Download blad nr. 4-2007 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad nr. 4-2007 som pdf - Dansk Beton

TUNG OG DEJLIG BETON

– byggeløsninger med lavere energibehov,

større komfort og bedre totaløkonomi.

VÆRDIFULDE KIG

– nyt elektronmikroskop på DTU styrker

betonforskning.

SOLIDT FODFÆSTE TIL SCC

– selvkompakterende beton har vundet indpas.

4 ♦ 2007

NOVEMBER

24. ÅRGANG


Støb dit gulv med

Selvkompakterende

beton

Selvkompakterende beton (SCC) kræver til forskel fra traditionel sætmålsbeton meget lidt bearbejdning i

forbindelse med udstøbning. SCC omtales også som flydebeton, vibreringsfri eller vibreringslet beton.

Arbejdsmiljømæssigt er fordelene ved SCC ikke til at overse, idet vibrationer, støj og hårdt arbejde reduceres

markant i forhold til traditionelle gulvløsninger.

Tillæg til 6/17/1994:2006

GULVKONSTRUKTIONER AF

SELVKOMPAKTERENDE BETON

-tillæg til Beton-Teknik 6/17/1994

Gulvkonstruktioner af beton

Thorkild Rasmussen, CtO

Nyhed

Nu er det også muligt at anvende Lavalkali

Sulfatbestandig cement, når du producerer

SCC. Lavalkali Sulfatbestandig cement giver

bl.a. følgende fordele:

- kan anvendes i alle miljø- og

eksponeringsklasser

- mindre bidrag til alkaliregnskabet

Vil du vide mere kan du downloade hæftet:

”Gulvkonstruktioner af selvkompakterende

beton” på aalborg-portland.dk

under infocenter.


ISSN 0109-758X

Nr. 4 · 24. årgang · November 2007

www.danskbeton.dk

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,

august og november.

Distribueret oplag: 6.000

Dansk Beton har til formål at orientere om

den betonteknologiske udvikling i Danmark,

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder

samt at medvirke til, at beton

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk

og miljømæssigt.

Udgivere

Dansk Beton

Dansk Betonforening

Redaktion

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Dansk Beton,

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration

Prinfoparitas

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Poul B. Eriksen

pbe@prinfoparitas.dk

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer

Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

Abonnementspris

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland kr. 260,- (4 numre)

Løssalg kr. 65,00 excl. moms

Indhold

Kreativt byggeri

– og mindre kreativt . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Tung og dejlig beton . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Et kig siger mere end 100 teorier . . . . . 10

Startskud: www.syn ligbeton.dk. . . . . . 12

Værd at vide om betonbelægninger . . 15

Dansk Betondag kom vidt omkring . . 16

SCC har fået solidt fodfæste . . . . . . . . . 18

Mageløse betonsøjler . . . . . . . . . . . . . . . 20

Nemmere at bygge bro med

ny kantbjælke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Spændende siddemuligheder . . . . . . . 24

Byggesjusk og unge ingeniør Jensen. . 26

BIH, Letbetonelementgruppen . . . . . . 28

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . 34

Dansk Betonråd: Hvordan går det

med betonvisionerne? . . . . . . . . . . . . . . 36

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 37

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 40

Kreativt byggeri

– og mindre kreativt

I Skibet, lidt vest for Vejle, skal der bygges 10 huse i en lille bebyggelse,

Komforthusene. Det spændende ved det er, at husene ikke skal have hverken

varmeveksler til fjernvarme eller gasfyr. Faktisk skal de slet ikke have nogen

traditionel varmeinstallation. Der er tale om passivhuse, som klarer sig med så

lidt opvarmning, at beboerne og standby-forbruget fra diverse apparater i det

store og hele er nok. Resten klarer en varmepumpe for 1.000 kroner årligt.

Passivhuse har et energibehov til opvarmning på højst 15 kWh pr. kvadratmeter

om året. Det kræver god isolation. En af parterne bag projektet er da

også Isover, som producerer glasuld. De øvrige er Middelfart Sparekasse og

ZETA Invest. 10 forskellige konsortier skal bygge de 10 huse.

Når man ser lidt nærmere på de enkelte projekter, viser det sig, at der blandt

husene er syv med lette facader af forskellige trækonstruktioner, et med vægge

af porebeton, et fuldmuret hus og ét med letklinkerelementer – i øvrigt fra

Expan.

Af beskrivelsen af betonhuset fremgår, at betonen har betydning for varmeregningen.

De tunge konstruktioner akkumulerer og afgiver varme på de

rigtige tidspunkter af døgnet – og bidrager derved til mere stabile temperaturer

og et lavere varmeforbrug.

I en pressemeddelelse fra projektet kan man læse: ”Alle konsortierne har udvist

stor kreativitet med hensyn til netop udnyttelse af solindfaldet. Det har

givet sig udslag i en central bygningskrop og forskellige former for tagudhæng,

som gør, at den lave vintersols stråler skinner ind i huset, mens sommersolen

ikke kan nå det”.

Men er de nu så kreative endda alle sammen? Det kan i det mindste undre, at

der ikke er flere, som er opmærksomme på muligheden for at spare på energien

ved hjælp af tunge betonkonstruktioner.

Dét er til gengæld kreativt. Væggene skal jo være der alligevel, så hvorfor

ikke samtidig tildele dem en rolle i indeklimaet? Oven i købet får bygherren

så endda solide, vedligeholdelsesfrie og indeklimavenlige betonkonstruktioner,

som har potentiale til at overleve mange af de lettere konstruktioner.

Forsiden

HELSINGØR RENSEANLÆG. ARKITEKT: LUNDGAARD & TRANBERG.

jbn


ISSN 0109-758X

Nr. 4 · 24. årgang · November 2007

www.danskbeton.dk

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,

august og november.

Distribueret oplag: 6.000

Dansk Beton har til formål at orientere om

den betonteknologiske udvikling i Danmark,

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder

samt at medvirke til, at beton

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk

og miljømæssigt.

Udgivere

Dansk Beton

Dansk Betonforening

Redaktion

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Dansk Beton,

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration

Prinfoparitas

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Poul B. Eriksen

pbe@prinfoparitas.dk

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer

Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

Abonnementspris

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland kr. 260,- (4 numre)

Løssalg kr. 65,00 excl. moms

Indhold

Kreativt byggeri

– og mindre kreativt . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Tung og dejlig beton . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Et kig siger mere end 100 teorier . . . . . 10

Startskud: www.syn ligbeton.dk. . . . . . 12

Værd at vide om betonbelægninger . . 15

Dansk Betondag kom vidt omkring . . 16

SCC har fået solidt fodfæste . . . . . . . . . 18

Mageløse betonsøjler . . . . . . . . . . . . . . . 20

Nemmere at bygge bro med

ny kantbjælke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Spændende siddemuligheder . . . . . . . 24

Byggesjusk og unge ingeniør Jensen. . 26

BIH, Letbetonelementgruppen . . . . . . 28

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . 34

Dansk Betonråd: Hvordan går det

med betonvisionerne? . . . . . . . . . . . . . . 36

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 37

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 40

Kreativt byggeri

– og mindre kreativt

I Skibet, lidt vest for Vejle, skal der bygges 10 huse i en lille bebyggelse,

Komforthusene. Det spændende ved det er, at husene ikke skal have hverken

varmeveksler til fjernvarme eller gasfyr. Faktisk skal de slet ikke have nogen

traditionel varmeinstallation. Der er tale om passivhuse, som klarer sig med så

lidt opvarmning, at beboerne og standby-forbruget fra diverse apparater i det

store og hele er nok. Resten klarer en varmepumpe for 1.000 kroner årligt.

Passivhuse har et energibehov til opvarmning på højst 15 kWh pr. kvadratmeter

om året. Det kræver god isolation. En af parterne bag projektet er da

også Isover, som producerer glasuld. De øvrige er Middelfart Sparekasse og

ZETA Invest. 10 forskellige konsortier skal bygge de 10 huse.

Når man ser lidt nærmere på de enkelte projekter, viser det sig, at der blandt

husene er syv med lette facader af forskellige trækonstruktioner, et med vægge

af porebeton, et fuldmuret hus og ét med letklinkerelementer – i øvrigt fra

Expan.

Af beskrivelsen af betonhuset fremgår, at betonen har betydning for varmeregningen.

De tunge konstruktioner akkumulerer og afgiver varme på de

rigtige tidspunkter af døgnet – og bidrager derved til mere stabile temperaturer

og et lavere varmeforbrug.

I en pressemeddelelse fra projektet kan man læse: ”Alle konsortierne har udvist

stor kreativitet med hensyn til netop udnyttelse af solindfaldet. Det har

givet sig udslag i en central bygningskrop og forskellige former for tagudhæng,

som gør, at den lave vintersols stråler skinner ind i huset, mens sommersolen

ikke kan nå det”.

Men er de nu så kreative endda alle sammen? Det kan i det mindste undre, at

der ikke er flere, som er opmærksomme på muligheden for at spare på energien

ved hjælp af tunge betonkonstruktioner.

Dét er til gengæld kreativt. Væggene skal jo være der alligevel, så hvorfor

ikke samtidig tildele dem en rolle i indeklimaet? Oven i købet får bygherren

så endda solide, vedligeholdelsesfrie og indeklimavenlige betonkonstruktioner,

som har potentiale til at overleve mange af de lettere konstruktioner.

Forsiden

HELSINGØR RENSEANLÆG. ARKITEKT: LUNDGAARD & TRANBERG.

jbn


”DET BEHOV FOR KØLING, DER BLANDT ANDET KENDETEGNER BYGNINGER AF STÅL

OG GLAS, KAN ELIMINERES, HVIS BYGGERIET I STEDET UDFØRES MED FOKUS PÅ AT

UDNYTTE PASSIV KLIMATISERING”, SIGER PRODUKTCHEF JØRGEN SCHOU, UNICON.

Tung og dejlig beton

UNICON SATSER PÅ AT UDVIKLE BYGGELØSNINGER MED LAVERE ENERGIBEHOV,

STØRRE KOMFORT OG BEDRE TOTALØKONOMI VED AT UDNYTTE BETONS GODE

TERMISKE EGENSKABER

Under navnet UNI-Energy og med

mottoet tung og dejlig beton sætter

Unicon A/S nu fokus på betons gode

egenskaber, når det gælder energi og

indeklima.

UNI-Energy skal udvikle, dokumentere

og demonstrere byggeløsninger

ved brug af pladsstøbt beton som i

forhold til traditionelle løsninger har

lavere energibehov, større komfort og

bedre totaløkonomi.

Miljø, helbred og økonomi

Produktchef Jørgen Schou fra Unicon

fortæller, at virksomheden i et par

år har arbejdet med, hvordan man

mest effektivt kan få fordele af betons

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

5


gode egenskaber til at oplagre og afgive

varme.

”Netop på det termiske område

har beton unikke egenskaber og

store fordele sammenlignet med

konkurrerende materialer som træ,

stål og glas. Derfor vil vi gerne anvise

løsninger, som både er praktisk

brugbare og dokumenterede gennem

beregning”, siger han og peger på tre

gode grunde til at foretrække beton:

Miljøet, helbredet og økonomien.

For at begynde med miljøet kan

smartere brug af beton få væsentlig

betydning for at realisere de energibesparelser,

der er nødvendige for

at reducere samfundets CO2-udslip,

som står højt på den politiske dagsorden.

”40 procent af Europas energiforbrug

går til opvarmning. Det er dokumenteret,

at tunge konstruktioner

i bygninger kan reducere bygningens

energiforbrug med mellem 4 og 13

Behov for køling

Behov for opvarmning

Ideal temperatur

SÅDAN REGULERER LETTE OG TUNGE MATERIALER

TEMPERATUREN I LØBET AF DØGNET.

procent. Hertil kommer, at det behov

for køling, der blandt andet kendetegner

bygninger af stål og glas, kan

elimineres, hvis byggeriet i stedet udføres

med fokus på at udnytte passiv

klimatisering”, siger Jørgen Schou og

Tunge materialer

Lette materialer

6 12 18 24

Tid

fortsætter: ”Selvfølgelig er sådanne

tal forholdsvis generelle. Men de viser,

at vi måske taler om én eller to

procent af Europas samlede energiforbrug,

og det er virkelig meget at

kunne spare”.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


Sundere indeklima

Samtidig argumenterer Unicon også

med, at bygningerne får et bedre termisk

indeklima og mindre behov for

ventilation, hvilket både gavner komforten

og helbredet. Forskning viser

således, at der er højere forekomst af

SBS (Sick Building Syndrom) i bygninger

med mekanisk køling end i

bygninger, som klimatiseres passivt

ved udnyttelse af termisk masse og

naturlig ventilation.

