Klik her for at hente Responsum juni 2008 - Dahl

dahllaw.dk

Klik her for at hente Responsum juni 2008 - Dahl

Nyhedsmagasin · juni 2008

Mød maratonpigen Birgitte Jørgensen ........ 2

Task Force i alarmberedskab ........ 4

DAHL på brædderne ........ 6

Fremad med intranettet ........ 8

Rio andet end karneval ........ 9

Lovstof: Fokus på boligpriser ........ 10

Lovstof: Ny byggeskadeforsikring ........ 11

Nyt om navne ........ 12

Udrykningsstyrke i

alarmberedskab

”Generelt er vi bare ærlige. Vi siger tingene, som vi ser dem.

Lægger kortene på bordet. Nogle gange har det effekt, mens

det andre gange rammer stengulvet med et brag.”

Udsagnet stammer fra den Aalborgbaserede

DAHL-jurist Laurits Tofts mund.

Han er frontsoldat. En af dem, der først

må i kampuniformen, når krisen trækker

op i horisonten. Sammen med en række

kompetente kolleger har Laurits Toft sæde

i DAHL’s task force, der rykker til undsætning

i nødstedte virksomheder.

Efter en årrække med fred, ingen fare

og konstant fremgang er der tydelige tegn

på opbremsning og måske endda tilbageslag

i den danske økonomi. De seneste

tal fra Danmarks Statistik melder om en

fordobling af antallet af konkurser i det seneste

halvandet år. Særligt hårdt ramt er

yderområderne. Det er i tider som disse,

at Laurits Toft og hans kolleger sendes ind

i brændpunkterne med råd og vejledning.

Og helst før dårligdommene for alvor får

fat. Desværre tyder en del på, at Toft &

Co. får nok at se til i de kommende år.

Dette nummer af Responsum bringer

dig tæt på DAHL’s task force, der blandt

de erfarne pudsigt nok tæller viborgensiske

Birgitte Jørgensen.

I kontortiden stiller hun gerne op for

virksomheder i krisen. Udenfor almindelig

arbejdstid er Birgitte Jørgensen passioneret

løber med langdistance som sit speciale.

Hun er eksemplet på, at en indholdsrig

fritid skaber overskuddet til et arbejdsliv

med professionalisme og kvalitet. Og så er

det lidt lige meget, om man løber Hamburg

Maraton på lidt over tre timer eller

samler på frimærker.

Laurits Toft i kampuniform, klar til indsats

i DAHL’s Task Force.


2

Supermotionisten

Hun er en underlig starut. For hun kan ikke huske sine tider. Og hun undlader at omvende

de mere dovne af sine medmennesker til et mere retlinet liv med motion. Det ligger ellers

til løbere. Men advokat Birgitte Jørgensen fra DAHL i Viborg går stille med den ene halvdel

af sin tvedelte passion for jura og langdistanceløb.

”Hvad så, har du været nede og løbe Swiss

Alpine?”

”Næh, men jeg løb i junglen i Brasilien i

november. Der var 38 grader…”

Man har vel blot været ude af kontoret

i 15 sekunder, men de er allerede faldet

i snak. Det slanke, mørke figursyede sæt

i gyldent nålestrib og den mere praktiske

fleece-trøje fra North Face. To vidt forskellige

verdener, men en fælles referenceramme:

Maratonløbet over den klassiske

distance på 42.195 meter.

Hun sidder der, fordi kontoret er hendes,

og hun skal interviewes om sin passion.

Han dukker op, fordi han skal tage

billederne. Men øjeblikkeligt connecter de

to. For sådan er det bare med løbere…

”Jeg begyndte et par år efter, jeg var

flyttet til Århus. Det var midt i halvfemserne.

Jeg var studerende, og det var billigt

at løbe. Men jeg gik også i gang, fordi det

er en god måde at møde andre mennesker

på, når man er flyttet til en ny by. Jeg har

faktisk stadig kontakt med dem i Århus

1900.”

Den 34-årige Birgitte Jørgensen hælder

kaffen op. Der er indkøbt rundstykker på

vejen. Smørlaget er betragteligt, og osten

skåret med det tykkeste. Er hun monstro

en af de hellige, der vejer hvert et gram,

før det ryger indenbords? De vel 51-52 kilo

hensigtsmæssigt spredt ud over en lille

meter og halvfjerds indikerer det.

”Nej,” ler hun. ”Jeg er slet ikke fanatisk

med, hvad jeg spiser. Jeg tænker lidt over

det i de sidste fire uger op til et maraton,

hvor jeg løber langt. I den periode skal du

være sikker på, at du får noget, du kan

løbe på. Og i ugen op til løbet går jeg virkelig

op i det. Ellers ikke. Og at jeg lader

dem dér ligge, handler bare om, at jeg

generelt ikke er så meget til søde sager,”

siger hun og peger på to Københavnerbirkes,

der er så store, at rumpen stikker

ud af posen.

Den ene del af pigen fra Assentoft er

skarptsleben advokat med gang i karrieren.

Den anden del er tidligere eliteløber

og nuværende supermotionist med en

appetit på træningen, som ville knække

de fleste. Hvad med en torsdag med otte,

ni kilometer på landevejen før jobbet og

så en 14-16 stykker igen efter fyraften?

160 kilometer om ugen fordelt på 10-12

træningspas? Det pudsige ved Birgitte

Jørgensen er, at advokaten ikke ville fungere

optimalt uden supermotionisten. Og

omvendt…

”Nogle samler på frimærker, andre

løber. For mig handler det om, at jeg slapper

af, når jeg tager løbeskoene på. Nogle

dage elsker jeg roen ved at løbe alene. Andre

dage er jeg med, hvor der snakkes, og

så tanker jeg op der. Det er en rigtig god

måde at møde andre mennesker på. Jeg

har fået et socialt netværk op at stå gennem

løb, og det betyder meget for mig.”

