Download blad nr. 1-2007 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad nr. 1-2007 som pdf - Dansk Beton

DIGITALT

BYGGERI

BETONVIRKSOMHEDER

SAMLET I DANSK BETON

– Ny slagkraftig organisation

ELEFANTER KIGGER MED

– Udfordrende beton i nyt elefanthus

TEMA OM DIGITALT BYGGERI

– ITK, BMF, DBK – hvad betyder det

1 ♦ 2007

FEBRUAR

24. ÅRGANG


Hold produktkvaliteten i perfekt balance...

– med 3 stærke værktøjer, der nemt og hurtigt hjælper

dig med optimal produktionsstyring og kvalitetssikring

BV1338/1339/1340 - er en programpakke til

håndtering og dokumentation af måle- og kontroldata

om belægningssten, fliser og kantsten iht. de

nye regler i DS/EN 1338/1339/1340. Programmerne

beregner, om resultaterne opfylder kravene til styrker

og måltolerancer.

F

Interesseret i at vide mere?

Kontakt CtO og modtag en

GRATIS 30 dages demoversion

B10 MARKETING

TempSim - simulerer betonens hærdeproces

med hensyn til temperaturforløb, modenhedsog

styrkeudvikling. Programmet gør det muligt at

planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle

hærdningsproblemer.

Recept 2000 - håndterer de mange regler og

kontrolpunkter i DS/EN 206 med den tilhørende

danske tillægsstandard DS 2426. Programmet

fremstår yderst brugervenligt og med væsentligt

flere faciliteter end nogensinde.

Aalborg Portland A/S

Tel: 99 33 77 54

Fax: 99 33 78 28

E-mail: cto@aalborg-portland.dk

Internet: www.aalborg-portland.dk


Nr. 1 · 24. årgang · Februar 2007

www.danskbeton.dk

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,

august og november.

Velkommen til det

digitale byggeri

ISSN 0109-758X

Distribueret oplag: 6.000

Dansk Beton har til formål at orientere om

den betonteknologiske udvikling i Danmark,

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder

samt at medvirke til, at beton

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk

og miljømæssigt.

Udgivere

Dansk Beton Industriforening

Betonelement-Foreningen

Dansk Betonforening

Dansk Fabriksbetonforening

Redaktion

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Dansk Beton,

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration

Henrik Olsen

ho@danskbeton.dk

Prinfoparitas

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer

Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

Abonnementspris

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland kr. 260,- (4 numre)

Løssalg kr. 65,00 excl. moms

Indhold

Velkommen til det digitale byggeri . . 3

Dansk Byggeri tror på

digitalt byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

De 10 bygherrekrav . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Fordele ved bedre brug af

IKT i byggeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

De centrale begreber . . . . . . . . . . . . . . . 9

Alle vinder med digitalt byggeri . . . . . 11

Entydig identitet til samtlige

byggeriets objekter . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Digitalt byggeri med begge

ben på jorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Danske betonvirksomheder

samler sig i Dansk Beton . . . . . . . . . . . . 16

Vi skal have den indflydelse

vores størrelse berettiger til . . . . . . . . . 18

Hofnar: Højhus eller Møghus . . . . . . . 19

Kubisk kapelkrematorium . . . . . . . . . . 20

Hvordan går det med

betonvisionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Trådløse sensorer skal overvåge

bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Elefanterne kigger længselsfuld på . . 24

Krav om uddannelse skal

sikre brostilladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Mindeord Ervin Poulsen . . . . . . . . . . . . 26

Dansk Beton Industriforenings

Elementfraktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 36

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 39

DIGITALT

BYGGERI

Den første januar 2007 var dagen, da digitalt byggeri – eller

formelt mere korrekt: anvendelse af IKT i byggeriet – blev et

krav ved byggeopgaver for staten og statsstøttet byggeri. Derfor

skal arkitekter, rådgivere og entreprenører ved visse byggeprojekter

fremover håndtere og udveksle byggesagens informationer elektronisk

efter fastlagte retningslinier.

Det Digitale Byggeri er et led i regeringens konkurrenceevneinitiativ ”Vækst

med Vilje”. Nu er Det Digitale Fundament og de digitale bygherrekrav på

plads, og ”Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi

i byggeri” en realitet.

I første omgang gælder kravene kun for en beskeden del af den samlede danske

byggeaktivitet. Men der er grund til at forvente, at kommuner og professionelle

bygherrer hurtigt tager det digitale byggeri til sig. Faktisk viste det sig

allerede i løbet af januar, at seks ud af ti professionelle bygherrer forventer at

starte på digitalt byggeri inden årets udgang – og at hver femte allerede er i

gang med konkrete projekter.

Samtidig vil rådgivere og entreprenører, der har fået gode erfaringer med digitalt

byggeri, være motiverede til så vidt muligt at følge den digitale vej i alle

projekter.

Derfor vil IKT blive dagligdag for byggesektoren, og samtidig vil digitaliseringen

sandsynligvis brede sig som ringe i vandet, så byggeriets leverandører

også bliver omfattet. Producenter af betonelementer, fabriksbeton og betonvarer

kommer derfor før eller siden også til at kommunikere digitalt med byggeriets

øvrige aktører.

Man kan ikke udelukke, at ambitiøse bygherrer eller rådgivere for tidligt i dette

forløb kommer til at stille krav, der – i forhold til fordelene – bliver urimeligt

dyre for leverandøren. Her skal betonbranchen og for den sag skyld alle andre

af byggeriets leverandører være opmærksomme på, at unødige og fordyrende

krav er i strid med bekendtgørelsen om IKT. Hvis kravene gælder statsligt

byggeri, bør leverandøren derfor rette en velbegrundet klage til bygherren og

følge op over for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Formålet med IKT er jo netop at billiggøre og effektivisere.

Forsiden

KAPELKREMATORIET PÅ MARIEBJERG KIRKEGÅRD ER TEGNET

AF FRITS SCHLEGEL OG REGNES FOR 1930’ERNES MEST

BETYDNINGSFULDE MODERNISTISKE KIRKEBYGNING.

jbn


Ta’ med os til BAUMA!

Dette års udstilling bliver bedre end nogensinde.

Kig indenfor, deltag i festlighederne og kom om

bord på vores pladsbesparende MODULAR anlæg.

På SKAKO udvikler vi os og udforsker nye løsninger

konstant. I efterspurgte et kosteffektivt,

fleksibelt og kompakt modulanlæg til optimering

af jeres produktion, og vi leverede varen.

I efterspurgte sikkerhed for jeres medarbejdere,

og vi leverede APOLLO blanderen med automatisk

rengøringssystem. Den sikreste blander i verden

– måske endda på galaksen.

Vind en rejse for 2 personer til

Kennedy Space Centre

Besøg vores stand og oplev jeres behov materialiseret

i vores løsninger til produktion af færdigbeton

og beton til betonvarer og -elementer.

HUSK at deltage i konkurrencen, hvor du kan vinde

en rejse for 2 personer til Kennedy Space Centre.

Rejsen inkluderer:

• 2 dages entre til Kennedy Space Centre,

IMAX film og show.

• 1 dags entre til Walt Disney World inkl. Epcot,

Disney-MGM Studios, Disney’s Animal Kingdom

Theme Park.

• 7 overnatninger på et firestjernet hotel i en

kæmpe tropisk have med 3 swimming pools,

jacuzzi og tennisbane.

Dato: 23. – 29. april 2007

Sted: Neue Messe München

Hal: C1

Stand: 121/220

SKAKO A/S • DK-5600 Faaborg • Tel.: +45 63 61 61 00 • e-mail: skako@skako.com • www.skako.com

4319_SKA_Ann_180x260_DanskBeton.1 1 05/02/07 12:33:08


Dansk Byggeri tror på

digitalt byggeri

DIGITALT

BYGGERI

DET ER I HØJ GRAD OP TIL BYGGESEKTORENS AKTØRER SELV

AT HØSTE FORDELENE VED IKT, SOM KUN ER ET UFRAVIGELIGT

KRAV FOR 1-2 PROCENT AF DET DANSKE NYBYGGERI

”Vi tror på Det Digitale Byggeri, og

vi ved, at byggeriet står over for en

masse udfordringer, før gevinsterne

kan hentes”.

Sådan siger direktør Michael H.

Nielsen fra Dansk Byggeri, som aktivt

har engageret sig i det store

projekt, der på længere sigt kan få

umådelig betydning for byggeriet og

dets måde at arbejde på.

Visionen er, at byggeriet får ét

sammenhængende kommunikationssystem,

som gør det muligt at

dele viden og genbruge data. Det kan

dels give en gevinst i form af effektivisering

af byggeprocessen, dels give

mulighed for at ændre og udvikle

den måde, byggeriet grundlæggende

arbejder på.

Sagt på en anden måde kan IKT

blive værktøjet, som gør op med den

traditionelle byggeproces, der har

flere hundrede år på bagen.

Professionelle bygherrer

i nøglerolle

Dermed ikke sagt, at de danske byggevirksomheder

efter jule- og nytårsferien

stod over for en revolution.

Kravet om IKT var en realitet, javel

– men kun for statslige nybyggerier

med en byggesum på tre millioner

kroner eller derover.

”Formelt gælder de nye regler kun

for 1-2 procent af det danske nybyggeri.

Derfor er det spændende at se i

hvor høj grad de professionelle bygherrer

– private eller kommunale – vil

tage byggeriets digitalisering til sig”,

siger Michael H. Nielsen, hvis største

bekymring på området er, at indførelsen

af Det Digitale Byggeri kommer

til at tage så lang tid, at fordelene ikke

hurtigt bliver synlige nok.

Noget tyder dog på, at det kan

komme til at gå forholdsvis hurtigt.

”DET BLIVER

SPÆNDENDE AT SE

I HVOR HØJ GRAD

DE PROFESSIONELLE

BYGHERRER - PRIVATE

ELLER KOMMUNALE

- VIL TAGE BYGGERIETS

DIGITALISERING TIL

SIG”, SIGER DIREKTØR

MICHAEL H. NIELSEN

FRA DANSK BYGGERI.

Umiddelbart efter nytår besluttede

den store bygherre Kuben således,

at satse helhjertet på at digitalisere

kommunikations- og arbejdsprocesserne

i egne byggeprojekter – og at

anbefale det samme ved alle de byggeprojekter,

hvor Kuben er tilknyttet

som bygherrerådgiver. På samme

måde har boligforeninger og kommuner

meldt ud, at de vil gå den

”digitale vej”.

Virksomheder bestemmer selv

Den enkelte virksomhed har store

valg at træffe. Skal man gå helt og

fuldt ind i digitaliseringen? Eller vælge

en minimumsløsning, hvor alt så

vidt muligt forbliver, som det plejer?

”Jeg håber også, at rådgivere og

arkitekter vil få øje på mulighederne

for at tilbyde bygherren visualisering,

dokumentation og endnu mere

gennemarbejdede projekter, selv om

det ofte vil kræve investeringer i

både hardware, software og uddannelse”,

siger Michael H. Nielsen.

På betonområdet er det for eksempel

ikke et krav, at kommunikation

og samarbejde med leverandøren af

betonelementer eller fabriksbeton

foregår via den fælles projektweb.

Men gør man det alligevel, kan

der være betydelige fordele for alle

parter. Hurtig udveksling af data,

genbrug af data, beregninger samt

logistikstyring. Men det kræver naturligvis

at forretningsgange og aftaler

tilpasses den nye kommunikationsform.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5


Kvalitetsgrus fra Nordsøen

Certificeret af Dansk Grus Certificering som

leverandør af følgende betontilslagsmaterialer:

Søsten 2-4 mm

Søsten 4-8 mm kl. M

Søsten 4-16 mm kl. A

Søsten 8-16 mm kl. A

Søsten 8-32 mm kl. A

Søsten 16-32 mm kl. A

Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste

brugere i hele Danmark.

Stor produktionskapacitet og store lagre

- garanterer sikker levering året rundt.

De 10 byg

Det Digitale Byggeri stiller 10 krav til

bygherren. Kravene gælder som udgangspunkt

ved statslige nybyggerier med en

byg gesum på tre millioner kroner eller

derover.

Kravene om digital aflevering gælder

dog kun ved byggerier over 15 mio. kr.

Ved byggerier med en byggesum på over

40 millioner kroner gælder der udvidede

krav til brug af 3D CAD.

Nogle krav gælder først fra 2008. Læs

mere på www.detdigitalebyggeri.dk.

Kontakt os venligst

og forhør nærmere

Strandvejen 163 . 7673 Harboøre

Tlf. 97 83 60 11

www.thyboron-nordsoral.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


herrekrav

DIGITALT

BYGGERI

De 10 bygherrekrav kan overordnet beskrives således:

1. Brug af projektweb i byggeprojekter

Bygherren skal sikre, at alle relevante projektdeltagere

anvender projektweb, så projektinformation så

vidt muligt udveksles på webben.

2. Projektwebløsning

Projektwebben skal være effektiv og sikker. Der skal

være adgang til webben på byggepladsen, hvor det

skal være muligt at udprinte tegninger i A3-format.

3. Tegningsformat

Alle produktionstegninger skal kunne udprintes

læsbart i format A3 eller mindre. Alle tegninger skal

have påført en målestoksfigur.

4. Bygningsmodel i konkurrencer

Ved byggerier med en byggesum mellem 3 og 40

millioner kroner skal bygherren vurdere, om anvendelse

af bygningsmodel bidrager væsentligt til at belyse

de indkomne forslags arkitektoniske og tekniske

kvaliteter, og i givet fald stille krav om anvendelse.

Ved byggerier med større byggesum skal bygherren

kræve brug af bygningsmodel og specificere krav til

modellens indhold og informationsniveau.

