Betænksomhed og blomsterglæder - Vordingborg Kommune

vordingborg.dk

Betænksomhed og blomsterglæder - Vordingborg Kommune

10. udgave, september 2009

Side 3

Grøn IT

Betænksomhed

Affaldsordningen

Side 4 5

og blomsterglæder

Side 6 7

Den

dag det

ramlede

Parkeringsvagten

Side 8 9

Side 10 11

Infl uenza A

på vej

Sommeren er forbi. Men det skal ikke forhindre os i at varme os i et skønt sommerbillede

fra børnehaven Skovhusets legeplads i Nyråd.

Blomsterkasserne som har hængt på jernbanebroen ved Vordingborg station

skulle smides ud på grund af renovering af broen. Det syntes ”de grønne mænd”

fra Natur var synd. Så de spurgte Skovhuset om de ikke var interesseret i lidt ekstra

sommerblomster. Det tilbud kunne de vokse og børnene ikke afslå. Blomsterne

trives og gror nu lige så fl ot som børnene i Skovhuset.


Leder

IT-staben sætter

fokus på miljøet

Stramme tider

Så er vi allerede kommet et godt stykke

ind i efteråret. Jeg håber I alle fi k nydt

de mange solskinstimer og lyse sommeraftener,

som vi heldigvis blev belønnet

med denne sommer.

Lyst ser det desværre ikke ud for kommunens

økonomi. Vores budgetmæssige

situation og likviditet er desværre

meget anstrengt. Hvis vi ikke får vendt

udviklingen nu, vil kommunekassen

være tom ved årsskiftet. Der er altså

fortsat brug for en meget stram styring

af økonomien. Vi har derfor ændret på

økonomistabens organisering i forhold

til de decentrale enheder, så økonomimedarbejderne

nu arbejder tættere

sammen med fagsekretariaterne for at

styrke den lokale økonomistyring. Derudover

bliver der nu udarbejdet månedlige

budgetopfølgninger, så politikerne

hele tiden kan have overblik over kommunens

samlede økonomi. Situationen

taget i betragtning må jeg henstille til

alle om, så vidt muligt, at holde igen

med udgifterne indtil vores økonomiske

situation er blevet mere robust. Når

kommunalbestyrelsen i midten af oktober

vedtager budgettet for 2010, ved vi

mere om, hvordan økonomien ser ud

næste år.

VorNyt september 2009

Ansvh. redaktør: Personaledirektør Torben Rasmussen

Redaktion: Thomas Uhlenfeldt, Anette Nøddelund,

John Nielsen, alle fra Kommunikation samt

Randi Jakobsen fra HR og Ulrik Jensen fra

Biblioteket.

Fotos: Vordingborg Kommune og Colourbox.

Layout og grafi sk produktion: Pihl – grafi sk design

Trykkeri: Grafi kom A/S.

Trykt på Svanemærket, CyclusPrint papir.

Blandt de positive nyheder i dette Vor-

Nyt kan du læse, at vi nu er klar med en

ny personalegodemesse. Vi har desværre

måttet vente på at få besvaret de

uklarheder, der har været om multimedieskattens

betydning for beskatningen

af personalegoder. Men nu kan vi altså

slå dørene op for en ny messe med

mange gode tilbud.

Du kan også læse om vores seniorpolitik,

som blev vedtaget i foråret. Mere

end en tredjedel af medarbejderne her i

kommunen er over 50 år. Det er derfor

meget vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for

at udvikle og fastholde denne erfarne

del af medarbejderstaben og samtidig

give den enkelte medarbejder mulighed

for at få en naturlig overgang fra

arbejdsliv til tilværelsen som efterlønsmodtager

eller pensionist.

HR- og personalestaben har nu udarbejdet

sygdoms- og fraværsstatistikker

for alle aftaleenheder for første halvår af

2009. Statistikken viser, at der er stor

forskel på sygefraværet i de forskellige

enheder. Sammenlignet med første

halvår 2008 har vi haft en meget lille

stigning på fraværsprocenten, hvorimod

sygdomsprocenten er faldet med

lidt over en halv procent. Fraværsstatistikkerne

ligger nu på intranettet

under ”Personaleforhold”. Jeg håber,

at de kan bidrage til at igangsætte en

dialog om, hvordan vi kan skabe et

endnu bedre arbejdsmiljø på de enkelte

arbejdspladser, så vi kan forbedre den

enkeltes trivsel og fortsætte med at

reducere det samlede sygefravær.

Torben Rasmussen

Personaledirektør og konstitueret kommunaldirektør

Oplag: 4.300 stk.

Bestilling af VorNyt kan ske hos Lone Hantsøe

på tlf. 55 36 27 07

Du kan være med til at præge bladets indhold:

Skriv et indlæg eller kom med idéer til artikler.

Sidste frist for forslag til næste nr. er den 4. november 2009.

Kontakt redaktionen på kommunikation@vordingborg.dk

eller tlf. 55 36 27 14 eller 55 36 27 13.

Næste nummer forventes at udkomme i december 2009.

Vordingborg Kommune er blevet klimakommune.

Det betyder, at vi fra i

år og frem til 2025 har forpligtet os til

at nedsætte kommunens CO2-udledning

med gennemsnitligt to procent

årligt. IT-chef Jesper Nielsen fortæller

her, hvordan IT-staben nu arbejder

med ”Grøn it” for at understøtte

vores status som klimakommune.

I efteråret 2008 besluttede vi i IT-staben

at øge vores fokus på, hvordan vi på

it-området direkte og indirekte kan

bidrage til at reducere kommunens

miljø- og klimabelastning

Der er fl ere forskellige måder at opnå

Grøn it på. Når vi indkøber it-udstyr kan

vi vælge produkter med lavt el-forbrug

IT-staben

overvinder

forhindringerne

Udover Grøn IT har IT-staben og

brugt 2009 til at sætte fokus på

samarbejde, arbejdsgange og stresshåndtering

internt i afdelingen. For at

markere dette indsatsområde, mødtes

hele afdelingen til temadag den 20.

maj på Vordingborg Kaserne. Her blev

de blandt andet ”udsat” for et underholdende

foredrag om arbejdsglæde,

inden de trak i trøjen og kastede sig ud

i at overvinde udfordringerne på kasernens

forhindringsbane.

og som er lavet af genbrugsmaterialer.