Komplementære passioner

Birgitte Jørgensen er på mange måder

en atypisk løber. Hun begyndte relativt

sent, da hun var midt i tyverne. Hun har

umådelig let ved det. Hun er umanerligt

talentfuld. Og så er hun totalt blottet for

trang til at blære sig med, hvor god hun i

virkeligheden er. Det plejer ellers at falde

løbere på alle niveauer relativt let…

”Ha, I må da gerne komme med hjem

og se mine medaljer. De ligger i en skuffe,”

siger den rapfodede advokat, som trods

sin sene karrierestart nåede at løbe på eliteniveau

i en årrække. Hun hævder, at hun

ikke husker sine bedste tider på klassiske

distancer som 5 og 10 kilometer samt

halvmaratondistancen. Hun kikker en lige i

øjnene, så der er næppe tale om koketteri.

Man skal nærmest trykke hende på maven

for at hive bedstenoteringen på maraton

ud af hende.

”Jeg kan altså ikke huske den slags.


e s p o n s u m · j u n i 0 8 ·

3

Birgitte Jørgensen

Alder: 34.

Bopæl: I centrum af Viborg, tæt på søerne.

Civilstatus: Single.

Klub: Viborg Atletik & Motion.

Favoritrute: I Marselisskovene ved Århus. Ud til

Moesgård og hjem mod byen langs stranden.

Bedste maraton-oplevelser: Paris i 2006, hvor

hele familien var. Viborg 2007. ”Jeg var på hjemmebane

og løb med overskud på den tur.”

Værste distance: ”Har aldrig prøvet den, men det

må da være 10.000 meter på bane.”

Løbesko: Nike.

Favoritvejr: 15-18 grader, ingen vind og regn.

Professionelt: Speciale i konkurs, betalingsstandsning

og tvangsakkord. Ph.D i konkurs. I efteråret

2007 underviser i formueretlige valgfag, Århus Universitet.

I foråret 2008 ekstern lektor sammesteds i

konkursret.

Jeg er aldrig gået op i det. Men jeg tror,

det var omkring 2 timer og 50 minutter i

Odense i 2005…”

Vi iler med at oplyse, at drømmegrænsen

for mandlige super-duper-motionister

er tre timer. Så respekt for uprætentiøse

Birgitte, der altså har talent for meget

andet end konkursret.

Apropos talent, så er hun ikke meget for

en hypotetisk diskussion om, hvor god hun

kunne være blevet, hvis så frem i fald…

”Tjo, jeg kunne godt være blevet bedre.

Men jeg tror, jeg manglede de sidste 10

procent for at blive helt god. Jeg siger altid,

at jeg er nået langt med hård træning.

Men de sidste procenter, der gør det, har

jeg ikke,” lyder det realistisk fra Birgitte

Jørgensen, der aldrig rigtig har dvælet ved,

hvor langt hun kunne have drevet det.

”Noget helt andet er, at jeg ikke ville

have prioriteret det. Jeg skulle have haft et

andet arbejde og forlænget mit studie. Jeg

synes, det er flot, jeg kan løbe, som jeg

gør med det arbejde, jeg har. Andre ting

end løb har fyldt for mig undervejs. For

eksempel var det en stor tilfredsstillelse at

få udgivet min Ph.D. i bogform.”

Men i Jørgensens hverdag komplementerer

juristeriet og løberiet dog hinanden i

udpræget grad.

”Jeg ligger jo og tanker overskud derude.

Min erfaring er, at det er i uger, hvor man

har rigtig travlt, man ikke må springe over

træningen. Det er netop i de perioder, du

har mest brug for at koble af. Desuden er

det jo sådan, at man rent faktisk får energi

af at komme ud. Og har du ikke tiden, må

du løbe en kortere tur eller stå op en halv

time før,” lyder det kontante råd fra den

erfarne løber.

Sent i gang med løb

Fra barnsben på Djursland var Birgitte Jørgensen

ikke specielt sporty. Hun spillede

lidt badminton. Siden stod den på noget

step. Løbet kom til, da hun havde brug for

at møde nye mennesker for ikke at blive

for jura-nørdet. At hun var god, gik først

op for hende senere.

”Der gik jo nogle år, hvor jeg trænede

mig op. Langsomt blev det mere og mere.

Da jeg begyndte, havde jeg overhovedet

ingen intentioner om at løbe maraton. Første

gang jeg løb 13 kilometer, troede jeg

aldrig, jeg kom hjem igen. Men langsomt

blev det mere og mere. Grænserne rykkede

sig bare hele tiden,” siger kvinden,

der som forårsmål har det store bymaraton

i Hamburg i april.

”Men det skal bare være en fornøjelighedstur

denne gang. Jeg skal vel løbe på

3.10, måske 3.15…” Hun løb rent faktisk

lige omkring de 3.10....

Professionelt er Birgitte Jørgensen i et

univers, hvor det handler om at vinde. Og

hun erkender, at hun er konkurrencemenneske

med alt, hvad det indebærer af

ærgerrighed og ambition.

”Både mit job og min interesse handler

om at vinde. Løbet hjælper mig til at flytte

nogle grænser. For det gør jo ondt at løbe

et maraton. Man får noget seriøs snak med

sig selv undervejs. Noget af det, jeg tager

med fra løbet, er overskuddet. Jeg holder

til mere. Jeg ved ikke, om jeg er blevet

mere hårdfør som sådan. Men der skal helt

klart mere til at slå mig af pinden. Når du

har haft en træls dag, får du læsset af ude

på turen. Så jo, jeg tror, jeg tager udholdenheden

og stædigheden med mig ind på

kontoret,” siger Birgitte Jørgensen. Engang

eliteløber. I dag supermotionist med et

mere afslappet forhold til sin passion.

”Jeg stiller ikke de samme krav til mig

selv i forbindelse med løb længere. Og jeg

slapper også mere af med det.”

