Søfartsstyrelsens årsrapport 2011

sofartsstyrelsen.dk

Søfartsstyrelsens årsrapport 2011

Årsrapport 2011


- 1 -

Søfartsstyrelsens årsrapport 2011

Søfartsstyrelsen 2011, Vermundsgade 38C, 2100 København Ø

Telefon 39 17 44 00 - Fax 39 17 44 01

www.sofartsstyrelsen.dk sfs@dma.dk

Indholdet i denne publikation må gengives,

men kun med tydelig angivelse af kilde

ISSN trykt udgave: 1901-8657

ISSN elektronisk udgave: 1901-8665


- 2 -

Indholdsfortegnelse

1. Beretning ....................................................................................................................................................... 3

1.1. Præsentation af Søfartsstyrelsen ......................................................................................................................... 3

1.2. Årets faglige resultater ........................................................................................................................................ 4

1.3. Årets økonomiske resultat ................................................................................................................................... 8

1.4. Hovedopgaver og ressourcer ............................................................................................................................. 12

1.4.1. Hovedopgaver og ressourcer: Skematisk oversigt ............................................................................ 12

1.4.2. Redegørelse for reservation .............................................................................................................. 13

1.5 Administrerede udgifter og indtægter / Udgiftsbaserede hovedkonto ................................................................ 14

1.6. Forventninger til det kommende år ................................................................................................................... 14

2. Målrapportering .......................................................................................................................................... 16

2.1. Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt ...................................................................................................... 16

2.2. Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger............................................................................ 23

3. Regnskab ..................................................................................................................................................... 29

3.1. Anvendt regnskabspraksis ................................................................................................................................. 29

3.1.1 Justering af regnskabspraksis ............................................................................................................. 29

3.1.2 Udskillelse af Den Maritime Havarikommission ............................................................................... 29

3.2. Resultatopgørelse .............................................................................................................................................. 30

3.3. Balance .............................................................................................................................................................. 32

3.4. Egenkapitalforklaring ........................................................................................................................................ 33

3.5. Opfølgning på likviditetsordning ...................................................................................................................... 34

3.5.1. Opfølgning på låneramme ................................................................................................................. 34

3.5.2. Opfølgning på øvrige likviditetsregler .............................................................................................. 34

3.6. Opfølgning på lønsumsloft ................................................................................................................................ 34

3.7. Bevillingsregnskab ............................................................................................................................................ 35

4. Påtegning af det samlede regnskab ............................................................................................................ 36

5. Bilag til årsrapporten .................................................................................................................................. 37

5.1. Noter til resultatopgørelse og balance ............................................................................................................... 37

5.1.1. Noter til balance ................................................................................................................................ 37

5.2. Indtægtsdækket virksomhed.............................................................................................................................. 39

5.3. Gebyrfinansieret virksomhed ............................................................................................................................ 39

5.4. Tilskudsfinansierede aktiviteter ........................................................................................................................ 40

5.5. Forelagte investeringer ...................................................................................................................................... 40


- 3 -

1. Beretning

1.1. Præsentation af Søfartsstyrelsen

Med folketingsvalget i september 2011 og den efterfølgende kongelige resolution af 3. oktober 2011 blev

Søfartsstyrelsens ansvar, opgaveportefølje og organisation væsentligt udvidet. Nærværende årsrapport redegør

– i store træk – for økonomiske og faglige resultater med udgangspunkt i de rammer, der var gældende

for styrelsen frem til den kongelige resolution.

Søfartsstyrelsen var – og er fortsat – en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet; nu Erhvervs- og

Vækstministeriet. Som sektorstyrelse for søfartserhvervet tog styrelsens ansvarsområde i 2011 udgangspunkt

i søfarten og dens rammevilkår, skibet og dets besætning. Styrelsen havde således myndighedsansvaret for:

danske skibes bygning, udstyr og drift (omfattende sikkerhed, terrorforebyggelse, forholdsregler for sejlads,

bemanding, arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse) samt havnestatskontrol af udenlandske skibe i dansk

havn

skibsregistrering

de søfarendes uddannelse, beskæftigelse, sundhed og søfartssociale forhold

skibsfartspolitik, søret samt erhvervspolitik både nationalt og internationalt.

Med udgangspunkt i det daværende Økonomi- og Erhvervsministeriums mission og vision om at skabe fremtidsrettede

vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden var Søfartsstyrelsens mission

og vision:

Mission At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav, samt effektivt at styrke

søfartserhvervenes konkurrenceevne og beskæftigelse

Vision

Søfartsstyrelsen sætter pejlemærker for fremtidens kvalitetssøfart

Følgende tværgående hovedopgaver (kerneprocesser) udsprang af Søfartsstyrelsens mission:

Hovedopgaver Sikkerhed, sundhed og miljø

Søfartserhvervenes økonomiske rammebetingelser

Maritime kompetencer

Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti:

Hovedkonto Navn Bevillingstype

08.71.01 Søfartsstyrelsen Driftsbevilling

08.71.03 Registreringsafgift for fritidsfartøjer Anden bevilling

08.71.11 Velfærdsforanstaltninger, forsikring mv. Lovbunden bevilling

08.71.14 Maritime uddannelser Reservationsbevilling

08.71.15 Forskellige tilskud Anden bevilling

08.71.78 Reserve vedrørende de maritime uddannelser Reservationsbevilling


- 4 -

1.2. Årets faglige resultater

Ændringer af Søfartsstyrelsens ansvar, opgaver og organisation

Som nævnt i afsnit 1.1 blev Søfartsstyrelsens ansvar, opgaveportefølje og organisation i 2011 markant ændret.

Ansvarsområder blev udskilt, og nye kom til. Samlet set blev Søfartsstyrelsen udvidet.

I juni blev Opklaringsenheden udskilt fra Søfartsstyrelsen som følge af gennemførelsen af et nyt EU-direktiv

om, at undersøgelsesenheder skal være uafhængige af de nationale søfartsmyndigheder, jf. lov nr. 457 om

sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs af 18. maj 2011. Opklaringsenheden hedder nu Den Maritime Havarikommission.

I henhold til den kongelige resolution af 3. oktober blev ressortansvaret for det maritime uddannelsesområde,

herunder de maritime uddannelsesinstitutioner og de to skoleskibe, udskilt fra Søfartsstyrelsen og lagt over i

det nye Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Den kongelige resolution indebar også, at Farvandsvæsenet blev nedlagt og at betydelige dele af opgaveporteføljen,

herunder blandt andet ansvar for farvandsafmærkning, navigationssystemer, en række maritime forvaltnings-

og myndighedsopgaver, sejladsinformation og lodstilsynet blev overført til Søfartsstyrelsen.

Endelig blev der på de indre linjer oprettet et fælles Koncern HR i Erhvervs- og Vækstministeriet. Dette skal

ses i lyset af ønsket om en effektivisering af administrationen og den aktuelle tendens i staten til at samle

HR-opgaver og andre administrative opgaver i koncernfællesskaber.

Tonnagen i de danske registre

Resultatkravet om, at tonnagen i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) skulle stige med 50 pct. over en

femårig periode (2007-2011) blev – på grund af den globale økonomiske krise – ikke opfyldt på trods af en

betydelig tilgang til DIS i perioden. Se afsnit 2.2 for en uddybende analyse af dette strategisk vigtige mål.

2011 var året, hvor væksten i tonnagen under dansk flag fladede ud og stort set endte som ved årets begyndelse

(12,3 mio. BT primo året - 12,0 mio. BT ultimo året). I ministeriets arbejdsprogram for 2010/2011 var

det et mål, at Danmarks styrkeposition og vækstmulighederne på søfartsområdet skulle fastholdes. Det er

positivt, at det trods den fortsatte økonomiske recession lykkedes at bevare status quo i den internationale

handelsflåde under dansk flag, om end der konstateredes et mindre fald i den samlede tonnage i 2011.

Vedtagelse af lovforslag til styrkelse af Det Blå Danmarks internationale konkurrenceevne

I 2011 vedtog Folketinget med et bredt flertal en vækstpakke for Det Blå Danmark, som styrker de maritime

rammevilkår for såvel rederier som søfarende, så de bedre matcher rammevilkårene hos andre store, konkurrerende

søfartsnationer som fx Singapore. Med vækstpakken har rederierne i højere grad mulighed for at ansætte

skibsførere (kaptajner) fra lande uden for EU. Det giver rederierne større fleksibilitet, som er vigtig for

at begå sig i den globale konkurrence. Samtidig får de søfarende et højere skattefradrag – et udenrigsfradrag

– hvilket betyder, at de kan blive bedre stillet i løn-konkurrencen med søfarende fra andre lande. Hermed

sikres det også, at Danmark opretholder en kritisk masse af maritime kompetencer. Med vækstpakken blev

der endelig etableret en særlig pulje til forbedring af de søfarendes sociale beskyttelse, når de efterlades uden

midler i dansk eller fremmed havn.


- 5 -

Langt sejt træk for globale og ikke-konkurrenceforvridende regler om reduktion af skibsfartens emissioner

På baggrund af et dansk forslag lykkedes det i FN’s søfartsorganisation IMO at indgå en historisk aftale om

reduktion af skibsfartens CO2-udledning. Der blev således vedtaget et designindeks, som skal sikre, at nye

skibe, uanset hvor i verden de bliver bygget, skal være mere energieffektive, end de skibe, der bygges i dag.

Vedtagelsen af dette ’energieffektivitets designindeks’ har været en mærkesag for Danmark, og det var særdeles

tilfredsstillende for Søfartsstyrelsen, at arbejdet bar frugt i 2011. Reglerne træder i kraft i 2013 og fastsætter

gradvist stigende mål, således at nye skibe vil være 30 pct. mere effektive end de skibe der bygges i

dag, når reglerne er fuldt indfasede i 2025.

Samtidig fortsatte forhandlingerne i IMO om en ny, international konvention til gennemførelse af det danske

forslag om et bidrag på brændstof, der skal indbetales til en international fond og anvendes til klimatiltag i u-

lande (’International Greenhouse Gas Fund’). Søfartsstyrelsen arbejdede hårdt for at sikre fortsat fremdrift i

arbejdet med dette markedsbaserede virkemiddel.

På trods af stigende støtte til det danske fonds-forslag er der endnu ikke tilstrækkelig opbakning til, at forslaget

vil kunne vedtages i IMO. Det skyldes betydelig uenighed, om hvilke principper der skal gælde for i- og

ulande. En række store vækstlande kan ikke acceptere en sektorløsning i IMO, før der er sket større fremskridt

i de generelle klimaforhandlinger i UNFCCC. Styrelsen vil fortsætte indsatsen i 2012 på dette område.

Se afsnit 2.2 for en uddybende analyse af dette strategisk vigtige mål.

Sikker sejlads ved Arktis

Søfartsstyrelsen fortsatte i 2011 arbejdet for et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med sejlads i Arktis. Styrelsen

medvirkede til fortsat fremdrift i arbejdet med vedtagelse af en obligatorisk international Polarkode i

IMO. Da dette er en længerevarende proces, udarbejdede styrelsen i 2011 en handlingsplan, som her og nu

skal sikre, at skibe, der sejler i arktiske egne har kendskab til og anvender de nuværende nationale regler og

internationale vejledninger. Se afsnit 2.2 for en uddybende beskrivelse af dette arbejde.

Præstø-ulykken

Den 11. februar 2011 kæntrede en dragebåd med efterskolelever på Præstø Fjord. Som opfølgning på den

alvorlige ulykke udarbejdede Søfartsstyrelsen i samarbejde med blandt andet Efterskoleforeningen, Dansk

Sejlunion og Friluftsrådet informationsmateriale om sejlads med elever, som blev sendt til relevante skoler

og institutioner i Danmark. Dette skete for at øge kendskabet til de gældende regler.

Foreningerne og en række skoler kontaktede efterfølgende styrelsen for at få vejledning mv. En række skoler

var ikke bevidste om det ansvar, der følger af, at sejlads med elever er omfattet af søsikkerhedslovgivningens

almindelige regler om erhvervsmæssig passagersejlads.

Søfartsstyrelsen igangsatte derfor et arbejde med at tydeliggøre og præcisere reglerne for erhvervsmæssig

sejlads med de fartøjstyper, som fx skoler benytter, herunder kanoer, kajakker og mindre robåde.

Med udgangspunkt i ønsket om at fremme det gode sømandskab, som er en afgørende sikkerhedsmæssig

faktor ved sejlads i sådanne fartøjer, har styrelsen fremadrettet besluttet at udarbejde et udkast til nye regler.


- 6 -

Det er styrelsens opfattelse, at de nye regler vil styrke sikkerhedsniveauet for sejlads med passagerer. Dette

gælder i særlig grad for de mindre fartøjer som fx skoler benytter. Den nye bekendtgørelse forventes at træde

i kraft medio 2012, men kan allerede anvendes fra foråret for at tilgodese den forestående sejladssæson og

ønsket om at udbrede kendskabet til de nye regler snarest muligt.

Færre arbejdsulykker og få tilbageholdelser

Omfanget af alvorlige arbejdsulykker fortsatte den nedadgående tendens beregnet over en femårs periode.

Det er positivt og indikerer en effekt af styrelsens arbejde på området.

Kvaliteten og sikkerheden på danske skibe ’illustreres’ også via havnestatskontrol. Der var i 2011 seks skibe

under dansk flag, som blev tilbageholdt i forbindelse med havnestatskontroller i de tre toneangivende kontrolsystemer:

USCG 1 , Paris-MoU 2 og Tokyo-MoU 3 . Danmark blev, som i 2010, også i 2011 udnævnt til at

være en Qualship-nation af den amerikanske kystvagt, men kom ikke i top-fem på de kvalitetslister, som

hhv. Paris- og Tokyo-MoU udfærdiger. Se afsnit 2.2 for en uddybende analyse af dette strategisk vigtige

mål.

