Kvalitetsrapport 2009-2010 - Vordingborg Kommune

vordingborg.dk

Kvalitetsrapport 2009-2010 - Vordingborg Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010

Vordingborg Kommunes

Skolevæsen


Indhold

Forord 3

Indledning 4

Metode og proces 5

Politiske mål og visioner 5

Organisering 7

Evaluering 7

De 6 lokalområder er 7

Skolevæsenets struktur 8

Økonomi 8

Udviklingsmål – kommunen samlet 9

Trivsel/Mobning 9

Læsning 9

LP-Modellen – Læringsmiljø og pædagogisk analyse 10

Videoprojektet ”I gode hænder” 11

Evaluering ”I gode hænder” 11

Fremadrettede udviklingsmål 12

Optik 12

Vordingborg Kommune

ønsker at barndommen

og ungdommen bliver en

værdifuld periode i sig selv,

hvor alle børn og unge får

en tryg, sund og udviklende

opvækst, og hvor barnets

selvværd styrkes.”

Udviklingsmål – de enkelte skoler 13

Abildhøjskolen 13

Fanefjordskolen 14

Hjertebjergskolen 15

Iselingeskolen 16

Kastrup Skole 17

Klosternakkeskolen 18

Langebækskolen 19

Marienberg Skole 21

Stege Skole 22

Svend Gønge Skolen 23

Vintersbølle Skole 24

Ørslev Skole 25

10. klasse Centret 26

Sammenlignende kommunestatistik 2006-2010 27

Skolevæsnets struktur og ressourcer – nøgletal 27

Opfølgning på handleplan 33

Fra Kvalitetsrapporten 2009/2010

Vordingborg Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport 2009/2010

Fagsekretariatet for Pædagogik

Fagchef Jesper Kjærulff

Vordingborg Kommune

Tlf.: 55 36 36 36

Layout og grafisk produktion: Pihl - grafisk design

Tryk: Grafikom A/S


Forord

Formålet med kvalitetsrapporten er at beskrive Vordingborg

Kommunes skolevæsen.

Rapporten indeholder skolevæsenets rammebetingelser,

skolernes faglige niveau, det pædagogiske arbejde,

udviklingsprojekter, samt eventuelle initiativer iværksat som

opfølgning på foregående års kvalitetsrapport.

Vordingborg Kommune ønsker fortsat at arbejde med

udformningen af kvalitetsrapporten, således at rapporten

udvikles til et fremadrettet og anvendeligt evalueringsredskab

med sigte på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.

Med fokus på dialog mellem skolens parter søges at

fastholde de gode elementer fra de første rapporter, og

samtidig arbejdes der videre med løbende forbedring af

organiseringen af, ejerskabet til og den lokale forankring af

arbejdet med kvalitetsrapporten.

Kvalitetsrapporten indeholder kvantitative data på en lang

række områder samt kvalitative data bestående af interviews

med skoleledelserne, anlagt som gruppeinterviews

med flere skoleledelser samtidig for at fremme dynamikken

og den interne videndeling.

Der arbejdes på målfastsættelse og evalueringer af kommunalpolitiske

mål, opfølgning på tidligere års kvalitetsrapport,

samt virksomhedernes egne mål i henhold til

Vordingborg Kommunes aftalestyring, koordineres og om

muligt samles i en samlet evalueringsproces.

3


Indledning

Kvalitetsrapporten tjener flere formål:

For det første skal den give kommunalbestyrelsen et

sammenfattende billede af skolevæsenet i Vordingborg

Kommune.

For det andet skal den give kommunalbestyrelsen grundlag

for at tage stilling til skolernes faglige niveau.

For det tredje skal den danne baggrund for at identificere

de indsatsområder og fokuspunkter, der er behov for at

arbejde med inden for den nærmeste årrække.

Kvalitetsrapporten 2009/2010” beskriver:

• Status for skolevæsenet 2009/2010

• Udviklingsmål for det samlede skolevæsen

• Udviklingsmål for den enkelte skole

• Status på skolernes fælles udviklingsarbejde ” Læringsmiljø

og Pædagogisk analyse- LP-modellen” 1

• Status på og del-evaluering af ”I gode hænder – den

relationskompetente medarbejder” 2

• Status på tidligere besluttede handleplaner

• Kommende udviklingsmål/projekter

For det fjerde skal den bidrage til at fremme dialogen og

systematisere det løbende samarbejde om evaluering

og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale

skolevæsen.

Konkret kan der efterfølgende udarbejdes handleplaner for

udviklingen af skolerne i Vordingborg.

4

1

LP-modellen: Formålet er at skabe et læringsmiljø, der skaber gode muligheder for social og faglig læring for alle elever.

Gennem fælles struktureret refleksion systematiseres og revitaliseres den enkelt medarbejders pædagogiske viden. Der anvendes systemisk

metode til forståelse af elevernes adfærd og samspil med omgivelserne i skolen.

Ved at ændre disse omgivelser, ændres elevernes læring og udvikling i positiv retning

2

”I gode hænder” er et projekt hvor der arbejdes med den enkelte medarbejders evne til at skabe relationer. Metoden er baseret på videofilm

og analyse af samspil mellem den lærer/pædagog og den/de elever, der er i fokus. Ved redigeringen af videofilmene og den efterfølgende

analyse er der fokus på det, der virker i samspillet, for således at kunne gøre mere af ”det, der virker”.


Metode og proces

Som nævnt i indledningen ligger der en naturlig fremadrettet

bevægelse i arbejdet med kvalitetsrapporten.

Fagsekretariaterne arbejder med at udvikle både den

kvantitative og kvalitative del af rapporten, og ikke mindste

at blive bedre i selve processen omkring arbejdet.

Kvalitetsrapporten er et fremadrettet evalueringsredskab

og en proces, der udvikler et bedre samarbejde mellem

alle skolens aktører.

Kvalitetsrapporten rummer en blanding af kvantitative og

kvalitative data.

Der er indsamlet talmateriale fra indberetningerne til Undervisningsministeriet

samt indberetninger fra skolerne.

Al talmateriale findes på vedlagte Cd-rom, bagest i rapporten.

Udvalgt talmateriale og tabeller findes i selve

rapporten.

I forhold til de pædagogiske udviklingsmål for hele kommunens

skolevæsen og den enkelte skole er anvendt

semi-strukturerede gruppeinterviews med flere skoleledelser

samtidig.

Dette for at sikre både den direkte dialog med skoleledelserne

og den dynamik og videndeling som er væsentlig for

den videre udvikling af det samlede skolevæsen.

Skoleledelserne blev inddelt i 4 grupper som hver, efter en

på forhånd kendt spørgeramme, blev interviewet.

Resultatet af de 4 interviews præsenteres under de enkelte

skolers udviklingsmål.

Fagsekretariaterne planlægger desuden at indlægge

møder med de samme grupper efter færdiggørelsen af

kvalitetsrapporten.

Møderne har til hensigt at følge op på muligheder og

udviklingspunkter, som er kendetegnende for den enkelte

skole.

Politiske mål og visioner

Vordingborg Kommune vedtog i 2006 en Sammenhængende

Børne-, Unge- og Familiepolitik. Politikken er en generel

beskrivelse, der skal skabe gode og trygge rammer

for børn og unges opvækst i Vordingborg Kommune.

Vordingborg Kommune ønsker, at barndommen og ungdommen

bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle

børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst, og

hvor barnets selvværd styrkes.

Alle børn skal have ens muligheder for et godt liv trods forskellige

forudsætninger. Det primære ansvar for børnenes

udvikling og trivsel er forældrenes, og der skal derfor være

fokus på barnets, familiens og nærmiljøets ressourcer.

Den kommunale indsats skal tage udgangspunkt i barnets

og forældrenes egne ressourcer gennem tilbud om lokale

aktiviteter, der støtter omsorg, opdragelse og lyst til at

lære, for derved at bidrage til social ansvarlighed i en

demokratisk kultur.

Vordingborg Kommune ønsker at udvikle en organisation,

der har styrke, kræfter og viden til at løse fællesskabets

opgaver tættest muligt på borgerne. Der lægges derfor

vægt på, at kommunens generelle tilbud – herunder børnepasning

i dagpleje, institutioner samt skolemiljø – rummer

tilbud til alle børn.

Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for

begrænsninger.

I et tæt samarbejde mellem Fagsekretariatet for skoler

og dagtilbud, Pædagogiksekretariatet, Børne- og familiesekretariatet

sikres sammenhængen mellem centrale

lovgivningsinitiativer, Vordingborg Kommunes politiske

visioner, nyeste forskning og den pædagogiske praksis i

kommunens skoler og daginstitutioner.

Alle tiltag skal medvirke til at borgere og ansatte oplever

mening, sammenhæng og udvikling på tværs af hele

børne-, unge- og familieområdet.

Alle kommunens skoler er omfattet af et aftalestyringskoncept,

og nedenstående skematiske opstilling beskriver de

politiske delmål, succeskriterier og evalueringsmetoder

som er gældende for skoleåret 2009/2010.

Der er i forhold til den samlede Børne-, Unge- og Familiepolitik

fastsat 5 politiske delmål. I skoleåret 2008/2009

blev det besluttet, at der skulle arbejdes med initiativer

indenfor alle delmål. De igangsatte indsatser og udviklingsarbejder

er endnu ikke afsluttet og er derfor videreført i

skoleåret 2009/2010.

For skoleåret 2010 er det besluttet, at der særligt skal

arbejdes med indsatsområdet ”trivsel og mobning” i

forhold til delmål 3.

Derfor formuleres i 2009/2010 ikke succeskriterier og evalueringsmetode

for delmål 1, 2, 4 og 5 som alle videreføres;

men udelukkende for delmål 3.

5


Politiske delmål

(Hvad skal virksomhederne opnå?)

Delmål 1. Tidlig og forebyggende indsats

Delmål 2. Indsatser i lokalområdet

Delmål 3. Sundhed, kost og trivsel

• At sikre børnenes og medarbejdernes

trivsel

• At forebygge at mobning opstår

• At ingen børn/grupper af børn systematisk

udelukker andre børn fra det sociale

fællesskab

• At støtte de sider af barnet, der gør det

muligt for barnet at manøvrere i forskellige

sociale systemer: tage initiativ til samvær,

empati

• At udvise rummelighed, at vise accept, at

vise imødekommenhed, at kunne invitere

og at kunne udvise anerkendelse

I relation til indsatsområdet Trivsel/mobning,

er målene følgende:

• At samarbejde med forældrene omkring

forældrenes ansvar – dels som rollemodeller

for deres børn – dels deres ansvar

i forhold til deres børns sprog og adfærd

i skolen

• At sikre børnenes og medarbejdernes

trivsel

Delmål 4. Plads til alle

Delmål 5. Høj faglighed

Succeskriterium

(Hvordan ser du, at målet er opfyldt?)

Skolebestyrelsen behandler indsatsområdet

ved bl.a. at fremkomme med

ideer til skolebestyrelsens arbejde

med trivsel og mobning – herunder

med forældrene som rollemodeller,

og forældrenes ansvar overfor børns

sprog og adfærd.

Der udarbejdes trivselspolitik på den

enkelte skole.

Der arbejdes med at træne børnene i

konflikthåndtering.

Evalueringsmetode

(Hvordan måles succeskriterierne?)

Dokumentation i form af referater

fra skolebestyrelsens møder på den

enkelte skole.

Emnet optræder som punkt på skolebestyrelsens

årsberetning.