Det er derfor, hun kun træner både

morgen og aften fem gange om ugen nu

til dags…


4 · responsum · juni 08

FRA DOKTOR TIL BEDEMAND

Laurits Toft

Født: 8. januar 1957

Partner i DAHL

Advokatfirmaet DAHL råder over en specialstyrke, som rykker ud, når

virksomheder kommer ud i et økonomisk blæsevejr. Laurits Toft, der

er en fast del af DAHL’s task force, vurderer, at der i fremtiden bliver

travlhed. Både med at redde skindet for nogle virksomheder, men også

med at sælge skindet, når konkursbegæringen er landet i postkassen.

I enhver krig er krigszonen intens. Der

kæmpes bravt om magt, positioner, territorium

og ikke mindst fremtiden. Og selv

om overfladen på dansk erhvervsliv i en

årrække har set både fredelig og idyllisk

ud, og på grund af det økonomiske opsving

og højkonjunkturen så langt fra har mindet

om en krigszone, tyder meget nu på, at

DAHL’s task force - enheden, der kommer

nødstedte virksomheder til undsætning -

får travlt i de kommende år.

Seneste tal fra Danmarks Statistik

DAHL’s task force

består af:

Jens Paulsen (Herning)

Jens H. Bangsgaard (Herning)

Jan Bruun Jørgensen (Esbjerg)

Dan B. Larsen (Esbjerg)

Birgitte Jørgensen (Viborg)

Jesper Høy (Viborg)

Thomas Markert (København)

Laurits Toft (Aalborg)

Niels Boysen (Aalborg)

afslører således en stigning i antallet af

konkurser. Hvor der for bare halvandet år

siden blev noteret 120 konkurser i andet

kvartal, viser helt nye tal fra Danmarks

Statistik, at antallet af konkurser siden er

fordoblet. Og den udvikling får Laurits Toft

fra DAHL’s Aalborg-kontor til at hive kampuniformen

bestående af stift jakkesæt,

hvid skjorte og slips ud af klædeskabet.

”Tendensen i øjeblikket er, at vi efter

en lang årrække med højkonjunktur og

få konkurser, nu oplever flere konkurser.

Specielt i yderområderne er der kommet

væsentligt flere konkurser. Specielt i det

nordjyske, men også i Jylland generelt.

Nordjylland var jo det sidste sted, det

begyndte at gå godt, og det er også det

første sted, det begyndte at gå dårligt.”

”De brancher, som ikke har det så godt,

er især entreprenørvirksomheder og ejendomsdevelopere

– altså virksomheder som

lever af fast ejendom og som måske endda

skal forsøge at udvikle ejendommene for

at sælge dem videre. Det vil give flere

konkurser og dermed også flere virksomheder,

som kommer ud i en økonomisk

krise,” fastslår Laurits Toft.

Ledelsen fejler ofte

Han ved, hvad han taler om og evner at se

strømningerne i dansk økonomi. For med

27 års erfaring inden for rekonstruktion og

afvikling af virksomheder, spotter Laurits

Toft tendenserne, der får pilen til at pege

stik syd for en virksomhed.

”Hvis jeg skal sætte én stor overskrift

på, når det går galt, så er det dårlig

ledelse. Selv om det lyder smart, er det

ofte det, der sker. Ledelsen har ofte ikke

været opmærksom på faresignalerne, som

førte til virksomhedens uføre. I perioder

med højkonjunktur bliver dårlig ledelse

skjult, fordi der bliver tjent penge alligevel.

Men det er i tider med lavkonjunktur, at

den dårlige ledelse kommer frem,” mener

Laurits Toft.

Derfor består en del af krigsforberedelsen

for DAHL’s task force i en tæt sparring

med ledelsen ude på den enkelte virksomhed.

Også med banken og med revisoren,

for at redde sig ud af det, der i værste

fald kan ende i en økonomisk udgave af

Operation Ørkenstorm. Eller bare regulær

åben krig på tal.

”Vores opgave er at rådgive. Hverken


Hvor ser Laurits Toft fremtidens problemer

opstå for danske virksomheder?

”Det er meget individuelt fra virksomhed til

virksomhed. Men der er virksomheder, hvor nogle

problemer går igen. Det kan være virksomheder,

som går i gang med nye forretningsområder. Eller

en virksomhed, der opretter et udenlandsk datterselskab.

Der er der jo ikke samme mulighed for

hands on ledelse, som der er herhjemme. Når det

foregår i Rusland eller USA, så er det altså noget

andet, end hvis det foregår i Nr. Snede.”

mere eller mindre. En hel del virksomheder

er ejerstyret. Derfor har vi reelt ikke

kompetencen til at bestemme. Vores rolle

svarer derfor til den rolle, bestyrelsen har.

Men mens bestyrelsen har mandat til tre

ting; to hire, to fire, to inspire, så er vi kun

i stand til det sidste.”

”Generelt er vi bare ærlige. Vi siger

tingene, som vi ser dem. Lægger kortene

på bordet. Nogle gange har det effekt,

mens det andre gange rammer stengulvet

med et brag. Vi kan eksempelvis anbefale,

at virksomheden skiller sig af med et datterselskab,

at de fyrer medarbejdere eller

gør noget helt tredje. Vi benytter os af en

hel masse geværgreb. Men det hele beror

på en lang analyse af virksomheden,” forklarer

Laurits Toft.

Analysen redder liv

For det er netop i den tilbundsgående

analyse, at Laurits Toft og det øvrige task

force i DAHL kan gøre en forskel. I alle

DAHL’s afdelinger sidder jurister, som hver

og én har deres spidskompetence. På

områder fra handel med fast ejendom til

specifikt branchekendskab, som eksempelvis

kan komme en møbelproducent til gode

med konkret viden om beskyttelse af et

varemærke.

”Vi begynder med at trække alle de oplysningerne

ud om virksomheden, vi kan.

Årsregnskaber, meddelelser fra virksomheden,

vi tager drøftelser med ledelsen, med

banken. Og gennem det analysearbejde,

finder vi frem til sygdommen i virksomheden.

Hvis vi skal have det til at fungere,

tager det tid,” fastslår Laurits Toft.

Et komplet overblik over den enkeltstående

virksomhed kan Laurits Toft og Co.

ofte have i løbet af 8 til 14 dage. Herefter

vil virksomheden modtage en anbefaling

om, hvad der skal gøres for at komme på

ret køl.