Vi skal også huske at slukke for vores

pc’ere , når vi går til møder og lignende,

så vi undgår unødvendigt standbyenergiforbrug.

It kan også bidrage til at

nedbringe vores papirforbrug og vores

kørselsbehov i forbindelse med møder.

Det kan for eksempel ske ved brug af

elektronisk post og web-møder, og ved

at sikre os at udtjent it-udstyr bortskaffes

på en miljømæssig forsvarlig måde.

Der er altså mange steder, vi kan tage

fat. Tilsammen skal dette meget gerne

være med til at understøtte kommunens

status som klimakommune.

Et af IT-stabens første konkrete projekter

har været at samle kommunens

IT-staben samlet foran en af kasernebygningerne.

For at markere IT-stabens nye grønne profil, var

alle trukket i afdelingens nye grønne trøjer

Højt at kravle – ondt at falde. Der var højt op og omtrent lige så langt ned, når

banens højeste forhindring ”rebstigen” skulle forceres.

servere på otte nye store servere. Serverne

er en meget central del af hele

kommunens it-infrastruktur. Her ligger

de fl este af vores store systemer som

for eksempel intranettet, mailsystemet

og eDoc. De gamle servere er meget

strømslugende. En tommelfi ngerregel

er, at for hver en watt strøm vi bruger

på at holde en server i gang, bruger vi

to watt strøm til køling.

Inden vi startede projektet op, havde

vi i alt 49 servere stående i kælderen

under rådhuset. De gav tilsammen en

overkapacitet, fordi de skulle kunne

klare alle spidsbelastninger, for eksempel

om morgenen når medarbejderne

møder og går på intranettet for at læse

nyheder. Resten af dagen var det til

Bag planlægningen og gennemførslen af temadagen

stod konsulent Lisbeth G. Petersen fra LGP Consult. Hun

indledte temadagen med et meget inspirerende og humoristisk

foredrag om arbejdsglæde, hvor hun blandt andet

tog udgangspunkt i VorVærdi. Lisbeths engagement og

entusiasme smittede hurtigt af på tilhørerne, som efterfølgende

takkede for foredraget med stående klapsalver.

gengæld i gennemsnit kun 15 procent

af kapaciteten, som blev udnyttet.

Ved at samle de mange servere på

nogle få nye store servere har vi kunnet

nedbringe behovet for overkapacitet,

fordi det har været muligt at beregne

sig frem til en spredning af spidsbelastningen

henover arbejdsdagen.

Her godt otte måneder efter projektstart

har vi nu fået slukket for 18 af de

oprindelige 49 servere, og vi forventer

at slukke de sidste 31 inden årets udgang.

Alt i alt vil dette give kommunen

en årlig besparelse på elforbruget på

135.000 kw svarende til 74 tons CO2.

Jesper Nielsen,

IT-staben

Sidst på eftermiddagen var der teambuilding på

kasernens forhindringsbane. Inden it-folkene blev

sluppet løs på banen fik de grundige instrukser af

en erfaren oversergent.

Selvom adræthed og høj puls måske ikke lige er de første ord der dukker op,

når arbejdet i en IT-afdeling skal beskrives, så kan det godt gå stærkt, når turen

går gennem banens hårdeste forhindring ”krybetråden”.

2 3


Når nøden er størst,

er hjælpen nærmest

Børne- og kulturdirektør Klaus Michael Jensen: Dialog kan skabe trivsel, engagement og arbejdsglæde.

Direktionen og værdierne

I VorNyt fortæller direktørerne på

skift om kommunens fem personalepolitiske

værdier. I dette nummer

er det børne- og kulturdirektør Klaus

Michael Jensen, der skriver om værdien:

Dialog

”Vi forsøgte med dialog. Men det virkede

ikke!” udtalte Københavns Politis

talsmand, efter at man med magt

havde ført 19 irakere ud af Brorsons

Kirke natten til den 13. august. Men

var det dialog, man forsøgte? Ikke i

den forstand, som jeg lægger i vores

personalepolitiske værdi. Jeg vil i det

følgende prøve at forklare, hvordan jeg

opfatter begrebet, inden jeg relaterer

det til min hverdag.

For mig er dialogen den åbne kommunikationsform,

hvis formål er at

skabe forståelse og accept, men ikke

nødvendigvis overbevisning. Dialog

knytter an til begreber som respekt for

andres synspunkter, forstå samtalepartens

baggrund og bevæggrunde samt

ønsket om at blive klogere på andre.

Modsætningen til dialog i denne form

er diskussion, hvor man mødes for at

argumentere og søge at overbevise

samtalepartneren om rigtigheden af

sine egne synspunkter. Formålet med

diskussionen er at skabe beslutninger

– om muligt gerne enighed.

Den tyske fi losof og sociolog Jürgen

Habermas har opstillet fi re vilkår, som

skal være til stede for at man kan tale

om en dialog:

• Den herredømmefri kommunikation,

dvs. at samtalen skal foregå i det,

han kalder det magtfri rum.

• Lige ret til ordet uanset kommunikative

evner og kompetencer.

• Oprigtighed set som modsætningen

til samtaler præget af strategiske

overvejelser.

• Tvangfri kommunikation, hvor synspunkter

og opfattelser har lige stor

ret i samtalen.

Dialogen er således kendetegnet ved,

at der ikke skal etableres enighed

om en konklusion eller en beslutning.

Mødet mellem politiet og de irakiske

fl ygtninge i Brorsons Kirke var ikke en

dialog, men nærmere en diskussion

– eller måske en monolog. Det kunne

have været en dialog, hvis formålet

havde været at skabe gensidig forståelse,

men i situationen var parterne

låst fast i deres positioner, for politiet

skulle have dem ud af kirken og fl ygtningene

ville fastholde deres ulovlige

ophold.

I min hverdag deltager jeg i mange

møder, hvis formål er at skabe løsninger

på et demokratisk grundlag.

Jeg deltager også i samtaler, hvor der

hersker et over-/underordningsforhold.