Ide-katalog oprettes i samarbejde

med Fagsekretariatet for pædagogik

på skoleintra/fællesnettet og præsenteres

på skolesamrådsmøde.

Idekatalog er ikke oprettet.

Den enkelte skoles trivselspolitik er

nedskrevet og tilgængelig på skolens

hjemmeside

Dansk Center for Undervisningsmiljøs

udarbejdede trivselsbarometer

anvendes på alle klassetrin.

Dokumentation i form af årsplaner

for den enkelte klasse på skoleintra.

Skolens ledelse evaluerer i samarbejde

med Fagsekretariatet for

pædagogik arbejdet omkring de

pædagogiske processer.

Evalueringen medtages i arbejdet

med kvalitetsrapport 2009/2010 og

Kvalitetsrapport 2010/2011.

Trivselsresultaterne omkring

medarbejdertrivsel fra LP-kortlægningsundersøgelse

2009/10 samt

2010/2011.

Trivselsresultaterne fra LP-kortlægningsundersøgelse

4. og 7. klassetrin

Medtages i kvalitetsrapport

2010/2011.

For skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 er det besluttet

at det primære fokusområde er:

• Klasserumsledelse

• Relationskompetence

6


Organisering

Implementering af Børne-, Unge og Familiepolitikken

Fra d. 1/1-2008 er arbejdet omkring børn og unge med

særlige behov organiseret i 6 lokalområder.

Hvert lokalområde er defineret ud fra en overbygningsskole

med tilhørende 0.-6. klasses skoler, daginstitutioner og

en del af den kommunale dagpleje. I det daglige arbejde er

sagsbehandlere, psykologer osv. rent fysisk placeret ude

på eller i nærhed af overbygningsskolen.

For at opnå den tidlige, forebyggende, foregribende og

inkluderende indsats som Børne-, Unge- og Familiepolitikken

foreskriver, placeres ansvaret for indsatser med

samlede udgifter op til 800.000 kr. i lokalområdet.

Områdelederen samt den sagsbehandler og den psykolog,

som er aktør i forhold til den pågældende indsats

danner tilsammen visitationsgruppen, der har beslutningsog

handlekompetencen. Relevante institutionsledere og

fagpersoner kan indkaldes ad hoc til visitationsmøderne

– f.eks. psykolog, lærer, pædagog, sundhedsplejerske,

specialundervisningslærer, støttepædagog, SSP osv.

For at opnå tidlige, tværfaglige initiativer i lokalområdet,

skal medarbejderne være synlige og tilgængelige i lokalområdet.

Arbejdet tilrettelægges således at for psykologer

og sagsbehandlere foregår ca. 70 % af arbejdstiden i lokalområdet

og ca. 30 % af arbejdstiden centralt eller som

specialist på tværs af lokalområderne.

Evaluering

Implementering af Børne-, Unge- og Familiepolitikken er

en successiv proces, der stadig pågår. Intentionen med

og organiseringen af Børne-, Unge- og Familiepolitikken

er imidlertid blevet evalueret sommeren 2010 af KPMG

(Kommunes Revisionsfirma). Evalueringens anbefalinger

vil, sammenholdt med en økonomisk gennemgang af

områdets samlede økonomi – foretaget af Deloitte, danne

baggrund for eventuelle justeringer af den nuværende

organisering.

De 6 lokalområder er

Område 1 med udgangspunkt i Svend Gønge Skolen

Område 2 med udgangspunkt i Abildhøjskolen

Område 3 med udgangspunkt i Iselingeskolen

Område 4 med udgangspunkt i Marienberg Skole

Område 5 med udgangspunkt i Langebækskolen

Område 6 med udgangspunkt i Stege Skole

Børnepolitikområder

Bårse

Kostræde Banker

Præstø

Gl. Lundby

Svinø Køng Lundby

Skibbinge

Grumløse

Sværdborg

Allerslev

Udby

Ugledige

Klarskov

Mern

Ørslev

Jungshoved

Sandvig

Kastrup /Ndr. Vindinge

Vordingborg

Nyråd

Stensved

Bakkebølle

Viemose

Udby

Kalvehave

Hjertebjerg Borre

Gl. Kalvehave

Langebæk

Keldby

Stege

Magleby

Busemarke

Tjørnemarke

Neble

Klintholm Havn

Store LInd

Sprove

Damsholte

Distrikt

Kastrup/Ørslev/Iselinge

Langebæk

Marienberg

Møn

Præstø

Svend Gønge

Vejmidte

Bogø By

Tostenæs

Damme

Hårbølle

Team GIS / aep

7


Skolevæsenets struktur

Området er reguleret i henhold til Lov om Social Service,

Folkeskoleloven samt Lov om dagtilbud.

I henhold hertil skal kommunen sørge for det nødvendige

antal pladser i dagtilbud samt folkeskoleundervisning.

Skolevæsenet består af flere typer skoler:

• 6 skoler med 0.-6.klasse

• 6 skoler med 0.-9.klasse

• 10.klasse Centret beliggende i samme bygningskompleks,

hvor også Vordingborg Gymnasium og Handelsskolen

er placeret.

Vordingborgskolen – center for gennemgribende udviklingsforstyrrelser

• Ørslev Skoles afdeling for autisme

Økonomi

Beregningsmetoden sætter fokus på skolernes holdundervisning

i forhold til klasseundervisning. Det følger af

folkeskolelovens bestemmelser, at holdundervisningen

maximalt må udgøre 50 % af elevernes undervisningstid.

En del af midlerne til specialpædagogisk bistand er indeholdt

i tildelingen til den enkelte skole. Ligeledes er midler

til undervisning i dansk som andetsprog indeholdt i tildelingen

til den enkelte skole. Der er endvidere afsat budget til

børn med vidtgående behov.

Skolerne har en decentral budgetramme, som består af

udgifter til undervisning, ledelse og elevrelaterede udgifter.

Hertil kommer udgifter til bygninger, rengøring, servicepersonale,

indvendig vedligeholdelse og energi.

Budgettet til børn med vidtgående behov var på i alt 37,3

mio. kr. i 2009.

Budgettet administreres i det enkelte område.

Beløbet der tildeles pr. klasse, er beregnet med udgangspunkt

i elevernes årlige undervisningstid, således at der

er resurser til 1 lærer pr. klasse. Dertil kommer tildeling af

holdtimer til klasser med mere end 20 elever samt tildeling

af timer til specialundervisning fra 0. klasse til 10. klasse.

Udgift pr. normalklasseelev

Skolen

Skolens udgift

pr. elev

Skolens udgifter til undervisningsmidler

pr. elev i 2009

10. Klasse Centret 29.636 2.077

Abildhøjskolen 37.157 1.250

Klosternakkeskolen 34.663 1.400

Fanefjordskolen 35.232 1.233

Hjertebjergskolen 36.418 1.575

Stege Skole 35.446 1.575

Langebækskolen 42.337 1.514

Kastrup Skole 35.456 2.369

Marienberg Skole 35.895 1.580

Svend Gøngeskolen 37.798 1.559

Vintersbølle Skole 38.773 1.793

Ørslev Skole 34.450 1.191

Iselingeskolen 39.269 1.045

Vordingborg 1. – 9. kl. 36.413 1.586

Skemaet viser skolens udgift pr. normalklasseelev til løn, (lærer m.fl excl. skoleleder) samt elevrelaterede udgifter, men ekskl.

rengøring, vidtgående specialundervisning og bygninger. Skolens udgift pr. elev er beregnet af skolen ud fra budgettal.

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev for sidste finansår er opgjort konkret af skolen .

8


Udviklingsmål

– kommunen samlet

Udviklingsmål for det samlede skolevæsen:

For skoleåret 2009/2010 blev af Børne-, Unge- og Familieudvalget

den 3/6-2008 besluttet, at det centralt udmeldte

indsatsområde for Vordingborg Skolevæsen for skoleåret

2009/2010 skulle være:

Trivsel/Mobning

Det centrale ønske om at skabe et læringsmiljø, der giver

gode betingelser for social og faglig læring, medfører at

der skal være fokus på den adfærd, der kan fremme eller

hæmme den enkeltes trivsel.

Hvis den enkelte elev ikke føler sig set, mødt, hørt og forstået

af kammerater og voksne vil elevens muligheder for

at modtage ny viden, og ønske om at indgå i udviklende

fællesskaber blive forringet. Den enkelte skal i trygge rammer

kunne udtale, afprøve, fremlægge, spørge ind til – alt

som en del af en læringsproces.

Det er derfor vigtigt at forebygge at mobning opstår, at

ingen systematisk udelukkes fra det sociale fællesskab.

Gennem at støtte de sider som giver os alle mulighed for

at manøvrere i forskellige sociale systemer, får vi bedre

mulighed for at opleve den tryghed, som er så væsentlig

for en faglig indlæring og udvikling.

At kunne tage initiativ til samvær, at udvise empati, at vise

rummelighed, at udvise accept og imødekommenhed,

at evne at invitere ind til, men også respektfuldt at kunne

afvise, er sider, der giver os manøvremuligheder. At have

fokus på evnen til at håndtere og løse konflikter er ligeledes

et vigtigt element i arbejdet.

Denne samlede opgave skal løses i et tæt og forpligtende

samarbejde med skolens forældre, idet forældrenes funktion

som rollemodeller for deres børns adfærd og sprog i

skolen er meget betydningsfuld.

Læsning

Kvalitetsrapport 2007 for Vordingborg Kommunes Skolevæsen

viste et behov for at øge opmærksomheden på

skolernes læseresultater, en forstærket indsats for at sikre,

at både de svageste og de dygtigste, bliver gode begynderlæsere

og fortsat udvikler deres læsekompetence på

skolens mellemtrin og i udskolingen.

Der bør være fokus på både tale- og skriftsprog i førskolealderen.

Et godt og veludviklet talesprog samt et begyndende

kendskab til skriftsproget er grundlaget for videre

udvikling af læsefærdigheder i skolen. Der er således behov

for en bred indsats, der strækker sig fra det lille barns

sprogudvikling til den unge skoleelevs stadige udvikling af

læsekompetence.

Kommunalbestyrelsen besluttede på baggrund af kvalitetsrapporten

at tildele området en etårig bevilling til gennemførelse

af en handleplan med uddannelse af læsevejledere

samt dannelse af et læsevejledernetværk.

Efterfølgende blev der i skoleåret 2008/2009 uddannet læsevejledere,

sådan at alle skoler i Vordingborg Kommune

som minimum har en læsevejleder.

Skolernes læsevejledere er således den mest betydningsfulde

faglige ressource i Vordingborg Kommunes målrettede

indsats på læseområdet.

Danmarks Evalueringsinstituts rapport Læsning i Folkeskolen

konkluderer, at skoler ikke i tilstrækkeligt omfang

inddrager viden fra f.eks. forskning og større undersøgelser.

Rapporten understreger betydningen af at fremme

en faglig og pædagogisk begrundet praksis, hvor egne

erfaringer kobles med forskningsmæssig viden.

Indsatsen på læseområdet i Vordingborg Kommunes

skolevæsen målsættes bl.a. ud fra den nyeste forskningsbaserede

læseteori og praksis i Danlæs-projektet (Jørgen

Christian Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet).

Danlæs-projektets forskningsresultater viser med al

tydelighed, at hvis en kommune vil forbedre sine læseresultater,

kræver det, at ”top og bund” er helt koordinerede.

