[pdf] Nu er jeg da kommet så langt - Ergoterapeutforeningen

Bachelorprojekt i ergoterapi,
”Nu er jeg da kommet så langt,
at jeg kan komme ned til postkassen”
- overføringsværdien fra holdtræning til hverdagslivet
Et praksisforskningsprojekt med udgangspunkt i borgerperspektivet
Marie Kaas, Line Holdt, Line Skaarup og Stine Mose
Hold E06A, juni 2009
Tilladelse til udlån
Antal anslag uden mellemrum: 83.948
Denne opgave er udarbejdet af studerende ved UC-
Lillebaelt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et
Resumé
uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og
ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et
udtryk for de studerendes egne synspunkter
Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres
med den/de studerendes tilladelse. Jvf. bekendtgørelse
af lov om ophavsret nr. 763 af 30/06/2006 og
bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede
uddannelser. Bek.nr.766 af 26.06.2007.

Resumé
Bachelorprojektet tager udgangspunkt i et samarbejde mellem ergoterapeutuddannelsen i Odense
og Odense kommune, og udføres som et praksisforskningsprojekt. Projektets overordnede emne er
borgerperspektiver på udmøntning af genoptræningsplaner i kommunen. Formålet er, at opnå
viden om borgernes oplevelser af holdtræning, der undersøges hvilke fremmende og hæmmende
faktorer, der kan påvirke borgernes overføringsværdi fra holdtræningen til hverdagslivet, med
henblik på udvikling af den ergoterapeutiske praksis.
Den teoretisk-metodiske tilgang er praksisforskning med grundlag i kritisk psykologi, og det
videnskabelige grundlag er humanistisk sundhedsforskning med et subjektvidenskabeligt
perspektiv. Projektets empiri består af deltagerobservationer og kvalitative semistrukturerede
interview af tre borgere med senhjerneskade.
Det konkluderes, at borgerne er i stand til at overføre det de lærer til holdtræning enten til
kropslige kompetencer eller til brug i hverdagslivet. De fremmende faktorer for
overføringsværdien fra holdtræning til hverdagslivet er brug af naturlige aktiviteter i
genoptræningen, inddragelse af borgeren i udarbejdelsen af træningens indhold, definering af
aktivitetsbaserede mål for genoptræningen i samarbejde mellem borger og ergoterapeut,
kontinuerlig samtale mellem borger og ergoterapeut omkring borgerens hverdagsliv, inddragelse
af pårørende i borgernes genoptræningsforløb, samt erfaringsudveksling mellem borgerne til
holdtræning vedrørende aktivitetsproblematikker og håndtering af disse. De hæmmende faktorer
for overføringsværdien er når genoptræningen overvejende består af øvelser, der fokuser på at
mindske dysfunktioner, når pårørende overtager aktiviteter, som borgerens genoptræning er rettet
mod, og når borgeren ikke kan relatere træningen til problematikker i hverdagslivet, fordi formålet
med genoptræningen ikke er tydelig.
Der blev i samarbejde med ergoterapeuterne i kommunen identificeret og drøftet
udviklingsområder for praksis. Praksis vil efter deltagelse i projektet have øget fokus på formålet
med borgernes genoptræning, de vil rette opmærksomhed mod overføringsværdi og italesættelse
af aktivitetsproblematikker i hverdagslivet, og på at den fysiske del af genoptræningen
hovedsageligt kan varetages af fysioterapeuter, samt konteksten hvori den ergoterapeutiske
undersøgelse Canadian Occupational Performance Measure foretages.
Nøgleord: Genoptræning, overføringsværdi, holdtræning, praksisforskning, kritisk psykologi,
borgerperspektiver.

Abstract
The emphasis of this bachelor thesis is based upon collaboration between the educational centre for
occupational therapists in Odense and the municipality (city council) of Odense and is carried out as
an action research project. The main theme of the project is the perspectives of the patients who are
involved in rehabilitation programs initiated by the city council. The purpose is to gather
information regarding the patients’ experiences with group training. The thesis includes a research
of which hampering and promoting elements exist and how they influence the transfer value from
group training to the everyday life of the patients. This knowledge serves as a foundation for
developing the occupational therapeutic field.
The theoretical and methodical approach of this thesis is action research founded in critical
psychology while the scientific base is humanistic research from the department health science. The
empirical foundation of the thesis is comprised of participant observation and qualitatively semistructured
interviews with patients suffering from brain damage.
Conclusively it is revealed that patients are capable of transferring what they learn in group training
to their everyday lives. The promoting factors which can enhance the transfer value between group
training and everyday life include the following: utilizing natural activities during rehabilitation,
including the patient in the planning of the training program, defining goals in cooperation between
therapist and patient, continual dialogue between therapist and patient concerning the day to day life
of the patient, the inclusion of relatives in the rehabilitation process, and exchanging experiences
between patients. The hampering factors which obstruct transfer value are seen when rehabilitation
predominantly focuses on lessening dysfunctions, when relatives take over the rehabilitation
activities, and when patients cannot relate the training to everyday life, because the purpose of the
training is unclear.
In collaboration with the occupational therapists of the municipality a number of development areas
were identified and discussed. These areas include a higher level of attention on the purpose of the
patients’ rehabilitation, a higher level of attention on transfer value and the dialogues about the
occupational problems of the patients, and a higher level of attention to the fact that physical
training should be carried out by physiotherapists.
Key words: rehabilitation, transfer value, group training, action research, critical psychology,
patient perspectives.

Forord
Bachelorprojektet tager udgangspunkt i et samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen i Odense
og Odense kommune og udføres som et led i ergoterapeutuddannelsens praksisforskningsprojekter.
Problemformuleringen er således fremkommet i et samarbejde mellem projektansvarlige og de
trænende ergoterapeuter fra Odense kommune.
Bachelorprojektet er skrevet på baggrund af særlige retningslinjer inden for rammerne af
Ergoterapeutuddannelsens praksisforskningsprojekter.
Tak til seniorforsker, ergoterapeut, ph.d. Tove Borg som har været sparringspartner og
inspirationskilde under projektets tilblivelse.
Vi takker de trænende ergoterapeuter fra Odense kommune for et godt samarbejde.
En særlig tak til vores hovedvejleder Anette J. Madsen og medvejleder Stina M. Larsen.

Indholdsfortegnelse
1. Emne og problemområde inkl. litteraturgennemgang ............................................................................ 1
1.1 Det overordnede formål med bachelorprojektet ........................................................................ 1
1.2 Litteraturgennemgang ................................................................................................................ 1
1.3 Senhjerneskade........................................................................................................................... 1
1.4 Udarbejdelse og udmøntning af genoptræningsplaner............................................................... 2
1.5 Omdiskuterede genoptræningsplaner ......................................................................................... 2
1.6 Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet ....................................................................................... 3
1.7 Ergoterapi ................................................................................................................................... 4
1.8 Fokusområde .............................................................................................................................. 4
2. Problemformulering ................................................................................................................................... 5
2.1 Begrebsafklaring ........................................................................................................................ 5
3. Formål ......................................................................................................................................................... 6
3.1 Formål med bachelorprojektet ................................................................................................... 6
3.2 Målgruppe og medaktører .......................................................................................................... 7
4. Det teoretiske rum/referencerammer ....................................................................................................... 7
4.1 Praksisforskning ......................................................................................................................... 7
4.2 Kritisk psykologi ........................................................................................................................ 9
4.2.1 Udvalgte kritisk psykologiske begreber .................................................................................. 9
Deltagelse ..................................................................................................................................... 9
Handlesammenhænge ................................................................................................................ 10
Subjektive handlegrunde ............................................................................................................ 10
Relationer ................................................................................................................................... 10
Livsførelse .................................................................................................................................. 11
4.3 Situeret læring .......................................................................................................................... 11
4.4 Anne G. Fisher ......................................................................................................................... 11
5. Design ........................................................................................................................................................ 12
5.1 Videnskabsteoretisk position ................................................................................................... 13
5.2 Dataindsamling og databearbejdning ....................................................................................... 13
Forforståelse ............................................................................................................................... 13
5.3 Optakt til den empiriske udforskning....................................................................................... 14

Forforståelse ............................................................................................................................... 14
Indledende møder med praksis .................................................................................................. 14
Inklusions- og eksklusionskriterier for borgerne ....................................................................... 14
Kontakt til borgerne ................................................................................................................... 15
5.4 Metodisk tilgang til den empiriske udforskning ...................................................................... 15
Formål med deltagende observation .......................................................................................... 15
Udarbejdelse af observationsskema ........................................................................................... 16
Forforståelse inden observation ................................................................................................. 17
Forberedelse inden observation ................................................................................................. 17
Praktisk udførelse af observationerne ........................................................................................ 17
Bearbejdning af observationsskemaer og udarbejdelse af interviewguide ................................ 18
Interviewguidens overordnende temaer ..................................................................................... 18
Formål med kvalitativt interview ............................................................................................... 19
Forforståelse inden interview ..................................................................................................... 19
Forberedelse inden interview ..................................................................................................... 19
Praktisk udførelse af interview .................................................................................................. 19
5.5 Analysemetode ......................................................................................................................... 20
5.6 Resultatpræsentation ................................................................................................................ 21
5.6.1 Præsentation af borgere ......................................................................................................... 21
Ulla ............................................................................................................................................. 21
Eva ............................................................................................................................................. 22
Keld ............................................................................................................................................ 22
5.6.2 Formål med genoptræningen ................................................................................................ 22
5.6.3 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut ......................................................................... 25
Borgerinddragelse i genoptræningsforløbet ............................................................................... 25
Kommunikation om hverdagslivet ............................................................................................. 26
5.6.4 Relationer .............................................................................................................................. 26
Relationer i hjemmet .................................................................................................................. 26
Relationer på holdet ................................................................................................................... 27
5.6.5 Borgernes oplevelser af forbedringer .................................................................................... 28
Aktivitetsorienterede forbedringer ............................................................................................. 28
Fysiskorienterede forbedringer .................................................................................................. 29

5.7 Resultatdiskussion .................................................................................................................... 29
5.7.1 Formål med genoptræningen og borgernes oplevelser af forbedringer ................................ 30
Ulla ............................................................................................................................................. 30
Eva ............................................................................................................................................. 31
Keld ............................................................................................................................................ 31
Overføringsværdi ....................................................................................................................... 31
Fremmende og hæmmende faktorer .......................................................................................... 33
Delkonklusion ............................................................................................................................ 33
5.7.2 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut ......................................................................... 34
Kommunikation om hverdagslivet ............................................................................................. 34
Borgerinddragelse i genoptræningsforløbet ............................................................................... 35
Delkonklusion ............................................................................................................................ 35
5.7.3 Relationer .............................................................................................................................. 36
Relationer på holdet ................................................................................................................... 36
Relationer i hjemmet .................................................................................................................. 36
Fremmende og hæmmende faktorer .......................................................................................... 36
Delkonklusion ............................................................................................................................ 37
Forandret forforståelse ............................................................................................................... 38
6. Anvendelsesaspekt og formidling ............................................................................................................ 38
6.1 Kontakt til praksis .................................................................................................................... 38
6.2 Formidling af resultater ............................................................................................................ 39
6.3 Anvendelsesaspekt ................................................................................................................... 40
Tydeliggørelse af formålet med genoptræningen ...................................................................... 40
Brug af COPM ........................................................................................................................... 40
Modellen for overføring ............................................................................................................. 41
Det sociale aspekt af holdtræningen .......................................................................................... 41
6.4 Yderligere anvendelsesaspekt .................................................................................................. 41
7. Konklusion ................................................................................................................................................ 42
8. Diskussion og perspektivering ................................................................................................................. 43
8.1 Metodediskussion..................................................................................................................... 43
Praksisforskning ......................................................................................................................... 43
Brug af deltagende observation .................................................................................................. 44
Brug af kvalitativt interview ...................................................................................................... 44

8.2 Diskussion af primær teori og litteratur ................................................................................... 44
Anne G. Fisher ........................................................................................................................... 44
Kritisk psykologi ........................................................................................................................ 45
Forskningsartikler ...................................................................................................................... 45
8.3 Validitet og reliabilitet af projektets resultater ........................................................................ 45
Overførbarhed ............................................................................................................................ 46
8.4 Perspektivering......................................................................................................................... 46
Kvalitetsudvikling ...................................................................................................................... 46
Aktivitetsbaseret genoptræning.................................................................................................. 47
Borgerinddragelse ...................................................................................................................... 47
Litteraturliste
Bilagsfortegnelse

1. Emne og problemområde inkl. litteraturgennemgang
I det følgende beskrives problembaggrund og litteraturgennemgang for bachelorprojektet.
1.1 Det overordnede formål med bachelorprojektet
Det overordnede formål med projektet er, at generere ny viden om borgernes erfaringer og
perspektiver fra samarbejde med ergoterapeuter om egen rehabilitering. Desuden er formålet med
brug af praksisforskning, at igangsætte forandringsprocesser hos alle involverede parter. Det er på
forhånd fastlagt, at projektets emne er borgerperspektiver på udmøntningen af genoptræningsplaner
i Odense kommune, og at de involverede borgere modtager kommunal genoptræning efter
erhvervelse af senhjerneskade.
1.2 Litteraturgennemgang
Litteratursøgningen er gennemført i de sundhedsvidenskabelige databaser PubMed og Cinahl samt i
statsbibliotekets database. Derudover er der foretaget håndsøgning i det danske og det engelske
ergoterapeutiske fagblad, og der er foretaget kædesøgning i relevant litteratur.
Alle søgninger er MeSH og Headings termer for at opnå en mere præcis søgning, og søgeordene er
anvendt enkeltstående eller kombineret. Søgeprofilen er opstillet i bilag 1.
1.3 Senhjerneskade
I Danmark rammes op mod 15.000 personer hvert år af en hjerneskade, og det anslås, at der lever
cirka 60.000 mennesker med følgerne af en pludseligt opstået hjerneskade også kaldet en
senhjerneskade. En senhjerneskade kan opstå som følge af eksempelvis apopleksi, kranietraume,
svulster og infektioner og kan medføre omfattende sociale, psykiske, kognitive og fysiske
funktionsnedsættelser (Videnscenter for Hjerneskade, 2009). Grundet disse følger oplever mange
mennesker med en senhjerneskade indgribende aktivitetsproblematikker i hverdagslivet. Livet
ændres radikalt, eksempelvis kan arbejdsevnen, familielivet og evnen til personlig omsorg påvirkes,
og den samlede livsførelse skal derfor tilpasses den nye situation med henblik på at genvinde en
meningsfuld tilværelse (Borg et al., 2007 c:18).
1

1.4 Udarbejdelse og udmøntning af genoptræningsplaner
Erhvervelse af en senhjerneskade kræver ofte en længerevarende hospitalsindlæggelse og et
rehabiliteringsforløb. Hospitalet hvorfra borgeren udskrives er ansvarlig for udarbejdelse af en
individuel genoptræningsplan (Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet, 2006). Da
kommunalreformen i 2007 trådte i kraft, overgik myndighedsansvaret for at tilbyde genoptræning
efter udskrivelse til kommunerne, jævnfør sundhedsloven § 140 (Indenrigsministeriet og
Sundhedsministeriet, 2008). Udmøntningen af de på forhånd definerede genoptræningsplaner, stiller
store krav til kommunernes etablering af kompetencer og kapacitet (Dahl, 2008:150). Grundet dette
har der i de seneste år været megen fokus på og debat omkring udarbejdelsen og indholdet af
genoptræningsplanerne.
1.5 Omdiskuterede genoptræningsplaner
Ifølge de regionale retningslinjer for genoptræningsplaner skal planerne som minimum indeholde
en beskrivelse af patientens funktionsevne herunder kroppens funktioner og anatomi, aktivitet og
deltagelse (Region Syddanmark, 2008). En masterafhandling i rehabilitering konkluderer, at
genoptræningsplanerne primært fokuserer på den fysiske funktionsevne relateret til kroppens
funktioner og anatomi. Den psykiske og sociale funktionsevne beskrives ikke i særlig grad og
målsætningerne har karakter af henvisning til eller bestilling af træningsopgaver (Petersen, 2006).
Ergoterapeutforeningens hovedbestyrelse pointerer i 2007, at de mangelfulde genoptræningsplaner
ikke tegner et retvisende billede af patienternes funktionsproblemer og genoptræningsbehov. Dette
stiller patienterne dårligt og medfører, at de visiterende og udførende ergoterapeuter i kommunerne
får et ringe arbejdsgrundlag og en øget arbejdsopgave (Ergoterapeutforeningen, 2007).
Ergoterapeutforeningen foretog i 2008 en rundspørge blandt 24 kommuner og 10 sygehuse der
viste, at kvaliteten af genoptræningsplanerne fortsat var for dårlig, og at der sjældent fortages en
udredning af patienternes funktionsevne med fokus på aktivitet og deltagelse (Kjærgaard, 2008).
Ergoterapeutforeningens landsformand Gunner Gamborg pointerer, at genoptræning og
rehabilitering fortsat er centrale omdrejningspunkter i Ergoterapeutforeningens arbejde, hvor der i
2009 skal følges op på kvaliteten af genoptræningsplanerne (Gamborg, 2009).
Debatten har således hovedsageligt taget udgangspunkt i de sundhedsprofessionelles perspektiver
på, hvorledes kvaliteten af indholdet i genoptræningsplanerne påvirker borgernes
rehabiliteringsforløb. Dette er blot ét element af et samlet rehabiliteringsforløb, vi vil med dette
2

projekt sætte fokus på et andet element af processen, som er udmøntningen af
genoptræningsplanerne. Da de professionelles perspektiver primært har været i fokus, vil vi tage
udgangspunkt i borgerperspektivet. Vi anser det som betydningsfuldt, at beskæftige sig med,
hvorledes borgerne oplever, at de omdiskuterede planer udmøntes i praksis, da udmøntningen af
genoptræningsplanerne er en del af deres rehabiliteringsforløb. Borgernes oplevelse af forløbet er
altafgørende, når kvalitetsproblemer i sundhedsvæsenet skal identificeres og erkendes, da borgeren
er den eneste der oplever hele forløbet (Mainz et al, 2006:216).
1.6 Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet
Den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet er udarbejdet i et samarbejde
mellem Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen og skal fungere som en fælles ramme for
arbejdet med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Et af Den nationale strategis indsatsområder er
patientindflydelse og brugerinddragelse, målet med dette er, at etablere bedre muligheder og
rammer for patienters og pårørendes indflydelse, for at fremme patientperspektivet (Hartvig et al,
2007:683).
Den Danske Kvalitets Model (DDKM) er en udmøntning af Den nationale strategi for
kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Formålet med DDKM er, at skabe løbende kvalitetsudvikling
og kvalitetssikring i det danske sundhedssystem, blandt andet ved at fremme kvaliteten af
patientforløbene mellem sektorerne og således skabe sammenhængende patientforløb. I forbindelse
hermed blev der i marts 2009 udgivet en ergo- og fysioterapeutisk tværsektoriel
genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi. Beskrivelsen indeholder kliniske
retningslinjer og anbefalinger, og er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Syddanmark og de
22 kommuner i regionen. Det anbefales blandt andet, at faggrupperne udarbejder mål og plan for
genoptræningsforløbet sammen med borgeren og eventuelt pårørende (Region Syddanmark, 2009). I
det moderne sundhedsvæsen opfattes borgeren således ikke længere som passiv og modtagende,
men som en aktiv og ligeværdig samarbejdspartner med en værdifuld viden om egen situation
(Hartvig et al, 2007:683).
Med etableringen af DDKM i det danske sundhedsvæsen skabes der incitament for
kvalitetsudvikling af ergoterapi (Ibid., 2007:680). Vi finder samfundets øgede fokus på
borgerinddragelse og kvalitetsudvikling af de offentlige sundhedsydelser interessant i relation til
vores bachelorprojekt, da projektet netop har til hensigt, at udvikle en ergoterapeutisk praksis ved at
inddrage borgerne og udforske deres oplevelse af den ergoterapeutiske intervention.
3

1.7 Ergoterapi
Grundsynet i ergoterapi er let foreneligt med borgerinddragelse. Ergoterapi bygger på borgerens
aktive medvirken, og klientcentrering som er et af kernebegreberne i ergoterapi, kan opfattes som
synonymt med borgerinddragelse (Borg et al., 2007 c:21). Klientcentrering er i den
ergoterapeutiske praksis en metode til at sikre inddragelse af borgeren i interventionen, og
borgerens samarbejde med de sundhedsprofessionelle anses som ligeværdigt. Når vi som
ergoterapeuter har borgeren i centrum, anerkender vi borgerens ret til selv at træffe valg og udføre
beslutninger (Law et al., 2001:52).
Der foreligger dog ganske lidt forskning i, hvordan ergoterapeutiske ydelser opleves af de patienter
og klienter, der er modtagere (Hartvig et al, 2007:715). Vi foretog en systematisk
litteraturgennemgang, der blandt andet viste kvantitative fund i form af effektmålinger af ergoterapi
(Legg et al, 2007). De kvantitative undersøgelser som har til hensigt, at vurdere effekten af
ergoterapi, anses som værende mere valide end kvalitative undersøgelser som eksempelvis
omhandler borgernes oplevelser af den ergoterapeutiske intervention (Steultjens et al., 2004).
Effekten af ergoterapi er naturligvis afgørende, når faget skal vinde samfundsmæssig legitimitet,
men den kan ikke stå alene i en tid hvor den brugeroplevede kvalitet sættes i fokus.
Vi fandt også forskning omhandlende borgerinddragelse i rehabiliteringsprocessen, denne tog dog
udgangspunkt i de professionelles perspektiver 1 (Liu et al, 2005). Grundet den sparsomme
forskning i borgerperspektivet, finder vi det især relevant, at dette projekt sætter fokus på borgernes
oplevelse af den ergoterapeutiske intervention.
1.8 Fokusområde
Med henblik på udvikling af den ergoterapeutiske praksis blev det i samarbejde med de trænende
ergoterapeuter i Odense kommune aftalt, at nærværende projekt mere specifikt, skulle tage
udgangspunkt i den del af genoptræningsplanernes udmøntning, der består af holdtræning.
Ergoterapeuterne ønskede viden om, hvorledes borgerne oplever denne del, da terapeuterne oplever,
at borgerne der modtager genoptræning på hold har vanskeligt ved at overføre træningen til brug i
hverdagslivet. Ved at udforske borgernes perspektiver på holdtræningen, ønskede ergoterapeuterne
1 Formålet med undersøgelsen er at undersøge effekten af ergoterapeuternes metoder i forhold til at tilgodese patienternes
problematikker, på et plan hvor der er enighed mellem terapeuter og patienterne i relation til patientens ADL problematikker.
Ergoterapeuterne blev interviewet, og undersøgelsesresultaterne viste, at når terapeuterne samarbejder med deres patienter om
identificering af deres behov og problematikker, vil problematikkerne som patienterne og terapeuterne identificerer ofte være mere
ens.
4

at opnå en viden om overføringsværdien fra holdtræning til borgernes hverdagsliv. Denne viden
kunne således skabe incitament for udvikling af genoptræningstilbuddet.
Vi foretog en ny litteratursøgning omhandlende overføringsværdi i relation til ergoterapi og borgere
med senhjerneskade. Der fremkom få resultater og de omhandlede primært overføringsværdien fra
genoptræningsforløbet under indlæggelse på sygehuset til brug i hjemmet efter udskrivelse (Larsen,
2005, Geusgens, 2007). Vi identificerede ingen undersøgelser der beskæftigede sig med
overføringsværdi fra holdtræning til hverdagslivet i kommunalt regi. Vi anser det derfor som
væsentligt, at nærværende projekt har til hensigt, at opnå viden om dette aspekt.
2. Problemformulering
Med afsæt i problembaggrunden og ergoterapeuternes definerede fokus, bliver
problemformuleringen for dette projekt:
Med udgangspunkt i tre borgeres oplevelse af genoptræning på hold i Odense kommune, hvilke
fremmende og hæmmende faktorer kan da påvirke overføringsværdien fra holdtræningen til
borgernes hverdagsliv.
2.1 Begrebsafklaring
Udgangspunkt:
Grundlag eller baggrund hvorpå noget bygger eller opbygges; det punkt
hvorfra noget tager sin begyndelse (Sproget 2009 a).
Borgere:
Borgere med senhjerneskade der modtager holdtræning som et led i
deres genoptræningsforløb.
Oplevelse:
Den enkelte borgers subjektive oplevelse af noget.
Genoptræning på hold:
Holdtræning i kommunalt regi hvor træningen retter sig specifikt mod
borgerens problemstilling, som den fremgår af genoptræningsplanen,
undersøgelsen og det hidtidige forløb (Visinfosyd, 2008).
5

Fremmende:
Bevirke at noget har fremgang, går hurtigere og lettere eller på anden
måde tilgodeses (Sproget 2009 b).
Hæmmende:
Begrænse eller forhindre en proces, et forløb eller lignende i at fortsætte
eller udvikle sig (Sproget 2009 c).
Faktorer:
Omstændigheder eller påvirkninger der bidrager til at fremkalde et
bestemt resultat (Sproget 2009 d).
Påvirke:
At have en bestemt virkning på og derved oftest ændre eller øve
indflydelse på nogen eller noget (Sproget 2009 e).
Overføringsværdi:
Den proces hvor borgeren tilpasser det lærte fra genoptræningen på
holdet til brug i hverdagslivet (Dreier, 1999:92).
Hverdagsliv:
Det liv der leves hver dag, alle de aktiviteter mennesket deltager i, i
forskellige sammenhænge (Borg, 2003 a:81). I nærværende projekt
betragtes genoptræningen ikke som en del af borgernes hverdagsliv.
3. Formål
I det følgende beskrives det specifikke formål med projektet og der redegøres for målgrupper og
medaktører.
3.1 Formål med bachelorprojektet
Formålet er, at opnå kvalitative beskrivelser af borgernes oplevelser af holdtræningen og dermed få
indsigt i forholdet mellem borgernes hverdagsliv og holdtræning, i forbindelse med udmøntningen
af deres genoptræningsplan. Dette med henblik på udvikling af den ergoterapeutiske intervention i
den pågældende rehabiliteringspraksis. Følgende model illustrerer forbindelsen mellem borgerens
hverdagsliv og den ergoterapeutiske intervention. Fokus for dette projekt retter sig mod
udmøntningen af genoptræningsplanen.
6