5. Bygningsmodel i projektet

Ved byggerier med en byggesum mellem 3 og 40

millioner kroner skal bygherren vurdere, om brug

af modellen er hensigtsmæssig ud fra en samlet bedømmelse

af økonomi og nytteværdi, og i givet fald

stille krav om udarbejdelse af modellen. Ved byggerier

med større byggesum skal bygherren stille krav

om udarbejdelse af modellen.

6. Standardisering af udbudsmateriale og

beskrivende mængdefortegnelse

Ved byggerier med en byggesum mellem 3 og 40

millioner kroner skal bygherren stille krav om, at

byggesagsbeskrivelser m.v. udarbejdes efter principperne

i bips 100, og at mængder til brug for

beskrivende mængdefortegnelse udarbejdes efter

principperne i Dansk Bygge Klassifikation. Ved byggerier

med større byggesum er det desuden et krav,

at mængdeudtræk sker fra bygningsmodellen.

7. Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser

Bygherren skal gennemføre elektronisk udbud af

udførelsesentrepriser samt sikre, at tilbud afgives i

elektronisk form. Bygherren skal tilvejebringe faciliteter

til brug for modtagelse af tilbud via Internettet.

8. Digital aflevering af forvaltningsdata

Bygherren skal stille krav om digital aflevering af

de data, som bygherren vurderer som relevante for

bygningens drift. Herunder skal bygherren sikre anvendelse

af digitale mangellister efter principperne i

den relevante standard fra bips.

9. Omfang af digital aflevering af forvaltningsdata

Bygherren skal sikre, at de data, som er omfattet af

den digitale aflevering, omfatter to sammenhængende

hovedgrupper af data: Datamodellen for byggeriet

og projektets dokumenter.

10. Fremgangsmåde ved digital aflevering

Bygherren skal ved kravet om aflevering af digitale

forvaltningsdata vælge én af tre metoder: XML-baseret

aflevering, IFC-baseret aflevering eller direkte

indtastning af data og indlæsning af dokumenter i

bygherrens eller driftsherrens system.

Kilde: Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informationsog

Kommunikationsteknologi i byggeri, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

7


NOTER NOTER NOTER NOTER

Høring om Eurocodes

Den 22. marts 2007 er sidste frist for

at kommentere de i alt 29 nationale

annekser, der skal anvendes sammen

med Eurocodes, oplyser Dansk Standard.

Herunder også annekserne til EN 1992

Betonkonstruktioner, hvor høring sudkastet

er udarbejdet af kompetencechef,

civilingeniør Bent Feddersen, Rambøll A/S

og ingeniørdocent, lic.techn. Bjarne Chr.

Jensen, Syddansk Universitet.

Høringssvar indsendes til mailadressen

nationale_annekser@ds.dk ved brug

en blanket, som kan downloades fra

hjemmesiden.

DIGITALT

BYGGERI

– og møde om Eurocodes

Den 28. marts 2007 sætter Dansk Betonforening

fokus på de kommende Eurocodes

med et møde, der har titlen ”Nyt om Eurocodes

og standarder for betonkonstruktioner”.

Mødet finder sted fra 15-18 i Ingeniørhuset

i København.

Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens plan, at

overgangen til Eurocodes skal ske i løbet af

2008, således at de projekterende udelukkende

skal bruge Eurocodes fra

1. januar 2009.

Stor interesse for beton

i enfamilieshuse

”Vi oplever et decideret boom i interessen

for elementer af beton og letklinkerbeton

til parcelhuse – lige fra de eksperimenterende

arkitektvillaer til de mere traditionelle

type huse,” oplyser Nikolaj Kirsch, produktchef

for EXPAN Villa. Carsten Primdahl

fra arkitektfirmaet

Cebra har tegnet

huset Delta for

det utraditionelle

typehusfirma M2.

Betonelementer

passer nøjagtigt til

de tanker, vi havde

gjort os om husets

arkitektur. Elementernes

størrelse

passer præcis til

husets mål, og på den måde giver det huset

et meget enkelt og rent udtryk med glatte

vægge,” fortæller han.

Fordele ved

bedre brug af

IKT i byggeriet

• Bedre visualisering af projektet

• Bedre overblik over komplekse

strukturer

• Færre fejl i projekt og udførelse

• Bedre kommunikation mellem

aktører med projektweb

• Overskuelige og opdaterede

tegninger på byggepladsen

• Effektivisering af byggeprocessen

• Genbrug af data

• Bedre logistik

• Udtræk af data til kalkulation,

indkøb og produktionsplanlægning

• Optimering af drift og vedligehold

på baggrund af relevante data

• Bedre dokumentation ved

ombygning

WWW.DANSKBETON.DK

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


De centrale begreber

Digitalt udbud: Elektronisk udbudsmateriale gøres tilgængeligt på Internettet.

De bydende entreprenører skal ligeledes afgive deres tilbud via Internettet.

Projektweb: Fælles post- og arkivsystem for parterne i et byggeprojekt.

Centrale projektdeltagere så som projekterende arkitekter, ingeniører samt

fag-, hoved- og totalentreprenører skal deltage.

Bygningsmodel: En objektbaseret bygningsmodel – ofte kaldet en 3D bygningsmodel

eller blot en bygningsmodel – er en digital model, der er opbygget

af ”byggeklodser” i form af rum og bygningsdele. Modellen indeholder

ideelt set alle informationer om bygværket. Bygningsmodellen skal skabe et

forbedret beslutningsgrundlag for valg af arkitektoniske og tekniske løsninger

gennem hele projektforløbet.

DBK: Dansk Bygge Klassifikation er et nyt klassifikationssystem til klassificering

af de mange forskellige informationer og byggedata, der indgår i en byggesag.

DBK leverer det systematiske grundlag, der gør digitalt byggeri muligt.

BMF: Den Beskrivende Mængdefortegnelse anvendes til afgivelse af pris i

forbindelse med tilbud. En beskrivende mængdefortegnelser omfatter dels

mængderne i byggeriet, dels en beskrivelse den ydelse, mængden omfatter.

Digital aflevering: Digitale data helt fra begyndelsen af byggeprojektet skal

afleveres til bygherren på en form, så de relevante data kan bruges direkte

i bygningsforvaltningen til såvel drift og vedligehold som økonomistyring og

administration.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9


Sliddele til

betonblandere

Lavere omkostninger !!!

Der stilles stadig større krav til lavere

vedligeholdelsesomkostninger.

For at løse dette krav kan Conparts tilbyde

sliddelsprodukter med meget høj slidstyrke.

Conparts har overtaget eneforhandlingen af det

kendte Hawiflex ® PUR-produkt og panserbelagte

stålsliddele fra tyske Habermann GmbH.

Programmet, som kan tilbydes til de fleste typer

betonblandere, omfatter:

▼ Slidforinger ▼ Blanderarme

▼ Armbeskyttere ▼ Blanderskovle

▼ Sideskrabere

Conparts styrke er vort mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over.

Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid

professionel vejledning oven i købet.

SCANDINAVIA

Conparts ApS · Mørkebjergvej 7 – DK-5600 Faaborg · Tel: +45 6261 1111 – Fax: +45 6261 5011

www.conparts.dk – Mail: info@conparts.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


DIGITALT

BYGGERI

Alle vinder

med digitalt byggeri

WIN-WIN-WIN-WIN. BÅDE BYGHERREN, RÅDGIVERNE, DE UDFØRENDE OG

LEVERANDØRERNE KAN FÅ KONKRETE FORDELE VED AT SATSE DIGITALT.

Udviklingen af den digitale byggeproces

kan komme til at gå hurtigt.

Den mener sekretariatsleder Gunnar

Friborg fra foreningen bips, som udvikler

fælles standarder, værkstøjer

og metoder for byggeriet – blandt for

brug af informationsteknologi.

Gunnar Friborg har været projektleder

for projektet Det Digitale Fundament,

som bips har gennemført

for Erhvervs- og Byggestyrelsen for

at skabe et fælles grundlag for den

digitale byggeproces.

”Vi er kun lige begyndt, og byggeriet

har kun lige fået de endelige

krav. Men jeg tror udviklingen vil gå

meget hurtigt. Hvorfor skulle byggeriets

aktører ikke tage mod de store

fordele, de vil få”, spørger han.

Det digitale byggeri er nemlig efter

hans mening ikke bare en win-win

situation; det handler om win-winwin-win.

Sådan at forstå, at både

bygherren, rådgiverne, de udførende

og leverandørerne kan få konkrete

fordele ud af at satse digitalt og berige

den digitale bygningsmodel med

de ønskede informationer.

Bygherren kan glæde sig over et

bedre gennemarbejdet projekt, hvor

blandt andet simuleringer af fx lysindfald,

varme og brandsikkerhed

sammen med omfattende visualiseringer

er med til at mindske såvel

tekniske som arkitektoniske risici.

Og de rådgivere, der satser digitalt,

kan profilere sig på at kunne give

bygherren den større sikkerhed. Det

gør projekteringsindsatsen mere

værdifuld.

For de udførende er der store fordele

at hente i mulighederne for at

tilrettelægge arbejde langt bedre. Og

leverandørerne kan sælge sig selv på

at kunne levere digitale 3D-modeller

af deres produkter, lige til at knappe

fast på bygningsmodellen.

Desuden vil det digitale byggeri

kunne påvirke så forskellige ting som

arbejdsmarkedet og IT-udvikling.

”Byggeriets fælles IKT-krav gør det

langt mere attraktivt for IT-virksomhederne

at udvikle gode løsninger

til byggeriet”, siger Gunnar Friborg,

som også peger på, at dansk arbejdskraft,

der er uddannet til at arbejde

med IKT, vil have en stor fordel over

for udenlandsk arbejdskraft.

jbn

Det Digitale Fundament

Projektet Det Digitale Fundament blev gennemført af bips i

perioden 2004-2006. Formålet var at bane vejen frem mod

visionen om en digital byggeproces. Projektet omfattede tre

opgaver:

Klassifikation: Etablering af en fælles klassifikation for

byggeriet i Danmark, der dækker hele byggeriets livscyklus og

kan anvendes af alle aktører.

3D arbejdsmetode: Specifikation af et fælles grundlag for at

3D-modeldata kan skabes, genanvendes og udveksles gennem

et byggeris forskellige faser.

Logistik og proces: De udførendes behov for anvendelse af

specifikke informationer og på hvilken måde i forbindelse

med processer i udførelsesfasen.

Rapporter og dokumenter fra Det Digitale Fundament kan ses

på www.detdigitalebyggeri.dk.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11


Entydig identitet til samtlige

byggeriets objekter

DIGITALT

BYGGERI

BRUG AF IKT I BYGGERIET FORUDSÆTTER IDENTIFIKATION AF

BYGNINGER, BYGNINGSDELE, AKTØRER, PROCESSER…

DET SØRGER NYUDVIKLEDE DANSK BYGGE KLASSIFIKATION FOR.

Dansk Bygge Klassifikation er rygraden

i det digitale byggeri. Et splinternyt

system, der er udarbejdet som

en del af Det Digitale Fundament, og

som i stand til at definere og fastlægge

byggeriets begreber i én samlet

begrebsmodel.

”Det digitale byggeri har brug

for entydigt at kunne identificere ethvert

objekt i byggeriet. Fra en hel

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


DENNE BYGNING HAR VÆGSYSTEMER, SOM OMFATTER EN VÆGKONSTRUKTION MED

EN BAGMUR AF LETKLINKERELEMENTER OG EN SKALMUR AF TEGL SAMT VINDUES- OG

DØRPARTIER. DET ENE VÆGSYSTEM HAR ET ALTANPARTI.

Sådan fungerer DBK

Princippet i DBK er lettest at forklare

ved hjælp DBK’s referencesystem

for bygningsdele. Vi hopper

ind på niveauet ”bygning af en given

type”.

En bygning består af et fundamentsystem,

et vægsystem, et

dæksystem og et tagsystem. Hver

at systemerne er samlet af mindre

komponenter. Fx består vægsystemet

af en vægkonstruktion, et

eller flere vinduespartier og et eller

flere dørpartier. Et vinduesparti

kan bestå af et vindue, et blændparti,

en inddækning og en fuge.

Hvert niveau tildeles en kode, der

på højeste niveau er på tre cifre og

på de underliggende niveauer på to

cifre.

I eksemplet hedder vægsystemet

således -205, vinduespartiet

-205.02 og vinduet -205.02.01.

bebyggelse til den enkelte vandhane.

Og hertil kommer byggeriets aktører,

processer, brugsrum og en hel del

mere”, siger afdelingsleder Henrik

Balslev fra Rambøll, der har været en

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

Herefter kan vinduesproducenten

tage over og bidrage med klassifikation

af vinduets dele som fx

rude, vinduesramme, beslag mv.,

idet DBK tillader leverandører

at hægte deres egen struktur og

nummersystem på DBK’s struktur,

som vist med altanpartiet nedenfor.

DBK holder styr meget mere end

bygningsdele. Systemet har tabeller

for: Bebyggelser, bygninger,

brugsrum, bygningsdele, processer/

fasemodeller, aktører, byggeinformation,

egenskaber og mapping.

del af styregruppen for DBK, og som

har introduceret den internationale

teknologi for udarbejdelse af koder

i DBK.

Det har taget tre år at udvikle

DBK. Over 40 virksomheder har medvirket.

Den grundlæggende struktur

er fastlagt på baggrund af internationale

og europæiske standarder for

klassifikationssystemer, hvorimod

den specifikke nummerering er rent

dansk.

”Det gør DBK velegnet til danske

forhold uden at begrænse mulighederne

for internationalt samarbejde”,

siger Henrik Balslev, som fortæller,

at det har været krævende at nå til

enighed om nomenklaturen.

”Hvad er fx en væg? Er vinduer

og døre en del af væggen? Det var

en stor opgave at nå frem til entydige

navne. Nu opererer vi med vægsystemer,

der består af vægkonstruktioner

samt vindues- og dørpartier, der igen

består af ...”, siger han.

