Majs på mange måder - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Majs på mange måder - LandbrugsInfo

Tema 8

Turbo-græsser og

majs i alle

afskygninger

Majsmange måder

– konservering, foderværdi og pris

Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg

Figur 1. Hvor fordøjer

køerne majsstivelsen

(F.N. Owens, Feedstuffs,

oktober 2006).

120

100

80

60

40

20

0

16,1

24,6

49,2 51,8

Igennem de sidste 10-15 år er der sket en ret kraftig udvikling

i majsarealet i Danmark. Majs har på mange kvægejendomme

et højere udbyttepotentiale end korn. Det er derfor

interessant at se på mulighederne for at øge andelen af hjemmeavlet

majs i foderrationen, især hvis det kan erstatte korn

som tilskudsfoder. Majsandelen kan øges på flere måder:

Majsensilage med høj stub: Som alternativ til at høste til

majsensilage med sædvanlig stubhøjde på ca. 20 cm kan

der afsættes højere stub, for eksempel 40 eller 60 cm. Kg

tørstof pr. FE kan forventes at blive reduceret med cirka 0,03

kg tørstof pr. FE for hver 20 cm, stubhøjden øges.

Corn Cob Mix (CCM): Kendes fra udlandet, men bruges stort

set ikke i Danmark. CCM høstes med mejetærsker og består

af kolben med spindel, men uden svøbbladene. Tørstofprocenten

er omkring 50 %, og CCM skal valses før ensilering.

Kolbemajsensilage: Kolben med svøbblade - det vil sige kerner,

spindel og svøbblade - høstes med en finsnitter med

plukkebord, når tørstofindholdet i kolben er ca. 50 %. Ved

passende vandindhold på ca. 50 % kan kolbemajs ensileres

ligesom majsensilage uden tilsætning af ensileringsmiddel.

Ved højere tørstofindhold er det vanskeligere at komprimere

afgrøden tilstrækkeligt. Desuden bliver der dannet mindre

mælke- og eddikesyre ved ensilering af tør afgrøde, og tilsætning

af ensileringsmiddel kan være nødvendig. Kolbemajsensilage

kan ensileres i plansilo eller i siloposer.

Kernemajs: Kernerne høstes med en mejetærsker med plukkebord,

når vandindholdet i kernerne er 30-35 %. Kernerne

tørres eller crimpes med tilsætning af syrebaseret ensileringsmiddel

og ensileres. Kan også anvendes som foder til

svin, fjerkræ og kalve. Tørring af majskerner, hvor vandindholdet

er 30-35 %, betyder store tørringsomkostninger.

7,0

34,3

6,0

Tør valset Dampvalset High

moisture

(crimpet)

8,6

13,7 10,2

76,3 75,8

Tyktarm Tyndtarm Vom

Majsensilage

Vandindhold på 30 og gerne 35 % er derimod ideelt til crimpning

og ensilering af kernemajs.

Vandindholdet er lavere i kernerne end i den øvrige del af

majsplanten. Det lave vandindhold betyder, at der dannes

mindre mælkesyre ved ensileringen, og derfor anbefaler

man normalt at anvende syrebaseret ensileringsmiddel ved

crimpning og ensilering af majskerner.

Foderværdi og udbytte af de forskellige typer majs

Udbytte og energiindhold er selvfølgelig meget forskellig for

de forskellige typer majs afhængig af, hvilke dele af majsplanten

der indgår. Hvis der høstes majsensilage med 60 cm

høj stub, bliver udbyttet 6-12 % lavere, end hvis stubhøjden

er de normale 20 cm, men energiindholdet af ensilagen

øges. Tilsvarende er energiindholdet højere i kolbemajsensilage

og kernemajs, mens nettoudbyttet reduceres til 80-

85 % af udbyttet i forhold til udbyttet i majshelsæd med

normal stubhøjde.

Stivelsesnedbrydning - forskellige typer majs

Majsstivelse fra moden kernemajs har normalt lavere nedbrydningshastighed

i vommen end kornstivelse. Den lavere

nedbrydningshastighed anses ofte som en fordel, da det

giver mulighed for, at noget stivelse passerer til tyndtarmen,

hvor det kan forsyne koen med glukose. Risikoen er imidlertid,

at lav fordøjelighed af majsstivelse i vommen også kan

betyde lav fordøjelighed i tyndtarmen og lav totalfordøjelighed.

For at øge majsstivelsens fordøjelighed kan kernemajs

dampvalses, hvilket anvendes en del i USA.

I en nyere artikel (Owens, 2006) er der set på den seneste viden

om, hvor i tarmen køerne fordøjer stivelsen, når majs har

fået forskellig forarbejdning. Det ses af figur 1, at den laveste

fordøjelighed opnås, hvis majskernerne er tørvalset. Ved

dampvalsning opnås der lidt højere totalfordøjelighed, og det

ses, at en større andel af stivelsen fordøjes i tyndtarmen.

For high moisture (crimpet majs) opnås den største totalfordøjelighed

af stivelsen, men det ses, at hovedparten

(76,3%) af stivelsen forgæres i vommen, og at andelen af

stivelse, der forgæres i vommen, er på samme niveau som

for majsensilage.

Foreløbige resultater fra et stivelsesprojekt ved Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet, Aarhus Universitet, Foulum,

viser, at stivelse fra tørret kolbemajs i stor udstrækning forgæres

i vommen. Bypass stivelse var således på samme lave

niveau for tørret kolbemajs som for byg, hvede mv..

Tør kernemajs har lav stivelsestilgængelighed og lav andel

opløseligt protein i vommen. Ikke opløst stivelse og protein

(= potentielt nedbrydelig) nedbrydes langsomt i vommen.