Kommunen skal have en handleplan for læsning med fokus

på videnopsamling, videnkoordinering og videnspredning.

9


LP-Modellen – Læringsmiljø og

pædagogisk analyse

LP-modellen beskriver en fremgangsmåde, der har til

formål at opnå en tydelig forståelse hos pædagoger og

lærere af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder

adfærds- og læringsproblemer i skolen. Målet er at skabe

gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever.

Modellens fokus er de skolesammenhænge som eleven

befinder sig i. Det pædagogiske personale løfter så at sige

problemet væk fra, at det nødvendigvis er eleven, der er

problemet og søger i stedet for at finde og beskrive lærings-

og adfærdsfremmende faktorer i de sammenhænge

som eleven befinder sig i.

LP blev introduceret på landsbasis i 2007 og Vordingborg

Kommune har været med fra begyndelsen af. LP-modellen

har således været i gang de sidste 3 år og har siden

begyndelsen udviklet sig til et af landets største skoleudviklingsprojekter.

LP-modellen er implementeret på alle

kommunens skoler og efter 3 års implementering, er det

naturligt at evaluere projektet. LP-projektet er evalueret ud

fra en kvalitativ undersøgelse, hvor LP-vejlederne fra Familierådgivningen

har foretaget interview i deres LP-grupper

ud fra en enslydende spørgeguide 3 . Se konklusionerne i

højre spalte.

Evaluering – LP

Hvad er det bedste ved LP-arbejdet?

1. Flere perspektiver

Især det refleksive rum fremhæves, hvor der drøftes

pædagogik og hvor man opnår indsigt ved at

høre kollegaers perspektiver på specielt aktør (ofte

elev eller elevgruppe) og kontekst (læringsmiljø).

2. Faste møder

Mange er tilfredse med at der er sat tid og ”hegnspæle”

op omkring LP-mødet og at der er kontinuitet

i møderækken.

3. Øget kollegialt samarbejde

Mange fremhæver, at det øgede kendskab til hinanden

skaber fællesskabsfølelse og fælles fodslag.

4. Den faste struktur i modellen

Referatskabelonen giver fokus og fordybelse.

5. At trivslen øges og at fagligheden dermed styrkes

Elevfagligheden har ikke været i fokus, men mange

adfærds- og trivselsproblematikker er blevet løst,

hvilket har fremmet fagligheden.

6. Opbakning fra ledelsen

Opbakningen fremhæves som en vigtig del, man

er tilfreds med.

Hvad kan blive bedre ved LP-arbejdet?

7. Mødeinterval og gruppesammensætning

Flere ønsker møder hver 14. dag og flere møder

om efteråret end om foråret. Mange ønsker at

have indflydelse på gruppesammensætningen.

8. Bekymring for at LP-møderne forsvinder

Her ønskes klare tilkendegivelser fra ledelserne at

LP stadig prioriteres.

9. Et ønske om at man kan trække på

LP-vejledere, når der er brug for det

Vejledningen er værdsat og man ønsker at vejledning

er tilgængelig. Flere har oplevet skiftende vejledere,

hvor man har ønsket en større kontinuitet.

10. Det har til tider været svært at vælge passende

cases

Nogle problematikker opleves som for små og

andre som alt for store. Nogle steder har man

haft gavn af at tage fat på mindre dele af en større

problematik.

11. Mange ønsker mulighed for indhentning af ny

viden gennem litteratur, vejledning og kurser

Elevernes oplevelse af LP-arbejdet vil blive synliggjort i

Kortlægningsundersøgelse 4 , der foretages i efteråret 2010.

Evalueringen af LP-arbejdet vil indgå i skolernes fremadrettede

arbejde med LP-modellen.

10

3

Gennem foråret har LP grupperne sammen med LP vejlederne evalueret LP udviklingsarbejdet. 51 ud af de 84 lp grupper har besvaret.

Hvilket er en svarprocent på 61%. Materialet er sammenfattet af LP koordinator Nikolaj Flor Rotne og koordinator på Klosternakkeskolen

Karin Hansen.

4

Elektronisk spørgeskemaundersøgelse for elever, klasselærere og for lærere og pædagoger. Spørgsmålene er udarbejdet via Professionshøjskolen

University College Nordjylland.


Videoprojektet ”I gode hænder”

Vordingborg Kommune fik i 2008 tildelt midler fra Undervisningsministeriets

satspulje og har deltaget i det 2-årige

projekt Mindre specialundervisning, styrket faglighed og

øget rummelighed med projektet ”I gode hænder”.

”I gode hænder” er et støtteprojekt til LP, som har arbejdet

med videoanalyse i 10 LP-grupper. Projektet har fokus

på lærerens relationskompetence og evne til klasserumsledelse.

Med afsæt i en LP-problematik, kommer der en

videokonsulent ind i klassen og filmer en lektion. Herefter

analyseres videoklippet ud fra 8 samspilstemaer (Hundeide,

2001). Konsulenten har udelukkende fokus på dét,

der virker. Konsulenten mødes herefter med LP-teamet og

gennemgår de situationer, hvor samspillet og klasserumsledelsen

fungerer rigtig godt. Projektet har været meget

vellykket og er i direkte tråd med den seneste forskning på

skoleområdet, hvor såvel Thomas Nordahl og John Hattie

dokumenterer den enorme betydning, lærerens evne til at

indgå i relationer samt evne til at lede klasserummet, har

for elevernes læring!

Evaluering ”I gode hænder”

Forskningschef Bent B. Andresen fra DPU har evalueret

projektet ”I gode hænder”. Her følger dele fra den første

delrapport.

Formålet med evalueringen er todelt. For det første at evaluere

projekt ”I gode hænder – den relationskompetente

medarbejder”, som gennemføres på 10 skoler i Vordingborg

Kommune i 2008-2010.

For det andet at undersøge, om og på hvilken måde disse

relationer bliver påvirket af, at lærere og pædagoger videofilmer

og analyserer dem. Casestudierne er baseret på

fokusgruppeinterview med de pædagogiske medarbejdere

og samtaler med de konsulenter, som har været tilknyttet

projektet.

Forskning peger på, at relationerne mellem børn, unge

og voksne i skolen er en af de faktorer, som har størst

betydning for elevernes udbytte af undervisningen.

Spørgsmålet er derfor, hvordan man kan udvikle disse relationer.

Hensigten med det gennemførte udviklingsprojekt

er at udvikle den enkelte medarbejders evne til at skabe

relationer. Metoden er baseret på videofilm og analyse af

samspil mellem den lærer/pædagog og den/de elever, der

er i fokus.

Ved redigeringen af videofilmene og den efterfølgende

analyse er der fokus på det, der virker i samspillet. Denne

tilgang skal skabe øget bevidsthed om samspilsformer,

der mindsker udfordringerne i hverdagen. Det sker efter

devisen ”det gør vi godt, og derfor vil vi gøre mere af det

fremover”.

Projektet er gennemført som en slags overbygning på det

omfattende arbejde med LP-modellen, som involverer alle

pædagogiske medarbejdere på skolerne i Vordingborg

Kommune.

Delrapporten beskriver et vellykket projekt, der har stor

indflydelse på lærernes relationskompetence og arbejdsglæde.

Som det lyder i rapporten:

”Det kan beskrives som en sneboldeffekt. LP-gruppens

medlemmer får anerkendelse for alt det, de gør godt, og

de bliver mere bevidste om det. De ”vokser” og får mere

energi til at løse problemerne i klassen.

For fem år siden var det utænkeligt at se så meget på relationer,

som det sker i dag. Fokus er blevet ændret. Det er

en god idé at give flere lærere og pædagoger muligheder

for at arbejde med disse relationer. Pengene er godt givet

ud. På længere sigt kommer de tilbage i form af større

arbejdsglæde, trivsel og mindre stress og sygefravær hos

med-arbejderne”.

Den endelige rapport foreligger med udgangen af 2010.

11


Fremadrettede udviklingsmål

Børne-, Unge- og Familieudvalget har for skoleårene

2010/2011 og 2011/2012 vedtaget, at de centralt

udmeldte indsatsområder for Vordingborg Kommunes

Skolevæsen skal være:

Relationskompetence og Klasserumsledelse

To indsatsområder der, ligesom de øvrige politiske mål for

skolerne, har baggrund i visionen om at skabe et læringsmiljø,

der giver de bedste betingelser for elevernes læring

og udvikling/dannelse.

Klasserumsledelse og relationskompetence er to elementer

ud af en mangfoldighed af betingelser for elevernes

læring og udvikling, som er indbyrdes afhængige.

Forudsætningen for at de enkelte læreres viden om det

faglige indhold, kan komme børnene i den enkelte klasse

til gode, er at undervisningen giver mening for børnene, at

børnene lærer tillid og respekt – at børnene lærer at lære.

Optik

Som et led i den forebyggende indsats er Vordingborg

Kommune sammen med 5 andre kommuner blevet særlig

udvalgt til at deltage i et landsdækkende udviklingsprojekt

kaldet OPTIK (Opkvalificering af den Tidlige Indsats i Kommunerne).

Vordingborg Kommune blev udvalgt grundet sin

sammenhængende Børn-, Unge- og Familiepolitik fra 0-18

år og den konkrete udmøntning i 6 Lokalområder.

OPTIK er et forskningsprojekt styret af AKF (Anvendt

Kommunal Forskning). Målgruppen for projektet er børn i

aldersgruppen 0 – 10 år. Projektet har til hensigt, at:

• afdække udfordringer i den tidlige og forebyggende

indsats

• fremme sundhedsplejerskers, dagplejepædagoger, pædagoger,

lærere og tandlægers forståelse af udsathed

• udvikle redskaber til at opspore børn

• styrke den enkelte faggruppes handlemuligheder

• fremme det tværfaglige samarbejde

Sideløbende med projektet vil AKF undersøge og dokumentere,

hvilke tiltag der har betydning for indsats.

Projektet iværksættes fra jan 2010 – august 2012. Ved

projektets afslutning skal forskningsresultaterne videreformidles

til hele landet.

12


Udviklingsmål

– de enkelte skoler

Abildhøjskolen

Trivsel

Vi har over nogle år arbejdet med værdier (som hænger

sammen med kommunens værdier) Vi har lavet et værdiregelsæt,

som er helt gennemarbejdet. Det har givet os

en langt større fællesskabsfølelse. Vi har lavet vores egen

skolesang, som synges ved hver given lejlighed. Rundt

omkring på skolen hænger der billeder, som fortæller

om værdierne. Vi har lavet trivselsgrupper, hvor børnene

sættes sammen på kryds og tværs og er hjemme hos

hinanden.

Så har vi som noget helt nyt indført en teaterklokke,

sådan at der ringes 3 minutter før den rigtige klokke ringer

(læreren skal være dér, når klokken ringer – det samme

gælder for børnene) Det har vi gjort for at øge vores trivsel,

og for at undgå uro i starten af en time. Elever som lærere

er rigtig glade for klokken. Så bakker skolen aktivt op om

Præstø-løbet og opfordrer forældre og børn til at deltage.

Vi gennemfører DCUMs Termometerundersøgelse hvert år,

og opfordrer alle team til at benytte de relevante oplysninger

til det pædagogiske arbejde i klasserne/teamene.

For personalet har vi afdelingssamlinger. Vi har en fast årlig

værdiaften for personalet, hvor vi følger op på værdierne.

Vi holder årlige fester (julefrokost, sommerfest + to andre

fester med workshops, man kan melde sig i f.eks. Croquis

tegning, hockey mm. Det er vigtigt, at også personalet

trives.

