine 

F. Klassede sejlskibe 

G. Uklassede dampskibe 

H. Uklassede motorskibe 

J. Uklassede sejlskibe med hjælpemaskine 

K. Uklassede sejlskibe 

L. Boreplatforme og -skibe 

M. Lægtere og andet materiel uden fremdrivningsmiddel 

S. Lejrskoleskibe mv. 

V. Bevaringsværdige skibe 

X. Skibe med BT over 20 (og BRT under 20 

tons) 

Et selskab, der udvikler standarder for skibes 

konstruktion og udstyr, udfører tilsyn 

med, at disse standarder bliver overholdt, 

samt udsteder et certifikat, som rederen kan 

anvende som dokumentation for, at hans 

skib er optaget i registeret hos et klassifikationsselskab. 


H-skibe 

ILO 

IMO 

ISM 

J-skibe 

Kategorier af skibe 

Klassifikationsselskab 

K-skibe 

International Labour Organisation 

International Maritime Organization 

International Safety Management 

Code 

Et skibs kontrolnummer består 

af et bogstav og et løbenummer 

for skibet. Bogstavet i kontrolnummeret 

svarer til kategorien 

af skibe.

- 57 - 

LNG 

Liquefied Natural Gas 

Skibstype, der hører under kategorien ’gastankers’. 

Tankene er konstrueret til at bære 

last med temperaturer ned til -48 °C. Lasten 

kan også opvarmes ved at udvinde varme fra 

havvand. Tankene lastes ofte med vandfri 

syre, ammoniak, butan eller propan. 

LR Lloyds Register of Shipping Et klassifikationsselskab 

L-skibe 

MAIG 

MAS 

Meddelelser fra 

Søfartsstyrelsen 

Medicinkiste 

MEPC 

Maritime Administration Implementation 

Group 

Maritime Assistance Service 

Marine Environment Protection 

Committee 


Flagstatssamarbejde om fremme af kvalitetsskibsfart. 

Samarbejdet består af Danmark, 

Norge, Sverige, UK, Holland, Finland 

og Tyskland 

Tjeneste hos SOK, der modtager meldinger 

fra skibe om hændelser til søs samt konsekvenserne 

heraf, og på den baggrund monitorerer 

særligt udvalgte skibes situation. 

MAS fungerer endvidere som kontaktpunkt 

ved informationsudveksling mellem skibe 

og kyststatens myndigheder i forbindelse 

med maritime bjærgningsoperationer. 

Tidsskrift, der kundgør styrelsens tekniske 

forskrifter (se denne) 

Standardsamling af medicin og medicinsk 

udstyr, der er ombord på alle skibe. Anvendes 

af sygdomsbehandleren ombord i forbindelse 

med akut sygdom. 

Komite under IMO vedr. beskyttelse af det 

ydre miljø mod forurening. 

MODU Mobil Offshore Drilling Unit Mobile boreplatforme 

MOU 

Memoranda of Understanding 

Sammenslutning af lande i forbindelse med 

havnestatskontrol 

MSC Maritime Safety Committee IMO’s komite vedr. søsikkerhed 

M-skibe 

Se ‘Kategorier af skibe’

- 58 - 

NKK Nippon Kaiji Kyokai Et klassifikationsselskab 

NRT 

NT 

OECD 

PSC 

PSSA 

Skibsassistent 

Skibsmekaniker 

Skibstilsynsrådet 

SMS 

SOK 

SOLAS 

S-skibe 

STCW 

Sømil 

Søulykker 

TDW 

Organisation for Economic Cooperation 

and Development 

Port State Control 

Particular Sensitive Sea Areas 

Safety Management System 

Søværnets Operative Kommando 

Safety of Life at Sea 

Standards of Training, Certification 

and Watchkeeping for seafarers. 

Nettoregistertonnage 

Nettotonnage 

International organisation for økonomi, 

samarbejde og udvikling. 

Havnestatskontrol: kontrol af fremmede 

landes skibe, der anløber flaglandets havn. 

Udvalgte havområder, der skal beskyttes 

særligt mod belastning som følge af forurening, 

trafik mv. 

Skibsassistenten kan arbejde både på dækket 

og i maskinen, hvorimod tidligere tiders matroser 

kun arbejdede på dækket. 

En faguddannet motormand. 

Rådgivende organ, hvor Søfartsstyrelsen har 

mulighed for at diskutere forskellige emner 

og tiltag med erhvervet. 

Sikkerhedsstyringssystem i forbindelse med 

ISM-koden. 

International konvention for sikkerhed for 

menneskeliv på søen. 


International konvention vedr. uddannelse 

og vagthold 

Distanceenhed, der bruges til søs - svarer til 

1.852 km. 

Hændelse, hvor der er sket skade på skibet. 

Dødvægttonnage. Angiver skibets lasteevne, 

dvs. maksimal ladning og brændstof i fuldt

- 59 - 

udrustet tilstand ved nedlasting til sommerfribordsmærke. 

Teknisk forskrift 

TEU 

Timecharter 

Trampfart 

Tripcharter 

USCG 

V-skibe 

VTS 

WMU 

WTO 

X-skibe 

Twenty feet Equivalent Unit 

United States Coast Guard 

Vessel Traffic Service 

World Maritime University 

World Trade Organization 

Samme status som en bekendtgørelse, men 

kundgøres i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen 

Mål for antal containere omregnet til enheder 

med en længde på 20 fod. 

Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet 

med mandskab for en aftalt periode 

Transport af gods ved enkeltrejser på skibe i 

fri fart, som hyres til transporter fra afskibningshavn 

til modtagehavn. 

Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet 

med mandskab til enkeltrejser. 


Vessel Traffic Service Storebælt er et radarsystem, 

der døgnet rundt overvåger skibstrafikken 

i Storebælt fra 12 sømil nord til 12 

sømil syd for brolinien. 

Det internationale søfartsuniversitet i Malmø. 

Se ‘Kategorier af skibe’.

- 60 - 

© Søfartsstyrelsen 2006, Vermundsgade 38C, 2100 København Ø 

Telefon 39 17 44 00 - Fax 39 17 44 01 

www.sofartsstyrelsen.dk sfs@dma.dk 

Indholdet i denne publikation må gengives, 

men kun med tydelig angivelse af kilde 

ISBN trykt udgave: 87-7454-074-2 

ISBN elektronisk udgave: 87-7454-075-0 

ISSN trykt udgave: 1901-2438 

ISSN elektronisk udgave: 1901-2446

Fakta om sÃ¸fart 2006 - SÃ¸fartsstyrelsen

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?