På hvert niveau tilknyttes en talkode,

der identificerer systemet, konstruktionen,

partiet… Denne kode

efterfølges af koderne for de underliggende

niveauer.

Den komplette kode er derfor

entydig og identificerer det samme

objekt, uanset om det optræder i

3D bygningsmodellen, 2D-tegninger,

styklister, beregninger, arbejdsbeskrivelser

eller hvilken som helst anden

information knyttet til projektet.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13


IFØLGE KRAVENE SKAL

BYGHERREN ALTID VÆLGE

AT GØRE DET FORNUFTIGE

I DEN KONKRETE SAG.

DERFOR VIL DER NÆPPE

SÆRLIG TIT BLIVE STILLET

KRAV OM, AT GANSKE

ALMINDELIGE ELEMENTER

SKAL PRÆSENTERES MED FX

ROTERENDE 3D ANIMATION

OG FULDT UDVIKLET

SIMULERET BRANDFORLØB.

Digitalt byggeri med

begge ben på jorden

DIGITALT

BYGGERI

TO NYE VEJLEDNINGER OM IKT FOR HENHOLDSVIS

BYGHERRER OG ENTREPRENØRER

”Vejledningerne skal

få det hele lidt ned på

jorden”. Det siger civilingeniør

Christian

Munch-Petersen fra Emcon A/S, der

er medforfatter til to vejledninger

om digitalt byggeri – eller IKT (Informations-

og KommunikationsTeknologi),

som det hedder i Erhvervs- og

Byggestyrelsens bekendtgørelse.

Vejledningerne er udarbejdet for

Erhvervs- og Byggestyrelsen som en

håndsrækning til henholdsvis bygherrer

og entreprenører. De indeholder

nem tilgængelig information om,

hvordan de nye krav skal forstås.

Christian Munch-Petersen fastslår,

at det fra begyndelsen er væsentligt

at bygherren og dennes rådgiver

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

tænker grundigt over ambitionsniveauet.

IKT handler om meget andet

og meget mere end superdetaljerede

3D-bygningsmodeller og flotte visualiseringer.

”I de fleste tilfælde vil det nok

være klogt at begynde forsigtigt og

ikke have for store ambitioner. Lade

være med at inddrage noget, der ikke

er et krav. Det er fx ikke nødvendigt

at koble alle leverandører på projektwebben

i det allerførste digitale

projekt. Og selv om udgangspunktet

for bygherren er en 3D-model, er det

ikke nødvendigt at arbejde med 3Dmodeller

af de enkelte betonelementer”,

siger Christian Munch-Petersen.

Senere kan bygherre og rådgiver

så vælge også at samarbejde digitalt

med fx elementproducenter og leverandører

af fabriksbeton. Blot er det

vigtigt først at få spillereglerne på

plads. Fx hvordan det skal håndteres,

når der er flere, som får mulighed

for at lave ændringer og rettelser hos

leverandøren.

De to vejledninger hedder henholdsvis

”Vejledning til bygherren

og rådgiveren” og ”Vejledning til

entreprenøren”. De er udarbejdet for

Erhvervs- og Byggestyrelsen af civilingeniør

Christian Munch Petersen,

Emcon A/S, med hjælp fra Moe &

Brødsgaard. Vejledningerne kan hentes

gratis fra www.detdigitalebyggeri.dk

under ”Showroom”.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


NOTER NOTER NOTER NOTER

Døm selv om højhusene

i Rødovre

På sin hjemmeside har Dansk Betonforening

offentliggjort indlæg og anden

dokumentation fra foreningens møde i

januar 2007om de omdiskuterede højhuse

i Rødovre. Dermed har alle interesserede

mulighed for selv at vurdere

parternes argumentation for, om husene

er sikre eller klar til nedrivning. Dokumentationen

findes på www.danskbetonforening.dk

under punktet ”gennemførte

arrangementer”.

Sommerskole om partnering

Øget interesse fører nu til, at NCC

fordobler antallet af pladser på virksomhedens

sommerskole, som i år afholdes

fra den 2. til 6. juli. Skolen er et tilbud

om et praktisk supplement til studierne

og er målrettet studerende, der ønsker

job som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør

eller fx jurist, økonom eller

indkøber i byggebranchen. Temaet på

årets sommerskole er partnering.

Øko-Økonomisk betonproduktion

ved genanvendelse af

restbeton og spulevand

Unicon, Holbæk

Som producent af både færdigbeton og elementer styrker du

virksomhedens image og kan udnytte den synergi der ligger i

de miljømæssige og økonomiske aspekter ved recirkulering:

et forbedret miljø

genanvendelse og dermed optimal udnyttelse af de

naturlige ressourcer (vand, grus, sten)

ingen omkostninger til håndtering og deponi

en forbedret driftsøkonomi

CPT har løsningen!

Eksempelvis specielt til betonelementindustrien fra:

Vejledning om vinterstøbning

EXPAN har i samarbejde med Aalborg

Portland udarbejdet en ny vejledning,

som tager højde for udfordringerne ved

vinterstøbning af de typiske betontyper.

Vejledningen omfatter konkrete eksempler

på brug af de forskellige styrkeklasser

af beton. Derudover kan hærdningen

ifølge vejledningen fremskyndes ved at

bruge varm beton eller ved at dække

betonen med vintermåtter.

Den nye vejledning for vinterstøbning

kan hentes på www.expan.dk.

Vartegn til Horsens

Et højhusbyggeri på 20 etager skal være

Horsens’ nye vartegn. Det spektakulære

byggeri skal ligge på havnefronten og

huse kontorer, hotel og restaurant med

udsigtstårn, landingsbane til helikopter

og underjordisk P-kælder i tre etager.

Rambøll er totalrådgiver for projektet.

til forarbejdning af armeringsstål på coils

Med denne 3-i-1 maskine opnås maksimal fleksibilitet og

alsidighed i produktionen og dermed forbedret driftsøkonomi.

• bukning af bøjler og spiraler

• rotor-retning af lige stænger

Besøg os på verdens største fagmesse

»BAUMA 2007«, uge 17 i München

– og hold øje med posten i marts, hvor vi

udsender en speciel BAUMA-udgave af »CPT News«.

• klip & dobbeltbukning

• automatisk skift af tråddiameter

WWW.DANSKBETON.DK

DANMARK

SVERIGE

E-mail

Bygmestervej 8 · DK-5600 Faaborg

Tlf: 62 65 20 70 · Fax: 62 65 20 80

Holmby 1503 · SE-240 32 Flyinge

Tlf: +46 46 52 784 · Fax: +46 46 52 786

info@cpt-as.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15


WWW.DANSKBETON.DK

DEN NYVALGTE BESTYRELSE EFTER

GENERALFORSAMLINGEN. FRA VENSTRE: SVEND

LØBNER, BO ANKERFELDT, TORBEN HENRIKSEN,

ERIK VOLDBY, FLEMMING KNUDSEN, POUL

KIRKEGAARD OG PETER ASSAM.

Danske betonvirksomheder

samler sig i Dansk Beton

NY SEKTION I DANSK BYGGERI SKAL VARETAGE ERHVERVSPOLITISKE

OG FAGTEKNISKE INTERESSER FOR ALLE BETONVIRKSOMHEDER

De danske producenter af beton og betonprodukter står nu

stærkt rustet til fremtidens udfordringer. Mandag den 15.

januar 2007 blev Dansk Beton en realitet efter en stiftende

generalforsamling i Odense.

Dermed er en fælles og slagkraftig platform for hele

betonbranchen blevet en realitet – uanset om produktet er

betonvarer, fabriksbeton eller elementer.

”Den nye forening har den styrke, som branchens størrelse

berettiger til, og som vi forventer giver væsentlig

indflydelse på rammerne for branchens udvikling”, siger

Dansk Betons første formand, adm. direktør Poul Kirkegaard

fra EXPAN A/S.

Dansk Beton er resultatet af et grundigt forarbejde i et

udvalg med repræsentanter for de tre hidtidige foreninger:

Betonelement-Foreningen, Dansk Fabriksbetonforening

og Dansk Beton Industriforening. En samlet forening har

været på dagsordenen flere gange i årenes løb, senest i

1998. Men først nu var tiden moden som en naturlig konsekvens

af, at der etableres stadigt større virksomheder i

branchen.

Betonelement-Foreningen og Dansk Fabriksbetonforening

bliver fremover to af seks produktgrupper i Dansk

Beton. Dansk Beton Industriforeningens fraktioner udgør

de fire øvrige produktgrupper. Dansk Beton Industriforening

bliver opløst som en konsekvens af etableringen af

Dansk Beton.

Det fagtekniske samarbejde i Dansk Beton varetages

således af seks produktgrupper, der hedder:

· Betonelement-Foreningen

· Dansk Beton Fabriksbetongruppen

· Dansk Beton Afløbsgruppen

· Dansk Beton Letbetonelementgruppen (BIH)

· Dansk Beton Blokgruppen (BIB)

· Dansk Beton Belægningsgruppen.

Hver produktgruppe er en sammenslutning af medlemsvirksomheder,

der har en industriel produktion af

fabriksbeton eller betonprodukter inden for et af de seks

produktområder. Produktgrupperne beslutter selv deres

vedtægter, som dog ikke må være i strid med Dansk Betons.

Dansk Beton er en sektion i Dansk Byggeri, som også er

sekretariat. Derfor skal Dansk Beton formelt godkendes af

Dansk Byggeris repræsentantskab i maj 2007.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


FORARBEJDET VAR I ORDEN. SJÆLDENT ER DER SET STØRRE ENIGHED

PÅ EN GENERALFORSAMLING END DEN 15. JANUAR 2007 I ODENSE.

Formålsparagraffen

1. Dansk Beton har til formål at varetage

medlemmernes erhvervsinteresser.

2. Foreningen er den fælles organisation for

betonindustrivirksomheder. Foreningen

er en sektion under Dansk Byggeri, der

varetager medlemmernes arbejdsgiver- og

overenskomstmæssige interesser.

3. Dansk Beton skal arbejde for:

· At fremme betonindustriens erhvervspolitiske

interesser

· At synliggøre og markedsføre beton og

betonprodukter generelt

· At varetage medlemmernes interesser

over for myndigheder, institutioner, bygherrer

og offentligheden

· At sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse

· At fremme godt kollegialt samarbejde i

foreningen.

Bestyrelsen i Dansk Beton

Den stiftende generalforsamling valgte følgende

bestyrelse for Dansk Beton. Bestyrelsen konstituerede sig

efterfølgende.

Poul Kirkegaard, EXPAN A/S (formand)

Peter Assam, Spæncom A/S (næstformand)

Bo Ankerfeldt, Unicon A/S

Svend Løbner, Kudsk & Dahl A/S

Flemming Knudsen, Fårup Betonindustri A/S

Torben Henriksen, maxit a.s.

Erik Voldby, Spedalsø Betonvarefabrik A/S

Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen efter indstilling

fra Dansk Betons produktgrupper. Vedtægterne fastslår,

at Betonelement-Foreningen indstiller to af de syv

medlemmer; Letbetonelementgruppen indstiller ét

medlem; Fabriksbetongruppen indstiller to medlemmer;

de tre produktgrupper inden for betonvarer indstiller to

medlemmer.

Poul Kirkegaard er indstillet af Letbetonelementgruppen; Bo

Ankerfelt og Svend Løbner af Fabriksbetongruppen; Peter

Assam og Flemming Knudsen af Betonelement-Foreningen;

Torben Henriksen og Erik Voldby af Afløbsgruppen,

Belægningsgruppen og Blokgruppen i forening.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

17


Vi skal have den indflydelse

vores størrelse berettiger til

MED ETABLERINGEN AF DANSK BETON TALER BETONBRANCHENS MED

EN STEMME, OG BRANCHENS ORD FÅR FOR ALVOR VÆGT. DET SKAL

UDNYTTES, FASTSLÅR DEN NYVALGTE FORMAND.

Der skal fra begyndelsen være drev

i Dansk Beton, som skal bevise sit

værd ved at opnå resultater. Ellers

kan den nye, samlede betonorganisation

risikere at forpasse sin chance.

Det fastslår Dansk Betons første

formand, adm. direktør Poul Kirkegaard

fra EXPAN A/S, som har en

ambitiøs vision for foreningen.

Dansk Beton skal være et slagkraftigt

branchefællesskab til gavn

for medlemmerne. Samlet har vi

langt større tyngde, og det skal vi

vide at udnytte både fagligt og politisk.

Jeg forventer også, at betonbranchen

får større vægt i Dansk Byggeri.

Kort sagt skal vi have den indflydelse,

som vores størrelse berettiger

til, siger Poul Kirkegaard.

klare os med mindre administration.

Og vi skal ikke på samme måde som

tre foreninger bruge energi på at afstemme

synspunkter. Medlemmerne

har et berettiget krav på resultater, og

jeg er sikker på, at de nok skal sørge

for at holde Dansk Beton til ilden”,

fastslår Poul Kirkegaard.

Forarbejdet har taget det meste af

et år. Derfor kan Dansk Beton hurtigt

få luft under vingerne, mener Poul

Kirkegaard. De barrierer, der altid

optræder ved fusioner og sammenlægninger,

er for længst borte.

Stærke produktgrupper

Samtidig er Dansk Betons seks produktgrupper

klar til at videreføre de

mere produktspecifikke aktiviteter

fra de tidligere foreninger.

”Jeg lægger stor vægt på stærke

produktgrupper. De har deres egne

vedtægter, eget kontingent, og de

skal løse de produktspecifikke opgaver,

som medlemmerne sætter i

gang”, siger Poul Kirkegaard.