Læsning

Vi har et aktivt bibliotek med fast bibliotekstid. Vores

læsevejleder er meget aktiv på skolen og deltager i rigtig

mange forældremøder. Her bliver det fortalt, hvor vigtig en

medspiller forældrene er i forhold til elevernes læsefærdigheder.

Dette er også gældende i overbygningen.

1. Vi laver test på samtlige klassetrin (udover de nationale

test).

5

2. Vi har klassekonference med meget fokus på den

faglige læsning.

3. Vi har studiekredse hvor vores læsevejleder står som

tovholder på kredsene + der er givet tid til egne studiekredse

for dansklærerne.

4. Vi har en kultur/holdning til, at der skal læses 20 min

om dagen.

5. Vi har læseuger på mellemtrinnet på tværs af klasserne.

6. Vi har læseløft med vores specialundervisningslærer.

7. Vi har fast læse-maratonuge i Bårse én gang om året i

2. klasse.

Egne mål

• Læsepolitikken for hele skolen.

• Mediehandleplan

• Implementering af skolens vision og vores værdier

• Kommunikationspolitik (intra)

5

En klassekonference er et årligt møde omkring en klasse for yderligere at kvalificere undervisningen for klassen og for den enkelte elev. En

klassekonference indeholder en vurdering af såvel klassen som helhed som af de enkelte elevers faglige-, personlige- og sociale udvikling.

13


Fanefjordskolen

Trivsel

Vi har legepatruljer. Især i indskolingen er det systematisk,

at der evalueres efter frikvarteret. Vi har prøvet at etablere

legegrupper, men har rigtig mange familier, der har svært

ved at indgå i den ordning. Vi har brobygning med børnehaverne.

Så har vi vores morgenmodul med morgenmotion,

hvor klasserne blandes.

Sidste år oplevede vi, at dialogmødernes antal steg

voldsomt. Vi begyndte derfor at holde sparringsmøder af

20-30 minutters varighed hver 6. uge med vores områdepsykolog.

Vi er nu nede på ét dialogmøde om ugen.

Vi har forsøgt samtalegrupper med børn sammen med

pædagoger, men det fungerede ikke i gruppen.

Vi har holddeling – hvor 5 elever (fra 2. og 3. klasse) var

på et særligt hold for overhovedet at lære at gå i skole.

Efter en måneds tid kunne de sluses tilbage i klassen. Vi

har etableret et rum, vi kalder ”Pusterummet”, hvor elever

kan trække sig tilbage til, hvis de har brug for det. Det er

mellemtrinnet, der kører Pusterummet – som er bemandet

5 lektioner om ugen.

For at forebygge evt. konflikter og derved afhjælpe overgangen

mellem skole og SFO, er der afsat ressourcer til

at en pædagog i en halv time, kan samle en gruppe børn,

inden de deltager i fællesskaberne med de andre børn.

Vi har fokus på at lave fælles lege, som så mange som

muligt er med i.

På personalesiden har medarbejdertrivslen været belastet

af nedskæringer og omstrukturering. Fokus har været på

lærernes professionalitet. Vi har arrangeret efteruddannelsforløb

med cooperative learning, med oplæg af Sten Clod

Poulsen mm.

Efter LP-kortlægningen lavede vi handleplaner på baggrund

af undersøgelsen. Vi havde en fælles dag sammen

med LP-Koordinator Nikolaj Flor Rotne. LP opleves som et

meget positivt element. Vi har fredagskage.

Læsning

Vi prioriterer læsning meget højt. Vi har fokus på hvilken litteratur,

vi skal læse. Drengene læser f.eks. Fantasy. Vi har

brobygning med børnehavebørn, blandt andet omkring

et bogprojekt. Der skal læses et kvarter hver eneste dag.

Udlånet på biblioteket er steget væsentligt. Vi har tidlig

læsehjælp. Vi har test. Vi har en aktiv læsevejleder, som er

meget opsøgende.

Egne mål

Vi har lavet egne mål i forlængelse af de fælles mål. Vi har

i de sidste par år arbejdet på skolens profil og på hvilke

elementer, vi vil lægge vægt på.

Eksempelvis har vi haft stort fokus på skolens ude-område

(er i gang med en stor omlægning).

Vi har haft indsats på sunde vaner, frugt, motion, bevægelse,

vi cykler til skolen (har et flot skole-BMI). Vi har haft

fleksibel planlægning – fokus på holddannelse.

14


Hjertebjergskolen

Trivsel

Vi har videreført morgenmotionen og morgensangen. Vi

har videreført venskabsklasserne. Vi forsøgte i elevrådet

at spørge til, hvordan trivslen kunne øges. Vi har kunnet

imødekomme nogle at de konkrete ønsker til legeudstyr

+ udvidelse af skolebodens tilbud, samtidig med at den

stadig er sund.

På personalesiden har vi arbejdet med værdier. Vi har

arbejdet med værdierne ud fra en systemisk og anerkendende

tilgang. ”Det vi siger, er vores værdier” Tør vi gå

så langt og se, hvor langt vi er på det personlige plan.

Eksempelvis gjorde processen, at vi opdagede, at mange

tiltag bare blev gjort, uden at der f.eks. blev lavet de aftalte

brainstorms og inddragelse af hinanden. Vi har arbejdet

med ”positiv runder” – og prøvet at gå tættere på, hvad

der var godt. Hvad er det for nogle vibrationer, man i en

personalegruppe sender ud. I SFO’en har vi haft konsulent

ude for at hjælpe os med at prioritere i arbejdsopgaverne,

fordi vi havde gang i alt for meget.

Læsning

optimere elevernes trivsel lige som de mange projektorienterede

og tværfaglige emner har medvirket til, at skolens

elevgruppe har et godt kendskab til hinanden.

Hver dag er startet med morgenmotion, hvor eleverne i

grupperinger på tværs af årgangene får en god start på

dagen med fokus på bevægelse og efterfølgende ro til

faglige aktiviteter – fortrinsvis læsning.

På alle klassetrin arbejdes målrettet med temaet konfliktløsning,

så eleverne får redskaber til selv at løse nogle af

de konflikter de uundgåeligt løber ind i.

I skolefritidsordningen har indsatsområdet handlet om at

udvikle og styrke børnenes sociale kompetencer. Dette

sker bl.a. ved at man også i SFO’en arbejder med konfliktløsning

som tema, og ved, at personalegruppen jævnligt

har det enkelte barns udvikling i fokus, så man kan tilrettelægge

en målrettet indsats.

I forbindelse med morgenmotionen er der læsero efterfølgende,

så læses der et kvarter eller mere. Vi har etableret

tidlig læsehjælp.

Vi har læseuge én gang om året På klassekonferencerne

opfandt vi en ny kategori – hvordan bevæger eleven sig

indenfor sin egen udviklingszone (kører eleven bare på

frihjul, eller kan vi se en progression). Det har været godt.

I SFO’en er der læsehjælp.

Egne mål

Et af de centrale indsatsområder har været en fortsat

implementering af arbejdet med LP-modellen. Vurderingen

er, at personalet efter den 3-årige projektperiode er

rutinerede og positive i forhold til at anvende LP-modellen.

Tovholderne har alle gennemgået tovholder-uddannelsen

og der foreligger til alle møder en dagsorden og et efterfølgende

referat. LP-grupperne har som et led i deres

arbejde erfaring med videoanalyse.

For at udvide de ”værktøjer”, som kan bringes i spil i

LP-gruppernes refleksion afholdtes sammen med Stege

Skole et pædagogisk arrangement af 5 timers varighed

i begyndelsen af skoleåret. Temaet var ”Anerkendende

pædagogik” v. oplægsholder Bente Lynge. Formålet var

bl.a. at sætte fokus på relationens betydning for læreprocessen.

Arrangementet var en behersket succes, da

Bente Lynge havde svært ved at få sin omfattende viden

på området formidlet på en måde, så det for alvor engagerede

deltagerne.

Et andet fokuspunkt har været elevernes trivsel. Skolens

venskabsklasseordning har været et væsentligt led i at

15


Iselingeskolen

Trivsel

Vi har vedtaget et værdiregelsæt herunder med samværsregler,

som er blevet uddybet i foldere i forhold til, hvad

man gør i klasserne, så alle har det bedst muligt. Vi har

trivsel og konfliktmægling. Der er etableret legepatruljer,

som er blevet sammenkørt med vores konfliktmægling.

Der er etablerer venskabsklasser. Vi har fast samarbejde

med pædagogerne. Der er primærpædagoger på alle

årgange i bh-klassen til 3. klasse. De følger klasserne

gennem de 4 år. Vi har en massiv tilstedeværelse af

pædagogerne i bh-klassen i første halvår. Alle de nye

elever begynder 1.8, så de kender skolen, inden den store

gruppe af elever vender tilbage. Vores souschef i SFO’en

er forbindelsesled til bh-klassen. Ift. de tosprogede har vi

haft en særlig indsats.

På alle personalemøder er trivsel et fast punkt på dagsordenen.

LP er også været et fast punkt på de møder.

På møder i Pædagogisk udvalg er trivsel ligeledes et fast

punkt på dagsordnen. Personalet har selv lavet forskellige

tiltag som litteraturklub mm.

Læsning

Vi har en fast procedure i indskolingen for, hvad man gør,

hvornår. Vi har en meget dygtig læsevejleder. Iselingeskolen

ligger rigtig godt – på de 95% på de fleste årgange.

Et særligt tiltag, som vi har, er et kursus i fonologi for

forældre til børn i bh-klassen, så de kan støtte børnene i,

hvordan de lærer.

Vi oplever, at alt for mange kommer ind i udskolingen og

har meget svært ved at læse, og så er det næsten for sent

at handle på. Den udvikling ønsker vi at vende.

Vi har derfor lavet en forebyggende indsats funderet i

området. Sammen med Kastrup Skole og Ørslev Skole

testes for dysleksi og der planlægges forældrekurser på

mellemtrinnet.

Egne mål

Der er ekstra på fokus på de to-sprogede. Det er kommet

lidt bag på os, at vi er blevet en to-sprogsskole, men det

er vi. Vi har stået overfor nogle udfordringer, som vi har

måttet tage op. Det har foranlediget os til at lave en plan

for, hvordan vi vil introducere to-sprogsfamilierne til skoleforløbet.

Vi laver nu særligt møde for de familier.

Vi har lavet vores aftale sådan, at de lokale mål understøtter

de fælles mål.

Vi har haft fælles uge for hele skolen (en stor succes).

Vi arbejder med SSP (følger Ringsted modellen). Vi har for

første gang på de 3 skoler gennemført risiko-undersøgelse

(Ørslev og Kastrup skole). Vi har søgt midler i SSP, men

fik private midler i Bikuben fonden, så vi kan få de børn

til at komme, som ikke så gerne vil i skole – det bliver et

indsatsområde til næste år.

Vi har på Iselingeskolen et særligt fokus på efteruddannelse.

På den baggrund har vi besluttet i 2009-2010, at

der over de næste to til tre år gennemføres et uddannelsesprojekt

”Mange måder at lære på” for skolens ledelse,

lærere og pædagoger i takt med ibrugtagningen af de

renoverede lokaler. Uddannelsen skal ses som en forlængelse

af arbejdet med LP og sætter øget fokus på såvel

voksne, som børns læringsstile og skal dermed være med

til yderligere at udvikle læringsmiljøet på skolen. Det sker i

samarbejde med konsulent Marianne Bruun Okholm.