”Kommer vi ind i en konkursramt virksomhed,

agerer vi bedemand. En instans,

man nødig vil have besøg af i sit eget hus.

Men kommer vi ind i en kriseramt virksomhed,

er det stik modsat. Der er vi doktoren,

der skal have gjort den syge virksomhed

rask. Så der bliver vi til kirurgen, der

skal skære det syge væk.”

”Men der er stor forskel på, om vi taler

om en virksomhed, der står i vand til

knæene, eller en virksomhed, der allerede

er gået konkurs. Overordnet er den store

forskel, at det i en kriseramt virksomhed

handler om at bevare, mens det i en konkursramt

virksomhed handler om at afvikle

virksomheden. Det er nemmere at begrave

en død patient, end det er at gøre en syg

patient rask. Så det er en omfattende

proces. Men det er da klart mest givende

og interessant at være med til at redde

en virksomhed fra at dø. At være med til

at redde arbejdspladser,” slår Laurits Toft

fast.


6 · responsum · juni 08

Styrkede på ski

For mange repræsenterer den årlige skitur nogle af livets bedre momenter. En forlænget

weekend i Alperne gjorde en gruppe DAHL-medarbejdere bedre på ski og sammen

”Hvis det står til mig, så skal vi snarest af sted igen…”

Man kan formelig høre begejstringen i Johannes Leipolds

stemme. Han har sin daglige gang på kontorerne i Viborg og Herning.

Men tidligere på året forlagde han for en forlænget weekend

residensen til Bad Gastein i Østrig sammen med 20 kolleger. Målet

var klart: Så meget skiløb og fællesskab som muligt. En sidegevinst

for Johannes Leipold, der har stået på ski i næsten 28 år,

var i øvrigt, at han ud over skiløbet kunne vedligeholde sit tyske

modersmål. Han er nemlig tysk født og uddannet Rechtsanwalt,

hvilket er den tyske betegnelse for advokat.

”Det var første gang, vi var af sted sammen, men bestemt ikke

sidste. Ud over en masse godt skiløb fik vi lært hinanden meget

bedre at kende. Der kom et ekstra lag på vores venskab, og vi fik

en klarere fornemmelse af hinandens styrker, end når man bare

går på arbejde, som man plejer,” siger Johannes Leipold.

Vejret var, som vejret typisk er. Første dag stormvejr, som gav

stoppede lifter i timevis. Anden dagen masser af sol og så mange

varmegrader, at det resulterede i en række forudsigelige forbrændinger,

når den sarte, hvide hud blev blottet for meget.

”Det sociale netværk på arbejdspladsen er næsten lige så vigtigt

som det faglige. Vi skal jo fungere tæt sammen og bruge den

faglige viden, vores kolleger har. Så snart jeg har et godt forhold

til mine kolleger, så fungerer samarbejdet med dem jo optimalt.

Mere kompliceret er det ikke,” siger Johannes Leipold om sidegevinsten

ved skituren.

Dagene med intenst samvær i de østrigske alper kastede

endda helt konkrete resultater af sig.

”Når man er af sted på den måde, kommer man naturligvis til

at snakke en hel masse fag. Vi fik blandt andet vendt en række

nye ideer med hensyn til virksomhedens markedsføring. Pludselig

diskuterede vi på kryds og tværs og opdagede, at alle hver for sig

sad med gode ideer, som fællesskabet havde godt af. Nu begynder

vi lige så stille at omsætte ideerne med hinandens hjælp,”

fortæller Johannes Leipold.

Og nej, DAHL-gruppen markerede sig ikke i statistikken over

danskere, der trækker på den sydeuropæiske sundhedssektor og i

utide bliver hjulpet hjem i ambulancefly med benet i gips.

”Nej da. Vi er jo både jura- og skispecialister,” lyder det smilende

fra Johannes Leipold.


Indtryk fra Bad Gastein i Østrig

7


8 · responsum · juni 08

Nyt intranet gør klogere og

knytter sammen

DAHL styrker videndelingen og den sociale dimension på tværs af faggrupper og landsdele

Rune Hamborg, jurist med daglig gang på

kontoret i København. Han har stået for de

mere overordnede linier i lanceringen af

intranettet.

Johannes Leipold fra DAHL i Viborg har

arbejdet med den praktiske/tekniske del af

intranettet.

Siden den 1. marts i år har DAHL’s omkring

280 ansatte kunnet benytte sig af

et helt nyt, virtuelt hjælpemiddel: Et nyt

intranet, hvor målet er klogere medarbejdere,

der samtidig interesserer sig mere

for hinanden.

Lyder det flot og højstemt? Måske, men

intranettet har fået en flyvende start, og to

af bagmændene er særdeles godt tilfredse

med intranettets første levemåneder.

”Intentionen er at tilbyde et arbejdsredskab,

der sikrer at alle medarbejdere i

DAHL – uanset om man er jurist eller sekretær

– hurtigt og effektiv kan orientere

sig om nyheder i bred forstand. Målet er at

skabe en fælles platform, der er så levende

og spændende, at alle begynder arbejdsdagen

med at klikke ind på intranettet.

Gode råd til andre med

intranet-tanker:

1. Man skal tage sig god tid. Vær åben for

flere leverandører. Lad være med at købe

den næstbedste mulighed.

2. Hvad er dine behov? Der er mange eksklusive

løsninger. Men sæt nu, du kun skal

bruge 20 procent af det, varen kan?

3. Medarbejderne skal motiveres til at

deltage. Der skal være tid og penge til

at vedligeholde intranettet. Og det skal

løbende vedligeholdes.

Både for at blive faglig opdateret men også

for at få de sidste nyheder om begivenheder

og kolleger rundt om i huset.”

Det siger Rune Hamborg, jurist med

daglig gang på kontoret i København. Han

har stået for de mere overordnede linier i

lanceringen af intranettet, mens Johannes

Leipold (Rechtsanwalt) og Kristian Brødløs

(Systemansvarlig) fra Viborg har haft fingrene

nede i den praktisk/tekniske afdeling

af satsningen.