Blandt Dansk Betons første aktiviteter

er et større imageprojekt, der

gennem information skal fastholde

og forbedre betons image. Hertil

kommer den fortsatte udgivelse af

bladet Dansk Beton, som sker i samarbejde

med Dansk Betonforening.

jbn

Større udbytte af samme

ressourcer

Dansk Beton lægger ud med et budget,

som i store træk svarer til summen

af de tre tidligere foreninger. Resultaterne

skulle gerne blive større.

Dansk Beton kan disponere ressourcerne

bedre. Vi har nemmere adgang

til medlemmerne og kan derfor

DANSK BETON HURTIGT FÅ LUFT UNDER

VINGERNE, MENER DEN NYVALGTE

FORMAND, POUL KIRKEGAARD. PÅ

GRUND AF ET GODT FORARBEJDE

ER DE BARRIERER, DER ELLERS ALTID

OPTRÆDER VED FUSIONER OG

SAMMENLÆGNINGER, FOR LÆNGST

BORTE.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


DANSK BETON NU MED HOFNAR

I de gode gamle dage havde narren en vigtig rolle at spille ved hoffet. Hofnarren

kunne tale frit, selv over for fyrsten, og sige ting, som andre ikke

ville slippe godt fra. Narren var jo ufarlig, han var ikke en statsmand med

ønske om magt, men bare – en nar.

WWW.DANSKBETON.DK

Den funktion kan stadig være nyttig. Man kan se den moderne hofnar, som

en person der har vilje, mod og evne til at stille de rigtige spørgsmål – og

som kan gøre det frit, fordi han er uden enhver mulighed for avancement

og indflydelse. Derfor får Dansk Beton nu sin egen hofnar, der under

pseudo nymet ”Den Gamle Mand” vil stille spørgsmål uden at give svar;

som drengen i eventyret om kejserens ny klæder.

Man kan lytte eller lade være. Når alt kommer til alt, er Den Gamle Mand

jo bare – en gammel mand.

jbn

HØJHUS ELLER MØGHUS

NU SKETE DET SÅ IGEN: DÅRLIG OMTALE AF BETON OG BETONBYGGERIER I DAGS-

PRESSEN OG PÅ FJERNSYNSKANALERNE. JEG TÆNKER SELVFØLGELIG PÅ DET HØJHUS,

DER – UANSET OM DET VAR RIMELIGT ELLER EJ – MÅTTE EVAKUERES I HUJ OG HAST,

FORDI DER BLÆSTE EN SMULE VIND FRA VEST ELLER FRA EN ANDEN VINDRETNING.

”I tilfælde af blæsevejr, og når du kan

mærke at gulvet svajer, søg da straks

ned på jorden og langt væk fra bygningen.

Sørg for indkvartering hos

venner eller bekendte, der bor i lavt

byggeri.” Man kunne man forestille

sig et sådant opslag sat op ved husets

indgang, eller hvad?

En betonekspert, der hastigt bliver

indkaldt til interview i fjernsynet,

udtaler beroligende, at hele historien

ganske vist ikke er alt for smart, men

at det drejer sig om byggeri eller byggerier,

(det er nemlig galt med flere

huse), der er 40-50 år gamle, og at

man i virkeligheden ikke den gang

havde det fornødne erfaringsgrundlag

for den slags byggerier. Men nu,

nu er vi blevet meget klogere på betonteknologi

og betonstatik!

Er vi nu også det? En bro under

bygning ved Nørre Sundby styrter

sammen. Et nystøbt dæk i DR’s nye

koncerthus sætter sig voldsomt. Under

Øresundsbroen får sejlerne besked

om passe på, så de ikke får

betonstykker i hovedet.

Er det alt for smart? Har vi et

imageproblem? Er det ikke noget

– nå ja – møg?

Den Gamle Mand

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19


KUB

KAPELKREM

Fremragende arkitektur

arkitektur

Fremragende Fremragende arkitektur

Arkitekten Frits Schlegels kapelkrematorium

stod færdigt på Mariebjerg kirkegård

i Gentofte i 1937 og regnes for at

være den mest betydningsfulde modernistiske

kirkebygning fra dette årti.

Kapelkrematoriet er støbt in-situ som

en kubisk bygning, der præges af korsformede

vinduer udført af glassten.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


ISK

ATORIUM

Frits Schlegel levede fra 1896 til 1965.

Han så som arkitekt store muligheder i

jernbeton. Blandt hans øvrige værker er

Overformynderiet, Tivolis Koncertsal

og Bikubens Bygning på Nørrevold i

København.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21


Hvordan går det med betonvisionerne

DANSK BETONRÅD UDGAV I SEPTEMBER 2003 ”BETONVISION 2025”.

NU GODT TRE ÅR EFTER UDGIVELSEN GENNEMFØRER DANSK BETONRÅD

EN EVALUERING AF, HVORDAN DET GÅR MED VISIONERNE.

Indsatsen

Formålet er at få en vurdering af, om

branchen er på rette vej i forhold til

visionerne. Er der igangsat aktiviteter

indenfor de definerede indsatsområder,

der på sigt skal sikre visionerne

ført ud i livet?

I denne udgave af Dansk Beton

bringes Dansk BetonRåds vurdering

af det første af i alt fire fokusområder,

som Betonvision 2025 er bygget op

omkring. Vurderingen af de efterfølgende

fokusområder bringes i de

næste tre udgaver af Dansk Beton.

Dansk BetonRåds medlemmer

har indsamlet oplysninger om de aktiviteter,

der foregår i branchen inden

for Betonvisionens indsatsområder.

Denne oversigt danner grundlag for

tildelingen af smiley’er og kan ses

på rådets hjemmeside www.danskbetonraad.dk.

Vurdering af fokusområde 1 – Effektivitet og Økonomi

Visionen

• Producenter, rådgivere og entreprenører, der arbejder med beton, har en

attraktiv indtjening

• Produktiviteten i betonbranchen er forbedret med 50 %

• Mængden af fejl ved projektering, betonleverancer, ved elementproduktion

og ved udførelse af betonkonstruktioner er nedsat med 90 %.

Der skal udvikles effektive værktøjer til planlægning, styring og

simulering af processer i betonbranchen.

Nye udbuds- og kontraktformer, eksempelvis partnering,

i betonbranchen skal fremmes, så der opnås økonomisk

fordelagtige løsninger på lang sigt.

Der skal udvikles robuste materialer, produktions- og

udførelsesmetoder.

Videndeling, f.eks. via efteruddannelse, skal intensiveres.

Der skal udvikles nøgletal og bench marking systemer indenfor

andre områder end produktivitet.

Processer i betonbranchen skal automatiseres på linie med

andre industrier, f.eks. ved hjælp af robotteknologi eller andre

højteknologiske metoder.

Bygherrer skal stille nødvendige og tilstrækkelige funktionskrav

samt kræve en ”dåbsattest” ved aflevering.

STOR INDSATS GOD INDSATS BESKEDEN INDSATS INGEN INDSATS

Evaluering

viser hvor vi

skal styrke indsatsen

Dansk BetonRåds formand har

fuld tillid til BetonVision 2025

Overordnet er Dansk BetonRåds

formand, koncerndirektør Peter

Kofoed fra MT Højgaard, godt

tilfreds med evalueringen af Fokusområde

1 i rådets BetonVision

2025 – også selv om én af de

syv smiley’er vender mundvigene

nedad.

”Vi har arbejdet meget med at

afprøve ny udbuds- og projektformer,

og det er nøgletal og

benchmarking på andre områder

end produktivitet nok kommet til

at lide under”, siger Peter Kofoed,

som lægger vægt på, at visionen

skal være så ambitiøs, at den ikke

bliver selvopfyldende.

”Derfor er det for så vidt en

naturlig ting, at vi er kommet længere

med nogle opgaver end med

andre. Det er netop derfor, at

vi kigger kritisk på præstationen

nu, hvor der er gået tre år med

visionen. Vi gør det ikke for at få

ros, men fordi det giver os viden

om, hvor vi skal styrke indsatsen.

Det er et langt, sejt træk at nå til

målet, og vi mener stadig, at visionen

er den rigtige. Derfor vil vi

gerne have tidlige pejlemærker på,

hvor det kniber med indsatsen”,

fortsætter han.

BetonVision 2025 blev udgivet i

2003. Målet er at gøre beton anerkendt

som et højteknologisk og

multifunktionelt byggemateriale,

som gør betonkonstruktioner

konkurrencedygtige både funktionelt,

miljømæssigt og økonomisk.

Samtidig skal betonbranchen være

attraktiv og beskæftige veluddannede

og kompetente medarbejdere.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


Trådløse sensorer skal overvåge

bygninger fra opførelse til nedrivning

ET NYT INNOVATIONSKONSORTIUM SAMLER EN BRED

VIFTE AF KOMPETENCER FOR AT UDVIKLE TRÅDLØSE

SENSORSYSTEMER TIL AT OVERVÅGE TILSTANDEN AF

BYGNINGSDELE OG ANLÆGSKONSTRUKTIONER

SensoByg hedder et nyt innovationskonsortium,

som skal udvikle og demonstrere

effektiv overvågning af

bygningsdele ved hjælp af trådløse

sensorer, der kan monteres på eller

integreres i bygningsdele som fx betonelementer,

broer eller huse. Derved

bliver det muligt dels at optimere

byggeprocessen, dels efterfølgende at

overvåge bygningens tilstand med

henblik på at forebygge skader.

Konsortiet samler en bred vifte

af kompetencer: Sensorteknologi, antennedesign,

trådløs kommunikation

og netværk, beslutningsstøttesystemer,

fugtmekanik, betonteknologi og

bygningsfysik.

Betoncentret hos Teknologisk Institut

i Taastrup er projektleder for

konsortiet, der omfatter en slagkraftig

kombination af videninstitutioner

og virksomheder.

Eksisterende sensorer er med en

pris på 1.000 til 5.000 kroner pr. stk.

alt for dyre til omfattende brug. Desuden

forbindes de normalt med kabler.

Det øger prisen og giver større

risiko for svigt. Endelig findes der

ingen pakkeløsninger med sensorer,

kommunikation og dataopsamling,

som er et krav for de fleste bygningsejere,

der ikke har mulighed for at

udvikle egne systemer.

”Hvis sensorsystemer skal vinde

indpas i byggeriet, skal de være billige,

robuste og have lang levetid.

Udfor dringen er, at sensorer og systemer

skal fungere uden vedligehold

i hele bygningens levetid. En række

teknologier indenfor såvel sensorer

som trådløs kommunikation er nu så

langt fremme, at der er grundlag for

at udvikle løsninger, der kan anvendes

på byggeriets præmisser”, siger

seniorkonsulent Henrik Sørensen fra

Betoncentret på Teknologisk Institut.

SensoByg har valgt at fokusere på

overvågning af fugt og temperatur

og på indstøbning i beton, fordi fugt

er en af de største udfordringer ved

såvel byggeri som anlægsprojekter,

og fordi indstøbning i beton stiller

ekstra store krav til sensorerne.

Et tilpas lavt fugtindhold er således

ofte afgørende for et godt resultat

af efterfølgende processer. For

eksempel ødelægger for høj restfugt

i betongulve årligt gulvbelægninger

for 150 millioner kroner alene i Danmark.

Desuden er upåagtet fugt en medvirkende

årsag til en lang række

andre fejl og skader, der påfører såvel

private bygningsejere som samfundet

milliardudgifter – fra råd i

trækonstruktioner over armerings-

Fakta om SensoByg

SensoByg er et innovationskonsortium

med et samlet budget på

27 millioner kroner i perioden

2007 til 2009. Heraf bidrager Ministeriet

for Videnskab, Teknologi

og Udvikling med 11 millioner

kroner.

Teknologisk Institut er projektleder

for SensoByg og deltager med

Center for Beton og Center for

Mikroanalyse og Overfladeanalyse.

Desuden deltager: Sensor

Technology Center, Alexandra

Instituttet, Lunds Universitet, SBi,

Ørsted•DTU, Datalogisk Institut

på Aarhus Universitet, AAB,

Betonelement A/S, Develco A/S,

Expan A/S, Fermern Bælt A/S,

Forsikring & Pension, KPC Byg,

Mjølner Informatics A/S, Rambøll

A/S, Tempress A/S og Vejdirektoratet.

Innovationskonsortier er samarbejdsprojekter

mellem virksomheder,

forskningsinstitutioner og

teknologiske serviceinstitutter. Et

innovationskonsortium skal bestå

af mindst to virksomheder, en

forskningsinstitution og et teknologisk

serviceinstitut. Formålet er,

at parterne i fællesskab udvikler

viden eller teknologi, som gavner

en eller flere brancher inden for

dansk erhvervsliv.

korrosion til indeklimaproblemer på

grund af skimmelvækst.

Samtidig er det væsentligt for den

praktiske anvendelse, at sensorerne

på enkel vis kan indgå i og kommunikere

via et netværk, og at der

udvikles beslutningsstøttesystemer,

der hjælper bygningsejeren med at

overvåge og anvende de mange data.

jbn

DE TRÅDLØSE SENSORER, DER SKAL

UDVIKLES, KAN MÅSKE INTEGRERES I

BETONELEMENTER VED STØBNINGEN.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

23


Nem rengøring betyder større

effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spulesystem,

der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Effektiv, præcis og robust

Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups

blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette

skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11

forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

FRA DET GAMLE ELEFANTANLÆG KAN TYKHUDERNE

KIGGE NED PÅ BYGGEPLADSEN OG GLÆDE SIG TIL AT FÅ

GULVVARME OG OVENLYS.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene

til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års

garanti.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20

DK-8600 Silkeborg

Fax: +45 86 84 53 77

Tlf.: +45 86 84 62 55

E-mail: haarup@haarup.dk

Web: www.haarup.dk

INDISK FLODMUDDER ER FORBILLEDET FOR DEN

RØDBRUNE FARVE. MED SEKS PROCENT FARVEPIGMENT

I FORHOLD TIL CEMENTMÆNGDEN ER DET EN

VANSKELIG BETON AT ARBEJDE MED, FORTÆLLER KAJ

LYKKEBERG FRA E. PIHL & SØN.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


Elefanterne kigger

længselsfuldt på

UDFORDRENDE BETONARBEJDER VED OPFØRELSEN AF

DET NY ELEFANTHUS I KØBENHAVNS ZOOLOGISKE HAVE

ARKITEKTEN NORMAN FOSTERS ANLÆG

GIVER ELEFANTERNE MASSER AF PLADS

BÅDE UDE OG INDE.