Endelig bliver driften af bygningen

billigere. Det skyldes både en

mindre energiregning og lavere pris

på grund af mindre eller måske slet

intet behov for tekniske installationer

til ventilation, køling og opvarming.

OM VINTEREN KAN SOLEN HURTIGT BRINGE TEMPERATUREN OP.

SMART BRUG AF BETON GEMMER VARMEN TIL DE KOLDE NÆTTER.

Udfordringerne

Men der er også udfordringer. Først

og fremmest skal betonoverfladerne

så vidt muligt være eksponerede

– det vil sige direkte i kontakt med

indeluften og gerne med solindfald

om vinteren; uden for meget maling,

beklædninger, nedhængende lofter

eller andet isolerende.

Det betyder samtidig synlige betonoverflader,

så udførelse og finish

skal prioriteres højt. Det tackler Unicon

ved hjælp af UNI-Surface, der

definerer ni forskellige overflader fra

bræddeforskalling til slebne og polerede

overflader, så arkitekter og

bygherrer kan vælge dem. Samtidig

får entreprenørerne vejledning i at

udføre disse overflader.

De hårde betonoverflader giver

også akustiske udfordringer i form af

en høj efterklangstid. Dette løses normalt

ved at kombinere de eksponerede

overflader med andre overflader,

der akustisk er mindre følsomme,

eller ligefrem lyddæmpende.

Optimal udnyttelse af den termiske

masse til passiv klimatisering

forudsætter desuden naturlig ventilation/natkøling,

udvendig solafskærmning,

udnyttelse af dagslys,

behovsstyring af elektrisk belysning

og en velisoleret og tæt bygningskonstruktion

uden kuldebroer.

jbn

Derfor er beton bedst

Beton har termiske egenskaber, der er langt bedre end konkurrerende

byggematerialer som træ og stål.

De termiske egenskaber, der har betydning for den termiske masse,

er varmekapacitet og varmeledningsevne. Hertil kommer, hvordan

materialets varmekapacitet og konduktivitet harmonerer med øvrige

påvirkninger af rummet i løbet af døgncyklus. Enkelt sagt skal den termiske

masse kunne optage varme i døgnets varme perioder og afgive

varme i de kolde perioder. Derved bidrager den termiske masse til at

stabilisere temperaturen.

For en række byggematerialer gælder:

· Mineraluld leder varme dårligt og har lav varmekapacitet. Mineraluld

bidrager derfor ikke til temperaturstabilisering.

· Stål har høj varmekapacitet, men leder varme for godt, så varmen

ikke kan gemmes til om natten.

· Træ har en relativt høj varmekapacitet, men leder varme for dårligt

til døgnudjævning.

· Beton har høj varmekapacitet og en moderat varmeledningsevne,

der passer godt til døgncyklus i en bygning.

I erhvervsbyggeri kan termisk masse først og fremmest anvendes til at

reducere køle-behovet. I boliger vil termisk masse lagre den passive

solvarme, der kommer ind gennem vinduerne, og således reducere

varmebehovet, ligesom overophedningsproblemer i sommersæsonen

vil blive reduceret.

Interesserede kan læse mere om termisk brug af beton i følgende

publikationer:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 19/2007 – Varmeakkumulering i beton.

Kan hentes fra www.mst.dk.

Rapporten ”Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri”

fra Teknologisk Institut. Kan hentes på www.bih.dk.

”Termisk masse og klimatisering av bygninger” er udarbejdet af Sintef i

Norge. Den kan hentes på www.byggutengrenser.no.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

7


Her findes

det grå guld

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Sand, grus, kalk og vand har stor værdi, når det blandes med

viden. Et godt byggeri kræver et holdbart byggemateriale. Beton er

bæredygtig for både miljø og mennesker, da det består af rene

naturmaterialer. Med andre ord: Blander man naturens egne materialer

med viden, får man et godt sted for mennesker – til gavn for

mange generationer.

www.danskbeton.dk


PEIKKO SØGER EN SÆLGER TIL

SALG AF INDSTØBNINGSDELE

Se separat annonce på side 12


Et kig

DET NY ELEKTRONMIKROSKOP TIL 1,25 MILLIONER KRONER BLIVER ET FREMTIDIG OMDREJNINGSPUNKT

PÅ BYG·DTU FOR FORSKNING I PORØSE BYGGEMATERIALER SOM BETON, TRÆ OG TEGL.

Sliddele til

betonblandere

Lavere omkostninger !!!

Der stilles stadig større krav til lavere

vedligeholdelsesomkostninger.

For at løse dette krav kan Conparts tilbyde

sliddelsprodukter med meget høj slidstyrke.

Conparts har overtaget eneforhandlingen af det

kendte Hawiflex ® PUR-produkt og panserbelagte

stålsliddele fra tyske Habermann GmbH.

Programmet, som kan tilbydes til de fleste typer

betonblandere, omfatter:

▼ Slidforinger ▼ Blanderarme

▼ Armbeskyttere ▼ Blanderskovle

▼ Sideskrabere

Conparts styrke er vort mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over.

Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid

professionel vejledning oven i købet.

SCANDINAVIA

Conparts ApS · Mørkebjergvej 7 – DK-5600 Faaborg · Tel: +45 6261 1111 – Fax: +45 6261 5011

www.conparts.dk – Mail: info@conparts.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


BYG·DTU HAR STORE FORVENTNINGER TIL ET NYT

ELEKTRONMIKROSKOP, DER BLANDT ANDET ER VELEGNET

TIL AT UNDERSØGE BETONS MIKROSTRUKTUR

siger mere end 100 teorier

Forskningen i porøse byggematerialer

som beton og træ har med et avanceret

scanning elektronmikroskop fået

nye muligheder på BYG·DTU.

”Udstyr som dette har længe stået

meget højt på vores ønskeseddel.

Porøse byggematerialer er et område,

vi satser meget på”, sagde institutdirektør

Jacob Steen Møller fra

BYG·DTU ved den officielle indvielse

af mikroskopet, der er doneret af Johan

Heinrich Hoffmann og Hustrus

mindefond.

Mikroskopet er af typen ESEM,

som står for Environmental Scanning

Electron Microscope. ”Environmen-

tal” betyder i denne sammenhæng,

at prøverne kan undersøges i en atmosfære

af vanddamp i modsætning

til sædvanlige elektronmikroskoper,

der kræver vakuum i målekammeret.

”Dermed bliver det muligt at undersøge

materialers mikrostruktur

ved forskellige fugtforhold. Samtidig

er målekammeret af en sådan størrelse,

at det også er muligt at belaste

prøveemnerne mekanisk”, fortæller

lektor Mette Geiker, der har stået for

udvælgelse og anskaffelse af mikroskopet.

Ved at kombinere fugtbelastning

og mekanisk belastning får forskerne

langt bedre muligheder end før for at

undersøge porøse materialers brudmekanik.

”Et hurtigt kig kan sige mere end 100

teorier”, sagde professor Ole Mejlhede

Jensen således ved indvielsen,

hvor han udnævnte elektronmikroskopet

til et omdrejningspunkt for

den fremtidige forskning i byggematerialer

som beton, træ og tegl på

BYG·DTU.

”For eksempel kan vi lave skadesanalyse

af beton, se imperfektioner i

træs mikrostruktur og studere porestrukturen

i tegl”, fortsatte han.

Elektronmikroskopet til en værdi

af cirka 1,25 millioner kroner er desuden

udstyret med en såkaldt EDAX

til grundstofanalyse ved hjælp af

røntgenspektrometri.

jbn

DET NY MIKROSKOP BRUGES I

FORBINDELSE MED UNDERSØGELSE

KORROSIONSBESTANDIGHEDEN

AF ARMERING MED ÆNDREDE

OVERFLADEEGENSKABER. BILLEDET

ER OPTAGET MED LFD (LARGE FIELD

DETECTOR) OG VISER EN BRUDFLADE

AF CEMENTMØRTEL, DER HAR VÆRET

OMSTØBT ARMERING.

FOTO: ANDRÉ KÜTER, PER MØLLER OG

METTE GEIKER.

MED SUPERABSORBERENDE POLYMERPARTIKLER (SAP), SOM TILSÆTTES BETONEN

UNDER BLANDING, KAN DER SKABES KUGLEFORMEDE HULRUM I DEN HÆRDNEDE

BETON. TEKNOLOGIEN KAN ANVENDES TIL ELIMINERING AF AUTOGENT SVIND,

SIKRING AF FROSTBESTANDIGHED OG KONSISTENSSTYRING FX VED SPRØJTESTØBNING.

VENSTRE: CA. Ø100 µM TØR SAP-PARTIKEL. HØJRE: CA. Ø240 µM HULRUM I BETONEN

SKABT EFTER ET VÆSKEOPTAG PÅ CA. 12 ML/ G TØR SAP.

FOTO: SARA LAUSTSEN, ANDERS MØLLER MADSEN OG OLE MEJLHEDE JENSEN.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

11


FLODHESTEHUSET I KØBENHAVNS ZOO.

DET KRÆVEDE EN RÆKKE FORSØG FOR

ENTREPRENØREN MT HØJGAARD AT UDFØRE

EN BETONOVERFLADE, DER LEVEDE OP TIL

ARKITEKTENS ØNSKER.

Startskud:

www.syn

SALGSTEKNIKER

KLIK IND PÅ DEN NY PORTAL OG FIND EN

PEIKKO DANMARK, ODENSE

Kunne du tænke dig at sælge smarte og

nytænkende løsninger til betonkonstruktioner

og elementindustrien...?

Peikko Danmark er et ungt og dynamisk salgs- og ingeniørteam

med kontor nær motorvejen i Odense.

Vi forestår salget af Peikko produkter, indstøbningsdele til

betonindustrien, samt kompositbjælken, Deltabjælken på

det danske marked.

Peikko Danmark er en del af et stort internationalt voksende

firma, og vi befinder os lige nu i en rivende udvikling.

Vi søger en person, der har erfaring med betonkonstruktioner

F.eks. en konstruktør, struktør eller teknisk sælger

der kunne tænke sig at have ansvar for salg af Peikkos indstøbningsbeslag

til bl.a. betonelementfabrikker.

Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job med firmabil

og bonusordning i en virksomhed i rivende udvikling.

Det er en stilling med frihed under ansvar, hvor dine handlinger

i høj grad vil præge vores fremtidige udvikling og

position på det danske marked.

Stillingen ønskes besat snarest.

Venligst kontakt Jonas Høg på tlf. 51205658

eller e-mail jonas.hog@peikko.com





Se mere på:


Hestehaven 21 | 5260 Odense S | Tlf. 66 11 10 65 | Fax 66 11 10 25 | DK-Sales@peikko.com

Sjældent har et treårigt projekt sat sig så tydelige spor

som ”Den synlige betonoverflade”, der officielt slutter

med udgangen af 2007. Projektets julegave til betonverdenen

er imidlertid allerede klar i form af en omfattende

videnportal, der både tilbyder inspiration og

konkret viden til alle byggeriets parter, fra bygherre

til entreprenør.

Portalen hedder www.synligbeton.dk. Den blev

præsenteret på projektets afslutningsseminar den

allersidste dag i oktober, hvor projektleder Dorthe

Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk Institut

Den synlige betonoverflade

Projektet ”Den synlige betonoverflade begyndte

den 1. januar 2005 og afsluttes med udgangen af

2007. Projektet blev gennemført som et samarbejde

mellem virksomheder og videncentre, der repræsenterer

byggeriet i alle dets faser. Projektet har

fået støtte fra Fonden Realdania. Se mere på www.

synligbeton.dk.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


ligbeton.dk

”PORTALEN ER ET STARTSKUD, IKKE

EN AFSLUTNING”, SIGER DORTHE

MATHIESEN, DER VAR PROJEKTLEDER FOR

”DEN SYNLIGE BETONOVERFLADE”.

