Kost- og Servicesektoren

F O A – F A G O G A R B E J D E

Serviceassistenterne i fokus

Rapport fra konferencen

15. september 2009

---

Serviceassistenterne i fokus

Konference 15. september 2009

Gina Liisborg, sektorformand, Kost- og Servicesektoren

“Hold da op, der er jo ikke det, en serviceassistent ikke kan. Sådan én vil jeg gerne

ansætte,” udbrød vores konferencier, Michèle Bellaiche, da hun havde hørt den første

præsentation af, hvad en serviceassistent var for en størrelse.

Vi holdt konferencen, fordi vi gerne vil give mange andre mennesker en tilsvarende

aha-oplevelse. Vi ved at kommunerne er utroligt begejstrede, når de får serviceassistenter

ansat, for de finder ud af, at de kan en hel masse ting.

Hovedindholdet i deres arbejde vil som regel være rengøring, men enhver ved, at ingen

kan holde til at gøre rent dagen lang, så enten må rengøringspersonalet arbejde på

deltid eller også må deres arbejdsdage fortyndes med nogle opgaver, der ikke er så

belastende for arme, ben og ryg.

Det er nemt for mig at se, hvad der er bedst. Dels har der i mange år været mangel

på arbejdskraft, derfor er det bedst, at flest muligt arbejder på fuld tid. Men det forudsætter,

at de har et job, de kan holde til.

Det er jo ikke meningen, at ‘fuldtidsjob’ er 37 timer om ugen i 20 år – og derefter

førtidspension.

Et fuldtidsjob er en hel uge – og et helt liv.

Vi har skabt serviceassistentsuddannelsen for at hjælpe arbejdsgiverne med at skaffe

rengøringspersonaler, men vi har først og fremmest fået lavet denne serviceassistentuddannelse

for at skabe nogle jobs, som sektorens medlemmer kan holde til.

Men desværre kniber det lidt med at få serviceassistenterne gjort kendt i kommunerne.

Vi blev faktisk meget, meget overraskede, da en undersøgelse i 2008 afslørede, at 60

procent af lederne i kommunerne ikke kendte serviceassistenterne.

Det måtte vi gøre noget ved, og det gjorde vi med en konference den 15. september

---

2009. Her indbød vi kommunerne til at høre, hvordan uddannelsen er skruet sammen,

hvordan Køge Kommune har planlagt et stort uddannelsesprojekt, så medarbejderne i

servicekorpset får denne erhvervsuddannelse.

I Forsvaret har de allerede i flere år uddannet serviceassistenter. Her var en trussel om,

at udlicitere de civile funktioner anledning til, at kasernerne besluttede sig til at

optimere ressource- og personaleforbruget. Det betød uddannelse af serviceassistenter,

så de forskellige medarbejdergrupper kunne aflaste hinanden, når én gruppe havde

travlt og en anden ikke havde.

Som de fleste har været opmærksomme på, har hygiejne – eller mangel på samme

– været et vigtigt emne hele dette år.

Derfor havde vi bedt FOAs formand, Dennis Kristensen, tale om hygiejneproblemer og

nedslidte offentlige institutioner, og Elsebeth Tvenstrup Jensen, Statens Serum Institut

– der er de første, der ved besked, når vi bliver ramt af alvorlige epidemier – tale om

vigtigheden af seriøs, professionel rengøring for at undgå smittespredning.

Dagen sluttede med et indslag som vi både blev klogere af, men også blev underholdt

af. Det var tv-lægen og journalist, Peter Qvortrup Geisling, der fortalte om sine

oplevelser med patienter og seere i programmet Lægens Bord.

Jeg håber, at I der ikke deltog i konferencen, alligevel kan lade jer inspirere af den.

Det er derfor vi har lavet et resumé af de enkelte oplæg og samlet dem her.

Med venlig hilsen

Gina Liisborg

Formand Kost- og Servicesektoren

Ønsker du yderligere information kan du kontakte

næstformand Berit Jakobsen på telefon 46 97 23 01 eller pr. e-mail bec016@foa.dk ■

---

Serviceassistentuddannelsen

Susan Broe Hansen, uddannelseskonsulent

i Gladsaxe –

Bygnings- og

brugerservice

Uddannelsen som serviceassistent er en

erhvervsuddannelse, der svarer til uddannelsen

som social- og sundhedshjælper, og

der er samme adgangskrav som til de

øvrige erhvervsuddannelser – dvs., man

skal have 9 års skolegang i Danmark eller,

hvis man er udlænding, have bestået

danskuddannelse 3.