Gennem en åbning i hegnet kan Kungrao,

Tonsak, Surin, Chieng Mai, Ida,

lille Gandhi og de øvrige elefanter

i Københavns ZOO se ned på byggepladsen,

hvor det nye elefanthus

og tilhørende anlæg nu tager form.

Og selv om der er lidt over et år til

store elefantflyttedag, har de store

dyr noget at glæde sig til. Det bliver

et elefantanlæg noget ud over det

sædvanlige – med både ovenlys og

gulvvarme.

E. Pihl & Søn A/S er hovedentreprenør

og tager sig selv af de omfattende

betonarbejder. Det er en større

udfordring end normalt, for byggeriets

arkitekt – berømte Norman Foster

fra Storbritannien – stiller store krav til

såvel farve som overflade af den rødbrune

beton, der leveres af Unicon.

Farven har så stor betydning, fordi

den skal ligne rødligt mudder fra

indiske flodlejer.

”Vi skal både ramme den rette

farve og levere en perfekt overflade

med en beton, der indeholder seks

procent farvepigment i forhold til

cementmængden. Det er ikke en let

beton at arbejde med, og samtidig er

kravene til vores formarbejde meget

store”, fortæller ingeniør Kaj Lykkeberg

fra E. Pihl & Søn, som står i

spidsen for virksomhedens egenproduktion

på pladsen.

Hertil kommer, at farven også skal

koordineres med fire leverandører

af elementer: Dalton Betonelementer

A/S, Byggebjerg Beton A/S, ØSB og

tyske ED. Züblin AG.

Betonen støbes med specialforskalling

beklædt med brædder, der

giver en synlig bræddestruktur. I alt

skal der anvendes cirka 5.500 kubikmeter

beton.

Selve elefanthuset bliver på cirka

3.000 kvadratmeter og det tilhørende

udeanlæg på cirka 10.000 kvadratmeter.

Anlægget er delvist nedgravet,

så elefanthuset set udefra primært

fremstår som to selvbærende glaskupler.

Den ene sikrer dagslys til

hanelefantstalden, den anden til flokstalden.

jbn

Fakta om elefanthuset

BYGHERRE

ARKITEKT

LANDSKABSARKITEKT

BYGHERRERÅDGIVER

RÅDGIVER

HOVEDENTREPRENØR

FABRIKSBETON

BETONELEMENTER

BETONEN STØBES MED

SPECIALFORSKALLING BEKLÆDT MED

BRÆDDER, DER GIVER EN SYNLIG

BRÆDDESTRUKTUR. KRAVENE TIL

FORMARBEJDET ER MEGET STORE.

Zoo København

Foster + Partners

Stig L. Andersson

Bascon A/S

Rambøll Danmark A/S

E. Pihl & Søn A/S

Unicon

Dalton Betonelementer A/S,

Byggebjerg Beton A/S, ØSB,

ED. Züblin AG.

Fonden Realdania har støttet projekteringen af elefanthuset.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25


Krav om uddannelse

skal sikre brostilladser

FOR AT FOREBYGGE KOLLAPS OG

ULYKKER INDFØRER VEJDIREKTORATET

NU KRAV OM UDDANNELSE AF ALLE,

DER ARBEJDER MED BROSTILLADSER

Vejdirektoratet kræver fra starten af 2007 et særligt kursus

gennemført for personer, der skal arbejde med brostilladser.

Det sker på baggrund af den tragiske dødsulykke,

hvor et brostillads kollapsede ved Aalborg den 25. april

2006. Kompetencekravene indføres via Vejdirektoratets

udbudsbetingelser.

En uvildig undersøgelse har påvist en række fejl ved

det kollapsede stillads, der ikke levede op til Vejdirektoratets

krav til brostilladser, som de fremgår af kapitel 5 i

AAB, Udbuds- og anlægsforskrifter.

Undersøgelsen konkluderer også, at kravene er tilstrækkelige

til at sikre mod kollaps. Ulykken var med andre ord

ikke sket, hvis stilladset havde overholdt kravene.

”For at forebygge tilsvarende fejl på andre på kommende

stilladser, har Vejdirektoratet besluttet at tage

initiativ til nye værktøjer i form af et kursus og en håndbog.

Det skal forebygge ulykker ved at sikre en større

kompetence og forbedre holdningerne hos de personer,

der arbejder med brostilladser”, siger afdelingsingeniør

Jørn Lauridsen fra Vejdirektoratet.

Kurset er i virkeligheden tre kurser, der retter sig mod

henholdsvis timelønnede, arbejdsledere (formænd og

sjakbajser) og teknikere.

Opbygningen af de tre kurser er den samme med en

generel del og en projektspecifik del.

Det generelle kursus for de timelønnede varer ca. to

timer og tænkes afholdt på byggepladsen ved hvert eneste

brobyggeri inden opførelsen af stilladset påbegyndes.

Derefter følger det specifikke kursus, hvor alle de implicerede

får gennemgået det konkrete stilladsprojekt af de

teknikere, der har designet det.

Det generelle kursus for teknikere – fx ingeniører og

bygningskonstruktører – varer to dage og skal afsluttes

med en eksamen. Det tilsvarende kursus for arbejdsledere

varer én dag.

Undervisningsmaterialet kommer blandt andet til at

bestå af en ny tilsynshåndbog for stilladser, som Vejdirektoratet

har udarbejdet i samarbejde med rådgivere og

Entreprenører.

Håndbogen fungerer også som vejledning og er skrevet

til teknikerne, men den kan læses af alle, der har brug

for viden på dette felt.

Håndbogen vil blive lagt på Vejdirektoratets hjemmeside,

www.vd.dk, når den er færdig i foråret 2007.

jbn

Mindeord

Ervin Poulsen

Civilingeniør, Ingeniørdocent

Nødebo, Fredensborg

Født den 12. marts 1926

Død den 8. januar 2007

Ervin Poulsen er afgået ved døden efter nogen tids sygdom.

Ved Ervin Poulsens død er en af betonbranchens

store personligheder såvel fagligt som menneskeligt ikke

længere blandt os.

Ervin Poulsens karriere var på mange måder bemærkelsesværdig.

Ervin Poulsen var en ener, som beherskede

mange af bygningsingeniørens arbejdsområder på et

usædvanligt højt niveau, og han var til det sidste i stand

til at være med helt fremme i udviklingen.

Ervin Poulsen blev civilingeniør fra Den Polytekniske

Læreanstalt 1951 med et afsluttende arbejde (om luftindblanding

i beton) inden for faget materialelære. Det var

det første af i sin art ved Den Polytekniske Læreanstalt.

Ervin Poulsens første ansættelse var i en rådgivende

ingeniørvirksomhed, og som ung kandidat blev Ervin

Poulsen medlem af Dansk Ingeniørforenings udvalg

vedrørende luftindblanding i beton og kom derigennem

til Alkaliudvalget på Statens Byggeforskningsinstitut i

1954, hvor Ervin Poulsen blandt andet i udviklede tyndslibsteknikken,

og forestod et omfattende kortlægningsarbejde

af danske grusforekomsters alkalireaktivitet.

Ervin Poulsen var blandt de visionære, som i 1957 var

med til oprettelsen af akademiingeniøruddannelsen på

Danmarks Ingeniørakademi, Bygningsafdelingen (DIA-

B); en uddannelse som havde det særkende at kombinere

de forskellige ingeniørdiscipliner, således at teori, praksis

og laboratorieforsøg gik op i en højere enhed. Ervin Poulsen

blev ansat ved Ingeniørakademiet som underviser i

Matematik.

I 1958 modtog Ervin Poulsen Ostenfelds Guldmedalje

for en afhandling om ‘Matrixregning for bærende konstruktioner’.

Dette blev indledningen til et meget omfattende

undervisningsarbejde inden for fagområdet ‘Ren

og anvendt mekanik’, specielt betonkonstruktioner, og

Ervin Poulsen iværksatte udviklingen af et omfattende

lærebogsmateriale, der siden har dannet skole.

Som underviser ved Ingeniørakademiet var det Ervin

Poulsen, som i betydeligt omfang forestod planlægningen

af Ingeniørakademiets konstruktionslaboratorium,

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


Ervin Poulsen i den hal, der tidligere husede

Ingeniørakademiets konstruktions laboratorium.

der blev opført ved udflytningen til Lundtofte Sletten. Her

opfyldtes Ervin Poulsens idéer om, at de studerende bedre

kunne opnå konstruktiv og statisk fornemmelse ved, at

undervisningen foregik som en blanding af forelæsninger

og laboratoriearbejde. Det var i begyndelsen især elementbyggeriets

statik og styrkelære, der blev studeret i laboratoriet.

Talrige eksamensprojekter og laboratorieøvelser er blevet

gennemført, hvor teori, praktisk udførelse, materialevalg

– herunder holdbarhedsproblemer er kommet til behandling,

fx chloridindtrængning, armeringskorrosion og skadelige alkalikiselreaktioner

i beton. Mangen studerende har oplevet, at

Ervin Poulsen gennem sine mange kontakter til erhvervslivet

har skabt økonomisk grundlag for at sende studerende på

videreuddannelse i udlandet.

Sideløbende hermed var Ervin Poulsen stærkt engageret i

Dansk Ingeniørforenings normarbejde – ”Betonnormen, DS

411, 1973”.

I 1976 var Ervin Poulsen medstifter af firmaet AEC Rådgivende

Ingeniører, hvis primære fagområder var statik, materialeegenskaber

og bygningsfysik inden for betonkonstruktioner.

I 1983 oprettede Ervin Poulsen AEC-laboratoriet, hvor

tilstandsundersøgelser, strukturanalyser af beton og studier

af betons holdbarhed og reparation – specielt svømmebassiner

– var de bærende elementer. I denne periode var Ervin

Poulsen en af de drivende kræfter i udbredelsen og anvendelsen

af mikrosilica i beton i Danmark til gavn for styrke og

holdbarhed. Ervin Poulsen studerede tillige mulighederne for

anvendelse af maling som beskyttelse af betonoverflader.

I 1987 deltog Ervin Poulsen i et udvalg som udarbejdede

den fælles arbejdsbeskrivelse for beton med 100 års levetid

til brug for Storebæltsforbindelsen. Det blev starten på en

meget krævende, men også givende periode med udbredelse

af anvendelsen af langtidsholdbar beton med dertil hørende

beregnings- og prøvningsmetoder, lærebogsmateriale, kurser

for entreprenører samt vejledninger til tilsyn/rådgivere.

Ervin Poulsen har i mange år deltaget i internationalt standardiseringsarbejde

inden for den europæiske standardiseringsorganisation

CEN med udarbejdelse af standarder for reparation,

vedligeholdelse og forstærkning af betonkonstruktioner.

Ervin Poulsen har indenfor de seneste 10 år med brug af sin

store faglige indsigt og kompetence, stringente systematik og

enorme flid været drivkraften bag afprøvning og udvikling

af prøvnings- og udførelsesmetoder samt rapporter og vejledninger

(CEN, Teknologisk Institut, bips og Dansk Standard).

I den samme periode har Ervin Poulsen været medforfatter til

en håndbog om matematikken bag og anvendelsen af de mest

avancerede modeller til beskrivelse af chloridindtrængning i

beton, som nok er den mest omkostningstunge skadevirkning

på beton.

Fra slutningen af 1990’erne har Ervin Poulsen været foregangsmand

i bestræbelserne på at udbrede kendskabet til og

anvendelsen af fiber komposit materialer – forskellige typer

forankringsmetoder, kulfiberbånd og aramidfibre - til forstærkning

af konstruktioner af beton, træ, stål og murværk.

Dette arbejde har i betydelig grad givet inspiration til mange

eksamensarbejder ved Ingeniørakademiet, Bygningsafdelingen

(DIA-B) og DTU-BYG.

Det var derfor også en stor glæde for Ervin Poulsen, da

Dansk Betonforening i 2004 tildelte ham Betonprisen for sin

mangeårige indsats for branchens udvikling.

Ervin Poulsens litterære arbejde er af imponerende omfang.

Som medforfatter til en lære- og håndbog om ”Forstærkning

af betonkonstruktioner med boltelimede kulfiberbånd” var det

hensigten at færdiggøre denne i dette forår. Det er redaktionsudvalgets

mål at håndbogen skal udgives som planlagt og

i Ervin Poulsens ånd.

Ervin Poulsens faglige indsigt, humor og engagement har

aftvunget megen agtelse og han efterlader et tomrum som det

bliver svært at udfylde.

Ervin Poulsen vil blive savnet i tiden fremover og vore tanker

går til familien, sønnen Niels, datteren Karin og barnebarnet

Aske.

Leif Brunckhorst

Jens Mejer Frederiksen

Per Knudsen

Leif Mejlbro

Torsten Thorsen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

27


Af Per Goltermann

Ny dansk dokumentation

for vægge med lodret og

vandret last

BIH

Dansk Beton Industriforenings

Elementfraktion

BIH og DTU har netop afsluttet et projekt, der til fulde dokumenterer de

hidtidige beregningsmetoder for helvægge af letklinkerbeton belastet

dels med lodret last og dels med en kombination af lodret og vandret last.