GULDGRUBE AF VIDEN OM BETONOVERFLADER

understregede, at portalen snarere er

et startskud end en afslutning.

Inspiration, dialog og

værktøjer

De tre hovedoverskrifter for portalens

indhold er inspiration, dialog og

værktøjer.

Inspirationen omfatter blandt andet

en række reference- og inspirationsprojekter

samt et bibliotek med

betonoverflader. Dialogdelen indeholder

tjeklister til byggeriets forskellige

faser, så bygherrens forventninger

effektivt kan kommunikeres

videre gennem kæden. Og værktøjsdelen

indeholder direkte anvendelig

viden om fx mikro- og makrodesign,

vurdering af visuel ensartethed og

betonteknologi.

En repræsentant for portalens

kommende brugere, projektleder

Niels Thorsund fra MT Højgaard, er

begejstret:

”Dette er alle tiders. Portalen kan

hjælpe mig rigtig meget i mit arbejde

som entreprenør”, siger han.

Nem kommunikation

FORSKELLIGE BETONOVERFLADER

UDSTILLET I FORBINDELSE MED

PROJEKTETS AFSLUTNINGSSEMINAR.

Niels Thorsund havde ansvaret for

udførelsen af de meget roste betonoverflader

i flodhestenes nye anlæg

i Københavns ZOO. Derfor kender

han fra eget arbejde udfordringen

med at føre arkitektens ønsker til en

betonoverflade ud i livet.

”Portalen vil gøre det nemt for

arkitekt og ingeniør at tale sammen

om overflader”, siger han.

Betoncentret på Teknologisk Institut

og Aalborg Portland har påtaget

sig at føre portalen videre – men

efterlyser samtidig flere, der vil tage

medejerskab og bidrage til vedligeholdelse

og udbygning. På afslutningsseminaret

meldte Betonelement-

Foreningen sig straks på banen.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

13


NOTER NOTER NOTER NOTER

Hjælp til digitalt byggeri

DDB Taskforce er en gruppe eksperter

fra de organisationer og virksomheder,

der har deltaget i Det Digitale Byggeri,

og som nu er klar til at rykke ud med

rådgivning og uddannelse til alle, der

står over for de nye krav om brug af

informationsteknologi i byggeprocessen.

”Mange virksomheder i byggebranchen

opfatter digitalt byggeri som svært at

komme i gang med. Men sådan behøver

det ikke være. DDB Taskforce kan

forklare tingene og hjælpe virksomheden

med en køreplan. I de fleste tilfælde er

det endda gratis på grund af finansiering

fra EU”, siger konsulent Jan L. Andresen

fra Teknologisk Institut.

NOTER NOTER

Kurv af pil og beton

Fletkunstneren Klaus Titze høstede anerkendelse

for næsten 10 års eksperimenter med fletværk

i pil og beton, da bedste unikaprodukt skulle

vælges på Kunsthåndværkermarkedets åbningsdag.

Håndfuglen07 – som prisen hedder – blev givet til

den tyskfødte mester for det originale udtryk han

har skabt med sine pileflettede kurve bestrøget med

fibermørtel.

Inspirationen til betonkurvene kommer fra

bygningskulturens vægge med pilestolper påført

ler. Det princip har Klaus Titze overført til sit

skulpturelle fletværk, der tidligere på året også

begejstrede Statens Kunstfond, som købte tre kurve

og lagde et arbejdslegat oveni.

Erfaringsblad om betonskader

BYG-ERFA har udgivet et nyt erfaringsblad

med titlen: ”Betonskader – undersøgelse

og reparation”. Erfaringsbladet

gennemgår metoder til undersøgelse af

skader i jernbetonkonstruktioner og giver

anvisninger til udbedring af skader.

Nyt system til projektstyring

ConTech Analysis ApS har udviklet

softwaren 4sight til projektstyring

med værktøjer til planlægning, fremdriftsrapportering

samt opfølgning og

revision af planlægning. Fremdrift kan

indrapporteres via mobiltelefon eller web,

idet systemet benytter sig af en central

database, som kan tilgås fra en vilkårlig

internet-browser og fra mobiltelefoner.

Kvalitetsgrus fra Nordsøen

Certificeret af Dansk Grus Certificering som

leverandør af følgende betontilslagsmaterialer:

Søsten 2-4 mm

Søsten 4-8 mm kl. M

Søsten 4-16 mm kl. A

Søsten 8-16 mm kl. A

Søsten 8-32 mm kl. A

Søsten 16-32 mm kl. A

Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste

brugere i hele Danmark.

Stor produktionskapacitet og store lagre

- garanterer sikker levering året rundt.

WWW.DANSKBETON.DK

Kontakt os venligst

og forhør nærmere

Strandvejen 163 . 7673 Harboøre

Tlf. 97 83 60 11

www.thyboron-nordsoral.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


NY UDGAVE AF NYTTIG

HÅNDBOG SAMLER

VIDEN OM ANVEN-

DELSE, UDFØRELSE OG

VEDLIGEHOLDELSE AF

BELÆGNINGER, TRAPPER

OG STØTTEMURE

Værd at vide om betonbelægninger

Belægningsgruppen i Dansk Beton har udgivet en revideret

udgave af den tekniske håndbog Betonbelægninger,

som senest udkom i 2001.

Håndbogen er et omfattende og gennemillustreret

værk på over 150 sider, der indeholder masser af nyttig

viden om snart sagt alle aspekter af betonbelægninger

– fra fremstilling af beton og fliser til vedligeholdelse og

ukrudtsbekæmpelse.

Håndbogen er baseret på såvel teoretisk viden og de

nyeste normer som praktiske erfaringer, og den giver bred

information om sten og fliser af beton. Desuden indeholder

håndbogen en vejledning i projektering og udførelse

af trafikbelastede veje, pladser og stier.

Det er Belægningsgruppens håb, at håndbogen vil blive

brugt flittigt af byggeriets parter til at udføre holdbare befæstelser

uden skader og fejl.

Den ny håndbog kan købes på www.betonsten.dk for

95 kroner eller downloades gratis som pdf.

jbn

www.teknologisk.dk/jobs

Betoncentret søger nye

kolleger i Taastrup, Aalborg

og Kolding

Bygningsingeniører

med fokus på beton

Vi søger bygningsingeniører eller lignende, der kan tilføre os

kompetence på et eller flere af følgende områder:

• Tilstandsvurderinger og skadesudredninger af konstruktioner

og boliger med revner, sætninger, brandskader, fugtskader og

skimmelvækst.

• Kontrolopgaver, eksempelvis 10 års beholderkontrol.

Betonteknologiske udredninger og dokumentation, FPC systemer

og CE-mærkning.

Erhvervs-ph.d.:

Betons plastiske fase

Du skal undersøge de problemstillinger, der opstår i betonens

plastiske fase, når selvkompakterende beton benyttes til udlægning

af gulve. Projektets formål er at udvikle en fysisk-kemisk

baseret model til beskrivelse af plastisk svind i selvkompak -

terende beton. Projektet vil indeholde både en teoretisk og

eksperimentel del, og du vil selv få mulighed for at se problematikkerne

på nært hold.

For stillingerne gælder, at du bliver tilknyttet Betoncentret, der består af et stærkt team af specialister inden for områderne: tilstandsvurdering,

prøvning, produktudvikling, betonproduktion, overfladebehandling, miljø og indeklima.

Læs mere om stillingerne og send din ansøgning via www.teknologisk.dk/jobs.

Teknologisk Institut er et innovativt forsknings- og rådgivende institut, der udvikler nye teknologier og hjælper virksomheder og organisationer med at omsætte

viden til strategier, beslutninger og produkter. Vi befinder os i krydsfeltet mellem forskning og forretning, og du kommer derfor til at arbejde sammen med medarbejdere

fra mange fagområder og med eksterne samarbejds partnere såsom virksomheder, universiteter og internationale netværk.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

15


Nem rengøring betyder større

effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spulesystem,

der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Effektiv, præcis og robust

Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups

blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette

skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11

forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

DANSK BETONFORENINGS FORMAND, ERIK STOKLUND

LARSEN, PÅPEGEDE, AT BETON ER MIDT I ET IMAGESKIFT

TIL NOGET LANGT MERE POSITIVT END TIDLIGERE. DET

ÅBNER DØREN TIL EN SPÆNDENDE FREMTID.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene

til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års

garanti.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20

DK-8600 Silkeborg

Fax: +45 86 84 53 77

Tlf.: +45 86 84 62 55

E-mail: haarup@haarup.dk

Web: www.haarup.dk

BETONDAGENS UDSTILLING VAR SAMLINGSPUNKT I

PAUSERNE.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


DANSK BETONDAG 2007 VAR GODT BESØGT.

Dansk Betondag kom vidt omkring

MANGE DELTAGERE, DA DANSK BETONFORENING

FEJREDE SIT 60-ÅRS JUBILÆUM

Måske på grund af Dansk Betonforenings

60 års jubilæum og jubilæumsskriftet

”Om ti år elsker danskerne

beton…”, måske på grund af

mødestedet i det centrale København,

måske på grund af et ekstra

spændende program. Under alle

omstændigheder var den store sal

på Hotel Marriott fyldt, og Dansk

Betondag 2007 blev en af de mest

velbesøgte i adskillige år.

Indlæggene bragte tilhørerne vidt

omkring. Fremtidsforskeren Uffe Palludan

fulgte op på et indlæg på

Dansk Betondag for 10 år siden om

Øresundsregionen som det ny kraftcenter

i Norden – og endte med at

foreslå en ny kunstig ø ved Peberholm

med dansk/svensk lovgivning,

kanaler, riviera og havudsigt, hvilket

tilsammen burde kunne finansiere

en hurtig fjernelse af broafgiften

mellem Danmark og Sverige for at

fremme integrationen.

Betondesign af bænke, ure og

gravsteder var også på programmet

sammen med så forskellige byggerier

som Det Kongelige Teaters ny

skuespilhus, Allerhuset, Malmøs Citytunnel

og et fuldautomatisk parkeringshus

i Ørestad. Sæt din bil i

en elevator, så bliver den automatisk

anbragt på rette hylde i parkeringshusets

kæmpemæssige reolsystem.

Betonteknologisk var fiberarmeret

beton til tunnelelementer på dagsordenen

sammen med mikrosilica

– eller rettere manglen på samme,

og hvad gør vi så egentlig ved det

– samt superplast, som kræver mere

forskning for at give det fulde udbytte

i SCC.

Præsentationer og manuskripter

fra Dansk Betondag er samlet i et

hæfte på ikke mindre end 55 sider,

som kan downloades fra www.

danskbetonforening.dk.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17


SELVKOMPAKTERENDE BETON ANVENDES EFTERHÅNDEN

I BETYDELIGT OMFANG. MEN OPGAVEN ER IKKE HELT

LØST - DER ER FORTSAT UDFORDRINGER AT OVERVINDE,

VISTE SCC-KONSORTIETS AFSLUTNINGSSEMINAR.

SCC har fået solidt fodfæste

Selvkompakterende beton, SCC, har i

de seneste år vundet markant indpas

i den danske betonbranche, og forbruget

er fortsat voksende.

Det er en af konklusionerne efter

SCC-Konsortiets kombinerede afslutningsseminar

og informationsdag i

slutningen af august 2007. Dermed

kan arbejdet i innovationskonsortiet

betegnes som en succes, idet målet

var at bringe den danske betonbranche

i front indenfor SCC.

En anden væsentlig konklusion

er, at der trods succesen fortsat er væsentlige

udfordringer at overvinde.

Især når det gælder SCC til pladsstøbninger,

hvor den selvkompakterende

beton kan være svær at have

med at gøre.

Markante tal

”SCC udgør 28 procent af al fabriksbeton

i Danmark og 60 procent af

elementbetonen”, oplyste centerchef

Mette Glavind fra Betoncentret på

Teknologisk Institut på informationsdagen.