Figur 2
3.2 Målgruppe og medaktører
Den primære målgruppe og medaktører i dette projekt er de trænende ergoterapeuter i Odense
kommune, den sekundære målgruppe er andre ergoterapeuter der arbejder med kommunal
genoptræning og/eller med interesse for praksisforskning som metode til udvikling af praksis.
Derudover anser vi de involverede borgere som medaktører.
Projektet er godkendt af datatilsynet j.nr. 2009-49-0189.
4. Det teoretiske rum/referencerammer
I det følgende redegøres for valg af teori til brug i dataindsamling samt til analyse og fortolkning af
empiren.
4.1 Praksisforskning
Den på forhånd fastlagte teoretisk-metodiske tilgang til dette projekt er praksisforskning med
grundlag i kritisk psykologi, hvilket tager udgangspunkt i en subjektvidenskabelig tilgang rettet
mod aktører, der er involveret i praksis og deres perspektiver på denne. Tove Borg (2003 b:70)
beskriver hensigten med praksisforskning som det at udforske udøvelsen, beskrive og forstå praksis,
samt analysere problemer og handlemuligheder for at vise muligheder for udvikling af praksis.
Som tidligere nævnt, gennemføres dette projekt med det formål at genere ny viden og forandre den
pågældende praksis. Praksisforskning skal forgå i den praksis der ønskes forandret, i dette tilfælde
er det en kommunal rehabiliteringspraksis, for at den viden der udvikles vil have relevans for alle
7

aktører, som udover de projektansvarlige også indbefatter borgerne og ergoterapeuterne. Det er en
grundlæggende antagelse i denne forskningstilgang, at alle aktører kan identificere problemer og
bidrage med problemløsninger, samt gavne forskningsprocessen og resultatet (Borg et al., 2007
b:648). Det vil primært være borgernes perspektiv der er i fokus, og det er således deres oplevelser
af rehabiliteringsforløbet som bidrager til udviklingen af praksis, som både de, andre borgere og
ergoterapeuterne kan få gavn af. Ergoterapeuternes forandringspotentiale ligger i den afsluttende
formidling af analysens resultater, hvor de gennem dialog med projektansvarlige, vil få mulighed
for at reflektere over den eksisterende praksis med henblik på udviklingsmuligheder.
Praksisforskning gennemføres i cykliske processer, hvor forskning, handling og forandring
integreres.
Figur 3
(Borg et al., 2007 b:650)
Dette sker i nærværende projekt ved først at planlægge udforskningen, hvor udgangspunktet er
dialog mellem projektansvarlige og kontaktergoterapeuten i praksis med henblik på identificering af
udviklingsområdet. Efterfølgende udarbejdes observationsskema og interviewguide til indhentning
af borgerens perspektiv på betydningen af praksis og udviklingsområdet. Endeligt analyseres,
reflekteres og besluttes forandringen på baggrund af empirien (Ibid., 2007 b:650).
8

4.2 Kritisk psykologi
Praksisforskningsprojektet udføres med udvalgte kritisk psykologiske begreber, også kaldet
kategorier, som teoretisk-metodisk tilgang.
Kritisk psykologi tager udgangspunkt i en subjektvidenskabelig tilgang, hvor mennesket og de
samfundsmæssige betingelser ses som værende i et dialektisk forhold. Subjektperspektivet skal
forstås som et ”indefra” perspektiv også kaldet et første persons perspektiv. Subjekterne, som i dette
projekt er borgerne, indgår i forskellige relationer i en samfundsmæssig kontekst (Borg, 2003 b:71).
Mennesket opfattes som historisk og situeret i en samfundsmæssig kontekst, og gennem sine
handlinger forbindes mennesket med konteksten (Jartoft, 1996:183).
Menneskelig udvikling finder sted i samspil med andre mennesker og med omverdenen, og
mennesker interagerer og indgår i relationer med andre på baggrund af de givne samfundsmæssige
betingelser. De objektive livsbetingelser repræsenterer både muligheder og begrænsninger.
Mennesker kan på denne måde forandre og udvikle deres objektive livsbetingelser, lige såvel som
mennesket selv forandres og udvikles af sine livsbetingelser (Ibid, 1996:183).
Med udgangspunkt i udvalgte begreber fra kritisk psykologi, vil vi forsøge at begribe den sociale
praksis dette projekt drejer sig om. Tove Borg (2003 a:76) definerer social praksis som der hvor det
handlende menneske mødes med andre mennesker, med det materielle og med det socialt, historisk
og kulturelt tilblevne. Det vil sige, at social praksis er alt det, vi er en del af og fungerer i som
mennesker. Når de udvalgte kritisk psykologiske begreber efterfølgende anvendes, markeres disse
med kursiv.
4.2.1 Udvalgte kritisk psykologiske begreber
I det følgende redegøres for begreberne: deltagelse, handlesammenhæng, subjektive handlegrunde,
relationer og livsførelse.
Deltagelse
Tove Borg (2003 a:81) definerer deltagelse som et nøglebegreb, da det understreger at mennesket
altid er involveret i social praksis. Den personlige deltagelse forankres i en konkret forståelse af,
hvordan livsførelsen skabes i og på tværs af forskellige handlesammenhænge over tid. Begrebet
anvendes i nærværende projekt, til at beskrive borgernes deltagelse i rehabiliteringstilbuddet, og
9

hvordan denne deltagelse har betydning i den aktuelle handlesammenhæng samt betydning og
forbindelse til andre handlesammenhænge.
Handlesammenhænge
Handlesammenhænge er de sociale praksisser individet indgår i, som eksempelvis hjemmet og det
kommunale rehabiliteringscenter. Handlesammenhængene har særlige formål og opgaver, og de
eksisterer i kortere eller længere perioder. De skal ikke forstås isoleret, men må betragtes gennem
deres relationer, både deres forbindelser med og deres adskillelser fra andre handlesammenhænge i
den sociale praksis (Borg, 2007 a:85). Begrebet har særlig relevans i dette projekt, da der er fokus
på overføringsværdien fra handlesammenhængen på genoptræningsholdet til handlesammenhængen
i hjemmet, samt deres indbyrdes relation i rehabiliteringsforløbet.
Subjektive handlegrunde
De subjektive handlegrunde er individets grunde til at handle ud fra en vurdering af sine objektive
livsbetingelser og erfaringer sammenholdt med sine emotioner. Individets emotioner er nært
beslægtede med handling og tænkning, og når de bliver handlingsrettede, er det et udtryk for
motivation. Forståelsen bag dette begreb afspejler, at individet altid handler intentionelt (Borg, 2003
a:80). I dette projekt forstås de subjektive handlegrunde som indlejrede i de forskellige
handlesammenhænge, borgerne deltager i.
Relationer
Relationer handler om, hvordan mennesker relaterer sig til hinanden og er inddelt i to analytiske
begreber subjektrelationer og instrumentalrelationer. Subjektrelationer karakteriseres ved, at
individuelle og samfundsmæssige mål er i overensstemmelse – der er tale om fælles interesser.
Samfundsmæssige mål er nødvendige, i den forstand, at mennesker må have nogle fælles mål og
interesser for at være i stand til at leve sammen. Instrumentalrelationer karakteriseres derimod som
relationer, hvor andre bliver instrumenter for realisering af individuelle interesser – man sikrer sig
så at sige mod hinanden og ikke med hinanden (Jartoft, 1996:190). Begrebet relationer bruges i
dette projekt til at kigge nærmere på de relationer borgerne har i de særlige handlesammenhænge,
de deltager i.
10

Livsførelse
Livsførelse er det enkelte menneskes bestræbelser på at få sin tilværelse til at hænge sammen på
tværs af deltagelse i flere forskellige handlesammenhænge. I dette begreb indgår alle de situationer
og områder, individet deltager i i hverdagslivet, herunder aktiviteter hjemme, ude og over alt, hvor
individet færdes og agerer. Livsførelsen struktureres i handlesammenhænge og er således essentiel
at beskæftige sig med, da borgerne i dette projekt befinder sig i en rehabiliteringspraksis, som
påvirker deres livsførelse og vice versa (Borg, 2003 a:79). Desuden er begrebet personlig
deltagerbane integreret i begrebet livsførelse, som med en bestemt sammensætning og betydning
kan fastholdes og forfølges af den enkelte over længere eller kortere perioder. I dette projekt, forstås
deltagerbaner som de baner, borgerne følger og former i og mellem de handlesammenhænge de er
en del af over tid. Ydermere har det relevans, at borgerne indgår i en samfundsmæssig tilrettelagt
institutionaliseret deltagerbane i form af rehabiliteringstilbuddet (Dreier, 1999:82).
4.3 Situeret læring
Antropologen Jean Lave beskæftiger sig med begrebet situeret læring, som en del af den sociale
praksis. Det vil sige, at konteksten i én handlesammenhæng spiller en afgørende rolle for den læring
man opnår og overfører til andre handlesammenhæng (Lave, 1999:43). Læring forstås således som
værende kontekstafhængig. Dette har stor betydning i relation til nærværende projekt, da det netop
sætter fokus på overføringsværdien fra holdtræning til hverdagslivet. Ole Dreiers definition af
overføringsværdi er transformation, som er relationen mellem den handlesammenhæng hvor læring
har fundet sted, og til den eller de handlesammenhænge, hvor læringen skal anvendes (Dreier,
1999:92).
4.4 Anne G. Fisher
Den amerikanske professor i ergoterapi Anne G. Fisher 2 inddeler den ergoterapeutiske intervention
i opgavetyperne øvelser, simulerede aktiviteter, terapeutisk aktivitet og adaptiv eller
kompensatorisk aktivitet (Ibid., 2005:7), og hun har udarbejdet et kontinuum, som kan bruges til at
vurdere karakteristika ved hver af disse opgavetyper:
2 Professor i ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige og udvikler af det ergoterapeutiske undersøgelsesredskab AMPS (Assessment
of Motor and Process Skills) og den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel OTIPM (Occupational Therapy Intervention Process
Model).
11

Figur 4
(Fisher, 2005:7)
Fisher definerer ”occupation” som en aktivitet, der både er betydningsfuld og formålsrettet for den
person, som engagerer sig i den. Hun understreger vigtigheden i formålsrettet og betydningsfuld
aktivitet i den ergoterapeutiske intervention og mener, at aktivitetens personlige betydning for
borgeren er kilden til motivation for deltagelse (Fisher, 2005:6)
Fisher mener desuden, at aktivitet ikke kun er målet men også selve virkemidlet i den
ergoterapeutiske intervention og lægger vægt på, at ergoterapeuter bør arbejde med aktiviteter, og at
undersøgelsesredskaber, intervention samt evaluerings-metoder er aktivitetsbaseret, da dét netop er
ergoterapeuters kerneydelse, og det unikke ved ergoterapi (Ibid., 2005:9). I nærværende projekt
benyttes Fishers teori til at analysere indholdet af og formålet med den ergoterapeutiske
intervention i den pågældende rehabiliteringspraksis i relation til overføringsværdien fra
holdtræning til borgernes hverdagsliv.
5. Design
Praksisforskning gennemføres som tidligere nævnt i cykliske processer, og stadierne i
forskningsprocessen gennemgås i det følgende. Der redegøres for den videnskabsteoretiske
position, metoder til empirisk udforskning samt stadierne i forskningsprocessen fra den empiriske
udforskning til resultatpræsentation og resultatdiskussion.
12

5.1 Videnskabsteoretisk position
I tråd med praksisforskning og kritisk psykologi er det videnskabelige grundlag humanistisk
sundhedsforskning. Social praksis er i fokus, hvilket gør det muligt at betragte menneske og
samfund som en enhed, da opmærksomheden vil være rettet mod begge niveauer og mod relationer
og samspil imellem dem (Borg, 2003 b:48).
Med udgangspunkt i den handlingsrettede forskningstype (Launsø og Rieper, 2008 a:30) og
praksisforskning med grundlag i kritisk psykologi som teoretisk-metodisk tilgang, skal viden ikke
forstås som på forhånd eksisterende, men som noget der opstår og udvikles løbende i den sociale
praksis (Borg, 2003:67). Det vil sige, at viden og forståelse opstår på baggrund af, hvad mennesker
gør i en handlesammenhæng og i en given kontekst. Den samme handlesammenhæng og kontekst
kan opfattes forskelligt af forskellige mennesker (Højholdt, 2006:25), og derfor kræves et
subjektvidenskabeligt perspektiv der, som tidligere nævnt, har ophav i kritisk psykologi (Borg,
2003 b:71).
5.2 Dataindsamling og databearbejdning
Dataindsamling kaldes i den resterende del af projektet den empiriske udforskning. Vores opfattelse
er, at begrebet dataindsamling indikerer, at data eller viden ligger tilgængeligt og blot skal
indsamles. En grundtanke i kvalitativ praksisforskning er derimod, at alle parter interagerer, og at
data eller viden udspringer fra den sociale praksis, og altså er noget der opstår ved, at man
engagerer sig i den (Højholdt, 2006:25).
I den empiriske udforskning bruges en abduktiv metode, det vil sige en kombination af en induktiv
samt deduktiv tilgang (Launsø og Rieper 2008 d:163). Den induktive tilgang består i, at borgerens
subjektive oplevelse udforskes med åbenhed overfor nye perspektiver, og der er ikke fremsat en
hypotese, som søges af- eller bekræftet. Dertil benyttes en deduktiv tilgang, idet udvalgte begreber
fra kritisk psykologi bruges til at begribe den sociale praksis. Disse begreber er ikke normative, men
de danner en teoretisk ramme for det empiriske arbejde.
Forforståelse
Vores forudsætninger og forforståelser har betydning for kvaliteten af empirien, da de kan komme
til at præge vores måde at møde praksis på (Dalland, 2005:163). Derfor vil vi løbende forholde os
til vore forforståelser inden hvert møde med praksis. Det vil sætte os i stand til at arbejde refleksivt
med disse i forskningsprocessens faser, hvilket medfører, at vi kan benytte den fortløbende indsigt
13

til at begribe praksis (Launsø og Rieper, 2008:70). Desuden synliggør dette vores lærings- og
udviklingsproces gennem projektet.
5.3 Optakt til den empiriske udforskning
Forforståelse
Projektansvarlige har i løbet af uddannelsen stiftet bekendtskab med genoptræning i kommunalt
regi, hvilket har medvirket til, at vi har en erfaring med denne praksis. Vores nuværende erfaringer
fra de kommunale træningscentre er, at de primært indeholder redskaber til funktionel træning. Vi
forestiller os derfor, at holdtræningen er mere baseret på fysisk træning end på aktivitet og
deltagelse i hverdagslivet, og at borgeren derved kan have vanskeligt ved at forstå det
ergoterapeutiske aspekt i træningen.
Indledende møder med praksis
Ved det første møde med kontaktterapeuten i kommunen, afstemte vi vores forventninger for at
forsøge at opnå en optimal samarbejdsproces. Med praksisforskning som metode er det af
afgørende betydning, at forandringen tager afsæt i praksisstedets ønsker og behov, da dette kan
skabe incitament for ejerskab af projektet og motivation for forandring (Borg et al., 2007 b:649).
Kontaktterapeuten formidlede praksisstedets tanker om projektets formål. Hun beskrev, at
ergoterapeuterne oplever, at borgerne har vanskeligt ved at overføre den træning der foregår på
holdene til brug i hjemmet, og ergoterapeuterne ønskede derfor viden om, hvad der kan ligge til
grund for denne problematik, for at kunne håndtere det bedre fremover. Projektansvarlige
reflekterede over mulige problemformuleringer i relation til terapeuternes fremsatte ønske og
projektets overordnede udviklingsorienterede fokus.
Ved det efterfølgende møde med kontaktterapeuten blev projektets endelige fokus identificeret jf.
problemformuleringen side 5.
Inklusions- og eksklusionskriterier for borgerne
Projektansvarlige udarbejdede inklusions- og eksklusionskriterier for udvælgelse af borgere til
deltagelse i projektet. Der blev lagt vægt på, at borgerne selvstændigt kunne udtrykke sig verbalt og
forstå samt reflektere i en interviewsituation. Desuden var det et kriterium, at de var visiteret til
genoptræning efter sundhedsloven § 140 (Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet, 2008) og
modtog holdtræning. De endelige kriterier blev som følgende:
14

Tabel 1
Inklusionskriterier
Senhjerneskadet
Genoptræningsplan efter sundhedsloven § 140
Modtager holdtræning
Eksklusionskriterier
Ekspressiv eller impressiv afasi
Dysartri
Dement eller diffus
Kontakt til borgerne
Projektansvarlige udarbejdede et informationsbrev og en samtykkeerklæring (bilag 2 og 3) som
terapeuterne blev bedt om at give til borgerne samtidig med en mundtlig information om projektet.
Terapeuterne gav udtryk for, at de var usikre på hvilken information de skulle give borgerne, derfor
sendte vi en e-mail til terapeuterne med information om projektet samt de vigtigste detaljer omkring
borgernes deltagelse (bilag 4). I e-mailen blev terapeuterne gjort opmærksomme på vigtigheden i,
at borgerne efter den mundtlige information fik nogle dages betænkningstid til, at overveje deres
deltagelse inden de skrev under på samtykkeerklæringen. Det gav borgerne en reel chance for at
overveje deres deltagelse i projektet. Betænkningstiden var for os en væsentlig del af det etiske
aspekt, som vi ønskede at forvalte på en forsvarlig måde. Kontaktterapeuten fandt i samarbejde med
sine kollegaer fire relevante borgere, hvoraf tre ønskede at deltage i projektet.
5.4 Metodisk tilgang til den empiriske udforskning
Ved at bevæge os i det humanvidenskabelige paradigme og ved brugen af praksisforskning samt
kritisk psykologi som teoretisk-medodisk tilgang, med subjektperspektivet i fokus, fandt vi det
naturligt at benytte kvalitative metoder til den empiriske udforskning.
I gennemførelsen af den empiriske udforskning benyttes metodetriangulering i form af
deltagerobservationer og kvalitative semistrukturerede interview, da dét at benytte forskellige
metoder giver et mere nuanceret billede af borgernes oplevelse af overføringsværdien fra
holdtræning til eget hverdagsliv (Launsø og Rieper, 2008 c:106).
Formål med deltagende observation
Det primære formål med at benytte observation er, at generere empiri som skal danne grundlag for
udarbejdelsen af interviewguiden. Validiteten af interviewguiden øges dermed, da den får et mere
præcist sigte mod at indhente den ønskede empiri. Derudover er observation en værdifuld kilde til
viden som rækker ud over det talte sprog (Dalland, 2005:161). I tråd med praksisforskning, hvor
15

man i forskningsperioden bliver en del af den sociale praksis man udforsker, vil vi benytte en
semistruktureret og deltagende observationsform. Ved at være deltagende observatører og føre en
uformel samtale med borgerne undervejs, forventer vi, at relationen til borgerne bliver mere naturlig
og afslappet (Launsø og Rieper, 2008 c:112).
Udover det primære formål med observationen, finder vi det betydningsfuldt at møde borgerne og
skabe en relation før interviewet. Med denne relation forsøger vi, at øge kvaliteten af empirien
(Kristiansen & Krogstrup, 1999 b:141). Ønsket er, at borgerne bliver trygge og fortrolige med os,
og derfor vil åbne op og fortælle om deres oplevelser og erfaringer ved det efterfølgende interview.
Udarbejdelse af observationsskema
Observationsskemaet er udarbejdet på baggrund af vores interesse i det kvalitative aspekt ved
holdtræningen. Skemaet tager udgangspunkt i de udvalgte begreber fra kritisk psykologi:
deltagelse, handlesammenhænge, subjektive handlegrunde (herunder emotioner), relationer og
livsførelse. Begreberne har ikke til hensigt i sig selv at beskrive konkrete fænomener, men skal
forstås som en måde at begribe praksis på (Borg, 2003 a:77; Jartoft, 1996:190). Vi har valgt, at
omsætte disse begreber til hverdagssprog, for at gøre skemaet lettere anvendeligt. Vi bruger
begreberne: kommunikation, handlinger, emotioner og relationer i observationsskemaet. Vi ser på
borgeren, terapeuten, andre deltagere og observatørerne i relation til begreberne, for at se på
holdtræningen som en særlig handlesammenhæng (bilag 5).
Kommunikation indeholder al den verbale interaktion der kommer til at foregå mellem deltagerne
på holdet. Handlinger indeholder alle de handlinger der kommer til at foregå og dermed borgerens
særlige deltagelse på holdet. Emotionerne beskrives i et forsøg på, at adskille egne fortolkninger fra
borgerens oplevelse, og derved opnå en objektiviseret beskrivelse. Derudover ses fremadrettede
emotioner, i kritisk psykologi, som værende lig med motivation, og det giver mulighed for at
iagttage borgerens motivation for deltagelse (Borg, 2003 a:80). Relationerne kan vise, hvordan
borgeren relaterer sig til de andre deltagere og ergoterapeuten på holdet.
Begreberne dækker tilsammen over en særlig handlesammenhæng som er en del af borgerens
livsførelse.
Enhver handlesammenhæng må siges at indeholde stor kompleksitet, hvorfor det ikke giver megen
mening at skille den ad i isolerede begreber. Begreberne påvirker hinanden og indgår i et dialektisk
forhold. Via adskillelsen opnår vi dog en større gennemsigtighed og vores observationsskema gøres
16

mere anvendeligt under udførelsen af observationen, desuden skabes der systematik og struktur i
vores noter.
Forforståelse inden observation
Ved første møde med praksis, blev vi introduceret til stedet og fik en rundvisning. Det bekræftede
os i, at de fysiske rammer lægger op til funktionel træning. Yderligere fik vi det indtryk, at der blev
gjort meget for at motivere borgerne til at deltage på hold, da det indeholder en social dimension,
som blev vægtet højt af terapeuterne på stedet. Dette har skabt nogle tanker hos os angående
borgernes muligheder for valg eller fravalg af forskellige genoptræningstilbud på baggrund af den
information de modtager. Vi er opmærksomme på, at vi kan blive tilbøjelige til at søge efter
faktorer, der bekræfter os i, at borgerne ikke får reel mulighed for valg eller fravalg af
genoptræningens tilbud, frem for at vi forbliver neutrale.
Alt dette kan præge vores tolkninger af det vi ser og hører, og derfor er det vigtigt, at vi er åbne for
nye og bredere perspektiver i vores observation af praksis.
Forberedelse inden observation
Inden observation af borgerne afprøvede vi observationsskemaet i forskellige situationer, for at
blive sikre i brugen af det. Det førte til yderligere samtaler omkring udfyldelsen af det, og det blev
tydeligere for os, hvad de forskellige begreber skulle omfatte. Vi besluttede, at bruge ét skema per
situation der observeres og nummerere situationerne kronologisk.
Praktisk udførelse af observationerne
Fælles for observationerne var, at de blev udført under hele holdtræningens varighed (1½ til 2
timer), og at to projektansvarlige var deltagende observatører – de samme som skal interviewe
borgeren.
Da holdtræningen var individuelt tilrettelagt ved første observation, lod det sig ikke gøre at være
deltagende observatører, som intentionen var. Ved de to øvrige observationer var det dog muligt
under den fælles opvarmning. Efterfølgende var træningen også på disse hold individuelt
tilrettelagt, og vi blev derfor observerende deltagere (Launsø og Rieper, 2008 c: 112). Formålet
med observationerne var, at medvirke i de sociale processer, der foregår til holdtræningen, og
dermed have en naturlig rolle i den situation der observeres. Dette blev indfriet, til trods for
ændringen i observationsmetoden. For at få ergoterapeutens perspektiv på formålet med borgerens
17

træning, talte vi efterfølgende kort med den ergoterapeut som varetog træningen, for sidenhen at
kunne sammenholde dette med borgerens perspektiv.
Bearbejdning af observationsskemaer og udarbejdelse af interviewguide
Empirien fra observationerne blev gennemgået i fællesskab (bilag 6). Vi reflekterede over
hændelsesforløbet og stillede opklarende spørgsmål med henblik på, at tematisere skemaerne, som
grundlag for den senere udarbejdelse af interviewguide (Kristiansen og Krogstrup, 1999 a:177). Vi
opsatte en datamatrix og gennemgik systematisk og enkeltvis observationerne fra borgerne. For at
kunne skelne mellem de forskellige observationssituationer samt anonymisere empirien, kaldte vi
borgerne X, Y og Z. Desuden sikrede denne grundige gennemgang, at vi var åbne over for alle
temaer der måtte vise sig, og at vi dermed ikke skabte et snævert fokus. Alle de identificerede
temaer blev noteret i første kolonne og selve situationen eller udtalelsen blev noteret under hver
enkelt borger med hver sin farve (bilag 7). Den færdige datamatrix blev gennemgået med henblik
på, at identificere ensartede temaer for herefter, at integrere dem i overordnede temaer til
interviewguiden. Eftersom observationsskemaerne tog udgangspunkt i udvalgte kritisk
psykologiske begreber, sikrede vi, at disse naturligt blev videreført til interviewguiden (bilag 8).
Interviewguidens overordnende temaer
Forandring i hverdagslivet efter erhvervelse af senhjerneskade
Træning på hold (og det sociale aspekt)
Genoptræning og overføringsværdi til hverdagslivet
Samarbejde mellem borger og ergoterapeut (borgerinddragelse)
Kommunikation mellem borger og ergoterapeut
Forslag til forbedring af genoptræningsforløbet
Under hvert tema i interviewguiden noterede vi spørgsmål med udgangspunkt i de spørgsmål der
var opstået under gennemgangen af observationerne. Interviewguiden var udarbejdet så den kunne
benyttes i alle tre interviewsituationer, men var semistruktureret med det formål, at den kunne
tilpasses den enkelte borger.
18