Projektets resultater viser, at elementernes bæreevne kan øges med op

til 25 procent, og at der er basis for at forbedre beregningsmetoderne i

normer og standarder. Konsekvensen er en mulighed for større anvendelse

af helvægge af letklinkerbeton og dermed reducerede byggeomkostninger.

Per Goltermann

Civilingeniør, Lic. tech. og lektor

i betonkonstruktioner ved Byg

DTU. Derudover formand for Det

Danske Normudvalg for Letbeton

og formand for Den Europæiske

Arbejdsgruppe for Præfabrikerede

Betonelementer.

Det er mere end 20 år siden, der sidst

er gennemført væsentlige forsøg med

lodret og vandret last, og de nuværende

beregningsregler er udarbejdet helt tilbage

i 1971. Med den nye og forbedrede

regnemetode, der er blevet til i et tæt

samarbejde mellem BIH og DTU, sikres

de projekterende nu en aktuel og gennemprøvet

beregningsmetode.

Det netop afsluttede BIH-projekt bestod

af to faser. I fase 1 blev fuldskalaforsøg

med lodret last alene sammenholdt med

den gængse beregningsmetode, som

bygger på Ritter-formlen i DS 420. Forsøgene

viste, at den faktiske bæreevne

var op til 50 procent højere end Ritterformlen

angiver, og på baggrund heraf

blev der udarbejdet en ny beregningsmetode.

Resultatet er en formel, som typisk

udnytter elementernes bæreevne 5

til 25 procent bedre end Ritter-formlen,

og som er konsistent med de europæiske

normer og standarder.

I fase 2 blev fuldskalaforsøg med kombination

af lodret og vandret last sammenlignet

med den udvidede Navierformel

fra DS 420. Også her viste det

sig, at formlen var konservativ i forhold

til forsøgsresultaterne. På baggrund af

disse sammenligninger kunne der opstilles

en forbedret formel, der bedre

afspejler elementernes bæreevne, men

Resultatet af samarbejdet mellem BIH og DTU

giver mulighed for en øget udnyttelse af bæreevnen

for helvægge af letklinkerbeton.

Sammenligning af de udførte forsøg med den

traditionelle DS420-model og den nye EC2-

baserede model for en typisk væg.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


Helvægge

og dæk af

letklinkerbeton

som samtidig er konservativ og dermed

giver den nødvendige sikkerhed.

Målet er nu at implementere de nye beregningsmetoder

for helvægge af letklinkerbeton

i det danske normsæt, når

formlerne er behandlet i Dansk Standards

udvalg. Sideløbende hermed arbejdes

der på, at formlerne optages i

den europæiske produktstandard for

elementer af letklinkerbeton, EN 1520.

Erfaringen viser imidlertid, at dette er en

proces, der kan tage op mod et par år.

Med dette projekt har vi vist, at dansk

forskning og byggeindustri kan frembringe

resultater, der er med i front i det

europæiske norm- og standardiseringsarbejde

og dermed kan bidrage konstruktivt

til en reduktion af byggeomkostningerne,

samtidig med at relevante

krav til sikkerhed tilgodeses. På denne

måde går den danske branche foran og

gør de danske producenter af letklinkerbeton

til forbillede for de europæiske

kolleger. Som foregangsland har vi den

fordel, at vi kan præge normer og standarder

på europæisk plan.

Også i det danske byggeri medvirker

disse tiltag til, at producenterne af elementer

af letklinkerbeton står stærkt i et

byggeri med øget fokus på effektivitet

og industrialisering. Her medfører øget

konkurrence fra udlandet nemlig krav

om løbende udvikling og dokumentation

for at effektivisere produktionen, holde

prisen nede og kvaliteten i top.

Fakta om projektet

Vurdering af uarmerede helvægges

bæreevne med lodret og vandret

belastning.

For mere information om elementer

af letklinkerbeton henvises til

www.bih.dk

Projektets første fase

• Fuldskalaforsøg med op til tre

meter høje helvægge

• Sammenligning af testresultater

med hidtidige beregninger med

Ritter-formlen

• Udarbejdelse af ny beregningsmodel,

som kan indarbejdes i

de europæiske normer

• Heri indgik prøver fra samtlige

producenter i BIH

Projektets anden fase

• Nye beregningsmodeller blev

testet på elementer med både

vandret og lodret last

• Testene blev gennemført i et

samarbejde mellem producenterne

i BIH og DTU

• Resultatet af forsøgene var, at

den nye beregningsformel kan

anvendes på begge typer last

• Her indgik et repræsentativt

udvalg af vægelementer af

letklinkerbeton

Elementproducenter

Betonelement 7010 3510

4100 Ringsted

EXPAN A/S 7637 7000

8600 Silkeborg

EXPAN A/S 7637 7000

6920 Videbæk

EXPAN A/S 7637 7000

5471 Søndersø

EXPAN A/S 7637 7000

6650 Brørup

EXPAN A/S 7637 7000

3310 Ølsted

Fårup Betonindustri A/S 8645 2088

8990 Fårup

Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800

9362 Gandrup

Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000

6580 Vamdrup

Give Elementfabrik A/S 7670 1540

7323 Give

Leth Beton A/S 9794 5511

7755 Bedsted Thy

Niss S¯ rensen & Søn A/S 9756 4222

7860 Spøttrup

Præfa-Byg 9895 1300

9750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000

6360 Tinglev

BIH – Sekretariatet:

Dansk Beton Industriforening

Elementfraktionen

Dansk Byggeri

Kejsergade 2, Box 2125

1015 København K

Telefon: 72 16 00 00

Telefax: 72 16 00 38

E-mail: Sekretariat@bih.dk

www.bih.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

29


BETONELEMENT-FORENINGEN

Betonelement-Foreningen

bakker op om Dansk Beton

EFTER DEN STIFTENDE GENERAL FOR-

SAMLING I ODENSE SER BETON ELEMENT-

FORENINGEN FREM TIL ET ENDNU

STÆRKERE SAMARBEJDE MED DEN SAM-

LEDE BETONBRANCHE.

Der var fuld opbakning fra Betonelement-Foreningens

medlemmer,

da Dansk Beton blev stiftet den 15.

januar 2007 i fællesskab med Dansk

Beton Industriforening og Dansk Fabriksbetonforening.

Dansk Beton er en sektion i Dansk

Byggeri og samler hele den danske

betonbranche i én fælles forening.

Betonelement-Foreningen fortsætter

sine aktiviteter som en af Dansk Betons

seks produktgrupper.

”Tidligere har vi samarbejdet med

den øvrige betonbranche gennem

Betonindustriens Fællesråd, BIF. Vi

ser nu frem til et endnu stærkere

samarbejde”, siger direktør Poul Erik

Hjorth fra Betonelement-Foreningen.

Betonelement-Foreningen er repræsenteret

i Dansk Betons Bestyrelse

af adm. direktør Peter Assam,

Spæncom A/S og direktør Flemming

Knudsen, Faarup Betonindustri A/S.

Kvoter på isolering varer ved

ROCKWOOL A/S BEKLAGER. MEN ORDNINGEN ER DEN

MEST RETFÆRDIGE I DEN NUVÆRENDE SITUATION,

MENER VIRKSOMHEDEN.

Den store travlhed i byggesektoren

kombineret med bygningsreglementets

skærpede energikrav har skabt

så stor efterspørgsel efter isoleringsmateriale,

at Rockwool A/S har set

sig nødsaget til at indføre en kvoteordning

for levering af mineraluld.

Kvoteordningen gælder alle virksomhedens

kunder og dermed også

betonelementbranchen, der er en

stor aftager af stenuld til isolering af

sandwichelementer.

”Det er bestemt ikke en ordning,

vi har indført med glæde. Det er

aldrig rart at skulle sige nej til en

30

god kunde. Men i den nuværende situation

er ordningen det mest retfærdige”,

siger salgsdirektør Ole Desler

fra Rockwool A/S.

Kvoteordningen gælder i første

omgang for første halvår 2007. Men

elementproducenterne skal nok indstille

sig på, at det bliver nødvendigt

med en forlængelse.

”Vi gør alt, hvad vi kan, for at

udnytte vores produktionsanlæg

endnu bedre. Vi producerer døgnet

rundt og søger at øge udbyttet pr.

produktionstime. Men som det ser

ud nu, kommer kvoterne også til at

DESVÆRRE: IKKE FRI ADGANG TIL AT

KØBE ISOLERING FORELØBIG.

gælde for andet halvår 2007 og måske

også i begyndelsen af 2008”, siger Ole

Desler.

Kvoterne er baseret på den mængde

isolering, elementproducenterne

tidligere har købt hos Rockwool A/S.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


VEJLEDNINGEN ØGER

SIKKERHEDEN OG

MINDSKER RISIKOEN FOR

FEJL OG MISFORSTÅELSER,

FORDI RÅDGIVER,

ELEMENTPRODUCENT OG

MONTAGEENTREPRENØR

ER HELT PÅ DET RENE MED,

HVEM DER HAR ANSVAR

FOR HVAD.

BETONELEMENT-FORENINGEN

CE-mærkning af

stål til armering

udskudt

TILLÆG TIL DS 411

PÅ VEJ FRA DANSK

STANDARD

Brug bips A113 bedre

ELEMENTBRANCHEN GÅR FORREST I BYGGERIET MED

A113, FASTSLÅR BIPS. MEN DEN NYTTIGE VEJLEDNING

KUNNE BRUGES ENDNU MERE.

Flere projekter med betonelementer

burde bruge bips A113 ”Fordeling af

projekteringsydelser og ansvar ved

leverance og montage af elementer af

beton og letklinkerbeton”.

Det mener Betonelement-Foreningen,

og det bekræfter projektleder

Gert Rønnow fra bips:

”Vejledningen bliver brugt mange

steder. Men jeg er ikke i tvivl om, at

den kan bruges endnu mere, så projekterne

kan undgå problemer med

uklare aftaleforhold. Det er nok især

de større virksomheder, der bruger

vejledningen. De mindre aktører er

ikke så opmærksomme på den”, siger

Gert Rønnow.

Vejledningens formål er at skabe

klare aftaler, hvor både rådgivende

ingeniør, elementproducent og montageentreprenør

er helt på det rene

med, hvem der har ansvar for hvad

i projektet. Vejledningen indeholder

blandt andet en række modeller for

samarbejdet, lige til at tage i brug.

Bips A113 udkom i en revideret

udgave i januar 2005. I den er medtaget

blandt andet montageforhold

og andre forhold af betydning for

sikkerheden på pladsen.

”Elementbranchen er foran andre

brancher i byggeriet med denne vejledning.

Dette burde elementbranchen

udnytte bedre. Faktisk overvejer

vi i bips, hvordan vi kan overføre

den samme model til andre områder

af byggesektoren”, fortsætter Gert

Rønnow.

I Betonelement-Foreningen tilslutter

direktør Poul Erik Hjorth sig, at

bips A113 faktisk burde bruges i alle

projekter.

”Det er en god vejledning, der

mindsker risikoen for fejl og misforståelser

og øger sikkerheden. Jeg vil

gerne pege på, at det jo er tilladt både

elementindkøber og elementleverandøren

at bringe bips A113 i spil, hvis

ikke rådgiveren af sig selv vælger at

tage udgangspunkt i A113”, siger han.

Betonelement-Foreningen, Dansk

Beton Industriforening – Elementfraktionen,

Hoffmann A/S, MT Højgaard

a/s, NCC Construction Danmark

A/S, Skanska Danmark A/S,

E. Pihl & Søn A.S., Rambøll, Dansk

Byggeri og FRI har støttet projektet.

Bips A113 med tilhørende paradigmer

til ydelsesaftale kan hentes

gratis af alle på www.bef.dk.

Europa-Kommissionen har fjernet

EN 10080 fra listen over Byggevaredirektivets

harmoniserede

standarder. Dermed er kravet

om CE-mærkning af armeringsstål

bortfaldet for en periode på

sandsynligvis mindst to år.

”DS/EN 10080 forbliver som

europæisk og dansk standard.

Men nu, hvor den ikke længere er

harmoniseret, er Dansk Standard

faktisk forpligtet til at trække de

rent danske standarder for armering

tilbage”, oplyser Jens Gorm

Rasmussen, som er projektleder

for Dansk Standards udvalg for

armeringsstål.

Dansk Standard arbejder derfor

nu med et tillæg til den danske

betonnorm DS 411, som skal

sætte DS/EN 10080 i kraft i stedet

for DS 13080, DS 13082, DS 13083

og DS 13084.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

31


BETONELEMENT-FORENINGEN

Nye europæiske

kemikalieregler vedtaget

VIRKSOMHEDER DER BRUGER KEMIKALIER – SOM FOR

EKSEMPEL BYGGEKEMI – STÅR OVERFOR KRAV OM AT

REGISTRERE OG VURDERE STOFFERNE

Den nye, europæiske kemikalieregulering

(REACH) blev vedtaget i

december 2006 og træder i kraft den

1. juni 2007.

REACH betyder Registration, Evaluation

and Authorisation of CHemicals.

De nye regler får betydning for

en lang række virksomheder, herunder

også producenter af betonelementer,

som bliver stillet over for

nye krav om at registrere og vurdere

kemikalier og stoffer på baggrund af

kemikalieproducentens dokumentation

og virksomhedens anvendelse af

kemikalierne.

Blandt andet skal virksomhederne

vurdere, hvordan det enkelte produkt

påvirker mennesker og miljø i

en given anvendelsessituation. Desuden

skal alle kemiske stoffer, som

virksomheden bruger i mængder på

over ét ton pr. år, registreres.

Det vil dog tage en længere årrække,

før REACH er fuldt gennemført,

oplyser Miljøstyrelsen.

De fleste bestemmelser træder i

kraft et år efter REACH’s ikrafttræden

– det vil sige den 1. juni 2008

– når et kommende europæisk Agentur

på området er funktionsdygtigt.