Endelig er jeg medlem af kommunens

MED-organisation, hvis arbejde hviler

på dialogen og alles ønske om at opnå

konsensus. Her skabes medindfl ydelse

og medbestemmelse, men selv om

det lykkeligvis oftest sker, skal der ikke

nødvendigvis skabes beslutninger.

Alle har jo et ønske om at blive hørt og

forstået, men at blive forstået er ikke

det samme som at få ret (det skal dog

nævnes, at jeg ikke hermed suspenderer

de særlige opgaver, funktioner,

pligter og rettigheder, som arbejdsmiljølovgivningen

pålægger disse udvalg

som sikkerhedsudvalg).

Jeg tror, det er vigtigt at gøre sig klart,

hvilken form for samtale, der kan føres

og være sig bevidst, at formålet i sidste

ende er at skabe trivsel, arbejdsglæde

og engagement for alle. Og her er

dialogen et nyttigt redskab!

Klaus Michael Jensen,

Børne- og kulturdirektør

Da den nye affaldsordning blev

indført i kommunen fra nytår, gav det

kæmpe problemer. Affaldsbeholderne

kom langt senere end lovet, og

de tre affaldsfolk i Miljøsekretariatet

var ved at drukne i telefonopkald og

mails fra utilfredse borgere. Men så

trådte hjælpsomme kolleger til, både

med arbejdskraft og forståelse for

situationen.

Ny ordning var et lovkrav

”Mange borgere undrede sig over,

hvorfor der nu skulle laves om på de

gamle renovationsordninger”, fortæller

Henrik Schou Sørensen, som var

projektleder på indførelsen af den nye

ordning. ”Men det skyldtes simpelthen

et lovkrav om, at alle de nye kommuner

senest den 1. januar 2009 skulle have

harmoniseret deres affaldsordninger.”

Miljøudvalget i kommunen lavede sammen

med Miljøsekretariatet et grundigt

forarbejde, hvor 13 alternative løsninger

blev vurderet ud fra miljø, økonomi og

service til borgerne. På baggrund af det

besluttede politikerne at indføre en helt

ny fælles ordning, hvor alle husstande

skulle have nye affaldsbeholdere og

separate beholdere til papir. Desuden

skulle alle husstande tilbydes en kompostbeholder.

Efter et EU-udbud blev den billigste

løsning for henholdsvis affaldsbeholderne,

kompostbeholderne og selve

affaldstømningen valgt. Så langt så

godt…

De kom bare ikke

De mange affaldsbeholdere, i alt

36.000, skulle modtages i septembernovember

2008, hvor kommunens

vejfolk stod klar til at bringe dem ud til

alle husstande. De første kom da og

i september, men så gik det stort set

i stå. Og det var ikke muligt at få klare

meldinger om, hvornår de resterende

beholdere ville komme. Mange kommuner

havde bestilt samtidigt, foruden

at Tyskland også indførte nye beholdere.

Så de to europæiske producenter

kunne simpelthen ikke følge med.

Affald og ikke mindst det at få det

fjernet er noget, der kan få sindene i

kog. Så da beholderne ikke kom, og

skraldemændene fra nytår heller ikke

kom, som de plejede, strømmede det

ind med henvendelser fra de mange

berørte borgere.

Glødende telefoner

”Da det gik hedest til, var der 1.902

opkald på én dag,” fortæller Henrik.

I januar måned var der over 12.000

opkald. ”Vi lå vandret for at forklare

folk, at de nok skulle få hentet affald fra

de gamle beholdere og sække, men at

skraldemændene kom efter den rytme,

som denne enkelte borger havde valgt,

typisk kun hver 14. dag.”

”Heldigvis var renovatøren og skraldemændene

ret fl eksible. Så alle fi k

hentet affald, og byerne kom ikke til at

fl yde med skidt, der kunne tiltrække

rotter, som det er sket andre steder,”

siger Henrik, der konkluderer, at ”det

var sejt, men vi klarede det.” ”Det allerbedste

var den støtte, vi fi k internt. Alle

var rigtig trætte af situationen med de

manglende beholdere, men holdningen

var, at vi løfter i fl ok. Det var rigtig dejligt

at opleve.”

Blandt de nærmeste kolleger i Langebæk

hjalp fem fuldtids med at tage

de mange ringende telefoner. Også

forkontoret i Teknik og Miljø hjalp til, og

den centrale omstilling hjalp også alt

det, de kunne. Vej-folkene havde afsat

tid til at køre beholderne ud i efteråret,

men også her var der stor forståelse for

den uheldige situation.

Nu kører det

Ud over de manglende beholdere viste

der sig også andre problemer: Listerne

over husstande fra de gamle kommuner

var ikke komplette, de nye skraldebiler

kunne på grund af deres størrelse

ikke køre alle de steder, som de gamle

kunne, og samtidigt ville mange borgere

gerne ændre størrelsen på deres

beholder. ”Det er alt sammen ved at

blive løst, og generelt har vi fået en god

ordning, som passer til langt de fl este.

Vi håber også, at papirordningen gør,

at meget papir går til genbrug, og at

kompostbeholderne bliver fl ittigt brugt,

for begge dele gavner miljøet meget,”

slutter Henrik Schou Sørensen.

Anette Nøddelund, Kommunikationsstaben

Vidste du

...at produktion af 1 kg. aluminium

giver 85 kg affald, og

produktion af 1 kg aluminium

fra genbrug giver 3,5 kg affald?

En god grund til at afl evere dit

metalaffald!

John Nielsen,

Kommunikationsstaben

4 5


Susanne Lynderup blev ramt af stress kort efter kommunesammenlægningen.

Den dag det ramlede

I marts 2007 blev det for meget for

koordinerende visitator Susanne

Lynderup. Arbejdspresset var blevet

for stort og hun brød sammen.

Stressen havde fået endnu et offer.

Fra sundhedsforvaltningen i Stege

koordinerede Susanne udskrivelser fra

Næstved sygehus. Hun sørgede for

at alle forhold var klar, når borgeren

blev udskrevet. Opgaver som tit skulle

klares samme dag.

Den dag i marts 2007 hvor hun blev

ramt af stress begyndte egentlig som

alle andre.