Formål med kvalitativt interview
Formålet med at anvende kvalitativt interview er, at indfange borgernes meninger og erfaringer fra
genoptræningsforløbet, og forsøge at afdække deres oplevelser og forståelse af overføringsværdien
fra holdtræningen til hverdagslivet (Kvale & Brinkmann, 2009 b:17). Vi ønsker desuden et billede
af borgernes livsførelse herunder de forskellige handlesammenhænge borgerne deltager i og på
tværs af, samt borgernes sociale relationer. Borgernes perspektiv danner således grundlag for
analysen, som sidenhen formidles til ergoterapeuterne med henblik på refleksion og udvikling af
den eksisterende praksis.
Med praksisforskning som tilgang er intentionen, at der i samarbejde med borgeren igangsættes en
forandringsproces. Når emner i talesættes, sker der en naturlig refleksion over dem, og herved kan
nye tanker, associationer og forandringer opstå (Ibid., 2009 c:132).
Forforståelse inden interview
På baggrund af vores møder med ergoterapeuterne samt observationerne af holdtræning har vi fået
bekræftet vores tidligere forestilling om, at genoptræningen er rettet mod funktionel træning frem
for aktivitetsorienteret træning. Denne bekræftelse medførte, at vi fik en øget forståelse for
terapeuternes opfattelse af, at borgerne har vanskeligt ved at overføre den træning, der foregår på
holdet til aktiviteter i hverdagslivet. Vi forventede dermed, at borgerne ville bekræfte dette ved de
kommende interview. Via observationerne fik vi også en fornemmelse af, at terapeuterne
overvejende selvstændigt tilrettelægger træningsprogrammerne. Dette skærpede vores interesse
omkring hvilket niveau borgerinddragelsen foregår på, og om det påvirker borgernes evne til
overføring.
Forberedelse inden interview
Inden gennemførelsen af interviewene blev interviewguiden afprøvet mellem de projektansvarlige
med henblik på at blive trygge i anvendelsen samt at øve spørgeteknik. Inspiration til spørgeteknik
blev hentet fra teori om gensvarsmodeller (Metze & Nystrup, 2004:25).
Praktisk udførelse af interview
Under interviewet fordelte rollerne sig sådan, at én var primær interviewer og én var suppleant.
Suppleantens opgave var at verificere borgerens meningsbærende udsagn, hvis dette blev
19

nødvendigt, og notere forløbet undervejs samt afslutningsvis følge op på emner, der ikke var blevet
udforsket tilstrækkeligt for at validere empirien (Launsø og Rieper, 2008 c:137). Før selve
interviewet fik borgeren præsenteret formålet med projektet, for at forberede borgeren på indholdet
af den forestående samtale, og som en uddybning af det informationsbrev og den
samtykkeerklæring, borgeren tidligere har modtaget. Interviewguiden blev ikke fulgt stringent, men
under hvert tema blev der stillet et åbent spørgsmål som indledning. Ved behov blev de
underordnede spørgsmål benyttet. Under interviewene blev iagttagelser fra observationerne
inddraget for at give interviewene et individuelt præg. Ligeledes skabte dette et fælles
udgangspunkt for samtalen mellem borger og interviewer, som et forsøg på at sikre validiteten af
det undersøgte (Ibid., 2008 a:14).
For at skabe tryghed i interviewsituationerne, hvor følsomme emner kunne dukke op, foregik
interviewene i borgernes egne hjem. Vi var opmærksomme på, at håndtere og afslutte følsomme
emner på en ordentlig måde, så borgerne ikke følte sig efterladte i situationen. Derudover var vi
opmærksomme på, at spørgsmålene var konkrete, da borgerne er senhjerneskadede.
Afslutningsvis blev borgerne tilbudt et opfølgende brev med informationer om projektets resultater.
5.5 Analysemetode
Som indledning til analysen blev empirien fra de tre interview anonymiseret og transskriberet ordret
i fuld længde ud fra en fælles transskriptionsguide (bilag 9). Dette med henblik på, at give empirien
en form egnet til analyse samt øge kvaliteten og validiteten af databearbejdningen. Efterfølgende
blev interviewene lyttet og læst igennem for at identificere eventuelle uoverensstemmelser mellem
tale- og skriftsprog, samt for at alle projektansvarlige blev kendt med og kunne fordybe sig i
materialet (Kvale & Brinkmann, 2009 d:202).
Projektet tager udgangspunkt i en kvalitativ tilgang til den empiriske udforskning, hvor der ses på
mangfoldighed og forskellighed ud fra et subjektperspektiv (Ibid., 2009 b:17). For at fremhæve
dette, blev der udført meningskondensering af hvert enkelt transskriberet interview (bilag 10), ved
at vi sammenfattede borgerens udsagn i korte sætninger og ud fra dem identificere centrale temaer.
Derefter blev der udført gruppering af de centrale temaer (Bilag 11) for at identificere relevante og
irrelevante temaer til belysning af problemformuleringen (Ibid., 2009 a:227).
Temaerne blev som følgende:
Formål med genoptræningen
Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
20

- Borgerinddragelse i genoptræningsforløbet
- Kommunikation om hverdagslivet
Relationer
- Relationer i hjemmet
- Relationer på holdet
Oplevelse af forbedringer
- Aktivitetsorienterede forbedringer
- Fysiskorienterede forbedringer
Uddrag fra samtaler med de involverede ergoterapeuter vil også blive inddraget i
resultatpræsentationen og resultatdiskussionen.
5.6 Resultatpræsentation
I det følgende præsenteres og analyseres data fra den empiriske udforskning. Der anvendes ikke
teori, men der analyseres i den forstand, at de meningsbærende enheder i interviewene er
bearbejdet. De tre interview vil blive præsenteret sammen under udvalgte overskrifter fra
grupperingen af de centrale temaer.
5.6.1 Præsentation af borgere
Ulla
”Ulla” er 70 år og pensioneret pædagog. Hun er enke, har to voksne sønner, tre børnebørn og en
nær ven som hjælper hende i dagligdagen. Hun bor i rækkehus med tilhørende have.
Ulla er ramt af en blodprop i højre hemisfære 3 og har venstresidige udfald i form af nedsat kraft.
Derudover er hun næsten blind, lider af diabetes, nervebetændelse – især i hænderne samt har
dårlige knæ og fødder. Ulla kan ikke selvstændigt klare madlavning, indkøb og rengøring, og
modtager derfor kommunal og privat rengøringshjælp, det resterende får hun hjælp til af sin ven.
Hun kan ikke gå uden at støtte sig til sin rollator og har svært ved at rejse sig og at gebærde sig
rundt.
3 En halvdel af visse strukturer i hjernen: såvel storhjernen som lillehjernen er opdelt i en højre og en venstre hemisfære
21

Ulla er i slutningen af sit 12 ugers kommunale genoptræningsforløb, som er blevet søgt forlænget.
Hun har indledningsvis modtaget hjemmetræning og derefter gået til holdtræning på et
genoptræningscenter. Hun har tidligere modtaget genoptræning i forbindelse med operation af sine
fødder.
Eva
”Eva” er 71 år og pensionist. Hun er enke og bor med sin hund i et hus med tilhørende have. Eva
har to voksne sønner, som hun har god kontakt til, de bor begge i en anden del af landet. Eva har
haft en uspecificeret betændelse i hjernen, som har medført venstresidige udfald i form af
facialisparese, nedsat kraft i venstre arm og ben samt problemer med balancen. På grund af den
nedsatte balance kan Eva ikke længere klare indkøb og rengøring selvstændigt, hun modtager derfor
kommunal hjælp til dette. Udendørs benytter Eva rollator, indendørs bevæger hun sig rundt ved at
støtte sig til møblerne.
Eva er midtvejs i sit 12 ugers kommunale genoptræningsforløb, som består af hjemmetræning og
holdtræning på et genoptræningscenter.
Keld
”Keld” er 75 år og førtidspensioneret svejser, han blev efter en ulykke for 25 år siden erklæret 72 %
invalid. Han er enkemand, har en voksen søn som han ser dagligt samt to børnebørn. Keld bor i et
hus med tilhørende have. Han er ramt af en blodprop i højre hemisfære og har venstresidige udfald i
form af nedsat kraft i armen. Keld har indskrænket bevægelighed i albueleddene efter den tidligere
ulykke. Derudover lider han af diabetes og mangler et stykke af 4. finger på venstre hånd. Grundet
øget trætbarhed og nedsat kraft efter blodproppen kan Keld ikke længere klare rengøring
selvstændigt, han modtager derfor kommunal hjælp til dette. Keld har vanskeligt ved at knappe sine
skjorter og binde sine snørebånd.
Keld er i begyndelsen af sit 12 ugers kommunale genoptræningsforløb, som består af holdtræning
på et genoptræningscenter.
5.6.2 Formål med genoptræningen
De tre borgere oplever formålet med deres genoptræning forskelligt. Der er både elementer af
aktivitets- og fysiskorienterede formål.
22

Eva modtager en kombination af hjemmetræning, bestående af ansigtsøvelser og gymnastik, og
holdtræning bestående af fælles opvarmning og derefter individuel styrketræning i maskiner og på
motionscykel. Hendes formål er aktivitetsorienteret, da hun ønsker at komme til at klare sig
selvstændigt igen, og gerne vil kunne lufte sin hund samt klare rengøring og indkøb. Hun beskriver
yderligere, at hun altid har holdt af at cykle, da det giver hende en følelse af selvstændighed, i og
med hun blandt andet kan cykle ud og handle. Dette er således Evas overordnede formål med
genoptræningen:
”Det eneste der stod mig i hovedet, det var altså bare, at jeg skulle op på cyklen igen
(…) det har været det aller vigtigste for mig, fordi så vidste jeg, at jeg kunne klare mig
selv uden at skulle have hjælp”
Ergoterapeuten der varetager Evas træning udførte indledningsvis Canadian Occupational
Performance Measure 4 (COPM) (Stanton et al., 2004:68), i samarbejde med Eva. Terapeuten
beskriver ud fra sit perspektiv, at formålet med Evas træning er at opnå balance, øget kraft samt
socialt samvær på holdet.
Ulla oplever, modsat Eva, et mere fysiskorienteret formål med sin genoptræning. Hun startede
genoptræningsforløbet med hjemmetræning, hvor hun skulle gå rundt, sætte og rejse sig fra en stol
samt ligge på sengen og bøje og strække sine ben, med henblik på at opnå bedre gangfunktion og
øgede kræfter. Ulla beskriver dog visse ulemper forbundet med hjemmetræningen, som
eksempelvis manglende plads i hjemmet til gangtræningen. Derfor var hun mere interesseret i
holdtræning, da de pladsmæssige forhold var bedre, og da der var mulighed for træning i maskiner.
På holdet blev Ulla ledt igennem et træningsprogram af ergoterapeuten. Ulla gik i en gangbarre for
at træne balance, og gik på trapper for at kunne klare trapperne i sit hjem. Hun brugte forskellige
træningsmaskiner for at få styrke i arme og ben. Ulla har et ønske om bedre at kunne rejse og sætte
sig samt at gå omkring i hjemmet uden at skulle støtte sig til noget.
Ulla beskriver sit overordnede formål med genoptræningen som værende at få bedre balance:
”Jamen altså mine mål det var jo at få den balance i orden, det har faktisk været det
største, og jeg mente, får jeg balancen i orden, så kommer alt det andet jo”
4 COPM er et undersøgelsesredskab, ergoterapeuter kan anvende til at registrere ændringer over tid i klientens opfattelse af egen
aktivitetsudøvelse.
23

Den ergoterapeut Ulla samarbejder med beskriver ud fra sit perspektiv ligeledes formålet med Ullas
træning, som at opnå styrke, balance samt forflytning til stol.
Keld modtager genoptræning på hold, hvor han træner pincetgreb ved at samle små brikker op fra et
bord og træner sine fingre ved at trykke på en genstand med modstand i. Derudover har han fået
udleveret putty 5 samt et tilhørende øvelseshæfte til selvstændig hjemmetræning.
Kelds opfattelse af formålet med sin genoptræning er aktivitetsorienteret:
”Ja, hvis vi kan opnå noget, så er det dét med knapperne og snørebåndene der gerne
måtte blive lidt bedre, særdeles når jeg skal binde et par sko, det er sgu lidt svært at
stille fingrene”
Derudover beskriver Keld nogle fysiskorienterede gevinster ved sin deltagelse på holdet. Ved den
fælles opvarmning i form af en gåtur og fysisk træning af hele kroppen oplever han, at blive rørt og
få gang i de stive led, og han mener derved, at han vil få lettere ved at bukke og strække sig. Keld
oplever dog ikke at opvarmningen har særlig relevans for hans specifikke problematik:
”(…) det program de andre kører, det er også godt selvfølgelig. Men jeg føler ikke det
er lige det, jeg har behov for, med det problem jeg har. Men det er godt at blive rørt,
det er den anden side af sagen (…) jeg kan ikke se, strækøvelser det er ikke noget der
hjælper på mine fingre, det kan jeg ikke forestille mig det er”
Kelds ergoterapeut har indledningsvis udført en COPM i samarbejde med Keld, hvor følgende
aktivitetsproblematikker blev identificeret; at kunne holde service over en afstand uden at tabe det,
at kunne knappe knapper på skjorter, at kunne læse og følge en brugsanvisning samt vride en
karklud ved rengøring.
Til trods for udførelsen af COPM oplever Keld ikke, at der er sat mål for hans genoptræning.
Adspurgt om målsætning svarer Keld:
5 Håndvoks til genoptræning af nedsat kraft i hænderne.
24

”Det har vi ikke, ikke andet som hun (ergoterapeuten) siger, det er de fingerspidser at
vi skal arbejde med, det er det eneste hun har sagt, men ellers ikke noget med mål, det
har hun ikke”
Ergoterapeuten beskriver, at formålet med Kelds genoptræning er, at træne finmotorik og kraft i
armene, med henblik på at han kan genoptage sin hobby med at svejse, knappe knapper og hejse
sejl på sin og sønnens fælles båd. Desuden beskrev hun, at Keld havde nogle kognitive
problematikker, som hun ville undersøge nærmere.
5.6.3 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Fælles for de tre borgerne er, at de føler sig forstået af ergoterapeuterne, og at de har været tilfredse
med samarbejdet. De har ikke oplevet, at der var noget, de ikke kunne tale med ergoterapeuterne
om.
Borgerinddragelse i genoptræningsforløbet
Borgerne beskriver, at ergoterapeuterne overvejende har stået for tilrettelæggelse af træningen. Eva
og Ulla føler, at de har haft indflydelse undervejs, Keld derimod mener ikke, at han har været
involveret i udarbejdelsen af sit træningsprogram.
Eva beskriver, hvordan hun har haft indflydelse på udmøntningen af sin genoptræningsplan:
”Det har været så fint (…), og vi har snakket sammen om, hvordan det fungerer, de
forskellige øvelser og det vi har lavet. (…) der har jeg min indflydelse helt sikkert (…)
det har jeg i hvert fald, fordi vi snakker jo om, om det er noget, der er godt, eller der
er noget andet, vi kan gøre i stedet for”
Ulla oplever, at hvis der var noget, hun især gerne ville træne, var der mulighed for det.
Keld fortæller, at ergoterapeuten selvstændigt har udarbejdet hans træningsprogram, og var han
blevet inddraget, ville han ikke have vidst, hvad han skulle foreslå, da han mener, at ergoterapeuten
er klogere end ham.
25

Kommunikation om hverdagslivet
Det blev observeret til holdtræning, at ergoterapeuterne i dialog med borgerne forsøgte at omsætte
træningen til aktiviteter i hverdagslivet. Oplevelsen af kommunikationen omkring hverdagslivet
bliver opfattet forskelligt af de tre borgere.
Ulla oplever, at hun igennem genoptræningsforløbet har talt med ergoterapeuten om sit hverdagsliv.
Hun beskriver, at hun talte med ergoterapeuten om, hvordan hun oplevede at fungere i hjemmet
med sine funktionsnedsættelser. Det blev observeret til holdtræningen, at ergoterapeuten under
træning af trappegang talte med Ulla om, hvordan det gik med at komme op og ned ad trappen i
hjemmet.
Eva giver ikke nogen eksempler på, hvad kommunikationen om hverdagslivet indeholdte, men det
blev observeret til holdtræningen, at ergoterapeuten talte med Eva om hendes muligheder for at gå
ture i nærområdet ved hjælp af sin rollator samt at komme i haven og arbejde. Hun foreslog blandt
andet Eva at tage avis og drikkelse med på en gåtur og holde pauser undervejs, så det blev
overkommeligt.
Keld mener ikke, han har talt med ergoterapeuten om sit hverdagsliv, da han ikke føler, at hans
problematikker har nogen indvirkning på det. Det blev dog observeret til holdtræningen, at
ergoterapeuten relaterede øvelserne til Kelds fritidsaktiviteter. Hun fortalte ham, at han ved
krafttræning af hånden ville få nemmere ved at svejse og trække sejlet ned på sin båd.
5.6.4 Relationer
Der er forskel på borgernes sociale netværk, og i hvor høj grad de er afhængige af de sociale
relationer til at klare dagligdagen. Borgerne beskriver det sociale samvær på genoptræningsholdene
som vigtig for motivationen og sammenholdet, og tillægger særligt kaffepausen stor betydning.
Relationer i hjemmet
For Ulla er relationer et centralt omdrejningspunkt, hun vender flere gange under interviewet tilbage
til at tale om sin gode ven og sin familie. Ullas familie støtter hende meget i hverdagen, de hjælper
hende blandt andet med indkøb. Ligeledes hjælper Ullas ven hende i dagligdagen, han kommer med
morgenmad, laver frokost og aftensmad, handler ind og vasker tøj for hende.
Efter Kelds kone døde for to år siden, har han haft god støtte i sin søn, som henter ham hver aften
og tilbereder aftensmad til dem begge. Desuden kommer sønnen hjem til ham dagligt og spiser
26

frokost. Til forskel fra Ulla og Keld ser Eva ikke sin familie så ofte, da de bor et andet sted i landet.
Eva har boet alene i 17 år, og hun beskriver sin omgangskreds som værende meget lille.
Relationer på holdet
For Ulla er socialt samvær af stor betydning, hun kan godt lide at komme ud og se andre
mennesker, og hun oplever det sociale aspekt af holdtræningen som væsentlig, men ikke afgørende.
Det vigtigste for Ulla er selve træningen, men da hun bliver spurgt, om hun har nogle forslag til
forbedringer af genoptræningsforløbet, svarer hun:
”Ja det var det at de havde taget kaffepausen væk derovre, det havde vi førhen (…)
det har de jo så sparet væk nu. Det var faktisk rart at sidde der og folk de kom frem
med alt, hvad de sådan sad og bar på mere eller mindre. Jamen vi sad bare og
snakkede sådan som man sidder ved et almindeligt kaffebord, når man har gæster
(…)”
Ulla nævner som den eneste forbedring, at hun gerne ville have haft kaffepausen tilbage på holdet.
Hun har tidligere modtaget genoptræning på hold, hvor der var en kaffepause indlagt. Ulla har gode
erfaringer med kaffepausen, hun beskriver, hvordan de talte om alt muligt, dog var sygdom ikke et
samtaleemne.
Keld oplever ligeledes, at kaffepausen er god:
”Jo det er godt, det giver måske lidt mere sammenhold, vi kommer lidt tættere på
hinanden”
Desuden fortæller han, at borgerne på holdet ikke taler sammen om de problematikker, de oplever i
hverdagen som følge af blodproppen, da de er travlt optaget af træningen. De andre deltagere og
terapeuterne er en motiverende faktor for Keld i forhold til træningen, han udtrykker, at han ikke
selvstændigt ville kunne motivere sig til at træne. Kelds ergoterapeut er af den opfattelse, at det
ville være godt for Keld, at komme på holdet hvor der var andre mænd for at få noget socialt
samvær, da hun oplever, at han er stille og genert af natur.
27

Evas ergoterapeut er også af den opfattelse, at det ville være godt for Eva med det sociale på holdet,
da hun beskriver hende som værende ensom derhjemme. Eva opfatter ikke sig selv som et socialt
væsen, men hun oplever, at have stor glæde af det sociale samvær på holdet.
5.6.5 Borgernes oplevelser af forbedringer
Keld er i starten af sit forløb på holdet, og kan derfor endnu ikke beskrive nogen forbedringer som
et resultat af genoptræningen. Han har erfaring med sig fra den tidligere skade af armene, de blev
aldrig fuldt funktionelle igen, og derfor mener Keld ikke, at den nuværende genoptræning vil føre
til mærkbare forbedringer.
Ulla og Eva oplever begge forbedringer, som både er aktivitets- og fysiskorienterede.
Aktivitetsorienterede forbedringer
Ulla fortæller, hvordan hun kan bruge den øgede kraft i hænderne i sit hverdagsliv. Hun beskriver,
at hun har fået lettere ved at lyne sin lynlås, knappe knapper, samle ting op fra gulvet og holde på en
kop, så den ikke falder ud af hånden.
Eva kan mærke, at hun har fået flere kræfter i benene af at gå på løbebånd og kan derfor gå på
trappen i hjemmet næsten uden at støtte sig til gelænderet. Hun er desuden begyndt at gå ture med
sin hund, og hun oplever, at hun bedre kan komme omkring:
”(…) nu er jeg da kommet så langt, at jeg kan komme ned til postkassen (…) men det
er lige med at turde gøre det, for man vil helst ikke ligge et eller andet sted, så andre
skal komme og samle én op (…)”
Eva beskriver yderligere, at hun har været ved gartneren og hente blomster. For Eva handler det
ikke udelukkende om fysiske forudsætninger for aktivitetsdeltagelse, men om at føle sig tryg ved at
bevæge sig udenfor.
28

Fysiskorienterede forbedringer
Ulla beskriver, at hun som et resultat af genoptræningen har forbedret sin fysiske funktionsevne:
”Jeg kan mere nu, altså rejse mig fra en stol og ja der er flere ting jeg kan mere end
jeg har kunnet. Det er jo også med at gå, nu når jeg går fra badeværelset ind i
soveværelset har jeg ikke noget at støtte mig til. (…) hvis jeg skulle rejse mig så
tænkte jeg det kommer du bedre fra nu, end du kom før, og det er jo fordi, jeg har
sørget for at få flere kræfter i benene (…)”
Ulla beskriver således, at hun har opnået øget balance og kræfter. Hun fortæller desuden, at
ergoterapeuten i starten af forløbet testede, hvor hurtigt hun kunne gå en specifik distance med
rollator. I slutningen af forløbet blev hun testet på ny, og formåede at gå distancen hurtigere.
Eva fortæller, at hun oplever en forbedring af sin balance og facialis parese på baggrund af
genoptræningen.
5.7 Resultatdiskussion
I det følgende analyseres og fortolkes hvordan ovenstående resultater kan påvirke
overføringsværdien fra holdtræningen til borgernes hverdagsliv med henblik på, at identificere
fremmende og hæmmende faktorer for denne proces. Afslutningsvis i resultatdiskussionen
redegøres der for projektsansvarliges forandrede forforståelse.
Resultatdiskussionen struktureres efter udvalgte overskrifter fra resultatpræsentationen, som har
relevans for besvarelse af problemformuleringen. I fortolkningen af det empiriske materiale
anvendes teori præsenteret i teoretisk rum og relevante forskningsartikler. For at øge forståelsen for
brugen af de udvalgte kritisk psykologiske begreber, har vi udarbejdet en model, der illustrerer
sammenhængen mellem begreberne:
29

Figur 5 – Den samlede livsførelse struktureres af forskellige handlesammenhænge. Individets
personlige og institutionelle tilrettelagte deltagerbaner i og på tværs af de forskellige
handlesammenhænge er illustreret ved de stiplede pile.
5.7.1 Formål med genoptræningen og borgernes oplevelser af forbedringer
Det lærte forandres i bevægelsen fra én handlesammenhæng til en anden. Overføringsværdi skal
derfor forestås som forholdet mellem det lærte og brugen af det (Dreier 1999:92). Borgernes fokus
i genoptræningen er primært genindlæring af fysiske færdigheder igennem deltagelse i
holdtræningen. Denne læring skal herefter anvendes i borgernes hjemlige handlesammenhæng.
Borgerne fortæller, at de har lært noget gennem deres deltagelse i holdtræningen, og de anerkender
nogle fremskridt, som de mærker i hjemmet. På den baggrund er der tale om, at resultaterne af
træningen er overført fra handlesammenhængen på holdet til den hjemlige handlesammenhæng.
Hvorvidt denne overføring er aktivitets- eller fysiskorienteret er individuelt betinget.
Ulla
Ulla oplever hovedsageligt fysiskorienterede forbedringer ved sin deltagelse på holdet. Hun
angiver, at have opnået kropslige kompetencer i form af øget gangfunktion, styrke og balance –
hvilket var træningens formål. Hun har dermed overført den fysiske træning på holdet til øgede
fysiske funktioner. Ullas formål og forbedringer er som udgangspunkt fysiskorienterede, men hun
beskriver også nogle aktivitetsorienterede forbedringer blandt andet i form af at samle ting op fra
gulvet og holde på en kop. Det kan diskuteres hvorvidt, at samle ting op fra gulvet og holde om en
30

kop er ”occupations” som Anne G. Fisher beskriver dem, der er snarere tale om handlinger for
deltagelse i ”occupations”. Eksempelvis at være i stand til at holde på en kop (handling) for at
kunne deltage i et middagsselskab (”occupation”) (Fisher, 2005:6). Set ud fra et subjektperspektiv
er det dog afgørende aktiviteter for Ulla, idet hendes aktivitetsniveau er markant nedsat. Det vil
sige, at Ulla i et vist omfang formår, at overføre de øgede kropslige kompetencer til brug i
hverdagslivet.
Eva
Eva oplever også aktivitetsorienterede forbedringer som følge af de fysiske kompetencer, hun har
opnået til holdtræningen. Ved at gå på løbebånd har hun fået flere kræfter i benene og beskriver, at
hun nu formår at gå ned til postkassen og til gartneren. Eva overfører således den fysiske træning til
aktiviteter i hverdagslivet. Hun overfører imidlertid også den fysiske træning på holdet og i
hjemmet direkte til en fysisk færdighed i form af bedre balance.
Keld
Keld oplever ikke at den fysiskorienterede del af træning retter sig mod hans
aktivitetsproblematikker, han overfører derfor denne del af træningen til fysiske oplevelser i form af
at få rørt kroppen og få gang i de stive led. På sigt forventer han bedre at kunne bukke og strække
sig, men han overfører endnu ikke den fysiske træning til forbedringer, da han ikke har oplevet
nogle endnu. Han overfører dog øvelserne fra træningen, hvor han samler brikker op fra et bord,
trykker på en genstand med modstand og træner med putty til hverdagsaktiviteterne at knappe
knapper og binde snørebånd, som han ønsker at opnå en forbedring af.
Overføringsværdi
Læring foregår gennem deltagelse i handlesammenhænge. Ud fra empirien kan vi konstatere, at
borgerne overfører det de lærer på holdet, enten til kropslige kompetencer eller til brug i
hverdagslivet.
Vi mener, at grunden til at ergoterapeuterne i den pågældende rehabiliteringspraksis har en
opfattelse af, at overføringen er vanskelig for borgerne, kan skyldes, at det som ergoterapeut
forekommer naturligt, at overføringen skal ske til hverdagslivets aktiviteter, da det overordnede
31

formål med ergoterapi er, at muliggøre aktiviteter, der giver mening for det enkelte individ, og som
er nødvendige for at kunne deltage i hverdagslivet og i samfundslivet (Borg et al., 2007 c:18).
Vores opfattelse er, at borgernes oplevelse af overføringsværdi kan ske i tre faser. Vi har udarbejdet
nedenstående model, som illustrerer disse tre faser.
Figur 6 – Modellen for overføring
I empirien er der eksempler på, at borgernes overføring stopper ved opnåelse af kropslige
kompetencer og ikke videreføres til aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Eksempelvis beskriver
Keld, hvordan den fysiske træning på holdet formegentlig vil give ham øgede kropslige
kompetencer, i form af bedre at kunne rejse og bukke sig.
Borgernes overføring af holdtræningen til hverdagslivet er enkelte gange en direkte proces. Eva
fortæller, hvordan hun i kraft af holdtræningen nu kan gå ture med sin hund igen.
I de fleste tilfælde er der dog tale om, at borgerne først overfører holdtræningen til kropslige
kompetencer for herefter at koble disse på hverdagsaktiviteter. Eksempelvis beskriver Ulla, hvordan
hun har opnået en øget kraft i hænderne, og at hun derved bedre vil kunne lyne sin jakke.
Indholdet i holdtræningen, skulle ifølge ergoterapeuterne have givet borgerne en opfattelse af, at de
fysiske kompetencer er en konkret forudsætning for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Det viser
sig dog, at det ikke altid er naturligt for borgerne at overføre de fysiske kompetencer direkte til den
hjemlige handlesammenhæng. For at finde årsagen til dette, er der behov for at identificere
fremmende og hæmmende faktorer for overføringsprocessen.
32