”Det er kommet lidt bag på os, så positivt

kollegerne har taget imod det. Mange

glædede sig til, at det gamle intranet fra

omkring årtusindskiftet blev erstattet. Det

var vel sådan, at det gamle intranet gav

merarbejde. Målet med det nye er, at det

skal lette folk i deres dagligdag. Og jeg

synes, alle medarbejdere har taget åbent

og fordomsfrit imod det,” siger Johannes

Leipold.

Satsningen på det nye intranet er en

udløber af DAHL’s konkrete strategi om

videndeling.

”Huset vil, at den viden, der er til stede,

deles mellem alle relevante medarbejdere,

så vi kan skabe et juridisk produkt af den

højeste kvalitet og hele tiden sikre den

bedst mulige udvikling af medarbejdernes

kompetencer. Målet er, at alle skal have

adgang til de nyeste og mest relevante

dokumenter indenfor et givent fagområde.

Hele intranettet er bygget op om mest mulig

åbenhed. Alle har som udgangspunkt

adgang til al information. Den enkelte kan

så selv vurdere, hvad der er relevant,”

forklarer Rune Hamborg. Johannes Leipold

supplerer.

”Helt konkret handler det om, at falder

en medarbejder i Aalborg over noget aktuelt

og nyt, skal alle i huset i løbet af sekunder

kunne drage nytte af det. Tidligere

kunne det være lidt tilfældigt om andre nu

også fik viden og indsigt i de ting, man sad

med rundt om. Desuden tilbyder intranettet

også kontinuerligt nyheder fra adskillige

nyhedskilder som for eksempel Børsen

og DR-News. Som jurister lever vi af kvalificerede

informationer fra et samfund, hvor

tingene lynhurtigt ændrer sig. Tænk bare

på de finansielle markeder og det europæiske

samfund,” siger Johannes Leipold.

Social dimension

Praktisk fungerer intranettet ved, at der

rundt om på alle kontorer sidder to lokale

redaktører. Deres opgave er at sørge for

den daglige vedligeholdelse af nettet, som

fodres med en kontinuerlig strøm af store

og små nyheder fra alle medarbejdere hos

DAHL.

”De lokale redaktører er vigtige, ikke

mindst når det kommer til opdatering, personlig

hjælp til de enkelte medarbejdere

og intranettets blødere nyheder. Målet er,

at vi også skal bindes bedre sammen rent

socialt. Det gør man blandt andet ved at

informere om, hvem der har fødselsdag i

København, og hvem der er blevet far i Esbjerg.

Men det er også sådan, at man kan

sortere i nyhedsstrømmen. Er man nu ikke

så meget til det private, kan man vælge

det fra,” forklarer Johannes Leipold.

Ifølge Rune Hamborg er lanceringen af

intranettet samtidig begyndelsen på noget,

der aldrig stopper.

”Det er et dynamisk værktøj og et fyrtårn,

som vi hele tiden bygger ovenpå. Vi

er meget lydhøre overfor ønsker og gode

forslag fra kollegerne. Og vi har da også

allerede modtaget en række gode ideer

til udvikling og forbedring af intranettet,”

siger Rune Hamborg.


9

netværk i Sydamerika

To Viborg-advokater hentede inspiration i Rio de Janeiro

Viborg-advokaterne Peter Henrik Würtz

til venstre og Niels Wulff promenere på

Copacabana.

DAHL i Viborg var repræsenteret med to

mand, da Law Europes årlige generalforsamling

blev afholdt i den brasilianske

millionby Rio de Janeiro.

”Trods navnet er Law Europe en verdensomspændede

advokatforening med

medlemmer i de fleste europæiske lande

samt en lang række lande verden over,”

forklarer Peter Henrik Würtz, der sammen

med kollegaen Niels Wulff repræsenterede

DAHL i det sydamerikanske.

Law Europe er hovedsageligt til stede i

lande, hvor danske virksomheder har handelssamkvem.

I år var det så brasilianernes

tur til at stå for det praktiske. Og det

gjorde værterne forbilledligt med en flot

samling i de sidste fire dage af marts.

”Formålet med Law Europe er, at man

skal lære advokater fra de andre lande at

kende, så vores klienter, der har brug for

advokatbistand rundt om i verden, straks

kan henvises til advokatfirmaer, vi via Law

Europe har et godt kendskab til,” siger

Niels Wulff.

På den måde sikres klienterne en god

advokatrepræsentation i det fremmede,

hvor lovgivning, skikke og rutiner kan

være meget anderledes end herhjemme.

Helt konkret kan det for eksempel ske ved

køb af fast ejendom i Brasilien.


erhvervsjuridske nyheder

Kan man købe en lejlighed og

bagefter få prisen sat ned?

I en tid med faldende boligpriser oplever flere købere, at de ved videresalg af deres bolig

ikke kan holde pengene hjemme. De skulle måske skæve til Ejerlejlighedslovens § 16A

Advokat Anders Troelsen fra DAHL i København

”Risikoen for, at priserne falder stk. 1. Forbehold fra sælgerens

efter aftalen med sælger er

side om handelens tilbagegang,

indgået, må rimeligvis bæres af hvis prisen nedsættes efter stk. 1,

køber, for det er jo også køber, er uden virkning, medmindre retten

på grund af særlige omstæn-

der har chancen for, at priserne

stiger. Men hvad så i den situation,

hvor to købere inden for kort køberen skulle kunne fastholde

digheder skønner det ubilligt, om

tid erhverver identiske lejligheder handelen.

men til forskellige priser? Kan

Stk. 3. Køberens adgang til at

den, der har betalt den høje pris forlange prisen nedsat forældes i

kræve købesummen reguleret løbet af et halvt år fra tinglysning

ned, så købesummerne svarer til af endeligt skøde.

hinanden?”