Sikkerhedspakke for mindre fiskeskibe

Som følge af flere alvorlige kæntringsulykker med mindre fiskefartøjer vedtog Folketinget i 2010 at skærpe

regler og kontrol af disse skibe. Der blev blandt andet indført krav om obligatoriske syn og fribordsmærke

samt anmeldelsespligt for værfter ved ombygning. Disse regler trådte i kraft 1. marts 2011, og Søfartsstyrelsen

gennemførte i anledning heraf en stor informationsindsats, ligesom styrelsen påbegyndte de obligatoriske

syn. Hermed gøres en ekstra indsats for at sikre, at stabiliteten om bord på fiskeskibene er i orden og derved

undgå de alvorlige kæntringsulykker. Søfartsstyrelsen har en målsætning om, at der fra 2012 ikke må forekomme

fiskeskibsforlis, hvor årsagen kan henføres til ombygninger, der ikke er anmeldt.

Forbedrede arbejdsvilkår for søfarende og fiskere

Danmark ratificerede i 2011 den nye FN-konvention for søfarende, ’Maritime Labour Convention’, som skal

sikre gode arbejdsforhold for søfarende overalt i verden, uanset deres nationalitet, og dermed forhindre social

dumping, og at skibe konkurrerer på dårligere arbejdsvilkår. Konventionen stiller krav vedr. alle aspekter af

arbejdsforholdet og indebærer, at der skal føres kontrol med, at disse krav overholdes.

I 2011 forberedte Søfartsstyrelsen også ratificeringen af FN's konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren.

Med konventionen skal der etableres internationale minimumsstandarder for arbejdsforholdene i fiskerisektoren;

blandt andet regler om hviletid og arbejdsmiljø samt forebyggelse af ulykker.

Færre administrative byrder for søfartserhvervet

Overflødige regler skal væk, papirarbejdet skal reduceres, og rederierne skal i stedet for unødvendig administration

bruge ressourcerne på sikkerhed, sundhed og miljø. Det er en klar dansk målsætning i arbejdet med

den internationale regulering af skibsfarten i IMO. Derfor fremsatte Søfartsstyrelsen i 2011 et forslag om en

komplet gennemgang af al eksisterende IMO regulering med henblik på at udpege administrative byrder og

1 United States Coast Guard

2 ’The Paris Memorandum of Understanding on Port State Control’ er en mellemstatslig samarbejdsaftale mellem Nordamerika og

Europa om havnestatskontrol ved de europæiske kyststater samt det nordlige Atlanterhav.

3 ’The Tokyo Memorandum of Understanding on Port State Control in the Asia-Pacific Region’ er en mellemstatslig samarbejdsaftale om

havnestatskontrol i Asien-Stillehavsregionen.


- 7 -

få dem reduceret eller – hvis det er muligt – helt fjernet. Der var massiv opbakning til det danske forslag,

som IMO’s generalforsamling vedtog i november, og der sættes nu fart på arbejdet med at lette de administrative

byrder. IMO’s generalforsamling vedtog også, at der fremadrettet skal være fokus på, at ny regulering

indeholder færrest mulige administrative byrder.

Pirateri

En af tidens vigtigste søfartspolitiske udfordringer er pirateri. Regeringen lancerede i 2011 en ny dansk strategi

for pirateribekæmpelse, som både sigter mod internationale løsninger og koordination, men som også

indeholder konkrete tiltag for at forbedre sikkerheden for danske skibe, der sejler de i områder, hvor der er

risici for angreb. Som led i den styrkede indsats mod pirateri blev der indført en ny praksis for adgangen til

brug af væbnede vagter om bord på danske skibe. Det er afgørende for de søfarendes sikkerhed og den internationale

samhandel, at pirateriet bekæmpes, og at det sker på mange fronter. Søfartsstyrelsen præsenterede

på et rådsmøde i IMO de initiativer, som den danske regering har iværksat med den nye anti-pirateri-strategi.

International skibsfartspolitik og dansk indflydelse internationalt

Skibsfartspolitisk udbyggede Søfartsstyrelsen i 2011 kontakten med flere af de markeder, som er særligt vigtige

for dansk skibsfart. I marts afholdt styrelsen et dialogmøde mellem danske og kinesiske søfartsmyndigheder,

og i september var Danmark vært for det 8. EU-Kina implementeringsmøde, hvor blandt andet gennemførsel

af internationale konventioner og udviklingen i den internationale skibsfart blev drøftet. I september

deltog Søfartsstyrelsen også ved en maritim rundbordssamtale i forbindelse med det danske statsbesøg i

Rusland, ligesom Søfartsstyrelsen deltog i ministerens besøg i Brasilien, Argentina og Chile.

Dansk indflydelse i IMO blev ligeledes fastholdt og udbygget. Danmark blev i november 2011 genvalgt til at

sidde endnu to år i IMO’s råd. Tidligere på året, i maj 2011, blev én af Søfartsstyrelsens vicedirektører tillige

valgt til formand for IMO’s søsikkerhedskomite MSC (Maritime Safety Committee), som er IMOs øverste

tekniske komité.

Miljøvenligt brændstof til skibe

Søfartsstyrelsen (som koordinerende partner) og en lang række samarbejdspartnere – bl.a. de nordiske lande,

Belgien, havne i Østersøområdet samt flere store energiselskaber og private virksomheder – arbejdede i 2011

med mulighederne for at bruge flydende naturgas (LNG) i nærskibsfarten som et miljøvenligt alternativ til

skibes almindelige brændstoffer. Udviklingsprojektet kom godt på vej, og en analyse konkluderede, at der er

særdeles gode muligheder for at sejle mere grønt i nærskibsfarten i Østersøen, Nordsøen og Den Engelske

Kanal. Der skal dog i de kommende år arbejdes videre med en række udfordringer. Særligt skal der skabes

løsninger, så det bliver muligt at tanke LNG, mens skibene laster og losser passagerer og gods. Projektet er

støttet af EU og Den Danske Maritime Fond.

Konklusion

Søfartsstyrelsen vurderer samlet set, at en målopfyldelsesgrad i styrelsens resultatkontrakt for 2011 på 87,5

pct. var tilfredsstillende; og i øvrigt på niveau med 2010. Dette skal også ses i lyset af kontraktens ambitionsniveau,

samt at der blev løst en række væsentlige opgaver uden for resultatkontrakten. Endelig var afslutningen

2011 krævende som følge af den kongelige resolution og de heraf følgende ændringer i Søfartsstyrelsens

ansvarsområder og opgaveportefølje. På trods heraf fastholdt Søfartsstyrelsen fokus på resultatdannelsen;

også i den sidste del af året.


- 8 -

1.3. Årets økonomiske resultat

Søfartsstyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal for 2011 for styrelsens driftsbevilling er vist i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal (for § 08.71.01)

Hovedtal (mio. kr.) 2009 2010 2011

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter -167,0 158,9 -154,9

- Heraf indtægtsført bevilling -143,2 -132,8 -130,5

- Heraf eksterne indtægter -23,8 -26,1 -24,4

Ordinære driftsomkostninger 153,0 156,0 157,4

- Heraf løn 103,1 107,6 106,6

- Heraf af- og nedskrivninger 5,9 3,6 2,6

- Heraf øvrige omkostninger 44,0 44,8 48,2

Resultat af ordinær drift -14,0 -2,9 2,5

Resultat før finansielle poster -8,9 -7,4 -3,1

Årets resultat (-/overskud, +/underskud) -8,8 -6,6 -2,5

Balance

Anlægsaktiver 18,5 16,4

15,5

15,5

Omsætningsaktiver 14,3 13,2 17,1

Egenkapital -23,9 -30,5 -32,5

Langfristet gæld -17,0 -17,8 -14,7

Kortfristet gæld -44,6 -32,8 -35,1

Lånerammen 34,2 34,4 34,4

Træk på lånerammen 17,0 17,8 14,7

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen i % 49,7 51,7 42,8

42,7

Negativ udsvingsrate 7,3 9,6 9,9 10,3

Overskudsgrad i % 5,3 4,2 1,6

Bevillingsandel i % 85,8 83,6 84,2

Personaleoplysninger

Antal årsværk 203 204 190

Årsværkspris 1.000 kr.*) 497 499 527

Lønomkostningsandel i % 61,8 64,6 65,0

Lønsumsloft (inkl. videreførelse) 106,5 107,6 107,4

Lønforbrug under lønsumsloft 101,9 101,1 98,3

Lønforbrug i alt (inkl. indtægtsdækket virks.) 103,1 102,6 100,7

*) Ved opgørelse af årsværksprisen er der set bort fra en lønudgift til specialattachéer på 857 t.kr. i 2010

og 475 t.kr. i 2011, da disse ikke indgår i antal årsværk.


- 9 -

Regnskabsmæssigt var 2011 præget af udskillelsen af Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed, som pr. 15. juni

2011 blev en selvstændig enhed under navnet Den Maritime Havarikommission. I den forbindelse blev 2,1

mio. kr. af bevillingen på finanslov 2011 og fire medarbejdere overført til den nye enhed. Udskillelsen havde

dog ikke betydning for Søfartsstyrelsen regnskabsmæssige resultat for 2011, idet der blev overført bevilling

svarende til de udgifter, der tidligere blev afholdt af Opklaringsenheden under Søfartsstyrelsen. Der blev

indgået en aftale om levering af administrativ service mm mellem Havarikommissionen og Søfartsstyrelsen,

således at styrelsen også fremadrettet kan bistå Havarikommissionen med en række opgaver inden for personaleadministration,

økonomi og regnskab, ejendomsrelaterede forhold, kontorhold mv., idet det vurderes at

være den mest effektive løsning. Denne administrative løsning vurderes endvidere ikke at stride mod den

krævede uafhængighed i forhold til Søfartsstyrelsen. Erfaringen med udskilningen viste i øvrigt, at det tidsmæssigt

– trods Havarikommissionens begrænsede størrelse – var en mere krævende administrativ opgave

end forventet.

Resultatet for 2011 blev et overskud på 2,5 mio. kr. Resultatet opnåedes ved en fortsættelse af de senere års

prioritering, tilbageholdenhed på udgiftssiden og en forholdsvis stram ansættelsespolitik. I 2011 havde alle

enheder i Søfartsstyrelsen et obligatorisk resultatkrav i de interne resultatkontrakter om at skulle spare 5 pct.

på lønsumsforbruget med det formål at tilpasse forbruget til de faldende bevillinger, og kravet opfyldtes.

I forhold til forventningerne, som de kom til udtryk i årsrapporten for 2010 blev ikke alle indfriet:

Opdateringen af handlingsplanen ’Danmark som Europas førende søfartsnation’ blev efter aftale med departementet

sat i bero som følge af folketingsvalget i september, se også afsnit 2.1. En helt ny handlingsplan

forventes til gengæld at være højt på dagsordenen i 2012, se afsnit 1.6. om forventninger til det kommende

år.

Udmøntning af Søfartsstyrelsen nye forebyggelsesstrategi

Søfartsstyrelsen tog i 2011 hul på udmøntningen af forebyggelsesstrategien, men året var dog også præget af

en betydelig afgang af skibsinspektører. En af de store opgaver i 2012 bliver derfor at fortsætte indsatsen,

særligt i form af en ny synsstrategi. Den skal hjælpe Søfartsstyrelsen til at prioritere synsindsatsen, så der

opnås ’mest mulig sikkerhed for pengene’, men også så styrelsen sikrer sine kritiske kompetencer.

Implementering af sikkerhedspakke for mindre fiskefartøjer

Søfartsstyrelsen gennemførte i 2011 som planlagt en række væsentlige tiltag i forhold til de mindre fiskefartøjer.

Styrelsen iværksatte således i samarbejde med Fiskeriets Arbejdsmiljøråd en informationskampagne

om sikkerhedspakkens elementer. I forlængelse heraf gennemførte styrelsen 131 nye, periodiske syn på mindre

fiskeskibe. Årets resultatkrav var, at der skulle gennemføres mindst 100 periodiske syn, og styrelsen finder

det tilfredsstillende, at det lykkedes at ’overopfylde’ kravet. Mindre fiskeskibes sikkerhed var således

højt prioriteret i 2011 og vil også være det fremadrettet. Den resterende reservation på 0,9 mio. kr. til ”10

farligste erhverv” anvendtes til implementering af sikkerhedspakken. De obligatoriske syn er brugerbetalte.

Se i øvrigt afsnit 1.2. og afsnit 2.1.


- 10 -

Forberedelse af det danske EU formandskab

Der blev i 2011 skabt gode kontakter til triolandene samt Kommissionen og Rådssekretariatet, og Søfartsstyrelsen

fik fastlagt den danske prioritering af sager. Det er styrelsens vurdering, at der hermed blev skabt et

godt grundlag for et succesfuldt formandskab i 2012 på søfartsområdet.

Adgangsbegrænsning og ny områdelov på uddannelsesområdet

Som forventet blev indførelsen af adgangsbegrænsning på de maritime uddannelser en udfordring for såvel

Søfartsstyrelsen som de maritime skoler. Styrelsen skulle etablere en administrativ fordeling og styring af

kvoterne, og skolerne skulle indstille sig på mindre klasser, lavere taxametertilskud m.m. Det lykkedes at

styre den samlede skole-økonomi på § 08.71.14. på fornuftig vis og med et tilfredsstillende resultat.

Som udløber af den nye maritime områdelov udarbejdede Søfartsstyrelsen i 2011 nye standard vedtægter

samt ny standard-forretningsorden og instruks til de maritime skoler. Endvidere udarbejdedes ’kodeks for

godt bestyrelsesarbejde’. Denne ’pakke’ kunne Søfartsstyrelsen overlevere til det nye Ministerium for Forskning,

Innovation og Videregående Uddannelser i forbindelse med ressortoverførslen.

Effektiviseringsinitiativer

Det lykkedes Søfartsstyrelsen at nedbringe lønsumsforbruget i 2011 med 5 pct. i forhold til 2010, selv om

der var budgetteret med, at besparelsen først skulle slå fuldt igennem primo 2012.

Effektivisering af opgavevaretagelsen og prioritering af de indsatser, som giver størst værdi var et gennemgående

tema hele 2011, og denne tendens vil fortsætte ind i 2012.