Fremmende og hæmmende faktorer
En hæmmende faktor for borgernes evne til at overføre det lærte fra holdtræning til hverdagslivet
kan være, at træningen primært indeholder genoptræning af dysfunktioner i maskiner og gangbarre,
det Anne G. Fisher definerer som øvelser. Ifølge Fisher placerer disse øvelser sig som opposition til
det, hun betegner som naturlige aktiviteter. Når øvelser bruges i genoptræningen, er der større
behov for overføringsværdi, da borgerne skal kunne relatere øvelserne til hverdagslivet. Udfører
borgerne til gengæld aktiviteter med ægte genstande i naturlige omgivelser, er der ikke behov for
overføringsværdi, da værdien ligger i selve aktiviteten som både mål og middel (Fisher, 2005:7).
Det vil sige, at desto længere øvelsen er fra den naturlige aktivitet og dermed formålet med
genoptræningen, desto sværere bliver det for borgerne at overføre værdien af øvelsen.
Dette understøttes af forskning på området, som har vist, at nøje udvalgte aktiviteter, der er i
overensstemmelse med borgerens interesser, evner og behov medfører signifikant bedre udførelse
både sensomotorisk og biomekanisk, end hvis der anvendes rene øvelser. Sensomotorisk forskning
har vist, at det er muligt at træne funktioner hver for sig, men deres indbyrdes sensomotoriske
koordination kan kun opnås ved, at borgeren udfører de konkrete handlinger i virkelighedsnære
aktiviteter og med naturlige redskaber. Endelig er det vigtigt, at være opmærksom på, at træning af
specifikke funktioner ikke nødvendigvis giver en forbedring af borgerens faktiske livsudfoldelse
(Gammeltoft & Larsen 2007:525).
Delkonklusion
Det konkluderes, at borgerne har lært noget gennem deres deltagelse i holdtræningen, og at de
overfører det lærte til kropslige kompetencer eller til brug i hverdagslivet. Det kan på baggrund af
analysen udledes, at det er en hæmmende faktor for overføringsværdien, at genoptræningen
overvejende består af øvelser, der har fokus på at mindske dysfunktioner. Omvendt vil brug af
naturlige aktiviteter i genoptræningen være fremmende for overføringsværdien fra holdtræningen til
borgernes hverdagsliv.
På trods af, at der primært bliver anvendt øvelser til den pågældende holdtræning, overfører
borgerne i nogle tilfælde træningen til brug i hverdagslivet. Det kan skyldes, at borgernes
meningsfulde aktiviteter i talesættes under holdtræningen, dette aspekt vil vi belyse nærmere i det
følgende afsnit.
33

5.7.2 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Det er vigtigt, at ergoterapeuterne i samarbejde med borgerne definerer, hvilke deltagerbaner
borgerne har brug for eller ønsker at følge i deres livsførelse, og dermed hvilke
handlesammenhænge de ønsker eller forventes at deltage i.
Keld og Eva har i samarbejde med deres ergoterapeuter udført en COPM, hvor
aktivitetsproblematikker blev identificeret. Deres formål med genoptræningen er således
aktivitetsbaseret og relateret til deres aktuelle livsførelse. Ulla har ikke udført en COPM, og hendes
formål med genoptræningen er fysiskorienteret. Formålet er således ikke direkte relateret til, hvilke
deltagerbaner og handlesammenhæng hun ønsker eller har brug for at deltage i. Det tyder derfor på,
at udførelsen af en COPM fremmer en mere aktivitetsorienteret målsætning. Dette understøttes af
en svensk undersøgelse, hvor udgangspunktet var, at evaluere om brugen af COPM påvirker
patienternes opfattelse af aktiv deltagelse i rehabiliteringsprocessen. I undersøgelsen blev en
kontrolgruppe, der ikke havde fået udført en COPM, sammenlignet med en eksperimentgruppe der
havde fået udført en COPM. Det viste sig blandt andet, at den gruppe af patienter, som i samarbejde
med deres ergoterapeut havde udarbejdet en COPM, havde konkrete aktivitetsmål for behandlingen
og derfor bedre kunne relatere behandlingen til dagligdagens gøremål (Wressle et al., 2002).
Keld og Eva har ydermere lettere ved at identificere aktivitetsorienterede forbedringer på baggrund
af genoptræningen, hvilket indikerer, at en aktivitetsorienteret målsætning kan fremme
overføringsværdien fra holdtræningen til hverdagslivet.
Kommunikation om hverdagslivet
Ergoterapeuterne forsøger i dialog med borgerne, at omsætte træningen til borgernes daglige
livsførelse. Da genoptræningen på hold primært er tilrettelagt som øvelser og ikke naturlige
aktiviteter, medfører det dog, at den kommunikationen der foregår om borgernes muligheder og
begrænsninger, i relation til den specifikke aktivitetsudførelse i hverdagslivet, risikerer helt eller
delvist at udeblive fra borgernes bevidsthed. Det viser sig i det empiriske materiale ved, at borgerne
har svært ved at give konkrete bud på, hvad kommunikationen om hverdagslivet indeholder. Ulla
beskriver overordnet, at hun har talt med ergoterapeuten om, hvordan hun oplever at fungere i
hjemmet med sine funktionsnedsættelser, Eva giver ingen eksempler på, hvad kommunikationen
om hverdagslivet indeholder, og Keld mener ikke, at han har talt med ergoterapeuten om sit
hverdagsliv.
34

Borgerinddragelse i genoptræningsforløbet
Holdtræningen er et eksempel på en på forhånd tilrettelagt institutionel deltagerbane, som ikke er
baseret på individuel men på fælles deltagelse. Ergoterapeuterne har overvejende selvstændigt stået
for udarbejdelsen af borgernes træningsprogrammer. Træningen tager derfor udgangspunkt i øvelser
tilrettelagt af ergoterapeuterne, og ikke i aktiviteter som borgerne selv har defineret som
meningsfulde. Anne G. Fisher påpeger vigtigheden i, at borgerne oplever, at de aktiviteter de laver i
terapien har et formål, og at de har betydning for dem (Fisher, 2005:8). Når borgerne ikke selv har
defineret indholdet af træningen, kan det være vanskeligt for dem at se et formål med øvelserne
relateret til deres egne problematikker. Eksempelvis oplever Keld ikke, at den fælles opvarmning
har relevans for hans problematikker. Derfor er det vigtigt, at der er kommunikation omkring formål
og relationen til problematikkerne i hverdagslivet, når borgerne ikke direkte inddrages i
udarbejdelsen af træningsprogrammerne.
Ifølge det canadiske materiale, er det af afgørende betydning, at klienten inddrages i planlægningen
af interventionen, for at denne bliver vellykket (Stanton et al., 2004:78). Vi er af den opfattelse, at
en vellykket ergoterapeutisk intervention indeholder en vellykket overføring af træningen til
aktiviteter i hverdagslivet. Vi mener derfor, at inddragelse af borgerne i forbindelse med selve
udarbejdelsen af træningsprogrammerne, kan medvirke til at fremme overføringsværdien fra
holdtræningen til hverdagslivet.
Delkonklusion
Det konkluderes, at samarbejdet mellem borgere og ergoterapeuter har betydning for borgernes
oplevelse af overføringsværdi fra holdtræningen til hverdagslivet. En fremmende faktor for
overføringsværdien er, når der i samarbejdet mellem borger og ergoterapeut defineres
aktivitetsbaserede mål for genoptræningen, for eksempel med udgangspunkt i
aktivitetsproblematikker identificeret i COPM. Yderligere kan en fremmende faktor for borgernes
overføringsværdi være, at de direkte bliver inddraget i tilrettelæggelsen af træningens indhold.
Derudover konkluderes det, at det er fremmende for overføringsværdien, at ergoterapeuterne
kontinuerligt taler med borgerne om deres hverdagsliv og relaterer genoptræningen på hold til
borgernes samlede livsførelse.
En hæmmende faktor for overføringsværdien er, når formålet med genoptræningen ikke er tydelig
for borgerne. De kan derved ikke relatere træningen til aktivitetsproblematikker i hverdagslivet.
35

5.7.3 Relationer
Relationer på holdet
Sociale relationer er et centralt omdrejningspunkt både for borgerne og ergoterapeuterne.
Ergoterapeuterne lægger megen værdi i borgernes mulighed for socialt samvær til holdtræningen.
Borgerne ligger også værdi i det sociale samvær, især kaffepausen, som de opfatter som en
væsentlig del af holdtræningen. Eksempelvis pointerede Ulla, at hun havde savnet kaffepausen på
det nuværende hold, da hun havde gode erfaringer med denne fra et tidligere hold. Ligeledes finder
borgerne det betydningsfuldt, at der er et sammenhold, og at man kan bakke hinanden op under
træningen.
Relationer i hjemmet
Eva har ikke pårørende eller andre relationer til at hjælpe hende i dagligdagen, derfor bliver et
ønske om selvstændighed væsentligt for hende i relation til hendes samlede livsførelse. Keld og
Ulla derimod ytrer ikke et særligt ønske om selvstændighed, da de er omgivet af pårørende og andre
relationer, der hjælper dem i dagligdagen. Dette kan imidlertid også skyldes deres tidligere
deltagerbaner, de har begge erfaring med rehabiliteringsbaner, hvor de måtte tilpasse deres
livsførelse på grund af funktionsnedsættelser. Keld, da han brækkede sine arme og Ulla i
forbindelse med operation af sine fødder samt synsnedsættelse. De kan dermed have udviklet
tilpasningsdygtige kompetencer, som kan være medvirkende til, at de ikke tilkendegiver et særligt
ønske om selvstændighed.
Fremmende og hæmmende faktorer
Det fremgår ikke af empirien, om de sociale relationer på holdet eller i den hjemlige
handlesammenhæng påvirker overføringsværdien. Dog er det interessant at beskæftige sig med
sociale relationer i forbindelse med overføringsværdien, da man i ergoterapi ser på interaktionen
mellem mennesket, omgivelserne og aktiviteterne i et dynamisk samspil, der kan fremme eller
hæmme aktivitetsudøvelsen. Et af elementerne i begrebet omgivelserne er de sociale omgivelser
(Law et al., 2004:47). Vi er derfor af den opfattelse, at de sociale relationer både kan hæmme og
fremme overføringsværdien.
Det kan hæmme aktivitetsudøvelsen, hvis de pårørende eller andre sociale relationer overtager de
aktiviteter, som borgerne har vanskeligt ved at udføre. Borgerne har således ikke behov for at
udføre den pågældende aktivitet, og derved hæmmes motivationen for at overføre træningen til
36

hverdagslivet. Dette er i overensstemmelse med en artikel fra Ergoterapeuten, baseret på en
hovedopgave med interviewundersøgelse af 10 ergoterapeuter. I artiklen konkluderes det, at
ergoterapeuten sammen med patient og pårørende bør planlægge de pårørendes medvirken i
rehabiliteringsprocessen. De pårørendes manglende indsigt i patientens situation og funktionsniveau
kan resultere i, at patienten ikke får mulighed for at træne og udføre målrettede, meningsfulde
aktiviteter, og dermed modvirkes patientens træning. Hvis de pårørende bliver for fremtrædende får
patienten ikke rum til selvstændigt at handle og være aktiv (Krogh et al. 1999).
Omvendt er det fremmende for overføringsværdien, hvis de pårørende inddrages i
genoptræningsprocessen, vedrørende behandling og målsætning, for at de ikke overtager de
aktiviteter som borgerne har vanskeligt ved i dagligdagen, men i stedet støtter borgerne i selv at
udføre aktiviteterne, og derved hjælper borgerne med at fremme deres aktivitetsdeltagelse.
I den tidligere nævnte genoptræningsforløbsbeskrivelse (se side 3) anbefales det, at de pårørende,
efter samtykke med patienten, inddrages i genoptræningsforløbet ved at modtage instruktioner af de
kommunale ergo- eller fysioterapeuter indeholdende information om sygdommen, instruktion i
forflytninger, pleje og daglige aktiviteter, inddragelse i målsætning og information om kommunale
tilbud (Region Syddanmark, 2009:39).
Socialt samvær på holdet kan være fremmende for overføringsværdien, hvis borgerne i talesætter
hvilke problematikker de har og deler erfaringer med hinanden om, hvorledes de arbejder med
problematikkerne. På den måde kan gensidig erfaringsudveksling mellem borgerne danne grundlag
for øget motivation for aktivitetsdeltagelse og dermed overføring af træningen til hverdagslivet.
Dette underbygges af Ken Heaps grundtanke om brugen af grupper – vi betragter
genoptræningsholdet som en gruppe. Heap beskriver hvordan medlemmerne af en gruppe kan
hjælpe sig selv og hinanden ved at dele følelser, sammenligne erfaringer og ved at udveksle idéer,
forslag og løsninger (Heap, 2003:22).
Delkonklusion
Det fremgår ikke af empirien, om de sociale relationer på holdet eller i den hjemlige
handlesammenhæng påvirker overføringsværdien. Ud fra refleksion funderet i teori og litteratur kan
vi dog konkludere, at sociale relationer kan fremme og hæmme overføringsværdien fra holdtræning
til hverdagslivet. En fremmende faktor kan være, at de pårørende eller andre sociale relationer
inddrages i borgernes genoptræningsforløb vedrørende behandling og målsætning, med henblik på
37

at støtte borgeren i aktivitetsdeltagelse og dermed motivation for overføring. Omvendt kan en
hæmmende faktor være, når de pårørende eller andre sociale relationer overtager de aktiviteter, som
borgernes genoptræning er rettet imod, hvilket kan forringe motivationen for overføring hos
borgerne. Derudover kan erfaringsudveksling mellem borgerne til holdtræning vedrørende
aktivitetsproblematikker og håndtering af disse, være en fremmende faktor for overføringsværdien.
Forandret forforståelse
Vi havde inden analysen af det empiriske materiale en forventning om, at borgerne havde
vanskeligt ved at overføre det de lærer til holdtræningen til brug i hverdagslivet. Vi er nu bevidste
om, at borgerne i en vis grad formår, at overføre træningen til aktiviteter i hverdagslivet. Efter vores
opfattelse er der dog stadig et udviklingsperspektiv i at gøre træningen mere aktivitetsorienteret. Vi
har fortsat en formodning om, at den fysiskorienterede kontekst for genoptræningen har indvirkning
på borgernes evne til at overføre træningen til hverdagen, og at terapeuterne der arbejder i denne
kontekst ikke har optimale vilkår for at udøve ergoterapeutisk intervention.
6. Anvendelsesaspekt og formidling
I det følgende beskrives formidlingen af arbejdsprocessen for projektet til praksis samt den
efterfølgende dialog om anvendelsesaspektet og udviklingspotentialet for praksis.
Med praksisforskning og kritisk psykologi som teoretisk metodisk tilgang er det ikke hensigten, at
vurdere hvorvidt ergoterapeuterne håndterer deres praksis mere eller mindre tilfredsstillende, men
derimod at se på muligheder og begrænsninger for deltagelse i denne praksis (Højholdt, 2005:43).
6.1 Kontakt til praksis
Under den empiriske udforskning har vi løbende haft kontakt til praksis både telefonisk, via
emailkorrespondance og møder for at følge udviklingsprocessen blandt ergoterapeuterne (bilag 12).
Ergoterapeuterne beskrev undervejs i forløbet, at de som en del af udviklingen har taget initiativ til
at afholde monofaglige møder for alle de trænende ergoterapeuter i Odense kommune. Intentionen
var, at disse møder under alle omstændigheder skulle implementeres, men processen blev
fremskyndet grundet deltagelse i nærværende projekt. Ergoterapeuterne beskriver, at formålet med
de monofaglige møder er faglig sparring, fokus på rehabiliteringsindsats i træningen både på hold
og i hjemmetræningen, øget viden om rehabilitering samt drøftelse af vanskelige interventionssager.
38

6.2 Formidling af resultater
Forud for formidlingen af arbejdsprocessen, erfaringer og resultater fra bachelorprojektet søgte vi
inspiration i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel.
Figur 7- Den didaktiske relationsmodel
(Hiim og Hippe, 2003:73)
Formidlingen var af to timers varighed og blev afholdt på de projektansvarliges uddannelsessted.
Ud over de projektansvarlige deltog de fire involverede ergoterapeuter, to ergoterapeutstuderende
og en ledende ergoterapeut. Formidlingen blev afholdt i et mindre lokale, hvor alle sad omkring et
ovalt bord, dette med henblik på at øge den sociale interaktion og skabe mulighed for dialog under
formidlingen. Vi havde på forhånd sendt en dagsorden for formidlingen til de pågældende deltagere
(bilag 13).
Til formidlingen havde vi udarbejdet et PowerPoint show 6 , som deltagerne fik udleveret. Det
indeholdt arbejdsprocessen for bachelorprojektet og omhandlede blandt andet metodegennemgang,
resultatpræsentation, anvendt teori og litteratur samt identificering af fremmende og hæmmende
faktorer for overføringsværdien fra holdtræning til hverdagslivet (bilag 14). Fokus på
arbejdsprocessen for bachelorprojektet var medvirkende til, at øge gennemsigtigheden for
deltagerne og derved skabe et fælles udgangspunkt for den afsluttende dialog.
Der blev lagt vægt på, at inddrage deltagerne i en dialog omkring projektets resultater og
udviklingspotentialet for deres praksis. For at give deltagerne mulighed for refleksion blev der
inden den afsluttende dialog omkring den eksisterende praksis og udviklingsperspektiver indlagt en
6 Et computerprogram til at oprette præsentationer til brug ved møder mm.
39

pause. Formidlingen indeholdt således både envejskommunikation og en dialogbaseret tilgang samt
varierende visuelle elementer i form af tekst, citater fra interviewene og modeller.
De projektansvarlige skrev referat under formidlingen og sendte efterfølgende dette til alle deltagere
for at sikre, at deltagerne havde mulighed for at komme med rettelser eller tilføjelser til referatet
(bilag 15).
6.3 Anvendelsesaspekt
Deltagerne gav udtryk for, at projektet som helhed har givet dem viden om borgernes perspektiv på
genoptræningsforløbet. Formidlingen satte tanker i gang hos dem, og de kunne se flere
udviklingspotentialer for egen praksis. Lederen beskrev, at der i kommunen har været satset på
samarbejde mellem ergo- og fysioterapeuter, og at det måske har gjort, at de to faggrupper er
smeltet helt sammen. Hun mente, at der skal fokuseres mere på den ergoterapeutiske praksis, og at
resultaterne fra nærværende projekt kan bidrage til denne udvikling.
Til formidlingen opstod der dialog omkring følgende emner: tydeliggørelse af formålet med
genoptræningen, brug af COPM, modellen for overføring og det sociale aspekt af holdtræningen.
Tydeliggørelse af formålet med genoptræningen
En ergoterapeut udtrykte, at hun så vigtigheden i at inddrage de pårørende i målsætningsprocessen,
hvortil en anden ergoterapeut supplerede, at det ville være relevant at formidle borgernes formål
med genoptræningen til eksempelvis hjemmeplejen og de pårørende allerede fra starten af
genoptræningsforløbet. På nuværende tidspunkt formidles formålet i den afsluttende statusrapport.
Lederen tilføjede, at det kunne være relevant at undervise plejepersonalet i, hvordan de bedst muligt
støtter borgeren i genoptræningsprocessen, så de ikke kommer til at overtage de aktiviteter,
borgeren har mål om at udføre. Hun pointerede, at formålet med borgernes genoptræning i
fremtiden skal sættes øverst på dagsordnen. En ergoterapeut mente, at man burde stille mere skarpt
på borgernes specifikke ønsker og mål, ved at finde ud af hvad den enkelte brænder for. Desuden
foreslog hun, at alle faggrupper omkring borgeren har kendskab til målene for at skabe et fælles
udgangspunkt.
Brug af COPM
Der opstod en dialog omkring terapeuternes brug af COPM i den pågældende rehabiliteringspraksis.
En ergoterapeut reflekterede over, at fysioterapeuterne også skal bruge COPM, da målsætningen
40

ofte bliver mere fysiskorienteret frem for aktivitetsorienteret. Der er på nuværende tidspunkt nedsat
en arbejdsgruppe, som beskæftiger sig med COPM, hvor der ligeledes diskuteres, om det er
relevant, at begge faggrupper benytter dette undersøgelsesredskab. Lederen påpegede, at
resultaterne fra nærværende projekt bidrager til denne diskussion og kan være medvirkende til, at en
forandringsproces igangsættes. Det blev desuden drøftet, at der var forskel på om COPM blev
udført i borgernes hjem eller på genoptræningsstedet. Der blev argumenteret for, at det er
fordelagtigt at udføre undersøgelsen i hjemmet, da borgeren derved har lettere ved at identificere
aktivitetsproblematikker i hverdagslivet.
Modellen for overføring
Ergoterapeuterne udtrykte, at faserne i modellen for overføring (se side 32) gjorde dem
opmærksomme på, hvordan borgernes overføring kan foregå. De reflekterede over, at de som
fagprofessionelle har et ansvar for at verbalisere formålet med træningen og støtte borgerne i
overføringen til hverdagslivet. De beskrev, at ergoterapeuterne skal være opmærksomme på at lede
borgeren videre til fasen aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, hvis borgerne ikke selvstændigt
formår at associere holdtræningen til hverdagslivet. En ergoterapeut så et udviklingsperspektiv i
forhold til at blive bedre til, at få borgerne til at se på eget hverdagsliv og derved finde ud af, hvad
de har svært ved at håndtere. Ydermere foreslog hun som et udviklingspunkt, at den mere fysiske
del af træningen kunne varetages af fysioterapeuterne.
Det sociale aspekt af holdtræningen
Det blev drøftet, om kaffepausen på holdene skal være et frirum for borgerne, eller om den skal
temasættes med henblik på at udveksle erfaringer om aktivitetsproblematikker og håndtering af
disse. Ergoterapeuterne lagde samtidig vægt på borgernes mulighed for at skabe et netværk til de
øvrige deltagere samt træning af sociale kompetencer som en del af kaffepausen. Drøftelsen
resulterede i en opmærksomhed omkring kaffepausens forskellige muligheder.
6.4 Yderligere anvendelsesaspekt
De involverede ergoterapeuter vil modtage et eksemplar af projektet, og borgerne modtager et brev
med projektets resultater (bilag 16). Derudover vil projektet blive tilgængeligt på
41

Ergoterapeutforeningens hjemmeside og Videnscenter for Hjerneskade 7 . Der er fra
uddannelsesstedets side yderligere fremsat ønske om, at projektansvarlige formidler
bachelorprojektets proces og resultater ved Forskningens Døgn 8 .
7. Konklusion
I det følgende svares på problemformuleringen og redegøres for erfaringer fra forløbet, samt
hvilken betydning projektet har haft for den pågældende rehabiliteringspraksis.
På baggrund af empirien fremgår det, at de tre borgere er i stand til, at overføre det de lærer til
holdtræning enten i form af kropslige kompetencer eller til brug i hverdagslivet. Ud fra borgernes
oplevelser viste det sig, at overføringsværdien kan ske i følgende tre faser: fra holdtræning til
kropslige kompetencer, fra holdtræning til kropslige kompetencer og videre til brug i hverdagslivet
eller som en direkte overføring fra holdtræning til aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.
De fremmende faktorer der kan påvirke overføringsværdien fra holdtræning til hverdagslivet, er
brug af naturlige aktiviteter i genoptræningen, inddragelse af borgeren i udarbejdelsen af træningens
indhold, når der i samarbejdet mellem borger og ergoterapeut defineres aktivitetsbaserede mål for
genoptræningen, for eksempel med udgangspunkt i aktivitetsproblematikker identificeret i COPM.
Når ergoterapeuterne kontinuerligt taler med borgerne om deres hverdagsliv og relaterer
genoptræningen på hold til borgernes samlede livsførelse, og når de pårørende eller andre sociale
relationer inddrages i borgernes genoptræningsforløb vedrørende behandling og målsætning, med
henblik på at støtte borgeren i aktivitetsdeltagelse og dermed motivation for overføring. Derudover
kan erfaringsudveksling mellem borgerne til holdtræning vedrørende aktivitetsproblematikker og
håndtering af disse, være en fremmende faktor for overføringsværdien.
De hæmmende faktorer der kan påvirke overføringsværdien fra holdtræning til hverdagslivet er når
genoptræningen overvejende består af øvelser, der har fokus på at mindske dysfunktioner. Når de
pårørende eller andre sociale relationer overtager de aktiviteter, som borgernes genoptræning er
rettet imod, hvilket kan forringe motivationen for overføring hos borgerne, og når borgerne ikke
7
Videnscenter for Hjerneskade er en selvejende institution under Indenrigs- og Socialministeriet og
indgår i den Nationale Videns og Specialrådgivnings Organisation. Videnscenteret indsamler, udvikler, bearbejder og især formidler
viden om mennesker med erhvervet hjerneskade primært til behandlere i hele landet, men også til borgere og offentligheden.
42

kan relatere træningen til problematikker i hverdagslivet, fordi formålet med genoptræningen ikke
er tydelig for dem.
Bachelorprojekt har dannet grundlag for nye mulige udviklingsinitiativer i den pågældende praksis.
Vi har erfaret, som et væsentligt aspekt af processen, at når udviklingsområdet tager afsæt i
praksisstedets ønsker og behov, og når de involverede ergoterapeuter løbende indgår i et
samarbejde, medvirker det til, at øge motivationen for forandring og skabe ejerskab for projektet.
Ergoterapeuterne har udvist engagement ved at indgå i dialog om udviklingsperspektiver i praksis.
De har vist interesse for at benytte projektets resultater samt dertil opståede refleksioner til nye
tiltag og forandring af den eksisterende praksis.
Praksis vil efter deltagelse i projektet have øget fokus på formålet med borgernes genoptræning, de
vil rette opmærksomhed mod overføringsværdi og i talesættelse af aktivitetsproblematikker i
hverdagslivet. Derudover vil de være opmærksomme på, at den fysiske del af genoptræningen
hovedsageligt kan varetages af fysioterapeuter, og hvilken kontekst COPM undersøgelser foretages
i. Deltagerne anerkendte desuden, at projektet kan bidrage til igangværende diskussioner og
forandringer, der foregår i praksis.
8. Diskussion og perspektivering
8.1 Metodediskussion
I det følgende diskuteres brug af metoder, anvendt teori, litteratur og de fremkomne resultater.
Praksisforskning
Vi oplever, at praksisforskning har været en velegnet metode til, i samarbejde med praksis, at
identificere udviklingsområder og skabe initiativ for forandring.
Vi er opmærksomme på, at forandringspotentialet kunne have været større, hvis vi som
projektansvarlige havde haft erfaring med praksisforskning og dermed kendte til denne form for
arbejdsproces. Vi mener dog, at projektet lever op til den handlingsrettede forskningstypes
kvalitetskriterier om opnået læring og forandring, da den opnåede viden er tilbageført til de
deltagende aktører (Launsø og Rieper, 2008 a:32).
8 Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende begivenhed, som skal vække interesse og forståelse for den forskning, der foregår i
43