REACH GØR DET TIL VIRKSOMHEDERNES

ANSVAR AT VURDERE, HVORDAN DET ENKELTE

PRODUKT PÅVIRKER MENNESKER OG MILJØ I

EN GIVEN ANVENDELSESSITUATION.

Tre-et-halvt år efter ikrafttræden

bliver de første eksisterende stoffer

registreret, og Agenturets vurdering

af disse stoffer skal være gennemført

to år senere. Først 11 år efter ikrafttræden

skal de sidste stoffer være

registreret. Agenturets vurdering af

disse vil være afsluttet fire år senere.

Læs mere om REACH hos Miljøstyrelsen

på www.mst.dk/Kemikalier/Kemikalier/REACH.

Vejen til den rigtige overflade

REVIDERET VEJLEDNING OM MALEBEHANDLING AF

BETONOVERFLADER KAN FOREBYGGE PROBLEMER

OG UENIGHED

BPS-publikation 24 om betonoverflader

til malebehandling og tapetopsætning

er nu udkommet i en revideret

udgave, der er blevet opdateret

generelt og har fået en række nye

afsnit.

”Publikationen kan være med til

at forebygge problemer, hvor det færdige

resultat ikke lever op til bygherrens

eller rådgiverens udfaldskrav.

Et typisk eksempel er, at bygherren

i udbudsfasen har valgt en betonoverflade,

der med den senere valgte

malebehandling aldrig kan komme

til at se ud, som bygherren ønsker

det”, siger malermester Jørn Johansen,

der er formand for Malersektionen

i Dansk Byggeri.

Vejledningen indeholder krav

til overfladernes egenskaber med

hensyn til karakter, geometri og

styrke. Kravene vedrører vægoverflader,

fremstillet af batteristøbte og

vandretstøbte betonelementer, og

dæk elementer, samt vægoverflader

og dækundersider af pladsstøbt beton.

”Det er glædeligt, når byggeriets

aktører går sammen om at afklare

de grænseflader, der alt for ofte er

ubeskrevne eller ikke enslydende

på udfalds- og indfaldskrav. På den

måde kan fagene koordinere arbejdet

inden produktionen går i gang, så

det ikke kommer bag på nogen under

eller efter produktionen, siger Jørn

Johansen.

Publikationen afklarer, hvad bygherre

eller rådgiver bør tage stilling

til på forhånd. Desuden indeholder

VEJLEDNINGEN INDEHOLDER KRAV TIL

OVERFLADERNES EGENSKABER MED

HENSYN TIL KARAKTER, GEOMETRI OG

STYRKE, SÅ MALEBEHANDLINGEN KAN

FALDE UD SOM ØNSKET.

den klare beskrivelser af hvem, der

har ansvar for hvad i byggeprocessen,

samt et tillæg med de kontrolmetoder,

brancherne er enige om.

Den reviderede publikation bips

A 24 får titlen ”Betonoverflader, -specifikation,

krav og kontrol”. Den kan

downloades vederlagsfrit fra www.

bef.dk.

32

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


BETONELEMENT-FORENINGEN

DOKUMENTATION PÅ WWW.BEF.DK:

Muligt at kombinere DS 411

fra 2006 med 1998-normer

Sammenblanding af normer kan i

nogle tilfælde være formålstjenligt

– men bør kun ske, hvis det vurderes

muligt af personer med særlig

kompetence på området. Derfor

har professor, Ph.d. John Dalsgaard

Sørensen fra Institut for Byggeri og

Anlæg på Aalborg Universitet undersøgt

mulighederne for at kombinere

DS 411 med nyt kapitel 5: 2006 og DS

409: 1998 for visse bygningskategorier.

Konklusionen er, at det for betonelementer

under en række forudsætninger

er muligt at anvende partialkoefficienterne

i tillægget til kapitel

5 til DS 411 (2006) sammen med DS

409:1998, DS 410:1998 og DS 411:1998

(1998 normerne).

Forudsætninger og begrænsninger

for dette fremgår af John Dalsgaard

Sørensens notat ”Vurdering af sikkerhedsniveau

for betonelementer”,

som kan ses på Betonelement-Foreningens

hjemmeside, www.bef.dk.

DOKUMENTATION PÅ WWW.BEF.DK:

Revideret udgave af vejledning

i branddimensionering

Den ny udgave 2-4 af ”Vejledning

i dimensionering af bygningskonstruktioner

for fuldt udviklet brand”

indeholder i et nyt appendiks 3 information

om betydningen af afkølingskurvens

form. Desuden behandler

den ny udgave mere indgående

spørgsmålet om isolerede brandrum.

Formålet med vejledningen er at

vise, hvordan man kan dimensionere

bærende konstruktioner ved hjælp af

parametrisk branddimensionering,

som også kendes under navnene

funktionsbaseret branddimensionering,

åbningsfaktormetoden og den

fuldt udviklede brand.

I korte træk handler det om at tage

udgangspunkt i den konkrete konstruktion

og en realistisk brand, hvor

branddimensionering hidtil har været

et spørgsmål om standardbrandforløb.

Den ny metode yder betonkonstruktioner

større retfærdighed,

fordi det kan medregnes, at betonen

optager varme fra branden.

Det nye tillæg understreger, at det

er særdeles vigtigt, at afkølingsfasen

medregnes ved beregning af brandpåvirkede

betonkonstruktioners

bæreevne, hvis man skal dokumentere,

at de ikke bryder ved branden.

Derimod har afkølingskurvens form

ingen praktisk betydning for bæreevnen.

Vejledningen er udarbejdet af Kristian

Hertz fra Byg•DTU på foranledning

af Dansk Byggeri, Erhvervsog

Byggestyrelsen, COWI A/S, Betonelement-Foreningen,

Rambøll A/S og

MT Højgaard A/S. Baggrunden er

Tillæg 8 til det danske bygningsreglement,

som i 2004 indførte muligheden

for branddimensionering

på baggrund af funktionsbaserede

brandtekniske krav.

Den seneste version af ”Vejledning

i dimensionering af bygningskonstruktioner

for fuldt udviklet brand”

kan hentes på Betonelement-Foreningens

hjemmeside, www.bef.dk.

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 2125. 1155 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

Medlemsfortegnelse

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00

EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88

Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Guldborgsund Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66

PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 • Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84

TEKST: JAN BROCH NIELSEN


NYT FRA BETONCENTRET

GEORADAREN SER LIGE

GENNEM BETONEN

Når Georadar nævnes, forbinder

mange det nok med et stort, tungt og

uhåndterbart udstyr, som trækkes på

en slæde efter en firhjulstrukket bil. Et

udstyr, som anvendes af geologer og

giver vanskeligt fortolkelige billeder

af diffuse formationer dybt under terrænets

overflade. Mange har måske

aldrig set denne type udstyr og har

derfor ikke haft mulighed for at få et

kendskab til denne ikke-destruktive

målemetode. For år tilbage passede

ovennævnte beskrivelse nok meget

godt med virkeligheden, men gennem

de seneste årtier er der sket en betydelig

udvikling af Georadaren. Selve

måleudstyret er blevet mindre og meget

lettere at håndtere samtidig med,

at moderne software har gjort det

muligt at behandle og tolke måledata

på en bedre og mere effektiv måde.

Gennem denne udvikling er Georadaren

efterhånden blevet en etableret

metode med andre anvendelsesområder

end de rent geotekniske.

Georadar er en geofysisk målemetode,

der anvender radarsignaler til

at kortlægge genstande eller strukturer

i jord eller konstruktioner. Det

er en ikke-destruktiv metode, der

anvender elektromagnetiske bølger

i frekvensområdet 20-2000 MHz for

at registrere reflektioner fra grænseflader

i det undersøgte materiale. De

elektromagnetiske bølger udsendes i

korte pulser fra en antenne placeret

nær overfladen af det materiale, der

skal undersøges. De udsendte signaler

reflekteres, når de rammer grænseflader

mellem materialer med forskellige

elektromagnetiske egenskaber.

De reflekterede signaler kan enten

registreres af samme antenneboks,

som udsendte signalerne, eller af en

separeret modtagerantenne. Normalt

flyttes antennen i en ret linje hen over

et område, mens der måles, således

at man får et profil af det undersøgte

område. Med de nye, moderne udstyrstyper

er det muligt efterfølgende

at skabe et tre-dimensionelt billede af

det undersøgte område ved at samle

informationerne fra flere parallelle

profiler.

Inden for byggebranchen findes

der mange anvendelsesområder for

Georadaren. De mest oplagte er de

rent geotekniske applikationer med

undersøgelse af jordbundsforholdene

og lokalisering af ældre nedgravede

installationer. Georadaren kan også

anvendes til kvalitetskontrol af bygninger

i opførelsesfasen, hvor man

bl.a. kan kontrollere, at konstruktionerne

er udført i henhold til tegningerne,

og at der ikke findes byggefejl

i form af f.eks. stenreder i betonen

eller ufuldstændig injicering af efterspændte

kabelrør. Georadar kan også

benyttes ved tilstandsvurdering af ældre

konstruktioner. Nogle af de mest

almindelige anvendelsesområder

inden for betonområdet er kontrol af

betontykkelse samt lokalisering af armering

og indstøbte installationer.

Røntgen har i mange år været den

foretrukne metode til at få præcis information

om, hvordan en betonkonstruktion

ser ud inde i betonen, f.eks. i

Billede 1. Georadar-udstyret fylder ikke

meget og er relativt enkelt at betjene.

Normalt kan udstyret betjenes af en

enkelt operatør.

forbindelse med en forestående gennemboring

eller ombygning. Røntgen

giver et fotografisk billede af betonens

indre, men er relativt kompliceret

at anvende på grund af strålingsrisikoen

og kræver desuden adgang

til begge sider af konstruktionen. Ved

hjælp af de nyeste Georadar-udstyr er

det nu muligt at danne et godt tredimensionelt

billede af betonens indre

med et udstyr, der er relativt enkelt

og hurtigt at betjene. Yderligere kræver

det kun adgang fra en side, og der

er ingen strålingsrisiko.

Ved anvendelse af ikke-destruktive

undersøgelser opnår man ofte det

hurtigste og bedste resultat ved at

kombinere forskellige teknikker.

Georadar indgår som en naturlig del

af pakken af ikke-destruktivt måleudstyr

til betonundersøgelser.

Et eksempel på dette er undersøgelser

af udfyldningsgraden af kabelrør

til efterspændte kabler eller armering

i elementer, som forbinder forskellige

segmenter. Når kablerne er

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

34

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


Armering

Armering

Kabelrør

Bagside

Billede 2. Rådata fra scanning over

kabelrør. Der ses to tydelige signaler

fra kabelrørene, uden at der har været

foretaget nogen form for signalbehandling.

Man kan desuden ane et

signal fra væggens bagside, der giver

en reflektion ved en dybde svarende

til ca. 5 nanosekunder.

opspændte, fyldes kabelrørene med

en tyndtflydende mørtel. Hvis udfyldningen

ikke er fuldstændig, kan man

risikere, at der opstår korrosion på

kablerne på sigt, og at man får en reduceret

overførsel af kræfter mellem

konstruktionen og kablerne.

For at kunne vurdere fyldningsgraden

anvender man ofte Impact Echo, som

er en akustisk målemetode. Denne

metode kan måle lagtykkelse og

tilstedeværelse af revner med stor

præcision. Manglende udfyldning af

kabelrør virker også som en kraftig

reflektor eller diskontinuitet, der påvirker

det akustiske signal fra Impact

Echo-udstyret. Når man leder efter

områder med manglende fyldning, er

det vigtigt, at man kender placeringen

af kabelrøret med stor præcision.

Hvis kabelrøret ligger yderligt, er det

til tider muligt at registrere placeringen

ved hjælp af et godt covermeter.

Hvis kabelrøret ligger dybere inde i

konstruktionen, eller hvis der ligger

armering over kabelrøret, kan det

være vanskeligt eller umuligt at finde

Billede 3. For at se dybere ind i væggen

er det nødvendigt at foretage en

signalbehandling af rådata. På dette

billede kan man se det yderste lag

armering i en dybde på ca. 3 cm, det

andet lag armering i dybden ca. 22 cm

og bagsiden af væggen i dybden ca.

27 cm. Der fandtes ingen kabelrør i

denne del af væggen.

det med et covermeter. Ved brug af

Georadar kan man hurtigt få et todimensionelt

billede af placeringen

af armering og andre genstande i

betonen. Det er således let at identificere

kabelrørenes placering med

Georadar, og man kan herefter teste

fyldningsgraden af kabelrørene ved

hjælp af Impact Echo. På billede 2 ses

et radargram, som viser placeringen

af kabelrør i et vægelement. Radargrammet

viser dybden i konstruktionen,

i nanosekunder eller meter, langs

den vertikale akse, og den scannede

strækning i meter langs den horisontale

akse.

I den pågældende sag var der tvivl

om, hvorvidt kabelrørene var udfyldte,

eller om mørtelen var flydt ud af

røret efter fyldningen. Impact Echomålinger

indikerede, at fyldningsgraden

af hovedparten af kabelrørene

var mangelfuld eller dårlig. En efterfølgende

opboring til kabelrørene bekræftede,

at de var placeret svarende

til resultaterne fra Georadar-målingerne,

og at fyldningsgraderne var

svarende til resultaterne fra Impact

Echo-målingerne.

Teknologisk Institut udnytter i stigende

grad ikke-destruktive målemetoder

som supplement til mere

traditionelle undersøgelsesmetoder

i forbindelse med tilstandsopgaver

på nye og gamle konstruktioner. Ud

over Georadar og Impact Echo benyttes

Impuls Respons og Ultralyd

til at identificere og kvantificere ikke

umiddelbart synlige defekter i betondæk,

tunnelforinger og elementer. Er

der tale om armeringskorrosion, benyttes

både GalvaPuls og almindelige

ElektroKemiske Potentiale-målinger

for at vurdere omfanget og graden af

korrosion.

