Download som PDF-fil - FOA

Kost- og Servicesektoren
F O A – F A G O G A R B E J D E
Serviceassistenterne i fokus
Rapport fra konferencen
15. september 2009

Serviceassistenterne i fokus
Konference 15. september 2009
Gina Liisborg, sektorformand, Kost- og Servicesektoren
“Hold da op, der er jo ikke det, en serviceassistent ikke kan. Sådan én vil jeg gerne
ansætte,” udbrød vores konferencier, Michèle Bellaiche, da hun havde hørt den første
præsentation af, hvad en serviceassistent var for en størrelse.
Vi holdt konferencen, fordi vi gerne vil give mange andre mennesker en tilsvarende
aha-oplevelse. Vi ved at kommunerne er utroligt begejstrede, når de får serviceassistenter
ansat, for de finder ud af, at de kan en hel masse ting.
Hovedindholdet i deres arbejde vil som regel være rengøring, men enhver ved, at ingen
kan holde til at gøre rent dagen lang, så enten må rengøringspersonalet arbejde på
deltid eller også må deres arbejdsdage fortyndes med nogle opgaver, der ikke er så
belastende for arme, ben og ryg.
Det er nemt for mig at se, hvad der er bedst. Dels har der i mange år været mangel
på arbejdskraft, derfor er det bedst, at flest muligt arbejder på fuld tid. Men det forudsætter,
at de har et job, de kan holde til.
Det er jo ikke meningen, at ‘fuldtidsjob’ er 37 timer om ugen i 20 år – og derefter
førtidspension.
Et fuldtidsjob er en hel uge – og et helt liv.
Vi har skabt serviceassistentsuddannelsen for at hjælpe arbejdsgiverne med at skaffe
rengøringspersonaler, men vi har først og fremmest fået lavet denne serviceassistentuddannelse
for at skabe nogle jobs, som sektorens medlemmer kan holde til.
Men desværre kniber det lidt med at få serviceassistenterne gjort kendt i kommunerne.
Vi blev faktisk meget, meget overraskede, da en undersøgelse i 2008 afslørede, at 60
procent af lederne i kommunerne ikke kendte serviceassistenterne.
Det måtte vi gøre noget ved, og det gjorde vi med en konference den 15. september

2009. Her indbød vi kommunerne til at høre, hvordan uddannelsen er skruet sammen,
hvordan Køge Kommune har planlagt et stort uddannelsesprojekt, så medarbejderne i
servicekorpset får denne erhvervsuddannelse.
I Forsvaret har de allerede i flere år uddannet serviceassistenter. Her var en trussel om,
at udlicitere de civile funktioner anledning til, at kasernerne besluttede sig til at
optimere ressource- og personaleforbruget. Det betød uddannelse af serviceassistenter,
så de forskellige medarbejdergrupper kunne aflaste hinanden, når én gruppe havde
travlt og en anden ikke havde.
Som de fleste har været opmærksomme på, har hygiejne – eller mangel på samme
– været et vigtigt emne hele dette år.
Derfor havde vi bedt FOAs formand, Dennis Kristensen, tale om hygiejneproblemer og
nedslidte offentlige institutioner, og Elsebeth Tvenstrup Jensen, Statens Serum Institut
– der er de første, der ved besked, når vi bliver ramt af alvorlige epidemier – tale om
vigtigheden af seriøs, professionel rengøring for at undgå smittespredning.
Dagen sluttede med et indslag som vi både blev klogere af, men også blev underholdt
af. Det var tv-lægen og journalist, Peter Qvortrup Geisling, der fortalte om sine
oplevelser med patienter og seere i programmet Lægens Bord.
Jeg håber, at I der ikke deltog i konferencen, alligevel kan lade jer inspirere af den.
Det er derfor vi har lavet et resumé af de enkelte oplæg og samlet dem her.
Med venlig hilsen
Gina Liisborg
Formand Kost- og Servicesektoren
Ønsker du yderligere information kan du kontakte
næstformand Berit Jakobsen på telefon 46 97 23 01 eller pr. e-mail bec016@foa.dk ■