Formidlingen har givet terapeuterne øget indsigt i den formulerede problemstilling samt mulighed
for at forholde sig til og ændre på denne, og borgerne har fået tilsendt et brev med projektets
resultater.
Brug af deltagende observation
Deltagende observation var en styrke, da det dannede et solidt grundlag for interviewguiden, og
konkrete situationer kunne bringes ind i interviewene. Observationerne gav ligeledes en indledende
kontakt til borgerne, hvilket skabte en relation mellem interviewer og borger inden interviewet.
Observationerne blev desuden brugt som understøttende empiri i analysen, hvilket gør denne mere
valid. Det, at vi talte med ergoterapeuterne efter observationerne gav også mulighed for at
sammenholde borgernes og terapeuternes perspektiver.
Observationerne blev kun udført én gang, hvilket gav et øjebliksbillede af hvad holdtræningen
indeholdt, flere observationer over tid ville have givet et mere nuanceret billede af holdtræningen.
Brug af kvalitativt interview
Kombinationen af observation og interview gav et flersidigt billede af borgernes oplevelse af
holdtræning, hvilket har øget validiteten af resultaterne. Vi oplever, at kvalitativt interview er en
velegnet metode til at udforske subjektive oplevelser, erfaringer og meninger. Validiteten af
interviewene blev sikret ved, at interviewer og suppleant løbende foretog meningsvalidering under
interviewet. Vi oplevede under transskriberingen, at vi under interviewene havde kredset om emner
i længere tid, hvilket kan have skabt en utilsigtet blokering for at nye perspektiver kunne opstå. Vi
mener dog ikke, at det har medført tab af værdifuld viden om det udforskede område, tværtimod er
vi af den opfattelse, at den grundige og målrettede udforskning har øget validiteten af empirien.
8.2 Diskussion af primær teori og litteratur
Anne G. Fisher
Anne G. Fisher har været en velegnet teoretiker at benytte, i det hun netop fremhæver brugen af
formålsrettede og betydningsfulde naturlige aktiviteter frem for fysiske øvelser og simulerede
aktiviteter i den ergoterapeutiske intervention. Dette har været et væsentligt aspekt i relation til, at
vi har beskæftiget os med overføringsværdi.
Danmark.
44

Vi har erfaret, at sociale relationer, som en del af omgivelserne, kan have indflydelse på
overføringsværdien. Det kunne have været interessant at udforske de øvrige aspekter af
omgivelsernes betydning, eksempelvis den fysiske kontekst hvori holdtræning finder sted, i relation
til identificering af fremmende og hæmmende faktorer for overføringsværdien. Dette ved at
inddrage Canadian Model of Occupational Performance, da denne blandt andet beskæftiger sig med
omgivelsernes hæmmende og fremmende virkning på udøvelsen af aktiviteter (Law et al., 2004:47).
Kritisk psykologi
I projektet var det forudbestemt, at kritisk psykologi skulle anvendes som teoretisk reference.
Brugen af kritisk psykologi har skærpet opmærksomheden omkring subjektperspektivet og har
forekommet naturlig at anvende i forbindelse med ergoterapi, da subjektperspektivet stemmer godt
overens med en klientcentreret tilgang. De teoretiske begreber i kritisk psykologi indeholder stor
kompleksitet, hvorfor vi måtte udvælge nogle enkelte centrale begreber, dette har lagt et særligt
perspektiv på projektet, hvor livsførelse, handlesammenhæng og deltagelse har været i fokus. Vi
mener, at disse begreber har øget forståelsen for forbindelsen mellem borgernes hverdagsliv og
genoptræningen på hold. Vi er dog også af den opfattelse, at brug af flere begreber fra kritisk
psykologi kunne have givet et bredere billede af muligheder og begrænsninger i den aktuelle
rehabiliterings praksis.
Forskningsartikler
Den anvendte videnskabelige litteratur anser vi som troværdig, da den er fundet i anerkendte
forskningsdatabaser, der indeholder sundhedsvidenskabelige undersøgelser af høj kvalitet.
Litteraturen omfatter blandt andet en quasi eksperimentel undersøgelse (Wressle et al, 2002), og
den anvendte genoptræningsforløbsbeskrivelse (Regionsyddanmark, 2009) bygger på internationale
studier, hvoraf flere er af højeste evidensniveau.
8.3 Validitet og reliabilitet af projektets resultater
Projektet bygger på den antagelse, at det enkelte menneskes oplevelse af sig selv og omverdenen er
subjektiv, derfor giver det ingen mening at tale om reliabilitet, som i traditionel forstand bruges i
kvantitativ forskning, og handler om hvorvidt undersøgelsesmetoderne kan reproducere præcise
resultater, hvis samme udforskning foretages igen (Launsø og Rieper, 2008 a:14). Vi har dog
45

tilstræbt høj gennemsigtighed ved udførlige beskrivelser af fremgangsmåden, hvorpå den empiriske
udforskning har fundet sted samt igennem bearbejdning af empirien.
Ved brug af metodetriangulering er der opnået en bred empiri, der understøtter hinanden.
Yderligere har den systematiske gennemgang af empirien i observationsskemaerne samt
meningskondensering af de transskriberede interview sikret validitet af de fremkomne resultater.
Desuden er der indhentet international forskning, der i tråd med dette projekt også peger på, at ved
klientcentreret inddragelse af borgerne i målsætningsprocessen opnår borgerne mere konkrete
aktivitetsmål, og de kan derved bedre relatere behandlingen til hverdagslivet (Wressle et al., 2002).
Den grundige fortolkning af empirien på baggrund af litteratur og teori har således skabt rammen
for tolkningen af den empiriske udforskning, hvilket er med til at validere projektets resultater
(Lindahl & Juhl, 2007:68).
Overførbarhed
Det begrænsede antal af borgere og involverede ergoterapeuter giver projektet eksplorativ karakter,
vi oplever dog en vis overførbarhed i og med, at projektet kan bidrage med viden om borgernes
perspektiv og hæmmende og fremmende faktorer for overføringsværdi til andre lignende
rehabiliteringspraksisser, hvor genoptræning på hold anvendes.
8.4 Perspektivering
Vi har respekt for, at det aspekt omkring overføringsværdien fra holdtræning til hverdagslivet vi har
undersøgt, er en lille del af en langt større og mere kompleks social praksis, og derfor ikke kan
forstås isoleret. Vi oplever, at det kunne være relevant, at iværksætte yderligere undersøgelser af
udmøntningen af genoptræningsplanerne eksempelvis set ud fra ergoterapeuternes perspektiv.
De organisatoriske strukturer i den pågældende praksis har ikke været et omdrejningspunkt for den
empiriske udforskning, men vi er bevidste om, at denne struktur udgør en del af betingelserne for
udfoldelsen af rehabiliteringen, og kan spille en afgørende rolle eksempelvis i forbindelse med
ressourcer og arbejdsfordeling. Denne organisatoriske struktur kunne ligeledes udforskes i et
fremtidigt projekt.
Kvalitetsudvikling
Vi anser projektets resultater for relevant i forbindelse med den forsatte kvalitetsudviklingsproces af
sundhedsvæsenets ydelser, herunder den ergoterapeutiske intervention i forbindelse med
46

udmøntningen af genoptræningsplanerne i kommunalt regi. Vi mener, at projektets resultater kan
bidrage til debatten om genoptræningsplanernes indhold og udmøntning med et kvalitativt
borgerperspektiv. Indsigt i projektet kan give mulighed for refleksion og diskussion i relation til
egen praksis, hvilket kan bidrage til udvikling af den eksisterende praksis, eksempelvis ved at sætte
mere fokus på formålet med genoptræningen samt aktivitets og deltagelses perspektivet frem for
fokusering på kroppens fysiske funktioner og anatomi, som indimellem er mere fremherskende.
Aktivitetsbaseret genoptræning
Resultaterne fra projektet giver desuden anledning til, at opfordre ergoterapeuter i praksis til at
bruge naturlige og meningsfulde aktiviteter i den ergoterapeutiske intervention, hvad enten denne
måtte foregå individuelt eller på hold. Desuden peger resultaterne mod, at en mere aktivitetsbaseret
genoptræning fremmer overføringsværdien fra træning til borgernes hverdagsliv, hvilket
forhåbentlig kan give anledning til implementering af en mere aktivitetsbaseret genoptræning i
praksis.
Borgerinddragelse
Endelig viste der sig igennem processen at være en udfordring forbundet med borgerinddragelse.
Borgere af ældre generation er vokset op med et sundhedssystem præget af ekspertsyn, de opfatter
ikke altid deres egen viden og mening som værdifuld men er villige til at lade sig passivt behandle.
Det vil sige, at der ligger en udfordring i og et professionelt ansvar for, at støtte borgernes oplevelse
af medbestemmelse i rehabiliteringsforløbet som værende væsentlig og legitim (Borg et al., 2007
b:649).
47

Litteraturliste
Bøger
Borg, Tove (2003 a) Livsførelse og hverdagsliv. I: Borg, Tove (2003) Livsførelse i hverdagen under
rehabilitering – et socialpsykologisk studie s. 73-90 2. oplag, Århus, HF-trykkeriet
Borg, Tove (2003 b) Sundhedsforskning i et humanistisk perspektiv. I: Borg, Tove (2003)
Livsførelse i hverdagen under rehabilitering – et socialpsykologisk studie s. 47-72 2.
oplag, Århus, HF-trykkeriet
Borg, Tove (2007 a) Begreber om hverdagsliv. I: Borg, Tove, Runge, Ulla, Tjørnov, Jytte, Brandt,
Åse og Madsen, J. Madsen (2007) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i
hverdagslivet, s. 66-91 2. udgave 1. oplag, København, Munksgaard Danmark
Borg, Tove, Bundgaard, Karen Marie og Rasmussen, Jette ( 2007 b) Praksisforskning. I Borg, Tove,
Runge, Ulla, Tjørnov, Jytte, Brandt, Åse og Madsen, J. Madsen (2007) Basisbog i
ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, s. 646-679 2. udgave 1. oplag,
København, Munksgaard Danmark
Borg, Tove, Runge, Ulla, Tjørnov, Jytte, Brandt, Åse og Madsen, J. Madsen (2007 c) Introduktion
til ergoterapi. I: Borg, Tove, Runge, Ulla, Tjørnov, Jytte, Brandt, Åse og Madsen, J.
Madsen (2007) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, s. 18-25
2. udgave 1. oplag, København, Munksgaard Danmark
Dahl, Tóra H (2008) Målgrupper for rehabilitering I: Nielsen, Claus Vinter et al (2008)
Rehabilitering for sundhedsprofessionelle s. 145-157 1. udgave, 1. oplag, Gads Forlag
Dalland, Olav (2005) Observasjon I: Dalland, Olav (2005) Metode og oppgaveskrivning for
studenter s. 160-184 3. udgave, 5. oplag, Oslo, Gyldendal Akademisk
1

Dreier, Ole (1999) Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. I: Nielsen,
Klaus og Kvale, Steinar (1999) Mesterlære – læring om social praksis s. 76-99 1.
udgave, 6. oplag, København, Hans Reitzels Oplag
Gammeltoft, Birgitte Christensen og Larsen, Anette Enemark (2007) At muliggøre aktivitet og
deltagelse hos voksne – somatisk behandling og rehabilitering. I: Borg, Tove, Runge,
Ulla, Tjørnov, Jytte, Brandt, Åse og Madsen, J. Madsen (2007) Basisbog i ergoterapi -
aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, s. 513-546 2. udgave 1. oplag, København,
Munksgaard Danmark
Hartvig, Bente, Hjortbak, Else og Kristensen, Hanne Kaae (2007) Kvalitetsudviklingen i relation til
ergoterapi. I: Borg, Tove, Runge, Ulla, Tjørnov, Jytte, Brandt, Åse og Madsen, J.
Madsen (2007) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, s. 680-
716 2. udgave 1. oplag, København, Munksgaard Danmark
Heap, Ken (2003) Hvordan kan grupper ”hjælpe”?. I: Heap, Ken (2003) Gruppemetode inden for
social- og sundhedsområdet s. 16-39 2. udgave, 4. oplag, København, Hans Reitzels
Forlag (Oversat af Kirsten Vagn Jensen fra Ken Heap) Gruppemetode for sosial- og
helsearbeidere 3. udgave, 1995
Hiim, Hilde og Hippe, Else (2003) En kritisk humanistisk didaktik knyttet til didaktisk
relationstænktning. I: Hiim, Hilde og Hippe, Else (2003) Læring gennem oplevelse,
forståelse og handling – studiebog i didaktik. s. 67-84 1. Udgave, 8. Oplag, København,
Nordisk Forlag A/S (Oversat af Knud Fink Ebbesen fra Hiim, Hilde og Hippe, Else)
Læring gjennom opplevelse, forståelse og handling 1993
Højholt, Charlotte (2006) Præsentation af praksisforskning. I: Højholt, Charlotte (2006)
Forældresamarbejde – forskning i fællesskab s. 24-45 1. udgave, 1. oplag, Dansk
psykologisk Forlag
2

Jartoft, Vibeke (1996) Kritisk Psykologi. En psykologi med fokus på subjektivitet og handling. I:
Højholdt, C; Witt, G (1996) Skolelivets socialpsykologi. Nyere socialpsykologiske
teorier og perspektiver s 181-208. København, Unge pædagoger
Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Katrine (1999 a) Analyse og fortolkning. I: I: Kristiansen,
Søren og Krogstrup, Hanne Katrine (1999) Deltagende observation – introduktion til en
forskningsmetodik s. 170-200 København, Hans Reitzels Forlag
Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Katrine (1999 b) Faser og trin i deltagende observation. I:
Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Katrine (1999) Deltagende observation –
introduktion til en forskningsmetodik s. 131-169 København, Hans Reitzels Forlag
Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009 a) Interviewanalyse med fokus på mening. I: Kvale,
Steiner og Brinkmann, Svend (2009) InterView . s.223-242 2. udgave, 1. oplag,
Copenhagen, Hans Reitzels Forlag (oversat af Bjørn Nake fra Steinar Kvale og Svend
Brinkmann (2008) InterViews. SAGE Publications Inc.
Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009 b) Introduktion til interviewforskning. I: Kvale, Steiner
og Brinkmann, Svend (2009) InterView . s.17-38 2. udgave, 1. oplag, Copenhagen,
Hans Reitzels Forlag (oversat af Bjørn Nake fra Steinar Kvale og Svend Brinkmann
(2008) InterViews. SAGE Publications Inc.
Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009 c) Tematisering og design af en interviewundersøgelse.
I: Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009) InterView . s.119-142 2. udgave, 1.
oplag, Copenhagen, Hans Reitzels Forlag (oversat af Bjørn Nake fra Steinar Kvale og
Svend Brinkmann (2008) InterViews. SAGE Publications Inc.
Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009 d) Transskription af interview. I: Kvale, Steiner og
Brinkmann, Svend (2009) InterView . s.199-210 2. udgave, 1. oplag, Copenhagen, Hans
3

Reitzels Forlag (oversat af Bjørn Nake fra Steinar Kvale og Svend Brinkmann (2008)
InterViews. SAGE Publications Inc.
Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008 a) Forskningstyper. I: Forskning om og med mennesker s. 12-
42 5. udgave, 2. oplag, København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S
Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008 b) Forskningsprocessen – fra emnevalg til valg af enheder. I:
Forskning om og med mennesker s. 62-105 5. udgave, 2. oplag, København, Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck A/S
Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008 c) Forskningsprocessen – dataindsamlingsmetoder. I:
Forskning om og med mennesker s. 106-156 5. udgave, 2. oplag, København, Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck A/S
Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008 d) Forskningsprocessen – dataklargøring, analyse – og
fortolkningsmetoder. I: Forskning om og med mennesker s. 157-188 5. udgave, 2. oplag,
København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S
Lave, Jean (1999) Læring, mesterlære, social praksis I: Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar (1999)
Mesterlære – læring om social praksis s. 35-531. udgave, 6. oplag, København, Hans
Reitzels Oplag
Law, Mary et al (2004) Nøglebegreber i ergoterapi. I: Townsend, Elisabeth et al (2004) Fremme af
menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv s. 31-60 FADL’s Forlag,
København. (Oversat af Torben Hansen fra Elizabeth Townsend) Enabling Occupation:
An Occupational Therapy Perspective. 1 udgave 1997
Lindahl, Marianne og Juhl, Carsten (2007) Opgavens indhold. I: Lindahl, Marianne og Juhl,
Carsten (2007) Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning og værktøjskasse s.
35-102 1. udgave, 1. oplæg, København, FADL’s Forlag
4

Mainz, Jan et al (2006) Belysning af patientperspektivet. I: Kjærgaard, Johan, Mainz, Jan,
Jørgensen, Torben og Willaing (2006) Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet s. 216-233
1. udgave, 3. oplag, København, Munksgaard Danmark.
Metze, Erno og Nystrup, Jørgen (2004) Gensvarsmodeller. I: Metze, Erno og Nystrup, Jørgen
(2004) Samtaletræning: håndbog i præcis kommunikation s. 25-38 1. udgave , 21.
oplag, København, Hans Reitzels Forlag
Stanton, Sue et al. (2004) Klientarbejdet. I: Townsend, Elisabeth et al (2004) Fremme af
menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv s. 61-98 FADL’s Forlag,
København. (Oversat af Torben Hansen fra Elizabeth Townsend) Enabling Occupation:
An Occupational Therapy Perspective. 1 udgave 1997
5

Publikationer
Ergoterapeutforeningen (2007) REP07 København. (Udgiver: Ergoterapeutforeningen i forbindelse
med repræsentantskabsmødet i 2007 som indstik I: Ergoterapeuten 09:07)
Fisher, Anne G. (2005) At forene praksis og teori i en aktivitetsramme København (Udgiver:
Ergoterapeutforeningen som indstik i Ergoterapeuten 07:05 Oversat af Kolding,
Madsen og Rasmussen fra: Anne G. Fisher) Uniting Practice and Theory in an
Occupational Framework 1998.
Larsen T (2005) Hjemmetræning af patienter med apopleksi – en medicinsk teknologivurdering.
Sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2005; 5(1).
København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk
Teknologivurdering, 2005
Petersen, Anne (2006) Hvordan hænger genoptræningsplaner sammen med rehabiliteringsbegrebet?
- en kvalitativ analyse af genoptræningsplaner i Fyns Amt 2005. Master i rehabilitering,
Syddansk Universitet
6

Artikler
Gamborg, Gunner (2009) 2009 – nye mål med langtidsholdbare værdier. I: Ergoterapeuten 2009;
årgang 60, nr. 12 s. 4
Geusgens et al (2007) Transfer effects of a cognitive strategy training for stroke patients with
apraxia. I: Journal of clinical and experimental neuropsychology 2007; 29 (8), 831-841
Kjærgaard, Karen ( 2008) Beskrivelse af funktionsevnen halter. I: Ergoterapeuten 2008; årgang 60,
nr. 9 s. 15-18
Krogh, Helle et al (1999) Pårørende med i hjerneskadebehandlingen. I: Ergoterapeuten 1999,
årgang 60, nr. 17, s. 25-28
Legg, L et al. (2007) Occupational therapy for patients with problems in personal activities of daily
living after stroke: systematic review of randomized trials. I: BMJ 2007 Nov.
3;335(7626):922
Liu, Karen et al. (2005) Would discussion on patients' needs add value to the rehabilitation process?
I: International Journal of Rehabilitation Research 2005; 28 (1) s. 1-7
Steultjens EMJ (2004) Evidence of the efficacy of occupational therapy in different conditions: an
overview of systematic reviews. I: Clinical Rehabilitation 2005; 19: s. 247-254
Wressle E, et al. (2002) Improved client participation in the rehabilitation process using clientcentered
goal formulation structure. I: Journal of Rehabilitation Medicine 2002 Jan;
34(1):5-11.
7

Internetadresser
Videnscenter for Hjerneskade (2009) Fakta om hjerneskade
Tilgængelig fra: http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=829 ( 6 juni 2009)
Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet (2006) Bekendtgørelse om
genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra
sygehus BEK nr. 1266 af 05/12/2006 Gældende
Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10584 ( 6 juni
2009)
Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet (2008) Sundhedsloven. LBK nr 95 af
07/02/2008 Gældende
Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054 ( 6 juni
2009)
Region Syddanmark (2008) Regional retningslinie for genoptræningsplaner
Tilgængelig fra: http://www.regionsyddanmark.dk/dwn53935 ( 6 juni 2009)
Region Syddanmark (2009) Ergoterapeutiske og fysioterapeutisk tværsektoriel
genoptræningsbeskrivelse for patienter med apopleksi
Tilgængelig fra: http://www.regionsyddanmark.dk/wm247075 ( 6 juni 2009)
Sproget (2009) Vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog
Tilgængelig fra:
a) http://sproget.dk/search?SearchableText=udgangspunkt
b) http://sproget.dk/search?SearchableText=fremme
c) http://sproget.dk/search?SearchableText=h%C3%A6mme
d) http://sproget.dk/search?SearchableText=faktor
e) http://sproget.dk/search?SearchableText=p%C3%A5virke
Visinfosyd (2008) Sundhedsfaglig information til praksis, kommuner og sygehuse –
information om individuelle genoptræningsforløb
Tilgængelig fra: http://www.visinfosyd.dk/wm246333 ( 6 juni 2009)
8

Bilag

Bilagsfortegnelse
Bilag 1 Søgeprofil............................................................................................................ 1
Bilag 2 Informationsbrev til borgerne .................................................................................. 9
Bilag 3 Samtykkeerklæring ............................................................................................. 10
Bilag 4 Informationsbrev til ergoterapeuterne ..................................................................... 11
Bilag 5 Observationsskema ............................................................................................. 12
Bilag 6 Eksempel på observationsskema med refleksioner ...................................................... 13
Bilag 7 Datamatix ......................................................................................................... 14
Bilag 8 Interviewguide ................................................................................................... 15
Bilag 9 Transskriptionsguide ........................................................................................... 16
Bilag 10 Meningskondensering ......................................................................................... 17
X – Ulla .................................................................................................................. 17
Y – Keld ................................................................................................................. 21
Z – Eva ................................................................................................................... 25
Bilag 11 Gruppering af centrale temaer ............................................................................. 28
X – Ulla .................................................................................................................. 28
Y – Keld ................................................................................................................. 29
Z – Eva ................................................................................................................... 30
Bilag 12 Midtvejsbrev til ergoterapeuterne ......................................................................... 31
Bilag 13 Dagsorden til formidling ..................................................................................... 32
Bilag 14 PowerPoint show fra formidling ........................................................................... 33
Bilag 15 Referat fra formidling ........................................................................................ 39
Bilag 16 Slutbrev til borgerne .......................................................................................... 42

Bilag 1 Søgeprofil
Søgeord Limitations Database Dato for
søgning
occupational
Cinahl 19/03-
therapy and stroke
2009
patients and
consumer
participation
occupational Abstract available; Cinahl 19/03-
therapy and stroke Danish; English
2009
patients
occupational Abstract available; Cinahl 19/03-
therapy and stroke Evidence-Based
2009
Practice; Danish,
English;
All Adult
consumer
Humans
PubMed 19/03-
participation and English
2009
stroke and
All adult: 19+ years
occupational Abstracts
therapy
consumer
Humans
PubMed 19/03-
participation and English
2009
stroke and
All adult: 19+ years
rehabilitation Abstracts
occupational Humans
PubMed 23/03-
therapy and stroke English
2009
Danish
All adult: 19+ years
review
Antal
fund
Læste
fund
Hvad blev anvendt
2 1
23
6 1 Steultjens EMJ:
Evidence of the efficacy of
occupational therapy in different
conditions: an overview of
systematic reviews.
2 1 Liu, Karen et al.:
Would discussion on patients'
needs add value to the
rehabilitation process?
9 4
12 2 Legg, L et al. :
Occupational therapy for patients
with problems in personal activities
of daily living after stroke:
systematic review of randomized
trials.
occupational
Full Text; Danish,
Cinahl 30/03-
12
therapy and
English;
2009
perspective
All Adult
occupational
Evidence-Based
Cinahl 30/03-
4
therapy and
Practice; Danish,
2009
perspective
English;
All Adult
occupational
Cinahl 30-03-
0
therapy and
2009
1

patients perspective
and stroke patients
perspective and
stroke patients
occupational
therapy and
perspective and
stroke patients
occupational
therapy and stroke
and qualitative
studies
occupational
therapy and group
occupational
therapy and stroke
and physical
activity
occupational
therapy and stroke
and perspective
(ikke MeSH)
stroke and
qualitative research
occupational
therapy and stroke
and motor activity
occupational
therapy and
patients perspective
occupational
therapy and brain
injuries and
consumer
participation
occupational
therapy and brain
injuries
occupational
therapy and brain
injuries and transfer
Full text Cinahl 30/03-
2009
Cinahl 30/03-
2009
Cinahl 30/03-
2009
Evidence-Based Cinahl 30/03-
Practice;
2009
Cinahl 30/03-
2009
PubMed 30/03-
2009
review PubMed 30/03-
2009
PubMed 30/03-
2009
Cinahl 20/04-
2009
Cinahl 20/04-
2009
Evidence-based Cinahl 20/04-
practice;
2009
Danish; English;
All adults
5
0
5
27
0
2 1
5 2
7
1
1
1
2
2

transfer and
occupational
therapy and brain
injuries
transfer and
occupational
therapy and stroke
PubMed 20/4-2009 1
PubMed 20/4-2009 8 1 Geusgens et al.
Transfer effects of a cognitive
strategy training for stroke patients
with apraxia
patients
perspective and
occupational
therapy and brain
injuries
occupational
therapy and brain
damage and
qualitative studies
brain injuries and
occupational
therapy and
patients perspective
PubMed 20/4-2009 0
PubMed 20/4-2009 0
PubMed 20/4-2009 0
3