Og divisionsdirektør Lars

Gredsted fra MT Højgaard, der også

er formand for SCC-Konsortiets styregruppe,

var ikke i tvivl om, hvorfor

SCC i stigende grad erstatter sædvanlig

beton.

”Traditionelt jord- og betonarbejde

er hårdt og slidsomt. Men SCC kan vi

forbedre arbejdsmiljøet meget. Ingen

vibrering, lavere støj, færre tunge luft

og færre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger

er de største fordele”, sagde

han.

Vejregler skal fremme

brugen af SCC

Vejdirektoratet, der med ansvaret

for mange broer er en af Danmarks

store bygherrer, vil gerne være med

til at fremme brugen af SCC.

”Vi er ved at se på, hvordan vi kan

få brug af SCC i relevant omfang

ind i vejreglerne”, fortalte Jørn

Lauridsen fra Vejdirektoratet på SCC-Konsortiets afslutningskonference.

Desuden skal rådgiverne fra begyndelsen tænke SCC ind i designet, oplyste

Martin Svenning Nielsen fra den rådgivende virksomhed Gimsing & Madsen.

”SCC er et nyt værktøj i kassen, som er egnet til meget. Men det er ikke

noget vidundermiddel”, fastslog han.

Hertil kommer, at produktiviteten i

de fleste tilfælde vokser med SCC.

For eksempel er det muligt at støbe

fra 6 til 18 kvadratmeter gulv pr.

mandtime. De tilsvarende tal for

sædvanlig beton er fra 2,5 til 4 kvadratmeter.

Ved produktion af betonelementer

er produktiviteten cirka 70

procent højere med SCC.

Derimod er der ingen målbare

forbedringer i produktiviteten ved

støbning af brodæk, hvilket kan skyldes,

at selve støbningen kun udgør

cirka fem procent af det samlede

timeforbrug.

Udfordringer for fabriksbeton

Fordelene ved SCC har imidlertid

også en pris. Ikke mindst for producenter

af fabriksbeton, som tydeligt

mærker, at SCC på mange områder er

mere følsomt end traditionel beton.

”Vi har på mange områder måttet

skærpe vores opmærksomhed.

SCC er meget mere følsomt over for

fx fillerindhold i sand, glødetab i

flyveaske og vandindhold i tilslag”,

fortalte markedschef Jørgen Schou

fra Unicon.

Desuden har Unicon måttet udarbejde

nye wattmeter-tabeller til

styring af blanderne. Virksomheden

arbejder med at indføre fugtfølere i

alle tilslagssiloer og nye topunktsmålesystemer

i blanderne for endnu

bedre at kunne måle den friske betons

egenskaber.

Endelig er der flere eksempler på,

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


SCC ER BLEVET DOMINERENDE.

SELVKOMPAKTERENDE

BETON UDGØR 60 PROCENT

AF ELEMENTBETONEN I

DANMARK OG 28 PROCENT AF

FABRIKSBETONEN.

at SCC med lavalkalicement ændrer

flydeegenskaber og konsistens ved

pumpning.

”Vi overvejer at bruge stabilisatorer

for at øge robustheden”, sagde

Jørgen Schou.

En fornøjelse til elementer

Ved elementproduktion er SCC generelt

en fornøjelse, oplyste Søren

Hansen fra Betonelement A/S.

”Mindre støj, ingen tunge løft og

40 procent mindre mandskab til den

samme produktion. Det er markante

fordele”, sagde han.

Men også elementfabrikkerne har

udfordringer med SCC, som ofte varierer

mere end sædvanlig beton.

Desuden er afbindingstiden i nogle

tilfælde længere, og det kan ved støbning

i lodrette forme være svært at

undgå luftblærer i overfladen.

Resultaterne af SCC-konsortiets

indsats kan se på hjemmesiden www.

voscc.dk, som samler viden om SCC.

jbn

To gode håndbøger

To håndbøger er et meget

håndfast og anvendeligt resultat

af SCC-Konsortiets indsats.

Håndbøgerne omhandler

henholdsvis sammensætning af

SCC og udførelse af SCC, og de

blev præsenteret af henholdsvis

Claus Pade fra Betoncentret på

Teknologisk Institut og Aage

Poulsen fra MT Højgaard.

Håndbøgerne koster 300 kroner

plus moms pr. styk og kan

bestilles på www.voscc.dk.

Betonforsker med speciale i SCC

Danmark har fået endnu en ph.d. på betonområdet. Det er civilingeniør

Lars Nyholm Thrane fra Betoncentret på Teknologisk Institut, der

umiddelbart før sommerferien forsvarede sit erhvervs-ph.d.-projekt om

formfyldning med selvkompakterende beton.

”SCC er et avanceret materiale, som adskiller sig meget fra traditionel

beton. Blandt andet er det nødvendigt både at kende flydespænding og

plastisk viskositet for at kunne beskrive den friske betons egenskaber”,

siger Lars Nyholm Thrane, som mener, at der fortsat er brug for

forskning og udvikling for at udnytte materialet optimalt uden de praktiske

problemer, som især viser sig ved pladsstøbninger.

Også internationalt arbejder forskerne med at finde nøglen til at

opnå præcist de ønskede flydeegenskaber hver gang. Derfor deltager

Teknologisk Institut nu i en teknisk komite om SCC i regi af den

internationale organisation RILEM, der har til formål af fremme

samarbejdet om forskning i bygge- og konstruktionsmaterialer, lige som

flere danske projekter er i støbeskeen.

LARS NYHOLM THRANE I DET

HØJTEKNOLOGISKE BETONVÆRKSTED

PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

19


FREMRAGENDE ARKITEKTUR

MAGELØSE BETON

Adressen er Mageløs, og helt forkert er det ikke.

Mageløs 7 i Odense er en hjørnebygning, hvor arkitekterne

har sluppet sig selv løs. Den postmodernistiske bygning

fra 1986 har detaljer, som også kan ses på de langt ældre

bygninger i nærheden, som fx et afrundet hjørne, runde

vinduer og betonsøjler.

Bygningen rummer butikker, restaurant og kontorer.

Arkitekt: Fugl og Henneberg I/S,

Carl Ole Kristensen.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


SØJLER

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21


NOTER NOTER NOTER NOTER

Voltmeter med hukommelse

FORCE Technology har udviklet

et nyt batteridrevet voltmeter

med hukommelse, et VMM

måleinstrument. Måleinstrumentet

er udviklet specielt til brug

med FORCE Technologys

ERE 20 referenceelektroder,

der indstøbes i beton, og som

bl.a. anvendes til vurdering af

katodiske beskyttelsesanlæg og

til overvågning af korrosion på

armering i betonkonstruktioner.

VMM måleinstrumentet kan

gemme op til 1024 målinger

på referenceelektroder i

hukommelsen og virker som en

typisk 1-kanals datalogger.

Ny direktør i Unicon

Den 1. november 2007 tiltrådte

Søren Ulslev som ny direktør

i Unicon A/S. Søren Ulslev

erstatter Bo Ankerfelt, som

har fået ansvar for strategiske

forretningsudviklingsprojekter i

Aalborg Portland Group, der ejer

Unicon. Søren Ulslev, 52 år, har

siden 2001 været administrerende

direktør for NCC Construction

Danmark A/S.

Spar penge med

verdensnyheden

til produktion af

Det er mig der snakker

betonkonsistens med

processtyringen !

ensartet SCC

beton

VISCO PROBE 1

Konsistensmåleudstyr til

betonblandere.

Verdens eneste måleudstyr til

måling af betonens konsistens

under blandeprocessen ved

anvendelse af højteknologiske

måleprincipper.

WWW.DANSKBETON.DK

CONVI

Goes new ways

CONVI ApS

Louisevænget 7

DK-5270 Odense N

Tlf. +45 66 18 20 26

Fax +45 66 18 20 43

e-mail: convi@convi.dk

www.convi.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


Nemmere at bygge

bro med ny kantbjælke

SPÆNCOM SØGER EU-PATENT PÅ EN NY TYPE

KANTBJÆLKE SAMMENSAT AF SKALELEMENTER

OG EN LANGSGÅENDE BJÆLKE

BROKANTBJÆLKEN ER DEN

YDERBJÆLKE, DER AFSLUTTER

BROSIDEN. DEN ER BYGGET

OP AF EN LANGSGÅENDE

BJÆLKE SAMMEN MED ET ANTAL

KORTERE SKALELEMENTER, SOM

SKABER KANTENS YDRE FORM.

SKALELEMENTERNE ER FASTGJORT

TIL BJÆLKEN PÅ EN MÅDE, SÅ

DE BLIVER HÆNGENDE UDEN

YDERLIGERE UNDERSTØTNING

UNDER BYGGEFASEN OG

SAMTIDIG INDGÅR SOM

BÆRENDE DEL I BROEN. DA

YDERELEMENTERNE VIRKER SOM

FORSKALLING FOR VEJBANEN,

UNDGÅR MAN STILLADS-

OG FORSKALLINGSARBEJDE.

DETTE VIL SAMTIDIG FORØGE

ARBEJDSSIKKERHEDEN

VÆSENTLIGT.

Spæncom A/S har udviklet en ny

type brokantbjælke, der vil gøre det

nemmere, billigere, hurtigere og mere

sikkert at bygge såvel motorvejsbroer

som andre typer broer. Spæncom har

søgt EU-patent på opfindelsen.

Kantbjælken er sammensat af to

elementtyper: En langsgående bjælke

og et antal kortere skalelementer.

Konstruktionen kan anvendes

til danske motorvejsbroer samtidig

med, at elementbyggeriets fordele

bevares. Blandt andet forkortes byggetiden

på stedet væsentligt samtidig

med, at pladssikkerheden forøges betydeligt.

– En anden fordel ved at benytte

præfabrikerede brokantbjælker er, at

kvaliteten af konstruktionen bedre

kan kontrolleres, siger adm. direktør

Peter Assam fra Spæncom.

På grund af kantbjælkedelenes

relativt beskedne størrelser kan alle

dele af broen monteres ved anvendelse

af de samme maskiner, som

alligevel er nødvendige til bygning af

de øvrige dele af broen. Bjælkeafsnittet,

som typisk vil udgøre den største

og tungeste del, vil i den ny udformning

normalt kun veje omkring en

tredjedel (typisk ca. 20 ton) af den

kendte kantbjælke.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

23


NOTER NOTER NOTER NOTER

Betontunneler sikrer bane

og vej ved skybrud

Mindre end en måned efter skybruddet

i Sønderjylland i august

var to betontunneler fra Perstrup

Beton Industri A/S på plads under

bortskyllet jernbane og vej, så

vand fra kommende skybrud kan

strømme væk.

”Normalt støber vi først tunnelelementer,

når kunden bestiller en

tunnel, men i dette tilfælde var det

så heldigt, at et tunnelprojekt i en

anden kommune var blevet udsat

nogle måneder”, siger projektchef

Niels Christian Halleløv fra Perstrup

Beton Industri.

Banetunnelen var ikke dimensioneret

til overkørende tog. Derfor

giver en langsgående skillevæg

midt i tunnelen nu den fornødne

styrke. Også tunnelen under landevejen

er heldigt genbrug. Tunnelen

er støbt til en omfartsvej i en

anden kommune, hvor projektet

blev aflyst på grund af geotekniske

vanskeligheder.

Spændende

SKATER-INSPIRERET SIDDEMULIGHED.

WWW.DANSKBETON.DK

ET AF DE VINDENDE PROJEKTER: ET

SIDDEMONSTER.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


siddemuligheder til

børn og unge i Aalborg

AALBORG KOMMUNE DELTAGER I BETONWORKSHOP

2007 MED BESTILLINGSOPGAVE

Aalborg Kommune er blevet så begejstret

for Center for Betonuddannelses

årlige betonworkshop, at forvaltningen

Park & Natur nu er gået aktivt

med i arrangementet. Opgaven for de

studerende på Betonworkshop 2007,

der fandt sted sidst i oktober, var

derfor at designe og fremstille ”siddemuligheder”

til byens nye Børne- og

Ungdomspark i Gl. Hasseris-området.

”Det er fint med bænke nogle steder

i parken, mens det andre steder

vil være oplagt at arbejde med siddemuligheder,

der tager udgangspunkt

i det øvrige inventar i parkrummet

og hvem, parkens områder henvender

sig til, forklarer landskabsarkitekt

Karen Luise Høgsbro fra Park &

Natur i Aalborg Kommune.