Årets økonomiske resultat: Et overskud på 2,5 mio. kr. betragtes alt i alt som tilfredsstillende og i overensstemmelse

med det forventede og budgetterede.

Kommentarer til finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen

Søfartsstyrelsens udnyttelse af lånerammen udgjorde knap 43 pct. ved udgangen af 2011. Anlægsmassen

er ved at være udtjent, og der er planlagt genanskaffelser og fornyelser i de kommende år.

Den fremtidige investeringsplan vil dog også i høj grad blive påvirket af, at styrelsen er blevet lagt

sammen med halvdelen af Farvandsvæsenet, som er en institution med en anlægsmasse i et helt

andet niveau end Søfartsstyrelsen.

Negativ udsvingsrate

Søfartsstyrelsen har et videreført overskud på 29,7 mio. kr. Med en startkapital på 2,9 mio. kr. har

styrelsen en negativ udsvingsrate på 10,3, og der er således en stor margin i forhold til udsvingsgrænsen

for et akkumuleret underskud. Styrelsen forventer derfor ikke – trods faldende bevillinger -

at få problemer med denne bevillingsregel i de kommende år.


- 11 -

Overskudsgrad

Søfartsstyrelsens overskudsgrad har de seneste år ligget omkring 4-5 pct. I 2011 faldt overskudsgraden

imidlertid til 1,6 pct. Det er et udtryk for de faldende bevillinger.

Styrelsen har over tid akkumuleret et overskud på 29.7 mio. kr. Det forventes, at over halvdelen af

det videreførte overskud vil blive brugt i forbindelse med den planlagte flytning af styrelsen, der

skal ske i forlængelse af sammenlægningen med en del af Farvandsvæsenet og Lodstilsynet. Det

er i øvrigt styrelsens vurdering, at det i den givne situation er en fordel og en nødvendighed med et

videreført overskud af en vis størrelse, da det tidligere Farvandsvæsens store anlægsmasse indebærer

store potentielle ekstraomkostninger, som der ikke umiddelbart er den nødvendige bevillingsmæssige

’luft’ til.

Bevillingsandel

Søfartsstyrelsens bevilling har i de senere år udgjort en meget stabil andel af de samlede indtægter

på 83-86 pct. Hovedparten af styrelsens aktiviteter er således finansieret af finanslovsbevillingen, og

styrelsen er kun i et vist omfang afhængig af andre finansieringskilder.

Årsværkspris

Den gennemsnitlige årsværkspris udgjorde 527 t.kr. i 2011. Der er således tale om en stigning på

28 t.kr. fra 2010 til 2011.

Søfartsstyrelsen har reduceret antallet af medarbejdere i 2011. Det må samtidig konstateres, at den

gennemsnitlige årsværkspris for de tilbageværende medarbejdere er steget. Endvidere giver den

afregning af ferietilgodehavender mv., der følger med, når medarbejdere fratræder, støj i beregningen.

Det giver dels en højere lønudgift, men også en teknisk forhøjelse af antal årsværk, da feriepengeafregningen

trækker årsværk i lønsystemet.


- 12 -

1.4. Hovedopgaver og ressourcer

1.4.1. Hovedopgaver og ressourcer: Skematisk oversigt

Tabel 2. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens hovedopgaver

Hovedopgave (mio. kr.)

Indtægtsført bevilling*

Øvrige indtægter

Omkostninger

Andel af årets

overskud

Generel ledelse og administration -30,2 -2,2 58,9 26,5

Sikkerhed, sundhed og miljø -68,5 -19,3 70,2 -17,6

Økonomiske rammebetingelser -13,8 -10,9 23,0 -1,7

Maritime kompetencer -18,0 -7,5 15,8 -9,7

I alt -130,5 -39,9 167,9 -2,5

*) Fordeling af "Indtægtsført bevilling" er foretaget manuelt ud fra antallet af timer, der er anvendt på de enkelte opgaver.

Søfartsstyrelsen anvendte i 2011 58,9 mio. kr. på ’generel ledelse og administration’, svarende til ca. 35 % af

de samlede omkostninger. Dette er et fald i forhold til 2010 på ca. 11 % og skyldes bl.a. en ændret opgørelsesmetode

omkring kompetenceudvikling, der i 2011 fordeltes ud på de enkelte faglige mål, hvor de i 2010

henførtes til ’generel ledelse og administration’ (central pulje). I forhold til den indtægtsførte bevilling resulterede

2011 i et merforbrug på ca. 26,2 mio. kr. Det skyldes, at forbruget under ’generel ledelse og administration’

– udover timer – indeholder en række store udgiftsposter, som går på tværs af de faglige opgaver.

Det gælder f.eks. udgifter til ejendomsdrift (husleje, varme, el, vand, rengøring, vagt, vedligehold, reparationer,

kontormøbler m.m.). Også udgifter til indkøb af IT-udstyr, IT-drift, multifunktionsmaskiner m.m. konteres

under ’generel ledelse og administration’, ligesom alle styrelsens afskrivninger i 2011 var placeret her.

Ligeledes er udgifter i relation til personaleområdet som arbejdsmarkedets elevrefusion (AER), stillingsannoncer

m.m. placeret under ’generel ledelse og administration’.

Opgaven ’sikkerhed, sundhed og miljø’ er Søfartsstyrelsens største faglige område, hvor bevilling og forbrug

i 2011 var henholdsvis 68,5 mio. kr. og 70,2 mio. kr., svarende til ca. halvdelen af styrelsens samlede bevilling

og ca. 40 % af omkostningerne. Indtægten på ca. 19 mio. kr. vedrører primært styrelsens opkrævning af

gebyrer for syn af skibe samt indtægtsdækket virksomhed. Hovedaktiviteten under ’sikkerhed, sundhed og

miljø’ er syn af skibe. En stor del af synene er lovpligtige, men herudover udfører Søfartsstyrelsen også såkaldte

kampagnesyn (ikke-lovpligtige syn) på områder, hvor der konstateres problemer med sikkerheden.

Den samlede produktion i perioden 1999-2011 har været følgende:

År 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Antal syn 2.721 1.765 2.337 2.855 2.702 2.082 2.078 2.047 2.646 2.792 2.757 2.754 2.178


- 13 -

Udsving årene i mellem skyldes bl.a., at antallet af ikke-lovpligtige syn varierer. I øvrigt er de enkelte syn af

meget varierende længde og kompleksitet. Effekten af Søfartsstyrelsens samlede indsats for ’sikkerhed,

sundhed og miljø’ kan bl.a. måles i antallet af tilbageholdte danske skibe i udenlandsk havn, herunder placeringen

på en række internationale hvidlister, jævnfør også afsnit 2.2.

Til opgaven ’økonomiske rammebetingelser’ havde Søfartsstyrelsen i 2011 en bevilling på 13,8 mio. kr. og

et forbrug på 23,0 mio. kr. Opgaven omfatter en række forskellige aktiviteter fra skibsregistrering til de søfarendes

sociale forhold, internationalt arbejde samt national erhvervspolitik. En meget væsentlig del af Søfartsstyrelsens

internationale indsats vedrører regulering af skibsfarten. Det er styrelsens målsætning, at reglerne

skal være internationale og let tilgængelige, begrænset til det nødvendige og nyde opbakning i erhverv

og samfund, bl.a. med det formål at sikre kvalitetsskibsfart på lige konkurrencevilkår. Effekten af indsatsen

måles bl.a. på antallet af skibe under dansk flag, hvor væksten i bruttotonnagen i de tre danske skibsregistre i

2011 begyndte at flade ud og stort set endte som ved årets begyndelse. Den flerårige målsætning om, at tonnagen

i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) skulle stige med 50 pct. over en femårig periode, dvs. frem

til udgangen af 2011 blev, trods den støt stigende tonnage i DIS, imidlertid ikke nået. Årsagen hertil må søges

i den globale økonomiske krise. Derimod lå Danmark på tre ud af ti indikatorer i top tre blandt de europæiske

søfartsnationer i 2011.

Til opgaven ’maritime kompetencer’ havde Søfartsstyrelsen i 2010 en bevilling på 18,0 mio. kr. og et forbrug

på 15,8 mio. kr. Med den kongelige resolution af 3. oktober 2011 overførtes det maritime uddannelsesområde

til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, hvilket medførte en naturlig

opbremsning i det daglige arbejde. I stedet blev årets sidste måneder i vidt omfang brugt til at forberede ressortoverførslen.

1.4.2. Redegørelse for reservation

Søfartsstyrelsen gik ind i 2011 med en reserveret bevilling på 8,3 mio. kr., hvoraf de 7,4 mio. kr. vedrørte

handlingsplanen ”Danmark som Europas førende søfartsnation 4 ”. Forbruget af den reserverede bevilling i

2011 blev på 1,8 mio. kr., hvilket var 2,4 mio. kr. mindre end det forventede og derfor ikke helt tilfredsstillende.

Tabel 3. Reservation, hovedkonto 08.71.01

Opgave

(beløb i mio. kr.)

Reserveret

År

Reservaton

Primo

Forbrug

i året

Reservaton

ultimo

Forventet

afslutning

10 farligste erhverv 2006 0,9 0,9 0,0 2011

Handlingsplan ”Danmark som

Europas førende søfartsnation” 2007 7,4 0,9 6,5 2012

I alt 8,3 1,8 6,5

Af de forbrugte 1,8 mio. kr. vedrørte de 0,9 mio. kr. ”10 farligste erhverv”, hvor midlerne primært blev anvendt

i forbindelse med implementering af sikkerhedspakken for mindre fiskefartøjer.

De resterende 0,9 mio. kr. blev anvendt til projekterne ”Ny regeldatabase” og ”EASY – arbejdsulykker”,

som begge er en del af handlingsplanen ”Danmark som Europas førende søfartsnation”. ”EASY-

4 Økonomi- og Erhvervsministeriet, marts 2006.


- 14 -

arbejdsulykker” er et system til digital indberetning af arbejdsulykker samt integration til Arbejdsskadesstyrelsens

EASY-system.

Årsagen til mindreforbruget var især, at ressortomlægningen i oktober 2011 gav en naturlig opbremsning på

visse IT-udviklingsområder, da der pludselig var flere systemer, der fremarettet skulle smelte sammen eller

kommunikere med hinanden.

Søfartsstyrelsen foretog ikke nye reservationer i 2011.

1.5 Administrerede udgifter og indtægter / Udgiftsbaserede hovedkonto

Tabel 4. Søfartsstyrelsens administrerede udgifter og indtægter

Art Bevillingstype Hovedkonto Bevilling

(mio. kr.)

Administrerede

tilskud og lovbundne

ordninger

Øvrige administrerede

udgifter

og indtægter

Note:

Lovbunden

08.71.11.

Velfærdforanstaltninger, forsikring m.v.

Regnskab

(mio. kr.)

Udgifter 3,1 2,3

Reservation 08.71.14. Maritime uddannelser Udgifter 282,8 280,8

Anden 08.71.15. Forskellige tilskud Udgifter 9,2 11,2

Reservation

Anden

08.71.78. Reserve vedrørende de maritime

uddannelser

Udgifter 0,7 0,3

08.71.03. Registreringsafgift for fritidsfartøjer

Indtægter

1,1 0,9

Merforbruget på 08.71.15, uddannelsesstøtte til deltagelse i voksen- og efteruddannelseskurser, skyldes, at tilskuddet til Marstal Navigationsskole

og MARTEC øgedes i 2011. Der var en vis vækst til HF-søfart på Marstal Navigationsskole, og på MARTEC skyldes forøgelsen

dels satsreguleringer dels mindre frafald for studerende på afslutningskurset for skibsassistenter og svendekurset. Tilskuddene,

der ydes efter faste satser, har en lovbunden karakter og er ydet i henhold til de ansøgninger, der modtages fra skolerne. Fra og med

FL2012 er bevillingen gjort lovbunden.

Merforbruget på 08.71.15 dækkes ved bortfald af bevillinger på 08.71.14 med 1,6 mio. kr. og på 08.71.78 med 0,4 mio. kr. At det samlede

merforbrug ikke udelukkende finansieres ved bortfald på 08.71.14 skyldes, at kontoen ved årets start havde en negativ videreførsel

på 0,4 mio. kr.

Den stadig faldende registreringsafgift for fritidsfartøjer er udtryk for, at der heller ikke i 2011 blev handlet så mange fritidsfartøjer som

følge af den generelle økonomiske afmatning og recession.

1.6. Forventninger til det kommende år

Ny erhvervs- og vækstpolitik

Det Blå Danmark er en af dansk erhvervslivs styrkepositioner. Fastholdelse og videreudvikling af denne

styrkeposition i den globale konkurrence kræver en særlig indsats. Som led i regeringens nye offensive erhvervs-

og vækstpolitik nedsættes i 2012 et vækstteam, der skal komme med konkrete anbefalinger til initiativer,

som kan styrke vækstvilkårene inden for dette område.

Med afsæt i vækstteamets anbefalinger skal der herefter udarbejdes en handlingsplan for Det Blå Danmark.

Arbejdet hermed forventes at komme til at fylde meget i Søfartsstyrelsen i 2012.


- 15 -

EU

Formandskabet for EU vil kræve en betydelig indsats i første halvår af 2012, og styrelsen vil inden for de

eksisterende rammer skulle afsætte ressourcer hertil. I samarbejde med repræsentationen i Bruxelles er der i

2011 gjort et betydeligt forarbejde, og den danske prioritering af sager på det maritime område er på plads.

Forventningen er således, at det bliver et succesfuldt formandskab, der vil levere konkrete resultater.

Partnerskab for effektivisering i skibsfarten

Søfartsstyrelsen forventer i 2012 at etablere et partnerskab med en række maritime virksomheder, uddannelsesinstitutioner,

relevante myndigheder m.fl. med det formål at mindske administrative byrder og irritationsbyrder

på skibene og i rederierne og sikre procesoptimering. Hensigten er at nå fra koncept og tanke til nogle

helt konkrete pilot-projekter i løbet af 2012, og dermed få visionen med projektet afprøvet i praksis. Projektet

supplerer Søfartsstyrelsens indsats i IMO for at mindske de administrative byrder i den internationale regulering

af skibsfarten. Projektet forudsætter ekstern finansiering, hvilket vil blive afklaret primo året.