”Bestemmelse i ejerlejlighedslovens

§ 16A har levet en meget

”De fleste vil nok mene, at det

ikke skal komme sælger til skade, stille tilværelse, og der er næppe

at han eller hun har gjort en god mange købere/sælgere - eller for

handel,” siger advokat Anders den sags skyld advokater – der

Troelsen fra DAHL i København. kender til bestemmelsen,” vurderer

Anders Troelsen.

Det fremgår imidlertid af ejerlejlighedslovens

§ 16A, at:

En tilsvarende bestemmelse

Stk. 1. Betinger sælgeren af findes i andelsboligloven. Det er

en ejerlejlighed til beboelse sig en imidlertid vigtigt, at andelsboligers

pris, der er væsentligt højere end værdi - og dermed salgspris -

lejlighedens værdi, kan køberen

forlange prisen nedsat til et tive kriterier med udgangspunkt

fastsættes på baggrund af objek-

sådant beløb, som af boligretten i foreningens formue. Derimod

skønnes rimeligt. Ved afgørelsen

heraf vil der navnlig være at hed som oftest på baggrund af,

fastsættes prisen på en ejerlejlig-

tage hensyn til ejerlejlighedens hvilken pris markedet kan bære,

beliggenhed, størrelse, udstyr, dvs. værdien i handel og vandel.

kvalitet, tilstand, prioritetsforhold, ”Bestemmelsen giver – når

ansættelse til ejendomsværdi bestemte betingelser er opfyldt -

efter lov om vurdering af landets en køber mulighed for at kræve

faste ejendomme, og øvrige forhold,

sammenholdt med et sådant beren inden et halvt år fra skødets

købesummen reguleret, hvis kø-

prisniveau, som må antages at tinglysning, tager retslige skridt til

ville være almindeligt gældende at kræve prisen nedsat. Bestemmelsen

er præceptiv. Det vil sige,

i kommunen for tilsvarende

lejligheder, såfremt der fandtes at den ikke ved aftale gyldigt kan

en passende boligreserve, og der fraviges til skade for køber, ”forklarer

Anders Troelsen.

således var rimelig balance mellem

udbud og efterspørgsel efter Bestemmelsen gælder ejerlejligheder,

men ikke enfamilieshuse

de enkelte kategorier af ældre og

nye lejligheder.

og sommerhuse.

Stk. 2. Køberen kan ikke

For at bestemmelsen kan

gyldigt give afkald på sin ret efter benyttes, er det for det første en

betingelse, at den pris køberen

har betalt er ”væsentligt højere

end lejlighedens værdi”. Dernæst

oplistes en række kriterier som

”ejerlejlighedens beliggenhed,

størrelse, udstyr, kvalitet, tilstand,

prioritetsforhold, ansættelse

til ejendomsværdi efter lov

om vurdering af landets faste

ejendomme, og øvrige forhold,

sammenholdt med et sådant

prisniveau, som må antages at

ville være almindeligt gældende

i kommunen for tilsvarende

lejligheder, såfremt der fandtes

en passende boligreserve, og der

således var rimelig balance mellem

udbud og efterspørgsel efter

de enkelte kategorier af ældre og

nye lejligheder.”

Kun få domme

”Der er tale om ganske vage kriterier,

som giver plads til et stort

skøn. Derfor kunne man tro, at

der var mange af den slags sager

ved de danske domstole. Men

det er ikke tilfældet,” konstaterer

Anders Troelsen.

Af den sparsomme retspraksis

på området kan henvises til

blandt andet en utrykt dom fra

1973. I sagen var købesummen

aftalt til kr. 135.000,- og sælger

havde nogle år forinden betalt kr.

102.000,- for lejligheden. Køber

anlagde sag med påstand om

nedsættelse af købesummen med

kr. 25.000,-. Retten udtalte, at

prisen for lejligheden vel lå over

prisniveauet for tilsvarende lejligheder,

men på baggrund lejlighedens

centrale beliggenhed, gode

stand og udmærkede kvalitet anså

retten det ikke for godtgjort, at

der ved salget var betinget en så

betydelig overpris, at prisen skulle

nedsættes. Det forhold, at sælger

selv har købt ”billigt” og dermed

gør en god handel, er således ikke

i sig selv nok til, at bestemmelsen

finder anvendelse. Afgørende er

lejlighedens aktuelle handelsværdi

på handelstidspunktet.

Anderledes i Vestre Landsrets

dom fra 2000, hvor en lejer af en

ejerlejlighed havde forkøbsret til

ejerlejligheden til den pris, den

blev udbudt til salg til. Lejligheden

blev solgt ved et samlet salg af

fem ejerlejligheder, hvor sælger

og køber havde fastsat købesummen

for de enkelte lejligheder.

Vestre Landsret kom frem til,

købesummen oversteg det efter

forholdene rimelige. Det var under

sagen ved syn og skøn dokumenteret,

at der ikke var nogen saglig

begrundelse for, at den pågældende

lejlighed skulle være så meget

dyrere end de øvrige lejligheder.

Lejeren vidste ikke, at der var

sket et samlet salg, og fik derfor

medhold i at han kunne overtage

lejligheden til en rimelig pris, der

blev fastsat skønsmæssigt efter

en samlet vurdering.

Det har formentligt været

afgørende for Landsretten, at

forkøbsretten reelt kunne gøres

illusorisk ved, at købesummen på

netop den lejlighed, hvor der var

forkøbsret, blev sat meget højt.

”Når ejerlejlighedslovens §

16A ikke i praksis har spillet en

væsentlig rolle, skyldes det, at

bevisbyrden, for at prisen er

væsentlig højere end værdien af

lejligheden, er vanskelig at løfte

for køber. Ved projektsalg kan det

imidlertid ikke afvises, at en køber

med henvisning til bestemmelsen

kan presse en sælger til at give et

afslag i købesummen i situationer,

hvor nabolejligheden er solgt på

samme tid, men langt billigere,”

siger Anders Troelsen.


e s p o n s u m · j u n i 0 8 · 11

Tvungen byggeskadeforsikring

skal beskytte forbrugerne

Den 1. april 2008 blev det obligatorisk for alle professionelle

bygherrer at tegne en byggeskadeforsikring

Baggrunden for byggeskadeforsikringen

er en rapport fra 2004 fra

Statens Byggeforskningsinstitut.