Det er i øvrigt op til skolen at vurdere,

om en ansøger har de fornødne kvalifikationer

til at kunne gennemføre uddannelsen.

Uddannelsens grundforløb er fleksibelt og

kan vare mellem 10 og 60 uger. Der er en

række mål, der skal være opfyldt før man

består grundforløbet.

I august 2008 blev det muligt at afbryde

uddannelsen efter 1 1 ⁄2 år og dermed være

uddannet rengøringstekniker.

Merituddannelsen

Hvis man er over 25 år, har mindst 2 års

relevant erhvervserfaring og 9 års skolegang

eller danskprøve 3, kan man få

meritoverførsel og gennemføre uddannelsen

på 1 år.

2 spor

Undervejs i uddannelsen kan man specialisere

sig enten som hospitalsserviceassistent

eller som erhvervsserviceassistent.

I begge tilfælde vil rengøring være en kerneopgave,

men for en hospitalsserviceassistent

vil den blive suppleret med:

■ specialviden om miljøbevidst service/

hygiejne og hindring af smitteveje

■ affaldshåndtering

■ linnedhåndtering

■ skyllerumsarbejde

■ hjælp og støtte til patienter og borgere

■ transport og forflytning af patienter og

borgere

■ anretning og servering af mad

■ postomdeling og meget andet

Der kan desuden suppleres med specialfag

som sterilarbejde, sygdomslære, forflytningsteknik,

kontakt til psykisk syge

og arbejde med døende.

Erhvervsserviceassistenter arbejder i virksomheder

eller kommuner.

De kan blandt andet:

■ anrette mad

4

FOA – FAG OG ARBEJDE

---

■ hjælpe med skolemaden

■ rydde borde og vaske op

■ forberede møder

■ fordele post og kopiere papirer

■ passe blomster

■ afløse i receptionen og tage telefonen

■ købe ind og bestille varer

■ booke billetter, mødelokaler m.v.

■ sørge for lettere, almindelig vedligeholdelse

■ vise gæster rundt

De kan også tage en række specialfag

som: kundeservice, kvalitetsstyring, indeklima,

grøn kost m.v.

Rengøringsteknikeren, der kun får 1 1 ⁄2 års

uddannelse i første omgang, kan senere

genoptage uddannelsen og tage den resterende

del, og således blive serviceassistent

senere. Specialet tager 1 ⁄2 år.

Hvis ikke man har de fornødne forhåndskundskaber,

kan uddannelserne indgå i

en Grundlæggende Voksen Uddannelse

(GVU).

GVU er et tilbud til ufaglærte ledige og

beskæftigede om at få så kort en vej til

svendebrev/uddannelsesbevis som muligt.

Kravet er mindst 2 års relevant erhvervserfaring,

fyldt 25 år og have danskkundskaber

svarende til folkeskolens 9 klassetrin.

Forud for en GVU-plan vil der være

et IKV-forløb (individuelt afklaringsforløb)

på 1 ⁄2 dag til 14 dage på en teknisk

skole.

Der ydes VEU-godtgørelse i skoleperioderne,

og for voksne over 25 år et tilskud

i praktikken på 30 kr. i timen. For

uddannelsesaftaler med unge under 25 år

udbetales en bonus på 16.000 kr. for hver

elev, der tegnes aftale med. ■

FOA – FAG OG ARBEJDE 5

---

Fra ufaglært til serviceassistent

– et kompetenceudviklingsprojekt

Randi Hansen,

socialudvalgsformand,

Køge Kommune

Køge har samme problem som en lang

række andre kommuner. Det er svært at

tiltrække arbejdskraft, og vi frygter, at

problemet bliver endnu større i de kommende

år, fordi mange offentligt ansatte

forlader arbejdsmarkedet i løbet af de

næste 10 år. Samtidig stiger antallet af

ældre, der har eller kan få brug for pleje

(ældre mellem 64 og 79 år) med 46 procent

over de næste 10 år, og antallet af

borgere over 80 år ventes at stige med

44 procent.

Kommunen oprettede for 11 år siden et

servicekorps bestående af 85 medarbejdere,

der primært tager sig af praktiske opgaver

for kommunens ældre.

Korpset tager sig af rengøring og tøjvask

hos hjemmeboende borgere, og af

rengørings- og serviceopgaver på institutioner.

Desuden servicerer de hjemmeplejens

biler.