Eksempel på søgning på CINAHL
Læste, men ikke anvendte fund
Booth J og Hewison A (2002) Role overlap between occupational therapy and physiotherapy during
in-patient stroke rehabilitation: an exploratory study.
Burton CR (2000) Living with stroke: a phenomenological study. I: Journal of Advanced Nursing
2000; 32(2):301-309.
Hammel, J (2006) Examining barriers and supports to community living and participation after a
stroke from a participatory action research approach. I: Topics in Stroke Rehabilitation
2006; 13(3): s. 43-58
McKevitt C et al. (2004) Qualitative studies of stroke: a systematic review. I: Stroke 2004; 35 s.
1499-1505
4

Murray J et al. (2003) Developing a primary care-based stroke service: a review of the qualitative
literature. I: British Journal of General Pratice 2003; 53(495):803-807
Proot IM, et al. Autonomy in stroke rehabilitation: the perceptions of care providers in nursing
homes. I: Nursing Ethics 2002; 9 (1) s. 36-50
Resnick, B et al. (2008) Motivators for treadmill exercise after stroke. I: Topics in Stroke
Rehabilitation 2008; 15 (5) s. 494-502
Scholte WJM, et al. (1996) Patients satisfaction with care after stroke: relation with characteristics
Kædesøgning
of patients and care. I: Quality in Health Care 1996; 5:144-150.
Litteratur dato Anvendte fund
Region Syddanmark ”Ergoterapeutisk og
fysioterapeutisk
genoptræningsforløbsbeskrivelse for: patienter
med apopleksi.” Marts 2009
07/04- 2009 Larsen T;
Hjemmetræning af patienter med apopleksi –
en medicinsk teknologivurdering.
Sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering
– puljeprojekter 2005; 5(1).
København: Sundhedsstyrelsen, Center for
Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering,
2005
Larsen T;
Hjemmetræning af patienter med apopleksi –
en medicinsk teknologivurdering.
Sammenfatning
Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter
2005; 5(1).
København: Sundhedsstyrelsen, Center for
Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering,
2005
Wressle E, Eeg-Olofsson AM, Marcusson
J,Henriksson C.:
Improved client participation in the
rehabilitation process using client-centered
goal formulation structure.
07/04-2009 Scholte WJM, Reimer RJ, de Haan R, Limburg
GAM, van den Bos G.
Patients satisfaction with care after stroke:
relation with characteristics of patients and
care.
5

Søgning på www.bibliotek.dk d. 19.04.09
Valgte Artikler.
Tidsskrifte eller avis:
Artiklens forfatter:
Artiklens titel eller ord fra den:
Artiklens emne:
Fritekst:
Materiale, sprog og udgivelsesår:
Ergoterapeuten.
Altid tom.
Altid tom.
Varierende
Varierende
Alle
Emne Fritekst Antal fund Antal
Overføringsværdi
med og uden?
Overføringsværdi med
og uden?
Overføringsværdi Genoptræning 0
Genoptræning Senhjerneskadede 1 1
Borgerinddragelse Genoptræning 0
Ergoterapi Borgerinddragelse 0
Genoptræning Borgerinddragelse 0
Senhjerneskadede Borgerinddragelse 0
Rehabilitering Borgerinddragelse 0
0
læste
Anvendte fund
Rehabilitering Genoptræning 15 15 Kjærgaard, Karen:
Beskrivelse af funktionsevnen
halter
Genoptræning Rehabilitering 13 1 ny
Overføringsværdi Senhjerneskadede 0
Overføringsværdi Borgerinddragelse 0
Overføringsværdi Ergoterapi 0
Overføringsværdi Rehabilitering 0
Genoptræning Genoptræning 85 12
Genoptræning Senhjerneskadede 0
6

Genoptræning Ergoterapi 2
Senhjerneskadede Senhjerneskadede 3 2 Krogh, Helle:
Pårørende med i
hjerneskadebehandling: men
hvordan?
Senhjerneskadede Ergoterapi 0
Senhjerneskadede Rehabilitering 0
Borgerinddragelse Borgerinddragelse 0
Ergoterapi Rehabilitering 22 3
Rehabilitering Rehabilitering 2
Artikler fra Ergoterapeuten. Læste, men ikke anvendte
- Breinholdt, Mette : Nu skal rehabilitering forstås: hvidbog giver bud på en tværfaglig definition af
rehabilitering. Kritik af definitionen. Sagt om hvidbogen
- Grøn, Susanne :Interviewredskab gør det lettere at sætte borgeren i centrum. Case Per
- Jarl; Beate, Krogh, Elisabeth : Genoptræning og rehabilitering kortlægges. Ergoterapeut i
nøgleposition. Op af omsorgsgrøften
- Jensen, Diana m.fl.: Senhjerneskadede: Fokus på det sociale netværk
- Jensen, Marianne Skov ; Kirsten Hald: Kvalitet fra a til å
- Jensen, Pernille, Olsen, Tom og Voltelen Tina : Havde genoptræning dog bare været en pille...
- Jørgensen, Merete M. :Genoptræning i hjemmet: en fællesterapeuts erfaringer
- Kjærgaard, Karen :Genoptræningsplaner lever ikke op til lovkrav
- Kjærgaard, Karen, Lund ,Torben : Vi er patienternes øjne og ører
- Kjærgaard, Karen: Tværsektorielt samarbejde styrket af kommunalreform
- Krogh, Elisabeth : Akutstuer - et ekstra sikkerhedsnet under de ældre. På ergoterapeuternes
banehalvdel
- Krogh, Elisabeth : Hvidovre klar til oktober: rehabilitering af hjerneskadede
- Krogh, Elisabeth : Kan man putte ergoterapi i kasser...
- Krogh, Elisabeth: Fælles løft skal vise nye veje for hjerneskadede. Her kommer diagnosen i anden
række. Grønt lys for patientens ønsker
- Maindal; Lisbeth, Anne Slot-Egholm; Kate Schmidt: Træningen foregår ikke kun i en
gymnastiksal
- Rystrøm, Per :Sæt tal på effekten af dit arbejde
7

- Rørbæk, Maria , Line Folsgaard Petersen, Gitte Gudmundsen: Genoptræning og rehabilitering
- vidt forskellige begreber
- Rørbæk, Maria, Fisker, Jesper: Rehabilitering kan gøres anderledes
- Rørbæk, Maria, Gamborg, Gunnar: Stort potentiale i rehabilitering
- Rørbæk, Maria: Danmark er bagefter med rehabilitering
- Rørbæk, Maria: Og så er man jo slet ikke flink
- Salomon, Ib :Her gør vi det, vi brænder for
- Thuesen, Jette: Hvis rehabilitering er svaret, hvad er så spørgsmålet?
8

Bilag 2 Informationsbrev til borgerne
Kære ___________________________
Vi er fire ergoterapeutstuderende fra University College Lillebælt, der som afslutning på vores
uddannelse skal skrive et bachelorprojekt. Projektet handler om, hvordan borgere der er ramt af en
senhjerneskade oplever deres genoptræningsforløb i Odense Kommune. Formålet med dette er, at
opnå viden som kan bidrage til at genoptræningen optimeres for borgerne.
Vi vil gerne se hvordan din genoptræning foregår og derfor vil vi gerne være til stede en dag, hvor
du skal træne. Derudover vil vi gerne have en samtale med dig.
Samtalen vil komme til at handle om, hvordan du oplever din genoptræning og hvordan du kan
bruge de ting du lærer på holdet i din hverdag. Desuden vil vi spørge til, hvordan du oplever, at din
hverdag påvirkes af at have fået en senhjerneskade.
Efter dit ønske vil samtalen komme til at foregå hjemme hos dig selv eller på det træningscenter du
er tilknyttet. Den vil vare ca. 1 time, og kommer til at foregå i uge 16 eller 17.
For at vi kan huske og dokumentere, hvad vi har talt om, vil vi meget gerne optage samtalen på
bånd. Båndoptagelserne bliver hørt af os og eventuelt vejleder og censor til eksamen. Optagelserne
destrueres efter endt eksamen den 26.06 2009. Du vil fremstå anonymt, og det udskrevne opbevares
fortroligt.
Din deltagelse i projektet er frivillig, og du kan til enhver tid afbryde den, uden at det får betydning
for din genoptræning eller forholdet til træningscenteret.
Vi håber meget, at du har lyst til at deltage i projektet. Hvis du ønsker at deltage, vil vi bede dig
underskrive den vedlagte samtykkeerklæring. Har du nogle spørgsmål eller kommentarer til
projektet, er du meget velkommen til at kontakte os enten telefonisk eller pr. mail.
Med venlig hilsen
Ergoterapeutstuderende
Stine Mose Tlf. Mail:
Marie Kaas Tlf. Mail:
Line Holdt Tlf. Mail:
Line Skaarup Tlf. Mail:
9

Bilag 3 Samtykkeerklæring
Informeret samtykke til deltagelse i bachelorprojekt ved ergoterapeutuddannelsen i Odense i
samarbejde med Odense Kommune
Erklæring fra borgeren:
Undertegnede har modtaget skriftlig og mundtlig information og ved nok om formål og metode til at sige ja
til at deltage.
Undertegnede ved, at det er frivilligt at deltage, og kan altid trække samtykke tilbage uden at miste
nuværende rettigheder til behandling.
Undertegnede giver samtykke til, at deltage i bachelorprojektet og har fået en kopi af samtykkeerklæringen
samt skriftlig information om projektet.
Borgerens navn: __________________________________________________________________
Dato: _____________________ Underskrift: ___________________________________________
Undertegnede giver samtykke til at samtalen må optages på bånd. Båndoptagelserne bliver udelukkende
brugt i forbindelse med bachelorprojektet, og de destrueres efter de studerendes eksamen d.26.06.09.
Undertegnede vil altid fremstå anonymt, og det udskrevne opbevares fortroligt.
Desuden gives der samtykke til, at direkte citater og uddrag fra samtalen må bruges i anonymiseret form i
bachelorprojektet.
Undertegnede giver samtykke til at lade sig observere under holdtræning, og at observationerne må benyttes
i bachelorprojektet.
Borgerens navn: __________________________________________________________________
Dato: _____________________ Underskrift: ___________________________________________
Erklæring fra de projektansvarlige:
Undertegnede erklærer, at borgeren har modtaget mundtlig og skriftlig information om projektet og har
mulighed for at stille spørgsmål til os ved første møde eller ved telefonisk kontakt.
Efter vores overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om
deltagelse i bachelorprojektet.
Projektansvarlige navne: __________________________________________________________________
Dato: _____________________ Underskrift: __________________________________________________
_______________________________________________________________________________________
10

Bilag 4 Informationsbrev til ergoterapeuterne
Vi er fire ergoterapeutstuderende som skal skrive vores bachelor opgave udfra et samarbejde med
borgere og terapeuter i Odense kommune.
Vi vil fortælle lidt om hvad vores praksisforskningsprojekt går ud på, så du ved hvad borgeren har
mulighed for at deltage i. Derudover vil vi skrive lidt om hvilke tanker vi har gjort os om måden
hvorpå borgerne bliver spurgt om de vil deltage.
Det er vigtigt at pointere, at det er frivilligt om borgeren har lyst til at deltage, og de skal derfor
have et par betænkningsdage før de giver svar. Vi har vedhæftet et brev til borgeren, samt en
samtykkeerklæring som skal udleveres til borgeren, når du henvender dig angående deres
deltagelse.
Vores projekt tager udgangspunkt i borgernes oplevelse af deres genoptræningsforløb. I den
forbindelse vil vi gerne følge borgeren på holdtræning en enkelt gang, og have en enkel samtale
med borgeren af ca. en times varighed. Dette står nærmere beskrevet i den vedhæftede fil.
Vi er fire ergoterapeutstuderende involveret i projektet, men borgeren vil kun have kontakt til to af
os.
Formålet er, at få noget viden om hvordan borgerne i Odense kommune oplever deres
genoptræning, og på baggrund af dette vil vi skrive vores bacheloropgave. Det er væsentligt at
pointere, at borgeren vil fremstå anonymt i opgaven, og derved ikke vil kunne genkendes.
Det vil være rigtigt godt, at fortælle borgeren, at det vil være værdifuldt for os, hvis borgeren vil
deltage, da der ikke findes meget viden om borgeres perspektiver på genoptræning.
Så snart du ved om borgeren ønsker at deltage eller ej, må du meget gerne kontakte os pr. mail eller
telefon.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe eller skrive.
Med venlig hilsen
Ergoterapeutstuderende
Stine Mose Tlf. Mail:
Marie Kaas Tlf.
Mail:
Line Holdt Tlf. Mail:
Line Skaarup Tlf.
Mail:
11

Bilag 5 Observationsskema
12

Bilag 6 Eksempel på observationsskema med refleksioner
13

Bilag 7 Datamatix
14

Bilag 8 Interviewguide
Indledende spørgsmål
Alder, familiære status, hvor længe har du gået til genoptræning?
Tema: Forandring i hverdagslivet efter erhvervelse af senhjerneskade
Hvad oplever du som de væsentligste ændringer i dit hverdagsliv efter du har fået en
blodprop/senhjerneskade?
Er der noget du får hjælp til derhjemme nu som du ikke fik inden du blev ramt af
blodproppen/senhjerneskaden, og hvem hjælper dig med det?
Hvad betyder noget for dig? – Hvad giver dit liv mening?
Tema: Træning på hold (og det sociale aspekt)
Vil du prøve at beskrive hvad du laver når du er til holdtræning?
Hvad er vigtigst for dig på holdtræningen?
Er der nogle øvelser du ikke kan se meningen med?
Er det vigtigt for dig at træne sammen med andre?
Hvilket forhold har du til de andre på holdet?
Betyder det noget for dig at der er en kaffepause?
Betyder det noget for dig om de andre på holdet har samme problematikker som dig?
Hvilke fordele og ulemper oplever du ved at træne på hold?
Tema: Genoptræning og overføringsværdi til hverdagslivet
Vil du prøve at beskrive hvordan du kan bruge det du lærer på genoptræningsholdet herhjemme?
Hvilke forventninger har du til genoptræningen (på hold)?
Hvilke mål har du med din genoptræning?
Hvordan oplever du at du arbejder med de mål der er sat?
Er der under din genoptræning opstået nye mål?
Oplever du at træne det som er vigtigt for dig?
Hvad trænede du med ergoterapeuten herhjemme?
Føler du at du får mest ud af, at træne med ergoterapeuten herhjemme eller henne på centeret?
Tema: Samarbejde mellem borger og ergoterapeut (borgerinddragelse)
Hvordan oplever du samarbejdet med din ergoterapeut?
Hvordan har du at haft indflydelse på dit genoptræningsforløb?
Hvordan er træningsprogrammet blevet udformet?
Hvordan er der blevet sat mål for dit genoptræningsforløb?
Hvordan blev det besluttet at du skulle starte på holdtræning?
Tema: Kommunikation mellem borger og ergoterapeut
Hvad er vigtigt for dig at tale med din ergoterapeut om?
Taler du med ergoterapeuten om din hverdag og hvad du har brug for at kunne?
Hvordan oplever du at blive forstået af ergoterapeuten?
Er der nogle ting du føler at du ikke kan tale med din ergoterapeut om?
Taler du både med din ergoterapeut om hvordan du har det fysisk og psykisk?
Hvordan oplever du informationen har været i løbet af dit genoptræningsforløb?
Forstår du den information du har fået?
Tema: Forslag til forbedring af genoptræningsforløbet
Kunne du forestille dig at noget skulle have været anderledes i dit genoptræningsforløb?
15

Bilag 9 Transskriptionsguide
Vi kalder intervieweren for A og suppleanten for B
Borgerne kaldes for X, Y og Z
Stednavne anonymiseres med O
Vi skriver fyldord som for eksempel øh og hmm ind
Ved grin, latter, gråd eller andre udtryk fra borgeren eller interviewer skrives dette ind med
kursiv
En tom parentes () angiver at udskriveren ikke kan høre hvad der bliver sagt
Kraftig intonation markeres med STORE bogstaver
Dobbeltparenteser (()) angiver udskriverens beskrivelser
16

Bilag 10 Meningskondensering
X – Ulla
Den naturlige enhed og sidetallene herunder angiver hvilke sider i det transskriberede interview de
centrale temaer knytter sig til. De centrale temaer angiver borgerens meningsbærende udsagn
sammenfattet i korte sætninger.
Naturlig Centralt tema
enhed
Side
1 Sociale relationer
X taler om sin ven der hjælper i dagligdagen
1 Forudsætninger for deltagelse
X taler om sit dårlige syn
1 Genoptræningens varighed
X fortæller at der er søgt om yderligere træning.
1 Genoptræningstilbud
1 Borgerens præferencer
X foretrækker holdtræning frem for hjemmetræning bl.a. fordi der er maskiner
2 Hjemmetræning bestående af funktionstræning
X beskriver Indholdet af hjemmetræningen
2 Formål med genoptræning i hjemmet: gangfunktion og kraft.
X beskriver formålet med hjemmetræningen
2 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Måden hvorpå det blev besluttet hvilken form for genoptræningen X skulle have.
2 Fysisk genoptræning på holdet, X fremhæver maskinerne
X fortæller hun synes holdtræning er bedre og forklarer hvad det er hun kan lide ved redskaberne.
2 Fysiske forbedringer
X fortæller hvad hun har opnået ved holdtræningen.
2 Hjælpemiddel som et kompenserende tiltag
X taler om at gebærde sig rundt ved hjælp af rollator
3 Fysiskorienteret overføringsværdi
X taler om de fysiske forbedringer ved genoptræning på hold.
X kan overføre det, at hun har fået flere kræfter ved træningen på holdet til at gå på trapper. X er tilfreds med sin indsats på holdet
3 Fysisk genoptræning på holdet
X beskriver indholdet af holdtræningen, hun fremhæver maskinerne
3 Fysiskorienteret overføringsværdi
X taler om de fysiske forbedringer ved holdtræningen
3 Fravælgelse af kommunal hjemmehjælp til egen omsorg
X fortæller, at hun selvstændigt klarer egenomsorg, men at hendes ven står for madlavning og indkøb
4 Sociale relationer
X taler om vennen som er blevet syg på det sidste
4 Familiære relationer
X fortæller om sine to sønner, svigerdatter og børnebørn der alle hjælper hende i dagligdagen.
5 Hjælp udefra til rengøring (kommunal + privat)
X får rengøring betalt af kommunen og betaler selv for ekstra. X fik det også før blodproppen.
17

5 Fysisk funktionsnedsættelse
X fortæller om nedsat balance som den væsentligste ændring siden hun har fået blodproppen.
6 Sociale relationer
X får hjælp af sin ven og af rengøringshjælpen.
6 Fysisk funktionsnedsættelse
X fortæller, at det ville være rart at kunne det hele selv igen. Borgeren udtrykker, som det eneste sted i interviewet, sine
funktionsnedsættelser som værende belastende
6 Tidligere funktionsniveau
X fortæller, at hun er pædagog, hvilket hun har været glad for. X beskriver sig selv som en der altid har været på farten.
7 Fysisk funktionsnedsættelse
X fortæller om vanskelighederne ved at gå tur. Hun er afhængig af, at andre kan gå med hende. Funktionsnedsættelser hæmmer
aktivitetsudøvelse.
7 Meningsfuld genoptræning
X oplever overordnet hele træningen som vigtig, hun fremhæver dog træningen i gangbarren.
7 Formål med genoptræning på hold: balance
X beskriver at formålet med at træne i gangbarren er at hun får balancen igen.
8 Fysiske forbedringer
X beskriver gang- og standfunktion som fysiske forbedringer på baggrund af træningen
8 Familiære relationer
X taler varmt om sine børnebørn
9 Meningsfuld aktivitet og problemløsning
X taler om en meningsfuld aktivitet som er at spille fodbold med barnebarnet i haven. X beskriver hvordan hun bruger rollatoren som
kompensatorisk redskab til at komme i haven.
10 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Træningens indhold: X fortæller om de øvelser hun har lavet for at træne sine fingre med henblik på fx at kunne lyne sin jakke og knappe.
11 Fysisk orienteret overføringsværdi
Omkring kræfter i hånden:
X beskriver, at hun ønsker at blive bedre til at træne med skumgummien, som giver hende kræfter i hånden.
11 Aktivitetsorienteret overføringsværdi
X beskriver hvordan hun kan bruge kraften i hænderne i hverdagslivet.
11 Mål med genoptræningen
X oplever sit overordnede mål med træningen som værende at få bedre balance.
Hun har en opfattelse af, at når hun får balancen igen, så kommer de andre ting også.
11 Fysiske forbedringer
X mener, at træningen kommer til at forbedre hendes evne til at klare automatiserede handlinger
X beskriver, hvordan blodproppen har bevirket hun skal tænke over handlinger som før var automatiserede.
12 Kognitive problematikker
X beskriver sine hukommelses problemer efter blodproppen.
12 Kognitive problematikker
X har ikke arbejdet med sine kognitive problematikker i genoptræningsforløbet, og oplever dem ikke som et problem, hun bør tage op med
ergoterapeuten.
X beskriver at hun har svært ved at huske navne, men at hun ikke ser det som et problem der skal arbejdes med i træningen.
13 Erfaringer med genoptræning
X erfaringer med det kommunale genoptræningscenter og samarbejdet med ergoterapeuten.
X fortæller, hvordan det blev besluttet at hun skulle starte til holdtræning, og at hun tidligere har modtaget genoptræning på samme sted.
18

13 Holdtræning
Holdtræningen var individuelt tilrettelagt.
X har erfaring fra tidligere genoptræning på hold med fælles opvarmning og kaffepause. På nuværende hold har der ikke været fælles
opvarmning og kaffepause. X beskriver det var okay.
14 Sociale relationer
Betydningen af det sociale aspekt ved holdtræningen.
X oplever det sociale på holdet som noget rart. Hun beskriver specielt sin relation til en kvinde på holdet, som hun har talt meget med.
Familiær relation
X beskriver hvordan hendes svigerdatter tager hende med ud og handle i en kørestol. X syntes det er rart at købe personlige ting selv.
15 Tidligere funktionsniveau
X beskriver hvordan hun selv handlede før blodproppen
15 Fysisk funktionsnedsættelse
Funktionsnedsættelse begrænser aktivitetsudøvelsen:
X beskriver, at hun ikke kommer til at handle selvstændigt igen, da hun ikke kan gå over gaden alene, men at hun går små ture i nabolaget.
16 Fysisk funktionsnedsættelse
Borgerens nedsatte synsfunktion:
X beskriver hvordan hendes syn er blevet dårligere efter hun blev opereret for grå stær. Hun kan se ting i blink.
16 Formål med genoptræningen: balance og gangfunktion
X fremhæver balancen og gangfunktionen som de væsentligste formål med træningen.
X beskriver at det har været vigtigt for hende at tale med ergoterapeuten om hvad hun gerne ville opnå med træningen – især at kunne gå
selv og holde balancen og hvad der kunne gøres ved disse problematikker.
16 Aktivitetspræget formål med træningen
X beskriver, at det ville være rart at kunne rejse sig og gå uden at skulle støtte sig til noget. X mener, at nok skal komme og ved at det er
det hun arbejder med i træningen.
17 Fysiske forbedringer
Forbedring af funktionsniveau pga genoptræningen.
X beskriver, at hun og ergoterapeuten er enige om, at X er blevet bedre end da hun startede. I og med hun i starten prøve at gå på tid med
rollatoren, og testen er blevet lavet igen og det gik hurtigere nu.
18 Aktivitetspræget forbedring af funktionsniveau
X beskriver hvordan hun er blevet bedre til at komme rundt derhjemme med rollatoren, uden at skulle støtte sig til noget.
18 Selvstændig varetagelse af
aktivitetsproblematik
X beskriver at hun har haft vanskeligt ved at spise da hun var på hospitalet, hun kunne ikke selv håndtere kniv og gaffel og fik derfor maden
skåret ud.
Da hun kom hjem, fik hun hjælp af vennen og familien til dette, indtil X selvstændigt kunne klare det.
Dette aktivitetsproblem har X ikke arbejdet med sammen med ergoterapeuten.
19 Familiære relationer
X taler om sit barnebarn der gerne vil hjælpe hende.
19 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
X føler ikke der er noget hun ikke kan tale med ergoterapeuten om.
X beskriver ergoterapeuten som åben og at hun spurgte til mange ting.
19 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Et eksempel på hvad ergoterapeuten snakkede med X om.
X beskriver at hun i starten havde svært ved at have sine håndsyede sko på da de var tunge. Efter samtale med ergoterapeuten begyndte X at
benytte dem.
X fortæller at hun gerne vil se lidt pæn ud.
20 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
X taler med ergoterapeuten om sit hverdagsliv.
X beskriver at hun har snakket med ergoterapeuten om hvordan X har det med ikke at kunne så meget, og X pointerer at det var det hun
skulle arbejde på.
X fremhæver som det eneste at hun ikke kommer til at betjene komfuret igen, da hun ikke kan se tallene.
19