Den viser, at dårligt byggeri

samlet koster 12 mia. kr. om

året.

Formålet med den nye

ordning er at bringe antallet

af byggeskader ned og at

give forbrugeren mulighed for

at gå til et forsikringsselskab

for at få dækket de udgifter,

forsikringen dækker. På den

måde beskyttes forbrugeren

mod de besværligheder, der er

i forbindelse med udbedring af

byggeskader samtidig med, at

forsikringsselskabet overtager

sagen mod de ansvarlige.

Loven finder anvendelse

på byggerier, hvor kommunalbestyrelsen

har modtaget

ansøgning om byggetilladelse

efter den 1. april 2008. Bygherre

skal ved ansøgning om

byggetilladelse hos kommunalbestyrelsen

dokumentere,

at et forsikringsselskab har

afgivet tilbud på en byggeskadeforsikring.

Når byggeriet

færdigmeldes, skal bygherre

dokumentere overfor kommunalbestyrelsen,

at der er tegnet

en byggeskadeforsikring og at

præmien er betalt.

For professionelle

bygherrer

Byggeskadeforsikringen

skal tegnes af professionelle

bygherrer, der opfører helårsbeboelse

med henblik på

salg, udlejning mv. Men også

andelsboligforeninger, der opfører

andelsboliger i andelsboligforeningens

eget regi, skal tegne en byggeskadeforsikring.

Ombygninger,

renoveringer af eller tilbygninger

til eksisterende boliger er ikke

omfattet af ordningen, der kun

omhandler opførelsen af nyt byggeri.

En forbruger er ikke forpligtet

til at tegne en byggeskadeforsikring,

når ejendommen er til eget

brug, og man selv står for opførelsen

og indgår aftaler med flere

håndværkere. Indgår forbrugeren

aftale med kun én entreprenør,

anses entreprenøren som bygherre.

Det følger dog ikke klart

af loven, om en entreprenør skal

anses som bygherre i forbrugerforhold,

når forbrugeren leverer

et færdigprojekteret projekt, med

materiale beskrivelser mv., som

forbrugeren udelukkende sætter i

udbud til opførelse, så entreprenøren

kun skal stå for opførelsen.

Lovforslaget omfattede

oprindeligt kun nybyggerier i de

tilfælde, hvor forbrugeren købte

både hus og grund af det samme

firma. Forbrugere, der valgte at

opført hus på egen byggegrund,

ville ikke være omfattet. Det

havde imidlertid stillet forbrugerne

dårligt og givet et konkurrenceforvridende

forhold på markedet

for typehuse. Efter indsigelser fra

organisationer i byggebranchen

valgte ministeren at udvide loven,

så begge typer af nybyggerier er

omfattet.

Forsikringen skal heller ikke

tegnes ved byggeri af timesharelejligheder

til feriebrug, sommerhuse

og offentlige byggerier.

Den sikrede er den til enhver

tid værende ejer af bygningen,

der er sikret i 10 år. Med hensyn

til udlejningsejendomme er det

ejeren af ejendommen, der er den

sikrede.

Forsikringen udbydes pr. 1.

april 2008 af Tryg og Topdanmark.

Forsikringen forventes dog udbudt

af flere selskaber i løbet af 2008.

Forsikringen skal tegnes og

betales af bygherre, men udgiften

vil som alle andre byggeomkostninger

i sidste ende blive betalt af

forbrugeren.

Ikke knirkende gulve

Præmien for forsikringen vil variere

alt efter den risiko, forsikringsselskabet

vurderer, der er for

det enkelte byggeri. Selvrisikoen

er maksimalt 10.000 kr. pr. skade.

Hvis der opstår flere skader,

må selvrisikoen dog højst være

20.000 kr. pr. bolig i forsikringens

løbetid

Forsikringen dækker væsentlige

skader, forårsaget af forhold

ved opførelsen af byggeriet. Det

kan for eksempel være projekterings-,

udførelses- eller materialefejl.

Byggeskaderne skal dog

have væsentlig betydning for

boligens levetid eller på afgørende

måde nedsætte brugbarheden af

boligen. Byggeskadeforsikringen

dækker derimod ikke mindre fejl

som fx knirkende gulve og skæve

skabe.

Forsikringsordningen indeholder

krav om to professionelle

eftersyn af byggeriet år 1 og år

5 efter byggeriets aflevering til

ejeren. Formålet med eftersynene

er at opdage skaderne og at

indsamle viden om byggeskader,

så skaderne kan forebygges i det

fremtidige byggeri. I forbindelse

med eftersynene udarbejdes der

en eftersynsrapport, der sendes til

ejeren og forsikringsselskabet.

Hovedindholdet i de nye regler for indhentning

af tilbud og tildeling af ordrer på:

Offentlige vareindkøbskontrakter, hvis værdi overstiger

500.000,00 kroner, men er mindre end de aktuelle tærskelværdier

i EU-udbudsdirektivet

Offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets

bilag II A, hvis værdi overstiger 500.000 kroner,

men er mindre end de aktuelle tærskelværdier i EU-udbuds-direktivet

(ca. 1,6 mio. kroner). Eksempler på bilag

A-tjeneste-ydelser er regnskabs- og re-visionsydelser, ITydelser,

ingeniør- og arkitektydelser og trykkerivirksomhed.

Offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets

bilag II B (såkaldte bilag B-tjenesteydelser),

hvis værdi overstiger 500.000 kroner. Eksempler på bilag

B-tjenesteydelser er sundheds- og socialydelser.