Det opstod primært, fordi social- og

sundhedshjælperne ikke var så glade for

at gøre rent, vaske tøj og købe ind for

borgerne.

En stor del af medarbejderne i korpset

har ingen eller meget kort faglig uddannelse.

Derfor ønsker vi at give dem

mulighed for at uddanne sig.

Formålet med projektet er desuden at

styrke rekrutteringen til ældreområdet og

at undgå nedslidning af de medarbejdere,

der arbejder i servicekorpset.

Kerneopgaver

Servicekorpset var fra begyndelsen en stor

succes. De praktiske opgaver er kerneopgaver,

og det har sat fokus på vigtigheden

af dem. Arbejdet i servicekorpset er populært

og attraktivt. Der har ikke været

rekrutteringsvanskeligheder, og der er ikke

problemer med at fastholde personalet.

Opgaverne bliver løst året rundt, og det

er næsten aldrig nødvendigt at bruge

vikarbureauer.

Kommunen har i samarbejde med FOA

ønsket at give et kompetenceløft til gruppen

– dels for at skabe endnu større medarbejdertilfredshed,

dels for at vedligehol-

6

FOA – FAG OG ARBEJDE

---

gennemføres over de næste 3 år. Det skal

gennemføres som et jobrotationsprojekt

og med lønrefusion fra AER

(Arbejdsgivernes Elev Refusion).

Når der i første omgang kun er 41, der

får tilbuddet, skyldes det, at det er dem

uden uddannelse, der får mulighed for at

uddanne sig.

de og udvikle muligheden for at fastholde

og rekruttere personale.

Kommunen håber også, der er mulighed

for at gøre det til en fødekæde for uddannelserne

på social- og sundhedsområdet.

En styregruppe har kortlagt aldersfordeling,

anciennitet og lønforhold, og peget

på 3 modeller til opkvalificering af medarbejderne,

men der var enighed om, at

den rigtige løsning var at uddanne dem

til serviceassistenter, fordi det vil:

■ give dem mulighed for at varetage flere

nye opgaver

■ skabe mulighed for intern opgaveglidning

■ skabe et solidt fagligt miljø

■ give dem et bedre lønforløb

Knap halvdelen – 41 personer – skal deltage

i kompetenceudviklingsprojektet, der

Når de bliver uddannet, er det meningen,

de skal have nye funktionsbeskrivelser, så

de eksempelvis kan indgå i socialpsykiatrien,

passe døende eller varetage lettere

plejeopgaver.

Kommunen er klar over, at det har skabt

frustration andre steder, hvor medarbejdere

har gennemgået uddannelsen, men

derefter bare er vendt tilbage til samme

job – uden at få tilbudt andre funktioner.

Det er planen, at de første 15 serviceassistenter

skal være færdiguddannede i

løbet af 2010.

Køge Kommune har 56.000 indbyggere,

5.300 ansatte – heraf ca. 8.000 i ældreplejen.

Køge Kommune blev ved kommunalreformen

slået sammen af Køge og

Skovbo Kommuner. ■

FOA – FAG OG ARBEJDE 7

---

Hygiejne er også en væsentlig

forudsætning for velfærd

Dennis Kristensen,

formand for FOA

Man hører konstant om dårlig rengøring.

Jeg tænker bl.a. på børnene, der holder

sig hele dagen, fordi de ikke vil bruge

skolens uhumske toiletter.

Jeg tænker også på al den snak om, at

svineinfluenza, H1N1-influenzaen, som

kan komme til at koste os rigtigt mange

penge. Hvad har kommunerne gjort for

at forhindre smitten. Jeg har ikke hørt

om nogen oprustning for kommunens

medarbejdere.

Infektioner er dyre. Jeg har hørt sundhedsøkonom

Kjeld Møller Petersen fortælle,

at når patienter skal genindlægges på

sygehusene på grund af infektioner,

koster de 2,9 gange så meget, som de

ikke-smittede patienter.

I Skotland har de taget konsekvensen af

dette. De har forbudt udlicitering indenfor

sygehusrengøring og mad.

Jeg har også hørt, at professor dr.med.

Hans Jørgen Kolmos siger, at håndhygiejne

og rengøring er mere kompliceret,

hvis ikke man selv styrer, ved at have egen

rengøringsafdeling, men har rengøring

udefra.

Man skal huske, at moderne rengøring er

et fag. Man skal kende til hygiejnestandard,

metoder, smittekilder, kemi, ergonomi,

teknik m.v. Det har ikke noget

med almindelig husmorfærdigheder at

gøre.