På de indre linjer

2012 vil være stærkt præget af sammenlægningen med store dele af Farvandsvæsenet og Lodstilsynet. Med

den nye organisering er der lagt op til en fortsat effektivisering af arbejdsopgaverne gennem udnyttelse af

faglige og administrative synergier. Det er vigtigt, at den nye organisering af Søfartsstyrelsen bliver en succes.

Det vil give et solidt grundlag for at styrke opgavevaretagelsen og sikre en effektiv og velfungerende

styrelse. Som et led heri flytter det nye Søfartsstyrelsen sammen ultimo 2012 i et nyt, fælles lejemål, idet ingen

af de eksisterende lejemål kan rumme den nye styrelse.

Samtidig skal Søfartsstyrelsen som andre dele af centraladministrationen implementere de nye retningslinjer

for ’god økonomistyring’, der bl.a. skal sikre en større gennemsigtighed i budgetlægningen og budgetopfølgningen.

Søfartsstyrelsen skal have en stærk økonomistyring, der gør det muligt fortsat at høste effektiviseringer.

Indsatsen skal sikre, at styrelsen leverer resultater af høj faglig kvalitet på effektiv og kompetent vis.


- 16 -

2. Målrapportering

2.1. Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt

Sikkerhed, sundhed og miljø: Regelfastsættelse

Resultatmål 1 Resultatmålet nået med fire ud af fire resultatkrav opfyldt

Søsikkerheden i Arktis skal styrkes.

Søfartsstyrelsen vil styrke arbejdsmiljøet på fiskeskibe i Grønland.

Resultatkrav

1.1 Søfartsstyrelsen vil inden d. 1. juni udarbejde

en handlingsplan, som sikrer, at skibe,

der sejler i grønlandsk farvand, har kendskab

til og anvender de gældende IMOvejledninger

om sejlads i Arktis.

Status

Opfyldt Søfartsstyrelsen udfærdigede en handlingsplan, hvor

hjørnestenen er en såkaldt ’sikkerhedspakke’, som samler gældende

IMO vejledninger og tillige gældende nationale regler på

ét sted. Herudover indeholder pakken information om kystradiostationernes

virke i Grønland og nem adgang til de vigtige meddelelser

i tjenesten ’Efterretninger for søfarende’. Sikkerhedspakken

udsendes bl.a. af Grønlands Kommando til skibe, når

de tjekker ind i det obligatoriske skibsmeldesystem GREEN-

POS. Herudover anvender Søfartsstyrelsen sikkerhedspakken i

forbindelse med havnestatskontrol af krydstogtskibe, hvor det

kontrolleres, om skibene har et forhåndskendskab til gældende

regler og vejledninger.

1.2 Rigsfællesskabets strategi for Arktis,

som koordineres af Udenrigsministeriet, skal

afspejle Søfartsstyrelsens igangværende

bestræbelser på at styrke søsikkerheden i

Arktis. Strategien skal også indeholde elementer,

der sigter på at skabe økonomisk

vækst i området.

1.3 Efter forhandlingerne i IMO’s underkomite

’Design og Equipment’ om den kommende

polarkode, skal den danske mærkesag vedr.

krav om parsejlads for krydstogtskibe indgå i

udkastet til koden.

Opfyldt Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020

afspejler Søfartsstyrelsens arbejde for at styrke søsikkerheden i

Arktis. Strategien beskriver den danske mærkesag om, at der

skal udarbejdes en international bindende Polarkode, og herudover

er ovennævnte sikkerhedspakke også nævnt.

Endvidere fremgår det af strategien, at: ”Af hensyn til det sårbare

miljø i Arktis er det vigtigt, at der bygges på en bæredygtig

vækst. For skibsfarten, der er et globalt erhverv, betyder det, at

der internationalt skal sættes ind med høje sikkerhedsstandarder

for skibes sejlads i Arktis. Også skibsfartspolitisk er det vigtigt,

at Kongeriget arbejder for at fremme skibsfart i Arktis under

høje standarder, hvor international regulering sikrer, at skibene

konkurrerer på ensartede rammevilkår”.

Opfyldt Danmark fremsendte et dokument til IMO’s underkomite

for Design og Equipment (DE55/12/15) om, at krydstogtskibe

bør være forpligtiget til at foretage en form for koordination ved

sejlads i øde områder, så der i tilfælde af nød altid er et andet

skib i nærheden. Der var ved mødet i underkomiteen opbakning

til det danske forslag, hvorfor Danmark blev opfordret til at

fremsende en konkret tekst til indsættelse i udkastet til Polarkoden.

Et sådant tekstforslag fremsendtes til arbejdsgruppen.


- 17 -

Resultatmål 1 fortsat

Resultatkrav

1.4 På baggrund af den nye aftale mellem

Danmark og Grønland udfærdiges i samarbejde

med det grønlandske selvstyre en

handlingsplan for styrkelse af arbejdsmiljøet

på grønlandske fiskeskibe. Første udkast

ligger klar til drøftelse med hjemmestyret

inden d. 1. oktober.

Sikkerhed, sundhed og miljø: Regelfastsættelse fortsat

Status

Opfyldt Søfartsstyrelsen udarbejdede i samarbejde med det

grønlandske selvstyre et udkast til en handlingsplan, som skal

styrke arbejdsmiljøet på grønlandske fiskeskibe. Handlingsplanen

fokuserer på tre overordnede temaer: Styrket videndeling

og samarbejde mellem Danmark og Grønland, styrket informationsindsats

om forebyggelse af ulykker samt en målrettet synsindsats

ved periodiske syn og kontrolsyn. Søfartsstyrelsen

indgår nu i dialog med selvstyret om udkastet.

Resultatmål 2 Resultatmålet nået med ét ud af ét resultatkrav opfyldt

I forbindelse med opfølgningen på Klima-kommissionens rapport skal de erhvervsmæssige muligheder ved de

globale klima- og miljøudfordringer styrkes, og der skal være globalt fokus i arbejdet med reduktion af skibsfartens

emissioner.

Resultatkrav

2.1 Danmark vil arbejde for fortsat fremdrift i

forhandlingerne i IMO om global regulering

af international skibsfarts udledning af CO 2 .

Der fremsættes et første udkast til en ny

konvention til gennemførelse af forslaget om

en ’International Greenhouse Gas Fund’.

(Årligt resultatmål i ØEMs arbejdsprogram,

opgøres pr. 1. oktober 2011)

Status

Opfyldt Et udkast til en ny konventionstekst blev fremsendt til

det ekstraordinære arbejdsgruppemøde i IMO i marts/april

2011. Under mødet udtrykte Grækenland, Liberia og Sydkorea,

foruden de lande, der på forhånd havde meldt sig som medforslagsstillere,

nu også støtte til fonden. Endvidere meldte ICS

(den internationale sammenslutning af de nationale rederiforeninger

og toneangivende repræsentant for erhvervet) i foråret

endelig ud med afstandtagen til handel med CO 2 -kvoter (’Emissions

Trading System’) og præference for en model som det

danske forslag om en International Greenhouse Gas Fund.

Konventionsteksten blev af arbejdsgruppen videresendt til julimødet

i Marine Environment Protection Committee (en underkomite

i FN’s søfartsorganisation IMO), hvortil Søfartsstyrelsen

forestod udarbejdelsen af et papir om styrker og svagheder ved

forslaget. På grund af miljøkomiteens store fokus på at sikre

endelig vedtagelse af det dansk initierede energieffektivitetsdesignindeks

for nye skibe var det imidlertid nødvendigt at udsætte

drøftelserne til det næste møde i komiteen, som afholdes i

2012.


- 18 -

Sikkerhed, sundhed og miljø: Regelhåndhævelse

Resultatmål 3 Resultatmålet nået med fem ud af syv resultatkrav opfyldt

Fortsat færre arbejdsulykker om bord på danske skibe og færre tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske

havne.

Med henblik på at forbedre sikkerheden på fiskeskibe, implementerer Søfartsstyrelsen sikkerhedspakken for

mindre fiskefartøjer.

Resultatkrav

3.1 Hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker

per 1.000 besætningsmedlemmer på alle

skibstyper skal falde 3 pct. i perioden 2007-

2011 i forhold til perioden 2002-2006.

Status

Opfyldt Hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker per 1.000 besætningsmedlemmer

på alle skibstyper faldt 32,4 pct. i perioden

2007-2011 i forhold til perioden 2002-2006.

3.2 Danmark er i top 5 på White listen i Tokyo-MoU.

3.3 Danmark er i top 5 på White listen i Paris-MoU.

3.4 Danmark er fortsat en Qualship 21-

nation hos USCG.

3.5 Der må tilsammen være højst 9 tilbageholdelser

af dansk registrerede skibe i regionerne

Paris-MoU, Tokyo-MoU og USCG i

2011.

3.6 På 3 ud af 10 indikatorer ligger Danmark

i top 3 blandt de europæiske søfartsnationer.

3.7 Inden d. 1. jan. 2012 vil Søfartsstyrelsen:

- I samarbejde med Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

gennemføre en informationskampagne

om sikkerhedspakkens nye tiltag.

Alle registrerede fiskeskibsejere vil

modtage informationsmateriale.

- Med inddragelse af erhvervet udarbejde

en vejledning om grundlæggende forhold,

der kræver særlig opmærksomhed i

forbindelse med køb af et fiskeskib.

Ikke opfyldt Danmark fik en 7. plads på White listen i 2010. Da

opgørelsen for 2011 først foreligger medio 2012 er opgørelsen

for 2010 anvendt.

Ikke opfyldt Danmark fik en 7. plads på White listen i 2010. Da

opgørelsen for 2011 først foreligger medio 2012 er opgørelsen

for 2010 anvendt.

Opfyldt Danmark fastholdt i 2011 kvalitetsbetegnelsen

’Qualship-nation’.

Opfyldt Der var i 2011 seks tilbageholdelser af danske skibe i

Paris-MoU, Tokyo-MoU og USCG.

Opfyldt Danmark lå i top tre på følgende tre indikatorer: Nettoindsejlingen,

besætningskompetencer og antal indbragte forslag

til IMO’s komiteer.

Opfyldt

- Informationskampagnen blev gennemført. Informationsmaterialet

udsendtes (krus og oplysning om sikkerhedspakken

mm), ligesom der blev oprettet en webside om sikkerhedspakken,

hvor de relevante medier i erhvervet også informerer.

I tillæg hertil blev der udarbejdet en særlig informationsfolder

om de risici, der er forbundet med industrifiskeri. Endvidere

støttede Søfartsstyrelsen Fiskeriets Arbejdsmiljøråds udarbejdelse

af en sikkerhedsguide for de mindste enmandsbetjente

fiskeskibe, samt bygningen af en skibsmodel til brug for

undervisning, herunder anskueliggørelse af konsekvensen af

ændrede stabilitetsforhold på fiskeskibe

- Vejledningen ”Gode råd når du skal købe fiskeskib” blev udarbejdet

i samarbejde med erhvervet og udsendt i forbindelse

med informationskampagnen, jf. ovenstående.


- 19 -

Resultatmål 3, resultatkrav 3.7 fortsat

Resultatkrav

- Sikre, at der gennemføres mindst 100 af

de nye, periodiske syn på mindre fiskeskibe.

Sikkerhed, sundhed og miljø: Regelhåndhævelse

Status

- Søfartsstyrelsen afholdt syn, ommåling, omregistrering eller

tilbageholdelse i samtlige 131 synssager, som blev oprettet

som følge af de nye, periodiske syn.

Økonomiske rammebetingelser: Politikudvikling og regelfastsættelse

Resultatmål 4 Resultatmålet ikke nået

Danmarks styrkeposition og vækstmulighederne på søfartsområdet skal fastholdes

Resultatkrav

4.1 Der gøres status på handlingsplanen

’Danmark som Europas førende søfartsnation’

fra 2006, og der udarbejdes en ny handlingsplan,

som sikrer, at der fortsat er internationalt

konkurrencedygtige rammevilkår

og gode vækstmuligheder for Det Blå Danmark.

Status

Målet udgik efter aftale med departementet.

4.2 Med udgangen af 2011 er tonnagen i

DIS vokset med 50 pct. i forhold til primo

2007.

Ikke opfyldt

Stigning i bruttotonnage: 41 pct.

Stigning i dødvægttonnage: 32 pct.

Resultatmål 5 Resultatmålet nået med tre ud af tre resultatkrav opfyldt

Søfartsstyrelsen arbejder for at fastholde og styrke principperne om fri og åben markedsadgang: Det danske

CSG-formandskab anvendes offensivt med fokus på nye strategiske partnerskaber.

Dansk indflydelse i EU og internationalt skal fastholdes og styrkes: Søfartsstyrelsen faciliterer EU’s søfartsdialog

med Kina. Søfartsstyrelsen forbereder effektivt det danske EU-formandskab 2012.

Resultatkrav

5.1 Der afholdes et møde med henblik på at

etablere en egentlig skibsfartspolitisk dialog

mellem CSG og Brasilien. Mødet afholdes

på højt embedsmandsnivau. Der arbejdes

for at etablere grundlaget for intensiveret

kontakt mellem CSG og Sydafrika.

Status

Opfyldt Søfartsstyrelsen deltog i juni 2011 i ministerens rejse

til Brasilien, Argentina og Chile. I den forbindelse mødtes SFS'

direktion med både ANTAQ (den brasilianske pendant til Søfartsstyrelsen)

og repræsentanter for den brasilianske flåde (som bl.a.

har ansvaret for maritime uddannelser) for at drøfte emner af

skibsfartspolitisk karakter. Målet betragtes hermed som opfyldt

om end kontakten ikke skete i regi af CSG.