16


Kastrup Skole

Trivsel

På Kastrup Skole er der altid fokus på elevers og medarbejders

trivsel.

Elevernes trivsel er et fokuspunkt i vores daglige virke.

Gennem skoleåret har vi lavet forskellige trivselsforløb i

samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der arbejdes

på tværs af klasser og årgange, hvilket giver eleverne

mulighed for at lære skolens øvrige elever at kende. Skolens

gospeldag, spil dansk dagen, Borgdagen, fordybelsesdage

mv. giver lærere, pædagoger og elever lyst og

mulighed for at hive undervisningen ud over den normale

klasseundervisning.

Gennem specialundervisningen og AKT 6 sættes der

særligt fokus på elevernes faglige, personlige, sociale og

almene udvikling. Gennem AKT forløb i klassen og individuelt

styrkes eleverne i udvikling af positiv adfærd.

I hver klasse er der udarbejdet et regelsæt, der tager afsæt

i skolens værdisæt. Der er fokus på sproget og der sættes

ligeledes fokus på børnenes trivsel gennem samarbejdet

med forældrene gennem skole-hjem samtaler, trivselsarrangementer,

sociale arrangementer i og uden for skolen.

I vores arbejde med LP er et af kerneområderne elevernes

trivsel.

Der er igangsat et udvidet samarbejde med forældrerådene

i klasserne og skolebestyrelsen for at sikre den gode

dialog der understøtter elevernes trivsel i hverdagen.

For personalet er der årligt to sociale arrangementer,

individuelle arbejdspladser, pc`er til alle medarbejdere,

aftenarrangementer vedr. stress/trivsel, trivselsundersølgelser

mm. Derudover er der diverse personaleaktiviteter.

Læsning

Egne mål

Vores egne indsatsområder har været:

• Kost, sundhed og motion

• Cooperativ learning

• Projektsamarbejde med Ørslev og Iselinge

Vi har gennem hele skoleåret deltaget i FIT KIDS projektet.

På 4. – 6. årgang har vi 4 idrætstimer ugentligt og i

indskolingen er der morgenmotion fra aug. – okt. og igen i

marts – juni.

Mange af skolens børn deltog i ”alle børn cykler” projektet,

ligeledes deltog de fleste lærere i ”vi cykler på arbejde”

projektet.

I SFO’en er vi begyndt at give børnene morgenmad og alle

klasser har hver dag spisepause sammen med en voksen.

Cooperativ learning bruges i dagligdagen i større eller mindre

grad både som fagdidaktisk arbejdsmetode og som

en socialdidaktisk metode.

Alle lærere har derfor deltaget i kursus vedr. Cooperative

learning. Derudover har alle lærere fået udleveret faglitteratur

vedr. samme emne.

Evalueringen har forgået i vores storteams. Vi fortsætter

med Cooperative learning (som udbygges med endnu en

kursusdag) samt Kost, Sundhed og Motion. Projektsamarbejdet

mellem Ørslev, Kastrup og Iselinge fortsætter

ligeledes.

Kastrup Skole har en læsepolitik, som skolens lærere

arbejder ud fra.

Vores læsevejleder har en vejledende rolle i forhold til

lærernes undervisning og følger alle børnenes læseudvikling.

Læreren planlægger og koordinerer specialundervisningen.

læreren tester alle elever i. flg. læsepolitikken.

Læsevejlederen deltager på forældremøderne på 0., 1.,

2. og 4. årgang for at inddrage forældrene i børnenes

læseudvikling. Derudover deltager læsevejlederen i klassekonferencer,

hvor klassetest og nationale test evalueres

i forhold til indsatsen i klassen og for den enkelte elev. Der

bliver tilbudt læsekurser og tidlig læsehjælp til børn med

behov derfor. Derudover laves der læsekurser, læselog og

2 årlige læseuger.

6

AKT (Adfærd, Kontak og Trivsel) AKT-læreren varetager en række vigtige funktioner inden for disse områder i samspil med elever, forældre

og lærere.

17


Klosternakkeskolen

Trivsel

Vi har lavet trivselspolitik, som skolebestyrelsen har arbejdet

med gennem længere tid. Vi har lavet en definition på

trivsel, målsætning samt handleplan for, hvad vi gerne vil

på trivselsområdet. Det har virket i et års tid. Vi har netop

vedtaget at følge op på vores målsætning igen for at se

på, om vi gør det, som vi siger, vi gør.

Så har vi haft et forsøgsarbejde med en undervisningsassistent,

sådan at vi hurtigt efter et dialogmøde har kunnet

iværksætte at støtte op omkring enkelte elever, der har

mere brug for støtte. På den måde har lærere og elever

oplevet, at der hurtigt er sket en handling.

Vi arrangerer ”legegrupper” – sådan at forældrene foretager

sig noget med grupper af børn. Lærerne har været

meget aktive i at ”skubbe” til forældrene.

På personalesiden har vi vores M-møde. Her mødes man

om en kort dagsorden, så ugens problemer kan blive

ordnet og ikke vente på det næste møde. 40 dagsordener

med ”bullets” er opsat i personalerummet, og i ugens løb

skriver man på. På den måde bliver der ryddet op i meget,

og det giver bedre trivsel. Fredagskagen må vi ej heller

glemme. Klosternakkeskolen har også mange traditioner i

forbindelse med skolestart., julefrokosten og sommerferiefrokost,

hvor der uddeles priser af enhver art. Samtidig er

der en kvindeklub og en mandeklub, som afholder forskellige

arrangementer.

Vi har altid to hold med til DHL-stafetten og vi deltager

også i Tappenøjefestivalen.

Læsning

Vi reorganiserede specialundervisningen og støttecentret

sidste år. Vi har indført klassekonferencer. Vi har test i

dansk og matematik. Vores læsevejleder blev færdiguddannet

til dette skoleår og er meget på baneen ift. testresultater

og på vores klassekonferencer. Vi har Reading

Recovery – indsatser for de ”svage” læsere. Vi har et godt

mediatek.

Egne mål

Støttecentret og implementeringen af Støttecentret har

været et af vores indsatsområder. Det skal evalueres i år.

Så har vi haft mediehandleplan som indsats i samarbejde

med Abildhøjskolen. Vi skal i år i gang med de interaktive

tavler. Endelig har vi arbejdet med Klosternakkeskolens

identitet.

18


Langebækskolen

Langebækskolen har siden 1. august 2005 været en skole

med flere afdelinger samlet under én fælles ledelse. Dette

har åbnet op for nye muligheder; både fagligt og personligt

på tværs af personalegrupperne. Med den nye struktur har

ledelsesgruppen i høj grad også kunne drage nytte af, at vi

er en skole på tre matrikler og dermed tre kulturer.

Trivsel

Gennem Langebækskolens arbejde med trivsel har følgende

”fem gyldne ord” været anvendt:

• Glæde

• Tillid

• Omsorg

• Omtanke

• Udvikling

I forhold til trivsel har der været igangsat en proces. I

skoleåret blev der nedsat ”trivselspartnere” blandt personalegruppen.

Disse mødtes i løbet af året og drøftede

forskellige tiltag på skolens afdelinger. Endvidere kørte der

en proces på elevsiden, som handlede om at sætte fokus

på trivsel.

Afdelingerne har udlevet arbejdet med trivsel på forskellige

måder.

Kalvehave har blandt andet lagt vægt på at samle alle

klasser en gang om ugen til ”Kulturtimen”. Klasserne

skiftes til at underholde hinanden med aktuelt fra undervisningen.

Timen styrker fællesskabet på tværs af klasserne.

Forældregruppen giver stor opbakning, og viser god

interesse for skolens arbejde. På afdelingen holdes en lang

pause fra kl. 11 til 12. I denne pause gives der mulighed

for frisk luft og god tid til at afslutte de lege, der iværksættes.

Afdelingen har fokus på at være en lille afdeling hvor

eleverne kender hinanden og fokus er på det enkelte

barns trivsel, som følges op af alle voksne. Afdelingens

voksne er meget opmærksomme på at tage vare på hinanden.

Alle (børn og voksne) bestræber sig på en generel

god tone. Afdelingen arbejder meget på den gode kontakt

med forældrene.

Læsning

På Langebækskolen er der generelt fokus på læsning, men

også her udleves dette lidt forskelligt.

I Kalvehave er der indarbejdet et læsebånd hver dag. I

dette sikres det, at der læses i 20 minutter hver dag. På

afdelingen er tidlig læsehjælp i 1. klasse godt indarbejdet,

dette i samarbejde med en af Langebækskolens læsevejledere,

der udover dette deltager i forældremøder i 0. og 1.

klasse. Afdelingen arbejder målrettet med evaluerende test.

I Stensved afholdes der ligeledes tidlig læsehjælp på baggrund

af test i 1. klasse. Endvidere afholdes der læsekonferencer

i 1. og 4. klasse.

I Mern arbejdes med gode læsevaner. Eksempelvis er fokus

på morgenlæsning, hvor der, som i Kalvehave, er fokus

på at alle elever får læst.

I Udskolingen ønskes mere tid til at inddrage den anden af

Langebækskolens læsevejledere til arbejdet med læsning.

Alle Langebækskolens afdelinger arbejder med ”Projekt

Læselyst”, hvor børnehavebørn fra daginstitutioner en gang

om måneden besøger biblioteket. Ved disse besøg får

børnene mulighed for at låne en bog.

Mern har arbejdet i Trivselsuger og har inddraget afdelingens

pædagoger i Tidlig Trivsels Indsats i indskolingen, på

tværs af klasserne. Afdelingen har arbejdet med morgenmotion.

Afdelingen har kontinuerligt haft fokus på evnen til

at grine med og af hinanden.

I Stensved/udskoling arbejdes der meget med den gode

relation mellem voksen og barn. Eleverne får mulighed for

at udvikle sig og ændre karakter gennem skolegangen.

Der er særligt fokus på 7. årgang, hvor alle bliver samlet i

udskolingsafdelingen. Lærerne har stort fokus på elevernes

trivsel og sårbarhed og drager nytte af hinandens

erfaringer og viden. Alle sørger for, at ingen står alene med

problemerne. Lærere og pædagoger er meget opmærksomme

på hinanden dette ved eksempelvis vidensdeling,

hjælp til materialet og arbejdet omkring eleverne.

19


Egne mål

I Mern har været der fokus på at skabe større samarbejde

mellem skole/SFO i brugen af Skoleintra. Afdelingen har

arbejdet med udnyttelse af Klasseloggen samt en fuld

integration af Skoleintra.

I Kalvehave har et fokus været på at opfordre eleverne til

mere motion gennem varieret undervisning. Herudover er

der særligt fokus på, hvordan der tales til hinanden, både

på skolen og hjemme. Afdelingen har i løbet af skoleåret

gjort brug af Kultur- og Naturbasen Kalvehave.

Stensved afdelingen har arbejdet videre med Udeskole

som udvidet undervisningsrum. Det vægtes at Udeskole

placeres på de dage, hvor skolepædagogen er i klassen

således, at samarbejdet anvendes kvalitativt. Arbejdet

med Udeskole videreføres på mellemtrinnet, dog uden

pædagogsamarbejdet.

I Stensved SFO er der arbejdet med tre fokusgrupper;

Krop & Bevægelse, Udeliv og Teater. Flere gange er der

lavet temaforløb, hvor alle SFO-børn inddrages og blandes

efter forskellige parametre. Dette er en stor succes, og

arbejdet vil fortsætte med henblik på at blande elever på

tværs af klasser, køn etc.