De øvrige majsprodukter har høj stivelsestilgængelighed og

ret høj andel vomopløseligt protein. Potentielt nedbrydelig

stivelse og protein nedbrydes relativt hurtigt i vommen.

58 BILAG • dansk kvæg • Kongres 2007


Tabel 1. Sammensætning og standardfoderværdi af majsprodukterne.

Majsensilage Kolbemajs Kernemajs

Enhed

Alm.

20 cm stub

Med

60 cm stub Ensilage

Piller tilskudsfoder

Crimpet,

ensileret Tør

Tørstof % 34,9 37,5 46,7 46,7 53,5 87,5

Råprotein g/kg TS 79 79 92 92 95 96

NDF g/kg TS 370 340 265 265 102 102

Stivelse g/kg TS 364 396 493 493 716 712

Standardfoderværdi

AATp 20 kg TS g/kg TS 87 89 96 89 102 105

PBVp 20 kg TS g/kg TS -62 -66 -65 -52 -72 -66

NELp 20 kg TS MJ/kg TS 6,85 7,06 7,63 6,98 7,90 7,93

Nettoenergi (DK) FE/kg TS 0,88 0,93 1,04 1,04 1,22 1,22

For tør og crimpet kernemajs er standardfoderværdi ved 20

kg TS stort set ens. Som nævnt er der forskel på andel opløseligt

protein samt nedbrydningshastighed af råprotein.

Tilsvarende er der større andel stivelse, der bliver forgæret i

vommen for crimpet majs, og slutresultatet er således næsten

ens for energi- og AAT-indhold.

For kolbemajs er energiindholdet i NorFor lavere, hvis kolbemajsen

er tørret og pelleteret, end hvis kolbemajsen er ensileret.

Det skyldes, at ensilagen regnes som grovfoder, mens

den tørrede pelleterede kolbemajs har lavere partikelstørrelse

og derfor er at betragte som tilskudsfoder, hvilket betyder,

at passagehastigheden gennem vommen er højere.

Prisrelationer for majsprodukterne

I ”Budgetkalkuler 2007” er der kalkuler for de 3 typer majsensilage.

Med udgangspunkt i standardkalkulerne er der

beregnet priser for majsensilage med høj stub, kolbemajs

ensileret eller løntørret samt kernemajs crimpet og ensileret,

konserveret med propionsyre eller løntørret. I standardkalkuler

er omkostning til crimpning angivet til 500 kr. pr. ha. Hvis

en maskinstation skal udføre crimpningen, koster det dog ca.

1.400 kr. pr. ha inklusiv ensileringsmiddel, hvilket er anvendt

ved kalkulation af nedenstående priser. Som alternativ til crimpning/ensilering

kan der eventuelt konserveres med propionsyre

og crimpes/valses umiddelbart før anvendelse.

Løntørring af kolbemajs på grønttørreri koster 60-90 øre

pr. kg tørvare inklusiv transport. Der er derfor regnet med

70 øre pr. kg tørstof. Løntørring af kernemajs afhænger af

vandindhold, men inklusiv transport koster det 25-35 kr. Der

er regnet med 40 øre pr. kg tørstof.

Det ses af tabel 2, at hvis koncentrationen af majsensilagen

øges ved at afsætte højere stub, øges intern pris pr. MJ fra

10,4 til 11,9 øre. For kolbemajsensilage er intern pris pr. MJ

12,4 øre, men hvis kolbemajsen løntørres, øges intern pris til

19,9 øre pr. MJ. For kernemajs er intern pris beregnet til 17,2

øre pr. MJ for crimpet majs og 17,7 øre pr. MJ for propionsyrekonserveret

majs – det vil sige stort set ens. Hvis kernemajs

løntørres, øges intern pris til 18,6 øre pr. MJ. Se også

de tilsvarende priser pr. FE.

Sammendrag

Kolbemajsensilage og crimpet kernemajs er mere koncentrerede

end majsensilage og vil hovedsagelig erstatte korn i rationen.

Ensilerede majsprodukter inklusiv kolbemajsensilage

og crimpet majs har høj nedbrydningshastighed af både stivelse

og protein i vommen. Også tørret kolbemajs har ifølge

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,

Foulum, høj nedbrydningshastighed for stivelsen og dermed

ikke nogen fodringsmæssige fordele i forhold til kolbemajsensilage.

Tørring af kolbemajs på grøntørreri er dyrt, og på

grund af findeling betragtes kolbemajspiller som tilskudsfoder

i NorFor, hvilket giver lavere energiværdi. Tørring af

kernemajs er også relativt dyrt, og i forhold til crimpning er

omkostningen ca. 11 øre højere pr. kg tørstof.

Tabel 2. Intern pris for majsprodukterne basis Budgetkalkuler 2007.

Majsensilage Kolbemajs Kernemajs

Alm. 20 cm Med 60 cm

Piller, Crimpet, Propionsyre

stub stub Ensilage løntørret ensileret konserveret Løntørret

Nettoudbytte i kg TS 11.300 9.460 8.170 8.600 6.560 6.900 6.900

Nettoudbytte FE pr. ha 10.000 8.800 8.500 8.950 8.000 8.420 8.420

I alt omkostning kr *) 8.086 7.936 7.711 11.950 8.911 9.661 10.141

Øre pr. kg tørstof 72 84 94 139 136 140 147

Øre pr. FE 81 90 91 134 111 115 120

Øre pr. MJ (NELp20) 10,4 11,9 12,4 19,9 17,2 17,7 18,6

*) I alt omkostning omfatter stykomkostninger, mistet dækningsbidrag af grovfoderareal samt maskin- og arbejdsomkostninger.

BILAG • dansk kvæg • Kongres 2007

59

More magazines by this user
Similar magazines