I forbindelse med klimakonferencen i Durban i 2011 etablerede

Søfartsstyrelsens direktion kontakt med repræsentanter for den

sydafrikanske søfartsadministration, the South African Maritime

Safety Authority (SAMSA). SAMSA udviste ved denne lejlighed

interesse for at skabe tættere kontakt mellem Sydafrika og CSG,

og Søfartsstyrelsen forventer at kunne arrangere et møde i 2012

som opfølgning herpå.


- 20 -

Resultatmål 5 fortsat

Resultatkrav

Økonomiske rammebetingelser: Politikudvikling og regelfastsættelse fortsat

5.2 Danmark forbereder og afholder det 8.

implementeringsmøde vedr. EU-Kina søtransportaftalen,

som led i bestræbelserne

på at styrke og udbygge kontakten til Kina.

Status

Opfyldt Danmark var den 26.-28. september 2011 vært for det 8.

EU-Kina implementeringsmøde. På mødet drøftede repræsentanter

fra den kinesiske administration, Kommissionen, EU’s medlemslande

og industrirepræsentanter fra EU og Kina spørgsmål

af skibsfartspolitisk karakter, herunder gennemførelsen af den

skibsfartspolitiske aftale, som sikrer fri markedsadgang til Kina for

europæiske skibe i international fart.

5.3 Søfartsstyrelsen indgår aktivt i trioformandskabets

arbejde, og de danske prioriteter

for eget EU-formandskab fastlægges

og afklares i videst mulig omfang med eksterne

parter, herunder navnlig Europakommissionen.

Opfyldt Der blev etableret gode kontakter med de øvrige triolande

(Polen og Cypern), Kommissionen og rådssekretariatet.

Danmark, Polen og Cypern har i det væsentlige de samme prioriteter

og synspunkter vedr. søtransportsagerne. Desuden blev

der afholdt møder med Kommissionen på forskellige niveauer.

Her blev det bekræftet, at der ikke er store uoverensstemmelser

mellem Kommissionen og Danmark for så vidt angår prioritering

af sagerne under formandskabet. Herudover havde ministeren

flere møder med formanden og medlemmer af Europa-

Parlamentets transportkomite i Bruxelles og i København. Den

danske prioritering af sagerne er fastlagt i lyset af forhandlingerne

under det polske formandskab og Kommissionens færdiggørelse

af forslagene.

Økonomiske rammebetingelser: Regelhåndhævelse og gode rammer

Resultatmål 6 Resultatmålet nået med fire ud af fire resultatkrav opfyldt

Virksomheder og borgere skal opleve kvalitet og effektivitet i kontakten med styrelsen.

Søfartsstyrelsen vil internationalt udbrede de danske tanker om reduktion af skibsfartserhvervets administrative

byrder.

Resultatkrav

6.1 Sagsbehandlingstiden for 90 pct. af sagerne

vedrørende sønæringsbeviser må

højst være på 12 dage. (Årligt resultatmål i

ØEMs arbejdsprogram, opgøres pr. 1. oktober

2011).

Status

Opfyldt Pr. 30. september 2011 var sagsbehandlingstiden for

97,1 pct. af sønæringsbeviserne under 12 dage. Den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid var 4,6 dage.

6.2 Søfartsstyrelsen vil i 2011 gennemføre

en brugertilfredshedsundersøgelse af vores

internetbaserede serviceydelser. Målet er, at

mindst 75 pct. af brugerne er enten tilfredse

eller meget tilfredse med disse serviceydelser.

Opfyldt Brugertilfredshedsundersøgelsen blev gennemført ved

brug af et digitalt spørgeskema for følgende digitale serviceydelser:

- Digital indberetning af mønstringer

- Digital indberetning af lægeattester

- Brugen af Turboweb/opslag i Skibsregistret på Søfartsstyrelsens

hjemmeside

Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen var samlet set en

tilfredshedsgrad på 89,8%


- 21 -

Resultatmål 6 fortsat

Resultatkrav

Økonomiske rammebetingelser: Regelhåndhævelse og gode rammer fortsat

6.3 Søfartsstyrelsen vil udføre en analyse af

daglige, administrative belastninger og irritationsbyrder

om bord på skibene. På baggrund

heraf udfærdiges en handlingsplan

med konkrete initiativer for, hvordan disse

byrder lettes.

Status

Opfyldt Søfartsstyrelsen indgik i 2011 en konsulentkontrakt

med COWI om udarbejdelse af en analyse af daglige, administrative

belastninger og irritationsbyrder om bord på skibene. På

baggrund af analysens resultater udfærdigede Søfartsstyrelsen

en handlingsplan med konkrete initiativer for, hvordan byrderne

lettes.

6.4 Søfartsstyrelsen vil i 2011 fremsætte

konkret forslag til, hvordan IMO fremover

systematisk kan reducere de administrative

byrder i den internationale søfartslovgivning.

Opfyldt I 2011 var Danmark med til at fremsætte to forslag til,

hvordan IMO kan arbejde på at reducere de administrative byrder

i den internationale søfartslovgivning. Forslagene beskrev,

hvordan arbejdet med administrative lettelser bedst muligt kan

integreres i IMO, hvilke konkrete målsætninger og initiativer, der

skal knyttes til arbejdet, samt hvordan IMO fremadrettet kan

have fokus på færre administrative byrder ved udarbejdelse af

nye regler.

Begge forslag blev vedtaget i november, hvor IMO vedtog en

resolution, som fastslog vigtigheden og nødvendigheden af at

arbejde for at mindske administrative byrder. Med resolutionen

iværksatte IMO en gennemgang af nuværende konventioner.

Derudover blev der vedtaget en ændring i retningslinjerne for

komiteernes arbejdsmetoder, så der fremadrettet er fokus på, at

ny regulering skal indeholde færrest muligt administrative byrder.

Resultatmål 7 Resultatmålet ikke nået

Andelen af direkte ministerbetjening skal som minimum fastholdes, således at den indirekte ministerbetjening

kun anvendes, hvor der er særligt behov for det.

Resultatkrav

7.1 Styrelsens direkte ministerbetjening udgør

minimum 70 % af styrelsens samlede

ministerbetjening.

Status

Ikke opfyldt I perioden 1. januar til 31. december 2011 var der i

alt 181 ministerbetjeningssager. 109 af disse sager var direkte

ministerbetjening, hvilket svarer til en andel på 60,2 pct.


- 22 -

Maritime kompetencer: Udvikling og regelfastsættelse

Resultatmål 8 Resultatmålet nået med ét ud af ét resultatkrav opfyldt

Der rekrutteres og uddannes det antal studerende med de ønskede kvalifikationer, som søfartserhvervet kan

aftage.

Resultatkrav

8.1 Det fastsatte mål på mindst 200 nye uddannelsesaftaler

årligt med studerende ved

skibsofficersuddannelsen og andre maritime

officerer nås.

Status

Mål udgået som følge af ressortomlægningen.

8.2 Kvalitetsindekset skal i 2011 være på

mindst samme niveau som i 2010 for at sikre

en fastholdelse af kvaliteten ved de maritime

uddannelser.

8.3 Beskæftigelsesindekset skal være mindst

0,93 i 2011 for at fremme, at de studerende

hurtigst muligt kommer i beskæftigelse efter

endt uddannelse.

8.4 Det forventes, at Europa-Kommissionen

i løbet af 2011 offentliggør ’Pakke om en

social maritim dagsorden’. Det danske forslag

om en Standard of Excellence for maritime

uddannelser skal være afspejlet i denne

pakke.

Opfyldt Kommissionen nåede ikke at komme med en meddelelse

om den sociale maritime dagsorden i 2011. Men Søfartsstyrelsen

nåede hensigten med målet, som var at skabe opbakning

til ’Standard of Excellence’ i EU:

- Søfartsstyrelsen gjorde en aktiv indsats i forhold til Kommissionens

embedsmænd, der sikrede, at ideen om Standard of

Excellence er reflekteret i rapporten fra Task Forcen.

- Søfartsstyrelsen havde også kontakter på generaldirektørplan

i Kommissionen, hvor man bakker op om ideen og har tilkendegivet,

at Kommissionen gerne vil have emnet med i sin

kommende meddelelse.

- Kommissionens embedsmænd ønskede også at drøfte den

nærmere gennemførelse af initiativet med netop Danmark.

- I øvrigt blev ideen rodfæstet i Europa-Parlamentet, hvor man

har villet give EMSA en sekretariatsfunktion.


- 23 -

Produkt Resultatmål Vægt i

pct.

Sikkerhed, sundhed, miljø

Budget 2011

uden fællesudgifter

Budget 2011

med fællesudgifter

Forbrug 2011

med

fællesudgifter

Mere/

mindre

forbrug i

pct.

Opnået

score

Regelfastsættelse 1 17,5 0,4 0,5 0,4 11,3 17,5

2 15,0 0,8 1,1 0,9 17,9 15,0

Regelhåndhævelse 3 25,0 28,9 40,8 39,3 3,5 25,0

Økonomiske rammebetingelser

Politikudvikling og

regelfastsættelse

Regelhåndhævelse

og gode rammer

Maritime kompetencer

Udvikling og regelfastsættelse

4 7,5 1,9 2,8 2,9 -5,1 0,0

5 15,0 0,5 0,6 0,6 -2,2 15,0

6 10,0 2,4 3,6 3,6 1,2 10,0

7 5,0 1,9 2,9 2,7 6,4 0,0

8 5,0 Opgørelse udgået som følge af ressortomlægning 5,0

Total 100,0 87,5

Søfartsstyrelsen vurderer samlet set, at en målopfyldelsesgrad på 87,5 pct. var tilfredsstillende. Resultatkontrakten

havde et højt ambitionsniveau, hvilket blandt andet kan ses ved, at det strategiske mål om en stigning

i tonnagen under dansk flag på 50 pct. i perioden 2007 – 2011 ikke blev fuldt ud nået. De to øvrige strategiske

mål om hhv. at sikre fremdrift i arbejdet for global regulering af skibsfartens CO 2 -udledning, samt målet

om at nedbringe omfanget af arbejdsulykker, fastholde et lavt niveau af tilbageholdelser mv. blev til gengæld

nået. Budgetafvigelserne for alle resultatmål var mindre en 20 pct., hvilket styrelsen også finder tilfredsstillende.

2.2. Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger

Søfartsstyrelsen har valgt at foretage uddybende analyser og vurderinger af følgende resultatmål:

Resultatmål 1 vedr. sejladssikkerhed i Arktis med fokus på kendskab til IMO-vejledninger, koordineret

sejlads og den nye arktiske strategi. Resultatmålet blev nået med fire ud af fire resultatkrav opfyldt.

Resultatmål 2 vedr. nedbringelse af skibsfartens emissioner. Resultatmålet blev nået med ét ud af ét resultatkrav

opfyldt. Målet var af særlig strategisk betydning og derfor udvalgt til nærmere analyse.

Resultatmål 3 vedr. arbejdsulykker, Danmarks placering på kvalitetsindeks, tilbageholdelser mv. Resultatmålet

blev nået, dog kun med fem ud af syv resultatkrav opfyldt, idet Danmark fik en 7. plads på både

Paris-MoU og Tokyo-MoU’s hvidlister. Målet var endvidere af særlig strategisk betydning og derfor udvalgt

til nærmere analyse.

Resultatkrav 4 vedr. Danmarks styrkeposition. Resultatmålet blev ikke nået. Dette krav er udvalgt til uddybende

analyse, da tonnagen i DIS ikke steg med 50 pct. i perioden 2007-2011. Målet var endvidere af

særlig strategisk betydning og derfor udvalgt til nærmere analyse.

Resultatkrav 7 vedr. direkte ministerbetjening. Resultatmålet blev ikke nået. Dette krav er udvalgt til uddybende

analyse, da den direkte ministerbetjening lå under 70 pct. i 2011.


- 24 -

Resultatmål 1. Styrkelse af søsikkerheden i Arktis

Søfartsstyrelsen har gennem de seneste år arbejdet for at fremme den danske mærkesag om styrkelse af søsikkerheden

i farvandene omkring Grønland og i Arktis. Arbejdet ligger i direkte forlængelse af styrelsens

vision og mission om at fremme sikkerheden til søs og at sætte pejlemærker for fremtidens kvalitetssøfart.

Efterhånden som isen trækker sig mere tilbage, vil interessen for såvel krydstogtsturisme som indvinding af

naturressourcer i området fortsætte med at stige. Samtidig er der tale om et øde område, som i ringe omfang

er kortlagt og afmærket, og som er præget af ekstreme vejrforhold og tilstedeværelsen af is. Den forebyggende

indsats for at forhindre ulykker og beskytte havmiljøet i området er derfor af afgørende betydning.

I Søfartsstyrelsens resultatkontrakt for 2011 var engagementet i Arktis afspejlet i tre konkrete målsætninger

vedrørende henholdsvis (1) fastsættelse af internationale obligatoriske regler (hvor den danske mærkesag om

parsejlads skal være afspejlet), (2) udbredelse af kendskab til nuværende IMO vejledninger og nationale regler

om sejlads i Arktis samt (3) arbejdet for, at Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis afspejler Søfartsstyrelsens

mærkesager om bl.a. obligatoriske internationale regler samt indeholder elementer, der skaber grundlag

for en bæredygtig vækst i Arktis.

Det er Søfartsstyrelsens vurdering, at de særlige forhold, der gør sig gældende for sejlads i arktiske egne betyder,

at der er behov for at supplere de internationale konventioner om søsikkerhed og miljøbeskyttelse med

en obligatorisk ’Polarkode’. Arbejdet med Polarkoden foregår i regi af FN’s søfartsorganisation IMO, da

skibsfarten er et globalt erhverv, som skal reguleres af enslydende krav. Polarkoden skal tage højde for, at

der ikke kan etableres et fuldt dækkende rednings- og miljøberedskab i arktiske egne og derfor stille krav til

forhold som skibenes konstruktion og sikkerhedsudstyr, besætningens kompetencer og sejladsplanlægningen.