”Det var en helt almindelig morgen. På

vej til arbejde afl everede jeg min søn i

dagpleje, og fi k på arbejdet nogle ting

fra hånden, inden vi skulle holde fællesmøde,”

siger Susanne, som inden

kommunesammenlægningen var visitator

i Præstø Kommune.

Måneder forinden havde hun med

spænding set frem til, hvor visitationen

skulle ligge i den nye storkommune.

Hun håbede på Præstø. Med hus og

familie ved Næstved betød det, at hun

fortsat kunne hente barn på vej hjem

fra arbejde.

”Da det blev i Stege, kunne jeg umiddelbart

ikke overskue, hvordan det

kunne hænge sammen. Jeg foreslog,

at jeg arbejdede hjemme og så tog

samtalerne på Næstved sygehus. Men

rent teknisk kunne det ikke lade sig

gøre. Det krævede en sikker hjemmearbejdsplads

og en hurtig netforbindelse,

som vi ikke kunne få, fordi vi bor 5

km udenfor Næstved. Så jeg arbejdede

videre med krum hals. Vi var to koordinerende

visitatorer, og vi knoklede, for

der var travlt.”

I dag har Susanne det igen godt med sit arbejde.

”På fællesmødet følte jeg, at en kollega

sagde, at vores arbejde ikke var godt

nok. Det var dråben. Jeg brød simpelthen

stortudende sammen foran alle

mine kolleger.”

Susanne var overrasket over sin reaktion,

men valgte at arbejde videre.

Næste dag ventede endnu en travl

arbejdsdag. Men Susanne kom ikke på

arbejde dagen efter.

Græd og rystede

”Da jeg stod op om morgenen, havde

jeg hjertebanken og indre uro – kunne

ikke tænke klart – mit indre var kaos.

Bare tanken om at tage på arbejde fi k

mig til at græde,” siger Susanne, som

samme dag fi k stillet diagnosen stress

af sin læge.

I bakspejlet kan hun godt se, at hendes

krop i længere tid havde signaleret

stress, men som mange andre var

hun god til at overhøre det. ”Jeg blev

irritabel over småting, hvilket jeg ellers

ikke blev normalt. Jeg skulle køre fra

job senest kl. 15.30 for at nå at hente

min søn. Det var ikke altid, jeg kunne

det.

Det betød, at jeg lavede fejl eller kørte

som død og helvede hjem for at nå det,

alt i mens jeg stortudede. Men næste

dag var det jo glemt.”

Susanne var sikker på, at der kun ville

gå nogle dage, inden hun var rask. Men

det blev til tre ugers sygemelding og en

uge med deltidssygemelding, før hun

var nogenlunde klar til at arbejde igen.

”Mens jeg var sygemeldt, sad jeg meget

af tiden og stirrede ud i luften. Jeg

stod op om morgenen og gik i bad,

men fi k intet lavet hjemme. At afl evere

min søn til en bestemt tid i dagplejen

blev et kæmpe problem. At der var et

tidspunkt, jeg skulle forholde mig til,

fi k mig til at græde og ryste over hele

kroppen,” siger Susanne.

Ud over selv at tænke meget over tingene

bearbejdede hun sin stress ved at

tale med sine nærmeste. Fra arbejdspladsen

var man også søde til at ringe

og høre hvordan det gik.

Efter to uger følte hun, at det gik bedre.

Hun græd ikke mere, og i løbet af

den tredje uge besluttede Susanne at

ringe til sin leder. Her mødte hun stor

opbakning og forståelse. ”Mine ledere

var fantastiske. De gjorde det klart, at

jeg kun skulle komme, hvis jeg følte mig

klar til det.”

I den fjerde uge var Susanne deltidssygemeldt

og startede så småt igen på

at arbejde. Den første dag fi k hun kun

en enkelt sag at tage sig af. Derefter

blev det stille og roligt til almindelige

arbejdsdage.

I dag har Susanne et godt arbejdsliv

igen. Hun arbejder 32 timer om ugen

– tre dage hjemme og en dag i Stege –

og har kun ros til overs for sin arbejdsplads.

”De har været fantastiske. Mentaliteten

her er, at man tager hensyn til

hinanden,” siger Susanne, som mener,

at hendes nedtur har været en øjenåbner

for ledere og kollegaer. Forståelsen

er blevet større. Det er blandt andet

kommet til udtryk ved, at vi i dag er

tre koordinerende visitatorer, og at der

i sensommeren 2007 blev indført en

såkaldt ”stjernevagt” som tager de

opgaver, vi andre ikke kan nå.”

”Jeg kan godt forstå, at det endte med

stress. Vi var kun to, vi havde meget

travlt, og jeg var ikke god nok til at sige

fra, når jeg ikke kunne nå det. Samtidig

var strukturen efter sammenlægningen

ikke helt på plads endnu.”

Hukommelsen er ramt

Stressen har givet Susanne mén. Hun

husker ikke så godt mere. Når hun er

træt, er hun ikke så klarhovedet og

bliver let pirrelig. ”Det er nye følelser

hos mig. Det overrasker mig, at jeg ikke

kan huske. Jeg glemmer, hvad tingene

hedder og skal nogle gange lede efter

ordene. Jeg kan også have svært

ved at formulere mig. Specielt ved

venindeaftener kan der komme noget

usammenhængende ud af min mund.

Derfor øver jeg mig i at holde tempoet

nede, og tænker mig om inden jeg siger

noget. Jeg ved godt, at jeg ikke får de

hjerneceller tilbage som er ødelagt, men

jeg kan øve mig i at have bedre tid.”

Stressen fik Susanne til at begynde at løbe. I dag

har hun løbet flere maratonløb.

Susanne mener at stress er en relativ

ting - et samspil mellem mange forskellige

faktorer. At det er forskelligt fra

person til person og handler om, hvad

man har med i rygsækken, og hvordan

arbejdsliv og hjemmeliv fungerer.

”Jeg har altid været meget samvittighedsfuld

og prioriteret ud fra mit

arbejde. Jeg tror, at mange indenfor

sundhedsvæsenet lider af hensynsbetændelse.