I Udskolingen er der arbejdet med skolens kostpolitik.

Denne støttes og underbygges af skolens sund-madordning

med Finn. Ordningen sender et vigtigt signal til

alle, og samarbejdet med Finn Thuesen skal meget gerne

fortsætte og udbygges.

På alle Langebækskolens afdelinger har der været fokus

på afdelingsrådene.

Langebækskolens afdelinger er fysisk adskilte, derfor udleves

målsætninger og indsatsområder forskelligt. Erfaringer

fra de forskellige afdelinger anvendes ved viderudvikling af

indsatsområder/målsætning. Når en afdelingen har gjort

erfaringer med udmøntning af eksempelvis tidlig læsehjælp

kan de andre afdelinger arbejde videre med de gode erfaringer

og behøver ikke nødvendigvis at gøre de samme

dårlige erfaringer som tidligere er tillagt.

20


Marienberg Skole

Trivsel

På Marienberg har vi meget fokus på trivslen. Vi har udarbejdet

en moppe-strategi, som der er arbejdet med i alle

klasser. Vi har en fast årlig trivselsdag ( I år med danseinstruktør

for de små, latterinstruktør for mellemtrinnet og

oplægsholder for overbygningen).

Vi har ligeledes på en af vore morgensamlinger underskrevet

en trivselserklæring. Vi har morgensamling én gang

om måneden for alle elever. Vi synger et par sange og

klasserne optræder på skift. Det skaber anerkendelse hos

store og små.

Vi har etableret forældrenetværk i alle klasser. Som en del

af trivselsarbejdet har vi arbejdet meget med disse netværk.

For at skabe trygge og positive rammer om børnene

er det utroligt vigtigt, at inddrage forældrene i et fælles

ansvar. Netværket introduceres på velkomstmøde for nye

7. klasser og for de nye børnehaveklasser. Skolebestyrelserne

på Vintersbølle og Marienberg samarbejder om

forældrenetværk.

Der er et tvungen dagsordenspunkt på alle forældremøder,

der hedder ”Forældrenetværk”.

Vores skolebestyrelse har været ude i alle klasser for at

tale om de vigtige forældrenetværk. Det er af stor betydning,

at forældrene kender hinanden. Mange klasser har

arrangeret, at eleverne på skift spiser hos hinanden. Det

betyder meget for sammenholdet.

Vi har aktivt brugt video om mobning til klassernes forældremøder

– inspireret af Abildhøjskolen. Der uddeles en

pjece om forældrenetværk til alle forældre.

Vi har en fælles årlig udflugt for samtlige elever. I år gik

fællesturen til Oringepynten. Trivselsklasserne var sammen

( store og små elever).

Vi har lavet læseplan for AKT. Der er afsat 10 ugentlige lærerlektioner

til AKT og et tilsvarende antal pædagogtimer.

AKT pædagogen og AKT læreren arbejder tæt sammen.

Vi har en legepatrulje sammensat af de store elever. De er

klædt i særlige trøjer, så børnene kan kende dem.

Vi har etableret frugtordning for eleverne.

Hver dag har vi morgenmotion for de små.

samarbejde. SFO´en har afholdt en personaleweekend

ligeledes med temaet samarbejde.

Læsning

Vi har fortsat og udviklet arbejdet med vores stjernestund

på hele skolen. Alle elever fra bh. til og med 6.klassetrin

læser 20 min. hver dag. Alle fag kræver en god og sikker

læsning. Det er derfor ikke kun dansklærerens opgave at

træne læsning. Vi ønsker større fokus på læsning i fagene.

Vi har et godt forløb med børnehaverne, der det sidste

halve år inden de starter i børnehaveklassen, kommer på

besøg hver fredag. (Bib og børnehaven)

Vi har tidlig læsehjælp.

På biblioteket er der et tilbud om, at man sammen med

sin klasse kan få præsenteret en udvalgt række bøger.

Vi har aktive læsevejledere.

Egne mål

Ud over ovenstående har vi haft

Klassekonferencer på alle klassetrin. I indeværende år altid

med temaet faglig læsning, men også de faglige tests/

standpunkter behandles på disse konferencer. Konferencerne

er en dialog/vejledning mellem testlærer, lærer og

ledelse.

Vi har arbejdet med klasserumsledelse. Alle lærere har

været på kursus i Classroom Management.

Vi har arbejdet med faglighed i alle fag.

Vi har et rigtig godt samarbejde mellem skoledelen og

SFO delen. I SFO’en har hver klasse en primær pædagog.

Denne pædagog er også med i undervisningen. ´

I SFO’en arbejdes der med temaer periodevis. Vi laver

emneuger, hvor vi blander børnene. Hvert år har vi en

efterårsfest.

Trivsel og personale

På personalesiden har vi været heldige at få del i satspuljemidlerne.

Disse penge har vi brugt til at styrke arbejdsmiljøet

omkring vores projekt ”den attraktive arbejdsplads”.

Projektet er kørt som en vekselvirkning mellem interviews

og fællesmøder/kurser. Lærerne har haft et ”grænseoverskridende”

team-building kursus i naturen. Temaet var

21


Stege Skole

Trivsel

Vi har gennem flere år arbejdet med trivselsregler og vi har

sat en ordning i gang med trivselsambassadører. Elevrådet

har ønsket, at vi skulle have venskabsklasser, det vil sige

venskab imellem klasser på yngre og ældre årgange. Det

begynder i dette skoleår.

Stege Skole har været meget optaget af ”Sund Skole”, der

indeholder mange elementer af kost og bevægelse. Også

på dette område har vi en meget aktiv skolebestyrelse.

I indskolingen har der været morgenmotion fire gange om

ugen, og femte dag har der været fælles morgensang.

Skoleboden bestyres af lokal restauratør, der tilbyder et

varieret udvalg af sund kost i samarbejde med bestyrelsens

bod-udvalg. Elevråd og skolebestyrelse samarbejder

om at udvikle et cafémiljø ved skoleboden. Der arbejdes

på at indføre, at overbygningselever ikke må forlade skolen

– blandt andet for at forhindre indkøb af usund kost. Der

arbejdes løbende med frikvartersaktiviteter i skolens afdelinger,

for eksempel er bordtennis blevet et meget stort hit.

Kost og motion er et særligt indsatsområde på 7. årgang.

Skolefritidsordningen har deltaget i Fit Kid, hvor tre pædagoger

har kørt projekt for børn med særlige behov for

bevægelse.

Der er indført en alkoholpolitik, så forældre ikke længere

må drikke alkohol til skolefester og andre arrangementer.

Medarbejdernes trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø,

indgår i udviklingssamtaler og teamsamtaler med

skolens ledelse. I teamsamtaler drøftes kommunes fem

værdier.

Forårets fyringsrunde var en stor belastning for personalet

og stillede krav til et udvidet informationsniveau fra skolens

ledelse.

I skoleåret har der været en ny og midlertidig ledelse. Der

har fra alle sider været en positiv indstilling til at få dagligdagen

til at fungere.

Ikke alle elever er lige parate til undervisning og læring. En

del af specialundervisningen er reserveret til elever, som

har vanskeligheder med adfærd, kontakt eller trivsel – den

såkaldte AKT-undervisning. Denne indsats er vigtig for

elevernes trivsel, men også for at skabe forudsætninger

for læring og undervisning.

Læsning

Stege Skole er meget optaget af målrettet læseundervisning,

og der er et tæt samarbejde med specialundervisningen

om faste kurser på næsten alle klassetrin i indskoling

og mellemtrin.

I børnehaveklassen har kommende lærer på 1. årgang

ansvaret for bogstavlæring. På første årgang tilbydes de

svageste elever læseløft fra jul til sommerferie, og på 2.

årgang er der særligt tilrettelagte kurser for de elever, som

endnu ikke har knækket læsekoden. På 3. årgang afvikler

vi læsekurser med holddeling på tre niveauer, og eleverne

skriver og tegner små bøger, der indgår i bibliotekssamlingen.

På 4. årgang er der stavekurser og faglig læsning.

Der er ingen faste kurser på 5. klassetrin, og indsatsen er

styret af aftaler med dansklærerne om hjælp til enkeltelever.

For elever med særlige behov på 6. årgang afvikles

læse- og stavekursus.

Egne mål

Vi har arbejdet med skolens værdier. Vi har været en del

af Fit Kid projektet, hvor der arbejdes videre med fortsat at

motivere børnene til at dyrke motion.

22


Svend Gønge Skolen

Trivsel

Vi har lavet trivselspolitik. Vi har haft God-venne-uge og

andre på-tværs-uger iværksat på baggrund af den årlige

Termometerundersøgelse, hvor eleverne selv gav udtryk

for at flere af dem gerne ville have endnu bedre venskaber.

Der blev lavet en bog om venskaber.

Vi har haft en proces omkring SSP og ledelsen og synet

på mobning. Vi har arbejdet med hvordan eleverne bruger

mobil, f.eks. med ikke at skrive grimme beskeder til hinanden

mm. Så har vi lavet et værdi-regelsæt for hele skolen

Vi har lavet tilbud til vores fokus-elever om ferieophold. Vi

har arbejdet på at vores specialklasse med store børn, kan

komme i praktik (f.eks. 3 ADHD elever). Det har været i

samarbejde med områdelederen, hvor vi også har arbejdet

med at opbygge erhvervs-netværk. En rigtig succeshistorie.

Så har vi etableret en Skolefe-ordning (området og skolen

deler lønnen), som serverer morgenmad og er til rådighed

for de børn, som har brug for ekstra omsorg, men det er

ledelsen, der styrer, hvilke børn skolefeen ”er på”.

Vi har åbent værksted nogle timer om dagen og vi har

vores familieklasse.

På personalesiden laver vi en månedlig frokost, som skolen

betaler. Vi arrangerer fælles udflugter for personalet. Vi

arbejder på at opbygge en fælles kultur.

Læsning

Vi har tidlig læsehjælp. Så undervises der i bh-klassen af

de lærere, der skal have dem på sigt. Vi har test på samtlige

klassetrin. Fagfagligheden er høj.

Generelt oplever vi, at eleverne lærer at læse tidligere. Vi

har nogle få elever der ikke kan læse, vi er blevet meget

opmærksomme på de børn med varige behov. Vi har

klassekonferencer. Vores læsevejleder har været med til at

sætte fokus på faglig læsning – at det er læsning i alle fag.

Egne mål

Vi bygger vores egne mål op omkring vores kerneværdier

– sammen med Pædagogisk Udvalg med afsæt i skolebestyrelsen.

Vi har derfor arbejdet med trivsel (som forlængelse

af de politiske mål) – i samarbejde med børnehaverne.

Vi skal have pædagogisk dag. Fremover ønsker vi at

have fokus på at arbejde med de udsatte børn (og deres

forældre), samt konfliktløsning og videndeling.

23


Vintersbølle Skole

Trivsel

For nogle år siden vedtog vi 3 kerneværdier, som vi hele

tiden arbejder efter. Trivsel er en af de værdier. Trivsel er

derfor altid i fokus.

7 uger af året laver vi projektuger (her bruger vi pædagogerne

på lige fod med lærerne i undervisningen) og her

blandes eleverne på tværs af trinene.

