Ensilering af majs - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Ensilering af majs - LandbrugsInfo

Tema 10

Ensilering af majs

– resultater fra et praksisstudie i 2004

Konsulent Hanne Bang Bligaard, Landscentret, Dansk Kvæg

Grovfoder under

EU-reformen














En vellykket ensilage er grundlaget for god økonomi

i mælkeproduktionen, men erfaringerne

viser, at der er meget store variationer i den ensilagekvalitet,

der opnås, og i størrelsen af det

tab der finder sted i stakken. I løbet af de ganske

få dage, ensileringen finder sted, lægges det

grundlag, som næste års mælkeproduktion skal

bygge på.

Fokusgruppe Foder valgte at sætte fokus på

håndværket under høst og ensilering af majs i

efteråret 2004. Rådgivere fra fem kvægbrugskontorer

fulgte høstarbejdet på 32 kvægbedrifter

for at se og registrere praksis. Formålet med

praksisstudierne var at afdække, hvor det typisk






Figur 1. Høstdato og tørstofprocent målt i den friske afgrøde.















Figur 2. Indstilling af finsnitterens teoretiske snitlængde.

går godt eller mindre godt under høsten og forhåbentligt

danne grundlag for en snak mellem

landmand, maskinstation og rådgiver om kvaliteten

af arbejdet og om de muligheder, landmanden

stiller til rådighed for maskinstationen

at arbejde under.

Stor forskel i tørstofprocenten

Figur 1 illustrerer ganske godt, at det var et vanskeligt

høstår. Undersøgelsen var planlagt til at

blive gennemført i løbet af de første 14 dage

af majshøsten, men endte med at strække sig

over en måned fra starten af oktober til starten

af november. Tørstofindholdet målt på den friske

afgrøde varierede fra 25,8 til 37,0 % tørstof,

hvilket er helt ud i yderområderne af de tørstofprocenter,

som er fundet i årets analyser af majsensilage.

Kun 6 af prøverne havde et tørstofindhold

på de ønskede 30-32 %.

Snitlængde og kerneknusning

Den teoretiske snitlængde beskriver finsnitterens

indstilling, mens den gennemsnitlige opnåede

snitlængde oftest er længere end den

teoretiske. Finsnitterens indstilling varierede

fra 6 til 20 mm i undersøgelsen. Af de 32 deltagere

angav 12 maskinstationer, at finsnitteren

var indstillet på 10 mm, hvilket er anbefalingen

for majsensilage, som opfodres sammen med en

tredjedel græsensilage i rationen. Tre maskinstationer

anvendte en teoretisk snitlængde på 16

mm svarende til anbefalingen for majsensilage,

som skal opfodres som eneste grovfoder.

Alle finsnittere i undersøgelsen var monteret

med kerneknuser. På 85 % af bedrifterne var der

ingen hele kerner at se i afgrøden. Er afgrøden

ikke snittet tilstrækkeligt fint, kan der findes

kolbestykker i afgrøden. Disse stykker sorterer

køerne fra, når de æder af ensilagen. I 9 af prøverne

blev der fundet kolbestykker i afgrøden.

Afgrødens tørstofprocent og kerneknuserens effektivitet

har også indflydelse på forekomsten af

kolbestykker i afgrøden.

Snitlængden er en afvejning af hensyn til en

god ensileringsproces og struktur i foderrationen.

Mahanna & Chase (2003) angiver, at en

snitlængde af majs, som er længere end 18 mm,

vanskeliggør pakning og udtagning af ensilagen

og øger risikoen for, at hele kerner passerer

ufordøjet igennem koen. En snitlængde under 9

mm gør det lettere at pakke ensilagen, især hvis

90 BILAG • DANSK KVÆG • Kongres 2005


afgrøden er tør, men nedsætter samtidigt finsnitterens

kapacitet.

Indlægning og pakning

Lagtykkelsen blev beregnet udfra vognenes størrelse

og det areal, afgrøden blev fordelt over. Figur

3 viser, at kun omkring halvdelen af stakkene

bliver bygget op af 10-20 cm tynde lag, som

giver den bedste pakningsgrad.

En af de faktorer, der blev registreret omkring

stakkens opbygning, var, om vognene kørte hen

over stakken under aflæsning, eller om de tippede

af for enden af stakken. På 20 af bedrifterne

blev majsen tippet af for enden af stakken

og derefter fordelt. På bedrifter, hvor afgrøden

tippes af, mens vognen kører hen over stakken,

er det lettere at fordele afgrøden ud i tynde

og jævne lag. Dette har vist sig at være en af

de vigtigste faktorer for, at stakken kan pakkes

godt nok sammen.















Figur 3. Lagtykkelse som afgrøden blev fordelt på i stakkene.

Litteratur

Mahanna, B. & Chase, L.E., 2003. Practical applications

and solutions to silage problems. In: Buxton,

D.R., Muck, R.E: & Harrison, J.H. (Eds.) Silage

Science and Technology.

Deltagere i undersøgelsen

Kvægbrugskontorerne hos LandboFyn, Landbo-

Limfjord, Kvægrådgivning Midt/Øst, Jysk Kvægrådgivning

og Sønderjysk Landboforening.

BILAG • DANSK KVÆG • Kongres 2005

91

More magazines by this user
Similar magazines