Serviceassistentuddannelsen
Susan Broe Hansen, uddannelseskonsulent
i Gladsaxe –
Bygnings- og
brugerservice
Uddannelsen som serviceassistent er en
erhvervsuddannelse, der svarer til uddannelsen
som social- og sundhedshjælper, og
der er samme adgangskrav som til de
øvrige erhvervsuddannelser – dvs., man
skal have 9 års skolegang i Danmark eller,
hvis man er udlænding, have bestået
danskuddannelse 3.
Det er i øvrigt op til skolen at vurdere,
om en ansøger har de fornødne kvalifikationer
til at kunne gennemføre uddannelsen.
Uddannelsens grundforløb er fleksibelt og
kan vare mellem 10 og 60 uger. Der er en
række mål, der skal være opfyldt før man
består grundforløbet.
I august 2008 blev det muligt at afbryde
uddannelsen efter 1 1 ⁄2 år og dermed være
uddannet rengøringstekniker.
Merituddannelsen
Hvis man er over 25 år, har mindst 2 års
relevant erhvervserfaring og 9 års skolegang
eller danskprøve 3, kan man få
meritoverførsel og gennemføre uddannelsen
på 1 år.
2 spor
Undervejs i uddannelsen kan man specialisere
sig enten som hospitalsserviceassistent
eller som erhvervsserviceassistent.
I begge tilfælde vil rengøring være en kerneopgave,
men for en hospitalsserviceassistent
vil den blive suppleret med:
■ specialviden om miljøbevidst service/
hygiejne og hindring af smitteveje
■ affaldshåndtering
■ linnedhåndtering
■ skyllerumsarbejde
■ hjælp og støtte til patienter og borgere
■ transport og forflytning af patienter og
borgere
■ anretning og servering af mad
■ postomdeling og meget andet
Der kan desuden suppleres med specialfag
som sterilarbejde, sygdomslære, forflytningsteknik,
kontakt til psykisk syge
og arbejde med døende.
Erhvervsserviceassistenter arbejder i virksomheder
eller kommuner.
De kan blandt andet:
■ anrette mad
4
FOA – FAG OG ARBEJDE

■ hjælpe med skolemaden
■ rydde borde og vaske op
■ forberede møder
■ fordele post og kopiere papirer
■ passe blomster
■ afløse i receptionen og tage telefonen
■ købe ind og bestille varer
■ booke billetter, mødelokaler m.v.
■ sørge for lettere, almindelig vedligeholdelse
■ vise gæster rundt
De kan også tage en række specialfag
som: kundeservice, kvalitetsstyring, indeklima,
grøn kost m.v.
Rengøringsteknikeren, der kun får 1 1 ⁄2 års
uddannelse i første omgang, kan senere
genoptage uddannelsen og tage den resterende
del, og således blive serviceassistent
senere. Specialet tager 1 ⁄2 år.
Hvis ikke man har de fornødne forhåndskundskaber,
kan uddannelserne indgå i
en Grundlæggende Voksen Uddannelse
(GVU).
GVU er et tilbud til ufaglærte ledige og
beskæftigede om at få så kort en vej til
svendebrev/uddannelsesbevis som muligt.
Kravet er mindst 2 års relevant erhvervserfaring,
fyldt 25 år og have danskkundskaber
svarende til folkeskolens 9 klassetrin.
Forud for en GVU-plan vil der være
et IKV-forløb (individuelt afklaringsforløb)
på 1 ⁄2 dag til 14 dage på en teknisk
skole.
Der ydes VEU-godtgørelse i skoleperioderne,
og for voksne over 25 år et tilskud
i praktikken på 30 kr. i timen. For
uddannelsesaftaler med unge under 25 år
udbetales en bonus på 16.000 kr. for hver
elev, der tegnes aftale med. ■
FOA – FAG OG ARBEJDE 5