Sidste år havde vi et projekt om venner og venskaber, hvor

eleverne endte op med flotte produkter som venskabsbøger

mm. Alle klasser skal lave trivselsaftaler (hvordan vil vi

gerne have det sammen).

Vi arbejder med at få lærerne til at spørge eleverne (særligt

i de små klasser), hvad de gerne vil lave? Og således i

højere grad følge eleverne. Alt for ofte glemmer lærerne at

spørge, hvad eleverne egentlig har lyst til. Hvis vi skal være

tro mod vores trivselspolitik og relationstænkning, så skal

vi inddrage eleverne endnu mere.

Lige sådan i projektugerne tager vi også afsæt i, hvad

eleverne har af ønsker, inden vi udbyder hvilke temaer, der

skal være i projektugerne.

Personalet vælger sig også selv ind på, hvad de vil lave.

Det er nyt og giver en anderledes glæde og dynamik, når

det er interessen og lysten, der driver værket.

Egne mål

Vintersbølle Skole har 4 indsatsområder: Udeskole, aldersintegrerede

undervisningsforløb, læringsmetoder samt

Satellitklasser. Indsatsområderne er sat på den fælles

årsplan for lærere og pædagoger.

Udeskole tager udgangspunkt i at børn lærer på flere

måder og at vi gerne vil inddrage vores område i undervisningen.

Derudover har det været vigtigt for os at børnene

inddrages i undervisningsforløbene og aktivt er med til at

vælge. F.eks. i de aldersintegrerede undervisningsforløb er

det børnenes potentialer og valg, som afgør, hvad de skal

beskæftige sig med i projektforløbet.

Satellitklasserne er et skoletilbud, hvor børn med særlige

behov kan få et særligt tilrettelagt undervisnings- og behandlingstilbud

samtidig med, at de indgår i et fællesskab

med skolens øvrige elever, både socialt og fagligt.

Vi har lange frikvarterer, hvor eleverne har mulighed for at

være sammen socialt. Vi har købt bolde og ting til hver

klasse. Vi har udeordning, så eleverne skal være ude,

men hallen bliver åbnet i dårlig vejr. Vi har en Mobiltelefon

politik/etik. Så har vi indført valgfag i 6. klasse.

Ift. Trivsel i SFO’en – prøve at lave noget motion for alle

børn. Minimum to gange om ugen, hvor børnene skal

være med i opstarten., men så bagefter blive eller lave,

hvad de vil.

På personalesiden har vi arbejdet med arbejdspladserne,

ergonomisk mm. Købt skabe til lærerne mm. Vi laver arrangementer

for personalet.

Vi havde sidste år ét enkelt team, der ikke fungerede så

godt og der satte vi ind med sparring mm. Så har vi sat

penge af til, at LP-grupperne kan købe forplejning. Vi er

meget opmærksomme på medarbejderne.

Ift. både lærere og elever prioriterer skolelederen at stå

hver morgen i skolegården i det tidsrum, hvor elever,

forældre og lærere møder ind for lige at snakke. Det giver

en god trivsel.

Læsning

Vi har tidlig læsehjælp. Tidligere gjorde vi det, at vi sendte

de 4 ”svageste” elever til læsning. Vi er stoppet med at

sende eleverne væk fra undervisningen for at modtage

læsehjælp. Nu har vi udviklet det sådan, at vi fortsætter

læsehjælpen i klassen, så der kommer ekstra hjælp i klassen,

hvor vi også kobler den praktisk/musiske del på.

Vores læsevejleder bruges aktivt af lærerne.

24


Ørslev Skole

Trivsel

Vi arbejder hele tiden med elevernes trivsel. Det gør vi

både i undervisning og fritid. En fantastisk legeplads med

dyrehold, udeordning i frikvartererne, det gør vi gennem

elevråd, nyanskaffelser til børnene efter elevrådets ønsker

venskabsvenner, ”fit-kid-projektet”, elevaktivitetskalender,

opfølgning på alle konflikter, klasserådsmøder, skolefest

osv. Vi har indført smiley-ordning, fordi klasseværelserne

var for beskidte – ved opnåelse af x antal smileys får

klassen penge til klassekassen. Det er en stor succes. I

SFO’en har vi foretaget børnemiljøvurdering.

Ligeledes arbejder vi hele tiden med personalets trivsel. Vi

arrangerer forskellige relevante foredrag eksempelvis med

Lars Mogensen, vi har ”rose-kasse”, frugtordning til jul,

gode fester jul og sommer personalegoder i form af: udlån

af forskellige ting, grill, porcelæn, duge trailer m.v.

Læsning

I hele indskolingen arbejdes intensivt med fonologisk opmærksomhed

og et meget grundigt bogstav-lyd-arbejde

med baggrund i Ina Borstøms materialer. På mellemtrinnet

forsøger vi at holde gang i børnenes læsning ved forskellige

læseindsatser i klasserne samt vha. et bibliotek, som

hele tiden formår at fange elevernes interesse ved at

indkøbe nye og spændende bøger, som eleverne står i kø

for at låne.

Vi har ingen ansat i funktionen som læsevejleder – vores

bibliotekar har dog en kort uddannelse som læsevejleder

og fungerer som læsefaglig sparringspartner for lærerne

i bhkl. og 1. kl. og udfører særligt tilrettelagt undervisning

for de elever, som har svært ved at få gang i læse- og

skriveprocessen. Desuden har vi et velfungerende danskfagudvalg,

som består af alle lærere, der underviser i

dansk. Her foregår løbende en stillingtagen til læseteorier,

metoder, materialer mm.

Egne mål

Vi har et samarbejde i område 3 både mellem elever,

lærere, ledelse skolebestyrelse. Vi holder møder i skolebestyrelsen

en gang om året på skift hos hinanden. Eleverne

mødes mindst 3 gange om året på skift hos hinanden. Vi

mødes i ledelsen 4 gange om året. Her både udvikler vi,

hvad der skal ske året efter samt evaluerer de initiativer vi

har gang i. Vi samarbejder både om vidtgående specialundervisning,

den almene undervisning, klassesammensætning,

fagudvalg og koordinering i det hele taget. Sfo-er

og klub har fælles arrangementer. Vi hjælper hinanden i

område 3.

Herudover arbejder Kastrup og Ørslev sammen om

den pædagogiske udvikling med Cooperative learning,

foredrag af Lars Mogensen, samt ledelsesinitiativer i det

hele taget. Desværre er vores videoanalyse for pædagogerne

ikke blevet til noget grundet manglende kursus samt

økonomi.

Netværksgrupper har der været arbejdet med for forældre,

men to møder der er indkaldt til er desværre blevet aflyst

grundet manglende tilslutning fra forældre. Dog er der

etableret netværksgrupper blandt vores forældre til vores

børn med autisme.

Vi har fast en screening medio 1. kl. med efterfølgende

kursus til de elever, som ikke er kommet godt i gang med

læseprocessen (TLH). I slutningen af 2. kl. screener vi

med DVO’s test (Dansk Videncenter for Ordblindhed) for

at afdække, om der er elever, som har overraskende store

fonologiske problemer, så vi kan sætte hurtigt ind med

yderligere fonologisk træning og kompenserende læsestrategier.

Desuden anvender vi løbende gængse gruppelæsetest

samt ST 2-6 for evaluering af læse- og staveudviklingen.

I øvrigt vurderer vi hvert år på klassekonferencen

behov for særlige tiltag som f.eks. tildeling af ekstra lærertimer

kommende år, og vi vurderer kvartalsmæssigt behov

for læse/stavekurser eller supplerende undervisning, som

udføres af specialundervisningslærere.

25


10. klasse Centret

Trivsel

Vi har lavet en trivselspolitik sammen med en gruppe

elever. Det var en god åben proces. Eleverne havde meget

fokus på klasserumsledelse – at det er vigtigt, at lærerne

kan styre klassen og at læreren er der til tiden. Det er skrevet

ind, at trivselspolitikken skal revideres hvert år.

Nu skal vi så i gang med vores værdi-regelsæt. På 10.

klasse Centret har vi lige skullet vende os til det lederskifte,

som er kommet, fordi der var en medarbejder som var

konstitueret som leder i en længere periode.

Vi har lavet om i strukturen, så dansklæreren er blevet

klasselærer.

I forhold til vores årlige Berlintur, har vi presset prisen helt

ned, så alle nu kan være med og vi har lagt den på et

bedre tidspunkt af året

Vi har haft mentor ordning, så en lærer har fået ekstra tid

til at tage sig af de elever, der havde det svært, det har vi

ændret på, så det nu er klasselærerens ansvar. Vi prøver

bevidst at sætte ”stærke” og ”svage” elever sammen.

På personalesiden har vi haft en fælles tur til København.

Det var en rigtig god tur. Vi har lavet kurser i foråret, som

er gået på, hvad er det, vi gerne vil. Vi arbejder videre med

nogle kurser i efteråret med klasserumsledelse og relationskompetence.

Strukturændringen har gjort, at vi har

lavet 2 team, så det er færre elever, læreren skal forholde

sig til. Så har vi etableret en frugtordning og har valgt kage

fra.

Læsning

Hver dag startes der med at læse. Rigtig mange elever har

skubbet læsningen fra sig, men vi er meget vedholdende.

Det har været svært på 10-klasse Centret at komme i

gang med den faglige læsning. Læsevejlederen har fået

fast ugentlig tid til at gå rundt og støtte op omkring den

faglige læsning. Så laver vi test.

Egne mål

Vores egne mål har været en direkte forlængelse af de

fælles mål.

26


Sammenlignende

kommunestatistik

2006-2010

Skolevæsnets struktur og ressourcer – nøgletal

Kommunens elev- og klassetal

Vordingborg

1.- 9. klasse

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Normalundervisning

Antal klasser 230 225 231 222

Normalundevisning

Antal elever 4743 4755 4583 4559

Klasser med specialundevisning

Antal klasser 25 34 37 39

Klasser med specialundervisning

Antal elever 119 132 158 186

Klassekvotient

gennemsnit gns. klassekvotient 20,6 21,1 19,8 20,5

Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning og specialialundervisning. Antallet af elever i klasser med

specialundervisning er elever, der er visiteret til den pågældende undervisning af Familierådgivningen.

Klassekvotienter for faserne

Vordingborg

Bh. klasse.- 9. klasse

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Bh.klasse 18,9 20,8 19,2 20,1

Fase 1 19,7 20,2 18,1 18,5

Fase 2 21,1 20,2 19,4 19,3

Fase 3 22,8 24,0 23,8 22,9

10. klasse 20,6 20,6 22,4 26,0

Omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer) der gennemføres

Gennemførelses-procent af årlige

undervisningstimer I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Indskoling 1.-3. klasse 100,0 100,0 100,0 97,3

Mellemtrin 4.-6. klasse 99,6 99,8 98,4 98,1

Udskoling 7.-9. klasse 98,4 97,4 98,6 96,7

10. klasse 99,0 98,0 98,0 99,0

Skemaet viser i procent omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer), der gennemføres i forhold til det årlige timetal.