Det er samtidigt et meget nedslidende

job. Det ved vi fra pensionskassen, der ser

hvor mange, der kommer på førtidspension.

Og så er der et spørgsmål om moral:

Skal rengøring være et job, man kan

holde til hele livet?

For at blive et job, man kan holde til, skal

der være en større blanding af opgaver,

for man kan ikke holde til at gøre rent på

fuld tid. Det viser sig også, at 7 ud af 10

serviceassistenter arbejder på fuld tid,

men kun 4 ud af 10 husassistenter kan

klare at arbejde på fuld tid.

Vi kender også til problemer med nedslidte

offentlige institutioner, der er meget

vanskelige at holde rene.

Kontrol af mad

Man kan godt under sig over, at der er så

stor forskel på de 2 dele af Kost- og

8

FOA – FAG OG ARBEJDE

---

Servicesektoren. Der er stigende kontrol

med maden, og al det, der skal ned i

maven, men ingen kontrol med hygiejnestandarden

i den del, der handler om

rengøring, selv om manglende hygiejne

også kan skade folk.

Når man uddanner serviceassistenter, får

man en lidt dyrere arbejdskraft, men er

det ikke bedre end at udsætte vore børn

og gamle for en dårlig hygiejne?

Jobglidning

Når vi taler om serviceassistenter og

jobglidning skal man huske, at det ikke

nytter, at man bare bytter de hårde

arbejdsopgaver med hinanden.

Hvis det skal rykke, skal man overtage

arbejdsopgaver, der normalt ligger højere

oppe i hierarkiet, så de flyttes til ens eget

kompetenceniveau. Det er heldigvis lykkedes

en række steder.

Nogle skal afgive opgaver, fx sygeplejerskerne.

De kan afgive opgaver til

rengøringen.

Berit Jakobsen, sektornæstformand,

nævnte, at der er tonsvis af opgaver, serviceassistenter

kan overtage. Hun mener

ikke, det er nogen grund til, at en sygeplejerske

skal servere mad eller tage telefonen.

Det kan man overlade til serviceassistenter.

Dennis Kristensen blev spurgt, hvorfor de

store fagforeninger ikke går sammen og

kræver fælles standarder for rengøring?

Han svarede, at det ikke kun er politikerne,

man skal skyde på. Man skal også

have fokus på sine egne faggrupper.

Gina Liisborg svarede, at der er bestræbelser

i gang for at få lovgivning på området.

Tove Bahne, KLS, nævnte, at det er et

problem, når rengøringen er centraliseret.

Det skaber en bureaukratisk hurdle. Det

er bedre, når rengøringen er en integreret

del i den enkelte institution. ■

FOA – FAG OG ARBEJDE 9

---

Kompetenceudvikling i Forsvaret

Oberst Michael Bondegård,

Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste (FBE),

Kolding

Forsvarets civile ansatte havde et uddannelsesmæssigt

efterslæb. Det er der rettet

op på. Siden 2002 har 800 uddannet sig

til serviceassistenter – og udlicitering blev

i første omgang undgået.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

har 2600 ansatte. Heraf er

omkring 370 medlemmer af FOA og

cirka 1000 er medlemmer af 3F.

Forsvaret er én af Danmarks største jordbesiddere

og har desuden cirka 4000 får

til at afgræsse nogle af arealerne.

Forsvaret har cirka 500.000 overnatninger

om året og serverer cirka én million måltider

om året. Arbejdet med dette varetages

af de civilt ansatte.

Baggrunden for at uddanne de civile til

serviceassistenter var, at en tidligere forsvarschef

ville udlicitere alle de ‘ikke-militære’

opgaver. I stedet valgte de at optimere

produktionen, så ressourcerne blev

brugt bedst muligt, og ansvaret for de

civile funktioner blev centraliseret i FBE,

og ligger nu ikke længere hos regimentscheferne

på de enkelte kaserner.

Efterslæb

Det civile personale havde et stort uddannelsesmæssigt

efterslæb. Mange var over

50 år, og havde ikke anden uddannelse

end folkeskolen. Samtidig mente militæret,

at støttestrukturerne (de civile

funktioner) var for dyre og at fagforeningerne

havde for stor indflydelse.

I 2002-2005 gennemførte forsvaret en

oprydning på hele området. Man målte

op, hvordan de arbejdede og hvordan

pengene og arbejdstiden blev brugt.

Det viste sig, at nogle lavede havemøbler

i arbejdstiden, for det havde de tid til.