Fra ufaglært til serviceassistent
– et kompetenceudviklingsprojekt
Randi Hansen,
socialudvalgsformand,
Køge Kommune
Køge har samme problem som en lang
række andre kommuner. Det er svært at
tiltrække arbejdskraft, og vi frygter, at
problemet bliver endnu større i de kommende
år, fordi mange offentligt ansatte
forlader arbejdsmarkedet i løbet af de
næste 10 år. Samtidig stiger antallet af
ældre, der har eller kan få brug for pleje
(ældre mellem 64 og 79 år) med 46 procent
over de næste 10 år, og antallet af
borgere over 80 år ventes at stige med
44 procent.
Kommunen oprettede for 11 år siden et
servicekorps bestående af 85 medarbejdere,
der primært tager sig af praktiske opgaver
for kommunens ældre.
Korpset tager sig af rengøring og tøjvask
hos hjemmeboende borgere, og af
rengørings- og serviceopgaver på institutioner.
Desuden servicerer de hjemmeplejens
biler.
Det opstod primært, fordi social- og
sundhedshjælperne ikke var så glade for
at gøre rent, vaske tøj og købe ind for
borgerne.
En stor del af medarbejderne i korpset
har ingen eller meget kort faglig uddannelse.
Derfor ønsker vi at give dem
mulighed for at uddanne sig.
Formålet med projektet er desuden at
styrke rekrutteringen til ældreområdet og
at undgå nedslidning af de medarbejdere,
der arbejder i servicekorpset.
Kerneopgaver
Servicekorpset var fra begyndelsen en stor
succes. De praktiske opgaver er kerneopgaver,
og det har sat fokus på vigtigheden
af dem. Arbejdet i servicekorpset er populært
og attraktivt. Der har ikke været
rekrutteringsvanskeligheder, og der er ikke
problemer med at fastholde personalet.
Opgaverne bliver løst året rundt, og det
er næsten aldrig nødvendigt at bruge
vikarbureauer.
Kommunen har i samarbejde med FOA
ønsket at give et kompetenceløft til gruppen
– dels for at skabe endnu større medarbejdertilfredshed,
dels for at vedligehol-
6
FOA – FAG OG ARBEJDE

gennemføres over de næste 3 år. Det skal
gennemføres som et jobrotationsprojekt
og med lønrefusion fra AER
(Arbejdsgivernes Elev Refusion).
Når der i første omgang kun er 41, der
får tilbuddet, skyldes det, at det er dem
uden uddannelse, der får mulighed for at
uddanne sig.
de og udvikle muligheden for at fastholde
og rekruttere personale.
Kommunen håber også, der er mulighed
for at gøre det til en fødekæde for uddannelserne
på social- og sundhedsområdet.
En styregruppe har kortlagt aldersfordeling,
anciennitet og lønforhold, og peget
på 3 modeller til opkvalificering af medarbejderne,
men der var enighed om, at
den rigtige løsning var at uddanne dem
til serviceassistenter, fordi det vil:
■ give dem mulighed for at varetage flere
nye opgaver
■ skabe mulighed for intern opgaveglidning
■ skabe et solidt fagligt miljø
■ give dem et bedre lønforløb
Knap halvdelen – 41 personer – skal deltage
i kompetenceudviklingsprojektet, der
Når de bliver uddannet, er det meningen,
de skal have nye funktionsbeskrivelser, så
de eksempelvis kan indgå i socialpsykiatrien,
passe døende eller varetage lettere
plejeopgaver.
Kommunen er klar over, at det har skabt
frustration andre steder, hvor medarbejdere
har gennemgået uddannelsen, men
derefter bare er vendt tilbage til samme
job – uden at få tilbudt andre funktioner.
Det er planen, at de første 15 serviceassistenter
skal være færdiguddannede i
løbet af 2010.
Køge Kommune har 56.000 indbyggere,
5.300 ansatte – heraf ca. 8.000 i ældreplejen.
Køge Kommune blev ved kommunalreformen
slået sammen af Køge og
Skovbo Kommuner. ■
FOA – FAG OG ARBEJDE 7

Hygiejne er også en væsentlig
forudsætning for velfærd
Dennis Kristensen,
formand for FOA
Man hører konstant om dårlig rengøring.
Jeg tænker bl.a. på børnene, der holder
sig hele dagen, fordi de ikke vil bruge
skolens uhumske toiletter.
Jeg tænker også på al den snak om, at
svineinfluenza, H1N1-influenzaen, som
kan komme til at koste os rigtigt mange
penge. Hvad har kommunerne gjort for
at forhindre smitten. Jeg har ikke hørt
om nogen oprustning for kommunens
medarbejdere.
Infektioner er dyre. Jeg har hørt sundhedsøkonom
Kjeld Møller Petersen fortælle,
at når patienter skal genindlægges på
sygehusene på grund af infektioner,
koster de 2,9 gange så meget, som de
ikke-smittede patienter.
I Skotland har de taget konsekvensen af
dette. De har forbudt udlicitering indenfor
sygehusrengøring og mad.
Jeg har også hørt, at professor dr.med.
Hans Jørgen Kolmos siger, at håndhygiejne
og rengøring er mere kompliceret,
hvis ikke man selv styrer, ved at have egen
rengøringsafdeling, men har rengøring
udefra.
Man skal huske, at moderne rengøring er
et fag. Man skal kende til hygiejnestandard,
metoder, smittekilder, kemi, ergonomi,
teknik m.v. Det har ikke noget
med almindelig husmorfærdigheder at
gøre.
Det er samtidigt et meget nedslidende
job. Det ved vi fra pensionskassen, der ser
hvor mange, der kommer på førtidspension.
Og så er der et spørgsmål om moral:
Skal rengøring være et job, man kan
holde til hele livet?
For at blive et job, man kan holde til, skal
der være en større blanding af opgaver,
for man kan ikke holde til at gøre rent på
fuld tid. Det viser sig også, at 7 ud af 10
serviceassistenter arbejder på fuld tid,
men kun 4 ud af 10 husassistenter kan
klare at arbejde på fuld tid.
Vi kender også til problemer med nedslidte
offentlige institutioner, der er meget
vanskelige at holde rene.
Kontrol af mad
Man kan godt under sig over, at der er så
stor forskel på de 2 dele af Kost- og
8
FOA – FAG OG ARBEJDE