Arbejdet med Polarkoden blev påbegyndt i 2009, hvor Danmark sammen med Norge og USA foreslog, at

IMO’s søsikkerhedskomite skulle udarbejde et internationalt, obligatorisk regelsæt for sejlads i arktiske egne.

Efter at dette forslag fik støtte, startede arbejdet i underkomiteen Design and Equipment i 2010 med at

udfærdige et konkret udkast. I 2010 blev der skabt enighed om, at Polarkoden skulle være risikobaseret og

tage hensyn til aktuelle forhold så som tilstedeværelsen af is og skiftende årstider. Søfartsstyrelsen sikrede i

denne forbindelse opbakning til den danske mærkesag om, at krydstogtsskibe skal koordinere deres sejlads

under hensyntagen til beredskabet i området. Formålet hermed er, at skibene i tilfælde af nød skal kunne

komme hinanden til undsætning inden for en rimelig kort periode. Søfartsstyrelsen vurderer, at forslaget vil

bidrage til en væsentlig styrkelse af sejladssikkerheden i øde områder.

Det endelige udkast til Polarkoden blev ikke fastlagt i 2010, hvorfor arbejdet hermed fortsatte i 2011. Med

udgangen af 2011 er status, at Danmark har indsendt et forslag om et konkret tekststykke til udkastet vedr.

koordineret sejlads. Grundet ændrede tidsplaner i IMO ser det nu ud til, at Polarkoden kan sættes til afstemning

i 2014. Danmarks arbejde med at sikre fremdrift, fastholde forslaget om koordineret sejlads og bringe

det frem til vedtagelse fortsætter derfor.

I og med at arbejdet med Polarkoden vil strække sig over en længere periode, har Søfartsstyrelsen også

iværksat initiativer, som på kort sigt skal være med til at styrke sejladssikkerheden. I midten af 2011 iværksatte

Søfartsstyrelsen en handlingsplan, som skal sikre, at skibe der sejler i arktiske farvande har kendskab til

og efterlever de nuværende nationale regler og IMO’s vejledninger. De nationale regler indeholder blandt


- 25 -

andet forbud mod sejlads i områder, der ikke er opmålte, krav om lukkede redningsbåde, krav til navigatørens

kvalifikationer og regler for brug af isprojektører. IMO’s vejledninger indeholder anbefalinger for sejlads

i polare områder og sejlads med passagerskibe i øde områder.

Hjørnestenen i handlingsplanen er en ’sikkerhedspakke’, som Søfartsstyrelsen har udfærdiget i samarbejdet

med Grønlands Kommando og Danmarks Meteorologiske institut. Sikkerhedspakken samler de ovenfornævnte

regler og vejledninger og øvrig relevant information på ét sted, så de er lettilgængelige for skibe og

rederier. Søfartsstyrelsen anvender også denne sikkerhedspakke i forbindelse med havnestatskontrol af

krydstogtsskibe, der sejler til Grønland. Kontrollerne har fokus på skibenes efterlevelse af de eksisterende

internationale sejladsvejledninger. Der er i 2011 foretaget kontrol på 11 af de ca. 40 krydstogtskibe, der har

sejlet i grønlandske farvande, og styrelsen vurderer, at skibene har et godt forhåndskendskab til gældende

regler og vejledninger, og at der generelt er en god sikkerhedsstandard for skibe, der sejler til Grønland. Sikkerhedspakken

bliver også udsendt af Grønlands Kommando til skibe, når de melder sig ind i det obligatoriske

meldesystem GREENPOS. Derudover har Søfartsstyrelsen sendt materialet til krydstogtsskibenes brancheforening

CLIA.

Set i et lidt bredere perspektiv er Søfartsstyrelsens engagement i Arktis også en del af Danmarks samlede

arbejde for at håndtere de nye muligheder og udfordringer, som er forbundet med, at de arktiske egne bliver

mere tilgængelige for udvikling. I 2011 udkom ’Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis’, hvor Danmark,

Grønland og Færøerne koordinerer indsatsen og fastlægger strategiske prioriteter for den fremtidige udvikling

i Arktis frem mod 2020. Set fra et maritimt perspektiv forventes de kommende år i Arktis på den ene

side at være præget af stigende interesse for at udvikle erhverv i området og på den anden side et markant

behov for en forebyggende sikkerhedsmæssig indsats i forbindelse hermed. Søfartsstyrelsens målsætning om

at fremme en bæredygtig vækst i Arktis, som er baseret på international regulering med høje sikkerhedsstandarder

er også blevet reflekteret i strategien. Den arktiske strategi skaber således en forbindelse mellem Søfartsstyrelsens

og Danmarks arbejde i IMO og arbejdet i Arktisk råd, hvor Danmark inkl. Grønland og Færøerne,

Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige, Canada, USA, samt de oprindelige folk er repræsenteret.

Ressourceforbruget på resultatmål 1 var lidt højere end budgetteret, svarende til 11 pct. Samlet set vurderes

målopfyldelsen af resultatmål 1 som værende tilfredsstillende.

Resultatmål 2. Global regulering af international skibsfarts udledning af CO 2

Reduktion af CO 2 -udledningen fra international skibsfart står centralt i Søfartsstyrelsens mission om miljøvenlig

skibsfart på rent hav. Området har i gennem flere år haft høj prioritet i styrelsen.

Søfartsstyrelsen har på Danmarks vegne i FN’s søfartsorganisation IMO lanceret et forslag om et ’markedsbaseret

virkemiddel’, som skal reducere international skibsfarts CO 2 -udledning. Forslaget indebærer, at der

skal indføres et globalt bindende brændstofbidrag for alle skibe, som skal indbetales til en international fond

under IMO. En væsentlig del af fondens provenu skal herefter bruges til at købe klimakreditter, dvs. finansiering

af CO 2 -reducerende udviklingsprojekter i ulande, hvorved international skibsfart kan leve op til

et samlet reduktionsmål for sektoren. En anden væsentlig del af fondens provenu skal gå til langsigtet klimafinansiering

i regi af FN’s Klimakonvention (UNFCCC) som led i en fremtidig global klimaaftale, herunder

klimatilpasning i de mest sårbare ulande.


- 26 -

Forslaget ”medsponseres” i øjeblikket af Cypern, Liberia, Nigeria, Marshalløerne, Sydkorea samt den internationale

tankskibsrederorganisation IPTA. Herudover støttes det udtrykkeligt af flere andre lande samt ikke

mindst af en række danske og internationale rederiorganisationer, som samlet tegner sig for størsteparten af

verdenstonnagen.

Søfartsstyrelsen fremlagde et udkast til egentlig ny konventionstekst på et ekstraordinært arbejdsgruppemøde

i IMO i marts/april 2011. Arbejdsgruppen sendte udkastet til konventionen videre til behandling på IMO’s

miljøkomités møde i juli 2011. På grund af miljøkomiteens store fokus på at sikre endelig vedtagelse af det

dansk initierede energieffektivitetsdesignindeks for nye skibe var det imidlertid nødvendigt at udsætte drøftelserne

om de markedsbaserede virkemidler, herunder udkastet til konventionen, til miljøkomitéens møde i

februar/marts 2012.

På trods af stigende støtte nyder forslaget endnu ikke tilstrækkelig opbakning til at kunne vedtages i IMO.

Endvidere må tidshorisonten for ikrafttrædelse af ethvert markedsbaseret virkemiddel antages at ligge en del

år ude i fremtiden. Det skyldes betydelige tvister mellem i- og ulande som følge af, at IMO og UNFCCC arbejder

ud fra to forskellige principper. I IMO gælder et princip om, at al regulering, herunder også om CO 2 -

reduktion, skal gælde for alle aktører og skibe, hvilket navnlig er af betydning for i-lande med større handelsflåder,

fx Danmark. I UNFCCC gælder derimod et princip om, at klimaregulering skal tage hensyn til det

enkelte lands formåen, hvilket er af principiel betydning for ulande uanset størrelsen af deres handelsflåde.

Disse modsatrettede hensyn har hidtil været en barriere for effektiv fremdrift i IMO's behandling af de markedsbaserede

virkemidler - og må også forventes at være det i de kommende år.

Ressourceforbruget på resultatmål 2 lå lidt over det budgetterede, svarende til 18 pct. Målopfyldelsen på resultatmål

2 vurderes samlet set tilfredsstillende.

Resultatmål 3. Omfanget af tilbageholdelser og placering på hvidlister

Omfanget af skibe under dansk flag, der bliver tilbageholdt ved havnestatskontroller, og den tilknyttede placering

af flagstaten Danmark på kvalitetsindeks (hvidlister/ Qualship) er alle centrale effektmål for Søfartsstyrelsens

arbejde. Målene afspejler styrelsens vision og mission om at fremme sikkerhed og kvalitetsskibsfart.

Fejl eller mangler på skibene, og ikke mindst tilbageholdelserne er dog også påvirket af en lang række

faktorer, som styrelsen kun indirekte har indflydelse på. Det er først og fremmest rederierne, der har det løbende

ansvar for at drive skibene sikkerhedsmæssigt forsvarligt, mens det er Søfartsstyrelsen, der sætter de

overordnede rammer for sikkerheden på skibene.

Havnestater har ret til at inspicere udenlandske skibe i deres havne for at undersøge, om de opfylder bestemmelserne

i internationale konventioner. Finder havnestaten i den forbindelse alvorlige fejl eller mangler,

kan skibet tilbageholdes, indtil forholdene er bragt i orden. De tre mest toneangivende havnestatskontrolsystemer

er hhv. den amerikanske kystvagt USCG (United States Coast Guard), Paris-MoU, som dækker Vesteuropa,

Rusland og Canada samt Tokyo-MoU, som dækker Asien og Stillehavsområdet.

Styrelsen har igennem flere år (siden 2005) haft en målsætning om, at der maksimalt må være ni tilbageholdelser

årligt i Paris-MoU, Tokyo-MoU og USCG. I 2011 blev der tilbageholdt seks skibe, hvilket er det

næstlaveste antal i de sidste syv år, jf. tabel a nedenfor. Tallene er relativt små, og udsving kan til en vis grad

skyldes tilfældigheder. Der opnås lidt større sikkerhed, når tallene vurderes over tre-årige perioder, jf. tabel b

nedenfor. I perioden 2005-2007 var der 27 tilbageholdelser, mens der i perioden 2009-2011 var 23 tilbage-


- 27 -

holdelser. Der er altså sket et svagt fald i antallet af tilbageholdelser, hvilket er positivt og indikerer en effekt

af Søfartsstyrelsens indsats sammen med erhvervet.

Danske skibe tilbageholdt i udenlandske havne

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Paris-MoU 8 12 3 5 6 5 3

Tokyo-MoU 1 0 0 2 3 1 3

USCG 1 2 0 0 1 1 0

I alt 10 14 3 7 10 7 6

Tabel a.

Tilbageholdelser i treårige perioder

2005 - 2007 27

2006 – 2008 24

2007 – 2009 20

2008 – 2010 24

2009 – 2011 23

Tabel b.

Som led i havnestatskontrolsystemet udfærdiges kvalitetsindeks, hvor flagstater, der igennem længere perioder

har klaret sig relativt godt indplaceres. USCGs kvalitetssikringssystem hedder Qualship 21. Her har

Danmark gennem de sidste fire år fået tilbageholdt under en procent af de skibe, der er anløbet amerikansk

havn, og dermed er Danmark også i 2011 blevet udnævnt til Qualship nation. I Paris-MoU og Tokyo-MoU

udfærdiges hhv. hvid-, grå- og sortlister ud fra omfanget af tilbageholdelser gennem de sidste tre år set i forhold

til antallet af inspektioner. Søfartsstyrelsen har gennem flere år haft en målsætning om, at Danmark skal

ligge i top fem på begge hvidlister. Da opgørelsen af 2011 først foreligger i sommeren 2012 anvendes opgørelsen

for 2010. Her har Danmark fået en 7. plads på begge lister. I forhold til Paris-MoU er Danmarks placering

faldet fra en 3. plads i 2009, mens placeringen på Tokyo-MoU er forbedret fra en 8. plads i 2009. Det

er ikke tilfredsstillende, at den faldende tendens i forhold til tilbageholdelserne ikke bliver afspejlet i en tilsvarende

top-placering på hvidlisterne.

For tillige at skabe fokus på omfanget af skibe, der i forbindelse med havnestatskontroller får konstateret fejl,

uden at de nødvendigvis bliver tilbageholdt, har Søfartsstyrelsen udfærdiget en ny indikator, som fremover

skal sætte fokus på forbedring af skibenes generelle performance og nedbringelse af antallet af fejl og mangler

i forbindelse med havnestatskontroller.

Søfartsstyrelsen vil, i samarbejde med erhvervet, fortsat fokusere på hvordan Danmark kan opretholde en

topplacering, så danske skibe til stadighed kan være kendetegnet ved et højt niveau af sikkerhed og kvalitet.

Søfartsstyrelsen fører særligt tilsyn med rederier, der har tilbageholdte skibe, blandt andet med fokus på rederiets

sikkerhedsledelsessystem. Derudover foretager styrelsen uanmeldte kontrolsyn på skibe fra disse rederier.

Styrelsen overvejer supplerende tiltag, for at opnå en positiv dialog med rederier, der har tilbagevendende

tilfælde af tilbageholdelser. Styrelsen ønsker at tilskynde disse rederier til at øge deres indsats i retning

af en mere proaktiv forebyggelsesstrategi på skibene. Herudover har Søfartsstyrelsen som noget nyt øget

kontakten til de større klassifikationsselskaber, som repræsenterer hovedparten af tilbageholdelserne. Søfartsstyrelsen

ønsker at få en dialog om, hvordan klassifikationen bedre kan understøtte en proaktiv forebyggelsesstrategi

på skibene.


- 28 -

Ressourcerforbruget for resultatmål 3 holdt sig tæt til budgettet med en afvigelse på 3,5 pct. Samlet set vurderes

målopfyldelsen som tilfredsstillende.