21 Meningsfulde aktiviteter
X beskriver to meningsfulde aktiviteter som hun har måtte opgive pga. funktionsnedsættelser.
X fortæller at hun tidligere bagte meget, men mener ikke hun kommer til at gøre dette igen.
X har tidligere været meget glad for at strikke, og vil det gerne igen. X har forsøgt, men det var vanskeligt for hende at holde styr på garnet.
X har prøvet hækling som et alternativ, men det så hun ingen mening med.
22 Erfaring med genoptræning
X erfaringer med det kommunale genoptræningscenter
X fortæller at hun foretrækker holdtræningen frem for hjemmetræning, og fortæller om det hold hun tidligere har gået på.
22 Fysisk funktionsnedsættelse
Funktionsnedsættelse hæmmer aktivitetsudførelsen:
X fortæller om en motionscykel som hun har stående og ikke kan bruge pga. dårligt knæ.
23 Fordele ved holdtræning
X oplevelse af fordele ved holdtræningen
X kan godt lide maskinerne og gangbarren til holdtræning
23 Ulemper ved hjemmetræning
X oplevelse af ulemperne ved hjemmetræning
X beskriver der ikke var nok plads til at komme rundt derhjemme, og det var for dårligt vejr til at gå udenfor.
24 Sociale relationer
Det sociale aspekt på holdtræningen er ikke det vigtigste for borgeren
X oplever træningen som det vigtigste, og har ikke et særligt behov for det sociale på holdet.
24 Forslag til forbedring
X forslag til forbedring af det kommunale genoptræningsforløb
X ville gerne have haft kaffepausen som del af træningen, da hun synes det var rart med den snak hun fik med de andre borgere på det hold
hun tidligere deltog på.
X har en opfattelse af at kommunen har sparret kaffepausen væk.
24 Sociale relationer
Samtaleemner under kaffepausen:
X beskriver at der til kaffepausen på det tidligere hold blev talt om børn, børnebørn og vind og vejr.
Der blev ikke talt om sygdom.
X fortæller at hun har savnet kaffepausen på dette hold fordi hun synes det var hyggeligt.
25 Borgerens præferencer
X ville gerne undvære hjemmetræning til fordel for holdtræning MED kaffepause.
X fortæller at hun ikke synes hjemmetræningen gav hende noget - Ikke andet end at hun øvede sig i at rejse sig og sætte sig, og lå på sengen
for at strække og bøje benene.
26 Borgerens præferencer
X mener at holdtræningen har effekt og ikke hjemmetræningen.
X beskriver øget træthed og har derfor ikke overskud til at lave så mange øvelser der hjemme.
26 Fysiskorienteret overføringsværdi
X beskriver at hun har lettere ved at rejse sig derhjemme, fordi hun har fået flere kræfter i benene af træningen på holdet.
26 Aktivitetsorienteret overføringsværdi
X fortæller at hun skal bruge kræfter i armene til at løfte og bære ting, da hun hurtigt blev træt i armene.
26 Hjælpemiddel som kompenserende tiltag
X beskriver hvordan hun bruger en lup til at læse, men det bliver hårdt for hendes arme og skuldre at køre den frem og tilbage over længere
tid. Derfor er det vigtigt for hende at træne kraft i armene.
27 Kognitive problematikker
X kognitive problemer efter blodprop ved meningsfuld aktivitet:
X beskriver vanskeligheder ved at holde sig inde for felterne når hun løste kryds og tværs.
27 Forslag til forbedring
X mener ikke hun skal/kan lave om på noget i forhold til genoptræningsholdet.
X fortæller hun ikke har talt med ergoterapeuten om at hun har savnet kaffepausen.
20

Bilag 10 Meningskondensering
Y – Keld
Den naturlige enhed og sidetallene herunder angiver hvilke sider i det transskriberede interview de
centrale temaer knytter sig til. De centrale temaer angiver borgerens meningsbærende udsagn
sammenfattet i korte sætninger.
Naturlig Centralt tema
enhed
side
1 Personlige data
Y fortæller sin alder
1 Genoptræningens varighed
Y fortæller at han har været tilkoblet et genoptræningshold i ca. to måneder, men har reelt kun deltaget på holdet 4-5 gange
1 Fysisk funktionsnedsættelse
Funktionsnedsættelsen hæmmer aktivitetsudøvelsen.
Y beskriver, at han har vanskeligt ved at knappe små knapper og samle småting for eksempel frimærker og papir op fra bordet. Derudover
har Y vanskeligt ved at binde sine sko.
Y fortæller at han har nedsat kraft i venstre hånd.
2 Men fra tidligere ulykke
Y oplever at de men han har fra en ulykke for mange år siden, hvor han faldt ned, er de værste. Men han har lært at leve med dem
2 Kommunal hjælp til rengøring
Y fortæller at han modtager kommunal hjælp til rengøring hver 14. Dag, inden blodproppen klarede Y selvstændigt rengøring i hjemmet
2 Familiær relation
Y har et barnebarn der hjælper ham med rengøring engang imellem
2 Forudsætninger for deltagelse
Funktionsnedsættelse hæmmer aktivitetsudførelsen:
Y har afprøvet rengøring men finder det besværligt. Y har vanskeligt ved at vride en gulvklud på grund af nedsat kraft i den ene hånd.
2 Meningsfuld aktivitet
Y vil gerne selvstændigt kunne klare rengøringen
2 Aktivitetsorienteret overføringsværdi
Y er ikke af den opfattelse, at han træner ovenstående aktivitetsproblematik på holdet
3 Kognitive problematikker
Y fortæller at han har svært ved at tænke og følge med, han beskriver at det føles som at have fået et slag i hovedet og været blevet sat 10
år tilbage. Derudover oplever han træthed, han skal hvile mange gange i løbet af dagen og går tidligt i seng
3 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Y taler ikke med ergoterapeuten om sine kognitive problematikker
3 Genoptræning på holdet
Y beskriver indholdet af holdtræningen, hvor han har trænet pincetgreb ved at samle små brikker op fra bordet
3 Fysisk orienteret overføringsværdi
Formål med træning af pincetgreb:
Y beskriver formålet som værende at træne fingrespidserne
3 Genoptræning på holdet
Y beskriver indholdet af holdtræningen, som bland andet består af en gåtur
4 Aktivitetsorienteret overføringsværdi
Y beskriver at formålet med træningen af pincetgreb er at han skal kunne tage små ting op fra bordet
21

4 Borgerens præferencer
Y beskriver det vigtigste af holdtræningen som værende træning af pincetgreb og den fysiske træning
4 Fysisk orienteret overføringsværdi
Y beskriver at den fysiske træning er godt for muskler og led
4 Meningsfuld genoptræning
Y fortæller at han godt kan se meningen med genoptræningen, han beskriver at det er fint at blive rørt når man er gammel og stiv
4 Sociale relationer
Det har betydning for Y at der er andre på holdet, da han ikke selvstændigt ville kunne motivere sig selv til fysisk træning
5 Tidligere erfaring med gymnastik og betydningen af sociale relationer ift. motivation
Y beskriver at han og hans afdøde kone tidligere har gået til gymnastik med et vennepar, han fortæller at hvis venneparet ikke deltog ville
han og konen ikke være kommet af sted til gymnastik
5 Sociale relationer
Det betyder ikke noget for Y om de andre på holdet har de samme problematikker som han selv. Han fortæller at de ikke taler om
problemer på holdet, det er der ikke tid til fordi de holder sig til (til træningen)
6 Sociale relationer
Y synes at det er betydningsfuldt at der er en kaffepause, da det giver sammenhold og deltagerne kommer tættere på hinanden
6 Sociale relationer
Y ser udelukkende de andre deltagere til holdtræningen, han snakker med dem hvis noget falder for
6 Oplevelse af fordele ved holdtræningen
Y beskriver en fordel som værende at der er en terapeut til at skubbe på, han ville ikke kunne motiverer sig selvstændigt til at træne
6 Borgerens præferencer
Hvis Y skulle vælge imellem, at ergoterapeuten kom hjem til ham og trænede eller at det foregik på holdet, ville han foretrække
hjemmetræning, da han mener at han ville få mere ud af det
6 Oplevelse af ulemper ved holdtræningen
Y kan ikke komme på nogle ulemper ved holdtræningen
6 Aktivitetsorienteret overføringsværdi
Y håber på at kunne opnå at knappe knapper og binde snørrebånd ved hjælp af holdtræningen
7 Formål med genoptræning på hold
Y føler at han træner sine aktivitetsproblematikker med at knappe og binde snørebånd på holdet
7 Målet med træningen
Y ønsker at komme til at kunne binde snørebånd igen og det forskellige der (Y refererer formegentlig til at knappe)
7 Genoptræning på holdet
Y beskriver indholdet af holdtræningen, hvor han træner sine fingre ved at trykke på en genstand med modstand samt laver fysisk træning
af hele kroppen
7 Fysisk orienteret overføringsværdi
Y beskriver at træningen gør at det bliver nemmere at bukke sig og strække sig, han er øm når han kommer hjem men han har dog endnu
ikke mærket fysiske forbedringer
7 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut (målsætning)
Y oplever ikke at der er blevet sat mål for genoptræningen, bortset fra at ergoterapeuten har sagt, at det er fingrespidserne Y skal arbejde
med
8 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Y fortæller at indholdet af træningen udelukkende er ergoterapeutens idéer, han tilføjer dog, at han selv har fortalt hende at det kniber med
at samle småting op fra bordet
8 Formålet med genoptræning på hold
Der er ikke opstået nye mål i genoptræningsforløbet
9 Meningsfuld genoptræning
22

Y finder genoptræningen meningsfuld da han gerne vil se resultater, han tror dog ikke at han opnår nogle resultater med træningen og han
mener at han sagtens kan klarer sig i hverdagen alligevel
9 Genoptræningstilbud
Y fortæller at han ikke har modtaget hjemmetræning, det har der overhovedet ikke været snak om, han ville dog ikke have noget imod det
9 Borgerens præferencer
Hvis Y skulle vælge imellem holdtræning og hjemmetræning, ville han helst til holdtræning (denne kommentar stemmer ikke helt overens
med hvad Y tidligere har fortalt se s. 6 - her fortæller Y at han ville foretrække hjemmetræning)
9 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Y beskriver ergoterapeuten som værende flink og god at snakke med. Han har snakket med hende om sine problematikker med fingrene
og om kostvaner (Y lider af diabetes). Adspurgt svarer Y, at han ikke har snakket med ergoterapeuten om hvordan han har det psykisk.
10 Refleksioner omkring fremtiden
Y vil i fremtiden spise sundere, selvom det er svært for ham, fordi han har sukkersyge og er nervøs for at få endnu en blodprop
10 Genoptræningstilbud
Ergoterapeuten har snakket med Y om at komme hjem til ham men der er ikke lavet nogen endelig aftale for dette
11 Borgerens præferencer
Y fremhæver en terapeut frem for andre, som han synes går godt op i træningen. Den pågældende er god til at fortælle hvad der er godt
for arme og ben og hvor øvelserne skal virke henne på kroppen, hvor det skal gøre ondt for at det virker, men hun fortæller ikke hvad
træningen skal gøre godt for i hjemmet
11 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut (borgerinddragelse)
Y har et individuelt program han træner efter når opvarmningen er færdig. Y fortæller at ergoterapeuten har udarbejdet programmet og at
han ikke selv har været med til det. Han fortæller at han ikke ville vide hvad han skulle foreslå og at han regner med at ergoterapeuten er
klogere end ham selv
11 Beslutning omkring opstart på hold
Y har en opfattelse af, at det fra sygehusets side blev besluttet at han skulle starte på genoptræning og at de efterfølgende havde kontaktet
ergoterapeuten i kommunen. Da ergoterapeuten i kommunen foreslog Y at starte på holdtræning synes han at det var en god idé
12 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Y føler at det vigtigste han snakke med ergoterapeuten om er problematikkerne med fingrene, derudover følger han bare det program hun
har udarbejdet til ham.
Y mener ikke at han har talt med ergoterapeuten om sin hverdag og hvad han har brug for at kunne, da han ikke mener der er noget
specielt
12 Familiære relationer
Y bliver hentet af sin søn hver aften for at spise aftensmad hos ham, sønnen står for tilberedning af maden. Y´s søn kommer hjem til Y til
middag og spiser frokost hos Y, Y serverer rugbrød til frokosten. Efter sin kones død har Y lavet lidt mad men efter sønnens skilsmisse
begyndte de at spise sammen
13 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Y føler sig forstået af ergoterapeuten og føler hun er god, da hun er bestemt og har et mål for træningen ift. hvad Y skal opnå mht.
problematikkerne med fingrene
13 Målet med træningen
Y tror ikke målet med hans fingre bliver nået, det er dog ikke noget han har snakket med ergoterapeuten om
13 Øvelser til selvstændig træning i hjemmet
Y har fået udleveret noget putty som han kan træne med i hjemmet. Han træner med det engang imellem men synes ikke der er noget ved
det
14 Meningsfuld genoptræning
Y beskriver en øvelse hvor han skal samle nogle nåle op og eksempelvis finde en rød mellem de andre som ligger i en stak, denne øvelse
synes han der er lidt besvær i og den er bedre end øvelserne med puttyen
14 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Y føler ikke at der er noget han ikke kan tale med ergoterapeuten om. Han synes at informationen har været god under
23

genoptræningsforløbet og han har forstået meningen med det – det hele har kørt til klokkeslæt og der har ikke været noget at klage over.
14 Forslag til forbedring
Y kunne ikke forestille sig at noget skulle have været anderledes i genoptræningsforløbet
15 Formål med genoptræning på hold
Y synes at øvelsen med at samle nåle op har været særlig god men han kan ikke se hvad den fysiske træning har med hans problematikker
at gøre eller hvordan det skal kunne hjælpe på hans fingre, han er dog opmærksom på at det er godt at blive rørt.
Adspurgt giver Y udtryk for at det ville være en forbedring hvis han trænede noget mere med sine fingre, da det er dét det drejer sig om.
Y mener at muligheden for dette er tilstede.
15 Beslutning omkring opstart på hold
Y har takket ja til genoptræningstilbuddet på holdet da lægen har udtrykt at det ville være en god idé
15 Beslutning omkring deltagelse i bachelorprojektet
Y giver udtryk for at han ønskede at deltage i bachelorprojektet som en hjælp til de projektansvarlige
15 Fysisk funktionsnedsættelse
Fysiske funktionsnedsættelser hæmmer aktivitetsudøvelsen:
Efter Y faldt ned og efter blodproppen har Y problemer med venstre hånd, en del af dette skyldes at han mangler et stykke af 4. finger.
Det giver ham problemer med at knappe
16 Formål med genoptræningen på hold
Y mener at det er godt at gå en tur men han mener ikke at det vil hjælpe på hans fingre. Han vil dog ikke fortsætte med at gå når han er
færdig med at gå til genoptræning. Adspurgt om Y hellere ville træne sine fingre frem for den fysiske træning, svarer han nej – han vil
gerne have det andet med også, da han mener at det vil gøre det nemmere for ham at rejse sig og bukke sig
17 Erfaringer med genoptræning
Y mener ikke at han opnår målene med genoptræningen, da han har holdt for mange fødselsdage og da han har erfaring med at det ikke
blev bedre efter sidste skade (da han faldt)
17 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Y har snakket med ergoterapeuten omkring sin tidligere erfaring med genoptræning, men det har ikke forbedret hans nuværende syn på
opnåelse af mål i genoptræningen
17 Genoptræningstilbud
Y har en opfattelse af kun at være blevet tilbudt holdtræning (og ikke hjemmetræning)
18 Kognitive problematikker
Y fortæller at han har snakket med ergoterapeuten om at han har svært ved at huske og hurtigt bliver træt, han mener dog ikke at det kan
blive bedre ved hjælp af træning (Y har tidligere fortalt at han ikke har talt med ergoterapeuten om sine kognitive problematikker se s. 3)
Y fortæller at hans søn har sagt at han kan mærke på Y at han har slået hovedet da han faldt, Y mener dog at dette er sagt i sjov
18 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Y føler at ergoterapeuten er klogere på sit arbejde (genoptræning) end han selv er
18 Meningsfuld aktivitet
Y oplever ikke at der er nogle problematikker, efter blodproppen, når han arbejder på sin båd. Han kan dog ikke slæbe noget tungt men
det mener han skyldes sin alder. Y føler at han er blevet mere forsigtig med at gå og færdes i takt med alderen
24

Bilag 10 Meningskondensering
Z – Eva
Den naturlige enhed og sidetallene herunder angiver hvilke sider i det transskriberede interview de
centrale temaer knytter sig til. De centrale temaer angiver borgerens meningsbærende udsagn
sammenfattet i korte sætninger.
Naturlig Centralt tema
enhed
side
1 Personlige data
Z fortæller, at hun bor alene i en villa med en have
1 Genoptræningens varighed
Z fortæller, at hun har gået til genoptræning siden februar
1 Fysisk funktionsnedsættelse
Z fortæller, at de væsentlige ændringer efter betændelsen er, at balancen er påvirket
1 Aktivitetsproblematikker
Z fortæller, at hun ikke kan handle ind, ikke kan cykle, får hjemmehjælp til rengøring
1 Formål med genoptræningen
Z beskriver, at hun har et ønske om at kunne klare sig selvstændigt.
2 Tidligere funktionsniveau
Z beskriver, hvordan hun tidligere har kunnet klare det hele selv
2 Fysiske forbedringer
Z fortæller, at hun oplever at balancen er blevet en lille smule bedre
2 Fysiske forbedringer
Z fortæller, at ansigtet – mundvigen ikke hænger så meget som tidligere.
2 Fysisk funktionsnedsættelse
Z fortæller, at hun ikke har så meget kraft i venstre arm og ben
3 Fysisk genoptræning på holdet
Z beskriver, hvordan hun laver gymnastik, bruger alle musklerne og efterfølgende individuel træning på cykel og løbebånd
3 Formål med genoptræningen
Z bruger løbebåndet til at få benmuskler, så hun kan fungere godt igen.
3 Fysiske forbedringer
Z beskriver, at hendes ben er blevet bedre gennem genoptræningen
3 Aktivitetspræget formål med træningen
Z beskriver, at hun arbejder på, at hun skal kunne cykle igen.
4 Meningsfuld aktivitet
Z beskriver, hvordan det at cykle altid har været dejligt og en måde at kunne klare sig selv.
4 Meningsfuld genoptræning
Z beskriver, at alt i træningen er lige vigtigt og at hun intet ville undvære.
4 Sammensætning af deltagere på holdet
Z syntes, at det er godt der er mange forskellige problematikker, da der så bliver trænet forskellige ting. Hun synes, at hun får ekstra
træning.
5 Sociale relationer
Z fortæller, om hvordan de har det på holdet. Deltagerne snakker sammen og giver hinanden skulderklap.
25

Z foretrækker, at de er flere deltagere, da det gør det sjovt og hyggeligt.
6 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Z fortæller, at hun i samråd med ergoterapeuten har lavet hendes træningsprogram
7 Aktivitetspræget formål med træningen
Z beskriver, at det allervigtigste for hende er, at kunne cykle igen.
7 Målet med træningen
Z vil gerne kunne gå tur med hunden og klare sig selvstændigt i det hele taget
7 Fysiskorienteret overføringsværdi
Z fortæller, at hun laver nogle af gymnastik og ansigtsøvelserne derhjemme
7 Fysiske forbedringer
Z fortæller om ansigtsøvelserne og at hun kan mærke det bliver bedre
8 Hjemmetræning bestående af funktionstræning
Z fortæller, at hun udfører nogle af øvelserne derhjemme, fordi det kun er to gange om ugen hun er til træning
8 Hjemmetræning bestående af funktionstræning
Z fortæller, at hun træner derhjemme af viljen til at ville
8 Aktivitetsprægede forbedringer
Z beskriver, hvordan hun bedre kan gå tur nu – hun kan fx gå hen til postkassen
9 Selvstændig varetagelse af træningen
Z fortæller, hvordan hun en dag gik en tur udenfor da hun kom hjem, fordi den var blevet aflyst til træningen.
9 Sociale relationer
Z fortæller, at hun i starten ikke turde at gå ud, da hun troede at andre ville tro, at hun var beruset, fordi hendes balance påvirkede hendes
gang.
9 Oplevelse af fordele ved holdtræningen
Z fortæller, hvordan hun kun oplever fordele. Fordelene er sammenholdet og at de andre (deltagere og terapeuter) er søde og rare.
10 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Z fortæller, at hun synes hun har haft indflydelse på de øvelser hun skulle laver, ved at kunne sige om noget er godt eller skal ændres
10 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Z fortæller, om at ergoterapeuten har foreslået at bruge en gyngestol derhjemme, men Z har selvstændigt fravalgt pga. ubehag ved brugen.
11 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Z fortæller, hvordan ergoterapeuten at Z skulle gå ud af døren på en bestemt måde, men at hun har valgt at gøre det på sin egen måde
alligevel.
11 Hjælpemiddel som kompenserende tiltag
Z beskriver, hvordan hun bruger sin rollator udenfor, og at hun tidligere også brugte den indenfor.
12 Beslutninger omkring opstart på hold
Z fortæller, at hun mener at sygehuset har bestemt, at hun skulle starte på hold.
12 Målet med træningen
Z fortæller, at hvis svimmelheden forsvinder og balancen kommer igen, så må det andet være som det er (( ansigtet ))
13 Samarbejdet mellem borger og ergoterapeut
Z fortæller, at hun ikke talte med ergoterapeuten om valget mellem hold og hjemmetræning.
13 Fysisk genoptræning på holdet
Z fortæller om træningsprogrammet, og om at grunden til at hun har fravalgt trampolinen er, at hun bliver mere svimmel af den.
14 Formålet med genoptræningen
Z ved, at hun ved hjælp at gyngestolen og trampolinen provokerer systemet
14 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
26

Z er tilfreds med de informationer hun har fået gennem forløbet
14 Formålet med genoptræningen
Z mener selv at hun forstår formålet med de fleste øvelser hun laver, og nævner to øvelser hvor formålet er at øve balancen.
14 Fysiskorienteret overføringsværdi
Z fortæller, at hun kan bruge noget af træningen hjemme. Dog kan hun ikke cykle og bruge løbebåndet hjemme.
15 Fysiskorienteret overføringsværdi
Z fortæller, at hun kan udføre de gymnastiske øvelser hjemme. Hun siger, at det at kunne bruge det betyder at hun kan udføre det hjemme.
15 Forslag til forbedringer
Z mener ikke at der er noget der skal ændres.
16 Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Z fortæller, at hun synes, at hun taler med ergoterapeuten om hvad hun gerne vil lave derhjemme.
16 Forslag til forbedringer
Z kunne ikke ønske forløbet bedre, fordi hun syntes at alle deltagere og terapeuter er søde og hjælpsomme.
16 Sammensætningen af terapeuter
Z beskriver, at der er forskel på den træning de forskellige terapeuter laver og at hun er tilfreds med dette.
Z fortæller også, at der er musik til træningen og at hun godt kan lide dette.
17 Borgerens præferencer
Z vil både have det sociale og genoptræningen, da hun syntes det er rart at være i en gruppe, så man kan tale sammen.
18 Sociale relationer
Z beskriver ikke sig selv som et socialt menneske, da hendes omgangskreds er lille.
18 Sociale relationer
Z beskriver kontakten til de andre deltager uden for holdet – de bor alle i samme område. Der er en anden kvinde på holdet som Z ønsker
at se efter kvinden stopper på holdet.
19 Sociale relationer
Z fortæller, at hun er tilpas lige fra hun bliver hentet til hun bliver kørt hjem igen.
19 Sociale relationer
Z fortæller hvordan deltagerne omgås hinanden på holdet, og om hvordan man inddrager hinanden til at deltage i træningen.
20 Borgerens præferencer
Z fortæller, at det passer hende fint at komme til træning to gange om ugen.
20 Personlig data
Z fortæller, at hun ikke er et morgenmenneske, men at hun godt kan lide at læse om aftenen og nogle gange langt ud på natten.
20 Aktivitetsprægede forbedringer
Z fortæller, at hun er begyndt at gå tur med sin hund igen.
20 Fysisk funktionsnedsættelse
Z beskriver, hvordan hun er svimmel om morgenen og derfor skal sidde lidt på sengen inden hun rejser sig.
21 Fysisk genoptræning på holdet
Z fortæller, at hun træner kraften i maskiner på holdet.
21 Aktivitetsorienteret overføringsværdi
Z oplever at hun kan bruge kraften til at fjerne mælkebøtter i haven.
21 Borgerens præferencer
Z foretrækker holdtræning ved maskiner frem at træne hjemme.
21 Fysiskorienteret overføringsværdi
Z fortæller, at hun træner på trapperne derhjemme.
22 Fysisk funktionsnedsættelse
Z beskriver hvordan den nedsatte udholdenhed tidligere påvirkede hendes aktiviteter i køkkenet.
27

Bilag 11 Gruppering af centrale temaer
X – Ulla
Tallene i () angiver hvor mange gange temaerne indgår i meningskondenseringen.
Formål med genoptræning
Formål med genoptræning i hjemmet (1)
Hjemmetræning bestående af funktionstræning (1)
Formål med genoptræningen (1)
Formål med genoptræning på hold (1)
Holdtræning (1)
Fysisk genoptræning på holdet (5)
Aktivitetspræget formål med træningen (1)
Målet med træningen (1)
Overføringsværdi
Aktivitetsorienteret overføringsværdi (2)
Fysiskorienteret overføringsværdi (4)
Relationer
Sociale/familiære relationer (10)
Erfaringer med genoptræning
Borgerens præferencer (3)
Oplevelse af fordele ved holdtræning (1)
Oplevelse af ulemper ved hjemmetræning (1)
Erfaringer med genoptræning (2)
Forslag til forbedring (2)
Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Samarbejde mellem borger og ergoterapeut (5)
Selvstændig varetagelse af aktivitetsproblematikker (1)
Kognitive problematikker (3)
Forbedringer
Aktivitetsprægede forbedringer (1)
Fysiske forbedringer (4)
Fysiske funktionsnedsættelser og aktivitetsproblematikker
Tidligere funktionsniveau (2)
Fysisk funktionsnedsættelse (6)
Forudsætninger for deltagelse (1)
Indholdet af genoptræningen
Meningsfuld genoptræning (1)
Genoptræningens varighed (1)
Genoptrænings tilbud (1)
Informationer om borgeren
Meningsfulde aktiviteter (2)
Hjælpemiddel som kompenserende tiltag (2)
Hjælp udefra til rengøring (kommunal + privat) (1)
Fravælgelse af kommunal hjemmehjælp til egen omsorg (1)
28

Bilag 11 Gruppering af centrale temaer
Y – Keld
Tallene i () angiver hvor mange gange temaerne indgår i meningskondenseringen.
Formål med genoptræning
Formål med genoptræning på hold (4)
Målet med træningen (2)
Overføringsværdi
Aktivitetsorienteret overføringsværdi (3)
Fysiskorienteret overføringsværdi (3)
Relationer
Sociale/familiær relation (6)
Tidligere erfaring med gymnastik og betydningen af sociale relationer ift. motivation (1)
Erfaringer med genoptræning
Erfaring med genoptræning (1)
Oplevelse af fordele ved holdtræningen (1)
Oplevelse af ulemper ved holdtræningen (1)
Borgerens præferencer (4)
Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Beslutning omkring opstart på hold (2)
Samarbejde mellem borger og ergoterapeut (10)
Genoptræningstilbud (3)
Genoptræningens varighed (1)
Kognitive problematikker (2)
Meningsfuld aktivitet (2)
Fysiske funktionsnedsættelser og aktivitetsproblematikker
Fysisk funktionsnedsættelse (2)
Men fra tidligere ulykke (1)
Forudsætninger for deltagelse (1)
Indholdet af genoptræningen
Meningsfuld genoptræning (3)
Genoptræning på holdet (2)
Forslag til forbedring (1)
Øvelser til selvstændig træning i hjemmet (1)
Informationer om borgeren
Refleksioner omkring fremtiden (1)
Personlige data (1)
Kommunal hjælp til rengøring (1)
Beslutning omkring deltagelse i bachelorprojekt (1)
29