Servicesektoren. Der er stigende kontrol
med maden, og al det, der skal ned i
maven, men ingen kontrol med hygiejnestandarden
i den del, der handler om
rengøring, selv om manglende hygiejne
også kan skade folk.
Når man uddanner serviceassistenter, får
man en lidt dyrere arbejdskraft, men er
det ikke bedre end at udsætte vore børn
og gamle for en dårlig hygiejne?
Jobglidning
Når vi taler om serviceassistenter og
jobglidning skal man huske, at det ikke
nytter, at man bare bytter de hårde
arbejdsopgaver med hinanden.
Hvis det skal rykke, skal man overtage
arbejdsopgaver, der normalt ligger højere
oppe i hierarkiet, så de flyttes til ens eget
kompetenceniveau. Det er heldigvis lykkedes
en række steder.
Nogle skal afgive opgaver, fx sygeplejerskerne.
De kan afgive opgaver til
rengøringen.
Berit Jakobsen, sektornæstformand,
nævnte, at der er tonsvis af opgaver, serviceassistenter
kan overtage. Hun mener
ikke, det er nogen grund til, at en sygeplejerske
skal servere mad eller tage telefonen.
Det kan man overlade til serviceassistenter.
Dennis Kristensen blev spurgt, hvorfor de
store fagforeninger ikke går sammen og
kræver fælles standarder for rengøring?
Han svarede, at det ikke kun er politikerne,
man skal skyde på. Man skal også
have fokus på sine egne faggrupper.
Gina Liisborg svarede, at der er bestræbelser
i gang for at få lovgivning på området.
Tove Bahne, KLS, nævnte, at det er et
problem, når rengøringen er centraliseret.
Det skaber en bureaukratisk hurdle. Det
er bedre, når rengøringen er en integreret
del i den enkelte institution. ■
FOA – FAG OG ARBEJDE 9

Kompetenceudvikling i Forsvaret
Oberst Michael Bondegård,
Forsvarets Bygnings- og
Etablissementstjeneste (FBE),
Kolding
Forsvarets civile ansatte havde et uddannelsesmæssigt
efterslæb. Det er der rettet
op på. Siden 2002 har 800 uddannet sig
til serviceassistenter – og udlicitering blev
i første omgang undgået.
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
har 2600 ansatte. Heraf er
omkring 370 medlemmer af FOA og
cirka 1000 er medlemmer af 3F.
Forsvaret er én af Danmarks største jordbesiddere
og har desuden cirka 4000 får
til at afgræsse nogle af arealerne.
Forsvaret har cirka 500.000 overnatninger
om året og serverer cirka én million måltider
om året. Arbejdet med dette varetages
af de civilt ansatte.
Baggrunden for at uddanne de civile til
serviceassistenter var, at en tidligere forsvarschef
ville udlicitere alle de ‘ikke-militære’
opgaver. I stedet valgte de at optimere
produktionen, så ressourcerne blev
brugt bedst muligt, og ansvaret for de
civile funktioner blev centraliseret i FBE,
og ligger nu ikke længere hos regimentscheferne
på de enkelte kaserner.
Efterslæb
Det civile personale havde et stort uddannelsesmæssigt
efterslæb. Mange var over
50 år, og havde ikke anden uddannelse
end folkeskolen. Samtidig mente militæret,
at støttestrukturerne (de civile
funktioner) var for dyre og at fagforeningerne
havde for stor indflydelse.
I 2002-2005 gennemførte forsvaret en
oprydning på hele området. Man målte
op, hvordan de arbejdede og hvordan
pengene og arbejdstiden blev brugt.
Det viste sig, at nogle lavede havemøbler
i arbejdstiden, for det havde de tid til.
I samarbejde med SID, KAD og FOA
planlagde Forsvaret derfor et uddannelsesprojekt,
der skulle give alle medarbejdere
et kompetenceløft, så de kunne varetage
mange flere forskellige arbejdsopgaver.
Motivationen for at deltage var løntillæg,
eksamensbeviser – og en undervisningsform,
der tog hensyn til, at nogle medarbejdere
led af skoleskræk. Det er ikke en
10
FOA – FAG OG ARBEJDE

