Brochure - Skalflex

skalflex.dk

Brochure - Skalflex

Service til håndværkere og private

Service er et bredt anvendt ord, som dækker over forskellige

ydelser. I mange henseender er service et slidt og misbrugt

ord – ikke desto mindre er service nøgleordet for vor succes.

Vi har den holdning, at ingen opgave er for lille og ingen

opgave for stor – alle, som søger vores hjælp vil derfor

være sikret en professionel og personlig service.

Det er vor fornemmeste opgave at finde en løsning på

netop dit problem, og derfor er det også vort mål ikke

kun at formidle produkter, men i høj grad også løsninger

– derfor tilbyder vi en række serviceydelser:

Telefonisk rådgivning

Vore telefoner er altid åbne for råd og vejledning. De

fleste spørgsmål klares af den person, der tager telefonen,

og derfor spilder du ikke din tid på at vente på en omstilling.

Kræver dit spørgsmål svar fra en af vore konsulenter,

vil du hurtigt blive stillet om til én.

Konsulenttjeneste

Det er meget vigtigt for os, at vore kunder får et positivt

resultat ved at anvende vore produkter, ligeledes er det

meget vigtigt, at vore kunder altid anvender de rigtige

produkter til netop deres opgave.

Derfor tilbyder Skalflex altid et besøg af en af vore konsulenter.

Sammen vil I gennemgå dit projekt, og du vil blive

vejledt i hvilken af vore løsninger og hvilke produkter, der

vil være korrekt at anvende i dit tilfælde.

Da vor konsulenttjeneste er meget populær, må der i

højsæsonen påregnes op til 3 ugers ventetid, så står du

over for en større facaderenovering, bør du kontakte os

i god tid.

Telefonerne er åbne:

Mandag til torsdag 8.00 - 16.00 og fredag 8.00 - 14.00.

Ring på tlf. 86 61 22 99.

Arbejdsanvisninger

Da alle vore produkter henvender sig til både den professionelle

håndværker og til »Gør det selv manden«, findes

udførlige arbejdsanvisninger til download og filmklip på

vor hjemmeside. Her illustreres, hvordan du nemt kommer

i gang. Søg mere information på www.skalflex.dk

Farveprøver

At skifte farve på sin facade kan være en stor og svær

beslutning. Derfor tilbyder vi altid at sende op til 3 gratis

farveprøver, så du nemt kan afgøre, hvilken farve der vil

være den rigtige til netop dit hus.

Prøv at farvelægge dit eget hus med vores online facadedesigner

på www.skalflex.dk. Farveprøver kan bestilles

via vor hjemmeside eller på tlf. 86 61 22 99.

Online service

Vi har stillet en række hjælpemidler til rådighed på vores

hjemmeside www.skalflex.dk, så du nemt kan komme

i gang med dit projekt. Her kan du bl.a. få hjælp til

opmåling af facaden, beregning af materialeforbruget og

farvelægning af dit hus.

Uddannelse

Hos Skalflex er vi altid tæt på den udførende håndværker.

Hvert år gennemfører vi kurser og efteruddannelse af over

600 håndværkere, hovedsageligt murere og entreprenører.

Samtidig underviser vi de unge lærlinge på de tekniske

skoler om facader og murværk generelt og naturligvis i

brugen af vore produkter.

Denne tætte kontakt med håndværkerne giver os en unik

mulighed for at høste erfaring fra den virkelige verden og

at videreudvikle vore produkter i dialog med håndværkeren.

Med denne store uddannelsesindsats opnår vi også det

klare mål, at håndværkere ikke kun er fortrolige med vore

produkter, men også med filosofien bag disse.

Vi kan derfor med sikkerhed sige – stol trygt på din håndværker,

når han rådgiver dig til at benytte vore produkter

– han ved, hvad han snakker om.

3

More magazines by this user
Similar magazines