Den fire dage lange workshop

var arrangeret af Center for Betonuddannelse,

som omfatter Aalborg

Universitet, NOEA (Nordjyllands Erhvervsakademi),

AMU Nordjylland,

Aalborg Portland og Dansk Byggeri.

Det er tredje gang, Center for Betonuddannelse

står for en workshop,

hvor struktørelever fra AMU samarbejder

med konstruktørstuderende

fra NOEA og ingeniørstuderende fra

AAU’s ingeniørlinje Bygge & Anlæg.

Ved betonworkshoppen deltager ca.

SIDDEMULIGHED FOR SPORTSFOLK.

175 førsteårsstuderende fra de tre uddannelsessteder.

Formålet er at binde en gruppe

mennesker sammen, som ellers ikke

lærer meget om hinandens kompetencer.

Kendskabet til andre faggrupper

skal på sigt gerne kunne mærkes

i byggebranchen.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

25


NOTER NOTER NOTER NOTER

Museum rundt om tørdok

BYGGESJUSK OG

Tegnestuen BIG har vundet en

indbudt konkurrence om et nyt

Søfartsmuseum i en gammel tørdok

i Helsingør havn. Museet har

et anlægsbudget på 130 millioner

og skal stå færdig i 2010. Museet

er placeret rundt om - og ikke i

– dokken. På den måde bevares

det imponerende dokrum af beton

tomt. En række broer spænder på

tværs og fungerer indvendigt som

smutveje rundt i museet.

Alectia erstatter

Birch & Krogboe

Birch & Krogboe A/S skifter den

15. januar 2008 navn til Alectia.

Det skyldes, at Birch & Krogboe

gennem opkøb nu også rådgiver

inden for bryggerier, mejerier,

arbejdsmiljø, vandforsyning

og miljø. ”Navnet Alectia er en

fællesnævner for alt det, vi står for

i dag”, siger adm. direktør Ingelise

Bogason.

WWW.DANSKBETON.DK

Billede 1…

Økonomi- og Erhvervsministeriet kan

opgøre, at der er fejl og mangler i dansk

byggeri for 12 milliarder kroner, vel at

mærke om året.

Nå, pyt, der er jo heller ikke ”forslav” i

penge nu om dage, vil nogen måske sige,

og så store tal kan man alligevel ikke sætte

i perspektiv. Men spis nu lige brød til.

Tallet svarer til ca. 10 procent af samtlige

byggeomkostninger, oplyses det.

Nu er det vel nok ikke hele beløbet, de

udførende får lov at bøde; bygherrerne

deltager nok også i en vis grad i ”festen”.

Tilbage står alligevel et betragteligt beløb,

de udførende firmaer må ryste op med.

Tænker man så på, at mange byggefirmaer

ofte møder op med magre årsregnskaber,

der på bundlinien ikke er alt for

imponerende – ja, så ville det unægteligt

pynte svært på tallene, hvis alle disse

dumme fejl ikke blev begået.

Og det er langt fra hele historien. Det

er ikke alt her i tilværelsen, der bare kan

opgøres i kroner og ører. Tænk på al den

irritation, frustration, søvnløse nætter

osv. bygherrerne oplever ved mødet med

dårlige håndværkere og entreprenører.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


DER BLIVER BEGÅET FEJL I DANSK BYGGERI, MANGE FEJL,

SJUSKEFEJL, DÅRLIGT HÅNDVÆRK, SKIDT OG MØG. OG DET BLIVER

TILSYNELADENDE VÆRRE OG VÆRRE MED ÅRENE. VI KAN IKKE VÆRE

DET BEKENDT! SÅ ER DET SAGT.

UNGE INGENIØR JENSEN

– EN HISTORIE MED EN MORALE

Er det så sært, at mange efterhånden

opfatter ordet entreprenør som meget

negativt ladet – som noget af et

skældsord?

Billede 2…

Vi befinder os på en vilkårligt valgt,

større byggeplads i det herrens år

2007. Vi finder ham i kontorskuret

ude på byggepladsen – unge ingeniør

Jensen. Han er pladschef og ansat i

det entreprenørfirma, der har entreprisen.

Hvem er han, spørger du? Unge

Jensen er en dygtig, veluddannet og

fremadstræbende ingeniør, ingen

tvivl om det. Han er midt i karrieren,

han er gift, har to børn i børnehave

og vuggestue. Hustruen er ligeledes

dygtig og fremadstræbende,

også midt i karrieren og naturligvis

udearbejdende på fuld tid. De bor

i udkanten af den store by i deres

nyopførte parcelhus, og drøner hver

dag frem og tilbage på motorvejen

for at komme til og fra arbejde. Der

er fuld gang i hverdagen hos familien

Jensen. Egentligt er de bare billedet

på en temmelig typisk, moderne,

dansk familie.

Jensen har også meget travlt på

byggepladsen. Der farer en række

folk rundt, mere eller mindre planløst,

på byggepladskontoret. Tidsplanen

er skredet, leverancer fra en

række underentreprenører og leverandører

er forsinkede. Vejret driller,

byggepladsen ligger hen i et pløre og

ælte. Forskellige byggekomponenter

ligger og står stablet op mere eller

mindre tilfældigt.

Og så er der det med projektgrundlaget:

Tegninger, beskrivelser

og sådan noget. Alting er forsinket

fra de forskellige rådgivere. Udsparingsplanerne,

visende huller til føring

af diverse installationer, kom for

sent, og så var de mangelfulde. Betonvæggene

og dækkene var allerede

støbt. Der var vist også noget med et

par af de pladsstøbte bjælker, hvor

bøjlearmeringen blev lidt mangelfuld.

Jensen sveder og er febrilsk, han

har også en smule hjertebanken, han

sover ikke godt om natten, tankerne

kører rundt i hovedet. Nu ringer

konen midt i det hele og fortæller, at

han endelig må huske, at det er hans

tur til at hente børnene med hjem fra

institutionerne.

Budgettet for byggesagen er også

ved at skride. Hovedkontoret i firmaet,

hvor Jensen er ansat, har flere gange

rykket for et ajourført budget for

byggeriet. Man er en blevet en smule

bekymret. Hvad sker der egentligt

med Jensens byggesag? Han er jo ellers

så lovende.

Morale

– hvis en sådan findes…

Set i min optik er det egentligt let at

få øje på en sammenhæng mellem

disse to billeder, der her er beskrevet.

Det er ikke unge Jensen, man skal

rette skytset imod. Han vil så gerne

gøre et godt stykke arbejde, men er

han ikke bare blevet placeret som en

lus mellem to negle? Er det ikke snarere

i hele byggebranchen, hvor der

er behov for besindelse og nogle dybe

vejrtrækninger? Ja, jeg spørger bare.

Den Gamle Mand

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

27


Af Erik Fredborg, teknisk chef i EXPAN. Medlem af Letbetonelementgruppen BIH

BIH

Dansk Beton

Letbetonelementgruppen, BIH

Fotograf: Nikolaj Meding

Boliger opført med tunge elementer af

letklinkerbeton er bedre til at akkumulere

varme end lette vægkonstruktioner.

Dette giver mindre CO ² -forbrug til

opvarmning og afkøling.

Boliger med vægelementer

af letklinkerbeton bruger

mindre CO ²

Teknologisk Institut har på vegne af Letbetonelementgruppen BIH netop

udarbejdet en rapport, der dokumenterer, at boliger med bagmure

og skillevægge af letklinkerbeton-elementer udleder mindre CO² end

tilsvarende huse med lette vægkonstruktioner af træ og gips.

Teknologisk Instituts Betoncenter har

for første gang i Danmark undersøgt

CO ² -udledningen i hele boligens livscyklus.

Tidligere undersøgelser har udelukkende

fokuseret på råstofudvinding og

fremstilling af byggematerialer og har

set bort fra boligens driftsfase, som

udgør langt størstedelen af bygningens

livscyklus.

Undersøgelse af fem faser

Beregningerne er foretaget på to forskellige

versioner af en typisk etplans familiebolig.

Den ene er opført med bagmure

og skillevægge i helvægselementer

af letklinkerbeton. Den anden er opført

med indvendige vægge af træ og gips.

Alle øvrige bygningsdele, konstruktioner

og materialer forudsættes identiske

for de to sammenlignede boliger.

Husenes CO ² -udledning og energibehov

er undersøgt i fem livscyklusfaser,

hvor fase et til tre omfatter udledninger

associeret med råstofudvinding, oparbejdning

af byggematerialer, produktion

af byggematerialer og opførelse af

byggeriet. I fjerde fase ses på energiforbruget

til opvarmning, ventilation og

afkøling i byggeriets anslåede 70-årige

driftsperiode. I den femte og sidste fase

analyseres energiforbrug til nedrivning,

knusning, sortering, deponering og

bortkørsel, ligesom karbonatisering af

nedknust beton inddrages.

Vægkonstruktioner med

letklinkerbeton vinder på driften

Konklusionen på den nye undersøgelse

er entydig: Efter 5 til 20 år opnår vægkonstruktioner

med letklinkerbeton en

Fakta om rapporten

”Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri”

• Rapporten er udarbejdet af centerchef

Mette Glavind og seniorkonsulent

Claus V. Nielsen ved Teknologisk Instituts

Betoncenter.

• CO ² -regnskabet for to byggematerialer

sammenlignes igennem hele byggeriets

livscyklus.

• Der sammenlignes en typisk etplans

familiebolig med klimaskærm og tag

af tegl opført med bagmur og skillevægge

af henholdsvis elementer af

letklinkerbeton og trævægge beklædt

med gips.

• Se også selve rapporten ”Sammenligning

mellem ekstra let og middeltungt

boligbyggeri” på www.bih.dk.

Forudsætninger for beregninger

Der er foretaget beregninger af forskellen

i CO ² -udledning pr. etageareal svarende til

følgende to opbygninger af bagmur og indvendige

skillevægge:

1. Ekstra lette vægkonstruktioner svarende

til en opbygning af gipsplader på træskelet

som følger:

De indvendige skillevægge består af

45×70 mm trælægter pr. 600 mm, hvorpå

der er monteret to lag 13 mm gipsplade

på begge sider. Skillevæggene har desuden

en kerne af mineraluld. Den totale

tykkelse af lette skillevægge er dermed

120 mm.

Bagmuren er opbygget af 45×195 mm

træstolper placeret pr. 600 mm. Indvendigt

er bagmuren beklædt med to lag

gipsplader og desuden et lag gips ud

imod ydermuren (vindgips). Dertil kommer

en dampspærremembran. Isoleringen

i bagmuren medtages ikke, da den

forudsættes identisk med den tilsvarende

hulmursisolering i letbetonkonstruktionen.

2. Middeltunge vægkonstruktioner svarende

til letbetonelementer i 100 mm tykkelse

udført i letklinkerbeton type LAC

10/1850. Såvel bagmur som indvendige

skillevægge er udført i samme materiale

og 100 mm tykkelse.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


edre CO ² -balance og giver en CO ² -besparelse

i forhold til lette konstruktioner.

Årsagen er primært evnen til varmeakkumulering.

Varmeakkumuleringen er afgørende, fordi

den medfører mindre energiforbrug til

opvarmning, ventilation og afkøling per

år. Og da vi regner med, at en bolig har

en gennemsnitlig levetid på 70 år, bliver

det til en stor besparelse over tid.

Denne evne til varmeakkumulering er

tidligere dokumenteret i en rapport udarbejdet

for Miljøstyrelsen, hvori det

fremgår, at byggeri af letklinkerbeton

bruger op til 12 procent mindre energi

end byggeri af træ.

Engelske undersøgelser fra The Concrete

Centre i London påpeger desuden, at

evnen til varmeakkumulering vil blive en

stadig vigtigere egenskab i takt med, at

den globale opvarmning øger energiforbrug

til nedkøling af bygninger.

Boliger af letklinkerbeton udleder mindre CO ²

Råstof, produktion

og opførelse

TRÆ

LETKLINKERBETON

Træ optager CO2 under hele

vækstperioden men udleder

CO2 under bearbejdning,

produktion og montage.