I samarbejde med SID, KAD og FOA

planlagde Forsvaret derfor et uddannelsesprojekt,

der skulle give alle medarbejdere

et kompetenceløft, så de kunne varetage

mange flere forskellige arbejdsopgaver.

Motivationen for at deltage var løntillæg,

eksamensbeviser – og en undervisningsform,

der tog hensyn til, at nogle medarbejdere

led af skoleskræk. Det er ikke en

10

FOA – FAG OG ARBEJDE

---

overdrivelse. Nogle af dem led virkelig af

sved og angst ved tanken om at skulle

uddanne sig.

De første, der blev uddannet var heldigvis

gode ambassadører, og siden 2002 er 800

medarbejdere blevet uddannet til serviceassistenter.

Forsvaret har nu indstillet

uddannelserne, men samlet har projektet

koster 1,3 milliarder kroner.

Samlingen af funktionerne i FBE gav

stordriftsfordele. Butikken blev mere

strømlinet, selv om FBE bestod af ‘sammenbragte

børn’ med forskellige

kulturer og forskellige uniformer.

Optimeringen betød, at de ansatte vandt

de 2 første udliciteringsrunder. Det viste

sig, at offentligt ansatte kan være ligeså

effektive som private virksomheder.

Bedre kvalitet

Ændringen betyder også, at støttefunktionerne

er lavet om til en servicevirksomhed,

så medarbejderne nu spørger: ‘Hvad

kan jeg hjælpe dig med?’

Kvaliteten af arbejdet er blevet højnet.

Medarbejderne har forstand på det, de

beskæftiger sig med, og sådan skal det

være, for det er skatteydernes penge, vi

bruger.

Indtil nu er vi sluppet godt fra det, og har

vundet vore egne job ved udliciteringer,

men det kan selvfølgelig ændre sig.

Der tales konstant om ‘konkurrenceudsættelse’,

så vi risikerer at hele butikken

bliver sendt i udbud. Det er selvfølgelig

en proces, der vil vare mange år – men

den slider på medarbejderne.

Der har været problemer med at anvende

den nye uddannelse. Det er ikke alle, der

har fået nye opgaver.

Det er vigtigt, at forsvaret fortsat er en

lærende organisation, og vi er for tiden i

gang med et stort kompetenceafklaringsprojekt.

Medarbejderne har masser af

viden og erfaring, men evnen til at udnytte

det er ikke god nok.

Opgaver for det civile personale:

■ Arealpleje inde og ude

■ Kantinevirksomhed

■ Rengøring

■ Energiforsyning

■ Udlejning og bortforpagtning

■ Affaldshåndtering

FOA – FAG OG ARBEJDE 11

---

■ Bygningsvedligehold

■ Anskaffelse og forvaltning

■ Genforsyning af forbrugsmaterialer mv.

■ Skydebanekapacitet

■ Skydebaneanlæg

■ Brandberedskab

■ Brandkorps (Oksbøl)

■ Desk-funktion

■ Post- og budtjeneste

■ Intern sekretariatsfunktion

■ Telefonomstilling

■ Kørselstjeneste

■ Motorforvaltende myndighed

■ Trykkerivirksomhed (hvor centrale

trykkerier ligger)

■ Vagt, inkl. sikkerhed

■ Skydesikkerhed

■ Køreteknisk anlæg

■ Internetadgang

■ Omskolinger

12

FOA – FAG OG ARBEJDE

---

Fokus på de hygiejniske

problemfelter

Elsebeth Tvenstrup Jensen,

afdelingslæge på Statens Serum

Institut – afdelingen for

Antibiotikaresistens og

Sygehushygiejne

Jeg troede, man havde serviceassistenter

på rigtigt mange sygehuse, for de kan så

meget: gøre rent, transportere patienter,

assistere patienter, medvirke ved genoptræning,

servere mad og drikke og meget

andet.

Opgaveglidning betyder, at serviceassistenterne

kan overtage opgaver fra andre

faggrupper.

Der opstår nye arbejdsfelter – fx i ældreplejen,

hvor man får levebomiljøer. Her

er opsplitning af forskellige faggruppers

opgaver mindre end i traditionelle plejehjem.

Gamle kendinge

Det er en misforståelse, at sygehuserhvervede

infektioner skyldes en farlig ‘dræberbakterie’.

De hyppigste infektioner stammer fra

gamle kendinge som roskildesyge og

stafylokokker, men der er selvfølgelig også

kommet en række nye sygdomme siden

1976, og vi har fået medicinresistente

stafylokokker.