Læs mere om lovændringen på www.dahllaw.dk


B

Nyt om navne

Tiltrædelser:

1. februar stud.jur. Kasper Skare, Esbjerg

1. marts advokatsekretærelev Stine Thestrup, Esbjerg

1. marts advokatsekretærelev Maria Jæger Hammershøj, Viborg

1. april advokatsekretær Gitte Worm, Esbjerg

1. april advokatsekretær Marie Louise Bak Mortensen, København

1. april køkkenass. Bente Henriksen, Herning

1. maj advokat Janus Skak Olufsen, Viborg

1. maj advokatsekretær Kristina Christensen, Viborg

1. maj advokatsekretær Hanne Bodam Bakholdt, Viborg

1. maj advokatsekretær Bianca Daarbak, Aalborg

1. maj direktionsassistent Mette Gammelgaard, Esbjerg

1. maj receptionist og bogholderiassistent Rikke Svarre, Esbjerg

1. juni advokatsekretær Berit Erikstrup, Esbjerg

1. juni advokatsekretær Ulla Visby, Esbjerg

1. juni kantinemedarbejder Marianne Thomsen, Viborg

1. juni advokat Charlotte Zacho Skovbo, Viborg

1. juni sekretær Lene Thiel-Nielsen, Viborg

1. juni fuldmægtig Henriette Degn, Herning

15. juni sekretær Pernille Lund Madsen, Viborg

1. juli piccoline Lene Jørgensen, Herning

1. august stud.jur./sommerf. Jeppe Viinberg, Herning

12. august sekr.elev Lene Weyergang, Herning

15. august advokatfuldmægtig Mikkel Anker Pedersen, Viborg

1. september advokatfuldmægtig Dorte Sørensen, Viborg

Fratrædelser p.g.a. pension:

17. april advokatsekretær Birgit Andersen, Viborg

10. juni kantinemedarbejder Sonja Lund Eriksen, Viborg

Advokatbestalling:

1. marts Rasmus Kyhn, Esbjerg

1. maj Martin Frøkjær, Herning

Jubilæer:

1. juni 10 år, advokat Christian Østergaard, Herning

1. juni 35 år, advokatsekretær Gurli Brinch Andersen, Esbjerg

1. juni 25 år, advokatsekretær Ketty Jacobsen, Viborg

1. juli 25 år, advokatsekretær Birthe Sillesen, Esbjerg

1. juli 35 år, advokatsekretær Kirsten Møller, Aalborg

1. august 25 år, advokatsekretær Conny Christiansen, Viborg

1. september 20 år, advokatsekretær Kirsten D. Møller, Herning

1. september 25 år, advokatsekretær Marianne Dinesen, Viborg

Runde fødselsdage:

24. april 30 år, advokatfuldmægtig Martin Frøkjær, Herning

7. maj 30 år, advokatsekretær Tanja Jensen, Herning

10. maj 40 år, advokatsekretær Ulla S. Kristensen, Herning

10. juni 60 år, kantinemedarbejder Sonja Lund Eriksen, Viborg

5. august 40 år, advokatsekretær Dorte Ladefoged, Esbjerg

Redaktion:

Markedsføringsudvalget DAHL

Tekst: NewsRoom.dk

DAHL styrker sig

med ung duo

Layout: Zoulmade.com

Foto: Take One

Oplag: 5000

DAHL i Viborg udvider aktiviteterne ved at ansætte to unge advokater

Janus Skak Olufsen, der er 33 år, kommer fra advokatfirmaet Plesner

i København. Janus Skak Olufsen er født og opvokset ved Struer, men

de seneste 13 år har han tilbragt i København.

Janus Skak Olufsen er uddannet advokat hos Advokatfirmaet Fisch-

Thomsen & Partnere og har siden 2004 været ansat hos Plesner.

”Jeg arbejder med generel rådgivning af erhvervsvirksomheder. I

den forbindelse har jeg blandt andet beskæftiget mig med køb, salg

og udlejning af fast ejendom, virksomhedsoverdragelser og rådgivning

til større landbrug og skove”, siger Janus Skak Olufsen. Han er i øvrigt

i familie med den ene af radio- og tv-virksomheden Bang & Olufsens

stiftere, Svend Olufsen, og fjerde generation på Quistrup, hvor Bang

og Olufsen i sin tid startede.

Den 30-årige Anne Hedegaard Thomsen er uddannet advokat fra

Jonas Bruun Advokatfirma i København og modtog sin bestalling i

2007. Anne Hedegaard Thomsen, der er uddannet bachelor i jura fra

Århus Universitet og kandidat i jura fra Københavns Universitet, kommer

med bred erfaring, blandt andet fra ansættelser i Højesteret og

hos Folketingets Ombudsmand.

”Det var sideløbende med studierne, at jeg arbejdede for Folketingets

Ombudsmand. Nu beskæftiger jeg mig især med virksomhedsoverdragelser

og proces, men jeg følger også meget med i arbejds- og

ansættelsesret samt offentlig ret og energiret,” siger Anne Hedegaard

Thomsen.

Anne Hedegaard Thomsen har tillige international erfaring efter et

længere ophold på Hong Kong University.

DAHL Viborg

Gravene 2

8800 Viborg

Tlf. 87 27 11 00

Fax 86 60 37 00

vib@dahllaw.dk

DAHL Esbjerg

Kongensgade 70

6700 Esbjerg

Tlf. 75 45 46 00

Fax 75 13 83 14

esb@dahllaw.dk

DAHL Herning

Kaj Munks Vej 4

7400 Herning

Tlf. 96 26 40 00

Fax 96 26 40 01

her@dahllaw.dk

DAHL København

Lersø Park allé 42,2

2100 København Ø

Tlf. 70 30 05 55

Fax 70 30 05 56

kbh@dahllaw.dk

DAHL Aalborg

Vingårdsgade 22

9100 Aalborg

Tlf. 46 92 92 00

Fax 98 13 96 77

aal@dahllaw.dk

DAHL Berlin

Schaperstrasse 18

D-10719 Berlin

Tlf. 0049 30 20208310

Fax 0049 30 20208311

berlin@dahllaw.de

DAHL Köln

Gustav-Heinemann-Ufer 58

D-50968 Köln

Tlf. 0049 221 340 926-0

Fax 0049 221 340 926-99

koeln@dahllaw.de

More magazines by this user
Similar magazines