Letklinkerbeton udleder CO2

i forbindelse med råstofudvinding,

produktion og montage.

Drift – 70 års periode

kg CO2/m2/år

250

Besparelse i CO2-udledning med

200 letklinkerbeton – i huse med eller

uden solafskærmning.

150

100

50

0

-50

Uden

solafskærmning

Med

solafskærmning

10 20 30 40 50 60 70

Husets brugstid i år

Efter 5-20 år har huse med elementer af letklinkerbeton opnået

en bedre CO2-balance end træhuse. Årsagen er primært evnen til

varmeakkumulering og derved energibesparelse til opvarmning og

afkøling i husets levetid.

Nedbrydning eller

genanvendelse

Træ udleder CO2, når det

rådner eller brændes.

Nedknust beton, der bl.a.

bruges til vejfyld, optager

CO2 fra atmosfæren.

Figuren viser, at efter 5 til 20 år udleder boliger opført med letklinkerbeton vægge

mindre CO ² end tilsvarende huse med lette vægge af træ og gips.

Ydermere viser undersøgelser, at nedknust

beton, der blandt andet bruges

til vejfyld, optager CO ² fra atmosfæren

længe efter, at betonen er nedbrudt.

Ny viden om bæredygtigt

elementbyggeri

Dokumentationen af letklinkerbetonelementernes

positive effekt på boligers

CO ² -regnskab er et led i Letbetonelementgruppen

BIH’s arbejde for at formidle

facts og viden om produktet.

I takt med at fl ere kommuner markedsfører

sig med en grøn profi l og udstykker

jord til bæredygtigt byggeri, er energiforbruget

en stadigt vigtigere konkurrenceparameter

for byggematerialerne.

Med undersøgelsen fra Teknologisk Institut

er der således ny viden, der taler

for at opføre bæredygtige boliger med

elementer af letklinkerbeton.

TRÆ

LETKLINKERBETON

Der vurderes kun på forskellene imellem de

to materialevalg, og derfor medtages ikke

terrændæk, formur, lofter, tagkonstruktion,

isolering af klimaskærm, gulve, vinduer og

døre samt alle installationer. Disse elementer

forudsættes identiske for de to beregningstilfælde.

Der er heller ikke medtaget

bidrag fra vedligeholdelse og ombygninger

i boligens levetid.

Helvægge

og dæk af

letbeton

Elementproducenter

Betonelement 7010 3510

4100 Ringsted

EXPAN A/S 7637 7000

8600 Silkeborg

EXPAN A/S 7637 7000

6920 Videbæk

EXPAN A/S 7637 7000

5471 Søndersø

EXPAN A/S 7637 7000

6650 Brørup

Fårup Betonindustri A/S 8645 2088

8990 Fårup

Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800

9362 Gandrup

Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000

6580 Vamdrup

Give Elementfabrik A/S 7670 1540

7323 Give

Leth Beton A/S 9794 5511

7755 Bedsted Thy

Niss Sørensen & Søn A/S 9756 4222

7860 Spøttrup

Præfa-Byg 9895 1300

9750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000

6360 Tinglev

Dansk Beton

Letbetonelementgruppen, BIH

Dansk Byggeri

Kejsergade 2, Box 2125

1015 København K

Telefon: 72 16 00 00

Telefax: 72 16 00 38

E-mail: Sekretariat@bih.dk

www.bih.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

29


BETONELEMENT-FORENINGEN

Ny fabrik og netbutik på vej

hos Give Elementer

GIVE ELEMENTER A/S, NYT MEDLEM AF BETONELEMENT-FORENINGEN,

HAR MANGE PLANER FOR FREMTIDEN

Man skal ikke kaste perler for svin,

siger det gamle ordsprog. Men på en

måde er det alligevel, hvad Give Elementer

A/S gør. Betonelementer af

FULDAUTOMATISK VASKEMASKINE FOR

BETONELEMENTER.

høj kvalitet til svinestalde og andre

landbrugsbygninger er i det mindste

virksomhedens førende produkt.

Men – heldigvis – landmændene har

øje for kvaliteten, selv om svinene

næppe har.

”Vi har fra begyndelsen haft fokus

på landbruget”, fortæller adm. direktør

Jens Henrik Eskildsen, hvis far

startede virksomheden i 1964. Først

med en produktion af betonvarer og

mindre elementer, men hurtigt kom

vægelementer til landbrugsbygninger

med i produktkataloget.

Give Elementer har cirka 90 ansatte.

Heraf er 15 montører, idet virksomheden

selv står for al montage, så

nybyggeri bliver så nemt som muligt

for bygherren.

”Landbruget vil gerne købe det

hele hos én leverandør. Det er også

baggrunden for, at vi fremstiller kanalelementer

og lejer til staldene”,

siger Jens Henrik Eskildsen, som tilføjer,

at Give elementer nu er i færd

med et lave en netbutik, hvor kunderne

selv kan bestille denne type

mindre produkter.

Ny fabrik på vej

Vi er desuden ved at købe 60.000 kvadratmeter

grund til en ny fabrik, der

skal fremstille alle andre produkter

end vægge. Vi har ikke plads nok her

til at være effektive, og det er vigtigt

for os”, siger Jens Henrik Eskildsen,

som også fortæller, at vægproduktionen

netop er moderniseret for 10

millioner kroner med nyt, effektivt

udstyr som fx en automatisk vaskemaskine

til de færdige elementer.

”Vi producerer nu 30 procent mere

på den samme tid og med næsten

samme bemanding”, siger han.

Vægelementerne leveres fra fabrikken

med vedligeholdelsesfrie facader

- alle pudset i hvidt på indvendig side

30

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


BETONELEMENT-FORENINGEN

VÆGPRODUKTIONEN ER NETOP

MODERNISERET MED NYT UDSTYR

FOR 10 MILLIONER KRONER.

VÆGELEMENTERNE HAR ET PUDSLAG PÅ

INDVENDIG SIDE OG INDSTØBT TRÆREM,

SÅ DET ER NEMT AT MONTERE SPÆR.

”ALT VASKEVAND RENSES, SÅ BÅDE

VAND, SLAM OG TILSLAG KAN

GENBRUGES”, FORTÆLLER ADM.

DIREKTØR JENS HENRIK ESKILDSEN.

og med indstøbte vinduer og ventiler

efter ønske.

Ud over væggene er L-elementerne

til oplagring af fx korn, ensilage,

grus eller vejsalt det største produkt,

som har den fordel, at de standardiserede

elementer kan produceres til

lager, når vægproduktionen tillader

det. Det giver en høj udnyttelse af

blanderen, hvilket er centralt for en

god økonomi.

Medlem af BEF

Give Elementer er i 2007 blevet medlem

af Betonelement-Foreningen.

”Foreningen gør et godt stykke

arbejde på det tekniske område, og

det vil vi godt bakke op om”, siger

Jens Henrik Eskildsen.

Virksomheden afsætter 80 procent

af produktionen til landbruget.

Primært i form af vægelementer, L-

elementer samt lejer og kanalelementer.

De resterende 20 procent går til

industribyggeri.

Europæisk kontrolmetode

kan koste kvalitet

Hvilken kontrolmetode er mest effektiv

til at ”fange” defekte betonelementer

– den velkendte fra standarden

”DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner”

eller metoden fra den

europæiske standard EN 13369 ”Almindelige

regler for præfabrikerende

betonprodukter”?

Det spørgsmål har Betonelement-

Foreningen bedt professor John Dalsgaard

Sørensen fra Aalborg Universitet

svare på. Og svaret er, at den

velkendte kontrolmetode fra DS 482

er langt mest effektiv i det tilfælde,

hvor 10 procent af produktionen kontrolleres.

”Det er et vigtigt resultat at forholde

sig til”, siger direktør Poul Erik

Hjorth fra Betonelement-Foreningen

og fortsætter:

”Allerede fra 1. januar 2008 tillader

bygningsreglementerne projektering

efter Eurocode-systemet, som

EN 13369 indgår i. Det vil sige, at en

mindre effektiv produktionskontrol

bliver tilladt, og det kan gå ud over

den nuværende høje kvalitet. Så hvis

kvaliteten fremover skal være den

samme, er det en god ide at opretholde

de eksisterende krav for kvalitetskontrol”.

John Dalsgaard Sørensens no-

HVIS DEN HØJE KVALITET AF DANSK

ELEMENTBYGGERI SKAL OPRETHOLDES,

VIL DET VÆRE EN GOD IDE AT

BEVARE DE EKSISTERENDE KRAV TIL

KVALITETSKONTROLLEN.

tat ”Vurdering af kontrolmetoder i

DS482:1999 og EN13369:2004” kan ses

på www.bef.dk.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

31


BETONELEMENT-FORENINGEN

Her kan klasse A armering

anvendes

Klasse A armering kan anvendes

til følgende produkter, såfremt en

række betingelser er opfyldt.

DÆKELEMENTER

· Dækelementerne er simpelt understøttede

· Bøjningsstyrken er beregnet ud

fra den aktuelle armering

· Forskydningsstyrken beregnes

som minimumsværdien for ikke

forskydningsarmerede plader

· Forankring er eftervist ved forsøg

med den aktuelle armering.

KLASSE A ARMERING KAN UNDER VISSE FORUDSÆTNINGER

ANVENDES I ELEMENTER – MEN ALDRIG VED PLADSSTØBNING.

Sådan kan klasse A armering

bruges i elementer

NOTAT GIVER OVERSKUELIGE ANBEFALINGER FOR AT

VÆLGE MELLEM KLASSE A OG KLASSE B

VÆGELEMENTER

· Væggene er centralt belastede

· Væggene er excentrisk belastede,

og der ikke skal tages

hensyn til 2. ordens effekter.

Der skal tages hensyn til armeringens

egenskaber, når

bæreevnen for bøjning med

normalkraft skal kontrolleres.

Forskydning skal kunne optages

uden anvendelse af forskydningsarmering.

· Væggene er excentrisk belastede,

og der skal tages hensyn til

2. ordens effekter. I så fald skal

beregningerne udføres efter:

· metode 1 i DS 411 eller metoden

med nominel stivhed i

Eurocode 2

· metode 2 i DS 411, der også

kan anvendes i forbindelse

med Eurocode 2, hvis der

tages hensyn til armeringens

egenskaber, når bæreevnen

for bøjning med normalkraft

skal kontrolleres.

Indgår elementerne også i det afstivende

system, skal al armering,

der er nødvendig for afstivningen,

være mindst klasse B og placeres i

elementfugerne.

Et notat kaster nu lys over de komplicerede

forhold om brug af klasse

A (sprød) armering. Notatet er udarbejdet

af Ingeniørdocent Bjarne Christian

Jensen fra Syddansk Universitet

for Betonelement-Foreningen, og

det giver overskuelige anbefalinger

for, hvordan den omdiskuterede armering

kan anvendes betryggende i

Danmark.

Under visse forudsætninger, som

ofte vil være opfyldt, kan klasse A

armering således anvendes i traditionelle

dæk- og vægelementer. Det

har dog en pris at anvende klasse

A armering i dæk og vægelementer,

skriver Bjarne Chr. Jensen i notatet,

idet byggeriets robusthed forringes.

Forringelsen er dog så beskeden, at

den er acceptabel.

Derimod kan klasse A armering

aldrig anvendes ved in situ arbejde

på byggepladsen.

Elementer, der indgår i bygningens

afstivende system, kræver dog

særlig opmærksomhed. Her skal al

armering, der er nødvendig for det

afstivende system, være mindst klasse

B, og denne armering skal placeres

i elementfugerne.

Debatten om sprød eller sej armering

har varet en årrække, blandt

andet i forbindelse med import af

elementer.

Baggrunden er, at både den danske

betonnorm og Eurocode 2 har

tre klasser, A, B og C, for armering.

Forskellen er primært stålets duktilitet,

som er evnen til at deformeres

plastisk eller sejheden. Klasse A

armering har lavest duktilitet og er

altså mest sprødt. Klasse C har højst

duktilitet og er sejest.