Vi er pligtopfyldende og tager

hensyn til alle andre, men må for guds

skyld ikke lave fejl – mener vi – for vi har

jo med mennesker at gøre. Vi er gode til

at give, men glemmer tit os selv.”

Ingen er fejlfri

”Skal man forebygge stress, er det

vigtigt at kunne sige fra, at man har lydhøre

ledere, og at erkende, at man ikke

er fejlfri. Jeg kan stadig føle det lidt som

et nederlag, hvis jeg har glemt noget,

men ordsproget – det er menneskeligt

at fejle – gav for alvor mening for mig,

da jeg gik derhjemme. Det gjaldt ellers

kun andre, men ikke for mig. Det er en

proces at erkende, at man ikke kan

være fejlfri, at man ikke kan gøre alle

tilpas altid. Kommer man ikke igennem

den proces, er det i sidste ende

sig selv, man ofrer på det bål. Lige

så vigtigt er det at lytte til sin krop. At

stoppe op og tænke sig lidt om hvis

man oplever udsving fra det normale.

Hvis man for eksempel er mere irritabel

eller mere træt,” siger Susanne.”

Hun råder også til motion. Selv startede

hun i sommeren 07 på løbetræning for

nybegyndere. I dag har hun gennemført

fl ere maratonløb og føler, at hun

ubevidst har bearbejdet stressen ved

at løbe. ”Når jeg løber glemmer jeg alt

og får ro i mit hoved. Bagefter har jeg

mere energi og overskud,” siger Susanne,

som er sikker på, at løbeturene har

holdt hende fra at gå ned en gang til.

Signe Brink Markussen og John Nielsen,

Kommunikationsstaben

Gratis stressvejledning

Alle arbejdspladser, personalegrupper

eller enkeltmedarbejdere

i Vordingborg Kommune

kan gratis få en stressvejleder

ud til undervisning eller personlig

samtale.

Stressvejlederne kan blandt

andet vejlede i, hvordan man

genkender symptomer på

stress hos sig selv eller sine kolleger,

hvordan stress starter og

hvad man selv kan gøre for at

undgå det.

På intranettet under ”Personaleforhold”

– ”Arbejdsmiljø” ligger

kontaktoplysninger på stressvejledere

og mere information om

stress.

6 7


Nu kan du søge tilskud til senioraftaler

Hvis du er fyldt 52 år har du mulighed

for at søge tilskud til nedsat tid,

ekstra seniordage eller deltage i seniorkurser

mm. Du skal blot tale med

din leder om dine ønsker, rådføre

dig med din A-kasse og pensionsselskab

og indsende din ansøgning

inden 2. oktober 2009.

I forbindelse med KTO-forliget er der i

årene 2009–2011 afsat en årlig pulje på

770.150 kroner til initiativer, som kan

bidrage til at fastholde vores seniormedarbejdere.

Alle medarbejdere som

er fyldt 52 år kan søge midler fra denne

pulje.

Pengene er opdelt i tre mindre puljer

som administreres af de tre hovedorganisationer

OAO, FTF-K og AC.

Kommunen har pligt til at anvende alle

midlerne, som bliver givet fra staten via

bloktilskud.

I foråret 2009 blev der vedtaget

en politik for seniormedarbejdere i

Vordingborg Kommune, som sætter

fokus på at udvikle og fastholde

den tredjedel af vores medarbejdere,

som har rundet 50 år.

HR- og personalestaben udbyder en

række seniorkurser i 2009 og 2010. Målet

for kurserne er at udbrede kendskabet

til seniorpolitikken og vise mulighederne

for at få en seniorordning. På kurserne

kan du få hjælp til at afklare, hvordan

du ønsker at dit seniorarbejdsliv skal

udvikle sig, og hvordan du skabe en god

sammenhæng mellem dit arbejds- og

Der er nedsat en gruppe bestående

af medarbejderrepræsentanter fra de

tre hovedorganisationer samt ledelsesrepræsentanter

fra Vordingborg

Kommune til at vurdere og godkende

ansøgningerne.

Hvis du er fyldt 52 år kan du for eksempel

søge om:

• Nedsat tid med pensionsordning

• Nedsat tid med løndækning efter

nærmere aftale

• Ekstra seniordage

• Fremrykning af alder for ikrafttræden

af seniordage

• Seniorkurser/fyraftensmøder for

seniorer

Både medarbejdere og ledere kan

søge.

Hvis du beslutter dig for at søge, anbefaler

vi, at du først tager en samtale

privatliv, mens du nærmer dig tilværelsen

som efterlønsmodtager eller pensionist.

Efter kurset har du din egen seniorplan og

er parat til at drøfte dine ønsker for den

sidste fase af arbejdslivet med din leder.

I seniorpolitikken lægges også vægt

på, at du i forbindelse med den årlige

medarbejderudviklingssamtale (MUS)

sammen med din leder drøfter dine

ønsker for, hvordan arbejdet kan tilrettelægges

i de sidste år af dit arbejdsliv.

Men husk, at du i vid udstrækning og

selv har ansvar for at fremkomme med

dine ønsker til, hvordan de sidste år

med din leder om dine ønsker til en

seniorordning. Din leder skal give sine

kommentarer på ansøgningsskemaet.

Det er også vigtigt, at du rådfører dig

med din A-kasse og pensionsselskab

for at få oplyst eventuelle økonomiske

konsekvenser for din efterløn og

pension.

Læs mere om ordningen på intranettet

på siden ”Personaleforhold” under

rubrikken ”Uddannelse og puljer”. Her

kan du også hente ansøgningsskema.

Din tillidsrepræsentant og din leder kan

give nærmere oplysninger om seniorordninger.

Ansøgningsfristen er 2. oktober 2009

og ansøgningsskemaet skal sendes til

HR- og personalestaben.

Eva Rasmussen, HR- og personalestaben

Seniorkurserne afholdes i Medborgerhuset i Vordingborg, hvor der både er indlæg fra forskellige foredragsholdere og drøftelser i mindre grupper.

Ny seniorpolitik

af arbejdslivet skal forme sig. Det kan

for eksempel være ønsker om udviklingsmuligheder,

jobskifte, ændring af

arbejdsopgaver, nedsat arbejdstid eller

mindre belastende arbejdsvilkår.