Resultatmål 4. Stigende tonnage under dansk flag

Søfartsstyrelsen vision om at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og beskæftigelse handler også om

at tiltrække mere tonnage til dansk flag. I 2007 blev tonnageskatteaftalen justeret, så den danske tonnageskat

kom til at matche de internationale vilkår med det formål at fremme indflagninger af skibe og rederier til

dansk flag. I forbindelse med indgåelse af tonnageskatteaftalen i marts 2007 gav Danmarks Rederiforening

tilsagn om, at der over en 5-årig periode ville ske en tilvækst på 50 pct. i den danskflagede tonnage (målt i

dødvægt, TDW), forudsat der ikke skete uventede begivenheder, som afgørende ændrede de oprindelige forudsætninger.

Denne 5-årige periode udløb med udgangen af 2011.

Dødvægtstonnagen i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) steg ifølge Danmarks Rederiforening fra ca.

10,4 mio. til ca. 13,7 mio., hvilket svarer til en stigning på ca. 32 pct. Hertil kommer et nybygningsprogram

for danske rederier, der ifølge Danmarks Rederiforening var på 147 skibe med udgangen af 2011. Det er dog

uvist, hvilke flag disse nybygninger i sidste ende placeres under. Målet opnåedes således ikke fuldt ud. Dette

må tilskrives, at rederibranchen har været presset af de senere års økonomiske lavkonjunkturer, hvilket har

medført faldende behov for transport af varer, lave fragtrater og overkapacitet på søtransport markedet. Dette

må anses for at have karakter af en uventet begivenhed, som afgørende har forrykket billedet. Der er dog

fortsat sket en væsentlig stigning af tonnagen i den pågældende periode, og i lyset af den økonomiske recession

vurderes den nuværende tonnagestigning at være tilfredsstillende.

Ressourceforbruget på resultatmål 4 var lidt lavere end budgetteret, svarende til 5 pct. Samlet set vurderes

målopfyldelsen af resultatmålet som værende tilfredsstillende.

Resultatmål 7. Ministerbetjening

Som noget nyt var der i 2011 et mål i styrelsens resultatkontrakt om, at styrelsens direkte ministerbetjening

skulle udgøre minimum 70 pct. af styrelsens samlede ministerbetjening. Med målet ønskede man at sætte

fokus på, at indirekte ministerbetjening kun skal anvendes, hvor der er særligt behov for det, så der sker en

optimal ressourceudnyttelse og sagsgang. Resultatkravet var indført i alle ministeriets styrelseskontrakter og

indebar for Søfartsstyrelsens vedkommende, at andelen af direkte ministerbetjening som minimum skulle

fastholdes.

Styrelsen havde samlet set i 2011 60,2 pct. direkte ministerbetjeningssager (109 ud af 181), hvilket var lavere

end målet på 70 pct. Dette skyldtes, at der i 2011 var et relativt stort antal sager knyttet til lovforslag, og de

lægges videre som indirekte sager. Det drejede sig bl.a. om de tre lovforslag, som i 2011 blev vedtaget på

styrelsens område: Implementering af forsikringsdirektivet og konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren,

oprettelse af Den Maritime Havarikommission samt ændring i nationalitetskravet for skibsførere og

justering af de søfarendes skattefradrag. Hertil kom lovforslaget om gennemførelse af Athen-konventionen

om skibspassagerers rettigheder, der blev fremsat i 2011. Cirka halvdelen af de indirekte sager (37 ud af 72)

var således knyttet til arbejdet med lovforslag.

Ressourceforbruget på resultatmål 7 var lidt højere end budgetteret, svarende til 6 pct. Samlet set vurderes

målopfyldelsen af resultatmålet som værende tilfredsstillende, om end ikke opfyldt.


- 29 -

3. Regnskab

3.1. Anvendt regnskabspraksis

Søfartsstyrelsen aflægger såvel omkostningsbaseret som udgiftsbaseret regnskab. Regnskabsaflæggelsen sker

i henhold til retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (OAV).

Det omkostningsbaserede regnskab aflægges for styrelsens driftsbevilling, som i 2011 indgik i statsregnskabet

under § 08.71.01. Udgiftsbaseret regnskab aflægges for øvrige paragraffer under § 08.71.

Driftsbevillingen omfatter almindelig virksomhed og indtægtsdækket virksomhed. De øvrige paragraffer

vedrører styrelsens tilskudsordninger, reservation samt registreringsafgift for fritidsfartøjer, der henregnes til

statens indtægtsbudget. En del af tilskudsordningerne, de maritime uddannelser, blev ved Kgl. Resolution af

3. oktober 2011 overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Søfartsstyrelsen

beholdt imidlertid det regnskabsmæssige ansvar for de berørte områder for hele regnskabsåret 2011.

Gebyrer for anerkendelsesbeviser, søfartsbøger, bunkerscertifikater og certifikater for betjening i den maritime

meldetjeneste indbetales inden udstedelse. Gebyrer vedrørende yachtskippereksamen og duelighedsbeviser

indbetales inden aflæggelse af prøver. Afgifter vedrørende lovpligtige syn og konsulentsyn mm., herunder

indtægtsdækket virksomhed, indtægtsføres på faktureringstidspunktet.

Data til udarbejdelse af regnskabet stammer fra Navision og er afstemt med Statens Koncern System.

3.1.1 Justering af regnskabspraksis

Søfartsstyrelsen justerede regnskabspraksis på et enkelt område i 2011. Styrelsen benyttede således adgangen

til at forhøje lønsummen med halvdelen af bidraget til administration, fællesudgifter mv. under almindelig

virksomhed, som vedrørte indtægtsdækket virksomhed (jf. Budgetvejledning 2011 pkt. 2.6.5). Ændringen

havde ingen regnskabsmæssig effekt på årets resultat, men betød at yderligere 0,4 mio. kr. af de afholdte

lønomkostninger blev afholdt uden for lønsumsloftet.

3.1.2 Udskillelse af Den Maritime Havarikommission

Som en konsekvens af implementeringen af EU-direktiv 2009/18/EF, som er udmøntet i lov nr. 457 om sikkerhedsundersøgelse

af ulykker til søs af 18. maj 2011, blev Den Maritime Havarikommission etableret den

15. juni 2011. Enheden afløste Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed, og der blev i forbindelse med denne etablering

oprettet en særskilt bogføringskreds til Havarikommissionen. I forlængelse heraf blev der overført en

række drifts- og balanceposter til Havarikommissionens regnskab. Den Maritime Havarikommission blev

oprettet på Lov om Tillægsbevilling 2011 med hovedkonto 08.71.02 og er tilknyttet § 08.11.01 Departementet

som virksomhedsbærende hovedkonto. Regnskabet aflægges derfor i departementets regi.


- 30 -

3.2. Resultatopgørelse

Tabel 6 viser Søfartsstyrelsens resultatopgørelse for 2011. Årets resultat blev et overskud på 2,5 mio. kr.,

som består af ordinære driftsomkostninger på 157,4 mio. kr. og ordinære driftsindtægter på 154,9 mio. kr.

Hertil kom andre driftsposter og finansielle poster med nettoindtægter på 4,9 mio. kr. Overskuddet fremkom

som følge af et overskud på 1,7 mio. kr. på styrelsens indtægtsdækkede virksomhed og 0,8 mio. kr. på den

almindelige virksomhed.

Der skete i 2011 ikke de store forskydninger på de enkelte poster i resultatopgørelsen i forhold til 2010.

Ved Kgl. Resolution af 3. oktober 2011 blev halvdelen af Farvandsvæsenet samt Lodstilsynet overført til

Søfartsstyrelsen. Dette har betydning for bevillingen på Finanslov 2012 og de budgettal for 2012, der er anført

i tabel 6. Da 2012 bliver det første år i ”den nye”, større Søfartsstyrelse er budgettet forbundet med en

vis usikkerhed. Som udgangspunkt forventes der et resultat omkring balance.


- 31 -

Tabel 6. Resultatopgørelse

Note Mio. kr. 2010 2011 Budget 2012

Ordinære driftsindtægter

2012

Indtægtsført bevilling

Bevilling -131,2 -128,7 -274,8

Anvendt af tidl. års res. bevillinger -1,6 -1,8 -1,5

Reserveret af indeværende års bevilling 0,0 0,0

Indtægtsført bevilling i alt -132,8 -130,5 -276,3

Salg af vare- og tjenesteydelser -6,9 -7,1 -14,0

Tilskud til egen drift -1,1 -1,2 -6,0

Gebyrer -18,1 -16,1 -20,0

Ordinære driftsindtægter i alt -158,9 -154,9 -316,3

Ordinære driftsomkostninger

Forbrugsomkostninger

Husleje 11,4 11,6 13,7

Forbrugsomkostninger i alt 11,4 11,6 13,7

Personaleomkostninger

Lønninger 92,3 93,0 155,5

Andre personaleomkostninger 5,6 5,2 7,0

Pension 13,8 12,9 23,5

Lønrefusion -4,0 -4,5 -5,0

Personaleomkostninger i alt 107,6 106,6 181,0

Af- og nedskrivninger 3,6 2,6 20,0

Andre ordinære driftsomkostninger 33,4 36,6 90,0

Ordinære driftsomkostninger i alt 156,0 157,4 304,7

Resultat af ordinær drift -2,9 2,5 -11,6

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter -16,6 -15,2 -30,0

Andre driftsomkostninger 12,1 9,6 30,0

Resultat før finansielle poster -7,4 -3,1 -11,6

Finansielle poster

Finansielle indtægter -0,2 -0,3 -0,3

Finansielle omkostninger 1,0 0,9 12,0

Resultat før ekstraordinære poster -6,6 -2,5 0,0

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter - - -

Ekstraordinære omkostninger - - -

Årets resultat -6,6 -2,5 0,1


- 32 -

Årets resultat er disponeret til overført overskud. Det videreførte overskud udgør herefter 29,7 mio. kr., idet

der overførtes 0,5 mio. kr. til Den Maritime Havarikommission i forbindelse med etableringen af denne enhed.

I foråret 2012 skal der overføres 1,0 mio. kr. til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelser (FIVU) som en del af de balanceposter, der følger de medarbejdere, som er overført hertil.

Tabel 7. Resultatdisponering 2011

(mio. kr.)

Disponeret til bortfald

Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt)

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud 2,5

3.3. Balance

Nedenstående tabel 8 viser Søfartsstyrelsens aktiver og passiver pr. 31. december 2011. Balancen udgjorde

93,0 mio. kr., hvilket er en stigning på 3,1 mio. kr. i forhold til 2010. Stigningen kan hovedsagligt henføres

til tilgodehavender på aktivsiden og kortfristede gældsposter og hensatte forpligtelser på passivsiden.

Saldoen på den reserverede bevilling faldt med 1,8 mio. kr., mens egenkapitalen steg svarende til årets overskud

på 2,5 mio. kr. fratrukket 0,5 mio. kr., som overførtes til Den Maritime Havarikommission.

Tabel 8. Balance

Note Aktiver (mio. kr.) 2010 2011 Note Passiver (mio. kr.) 2010 2011

Anlægsaktiver

1 Immaterielle anlægsaktiver

Egenkapital

Reguleret egenkapital (Startkapital)

2,9 2,9

Færdiggjorte udviklingsprojekter 3,2 3,0 Opskrivninger - -

Erhv. koncessioner, patenter m.v. 0 0 Reserveret egenkapital - -

Udvikl.projekter under opførelse 2,0 2,6 Bortfald af årets resultat - -

Immaterielle anlægsaktiver i alt 5,2 5,6 Udbytte til staten - -

2 Materielle anlægsaktiver Overført overskud 27,6 29,6

Grunde, arealer og bygninger 10,7 9,7 Egenkapital i alt 30,5 32,5

Infrastruktur 4 Hensatte forpligtelser 8,8 10,7

Transportmateriel 0

Produktionsanlæg og maskiner 0

Inventar og IT-udstyr 0,5 0,2

Igangv. arbejder for egen regning

Materielle anlægsaktiver i alt 11,2 9,9

Langfristede gældsposter

FF4 Langfristet gæld *) 17,8 14,7

Finansielle anlægsaktiver

Statsforskrivning 2,9 2,9 Donationer - -


- 33 -

Øvrige finansielle anlægsaktiver Prioritets gæld - -

Finansielle anlægsaktiver i alt 2,9 2,9 Anden langfristet gæld - -

Anlægsaktiver i alt 19,3 18,3 Langfristet gæld i alt 17,8 14,7

Omsætningsaktiver

Kortfristede gældsposter

Varebeholdninger

Tilgodehavender 13,2 17,1 Leverandører af varer og tj.ydelser 3,9 11,3

Værdipapirer Anden kortfristet gæld 1,8 1,6

5 Skyldige feriepenge 12,6 14,2

Likvide beholdninger Reserveret bevilling 8,3 6,5

FF5 Uforrentet konto 31,8 27,3 Igangv. arb. for fremmed regning 2,6 1,6

FF7 Finansieringskonto 25,7 30,2 Periodeafgrænsningsposter 3,6 0,0

3 Andre likvider -0,1 0,0

Likvide beholdninger i alt 57,4 57,6 Kortfristet gæld i alt 32,8 35,1

Omsætningsaktiver i alt 70,6 74,7 Gæld i alt 50,6 49,8

Aktiver i alt 89,9 93,0 Passiver i alt 89,9 93,0

3.4. Egenkapitalforklaring

Søfartsstyrelsens egenkapital ultimo 2011 fremgår af tabel 9. Egenkapitalen udgør i alt 32,5 mio. kr. og består

af statsforskrivning på 2,9 mio. kr. og overført overskud på 29,7 mio. kr. Heraf stammer 2,5 mio. kr. fra

overskuddet for 2011.

Der er foretaget en primokorrektion af det overførte overskud på 0,5 mio. kr., idet dette beløb overførtes til

Den Maritime Havarikommission i forbindelse med udskillelsen af denne enhed fra Søfartsstyrelsen i juni

2011.