overdrivelse. Nogle af dem led virkelig af
sved og angst ved tanken om at skulle
uddanne sig.
De første, der blev uddannet var heldigvis
gode ambassadører, og siden 2002 er 800
medarbejdere blevet uddannet til serviceassistenter.
Forsvaret har nu indstillet
uddannelserne, men samlet har projektet
koster 1,3 milliarder kroner.
Samlingen af funktionerne i FBE gav
stordriftsfordele. Butikken blev mere
strømlinet, selv om FBE bestod af ‘sammenbragte
børn’ med forskellige
kulturer og forskellige uniformer.
Optimeringen betød, at de ansatte vandt
de 2 første udliciteringsrunder. Det viste
sig, at offentligt ansatte kan være ligeså
effektive som private virksomheder.
Bedre kvalitet
Ændringen betyder også, at støttefunktionerne
er lavet om til en servicevirksomhed,
så medarbejderne nu spørger: ‘Hvad
kan jeg hjælpe dig med?’
Kvaliteten af arbejdet er blevet højnet.
Medarbejderne har forstand på det, de
beskæftiger sig med, og sådan skal det
være, for det er skatteydernes penge, vi
bruger.
Indtil nu er vi sluppet godt fra det, og har
vundet vore egne job ved udliciteringer,
men det kan selvfølgelig ændre sig.
Der tales konstant om ‘konkurrenceudsættelse’,
så vi risikerer at hele butikken
bliver sendt i udbud. Det er selvfølgelig
en proces, der vil vare mange år – men
den slider på medarbejderne.
Der har været problemer med at anvende
den nye uddannelse. Det er ikke alle, der
har fået nye opgaver.
Det er vigtigt, at forsvaret fortsat er en
lærende organisation, og vi er for tiden i
gang med et stort kompetenceafklaringsprojekt.
Medarbejderne har masser af
viden og erfaring, men evnen til at udnytte
det er ikke god nok.
Opgaver for det civile personale:
■ Arealpleje inde og ude
■ Kantinevirksomhed
■ Rengøring
■ Energiforsyning
■ Udlejning og bortforpagtning
■ Affaldshåndtering
FOA – FAG OG ARBEJDE 11

■ Bygningsvedligehold
■ Anskaffelse og forvaltning
■ Genforsyning af forbrugsmaterialer mv.
■ Skydebanekapacitet
■ Skydebaneanlæg
■ Brandberedskab
■ Brandkorps (Oksbøl)
■ Desk-funktion
■ Post- og budtjeneste
■ Intern sekretariatsfunktion
■ Telefonomstilling
■ Kørselstjeneste
■ Motorforvaltende myndighed
■ Trykkerivirksomhed (hvor centrale
trykkerier ligger)
■ Vagt, inkl. sikkerhed
■ Skydesikkerhed
■ Køreteknisk anlæg
■ Internetadgang
■ Omskolinger
12
FOA – FAG OG ARBEJDE