En sikker vurdering af skadesbilledet

er vigtig i forbindelse med fastlæggelse

af en optimal renoverings- eller

reparationsstrategi for en given konstruktion.

Dette opnås i mange tilfælde

bedst ved at kombinere forskellige

ikke-destruktive målemetoder med

mere konventionelle destruktive undersøgelser.

For yderligere information

kontakt venligst

Thomas Svensson

Direkte telefon: 72 20 22 29

E-mail:

thomas.svensson@teknologisk.dk

Jens Henrik Hegelund Henriksen

Direkte telefon: 72 20 21 84

E-mail:

jens.henriksen@teknologisk.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/beton


Fra CtO’s arbejdsmark

JACOB THRYSØE

TEKNISK KONSULENT, CIVILINGENIØR

CEMENTTEKNISK OPLYSNING, CTO

E-MAIL: JAT@AALBORG-PORTLAND.DK

Afdækning

af beton

ENTREPRENØREN GØR DET, ELEMENTPRODUCENTEN GØR DET

OG ”GØR-DET-SELV (M/K)”EREN GØR DET TIL TIDER OGSÅ!

Nyligt udstøbt beton afdækkes, dels

for at sikre optimale betingelser for

de kemiske reaktioner mellem cement

og vand, dels for at undgå skader

i form af plastiske svindrevner.

De gældende regler på området,

i dag fastlagt i DS 482, stiller krav til

hvornår udtørringsbeskyttelsen skal

etableres og hvor lang tid denne skal

opretholdes:

• Tidspunkt for etablering: Hvis

fordampningshastigheden dokumenteres,

kan tidspunkt for seneste

afdækning bestemmes ud

fra vandfordampningen per m 2 .

Hvis ikke, skal man ud fra betontemperatur,

klima og indhold af

mineralske tilsætninger henholde

sig til tider givet i DS 482. Udtørringsbeskyttelsen

skal dog senest

etableres ved afbindingens start

• Varighed af beskyttelse: Kan betonens

varmeudviklingsparametre

(adiabatiske) dokumenteres,

bestemmes varigheden af udtørringsbeskyttelsen

ud fra betonens

relative hydratisering. Hvis ikke,

stilles der krav til betonens modenhed

ved forskellige v/c-forhold

i de forskellige miljøklasser.

Om end kravene har vist sig anvendelige

i praktisk arbejde med beton

og i høj grad har sikret mod skader

som følge af utilsigtet udtørring,

forekommer det, at dele af kravene

hviler på et spinkelt videnskabeligt

grundlag.

Kravene kommer derfor, i visse

tilfælde, til at virke som en hindring

for optimering og udvikling i den

danske betonbranche, specielt i de

tilfælde hvor betonens kvalitet og de

klimatiske betingelser kan kontrolleres.

I det følgende argumenteres for,

at nedenstående ændringer kan indføres

uden, at det generelle kvalitetsniveau

sænkes:

1. Kravet om at udtørringsbeskyttelsen

senest skal etableres ved

afbindingens start bør bortfalde

2. Krav til udtørringsbeskyttelsens

varighed bør baseres på opnået

tæthed i cementpastaen frem for

til en empirisk bestemt slutvarme

3. Varighed af udtørringsbeskyttelsen

kan alternativt fastlægges ud

fra trykstyrken.

Hvornår skal afdækning

etableres?

Krav om hvor meget vand, der maksimalt

må fordampe per m 2 , før

udtørringsbeskyttelsen skal etableres,

virker rimeligt. Herved sikres,

at udtørringsbeskyttelsen etableres

inden en given kvalitetsforringelse

eventuelt indtræffer, før betonen kan

beskytte sig selv.

Til hinder for at betonbranchen

kan udnytte disse krav på fornuftig

vis, står tillægskravet om, at udtørringsbeskyttelsen

senest skal være

etableret ved afbindingens start.

Hvis betonens kvalitet og de klimatiske

betingelser medfører, at betonen

rent faktisk er i stand til at beskytte

sig selv mod udtørring inden

de i DS 482 angive vandmængder er

fordampet, virker det ikke velargumenteret,

at denne skal afdækkes ved

afbindingens start.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

36

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


Fra CtO’s arbejdsmark

FIGUR 1 – VARMEUDVIKLINGSFORLØB FOR BETON

MED FORSKELLIGE EFFEKTIVE V/C-FORHOLD OG

SAMME CEMENTTYPE, [1].

FIGUR 2 – NØDVENDIG AFDÆKNINGSTID VED

NUVÆRENDE OG FORESLÅET METODE.

Netop ved afbindingens indtræden

mindskes fordampningen væsentligt,

med flere faktorer.

Haves således en situation, fx en

elementproduktion, hvor såvel temperaturer,

vindhastighed og relativ

fugtighed medfører meget lave fordampningshastigheder,

forekommer

det urimeligt, at det ikke er tilstrækkeligt

at henholde sig til krav opstillet

i DS 482 Tabel 9.7.1.1a.

Hvis kravet om afdækning senest

ved afbindingens start bortfaldt,

kunne de fleste elementbetoner i

miljøklasse M helt undgå at skulle

afdækkes, og betoner i klasse A og E

kunne nøjes med at blive afdækket

på lagerplads (hvor hærdeforholdene

ikke længere er kontrollable).

En fjernelse af kravet vil kunne

spare endog meget store summer,

uden at kvaliteten forringes.

Hvor lang tid skal udtørringsbeskyttelsen

vare?

Udtørringsbeskyttelsens varighed

bestemmes i DS 482 ud fra betones

relative hydratisering (rhyd):

rhyd = Q(M)

(

= exp – ( ) )

τe

Q∞

M


τe

M =

( – In (rhyd))

hvor Q∞, τe og α er målte varmeudviklingsparametre,

se [1].

Ved lave v/c-forhold vil varmeudviklingen

stagnere efter ca. 30-50

modenhedstimer, på grund af vandmangel

og øget tæthed. Varmeudviklingens

afhængighed af v/c-forholdet

er undersøgt og beskrevet i [1], hvor

følgende udtryk, for en specifik beton,

er fundet ud fra målinger af

adiabatisk varmeudvikling, som vist

i figur 1:

Q∞ = 228+321·v/c, kJ/kg cement

τe = 7,40+15,0·v/c, timer

α = 1,33-0,66·v/c, -

α 1

α

Det betyder, at slutvarmen falder med

faldende v/c-forhold, hvorfor man for

en given beton, ved anvendelse af et

lavere v/c-tal, opnår en given hærdningsgrad

lidt hurtigere.

Eksempel: i moderat miljøklasse

(v/c = 0,55) er kravene en rhyd på

0,60 eller 36 modenhedstimer. Tilsvarende

i aggressiv miljøklasse (v/c

= 0,45) er kravene rhyd på 0,90 eller

120 modenhedstimer. For betonen i

Figur 1 vil dette medføre følgende

afdækningstider:

Tabel 1 – Afdækningstider i timer i klasse

M, A og E afhængig af v/c-forhold.

v/cforhold

Moderat

Aggressiv

Ekstra

aggressiv

0,35 24 64 95

0,45 28 97 (128)

0,55 32 (107) (169)

0,65 (34) (118) (188)

Ved at reducere v/c-forholdet fra 0,55

til 0,45 kan afdækningstiden således

reduceres fra 32 til 28 modenhedstimer

i moderat miljøklasse.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37


Fra CtO’s arbejdsmark

En reduktion i denne størrelsesorden

vurderes absolut ikke at modsvare

den kvalitetsforbedring (holdbarhed),

man kan forvente for det færdige

produkt!

Hvor længe bør udtørringsbeskyttelsen

vare?

Krav til udtørringsbeskyttelsens varighed

bør begrundes med overvejelser

omkring tæthed og holdbarhed.

Der foreslås derfor en revideret metode

baseret på følgende forudsætninger:

1. Krav til afdækningens varighed

skal som udgangspunkt sikre, at

der opnås en given tæthed i cementpastaen

2. Tætheden er primært styret af

kapillarporøsiteten

3. Nødvendig tæthed er fx i miljøklasseklasse

M givet ved et v/c-tal

på 0,55 og rhyd på 0,60 jvf. ovenstående

principper.

Kapillarporøsiteten (kp) kan ifølge

[2] beskrives som:

kp = Θ - 1,4·(1-Θ)·α+0,2·(1-Θ)·α

= Θ - 1,2 · (1-Θ)·α

hvor

Θ er initialporøsiteten ≈

1-((1+3,11·(·v/c)) -1 ), se [2]

α er hydratiseringsgraden

Ved v/c-tal 0,55 er initialporøsiteten

0,63, hvilket betyder, at kapillarporøsiteten

er 0,36 ved en rhyd

på 0,60. Udgangspunktet må derfor

være, at kapillarporøsiteten mindst

skal være reduceret til 0,36 før afdækningen

kan fjernes i moderat

miljøklasse.

På baggrund af varmeudviklingsdata

som vist i Figur 1 og ovenstående

forudsætninger, kan den nødvendige

afdækningsperiode bestemmes efter

hhv. den nuværende metode og den

foreslåede metode, som vist i figur 2.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

38

Den reviderede metode repræsenterer

således kombinationer af v/c-tal

og modenhed med samme kapillarporøsitet.

Der vil således være mange afdækningstimer

at hente, samtidigt

med at betonens kvalitet bibeholdes.

Hertil ligger der en vis sikkerhed i, at

beton med lavere v/c-forhold, i samme

miljøklasse, har et potentiale for

at udvikle større tæthed med tiden,

hvor uhydratiseret cement reagerer.

Afdækningstid vurderet ud

fra trykstyrken?

I [3] er det konkluderet, at trykstyrken

er et bedre (vikarierende) mål for

tætheden end den hidtil benyttede

hydratiseringsgrad.

Visse europæiske standarder anvender

således også trykstyrken som

et kriterie for varighed af udtørringsbeskyttelsen.

Fx i DS/EN 13369 hvor

der stilles krav til hærdningsgraden

udtrykt som funktion af 28 døgns

styrken, alternativt ved konkrete

styrker i forskellige miljøklasser. Heri

ligger implicit, at man godskriver betoner,

der har en hurtig styrkeudvikling,

og dermed at styrke og tæthed

hænger sammen.

Eksempel: En beton i aggressiv

miljøklasse, v/c 0,42, cementindhold

på 300 kg/m 3 (Basiscement), opnår

en trykstyrke på 25 MPa efter ca.

40 modenhedstimer (i dette tilfælde

svarende til ca. 16 klokketimer). Dette

er netop tilstrækkeligt for en beton

i aggressiv miljøklasse jvf. EN 13369.

Dvs., at denne beton kun behøver

afdækning frem til afformning, og

at man derefter sparer udtørringsbeskyttelse.

Ved anvendelse af den nuværende

metode i DS 482 skal betonen afdækkes

i ca. 58 modenhedstimer (for

denne beton svarende til ca. 29 klokketimer).

Opsamling

Ved at ændre gældende krav til udtørringsbeskyttelse

i DS 482 sikres en

højere grad af frihed til optimering

og udvikling i den danske betonbranche

anno 2007. Der vil herved

kunne spares store summer, uden at

betonkvaliteten forringes.

Der er i det ovenstående argumenteret

for, at følgende krav/kriterier

bør ligge til grund for hhv. tidspunkt

for etablering af udtørringsbeskyttelsen

og varigheden af udtørringsbeskyttelsen:

• Krav til hvornår udtørringsbeskyttelsen

senest skal etableres bør

udelukkende henføres til maksimalt

fordampede vandmængder,

fx som angivet i DS 482 Tabel

9.7.1.1a

• Krav til afdækningstidens længde

bør stilles til opnået tæthed i cementpastaen,

med udgangspunkt

i gældende krav til relativ hydratiseringsgrad

• Varigheden af udtørringsbeskyttelsen

kan alternativt fastligges ud

fra trykstyrken.

Dvs., at kravet i DS 482 til at udtørringsbeskyttelsen

senest skal ved

afbindingens start, bør bortfalde.

Referencer

[1] Eigil V. Sørensen. Betons Hærdevarme.

Beton-Teknik 3/10/1981

[2] Per Freiesleben Hansen. Hærdeteknologi-1.

BKF-centralen 1978

[3] Dirch Bager. Dansk Beton, 1998

nr. 1, s. 32-33

CtO - Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg

Tel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007


Mødekalender · Forår 2007

KØBENHAVN

Onsdag den 7. marts, kl. 15-17

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Brug beton og skån miljøet

Gratis-møde.

Onsdag den 7. marts, kl. 17-18.30

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Ordinær generalforsamling

Dagsorden findes på www.ida.dk/arrangementer

Onsdag den 28. marts, kl. 15-18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Nyt om Eurocodes og standarder for betonkonstruktioner

Gratis-møde.

Onsdag den 25. april, kl. 15-18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Udstøbning af betonkonstruktioner

– Opfrisk din viden eller lær hvad du har glemt

Gratis-møde.

PROVINSEN

Onsdag den 21. marts, kl. 14-17

PL Beton A/S, Mulebyvej 40, 3700 Rønne

På forkant med betonteknologien

Gratis-møde.

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer i de

respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs kartotek via

”Mit IDA” og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle mødeliste på

nedennævnte link for tilmeldinger.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen

(skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk.

Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny

bruger” og følger anvisningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte

link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

Dansk Betonforening

www.danskbetonforening.dk


Afsender

PortoService ApS

Hjulmagervej 13

9490 Pandrup

Magasinpost

B

Returneres ved vedvarende adresseændring

med oplysning om ny adresse

ID 12889

More magazines by this user
Similar magazines