Tabel 9. Egenkapitalforklaring

Egenkapital primo 2010 (mio. kr.) 2010 2011

Startkapital primo 2,9 2,9

+ Ændring i startkapital

Startkapital ultimo 2,9 2,9

Overført overskud primo 21,0 27,6

+ Primoregulering / flytning mellem bogføringskredse -0,5

+ Overført fra årets resultat 6,6 2,5

Overført overskud ultimo 27,6 29,7

Egenkapital ultimo 2010 30,5 32,5


- 34 -

3.5. Opfølgning på likviditetsordning

Søfartsstyrelsen fulgte i løbet af 2011 op på saldoen på FF4-kontoen og foretog kvartalsvis de relevante likviditetsflytninger

mellem FF4-kontoen og FF7-finansieringskontoen. Flytninger vedrørende bevægelser i

anlægsaktiverne i 4. kvartal 2011 blev imidlertid først foretaget den 26. januar 2012.

Den uforrentede konto FF5 er afstemt efter regnskabsårets afslutning. Saldoen på FF5-kontoen ultimo 2011

skulle udgøre 28,6 mio. kr. Ultimo 2011 var saldoen på 27,3 mio. kr. Der skulle således overføres 1,3 mio.

kr. fra FF7-kontoen til FF5-kontoen. Likviditeten blev flyttet den 22. februar 2012.

Efter aftale med departementet blev der i 2011 overført 1,2 mio. kr. af saldoen på Søfartsstyrelsens FF5-

konto til Den Maritime Havarikommission i forlængelse af denne enheds etablering i juni 2011.

3.5.1. Opfølgning på låneramme

Søfartsstyrelsens låneramme udgjorde 34,4 mio. kr. på Finanslov 2011. Heraf burde 1,5 mio. kr. have været

overført til Den Maritime Havarikommission på Lov om Tillægsbevilling 2011. Dette bliver imidlertid først

effektueret på Finanslov 2012.

Ultimo 2011 var der trukket 14,7 mio. kr. svarende til 42,8 pct. Efter likviditetsflytningen for 4. kvartal 2011

var foretaget, udgjorde saldoen 15,4 mio. kr. svarende til 44,9 pct. af lånerammen.

Tabel 10. Udnyttelse af låneramme

2011

mio. kr.

Saldo på FF4 pr. 31. december 2011 14,7

Låneramme på FL11 34,4

Udnyttelsesgrad i pct. 42,8

3.5.2. Opfølgning på øvrige likviditetsregler

Da afskrivninger på styrelsens anlægsaktiver først blev foretaget i slutningen af periode 13a, kunne FF4-

kontoen ikke afstemmes, og likviditetsflytninger ikke bogføres pr. 31. december 2011.

Likviditetsflytninger vedrørende bevægelser på FF4-kontoen i 4. kvartal 2011 blev derfor foretaget i februar

2011. I den forbindelse blev der overført 0,7 mio. kr. fra FF4-kontoen til FF7-kontoen. Beløbet består af afdrag

på 0,7 mio. kr. og optagelse af ny gæld på 1,4 mio. kr.

3.6. Opfølgning på lønsumsloft

På Finanslov 2011 havde Søfartsstyrelsen en lønsumsbevilling på 100,9 mio. kr. Hertil kom en nettobevilling

på 0,1 mio. kr. på Lov om Tillægsbevilling.

Under almindelig virksomhed havde Søfartsstyrelsen udgifter under lønsumsloftet på 98,3 mio. kr. i 2011.

Der var således et mindreforbrug på 2,7 mio. kr., som sammen med videreførelsen fra 2010 giver en samlet


- 35 -

opsparing af lønsum på 9,3 mio. kr. Heraf skal 0,2 mio. kr. overføres til Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelser.

Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft

Hovedkonto

08.71.01,

mio.kr.

Lønsumsloft FL 100,9

Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 101,0

Lønforbrug under lønsumsloft 98,3

Difference (mindreforbrug) 2,7

Akk. opsparing ultimo 2010 6,5

Akk. opsparing ultimo 2011 9,2

Søfartsstyrelsens samlede personaleomkostninger udgjorde 106,6 mio. kr. i 2011. Heraf vedrørte 5,9 mio. kr.

’Tilskud til personer’, som ikke indgår i lønsumsrammen. 5,7 mio. kr. heraf vedrørte dagpenge mv. til søfarende,

som Søfartsstyrelsen afholder på vegne af Beskæftigelsesministeriet (§17.38.01).

Søfartsstyrelsen afholdt endvidere lønudgifter for 2,4 mio. kr. i relation til styrelsens aktiviteter under indtægtsdækket

virksomhed.

3.7. Bevillingsregnskab

Søfartsstyrelsens bevillingsregnskab for 2011 viste et overskud på 2,5 mio. kr. Det har været muligt for styrelsen

at få et overskud ved at videreføre de senere års tilbageholdenhed på udgiftssiden samt ved at prioritere

og fortsætte en forholdsvis stram ansættelsespolitik.

Differencen på indtægtssiden kan især henføres til indtægter vedrørende et stort EU-projekt (LNG i nærskibsfarten),

som Søfartsstyrelsen er koordinerende partner for.

Finanslovsbevillingen for 2012 er påvirket af sammenlægningen med halvdelen af Farvandsvæsenet og

Lodstilsynet samt afgivelsen af de maritime uddannelser.

Tabel 12. Bevillingsregnskab § 08.71.01

Mio. kr.

2010

Regnskab

2011

Bevilling TB Regnskab Difference

2012

Bevilling

Nettoudgiftsbevilling 131,2 130,9 -2,2 128,7 0,0 274,8

Nettoforbrug af reservation 1,6 4,2 0,0 1,8 2,4 1,5

Indtægter 42,9 30,6 0,0 34,2 -3,6 31,4

Udgifter 169,1 166,2 -2,2 162,1 1,9 307,8

Årets resultat 6,6 -0,5 0,0 2,5 -3,0 -0,1

Der er indbudgetteret et træk på det videreførte overskud på 0,1 mio. kr. i 2012. Beløbet vedrører forstærkning

af EU-repræsentationen i forbindelse med EU-formandskabet.


- 36 -

4. Påtegning af det samlede regnskab

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Søfartsstyrelsen (CVR-nummer 29 83 16 10) er

ansvarlig for:

§08.71.01 Søfartsstyrelsen,

§08.71.03 Registreringsafgift for fritidsfartøjer,

§08.71.11 Velfærdsforanstaltninger, forsikring mv.,

§08.71.14 Maritime uddannelser,

§08.71.15 Forskellige tilskud og

§08.71.78 Reserve vedrørende de maritime uddannelser,

herunder de tilhørende regnskabsmæssige forklaringer for de omkostningsbaserede bevillinger, som skal tilgå

Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2011.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser,

herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte

bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler

og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.


- 37 -

5. Bilag til årsrapporten

5.1. Noter til resultatopgørelse og balance

5.1.1. Noter til balance

Note 1. Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte

udviklingsprojekter

Erhvervede

koncessioner,

patenter,

licenser m.v.

I alt

Kostpris primo 2011 30,9 0,4 31,3

Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse

0,0 0,0 0,0

Tilgang 1,0 0,0 1,0

Afgang 0,0 0,0 0,0

Kostpris pr. 31.12.2011 32,0 0,4 32,3

Akkumulerede afskrivninger -28,4 -0,4 -28,8

Akkumulerede nedskrivninger -0,5 0,0 -0,5

Akkumulerede af- og nedskrivninger pr.

31.12.2011

-29,0 -0,4 -29,3

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2011 3,0 0,0 3,0

Årets afskrivninger -1,2 0,0 -1,2

Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0

Årets af- og nedskrivninger -1,2 0,0 -1,2

Afskrivningsperiode/år 3 - 8 år 3 år

Igangværende

udviklingsprojekter

Primosaldo pr. 1. januar 2011 2,0

Tilgang 1,4

Nedskrivninger 0,0

Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter -0,8

Kostpris pr. 31.12.2011 2,6


- 38 -

Note 2. Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer

og bygninger

Produktionsanlæg

og

maskiner

Transportmateriel

Inventar og

IT-udstyr

i øvrigt

I alt

Kostpris primo 2011 20,9 0,0 0,4 3,5 24,8

Primokorrektion og flytning mellem

bogføringskredse

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Tilgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Kostpris pr. 31.12.2011 20,9 0,0 0,4 3,5 24,8

Akkumulerede afskrivninger -11,2 0,0 -0,4 -3,4 -15,0

Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Akkumulerede af- og nedskrivn. pr.

31.12.2011

Regnskabsmæssig værdi pr.

31.12.2011

-11,2 0,0 -0,4 -3,4 -15,0

9,7 0,0 0,0 0,1 9,8

Årets afskrivninger -1,0 0,0 0,0 -0,4 -1,4

Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Årets af- og nedskrivninger -1,0 0,0 0,0 -0,4 -1,4

Afskrivningsperiode/år 10-50 år 3 år 5 år 3 år

Note 3: Vedrørende andre likvider

Søfartsstyrelsens kassekonto stod opført med en kreditsaldo pr. 31.12.2011 på 3.323 kr. i Navision Stat. Det

skyldes, at automatiske tømninger blev bogført i banken og Navision pr. 30.12.2010, mens de relaterede indbetalinger

først bogførtes i Navision den 3. januar 2012. Debetsaldi på andre af styrelsens bankkonti uden for

SKB-systemet bevirkede, at ”Andre likvider” samlet havde en debetsaldo på 11.807 kr. ultimo 2011.

Note 4: Vedrørende hensatte forpligtelser

Ultimo 2011 havde Søfartsstyrelsen hensatte forpligtelser for i alt 10,7 mio. kr. Heraf vedrører 6,3 mio. kr.

en reetableringsforpligtelse vedrørende styrelsens lejemål, 1,6 mio. kr. vedrører åremålskontrakter og 2,8

mio. kr. vedrører forventede betalinger til den nordatlantiske ispatrulje. Den nordatlantiske ispatrulje (NAIP)

er en servicetjeneste, som U.S. Coast Guard stiller til rådighed for skibsfarten i Nordatlanten i vinterperioden.

Det er flere år siden, Søfartsstyrelsen sidst har modtaget en faktura for Ispatruljens ydelser, men der

hensættes hvert år et beløb i regnskabet.

Der var i 2011 ikke overensstemmelse mellem beløb til hensættelser bogført i henholdsvis resultatopgørelse

og balance. Der var følgende differencer:

I forbindelse med forenklingen af statens kontoplan for regnskabsåret 2011 blev konto 7611 Hensættelser

nedlagt og saldoen på 6,3 mio. kr. (primopostering fra overgangen til omkostningsbaseret regnskab) blev i

2011 overført til konto 7617.

Søfartsstyrelsen havde tidligere ført det skyldige beløb vedr. Ispatruljen på en konto under kortfristet gæld.

Efter anvisning fra Rigsrevisionen anvendes der nu en hensættelseskonto i stedet. Saldoen ultimo 2010 på

2,6 mio. kr. blev derfor overført til konto 7617 i 2011.


- 39 -

I forbindelse med etableringen af Den Maritime Havarikommission blev der via en primopostering overført

0,3 mio. kr. vedrørende hensættelse til åremål fra konto 7616 i Søfartsstyrelsens regnskab til konto 7616 i

Havarikommissionens regnskab.

Note 5: Vedrørende skyldige feriepenge

Der var i 2011 ikke overensstemmelse mellem årets forskydning i skyldige feriepenge i resultatopgørelse og

balance. Differencen udgjorde 0,5 mio. kr. og kan henføres til den primokorrektion, der blev bogført i forbindelse

med overførelse af feriepengesaldoen vedrørende de medarbejdere, som fulgte med over i Den Maritime

Havarikommission ved dennes etablering i juni 2011.

5.2. Indtægtsdækket virksomhed

Søfartsstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed omfatter den del af det maritime område, som falder uden

for styrelsens myndighedsansvar, men som er en naturlig udløber af institutionens almindelige virksomhed.

Som indtægtsdækket virksomhed udføres bl.a. konsulentsyn på skibe mv. samt auditering af eksterne skolers,

virksomheders og institutioners kvalitetsstyringssystemer. Endvidere udføres efteruddannelsesvirksomhed,

herunder sundhedsuddannelse på Center for Maritim Sundhed, viden-eksport samt konsulentydelser i øvrigt

inden for offshore industri og på det maritime område. Endelig omfatter den indtægtsdækkede virksomhed

opgaver på områder, der er grønlandsk eller færøsk særanliggende.

Den indtægtsdækkede virksomhed gav i 2011 et overskud på 1,7 mio. kr., og det samlede akkumulerede resultat

for området udgjorde ultimo 2011 et overskud på 11,4 mio. kr.

Tabel 13. Akkumuleret resultat (overskud) for indtægtsdækket virksomhed

Årets resultat

(1.000 kr.)

2008 2009 2010 2011 I alt

Maritim sundhed -1.023 -605 -744 -1.131 -4.693

Synsvirksomhed m.v. -1.618 -248 -727 -616 -6.745

I alt -2.641 -853 -1.471 -1.746 -11.438

5.3. Gebyrfinansieret virksomhed

Tabel 14. Gebyrordninger

Årets resultat

Ordning (1.000 kr.)

2008 2009 2010 2011 I alt

Lovpligtige syn -517 209 -703 1.604 593

Øvrige gebyrer/afgifter -991 -317 -292 117 -1.483

Ovenstående tabel viser nettoprovenuet Søfartsstyrelsen har opnået i perioden 2008 til 2011 efter fordeling af

fællesudgifter.

Underskuddet på lovpligtige syn i 2011 skyldes, at der ikke i alle tilfælde var sammenfald mellem afholdelse

af omkostninger/udgifter, herunder de timer der blev registreret på de enkelte syn, og de indtægter der blev

registreret i året.


- 40 -

5.4. Tilskudsfinansierede aktiviteter

Søfartsstyrelsen havde ingen tilskudsfinansierede aktiviteter i 2011.

5.5. Forelagte investeringer

Søfartsstyrelsen havde i 2011 ingen igangværende projekter af en sådan størrelse, at de enkeltvis blev forelagt

Folketingets finansudvalg.

More magazines by this user
Similar magazines