DS 411 håndterer de tre klasser

set ud fra et dansk synspunkt, som

stærkt forenklet lyder: I Danmark er

det normalt at anvende plasticitetsteoretiske

beregninger, og det er klasse

A armering for lidt duktilt til. DS 411

tillader derfor kun brug af klasse B

eller klasse C armering.

På europæisk plan anvendes der

imidlertid klasse A armering i stor

stil. Og nu er et nyt regelsæt på vej i

Danmark, som fra 1. januar 2008 tillader

brug af Eurocodes. Dermed er

det ikke længere så nemt at sige nej

til klasse A armering.

Hele notatet kan ses på www.bef.

dk.

32

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


BETONELEMENT-FORENINGEN

SDU lægger

betonrapporter på nettet

Betonelement-Foreningens samarbejde

med forskningen sætter

sig spor på Syddansk Universitets

hjemmeside (www.sdu.dk), hvor

der nu er adgang til tre dokumenter

af betydning for betonelementbranchen.

Det er de tre rapporter:

· Bæreevne af betonvægselementer

· Armeringsstål, Klasse A eller

Klasse B?

· Transportarmerede betonvægge,

Før og nu.

Rapporterne findes i de seneste, opdaterede

versioner. De kan downloades

ved først at vælge ”Om SDU” og

dernæst ”Institutter og centre”, hvor

en liste med alle SDU’s institutter

kan åbnes. Vælg ”Institut for Industri

og Byggeri”, ”Forskning” og

”Publikationer”.

Ingen grund til bekymring:

Elementer kan vendes som hidtil

BETONELEMENTER KAN VED MONTAGE

STADIG VENDES PÅ SAMME VIS

Sådan lyder budskabet fra Betonelement-Foreningen

til alle, der fortsat

måtte være i tvivl på baggrund af den

usikkerhed, der bredte sig i branchen

efter Dansk Byggeris konference om

sikkerhed ved vendemontage den 25.

september 2007.

”Usikkerheden opstod på grund

af en uheldig formulering i materiale

fra en producent af løfteankre. Tilsyneladende

var der kommet en ny beskrivelsesanvisning

for både Frimeda-

og Dehaløft, som indskrænkede

“skråt træk” til at ligge i området 0-60

grader. Det ville gøre det umuligt at

vende elementer, så det er ikke så

mærkeligt, at der blev en del opstandelse”,

siger Betonelement-Foreningens

direktør Poul Erik Hjorth, som

straks varskoede foreningens medlemmer

om, at de muligvis havde et

problem.

Det blev dog med assistance fra

producenten af Frimeda- og Dehaløftene

hurtigt slået fast, at det var formuleringerne

– og ikke løfteankrene

PRODUCENTENS TEGNING. DA

FIGUREN TIL HØJRE IKKE VISER HELE

BESLAGVANDRINGEN PÅ +/- 90 GRADER,

SÅ HAR HALFEN-DEHA EFTER AFTALE NU

PÅFØRT TEKSTEN “FRIMEDA LØFTEANKRE

KAN BELASTES I ALLE RETNINGER OP TIL

90 GRADER”.

– der var problemet. Dermed kan

begge typer løfteankre anvendes til

vendeelementer som hidtil.

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 2125. 1155 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

Medlemsfortegnelse

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • Byggebjerg Beton A/S, 74 83 34 20 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00

DS Elcobyg as, 96 57 26 57 • EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00

Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 • Gandrup Element, 96 54 38 00 • Give Elementfabrik A/S, 76 70 15 40 • Guldborgsund Elementfabrik A/S, 54 41 85 00

Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Perstrup Beton Industri A/S, 87 74 85 00

PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 • Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84

TEKST: JAN BROCH NIELSEN


NYT FRA BETONCENTRET

NY VIDEN OM SELVKOMPAKTERENDE BETON

Selvkompakterende beton er blevet

vendt og drejet i de sidste 4 år i SCC-

Konsortiets regi. Igennem såvel laboratorie-

som fuldskalaforsøg er de

materialeegenskaber, som er vigtige

for produktionen og udførelsen af

SCC, blevet udforsket, og erfaringerne

herfra formidles pt. videre til den

danske byggebranche. SCC har en høj

andel af fabriksbetonmarkedet i Danmark

på næsten 30 % i 2007, hvoraf

størstedelen anvendes i gulvstøbninger.

Dette er en uhørt høj andel, når

man sammenligner med vores nabolande,

hvor SCC højst udgør nogle få

procent. I den danske betonelementproduktion

har SCC en endnu højere

andel, når man kun betragter de

elementtyper, hvor blødstøbt beton

anvendes (www.VoSCC.dk).

SCC-Konsortiet har arbejdet målrettet

på at gøre SCC til fremtidens

betontype, og udgivelsen af to håndbøger

i forbindelse med projektets

afslutning i august 2007 er med til at

markere dette. SCC-håndbøgerne giver

anvisninger på dels, hvordan man

sammensætter en SCC fra bunden,

således at man opnår de flydeegenskaber,

der er behov for og dels, hvordan

SCC udstøbes, og hvilke specielle

tiltag der er nødvendige set i forhold

til traditionel beton. Tilsvarende er

der oprettet en internetportal, hvor

viden om SCC løbende opdateres

(www.VoSCC.dk). Håndbøgerne kan

rekvireres via denne portal.

34

parameter til at beskrive flydeegenskaberne

fyldestgørende:

· Flydespænding beskriver betonens

modstand imod at flyde og er omvendt

proportional med flydemålet,

som beskriver, hvor langt betonen

kan flyde. Et højt flydemål giver

lange flydeafstande, men også øget

risiko for separation.

· Den plastiske viskositet beskriver,

hvor hurtigt betonen flyder. En høj

viskositet giver en langsomflydende,

klistret og sej beton.

To betoner med ens flydemål, men

med markant forskellig plastisk viskositet,

vil typisk opleves vidt forskellige.

En lav viskositet er let at arbejde i og

føles nem at skubbe rundt med, mens

en høj viskositet omvendt er sej og

tung at arbejde i. Den førstnævnte

vil typisk være god at anvende ved

gulvstøbninger, hvor betonoverfladen

skal afrettes og juttes, mens sidstnævnte

er mest anvendelig i lodrette

støbninger (vægge, søjler etc.), hvor

betonen typisk flyder længere bort fra

indløbsstedet, og hvor det kan være

en fordel, at støbefronten ikke løber

for hurtigt. Man skal desuden være

opmærksom på, at en høj viskositet

gør det vanskeligere for indesluttet

luft at undslippe (Fig. 1).

Flydeegenskaberne er meget vigtige,

da SCC ikke påvirkes mekanisk af

vibreringsudstyr under udstøbning

og samtidig skal udfylde støbeformen

uden anden hjælp end, hvad tyngdekraften

og håndværktøj kan give.

Kravet til den færdige konstruktion

er naturligvis ligesom for traditionel

beton en homogen beton mht. styrke,

holdbarhed og udseende uden tegn

på separation og afblanding. Dertil

kommer, at betonen skal omstøbe armering,

udsparinger og indstøbningsdele

fuldstændigt og opnå den ønskede

ydre geometri. For traditionel

beton opfyldes disse krav ved en fornuftig

sammenhæng mellem sætmål

og vibreringsomfang og udlægning i

passende lagtykkelser. For SCC skal

flydeegenskaberne og udlægningsmetode

tilpasses hinanden, og ændringer

i den ene kan nemt medføre, at den

anden skal justeres undervejs.

Måling af SCC’s flydeegenskaber kan

fx foretages automatisk vha. 4C-Rheometer

fra Teknologisk Institut.

Figur 2 viser eksempler på, hvor

forkerte flydeegenskaber medfører

støbefejl, som bør kunne undgås, hvis

flydeegenskaberne vælges og leveres

korrekt til den enkelte støbeopgave.

Hvordan er SCC anderledes?

Ud over den tydelige forskel i flydeegenskaber

er der ikke de store

forskelle på SCC og traditionel beton.

Styrke- og miljøeksponeringsklasser

følger de gængse regler, og udtørringsbeskyttelse

skal også udføres

ligesom for traditionel beton.

SCC står for selvkompakterende

beton (på engelsk:

SCC’s flydeegenskaber

Self-Compacting Concrete)

og defineres som beton, der

Hidtil har flydemålet været brugt til

selv flyder ud i støbeformen

at angive konsistens og bearbejdelighed

af SCC. SCC-Konsortiets arbejde modsætning til traditionel

og omslutter armeringen. I

har slået fast, at der skal yderligere en beton skal SCC ikke vibreres

eller på anden måde mekanisk

påvirkes, når det er hældt ud i

formen. Dette er en fordel for

den enkelte beton-arbejder, der

slipper for at håndtere tungt og

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . støjende vibreringsudstyr.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


arme fra stavvibratorer og tilhørende

tunge og hyppige løft. Dertil kommer

en markant lavere støjbelastning på

såvel byggeplads som i elementfabrik.

Desuden giver SCC mulighed for

synlige produktivitetsforbedringer, da

visse arbejdsoperationer helt bortfalder

i forhold til traditionel beton, og

støbearbejdets takt normalt kan øges

med SCC uden at mande op. Yderligere

information om arbejdsmiljø og

produktivitet på www.VoSCC.dk

Fig. 1 – Langs den lodrette akse ændres flydemålet (nedad betyder øget flydemål).

Langs den vandrette akse ændres den plastiske viskositet. Traditionel beton

er placeret langt oppe på den lodrette akse.

Der er behov for øget omhyggelighed

ved opstilling af form og forskalling.

SCC’s høje flydeevne gør, at selv en

sprække på få mm medfører udsivning

af cementpasta og forurening af

tilstødende konstruktionsdele. Ved

SCC-gulve skal underlaget være tætnet,

så cementpasta ikke løber ned

mellem polystyrenblokkene eller ned

i det kapillærbrydende underlag. Dette

kan medføre opdrift af isoleringen.

16 mm i SCC og gerne mindre. Det

anbefales at anvende pakningsteori

til at optimere SCC-recepten og opnå

den rette mængde pasta i forhold til

tilslaget. Læs mere herom i ”Håndbog

for sammensætning af SCC”.

Den måske største forskel mellem

SCC og traditionel beton ligger i det

faktum, at betonarbejderne undgår

skadelige vibrationer af hænder og

Teknologisk Institut står naturligvis

til rådighed med assistance til valg af

flydeegenskaber til en given støbeopgave,

sammensætning af SCC ud fra

et sæt givne delmaterialer og kontrolmålinger

af flydeegenskaber både i

eget laboratorium og på byggeplads.

Vi skræddersyr også gerne kurser eller

fyraftensmøder med viden om SCC til

den enkelte virksomheds behov.

For yderligere information,

kontakt venligst

Lars Nyholm Thrane

Telefon 72 20 22 15 eller e-mail

lars.nyholm.thrane@teknologisk.dk

Lodrette forme over en vis højde

behøver forstærkede formstag, da

SCC medfører hydrostatisk tryk i

hele formens højde. Dette skyldes, at

SCC-støbninger typisk foregår med

en støbetakt på adskillige gange den,

som anvendes ved traditionelle vægstøbninger,

og at betonen ikke når at

binde nævneværdigt af, før hele væghøjden

er udstøbt.

Sammensætning af SCC er naturligvis

også anderledes end traditionel

beton. Største stenstørrelse er oftest

Fig. 2 – Venstre: Separation ved SCC-gulvstøbning pga. for højt flydemål.

Højre: Ufuldstændig formfyldning under udsparingskasse i vægstøbning pga. for

lavt flydemål.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/beton


NOTER NOTER NOTER NOTER

Symposium i Bålsta

Det 20. Nordiske Betonforskningssymposium

finder sted i

den svenske by Bålsta cirka 45

km fra Stockholm fra den 8. til

den 11. juni 2008.

Betonfundament under

flydende bolig

Jens Eg Rahbek har som de

fleste andre i Danmark et betonfundament

under sin bolig.

Også selv om han bor på en

selvbygget husbåd, der ligger

i Københavns havn. Med sit

200 ton tunge betonfundament

kan husbåden ikke sejle – kun

bugseres.

Men den manglende sødygtighed

opvejes af andre fordele.