Fokus på de hygiejniske
problemfelter
Elsebeth Tvenstrup Jensen,
afdelingslæge på Statens Serum
Institut – afdelingen for
Antibiotikaresistens og
Sygehushygiejne
Jeg troede, man havde serviceassistenter
på rigtigt mange sygehuse, for de kan så
meget: gøre rent, transportere patienter,
assistere patienter, medvirke ved genoptræning,
servere mad og drikke og meget
andet.
Opgaveglidning betyder, at serviceassistenterne
kan overtage opgaver fra andre
faggrupper.
Der opstår nye arbejdsfelter – fx i ældreplejen,
hvor man får levebomiljøer. Her
er opsplitning af forskellige faggruppers
opgaver mindre end i traditionelle plejehjem.
Gamle kendinge
Det er en misforståelse, at sygehuserhvervede
infektioner skyldes en farlig ‘dræberbakterie’.
De hyppigste infektioner stammer fra
gamle kendinge som roskildesyge og
stafylokokker, men der er selvfølgelig også
kommet en række nye sygdomme siden
1976, og vi har fået medicinresistente
stafylokokker.
En af de nyere bakterier er Clostridium
difficile, som der normalt er meget få
tilfælde af, men nu er vi oppe på 400
årligt. Alle tilfældene har stort set været i
hovedstadsområdet og på Sjælland.
Den nye influenza-type H1N1 er der
hidtil (9. september) registreret 598
tilfælde af.
Det samlede antal sygehuserhvervede
infektioner i 2008 var 2218 og i 2009
var det steget til 2938. Der er tale om
blærebetændelse, sårinfektioner, lungebetændelse
og blodforgiftning og lignende
traditionelle infektioner.
Det samlede antal infektioner om året er
90.000, og det er vigtigt at bekæmpe dem
– dels fordi de kan være livsfarlige, dels
fordi udgiften til en inficeret patient er
næsten 3 gange så stor som udgiften til en
ikke-inficeret patient.
Men hovedparten af smitten stammer
altså fra ‘almindelige’ infektioner.
FOA – FAG OG ARBEJDE 13

Smitte kan overføres enten ved direkte
kontakt, ved at man rører ved noget, en
smittet person har rørt ved – eller ved, at
man hoster ud i rummet, så andre bliver
smittet.
Man kan både blive smittet af ‘egne’ bakterier,
der kommer på afveje fx fra tarmen
til blæren i forbindelse med kateter, eller
de kan stamme fra mikroorganismer fra
andre personer – både patienter, personale
eller besøgende.
Smitten kan forekomme både ved kontakt
og som luftbåren smitte gennem
■ Dråber
■ Støv
■ Dråbekerner (indtørrede svævende
dråber)
Eller ved:
■ Inokulation (fx blod)
■ Fødevarer og vand
Smitterisikoen ved direkte kontakt er
mange gange større, hvis ikke man bruger
handsker.
Når man skal bryde smittekæden, er god
håndhygiejne absolut den mest effektive
måde at gøre det på. Grundig håndvask
– med sæbe eller brug af handsker, er den
mest effektive måde at hindre smitte på.
Er man ikke meget, meget omhyggelig
kan smitten spredes hurtigt. En jordemor
nåede at smitte 42 kvinder med en hudinfektion,
fordi hun havde Staphylococcus
aureus i sin håndeksem.
Det er svært, at spore, hvor de ‘almindelige’
smittebærende mikroorganismer
kommer fra. Men når der er tale om
nogle lidt mere specielle mikroorganismer,
er det lettere at følge dem og se, hvor de
kommer fra.
Når smittekæden skal brydes, sker det
ved:
■ vaccination
■ antibiotikabehandling
■ rengøring af udstyr og miljø
■ isolation
■ barriere i form af overtrækskittel,
handsker, maske mv.
Serviceassistenter er omdrejningspunktet
Serviceassistenter, der netop har fået en
uddannelse indenfor bl.a. rengøring, er
omdrejningspunktet, når man skal fore-
14
FOA – FAG OG ARBEJDE

ygge infektioner. De har en stor viden
om, hvad der er rent og urent, de har
viden om særlige smitterisici, har information
om de enkelte afdelinger og har
forstand på at prioritere opgaverne.
Derfor har man brug for veluddannet
personale til at gøre rent på hospitalerne.
Serviceassistenter, der veksler mellem
rengøring og arbejde med servering af
mad, skal være utroligt opmærksomme på
hygiejne og risikoen for smitte. ■
Ekstra rengøring og uddannelse af personalet
betyder rigtig meget for hygiejnen.
Der er en stærk psykologisk effekt: Hvis
der er snavset og det hele flyder, bliver
man mindre opmærksom på vigtigheden
af god hygiejne, men hygiejne er ikke det
samme som effektiv rengøring.
Hygiejne består af: rengøring, håndhygiejne,
særlige forholdsregler, adfærd. Alle 4
dele er vigtige.
Studier har dog vist, at ekstra rengøringspersonale
kan reducere antallet af infektioner.
Det er meget komplekst at forbygge
infektioner og i forbindelse med, at man
bliver konfronteret med nye bakterier,
opstår der hele tiden nye retningslinjer.
FOA – FAG OG ARBEJDE 15

Kost- og Servicesektoren
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf.: 46 97 26 26
www.foa.dk
Layout Joe Anderson Grafoa • Illustration: Linda Berglund • Foto. Jørgen True • FOAs trykkeri • Pjec1heden • marts 2010