(skolelederens vurdering)

27


Omfanget af undervisning med liniefagsuddannede lærere eller lærere med

tilsvarende kompetencer (skolelederens vurdering)

1.-3. klasse

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Dansk 82 82 80 82

Matematik 63 61 60 62

Engelsk 55 57 44 53

Natur/teknik 57 58 53 50

4.-6. klasse

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Dansk 80 85 83 88

Matematik 66 70 63 56

Engelsk 53 68 61 63

Natur/teknik 64 69 53 61

7.-9. klasse

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Dansk 84 84 96 86

Matematik 80 72 72 79

Engelsk 85 81 87 87

Fysik/kemi 86 92 87 85

Geografi 56 57 58 57

Biologi 78 75 74 70

10. klasse

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Dansk 75 75 100 86

Matematik 50 50 80 84

Engelsk 100 100 100 84

Fysik/kemi 100 100 100 100

Skemaet viser den procentvise dækning af timer, der læses de pågældende fag i de 3 faser, som læses af lærere med liniefagsuddannelse

eller med tilsvarende kompetencer. (skolelederens vurdering)

Omfanget af undervisning af børn med særlige behov varetaget af lærer med

specialuddannelse eller tilsvarende kompetencer (skolelederens vurdering)

Vordingborg

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Indskoling 1.-3. klasse 67 24 51 85

Mellemtrin 4.-6. klasse 57 48 40 87

Udskoling 7.-9. klasse 22 44 49 96

10. klasse 2 0 0 0

Skemaet viser den procentvise dækning af timer, der læses af lærere med speciallærer-uddannelse eller med tilsvarende

kompetencer. (skolelederens vurdering)

28


Opgørelse over antal af elever henvist til specialklasser/skoler.

Vordingborg

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Indskoling 1.-3. kl. 43 24 51 52

Mellemtrin 4.-6. kl. 48 48 40 45

Udskoling 7.-9 kl. 25 44 49 68

10. kl. 1 0 0 0

I alt 117 116 140 165

Skemaet viser antallet af skolens egne elever, der af Familierådgivningen er visiteret til specialklasser eller specialskoler.

Antallet er opgjort for hver af skolens faser.

Omfanget af undervisning af dansk som andetsprog varetaget af lærer med med liniefag i

dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. (skolelederens vurdering)

Vordingborg

I procent

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010*

Andel timer i % 27,2 17,1 12,8 34,2

I skemaet er anført skolens opgørelse over antallet af fag/lektioner, der varetages af lærere med liniefag i dansk som andetsprog

eller tilsvarende kompetencer. Skemaet viser både den procentvise dækning af de timer, der læses.

*Procentangivelsen er gennemsnit for de 7 skoler, der underviser i dansk som andet sprog.

Opgørelse over elevernes overgang til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse

Overgangsprocenter

V = Vordingborg gennemsnit

L = Landsgennemsnit

10. kl. V

10 kl. L

Erhvervsuddannelser V

Erhvervsuddannelser L

Gymnasial uddannelser V

Gymnasial uddannelser L

Særligt tilrettelagte udannelser V

Særligt tilrettelagte udannelser L

Øvrige uddannelser V

Øvrige uddannelser L

Øvrigt V

Øvrigt L

2007* 2008* 2009** 2010**

44,3

49,0

16,7

13,1

33,7

32,9

0,0

0,2

1,7

1,3

3,5

3,4

53,2

48,3

17,0

12,7

24,3

34,1

0,0

0,3

1,2

0,7

4,3

3,8

I procent vises hvor mange elever der går videre i uddannelsessystemet.

* Kilde: Undervisningsministeriet

** Kilde: Skolerne i Vordingborg og Undervisningsministeriet for landsgennemsnittet

49,2

47,5

12,3

12,3

30,6

36,9

0,0

0,2

0,7

0,1

7,2

3,0

45,9

47,6

15,5

10,6

32,0

38,4

0,0

0,2

1,1

1,0

4,7

3,1

29


Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning

(det udvidede undervisningsbegreb)

Vordingborg

I procent

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til

undervisning (udvidede undervisningsbegreb) i %

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

37,3 34,6 36,1 36,9

Skemaet viser andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (det udvidede undervisningsbegreb) opgjort i % jf.

skolens indberetning til Undervisningsministeriet

Udgift pr. normalklasseelev

Vordingborg kommunalt gennemsnit

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Gns. udgift pr. elev 36.476 34.809 34.373 36,413

Gns. udgift til undervisningsmidler pr. elev 1.776 1.910 1.761 1.586

Skemaet viser skolens udgift pr. normalklasseelev til løn, (lærer og leder) samt elevrelaterede udgifter, men ekskl. rengøring,

vidtgående specialundervisning og bygninger. Skoles udgiften pr. elev er beregnet ud fra budgettal. Afholdte udgifter til undervisningsmidler

pr. elev for sidste finansår er opgjort konkret af skolen.

Elevfravær

Vordingborg

Antal fraværsdage pr. elev

(gennemsnit)

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2008-2009

Fase 1: Bh.kl-3 kl.. 11,7 12,2 10,2 9,6

Fase 2: 4.-6. kl. 12,1 12,5 11,3 11,7

Fase 3: 7.-9. kl. 13,6 14,3 14,5 11,8

10. klasse 18,0 mangler 13,4 10,0

Skemaet viser antal gennemsnitlige fraværsdage i skoleåret pr. elev, og er anført for skolens faser.

Elev/lærer ratio for børnehaveklasser til 9. klasse (normalundervisningsklasser)

Vordingborg

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Skolens elev lærer/ratio 11,8 11,4 12,0 12,2

Skemaet viser elev-lærer ratio for Børnhaveklasse-9. klasse. I beregningen er ikke inkluderet specialklasselever og lærernes

tid til specialundervisning i specialklasser. I elevtallet indgår alle elever fra børnehaveklasse til 9. kl. eksklusiv elever i specialklasser.

Elev pr. computer

Vordingborg

Antal elever pr. nyere computer

(maks. 5 år gammel) på skolen

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

5,0 4,0 3,7 4,5

Skemaet viser elev/computer ratioen, dvs. antal elever pr. computer. Kun nyere computere, dvs. maks. 5 år gamle indgår i

opgørelsen.

30


Midler anvendt på efteruddannelse

Vordingborg

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Kurser

Antal timer 8.815 7.098 7.258 3.443

Intern kompetenceudvikling

Antal timer 36.484 40.912 35.485 24.750

Skemaet viser skolens anvendte midler (antal timer) til kurser (øvrig tid) og intern kompetenceudvikling (udviklingstid).

SFO-frekvens

Vordingborg

Skoleåret

2006-2007

Skoleåret

2007-2008

Skoleåret

2008-2009

Skoleåret

2009-2010

Elevtal i bh.kl.- 3. kl ikke opgjort 1.911 1.897 1.814

Antal elever i SFO1 ikke opgjort 1.632 1.611 1.524

Antal elever i SFO1 i % ikke opgjort 88,6 84,9 84,0

Skemaet viser hvor mange af skolens elever i bh.kl.- 3 kl., der går i SFO1.

Karakterer bundne prøvefag afgangsprøve 9. klasse/FSA

Prøvefag: Bundne prøvefag 9.-10.kl., Afgangsprøve (FSA)

V = Vordingborg gennemsnit

2007* 2008** 2009** 2010***

L = Landsgennemsnit

Dansk læsning V

Dansk læsning L

Dansk retskrivning V

Dansk retskrivning L

Dansk skriftlig fremstilling V

Dansk skriftlig fremstilling L

Dansk mundtlig V

Dansk mundtlig Hele landet

Matematiske færdigheder V

Matematiske færdigheder L

Matematik problemløsning V

Matematik problemløsning L

Engelsk mundtlig V

Engelsk mundtlig L

Fysik/kemi praktisk/ mundtlig V

Fysik/kemi praktisk/ mundtlig L

Projektopgave V

Projektopgave L

7,6

7,6

7,6

8,0

7,9

6,1

8,1

8,4

7,9

8,6

7,4

7,9

8,1

8,3

7,4

7,7

8,6

8,6

* 2007 Gl. karakterskala

** 2008 og 2009 Ny karakterskala

*** 2010 Ny karakterskala – landsgennemsnit endnu ikke offentliggjort.

6,0

6,6

4,7

5,6

6,1

6,5

6,5

6,9

5,8

6,8

4,9

6,0

6,2

6,8

5,4

5,6

6,8

7,2

4,8

5,0

4,7

5,4

5,3

5,5

6,7

7,0

6,8

7,7

6,2

6,9

6,7

6,9

4,9

5,8

7,4

7,4

5,1

5,1

5,6

6,5

6,0

4,8

6,5

5,5

6,7

31


Karakterer bundne prøvefag afgangsprøve 10. klasse FS10

Prøvefag: Bundne prøvefag 10.kl., Afgangsprøve (FS10)

V = Vordingborg gennemsnit

2007* 2008** 2009** 2010***

L = Landsgennemsnit

Dansk skriftlig fremstilling V

Dansk skriftlig fremstilling L

Dansk mundtlig V

Dansk mundtlig Hele landet

Matematiske færdigheder V

Matematiske færdigheder L

Matematik problemløsning V

Matematik problemløsning L

Engelsk skriftlig V

Engelsk skriftlig L

Engelsk mundtlig V

Engelsk mundtlig L

Oligatorisk opgave V

Oligatorisk opgave L

7,2

7,6

8,9

8,1

7,4

7,3

8,0

7,5

7,6

7,9

8,8

8,0

8,4

8,6

* 2007 Gl. karakterskala

** 2008 og 2009 Ny karakterskala

*** 2010 Ny karakterskala – landsgennemsnit endnu ikke offentliggjort.

5,0

5,6

6,2

6,4

6,4

5,8

5,3

6,9

6,0

5,6 6,0

5,1

5,4

5,2

5,3

5,9

6,1

6,0

6,7

7,2

6,2

6,1

5,8

5,4

6,7

6,4

7,2

6,8

7,5

5,8

4,0

6,1

6,2

6,5

32


Opfølgning på

handleplan

Som opfølgning på handleplanen vedtaget pba. kvalitetsrapport

2008/2009 blev der dannet et netværk bestående

af samtlige læsevejledere i Vordingborg Kommune med

henblik på videnopsamling, videnkoordinering og videnspredning.

I dette netværk nedsattes et udvalg bestående af 8 læsevejledere,

som i løbet af 2010 har udarbejdet et forslag til

en handleplan for sprog og læsning i Vordingborg Kommune.

Handleplanens overordnede mål for sprog og læsning i

Vordingborg Kommune er:

• at alle børn og unge udvikler sprog og læsefærdigheder,

der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog

og læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv

deltagelse i samfundslivet.

I tilknytning til det overordnede mål er der fastsat følgende

delmål:

• forældre, ansatte i sundhedsplejen, dagtilbud og skoler

(herunder SFO) udvikler bevidsthed og viden om børns

sprog- og læseudvikling – herunder sammenhængen

mellem tale- og skriftsprog.

• de 0-5-årige børn udvikler et alderssvarende og velfungerende

talesprog, samt viser interesse for og eksperimenterer

med læsning og skriftsproget.

• skoleelever udvikler, vedligeholder og anvender gode,

fleksible læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet

som baggrund for kundskabs- og færdighedstilegnelse i

alle skolens fag.

Den kommende handleplan for sprog og læsning i Vordingborg

Kommune er således en opfølgning på handleplanen

fra kvalitetsrapport 2008/2009 og samtidig en del

af den fortsatte og sammenhængende indsats, hvor der er

en tydelig rød tråd i arbejdet med børn og unges sproglige

og læsefaglige udvikling fra 0 – 18 år.

33


Fagsekretariatet for pædagogik

Fagchef Jesper Kjærulff

Vordingborg Kommune

Tlf.: 55 36 36 36

jek@vordingborg.dk

www.vordingborg.dk

More magazines by this user
Similar magazines