Bilag 11 Gruppering af centrale temaer
Z – Eva
Tallene i () angiver hvor mange gange temaerne indgår i meningskondenseringen.
Formål med genoptræningen
Målet med træningen (2)
Formålet med genoptræningen (4)
Aktivitetspræget formål med genoptræningen (2)
Overføringsværdi
Aktivitetsorienteret overføringsværdi (1)
Fysiskorienteret overføringsværdi (4)
Relationer
Sociale relationer (6)
Erfaringer med genoptræningen
Borgerens præferencer (3)
Oplevelse af fordele ved holdtræningen (1)
Forslag til forbedringer (2)
Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Samarbejde mellem borger og ergoterapeut (7)
Selvstændig varetagelse af træningen (1)
Beslutning omkring opstart på hold (1)
Forbedringer
Aktivitetsprægede forbedringer (2)
Fysiske forbedringer (4)
Fysiske funktionsnedsættelser og aktivitetsproblematikker
Fysisk funktionsnedsættelse (4)
Aktivitetsproblematikker (1)
Indholdet af genoptræningen
Meningsfuld genoptræning (1)
Hjemmetræning bestående af funktionstræning (2)
Genoptræningens varighed (1)
Fysisk genoptræning på holdet (3)
Sammensætningen af terapeuter (1)
Sammensætningen af deltagere (1)
Informationer om borgeren
Personlige data (2)
Meningsfuld aktivitet (1)
Hjælpemiddel som kompenserende tiltag (1)
Tidligere funktionsniveau (1)
30

Bilag 12 Midtvejsbrev til ergoterapeuterne
Kære Ergoterapeuter
Så er alle observationerne veloverstået. Vi er glade for, at vi kunne deltage på jeres hold.
Vores primære formål med bachelorprojektet er, at indhente viden om borgernes perspektiv på
deres genoptræningsforløb. Derudover er dette også en samarbejdsproces mellem jer og os, hvor
jeres refleksioner og oplevelser er betydningsfulde for, at en udvikling kan finde sted i praksis.
Da forandring og udvikling er i fokus hos alle involverede parter, vil vi høre, om I har gjort jer
nogle nye tanker om genoptræning på hold, siden vi så jer sidst? Det kunne f.eks. være i forhold til
borgerinddragelse, overføringsværdi eller andre af de ting vi talte om efter holdtræningen.
Venlig hilsen
Stine, Line, Line og Marie
31

Bilag 13 Dagsorden til formidling
Formidling den 25.05.09 kl. 8.15- 10.00.
Formidling af erfaringer og resultater fra bachelorprojektet omhandlende fremmende og hæmmende
faktorer for overføringsværdien fra holdtræning til hverdagslivet.
Dagsorden
Præsentation af dagen
Arbejdsproces for bachelorprojektet
Præsentation af resultater
Anvendt litteratur
Dialog om udvikling af den ergoterapeutiske praksis
Eventuelt
Afrunding
Der vil blive serveret the og kaffe.
Formidlingen vil foregå på University College Lillebælt, Blangstedsgårdsvej 4, Odense i lokale
E1.02 på torvet ved hovedindgangen.
Med venlig hilsen
Line Skaarup, Marie Kaas, Stine Mose og Line Holdt.
32

Bilag 14 PowerPoint show fra formidling
PRÆSENTATION AF DAGEN
VELKOMMEN!
OG TAK FORDI I VILLE KOMME
Tak for et godt samarbejde
Praksisforskning med udgangspunkt i borgernes
perspektiv
Jeres oplevelser og erfaringer med dette projekt
1
4
ARBEJDSPROCES FOR
BACHELORPROJEKTET
Formidling af erfaringer og resultater fra
bachelorprojektet omhandlende
fremmende og hæmmende faktorer for
overføringsværdien fra holdtræning til
Det overordnede formål:
At generere viden om borgernes erfaringer og
perspektiver fra samarbejdet med ergoterapeuter
om egen rehabilitering og udvikle viden og
igangsætte forandringsprocesser hos alle
involverede parter.
hverdagslivet
2
Det overordnede emne:
Borgerperspektiver på borgerinvolvering i
udmøntningen af genoptræningsplaner for borgere
med apopleksi i Odense kommune.
5
ARBEJDSPROCES FOR
DAGENS PROGRAM
BACHELORPROJEKTET
Præsentation af dagen
Problemformulering:
Arbejdsproces for bachelorprojektet
Præsentation af resultater
Anvendt litteratur
Pause
Dialog om udvikling af den ergoterapeutiske praksis
Eventuelt
Afrunding
Med udgangspunkt i tre senhjerneskadede
borgeres oplevelse af genoptræning på hold i
Odense kommune, hvilke hæmmende og
fremmende faktorer kan da påvirke
overføringsværdien fra holdtræningen til
borgernes hverdagsliv.
6
33

BEGREBSAFKLARING
Overføringsværdi
• Vi forstår dette begreb som værende det Ole Dreier definerer som
transformation, hvilket er den proces hvor borgeren tilpasser det lærte
fra genoptræningen på holdet til brug i hverdagslivet (Dreier, 1999:92).
Hverdagsliv
• Vi forstår hverdagsliv som Tove Borg beskriver det i sin Ph.d. afhandling
”Livsførelse i hverdagen under rehabilitering”. Hun beskriver
hverdagslivet som værende det liv, der leves hver dag. Det er alle de
aktiviteter mennesket deltager i i forskellige sammenhænge (Borg,
2003:81). I nærværende projekt betragtes genoptræningen ikke som en
del af borgernes hverdagsliv.
Fremmende faktorer
• Det at bevirke at noget har fremgang, går hurtigere og lettere eller på
anden måde tilgodeses (Sproget 2009).
Hæmmende faktorer
• At begrænse eller forhindre en proces, et forløb eller lignende i at
fortsætte eller udvikle sig (Sproget 2009). 7
ARBEJDSPROCES FOR
BACHELORPROJEKTET
”Der er brug for praksisforskning, når man vil ændre den
eksisterende indsats til noget bedre, når forhold af en vis
betydning er uklare, når de midler, der bruges, ikke fører til
målet, når der savnes problemløsningsstrategier og -metoder,
og når der er forhåbninger om, at der kan findes muligheder
for håndtering af aktuelle problemer, der endnu ikke er
udtænkt.”
(Borg et al., 2007: 649)
10
ARBEJDSPROCES FOR
BACHELORPROJEKTET
ARBEJDSPROCES FOR
BACHELORPROJEKTET
Denne forskning gennemføres i cykliske processer, hvor forskning,
handling og forandring integreres.
Metoder til empirisk udforskning
• Praksisforskning på et kritisk psykologisk grundlag
• Deltagende observation
• Kvalitativt interview
8
(Borg et al., 2007:650)
11
ARBEJDSPROCES FOR
BACHELORPROJEKTET
Praksisforskning på et kritisk psykologisk
grundlag tager udgangspunkt i en
subjektvidenskabelig tilgang rettet mod aktører,
der er involveret i praksis og deres perspektiver
på denne.
I nærværende projekt er aktørerne primært
borgerne, men også de professionelle indgår i
samarbejdsprocessen.
9
ARBEJDSPROCES FOR
BACHELORPROJEKTET
Først planlægges udforskningen, hvor
udgangspunktet er dialog mellem projektansvarlige
og kontakt-ergoterapeuten i den kommunale
praksis, med henblik på identificering af
udviklingsområdet.
Der udarbejdes efterfølgende observationsskema og
interviewguide til indhentning af borgerens
perspektiv på betydningen af praksis og
udviklingsområdet.
Endeligt analyseres, reflekteres og besluttes
forandringen på baggrund af empirien
(Borg et al., 2007:650). 12
34

ARBEJDSPROCES FOR
BACHELORPROJEKTET
Deltagende observation af holdtræning
RESULTATPRÆSENTATION
Formålet med genoptræningen
De tre borgere opfatter formålet med deres genoptræning
forskelligt. Der er både elementer af aktivitets- og
fysiskorienteret formål.
”Det eneste der stod mig i hovedet, det var altså bare, at jeg skulle op
på cyklen igen (…) det har været det aller vigtigste for mig, fordi så
vidste jeg, at jeg kunne klare mig selv uden at skulle have hjælp”
Bearbejdning af observationerne 13
”Jamen altså mine mål det var jo at få den balance i orden, det har
faktisk været det største, og jeg mente, får jeg balancen i orden, så
kommer alt det andet jo”
16
ARBEJDSPROCES FOR
BACHELORPROJEKTET
Kvalitativt interview af tre borgere
Forandring i hverdagslivet efter erhvervelse af
senhjerneskade
Træning på hold (og det sociale aspekt)
Genoptræning og overføringsværdi til hverdagslivet
Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
(borgerinddragelse)
Kommunikation mellem borger og ergoterapeut
Forslag til forbedring af genoptræningsforløbet 14
RESULTATPRÆSENTATION
Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
Fælles for de tre borgerne er, at de har følt sig forstået af
ergoterapeuterne, og at de alle har været tilfredse med samarbejdet.
”Det har været så fint (…), og vi har snakket sammen om hvordan
det fungerer, de forskellige øvelser og det vi har lavet. (…) der har jeg
min indflydelse helt sikkert (…) det har jeg i hvert fald, fordi vi
snakker jo om, om det er noget der er godt, eller der er noget andet vi
kan gøre i stedet for ”
Det blev observeret til holdtræning, at de tre ergoterapeuter i dialog
med borgerne forsøgte at omsætte træningen til aktiviteter i
hverdagslivet. Oplevelsen af kommunikationen omkring
hverdagslivet blev opfattet forskelligt af de tre borgere.
17
RESULTATPRÆSENTATION
Temaer opstået efter bearbejdning af interview
RESULTATPRÆSENTATION
Relationer
Formål med genoptræning
Samarbejde mellem borger og ergoterapeut
• Opstart af genoptræningsforløbet
• Borgerinddragelse i genoptræningsforløbet
• Kommunikation om hverdagslivet
Relationer
• Relationer i hjemmet
• Relationer på holdet
Oplevelse af forbedringer
• Aktivitetsorienterede forbedringer
• Fysiskorienterede forbedringer 15
Der er forskel på borgernes sociale netværk og i hvor høj grad de er
afhængige af de sociale relationer til at klare dagligdagen. Borgerne
beskriver det sociale samvær på genoptræningsholdene som vigtigt
for motivationen og sammenholdet, og tillægger særligt kaffepausen
stor betydning.
”Ja det var det at de havde taget kaffepausen væk derovre, det havde
vi førhen (…) det har de jo så sparet væk nu. Det var faktisk rart at
sidde der og folk de kom frem med alt hvad de sådan sad og bar på
mere eller mindre. Jamen vi sad bare og snakkede sådan som man
sidder ved et almindeligt kaffebord når man har gæster (…)”
”Jo det er godt, det giver måske lidt mere sammenhold, vi kommer
lidt tættere på hinanden” 18
35

RESULTATPRÆSENTATION
ANVENDT LITTERATUR OG TEORI
Oplevelse af forbedringer
Borgerne oplever både aktivitets- og fysiskorienterede forbedringer.
”(…) nu er jeg da kommet så langt, at jeg kan komme ned til
postkassen (…) men det er lige med at turde gøre det, for man vil
helst ikke ligge et eller andet sted, så andre skal komme og samle én
op, men jeg har da været rundt, jeg har været ovre ved gartneren og
hente nogle blomster.”
”Jeg kan jo også mere nu altså rejse mig fra en stol og ja der er flere
ting jeg kan mere end jeg har kunnet. Det er jo også med at gå, nu
når jeg går fra badeværelset ind i soveværelset har jeg ikke noget at
støtte mig til. (…) hvis jeg skulle rejse mig så tænkte jeg det kommer
du bedre fra nu end du kom før, og det er jo fordi, jeg har sørget for
at få flere kræfter i benene (…)” 19
22
ANVENDT LITTERATUR OG TEORI
Anne G. Fisher
• Amerikansk ergoterapeut, professor i ergoterapi
ved Umeå Universitet i Sverige
• Udvikler af
AMPS (Assessment of Motor and Process Skills)
OTIPM (Occupational Therapy Intervention
Process Model)
20
ANVENDT LITTERATUR OG TEORI
BLANDT ANDET
Forskningsartikel
• Improved client participation in the rehabilitation process
using client-centered goal formulation structure.
Wressle E, et al. (2002)
Funktionsbeskrivelse
• Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk
genoptræningsforløbsbeskrivelse for: patienter med apopleksi
Region Syddanmark (2009)
Artikel fra ergoterapeuten
• Pårørende med i hjerneskadebehandling: men hvordan?
Bendixen, Anette et al. (1999) 23
ANVENDT LITTERATUR OG TEORI
Anne G. Fisher
Interventionsmetoder/opgave typer
• Øvelser
• Simulerede aktiviteter
• Terapeutisk aktivitet
• Gradueret aktivitet
• Adaptiv eller kompensatorisk aktivitet
RESULTATDISKUSSION
Ud fra empirien kan vi konstatere, at borgerne
overfører det de lærer på holdet, enten i form af
kropslige kompetencer eller til brug i
hverdagslivet
Aktivitet som mål og middel
21
24
36

RESULTATDISKUSSION
Tre faser for overføring
IDENTIFICERING AF HÆMMENDE OG
FREMMENDE FAKTORER FOR
OVERFØRINGSVÆRDIEN
Hæmmende faktorer
overføring
Kropslige
Holdtræning
kompetencer
overføring
Aktivitet og
deltagelse i
hverdagslivet
• At genoptræningen overvejende består af øvelser, der har
fokus på at mindske dysfunktioner
• Når formålet med genoptræningen ikke er tydelig for
borgerne. De kan derved ikke relatere træningen til
problematikker i hverdagslivet.
overføring
• Når de pårørende eller andre sociale relationer overtager de
aktiviteter, som borgernes genoptræning er rettet imod, da det
kan forringe motivationen for overføring hos borgerne.
25
28
RESULTATDISKUSSION
UDVIKLING AF PRAKSIS
Det viser sig, at det ikke altid er naturligt for
borgerne at overføre de fysiske kompetencer til
hverdagslivet.
For at finde årsagen til dette, er der behov for at
identificere hæmmende og fremmende faktorer
for overføringsprocessen.
Hvordan kan I bruge resultaterne til udvikling af
jeres praksis?
26
29
IDENTIFICERING AF HÆMMENDE OG
FREMMENDE FAKTORER FOR
OVERFØRINGSVÆRDIEN
Fremmende faktorer
• Brug af naturlige aktiviteter i genoptræningen.
• Når der i samarbejdet mellem borger og ergoterapeut defineres
aktivitetsbaserede mål for genoptræningen, for eksempel med
udgangspunkt i aktivitetsproblematikker identificeret i COPM.
• At borgerne direkte bliver inddraget i udarbejdelsen af træningens
indhold.
Pause
• At ergoterapeuterne kontinuerligt taler med borgerne om deres
hverdagsliv og relaterer genoptræningen på hold til borgernes
hverdagsliv.
• At de pårørende eller andre sociale relationer inddrages i borgernes
genoptræningsforløb vedrørende behandling og målsætning, med henblik
på at støtte borgeren i aktivitetsdeltagelse og dermed motivation for
overføring.
• Erfaringsudveksling mellem borgerne til holdtræning vedrørende
aktivitetsproblematikker og håndtering af disse.
27
30
37

UDVIKLING AF PRAKSIS
AFRUNDING
Borgerne modtager et brev omhandlende
projektets resultater
Hvordan kan I bruge resultaterne til udvikling af
jeres praksis?
I vil få udleveret eksemplarer af
bachelorprojektet
31
34
UDVIKLING AF PRAKSIS
Forslag til udvikling af praksis
• Brug af naturlige aktiviteter i holdtræningen
eksempelvis urtehave, værksted og madlavning
• At omgivelserne og faciliteterne bliver mere
aktivitetsorienterede
• Brug af Nintendo Wii
• Brug af COPM til alle borgere
• Målrettede og kontinuerlige samtaler om borgernes
hverdagsliv
TAK FOR I DAG!
32
35
EVENTUELT
LITTERATURLISTE
Bendixen, Anette et al. (1999) Pårørende med i hjerneskadebehandling: men hvordan? I:
Ergoterapeuten 1999;60, (17):25-28
Borg, Tove (2003) Livsførelse og hverdagsliv. I: Borg, Tove (2003) Livsførelse i hverdagen
under rehabilitering – et socialpsykologisk studie, s. 73-90 2. oplag, Århus, HF-trykkeriet
Spørgsmål eller kommentarer?
Borg, Tove, Bundgaard, Karen Marie og Rasmussen, Jette (2007) Praksisforskning. I: Borg,
Tove, Runge, Ulla, Tjørnov, Jytte, Brandt, Åse og Madsen, J. Madsen (2007) Basisbog i
ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, s.646-679 2. udgave 1. oplag,
København, Munksgaard Danmark
Dreier, Ole (1999) Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster I:
Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar (1999) Mesterlære – læring om social praksis 1. udgave, 6.
oplag, København, Hans Reitzels Oplag
Region Syddanmark (2009) Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk
genoptræningsforløbsbeskrivelse for: patienter med apopleksi. Marts 2009
33
Wressle E, et al. (2002) Improved client participation in the rehabilitation process using
client-centered goal formulation structure. I: Journal of Rehabilitation Medicine 2002 Jan;
34(1):5-11.
36
38

Bilag 15 Referat fra formidling
Referat fra mødet den 25.5.2009
Præsentation af dagen
Ergoterapeuternes oplevelser og erfaringer fra forløbet
Der er taget initiativ til at afholde monofaglige møder for de trænende ergoterapeuter i
Odense kommune under den pågældende enhed. Intentionen var, at disse møder under alle
omstændigheder skulle implementeres, men processen blev fremskyndet grundet deltagelse i
bachelorprojektet.
Ergoterapeuterne fortæller, at borgerne har haft en positiv oplevelse af at deltage i
bachelorprojektet.
Arbejdsproces for bachelorprojektet
Ingen kommentarer
Præsentation af resultater
”Modellen for overføring”
Der blev udvist interesse for faserne i modellen.
Der blev gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at guide borgerne for at hjælpe dem videre
ind i den næste fase. Desuden blev der givet udtryk for, at det ikke er alle borgere der
formår, at associere træningen til hjemmet og derfor skal det verbaliseres hvad de kropslige
kompetencer kan bruges til i hverdagslivet.
Anvendt litteratur og teori
Ingen kommentarer
Udvikling af praksis
Der blev fortalt, at bachelorprojektet som helhed har givet en viden om borgernes perspektiv
på genoptræningsforløbet. Formidlingen satte gang i nogle tanker, og der blev givet udtryk
for flere udviklingspotentialer for praksis.
Det blev beskrevet, at der i kommunen har været satset på samarbejde mellem ergo- og
fysioterapeuter, og at det måske har gjort, at de to faggrupper er smeltet helt sammen. Der
skal fokuseres mere på den ergoterapeutiske praksis, og resultaterne fra bachelorprojektet
kan bruges til at gå mod denne udvikling.
Der blev talt om kontinuitet mellem sygehus og kommunalt regi og brug af forskellige
ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber. Ergoterapeuterne har blandt andet fået intro til
39

AMPS, og de oplever, at der bliver sat mere fokus på ergoterapi og den ergoterapeutiske
udredning i kommunalt regi.
Det blev drøftet, hvorvidt kaffepausen på holdene skal være et frirum for borgerne, eller om
den skal temasættes med henblik på at udveksle erfaringer om aktivitetsproblematikker og
håndtering af disse. Der blev samtidig lagt vægt på borgernes mulighed for at skabe et
netværk til de øvrige deltagere samt træning af sociale kompetencer som en del af
kaffepausen. Denne drøftelse resulterede i en opmærksomhed omkring kaffepausens
forskellige muligheder.
Der var enighed om, at holdtræningen bærer præg af fysioterapi, men at det er muligt, at
inddrage sine ergoterapeutiske kompetencer i holdtræningen og relatere øvelserne til
hverdagslivet. Desuden blev det nævnt, at man som ergoterapeut kan bidrage med viden om
gruppedynamik, kommunikation, angst og gradueringsmuligheder.
På det monofaglige møde, har det været drøftet, hvordan træningslokalerne kan komme til at
bære mere præg af ergoterapi, da træningsmaskinerne optager en del plads. Der er behov
for at tænke kreativt, eksempelvis at gå ture, have en dialog omkring hverdagslivet og tale
om overføringsværdien fra holdtræning til hverdagslivet.
På nuværende tidspunkt formidles formålet med genoptræningen i den afsluttende
statusrapport. Vigtigheden i at inddrage de pårørende i målsætningsprocessen blev drøftet,
og det blev foreslået, at borgernes formål med genoptræningen blev formidlet til
eksempelvis hjemmeplejen og de pårørende allerede fra starten af genoptræningsforløbet. Et
relevant tiltag kunne være at plejepersonalet blev undervist i, hvordan de bedst muligt støtter
borgeren i genoptræningsprocessen, så de ikke kommer til at overtage de aktiviteter,
borgeren har mål om at udføre. Formålet med borgernes genoptræning skal i fremtiden
sættes øverst på dagsordnen.
Det blev tilføjet, at der burde stilles mere skarpt på borgernes specifikke ønsker og mål, ved
at finde ud af hvad den enkelte brænder for. Desuden blev det foreslået, at alle faggrupper
omkring borgeren har kendskab til målene for at skabe et fælles udgangspunkt.
Der opstod en dialog omkring brugen af COPM i praksis. En ergoterapeut reflekterede over,
at fysioterapeuterne også skal bruge COPM, da målsætningen ofte bliver mere
fysiskorienteret frem for aktivitetsorienteret. Der er på nuværende tidspunkt nedsat en
arbejdsgruppe, som beskæftiger sig med COPM, hvor der ligeledes diskuteres, om det er
relevant, at begge faggrupper benytter dette undersøgelsesredskab. Det blev påpeget, at
resultaterne fra bachelorprojektet bidrager til denne diskussion, og kan være medvirkende til
at en forandringsproces igangsættes.
Det blev desuden drøftet, at der var forskel på, om COPM blev udført i borgernes hjem eller
på genoptræningsstedet. Der blev argumenteret for, at det er fordelagtigt at udføre
undersøgelsen i hjemmet, da borgerne derved har lettere ved at identificere
aktivitetsproblematikkerne i hverdagslivet.
40

Eventuelt
Afrunding
En ergoterapeut så et udviklingsperspektiv i at blive bedre til, at få borgerne til at se på eget
hverdagsliv og derved finde ud af, hvad de har svært ved at håndtere. Ydermere blev det
foreslået som et udviklingspunkt, at den mere fysiske del af træningen kunne varetages af
fysioterapeuterne.
Ingen kommentarer
Projektansvarlige vil sørge for at sende et brev til de involverede borgere omhandlende
bachelorprojektets væsentligste resultater.
De involverede ergoterapeuter vil modtage et eksemplar af bachelorprojektet.
Projektansvarlige:
Stine Mose
Line Holdt
Marie Kaas
Line Skaarup
41

Bilag 16 Slutbrev til borgerne
Kære __________________
Først vil vi gerne takke dig for din deltagelse i vores bachelorprojekt!
De erfaringer du har delt med os omkring dit genoptræningsforløb i Odense kommune har været
meget behjælpelig for vores undersøgelse.
Vi har i alt deltaget på tre forskellige genoptræningshold i kommunen og interviewet tre deltagende
borgere, hvoraf du er den ene. Formålet med dette har været, at opnå viden som kan bidrage til at
genoptræningen for borgerne i fremtiden optimeres.
Vores fokus har været at undersøge, om borgerne bruger de ting de træner med deres ergoterapeut
til holdtræningen derhjemme i deres hverdag. Vi har også undersøgt, hvad der gør det lettere, og
hvad der gør det sværere for borgerne, at bruge det de træner til holdtræningen i hverdagen.
Som aftalt sender vi et brev med information omkring de resultater, vi er kommet frem til i
undersøgelsen.
Undersøgelsesresultater:
På baggrund af vores undersøgelse fremgik det, at borgerne gør brug af det de træner på holdet i
deres hverdag. Borgerne mener, at træningen medfører en forbedring af kroppens fysik, og at den
muliggør flere af dagligdagens aktiviteter.
Det gør det lettere for borgerne at bruge det de træner på holdet i hverdagen, når træningen foregår i
naturlige sammenhænge. Eksempelvis hvis en borger skal træne at kunne lave mad, skal træningen
foregå i et køkken med ægte køkkenredskaber. Det gør det også lettere for borgerne, når de
inddrages i, hvad træningen skal indeholde, og når målene for genoptræningen bestemmes i
samarbejde mellem borger og ergoterapeut. Ligeledes bliver det lettere for borgerne, at bruge det de
træner på holdet i deres hverdag, når ergoterapeuterne regelmæssigt taler med borgerne om deres
hverdagsliv, samt når pårørende inddrages i borgernes genoptræningsforløb med henblik på at støtte
borgeren. Derudover kan det gøre det lettere, når borgerne til holdtræningen taler med hinanden om
de ting, de oplever som vanskelige, og om hvordan de håndterer det.
42

Det gør det sværere for borgerne, at bruge det de træner på holdet i deres hverdag, når træningen
overvejende består af øvelser, som borgeren ikke forstår formålet med, og som ingen betydning har
for borgeren. Det bliver også sværere for borgeren, når pårørende eller andre folk tager over og
udfører de ting for borgeren, som borgeren selv ønsker at kunne komme til at gøre igen.
De resultater vi er kommet frem til i undersøgelsen, har vi formidlet til de ergoterapeuter der
varetager genoptræningen i Odense kommune. Terapeuterne har vist interesse for at bruge
resultaterne i deres fortsatte arbejde og derved optimere genoptræningen for borgerne.
Til slut vil vi endnu engang takke dig for din deltagelse i projektet!
Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Ergoterapeutstuderende
Stine Mose Tlf.
Mail:
Marie Kaas Tlf.
Mail:
Line Holdt Tlf. Mail:
Line Skaarup Tlf.
Mail:
43