”Den ligger mere stabilt i vandet

og stikker dybere – hvilket

giver plads og mulighed for at

bygge en ekstra etage på, da

husbåde kun må have en vis

højde. Og betonfundamentet

betyder, at vi undgår at vedligeholde

bunden med miljøskadelige

stoffer,” siger Jens Eg Rahbek,

der bor på husbåden med

kæreste og fire børn. Til daglig

arbejder han som bygningsingeniør

hos COWI.

DANSK BETONRÅD: HVORDAN

GÅR DET MED BETONVISIONERNE?

I DANSK BETON 2007 NR. 1, 2 OG 3 BRAGTE DANSK

BETONRÅD VURDERINGER AF, HVORDAN DET GÅR MED

DE TRE FØRSTE FOKUSOMRÅDER I ”BETONVISION 2025”.

HER FØLGER VURDERINGEN AF DET FJERDE OG SIDSTE

FOKUSOMRÅDE, DER OMHANDLER REKRUTTERING,

UDDANNELSE OG FOU.

Formålet er at få vurderet, om branchen

er på rette vej i forhold til betonvisionerne.

Er der igangsat aktiviteter

indenfor de definerede indsatsområder,

der på sigt skal sikre visionerne

ført ud i livet?

Dansk BetonRåds medlemmer

har indsamlet oplysninger om de

Vurdering af fokusområde 4

– Rekruttering, Uddannelse og FoU

Vision

Betonbranchen er en attraktiv

industri, der tiltrækker

dygtige unge og giver gode

karrieremuligheder.

STOR INDSATS GOD INDSATS BESKEDEN INDSATS INGEN INDSATS

Forslag til indsats

aktiviteter, der foregår i branchen

inden for Betonvisionens indsatsområder.

Denne oversigt, herunder en

oversigt over relaterede Ph.d.-projekter

på BYG•DTU, kan ses på Dansk

BetonRåds hjemmeside www.danskbetonraad.dk

og danner grundlag for

tildelingen af smiley’er.

• Hastigheden for

teknologioverførsel af

forskningsresultater til anvendt

viden i industrien er forkortet.

• Danmark er internationalt

førende inden for FoU på

udvalgte områder.

Der skal skabes et tættere samarbejde mellem uddannelsessteder

og betonerhvervet.

Der skal stilles uddannelsesmæssige krav til alle medarbejdere i

betonbranchen.

Den danske betonbranche arbejder sammen om at øge mængden

og kvaliteten af FoU aktiviteter

WWW. DANSKBETON. DK

Etablering af nationalt organ til koordinering af FoU samarbejde.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

36

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


Fra CtO’s arbejdsmark

JACOB THRYSØE

TEKNISK KONSULENT, CIVILINGENIØR

CEMENTTEKNISK OPLYSNING, CTO

AALBORG PORTLAND A/S

E-MAIL: JAT@AALBORG-PORTLAND.DK

FREDDIE LARSEN

SENIOR BETONTEKNOLOG

RESEARCH AND DEVELOPMENT CENTRE

AALBORG PORTLAND GROUP

E-MAIL: FLAR@AALBORGPORTLANDGROUP.COM

Selvkompakterende beton med

Lavalkali Sulfatbestandig cement

SOM UDGANGSPUNKT KAN EN SCC BETON BASERES PÅ DE FLESTE CEMENTTYPER,

HERUNDER OGSÅ LAVALKALI SULFATBESTANDIG CEMENT. VED PROPORTIONERING SKAL

DER TAGES HENSYN TIL, AT KEMI, FINHED OG KORNKURVE FOR LAVALKALI SULFAT-

BESTANDIG CEMENT ER LIDT FORSKELLIG FRA DE ØVRIGE DANSKE CEMENTTYPER.

PUMPNING TIL EN DYBDE AF 40 METER. FJERNVARMETUNNEL I KØBENHAVN. 2007.

I det følgende angives nogle alment

gældende principper for sammensætning

af sådanne betoner. Samtidig

beskrives nogle interessante projekter,

hvor SCC beton med Lavalkali

Sulfatbestandig cement har været

anvendt.

Da Lavalkali Sulfatbestandig cement

er mere grovkornet end Aalborg

Portlands øvrige cementer [1],

vil der være en øget tendens til separation

og bleeding i forhold til f.eks.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37


Fra CtO’s arbejdsmark

PUMPNING AF SCC BETON BASERET PÅ

LAVALKALI SULFATBESTANDIG CEMENT TIL

FJERNVARMETUNNEL I KØBENHAVN. 2007.

Rapid cement og Basis cement [2].

Dette kan der kompenseres for ved

brug af flyveaske og/eller mikrosilica,

idet der hermed sikres en fladere

kornkurve af pulvermaterialet. Normalt

vil de betoner, hvor der ønskes

anvendt Lavalkali Sulfatbestandig

cement samtidig ligge i den høje

ende af styrkeniveauet, dvs. typisk

35-45 MPa, hvorfor der i forvejen

vil være anledning til at bruge disse

puzzolaner.

Lavalkali Sulfatbestandig cement

har en lidt anden kemisk sammensætning

end de øvrige grå cementer,

hvor såvel indholdet af klinkermineralet

C 3 A som vandopløseligt sulfat

og alkali er lavere end i fx Rapid og

Basis cement. Alle bestanddele der

har betydning for virkning af tilsætningsstofferne

i beton.

Typisk skal der anvendes en noget

lavere dosering af superplast, formentlig

af størrelsesordenen 25 %.

Som ved al anden produktion af

SCC beton er det vigtigt, at de anvendte

materialer er så konstante

som muligt. Hyppig kontrol af fillerindhold

og fugt i sandmaterialet

samt omrøring eller cirkulation af

tilsætningsstoftanke er vigtige foranstaltninger.

SCC betoner har rutinemæssigt

været anvendt siden 2001, og fra 2002

har der været udført nogle spændende

støbninger med SCC beton

produceret med Lavalkali Sulfatbestandig

cement. Selv om langt den

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

38

overvejende produktion

i fabriksbetonindustrien

foregår med Rapid cement,

er der konstruktioner,

hvor man af forskellige

grunde ønsker

at anvende Lavalkali

Sulfatbestandig cement i

betonerne. Specielt anlægskonstruktioner

som broer og anlæg langs veje,

hvor der saltes, er sådanne eksempler,

men også ved konstruktioner i

forbindelse med svømmebade, havnebyggeri

og underjordiske anlæg

anvendes der typisk Lavalkali Sulfatbestandig

cement.

Ved Unicon A/S har man stor

erfaring i produktion og transport,

herunder pumpning, af SCC beton

baseret på Lavalkali Sulfatbestandig

cement. I perioden fra 2001 og til i

dag, har Unicon A/S produceret ca.

25.000 m³ af denne betontype. I det

følgende er der vist tre forskellige typer

konstruktioner, hvor Unicon A/S

har leveret betonen.

Motorvejssammenfletning

Århus Vest

Ved anlæg af Herningmotorvejen

blev der vest for Århus, lige før Årslev

Kro udført en sammenfletning

med E45. Entreprenøren var Norvin

og Larsen A/S, og projekterende var

COWI.

I henhold til kontrakten skulle

trafikken på E45 opretholdes i fuldt

omfang i hele anlægsperioden. Det

var derfor nødvendigt at udføre konstruktionen

etapevis, således at brodækket,

som fører E45 hen over Herningmotorvejen,

blev støbt i to omgange

ved siden af den oprindelige

linieføring, og efterfølgende fra hver

side skubbet ind på plads. Til at bære

brodækket var der dels nedrammet

stålspuns i siderne, og dels nedrammet

piloteringspæle i to rækker.

Bygherren ønskede herefter, at såvel

spuns som piloteringspæle skulle

dækkes ind i beton. Da denne inddækning

først kunne finde sted efter

at brodækket var lagt på plads, måtte

støbningen foregå ved indpumpning

af beton fra bunden af formen. Der

var således ikke noget reelt alternativ

til at bruge en SCC beton, idet kun en

sådan beton lader sig presse op i en

højde på ca. 5,5 m.

Der blev anvendt en beton til aggressiv

miljøklasse, styrkeklasse 35,

med flyveaske og mikrosilica, og

med Lavalkali Sulfatbestandig cement.

Hele leverancen var på 600 m³

beton og foregik over mange støbninger

i perioden fra den 12.september

2002 til den 1.november 2002.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007


Fra CtO’s arbejdsmark

MOTORVEJSBRO VED ÅRHUS. PUMPNING AF SCC BETON BASERET PÅ

LAVALKALI SULFATBESTANDIG CEMENT. 2002.

Gulvkonstruktioner

i svømmehaller

Bassinet i svømmehaller udføres som

regel med almindelige sætmålsbetoner

og med Lavalkali Sulfatbestandig

cement. Men de omliggende gulvarealer

er i flere tilfælde, efter ønske

fra entreprenørerne, udført som SCC

beton. Da gulvarealerne udsættes for

stort set samme påvirkninger som

bassinerne, udføres disse også med

beton baseret på Lavalkali Sulfatbestandig

cement.

Opgaverne er typisk lidt specielle,

idet man bevæger sig på grænsen af,

hvad der er muligt med hensyn til

fald på gulvene ved støbning med

SCC beton. Idet man ønsker en hurtig

dræning af gangarealerne ved bassinet,

er der tale om fald på 3-3,5 ‰.

SCC beton baseret på Lavalkali

Sulfatbestandig cement har været anvendt

til gulve i Løkken Svømmehal,

med NCC som entreprenør og til

Skansebadet i Nørresundby, som i

øjeblikket renoveres med M. Thomsen

Støtt A/S som entreprenør; her

støbes der ny bund i bassinet, hvor

de meget skrå arealer støbes med

sætmålsbeton, og de øvrige med SCC

beton.

I Sæby svømmehal, med MT Højgaard

A/S som entreprenør, er der

ligeledes anvendt SCC beton med

Lavalkali Sulfatbestandig cement til

dele af konstruktionerne.

Fjernvarmetunnel

i København

For tiden leveres en SCC beton med

Lavalkali Sulfatbestandig cement i

styrkeklasse 40 til et projekt med Københavns

Energi som bygherre, og

med KFT-JV (Hochtief Construction

og MT Højgaard A/S) som entreprenør.

Den 8. oktober 2007 blev der således

leveret ca. 125 m³ SCC beton til

den tunnel, som til sin tid skal føre

fjernvarmen fra Amagerværket og

frem til Fredensgade på Nørrebro.

Betonen blev pumpet ca. 40 meter

lodret ned i skakten på Vindmøllevej,

og derefter vandret 30 meter gennem

en 3” slange ind til brugsstedet,

hvorefter den blev trykket lodret op i

støbeformen gennem en række pumpestudser.

Som vist i denne artikel kan Lavalkali

Sulfatbestandig cement anvendes

til SCC beton, også hvis denne skal

pumpes. Lavalkali Sulfatbestandig

cement har en kemisk sammensætning,

finhed og forløb af kornkurven,

der er lidt anderledes end de normalt

anvendte cementtyper, hvilket der

skal tages hensyn til ved proportionering

af betonen. Forholdsregler der

er analoge til sammensætning af en

SCC beton, baseret på Hvid cement

fra Aalborg Portland A/S, som vist

i [3].

MOTORVEJSBRO VED ÅRHUS.

INDDÆKNING AF PILOTERINGSPÆLE.

2002.

[1] Cement og Beton, 18. udgave, sept.

2007. Kan bestilles eller hentes på

www.aalborg-portland.dk.

[2] Thrysøe et. al. Selvkompakterende

Beton – SCC. CtO Beton-Teknik,

2/13/2004.

[3] Self Compacting Concrete – Based

on AALBORG WHITE. Kan hentes

på www.aalborg-portland.dk. Folderen

er på engelsk.

CtO - Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg

Tel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2007

39


Afsender

PortoService ApS

Hjulmagervej 13

9490 Pandrup

Magasinpost

B

Returneres ved vedvarende adresseændring

med oplysning om ny adresse

ID 12889

Mødekalender · Forår 2008

KØBENHAVN

Se www.danskbetonforening.dk/Arrangementer

PROVINSEN

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s

medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs kartotek via www.ida.

dk / ”Min side” og ”Mine profiloplysninger”.

Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i

”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Du skal være logget på

More magazines by this user
Similar magazines