Eva Rasmussen, HR- og personalestaben

Fakta

Seniorkurser for næste år bliver

annonceret i første kvartal

af 2010 på intranettet under

”Personaleforhold”. Her kan du

også hente inspiration til arbejdet

med seniorordninger.

Parkeringsvagten

Selvom alle med kørekort kender

parkeringsreglerne, så er det ikke

altid man husker dem, når alle parkeringspladser

er optaget, og man lige

skal nå at købe mælk på vej hjem fra

arbejde. Så er det, at der måske sidder

en parkeringsafgift under viskeren,

når man kommer ud til sin bil.

I Vordingborg Kommune er det Salko

Dautovic og Palle Rasberg, som er parkeringsvagter.

De har været det siden

henholdsvis maj og november 2008.

Palle og Salko arbejder hver fi re timer

dagligt. Den ene om formiddagen, den

anden om eftermiddagen. Hver dag

mødes de på vejkontoret i Bakkebølle

for at blive briefet af lederen af kørselskontoret,

John Milo, om hvor i kommunen

de skal kontrollere. Det kan være i

Vordingborg og Stege den ene dag og

i Præstø den næste, men det kan og

være fl ere dage af gangen i den samme

by. Med jævne mellemrum har de og

en aftentjans eller en weekendvagt.

Dagligt går Palle og Salko mellem 10 og

12 kilometer for at kontrollere de 700-

800 offentlige parkeringspladser, der er i

Vordingborg Kommune.

Parkeringsvagter er ikke altid lige populære,

men i dag har Palle og Salko opbygget

et godt forhold til kommunens

borgere – eller i hvert fald til langt de

fl este af dem. ”Vi møder mange smil og

får mange nik og venlige hilsner i løbet

af en arbejdsdag” siger de. Men det

Rådhusparkeringen i Vordingborg er et af de steder, hvor der altid er nogen som parkerer ulovligt.

har ikke altid været lige nemt. I tre længere

perioder mellem 2003 og 2008

var der af forskellige årsager ingen parkeringsvagter.

”Da der så blev indført

parkeringsvagter igen, skulle bilisterne

lige vænne sig til, at det kunne koste en

afgift ikke at overholde parkeringsreglerne.

Det betød, at man nogle gange

stod model til regulære skideballer og

andre gange trusler. Men i dag er der

heldigvis væsentligt længere mellem de

verbale overfald,” siger Salko som da

også kun har anmeldt trusler til politiet

to gange i sin ansættelsestid.

Salko Dautovic og Palle Rasberg. I midten kørselsleder

John Milo

I parkeringskontrollen arbejdes der

ud fra Vordingborg Kommunes værdigrundlag.

”Vi har meget dialog med

borgerne, og mange henvender sig for

at spørge om et eller andet. De føler

sig ikke jagtet af os, og det er de heller

ikke,” siger Palle. Også værdierne synlighed

og respekt ligger lige for i deres

arbejde. Som Salko siger ”Vi er meget

synlige, og vores opgave er at foretage

kontrol af ulovlig parkering, og sørge for

at loven bliver fulgt. Men vi respekterer

borgerne og vejleder og forklarer, så

ikke nogen uforvarende risikerer at få

en parkeringsafgift. Derfor påtaler vi det

også, hvis vi ser nogen parkere ulovligt

og anviser dem en lovlig mulighed. Vi

hiver ikke straks blok og kamera frem”.

Der udskrives mellem 3000 og 4000

parkeringsafgifter om året i Vordingborg

Kommune. ”Men det er ikke meningen,

at parkeringsafgifterne skal være en

pengemaskine for kommunen, og det

er de heller ikke,” siger John Milo. ”En

parkeringsafgift lyder på 510 kr. Af dem

skal vi betale 255 kr. – altså halvdelen – til

Rigspolitiet. Af de 255 kr. som kommunen

får, skal vi dække lønninger, feriepenge,

forsikringer, uniformer, fotoapparater, biler,

administration osv., så det er ikke noget

kommunen bliver rig af,” siger John Milo.

Og sidder der en dag en parkeringsafgift

bag din egen visker, så husk at

Palle og Salko kun gør deres arbejde –

ligesom dig. Og der er vel ingen af os,

som har lyst til at få utak for at gøre sit

arbejde.

John Nielsen,

Kommunikationsstaben

Fakta

De fi re oftest forekommende

parkeringssynder er:

• P-skive ikke stillet

• Parkering i P-forbuds zoner

• Parkering på fortov og cykelsti

• Ulovlig parkering på handicapparkering

8 9


Infl uenza A på vej

Den nye influenza A (H1N1) – tidligere

kaldet svineinfluenza – har fået meget

omtale i medierne hen over sommeren.

Sundhedsstyrelsen har meldt

ud, at det godt nok er en meget

smitsom influenza, men at den for de

fleste smittede har et mildt forløb.

Vi har allerede haft et par tilfælde her i

kommunen af den nye infl uenza, og forventningen

er, at den vil ramme mange i

løbet af vinteren.

Risikogrupper

Der er nogle risikogrupper, som skal

være særligt opmærksomme:

• Gravide

• Børn under to år (forældre skal henvende

sig til lægen ved symptomer)

• Personer med nedsat lungefunktion,

astma, hjertekarsygdomme, diabetes

eller nedsat immunforsvar.

Disse grupper bør kontakte lægen, hvis

de får infl uenza-symptomer.

Epidemi og arbejdet

Hvis infl uenzaen smitter mange af os

på én gang, kan det give problemer

med at passe vores arbejdsopgaver.

Derfor er det vigtigt at have en beredskabsplan

for, hvis mange ansatte

lægger sig syge på samme tid. Husk

også at indtænke kommunikationen til

de berørte og de pårørende.

Hvad kan du gøre?

• Bliv hjemme, hvis du får infl uenzasymptomer

• Vask hænder grundigt og ofte

• Host og nys i et papirlommetørklæde

eller i ærmet, ikke i hånden

Spørgsmål og information

Vi har oprettet en hjemmeside med

mange informationer om infl uenzaen. Se

den på www.infl uenza.vordingborg.dk

Har du spørgsmål om infl uenzaen, kan

du kontakte sundhedsplejerskerne i

kommunen: Ring på tlf. 55 36 28 65

alle hverdage kl. 9-12 eller send en mail

til infl uenza@vordingborg.dk.