En af de nyere bakterier er Clostridium

difficile, som der normalt er meget få

tilfælde af, men nu er vi oppe på 400

årligt. Alle tilfældene har stort set været i

hovedstadsområdet og på Sjælland.

Den nye influenza-type H1N1 er der

hidtil (9. september) registreret 598

tilfælde af.

Det samlede antal sygehuserhvervede

infektioner i 2008 var 2218 og i 2009

var det steget til 2938. Der er tale om

blærebetændelse, sårinfektioner, lungebetændelse

og blodforgiftning og lignende

traditionelle infektioner.

Det samlede antal infektioner om året er

90.000, og det er vigtigt at bekæmpe dem

– dels fordi de kan være livsfarlige, dels

fordi udgiften til en inficeret patient er

næsten 3 gange så stor som udgiften til en

ikke-inficeret patient.

Men hovedparten af smitten stammer

altså fra ‘almindelige’ infektioner.

FOA – FAG OG ARBEJDE 13

---

Smitte kan overføres enten ved direkte

kontakt, ved at man rører ved noget, en

smittet person har rørt ved – eller ved, at

man hoster ud i rummet, så andre bliver

smittet.

Man kan både blive smittet af ‘egne’ bakterier,

der kommer på afveje fx fra tarmen

til blæren i forbindelse med kateter, eller

de kan stamme fra mikroorganismer fra

andre personer – både patienter, personale

eller besøgende.

Smitten kan forekomme både ved kontakt

og som luftbåren smitte gennem

■ Dråber

■ Støv

■ Dråbekerner (indtørrede svævende

dråber)

Eller ved:

■ Inokulation (fx blod)

■ Fødevarer og vand

Smitterisikoen ved direkte kontakt er

mange gange større, hvis ikke man bruger

handsker.

Når man skal bryde smittekæden, er god

håndhygiejne absolut den mest effektive

måde at gøre det på. Grundig håndvask

– med sæbe eller brug af handsker, er den

mest effektive måde at hindre smitte på.

Er man ikke meget, meget omhyggelig

kan smitten spredes hurtigt. En jordemor

nåede at smitte 42 kvinder med en hudinfektion,

fordi hun havde Staphylococcus

aureus i sin håndeksem.

Det er svært, at spore, hvor de ‘almindelige’

smittebærende mikroorganismer

kommer fra. Men når der er tale om

nogle lidt mere specielle mikroorganismer,

er det lettere at følge dem og se, hvor de

kommer fra.

Når smittekæden skal brydes, sker det

ved:

■ vaccination

■ antibiotikabehandling

■ rengøring af udstyr og miljø

■ isolation

■ barriere i form af overtrækskittel,

handsker, maske mv.

Serviceassistenter er omdrejningspunktet

Serviceassistenter, der netop har fået en

uddannelse indenfor bl.a. rengøring, er

omdrejningspunktet, når man skal fore-

14

FOA – FAG OG ARBEJDE

---

ygge infektioner. De har en stor viden

om, hvad der er rent og urent, de har

viden om særlige smitterisici, har information

om de enkelte afdelinger og har

forstand på at prioritere opgaverne.

Derfor har man brug for veluddannet

personale til at gøre rent på hospitalerne.

Serviceassistenter, der veksler mellem

rengøring og arbejde med servering af

mad, skal være utroligt opmærksomme på

hygiejne og risikoen for smitte. ■

Ekstra rengøring og uddannelse af personalet

betyder rigtig meget for hygiejnen.

Der er en stærk psykologisk effekt: Hvis

der er snavset og det hele flyder, bliver

man mindre opmærksom på vigtigheden

af god hygiejne, men hygiejne er ikke det

samme som effektiv rengøring.

Hygiejne består af: rengøring, håndhygiejne,

særlige forholdsregler, adfærd. Alle 4

dele er vigtige.

Studier har dog vist, at ekstra rengøringspersonale

kan reducere antallet af infektioner.

Det er meget komplekst at forbygge

infektioner og i forbindelse med, at man

bliver konfronteret med nye bakterier,

opstår der hele tiden nye retningslinjer.

FOA – FAG OG ARBEJDE 15

---

Kost- og Servicesektoren

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf.: 46 97 26 26

www.foa.dk

Layout Joe Anderson Grafoa • Illustration: Linda Berglund • Foto. Jørgen True • FOAs trykkeri • Pjec1heden • marts 2010