Anette Nøddelund, Kommunikationsstaben

Ny multimedieskat kan få betydning for dig

Hvis du som led i din ansættelse her

i kommunen har fået stillet en mobiltelefon,

bærbar pc, bredbåndsforbindelse

eller lignende til rådighed,

så skal du være meget opmærksom

på den nye multimedieskat, som

træder i kraft fra den 1. januar 2010.

Multimedieskatten gælder for medarbejdere,

der får stillet goder til rådighed

som led i deres ansættelsesforhold

eller som led i en aftale om ydelse af

personligt arbejde i øvrigt. Derudover

gælder den også for personer, der er

valgt til medlem af eller medhjælp for

bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd,

nævn eller kommunalbestyrelser.

Med multimediebeskatningen indføres

en rådighedsregel, som indebærer, at

beskatningen ikke afhænger af, om du

rent faktisk benytter de omhandlede

personalegoder privat, idet den faktiske

rådighed er tilstrækkelig til at udløse

beskatning. Det betyder i praksis, at du

beskattes, hvis du blot én gang tager

en bærbar pc eller mobiltelefon med

hjem. Rådighedsreglen fastslår også,

at en arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse

eller fastnettelefon i hjemmet

altid udløser beskatning. Alle ADSL-forbindelser

til privatadresser vil også blive

omhandlet af multimedieskatten, hvis

de ikke opsiges inden 1. januar 2010.

Det er kommunens ledere, som har

ansvaret for at dette overholdes, og som

skal lave aftale med den enkelte medarbejder

og føre kontrol med, at den bærbare

pc eller mobiltelefon aldrig tages

med hjem. Hvis dette sker, bare en gang

årligt, skal du betale multimedieskat.

Desuden skal lederen fortsat sørge for

en tyverisikker opbevaring af de bærbare

og mobiltelefoner uden for arbejdstiden.

IT-staben kan ikke føre kontrol med

brugen af bærbare og mobiltelefoner til

ikke erhvervsmæssige formål. Derfor er

det ikke er muligt, at lave tro og loveerklæringer

over for SKAT, hvorfor det

alene er op til den enkelte leder, at sikre

en aftale med den enkelte medarbejder

så lovgivningen overholdes.

Du kan også blive multimediebeskattet

af dine personalegoder. Læs mere om

dette på bagsiden af dette VorNyt. Du

kan også fi nde svar på de mest almindelige

spørgsmål om multimedieskatten

på www.skat.dk under Borger og

Skattereformen – Forårspakke 2009.

Leif Mørch, IT-staben

”De mener det ikke så slemt”

– Vold på arbejdspladsen må ikke ignoreres

Nyt om navne

Her bringer vi navnene på jubilarer samt kolleger, der er fratrådt til

pension eller efterløn. Husk at indberette navnene fra jeres enhed

til det lønteam, I hører under.

En borger gik amok på computerne i

en Borgerservice, fordi han følte sig

overset. På en anden arbejdsplads

truede en borger en medarbejder:

”Hold kæft din møgluder, du skal

ikke tro, du kan bestemme over mig,

tror du ikke, jeg ved, hvor du og din

familie bor.”

Holdningen på arbejdspladsen må aldrig

blive: ”De mener det ikke så slemt, de

kan jo ikke gøre for det.” Vold eller trusler

om vold skal tages alvorligt, da det som

regel sætter sine spor på krop og sjæl.

Det handler ikke kun om den garvede

medarbejder, der har vænnet sig til, at

”sådan foregår det her hos os”. Det

handler også om at skabe en arbejdsplads,

hvor den enkelte medarbejder

ikke skal tumle med den slags problemer

alene - og hvor ledelsen tager problemerne

alvorligt og gør noget ved dem.

Hovedudvalget har derfor besluttet,

at der de næste to år skal være øget

fokus på vold og voldsforebyggelse.

Emnet er derfor også indarbejdet i

kommunens arbejdsmiljøpolitik.

Den enkelte arbejdsplads skal beslutte

sig for, hvad der skal ske, hvis der opstår

en voldssituation. Både ledere og

medarbejdere skal vide, hvordan man

agerer og skal kunne give den hjælp,

som offer og vidner har brug for.

På intranettet under ”Personaleforhold”

– ”Arbejdsmiljø” fi nder du to gode

vejledninger om voldsforebyggelse og

krisehjælp.

Maj-Britt Otto, HR- og personalestaben

Gode spørgsmål til

forebyggelse

1. Hvordan forebygger vi, at der

opstår voldelige situationer?

2. Hvilke værdier og menneskesyn

ligger til grund for vores behandling

af mennesker i en presset

situation?

3. Hvordan opfanger vi signaler om

optakt til konfl ikt?

4. Er arbejdspladsen fysisk indrettet,

så den ikke indbyder til fx

vold?

5. Har I fysisk og mentalt overskud

til at håndtere vanskelige

borgere?

6. Er procedurer og vagtplaner

med til at sikre, at ingen er alene

i risikofyldte situationer?

7. Har vi den uddannelse der skal

til for at kunne takle disse situationer?

25 års jubilæum

Navn

Arbejdssted

Anne Kirstine Jørgensen Distrikt Fjordgården

Anne Marie Stuhr Rasmussen SFO Clemenshytten

Anny Birgit Jensen

Marienberg skole

Arne Sørensen

Plansekretariatet

Henrik Graves Pedersen Stege SFO

Jan Petersen

Fanefjordskolen

Lis Jørgensen

Distrikt Solhøj

Lone Connie Nørløv Andersen Vordingborg Dagpleje

Pia Holst Nielsen

IT-staben

Verner Carlsen

Social

40 års jubilæum

Navn

Arbejdssted

Bodil Sodborg

Økonomi staben

Hanne Agnete Eeg

Bo og Naboskab Møn

Kirsten Corneliussen

Distrikt Ulvsund

Lis Witte Jensen

Arbejdsmarked, Jobcenter Præstø

Fratrådte på grund af pension/efterløn

Navn

Arbejdssted

Allan Capion

Stege skole

Allan Steinmetz

Fagsekretariat for Pædagogik

Anna Margrethe Petersen Distrikt Fjordgården

Annie Larsen

Anny Birgit Jensen

Birgitte Hydeskov

Birthe Nissen Jeppesen

Bodil Grønkjær Olsen

Conni Sørensen

Eia Hansen

Else-Marie Cramer

Frants Frimann Nielsen

Hanne Andersen

Inge Alstrup

John Nielsen

Jytte Mona Olsen

Kirsten Hougaard Hansen

Kirsten Kræsing

Lene Kort

Lene Madsen

Lone Danielsen

Lonny Slobodziuk

Mogens Erik Jørgensen

Nanna Birgitte Nielsen

Steen Erik Nielsen

Vibeke Ørslev

Yvonne Jørgensen

Aase Andersen

Aase Rasmussen

Fagsekretariat for skole og dagtilbud

Marienberg skole

Kastrup skole

Distrikt Solhøj

Svend Gønge skolen

Borgerservice

Vordingborg Dagpleje

Distrikt Klintholm

Abildhøjskolen

Vordingborg Dagpleje

Distrikt Solvang

Stege skole

Bo og Naboskab Præstø

Distrikt Ulvsund

Distrikt Fanefjord

Vordingborg Biblioteker

Vordingborg Dagpleje

Vordingborg Dagpleje

Synscentralen

Autismecentret

Langebækskolen, Mern afdelingen

Abildhøjskolen

Bo og Naboskab Vordingborg

Daginstitutionen Hjertehaven

Langebækskolen, Mern afdelingen

Centralvaskeriet

10 11


Nye personalegoder!

Det er med stor glæde, at vi endnu

engang kan tilbyde personalegoder

i Vordingborg Kommune. Ordningen

blev indført i sommeren 2008 og snart

kan der igen vælges personalegoder.

På baggrund af efterspørgslen har vi

justeret personalegoderne lidt. Personalegoderne

inkluderer igen i år mange

spændende produkter indenfor it, kommunikation

og sundhed.

Den nye multimedieskat – det betaler

sig stadig!

Hvis du får stillet et eller fl ere bredbånds-,

telefoni eller pc-produkter

til rådighed af din virksomhed, vil du

årligt blive beskattet af 3.000 kr. med

virkning fra 1. januar 2010. Dette svarer

til 105 kr. pr. måned efter skat ved

bundskat (hvis du tjener under 35.317

kr. pr. måned) og 140 kr. pr. måned ved

topskat (hvis du tjener over 35.317 kr.

pr. måned.)

Interne kurser i efteråret

Beskatningen er den samme uanset

hvor mange personalegoder du vælger.

Jo fl ere multimediegoder du har over

din bruttoløn, desto større bliver besparelsen.

Du kan læse meget mere herom

i den nye folder om personalegoder,

som udsendes i starten af oktober

2009.

Har du allerede en hjemme-pc ordning

gennem Vordingborg Kommune, vil den

fortsætte under samme vilkår frem til

ordningens udløb den 31. august 2011.

Hold øje med posten!

Du vil modtage den nye folder med de

mange tilbud i starten af oktober måned

2009. Der vil være åben for bestilling

i perioden 5. – 23. oktober 2009.

Alle de nye personalegoder vil blive

leveret med opstart pr. 1. januar 2010,

hvor den nye multimedieskat og

træder i kraft.

På kursusportalen, der fi ndes på Intranettet under personaleforhold, har HR- og

personalestaben annonceret følgende kurser for dette efterår:

• Førstehjælp plus brandbekæmpelse – 2 dage – kursus 3 afholdes 8. sept. 09

og 16. sept. 09 kl. 8 -15. Kursusafgift kr. 600,00

• Førstehjælp plus brandbekæmpelse – 2 dage – kursus 4 afholdes 26. okt. 09

og 2. nov. 09 kl. 8 -15. Kursusafgift kr. 600,00

• Vedligeholdelseskursus i førstehjælp plus brandbekæmpelse – 3 timer – kursus

2 afholdes 10. nov. 09 kl. 9 -12. Kursusafgift kr. 300,00

• Seniorkursus – 1 dag – kursus afholdes 10. sept. 09 kl. 8.30 -15.30. Gratis

• Sundhedsdag/seminar – efteråret med livlægerne afholdes 22. sept. 09

kl. 17.30 - 21.30. Gratis

• Sundhedscafé – for dem som har deltaget i sundhedsdagene 19. nov. 09

kl. 15.30 - 17.00. NYT der skal nu tilmeldes. Gratis

• Sundhedscafé – for dem som har deltaget i sundhedsdagene 19. nov. 09

kl. 17.00 - 18.30. NYT der skal nu tilmeldes. Gratis

• Helbredssamtaler for dem som har nattjeneste 19. nov 09 i tidsrummet 15 - 19.

Gratis

• Fælles sikkerhedsgruppemøde for sikkerhedsgrupper og områdeudvalg – 1 dag

– afholdes 22. okt. 09 kl. 9-15. Gratis

Alle der ønsker at deltage skal nu fremover benytte kurusportalen på intranettet

ved tilmelding. Hvis I er usikre på, hvordan dette skal gøres, kan I kontakte HR- og

personalestaben.

Eva Rasmussen, HR- og personalestaben

Personalegodemessen!

Igen i år er Vordingborg Kommune

banen med en personalegodemesse,

hvor du og din familie kan se de mange

goder, stille spørgsmål til leverandørerne

og få en hyggelig snak med dine

kollegaer. Sæt derfor allerede nu kryds i

kalenderen:

Onsdag den 7. oktober 2009

kl. 13.00-19.00

AquaPunkt i

Vordingborg

Svømmehal

Alle ansatte i Vordingborg Kommune

inviteres til AquaPunktaften

I Vordingborg Svømmehal,

onsdag d. 30. september

kl. 19 – 21.

Alle øvelserne bliver gennemgået,

og alle kan være med.

Mød bare op – tilmelding er ikke

nødvendig.

Vi ses i svømmehallen til Aqua-

Punkt!

Svømmehallens personale

More magazines by this user
Similar magazines